11 01

Page 1

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU NUMMER 1 |

ÅRGANG 11 |

FEBRUAR 2009 |

Til fest med De Sorte Spejdere

Årets nytårsfest hos vikarbureauet Medikom blev noget af et brag. Højdepunktet var underholdningen med radioværterne fra De Sorte Spejdere.

s. 14-15

WWW.SUNDOGHED.SDU.DK |

GRATIS

Læge i ørevoks

Som specialist i øre-næse-hals-kirurgi handler det om at være fiks på fingrene. Specialet indeholder finkirurgi og forholdsvist lette vagter. s. 6

Forårsforventninger til SDU’s forskellige studieretninger

Forbedrede uddannelser. Både til bachelorer og kandidatstuderende. Det er, hvad de fleste af studieretningerne på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet regner med at bruge 2009 på. Det skal blandt andet lokke flere studerende til.

Side: 4-6


INDHOLD Artikler

Fokus: Forårsforventninger Specialepennen: Meget mere end ørevoks og snot Baggrund: Fibiger og rotterne - danske nobelpristagere... Klumme: Global sundhed.... Feature: Succes for IMCC Uland i Bolivia Reportage: IMCC Esbjerg var klar til World AIDS dag Reportage: De Sorte Spejdere festede med Medikom Debat

Side 4-6 Side 8-9 Side 10 Side 11 Side 12-13 Side 12 Side 14-15 Side 16

Opslagstavlen

Side 17

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation

Info

Side 18-24

Den sjove kalender Andre medier skriver Træffetider faglige vejledere

Side 26 Side 26-27 Side 27

Sund og Hed-kalenderen

Bagsiden

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder. Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefotos: Mediekom, JupiterImages Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk. Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk. Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2

Deadline

Udkommer

6. februar 20. februar 13. marts

20. februar 6. marts 27. marts


LEDER

Jeg skal nok blive læge på et tidspunkt Min lillebror er netop startet på medicinstudiet her i februar – og i ugerne op til har jeg ikke hørt om andet end de store forventninger, glæden ved at kunne kalde sig medicinstuderende og ikke mindst spændingen over at stifte bekendtskab med en hel flok nye mennesker. Jo tak, jeg har været der. Selvom min lillebror er berejst – en verdensmand – der har set sin del af klodens hjørner, tror jeg, han bliver overrasket over medicinstudiet. For eksempel købte han for nylig i Nepal et Littmann stetoskop til mig. Jeg blev glad for gaven – det var jo en ganske smart letvægtsudgave – men kunne også kun tilføje: »Tak for det – det kommer jeg til at bruge om cirka tre år, når jeg engang når 8.-9. semester.« Efter halvandet år på studiet kan jeg konstatere, at en stor del af det at være medicinstuderende på første del af studiet handler om at kæmpe for at holde fokus på lægegerningen i praksis. Man bliver nødt til at sige til sig selv: »Klinikken kommer på et tidspunkt, på et tidspunkt møder jeg patienter, på et tidspunkt føler jeg, at jeg gør en forskel.« Indtil da må jeg søge trøst i historien, for medicinstudiet har været meget mindre praktisk, end det er nu. Der var en gang, hvor man, inden man skulle på universitetet, læste filosofikum – et år, som var fælles for alle. Et år, hvor man opnåede en fælles viden i form at videnskabsteori, latin og deslige. Filosofikum indikerede, at man var en del af den akademiske elite og havde nået det højeste trin på samfundets uddannelses-stige. Det fælles år er for længst afskaffet, latin er ikke længere et krav til medicinstuderende, og universitetet er for alle. Alligevel blæser der til stadighed akademiske vinde ind over universitetsstudierne i form af skriftlige opgaver, argumentationsteori og forelæsninger, som jeg forlader med tanken: »Hvad skal det bruges til?« På medicinstudiet er de tre første år fyldt med teori, tørsal, teori, terpning og latinske navne. Navnene på de mindste arterier og muskler, alle strukturformler i glykolysen og et væld af biofysiske formler. Vor Herre Bevares. Jeg skal jo være læge, jeg skal jo ud i almen praksis og behandle sepsis, DVT’et og AMI’er. Tale med og møde mennesker og på den måde forebygge alverdens sygdomme. Hvorfor så tre års terpning, der bare går dybere og dybere ned i litteraturen, og hvor jeg uden undtagelse går i seng med dårlig samvittighed, fordi der altid er endnu en detalje, der kan læres? Når jeg ser på min lillebror og hører de ord, der kommer ud af hans mund, hører jeg mig selv for halvandet år siden: Jeg troede, som han, at jeg startede på et praktisk studium, men blev klogere allerede fra første dag, hvor, hvad der skulle vise sig at være basale kemiske vendinger, væltede ud af forelæserens mund. Men som tiden er gået, kan jeg nu godt se ideen med tre års akademisk træning, hvor sygdomme kun får lov til at snige sig ind via bagdøren. Stik mod min forventning før studiestarten vil jeg i dag ikke gå på en professionshøjskole og kun lære praktiske ting og små håndgreb. Der har jeg været.

Et andet aspekt er forskning: Som læge behandler du det enkelte menneske, den enkelte patient, det enkelte problem – som forsker har du muligheden for at hjælpe en stor flok mennesker med nye opdagelser og optimering af eksisterende viden. En forudsætning for at forske er at lære sig den videnskabelige tankegang – og selvom det kun er et fåtal af en læge-årgang, der konkret kommer til at leve af den rendyrkede forskning, er det nødvendigt, at alle har kendskab til den. Både for den akademiske traditions skyld, men ikke mindst for, at jeg som læge kan forstå, at vores arbejde skal bygge på videnskab, herunder evidensbaseret medicin. Ellers ender vi alt for hurtigt der, hvor hver enkelt læge behandler, som vinden blæser. Så når min lillebror møder medicinstudiet for første gang, når rusturen er overstået, og når læsegrupperne er dannet, vil jeg glæde mig til at se, hvordan han klarer mødet med universitets verden, og i hvor høj grad han er i stand til at opretholde billedet, eller illusionen, af sig selv som læge. Det bliver seks interessante år. Marius Kløvgaard, Chefredaktør

Sund & Heds redaktion ønsker alle nye studerende velkommen til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Sund & Hed er jeres blad: Her er debat, indlæg, dybdegående artikler og interviews om fakultetets forskellige studier. Skriv til Sund & Hed, hvis du har noget på hjerte sundoghed@health.sdu.dk

Side 3


FEATURE

Forårsforventninger Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund og Hed En række nye medicinstuderende er netop begyndt deres gang på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet. Forventningsfulde og fyldt med gåpåmod og drømme er de gået i gang med deres lægeuddannelse. Men de nye studerende på medicin er ikke ene om at møde foråret med forventninger, der bare skal indfris. Sund & Hed har i årets første nummer bedt studielederne på fakultets uddannelser om at gøre status for 2008, samtidig med at de beskriver, hvilke forventninger det nye år gerne skulle opfylde. Læs her, hvad de har gang i og håber på at opnå på idræt og sundhed, biomedicin, klinisk biomekanik og folkesundhedsvidenskab. Det har desværre ikke været muligt at få svar fra medicin og audiologopædi til denne artikelserie.

Biomedicin skal styrkes lokalt og nationalt 2009 bliver året, hvor kandidatuddannelsen i biomedicin skal bestå sin prøve Morten Meyer Vicestudieleder biomedicin Formand i NatSund-Udvalget Hvad er biomedicin? Det spørgsmål stilles nok af mange. Så inden årets forventninger for studieretningen lægges frem, er det nok lige på plads med en kort introduktion. Biomedicin kombinerer molekylærbiologi og biokemi med klassiske medicinske fag. Hvor lægens fokus er diagnosticering og patientbehandling, er biomedicinerens primære fokus at forstå sygdomme på molekylært og cellulært niveau. Biomedicinere kan arbejde med udvikling af nye diagnostiske metoder og nye behandlingsstrategier baseret på den nyeste molekylærbiologiske viden, men uddannelsen giver i praksis en væsentlig bredere erhvervsprofil end dette. Studiet foregår i et tværfakultært miljø med bidrag fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi (BMB), Institut for Fysik og Kemi (IFK), Institut for Matematik og Datalogi (IMADA), Klinisk Institut (KI) og Institut for Medicinsk Biologi (IMB). Uddannelsens fagelementer Bacheloruddannelsen i biomedicin tager afsæt i det fælles naturvidenskabelige science-år, hvor grundlæggende emner og redskaber inden for matematik, fysik, kemi og biologi læres. I de efterfølgende to år gennemgås molekylærbiologi, biokemi og mikrobiologi i faglig progression, suppleret med støttekurser inden for kemi. Særlige kursusmoduler giver en medicinsk indgang til anatomi, fysiologi og farmakologi samt en grundig introduktion til immunologien. Laboratorieøvelser indgår i hele uddannelsesforløbet, idet biomedicin i væsentlig grad er en eksperimentel disciplin. Kandidatuddannelsen i biomedicin består af kurser i medicinsk neurobiologi, farmakologi og human patofysiologi, og der indgår også en profilpakke (forskningsprofil, innovations- og erhvervsprofil eller formidlingsprofil) samt en valgfri fagpulje. Såvel bachelor- som specialeforløb afsluttes med et selvstændigt projekt omhandlende eksperimentel, analytisk og/ eller teoretisk undersøgelse af en eller flere videnskabelige problemstillinger.

dig ingen færdige kandidater uddannet efter studieordningen. I det forgangne år kunne bachelordelen dog evalueres, og der er ud fra et fagligt synspunkt ingen tvivl om, at både studiets opbygning og den nye kvartalsinddeling fungerer efter hensigten. Efteråret 2008 blev også tidspunktet for igangsættelsen af den nye kandidatdel – blandt andet omhandlende et helt nyt og længe efterspurgt kursus i medicinsk neurobiologi, et lettere revideret kursus i human patofysiologi – foruden de tidligere omtalte profilpakker til sikring af mere individuel specialisering og erhverstilpasning. Endelig blev 2008 året, hvor vi på flere af uddannelsens kurser (f.eks. fysiologi og farmakologi) af faglige og logistiske årsager valgte at overgå til andre eksamensformer. Alt i alt et år med mange justeringer og nye tiltag på uddannelsen. I 2009 skal primært den nye kandidatdel stå distancen og vise sit endelige værd – statistiske aftagerundersøgelser skal iværksættes, et aftagerpanel bestående af eksterne personer skal nedsættes, og endelig vil NatSund-Udvalget (lærer-kollegium bestående af medlemmer fra begge de involverede fakulteter) fortsætte arbejdet med kvalitetsudvikling på uddannelsen og i den forbindelse bidrage aktivt til at styrke og målrette studiet, så det i fremtiden forhåbentlig vil komme til at stå endnu stærkere både lokalt og nationalt.

