Studiestart 2024/25

SLS og medlemsfordele

Kære nye sygeplejestuderende

Stort tillykke med, at du har valgt sygeplejerskeuddannelsen. Du har truffet et valg som vil få afgørende betydning. Ikke kun for dig selv, men også for de borgere og patienter, som du vil møde i dit arbejdsliv som sygeplejerske.

Jeg håber, at du vil få den bedste studietid de næste 3 1/2 år på uddannelsen med masser af tid til læring og fordybelse i sygeplejefaget, og at du lige som jeg vil opleve, at sygeplejefaget bliver dit fag for livet.

Dorthe Boe Danbjørg

Forkvinde

Studiestart 2024/2025

Udgivet af Dasnk Sygeplejeråd.

Omdeles til 1.-semesterstuderende på landets sygeplejerskeuddannelser efterår 2024 og forår 2025. Artiklerne er skrevet i foråret 2024, og de studerende går derfor ikke længere på de samme semestre ved studiestartsbladets udgivelse.

SLS står for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning og er en studenterpolitisk organisation, der kæmper for sygeplejeuddannelsen. SLS er en del af fagforeningen Dansk Sygeplejeråd.

SLS-emblemet

Nye medlemmer får tilsendt et SLSemblem. SLS opfordrer dig til at bære emblemet, når du er i praktik, så kolleger og patienter/borgere kan se, at du læser til sygeplejerske og er SLS-medlem.

Hjælp, hvis du får problemer på studiet

Som SLS-medlem kan du altid kontakte din lokale kreds i Dansk Sygeplejeråd, hvis du får problemer med studiet eller klinikken. Her sidder Dansk Sygeplejeråds faglige konsulenter klar til at svare på dine spørgsmål.

Håndbog for sygeplejersker

Som nyt SLS-medlem får du tilsendt den særlige håndbog for sygeplejersker. Håndbogen er nem at have i kittellommen, så du hurtigt kan finde informationer om alt fra procedurer til doseringer.

Faglige medlemsarrangementer

På dit uddannelsessted er der en SLS-afdeling, der bl.a. afholder gratis faglige medlemsarrangementer, der gør dig dygtigere og giver dit et fagligt netværk på tværs af årgange. Du finder arrangementerne ved at følge din afdeling på Facebook eller Instagram.

Fagbladet Sygeplejersken

Som SLS-medlem får du tilsendt fagbladet Sygeplejersken. Fagbladet Syge-

Ansvh. chefredaktør

Louise Balleby

Redaktionschef

Kristine Jul Andersen

Tilrettelæggelse

Lotte Havemann

Mathilde Nyfos Ebbesen

Grafisk design & layout

Catherine Temitayo Jørgensen

plejersken og sygeplejersken.dk giver dig indblik i sygeplejefaget, sundhedspolitik og sygeplejerskernes hverdag.

Erhvervsansvarsforsikring – også i udlandspraktik

Dansk Sygeplejeråd har tegnet en fælles erhvervsansvarsforsikring for SLS’ medlemmer. Det betyder, at du er ansvarsforsikret, når du er i klinik, udfører praktiske øvelser i undervisning eller på klinikophold i udlandet.

Stipendier og legater

Når du har været medlem af SLS i et år, får du adgang til at søge legater og stipendier hos Dansk Sygeplejeråd til bl.a. udveksling og studierejser.

Tilbud og rabatter

Medlemmer af SLS har adgang til en række fordelagtige tilbud og medlemsrabatter. Du kan f.eks. få rabat på studiebøger, forsikringer, billig bank og studiekonto, studieboliger til sygeplejestuderende og spare penge i mere end 4.000 butikker og webshops.

Der er mange gode grunde til at være med, men fælles er, at SLS gør en aktiv forskel for fremtidens sygeplejersker.

/jst

Redaktion

Anton Kjøller Alexandersen

Christina Sommer

Helle Lindberg Emarati

Josephine stær

Lone Schaumann

Lærer bedst i praktikken

Natascha Søderstrøm Donvig går på første semester på sygeplejeuddannelsen på UCL i Svendborg og har lige været i sin første praktik på tre uger. Hun fortæller om nerver og om at forberede sig, inden man møder en patient første gang.

Tekst Mathilde Nyfos Ebbesen

Foto Katrine Becher Damkjær

Du har lige været i din første praktik?

“Ja, på Bakkegården nede i Espø i tre uger. Det er et rehabiliteringscenter. »

Hvordan var det?

“Det var faktisk rigtig fint. Jeg har arbejdet som ufaglært i hjemmeplejen i tre år, så jeg havde prøvet en del af plejedelen før.

Jeg kunne forestille mig, at sådan en praktik føles lidt nervepirrende, når man lige er startet?

“Det er altid supernervepirrende. Jeg har snakket med nogle fra min klasse, som ikke har prøvet det før. De var rigtig bange for, at de ville blive kastet ud i en hel masse ting, som de ikke rigtig følte sig kvalificeret til. Og så kan man godt være bange for, at man fejler lidt.”

Bliver man så overrasket, når man faktisk ikke skal lave andet end at kigge og se, hvordan det foregår i virkeligheden?

“Det er meget rart, fordi det giver en tryghed, at det godt kan være, man skal et nyt sted hen – og nok alene – og der er nye mennesker, men man skal bare kigge. Man kommer ikke ud af sin komfortzone, hvis man ikke har lyst til det.”

Har du konkrete eksempler på noget, der var mere spændende end andet?

“Ja, da jeg var inde sammen med en læge og lave et ligsyn, hvor vi kiggede på ligpletter og stivheder i kroppen. Det var superspændende, fordi han tog sig tid til at forklare mig, hvad der sker i kroppen.”

Har du lært noget, som du vil tage med dig til de andre praktikker i løbet af studietiden?

“Det er helt klart, hvordan man skal tale til patienten eller borgeren. Hvordan man kommunikerer med dem. Hvordan kommer man ind til en, du ikke kender?”

Fik du nogle konkrete fifs til at approache en patient eller borger?

“Ja, at vurdere kropssproget, mimikken. Og at inden du går ind til den her patient eller borger, læser du om personen i systemet, så du ved, hvad du går ind til. Du læser om deres baggrund, så du måske kan starte en samtale ved at sige: “Nej, har du en hund?

Hvad hedder den?” Så der er en indgangsvinkel. Det er meget vigtigt, at man læser om dem, inden man går ind, så man ikke kommer ind og er totalt uforberedt. For så kan du tit få en afvisning.”

Kan du godt lide at komme ud og være i praksis?

“Jeg kan bedst lide at komme ud og have det i hænderne. Det er sådan, jeg lærer bedst i hvert fald. Det der med at komme ud og mærke det. Du kan læse nok så meget om at måle et blodtryk eller skifte en ble, men hvis du ikke ved, hvordan man gør det, uden det er ubehageligt for patienten, er det jo ligegyldigt.”

Natascha Søderstrøm Donvig har været i praktik på rehabiliteringscentret Bakkegården i Espø. Billedet er taget på UCL i Svendborg, efter hun er stoppet i praktik.

