1. Uddannelse for alle De danske universiteter er socialt skæve. Groft sagt modtager overklassens børn en overklasseuddannelse. F.eks. har unge, hvor mindst en af forældrene har en universitetsuddannelse, ni gange større sandsynlighed for selv at få en universitetsuddannelse sammenlignet med andre unge. Derudover er gennemførselsprocenten højere, jo længere uddannelse forældrene har1. Det er vigtigt, at miljøet på det enkelte studie kan favne bredt ved at integrere studerende med forskellig baggrund. Derfor skal universitetet være med til at skabe et miljø, der også appellerer til studerende fra ikke‐akademiske hjem og studerende med anden kulturel baggrund. Det er nødvendigt med en særlig indsats for at nedbryde de barrierer, der lige nu hæmmer unge fra ikke‐boglige hjem, samt unge med anden kulturel baggrund, i at tage en videregående uddannelse2. Danmark har ikke råd til ikke at udnytte den intelligensreserve, der ligger hos unge fra ikke‐boglige hjem. En langt større andel af unge, uanset baggrund, skal have en videregående uddannelse, sådan at manglen på veluddannet arbejdskraft i fremtiden bliver mindre. Andelen af børn fra ikke‐boglige hjem, der får sig en lang videregående uddannelse, er imidlertid ikke steget siden midt‐halvfjerdserne3. Det er tydeligt, at der er behov for nye tiltag, hvis der skal ske noget på dette område. Derfor har Studenterrådet sammen med vores nationale organisation, DSF, udarbejdet et politikpapir om undervisningsformer og social mobilitet. Blandt de vigtigste tiltag herfra kan nævnes: Karrierevejledning Studenterrådet ønsker, at det skal være mere gennemsigtigt, hvad studerende bruger deres uddannelse til efter endt studie. Det skal være muligt for kommende og nuværende studerende at træffe et oplyst valg af uddannelse, og derfor skal det gøres klart, at det ikke udelukkende er professionsuddannelser, der skaber jobmuligheder. Brobygning Studenterrådet ønsker at universitetet tager ansvar for at skabe brobygningsordninger, så gymnasieelever kan få et ordentligt indblik i, hvad det vil sige at gå på universitetet, og kan træffe et kvalificeret valg. AU skal ligeledes tage ansvar for at komme ud på folkeskoler og inspirere elever til at tage en længerevarende uddannelse. Mentorordninger Mentorordninger er en måde at bryde isen på. For mange uddannelsessøgende eller nystartede studerende er det nemmere at tale med en studerende om de spørgsmål, 1
Idégruppen for social arv, november 2008 ”Hvordan øges den sociale uddannelsesmobilitet på universitetsuddannelserne? – Anbefalinger til videnskabsministeren” 2
Idégruppen for social arv, bilag 6, november 2008 ”Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser” 3
Jens Peter Thomsen, 2008 ”Social differentiering og kulturel praksis på danske universitetsuddannelser”
man måtte have, end med et vejledningscenter. Ordningen kan altså såvel rettes mod uddannelsessøgende som nystartede. Et eksempel er ASB Mentor http://www.asb.dk/article.aspx?pid=21837&lang=da‐DK , men det kan også rette sig i mange andre retninger. Bestyrelsen skal forpligte universitetet til at arbejde med området ’Uddannelse til alle’ bør prioriteres og skrives ind i såvel strategier som udviklingskontrakter for AU. Ledelsen skal forpligtes til at arbejde med området, og evalueres på dens indsats for at fremme målet. Fokus på kvote 2 Som et middel til bl.a. at øge universitetets optag af unge fra ikke‐boglige hjem, skal kvote 2‐optaget øges. Kvote 2 skal derudover adskille sig markant fra kvote 1, ved at øge fokus på kompetencer frem for karakterer. På dette punkt skal det nævnes at AU er et af de værste steder til at kigge på karakterer i stedet for kompetencer. SR vil arbejde for en kvote2‐reform internt på AU. Peer assisted learning Det er afgørende, at universitetet tager ansvar for at igangsætte ’peer‐assisted learning’. Studerende skal have tilknytning til en faglig person, sådan at de har mulighed for at kunne kontakte f.eks. forskere med faglige spørgsmål. Øget vejledning og hjælp igennem uddannelsen vil ikke kun få flere igennem uddannelsen, men også skabe bedre studerende. På sigt vil der sikre en bedre uddannet og dygtigere arbejdsstyrke, og bedre rekruttering af fremtidens forskere. Forskning Der er behov for mere forskning i social mobilitet og barrierer i uddannelsessystemet. Reducering af selvstudie Den store mængde af selvstudie på universitetet skal reduceres. Universitetet skal derfor tage ansvar for, at det rent faktisk er muligt at være studerende på fuldtid, f.eks. ved at facilitere det studiearbejde, der foregår uden for undervisningen gennem bl.a. instruktortimer eller gruppearbejdstimer. Ordentlig evaluering af arbejde Feedback på den studerendes indsats og kvalificeret bedømmelse af opgaver er nødvendigt for, at nye studerende kan danne sig et billede af, hvad der forventes af deres studiearbejde. Ligeledes er det afgørende for de studerendes trivsel, at have kontakt til forskere og undervisere, hvilket bl.a. sikres gennem løbende feedback. Undervisning der passer til eksamensformer Det er vigtigt at studerende ved hvad der forventes af dem til eksamen, og at eksamensformen giver mening.
