Strandvejen før og nu - Taarbæk

KLAMPENBORG

Nordlige ende af Staunings Plæne, der blev anlagt omkr.

1935, da man efterhånden

havde fået fjernet ikke bare Klampenborgs nedbrændte Badehotel fra 1866. men også hele Klampenborgs Vandkuranstalt fra 1845. Begge insti tutioner havde bredt sig her på plænen. Men dis.se to vig tige institutioner har læ.seren ikke hort om endnu, lået

skyldes, at de lå kengere mod nord end det ovrige Klampenborg-Bellevue om råde. Da \'i her i bogen folger det topografiske princip - at beskrive N'ejen skridt for skridt, må læseren tidsmæ-s-

sigt gå 100 år tilbage i tiden fra næ'ste opslag. - Billedet er udateret, men .stammer .sand

synligvis fra slutningen af 30'erne. - Nordfoto.

226

Arne Jacob.sen be.skriver Strandbaclet i Arkitekten 1932: "Opgaven var at skalie omklædningsmm i så stort et omfang, at man kunne modtage et besøg på 12-15.000 personer på een dag, og at anlægget ikke virkede an massende eller tog udsigten fra den smukke slette, som havearkitekt C.Th. Sørensen har projekteret på arealet, hvor det gamle hotel lå....

Anlægget er delt i en herre- og dameafdeling og disse igen i en afdeling med vekselkabiner og en fællesomklx'dning, som kun iiliver taget i brug ved de sæ-rlig store dage. F-ællesomklx'dningen kan tage det største antal besøgende. Principjiel i begge .systemer er, at pub likum ikke kommer ind i garderoberne, men afleverer tøjet på en bøjle - hvortil der er fastgjort en pose til fodtøjet - til garderobefolkene.

Til opbevaring af væ-rdisager er der indrettet boxrum, Der er opført lo kiosker, en til is og en til frugt, choko lade, film og cigarer«.

De to fint buede kiosker med deres reklamer for Fyffes bananer eksisterer ikke kengere, men resten af badeanlx'ggei lader sig stadig se. Arne Jacobsen forsøgte også her at få opført et tårn med restauration i toppen, men del blev stoppet af Naturfredning.sforeningen. Hvad de færreste måske ved er, at Arne Jacobsen byggede et

S TA U N I N G S

FLÆNE

næslen tilsvarende badeanlæg på Dragørs sydstrand.

Dragør Strandbad, og her blev \'irkelig opfort et udsigts tårn på 22 m, livorfra man kunne nyde udsigten til Sve rige. Dragør Strandbad blev opfort året efter Bellevue, m e n i " ) l e v r e v e t n e d a l l e r e d e e f t e r 1 0 å r.

Bellevue Slrandbad var et eksempel på Arne Jacob sens måde at gennemarbejde en opgave på. Ikke alene var de tekniske løsninger på. hvordan de besøgende kom ud og ind ad døre med eller uden toj på, gen nemarbejdede i mindste detalje, men også indgangs billetter, papkrus, reklamerne pa kioskerne og andel udstyr var tegnet af arkitekten og gi\'et en far\'esætning, der signalerede lys, luft og sol selv i gråvejr.

Arne Jacobsens Bellevuebygninger, Strandbadet, sommerteairet og de hvide bolighcnger er tænkt sammen og udgør en helhed, der står som en let, elegant fan fare for de fremtidsdromme, der i en kort periode viste h e n m o d e t f r i t d e m o k r a t i s k m e n n e s k e l i v.

Statsminister Stauning havde vieret ankermanden i omdannelsen af Bellevue-bugten. Diskussionerne om i hvor vid udstrækning demokrati.seringen af herligheds værdierne skulle strækkes, havde bølget frem og til bage. Den konser\'ative kommune Gentofte skævede gerne til skattekronerne og bosatte familier i nærhe den af kysten, medens socialdemokratiet ved magten på Rigsdagen sikrede den brede befolkning en bid kyststnckning til almindelig fornøjelse.

For at hicdre ophavsmanden til de offentlige herlighedsvæ-rdier blev den nordligste del af Bellex ue kaldt Staunings Plæne.

Læg mærke til den yndige men .stærkt renoverede Bin-

de.sboll-cottage, .som ligger pa ■Staunings Plx'ne-. Det er den eneste bygning, der er tilbage af dr. Jon Hjaltelins cottager og .servicebygninger i hans •badeby-, der eksisterede fra

1845 tii 1937. De vil mode

den igen på side 231 i dens oprindelige omgivelser. I dens sidste år som led i "Cottageparken- var den ikke længere portnerbolig, men udlejedes som sommerhus. Liva Weel og Arne Weel boede her en som mer i 1920'erne. - Foto 1989

[olm ledbo.

227

l-';ir\ etryk[ -Soiiveiiirlilad" fra Klampenborg Hadeanstalc omkring 1H90. da Badehoteller (overst) var

o]")tt>rt. og collagerne omkring koncertsalen brugtes som lerieboliger. - Byhistorisk Samling. LyngbyTa a i ' b x - k .

22S

Taarbæk, Springforbi og Strandmøllen I 1845 åbnede Klampenborg Badeanstalt under stor op mærksomhed fra det kobenliavnske publikum. I sam tiden var der stor interesse for vandkures lielbredende

virkning, og nogle år forinden havde initiativtageren, den islandsk fodte læge/or? HJaltelin, væ'ret på studie rejse i Europa for at sætte sig ind i de metoder, der anvendtes på allerede eksisterende kuransialter. Vand kure var na\'nlig populære i Tyskland, og den kendte ste person inden for denne beiiandlingsform var den østrigske naturlæge Vincenz Priessnitz, der havde op rettet kuranstalten Grdfenherg. og som ansås for vandkur-behandlingens grundlægger.

Va n d k u r e v a r i k k e u k e n d t e i D a n m a r k , h v o r i f o r v e

jen Bwndanstalten i Kongens Have i Kobenhavn fand tes, og Jon Hjaltelin var ikke alene om ideen om en ny kuranstalt. A.F. Uunge, udgiveren af avi.sen Kjøhenbavns-Posten, havde samtidig fremsat forslag om en søbadeanstalt, og for at de to forslag ikke skulle skade hinanden, valgte de to mænd at indgå i et samarbejde, således at Hjaltelin påtog sig den medicinske og admi nistrative ledelse af det planlagte etai')lis.sement, me dens Liunge tog sig af den økonomiske og praktiske ledelse.

Ta n k e n o m e n k u r b a d e a n s t a l t v a r a l t s å i k k e f r e m m e d

for et moderne og økonomisk velstillet publikum. I for vejen var der interesse for sommerophold og udflugter i Københavns nordlige omegn, og med valget af Klam penborg som hjemsted for den planlagte kuranstalt slut tede man sig til den begyndende tradition for at holde ferie langs Nordsjællands Øresundsky.st. Selv om ud gangspunktet for badeanstalten var medicinsk, viste det sig snart, at ferie og selskabelighed blev de vigtigste elementer i Klampenborg Badeanstalts succes.

Lige nord for kroen Bellevue lå Klampenborg skov løberhus ved porten ind til Dyrehaven. Hjaltelin og Liunge opnåede at få .stillet det .sydostlige hjorne af Dy rehaven til rådighed, herunder skovloberhuset og dets

Jon Hjaltelin. kimrg. dr.med.

(1807-82), fodt på Island og uddannet i Kobenhavn. Efter i

nogle år at have studeret ty s k e v a n d k i i r a n s t a l t e r fi k h a n i

1844 af Christian 8. bevilling til at anlægge en 23 tdr land stor vandkuranstalt i Jægers borg Hegn oven over skræn t e n n e d t i l Ta a r b æ k . G r u n d e n

blev ved fældning ændret fra skov til åben park, og ingen anden end M.G. Binde.sboll blev udset til kurstedets arki

tekt. Han opforte de såkaldte cottager, koncertsalen og en række mindre bygninger.

Klampenborg Vandkur og Sobaclean,stalt kunne snart rumme henved 100 boende

gæster med egne lejligheder eller enkelt\'ærelser i cotta-

gerne og med ikke mindre e n d fi r e s t e d e r , h v o r m a n k u n

ne spise og drikke. Stedet var valgt, fordi der her var to na turlige kilder, hvor det friske vand var tilgængeligt. Desu

have, idet staten udlejede arealet for en årr-ække med

den \'ar der en stor koncert

mulighed for forhengelse. Stedet var som sagt velvalgt, fordi egnen i forvejen var kendt af det københavnske publikum - Dyrehaven og Dyrehavsbakken havde al lerede i et århundrede væ-ret et popuUcrl udflugtsmål og de.suden havde området flere naturlige kilder, hvis

bygning. som tiltrak mange .sondag.sgæ.ster. der loste l')illet

vand kunne udnyttes i behandlingen,

ved indgangen. Man var ind

stillet på et eksklusivt klientel; der var ek,sempelvis også en stald til 40 heste og lilsvarenifonsceites. s. 230)

229

K L A M P E N B O R G

(fortsat J'rci s. 229) tilsvarende plads til vogne.

For Hjaltelin var vandkure, karbade og sobade det vigtig ste, men det viste sig snart, at kurgæsterne oftest kom for at gæste et fashionabelt sted.

Det gik godt de forste år, men den kostlDare sendee og ufred i ledelsen skabte efter

hånden vanskeligiieder.

Hjaltelin trak sig ud efter ni års forlob og rejste - 45 år gammel - tilbage til Island. 25 år af sit liv \'ar han optaget af mineralogiske studier. I 1881 - året for han dode - gjorde Christian 9. ham til etatsråd. Islands Nationalmuseum.

Reykja\'ik.

Tegningen af aktier i den planlagte badeanstalt gik overraskende hurtigt. Hjaltelin og Liunge var ganske vist også meget optimistiske og stillede et iidi^ytte på 18% i udsigt; men under alle omstændigheder lykkedes det i løbet af kort tid at skaffe det dengang svimlende belob af 100.000 rdl, således al opforel.sen og indretningen af badeanstalten kunne begynde.

Hjaltelin og Liunge sigtede mod en høj kvalitet i pro jektet for al kunne lilfred.s.stille et velstillet publikums forventninger. Som arkitekt for anstaltens bygninger valgte de Thorvaldsens Museums bygmester. Michael Gottlieb Binciesbø/i og til den omliggende parks anlæg ning indkaldtes den ansete slotsgaitner Rudolph Rothe fra Fredensborg Slot. M. G. Bindesbolls bygninger til Klampenborg Badeanstalt var sæiprægede deived, at han ud fra en overbevisning om. at "øm sommeren bør man bo i telte« skabte et let og elegant byggeri, delvis af træ. .som understregede stedets ferie.stemning. og som var et bemærkelsesværdigt indslag i dansk arkitekturhistorie.

Desværre er kun ganske enkelte af Bindesbolls bygnin ger bevaret. Fordi beboelsesbygningerne var oj^fort i .stil med små, engelske landhuse, .såkaldte cottages, le ver mindet om dem videre i områdets nuværende navn.

Plan over den gamle 'Klam penborg Vandkuranstalt" med 23'/^ tdr land i Jægersborg Dyrehaves sydostligste hjorne. med nutidens veje indteg net. A, B. C, D er de fire op rindelige beboelsescottager. E er den bevarede Rode Cotta

ge og F den bevarede Criile

Cottage - Tegning 1994 Jens Johansen efter kort fra 1857.

230

Coltageparkeu. Bygningernes udseende kendes endvi dere fra samtidige billeder, og Bindesbolls originale teg ninger er bevaret i Kunstakademiets samlinger på Charlottenborg. Der var oprindeligt fire cottager med hhv. 12, 18, 20 og 16 værelser.

Foruden beboelsesbygningerne rummede badeanstal ten et antal servicebygninger. Ved indkorslen i den syd lige ende af området lå en administrationsbygning, en stald til de besøgendes heste og et porthus med kontor og bolig for anstaltens inspektor. .VIidt på arealet lå den største af bygningerne, Koncertsalen, en iøjnefaldende bygning med kvadratisk grundplan og højt, spidst strå tag med glasruder i toppen. Bag koncertsalen lå restau ranten centralt placeret. I den nordlige ende af bebyg gelsen lå Kurhuset, hvor den medicinske behandling foregik, og hvori der desuden fandtes 36 væ'relser. Langs med skrænten ned til Taarbæk Strandvej gik en bred promenade, som kaldtes langelinie og var forbeholdt spadserende, medens den kørende trafik var henvist til en vej langs bebyggelsens vestside. Foruden restauran ten rummede badeanstalten også et konditori og et me jeri med 25 køer, som græssede i Dyrehaven; mejeriet

blev dog hurtigt nedlagt.

Hensigten med badeanstalten var, at man under op-

K l I R B A 1 ) H A N S TA LT E N

holdet betragtedes som patient og under kurlægens vej ledning gennemgik en behandling, hvori vand var den væsentlige bestanddel. Der kunne både \'ære tale om daglig at drikke en bestemt mængde \'and af en ioestemt k\alitet. evt. i fori^indelse med en diæt. og om varme og kolde bade i ferskvand eller salt\and. Kar bade foregik på selve badeanstalten, medens styrtebade også kunne fås i et \'andrigt område i den nicrmeste del af Dyrehaven, hvor navnet Douchehculs Mose .sta dig vidner om denne Uengst for.sx'undne aktivitet: van det. der ha\'de en naturlig temperatur af 7-8°. j^umpedes op i en beholder øverst i et lille tårn af træ-, hvorfra bademesteren lod det lobe ned over patienten - enten som en blod regn eller .som "douche- i form af en tom metyk .stråle. Denne badeform gik hurtigt af brug, og badetårnet i Dyrehaven stod uben\ttet hen.

I det hele taget ophørte den medicinske brug af Klampenborg Badeanstalt stort set efter ganske få år.

Hvor der i den forste sæson, 1845. behandledes 32 per

soner, var tallene i 1854 og 1855 nede på sy\' og seks.

Indgangen lil dr. Hjaltelins kurbadean.stalt \'ar markeret

med en stor port. der var lige s å e n k e l . s o m Ti v o l i . s s a m t i

dige forste indgang. Lige bag den lå badeansialiens portnerhus, hvor man kontrollerede

partoutkort til fastboende kurgæ.ster og liilletter (il gæ.s(er.

Gæster betalte H sk., hvis de

\'ille ind og promenere, hore koncert eller til bal. Og det

blev til mange penge, for det f o r s t e å r. I H s S . v a r d e r 6 . ( ) ( ) ( )

gæster og året efter 13-(H)().

Portnerhuset ligger i dag uden at \':ere ITltet midt pa Stau

nings Phene. se side 11''. Der ved kan man se. hx'or hele kuranstalten med sine efter

hånden IS bygninger har lig get. for næ'sten alt undtagen portnerboligen blev nedrevel i iy.-^8. - Foto af \'ilh. Tillge ca.