Koret giver studerende et pusterum

Studiekoret NurSing er et fællesskab, hvor der er plads til alle. Flere af korets medlemmer betragter NurSing som en pause fra en studiehverdag, der til tider kan være travl.

Tekst

Ien farverig baggård på Tagensvej på Nørrebro går en flok studerende med målrettede skridt går studiecaféen for enden af baggården. Det er sidst på eftermiddagen, og solen brager ned på de hvide persienner, der hænger foran vinduerne i studiecaféen.

Flokken samles i koret NurSing, som holder til på Københavns Professionshøjskole om tirsdagen. Koret er for alle skolens studerende, men som navnet antyder, er størstedelen af korets medlemmer sygeplejestuderende.

Her kan jeg være mig selv

I dag er 25 mødt op til kor. Koret består primært af studerende fra forskellige uddannelser på Københavns Professionshøjskole, men enkelte færdiguddannede kommer stadig og synger med.

NurSing

Koret øver hver tirsdag fra klokken 17.00 til 19.00 i Studiecaféen på Campus Tagensvej 86

Koret ledes af korleder

Clara Birch

Der afholdes sommer- og julekoncerter hvert år

Mere information om koret kan findes på Facebook-siden Skolekoret NurSing.

Stemningen i studiecaféen er let og løssluppen, og der er højt til loftet i mere end bare bogstavelig forstand. Der er nemlig plads til alle.

De griner, danser og synger i den halvcirkel, koret har placeret sig i.

Stemningen er netop noget af det, korets medlemmer sætter pris på og en af grundene til, at de møder op hver tirsdag.

”Koret giver mig et fællesskab. Det er på mange måder et pusterum. Og det giver mig et sted, hvor jeg kan være mig selv, for det er jo ikke altid, man kommer i en klasse, hvor man indgår i et naturligt fællesskab og føler, at man hører hjemme,” siger korets forperson Veronika Roth Madsen, der til daglig studerer til sygeplejerske på 4. semester. Hun tilføjer, at hun nok ville have overvejet at droppe ud af uddannelsen, hvis det ikke havde været for NurSing.

Caroline Kirk Vilsbøll, der er sygeplejestuderende på 2. semester, stemmer i. ”Man bliver altid i vildt godt humør af at være her. Og så er det fedt at lære nogle at kende fra andre semestre,” siger hun.

Gåsehud og gode nyheder

Korleder Clara Birch sidder i midten af halvcirklen foran et hvidt keyboard. Hun styrer slagets gang. Blandt de sange, koret synger i dag, er sange som Ida Laurbergs hit ’Terrier’, Pils ’Rullefald’ og Tina Dickows ’Hat og briller’. De synger i alt 10 forskellige sange, der spænder mellem populære hits til tidløse klassikere. Koret synger igennem på samtlige sange, og det lyder godt, faktisk så godt, at korleder Clara Birch på et tidspunkt stikker sin venstre arm ud for at vise, at de synger så smukt, at hun får gåsehud.

Efter en times tid siger Clara Birch, at der er en pause. En kvinde rækker sin højre hånd i vejret og vinker let med den. ”Jeg har kage med,” siger hun, og store smil breder sig på flere af kormedlemmernes læber.

Kvinden holder en kort pause og siger så: ”… og jeg er gravid.”

Stemningen når nye højder, idet samtlige medlemmer bryder ud i jubel, og der bliver delt kram ud på kryds og tværs. I resten af pausen spiser koret drømmekage og slik, og de står i forskellige

Josephine Stær

Foto Brage Borup

Skol e k o r et Nu r S i ng

Mellem sangene er der plads til, at korets medlemmer kan have det sjovt sammen i studiecaféen.

Fra venstre: Caroline Kirk

Vilsbøll, Lillian Marie Winther, Veronika Roth Madsen og Nicoline Damm Garly er glade for at være med i NurSing. De fire sygeplejestuderende betragter koret som et godt fællesskab ved siden af studiet.

klynger og snakker sammen. Tonelejet er højt, men hele studiecaféen emmer af god stemning.

Mere end bare et kor

Flere af korets medlemmer fortæller, at NurSing er mere end bare et kor. Det er et sted, hvor de får en pause fra studiebøger og praktik og et sted, hvor de bliver fyldt op med god energi.

Lillian Marie Winther, der studerer til sygeplejerske på 4. semester, fortæller, at man aldrig går hjem fra koret uden at have fået mindst en håndfuld kram og er blevet spurgt ind til, hvordan det går.

”Jeg bliver glad, når jeg kommer, selvom jeg har haft en lang dag på studiet. Det er slet ikke energidrænende at komme. Jeg får faktisk energi af at komme i koret,” siger hun.

Nicoline Damm Garly, der er sygeplejestuderende på 2. semester, er enig:

”Selvom jeg kan være træt, når jeg kommer, så får jeg et ekstra skud energi, og jeg bliver glad af at synge. Vi har også korweekender en gang om året, og sommetider tager vi ud og drikker en øl eller sodavand efter kor, så der er et virkelig godt sammenhold.”

Det har altid været min største drøm at hjælpe andre og være en mega badass sygeplejerske!

Jeg er kommet ind! Jeg skal være sygeplejerske!

Er der en sygeplejerske tilstede?

Hold ud, jeg kommer nu!

Så er det nu!

Hvad nu, hvis jeg slet ikke er så sej, som jeg går og tror, jeg er?

Eller jeg slet ikke kan finde ud af det?

...men husk, alle er jo nye på et tidspunkt, før de mestrer det!

VI ANBEFALER

Fire sygeplejestuderende er kommet med deres anbefalinger til at gøre

sygeplejestudiet nemmere, fagligheden bedre og fritiden sjovere.

Hobbyer

Deniz Urgan, 7. semester, Professionshøjskolen Absalon

Dannet som individ

Deniz Urgan anbefaler, at man husker at koble af fra studiet gennem hobbyer som at læse skønlitteratur, læse og cykle:

”Jeg synes faktisk, det danner én som person, at man ikke kun bliver fagdannet gennem sit studie, men også husker at blive et individ i sig selv.”

Han bruger også pausen fra lærebogen eller sygeplejeuniformen i sygeplejen, fordi han oplever, det skaber relationer:

”Vi er jo sygeplejersker som mennesker, og vi danner relationer i vores arbejde. Det er ret fedt at kunne tale om noget andet end sygdom – at man kan sige: ”Ej, jeg har lige læst denne her bog!”

SLS

Ønsk din læring

Deniz Urgan, 7. semester, Professionshøjskolen

Absalon

Sig det højt!

Spar gennem SLS

Nicolaj Laue Juhl, 6. semester, Københavns Professionshøjskolen

SLS-goder

Nicolaj Laue Juhl anbefaler at bruge SLS for at spare penge: ”Med SLS kan man få lidt luft i økonomien. Der er rabat på studiebøger og forsikring. De har også et forretningsudvalg og sociale fællesskaber. Det kan betale sig at holde øje med det.”