Hvad skete i 2008, og hvad forventes at ske i 2009 Den nuværende uddannelse i biomedicin bygger på en revideret studieordning af 1. september 2005, og der er derfor staStudiet med molekylerne skal styrkes. Side 4

Foto: Wolfgang Staudt


FEATURE

Ny idrætsuddannelse skal blive bedre Idræt og sundhed vil bruge 2009 til at højne niveauet på deres nye bachelor- og kandidatuddannelser. Anders Halling Studieleder Idræt og Sundhed, SDU Det er tid til status over 2008 og til at ”se det ny år i øjnene”. Som studieleder for Idræt og sundhed var 2008 et skelsættende år. Året hvor den ny bacheloruddannelse blev vedtaget og søsat og omdannet fra ord på papir til bevægelse i form af 75 ny studerende. Uddannelsen har et klart sigte på arbejdsmarkedet for de færdiguddannede bachelorer og kandidater som blandt andet undervisere eller konsulenter inden for kultur- og sundhedsområdet. Uddannelsen giver mange flere valgmuligheder, så de studerende kan indrette studiet efter egne faglige interesser, drømme og ønsker. Uddannelsen er blevet opdateret, både hvad angår det faglige indhold og de pædagogiske former. Fysisk aktivitet og sundhed i bred forstand har fået en væsentlig større vægt på uddannelse. På det pædagogiske felt har vi indført kvartalsstruktur samt problembaseret læring i undervisningen. Mange timer til nye på idræt Så langt så godt. Da de nye studerende i slutningen af august mødte frem, var vi sikre på, at vi stod med Danmarks bedste og mest moderne idrætsuddannelse. Det er vi fortsat sikre på, men vi må også erkende, at selvom strategierne og metoderne er fine og velovervejede, så er det ikke det samme, som at alt bare fungerer fra dag ét. Efterårets to første kvartaler har været turbulente og forvirrende for alle parter omkring uddannelsen. Kommunikationen har været mangelfuld, og antallet af undervisere har været for stort. Koordinering, klarhed og rettidig omhu har ikke været vores stærke side – slet ikke. Heldigvis har vi en ordning med en flok særdeles engagerede faglige tutorer, som har stået de nye studerende bi, når søgangen og stormen har været for stor. Det gælder også de mange engagerede undervisere og uddannelsessekretærerne, der har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at få de nye rutiner til at fungere. Og så naturligvis de studerende, som på trods af en arbejdsuge på 45 timer og eksamen hver 9. uge har taget sig tid til at drøfte og medvirke til at få det hele til at fungere. Her i starten af det nye år, vil jeg som studieleder give et løfte: Det bliver bedre i 2009!

Vi bliver dygtigere til at håndtere udfordringerne med den nye struktur, bedre og mere opmærksomme på rettidig kommunikation, dygtigere til at lave PBL undervisning og mere erfarne med at udforme gode eksamensformer. Ny kandidatuddannelse I 2009 fortsætter vi med at udvikle vore uddannelser. Først på året regner vi med at få vedtaget vor nye kandidatuddannelse, som skal fungere i praksis fra 1. September 2009. Det nye i denne uddannelse er, at fagudbuddet bliver mere fleksibelt og tilrettelagt, så det kan ændres fra år til år. Vi har indgået et samarbejde med Folkesundhedsvidenskab i Esbjerg, så vi tilbyder fag fra dette studie. Ligeledes har vi et samarbejde med Idrætsuddannelsen ved Århus Universitet og Master in Health and Physical Activity, som er en uddannelse udbudt i samarbejde mellem flere europæiske universiteter. Fag fra disse uddannelser kan således inddrages i den studerendes tilrettelæggelse af sin kandidatuddannelse. Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed er åben for studerende med flere forskellige bachelorgrader, ligesom professionsbachelorer med læreruddannelse, ernæring og sundhed og fysioterapi også kan søge optagelse. Med den ny kandidatuddannelse har vi et fagligt opdateret studie, som, vi tror og håber, kan få tilstrækkelig stor volumen af studerende. Som kandidat med Idræt og sundhed er man nemlig sikker på job – i hvert fald var alle kandidater uddannet fra SDU i job i 2008. Flere studerende og ansatte Sideløbende med igangsætningen af bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen, skal der i det kommende år også blive tid til at gøre en mere aktiv indsats omkring markedsføring af uddannelsen. Vi vil gerne udvide vort optag af studerende, og indtil faldet i 2008, har vi altid haft langt flere ansøgere, end vi kan optage. På de indre linier skal vi i 2009 have øget andelen af undervisning, som formidles af fastansatte forskere, og vi vil forsætte vor indsats for at styrke undervisernes pædagogiske kompetencer. 2008 var en hård og spændende rejse med mange kampe på udebane. 2009 bliver også spændende og udfordrende, men forhåbentligt med flere kampe på hjemmebane.

Tour de France 08: 2008 bød på flere store præstationer i sportsverdenen. På Idræt og sundhed på SDU blev årets sportsbegivenhed dog opstarten af den nye studieordning. Foto: Niels ten Have

Side 5


BAGGRUND

Australia and a new master in global health Australia and a new master in global health Christiane Stock Studieleder Folkesundhedsvidenskab The most important change in public health had been the change in the admission criteria for the Bachelor of Science in Public Health Programme. The new requirements in chemistry and mathematics led to a sharp decrease in applicants not only to our programme in Esbjerg, but also in Copenhagen. Both universities have therefore asked the ministry to revise the admission criteria for Public Health. On the other hand, though, the Master of Science in Public Health programme in Esbjerg had 80% more applicants than in 2007, which was really good news. Exchange with Australia In September 2008 we enrolled the first group of students under the revised master of Science in Public Health curriculum. The new programme offers increased number of electives during 2ndnd year, which is due to a strong co-operation with the other international master programmes offered in Esbjerg. It

also has an increased focus on research methods and a high emphasis on internationalization. We also received funding from the EU to a student and staff mobility programme, the “AUS-EUphe Programme”, which will facilitate exchange with four Australian universities within the next three years. Expectations for 2009 I hope that the admission criteria for the bachelor programme will be revised and that the usual number of applicants will be admitted into our programme. In addition, we are starting the accreditation process in 2009 and we expect a positive result. What initiatives is public health going to start in 2009? Co-operation with Idræt og sundhed In 2009 we are planning to develop “global health” as a new specialisation in the master programme as a third track alongside “health promotion” and “health economics and management”. This will make our master programme even more attractive. In addition, we are starting a co-operation with the Master in Idræt og Sundhed, which both our students and the idræt students can benefit from.

International godkendelse af kiropraktik 2009 byder på masser af nye udfordringer og spændende tiltag. Ikke mindst en ny kandidatuddannelse. Henrik Lauridsen Studieleder, Klinisk Biomekanik På klinisk biomekanik har 2008 været et år med mange aktiviteter – aktiviteter, som kendetegner en uddannelse i udvikling. I foråret blev alle ressourcer sat ind på uddannelsens internationale akkreditering. En international akkreditering er vigtig, for det giver vores udenlandske studerende mulighed for at vende tilbage og arbejde i deres hjemland. For at beholde vores akkrediteringsstatus skulle uddannelsen igennem en re-akkreditering ved ”European Council on Chiropractic Education” (ECCE). Der blev udarbejdet en ”self-study report” på 1100 sider (den findes på SDU’s hjemmeside) og et akkrediteringsteam besøgte SDU i marts. Resultatet var en femårig re-akkreditering og en flot ”Evaluation team report 2008”. Rapporten kan findes på http://www. cce-europe.com/institutions.php. Efterfølgende er klinisk biomekaniks årlige akkrediteringsrapport også blevet godkendt på et møde i Frankfurt. Mangel på hænder I en længere periode har der været mangel på arbejdskraft inden for kiropraktorfaget i Danmark, Norge og Sverige. På den baggrund lavede det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, i samarbejde med Dansk Kiropraktorforening, en ansøgning til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om at øge optaget af studerende. Det lykkedes, og fra sommeren 2008 blev optaget forøget med 30 % (fra 50 til 65 studerende). Derfor er der blevet investeret i nye Atlas brikse til både Færdighedslaboratoriet og Snorrason. Det er en moderne undersøgelses- og behandlingsbriks, og jeg håber, I bliver glade for dem. Side 6

Desværre var ansøgerstatikken til studier på danske universiteter markant lavere end normalt, og klinisk biomekanik var ingen undtagelse. Optaget var derfor under normalt, men jeg forventer, at en ny marketingsstrategi vil gøre, at vi til næste år kan byde 65 nye studerende velkommen på klinisk biomekanik. Ny kandidatuddannelse Den nye bachelor-studieordning vil være fuldt implementeret efter forårssemesteret 2009. Det stiller krav til kvaliteten af den nuværende kandidatuddannelse. For at få den røde tråd i hele uddannelsen er et større revisionsarbejde blevet iværksat i september 2008. Arbejdet fokuserer på: 1) en tilretning i forhold til bekendtgørelsen om kandidatuddannelser, 2) en forenkling af studieforløbet for de studerende, 3) en forbedring af undervisningskvaliteten og 4) en forenkling af administrationen. Arbejdet forløber planmæssigt, og jeg regner med at præsentere den overordnede struktur omkring februar 2009 og den færdige uddannelse omkring maj 2009. Hvad så i 2009? I 2009 skal den nye kandidatuddannelse færdiggøres og implementeres. Studiestarten for klinisk biomekanik skal også kigges efter i sømmene, og et revisionsarbejde af hele professionssporet vil blive iværksat. Ydermere er det hensigten, at turnusuddannelsen i Danmark skal opdateres, så den stemmer overens med grunduddannelsen. I den forbindelse er det mit håb, at det gode samarbejde med de nordiske kiropraktororganisationer NKR og LKF kan fortsætte, således at turnusuddannelserne i både Norge og Sverige også opdateres. Sidst men ikke mindst skal arbejdet i de studerendes organisation FNKS styrkes. Organisationen skal være centrum for studenteraktiviteter, der vedrører det kiropraktiske fag.


