23 minute read
Guide
Cariesprocessen: Hvornår og hvordan griber du ind?
FÅ ET OVERBLIK OVER, HVORNÅR MAN BØR GRIBE IND I CARIESPROCESSEN
og i eksisterende carieslæsioner, og hvilke behandlinger der anbefales til de forskellige stadier. Guiden bygger på en fælles konsensuserklæring fra European Organisation for Caries Research (ORCA) og European Federation of Conservative Dentistry (EFCD).
UDARBEJDET AF PROFESSOR EMERITUS SVANTE TWETMAN OG KIM ANDREASEN
Strategier for intervention
Man skelner mellem tre strategier for cariesbehandling:
1. Noninvasiv behandling
Her er målet at stoppe progression af eksisterende læsioner. Behandlingen skal ikke fjerne hårdtvæv, men omfatter strategier for at kontrollere kost, biofilm og mineralbalance.
Kostkontrol kan være at reducere brugen af sukker og anbefale patienten alternative sødemidler. Grundlaget for kontrol af dentalbiofilmen er mekanisk forstyrrelse og fjernelse af biofilmen i kombination med brug af fluorider. Ved kontrol af mineralbalancen er fluorider det helt centrale – både i det primære og permanente tandsæt – ved at forhindre opløsning af hårdtvævet og sikre mineralindholdet i vævet. Processen sker lokalt på tandfladen. Professionelt kan fluoridgel eller fluoridlak anvendes ved caries uden kavitet. Metalfluorider som sølvdiaminfluoride kan bruges til at stoppe dentincaries ved læsioner med kavitet.
2. Mikroinvasiv behandling
Mikroinvasiv behandling fjerner hårdtvæv på mikrometerniveau – sædvanligvis ved ætsning med syre. Der er to hovedgrupper af behandling – forsegling og infiltration.
Med forsegling er hensigten at skabe en diffusionsbarriere på overfladen af carieslæsionen uden kavitet, oftest en fissur, som skal hindre bakterier og syre i at sprede sig ind i hårdtvævet. Ved infiltration lader man en lavviskøs resin trænge ind i begyndende carieslæsioner efter ætsning med saltsyre for at fjerne overfladelaget. Denne teknik bruges først og fremmest ved approksimale læsioner på unge permanente tænder, og separation af tænderne med ortodontisk ligatur er nødvendigt.
3. Invasiv behandling
Ved invasiv behandling fjerner man skadet hårdtvæv, partielt eller fuldt, med ekskavator eller roterende instrumenter i forbindelse med en temporær eller endelig fyldning. Adhæsive teknikker og materialer giver mulighed for minimalt invasiv præparation, som sikrer en god forsegling. Det langsigtede mål er at bevare mest muligt af rask hårdtvæv og en vital pulpa.
Alternative strategier for invasiv behandling
Kavitetskontrol uden fyldning er en slibningsteknik, som skal skabe mulighed for rengøring af kaviteten ved at fjerne alle elementer, som kan give biofilmen mulighed for at ”gemme sig”. En almindelig tandbørste med fluoridholdig tandpasta sammen med professionelt udført lokal fluoridtilførsel kan så stoppe progressionen. Teknikken bruges stort set kun på børn og ved rodcarieslæsioner hos ældre patienter, hvor restaureringer har dårlig prognose. Hallteknik forsegler cariøse temporære tænder ved hjælp af præformede stålkroner uden forudgående præparation. Stålkronen påsættes med glasionomercement efter tilpasning.
Hvad afgør interventionsniveau?
Flere faktorer kan hjælpe med at træffe beslutningen om interventionsniveau:
• Læsionens aktivitet
• Om der er kavitet
• Om der er mulighed for at holde rent
• Cariesrisikoen
Cariesaktivitet refererer til den aktuelle balance mellem mineraltab eller -optag i carieslæsionen, hvilket indikerer, om læsionen progredierer eller ikke. En inaktiv læsion kan betragtes som et ar, og der er normalt ikke indikation for behandling. Aktiviteten bestemmes visuelt og taktilt med brug af ”sløv” sonde efter tørlægning, baseret på læsionens farve, lokalisering og overfladestruktur. Inspektion må udføres med forsigtighed for ikke at skade hårdtvævet. Rodcaries kan let inspiceres visuelt og med tørlægning.