2. Studiemiljø der knytter dig til AU Hvis man, som AU, gerne vil være et universitet i verdensklasse, så gælder det på alle områder. Vi skal have forskning og uddannelse af høj kvalitet, men vi skal også sørge for, at Aarhus Universitet er et sted, hvor man som studerende kan have det godt med at gå. Hvor man kan have en hverdag der hænger sammen og som ikke leder til stress, ensomhed og generelt lav tilknytning til universitetet. Det er mindst 5 år af vores liv, der centrerer sig omkring universitetet, og det er derfor vigtigt, at ens
studiemiljø, rammerne for ens uddannelse, er inspirerende og skaber et bedre uddannelsesforløb og dermed en bedre uddannelse. Studiemiljøundersøgelsen fra 2007 viser klart, at de studerendes trivsel afhænger af den faglige integration, det sociale tilhørsforhold, undervisningens organisering samt fravær af ensomhed. Der er altså god mening i at sætte ind overfor de problemer med f.eks. ensomhed og stress, som undersøgelsen tydeliggjorde. Universitetet skal investere i studiemiljø, for at sikre de studerende en god hverdag og en god uddannelse, men også resultatorienteret for at fastholde studerende på uddannelserne, ved at nedbringe frafaldsprocenten.
Et godt studiemiljø er fagnært Studiemiljørapporten viser klart, at de uddannelser, der tilbyder mest undervisning, klarer sig bedst, når det kommer til de studerendes trivsel. Jo flere undervisningstimer, jo færre studerende føler sig stressede og ensomme i deres hverdag – og jo færre studerende falder fra. Der er altså noget om, at det skaber bedre et bedre studiemiljø og gladere studerende, at have en hverdag, hvor man er tæt knyttet til sit studie, både tidsmæssigt, socialt og fysisk. Derfor går Studenterrådet ind for et studiemiljø, der er fagnært funderet – vi skal skabe et miljø, hvor vi som studerende kan føle at, vi hører til et bestemt sted, at vi har et sted der er vores, og en fast omgangskreds og overskuelig hverdag. Det er derfor Studenterrådet kæmper for et ordentligt niveau af undervisning, både med hensyn til undervisningstid og undervisningsformer, og det er derfor vi mener, der skal gøres noget ved både det fysiske og det psykiske undervisningsmiljø på det enkelte studie. Så en historiestuderende eksempelvis kan føle sig som netop det, og ikke bare endnu en i en uoverskuelig mængde af kunder på universitetet. Samtidig ser vi også en klar tendens til, at de studerende, der engagerer sig på studiet, eks. i fredagsbaren eller en foredragsforening, er langt mere knyttet til studiet og derfor i langt mindre risiko for at falde fra. Vi ønsker at der bakkes op om lokale festforeninger, fredagsbarer, foredragsforeninger og fagudvalg, og vi ønsker at der skal skabes ordentlige muligheder for, at man rent fysisk kan studere på det studie, man tilhører. Helt konkret ønsker Studenterrådet: Ordentlig vejledning Hvis man skal trives på universitetet, er det nødvendigt at det er tydeligt, hvad der forventes af en som studerende. Universitetet skal tage ansvar for, at studerende ikke bare ved hvad der forventes, med også tilbydes støtte for at leve op til disse forventninger. Det sker bl.a. ved at tilbyde ordentlig vejledning på hvert semester af alle studerendes uddannelse. Således knyttes den studerende tættere til undervisere og forskere, og bliver guidet i at få det faglige stof til at give mening. Støtte til rusarrangementer Rusvejledere og tutorer lægger hver t år et kæmpe arbejde i at give nye studerende en ordentlig studiestart og knytte dem tæt til deres nye studie. Det giver god mening at studerende står for introduktionen, da de har været gennem humlen før, frem for eksterne konsulentfirmaer. For at fortsætte dette gode arbejde, er det vigtigt at universitetet tilbyder moralsk, økonomisk og praktisk støtte til de studerende, der gør en stor indsats for at gøre AU’s uddannelser bedre. Studenterstyrede fagnære rum
