16 minute read
Update
VEDERLAGSFRI TANDPLEJE TIL DE 18-21-ÅRIGE:
Sådan bliver ordningen faset ind
2022 2023 2024 2025 2026
ÅRGANG 2004 18 år 19 år
ÅRGANG 2005 18 år 20 år
19 år
ÅRGANG 2006 18 år 21 år
20 år
19 år
ÅRGANG 2007 18 år
FULDT IMPLEMENTERET FOR DE 18-21-ÅRIGE
Bemærk, at ordningen gælder fra den 1. juli. Men hele årgang 2004 bliver inkluderet i ordningen – dvs. selvom man har fødselsdag i første halvdel af året, bliver man inkluderet. Fordi ordningen bliver implementeret i faser, kommer unge, der er født i 2003 eller før, aldrig til at blive inkluderet i ordningen.
Skal du med til Tandfaglige Dage?
SE PROGRAMMET FOR TANDFAGLIGE DAGE, som følger med denne måneds Tandlægeblad. Vi ses den 7.-8. april.
Læs mere på tdlnet.dk
10%
HVER TIENDE PATIENT, DER HAVDE EN KONSULTATION HOS TANDLÆGEN.DK I 2019 ELLER BEGYNDELSEN AF 2020 ER IKKE VENDT TILBAGE EFTER CORONANEDLUKNINGEN.
Kilde: tandlægen.dk
MICHAEL SECHER
klinikejer Michael Secher, København
JEG FÅR RIGTIG MANGE GODE TIP GENNEM SOP (Selskabet for Odontologisk Praktik), der er en meget stor erfagruppe på 60 medlemmer. Så hvis du vil have god sparring, idéudveksling og gode råd, er mit klare tip: Bliv medlem af SOP!
Uvaccinerede tandlæger frataget autorisation
FLERE EUROPÆISKE LANDE HAR INDFØRT TVUNGEN VACCINATION
FOR SUNDHEDSPERSONALE, HERUNDER TANDLÆGER. Det gælder dele af Tyskland, Østrig og Italien. Tandlæger, der ikke er vaccineret, får derfor midlertidigt frataget deres autorisation. Da de tre lande er kammerlande (tandlægeforeningen har myndighedsfunktion), er det tandlægeforeningerne, der fratager autorisation. Og det er ikke en opgave, de er glade for, fastslår Freddie SlothLisbjerg, formand for CED: – Det er en ganske alvorlig sanktion med vidtrækkende konsekvenser for den enkelte tandlæges økonomi, så jeg kan godt forstå, at tandlægeforeningerne ikke er begejstrede, men de er naturligvis forpligtigede til at forvalte myndighedernes beslutninger og restriktioner, siger Freddie Sloth-Lisbjerg og fortsætter: – CED anbefaler alle sundhedsfaglige at blive vaccineret og er medlem af de sundhedsfaglige EU-organisationers koalition for vaccination, men vi er ikke tilhængere af tvang. Der er absolut intet i det datamateriale, CED har indsamlet omkring COVID-19, der peger på risiko for smittespredning via tandklinikker. Tværtimod viser data, at tandlæger er mindre ramt af COVID-19 end gennemsnitsbefolkningen.
TILBAGEBLIK 1959
Piberygning for protesepatienter
PROTESEPATIENTER KLAGER OFTE OVER VANSKELIGHEDER, NÅR DE SKAL RYGE PIBE. Disse kan let overvindes på følgende måde: En ca. 3 cm bred dobbelt plade voks lægges om pibens mundstykke. Patienten tager piben normalt i munden, således at den berører ganen. Der forekommer nu bidmærker både på over- og undersiden af mundstykket. Med en lille sten sliber man gennem voksen, hvor denne er bidt igennem, normalt fra 3,2 ÷; der slibes ikke på oversiden. Voksen fjernes, og de to slibemærker sættes skarpt op, således at piben sidder godt i den foran omtalte stilling. Ifølge vægtstangsprincippet vil pibehovedets vægt nu holde ganen presset opad. Tungespidsen er ikke så tilbøjelig til at berøre pibespidsen, så ”våd rygning” undgås. Denne slibning er også behagelig, når man ikke har protese.
