På stjernetæpper lyseblå by SYMF

På stjernetæpper lyseblå Udviklet af SYMF Skole-Kirke-Samarbejdet på Syd- og Midtfyn Grafisk tilrettelæggelse og illustration, Jeanette Thorup

Indholdsfortegnelse

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2 Oversigt over forløbet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Faglige Mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 Baggrund til læreren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hvad er en Engel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Frygt ikke . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Engle i Bibelen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Folkelig engletro . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Engle i islam og andre religioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Metodisk Vejledning . . . . . . . I klassen . . . . . . . . . . . . . . . . Engleværksted . . . . . . . . . . . . I musiklokalet . . . . . . . . . . . . Englebevægelse - ude eller inde . Kirkebesøget . . . . . . . . . . . . .

5 5 5 6 6 8

. . . . . .

. 9 . 9 12 14 15 16

Komponister og tekstforfattere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Grundtvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Janne Wind . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Birkeholm & Balslev . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

20 20 21 22

. . . . . .

Salmer – baggrund og ordforklaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Velkommen igen, Guds engle små! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17 Et barn er født i Betlehem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Bilag/Kopiark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Velkommen igen, Guds engle små – tekst og node . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Sådan gik det til – tekst og node . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 I en kostald – tekst og node . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Oplæsningstekster – Marias bebudelse og Hyrderne på marken . . . . . . . . . . . . . . 27 Let- læsetekster med tegneplads . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28-33

På stjernetæpper lyseblå

Forord

Engle – disse forunderlige, bevingede væsner, som har fascineret mennesker igennem årtusinder. Fascineret, ja, men også skræmt, trøstet eller glædet os, afhængig af, hvilket formål de havde. Var det for at hente en døende? Var det for at skærme en udsat? Eller var det for at dele en glædelig nyhed med os? Om engle findes i virkeligheden, skal være helt op til den enkelte at afgøre med sig selv. Nogle vil mene at, troen på engle er naiv barnetro, andre tror fast på, at engle er noget virkeligt, som har indvirkning på deres liv. Brug ikke for lang tid i klassen på at tale om, hvorvidt de findes eller ej. For engle findes i kunsten, i litteraturen, i salmedigtningen, i de folkelige fortællinger – altså i vores kulturhistorie. Og derfor er det meningsfuldt at kigge på, hvad de er for nogle størrelser.

I dette materiale til indskolingen har vi valgt at koncentrere os om engle, som vi møder dem i Det Nye Testamente, og hvis opgave det var at dele et glædeligt budskab med os.

I kapitlet Baggrundsviden til læreren introducerer vi dig kort for det flersidige englebegreb i den kristne tradition, engle i den folkelige tradition og engle i andre religioner. Undervisningsforløbet tager udgangspunkt i 2 bibelske beretninger om engle. Det er fortællinger fra Det Nye Testamente, som peger hen imod Jesu fødsel. Den første beretning er Maria bebudelse, hvor Maria får besøg af en engel, som fortæller hende, at hun skal føde Guds søn. Den næste beretning er fortællingen om englene, der viser sig for hyrderne på marken, den nat Jesus bliver født. Fælles for disse to beretninger er, at englens første ord til Maria og hyrderne var: Frygt ikke!

Målet med projektet er, at eleverne gennem fortælling, læsning, sang og bevægelse, dramatisering og kreativ udfoldelse, får kendskab til centrale fortællinger i Bibelen samt traditionel og moderne salmedigtning.

Tak til Janne Wind, som har komponeret en ny melodi til Velkommen igen, Guds engle små, og som har lavet fagter til versene for at støtte indlæringen. Povl Christian Balslev og Rikke Birkeholm for brug af salmerne Sådan gik det til og I en kostald. KK44, Folkekirkens skoletjeneste i Silkeborg, og Fisk, Folkekirkens skoletjeneste i Faxe, Stevns og Køge for inspiration og tekstlån. Anne-Mette Sybrandt for inspiration og sparring. På stjernetæpper lyseblå

Oversigt over forløbet

I klasselokalet ® Indledende samtale i klassen, fortælling/oplæsning af beretningerne

fra bibelen, let-læsetekster med tegneopgave, dramaøvelser og mimeleg.

I musiklokalet ® salmesang, samtale om salmeteksternes indhold, fagtelege til salmen

Velkommen igen Guds engle små.

I formningslokalet ® Kreativt arbejde med egne engle i papmaché og andre materialer. I skolegården/gymnastiksalen/klasseværelset ® Englegymnastik/Fysiske

aktiviteter/Energizeres

Kirken ® I besøger sognepræsten i jeres lokale kirke som afslutning på projektet. Vi har valgt at lave metodevejledninger til hvert faglokale og ikke detaljerede lektionsplaner. Tanken er at materialet skal være så fleksibelt som muligt, så det kan tilpasses den enkelte klasse og jeres timeforbrug. Du bestemmer altså selv i hvilken rækkefølge I laver undervisningsaktiviteterne. For eksempel kan man vælge, om de fysiske aktiviteter skal bruges hver for sig som små ”Energizeres” ved behov, eller bruges samlet som en del af idrætstimen. Det er Kunstpilot Anne-Mette Sybrandt som har lavet beskrivelsen af arbejdsprocesserne formningslokalet. Den finder du under Metodevejledning – Engleværksted. Tekster til oplæsning eller genfortælling af beretningerne fra Bibelen finder du bagerst i materialet. Her finder du også let-læse tekster med tegneplads til eleverne samt noder og tekster til salmerne.

