Leder: Valg – Er frivillige kun billige? Oui mon Colonel HPRD Sikkerhedspolitiske Seminar Young Reserve Officers Workshop Bliv klogere på “fremtidens trusler”
November Nr. 4/2014
HPRD Midtvejsmøde
Kort nyt fra bestyrelsen
Boganmeldelse: HÆREN – 400 års danmarkshistorie
Nyt fra HPRD kredse
Leder
Valg – Er frivillige kun billige? Vi står overfor mange valg. Indenfor et år har vi været til Folketingsvalg og bevidstheden herom præger politikernes udmeldinger i forbindelse med Finanslov o.l. Forsvarsudvalget skal den 21. november tage stilling til den længe ventede rapport om Forsvarets Reserve og Hjemmeværnets frivillige. Udvalget kan træffe tre valg. Det kan kassere rapporten og udbede sig en ny, det kan sætte et større eller mindre fingeraftryk med ønsker om revision eller det kan godkende rapporten og give grønt lys for implementering. I HPRD håber og tror vi på det sidste. Vi er glade for den interesse
og det engagement, der blevet udvist fra politisk hold i de sidste to år. Vi håber, at politikerne vil acceptere rapporten og opretholde opmærksomheden i forbindelse med den forestående implementering. Særlig bør opmærksomheden rettes mod tre forhold. For det første, at anvendelsen af Reserven sker tæt integreret i kapacitetsopbygning og opgaveløsning. For det andet, at der sker en effektiv samling af ressourcer i den Værnsfælles Forsvarskommandos strategiske støttefunktion for reserven, herunder at der sker en løbende opfølgning på realisering af de strategiske initiativer og især
en styrkelse af samarbejdet med reservisternes civile arbejdsgivere. Endelig er det vigtigt at politikerne vælger at styrke anvendelsen af reserven af de rigtige årsager. Frivillighed forstås nemlig ikke fuldt ud, hvis det kun betragtes som en billig arbejdskraft i et regneark. Når reservisten og den frivillige i Hjemmeværnet trækker i uniformen er det ikke kun for at give Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabet en billig måde at købe civile kompetencer på. Det er heller ikke for at sælge militære kompetencer billigere end de fastansatte kolleger. De robuste, fleksible og relevant militært og civilt kompetente reservister
INFORMATION Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark Protektor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Sekretariat Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark Rigensgade 9 1316 Købehavn K Tlf. 3314 1601 – Fax 3314 3667 mail@hprd.dk www.hprd.dk
RESERVEN Ansvarshavende redaktør oberstløjtnant-R Peter Henrik Lynard
Sekretariatet har åbent dagligt mandag til fredag fra kl. 09.00 til 14.00.
Artikler Forslag til artikler sendes til: Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark Rigensgade 9 1316 København K e-mail mail@hprd.dk
Sekretariatschef Peter Henrik Lynard e-mail phl@hprd.dk Forsidefoto En af mange opgaver for JMTO. Læs stillingsopslaget på bagsiden. Foto: JMTO.
2 RESERVEN/4/2014
Redaktion Kaptajnløjtnant-R Maria Vang Knudsen
Manuskripter sendes i Word eller et kompatibelt format som vedhæftet fil til en e-mail. Fotos sendes i et af formaterne JPEG, EPS eller TIFF som en selvstændig fil.
trækker i uniformen for at yde en indsats for fred og sikkerhed, nationalt og internationalt. Og for at få et personligt fagligt udbytte med hjem til det civile liv. Lønnen er i sidste instans kun den del af kontrakten, der forpligter reservisten til at levere. Vi glæder os til en politisk godkendelse og det forestående arbejde med at styrke og udbygge en kompetent og relevant Reserve i samarbejde med Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabet til gavn for det danske samfund. Jan Hjortshøj
RESERVEN
Redaktionen forbeholder sig ret til at korrekturlæse samt forkorte og redigere manuskripter. Layout og tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag: 3.000
Abonnement Reserven tilsendes gratis medlemmer af HPRD. Institutioner og biblioteker kan tegne abonnement til en pris af kr. 410 årligt (momsfrit). Adresseændring eller udeblevet blad meddeles HPRD’s sekretariat.
ISSN 1902-5750 Ophavsret og presseansvar Bladets artikler må kopieres og eftertrykkes, når kilden angives. Artikler med forfatterangivelse udtrykker forfatterens mening, som ikke nødvendigvis deles af HPRD. Rettigheder til fotos uden credit tilhører forfatteren af pågældende artikel eller HPRD.
Kommende udgivelser Nr. 1 / 2015 den 22. januar (stoffrist den 6. januar). Nr. 2 / 2015 den 21. maj (stoffrist den 5. maj). Nr. 3 / 2015 den 17. september (stoffrist den 1. september). Nr. 4 / 2015 den 26. november (stoffrist den 10. november).
INDHOLD/ november NR 4/2014 2 Leder: Valg – Er frivillige kun billige?
4 Oui mon Colonel
6
Young Reserve Officers Workshop
7 HPRD Midtvejsmøde den 16. november i Odense 5: Stemning fra kranselægningen ved den ukendte soldats grav under Triumfbuen.
8 Læserbrev
8 Kort nyt fra bestyrelsen
8 Nyt på Job i Forsvaret
9
Bliv klogere på “fremtidens trusler” 12: Årets tema på HPRD sikkerhedspolitiske seminar var Rusland.
10 HPRD Sikkerhedspolitiske Seminar
14 Boganmeldelse
15 HPRD Midtvejsmøde
16 Nyt fra HPRD kredse
20 JOINT MOVEMENT AND TRANSPORT ORGANIZATION
15: På billedet ses fra venstre mod højre: Karsten Heiselberg, Jens Sejer Sørensen, Sven A. Blomberg, Ivan H. Hermansen, Henrik Wedell-Wedellsborg, Birger Kjer Hansen samt den nuværende formand Jan Hjortshøj. Bent Christensen var desværre forhindret.
RESERVEN/4/2014 3
Oui mon Colonel! Chefen har altid ret. Og generalen kan ganske enkelt ikke tage fejl. Den franske militære logik kan til tider virke en anelse firkantet, men man er ikke i tvivl om hvor man er i hierarkiet og der holdes respektfuldt, men stramt på formerne. Af major af reserven Eric Ahrenkiel 1. august 2014 stod jeg, som jeg havde gjort præcis 30 år tidligere (på dagen!) foran et militært skoleetablissement. Dengang i 1984, i Værløse, ved Flyvevåbnets Sergent- og Reserveofficersskole med gigantiske sommerfugle i maven. Denne gang lå École Militaire i Paris for mine fødder og sommerfuglene var knap så store, om end de næste tre uger imødesås med stor spænding. Jeg var blevet optaget på hvad der svarer til det franske (hær) VUT II for reserveofficerer, eller nærmere: École supérieure des officiers de réserve spécialistes d’état-major. Et tre ugers stabskursus for håbefulde kaptajner af reserven, som alle have gennemført et års blandet fjernundervisning og tilstedeværelsesdele afsluttet med en eksamen, der når bestået, gav adgang til kurset. Kurset afholdes i de meget fornemme rammer af École Militaire i midten af Paris (for enden af Champs de Mars, som er den aflange park under Eiffeltårnet). Der er stadig skudhuller i murene efter Paris’ befrielse, som i øvrigt fejrede 60 års dag i august i år og man fornemmer historiens vingesus. Når det er sagt, så er undervisningsfaciliteterne ikke helt
Paraden set fra flagkommandoen.