Kilde: Kjær P. Piberygning for protesepatienter. Tandlægebladet 1959;63:171
Det kan ikke lade sig gøre, medmindre der kommer mere personale og mere plads
SUSANNE EGTOFT
Formand for offentligt ansatte tandlæger i TF
Ifølge Susanne Egtoft har den kommunale tandpleje ikke kapacitet til at løfte opgaven om vederlagsfri tandpleje til 18-21-årige som blev vedtaget i finansloven for 2022. Citeret i Jyllands-Posten.
346
SÅ MANGE UBESATTE TANDLÆGESTILLINGER ER DER I PRIVAT PRAKSIS PÅ LANDSPLAN.
Kilde: Tandlægeforeningen
Patienter med hæmofili
HÆMOFILI OG VON WILLEBRANDS SYGDOM ER ARVELIGE BLØDERSYGDOMME, SOM GIVER ØGET TENDENS TIL AT BLØDE I VARIERENDE GRAD.
De skyldes en mangel på bestemte molekyler i blodet, som er nødvendige, for at blodet skal størkne. Von Willebrands er den mest udbredte bløderlidelse, og mænd lider oftere end kvinder af de svære tilfælde.
Det er særlig vigtigt, at bløderpatienter har en god mundhygiejne og vedligeholder deres tænder, herunder et sundt tandkød, da en inflammation i tandkødet vil bløde mere og længere hos en bløder end en almindelig patient. Det kan være både generende med blod i mundhulen, ligesom det kan give dårlig smag for patienten og lugtgener fra munden.
Lider din patient af hæmofili, bør du derfor være særlig opmærksom på følgende:
1. Ved tandekstraktion og kirurgi skal patienten henvises til en kæbekirurgisk afdeling på et hospital, der har tilknyttet et hæmofilicenter. I Vestdanmark er det Aarhus Universitetshospital, og i Østdanmark er det Rigshospitalet. Hæmofilicentret lægger en plan for, hvilken medicin patienten skal have før et indgreb. Patienten skal ofte have intravenøs medicin for at få den koagulationsfaktor, vedkommende mangler, så den pågældende fx kan få ekstraheret en tand, uden at blødningen er problematisk. 2. Alm. tandeftersyn med tandrensning og fyldningsterapi kan gennemføres hos patientens privatpraktiserende tandlæge. Lider patienten af svær hæmofili, skal vedkommende som regel have taget cyklonovatabletter mod blødninger dagen før tandlægebesøget samt eventuelt skylle mund med cyklonovaopløsning efter konsultationen. 3. Medicinindtag. Patienten må helst ikke have spist ipren og kodimagnyl inden tandlægebesøget, da disse præparater hæmmer blodpladernes funktion. Det samme gælder fiskeolie og naturmedicin som ingefær- og hvidløgskapsler, der kan virke blodfortyndende. 4. Unormal blødning? Du kan også møde en patient, der lider af uopdaget hæmofili. Læg derfor altid mærke til, om patienten har en unormal blødning, og spørg ind til, om patienten oplever blødningsproblemer fra mundhule og tandkød eller får spontant næseblod i hverdagen. Hvis dette er tilfældet, skal du opfordre patienten til at kontakte sin privatpraktiserende læge for en udredning af evt. blødersygdom.
Kilde: Lone Hvitfeldt Poulsen, overlæge på Hæmofilicenter Vestdanmark på Aarhus Universitet.
Nyt fra Tdlnet
Hør formandens nytårstale
Formand i TF, Susanne Kleist, har tre mål for 2022: De 18-21-årige skal vælge privat praksis, der skal uddannes flere tandlæger, og TF skal have maksimal indflydelse på en ny model for voksentandplejen.
Arbejdsgivers mulighed for krav om coronapas forlænges
Siden november har arbejdsgivere kunnet kræve test og coronapas af medarbejdere. Nu er det forlænget til 5. februar 2022.
STPS: Patienters ret til at afvise behandling skader tandlæger
Tandlæger kan ikke holdes ansvarlig for udiagnosticerede patologier, hvis patienten selv har fravalgt en tilbudt undersøgelse. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.