For at give de studenterdrevne de lokale studenterinitiativer bedst mulige forhold, ønsker vi, at de studerende får fysiske rammer, vi selv kan disponere frit over. Samtidig ønsker vi ikke en samling af alle fredagsbarer, det er vigtigt for ens fagidentitet, at have et sted som er fagets. Flere læsepladser Der skal være nok læsepladser til alle studerende, så universitetet reelt kan blive de studerendes arbejdsplads. Læsepladserne bør ligge på de enkelte fag, så den fysiske tilknytning til faget understøttes og den studerende får en hverdag på sit fag sammen med andre studerende og undervisere. Mens vi venter på, at universitetet udvider sit antal kvadratmeter, kan man med fordel gøre brug af en model med mobile læsesale, som bl.a. er afprøvet på økonomi. Det indebærer, at undervisningslokaler stilles til rådighed for de studerende, når der ikke undervises i dem, hvilket er særligt aktuelt i eksamensperioder. Praktisk offentliggøres en liste over lokale booking, så de studerende ved, hvornår de kan anvende hvilke lokaler. Et fagnært studiemiljø kræver også centralt engagement Studenterrådet går ind for, at studiemiljøet skal være fagnært funderet. Det betyder dog langt fra, at den centrale ledelse ikke har ansvar for at sikre og udvikle et godt studiemiljø. Det er derimod tvingende nødvendigt, at AU’s ledelse begynder at tænke studiemiljø med i deres planer om at forbedre universitetet som helhed – et godt universitet har gode uddannelser, og en god uddannelse inkluderer et godt studiemiljø. Derfor er det ikke nok at gennemføre en studiemiljøundersøgelse og lade det være op til hovedområderne, at udbedre resultaterne. Ledelsen må tage ansvar for at støtte de lokale initiativer om at komme ensomhed, stress osv. til livs. Vi arbejder for, at man fra ledelsens side sikrer et fagnært studiemiljø. Dette er særligt vigtigt i lyset af den faglige udviklingsproces, som med større institutter og fakulteter har en udfordring i at fastholde den enkelte studerendes tilknytning til sin uddannelse. Helt konkret ønsker Studenterrådet: Oprettelse af en aktivitetspulje på 1 mio. kroner For at understøtte de lokale faglige og sociale foreninger som fredagsbarer, foredragsforeninger osv. skal der hvert år være en pulje som disse kan søge til aktiviteter der forbedrer studiemiljøet. Disse midler en endnu mere afgørende i den næste tid, hvor der skabes nye hovedområder og institutter, og på sigt, hvor det forventes at mange fagmiljøer flytter rundt på campus. En gennemtænkt byggeplan Når universitetet bygger ud, er det vigtigt at gøre det efter en plan, der sikrer, at forskere og studerende interagerer i dagligdagen. Forskerkontorer i separate bygninger bidrager til at bringe forskning og uddannelse endnu længere fra hinanden
Et godt studiemiljø er overskueligt Ud over støtten af de lokale initiativer for at forbedre studiemiljøet, er der også rent praktiske blokader for et godt studiemiljø på Aarhus Universitet, som Studenterrådet arbejder for at få nedbrudt. Eksempelvis virker det voldsomt frustrerende, at man har så mange forskellige it‐systemer på AU, som gør det utrolig svært for studerende
at kommunikere på tværs af fag, og som kræver en længere tilvænningsproces, når man går fra grundfag til sidefag. Med både Aula, Firstclass osv. er det meget svært at skabe sig overblik over, hvad der gælder de forskellige steder, og det blokerer for initiativer der gælder for alle eller grupper af studerende. Klarere og mere gennemskuelige systemer kunne gøre meget for at lette foreningernes arbejde og den enkelte studerendes hverdag Helt konkret ønsker studenterrådet: Et fælles it‐system på hele AU, herunder fælles valgsystem Der er ikke noget fælles system. Når vi skal styrke tværfagligheden, giver det ikke mening, at der er så forskellige systemer i brug på AU. Udviklingen af et nyt fælles IT‐system skal ikke bremses, men tværtimod speedes op.
Et fælles lokalebookningssystem på hele AU Vi vil gerne have fælles bookingssystem af lokaler på AU for at sikre en bedre udnyttelse. Heri skal der være mulighed for at studerende kan booke grupperum.