4 RESERVEN/4/2014
i top, lad os bare sige, at der er en anelse slidt i krogene. Indkvartering måtte man selv sørge for og jeg havde fået lidt tips og valgt et lille, typisk Paris hotel, tæt på skolen og med et vaskeri om hjørnet; meget ’convenient’. Således var vi 41 franskmænd og 7 udlændinge, hvoraf kun de franske officerer havde været gennem ovennævnte strabadser. Lidt statistik: Udlændingene bestod af to hollændere, en amerikaner, en brite, en canadier, en tysker og undertegnede. To af officererne var kvinder og gennemsnitsalderen var 45 (med 24 og 56 som yderpunkter). På den civile front var spredningen også stor, dog havde flere tilknytning til forsvaret ud over en egentlig reservekontrakt. De første to dage var helliget udlændingene, de ’allierede officerer’ – ikke de fremmede! Vi tilbragte en halv weekend i selskab med en oberst af reserven som opdaterede os på det franske forsvar, reserven, skolen, kursets indhold samt det praktiske. Vi fik besøgt Napoleons sarkofag ved Invalides og blev behørigt sat ind i det store historiske perspektiv, de store sejre og de ærefulde nederlag. Vi blev også sat ind i tiltaleformer og omgang i det hele taget og
her gik det for første gang op for mig/os at mon Colonel ikke betyder min oberst, men at mon er diminutiv af monsieur og at man egentlig bare siger hr. oberst; gammeldags, men ikke særlig intimt eller for den sags skyld eksotisk. Mandag morgen ankom vore franske kolleger og skolen livede op i en ellers meget ferietung august. Faktisk benyttede mange af de franske kolleger deres ferie for netop at kunne komme ind og bruge tre uger i streg på kurset. Efter det praktiske blev kurset officielt åbnet af skolechefen og vi blev inddelt i 4 hold af 12 mand m/k med tilhørende to lærere hver og undervisningen kunne begynde. Og dog. Der skulle vælges en sekretær og en præsident for gruppen. Sekretæren blev yngste officer (med overvældende, demokratisk flertal) og præsidenten min engelske kollega, dog med visse ceremonielle beføjelser overdraget til en ekstraordinært udnævnt vicepræsident (i en gruppe på 12 personer…). Således organiseret kunne vi kaste os over essensen. Vi blev straks sat ind i en konflikt kontekst som i sin enkelthed bestod i, at vi (motoriseret infanteribrigade plus = PUMA brigaden) som allierede til gul stat skulle indsættes for at støtte denne mod aggressionerne fra den lerfarvede fjende (ikke helt rød). Situationen spidsede under kurset til og skulle ende ud i egentlig indsættelse af PUMA brigaden under en to dages øvelse ved den franske hærs simulator ’Janus’ i Saumur, sydvest for Paris. Kurset tog os igennem hele planlægnings- og tankeprocessen med udgangspunkt i la MEDO, eller Méthode d’Élaboration d’une Décission Operationelle, svarende til estimatet i NATO’s decission making progress. Franskmændene har hang til de lange forklaringer og der elaboreres - eller udvikles om man vil - i stort set alle sammenhænge. Gennemgangene blev da også meget slaviske, til tider ekstremt detaljeret
og altid vel elaboreret. Undervisningen var et lødigt mix af forelæsninger, klasseundervisning, gruppearbejde og enkeltpræsentationer. Selv var jeg ’på’ for første gang med gennemgangen af et opklaringskompagnis fortræffeligheder. Som officer i flyvevåbnet var det naturligvis en stor udfordring at skulle tage så meget hærstof ind, men det er jo ikke for sjov, at vi snakker om livslang læring. Det franske gjorde ikke udfordringen mindre, men for mit eget vedkommende handlede det ikke så meget om hvad jeg lærte fra dag til dag, men hvad jeg ville rejse derfra med efter tre uger, når kurset var slut. Det skulle vise sig at være en god strategi. Med udgangspunkt i divisionens operationsbefaling blev alle facetter vendt, drejet, vurderet og vendt endnu en gang. Kort blev sat op og troppetegn og signaturer kastet rundt. Efter 14 dage var vi klar. Alt var blevet gennemøvet, snakket igennem og vurderet. Fredagen inden øvelsen mandag-tirsdag blev alle klasselokaler pakket ned og mandag morgen drog vi til Saumur. Endnu et imponerende etablissement og en top moderne simulator som netop var blevet udvidet og renoveret i 2013. Øvelsen bestod af to ’omgange’. Dag et hvor halvdelen af deltagerne stod for at bemande brigadestaben og den anden halvdel bataljonerne, dag to byttede vi. Set-up‘et kan næsten sammenlignes med et luksus cruise da der var indkaldt 40 mand til at bemande simulatoren, til at flytte rundt på styrkerne og til at kæmpe på meget realistisk vis. Al kommunikation mellem stab og enheder og enhederne imellem foregik over radio og via computere og virkede også meget realistisk. De enkelte kursisters placering i staben og i bataljonerne var ikke tilfældig og de fleste fik virkelig vist hvad de duede til. Det var
Dyb koncentration og hektisk aktivitet omkring stabens RENS sektion (det har ikke noget med vask og strygning at gøre, men er en forkortelse af Renseignements = INTEL).
naturligvis med lidt bævrende stemme at jeg selv gik på radioen første gang, men ’tænktast-tal’ gælder også på fransk. Det faglige udbytte var stort. Jeg ved i sagens natur en del mere om hær og stab nu end før, men det kulturelle og sproglige udbytte er enormt. Selv om al NATO kommunikation foregår på engelsk, så skal man ikke undervurdere evnen til at tale med franskmændene på deres eget sprog og det skader ej heller at kende til deres arbejdsmetoder og små særheder. Det kan jo også ske at vi arbejder direkte med franskmændene som f.eks. under operation Serval (Senegal/Mali) og i sådanne tilfælde er franskkendskab et must for enheden. Internationalt samarbejde og netværk kan man i det hele taget ikke få nok af. Såfremt man fra dansk side ønsker at fortsætte det tætte samarbejde med franskmændene eller ligefrem intensivere det, så kommer vi ikke udenom at skærpe vore franskkund-
Stemning fra kranselægningen ved den ukendte soldats grav under Triumfbuen.
skaber. Selv om de bliver bedre og bedre til engelsk var der forbavsende mange også unge officerer, der virkelig kæmpede med det sprog. Hver dag skulle af samme årsag indledes med et kursistoplæg på engelsk. Under kurset blev der også lejlighed til at være sociale samt til at snakke om andet end brigadestaben. F.eks. blev vi introduceret til le petit dejeuner à la coloniale bestående af en rå sardin og et kvart, ligeledes råt, løg skyllet ned med et glas rødvin (kl. 7 om morgenen – bøvs!). Jeg fik disket op med sild, snaps, danablu og rugbrød til den ’internationale aften’ (det røg meget hurtigt ned alt sammen). Vi var også blevet bedt om at præsentere vores eget værn og dets reserve hvilket jeg valgte at gøre i et historisk perspektiv med udgangspunkt i vikingerne (Tip: Sig noget mindre pænt om englænderne og franskmændene vil elske dig). Kurset afsluttedes med en kranselægning ved den ukendte soldats grav under Triumfbuen samt en parade af en - for en helt almindelig reserveofficer i det danske flyvevåben - uvant dimension. Kranselægningen var meget bevægende og her i 100-året for 1. verdenskrigs udbrud fik man tænkt en tanke eller to under det minuts stilhed der blev afholdt. Vi sang også Marseillaisen, om end jeg måtte ty til play-back mundbevægelser af et par strofer af andet vers. Paraden var med fuld musik, fanekommando, adskillige generaler, æresgæster og der blev sat et rungende punktum ved fælles afsyngning af den 2. pansrede divisions* march i officersmessen på École Militaire efter en fornem buffet og ditto taler. *General Leclerc’s, division som deltog i befrielsen af Paris og senere Alsace.
RESERVEN/4/2014 5
Young Reserve Officers Workshop Af løjtnant af reserven Kåre T. Paamand På en af de utallige sommerdage i begyndelsen af august stod en gruppe unge og håbefulde danske reserveofficerer klar i Kastrup lufthavn - klar til at drage mod sydligere himmelstrøg, nærmere bestemt Fulda i midten af Tyskland tæt på Frankfurt. Målet var den årlige CIOR Summer Congress (Interallied Confederation of Reserve Officers), hvor den yngre del af den samlede danske CIOR-delegation skulle deltage i Young Reserve Officers Workshoppen (YROW). Den ugelange workshop var designet til at være junior reserveofficerens (til og med kaptajn) første møde med et multinationalt miljø og til kolleger fra NATO-landene og PfP-nationerne (Partnership for Peace). Formålet med workshoppen var flerstrenget; Dels deltog kursisterne i en række på forhånd planlagte undervisningsaktiviteter, men samtidig var formålet ligeledes at øge deltagernes forståelse for NATO-landenes og PfP-nationernes militære tankegange, samt en militær kulturudveksling. Selve undervisningen var utrolig spændende og professionel, med overvejende
6 RESERVEN/4/2014
fokus på elevaktivitet og gruppearbejde – særligt til amerikanernes store overraskelse, da de i højere grad var vant til ”Death by Powerpoint”, som de så nydeligt udtrykte det. Stort set hver gang vi havde færdigbehandlet et emne i grupperne skulle det munde ud i en præsentation for de andre kursister, hvor oplæggene var genstand for stor debat. Her var det utroligt tydeligt hvor forskellig en kultur og soldateropdragelse NATO- og PfP-landenes reserveofficerer kommer fra, men samtidig meget udbytterigt set i lyset af kommende internationale samarbejder i forbindelse med øvelser og eventuelle missioner. Med emner strækkende fra ledelse og kulturforståelse til Laws of Armed Conlict (LOAC) og en større NATO simulationsøvelse, fandt vi som danskere også hurtigt ud af, at der er stor forskel på hvor grundigt man uddanner sine reserveofficerer i de forskellige lande. Den ene eftermiddag fandt den danske YROW-delegation tilmed tid nok, til at forsøge at jagte det tyske sportsmærke ’Das Deutsche
Sportabzeichen’. Mærket erhverves gennem fire forskellige discipliner i fire forskellige kategorier, afsluttet med et 3000 meters løb samt en prøve i almene svømmefærdigheder. De fire kategorier er udholdenhed, kraft, hastighed og koordination. Hver disciplin kan potentielt give en score fra 1 til 3, og gennemsnittet af resultaterne sammenholdt med en godkendt svømmeprøve munder ud i et bronze-, sølveller guldmærke. Vi holdt den danske fane højt og tog derfra med et sølv- og et guldmærke! De fleste aftener var der planlagt diverse aktiviteter, som skulle føre de deltagende reserveofficerer tættere sammen, herunder en ’German Evening’ afholdt på Vonderau Museum, der blev afsluttet med en Tattoo fra en afdeling under den tyske reserve. Alt i alt var det en uge med fuldt tryk på, som blev rundet af med et brag af en gallafest. Vi kunne derfor tage hjem fuld af ny viden, indtryk og oplevelser – dog noget trætte – lørdag morgen efter en begivenheds- og indholdsrig uge.
HPRD Midtvejsmøde den 16. november i Odense Af major af reserven Jeppe P. Trautner
Midtvejsmødet, hvis navn skyldes at mødet ligger midtvejs mellem de årlige generalforsamlinger, indledtes med formandens opsummering af foreningens stærkere sider samt udfordringerne. Kredsene redegjorde derefter for deres aktiviteter. Med nedlæggelsen af Sergentskolen i Sønderborg er Sønderjyske kreds virke og rekrutteringsgrundlag svækket. Lukningen af den primære skydebane på Als vanskeliggør feltsporten, men muligheder på fastlandet afprøves. Midtjyske kreds holder status quo på medlemstallet pga. tilflytning af reservepersonel til regionen. Dog er feltsporten også her under pres pga. de velkendte administrative besværligheder, men løsninger afsøges. Nordjyske kreds er aktiv, herunder feltsportsmæssigt, og støttes prisværdigt af de lokale militære myndigheder. København har et højt aktivitetsniveau og den
største andel af HPRD’s medlemmer er bosat i kredsen. Med mange og varierede arrangementer, herunder inden for den veldrevne feltsport, lykkes det at fastholde interesse og opbakning. Desværre var der ikke repræsentanter fra de øvrige kredse pga. sygdom mm. Der er enighed om, at HPRD og kredsene har en ’identitetsudfordring’. I forhold til Forsvarets beskedne anvendelse af Reserven går HPRD ikke offentligt til stålet. Med den i skrivende stund forventede politiske godkendelse af det nye totalstyrkekoncept og Forsvarets begyndende implementering, bliver en klarere profil mulig. Dette kan også slå igennem i kredsene, foruden at en vækst i antallet af reservister vil give et potentiale for rekruttering. Kredsstrukturen blev drøftet. Selv om nogle kredse er små, var der enighed om at fastholde den nuværende struktur. De mulige fordele
Hold dig informeret om Forsvarets Reserve via Facebook
ved sammenlægning vurderes at være markant mindre end de mange fordele ved geografisk nærhed. Store som små er kredsenes bidrag til HPRD dybde og synlighed ekstremt vigtigt for foreningens virke og gennemslagskraft. Bestyrelsernes bidrag i denne for Reserven og Forsvaret vanskelige tid er central og højt værdsat. Læserne opfordres til at støtte op om deres kreds og kredsbestyrelse. Forholdet mellem bestyrelsen og kredsbestyrelserne ønskes styrket. Som supplement til de to årlige møder, midtvejsmødet og generalforsamlingen, skal kredsene og bestyrelsen mødes en eller to gange mere, gerne per videokonference. Især implementeringen af den nye strategi for Reserven vil kræve tættere kommunikation. Afslutningsvis blev en række tiltag og policysager drøftet. Der resterer, at finde på et bedre navn til møderækken.
