Beretning Beretningen tager naturligvis udgangspunkt i den af Fællesrådet vedtagne arbejdsplan for rådsåret 2008-09. Af arbejdsplanen fremgår det dog at der tages højde for ændrede omstændigheder, uforudsete muligheder eller problemer. Derfor har styrelsen i løbet af året omprioriteret i arbejdsplanens punkter, ligesom nye punkter er opstået undervejs i året. Vi ser frem til den kritiske revision og fællesrådets feedback, på vores samlede indsats i rådsåret. Mange tak for samarbejdet. På vegne af styrelsen. Mikael Bomholt Nielsen Formand. Styrelsens organisering og struktur Styrelsen har i år arbejdet med en flad struktur, som beskrevet i arbejdsplanen. Hensigten var en øget specialisering, og mulighed for at kunne give en samlet koncentreret indsats fra hele styrelsen, når dette var nødvendigt. Førstnævnte mål er indfriet. Således har flere
styrelsesmedlemmer
kompetencer
indenfor
fx
i
løbet
af
studiemiljø,
året
opnået
kvalitetssikring
særlige og
SU.
Ressourcer der er kommet styrelsens samlede indsats til gode. Dog har det været mere problematisk i fht. at koncentrere hele styrelsen om større opgaver, fx i fh.t. studiemessen og omkring SU kampagnen. Studenterrådets økonomi Studenterrådets økonomi ser overordnet godt ud. Men faktum er, at den stadig hviler på de midler, der udløses som følge af valget. Det er ikke en holdbar situation. Styrelsen har derfor aktivt arbejdet
på at få afkoblet støtten fra valget, og i stedet indgå en samarbejdsaftale omkring en række opgaver SR skal løse. Der er opnået større og større lydhørhed og tilslutning til dette i rektoratet. Den eneste grund til at aftalen ikke er forhandlet på plads, er den hidsige debat der har været på KU omkring SR/KU’s samarbejdsaftale. Den ville man fra rektoratets side gerne undgå at få her. Men forhandlingerne er genoptaget. Således har rektoratet fremlagt et forslag for de partipolitiske organisationer, hvor der ikke var større modstand end forventet. Det må derfor kunne forventes at SR kan indgå en samarbejdsaftale inden sommer 2009. Vedtægter Året skulle have været afsluttet med vedtægtsændringer. Dette er ikke sket. Der er udarbejdet et foreløbigt udkast, som er forelagt dirigentinstitutionen, men der mangler stadig meget arbejde. Spørgsmålet
er,
hvor
ambitiøs
man
vil
være
i
fh.t.
vedtægtsændringer.
Bestyrelsesarbejdet Der har i løbet af året været bedre samarbejde mellem bestyrelsesmedlemmerne Eksempelvis
var
der
og
styrelsen,
glimrende
navnlig samarbejde
formanden. omkring
studiemiljørapporten og vedtagelsen af AU’s strategi. Men der er stadig rum for at det kan blive meget bedre.
Oplysningskampagne Der blev ikke udarbejdet en decideret oplysningskampagne, men i stedet blev det generelle oplysningsniveau i forbindelse med kampagner, sager og arrangementer intensiveret. Mediearbejde Studenterrådet
har
i
år
været
det
klart
mest
citerede
studenterråd i Danmark (jf. Troels’ statistik fra september). Vi har været offensive, strategiske og dygtige i pressen. Pressearbejdet er faldet som en naturlig del af det daglige arbejde i styrelsen. Ombudsmand Vores forslag om en studenterombudsmand er kommet langt. Efter vi lancerede det i foråret, har vi sendt et fælles ”Århus-brev” til Helge Sander, med borgmesteren, rektor og SR-formanden, som afsendere. Dette førte til en del medieopmærksomhed omkring emnet. Senere er det lykkedes at få Kirsten Brosbøl, som er forskningsordfører
fra
socialdemokraterne,
til
at
arbejde
for
forslaget i Folketinget. Studiekalender Misæren om studiekalenderen bliver formentlig løst til sommer. Sagen er den, at vi i SR, med Fællesrådets godkendelse, valgte at gå selv og forsøge at lave en kalender i 2009, der i betydelig grad mindsker vores tab for det mislykkede projekt. Alternativet havde været at vi sammen med studenterhuset og SL, skulle have gået efter vores annoncesælger. Status fra annoncesælgeren er at målet om en væsentlig omkostningsminimering for 2009 opnås, og at der er grundlag for profit i 2010.
