Tandlægebladet 12 - 2024

Digital og compliant drift

med Complianter

Nem uddelegering af ansvar og opgaver med tydelig instruks/vejledning, så det sikres at udførelsen lever op til lovgivningen.

Alle områder indenfor love og regler er inddelt i overskuelige kategorier og opdateres løbende så de altid lever op til de forskellige tilsyns fokusområder.

Kalender-funktionen

giver dig overblik over opgaver og kontroller. Overskrides deadlines er det tydeligt og der kan på overskuelig vis følges op på dette.

Vi vægter vores support og den personlige dialog højt og besvarer derfor altid gerne dine spørgsmål til lovgivningen og systemet.

Alt samlet ét stedUndgå at miste overblikket da regler, dokumentation og logbøger er integreret i samme system, hvor alt har sin rette plads.

Spar tid og benyt systemets værktøjer og skabeloner til bl.a. journalgennemgang, røntgen audit, APV og meget mere.

Opret faste arbejdstid skemaer, notér afvigelser til dette og skab dermed let overblik over gennemsnitlige ugentlige arbejdstider – uden dagligt login og log ud.

Vi tager meget gerne imod feedback og idéer til systemet. Tilretning og udvikling sker i samarbejde med vores tilknyttede klinikker.

Den enkle arbejdsdag starter med al dente

Mere end 5000 glade brugere tager ikke fejl.

4 gode grunde til at vælge al dente

1. 2. 3. 4.

Velafprøvet system, der understøtter arbejdsgangene på klinikken på bedste vis.

Tilgængelig, kompetent og gratis support.

Branchens bedste indkald!

Det tør vi godt stå på mål for ����

Du får ikke bare et it­system. Klinikken får også en kompetent samarbejds­ og sparringspartner.

Med al dente får du et velafprøvet og driftsikkert journalsystem, der bare virker!

Book en gratis, uforpligtende præsentation af al dente

Snyd ikke dig selv og dit personale for at opleve al dentes gennemtænkte funktioner og intuitive arbejdsgange, hvis du overvejer at skifte journalsystem.

Book din præsentation på 43 58 44 39 eller support@aldente.dk

Se her, hvor nemt det er at skifte

REDAKTION

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

Sofie Dinesen Bramsen Studentermedhjælper, sdb@tdl.dk

FAGREDAKTION

Charlotte Nordell Carlsen Adm. redaktør, cnc@tdl.dk

Sofie Stokholm Jacobsen Journalist, ssj@tdl.dk

Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk

Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.507

Medlem af Danske Medier

ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE

Thomas Nielsen

Digitale

Se højdepunkter fra Tandlægeforeningens generalforsamling og læs, hvad den nyvalgte formand og hovedbestyrelse vil arbejde for de kommende år.

GUIDE

Sådan hjælper du patienter med rygestop

Få gode tips til, hvordan du kan bistå dine patienter, når de gerne vil lægge tobakken på hylden.

/1042

FAGSTAFETTEN

”Det er kun dem, der ikke laver noget, der ikke laver fejl”

Steen Boss svarer i denne måneds fagstafet på, hvorfor han har påtaget sig rollen som nævnstandlæge, og hvad han har lært om udviklingen i klager.

/1060

VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder / 999

SIMONSEN US, KJÆRGAARD M, STARCH-JENSEN T, STOKBRO K

Digitale arbejdsgange ved virtuelt planlagt computerguidet implantatindsættelse / 1000

RANJKESH B

Additiv fremstilling i protetik: teknikker, materialer og kliniske indikationer / 1010

HADDADI Y, ILLEMANN K

Protetik i en digital tidsalder: Potentialet i kunstig intelligens og 3D-print / 1018

PALLESEN U

Behandling af voksen patient med amelogenesis imperfecta / 1024

STOKBRO K, GHAWSI-VESTERGAARD S, ØSTERGAARD KB, SOUTO IMG, BAGGER M, STARCH-JENSEN T

Protetisk rehabilitering efter partiel maksilektomi med patientspecifikt implantat / 1030

HEDEGAARD H, THORN JJ

Protetisk rehabilitering af den udtalt atrofiske maksil med subperiostale patientspecifikke implantater / 1036

FAST STOF

Leder / 984

Update / 986

Guide / 1042

Kom til orde / 1062

Medlemsservice / 1066

Et døgn med / 1080

Vi skal anerkendes på linje med det øvrige sundhedsvæsen

Som ny formand vil jeg starte med at takke for opbakningen og love, at jeg vil gøre mit allerbedste for at leve op til tilliden.

Jeg er selv klinikejer. Men lad mig slå fast, at jeg kommer til at være formand for alle tandlæger. Som tandlæger er vi ligeværdige, uanset hvor vi arbejder. Og vi er også dybt afhængige af hinanden. Vi kan have særinteresser, men vi er først og fremmest et fællesskab. Det er det mandat, jeg står på, og det, jeg vil afspejle i mit formandsarbejde.

Jeg vil kæmpe for, at tandlægernes betydning og indsats for folkesundheden anerkendes, og at vi bliver inddraget og ligestillet som en helt central aktør i det nære sundhedsvæsen, man ikke kan komme uden om.

Det burde egentlig være en selvfølge. For vi er en art speciallæge i mundsygdomme med en specialuddannelse på lige fod med fx øjenlæger. Vi leverer sundhedsydelser – ikke skønhedsydelser. Det skal politikerne forstå og anerkende. Alt andet vil være tudetosset, når vi nu ved, at der er en tæt sammenhæng mellem sundhed i munden og sundhed i resten af kroppen.

Under coronapandemien blev vi anerkendt som en del af det kritiske sundhedsvæsen. Det er vigtigt at huske på, også selv om vi nu har lagt pandemien bag os. Vi kan passende gå skridtet videre og sætte tandlægen på sundhedskortet. For det er der, vi hører til.

Vi skal naturligvis også have en overenskomst for voksentandplejen igen.

Lige nu er vi det eneste sundhedsområde med autoriserede sundhedspersoner, der

Hvis flere vælger tandlægen til, får vi en sundere befolkning

ikke har en overenskomst. Det er ubegribeligt, og det gavner hverken os, patienterne eller samfundet.

Jeg vil også arbejde for, at det bliver nemmere at være tandlæge. Der skal ryddes op i den administrative jungle af regler, der ikke direkte gavner patientsikkerheden, så vi kan komme tilbage til kerneopgaven: at forebygge og behandle sygdom hos vores patienter.

Under min formandstid håber jeg også, at vi lykkes med at tage et opgør med uligheden i voksentandplejen. I et velfærdssamfund som vores er det ikke holdbart, at store grupper i befolkningen fravælger tandlægen, fordi de ikke har råd til forebyggelse og nødvendig behandling.

Det kan godt være, at det koster noget på den korte bane. Men på den lange bane går regnestykket i plus: Hvis flere vælger tandlægen til, får vi en sundere befolkning, og det lægger mindre pres på det generelle sundhedsvæsen.

Endelig er det min drøm og ambition, at vi kommer i mål med rigtig mange af Tandtænketankens gode forslag til at styrke voksentandplejen. Vi har fagligheden og den oprigtige interesse i at gøre en forskel for patienterne. Men det er politikerne, der skal levere på rammer og vilkår.

En formand kan ikke flytte noget alene – eller bare fordi han er ny. Men det kan vores fællesskab. Hvis vi står sammen og bliver ved med at insistere, kan vi komme langt og forbedre både vores egne vilkår og folkesundheden. Den rejse glæder jeg mig umådeligt meget til at tage – sammen med jer.♦

TORBEN SCHØNWALDT Formand for Tandlægeforeningen

Øget fokus på gingivitis hos børn kan nedsætte risiko for alvorlig sygdom senere i livet

ET NYT DANSK FORSKNINGSSTUDIE bekræfter antagelsen om sammenhæng mellem dårlig tandsundhed i barndommen og udvikling af hjerte-kar-sygdom som voksen. Forsker bag studiet hæfter sig særligt ved de tilfælde, hvor gingivitis spiller en rolle.

Danskere, der i barndommen har haft dårlig tandsundhed med mange huller eller gingivitis, har som voksne højere risiko for udvikling af hjertestop, stroke og iskæmisk hjerte-kar-sygdom.

Det bekræfter et tre år langt forskningsstudie med udgangspunkt i indsamlet data fra Sundhedsstyrelsens Centrale Odontologiske Register og Landspatientsregisteret. En halv million danskere, eller mere præcist 568.677 personer, født mellem 1963 og 1972 deltager i undersøgelsen. Danskerne er blevet fulgt frem til 2018, hvor de er mellem 46 og 55 år gamle.

Studiet er det hidtil største af sin art. Ifølge en af forskerne bag studiet, ph.d. ved Odontologisk Institut på

NY FORSKNING PÅ VEJ

Forskningsstudiet om børns tandsundhed i relation til udvikling af hjerte-kar-sygdom bliver offentliggjort til januar. Samtidig forventes endnu et studie på baggrund af samme data afsluttet: Nemlig sammenhængen mellem børns tandsundhed og udvikling af type 2-diabetes senere i livet.

Københavns Universitet, Nikoline Nygaard, er det særligt interessant at se på sammenhængen mellem hele spektret af gingivitis og forekomsten af hjerte-karsygdomme senere i livet:

– I børnetandplejen fylder forebyggelse af caries forholdsvis meget sammenlignet med opmærksomheden på gingivitis. Dette giver mening historisk set, da caries hos børn især tidligere har været et kæmpe problem. I dag er vores forebyggelse og behandling af caries så god, at det måske kan give mening at begynde at se mere på gingivitis, da det tilsyneladende spiller en stor rolle i forhold til udvikling af sygdom senere i livet. – Dét finder vi som forskere meget interessant, siger Nikoline Nygaard.

Fascinerende sammenhæng

Ifølge studiet viser det sig, at piger med gingivitis som børn har 43 % øget risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom som voksne. Mens tallet blandt drenge er 33 %.

Hvad forskellen blandt piger og drenge skyldes, er forskerne ikke helt sikre på. Ifølge Nikoline Nygaard kan det dog hænge sammen med, at gingivitis rent medicinsk er en inflammationstilstand, og at kvinder ifølge tidligere forskning har en kraftigere respons på inflammation i kroppen, end mænd har. Kigger man på sammenhængen mellem caries og hjerte-kar-sygdomme, har børn med flere end 17 huller i tænderne i barndommen også markant højere risi-

ko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom som voksne:

Mænds risiko for stroke er 52 % forhøjet, 23 % forhøjet for hjertestop og 21 % forhøjet for iskæmisk hjertesygdom.

Kvinder har henholdsvis 48 % forøget risiko for stroke, 59 % forhøjet risiko for hjertestop og 33 % højere risiko for iskæmisk hjertesygdom.

– Jeg tænker, at det er en ret stor risikoforøgelse og i relation til noget, som den brede befolkning formentlig tænker meget lidt over. At vi kan finde risikoen for senere i livet at udvikle hjerte-karsygdom bare ved at se på børns tænder, er meget fascinerende, siger forskeren.

Bedre tandsundhed

Forskeren peger selv på det faktum, at den generelle tandsundhed i befolkningen er væsentligt forbedret, siden undersøgelsens data blev indsamlet tilbage i 1980’erne og 1990’erne. Og at 17 huller i tænderne i dag er en sjældenhed. Men, understreger hun, det bør ikke forklejne undersøgelsens konklusion: – Vi ved, at mellem 10-20 % af børnene står for 80 % af sygdomme i munden. Og nu, hvor vi kan dokumentere, at dårlig tandsundhed i barndommen øger risikoen for hjerte-kar-sygdom senere i livet, kan der måske være et potentiale i at se på initiativer til at målrette en intensiveret tandlægebehandling til denne gruppe for at reducere deres risiko. ♦

TEKST CHARLOTTE NORDELL CARLSEN OG DAGENS MEDICIN

Indekseret udvikling på danskernes husstandsforbrug på tandlæge og andre goder

113,5

Slik, sukker, chokolade og læskedrikke

96,2

Tandbehandling

72,4

Cigaretter og tobak

Mere slik og mindre tandpleje

Danskerne bruger flere penge på slik, chokolade og læskedrikke og lidt mindre på tandbehandling, hvis man ser på udviklingen fra 2018 til 2022. Husstandsforbruget af sukker, slik, chokolade og læskedrikke er steget med 13,5 % fra 2018-2022,

mens der er et lille fald på 3,8 % på tandbehandling i samme periode. Der er også sket et markant fald i danskernes forbrug af cigaretter og anden tobak. Kigger man længere tilbage til 2010, er tendensen den samme.

Danskerne går tilsyneladende også mindre til frisør. Der er sket et fald i danskernes forbrug af behandling og apparater til personlig pleje og frisør i perioden.

Kilde: DST Statistikbanken

Vi foreslår, at der i kronikerpakkerne bliver indført en patientrettighed, som sikrer fx diabetes-, hjerte-kar- og leddegigtpatienter adgang til et tandeftersyn og en tandplan, der giver et overblik over, hvilke forebyggelses- og behandlingstiltag patienten skal igennem, samt hvilke forebyggende tiltag patienten selv kan gøre for at sikre en bedre mundhygiejne

STEFAN PATTI

formand for Dansk Tandsundhed

Der er momentum for at indtænke tandsundhed og mundhygiejne i behandlingen af kroniske sygdomme. Det underbygges af et kommende studie på Københavns Universitet, som vil styrke vores viden om sammenhæng mellem parodontitis og sygdomme som diabetes, hjerte-karsygdomme og leddegigt. Derfor vil en målrettet forebyggelse af parodontitis også være et effektivt forebyggende middel mod disse sygdomme.

Kilde: dagensmedicin.dk

Hvem går oftest til tandlægen?

DEN DEL AF BEFOLKNINGEN, DER OFTEST SÆTTER SIG I TANDLÆGESTOLEN, er danskere i parforhold. Tal fra 2023 viser, at blandt par uden hjemmeboende børn har 65,4 % været til tandlægen sidste år. Til sammenligning har kun 45,8 % af de enlige danskere uden hjemmeboende børn været til tandlægen. Men alderen spiller også ind – jo ældre, jo mere går danskerne til tandlægen. Således gik 65,2 % danskere over 60 år til tandlægen i 2023. Mens tallet kun var 51,1 % for folk i aldersgruppen 30-59 år.

Kilde: Danmarks Statistik

Tag Odontoverset med på juleferie. Find den på Spotify.

LÆR AF FEJLEN

Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

56,8 % kvinder

gik til tandlæge i 2023.

Bor

strejfer tunge

PATIENTTILFÆLDE

49,1 % mænd

gik til tandlæge i 2023.

Kilde: DST Statistikbanken

Der skal laves en plastfyldning i højre side af underkæben. Patienten er meget nervøs og spænder i tungen og bevæger den. Tungen rammer airrotorens bor, hvilket laver en overfladisk skade på tungeslimhinden i mundbunden. Patienten mærker det ikke pga. bedøvelse. Der lægges to suturer for at lukke sårrandene og derved mindske blødningen. Patienten informeres og instrueres i at skylle med 0,2 % klorhexidin to gange dagligt i 1 min. Patienten får en tid om 10 dage til fjernelse af suturer.

LÆRING

Gennemgå behandlingsplanen med patienten, inden behandlingen udføres. Hvis patienten er nervøs, lyt til patienten, og tal om, hvad patienten er nervøs for, og hvordan patienten kan hjælpes til at slappe mere af. Hold evt. en pause under behandlingen, hvis patienten virker anspændt. Vejled patienten i forhold til at placere tungen i ganen under behandlingen. Bedre afskærmning med spejl lingvalt eller afskærmning med krølsug kan også være en hjælp.

Det spørger I om

Har jeg altid pligt til at sende min arbejdsgiver en lægeerklæring, hvis jeg bliver nødt til at sygemelde mig?

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

København SV Tandlægeforeningens Årskursus 2025

Tilmeldingsfrist: 21. marts 2025

SVAR: Du har først pligt til at sende din arbejdsgiver en lægeerklæring, når din arbejdsgiver beder dig om det. Hvis din arbejdsgiver kræver en lægeerklæring, er det arbejdsgiveren, som skal betale for den. Du skal dog selv lægge ud for lægeerklæringen.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

Nyt fra Tdlnet

SUNDHEDSLOVEN § 166: Tilskud til flere patienter

Nu kan flere patientgrupper få et særligt tilskud til almen tandpleje samt særligt kostbare behandlinger. Bliv klogere på de nye regler på Tdlnet eller send en mail til fagliginfo@tdl.dk.

Middelfart

Ledelsesakademi – modul 2

Tilmeldingsfrist: 7. marts 2025

Odense SV Faglig Temadag om Fast protetik

Tilmeldingsfrist: 17. marts 2025

Klinikejer:

Revideret forsikringserklæring går i luften den 20. november 2024

KLINIKEJER: Forsikring mod tandskader

Som klinikejer får du en ny forsikringspligt for tandskader, hvis regeringens lovforslag, som netop er førstebehandlet, vel at mærke bliver vedtaget i Folketinget i det nye år. Læs mere på Tdlnet.

Vidste du, at …

ÅRSKURSUS 2025 NU ER ÅBENT FOR TILMELDING? Tilmeld dig inden den 31. januar kl. 12.00, og spar 15 % som medlem med vores Early Bird-rabat. Tilmeld dig på Tdlnet.

OFFENTLIGT ANSAT: Nye regler for supervisionstillæg

Til januar omlægges supervisionstillægget for de kommunale tandlæger. Fremover får den superviserende tandlæge et tillæg på 4.000 kr. i årligt grundbeløb pr. ugedag og pr. tandlæge under supervision. Tillægget reduceres ikke i forhold til ugentlig arbejdstid. Har du spørgsmål, kan du sende en mail til ansattetandlaeger@tdl.dk.

Jeg får lov til at tage mig af mine patienter uden at skulle tænke på bogføring, ferieplanlægning eller varebestilling. Jeg har i dag frihed til virkelig at fokusere på mine behandlinger.

Mette Brande, tidligere klinikejer

Besøg vores hjemmeside og se vores kontaktformular.

Overvejer du pension?

Tryg overdragelse af patienter ved kliniksalg

Hos Colosseum Tandlægerne har vi stor erfaring med at sikre dine patienter en god og tryg overgang når du går på pension.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider der passer til dine ønsker og behov.

Bliv del af et større fællesskab og få adgang til et stort fagligt netværk.

Har du spørgsmål eller ønskes en uforpligtende snak? Kontakt os:

Niklas Odengard

Ansvarlig for Opkøb

Telefon: 26 358 853

Mail: niklas@colosseumklinikken.dk

TEKST SOFIE DINESEN BRAMSEN

FOTO TANDLÆGEFORENINGEN

Når det gælder valg af sut, er der et par detaljer, forældre bør være obs på.

Nu har tandlæge, foredragsholder og mor til to, Andrea Westermann, skrevet en guide i samarbejde med tand- og mundplejemærket Curaprox, der beskriver, hvilke konsekvenser en forkert sut kan have for barnets udvikling, og hvad man skal være opmærksom på i jagten på den rette sut.

Der findes flere måder, hvorpå en sut påvirker et barns udvikling. Sutten former fx overkæben og biddet. Andrea Westermann forklarer, at når babyer ikke kan bruge deres tunge til at lægge pres på den øverste gane og udvide den, kan det resultere i malokklusioner, som fx et åbent forreste bid eller et lateralt krydsbid.

En forkert sut kan også påvirke barnets taleudvikling. Hvis man bruger en sut, mens man lærer at tale, kan det forstyrre taleudviklingen, hvilket potentielt kan lede til indlæringsvanskeligheder senere i livet.

Ifølge Andrea Westermann har barnet normalt ikke længere behov for sutten, når synkemønsteret ændrer sig fra sugende til tyggende – typisk omkring 6-8-måneders alderen. Herefter bør barnet stoppe med at bruge sut, da den på det tidspunkt har opfyldt sit formål med at lære babyen at bruge tungen, kæben og ansigtsmusklerne korrekt.

Men hvordan skal den korrekte sut så være udformet?

Ifølge Andrea Westermann bør en god sut være flad, kort og have en fleksibel sugespids, som forhindrer fejlstillinger og samtidig understøtter barnets vejrtrækning gennem næsen. Sutten på billedet her opfylder disse krav. ♦

Kilde: Curaprox

Sunde sutter

Hvorfor vælge Heka Dental?

DRIFTSSIKKERHED

En HEKA unit giver dig driftssikkerhed i mange år frem. Et kvalitetsprodukt som sikrer stabile arbejdsforhold dag efter dag.

SERVICE

Med en Heka unit er du i særdeles trygge hænder. Vores store forhandlernet giver dig mulighed for selv at vælge, hvem der skal løse serviceopgaven hos dig. Hos alle vores forhandlere vil du opleve høj professionalisme og rettidig omhu.

Er der behov for nyt udstyr, giver vores forhandlere dig skræddersyet rådgivning, så du præcist får det, du har brug for - hverken mere eller mindre.

Få et godt tilbud og hør om vores attraktive garantimuligheder.