Hos GF er det kunderne, der deler årets overskud.
www.facebook.com/forsvaretsreserve ”Synes godt om” og herefter vil du løbende modtage relevante informationer fra hele forsvarets reserve. HPRD vil opfordre alle til at deltage aktivt på siden via debat, delinger, og aktive bidrag til nyhedsformidlingen.
Spred budskabet om siden – Vi vil op på 500 ”Likes” inden nytår, så inviter dine venner.
Hvert år gør Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret bilskaderegnskabet op og sender overskuddet retur til bilkunderne. Vil du også have et tilbud på en fleksibel bilforsikring med overskudsdeling – så kontakt os.
Forsikringsklubben for Officerer i Forsvaret Vestergade 20, 1. sal, sidebygningen 4600 Køge . Tlf. 49 17 01 94
RESERVEN/4/2014 7
Kort nyt fra bestyrelsen
Læserbrev Af Ken Kristensen
I 2010 besluttede en håndfuld tidligere soldater at starte en MC klub. Udover en baggrund i forsvaret, har de også missions erfaring med tjeneste under både NATO og UN flag. Der skelnes ikke mellem de tre værn og ej heller mellem våbenarter. I dag udgøres klubben både af veteraner og af aktivt tjenestegørende. Sons of Valhalla MC (SOV) er en meget aktiv klub. Der er liv i klubben hver weekend og der køres ofte til træf rundt omkring. I vintersæsonen bliver der af indlysende årsager ikke kørt så meget på to hjul, men klubben kører ufortrødent videre med det sociale samvær. Der findes rundt omkring i Europa en række klubber med vikingeklingende navne og ofte inviteres SOV med til arrangementer. Det er op til hver enkelt hvor meget man vil deltage i. Den slags tager jo tid og koster penge. Derfor er prioriteringen også helt klar i klubben, ”familie, job, klub”. Når det er sagt, så er det en bikerklub og jo mere man byder ind med, jo mere får man ud. Sådan er det jo i alle livets henseender. Broderskabet er i højsæde og det hviler på en tillid til hinanden. Derudover så har vi alle en stor frihedstrang og en kærlighed til ”the open road”. Op på cyklen og bare derudaf. Vi er ikke en terapiklub, men vi støtter naturligvis op når en bror har det svært som følge af de
ting han har oplevet i tjenesten. Vi har alle set ting vi aldrig glemmer. Den opmærksomme læser har måske noteret sig at der hele tiden står ”han”, det har den enkle årsag at vi er en klub for mænd, hvor kvinder er velkomne, men kun mænd kan blive medlem. Vi er også en 100 % neutral klub som ikke tager parti eller gør krav på områder. Vi respekterer alle andre klubber og deres farver, ligesom vi forventer at blive respekteret. Men respekt kommer ikke af sig selv, derfor er det også et mantra hos os at man opfører sig ordentligt, især når man bærer klubbens farver. Vi har en afdeling lige uden for Herning og er ved at starte på Sjælland. Af nye tiltag, udover den kommende afdeling på Sjælland, kan nævnes veteranarbejde. SOV vil godt være mere aktive i at støtte veteranarbejdet i Danmark, eksempelvis med et charity run som man kender det fra USA. Hvis du er interesseret i at høre mere eller besøge os, så slå på tråden eller send en mail. På den jyske side kan du tage fat i Venø på mail: Bva060461@gmail.com - på sjællandssiden er det Økse du kan kontakte på mobil: 3152 2053. Kig gerne ind på vores hjemmeside: www.sovmc.dk. Hvis du syntes vores hjemmeside trænger til en opdatering, så har du helt ret.
Af major af reserven Jeppe P. Trautner
I ventetiden op til godkendelsen af Delstrategi 9 har bestyrelsen blandt andet beskæftiget sig med forvaltningssager. Forsvarets Personeltjeneste (FPT) er efter et par hurtige rokader netop blevet til Forsvarsministeriets Personalestyrelse(FPS), der igen har fundet fodfæste, så der er god fremdrift. Ved siden af de igangværende overenskomstforhandlinger overvejer vi nye kontraktformer, som vil blive aktuelle når DS9 skal implementeres. Desuden har vi fokus på sergent- og konstabelgruppernes vilkår, som skal bedres, hvis DS9 skal få effekt. Megen indsats lægges i den løbende rekruttering og kommunikation. Vi har herunder forsøgt os med arrangementer i kredsene for at trække især de yngre til, men med magert udbytte. En facet af dette er om kontingentet mon skal nedsættes markant for visse kategorier for at vi kan tiltrække flere reservister? Bestyrelsen overvejer, og så er det op til generalforsamlingen at afgøre. Endelig er det tyndet lidt ud i bestyrelsens rækker, så vi har primo november ladet os supplere med prøvemedlemmer, der dels støtter med deres arbejdskraft, dels overvejer om de vil stille op til næste generalforsamling. Bestyrelsen har behov for yderligere støtte, især inden for kommunikation. Velskrivende og/eller grafisk kompetente kolleger er meget velkomne til at give sig til kende over for et bestyrelsesmedlem.
Nyt på Job i Forsvaret De nye bemandingsprincipper medfører at mange funktioner i Reserven slås op på www.jobiforsvaret.dk. I skrivende stund eftersøges en snes konstabler, sergenter og officerer til Flyvevåbnet og JMTO (udlandslogistikken) samt en ny chef for Livgardens Reserveentitet. Søg selv eller tip en kollega.
8 RESERVEN/4/2014
Bliv klogere på det aktuelle trusselsbillede Af kaptajn af reserven Lars Trier Husted ”Kompetence til rådighed” er vores motto og arbejdet med at sikre et højt kvalifikationsniveau for foreningens medlemmer gennem relevant uddannelse er og bliver en kerneopgave for HPRD. Vi søger derfor løbende at give medlemmer adgang til spændende kurser og arrangementer i både civilt og militært regi. Foreningen var derfor glad for at kunne tilbyde medlemmerne en særlig rabataftale på Folkeuniversitets aktuelle foredragsrække ”Fremtidens trusler” i Emdrup i efteråret. Hensigten har været at tilbyde medlemmerne et supplement til det populære, årlige sikkerhedspolitiske seminar (SIKPOL SEM), og sikre at medlemskredsen generelt har mulighed for at orientere sig i den sikkerhedspolitiske debat. Foredragsrækken er ved at være til ende i København og har tidligere været annonceret på Facebook og vores hjemmeside, men til januar der starter et identisk program i Aarhus, som man kan se herunder. Her er der ligeledes rabat for HPRD-medlemmer, således at prisen er 200 kr. mod normalt 620 kr. Med foredragsrækken ”Fremtidens trusler” får man lejlighed til at dykke ned i det komplekse trusselsbillede, der tegner vores verden i dag og hvor økonomi, teknologi, globalisering og klimaforandringer er med til at åbne nye fronter nationalt og internationalt. Seks forskere belyser trusselsbilledet fra forskellige vinkler og leverer den seneste tænkning indenfor deres felt. Jesper Gram-Andersen fra Københavnskredsen har deltaget i flere af foredragene i København og har fundet udbyttet stort: ”Det er et glimrende initiativ. Emnerne er relevante og forelæserne er meget kvalificerede, ” siger han og tilføjer: ”Og så er det jo i foreningens interesse, at medlemmerne løbende holder sig opdateret på den sikkerhedspolitiske situation.” Med denne førstehåndsanbefaling håber foreningen, at mange medlemmer vil benytte sig at tilbuddet i Aarhus. For at tilmelde sig via den særlige rabatordning skal man klikke ind på www.fuau.dk > klikke på ”Specialaftaler” > taste aftalekoden ”reserven” > Følge tilmeldingsproceduren. Spørgsmål kan rettes til KN-R Lars Trier Husted, larshusted@hotmail.com.