Jobportal Der skete desværre at kommunen kom os i forkøbet med en jobportal, hvilket vi har kritiseret idet kommunen ikke havde informeret os, eller taget os med på råd i et konstruktivt samarbejde. Resultatet er en jobportal, der endnu ikke virker optimalt. Det ærgerlige for SR er at vi mistede muligheden for at lave
en god
service
for
studerende
og samtidig få en ny
indtægtskilde.
Lokalpolitisk: Vi har skabt et godt samarbejde og en god dialog med kommunen, hvor vi er fast samarbejdspartner i alle relevante fora, som fx dialogforum omkring uddannelse i Århus og kommunens tænketank for Århus’ fremtid. Studieøkonomi Mod
forventning
kom
SU
med
i
debatten
omkring
skattereformen. SR arbejdede stærkt og intenst med området. Vi var således klar da skattekommissionens udspil kom, og reagerede hurtigt med at få sat SU på dagsordenen, via massivt medie- og kampagnearbejde. Det lykkedes. Bolig Vi lancerede en stor boligkampagne i forbindelse med studiestart 2008. Kampagnen havde et både et lokalpolitisk og et landspolitisk præg. SR var således primus motor i den DSF kampagne der kørte samtidigt. Kampagnen opnåede stor opmærksomhed og tilslutning i medierne. Desværre kom der ikke forbedringer af området. Dette var dog heller ikke målet. Målet var at forhindre en ret realistisk nedsættelse af kvoten for ungdomsboliger i Århus. Kvoten forblev uændret. Men der er stadig et boligproblem, som bliver større i fremtiden.
Rabatordning Vi er kommet ret langt med vores rabatordning. Eller i hvert fald forberedelserne til den. Der har været afholdt flere møder, hvor konceptet er blevet udviklet og der har været studietur til Aalborg, hvor de har en velfungerende ordning. Det grundlæggende arbejde er således gjort. Men der mangler stadig konkret handling. Studienævnsweekend Den 7.-8. februar 2009 afholdt Studenterrådet et weekendseminar for alle studenterrepræsentanter og suppleanter i studienævnene på AU. Weekenden var et samarbejde mellem SR og rektoratet – et samarbejde vi håber fortsætter fremover – og kunne derfor afvikles på i flotte omgivelser på Sandbjerg Gods. Formålet
med
weekenden
var
at
opkvalificere
studenterrepræsentanterne så de er bedst muligt klædt på til at repræsentere de studerende i studienævnene. Weekenden havde 30 tilmeldte, fra mange forskellige fag på AU – fra DPU til HIH, fra ASB til Æstetik. Weekenden blev evalueret med deltagerne som var meget positive – dog blev et mere fyldigt program efterspurgt.
De første spadestik er taget til: SR – organisations udvikling Organisations udviklingen er en proces, der i høj grad kommer til forløbe i det kommende år. I løbet af de sidste par måneder er de første skridt taget. Der har været afholdt seminar for styrelsen, der har resulteret i, at en tidsplan for processen blev vedtaget FRmødet i februar.
Formålet er at få SR op i gear, hvad er vi for en organisation og hvordan får vi forventningerne til SR til at stemme overens med det arbejde der laves. Integration Integration er et indsatsområde for universitetet i dette år, ligeledes bliver det det formentligt for SR. Den seneste tid er blevet brugt på at opbygge viden i styrelsen om emnet. Målet er, at SR bliver en del af universitetets samlede tiltag og samtidigt selv byder ind med projekter og lign. Universitets evalueringen VTU og Folketinget har bestemt, at det er på tide at evaluere universitetsloven fra 2003. Den seneste tid er blevet brugt på at opbygge viden i styrelsen om emnet. SR indgår i en samlede evaluering fra AU, men laver også sin egen, ligesom der i høj grad samarbejdes med DSF.