Både traditionelle cigaretter

og e-cigaretter har epigenetiske virkninger med risiko for cancerudvikling

Øjnenes farve afhænger af øjnene, der ser

DEN

BERØMTE TJEKKISKE FORFATTER FRANZ KAFKA HAVDE

Forskerne finder det alarmerende

DNA-METYLERING ER EN AF DE EPIGENETISKE FORANDRINGER, der kan opstå som følge af miljøpåvirkninger som fx rygning. En gruppe forskere fra Østrig, Storbritannien, Tyskland, Tjekkiet og Sverige har i et omfattende studie undersøgt forekomsten af DNA­metylering i 464 blodprøver, 542 skrab fra kindslimhinde og 1.335 skrab fra cervix uteri hos frivillige forsøgspersoner med varierende rygerstatus. Der blev fundet ikke mindre end 535 forskellige loci med DNA­metylering, der kunne relateres til rygning. En del af disse loci er i tidligere undersøgelser blevet kædet sammen med cancerudvikling i bl.a. lungevæv, og i det aktuelle studie viste det sig, at disse loci ikke blot kunne påvises hos storrygere, men også hos e­cigaretbrugere, der havde røget mindre end 100 almindelige cigaretter i løbet af livet.

Forskerne bag undersøgelsen finder det alarmerende, at potentielt cancerfremkaldende DNA­metylering kan påvises hos e­cigaretbrugere uden nævneværdige erfaringer med almindelige cigaretter. Eftersom både cigaretter og e­cigaretter har epigenetiske virkninger, der hænger sammen med cancerudvikling, maner de til forsigtighed med generelle anbefalinger af e­cigaretter som et middel til rygestop.

USÆDVANLIGT SMUKKE ØJNE. Det har flere af hans venner og bekendte på forskellig vis givet udtryk for; men ejendommeligt nok er der ikke enighed om, hvilken farve de smukke øjne havde. Nogle af vennerne beskriver Kafkas øjne som mørke eller brune, mens andre hævder, at de var blå, og en fjerde gruppe sværger på, at de var grå. Ifølge en gruppe australske retsmedicinere kan der være mange årsager til denne tilsyneladende paradoksale uenighed. En persons farvesyn kan dels afhænge af, hvilke bølgelængder der absorberes i linsens pigment, dels af fordelingen af tappe og stave i nethinden og endelig af den fortolkning af farveindtrykkene, der sker i cortex. Disse fysiologiske forhold kan desuden påvirkes af personens køn, ernæringstilstand og ikke mindst alder. Dertil kommer, at synsindtrykkene kan ændre sig afhængigt af årstiden, tiden på dagen og lysforholdene på det sted, hvor man befinder sig. Endelig kan sproglige forskelle betyde noget for farveoplevelsen. Ikke alle sprog skelner ens mellem farvenuancer, og fx vil russisk­ eller græsktalende beskrive blå og grønne nuancer anderledes end engelsktalende.

Da øjenfarven traditionelt er en af de parametre, man anvender til beskrivelse af fx efterlyste gerningsmænd, er det problematisk, hvis man ikke kan stole på de angivelser af øjenfarve, som ofre eller øjenvidner oplyser. Men måske kan nye teknologiske metoder kompensere for denne usikkerhed. Aktuelt er det muligt ved hjælp af DNA­teknologi at forudsige blå og brune øjenfarver med høj grad af sikkerhed, mens mellemliggende nuancer er behæftet med større usikkerhed.

At vi i dag – 100 år efter Kafkas død – teoretisk set vil være i stand til at afgøre hans øjenfarve, lyder nærmest – kafkask.

Herzog C, Jones A, Evans I et al. Cigarette smoking and e-cigarette use induce shared DNA methylation changes linked to carcinogenesis. Cancer Res 2024;84:1898-1914.

Taylor M, Mayne C, Coutts L et al. Kafka’s beautiful eyes: Forensic intelligence utilisation of phenotypic information. Foren Sci Int 2024;361:112120.

Mange kvindelige kæbekirurger lider af bedragersyndrom

BEDRAGERSYNDROMET (IMPOSTER PHENOMENON, IP)

ER EN TILSTAND, DER ISÆR RAMMER HØJTUDDANNEDE OG SUCCESRIGE KVINDELIGE AKADEMIKERE, som trods deres ubestridelige kvalifikationer tvivler på deres egne evner og konstant frygter at blive afsløret som inkompetente bedragere. Typiske ledsagefænomener er lavt selvværd, udbrændthed, depression og angst. Amerikanske forskere har i et tværsnitsstudie undersøgt, i hvilken grad yngre tandlæger under uddannelse til kæbekirurg lider af bedragersyndromet. 949 studerende ved USA’s 99 videreuddannelsesprogrammer fik tilsendt et spørgeskema med bl.a. 20 spørgsmål, hvor de med tal fra 1 til 5 skulle angive, hvor ofte de led af forskellige symptomer på IP.

I alt 175 personer (18,4 %) besvarede skemaet. På en skala fra 20­100 var der 11 studerende (6,29 %; alle mandlige), der havde få IP­erfaringer (score 20­40). 84 (45 %) havde moderate IP­erfaringer (score 41­60), 71 (40,6 %) havde hyppige IP­erfaringer (score 61­80), og ni (5,1 %; flest kvinder) havde intense IP­erfaringer (score > 80). I gennemsnit havde de kvindelige studerende signifikant højere IP­score end deres mandlige kolleger (hhv. 66,9 og 56,5; P < 0,001). Forskellen mellem mænd og kvinder var dog ikke signifikant for de studerende, der blev undervist sammen med ikkefærdiguddannede lægestuderende. Forfatterne konkluderer, at de mandlige studerende i gennemsnit ligger i kategorien med moderate IP­erfaringer, mens de kvindelige i gennemsnit ligger i kategorien med hyppige IP­erfaringer. De finder tallene bekymrende og opfordrer de unge studerendes lærere og mentorer til at være opmærksomme på problemet, så eventuelle tegn på bedragersyndrom opdages tidligt i uddannelsesforløbet.

kommentar

UDDANNELSESANSVARLIG OVERTANDLÆGE

LIBANA RAFFOUL BJØRNSTRUP

Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet

– Bedragersyndromet (imposter phenomenon, IP) er en vigtig problemstilling inden for sundhedsuddannelser, hvor mange fagfolk oplever usikkerhed om deres egne evner. Undersøgelsen i aktuelle artikel sætter fokus på maksillofaciale kursister, som er en gruppe, der hidtil har været underbelyst i forhold til IP.

Styrkerne i artiklen er metodologien, hvor der anvendes Clance Imposter Phenomenon Survey (CIPS), som er en etableret metode til at vurdere IP. Undersøgelsens design med en tværsnitsundersøgelse giver et klart billede af udbredelsen af syndromet på tværs af flere dimensioner, herunder køn og uddannelsestype. Forskellen mellem kvindelige og mandlige kirurger er velbegrundet og bakkes op af tidligere forskning. Det bidrager til forståelsen af, hvorfor kvinder kan opleve større følelsesmæssigt pres i et historisk mandsdomineret felt.

Svagheder synes at være den lave svarprocent med kun 18,4 %. Det betyder, at resultaterne muligvis ikke giver et fuldstændigt billede af hele gruppen, og derfor kan man formode, at de, som valgte at deltage i undersøgelsen, er særlig tilbøjelige til at føle IP, hvilket kan skabe en skævhed i resultaterne.

Undersøgelsen omfatter kun amerikanske kæbekirurger, og resultaterne kan derfor være svære at sammenligne med danske eller andre landes. Specifikke kulturelle og uddannelsesmæssige faktorer, der påvirker IP, kan netop variere internationalt.

Deek AJ, Deek RA, Clegg DJ et al. To what extent do oral and maxillofacial surgery residents suffer from imposter syndrome? Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2024;138:21-7.

Hjemløse og udsatte borgere har dårlig

oral livskvalitet

HJEMLØSE OG UDSATTE BORGERE LEVER PÅ KANTEN AF SAMFUNDET og har sociale og sundhedsmæssige udfordringer som arbejdsløshed, psykiske lidelser og kort forventet levetid. De udnytter heller ikke de gængse tandplejetilbud i samme grad som andre borgere. Forskere fra Københavns Universitet, Odontologisk Institut og Københavns Kommunes SundhedsTeam for hjemløse har derfor gennemført et tværsnitsstudie til belysning af en gruppe udsatte borgeres tandplejevaner og orale livskvalitet (OHRQoL).

Cariesrisiko kan forudsiges tidligt i barndommen

72 % havde ikke været til tandlæge inden for de seneste to år

Dataindsamlingen foregik på Sygeplejeklinikken på Sundholm, der i perioden 2018­2020 var bemandet med en tandplejer, som foretog undersøgelser og forebyggende behandlinger samt henviste til to gratisklinikker, hvis der var behov for yderligere tandbehandling. I alt 212 udsatte personer benyttede sig i perioden af klinikkens tandplejetilbud. Flertallet af dem var mænd, rygere og bosat i midlertidige boliger. 29,6 % havde generelle sundhedsproblemer, og 77,6 % blev viderehenvist for tandbehandling. 72 % havde ikke været til tandlæge inden for de seneste to år, og for to tredjedeles vedkommende havde det seneste tandlægebesøg været i forbindelse med behandling. 93 % angav, at de børstede tænder mindst én gang om dagen.

De udsattes orale livskvalitet var generelt dårlig, idet 50,5 % af deltagerne havde en høj score (mellem 25 og 56 point) på OHIP­14­skemaet, der består af 14 spørgsmål vedrørende problemer i mundhulen. Denne score var signifikant højere blandt personer, der havde generelle sundhedsproblemer eller blev henvist for tandbehandling (P < 0,05). De hyppigste orale sundhedsproblemer var smerter, tyggebesvær og flovhed over tændernes udseende.

Forfatterne konkluderer, at behovet for tandplejeydelser er stort blandt udsatte og hjemløse, og at man bør fokusere på i højere grad at få denne gruppe borgere inkluderet i tandplejesystemet.

Øzhayat EB, Elmongy A, Tanderup L, Bordorff SL, Thiesen H. A cross-sectional study on oral health-care habits and oral-health-related quality-of-life in marginalized persons in Copenhagen. Acta Odont Scand 2024;83:7-12.

VED HJÆLP AF 16S RRNA GENANALYSE HAR FORSKERE FRA DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET (Institut for Bioteknologi og Biomedicin) og Københavns Universitet (Odontologisk Institut og Biologisk Institut) sammen med svenske kolleger undersøgt bakteriesammensætningen i saliva fra 260 svenske børn, da børnene var henholdsvis to, tre og fem år gamle. Det viste sig, at en række forhold før og efter fødslen havde indflydelse på bakteriesammensætningen. Fx om barnet var moderens førstefødte (flere Corynebacterium og Lautropia), om vandet var gået inden fødslen (større bakteriel diversitet), om der blev foretaget kejsersnit (flere Actinomyces og Lautropia og mindre bakteriel diversitet), og om der blev givet antibiotikum under fødslen (tilsvarende effekt som ved kej

sersnit). Tandbørstning to gange dagligt medførte højere forekomst af Haemophilus2 og lavere forekomst af Alloprevotella Blandt de 260 børn havde to udviklet caries i toårsalderen, 11 i treårsalderen og 52 i femårsalderen. Tandbørstning to gange dagligt mindskede risikoen for caries ved fem år med 70 %, mens børn, der var født ved kejsersnit, havde to gange højere risiko for caries ved fem år. Bakterierne Leptotrichia, Corynebacterium, Actinomyces, Prevotellaceae, Porphyromonadaceae, Megasphera og Centipeda var ligeledes forbundet med forøget cariesrisiko ved fem år, mens Peptococcus var forbundet med lavere risiko.

Nærmere analyse afslørede, at 49 % af den positive virkning af tandbørstning kunne tilskrives reduceret forekomst af cariesrelaterede bakterier (P = 0,006).

Forfatterne konkluderer, at bakteriesammensætningen i saliva hos to­ og treårige børn har betydning for cariesrisikoen, når børnene fylder fem år. Der er således potentielt mulighed for at forudsige cariesudvikling via bakterieundersøgelse tidligt i barndommen.

Eriksen C*, Boustedt K*, Sonne SB, Dahlgren J, Kristiansen K, Twetman S, Brix S, & Roswall J. Early life factors and oral microbial signatures define the risk of caries in a Swedish cohort of preschool children. Scientific Reports 2024;14:8463.

Årets sidste Tandlægeblad

I dette nummer afslutter vi temaet om ”Digitale odontologiske fremskridt”. Vi bringer følgende tre artikler: 1) Digitale arbejdsgange ved virtuelt planlagt computerguidet implantatindsættelse, 2) Additiv fremstilling i protetik: teknikker, materialer og kliniske indikationer og 3) Protetik i en digital tidsalder: potentialet i kunstig intelligens og 3D-print. Temaet afsluttes med en journalistisk artikel om datasikkerheden i forbindelse med den nye teknologi, som bringes i bladets journalistiske sektion.

I Tandlægebladet nr. 8 og 9 i år bragtes temaet: ”Emalje- og dentinadhæsiver til direkte restaurerin-

ger”. Temaet omfattede bl.a. forskellige kliniske eksempler med adhæsivteknikkers anvendelse. Bl.a. bragtes en kasuistik om adhæsiv behandling af en ung patient med amelogenesis imperfecta med direkte plastteknik. I dette nummer supplerer vi med en kasuistik om behandling af en voksen patient med amelogenesis imperfecta med kombination af restaureringer i direkte plast og keramik.

Vi afslutter året med to kasuistikker om anvendelse af patientspecifikke implantater i overkæben, dels efter partiel maksilektomi som følge af cancer, dels pga. svær atrofi af processus alveolaris. I den første kasuistik er vægten lagt på den kirurgiske procedure; i den anden kasuistik er hovedvægten lagt på den protetiske procedure.

Tandlægebladet er hidtil udkommet 12 gange årligt. Fremover fra 2025 udkommer bladet 11 gange årligt, idet julinummeret udgår.

Læserne ønskes en glædelig jul og et godt nytår.

NILS-ERIK FIEHN

Faglig-videnskabelig redaktør, Tandlægebladet

ABSTRACT

Tilstrækkelig højde og bredde af processus alveolaris er en forudsætning for at opnå en optimal tredimensionel implantatplacering og etablere grundlaget for en korrekt æstetisk og funktionel udformning af den efterfølgende protetiske rekonstruktion med en god langtidsprognose. Prøvetandsopstilling og styreskinner kan anvendes for at hjælpe til en optimal implantatplacering. Udvikling af softwareprogrammer har gjort det muligt at simulere den endelige protetiske rekonstruktion og implantatplacering samt udforme styreskinner, der intraoperativt kan assistere til udboring af implantatlejet og implantatindsættelsen.

Imidlertid er guidet implantatindsættelse behæftet med risiko for fejl i forbindelse med databearbejdning, behandlingsplanlægning, printtekniske faktorer og intraoperativ forskydning af styreskinnen, som hver især kan have afgørende betydning for præcisionen af implantatbehandlingen. Implantatets placering anbefales derfor med en sikkerhedsmargin på 2 mm til nærliggende anatomiske strukturer og nabotænder.

Guidet implantatindsættelse baseres på en grundig vurdering af patientens individuelle behov, behandlingens kompleksitet, anatomiske overvejelser og behandlerens erfaring og ekspertise med teknologien. Denne oversigtsartikel beskriver de digitale arbejdsgange ved planlægningen og udførelse af guidet implantatindsættelse ved hjælp af individuelt fremstillede styreskinner i to udvalgte patienttilfælde.

EMNEORD Computer-aided design | computer-assisted surgery | dental implants | endosseous implants | three-dimensional

Digitale arbejdsgange ved virtuelt planlagt computerguidet implantatindsættelse

ULRIK SUNDBERG SIMONSEN, uddannelsestandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital

MARTIN KJÆRGAARD, tandlæge, MSc Oral Implantologi, Lemvig

THOMAS STARCH-JENSEN, klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

KASPER STOKBRO, klinisk lektor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mundog kæbekirurgi, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, og Klinisk Institut, Syddansk Universitet

Accepteret til publikation den 30. april 2024

Tandlægebladet 2024;128:1000-8

MKorrespondanceansvarlig førsteforfatter:

ULRIK SUNDBERG SIMONSEN ulrik.sundberg.simonsen@rsyd.dk

EDFØDT MANGLENDE TANDANLÆG eller mistede tænder erstattes i stigende grad med implantatretinerede protetiske erstatninger. Imidlertid kan indsættelse af implantater være vanskelig eller umulig som følge af svind af processus alveolaris samt placeringen af nærliggende anatomiske strukturer. Tilstrækkelig højde og bredde af processus alveolaris er en forudsætning for at kunne opnå en optimal tredimensionel (3D) implantatplacering og etablere grundlaget for en korrekt æstetisk og funktionel udformning af den efterfølgende protetiske rekonstruktion med en god langtidsprognose. Optimal understøttelse af den protetiske rekonstruktion med fast eller aftagelig protetik nødvendiggør implantatplacering i den korrekte 3D- position (1,2). Imidlertid kan optimal implantatplacering vanskeliggøres af anatomiske begrænsninger samt reduceret afstand mellem nabotænderne (3). Anatomiske begrænsninger i dimensionerne af processus alveolaris kan nødvendiggøre forudgående eller samtidig genopbygning af processus alveolaris (4-6).

En grundig klinisk og radiologisk undersøgelse er derfor vigtig for at undersøge, om grundlaget er tilstrækkeligt for implantatplacering, således at et forudsigeligt behandlingsresultat kan opnås. Prøvetandsopstilling kan anvendes til at vurdere den optimale udformning af den protetiske rekonstruktion, men tager ikke højde for implantatets placering i kæbeknoglen. Imidlertid har udvikling af softwareprogrammer gjort det muligt at udforme styreskinner til guidet implantatindsættelse, som kan hjælpe til en optimal implantatplacering i knoglen.

Guidet implantatindsættelse involverer virtuel behandlingsplanlægning af implantatets placering i processus alveolaris og simulering af den protetiske rekonstruktion.

I nærværende oversigtsartikel præsenteres de digitale arbejdsgange ved planlægningen og udførelsen af guidet implantatindsættelse ved hjælp af individuelt fremstillede styreskinner eksemplificeret ved to patienttilfælde.

OVERBLIK OVER GUIDET IMPLANTATINDSÆTTELSE

Guidet implantatindsættelse, computer-assisted implant surgery (CAIS), kan overordnet inddeles i dynamisk navigeret implantatindsættelse (dynamic computer-assisted implant surgery (dCAIS)) og statisk guidet implantatindsættelse (static computer-assisted implant surgery(sCAIS)) ved anvendelse af statiske styreskinner.

Ved dynamisk navigeret implantatindsættelse bruges ikke en styreskinne, men optisk positioneringsteknologi. Optiske kameraer triangulerer placeringen af patienten og det kirurgiske håndstykke, som vises på en computerskærm, hvor implantatudboringen intraoperativt sammenholdes med den virtuelle plan på en CBCT-scanning (7).

Fordelene ved dynamisk navigeret implantatindsættelse er, at udboringen af implantatlejet og implantatindsættelsen under operationen afbildes øjeblikkeligt og kan korrigeres herefter, mens der samtidig er fuld bevægelsesfrihed, da borene ikke skal føres gennem en styreskinne. Ulemperne ved dynamisk navigation er betragtelige anskaffelsesomkostninger i form af teknologisk udstyr, samt at proceduren afbildes på en computerskærm, hvor operatørens opmærksomhed deles mellem skærmen og operationsfeltet (7).

Statiske styreskinner bruges imidlertid til direkte at styre boret i henhold til den planlagte implantatplacering. Statiske styreskinner designes og 3D-printes ud fra den virtuelle behandlingsplan. Styreskinner skal kunne steriliseres, således at de kan anvendes intraoperativt. Styreskinner kan fremstilles til en fuldt eller delvist styret protokol. En fuldt styret protokol kendetegnes ved, at alle implantatudboringer, inklusive implantatindsættelsen, udføres ved hjælp af en styreskinne, hvorved der opnås entydig udboring og implantatplacering i overensstemmelse med den virtuelle planlægning (8). En delvist styret protokol anvendes udelukkende til placering af det initiale implantatbor, mens den videre implantatudboring inklusive implantatindsættelsen foretages uden styreskinnen. Statisk guidet implantatindsættelse med en fuldt styret protokol har vist en højere præcision af implantatplaceringen i forhold til den planlagte position sammenlignet med en delvist styret protokol (3,9).

klinisk relevans

Uhensigtsmæssig implantatplacering kan vanskeliggøre eller umuliggøre fremstilling af en optimal protetisk rekonstruktion og medføre risiko for besværet renhold, mucositis og periimplantitis samt risiko for tidligt eller sent tab af implantat. Endvidere kan afvigelser under implantatudboring medføre beskadigelse af nærliggende anatomiske strukturer og nabotænder. Udførlig klinisk og radiologisk undersøgelse før implantatindsættelse er således nødvendigt for at opnå et sikkert og forudsigeligt behandlingsresultat. Guidet implantatindsættelse og fremstilling af en styreskinne kan i udvalgte patienttilfælde hjælpe til en optimeret implantatplacering.