Kleist opfordrer PTO til dialog
”Uvenskab tjener ikke landets tandlæger,” lyder det fra Susanne Kleist, formand for TF. Hun opfordrer PTO til at gå i dialog fremfor at føre en skyttegravskrig. Læs formandens opfordring på tdlnet.dk. Tandlægeforeningen vinder principiel sag over HK
1.652
Sidevisninger
TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER
APRIL
7-8
APRIL
30
MAJ
6
Odense Faglig temadag II om okklusion og kæbeled Tilmeldingsfrist 4. april
Læs mere og tilmeld dig på Tdlnet.dk
Det spørger I om
Kan jeg holdes ansvarlig for udiagnosticerede patologiske tilstande, hvis patienten fravælger en tilbudt undersøgelse?
SVAR: Nej. Tandlæger kan ikke holdes ansvarlige for udiagnosticerede patologiske tilstande, hvis patienten selv har fravalgt en tilbudt undersøgelse, delelement i en undersøgelse eller behandling.
Styrelsen for Patientsikkerhed har præciseret følgende: ¾ En patient har ret til at kende sin tandsundhedsstatus og behandlingsmuligheder. ¾ En patient har ret til at fravælge tilbudte undersøgelser, delelement i undersøgelser og behandlinger. ¾ Tandlæger og tandplejere har ansvaret for at oplyse patienten om konsekvenser af fravalg. ¾ Hvis patienten helt eller delvist fravælger tilbudt undersøgelse eller behandling, skal det journalføres. Den givne information om mulige konsekvenser af fravalg skal ligeledes journalføres i nødvendigt omfang. Tandlægen kan efter en sundhedsfaglig vurdering vælge at viderebehandle patienten med baggrund i patientens fravalg og heraf følgende risiko for eventuelle udiagnosticerede patologiske tilstande. ¾ Fravælger patienten en tilbudt undersøgelse eller behandling, vil behandlerens ansvar reduceres til at omfatte den diagnosticering og behandling, der er mulig ud fra de af patienten valgte forhold.
Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11
FOTO THOMAS NIELSEN TEKST KIM ANDREASEN
Den er kun på størrelse med en mandel. Den lille elektrode med indbygget stimulator. Men når den bliver indopereret ved ganglion sphenopalatinum, et nervebundt lige bagved overkæben under øjet, gør den en kæmpe forskel for patienter med Hortons hovedpine.
Siden 2011 har godt 500 patienter i Europa, heraf 150 patienter i Danmark med Hortons hovedpine eller svær migræne, fået foretaget indgrebet på Rigshospitalets Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk Klinik. Når de stærke smerter begynder, kan patienterne tænde for stimulatoren ved at sætte et aggregat, der ligner en mobiltelefon, op mod kinden. Det stimulerer det nervebundt, der har betydning for symptomerne ved Hortons hovedpine. På den måde opnår op imod hver tredje patient at blive næsten smertefri. En stor del får markant færre af de stærke smerter, patienterne beskriver som at få en kniv stukket ind i øjenhulen. Det er smerter, som kan være så invaliderende, at det er svært at passe et arbejde, have et socialt liv og tage sig af sine børn.
Desværre har Rigshospitalet i de seneste to år ikke kunnet foretage indgrebet. Det amerikanske firma, som producerer stimulatoren, har på grund af en procedurefejl ikke fået fornyet den europæiske CE-godkendelse, fortæller kæbekirurg Jørgen Rostgaard. Han er den kirurg i verden, der har udført flest indgreb på patienter med Hortons hovedpine. Der arbejdes aktuelt på en fornyet godkendelse. ♦
Mirakelmager
Seksuelle hallucinationer kan forekomme i tandlægestolen
HALLUCINATIONER DEFINERES som perceptionslignende oplevelser, der forekommer uden eksternt stimulus. For den hallucinerende person er disse oplevelser lige så virkelige som alle andre perceptioner. Hallucinationer forekommer ved tilstande som skizofreni og demens og i forbindelse med stofmisbrug, men kan også optræde i forbindelse med administration af sedative lægemidler. I sjældne tilfælde kan disse hallucinationer være af seksuel natur, og det har i nogle tilfælde ført til, at patienter har anklaget behandlere for seksuelt misbrug.