Faglige mål

Undervisningsforløbet sigter mod at eleverne: ® Kan give eksempler på bibelske fortællinger med engle. ® Med udgangspunkt i fortællinger fra Bibelen, salmetekster og samtaler i klassen, kan

arbejde kreativt med at fremstille deres egen engel ved at modellere og sammensætte former, fx ved anvendelse af ler, papmache og materialer fra omverdenen ® Arbejder med salmesang, både i traditionelle og nye udformninger. ® Arbejder med krop og bevægelse gennem dramatisering, lege og fysiske øvelser, der relaterer sig til temaet engle. ® Får en begyndende forståelse af, at engle – som andre religiøse forestillinger og begreber – kan forstås og fortolkes på andre måder end den helt konkrete.

På stjernetæpper lyseblå

Baggrund til læreren Hvad er en engel?

Engel er et ord af græsk oprindelse. Det kommer af ángelos, som betyder budbringer. Det kan både være de mennesker, der overbringer et budskab, og det kan være guddommelige væsener, der er budbringere. Denne form for sendebud kendes både fra den græske verden, hvor Zeus og de andre guder brugte den bevingede Hermes som deres budbringer. Men også i den orientalske verden kendte man til engle som mellemvæsener mellem guden og mennesker. Når man i den kristne tradition omtaler engle, kan det religionshistorisk forklares med at kristendommen har baggrund i både den græske og den nærorientalske tradition. De mennesker, der har skrevet Bibelen har altså haft forestillingen om engle som budbringere mellem Gud og mennesker som en del af deres tankeunivers. I Bibelen kan engle, foruden at være budbringere, også ledsage Gud på besøg på jorden. De kan optræde som frelsende og beskyttende hjælpere og f.eks. lede israelitterne gennem Det Røde Hav. Men de kan også udløse straf over ugudelige byer, slå fjender ihjel, og de kan optræde som dødsengle over for egypternes drengebørn.

Ordet evangelium kommer af det græske euangélion, sammensat af eu, som betyder godt, og en afledning af ángelos. Den egentlige betydning er ”godt budskab”.

”Frygt ikke! ”

Frygt ikke! er en opfordring, der gives mange gange i bibelen. Det er de første ord, englen Gabriel siger til Maria, da han skal fortælle hende, at hun skal føde Guds søn. (Lukas kap. 1 vers 30) Det er også det første, englen sagde til hyrderne julenat, da den skulle fortælle dem, at Jesus var blevet født, og at de kunne finde ham i den nærliggende stald. (Lukas kap. 2 vers 10) Det er også en engel, der påskemorgen vælter stenen fra Jesu grav, og til de forfærdede kvinder siger de beroligende ord: ”Frygt ikke! ” (Matthæus kap. 28 vers 5) Oprindeligt er ’frygt’ et religiøst begreb i bibelen, det forekommer første gang i fortællingen om Adam og Eva. Efter at de har spist af frugten fra det træ, de ikke måtte spise af, gemmer de sig af frygt for Gud. Fordi de gjorde noget, de ikke måtte, er der nu kommet frygt På stjernetæpper lyseblå

ind i forholdet til Gud; frygt for Gud og for hans straf. Da Gud selv bliver menneske, kommer tilgivelsen ind, som det, der fjerner frygten fra mennesket. For den troende er det en stor befrielse at høre ordene ’Frygt ikke! ’ Maria må også have været glad for disse ord, for hvilken forskrækkelse, har det ikke været for hende, sådan pludselig at få besøg af en engel, mens hun måske stod i køkkenet og lavede mad. Hvis englen ikke kunne berolige hende, ville hun jo ikke få hørt det budskab, den kom med.

Engle i Bibelen

Ordet engel findes 108 gange i Det Gamle Testamente og 196 gange i det nye Testamente, så nedenstående er blot et lille indblik i Bibelens engleunivers. Bibelen er ret sparsom med oplysninger om de forskellige slags engle. Men enkelte steder er de endog meget detaljeret beskrevet. Og nogle steder er beskrivelserne ret surrealistiske – måske fordi de er styret af symbolik. Det har givet mange malere store udfordringer.

Seraferne er fx i Esajas bog kap. 6 vers 2-3 beskrevet således:

De havde hver seks vinger, med de to skjulte de ansigtet, med de to skjulte de fødderne og med de to fløj de.

Keruberne beskrives i Ezekiels Bog kap. 1 vers 5-22 som væsener med menneskelig

skikkelse, fødder som en kalv, fire vinger og fire ansigter: et løveansigt, et ørneansigt, et okseansigt og et menneskeansigt. Keruber bevæger sig ved hjælp af hjul, og dere krop og vinger er oversået af øjne. Der er et stykke vej fra den beskrivelse til juletræets små basunblæsende englespædbørn.

Ærkeengle kender vi fra Bibelen kun to af – Gabriel og Mikael. Men kirketraditionen har

suppleret, så der optræder 7 ærkeengle med hver deres særlige funktion.

Folkelig engletro

Folkelig engletro er et vidt begreb, der i bund og grund rummer alle de forestillinger om engle, som vi hver især bærer rundt på. Det er forestillinger, som vi har samlet op i kunst og poesi, i film og musik - og i vores kristne kulturarv - ofte sammenblandet på kryds og tværs. Kun få er i stand til at definere, hvad der stammer fra deres religiøse tradition, og hvad der er ’samlet op’ rundt omkring fra.

På stjernetæpper lyseblå

De engleforestillinger vi finder i den folkelige engletro er ikke ’forkerte’ – heller ikke i en kristen kontekst. Men det er interessant at afklare, hvor vores forestillinger kommer fra. I Danmark er det særligt Romantikkens digtere og kunstnere, blandt andre Grundtvig, B. S. Ingemann og H.C. Andersen, der har bidraget til den folkelige engletro. Forestillingen om skytsengle – engle der våger over det enkelte menneske – har været almindelig i folketroen. Især i Romantikken var tanken udbredt, og der findes mange billeder og salmer med skytsengel-motiver. Skytsenglene passer især på børnene.

