Sygeplejersken № 4, 2024

Slip hjemmeplejen fri

Flere opgaver og sparsom sparring med sygeplejerskekolleger. Den udsigt skræmmer kommunale sygeplejersker, der skal arbejde i faste, tværfaglige teams. Men ikke Inga Smidstrup, der selv har valgt det tværfaglige team til og trives i det.

Indhold

Tema ”Hvad med min faglige sparring?”

Side 8

Sundhedsvæsentligt Kortere uddannelse, mindre magt

Side 24

Faglig hverdag Sårsygeplejerskerne rykker ud

Side 28

Arbejdsliv 175 tyskere tiltrukket af mindre ”jawohl”

Side 32

Forskning får liv Gå med smerte

Side 42

Barnets profil Sukkervand og sæbebobler trøster Ronja

Side 46

Gennem 100 år har sygeplejersker holdt ferie i Dansk Sygeplejeråds feriehus i Løkken. Mød en af de sygeplejersker, der holder så meget af stedet, at hun bliver ved med at vende tilbage.

Side 62

I begyndelsen tænkte vi, at det virkede uetisk at lægge et engangskateter hver anden eller tredje time.

Ditte Marie Christensen sygeplejerske på Hjerne- og Nervesygdomme på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Side 50

Forskeren fortæller Mor og barn skal ikke længere adskilles

Side 56

Studerende i praksis Tid med en holocaust-overlever

Side 65

Vores formål er aktivt at bidrage til en positiv samfundsudvikling.1 Vi prioriterer at imødekomme alle vores interessenter, som er patienterne, planeten, leverandører og samfundet ud over bare egen profit.

Det kalder vi at skabe Shared Value

Et konkret eksempel er Chiesis bestræbelser på at blive CO 2 -neutral senest i 2035.1

https://www.chiesipharma.dk/bredygtighed/rsrapport-ogbredygtighedsrapport-2022/

Følg os på rejsen mod en mere bæredygtig fremtid

Ansvh. chefredaktør

Louise Balleby

Redaktionschef

Kristine Jul Andersen

Redaktionssekretærer

Lone Schaumann

Lotte Havemann

Bladsekretær

Ditte Jørgensen

Art Directors

Mathias N Justesen

Sasja C R Hermansen

Grafiker

Catherine T Jørgensen

Journalister

Anton Kjøller Alexandersen

Christina Sommer

Helle Lindberg Emarati

Josephine Stær

Mathilde Nyfos Ebbesen

Næste udgave udsendes: 2. - 5. september 2024

Distrubueret oplag: Perioden 2021-22 76.299 ekspl. Medlem af Danske Medier

Ophavsret: Enhver anvendelse af hele eller dele af artikler, fotos og illustrationer fra Sygeplejersken, såvel papirudgaven som den elektroniske udgave, er kun tilladt med skriftligt samtykke fra redaktionen eller forfatteren/fotografen/illustratoren jf. lov om ophavsret.

Ansvar: Dansk Sygeplejeråd har intet ansvar for produkter og ydelser, som omtales i Sygeplejerskens annoncer eller indstik. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materialer, der indsendes uopfordret. Holdninger, der tilkendegives i artikler og andre indlæg, udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds synspunkter.

Forsidefoto: Marcus Emil Christensen

Udgiver: Dansk Sygeplejeråd, Sankt Annæ Plads 30, 1250 København K, telefon: 3315 1555, redaktionen@dsr.dk, sygeplejersken.dk, ISSN 0106-8350

Tryk: Stibo

Annoncer og abonnement: Media-Partners, Telefon: 2967 1436

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

Gode muligheder i tværfaglige teams

Sygeplejen i kommunerne udvikler sig rigtig meget i disse år. Regeringen og Folketinget har stort fokus på, hvordan man kan organisere hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, så borgerne får gode, sammenhængende forløb. Politikerne er især optagede af, hvordan faste, tværfaglige teams kan sikre, at der kommer få forskellige mennesker i borgerens hjem, og at der er kontinuitet i forløbet.

De nye faste, tværfaglige teams har både gode muligheder og nogle udfordringer for sygeplejerskerne. Det kan du læse om i dette nummer af Sygeplejersken.

Sygeplejersker har altid arbejdet tværfagligt, og det skal vi blive ved med. Det er en central del af det kliniske lederskab, at sygeplejersker identificerer borgerens behov og sætter relevante indsatser i gang sammen med andre faggrupper.

Vi ved, at mange sygeplejersker er glade for det tværfaglige samarbejde. I bladet kan du også læse om en ny evaluering fra VIVE, som viser, at når de faste, tværfaglige teams fungerer godt, skaber de større trivsel og arbejdsglæde. Bl.a. fordi relationen til borgeren bliver stærkere.

Samtidig kan de faste, tværfaglige teams betyde, at man ikke længere arbejder lige så tæt på sine sygeplejerskekolleger, som man plejede. Lene Odgaard Andersen, som er fællestillidsrepræsentant i Aalborg Kommune, peger på et vigtigt spørgsmål, når man indfører faste, tværfaglige teams: Hvordan sikrer vi fokus på sygeplejerskernes faglighed i det tværfaglige samarbejde?

Det arbejder vi med i Dansk Sygeplejeråd. For sygeplejerskerne skal stadig have mulighed for sparring og faglig udvikling. Det kan godt lade sig gøre. Det kræver bl.a., at man inddrager sygeplejerskerne og de andre faggrupper i implementeringen af faste, tværfaglige teams.

Danmarks kalktablet?* mindste

UniKalk®s små tabletter giver en bedre oplevelse. Mindre og færre tabletter i én dagsdosis kan have betydning for, om man får taget sit kalktilskud.

Dette gælder især for dem, der tager andre tabletter. Med UniKalk®s små tabletter er det nemt at tage det daglige tilskud af kalk.

*UniKalk® Forte (og det meste af UniKalks sortiment) er den mindste kalktablet ud af de seks mest solgte kalkprodukter med calciumcarbonat på det danske marked (målt af Zebicon A/S marts 2023, mest solgte defineret via DLI og Nielsen data januar 2023).

Kalk er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler Find mere information og faglig sparring på

1.627

henvendelser om bekymring for patientsikkerheden blev der registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed sidste år. Der er tale om en tredobling siden 2018, hvor styrelsen modtog 592 henvendelser. Henvendelserne kom fra nogle af de 17.000 behandlingssteder, styrelsen fører tilsyn med. Det drejer sig bl.a. om sygehusenheder, plejecentre, plejehjem, sociale tilbud og sundhedscentre. Direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri, peger bl.a. på et presset ældreområde som årsagen. ”Det er ingen hemmelighed, at der bl.a. er mangel på arbejdskraft,” siger hun til mediet Seniormonitor.

/hli

Folketinget hæver autorisationsgebyret

Fra d. 1. juli stiger autorisationsgebyret for bl.a. sygeplejersker fra 313 kr. til 1.295 kr. Det har Folketinget netop vedtaget, trods protester fra bl.a. Dansk Sygeplejeråd og SLS.

Gebyret hæves som en del af en ændring til loven om autorisation for udenlandsk sundhedspersonale. Stigningen vil dog også ramme sygeplejersker med dansk uddannelse.

Det sker, fordi Styrelsen for Patientsikkerhed har peget på, at de ikke kan dække udgifterne til behandling af ansøgninger om autorisation med det nuværende gebyr, fordi de modtager flere ansøgninger fra sundhedspersonale med udenlandsk uddannelse.

Adskillige partier stemte for lovændringen, herunder Socialistisk Folkeparti SF. Sundhedsordfører for SF Kirsten Normann Andersen gik dog på Folketingets talerstol inden afstemningen for at kritisere gebyrstigningen, som hun kaldte for ”lidt af en skovsnegl.”

”At stigningen også rammer danske uddannelser er set med SF’s øjne en forkert og utilsigtet virkning af lovændringen. Det kan ikke koste meget af udstede autorisation til en bestået dansk uddannelse, og det er ærligt talt et elendigt

Vi bør starte med at få indkredset og fjernet alle de overflødige indsatser.

Jonas Egebart direktør i Sundstyrelsen til JyllandsPosten om, at 10-30 pct. af behandlingerne i sundhedsvæsenet ikke kommer patienterne til gavn.

Studerende, der snart dimitterer, kan slippe for gebyrforhøjelsen, hvis de søger om autorisation inden den 1. juli.

signal at sende til de mange, som vi har så hårdt brug for i det danske sundhedsvæsen,” sagde hun.

Sidste punktum er ikke sat Beslutningen ærgrer i høj grad også forkvinde i Dansk Sygeplejeråd Dorthe Boe Danbjørg. Hun undrer sig over, hvorfor danskuddannede sygeplejersker skal omfattes af gebyrstigningen.

”Jeg har fuld forståelse for, at det er en både dyr og kompliceret proces at behandle autorisationer til udenlandsk sundhedspersonale. Men for danskuddannede sygeplejersker er processen jo en formssag, og det vil lovændringen for mig at se ikke ændre på. Jeg synes,

det er urimeligt over for nyuddannede danskuddannede sygeplejersker, at de skal pålægges en unødigt høj afgift for at kunne få lov til at bruge deres uddannelse,” siger Dorthe Boe Danbjørg.

Fra talerstolen understregede Kirsten Normann Andersen over for sundhedsministeren og de øvrige tilhørere i Folketinget, at ”sidste punktum ikke er sat i denne sag.” Den udtalelse tilslutter Dorthe Boe Danbjørg sig.

”Vi ser nogle åbninger for at få ændret den her beslutning, og det har vi i DSR naturligvis tænkt os at forfølge,” slår Dorthe Boe Danbjørg fast.

/hli

Foto

Catherine Temitayo Jørgensen

Hvad med min faglige sparring?

Udsigten til at skulle arbejde i faste, tværfaglige teams bliver modtaget med skepsis blandt mange kommunale sygeplejersker. De frygter, at den daglige sparring med andre sygeplejersker forsvinder, og at de skal til at vaske tøj og smøre rugbrødsmadder. En ny undersøgelse bekræfter, at faste teams giver sygeplejersker flere arbejdsopgaver og udfordringer med netop den monofaglige sparring. Men dér, hvor de fungerer, trives medarbejderne - også sygeplejerske Inga Smidstrup.

Tekst Christina Sommer

Foto Marcus Emil Christensen

seneste 14 dage har sygeplejerske

De

Inga Smidstrup eller en kollega været forbi Lillian Kristensen tre gange om ugen for at behandle rosen ved hendes ankel.

”Jeg kan jo godt smøre en rugbrødsmad, når jeg alligevel er der”

Mange sygeplejersker frygter, at vigtig sparring med andre sygeplejersker og kompetenceudvikling går tabt, når kommuner organiserer ældreplejen i faste, tværfaglige teams. I Egedal Kommune har mange sygeplejersker sagt op i protest mod den nye struktur. Andre steder er man glade for det.

Tekst Christina Sommer

Foto Cathrine Ertmann og Marcus Emil Christensen

Når sygeplejersker møder på arbejde i hjemmeplejen i dag, møder de ofte ind med kolleger, der også er sygeplejersker.

Sammen planlægger de dagens besøg og vender sygeplejefaglige problemstillinger, inden de tager på borgerbesøg.

Men sådan skal det ikke være i fremtiden, hvis det står til regeringen og et bredt politisk flertal på Christiansborg. Med ældrereformaftalen fra april 2024 ønsker politikerne nemlig, at faste tværfaglige teams eller lignende faglige fællesskaber skal udbredes i kommunerne. Målet er at sikre borgerne størst mulig kontinuitet og højest mulig kvalitet i de ydelser, de modtager efter hhv. sundhedsog servicelov.

Selvom ingen er uenige i målet, skaber ønsket altså bekymring blandt mange kommunale sygeplejersker. De frygter bl.a. for deres faglige fællesskab, den daglige sparring med andre sygeplejersker og deres kompetenceudvikling, når de fremover skal møde ind i mindre teams sammen med social- og sundhedshjælpere, -assistenter, fysioterapeuter og andre faggrupper.

I løbet af det seneste halve år har over 30 sygeplejersker således sagt op i Egedal Kommune i kølvandet på, at kommunens politikere i december 2023 besluttede at udbrede et forsøg med faste tværfaglige teams i ældreplejen til hele kommunen.

Sparring bliver sværere

Omorganiseringen blev formelt gennemført i april i år, og det har været en svær proces,

Hvordan sikrer vi fokus på sygeplejerskernes faglighed i det tværfaglige samarbejde? Det spørgsmål har fællestillidsrepræsentant

i Aalborg Kommune Lene Odgaard Andersen stadig ikke et klart svar på.

fortæller Martin Johannsen, sygeplejerske og tillidsrepræsentant i Egedal Kommune.

”Vi har følt os lidt kuppet af den øverste ledelse. Det er gået stærkt. Vi har budt ind med vores bekymringer og forslag til ændringer og løsninger, men er ikke rigtig blevet hørt,” siger han.

Allerede da det kun var et forsøg i to mindre områder, var det svært at rekruttere sygeplejersker.

”Men da konsekvenserne af projektet for alvor blev tydelige her inden for det sidste halve til hele år, begyndte kollegerne at søge væk i stor stil. Det hænger uden tvivl sammen med, at vi fagligt altid har haft et meget stærkt fællesskab,” siger Martin Johannsen og fortsætter:

”Vi var altid 12-15 sygeplejersker, der mødte ind samme sted hver dag, og der var altid nogle specialister i f.eks. sår eller inkontinens, man kunne vende faglige problemstillinger med. Det er meget sværere nu, hvor vi møder ind flere forskellige steder i mindre teams.”

Hvem kompetenceudvikler os?

I Aalborg Kommune står ældreplejen snart over for samme øvelse som i Egedal, også i kølvandet på et mindre forsøgsprojekt. Og det skaber usikkerhed blandt sygeplejerskerne, fortæller fællestillidsrepræsentant Lene Odgaard Andersen.

”Da forsøgsprojektet gik i gang for to år siden, frygtede mange, at nu skulle vi til at lave mange servicelovsydelser – at organiseringen i mindre tværfaglige teams bare var en måde, kommunen kunne spare og lukke huller på, fordi de ikke kunne skaffe det nødvendige personale,” siger hun og fortæller, at der også var usikkerhed om, hvordan man sikrer sygeplejerskernes kompetenceudvikling.

Foto Cathrine Ertmann

”Var målet med de tværfaglige teams at nedbryde nogle faggrænser, hvor vi sygeplejersker f.eks. skulle være med til at kompetenceudvikle social- og sundhedspersonalet? Det var godt nok, men hvem skulle så kompetenceudvikle os?” siger hun og fortsætter:

”Det vigtigste, men også sværeste spørgsmål for mig var og er stadigvæk, hvordan vi sikrer fokus på sygeplejerskernes faglighed i det tværfaglige samarbejde. Monofaglighed var lidt et fyord i starten, men skal vi være stærke tværfaglige, bliver vi nødt til at stå på

et fundament af endnu stærkere monofagligheder.”

Sygeplejerskerne får travlt

Flere kommuner har allerede gjort sig erfaringer med faste, tværfaglige teams i ældreplejen. I perioden 2022-2023 har

Som tillidsrepræsentant i

Egedal Kommune har Martin Johannsen og kollegerne savnet en mere lydhør og involverende ledelse under processen med at indføre faste, tværfaglige teams i ældreplejen

25 kommuner, inkl. Egedal og Aalborg, kørt en række projekter med støtte fra bl.a. Socialstyrelsens pulje til faste teams. Projekterne er netop blevet evalueret af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Evalueringen 'Faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen – erfaringer fra 25 kommuner' viser først og fremmest, at der er store forskelle på, hvordan kommunerne forstår hhv. det faste, det tværfaglige og det selvstyrende element. Antallet af medarbejdere varierer fra 8 til 29 i hvert team – de mindste teams fungerer bedst. Og der er store forskelle på mulighed for selvstyring og graden af tværfaglig integration mellem sygeplejersker, terapeuter og social- og sundhedsmedarbejdere.

Overordnet viser evalueringen, at faste teams øger trivslen og arbejdsglæden, bl.a. fordi relationen til borgerne bliver stærkere. Social- og sundhedspersonalet er mest positive, mens sygeplejersker og fysioterapeuter er ”moderat positive”.

Forskellen kan ifølge VIVE skyldes, at sidstnævnte oplever en større arbejdsbyrde, da de mange steder både indgår i de nyoprettede teams og i den oprindelige organisation, inddelt efter faggrupper. Projektchef i VIVE, Martin Sandberg Buch, uddyber dette i Politiken den 7. maj 2024:

”Professionsbachelorerne skal til flere møder, uden at de har fået fjernet andre opgaver. De har i højere grad fået ændret deres hverdag, og nogle af dem bliver presset på tid og ressourcer.”

VIVE-evalueringen bekræfter dog også det, mange sygeplejersker frygter: At lederne har svært ved at skabe rum til

den monofaglige sparring, samt at faste teams kræver kulturforandringer, som lederne kan have svært ved at understøtte med deres nuværende kompetencer - det kræver f.eks. kompetencer inden for forandringsledelse og tværfaglig ledelse.

Ny mulighed for sparring I Egedal Kommune, hvor kulturforandringerne er i fuld gang, har Martin Johannsen savnet en mere lydhør og involverende ledelse. Men han kan dog også godt se ulemper ved den gamle organisering, hvor alle sygeplejersker mødte ind samme sted.

”Det fjernede sygeplejen lidt fra borgerne, det var lidt konsulentagtigt. Vi kom ind over nogle opgaver forskellige steder i kommunen, og så var vi væk igen. Det kørte ikke optimalt,” siger han.

For at imødekomme behovet for monofaglig sparring sygeplejerskerne imellem har en af kommunens tidligere gruppeledere netop fået rollen som en slags udviklingssygeplejerske. Hun skal bl.a. skabe rum for løbende faglig sparring mellem kommunens omkring 50 sygeplejersker, der nu er fordelt ud over ældreplejens fire distrikter med hver tre tværfaglige teams.

”Nu har vi i hvert fald mulighed for at mødes fast to gange om måneden for at vende faglige problemstillinger og lære hinanden at kende. Fremmødet har været godt. Vi har mange nyansatte og vikarer, og møderne giver dem også et indblik i, hvilke sygeplejersker med specielle funktioner der er. Det gør det lettere at ringe til dem, hvis man har brug for sparring,” siger Martin Johannsen.

Minimerer borgerbesøg

I Aalborg ser Lene Odgaard Andersen også med fortrøstning på den omorganisering, ældreplejen skal igennem. F.eks. har man nedsat syv arbejdsgrupper med medarbejderrepræsentanter, der har kigget nærmere på bl.a. organisering, økonomi og faglighed i de faste teams.

”Vi har en høj grad af medarbejderinvolvering, og der har fra ledelsen været et ønske om at imødekomme nogle af de bekymringer, medarbejderne har, og de udfordringer, forsøgsprojektet afdækkede. Og nogle af vores bekymringer er allerede gjort til skamme. De tværfaglige teams er f.eks. selvstyrende og tilrette -

lægger selv dagens kørelister,” siger hun og uddyber:

”Før kunne social- og sundhedshjælperen f.eks. komme om morgenen og finde morgenmad frem og give kompressionsstrømper på, hvorefter sygeplejersken så kom og tog kompressionsstrømperne af for at lave sår-behandling og putte dem på igen. Hvis det giver mening, kan jeg jo godt sørge for kompressionsstrømper og smøre en rugbrødsmad, når jeg alligevel er der. Det sparer tid, og minimerer besøgene hos borgeren.”

En anden gevinst ved at være i et fast tværfagligt, selvstyrende team er, at de forskellige medarbejdere på tværs af faggrænser lærer hinandens kompetencer bedre at kende.

”Tidligere skulle vi lave en formel opgaveoverdragelse, når vi skulle uddelegere en opgave til assistenterne. Det var meget bureaukratisk. Nu kan jeg se social- og sundhedsassistenten i øjnene og spørge, om hun kan skifte kateter –kan hun det, er den opgave givet videre. Hvis ikke, kan jeg tage med ud til borgeren mhp. oplæring,” fortæller Lene Odgaard Andersen.

Ældrereform og faste teams

Regeringen ønsker, at der skal udbredes faste teams eller lignende faglige fællesskaber i ældreplejen, som understøtter mål om bl.a. kontinuitet (kendte ansigter) og kvalitet.

Der er fortsat rum til, at kommuner selv kan bestemme organiseringen af ældreplejen.

I 2024 er 376,1 mio. kr. øremærket udbredelse af faste teams.

Kilde: Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Samarbejdet om borgerne er blevet tættere

Nogle sygeplejeopgaver havner hos assistenterne –og omvendt – når sygeplejersker, assistenter og hjælpere sammen lægger puslespillet for dagens kørelister i Hjemmeplejen Sundbyparken på Amager. Her er de organiseret i tre faste teams, hvor det tværfaglige og fleksible samarbejde giver tilfredse medarbejdere og færre besøg hos borgerne.

Sygeplejerske Inga Smidstrup har hevet sin tablet op af rygsækken og sat sig ved det lysegrå bord i mødelokalet i Hjemmeplejen Sundparken på Amager. Klokken nærmer sig 7.30, og endnu et par sygeplejersker, et par studerende og tre-fire social- og sundhedsassistenter og -hjælpere sætter sig også ved bordet.

Med kaffekopper og vandflasker er Team 2 klar til dagens første opgave: Pusle kørelister. På storskærmen i den anden ende af lokalet er omkring 25 af teamets ca. 70 borgere listet i farvekoder i et sindrigt system, som viser, hvilke ydelser de hver især skal modtage i dag – fra alle faggrupper.

På sin tablet har Inga Smidstrup samme oversigt, men pusle-seancen styres af social- og sundhedsassistent Nour Al-

De tværfaglige teams fungerer supergodt, netop fordi vi kan sparre med hinanden og bruge hinandens kompetencer.

Inga Smidstrup sygeplejerske Inga Smidstrup, Hjemmeplejen Sundparken

said, som på den centrale PC kan flytte de forskellige borgere og ydelser rundt mellem medarbejderne, efterhånden som de får styr på dagens planlagte og evt. akutte besøg.

”Annemarie skal være klar kl. 11. Hvem har den?” spørger hun.

”Hende tager jeg,” lyder det fra en af assistenterne.

”Jeg er fuldstændig booket, men vi har lige en dispensering i et af de andre teams, en af os skal tage,” siger Inga Smidstrup og kigger på sygeplejerske Anita Rosschou, som sidder til venstre for hende.

For selvom hjemmeplejen er inddelt i tre selvstændige teams, hjælper de hinanden, hvis det er nødvendigt. De får ikke vikarer, men skal selv dække ind ved sygdom, kurser eller lignende.