Britiske forskere har fundet 28 artikler om emnet fra de seneste 45 år, hovedsagelig anekdotiske rapporter. Der er beskrevet seksuelle hallucinationer (SH) ved indgift af benzodiazepiner, propofol og kvælstofforilte. 12 af artiklerne omtaler SH i forbindelse med tandbehandling. Det er ikke muligt ud fra materialet at beregne, hvor hyppigt SH forekommer i forbindelse med sedering ved tandbehandling; men et af de bedste studier anslår prævalensen til ca. 1:50.000. I ældre artikler angives en overrepræsentation af kvindelige patienter, men nyere Det har ført til, rapporter finder også en del mandlige patienter med SH, at patienter og det ser ud til, at mændene generelt har en mere har anklaget positiv oplevelse af SH end kvinderne. behandlere for Forfatterne beskriver, seksuelt misbrug at de aktuelle lægemidler medfører ændringer i neurotransmitteraktiviteten i frontallappen og det limbiske system, som i sig selv kan give anledning til SH, og at risikoen forstærkes af uskyldige berøringer fra sugespidser eller fra instrumenter, der hviler på patientens bryst, samt af patientfaktorer som mentale sygdomme eller misbrug af cannabis eller benzodiazepiner. Forfatterne understreger vigtigheden af, at der er en tredje person til stede i lokalet, når patienter i tandlægepraksis sederes med de nævnte lægemidler.
Orchard A, Heidari E. Sexual hallucinations during conscious sedation for dentistry – an update of the phenomenon. Br Dent J 2021; https://doi. org/10.1038/s41415-021-3423-z . [Online ahead of print].
Uenighed om grænsen mellem cariesaktivitet og misrøgt
I DEN VESTLIGE VERDEN er cariessituationen blandt børn kraftigt forbedret igennem de seneste årtier, og når man i dag som behandler ser et barn med udbredt caries, bør man overveje, om der kan være noget galt i familien. I Storbritannien kan de sociale myndigheder inddrages på to niveauer: et mildt, hvor børn med problemer i en periode får ekstra støtte, og et alvorligt, hvor der er mistanke om omsorgssvigt eller misbrug.
Britiske forskere har undersøgt, om der er forskel på forældres og sundhedsprofessionelles holdninger til, hvornår og hvordan et barn med caries skal henvises til de sociale myndigheder.
Fem fiktive patienttilfælde med billedmateriale og supplerende tekst blev forevist for 32 børnetandlæger, 100 speciallæger i pædiatri og 250 forældre til børn, som var i behandling på et børnehospital eller en børnetandklinik på universitetet i Cardiff. Forfatterne, en erfaren børnetandlæge og en erfaren speciallæge i pædiatri, havde på forhånd udarbejdet en ”facitliste”, ifølge hvilken alle fem børn havde behov for tandbehandling, og fire havde behov for kostvejledning og/eller mundhygiejneinstruktion. Derudover havde tre børn behov for mild henvisning til de sociale myndigheder, og ét barn skulle henvises på mistanke om misbrug. Sidstnævnte havde udover behandlingskrævende caries også læsion af det ene øre.
Forældrene var generelt mere tilbøjelige end de sundhedsprofessionelle deltagere til at foreslå inddragelse af myndighederne. Pædiaterne var i nogle tilfælde på linje med forældrene, men i andre mere restriktive. Tandlægerne var generelt mindst tilbøjelige til at henvise til myndighederne. Fx var der i tilfældet med det beskadigede øre 64 % af forældrene og 68 % af pædiaterne, der korrekt foreslog alvorlig henvisning, mens kun 12,5 % af tandlægerne fandt dette påkrævet (P < 0,001).
Tuthill D, Guest-Rowlands G, Hingston EJ. When does childhood dental caries become neglect or abuse: do parents think what we think? Br J Dent 2021; https://doi.org/10.1038/s41415-021-3569-8. [Online ahead of print].
Hvornår skal retinerede tredjemolarer fjernes?
SKAL RETINEREDE TREDJEMOLARER FJERNES, inden de giver symptomer, eller skal man vente med behandling, til der opstår tilstande som fx caries, pericoronitis eller periapikal sygdom? Dette spørgsmål har været debatteret igennem årtier, og belgiske forskere har nu gennemført en stor prospektiv kohorteundersøgelse af postoperative gener og komplikationer efter kirurgisk fjernelse af tredjemolarer på profylaktisk hhv. symptomatisk indikation.