Program for ”Fremtidens trusler” i Aarhus 21/01: Ny verdensorden – nye stormagter Lektor i forsvars- og sikkerhedspolitik Peter Viggo Jakobsen, Forsvarsakademiet 28/01: Den nukleare verdensorden – og uorden Adjunkt i statskundskab Johanne Glavind, Aarhus Universitet 04/02: Urbaniseringens Århundrede: Ny globale udfordringer? Lektor i geografi Jytte Agergaard, Københavns Universitet 11/02: Droner og fremtidig krig Lektor i statskundskab Jens Ringmose, Syddansk Universitet 18/02: Cybertrusler Fuldmægtig, cand.scient.pol Tobias Liebetrau, Center for Cybersikkerhed
Om Folkeuniversitet Folkeuniversitetet er en del af folkeoplysningsloven, og samarbejder tæt med universiteterne og landets forskere om at gøre forskningens teorier, metoder og resultater tilgængelige for et bredt publikum. Folkeuniversitetet serverer den nyeste viden fra forskningens verden i øjenhøjde i form af forelæsninger, vidensarrangementer og festivaler om bl.a. samfund, naturvidenskab, psykologi, filosofi, kunst og kultur, organisation og ledelse i København, Aarhus og Herning. Man kan gå til forelæsning en enkelt aften eller følge en hel forelæsningsrække. Der starter nye hold hele tiden. For de forsvarsinteresserede er vinterens programmer i både Emdrup, Aarhus og Herning fyldt med spændende foredrag og forelæsningsrækker, der sætter sikkerhedspolitik i både et historisk og aktuelt perspektiv. Bemærk dog, at HPRD ikke har specialaftaler på disse arrangementer. Emdrup • ”Indblik i Rusland”: Bliv klogere på russisk historie, kultur og politik. • Verdens fremtid”: Clement Kjersgaard giver sit bud på de næste 25 års verdenshistorie. Aarhus • Syrien – fra statsdannelse til borgerkrig”: Få overblik over Syriens historie fra staten blev dannet til borgerkrigen i dag. • ”Danmarkshistorien i krig og fred”: Hør hvordan krig har formet Danmark i mere end tusind år. Herning • Sønderjyllands historie”: Få hele optakten til slaget ved Dybbøl i 1864. Læs mere på www.fuau.dk.
25/02: Sårbarhed og det komplekse trusselsbillede Lektor i idéhistorie Mikkel Thorup, Aarhus Universitet
RESERVEN/4/2014 9
HPRD Sikkerhedspolitisk Seminar – Vordingborg Kaserne 26. og 27. september 2014 Af major af reserven Jeppe P. Trautner
Årets tema var Ruslands stadig tydeligere afsked med den verdensorden, hvor grænser ændres med aftaler og ikke med militær magt. Holdet bag seminaret, SSG-R Thomas Hvid Andersen, MJ-R Tomas Legarth, LT-R Oscar Brøndum og LT-R Svend Holst (begge LT fra HPRD bestyrelse) havde sammensat et tætpakket program. Fremragende kapaciteter supplerede hinandens indlæg, og gav et nuanceret, men flertydigt billede af Ruslands kultur, politik og militære muligheder, og af Ukraines og Vestens reaktioner og muligheder. Over 80 deltagere var mødt op i Vordingborg, omkring tre fjerdedele reservister resten fast tjenstgørende, der alle har interesse i at forstå den nye situation som KGB-oberstløjtnant Vladimir Putin har skabt i Danmarks nærområde. Desværre betød de nye procedurer for indkommandering, at et antal pladser stod tomme, hvilket forhåbentlig undgås næste år.
Danmark. De oplægsholdere der taler sproget, og har fulgt russisk politik og landets militære udvikling tæt de seneste år, ser derimod situationen som særdeles alvorlig. De ser en direkte trussel mod de tre baltiske stater og mod NATOs sammenhængskraft, og dermed mod centrale danske interesser (figur 1). De læsere der ikke deltog i seminaret, får med dette
Oplæggene Overordnet set tegnede oplægsholderne et bekymrende billede. De der ikke taler og læser russisk, og kun lejlighedsvis beskæftiger sig med Rusland, opfatter ikke krigen i Ukraine og de afledte kriser som særligt problematiske for
10 RESERVEN/4/2014
FIGUR 1
referat forhåbentlig grundlag for at danne sig en underbygget holdning. Ruslandsekspert Mette Bas ridsede elegant landets nyere historie op, og pointerede at russerne har lidt under stærke regimer, og generelt undgår at udfordre statsmagten. Kun få ønsker sig et nyt styre, for regimeskifte forbindes med ustabilitet.
Lektor emeritus ved SDU Søren Riishøj præsenterede et billede af det nutidige Rusland som en svag stat, der er blevet trængt op i et hjørne og ydmyget af et ekspansivt og aggressivt USA. Russisk militær er en demoraliseret ”vodka-hær”, som NATO på få dage ville kunne besejre. I det lys beklagede Riishøj at NATO for at gavne sig selv overdrev Ruslands militære formåen. Anerkendelse af Ruslands politiske og strategiske interesser i nærområdet ved ikke at udvide NATO og EU vil derimod være en vestlig politik, der skaber fred og fordragelighed. I en markant modsætning til det foregående indlæg behandlede Karel Kaas, leder af den estiske tænketank International Centre for Defence Analysis, de russiske militære styrker i østersøregionen ganske konkret. Han gennemgik systematisk den russiske opbygning af regionalt særdeles slagkraftige militære kapaciteter på et overraskende højt beredskab, der er implementeret siden den russiske 2008 militærreform. Kaarel Kaas fremhævede de nye russiske offensive og A-våbenberedte militære doktriner og øvelser såsom Zapad 2009, Ladoga 2009 og Zapad 2013, der dels lægger grundlaget for og indøver angreb på samt besættelse af de tre baltiske lande, dels øver afvisning af NATOs muligheder for at forstærke eller befri balterne. Ikke mindst forklarede Kaas, at NATOs mål siden 2014-topmødet i Wales om i løbet af 2015 at opbygge en udrykningsstyrke på 4.000 soldater ikke afskrækkede Putin og konsortier. De kunne i Ukraine på få måneder indsætte en styrke op 200 bataljoner, eller over 100.000 soldater. Tværtimod er den russiske politiske og militære elite, ifølge Kaas, udmærket klar over europæisk NATO ikke råder over relevante endsige trænede konventionelle kapaciteter. I sommer modtog eksempelvis en enkelt russisk luftmobile brigade nær Petersborg flere helikoptere end hele Bundeswehr har. Formanden for Dansk-Ukrainsk Selskab Ivan Nester Nielsen bidrog med et rids af Ukraines og Ruslands historie, og lagde vægt på at der er tale om to søsterlande med egne identiteter og et meget langt modsætningsforhold. Ved friheden fra Sovjet i 1991 opstod et interessefællesskab mellem de ukrainske nationalister, der fik en fri enhedsstat, og den ekskommunistiske elite, der så muligheden for at udnytte et selvstændigt Ukraine til personlig berigelse. Denne alliance gik i stykker på grund af
Konsekvenser af den russiske 2008-reform: - Nedlæggelse af tomme stabe og enheder - Divisioner erstattet med brigader - Integration af værnsstabe - Afskedigelse af militært irrelevant personel - Udnævnelse af militært dygtige og vellidte chefer - Færre værnepligtige og flere kontraktansatte soldater - Lønforhøjelse til det tilbageværende personel - Investering i opgraderet og nyt personel - Betydelig vækst i forsvarsbudgettet - Vægt på feltøvelser og beredskabsøvelser - Regional tilgang af moderne anti-luft, anti-sø og højmobile systemer, herunder kamp- og troppetransporthelikoptere i særdeles betydeligt omfang - Regional overgang til en stadig mere øvet høj-beredskabs kupangrebs-kapacitet.
Generalmajor Agner Rokos Euromaidan-optøjerne i Kiev i 2014. Den eks-kommunistiske kleptokratiske elite mistede magten i Ukraine, og Putin iværksatte den russiske militære intervention først på Krim og så i Øst. DR-journalist Tage Baumann så krisen i Ukraine som et paradigmeskift i et historisk forløb. Det europæiske fredsprojekt byggede på forsoning af Tyskland og Frankrig gennem gensidig afhængighed, for jo tættere økonomisk afhængighed jo mere sikker en fred. For Tyskland var 1990ernes energiaftaler med og afhængighed af Rusland en investering i fred, der tilmed skulle forsikre Tyskland mod usikre mellemøstlige energileverancer. Man opdager nu, at Rusland ikke er den sikre havn for industri og energi man troede, og at Ruslands motivation og tænkning er anderledes end forventet. Dog er Tage Baumand optimistisk, for de fælles interesser mellem Tyskland og Rusland kan være så stærke, at en egentlig fred kan opstå mellem Rusland og Ukraine. Ruslands militære pres på Baltikum og Polen skal ses som prestigepolitik, et ønske om, at gøre sig sikkerhedspolitisk tung i overensstemmelse med russisk selvforståelse. Generalmajor Agner Rokos fortalte i sin egenskab af næstkommanderende for det Multinationale Korps i Stettin at ”markedet for Korpset er i vækst”. Der er dog en konfliktlinje mellem NATOs vestlande, der ser Out of Area operationer i fjerne lande som det centrale, og på den anden side Polen og de øvrige østlige NATO-stater, der ser kollektivt forsvar, dvs. evnen til at gennemføre konventionel forsvarskrig, som det primære. Den polske sikkerhedspolitiske elite er ikke imponeret over NATOs konventionelle kapacitet, og ser derfor Artikel 5 som af begrænset værdi: ”Polen skal forsvares af soldater, ikke traktater” som en polsk minister udtrykte det. Korpset bliver som ramme igen relevant pga. Rusland, og Reservens bidrag til korpsets virke er et centralt nødvendigt element i opbygningen af korpsets stabsvirke, der nu pågår. Lektor Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet kompletterede det billede Kaas og Rokos tegnede af Rusland ved at gennemgå landets
RESERVEN/4/2014 11
Fhv. udenrigsminister Niels Helveg Petersen strategisk-politiske økonomiske og militære samspil med ”det nære udland”. Den politiske elite mener at Rusland har både ret og pligt til at sikre sig en grad af kontrol over de omliggende stater. I sikkerhedsdoktrinen og det afledte udenrigspolitiske koncept samt militærdoktrinen tiltager Rusland sig derfor retten til at reagere militært på hvad der foregår ”på eget eller allieredes område eller tæt på allieredes område”. Det rækker meget langt væk fra selve Rusland, der i de seneste år har grebet militært ind i mindst fem nabolande. Desuden har Rusland udviklet operationstyper og koncepter som Mathiesen benævner ”antifarve-/ antiblomsterrevolutions-operationer”, der skal sikre den regerende elites fortsatte magt. Baltikum skal vi ifølge Mathiesen holde særligt godt øje med, for russisk-kontrollerede organisationer arbejder for at svække disse i forhold til Rusland. Desuden forsøges EUs sammenhold aktivt undergravet. De signaler den russiske elite sender, viser at man opfatter Sovjetunionens opløsning som et nederlag, der ikke alene skal gøres godt igen, men vendes til en sejr. Der er åbenbart en i Rusland udbredt opfattelse, at de tidligere Warszawapagt- og Sovjetlande har meget at takke Rusland for, men er fornærmeligt og uopdragent utaknemmelige. Fhv. udenrigsminister Niels Helveg Petersen reflekterede over den proces, der førte til udvidelserne af EU og NATO. Han mindede om, at 1990ernes og de tidligere 2000-års tilnærmelse mellem Rusland og Vesten også var båret af gensidig positiv interesse og hjertelighed, og af vilje til at hele sårene efter Den Kolde Krig. Samtlige de østeuropæiske nye demokratier havde fra højre til venstre i deres politiske spektrum et til fælles, nemlig ønsket om at blive medlem af EU og NATO, og Danmark støttede deres ønsker. Tyskerne var ikke interesseret i at optage andre end Polen, Tjekkoslovakiet og Ungarn i EU, og især britiske officerer var