Kender hinandens kompetencer

Inga Smidstrup nærstuderer sin liste, og kort tid efter er et af hendes besøg videregivet til social- og sundhedshjælper Lars Møller. Nu har hun tid til dispenseringen.

”Når man arbejder i faste tværfaglige teams, lærer vi hinandens kompetencer bedre at kende. Jeg kender borgeren og ved, at Lars kan skifte plaster på borgerens sår. Og når han nu har tid i dag, er det fedt, at han kan tage opgaven, så jeg får plads til dispenseringen,” siger hun og tilføjer, at overlevering af opgaver går begge veje.

”I sidste uge var jeg og en sygeplejestuderende f.eks. hos en borger for at sætte smerteplaster på. Social- og sundhedshjælperen havde ikke været der endnu og sørge for morgenmad, og borgeren skulle egentlig også i bad, men havde allerede vasket sig. Vi klarede morgenmaden, og jeg ringede til hjælperen og aflyste besøget. Der går ikke noget af mig ved at lave morgenmad eller tage noget personlig pleje,” siger Inga Smidstrup.

Under overskriften ”Slip hjemmeplejen fri” har Hjemmeplejen Sundparken de seneste to år været organiseret i tre faste, tværfaglige teams, der også har ergo- og fysioterapeuter og pædagoger tilknyttet.

Netop den tværfaglige organisering og udsigten til at kunne bruge sit kliniske blik og yde helhedspleje var årsag til, at Inga Smidstrup for kort tid siden valgte at søge jobbet i Hjemmeplejen

Tekst Christina Sommer

Foto Marcus Emil Christensen

Den tværfaglige organisering og udsigten til at kunne yde helhedspleje var medvirkende til, at Inga Smidstrup for nyligt skiftede den hvide kittel ud med en blå.

Sundparken til fordel for sit daværende job på Nordsjællands Hospital. Og hun har ikke fortrudt.

”Det er et job med stor selvstændighed, fleksibilitet og ansvar. Vi er selvvisiterende inden for både service- og sundhedslov, og jeg koordinerer jo selv min liste. Når jeg kender borgerne, kan jeg også bedre flytte rundt på besøg, hvis der er behov for det,” siger hun.

Løbende mulighed for sparring Kl. 7.45 er pusle-mødet forbi, og socialog sundhedshjælperne rejser sig for at begive sig ud til formiddagens borgerbesøg. Inga Smidstrup bliver siddende sammen med social – og sundhedsassistenterne og kigger nu den anden vej, hen på en lidt mindre skærm. Ved siden

af står udekørende sygeplejerske og planlægger Kathrine Heiby.

Det er tid til dagens triage-møde, hvor kun teamets sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter deltager. Her vender de borgere med særlige plejebehov og problemstillinger, f.eks. skal de i dag være ekstra opmærksomme på en ældre dame, der kommer hjem fra hospitalet med dårligt funktionsniveau. Det er også her, meget af sparringen foregår sygeplejerskerne imellem - men ikke alt:

”Jeg er uddannet diabetessygeplejerske, og mine kolleger kan altid ringe, hvis de har spørgsmål, ligesom jeg kan kontakte de kolleger, der f.eks. er eksperter i sår eller inkontinens,” fortæller Inga Smidstrup.

Lidt over 8 slutter triage-mødet, og Inga Smidstrup og kollegerne skal nu

Nu, hvor vi er blevet mindre teams, føler jeg, at vi alle tager mere ansvar for alle opgaver.

Heidi Ulla Andersen social- og sundhedshjælper, Hjemmeplejen Sundparken

Mindre faste teams skal bl.a. mindske antallet af forskellige medarbejdere hos borgerne.

Det mål synes Allan Harm ikke, at Hjemmeplejen Sundparken helt har nået endnu, men plejekvaliteten er i top, siger han.

også på borgerbesøg, Inga Smidstrup til fods, da mange borgere bor lige rundt om hjørnet.

Intet at udsætte på plejen

Klassisk musik og amerikanske gloser lyder inde fra lejligheden, da døren går op. Allan Harm sidder i stuen foran sin pc, hvor Fox News kører live på skærmen. Han har diabetes og er plaget af vand i benene, hvorfor han hver morgen skal have anlagt kompressionsforbindinger. Han skruer lidt ned for musik og speak.

”Jeg fik også fat i lægen i går, så jeg kan få den henvisning til SAHVA, vi har talt om,” siger han til Inga Smidstrup, mens hun smører hans ben, inden forbindingerne kommer på.

Et af målene med mindre, faste tværfaglige teams er at mindske antallet af forskellige medarbejdere i borgernes hjem, hvilket igen er med til at sikre den bedste kvalitet i pleje og behandling. Allan Harm kender Inga Smidstrup godt, men bemærker, at hun langt fra er den eneste, der kommer hos ham. Han har dog intet at udsætte på hverken Inga Smidstrup eller hendes kolleger: ”Plejen er god, uanset hvem der kommer,” siger han.

Inga Smidstrup pakker sammen og begiver sig videre til formiddagens andre besøg, hvor hun både tilser sår, skifter plastre og anlægger flere kompressionsforbindinger og støttestrømper, inden hun sætter kurs mod kontoret igen og det ugentlige tværfaglige borgermøde kl. 11.

I love it!

Inga Smidstrup sidder nu i et større mødelokale, hvor medarbejderne fra

alle tre teams samt fysio- og ergoterapeuter og pædagoger er samlet til det ugentlige borgermøde.

På en tavle på væggen har medarbejdere løbende noteret navne på borgere, de gerne vil vende i plenum, så alle kan give deres besyv med.

Mødet ledes af social- og sundhedsassistent Kimie Kristensen, som præsenterer problemstillingerne og samler op på diskussionerne. Efter hver borger noterer hun i CURA, hvilke indsatser og evt. opmærksompunkter, den tværfaglige medarbejdergruppe er blevet enige om, de skal arbejde videre med.

På mødet deltager sygeplejerske og gruppefacilitator Shila Pedersen også. Sammen med sygeplejerske og gruppeleder Tenna Marie Friis Norlöv står hun i spidsen for projektet ”Slip hjemmeplejen fri”, og de bruger begge i øjeblikket en del tid på at turnere rundt i Københavns Kommunes ældrepleje og fortælle om Sundparkens erfaringer med tværfaglige teams. De skal implementeres i hele kommunen i løbet af 2025, og det mener Shila Pedersen er en god ide, især ud fra en sygeplejefaglig betragtning.

”Med tiden er sygeplejerskernes rolle i de tværfaglige teams blevet mere og mere defineret. Vi oplever, at deres faglighed vokser i den tværfaglige organisering. De vejleder, oplærer og superviserer og får udviklet kompetencer i det kliniske lederskab, som jeg ikke ser, er muligt på helt samme måde i en monofaglig organisering.”

Inga Smidstrup er enig:

”De tværfaglige teams fungerer supergodt, netop fordi vi kan sparre med hinanden og bruge hinandens kompetencer. Opgaverne er faktisk de samme, det er bare en anderledes organisering, der giver et større tværfagligt samarbejde omkring og kendskab til borgerne.”

Social- og sundhedshjælper Heidi Ulla Andersen tilføjer:

”I love it. Jeg har været mange steder, og det her er det bedste nogensinde, bl.a. fordi vi selv får lov til at planlægge. Da jeg startede, var alle tre teams samlet i én gruppe, hvilket var lidt kaotisk. Nu, hvor vi er blevet mindre teams, føler jeg, at vi alle tager mere ansvar for alle opgaver. Og det er så givende, at vi kan sparre med assistenterne og sygeplejerskerne.”

Borgerne ønsker kendte og kompetente ansigter

Overordnet er borgerne tilfredse med den syge- og hjemmepleje, de modtager, især når borger og medarbejder kender hinanden .

De seneste 14 dage har sygeplejerske Inga Smidstrup eller en kollega været forbi Lillian Kristensen tre gange om ugen for at behandle rosen ved hendes ene ankel. I alt tre forskellige sygeplejersker er det blevet til, og selvom det kan synes af mange, er Lillian Kristensen tilfreds.

”I er alle så søde og dygtige, og det (rosen, red.) er allerede blevet meget bedre, selvom der er gået stafylokokker i det,” siger hun.

Ifølge VIVE’s nye evaluering ('Faste tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen – erfaringer fra 25 kommuner') er borgerne overordnet tilfredse med den syge- og hjemmepleje, de modtager. De er glade for, at hjælpen leveres af faste medarbejdere, men ”faglig stabilitet” vejer lige så tungt. Dvs. at medarbejderne kender borgeren og den hjælp, der skal gives, og har de rette kompetencer til besøget, samt at man i teamet har mulighed for at afløse hinanden i borgerforløbet på en måde, der understøtter en stabil indsats.

Faglig stabilitet vægter også højt for John Spuur fra Amager, som skal have anlagt kompressionsforbindinger på begge ben hver morgen:

”Vi har efterhånden haft en del medarbejdere forbi, og tilgangen kan være individuel fra person til person. Men jeg synes, at alle er dygtige, og det er vigtigt.”

Tak fra hollandske kolleger

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

I år et det 100 år siden Dansk Sygeplejeråds feriehus i Løkken åbnede. Gennem årene har feriehuset ikke kun været til glæde for danske sygeplejersker. Efter 2. Verdenskrig fik hollandske sygeplejersker tilbudt et rekreationsophold i huset oven på de prøvelser, de havde været i gennem. De beskrives som udsultede og overanstrengte i Tidsskrift for Sygeplejersker nr. 27/1945. Mindst 176 hollandske sygeplejersker kom på ophold, og de udtrykte efterfølgende stor taknemmelighed over for Dansk Sygeplejeråd og de danske sygeplejersker.

Tekst og foto

Svar på læserbrev:

Tak for dit indlæg om hjælp til iranske sygeplejersker.

Det er rigtig relevant, da antallet af sygeplejersker fra lande uden for EU vokser markant i disse år. På få år er tallet mangedoblet, og størstedelen kommer fra Iran.

Dansk Sygeplejeråd kan ikke anbefale aktivt at rekruttere udenlandske sygeplejersker til Danmark. Der er mangel på sygeplejersker globalt, og derfor skal vi løse vores udfordringer selv.

Men når udenlandske sygeplejersker er kommet til Danmark, er det en anden sag. Sundhedsvæsenet har brug for flere sygeplejersker, og vi skal tage godt imod dem.

DSR kan støtte udenlandske sygeplejersker

Regeringen nedsatte en arbejdsgruppe med deltagere fra fire ministerier, tre styrelser, Danske Regioner og KL, som en selvstændig forvaltningsmyndighed i februar 2023, til at udarbejde: ’Afrapportering fra taskforce om udenlandsk arbejdskraft, 10. januar 2024’.

Rapporten kan googles og omhandler nye forslag til at lette autorisationskrav i Danmark for udenlandske sygeplejersker, læger og tandlæger uden for Norden, EU/EØS.

Taskforcen anbefaler en shortcutautorisationsproces, som for sygeplejersker betyder, at arbejdsgiver inden en evalueringsansættelse på seks måneder vurderer, om danskkundskaber er tilfredsstillende, pt. i praksis efter danskprøve 2 i Københavnsområdet.

Danskprøve 3 kan tages under evalueringsansættelsen.

Dansk Sygeplejeråd kan være til stor hjælp i formidling af autorisationsregler for 25 arbejdssøgende iranske sygeplejersker i Vejle og 40 i Odense i den komplicerede proces, det er at blive autoriseret i DK.

Iranske sygeplejersker kommer med mange års erfaringer og kompetencer, men efterlyser læring i medicinske terminologier på dansk. Ligesom de har ønsker om at komme i kontakt med danske sygeplejersker.

Menneskets fysisk/psykisk/emotionelle habitus er ens uanset kulturelt/religiøst ståsted.

Af Marianne Bjørnskov Jørgensen, Pensioneret sygeplejerske og psykoterapeut MPF

Det er myndighederne, bl.a. Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal sikre den nødvendige vejledning og hjælp til at navigere i regler om autorisation, evalueringsansættelse, sprogkrav m.v. Samtidig har arbejdsgiverne et stort ansvar for at sikre kompetenceudvikling og integration på arbejdspladsen.

Styrelsen for Patientsikkerhed har udviklet en hjemmeside på engelsk, hvor det er muligt at læse om alle trinene i autorisationsprocessen og herunder kravet om evalueringsansættelser. Men der er ingen tvivl om, at der er plads til forbedring, og derfor fortsætter vi også dialogen med både myndigheder og arbejdsgivere om at gøre det bedre.

Af Harun Demirtas, 1. næstforperson

Send dit debatindlæg!

Skriv til redaktionen@ dsr.dk eller scan qr-koden:

Illustration Catherine Temitayo

Kollektiv forebyggelse af medicineringsfejl

Kommentar til tema om fejl med lægemidlet

Methotrexat i Sygeplejersken nr. 3/2024

”Det er et møgpræparat, og jeg synes, man burde overveje, om man overhovedet skal ordinere det til så mange mennesker”. Så kategorisk udtaler Christian Wamberg, overlæge på en intensivafdeling, sig om Methotrexat og de fortsat mange utilsigtede hændelser (UTH), der sker ved præparatet.

Man må håbe, at der altid tages stilling til indikation og mulige alternativer ved Methotrexat – som ved al anden medicin. Når det så ER ordineret, så må vi tænke i alle mulige forebyggende foranstaltninger for at undgå UTH.

Anbefalinger om advarsel på emballage, ændring af distribution fra pilleglas til blisterpakning og udbredelse af undervisningsmateriale er rettet mod individet, den enkelte borger eller fagperson, der skal administrere lægemidlet. Lad

os inspirere af forebyggelsesprincipper i sikring af sikkert arbejdsmiljø og tænke i kollektiv forebyggelse. Hvis hver blisterpakning med Methotrexat kun indeholder medicin til én uges brug, og man ikke kan få udleveret medicin til mere end to? Hvis man i kommunal sygepleje afkobler Methotrexat fra øvrig medicinadministration ved helt at undlade at dispensere det i doseringsæsker og i stedet planlægger med ét ugentligt besøg med udlevering?

Methotrexat er et risikosituationslægemiddel, og forebyggelse må derfor rettes mod den risikable situation.

Af Annette Mollerup, ph.d., lektor ved UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen.

Bilforsikring med fri kilometer! Tag din familie med på en sommertur uden at bekymre dig om grænser...

Med vores Kaskoforsikring får du:

• Fri kilometer til fast pris.

• Forsikring af nummerpladen uden selvrisiko.

• Fri lånebil fra aftaleværksted.

Ønsker du mulighed for hjælp på turen, kan du tilkøbe Popermo Vejhjælp, der sikrer dig assistance døgnet rundt ved akutte problemer i Danmark.

Får du brug for akut hjælp i udlandet, kan du i kraft af din kaskoforsikring få hjælp via SOS Rødt Kort-appen.

Vi kan desuden tilbyde dig tilvalgsdækningerne:

Førerpladsdækning, Friskadedækning og Udvidet Bil Hvordan du sammensætter din Bilforsikring er helt op til dig - og vores kompetente medarbejdere rådgiver dig gerne!

BUFOMIX EASYHALER®

ICS/FORMOTEROL I 3 STYRKER

1

Bufomix Easyhaler® 80/4,5 μg har generelt tilskud 2* GINA og Dansk Lungemedicinsk Selskab anbefaler, at voksne og unge fra 12 år med astma skal behandles med ICS-formoterol i kombination til behovs- og vedligeholdelsesbehandling. Dette for bedre symptomkontrol og reduceret risiko for alvorlig forværring. GINA og Dansk Lungemedicinsk Selskab anbefaler ikke længere SABA i monoterapi. 3,4

BUFOMIX EASYHALER® EN CO 2 -NEUTRAL INHALATOR 5

BUFOMIX EASYHALER 1 (BUDESONID/ FORMOTEROL)

* Lægemiddelstyrelsen har valgt at ændre tilskudsstatus for Bufomix Easyhaler. Bufomix Easyhaler i styrken 80 μg+4,5 μg har som eneste ICS/formoterol-kombinationsbehandling fået generelt tilskud. Tilskudsklausulen for Bufomix Easyhaler i styrkerne 160+4,5 μg og 320+9 μg, ændres til: ”Patienter med astma og patienter med KOL med astmatisk komponent (ACOS). Patienter med KOL i GOLD C eller D, som ikke kan behandles tilstrækkeligt med langtidsvirkende bronkodilatorer”2 Referencer: 1. Bufomix Easyhaler produktresumé. 2. laegemiddelstyrelsen.dk/da/tilskud/generelle-tilskud/afgoerelser 3. ©2020 Global Initiative for Asthma, available from ginasthma.org 4. https://lungemedicin.dk/ astma/ 5. Carbon Neutral Product Certificate for Easyhaler product range. Available on request from Orion Pharma.

For fuldstændig indikation se venligst pligttekst.

Vi skal ikke slukke livets lys

Jesper Grud Rasmussen er i protest trådt ud af Udvalget for en mere værdig død. Han vil hellere fremme palliation end hjælpe aktiv dødshjælp på vej. Det har han udtalt sig om i flere medier.

“Jeg vil ikke være med til at opstille konkrete modeller for, hvordan aktiv dødshjælp og assisteret selvmord kan indføres i Danmark,” siger Jesper Grud Rasmussen, klinisk sygeplejespecialist ved Diakonissestiftelsens Hospice.

Sammen med læge Emma Helledie forlod han den 21. maj regeringens Udvalget for en mere værdig død, fordi deres oplevelse er, at udvalget har et ufravigeligt fokus på aktiv dødshjælp. Det har de meldt ud i et åbent brev til sundhedsminister Sophie Løhde (V) og resten af udvalget. Siden har han udtalt sig i Kristeligt Dagblad, Berlingske Tidende og netmediet Zetland.

Dog har udvalget vist interesse for de to sundhedspersoners fokus på at bane vejen for en bedre palliation.

“I det kommissorium udvalget fik, står der ikke noget om, at udvalget skal levere konkrete modeller for aktiv dødshjælp. Derfor føles det som om, at vi har sagt ja til at være med ud fra en falsk præmis.”

Palliationens utrådte vej

Udvalget blev nedsat af regeringen i efteråret 2023 kort efter, at et næsten enstemmigt Etisk råd frarådede at indføre nogen form for dødshjælp i Danmark, og efter at statsminister Mette Frederiksen (S) havde udtalt, at hun går ind for aktiv dødshjælp.

Gentagne gange har Jesper Grud Rasmussen og Emma Helledie da også indvendt over for udvalget, at det bevæger sig uden for sit kommissorium. Men forgæves.

Ifølge Jesper Grud Rasmussen bør man forbedre det oplagte, før man går videre til det ekstreme. F.eks. efterlyser han, at der etableres en reel specialuddannelse for sygeplejersker inden for palliation. Han så også gerne, at det ikke i så høj grad kun er cancerpatienter, men alle patienter, der via validerede screeningsredskaber kan henvises til palliation.

“Man skal lægge en kappe over den, der er svag for at beskytte vedkommende. Det er det, palliation handler om. Døden er et vilkår, og vi skal ikke gå rundt og slukke livets lys i utide for andre mennesker.”

Til sidst var toget kørt

Flere end 10 medier har henvendt sig til ham for at høre om udtrædelsen af udvalget. Og det har været overvældende: “Men jeg mærker en stolthed over, at

jeg har noget fagligt at bidrage med. Jeg synes ikke, vi sygeplejersker skal være stille - vi kan godt udtale os om forskellige faglige emner i medierne. Når vi får chancen, skal vi gribe den.”

Undervejs i udvalgsmøderne kunne han efterhånden mærke, at han ikke længere havde lyst til at bidrage med input. For han var nervøs for, at han dermed ville være med til at bane vejen for aktiv dødshjælp. Han er derfor også glad for, at hans navn ikke kommer til at stå på det refleksionspapir, som udvalget skal aflevere til regeringen efter sommerferien, og som skal give input til politiske tiltag.

“Til sidst var toget kørt. Vores opfattelse var, at de skulle i gang med et nyt spor og f.eks. kigge på, hvem der skal tilbydes og udføre aktiv dødshjælp. Dér blev det klart for mig, at jeg ikke ville sige højt, hvad jeg synes om det,” siger han og tilføjer: “For jeg vil ikke hjælpe aktiv dødshjælp på vej.”

Tekst Laura Elisabeth Lind

Foto Nikolai Linares

Kortere uddannelse, mindre magt

Lækkede dokumenter viser, at regeringen overvejer at forkorte bl.a. sygeplejerskeuddannelsen. Det får forskere og fagpersoner til at råbe vagt i gevær, da det ifølge dem vil gøre sygeplejersker fagligt svagere i et sundhedsvæsen, der samtidig stiller højere krav.

”Det er enormt bekymrende, synes jeg. Jeg ser det som et udtryk for den politiske forståelse af, hvad en professionsbachelor egentlig er for noget,” siger Anne Bendix Andersen, sygeplejerske, lektor og ph.d. ved Forskningscenter for Sundhed og Samfund, Via University College. Hun er bekymret for de rygter, der svirrer om den kommende reform af professionsuddannelserne, som regeringen barsler med. Kilder, insidere og lækkede fortrolige dokumenter peger nemlig på, at regeringen overvejer at forkorte professionsuddannelserne, herunder sygeplejerskeuddannelsen, med et halvt år.

For nylig blev præsentationen af reformen så udskudt endnu en gang, denne gang til efter sommerferien. Og selvom det er vigtigt at understrege, at der foreløbig er tale om rygter, spekulationer og en reform, der altså endnu ikke er fremlagt, så giver det alligevel anledning til rynkede pander hos forskere, undervisere og fagpersoner. En forkortelse vil ifølge dem være et tilbageskridt for sygeplejerskeuddannelsen og faget generelt.

”Den politiske forståelse lader til at være, at en professionsbachelor er noget,

man skal se at få gjort færdigt, så man hurtigst muligt kan komme ud og arbejde som sygeplejerske eller pædagog, eller hvad det nu lige er, man nu er i gang med at uddanne sig som. For det er jo alle professionsuddannelserne, de overvejer at forkorte, ikke kun sygeplejerskeuddannelsen,” siger Anne Bendix Andersen.

Sygepleje kræver refleksion

Anne Bendix Andersen frygter, at en uddannelsesamputation på seks måneder bl.a. vil gå ud over de sygeplejestuderendes evne til at reflektere over deres fag.

”De studerende bruger f.eks. en stor del af den sidste del af uddannelsen på deres bachelorprojekt. Det er her, de får kvalificeret den uddannelse, de har fået de sidste tre år og virkelig begynder at forstå, hvordan det hele hænger sammen. Hvad er det for nogle kompetencer, de har fået, og hvad er det for en viden, de har erhvervet sig og skal bygge videre på?