Et studiemiljø er et arbejdsmiljø Aarhus Universitet kan gøre meget for at forbedre studiemiljø, ved at prioritere det. Visse ting har dog en landspolitisk kant. Mens vores undervisere er rimeligt beskyttede af love og regler, findes der i dag ingen lov, der specificerer studerendes rettigheder med hensyn til et ordentligt arbejdsmiljø. Der er altså ingen konsekvens, hvis man som universitet vælger at ignorere kravet om at gennemføre en studiemiljøundersøgelse. Selv hvis man vælger at udarbejde studiemiljøundersøgelser, som AU gør, er der ingen krav om, at man skal følge op på den og rent faktisk gøre noget ved problemområderne. Politikerne må tage ansvar for at sikre, at vi som studerende får rimelige arbejdsbetingelser, præcis som andre dele af samfundet. Samtidig er en klar kilde til stress, forståeligt nok, også økonomisk og boligmæssig usikkerhed. Derfor må man fra politisk side sikre, at vi som studerende har et økonomisk grundlag for at kunne gennemføre vores uddannelse. En arbejdsmiljølovgivning for studerende Studiemiljø er på nuværende tidspunkt indskrevet, men ikke udspecificeret, i undervisningsmiljøloven, med den vage formulering ”studerende har ret til et godt psykisk, fysisk og æstetisk undervisningsmiljø” 4. Studenterrådet arbejder for at få specificeret, hvad et godt studiemiljø består af. Undervisningsmiljøloven fastslår derudover, at universitetet er forpligtet på at vurdere deres undervisningsmiljø hvert tredje år. Det vil sige, at den eneste måde hvor studerendes studiemiljø sikres, er i gennem universitetets eget tilsyn af sig selv. Det er ikke godt nok! Studenterrådet arbejder i stedet for, at et udvalg bestående af studerende og uvildige eksperter vurderer, om universitetet lever op til reglerne for studiemiljø. Vi studerende har nemlig krav på samme rettigheder som de ansatte, når det gælder vores studiemiljø. Derudover arbejder vi for, at retten til studiemiljø også omfatter 4+4 ph.d. studerende på første del af deres ph.d. studie. 4
http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/undervisningsmiljoeloven
3. En SU der er til at leve af Til efteråret kommer der en SU‐reform. Formålet er, at studerende skal blive hurtigere færdige med deres studier. Egentlig er en reform af SU’en bundet af en forligskreds, som består af alle undtagen Enhedslisten og Liberal Alliance, men oppositionen forventer ikke, at der er nogen garanti for, at forliget bliver overholdt. Vi ved ikke, hvad reformen kommer til at indeholde, men vi har fået nogle vink fra politikkerne. Man har tænkt sig at fjerne SU fra hjemmeboende på 18 og 19 år, hvilket vil påvirke unge hjemmeboende, der studerer på videregående uddannelse. De penge staten sparer her bliver ikke i SU‐rammen, men skal bruges til folkeskolen og de tekniske skoler. Den samlede SU‐ramme bliver altså mindre. Desuden skal der være bonusser til de hurtigere og de vil være "hårdere overfor de langsomme." Vi ved endnu ikke mere konkret hvad det betyder endnu, men regner med, at man planlægger at tage SU‐klip fra de langsomste studerende og at give pengebonusser til de hurtigste. Argumenter for og imod regeringens SU‐reform Logikken er, at hvis de studerende får færre penge, kommer de hurtigere gennem studierne og hurtigere ud på arbejdsmarkedet. Den er Studenterrådet er uenig i. For at tage deres præmisser i rækkefølge: Præmis 1: Akademikere får en god løn og studerende kan bare låne penge Der er allerede store gældsproblemer blandt en del af de studerende. Vores forældres generation tog store lån, og det blev problematisk for mange. Vi vil ikke tilbage til tilstande, hvor folk skal betale deres studielån tilbage mange gange. Der er også stor forskel på, hvad akademikere tjener. Mange starter på en forholdsvis lav løn og går så langsomt op.