Fra salmen ”Sov sødt, barnlille!” af Grundtvig: Gud Fader har sagt: Stå, engle, på vagt, hvor mine de små er i senge! (Den danske Salmebog 674 v. 1)

Forestillingen om Skytsengle findes enkelte steder i Bibelen, men er ikke fremtrædende. I Det Gamle Testamente finder vi skytsengel-motivet i Salmernes Bog i salme 34,35 og 91. I Det Nye Testamente finder vi motivet i denne passage fra Matthæusevangeliet kap. 18 vers 10:

Se til, at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlen ser altid min himmelske faders ansigt.

Her bliver skytsengle særligt knyttet til ”de små” dvs. børnene. Det er også en almindelig folketro – nogle ville kalde det barnetro – at mennesker kan blive til engle efter døden. Tanken er dog også beskrevet et enkelt sted i Bibelen i Lukasevangeliet kap. 20 vers 34-37:

Jesus svarede dem: ”Denne verdens børn gifter sig og gifter sig bort, men de, der findes værdige til at komme med i den anden verden og i opstandelsen fra de døde, de hverken gifter sig eller giftes bort. De kan jo ikke mere dø, for de er som engle; de er Guds børn, så sandt de er opstandelsens børn.

Til alle tider er der kommet beretninger fra folk, der mener at kunne se engle. Det findes også i dag. En del mennesker har en tro på eller en oplevelse af, at der findes skytsengle. Det findes bredt i befolkningen, men særligt tydeligt er det i det, man kan kalde New Age bevægelsen. Skytsengle-begrebet kædes her bl.a. sammen med astrologi, clairvoyance, åndelige vejledere og meditation. På stjernetæpper lyseblå

Engle i Islam og andre religioner

Engle findes ikke kun i de bibelske tekster og den kristne tradition. Religionshistorisk kan man finde engleforestillinger helt tilbage i 2500 f. kr. i det mellemøstlige område, hvor de indgik i assyrernes og babyloniernes religioner. Også i den senere græsk-romerske kultur spiller englelignende væsener en stor rolle. Da jødedom, islam og kristendom religionshistorisk set har fælles rødder, er det ikke overraskende, at der optræder engle i alle tre religioner. I islam, er troen på engle en af de 6 grundlæggende trosartikler. Engle er væsner skabt af lys, og de blev skabt inden menneskene. Som i kristendommen er englene Guds redskab, og flere af fortællingerne om engle i Det gamle Testamente findes også i Koranen. F.eks. fortællingen om englene der kommer til Abraham og Sara. Islams engle optræder som Allahs lydige sendebud, der bringer vigtige budskaber til udvalgte mennesker.

Den vigtigste engel i Islam er Jibril, der svarer til kristendommens Gabriel. Det er Jibril der kom til profeten Muhammed og åbenbarede dele af Koranen for ham.

På stjernetæpper lyseblå

Metodisk vejledning I klassen

Den indledende samtale:

Start forløbet med en samtale i klassen, hvor elevernes forhåndsviden og forestillinger om engle bliver bragt frem. I kan tage udgangspunk i følgende spørgsmål: Hvad er en engle? Hvor kender I engle fra (bøger, film, billeder, sange osv.)? Hvad laver en engel? Hvad er dens opgave? Er engle altid gode? Udtrykket: Du er en engel! Hvad betyder det? Er der nogen i klassen, der har fået det at vide? I hvilken sammenhæng?

® ® ® ® ®

Giv eleverne 30 sek. individuel tænketid eller summe-tid med samtale-makker inden der samles op. Du kan derefter fortælle, at i Bibelen kan man også høre om engle. Her har de forskellige opgaver. Nogle er vagt-engle. Nogle er krigs-engle. Nogle er beskyttere. Nogle er budbringere. (Du bestemmer selv hvor meget du vil inddrage fra baggrundsmaterialet)

® Hvad er en budbringer? (Én, der overbringer bud/nyheder) ® Er der nogen i klassen, der har prøvet at skulle overbringe en god nyhed? ® Hvordan føltes det? Lad eleverne vise over for deres samtale-makker, hvordan man ser ud, når man skal fortælle en god nyhed.

Genfortælling/oplæsning af Marias bebudelse. Teksten finder du bagerst i materialet.

® ® ®

Samtale omkring beretningen: Hvorfor tror I at Maria blev bange for englen? Hvad tror I at hun tænker om det, at skulle føde Guds søn? Hvad siger englen til Maria for at berolige hende?

Lad eleverne vise over for deres samtale-makker, hvordan man ser ud, hvis man skal prøve at berolige én, som er bange. Fortæl eventuelt, at det på det tidspunkt var farligt for kvinder at få børn, når de ikke var gift.

På stjernetæpper lyseblå

Dramaøvelse: Lav et stillbillede. Eleverne skal to og to vise et stillbillede af situationen: En engel viser sig for Maria. Hun bliver bange. Englen beroliger hende. Et stillbillede er, som når man har trykket på pause-knappen og fanget en bestemt situation i en film. Eleverne skal altså stå helt stille i den position, hvor de tydeligst viser, hvad der er på færde. Fastfryse øjeblikket. Det er altid inspirerende at se, hvordan andre har løst en opgave. Er der tid, så lad eleverne vise deres stillbilleder for hinanden.

Dramaøvelse: Før og efter. Hvad var Maria mon i gang med at lave lige før englen besøgte hende? Og hvad lavede hun bagefter? Vi ved fra Bibel-beretningen, at Maria opsøgte Elisabeth, der ligesom hende ventede et barn. Men hvordan kommer Maria ud ad døren? Og hvad snakker de to kvinder om? Eleverne kan arbejde sammen med den samme makker. De skal have lidt tid til at prøve forskellige idéer af, før de viser det for klassen.