Det er der mange, der først får bundet sløjfe på til allersidst,” siger hun.

Et højt niveau af refleksion er ifølge

Anne Bendix Andersen nødvendigt, hvis morgendagens sygeplejersker skal rustes

til den virkelighed, de vil møde i fremtidens sundhedsvæsen, hvor de skal arbejde på nye måder og samarbejde på tværs af sektorer.

”Derfor bliver man fra beslutningstagernes side også nødt til at tage stilling

Det ved vi om uddannelsesreformen

Hvad er inflation? Sundhedsplatformen er en elektronisk patientjournal, hvor bl.a. læger og sygeplejersker skal dokumentere deres arbejde.

Meget lidt er i skrivende stund sluppet ud om den kommende reform af professionsuddannelserne, som nu er blevet udskudt til efter sommerferien.

• Patienter kan logge på systemet med NemID/ MitID via internettet og følge deres egen behandling.

• Systemet er leveret af den amerikanske firma Epic og blev for første gang indført på Herlev og Gentofte Hospital den 21. maj 2016.

Kilder: Nabanita Datta Gupta

Et lækket dokument til mediet A4 viser dog, at regeringen overvejer at skære et halvt år af alle professionsuddannelserne, herunder sygeplejerskeuddannelsen. Hvad, der evt. ville skulle skæres bort ift. til teori og praksis, ved vi ikke. Det er dog værd at bemærke, at længden af praktikken i sygeplejerskeuddannelsen i dag er fastsat ved lov i EU.

De lækkede dokumenter viser imidlertid også, at regeringen overvejer at undtage netop sygeplejerskeuddannelsen fra forkortelserne, da ”Dansk Sygeplejeråd vil være kritiske over for en forkortelse, hvilket kan være problematisk i forhold til øvrige regeringsprioriteter.”

Kilde: Mediet A4

Tekst Helle Lindberg Emarati

Illustration Catherine Temitayo Jørgensen

til, hvad det er for nogle sygeplejersker, vi ønsker os. Vil vi ikke gerne have nogle, der er fagligt stærke og skarpe, som kan være patienternes advokater, reflektere over plejen, se udfordringerne i sundhedsvæsnet og argumentere kvalificeret for, hvordan vi løser dem? Det skulle man jo tro,” siger Anne Bendix Andersen. Hun fortsætter:

”En forkortelse af uddannelsen gør mig urolig, fordi viden er magt. Hvis man fratager sygeplejerskerne deres vidensgrundlag, gør man det også sværere for dem at identificere og protestere mod problemer eller forkerte beslutninger i sundhedsvæsnet. Jeg får lyst til at spørge: Hvem har ret til viden? Hvis man fjerner et halvt år af uddannelsen, kunne noget i

hvert fald tyde på at man ikke mener, det skal være en sygeplejefaglig kompetence at kunne reflektere kritisk og argumentere kvalificeret.”

Behov for mere uddannelse

Flere fagpersoner peger på, at det i stedet for en afkortning ville være langt bedre med en uddannelsesreform der primært havde fokus på mere uddannelse, ikke mindre.

Én af dem er Selina Kikkenborg, sygeplejerske, seniorforsker og professor i kardiologi ved Hjertecentret på Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.

”Vi står over for et stort paradigmeskift i sygeplejen. Sygeplejersker skal

give meget mere behandling og pleje i hjemmet, pårørende overtager opgaver og nye teknologier stiller nye krav. Hele måden, vi har organiseret os på i sundhedsvæsnet, ja, selve mødet med patienten, forandrer sig. Det giver os en stor udviklingsopgave, som jeg absolut ikke synes harmonerer med en forkortelse af uddannelsen,” siger hun.

Selina Kikkenborg forstår derfor ikke regeringens overvejelser om at fjerne et halvt år.

”Eller, det gør jeg sådan set, for det handler selvfølgelig om, at man leder efter en politisk løsning på et konkret problem. Flere og flere borgere i Danmark skal have pleje og behandling i sundhedsvæsnet. Hvad kan vi finde på, som øger

arbejdsudbuddet? Hvad har vi i redskabsskuret?”

siger hun og fortsætter:

”Hvis vi også skal kigge lidt kritisk på os selv som faggruppe, så har vi heller ikke været gode nok til at imødekomme den problemstilling og finde på alternative løsninger. Udfordringerne er vi jo fælles om. Men at forkorte uddannelsen, nej, det, tror jeg simpelthen ikke på, er godt. Det skaber også nogle andre problemer i forhold til de politiske ønsker, regeringen har – f.eks. at integrere andre faggrupper og rekruttere udenlandske sygeplejersker. Det kræver uddannelse og klinisk lederskab, hvis sygeplejersker skal løfte den opgave,” forklarer Selina Kikkenborg.

Undervisere skal ansættes i klinikken

Men hvis en forkortelse af uddannelsen ikke er svaret på, hvordan vi får flere – godt uddannede og kom-

Derfor er dette vigtigt for dig

Udformningen og opbygningen af sygeplejerskeuddannelsen har betydning for kommende sygeplejersker, patienterne og fagets fremtid. En forkortelse af uddannelsen er en potentiel forringelse, som kan have store konsekvenser for sundhedsvæsnet, idet det kan gå ud over sygeplejerskernes faglighed og refleksionsniveau.

petente – sygeplejersker i det danske sundhedsvæsen, hvad er så?

Grete Baad Holdt Brorholt har et bud. Hun er leder af Forskning og Udvikling på Københavns Professionshøjskole og ser det som afgørende, at man fastholder fagligheden og akademiseringen i sygeplejerskeuddannelsen. Den skal dog også indrettes sådan, at den passer bedre til den pulje af unge, der potentielt kan blive sygeplejersker.

”Vi skal f.eks. ikke kun se på, hvordan vi øger andelen af studerende, der bliver optaget på sygeplejerskeuddannelsen, men også hvordan vi øger andelen af studerende, der rent faktisk gennemfører. Når vi ser, at en større del falder fra undervejs, er det ikke nødvendigvis fordi, de ikke havde dét, der skulle til for at blive gode, kompetente sygeplejersker, men fordi vi ikke giver dem de rigtige rammer,” siger hun.

Grete Baad Holdt Brorholt understreger, at det ikke handler om at sænke standarderne i sygeplejerskeuddannelsen. Det handler om at give de studerende det, de har brug for.

”Mange studerende i dag har f.eks. sværere ved at læse og skrive på det samme niveau, som studerende ellers kunne for bare 10 år siden. Jeg vil ikke kalde dem skrøbelige, for det mener jeg faktisk slet ikke, at de er. Tværtimod kan de blive til både stærke, dygtige og kompetente sygeplejersker, men det kræver bl.a. en meget tættere kobling mellem uddannelse og praksis,” forklarer hun.

Ifølge Grete Baad Holdt Brorholt viser forskningen, at der f.eks. er store gevinster at hente ved at ansætte underviserne og lektorerne ude i praksis.

”Vi kan f.eks. se i et udviklingsprojekt, at det gør en kæmpe forskel. Er underviserne helt tæt på de studerende i f.eks. klinikken, jamen så ender de studerende med at gennemføre og blive gode sygeplejersker. Gør vi ingenting, ender de med at falde fra. Det er dyrere at uddanne sygeplejersker på den måde, men spørgsmålet er jo, om vi har råd til at lade være,” siger hun.

PRODUKTINFORMATION RETTET TIL SUNDHEDSPERSONER | Pligttekst

Bufomix Easyhaler (budesonid/formoterol): 80/4,5 mikrogram/dosis, 160/4,5 mikrogram/dosis og 320/9 mikrogram/dosis, inhalationspulver. Indikationer: Astma: Bufomix Easyhaler 80/4,5 mikrogram/dosis er indiceret til voksne, unge og børn i alderen 6 år og ældre. Er indiceret til regelmæssig behandling af astma, hvor anvendelse af en kombination (inhalationskortikosteroid og langtidsvirkende ß2-adrenoceptoragonist) er hensigtsmæssig: hos patienter, der ikke er velkontrollerede med inhalationskortikosteroider og korttidsvirkende ß2-adrenoceptoragonister ved behov, eller hos patienter, der allerede er velkontrollerede med både inhalationskortikosteroider og langtidsvirkende ß2-adrenoceptoragonister. Bemærk: Bufomix Easyhaler 80/4,5 mikrogram/dosis er ikke egnet til patienter med alvorlig astma. Bufomix Easyhaler 160/4,5 mikrogram/dosis eller 320/9 mikrogram/dosis er indiceret til voksne og unge (fra 12 år) til behandling af astma, hvor anvendelse af en kombination (inhalationskortikosteroid og langtidsvirkende ß2-adrenoceptoragonist) er hensigtsmæssig: - hos patienter, der ikke er velkontrolleret på inhalationskortikosteroider og korttidsvirkende ß2-adrenoceptoragonister ved behov, eller - hos patienter, der allerede er velkontrolleret på både inhalationskortikosteroider og langtidsvirkende ß2-adrenoceptoragonister. Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL): Bufomix Easyhaler 160/4,5 mikrogram/dosis eller 320/9 mikrogram/dosis er indiceret til voksne på 18 år og derover til symptomatisk behandling af patienter med KOL med forceret ekspirationsvolumen i 1 sekund (FEV1) < 70 % af forventet normalværdi (postbronkodilatatorisk) og tidligere gentagne eksacerbationer på trods af regelmæssig behandling med bronkodilatorer. Dosering og administration*: Til inhalation. Den laveste effektive dosis bør anvendes, og patienterne bør løbende kontrolleres af en læge, så dosis forbliver optimal. Astma: Vedligeholdelsesbehandling (alle styrker): Anfaldsmedicin (separat hurtigvirkende bronkodilatator) skal patienten altid have på sig. Voksne (18 år og ældre): 1-2 inhalationer (80/4,5 mikrogram/dosis eller 160/4,5 mikrogram/ dosis) eller 1 inhalation (320/9 mikrogram/dosis) 2 gange dagligt. Nogle patienter har brug for op til hhv. maksimalt 4 inhalationer (80/4,5 mikrogram/dosis eller 160/4,5 mikrogram/dosis) eller 2 inhalationer (320/9 mikrogram/dosis) 2 gange dagligt. Unge (12-17 år): 1-2 inhalationer (80/4,5 mikrogram/dosis eller 160/4,5 mikrogram/dosis) eller 1 inhalation (320/9 mikrogram/dosis) 2 gange dagligt. Børn fra 6 år og ældre: 2 inhalationer 2 gange dagligt (kun 80/4,5 mikrogram/dosis). Brug til børn under 6 år (alle styrker) frarådes. Vedligeholdelses- og behovsbehandling (80/4,5 mikrogram/dosis og 160/4,5 mikrogram/dosis): Bufomix Easyhaler tages dagligt som vedligeholdelsesbehandling og derudover efter behov til behandling af symptomer. Patienterne bør rådes til altid at have Bufomix Easyhaler på sig som behovsmedicin. For patienter, der tager Bufomix Easyhaler som behovsbehandling, skal forebyggende brug af Bufomix Easyhaler til allergen- eller motionsinduceret bronkokonstriktion diskuteres mellem læge og patient; den anbefalede brug bør tage højde for hvor ofte der er behov for behandling. I tilfælde af hyppigt behov for bronkodilatation uden tilsvarende behov for øget dosis af inhalationskortikosteroider skal der anvendes en anden behovsbehandling. Denne behandling skal især overvejes til patienter med: Utilstrækkelig astmakontrol og hyppigt behov for anfaldsmedicin og tidligere eksacerbationer af astma, som krævede medicinsk behandling. Voksne (18 år og ældre): Anbefalet vedligeholdelsesdosis er 2 inhalationer dagligt, enten som én inhalation morgen og aften eller som 2 inhalationer morgen eller aften. Kun for 160/4,5 mikrogram/dosis – kan være nødvendigt med 2 inhalationer 2 gange dagligt. Patienterne skal tage 1 ekstra inhalation efter behov til behandling af symptomer. Hvis symptomerne ikke er ophørt efter et par minutter, tages endnu en inhalation. Højst 6 inhalationer ad gangen. Højst 12 inhalationer dagligt i en begrænset periode. Patienter, der tager mere end 8 inhalationer dagligt, bør opfordres til at kontakte lægen. Brug til børn under 12 år frarådes. KOL: Voksne: 2 inhalationer (160/4,5 mikrogram/dosis) eller 1 inhalation (320/9 mikrogram/dosis) 2 gange dagligt. Instruktioner vedrørende korrekt anvendelse (alle styrker): Se produktresuméerne. Candidainfektioner i mund og svælg skyldes rester af lægemidlet, og derfor skal munden skylles med vand efter hver vedligeholdelsesdosis for at minimere risikoen. Kontraindikationer*: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller lactose. Særlige advarsler*: Behandling må ikke initieres under eksacerbationer eller ved signifikant eller akut forværring af astma. Pludselig forværring af astma eller KOL kan være livstruende, læge bør opsøges og evt. supplerende kortikosteroid overvejes. Alvorlige astmarelaterede bivirkninger og eksacerbationer kan opstå under behandling. Behandlingen kan fortsættes, men lægehjælp skal søges, hvis astmasymptomerne forbliver ukontrollerede eller bliver værre. Bufomix Easyhaler 80/4,5 mikrogram/dosis og 160/4,5 mikrogram/dosis som behovsmedicin skal tages til behandling af astmasymptomer, men er ikke beregnet til regelmæssig profylaktisk anvendelse. Vedligeholdelsesdosis skal tages som ordineret, også uden symptomer. Hvis symptomerne er under kontrol, kan dosis reduceres gradvist. Hvis der opstår paradoks bronkospasme med akut øget hvæsende vejrtrækning og åndenød efter inhalation, seponeres behandlingen omgående og der skal gives hurtigtvirkende inhalerede bronkodilatatorer. Ved synsforstyrrelser bør henvises til oftalmolog. Hos patienter med risiko for osteoporose, som får langtidsbehandling med høje daglige doser, kan knogletætheden påvirkes. Forsigtighed bør udvises ved initiering af behandling hos patienter, hvis det antages, at tidligere brug af systemiske steroider har ført til nedsat binyrebarkfunktion. Skift fra oralt lægemiddel til Bufomix Easyhaler kan udløse allergiske eller reumatiske symptomer såsom rhinitis, eksem og muskel- og ledsmerter. Der er anledning til mistanke om generel utilstrækkelig virkning af glukokortikosteroider, hvis der i sjældne tilfælde opstår symptomer såsom træthed, hovedpine, kvalme og opkastning. En midlertidig dosisøgning af orale glukokortikosteroider kan sommetider være nødvendig. Bør administreres med forsigtighed hos patienter med thyreotoksikose, fæokromocytom, diabetes mellitus, ubehandlet hypokaliæmi, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati, idiopatisk stenosis subvalvularis aortae, alvorlig hypertension, aneurisme eller andre alvorlige kardiovaskulære lidelser som iskæmisk hjertesygdom, hjertearytmier eller alvorlig hjerteinsufficiens. Forsigtighed udvises ved behandling af patienter med forlænget QTc-interval. Behovet for og dosis af kortikosteroider til inhalation bør revurderes hos patienter med aktiv eller inaktiv lungetuberkulose eller med svampe- eller virusinfektioner i luftvejene. Behandling med høje doser ß2-adrenoceptoragonist kan medføre potentiel alvorlig hypokaliæmi. Da budesonid og formoterol primært udskilles via metabolisering i le-veren, kan en forøget eksponering forventes hos patienter med alvorlig levercirrhose. Seponering: Dosis bør nedsættes gradvist og ikke stoppes pludseligt. Brat seponering af supplerende behandling med systemiske steroider eller inhaleret budesonid bør undgås. Under dosisnedtrapning følges patienten. Bufomix Easyhaler 160/4,5 mikrogram/dosis og 320/9 mikrogram/dosis: En stigning i forekomsten af pneumoni, herunder pneumoni der kræver hospitalsindlæggelse, er blevet observeret hos patienter med KOL der tager inhalationskortikosteroider. Der er visse tegn på en øget risiko for pneumoni med stigende dosis af steroider. Børn: Det anbefales at følge væksten jævnligt i langtidsbehandling med inhalationskortikosteroid. Fordelene ved denne behandling og de mulige risici for væksthæmning skal afvejes mod hinanden. Interaktioner*: Samtidig anvendelse af potente CYP-3A4-inhibitorer skal undgås. Hvis dette ikke er muligt, skal tidsintervallet mellem administration af inhibitoren og budesonid være så langt som muligt. Hos patienter, der bruger potente CYP-3A4-hæmmere, frarådes den kombinerede vedligeholdelses– og behovsbehandling. Betablokkere (inklusive øjendråber) bør ikke gives samtidigt, medmindre der er tvingende årsager. Samtidig behandling med kinidin, disopyramid, procainamid, phenothiaziner, antihistaminer, MAO-hæmmere og tricykliske antidepressiva kan forlænge QTc-intervallet og øge risikoen for ventrikulære arytmier. L-dopa, L-thyroxin, oxytocin og alkohol kan svække hjertets tolerance overfor ß2-sympatomimetika. Samtidig behandling med MAO-hæmmere og stoffer som furazolidon og procarbazin kan fremskynde hypertensive reaktioner. Risiko for arytmier er øget under anæstesi med halogenerede hydrocarboner (kulbrinter). Samtidig anvendelse af andre beta-adrenerge lægemidler eller antikolinerge lægemidler kan have en potentielt additiv bronkodilaterende virkning. Hypokaliæmi kan øge tilbøjeligheden til arytmier i behandling med digitalisglykosider. Hypokaliæmi kan skyldes behandling med beta2-agonister og kan forstærkes af samtidig behandling med xanthinderivater, kortikosteroider og diuretika. Forsigtighed bør udvises ved ustabil astma med varierende forbrug af bronkodilatatorer med hurtig indsættende virkning, ved akut svær astma, da hypoxi kan øge risikoen, og ved andre tilstande, hvor der er en øget sandsynlighed for hypokaliæmi. Fertilitet, graviditet og amning*: Bør kun anvendes under graviditet, hvis behandlingsfordelen overstiger de potentielle risici. Den lavest effektive budesoniddosis bør anvendes. Budesonid udskilles i modermælk og det vides ikke, om formoterol passerer over i modermælken. Bør kun anvendes under amning, hvis den forventede behandlingsfordel for moderen er større end en eventuel risiko for barnet. Trafik- og arbejdssikkerhed*: Ikke mærkning. Bivirkninger*: Almindelig (≥1/100 til <1/10): Tremor, palpitationer, candidainfektion i mund og svælg, pneumoni (hos KOL patienter), hovedpine, let irritation i halsen, hoste, dysfoni, hæshed. Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100): Aggression, psykomotorisk hyperaktivitet, angst, søvnforstyrrelser, svimmelhed, sløret syn, takykardi, kvalme, blå mærker, muskelkramper. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Akutte og sene overfølsomhedsreaktioner f.eks. eksantem, urticaria, kløe, dermatitis, angioødem og anafylaktisk reaktion, hypokaliæmi, hjertearytmier f.eks. atrieflimmer, supraventrikulær takykardi, ekstrasystoli, bronkospasmer. Meget sjælden (<1/10.000): Cushings syndrom, binyrebarksuppression, væksthæmning, nedsat knogletæthed, hyperglykæmi, depression, adfærdsforandringer (hovedsageligt hos børn), smagsforstyrrelser, katarakt, glaukom, angina pectoris, forlængelse af QTc-intervallet, blodtryksvariationer. Overdosering*: Symptomer: Tremor, hovedpine, palpitationer, takykardi, hyperglykæmi, hypokaliæmi, forlænget QTc-interval, arytmier, kvalme, opkastning. Understøttende og symptomatisk behandling kan være nødvendig. Ved kronisk anvendelse af meget store doser, kan der forekomme systemiske glukokortikosteroid-virkninger. Pakninger: Bufomix Easyhaler 80/4,5 mikrogram/dosis: 120 doser (med beskyttelseshylster). Bufomix Easyhaler 160/4,5 mikrogram/dosis: 60 doser (med beskyttelseshylster), 120 doser (med beskyttelseshylster), 360 doser. Bufomix Easyhaler 320/9 mikrogram/dosis: 60 doser (med beskyttelseshylster), 180 doser. Priser: For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering: B. Tilskudsstatus: Generelt tilskud. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Orion Corporation, Orionintie 1, 02200 Espoo, Finland. De med * markerede afsnit er omskrevet og/eller forkortet i forhold til de af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresuméer dateret 13.03.2023

Fuldstændig produktresumé kan rekvireres hos indehaveren af markedsføringstilladelsen eller hos den danske repræsentant: Orion Pharma A/S, Ørestads Boulevard 73, 2300 København S. Tlf. 8614 0000.

Produktinformation for annonce side 22

Sårsygeplejerskerne rykker ud

Hvis hjemmesygeplejersker på Fyn har brug for faglig sparring om sårbehandling hos en borger, kan de få en sårsygeplejerske fra Odense Universitetshospital med på hjemmebesøg. Til gavn for både borger og sygeplejersker.

Tekst Christina Sommer

Foto Michael Drost-Hansen

Jeg kan ikke komme ind under dig. Der er ikke helt frit endnu.”

Sårsygeplejerske Åse Fremmelevholm står ved siden af 79-årige Gudrun Vever, som sidder i sin kørestol. Den ældre kvinde prøver at løfte sin højre side lidt højere op, så sårsygeplejersken kan få sin hånd ind mellem Gudrun Vevers sorte bukser og den trykaflastende pude, hun sidder på.

Det lykkes til sidst, men Åse Fremmelevholms besked er ikke så opløftende, som Gudrun Vever og hendes hjemmesygeplejerske og sårsygeplejerske i Svendborg Kommune Bente Riis Lavsen har håbet på. ”Jeg kan mærke en fordybning, men der skal være mindst to fingres afstand mellem dig og puden for at sikre korrekt aflastning, og det er der ikke. Så det er ikke den helt rigtige pude, vi har fundet endnu,” siger Åse Fremmelevholm.

Og korrekt aflastning er vigtigt. Under en længere indlæggelse for lungebetændelse for et par måneder siden, udviklede Gudrun Vever flere tryksår. Siddesåret på højre balle er der stadigvæk, selvom Bente Riis Lavsen og hendes kolleger har behandlet det lige efter bogen. Gudrun Vever virker lidt skuffet:

”Det var ærgerligt, men jeg har heller ikke bokset så meget med den i dag for at lave hullet, som jeg

plejer. Måske er det det?” spørger hun og tilføjer, at hun faktisk sidder godt på puden, som er den anden, hun afprøver.