Kavitet defineres som et brud på tandoverfladen og øger sandsynligheden for progression af læsionen. Det er vigtigt at huske, at kaviteten bør verificeres visiotaktilt. Det er let at gøre på glatte flader, men ofte vanskeligt okklusalt og approksimalt. Her bør man støtte sig til røntgen. Okklusal caries, som er synlig på røntgen, men uden klinisk konstaterbar kavitet, har ofte en mikrokavitet. På approksimale flader kan læsionens radiografiske dybde være en hjælp til at fastslå sandsynligheden for kavitet – jo dybere radiografisk, jo større er risikoen for kavitet.
Mulighed for at holde rent – hvis kaviteten kan holdes fri for biofilm, vil cariesprocessen standse, og læsionen kan gøres inaktiv. Patientens alder og status for tandsættet skal altid tages med ind i overvejelserne.
Cariesrisikofaktorer er centrale elementer i moderne cariesbehandling og hjælper til at identificere forhold, som er specifikke for den enkelte patient. De vigtigste risikofaktorer er caries
erfaring, saliva, kost, tand/mundhygiejne, brug af fluorider og sociale/ økonomiske forhold.
Hvornår og hvordan skal der gribes ind i cariesprocessen?
Anbefalingerne baseres på en grundig cariesrisikovurdering både på individplan og for den aktuelle tand. En forhøjet cariesrisiko indikerer et mere radikalt behandlingsvalg.
1. Inaktive læsioner uden kavitet
giver ikke indikationer for behandling – undtagen i tilfælde af æstetik og/eller funktion.
2. Aktive læsioner uden kavitet bør behandles nonoperativt eller mikroinvasivt.
3. Aktive læsioner med kavitet, som det er muligt at holde rene, kan behandles nonoperativt eller mikroinvasivt.
4. Aktive læsioner med kavitet, som det ikke er muligt at holde rene, bør behandles invasivt eller med blandede strategier. Ved okklusalfladecaries findes der to hovedscenarier: • Læsioner med mikrokaviteter, som kun strækker sig ind i emaljen, kan med fordel behandles non- eller mikroinvasivt.
• Læsioner med mikrokaviteter, som på røntgen er synlige i dentinet, bør i de fleste tilfælde behandles invasivt.
På approksimale flader er der tre hovedscenarier. • Læsioner, der kun ses i emaljen, er næsten altid uden kavitet og bør behandles non- eller mikroinvasivt.
• Læsioner, som på røntgen bedømmes til at nå ind i det ydre dentin, bør behandles, som om de ikke har kavitet.
Derfor anbefales non- eller mikroinvasiv behandling. • Læsioner, som på røntgen klart når halvdelen af dentinet, må antages at have kavitet og behandles invasivt.
Sekundærcaries
Sekundærcaries er ætiologisk og histologisk akkurat det samme som primær caries. Den eneste forskel er, at sekundærcaries opstår i tilknytning til en eksisterende restaurering. Sekundærcaries kan være svær at adskille fra ufarlige spalter og misfarvninger uden caries. En generel anbefaling er derfor at kombinere visuel-taktil undersøgelse med røntgen. Regelmæssige genbesøg fremmer tidlig diagnostik og mindre invasive strategier. ♦
Kilde: Schwendicke F, Splieth C, Breschi l et al. When to intervene in the caries process? An expert Delphi consensus statement. Clin Oral Investig 2019;23:3691-703.
BØRN HAR FÆRRE HULLER:
Bissekøbing har vendt udviklingen
PÅ BARE FEM ÅR ER BØRNENE I GULDBORGSUND GÅET FRA AT HAVE NOGLE AF LANDETS DÅRLIGSTE TÆNDER TIL AT KOMME PÅ NIVEAU MED RESTEN AF LANDET.