Maria bebudelse i Læse-let udgave (2 sværhedsgrader) + tegneopgave Bagerst i materialet finder du læse-let udgaver af beretningen. Hver beretning findes i to sværhedsgrader. Du vælger selv, hvilken der passer til dine elever. I tegneboksen skal eleverne tegne englen, der besøger Maria.

Genfortælling/oplæsning af englens besøg hos hyrderne på marken. Teksten finder du bagerst i materialet.

® ® ®

Samtale omkring beretningen: Hvorfor tror I, at hyrderne blev bange for englen? Hvad tror I, at hyrderne tænker om det, englen siger? Hvad siger englen for at berolige hyrderne?

Der står i beretningen, at himlen pludselig oplystes, som var det dag. Hvordan føles det, hvis man har været i mørke, og lyset pludseligt bliver tændt? Lad eleverne vise over for deres samtale-makker, hvordan man ser ud, hvis man pludseligt bliver blændet af noget, man ikke ved, hvad er. Fortæl eventuelt, at man på dette tidspunkt måske nok havde grund til at frygte et besøg af engle. Det kan være at hyrderne kendte til beretninger fra Det Gamle Testamente, i hvilke engle ikke altid var venligtsindede over for mennesker.

På stjernetæpper lyseblå

Dramaøvelse: Lav et stillbillede. Del eleverne ind i grupper på 4-6. De skal nu vise et stillbillede af situationen: Hyrderne ligger på marken. Pludseligt bliver alt lyst. En engel viser sig for dem. De bliver bange. Englen beroliger dem. De skal bruge lidt øve-tid. Ca. 5 min. før de er klar til at vise det. Måske skal de have hjælp til rollefordelingen. Det er altid inspirerende at se, hvordan andre har løst en opgave. Er der tid, så lad eleverne vise deres stillbilleder for hinanden.

Englen viser sig for hyrderne på marken i Læse-let udgave (2 sværhedsgrader) + tegneopgave Bagerst i materialet finder du læse-let udgaver af beretningen. Hver beretning findes i to sværhedsgrader. Du vælger selv, hvilken der passer til dine elever. I tegneboksen skal eleverne tegne englen, der besøger hyrderne på marken.

Min engel elsker at... Mime-leg – arbejde med personkarakteristik. Når eleverne har haft den første time i Engleværkstedet, hvor de har skabt grundmodellen til deres engel, kan denne leg være med til at give dem en idé til, hvad deres engels personlige karaktertræk er. Elevernes engle er sikkert meget forskellige i udtrykkene, og er sikkert gode til/glade for forskellige ting. Aktiviteten lægger også op til det senere arbejde med at færdiggøre englen med diverse karakterdannende effekter i form af påklædning, øjne, vinger osv. Til eleverne: Kig godt på din engel. Hvad tror du, at den elsker at gøre? Måske hvisker den det til dig, hvis du holder den helt tæt til dit øre. Når du har fundet ud af det, må du fortælle det til resten af klassen (eller i mindre grupper), men du må ikke bruge din stemme! Du skal vise det med din krop – altså mime det. Måske kan din engel godt lide flere ting? Start med at sige: Min engel elsker at…. Og vis så alt det, din engel elsker.

På stjernetæpper lyseblå

Engleværksted

På inspirationskurset torsdag d. 29. oktober deler Anne-Mette Sybrandt sin viden og erfaring med de tilmeldte lærere, når vi indbyder til en eftermiddag i Engleværkstedet på SAK i Svendborg fra kl. 13 - 17. Her får deltagerne lov til at prøve processerne selv, og vil samtidig blive præsenteret for mange andre kreative idéer til denne billedkunstfaglige del af projektet – herunder idéer til ophængning/ udstilling af englene i kirke-rummet. Til de lærere, der ikke har mulighed for at deltage i inspirationskurset, har Anne-Mette lavet en vejledning til, hvordan I laver engle sammen

Anne-Mette Sybrandt er kunstpilot i Børnenes Billedskole. Hun har stor erfaring i at undervise børn i billed- og skulpturarbejde.

med eleverne.

Del 1

Først blander du tapetklister op. Helst den med cellulose i. (Kan fås hos CCHobby). Til selve dukken laves et kors af blomsterpinde eller lister. Avis krammes sammen om korsets øverste del og fæstnes med maler tape. Imens har man stillet en rulle toiletpapir i blød. En toiletrulle = ca. 2 hoveder og 2 par hænder alt efter størrelse. Vandet hældes fra den opblødte rulle, paprøret smides ud, og toiletpapiret rives i mindre stykker og blandes med en tyk tapetklister. Nu er massen klar til brug. Massen lægges på den tapede overflade i et tynd lag. Hvor ansigtet skal være, arbejder man små klumper op til næse, øjenbryn, kinder, hage og læber. Når du er tilfreds med udtrykket stilles arbejdet til tørre - fx i en flaske, et sted hvor der er varmt. Fyrkælder eller ved siden af tændt radiator. Hænderne laves for sig, og lægges til tørre på et stykke plastik. Husk at for-bore et lille hul til ståltråden=armene.

På stjernetæpper lyseblå

Del 2

Der bores med lillebor et hul i blomsterpinden. Blød bonsaitråd limes i hullet, og skal derefter tørre. Hænderne limes på bonsaitrådens anden ende. Påklædning: Find stofrester, der er passende engleagtige - evt. gamle mormorblondegardiner, kasseret brudekjole eller andet lign. i genbrug. Fold stoffet omkring skellettet og fæst med snor om livet. Vingerne kan laves af bobleplast, stiv tyl eller net. Et firkantet stykke, i passende str. til englen, samles på midten og bindes om livet eller limes på. Englene kan udstilles, enten stående i klare glasflasker eller ophængt i en snor, fæstnet til skellettet under stoffet.

