11 08

BLADET FOR ALLE TILKNYTTET DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, SDU NUMMER 8 |

ÅRGANG 11 |

5. JUNI 2009 |

WWW.SUNDOGHED.SDU.DK |

GRATIS

Lægens vej mod videnskaben Moderne lægevidenskab bruger både metoder fra den naturvidenskabelige tradition og fra tryllekunstnerens sorte hat. s. 4-5

INDHOLD Artikler

Baggrund: Lægekunst består i at underholde...

Reportage: Debatten om FADL vokser Reportage: Et hektisk år for IMCC udland...

Nyhed: For dig med en kirurg i maven Fotoreportage: Studerende fik traumer på stribe Reportage: En knackende god start på 1.Mai feiringen Nyhed: Et studieliv i et rigt studieliv Kronik: Prænatal screening - sundhedsfremme eller selektion Karens klumme: En Klovborg ost tager den tid, en....

Nyhedsbrev fra studienævnet Interview: Det vigtige arbejde Interview: Når kritikken kører i ring Filmanmeldelse: Velsignelsen og Antichrist

Side 4-5 Side 6-7 Side 8-9 Side 10 Side 12-13 Side 14 Side 15 Side 16-17 Side 18 Side 19-22 Side 23 Side 24-25 Side 36

Opslagstavlen

Side 26

Opslag

Diverse stillinger og studieinformation

Side 26-34

Sund & Heds sundhedsquiz: Diagnose søges!

Side 35

Info

Den sjove kalender Andre medier skriver Træffetider faglige vejledere Sund & Hed-kalenderen

Side 37 Side 38-39 Side 39 Bagsiden

Sund & Hed er bladet for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. Bladet skrives og varetages af studerende. Alle studerende, undervisere og andre associerede kan skrive indlæg til bladet. Alle studerende har mulighed for at blive medlem af redaktionen. Sund & Hed udkommer hver 2. uge undtaget i ferier og eksamensperioder.

Udgiver: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU • Adresse: J.B. Winsløwsvej 19, 3. sal - 5000 Odense C • Oplag: 3100 • Hjemmeside: www.sundoghed.sdu.dk • E-mail: sundoghed@health.sdu.dk • Redaktionen: Jørgen Guldberg-Møller, Louise Bjørkholt Andersen, Monja Katinka Mönnich, Anne Marie Jelsig, Tommy H. Jørgensen• Chefredaktør: Marius Kløvgaard • Redaktionssekretær: Nadja Albertsen • Layout: Troels Trier • Web: Christofer Herlin • Korrektur: Helle Karina Olesen • Tryk: Universitetstrykkeriet • Forsidefoto: Colros Indlæg til bladet modtages i Word eller RTF-format. Indlæg må som udgangspunkt maksimalt fylde 8000 tegn inkl. mellemrum, svarende til ca. 1,5 A4-sider. Dog må indlæg fra organisationer, der ønsker at bringe meddelelser, som skønnes relevante for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, max fylde én A4-side pr. blad. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der medsendes billeder til artiklen og af skribenten (vedhæftes separat som JPG/GIF og ikke inde i et word-dokument). Indholdet i kommentarer og debatindlæg er ikke nødvendigvis udtryk for Sund & Heds holdning, men udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger. Indlæg sendes til sundoghed@health.sdu.dk.

SUND & HED EFTERÅR 2009 Ved adresseændring får Sund & Hed automatisk besked fra Folkeregisteret, så det er ikke nødvendigt at melde flytning til os. Undervisere og ansatte på SDU skal dog melde flytning med angivelse af placeringen af kontor/dueslag til sundoghed@health.sdu.dk.

Skriv til os, hvis du ikke modtager bladet.

Side 2

Deadline

Udkommer

28. august 18. september 9. oktober

11. september 2. oktober 28. oktober

LEDER

Bare det snart var sommer Tiden går åh, så…

Jeg ved godt, det er lidt af en floskel at hive en leder om tiden ud af ærmet.

For alle mener jo, de har så travlt. Alle føler, at hverdagen bare ryger af sted, så der slet ikke er tid til at nå alt det, man gerne vil, medmindre der var 72 timer i døgnet. Ja, jeg kunne ofte godt bruge endnu flere timer om dagen – eller også ville jeg ønske, at min far havde ret, når jeg som lille fik at vide, at jeg bare kunne have sovet ti timer i timen, når jeg morgensur brokkede mig over at være blevet puttet for sent.

Nå, men i disse måneder, hvor solen for alvor har fået magt, og de lyse timer er blevet så mange flere, er det ikke altid, der er tid nok til at rydde ud i alle flosklerne, inden de trækkes ud af de korte ærmer.

Så – tiden går åh, så…

Sådan set er det ikke så meget det, at den ene dag afløser den anden med lynets hast, der forbavser mig. Det er jo en selvfølge for de fleste.

Derimod bliver jeg til stadighed forbløffet over, hvor hurtigt tiden pludselig kan ændre hastighed og begynde at snegle sig af sted, når den normalt har det med at flyve – også på den lange bane.

Her den anden dag kom jeg ellers til at tænke på, at jeg synes, jeg lige har sat mig til rette med bøgerne efter en regnvåd sommer – og nu er den så allerede kommet tilbage. Altså sommeren. For jeg håber bestemt ikke, den bliver lige så våd som sidst.

Jeg har dog min frygt. For min erindring fra sidste år minder mig om, hvordan månederne op til den sidste eksamen inden de mange uges fri var fyldt med sol og sol og sol, og hvordan det på eksamensdagen begyndte at regne for at fortsætte de næste ti uger. Det var ren skuffelse – for nu var der jo tid til at nyde de solfyldte dage med god samvittighed, og så forsvandt de bare for ikke at komme tilbage.

Dengang lovede jeg mig selv, at dette forår ville blive anderledes. Ikke noget med at gemme sig med bøgerne og lade solen vente til senere på den anden side af lukkede skodder, mens jeg længtes efter den. Ikke noget med at udskyde isspisningen, de korte bukser og solslikkeriet i parken til efter eksamenerne.

Men i ugerne op til sommerferien er det, som om tiden pludselig vælger at stå stille.

Og når vi prøver at motivere hinanden til lige at give den det sidste, bliver det pludselig med formaningen om, at de næste uger nok skal flyve af sted alligevel, så vi endelig kan få fri.

Sjovt nok går vi således det meste af året og irriterer os over, hvor hurtigt tiden går. Og når den så ikke længere gør det, er vi alligevel ikke i stand til at nyde det. I stedet håber vi, at den går endnu hurtigere, så vi kan få tid til at nyde tiden. Det er som om, tiden skal overstås, før vi kan sætte pris på den.

Jeg selv er ingen undtagelse. For godt nok er min intention, at jeg skal nyde tiden – hvilket, jeg med tiden håber, vil blive opfyldt. Men lige nu nynner jeg altså også med i det kor af stemmer, der beder til, at det bare snart var sommer.

For lige nu går tiden åh, så – langsomt.

Marius Kløvgaard Chefredaktør

Men det er bare som om, beslutningen ikke rigtig har haft tid til at rodfæste sig, inden de solrige forårsmåneder fyldt med varme er vendt tilbage.

Tiden er simpelthen gået så stærkt, at de gode intentioner stadig kun er gode intentioner. Og timerne indenfor med bøgerne, mens forårssolen bager udenfor, er stadig en realitet. Det samme er længslen efter, at de næste uger bare vil flyve af sted, så det bliver sommerferie, og jeg for alvor kan slappe af. Ja, man skulle tro, det var løgn, at tiden sådan gentager sig.

Men selv om året altså er fløjet af sted, så undrer jeg mig lige nu over, hvordan tiden endnu en gang har valgt at føles lang, når man plaget med bøgerne bare venter på at få ferie.

For det kan godt være, at vi på studiet gennem de seneste ni måneder har gået og snakket om, hvor hurtigt tiden går. Igen og igen har vi fortalt hinanden, hvordan vi lige er begyndt på studiet og nu snart er en tredjedel læger. Og om et år er vi halvvejs, og så er vi alligevel snart færdige. Ja, så hurtigt går tiden jo.

Side 3

BAGGRUND

»Lægekunst består i at underholde patienten, mens naturen helbreder sygdommen« Ovenstående er et citat af Voltaire, hvilket måske afspejler historiens syn på lægegerningen. Hvis lægekunsten, historisk set, kan opsummeres i en gunstig fejldiagnose, påhviler det ikke så nutidens læger at bevise, at vi rent faktisk gør en forskel. Følgende er en vurdering af, om vi som læger i dag kan ryste os fri af denne »historiens dom«.

Jørgen Guldberg-Møller Stud.med.

Den moderne lægevidenskab bryster sig i dag af at været funderet i den naturvidenskabelige tradition, som udøvere af evidensbaseret praksis. Selvsamme lægestand har dog også været tilbøjelig til, at påberåbe sig vide grænser for den kliniske frihed og inkludere behandlingsmetoder fra tryllekunstnerens sorte hat, hvis den dokumenterede behandling ikke i tilstrækkelig grad kunne afhjælpe befolkningens lidelser. Denne praksis er naturligvis mere udtalt på de områder, hvor den forskningsmæssige bevågenhed har været mere begrænset. Men forplanter denne kliniske frihed sig til et tilskudsberettiget niveau, vil den evidensbaserede praksis gradvist udvandes. Spørgsmålet er, om begyndelsen til denne udvanding allerede er i gang med den tiltagende lægelige brug af og henvisning til blandt andet akupunktur.

Fra midten af 1800-tallet indtil 1901 sker der en væsentlig reduktion i mortaliteten, ikke bare i luftbårne sygdomme, men også i vand- og fødebårne sygdomme (2). De lykkelige omstændigheder, der fører til dette drastiske fald, tilskrives dog ikke så meget sublim lægegerning, som den rigelige adgang til mad, der var den heldige konsekvens af den landbrugsmæssige og industrielle revolution (2). »Når læger ikke kan helbrede en syg-

»Jo større uvidenhed jo større dogmatisme« – William Osler For at føje spot til netop den moderne lægevidenskab og dennes grundlægger, William Osler, er mange historikere enige om, at lægekunsten kun har spillet en negligibel rolle i at nedbringe befolkningsdødeligheden gennem historien.

Effektiv medicin er et nyere fænomen og sundhedsydelser med gennemslagskraft til at indvirke på befolkningens sundhed er højst sandsynligt først dukket op i det tyvende århundrede (1). Til erindring døde William Osler i denne sammenhæng i 1919.

Optegnelser over hvilke sygdomme, der holdt bedemanden beskæftiget, er meget sparsomme før midten af 1800-tallet. Men hvis vi zoomer lidt ind på de kilder, der trods alt eksisterer, tegner der sig et billede af især luftbårne sygdomme som tuberkulose, bronchitis, pneumoni og influenza som hovedskurke.

Side 4

Foto: Colros

dom, giver de den i hvert fald et smukt navn« -Voltaire Detroniseringen af lægevidenskaben ender dog ikke her. De historiske vismænd udpensler naturens overlegenhed i forhold til lægevidenskaben, idet det er muligt meget præcist at vise, at dødeligheden af skarlagensfeber faldt drastisk over en periode fra 1910 til 1940. De minder os i samme åndedrag om, at udbredelsen af penicillin i midten af 1930, efter den banebrydende opdagelse af Alexander Flemming i 1928, ikke kunne aflæses

BAGGRUND som det mindste knæk i dette fald.

Samme mønster gør sig gældende inden for flere andre mikrobielle udfordringer, menneskeheden er udsat for: Der skete et kraftigt fald i mortaliteten som følge af mæslinger i perioden 1910 til 1940 og vaccinen blev først tilgængelig omkring 1960. Dødeligheden af tuberkulose faldt støt fra år 1900 til 1960 og introduktionen af isoniazid tidligt i 1950’erne har ikke indvirket synderligt på dette. Det samme gælder tyfus, hvor reduktionen i mortaliteten til det niveau, vi har i dag, indtraf ti år før, chloramphenicol ramte receptblokken i 1949 (3).

Så det eneste, de lærde historikere er fuldstændig enige om, når de forsøger at redegøre for disse fald i befolkningsmortaliteten, er, at sundhedsydelser næsten ingen rolle spillede. Hvis de forsmåede læger alligevel afkræver en mere præcis årsag, tilskrives æren forbedringer i levestandard, mangfoldiggørelse af litteratur og uddannelse og et signifikant fald i fødselsraten (4). »Det er let at gøre sig lystig over lægekunsten, så længe man er rask« - Moliere Hvilke konklusioner kan så drages ud fra historiens barske dom over medicinens svøbe? At sundhedsvidenskabelig forskning ikke er uvæsentlig set både i et historisk og nutidigt perspektiv. Sundhedsvidenskabelig forskning bidrager ikke kun til direkte, lægelig praksis, men påvirker også sundhedsfremmende foranstaltninger. For selvom chloramphenicol ikke direkte havde nogen historisk indflydelse på mortaliteten som følge af tyfus, så har forskningen i sygdommen bibragt en forståelse for ætiologien og smitteforhold, der har medført kloakering og rensning af drikkevand samt fastsættelse af drikkevandsstandarder. Disse faktorer har historisk set haft stor indflydelse på at nedbringe befolkningsdødeligheden (5).

Dette bringer naturligvis denne lange historiske bøvs videre til behandler- og lægepraksis i dag og vi som spirende, håbefulde læger. »Den medicinske forskning har gjort så store fremskridt, at der praktisk taget overhovedet ingen sunde mennesker findes mere« - Aldous Huxley Lægestanden indgår, med alle vores sundhedsfremmende krumspring, i en tør funktion for befolkningens sundhedsstatus (SS), der kunne formuleres således (1):

SS = f(sundhedsydelser, livsstil, miljø, genetik)

Grafisk er funktionen illustreret i figuren til højre Figuren viser, at hvis livsstil, miljø og genetik holdes konstant, så vil befolkningens sundhedsstatus stige, indtil et givent niveau af sundhedsydelser kun vil medføre en forsvindende lille forbedring af sundhedsstatus. Jeg har indtegnet en stiplet nedadgående kurve på figuren med det postulat, at for mange sundhedsydelser kan have en skadelig indvirkning på befolkningens sundhedsstatus. Dette er logisk muligt ud fra følgende scenario: Iatrogen sygdom: Det uundgåelige biprodukt af flere lægelige interventioner såsom kirurgi eller uforudsete lægemiddelinteraktioner. Dette er en udfordring, der indregnet i moderne, lægelig praksis ud fra en cost-benefit sammenhæng.