Deniz Urgan opfordrer til at sige det højt, hvis man vil prøve en procedure i praktikken: ”Hvis man gerne vil være bedre til det praktiske, så sig f.eks. højt ud i lokalet: ”Jeg vil gerne prøve at lægge PVK.” Hvis den studerende tør sige det højt, er min oplevelse, at sygeplejerskerne siger: ”Helt sikkert, du skal lægge PVK i dag.”

Når teori bliver leg

Questio til sygeplejestuderende.

”Det var en måde at have et sammenhold. Og der var spilfaktor i det.”

Brætspillet Questio blev flittigt brugt af Tine Nørrevang og hendes medstuderende, når de sad i pauserne og holdt hinanden skarpe på katego rier som sygdomslære, psykiatri og farmakologi. Hun fortæller, at spillet er ideelt, hvis man skal til eksamen, og der er både konkurrence og stolthed i at kunne huske svarene.

Highlight, hjemmeside

Emma Oline Wiigh Møller, 7. semester, Københavns Professionshøjskolen

Pensumnære videoer

Emma Oline Wiigh Møller har brugt hjemmesiden

Highlight meget.

Highlight.dk er en læringsportal, som tilbyder pensumnære forklaringsvideoer:

”Videoerne er rigtig gode til at supplere, hvis man, ligesom mig, ikke er specielt god til at læse, så er det lidt nemmere at få det forklaret, hvor de tegner imens – det er meget pædagogisk. Det er min bedste anbefaling.”

Questio

Hverdagens eksperter

Deniz Urgan og Nicolaj Laue Juhl kæmper for sygeplejestuderendes uddannelse. I deres første interview som nyvalgt politisk ledelse i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning, fortæller de, at de tilmed vil have fokus på mangfoldighed og det sunde sind.

”Jeg er rigtig god til at brokke mig.

Det tror jeg, mange er. Og der tænker jeg, at der skal ske en ændring.

Nu, når jeg brokker mig, kan jeg lige så godt gå ud og ændre tingene. Og så fandt jeg et fællesskab i SLS,” siger Deniz Urgan.

Deniz Urgan og Nicolaj Laue Juhl sidder på hver deres side af et bordhjørne i et stort mødelokale. Nicolaj Laue Juhl er blevet valgt som forperson for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS). Deniz Urgan er næstforperson.

SLS er en studenterpolitisk organisation, der kæmper for og påvirker sygeplejeuddannelsen. Organisationen er en del af Dansk Sygeplejeråd, som er sygeplejerskernes fagforening.

De smiler begge, når de fortæller, hvorfor de synes, at sygeplejeuddannelsen er en fantastisk uddannelse. Og hvorfor det giver mening at involvere sig i den politisk.

”Jeg ville ikke skifte sygeplejen ud for noget. Det bedste er, når man har gjort noget for et andet menneske, og de kommer og giver dig et kram. Man møder mennesker på helt andre måder end på

Jeg er vokset op med Sygeplejersken på køkkenbordet.

Nicolaj Laue Juhl forperson i SLS

andre uddannelser. Vi møder dem, eller mennesker møder os, i starten af livet, i midten af livet, i slutningen af livet. Sygeplejen er grundlæggende for hele samfundet. Jeg synes, det er den sejeste uddannelse,” fortæller Deniz Urgan.

Nicolaj Laue Juhl er også begejstret for faget:

”Jeg er vokset op med Sygeplejersken på køkkenbordet. Min mor er også sygeplejerske. Jeg har set, hvilken forskel sygeplejersker gør for andre mennesker,” supplerer han.

Men de maler ikke kun uddannelsen rosenrødt op. Der er nemlig en grund til, at de er gået ind i en politisk studenterorganisation og går på fuld tid for at kæmpe for nuværende og kommende sygeplejestuderendes uddannelse. Og der er flere ting at tage fat på og brokke sig over.

Kampen for et sundt sind

Hænderne danser, når de to taler om visioner for uddannelsen. Og de får rig mulighed for at påvirke uddannelsen, fordi det politisk er blevet besluttet, at uddannelsen skal reformeres. Den reform, vil det nye forpersonskab påvirke. Her blusser særligt transport, trivsel og læring op under dem:

“Når jeg er ude at snakke med studerende, oplever nogle, at de skal købe en bil for at komme i praktik. Nogle oplever dårlig undervisning. De oplever, at det ikke bliver taget seriøst, når de har en henvendelse til deres skole. Eller dårlige oplevelser i praktik. Det er sådan nogle ting, der gør, at jeg bliver meget engageret. Fordi jeg ved, at vi kan ændre det,” fortæller Nicolaj Laue Juhl.

Og det er det, der driver hans engagement i SLS. Og trivslen.

“På uddannelsen lærer vi, hvordan vi passer på vores kroppe, men vi lærer ikke, hvordan vi passer på vores sind, hvordan vi håndterer den belastning og stress, der nogle gange godt kan være ved at være sygeplejerske. Det er også noget, vi håber, at man får mere fokus på, f.eks. i praktikken, hvor flere kommer til at stå med dødsfald, hjertestop, meget syge børn. Det håber vi, at man får med ind i reformsporet eller i hvert fald får mere fokus på ude på professionshøjskolerne,” siger Nicolaj Laue Juhl.

På SLS’ årsmøde 2024, blev det nye forpersonskab valgt – og det samme blev SLS’ nye indsatsområde; ’Et stærkere og mere handlekraftigt fællesskab.’ Forpersonskabet vil bl.a. føre indsatsområdet ud i livet ved at være mere synlige i medierne, tilbyde flere medlemsfordele til medlemskabet, slå et slag for mangfoldigheden og mødes med ministre.

Emblem lige over hjertet

Deniz Urgan og Nicolaj Laue Juhl fortæller, at de er hverdagens eksperter, og

Tekst Mathilde Nyfos Ebbesen Foto Alexander Håkansson

selvom Dansk Sygeplejeråd også har et naturligt stort fokus på uddannelsen, har det nye forpersonskab et større kendskab til udfordringer, og hvad de studerende søger, fordi de selv er tæt på studiet. De håber, at man som studerende vil se, hvorfor det betaler sig at være medlem og engagere sig-

“Jeg tror, at vores største håb er, at man vil se et SLS-medlemskab som en selv-

følge. SLS er et stolt fællesskab, hvor folk tager deres SLS-nål på i praktikken … Nu skal jeg lige finde, hvor jeg satte den,” siger Nicolaj Laue Juhl.

Han kigger ned på sit bryst for at finde SLS-emblemet, der er spiddet gennem den lysegrønne skjorte.

Deniz Urgan griner og siger:

“Jeg har glemt den, men den plejer altså at sidde lige over hjertet.”

Nicolaj Laue Juhl (tv.) og Deniz Urgan er valgt ind som ny politisk ledelse i SLS. Billedet er taget på SLS’s årsmøde 2024.

Sygeplejersker er ikke kun én type menneske, som samfundsbilledet viser.