En massiv satsning på at forbedre tandsundheden for kommunens børn helt ned til vuggestuealderen bærer nu frugt og viser, at forebyggelse kan nytte i områder med stor ulighed i tandsundhed.
AF KIM ANDREASEN FOTO LIZETTE KABRÉ
Børnene fra børnehaven Nordstjernen står med hinanden i hænderne to og to og venter foran kælderdøren ind til den kommunale tandpleje i Guldborgsund Kommune.
Den ene af de to pædagoger banker på.
Projektleder Pia Glud og klinikassistenterne Heidi Plovdahl og Tamara Kjær – alle fra den kommunale tandpleje – lukker døren op og byder børnene indenfor. Børnene myldrer ind og hænger deres overtøj på de små knager og tager igen hinanden i hænderne for at gå op ad trappen.
Her er billeder af dyr på væggen. Et sted kommer en lille ugle ud af en kasse.
Fra små højtalere lyder fuglekvidder og andre dyrelyde, og Pia Glud, Heidi Plovdahl og Tamara Kjær fortæller små historier for børnene på vej op ad trappen.
På 2. sal i det ældre, men moderniserede hus er der indrettet to klinikrum specielt til de små børn. Stolene er i børnestørrelse. Der er kunstige tandsæt, som børnene kan prøve at børste tænder på. Tænder af gips, der kan bores i – og ikke mindst en skærm, som viser film med Gurli Gris, som fortæller børnene om sunde vaner, og at det slet ikke er farligt at være hos tandlægen.
Samtidig med at børnene ser film og lærer at børste tænder, så får de skiftevis en forebyggende undersøgelse i klinikværelset ved siden af. Den ene pædagog tager fire af børnene med ind til tandlægen, som sidder klar til at tjekke deres tænder. Den ene af drengene springer uden tøven op i stolen, mens de tre ¾¾
andre lige skal samle mod til at få det skarpe lys i øjnene, og en omgang med tandbørsten og den særlige fluorholdige lak.
På niveau med resten af landet
Vi befinder os i Bissekøbing – Guldborgsund kommunale tandplejes nyindrettede afdeling for børnehavebørn. Siden foråret 2021 har alle børn i kommunens daginstitutioner med faste mellemrum besøgt Bissekøbing for at få et forebyggende tandeftersyn.
TRYGHED. I Bissekøbing er der Gurli Gris på skærmen, tandlægestole i børnestørrelse og plads til at tegne, så børnene føler sig godt tilpas, når de er til tandlægen.
HENNING TØNNING
Overtandlæge, Guldborgsund Kommune
– Her undersøger vi børnenes tænder systematisk fra ca. treårsalderen. Det gør først og fremmest, at vi kan komme på forkant og opdage problemer hos børnene, før det udvikler sig til caries. Men en del af vores strategi er også, at vi får børnene til at føle sig trygge og velkomne hos tandlægen, siger overtandlæge i Guldborgsund Kommune, Henning Tønning.
Bissekøbing er kommunens seneste skud på stammen i den buket af forebyggende tiltag, man siden 2015 har initieret for at forbedre børnenes tandsundhed. Tiltag, som på fem år har bragt Guldborgsund fra en bundplacering blandt de kommuner, hvor børn har mest caries til at komme på niveau med landsgennemsnittet. – Både for de femårige, de 12-årige og de 15-årige gælder, at andelen af cariesfrie er steget mere end landsgennemsnittet fra 2015 til 2019. Samtidig
er andelen af de børn, der har seks eller flere tilfælde af caries – altså de virkeligt hårdt ramte – også faldet mere, end det gjorde på landsplan. Vi er meget stolte af, at vores indsats kan aflæses så tydeligt i tallene, siger overtandlæge i Guldborgsund Kommune, Henning Tønning, der dog tilføjer, at man hos gruppen af syvårige fortsat mangler at se en helt så markant forbedring af tandsundheden, som i de øvrige aldersgrupper. – Men det skal nok komme i løbet af få år, siger Henning Tønning, der siden 2015 har været kommunens overtandlæge. Ifølge ham indså kommunens politikere på det tidspunkt, hvor alvorligt problemet med tandsundheden var – Politikerne var overrasket over, at vi lå så langt under landsgennemsnittet på det tidspunkt. De besluttede sig derfor for at intensivere den forebyggende indsats for børnene. Nu skulle der fo-
HENNING TØNNING
Overtandlæge, Guldborgsund Kommune kuseres langt mere på tandbørstning og undervisning i god tandsundhed og mindre på behandling og boring. Den opgave fik jeg lov at kaste mig over, fortæller Henning Tønning.
