1 minute read
Når ens venner læser psykologi/Ond og Vred
from 23-02
by Sund & Hed
Når ens ven læser psykologi
Af Sørine Elinore Gram
Advertisement
... siden der har jeg været helt ved siden af mig selv. Jeg tror, det er noget fra barndommen, jeg har brug for at snakke igennem med en professionel, men det er så dyrt ... anyways, så kom jeg lige i tanke om, at vi to ikke har set hinanden i en evighed!!!
OND& VRED
Af Sørine Elinore Gram Illustration: Freja Bjerck-Amundsen
Urimeligheder har nået helt nye højder. Folk tror, at de kan kaste rundt med os studerende, som de vil, men nu siger vi fra! Vi knokler for at nå alting til tiden, for der er altid noget at kaste sig over. Og midt i al det hårde arbejde ser vi frem til endelig at få en pause. Vi ser frem til endelig at få ferie!
Men saftsuseme om ikke ferierne ryger i svinget. Det startede med vinterferien. Os universitetsstuderende har åbenbart ikke behov for vinterferie – var der nogen, der engang mente. Og her står vi, år efter, og er vinterferieløse.
Men okay, der er intet at gøre nu, så vi må bukke under. Åbenbart er tingene bestemt på den måde. Og vi har jo stadig alle de andre ferier. Efterårsferien. Juleferien – når altså pensum til januar-eksaminerne tillader det. Og påskeferien.
Indtil der var en, der syntes, at eksaminerne på forårshalvårets ulige moduler ville ligge PERFEKT dagen efter sidste feriedag. Altså hvad sker der? Først vinterferien og nu påskeferien, hvornår skal vi holde fri? Hvornår skal vi nyde, at vi er unge? Hvornår skal vi drikke os stive og tage dumme beslutninger?
Jaja, tænker nogen nok. Så spørger de, om ikke vi havde fået tid inden ferien til at læse til eksamen, for så kunne man vel have klaret tingene inden. Her fik vi tre dage. Sølle tre dage! Kald mig bare utaknemmelig, men det er simpelthen ikke godt nok. Studerende, vi er nødt til at stå op for vores ferier! Vi er nødt til at sige fra! Hvad bliver det næste?