Deniz Urgan næstforperson i SLS

“Right there,” siger Nicolaj Laue Juhl, der har fundet nålen i den venstre side af skjorten, og han fortsætter:

“Men vi er også et stolt fællesskab, hvor man tager sin SLS-nål på i praktikken og viser, at man er en del af et fagligt fællesskab. Så viser man ret tydeligt, at man tager sin uddannelse og sit fag alvorligt,” siger Nicolaj Laue Juhl.

Mangfoldighed som mærkesag

Noget, der går igen i interviewet, er mangfoldighed. Og det er noget, SLS vil slå et slag for, fortæller de. De mener, at der for mange er en stereotyp sygeplejerske, og det er oftest en kvinde, og ofte er hun hvid. Dét syn, vil de gøre op med.

“Sygeplejersker er ikke kun én type menneske, som samfundsbilledet viser. Det er ikke kun kvinder. Vi kommer i alle former og farver, fra alle steder i samfundet. Sygeplejerske er et mangfoldigt fag, vi ser alle forskellige ud,” siger Deniz Urgan.

“Ja, og så er vi jo så heldige, at det i år er 70 år siden, at de første mænd blev uddannet sygeplejersker. Og det tror jeg, at Deniz og jeg kommer til at slå stærkt på, fordi vi for første gang i ni år har et mandligt lederskab i SLS,” fortæller Nicolaj Laue Juhl.

Sådan kommer du godt fra start i praktikken

Vær åben og tag initiativ, sæt grænser for patienterne, brug din tillidsrepræsentant og husk for pokker at spise morgenmad., lyder det fra en klinisk vejleder.

Tekst Helle Lindberg Emarati

Foto Jonas Pryner Andersen

Svedige håndflader, måske en søvnløs nat eller to op mod den store dag. At være lige dele ængstelig og spændt før praktikstart er helt normalt. Er du ekstra nervøs for at falde igennem, er der heldigvis et par ting, du selv kan gøre for at lægge fundamentet til et godt praktikforløb.

Det fortæller Louise Spahl Hansen, sygeplejerske og klinisk vejleder på Hæmatologisk Afdeling Afsnit L på Roskilde Sygehus.

Hendes første råd er enkelt: Vis, at du gerne vil være der.

”Det kan være noget så basalt som at huske at sige hej, når du kommer ind i et rum på din nye praktikplads for første gang. At smile, have øjenkontakt og signalere: ’Her er jeg, og jeg glæder mig til at lære.’ Det kan måske lyde indlysende, men det er det altså ikke for alle, og det kan desværre spænde ben for den gode start på din praktik, hvis du hele tiden kigger genert ned i gulvet,” siger Louise Spahl Hansen.

Der er ikke noget i vejen med at være nervøs, påpeger hun – det kan selv færdiguddannede sygeplejersker blive, når de skal starte i et nyt job. Men som studerende skal du huske, at du også selv har ansvar for din læring, og at du derfor kan gå glip af gode muligheder, hvis du er for tilbageholdende.

”Du kommer ikke til at følges med din kliniske vejleder hele tiden, og nogle gange kan det være svært for en rutineret sygeplejerske at huske, at f.eks. en lumbalpunktur er vildt spændende for en grøn sygeplejestuderende at være med til,” forklarer Louise Spahl Hansen. Hun fortsætter: ”Vis initiativ og spørg gerne selv, om du må komme med ind. Så er der gode chancer for, at du også lærer mere i din praktik.”

Et nyt glas vand for tredje gang

Louise Spahl Hansens andet råd er også ét af de vigtigste: Husk at sætte grænser over for patienterne.

”Jeg havde f.eks. en studerende i praktik, som var ude for, at en patient ikke ville drikke det vand, der var sat frem i en kande på stuen. Han ville kun drikke vand, som var friskt fra hanen, hvilket betød, at min sygeplejestuderende løb frem og tilbage med et nyt glas til patienten cirka hver halve time. Det jeg så den studerende komme gående med et glas vand for tredje gang, stoppede jeg ham og spurgte, hvad det handlede om,” fortæller Louise Spahl Hansen.

Den kliniske vejleder forklarer, at selvom omsorg er en stor del af sygepleje, så kan omsorgen ende med at blive misforstået.

”Husk, at det faktisk direkte kan modarbejde patienternes bedste, hvis du ikke evner at sætte grænser for dem,” siger Louise Spahl Hansen.

”I det her tilfælde gik der jo tid fra de andre patienter, fordi den studerende hele tiden skulle hente vand. Men det kan også være at gøre ting for patienterne, som vi faktisk gerne vil have dem selv til at gøre af hensyn til deres mobilitet og sundhed. F.eks. at gå ud med deres egen frokostbestilling eller lade dem skrive ting ned selv,” siger hun.

Uden mad og drikke…

Det tredje råd fra Louise Spahl Hansen er universelt, men det gælder også for sygeplejestuderende: Husk at spise morgenmad, inden du møder op.

”Det kan igen lyde nærmest banalt, men der er virkelig mange, der springer morgenmaden over. Det er dumt, for det er altså vigtigt for dit energiniveau og din hjerne, at du husker at spise godt fra morgenstunden,” forklarer hun.

Louise Spahl Hansen minder samtidig om, at nogle procedurer kan være sværere at overvære på tom mave.

”En knoglemarvsbiopsi kan f.eks. altid være lidt voldsom at se på for første gang, men risikoen for, at du dejser om, er større, hvis du ikke har sørget for at spise og drikke inden. Rigtig mange sygeplejestuderende ender med at blive dårlige i de her situationer, og det er helt normalt, men du hjælper omvendt heller ikke dig selv, hvis du er sulten og dehydreret, allerede inden du træder ind i rummet,” forklarer hun.

Louise Spahl Hansen minder samtidig om, at det også er en rigtig god idé at have vand og snacks med hjemmefra.

”Vi sørger selvfølgelig for, at vores sygeplejestuderende kan komme ned og få noget at spise, men der kan nogle gange være langt mellem pauserne, så sørg selv for at have en flaske vand med og noget til den lille sult,” anbefaler hun.

TR kan hjælpe, hvis det går skævt

Selvom du forbereder dig godt på din praktik og gør alt det rigtige, kan du alligevel nogle gange opleve at komme skævt fra start. Hvis det sker, er det vigtigt, at du går til nogen, der måske kan hjælpe dig. Mohamad Abo-Houssain er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Endokrinologisk Sengeafsnit på Bispebjerg Hospital. Han vil gerne minde sygepleje -

studerende om, at en tillidsrepræsentant ikke kun er til for de ”voksne” sygeplejersker.

”For en sygeplejestuderende kan det være svært at skulle italesætte, at der er nogle ting ved ens praktikforløb, man ikke trives med. Du kan selvfølgelig også tale med din kliniske vejleder, men hvad nu, hvis det f.eks. er den kliniske vejleder, du oplever problemer med?” siger han.