Statiske styreskinner har den fordel, at implantatudboringen styres ved direkte føring af borene gennem skinnen. Desuden er de initiale omkostninger reduceret, da styreskinnerne kan fremstilles på de fleste dentallaboratorier med 3D-print til rådighed eller ved andre kommercielle udbydere. Ulempen ved statiske styreskinner er et øget tidsforbrug til præoperativ design af styreskinnen og 3D-print. Derudover vil en fuldt styret protokol for de fleste implantatfabrikater kræve anskaffelse af en kirurgisk kassette indeholdende specielle bor til guidet implantatindsættelse. Implantatindsættelse i den posteriore region kræver ofte en ekstra stor gabeevne, for at der både er plads til styreskinnen og implantatborene, som i de fleste tilfælde vil have ekstra længde for at kunne komme gennem både styreskinnen og knoglen.

ARBEJDSGANG FOR GUIDET IMPLANTATINDSÆTTELSE Behandlingsplanlægning Digital behandlingsplanlægning foretages ved hjælp af specielt software på basis af en Cone-Beam Computer Tomografi (CBCT) og en intraoral overfladescanning af tænderne. CBCTscanningen anbefales med optagelsesparametre og et strålefelt (field of view, FOV), som sikrer mindst mulig stråledosis og involvering af de nærliggende anatomiske strukturer og nabotænder. Det er fordelagtigt, at CBCT-scanningen optages uden okklusal kontakt mellem over- og underkæbetænderne for at lette senere overlejring af den intraorale overfladescanning af tænderne eller digitaliseret aftryk af tænderne.

Adskillige softwareprogrammer er tilgængelige for guidet implantatindsættelse, men i nærværende artikel anvendes et softwareprogram uden brugerbetaling (BlueSkyBio, BlueSkyBio LLC, Libertyville, IL, USA) og et program med brugerbetaling (Implant Studio, 3Shape, København, Danmark). Data fra CBCT-scanningen og den intraorale scanning af tænderne kombineres til en virtuel model. Fusionering af scanningerne foretages automatisk. Imidlertid er det ofte nødvendigt at kontrollere og eventuelt manuelt korrigere for fejl i den automatiske fusionering, således at præcisionen af behandlingsplanlægningen ikke kompromitteres.

I den virtuelle model fremstilles en digital tandopstilling svarende til det tandløse område. Implantatfabrikat samt

Virtuel planlægning

implantatlængde og -diameter vælges og placeres i den virtuelle model svarende til det tandløse område under hensyntagen til nærliggende anatomiske strukturer med en sikkerhedsafstand på 2 mm.

Styreskinnen udformes med en indskudsretning, hvor der er taget højde for tændernes underskæringer, hvorved skinnen intraoperativt kan påsættes og fjernes entydigt. Der laves vinduer i styreskinnen posteriort og anteriort, således at det kan kontrolleres med en sonde, at skinnen er placeret korrekt på tænderne.

3D-print af styreskinne

Styreskinnen eksporteres til 3D-printerens software, hvor skinnen designes med støttesøjler for at afhjælpe, at skinnen ikke bevæges under 3D-printprocessen. Plaststøttesøjlerne placeres på ydersiden af styreskinnen og fjernes efterfølgende. Placeringen af støttesøjlerne sørger for, at der ikke opstår interferenser mellem styreskinnen og tændernes okklusalflader.

De anvendte styreskinner i de to beskrevne patienttilfælde er printet på Formlabs 2 (Formlabs Inc., Somerville, MA, USA) i en autoklaverbar biokompatibel resin med en lagtykkelse på 2-3 mm. Når styreskinnerne er 3D-printet, fjernes støttematerialet manuelt, og der foretages efterbehandling, inkl. afvaskning med 96 % isopropylalkohol. Herefter efterhærdes styreskinnen ved 60 minutters lyspolymerisering som anvist af fabrikanten. Afslutningsvis indsættes metalhylser (guidesleeves) i styreskinnen til enten delvist eller fuldt styret protokol.

PATIENTTILFÆLDE 1

En 49-årig kvinde manglende +4,5,6 med indikation for implantatunderstøttet fastsiddende protetisk erstatning. Nedenstående behandling er foretaget i privat tandlægepraksis.

Initialt blev der foretaget CBCT-scanning (Promax, Planmeca, Helsinki, Finland) og intraoral-scanning af tænderne (Primescanner, Dentsply Sirona, Charlotte, NC, USA), som blev eksporteret til behandlingsplanlægningsprogrammet BlueSkyBio. CBCT-scanningen viste tilfredsstillende bredde af proces-

Virtuel tandopstilling

sus alveolaris og en vertikal højde af processus alveolaris på 4-6 mm svarende til de manglende tænder i venstre side af overkæben (Fig. 1). Der blev foretaget en digital tandopstilling regio +4,5,6 (Fig. 2). På baggrund af de radiologiske fund blev der planlagt sinusløftprocedure med osteotomteknik og samtidig implantatindsættelse. Via softwareprogrammet fabrikeredes en styreskinne med lateral adgang til indsættelse af implantatborene regio +5,6 (Fig. 3).

Før operationen blev styreskinnens pasform kontrolleret ved de laterale kontrolvinduer. Der blev lagt en incision på toppen af processus alveolaris, og mukoperiost blev frirougineret. Efter sædvanlig boreprotokol og sinusløftprocedure med osteotomteknik blev der indsat tre implantater (Ankylos, Dentsply Sirona, Charlotte, NC, USA) med dækskruer (Fig. 4). Røntgenoptagelse efter fire måneder viste tegn til knogledannelse omkring implantaterne (Fig. 5). Efterfølgende blev der påsat

Fig 1. A. Panoramaudsnit af processus alveolaris regio +1 til +8. B. Koronalt udsnit med højdemåling til bunden af sinus maxillaris regio +4 (1), +5 (2) og +6 (3).

Fig 1. A. Panoramic section of the alveolar process region 21 to 28. B. Coronal section with height measurement to the floor of the maxillary sinus in the areas 24 (1), 25 (2) and 26 (3).

Fig 2. Tandopstilling med den planlagte position og vinkling af implantaterne. Fig 2. Lateral view of dental mock-up with planned position and angulation of the implants.

Design af guideskinne

3. A. Sagittalt radiologisk udsnit, som viser planlagt udboring til bunden af sinus maxillaris. B. Lateral visning af guideskinne, designet uden flanger, lateral indsættelse af bor og luft til slimhinden ved forventet mukoperiostal opklapning.

3. A. Sagittal radiological section showing planned drilling depth to the floor of the maxillary sinus. B. Lateral view of the surgical guide designed without flanges, lateral insertion of drills and with the space of the mucosa after mucoperiosteal flap elevation.

Intraoperative fotos

skrueretinerede kroner, hvor kronerne regio +5,6 blev sammenkoblet (Fig. 6).

PATIENTTILFÆLDE 2

En 22-årig mand med agenesi af 5,2+5 og -4 var henvist til implantatbehandling ved Regionstandplejen, Odense Universitetshospital. Der var tidligere foretaget ortodontisk lukning svarende til agenesiregionerne 5+5 ved distalisering af 4,3+ og +3,4. Der var således indikation for implantatindsættelsen svarende til regio 3,2+3 og -4. I nærværende gennemgang fo-

kuseres på behandlingsplanlægningen og implantatindsættelse svarende til de manglende tænder regio 3,2+. I regio 3+ blev der planlagt immediat implantatindsættelse efter ekstraktion af 03+.

Initialt blev der foretaget en CBCT-scanning (Planmeca Viso G7, Planmeca, Helsinki, Finland) og intraoral scanning af tænderne (Trios4, 3Shape, København, Danmark), som blev eksporteret til Implant Studio (3Shape, Copenhagen, Danmark). CBCT-scanningen regio 3,2+ viste reduceret horisontal bredde af processus alveolaris (Fig. 7). Der blev foretaget en digi-

Fig

Fig

Fig 4. A. Guideskinne placeret på tænderne ved udboring af implantatlejet. B. Placeringen af de tre guidede implantater.

Fig 4. A. Surgical guide placed on the teeth while drilling the implant bed. B. Placement of the three guided implants.

Radiologisk kontrol af sinusløft samt integration af implantaterne

Protetisk rekonstruktion

tal tandopstilling regio 3,2+ efter simuleret fjernelse af 03+ (Fig. 8). I planlægningsprogrammet kunne det visualiseres, at optimal implantatplacering for den protetiske rekonstruktion ville medføre gennembrud af implantaterne svarende til den faciale knoglelamel, hvorfor der samtidig med implantatindsættelsen ville være behov for knogleopbygning Fig. 9. Implantatindsættelsen blev planlagt udført ved hjælp af delvist styret protokol (Fig. 10).

Der blev lagt en incision på toppen af processus alveolaris, og mukoperiost blev frirougineret. Styreskinnen blev placeret på tænderne og kontrolleret svarende til de laterale vinduer med en sonde. Initialt blev der foretaget udboring med et pilotbor til fuld dybde efterfulgt af standard boreprotokol, inklusive implantatindsættelse (Bone Level Tapered Implant, Straumann Holding AG, Basel, Schweiz) (Fig. 11). Den blottede implantatoverflade svarende til implantaterne blev dækket med en blanding af auto-

Fig 6. A. Intraorale forhold ved afmontering af healing abutments. B. Skruemonterede kroner på implantater. Fig 6. A. Intraoral conditions when removing healing abutments. B. Screw-retained crowns on implants.

A B

Fig 5. A. Postoperativ kontrol af implantatindsættelse og sinusløft. B. Kontrol efter 4 måneders heling forud for abutmentoperation. C. Kontrol efter endelig protetisk behandling.

Fig 5. A. Postoperative control of implant insertion and sinus floor elevation. B. Control after 4 months of healing prior to abutment surgery. C. Control after final prosthetic treatment.

A C

Radiologiske forhold

Virtuel tandopstilling

log knogle høstet med Safescraper fra laterale cortex af mandiblen og et xenogent knogleerstatningsmateriale (Cerabone, Straumann Holding AG, Basel, Schweiz), der afslutningsvis blev dækket med en resorberbar kollagen membran (Jason membran, Straumann Holding AG, Basel, Schweiz). Postoperativ kontrolrøntgen viste tilfredsstillende implantatplacering (Fig. 12).

NØJAGTIGHED AF GUIDET IMPLANTATINDSÆTTELSE Guidet implantatindsættelse har gennemgået en omfattende udvikling de seneste årtier, og præcisionen er forbedret væsentligt sammenlignet med tidlige undersøgelser (8). Implantater isat ved hjælp af statisk styring eller dynamisk navigation placeres tættere på den planlagte position sam-

Fig 8. A. Intraoral overfladescanning af overkæben. B. Lateral visning af tandopstilling. C. Okklusal visning af tandopstilling.

Fig 8. A. Intraoral surface scan of the maxilla. B. Lateral view of dental mock-up. C. Occlusal view of dental mock-up.

B A

C

Fig 7. A. Sagittal visning af processus alveolaris regio 2+. B. Aksial visning af knogletykkelsen i overkæben.

Fig 7. A. Sagittal view of the alveolar process in the area 12. B. Axial view of bone thickness in the maxilla.

A B

Virtuel implantatposition

Fig 9. A. Sagittalt radiologisk udsnit, som viser implantaternes placering i forhold til nabotænder inklusive sikkerhedsmargin. B. 3D-model af implantaternes placering, som viser facial fenestration sv.t. den apikale tredjedel af implantaterne.

Fig 9. A. Sagittal radiological section showing the position of the implants in relation to adjacent teeth including safety margin. B. 3D model of the placement of the implants showing the facial fenestration in the apical third of the implants.

Design af styreskinne

Fig 10. Styreskinnen designet med okklusale vinduer bilateralt til kontrol af skinnens position på tænderne.

Fig 10. The surgical guide designed with occlusal windows bilaterally to control the template’s position on the teeth.

menlignet med konventionel implantatudboring og -indsættelse (3,9).

En ikkerandomiseret prospektiv undersøgelse af 60 implantater viste ingen klinisk signifikant forskel i præcisionen ved anvendelse af dynamisk navigeret implantatindsættelse

sammenlignet med fuldt statisk styret implantatindsættelse (10).

I en systematisk oversigtsartikel og metaanalyse, som inkluderede 20 retro- og prospektive undersøgelser, var den gennemsnitlige præcisionsafvigelse af guidet implantatindsættelse med statisk fuldt styret udboringsprotokol 0,9-1,2 mm ved delvist betandede patienter og 1,3-1,5 mm ved tandløse patienter sammenholdt med den virtuelle plan (8). Endvidere afveg implantaternes placering gennemsnitligt 3,3 grader i forhold til den planlagte position i såvel delvist betandede som tandløse patienter. Det blev konkluderet, at usikkerheden ved statisk guidet implantatindsættelse er klinisk acceptabel, såfremt der indregnes en sikkerhedsmargin på 2 mm omkring implantatets placering i behandlingsplanlægningen. Desuden blev det konkluderet, at antallet af tænder til understøttelse af styreskinnen har stor indflydelse på styreskinnens stabilitet og dermed for præcisionen af implantatets 3D-placering (8).

I en anden systematisk oversigtsartikel med fokus på nøjagtigheden for delvist og fuldt styret statisk guidet implantatindsættelse samt konventionel implantatindsættelse blev der inkluderet syv randomiserede undersøgelser (11). Studiet fandt ved sammenligning af den virtuelle plan og implantatets endelige placering, at der ved fuldt styret statisk guidet implantatindsættelse sammenholdt med konventionel frihånds implantatindsættelse var signifikant mindre deviation af implantatets placering.

En prospektiv toårs undersøgelse analyserede placeringen af 145 fuldt guidede implantatindsættelser (12). Undersøgelsen inkluderede 66 patienter og viste en gennemsnitlig afvigelse på

Kliniske fotos af styreskinne og implantater

Radiologisk kontrol

Fig 12. Implantaterne ses placeret i den planlagte position uden skade på tænder eller vigtige anatomiske strukturer.

Fig 12. The implants are seen placed in the planned position without damage to teeth or important anatomical structures.

0,8-1,0 mm ved målepunkter henholdsvis marginalt og apikalt på implantaterne ved at sammenligne den virtuelle plan med implantatets endelige placering på CBCT. Undersøgelsen viste endvidere en signifikant større afvigelse fra behandlingsplanen i de patienttilfælde, hvor styreskinnen blev stabiliseret af færre end syv tænder uden tandrestaureringer, ved implantater planlagt i forankring i kortikal knogle, ved brug af implantater med en længde mindre end 12 mm samt ved posteriort placerede implantater uden dental støtte af styreskinnen distalt for implantatets placering (12).

KLINISK RELEVANS FOR BRUG

AF GUIDET IMPLANTATINDSÆTTELSE

Optimal implantatplacering i korrekt 3D-position kan være udfordret af anatomiske og protetiske begrænsninger, patientens kooperation samt behandlerens erfaring med implantatindsættelse (13). Der findes adskillige faktorer foruden implantatets placering i knoglen, som kan være afgørende for en succesfuld implantatbehandling på kort og lang sigt. Disse faktorer kan være en af årsagerne til, at undersøgelser ikke har kunnet påvise en signifikant forskel i implantatoverlevelse, peri-implantært marginalt knogletab eller mulighederne for renhold omkring implantaterne indsat ved hjælp af statisk guidet implantatindsættelse og konventionel implantatindsættelse (14-17).

Implementering af nyt udstyr skulle gerne være en hjælp under operationen, men vil initialt kræve en investering i tid og øge kompleksiteten af behandlingen, eftersom der vil være flere trin involveret. I to retrospektive undersøgelser blev det konkluderet, at det kræver op til 50 operationer, før behandleren føler sig tryg ved arbejdsgangen ved dynamisk navigeret implantatindsættelse, hvor operatøren intraoperativt er orienteret mod skærmen under udboring af implantatlejet og implantatindsættelsen (18,19). Omvendt viste et in vitro-studie, at læringskurven for statisk guidet implantatindsættelse for en øvet behandler sammenlignet med en uerfaren behandler var identisk (20).

En spørgeskemaundersøgelse af patientrapporteret opfattelse af behandlingens intra- og postoperative gener viste ikke en signifikant forskel i patientopfattelsen/tilfredsheden med hensyn til fordele, tidsforbrug eller postoperative smerter ved guidet implantatindsættelse sammenlignet med implantatudboring og -indsættelse foretaget på ”fri hånd” (16). Imidlertid er der tidligere beskrevet en positiv patientopfattelse/oplevelse af guidet implantatindsættelse, men dette fremstår mere som

Fig 11. A. Guideskinne ved udboring af implantatlejerne regio 3,2+. B. Implantaterne ses isat i overensstemmelse med planlagte position med facial fenestration apikalt.

Fig 11. A. Surgical guide placed during preparation of the implant beds in the regions 13 and 12. B. The implants are seen inserted in accordance with the planned position with facial fenestration apically.

en effekt af nyhedsværdien end en forventning om en bedre kvalitet af behandlingen (21).

KONTROL OG KVALITETSSIKRING

Det overordnede formål med digital behandlingsplanlægning og guidet implantatindsættelse er at hjælpe behandleren til at opnå en mere forudsigelig implantatplacering, således implantatet placeres i en optimal position for den endelige protetiske rekonstruktion. Imidlertid kan præcisionen kompromitteres af en dårlig tilpasning af styreskinnen, printtekniske udfordringer, begrænset støtte på få intakte tænder samt intraoperativ forskydning af styreskinnen (12). Det er derfor vigtigt, at pasformen af styreskinnen kontrolleres før implantatudboringen og ved de efterfølgende skift af bor.

Statiske styreskinner, som understøttes af tænderne, har almindeligvis større nøjagtighed end styreskinner, som understøttes af slimhinden eller knoglen, hvorfor slimhinde- eller knogleunderstøttede styreskinner ofte skal forankres i knoglen med osteosynteseskruer (22,23).

Samtlige faser i behandlingsplanlægningen ved guidet implantatindsættelse er vigtige, og små unøjagtigheder kan akkumuleres til større afvigelser, hvis de ikke korrigeres. Udføres planlægning på baggrund af fejlbehæftede modeller eller mangelfulde intraorale scanninger eller CBCT-scanninger med meget støj eller insufficient opløsning, vil de initiale fejl kompromittere nøjagtigheden af den endelige styreskinne og implantatindsættelse (12,23). Det kan derfor anbefales at tage vanlige forholdsregler såsom røntgenkontrol af pilotudboring og planlægge implantaternes placering med en sikkerhedsmargin på 2 mm til nærliggende anatomiske strukturer (3,8).

SAMMENFATNING

Guidet implantatindsættelse kan være et nyttigt værktøj til planlægning af den protetiske rekonstruktion, hjælpe til optimal implantatplacering i knoglen samt at undgå beskadigelse af lokale anatomiske strukturer under implantatudboring. Statiske styreskinner kan bidrage til en mere præcis og entydig implantatplacering i overensstemmelse med den virtuelle behandlingsplan. Imidlertid er guidet implantatindsættelse behæftet med en risiko for fejl i forbindelse med behandlingsplanlægning, herunder dataoverførelse, databearbejdning og printtekniske omstændigheder, der hver især kan have afgørende betydning for styreskinnens udformning og præcision. Det er derfor afgørende, at statiske styreskinner intraoperativt kontrolleres for korrekt placering på tænderne og stabilitet forud for anvendelse til udboring og implantatindsættelse.

Statiske styreskinner kan displaceres intraoperativt, uden det nødvendigvis er tydeligt for behandleren. Den øgede kompleksitet og risiko for fejl forbundet med arbejdsgangene ved guidet implantatindsættelse betyder, at behandleren skal være i stand til at omlægge til konventionel frihånds udboring af implantatlejet og implantatindsættelse.

En CBCT-optagelse er en grundlæggende forudsætning for at foretage statisk eller navigeret guidet implantatindsættelse. Det er behandlerens ansvar at retfærdiggøre den øgede bestråling, som vil være forbundet med optagelsen, såfremt implantatbehandlingen kunne være foretaget på konventionel vis uden brug af CBCT. Beslutningen om at anvende guidet implantatindsættelse bør derfor baseres på en grundig vurdering af patientens individuelle behov, behandlingens kompleksitet, anatomiske overvejelser og behandlerens erfaring og ekspertise med teknologien.

ABSTRACT (ENGLISH)

DIGITAL WORKFLOW IN GUIDED IMPLANT SURGERY

Sufficient height and width of the alveolar process is a prerequisite to ensure an optimal three-dimensional implant placement for a correct aesthetic and functional design of the subsequent prosthetic reconstruction with a good longterm prognosis.

A dental mock-up and surgical guide can be used to assist in optimal implant placement. Furthermore, emerging of software programs has made it possible to simulate the final prosthetic reconstruction and implant placement, as well as the design of guide templates that can assist during implant bed preparation and implant placement.

Guided implant surgery is associated with a risk of errors in data processing, treatment planning, technical printing

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

conditions, and intraoperative displacement of the guide, each of which can have a crucial impact on the precision of the implant placement. Therefore, implant placement should be planned with a safety margin of 2 mm to adjacent anatomical structures and teeth. Guided implant surgery should be based on a thorough assessment of the patient's individual needs, the complexity of the treatment, anatomical considerations, and the clinician's experience and expertise with the technology. This article describes an overview of the digital workflow in the planning and execution of guided implant placements using individually manufactured guides in two selected patients.

farver Hvid ... alle i 1 sprøjte!