En anden mere væsentlig faktor, der ikke har samme bevågenhed, er den andel af lægelig behandling, der udføres med kun svag videnskabelig evidens, hvilket gør iatrogenitet til et reelt problem. Dette gør sig gældende, hvis behandlingen er skadelig i sig selv, eller den kommer i vejen for anden behandling med dokumenteret effekt. I den optik kan man drage den lidt barske konklusion, at hvis de yderligere tilførte sundhedsydelser kommer i form af udokumenteret behandling, så kan det medføre en negativ indvirkning på befolkningens sundhedsstatus.

Historien vil dermed atter kunne fælde en ydmygende dom over lægevidenskaben, og Voltaire kan skraldgrine fra sin grav. »Et lægemiddel er en substans, der, når det injiceres i en rotte, resulterer i en videnskabelig rapport« – forfatter ukendt Så læresætningen fra denne historiske reminiscens må være en sund skepticisme overfor enhver sundhedspraksis, indtil der foreligger en videnskabelig funde-

Referencer: 1 Folland S, Goodman A C, and Stano M. The Economics of Health and Health Care. Englewood Cliffs, NJ: Prentice-Hall; 2001 2 McKeown T. The Modern Rise of Population. New York: Academic Press, 1976 3 Mckinlay JB, Mckinlay SM. The Questionable contribution of Medical Measures to the Decline of Mortality in the United States in the Twentieth Century, Milbank Memorial Fund Quarterly/Health and Society 55, 1977 4 Fuchs VR. Who shall live? Basic books inc; New York, 1974 5 Schneyer S, Landefield JS, Sandifer FH. Biomedical Research and Illness.: 1900-1979, Milbank Memorial Fund Quarterly/Health and Society 59, 1981 ret dokumentation for, at befolkningen har gavn af den, uanset om effektmålet er morbiditet eller mortalitet.

Hvis vi som kommende læger for alvor skal ryste os fri af historiens dom, må vi derfor vælge kvaksalveriet fra. Titlen som læge berettiger ikke uendelige frihedsgrader i vores behandling, men forpligter os til anvende de redskaber, som en lang forskningstradition har vist brugbare.

I modsætning til tidligere har vi langt bedre forudsætninger for at helbrede – bedre end naturen.

SS SS=f(sundhedsydelser,livsstil ,miljø,genetik)

Sundhedsydelses bidrag Forsimplet figur af forholdet mellem befolkningens sundhedsstatus og det marginale bidrag af sundhedsydelser til sundhedsstatus Side 5

REPORTAGE

Fremmødet var stort, da FADL inviterede til debatmøde om foreningens vedtægter. Foto: Marius Kløvgaard

Debatten om FADL vokser FADL’s repræsentantskabsmedlemmer er uenige om foreningens kollegiale vedtægter. På debatmødet i maj viste det sig, at det også gælder de menige medlemmer.

Marius Kløvgaard Chefredaktør, Sund & Hed På papiret virkede det som et ganske ordinært debatmøde.

Et møde i starten af maj, hvor repræsentantskabet i Foreningen af Danske Lægestuderende, FADL, i Odense ved at stikke en finger i jorden ville forsøge at måle holdningen blandt foreningens menige medlemmer til de omdiskuterede kollegiale vedtægter.

For ét er, at enkelte kritikere gennem længere tid gentagne gange har sat spørgsmålstegn ved FADL’s kollegiale vedtægter, der i den nuværende ordlyd forbyder medlemmerne at arbejde for konkurrerende vikarbureauer. Noget andet er, om kritikken er en generel holdning, så alle medlemmer ønsker reglerne hen, hvor peberet gror.

Det er selvfølgelig meget rart at vide Side 6

for en forening. Og det virkede altså også som formålet med FADL’s debatmøde i maj. Lidt på linje med det spørgeskema, FADL for nyligt har sendt ud til foreningens medlemmer.

Udfordrere Derfor overraskede det, at mødet allerede fra starten viste en intern splittelse i FADL’s repræsentantskab til spørgsmålet om de kollegiale vedtægter.

Således begyndte mødet med, at tre af FADL’s repræsentantskabsmedlemmer – Erik Forstberg, Poul Guldfeldt og Henrik Sjølander – inden nogen af de godt hundrede fremmødte medlemmer havde løsnet et kritisk skud, selv gik til angreb på foreningens vedtægter. »Her i Odense er vi ikke gode nok til at tilbyde vagter til vores medlemmer.

Derfor lever vi ikke op til vores formål og er ikke ansvarlige over for vores medlemmer, når vi med vores vedtægter forhindrer dem i at tjene flere penge andre steder,« lød det fra Henrik Sjølander.

Han betegnede selv de tre repræsentantskabsmedlemmer som udfordrere, der taler på vegne af de godt hundrede medlemmer – svarende til ti procent af foreningens medlemmer – som ifølge rygterne arbejder i strid med vedtægterne. »Vi synes ikke, vedtægterne beskytter medlemmerne. De beskytter mere vagt-

bureauet. Ved at fjerne de kollegiale vedtægter kan FADL komme til at omfatte alle medicinstuderende, også dem, der arbejder et andet sted, men som stadig vil være med i FADL og for eksempel deltage i vores fester,« fortsatte udfordreren.

Han og de to andre repræsentantskabsmedlemmer lagde også vægt på, at FADL skal være bedre til at motivere de medicinstuderende på første semester til at melde sig ind i foreningen. Noget, de mener, er svært, når de studerende kan tjene 50 kroner mere i timen, ved at arbejde for andre vikarbureauer. »Man skal motivere i stedet for at true med eksklusion,« lød argumentet.

Forsvar fra hovedforeningen Efter det interne, men dog varslede, angreb, fik FADL’s formænd ordet.

Det var nemlig ikke kun repræsentantskabet i Odense, der var mødt op til debatmødet for at svare på spørgsmål.

Formanden for FADL’s hovedforening, Kristin Steinthorsdottir, var sammen med direktøren for FADL’s vagtbureau i København, Peter Andersen, samt Torben Conrad, sagsbehandler i FADL, og Bo Christensen, direktør i hovedforeningen, til stede. De tre sidste skulle dog sammen med Christian Tvede, direktør i vagtbureauet i Odense, kun svare på faktuelle spørgsmål.

REPORTAGE Men som sagt var formanden for hovedforeningen, Kristin Steinthorsdottir, også mødt op, og hun begyndte forsvaret af FADL’s nuværende vedtægter. »FADL er en god forretning, og på grund af sin størrelse er det også en vægtig, studenterpolitisk forening. Derfor er jeg bange for at smide alt, hvad vi har arbejdet på og står for, på gulvet, hvis vi fjerner de kollegiale vedtægter. Jeg er bange for, at en lavine går i gang og efterlader FADL som en tom skal,« sagde Kristin Steinthorsdottir.

Formanden for FADL’s hovedforeningen frygter nemlig, at uden de kollegiale vedtægter vil medlemmerne forsvinde og FADL’s vagtbureauer sygne hen. Af samme grund spår hun fordoblede kontingenter uden de nuværende regler, der hindrer medlemmerne i at arbejde for andre vikarbureauer. »Jeg ved, at direktøren for vagtbureauet i Odense er ved at finde flere vagter og flere hold. Og selv om det måske tager tid, vil jeg ikke sælge ud af FADL, fordi der ikke er nok vagter lige nu til medlemmerne,« sagde formanden for hovedforeningen.

Logikken mangler Efter den første forsvarsbølge tog Anders Kirkegaard, formand for FADL i Odense, over med sin holdning til, hvorfor de kollegiale vedtægter skal beholdes.

Først ridsede han dog lige op for de mange fremmødte, der fyldte halvdelen af Emil Aarestrup auditoriet, hvad det egentlig er, debatten i bund og grund handler om. »Debatten om FADL startede med at handle om lovligheden af de kollegiale vedtægter. Nu har debatten drejet sig hen til at handle om vagtsituationen i Odense, hvor der lige nu ikke er vagter nok. Og her mener nogen så, at en løsning er at åbne for, at medlemmerne kan tage vagter andre steder,« sagde Anders Kirkegaard og fortsatte: »Jeg synes, forslaget skal tages op til overvejelse, men jeg kan ikke se logikken i det. For der er kun et bestemt antal vagter. Så hvis vi fjerner de kollegiale vedtægter, vil det øge kannibaliseringen mellem vagtbureauerne. Hver gang man fjerner en vagt fra FADL, fordi den tages af en vikar fra et andet vagtbureau, så skader man også FADL’s medlemmer. Med færre vagter til FADL vil det også være sværere at lave overenskomster fremover.« Utilfredshed med vagterne Efter FADL’s egne oplæg – der netop skulle vise de forskellige synspunkter i debatten om foreningens kollegiale vedtægter – blev der åbnet for spørgsmål fra

de mange fremmødte medlemmer.

Og ud fra spørgsmålenes ordlyd fremgik det, at de menige medlemmer på linje med repræsentantskabet er splittet med hensyn til emnet.

Der var således både opbakkende meldinger til de nuværende regler og skarp kritik.

Nogle talte om solidaritet og en retfærdig og ligelig fordeling af vagterne, der gør, at man som vagttager altså bare må acceptere, at det nogen gange er andres tur til at få en vagt.

Andre ønskede, at de i stigende grad selv kan lave aftaler med de enkelte afdelinger om et job i en periode og på den måde undgå køen i vagtbureauet og få vagter nok. Faktisk er det noget, enkelte gør med den begrundelse, at det jo sikrer vagter til FADL’s vagtbureau, hvorimod FADL kan miste vagter, hvis de sender en vikar ud, som afdelingen ikke kan lide.

Men uanset om indlægget var pro eller kontra de kollegiale vedtægter, så tog langt de fleste udgangspunkt i vagtsituationen med de manglende vagter. Det er altså, som formand Anders Kirkegaard sagde, det, medlemmerne tænker på.

Og mange er lige nu trætte af FADL’s fordelingssystem.

FADL kan dø Blandt de mange fremmødte var også den store FADL-kritiker, Vidar AndréWøien, der i november satte gang i hele debatten, og som siden blev ekskluderet af FADL i Odense for at arbejde for det konkurrerende vikarbureau Medikom.

Et par gange var spørgsmålene og svarene mellem ham og panelet af repræsentanter og ansatte fra FADL ved at tage en personlig drejning, hvilket debataftenens ordstyrer dog fik stoppet.

Men Vidar André-Wøien fik flere gange påpeget, at der jo lige netop nu er et problem med vagtsituationen, og at det er noget, FADL skal reagere på, også selv om man risikerer at tage en forkert beslutning. Lige nu føler han, at FADL i stedet har taget en tilbagelænet holdning.

Den pointe fik opbakning af de tre udfordrere fra FADL’s repræsentantskab. »I undervisningen lærer vi, at det værste, vi kan gøre, er ikke at gøre noget, for så dør patienten. Så det værste, vi i repræsentantskabet kan gøre, er ikke at gøre noget, for så dør FADL,« sagde repræsentantskabsmedlem Poul Guldfeldt rettet mod sin formand.

Hovsa-løsning De mange tilkendegivelser om, at FADL ikke gør noget ved problemet med de manglende vagter, fik dog flere op ad stolene.

Fra FADL’s vagtbureau-udvalg lød forklaringen således, at de lige nu gør meget for at få flere hold, men at der ikke er penge i sundhedssektoren.

Samtidig ser udvalget det som en hovsa-løsning at fjerne de kollegiale vedtægter, når der stadig er et håb om at få oprettet flere hold. For eksempel i Kolding.

Med hensyn til det manglende arbejde i FADL, forklarede Christian Tvede, direktør i FADL i Odense, at der lige nu er ledige hold, for eksempel hæmatologihold, men at det måske ikke er de rigtige hold. Af samme grund ønskede han tilbagemeldinger fra medlemmerne om, hvorvidt FADL tilbyder det rette arbejde. »Men hvis det kun handler om lønnen, så vil vi have svært ved altid at følge med de andre,« sagde Christian Tvede, der også forklarede, at vagtbureauet netop nu er ved at ændre den måde, vagterne bliver fordelt på.

Hvordan det nye fordelingssystem bliver, ligger ikke klart, men FADL vender ikke tilbage til de tider, hvor de, der skrev sig først op, fik vagterne først.

FADL løftede dog sløret for, at vagttagerne i løbet af for eksempel weekenden vil få besked om vagtsituationen og deres position i køen. Netop det var også et ønske blandt de fremmødte, der er trætte af at vente tre dage forgæves uden at høre noget fra FADL. Ustillede spørgsmål Trods svarene fortsatte spørgsmålene.

Faktisk var spørgelysten så stor, at da formand Anders Kirkegaard takkede af for aftenen og takkede for det store fremmøde og mange spændende forslag, var der stadig ustillede spørgsmål.

Dem blev de fremmødte opfordret til at tage med til FADL’s generalforsamling i oktober, hvor tingene vedtages.

Ny overenskomst Mellem den linde strøm af spørgsmål og udmeldinger fra de fremmødte til FADL’s debatmøde, blev der også tid til at høre lidt om den nye overenskomst, som FADL er ved at have i hus.

Overenskomsten forbedrer blandt andet FADL’s barselsordning.

Ifølge forhandlerne er netop barselsordningen, sammen med sygedagpengeordningen, med til at gøre FADL’s overenskomst helt enestående.

Side 7

REPORTAGE

Et hektisk år for IMCC Uland i en rolig, lille landsby i Bolivia Randi, som er udsendt med IMCC Uland til Bolivia, gør her status over en række vigtige fremskridt på projektet i Bolivia. De omfatter blandt andet en velafholdt festival for traditionelle behandlere, og en ansættelse af en underviser i basal sundhed.

Randi Lehmann Nissen IMCC Uland San Lucas i Bolivia er igen blevet en grøn oase i et landskab bestående af bløde kaktusklædte bakker, så langt øjet rækker. Der er igen kommet vand i hanerne hver eneste dag, og vejen fra vores IMCC Uland-hus ”Casa Blanca” og op til hospitalet er igen blevet en 200 meters forhindringsbane af dybe huller fyldt med mudder. En sådan forvandling kunne man ellers næsten ikke tro på for et par måneder siden, da et halvt års tørke havde

Side 8

efterladt et brunt månelandskab indhyllet i støvskyer, der næsten dækkede den knaldblå himmel, hver gang en bil drønede igennem landsbyens ”avenida”.

I det år, der er gået siden majsen og quinoaen på markerne sidst stod og struttede, er der sket mere, end denne Ulands-udsendtes hukommelse kan favne af stort og småt. Så følgende er et udpluk af, hvad der har fyldt mest i os danske udsendte og vores venner og samarbejdspartneres hverdag.