BAGGRUND

Side 7


SPECIALEPENNEN

- Oto-rhino-laryngologi (øre-næse-halskirurgi)

Meget mere end ørevoks og snot Anne-Marie Jelsig Stud. med. Hvorfor blive speciallæge i ørevoks og snot? I dette nummer har SpecialePennen talt med speciallæge i øre-næsehals-kirurgi Christian Faber, der faldt for finkirurgien, det tværfaglige aspekt og de forholdsvist lette vagter Beslutningen om at blive øre-næsehals-læge var ganske let at træffe for Christian Faber. Han hører nemlig til de, der tidligt stiftede bekendtskab med den kliniske del af specialet og stort set var solgt med det samme: »Allerede under studiet overværede jeg en øreoperation, og det fascinerede mig. Det så meget svært ud, men samtidig var det også betagende, at man kunne operere så små ting som øreknoglerne,« fortæller Christian Faber. Fascinationen var intakt efter endt kandidatuddannelse – også selvom han undervejs overvejede en række andre specialer: »Jeg overvejede både oftalmologi og neurologi. I disse to specialer kan man også blive ekspert på et mindre område og arbejde i enten praksis eller på et sygehus.« Christian Fabers ønske om at udøve kirurgi udelukkede dog neurologien og under et klinisk ophold fandt han ud af, at øjenlægerne manglende kirurgisk alsidighed og mest arbejdede med diagnostik og medicinsk behandling. Derefter var der kun øre-næse-hals-specialet tilbage og så gik alt slag i slag.

Side 8

Fra svimmelhed til kræft til manglende hørelse Det var dog ikke helt tilfældigt, at det var de førnævnte specialer, som tiltrak Christian Faber. At være øre-næse-hals-læge er nemlig et tværfagligt speciale, hvor ens differentialdiagnostiske tankegang skal være præsent. Tværfagligheden er efter Christian Fabers opfattelse et af de mest interessante aspekter af specialet: »Kræft, hjernenerver, gamle med svimmelhed, stemmeproblemer, børn med øreproblemer, allergi. Vi ser det hele,« fortæller Christian Faber og tilføjer, at sygdommene ligeledes præsenterer sig i alle aldersgrupper, hvilket gør det faglige arbejde varierende og hver patient-approach anderledes end den foregående. Christian Faber mener også, at det er udfordrende, at en stor del af øre-næsehals-specialet beror på teknisk snilde. Ikke blot benytter man sig af mange forskellige instrumenter, der er ”patognomoniske” for øre-næste-hals-specialet, men en stor del af instrumenterne har faktisk en hel del år på bagen: »Jeg synes, det er en stor tilfredsstillelse at kunne bruge instrumenter og teknikker, som andre læger ikke kan bruge, fx skoper og spejl. Derudover bruger vi en række andre hjælpemidler til at lede os frem til den rigtige diagnose: mikroskoper, øretragte, høreprøver, ligevægtsundersøgelser, ultralydscanning og diverse andre undersøgelser,« fortæller Christian Faber og illustrerer dermed, at man skal beherske en lang række teknikker for at begå sig inden for området. 172 i egen praksis Ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra februar 2008, arbejder 172 speciallæger i faget i speciallægepraksis, mens 143 speciallæger er beskæftiget i det offentlige sygehusvæsen. Muligheden for at være selvstændig er en af specialets

absolutte fordele – og i disse tider ifølge Christan Faber, også ganske rentabelt rent økonomisk: »Hvis man er træt af sygehuse er det absolut en mulighed. Til gengæld har man på sygehuse mulighed for at subspecialisere sig, selvom det dog ikke altid er helt let. Det kræver en ihærdig indsats og en vilje til forskning«. Netop med hensyn til forskning halter øre-næse-hals-specialet efter. Der er en vis forskningsaktivitet på de store sygehuse, men på de perifere sygehuse ser det mindre godt ud: »De fokuserer mere på produktion end på udvikling. På universitetsafdelingerne er der altid mulighed for at få ideer og hjælp til forskning,« fortæller Faber. Det er altid muligt at få fat i en ørenæse hals læge inden for kort tid – hele døgnet rundt. Men det betyder dog ikke at øre-næse-hals-læger i vagt arbejder natten lang. Tværtimod beskriver Christian Faber vagtbyrden som forholdsvis let – det er kun sjældent, at man står over for akutte problemstillinger, selvom det dog sker engang imellem. På jagt efter points I disse tider lider en lang række specialer under lægemangel, men øre-næse-halsspecialet har det anderledes let: »Der er stor søgning til introstilinger. Mange – specielt kvinder – tiltrækkes af de rolige vagter og mulighed for privatpraksis. Samtidig er der også en vis konkurrence om kursusstillinger – man skal tit ud for at samle points via kurser, undervisning og forskning for at komme til.« Men når man så endelig har fået sin kursusstilling, skal man også være indstillet på at flytte meget rundt under sin uddannelse. »Det kan være ret belastende, hvis


SPECIALEPENNEN man har en familie,«e mener Christian Faber, men understreger samtidig, at det er besværet værd. Og så er det i øvrigt ikke alle patienter, der præsenterer sig med kronisk snot og adhærerende ørevoks: »Det er også snot- og ørevoks-patienter, men alsidigheden, tværfagligheden og muligheden for privatpraksis gør, at jeg ikke ville vælge noget som helst andet i dag,« fastslår han til sidst.

Christian Faber blev speciallæge i øre-næse-hals-sygdomme i år 2000. Desuden har han skrevet en ph.d.-afhandling om en ny akustisk metode til niveaubestemmelse af obstruktioner i svælget under søvn (2003) Du kan læse mere om oto-rhino-laryngologi på: Foreningen af yngre otologer: http://www.yngreotologer.dk/ Dansk selskab for otolaryngologi: http://www.dsohh.dk/ Dansk rhinologisk selskab: http:// www.rhinologiskselskab.dk/

Specialet oto-rhino-laryngologi (ørenæse-hals-kirurgi) er et kirurgisk speciale, som omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, kontrol, palliation og rehabilitering af kirurgiske og medicinske sygdomme, medfødte lidelser samt traumer i områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler, svælg, strube,halsens bløddele inkl. glandula thyreoidea, glandulae parathyreoideae samt i ansigtsskelettet. Derudover foretages diagnostik af sygdomme i mediastinum, bronkier og oesofagus og undertiden behandling heraf. Inden for samtlige områder foregår desuden såvel eksperimentel som klinisk forskning. Inden for specialet findes fem større fagområder. Audiologi og vestibulogi: • screening, diagnostik og behandling af hørenedsættelse og balanceforstyrrelser Otokirurgi: • diagnostik og behandling af sygdomme og skader på ydre øre, øregang, trommehinde, i mellemøre, indre øre og tindingeben Rhinologi: • diagnostik og behandling af sygdomme og skader af næse og bihuler Laryngologi: • diagnostik og behandling af sygdomme samt skader i struben herunder stemmelidelser Hoved-halskirurgi: • diagnostik og behandling af sygdomme og skader i hoved og på hals

Læs tidligere specialepenne på www.sundoghed.sdu.dk

Christian Fabers navn vil lyde bekendt for 2. dels medicinstuderende. Sammen med overlæge Christian Godballe, læge Anette Kjeldsen og læge John Jacobsen varetager han nemlig undervisningen i Oto-rhinolaryngologi (Øre-næse-halskirurgi) på bl.a. K3, lungeblokken, samt på K11, neuroblokken. Side 9


BAGGRUND

Fibiger og rotterne

- danske nobelpristagere i medicin og fysiologi Der skulle 16 indstillinger til, før Fibiger blev tildelt nobelprisen i fysiologi og medicin i 1926. Men var det overhovedet fortjent?

Nadja Albertsen Redaktionssekretær, Sund & Hed Johannes Fibiger blev født i Silkeborg i 1867, og færdiggjorde medicinstudiet allerede som 23-årig. I de følgende år arbejdede han som assistent på Bakteriologisk Institut på Københavns Universitet, og her stiftede han bekendtskab med to personer, der ligesom han selv senere skulle modtage den fornemme pris. De to var Emil Adolf von Behring, der som den første af de tre modtog prisen i 1901 for sine opdagelser inden for serum-terapi og Robert Koch, der i 1905 blev belønnet for sin forskning i tuberkulose. Disputats om difteri Specielt von Behring og arbejdet med serum-terapi lod til at have gjort et stort indtryk på Fibiger. Da han i 1895 fik sin doktortitel var det for en afhandling om den gavnlige effekt af anti-serum mod difteri. Afhandlingen er på sin vis ganske nævneværdig, da han som en af de første foretog ”et kontrolleret forsøg,” der pegede frem mod nutidens RCT-studier, som grundlaget for medicinsk arbejde. Han sammenlignede simpelthen en gruppe, der blev behandlet med serumterapi, med en kontrolgruppe, der ikke modtog behandling. Samtidig med sine difteristudier fik Fibiger også gjort opmærksom på sig selv ved opdagelsen af, at kvægtuberkulose kan smitte fra dyr til mennesker. Spiroptera neoplastica – og rotterne I 1900 blev Fibiger professor i patologisk anatomi og kom til at lede instituttet i Købehavn. Her blev han involveret i cancerforskning, der blev startet ved dannelsen af Cancerkomitéen i 1907. Fibiger påbegyndte arbejdet med infektioner forårsaget af nematoden spiroptera neoplastica (i dag gongylonema neoplasticum). Han testede infektionens effekt på rotter, da han under dissektion af sine Side 10

forsøgsrotter havde bemærket, at en del af dem havde udviklet mavekræft som følge af infektionen. Fibiger sporede årsagen til de inficerede kakerlakker, som rotterne var blevet fodret med, og han havde dermed fundet en infektiøs årsag til cancer. Nobelprisen Fibigers opdagelse af spiroptera neoplasticas betydning for cancer blev publiceret i 1913. Samme år fortsatte han sit arbejde ved at inducere cancer i mere end 100 dyr ved at fodre dem med inficerede kakerlakker. Derefter fremlagde han den hypotese, at irritation af væv er en væsentlig faktor for udviklingen af cancer – en hypotese der hurtigt blev taget op og udviklet af hans samtidige forskere. Men, der er et ”men” i Fibigers ellers så fine arbejder. Hans opdagelser mødte også modstand. For det første var andre forskere ikke i stand til at reproducere hans resultater, og for det andet blev det vist, at A-vitamin-mangel udgjorde en ikke uvæsentlig faktor i udviklingen af kræft hos Fibigers rotter. Det efterlader et indtryk af, at Fibigers studier måske ikke var så banebrydende, som man med danske briller gerne vil gøre dem til. Til gengæld kan man ikke fratage Fibiger, at hans opdagelser udviklede den daværende cancerforskning betragteligt. Fibiger modtog derfor – efter 16 indstillinger – endelig Nobelprisen i 1925. Han døde tre år efter som 61-årig.