Slipper for flextransport

Til dagligt arbejder Åse Fremmelevholm som sårsygeplejerske med udgående funktion på hele Odense Universitetshospital. Men et par gange om ugen rykker hun eller en af hospitalets andre sårsygeplejersker ud til hjemmesygeplejersker på hele Fyn, hvis de har behov for sparring om sårbehandling.

Den udekørende sårfunktion har eksisteret siden 2011. Sårsygeplejerskerne kommer som regel hos den samme borger en enkelt gang eller to for at supervisere og sparre, hvorefter der tit er opfølgning via telemedicin.

Det er anden gang, Åse Fremmelevholm besøger Gudrun Vever i hendes ældrebolig i Svendborg. Besøgene er kommet i stand på Bente Riis Lavsens foranledning, primært fordi hun i samarbejde med ergoterapeuten har haft lidt svært ved at finde den rette trykaflastende pude, siden Gudrun Vever kom hjem fra hospitalet.

”Jeg stod også over for en længere periode, hvor jeg skulle have fri, og så blev jeg enig med pleje -

Der er udfordringer med Grudrun Vevers siddesår. Derfor har hjemmesygeplejerske Bente Riis Lavsen (th.) fået sårsygeplejerske Åse Fremmelevholm (tv.) fra Odense Universitetshospital til at tage med på hjemmebesøg.

Læs mere i Fag & Forskning nr. 2/2018

personalet om, at det ville være godt at få sparring fra Åse i forløbet. Især om hvilken vej vi skulle gå i forhold til trykaflastende pude,” fortæller Bente Riis Lavsen og tilføjer:

”Da vi bad om en henvisning, var du også meget træt. Det ville have været en stor belastning for dig, hvis du skulle til Odense med flextransport,” siger hun og kigger spørgende på Gudrun Vever: ”Ja, det ville jeg slet ikke have kunnet klare. Så skal man sidde og vente en time

her og en time der, nogle gange i træk. Og så flere gange om ugen. Det ville være forfærdeligt,” svarer hun.

Faglig sparring og indsigt

Forårssolen skinner forsigtigt ind i den ryddelige lejlighed, hvor forårsgule blomster pryder vindueskarme og sofabordet i dagligstuen, der ligger i forlængelse af det lille køkken.

Klos op ad sofabordet og den sorte lædersofa står en midlertidig sygeseng,

som Gudrun Vever har brugt, siden hun kom hjem.

For fem år siden fik den ældre kvinde amputeret sit højre ben, efter en blodåre var sprunget i benet. Hun bevæger sig normalt raskt og rørigt rundt med benprotese og rollator, men lungebetændelsen og hospitalsindlæggelsen tog hårdt på hende, og der er stadig et stykke vej til normalen:

”Jeg har været så træt og svag, men jeg føler, det går lidt fremad nu,” fortæller

Gudrun Vever, der dog stadig er mobil og selv kan komme fra kørestol og op i sengen.

”Det klarer du jo så fint,” opmuntrer Åse Fremmelevholm, som observerer mere end sår og siddepuder, når hun kommer på hjemmebesøg:

”Hjemmebesøgene giver os vigtig viden, som vi ikke altid fanger under de ambulante besøg på hospitalet eller over en skærmkonsultation. Jeg lægger f.eks. mærke til, hvordan Gudrun forflytter sig, og om hun ligger korrekt i sengen i forhold til aflastning.”

Det har Bente Riis Lavsen også været løbende opmærksom på, men det skader aldrig med en anden fagfælles blik på sagerne.

”Noget af det, jeg sætter stor pris på, er den faglige sparring. Nogle gange ser vi måske lidt forskellige ting – det, den ene ikke ser, ser den anden måske. Én ting er såret, men det er også vigtigt, at vi trykaflaster optimalt hele vejen rundt, og måske er der også noget andet, vi ikke har været opmærksomme på,” uddyber hun og tilføjer:

”Det er også vigtigt med et godt samarbejde med ergoterapeuten, og det ville nok have været en god ide, hvis han også havde været her i dag.”

Det er Åse Fremmelevholm enig i:

”Vi skal i hvert fald have fat i ham igen, så vi kan få lavet en siddestillingsanalyse. Det er også ergo -

Trods amputation og tryksår er Gudrun Vever selvhjulpen langt hen ad vejen. Men hun er lykkelig for ikke at skulle med flextransport til sårambulatoriet på Odense Universitetshospital.

Hjemmebesøgene giver os vigtig viden.

Åse Fremmelevholm sårsygeplejerske på Odense Universitetshospital

terapeuterne, der ved, hvilke muligheder og puder, de har på lager. Det kan desværre godt tage lidt tid at få bevilliget det rette.”

Bedre, men ikke godt nok

Bente Riis Lavsen og Åse Fremmelevholm har sprittet hænder og iført sig plastikforklæder og handsker og er klar til at se på såret, så snart Gudrun Vever er på plads i sengen. Plastret har løsnet sig lidt foran, konstaterer Bente Riis Lavsen, men det er helt ok. Åse Fremmelevholm nærstuderer såret:

”Der ses fin opheling.”

Bente Riis Lavsen supplerer:

”Ja, det viste jeg også Gudrun forleden,” svarer hun og refererer til, at hun fra start har fotograferet siddesåret med sin arbejdsmobil, så Gudrun Vever kan følge udviklingen:

”Du er jo meget nysgerrig, og så har vi kunnet bladre lidt frem og tilbage og se, at såret heler, selvom det måske ikke altid føles sådan,” siger hjemmesygeplejersken.

”Kan du se forskel fra, da du var her sidst?” spørger Gudrun Vever.

”Ja, det er blevet meget bedre, men der er stadig det her område med gult væv. Og er det her, du føler, det gør ondt, når du sidder? Det kan sagtens være puden, der er med til at vedligeholde såret,” svarer Åse Fremmelevholm.

De to sygeplejersker arbejder koncentreret videre og taler om plastre og film. Da de er færdige, skal Gudrun Vever op at sidde i kørestolen igen. Hun banker i puden og prøver at få lavet en fordybning.

”Jeg synes måske heller ikke, det er helt optimalt, at du skal arbejde så meget med puden for at komme til at sidde ordentligt,” siger Åse Fremmelevholm.

Da Gudrun Vever er kommet på plads, fører Åse Fremmelevholm sin hånd ind mellem pude og bukseben igen.

”Det er blevet en smule bedre, men ikke godt nok,” fastslår Åse Fremmelevholm, mens de to sygeplejersker rydder op og pakker sammen efter sig.

Det er Bente Riis Lavsen enig i:

”Sårbehandlingen kører egentlig, som den skal, men det er lige trykaflastningen, vi skal have styr på, så det kan gå lidt hurtigere. Så jeg skriver til ergoterapeuten igen.”

Mobilisering mod smerter

Efter overvægtskirurgi kan patienterne have smerter, som traditionelle midler til smertebehandling har svært ved at dæmpe. Den udfordring kender sygeplejerske og forsker Nanna Christiansen fra sit arbejde på Opvågningen på Esbjerg Sygehus. Hun vil nu sætte fokus på netop det i et ph.d.-projekt, oplyser sygehuset på sin hjemmeside.

Forskningen skal undersøge betydningen af, at patienter, der gennemgår en overvægtsoperation i maven, hurtigt bliver sat i gang med at bevæge sig. Det handler om at finde svar på, hvad der hjælper mod smerter efter overvægtskirurgi.

Sygeplejerske Nanna Christiansen er begyndt arbejdet med at finde ud af, om forskellige typer af bevægelse hænger sammen med patienternes oplevelse af smerte. I projektet vil hun tale med de 112 patienter, der er med, om smerter og mobilisering i opvågningen, men også følge deltagerne, når de bagefter indlægges på sengeafsnittet. Her skal der laves kvantitativ smertemåling samt undersøges funktionsniveau og fysisk aktivitet ved hjælp af skridttællere og andet måleudstyr.

Forskningsprojektet indebærer også, at man i udvalgte kommuner vil følge op med fysioterapi.

Forskningen er støttet af Novo Nordisk Fonden, og projektet forventes at tage to år.

/aka

Har du nyt fra forskningens verden, så skriv til os på redaktionen@dsr.dk

1.001 stik giver viden om natarbejde

Formålet er klart: At mindske risici ved f.eks. natarbejde.

I forskningsprojektet ‘1001 nat’ har man nu nået sit mål om at indsamle blodprøver fra over 1.001 kvindelige ansatte i regionerne – bl.a. fra sygeplejersker og social- og sundhedshjælpere fra 26 sygehuse. Det oplyser Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i en pressemeddelelse.

Projektet med de mange blodprøver er sat i verden som et led i fremtidens forskning i natarbejde. Data fra projektet skal være med til at undersøge, hvordan forskellige aspekter ved arbejdstider og natarbejde i særdeleshed kan påvirke helbredet. Det er tanken, at projekt ‘1001

nat’ kan være med til at give ny viden, om hvordan man bedst kan tilrettelægge arbejdstiden for at mindske eventuelle helbredsmæssige risici.

Tidligere forskning har påvist, at nattevagter og skiftende vagter kan give gener som dårlig søvn, nedsat kognitiv funktion og mave- eller tarmgener. Derfor danner det nye projekt grundlag for ”meget kommende forskning”, lyder det.

Indsamlingen af data fra i alt 1.076 regionsansatte kvinder blev færdig i marts, hvor der udover blodprøver bl.a. også er lavet målinger af højde og vægt samt udarbejdet spørgeskemaer.

/aka

Forskning i skolesundhedspleje

De sundhedsplejersker, der arbejder på skoler, modtager i disse dage et spørgeskema. Det handler om deres ydelser til børn og unge, samt hvordan og under hvilke rammer de varetager disse.

Svarene skal danne grundlag for et forskningsprojekt, der vil sætte fokus på skolesundhedstjenestens funktion og skabe et grundlag for videre udvikling af skolesundhedstjenesten samt forskning i skolesundhedstjenestens arbejde

og indsatser. Projektet skal ses i lyset af den faldende trivsel blandt børn og unge.

Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet står bag undersøgelsen. Spørgeskemaet sendes ud i midten af juni via lederne af de kommunale sundhedstjenester.

Tidshorisont for projektet kendes endnu ikke. /lha

Illustration Catherine Temitayo Jørgensen

Blodprøver fra bl.a. sygeplejersker kan give ny viden om, hvordan man bedst tilrettelægger arbejdstiden for at mindske helbredsmæssige risici.

175 tyskere tiltrukket af mindre ”jawohl”

Tyskere står i kø for at høre om mulighederne for at bo og arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune. Også sygeplejersker, som tiltrækkes af bedre work-life balance og fladere hierarki. Holger Hampe-Hecht arbejder allerede i kommunen som tilflytterguide ved siden af sit job som operationssygeplejerske.

Tekst Ulla Abildtrup

Foto Michael Drost-Hansen

Et hjørne af Ringkøbing-Skjern Kulturcenter er for en dag omdannet til markedsplads for henved 175 tyskere, der overvejer at flytte til Danmark. Her kan de bl.a. møde landsmænd, der allerede har slået sig ned i kommunen, lokale virksomheder, en iværksætterkonsulent fra Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og tyske tilflytterguider.

En af kommunens guider er den 43-årige sygeplejerske Holger HampeHecht, der flyttede fra Nürnberg til Danmark for to og et halvt år siden. Der er kø ved hans stand, for mange af de besøgende har allerede kommunikeret med ham på telefon og e-mail inden informationsdagen.

39-årige Jessica Biederstedt fra Mühlenbeck i delstaten Brandenburg er syge -

Der er en helt anden respekt for alle fagligheder og langt fladere hieraki i Danmark.

Holger Hampe-Hecht operationssygeplejerske og tilflytterguide

meldt, fordi hun ikke kan holde det tyske sundhedssystem ud.

”Jeg har arbejdet på hospital, i almen praksis, på plejehjem – alle steder er det

som at stå ved et samlebånd. Jeg vil gerne arbejde med hjertet og give god pleje og være et sted med arbejdsglæde, men jeg er ved at miste troen på, at den slags arbejdspladser eksisterer…”

Jessica Biederstedt slår opgivende ud med armene og kigger på Holger HampeHecht, som ved siden af stillingen som tilflytterguide er operationssygeplejerske på Regionshospitalet Gødstrup.

”Privatiseringen af sundhedsvæsenet i Tyskland betyder, at lederne hele tiden tænker på at skaffe profit til aktionærerne. I det offentlige danske sundhedsvæsen er tankegangen helt anderledes, og derfor er der bedre tid til at yde en god pleje,” forklarer Holger Hampe-Hecht og fortsætter:

”Selvfølgelig oplever vi også dage med pres, hvis der f.eks. er sygemeldinger, eller det er ferietid, men på to og et halvt år er

Tyskere er valfartet til RingkøbingSkjern Kommune for at høre om jobmuligheder. Bl.a. som sygeplejerske. Der er allerede ansat syv tyske sygeplejersker i kommunen.

jeg kun blevet bedt om at arbejde over ganske få gange. I Tyskland havde jeg 380 overarbejdstimer på et halvt år. Og det var ikke sådan, at jeg blev spurgt, om jeg ville, det var en ordre.”

Man skal lære at sige nej

Den danske kommunikationsform på arbejdspladsen har været en af de mest positive overraskelser for Holger HampeHecht, fortæller han:

”Danskere løser udfordringer ved at tale med hinanden. Chefen spørger f.eks. venligt, om nogen har mulighed for at

arbejde over, og det er der som regel. Sådan løser problemerne sig, inden de vokser sig store og eksploderer. Der er heller ikke alle de høflighedsfraser, som vi kender fra Tyskland. Omgangsformen er meget mere uformel og åben, og stiller man spørgsmål eller vil dele nogle betragtninger, så bliver der lyttet. I Tyskland bliver man anset for kværulant, hvis man gør det samme.”

Holger Hampe-Hecht fortæller videre, at man på hans arbejdsplads holder møder mindst hver anden måned for at tale om, hvordan de kan gøre tingene bedre.

Jessica Biederstedt er uddannet sygeplejerske i Tyskland, men er ked af arbejdsforholdene. Hun er godt på vej mod at søge til Danmark med sine to børn, sin mand og hans forældre.

”Der er en helt anden respekt for alle fagligheder og et langt fladere hierarki i Danmark,” siger han.

Jessica samler hænderne foran sig og bukker ydmygt:

”Ja, i Tyskland er det stadig sådan ’Jawohl, hr. professor’, og hvis man stiller spørgsmål, føler man sig til besvær - som en der tager andres tid. Eller også siger lægen simpelthen bare ’Jeg er læge, du er sygeplejerske’, og så er den debat lukket.”

Holger Hampe-Hecht ler:

”Det er rigtigt. I begyndelsen i Danmark sagde jeg også ja til alt, for det var jeg jo vant til, at jeg skulle i Tyskland. En dag var der en, som bemærkede, at man altså godt måtte sige nej. Det har jeg faktisk været nødt til at lære,” siger han og fortsætter:

”Sygeplejersker har en helt anden status i Danmark og et langt større ansvarsområde. Det afspejles også i lønnen. Selvom danske sygeplejersker gerne vil tjene mere, så er lønnen altså bedre end i Tyskland. Og man kan gå til sin tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis man har spørgsmål til sin kontrakt, løn eller arbejdsvilkår. De ikke alene tager sig tid til at tale med en, de får løn for det.”

En drøm går i opfyldelse

Jessica Biederstedts mand, Thorsten på 45 år, har sluttet sig til selskabet, og begge bliver tydeligt imponerede, da Holger Hampe-Hecht fortæller om grundlønnen for en sygeplejerske og muligheden for forskellige tillæg.

”Hvad med de sygeplejestuderende?” spørger Jessica Biederstedt og nævner, at parrets ældste er sygeplejestuderende, men overvejer at kvitte studiet, fordi hun oplever, at kolleger går grædende fra arbejde hver dag.

”I Danmark indgår de studerende ikke i normeringen som i Tyskland, de studerende er ekstra. De er der jo for at lære,” siger Holger Hampe-Hecht.

Thorsten forklarer, at parret også har en datter på fem år, som de har ventet på børnehaveplads til i to år.

”Det bliver ikke et problem at få institutionsplads til hende her i kommunen,” forsikrer tilflytterguiden.

Jessica Biederstedt siger, at hun stadig er lidt angst for tanken om at flytte

til Danmark, mens Thorsten allerede er begyndt at lære dansk via en app.

”Jeg er maler og arbejder 10-12 timer hver eneste dag og ofte mere. Jeg har også tit overarbejde i weekenderne. Det er hårdt. Jeg vil gerne arbejde lidt færre timer, så der bliver mere tid til vores yngste.”

Tid til familien

Datteren på fem bliver passet af Thorstens forældre, mens Jessica og Thorsten taler med tilflytterguiden. Det er planen, at de tre generationer skal bo sammen i Danmark, og de skal ud at se på et hus de alle kan lide om to dage.

”Det er en drøm, som er ved at gå i opfyldelse. Vi er kommet her på ferie igennem syv år og oplevet stor venlighed og åbenhed. Vi føler os taget alvorligt her, også nu i denne situation.”

Holger Hampe-Hecht supplerer:

”Work-life balance er bare meget bedre i Danmark, fordi man ikke hele tiden er så presset. I Tyskland havde jeg altid tårnhøje forventninger til min tre-ugers sommerferie. Alt det jeg ikke kunne nå i fritiden til daglig, skulle presses sammen på de tre uger, og det holder jo bare ikke.”

Han ser på Jessica Biederstedt og tilføjer:

”Men der findes selvfølgelig ikke det perfekte liv, heller ikke i Danmark. Man er nødt til at gå på kompromis med nogle ting, sådan er det jo. Det er også vigtigt, at man selv er aktiv opsøgende for at lære danskerne at kende privat, for de kan godt være lidt tilbageholdende af frygt for at virke snagende eller forstyrrende. Man må selv bryde isen. Der, hvor jeg bor, er der f.eks. fællesspisning én gang om året, og det er en god lejlighed til at møde nye indbyggere i landsbyen.”

Sproget er en barriere

Jessica Biederstedt nikker tankefuldt og parret trækker sig tilbage, så den næste i køen kan komme til. Det er Malte Björn Petersen på 52 år, som også er uddannet sygeplejerske. Hjemme i Tyskland arbejder han på en lukket psykiatrisk afdeling. Han forventer ikke at kunne skifte arbejdet i Tyskland ud med et tilsvarende job i Danmark på grund af sproget, og Holger Hampe-Hecht giver ham ret i, at sproget er vigtigt.

”Vi har brug for international arbejdskraft”

Manglen på personale i sundhedssektoren er så stor, at regeringen for øjeblikket forsøger at hverve medarbejdere og uddanne rekruttere sygeplejersker i lande som Indien og Filippinerne. I RingkøbingSkjern Kommune nøjes man med at se til Tyskland for at få kvalificeret arbejdskraft. Kommunen har netop holdt sin fjerde informationsdag for 175 tyskere, som overvejer at flytte til Danmark. Målet er at få bl.a. tyske sygeplejersker til at slå sig ned i kommunen.

”17 pct. af alle jobs i virksomhederne i Ringkøbing-Skjern Kommune varetages i dag af international arbejdskraft, og der er forsat en meget lav ledighed i kommunen. Vi er derfor meget glade for tyske tilflyttere og vil gerne have flere, som kan være med til at dække behovet i fremtiden,” siger Søren Elbæk, formand for Arbejdskraftrådet og Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune, og fortsætter:

”Vi kan jo ikke forvente, at alle deltagere i INFOTAG kommer hertil i næste måned. Det er et stort spring at skulle flytte til et andet land. Det kræver grundige overvejelser, og det tager f.eks. tid at få solgt et hus. Men en del af de tyskere, vi allerede har kontakt med, har overvejet og forberedt sig så længe, at de er klar, hvis det rigtige jobtilbud er der,” fortsætter Søren Elbæk.

Dansk radio og tv, danske bøger og sprogskole har hjulpet tyske

Holger Hampe-Hecht med at lære sproget. I dag er han operationssygeplejerske på Regionshospitalet Gødstup og tilflytterguide i Ringkøbing-Skjern Kommune.

”I Danmark er vi ikke bare tablet-skubbere som i Tyskland. Vi har mange administrative opgaver som dokumentation og kontakt til læger, hvor sproget er afgørende. Men selvfølgelig vil du aldrig blive overladt til dig selv i begyndelsen, der vil altid være nogen, der kan hjælpe.”

Holger Hampe-Hecht fortæller, at han selv begyndte med at gøre rent, da han flyttede til Danmark. Jobbet hjalp ham med at lære sproget, mens han ventede på at få dansk autorisation. Samtidig gik han på sprogskole, hvor en lærer senere hjalp ham til et job på et plejehjem i Hvide Sande, hvor han arbejdede et år.

”På plejehjemmet var der en mentor, som hjalp mig i begyndelsen. I fritiden hørte jeg dansk radio og så dansk tv. Det kan også være en ide at læse bøger på dansk, som man tidligere har læst på tysk og kender godt. Sproget var helt sikkert det sværeste for mig,” fortæller han.

Malte Björn Petersen nikker og siger, at han overvejer at søge job som socialog sundhedshjælper i begyndelsen for at lære sproget.

”Det er en god ide at begynde på et lavere niveau, hvor forventningerne til dig er mindre. Når man har besøgt Danmark som tysk turist, kan man tro, at alle danskere taler tysk, for det gør de i turistbranchen, men sådan er det ikke generelt i befolkningen,” understreger Holger Hampe-Hecht.

Har aldrig set sig tilbage

Den næste i køen er 56-årige Andres Müller fra Harzen. Han er også uddannet sygeplejerske og har arbejdet i sygehusvæsenet siden 1993, men driver nu et B&B med sin hustru.

”Bemandingen på sygehusene er halveret i løbet af de år, jeg har arbejdet i det tyske

sundhedsvæsen. Alt handler kun om penge nu pga. privatiseringer,” forklarer han.

”Vi har holdt sommerferie i Blokhus og Blåvand mange gange og er blevet forelsket i Danmark. Jeg vil gerne tilbage til sygeplejefaget, men forestiller mig i første omgang at arbejde som social- og sundhedsassistent. Senere kan jeg måske få arbejde i hjemmesygeplejen,” siger han.

Holger Hampe-Hechtsynes, strategien lyder god. Med en ledighedsprocent på

1,6 for sygeplejersker i Ringkøbing-Skjern Kommune er han sikker på, at Andres vil kunne finde arbejde.

”Egentlig havde vi tænkt, at vi først ville flytte til Danmark, når vi blev pensionerede. Men nu vil vi gerne flytte med det samme,” siger Andres Müller, som allerede har sat huset i Harzen til salg.

Holger Hampe-Hecht forstår parrets beslutning. Han har ikke set sig tilbage et sekund, siden han flyttede.