Halvvejs i projektet sigter vi mod fem år mere Da vi kun er to år fra afslutningen på anden projektfase,var vi egentlig så småt ved at tænke på at lukke og slukke for Ulandprojektet i San Lucas. Men så udførte en 2 meter og 4 centimeter høj brite i juni en midtvejsevaluering af vores projekt. Efter en måned med spændende diskussioner med os danskere samt folk på landet og

alle, der ellers havde interesse for at give deres mening med, udfærdigede han en rapport, hvor hovedanbefalingen var, at vi fortsætter Ulandsprojektet i fem år mere. Så vi gik straks i gang med forarbejdet til at udarbejde en ansøgning til Danida om en tredje projektfase, som forhåbentlig sikrer bæredygtigheden af vores hovedaktiviteter med undervisning af kvinder og traditionelle behandlere på landet i basal sundhed.

Traditionelle behandlere mødes med det offentlige sundhedssystem I juli afholdt vi som de første i landet en festival i interkulturelitet. De traditionelle behandlere fra landområdet har aldrig organiseret sig og har skyet samarbejde med det etablerede sundhedsvæsen, da de igennem tiden er blevet set meget ned på og deres praksis nærmest forsøgt udryddet. Men nu valfartede over 100 af slagsen til San Lucas. Coca-læsere, ånde-

REPORTAGE

manere, traditionelle fødselshjælpere og herbalister deltog sammen med amtslige og lokale sundhedsmyndigheder og alle andre nysgerrige i, hvad vi håber, var et startskud på et forhåbentligt spirende samarbejde mellem de to himmelråbende forskellige sundhedssystemer i Bolivia.

Hospitalet ansætter underviser i basal sundhed En stor succes for IMCC har været, at det er lykkedes at få fastansat den mand, som underviser de sundhedsfrivillige på landet i basal sundhed. Han er en bonde fra landet, som IMCC i sin tid har givet et legat til en sygehjælperuddannelse. Derefter har hospitalet løsansat ham på den IMCC-opstartede og -støttede aktivitet med undervisning af bønder fra landet, som fungerer som det yderste led i sundhedssystemet derude, hvor lægerne stort set aldrig kommer. At aktiviteten er blevet 100 % bæredygtig, kan vi næsten ikke få armene ned over.

Administrative opgaver, seksualundervisning og sport I det daglige arbejde på vores kontor på hospitalet har vi kæmpet med store per-

sonaleudskiftninger. Dette har placeret os danske studerende på den uvante side af bordet ved ansættelsessamtaler og kontraktforhandlinger. Som altid har vi deltaget i møder med lokale, regionale og nationale sundhedsmyndigheder samt fået udfordret vores ordforråd, da vi hjalp lægerne med seksualundervisning på de lokale gymnasier. Når benene har skullet strækkes har vi deltaget i landsbyens sportsturneringer, pustende og prustende i den tynde luft – eller er taget på landet med vores bolivianske ansatte for at overvære deres undervisning af kvinder og traditionelle behandlere i sundhed.

Politik er svært at komme udenom i Bolivia Udenfor vores lille IMCC-andedam er der sket store skred, som formentlig er nået de danske medier i mere eller mindre forvrænget form. Tre valg er det blevet til på et år. Indianerpræsidenten Evo Morales har efter to valg og en lang, hård brydekamp med landets godsejere og den øvre middelklasse fået ændret landets konstitution og dermed sat sin kontroversielle jordreform i værk. Den indianskdominerede højlandsregion, vi bor i, har fået sin første kvindelige regionsborgmester,

som tilmed er en enlig mor, som taler quechua og udelukkende iklæder sig den traditionelle kvindedragt. Også på mere lokalt plan er ”kvindekampen” ved at slå igennem, da hospitalsadministrationen nu består af tre kvinder.

Politik er svært at komme udenom i arbejdet i Bolivia. Efter flere års kamp væbnet med et utal af advokater har vi endelig fået frigivet vores tre Landcruisere, som har stået i tolden i over 2 år. Den lange ventetid skyldes den negative politiske stemning over for NGO’er, ansporet af præsident Evo Morales og hans MAS partis (bevægelse mod socialismen) negativitet overfor USA’s indblanding i boliviansk politik og erhvervsliv.

San Lucas er rolig og sikker Også internt har landet været tæt på splittelse, da løsrivelsesbevægelser har pacificeret landet med blokader, som for os Ulands-udsendte mest af alt har betydet, at vi ikke har kunnet røre os ud af flækken – bogstaveligt talt.

Men på trods af den måde medierne, ifølge bekymrede mødres telefonopkald, fremstiller Bolivia, kunne vi nærmest ikke forestille os et mere roligt og sikkert sted end den landsby, vi bor i.

Side 9

NYHED

For dig med en kirurg i maven Kribler det i fingrene for at komme til at skære, når du ser en kirurgisk patient? Så vil det glæde dig, at der kommer en forening for medicinstuderende med interesse for kirurgi efter sommerferien.

Henrik Andersen (tekst og foto) Stud.med.

Så er der godt nyt til medicinstuderende med en lille kirurg i maven.

Efter sommerferien vil Niels Martin Jensen, 1. semester på medicin, etablere en forening for medicinstuderende med interesse for kirurgi.

Gennem foreningen Studerendes Almene Kirurgiske Selskab (SAKS) i København har medicinstuderende gennem en årrække haft mulighed for at høre foredrag om kirurgiske emner såsom thoraxkirurgi, karkirurgi og neurokirurgi. Mere kuriøse aspekter af kirurgien som feltkirurgi er også blevet taget op.

Derudover arrangerer SAKS løbende praktiske kurser, hvor deltagerne for eksempel øver sig i suturering på grisefødder.

blive stiftet.

Her vil nogle af bestyrelsesmedlemmerne fra SAKS i København deltage for at dele ud af deres erfaring og hjælpe med etableringen af foreningen. Herefter kan alle medicinstuderende melde sig ind i foreningen for et mindre beløb per semester.

Foreningen er baseret på frivilligt arbejde, så Niels Martin Jensen håber, at flere vil deltage i foreningens arbejde.

set, hvor meget egentlig kirurgi, du laver som dyrlæge. Desuden er det træls at skulle diskutere med folk, om de vil ofre en operation på deres dyr. Som kirurg får man lov at bruge hænderne. Det er fedt at være i stand til at foretage et indgreb, se resultatet heraf og følge op på patienterne bagefter.«

Målrettet studerende Det er bemærkelsesværdigt, at man allerede på første semester er klar over, hvilken retning man vil gå i efter studiet.

For Niels Martin Jensen har interessen for kirurgien dog været der længe: »Jeg har ofte været fascineret af de kirurgiske færdigheder, som min mor har demonstreret i forbindelse med sit arbejde som dyrlæge. Det er dog begræn-

Lokal SAKS-forening Nærmere information om det stiftende møde vil blive annonceret i et kommende nummer af Sund & Hed. Hvis du har spørgsmål om foreningen eller er interesseret, kan Niels Martin Jensen kontaktes på: niels_martin_jensen@hotmail.com

Den lange togtur Niels Martin Jensen har før deltaget i møder i SAKS, men blev efterhånden lidt træt af den lange tur til København for at dyrke sin interesse for kirurgi: »Jeg har deltaget i en række møder i SAKS, men i længden går der meget tid med togturen frem og tilbage. Det er en af årsagerne til, at jeg gerne vil starte en tilsvarende forening i Odense.« Inspirationen fra kollegerne i København fremgår også af planerne for den nye forening.

Således forestiller den kirurgi-interesserede medicinstuderende sig, at aktiviteterne i Odense kommer til at afspejle arrangementerne på Panum i København: »Planen er, at der skal være en række foredrag inden for kirurgi samt nogle brugbare kurser, hvor de studerende kan øve praktiske færdigheder såsom suturering.« Ifølge Niels Martin Jensen kan det ligeledes tænkes, at der bliver holdt nogle fester og andre sociale arrangementer i foreningen.

Hjælp til opstarten Efter sommerferien bliver der afholdt et opstartsmøde, hvor den nye forening vil

Side 10

Niels Martin Jensen starter en forening for medicinstuderende med interesse for wkirurgi efter sommerferien

FOTOREPORTAGE

Side 11

FOTOREPORTAGE

Studerende fik traumer på stribe Der var smurt godt på med teaterblod, da FADL og SATS endnu en gang holdt traumekursus for medicinstuderende.

Christian Tvede Direktør, FADL Odense Steffen Kløve Albæk Pedersen (foto) Formand, SATS

En weekend i slutningen af april holdt SATS og FADL endnu en omgang traumedage.

24 deltagere var mødt forventningsfulde op til, hvad der endnu en gang blev et spændende kursus.

Underviserne var garvede traume-

læger fra anæstesien, ortopædkirurgien, gastro-intestinal kirurgi og neurokirurgien anført af overlæge i anæstesiologi George Michagin.

Først blev deltagerne undervist i ABCD og organspecifikke skader, hvorefter de selv fik lov til at prøve kræfter med det, de netop havde lært.

Kurset blev afsluttet med en skriftlig og praktisk eksamen.

Under evalueringen blev der blandt andet efterlyst flere praktiske øvelser.

Forslag, som vil blive indarbejdet på næste kursus.

Alt i alt var deltagerne dog godt tilfredse med kurset. »Jeg synes, det er et rigtigt godt kursus. Der er lidt for meget teori, for jeg havde håbet på flere praktiske øvelser.

Jeg har fået meget ud af det i forhold til, at jeg kort efter var igennem et kursus i akut medicin på 12. semester. Men det var godt at komme igennem stoffet to gange,« sagde Miriam Ben-neji, 12. semester, efter kurset.

Og medstuderende Benjamin Vikjær Sandholt, ligeledes fra 12. semester, supplerede: »Det var rigtigt, rigtigt godt. Specielt de praktiske øvelser. Mange af tingene er rare at vide, når vi er færdige og skal stå i første linje. Traumekurset på selve medicinstudiet kommer sent i studiet, og det er rart at være forberedt. Jo mere, jeg prøver at have tingene i hænderne, desto bedre føler jeg, at jeg er rustet til mit fremtidige job.«

Tøjet klippes af i forbindelse med den primære gennemgang.

Undervisning i traumelederens rolle.

Side 12

Praktisk øvelse i traumemodtagelse.

FOTOREPORTAGE

Stabilisering af cervical columna i forbindelse med den primære gennemgang.

Anlæggelse af intraossøse kanyle, valg af væsketerapi og case i undervisningen i shock.

Systematisk tilgang til traume-røntgen, så man ikke overser en eventuel pneumothorax eller bækkenfraktur.

Side 13

REPORTAGE

En knakende god start på 17. mai feiringen I en thriller av en kamp vinner FC Norge igjen på straffespark konkurranse.

FC Chemnitz vs. FC Norge 0-0 (2-4 etter straffespark konkurranse).

Nicolai Klem Stud.manu.

Etter en utsettelse var dagen endelig kommet.

13. mai, dagen to stolte lag har ventet lenge på.

Chemnitz og Rigmor stiller på sidelinjen for å se fakultetets to store lag, i nyere tid. Tiden var inne for FC Chemnitz å få revansje for høstens bittre tap på straffekonkurranse. Men den dagen kom ikke i denne omgang.

Og som leserene kan se, er dette skrevet på norsk til ære for det fortsatt ubeseirete laget; FC Norge.

Begge lag stilte i mangel av noen store profiler. FC Chemnitz manglet blant annet Hamoun Aschournia og Rasmus Bech, mens FC Norge blant annet manglet assistenttrener og oppmann Åge ”Eggen” Sundet, Mois Karouni og Martin ”Brolle” Mohlin.

Men dette satte ingen stopper på en jevnspilt og underholdende kamp.

Første omgang – ét lag FC Norge fik avsparket i første omgang.

Og fra første touch kontrollerte FC Norge kampen.

Flere store sjanser gjorde, at 0-0 ved pause ikke reflekterte kampen. Med et bunn solid forsvar ledet an av Eivind Selstø Hatlehol og Kim Ringstad Schultz hadde FC Chemnitz ikke én ordentlig målsjanse i første omgang.

Fremover på banen var Raymond ”Ray”

Side 14

Tellefsen nærmest ved en anledning etter et vakkert vegg-spill med Nicolai Klem.

Raymond bruker brystet til å legge ballen over til Klem, som så kun har FC Chemnitz sisteskanse, Einar Heinberg – som kanskje spilte sin siste kamp på lang tid, nå som han venter en liten junior – igjen innen Thomas ”The Wall” Børven og mål.

Med et lite drag og en kjapp pasning forbi Heinberg, som ellers storspilte i forsvaret til FC Chemnitz, var Tellefsen på stormende løp mot mål. Børven og FC Chemnitz blir reddet av en litt dårlig gressmatte og litt rusten storspiller.

Det var bare hell, og litt rustene FC Norge spillere, som gjorde at FC Norge ikke ledet med ett og kanskje flere mål etter første omgang.

Og for å sitere FC Chemnitz kaptein Frederik Cold, i det han går av banen: »For helvede vi bliver pressed her.« Andre omgang – et nytt FC Chemnitz Ny omgang, nye muligheter.

Det var dette FC Chemnitz og kaptein Frederik Cold hadde fokusert på i pausen.

FC Chemnitz kom ut på banen med ny giv, og overrasket FC Norge. Men etter halveis spilt andre omgang var det igjen FC Norge, som presset FC Chemnitz.

Men hele omgangen var preget av en fantastisk duel på midtbanen mellom de to store spillere for dagen: Frederik Cold og Eirik Bremnes.

De vant cirka annenhver duel og var under hele kampen deres eget lags motor og sjanse skapere.

Cold tok selv stort ansvar i andre omgang og hadde 2 av FC Chemnitz største sjanser. Den første på hode etter en perfekt lagt corner, og den andre et

FC Chemnitz

Norsk-Dansk ordforklaring Ballen = bolden Lag = hold Utsettelse = udsættelse Revansje = revanche Sjanse = chance Sisteskanse = sidste spiller inden mål Markkryper = bold sparket langs med banen Dårlig gressmatte = dårlige baneforhold Frederik Cold = Frederik Kold langskudd mot slutten av kampen. Den siste sjansen var mesterlig reddet av en annen av dagens profiler, nemlig FC Norge keeper Jostein ”The Spider” Brose Versland.

Bremnes hadde selv noen finne gjennombrudspasninger og avsluttninger fra avstand.

Men selv etter en jevnere andre omgang, var det ingen av lagene som klarte å overliste motstanderens sisteskanse.

0-0 og alle de 1000, eller mer nøyaktig cirka 20, tilskuerene fikk den dramatikken de ventet på, og repetisjon av sist kamp: Straffespark konkurranse.

Straffespark konkurransen Publikum kunne merke spenningen og nervøsiteten, som nå dirret på den østlige banehalvdelen på Bolbros treningsområde i Odense, mens lagene plukket ut de første 5 som skulle ta straffer.