Syngende engel

Engel med glorie

På stjernetæpper lyseblå

I musiklokalet

Povl Balslev og Rikke Birkeholms 2 salmer Sådan gik det til og I en kostald, handler om de to bibelske beretninger, som børnene har arbejdet med i klassen, og som de nu kender rigtigt godt. Teksterne er skrevet i et meget enkelt og børnevenligt sprog. De har begge omkvæd, der er nemme at lære, og som alle kan synge med på. På de medfølgende lydfiler kan du høre, at Povl og Rikke her har ladet børnesolister synge nogle af versene, hvorefter hele koret synger sammen på omkvædet. Det kan være en fin måde at give de børn, der er særligt glade for at synge, lidt mere udfordring. På den måde vil tekstmængden ikke være så stor for de børn, som synes at det er rigeligt at huske omkvædet.

Janne Wind har skrevet en helt ny melodi til salmen Velkommen igen, Guds engle små. Den bliver et sikkert pop-hit til juleafslutningen!

Velkommen igen, Guds engle små er en lang og lidt teksttung salme. Til at gøre arbejdet både nemmere og sjovere, når I skal lære teksten, har Janne Wind lavet fagter til hvert vers. Hun har rigtig god erfaring med at bruge krop og bevægelser, når hun arbejder med børnekor. Janne har optaget fagterne på video og lagt det på Youtube. På hendes hjemmeside www. popsalmer.dk kan du finde indspilninger af sang og melodi, samt link til videoen. Brug gerne Jannes idéer og fagter i indlæringen af de andre salmer, og hjælp børnene med at danne billeder af det, de synger. Salmer er poesi og billedsprog. Hvis man har talt med hinanden om, hvordan man forestiller sig, at det ser ud, når man fx går glad til kirke på stjernetæpper lyseblå, så hjælper dette indre billede/erindring én med at huske teksten. Tekster og noder finder du bagerst i materialet. Her kan du også læse om tekstforfattere og komponister.

På stjernetæpper lyseblå

Englebevægelse ude eller inde

Hvordan bevæger man sig som en engel?

Stil jer i en rundkreds og lad eleverne efter tur komme med forskellige bud på ”englebevægelser”. Når eleven har vist en bevægelse, gentager/efteraber resten af klassen bevægelsen.

Engle i sneen Har I prøvet at lave en engel i sneen? Vis hvordan man gør det på gulvet. Forestil jer at I har lavet den fineste engel i sneen og skal op at stå igen. Hvis man ikke vil ødelægge den fine sne-engel, er det godt at få hjælp til at rejse sig op af en klassekammerat. Gå sammen to og to og lav sne-engle på gulvet og hjælp hinanden med at komme op at stå igen. Det er oplagt at genbruge øvelsen på en frostklar snevejrsdag i skolegården/boldbanen.

Englehop Hvorfor hedder det englehop? Kan I lave et englehop? Gå sammen to og to og prøv at lave ti englehop i samme takt. Prøv at lave et englehop i slowmotion. Prøv at lave tre meget hurtige englehop – som når man spoler hurtigt i en film.

Engleløb Nu hvor I er blevet gode til englehop, hvordan tror I så, at engleløb ser ud? Vis jeres bud for jeres makkere. Løb engleløb mellem opstillede kegler eller fra væg til væg i gymnastiksal.

Engledans Hvordan danser en engel? Vis jeres bud på engledans for jeres makkere. (Hvis du som lærer har adgang til musikanlæg til denne øvelse, er det altid sjovere at bevæge sig til musik. Du kan prøve med et par forskellige musikstykker/genrer).

Englestafet Del eleverne op i hold med 4 elever fordelt 2 og 2 ved to kegler (kegle 1 og kegle 2) Keglerne skal stå 15 – 20 meter fra hinanden. I skal nu løbe, springe, hoppe og danse en stafet. Elev A, der står ved kegle 1 laver eksempelvis englehop hen til kegle 2, hvor A afløses af elev B, som laver englehop tilbage til kegle 1, og så fremdeles, indtil alle englebevægelserne er kommet igennem stafetten. (Som lærer vurderer du selv, om der skal være et konkurrenceelement i aktiviteten – altså om holdene skal dyste mod hinanden).

På stjernetæpper lyseblå

Kirkebesøget

Kirkebesøget er tænkt som den afsluttende finale på projektet. Turens formål er, at eleverne får lov til at vise præsten deres engle, fortælle om deres egenskaber og lidt om, hvad de har arbejdet med i projektet. Besøget er tænkt som en samtale mellem eleverne og præsten. Måske er der billeder/kalkmalerier/træudskæringer af engle i kirkerummet, som man kan kigge på og tale om? Det er op til den enkelte præst, om han/hun vil supplere med andre fortællinger eller beretninger om engle. Elevernes engle skal blive i kirken, hvor de skal hænge/stå og pynte julen over. I er velkommen til at lave en anden aftale med præsten, hvis I mener at englene skal med hjem til Jul. På Engleværkstedet d. 29. oktober, vil Anne-Mette Sybrandt komme med gode idéer til ophængning i kirkerummet. Det er meningen at I, i samarbejde med én af kirkens ansatte eller én af os fra SYMF, hænger englene op på et aftalt tidspunkt efter besøget. Ophængningen er altså ikke tænkte som en del af besøget. Det er oplagt at synge en salme sammen i kirken. Et barn er født i Betlehem er et godt bud, for det er ikke sikkert, at præsten kender de nye salmer, som I har lært. Det er heller ikke sikkert at organisten er til stede ved besøget - mange organister har jobs ved siden af deres arbejde i kirken. I nogle kirker står et elektrisk klaver. Hvis du selv eller en musiklærer har mulighed for det, er der stor sandsynlighed for, at I kan låne klaveret og akkompagnere til salmerne selv. Præsten vil helt sikkert gerne høre de nye salmer, og det er skønt at synge i kirkerummet!

