Frederiksholm Kirkes kirkefolder juli aug 2016

Page 1

Sommer

I KIRKE FREDERIKSHOLM

Foto: Thomas Heie Nielsen

2016

FREDERIKSHOLM KIRKE

LOUIS PIOS GADE 8

2450 KBH. SV

WWW.SYDHAVNSOGN.DK


Den nye kirke er på tegnebrættet

M

ens vi andre kan slappe af og nyde ferien, har arkitekter verden over travlt med at tegne vores nye kirke. Arkitektkonkurrencen blev udskrevet den 18. maj, og arkitekterne har sidste frist for at indlevere deres forslag den 31. august 2016. Arkitektforeningen forventer, at der kommer mellem 100 og 200 bud, så det bliver et stort og spændende projekt at udpege en vinder. Dommerkomiteen består ud over mig af følgende personer: Fra menighedsrådet: Eva Larsen og Nana Scheibel. Fra Københavns Stift: Biskop Peter Skov-Jakobsen, formand for Vor Frue-Vesterbro Provstiudvalg Susanne Olling og domprovst Anders Gadegaard. Fagdommere udpeget af arkitektforeningen: Arkitekt MAA Christian Cold, Professor, arkitekt MAA Thomas Bo Jensen og Arkitekt MAA Rasmus Jessing. Vi forventer, at kunne offentliggøre en vinder i starten af november 2016. - Lone Rasmussen, formand for menighedsrådet.

Foto: Ole Malling, By & Havn

Snart vil vores nye kirke pryde grunden her.


SOMMERAKTIVITETER I SYDHAVNEN Juli & august SOMMERKLATREEVENTS Klatrevæggen på vores 15,6 meter høje kirketårn er og bliver en succes, og der har været stort fremmøde til alle årets klatrearrangementer. Derfor har vi planlagt nogle ekstra events, så endnu flere kan få mulighed for at prøve væggen. Man behøver ikke have klatreerfaring og kirkens dygtige klatreinstruktører er til stede ved hvert arrangement og står for sikkerhed og guider deltagerne. Mandag den 4. juli kl. 11.00-14.00 SOMMERKLATRING - EN DEL AF FERIECAMP Primært for skolebørn i Sydhavnen.

Foto: Thomas Heie Nielsen

Søndag den 24. juli kl. 14.00-17.00 SØNDAGSKLATRING FOR ALLE Søndag den 21. AUGUST kl. 14.00-17.00 SØNDAGSKLATRING FOR ALLE

Lørdag d. 27. & søndag d. 28. august kl. 12-16 KIRKEN PÅ KULTURHAVNSFESTIVAL Sydhavn Sogn er i år med på den årlige havnefestival Kulturhavn. Vi holder til ved Koralbadet på Sluseholmen. Kom forbi og mal en hval i vores hyggelige container. Per Ramsdal og Maria Dyrgart fortæller historien om hvalen Fisk i bløde sækkestole. Derefter skal vi løse havnemysteriet, når vi går på jagt efter den forsvundne skat fra historien rundt på pladsen. Med andre ord: Mød op til et par super hyggelige dage ved vandet, vi sørger for at bede en bøn til vejrguderne, så vi satser på sol og varme. Foto: Ulrich Jakobsson, Kulturhavn


LÆSNING OG ORGELFESTIVAL Onsdag d. 27. juli kl. 20.00 SOMMERLÆSEKLUB Sommeren er en realitet, og det er tid til at kaste sig over sommerlæsningen. Maria Dyrgart har til Sommerlæseklubben udvalgt romanen Det jeg elskede og giver dig en unik mulighed for at diskutere den med andre i kirkens sommerlæseklub. Der er snacks, vin og vand til billige penge. Det jeg elskede af Siri Hustvedt handler om at skulle leve med det ubærlige tab. I New York 1975 forelsker Leo sig stormende i den yngre litteraturhistoriker Erica og de flytter ind i lejligheden under Bill og hans hustru Lucille. Lejligheden er placeret downtown Manhattan og de to par tager aktivt del i hinandens liv og det kunstneriske miljø, der omgiver dem. Da de to par næsten samtidigt får hver deres velskabte søn, synes lykken inden for rækkevidde. Men pludseligt rammer en tragedie af dimensioner de to familier og intet bliver igen som før. Tilmelding på mdy@km.dk, men impulsive deltagere er velkommen.