3 viskositeter –uendeligt mange muligheder

Den patenterede Smart Chromatic Technology

i OMNICHROMA sikrer en trinløs farvetilpasning fra A1 til D4 vha. strukturfarven. Hertil kommer 3 forskellige viskositeter til alle præferencer og anvendelsesområder. Med OMNICHROMA-serien får brugeren således alle tænkelige valgmuligheder med et minimum af materiale.

OMNICHROMA –Alt, hvad der er brug for til moderne fyldninger.

Mere:

kunstige farvepigmenter, tilpasses ”automatisk” tandens farve

Bis-GMA–fri formel for bedre biokompatibilitet

bæredygtigt lager

bestil kun 1 farve & og undgå udløbne specialfarver

ABSTRACT

3D-print-fremstillingsteknologi har gennemgået en hastig udvikling i de sidste årtier til en integreret del af den digitale arbejdsgang. Da teknologien har store perspektiver med potentiale for hurtig implementering inden for odontologi, er viden og kendskab til additiv fremstillings- teknologi (3D-print) afgørende for korrekt anvendelse af teknikken. Denne artikel gennemgår anvendelsen af 3D-print inden for protetik med okus på printteknikker, materialeegenskaber, kliniske indikationer og teknikkens begrænsninger. Nuværende 3Dprintteknologi muliggør fremstilling af strukturer i metallegeringer, resinmaterialer og keramiske materialer. Metalstrukturer, der er fremstillet med 3D-print i krom-kobolt eller titanium, anvendes til både fast og aftagelig protetik og har vist sig at have favorable mekaniske egenskaber samt sufficient nøjagtighed i klinik. Lyspolymeriserende resinmaterialer fremstillet på en Vat-fotopolymerseringsprinter er egnet til fremstilling af modeller, bidskinner, kirurgiske guideskinner, helproteser, individuelle skeer og midlertidige restaureringer. Fremstillingen er teknikfølsom, og mange faktorer, bl.a. print-parameter og post-processering, påvirker nøjagtigheden og de mekaniske egenskaber af det printede emne. 3D-print af keramiske restaureringer er under udvikling, men fræsning er stadig den anerkendte standardfremstillingsmetode. Selvom der på nuværende tidspunkt er begrænsninger i 3Dprintteknikken, vil den kontinuerlige teknologiske udvikling i 3D-printere og materialer have en meget lovende fremtid inden for protetik.

EMNEORD Digital dentistry | prosthodontic | CAD/CAM | additive manufacturing | 3D-print

Additiv fremstilling i protetik: teknikker, materialer og kliniske indikationer

BAHRAM RANJKESH, adjunkt, tandlæge, ph.d., Sektion for Protetik, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Health, Aarhus Universitet

Accepteret til publikation den 27. marts 2024

Tandlægebladet 2024;128:1010-7

DKorrespondanceansvarlig forfatter: BAHRAM RANJKESH br@dent.au.dk

IGITALISERING OG COMPUTER-AIDED DESIGN/ COMPUTER-AIDED MANUFACTURE (CAD/ CAM) ændrer måden, som vi diagnosticerer, behandlingsplanlægger og behandler på i vores daglige tandlægepraksis. Intraorale digitale scannere, computerprogrammer, materialer og fremstillingsteknikker transformerer vores behandlingsmuligheder fundamentalt. Den digitale arbejdsgang indledes enten med direkte digitalt aftryk ved hjælp af en intraoral scanner eller indirekte med en lab-scanner hos en tandtekniker. Restaureringerne designes virtuelt på en computer software i CAD-fasen, hvor en CAD-fil i STL-format (Standard Tessellation Language) genereres. Derefter fremstilles emnet fysisk i CAM-fasen ved hjælp af enten subtraktiv (fræsning) eller additiv (3D-print) fremstillingsteknik. Ved subtraktiv teknik fræses emnet fysisk ud af en præfabrikeret materialeblok på en fræsemaskine. Fræseteknikken blev først introduceret i odontologi af François Duret i 1973, og senere i 1985 introducerede Mörmann og Brandestini det første Cerec-system (1). I dag er fræsning af indirekte restaureringer en veletableret teknik med veldokumenterede kliniske resultater (2), og der findes et bredt udvalg af materialer, der egner sig til fræsning, herunder voks, resinbaserede materialer, keramik og metallegeringer. Afhængigt af materialet er blokkene enten semi- eller fuldsintrede. Selvom fræsningsteknikken sikrer høj klinisk nøjagtighed, fjernes en betydelig del af den præfabrikerede blok, og det resterende materiale kan ikke genbruges (3).

En anden fremstillingsteknik i CAM-fasen er additiv fremstilling eller 3D-print, der er blevet introduceret med Chuck Hull i 1986 og er kendt som stereolitografisk (SLA) teknik. Teknikken

3D-printteknik

1. A. Byggeklodser, der repræsenterer 3D-printteknikken. B. 3D-printet model med printlag under forstørrelsesglas.

tinuous liquid interface og fused deposition modeling har begrænset anvendelse inden for odontologien, omfavner nutidens additive fremstillingsmetoder, som er egnet til brug i odontologien, primært vat-fotopolymerisation (SLA og DLP) og powderbed fusion (SLS og SLM) -teknologierne. Tilgængeligheden og prisen på DLP- og SLA-baserede 3D-printere tilbyder tandteknikere og tandlæger muligheden for at integrere 3D-print i deres praksis. Derfor gennemgås i denne artikel vat-fotopolymerisationsteknik baseret på SLA og DLP samt powder-bed fusionsteknik baseret på SLS- og SLM-metoder som de mest relevante teknikker inden for odontologi. SLS og SLM 3D-printere er industrielle og kan ikke skabes på tandlægeklinikker grundet pris, størrelse, brugervenlighed.

Vat-fotopolymerisation: Stereolithography (SLA)

har andre synonymer på engelsk herunder additive processes, direct digital manufacturing, rapid prototyping, rapid manufacturing, layer manufacturing (4), men mest kendt som 3D-print.

3D-print er anderledes end den subtraktive teknik, da CADfilen bliver omdannet i 3D-printerens software (slicer-program) til en serie af 2D tværsnitslag. I fremstillingsfasen opbygges den fysiske model gradvist lag for lag (Fig. 1). 3D-print tilbyder betydelige fordele sammenlignet med fræsning, herunder evnen til at konstruere objekter med kompleks intern geometri og skabe funktionelle dele uden behov for eftersamling. Det muliggør masseproduktion, hvilket reducerer produktionstid, omkostninger og materialespild (5).

3D-PRINT I PROTETIK: TEKNIKKER OG METODER

3D-printteknologien har udviklet sig hastigt i det sidste årti efter udløbet af patentet på FDM-processen (fused-depositionmodeling) i 2009 (6). Teknologien blev hurtigt implementeret i dentalsektoren. I dag er der flere forskellige 3D-printfremstillingsmetoder tilgængelige, der egner sig til tandlægepraksis.

I forhold til ISO 52900-2015 (Additive manufacturing) er der syv 3D-printfremstillingsmetoder:

1. Vat-fotopolymerisation

• Stereolithography (SLA)

• Digital light processing (DLP)

• Liquid crystal display

• Continuous liquid interface

2. Material extrusion

3. Material jetting

4. Binder jetting

5. Powder-bed fusion

• Selective laser sintering (SLS)

• Selective laser melting (SLM)

• Electron beam melting

6. Directed energy deposition

7. Sheet lamination

Selvom visse 3D-printteknikker som material jetting, con -

En SLA 3D-printer består af et flydende resinmateriale i et kar, en byggeplatform og ultraviolet (UV) laser, hvor emnet fremstilles ved ”laser vat-polymerisation” af upolymeriseret flydende resin. Et automatiseret spejl flytter kontinuerligt en UV-laserstråle efter CAD-filen, ligesom der tegnes med en blyant, og resinen bliver polymeriseret selektivt for hvert 2D-tværsnit. SLA-metoden er generelt baseret på ”top-down” tilgang. Det vil sige, at det første lag polymeriseres; derefter fejer en materialefyldt klinge hen over objektet og lægger en ny lagtykkelse resin over det forrige 2D-tværsnit. Byggeplatformen sænkes derefter i z-aksen og polymeriserer det nye printlag og binder det til det sidst printede lag. Denne proces gentages, indtil emnet er færdigprintet. Når 3D-printprocessen er fuldført, adskilles det printede emne fra byggeplatform og postprocesseres i et ultralydbad med isopropanol for at fjerne ikkepolymeriseret resin. Efterfølgende færdigpolymeriseres det printede emne for at opnå de endelige mekaniske egenskaber (7). Postprocessering skal altid udføres i overensstemmelse med materialetypen og fabrikantens instruktioner. SLA-metoden kan være tidskrævende, men den resulterer i emner af høj nøjagtighed (8). Restresin i printkar kan genbruges. Fig. 2 illustrerer den digitale arbejdsgang i fremstillingen af en dental model ved hjælp af en SLA-3D-printer (Formlab 3, Formlabs, Massachusetts, USA).

Vat-fotopolymerisation: Digital Light Processing (DLP) Larry Hornbeck fra Texas Instruments skabte teknologien til DLP i 1987. DLP-teknologien anvender, ligesom SLA, et kar med flydende resin og en byggeplatform, men adskiller sig fra SLA ved lyskilden. I DLP-teknologien bruges en projektor under det flydende materialekar til at reflektere et 2D-tværsnitsbillede af emnet ved hjælp af en lampe eller små spejle. Resinen udsættes for lys fra DLP-projektoren, hvorefter det polymeriserer. Byggeplatformen flytter opad i z-aksen svarende til printlagtykkelse, og det polymeriserede lag bliver trukket ud af karret (bottom-op tilgang). Næste lag bliver printet og bindes til det sidste printede lag. Processen fortsætter indtil emnet er færdigprintet. DLP-teknologi er hurtigere end SLA, men ligesom SLA skal det færdigprintede emne postprocesseres i overensstemmelse med materialetype og fabrikantens instruktioner. Restresin i printkarret kan genbruges.

Fig.

Fig. 1. A. Interlocking plastic bricks representing 3D-print technique. B. 3D-printed model with print layers under magnification.

CAD/CAM-arbejdsgang

Powder-bed fusion: Selective Laser Sintering (SLS) og Selective Laser Melting (SLM)

Powder-bed fusion teknologi anvendes primært til 3D-print af metallegeringer. SLS-teknologien benytter en højtydende laser (Nd:YAG-laser), der selektivt smelter metalpulver til et tyndt og fast lag (20-100 μm). Herefter deponeres et nyt lag metalpulver, og det næste lag bindes sammen med det forrige printede lag. Denne proces gentages, indtil emnet er færdigfremstillet. I SLS-teknologien når fremstillingstemperaturen ikke metals smeltepunkt, derfor bliver metalpulveret sintreret i stedet for smeltet. Derimod tillader SLM-teknologien hel smeltning af metalpulver i et inert kammer med renset argon eller nitrogen ved hjælp af en laser (CO2 eller Nd:YAG-laser) (9). Teknikken akkumulerer høje interne spændinger pga. termiske ændringer i fremstillingen, og en varmeefterbehandling er altid påkrævet (10). Derudover indeholder emner, der bliver printet med SLM-teknologi, også delvist smeltet pulver på overfladen, da det omgivende metalpulver, der ikke er helt smeltet, sintres til overfladen af emnet. Derfor anbefales efterbehandlingsprocedurer med henblik på overflademodifikation ved hjælp af bl.a. sandblæsning (11). Det resterende pulver kan genbruges (12).

3D-PRINT AF METALLER: MATERIALEEGENSKABER

OG KLINISKE INDIKATIONER

3D-print af metallegeringer ved hjælp af SLS- eller SLM-teknologi kan bruges inden for fast protetik, aftagelig protetik samt enkle og komplekse implantatbehandlinger. Næsten alle metallegeringer kan fremstilles ved hjælp af 3D-printteknologi, men krom-kobolt og titanium har betydelige kliniske indikationer i protetik, derfor vil der i det næste afsnit fokuseres på disse legeringer.

Krom-kobolt

Mange studier har vist, at 3D-printede metalemner i krom-kobolt har signifikant bedre mekaniske egenskaber (trækstyrke, yield strength og hårdhed) sammenlignet med støbt eller fræset krom-kobolt (13,14). Dette kan delvist forklares ved, at 3Dprintede metalemner har en mere homogen metallisk struktur sammenlignet med støbte eller fræsede emner (15) pga. lavere strukturel porøsitet, især sammenlignet med støbemetoden (16). Det er vigtigt at bemærke, at printparametre, herunder laserenergi eller printvinkel (17) og post-processering (18) har betydelig indflydelse på metallets mikrostruktur og mekaniske egenskaber.

3D-print af krom-kobolt kan bruges til fremstilling af metalkappe til metalkeramiske (MK) restaureringer (Fig. 3A, gul firkant), hvor nøjagtighed og marginalt fit har en stor betydning for restaureringers kliniske holdbarhed (19). Kern et al. har vist, at der ikke er signifikant forskel på den interne og marginale tilpasning af 3D-printede krom-kobolt kroner sammenlignet med støbt ædel guld-platin-legering MK kroner (20). Et systematisk review, der har sammenlignet nøjagtigheden af store krom-kobolt protetiske konstruktioner (multi-unit fixed prosthesis) fremstillet med forskellige metoder (støbt, fræset, 3D-printet), konkluderede, at 3D-print har den højeste nøjagtighed af de undersøgte metoder (21). Det skal påpeges, at nøjagtigheden af 3D-printede krom-kobolt-restaureringer i høj grad afhang af valgte printparametre (22).

Med hensyn til klinisk overlevelse har en undersøgelse evalueret overlevelsen af 3D-printede krom-kobolt-MK-kroner (Wirobond C+, Bego Medical) printet med SLS-teknik og sammenlignet med støbte ædel guld-platin MK-kroner (Au-Pt, BioPontoStar+, Bego Medical). Resultaterne viste ingen signifikant forskel mellem de to metoder over en gennemsnitlig

Fig. 2. Den digitale arbejdsgang for at fremstille en 3D-printet model. Fig. 2. The digital workflow for production of a 3D-printed model.

observationsperiode på 47 måneder (min. 19 måneder, maks. 62 måneder) (23). En enkelt langtidsklinisk undersøgelse har evalueret overlevelsen af 3D-printede enkeltkroner på kindtænder i krom-kobolt (Wirobond C+, Bego Medical) og ædel guld-platin MK-kroner (Au-Pt, BioPontoStar, Bego Medical) hos 39 patienter (i alt 60 kroner) over en gennemsnitlig observationsperiode på 10,5 ± 3,9 år. Den kumulative overlevelsesrate for alle kroner var 81 % efter 14,7 år, og der var ingen signifikant forskel mellem de to 3D-printede legeringer (24).

Der mangler stadig randomiserede kliniske studier med lang observationstid på dette område. De tilgængelige studier om metalkeramikkens bindingsstyrke af 3D-printede krom-koboltlegeringer til feldspatisk porcelæn har vist acceptable in vitro(25, 26) og in vivo-resultater (23) sammenlignet med støbte og fræsede MK-kroner.

3D-print af krom-kobolt-legeringer har også bred anvendelse inden for implantatunderstøttede restaureringer lige fra enkelte kroner til store fuldkæbe-suprastrukturer (Fig. 3). Treleds cementretinerede implantatunderstøttede krom-kobolt-MKbroer, der er fremstillet ved 3D-print, har vist en betydelig bedre marginal diskrepans sammenlignet med støbemetoden (27). Ved skrueretinerede implantatunderstøttede rekonstruktioner opnås bedre nøjagtighed ved en kombination af 3D-print-teknologi og subtraktiv (fræsning) teknologi, der anvendes til fræsning af implantat-suprastruktur-grænsefladen. Dette kaldes en hybrid fremstillingsteknik (28) (Fig. 3).

Selvom traditionel lost-wax-teknik stadig er den mest udbredte metode til fremstilling af krom-kobolt-stel til aftagelige

Restaureringers fremstilling

klinisk relevans

Tandlæger er nu blevet vidne til det voksende antal applikationer af 3D-print i protetik. Materialer som metaller, resin og endda keramik står i centrum for denne teknologiske revolution. Derudover opfordrer udviklingen og tilgængeligheden af 3D-printere klinikere til at udstyre deres praksis med sådan teknologi. Denne transformative teknologi omformer landskabet inden for protetik med uovertruffen nøjagtighed. Selvom 3D-printteknologien bringer en enorm klinisk anvendelse indenfor protetik, skal klinikere være opmærksomme på de begrænsninger og indflydelsesfaktorer, der kan påvirke proceduren.

partielle proteser, er den digitale arbejdsgang og 3D-print også anvendelig i denne type behandlinger. Intraorale scannere muliggør direkte digitalt aftryk af patienten, hvilket giver en fuldt digital arbejdsgangstilgang eller indirekte digitalisering af støbte gipsmodeller med en laboratoriescanner for en semidigital arbejdsgang. Ved anvendelse af de digitale værktøjer kan teknikere designe en virtuel model til stellet i CAD-fasen og overføre den til CAM-fasen. Krom-kobolt-stellet kan herefter fremstilles ved 3D-print eller fræsning. Direkte fræsning af krom-kobolt-stel er ikke populært, da borene hurtigt slides under fræsningen, hvilket gør metoden økonomisk uhensigts-

Fig. 3. A. 3D-printet krom-kobolt-struktur for tand- og implantatunderstøttede restaureringer (49). B. Implantatunderstøttet bro på model. C. Overlejring på røntgenbillede. D-F. Fuldkæbe-implantat-understøttet suprastruktur fremstillet med hybridteknik. B og C fra Dirk Leonhardt. Fig. 3. A. 3D-printed chrome-cobalt metal frame structure for tooth-and implant-supported restorations (49). B. Implant-supported fixed dental prosthesis over the cast model. C. Superimposition on periapical radiographs. D-F. Full-arch implant-supported suprastructure manufactured with hybrid technique. B and C courtesy of Dirk Leonhardt.

mæssig (29). En alternativ metode indebærer, at en resinmodel af stellet bliver 3D-printet og efterfølgende støbt, ligesom ved konventionel metode. Et nyligt systematisk review konkluderer, at nye digitale metoder til fremstilling af partielt protesestel er tilstrækkelig nøjagtige med en acceptabel klinisk pasningsform (30). En klinisk undersøgelse med et meget begrænset antal deltagere (ni patienter) med en observationsperiode på fire uger viser øget patienttilfredshed med partielproteser med 3D-printet metalstel (SLS-teknik) sammenlignet med støbte stel (31). Yderligere in vitro- og in vivo-studier er dog påkrævet.

Titanium

3D-printet titanium er blevet anvendt til fremstilling af implantater (32), patientspecifikke subperiosteale implantater (33), mesh til knogletransplantation (34) og suprastruktur til implantatunderstøttede protetiske restaureringer (28). 3Dprintteknologien giver mulighed for at fremstille komplekse emner med kontrolleret porøsitet både internt og eksternt. Dette betyder, at implantater kan designes og fremstilles med en nøje reguleret overfladestruktur med det formål at forbedre osseointegration. En prospektiv klinisk undersøgelse viser en behandlingssucces på 94 % (106 ud af 110 implantater) ved

3D-print af resinpolymer

anvendelse af 3D-printede titaniumimplantater med en observationsperiode på tre år (35). Det er dog vigtigt at påpege, at kliniske undersøgelser er nødvendige for bedre vurdering af langtidsprognosen.

3D-PRINT AF RESINBASEREDE MATERIALER:

MATERIALEEGENSKABER OG KLINISKE INDIKATIONER

Tilgængeligheden og den hastige udvikling af 3D-printere baseret på SLA- eller DLP-teknologi har banet vejen for en gavnlig integration af teknologien inden for forskellige dentale anvendelser. På nuværende tidspunkt eksisterer der en bred vifte af bearbejdning og postprocessering af resinmaterialer til dentale applikationer.

Additiv fremstilling giver muligheden for at printe dentale modeller, provisoriske restaureringer, bidskinner, implantat-guide-skinner, individuelle skeer samt udstøbbare emner til protetisk rehabilitering som kroner og helprotese (Fig. 4).

Denne brede applikationsmulighed betyder en enorm vækst af tilgængelige nye materialer på markedet, som klinikere står overfor i deres daglige praksis.

Dentale modeller er den mest udbredte anvendelse af 3Dprintteknologi for resinmaterialer. Nøjagtigheden af 3D-prin-

Fig. 4. Resiner til 3D-printteknik. Billeder af bidskinne, kirurgisk guideskinne og individuel ske fra Dirk Leonhardt og helprotese fra Sheerfan Haji. Fig. 4. Resin-based materials for 3D-printing. Pictures of occlusal splint, surgery guide splint, and individual tray courtesy of Dirk Leonhardt and maxillary full denture courtesy of Sheerfan Haji.

Virtuelle modeller på byggeplatform

Fig. 5. Forskellige byggevinkler af den dentale model på byggeplatform i 3D-printsoftware.