[1] Det harmonerer ikke godt med at afbetale en stor studiegæld. Præmis 2: De studerende kommer direkte ud på arbejdsmarkedet Der er lige nu stor dimittendledighed. Der er altså et stykke tid på dagpenge, inden man får lov til at bidrage til samfundet. Det glemmer økonomerne ofte at regne med. I perioder med høj akademikerledighed er det derfor ikke nødvendigvis en fordel for samfundet at få mange studerende hurtigt gennem studierne og ud i dagpengekøen. Præmis 3: Hurtige studerende kommer lige så let i arbejde som de langsomme I EU‐sammenhæng kommer studerende forholdsvis let ud på arbejdsmarkedet. Fx skal unge sydeuropæere ofte arbejde gratis (trainee‐stillinger) i ca. et år, inden de får lønnede stillinger. Men når danske kandidater integrerer sig forholdsvis godt, er det bl.a. på grund af deres høje erhvervsdeltagelse på arbejdsmarkedet under studietiden. Kandidater med et godt CV får også højere løn fra start og kommer hurtigere i job.[2] Men den større erhvervserfaring er også med til at forsinke de studerende. I flg. videnskabsministeriet bliver studerende generelt langsommere, når de arbejder mere end 10 – 15 timer om ugen.[3] Det er derfor et forsimplet billede, når man bare siger, at det er et problem, at danske studerende bliver så langsomt færdige. Præmis 4: Studerende kan let finde andre måder at finansiere deres studie Studerende er meget afhængige af SU’en. Vi er uafhængige af vores forældre, både personligt og økonomisk.[4] Desuden undgår mange at låne penge, hvilket også er
fornuftigt, da flere havner i gældsfælder.[5] En stor gæld skaber utryghed blandt studerende og kan skade unges mulighed for at få en uddannelse. Den eneste mulighed, der er tilbage, er altså at arbejde mere, hvilket skaber langsommere studerende. Der er ikke empiriske undersøgelser til grund, når politikkerne siger, at mindre SU vil føre til hurtigere studerende.[6] Præmis 5: Studietider er et større nationaløkonomisk problem end frafald Det har bidt sig godt fast i politikerne fra begge fløje, at vi skal blive hurtigere færdige med vores uddannelser. Men egentlig er det et langt større problem, at der er så mange, der ikke får en uddannelse. Enten fordi de ikke får startet, eller fordi de falder fra. DJØF mener, at skattekommissionens forslag vil få en negativ effekt på, om unge tager og gennemfører en uddannelse. Særligt unge fra ikke‐boglige hjem vil helst ikke gældsætte sig.[7] Hvis man skal nå uddannelsesmålsætningerne, er det derfor centralt, at det ikke er økonomisk uoverskueligt at tage en uddannelse. Generelle argumenter mod nedskæringer i SU’en 1) Løs arbejdsløshedsproblemet først Den største hovedpine lige nu er ikke at få flere ud på arbejdsmarkedet hurtigere. Det er at udnytte de ressourcer, vi har blandt de nyuddannede ‐ dimittendledigheden er tårnhøj. Det giver ikke mening at tvinge folk hurtigere igennem systemet og direkte ud i arbejdsløshedskøen. 2) Der er god og dårlig studietidsforlængelse Al studietidsforlængelse er ikke dårlig. AC’s nye undersøgelse: ’Det frie valg eller det frie fald’ viser fx tydeligt, at det er en god investering i fremtiden for studerende at bruge tid på studierelevant arbejde i stedet for at skynde sig gennem studierne på normeret tid. Det viser sig nemlig, at sandsynligheden for at blive ledig efter endt uddannelse mindskes, når man har brugt tid på relevant studiearbejde. 3) Gennemførelsestiden er på vej ned Vi kan se, at de studerende bliver færdige hurtigere og hurtigere. Lad os derfor undersøge hvilke tiltag, der virker og vil komme til at virke på længere sigt, inden vi skærer i SU’en. Der er mange måder at gøre studietiden kortere på uden at skære i SU’en. Her vil vi naturligvis gerne bidrage med ideer. Studenterrådets forslag til SU‐reformen SU’en er det vigtigste element i vores levevilkår som studerende. Den er central for vores muligheder for at fordybe os i studiet og skal sikre alle der har viljen og evnerne en mulighed for at gennemføre deres drømmestudie. Formålet med SU’en må være at sikre bedst mulige levevilkår for studerende, understøtte vores studier og skabe muligheder for alle studerende uanset baggrund. Hvis fremtiden afhænger af veluddannet arbejdskraft, er det centralt at det ikke er økonomien, der holder unge tilbage fra at tage en uddannelse. Konkret vil Studenterrådet arbejde for: Det skal fortsat være muligt at modtage SU i den normerede studietid plus et år, og SU’en skal fortsat reguleres med lønudviklingen. Det er altså ikke Studenterrådets politik at hæve den reelle SU. Forbedringer af SU’en skal tages udenfor SU‐rammen, således at forbedringer for enkeltgrupper ikke sker på bekostning af andre enkeltgrupper eller den samlede studentermasse.