PROGRAM Den 4. august - Carsten Bagge Mølholm Den 11. august - Jens E. Christensen Den 18. august - Daniel Bruun Den 25. august - Aleksandr Aeschlimann

Hver torsdag i august kl. 20.00 ORGELFESTIVAL Det 48 år gamle orgel i Frederiksholm Kirke er blevet renoveret. I maj og juni blev det splittet ad i tusindevis af dele, og hver del blev nænsomt restaureret eller udskiftet. Nu står det så knivskarpt og gennemrenoveret med en forfinet mekanik og en smuk klang. Det fejrer vi med en stort anlagt orgelfestival alle torsdage i august. Udover kirkens egne dygtige organister Aleksandr Aeschlimann og Carsten Mølholm er der inviteret yderligere to solister til festivalen: Jens E. Christensen fra Vor Frelser kirke og Daniel Bruun fra Helleruplund kirke. Hver organist har haft frie hænder til at sammensætte sit eget koncertprogram, og de fire torsdage vil byde på smukke toner af bl.a. Bach, Reger, Schumann og Mozart.


ARRANGEMENTER FOR BØRN OG UNGE Lørdag d. 13. august - kl. 16.00-24.00 FEST FOR UNGE VENLIGBOERE Det frivillige initiativ Unge Venligboere står i samarbejde med Sydhavn Sogn bag en række arrangementer, hvor unge danskere og nytilkomne danskere mellem 15-35 år får mulighed for at lære hinanden at kende, og hvor nye venskaber kan opstå på tværs af kulturer. Vi har indtil videre holdt tre “Ung møder ung” fester med ca. 80 deltagere til hver fest. Deltagerne har bl.a. lavet speed-friending, haft påsketema, hvor de malede påskeæg og klippede gækkebreve, samt klatret på kirkens klatrevæg. Til hver fest er der fællesspisning og musik. Til festen i august får alle også mulighed for at slippe jordforbindelsen på kirkens klatrevæg. Fest, mad + en drikkevare: 50 kr. Tilmelding på festforungevenligboere@outlook.dk Der er 80 billetter, og det er først til mølle. Torsdag d. 25. august kl. 17.15 BIBELDETEKTIVERNE Når sommerferien er forbi, er det igen tid til at finde detektivhatten og luppen frem den sidste torsdag i måneden. Vi indbyder til bibeldetektiverne med et spændende bibelmysterium, som skal opklares. Vi skal på skattejagt, høre historie og synge. Bagefter er der aftensmad til både børn og forældre. Det er gratis, og der er ingen tilmelding. Hver tirsdag fra 9. august kl. 18.15-19.30 FDF K 20 FDF er for børn og unge mellem 7 og 17 år. FDF er en del af det folkekirkelige børne- og ungdomsarbejde, og det kristne menneskesyn er et naturligt grundlag for samværet. Her er fællesskab med plads til forskellighed. Kontakt Janie Bloch på tlf. 31 24 17 69 for yderligere info.

Foto: Niels Busch


GRAVIDE OG BABYER Løbende opstart SAMTALER FOR GRAVIDE Helene Ferslev fortsætter de populære forberedende samtaler for gravide, og starter løbende hold op. Det kan være en stor omvæltning at blive gravid, og der er mange tanker og følelser forbundet med det at blive mor. I samtaleforløbet får du som gravid mulighed for at vende tankerne om det spirende liv i maven sammen med andre kommende mødre. Forløbet er tilrettelagt i samarbejde med forskningschef Henrik Norholt, der til dagligt arbejder med småbørnspsykologi og familiedannelse, og de tager udgangspunkt i den nyeste forskning inden for mødres tilknytning til barnet i maven. Samtalerne fungerer som en slags mental forberedelse til det nye forældreliv, hvor et lille nyt menneske nu bliver omdrejningspunktet. Det er åbne og fordomsfrie gruppesamtaler, hvor vi taler frit om alt fra de store spørgsmål i livet til hverdagens problematikker. Helene Ferslev byder ind med pointer og temaer, der kan være gode at forholde sig til. Du kan læse mere om samtaler for gravide på vores hjemmeside. Forløbende starter op løbende og vi aftaler tidspunkterne fra gang til gang. Det er gratis at deltage. Tilmeld dig et samtaleforløb på mail: hfe@km.dk

Foto:s: Thomas Heie Nielsen

Hver onsdag kl. 11.00 fra 24. august 2016 BABYSALMESANG Til babysalmesang fylder kirkens organister og musikunderviser Regitze Tetzlaff kirken med musik og rytmik for alle babyer mellem 0 og 1 år. Vi hygger, synger et par salmer og leger sanglege. Det hele foregår meget uhøjtideligt og helt på børnenes præmisser. Babysalmesang er gratis, og der er ingen tilmelding.