I alt fik 6.010 patienter fjernet 15.357 tredjemolarer ved 6.347 seancer. Operationerne blev foretaget på fem oralkirurgiske afdelinger i Belgien. Ca. 2/3 af tænderne blev fjernet på profylaktisk indikation, mens de øvrige blev fjernet på grund af aktuelle symptomer. Patienterne i den sidstnævnte gruppe var typisk over 25 år gamle, mens patienter, der fik foretaget profylaktisk fjernelse, som regel var under 25 år.
Patienter, der fik fjernet tænder på grund af symptomer, havde færre postoperative gener som smerte, hævelse og trismus i de første dage efter indgrebet end patienter, der fik foretaget indgrebet på profylaktisk indikation. Til gengæld var risikoen for længevarende gener større i denne gruppe. Et særligt problem udgjorde iatrogene nerveskader på n. alveolaris inferior. Sådanne komplikationer forekom fx hos 0,9 % af de 12-16-årige, hos 4,2 % af de 26-35-årige og hos mere end 5,6 % af patienterne over 35 år.
På baggrund af disse resultater konkluderer forfatterne, at det kan være fornuftigt at fjerne retinerede tredjemolarer, inden patienten fylder 25, da risikoen for kompliceret forløb stiger med stigende alder.
Suda KJ, Zhou J, Rowan SA et al. Overprescribing of opioids to adults by dentists in the U.S., 2011−2015. Am J Prev Med 2020;58:473-86.
kommentar
ADJUNKT, SPECIALTANDLÆGE, PH.D. MARIE KJÆRGAARD LARSEN
Odontologisk Institut, Københavns Universitet
– Indikation for fjernelse af tredjemolarer er omdiskuteret internationalt. Disse tænder kan fjernes profylaktisk eller terapeutisk. Der er konsensus om, at tredjemolarer med patologiske forandringer bør fjernes, hvorimod profylaktisk fjernelse fortsat er kontroversielt i Danmark. Denne artikel dokumenterer på baggrund af en stor kohorte, at profylaktisk fjernelse af tredjemolarer hos yngre patienter medfører signifikant færre og mindre alvorlige postoperative sequelae som smerte, hævelse og nedsat gabeevne end fjernelse af symptomgivende tredjemolarer på ældre patienter. Andelen af patienter med symptomgivende tænder steg, som vist i tidligere studier, med alderen.
Yderligere viste studiet, at køn, alder, knoglefjernelse og antallet af fjernede tredjemolarer havde indflydelse på de postoperative sequelae inklusive risikoen for føleforstyrrelse i n. alveolaris inferior. Der er ikke redegjort for operationsvarighed og lejring af de fjernede tredjemolarer, som er kendte risikofaktorer for udvikling af postoperative sequelae. Ligeledes er det uvist, om de profylaktisk fjernede tredjemolarer var de ”enkle”, mens de mere vanskeligt lejrede blev udskudt til senere fjernelse, i fald de udviklede patologiske tilstande.
Studiet bringer ikke ny viden frem om postoperative sequelae efter fjernelse af tredjemolarer, men understøtter, at profylaktisk fjernelse formodentlig kan reducere hyppigheden og omfanget af postoperative sequelae sammenlignet med fjernelse af symptomgivende tredjemolarer hos ældre patienter. Studiet understreger behovet for opdaterede danske nationale kliniske retningslinjer vedrørende indikation for fjernelse af tredjemolarer.
Vranckx M, Fieuws S, Jacobs R et al. Prophylactic vs. symptomatic third molar removal: effects on patient postoperative morbidity. J Evidence-Based Dent Pract 2021. doi: https://doi.org/10.1016/j.jebdp.2021.101582
PLEJEHJEMSBEBOERE MED FYSISK eller kognitiv svækkelse har som regel behov for hjælp til at udføre den daglige tandbørstning, men undersøgelser har vist, at kun et fåtal får den hjælp, de behøver.
Forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Voksentandplejen i Københavns Kommune har derfor undersøgt, om anvendelse af elektriske tandbørster med indbygget mulighed for fjernovervågning kan forbedre kompliansen ved tandbørstning på et plejehjem og dermed også plejehjemsbeboernes mundhygiejne.