Bachelorhegnet skal ophæves på SU‐området, så studerende ikke kommer i klemme, når de tager deres moduler på bachelor og kandidatdelen i ”forkert” rækkefølge. Studerende der er SU‐berettiget skal fortsat have rabat, fødselsklip og tilskud til fx offentlig transport selvom de er løbet tør for SU. Internationale studerende skal have det samme befordringsfradrag som danske SU‐ berettiget. Når studerende betaler SU‐klip tilbage, skal de også have SU’en klippene igen, fx ved start på en ny uddannelse. Kriterierne for at opnå hhv. handicaptillæg og SocialPædagogisk Støtte (SPS) skal være gennemsigtige og objektive. Derudover skal sagsforløbet effektiviseres, så studerende ikke skal vente til langt ind i semestret før støtten opnås.
Studerende med børn: 75 % af studerende med børn har ikke ret til forsørgertillæg, da de er hængt op på den anden forælders indkomst. Det vil Studenterrådet gøre op med. Alle forældre skal have ret forsørgertillæg uanset om deres partner er SU‐berettiget eller ej. Forældre på SU der er samlevende med en
der ikke er SU‐berettiget, skal fortsat have de samme barselsklip som forældre, hvor begge er på SU. Studerende med børn hvor kun den ene er SU modtager, skal stadig have mulighed for at søge fripladsordning i vuggestuer og børnehave. Som det er nu, er det kun forældre på SU, der deler folkeregisteradresse med barnet, der kan modtage forsørgertillæg. Det betyder reelt, at mange enlige fædre ikke modtager nogen form for støtte. Derfor vil DSF arbejde for, at studerende med delt forældremyndighed begge får forsøgertillæg.
Tildelte fødselsklip bortfalder ikke ved uddannelsesskift, således beholdes overskydende klip automatisk mellem fx bachelor og kandidat. Der skal tildeles et tillæg pr. 2. og 3. barn, således at ældre og mere etablerede ikke fravælger at tage en uddannelse eller at videreuddanne sig. Lån: Der skal gennem hele studiet være mulighed for at tage SU‐lån for op til et helt år på en gang, hvis man har brug for det. Fx til boligindskud. Normalt har en bank rådgivningspligt når man låner penge og de skal vurdere den enkeltes økonomi og give råd inden man tager et lån. Men studerende låner penge af staten. Derfor skal oprettes en statslig gældsrådgivning til studerende med lån. [1] DJØF: Notat om skattekommissionens SU‐forslag [2] AC: Det frie valg eller det frie fald, 2010 [3] VTU 2005 om erhvervsarbejde [4] Studenterøkonomi 2010 og Nordea 2008 [5] SU‐styrelsen 2008 [6] DJØF: Notat om Skattekommissionens SU‐forslag 2009 [7] SFI: Social uddannelsesmobilitet 2008
Spidskandidaternes særlige mærkesager
Nej til brugerbetaling (Maja) Vi kan ikke længere tage det danske princip om gratis uddannelse for givet. En række økonomer med tidligere prorektor på AU, Nina Smith, i spidsen taler til stadighed for brugerbetaling på universiteterne som løsning på det omfattende finansieringsproblem, som universiteterne står over for særligt på uddannelsesområdet. Denne konklusion bakkes op af arbejdsgiverorganisationer, rektor på CBS, samt vores egen rektor, Lauritz. B. Holm Nielsen. Argumenterne, der ofte fremføres for brugerbetaling, er bl.a. at det vil resultere i flere penge til universitetsuddannelserne, der i dag er økonomisk trængte. Der argumenteres ligeledes for, at brugerbetaling vil påvirke de studerendes adfærd positivt, således at de studerende vil komme hurtigere igennem studiet og være mere motiverede end i dag. På den måde mener fortalerne, at brugerbetaling vil komme samfundet til gode. I Studenterrådet mener vi ikke, at disse argumenter for brugerbetaling er holdbare. Tværtimod mener vi, at brugerbetaling indebærer en række uheldige konsekvenser for de danske uddannelser og Danmarks studerende. Brugerbetaling på universiteter virker