12 RESERVEN/4/2014
meget skeptiske i forhold til at optage balterne i NATO fordi deres grænser reelt ikke kunne forsvares. Københavnskriterierne fra 1993 satte rammen for EUs udvidelse, hvor alle der ville være med måtte såfremt de var demokratier med markedsøkonomi, og er økonomisk-juridisk klar til at indtræden. NATO er teknisk enklere at indtræde i. I 1997 var det klart, at Polen, Tjekkiet og Ungarn ville blive inviteret. Frankrig og andre ønskede også at få Rumænien med, Danmark m.fl. så gerne at balterne inviteredes. Kompromiset åbnede for at alle der ønskede dette, kunne ansøge, men Rusland blev tabt i Jeltsin-årenes interne rod. Der opstod dog et stedvis tæt samarbejde mellem NATO og Rusland samt EU og Rusland, foruden at OSCE blev rammen om endnu et samarbejde. De baltiske lande skulle dermed ikke møde Rusland alene i bilaterale aftaler, men skabe en ramme multilateralt. Samarbejdet mellem Rusland, Europa og USA faldt fra hinanden efter Obamas ”reset” med Putin. Den største konsekvens for Rusland af tabet af samarbejde og især af krisen i 2014, er at de private investeringer i Rusland falder dramatisk. På lang sigt, er Ruslands langsigtede strategiske udfordring at der kun bor 20 mio. russere øst for Ural, hvor der er mange ressourcer, mens Kina har en befolkning og en dynamik der kan gøre dette uholdbart. Dertil kommer at stan-landene frembyder andre udfordringer. Men Europa er ikke et reelt strategisk problem for Rusland, mente Helveg, der nok forudså en afkøling af forholdet, men ikke yderligere militær konflikt. De tidligere OSCE-observatører major Kim Willum og chefsergent John Christensen berettede om deres oplevelser i Ukraine i foråret 2014. Det blev hurtigt klart, at regulære russiske styrker tog Krim. Begivenhederne i Donbas i marts var dog indledningsvis snarere politiske optøjer, hvor hold af betalte aktivister på skift slog til i Luhansk, Donetsk og Kharkiv, efter-
hånden støttet af russere. CSG John Christensen blev holdt fanget af oprørerne i otte dage, og bemærkede forskellen mellem professionelle soldater og de noget mindre forudsigelige lokale håndlangere. Forsvarsattaché brigadegeneral Lennie Fredskov fløj ind fra Moskva for at fortælle om det russiske forsvar, ”i modsætning til vores en vækstvirksomhed”. Det russiske politiske syn på NATO er at Alliancen reelt er USA’s forlængede arm, hvor de øvrige lande er USA’s lydstater (måske et spejlbillede af hvordan Moskva ser dets egne naboer). I den russiske militære selvforståelse er USA’s mål global dominans, herunder med en global førsteslags-kapacitet der kan uskadeliggøre Ruslands atomskjold. Rusland føler sig derfor omringet af NATO, der sidder på landets grænser i Sydvest, Vest, Nord og Øst. Alle tiltag i NATO-landene opfattes som del af en samlet aggressiv plan, hvis mål er at knække Rusland. Baltic Air Policing, småøvelser i Baltikum og enkeltskibes korte togter i Sortehavet indskrives i en fortælling om et aggressivt NATO; det russiske militær har en markant anderledes opfattelse end vi. Rusland synes at have kapaciteten til at deployere op til 150.000 soldater inden for kort tid, men har derudover strategiske luftbårne styrker der kan reagere meget hurtigt. I alt er der formentlig omkring 225.000 kontraktansatte soldater. I den nye russiske doktrin, der er ved at udmøntes i trit med den militære genopbygning, tænkes militære styrker anvendt fleksibelt i hele spektret fra ”små grønne mænd” til konventionel krig, strategisk bombning og nukleare midler. Trods udbredt korruption og ineffektivitet er det russiske forsvar i dag slagkraftigt, om end dets operative fleksibilitet er begrænset. Skal Danmark være bekymret? Det at Rusland i stigende grad har evnen til at bakke dets politik op med militære midler, betyder ikke nødvendigvis man vil bringe dem i fuld anvendelse. De baltiske lande, Polen og andre Østeuropæiske lande er
bekymrede. De ser en strategisk worst case, hvor Rusland forsøger at splitte NATO ved i en mudret situation hurtigt tage en bid af f.eks. et baltisk land hvorefter NATO undlader at reagere, og Alliancen dermed viser sig uden substans. Ruslandsekspert tidl. journalist Jens Jørgen Nielsen fra Niels Brock gennemgik Ruslands nedtur efter Sovjets opløsning og optur efter Putins konsolidering af landet og sin egen magt samt, samt landets fælles historie med NATO. Modsætningsforholdet er til en vis grad en konsekvens af Vestens manglende forståelse for Ruslands situation og behov. I den nuværende situation, er Vestens støtte til Ukraine misinformeret, idet Ukraine er et splittet og ødelagt land, som EU ikke har råd til at optage, men og som i stedet bør genopbygges i samarbejde med Rusland. Modsætningen er i et vist omfang forsmået kærlighed, hvor vi svigtede Rusland. Vestens sanktionspolitik ikke alene skader de liberale kræfter i Rusland, men møder betydelig skepsis i FN og især blandt de store nye økonomier. Vi bør anerkende Rusland som regional stormagt, og forlade den destabiliserende universalistiske opfattelse, at vores egne frihedsværdier skal omfatte Ruslands naboer. Gør vi dette, deeskalerer dette situationen, og giver os mulighed for at påvirke Ruslands fremtid positivt snarere end at skabe en konflikt. Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet sammenfattede to vestlige holdninger til Rusland: Den ene er at konflikten i dag skyldes at vi svigtede Rusland efter den Kolde Krig, den anden at Putin er i gang med at genopbygge det russiske imperium. Et mellemstandpunkt kan findes med en analyse af magt og ressourcer, men med den vanskelighed at Putins handlinger er vanskelige at forudsige. Putins synspunkter er dog ganske klare og konsistente: Han ønsker et bælte af lydstater omkring Rusland, vil gerne begrænse USA’s magt, og
ser gerne en multipolær verden med BRIK-landene. Disse synspunkter deles af befolkningen, der ligesom det russisk militære og eliten ser Sovjets sammenbrud som en ulykke og NATO som en fjende. Da Ukraine valgte at gå mod Vest lykkedes det indledningsvis i 2013 Putin at rette landet ind til en lydstat i kraft af hans kontrol med den korrupte præsident. Da det alligevel mislykkedes i 2014, tog Putin Krim for at demonstrere magt, og da det ikke virkede destabiliserede han det østlige Ukraine. Konsekvenserne for Rusland er negative, kapitalflugt, sanktioner, nulvækst og et styrket NATO. Som petro-stat er Rusland økonomisk set svag. NATOs lave beredskab giver dog Rusland et strategisk vindue, hvor de kan erobre f.eks. Baltikum militært. Det er, vurderer Peter Viggo, en mulighed der vil blive meget dyr for Rusland. Det er utænkeligt, at USA ville kunne ignorere en russisk overtagelse af Baltikum, for det ville være slut på såvel NATO som USA’s status som global magt. Samlet set er Rusland bagud på alle parametre, militært, politisk, økonomisk og geopolitisk. Alligevel kan Rusland være besværlig regionalt og i Arktis, med en urealistisk selvforståelse og et fjendtligt mindset, der bl.a. resulterer i chikanen af Baltikum. Rusland har ikke et ønske om at generobre noget, men blot at standse tilbagegangen efter Sovjets fald. Så uanset at efterretningerne klart fortæller at Rusland invaderede Ukraine har NATO-regeringerne klogt undgået at udfordre Rusland, men støttet bl.a. balterne. Putin har nu opnået hvad han har behov for, en konflikt og gevinster i Ukraine der sikrer dette lands underdanighed. De økonomiske interesser vil forventeligt hurtigt få europæerne til igen at tilnærme sig Rusland, og stabilisere situationen. Seniorforsker ved Forsvarsakademiet BG Michael Clemmesen, der har 10 års tjeneste i Baltikum bag sig, kritiserede dels NATOs og
dansk forsvars militære kompetence- og kapacitetstab, dels den herskende opfattelse at krig i nærområdet er så indlysende tåbelig, at krig er en umulighed vi ikke behøver at interessere os for. Med afsæt i de yngre danske hærofficerers kritik af forsvarsledelsen gennemgik Clemmesen forsvarets udvikling, hvor bureaukratisering og udhuling af kapaciteterne medfører at Hærens mål i de seneste ti år blot blev at bidrage til fjerne krige på symbolsk vis, og at Hæren derfor ikke længere er effektivt over laveste led (dvs. deling og til tider kompagni). Den samme udvikling er sket i det meste af europæisk NATO, der lige som Danmark ikke kan bidrage med militært relevante bidrag til et forsvar af Baltikum. Det betyder, at hverken Danmark eller andre i regionen kan støtte NATO’s overlevelse, skulle den blive udfordret. Da der ifølge Clemmesen ikke er en effektiv dansk politisk-militær dialog, kan der ikke dannes et effektivt grundlag for stillingtagen til den aktuelle sikkerhedspolitiske og militære situation i nærområdet. Derfor glider fokus til det fjerne udland, hvor forsvarets tilbageværende småkapaciteter indsættes symbolsk under den amerikanske paraply. Clemmesen udtrykte hverken beundring over eller optimisme i forhold til forsvarets, politikernes eller NATO’s indsats. Samlet set anviste seminaret hverken entydige fortolkninger eller klare handlemuligheder, men der var rigeligt stof til eftertanke. Det mest bekymrende er nok dels Danmarks og europæisk NATOs ekstreme militære svaghed i regionen, dels at den politiske respons på det russiske styres udfordring i Ukraine og Baltikum indtil videre har været splittet og usikker. Den nye situation vil formentlig præge forsvarets og Reservens virke i de kommende år. Men det eneste vi kan forudsige med sikkerhed om fremtiden er, at den vil overraske os.