Femårige med seks huller
Den dårlige tandsundhed kan et langt stykke henad vejen forklares med de helt særlige udfordringer, tandplejen i kommunen på Lolland- Falster møder, siger overtandlægen. – Indkomstgrundlaget hernede er lavere end i de fleste andre kommuner i Danmark. Det samme gælder uddannelsesniveauet. Vi har også mange rygere og et stort alkoholforbrug. Alle de faktorer kan aflæses i befolkningens generelle sundhed – og naturligvis også på tandsundheden. Blandt den voksne befolkning ser vi mere caries, mere plak og flere med tandkødsbetændelse. ¾¾
FOREBYGGELSE. I 2015 besluttede politikerne i Guldborgsund Kommune at intensivere den forebyggende indsats for børnene ved at fokusere på tandbørstning og undervisning i god tandsundhed.
Vi laver flere rodbehandlinger og trækker flere tænder ud end i andre dele af Danmark. Det smitter selvfølgelig af på mange af børnene, som kommer dårligt fra start med tandbørstning og mundhygiejne, siger Henning Tønning.
Pia Glud er projektleder for Bissekøbing og flere af de andre forebyggende initiativer, som Guldborgsund Kommune har sat i søen eller er i gang med at udvikle. Hun fortæller, at de i tandplejen ser børn helt ned til fem år med seks eller flere huller i tænderne. – Man kan ikke byde så små børn så omfattende en behandling. Så bliver de jo bange for at komme til tandlægen og forbinder det med smerte og ubehag. Det er dem, der dropper at gå til tandlæge som 18årige – hvis ikke før, siger hun.
Forebyggende indsats blev tabt
Tidligere havde skolerne deres egne klinikker, men i 2011 centraliserede Guldborgsund Kommune – ligesom andre kommuner også har gjort – tandplejen i Nykøbing Falster. Det betød, at alle skoleelever skulle med bussen for at komme til et tandeftersyn, og at forældre måtte køre op til 30 km. for at få deres børn til tandbehandling. – Centraliseringen har ført mange gode ting med sig. Vi har fået fantastiske faciliteter – bare se på Bissekøbing. Det er blevet lettere at rekruttere personale, og fagligheden er i top. Men desværre kan vi også konstatere, at når det tager en halv skoledag at komme til tandlægen, bliver turen sjældent gennemført. Bor man i kommunens yderområder og ikke har bil, kan det være svært at følge sin søn eller datter til tandlægen med offentlig transport – især når man som mange familier ikke har overskuddet eller ressourcerne, siger Henning Tønning.
Det betød, at tandplejen i perioden 2011 til 2015 så mange udeblivelser. Faktisk så mange, at man på et tidspunkt havde en tandlæge og en klinikassistent, som manglede opgaver svarende til en dag på en arbejdsuge. – Udover, at det var spild af ressourcer, så tabte vi desværre noget af den forebyggende indsats på gulvet i den periode, fastslår Henning Tønning.
Tandbussens succes banede vejen
For ham var det nødvendigt at tage fat i tandplejen på skolerne først. Derfor foreslog man politikerne, at der blev investeret i en tandbus, som kunne køre rundt til skolerne og lave forebyggende tandpleje. Politikerne var med på idéen, og skolerne modtog bussen med armene i vejret.
