Tandlægebladet 1 - 2022

Page 58

T ∕ guide

Cariesprocessen:

Hvornår og hvordan griber du ind? FÅ ET OVERBLIK OVER, HVORNÅR MAN BØR GRIBE IND I CARIESPROCESSEN

og i eksisterende carieslæsioner, og hvilke behandlinger der anbefales til de forskellige stadier. Guiden bygger på en fælles konsensuserklæring fra European Organisation for Caries Research (ORCA) og European Federation of Conservative Dentistry (EFCD). UDARBEJDET AF PROFESSOR EMERITUS SVANTE TWETMAN OG KIM ANDREASEN

Strategier for intervention Man skelner mellem tre strategier for cariesbehandling:

1. Noninvasiv behandling Her er målet at stoppe progression af eksisterende læsioner. Behandlingen skal ikke fjerne hårdtvæv, men omfatter strategier for at kontrollere kost, biofilm og mineralbalance. Kostkontrol kan være at reducere bru­ gen af sukker og anbefale patienten alternative sødemidler. Grundlaget for kontrol af dentalbiofilmen er mekanisk forstyrrelse og fjernelse af biofilmen i kombination med brug af fluorider. Ved kontrol af mineralbalancen er fluorider det helt centrale – både i det primære og permanente tandsæt – ved at forhin­ dre opløsning af hårdtvævet og sikre mineralindholdet i vævet. Processen sker lokalt på tandfladen. Professionelt kan fluoridgel eller fluoridlak anvendes ved caries uden kavitet. Metalfluorider som sølvdiaminfluoride kan bruges til at stoppe dentincaries ved læsioner med kavitet.

56

2. Mikroinvasiv behandling Mikroinvasiv behandling fjerner hårdt­ væv på mikrometerniveau – sædvan­ ligvis ved ætsning med syre. Der er to hovedgrupper af behandling – forsegling og infiltration. Med forsegling er hensigten at skabe en diffusionsbarriere på overfladen af carieslæsionen uden kavitet, oftest en fissur, som skal hindre bakterier og syre i at sprede sig ind i hårdtvævet. Ved in­ filtration lader man en lavviskøs resin trænge ind i begyndende carieslæsioner efter ætsning med saltsyre for at fjerne overfladelaget. Denne teknik bruges først og fremmest ved approksimale læ­ sioner på unge permanente tænder, og separation af tænderne med ortodontisk ligatur er nødvendigt.

3. Invasiv behandling Ved invasiv behandling fjerner man ska­ det hårdtvæv, partielt eller fuldt, med ekskavator eller roterende instrumen­ ter i forbindelse med en temporær eller endelig fyldning. Adhæsive teknikker og

materialer giver mulighed for minimalt invasiv præparation, som sikrer en god forsegling. Det langsigtede mål er at be­ vare mest muligt af rask hårdtvæv og en vital pulpa.

Alternative strategier for invasiv behandling Kavitetskontrol uden fyldning er en slib­ ningsteknik, som skal skabe mulighed for rengøring af kaviteten ved at fjerne alle elementer, som kan give biofilmen mu­ lighed for at ”gemme sig”. En almindelig tandbørste med fluoridholdig tandpasta sammen med professionelt udført lokal fluoridtilførsel kan så stoppe progres­ sionen. Teknikken bruges stort set kun på børn og ved rodcarieslæsioner hos ældre patienter, hvor restaureringer har dårlig prognose. Hall­teknik forsegler cariøse temporære tænder ved hjælp af præformede stålkroner uden forudgå­ ende præparation. Stålkronen påsættes med glasionomercement efter tilpasning.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.