”I Danmark har man et større ansvar”

Tyske Andreas Hopf og kæresten ville rejse og bo og arbejde i forskellige lande, men kom ikke længere end til Danmark, hvor han arbejder i Ringkøbing-Skjern Kommunes sygepleje.

Ole Fandrey Holgersen sidder i halvskygge udenfor sygeplejeklinikken i Tarm og venter på at komme til konsultation. Han har fået amputeret det ene ben, og nu er det også skidt med det andet.

Han og sygeplejerske Andreas Hopf har gennem årene mødt hinanden en del gange, og han sætter sig hjemmevant i patientstolen, da Andreas byder ham velkommen indenfor.

”Hvordan et det gået med dit ben siden sidst,” spørger Andreas, mens han ifører sig forklæde og handsker.

”Det gør ondt,” svarer Ole og begynder at tage sandalen af, mens han forklarer, at han skal på sygehuset om tre dage.

”Det vil være dejligt, hvis jeg kan få lov at beholde benet,” siger han og ser bekymret på sin fod.

Sej start

Andreas Hopf er uddannet sygeplejerske, 61 år og flyttede fra Tyskland til Danmark i 2007.

”Jeg havde fået en ny kæreste, og vi havde begge lyst til at prøve noget nyt. ’Jeg kan arbejde alle steder’, sagde jeg lidt kækt til hende, for det kan man jo som udgangspunkt med en uddannelse som sygeplejerske. Min kæreste foreslog Danmark, for hun er født i Odense og boede de første fire år af sit liv i Danmark og Norge. Samtidig har hun nemt ved sprog, så hun kunne stadig tale dansk, siger han og fortsætter:

”Jeg havde en lidt sej start i Danmark. Jeg tog et danskkursus, mens vi stadig boede i Tyskland, men undervisningen var kun én gang om ugen, så det gav jo ikke så meget. Hvis jeg skulle rådgive tyskere, der overvejer at flytte til Danmark, ville jeg sige, at de skal være tålmodige, opsøgende og tænke langsigtet. Man lærer f.eks. ikke dansk af at tage et job, hvor man gør rent i sommerhuse alene og uden danske kolleger. ”

Mere vand i foden

Andreas kører Oles stol op, så han får en god arbejdsstilling, og begynder at vikle

forbindingen af hans ben og fod, der er rød og hævet. De taler om de omsiggribende solcelleparker i Ringkøbing-Skjern Kommune. Andreas synes, de skæmmer naturen, og Ole er bekymret for, at husene vil falde i værdi.

”Jeg har skrevet til sygehuset om dit ben, men jeg fik flere spørgsmål tilbage end svar, så det er godt, du skal derind,” siger Andreas, da forbindingen er kommet af.

”Der er mere vand i foden end sidst,” konstaterer han. ”Har du haft forhøjet temperatur?”

Ole svarer nej og giver sig, da Andreas begynder at behandle hans absces ved storetåen.

”Av for satan da.” Ole hopper i stolen og bider sig i hånden for at klare smerterne.

De taler om smertedækning og muligheden for at søge tilskud, mens Andreas bevæger sig væk fra abscessen og over til et sår på bagsiden af foden.

Vikar med gebrokken dansk Andreas’ kæreste fik hurtigt job hos Vestas i Ringkøbing, og den indkomst sikrede parrets økonomi i begyndelsen. Året efter flytningen fik Andreas et sommervikariat som sygeplejerske ved Ringkøbing Sygehus, selvom hans dansk med hans egne ord var gebrokkent.

”Det var et lille sygehus, hvor der kun var plads til 40 patienter, så der var altid nogen, jeg kunne spørge om hjælp. Og så var patienterne også ganske ofte tyske turister,” siger han med et glimt i øjet.

Sygehuset lukkede efter et par år, og derefter var han på forskellige arbejdspladser som sygehuset i Viborg og forsorgshjemmet Skovvang ved Holstebro. Ved hver jobsamtale blev han spurgt, om han kendte det danske sundhedsvæsen.

”Det ærlige svar på det spørgsmål var nej. Jeg kendte kun til det tyske, hvor jeg havde arbejdet på en intensiv narkoseafdeling. Jeg vidste ikke engang, hvor jeg skulle gå hen for at blive klogere på det danske sundhedsvæsen.”

Alligevel fik Andreas job som sygeplejerske og har siden 2013 været fastansat i Ringkøbing-Skjerns kommunale sygepleje, hvor han dels arbejder på klinikken

Tekst Ulla Abildtrup

Foto Michael Drost-Hansen

”Der er mere vand i foden end sidst. Har du haft forhøjet temperatur?” spørger den tyske sygeplejerske Andreas Hopf på dansk sin patient Ole Fandrey Holgersen.

i Tarm, dels tager på hjemmebesøg hos borgerne én gang om ugen.

Er det OK, jeg er tysk?

”Såret bag på foden ser rigtig fint ud, det er blevet mindre,” siger Andreas og spørger til, hvordan Ole får luftet sin hund.

”Det gør taxa-Susanne for mig,” siger Ole.

”Men du foretrækker stadig at komme her, fremfor at vi kommer hjem til dig,” spørger Andreas.

”Ja, ellers kommer jeg jo aldrig ud og ser ikke andre end min hund.”

”Du slipper også for at have en hospitalsseng, når vi ikke skal ud til dig. Det er jo et krav pga. arbejdsmiljøreglerne,” siger Andreas og fortsætter. ”Spiser du stadig din penicillin?”

”Ja, men den tager min appetit, så jeg lever stort set af proteindrik.”

Andreas og Ole taler om de forskellige smagsvarianter indenfor proteindrikke, mens Andreas giver Ole forbinding og støttestrømpe på og kører stolen ned.

”Skal vi finde en tid om en uge så?”

”Ja tak, og så må du hellere rette mit nummer i jeres system, for I har ringet på mit gamle arbejdsnummer, fra dengang jeg var i Arriva,” siger Ole.

”Hvordan har du det egentlig med, at jeg er tysk,” spørger Andreas efter at have rettet oplysningerne på computeren.

”Det har jeg det fint med. Jeg har selv boet ti år i i Canada, så jeg ved, hvordan det er at være udlænding. Jeg har ikke noget at klage over,” siger Ole og griber fat i sin krykke og humper ud. ”Vi ses om en uge!”

Nye faglige perspektiver

Andreas og kæresten, som nu er blevet til kone, havde egentlig tænkt sig at rejse

rundt til forskellige lande, men de er ikke kommet videre end til Danmark.

”Jeg ville gerne flytte til Sverige, fordi jeg godt kan lide naturen der, men min kone vil blive i Danmark. Jeg er da heller ikke utilfreds med mit liv her. Som sygeplejerske i Danmark har man meget større ansvar og mulighed for at træffe beslutninger i forhold til Tyskland. Til gengæld har borgerne så også højere forventninger til dig som sygeplejerske.”

Økonomisk tror han, udbyttet er det samme, lige meget om han arbejder i Tyskland eller her.

”Skatten er højere i Danmark, til gengæld skal du betale mindre til sundheds-

forsikringer mm. i forhold til i Tyskland, hvor der er sket en langt større privatisering af sundhedsvæsenet.”

Tyskland mangler også sundhedsarbejdere, men Andreas har ingen kvaler over, at han er flyttet til Danmark.

”Danske sundhedsarbejdere flytter til Norge, tyske flytter til Danmark. Det er arbejdskraftens fri bevægelighed. Men jeg er med årene blevet opmærksom på, hvor stor betydning arbejdskulturen har. Jeg føler mig beriget af at arbejde på en multikulturel arbejdsplads, hvor flere har en anden etnisk baggrund og kommer med nye faglige perspektiver,” siger Andreas Hopf.

Sygeplejersken Maj-2024 180x119 mm-version 3-kurver.indd 1 01-05-2024 14:09:57 Læs mere på sorbact.dk

Vidste du, at Sorbact® Surgical Dressing kan reducere postoperative sårinfektioner1?

Sårinfektion efter kirurgisk indgreb er en almindeligt forekommende postoperativ komplikation. Hver enkelt postoperativ infektion svarer til omkring 7–11 ekstra postoperative indlæggelsesdage.2 Sorbact® Surgical Dressing er en steril og vandafvisende sårbandage, der binder bakterier og svampe. Den består af et grønt Sorbact® sårkontaktlag kombineret med en absorberende sårpude og en transparent, klæbende film.

Sorbact® bakteriebindende bandager forebygger og behandler sårinfektioner ved at reducere den mikrobiologiske belastning i såret på naturlig vis.

Scan QR-koden og bestil prøver eller book et møde med en af Sorbact® produktspecialister

Sorbact® Technology er en unik innovation, som anvendes i vores avancerede sårbehandlingsprodukter, for at forebygge og behandle sårinfektioner. Produkter med Sorbact® teknologien hjælper patienter i mere end 65 lande gennem vores brands Sorbact®, Cutimed® Sorbact®, Leukomed® Sorbact®, Cutimed® Siltec® Sorbact® og Cutimed® Sorbion® Sorbact®.

mod de mest almindelige resistente patogener Forebygger og behandler sårinfektioner Fjerner bakterier, svampe og endotoksiner på en sikker måde

1. Stanirowski PJ, et al. Randomized Controlled Trial Evaluating Dialkylcarbamoyl Chloride Impregnated Dressings for the Prevention of Surgical Site Infections in Adult Women Undergoing Cesarean Section.

Ikke te, men mælk, tak!

Tekst og foto Svend Løbner

Nybagte mødre har brug for rådgivende sygepleje. Det stod klart ved et besøg på Sikonge Hospital i Vesttanzania, hvor en mor på barselsafdelingen var i fuld gang med at give hendes nyfødte baby sød te.

Teske efter teske blev lempet ind i babyens mund, indtil oversygeplejerske

Emiliana Alex sagde stop og forklarede, at både mor og barn har brug for, at babyen får bryst:

”Dit barn har brug for den gode næring, du giver gennem modermælken. Og når barnet sutter, falder mælken til, så du har rigeligt mange måneder frem.”

Sikonge Hospital blev oprettet for 100 år siden af missionærer fra den danske Brødremenigheden. Dengang bestod hospitalet af en græshytte, venteværelset var et græstag på stolper, og operationsbordet en gammel dør.

I dag har hospitalet 150 sengepladser, tager imod 30 nye patienter hver dag, opererer 20 om ugen og bringer dagligt omkring fem børn sikkert til verden.

Og rådgiver, så babyer får andet end te til morgenmad.

Gå med smerte

Som følge af amputationsskandalen i 2022 har Region Sjælland i samarbejde med kommunerne gjort en særlig indsats med bl.a. gangtræning for at forebygge amputationer – til glæde for borgere som Morten Kristiansen.

Tekst Mathilde Nyfos Ebbesen  Foto Jonas Pryner

’If you don’t fight, you lose’ står der på Morten Kristiansens ryg. Hans fødder bevæger sig skiftevis foran hinanden på et rullende gangbånd, mens han holder fast i håndtaget på maskinen.

Morten Kristiansen har åreforkalkninger i sine ben. Specielt det venstre. Det giver smerter i benene, når han går – og han kan ikke gå så langt. Men det træner han, når han en gang om ugen går til superviseret gangtræning, som han er blevet henvist til af Karkirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetsho -

spital (SUH) i Roskilde. Efter 12 ugers forløb kan han nu gå dobbelt så langt, som før han startede.

Der lyder et bip fra maskinen, og Morten Kristiansen sætter sig ned på en blå stol, der er placeret nær gangbåndet, så han hurtigt kan komme til. Han holder fast om knæet.

”Det er en krampagtig smerte, fordi der ikke kommer blod nok dernede. Når jeg sætter mig ned, skyller det ind over benene. Det er meget ubehageligt,” fortæller han.

I 12 uger har Morten Kristiansen gået til gangtræning i Maribo Sundhedscenter på Lolland. Hans gangdistance er i perioden steget fra ca. 200 meter til 480 meter. Efter forløbet skal han fortsætte med at træne hjemme eller i fitnesscenter.

Gangtræningen er et projekt, der er igangsat af forsknings- og implementeringsenheden ’PROgrez’ i Region Sjælland, der fokuserer på et liv i bevægelse. Projektet skal forebygge amputationer, der både er ekstremt invaliderende for borgerne og dyre for samfundet.

Det fortæller sygeplejerske Anne Dalhoff, der er leder i implementeringsenheden:

”I forbindelse med de amputationstal, der dukkede op i 2022, lavede man en plan i Region Sjælland - bl.a. har regionsrådet

Dét, at miste et ben, er rigtig traumatisk for de fleste

Anne Dalhoff sygeplejerske og implementeringsleder i PROgrez

Projektet og forskningen bag

Forskningsenheden og implementeringsenheden PROgrez tilbyder oplæring og dataindsamling i superviseret gangtræning og rygestop til kommuner i Region Sjælland. Karkirurgisk Afdeling på SUH i Roskilde samarbejder med PROgrez og har implementeret det som en fast arbejdsgang, at de henviser patienter med åreforkalkning til superviseret gangtræning og rygestop i patientens hjemkommune, hvis patienten ikke kan eller skal opereres endnu.

Forskningen bag gangtræningen kommer bl.a. fra CLEVER-studiet, (Claudication: Exercise Vs. Endolunial Revascularization) fra 2009, der er en randomiseret og kontrolleret undersøgelse med 217 deltagere. Deltagerne blev fulgt i op til 18 måneder og fik enten medicin, medicin og en ballonudvidelse (stent) eller medicin og superviseret gangtræning. De deltagere, der fik medicin og superviseret gangtræning, kunne gå længst i antal minutter efter 18 måneder.

Regionsrådet har finansieret implementeringen af den tilbudte superviserede gangtræning og rygestop til alle kommuner i Region Sjælland indtil slutningen af 2025. Formålet med projektet er at forebygge amputationer i de tidligere stadier af åreforkalkning, efter det i 2022 kom frem, at flere borgere årligt kunne have undgået en amputation i Danmark.

Andre steder i landet har de også gode erfaringer med den superviserede gangtræning, f.eks. i Fredericia Kommune.

Sygeplejerske Michala Mundt henviser borgere med åreforkalkning til gangtræning og rygestop i kommunerne på Karkirurgisk Afdeling på SUH.

prioriteret nogle midler hertil, så vi kunne implementere den superviserede gangtræning og monitorere den i regionen i samarbejde med kommunerne.”

I 2022 viste en analyse fra Region Midtjylland, at 47 borgere om året fik amputeret benet, selvom det muligvis kunne være undgået. En efterfølgende national undersøgelse fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram oplyste, at Region Sjælland havde den højeste amputationsrate i landet. Man omtaler sagen som amputationsskandalen, og det er derfor, der er blevet bevilget penge til indsatser som PROgrez for at fremme forebyggelsen af amputationer.

Den nødvendige smerte

På SUH i Roskilde har Karkirurgisk Afdeling etableret et samarbejde med PROgrez, når de henviser borgere med åreforkalkning eller Claudiocatio Intermittens. Sygeplejerskerne og lægerne på afdelingen henviser systematisk til PROgrez’ projekt, der både tilbyder rygestop og superviseret gangtræning i kommuner i Region Sjælland, hvis der ikke kan eller skal tilbydes en operation.

Michala Mundt er en af de sygeplejersker, der henviser til den forebyggende behandling.

”Det gør meget for vores patienter, at vi har noget at tilbyde dem. Mange kommer med et håb om, at vi kan fikse dem, og vi skal jo ikke operere, før det er absolut nødvendigt. Så det er rigtig godt at have et tilbud til dem, som vi ved virker.”

Michala Mundt fortæller, at borgerne, der bliver tilbudt superviseret gangtræning, har smerter, når de går, og det gør dem inaktive.

”Det er en meget naturlig ting, at hvis vi har ondt, så stopper vi. Når vi har ondt i

3 gode råd til implementering

Tidlig opsporing er vigtigt, så det man skal være opmærksom på åreforkalkninger ved at kigge på og spørge ind til gangdistancer, hvilesmerter, sår, der ikke vil hele.

armen, så bruger vi den ikke. Og sådan er det også for de her borgere. Det er derfor, man også kalder det for vindueskiggersyndrom. Man stopper med at gå, indtil smerten er væk,” siger hun.

Og der er en grund til, at det kan betale sig for mennesker med åreforkalkning at gå, selvom det gør ondt.

”Når du går, selvom det gør ondt, finder blodet nye veje inde i musklerne uden om forsnævringen. Derfor gør det ondt i en

Få henvisningerne systematiseret. På Karkirurgisk Afdeling på SUH henviser sygeplejerskerne selv, fordi det var en for stor opgave for sekretærgruppen.

Lær patienten, at det godt må gøre ondt at gå. Fortæl, hvad der sker i kroppen – og at det skal gøre ondt, før det gør godt.

periode. Og så forsvinder smerten. Smerten bliver mindre, fordi karrene bliver udvidet efter det pres, de bliver udsat for. Men det, der i virkeligheden er problematikken, er, at det skal gøre ondt, fordi ellers kommer der ikke det pres af blod, der skal finde sine nye veje ud i musklen,” fortæller sygeplejerske og implementeringsleder i PROgrez, Anne Dalhoff.

Livskvaliteten forbedres

”Årh, det varer ikke længe nu i hvert fald.”

Morten Kristiansen er tilbage på gangbåndet. Han puster, mens hans skridt er blevet tungere i takt med hvor længe, han har gået.

Fysioterapeuten Camilla Westen Jørgensen står ved siden af gangbåndet og superviserer. Hun har sat et stykke papir foran skærmen på gangbåndet, så Morten Kristiansen ikke kan se, hvor langt han har gået. Han skal nemlig mærke efter, hvor stor smerten er – og ikke gå efter et tidsmæssigt mål.

”Bib,” lyder det, og maskinen stopper. Camilla Westen Jørgensen løfter papiret.

”Hold da kæft,” udbryder Morten Kristiansen.

”Ni minutter!” siger de i kor. Det er hans rekord.

Gangtræningen består af en ugentlig superviseret træning med tre ture på gangbåndet i Maribo Sundhedscenter på Lolland: Først fem minutter uden stigning, og så skal han hvile, til det ikke gør ondt i benene mere. Derefter tager han to ture med en stigning på 4 pct., indtil det gør for ondt til at fortsætte. Hvis han går mere end otte minutter med en stigning på 4 pct., skal han sætte den op til 6 pct. næste gang. Og det har Morten Kristiansen gjort i dag – to gange.

Morten Kristiansen fortæller, at han har set gode resultater med gangtræningen. Da han startede, kunne han gå omkring 200 meter ad gangen. I dag kan han gå 480 meter. Og det giver ham frihed, at hans mobilitet er blevet øget. At han pludselig kan gå en tur på stranden med sin datter, være med til walk and talk på arbejdet og gå ned og handle, mens bilen hviler i garagen.

Morten Kristiansen fortæller, at han har været glad for den superviserede del; at fysioterapeuten Camilla Westen Jørgensen er der hver uge og regner med, han dukker op:

”Jamen det er superfint. For det første føler jeg mig meget, meget motiveret til, at jeg skal møde op. Og at jeg skal træne derhjemme, for det kan også blive flovt og pinligt, hvis man ikke har fået trænet selv. Nu er der jo nogen, der har taget mig med i et projekt og brugt ressourcer på det, så det mindste, jeg kan gøre, er at gøre min del.”

Og så er han klar over, at han også arbejder for at forebygge en operation eller amputation, udover at

det øger hans mobilitet. Derfor sørger han også for at træne derhjemme på en gangrute i sin have eller ved at slå græs, som har vist sig også at være en fin form for gangtræning.

Samarbejde med primærsektorer

Lene Brinck Hald er oversygeplejerske på Karkirurgisk Afdeling på SUH i Roskilde, og hun fortæller, at dét, projektet bl.a. gør godt, er at indføre et samarbejde med kommunerne.

”Jeg synes, det er rigtig fint, at man laver det her samarbejde med de primære sektorer, der udfører rygestop og gangtræning. Og at vi har hele forskningsenheden i PROgrez som bindeled til det. Vi får noget evidens og data på det – vi har ikke så meget endnu, fordi projektet ikke har kørt så længe. Men vi regner med mere data, så det kan blive mere evidensbaseret sygepleje,” siger hun.

Selvom der ikke er nok data til, at man kan se, om gangtræningen og rygestopkurserne virker på amputationstallene endnu, oplever de på Karkirurgisk Afdeling i Roskilde det som en investering i den gode forebyggelse. Og hvis det ender med at gå ind og påvirke amputationstallene, er der både økonomiske, ressourcemæssige og menneskelige fordele at hente.

”Hele grundlaget for, at Region Sjælland overhovedet laver indsatsen, er at forebygge de her amputationer. En amputation koster ifølge Medicinsk Teknologivurdering i kommunalt regi ca. 1. mio. kr. om året i 2010-kroner, og patienterne lever i gennemsnit fem år efter, at de er blevet amputeret. Og det er jo en lidt ældre del af befolkningen, så mange vil ikke kunne klare sig uden massiv hjemmepleje. Og så er dét at miste et ben rigtig traumatisk for de fleste,” fortæller Anne Dalhoff.

Forebyggelse af amputationer er motivationen bag projektet og også en stor motivation for Morten Kristiansen. Med sine 50 år er han i den yngre ende af patientgruppen, der oftest er multisyge og ældre. Morten Kristiansen har tatoveret ’Knæk Cancer’-symbolet på armen, og han fortæller, at han fik kræft i 2009, og at lægen på karkirurgisk afdeling mistænker strålebehandlingen for at stå bag åreforkalkningen.

Derfor er det heller ikke tilfældigt, at der står ’If you don’t fight, you lose’ med store blokbogstaver på ryggen af ham. Den t-shirt har han på hver uge til gangtræning.

”Der skal kæmpes videre for goderne,” siger han.

Sygeplejersken var med på Karkirurgisk Afdeling på SUH i Roskilde den 3. maj 2024. Siden har oversygeplejerske Lene Brinck Hald skiftet job.

Læs mere om projektet på PROgrez’ hjemmeside

Sukkervand og sæbebobler trøster Ronja

For fagpersonale, der har med børn og unge at gøre, har det betydning at vide, hvad der kan støtte børnene i utrygge situationer. En sygeplejerske fik idéen til Barnets Profil, som skal sikre, at detaljer om patienterne er tilgængelige for personale på tværs af afdelinger og hospitaler.

”Det er favoritten,” siger Laura Eberhardt Bruce efterfulgt af et grin, idet sygeplejerske Karen Barslund Kjeldsen finder en flerfarvet sæbebobleflaske frem og puster de små bobler ud i rummet.