Husk at du selv skal kontakte præsten for at lave aftalen omkring besøget. Gerne i god tid – præster har meget de skal nå op til jul!

På stjernetæpper lyseblå

Salmer – Baggrund og ordforklaring Velkommen igen, Guds engle små

Juleaften og julenat 1824 sad Grundtvig og kæmpede med at skrive sin juleprædiken, som han skulle holde juledagsmorgen i Vor Frelsers Kirke i København. Måske er han gået rundt i lejligheden, har set ind til sine to små sovende drenge i barneværelset, har set ud af vinduet i den frostklare nat, set alle stjernerne og tænkt på den første julenat i Betlehem, da englene sang for hyrderne ude på marken. Så har han sat sig og skrevet salmen ”Velkommen igen Guds engle små”. Han byder englene velkommen, de kommer fra lyset og har solskinsklæder på. De bydes velkommen her i mørket og frostvejret. Grundtvig forestiller sig, at de mødes på vej til kirke, og at de vil gå med ind og ikke bære julen ud, dvs. den gamle skik, at gæster ikke måtte forlade et hjem i juledagene uden at nyde noget, ellers ville man ifølge traditionen ødelægge juleglæden. I 4. vers er vi tilbage i barneværelset. Grundtvig opfordrer englene til at synge for børnene, så de kan drømme om barnet i krybben julenat. Julemorgen vil de så vågne og opleve, at nu er det nu, der skal ikke længere tælles timer. Da ser vi Guds engle gå op og ned på en stige, hvor trinene er toner, ligesom når vi synger og melodien går op og ned. Når man synger i kirken, fosvinder lyden op under hvælvingerne. Dermed bliver salmesangen den tonestige, som englene kan bevæge sig op og ned ad mellem himmel og jord for at bringe menneskene bud om Guds fred. Imens bliver der åbnet op ind til himlen og Guds rige. Alt dette ønsker Grundtvig, at vi må opleve, for den glæde er så stor, at den vil overskygge al den smerte og sorg, vi har med os. Julemorgen 1824 i Vor Frelsers Kirke læste Grundtvig for menigheden sin nye salme: ”Velkommen igen Guds engle små”.

På stjernetæpper lyseblå

Ordforklaringer Vers 1

sæd i dvale – kornet sover vintersøvn i jorden.

Vers 2

udbære vor jul – den gamle skik, at gæster, der i julen, forlader et hus uden at have smagt noget, de bringer ulykke over huset. derpå tør nok vi lide – det tør vi godt stole på. ganger – gå. kvide – sorg.

Vers 3

og så vor dør – vores dør er også (lav). armod – fattigdom. det drages vi til minde – det minder det os om.

Vers 4

puslinger – småbørn. (Grundtvigs to drenge, Johan og Svend, var på dette tidspunkt henholdsvis 2½ år og 3 måneder gamle). i hver en vrå – i alle kroge.

Vers 5

forblommet – uklart. fornummet – fornemmet.

Vers 7

efterhige – længes efter. borgeled – låge ved indgangen til en borg.

Vers 8

julesorgen – ved juletid kan sorgen og savnet være særlig stærkt.

På stjernetæpper lyseblå

Et barn er født i Betlehem

Grundtvig fortæller om fødslen i Betlehem. En ung, fattig pige har, ude i en stald, født en kongesøn. Det synger englene om, og De hellige tre Konger kommer med kostbare gaver til barnet. Guldet viser, at barnet er en konge, røgelse viser barnets hellighed og myrra, som bl.a. er et bedøvelsesmiddel, viser hen til Jesus som menneske, der må dø. Fordi barnet er en frelser, er al vor nød forvunden – ikke forsvundet, men besejret. Julens glæde gør, at vi bliver som børn igen og får en ekstra dimension i livet, som Grundtvig poetisk kalder for Himmel-by. Stjernerne bliver til tæpper, hvorpå vi går til kirke, mens vi synger julesange sammen med englene. Vi ser Guds milde ansigt og siger tak for den nyfødte frelser og bror. Grundtvig har skrevet salmen i 1845, og den er en bearbejdelse af en gammel folkelig salme. Den oprindelige middelalderlige tekst på latin ”Puer natus in Bethlehem” blev sunget f oran alteret ved de julekrybber, som Frans af Assisi lærte folk at bruge. Man opførte små krybbespil, hvor der var opstillet en krybbe med et barn eller en dukke for at vise, hvordan Jesus blev født i fattigdom. En væsentlig del af spillene var børnenes sang, ofte som vekselsang med kirkens forsanger. Skikken blev oprindeligt indført af Sixtus 3., som var pave i årene 432-40. Frans af Assisi (1182-1226) tog skikken op, og den bredte sig over hele Europa i 1200-tallet.

Ordforklaringer Vers 5

Vers 1

forvunden – overvundet, besejret. nød – elendighed, fattigdom, tilstand, hvor man mangler de grundlæggende

thi glæde sig – derfor skal .. glæde sig (ønskemåde). halleluja – pris Gud

fornødenheder for at overleve.

Vers 3

Vers 9

krybberum – stalden, hvor krybben var.

vorde – bliver

Vers 4

Østens vise – de hellige tre konger.

