I marts måned 2016 oprettede Taarbæk Nyt en Facebook side, hvor Kirsten Henriksen lagde nogle gamle billeder ind. Det blev hurtigt til mange flere og mange genoplevede deres grønne ungdom. Den store succes inspirerede til, at der blev oprettet en speciel gruppe for at bevare de mange billeder og oplevelser i en dedikeret historisk gruppe, som kom til at hedde: Taarbæk Billeder fra "Gammel tid". I forbindelse med et af billederne får Margrete Stage Jakobsen den ide, at spørge til en gammel tale, som på mange måder er historisk interessant for, hvordan Taarbæk så ud omkring 1960. Margrete Stage Jakobsen skriver: Hej Le, Du holdt jo sådan en fin og sjov tale til en gymnastikafslutning på Taarbæk Kro for et par år siden om bl.a. hvor mange forretninger der var i Taarbæk da du var barn og også om hvordan det var at bo i Taarbæk - har du ikke lyst til at lægge den op her i Taarbæk Gamle billeder FB- gruppe?
Le Klint skriver: Jeg vil gerne holde en tale, både pga. jubilæet og fordi jeg skal til at forlade Taarbæk, og jeg synes jeg skylder denne by og gymnastikforeningen et par ord. Måske hører jeg til de yngre på holdet – jeg er ved at være i tvivl – men jeg er uden tvivl gammel i Taarbæk, fordi jeg er kommet her gennem de sidste 54 år og har boet her, on and off i 35 år, måske nærmere 40, hvis alle de år gælder med, hvor man var flyttet hjemmefra men alligevel kommer her, på de skyfrie dage, både med og uden børn. Jeg elsker denne her samling huse, som Gud være lovet ikke kan vokse, og derfor er fri for indfaldsveje, ringveje, motorvejsafkørsler, supermarkeder, forstæder og parcelhuskvarterer og bare må nøjes med skov og vand. Jeg er fra den gang man købte bøttesmør hos Kaja, slagteren lavede flæskesvær og fedtegrever, måske ikke hver dag, men i hvert tilfælde 3-4 gange om ugen. Der var tre velassorterede slagtere med hvert sit speciale, pølser, smørrebrød og kød, der var fem købmænd med kaffekværn og kælder til de kolde drikkevarer, en var også skibsproviantering og der kunne man købe tovværk, fiskegarn, bådshager og alt i isenkram, og Bag-Axel hvor man kunne købe øl efter lukketid, der var tre bagere, tre grønthandlere, tre mejerier, to renserier, hvor alt tøj man hentede hos den ene, var rent juridisk set, men stank så meget af tyk tung cigarrør at, ingen i hjemmet var i tvivl, når man havde været hos rensemanden, der var boghandler, med foto, kontorartikler og legetøj, Schous sæbehus, to-tre damefrisører og en barber, manufakturhandler hvor man kunne købe alt fra strikkegarn til sydvest og nylonstrømper til elastik i tre farver i metermål. Der var el- og lampeforhandler, skomager som håndsyede Danmarks fineste jockey-støvler, 2 chokolade forretninger Lademor og slikforretningen Pølse-Ole, hvor man også kunne få en bøf eller flæskestegssandwich, havnekiosk og midtbys kiosk, og ”nykommerkiosk”, fiskehandler med tre kar hvor ål, torsk og rødspætter svømmede rundt, bank, apotek, finere antikvitetsforretning med krystallamper og mahognimøbler og kollegium og traktørsteder både ved Taarbæklågen og ved Trepilelågen, hvor man kunne spise sin egen medbragte mad og købe øl, vand, kaffe, is og wienerbrød. Hele livet og dagligdagen foregik her i byen, og det var kun til jul og fødselsdag, at man måtte til Lyngby eller Ordrup for at købe særlige gaver, selv om fru Laulund i en periode sørgede for, at der også var en gavebod. Der var 2 busser en gul på Strandevejen og en rød ned gennem byen, de kørte 6 gange i timen både den ene og den anden vej. Byen var lille – men alligevel meget stor.