Den gode dommer for dagen, overlæge Cold, tildelte FC Norge første straffespark. Kanskje banens beste spiller Eirik Bremnes gikk avslappet mot ballen og satt kulen kontant nede i venstre hjørne, med keeper Børven utspilt til motsatt side.

Cold setter også sin straffe kontant i mål.

Så var det FC Norges kaptein sin tur, Hatlehol setter en hard straffe mot venstre hjørne, men ”veggen” Børven er som en katt nede i hjørne og hindrer scoring.

FC Chemnitz har sjansen til å gå opp i ledelsen, og det er Victor som får gleden av å lure ballen inn under Brose Versland, som ellers er veldig nærme dagens første strafferedning.

2-1 til FC Chemnitz, og førsteårsstudenten, Schultz, med en stor fremtidig karriere i midtforsvaret til FC Norge trår frem mot 11 meteren. Han setter en skråsikker straffe forbi Børven som ligger flat i høyre hjørne. FC Norge er igjen likt med FC Chemnitz. Igjen har FC Chemnitz sjansen til å ta ledelsen, og denne gang

REPORTAGE Nye spillere Er du norsk eller svensk og interressert i å delta på trening, camps, og ikke minst kamper for FC Norge Ta kontakt med enten: Joakim ”Jogge” Hertel: 60842885 eller Åge Sundet: 60849533

er det FC Chemnitz høyre ving som skal overliste Brose Versland.

Men Brose Versland syker ut spilleren med hendene på hoften og parerer straffen stående med sin høyre fot. Balanse i regnskapet for FC Norge.

Og nå er det straffen Børven har ventet på. Mannen som er den eneste, som har overlistet Børven i sin karriere som keeper i FC Chemnitz trår mot krittmerket. Børven slenger med leppen, men Klem er iskald og svarer ikke. I vente

FC Norge på en arrogant avslutning blir Børven stående midt i målet, mens Klem setter straffen hårdt nede i høyre hjørne. Litt mer skittkasting mellom spillerne før FC Chemnitz store svenske driblemester står klar for sin straffe. Svensken sender av gårde en knallhard markkryper mot høyre hjørne, Brose Versland er sjanseløs.

Men det eneste, man hører, er høyt klunk fra treværket i det ballen spretter i retur.

Så var det nå, spillende trener for FC Norge, Joakim ”Jogge” Axel Hertel hadde sjansen til å vise sine medspiller hvorfor de lystrer nettopp han. Spillerne står å holder rundt hverandre, akkurat som i en VM-finale. Og i akkurat dette øyeblikk, tro meg, er det ingenting i verden, som er viktigere enn nettopp neste straffe. ”Jogge” tar fart rett mot ballen og smeller avsted en kule av en ball, som dundrer inn i nettmaskene forbi en flyvende Børven, som er sjanseløs. Treneren løper sakte mot sidelinjen, mens FC Norge i vildt kaos stormer mot ham. Hertel blir lagt i bakken, og festen ligner en kjempe orgie for tilskuerne. FC Chemnitz trekker mot øllen for å slikke sine sår, i kjent dansk maner.

FC Norge forblir ubeseiret, og gleder seg allerede til neste kamp.

Klumme: Et studieliv i et rigt studiemiljø Christofer Herlin Faglig vejleder, klinisk biomekanik For mange på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er studielivet ensbetydende med en konstant vekslen mellem det hårde studie og vild fest – to, mange gange, diametralt modstillede ting.

Af nødvendighed består studiet for de fleste ofte af hårdt arbejde. Og selvfølgelig skal der være fest, masser af det. Nogle gange er der bare brug for noget mellem de to.

Jeg vil slå et slag for den mellemvej, der hedder organisationer, foreninger og klubber.

Selv om studiet til tider er hårdt, og det er svært at finde overskud, så tag chancen.

Man kan alligevel ikke læse døgnet rundt.

Så tag chancen at engagere dig i noget, du brænder for, eller noget som du synes, virker spændende. Noget, du vil lære mere om, eller noget, du synes, er vigtigt. Det være sig i dit studiemiljø, i din studieby, på dit studie eller én andens.

Om det er primært fagligt, fysisk eller socialt, eller om det hjælper folk i den tredje verden eller kun dig selv og menneskerne omkring dig, er underordnet. Du kommer med stor sandsynlighed til at opdage, at den tid du lægger i noget, du synes, er sjovt, ved siden af bøgerne, også giver dig mere energi og motivation at læse.

Du har chancen at gøre dit eget og andres studieforløb nogle oplevelser rigere.

Jo flere, der faktisk engagerer sig i studiemiljøet eller i det hele taget byens organi-

sations-, forenings- og klubliv, desto rigere muligheder er der for andre – for eksempel nye studerende – for at finde noget af interesse.

Du har eksempelvis mulighed for at prøve at sidde i en bestyrelse eller at organisere store events. Altså en mulighed for at udvikles – ikke bare som studerende på en uddannelse, men som leder, underviser, administrator eller noget andet brugbart.

Finder du ikke den rigtige organisation, forening eller klub for netop dig, så start din egen. Der er helt sikkert andre, der deler din interesse.

Brug Sund & Hed, opslagstavler og mund-til-mund/(øre)metoden.

Til alle jer som allerede engagerer jer: Undervurder ikke

den betydning, I har for andre studerende, deres muligheder og studiemiljø. Selv om man engagerer sig, fordi man selv synes, det er sjovt, interessant, eller hvad nu end grunden er, så bidrager det tit til gode ting for resten af de studerende.

Se bare på det arbejde, som fagrådene gør.

I den rusbog, som alle nye studerende på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet modtager ved studiestart, findes en lille kort præsentation af de organisationer, foreninger og klubber, der er tilknyttet SDU på en eller anden måde.

Hvis din organisation ikke er repræsenteret, så skriv til Sund & Hed og sørg for, at I kommer med i næste udgave.

Du kan finde den aktuelle udgave på: http://www.sundoghed. sdu.dk/rusbog/seneste.pdf Side 15

KRONIK

Prænatal screening – sundhedsfremme eller selektion

Foto: Landsforeningen Downs Syndrom

Er det virkelig så stort et problem, at der hvert år fødes mellem 50 og 70 børn med Downs Syndrom, at man ønsker, at alle graviditeter skal sættes under lup? Det spørgsmål stiller to studerende på folkesundhedsvidenskab i denne kronik.

Nadja Frederiksen Stud. Cand. Scient. San. Publ. og Karina Linnrose Stud. Cand. Scient. San. Publ.

I Danmark er alle gravide siden 2004 blevet tilbudt risikovurdering og eventuelt efterfølgende fosterdiagnostik for at kunne detektere kromosomfejl hos barnet.

Det er imidlertid svært at gennemskue, hvorfor alle danske gravide kvinder, uanset alder og familieanamnese, tilbydes denne risikovurdering. Den risikovurdering, som alle gravide har mulighed for at få foretaget, består af en nakkefoldsscanning af fosteret samt en blodprøve fra den gravide.

Risikovurderingen har til formål blandt

Side 16

andet at detektere fostre med den hyppigste kromosomafvigelse, trisomi 21 (Downs Syndrom).

Der fødes hvert år mellem 50 og 70 børn med Downs Syndrom i Danmark, hvilket udgør 25 procent af alle børn, som fødes med en mental retardering. En risikovurdering for trisomi 21, der er højere end 1:250, giver tilbud om yderligere fosterdiagnostik – nemlig fostervandsprøve og moderkagebiopsi.

Benyttes de prænatale tilbud estimerer Sundhedsstyrelsen (1), at der opnås en detektionsrate af trisomi 21 på 85 procent.

Tal fra Dansk Cytogenetisk Centralregister viser, at alle fostre identificeret med trisomi 21 fra 2003-2005 blev fjernet ved induceret abort, undtagen et barn som døde ved fødslen. Arbejdsgruppen, der lavede retningslinjerne, forventede i 2004, at op mod 90 procent af de gravide ville sige ja til tilbuddet. Endvidere ville 55 procent af dem med en risikovurdering større end 1:250 takke ja til videre

fosterdiagnostisk.

Valg eller frivillig tvang Sundhedsstyrelsen skriver i »Retningslinjerne for Risikovurdering og Fosterdiagnostik« fra 2004, at tilbuddet om prænatale undersøgelser ikke har til formål at fjerne et sygt barn. Derimod skal informationen i forbindelse med graviditet og en eventuel risikovurdering give den gravide mulighed for at tage en beslutning om deres ufødte barns fremtid. Sundhedsstyrelsen ønsker, at man med tilbuddet skal bevæge sig væk fra et egentligt forebyggelsesparadigme og hen imod et selvbestemmelsesparadigme.

Sundhedsstyrelsen skriver endvidere, at der ikke er tale om en egentlig screening, men et informeret valg, og at tilbuddet om informationen ikke er det samme som en opfordring til at få foretaget risikovurderingen og eventuel fosterdiagnostik. Selvbestemmelsesparadigmet går altså ud på, at de kommende forældre skal informeres, så de er i stand til at

KRONIK træffe det rigtige valg i forhold til deres ufødte barn.

Vi stiller spørgsmålstegn ved, om det reelt set er et tilbud om information, når det forventes, at op mod 90 procent af de gravide tager imod tilbuddet om en risikovurdering, og 55 procent af dem med en risikovurdering større end 1:250 takker ja til videre fosterdiagnostik. Endvidere at næsten alle fostre detekteret med trisomi 21 blev fjernet ved induceret abort.

Er det i virkeligheden frivillig tvang – og har de gravide svært ved at sige nej – fordi det ikke er et tilbud om information, men et direkte tilbud om risikovurdering, hvor der implicit ligger en forventning om, at man tager imod tilbuddet og i sidste ende får en abort, såfremt det viser sig, at man venter sig et barn med Downs Syndrom?

Dårlig information Vi har kunnet konstatere i ældre litteratur (2), at der blandt læger er meget lidt prestige i at informere patienter frem for at foretage egentlige undersøgelser.

Er det derfor forsvarligt at tillade at få fjernet levedygtige fostre, hvis beslutningen er taget på et grundlag, der er præget af manglende information, fordi læger ikke informerer om, hvad risikovurdering går ud på, men blot tilbyder de gravide at få en sådan lavet?

På baggrund af risikovurderingens resultat, hvor nogle må antages at være falsk positive, kan det ikke afvises, at den gravide vælger en induceret abort uden at få foretaget yderligere fosterdiagnostik.

Ydermere må man spørge sig selv, om den gravide ved, hvad de går ind til, når de siger ja til risikovurderingen. Hvis de er dårligt informeret om selve tilbuddet, har de så overvejet, hvad de vil stille op i det tilfælde, at de får en negativ risikovurdering? Man kan kun forestille sig, hvilket chok det må være at få at vide, at det barn, man venter sig, er sygt eller handicappet, hvis ikke man er ordentligt forberedt på, at det kan være tilfældet.

Unødig angst Det er ikke kun os, der har øje på mang-

lerne og stiller spørgsmålstegn ved Sundhedsstyrelsens tilbud om risikovurdering.

I et høringssvar fra Det Etiske Råd fra den 30. maj 2003, gør Det Etiske Råd opmærksom på, at Sundhedsstyrelsens rapport, som ligger op til tilblivelsen af retningslinjerne, mangler grundige etiske overvejelser på flere områder. Blandt andet efterlyser Det Etiske Råd etiske refleksioner over risikoen for generel sygeliggørelse af graviditeten og for, at der skabes unødig angst for fostermisdannelser samt det egentlig formål med det prænatale tilbud.

Alt bliver potentielt anormalt Landsforeningen Downs Syndrom stiller i et høringssvar fra 2003 ligeledes spørgsmålstegn ved, at det er Sundhedsstyrelsen, der laver »Retningslinjerne for Risikovurdering og Fosterdiagnostik« og implementerer dem uden om det demokratisk valgte Folketing, som repræsenterer befolkningen.

For hvor ligger ansvaret i forhold til at tage stilling til, hvilke fostre der må fjernes? Bør det ikke ligge i Folketinget, som repræsenterer befolkningen, og ikke hos Sundhedsstyrelsen, som består af fagpersoner, der har fokus på at udvikle bedre undersøgelsesmetoder og måske glemmer de etiske problemstillinger, så alle graviditeter derved bliver potentielt anormale?

Skal forklaringen findes i den teknologiske udvikling, og det at det er blevet en mulighed at foretage en risikovurdering?

Fratager det os ansvaret for, hvilke individer vi fravælger i vores samfund, og hvilke sygdomme eller syndromer samfundet ønsker detekteret og aborteret – og vil forventningen i alle tilfælde være abort?

Legal selektion Som folkesundhedsvidenskabsstuderende arbejder vi med forebyggelse og sundhedsfremme og kan have svært ved at se de to begreber i forhold til tilbuddet om risikovurdering.

Det kan være svært at se identificeringen af fostre med trisomi 21 som værende egentlig forebyggelse eller sundheds-

fremme og ikke blot en selektion af individer, som menes ikke at passe ind i samfundets normer.

Vi mener, at med et tilbud om risikovurdering og fosterdiagnostik til alle gravide sygeliggøres noget så naturligt som en graviditet. Og med legaliseringen af abortering af fostre med Downs Syndrom fremmedgør vi individer med andre evner end dem, som ligger inden for det definerede normalområde.

For at der, fra vores synspunkt, skulle være tale om forebyggelse og sundhedsfremme, burde der være mulighed for enten at undgå trisomi 21 eller mulighed for at behandle det. Hvorvidt der så kan være tale om forebyggelse og sundhedsfremme i forbindelse med trisomi 21, kan diskuteres, idet fosteret allerede er til, når syndromet bliver opdaget.

Det er heller ikke muligt at behandle børn født med Downs Syndrom, kun deres følgesygdomme. Derfor ser vi det nærmere som en selektion, når man legaliserer fjernelsen af disse fostre, da det ikke er muligt at opdage syndromet, inden fosteret er til eller at behandle det i ordentlig tid.

Vi ønsker, at der skal skabes en debat om de etiske problemstillinger, der opstår, når vores teknologiske viden gør os i stand til mere og mere, uden at vi overvejer konsekvenserne. Debatten vedrører alle, både fagpersoner og den enkelte borger.

Er det virkelig så stort et problem, at der hvert år fødes mellem 50 og 70 børn med Downs Syndrom, at man ønsker, at alle graviditeter skal sættes under lup? Hvor går grænsen…?

Henvisninger 1: Sundhedsstyrelsen. Retningslinjer for fosterdiagnostik - prænatal information, risikovurdering, rådgivning og diagnostik. [18.5.2009].

Adgang via: http://www.sst.dk/publ/ Publ2004/Informeret_valg.pdf 2: Goldstein H. Etik og Klinik. Munksgaard; 1998

Kronikken er lavet på baggrund af en eksamensopgave i faget Critical Reflection on Public Health, 7. semester

Side 17

KARENS KLUMME

Karens klumme

En Klovborg ost tager den tid, en Klovborg ost skal tage…

Karen Bonde Christiansen Stud. med.