Kvalitetssikring Studenterrådet har igennem det sidste år været med til at præge kvalitetssikringsarbejdet. Udvalget blev nedsat for at udvikle og implementere en kvalitetssikringspolitik. Det er sket sammen med VIP’er og TAP’er fra de forskellige hovedområder og Studenterrådet har haft en repræsentant til møderne. Set fra de studerendes synspunkt handler det om, at de studerendes rolle også skal være synlig i politikken og at de studerende lige såvel som andre grupper på universitetet adspørges undervejs i processen. Kvalitetssikringspolitikken blev debatteret til en konference d. 21. august, hvor Studenterrådet også var repræsenteret.
Politikken blev endeligt godkendt af Aarhus Universitets bestyrelse d. 18. dec. Fortsat kommer arbejdet i udvalget til at beskæftige sig med resultaterne af en spørgerunde på hovedområderne og en udvikling af et kvalitetssikringssystem, hvor Studenterrådet skal være meget opmærksom på, hvor de studerende kan inddrages i den komplekse proces. En del af gruppens arbejde har også været at forholde sig til de kommentarer og resultater, der er kommet ud af akkrediteringerne fra ACE-Denmark. I den forbindelse har kvalitetssikringsgruppen været et godt forum til at holde sig opdateret med udviklingen og status på universitetets akkrediteringer. Valg Valget
2008
resulterede
endnu
engang
med
en
valgsejr
til
Studenterrådet og to pladser i bestyrelsen. Ud fra det kriterium var valget en succes, men der er flere ting at tage op til overvejelse til næste år. Planlægning overordnet I år blev der til fællesrådsmødet i september nedsat en gruppe med repræsentanter fra forskellige områder. Formålet med gruppen var at fordele arbejdet på flere hænder samtidig med at det skulle give en bedre fornemmelse af aktiviteten på hovedområderne. Ideen var meget god, men fungerede ikke overbevisende i praksis. Konkret mistede vi kontakten til nat og dermed også muligheden for at få underskrevet opstillingslister i god tid. Opstillingslister Studenterrådet var i år opstillet på 13 lister. Den første liste var en spidskandidatliste med 4 spidskandidater valgt af Fællesrådet. Under spidskandidaterne var deres umiddelbare bagland og dertil
kom flere ’uafhængige’ lister fra andre fag, der indgik i listeforbund. Overordnet var ideen med fire spidskandidater, der blev indvalgt på personligt stemmetal rigtig god. Problemet med den model var, at der ikke var en logisk sammenhæng mellem spidskandidat og baglandet i forhold til stemmer. Stemmerne fra idéhistories liste gik ikke til Maja og stemmerne fra ASBs liste gik ikke til Christian. På den måde blev det meget forvirrende. Praktisk var det et problem, at det igen i år blev rigtig sent med indsamling af lister. De sidste var først på plads på dagen for aflevering. Det er svært at komme i gang tidligere. I år startede vi med
første
møde
d.
29.