1K8S i Del kgl. Bibliotek.

A l l e r e d e i 1 8 4 6 h e d d e t i H . P. H o l s t s v a u d e v i l l e " W i l

liam og Emma eller Vandcuren-, som i karikatur gengi ver livet på badean.stalten: »Cuurgjester seer man ingen af. Courmagere des flere-.

231

K L A M P E N B O R G

Påvirket af sine indtr\'k fra

tyske badesteder havde dr.

Jon Hjaltelin onsket så meget lys og luft omkring badean stalten som muligt. Kurgæ sterne skulle bo i en af de 4-

5 cottager, som tilsammen kunne rumme knap 100 per soner. De fordeltes i storre og mindre moblerede eller u-

moblerede lejligheder fra ' j uge op til en hel sæson. Der \'ar åbent fra 1. maj til 1. sep tember. På promenaden kun ne man kun spadsere, men en koixn ej lorte op bag cottagerne, som dette billede \ i. s e r. M a n k u n n e f å f u l d k o s t

enten på en af restauranterne eller få maden bragt til sin lejlighed i cottagen. - Tegning af Fattig-Holm omkring 1850,

Klampenborg Badeanstalt var omgående blevet et mondænt feriecenter, og man må gå ud fra. at kost reglementet hurtigt er blevet fraveget. BrøndgæslcDie måtte efter reglementet f.eks. ikke drikke te og vin (men gerne kaffe og ol), og de måtte ikke spise frugt, ost og .s\inekød (men gerne grøntsager, æg og oksekod). Set med nutidens øjne er kosireglerne komiske; men man hæfter sig dog ved. at stærke og fede madvarer frarådes.

De sygdomme, som ble\' behandlet, var både fysiske og psykiske, og af de 32 patienter i 1845 blev ifølge Hjaltelins beretning de 11 helbredt og de 14 fik det bedre; men de 7 havde ingen gavn af opholdet.

Et sierligt problem havde badeanstalten med at skaffe egnede lokaliteter til havbade. fordi .samtlige grunde på den anden side af Taarbæ-k Strandvej ud imod Øresund var bebyggede eller i hvert fald ikke til salg. Ydermere krævedes der efter samtidens o]:)fattelse adskilte bade anstalter for damer og herrer, og for at kunne imøde komme kravet om adgang til søbade måtte badeanstal ten derfor med stor bekostning købe to landsteder med tilhorende strand. Damernes badeanstalt blev indrettet

på Cbristiciiisro forholdsvis tæ*t nord for badeanstalten,

medens herrerne fik mulighed for at gå i vandet fra ejen232

KURHADHANSTALTEN

doniinen Skrænten et stykke nord for Taarbæk. Det viste sig hurtigt, at herrerne fandt afstanden for lang, og i 1852 blev Skrænten afliændet og en herrebade anstalt indrettet på Christiansro - men behorigt adskilt fra damernes.

Også søbadene foregik under omstændigheder, der kan forundre nutiden. Fra badestederne ved Jyllands vestkyst kendte man brugen af badevogne - omklæd ningsrum på hjul. som af heste eller mennesker blev trukket el stykke ud fra kysten, hvor den badende så kunne stige ned i vandet. Sådanne badevogne blev også taget i brug i Klampenborg; men fordi kysten på det pågældende sted er meget lavvandet og sædvanligvis uden særligt bølgeslag, kunne de badende på denne måde kun nå ud på knx'dybt vand. Badevognene i")lev derfor udskiftet med lange badebroer med faste om klædningsrum og bræ'ddeskillevægge. der forhindrede uønsket og usømmeligt påsyn.

Fordi den såkaldte -hovedbygning" på sobadeanstalten på Christiansro er en af de få i")evarede bygninger fra Klampenborg Badeanstalt, kan man her få et indtpk af. hvordan man i-)oede under et ophold pa badean-

Hinciu.sholls cotuigL-r \;ir li,ye .som hans o\Tigo bygninger pa området meget lette og yndelultle. l.S-j i ma iiave \ ;erei et t r a \ ' ] i a r i l i a n s l i v. D a b l e \ '

lum jo også l:erdig med at indrette og dekorere Tlior\ ald.sens Mu.senm i Christians

borgs gamle vognremise. Iler er kurhuset, .som \ar det sitl-

ste i r;ekken; bag wd tielle \-iser det h\ ide stakit, at vi er

naet til områdets nortlgrænse.

- Tegning al" I-atiig-IIolm fra omkring IHi(>.

233

KLAMPENBORG

Den centnile bygning på badeansiahens store areal var

M.G. Binclesbolls hojst sær prægede pyramideformede koncertsal, som lå lige midt i området. Vinduerne foroven kunne åbnes. Den lå med ho

vedindgangen ud mod "l.angelinie- og med trapper ned t i l Ta a r b æ k . P å d e n a n d e n

side af promenaden stod en flagstang med et kæmpestort splitflag. Her er den set skråt mod forsiden med sine små

sidebygninger, og FaliigMolm må have været lidligt på lærde, for promenaden til venstre ei' ikke lærdig. Der

korer en karet på den. og del var ikke tilladt, tia promena den stod lærtiig. Al vognkorsel var henvist til wjen, der gik bag om bygningerne tangs ]')romenaden. - Tegning ca. 184S.

234

stalten. Sobadean.stalten fungerede .som en filial heraf, med samme kvalitet i betjening og forplejning.

Ba gningen er bygget af binding.sværk og har i en pe riode været beklædt med træ. Den er i to etager og havde oprindeligt pa hver etage en korridor med væ relser pa begge sider. Der var ialt 14 værelser, som var møbleret pa samme måde som i Kurhuset: en seng med .sengetøj, en .sofa. fire stole, et bord, et spejl, en ser vante med tilbehør, en kommode og et klædeskab, gar diner o.sv. Der blev skiftet .sengetøj hver 14. dag og håndkhede to gange om ugen, og et værelse kostede 5 rdl om ugen eller 18 rdl. om måneden. Dette beløb omfat tede og.så betjening og levering af kogende vand to gange om dagen (til te eller kaffe), hvorimod egentlige måltider måtte betales sterskilt. På Christiansros areal lå

der en pavillon med spisesal, hvor søbadeanstaltens gæster kunne få både varme og kolde retter efter samme takster som i restauranten på selve badeanstalten.

Prisen for måltiderne på Klampenborg Badeanstalt var 10 rdl om måneden for middagsmad, medens morgen mad og aftensmad tilsammen kostede 5 rdl om måne den. Hertil kom udgifter til de bade, man havde fået ordineret, således at man efter inspektor N.C. Sehheloivs beregning i 1855 kunne få en måneds ophold på Klampenborg for mellem 40 og 50 rdl.

Kl^RBADKANSTALTEN

Inspektør Sebbelows bog fra 1855 om Klampenl")org Badeanstalt er hovedkilden til badeanstaltens historie i den ældste tid. Den fortæller bl.a. om Koncertsalen,

som var det centrale samlingspunkt, beliggende midt pil terrænet ud til promenaden -Langelinie«. På en åben plads foran Koncertsalen stod en stor flagstang, og når det nævnes, at Klampenborg Badeanstalt i 1866 fik til ladelse til at Hage med splitflag, må der \-ære tale om fornyelse af en tidligere tilladelse, for allerede på af bildninger af badeanstalten i dens første tid ses splitilaget tydeligt.

På siderne af Koncertsalen lå to mindre pa\ illoner med det samme karakteri.sliske. spidse tag. Den ene rummede et lokale, reserveret for kongelige gæster under deres besøg - endnu en understregning af ste dets mondæne karakter - medens den anden var et læse

værelse med danske og tyske aviser samt en ajourført fortegnelse over badeanstaltens giester. Der \'ar adgang til læseværelset fra Koncertsalen, som indeholdt ét .stort

kvadratisk rum med glasdøre på de tre sider. Langs den fjerde side havde konditoriet sit udsalg, og o\'en over dette var der en tribune med plads til et orkester på 30 personer. I hele salen stod der borde og .stole, og på de aftener, hvor der var koncert eller bal. var salen op lyst af store h'sekroner.

Denne tegnin.y cif koncerthu set er lettere cit datere. Den er

20 cir yngre og tegnet af Dtto Itaclie .som illustration til lor-

tællingen om Anders Tikob tien lille sorikkedie mand i

midten metl lioj hat - som ople\'er mange mcerkelige ting under sit hesog oj') ad Strand vejen. Her sidder kurgcesler jia deres l^ænke foran kon certsalen. Der .sad de og nid stirrede dagens tilfældige gces t e r. B æ n k e n e k a l d t e s f o r

sak,sen-, og stakkels nai\'e Antlers Tiktib \'ar virkelig -i

saksen". - Tegning fra ISOS. Id'ter foto fra Det kgl. Biblio tek.

KLAMPENHORG

"Kjobenluivn paa Ktyds og Tværs- bragte dette billede af -Kur-, Brond- og Badeanstal ten- i 1880'ernes slutning, da alt var begyndt at gå godt igen. Dels fordi Klampenbi)rgbanen omsider var blevet åbnet i 1863. og dels fordi Klampenborg Badehotel var blevet åbnet i 1866. Her ser man til wnstre hotellet i dets

oprindelige skikkel.se. Til hojre ligger den efterhånden meget velholdte promenade -Langelinie- langs anstaltens cottager, koncertsal og kur hus .samt mindre bygninger.

Tegningen anskueliggor, at an.sialtens plateau hævede sig hojt over Taarbæk Strandvej langs Øresund. Der kunne man komme ned ad trapper til vandet. Det havde været

Christian 8.s mening, at an stalten skulle have haft en le

dig .strandgrund lige neden for skråningen, men her \ ar alle grunde optaget allerede i 1843. Klampenborg Badean stalt ville også kunne tilbyde ha\"bade i Oresund. og det lykkedes at kt)be landstedet Christiansro - tæt nordfor - til .stibadeanstalt for damer (se side 246). Derimod blev sobadeanstalten for herrer

anlagt nord for det da\'ærende Taarbæk, hvor ejendom men Skrænten (Strandvejen 640, se side 272) købtes til

formålet. - -Kjobenhavn jiaa Kryds og T\'ærs- 1888.

Klampenborg Bacieanstak var fra Mjaltelins side be regnet for et internationalt publikum, men blev i prak sis udelukkende besogt af danske gæster - måske fordi den slesvigske krig i 1848-50 havde hæmmet kommu nikationen mellem Danmark og udlandet. Boligerne var

hurtigt blevet ændret, så liere værelser kunne bruges som lejligheder af de ferierende familier, og der var som sagt blevet indrettet tekøkkener.

Selv om Klampenborg var mondænt, var det også ef

ter samtidens opfattelse tvangfrit. Herrer og damer sad imellem hinanden ved det .store spisebord i restauran ten. hvor damerne endda kunne komme uden ledsa

gende kavaler, og damerne kunne tillade sig at s}>ad-

sere hele formiddagen i morgenkjole. Der var offentlig

adgang til badeanstaltens areal; men for at sikre sig, at det kun var det i-)edre publikum, der i")landede sig i sel skabet om sondagen. blev der opkrævet entré ved ind gangen.

Klampenborg Badeanstalt var kendt for sine mange og store fester, som blev omtalt i de københavnske avi236

KURBADKANSTALTEN

I 1873 fik apoteker Schoiier i Lyngby tilladel.se til at drive et "di.spen.sation.s-apotek- i soininerhalvårct pa Klampenborg Badean.stalt (som -Kur-,

Brond- og Bad- efterhånden var forkortet til). Fra 1884

t>lev Taarbæk Apotek et nor malt apotek, der ek.si.sterede til 1969: men fra den h)rsie

periode stammer denne re ceptkuvert. der \ iser Klam penborg Badehotel mellem indgangen og -Langeliniepromenaden til den allerede nu 30-årige badean.stalt. Det pudsige \ed kuvertens teg ning er det lidt overraskende tårn. .Sf)m Badehotellet oprin deligt ha\"de. Det kendes kun fra få l^illeder. - Byhi.storisk .Samling Lyngby-Taarbæ'k.

237

KLAMPENHORG

I Siiciaii .sa del efierhanden -iO ar gainle liotcl ud i lyoS. da <.ict Idev inoiiv for et posikori.

Karakteristisk for liotelleis udseende mod \'ejen var den liaK'kugleformede, overdx-kkede nuisiktrihune \'ed terrassens nortllijie ende. I hagsrvinden skimtes det gamle -Hellevue-, Hadehoieliet havde \';eret en stor succes og en god medspiller ved de store fester, der hiev allioldt her i lH7()'erne. i'ostkorl fra ca. lyO'i. - l.okalhistorisk Arkiv, Gentofte,

238

KURBADEHOTELLET

ser, og som i popularitet kunne lage konkurrencen op med det omtrent jævnaldrende 'rivoli (åbnet 1843).

Den udvikling, der allerede omkr. 1850 havde æn dret Klampenborg Badeanstalt til et mondænt feriested, fortsatte gennem resten af århundredet. I 1872 nedskrev man aktiernes værdi og udstedte nye aktier, og ved denne sanering lykkedes det i en årrække at få bade anstalten til at give overskud. I 1880erne kunne man derfor opføre en række nye villaer langs "Langelinieind imellem Bindesbolls oprindelige cottager.

Det, som navnlig fik badeanstalten til at blomstre op igen efter en periode, prx'get af dårlig økonomi, var dog opførelsen af Klampenborg Badehotel i 1866. Del var tegnet af arkitekten / II. Nebelonp og lå i badean staltens sydostlige hjørne med trapper ned til Taarbæ-k Strandvej. Ikidehotellet var i liden frem til 1. Verdens

Her er Klampenborg Badeho tel set fra sosiden. Den store

spisesal ses til hojre. Den var indrettet i den oprindelige hovedfloj fra 1866, som kan gen kendes fra tegningerne pa de foregående sider. Trappen for te ned til Taarbæk Strandwi.

Hotellet var lukket h\ er \ in-

ter, og det sled på den gamle træ-bygning at stå uopvarmet d e t h a h e å r. E f t e r 1 . Ve r d e n s

krig var badehotellets bedste tid for læ-ngst forbi, og da en brand en vinternat i 1923 lag de hotellet i ruiner, \ar der in

gen. der dromte om at genopfore det. - Byhi.storisk Sam ling. Lyngby-Taarbæ-k.

krig midtpunktet i Klampenborgs selskabsliv. I 1893 tilfojedes Stra)idpaL'illofien pa nogle tidligere villa grunde på strandsiden over for hotellet, og i slutninForrige side nederst:

Klampenborg Badehotel set fra bagsiden, d.v.s. fra sydvest. 1

slutningen af 1890"erne blev den ny treetages værel.sesfløj til bygget i forhengelse af den oprindelige sydgavl, hvorved hotellet fik sit endelige udseende. - Foto ca. 1900. - Byhistorisk Samling Ly ngby-Ta a rbæ-k.