Nobel I alt 13 danskere har modtaget en nobelpris, nemlig: 1903: Niels Ryberg Finsen, fysiologi og medicin 1908: Frederik Bajer, fredsprisen (sammen med Klas Pontus Arnoldson) 1917: Henrik Pontoppidan og Karl Adolph Gjellerup, litteratur 1920: August Krogh, fysiologi og medicin 1922: Niels Bohr, fysik 1926: Johannes Fibiger, fysiologi og medicin 1943: Henrik Dam, fysiologi og medicin (sammen med Edward Adelbert Doisy) 1944: Johannes V. Jensen, litteratur 1975: Aage Bohr og Ben Roy Mottelson, fysik 1984: Niels K. Jerne, fysiologi og medicin (med George J.S. Köhler og Cesar Millstein) 1997: Jens Christian Skou, kemi (sammen med Paul D. Boyer og John E. Walker)

Serie I Sund & Hed nummer 14 i efteråret 2008 skrev vi om årets nobelpris i fysiologi og medicin. I de kommende numre skriver vi en række artikler om de danske vindere af denne pris.


KLUMME

Global sundhed fra et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv Anne Katrine Ravn Stud. Scient. San. Pub., folkesundhedsvidenskab

Da der for nylig kom et temanummer af Sund & Hed om global sundhed, ramte det meget belejligt sammen med, at der blev afholdt et modul om netop dette emne for studerende på 3. semester af Masteruddannelsen i folkesundhedsvidenskab (FSV). Det vidste vi blot ikke på det tidspunkt. Efter at have læst nogle af artiklerne, blev det klart, at vi på folkesundhedsvidenskab kan bidrage til dels at gøre debatten bredere, dels til at skabe en fælles tilgang og samarbejde på tværs af uddannelserne. Et sådant samarbejde kan imødekomme de mange problemer, der ligger foran os som sundhedsprofessionelle i den virkelige verden på den bedst mulige måde. For at skabe et givtigt samarbejde er det vigtigt at beskrive, hvordan vi på FSV ser på emnet ”Global Sundhed”, og hvad vi kan bidrage med for at opnå nødvendige mål. Derfor vil vi kort gengive nogle af de emner, som føromtalte modul kredsede om. Internationale relationer De internationale økonomiske og institutionelle relationer danner manegen, hvor vi som sundhedsprofessionelle skal agere, hvis vi vil gøre en indsats. Som FSV’er bliver man flere gange i løbet af studiet gjort opmærksom på de talrige aktører (fx WHO, WTO, EU-organer, patientorganisationer, fagforeninger og NGO’er), der interagerer med hinanden på sundhedsområdet i Danmark, i Europa og i verden. Vi har kendskab til opbygningen af de vigtigste internationale aktører, vi ved, hvordan de ”snakker” sammen, og vi har et system-perspektiv, der muliggør evaluering af forskellige politiske tiltag. Nogen vil måske synes, at vores viden er meget generel og måske endda overfladisk – men nogen skal jo have overblikket, hvis vi sammen skal skabe relationer, der fremmer vores fælles mål.

vi kommer til at stå overfor i fremtiden. Det gennemgående fokus i FSV er på forebyggelse og sundhedsfremme. I forhold til klimaforandringer kan dette betyde grundlæggende forebyggelse af forurening, der leder til klimaforandringer og strukturelle forandringer, der kan skabe den kapacitet for handling, der bliver (er) så desperat brug for i store dele af verden. Et andet område, hvor FSV’ernes viden kan komme til hjælp, er ved oprettelsen af varslingssystemer, i forhold til fx naturkatastrofer og spredning af smitsomme sygdomme. Manglende sundhedspersonale De fleste af os skulle gerne vide, at vi står overfor en global mangel på sundhedspersonale, og at ”importen” af bl.a. læger fra andre lande kan have store konsekvenser for disse landes egne sundhedssystemer. I WHO’s World Health Report fra 2006 kan man læse, at et konservativt gæt er, at der er lige over 59 millioner sundhedsuddannede på verdensplan. Problemet er bare, at definitionen af, hvem der tæller som sundhedsprofessionel, ikke er standardiseret. For at imødekomme fremtidens udfordringer kan sammensætningen af arbejdsstyrken inden for sundhed have stor betydning, ikke mindst for at optimere udnyttelsen af de ressourcer, der er til stede, men også for at se hvor man skal sætte ind med uddannelsesmæssige tiltag. FSV’ere har meget at byde på! På FSV bruger vi mange kræfter på at se

sammenhængen mellem alle de faktorer, der har indflydelse på sundheden nationalt og internationalt. Dette perspektiv er i min mening uhyre vigtigt for at kunne forebygge sygdom og fremme sundheden for alle. Læseplanen dækker bredt; fra epidemiologi og biostatistik, over sygdomslære og politik til adfærd og økonomi. Alt sammen faktorer der skal tænkes med, hvis vi skal opnå holdbare løsninger. De studerende på kandidatuddannelsen har dertil forskellig baggrund, og en del studerende og undervisere kommer fra udlandet, hvilket kan være en stor fordel, når de globale udfordringer skal diskuteres. FSV er en bred uddannelse, der kan bruges til meget – og det er ikke kun, når snakken falder på global sundhed, at FSV’ere kan bidrage med relevant viden. De studerende har overblik over de komplekse determinanter, der ligger til grund for forskellige sygdomsmønstre, og de ved, hvor man skal sætte ind for at skabe grundlæggende forandring. Jeg håber, dette oplæg har været med til at åbne øjnene for, hvordan FSV kan bidrage til mere og bedre sundhed for alle, og hvordan vi kan bruge hinanden på tværs af faggrupper. Jeg håber, vi kan starte en dialog om, hvordan vi kan fremme samarbejdet mellem faggrupperne og forhåbentlig opnå en synergieffekt både i Danmark og internationalt. Jeg håber, at vi sammen kan skabe løsninger, der er mere fundamentale og langsigtede.

Klimaforandringer Årsagerne til klimaforandringerne er efterhånden blevet diskuteret til hudløshed. Konsekvenserne er mange, og jeg tvivler på, at nogen har et sammenhængende overblik over, hvilke udfordringer Folkesundhedsvidenskab kan skabe en bredere debat skriver Anne Katrine Ravn. Side 11 Foto: Dave Blume


FEATURE

Succes for IMCC Uland i Bolivia I dag er en lykkens dag. I dag blev en lille mand med et stort hjerte for sit arbejde fastansat på hospitalet i sin stilling som ansvarlig for uddannelsen af kommunens barfodslæger. At dette er en historisk dag, vil fremgå af de sidste fem år, som jeg vil forsøge at gengive her.

Martin Mørch IMCC Uland Tilbage i 2004 gik en bonde ved navn Anicetto rundt på sin mark ude i Molle

Molle nær sundhedsposten Collpa. Vi snakker om et sted i kommunen San Lucas i Bolivia godt 11 timers kørsel fra hovedstaden La Paz. Der tager yderligere cirka fire timer mere for at nå ud til Molle Molle – og det er, hvis man har en god firehjulstrækker. Med bus tager det to til tre dage. Anicetto er levnedsbonde som så mange andre i kommunen, og han knokler på sin lille mark med at dyrke kartofler og majs, mens hans får græsser højere op i bjergene. Han kan som regel dyrke mad nok til ti måneder om året. Til de sidste to måneder må han forlade sin familie på fire for at tjene penge i en af Bolivias byer eller i nabolandet Argentina. Men Anicetto vil det anderledes, hans børn skal have en uddannelse, og til det skal han bruge penge – penge han ikke har. Han beslut-

ter sig for at søge et af de legater, som IMCC Uland uddeler til bønder i San Lucas kommune, således at to personer per år kan få en uddannelse som sygehjælper. Uddannelsen tager to år i en fjerntliggende by, hvor man ikke ser sin familie andet end to gange, og hvor man ikke kan tjene penge til sin familie eller passe sin mark og sine dyr i mellemtiden. På trods af dette søger Anicetto et af legaterne og bliver efter sin eksamen valgt til at starte sin uddannelse året efter. Anicetto er glad for sin uddannelse, selv om det er hårdt at være væk fra sin familie, og selv om familien selv må passe det hele derhjemme. Lokal arrangerer kurser To år senere, i januar 2007, bliver Anicetto

IMCC Esbjerg var klar til World AIDS dag 1. december er som bekendt World AIDS dag, og IMCC Esbjerg var igen i år at finde på gader og stræder, læsset med AIDS-sløjfer og keyhangers. Derudover havde AIDS-fondet som noget nyt sendt os 500 kondomer som skulle uddeles blandt bidragyderne. Trofaste IMCC-medlemmer var på plads i det meste af Esbjerg - der var indsamlere i byens gågade, det nye storcenter, banegården, ved byens to Føtex-centre, og nogle havde endda taget turen helt til Bramming. Og på trods af, at der hver dag står indsamlere fra diverse velgørende formål i Esbjerg midtby, tog folk rigtig godt imod IMCC. Specielt kondomerne vakte interesse hos teenagerne, som hang ud på skøjtebanen på Torvet, og gjorde at de unge, som måske ellers ikke ville give et bidrag, fik mønterne op af lommen. Der gik til tider også lidt pædagog i nogle af os og teenagerne fik et par ord og løftede pegefingre med på vejen. Da det aldrig er særligt varmt den 1. december, og da slet ikke i blæsende Esbjerg, blev der i løbet af dagen sørget for varm kakao til indsamlerne. Og da der er tradition for hygge i IMCC, mødtes indsamlerne til en omgang karry, som gav varmen igen efter indsamlingen. IMCC fik på 4 timer samlet 13.810,50 kr. sammen til AIDS-fondet. Det er cirka 2000 kr. mere end sidste år. En rigtig succes. Og vi er selvfølgelig klar igen næste år!