simpelthen ikke, hvilket konkrete eksempler i Europa viser. I England har man erfaret, at brugerbetalingen har medført, at det offentlige tilskud til universitetets uddannelser er blevet mindre. På den måde har brugerbetaling medført et meget lille, eller slet intet, nettoudbytte for universitetet. Ligeledes har OECD for nyligt konkluderet, at brugerbetaling ikke leder til hverken hurtigere eller mere motiverede studerende. Frem for at komme samfundet til gode, frygter vi i Studenterrådet, at brugerbetaling vil resultere i at færre unge tager en lang videregående uddannelse, fordi de ikke har råd. På den måde rammer brugerbetaling socialt skævt. Jævnfør afsnittet ”Uddannelse til alle”, er der i forvejen mange barrierer på universitetet for at unge med ikke‐akademisk baggrund tager en videregående uddannelse. Studenterrådet arbejder for, at disse barrierer fjernes, så samfundets behov for veluddannet arbejdskrav kan opfyldes – og kæmper i mod ethvert forsøg på at finde på nye barrierer, såsom brugerbetaling. Der findes faktisk allerede brugerbetaling i Danmark. Flere studerende oplever, at blive opkrævet brugerbetaling, ved studieskift mellem forskellige institutioner. Eksempelvis vil en studerende med en bachelorgrad fra Aarhus Universitet blive opkrævet brugerbetaling, hvis vedkommende vil læse en kandidat på RUC, fordi strukturen på bacheloruddannelserne er forskellig. Brugerbetalingen på RUC svinger fra 13.000 til 19.000 kroner pr. halvår. På RUC skal læser man to fag samtidig, og derfor kommer regningen for nogle studerende helt op på 38.000 kroner. Oven i det kommer, at denne form for supplering ikke er SU‐berettiget.5 Desuden kan man tale om, at studerende i forvejen betaler skjult brugerbetaling. Eksempler herpå er kompendier, kopier, studiebøger og computer, ligesom det er et til og behov for størstedelen af studerende at have adgang til internet, hvilket betyder at man skal betale medielicens. Og listen fortsætter. 5
http://www.information.dk/146259
I Studenterrådet frygter vi, at den allerede eksisterende brugerbetaling i Danmark sætter gang i en glidebane. I England har man set hvordan brugerbetalingen er forøget år efter år, sådan at det der startede som et semi‐symbolsk beløb, i dag er vokset til op mod 100.000 kroner for en bachelorgrad. Konkret vil Studenterrådet arbejde for følgende: Bestyrelsen skal vedtage en principiel udtalelse om, at man er i mod brugerbetaling. Dette vil Studenterrådets repræsentanter i bestyrelsen kæmpe for, og på den måde udstille at rektor på AU’s agitation for brugerbetaling er for egen regning. Subsidiært en udtalelse om at Bestyrelsen ikke har taget stilling til brugerbetaling, og at rektor taler på egne vegne. Igangsættelse af en undersøgelse, der skal klarlægge den skjulte brugerbetaling, der går på alle de ting, en studerende nødvendigvis skal have, for at studere. Vedtagelse af en lov mod brugerbetaling.
Den faglige udviklingsproces – studenterinddragelse (Maria)
Hvad er den faglige udviklingsproces? Den faglige udviklingsproces blev vedtaget i juni 2010, hvilket indebar en reducering af de 9 hovedområder til 4 nye hovedområder. Aarhus Faculty of Arts Aarhus Faculty of Science and Technology Aarhus Faculty of Health Sciences Aarhus School of Business and Social Sciences Processen er i gang ude på hovedområderne, hvor de skal finde ud af deres nye institutstruktur, studienævnsstruktur, akademisk råd struktur, de tværgående centres rolle mv. Alle forslagene kommer i høring fra 15.oktober til 15.november, hvor alle grupper på universitetet har mulighed for at komme med kommentarer og indstillinger. 10. december skal dette vedtages og den nye struktur for hovedområderne og institutterne træder i kraft fra januar af.