Vi underviser forældrene i bl.a. hvor meget sukker der kan være i læskedrikke og smoothies til små børn
PIA GLUD
Projektleder, Guldborgsund Kommune
Tandbussen har nu kørt rundt mellem kommunens skoler i godt fem år, og ifølge Henning Tønning viser den store fremgang i tandsundheden, at den har været alle pengene værd.
Bussens succes har også banet vejen for andre initiativer. I 2019 begyndte man at tage rundt til vuggestuer, børnehaver og dagplejen to gange årligt for
at fluorpensle, guide både børn og personale i tandbørstning og opspore børn med caries og børn i risiko for caries. Som en naturlig forlængelse heraf er Bissekøbing opstået.
Tandplejen tager også på forebyggende besøg hjemme hos alle forældre til børn på seks måneder, og fx hvis et spædbarn udebliver fra tandkontrol flere gange. – Vi underviser forældrene i bl.a. tandbørstning, hvordan en sut kan påvirke tandstillingen, og hvor meget sukker der kan være i læskedrikke og smoothies til små børn. Vi har en lille kuffert med informationsmateriale og en dukke med, som man kan børste tænder på, fortæller Pia Glud.
Kontakt til forældrene
Hun siger, at hjemmebesøgene bliver godt modtaget. Forældrene er interesserede og sætter pris på, at der er nogen, der kan svare på deres spørgsmål og kerer sig om deres børn.
– Og faktisk kan vi ved hjemmebesøgene også få kontakt til forældrene, som for en dels vedkommende også har problemer med tandsundheden, siger Pia Glud og fortæller om et besøg hos en mor og hendes datter for nylig: – Moderen har haft en tumor i hjernen som ung og har haft kræft to gange. Hun lider af angst og bulimi og har i flere år selvmedicineret sig med bl.a. hash og andet stofmisbrug. Hun har ikke meget overskud og har ikke selv været til tandlæge i mange år. Det første, hun siger til mig, er at jeg kun må se på hendes datters tænder, og at jeg under ingen omstændigheder må kigge på hendes tandsæt, som hun tydeligvis er flov over.
Men efter at have kigget på datterens tænder og vundet moderens tillid får Pia Glud lov til at se hendes tænder. Og det er slet ikke så slemt. – Mest handler det om, at hun har tandsten. Hun græder og siger, at hun simpelthen ikke havde haft mod til at gå til tandlæge, fordi hun tænkte, at det var meget alvorligt. Men at hun nu godt tør, siger Pia Glud.
Målet er at blive blandt de bedste
Børnene fra Nordstjernen har nu både set tegnefilm med Gurli Gris og fået tænderne efterset. På vej ned ad trappen vinker de farvel til både Pia Glud, Heidi Plovdahl, Tamara Kjær og dyrene på væggen. Med sig hjem har de fået en pose med tandbørste, spejl, tandpasta og en lille bog om, hvad de har lavet hos tandlægen, som de kan vise til deres mor og far. – Jeg er sikker på, at Bissekøbing og de andre initiativer for de helt små børn kommer til at gøre en stor forskel, så Guldborgsund i de kommende år ikke bare er på niveau med andre kommuner, men blandt de allerbedste, når det gælder børns tandsundhed. Børn i Guldborgsund har lige så meget ret til sunde tænder, som børn i Gentofte, slutter Henning Tønning. ♦
ILDSJÆLE. Projektleder Pia Glud og overtandlæge Henning Tønning har stået i spidsen for den massive forebyggende indsats for tandsundheden blandt børn.
KLINIKEJER FÅR MEDHOLD I AFSKEDIGELSESNÆVNET:
Jeg har aldrig oplevet noget så ubehageligt som dette
DER ER INTET AT KOMME EFTER, slog Afskedigelsesnævnet fast i december i en sag, HK havde rejst mod klinikejer Henrik Sommer for uretmæssigt at have fyret en klinikassistent i fleksjob.