Kolde indsamlere i Esbjerg midtby. (Else Siyum, Rikke Jensen, Louise Thomsen og Sidsel Hansen) Side 12

Hygge om aftenen, da vi havde fået varmen igen. (Randi Sylvest og Ditte Rasmussen)


FEATURE Lokale sygehjælpere i Bolivia

så ansat på hospitalet som helt nyuddannet sygehjælper. Han skal overtage et job som ansvarlig for uddannelse af barfodslæger i kommunen. Jobbet blev oprettet af IMCC Uland i 2001, hvor de udsendte danskere selv stod for undervisningen. Langsomt er arbejdet så blevet overgivet til hospitalet selv, således at hospitalet nu betaler alle udgifter. Desuden er der blevet ansat en sygehjælper betalt af kommunen og ikke IMCC Uland, hvis hovedfunktion er at lave to kursusrækker per år for barfodslægerne i kommunen. Desværre har der hidtil ikke rigtigt været nogle gode folk til stillingen, og de, der har været, er flygtet fra lønnen og fra arbejdet efter kort tid. Så det har overvejende været IMCC Uland, der skulle presse på for at få gennemført disse kurser, hvilket har gjort det til lidt af et hjertebarn for mange udsendte IMCC’ere. Da Anicetto blev præsenteret, var det derfor med nogen skuffelse, at danskerne bemærkede, at hospitalet havde valgt at ansatte en helt nyuddannet til at varetage kurserne. Der var heller ikke noget kontor til den tidligere bonde, så han fik plads på IMCC’s kontor. Her blev han første dag sat foran en computer sammen med en af de danske medicinstuderende, som var udsendt med IMCC Uland, og som viste, hvor tænd og sluk-knappen sidder. Glemt af ledelsen Herefter var det bare at gå i gang med at forberede kurserne på landet, som han selv skulle afholde uden deltagelse fra IMCC Uland eller andet hospitalspersonale. Og Anicetto kløede på, fik lavet

materiale og afholdt kurser med stor ros fra barfodslægerne. Desværre blev han tit glemt af hospitalsledelsen. Nogle gange stod han med et fuldt forberedt kursus, og så var hospitalsbilen lige kørt til noget andet, så han ikke kunne komme afsted. Eller også blev han glemt og ikke hentet ude på landet. I år lykkedes det endelig at købe en motorcykel til ham, så han nu er uafhængig af biler fra hospitalet. Motorcykel har IMCC Uland betalt halvdelen af og presset hospitalet og rådhuset til at betale den anden halvdel. Anicetto har har nu fået en kontorplads inde på kontoret for sygehusledelsen og har hentet sin kone og tre børn til San Lucas. Han har bygget et godt lille hus til dem alle og tjener penge nok til, at børnene er i skole og den ældste på gymnasiet – men om det rækker til en universitetsuddannelse, må tiderne eller rettere sagt pengene vise.

Bønder som Anicetto kan ikke brødføde deres familier alene ved hjælp af sine marker.

Tre års erfaring og du er fyret IMCC’s store bekymring har dog hele tiden været fremtiden. Hvad sker der om tre år? Normalt fyres man her i Bolivia efter tre års arbejde samme sted, da man i Bolivia kan ansætte folk i tre år uden nogle rettigheder; det vil sige ingen ferie, ingen pension, ingen sygesikring etc. Men efter tre år siger loven, at man er berettiget til disse rettigheder, hvilket jo er en god beskyttelse af arbejderen. Desværre betyder det bare ofte, at man fyres, da det er for dyrt for det offentlige at have folk ansat på denne måde, uanset om man er en dygtig medarbejder som Anicetto. Og så tilbage til starten. Jeg er en glad mand i dag, for jeg har lige fået borgmesterens ord for, at Anicetto fra januar 2009 får en fastansættelse på hospitalet i jobbet som ansvarlig for uddannelse af barfodslæger.

Livet som boliviansk bonde byder ikke på den store luksus. Side 13


REPORTAGE

De Sorte Spejdere festede med Medikom Underholdningen var i top, da vikarbureauet Medikom holdt nytårsfest.

Dan Skoglund Stud. Med. Foto: Medikom Fredag den 16. januar dukkede 170 gallaklædte gæster op til en fortryllende personalefest hos vikarbureauet Medikom. De stemningsfulde rammer til årets nytårskur og fødselsdagsfest for vagtbureauet blev skabt af Harridslevgaard Slot. Mystiske Mr. Mox sørgede for magien under velkomstdrinken inden de forventningsfulde gæster indtog vindeltrappen op til den stearinoplyste riddersal. Under den velsmagende middag blev halvårets medarbejdere kåret. Og denne gang delte hele fem den fornemme pris: Søren Roshave Madsen, Søren Sandager Petersen og Schannie Jespersen blev takket for deres indsats i marken, mens Lone og Sandra fik et skulderklap for deres indsats på vagtpasserpinden. Tillykke til de fem. Aftenens største bifald tilfaldt De Sorte Spejdere, da de til alles overraskelse pludselig trådte ind i Riddersalen. De sædvanligt veloplagte Anders & Anders underholdt og sundhedssektoren, Medikom og andre i samme boldgade blev ofre for bidende satire. Og selvfølgelig sluttede parret i bedste radiostil af med en omgang tillidsbingo. Herefter gav spejderne depechen videre til Kjeld Tolstrup, der med suveræn dansemusik sørgede for, at der var gang i dansegulvet fra start til slut. Inden busserne satte kursen mod Odense, blev julegaverne uddelt. Man kunne enten vælge en sportstaske eller en rygsæk med Medikom-logo. Flere billeder fra festen kan ses på: http://www.medikom.dk/billeder/ nytaarskur2009/

Side 14


REPORTAGE

Side 15


DEBAT Fysioterapeuter kan også stille en diagnose Kommentar til Stine Bjødstrup Kristensens indlæg i Sund & Hed nr. 14 Morten Topholm Fysioterapeut og Master i Rehabilitering I indlægget findes desværre en markant faktuel fejl, som jeg her ønsker at korrigere. SBK skriver – som det også fremgår i ovennævnte kommentar fra Falck Healthcare (FHC): »Derfor fristes mange nyuddannede kiropraktorer til at arbejde under FHC, for at kunne være en del af et team. Det er her vigtigt at understrege, at man som regel vil være den eneste kiropraktor på stedet og dermed også den eneste behandler, der har retten til at diagnosticere.« Fysioterapeuter indgår også i Falck Healthcares teams, og som man kan læse af nedenstående besvarelse fra Sundhedsstyrelsen på en forespørgsel fra Folketinget, har fysioterapeuter også diagnosticeringsmæssige kompetencer på det bevægeapparatsmæssige område samt kundskab inden for differentialdiagnostik. Grunden til, at loven ikke er så kendt, er måske, at den først er trådt i kraft 1. januar 2007. Men lovforslaget drejer sig om autorisation af sundhedspersoner, dvs. spørgsmålet om, hvad sundhedspersoner kan udføre selvstændigt inden for sundhedsområdet på basis af deres uddannelse. Fysioterapeuternes og ergoterapeuternes uddannelse og virksomhed har ændret sig væsentligt siden 1968, hvor den gældende lov om terapiassistenter trådte i kraft. Uddannelserne er nu videregående uddannelser: Professionsbacheloruddannelser af 3½ års varighed, som kvalificerer ergoterapeuter og fysioterapeuter til en virksomhed, hvor de selvstændigt planlægger, udfører, evaluerer og dokumenterer deres sundhedsfaglige Side 16

virksomhed inden for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, behandling, habilitering, rehabilitering og faglig udvikling, jf. bekendtgørelser nr. 236 og 237 af 30. marts 2001 om henholdsvis fysioterapeutuddannelsen og ergoterapeutuddannelsen. De studerende skal kunne vurdere og anvende forskningsresultater i patientundersøgelse og behandling, og selvstændigt vurdere behandlingsresultater og justere behandlingen herefter. Hvad angår spørgsmålet om at diagnosticere, kan det oplyses, at fysioterapeuter og ergoterapeuter uddannes til selvstændigt af undersøge og udrede patienter med symptomer fra og lidelser i bevægeapparatet. Det fremgår af uddannelsernes studieordninger, at der undervises i klinisk ræsonnement og beslutningstagen, og at de studerende skal kunne undersøge, foretage analyse, stille funktionsdiagnostik og have kundskab om differentialdiagnostik, herunder viden om, hvad der hører under og uden for fysioterapeuters og ergoterapeuters virksomhedsområde. Der undervises i patologi, i symptomatologi, indikationer og kontraindikationer for fysioterapi og ergoterapi. Autorisationsspørgsmålet må holdes adskilt fra fx spørgsmålet om sygesikringstilskud til fysioterapi. I sidstnævnte tilfælde er det efter gældende overenskomst en betingelse for sygesikringstilskud, at der sker henvisning fra en læge. En sådan henvisningsregel kan fortsat opretholdes. Jeg håber, at ovennævnte kan udrydde en udbredt misforståelse blandt kiropraktorer, og få dem til at føle sig trygge ved at indgå i tværfagligt samarbejde med deres fysioterapeutiske kollegaer.

Foto: Katie Cowden

Kiropraktorer er IKKE det samme som en fysioterapeut - Kiropraktorer er kiropraktorer. Generelt har befolkningen meget svært ved at forstå, hvad en kiropraktor egentlig er. De fleste mennesker, for hvem man nævner, at man læser kiropraktik, svarer typisk: ”er det ikke det samme som fysioterapi?”, og nej, det er det bestemt ikke. Dette indlæg er ikke ment som ”at pege fingre af fysioterapeuterne,” tværtimod, vi kiropraktorer værdsætter fysioterapeuternes arbejde, for de er dygtige til dét, de laver, og vi har brug for dem. Jeg vil dog personligt ikke sammenlignes med ”fysserne”, dels fordi vores uddannelse er meget mere end det, men også 2½ år længere (inkl. Turnus), og desuden ligner professionerne slet ikke hinanden. Når man dertil forklarer, at vores bachelor er 80 % identisk med medicinernes, tror folk lige pludselig,t at man er læge. Jeg synes personligt, at det er utroligt frustrerende , at folk ikke ved, hvad vi kiropraktorer egentlig kan. Mange mennesker tror desuden, at man bare får et ”knæk,” og så er kiropraktoren videre til en ny patient: Vi bliver opfattet som en pengemaskine. I starten blev jeg nærmest stødt over, at folk sammenlignede mig med fysioterapeuter, når jeg sagde, jeg læste til kiropraktor. Nu er jeg begyndt at sige, at jeg læser medicin med kiropraktik som sidefag, så folk forstår, hvad det indebærer. Men det er jo også forkert, for jeg læser jo til kiropraktor, ikke læge. Hvad skal der til, for, at befolkningen forstår, hvad vi kan? Forstår, hvad vores uddannelse egentlig går ud på? Vores styrke ligger ikke i manipulation af columna mv., men vores diagnostiske egenskaber. Det er dem, vi bliver anerkendt for, men det er ikke derfor, vi får folk i klinikken. Folk ved ikke, at vi fx kan diagnosticere en aortaaneurisme eller en cancer tumor lige så godt som en læge. Jeg vil gerne anerkendes for de egenskaber, jeg bliver udrustet med fra min uddannelse, men det virker som om, at vi bliver anerkendt på et lavere niveau, end vi egentlig befinder os på. Det gamle billede af kiropraktik har højst sandsynlig sin rod i kvaksalveri –tiden, - og jeg ved, at det tager tid at ændre dette billede, og forhåbentlig bliver det bedre. Men derfor kan det stadigvæk irritere mig. Det kan ikke passe, at det kun er mennesker, vi færdes omkring, og taler med til daglig, som forstår, hvad vores uddannelse egentlig indebærer.Er jeg den eneste fortvivlede Biomekker? Og er det noget, vi kan/skal gøre noget ved?