239

KLAMPENBORG

Den store salt\'and.sindsprojtning i den okonoinisk hen

sygnende Klampenborg Kur-.

Brond- og Badeanstalt liavde \';eret oplbrelsen i 1H66 af Klampenliorg Badehotel, teg net af arkitekten J.II. Nehelong og placeret ntcr .Strand vejen på den .sydlige del af Kuranstaltens areal. På dette

liillede fra 1893 ser man ho

tellet i Ixtggrunden, endiui i sin oprindelige skikkelse. 1 starten så det lysere og lettere ud end j'iå po.stkortene på de forrige sider. li). Tidende liragte illustrationen i 1893 for at \'ise hotellets nye ele gante pavillon, som lå helt ud til x'andet ved anlobshroen til

hojre. Pavillonen \'ar tænkt

.som en aflastning af restau ranten i hotellet, og der \'ar også enkelte luksu.s\'ærel.ser på 1. sal. Hele det nye anlæg betragtedes af den .samtidige pre.sse som højeste luksus. III. Tidende 1893-

gen af 1890erne l:>lev Klampenborg Badehotel kraftigt ud\ idet. Det ek.si.sterede til 1923, iivor det brændte, og dets rolle blev o\'ertaget af Bellevue Stm)idhotel (se side 218). I dag er der intet spor af det; men det lå på den nuværende SUiiiuiugs Plæne bag ved den lille gule re.staurant ned imod stranden.

I midten af 1890 erne blev Kystbane}! anlagt igennem parken, således at den nordvestlige del med bl.a. Kur huset blev afskåret og atter forenet med Dyrehaven. Her med begyndte nedgangstiden for Klampenborg Bade anstalt. Husene blev ikke vedligeholdt og forfaldt der for, og i 1923 var Koncensalen blevet så faldefærdig, at den målte rives ned. Cottagerne klarede sig bedre og var i mange år et yndet udflugtsmål for lærere og ele ver fra Kunstakadennets Afkitektskole, som glædede sig over hu.senes smukke beliggenhed og gode proportio ner. Men i 1937 blev også cottagerne revet ned. Hele arealet blev r^'ddet og udlagt til park, boitset fra Po!l240

KURBADEHOTELLET

Pavillonen stod længere end hotellet, for selv om dette

brændte, blev pavillonen lig gende frem til det store anlæg af -Staunings Plæne-, som \ i

allerede har ,set på side 226, og hvor kun portbygningen \ ed indgangen til Vandkiiranstalten er bevaret. - Foto ca.

1935. - Byhistorisk Samling, Lyngby-Taarbæk.

KLAMPENBORG

1 1930-erne. da der .skete sa

meget i Klampenborgoinrådet, \ ' a r d e t t r a fi k a l t s e t e n r e v o l u

tion, at man opgav at fore strand\'ejstrafikken gennem Taarbæk og i stedet anlagde en ny l'/i km lang betonvej gennem Jægersborg Dyrelia\'e. Det er -den nye Stiand\ej- fra 1936. vi .ser her. Men lad bilisterne ha\ e den - vi f o r t s æ t t e r a d Ta a r b æ k . S t r a n d -

\ej. - Pre.ssefoto fra 1990'erne.

bv^ningen og den såkaldte Røde Cottage, som i virke ligheden havde været en del af restaurationskomplek.set, nemlig re.stauratorens lejlighed. Nekrologen over Klampeni')org Badeanstalt blev skrevet af Anker Kirkeby i Politikens Magasin over to søndage i december 1937, og heri kastes der lys over livet på badeanstalten i 1900tallet. Sin sidste storhedstid havde den haft omkring 1910, hvor der endnu holdtes fester, der gav genlyd i den københavnske presse; tnen samtidig var udviklin gen på vej væk fra Klampenborg - kurgæsterne flyt tede til Skod.sborg, festerne henlagdes til Marienlyst og badegæ.sterne lagde sig ned på Bellevue-stranden.

Cottageparken blev efterhånden -de 100 familier-s pri vate territorium, idet en be.stemt kreds af det køben

havnske borgerskab år efter år lejede de samme lejlig heder for sommeren. Lejlighederne kunne endda gå i aiv inden for .samme familie. Den pavillon, hvorfra der

oprindeligt havde været udskænkning af mineralske vande, blev i en lang årrække beboet af vek.selerer F. A. Lorck, som med sin kæanpeskikkelse på Borsen havde fået tilnavnet -Elefanten-. Af samme grund kaldtes den gamle pavillon aldrig andet end Eiejdntbuset.

Midtpunktet for denne halvprivate .selskabelighed var til 1923 Koncertsalen, hvor kredsens ungdom gik til deres før.ste baller, medens deres forx'ldre allerede i 242

C . F, T I E T G E N S S O M M E R H U S

tankerne forestillede sig de mulige ægteskabsforbindelser. Cottageparken var en beskyttet og sorgløs ver

Det .sycllij».ste lui.s på Taiirlxek Strand\'ej var C. K Tietgen.s

den: men i 1923 ble\' som nævnt Koncertsalen revet

beskedne -somnierlms i Klain-

ned, kredsen af faste sommeriejere svandt ind, og i december 1937 var det forbi.

Man kan stadig vandre på nogle af Klampenborg Bade anstalts stier. Promenaden "Langelinie" langs skrænten ned til Taarbæk Strandvej kan kun anes; men man kan følge Badeanstaltens oprindelige kørevej fra Port bygningen (den lille gule restaurant på Staunings Plæ-ne) tværs over nedkørslen til Taarbæk Strandvej og videre nordpå til den Rode Cottage. Når man står på ostsiden af denne og ser ud imod Øresund, ville man i 1845 havde haft de to fløje af Badeanstaltens restaurant på hver side og Koncertsalen lige foran sig. På den anden

penhorj;". Saniinen med tiere n a b o e j e n d o m m e b l e v Ti e t

gens luis i 1892 kol")t af Klampenliorg liadeansialt, der nedre\' bygningerne for at bringe Ixideanstalten i direkte fortiin-

delse med stranden og skaffe plads til pavillonen (se side 2al), • Kfter foto i Det kgl.

Bibliotek,

side af Koncertsalen ville man have kunnet se den store

flagstang med splitflaget og en bred trappe ned til Taarbæk Strandvej.

243

TA A R B Æ K

En af de ganske fa bevarede l')ygninger fra Klampenborg Badeanstalt er den såkaldte

-Rode Collage", som i modsæt ning til flertallet af badeanstal tens bygninger \'ar bygget af mursten. Huset, der ligger midt i Cottageparken, er ind rettet til pri\'at beboelse. i-oto 1993 lobn jedbo.

Ta a r b æ k Som de fleste af Danmarks fiskerlejer kommer Taarbæk ret sent ind i historien. Navnet optræder første gang i 1613, og endnu omkring I6OO boede der ved den bæk, der har givet byen navn, kun en enkelt fisker. Han skulle betale en fjerding torsk om året i skat "lige som de an dre fiskere i lejerne ved Øresundskysten«. Først i mid ten af l600-tallet omtales Taarbæk som et egentligt fi skerleje.

Nederst nic.ste sitle:

Villa Maud, Taarbæ-k Strandvej n2, er et beskedent hus, men

karakteristisk og velbevaret.

Mer boede digteren August Strindberg og hans familie nogle måneder i det tidlige forår 1888. - Foto 1993.John ledbo.

244

Bækken, som kommer inde fra Dyrehaven i to løb under hhv. Taarbæ*kdals\'ej og Edelslundvsvej, og som tidligere lob ud i ha\'nen, har intet med nois Bæk. at gøre. Forledet, som også kendes fra begrebet "tort og .sx'ie«, betyder »snavs«, og når navnet altså betyder »den snavsede bæk«, er det måske på grund af de mange blade i vandet fra Dyrehavens træer. Tilsvarende ken des fra denne egn Raadvad, »det rådne vadested«, og Fuglevad, »det fule«, d.v.s. æ'kle.

Når Taarbæk i slutningen af 1600-tallet ret pludseligt udvikler sig til et stort fiskerleje, har det en ganske særlig forklaring. Da Christian 5. i 1670 udvidede Dyrehaven til dens nuværende størrelse, kom landsbyen Stokkerup til at ligge inde i Dyrehaven og måtte derfor nedlx'g-

TAARBÆK STRANDVEJ

Herover: Vilht Rosendal. Taarliick Strandvej nr. 34. Rosendal lå ved den sydlij^e ende af TaaiBiek Strandvej, hvor soinnierhushyj^geriet var i gang allerede fra årlumdredet.s midte. - "legning af C'arl Baagoe 1860. - Peter Tendal, Taarl^ivk; lier efter foto i Byhlstorisk Samling, Lyngby-Taarh;ek.

245

TA A R B Æ K

Dr. Hjaltelin, som i 1845 oprectede Klampenborg Kurba deanstalt 'side 229). anlagde en enkelt bade-cottage helt

nede på Taarbæk Strandvej.

Han havde måttet sikre sig den eksklusive ejendom Christiansro (side 249) for at

kunne lægge badehuset så nær Øresund som muligt. Hu set var beregnet til omklæd ningsrum for damer, der ville tage søbade, medens herrer nes søbadeanstalt lå længere nordpå (side 272). M.G. Bindesbølls bygning fra 1845 er bevaret og anvendes i nutiden under navnet -Bindesbolls

Hus- .som forsamling.slokaler for beboerne i de omkringlig gende ældreboliger. På I, sal er der indrettet et stort lokale,

der kan bruges af lokale for eninger og grupper i Taar

bæk, Der var oprindeligt kun adgang til 1. sal ad den .dob belte trappe på gavlen mod Taarbæk Strandvej. - Foto 1994 Jeppe Tøn.sberg.

246

ges. En del af beboerne flyttede ud på den .strimmel jord, der lå langs Øresund mellem kysten og Dyrehavens hegn, og blev fiskere.

I optegnelserne til Christian 5.s Matrikel i 1682 næv nes det, at bebyggelsen be.stod af fire huse med lidt jord samt -otte »nylig opbygte« huse, og at der fandtes seks store sildebåde og .syv mindre både til krog- og garnfiskeri. Der havde været 15 gårde i Stokkerup, hvis gadekær og hustomter endnu ses tæt .sydve.st for Eremi tageslottet, så det var altså ikke alle landsbyens ind byggere, der flyttede til Taarbæk.

Fiskeriet var hovederhvei-vet i Taarbæk gennem et kvart årtusinde frem til årene efter 2. Verdenskrig. I 1700lallet regnedes Taarbæk for den fattigste del af Lyngby Sogn, der ellers må beskrives .som et landbrugssogn med forskellige købstadstræk. Taarbækkerne havde det farligste erhverv, og de havde den læng.sie vej til sog nets kirke og centrum i Lyngby. Men i forhold til andre fiskerlejer havde de den fordel, at Taarbæk lå i nærhe den af hovedstaden København, hvor der var god af sætning for fisk, og da kystområderne i midten af 1800tallet blev attraktive udflugts- og ferieområder i mod

sætning til tidligere skovene og søerne, fik fiskerne nye muligheder for at tjene penge.

TA A R B Æ K S T R A N D V E J

Fiskeriet fra Taarbæk var det traditionelle Øresunds-

fiskeri efter torsk og sild. Sildefiskeriet foregik om nat ten med drivgarn, sakaldte -næringer-, bundet sammen i en lang række med en boje i den ene ende og båden i den anden. Således drev man med garnene hele nat ten 9g trak dem ind med fangsten tidligt om morge nen. og i det .stæ*rkt l')efæ'rdede Øresund Incndte det ofte, at garn blev .sejlet i stykker eller en båd sejlet ned.

Når bådene kom ind til stranden, overtog k\-inderne fangsten, gjorde den i stand og pakkede den i kui*ve, hvorefter de begav sig til Kobenhavn for at sælge den.

Turen ind til Kobenhavn foregik til fods, eller kvin derne slog sig sammen om at betale en vogn. For øv rigt var det ikke dem alle, der tog til København; nogle gik til Lyngby eller til de små indu.stribyer langs Mølleåen og solgte deres fisk dér.

D e t t e fi s k e r i o m t a l e s i e n b e s k r i v e l s e a f K o b e n h a v n s

Amt fra 1743: "Paa dette Amt findes og 3de Byer. nem lig Skowsboved. Taarbeck og Wedbeck. hvis Indbyggere, nogle faa undtagen, ere alle Fiskere og ernære sig alle n e a f H a v e t s P r o d u c t e r, s o m e r S i l d . M a c k r e l . H o r n

fisk. Torsk. Flyndere, Tobieser, Steenbidere. Krabber og Reger, saa og om Vinteren Aal, af hvilket Sildefiskeriet pleyer at være det bedste.

Di.sse Fiskere sæ'lge Fiskene ferske udi Kj{)benha\'n, og af det Slags, som kan conseivere sig levende udi

Den tniditionsrige Pension Fonss var grundlagt i 1903 af frk. Sophie Fonss, som dette år opførte den treetages byg ning. der fungerede til 1963Derefter blev bygningen kobt af I.yngby-Taarbæk Kommune og i en årrække anvendt som kollegium (-Taarbæk Ky.st Kol legiet-) med Bindesbolls gam le træbygning som anneks. \'ed kollegiets nedrivning i 1978 blev annekset (til ven

stre) fredet og gennemgril:iende istandsal. - Foto ca. 1930. -

Byhistorisk Samling. LyngbyTa a r b æ k .

247

TA A R B Æ K N æ r m i d t e n a f Ta a r b æ k F i s k e r

leje lå det længst nedrevne, gamle sommerhus -Rohdes Minde- (Taarbæ*k Strandvej S9. se nedenfor). Det lilev' i 1870erne erhver\ et af vekselerer

Aron Menriques, som boede her hver sommer til sin dod i

1916. Man \'ar en af de kend

teste af \'ek.selerer Menriques jr.s 16 born og den. der forte det gamle firma \'idere i 2, ge neration. Han og lians hustru fejrede her deres guldbryllup i 1904. og store dele af den navnkundige Henritiue.s-skcgt var samlet i dagens anledning (se billedet til hojre). Det er

synd. at billedet er beskåret således, at man ikke ser det

store, trofaste tyende, der ser ned til fotografen fra \'induerne på 1. sal. - Billedet venlig.st udlånt fra Slægten Hen riques Stamta\'le. hvor .samt lige navne på festdeltagerne er anfort.

248

TA A R B Æ K S T R A N D V F J

s:fe: •■• ^i.^i^^:: •' '' ■• •• •..

Herunder;

Til Taarbæks rigtij? gamle landsteder horte -Chri.stlansro"

eller "Rolighed-, der kan folges tilbage til 1737 (Taarbæk Strandvej 84A). Det var pa (^hristiansros grund, at Klam penborg Badeanstalts sobadeanstalt for damer og senere ■Pension Fonss- blev opfort (omtalt på side 247). - Foto ca. 1980. - Byhistorisk Sam ling, Lyngby-Taarbæk.