Laura Eberhardt Bruce og hendes etårige datter Ronja Eberhardt Bruce, som har lungesygdommen cystisk fibrose, er i dag til et rutinetjek i ambulatoriet i Klinik for Børn og Unge med Lungesygdomme på Rigshospitalet. Laura Eberhardt Bruce og Karen Barslund Kjeldsen er ved at udfylde felterne i Barnets Profil i Sundhedsplatformen.

Samle ønsker og behov

”Idéen opstod, da jeg skulle på uddannelse og skulle have et projekt med. Mit projekt tog udgangspunkt i, at jeg ofte skrev notater om patienternes ønsker og præferencer, men når de kom ud på andre afdelinger, skulle de alligevel fortælle det hele igen, fordi der ikke var et oplagt sted at dokumentere de her oplysninger, så det nemt kunne genfindes af andet sundhedspersonale. I opstartsfasen lavede vi 21 kvalitative interviews med sygeplejersker fra forskellige afdelinger

Barnets Profil skal bruges til at dokumentere og samle børn og unges ønsker og behov.

Karen Barslund Kjeldsen sygeplejerske

og specialer, som også tydeliggjorde det,” fortæller Karen Barslund Kjeldsen og uddyber:

”Barnets Profil skal derfor bruges til at dokumentere og samle børn og unges ønsker og behov, når de er på hospitalet. Overordnet vil vi gerne gøre plads til alt det, som handler om at skabe en tillidsfuld relation.”

Det er børnelæge og medskaber af Barnets Profil, Morten Schrøder, enig i.

”Det er afgørende, at kommunikationen til børnene bliver skræddersyet. Et barn på tre år stiller sig ikke til rådighed og samarbejder ikke på samme måde, som voksne gør. Heller ikke selvom barnet er meget sygt. Hvis barnet har særlige præferencer, der kan hjælpe til at lette relationsdannelsen, kommunikationen og procedurer omkring dem, kan vi give bedre behandling.

Og så er der aspektet med de akutte behandlingsplaner, hvor vi i de meget akutte situationer - hvor minutter kan være afgørende - kan få den helt præcise, specifikke behandlingsplan for lige det her barn,” fortæller han.

En særlig trøst

”Er der noget, som trøster Ronja særligt godt?”

spørger Karen Barslund Kjeldsen nysgerrigt, mens hun sidder overfor Laura Eberhardt Bruce og Ronja ved det runde bord midt på stuen.

”Når hun skal have anlagt sin sonde, fungerer det godt, at hun sidder hos mig, så der ikke er nogen, der

Tekst Josephine Stær

Foto Nikolai Linares

”Målet er, at man som fagpersonale skal have nem adgang til de informationer, som kan gøre det mere skånsomt for patienterne at være her og skabe noget sammenhæng mellem forløbene,” siger sygeplejerske Karen Barslund Kjeldsen.

skal holde hende. Jeg tror ikke, hun føler, at jeg fastholder hende på samme måde,” svarer Laura Eberhardt Bruce, mens Karen Barslund Kjeldsen nikker og skriver ned i Barnets Profil.

”Og så fungerer det godt, at hun får sukkervand, når hun skal have taget blodprøver, fordi det afleder og beroliger hende, selvom det ikke virker lige så smertelindrende, som det gjorde, da hun var spæd,” tilføjer Laura Eberhardt Bruce, og Karen Barslund Kjeldsen stemmer i og siger: ”Det er en god information at få skrevet ned i Barnets Profil, for det vil man ikke normalt ty til, når hun er over et år gammel.”

Barnets profil indeholder disse felter:

• Procedurer, mestring, smerter

• Interesser og familie

• Aftaler og kontrakter

• Akutte behandlingsplaner

Unge-Profilen indeholder derudover et felt, som hedder ’Ungdomsliv’.

En forlomme til relation

Freja Willads Røgenes er transplantationssygeplejerske på Ambulatoriet for børn og unge med Lever-, Nyre- og Mavesygdomme og er én af de sygeplejersker, der

er med til at teste Barnets Profil i praksis. Hun betragter det som et godt redskab, ift. at danne relation med børn og unge, der kommer kontinuerligt på hospitalet.

”Jeg bruger det især til de nytransplanterede børn og unge, fordi de ofte er på hospitalet og møder meget forskelligt personale. Barnets profil hjælper os som sundhedspersonale til at vidensdele oplysninger om patienten, fortæller Freja Willads Røgenes og uddyber:

”Når patienterne skal steder hen, hvor de ikke er vant til at være, er det en kæmpe gave at kunne skrive ned, at barnet f.eks. elsker Mickey Mouse, så fagpersonale andre steder kan gribe den bold. Det giver mine kollegaer på andre afdelinger en forlomme i relationsdannelsen.”

Sut og rasle-æg

Tilbage i ambulatoriet er tålmodigheden ved at slippe op hos Ronja, og indimellem bliver samtalen forstyrret af, at hun pylrer.

Men på stue to er der plads til både forstyrrelser og leg. Laura Eberhardt Bruce giver Ronja sin sut, og imens finder Karen Barslund Kjeldsen et gult rasle-æg frem, som Ronja godt kan lide at lege med, og

Sygeplejerske Freja Willads Røgenes betragter Barnets Profil som et redskab til at danne relation med børn og unge, der kommer kontinuerligt på hospitalet i forbindelse med transplantation: ”Det er en kæmpe gave at kunne skrive ned, at barnet f.eks. elsker Mickey Mouse.”

med ét er hun optaget af det, og de sidste felter i Barnets Profil kan udfyldes.

Fordi Ronja kun er et år, har hun ikke nogen særlige interesser endnu, men det vil ændre sig, når hun bliver ældre, og til den tid kan det blive skrevet ind i Barnets Profil. Indtil da vil alsidige værktøjer, som rasle-æg og sæbebobler blive taget i brug af fagpersonalet.

Barnets Profil er udviklet i regi af Mary Elisabeths Hospital.

Barnets Profil

Testet fra januar til marts 2024 på udvalgte børne- og ungeafdelinger på Rigshospitalet og Sjællands Universitetshospital.

Skal efter planen udrulles til alle afdelinger på Sjælland, som har med børn og unge at gøre.

Udviklet til børn fra 0-12 år. Skifter automatisk navn til Unge-Profilen, når barnet fylder 12, og kan bruges frem til, at den unge er 24 år.

Skabt af Karen Barslund Kjeldsen og Morten Schrøder sammen med kollegaer på tværs af specialer.

Udviklet i samarbejde med Center for IT og Medio-teknologi, Region Hovedstadens Center for Sundhedsteknologi.

på alt ikke-nedsat frem til 01.08.24

Sæt farver på hverdagen

Maya Freya er en dansk virksomhed, der igennem de sidste 5 år har sendt pakker afsted til mere end 50.000 kvinder i udvalgte markeder af Europa.

• Vi har leggings, capris og shorts i mere end 60 forskellige prints og farver i str. XS - 3XL.

• Vores styles er smørbløde, ikke gennemsigtige og de mest komfortable leggings, du nogensinde vil eje.

• Vi har GRATIS FRAGT til pakkeboks og GRATIS RETUR med alle ordrer.

Vi har mange kunder indenfor sygeplejefaget, som er superglade for alle vores styles. De fede prints spreder smil på gangene og det høje komfortniveau gør, at man altid kan bevæge sig frit i en travl hverdag

Se alle de flotte prints og bestil på www.mayafreya.dk

Ud med det kateter

Personalet på hjerne- og nerveafdelingen i Aabenraa har siden 2018 arbejdet med at nedbringe antallet af urinvejsinfek-

tioner. Ny sondemad og mindre brug af anlagte katetre har betydet,

at 35 pct. færre patienter i dag får urinvejsinfektioner.

Moppen med sæbevand danser i hurtige bevægelser hen over gulvet på stue fire. Der bliver gjort klar til næste patient. En portør ruller af sted med urinprøver på hospitalsgangen med orange døre, og i det fjerne kan man høre en klokke fra en patient, der har brug for hjælp. Ditte Marie Christensen banker på den orange dør til stue 7. Hun er kvalitetskoordinator her på afdelingen Hjerne- og Nervesygdomme på Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, og er en af de sygeplejersker, der har arbejdet med at bringe antallet af urinvejsinfektioner ned. Det er bl.a. sket ved, at personalet i højere grad bruger engangskateter i de tilfælde, hvor kateter er nødvendigt.

“Vi har faktisk kun to patienter med et anlagt kateter lige nu. Vores gennemsnit er ingen eller én patient om ugen. Førhen havde vi typisk seks-syv patienter,” fortæller Ditte Marie Christensen og åbner døren til stuen.

Her finder vi da heller ikke en patient med behov for kateter. Til gengæld hilser vi på Annie Nielsen på 73 år, der blev akut indlagt på afdelingen, fordi hun pludselig fik et meget rødt øje og en pupil, der konstant skeler ind mod næsen. Lægerne mistænkte en blodprop i øjet. Men efter en scanning er det udeluk-

ket, og nu har hun lige fået lavet en rygmarvsprøve for at blive undersøgt yderligere. Hun synes, det er en god idé med mindre brug af katetre:

“Det er træls at få urinvejsinfektion oven i det, man er indlagt med,” siger hun og holder armen frem, så sygeplejersken kan måle hendes blodtryk.

“Det er stadig lidt højt,” siger Ditte Marie Christensen og gør efter lidt tid klar til at forlade stue 7 igen.

Fire ud af fem kan få infektion

På hospitalsgangen begynder læger, sosu-assistenter og sygeplejersker at stimle sammen og går én efter én ind i personalestuen til ugens “15 faglige”. Ditte Marie Christensen sætter sig ved det lange bord midt i stuen. Der breder sig en svag lugt af mad fra pastasalater, sandwich, frugt og anden frokost, som personalet spiser, mens hygiejnesygeplejerske Tine Gerts viser sine slides på skærmen. De 15 minutter er reserveret til, at hun følger op på indsatsen med urinvejsinfektioner:

“Man ved, at fire ud af fem, der har kateter, er i risiko for at udvikle urinvejsinfektion. Det forlænger indlæggelsestiden, og det giver et øget antibiotikaforbrug,” siger hygiejnesygeplejersken.

Sygeplejerske Ditte

Marie Christensen er en af de sygeplejersker, der arbejder med at nedbringe antallet af urinvejsinfektioner. En infektion, der hyppigt opstår som følge at et anlagt kateter.

Annie Nielsen, som blev indlagt akut på hjerne- og nerveafdelingen, er glad for, at hun hverken har kateter eller urinvejsinfektion.

Tekst Laura Elisabeth Lind Foto Michael Drost-Hansen

Da man startede med projektet på Sygehus Sønderjylland i 2018, besluttede man at arbejde med afdelinger med en høj forekomst af urinvejsinfektioner. Hjerne- og nerveafdelingen viste sig at være en af dem. Derfor har Tine Gerts og resten af teamet - en cheflæge fra mikrobiologi og sygeplejersker fra urinvejskirurgi - været forbi afdelingens ”15 faglige” seks gange før. Det ser ud til at have givet pote:

“Hele 89,6 procent af jeres patienter har nu en plan for deres blærekateter. I

er gode til at skrive i journalen, så andre sygeplejersker, afdelinger eller sygehuse kan se, hvornår kateteret skal ud. Så I kan godt klappe jer selv på skulderen,” siger Tine Gerts.

Snakken breder sig blandt personalet, og man hører et “sådan” og et “yes” fra bordet med madpakker.

“Når vi kigger på antallet af patienter med korrekt indikation for et anlagt blærekateter, så ligger I helt oppe på 97,4 procent. Der er altså kun et par enkelte patienter, der ikke har fået kateteret hur-

tigt nok ud. Og vi kan se, at langt færre nu får urinvejsinfektion på jeres afdeling. Det er rigtig flot,” slår Tine Gerts fast og taler videre om, hvornår et blærekateter kan komme på tale.

Virkede uetisk i starten

Den gennemsnitlige indlæggelsestid på Sygehus Sønderjylland er faldet i årene efter indsatsen. I 2021 lå den på 8,1 dage, mens den sidste år kun var på 5,5 dage. Resultaterne er så gode, at der nu oprettes et toårigt nationalt lærings-

og kvalitetsteam med fokus på sygehuserhvervede urinvejsinfektioner.

“Når vi bruger et blærekateter, skal det hurtigst muligt ud igen. For det er en indgangsport for bakterier op til blæren. Det er meget bedre med engangskateter,” siger hygiejnesygeplejersken.

Hun slutter med at dele små grønne lommekort om katetre og urinvejsinfektion ud, mens hun fortæller, at de på næste ”15 faglige” vil snakke om samarbejdet med kommuner og hjemmepleje:

“Vi ses igen om 90 dage,” siger Tine Gerts og pakker sine ting sammen.

Personalet samler resterne af deres madpakker og fordufter fra personalestuen. Ditte Marie Christensen smutter også. Hun er glad for, at de har fået mere fokus på katetre, f.eks. ved stuegang:

“I begyndelsen tænkte flere af os, at det virkede uetisk, at vi skal lægge et engangskateter hver anden eller tredje time på patienten. Men det viser sig at være lige omvendt. Det er uetisk ikke at træne dem i selv at mærke, når blæren skal tømmes - særligt, når

“Det skal ud - hurtigst muligt,” siger sygeplejerske Ditte Marie Christensen, om at fjerne anlagte katetre tidligere end normalt.

vi ved, at patienten har 10 gange så stor risiko for at få infektion som patienten uden kateter.”

Skiftede sondemad

Næsten syv ud af 10 patienter på afdelingen kommer ind med en pludselig opstået lammelse som følge af en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Derfor får mange også sondemad. Og netop maden har personalet haft et særligt fokus på.

“Helt tilbage i 2017 undersøgte vi patientdata for at se, hvem der fik de mange infektioner. Vi kunne se, at dem med sondemad ofte endte med at få urinvejsinfektion. Så vi skiftede til en anden type sondemad med renere råvarer. Langt færre fik nu diarré, og som følge af det dalede urinvejsinfektionerne,” fortæller Ditte Marie Christensen og tilføjer:

“De to tiltag har gjort en kæmpe forskel. Jeg kan tydeligt mærke, at vi ikke bruger så meget tid på at vaske og skifte sengetøj. Vi blander heller ikke så meget antibiotika længere.”

Træner patienternes blærer

Inde på stue 7 er Annie Nielsen glad for, at hun ikke selv er havnet i en situation, hvor hun skal have sondemad:

“Men det lyder fornuftigt med den nye sondemad. Det er ubehageligt med diarré og ikke rart, hvis man får en urinvejsinfektion og skal blive her i længere tid.”

Ditte Marie Christensen snakker med hende om det videre forløb.

Vi blander ikke så meget antibiotika længere.

Ditte Marie Christensen sygeplejerske

“Nu siger du til, hvis du bliver svimmel eller får voldsom hovedpine. Det kan godt ske efter en rygmarvsprøve,” siger hun på vej ud ad døren.

Endnu en klokke ringer fra en af de andre stuer. Der er plads til 20 patienter på sengeafdelingen. Lige nu er 15 indlagt. De to, der har fast kateter, er meget syge og får begge lindrende behandling. Men bare fordi man er sengeliggende eller på sin sidste rejse, får man ikke automatisk anlagt et kateter, som man i højere grad gjorde førhen, forklarer Ditte Marie Christensen.

Hun er stolt over, at personalet gør noget godt for patienterne.

“Mange kan ikke tale, efter de har haft en skade i hjernen. De kan ikke sige tak. Men vi kan se på dem, at de er taknemmelige for, at vi hjælper dem med at træne deres blære. Det er mest menneskeligt selv at kunne gå på toilettet. Så vi gør alt for, at de kun har kateter, hvis det er nødvendigt. Det skal ud - hurtigst muligt,” siger hun og fortsætter ned ad gangen med de orange døre.

PlusKort - spar på sommeroplevelserne

PlusKort er Dansk Sygeplejeråds nye medlems fordel til dig. Som medlem har du adgang til PlusKorts mange fordele i over 1.300 butikker og webshops. Få rabat på sommeroplevelserne, besøg forlystelsesparker, hold ferie i udlandet eller lej sommerhus herhjemme. Hent PlusKortappen og opdag endnu flere steder at spare.

Læs mere om PlusKort på dsr.dk/medlemsfordele/pluskort

ITALIEN

HOS HANNE

Charmerende familiehotel med hyggelige ferielejligheder eller værelser med køleskab, mikro-ovn, kaffe/thé hjørne, i RIMINI ved Adriaterhavets skønne sandstrand.

Eller nær TOSCANA i et naturskønt landhus med pejsestue, køkken, 3 soveværelser, 2 badeværelser og have med BBQ. Udlejes året rundt på ugebasis.

www.hotel-dalia.it

Hanne Astrup +39 335 8239863 hanne@hotel-dalia.it

Få fordele i over 1.300 butikker og webshops

ICN-kongres i Finland i 2025

Den internationale sygeplejerskeorganisation, ICN, inviterer sygeplejersker fra hele verden til kongres i Helsinki i Finland fra den 9. til 13. juni 2025. Temaet er ”Nursing power – to change the world”.

Flere tusinde sygeplejersker forventes deltage, og alle sygeplejersker og sygeplejestuderende indbydes til at indsende abstracts til kongressen indenfor ni temaer. Abstracts kan indsendes fra 2. august til 30. september 2024. Læs mere på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside dsr.dk/icn2025

Chefkonsulent, Marianne Holm Andersen, Dansk Sygeplejeråd, svarer gerne på spørgsmål om kongressen via mail til maa@dsr.dk

”Det

bliver rigtig godt for patienter og pårørende”

En bedre palliativ indsats. Det var målet med et stort samarbejdsprojekt i hele maj måned mellem Regionshospitalet Horsens og fire kommuner. Sygeplejersker har besøgt og lært af hinanden på tværs af sektorer – til gavn for borgerne.

Katrine Just Nielsen stiger ud af en sølvfarvet Toyota Aygo, der har Skanderborg Kommunes logo på siden. I en lejlighed fire etager oppe sidder Inga i sin koksgrå lænestol med et bordeauxrødt tæppe over benene. Hun fortæller, at det har været den værste nat længe.

”Det lyder ikke særligt rart. Det må vi få styr på, så du kan finde frem til den gode søvn igen,” siger Katrine Just Nielsen anerkendende. Hun er hjemmesygeplejerske og palliationsnøgleperson i kommunen, og er lige nu ude på dagens rute.

Inga skal udfylde et EORTC-skema. Det er et symptomscreeningsredskab, der skal give Katrine Just Nielsen et praj om, hvordan Inga har det, og hvilke symptomer hun har, så de i samråd kan blive enige om, hvilke palliative indsatser der skal iværksættes.

Det, der fylder særligt for Inga i dag, er, at hun har svært ved at sove om natten. I løbet af besøget taler Katrine Just Nielsen, Inga og hendes mand Erik om forskellige strategier for at forbedre hendes søvnkvalitet. De kommer både omkring justering af medicin og mulige

ændringer i hendes aftenrutiner. Katrine Just Nielsen noterer løbende de ting, de taler om, på sin iPad.

Fordi Katrine Just Nielsen er palliationsnøgleperson i Skanderborg Kommune, har hun altid fokus på palliation, men i maj måned havde hun en ekstra opgave med at udbrede viden om palliation til sine kollegaer i kommunen. Der var var nemlig en helt særlig måned - palliationsmåned.

Svært at tale om palliation

Palliationsmåned opstod i første omgang i 2023 på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet i Horsens, hvor nogle ildsjæle fik den ide, at man i en hel måned skulle sætte fokus på den basale palliation.

Anne Snoghøj Erlang er én af dem. Hun er udviklingssygeplejerske på afdelingen og fortæller, at idéen formede sig på baggrund af samtaler med de palliative nøglepersoner på hendes afdeling og udfordringerne i deres arbejde.

”Vi så f.eks., at det, at skulle tage snakken med patienterne om palliation, nogle gange kom sent i gang i patientforløbene. Og at det kunne være udfordrende for

nogle af medarbejderne at tage de svære snakke, for hvordan gør man lige det?” fortæller Anne Snoghøj Erlang.

Palliationsmåneden på Medicinsk Afdeling på Regionshospitalet i 2023 gik så godt, at det inspirerede hele hospitalet og de fire klyngekommuner Horsens-, Skanderborg-, Hedensted- og Odder kommune til at være med i år.

De har derfor fået stablet et stort og ekstraordinært tværsektorielt samarbejde på benene i forbindelse med palliationsmåneden, der blev afholdt i maj. Som en del af det har palliations-nøglepersonerne i hhv. kommunerne og på hospitalet bl.a. været på besøg hos hinanden for bedre at kunne forstå hinandens processer og tankegange på tværs af sektorer.

Der har også været særlige undervisningssessioner med en hospitalspræst, og hver uge satte man fokus på forskellige temaer: Samtalen, EORTC og symptombehandling, samarbejdet om den palliative patient og den sidste tid.

Det var bl.a. palliationsnøglepersoner, som Katrine Just Nielsen, der var med til at udbrede temaerne til sine kolleger

Tekst Josephine Stær

Foto Michael Drost-Hansen

Katrine Just Nielsen gennemgår altid EORTC-skemaet med patienterne, så de sammen kan blive enige om, hvilke palliative indsatser der skal sættes i gang.

i kommunen. På hospitalet har Lotte Jensen, specialansvarlig sygeplejerske i Enhed for Lindrende Behandling, også spillet en hovedrolle.

”For mig er det noget ganske særligt, at vi har tværfagligheden og det tværsektorielle med, så vi kan udveksle erfaringer og få tingene til at lykkes sammen. I sidste ende kommer det til at blive rigtig godt for patienter og pårørende,” fortæller hun.

Hungrer efter hverdagsliv

Tilbage i Skanderborg har Katrine Just Nielsen fået travlt, fordi det trak ud hos

Inga. Hun parkerer toyotaen og går med hastige skridt hen og trykker på dørklokken. En kvinde åbner døren.

”Der var du, Katrine. Kom med indenfor.” siger kvinden, der hedder Tove med et smil i stemmen, der antyder, at hun har ventet på hende.

Katrine Just Nielsen følger med hende ind i stuen, hvor de sætter sig i to mørke sofaer. På sofabordet foran dem ligger EORTC-skemaet. Det har Tove udfyldt på forhånd.

De taler om, hvad der fylder for hende lige nu. Tove fortæller, at hun har været på tur med hendes datter, og at hun er

stolt af sig selv, fordi det gik godt, men at det har kunne mærkes i hendes krop i dagene efter.

”Sygdommen fik lige lov til at træde i baggrunden i et kort øjeblik. Det ser vi mange gange hos folk, der bliver syge. De hungrer efter et ganske almindeligt hverdagsliv, og det fik du lige et brudstykke af. Det skal vi sørge for, at der kan komme mere af,” siger Katrine Just Nielsen med en forstående tone i stemmen.