REPORTAGE

OPSLAGSTAVLEN -

Bog til salg: »Histologi«, Geneser, som ny, 500 kr. Kontakt Christine: 2960 4539 - Sofabord til salg: Langt sofabord i lyst, stabilt træ. 150 kroner. Monja 60 789 108 - Hjørneskrivebord til salg, fra Daells Bolighus. Billeder sendes ved interesse. Nypris 1200 kr. Din pris 350 kr. Kontakt Momon07@student.sdu.dk - Flyttekasser: 10 for 100 kroner. Kontakt 61 777 108

»Cellular and Molecular Immunologi«, Abbas, Lichtman and Pilai, 6th edition. Bogen er indbundet og i superflot stand. Der er streget i 8 kapitler. Kan bruges på modul 10. Sælges for 340 kr.

»Medical Physiology«, Rhoades and Tanner, 2nd edition. Bogen er indbundet og ser ud som ny. Der er streget i 3 kapitler. Kan bruges på modul 4 til og med 8. Sælges for 230 kr.

»Anatomiens navne«, Nørgaard og Holmboe. Bogen ser ud som ny. Sælges for 120 kr. Hvis der er nogen, der er interesseret i en af disse bøger, kan de ringe eller sms’e til Sara på nr: 25 33 33 33

Har du noget, du vil sælge til dine medstuderende, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Side 17

Foto: Wade from Oklahoma


OPSLAG

FADL informerer Kommunikationsudvalget informerer Nyt år, nyt semester og nyt fra FADL! Selvom året stadig er helt friskt, arbejder repræsentantskabet og de forskellige udvalg allerede hårdt på, at 2009 bliver et godt FADL-år. Der vil komme nye arrangementer, fester, nye tiltag fra vagtbureauet og en række nye og gamle kurser. Du kan holde dig opdateret om foreningens program her i Sund & Hed, på fadl.dk og i FADL Magasinet, som lander i postkassen omkring semesterstart. Ha’ et godt semester! Med venlig hilsen Kommunikationsudvalget

Vagtbureauet informerer

Ventilatør brush-up-kursus FADL’s Vagtbureau tilbyder brush-up kursus for alle interesserede ventilatører Onsdag den 4. marts kl. 16.30 i Torben K. With (Klinikbygningen) Brush-up-kurset er et gratis tilbud til alle ventilatører, der gerne vil genopfriske de færdigheder samt procedurer, som du som ventilatør udfører på dine vagter. Ud over de praktiske færdigheder vil du også blive opdateret med de gældende hygiejniske retningslinjer, der er udarbejdet af Hygiejnekomiteen. Kurset er en enestående mulighed for dig, der.. ... er eller har været på hjemmehold og gerne vil begynde at tage vagter på sygehusene. ... har taget ventilatørkurset og gerne vil genopfriske din viden og færdigheder. ... er nyuddannet ventilatør og gerne vil øve dig i de forskellige færdigheder. Kurset er primært et praktisk kursus, der bl.a. omfatter tracheostomipleje, trachealsugning, svælgsugning, hygiejniske retningslinjer mm. Der bliver også rig mulighed for at diskutere de problemstillinger, du møder på dine vagter som ventilatør. Det forventes, at kurset varer ca. 3 timer. Har du allerede emner, du gerne vil tage op på kurset, eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive en mail til: Anne-Merete Spencer på ams@fadl-odense.dk eller ringe på 6311 4853. Da vi byder på en sandwich og en sodavand, er der behov for tilmelding, der foregår efter ”først til mølle-princippet” og senest: 23.02.2009 kl. 12 til ams@fadl-odense.dk. Vi håber, du har mod på at deltage i kurset, og vi er sikre på, det bliver en lærerig dag! Med venlig hilsen FADL’s Vagtbureau

Information fra Fest & Arrangementsudvalget

Efter mange års tro tjeneste stopper jeg i F&A. Det har været en meget stor fornøjelse at være med til at udvikle et ”normalt” festudvalg, der sørgede for to årlige fester, til dét F&A står for i dag, nemlig biografarrangementer, teaterture, vinsmagning, slotsfester mm. Arbejdet i udvalget er spændende og givende, og når man samtidig kan mærke, at man når ud til medlemmerne – som smiler – gør det kun sliddet sjovere. Annette Nørregaard stopper ligeledes i F&A. Annette har været med endnu længere end jeg og har været en af de helt store drivkræfter i udviklingen af udvalget. Stor tak for samarbejdet! Sidst, men ikke mindst, skal jeg nævne Elise Hoffmann-Petersen, som er kommet i medicinerrådet og studienævnet og derfor også forlader udvalget. Tak for stort og veludført arbejde! Der er stadig 5 hårdtarbejdende personer i F&A, så toget ruller uhindret videre! Der er dog nu ekstra plads i vognen, så har du lyst til at være med til at skabe fede oplevelser for dine medstuderende, så skriv en mail til fest-odense@fadl.dk. Tak for denne gang Michael E. Schultz-Larsen Denne information fra FADL er redigeret af Jacob Frølich, jacob.froelich@fadl.dk

Side 18


OPSLAG

Studentermedhjælp

søges

Global sundhed

Der skal arrangeres risk games 2009, kurser, konferencer og undervisning. Hjemmesiden skal forbedres og der skal laves on-line undervisnings-materialer. Indvandrermedicinsk forskning skal integreres. Summer school i global sundhed kan blive en realitet Erfaring med eller interesse for global sundhed, selvstændig planlægning, simpel web design og medie software ingen hindring og en smule erfaring med forskning og databaser

Center for global sundhed mangler en højre hånd og ½ hjerne (15 timer/uge) så vi kan få fart i global sundhed på SDU for alvor

Interesseret? nysgerrig? Ikke bange af dig? - så send en begrundet ansøgning per email til Morten Sodemann, msodemann@health.sdu.dk. Du er velkommen til at spørge på samme e-mail eller ringe 51228476 / 60111923 DEADLINE: Fredag d. 13/2-2009 kl. 15.00

Opstartsmøde for iGEM interesserede i Odense International Genetically Engineered Machine (iGEM) er en årlig konkurrence for bachelorstuderende, der afholdes i Boston hvert år til november. Her fremviser hold fra hele verden de forskellige genetiske maskiner, de har lavet hen over sommerferien. Syddansk Universitet har ikke tidligere haft hold med til konkurrencen. Det er vi et par stykker, der gerne vil ændre på. Derfor vil vi gerne inviterer alle interesserede til et opstartsmøde, hvor vi vil introducerer syntetisk biologi, diskutere mulighederne i Odense, og hvordan vi selv kan komme i gang med at bruge den genetik, vi til dagligt læser og snakker så meget om. Vores forventning og håb er, at vi har det sjovt, lærer nye teknikker og ideer, der har faglig relevans, og at vi starter Danmarks første hold til iGEM konkurrencen i november 2009. Hvis du har lyst til at høre om en spændende ny teknologi, og måske også gerne vil være med på holdet, så håber vi, at du vil bruge et par timer med os, torsdag den 12. februar kl. 19 i WP. 19.04. Alle er velkomne. Tidspunkt: Torsdag den 12. februar kl. 19 Sted: WP 19.04 (J. B. Winsløwsvej 19 ved OUH) For mere information kontakt Mike Barnkob på 27 21 68 90 eller mike@ mikebarnkob.dk. Du kan læse mere om iGEM på www.igem.org eller www.openwetware. org.

Side 19


OPSLAG

Udviklingsarbejde med sundhedsprojekter i Afrika og Sydamerika -

14 måneders udsendelse med eller uden partner Udfordrende arbejde i anden kultur Tæt samarbejde med lokalbefolkningen Grundig, udgiftsfri oplæring Eventyr og rejseoplevelser

Velkommen til informationsmøde Odense 10. februar 2009 i Nielsine Nielsen i Klinikbygningen, OUH kl. 19.00 Esbjerg 5. feb. i lokale 118 kl. 19.00 Tilmelding til info-møder i Esbjerg skal ske senest to dage før på udtag@imcculand.dk.

Har du set IMCC Ulands nye hjemmeside?

www.imcculand.dk

Side 20


OPSLAG

Vil du udsendes med IMCC Uland? Det er 14 måneder i ét af verdens mest eksotiske steder. Det handler om primær sundhed, projektarbejde og oplevelser for livet. Du kan søge alene eller tage din kæreste med selvom han/hun ikke læser medicin eller folkesundhedsvidenskab. »Hvorfor har du valgt at blive udsendt med IMCC Uland?« Jesper, forlagsredaktør, udsendes til juli »For at blive udfordret, fagligt, personligt og sammen med min kæreste. For at kunne sætte mit præg på et udviklingsprojekt. For at komme tilbage til Afrika. Og for eventyrets skyld!«

Signe, medicinstuderende, udsendt i Ghana »Tja ville rigtig gerne sige, at jeg er sådan en spændende eventyrlysten person, men sandheden er vist mest, at jeg bare er en af den slags jubeloptimister, der tror på, at man kan ændre verden ... og måske der også var en lille eventyrspire i min mave... måske altså...«

Anette, medicinstuderende, udsendt i Ghana Thor, folkeskolelærer, udsendt i Ghana »Fordi jeg i ét og samme projekt får mulighed for både at prøve kræfter med organisationsarbejde »Jeg ville gerne ud at opleve verden på en anden i IMCC og samtidig snuse til, om ulandsarbejde er måde end som almindelig rygsæksrejsende. Her noget for mig. Helt fra starten af medicinstudiet fik jeg muligheden for også at gøre en forskel.« har jeg haft lyst til begge dele, men jeg følte aldrig rigtig, at der var tid til det. Der kom jo hele tiden et nyt semester med en ny eksamen oven i alle mine andre fritidsinteresser.«

Side 21


OPSLAG Instruktorater i Klinisk Biomekanik forårssemesteret (modul 4) 2009 ved Institut for Idræt og Biomekanik Et antal instruktorater er ledige til besættelse til undervisning i faget ”Klinisk Biomekanik 1a” (tidligere kaldet ”palpation og nonverbal kommunikation for biomekanikstuderende”). Stillingsnr. 09154-1005 Et antal instruktorater er ledige til besættelse til undervisning i faget ”Objektiv undersøgelse af bevægeapparatet” (tidligere kaldet ”palpation og non-verbal kommunikation for medicin-studerende”). Stillingsnr.09154-1006 Det foretrækkes, at ansøgere til alle instruktorater har bestået bachelordelen af uddannelsen på Klinisk Biomekanik. Hvert instruktorat skal søges særskilt. Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til Anni Johansson, tlf. 6550 3670 eller e-mail: ajohansson@health.sdu.dk Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2 eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse på instituttet. Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden. Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund. Instruktorstillinger kan kun søges af studerende (der skal vedlægges en eksamensudskrift). Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer. Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Ansøgning mærket stillingsnummer skal være på: Personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. e-mail: pers@sdu.dk Senest den 23. februar 2009 kl. 12.00.