■

■

I Cl.

249

TA A R B Æ K

Formentlig tidligste maleri af fiskerlejet Taarbæk, udfcm af Julius Friedlander. 1839. Bille

det hedder -En hjembragt sildefangst-, men den romanti ske scene og de mange fiske re og deres familie i sondagsantræk ligner mere et oplæg til 3- ;iki af -Napoli-, Her er både gri.se og fjerkræ mobili.seret omkring kur\æn med sild. Maleriet hænger på Thor valdsens Museum. - Efter foto

i Byhistorisk Samling. LyngbyTa a r b æ k ,

250

Kun-en, bære Qiiindfolkene i Haal")etal udi saadanne

Machiner, paa deres Ryg bunden, til Kjobenhavn. Og naar de have solgt Fiskene. pro\'iantere de sig med ad skilligt, som de pakke igien udi Knivene og bære hjem.

Denne Kuiv er saaledes flettet og indrettet, at der er lidet Hul paa den ene Side. der slutter sig til Ryggen, og hviler ligesom paa Hofterne. Den bindes fast over Skuldrene og under Armene, saa at derudi i .stor Tyng.sel uden særdeles Besværlighed kan bæres, da de tit og efter i:)etiene sig af 2de Stokke, .som de stikke bag ud under Kur\æn. mulig for at holde Tyngselen udi des bedre Balance".

Denne erhvervsstruktur - fiskeri og fiskesalg - i^egyndte forst at -ændre sig i midten af 1800-tallet. da til gengx'ld en ræ'kke meget .store æmdringer skete: Taarbx'k blev. hvad man i dag ville kalde et mondænt .sommerhusomrade, og i 1860'erne fik egnen på én gang jernbane (i 1863 fra Koi^enhavn til Klampeni^org). kirke (Taarbæk Kirke indviet 1864) og havn (1866) - tre ting. som alle greb afgørende ind i beboernes hverdag.

TA A R B Æ K I Æ . L D R H T I D

En god kilde til. hvordan Taarbæk og Sprin^forhi så ud frem til midten af 18()0-tallet. er dyrlæge N. S. Loreiitzc'^7.s'( 1861-1928) Erindringer (trykt i Meddelelser fra Hi-

storisk-topografisk Selskab for Gentofte Kommune, bind 2, 1929-32). Det fremgår heraf, at Taarbæk var det forste fiskerleje langs Øresundskysten, der blev opdaget og taget i besiddel.se af landliggerbefolkningen, Eiskerlejet Taarbæk var på denne tid - i midten af 1800-tallet - begrænset til området ved bækkens udlob i Øresund, hvor senere havnen blev bygget. N. S. Lorentzen be skriver byen således: "Der var en Kro, en lille Skole, et Par Høkere og et Par Smaavognmænd, der væsentligst levede af at transportere Eiskerkonerne til og fra Gammelstrand. Desuden var der i Byen en Bager og endnu et Par Haandværkere.

lovrigt var Byen kun befolket af Fiskere, der boede dels i en Masse smaa. lerklinede Hytter, klumpede sam men i en Koloni lidt Nord for Havnen, "Rækken" eller

"Ved Bækken-s som den kaldtes, dels i nogle Smaahytter, der laa spredt op ad de Skrænter, som Syd for Kroen begrænsede Strand\'ejen mod Vest.

I den Del af Byen. der laa mellem Strandvejen og Sundet, den saakaldte Strandmark, der strakte sig fra Havnen lige til Belle\ue, laa kun hist og her en enkelt Fiskerhytte. Over hele Stnekningen bestod Marken kun

.Maleren Carl Emil Baagoe hentede - .som man nedenfor \'il ,se - gennem mange ar sine

sujetter i Taarbæk. Mer er el Ildsnit af el af hans malerier

fra 1863. der eiser fiskerlejets

centrale plads med husene an bragt sa tæt ved .strandkanten, at man kan befi^'gte ah'orlige skader \"ed stormflod og isskruninger fra det lunefulde Øresund. Billedet pa side 232 \'il bekncfte. at denne frygt har \ ;cret velbegrundet. Til hojre se> tien daværende

l'aarbæ'k Skole, det tidligere lyststed Neptunus, ■ Eri\'aleje. efter fott) i Byhi.storisk Sam ling. l.yngby-Taarbæ'k,

' l A A R B Æ K

V.n stoi'innod ovcrraskctlc fiskerne.' i Tiuirbx'k 3. juledag i 1869. Vandel nåede heil op i riskerhyiterne, og li.skenie fik ira\ li nied ai redde tiere> iiade og inekke dem pa land. - Xylografi efter tegning af Carl kmil Baagoe. - III. Tidende 1869.

Kv.stpaiti med fi.skerhuse i Taarbæk FLskerleje med optrukne fiskerbåde på stranden. - iMaleri af Hein rich Bimt/.en 1833 i Statens Museum for Kunst. - Efter foto i Byhistorisk Samling, Lyngby-TaaiBæk.

2S2

TAARHÆK STRANDVEJ

Taarbæksdal" eller Taarbæk Kro i 18S2, Der var tale om en privilegeret kro, som havde ret til kro hold. g:estgiveri og samtidig adgang til at brygge og bnende. Den toetages bygning ses endnu pa iiilledet nederst side 2S-i, - Tegning af Carl Emil Baagoe. - Byhistorisk Samling. Lyngl^N'-Taarbæ-k.

———

"

'■

Taarbæk Fiskerleje set fra syd i 1861 -en sildig Eftermiddag efter Regn". - Maleri af Carl Baagøe. - Byhistorisk Samling, Lyngby-Taarbæk.

253

TA A R B Æ K

Selve Taarbæk Mskerleje var en klump huse, som Strand vejen lob lijje igennem. Mod

Sundet lå havnen og de æld ste fiskerliuse, og på landsi den hotellet og mere regulære huse og gårde. Så .snart man var ude af .selve Taarbæk, lå der fra århundredskiftet villaer

på begge sider af vejen mod nord. Her passerer Strandve jen den nye hotelbygning fra 1873. og på modsatte side lig ger kroens rejsestald. 1 for grunden ses broen, hvor Taar bækken løber under vejen ud i havnen. Nogle af husene på venstre side af vejen findes endnu. - Foto ca. 1890. -Byhistorisk Samling, Lyngby-Taar bæk.

H e r e r e t n æ r b i l l e d e a f Ta a r

bæk Hotel (endnu med på skriften -kro"), kort før den

stramme bygning blev "pyntet op" til badehotel. Den gamle bygning til højre blev revet ned i 1898. - Foto ca. 1890. -

Byhistorisk Samling. LyngbyTa a r b æ k .

TA A R B Æ K

af Sten, Sand og Tang. Fiskerne havde her deres Stejle

HOTEL

Omkring århundredskiftet op

pladser, hvor Garnene røgtedes, og for de fik Havnen, halede de her deres Baade paa Land.

Hele denne Strandmark var i min Faders Drengeaar »Krojord". Den tilhørte Kromanden, men den benytte des af Fiskerne, uden at Ejeren fandt sig beføjet til at forbyde det eller kræve Erstatning derfor. Han ioetragtede sikkert denne sin Ejendom som ganske værdilos.

En Aften, da der var Fest paa Kroen, tilbod Kro

stod en arkitektonisk mode,

manden min Bed.stefader at forære ham hele Strand

sammenhængende træbalko ner. og for enden af det fitr aldeles glatte hus byggedes en ekstra pavillon. Ht tårn htirte der også til, skønt det ingen

marken fra Havnen til "Belle\T.ie<', hvis han vilde give en Flaske Portvin, som ko.stede 1 rdl.

Min Fader, der som 15-Aars Dreng var til Stede, stødte i Hemmelighed til min Bedstefader og sagde; "Gør'et Far, gør'et. Far!«, men hans Fader jog ham bort med et: jeg tror, du er tosset. Unge: for en Daler kan jeg faa en Tønde Havre til Bæsterne«.

Et ungt Menneske, der var til Stede, tilbod al give Portvinen, fik Slutseddel paa Handelen og var dermed Ejer af den største og mest værdifulde Del af Gamle

der overalt gav de nymoden.s -strandhoteller- samme fest

lige, lette - og brandfarlige ydre. Var de ikke skålet .sådan fra starten, kunne man pynte d e m . D e t t e e r Ta a r b æ k H o t e l ,

set nøjagtig som på forrige si de. I 1898 var det meste af fa caden blevet dækket med

funktion havde. Man vil be-

mæ-rke, at huset med kvisten i

vejsvinget er det samme, .som

ses på hilledet øverst på for

rige side. Her .ses hotelfaca den og den nordlige gavl fra Strandvejen. - Foto ca. 1900. -

Byhistorisk Samling. LyngbyTa a r b æ - k .

Ta a r b æ k .

Denne unge Mand oplevede den begyndende Land liggerperiode, gav sig til at bygge Villaer og kom nok til at eje 50.000 Daler; men han døde, .saa vidt jeg har hørt, ikke som nogen rig Mand.« 255

TA A R B Æ K

Der var altså tale om den del af Taarbæk, som ligger syd for Havnen, og som blev bebygget i anden halvdel af 1800-tallet med blandet bebyggelse, der i dette år hundrede er blevet meget kritiseret for sin manglende planlægning og ensartethed. N. S. Lorentzen beskriver selv denne del af Taarbx'k således: »...en Masse uens

f ø r t e h a n e n s æ r s k i l t Ta a r l i æ - k

artede. smaa og .store, høje og lave, rode og gule, kønne og grimme, mere eller mindre, na\'nlig mindre, prak tisk indretlede Sommer\ illaer. Byen lignede en Niirnberger-Æske, hvor Fiskerhytter og Villaer, ispriengt Stejlepladser, ilandtrukne Baade, Svinehuse og Lo.ssepladser for baade Dag- og Natrenovation dannede del Kaos, der har gjort Taarbæk baade berømt og beryg

Kro på den tidligere rej-

tet".

Da direktør R C. Glud i 1898

omhygjiede Taarbæk Hotel på landsiden af Strandvejen, op

.sestalds areal over for hotellet.

Den kom til at ligge med ud sigt over havnen, hvorfra hil ledet er laget i 1910. På det

tidsj'junkt havde Tuborg i 37

år arbejdet jiå at indhente Carl.sberg, som var 27 år æ-ldre end den unge konkurrent (se skiltene). - Byhistorisk Sam ling, Lyngby-Tatirbæ-k.

256

Ta a r b æ k K r o h a v d e a l t s å v æ r e t e n d o m i n e r e n d e f a k

tor i fiskerlejets lidlige historie, både som byens største grundejer og som dens økonomiske centrum. Her som i alle fiskerlejer måtte kroen, der også var byens køb mandshandel, give kredit til fiskerne i perioder, hvor fiskeriet var dårligt. Taarbæk Kro kan følges tilbage til slutningen af l600-tallet og er altså over 300 år gam mel, og den kom til at følge byens hastige udvikling

TA A R B Æ K

HOTEL

Under 1. Verdenskrig brændte hotelflojen langs med Skovvej, men blev hurtigt genopført i en mindre brandfarlig udgave.

I ler ses facaden mod Øresund

med sammenhængende alta ner og den nyopførte sidefløj med små, enkelte altaner. -

Foto ca. 1920. - ByhLstorisk Samling, Lyngby-Taarbæk.

Mer er den meget enkelt ud•styrede lange hotelfloj langs Sko\'vej ud til Strandvejen.

Bygningen eksisterer stadig, nu med almindelige lejlighe d e r s o m e n d e l a f Ta a r b æ k

have. - Foto ca. 1930. - Byhistorisk Samling, Lyngby-Taar bæk.

257

TAARBÆK

I

Taarbæk Ha\'n i 1930'erne.

Den li\'icle sejlbåd er en af Christian iO.s -Rita-er, der var

hjeinmehorende i Taarbæk (senere Skox'shtn-ed). - Byhistorisk Samling, Lyngby-Taar[■ræ'k.

?

som ferieområde. Den kaldtes også Taarbceksdal, og dens bygninger lå på landsiden af Strandvejen lige nord for åens udløb. På den modsatte side af vejen ud imod stranden lå kroens rejsestald. I 1873 byggede kroejer Vilhelm Haagensen en treetages hotelbygning og satte fart i kroens udvikling; men på dette tidspunkt var dens store arealer allerede frasolgt, og selv om Haagensen rev de gamle landbrugsbygninger ned og byggede udlejningsvillaer i stedet, var kroens indtægter for små til at dække nybyggeriet, og Haagensen gik fallit i 1883Hotellet videreførtes af fru Hnulie Steffen og derefter af direktør P. C. Glud. der lod det ombygge til badehotel med verandaer, balkoner og tårne i tidens slotslignende stil. Det havde sin storhedstid omkring århundredskif

tet og under 1. Verdenskrig. 1 1918 nedbrændte sydfiøjen langs Skovvej, men genopførtes, og denne fløj er i dag det eneste, der er tilbage af hotellet, Hoved fløjen langs Taarbæ-k Strandvej blev nedrevet i 1935-

36, og i hotellets tidligere have opførtes beboelseskomplekset Taarhækbave.

Da P.C. Glud i 1897-98 ombyggede hotellet til bade

hotel. opførte han samtidig en ny Taarbæk Kro på area let over for hotellet ud imod havnen. Kroen viste sig mere livskraftig end hotellet, for den eksisterer stadig i bedste velgående, siden 1940 med nye bygninger.

258

TA A R B Æ K

H AV N

Lige som Taarbæk var det første fiskerleje, der blev taget i brug af landliggere, og Taarbæk Kirke var den første, der blev opført langs Øresundskysten mellem København og Helsingør siden middelalderen, var Taarbx'k også det første af Øresundskystens fiskerlejer (bortset fra Humlebæk), der fik havn. Det var et gam melt ønske blandt fiskerne, som hidtil havde måttet

trække deres både op på stranden, og i 1864 blev der startet en indsamling til bygning af havnen. Den dri vende kraft var den førnævnte kroejer Vilhelm Haagen sen, der også var medlem af sognerådet i Lyngby og formand for sundhedskommissionen, og blandt med lemmerne af indsamlingskomiteen var papirfabrikant Chr. Drewsen på Strandmøllen, grosserer C.A. Broberg på Havsluude og finansmanden C.F. Tietgen. Det var tydeligt, at fiskerne her fik en værdifuld støtte af deres nye naboer, de indflydelsesrige landstedsejere; men det største og afgørende enkeltbidrag til havnen kom dog fra baron Carl Joachim Hambro i London, sandsynlig vis ved C.F. Tietgens mellemkomst. I hvert fald kunne fiskerne i 1866 tage deres nye havn i brug. Den var identisk med den nuværende inderhavn, og efter en række udvidelser og forbedringer fik den i 1886-88 sit

Luftfoto af Taarbæk F[()tel og lidt af Taarbæk Havn ca. 1930.