RESERVEN/4/2014 13
Boganmeldelse Jens Ole Christensen og Rune Holmeå Iversen: HÆREN – 400 års danmarkshistorie Gads Forlag, København, 336 sider, forlagets pris: 349,95 kr. ISBN: 978-87-12-04946-3 ”Hæren – 400 års danmarkshistorie” er af forlaget udgivet i samarbejde med Tøjhusmuseet, hvor forfattererne er museumsinspektører; de har begge aftjent deres værnepligt ved kamptropperne (Den Kongelige Livgarde og Jydske Dragonregiment) og er medlemmer af Hjemmeværnet. Forsvarets moderne logo har følgende elementer: Kongekrone (kongerige i over 1.000 år), Dannebrog (kendt i ca. 800 år) og vikingeborg af Trelleborgtypen (også over 1.000 år). Det virker derfor paradoksalt, at Forsvaret lod Flåden definere sit 500 års jubilæum i 2010 og Hæren sit 400 års jubilæum i 2014; at man fejrede 100 året for dansk militær flyvning i 2012 er til gengæld forståeligt. Det må derfor pointeres, at der for Hærens vedkommende er tale om 400-året for en af mange hærordninger i tidens løb. Forfatterne kommer elegant uden om dette dilemma, dels ved at titlen er ”HÆREN – 400 år danmarkshistorie” (og ikke f.eks. ”Hæren 400 år”), dels ved i et indledende kapitel at fastslå, at stat og hær hænger historisk nøje sammen; herefter omtales summarisk vikingetiden, ledingshæren, ridderhærene, borgene, flåden og de efterfølgende våbenarter i form af infanteri, kavaleri og artilleri; Hirden nævnes dog ikke direkte. Værket er naturligt inddelt i fem hovedkapitler: Svenske- og Englandskrigenes århundreder 1614-1814, De Slesvigske Kriges århundrede 1814-1914, Verdenskrigene 1914-1945, Den Kolde Krig 1945-1991 og de fjerne krige 1991-2014. Tyngden i stoffet er fremadskridende, eksempelvis bruges der 85 sider på de første 200 år og 63 sider på de sidste 23 år. Der afsluttes med en summarisk tidslinie og en litteraturfortegnelse. Der er hverken noter eller kildehenvisninger i teksten. Bogen er velillustreret – i sagens natur med kendte billeder, men det må fremhæves, at der navnlig i de nyere kapitler bringes en stor mængde gode fotografier m.v., der ikke er set publiceret før. Dog forekommer det ikke særligt relevant at gengive et overflødighedshorn af rytterestandarder i første del af værket. De kunne med fordel være reduceret til fordel for en konsekvent gengivelse af Hærens nuværende regimenters faner og estandarder. Der er systematisk udmærkede oversigter dækkende Hærens organisation, styrke og fæstninger. For sammenligningens skyld ville det have været en fordel, hvis man under regiments- og brigadebetegnelser konsekvent havde anført antallet af bataljoner/afdelinger og deres status eller ekvivalenter. Endvidere er hvert kapitel forsynet med et oversigtskort over Hærens garnisoner i perioden; her er farvegengivelsen dog ikke optimal. I lyset af at bogen med rette fremhæver Hærens sammenhæng med samfundet, ville en fortegnelse over Hærens chefer i de omtalte fire hundrede år være gavnlig. Det konstateres med glæde, at ældre internationale operationer omtales som en del af Hærens historie. Danske korps i udenlandsk tjeneste indgik i koalitioner, der søgte at svække Frankrigs position, idet Frankrig og Sverige normalt var allierede. Samtidig med Store Nordiske Krig mod Sverige havde det danske rige således 10.000 mand i engelsk-hollandsk
14 RESERVEN/4/2014
tjeneste og 6.000 mand i østrigsk tjeneste med deltagelse i omfattende felttog og slag. Der er ikke her plads til at gå i dybden mht. fremstillingen af de enkelte historiske begivenheder. For eksempel undrer det, at det under omtalen af Treårskrigen fremhæves, at den danske hær ikke fik tilingetgjort den Slesvig-Holstenske Hær, men ikke tilsvarende forklares, at under Krigen 1864 nåede den tyske hær ikke målet at tilingetgøre den danske hær, der som bekendt med betragtelige tab dog ved fredslutningen stod på Fyn, Sjælland og nord for Limfjorden med dansk overlegenhed til søs. En af Hærens historisk sværeste, men med succes gennemførte operationer, tilbagetrækningen fra Dannevirke til Dybbøl, får i øvrigt som den eneste i bogen prædikatet ”ret kaotisk” (sic!). Det afsluttende kapitel beskæftiger sig med fremtidens krig og hær og har nået at omtale situationen i Ukraine samt truslen mod de baltiske stater. Det konkluderes, at det man måske kan lære af historien er, at man altid skal forberede sig på det uforudsigelige. Under ”LITTERATUR” henvises der til de nyere værker om dansk udenrigspolitisk historie og Danmarks krigshistorie; disse burde også identificeres med biblioteksoplysninger i litteraturlisten, hvor man i øvrigt savner værket DANMARK I KRIG (2005). Med relation til oversigtskortene over kaserner m.v. burde man også i litteraturlisten have tilføjet Vestre og Østre Landsdelskommandos udgivne bind om de landmilitære domiciler vest og øst for Storebælt samt på Bornholm; et mangebindsværk (p.t. seks bind), som det burde være oplagt for Hærens Operative Kommando at færdiggøre/opdatere. Når der med rette lægges tyngde i beskrivelsen af Hærens nutidige internationale operationer, ville det også have været relevant at nævne den nyere akademiske litteratur om danske styrker i internationale koalitioner i 16-1700-tallet og i nutiden. Om Hærens afdelinger, garnisoner, mv. henvises til Det Kongelige Garnisonsbiblioteks gode litteraturfortegnelser fra 1970’erne med senere reviderede udgaver. Det ville være oplagt og særdeles læservenligt blot at nævne de nyeste udgivelser om de enkelte af Hærens nuværende regimenters, institutioners og domicilers historie; det er som bekendt regimenterne og deres afdelinger, der udgør Hæren. Udgivelser om Hærens historie under tidligere vilkår omtales sporadisk. For den brede offentlighed kan her tilføjes, at samtlige værnepligtige tidligere fik udleveret et uprætentiøst hæfte i form af Grundbog for Menige, Hærens historie (f.eks. 2. udgave 1981), der på 62 sider giver en fin oversigt over Hærens historie fra omkring 800 til daværende samtid med historiske oplysninger om Hærens enheder og skoler. ”HÆREN – 400 års Danmarkshistorie” er et flot værk, der giver en god oversigt over Hærens historie og en væsentlig del af det danske riges historie i ”moderne” tid fra Christian 4.s periode til i dag. Bogen henvender sig til Hærens personel samt alle med interesse for militærhistorie og danmarkshistorie, ikke mindst den nyere og nyeste. Anmeldt af major af reserven Jesper Gram-Andersen
På billedet ses fra venstre mod højre: Karsten Heiselberg, Jens Sejer Sørensen, Sven A. Blomberg, Ivan H. Hermansen, Henrik Wedell-Wedellsborg, Birger Kjer Hansen samt den nuværende formand Jan Hjortshøj. Bent Christensen var desværre forhindret.
ERFARING OG PERSPEKTIV Af redaktionen
Nærværende boganmeldelse af ”HÆREN – 400 års danmarkshistorie” bringer RESERVEN efter aftale med Krigshistorisk Tidsskrift. Novemberudgaven indeholder udover et indeks over samtlige artikler igennem 50 år (1965-2014), en aktuel artikel om statsråd afholdt af ministeriet Monrad under den dansk-tyske krig i 1864.
KHT abonnemnet: Henvendelse til PL-R Ole Haaber: ole@haaber.eu
Torsdag den 9. oktober afholdt formanden for HPRD den årligt tilbagevendende Emeritus sammenkomst. Her samles kredsen af samtlige nulevende tidligere formænd for Foreningen til en uformel opdatering og drøftelse af Reserven og HPRD’s status, muligheder og udfordringer. Der var en livlig og inspireret diskussion, hvor de mange års erfaring fra formandsposten og fra det civile erhvervsliv kom aktivt i spil – og med stort udbytte for formandens overvejelser.