IMCC Exchange – Allersidste RESTPLADSER Disse pladser er de allersidste, men du har stadig mulighed for at komme af sted – men skynd dig. Oplysningerne nedenfor er kun vejledende. Det er dit eget ansvar at tjekke exchange conditions på www.ifmsa.net/public/ecscopeselect.php. Kravene skal være opfyldt på tidspunktet for opholdet, det vil sige ved udsendelsen. Pladserne fordeles efter “først til mølle” princip ved henvendelse til neo@imcc.dk. Land

Antal pladser

Hvilke studerende? Særlige krav

Brasilien (IFLMS) Canada, Quebec Holland

3

Klinisk erfaring i det speciale, man søger.

2 fransktalende

Bestået t.o.m. 8. sem.

1

Påbegyndt 6.sem.

Ecuador

1

Egypten

1

Alle studietrin. Spansk. Unilaterale pladser (ekstra gebyr) Alle studietrin.

Grækenland Italien Island

2 2 1

Kroatien Libanon

2

Peru (APEMH)

1

Have haft specialet man søger (afdeling) Spansk

Portugal

2

Påbegyndt 6.sem.

Rumænien

1

Påbegyndt 6.sem

Slovenien

2

Påbegyndt 6.sem

Spanien, øvrige

2

Påbegyndt 6.sem

Tunesien

2

Tyrkiet

2

Alle semestertrin Fransk anbefales, men intet krav. Påbegyndt 6. sem

Tyskland

1

Påbegyndt 6. sem.

Østrig

2

Påbegyndt 6.sem

1

Påbegyndt 6.sem. Påbegyndt 6.sem, (evt. præklinisk) påbegyndt 3.år unilateral plads (extra gebyr) Påbegyndt 6.sem. Påbegyndt 6.sem.

Hvilken periode? (valgfri hvis ingen angivet)

juli august august


OPSLAG Folkeuniversitetet i Odense og Dansk Farmacihistorisk Samling tilbyder forelæsningsrækken: Medicinens pionerer – fra antikkens opium til moderne medicinske mirakler Tilrettelagt af docent, dr.pharm. Svend Norn, Dansk Farmacihistorisk Samling, Pharmakon a/s, Milnersvej 42, 3400 Hillerød, Tel 4820 6000, www.dfhf.dk Hold 9024-1 4 torsdage: 12/3, 19/3, 26/3, 2/4 kl. 17.00-18.45. Sted: Lokale 46, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M, indg. B/F/L. Pris: 380 kr. Megen heroisk indsats og forbløffende forudseenhed præger medicinens pionerer, som kunne være flere århundreder forud for deres tid. Hippokrates (5. århundrede f.Kr.), regnes for lægekunstens fader, men i det 2. århundrede e.Kr. fik Galen, der virkede som læge i Romerriget, en afgørende betydning for både læge- og apotekerkunsten, en betydning som strakte sig helt ind i 1900-tallet. Også arabisk lægekunst og kemi har gennem Rhazes og Avicenna sat sine tydelige spor i den europæiske medicin. I middelalderen dyrkede den lægekyndige munk lægeplanter, og fattige syge blev behandlet på klosterhospitalerne. Kirurgien blev varetaget af barberkirurger, og det barske håndværk viser mange opfindsomme pionerer. Renæssancens forskningsfrihed førte frem mod den moderne udvikling fra lægekunst til lægevidenskab. De moderne medicinske mirakler blev opdagelsen af bedøvelsesmidler og bakterier i 1800-tallet og antibiotika i 1900-tallet. Nu synes medicinens molekylære aspekter at åbne for helt nye epokegørende muligheder. 12/3: Sundhed og sygdom i antikkens Grækenland og Romerrige Ved mag.art. Ulla Rald. 19/3: Medicinens og kirurgiens opfindsomme pionerer Ved docent, dr.pharm. Svend Norn, Dansk Farmacihistorisk Samling. 26/3: Antibiotika, ”Vor tids mirakler på flasker” Ved lektor, dr.phil. Carl Th. Pedersen, Syddansk Universitet. 2/4: Apoteket gennem 1200 år, dets elegante, faglige indretning og virksomhed Ved professor, dr.pharm. Poul R. Kruse, Dansk Farmacihistorisk Samling. Tilmelding skal ske senest den 27/2 til: Folkeuniversitetet i Odense, tlf. 65502772, fu@fuo.sdu.dk, www.fuodense.dk

Vil du til Sydafrika med det norske IMCC? Vil du arbejde på mobile sundhededscentre i Sydafrika til sommer? Går du med en grænseløs læge i maven? Har du lyst til at bruge din sommer på noget meningsfyldt? Har du mod på udfordringer? Så kig her! I juli 2009 har du mulighed for at deltage i et nyt projekt, hvor du kan arbejde som studenterlæge i udkanten af Cape Town. Har du bestået 8. semester vil du få dine egne patienter, mens studerende på tidligere semestre vil få patienter under supervision.

Invitation til årsmøde i Dansk Selskab for Genetisk Epidemiologi: Dansk Selskab for Genetisk Epidemiologi vil gerne invitere interesserede medarbejdere og studerende til selskabets årsmøde ”Copy number variation in health and disease” torsdag d. 26. marts på Frederiksberg.

Det er et tilbud fra imccIMCC’s søsterorganisation i nNorge NFS og delegationen, der bliver sendt af sted til sommer, vil derfor bestå af studerende fra både Danmark, Sverige og Norge.Det er en enestående chance for at få lov til at deltage på et projekt, der både er spændende, lærerigt og givende.

Deltagelse i mødet er gratis. Der er i forbindelse med mødet udskrevet både en foredrags- og posterkonkurrence for yngre forskere og studerende.

Hvis du vil vide mere, så læs mere her; http://www.medisinstudent.no/index.gan?id=149306”

Mødeprogrammet kan findes på selskabets hjemmeside www.dsge.dk, hvor tilmeldelse kan ske.

For at få mere information kan du også kontakte: Reza Rasti Stud. Med. reras03@student.sdu.dk

Side 23


OPSLAG Bliv en bedre tutor eller en bedre studerende – FADL tilbyder kursus i undervisning 2 undervisningsgange af 4 timer. 1: Hvad er god undervisning. Principper for planlægning og gennemførelse af undervisning. Principper for afkodning af en øvelsesopgave. Hjemmeopgave: Planlægning af en undervisningssekvens. 2: Præsentation af hjemmeopgaver og feedback. Betydningen af læringsstile. Hvordan undgår man, at evaluering bliver en rituel handling. Dato: 14/4 og 23/4 2008. Kl. 17-21 Tilmeldingsfrist 3/3. Max tilmeldte: 20. Min tilmeldte: 12. Underviser: Cand. Pæd. Rikke Schultz, lektor på University College Lillebælt. Deltagelse for alle semestre.

SYDDANSK MEDICINHISTORISK SELSKAB FORÅRET 2009 Foredrag d. 10. februar 2009

Foredrag d. 25. februar 2009

VEJEN TIL MODERNE KRIGSSKADEBEHANDLING

DEN SORTE DØD – DENGANG, NU OG I FREMTIDEN

Formål og indhold: Krigens ophobede elendighed har ind i mellem skabt lyspunkter af patofysiologisk afklaring og små kvantespring i udviklingen af moderne traumebehandling. I dag indgår omsorgen for krigens ofre i fint samspil med moderne traumehåndtering, og man anvender metoder som fx traumemodtagelse, ABCD resuscitation og damage control surgery systematisk. Tunge ressourcer kastes ind i behandlingen af fredsoperationernes personel, når de kommer til skade langt fra hjemmet, og der opnås resultater, der fint kan måle sig med civile standarder.

Formål og indhold : I årene 1348-50 hærgede Den Sorte Død i Europa, og 25-50 millioner mennesker døde. Over de næste 400 år vendte pesten med jævne mellemrum tilbage og trak hver gang et spor af død efter sig. I foredraget vil jeg belyse, hvordan epidemierne påvirkede samfundsudviklingen i Europa, og hvordan man gradvist lærte at håndtere smitten med karantæne og andre indgreb. Det er stadig uafklaret, hvad der forårsagede Den Sorte Død. Var der tale om byldepest i moderne forstand, forårsaget af bakterien, Yersinia pestis, eller var andre mikroorganismer på spil? Det kan muligvis afklares med nye mikrobiologiske diagnostiske metoder. I moderne tid har vi set udbrud af højsmitsomme sygdomme fx med influenza, SARS og Ebola-virus, og nye vil komme til fremover. Kan vi i fremtiden risikere katastrofe-scenarier a la Den Sorte Død, og kan vi lære noget af fortidens måder at håndtere epidemier på?

Foredraget trækker tråde fra fremskridt i behandlingen under Napoleonskrigenes nye menneskesyn frem til cases, der belyser behandlingen af patienter i vor tids konfliktområder –- specielt Afghanistan. Parallelt med et civilt kirurgisk virke var Finn Warburg reserveofficer og blev siden fastansat som ortopædkirurg i Forsvaret. Han har haft udsendelser til katastrofeområder i Libanon, Afrika, Indien, Iran og Indonesien og til konflikter i Bosnien, Kosovo og Afghanistan. Efter pensionering fra Forsvaret 2008 var Finn Warburg ansat som overlæge på Rigshospitalet ved Ortopædisk Kliniks Traumesektion. Efter foredraget vil det være muligt at stille spørgsmål til Finn Warburg. Målgruppe . Alle interesserede. Form . Foredrag. Foredragsholder . Afdelingslæge og militærkirurg Finn Warburg. Kursusledelse . Søren Hess. Tid . Tirsdag den 10. februar 2009, kl. 19.30. Sted . Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital. Side 24

Efter foredraget er der være lejlighed til at stille spørgsmål til Hans Jørn Kolmos. Målgruppe . Alle interesserede. Form . Foredrag. Foredragsholder . Professor, overlæge, dr. med. Hans Jørn Kolmos, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Tid . Onsdag den 25. februar 2009, kl. 20.00 Sted . Aarestrup auditoriet, Odense Universitetshospital.