I venstre side se.s overst (del

vis skjult af træer) landstedet Taarbæ'khoj, derunder køb mand S. Ravns villa og butik pa hjørnet af Skowej. - Byhistorlsk Samling. Lvngby-Taarbæk.

259

09?

•oiojpjoM - 0861

CD o:oj - '3S]388Aq;>qinAud npppoj is'oi^jos oSqopuucIo unp ji: ipq sos o.iloq j!j_ L<~(-,\ 80 [^'5j i lop -lApn ojouos 80 iqo]!5|.ic luos uosuol'-Sjoquoq o8nv P'">ui »qqi 1 uojdu AO[q luos 'oioqs q^-qJi-'-l J^8 -Sq ojjsuoA ijx ouoqds.TjS iiios i8n]uj jo OAri|[Oi<)i| oqqnius ojoSqpii iiO(j 'nupiio Jins lOAAoq^ sSutq uoloyopis uoiu 'jOAOJpou loypoAoq sioqoioq jo isjoaø -q-TciJin^x soSiqi ojoa i umjjuoo ju opomqajnT ijopunjoH - uqof f(5(3j oioq - '-xiquni- 'uopunjHjoj 1 iiojonnq jo 'qoxpin^x ! opiiojoqouiuioki JO nupuo jop "op^qscJi i;j op ipuiqq uopunjSScq 1 uojoqs pom UAiqi qoxpnux P' ijiuHoioj jSipimN

MH/HHVVJ.

TAARBÆK FISKERLEJE

Typi.sk for Taarbæk er de mange små siler og passager, der i dag gor det muligt at komme frem til de mange små lui.se. som ikke har direkte fori^indel.se med Strand\'ejen. - Foto 1994 Jens Johansen.

- Herunder: Den nye rundkorsei og dens fem veje er det trafikale midtpunkt i Taarlv.ek - med Sirand\'ejen mod syd og nord. samt veje til Dyrehaven og Taarbæk Kirke, til havnen og til husene på bil ledet herover. - Foto 1993 Jens Jotiansen.

261

TA A R B Æ K

Solxikken. Taarbæk Sirantlvuj 120. er lige som c;hn,stian,sro et af Taarbæks tidligste land steder. Oprindeligt hed det Annabierg og gik tilbage til 1744. men fik sit nuværende

navn i 1788. 1 en lang periode i 1800-tallet tilhorte der teolo

gen professor H. N. Clausen. Foto ca. 1920. - Byiiistorisk Samling. Lyngby-Taarbæ-k.

nuværende udseende. Taarbæk Havn er selvejende;

men Lyngby-Taarbæ'k Kommunalbestyrelse udpeger tre af havnebestyrelsens fem medlemmer, og kommunen betaler arbejder, der ligger uden for den almindelige vedligeholdel.se af havnen.

Ud for ha\'nen ligger Tacirbæk Skole, som i dag des uden fungerer som det lille samfunds kulturcenter med bii^liotek. lokalmuseum og foredrag.ssal. Skolen, der en overgang var ved at blive nedlagt pa grttnd af faldende elevtal, er ved denne henlæggelse af flere aktiviteter blom.stret op igen og er blevet det centrale samlings s t e d i Ta a r b æ ' k .

Skolens historie går tilbage til 1821. Hvor nu den ka rakteristiske terningformede, tredelte skolebygning lig ger, lå der dengang et lille landsted. Septiunis, som tilhørte to engelske forretningsmæ-nd i Kobenhavn. Watt og Goixlou. De to englændere brugte ikke huset, og da den energiske sognepræst i Lyngby, Bone Falch Rønne, opsøgte dem og spurgte, om ikke de ville skæmke hu.set -til gudeligt brug<. altså som forsamlings hus. accepterede de forslaget og udfærdigede et gave brev på Neptunus til Lyngby Sogn. Huset ble\' straks taget i brug til skole og bibellæsninger, og sel\' om 262

VILLA SØBAKKEN

Taarbæk endnu ikke havde nogen kirke, kunne der altså fra nu af holdes gudstjeneste i byen, så fiskerne

ikke længere behøvede at gå den lange vej til Lyngby Kirke. Da Taarbæk Kirke under navnet "Skovkapelletblev taget i bmg i 1864. henlagdes gud.stjenesterne heitil, Kirken lå imidlertid frit i Dyrehaven, til Taarbæk Kir kegård blev anlagt i 1905, og indtil da måtte begravel ser stadig foregå i Lyngby. Taarbæk blev selvstæmdigt .sogn i 1906.

Allerede samme år blev Neptunus rammen om en an den vigtig begivenhed, da Bone Falch Rønne ved en bibellæsning den 17. juni 1821 .stiftede "Det danske Missionsselskab".

I 1824 blev Neptunus ombygget for at passe bedre til sit nye formål, og i 1882 blev bygningen forhøjet med en etage. Men i 1913 blev den gamle l-)ygning nedre vet, og året efter opfortes den for.ste del af den nuvæ rende skole - den midterste af de tre blokke - efter

tegning af arkitekt Aage Løiihorg-Jeiisen. Da skolen i 1931 var blevet for lille, blev bygningen »fordoblet- med den sydlige blok. Trods denne udvidelse blev skolen i 1957 igen for lille, og nu blev det oprindelige indgangs parti mod nord nedrevet og genopfort på nordsiden af endnu en blok magen til de to andre.

Ved Stilxikken i hegyndelsen jf 1890'crnc- I vognen sidder generalinde Elise Ræder (1814-94) og hendes harneb a r n A l v i l d e R æ d e r. s e n e r e forstanderinde for Diakonis,se-

stiftelsen i Kobenhavn. - Byhistorisk Samling, Lvngbv-Taarbæk.

263

TA A R B Æ K

Ny Taarbæk Hilicclct herover:

Øverst ]);i TaaiB;ek Bakke, livor Taarh;ek Strandvej gen forenes med den nye Strand vej bag om TaaiBa'k, ligger et langt lu'idt hus med moderne vinduer (Taar[')æk Strandvej 144) - en ombygning til uken delighed af det tidligere land sted Brich.'iborg fra 1802 (også

Foinæ'vnte dyrlx'gc N. S. Lorentzen fortæller videre i .sine erindringer: »De høje græs- og skovklx'dte Brin ker. der fra Taarbæk Havn strakte sig Nord paa lige til .Sirandniøllen. begnenset af Dyrehavshegnet og Øre sund, laa saa indbydende til Soniinerophold. og lidt efter lidl blev, efter Midten af forrige Aarhundrede, di.sse Brinker fyldt med herskabelige Villaer, hver med .sin store Have. der for de fleste Kjendommes Vedkom

mende. delt af Strandvejen, strakte sig terrasseformet

kaldt Biilbergsminde). hvor

ned over Ikinken til den sandede Strandbred." N. S.

Johan Lud\'ig og Johanne

Lorentzen meddeler videre, at denne del af byen - altså

Luise Heiberg tilliragte en del af somrene 1834 og 1833. -

Taarbæk nord for htivnen - fik navnet At Taarbæk,

Tegning af Eli.se Bræstrup 1861. - Byhistorisk Samling, Lyngby-Taarl^æk.

264

medens Gamle Taarbæk var betegnelsen for stræknin gen fra havnen sydpå til Bellevue, og at den nye be byggelse var muliggjort af, at veLstillede københavnere

STRANIWEIRN GHNNF.M NY TAARBÆK

I -Fjern og Nær- (Strandvejen 735) boede den velkendte trælasthandler og storenireprenor Harald Si monsen (jfr. s. 24fD h\'er sommer fra 1907, til han i 1918 opforte -Lille Amalienborg- (i dag ejet af Rode Kors) på Dag Hammarskjolds Allé nr. 28. -Fjern og Nær- \'ar el ret beskedent, men rummeligt sommerhus. Fra slutningen af 1800-tallet var der både gartnerbolig, .stald og vognpori med landauer og jumbe. Husets datter, den over 90 år gamle grevinde Frna Hamilton, fortæller i sine erindringer om de dejlige somre for 1. Verdenskrig og om den flinke Bt)ige Ro.senbaum (\'icior Borge), som bo ede i nærheden og var så god. når han spillede klaver, - Foto ca, 1914 Hrna Hamilion.

-Gibraltar-, Strandvejen 717_ er opfort i 1860. Det tilhorte i årene 1907-17 o\'erret.s.sagforer Johannes Werner (se side 270) og kaldtes dengang Wernerhus, Senere \'ar der i en årnekke pensionat i ejen dommen, som i dag er opdelt i lejligheder. - Foto ca. 1920. - Byhistorisk .Samling. l.yngby-Taarbæ'k.

265

TA A R B Æ K

Al leje huse i fiskerlejerne om soiiinieren gav anlecining til

niccl eget køfetøj - alrsa hestevogn - kunne na cierucl

megen satire i den clav;crende

Da jernl")anen til Klampenborg åbnede i 1863, tog villabeliyggelsen fart, og der skete en opdeling i bebyggel sen, således at Ny Taarbæk blev betegnelsen for områ det op til "rrc'pilelcigcn, der efterhånden fik en tæt be byggelse af mindre villaer, medens Springforbi blev be tegnelsen for stræ'kningen fra Trepilelågen til Strand møllen med de få, meget .store landsteder, Idi meget pnecis kilde til fremkomsten af det skift i overklassens ferietraditioner, som flettede udviklingen fra de gamle landstedsområder ved skovene og søerne inde i landet (f.eks. Lyngby-egnen) ud til kysten, har vi i JohiUiiie Luise Heibergs crindnnger. I sommeren 1834 boede hun Johan Ludvig Heiberg, der må betragtes som et toneangivende par i deres samtid, på landste det Erich^borg på Strandvejen lige oven for Taarbæk Bakke. Mer modtog de besøg af Johan Ludvig Heibergs moder, fru Gyllembourg, der ikke brod sig om stedet og udbrød: -Uf! Det raa Hav!". h\'ortil Johanne Luise Heiberg svarede: »Uf! de lumre Indsøer!-. Genera tionernes forskellige smag var hermed konstateret og

presse. Det forekom mange magelige kidienhavnere, at det var en tvivlsom fornojelse at Hytte med familien ud til et lille, i^rimitivt hus og lege landligger. Her er en familie, der over sig i rollen, men det kniber lidt med pladsen. - .Sa tirisk tegning fra -Ude og Hjemme- omkring 1870,

pa en time.

modeskiftet sket.

Blandt de tidlige landliggere i dette område - Ny Taarbæ'k - kan også nævnes den senere forsikringsdirektør, gro.sserer Luis Bramsen. Han fortæller i sine 266

STRANDVI-JEN GENNEM NY TAARBÆK

erindringer (trykt i Hrbveivshistorisk Årbog 195 i), hvor

dan han i arene 1847-51 boede til leje i et lille hus i Ny Taarbæk, inden han i 1852 opforte sit eget hus. Det mindede meget i stil om M.G. Bindesbolls bagninger til Klampenborg Badean.stalt, bl.a. den nærliggende ixideanstall for herrer. Skrænten (jfr. side 272); men hu set, som Luis Bramsen til minde om sin tid i U.S.A.

kaldte Wechawkee. var tegnet af arkitekten Chr. Tybjerg.

I 1862 blev ejendommen overtaget af grosserer Tni. Y6'/(zer(grundkcgger af det kendte bjergningsfirma), der med Vilhelm Tvecle som arkitekt lod huset ombygge til to etager med små kviste og kaldte det liselinicl. Som sådan eksisterede det frem til nedrivningen i 1975.

Der blev i-)ygget hurtigt og tæt i og omkring Taarbæk, og det er ikke uden grund, at Taarbæks håndværksme stre blev dominerende personer i byens liv. Kendte Taarbæ'k-navne blev tomrerre Crone-Fagerluncl.

Scbulclt og Ingvar Xielsen, murerne Fich og Cbr. feri sen og malerne Hinclberg og Som det fremgik af dyrlæ'ge Lorentzens erindringer om Gamle Taarbx'k.

Biandl de tidlige .soinincrvillaer langs Strandvejen \ar WeehaNN'kee. tegnet af arkitekten Chr. Tybjerg. Hii.sei blev op fort i 18S2 af gro.s.serer Luis Brain.sen. der i lHb4 grund lagde Nye Danske Forsikrings selskab. Luis Ih-am.sen mage skiftede i 1862 landstedet med

ejendommen Stormgade 2. der i næsten 100 år blev for

sikringsselskabets domicil.

Ved mageskiftet ble\' land.stedet overtaget af gro.s.serer Hm. Z . S v i t z e r. d e r l o d a r k i t e k t e n

\'ilhelm Tvede ombygge det til Liselund (Strandvejen 628.

se næste side). Den yndefulde tegning er lavet af unge .Mi chael Lunn. der senere blev

hojesteretsdommer. - F.fter tr\'k i privateje.

267

TA A R B Æ K

Liseliinci, Stninch'cjen 628. fik sit udseende i 1860"erne af Em.

Z. Svitzer, grundlæggeren af bjergningsfirmael. 1 en peri ode tiihorie villaen tobaksfabrikani Heinrich Hirsch

sprung og senere direktor 1-folger Schou (A/S C. Schous Fabrikker). Villaen er nedre-

\-et. - Postkort ca. 1910. - Byhistorisk Samling, LyngbyTa a r b æ k .

268

var denne kraftige byggeaktivitet på små gmnde ofte af s\'ingende k\'alitet. For Ny Taarbæks vedkommende har \'i en skarpt tegnet beskrivelse af Herman Bang i Sationaltidende 18. juli 1880 (optr>'kt i Lyngby-Bogen 1981). Mer gives forst en skildring af modsætningerne mellem de solide gamle landsteder og de usle lejehuse i Gamle Taarbæk, og derefter hedder det om Ny Taarisx'k; »Ny-Taarbæk er le juste milieu. vSmaa Huse, byggede bogstavelig paa Sand. diminutive Verandaer med vild Vin. en gron Plx*ne midt mellem fire Hække, en lille Gaardsplads, hvor man triller nogle Kugler rundt og tror. man spiller Kroket, naar man gor det, en lille Dagligstue med en Sofa og to Lænestole, en Spisestue, hvor man knebent kan spise seks. et Kokken saa stort som Kokkens Lukaf paa en Skonnert og to smaa Sove kamre, hvor man for Luftens Skyld sover med Vinduet aabent. Ovenpaa i Gavlen et Hul. hvor Pigerne sover paa en Briks og fornyer Blykamrenes eventyrlige Ræds l e r.

Det Hele .ser ud, som om det var bygget op i Hast og skulde brydes ned lige saa hurtigt. Bindingsværk, Bræd der. Spinkelværk og Halvstensmur. Moderne Bygnings kunst i formindsket Udgave.