HPRD Mønt motivationer til det tidligere PSA Af redaktionen Oberst Peter Wass, oberstløjtnant Anders Vagn Schmidt og kaptajnløjtnant Jan Bergkvist Sørensen fra den nu nedlagte Forsvarskommando modtog 5. og 7. november 2014 HPRD’s Mønt fra formanden, OL-R Jan Hjortshøj for udvist engagement og samarbejdsvilje i forbindelse med udarbejdelsen af Forsvarets Delstrategi 9 om Reserven og Hjemmeværnets Frivilliges forhold og muligheder i fremtiden. I en vanskelig tid præget af voldsomme samtidige og ofte svært overskuelige for-
andringer har de tre officerer demonstreret ro og overblik, samt en prisværdig lydhørhed og har dermed bidraget afgørende til at vi sammen har kunnet levere et solidt, visionært og lovende produkt til Forsvarets ledelse og det politiske niveau
Kongelig hofleverendør
Danske og udenlandske
Ordensbaand Miniatureordner medaljer sløjfer . rosetter Peder Skrams gade 3 . 1054 København K Tel. & fax: 33 12 82 53 e-mail: mwm@mwmorch.dk www.ordensbaand.dk
Fra venstre mod højre: Oberst Peter Wass, oberstløjtnant Anders Vagn Schmidt og kaptajnløjtnant Jan Bergkvist Sørensen.
RESERVEN/4/2014 15
Formand: Oberstløjtnant-R Peder Jon Andersen Gartnerhaven 8 2800 Kongens Lyngby Tlf.: 4585 7733/4074 5334 (M) peajay@pc.dk
Københavnskredsen Er du på kredsens e-mail-liste? Flere end 700 af kredsens medlemmer er i dag på kredsens e-mail-liste og modtager ”Nyt fra Københavnskredsen”. Har vi ikke din e-mail-adresse, så send den til Peder Jon Andersen, Københavnskredsens bestyrelse - peajay@pc.dk Flere arrangementer når kun at blive annonceret gennem ”Nyt fra Københavnskredsen”.
Julearrangement - Besøg i de Kgl. Stalde - tirsdag den 9. december Staldmester Per Thuesen har inviteret Københavnskredsen indenfor i de kongelige stalde på Christiansborg Slot. Vi vil blive fortalt om livet og historien i staldene, se heste, kareter og vogne samt museet. Besøget slutter på ”høloftet” - hvor nok mangen en nisse er kommet, men kun de færreste mennesker har været. På ”høloftet” byder Københavnskredsen på glögg og æbleskiver. Tid: Tirsdag den 9. december 2014 kl. 18:00 (varighed; nogle hyggelige timer). Sted: De kongelige stalde, Christiansborg Slot. Tilmelding senest søndag den 7. december til Lars Bondo Svane på lbs@topkapning.dk
Dansekursus i januar-marts 2015 Hvordan har du og din partner det med Les Lancier samt de klassiske standardog latindanse? Københavnskredsens traditionsrige dansekursus gennemføres i månederne januar og februar 2015.
Nordvestjyske Kreds 16 RESERVEN/4/2014
Der tilbydes to hold og undervises for hvert hold syv gange. • Onsdagsholdet - for de ikke øvede kl. 19.00-20.30. Første gang onsdag den 7. januar 2015 og de seks efterfølgende onsdage til og med den 18. februar. • Lørdagsholdet - for de øvede kl. 16.00-17.30. Første gang lørdag 10. januar 2015 og seks efterfølgende lørdage 21. februar. Er I i tvivl om hvilket hold, der passer bedst, så prøv begge hold.
Kandidater samt eventuelle ændringer til dagsorden ved opslag på Kredsens hjemmeside under www.hprd.dk
Forårsfest - lørdag den 7. marts 2015 Københavnskredsen inviterer til Forårsfest på Josty på Pile Allé, Frederiksberg. Tid: Lørdag den 7. marts 2015 kl. 18.30. Sted: Josty, Pile Allé 14, Frederiksberg. Invitation udsendes senere i Nyt fra Københavnskredsen.
Feltsportskursus Se også www.feltsport.dk
Der opkræves 1.000 kr. i deltagergebyr pr. par, som dækker betaling til de professionelle instruktører, lokaleleje og sodavand i pauserne. Tilmelding parvis til MJ-R Niels Kirkegaard på niels@kirkegd.dk
• Skydning Vinterskydningen gennemfører træning på skydebanen under Officersskolen på Holmen. Der skydes kl. 17.00-19.00 med sidste fremmøde kl. 18.15.
Kredsgeneralforsamling - den 26. februar 2015
Der skydes følgende mandage 5. og 19. januar, 2. og 16. februar, 2. og 16. marts.
Der indkaldes hermed til kredsgeneralforsamling. Tid: Torsdag den 26. februar 2015 kl. 20.00. Sted: Søværnets Officersskole, H.C. Sneedorffs Allé, Holmen, 1439 København K.
Pistol og ammunition er til rådighed på skydebanen. Nærmere oplysninger hos retningsleder PL-R Erik Bruun Lorentzen, telefon 4086 5575 / 3251 5575.
Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Kredsbestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Regnskab for det forløbne år fremlægges til godkendelse. 4. Valg af formand. 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer. 6. Valg af revisor. 7. Eventuelt.
• Fysisk Træning - hver mandag kl. 16.00-17.00 på Center for Idræt, Svanemøllens Kaserne, Ryvangs Allé 1, København Ø Gymnastik, atletik og volleyball Kontakt MJ-R Peter Aa. Henriksen - telefon 3332 4247 / 2030 5977. • Orienteringsløb holder pause frem til foråret.
Formand: Kaptajn-R Ole Overgaard Olsen Bøgens Kvarter 99, Gullestrup 7400 Herning Tlf. 97 21 13 86 o.olsen@vip.cybercity.dk
Formand: Major-R Martin Dam Magnussen Gulløkken 20 5471 Søndersø. Tlf.: 2566 5935 (M) mm@kmd.dk
Fynskredsen Aktivitet
Dato
Tid
Sted
Bemærkninger
Ansvarlig
Indendørs skydning (pistol)
Hver torsdag fra medio oktober til 1. april 2015.
17.00-19.00
Elmelundhaven 4, 5200 Odense V
Der skydes med indstikssæt til M 49 eller.22 pistol
Gert Schultz
Julestue
Mandag den 8. december
18.00
Soldaterhjemmet Dannevirke. Sdr. Boulevard 15, Odense
Prisen per deltager er 120 kr. Drikkevarer er for egen regning og risiko.
Martin Dam Magnussen eller Gert Schultz Tilmelding senest den 1. december
Generalforsamling 2015
Mandag 26. januar
1800
Soldaterhjemmet Dannevirke. Sdr. Boulevard 15, Odense
Sammen med GF for HPRD Fyn, holdes GF i Skyttekreds HPRD/Fyn og Feltsportskursets forhold gennemgås
Martin Dam Magnussen / Per Søgaard
Formand Martin Dam Magnussen mm@kmd.dk tlf. 2566 5935
Næstformand/Leder Terrænsport Per Søgaard per.sogaard@dadlnet.dk tlf. 2177 9334 / 6615 0207
Feltsportskursusleder Martin Kaasgaard martin@ fam-kaasgaard.dk tlf. 6612 6215 / 2231 7940
Formand: Major-R Hans Henrik Algreen-Ussing Tirsbækvej 133 7120 Vejle Ø Tlf.: 7581 5105 (P) / 2033 1260 hhau@tirsbaekgods.dk
Lillebæltskredsen I vinterhalvåret arrangeres skydning med 9 mm pistol indendørs på Tirsbæk Gods. Første gang var i forbindelse med feltsportsafslutningen den 20. november, hvor den nye skydebane blev indviet.
De udvalgte skydedatoer annonceres herefter på HPRD’s hjemmeside. Der er til alle skydninger mulighed for at låne udstyr og pistol. Tilmelding til feltsport generelt sker via www. feltsport.dk og til de enkelte arrangementer via
Kredsen afholder ordinær generalforsamling i Søgårdlejren, Pionerstuen, bygning 3 nr. 191
Tirsdag den 27. januar 2015 kl. 18.30 Dagsorden i henhold til vedtægterne.
Indendørsskydning hver torsdag 17.15-18.30 frem til den 26. marts 2015 under officersmessen på Nørre Uttrup Kaserne. Gymnastik og boldspil hver torsdag 18.3020.00 frem til den 26. marts 2015 i gymnastik salen på Nørre Uttrup Kaserne.
Generalforsamling med foredrag og aftensmad afholdes torsdag den 29. januar 2015, på Tirsbæk Gods.
Kredsens medlemmer modtager særskilt indkaldelse. Formand Major-R Lars H. Knudsen Morelvej 19 9000 Aalborg tlf.: 2010 3090 larshknudsen@hotmail.com
Nordjyske Kreds AKOS 2014/2015 (1. kvartal):
mail fra feltsportsleder KN-R Henning Bossen via e-mail h.bozzen@gmail.com eller retningslederen.
Formand: Major-R Thorbjørn von Alm Philippsen H.P. Hansensvej 8 6400 Sønderborg Tlf.: 3026 3603 (M) tp@advokatcentret.dk
Sønderjyske Kreds Generalforsamling 2015
Leder Skydning Gert Schultz elgert@schultz.mail.dk tlf. 648 01161 / 4042 4479
11. december: Juleafslutning i ROID stuen 18.30 efter skydning. Tilmelding til Jørgen Rasmussen (4078 9816)
4. januar: Nytårsløb for medlemmer og familie. Tilmelding til Poul Guldbæk poul@guldbaek.dk
Traditionen tro med Glögg og æbleskiver, men i anledning af at tre af kredsens yngre aktive medlemmer har rundet 50 bliver der disket op med særlige lækkerier.
19. januar: Generalforsamling. ROID stuen, Nørre Uttrup Kaserne, 20.00. Tilmelding til efterfølgende traktement til Niels Peter (2015 2890) (Egenbetaling kr. 75) Se AKOS og O-løbs plan på www.feltsport.dk
RESERVEN/4/2014 17
Formand: Major-R Lars Reuther Regnbuen 20 8400 Ebeltoft Tlf.: 8635 05 58/Mobil: 2040 0213 E-mail: lar@terma.com
Midtjyske Kreds Indkaldelse til ordinær generalforsamling Kredsens medlemmer indkaldes hermed til ordinær generalforsamling. Vi søger nye medlemmer til bestyrelsen, så tag kontakt til Kredsformand MJ-R Lars Reuther (lar@terma.com), hvis du har interesse i bestyrelsesarbejdet. Tidspunkt: Tirsdag den 3. februar 2015 kl. 18.00.