TEKST ANNE BURLUND FOTO ASTRID DALUM
Efter halvanden år med usikkerhed og bekymring kunne klinikejer Henrik Sommer i begyndelsen af december endelig ånde lettet op. Afskedigelsesnævnet gav ham medhold i en sag, HK havde rejst om uretmæssig afskedigelse af en klinikassistent ansat i fleksjob. – Jeg er meget glad og lettet over afgørelsen, da sagen har hængt længe over mit hoved. Det har været en kæmpe følelsesmæssig rutsjebanetur og meget belastende – både for mig og min familie, men også for de af mine medarbejdere, der har været involveret i sagen, fortæller Henrik Sommer, klinikejer hos tandlægen.dk i Ringkøbing.
Det var noget af et chok, da Henrik
Sommer i april 2020 modtog en henvendelse fra HK, efter at han pga. nødvendige omstruktureringer i klinikken i februar samme år havde afskediget to klinikassistenter i sterilisationen, da to tandlæger fratrådte deres stillinger. Den ene afskedigede medarbejder var ansat i fleksjob, og hendes fagforening HK vurderede, at der var tale om en uretmæssig fyring i strid med forskelsbehandlingsloven. Henrik Sommer henvendte sig derfor til Tandlægeforeningen, der gik ind som mandatar i sagen.
Levet op til forpligtelser
Ifølge forskelsbehandlingsloven er medarbejdere, der fx lider af et handicap og har mere end 25 års anciennitet, særligt beskyttet mod afskedigelse. Her påhviler det arbejdsgiveren at dokumentere, at medarbejderen ikke er blevet afskediget pga. handicap eller kunne være fastholdt qua sin meget lange anciennitet, og at der er blevet taget en række initiativer og hensyn til medarbejderen før en evt. afskedigelse. ¾¾
CHOK. Det var et stort chok, da Henrik Sommer fik en henvendelse fra HK, og han kontaktede hurtigt TF, der gik ind som mandatar i sagen.
Skal du ansætte en flexjobber?
Her er 5 gode råd:
1. Sørg for at få klarlagt, hvilke opgaver fleksjobberen kan udføre, og hvilke skånehensyn, der er, inden fleksjobaftalen indgås.
2. Fleksjobbet indgås i samarbejde med kommunen, og der skal være en skriftlig aftale mellem arbejdsgiver og fleksjobberen, hvor arbejdsopgaver og skånehensyn skal være beskrevet.
3. Har du en medarbejder med et handicap, skal du sørge for at tilpasse jobbet på en hensigtsmæssig måde fx i forhold til arbejdstid, arbejdsopgaver eller evt. hjælpemidler.
4. Hold løbende samtaler med fleksjobberen.
5. Hav god kontakt til kommunen.
Har du spørgsmål eller brug for sparring og rådgivning på andre områder, så kontakt Tandlægeforeningens klinikejerafdeling på klinikejer@tdl.dk
OVERVEJELSER. Hvis Henrik Sommer ikke havde vundet sagen, ville han være betænkelig ved at ansætte en ny fleksjobber, da han ville frygte konsekvenserne.
Og det var altså de initiativer og hensyn, Afskedigelsesnævnet i december slog fast, at Henrik Sommer havde taget. – Det er glædeligt, at en arbejdsgiver, som hele vejen igennem et langvarigt ansættelsesforhold har udvist ordentlighed – og mere til – ikke bliver straffet, når han står i en ny arbejdsmæssig situation, hvor han er nødt til at omprioritere ressourcerne i klinikken. Nu har vi fået rettens ord for, at han har levet op til sine forpligtelser som arbejdsgiver, siger advokat Lene Damkjær Christensen, der bistod Henrik Sommer i sagen.