En kritisabel proces I studenterrådet kan vi se mange gode perspektiver i den faglige udviklingsproces. Men vi har desværre også set, at den faglige udviklingsproces har været en prøvelse for studenterindflydelsen. Både fordi, ledelsens indstillinger med større institutter og fakulteter i sig selv udfordrer inddragelsen, når de formelle kanaler flyttes. Men også fordi processen desværre selv har været et eksempel på meget ringe studenterinddragelse – processen har været meget uigennemskuelig for både Studerende og personale, og resultatet har været meget svært at få indflydelse på. Derfor har Studenterrådets kamp i forbindelse med FU, især centreret sig om at sikre studenterindflydelsen på AU – også under den nye struktur. Kampen for studenterindflydelse
Som studerende har vi en klar interesse i at være med til at bestemme, hvordan vores uddannelse hænger sammen. På alle niveauer. Men universitetet har også en klar interesse i at få del i vores erfaringer mht. til studiets opbygning, om eksamensformerne nu passer til kurset og hvad der generelt kan gøres bedre. Igen både for at skabe den bedst mulige uddannelse, og bevare et højt akademisk niveau, men også for at få mulighed for at komme ind til kernen af, hvad der kan gøres for at mindske frafaldsprocenten og skabe kvalificeret arbejdskraft til samfundet. Samtidig ser vi også her en klar tendens til, at de studerende, der engagerer sig i eksempelvis studienævn, er langt mindre tilbøjelige til at falde fra Konkret ønsker studenterrådet Fagligt flertal i universitetsbestyrelsen I studenterrådet kan vi godt se pointen i, at der er eksterne medlemmer af bestyrelsen, der kan give inspiration og know how ude fra. Men det er i sidste ende studerende og medarbejdere, der har sin daglige gang på universitetet, der bør sidde med beslutningskompetencen. Oprettelse af institutråd Som institutterne bliver større og dækker over flere fag, er det vigtigt, at studerende og medarbejdere får et sted at gå hen, når der skal tages beslutning om eksempelvis lokalefordeling og andre sager der berører hele instituttet. Beslutningskompetence til akademisk råd En rådgivende rolle er for nem at se bort fra – man kan som bekendt tage et råd eller lade være. Både studerende og undervisere har en klar interesse i medbestemmelse på deres hverdag – også på fakultetniveau Formelt sikret indflydelse på egen uddannelse Studenterrådet går ind for en klar og formelt sikret indflydelseskanal direkte på studiet, så vi er sikre på, at studerende bliver inddraget i at vurdere hvordan de enkelte kurser fungerer og hvad der kan gøres bedre.
Hvad har vi gjort so far? Studenterrådet har kæmpet for især studienævnenes overlevelse, studenterinddragelse, sikring af de faglige miljøer, studiemiljø og en fair sammenlægning af hovedområderne. Det tog lang tids kamp og pres på ledelsen gennem bestyrelsen og pressekampagne, men det er lykkedes studenterrådet at få en vis indflydelse på processen Vi har fået placeret studerende i centrale udvalg, der ligger rammerne for processen Fra et oplæg der talte om 4 studienævn på hele AU, fik studenterrådets bestyrelsesmedlemmer tvunget en analyse af studienævnsstrukturen igennem, så man hører de der arbejder med dem, før man laver dem om. Studenterrådet tilbyder hjælp og støtte til alle fagudvalg, der deltager i studienævnsevalueringen Studenterrådet har fået løfte fra rektor om indgriben centralt fra, hvis ikke studerende bliver inddraget i implementeringen af den faglige udviklingsproces på de enkelte fakulteter
Generelt fået sat fokus på en proces, både i medirer og diskussionen på universitetet. En proces, der handler enormt meget om Studerende og vores hverdag, men som ledelsen ikke fra starten havde lagt op til overhovedet skulle inddrage os.
Hvordan vil vi arbejde i fremtiden? Efter en meget ledelsescentreret proces, hvor rammerne for implementeringen er blevet lagt fast, er den praktiske implementering nu lagt ud til de enkelte hovedområder. Beslutninger om, hvilke institutter der skal slås sammen og hvor mange studienævn, vi skal have, ligger nu lokalt, og der er lagt op til, at beslutningerne skal tages i samarbejde med de nye dekaner, som tiltræder 1. Januar. Derfor arbejder Studenterrådet nu fokuseret på at styrke fagudvalg, afgråd og fakultetsråd, så de står stærkest muligt til at deltage i processen og få den opbygning igennem, der passer til netop deres område. Konkret søger vi at: Få informeret ordentligt og bredt om processen Give mere information til de studerende om, hvad der sker rundt omkring. Evt. en forelæsningsrunde, hvor man tager fagrådet under armen og kommer ud og fortæller om hvad der sker og hvordan de kan bruge Studenterrådet (og hvorfor det derfor er vigtigt at stemme på dem). Afholde events vedr. høringsprocessen: Lave forskellige arrangementer rundt på institutterne, hvor man gør opmærksom på høringsprocessen og dermed give mulighed for at få inputs fra de studerende til implementeringen af den faglige udviklingsproces. Sikring af at få studerende placeret i vigtige udvalg: Presse rektor på sit løfte om bedre studenterinddragelse og gøre opmærksom på dette trumfkort. Hjælpe fagrådene med at komme i gang med indstillingerne Lave et dokument, hvor formen er skrevet, så de bare skal udfylde med, hvad der konkret vedrører dem. Mailservice, hvor vi ser dem igennem når de er skrevet og hjælper dem med at præcisere og finpudse.