september
og
rendte
så
ind
i
eksamensperiode på NAT og efterårsferie. Men man kunne ønske sig mere effektivitet ud udførelsen af opgaver. Plakater og merchandise I år indkøbte vi 1000 highlightere og 50 kg. Bolcher fra STEKA. De havde trykket i forvejen, og det gik let med at bestille og leverancen kom til tiden i starten af november. Det skal man i gang med at bestille i starten af oktober. Plakaterne blev trykt hos Zeutner i samarbejde med Thomas Illemann, der trådte til i sidste øjeblik og layoutede alle plakaterne, da vores grafiker blev sygemeldt. Det fungerede godt, at layoutet på alle plakaterne var ens og det lå ligeledes
i
tråd
med
layoutet
på
studenterhåndbogen
og
kursusfolderen. Selve valget Selve valget løb over fire dage i november og bar præg af fire forskellige valgkampagner fra de fire spidskandidater. Metoderne var meget forskellige og der var mangel på central styring, mestendels pga. det ansvarlige styrelsesmedlems tab af kræfter
sidst i perioden. Næste år er det vigtigt at fokusere på en central styring og hvad man kan gøre for at øge stemmeprocenten. I år var der opsat computere i forskellige kantiner udlånt af HP. Det var en god idé med computere rundt omkring, men det var problematisk, at det kom til at virke som en del af Studenterrådets kampagne fordi målene blev blandet sammen. Målet for næste år må igen være at hæve stemmeprocenten og undersøge, hvilke hovedområder, der stemmer og hvilke der ikke gør. Studiemiljø Udgivelsen af Studiemiljørapporterne har givet anledning til at tage forskellige ting op. Blandt andet studerendes vilkår for vejledning og feedback samt timeantal. Det
har
givet
anledning
til
mange
diskussioner
i
især
Studieudvalget, hvor Studenterrådet har tre pladser. Resultaterne har givet anledning til evaluering af studiemiljøet på de forskellige hovedområder og Nina Smith har for nyligt udtrykt ønske om, at der laves en ny frafaldsundersøgelse.
Studienævnsnetværk I efteråret afholdte Studenterrådet det første netværksmøde for studienævnsmedlemmer på AU. Det var en vanskelig proces at komme i kontakt med medlemmerne, da man ikke kan få mailadresser oplyst fra central hånd. Til første møde var vi ca. 25 og der var en oplæg omkring de juridiske ting ved studienævnsarbejde. Derefter var der debat i mindre gruppe og til sidst en snak om, hvad man kan bruge netværket til. Det blev besluttet at fortsætte arbejdet og at næste
møde skulle være i februar/marts, hvor psykologi skulle stå for dagsordenen Studienævnsweekend Studienævnsweekenden blev afholdt på Sandbjerg gods
d. 7.-8.
februar,
studier,
hvor
temaet
var
interaktion
på
tværs
af
erfaringsudveksling og opkvalificering af medlemmer. Weekenden var en succes med ca. 25 deltagere og en program bestående af et oplæg om det juridiske og gruppearbejde om cases. Pga. et afbud fra en oplægsholder fra Københavns Universitet blev programmet dog lidt tyndt, hvilket også blev udtrykt ved evalueringen. Men generelt var der stor tilfredshed med weekenden og vi mener også, at det er noget man skal gentage næste år. Der evalueres med AU omkring samarbejdet, hvor man godt kunne ønske sig lidt klarere retningslinjer fremover. Sagsbehandling – hotline for studerende I arbejdsplanen fra sidste år skrev vi, at vi ville arbejde med sagsbehandling for de studerende. Der er ikke lavet et konkret tiltag på dette område, men det medtages alligevel, da der har været enkelte henvendelser og forslag fra Nina Smith om at oprette en hotline for de studerende. I årets løb har der være en lille håndfuld henvendelser om alt fra ekstra eksamensforsøg til fejlindskrivning på studieordninger og eksamensklager. De er alle blevet besvaret efter bedste evne og overbevisning. Nina Smith har ved et morgenmøde med styrelsen foreslået, at AU opretter en hotline, hvor de studerende kan bede om hjælp, hvis de er kommet i klemme i systemet. Forslaget blev diskuteret til Fællesrådsmøde 11. februar og et enigt og skeptisk Fællesråd bad styrelsen arbejde videre med forslaget for at komme frem til en løsning, hvor universitetet ikke kan sylte de studerendes sager.
Aarhus Universitet under finansieringspres I
de
sidste
ni
basisbevillinger.
år
har
Det
politikerne
har
været
skåret et
led
i
universiteternes i
en
generel
effektiviseringsplan, som har resulteret i rammenedskæringer på en række områder, herunder Århus Universitet. Der er ingen tvivl om at det er relevant at få effektiviseret netop uddannelserne, da de er et af Danmarks eneste råstoffer og et aktiv på det internationale marked, men man kan ikke effektivisere og optimere uddannelserne ved at fjerne penge. Dette pres har skabt en række sager for Studenterrådet 1) Nedskæringer på psykologi Psykologisk Institut har i en årrække ført en økonomisk ansvarlig politik, som har bevirket at instituttets udgifter er faldet støt. Ikke desto mindre befandt instituttet sig i en situation, hvor dets midler blev begrænset yderligere. Derfor måtte det lokale fagråd arbejde hårdt
for
at
psykologistudie.