Men man har det for sig selv. forstaar sig, og NyTaari")æk har saa mange Fortrin. Man har nem Adgang

STRANDVEJEN GENNEM NY TAARBÆK

til Dyrehaven, hvor Husets Damer om Formiddagen gaar ind med en lille Stol til at slaa sammen og en engelsk Roman, hvori man aldrig kommer videre. Undertiden ogsaa med et koket Staffeli og et Stykke Læ*rred, hvor Læreren har dagt under", og hvor man ved al henklatle noget Spinatgrønt og lidt Glashlaat tror, at man fæster paa Lx'rredet al den henrivende Skønhed, Christian Winther har afluret Sjæ-llands sommergrønne Skove. Man kan og.saa komme paa Anstalten om Onsdagen til

HcR'cclcrc, StrancRejen 630. ek.si.sterer derimod endiui.

Mod \ ejen er den gamle fa cade hevarei; men bagved .skjuler .sig omfattende tilbyg ninger fra 1922, udfort af kgl, bygningsinspektor Axel Maar for den daværende ejer gros serer Clir. Holm. - Foto 1993 lolin ledbo.

Symfonierne, hvor -hele Københa\'n« møder for at gabe over Haydn lige som i Musikforeningen". Med "Anstal ten« menes Klampenborg Badeanstalt, hvor underhold ningen i Koncertsalen var et samlingspunkt for hele Ta a r b æ k .

Indtil for 20 år siden havde Ny Taarbæk bevaret et fx'llespræ'g med gavlkvisthuset eller den hvide kasse formede villa som den dominerende hustype; men si den har moderne tæt-lav bebyggelse bredt sig på de gamle villaers bekostning. Her er næppe tale om tab af arkitektoniske kvaliteter; men overgangen fra den tætte bebyggelse syd for Trepilevej til den næsten øde stræk ning nordfor var mere iøjnefaldende, da Ny Taarbæk s t o d t æ t m e d h v i d e v i l l a e r.

I Ny Taarbæk ligger bl.a. Villa Gibraltar iStn\nc\vc\tin

717), opført i I860 af tømrermester Elias Fagerlund. Vil269

'lAARHÆK

Taarlix'k Dampskibsbro bli.*\' bygget i 1881. Den la et styk ke nord for havnen, ud for

mi\';crende Strandvejen 63-t.

liN'or vandet \'ar dybt nok tiel \ ed kysten, og var i brug i niesien 20 år. Da Kystbanen åbnede i 1897, \'ar der ikke

hengere pa,s,sagerer nok til rurelxtdene. og i 1900 indstille des ,sejlad,sen. Tegning efter maleri af .Mfred Benzon i88'i.

- 111 . Ti t l e n d e 1 8 8 4 , ' 8 3 .

laen har i dag rnistet meget af sin oprindelige pynt, men har be\-aret sit tidstypiske skifertag. Ejendommen tiihone fra 1907 oveneiss:igfoær Johainies Werner, til han i 19n flyttede til Rrgchrl i Hellerup. Johannes Wer ner var i de ar, hvor han boede i Taarbæk, formand for

Taarbæk Grundejerforening, lige som hojesteretssagforer Octariiis Ikinsen tidligere havde vieret det (om Villa O.H. se side 280). Herved er Gibraltar, ud over at være

en karakteristisk bygning i sit omrade, også et minde om de forsog fra Taarbæks side på at losrive sig fra Lyngby, som frem til 1908 foregik med Grundejer foreningen og dens formænd i spidsen - mest markant Octa\'ius Hansen og Johannes Werner.

Baggrunden for, at Taarbick ville udskilles af sit tilhør.sforhold til Lyngby Kommune, var en opfatteLse blandt beboerne af, al Lyngby blev favoriseret på be kostning af Taarbiek, når det gjaldt anx'endelsen af kom

munale penge. Taarbiek udgjorde med sin store vækst

s i d e n o m k r. 1 8 8 0 e n v o k s e n d e d e l a f k o m m u n e n s

skattegaindlag og opfattede sig selv .som mere byprieget end Lyngby, hvor sognerådet endnu \ar præget af de store gårdejere med den sparsommelige Peter Liaid i spidsen.

Et kraftigt løsrivelsesforsøg blev foretaget i 1881-82 med baggrund i en difteritis-epidemi i Taarbæ-k, som 270

TA A R H / E K

DAMPSKIBSBRO

angreb 181 personer og kostede 14 døde, og som skræmte landliggere og sommergæster bort fra byen.

Det gav anledning til en stærk kritik af de hygiejniske forhold i Taarbæk og sognerådets manglende vilje til at forbedre de dårlige miljømæssige forhold. Kritikken m u n d e d e u d i e t k r a v o m . a t Ta a r b æ k b l e v u d s k i l t f r a

Lyngby som selvstændig kommune; men kravet, som politisk kun ble\" fremsat i sognerådet, førte ikke til noget resultal, og i de følgende år frem til 1908 var der ro om udskillelsessagen.

Anledningen til, at denne sag blev rejst endnu en gang i 1908, var Lyngby Sogneråds vedtagelse af oj")førelsen af en helt ny skole i Lyngby, den nuvierende H)tgelsborgskole, samtidig med, at der til Taarbtek Skole kun bevilgedes en brugt kakkelovn. Samtidig var Taariitek

i 1906 blevet udskilt fra Lyngby som selvstændigt sogn.

og på denne baggrund mente man i Taarbtek, at øn sket om udskillelse skulle fremsættes igen. Denne gang blev kravet om Taarbæ-ks løsrivelse fra Lyngby rej.st både i sognerådet, hvor det naturligvis blev nedstemt, og over for amtsrådet, hvor det ligeledes blev ah'ist. Mærkeligt nok skete der ingen henvendelse til Indenrigsministe riet.

Selv om dette sidste løsrivelsesforsøg - eller seneste, s o m v i s s e k r e d s e i Ta a r b æ k f o r e t r æ k k e r a t k a l d e d e t -

På Siindfarten.s .sondagssejlturc anlob de gamle hjuldampere Taarbæk Dampskibsbro nord for liavnen. Damperen her kan være enten -Gefion- eller

-Gylfe- tilhorende D.F.D.S., der i 187-4 havde overtaget Øresundsruterne. - Maleri af

Chr. Blache 1898. - Byhistorisk Samling. Lyngby-Taarbæk.

271

TAARHÆK

Villa SkneniL'n. som Klampenl>oig Hadeanstalt kohte o}^ indrettede til sobatleanstah for herrer, men atter sol}»te i 1851. var en dobltelivilla af træ. som liilledet viser. Den lå på niiN'ærende Strandvejen 638-6-i(). Af nr. 6-K). der kakltes -Nordskrænien-, (nabohu.set hed tilsvarende -Sydskrænten-), er end nu hahdelen be\'aret, som billedet o\'ersi på næ.ste side viser. Bemærk, at badeanstalten takket \'ære Christian 8.s pensonlij-e del i dens oprettelse ha\'de lo\' at Hage med splitflag. Kongens svoger, her

tug C.hristian af Augu.stenborg, \'ar i cn'rigt den storste al aktionærerne, men efter udbruddet af den sle.svig-hol.sten.ske krig i 18't8 kom han aldrig tilbage til Danmark. - Tegning af l'aitig-Holm ca. 1850.

STRANDV?:iEN GENNEM NY TAARBÆK

ikke forte til det ønskede resultat, fik det alligevel be tydning for Taarbæk i forholdet til Lyngby. Dels blev der i 1914 også opført en ny skole i Taarbæk (jfr. side

260); men navnlig vedtog sognerådet i 1908 at ændre kommunens navn fra Lyngby til Lyngby-Taarbæk Kom mune - en markering af, at Taarbæk var en ligeværdig del af kommunen. Ændringen af kommunenavnet fik sit synlige udtryk, da historikeren Anders Thiset i 1916 tegnede det dobbelte kommunevåben og gav Taarbæk et blåt skjold med fiskeredskaber i sølv.

Detie ejendommelige trællus

Strandvejen 640 er et minde men svært genkendeligt - om den på forrige side omtalte Klampenborg Badeanstalt.

Huset (det venstre på billedet overfor) er bygget af M. G. Bindesboll i 1844, men blev i 1978 halveret for at skaffe

plads til en af de meget tætte udstykninger, der er .så karak teristiske for Ny Taarbæk i dag. - Foto 1993 John Jedbo.

Et andet hus i Ny Taarbæk, der påkalder sig opmærk somheden, er nr. 640, Nordskncnten, som er en rest af

den flere gange omtalte Klampenborg Badeanstalt. I en årræ'kke fra 1880 beboedes Nordskræaiten om som

meren af familien Skougaard-Petersen, hvor datteren Anna (kaldt Aja) i sin dagbog l")eskrev husets indret ning og det liv, der rørte sig i og omkring det i som mertiden (udgivet af Holger Rasmussen i Lyngby-Bo gen 1972-73).

Lad os slutte dette afsnit med et citat af den l6-årige Ajas dagbog fra maj 1881; »Nu flytter heldigvis flere ud, i Begyndelsen vare vi henr>'kte ved at være næsten ene, men det bliver man dog snart kjed af, og vi er nu glade over hvert Flyttelæs vi se."

Forrige side nederst: Oenne tegning blev lavet til forsiden på en indbydelse til aktietegningen i Klampenborg Badeanstalt. Den har altså

foreligget, for bygningerne

blev taget i brug. Derfor har den heller ikke kunnet gore helt tilfredsstillende rede for. h\'ordan man skulle kunne

komme op og ned fra bygnin gerne på forrige side. Det blev senere ordnet med trap per. - Tegning 1844 af C. L. F. Me.ssmann.

273

TA A R B Æ K

'i

V-'

a %

Quisisana (Trcpik'N'cj 1, titlligere Sirandvcjen 7'i3) var oprindclifjt et enetages stråtiuki landsted opCorl i [8'i7. Del kom i 1853 til at tilhore Marie Krnestine Walterstorff, der opkaldte stedet efter slotlei

Qtiisisana ved Napoli, hvor htm i 1820 havde opholdt sig som hofdame hos ]-)rinsesse Caroline Ama lie. 1 1861 forhojedes iiygningen til 2 etager, og i 19'Jl omhyggedes den til sit niiv;crende udseende af arkitekt Jorn Ut/on. - l'oto 19'tl. - Byhistorisk Samling. Lyngby-Taarbæk.

274

KORT OVER SFRINGFORBI

Detailkort over Springforhi-området. tegnet af arkitekt Jens.lohansen. Kortet medtager omtrent alle de ejendomme, der i perioden fra 19'iO til 1994 har ligget i området, og det er således tydeligt, at strækningen i hvert fald på sosiden af Strandvejen har været me get spredt bebygget. På side 292-97 omtales de ejendomme, der endnu er bevaret, fra svd mod nord.

Springforbi Spriu^brbi er altså området langs Strandvejen fra Trepilelågen til Strandmøllen. en strækning på \Vi km næ sten uden bebyggelse. Området virker mistx'nkeligt øde. for her er ikke tale om natur - de velklippede græsphener og trimmede træ-grupper antyder sna rere fors\'undet kultur. Og ganske rig tigt. Denne spøgelsesagtige stnekning var engang Danmarks me.st mondæ*ne landstedsområde, hvor rige familiers pragtvillaer lå som en perleiække på

begge sider af Stranch ejen, Man spor

537-Stra/ydmaHeAS Minde

8^- LilliGhaij

SPRINGFORBI S TAT I O N

825 ■' Famfiicus

ger uvilkårligt: Hvorfor, og hvordan er alle disse ejendomme forsvundet? Og hvorfor netop her, med tæ't villabebyg

ØRE

gelse bevaret både nordfor og sydfor?

S U N D

Svaret er. at det er Skoueri, der har

tilbageerobret det land, som rigmx'ndene engang tog fra den og be byggede. Eller rettere sagt. at en efter

tid med andre idealer ønskede, at Dy

rehaven og Øresund skulle forbindes, og at området langs Strandvejen ud for Dyrehaven skulle udlægges som offent lig park. Det pas.sede fint med

JÆGERS

-

B O R G

DYRE

HA

Hende

VE

Siokkerup 72A

Soihicm Ta a r b e e k L U n d

710

(ViUaMelchior) ^ 781

1930'ernes socialdemokratiske ideo

logi. at det attraktive område langs

4 Rekna: DiUevs Minde

Dyrehavens Øresundskyst skulle gives tilbage til folket.

Sunny

Forrige .side neder.st:

.Med Villa Capri (Strandvejen 666) forlader vi Ny Taarbæk. Villaen er opfoii i 191-4 efter tegninger af arkitekt J. Therchil.sen for fru Emilie John.sen. .som ud.stykkede den og tre til.svarende nye villaer fra QuisLsana. - Foto

-

TrepUeÉ lg i e^^

199.^ |ohn Jedbo, 100

SPRINGFORHI

1 lerunder;

Normalt vil man ikke regne Hremitagen for en bygning \ ecl Strand\ejen. men når vi

nu har den på skudhold, skal det bare noteres, at den er

opfort i 1736 efter tegninger af Laurids de Thurah til glæde for Christian 6. og hans dron ning Sophie Magdalene, som her kunne isolere sig totalt, når de var trætte af jagtens glæder. Det er lykkeligt, at det ejendommelige slot står end nu. for kongeparrets ovrige a r k i t e k t o n i s k e s t o r \ æ r k e r, d e t

forste Christiansborg. Hor.sholm Slot og det oprindelige

Sophienberg er for længst forsN'undne. - Tegning af FattigIlolm ca. IS'iO.

276

S P R I N G F O R B I S T R A N D PA R K

r r n : - ^ •Jm i

Men lad os førsr se pa, hvordan i")ebyggelsen i Springf()ii")i blev til. og derefter gore rede for dens afxdkling, Oprindelsen til Springforbi. livor der frem til slutnin gen af l600-tallet ikke var bebyggelse mellem Taarbæk og Strandmollen, menes at skulle findes i landsbyen 5"/o/?^w/7p,s'nedlæggelse i 1670. I Stokkerup var der en kro, og traditionen siger, at denne kro blev flyttet ud til Øresundskysten og fik navnet "Springforbi". Der er ikke nogen sikker forklaring på dette navn. som jo er ned sættende for en kro og måske et spottenavn. At kroens navn oprindeligt skulle have været »Spring-ez-forbi". og at dette navn senere skulle være blevet foivansket til

"Springforbi", er sprogligt umuligt. Man kunne sætte nav net i forbindelse med "Rundforbi" og "Korom" ved vest siden af Jægersborg Hegn med et underforstået objekt "Skoven": men denne forklaring er heller ikke sandsyn lig.