Vers 10

myrra – duftende harpiks

bold – tapper og stærk

På stjernetæpper lyseblå

Komponister og tekstforfattere N. F. S. Grundtvig

Nikolai Frederik Severin Grundtvig blev født i Udby ved Vordingborg d. 8. september 1783 og døde d. 2. september 1872 i København. Han var forfatter, teolog, filosof, historiker, skolemand og politiker og meget mere. Han var præst ved Vartov i København. Han lægger navn til grundtvigianismen og var initiativtager til højskolebevægelsen. Han er den hyppigst repræsenterede digter i både Højskolesangbogen og Den danske Salmebog. Han skrev ca. 1500 salmer, deriblandt ”Nu falmer skoven trindt om land”, ”Det kimer nu til julefest”, ”I al sin glans nu stråler solen” og ”Vær velkommen, Herrens år”.

På stjernetæpper lyseblå

Janne Wind

Janne Wind er fynsk komponist, korleder og sanger bosiddende i Ryslinge på Midtfyn. Hun er uddannet sanger fra Rytmisk Musikkonservatorium i København og lever i dag fuld tid af at skrive musik, optræde og undervise. I 2014 og 2015 har hun udgivet projektet PopSalmer med nye melodier til kendte og elskede salmetekster af B.S. Ingemann, og i Spil Dansk ugen 2016 udkommer næste samling denne gang med tekster af N.F.S. Grundtvig. Også til denne udgivelse bliver der en stor koncert med både børne- og voksenkor. Følg med på www.PopSalmer.dk og www.JanneWind.dk hvis I vil være med til koncert, eller ønsker at booke Janne til en workshop eller koncert hos jer.

På stjernetæpper lyseblå

Birkeholm & Balslev

Rikke Vibeke Birkeholm er uddannet cand. phil i litteraturvidenskab fra Odense universitet og aktiv tekstforfatter siden 1995 med talrige tekster bag sig. Startede i 2006 samarbejdet med Povl Chr. Balslev - med hæftet Englefjer i hatten og det er siden da blevet til mange sange - fortrinsvis for børn. Povl Chr. Balslev er til daglig organist, klokkenist og kantor ved Vor Frue kirke, Svendborg og herudover komponist og foredragsholder. Povl har spillet mange koncerter rundt i Danmark samt Europa, USA, Japan og Argentina. Birkeholm & Balslev har ud over Englefjer i hatten (12 nye børnesalmer) hvorfra de to sange kommer ligeledes udgivet, Kaluga Lanterne (12 nye børnesange), Glem at få det hele med (10 klassesange), Gys og gru (10 uhyggelige børnesange), Nyt Lys (10 nye salmer og præludier) samt børneoperaen Kun en spillemand og musicals som Brødre ved brønden, Aladdin og Yaxhiri. Sidste projekt fra de to er teaterkoncerten Carl der havde premiere aug. 2015 på Bramstrup gods – et samarbejde mellem Baggårdsteatret, Svendborg og Mungo Park, Kolding.

På stjernetæpper lyseblå

Bilag og kopisider

  

Børnevenlig julepop 

        

      

           

G maj7

E m7

          





     



E/g 

           B m7



       

D/f 

G     

  

A/g

      



D 7/f 

G      

  



G m6

 





  

     





      D









E m7

     D/f 

          



B m7

D/f 

   

 



          



  



       

D/f 



A/g

       

F m

       



B m7

 

E m7

   



    

  

På stjernetæpper lyseblå

Velkommen igen, Guds engle små tekst: N.F.S. Grundtvig, 1824 musik: Janne Wind, 2015

Velkommen igen, Guds engle små, fra høje Himmel-sale, med dejlige solskinsklæder på, i jordens skyggedale! /Trods klingrende frost godt år I spå for fugl og sæd i dvale/.

Så drømmer de sødt om Betlehem, og er det end forblommet*, de drømme dog sandt om barnets hjem, som lå i krybberummet, /de drømmer, de leger jul med dem, hvis sang de har fornummet*/.

Vel mødt under sky på kirkesti, på sne ved midnatstide! Udbære vor jul ej nænner I*, derpå tør nok vi lide*. /O, ganger dog ej vor dør forbi*, os volder ej den kvide/!

Da vågner de mildt i morgengry og tæller mer ej timer, da hører vi julesang på ny, som sig med hjertet rimer, /da klinger det sødt i højen sky, når juleklokken kimer/.

Vor hytte er lav og så vor dør, kun armod* er derinde, men gæstet I har en hytte før, det drages vi til minde*. /Er kruset af ler og kagen tør, deri sig engle finde/.

Da vandrer Guds engle op og ned på salmens tonestige, da byder vor Herre selv Guds fred til dem, den efterhige. /Da åbner sig Himlens borgeled, da kommer ret Guds rige/.

Med venlige øjne himmelblå, i vugger og i senge, vi puslinger* har i hver en vrå*, som blomster gro i enge. /O, synger for dem, som lærker slå, som hørt de har ej længe/!

O, måtte vi kun den glæde se, før vore øjne lukkes! Da skal, som en barnemoders ve, vor smerte sødt bortvugges. /Vor Fader i Himlen! lad det ske, lad julesorgen slukkes!/

* udbære vor jul ej nænner I: tradition at man skal tage imod mad/drikke for ikke at ødelægge julestemningen. * derpå tør nok vi lide: det stoler vi på * o, ganger dog ej/volder ej Gå ikke vor dør forbi! Gør os ikke den sorg! / * armod: fattigdom * det drages vi til minde – det får Juleevangeliets fortælling om barnet i stalden os til at huske på * kagen: hvedebrød og ikke kage, som vi kender det i dag * puslinger: småbørn. * i hver en vrå: i alle kroge * forblommet: dunkelt, uklart * fornummet: fornemmet, hørt genklang af.

På stjernetæpper lyseblå

Sådan går det til melodi og overstemme

& b 46 œ œ œ œ œ œ œ d m/c

B bmaj7

d m/c

& b Ó.