Nu håber jeg ikke, at jeg bliver retsforfulgt, fordi jeg har valgt at bruge reklamesloganet som overskrift og inspiration.

Måske ser du mindre fjernsyn end jeg og ved derfor ikke, hvilken reklame jeg hentyder til. For dig der ikke ser TV, er her et meget kort resumé af reklamen: Lastbilchaufføren ankommer til Klovborg ostefabrik. Han er kommet lidt for tidligt og skal hente de færdiglagrede oste. Den gamle ostemester siger nej, for ostene mangler lidt lagring endnu. Chaufføren siger noget i retningen af: »Come on, nu har de lagret i næsten 14 dage,« men ostemesteren afviser og siger, at »Ja og så lige fire timer til…« Underforstået at chaufføren må vente, til ostene er færdige, for »en Klovborg ost tager den tid, en Klovborg ost skal tage.« Jeg er vild med oste, også dem fra Klovborg. Men jeg har ikke forstået dybden af reklamen før nu. Seks års studie er næsten gennemført. Den skriftlige eksamen er overstået og forude venter de sidste to mundtlige eksamener. Og studiet tager den tid, studiet skal tage. Så tæt på og så alligevel ikke…

Denne klumme bliver til mig selv og mine medstuderende på 12. semester.

Jeg beklager ikke at skrive henvendt til alle på lægevidenskab denne gang. I andre på studiet er selvfølgelig velkomne til at læse med, selvom I måske skal lade klummen lagre lidt ekstra for at få det rette udbytte Beklager, men lige nu fylder embedseksamen alt i mit liv. Jeg kan simpelthen ikke samle tankerne om ret meget andet, end hvad der er gået godt, og hvad der er gået mindre godt. Hvad jeg kan gøre bedre – og ikke mindst hvad jeg skal gøre bedre – for at bestå.

Jeg tænker på den sidste eksamen hele min vågne tid – og drømmer om den om natten. Jeg kan ikke gøre for det, men denne klumme bliver altså primært henvendt til 12. semester, hvis de da ikke alle sammen sidder bøjede over bøgerne og helt har glemt at læse Sund & Hed denne gang.

I, mine artsfæller på 12. semester, vil uden tvivl nikke genkendende til, at lige nu er motivation en by i Rusland.

Vi kan næsten ikke svinge os op til at læse mere nu. Vi er så tætte på at være færdige og så alligevel så langt fra. Ikke bare skal eksamen gennemføres, men den skal også bestås. Når sidste eksamen er gennemført, venter to ugers ulidelig venten på at høre resultatet. Vi vil alle sammen gerne klare os godt til eksamen.

Alligevel er resultatet sjovt nok ikke det, jeg fokuserer mest på lige nu.

Min motivation for at læse er blevet væk.

Jeg læser, fordi min samvittighed ikke byder mig at gøre andet. Jeg gennemgår trofast med min læsemakker, fordi det er vores aftale. Jeg udsætter kæresten for den ene neurologiske undersøgelse efter den anden, stetoskoperer ham, laver ledundersøgelser og beder ham finde på symptomer, så jeg kan gætte, hvad han fejler (han er så ikke læge, så det er mig selv, der instruerer patienten, og mig selv, der skal diagnosticere hans sygdomme).

Jeg får øvet de forskellige undersøgelser igennem flere gange. Alt sammen, fordi jeg ikke orker, at han siger, at hvis jeg ikke øver mig, så består jeg heller ikke.

Jeg optager anamnese på alle, jeg taler med, hvad enten det er veninden eller bedstemor, fordi…

Tja, måske er jeg bare blevet skør.

Kære alle sammen. Vi er så tæt på målet.

Vi har sommerferie lige om lidt. Selvom det er træls, og motivationen kan ligger på et meget lille sted, så hold fast.

Fortsæt med at læse. Fortsæt med at gennemgå sygdommene. Fortsæt med at diagnosticere venner og familie. Fortsæt med at øve undersøgelsesteknikker.

Vi kan godt. Vi kan blive læger lige om lidt, og vi bliver læger lige om lidt. Hold fast i drømmen, og giv den den sidste skalle.

Seks år – og så lige ti dage til…!

Klummeskriver til sundhedsmagasin Selv en klummeskriver som mig, Karen Bonde Christiansen, må jo lave andet end at skrive klummer – altså »Karens klummer«.

I mit tilfælde er min sparsomme fritid gået med at læse bøger ind imellem, og det resulterer i en snarlig afslutning på studiet.

Min trofaste læserskare (bestående af mor og kæresten – og alle dem jeg spørger, om de læser klummen, og som altid svarer: »selvfølgeligt, jeg læser faktisk ikke andet, min ven… hmmm, hmmm…«) må derfor undvære mine klummer i Sund & Hed i fremtiden. Hensynet til min faste fanskare tvinger mig dog til at søge min afløser.

Jeg forventer, at du: - Hedder Karen – klummen er jo opkaldt efter mit selvoptagne jeg, men begge køn opfordres til at søge. Vi diskriminerer ikke – og navneskift er jo populært. Måske er det ligefrem er en fordel, hvis du tror på nummerologi, så det med navnet kan fikses…?!

- Kan skrive ”noget sjovt” eller ”noget med mening i” – og bare rolig; læserne er utroligt taknemmelige. (De er vant til info fra FADL, Side 18

info om studierne, billeder fra fredagsbaren for fem uger siden og en rejsebeskrivelse fra IMCC, så de er et taknemmeligt publikum) - Måske har måttet opgive en strålende karriere som stand up komiker på grund af sceneskræk – i så fald bøjer jeg mig i støvet og erklærer Karens klumme for afsluttet og din klumme startet.

Tænk om klummerne i Sund & Hed en gang vil gå hen og blive sjove at læse.

Nej, gejl til side.

Jeg stopper inden længe som klummeskriver.

Vil du tage over, vil jeg – og Sund & Heds redaktion – være dig taknemmelig.

Jeg har haft helt frit valg på alle hylder med hensyn til valg af emne og har hygget mig med at ryste lidt tanker og spas ud af ærmet cirka et til to timer hver tredje uge. Har du lyst til at blive min afløser, så skriv en klumme til Sund & Heds redaktion på: sundoghed@health.sdu.dk

S

T

U

D

I

E

N

Æ

V

N

E

T

F

O

R

M

E

D

I

C

I

N

STILLINGSOPSLAG

Nyhedsbrev Som et nyt tiltag vil studienævnet for medicin udsende et nyhedsbrev på hvert semester for at give alle studerende et indblik i arbejdet med udviklingen af medicinuddannelsen på SDU Nyhedsbrev 1 - Forårssemestret 2009!

Internationalisering?

Flere studerende har efterspurgt mere gennemskuelig information om muligheden for at studere udenlands eller tage klinikophold.

Læs om hvilke muligheder der allerede findes og om studienævnets fremtidsplaner.

Side 2

Støtteregler til klinikophold SDU tilbyder studerende økonomisk støtte ved klinikophold i udlandet, læs mere på Side 2

Hvad laver studienævnet?

Studienævnets arbejdsopgaver er defineret i Vedtægterne for Syddansk Universitet af 7. juni 2004.

Udgave nr. 1. 2009 Overflytning til ny studieordning Sidste semester på den gamle bachelorordning er nu afviklet og flere fag har haft udbudt eksamen for sidste gang. For de studerende der endnu mangler eksaminer har studienævnet lavet en oversigt over erstatningsfag.

Side 3

Studienævnsseminar for de tre universiteter i Danmark I februar mødtes repræsentanter fra de tre universiteters studienævn på et fælles seminar - læs mere om studienævnets svar på Medicinrådets krav om fælleskernepensum for bacheloruddannelsen i Danmark.

Bagsiden

Studienævnets arbejde

“Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning.”

Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. Dette sker blandt andet gennem arbejdet med tilrettelæggelsen af studieordningerne og ved godkendelsen af studielederens plan for tilrettelæggelsen af undervisningen.

Studienævnets sammensætning

Studienævnet har også til opgave at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning, herunder at blive inddraget i evaluering af uddannelse og undervisning, og påse at der sker opfølgning af disse evalueringer.

Der vælges fem videnskabelige medarbejdere for en treårig periode, og fem studenter for en etårig periode.

Foruden arbejdet med studiets tilrettelæggelse og kvalitetssikring, består en anseelig del af studienævnets arbejde med behandling af ansøgninger om merit og dispensationssager.

Studienævnet består af et lige stort antal medlemmer fra henholdvis valggruppe I og valggruppe III. Med andre ord er der lige mange studerende og videnskabelige medarbejdere.

Der vælges en formand blandt de videnskabelige medarbejdere, som oftest vælges studiechefen til formand for nævnet.

Der vælges desuden en næstformand blandt de studerende, dennes funktion er at hjælpe til med tilrettelæggelsen af studienævnets opgave.

Som vedtægterne definerer, består studienævnets opgaver primært af tilrettelæggelse, udvikling og kvalitetssikring af medicinuddannelsen på Syddansk Universitet.

Foruden planlægning af studieordningen for henholdvis bachelor- og kandidatstudiet diskuterer studienævnet en række emner der kan indstilles af enten studerende, fagansvarlige eller af nævnets medlemmer.

Emner til drøftelse kan for eksempel omhandle afviklingen af klinikophold eller forbedringer af det nationale samarbejde fakulteterne imellem.

Studienævnet mødes til et månedligt møde, den tredje mandag i måneden. Hver torsdag inden dette møde, afholdes et dispensationsmøde hvor alle indkomne dispensationssager drøftes med de faglige vejledere.

Studienævnet behandler gerne forslag eller spørgsmål fra studerende.

Henvendelse kan ske via studienævnssekretær Pia Krogh Andersen.

Alle dispensationssager behandles af studienævnet såfremt der ikke er tale om forhåndsgodkendte emner.

Side 19

!

1

STILLINGSOPSLAG

Side 20

STILLINGSOPSLAG

Side 21

OPSLAG

Side 22

INTERVIEW

Det vigtige arbejde FADL’s SPV-kursus afsluttes med en spændende eksamensform, der er lavet for at simulere den virkelighed, som FADL’s vagttagere møder på afdelingerne. Samtidig tester den de kommende SPV’ers færdigheder af.

Christian Tvede Direktør, FADL Odense Til den afsluttende eksamen på FADL’s kursus for sygeplejevikarer, SPV-kurset, er der forskellige stande.

Og ved hver stand er der en censor og en simulant, deraf navnet censim.

Hvert kvarter skal kursisten til en ny stand. Det er erfarne FADL-vagter, der får de attraktive stillinger, og den gode løn afspejler da også det ansvar, der følger med stillingen. Det er jo det endelige kvalitetsstempel, der sættes på den nye SPV’er. Og der skal brede skuldre til at dumpe en studerende – men det sker.

Efter hvert hold kursister foregår der er en samlet evaluering, og det afgøres, hvem der er bestået, og hvem der eventuelt skal have mere øvelse i praktiske færdigheder, som for ek-

sempel korrekt måling af blodtryk.

Afvekslende arbejde Nassim Nabipour Kh. Roudi, medicinstuderende på 8. semester, er en af de erfarne FADL-vagter, der arbejder som censim til SPV-eksamenen. »Det er et meget afslappende arbejde, og vi har altid et smil på læberne, når vi møder,« siger hun og fortsætter: »Jeg synes helt sikkert, at kollegaerne gør det sjovere, men det er rigtig fedt og givende, idet vi møder en masse nye studerende. Det er spændende at se, hvordan de er i eksamenssituationer, og hvor meget vores tilstedeværelse kan gøre, at de bliver mere afslappende og trygge.« »Det kan selvfølgelig også gå den anden vej, men det sker heldigvis sjældent.

Der er to stande med skuespil, en stand med værdimåling og en teoretisk stand.

Ved skuespilstandene er det sjovt at se, hvordan de hver især reagerer på pressede situationer, som de endnu ikke har prøvet på vagterne. Det er tit meget imponerende, hvor opmærksomme de er, og at de kan reagere så rationelt på trods af, det er en eksamenssituation,« siger

Nassim Nabipour Kh. Roudi og forklarer yderligere om jobbet: »Det kan godt være lidt udfordrende for nogle at skulle agere skizofren eller manisk, men det er noget, man lærer med tiden, så det skal endelig ikke holde folk tilbage fra at søge på holdet. Vi er et meget velfungerende hold.«

18 medicinstuderende arbejder som censimer for FADL. Det forventes, at hver censim deltager i 5-8 eksamener pr. semester.

Eksamenerne ligger typisk kl. 17-21 på hverdage. Herudover er der lidt efteruddannelse og enkelte holdmøder, hvor næste semester planlægges.

Lønnen udgør 223,14 kroner pr time.

Hvis du er erfaren SPV og kunne tænke dig et job som censim, så hold øje med fadl-vagt.dk, vi søger censimer til sommer. Der er ansøgningsfrist den 15. september.

FADL censim pix: På værdistanden ligger simulant Trine Bjerke og får målt blodtryk af kursist Sofie Saxild, der bliver overvåget af censor Martin Bagger Madsen.

Side 23

INTERVIEW

Når kritikken kører i ring Den seneste kritik af FADL har overskygget mange af fagforeningens andre tiltag. Formand Anders Kirkegaard havde dog ikke været debatten foruden.

Marius Kløvgaard (tekst og foto) Chefredaktør, Sund & Hed

rende,« siger Anders Kirkegaard og uddyber: »Medicinstuderende er normalt ikke politisk engagerede. Så længe de får dækket deres vagtbehov og kan få en billig forsikring, så mener de, at de er ”home safe”. Så det var rart endelig at få feedback.«

Faktisk havde han gået og håbet på det – altså at medlemmerne af FADL ville rejse en debat.

Og som formand for FADL var Anders Kirkegaard sådan set også klar til at stå for skud.

Men selv om han sådan set havde ønsket det, kom det alligevel som en overraskelse, at den seneste kritik af vedtægterne og vagtsituationen i Foreningen af Danske Lægestuderende og dennes tilhørende vagtbureau har været så intens og vedholdende.

For når nu ikke de medicinstuderende plejer at skyde på alt og alle, er det jo heller ikke forventeligt, at de hiver den helt store kaliber frem, når de endelig skal have afløb for deres frustrationer.