Under alle omstændigheder kendes na\'net Spring forbi fra l682, og i 1697 blev ejendommen kobt af papirJohan Drewsen den Ældre på Strandmollen. Den omfattede hele det nuværende Springforbi-område ned til Trepilelågen. hvor Taarbæk Kros jorder begyndte, og dette område horte herefter med til Strandmollen frem til 1826. Forst da skete den forste udstykning, idet

Mci'over:

Ved det kon.sekvente stat.snpkob af ejendoinnie i Sjiringforbi og den lige .så konse kvente nedrivning af en snes villaer på den kilometerlange .strækning af Strandvejen fra Trepilevej næsten op til .Strandnndlen har .staten siden

1940 på en ret enestående måde genskabt en kilometer .Strandpark mod den frie kyst. omend lidt mere velfriseret, e n d d a Vo r h e r r e o r d n e d e . s a

gen. Et af de mest frappe rende nye udsigtspiinkter er frilægningen af l-"remitageslottet. Slottet ligger ^4 kilome ter fra Strandvejen, men med de fjernede huse foran den åbne Eremitageslette har det været muligt at give Strand vejen det nye udsyn. - Teg

ning fra 19H2 af Palle Pio.

277

SPRINGFORBI

Dot sydli.ysto luis pa lanclsitlcii i don sonoro iVilagto naiuipark var X'illa Tropilolagon pa vojons nr. '^•n. Dot var on af ognons inogoi lidligo sominorvillaor. opfori i 1856 at" lu>jo•slorotssagloror tr.I-'. Brock oltor tegning af.M.G. Bindosholl og i 1864 ovoriagot af Jacob Molin & Sonnors daværondo diroktor otatsrad Holm, dor

ombvggodo don. Under 1. \'orden,skrig. da firmaet kom i van.skelighodor. .solgte han ojondommon. Den nye kober v a r d i r e k t o r U . P. U t z o n f n i

Kjobenhavns Net- og (iarnfaltrik. 1 19.5" kobte staten

Tropilelagon og udlejede don i en årrække til hornolijom, mon i 1985 faitlt hammeren,

og hu.set ble\' netlrevet. Nu ligger her en parkeringsplatls til dem. der vil nyde Dyreiia\ en og naturparken. - Foto

papirfabrikant J. C. Drewsen gav sin svigerson kaj")tajn Simon Sicokii /ie///;?er.skode jDa landstedet Springforhi (senere Strandvejen 762-768). Denne ejendom blev ikke senere ndstykket yderligere, og den fik matrikel nr. 4 af Taarbæk (nr. 1 var Dyrehaven, nr. 2 Taarbæk Kro og nr. ,"5 StrandnK)llen). Alle senere udstykninger i Springforlsi-området fik matrikelnummer 3 efterfulgt af et el ler liere bogstaver.

S. N. Beutner fulgte sin svigerfaders interesse for landbrugsud\ ikling og politik. Han anlagde en oliemolle \ri\ Sj:)ringforbi svarende til J. C. Drewsens pa Retrciite ved Skodsborg (herom senere, side 345). Her udvandtes olie ved presning af raj^sfro, hvor olien brugtes til i^elysning og oliekagerne til kreaturfoder; men udenlandsk konkurrence og bortfald af told i")ragte produktionen til ophor i 183()'erne. S. N, Beutner blev dog boende pit Springforbi og fik snart nye opgaver, idet han fra 1812 blev den forste formand for det n\-opretlede sogneforstanderskab i Lyngby Sogn - all.sa den post, der se nere udviklede sig til borgme.sterembedet i Lyngby-

1896: ramilien arrangerer

Ta a r b æ - k .

skovtur. - Byhislorisk .Samling, Lyngby-Taarlxek.

Den iræ.ste ud.stykning i Springforiii kom i 18,38, da j.

C. Drewsen solgte matr.nr. 3b (senere Strandvejen 710-

278

SPRINGFORBI. LANDSIDEN

724) til juristen, senere konseilspræsident P. G. Bang.

Ejendommen omfattede el areal ø.st for Strandvejen og syd for den bæk. der midtvejs mellem Strandmøllen og Trepilelågen lober ud fra Dyrehaven (Hages Rende).

Bækken udgjorde et vigtigt skel og er i dag et af de få fa.ste punkten der gor det muligt at orientere sig i Springforbis forsvundne bebyggelse. Den lober langs syd skellet af nuv. Strandvejen 801, hvorefter den nu er rorlagt under Strandvejen. Den karakteristiske 'Måneport". der ses i muren i Boje Benzons tidligere have ned mod Øresund er egentlig lavet til bækkens oprindelige ud lob (jfr, nedenfor).

På den frasolgte parcel lå en af Strandmollens arbejder boliger. det såkaldte Stokkeriiphns, hvis navn gik over på den nye ejendom.

I 1849 videresolgte P. G. Bang ejendommen til storkobmanden Alfred Hage, som i I860 afkoble Strandmollen - nu ejet af brodrene Christian og Michael Drewsen - endnu en parcel 3i. der omfattede omtrent resten af Springforbis areal på begge sider af Strand vejen syd for den omtalte bx'k. Kun en parcel længst mod .syd kunne Hage ikke kobe. for den havde brod rene Drewsen allerede solgt til politikeren, højesteretsadvokat G. E. Brock, som her oj'jforte sit landsted Tre-

Ved Trepilelågen afluses Ny Taarbæk af Springforbi, i gam le dage karakteriseret ved. al husene nord for Trepilelågen \ ar s(t)rre og færre. I dag mar keres skiftet effektivt ved. at

bebyggelsen praktisk talt liorer op. når man sydfra er kommet igennem Ny Taarbæ-k (i baggrunden) og pa.sserer Trepilelågen. - Foto 199,i.lohn ledbo.

279

SPRINGFORBI

A illii O.II.-. Del ki"\'pti.ske nii\'n pa \ illaen Sirand\ ejeii ~^1 \ ai' .^lei ikke kiyiiii.'^k. tor hN'gherren i 18~ i \ ar tleii kcntiie atl-

\'okal og poliliker, liojeslerei.ssaglbrer ()tia\iii.s 1 lansen, barn n r. 8 a t ' G r o s s e r e r s o c i e t e t e l s

nuingearige formand .A.N. Han sen og son nr. 6 i en .sa liojt begax'et r.ckke sonner. at de 1 folkemunde kaltlies -de tKlelige ilan.sen'er-. Ocitn'ius bkinsen

\ ar far til en son, der ligeleties ble\' hojestereis.sagforer. og hans tre doire Gerda. 1-mma og bsirid ble\' hentiold.svis gifi med maleren K. Mohl-I lan.sen, Hmma torsi med Otto Benzon

og senere med brik Sca\'enius. og Kstrid blev mor til Piet Mein.

I 1900 blev A'illa O.H.- athienilet li! \ ekselerer Otto B.

Henriques. Han behovede ikke at dobe huset om. det var sta

dig de .samme forbogstaver. .Men .stat.ssko\"\'xsenet kobie

-O.H.- i 1967 og lod den .straks nedri\ e. - Postkon ca. 1910. -

Byhistorisk Samling. LyngbyTa a r b æ k .

280

pik'lå^cn (Strandvejen 74S) efter tegninger af M.G. Bindesboll.

De.suden \'ar en sogriind udlejet og ble\' .senere iVa-

.stykket og opdelt i 4 ejendomme, nemlig Rekna m.fl, (3k,l,m,n, Strandvejen 678-694). RL'k>icii=> navn skyldtes, at den en overgang ejedes af AnkerHccp^dcuxl (Anker stavet i^agfra).

Nord for bækken var der pa dette tidspunkt allerede skel to .store udstykninger. I 1844 havdej. C. Drewsen frasolgt hele arealet øst for Strandvejen mellem Strand-

mollen og Sphu^forbi til sin yngste son Michael (3c. den senere Villa Konow, Strandvejen 780). Og i 1855 solgte Christian og Michael Drewsen, der ved J. C. Drewsens død var blevet ejere af Strandmøllen, arealet mellem Springforhi og Alfred Hages ejendomme (Stokkerup) til grosserer Cbr. August Broberg, som opforte det palæagtige Havsluncie Strandvejen 740). Forin den havde S. N. Beutner dog fået mulighed for at for øge Springforbi med et stykke mod syd (3g); men han valgte samme år at sælge sin udvidede ejendom til C. A. Broberg. Hermed var hele "vandsiden- af Springforbi og den sydlige halvdel af "landsiden- frasolgt - til kun fire ejere - således at Stranclmøllen fremover kun dis ponerede over landsiden nord for bækken. Her havde

SPRINGFORKl, LANDSIDEN

Cliristian og Micliael Drewsen endda i 1853 frasolgt det sydligste stykke til faiirikmester Simon Jørgen Ollo C3e, Strandvejen 801. Del røde Hus, hvor Chr Wintheri som meren 1854 skrev del meste af »Hjortens Flugt"). Area

ler på landsiden ned til dette hus beholdt Strandmollen i resten af Chr. Drewsens ejeitid. Iler havde papirfa brikken en række arbejder- og funktionærboliger lig gende, og disse .såvel som StrcnidmøHekroen blev forst matrikuleret og frasolgt i 1899 efter virksomhedens ojdhør. Enkelte ejendomme blev dog frasolgt allerede i 1892-93-

Det vil fore for vidt at gennemgå hele Springforbis senere udst^'kningshistorie; men fra Strcindmøllen og de to store ejendomme, der var etableret i 1855 - Havslunde (med Spriugforbi) og Stokkerup - skete der en række videre ud.stykninger, som, hvis den havde kun net fortsætte uhindret, efterhånden ville have givet Springforbi samme tætte bebyggelse som områderne nordfor og sydfor. Så langt nåede udstykningerne i Springforbi imidleitid ikke. forend de blev bremset af en modsatgående udvikling.

Stokkerup og Havslunde - de to ejendomme, vi må ske mest af alt har grund til at savne blandt Springfor bis forsvundne bebyggelse - fortjener imidlertid at få deres historie fortalt.

Villa Nova, nr. 767 på Strand vejens iand-side, var et typisk 1870'er-,somnierhu.s med spir og altan. I forrige århundrede ejedes det af -F;edrelandet"S redakior Carl Ploug, og om kring 1900 ejedes det af gros serer Peter Petersen. Næste

ejer blev direktor Peter de Nully Brown fra rederiet "Nor den-, Sidste ejer var kodvarefahrikantj. P. Steffen.sen. som boede her fra 1940. Forst i 1976 kunne Skowæsenet

oN'ertage \ illa Nova. som om gående blev nedrevet. - Ak\ arel fra 1890 af Franz Henning sen. - Privateje, her efter foto i Byhistorisk Samling, I.yngl')yTa a r b æ k .

281

SPRINGFORHI

Vilki iMelcliior, nr. 781 pa Siranch'ejen gennem del forlienværende Springforhi. \"ar oplbri i 1891. Den \'ar b\'ggei l i l I r o k n e r n e M e l c l i i o r, d o i r e af H.C. Andersen.s ven i de

.siclste år, Morii/ Melchior. Det

var el pynteligt Inis med gla.serede blom.sier og ornamen-

ler pa facaden. Muset og blomsterne var legnet af Thor vald bindesboll. men fik 1 tn--

rigt ikke ros ved en senere omtale i Illustreret Tidende.

Der ventede dette iius en

mærkelig ska-bne, for i 193^^ erhver\'ede gros.serer Christen D a e l l ( D a e l l s Va r e h u s ) d e n

Melchiorske villa og ombyg

gede den til ukendelighed (se næste side). - Foto ca. 1933. -

Hyhistorisk Samling. LyngbyTa a r b æ k .

Mavsluiicle hlev som nævnt opfort i 1855 af C. A. Broberg, (.ler var Nordens storste kaffeimportor og des uden en fremtrædende skikkel.se i dansk politik. Man var lige Ira stiftelsen i 1859 formand for Privatbankens bankriid, og det var ham, der fik C.P. Tietgen udnæ-vnt til direktor for banken og siden stottede hans storsti lede engagementer i erhven-slivet. I 1874 kom C.A. Broberg i økonomiske vanskeligheder og mistede næ sten hele sin formue. Man måtte i 1875 sælge Springforhi t)g i 1876 Hciuslnnck\ der købtes af Carl lidvanl van Deurs. Denne frasolgte i 1885 den nordlige del af ejendommen til den ene af Magasin du Nords grund læggere, grosserer Theodor Wessel, som her - mellem Havslunde og Springforbi - opførte et landsted.

I 1890, da Havslunde si'iWeéQS. på auktion, købte Th. Wessel endnu to parceller nord og syd for Havslunde.

Den førstnævnte føjede han til sin egen ejendom, den anden delte han i 1894 i to og solgte til de to apote ker-brødre og medicinalfabrikanter Otto og Alfred Benzon. På den nordlige af de to grunde byggede Otto Benzon i 1894 med Andreas Clemmensen som

arkitekt Brinken (Strandvejen 730). der senere ejedes af direktør Kai Nielsen fra .sten- og grusfirmaet Carl Nielsen (S: Co.

282

SPRINGFORBl. LANDSIDKN

Th. Wessels landsted eksisterede til 1933. da enken

efter margarinefal-)rikant Otto Monsted. Anna Sophie MønslecL købte grundene matr. nr. 3f,g,x. Wessels land sted blev nedrevet og opforeisen uf Bean lien påbegyndt (Strandvejen 758). Inden det var kerdigt. dode enkefru Monsted. og Beanlien overtoges og fuldførtes af firma ets direktor Angnsf Ho/in.

Springforbi kom efter et par ejerskifter til at tilhore kodvarefabrikant Steffensen (fra 1930 til 1940, da han købte Strandvejen 767) og blev derefter overtaget af staten som den første ejendom, eler blev nedrex'et efter Springforbiplanen (jfr. nedenfor).

Havslnmie h\i^\' på auktionen i 1890 købt afgros.serer Jacob Martiti Bing. og hans enkes dødsbo solgte

Her er Cliri.sten Daclls Inis, som det kom til at se ud efter

omhyjiiiinj^en 1935 Daell ha\'de samtidig sikret sig en langt større grimd \'ed at kol^e Hmil Vetts lius på den sydlige n:iIxygriind. Det var opfort i 1882 af den ene af -.Magasin-s grundlx'ggere. men Daell lod det nedrive for at få den stt)r-

ste .samlede grund i området.

den i 1916 til direktor Car! Saloniotisen fra Richs-fa-

Daells villa, som han kaldte Taarhæklund. var dohheli så

brikkerne. Efter dennes død i 1942 købtes Havslnncle

stor som Melchior-huset liav-

af staten, og i 1948 indrettedes bygningen til Statens Skacledyislabomtoriinn. I 1965. hvor bygningens tilstand på grund af manglende vedligeholdelse var meget dår lig. blev den revet ned.

Havslnnde var tegnet af arkitekten N. S. Nebelong i senklassici.stisk stil. Bygningen var i to etager med lavt tag og en karakteristisk rundbuet veranda på ostfacaden.

Havslnnde havde et majestætisk, næsten palæagtigt

de været. Ombygningen skyl des arkitekten Povl Baumann.

Daell. hans enke og horn bo ede her til 1975. Så overtog Skovstyrelsen det, men man har dog tovet med at rive det store kostbare hus ned og ud lejer det nu til Th. Berg,s(?e.s reklamefirma. - Foto 1993 John Jedbo.