œ œ œ

Så - dan

det

& b œ œ œ œ ˙. så - dan går det

går

& b Ó.

til

& b œ œ œ œ ˙. så - dan går det

til

Eng - le kan for - nem - me de

œ œ

˙. til

så - dan

så - dan bli´r du

œ œ œ

Så - dan

alt hvad der sker

B bmaj7

går

det

B bmaj7

bli´r

til

œ.

til

så

a m7

œ œ œ œ J

dan

dit

œ œ œ œ œ

så - dan er

a m7

så - dan

bli´r

œ œ œ œ ˙.

så - dan bli´r du

a m7

til

œ œ

˙.

a m7

j œ. œ œ œ œ œ œ

œ œ œ œ ˙.

d m/c

œ œ œ ˙.

Eng - le kan for - tæl - le om

a m7 B b(2)

Tekst: Rikke Birkeholm Melodi: Povl Chr. Balslev

œ du

œ.

til

så

dit

frø

så-dan vil

vakt

du mod - ta´

C 7(sus4)

du ik - ke ser:

B b(2)

˙.

til

j œ ˙. til

œ œ

du mod - ta´ og

œ œ œ œ œ œ.

til

œ œ

vakt

œ œ œ œ J

dan vil

ting

œ.

a m7

j œ. œ œ œ ˙.

d m7

B b(2)

˙. gi

j œ ˙.

˙.

ve.

˙.

ve.

˙.

2. Gabriel besøgte Maria en dag sagde hun sku´føde en Søn til Guds behag. Sådan går det til - sådan blev Han til sådan var hans frø vakt til live sådan gik det til - sådan bli´r Han til sådan ku´hun modta´og give.

4. Tvivlende, forvirret i tanke og krop tog hun mod sin skæbne og åbnede sig op sådan gik det til - sådan blev Han til sådan var Hans frø vakt til live sådan gik det til - sådan blevHan til sådan ku´ hun modta´og give.

3. "Frygt nu ej Maria, for du er den brønd Gud vil fylde kraft i og give os en søn". Sådan går det til - sådan bli´r Han til sådan er Hans frø vakt til live sådan går det til - sådan bli´r Han til sådan vil du modta´og give.

5. Selvom du er bange for det, som skal ske, stil dig som Maria til rådighed og se! Sådan går det til - sådan bli´r du til sådan er dit frø vakt til live sådan går det til - sådan bli´r du til sådan kan du modta´ og give.

På stjernetæpper lyseblå

I en kostald under en stjerne Julekanon

.. œ

&c œ œ I

& œ œ œ œ œ al

ør

for - stand

œ œ

ken - land

Hal - le

d m7

œ lu

hal - le

ja.

C/h

den

hal - le

blev

a m/g

ver

midt

hal

a m/g

den

C/e

mør

ket

œ œ

a m/g

C/e

fik Mes - si

œ œ

a m/g

œ œ

hal - le

C/h

stjer

œ œ

der

C/h

œ œ

&œ œ œ œ œ

d m7

stald

œ œ

d m7

& œ

d m7

o - ver

C/h

Tekst: Rikke Birkeholm Melodi: Povl Chr. Balslev

œ hal

I en kostald under en stjerne blev verden oplyst over al forstand da Maria fik Messias midt i mørket i et ørkenland Halleluja… I den stille nat bor en engel i stuen under juletræets gran. Da Maria fik Messias, var den vidne med sin himmelsang: Halleluja… Når du vågner op, er den fløjet, et barn er født i kærlighed og fred; for Maria fik Messias, gav os vinger til at flyve med Halleluja…

På stjernetæpper lyseblå

lyst

œ œ i

C/e

hal

Tekster til oplæsning Marias bebudelse

En dag sendte Gud sin engel Gabriel til Nazaret, for her boede en ung kvinde, som hed Maria. Hun var ved at lave mad, da englen pludselig stod midt i køkkenet, og hvor blev hun bange, og hvor var der meget lys omkring den engel. Han sagde til hende, at hun ikke skulle være bange. ”Frygt ikke!” sagde han, men det kunne han sagtens sige, hun var helt ude af den, og blev meget forbløffet, da englen sagde til hende, at hun skulle føde Guds barn, en søn. Det kunne hun ikke forstå noget af, for hun var ikke gift endnu, selvom hun da var blevet forlovet med Josef. Men englen forklarede hende det, og til sidst sagde hun, at hun var med på det. Egentlig burde det jo være noget glædeligt at skulle vente et barn, men det var ikke så let at sige det til Josef. Hun var forlovet med ham, men han var ikke barnets far, og derfor kunne han melde hende, og så ville hun blive dømt til døden. Josef overvejede at lade sig skille fra hende, men heldigvis kom en engel til ham i en drøm og sagde, at han roligt kunne gifte sig med Maria, for det barn, hun ventede, var Guds søn.

Hyrderne på marken Den nat, da Maria fødte Jesus, stod den klareste stjerne over stalden, hvor de lå. På marken udenfor var der hyrder, som lå og passede på deres flokke af får. Pludselig bliver det helt lyst, og en engel viser sig for dem. Hyrderne blev selvfølgelig frygtelig bange, men englen beroliger dem med ordene ”Frygt ikke!” og fortæller dem, at Guds søn er blevet født der i Betlehem. De går ind til byen og finder Maria og Josef og det lille barn, som ligger i en krybbe.

På stjernetæpper lyseblå

Maria får besøg af en engel

Englen Gabriel besøger jomfru Maria. Maria bliver bange. Englen siger: Frygt ikke! Du skal ikke være bange, Maria. Jeg vil fortælle dig en god nyhed. Du skal føde Guds søn, Jesus. Maria kan ikke forstå det. Hun siger: Hvordan skal det gå til? Englen siger: Gud har valgt dig. For ham er alt muligt!