Inden Katrine Just Nielsen kører videre til dagens næste patient i den sølvfarvede Toyota Aygo, får de to kvinder aftalt en dato for næste besøg.

Michella Runge

Kjøbeløv Bjerregaard

Uddannet sygeplejerske i 2019

Cand.scient.san. i 2021

Ph.D.-studerende 20222026 med hovedvejleder

Anne Brødsgaard og medvejledere Ingrid Poulsen, Emma Malchau

Carlsen og Anna Axelin

Mor og barn skal ikke længere adskilles

Sygeplejersker skal opkvalificeres, og indretningen af sygehuse nytænkes, når to hospitaler i hovedstadsområdet de kommende år indfører couplet care for familier med alvorligt syge nyfødte børn. Det skal hjælpe familiedannelsen, at mor og barn er indlagt på samme afdeling.

Tekst Ulla Abildtrup

Illustration Andreas Normann

Der er særlig én familie, Michella Runge Kjøbeløv Bjerregaard husker fra sit første job som nyuddannet sygeplejerske på neonatal afdeling på Herlev Hospital, selvom det nu er fem år siden.

”Moren til barnet var indlagt på intensiv afdeling og led virkelig hårdt under, at hun var adskilt fra sit barn. Det er jo starten på et forældreskab, men det var ikke hende, som fik den første hud-mod-hudkontakt, tog de første billeder, rørte ved og duftede til barnet,” fortæller hun.

Faren led også under adskillelsen.

”Han pendlede frem og tilbage mellem mor og barn og gjorde sit bedste, men organiseringen på sygehuset understøttede ikke familiedannelsen. Situationen med et barn på neonatal og en mor på intensiv eller barselsgang er generelt virkelig svær for fædrene, og både mor og far er i risiko for at udvikle stress og depression,” siger Michella Runge Kjøbeløv Bjerregaard.

Ved siden af jobbet på Herlev tog hun en sundhedsfaglig kandidat på Syddansk Universitet, og kort efter slog Amager Hvidovre Hospital i samarbejde med Aarhus Universitet en ph.d.-stilling op om zero-separation og couplet care.

”Jeg havde jo set, hvad det gør ved familierne at være adskilt, så det var en stor mulighed for at få lov at forske i et felt, som jeg har stor interesse i,” siger Michella Runge Kjøbeløv Bjerregaard, der begyndte på sin ph.d. i 2022 og slutter i 2026.

Kontinuitet for familien

Definitionen på zero-separation er mindst mulig adskillelse af mor og barn efter fødslen, mens couplet care defineres som, at mor og barn skal indlægges på samme afdeling og plejes og behandles af samme sygeplejerske(r).

På Amager Hvidovre Hospital forsker Michella Runge Kjøbeløv Bjerregaard i, at plejen skal foretages af én sygeplejerske for at skabe størst mulig kontinuitet for familien. På Rigshospitalets neonatalafdeling forsker hendes ph.d.-kollega Joan Neergaard Larsen i couplet care, der varetages af flere sygeplejersker. Det skyldes, at børnene der er mere behandlingskrævende og specialiseringsgraden hos sygeplejerskerne ditto større. Begge steder skal implementeringen ske på de nye supersygehuse, der er under opførelse. Målgruppen på Hvidovre Hospital er mødre med for tidligt fødte

Zero-separation og couplet care.

Ph.d.-projektet ’Family Centred Healthcare - Zero Separation and Couplet Care’ er forankret på Amager Hvidovre Hospital og Aarhus Universitet. Det afdækker og undersøger nuværende evidens og praksis forud for implementering af couplet care, hvor målet er at styrke familiedannelsen ved at muliggøre, at mødre er indlagt på samme afdeling som deres for tidligt fødte eller alvorligt syge børn.

børn fra 28-ugers alderen eller alvorligt syge børn, som er op til en måned gamle.

23 stuer til couplet care

Couplet care er ikke nyt i Danmark, f.eks. har sygehuset i Aabenraa en integreret barsels- og neonatalafdeling. På Nyt Hospital Hvidovre bliver der indrettet 23 stuer til couplet care. Forskeren har fået lov at kigge indenfor i det endnu ikke åbnede hospital.

”Familiestuerne er store lyse lokaler med plads til både mor og barn og desuden en alkove, hvor far og eventuelle søskende kan være. Tankegangen bag familiefokuseret sygepleje er, at familiemedlemmer influerer på hinanden, og derfor skal behandlingen også tage hensyn til alle i familien, når den bliver ramt af alvorlig sygdom,” siger Michella Runge Kjøbeløv Bjerregaard.

Indretningen har f.eks. taget hensyn til, at der skal være iltudtag og genoplivningsudstyr til både mor og barn på stuen. På toilettet skal der være plads til en bækkenstol, og i medicinrummet skal der være skabe og hylder til medicin til både voksne og nyfødte.

”Byggeriet er blevet forsinket flere gange, men ved årsskiftet flytter neonatalafdelingen ind, og når den er faldet på plads, kan vi begynde at implementere couplet care,” fortæller hun.

Megastor ændring

Nu skal opkvalificeringen af sygeplejerskerne, der skal arbejde i de nye ’single family rooms’, planlægges.

”Det er en megastor ændring i praksis, som kræver stor ledelsesmæssig opbakning og et veltilrettelagt kompetenceudviklingsprogram. Der er jo ikke en rotation, der sikrer, at sygeplejersker under uddannelsen både har været på en neonatal- og barselsafdeling. Derfor vil det være et nyt speciale for langt de fleste sygeplejersker på neonatal, inklusiv mig selv,” siger Michella Runge Kjøbeløv Bjerregaard, der arbejder i en deltidsstilling på neonatalafdelingen på Hvidovre ved siden af sin ph.d.

Derfor bliver der også tale om en trinvis implementering i løbet af 2025, hvor sygeplejerskerne er under oplæring både teoretisk og praktisk med udveksling på barselsgangen, hvor de f.eks. skal træne at måle værdier og lægge kateter på voksne.

”Derudover skal sygeplejerskerne i højere grad tænke holistisk. I øjeblikket er vi meget fokuserede på enten barnet eller moren, og nogle gange opstår der

modsatrettede interesser. Neonatalsygeplejersken vil måske gerne have, at moren begynder at malke ud, fordi barnet skal have mælk fra sin mor, men det synes sygeplejersken på barselsafdelingen er en dårlig ide, fordi moren får stærk medicin eller er for udmattet.”

De nye tankegange er allerede ved at modnes på neonataladelingen på Hvidovre Hospital, hvor Michella Runge Kjøbeløv Bjerregaard sammen med en klinisk sygeplejespecialist forestår en ’journal club’ om forskningsresultaterne om couplet care.

Læs mere

Læs om coplet care ved at scanne koden med din smartphone.

Omsorgsværdi, angst hos piger og immobilitet

Redaktionen på Sygeplejersken får tip om bøger fra flere af landets

forskellige forlag. Her præsenterer vi et lille udvalg af dem, vi har modtaget den seneste tid.

Politikens Forlag 2024

288

Hvilken værdi har omsorg?

I bogen ’Underskud’ sætter Emma Holten fokus på alt det, som den etablerede samfundsøkonomi ikke kan måle, herunder omsorgen, de såkaldt varme hænder og det usynlige arbejde i hjemmet. Værdi er nemlig ikke så enkelt at måle. Slet ikke værdien af omsorg. Ifølge bogen har oplysningstidens ambition om et samfund, man kunne styre som en fabrik, gjort mennesker, timer, relationer og i sidste ende hele fremtiden til prissatte

produkter. Det verdensbillede ligger bag næsten alle store beslutninger, der former vores liv. Men alligevel taler vi sjældent om det. Ifølge forlaget er ’Underskud’ en bog om alt det, vi tager for givet, udpiner og mister, når vi ikke kan måle dets værdi.

Sygeplejersken har også sat fokus på, at omsorgen har mistet sin værdi i takt med effektiviseringer og besparelser. Læs tema om omsorg i Sygeplejersken nr. 5/2023.

Paulina Lykke

Angst og Lykke

Gads Forlag 2024 150 sider – 199,95 kr.

Nausheen Christoffersen & Britta Hørdam (red.) Håndbog i sygepleje - Immobilitet FADL’s Forlag 2024 208 sider – 249,95 kr.

Hjælp til den angste pige Sygepleje til immobile patienter

Unges mistrivsel er højere end nogensinde før. Især blandt piger og unge kvinder. Forfatteren Paulina Lykke har haft angst, siden hun var 9 år. I denne bog deler hun ud af sine personlige erfaringer med angst og videregiver nogle af de råd og øvelser, som har hjulpet hende gennem angsten. Læserne får i bogen også konkrete redskaber til at håndtere angst fra fagpersoner og andre mennesker med angst, som forfatteren har interviewet.

Selv et kortvarigt sengeleje kan medføre alvorlige komplikationer for patienter og borgere. Derfor er viden om korrekt lejring, mobilisering og fundamentale behov afgørende. Med afsæt i huskereglen TOPSKUD beskriver kapitlerne i denne udgave af ’Håndbog i sygepleje’ de hyppigste komplikationer ved immobilitet.

TOPSKUD står for Trombose, Obstipation, Pneumoni, Spidsfod/smerter, Kontrakturer, Urinvejsinfektion og Decubitus.

Emma Holten Underskud

sider – 280 kr.

Bøger skal berøre mit eget liv

Hvad læser du lige nu?

”Naja Marie Aidts nye bog ’Øvelser i mørke’.”

Hvordan har den inspireret dig?

”De bedste bøger er dem, som har en kontaktflade med de ting, man oplever i sit eget liv. I Naja Marie Aidts bog har hovedpersonen været udsat for en meget voldsom oplevelse. Hun undersøger, hvordan vi behandler traumer, og hvordan vi på den gode måde lever videre med de traumer, vi får i livet. Og i bogen viser hun, at man nogle gange er nødt til at starte bearbejdelsen med de traumer, man har haft i barndommen og ungdommen. Det sætter ting i perspektiv, jeg selv har oplevet. Men også i forhold til dem, jeg møder på mit arbejde – kolleger, samarbejdsrelationer og patienter.”

Hvilken bog har betydet mest for dig?

”Uden tvivl Astrid Lindgrens ’Emil fra Lønneberg’. Det var den første bog, jeg som syvårig selv slugte fra ende til anden uden en voksen. Med den bog brød jeg læsekoden og kickstartede min store fornøjelse ved at læse litteratur.”

Hvilken bog burde alle sygeplejersker læse – og hvorfor?

”Jeg vil anbefale ’Sygeplejens superhelte’ – redigeret af Bente Martinsen, Pia Dreyer og Annelise Norlyk – om en række sygeplejeteoretikere, der styrker klinisk praksis. Den gennemgår forskellige sygeplejeteoretikere én ad gangen,

Pernille Allesen-Holm Klinisk sygeplejespecialist, MKS, Gentofte Hospital, afdeling for allergisygdomme. Næstformand for Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker.

Emil

Gyldendal 1963

116 sider - 169,95 kr.

153

deres tanker og idéer, og ser på, hvordan vi kan overføre og relatere dem til den sygepleje, vi yder nu. Den er superfed, og jeg har lige indkøbt den til min egen afdeling som inspiration til sygeplejerskerne.”

Hvad har været din bedste læseoplevelse de seneste år?

”Mathilde Walter Clarks bog om minkskandalen ’Det blinde øje’. Hun skriver vildt godt og har fortjent alle de priser, hun har fået for den. Hun åbner mine øjne for, at man kan overføre mange ting fra minklobbyen til andre forhold i landbruget og i f.eks. tobaksindustrien og medicinalindustrien.”

Hvilken bog fik du aldrig læst helt til ende?

”Det er ikke ret mange bøger, jeg ikke har fået læst færdig. Men Salman Rushdies ’Midnatsbørn’ er en af dem. Generelt er han ikke nogen let forfatter, og jeg følte ikke, den på nogen måde rørte ved noget, der har med mit liv at gøre. Men når jeg nu siger det højt, kan jeg mærke, at jeg er nødt til at prøve igen.”

Hvad er det næste, du skal læse?

”Jeg læser meget, og f.eks. har jeg en bog i ørerne, når jeg cykler frem og tilbage til arbejdet. Jeg skal til at høre Jakob Birklers ’Lad os tale om døden’. Han er filosof, tidligere formand for Etisk Råd og enormt inspirerende i forhold til sygepleje. Jeg har haft ham ude og holde oplæg i det faglige selskab for lunge- og allergisygeplejersker, og nu glæder jeg mig til at høre hans tanker om, hvordan vi forholder os til døden.”

Astrid Lindgren

fra Lønneberg

Jakob Birkler

Lad os tale om døden

Gads Forlag 2024

sider - 249,95 kr

Tekst Michael Holbek

Sygeplejerskerne omtaler

patienten med “hun”. Hvad gør jeg?

En studerende henvender sig til Hanne, fordi hun undrer sig over, at personalet konsekvent omtaler en patient med “hende” og “hun”, selvom patienten ønsker at blive omtalt i hankøn. Hvad gør Hanne?

Flere dilemmaer

Se et udpluk af andre etiske dilemmaer og problemstillinger, som Sygeplejeetisk Råd har taget stilling til ved at scanne koden:

En af hospitalets sygeplejestuderende henvender sig en dag til Hanne. Hanne er vant til at forholde sig til de studerendes etiske udfordringer. Hun har været uddannelseskoordinator på hospitalets psykiatriske afdeling i seks år. Forinden har hun arbejdet som sygeplejerske i psykiatrien, har en kandidatgrad og har også undervisningserfaring. Men hun bliver pludselig i tvivl om, hvad hun skal råde den studerende til. Hun fortæller Hanne, at en af patienterne, der er langtidsindlagt med en voldsom psykose, gerne vil omtales som en mand, selvom vedkommende er født med et kvindeligt køn. Problemet er, at personalet konsekvent ignorerer ønsket og fortsætter med at sige “hun” og “hende”.

“Jeg bliver meget overrasket over, at det fylder så meget for den studerende,” fortæller Hanne og tilføjer:

“Men det går hende meget på. Hun mener, at det nærmer sig en form for diskrimination.”

Hun fortæller Hanne, at patienten er meget ked af situationen. Det frustrerer den studerende, som ved, at patienten mest af alt har brug for ro og støtte.

“Det fylder meget i de snakke, hun har med patienten.”

Hun spørger derfor Hanne, om hun bare skal lade det ligge og være loyal over for personalet, eller om hun skal gå videre med det og tage det op i personalegruppen.

Hanne er i tvivl om, hvad hun skal råde hende til. På den ene side, kan den ændrede kønsidentitet i princippet være en del

Hun mener, at det nærmer sig en form for diskrimination.

af psykosen, ligesom nogen vil kaldes for “Gud” eller “statsminister,” og i så fald er Hanne klar over, at det kan forværre tilstanden, hvis personalet spiller med på patientens forandrede virkelighedsopfattelse.

Hanne kan dog høre på hende, at det med kønsidentiteten ikke er en del af psykosen - patienten har længe identificeret sig med det modsatte køn. Men alligevel - hun har ikke selv mødt patienten, og hvad nu hvis det er en del af psykosen?

Samtidig synes Hanne også selv, at det ind imellem kan være svært at finde hoved og hale i de her nye kønsidentite -

Tekst Laura Elisabeth Lind

Illustration Andrea Ucini

ter, som hun og personalet ser flere af, og hun kan godt forstå, hvorfor det korrekte pronomen kan smutte for personalet midt i travlheden.

Men på den anden side synes Hanne ikke, det er i orden, at personalet fastholder nogle utidssvarende normer og vaner. Det må være belastende for patienten også at kæmpe for sin identitet - oven i kampen mod psykosen. Måske kan det endda forværre sygdomsbilledet, hvis der opstår mistillid til personalet, fordi patienten også skal kæmpe med ikke at blive respekteret og forstået?

Hvad skal Hanne råde den studerende til at gøre?

Sygeplejersken er anonym i artiklen. Redaktionen kender hendes rigtige navn og identitet.

Læs også temaet om transkønnede i nr. 9/2023.

Kommentar fra Sygeplejeetisk Råd

Patienten skal føle sig respekteret

“Der er sket meget i debatten om kønsidentitet, siden Hanne oplevede de beskrevne udfordringer. Den offentlige debat om emnet har betydet, at vi i vores hverdag har fået en helt anden opmærksomhed omkring menneskers oplevelser af, hvilket køn de tilhører. Det kan betyde, at udfordringerne med, hvordan en patient ønsker at blive tiltalt, er anderledes i dag.

I forhold til de Sygeplejeetiske Retningslinjer handler mødet med patienten om, at sygeplejersken tager ansvar for at være med til at sikre, at patientens værdighed opretholdes sådan, at patienten oplever at blive respekteret.

I dag er der forsat mange patienter, der er tilknyttet psykiatrien, som kan være i tvivl om deres kønsidentitet – som en del af deres psykiske lidelse. Derfor er sygeplejerskens vigtigste opgave her at få forståelse for, hvorfor patienten ønsker at blive omtalt som han og ikke som hun, som det biologiske køn indikerer. Det handler om at indgå i en respektfuld relation med patienten og samtidig om, at personalet interesserer sig for, hvordan den psykotiske patient oplever verden lige nu. I den proces bør personalet være opmærksom på patientens præferencer og med deres professionelle tilgang tiltale patienten som han, når det er ønsket.”

Sygeplejeetisk Råd.

Det gjorde Hanne

Hanne råder hende til at tale med personalet. Men de synes, det er svært at huske og ændrer ikke sprogbrug. Derfor tager Hanne fat på den studerendes vejleder, så hun ved, at det fylder for den studerende.

Dilemmaet fandt sted for mere end to år siden:

“Dengang var jeg – og sikkert også personalet –først på vej til at forstå, at det med køn ikke er så enkelt. Vi er nu mere opmærksomme på patienter med en anden forståelse af eget køn end det biologiske køn. Her er det vigtigt, at vi forholder os til en ny virkelighed – og selvfølgelig ser det hele menneske,” siger Hanne i dag.

Hundrede års ferieminder

Siden 1924 har Dansk Sygeplejeråds medlemmer kunnet holde ferie i fagforeningens fritidshus i Løkken. I år har huset

100-års jubilæum og tiltrækker stadig sygeplejersker fra hele landet. Vi besøgte en af dem, der kommer igen og igen.

Tekst Helle Lindberg Emarati Foto Cathrine Ertmann

Grønne buske oversået med lyserøde hybenroser. Dybblå himmel med klatter af hvidt. Silkeblødt sand så langt øjet rækker. Et stenkast væk er Jammerbugtens blidt vuggende bølger, der på en varm dag virker ret tillokkende, hvis man har fået badetøjet med. Udsigten fra Dansk Sygeplejeråds fritidshus i Løkken har stort set ikke ændret sig siden 1924, da det blev bygget. Indvendigt er det en lidt anden historie – bl.a. er enkeltværelserne fra dengang nu omdannet til 11 moderne ferieboliger, komplette med køkken og bad. Men det stråtækte tag er det samme, som det altid har været, og huset har i tidens løb dannet ramme om utallige sygeplejerskers ferier. I år kan det hyggelige fritidshus ved den nordjyske kyst fejre 100-års jubilæum. I den anledning tog Sygeplejersken en tur til Løkken for at blive klogere på magien. Hvad er det, der trækker sygeplejersker hertil år efter år?

Feriegæster på 31. år

Det har vi tænkt os at spørge Marianne og Jørgen Flotiin om. De har været i feriebolig nr. 3 i en uge og skal hjem senere i dag. De sidder ude foran fritidshuset og nyder formiddagssolen, da vi ankommer – hun med strikketøjet i hænderne.

”Vi tænkte, vi lige så godt kunne vente på jer herude, nu hvor vejret er så godt,” siger Marianne Flotiin, da vi giver hånd. ”Vil I med ind og have en kop kaffe?”

Vi følger med ægteparret ind i ferieboligen, der ligger i husets underetage. De lyseblå døre, sprossede vinduer og Løkken-malerierne på væggene nærmest driver af sommerhusstemning. Og så er der selvfølgelig den føromtalte udsigt, som Marianne Flotiin også kommenterer på, da vi sætter os til rette i et lille sofaarrangement i stuen.

”Ja, er den ikke fantastisk? Vi havde besøg af et vennepar heroppe i går, der aldrig havde været i Løkken før. Manden kunne slet ikke holde op med at sidde og kigge ud, imens de var her. Jeg tror helt sikkert ikke, det bliver sidste gang, de kommer herop,” griner hun.

Det bliver det nok heller ikke for ægteparret Flotiin, og det er heller ikke ligefrem deres første gang. Marianne Flotiin er tidligere sygeplejerske. Hun og

Jørgen Flotiin er begge 69 år og bor i Frederikssund, men gennem de sidste 31 år har de besøgt fritidshuset med jævne mellemrum. Både som yngre par med børn, nu som pensionister.

”Vi har desværre ikke haft vores børnebørn med heroppe, for så bliver vi syv, og man kan desværre kun være seks i alt. Men fra vores ene søn var 6-7 år, gik han hver morgen alene ned til bageren og

Morgensolen nydes bedst foran fritidshuset, hvor Marianne og Jørgen Flotiin ofte sidder med strikketøj og avis, når de er i Løkken.

Læs mere om ferieboligerne og hvordan du booker.

hentede morgenbrød, når vi var her,” fortæller Jørgen Flotiin, da han lidt efter kommer med kaffen.

Helt ned i gear

Når parret er her i Løkken, slapper de af. Går ture i sandet ved stranden. Besøger Hirtshals, Lønstrup eller Børglum Kloster. Kører ud i landskabet. Spiser

en god frokost eller aftensmad, gerne nede i byen. Dypper tæerne i havvandet, som er lidt for koldt til en rigtig dukkert endnu.

”Men vi kommer her også gerne om efteråret eller vinteren,” fortæller Jørgen Flotiin. ”Et år fik vi alle tre influenza. Så lå vi bare inde i sengen og så film på en moviebox, vi havde lejet. Det var faktisk

en rigtig god ferie, selvom vi ikke lavede så meget.”

Roen og tempoet i Løkken passer godt til deres temperament. Der var godt nok lige nogle år, hvor byen udviklede sig til en drukzone for busfulde af unge mennesker fra hele Midtjylland, men sådan er det ikke længere, siger parret. I højsæsonen er her mange mennesker, men alligevel rart at være.

Hvorfor bliver I ved med at komme tilbage?

”Her er bare fantastisk skønt jo,” siger Marianne Flotiin og slår ud med armene. ”Vandet, omgivelserne, stedet her. Man kommer helt ned i gear. Jeg tror, vi har prøvet at bo i hver eneste af lejlighederne, så det føles efterhånden også nærmest som vores sommerhus, ikke? Og så er det af en eller anden grund stadig en slags åben hemmelighed, som mange af DSR’s medlemmer ikke rigtigt kender til. Når jeg har fortalt andre sygeplejersker om det, har de i hvert fald ofte sagt, ”nåda, det vidste jeg slet ikke, man også kunne.”