Mohamad Abo-Houssain peger på, at en tillidsrepræsentant både kan være din fortrolige, hvis du blot har brug for at tale med nogen om de ting, der er svære i dit praktikforløb, men også mellemmand, hvis du oplever problemer, der skal handles på.

”Det kan være grænseoverskridende at gå direkte til ledelsen selv for færdiguddannede sygeplejersker. Brug din TR, hvis du oplever problemer, for det er det, vi er her for,” siger han.

Som tillidsrepræsentant opfordrer Mohamad AboHoussain alle sygeplejestuderende til at bruge deres TR under praktikken, hvis de har brug for en, de kan tale med.

”Mit hjerte lå stadig i sygeplejen”

Sygeplejestuderende Sofie Marie Bjørn er diagnosticeret med personlighedsforstyrrelsen borderline. Vejen til sygeplejerskeuddannelsen har ikke været nem, men åbenhed om hendes udfordringer hjælper hende på vej.

Tekst Mathilde Nyfos

”Jeg har haft en lang periode, hvor der ikke var noget, der gav mening. Men at jeg kan bruge sygeplejestudiet til at finde mening i det, gøre en forskel med det. Det er jo det, der driver verden frem.”

Sofie Marie Bjørn fik en voldsom depression, efter hun gik ud af gymnasiet i 2019 – en depression, der havde været længe undervejs, men som hun ikke anede noget om. Da hun fik diagnosen borderline, gav det pludselig mening.

”Jeg fik sådan en lille bog i hånden, hvor der stod lidt om, hvad borderline var. Og der havde jeg jo simpelthen følelsen af, at der var nogen, der kunne have skrevet en biografi om mig,” fortæller hun.

Hendes drøm har siden folkeskolen været at blive sygeplejerske, men da hun fik sin diagnose, blev den drøm sat på pause.

”Jeg tænkte ikke, det var en mulighed, for jeg hørte rigtig meget om, hvor presset faget var, og hvor stressede folk blev. Så jeg tænkte, at jeg ikke kunne klare det.”

Hun begyndte at læse enkeltfag op til en anden professionsuddannelse. Men drømmen ulmede stadig i baghovedet:

”Jeg vidste jo godt, at mit hjerte stadig lå i sygeplejen.”

Åbenhed som et sikkerhedsnet

Borderline er en personlighedsforstyrrelse – en emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse for at være præcis. Den

betyder bl.a., at man har et stærkt og svingende følelsesregister. Sofie Marie Bjørn tager antidepressiv medicin for ikke at få depressive symptomer i pressede perioder.

Sofie Marie Bjørn er sygeplejestuderende på 4. semester på Professionshøjskolen Absalon, og hun har lige været i praktik for fjerde gang. Sofie Marie Bjørn har i sine praktikker lært, at det gavner hende at være åben om sin diagnose til vejledere og kolleger:

”Jeg er meget åben og siger, at jeg har nogle udfordringer. Jeg vil gerne have, at de ved det, så jeg har mulighed for at trække mig, hvis det bliver for meget,” forklarer hun.

Åbenheden skal dog ikke ses som en invitation til, at hendes kolleger skal behandle hende anderledes end de andre på arbejdspladserne. Åbenheden skal være hendes sikkerhedsnet, hvis hun falder:

”Det er rigtig vigtigt for mig, at der som udgangspunkt ikke bliver taget et særligt hensyn til mig. Jeg vil ikke ses som skrøbelig eller sårbar, jeg vil være der som alle andre studerende. Men det betyder noget, at jeg har et sikkerhedsnet, til hvis jeg har brug for det.”

Hun fortæller, at der er muligheder for at få sygeplejestudiet og en svær diagnose til at spille sammen. Hun får bl.a. handicaptillæg:

”Jeg får handicaptillæg af staten, fordi jeg ikke har mulighed for at have et fritidsjob ved siden af mit studie. Det er det, der gør, at jeg kan bo i min lejlighed.”

Sofie Marie Bjørn har også mulighed for at få en praktikplads tæt på sin bopæl, fordi hun har brug for at lade op mellem vagterne – uden at sidde i et tog eller en bil.

Ikke den eneste

Sofie Marie Bjørn opdagede, at hun ikke er den eneste, der kæmper med en diagnose – heller ikke på sygeplejeuddannelsen:

”Jeg blev overrasket over, hvor mange jeg mødte, der også havde diagnoser. Der er virkelig mange, og det ser man jo også i statistikkerne,” fortæller Sofie Marie Bjørn. Blandt sine medstuderende har hun også oplevet, at det gavner at være åben om sin diagnose og sine udfordringer.

”Når jeg er åben, er der også nogle af dem, der tager det første skridt mod at være åben, fordi det er et trygt sted.”

Sofie Marie Bjørn fortæller, at en af fordelene ved hendes studie er, at der ikke er mødepligt. Det hjælper hende, hvis hun har brug for at trække stikket og læse hjemmefra.

Motivation gør forskellen

Kan alle blive sygeplejerske?

Ja, mener Sofie Marie Bjørn.

”Er det nemt? Nej, det er det ikke. Det er et hårdt studie. Og det er endnu hårdere, når man har ekstra bagage. Så man skal være motiveret, det skal være noget, der driver en. Hvis du virkelig gerne vil, kan du gøre, hvad end du sætter dig for,” slår Sofie Marie Bjørn fast.

”På et tidspunkt troede jeg ikke, jeg kunne få en uddannelse. For nogle år siden sad jeg som en 20-årig pige, som vidste, at hun havde hovedet skruet ordentligt på. Altså, hun kunne jo godt. Hun kunne bare ikke alt det, hun gerne ville,” uddyber hun.

Sofie Marie Bjørn fortæller, at hun fik terapi, og hun har det langt bedre nu, end hun havde engang, selv om det stadig er hårdt. Men hun er pavestolt, fortæller hun:

”Nu står jeg her med et fuldtidsstudie efter mine behov, jeg er frivillig ambassadør i min fritid. Jeg har nogle stabile relationer, som jeg ikke har haft i lang tid. Jeg er rigtig stolt.”

Sofie Marie Bjørn fortæller, at hun godt kunne se sig selv inden for psykiatrien, hvor hun regner med, at hendes egen oplevelse giver hende gode kompetencer til at identificere sig med patienterne.

Ebbesen

Foto Rasmus Kongsgaard

Sofie Marie Bjørn bærer to bånd: På det højre bånd står der ’En af os’, der er en afstigmatiseringsindsats for psykiske lidelser, som hun er frivillig ambassadør for. Den venstre er en solsikkesnor, som er et internationalt symbol på usynligt handicap.

”Jeg kan blive lige så dygtig som alle andre”

Sygeplejestuderende Emilie Westergaard Iversen har cerebral parese (CP) og vil bevise, at man sagtens kan blive sygeplejerske trods et handicap.

Tekst Anton Kjøller Alexandersen

Foto Helena Quist

”Je g har mødt en læge, der ikke kendte mig, som sagde, at jeg skulle genoverveje, om det var noget, jeg burde starte på.”