Tilmelding med antal deltagere, samt alder på børn, skal ske til: KN-R Rune Erichsen, r.erichsen@mail.dk eller 4084 7782 senest den 30. november 2014. Husk: Alt personel af reserven, der tilmeldes, bedes medbringe en beskeden pakke med en sjov eller nyttig ting til sidegevinst (værdi 20-25 kr.).
Feltsport Dagsorden for generalforsamlingen: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Aflæggelse af Kredsregnskab. 4. Kursuslederens beretning. 5. Behandling af indkomne forslag. 6. Valg af formand (MJ-R Lars Reuther genopstiller). 7. Valg af 2 medlemmer til bestyrelsen (opstillet er OKS-R John Finmann og KN-R Lars Husted). 8. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. 9. Valg af revisor. 10. Det kommende års arbejde og budget. 11. Eventuelt. Sted: Grimhøjvej 1, Brabrand, Aarhus.
Julebanko Midtjyske Kreds gennemfører i år det traditionsrige JULEBANKO kombineret med årsafslutningen, hvor der er mulighed for at hilse på hinanden, inden vi går ind i det nye år: torsdag den 4. december 2014, kl. 19.00. Arrangementet afholdes hos: Hjemmeværnsdistrikt Østjylland, Grimhøjvej 1, 8220 Brabrand. Fra kl. 18.45 kan der købes spilleplader og drikkevarer, således at spillene kan begynde ca. kl. 19.00. Efter afvikling af bankospillet vil der blive serveret et lækkert ostebord med rødvin. Plader til bankospillet koster kr. 20 / stk.(3 for kr. 50). Ostebord koster kr. 50, børn er i denne sammenhæng gratis.
18 RESERVEN/4/2014
Ny feltsportsleder søges KN-R Rune Erichsen stopper som feltsportsleder ved generalforsamlingen den 3. februar 2015. Kredsen søger således en reserveofficer, som har interesse i at varetage ledelsen af feltsporten i Midtjyske Kreds fremadrettet. Vi ser naturligvis gerne, at du har erfaring med feltsport, men det er ikke et krav. Der er god hjælp at hente fra kredsens erfarende feltsportsudøvere og fra kredsbestyrelsen. Udover koordineringen af feltsporten i Midtjyske Kreds vil du som feltsportsleder indgå i Reservens Idrætsråd (RIR), som koordinerer feltsporten på landsplan. Du vil ligeledes deltage i Midtjyske Kreds’ bestyrelsesarbejde og samarbejde med civile foreninger. Som feltsportsleder bliver du ansvarlig for den økonomi, som Forsvaret stiller til rådighed for feltsporten. Kontakt venligst afgående feltsportsleder KN-R Rune Erichsen (r.erichsen@mail.dk, 40 84 77 82) eller kredsformand MJ-R Lars Reuther, hvis du har spørgsmål eller er interesseret i at blive feltsportsleder.
Retning A Vi har desværre ikke fundet en ny retning A leder i Midtjyske Kreds. Heldigvis har nogle af kredsens rutinerede feltsportsudøvere planlagt et program for hele 2015 med udpegning af ansvarlige (se nedenstående AKOS). Skulle du have interesse i at drive retning A fremadrettet, bedes du kontakte feltsportsleder KN-R Rune Erichsen (r.erichsen@mail.dk, 40 84 77 82). Nytårsløb 10. januar 2015 Lørdag den 10. januar 2015 afvikler vi nytårsløb. Løbet er et utraditionelt orienteringsløb,
men de nærmere detaljer afsløres først på selve dagen. Efter løbet er der spisning og pokaloverrækkelse. Yderligere oplysninger tilgår via e-mail eller ved tage kontakt til feltsportsleder KN-R Rune Erichsen. (r.erichsen@mail.dk).
E-mail liste for feltsport i Midtjyske Kreds Alle feltsportsaktiviteter annonceres via e-mail i Midtjyske Kreds. Du kan komme på e-mail-listen ved at tilmelde dig til feltsport i Midtjyske Kreds på www.feltsport.dk samt skrive en e-mail til feltsportsleder KN-R Rune Erichsen (r.erichsen@mail.dk). Har du i øvrigt spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Skydning i 2015 Vi regner med at starte skydning op igen på Vestereng i Aarhus, når vi overgår til sommertid (første skydeaften er tirsdag den 31. marts). Retningsleder for skydning er KN-R Peter Hald.
AKOS 2015, Midtjyske Kreds • Nytårsløb, lørdag den 10. januar • Kredsgeneralforsamling, tirsdag den 3. februar • Månedens O-løb, lørdag den 7. februar • Månedens O-løb, lørdag. den 14. marts • Første skydedag på Vestereng, tirsdag den 31. marts • Månedens O-løb, torsdag den 16. april • Månedens O-løb, torsdag den 7. maj • Familieskydning, tirsdag den 12. maj • Månedens O-løb, torsdag den 11. juni • Månedens O-løb, torsdag den 9. juli • Familie-o-løb, torsdag den 6. august • Månedens O-løb, lørdag den 12. september • Kredsarrangement, mandag den 5. oktober • Månedens O-løb, lørdag den 10. oktober • Månedens O-løb, lørdag den 7. november • Månedens O-løb, lørdag den 5. december • Julebanko, mandag den 7. december. • Skydning på Vestereng fra kl 17.00 hver tirsdag i sommerhalvåret
Formand: Major-R Carl Christian Høy Brokærvej 6 6771 Gredstedbro Tlf.: 7643 1042 (P) / 6083 2278 (M) cchoey@mail.dk
Sydvestjyske Kreds I forbindelse med, at Hærens Efterretningscenter (HEC) er rykket ind på Varde Kaserne, har formanden deltaget i et chefmøde i HEC og orienteret om Sydvestjyske Kreds. Centret er meget positiv med hensyn til et samarbejde med kredsen og det vil udmøntes i en orientering på Varde Kaserne om netop HEC, det vil ske engang i begyndelsen af 2015.
Lørdag den 23. august var kredsen sammen med Tordenjet klubben på ekskursion til den lukkede Flyvestation Vandel (FSN VAN). Først samledes vi til middag på Vandel Kro, derefter en spændende foredrag understøttet af billeder fra flyvestationens tyskertid. Derefter forskød vi til Bunkermuseet på FSN VAN fyldt med materialer, våben, uniformer både fra den tyske
tid og nutiden. En tidligere seniorsergent fra flyvestationen førte os rundt på det meget store areal og fortalte levende om stedet krydret med egne oplevelser. Kredsens generalforsamling forventes at finde sted den 18. eller den 25. februar 2015 i Oksbøllejren. Der udsendes indbydelse primo februar 2015.
Formand: Major-R Tomas Bo Legarth Bækkeskov Stræde 5, Engelstrup 4733 Tappernøje Tlf. 55 56 44 50 malecastre@gmail.com
Storstrømskredsen Kredsgeneralforsamling 2015
Kredsgeneralforsamling 2015 afholdes torsdag den 26. februar på Vordingborg Kaserne. Nærmere information tilgår medlemmerne.
HPRD Formand: Oberstløjtnant-R Jan Hjortshøj Boesvej 16 8660 Skanderborg Tlf.: 2011 2377 (M) jh@hprd.dk Næstformand: Major-R Jeppe Plenge Trautner Østrevej 26 8210 Aarhus V Tlf.: 8618 7067 (P) jpt@hprd.dk Bestyrelsesmedlem: Major-R Klaus Munch Kjøller Gersonsvej 27 2900 Hellerup Tlf.: 3964 9394 (P) kmk@hprd.dk
Bestyrelsesmedlem: Kaptajnløjtnant-R Maria Vang Knudsen Tagensvej 116 2200 København N Tlf.: 4071 0932 (M) mvk@hprd.dk
Bestyrelsesmedlem: Sektionsleder-R Peter Fristrup Linkøbingvej 53 Himmelev 4000 Roskilde Tlf.: 3154 3641 (M) pf@hprd.dk
Bestyrelsesmedlem: Løjtnant-R Oscar Cosmann Brøndum Kjeld Langes Gade 8, 3. tv. 1367 København K Tlf.: 3122 8802 (M) ocb@hprd.dk
Bestyrelsesmedlem: Seniorsergent-R Bjarne Askholm Wagnersvej 178 7500 Holstebro Tlf.: 7258 2854 (M) ba@hprd.dk
Bestyrelsesmedlem: Løjtnant-R Svend Martin Holst Åbenrå 35, 3. tv. 1124 København K Tlf.: 6065 8533 smh@hprd.dk
Bestyrelsesmedlem: Korporal-R René Søe Pedersen Merianhaven 7 4330 Hvalsø Tlf.: 4095 5132 (M) rsp@hprd.dk
RESERVEN/4/2014 19
Afsender: Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark, Rigensgade 9 1316 Købehavn K
JOINT MOVEMENT AND TRANSPORT ORGANIZATION søger personel af Reserven
JMTO’s lidt over 100 fastansatte og snart 46 reservister gennemfører alle Forsvarets transporter med fokus på internationale operationer. Kampgrupper til Baltikum, personel til Pakistan og materiel til Mali og meget mere koordineres af JMTO i Karup, og transporteres ad vej, bane, sø og luft. Reserven indsættes løbende og især i spidsbelastningsperioder. Vi har nu brug for flere reservister, især konstabler og befalingsmænd – primært som terminalhjælpere og terminalbefalingsmænd. Træn-, logistik- og speditørerfaring og stort kørekort er et plus. Du skal være til rådighed mindst 15 dage om året, heraf mange hverdage, i perioder med kort varsel. Tjenesten kan være fysisk krævende, og kortvarig udlandstjeneste er en mulighed. Gode kolleger, og spændende, alsidig og udfordrende tjeneste må påregnes. Få mere at vide på jobportalen
www.jobiforsvaret.dk eller kontakt næstkommanderende for JMTO’s Reserve major-R Steen C. Madsen , scm@vestjyskit.dk.
Tip gerne en kollega!