INFO

Side 25


INFO

Den sjove kalender

– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København Epstein Bar, WP19: Hyggelig café hver onsdag kl 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk the og afslappende musik. Festlig bar hver fredag fra 14 – med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning. Tirsdag 10., 17. og 24. februar – Café på Kulturmaskinen kl. 19-23: Spil Cafe, med varme og kolde drikke. Kom og hyg med andre studerende. Eller mød en der kan fortælle mere om det at være frivillig i Studenterhuset. Søndag 15. februar - SORT SØNDAG på Kulturmaskinen kl. 16: Tømmermænds-café med billig mad, varme og kolde drikke og blid musik. Denne søndag leveres musikken af Søren Lau, der tidligere har været forsanger i Odense-bandet »Hjemme Hos Lau«. Torsdag 19.02: Premiere på teaterforestillingen »Dage Under«. En gyser og en kærlighedshistorie. Teater Momentum kl. 20. 28. februar - Crossover playground på Kulturmaskinen kl. 20: Konservatoriestuderende Søren Østergaard sammensætter aftenens program. Det bliver spændende og legende interessant. Bands bliver offentliggjort snart. Fredag 06.03: Sune Wagner (ham fra Raveonettes) + Mellemblond (support). Koncerten afvikles på Posten, og starter kl. 21. Onsdag 13.03: Tim Christensen spiller på Magasinet kl.20. Arr: Team Karate. Onsdag 25.03: The Presidents of The United States of America (US) spiller på Posten. Hvem husker ikke hits som ”Peaches” og ”Lump” fra 1990`erne? Koncerten starter Kl. 20.

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds nye kulturkalender, så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk

Andre medier skriver... MedScape for med.students: Migraines, TensionType Headaches Respond to Acupuncture

Acupuncture is at least as effective as prophylactic drugs for migraine and may also benefit some patients with frequent tension-type headache, 2 large reviews conclude. ”The data suggest that in about half of patients, acupuncture decreases the frequency of migraine or frequent tension-type headache by about 50%, which is quite similar to other effective treatments for these disorders,” lead reviewer Klaus Linde, MD, from the Center for Complementary Medicine Research at Munich Technical University, in Germany, told Medscape Psychiatry. ”Compared with drug treatments, acupuncture has fewer side effects, although some patients are adverse to needle insertion,” he added. Perhaps surprisingly, the reviews found similar benefits in migraine patients from true acupuncture and sham acupuncture, where needles were placed in incorrect locations or did not penetrate the skin, suggesting needle placement is not critical for these patients.

21. jan. 2009 Cochrane Database of Systematic Reviews.

Rigtige mænd er skravl

Det er ikke kun en morsom myte, at mænd bliver mere syge end kvinder: Vi ved, at drenge er mere udsatte for sygdomme end piger, og derfor sørger naturen viseligt for et fødselsoverskud af drengebørn at tage af. Men inden for hankønnet er der også forskel på, hvor syg man(d) bliver, og de mest ”maskuline” individer (efter den gængse definition) vil i reglen blive mere Side 26

syge af en given lidelse og være længere tid om at komme sig efter sygdommen. Forklaringen på den overdrevne sygelighed blandt machotyperne er, at evolutionen har en indbygget afvejning mellem aggression og immunforsvar. Det er ikke tilbundsgående opklaret, hvorfor der overhovedet skal være tale om et valg mellem aggression og immunforsvar, men sammenhængen er veldokumenteret for mange dyrearter, blandt andet træfirben, mus og grønirisker, og i nogen grad for mennesker, skriver Berlingske Tidende. I dyreforsøgene har man direkte udsat individer for smitte, og det viser sig, at de mere socialt dominante og aggressive hanner har tendens til at have et dårligere immunforsvar end de mere forsigtige og underdanige hanner. Til gengæld for, at de mindre aggressive dyr således bliver mindre syge og dermed har en bedre overlevelseschance efter sygdom, så får de på grund af deres underdanighed ikke lejlighed til at parre sig så ofte og sende deres immun-stærke gener videre. 19. jan 2009 Berlingske Tidende

Cannabisrygning skader mænds sæd.

Det viser en undersøgelse fra det amerikanske Vanderbilt Universitet, der har set nærmere på langtidseffekten af cannabisrygningen. Resultaterne tyder på, at rårygernes forbrug påvirker den kemiske balance i de mandlige forplantningssystemer, så sædcellerne vanskeligt kan løse opgaven, skriver Politiken. Det bør tages med i overvejelserne, at det kan have en negativ effekt på muligheden for at få børn, når cannabis-stoffer


INFO

Idræt og Sundhed

Træffetider - faglige vejledere

Kristian og Rune Tirsdage 08:15 – 09:45 Onsdage 14:15 – 16:00 Fredage 10:15 – 12:00 Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

Folkesundhedsvidenskab Karian Linnrose Onsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg

benyttes medicinsk til blandt andet at behandle muskelsmerter, vurderer forskerne om undersøgelsen, der offentliggøres i tidsskriftet Biology of Reproduction. 23. jan. 2009 pol.dk

Personlighed kan mindske demensrisikoen

Risikoen for at blive ramt af demens falder, jo mere socialt aktiv og rolig et menneske er. Det viser en undersøgelse fra det svenske Karolinska Institut, der har undersøgt 506 mennesker og fulgt dem gennem seks år. Forskerne undersøgte deres personligheder og livsstil og opdagede, at de spillede ind på risikoen for at blive ramt af demens, som svækker hukommelsen og giver personlighedsændringer hos ofrene. Det viser sig, at mennesker, som er rolige, men ikke nødvendigvis synderligt socialt aktive, har en 50 procent lavere risiko for at udvikle demens sammenlignet med mennesker, der er ensomme og let bliver bekymrede. Også udadvendte mennesker, der generelt var afslappede, havde en lavere risiko en andre udadvendte med anlæg for nervøsitet, skriver Politiken. »Forskning har vist, at kronisk bekymring kan påvirke hjernen og muligvis føre til demens. Men vore resultater viser, at en rolig og udadvendt personlighed sammen med en socialt aktiv livsstil kan mindske risikoen for at blive ramt af demens«, siger Hui-Xin Wang i en kommentar til undersøgelsen. Den er offentliggjort i Det amerikanske Neurologi-akademis tidsskrift Neurology. Demenslidelser såsom Alzheimers sygdom rammer især ældre og udløser hukommelsessvigt, indlæringsproblemer og ofte også personlighedsforandringer. 20. jan. 2009 pol.dk

Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik

Mari og Christofer Fredage kl. 12.05-14.05 (Mari) Vi besvarer mail udenfor træffetiderne Kontoret findes ved idræt, for enden af B1913 gangen på universitetet. Mail: fvkb@health.sdu.dk, Telefon: 65 50 29 78

Medicin

Anne Cathrine Haug, Hanne Beck Hansen, Nivethitha Ilangkovan, Sidsel Arnspang og Mikkel G. Mieritz Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal. Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk Ved akutte problemer kontakt Jane Westergaard på 65 50 29 05

Rige mænd giver kvinder flere orgasmer

Ifølge britiske forskere er rige mænd bedst til at give deres kvindelige partnere orgasme. »Kvinders antal af orgasmer stiger med deres partners indkomst«, siger Dr. Thomas Pollet fra Newcastle University til The Sunday Times. At kvinder på den måde nærmest er programmeret til at være golddiggers skal nok vække opsigt, skriver Politiken. Men ifølge de britiske forskere er det helt i tråd med den moderne evolutionsteori inden for psykologien. Den handler netop om, at både mænd og kvinder er genetisk skruet sammen på en måde, så de automatisk jagter den partner, der bedst kan sikre, at deres gener føres videre. I den forbindelse er kvindens orgasmer særdeles interessante for forskerne, da kvindens orgasmer ikke menes at have betydning for, om hun bliver gravid eller ej. Thomas Pollet og hans kollega, professor Daniel Nettle, mener, at netop orgasmen sender kvinden på jagt efter de bedste partnere. De to forskere har efterprøvet deres idé på data i en af de største undersøgelser på området. Der er tale om en kvalitativ kinesisk undersøgelse med 5.000 personer, som blandt andet har givet oplysninger om deres indkomst og sexliv. Ifølge Thomas Pollet er der en klar kobling mellem mandens indkomst og kvindens evne til at få orgasme. »En høj indkomst hos den mandlige partner har en stor positiv effekt på kvindernes rapportering af at få orgasme«, siger han. Professor i psykologi David Buss fra University of Texas i Austin har tidligere rejst en debat om emnet. Han mener, at den kvindelige orgasme har flere positive formål. »Det, som orgasmerne i virkeligheden siger, er: ’Jeg er ekstremt loyal, så du skal investere i mig og mine børn’«, siger David Buss til The Sunday Times. 19. jan. 2009 pol.dk Side 27


Maskinel Magasinpost ID-nr. 42474

-kalenderen Februar 5. 9. 10. 12. 16. 24. 26.

IMCC Uland infomøde, Esbjerg Lokale 118 kl. 19. Tilmelding påkrævet til udtag@imcculand.dk Møde, studienævn for klinisk biomekanik. Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før. Foredrag: Krigskirurgi – før og nu, v. Finn Warburg Aarestrup, kl. 19.30 IMCC Uland infomøde, Odense Nielsine Nielsen kl. 19 Opstartsmøde for Syntetisk Biologi WP 19, kl. 19 Møde, studienævn for medicin Ansøgningsfrist 5. februar Frist for ansøgning om udsendelse med IMCC Uland FADL-kursus: EKG Kl. 16-30-21. Tjek fadl.dk for mere info. Kursus i studieteknik Campusvej 55, U77, kl. 13.15-16.15 FADL-kursus: Røntgen, del 1. Kl. 17-20. Tjek fadl.dk for info.

Marts 3.

Møde, studienævn for folkesundhedsvidenskab Møde, studienævn for klinisk biomekanik. Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før. Tilmeldingsfrist for FADL-kursus: Bliv en bedre tutor/studerende. Undervisningen finder sted 14/4 og 23/4 kl. 17-21 5. FADL-kursus: Røntgen, del 2. Kl. 17-20. Tjek fadl.dk for mere info. 10. +12. FADL-kursus: Akut medicin. Kl. 16-21. Tjek fadl.dk for mere info. 14. Foredrag: Kan historien om fortidens klima forudsige fremtidens klima? Sundhedsmæssige konsekvenser af fremtidens klima, v. proff., dr. med. Øjvind Lidegaard. Aarestrup, kl. 19.30 16. Møde, studienævn for medicin Ansøgningsfrist 5. Marts 27. Kursus i mundtlig formidling Campusvej 55, U99, kl. 9-16. 31. Møde, studienævn for folkesundhedsvidenskab

Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dk Kender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det! Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!

sundoghed@health.sdu.dk

Afsender: Sund & Hed Franzen PortoService Postboks 9490 9490 Pandrup


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.