Meldingen gav Emilie Westergaard Iversen en klump i halsen og ramte den usikkerhed, hun selv havde haft. ”Har hun ret?” tænkte hun. Men kort efter slog hun tanken til side.

”Det skal hun ikke bestemme, så jeg har brugt det som brændstof i stedet.”

Emilie Westergaard Iversen er nu sygeplejestuderende på 6. semester. Hun har diagnosen cerebral parese (CP), som betyder, at hun har spasticitet i højre arm og ben.

I det meste af sin studietid er hun ellers blevet mødt af en sværm af skulderklap for sin åbenhed. Men fortællingen er også et billede på, at det ikke var en “no brainer” for Emilie Westergaard Iversen at blive sygeplejerske, selvom hele hendes liv har været hvirvlet ind i hospitalsbesøg.

”Jeg har haft megamange betænkeligheder omkring det,” siger hun.

Emilie Westergaard Iversen er født to og en halv måned for tidligt og fik en hjerneskade under fødslen, som resulterede i, at hun fik diagnosen CP.

”Jeg har fuld funktion i venstre hånd, men hvis jeg prøver at gøre det samme med højre, så kramper min hånd sammen,” forklarer hun.

Af samme grund var hun i tvivl, om hun kunne blive sygeplejerske. Bekymringen fik hende til at kontakte sygeplejerskeud-

dannelsen i Aarhus. Her forklarede hun dem sin situation og blev mødt med forståelse og en opfordring til at søge ind.

”Det gav ro på, fordi de virkede sindssygt åbne for at se muligheder.”

CP som personlighed

I løbet af årene har 25-årige Emilie Westergaard Iversen været igennem flere operationer og behandlinger for at afhjælpe spasticiteten.

”Jeg har haft kontakt med sundhedsvæsenet hele mit liv og har mødt mange fagpersoner, som jeg har fundet en tryghed i.”

”Jeg kunne godt tænke mig at være der for andre, som er i en sårbarhed med deres sygdomsforløb, fordi jeg føler, at jeg kan give noget af mig selv, når jeg har min egen historie med.”

Men selvom meget på papiret har talt imod hende, så er hendes historie en styrke. Det har praktiktiden i hvert fald lært hende.

”CP er en del af min personlighed, så jeg føler, at jeg på en eller anden måde kan sætte mig ind i mine patienters sårbarhed, fordi jeg selv har været der.”

Håbløse handsker

Emilie Westergaard Iversen har også haft mere håndgribelige problemer. I sin tid på uddannelsen blev hun i tvivl om, om hun nogensinde ville lykkes med at få sterile handsker på. Efter mange forsøg fik hun dog afværget et nederlag, som hun selv formulerer det.

”Man skal lade være med at generalisere ordet handicap og funktionsnedsættelse, for tingene kan lykkes på trods af, man har nogle udfordringer,« siger sygeplejestuderende Emilie Westergaard Iversen, som selv har cerebral parese.

”At få handskerne på, på min egen måde, har vist, at det kan lykkes. Men det er da klart, at det sidder i mig, at nogle af de mest basale ting kan være en kæmpe udfordring for mig.”

Hvor meget fylder det for dig?

”Hvis man står i medicinrummet og hurtigt skal trække medicin op, som kræver, at man får handsker på, så kan jeg godt blive lidt frustreret. Men så skal jeg bare lige trække vejret, og så får jeg handskerne på. Jeg prøver virkelig at få det til at fylde så lidt som muligt.”

Historien om handskerne handler dog mere om mindset end om finmotorik. Et mindset der kommer fra en opvækst ”uden vat”, og hvor hun fik lov til det samme som sin tvillingesøster, der ikke har CP.

Vil give tilbage

”Sygepleje er hårdt – CP eller ej – så derfor kræver det også, at man får den støtte, man føler, man har brug for,” siger hun og kommer ind på en vigtig erkendelse i praktikken:

”Det har fået mig til at indse, at jeg kan blive en lige så dygtig sygeplejerske som alle andre. Jeg har bare en dum hånd, som jeg skal finde ud af at håndtere.”

I det meste af sin praktik har hun været på Aarhus Universitetshospital, hvor ”nærmest alt kunne lade sig gøre”. Det handler om at se muligheder, understreger hun.

”Vi er vant til at finde løsninger hele livet. Alt skal nok lykkes, bare vi får mulighed for at vise, at vi kan gøre det.”

Ifølge hende selv brænder hun ”sindssygt meget” for faget grundet sin forhistorie. Men nu handler det om langt mere end at trodse et handicap. Det handler om at give tilbage. For hun ved om nogen, hvordan det er at ligge lige dér på et hospital og være sårbar.

”Min største drøm er at gøre en forskel for mine patienter, som står i en sårbarhed. Selvom man er syg og sårbar, skal man stadig opleve livskvalitet.”

Spar dig rig på SU

Studietiden er for mange lig med en stram økonomi. Men der er hjælp at hente, fortæller sygeplejerske og pengeplejerske Pia Derneke.

Tekst Christina Sommer

Illustration Catherine Temitayo Jørgensen

”Havde jeg lagt lidt til side hver måned, da jeg læste til sygeplejerske, havde jeg været millionær nu, for så ville jeg have investeret i bolig eller aktier”.

Det siger Pia Derneke. Hun er i dag 55 år og arbejder både som sygeplejerske og selvstændig konsulent - såkaldt pengeplejerske. Som pengeplejerske holder hun foredrag og tilbyder 1:1 sparring og inspirerer via sin Instagram-profil ’Pias Pengepung’ især kvinder til at få mest ud af deres indkomst

og løn, så der både er plads til at leve og investere - noget hun først selv blev bevidst om, da hun i midt i 40’erne flyttede alene med sin datter.

Her blev hun nødt til at fokusere på sin økonomi, og da hun først gik all in på at få styr på sit budget, ”fik” hun 100.000 kr. ekstra om året, bl.a. ved at skære ned på madforbrug, rejser, impulskøb og restaurant- og cafébesøg.

”Jeg blev også meget bevidst om, hvad forskellige ting koster – 10 minutter i bru-

sebadet koster omkring 10 kr. og en tøjvask 16 kr.”.

Og selvom en sygeplejerske tjener mere end en sygeplejestuderende på SU, opfordrer hun alle studerende til at lave præcis samme øvelse, når de sætter sig foran studiebøgerne.

”Som studerende er det ikke umuligt at finde 100 kr. hver måned, som man kan spare op eller investere. Hvorfor ikke være investor fra 1. studiedag – det er da supersejt,” siger Pia Derneke.

Hvad kommer du fra?

”Har man haft sabbatår og tjent penge, har man måske også haft et højt forbrug. Det kan man ikke på SU, og mange fristes til at tage et kviklån eller studielån. Det er en ond spiral, så lav luksusfælden på dig selv – skab overblik over, hvad du har brugt penge på. Mange netbanker har et forbrugsoverblik, som kan hjælpe dig. Er pengene primært gået til forbrug, eller har du også sparet op? Hvilken adfærd har du haft?”