Vi tager en tår af kaffen. Så udbryder hun med et glimt i øjet: ”Men nu skal I jo heller ikke reklamere alt for meget med det i fagbladet. Så bliver det jo helt umuligt at booke, når vi gerne vil afsted!”

Læs også ’Dengang’ side 18.

Dansk Sygeplejeråds ferieboliger

Som medlem af Dansk Sygeplejeråd kan du booke et billigt ophold i alle DSR’s ferieboliger i Danmark. Sygeplejerskernes Fritidsboliger består af 23 sommerhuse og 18 ferielejligheder fordelt på fem forskellige destinationer:

Gl. Skagen

Feriecenter Løkken

Strandfogedgården i Klegod ved Hvide Sande

Skærby Strand ved Rørvig

Dueodde på Bornholm

Vil du også være med til at frigive sygeplejetid?

Med Easypump®II, får du en fleksibel IV behandlingsløsning, der giver mere frihed til dig og patienten.

Nem at betjene, ingen forstyrrende alarmer, gør det let og enkelt at skifte til hjemmebehandling.

Til behandling med antibiotika, cytostatika eller smertebehandling - på sygehuset og i hjemmet.

Ønsker du mere information - kontakt: easypump.dk@bbraun.com

Easypump®II

Med ønsket om en god og stressfri sommer.

B. Braun Medical A/S | Dirch Passers Allé 27 | 2000 Frederiksberg | tlf.: 3331 3141 | www.bbraun.dk

Vagisan

Beskyttende Salve

Danner et åndbart, beskyttende lag

Med nærende og fugtgivende effekt

Beroliger irriteret hud

Til huden i det ydre intim- og baldeområde

Uden mineralske olier og silikoner

Cykling uden irritation –

tips til følsom hud

www.vagisan.dk Tilgængelig på dit online apotek

Cykling i fritiden eller til arbejde er en del af hverdagen for mange kvinder, men det kan ofte føre til gnavesår og hudirritation i det ydre intimområde. Det er ubehageligt, men du kan beskytte din følsomme hud.

Til kløe og svie

Kløe i det ydre intimområde, en brændende fornemmelse eller hudirritation i baldernes folder er en meget ubehagelig følelse. Irritation opstår hyppigere fra en vis alder, da huden bliver tyndere og mere tør. Hvis huden også gnider mod hinanden, opstår irritationen endnu hurtigere.

Urininkontinens, overvægt, men også hverdagsaktiviteter som sport og cykling kan forværre dette problem.

Lader huden ”ånde”

Vagisan beskyttelsessalve er specielt udviklet til behovene til følsom hud i det ydre intim- og

baldeområde. Salven danner et vandafvisende beskyttende lag mod irritation og friktion, men tillader stadig huden at ”ånde”. Derudover giver nærende fedtstoffer og olier af vegetabilsk oprindelse den nødvendige fugtighed til tør hud.

Påfør en lille mængde Vagisan beskyttelsessalve dagligt efter brusebad for at pleje det ydre intimog baldeområde. Eller påfør den umiddelbart før cykelturen for at sikre, at følsom hud er godt beskyttet på rejsen.

NOTESBLOK

Vagisan Beskyttende Salve

Tilgængelig på dit apotek

Tid med en holocaust-overlever

Hvilken sygepleje kan en studerende bruge, når hun føler sig som en lille pige, der bare prøver at være stærk for et andet menneske? Måske er det vigtigste bare at være der.

Jeg er fast vagt i et studiejob under mit 7. semester. Normalt er det ikke min yndlingsbeskæftigelse. Måske fordi det virker søvndyssende på mig at sidde hos folk, mens de falder i søvn, og jeg er bekymret for selv at blunde lidt.

Patienten, som jeg sidder med, er lidt bange for mig til at starte med. Men falder til ro, da jeg spørger, om jeg må sidde ved hende. Hun giver mig heldigvis lov. Den historie, hun fortæller mig over de næste tre timer, rører mig dybt og trækker spor gennem næsten 100 år. Hun er en ældre dame, født i 1920’erne og hun fortæller næsten med det samme, at hun er bange for tyskerne. Der kom en, fortæller hun, der stod på gårdspladsen. Hun ryster tanken lidt væk, men græder så. Jeg trøster og lytter til hendes fortælling. Da aftenen er slut, og hun falder i søvn i sin seng, ved jeg, at jeg har haft den helt særegne oplevelse at tilbringe tid sammen med et menneske, der har overlevet holocaust.

Det får mig til at tænke. Jeg ved ikke, hvilken kz-lejr kvinden var i. Jeg gætter på Theresienstadt, fordi hun er dansk. Jeg ved ikke, om det betyder ret meget for mennesker nu. I år blev 80-års dagen for Krystalnatten markeret. Publikum flokkes om film fra krigen. Vi ser nyheder. Og nogle gange møder vi mennesker, der har overlevet det utænkelige og umenneskelige. Antonovsky fandt disse særlige overlevere ganske interessante. Hvordan, spurgte han, overlever man årevis lange sulteperioder, hvor alt menneskeligt bliver taget fra én, hvorefter man udviser en ekstraordinær overskudskraft og drive til at leve. Teorien om Oplevelse Af Sammenhæng (OAS)

kender alle sygeplejestuderende, og hvis ikke man er stødt på den, er det et spørgsmål om tid.

Men kvinden her, som er lykkedes med at overleve, lykkedes med at leve – hun er nu tilbage i rædslerne på grund af sygdom. Så hvordan, spørger jeg mig selv: Hvordan giver jeg hende god sygepleje? For hvor er det meningsfulde i at se mennesker dø i hundredvis? Hvordan er det håndterbart at skovle lig? Hvordan kan vi begribe menneskelig ondskab, når den omringer os?

Nej, det var ikke lige mestringsstrategier, jeg kunne finde svar i. OAS kan jeg bruge, når jeg børster hendes hår og sætter curler i. Det er rart, hun smiler, og det er både begribeligt, meningsfuldt og håndterbart. Men når hun skal i seng, hvad kan jeg så trække op af min sygeplejefaglige rygsæk?

Dina Helbo Bredal 7. semester, VIA NET-uddannelse

Svarer er, at jeg er der, imens jeg lytter, sidder hos hende, holder hendes hånd. Jeg fortæller hende igen og igen, at hun ikke er alene. At jeg er der, at jeg passer på hende. Men jeg føler mig også lille, som en lille pige der bare prøver at være stærk for et andet menneske. Måske det vigtigste i sygepleje at være der. At være til stede i den situation jeg befinder mig i. At være til stede i det nu, som mennesket befinder sig i. Det er ikke noget problem at holde mig vågen, mens jeg stryger hende over håret og lytter til, at vejrtrækningen går over i en sagte snorken.

Mindeord

Pia Arenfeldt Isaksson

(tidligere Christensen)

Vores kollega Pia sov ind fredag den 26. april 2024 omgivet af sin familie. Pia blev uddannet fra Sygeplejeskolen i Herlev i 1996 og uddannet som sundhedsplejerske i 2006.

Pia brændte for at være sundhedsplejerske, og under hele sin karriere havde hun en stor interesse for at videreuddanne og dygtiggøre sig. Især familier med præmature børn stod hendes hjerte nært. Det var her, Pia kunne bidrage med sin store faglige erfaring som neonatalsygeplejerske og samtidig være den omsorgsfulde person, som familierne havde brug for.

På skolen var Pias dør altid åben. For flere af børnene var hun den trygge person, som altid gav sig tid til at lytte og hjælpe dem. Pia havde en evne til at få alle til at åbne deres hjerter over for hende. Med sin ægthed, indlevelse og empati mødte hun familier og kollegaer med respekt samt favnede alle. Vi mindes Pia som vores glade, omsorgsfulde kollega med det dejligste grin og den skønneste sans for humor. Hun var et stort familiemenneske. Hun var så stolt af sine børn og talte altid med så meget kærlighed om sin mand og familie.

Æret være hendes minde.

På vegne af sundhedsplejerskerne i Ishøj, Cecilie Chabert Hylleberg og Jacqueline Bennett Frandsen

Mindeord

Hanne Monberg

Hanne døde pludseligt og uden forudgående sygdom natten til den 23. april 2024. Beskeden kom som et stort chok for os alle.

Hanne blev ansat som souschef på Diakonissestiftelsens Hospice i sommeren 2003 og beklædte stillingen til dagen før, hun aldeles uventet blev revet fra os. I Hanne havde vi en elskelig, meget afholdt leder og kollega, som vi vil savne dybt.

Vi kendte Hanne som et positivt, humoristisk og hjertevarmt menneske, en samlende figur, som altid udviste stor omsorg for kolleger og medarbejdere. Hanne var en dygtig leder med stærke relationelle kompetencer. Hun havde øje for den enkeltes evner og udfordringer og var i særdeleshed garant for en positiv omgangstone på vores arbejdsplads.

Lige nu er vi i sorg, for tabet af Hanne er stort.

Vi vil altid huske tilbage på den tid, vi havde sammen. Det vil vi gøre med stor taknemmelighed og kærlighed. Med tiden vil vi atter kunne smile og genkalde os nogle af de sjove og muntre situationer, vi har delt med Hanne. For dem har der været mange af. Heldigvis.

Vores tanker går særligt til Hannes familie.

På vegne af alle på Diakonissestiftelsens Hospice. Helle Tingrupp, hospicechef

Navne

Marianne Lundegaard

Ny projektleder

Efter 18 år som chefsygeplejerske på Ortopædkirurgisk Afdeling O på OUH bliver Marianne Lundegaard 1. august projektleder for tværsektorielt samarbejde og behandling i patientens nærmiljø. Marianne Lundegaard skal i sin nye stilling sørge for, at flere patienter på tværs af alle afdelingerne på OUH slipper for hospitalsindlæggelser og besøg og i stedet får et behandlingstilbud i deres eget hjem/deres nærmiljø. Det skal ske i et samarbejde med det kommunale sundhedspersonale og praksislægerne og sikre, at de patienter, der har behov for en hospitalsindlæggelse, oplever, at der er sammenhæng i deres forløb, ifølge en pressemeddelelse fra OUH.

Generalforsamlinger

Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker indkalder til generalforsamling d. 1. november 2024 kl. 17.00 – 17.45 på Hotel Kolding Fjord. For tilmelding og yderligere information se dsr.dk/diabetes2024

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker indkalder til generalforsamling d. 23. september kl. 16.40 – 17.40 på Tivoli Hotel & Congress Center, Arni Magnussons Gade 2-3, 1577 København V. For yderligere information se dsr.dk/sundhedsplejersker2024

Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske Sygeplejersker indkalder til generalforsamling d. 20. november 2024 kl. 13.45 – 14.45 på Milling Hotel Park, Middelfart. Forslag til behandling på generalforsamlingen sendes til formand Ida Elisabeth Højskov, ida.elisabeth.hoesjkov@regionh.dk senest fire uger før. Dagsorden ses på FS K&T’s hjemmeside – under fanen ”Om os” fra d. 31. oktober 2024.

Seniorsammenslutningen inviterer medlemmer til generalforsamling og sygeplejefaglig dag d. 14. august fra kl. 10.00 - ca. 17.00 på Brandbjerg Højskole, Brandbjergvej 12, 7300 Jelling. Dagsorden ifølge vedtægter §4, stk. 6. Forslag til behandling sendes til formand AnnaLise Bonde, bondezita@yahoo.dk senest d. 16. juli. Tilmelding: Senest d. 31. juli til Lissi Skodborg Jørgensen, tlf. 20662880, mail: Lissi@skodborg.com Læs mere på dsr.dk/seniorsammenslutningen

Fuld dosis

Fuld dosis – bekræftes med inhalationsklikket1,2

EKSTRAFINE PARTIKLER1

Fuld dosis –uden omrystning1,3 inhalationsklikket

Referencer: 1. Trimbow produktresumé, https://www.ema.europa.eu. 2. Corradi M, et al. Expert Opin Drug Deliv. 2014;11:1497–1506. 3. Chierici et al., Expert Opin Drug Deliv 2020 Jul;17(7):1025-1039.

Forkortet produktresumé for Trimbow 87 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationsspray, opløsning, Trimbow 172 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationsspray, opløsning og Trimbow 88 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationspulver (beclometasondipropionat/formoterolfumaratdihydrat/glycopyrronium)

Denne produktinformation er omskrevet/forkortet i forhold til det af Det Europæiske Lægemiddelagentur godkendte produktresumé dateret 23. marts 2022. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra indehaveren af markedsføringstilladelsen eller findes på Det Europæiske Lægemiddelagenturs hjemmeside: http://www.ema.europa.eu/ema/. LÆS PRODUKTRESUMÉET FØR ORDINATION, ISÆR MED HENSYN TIL DOSERING, BIVIRKNINGER, ADVARSLER OG KONTRAINDIKATIONER

Indikationer: Trimbow 87 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationsspray, opløsning og Trimbow 88 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationspulver: Vedligeholdelsesbehandling hos voksne patienter med moderat til svær kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), som ikke bliver tilstrækkeligt behandlet med en kombination af et inhaleret kortikosteroid og en langtidsvirkende beta2-agonist eller en kombination af en langtidsvirkende beta2-agonist og en langtidsvirkende muskarin antagonist. Trimbow 87 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationsspray, opløsning: Vedligeholdelsesbehandling af astma hos voksne, som ikke bliver tilstrækkeligt kontrolleret med en vedligeholdelseskombination af en langtidsvirkende beta2 agonist og en medium dosis af inhaleret kortikosteroid, og som oplevede én eller flere eksacerbationer af astma i det foregående år. Trimbow 172 mikrogram/5 mikrogram/9 mikrogram inhalationsspray, opløsning: Vedligeholdelsesbehandling af astma hos voksne, som ikke bliver tilstrækkeligt kontrolleret med en vedligeholdelseskombination af en langtidsvirkende beta2 agonist og en høj dosis af inhaleret kortikosteroid, og som oplevede én eller flere eksacerbationer af astma i det foregående år. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for de aktive sto er eller over for et eller flere af hjælpesto erne. Bivirkninger og risici: Advarsler: Anvendes med forsigtighed hos patienter med aktiv/latent lungetuberkulose, svampeinfektioner og virale infektioner i luftvejene, hjertearytmier, idiopatisk subvalvulær aortastenose, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati, svær hjertesygdom, okklusiv karsygdom, arteriel hypertension og aneurisme, med kendt eller formodet forlængelse af QTc-intervallet, tyrotoksikose, diabetes mellitus, fæokromocytom og ubehandlet hypokaliæmi. Der er set øget forekomst af pneumoni hos KOL-patienter, der fik kortikosteroider til inhalation. Systemiske kortikosteroide virkninger kan opstå, især ved høje doser i længere tid. Beta2-agonister kan føre til potentielt alvorlig hypokaliæmi. Inhalation af formoterol kan øge blodglukoseniveauet: diabetespatienter monitoreres. Glycopyrronium bør anvendes med forsigtighed hos patienter med snævervinklet glaukom, prostatahyperplasi eller urinretention. Trimbow bør kun anvendes ved svært nedsat nyrefunktion/leverfunktion, hvis den forventede fordel opvejer den mulige risiko, og patienterne skal overvåges for bivirkninger. For at reducere risikoen for orofaryngeale candidainfektioner skal patienterne skylle munden, gurgle med vand uden at synke eller børste tænder efter inhalation. Ved brug af systemisk og topikalt kortikosteroid kan der blive indberettet synsforstyrrelser. Ved symptomer bør det overvejes at henvise til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs korioretinopati (CSCR). Interaktioner: Glycopyrronium: Begrænset stigning i den totale systemiske eksponering og let reduktion i nyreclearance ved samtidig brug af cimetidin. Beclometason: Muligheden for systemiske bivirkninger ved samtidig behandling med potente CYP3A-hæmmere kan ikke udelukkes. Med relation till formoterol: Ikke-kardioselektive betablokkere (inkl. øjendråber) bør undgås: formoterols virkning vil være reduceret/helt fjernet. Samtidig brug af andre beta-adrenerge lægemidler kan have potentielt additive virkninger. Samtidig brug af quinidin, disopyramid, procainamid, antihistaminer, monoaminooxidasehæmmere, tricykliske antidepressiva og phenothiaziner kan forlænge QT-intervallet og øge risikoen for ventrikulære arytmier. L dopa, L thyroxin, oxytocin og alkohol kan hæmme hjertets tolerance mod beta2-sympatomimetika. Samtidig behandling med monoaminooxidasehæmmere (inkl. lægemidler med tilsvarende egenskaber) kan udløse hypertensive reaktioner. Der er øget risiko for arytmier ved samtidig brug af anæstetika med halogenerede kulbrinter. Samtidig brug af xanthinderivater, steroider eller diuretika kan potensere en mulig hypokaliæmisk virkning af beta2-agonister. Hypokaliæmi kan øge disponeringen for arytmier hos patienter i behandling med digitalis-glykosider. Med relation till glycopyrronium: Langvarig brug sammen med andre lægemidler indeholdende antikolinergika er ikke blevet undersøgt, og de bør derfor ikke anvendes. Hjælpesto er: Trimbow inhalationsspray, opløsning indeholder 8,856 mg ethanol pr. pust, hvilket svarer til 17,712 mg pr. dosis med to pust. Der er en teoretisk risiko for interaktion, især hos særligt følsomme patienter, der tager disulfiram eller metronidazol. Trimbow inhalationspulver indeholder 9,9 mg lactosemonohydrat pr. inhalation. Trimbow bør undgås under graviditet, fødsel, amning. Bivirkninger: Almindelig: Pneumoni (hos KOL-patienter), faryngitis, oral candidiasis, urinvejsinfektion, nasopharyngitis, hovedpine, dysfoni. Ikke almindelig: Influenza, oral svampeinfektion, orofaryngeal candidiasis, øsofageal candidiasis, fungal (oro)faryngitis, sinuitis, rhinitis, gastroenteritis, vulvovaginal candidiasis, granulocytopeni, allergisk dermatitis, hypokaliæmi, hyperglykæmi, rastløshed, tremor, svimmelhed, dysgeusi, hypoæstesi, otosalpingitis, atrieflimmer, QT-forlængelse på ekg, takykardi, takyarytmi, palpitationer, hypertension, hyperæmi, rødme, astmatisk krise, hoste, produktiv hoste, halsirritation, epistaxis, faryngealt erytem, diarre, mundtørhed, dysfagi, kvalme, dyspepsi, brændende fornemmelse af læberne, tandkaries, (aftøs) stomatitis, udslæt, urticaria, pruritus, hyperhidrose, muskelspasmer, myalgi, smerter i ekstremiteter, muskuloskeletale brystsmerter, træthed, forhøjet C-reaktivt protein, forhøjet antal trombocytter, forhøjet niveau af frie fedtsyrer, forhøjet insulinindhold i blodet, forhøjet ketonindhold i blodet, nedsat kortisol. Sjælden: infektion i de nedre luftveje (svampeinfektion), overfølsomhedsreaktioner, herunder erytem, ødem på læber, ansigt, øjne og i svælg, nedsat appetit, insomni, hypersomni, ustabil og stabil angina pectoris, ekstrasystoler (ventrikulære og supraventrikulære), nodal rytme, sinus bradykardi, ekstravasation af blodet, paradoks bronkospasme, eksacerbation af astma, orofaryngeale smerter, faryngeal inflammation, tør i halsen, angioødem, dysuri, urinretention, nefritis, asteni, forhøjet blodtryk, nedsat blodtryk. Meget sjælden: Trombocytopeni, adrenal suppression, glaukom, katarakt, dyspnø, vækstretardation, perifere ødemer, nedsat knoglemineralsk densitet. Hyppighed ikke kendt: psykomotorisk hyperaktivitet, søvnforstyrrelser, angst, depression, aggression, adfærdsændringer (primært hos børn), sløret syn. Dosering: Til inhalation. Den anbefalede dosis er to inhalationer to gange dagligt. Den maksimale dosis er to inhalationer to gange dagligt. Astma: Når der vælges styrke af startdosis skal patientens sværhedsgrad af sygdommen, tidligere astmabehandling, aktuelle kontrol af astmasymptomer og risiko for fremtidige eksacerbationer overvejes. Patienterne skal instrueres i korrekt brug af inhalatoren, og inhalationsteknikken skal jævnligt revurderes. Patienterne skal regelmæssigt revurderes, så deres doser forbliver optimale og kun ændres efter medicinsk rådgivning. Doserne skal titreres til de laveste e ektive doser. Der foreligger ingen data for virkningen af nedtrapningen fra Trimbow 172/5/9 mikrogram til Trimbow 87/5/9 mikrogram. Overdosering: Symptomer behandles støttende med passende overvågning, efter behov. Pakningsstørrelser: Trimbow 87/5/9 inhalationsspray: 120 doser, 360 doser (3 x 120). Trimbow 172/5/9 inhalationsspray: 120 doser, 360 doser (3 x 120). Trimbow 88/5/9 inhalationspulver:120 doser, 360 doser (3 x 120). Pris: Se dagsaktuelle priser på www.medicinpriser.dk. Tilskud: Klausuleret tilskud. Udleveringsgruppe: B. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Chiesi Farmaceutici S.p.A., Via Palermo 26/A, 43122 Parma, Italien. Lokal repræsentant: Chiesi Pharma AB, Klara Norra kyrkogata 34, 111 22 Stockholm, tlf: + 46 8 753 35 20. Revisionsdato: 11. marts 2024. #01-2024

Chiesi Pharma AB | infonordic@chiesi.com | chiesipharma.dk 7346-06.03.2023

DR. WARMING BASISCREME

er en blødgørende og fugtbevarende fedtcreme med et fedtindhold på 92%.

Velegnet som hudpleje ved ekstrem tør og sart hud, meget tørre hænder og sprækkede hæle, psoriasis, børneeksem, atopisk eksem mm.

Den er et godt supplement ved aktiv hudbehandling med lægemidler, er langvarigt fugtighedsbevarende, og den efterlader huden blød, smidig og mindre sårbar. Virker kløestillende.

Cremen er testet på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital.

DR. WARMING CRITICAL CARE

er en blødgørende og fugtighedsbevarende creme, som er specielt udviklet og særligt velegnet til strålebehandlet hud og til gener i intimområdet.

Fås i størrelserne 40 ml, 80 ml, 150 ml.

Cecilie Ringgaard Rivas neonatal intensiv sygeplejerske

Diane Uwase mave-tarm kirurgisk sygeplejerske