Trods overraskelsen over omfanget af den seneste kritik vil Anders Kirkegaard dog gerne stå ved, at han efter lidt over et år som formand for de medicinstuderendes fagforening i Odense havde længtes efter at høre medlemmernes mening. »Nu har jeg jo gået og brokket mig over det stumme flertal af medicinstude-

Ikke forgæves At Anders Kirkegaard i den grad har fået feedback, hersker der næppe den store tvivl om. Siden november sidste år er det fløjet med hvæsse argumenter og beskyldninger på kryds og tværs mellem en lille skare vedholdende kritikere og FADLs folkevalgte. »Diskussionen er blevet til en bred diskussion. Fra et være en diskussion om lovligheden af vores vedtægter er den nu kommet til at handle om utilfredsheden med vagtsituationen. Det var også de meldinger, der kom frem på vores debatmøde,« siger Anders Kirkegaard.

Samtidig har det været lærerigt. »Og så er jeg imponeret over engagementet hos kritikkerne. Selv om VidarAndré Wøien er blevet ekskluderet af foreningen på grund af andre forhold, så synes jeg ikke, hans kritik har været forgæves. Vi har fået påpeget nogle problemer i vores vagthåndtering, som vi nu tager hånd om. Det skal han have,« siger Anders Kirkegaard, der snart har siddet på formandsposten i to år.

Myte om manglende vagter Ifølge Anders Kirkegaard eksisterer der en del myter om FADL. En er, at man ikke kan få vagter. Men fakta er, at FADL har udækkede vagter. Så ifølge formanden skal FADL gøre noget for at gøre medlemmerne mere fleksible samt gøre de udækkede vagter mere tiltalende for vatgtagerne.

Med et smil tilføjer han, at det så godt nok har kostet en del penge til advokater for at få afklaret lovligheden af vedtægterne – hvilket jo netop var det spørgsmål, den seneste debat begyndte med.

Døve ører Men selv om FADLs formand havde ønsket en diskussion og efterfølgende er blevet benovet over den energi, medlemmerne trods alt er i stand til at lægge for dagen, synes han efterhånden, at debatten og kritikken har trukket rigeligt ud. »Ting er efterhånden blevet sagt flere gang. Og nogle gange har jeg følt, at jeg har skrevet for døve øre, når jeg har svaret på kritikken,« siger Anders Kirkegaard og fortsætter: »Jeg synes også, kritikkerne er kommet længere og længere ud af én tangent for at finde nye argumenter til deres synspunkter. Her til sidste er det nærmest

Formand for FADL, Anders Kirkegaard, har i den grad fået feedback fra medlemmerne.

Side 24

INTERVIEW blevet til ren ideologi. Og det er svært at argumentere imod. På samme måde har der nogle gange været rejst påstande, der ikke har været fakta for. Det har været irriterende at skulle tilbagevise.« I det store hele har Anders Kirkegaard dog haft det fint nok med kritikken. »Det har været en kritik af vedtægterne. Og de er jo ikke nogle, jeg har fundet på eller står som personlig garant for,« siger han.

Som formanden er det bare loddet, at man risikerer at stå for skud. »Jeg vil dog godt slå fast, at jeg ikke personligt vinder noget ved ikke at tale medlemmernes sag. Men i den her sag har vi vurderet, hvad der er de fleste medlemmernes bedste, og så må enkeltpersoners synspunkter nogle gange lide,« siger Anders Kirkegaard.

Trods den heftige debat har han nemlig stået fast. Han har ikke haft lyst til at ændre FADLs vedtægter. »For mig er der ikke kommet nogen god forklaring på, hvorfor vi skal ændre vedtægterne. FADL er en unik foreningen på grund af vagtbureauet, hvilket giver os en god situation i forhandlinger med resten af sundhedssektoren. Så det skal vi ikke sætte over styr. I stedet tror jeg, vi kan løse de problemer med vagtsituationen, som det har vist sig, at vi har, og som medlemmerne er utilfredse med,«

siger FADL-formanden.

Hiver statsministeren i rettet En anden ting, der, trods formandens ønske om debat, alligevel ærgrer Anders Kirkegaard ved den vedholdende kritik, er, at den har flyttet fokus fra mange af de andre ting, FADL gerne ville lave. »Nogle mener, vi har lænet os tilbage i den her sag. Men den har været hovedpunkt på de fleste af vores repræsentantskabsmøder siden nytår. Så der er andre ting, vi ikke har fået lavet, da foreningen bliver båret af frivilligt arbejde,« siger Anders Kirkegaard.

For eksempel blev der på sidste generalforsamling i FADL vedtaget nogle vedtægtsændringer, som skulle ændre arbejdsgangene i foreningen, så der på den måde blev gjort op med nogle af de småskavanker, der altid sniger sig ind i en forenings vedtægter. De ændringer mangler stadig at komme helt på plads.

På samme måde har kritikken af arbejdssituationen i FADLs vagtbureau overskygget det politiske arbejde, som FADL har gjort for at stoppe det øgede optag på landets medicinstudier, da FADL frygter en fremtid med arbejdsløshed for sine medlemmer. »Vi har også lige hevet vores statsminister i retten på grund af grundlovsbrud.

Det har der pudsigt nok heller ikke været

Spørgeskema I løbet af juni bliver konklusionerne fra det spørgeskema, som FADL for nyligt sendte ud til medlemmerne for at høre om deres holdning til foreningen, lagt ud på FADLs hjemmeside. så meget bevågenhed omkring,« siger Anders Kirkegaard.

Han henviser til en retssagen mod Lars Løkke Rasmussen, der netop er begyndt.

Som tidligere sundhedsminister indførte Lars Løkke Rasmussen nemlig den omdiskuterede 4-årsreglen, der sætter grænser for, hvornår læger frit kan begynde deres speciallægeuddannelse. Den regel mener FADL er i strid med grundloven, og efter længere tids forberedelse skal den tvist nu prøves ved domstolene.

Bak op »Så de nationale ting fylder også meget af vores arbejde. På samme måde suger overenskomstarbejdet kræfter,« siger formanden, der om et år gerne skulle kalde sig læge.

Lige netop overenskomstarbejdet er netop afsluttet, og en ny overenskomst for sygeplejevikarer, ventilatører og lægevikarer er kommet i hus og er nu på vej til urafstemning blandt medlemmerne.

At FADL også spiller en rolle inden for lægevikarområdet er noget, en del medicinstuderende glemmer, ligesom de glemmer, at den løn, studenterunderviserne får, også er forhandlet af FADL. »Vi har netop fået grundlønnen for en lægevikar forhandlet op, så den er endnu tættere på det, en turnuslæge får,« siger Anders Kirkegaard.

Han mener, at det lige netop er grunden til, at medicinstuderende skal bakke op om FADL. »Mange mener, at hvis man ikke tager vagter, så får man ikke noget ud af FADL. Selvfølgelig vil den enkelte få alle lønfordelene alligevel uden at være medlem.

For den løn og de goder, man for eksempel får som lægevikar, får man jo også som ikke-medlem. Men hvis alle tænker sådan, vil overenskomsten forsvinde. For det er ikke gratis at forhandle en overenskomst,« siger formanden.

Han tilføjer, at det samme gælder SPVoverenskomsten.

Anders Kirkegaard Læser medicin på 10. semester.

Har været formand for FADL i snart to år.

Sad i repræsentantskabet et år inden, han blev formand.

Sammen med resten af FADL arbejder Anders Kirkegaard på at løse problemerne med vagtsituationen i FADLs vikarbureau. Foto: Marius Kløvgaard

Side 25

OPSLAG

Fra vagtbureauet:

FADL informerer

Der er ledige stillinger på diverse FADL-hold, se nærmere på vagtbureauets hjemmeside. Bl.a. knoglemarvsholdet søger en deltager pr. 1. juli, ansøgningsfrist er den 15. juni.

Hvis du har problemer omkring din vagt, fx.eks ønske om ændret mødetidspunkt på grund af obligatorisk undervisning, så ring til vagtformidlingen i mellem kl. 9 og 21 og lad os se om vi kan løse det. Hvis det drejer sig om en vagt, du allerede er tildelt, så ring i god tid før vagtstart.

Godkendelse af lønsedler på nettet vedr. transport til/fra vagt: Ved godkendelse af lønsedler, kan du nu påføre, om kørsel til og fra vagt er foretaget i egen bil eller med offentlig transport.

Grundig vejledning findes på hjemmesiden og på din egen opskrivningsside (i venstre side under ”Nyt fra bureauet”).

Fra kredsforeningen: Vejret er godt, snup en tur i FADL’s kanoer Medikamette og Jutlandia. De kan også lånes i weekenden, nøglerne skal blot afhentes fredag.

Vidste du, at…

•

Hvis du får problemer på en vagt, kan du altid ringe til Vagtbureauet, der er døgnåbent. Har du lyst til at tale med nogen om en dårlig oplevelse, kan du altid ringe og bede om dette. Nogle af de patienter, du passer, er så dårlige, at der kan ske noget uforudset på en vagt.

•

Hovedforeningen forhandler lægevikaroverenskomsten, SPV/VT- overenskomsten og, i samarbejde med Studenterundervisernes Landsforbund, Universitetsoverenskomsten. Universitetsoverenskomsten dækker forhold for undervisningsassistenter, instruktorer, timelønnede hjælpelærere, studenterstudievejledere, demonstratorer, præparatfremstillere og tekniske assistenter. Overenskomsterne kan findes på fadl.dk og instruktor.dk.

•

FADL-Odense i år har budgetteret med 50.000 kr. til medlemsaktiviteter. Som FADL-medlem kan man søge om støtte, hvis man har en god ide til en aktivitet eller et arrangement. Af tidligere arrangementer og aktiviteter kan nævnes foredrag, whisky- og ølsmagninger og opstart af håndboldklub.

Redigeret af Kristina Fruerlund Nielsen, kommunikationsudvalget. Henvendelse til: kristina.fruerlund@fadl.dk

OPSLAGSTAVLEN KIROPRAKTOR/MEDICIN: Rhodes & Tanner 2.Ed Medical Physiology SÆLGES! Flot indbundet bog, ekstremt få understregninger med blyant. Bruges til alt fysiologi. Købt for 436,50 - SÆLGES for kun 350.Ring/sms til Nina på 20443005 eller nihes03@student.sdu.dk Bog sælges: Elements og medical genetics, Meget velholdt, Pris: 150 kr, Henriette: 25711981 Bog til salg: Histologi, Geneser, som ny, 500 kr. kontakt Christine 29 60 45 39 Sofabord til salg: langt sofabord i lyst, stabilt træ. 150 kroner. Monja 60 789 108 Bog til salg: Finn Geneser i god stand 450 kroner. Kontakt 61 777 108 Español! Si, señor!

Privat undervisning i spansk tilbydes af studerende fra Guatemala. Jeg har megen erfaring med at undervise på alle niveauer, og jeg tilbyder både grammatik og konversation. Eventuelt kan jeg også undervise grupper.

Kontakt Alejandro på telefonnummer 60 63 29 97, så vi kan aftale pris m.m.

Side 26

Har du et opslag til opslagstavlen? så send en mail til sundoghed@health.sdu.dk

OPSLAG

JOBOPSLAG

Til undervisning i medicinske fag med undervisningsstart fra ultima august 2009 søges et antal instruktorer.

Nærmere information ved henvendelse til sekretær Rigmor Jepsen, tlf. 6550 2332.

Husk at oplyse både postadresse, telefonnummer og student-mail-adresse.

Ansættelsesperioden for en instruktor vil være 1, 2 eller 3 år. Dette kan man få oplyst ved henvendelse på instituttet.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er noget krav om, at den ansatte har timer hvert semester i ansættelsesperioden.

Instruktorer aflønnes i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund.

Instruktorstillinger kan kun søges af studerende (der skal vedlægges en eksamensudskrift).

Ansøgere skal vedlægge et CV, der blandt andet oplyser om tidligere undervisningsvirksomhed og relevante faglige kvalifikationer.

Universitetet opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

Ansøgning mærket stilling nr. 09102-1061 skal være Personalekontoret, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M eller pr. mail: pers@sdu.dk i hænde senest den 19. juni 2009 kl. 12.00.

Muldvarpe

søges

Nye medicinere og biomekkere starter sidst i august. Har du lyst til at møde de nye rus’er og gøre dig bemærket som den underlige, psykotiske, selvfede, cyanotiske studiestarter, så skynd dig at blive muldvarp. For at blive muldvarp skal du sende en mail fra din studentermail til Claes: clpie08@student.sdu.dk Skriv lidt om, hvilken rolle du vil være.

Vi samles i fredagsbaren ved kantine 2, campus, kl. 8 den 27. august 09.

Dette er, hvad du får som muldvarp: - Morgenmad

-

Frokost med øl/vand

-

Deltagelse i spisning og fest senere på aften med russerne - Og det hele er gratis!

-

Mulighed for at møde nye mennesker

NB. I løbet af sommeren vil vi igen annoncere i Sund og Hed. Mange af russerne vil også modtage Sund og Hed før studiestart, derfor vil næste opslag gå under overskriften: Figuranter søges til russisk katastrofeøvelse…

Vi glæder os til at høre fra dig Los Tutores

Tæm stetoskopet.

Leg Thor med din reflekshammer og læg venflon, som var det en dartpil fredag aften Laboratoriet for kliniske færdigheder hjælper dig til at blive en bedre læge Laboratoriet for Kliniske Færdigheder tilbyder frivillig færdighedstræning, som understøtter den obligatoriske færdighedstræning på uddannelserne i Klinisk Biomekanik og Medicin.

• Der tilbydes undervisning ca. 2 gange pr. uge af studenterinstruktorer.

• Undervisningen er et supplement til den obligatoriske færdighedstræning, hvilket vil sige, at du skal have deltaget i den obligatoriske færdighedstræning, før du kan benytte dig af den supplerende færdighedstræning.

Undervisningskalender kan ses på: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Medicin_kandidat/Professionssporet/Faerdighedstraening/ Supplerende%20tilbud%20om%20faerdighedstraening.aspx • Tilmelding sker via lister på tavlen v. LKF • Husk at afmelde dig på listen, hvis du bliver forhindret. Pladsen kan ikke gives til en medstuderende, men går til en fra ventelisten.

• Henvendelser vedr. holdbytte på obligatorisk færdighedstræning sendes til labkf@health.sdu.dk.

Kontakt evt. Pia Juul & Jette Næsvang Koordinatorer, LKF, Mail: labkf@health.sdu.dk, Tlf. 6541 4248 / 6011 4248

Side 27

OPSLAG

HVA’ KAN JEG BLIVE – HVILKE MULIGHEDER HAR JEG – OG HVORDAN GØR JEG? Sæt X i kalenderen

LØRDAG DEN 24. oktober 2009 KL. 9.00 – 14.40 afholder Lægeforeningen Syddanmark i samarbejde med Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU

SPECIALERNES DAG (for 10., 11. og 12. semester medicinstuderende og læger under uddannelse i Region Syddanmark)

Er du i tvivl om, hvilket speciale du skal vælge, får du nu chancen for at få et overblik over uddannelsesforløbet og møde repræsentanter fra de respektive specialer. Der serveres kaffe og sandwich.