Fig. 5. Different build-up angles of a dental model over the build platform in 3D-print software.

tede modeller i den digitale arbejdsgang påvirkes af mange faktorer fra intraoral scanner, 3D-printertype, printparametre og print (bygge) -vinkel (Fig. 5). Gipsmodeller må stadig betragtes som guldstandarden for dentale modeller især til større protetiske rehabiliteringer. En ny metaanalyseartikel viser, at SLA, DLP og PolyJet-teknologier rangerer som de mest nøjagtige metoder til fremstilling af dentalmodeller. Artiklen anbefaler en printlagtykkelse på maksimum 50 µm for at opnå en klinisk acceptabel nøjagtighed for modeller (36).

Resinbaserede provisoriske kroner og, for nylig, endelige kroner (i overensstemmelse med fabrikantens materialeindikationer) kan også fremstilles ved hjælp af 3D-printteknologi. Der findes en mangfoldighed af resiner på markedet til disse formål. De mekaniske egenskaber af disse materialer afhænger i høj grad af printparametre og postprocesseringen (37). Et studie viser, at resinbaserede materialer til 3D-print (VarseoSmile Crown plus, Bego, Bremen, Germany) til fremstilling af endelige kroner har ringere mekaniske egenskaber sammenlignet med resinbaserede materialer, der egner sig til fræsning af endelige plastkroner (Enamic, Vita Zahnfabrik, Bad Sackingen, Germany og Grandio, VOCO, Cuxhaven, Germany) (38). Derfor antyder litteraturen, at selvom fabrikanten karakteriserer materialet som egnet til endelig restaurering, bør de betragtes som langtidsprovisoriske restaureringer. Dette tilskrives en lavere mængde uorganisk fillerstoffer og områder med ikkehomogen mikrostruktur i 3D-printermatricen, hvilket potentielt kan fungere som en kilde til brud (38). Marginal tilpasning af

3D-printede kroner er lige så god som fræsede kroner og ligger inden for den klinisk acceptable range (< 120 µm) (39). For at opnå den bedste kronenøjagtighed anbefales det at indstille printvinkel til 120° for SLA-printere (40) og 135° for DLP-printere (41). Printlagets tykkelse har også en betydelig indvirkning på kronens nøjagtighed (42). Fig. 6 illustrerer en kasuistik med to midlertidige kroner, der er fremstillet ved hjælp af 3D-print (NextDent C&B, NextDent, Netherlands) eller fræsningsteknik (Structure CAD, Voco, Cuxhaven, Germany). Kronerne er blevet individualiseret med ekstern indfarvning (FinalTouch, Voco, Cuxhaven, Germany).

Bidskinner kan også fremstilles med 3D-printteknik, da der er udviklet resiner egnet til dette formål. Et in vitro-studie tyder på, at de mekaniske egenskaber af resiner til 3D-printede bidskinner generelt er dårligere end konventionelle eller fræsede materialer. Men der er ikke signifikant forskel i slidstyrke mellem materialerne (43). Et systematisk review bekræfter også, at der ikke er signifikant forskel i slidstyrken mellem materialer egnet til konventionel (varmehærdende), fræset eller 3Dprintfremstilling af bidskinner (44). Der er imidlertid behov for yderligere laboratorie- og kliniske studier med fokus på biokompatibilitet af printbare resiner samt bakterieadhæsion til 3D-printede skinner.

Den fuldt digitale arbejdsgang inden for implantatbehandlingsplanlægning med kombination af CBCT (conebeam computed tomography) og digitalt aftryk er i dag opnåelig med det formål at forbedre forudsigeligheden af implantatbehandlin-

Kronefremstilling

Fig. 6. Midlertidige kroner (+1) med 3D-print eller fremstillingsteknik med fræsning.

Fig. 6. Temporary trial crowns (tooth 21) with 3D-print or milling manufacturing technique.

gen, hvor en 3D-printet kirurgisk skinne hjælper behandleren til en korrekt implantatindsættelse. Et nyt systematisk review indikerer, at fræsede kirurgiske guideskinner har sammenlignelig nøjagtighed som 3D-printede kirurgiske guideskinner. Dog er der behov for yderligere undersøgelser for at belyse effekten af andre faktorer bl.a. design af fikseringsskruer, hylstre (sleeve) på implantatguider, printparametre og printertype (45).

3D-print har også vundet indpas i fremstilling af helproteser. Som for andre 3D-printbare materialer opleves en kontinuerlig udvikling af materialer fra forskellige dentale firmaer, hvor helprotesebasen bliver 3D-printet, og tænderne bliver enten fræset eller 3D-printet for derefter at limes på protesebasen. Helproteser, der er fremstillet ved hjælp af 3D-print eller fræseteknik, viser en lignende eller endda bedre pasning end konventionelt fremstillede helproteser; dette er konklusionen fra en systematisk reviewartikel, der inkluderede 14 kliniske studier. Et randomiseret klinisk studie har vurderet tilfredsheden hos 20 patienter, hvor hver patient har fået et par helproteser – én fremstillet konventionelt og én 3D-printet. Resultaterne peger på, at patienttilfredsheden med konventionel helprotese var overlegen med hensyn til fonetik, nem rengøring, stabilitet, komfort og generel tilfredshed. Kun 20 % af patienterne valgte 3D-printede helproteser som deres endelige protese. En af forfatternes forklaringer på dette var, at den minimale tykkelse for 3D-printede materialer (dima print denture base; Kulzer Japan Co., Ltd., Tokyo, Japan) var 2,5 mm i modsætning til 1,4 mm for konventionelt varmhærdende resinmateriale (46).

3D-PRINT AF KERAMIKMATERIALER:

MATERIALEEGENSKABER OG KLINISKE INDIKATIONER

Additiv fremstilling har gjort sit indtog i produktionen af fuldkeramiske indirekte restaureringer. Der er stigende fokus på zirkoniumdioxid (Zr) og lithium-disilikat-glaskeramik inden for additiv fremstillingsteknologi, men der er endnu ingen tilgængelige produkter på markedet til 3D-print af keramik. Den mest avancerede tilgang er sandsynligvis den patenterede LCM-pro-

ces (Lithography-based Ceramic Manufacturing, Lithoz, Wien, Østrig). I Zr 3D-printprocessen bliver emnet fremstillet i en organisk binder resinmatrice kaldet ’’green body’’. I næste trin fjernes det organiske bindemiddel gennem en termisk afbindingsproces ved 1.000 °C over en periode på flere timer, hvor det ændrer struktur til ’’white body’’, hvorefter Zr-emnet bliver sintret i en ovn ved en temperatur over 1.600 °C i flere timer. Hele 3D-printfremstillingsprocessen af Zr er meget tidskrævende i forhold til fræsningsteknik (47). Det seneste systematiske review med metaanalyse viser, at fræsede kroner har bedre nøjagtighed, marginalt og okklusalt, højere bøjningsstyrke og gunstigere hårdhed, brudsejhed, mindre porøsitet, træthedsbrud og volumetrisk krympning (47). Den samlede opfattelse er stadig, at fræsningsteknik forbliver den foretrukne metode inden for protetik for keramiske restaureringer i forhold til 3Dprint, hvor der stadig er lang vej, før denne teknik opnår en rutinemæssig klinisk anvendelse.

3D-PRINT: BEGRÆNSNINGER

Selvom indførelsen af 3D-printteknologi har åbnet op for en ny æra inden for tandlægefaget, er der stadig ulemper og begrænsninger ved denne teknik. 3D-print er teknikfølsomt, og operatøren skal være opmærksom på effekten af de forskellige variationer i design og printprocedure. Operatøren, enten tandlæger eller tandteknikere, skal erhverve nye færdigheder for at betjene udstyret effektivt og løse eventuelle problemer, der måtte opstå under printprocessen. At opnå konsekvent høj nøjagtighed i 3Dprint kan være udfordrende. Faktorer som printets lagtykkelse, printvinkel eller printehastighed kan påvirke nøjagtigheden af de endelige printede emner (41,42). Udvalget af materialer til 3D-print i protetik er begrænset sammenlignet med materialer egnet til konventionel eller fræsningsproduktion. Yderligere er variationen og den konstante introduktion af nye materialer på markedet ekstremt udfordrende i forhold til at teste og udvælge materialer. Næsten alle 3D-printede strukturer kræver yderligere postprocessering såsom skylning og varme/lys for

at opfylde de ønskede kliniske krav. Dette kan øge kompleksiteten og tidsforbruget i den samlede produktionsproces. Der er et stort behov for yderligere forskning i biokompatibiliteten af 3D-printmaterialer. Byggeplatformen af 3D-printere kan begrænse størrelsen eller antallet af enheder eller emner, der kan produceres i et enkelt print. Den indledende investering i 3D-printudstyr og materialer kan være relativt høj. Selvom omkostningerne falder over tid, kan mange klinikker finde det udfordrende at retfærdiggøre udgifterne. Klinikker skal overholde og opfylde pågældende lovgivningskrav, når de udstyrer klinikken med en 3D-printer.

Set ud fra et miljømæssigt perspektiv bør operatørerne vurdere nødvendigheden af at printe et emne og kun gøre det, når det er absolut påkrævet, da unødvendige print såsom modeller kan have en betydelig miljøpåvirkning. Der er rapporteret en tidsafhængig dimensionsændring af 3D-printede modeller, der rejser spørgsmål om deres nøjagtighed over tid (48).

3D-PRINT: FREMTID

Udviklingen af nye materialer og teknologier vil utvivlsomt være den fremtidige tendens inden for 3D-print i odontologi. Udover den rutinemæssige produktion af kirurgiske guide-skinner, modeller og provisoriske kroner er der en stigende tendens til anvendelse af 3D-print inden for aftagelige proteser og fremstilling af krom-kobolt-stel. Der forventes en udvikling af ma-

3D-printet model

Fig. 7. Multifarvet 3D-printet model med Polyjet technology (Stratasys, Rheinmünster, Germany) (49).

Fig. 7. Multi-colored 3D-printed dental model using 3D-printer with Polyjet technology (Stratasys, Rheinmünster, Germany) (49).

terialer med forbedrede mekaniske egenskaber til 3D-print af endelige kroner. I øjeblikket udgives flere og flere publikationer om 3D-print af helproteser. Multilag- og multifarve-3D-print (Fig. 7) vil give nye muligheder i fremtiden. Med yderligere fremskridt inden for 3D-print af keramiske restaureringer vil der opstå innovative tilgange til produktion af naturligt udseende tandrestaureringer i fremtiden.

ABSTRACT (ENGLISH)

ADDITIVE MANUFACTURING IN PROSTHODONTICS: TECHNIQUES, MATERIALS, AND CLINICAL INDICATIONS

3D-print manufacturing technology has undergone a rapid evolution in the past decades to become an integral part of the digital workflow. The technology has great perspectives with the potential for rapid implementation in dentistry. Knowledge and familiarity with additive manufacturing (3Dprint) are essential for the correct application of the technique. This article reviews the use of 3D-print in prosthodontics, focusing on printing techniques, material properties, clinical indications, and limitations of the technique. Current 3D-print technology enables the production of structures in metal alloys, resin materials, and ceramic materials. Metal structures manufactured with 3D-print in chrome-cobalt or

titanium are used for both fixed and removable prostheses with favorable mechanical properties and sufficient accuracy. Light-polymerising resin materials produced on a VAT-photopolymerization 3D-printer are suitable for producing models, occlusal splints, surgical guide splints, complete dentures, individual impression trays, and temporary restorations. The technique is sensitive and many factors, including print parameters and post-processing, affect the accuracy and mechanical properties of the printed objects. 3D-printing of ceramic restorations is under development, but milling is still recognized as the standard manufacturing method. Although there are currently limitations to the 3Dprint technique, the continuous technological development in 3D-printers and materials may have a successful future in prosthodontics.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

ABSTRACT

BAGGRUND – Rodbehandlede molarer med fuld overdækning af cuspides har væsentligt bedre overlevelse end ikke overdækkede cuspides på molarer. Fuld overdækning af cuspides kan opnås på flere måder, hvor økonomi spiller en væsentlig rolle i valget af restaureringstype. I denne kasuistik afprøves muligheden for at forkorte behandlingstiden ved at anvende kunstig intelligens og 3D-printteknik til fremstilling af en endokrone i én seance.

PATIENTTILFÆLDE – Kasuistikken præsenterer en endodontisk-protetisk behandling med endokrone udført på en 64-årig kvinde med en akut irreversibel pulpitis i +6. De kliniske procedurer, materialer og tidsforbrug bliver udførligt beskrevet i artiklen. Behandlingen blev udført af to tandlæger med erfaring indenfor henholdsvis endodonti og protetik.

KONKLUSION – Brugen af kunstig intelligens og 3Dprint til fremstilling af den indirekte restaurering muliggør udførelsen af den endodontisk-protetiske behandling i sammenlagt 90 minutter i én behandlingsseance.

Protetik i en digital tidsalder: Potentialet i kunstig intelligens og 3D-print

YASSER HADDADI, afdelingstandlæge, ph.d., Sektion for Protetik, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, og privat praksis, Aarhus

KRISTIAN ILLEMANN, tandlæge, privat praksis, Aarhus

Accepteret til publikation den 21. oktober 2024

Tandlægebladet 2024;128:1018-22

EMNEORD Prosthodontics | CAD/CAM | artificial intelligence | endodontics | endocrown

EN 64-ÅRIG KVINDE SKAL HAVE BEHANDLET +6 ENDODONTISK. Der er indikation for behandling med en indirekte fremstillet restaurering med fuld overdækning af cuspides efterfølgende. I denne kasuistik afprøves brugen af kunstig intelligens (KI) og additiv fremstilling, populært kaldet 3D (3-dimensional)-print, i en endodontisk-protetisk behandling. Ved at påbegynde fremstillingen af den indirekte restaurering umiddelbart efter påbegyndelsen af den endodontiske behandling og samtidig benytte 3D-print samt KI kan behandlingen afsluttes med en indirekte fremstillet restaurering med væsentligt reduceret klinisk tidsforbrug.

Brugen af KI til design af restaureringen samt 3D-print til fremstillingen kan ydermere reducere udgifter forbundet med fremstillingsprocessen og dermed gøre arbejdsgangen og behandlingsmetoden attraktiv for mange klinikker, uanset størrelse.

PATIENTTILFÆLDE

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter:

YASSER HADDADI Yasser.haddadi@dent.au.dk

64-årig kvinde, sund og rask, henvender sig med konstante stærke smerter fra +6. Tanden har en stor amalgamfyldning (Fig. 1A, B, C). Der ses parodontalt fæstetab, der dog har været stabilt i mange år. Mundhygiejnen er optimal, og tandens parodontale prognose er god. +7/-7 mangler, -6 er til stede. Patienten er meget interesseret i at bevare tanden. Diagnosen irreversibel akut pulpitis stilles. Det besluttes i samråd med patienten at rodbehandle og lave en indirekte fremstillet restaurering med pulpal forankring – en endokrone.

Initial situation +6

Præparation af +6

Under lokalbedøvelse fjernes amalgamfyldningen, og der åbnes op til pulpakammeret, hvor fire vitale kanaler lokaliseres. Derefter præpareres tanden marginalt til et onlay. Den marginale præparation består i bevellering i emalje hvor muligt samt afrunding af skarpe kanter både marginalt og langs den perifere kant til pulpakammeret (Fig. 2 A, B). Underskæringer i pulpakammeret efterlades under hensyntagen til ikke unødigt at fjerne tandsubstans og dermed svække tanden. Der tages et digitalt aftryk med en intraoral scanner (Trios 4, 3Shape, Danmark). Scanninger af regio +6, sammenbid og antagonist uploades direkte fra scanner til et skybaseret KI-program (Automate, 3Shape, Danmark). Den protetiske fremstillingsproces igangsættes dermed sideløbende med den endodontiske behandling.

Fremstilling af indirekte restaurering

Det skybaserede softwares forslag til design godkendes uden ændringer og downloades i et Standard Tessellation Language (STL) filformat (Fig. 3). STL-filen af dette design føres over i DLP (Digital Light Processing) 3D-printer (P50, Straumann, Schweiz), og printprocessen påbegyndes i resin godkendt til intraoral brug som definitiv restaurering (Pro Resins Crown X A3, Straumann, Schweiz). Den færdigprintede restaurering

Fig. 2. A. Okklusalt billede af marginal endokronepræparation og åbning til pulpakammeret. B. Bukkalt billede af endokronepræparation.

Fig. 2. A. Occlusal view of marginal endocrown preparation and opening to the pulpchamber. B. Lateral view of endocrown preparation.

STL-fil af endokrone

Fig. 1. A. Røntgenbillede viser stor amalgamfyldning i +6 samt marginalt fæstetab. B. Okklusalt billede af +6 inden behandling. C. Bukkalt billede af +6 inden behandling.

Fig. 1. A. Radiograph shows large amalgam restoration and marginal bone loss around tooth 26. B. Occusal view of tooth 26 pretreatment. C. Lateral view of tooth 26 pretreatment.

Fig. 3. STL-fil af endokrone brugt til fremstilling.

Fig. 3. STL file of the endocrown used for fabrication

Færdig 3D-printet endokrone

postprocesseres, hvilket indebærer fjernelse af overskydende ikkepolymeriseret resin i et vaskekar eller kabine (PROWASH, Straumann, Schweiz) og færdigpolymerisering i en lyskasse (PROCURE, Straumann, Schweiz). Til sidst bliver kronen etlagsglaceret (Optiglaze, GC, Japan) (Fig. 4).

Endodontisk behandling

Efter intraoral scanning anlægges der kofferdam. Derefter fastlægges rodmål og arbejdslængde med apex-finder (Raypex 6, VDW, Tyskland). Mekanisk udrensning foretages med et reciprocerende filsystem til filstørrelse R40 (Reciproc, VDW, Tysk-

Cementering af restaurering

land) under hyppig skylning med 2,5 % natriumhypoklorit. I kanalerne ilægges EDTA 16 % som depot i 2 min. Masterpoints verificeres med enoral røntgenkontrol. Herefter startes desinfektionsproceduren, der foretages med natriumhypoklorit 2,5 %; der skylles i alt med 4 × 3 ml, assisteret med 4 gange ultralydsaktivering. Kanalerne tørlægges, og der foretages rodfyldning med varmvertikal teknik (elements IC, Kerr, USA), og rodfyldningerne afsluttes 1 mm fra pulpakammerets bund, og kanalindgange afdækkes med dualhærdende glasionomercement (Fuji II LC, GC, Japan). Rodfyldningernes radiologiske kvalitet kontrolleres herefter enoralt.

Aflevering af indirekte restaurering

Den færdige restaurering krævede let tilpasning nederst i pulpakammeret, da der var blevet lukket af for kanalindgange; dermed er overfladegeometrien ændret siden scanningen. Under kofferdam foretages let tilpasning af den del af restaureringen, der går ned i pulpakammeret. Tandsubstansen blev sandblæst med 50 µm aluminapartikler. Derefter syreætsedes emaljen, og ettrins bonding blev appliceret (Scotchbond Universal Plus, 3M, USA). Endokronen cementeres med resincement (Rely X Universal, 3M, USA) (Fig. 5 A, B). Efter let tilpasning i okklusion og artikulation er behandlingen tilendebragt (Fig. 6 A, B, C).

DISKUSSION

Endodontisk behandlede tænder, især molarer med reduceret resttandvæv, har væsentlig bedre overlevelse, når de forsynes med indirekte fremstillet restaurering med fuld overdækning af cuspides (1). En rodbehandlet tand, der forsynes med en krone inden for fire måneder efter endt endodonti, har en markant bedre overlevelsesrate, end hvis kronen bliver lavet på et senere

Fig. 4. Færdig 3D-printet endokrone efter glazing. Fig. 4. 3D printed endocrown after glazing.

Fig. 5. A. Cementering foregår under kofferdam. Inden cementering sandblæses tand med 50 m alumina partikler. B. Umiddelbart efter cementering. Fig. 5. A. Bonding performed under rubber dam isolation. Prior to bonding the tooth is sandblasted with 50

m alumina particles. B. Immediately post cementation.

tidspunkt (2). En svensk undersøgelse fra 2009 viste, at kun 22,5 % af endodontisk behandlede tænder blev forsynet med en krone efter seks måneder (3). Selvom studiet er lavet på en svensk population og derfor ikke direkte kan overføres til Danmark, kan det dog formodes, at færre tænder modtager kroner efter endt endodontisk behandling i Danmark, da tilskudssystemet i Sverige, modsat Danmark, også subsidierer fast protetik.

Skulle revision af rodbehandlingen blive aktuel efter cementering af endokrone, vil dette ikke være anderledes at bore igennem, end hvis der var lagt resinkomposit i pulpacavum. Da retention opnås uden brug af stifter, vil revision være nemmere at udføre sammenlignet med en konventionel behandling med stiftopbygning.

Endokroner fremstillet chairside, altså i én seance, har været brugt i længere tid til restaurering af endodontisk behandlede tænder. Fages et al. har vist succesrater på over 98 % efter syv år (4), mens Otto & Mormann har vist overlevelse på over 90 % på molarer efter 12 år (5).