Hun er glad for, at nævnet har lagt vægt på, hvad Henrik Sommer rent faktisk har gjort og iværksat af initiativer i forløbet op til afskedigelsen – og hun mener, at dommen cementerer, at der skal være en rimelighed i tingene. – Nu er det blevet slået fast, at man som arbejdsgiver fortsat har et råderum begrundet i ledelsesretten og ikke skal opfinde den dybe tallerken og hoppe på tungen for at fastholde en medarbejder i fx fleksjob, hvis det ikke giver saglig mening for klinikkens drift. Der er trods alt grænser, siger Lene Damkjær Christensen, der mener, at sagen har vidererækkende betydning:
– Praksis er meget streng i denne type sager, så jeg er glad på arbejdsgivernes vegne for, at dommeren har trukket en streg i sandet, da det ellers også kunne betyde, at mange arbejdsgivere i fremtiden ville afstå fra at ansætte fleksjobbere, vurderer Lene Damkjær Christensen.
Frygt for konsekvenser
En vurdering Henrik Sommer er enig i: – Hvis vi ikke havde vundet sagen, ville jeg nok være mere betænkelig ved at ansætte en ny fleksjobber, da jeg ville frygte konsekvenserne. Jeg vil gerne gøre det ordentligt og være en god arbejdsgiver. Jeg synes selv, at jeg havde gjort rigtig meget for medarbejderen, så jeg blev utrolig skuffet, da hun gik til HK og anlagde sag, understreger Henrik Sommer, der ærgrer sig over, at sagen kom så vidt: – Jeg har aldrig oplevet et forløb, der har været så ubehageligt som det her. Det har berørt mig meget, at jeg – i min egen optik – blev urimeligt anklaget. Jeg har lært meget undervejs, men jeg ville gerne have været det foruden, understreger Henrik Sommer. ♦
MAIKEN HOFMAN ANSØ
31 år
Uddannet tandlæge i Aarhus i 2015
Tandlæge, Smil med Østergaard, Skive
TEKST KIM ANDREASEN FOTO ASTRID DALUM
Bjarke Juul Larsen
spørger:
Hvilke overvejelser gør du dig, når du som ung tandlæge vælger at fokusere på et bestemt fagområde?
– Jeg vil starte med at slå fast, at jeg ikke udelukkende er fokuseret på et bestemt fagområde. Når man er ung tandlæge og ansat i en klinik, har man mange forskellige opgaver. Jeg har eftersyn og tandfyldninger i min dagligdag, og det er en stor del af mit arbejde. Alligevel har jeg kastet min kærlighed og energi i at dygtiggøre mig i det fagligt specifikke område: bidfunktionen. Det synes jeg er et spændende område, fordi det bliver så komplekst, når man flytter fokus fra kun at behandle en enkelt tand til at se på hele munden – både tænder, tyggefunktion, kæbeled – og hvordan de forskellige elementer spiller sammen. Patienter, som kommer til mig med bidfunktionsproblemer, kan have mange ubehagelige problemer som, ansigts- og muskelsmerte, hovedpine, slidskader på tænderne og det æstetiske – bare for at nævne nogle. Fx havde jeg her for nylig en 40-årig, som allerede havde slidt sit tandsæt helt ned. Efter endt bøjlebehandling fik vi bygget hans tandsæt op. Jeg så ham i hvert fald over 10 gange. At se ham glæde sig over at få sit smil tilbage var en stor tilfredsstillelse.
Hvordan dygtiggør du dig? – Først og fremmest øver jeg mig ved at udføre mange behandlinger relateret til bidfunktionen. For mig handler det om at få så meget praktisk erfaring som muligt. Der har ikke tidligere været så meget fokus på bidfunktion her i området. Derfor er der en del patienter. Ellers deltager jeg i kurser og forsøger selvfølgelig at suge viden til mig og sparre med erfarne kolleger og læser faglitteratur.
Gør dit fokus på bidfunktion dig ikke sårbar og indsnævrer dine muligheder? – Det rigtige for mig er at gå i en retning, som jeg brænder for. Også for patienternes skyld. Jeg mener, at vi bliver bedre tandlæger, når vi fokuserer på det, som interesserer os. Dermed mener jeg også, at man gerne må sige fra overfor de ting, man ikke har interesse i. Fx har jeg hverken interesse i eller lyst til at udtrække visdomstænder. Komplikationerne er for mig mere alvorlige, og jeg har svært ved at bevare overblikket. Tit er patienten også mere nervøs. Men jeg er jo også så privilegeret, at jeg arbejder på en klinik med 11 tandlæger. Når vi er et stort team, kan vi tillade os at sige, at der er kolleger, som er gode til nogle ting, og andre, der er gode til noget andet, og så henvise til hinanden. På den måde gør vi også hinanden og dermed behandlingen bedre. Det er også mine kolleger, der henviser til mig, når de har patienter, der har problemer med bidfunktionen.