Det berømte budget

”I budgettet skal der være udgiftsposter som husleje, vand, varme, el, mad, forsikringer og andre faste udgifter, f.eks. transport og diverse. Men der skal også være det, jeg kalder en honningkrukke: En post med penge til at forsøde ens liv - måske der nu bliver råd til ét cafébesøg om måneden i stedet for fire om ugen. Og husk også en millionærkonto til opsparing.”

Transport og abonnementer

”Drop dyre pendlerkort og køb et regnsæt. Man kan komme langt på cykel, og det giver god motion. Hvis man bor langt væk fra et praktiksted, kan man så lave samkørsel med nogle andre? Eller skal man opsige sin bolig og flytte tættere på praktikstedet sammen med andre? Tjek også, om du kan opsige nogle dyre abonnementer på fitness, kontaktlinser eller en streamingtjeneste.”

Luksusvaner og hverdagsrealisme

”Mange vil nok gerne blive ved med at købe dyre cremer og nyt tøj, selvom de studerer. Det hører alt sammen under diverseposten ’nice-to-have’ . Man behøver ikke at droppe det hele, men prøv at se, hvor du kan skære ned. Foreslå f.eks. studiekammeraterne, at I selv laver kaffe og mødes i parken i stedet for på café. Gå på biblioteket og læs lækre magasiner. Når man først begynder at prioritere og spare penge, kan der let gå sport i det. Man kan begynde at spare op eller investere, og man undgår økonomisk granatchok under studiet.”

200

Madplan og kontanter

”Mad er penge, og her kommer de fire M’er i spil: Madplan, Madbudget, Madspild og Mådehold. Sæt dig søndag og lav en madplan for den kommende uge. Og køb det hele ind søndag - altid efter indkøbsliste og aldrig på tom mave. Husk at tjekke bonen. Det månedlige madbudget hæves i kontakter, som fordeles i fire kuverter. Madplanen inkluderer også madpakke, måske af rester fra dagen før, samt drikkedunk til frokost. Udvis mådehold - har man mad og drikke med, undgår man dyre impulskøb i kantinen eller kiosken på vejen.”

100

Sælg ud og forhandl løn

”Prøv at købe brugt og selv sælge ud. Har du en cykel, en taske eller noget dyrt tøj hængende i skabet, du ikke bruger? Så sælg det og sæt pengene ind på honningskrukkekontoen eller ’Jeg bliver rig, mens jeg læser’-kontoen. Mange har også studiejob, og jeg vil anbefale, at man prøver at forhandle lidt mere i løn, netop fordi man starter på sygeplejerskeuddannelsen og kommer til at vide mere og mere. Måske får man et nej, men det drejer sig om at sætte pris på sig selv og øve sig på at forhandle løn fra studiestart.”

”Kan vi ikke bare klippe det der modermærke af?”

Så snart du siger, du læser til sygeplejerske, kan du godt forvente, at venner og familie vil spørge dig til råds om små og store skavanker.

Som

er

”Hvorfor er mit blodtryk højere, end det plejer?” og ”hvorfor får jeg ondt her lige her under ribbenene, hver gang jeg spiser kartofler?”

Det er bare nogle af de spørgsmål, familie, venner og bekendte måske vil begynde at stille dig, når du begynder på sygeplejestudiet. Det har flere studerende erfaret, bl.a. Lucas Otterstrøm Hyttel, som starter på 6. semester på sygeplejestudiet på Absalon Campus Roskilde september 2024.

”Du bliver lynhurtigt en ressourceperson for venner og familie. Det er lidt

grænseoverskridende, men også vildt beærende for ens professionelle jeg,” siger han.

Trine Lesemann Amstrup, sygeplejestuderende på Campus Svendborg, er enig:

”Så snart man fortæller, at man er noget, der begynder med sygepleje, tror alle, at man kan fikse alt.”

Trine Lesemann Amstrup går på 4. semester og er som udgangspunkt helt ok med at blive spurgt til råds.

”Jeg synes, det er spændende at bruge min faglighed. Hvis en af min nærmeste fejler noget, kører det konstant i hjernen

studerende

Trine Lesemann Amstrup allerede bevidst om, at sygeplejerske er noget, man er ”for livet” - døgnet rundt.

Tekst Christina sommer

Foto Alexander Holm Håkansson

på mig. Hvilken teori kan jeg koble på det, og hvad kan det være? Jeg går ikke bare i skole fra 8-15, og så er jeg ikke sygeplejestuderende bagefter. Sådan fungerer jeg ikke,” siger hun og tilføjer:

”Det samme vil nok gøre sig gældende, når jeg er færdiguddannet. Sygeplejerske er noget, man er 24-7.”

Ser det som læringspotentiale

Lucas Otterstrøm Hyttel har lagt ører til forespørgsler om mange små skavanker fra familie, venner og bekendte. Anderledes alvorligt, men også lærerigt var det, da hans mormor fik konstateret kræft for knap tre år siden. Hun er siden erklæret cancerfri.

”Jeg blev ret hurtigt involveret i hendes forløb. Jeg kunne bedre følge med i hendes journal, og hver gang hun talte med sundhedspersonalet, ville hun enten have mig med eller ”lige vende det med mit barnebarn, for han er næsten sygeplejerske,” som hun sagde,” fortæller Lucas Otterstrøm Hyttel og tilføjer:

”Jeg var lige startet, så det var lidt skræmmende. Men vi arbejder meget med patientcases på studiet, så jeg så det også som et læringspotentiale og blev f.eks. mere opmærksom på, hvordan vi formulerer os i journalerne – kan patienten overhovedet forstå det? Som pårørende var jeg også lidt bange, så den professionelle tilgang blev også en måde for mig at tage lidt afstand fra det hele på.”

I øjeblikket er Trine Lesemann Amstrup også involveret i et alvorligt sygdomsforløb.

”En af mine veninder har brystkræft. Hende vil jeg rigtig gerne være der for –som veninde og faglig støtte.”

Veninden kan altid kontakte Trine Lesemann Amstrup, hvilket hun f.eks. gjorde en dag, hun var ekstra dårlig oven på en kemobehandling og i tvivl om, om hun skulle kontakte kræftafdelingen.

”Her er det oplagt at spørge ind til, om hun har taget sin temperatur og husket sin kvalmemedicin. Og har du mere ondt

hovedet end sidste gang, hvor du ringede, og de gerne ville se dig? Jeg tager ingen beslutninger på hendes vegne, men hjælper med at sætte det hele lidt i struktur ud fra de symptomer, hun mærker,” siger hun og tilføjer:

”Det kunne en anden veninde måske også, men jeg tror, at jeg tænker nogle flere faktorer igennem, fordi jeg studerer sygepleje.”

Der er en grænse

Både Trine Lesemann Amstrup og Lucas Otterstrøm Hyttel er bevidste om grænsen mellem professions- og privatperson.