SPRINGFORBI

Noddebo. Strandx'ejen 787. er opfort i 1892 af arkitekl Cosimis Bnc.stru]") for etatsradindc Norstrand til briig for hcndus sviger.son l")aron WedellWedellshorg. \'illaen tilliorcr i dag Skov væsenet. Den er ud lejet til Til. liergsoes rekiainefirma, soni Itar indreiiet el reklame-museuin i litiset, - I'oio

1990. - Byliistorisk Samling, I.yngby-Taarb;ek.

udseende, og nedrivningen, der begrundedes med byg

ningens dårlige fysiske tilstand, vakte berettiget harme.

Bygningen var indvendigt dekoreret af maleren Georg Hi/ker, og også disse pompeianske interiorer kunne man

godt have onsket sig bevaret. Hvis man i dag vil op leve den arkitektur, som Havsluncie vur udtryk for, kan man få en fornemmelse af stilen ved al betragte Strcinci-

møUem nærliggende hovedbygning fra 1850, som an ses for at være tegnet af N. S. Nebelong.

Stokkerup. der .som nævnt var en ældre bebyggelse på .stedet, brændte i 1860. hvorefter Alfred Hage op førte nye bygninger: en vinkelbygning mod nord med forhindelse.sgang til endnu en bygning mod syd. Byg ningens arkitekt var H. S. Sihheni, og efter en iirandska-

de i")lev den i 1865 indvendigt dekoreret af Georg Hilker.

Bygningen, d'er med sine mange hjørner, store lage og rundbuede vinduer langtfra havde samme præg af stor hed som Havslutide. men nærme.st gjorde et hyggeligt

indtiyk. fik sin .stor.ste betydning .som rammen om fritid.slivet i en kulturhi.storisk interessant familiekreds.

Storkøbmanden Alfred Hage fra Stege, der havde skabt sin formue på korneksport, var en ledende nationalli284

SPRINGFORBI. LANDSIDEN

beral politiker. Han var bror til politikeren Hother Hage og onkel til Orla Lehmann. Han repræsenterede Lyngby-kredsen i Folketinget i 1850erne. h\-or han for øvrigt ved et valg i 1853 -slog sin senere nabo C. A. Broberg. I ægteskabet med VilhelmiJieFaberhiwde han adopteret hendes to døtre af fønste ægteskab, Frede rikke og Joha)ine {Yi-ånoé), og han blev de.suden far til de to senere politikere Johainies og Alfred (jr.) Hage samt datteren Vilhelmi}ie {\s.A(S\. Ville), der blev gift med komponisten P. A. Heise. Johanne blev gift med billed huggeren Vilhelm Bissen og Frederikke med digteren, redaktor Carl Ploug, og Alfred Hage blev der\ ed som svigerfader vært for en omfattende og åndfuld selska belighed på Stokkernp.

Efter Alfred Hages død i 1872 udstykkede hans enke Vilhelmine Stokkernp i en række mindre parceller. Syd for landstedet ned til Trepilelågen (Strandvejen 745) kom der i 1874 seks parceller (Strandvejen 751-767), nogle med jord på l:>egge sider af Strandvejen. I 1882 og 189193 blev der endnu fem parceller på landsiden af Strand vejen (nr. 777-793) over for Stokkernp, de to sydligste dog desuden med .strandgrunde.

\'illa Rode 1 lus pa Strandvejen 801 i det tidligere Springforbi er også et al \ejens konne gamle liuse fra midten at for rige arliLindrede. opfort i 18s2 og lejet Ild til digteren Chri stian W'intlier, som Hyttede ind i i8S.'^. Kn plade pa gav len ojslyser. at her skrev han i 18S-1 .Hjortens lliigt-. .Senere boede maniifakturgro,s,serer Willy Levisohn her. Pa grund af Christian Winther blev hu

set bevaret, og selv om det siden 19"'" ejes af Skovstyrel sen. har man alisa - giidskekn' - ikke villet nedrive det. Nu beboes det konne .stråtækte

hus af en skovfoged. Det lig ger lige o\'er for Nye Stok kernp, som ligger mod Sun det, - l-'oio 1989. - Byhistorisk Samling. Lyngby-Taarbæk.

SFRINGFORHI

Også den sydlige floj af selve Stokkerup ble\- i 1891 frastykket som en særlig ejendom og fik navnet Solheim. Her havde en af de førnævnte svigersønner, komponi.sten P. Heise, boet ved sin lidlige dod i 1879. Carl Ploug og hans hustru Frederikke ai-vede en af de fra stykkede grunde ned mod Trepilelågen (Villa Nova, .Strandvejen 767).

Den tilbage\'X'rende grund med resten af Stokkerup gik i ar\' til Jolianne og Viliielm Bissen og derfra til deres datter, som også hed Johanne (opkaldt efter sin moder, .som dode i bar.selsseng), og som i 1888 i')lev gift med apoteker Alfreel Beiizoii. De var på forhånd naboer, idet Alfred Benzon først havde ejet en af de grunde, .som Vilhelmine Hage udstykkede i 1874, men i 1885 som for nx'N'nt havde købt grunden ned til bæ'k-

Stokkerup. Strandvejen 72-i. var opfort i I860 af storkohnianden og godsejeren Alfred Hage. .Stokkerup var i Alired llage.s tid et vigtigt .samlings sted for samtidens toneangi vende kredse, lier færdedes

politikere som D. G. Monrad.

Orla Lehmann og A. F. Krieger. og Alfred Hages .svigersonner, digteren Carl Ploug, komponisten Peter Heise og hilledluiggeren Vilhelm Bi.ssen kastede glans over huset.

Apotekeren Alfred Benzon • kom \ ed ;egte.skah med Bis•sens datter i 1888 til al eje Stokkerup. og husets liitenere traditioner fortsattes med he-

sog af Bjorn.stjerne Bjt)rn.son, Kielland og Georg og I-ZK'ard Brantles. .Alfred Benzons son,

den zoologiske opdagelsesrej sende Boje Benzon overtog

senere Stokkerup, men valgte at opfore en ny Bygning (.se folgende opslag). Foto ca.

IWO. iivhistori.sk Samling.

Lynghy-Taarhæk.

286

STOKKERUP

ken { Stokkeaips nordskel af Th. Wessel. På denne måde kan det forklares, ai deres søn Bøje Benzon i 1932 ar vede grundene både nord og syd for bækken. Han ned rev det minderige, men næppe særligt praktiske Stokkerup og lod arkitekt Hejuujig Hansen bygge sig et nyt beboelseshus - i dag det eneste bevarede på Strand vejens østside i hele Springforbi op til StrandniøUekrooi - medens hans have kom til at ligge med bæ*kken og det oprindelige hovedskel tværs igennem, som muren med "Måneporten-' stadig viser.

På denne tid var Springforbi stadig el udprx'get velhaverkvarter med forholds\'is få. meget store grunde.

Bøje Benzon har selv (i Poliliken den 7. februar 1942) udtrykt det således; »På en vis sirx'kning lå der sådan en hel stribe: Steffensen med pølserne, Mønsted med margarinen, Salomonsen med kaffetilsætningen, Niel sen med gms og sand, Simonsen med trælasten og jeg selv med pillerne. Den gamle skatteopkræver herude kaldte denne del af Taarbæk for "filetstykket-.« (De fle ste af disse personer er allerede omtalt i dette afsnit.

Direktør Harald Simonsen ejede landstedet Fjern og Nær i Ny Taarbæk, jfr. side 265).

Men samtidig var 1930erne også en tid, hvor frilufts

liv og rekreation var ved at blive et naturligt gode. Idet kun de færreste havde bil, var Københavns befolkning henvist til at udnytte naturområderne i hovedstadens nærmeste omegn. Et af hovedmålene for udflugterne

var Dyrehaven, som i 1934 vdr blevet gjon lettere til gængelig med åbningen af S-banen til Klampenborg.

Derimod var der kun få offentlige badestrande og i det hele taget frie kyststrækninger i nærheden af Køben

havn. Men ud for Dyrehaven, bag de ,store landsteder i Springforbi, lå det blinkende Øresund.

Planen om at udlægge Springforbi-omnklet som of

fentlig park ble\- udformet i 1930 erne og har siden været kendt som Spring/brbiplanen, selv om der ikke forelå nogen trykt frem,stilling med denne titel førend i 1983,

og selv om området i den første lid også benævntes -Jægersborg Strandhave" (fordi det skulle være et side stykke til Jægersborg Dyrehave). - Et andel formål med

planen var i øvrigt at frilægge Dyrehavens oprindelige skovbryn, de såkaldte -Stokkerup Ege- fra Taarbæklund op til Strandmøllen.

Hvis man skal pege på en enkelt ophavsmand til

Springforbiplanen, må det ubestridt være Dyrehavens

sko\Tider Henniiig Marteiisen-la/sen: men den ble\' i øvrigt fremført af Dansk Naturfredningsforenings stif-

Alfred Hage (1803-72). Køb mand. politiker og barnel">arn af -Stamfaderen-, købmanden

fra Stege, C.F. Hage. Far til/obaniu's Hage på Nivaagaard (,se l^ind 2, side 196). Tillige .svoger til etatsråd Mans Pug gaard og ,s\'igerfader til komponi.sten Heise. Takket \'ære sin svoger Puggaard ble\' han .som ung, lovende kobmand

valgt til at bestyre dennes vig tige kornliandelfilial i Nak skov. som det lykkedes ham at oparbejde på en så fortræf felig måde. at svogeren gjorde iiam til medindeha\'er af sit

firma, som han oxærtog ved l'uggaards dod 18'i7. Som po litiker kom han ikke til at

spille en tilsvarende rolle, men som \'ært i sit hjem i Ko

benhavn og om sommeren i Stokkerup i Springforbi blev begge hans hjem beit)m( for den udstrakte gæstfrihed for en stor kreds af tidens navne,

der i \'idi omfang tilhørte htins N'oksende familie. Man ha\'de

efterhåtulen erhwrwt en be

tydelig formue og kunne i de sidste år af sit liv nyde et fest ligt otium med opkøb af går de og god.ser. Mans son, Al fred Hage junior, fort.Siitte fa derens linie som kobmand og blev iøvrigt landbrugsminister i det sid.ste kon.servati\'e mini-

.stcrium 1899-1901. indtil sy stemskiftet.

287

SFRINGFORBI

Synet af Ny Stokkertip kendes af alle. der kommer sydfra.

Det har en fornem placering midt i et omrade, der ellers er r e n s e t f o r h t i s e . D e n fi n e m u r

ned langs Sundet holder en lille udgang aben gennem en •nianepoii'- Maeeanlægget blev i sin titl udformet af den

ter Erick Slnickmann og sttit.sminister Th. Stauning. Pla nen omfattede ikke kun Si:)ringforbi. men også de tid ligere næ\nte områder Coltageparken og Staunings Plæne, hvor frilæggelsen foregik ret hurtigt og i dag

må i:)etragtes som afsluttet, selv om det oprindeligt var meningen at lade Staunings Plæne gå helt op til "Bombegrunden-. den ubebyggede grund Taarbæk Strandvej

Tb. Soren.sen. - Foto 198S

-40. Se også Struckmann-parken (side 390).

Derimod er frilæggelsen af Springforbi ikke eiideligt

John Jedbo.

afsluttet, og arbejdet har i lange perioder ligget .stille. I

legendariske havearkitekt C.

de forste år. fra 1940 til 194S. lykkedes det Skox'væsenet

at opkobe 37% af arealet mellem Trepilevej og Strandmollen: men derefter skete der ikke mere forend i 1961.

Imidlertid havde Skovvæ.senet en vigtig forbundsfælle i den Ibrn-ævnte medicinaifabrikant Boje Benzon pa .\V

Stokkerup. .som privat havde sorget for at få lagt servi tutter pa en række nalDogrunde, så der ikke kunne ske yderligere bebyggelse eller udstykning. I 1976 solgte Boje Benzon sin ejendom og testamenterede sine ret tigheder - de næx nte ser\-itutter - til Skox^æsenet.

Aret for hax de Skoxx æsenet erhven et ejendommen 'i'aarhækhuul ud for Eremitageslottet for 3-250.000 kr.. og belobets storrelse havde givet anledning til diskus sioner i regeringen. Hidtil haxxle Finansudvalget taget 288

STOKKERUP

Den bevarede \'illa Ny Stokkerup, Strandvejen 726, er kommet til at ligge ret ensomt efter nedrivningen af samtlige oNTlge huse på ostsiden af Strandvejen mellem Ny Taar bæk og Strandmollekroen, Vil laen er opfon i 193'i af Boje Henzon efter tegning af arki tekt Henning Hansen. Den er i dag lige som Taarbæklund og Noddebo udlejet til Tli. Bergsoes reklamefirma. - Foto 1993 lohn ledbo.

Næ-rbillede af måneponen, der egentlig blev la\'et til udlt)bet af den nu rorlagte bæk -Hages Rende-, - Foto efter lK)g.

289

SPRINGFORBI

Fotografen jolin Jedbo, der er nieget oinliyggelig, hævder, at \'i her ser Stokkerups r\'ddede område med den genskabte frie udsigt over Sundet. Der er ingen grunti til at mistro op lysningen. selv om det i dag er svært at forestille sig. hvor \'illaen har ligget, - Foto 1993 [ohn Tedbo.

.stilling fra sag til sag, nar Skovvæsenet bad om bevil linger til Opkøb af ejendomme, og flere gange var der ble\'et sat spørgsmålstegn ved, om det var rimeligt at ofre så store beløb, der var tale om, for at gennemføre

planen. I 1972 havde rapporten Strcuiduejeu, der var udarbejdet af det daværende Fredningsplanudvalg for Københavns. Frederiksborg og Roskilde amter, anbe falet at fortsædte opkøbene og frikegningen i Springforbi-området, og de implicerede ministerier m.m. havde

givet Springforbiplanen deres tilslutning; men først i 1975 kom der en generel accept fra de i')evilgende myn

digheder. Det satte igen fart i opkøbene, og i 1976, da Strandvejen 763 og 767 blev nedrevet, kunne man i Berliiif^ske Tidende (25. februar) læse, at de to ejen domme var blevet købt for 2 mio. kr.. og at opkøbene i Springfori')i nu ialt havde kostet 16 mio. kr.

Ved udgivelsen af Hovedstadsradets rapport SpriiigJbrhiplan J98y' kunne del konstateres, at staten nu

havde opkøbt 88% af arealet og 71% af antallet af ejen domme, samt at halvdelen af de oj-)købte bebyggelser \ ar nedrevet.

Kn meget stor del af Springforbiplanen var altså på dette tidspunkt blevet realiseret; men samtidig havde der for første gang rejst sig alvorlige indvendinger mod planen. Lyngb>'-Taarbæk Kommune hax'de hele tiden 290