I studiet indgik 20 plejehjemsbeboere, som alle havde mindst seks naturlige tænder, kunne gennemføre en klinisk undersøgelse og havde behov for hjælp ved tandbørstning. Alle fik stillet en elektrisk tandbørste til rådighed, og der blev givet instruktion i korrekt brug af udstyret til både beboere og plejepersonale. Det blev påpeget, at der skulle børstes tænder to 40 % fik slet gange dagligt i mindst et minut og helst i to minutter. Hyppigikke børstet hed og varighed af tandbørstningerne blev registreret i en tænder central database, og hver uge fik plejehjemslederen en statusopgørelse samt opfordring til at skride ind over for manglende tandbørstninger. Forsøgsperioden varede 100 dage, og deltagerne fik registreret plak og gingival blødning ved periodens start og afslutning samt tre måneder efter afslutningen.
Kun 5 % af tandbørstningerne varede de foreskrevne to minutter. 25 % af deltagerne fik kun én daglig tandbørstning, og 40 % fik slet ikke børstet tænder. Ved forsøgets afslutning sås en signifikant reduktion i forekomst af plak og gingival blødning, men tre måneder senere var mundhygiejnen faldet tilbage til udgangsniveauet.
Forskerne konstaterer, at systemet teknisk set fungerede tilfredsstillende, og påpeger, at fremtidige studier med længere observationsperioder må afklare, om det er muligt på denne måde at skabe varige forbedringer af mundhygiejnen blandt plejehjemsbeboere.
Wagner SR, Eriksen CLD, Hede B, Christensen LB. Toothbrushing compliance tracking in a nursing home setting using telemonitoring-enabled powered toothbrushes. Br Dent J 2021. https://doi.org/10.1038/ s41415-021-3169-7. [Online ahead of print].
Ingen sammenhæng mellem lavt indtag af grønt og mundtørhed
EN KOST MED HØJT INDHOLD af frugt, grønt, fisk og fuldkornsprodukter forbedrer dine chancer for et langt liv uden kognitive eller kardiovaskulære problemer; men desværre er der mange ældre, som af forskellige årsager får for lidt frugt og grønt. Da man ved, at mundtørhed/nedsat spytsekretion kan få folk til at ændre kostvaner, har forskere fra Odontologisk Institut (Københavns Universitet), Parker Instituttet (Frederiksberg Hospital) og Center for Ernæring og Rehabilitering (Professionshøjskolen Absalon) undersøgt, om xerostomi og hyposalivation hænger sammen med et lavt indtag af frugt og grønt blandt ældre over 65 år.
Der indgik i alt 621 hjemmeboende ældre (65-95 år) fra Østerbroundersøgelsen, som mentalt og fysisk var i stand til at gennemføre et interview og en klinisk undersøgelse. Interviewet fokuserede på almensygdomme, medicinforbrug, rygning, alkoholforbrug og xerostomi samt en grundig gennemgang af den seneste måneds kost. Den kliniske undersøgelse indebar en registrering af tænder og proteser samt måling af den ustimulerede og tyggestimulerede spytsekretionshastighed.
Deltagerne indtog i gennemsnit 551 gram frugt og grønt om dagen, dvs. lige akkurat svarende til det anbefalede indtag på 550 gram for personer over 65 år. Imidlertid havde især de ældste ældre svært ved at nå op på 550 gram.
Overraskende viste det sig, at der ikke var nogen sammenhæng mellem xerostomi/hyposalivation og lavt indtag af frugt og grønt. Derimod kunne høj alder, rygning og helproteser forklare henholdsvis 25 %, 25 % og 29 % af variationen i indtaget af frugt og grønt.
Forfatterne påpeger på den baggrund vigtigheden af at bevare et funktionelt naturligt tandsæt hele livet, og de anbefaler desuden, at ældre raske medborgere bør vejledes i at følge de officielle kostråd.
Pedersen AML, Dynesen AW, Heitmann BL. Older age, smoking, tooth loss and denture wearing but neither xerostomia nor salivary gland hypofunction are associated with low intakes of fruit and vegetables in older Danish adults. J Nutr Sci 2021;10:e47. https://doi.org/10.1017/ jns.2021.38