Fremstilling af indirekte restaureringer i én seance har været muligt siden introduktionen af CEREC i 1980’erne. Chairside CAD/CAM (computer-aided design (CAD) and computer-aided manufacturing (CAM)) har flere fordele, især ved at den protetiske restaurering fremstilles i samme kliniske seance, som der præpareres og tages aftryk. Dette reducerer behandlingstiden betragteligt, samtidig med at patienten slipper for at gå med en provisorisk krone med de kliniske og biologiske problemer, dette kan give. Konventionel chair-side CAD/CAM kræver, at tandlægen foruden adgang til en intraoral scanner også har adgang til designsoftware samt fræsestation for at kunne fremstille en restaurering. Hvis restaureringen fræses i litiumsilikat eller zirkonoxid, kræver det yderligere en sintringsovn.

Formålene med denne kasuistik var at afprøve muligheden for yderligere at effektivisere og reducere behandlingstiden ved at igangsætte den protetiske fremstillingsproces, samtidig med at den endodontiske behandling udføres, samt at afprøve brugen af en skybaseret kunstig intelligens-software til design

Restaurering efter cementering

klinisk relevans

Direkte eller indirekte overdækning af cuspides efter endodontisk behandling af molarer forlænger tandens overlevelse væsentligt. Ofte bliver fremstillingen af den indirekte restaurering udskudt eller helt opgivet på grund af omkostningerne forbundet med behandlingen. Hvis de eksterne udgifter forbundet med fremstillingen af en indirekte restaurering samt behandlingstiden brugt på behandling kan reduceres, kan det muligvis påvirke beslutningsprocessen i retning af flere molarer med indirekte fremstillet restaurering med fuld overdækning af cuspides.

af restaurering og 3D-print til fremstilling. Selvom der findes mange forskellige mærker og modeller af DLP-printere, ligger de markant lavere i pris end de billigste fræsestationer. I dag kan en DLP-printer beregnet til dental brug anskaffes med tilhørende vaskekar og polymeriseringskasse for omkring 50.000 op til 120.000 kr. Resin beregnet til fremstilling af kroner koster mellem 3.500-10.000 kr. pr. liter. En enkelt printet restaurering med supportstrukturer og resinaffald vil typisk indebære et resinforbrug på 2-4 ml.

Designet af restaureringen blev udført af et autonomt softwareprogram. Prisen pr. designenhed afhænger af, hvor hurtigt man vil have leveret det færdige design. Et design, man modtager til kontrol på 90 sekunder, koster 2,99 USD (Automate, 3Shape, Denmark).

Det samlede tidsforbrug for fremstillingen af restaureringen vil variere afhængigt af printertype, postprocessering, og hvilke printparametre der bliver brugt. Den behandlende tandlæges erfaring i udførelse af behandlingen vil også være en væsentlig faktor i det samlede tidsregnskab. I dette patienttilfælde blev de protetiske elementer udført af én tandlæge, og de endodontiske af en anden tandlæge. Anlæggelse af lokalbedøvelse, præpa-

Fig. 6. A. Okklusalt billede af restaurering efter cementering. B. Bukkalt billede af restaurering efter cementering. C. Røntgenbillede af regio +6 efter cementering. Fig. 6. A. Occlusal view of restoration post cementation. B. Lateral view of restoration post cementation. C. Radiographic image of 26 post cementation.

A B C

ration, oplukning og intern præparation samt scanning tog 25 minutter. Fremstilling af restaureringen i denne kasuistik tog 45 minutter. Tidsforbruget i forbindelse med den endodontiske behandling fra anlæggelse af kofferdam til aflukning af kanalind-

gange var 40 minutter. Cementeringsprocessen inklusive slutrøntgen tog 20 minutter. Endodontisk-protetisk behandling af en +6 vil kunne afsluttes med en permanent endokrone på 90 minutter ved hjælp af KI-designsoftware samt en 3D-printer.

ABSTRACT (ENGLISH)

THE POTENTIAL OF ARTIFICIAL INTELLIGENCE AND 3D-PRINT IN CONTEMPORARY PROSTHODONTICS

BACKGROUND – Root-treated molars with full cusp coverage have significantly better survival than molars without cusp coverage. Full cusp coverage can be achieved in several ways, with economics playing a significant role in the choice of restoration type. In this case study, the possibility of shortening chair time is tested by using artificial intelligence and 3D-print manufacturing techniques to produce an endocrown in one session.

CASE STUDY – The case study presents the endodontic-prosthetic treatment with an endocrown on a 64-year-old woman with an acute irreversible pulpitis in +6. The clinical procedures, materials and time consumption are described in detail in the article. The treatment was carried out by 2 dentists with experience in endodontics and prosthetics respectively. CONCLUSION – The use of artificial intelligence and 3D-printing to manufacture the indirect restoration can reduce chair time. It was possible to carry out the endodontic-prosthetic treatment in a single treatment session of 90 minutes.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Udnyt de digitale muligheder på klinikken –

få anbefalinger fra klinikejere!

Er du klar til at optimere din klinik med de nyeste digitale løsninger?

I vores nye temaavis deler erfarne klinikejere deres anbefalinger med teknologier, der gør hverdagen nemmere og mere effektiv.

Se, hvordan du kan:

• få hjælp af AI til at opdage karies på dine røntgenbilleder.

• afprøve den nyeste teknologi inden for intraoral scanning.

• 3D-printe kroner og bidskinner direkte på klinikken.

Scan QR-koden og hent avisen nu!

Gå på opdagelse i cases, demoer og videoer, hvor klinikejere som deler deres erfaringer.

BAGGRUND – Patienter med amelogenesis imperfecta (AI) har oftest et livslangt behandlingsbehov, fordi insufficient mineraliseret emalje fører til fraktur, slid, symptomer, caries, begrænset holdbarhed af restaureringer og insufficient æstetik. Det er derfor vigtigt, at behandlingsvalg relateres til patientens alder og behov, samt at en noninvasiv tilgang tilstræbes.

PATIENTTILFÆLDE – I denne artikel gennemgås behandlingen af en 42-årig kvinde med amelogenesis imperfecta, hvor slid og insufficient æstetik længe har været et problem. Der udføres bidhævning med en kombination af direkte plast og keramiske restaureringer og noninvasiv æstetisk behandling i fronten med keramiske skalkroner og direkte plast. De kliniske procedurer beskrives udførligt undervejs. Til sidst diskuteres forskellige behandlingsmuligheder for AI-patienter og for patienter med behov for rekonstruktion af biddet.

KONKLUSION – Kombinationen af restaureringer i direkte plast og keramik udført inden for en relativt kort periode kunne løse patientens æstetiske behov og begrænse slid fremadrettet. En af fordelene ved at undgå indirekte restaureringer i hele tandsættet var, at økonomien herved kunne holdes på et lavere niveau.

Amelogenesis imperfecta | restorative treatment |

ABSTRACT Amelogenesis imperfecta

Behandling af voksen patient med amelogenesis imperfecta

ULLA PALLESEN, overtandlæge, Odontologisk Institut, Københavns Universitet, Danmark

Accepteret til publikation den 11. november 2024

Tandlægebladet 2024;128:1024-9

HOS HELT UNGE PERSONER MED AI, hvor tænderne skal holde længst, tages specielle biologiske hensyn til pulpa, gingiva og bevarelse af tandsubstans ved at anvende noninvasiv teknik (direkte, plast) uden præparation af tænder, hvilket tidligere er beskrevet i en artikel i Tandlægebladet (1). Her vil en kortere holdbarhed af restaureringer kunne forventes. Hos den voksne derimod kan anvendelse af lidt mere invasiv teknik (indirekte, keramik/plast) accepteres, hvor både æstetik og holdbarhed

• Amelogenesis imperfecta (AI) er en sjælden nedarvet sygdom og den hyppigst forekommende genetisk betingede afvigelse i tanddannelsen (3-5).

• Når AI er til stede, omfatter den alle tænder i både det primære og permanente tandsæt og er oftest mest udtalt i de permanente tænder (3).

• AI inddeles ofte i den hypoplastiske type (kvantitativ) og i den hypomineraliserede type (kvalitativ, hypocalcificeret/hypomatureret) (3-5).

Korrespondanceansvarlig forfatter: ULLA PALLESEN ul@sund.ku.dk

• Symptomer ved AI er karakteriseret ved hypersensitivitet, nedsat tyggefunktion, slid, caries, misfarvning, ændret morfologi og evt. åbent bid i tandsættet (3,5).

ofte er bedre. I denne kasuistik fokuseres på behandling af en 42-årig kvinde med amelogenesis imperfecta, hvor insufficient æstetik og slid længe har været et problem. Der fokuseres på optimal mundhygiejne og anvendelse af restaurerende teknik, hvor skånsom behandling prioriteres umiddelbart, men også fremadrettet over et livslangt forløb med kommende omlavninger. Behandling med både direkte plast og keramik bliver således udført efter noninvasive principper (2).

PATIENTTILFÆLDE

Introduktion

En 42-årig kvinde med AI var som barn og i sit voksne liv blevet fulgt tæt af tandlæger. Tænderne 14 og 24 var ifølge patienten blevet rodbehandlet for længe siden som følge af slid; herudover havde hun ikke fået udført restaurerende behandlinger. Hendes æstetiske problem, som altid havde været der, var blevet henvist til at skulle løses, når hun blev voksen (Fig. 1). Desværre havde ingen tandlæger sørget for, at hun i tide var blevet henvist til Regionstandplejen, hvilket på daværende tidspunkt var blevet nødvendigt for at få økonomisk støtte til behandling fremadrettet. Et forsøg på dispensation blev afvist. Patienten havde derfor som 42-årig måttet vente længe på at få økonomi til behandling for egen regning. Som den sundhedsbevidste person hun var, var det vigtigt for hende, at behandlingen skulle være så skånsom som muligt og samtidig være holdbar. Kvinden var sund og rask uden bidfunktionelle problemer, havde perfekt mundhygiejne og sunde orale forhold bortset

Præoperativ status

Fig. 1. 42-årig kvinde med amelogenesis imperfecta med stort behov for æstetisk behandling af misfarvede og slidte tænder.

Fig. 1. 42-year-old woman in great need of aesthetic treatment of discoulored and worn teeth.

Behandlingsstrategi

• AI-patienter har stor variation i behov for behandling (5).

• Behandling starter oftest tidligt i barnealderen og fortsætter livslangt.

• Valg af behandling skal tilpasses den enkelte patients behov og alder (2,5).

• Noninvasiv behandling er altid at foretrække, hvor det er muligt (2).

• Behandling med plast kan være med til at udskyde behandling med fuldkroner.

• Restaureringer hos patienter med AI har ofte kortere holdbarhed (7,8).

• Tilskudsordninger for patienter med omfattende odontologiske følger af deres AI er i dag omfattet af offentlig betaling.

fra 14 og 24, hvor den palatinale cuspis var affraktureret subgingivalt (Fig. 2A, B). AI-typen blev diagnosticeret til at være hypoplastisk (kvantitativ defekt), fordi tænderne havde en generelt udtyndet emalje (her både glat og ujævn) med pittings flere steder og både hvide, gule og grålige misfarvninger (Fig. 1) (4). På alle okklusalflader var emaljen delvist affraktureret, der var slid og dentin eksponeret flere steder (Fig. 2A, B og Fig. 3A, B).

Følgende behandling blev planlagt. Med subgingival fraktur af den palatinale cuspis på 14 og 24 var der indikation for ekstraktion. Disse to tænder skulle erstattes med keramiske broer – ikke implantater – fordi bidhævning i hele tandsættet var nødvendigt, når slidte okklusalflader skulle afdækkes noninvasivt. Bidhævning på øvrige posteriore tænder blev planlagt udført med direkte plast. Det æstetiske behov i fronten ville af hensyn til optimal æstetik og noninvasiv behandling blive udført med keramiske skalkroner på overkæbeincisiver og med direkte plast på to underkæbeincisiver.

Behandling

Før behandling blev patienten informeret om, at behandlingen ville være omfattende med lange behandlingstider – op til 2-3 timer. Der kunne komme forbigående gener undervejs bl.a. med manglende tyggefunktion i perioder og evt. fonetiske problemer, samt at de nye bidforhold ville kræve tilvænning. Patienten havde stor motivation for æstetisk behandling af de misfarvede fortænder (Fig. 1), og den gode samarbejdsvilje gav et godt grundlag for at igangsætte behandlingen. Med fravær af bidfunktionelle problemer var der – af hensyn til muskler og led – ikke indikation for på forhånd at afprøve den kommende bidhøjde med bidskinne i en periode (6). Behandlingen blev indledt i overkæben, hvor der efter ekstraktion af 14 og 24 blev fremstillet metalkeramikbroer med bid-

hævning i regio 15 til 13 og 23 til 26 (aplasi af 25) (Fig. 2).

Præparation (uden okklusal beslibning) og aftryk blev udført samtidigt i begge sider, og teknikeren fremstillede broerne med

bidhævning ved at løfte stillepinden i artikulatoren ca. 1 mm. Efter tilpasning og cementering af broerne blev 16 behandlet okklusalt med plast (Fig. 2C). For at begrænse kompenserende

Behandling med metalkeramikbroer og direkte plast i overkæben

Fig. 2 A og B. Før behandling af præmolarer og molarer i overkæben. Der ses subgingival rodfraktur på 14 og 24 samt okklusalt slid og affraktureret emalje på præmolarer og molarer. C og D. Efter ekstraktion af 14 og 24 behandling med metalkeramikbro fra 15 til 13 og 23 til 26 samt plast okklusalt på 16 (inkl. bidhævning på ca. 1 mm).

Fig. 2 A and B. Before treatment of premolars and molars in the upper jaw. Subgingival root fracture of 14 and 24, as well as wear and enamel fractures occlusally on premolars and molars. C and D. After extraction of 14 and 24, treatment with metal ceramic bridges from 15 to 13 and 23 to 26 and composite resin material occlusally on 16 (incl. bite lift of approx. 1 mm).

Noninvasiv behandling med direkte plast i underkæben

and molars in the lower jaw. C and D. After occlusal treatment of 47, 46, 45, 35, 36 and 37 with direct resin material (incl. bite lift of approx. 2 mm).

Fig. 3 A og B. Før behandling af slid og affraktureret emalje på præmolarer og molarer i underkæben. C og D. Efter behandling af 47, 46, 45, 35, 36 og 37 med direkte plast (inkl. bidhævning på ca. 2 mm).

Fig. 3 A and B. Before treatment of wear and enamel fractures on premolars

A B C

eruption af incisiver uden okklusion blev det samlede behandlingsforløb tidsmæssigt begrænset mest muligt.

I underkæben blev overdækning af præmolarer og molarer herefter udført med yderligere bidhævning med direkte plast i begge sider i én behandlingsseance (Fig. 3). For at opnå god kanttilslutning blev der anvendt omsluttende matricer og fyldt med plast (først flow, derefter slidstærk microfil hybrid). I patientens højre side blev det først udført på 47 og 45, så der var mulighed for bidhævning på ca. 2 mm distalt. Efter polymerisering og fjernelse af matricer blev morfologi af randcristae på 47 og 45 tilpasset (sandpapirskiver/diamanter), før 46 blev opbygget på samme måde. Herefter blev præmolarer og molarer i venstre side af underkæben bygget op tilsvarende. Okklusion, artikulation samt udformning af okklusalflader med fissurer og konvekse cuspides/randcristae blev slebet ind (diamanter, sandpapirskiver og siliconepolerer), til der var god morfologi, passende bidhævning, og patienten havde jævn kontakt i begge sider med 2-4 kontakter på hver tand. En plasttykkelse på ca. 2 mm er – samtidig med at plasten er understøttet af tandsubstans – med til at begrænse risiko for fraktur. Selv om tilvænning til ny okklusion med plast var lettere for patienten, end hvis materialet havde været keramik, måtte okklusion og artikulation efterfølgende justeres 2-3 gange.

klinisk relevans

Patienter med amelogenesis imperfecta (AI) har meget forskellige behandlingsbehov, og emaljens ufuldstændige mineralisering giver ofte udfordringer med hensyn til holdbarhed af restaureringer. Det betyder, at behandlingsvalg må tages på et biologisk grundlag med skyldigt hensyn til patientens alder og behov. På børn og unge vil adhæsiv behandling med direkte plast/glasionomercement og evt. stålkroner oftest være den bedste løsning, mens skal- /fuldkroner eller en kombination af plast og keramik hyppigst vil være at foretrække på voksne, når høj æstetik og længere holdbarhed er ønsket. I begge tilfælde vil behandling kunne udføres med en noninvasiv tilgang, hvilket altid må tilstræbes.

Noninvasiv æstetisk behandling med keramiske skalkroner af incisiver i overkæben

Fig. 4 A. Før behandling af overkæbeincisiver og hjørnetænder. B. Efter behandling af 12, 11, 21, 22 med keramiske skalkroner og 13 og 23 med metalkeramik (bropiller).

Fig. 4 A. Before treatment of incisors and canines in the upper jaw. B. After treatment of 12, 11, 21, 22 with ceramic laminate crowns and 13 and 23 with metal ceramic as part of bridges.

Invasiv og noninvasiv behandling med keramik af overkæbetænder

5 A. Før behandling i overkæben. B. Efter ekstraktion af 14 og 24 keramiske skalkroner på incisiver og metalkeramikbroer regio 15 til 13 og 23 til 26 (bidhævning i alt ca. 3-4 mm i fronten).

Fig. 5 A. Before treatment in the upper jaw. B. After extraction of 14 and 24, laminate ceramic crowns on incisors and metal ceramic bridges regio 15 to 13 and 23 to 26 (bite lift in total approx. 3-4 mm in the front).

Fig.

Efter bidhævning i siderne var der i fronten skabt god plads til noninvasiv og æstetisk behandling af de fire overkæbeincisiver med keramiske skalkroner i glaskeramik (Fig. 4). Der blev udført let chamfer-præparation gingivalt med supragingival beliggenhed palatinalt og i niveau med gingiva i synlige områder. Meget begrænset præparation blev udført på approksimal- og facialflader af hensyn til indskudsretning, mens palatinalflader ikke blev præpareret. For at kunne dække misfarvningerne med glaskeramik blev det aftalt med teknikeren, at pladsen kunne hentes ved at lade tænderne prominere lidt mere end tidligere, hvilket er muligt, når hele fronten behandles. Af Fig. 5B fremgår det, at de adhæsivt cementerede skalkroner er ekstra tykke også palatinalt for at skabe okklusion efter bidhævning (inkl. bidplateau for aksial belastning).

Det incisale slid på 31 og 41 blev behandlet med direkte plast (Fig. 6). Her blev misfarvning i den incisalt eksponerede dentin først fjernet (lille kugleformet diamant) uden berøring af sund emalje, og ”grøften” medvirkede herefter til at skabe god retention for plasten, uden at bevel-præparation var nødvendig.

AI-defekter på tænderne 17, 27, 28, 38 og 48 var ikke behandlingskrævende og tænderne derfor ikke med i okklusion efter udført bidhævning (Fig. 2C, D, Fig. 3C, D og Fig. 7A og B). I løbet af få måneder blev okklusionen genoprettet ved kompensatorisk eruption af disse tænder. Fig. 8 viser en glad patient efter afsluttet æstetisk og noninvasiv behandling med god accept af bidhævning på 3-4 mm i fronten. Prognosen for behandlingen skønnes at være god, fordi patienten har perfekt mundhygiejne, emaljedefekternes karakter har givet mulighed for adhæsiv behandling, der er valgt restaureringsmaterialer med skyldigt hensyn til funktion og æstetik, og optimal kvalitet af restaureringer er forsøgt. Selv om ingen restaureringer forventes at holde evigt, så har kliniske studier vist, at bidhævning/restaurering af slid og fraktur med direkte plast har vist god holdbarhed (9-12), hvilket også er tilfældet med keramiske skalkroner og broer i metalkeramik (12-14).

DISKUSSION

Der er stor forskel på valg af behandling til børn, unge og voksne med AI-diagnoser, men allerede tidligt oplever mange en

Behandling af underkæbeincisiver med direkte plast

Ny okklusion efter bidhævning umiddelbart efter afsluttet behandling

Fig. 7 A og B. Sammenbid i højre og venstre side efter behandling. Fig. 7 A and B. Occlusion in the right and left sides after treatment.

Fig. 6 A. Før behandling af underkæbeincisiver. B. Efter behandling med direkte plast incisalt på 31 og 41.

Fig. 6 A. Before treatment of incisors in the lower jaw. B. After treatment of the incisal edges with direct composite resin material on 31 and 41. A

negativ indvirkning på livskvalitet og har brug for behandling, som fortsætter det meste af livet. Restaurering med plast/glasionomercement på børn og helt unge kan være en udfordring for både patient og tandlæge, hvor vanskelig lokalanalgesi og begrænset accept fra barnet kan gøre det vanskeligt at lave optimale restaureringer. Samtidig er holdbarheden ofte begrænset som følge af den nedsatte binding, der er til insufficient mineraliseret emalje (3,5). Heldigvis er der god holdbarhed, når alvorligt afficerede posteriore tænder behandles med stålkroner, fordi de beskytter mod caries, ikke slides og derved bevarer bidhøjden. Hyppig omlavning af de adhæsive restaureringer på børn må desværre nok accepteres, indtil barnet bliver ældre og klar til lidt længerevarende behandlinger.