Information om tilmelding og program i Sund & Hed og på www.lfsyd.dk i august – men reserver allerede nu datoen i din kalender.

Lægeforeningens sekretariat træffes på telefon 35 44 11 82 eller pr. mail jro@dadl.dk.

Side 28

OPSLAG

Information om kandidatspecialer i efteråret 2009 - Hold 4B Der er indtil videre ingen undervisningstilmelding i forbindelse med kandidatspecialer, sådan som der er med anden undervisning. ”Tilmeldingen” foregår ved at: 1) I indsender forslag til selvvalgt kandidatspeciale, dvs. at den/de studerende og vejleder selv træffer aftale om formulering og vejledning af et kandidatspeciale, der således er reserveret til pågældende studerende.

ELLER 2) I indsender prioriteringsskema på basis af de specialeforslag, der inden sommer udbydes i et katalog af fakultetets forskningsenheder, hvorefter I får tildelt et specialeemne.

LÆS MERE om bl.a. selvvalgte specialer og katalogspecialer i Retningslinjer for kandidatspecialer: http://www.sdu.dk/Information_til/Studerende_ved_SDU/Din_uddannelse/Medicin_kandidat/ Kandidatspeciale.aspx Har I spørgsmål angående kandidatspecialet, kan I kontakte Anne Grete Petersen agpetersen@health.sdu.dk tlf. 6550 2997 Men forsøg meget gerne først at finde svar i retningslinjerne!

Forventet køreplan for efterårets specialer 23. juni kl. 15-16 i Store Aud., WP 15 6. juli

Orientering om kandidatspecialeforløbet v/ formanden for Specialeudvalget Kataloget over specialeforslag er forhåbentlig klar til uddeling og lagt på nettet – eller vil blive det inden udgangen af juni.

Anbefalet frist for indsendelse af selvvalgte specialeforslag til godkendelse, dvs. hvis I ønsker at vide, om jeres forslag er godkendt eller afvist, inden fristen for at ønske fra kataloget udløber den 10. august. Pga. sommerferie ligger sagsbehandlingen stille i uge 30, 31, 32.

Generelt bør forslag til selvvalgte specialer indsendes senest 1 måned inden specialeperiodens start

10. august

Frist for indsendelse af prioriteringsskemaer vedr. katalogspecialer

14. august

Meddelelse om fordeling af specialer

Uge 34

Vejlederaftaler udsendes til underskrift.

31. august

Specialeperioden starter (uge 36-51)

20. dec.

Specialeperioden slutter, og specialet er afleveret. Eksamen afholdes senest 2 mdr. efter specialets indlevering.

Side 29

nn

OPSLAG

Dansk Psykiatrisk Selskabs Summer School 17/8 – 18/8 – 19/8 – 20/8 – 2009

Dansk Psykiatrisk Selskab afholder for første gang en summer school rettet mod medicinstuderende og nyligt uddannede læger med det ønske, at øge rekrutteringen til psykiatrien.

Deltagerne vil i løbet af kursets 4 dage stifte bekendtskab med centrale kliniske temaer inden for psykiatrien præsenteret af eksperter inden for de respektive områder.

For at give et indblik i fagets forskningsaspekter vil der blive gennemgået et ph.d. forløb samt forløbet af den proces, der finder sted, når en ide bliver et færdigt projekt.

Som et tredje delelement vil deltagerne møde en række psykiatere, der har valgt forskellige interesseområder og karriereforløb og med lejlighed til at drøfte de mange karrieremuligheder, man har, hvis man vælger det psykiatriske speciale.

Deltagelse i kurset er gratis takket være et unrestricted grant fra Lundbeckfonden.

Antal deltagere er begrænset til max 30.

Tilmelding: Skriv en kort motiveret ansøgning om hvorfor du kunne tænke dig at deltage. Deltagerne vil blive udvalgt på baggrund af ansøgningerne.

Ansøgningerne skal indeholde oplysninger om: navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt hvilket semester du skal starte på. Er du færdiguddannet læge anføres hvorvidt du er i turnus.

Deltagere: Medicinstuderende og læger i turnus, max 30 deltagere.

Gebyr: Kurset inkl. middage er gratis.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 10. juni 2009 ( svar senest 12. juni 2009. ) Ansøgning sendes til: Sekretær Susie Brøndum, Dansk Psykiatrisk Selskab, Psykiatrisk Center Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: sekr@dpsnet.dk Mrk.: ”Summer School”.

Kursusledelse: klinikchef Anders Fink-Jensen, Psykiatrisk Center Rigshospitalet, formand i DPS og overlæge Marianne Kastrup, Psykiatrisk Center Rigshospitalet, næstformand i DPS. Sted: Psykiatrisk Auditorium, Psykiatrisk Center Rigshospitalet.

Dansk Psykiatrisk Selskab www.dpsnet.dk

Psykiatrisk Center Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf. 3545 6212 Formand: Anders Fink-Jensen, e-mail: a.fink-jensen@dadlnet.dk Sekretær Susie Brøndum: sekr@dpsnet.dk Side 30

DANSK PSYKIATRISK SELSKABS SUMMER SCHOOL PROGRAM Dag 1 - 17.8.2009 Tid 8.30-10.00 10.00-12.30 12.30-13.00 13.00-14.30 14.30-14.45 14.45-16.00 18.00 -

Aktivitet Fælles morgenbord, introduktion til program og deltagere Klinik: OCD, Depression: Professor Tom Bolwig Frokost Klinik: Retspsykiatri: Overlæge Peter Kramp Kaffepause Klinik: Skizofreni: Overlæge Peter Handest Middag Nyhavn

Dag 2 - 18.8.2009 Tid 9.00 –10.45 10.45-11.00 11.00-12.00 12.00-12.30 12.30-13.30 13.30-14.30 14.30-14.45 14.45-16.00

Aktivitet Forskning: Fra ide til projekt: Overlæge Klavs Martiny Kaffepause Drøftelse af konkret projekt: Stud. med. Sarah Wålin Frokost Klinik: Misbrug: Overlæge Peter W. Jepsen Forskning: gennemgang af ph.d forløb: Læge David Erritsø Kaffepause Forskning: Besøg laboratoriemiljøer

Dansk Psykiatrisk Selskab www.dpsnet.dk

Psykiatrisk Center Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø Tlf. 3545 6212 Formand: Anders Fink-Jensen, e-mail: a.fink-jensen@dadlnet.dk Sekretær Susie Brøndum: sekr@dpsnet.dk

Side 31

OPSLAG

Vagtbureau-Udvalget informerer

Den 5. maj blev der afholdt debataften i FADL vedrørende de kollegialevedtægter.

Som en konsekvens af denne aften, hvor vi fik en masse gode inputs fra medlemmerne, har vi i VB-udvalget valgt at sætte følgende projekter i gang, da vi mener, at disse tiltag vil kunne forbedre vores vagtbureau på en række punkter.

Ændring af fordelingsprincipper af vagter Tidligere var fordelingsprincippet det, at alle vagttageres interesser skulle tilgodeses, hvorfor vagttageren med flest timer røg bagerst i køen og veg pladsen for den vagttager med færre vagter. Det princip medfører desværre, at flittige og arbejdsomme vagttagere, der hjælper FADL i løbet af ugen med de uattraktive vagter, kom bagerst i køen og måtte vente, til det blev deres tur.

Vi arbejder på at finde en god løsning på dette problem, der både tilgodeser vagttageren med få timer og med mange timer.

Vagtvejrudsigt Medio juni indføres den såkaldte vagtvejrudsigt, der har til formål at vise fordelingen mellem udbudte vagter og opskrevne vagttagere.

Herved vises sandsynligheden for en vagt via grafisk fremstilling. Samtidig forbedres hjemmesiden.

Flere hold Vi arbejder meget på at skabe flere og endnu mere spændende hold på sygehusene i regionen. Dette er dog ikke nemt, men vi gør alt for at få nogle gode aftaler i land.

Akut vagt sms-service Vi arbejder på at få indført mulighed for at modtage sms’er, når der er ubesatte vagter. Det bliver en service, som vagttageren kan specificere i forhold til vagtønsker, samt eventuelt om vagtageren ønsker at blive fri for denne service.

Vi håber, at disse tiltag vil være med til at gøre din daglige kontakt med vagtbureauet bedre, og det skal understreges, at forslag til forbedringer altid er velkomne. Så send os endelig en mail.

Vi i VB-udvalget arbejder for at gøre DIT vagtbureau så attraktivt som muligt for dig.

Med venlig hilsen Vagtbureau-Udvalget Stefan B. Luef Poul Guldfeldt Annemette Krogh Thrane Jens Albertsen vagtudvalg-odense@fadl.dk

Sommerferiefest – Alibi 19. juni med Electrohype!

Efter nogle koncerter i Epstein Bar og på Alibi synes vi i Electrohype, at det er på sin plads at fejre en lang læseferie med en endnu længere sommerferie!

Det vil sige: Der er god musik til alle jer, som er i Odense den 19. juni, og som tager til Alibi ved 23-tiden for at danse med hele modul 2, 4, 6, 8, 10, 12... og selvfølgelig alle de svenskere, som ikke når at tage til Sverige for at synge »små grodorna«.

Den korte version: Tilbud på øl og fed musik på Alibi fredag den 19. juni kl. 23.00 For mere info se også: FB-Event: Sommerferiefest -09 FB-Page: Electrohype

Klagevejledning for eksamensklager ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Hvis du er utilfreds med og ikke forstår dit eksamensresultat, eller hvis du vil klage over eksamensforløbet, kan du nu hente hjælp på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets hjemmeside. På hjemmesiden finder du fakultetets vejledning, der bl.a. beskriver tidsfrister og retningslinjer for, hvordan du indgiver en eksamensklage.

Læs mere på www.sdu.dk/health/eksamensklager Side 32

OPSLAG

Bliver du læge til sommer?

Så vil Lægeforeningen gerne invitere dig til kandidatfest og overlevelseskursus.

På overlevelseskurset får du tips til overgangen fra stud. med. til læge.

Det er gratis at deltage i arrangementerne, og det kræver, at du melder dig til.

Gå ind på www.laeger.dk, klik på kitlen og se, hvordan du kommer med.

På gensyn Lægeforeningen / Yngre Læger

Lægeforeningen

Side 33

INFO

Stipendier I samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen og Øresund Entrepreneurship Academy udbyder IDEA igen i år fem stipendier til ”The Danish Kauffman Global Scholarship Program”.

På vores hjemmeside finder du en plakat og guidelines for ansøgningsproceduren.

Kender du nogen, som kunne være interesserede i at få denne unikke chance, håber vi, at du vil formidle materialet videre.

Læs mere om programmet på IDEA’s hjemmeside www.idea-denmark.dk Side 34

QUIZ

Sund & Heds sundhedsquiz Som studerende kan man let føle sig langt væk fra virkelighedens verden. Nogle gange føler man endda, at det, man lærer, slet ikke kan bruge uden for universitetets betonmure.

For at vise at der er en mening med al læsningen, har Sund & Hed startet en ny sundhedsquiz, der i den grad skal bringe virkeligheden ind i spalterne.

Vi har valgt i rigtig tv-stil at kalde quizzen for ”Diagnose Søges”, og måske kan den tilmed ruste alle os studerende yderligere til den dag, vi for alvor skal virke i sundhedssektoren.

I hvert nummer bringer vi en sygehistorie i form af en case.

Den kan du som læser prøve at løse inden næste nummer, hvor svaret bringes sammen med næste case.

Svarene kan sendes inden til Sund & Hed på sundoghed@health.sdu.dk Blandt de rigtige svar trækker vi lod om et gavekort til universitetets kantiner.

Dette nummers case bliver stillet af professor, overlæge, dr.med.

Ove B. Schaffalitsky: En 35-årig tidligere rask kvinde henvises på grund af udspilet abdomen.

Maven er gradvist blevet større de sidste par uge og er nu spændt og gør konstant ondt.

Der har været lidt kvalme, men ingen opkastninger. Afføringen er normal.

Der har ikke været ledsmerter.

Patienten afsluttede en normal graviditet for cirka en måned siden. Barnet er rask.

Hun tager en passende dosis (2-3g/døgn) paracetamol for mavesmerterne og tager ikke medicin i øvrigt.

Hendes alkoholforbrug er mindre end 5 genstande per uge.

Ved den objektive undersøgelse finder du 4 spider nævi på hals og thorax, der er ingen hudforandringer i øvrigt. Heller ikke halsvenestase.

Der er normal hjertestetoskopi.

Derimod er der ved undersøgelse af abdomen dekliv dæmpning, der flytter sig ved lejeskift. Leverranden føles 7 cm under kurvaturen, og leveren er øm. Milten kan også palperes.

Der er ingen ødemer på benene.

Blandt de mange blodprøver, som dine kolleger har bestilt, bemærker du: S-Bilirubin 32 mikromol/l (<20) S-Basisk Fosfatase 234 U/L (40-105) S-ALAT 59 U/L (30-60) S-Albumin 32 g/l (37-45) S-Creatinin 101 mikromol/l (50-120) B-Hb 7,8 mmol/l (7-10)

B-Thrombocytter 678 milliarder/l (200-400) Du mener, at der er ascites, og da du ikke lige kan regne ud, hvad den skulle komme af, laver du en diagnostisk ascites punktur.

Der er ingen tumorceller, men proteinkoncentrationen er høj, 35g/l. Der er ikke forhøjet antal leukocytter i ascitesvæsken.

Pludselig ved du, hvad hun fejler, og bestiller en undersøgelse, der bekræfter diagnosen.

....................................................................

Sidste nummers quiz: I sidste nummer blev opgaven i Diagnose søges stillet af Søren O’Neill, ledende kiropraktor og klinisk lektor på Rygcenter Fyn. Opgaven handlede om en mand med uforklarlige smerter i lænden.

Her var der tale om en aorta-aneurisme: Røntgenundersøgelsen viser en blokhvirvel L4-5 og søm i crista-kanten – dette er sequelae efter hans tidligere operation og tiltrækker sig hurtigt beskuerens fokus. Kigger man meget grundigt efter, opdager man på den anteriore-posteriore optagelse en let buet sklerosering på venstre side (mellem L4 og crista), som man ikke genfinder på den laterale optagelse. Det er nemt at overse, men bør give mistanke om en forkalkning i en aorta-aneurisme. En MR-skanning bekræftede dette, hvilket ses på den efterfølgende MR-skanning, som kan ses i bedre opløsning på www.sundoghed.sdu.dk Man kunne naturligvis håbe, at en grundigere klinisk ryg-undersøgelse, som inkluderede palpation og auskultation af abdomen, samt vurdering af de vaskulære forhold i underekstremiteterne kunne have vakt mistanken, men det er desværre på ingen måde givet – et abdominalt aorta anorisme (AAA) kan være asymptomatisk og uden kliniske fund. I det konkrete tilfælde blev AAA’et nærmest opdaget ved et tilfælde i forbindelse med et forskningsprojekt, og den oprindelige røntgenbeskrivelse overså da også forkalkningen. Man bør altid være ekstra vågen, når rygsmerter ikke er af mekanisk karakter, som tilfældet var her, og hvis de debuterer uprovokeret i en, for rygsmerte debut, sen alder.