Hvordan er det at arbejde på en stor klinik? – Tidligere arbejdede jeg i en lille tandlægepraksis med kun fire tandlæger. Den blev lagt sammen med tre andre små klinikker til en stor, og det er der, hvor jeg er nu. Udover at der er plads til at specialisere sig, er der altid nogen, man kan sparre med. Vi bruger hinanden meget, og når en af os fx har været på kursus, sørger vi for at dele viden, så man hele tiden er fagligt opdateret. En anden fordel ved at være et stort sted er, at vi kan tillade os at være helt up to date med den nyeste teknologi. Fx en digital scanner, som er uvurderlig i mit arbejde. På den gamle klinik havde vi en stor diskussion, om det kunne svare sig at købe en scanner. Og vi endte med ikke at købe en. En ulempe ved at være på en stor klinik er, at det kan være svært at komme til at kende sine kolleger så godt, som man gerne ville.
Hvem vil du sende stafetten videre til? – Jeg vil gerne sende den videre til Helle Toftgaard, som har undervist i mange år på tandlægeuddannelsen samtidig med, at hun har haft sin egen klinik. Det kunne være interessant at høre, hvilke fordele hun ser ved at kombinere undervisning med at arbejde som tandlæge ved siden af.
Maiken Hofman Ansø
spørger:
Hvad får du ud af at kombinere arbejdet som tandlæge med at undervise på
tandlægeuddannelsen? ♦
I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.
TandlægeTryghed orienterer:
Nye muligheder for tidlig hjælp med ny Tab af erhvervsevneforsikring
Hos Euro Accident, som er den nye udbyder af tandlægernes Tab af erhvervsevneforsikring via TandlægeTryghed, har de en helt anden tilgang til forebyggelse af en lang række af lidelser end andre pensionsselskaber. De har nemlig lavet et koncept – Holdbare Tandlæger – der tager udgangspunkt i, at tandlægerne skal kunne få tidlig hjælp allerede ved de allerførste symptomer, hvis der er risiko for langvarig sygdom. Det kan være lidelser som fx smerter i bevægeapparatet, stress, angst, depression og andet.
Holdbare Tandlæger – konceptet
• Proaktiv indsats ved begyndende gener og sygdom, hvis det vurderes, at der kan være risiko for langvarig sygdom – enten fordi du har udfyldt deres trivselsskema eller fordi du selv har kontaktet Euro Accident • Struktureret forløb med screening og relevant behandling • Opfølgning i op til 6 måneder efter afsluttet behandling for at sikre, at virkningen holder
Trivselsskema
For løbende at få informationer om tandlægernes trivsel og evt. begyndende symptomer, bliver alle tandlægerne tilbudt at få et trivsels- og sundhedstjek ca. hvert 2. år.
Du vil derfor i løbet af de næste måneder første gang få tilsendt et spørgeskema – trivselsskema. Det er selvfølgelig helt frivilligt, om du ønsker at udfylde skemaet, og om du deltager eller ej har ingen betydning for en eventuel senere brug af forsikringen.
Kontakt
Du kan altid selv kontakte Holdbare Tandlæger-teamet i Euro Accident, hvis du tænker, de muligvis kan hjælpe dig. Ring 88 62 66 16.
Du er også meget velkommen til at høre mere eller få vejledning hos TandlægeTryghed. Ring til forsikringsafdelingen på 39 46 00 80 tast 1.
Læs mere om Holdbare Tandlæger på TandlægeTrygheds hjemmeside – tdlt.dk.