Hos voksne og unge vil restaureringer heller ikke holde livslangt, og det er vigtigt – så ofte som muligt – at anvende noninvasiv behandling og udsætte tidspunktet for ”endelig behandling” med fuldkroner længst muligt. I den tidligere artikel i Tandlægebladet (1) blev det vist, at æstetisk behandling med direkte plast på en ung person kunne leve op til patientens behov for æstetik og samtidig holde i mere end 10 år. Herved kunne fuldkronebehandling udsættes på ubestemt tid eller evt. helt undgås.

Behandlingen i denne artikel giver et eksempel på, hvordan ”full mouth rehabilitation” på en voksen AI-patient uden bidfunktionelle problemer med behov for forbedret æstetik og bidhævning kan udføres på en forholdsvis simpel måde med et kortvarigt behandlingsforløb og med begrænsning af omkostninger. Sådanne behandlinger bliver i andre sammenhænge ofte udført med stor vægt på funktion (tilvænning til bidhævning og ny okklusion) og afprøvning af æstetik i fronten ved – før endelig behandling – at udføre langtidsprovisorisk behandling med direkte/indirekte plastrestaureringer (aftagelig/cementeret bidskinne, provisoriske kroner eller facader). Efter må-

Postoperativ status

neder/år overføres den nye afprøvede okklusion/artikulation og æstetik til tandsættet ved fremstilling af indirekte onlays, facader eller fuldkroner i keramik/plast. En sådan behandling er yderst tidskrævende og omkostningsfuld. På patienter med bidfunktionelle problemer vil det dog oftest være måden at behandle på, men kan også benyttes, hvis man som behandler enten ikke behersker den mere direkte og kortvarige metode – som beskrevet i kasuistikken – eller er usikker på patientens kooperation.

Der er accept fra patienten til, at kliniske fotos kan anvendes.

ABSTRACT (ENGLISH)

TREATMENT OF AN ADULT PATIENT WITH AMELOGENESIS IMPERFECTA

BACKGROUND – Patients with amelogenesis imperfecta (AI) usually have a lifelong need for treatment because insufficient mineralized enamel leads to fractures, wear, symptoms, caries, limited longevity of restorations, and insufficient aesthetics. It is therefore important that the choice of treatment is related to the patient’s age and needs, and that a non-invasive approach is used.

CASE STUDY – This article reviews the treatment of a 42-year-old woman with wear and aesthetic problems, who

receives aesthetic treatment including bite lift using a combination of direct resin composite and ceramic restorations. The clinical procedures are described in detail along the way.

CONCLUSION – The combination of restorations in direct resin composite and ceramic materials performed during a relatively short period fulfilled the patient’s aesthetic need and protected teeth against further wear. An advantage of avoiding indirect restorations in all teeth was, that the treatment costs could be reduced. Finally, various treatment options for AI patients and for patients with a need for reconstruction of the bite are discussed.

Fig. 8. Efter afsluttet æstetisk og noninvasiv behandling af voksen patient med amelogenesis imperfecta.

Fig. 8. After completion of aesthetic and non-invasive treatment of adult patient with amelogenesis imperfecta.

ABSTRACT

BAGGRUND – Implantatretineret protetisk rehabilitering af den helt eller delvist tandløse maksil eller mandibel med konventionelle implantater kan være vanskelig eller umulig som følge af udtalt svind af processus alveolaris efter tab af tænder eller større knogledefekt efter ablativ kirurgi. Et patientspecifikt implantat er et individualiseret implantat, som designes og fremstilles med præcis tilpasning til knoglen. Implantatet fikseres på knogleoverfladen, hvorfor forudgående genopbygning af processus alveolaris ikke er nødvendig, og det patientspecifikke implantat kan belastes immediat.

PATIENTTILFÆLDE – I nærværende artikel præsenteres en 73-årig mand, som blev rehabiliteret med et patientspecifikt implantat som følge af manglende knogle og kompromitteret mundslimhinde i højre side af maksillen efter tidligere ablativ kirurgi.

KONKLUSION – Patientspecifikke implantater kan være et behandlingsalternativ i de patienttilfælde, hvor genopbygning af processus alveolaris og efterfølgende implantatindsættelse ikke er muligt for at opnå et tilfredsstillende behandlingsresultat.

EMNEORD Dental rehabilitation | patient-specific implants | preprosthetic oral | surgery | oral health-related quality of life

Protetisk rehabilitering efter partiel maksilektomi med patientspecifikt implantat

KASPER STOKBRO, forskningsansvarlig overtandlæge, lektor, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

SODABA GHAWSI-VESTERGAARD, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

KIMIE BOLS ØSTERGAARD, tandlæge under videreuddannelse til specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi. Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital

ISABEL MARIA GOMES SOUTO, tandlæge, MSc in Oral Implantology. Kæbekirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

MAIKEN BAGGER, klinikleder, afdelingstandlæge, Specialcenter for Voksentandpleje, Specialtandplejen, Sundhed og Kultur, Aalborg

THOMAS STARCH-JENSEN, klinisk professor, overtandlæge, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, postgraduat klinisk lektor, ph.d., Kæbekirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, og Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Accepteret til publikation den 17. juni 2024 Tandlægebladet 2024;128:1030-4

IKorrespondanceansvarlig førsteforfatter: KASPER STOKBRO kasper.stokbro@rsyd.dk

MPLANTATRETINERET PROTETISK REHABILITERING af den helt eller delvist tandløse atrofiske maksil og mandibel er ofte vanskelig eller umulig som følge af udtalt svind af processus alveolaris efter tab af tænder eller større knogledefekt som følge af ablativ kirurgi. Genopbygning af processus alveolaris med autolog knogletransplantat fra hoftekammen eller mandiblen er derfor ofte nødvendig før implantatindsættelse, således at implantaterne kan placeres i den optimale tredimensionelle (3D) position for den senere protetiske rekonstruktion. Autologt knogletransplantat fra hoftekammen eller mandiblen anvendes almindeligvis i forbindelse med større genopbygninger af processus alveolaris (1,2). Imidlertid er anvendelsen af autologt knogletransplan-

tat forbundet med en risiko for donorstedsmorbiditet og komplikationer samt uforudsigelig resorption af det genopbyggede område (3-5). Mindre invasive behandlingsmodaliteter anvendes derfor i stigende grad til protetisk rehabilitering af den helt eller delvist tandløse atrofiske maksil og mandibel med det formål at mindske morbiditeten og behandlingsvarigheden (5-7).

Protetisk rehabilitering med et patientspecifikt implantat (PSI) benytter en forholdsvis ny teknik, som anvendes i særlige patienttilfælde, hvor behandling med genopbygning af processus alveolaris og efterfølgende indsættelse af konventionelle implantater ikke er muligt. PSI er et individualiseret titaniumimplantat, som designes ved virtuel behandlingsplanlægning og fikseres subperiostalt på knogleoverfalden med osteosynteseskruer. Teknikken bag fremstillingen af PSI benyttes også ved ortodontisk-kirurgisk behandling eller større rekonstruktioner af kæben, hvor kæbeflytningen eller rekonstruktionen fastholdes med PSI (8,9).

I nærværende artikel præsenteres et patienttilfælde, som er protetisk rehabiliteret med PSI efter ablativ kirurgisk behandling af et planocellulært karcinom.

PATIENTTILFÆLDE

En 72-årig mand blev henvist fra egen tandlæge til vurdering af slimhindeforandring med udstrækning langs processus alveolaris regio 7+ til 3+ (Fig. 1A). Slimhindeforandringen udviste et klinisk malignt udseende med mindre ulcerationer, inhomogen overflade, induration af vævet og let begyndende randformede volde anteriort og posteriort i udstrækningen. Patienten blev henvist til hoved-hals-cancer-pakkeforløb som følge af oplagt malignitetsuspicio. Histologisk diagnose efter biopsi viste planocellulært karcinom, som blev behandlet på Plastik Kirurgisk Afdeling, Odense Universitetshospital, med

Klinisk undersøgelse

partiel maksilektomi, hvor defekten blev lukket med vævslap fra kinden. Tumoren var radikalt fjernet uden supplerende strålebehandling. Patienten blev efter en recidivfri kontrolperiode på samlet et år henvist til Kæbekirurgisk afdeling for protetisk rehabilitering som følge af tyggefunktionelle gener samt for at opretholde normalvægt.

Klinisk undersøgelse

Intraoral undersøgelse viste manglende tænder i højre side af maksillen samt kompromitteret omslagsfold som følge af tidligere ablativ kirurgi (Fig. 1B). Patienten var partielt betandet i mandiblen, hvor der senere var planlagt implantatretineret protetisk rehabilitering hos egen tandlæge.

Radiologisk undersøgelse

Cone Beam Computer Tomografi (CBCT)-scanning viste en stor knogledefekt i højre side af maksillen.

Behandlingsplanlægning

Som følge af den udtalte knogledefekt i højre side af maksillen samt kompromitteret omslagsfold var det ikke muligt at fremstille en implantatretineret protetisk rekonstruktion baseret på konventionelle implantater, zygomaimplantater eller aftagelig protetik med et forudsigeligt og succesfuldt behandlingsresultat. Der fandtes derfor indikation for protetisk rehabilitering med et patientspecifikt implantat.

CBCT-scanning af maksillen samt intraoral overfladescanning af mundslimhinden i maksillen og mandiblen blev uploadet til et webbaseret computersoftwareprogram (IPS-gate, KLS Martin IPS Service UK Ltd, Cardiff, UK) for design og fremstilling af et patientspecifikt implantat, som blev fabrikeret med multi-unit abutments (Fig. 2A). Under planlægningen ses tynd knogle ved processus alveolaris samt laterale del af maksillen (Fig. 2B).

Fig. 1. A. Initial klinisk undersøgelse viste tegn på malign slimhindeforandring langs processus alveolaris (planocellulært carcinom). B. Klinisk undersøgelse efter ablativ kirurgi viste en større knogledefekt og kompromitteret omslagsfold i højre side af maksillen.

Fig. 1. A. Initial clinical examination showed signs of malignant soft tissue pathology along the alveolar process (squamous cell carcinoma). B. Clinical examination revealed a major bony defect and compromised vestibulum in the right side of the maxilla after ablative surgery.

Design og fremstilling af det patientspecifikke implantat

Fig. 2. A. Det patientspecifikke implantat er designet og fabrikeret med multi-unit abutments ved hjælp af et webbaseret computersoftwareprogram (IPS-gate, KLS Martin).

B. Tredimensionel simulationsmodel visende tykkelsen af knoglen svarende til de respektive skruehuller.

Fig. 2. A. The patient-specific implant is designed and fabricated with multi-unit abutments using a web-based computer software program (IPS-gate, KLS Martin).

B. A three-dimensional simulation model showing the thickness of the bone corresponding to the respective screw holes.

Kirurgisk procedure

I generel anæstesi blev der lagt en incision i højre side af maksillen svarende til den oprindelige omslagsfold gående frem over midtlinjen. Slimhinde og periost blev frirougineret svarende til os zygomaticus og paranasalt. PSI blev afprøvet på knoglen og fandtes med entydig tilpasning (Fig. 3A). Svarende til placeringen af abutments blev der lagt en incision gennem dækkende slimhinde, således multi-unit abutments var eksponeret i mundhulen. Det patientspecifikke implantat blev fikseret med osteosynteseskruer. Afslutningsvis blev slimhinden sutureret (Fig. 3B), og den midlertidige 3D-printede kompositbro blev monteret postoperativt. Det postoperative forløb var komplikationsfrit, og

postoperativ CBCT-scanning af maksillen viste tilfredsstillende placering af implantatet (Fig. 4). Den endelige protetiske rekonstruktion vil blive fremstillet efter 4-6 måneders forløb.

DISKUSSION

I nærværende artikel beskrives et patienttilfælde, hvor det blev vurderet, at en behandlingsløsning med enten aftagelig eller fastsiddende implantatretineret rekonstruktion ikke ville have resulteret i en succesfuld behandling med mulighed for sufficient renhold omkring implantaterne.

PSI anvendes i stigende grad til protetisk rehabilitering af patienter, hvor det ikke er muligt at indsætte konventionelle

Kirurgisk procedure

Fig. 3. A. Det patientspecifikke implantat blev afprøvet på knoglen og fandtes med entydig tilpasning. B. Slimhinden blev afslutningsvis sutureret.

Fig. 3. A. The patient-specific implant is seen with precise adaptation to the maxilla. B. Finally, the mucosa is sutured.

implantater uden en forudgående genopbygning af processus alveolaris (10-16). Imidlertid foreligger der ingen sammenlignende undersøgelser af en implantatretineret protetisk rehabilitering baseret på PSI sammenlignet med indsættelse af konventionelle implantater forudgået af genopbygning af processus alveolaris eller ved anvendelse af mindre invasive behandlingsmetoder som all-on-four implantatindsættelse eller styret knogleregeneration.

PSI minder i udseendet om de tidligere subperiostale implantater, som blev introduceret i begyndelsen af 1940’erne til protetisk rehabilitering af tandløse patienter med udtalt atrofi af processus alveolaris (17). De tidligere subperiostale implantater blev fremstillet på baggrund af et aftryk på knogleoverfladen, som medførte en ekstra opklapning til knogleoverfladen. Subperiostale implantater blev fremstillet i en krom-koboltlegering og placeret oven på processus alveolaris uden fiksering til den underliggende knogle. Dette medførte, at implantaterne ofte blev indlejret i bindevæv eller eksponeret til mundhulen, hvorfor de subperiostale implantater måtte fjernes på grund af infektion eller smerter (17). PSI fremstilles i titanium og placeres ligeledes oven på knogleoverfladen, men fikseres til knoglen ved hjælp af osteosynteseskruer, således implantatet er fastsiddende og kan belastes immediat.

Nyligt publicerede systematiske oversigtsartikler har vist høj implantatoverlevelse (97,8 %) efter protetisk rehabilitering med PSI (12,13). Imidlertid fandtes en relativt høj hyppighed af biologiske komplikationer (infektion, dehiscence, periimplantitis) varierende mellem 5,7 % og 43,8 %, mens mekaniske komplikationer (fraktur af midlertidig protese,

Postoperativ radiologisk undersøgelse

klinisk relevans

Protetisk rehabilitering med patientspecifikke implantater kan anvendes i særlige patienttilfælde uden forudgående knoglegenopbygning på trods af udtalt atrofi af processus alveolaris eller manglende knogle efter tidligere traume samt ved ablativ kirurgi. Et patientspecifikt implantat er et individualiseret titaniumimplantat, som designes i et computerbaseret softwareprogram, som er præcist tilpasset patientens anatomi på basis af en CT-scanning og intraoral scanning af mundslimhinden. Fremstilling af patientspecifikke implantater er omkostningstung, hvorfor teknikken primært anvendes i de patienttilfælde, hvor traditionel behandling med genopbygning af processus alveolaris og efterfølgende indsættelse af konventionelle implantater ikke er muligt for at opnå et tilfredsstillende behandlingsresultat.

porcelænsfraktur, løsning af abutmentskruerne) forekom hos 6,3 % til 20,0 % af patienterne (12). De inkluderede undersøgelser var primært kohorteundersøgelser og karakteriseret ved stor heterogenitet og kort observationsperiode (12,13). Der er således behov for langtidsundersøgelser og sammenlignelige undersøgelser, før indikationen for anvendelse af PSI kan præciseres nærmere.

Patienttilfredshed og ændring i livskvaliteten efter protetisk rehabilitering med PSI er tidligere blevet undersøgt hos pa-

Fig. 4. CBCT-scanning viste tilfredsstillende placering og fiksering af det patientspecifikke implantat.

Fig. 4. CBCT-scan demonstrated satisfactory placement and fixation of the patient-specific implant.

tienter med større knogledefekter efter benign og malign ablativ kirurgi, også i kombination med postoperativ strålebehandling (15,16). Spørgeskemaundersøgelserne viste væsentlig bedring af livskvaliteten og tyggefunktionen, specielt i de patienttilfælde, hvor der var foretaget protetisk rehabilitering i maksillen med en fastsiddende protetisk rekonstruktion (15,16).

KONKLUSION

Protetisk rehabilitering med PSI kan i særlige patienttilfælde være en egnet behandlingsmodalitet. Behandling med PSI er

særdeles omkostningstung med en indkøbspris på 32-37.000 kr. Dertil kommer omkostningerne til osteosynteseskruer til fiksering af PSI. Behandling med PSI medfører ofte kortere operationstid og kortere indlæggelse sammenlignet med autologt knogletransplantat fra hoftekammen. Den reducerede operationstid og indlæggelse kan opveje noget af den øgede indkøbspris, men langtfra hele udgiften. Den øgede udgift forbundet med PSI medfører, at behandlingen stadig forbeholdes særlige patienttilfælde som cancerpatienter, hvor rehabilitering er særligt udfordrende efter større resektion.

ABSTRACT (ENGLISH)

PROSTHETIC REHABILITATION USING PATIENT-SPECIFIC DENTAL IMPLANT AFTER HEMI-MAXILLECTOMY

BACKGROUND – Implant-retained prosthetic rehabilitation of the fully or partially edentulous maxilla and mandible with conventional implants may be compromised or impossible due to severe atrophy of the alveolar ridge following tooth loss or a severe bony defect following ablative surgery. Patient-specific implants are individualised implant that are designed and manufactured to be precisely adapted to the alveolar ridge. The implant is fixed on the bone, so that prior

alveolar ridge augmentation is not necessary and immediate loading is possible.

CASE STUDY – In the present paper, the case of a 73-year-old man is presented. He was rehabilitated with a patient-specific implant due to a severe bone defect and compromised mucosa in the upper right maxilla with caused by ablative surgery.

CONCLUSION – Patient-specific implants can be a treatment alternative in those patients where, to obtain satisfactory outcome, alveolar ridge augmentation prior to implant placement is not feasible.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Danmarks mest loyale bankkunder – for 3. år i træk.

Kilde: Loyalty Groups Brancheindex Bank 2023

Når du finder den rigtige, er du ikke i tvivl

Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke. For tredje år i træk vinder Lån & Spar prisen for at have de mest loyale bankkunder i Danmark. Faktisk ville 86 pct. af vores kunder genvælge Lån & Spar, hvis de skulle vælge bank i dag. Det viser en uafhængig undersøgelse fra konsulenthuset Loyalty Group.

Er du medlem af Tandlægeforeningen – men ikke kunde i Lån & Spar? I så fald går du glip af en række fordele, du som medlem har adgang til. Som MedlemsKunde får du Danmarks højeste rente på din lønkonto, og du får en rådgiver med ekspertise i de forhold, der gælder for netop medlemmer af Tandlægeforeningen. Hvorfor får du disse fordele?

Fordi Tandlægeforeningen er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af Tandlægeforeningen – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/tandlaegeforeningen eller ring 3378 1958.

ABSTRACT

BAGGRUND – Protetisk rehabilitering i tilfælde af udtalt maksilatrofi er oftest mulig i form af ossøs genopbygning med efterfølgende implantatretineret protetik. I enkelte tilfælde er større kirurgiske procedurer kontraindicerede pga. komorbiditet eller meget høj alder. Vi har tidligere beskrevet brugen af zygomaimplantater i disse tilfælde. Et relativt nyt alternativ er subperiostale patientspecifikke implantater.

PATIENTTILFÆLDE – En 88-årig kvinde med svær maksilatrofi henvises til Kæbekirurgisk afdeling, Esbjerg Sygehus, med henblik på ossøs genopbygning og implantatbåren protetik. Patienten er overordnet sund og rask, men pga. den høje alder fravælges de større kirurgiske løsninger. Patienten gennemgår som den første på afdelingen behandling med patientspecifikke subperiostale implantater samt den endelige protetiske rekonstruktion med et foreløbigt vellykket resultat.

KONKLUSION – På baggrund af de høstede erfaringer og den nyligt udkomne litteratur synes behandling med patientspecifikke subperiostale implantater at være et godt alternativ til brugen af zygomaimplantater for patienter, hvor større ossøse rekonstruktioner er kontraindiceret.

Dental rehabilitation | dental implants | preprosthetic surgery | subperiosteal implants, patient-specific | edentulous jaw

Protetisk rehabilitering af den udtalt atrofiske maksil med subperiostale patientspecifikke implantater

HENRIK HEDEGAARD, tandlæge, Diploma in Implant Dentistry RCS (England), Kæbekirurgisk afdeling, Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital og ORIS Tandlægerne Kolding

JENS JØRGEN THORN, cheftandlæge, ph.d., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kæbekirurgisk Afdeling, Esbjerg Sygehus, Syddansk Universitetshospital

Accepteret til publikation den 10. oktober 2024

Tandlægebladet 2024;128:1036-40

PKorrespondanceansvarlig sidsteforfatter:

JENS JØRGEN THORN jens.thorn@rsyd.dk

ROTETISK REHABILITERING AF PATIENTER med udtalt atrofi af maksillen vil som udgangspunkt kræve forudgående knoglegenopbygning. Ossøs rekonstruktion af processus alveolaris er generelt forudsigelig, men øger behandlingstiden; den kan give komplikationer fra donorstedet og kan være kontraindiceret af medicinske årsager (1). I patienttilfælde med øget risiko for komplikationer kan man overveje at benytte zygomaimplantater i stedet for (2-3), hvilket vi har beskrevet tidligere (4). Inden for de sidste år anvendes et nyt alternativ, der benytter computer-aided design (CAD) – computer-aided manufacturing (CAM)-teknologi med efterfølgende 3D-metalprint af patientspecifikke implantater, der fikseres til knoglen med osteosynteseskruer, og som immediat kan belastes protetisk (5-6). Denne løsning har fordele frem for zygomaimplantater i form af større præcision og mindre kirurgiske indgreb; den udføres med immediat protetik, hvilket ikke altid er tilfældet med zygomaimplantater (7). Den immediate protetik bør efter nogle måneders brug erstattes af en permanent protetisk løsning (8-10). Vi præsenterer vores første patient med denne kirurgiske løsning inklusive den endelige protetiske behandling.