begrænse Denne
en
uundgåelig
forringelse
uhensigtsmæssige
situation
af
dette skyldes
primært, men ikke alene, regeringens omlægning af STÅ-taksterne. Studenterrådets ledelse forsøgte at opstarte en kampagne med psykologisk fagråd og HUM rådet. Det resulterede i tryk af materialer som HUM rådet distribuerede på fakultetet.
2) Brugerbataling og Erasmus Mondus I løbet af styrelsesåret kom det frem at Aarhus Universitet har opkrævet ulovlig brugerbetaling på de såkaldte Erasmus Mondus uddannelser. Vi har igennem Dansk Magisterforening og Danske Studerendes Fællesråd før en klagesag for 7 af de danske studerende på uddannelserne. Sagen kører stadig, både juridisk og i pressen, og vil derfor også præge arbejde i det kommende styrelsesår. Status er at 4 af de 7 studerende
har
fået
godtgjort
deres
ulovligt
opkrævede
brugerbetaling. 3) Studerendes korte arbejdsuge Aarhus
Universitets
nyligt
overståede
studiemiljøundersøgelse,
afslørede at den gennemsnitlige studerende kun har studiet på deltid. Dette skyldes at der ikke er midler, til at tilbyde den gennemsnitlige studerende
aktiviteter nok til at udfylde en hel
arbejdsuge. Vi har, ligesom Dansk Industri og DJØF, været aktive i pressen, omkring at markere sammenhængen imellem det lave taxameter og den lave arbejdsindsats for den gennemsnitlige studerende. Håndskrevne eksamener Studenterrådet havde i månederne april/maj lavet en kampagne med pressearbejde, underskriftsindsamler mm. omkring eksamner skrevet i hånden. På flere fag eksamener uden hjælpemidler også hvor det ikke som med fag, hvor der skal tegnes grafer eller nervebaner er en fordel. Kampagnen var til for at give de studerende ’ret til computer’, ikke et krav om computer. Tanken er
ikke, at alle skal tvinges til at anvende PC, men tanken er, at alle der med fordel kunne anvende computer, skal have retten til det. På statskundskab lykkedes det allerede før ferien at få afskaffet den håndskrevne eksamen i idehistorie. Resten af universitetet fulgte trop og igangsatte en proces for at gøre det muligt at vælge at bruge en computer i stedet for kuglepen. De første prøve eksamner, men et ny udviklet IT system begynder til eksamen i sommeren 09. Det betyder at studenterrådet igennem hård arbejde og ved at ligge pres
på
universitetet,
har
fået
gennemført
sine
krav
om
tidssvarende eksamensformer.
Studenterrådets kampagne om håndskrevne eksamener førte til at Studieudvalget nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle udvikle et koncept for elektronisk afvikling og aflevering. Arbejdsgruppen har arbejdet fra august til 2008 til januar 2009 og fremlagde på Studieudvalgsmødet 17. februar resultaterne og anbefalinger for fremtidige tiltag i forhold til dette. Studenterrådet skal i
den
forbindelse også være med til at præge programmet for den temadag, der skal afholdes d. 14. april, hvor studienævn, institutledere
og
andre
inviteres
til
debat
og
tidssvarende
prøveformer.
Fagrådsarbejde Vi har i styrelsen diskuteret fagrådenes status og situation omkring på Århus Universitet. Vi ser det som et problem at der mange steder på universitetet er fagråd der reelt set ikke eksisterer, eller som kører uden nogen form for aktivitet. Derfor har vi diskuteret meget hvad vi fra centralt plan kunne gøre for at forbedre forholdende for de studerende ude på de lokale fag og derved også styrke Studenterrådets styrke og legitimitet.
Vi har arbejdet på en manual til fagråd, der primært skal fokusere opstartende fagråd, så de kan få så nem og glidende en opstart som overhovedet muligt.