Side 35

FILMANMELDELSE

Velsignelsen »Velsignelsen« er Heidi Maria Feissts første spillefilm, som hårrejsende skildrer, hvordan noget, der burde være en velsignelse, udvikler sig til en krise.

Mahtab Chehri Stud.med, Sund & Hed Katrine og Andreas er et typisk ungt par, der er i gang med renovering af deres drømmehus og venter deres første barn sammen. Alt er lutter idyl indtil lille Rosa fødes. Katrine og Andreas kommer hjem med deres lille pige og skal til at leve livet som nybagte forældre, men Andreas skal til Amsterdam, og Katrine føler sig usikker i den nye rolle som mor. Derfor ringer

hun til sin mor, for at bede hende komme og hjælpe hende med at passe Rosa.

Krisen Forholdet mellem Katrine og hendes mor er præget af mange spændinger, og det, der skulle være en hjælp for Katrine, skubber hende ud over kanten. Katrines mor er yderst dominerende og i stedet for at forsøge at bygge bro mellem sig selv og Katrine, så Katrine kan knytte sig til sit barn, bliver hun saksen, der klipper alle bånd over mellem Katrine og Rosa.

ceret og destruktivt mor-datter-forhold, der fuldstændig opløser Katrine og gør det endnu sværere for hende at føle sig som en god mor. Det ikke at kunne leve op til ens egne og andres forventninger om at være en god forælder og i stedet føle sig malplaceret i rollen, er et stort tabu. Derfor synes jeg, det er rigtig godt, der kommer en film som »Velsignelsen«, som tager dette emne op, og dermed gør os opmærksomme på, at velsignelser er guddommelige, mens mennesker er af kød og blod.

Tabuiseret emne til diskussion Det er en utrolig god film, der på en intens og formidabel måde beskriver et kompli-

Antichrist Lars von Triers nyeste film med Charlotte Gainsbourg og Willem Dafoe Kristian Winther Stud.med.

Naturen er satans kirke, og vinden er hans åndedræt.

Sådan lader Lars von Trier sin kvindelige hovedperson sige i et af Antichrists mange dystre øjeblikke. Da ordene falder, befinder hun sig sammen med sin mand i parrets sommerhus, Eden, som ligger i en skov.

Parret er taget dertil som led i bearbejdelsen af det traume, der har ramt hende, efter de har mistet deres søn. Han Side 36

er en arrogant terapeut og vil konfrontere hende med alle hendes frygter, for at hun kan komme igennem sorgen. Det går ad helvede til.

Sådan er Antichrists historie, og efter den er skitseret, begynder morskaben. For hvad skal man stille op med de hændelser i filmen, der gør den ligeså skrækindjagende som enestående? Med selvskamfering, mishandling, voldtægt, barnedød, kvindemord, sindssyge?

Pedro Almodóvar, kvindeskildrende filminstruktør, mener at Trier har taget de allerværste dele af katolicismen, arvesynden og skylden, til sig. Arvesynden gør kvinderne ansvarlige for verdenshistoriens største forbrydelser, og ofte

straffes kvinder for deres seksualitet. For Almodóvar handler både Antichrist, Dogville og Dancer In The Dark om kvindens skyld og straf og om kvindefornedrelse.

Jeg er fuldstændig uenig i det synspunkt.

Antichrist fremstiller et ubønhørligt menneskeligt sammenbrud, som er startet længe inden, kvinden mister sin søn.

Hun overbevises langsomt om sin egen ondskab, og hendes mand siger skæbnesvangert til hende, at kun de, som er onde af natur, kan gøre onde ting. Det gør hun.

Skønheden ligger i filmens udtryk, og samspillet mellem billeder, lyd og sprog er nærmest uovertruffet.

INFO

– Odense er da mer´ end et bump på vejen mod København Epstein Bar

Hyggelig café hver onsdag kl 14.30-15.30 – med god varm kaffe, eksotisk the og afslappende musik. Festlig bar hver fredag fra kl14 med kolde flaskeøl, kolde fadøl, kolde breezers og varm stemning

Lørdag 30.05 Carl Nielsen Festival i Odense Koncerthus, hvor den danske komponist bliver tirsdag 09.06 hyldet med en række koncerter. Der er åbningskoncert lørdag den 30. maj kl. 16 og flere arrangementfrem mod den endelige finalekoncert i en Carl Nielsen klarinetkonkurrencetirsdag den 9. juni kl. 19.

Læs mere om festivalen på: http://www.odensesymfoni.dk/cncomp/show/danish/festival.aspx Fredag 05.06 Norske Kaizers Orchestra og danske Spleen United, to af den skandinaviske live-scenes nyeste sværvægtere, mødes på Brandts Klædefabrik. Billetter købes via www.gaffabillet.dk – Arrangeret af Team Karate Concerts.

Fredag 12.06 Koncert: Colourful Diversity & Knivfisk spiller på Studenterhus Odense Kulturmaskinen kl. 21 (dørene åbnes kl. 20). Konceptet er, at et lokalt band inviterer et band fra en anden by. I aften er det det lokale band Colourful Diversity, der spiller sammen med Københavnske Knivfisk. Entré 50 kroner / Studerende 30 kroner.

Søndag 14.06 Kæmpe gospelkoncert. Gospelfest med Laura Kjærgaard (kendt fra X-factor) samt 150 sangere fra gospelkorene Collage og Kerygma under ledelse af Anders Sprotte. Koncerten er en velgørenhedskoncert, hvor al entré-indtægt ubeskåret går til kampen mod kvindehandel og til børn ramt af Crouzon-syndrom. Koncerten starter kl. 16.00 på Posten. Billetsalg via www.fynsbilletten.dk Mandag 15.06

MORRISEY holder koncert på Posten. Koncerten er selvsagt udsolgt, men det er jo et tegn på at der er ved at ske noget i O-TOWN!

Fredag 19.06 Sommerferiefest på Alibi. Klokken 23.00 spiller mediciner-DJ’ene i Electrohype i anledning af sommerferien op til dans for alle medicinstuderende.

Fredag 26.06

Danske Big Fat Snake spiller i Den Fynske Landsby kl. 20. Billetter via Billetnet.

Fredag 03.07 Den albumaktuelle sangerinden Tracy Chapman (USA) spiller i Den Fynske Landsby kl.

20. Billetter via Billetnet.

Fredag 14.08 Amfi-scenen ved Brandts lukker op for koncert med Suspekt, Odense Assholes, Jooks og Magermayn. Målet er ifølge arrangørerne, Team Karate, at brænde scenen ned til grunden.

Sund & Hed tager forbehold for fejl i datoer/ændringer, og med hensyn til yderligere info henvises der til et klik indenom netudgaven af Sund & Hed på www.sundoghed.sdu.dk

Kender du et kulturarrangement, der skal med i Sund & Heds kulturkalender så send en mail til: sundoghed@health.sdu.dk Se flere kulturarrangementer på http://kultur.odense.dk Side 37

Andre medier skriver...

Hver 4. kontakter lægen mindst 50 gange om året Voksne danskere kontakter i gennemsnit læge, tandlæge mv. 12 gange om året: Kvinder 14 gange og mænd ni gange – fraregnet skadestuebesøg og indlæggelser.

Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik har selvstændige og lønmodtagere lidt færre kontakter end arbejdsløse og andre uden for arbejdsstyrken. Ikke overraskende har pensionister og efterlønsmodtagere flest kontakter.

Den største kønsforskel finder man blandt uddannelsessøgende: Her har mændene fem læge- og tandlægekontakter om året, mens kvinderne har ti, bl.a. i forbindelse med graviditet og fødsel.

23 pct. af den voksne befolkning havde kontakt med læge, tandlæge mv. mindst 50 gange om året.

Seks pct. af de voksne har slet ikke haft lægekontakt.

20. maj 2009, ugeskriftet.dk

Fedmebølge skyldes grovæderi Det er ikke mangel på motion, men derimod for meget mad, der er hovedårsagen til det enorme og stadigt stigende antal overvægtige amerikanere.

Sådan lyder konklusionen på en ny undersøgelse, der er præSide 38

senteret på en international fedmekongres i Amsterdam.

Dermed mener forskerne, at de har lagt låg på debatten om, hvorvidt amerikanernes voksende problemer med overvægt skyldes deres kostvaner, eller at de rører sig for lidt. »Der har været mange formodninger om, at både den reducerede fysiske aktivitet og det øgede energiindtag har været drivkraften i fedmeepidemien«. »Denne undersøgelse viser, at vægtøgningen i den amerikanske befolkning næsten udelukkende skal forklares ved, at de har indtaget flere kalorier. Det virker til, at forandringer i den fysiske aktivitet har spillet en mindre rolle«, siger professor Boyd Swinburn, chef for WHO-centret for forebyggelse af fedme på Deakin University i Australien.

8. maj 2009, pol.dk

Syddanske sygehuse sparer millioner på vikarstop Der er udsigt til store besparelser på sygehusene i Region Syddanmark, efter hospitalernes har sagt stop for at finde sygeplejersker gennem private vikarbureauer.

På Sygehus Sønderjylland er der udsigt til at spare 35-40 millioner kroner, efter hospitalet har smækket kassen i for sygeplejersker fra private vikarbureauer.

Det siger sygehusdirektør Finn Jensen til JyskeVestkysten.

INFO

Træffetider - faglige vejledere Den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse Birgitte Bromark E-mail: fv-susuka@health.sdu.dk

Folkesundhedsvidenskab Karina Linnrose Onsdag klokken 8.30 - 10.00 Sted: Esbjerg Telefon: 65 50 15 63 E-mail: fv-fsv@post.sdu.dk

Biomekanik

Mari og Christofer Torsdage kl. 8.15-10.15 (Mari) Fredage kl. 10.15-12.15 (Christofer) Sted: Winsløwparken 17, 1. sal.

Telefon: 65 50 29 78 E-mail (fælles): fvkb@health.sdu.dk

Medicin

Lene Christensen, Nivethitha Ilangkovan, Bo Morberg, Kari Høst-Madsen, Anne Cathrine Haug Mandag - torsdag 11.15-15.15 Sted: Winsløwparken 17. 1 sal.

Telefon: 65 50 38 18 E-mail: fv@health.sdu.dk

Idræt og Sundhed

Kristian og Rune Tirsdage 10:15 – 12:00 Fredage 10:15 – 12:00 Sted: For enden af B1913gangen, ned mod bevægelsessalen Telefon: 65 50 34 45 Mail: Fælles: fagligvejleder_idraet@health.sdu.dk Rune: reie@health.sdu.dk Kristian: kmunksgaard@health.sdu.dk

»Vi bruger meget mindre nu end sidste år, da vi i alt betalte 50 millioner kroner til vikarer. Fortsætter det som nu, bruger vi 35-40 millioner kroner mindre i år. Vi har heller ikke brug for så mange, fordi vi har fået nye læger og sygeplejersker fra Tyskland,« siger han.

Beslutningen om at stoppe med eksterne vikarer er taget i hele Region Syddanmark, og andre af regionens hospitaler oplever samme besparelse som i Sønderjylland.

Ideen er, at den kan fyldes med medicin, hvorefter den sendes ind i kroppens blodårer og udløses, når den kommer frem til det sted, hvor medicinen skal bruges.

11. maj 2009, dagensmedicin.dk

7. maj 2009, pol.dk

Små terninger skal fragte medicin i kroppen

Igen håb om mandlig p-injektion

Danske forskere har bygget bittesmå kasser af DNA-molekyler, som kan gøre det muligt at transportere medicin rundt i kroppen. »Vi har fået et gennembrud, fordi det er lykkedes os at bygge videre på de opdagelser, som allerede er gjort på området og samle de forskellige eksisterende teknikker og komponenter.

Ud fra det har vi udviklet en tre-dimensionel struktur, som både kan åbne og lukke og desuden programmeres til at reagere på specifikke DNA-sekvenser,« siger molekylærbiolog Ebbe Sloth Andersen, der er postdoc. ved Center for DNA-Nanoteknologi ved Aarhus Universitet og førsteforfatter til den netop offentliggjorte artikel i Nature.

Præcis placering af medicin er en af de ting, som kassen tænkes brugt til i fremtiden.

En månedlig indsprøjtning til mænd kan måske blive en lige så almindelig svangerskabsforebyggelse som p-piller til kvinder.

Ved kinesiske forsøg er kun én af 100 mænd, der fik indsprøjtningen med testosteron, blevet far i forsøgsperioden. Indsprøjtningen blokerer sædproduktionen, som dog vender tilbage til et normalt niveau et halvt år efter den sidste indsprøjtning, rapporterer Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism.

Det kunne også være et protein, som dræber kræftceller, der sendes ind og udløses, når nano-kassen møder en kræftknude og låget så åbnes ved, at dets DNA-spiral påvirkes af et stykke DNA, der kun er til stede i kræftcellen.

5. maj 2009, ugeskriftet.dk

Side 39

Maskinel Magasinpost ID-nr. 42474

-kalenderen Juni Møde, studienævn for klinisk biomekanik

8.

Ansøgningsfrist kl. 12 ugedagen før

FADLs sommerfest 12.

Billetter sælges 24.-26. maj, pris kr. 120 inkl. spisning, dansebilletter kr. 70.

Møde, studienævn for medicin

15.

Ansøgningsfrist 4. juni

Møde, studienævn for idræt

16.

Ansøgningsfrist 2. juni

Lægeforeningen/Yngre Læger: Overlevelseskursus

17.

Tilmelding på www.laeger.dk

Ansøgningsfrist for instruktorat i medicinske fag

19.

Idræt: Sommerfest og julerevy

26.

Lægeforeningen/Yngre Læger: Kandidatfest

27.

Tilmelding på www.laeger.dk

Klinisk Farmaci kandidatafslutning

30.

Auditoriet WP 25, kl. 14.

GOD SOMMERFERIE! Yderligere information kan fås på www.sundoghed.sdu.dk Kender du et arrangement til kalenderen så lad os vide det!

Sund & Hed er DIT blad. Har du noget på hjerte, så send det til os!

sundoghed@health.sdu.dk

Afsender: Sund & Hed Franzen PortoService Postboks 9490 9490 Pandrup