”En dag spurgte viceværten på mit kollegie mig f.eks., hvorfor hans blodtryk var 132 over 70 i stedet for hans normale 128 over 68. Det er ikke tal, der bekymrer mig, og jeg kan godt komme med nogle bud på hvorfor, men her skal han jo søge læge for

Lucas Otterstrøm Hyttel er tilbage på sygeplejestudiet efter et års orlov, hvor han har arbejdet fuldtid som næstforperson for SLS – Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

et konkret svar,” siger Lucas Otterstrøm Hyttel og tilføjer:

”Men siger jeg ingenting, eller at jeg ikke ved det, mister folk måske tilliden til, hvad sygeplejersker kan. Derfor undlader jeg nogle gange helt at fortælle, at jeg er sygeplejestuderende, f.eks. hvis jeg er til fest og møder nye mennesker. Nogle gange har jeg også brug for at holde helt fri.”

Trine Lesemann Amstrup supplerer:

”Nogle problemstillinger bliver jeg klogere på i en bog om sygdomslære, før jeg svarer, men jeg spiller aldrig læge eller sygeplejerske. Mange ting skal de vende med egen læge,” fortæller hun og giver som eksempel en veninde, der havde et modermærke, der irriterede hende.

”Hun spurgte, om vi ikke bare kunne klippe det af. Øh nej. Det må du til lægen med. Både i forhold til procedure og patientsikkerhed.”

Foto Søren Svendsen

”De kommer først, når de tror, Gud ikke kan redde dem”

I løbet af sin studietid har Emilie Damgaard været i praktik på et hospital i Uganda.

Hun er ikke i tvivl om, at praktikken udenlands har gjort hende dygtigere.

Tekst Anton Kjøller Alexandersen

Foto privat

Foran øjnene er en fod, hvor flere af tæerne er væk. Ved siden af den er en anden fod, hvor et hul strækker sig fra fodsålen op igennem foden. Lugten matcher oplevelsen med en hængende odør af dødt væv og urin. Det er en af de episoder, som man bare ikke glemmer. Episoden udspillede sig på Jinja Referral Hospital i Uganda i september 2023. Her var Emilie Damgaard i praktik på 7. semester i fire uger. Og særligt mødet med hospitalets diabetespatienter prentede sig ind i hukommelsen på den sygeplejestuderende, som til daglig er tilknyttet sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg.

”Jeg var på et kirurgisk sengeafsnit en del af tiden, og der lå rigtig mange diabetespatienter. De lå der i meget lang tid og fik sårpleje, som de skulle have, og ved nogle af sårene formåede de også at gøre fremskridt.”

”Jeg kan bare huske første dag, hvor jeg så de diabetesfødder, hvor der manglede

Emilie Damgaard ses her i Tanzania, hvor hun var i praktik i efteråret 2023.

flere tæer, og der var et hul op gennem foden nedefra. Det var meget overvældende at se,” siger Emilie Damgaard. I Uganda oplevede Emilie Damgaard en anden tilgang til sundhedsvæsenet og sundhedsfremme.

”De kom jo næsten først ind, når deres fod nærmest var rådnet væk,” fortæller hun og tilføjer, at hun interesseret spurgte ind til behandlingen og praksissen.

Kaotisk og spirituelt

Emilie Damgaard endte i praktik i Uganda via Save a Heart, der er en virksomhed med speciale inden for frivilligt arbejde og praktikpladser i udlandet. Hun ville til den næststørste verdensdel, Afrika. Der måtte gerne være en ”stor kontrast” i forhold til Danmark, men også en oplevelse af en helt anden kultur end den danske.

”De er jo lidt mere spirituelle både med urter og naturmedicin. Dét tror de meget på. De kommer først, når de tror, Gud ikke kan redde dem længere. På den måde er det meget forskelligt fra herhjemme, hvor vi bruger sundhedsvæsenet meget mere og er bedre til forebyggende arbejde.”

Det var dog ikke kun en kulturel kontrast, hun mødte. Hospitalerne lignede langt fra de danske, og tilværelsen på hospitalsgangene var præget af børn, der løb frem og tilbage på gangene, mens antallet af pårørende til patienterne også var højere, end vi er vant til.

”Det var lidt kaotisk på en spændende måde. Der var mennesker over det hele. De pårørende er også en stor del af sygeplejen dernede. Det er dem, der hjælper patienterne på toilettet, tager dem i bad og sørger for, de får mad. Det er ikke sygeplejerskens rolle,” fortæller hun.

Tanzania og Færøerne

Emilie Damgaard har udover Uganda også været i praktik i fire uger i Tanzania

Sophia Hammer Eliassen brugte flittigt den norske natur, imens hun var i praktik i Nordnorge.

og tre uger på Færøerne. Begge gange igen for at udfordre sig selv og opleve sygepleje andre steder i verden. Hun var nemlig aldrig i tvivl, om at praktikken skulle prøves af væk fra de danske hospitaler.

”Jeg gjorde det for at prøve noget nyt, men også af nysgerrighed for at se, hvordan et sundhedsvæsen fungerer i udlandet, og hvad kultur spiller for en rolle.”

Selvom selve praktikken både fagligt og kulturelt er anderledes end i Danmark, så er der intet at bekymre sig om, forsikrer Emilie Damgaard. Hun føler sig på ingen måde ”bagud” efter sine praktikophold. Tværtimod har oplevelserne i udlandet udviklet hende.

”Jeg har helt klart fået rigtig mange gode oplevelser både fagligt og personligt. Det er jo et vigtigt fag uanset, hvor man befinder sig i verden.”

Og om hun ville gøre det hele en gang til? ”Ja” lyder det uden tøven.

Tag bare afsted

Sygeplejestuderende på 5. semester, Sophia Hammer Eliassen, har været i praktik i den nordnorske øgruppe Lofoten i tre måneder og Oslo i to måneder. Hun anbefaler andre sygeplejestuderende at gøre det samme.

”Det har helt bestemt gjort mig til en bedre sygeplejerske. Det med at passe ind i nogle andre rammer, end man er vant til. Det har gjort, at hvis jeg kan arbejde dér, så kan jeg nok også godt arbejde andre steder.”

”Skolen har fungeret som en god mægler i forhold til at søge praktik. Hvis du gerne vil afsted, så skal du egentlig bare tage med til de udvekslingsmøder, som findes, og så føler jeg næsten, at det hele bliver gjort for dig. Der er legater og alt det praktiske, som du selvfølgelig lige skal have styr på.”

”Jeg fik et fint Erasmus-legat og et legat fra Nordea-fonden, så det er en varm anbefaling om at prøve at søge så mange legater som muligt.”

”Jeg føler ikke, at jeg er kommet bagud i forhold til mine medstuderende i Danmark overhovedet. Det er bare at gøre det. Man skal ikke være bange for at tage afsted. Det skal nok løse sig.”

Checkliste til praktikken

GODE SKO

MADPAKKE ELLER SNACKS

MASSER AF VAND

KUGLEPEN

FIG. 4

FIG. 3

FIG. 2

FIG. 5

FIG. 1

OPSAT HÅR