MORGENSANG HELE SOMMEREN Hver onsdag kl. 9.30 - også hele sommeren MORGENSANG & MORGENMAD Få en god start på onsdagen med en hyggelig morgenandagt og efterfølgende lækkert morgenbord. Der er både lækre boller, frugt og godt selskab med andre sydhavnere. Det er gratis, men du er velkommen til at lægge et beløb i kirkebøssen. Foto: Thomas Heie Nielsen

Kommende arrangementer i efteråret SEPTEMBERFEST - Søndag den 4. september kl. 11.00-15.00 inviterer vi traditionen tro til den årlige Septemberfest med familievenlig gudstjeneste. I år er temaet Høst i byen. Der vil bl.a. være naturtivoli, kunstworkshop, mulighed for en tur på klatrevæggen, dejlig mad og kagebord, rytmisk musik og DJ. LYSGUDSTJENESTE - De populære lysgudstjenester med fokus på fordybelse er tilbage igen den første mandag i måneden kl. 17.30. Første gang efter ferien er den 5. september. Efter gudstjenesten er der mad i krypten for 35 kr. SENIORKREDSEN - Seniorkredsen er tilbage efter sommerferien hver anden onsdag fra den 14. september. Vi synger, snakker og spiser kage. Hver anden gang er der planlagt et foredrag, filmvisning eller en anden aktivitet. JAZZMESSE - Per Ramsdal inviterer igen til to jazzmesser i løbet af efteråret. Første gang er torsdag den 15. september kl. 20.00. FILMAFTEN - Vi dæmper lyset og blænder op for filmaften igen i efteråret. Første gang torsdag den 22. september kl. 18.30. TUMLINGERYTMIK - I løbet af sensommeren og efteråret afholder vi to tumlingerytmikforløb for de 1-3-årige og 3-6-årige med temaerne Høst og allehelgen. STORYTELLING - Vi planlægger tre spændende storytelling-arrangementer med Fortællerværket. HELTETRÆNING - I efteråret inviterer vi alle super seje 3. klasser til heltetræning.


KALENDEROVERSIGT JULI 3. 4. 6. 10. 13. 17. 20. 24. 24. 27. 27. 31.

AUGUST kl. 11.00 Højmesse (HF) kl. 11.00 Sommerferieklatring under FerieCamp kl. 9.30 Morgensang ( PR ) kl. 11.00 Højmesse (HF) kl. 9.30 Morgensang ( HF ) kl. 11.00 Højmesse (PR) kl. 9.30 Morgensang (PR) kl. 11.00 Højmesse (PR) kl. 14.00 Søndagsklatring for alle kl. 9.30 Morgensang (MD) kl. 20.00 Sommerlæseklub (MD) kl. 11.00 Højmesse (MD)

HF: Helene Ferslev MD: Maria Dyrgart PR: Per Ramsdal

Følg Sydhavn Sogn:

3. 4.

kl. 9.30 kl. 20.00

7. 9. 10. 11.

kl. 11.00 kl. 18.30 kl. 9.30 kl. 20.00

14. 16. 17. 17. 18.

kl. 11.00 kl. 18.30 kl. 9.30 kl. 11.00 kl. 20.00

21. 21. 23. 24. 24. 25. 25.

kl. 11.00 kl. 14.00 kl. 18.30 kl. 9.30 kl. 11.00 kl. 17.15 kl. 20.00

27. kl. 12.00 28. kl. 11.00 28. kl. 12.00 30. kl. 18.30 31. kl. 9.30 31. kl. 11.00

Morgensang (MD) Orgelkoncert med Carsten Mølholm Højmesse (MD) FDF Morgensang (HF) Orgelkoncert med Jens E. Christensen Højmesse (HF) FDF Morgensang (PR) Babysalmesang Orgelkoncert med Daniel Bruun Højmesse (MD) Søndagsklatring for alle FDF Morgensang (MD) Babysalmesang Bibeldetektiverne (HF) Orgelkoncert med Aleksandr Aeschlimann Kirken på Kulturhavnsfestival på Sluseholmen Højmesse (PR) Kirken på Kulturhavnsfestival på Sluseholmen FDF Morgensang (HF) Babysalmesang


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.