I kampen om en god karakter

Som noget helt nyt har uddannelserne i løbet af det sidste år været nødt til at tænke i helt nye baner. Corona har rusket op i tingene, og som følge af restriktioner og forsamlingsforbud er mange eksaminer blevet omlagt til hjemmeeksaminer. Her stod studienævnene over for en udfordring. Eksamensformen skulle gentænkes, og mange faktorer tages i betragtning, blandt andet fagligt indhold, de studerendes motivation og ikke mindst eksamenssnyd.

Af Sørine Elinore Gram Foto: Colourbox

Hvordan kommes snyd til livs?

Der går rygter om, at flere snyder til hjemmeeksaminerne end normalt. Lige nu bedømmes mange eksaminer på det sundhedsfaglige fakultet ud fra 7-trinsskalaen, mens en håndfuld bedømmes som bestået eller ikke bestået. Hjemmeeksaminerne medbringer derfor også et karakterdilemma. Først og fremmest dilemmaet om, hvorvidt en karakter givet ud fra 7-trinsskalaen afspejler den studerendes egentlige niveau med faktoren snyd taget i betragtning. Men også dilemmaet om, hvorvidt karakteren bidrager til snyd generelt.

7

Bedømmelsesmetoden kunne spille en rolle

12 12 12 12 7 7 10 10 10 10 4 4 02 7 På Psykologi blev nogle af eksaminerne i januar måned omlagt, så bedømmelsen blev afgivet i bestået eller ikke bestået i stedet for i henhold til 7-trinsskalaen. Det er interessant at høre, hvorfor denne beslutning blev taget, og om det var med henblik på at mindske eksamenssnyd. Derfor har jeg forsøgt at få en kommentar fra Ulrich Kirk, der er studieleder på Psykologi, og selv har været med i beslutningstagningen. Desværre har han ikke vendt tilbage på min henvendelse, men spørgsmålet om, hvorvidt karaktergivningen bidrager til eksamenssnyd, står stadig klart. Jeg hører mig ad hos det Sundhedsvidenskabelige Fakultets andre studieledere, om de har ændret på karaktergivningen, og hvilke overvejelser de har gjort sig omkring dette

Ingen overvejelser om karaktergivningen

Annemari Svendsen, studieleder på Idræt og Sundhed, oplyser, at de ikke har ændret på bedømmelserne. På Medicin peger det i samme retning. Studieleder Bjarne Rønde Kristensen fastslår følgende: ”Vi har ikke ændret måderne at bedømme på – og har ikke haft overvejelser om dette.” Henrik Hein Lauridsen, der er studieleder på Klinisk Biomekanik, har dog gjort sig tanker omkring måden at bedømme eksaminerne på. Med det faglige indhold for øje er det blevet besluttet, at bedømmelsesmetoden skulle fastholdes. ”Hovedårsagen er, at vi ønsker at opretholde en høj standard, således at de studerende opnår de kompetencer, der er beskrevet i studieordningen,” forklarer han. Henrik Hein Lauridsen tror ikke, at bedømmelsesformen har ret meget at sige i forhold til snyd.

Det er mere acceptabelt at snyde

Når Henrik Hein Lauridsen taler med de studerende, fornemmer han, at der tegner sig et billede af, at det er blevet mere acceptabelt at snyde. Det er usikkert, hvorfor denne generelle tendens har formet sig. Noget tyder på, at de studerende kan spejle sig i hinanden og forstår hinandens pres. Og det er hertil, det kan være interessant at overveje, om dette pres forstærkes af en karaktergivning. Det efterlader et sidste, åbent spørgsmål: Snyder de studerende, fordi de kan, eller snyder de for at sigte efter en høj, uopnåelig karakter?

Studielederne på Audiologi og Folkesundhedsvidenskab er også forsøgt kontaktet, men har ikke vendt tilbage.