Segmentering

Fig. 1. Segmentering af CBCT-scanningen af mellemansigtet.

Fig. 1. Segmentation of the CBCT scan of mid-face.

PATIENTTILFÆLDE

En 88-årig kvinde blev henvist fra sin tandlæge til Kæbekirurgisk Afdeling, Esbjerg Sygehus, for rekonstruktionsbehandling af overkæben pga. utilstrækkelig retention af helprotese, hvilket påvirkede hendes funktion og livskvalitet. Henvisningen lagde op til ossøs rekonstruktion med crista iliaca-knogle og efterfølgende konventionel implantatbehandling. Patienten havde et godt helbred, brugte kun blodtrykssænkende medicin, havde ingen allergier og intet dagligt tobaks- eller alkoholforbrug.

Klinisk undersøgelse

Undersøgelsen viste tandløshed i maksillen med svær atrofi af processus alveolaris (Cawood-Howell VI) og flad gane, hvilket medførte et kompromitteret proteseunderlag med utilstrækkelig retention, men acceptabel stabilitet af helprotese. Protesen var veludformet med hensyn til bidplan og æstetik, men måtte fikseres med klæbemiddel. I mandiblen fandtes et funktionsdygtigt resttandsæt med horisontalt parodontalt fæstetab og enkelte tænder med dårlig prognose. Der var gjort en betydelig indsats for stabile parodontale forhold forud for henvisningen.

Radiologisk undersøgelse

Panorama- og CBCT-optagelser viste markant atrofi af processus alveolaris og sagittal diskrepans mellem maksil og mandiblens tænder. Der blev også konstateret et parodontalt svækket resttandsæt i mandiblen.

Behandlingsplan

Pga. patientens høje alder og udsigten til en langvarig behandling blev en større kirurgisk behandling med ossøs rekonstruktion og konventionelle implantater fravalgt. Alternativt blev en løsning med fire zygomaimplantater og mulighed for immediat protetik også diskuteret. Valget faldt på subperiostale patientspecifikke implantater med samtidig indsættelse af en immediat midlertidig bro, som senere konverteredes til en permanent

Designforslag

Fig. 2. Designforslag af patientspecifikke implantater.

Fig. 2. Design proposal of the patient-specific implants

aftagelig dækprotese retineret af en barre. Denne løsning blev valgt for at minimere komplekst kirurgisk indgreb og forbedre funktionen hurtigt, hvilket var essentielt for patientens livskvalitet. Mandiblen blev planlagt saneret af egen tandlæge med fremstilling af unitorprotese.

Behandlingsplanlægning

Der blev udført en CBCT-scanning af patienten med helprotesen forsynet med radiopake markører samt en separat scanning af protesen med markører. De to datasæt blev uploadet til CADskills® (Sint-Martens-Latem®, Belgien) for fremstilling af et sæt subperiostale, patientspecifikke implantater samt en 3D-printet metalforstærket provisorisk bro, baseret på tandopstillingen i helprotesen. Det blev besluttet, at implantaterne skulle udføres med Straumann-kompatible Ø 4,6 skrue-retinerede abutments (SRA). Hos CADskills® blev datasættene segmenteret (Fig. 1), og et behandlingsforslag blev udarbejdet og sendt til godkendelse før produktionsstart (Fig. 2).

Kirurgisk procedure

Under anvendelse af generel anæstesi blev der foretaget en palatinal incision langs hele processus alveolaris samt tre aflastninger. Ved hjælp af en præfremstillet incisionsguide sikredes placeringen i forhold til de seks abutments’ kommende placering. Subperiostal rouginering blev udført for at eksponere knoglevævet ved cavum nasi, for- og lateralvæg af sinus maxillaris samt processus zygomaticus/crista infrazygomatica. De to patientspecifikke implantater blev afprøvet og viste optimal tilpasning (Fig. 3). Den provisoriske bro blev monteret midlertidigt for at sikre korrekt placering og relation mellem segmenterne og afprøvet mod underkæben for at sikre intercuspidation. Herefter blev implantaterne fastgjort til knoglen med osteosynteseskruer uden penetration til sinus maxillaris (Fig. 4). Broen blev afmonteret inden suturering (Fig. 5). Den provisoriske bro blev afslutningsvis monteret.

Klinisk afprøvning

Suturering

Osteosyntering

Postoperativ heling

Patienten blev instrueret i postoperativ pleje med fokus på hygiejne og belastningskontrol. Postoperative panorama- og CBCT-røntgen blev taget for at bekræfte korrekt placering af implantaterne. Patienten blev udskrevet samme dag med planlagt opfølgning inden for to uger. Det postoperative forløb var ukompliceret med forventet hævelse og ekstraoral misfarvning, som var aftagende ved to ugers kontrol. Ved dette besøg blev okklusionen kontrolleret og fundet tilfredsstillende.

Protetisk procedure

Tre måneder postoperativt blev patienten kontrolleret inden fremstilling af den endelige protetik. Mundhygiejnen var særdeles god, og slimhinden omkring abutments fremstod reaktionsløs (Fig. 6). Patienten berettede om normal sensibilitet i mellemansigtet og havde i øvrigt ingen gener. Behandlingen i mandiblen var blevet gennemført.

Det blev besluttet at øge bidhøjden med 2 mm og sænke tænderne 2-3 mm for at opnå et æstetisk pænere resultat.

To datasæt blev dannet med Trios®-scanninger. Første sæt bestod af overkæbepræscan af den provisoriske bro, maksilscan af SRA og slimhinde, maksilscan med SRA scanbodies, mandibelscan og sammenbidsscan. Andet sæt: mandibelscan, sammenbidsscan og ekstraoral scanning af broen med Straumann RevEX® scanbodies. Baseret på disse blev en tandopstilling med de ønskede ændringer indprøvet og godkendt. En segmenteret verifikationsenhed i aluminium blev også afprøvet og passivt fit bekræftet.

Den endelige protetik blev herefter produceret, og titanbarrer med tre retentionselementer (Strauman Novaloc®) og en metalforstærket CAD-CAM-dækprotese (Fig. 7) blev leveret efter tre uger med tilfredsstillende funktionelt og æstetisk resultat (Fig. 8).

Patienten blev kontrolleret efter to, seks og 12 uger og følges nu hver sjette måned for at monitorere mundhygiejne og periimplantær mucosa samt skånsom biofilm- og calculusfjernelse ved behov.

Fig. 3. Afprøvning af de to patientspecifikke implantater.

Fig. 3. Clinically testing the fit of the two patient-specific implants.

Fig. 4. Fastgørelse af implantaterne med osteosynteseskruer med broen in situ.

Fig. 4. Anchoring of the implants by osteosynthesis screws with the bridge in situ.

Fig. 5. Suturering omkring abutments.

Fig. 5. Soft tissue closure around abutments.

Fig. 6. Slimhindeheling 3 måneder postoperativt.

Fig. 6. Healing of the oral mucosa 3 months postoperatively.

DISKUSSION

Subperiostale implantater (SI) har været brugt over flere årtier, indledningsvist for ca. 80 år siden, men har mistet deres popularitet pga. dårlige kliniske resultater (10). Ny CAD-CAM-teknologi har imidlertid muliggjort forbedringer i design, præcision, materialevalg og fiksering med osteosynteseskruer, og de første oversigtsartikler har beskrevet anvendelsen inden for de sidste år (8,10). SI har først og fremmest været anvendt til patienter med udtalt atrofi af primært maksillen og efter ablativ kirurgi i kæberne hos patienter med cancer (11). De publicerede studier har en samlet observationstid på 1-74 måneder med et gennemsnit på ca. 21 måneder (11). Disse studier viser god overlevelse på kort sigt, men præsenterer også komplikationer, først og fremmest svarende til den overliggende mucosa (11). Dette bekræftes af det nyeste publicerede multicenterstudie med en kohorte på 36 patienter og en gennemsnitlig observationstid på 30 måneder (12). Der er tale om varierende grader af eksponering af specielt den vertikale stræber over abutments, men dette synes ikke at influere på overlevelsen af implantaterne eller at genere patienterne (12). Nyskabelser inden for de moderne SI er finite elementstudier, der har givet en bedre biomekanisk forståelse for og dermed mulighed for reduktion af stressakkumulation på knogle, implantater, abutments og på den protetiske overbygning (13). Overfladen er desuden ru på knogleoverflader og glat svarende til den orale slimhinde. Materialetykkelsen er reduceret med 0,7-0,8 mm, hvilket formentlig mindsker risikoen for mucosa-dehiscens (14). Der mangler dog fortsat langtidsobservationer (10,12). Der findes for nuværende ingen validerede succeskriterier for SI og ej heller et fastlagt hygiejne- og kontrolregime. Kontinuerlig kontrol af hygiejne og slimhindeforhold synes dog afgørende for opretholdelsen af sunde periimplantære forhold (12).

Zygomaimplantater nævnes som et alternativ i de tilfælde, hvor maksilknoglen er delvist fraværende, og hvor restknoglen og sinusforholdene er favorable. Der er dog tale om en

Protese med barre

klinisk relevans

Anvendelsen af subperiostale CAD-CAM-producerede patientspecifikke implantater er en ny behandlingsmodalitet for patienter med ekstrem atrofi af maksillen, hvor konventionelle behandlingsmetoder er kontraindicerede.

kompleks behandling med visse kirurgiske risici og potentiale for komplikationer (3).

KONKLUSION

Det konkluderes, at i tilfælde af ekstrem atrofi kan CAD-CAM-fremstillede SI være en god og gennemførlig behandling i hænderne på erfarne klinikere – kirurger som protetikere (10), og SI kunne være et bedre og mere skånsomt alternativ til zygomaimplantater ved svær atrofi af maksillen, hvor ossøs genopbygning er kontraindiceret. Behandlingen bør foregå i hospitalsregi. Fremstilling af SI er omkostningstung. Betaling for den endelige protetik finder på vanlig vis sted som egenbetaling, kommunal betaling eller regionsbetaling afhængigt af patientens situation.

Vi har præsenteret vores første patient, der har gennemført både den kirurgiske og den fulde protetiske rehabilitering med et vellykket resultat. Vi har valgt en patient, der overordnet er sund og rask, har en god compliance og ud over den manglende retention af sin helprotese har en meget høj alder som indikation. Vi er opmærksomme på, at der er en fortsat stejl læringskurve, når de kommende patienter til denne behandlingsform måske også har betydelige somatiske og psykiske komorbiditeter.

Klinisk slutresultat

Fig. 7. Endelig protese og underliggende titanbarre med retentionselementer (Strauman®Novalocs®).

Fig. 7. Final prosthesis and underlying titan bar with retention-elements (Strauman®Novalocs®).

Fig. 8. Endeligt resultat. Fig. 8 Final result.

videnskab & klinik ∕ kasuistik

ABSTRACT (ENGLISH)

PROSTHETIC REHABILITATION OF THE PRONOUNCED ATROPHIC MAXILLA WITH SUBPERIOSTEAL PATIENTSPECIFIC IMPLANTS

BACKGROUND – Dental rehabilitation of patients with severe atrophy of the maxilla is usually solved by bone grafting and implant-borne dental restorations. In some of these patients larger surgical interventions are not feasible due to co-morbidities or very high age. We have previously published the use of zygoma-implants in these cases. A newly developed treatment alternative is the sub-periostal patient-specific implants.

CASE STUDY – A 88-year-old woman with severe atrophy of her maxilla is referred to The Maxillofacial Surgery

Patienten har giver tilladelse til, at kliniske billeder bringes.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Department, Esbjerg Hospital for osseous reconstruction and an implant-borne prosthesis. The patient is in good health but because off her high age a simple surgical solution was preferred over the osseous reconstruction. As the first patient in the department she was treated with patient-specific sub-periostal implants with subsequent final prosthetic reconstruction with a satisfactory result.

CONCLUSION – Based on this experience and on the new scientific literature on this subject we conclude, that the use of patient-specific implants is a worthy alternative to zygoma-implants in cases where larger osseous reconstruction is contraindicated.

Patientforsikring for tandlæger på vej

Sundhedsministeriet forventer at indføre forsikringspligt for privatpraktiserende autoriserede tandlæger fra 1. januar 2025. Fra da af er det derfor lovpligtigt for tandlæger at være dækket af en forsikring for skader efter behandling, undersøgelse og lignende.

I samarbejde med Tandlægeforeningen tilbyder Tryg en ny patientforsikring for tandlæger, som opfylder de nye krav. Er du medlem af Tandlægeforeningen, får du forsikringen til en fordelagtig pris.

Se mere på tryg.dk/tandlæge

Scan QR-koden – og skriv dig op til forsikringen.

Sådan hjælper du patienter med rygestop

DENNE UDGAVE AF TANDLÆGEBLADETS GUIDE giver dig gode tips til, hvordan du kan bistå dine patienter, når de gerne vil lægge tobakken på hylden.

TEKST TEKST ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN, PROFESSOR VED ODONTOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET OG FREELANCEJOURNALIST KIM ANDREASEN

FOTO SHUTTERSTOCK

1

Baggrund

Andelen af befolkningen, der ryger cigaretter, er faldet de seneste år. I 2022 røg 13 % af den voksne befolkning og lidt flere mænd (15 %) end kvinder (11 %). I 2022 anvendte 4 % af danskerne røgfrie nikotinprodukter enten dagligt eller lejlighedsvist. Røgfri nikotin er en samlet betegnelse for flere forskellige typer af produkter, der ikke inhaleres, men i stedet er beregnet til oralt eller nasalt brug. Røgfrie nikotinprodukter omfatter snus, tyggetobak, nikotinposer, tobakspastiller (skrå) og pulvertobak.

E-cigaretter indeholder nikotin og smagsstoffer opløst i en væske bestående af propylenglykol og/eller glycerin. De findes også uden nikotin. Ved brug dannes damp, som inhaleres. Ca. 5 % angiver, at de bruger e-cigaretter enten dagligt eller lejlighedsvist, heraf 2 % dagligt. Desuden er der 4 %, der oplyser, at de tidligere har brugt e-cigaretter.

Opvarmet tobak – eller heated tobacco products (HTP) – består af tobakspinde, som sættes ind i en hardware-

del, som varmer tobakken op i stedet for at brænde den, som det er tilfældet for cigaretter. Opvarmet tobak adskiller sig fra e-cigaretter ved, at det er en tobakspind, der varmes op. Andelen af personer, der ryger opvarmet tobak, er 1 % (dagligt og lejlighedsvist). Der er desuden 1 %, der angiver, at de tidligere har røget opvarmet tobak.

Oral sundhed og tobaksrygning –hvad er risikoen?

¾ Øget risiko for at udvikle oral cancer

¾ Forringet prognose efter cancerbehandling

¾ Øget risiko for at udvikle oral candidose

¾ Hvidlige forandringer (hyperkeratoser) i mundslimhinden

¾ Tobaksassocieret leukoplaki (”fingeraftryksleukoplaki”)

¾ Rygers melanose

¾ Misfarvede tænder og tandrestaureringer

¾ Forringet smagssans

¾ Forringet sårheling

¾ Øget risiko for parodontal sygdom/ parodontitis

¾ Alvorligere forløb af parodontitis

¾ Øget risiko for tandtab

¾ Forringet effekt af parodontalbehandling

¾ Forringet implantatoverlevelse

¾ Forøget risiko for udvikling af epiteldysplasi i eksisterende orale potentielt maligne tilstande

¾ Xerostomi, påvirkning af spytmængde og -sammensætning

Oral sundhed og brug af røgfrie nikotinprodukter – hvad er risikoen?

¾ Grålige/hvidlige rynkede mundslimhindeforandringer svarende til applikationsstedet

¾ Snus (der indeholder tobak) synes at give mere udtalte mundslimhindeforandringer end nikotinposer, der indeholder syntetisk fremstillet nikotin

¾ Gingivaretraktioner svarende til applikationsstedet

¾ Lokal irritation (sviende, brændende gener) og rødme i mundslimhinden

¾ Kontaktreaktioner (overfor tilsætningsstoffer)

¾ Visse røgfrie tobaksprodukter, som anvendes i bl.a. USA, kan være forbundet med øget risiko for udvikling af oral cancer

Tobaksafvænning

Studier af tobaksafvænning er næsten kun udført på rygere, men det er sandsynligt, at samme model for afvænning kan bruges i forhold til andre tobaksprodukter.

Der eksisterer et stort antal studier af afvænning, som viser, at en intervention kan få rygere til at lægge cigaretterne på hylden. Rygeafvænning som en del af tandplejen er kun undersøgt i beskedent omfang og i studier med mangelfuld kvalitet. En artikel med sammenfatning af 20 studier vedrørende tobaksafvænning, herunder snus, konkluderede dog, at rådgivning og støtte fra tandplejepersonalet kan hjælpe patienter med at droppe tobaksprodukter.

Metoderne til afvænning sigter mod at øge patientens motivation for at stoppe med at ryge og/eller anvende røgfrie nikotinprodukter samt rådgive og hjælpe patienten til at komme ud af uvanen og lindre den fysiske afhængighed. Motivationen og rådgivningen kan gives i

forbindelse med patientens regelmæssige besøg hos tandlægen, gennem brochurer, via internettet, apps eller SMS’er eller i en kombination af metoderne.

Tandlæger er lovgivningsmæssigt forpligtede til at informere om ”tobakkens skadelige virkninger i mundhulen” og efter operationer, herunder ekstraktion og kirurgisk parodontalbehandling, at informere patienten om ”rygningens forsinkende virkning på sårheling”. Patienternes tobaks­/nikotinforbrug skal også journalføres.

Behandling

Rådgivning finder sted gennem en dialog med patienten.

3.1. Motivation

Anbefal rygestop med henvisning til den orale sundhed. Ret budskabet direkte til patienten. Det er vigtigt, at budskabet er entydigt.

Eksempel: “Du er begyndt at få tegn på parodontitis. Hvis du ser i spejlet, skal jeg vise dig … Det er vigtigt, at du stopper med at ryge. Det er en del af behandlingen, så du ikke får parodontitis”.

3.2. Metode

Patientens erfaring med rygestop Find ud af, om patienten tidligere har forsøgt at stoppe med at ryge, og hvordan det er gået.

Fysisk og psykisk afhængighed

¾ Beskriv, hvordan kroppen er blevet afhængig af nikotin, og at et rygestop fører til forandringer i kroppen, som kan vise sig som abstinenser. De er mest mærkbare i de første to uger af rygestoppet, og de aftager gradvist. Medicin kan lindre abstinenserne.

¾ Forklar, hvordan brugen af tobaksprodukter kan relatere sig til en række konkrete situationer og sindsstemninger (se råd om, hvordan man bryder vaner nedenfor).

Forberedelser før rygestop

¾ Registrér dato for rygestop i journalen

• Hjælp patienten med at fastsætte en bestemt dag for rygestoppet og registrér det i journalen.

• Fastsæt gerne datoen til de nærmeste uger. Motivationen for at stoppe kan hurtigt aftage.

¾ Øjeblikkeligt eller gradvist rygestop

• De fleste vælger et øjeblikkeligt rygestop på den fastsatte dag. Der er ingen fordele ved gradvist at trappe ned, snarere tværtimod, da der dermed er stor risiko for, at man ikke stopper fuldstændigt. Nikotinmedicin på dagen for rygestoppets start kan erstatte nikotinen.

¾ Ingen tobak på rygestopdagen

• Spørg, hvad patienten har tænkt sig at gøre med sine cigaretter, snus eller andre tobaksprodukter på dagen for rygestoppets start. Det bedste råd vil være ikke at have noget tobak og undgå alt, som minder om brug af tobak.

¾ Personer i patientens omgangskreds

• Undersøg, om nogle i patientens nærmeste omgivelser bruger tobaksprodukter – hjemme, på arbejde mv. Når man ser andre, der ryger, er der en risiko for, at trangen til at ryge stiger. Find ud af, hvilken støtte patientens pårørende kan give under rygestoppet.

¾ Rygestopmedicin

• Nikotinmedicin dæmper nikotinabstinenserne og kan købes uden recept. De findes i forskellige styrker både som plastre, tyggegummi, inhalator, spray og tabletter. Et plaster giver et langsomt optag af nikotin for at dæmpe abstinenserne, mens de orale præparater giver et hurtigere optag af nikotin og kan hjælpe på kort sigt. Nikotinplastre og oral nikotinmedicin kan med fordel kombineres. Brugen af medicin starter den dag, patienten stopper med at ryge, og bruges typisk i 2­3 måneder.

¾ Råd til at bryde rygevanen

• Brugen af tobak hænger ofte sammen med forskellige stimuli. Et godt råd er at undgå disse stimuli – fx

alkohol, kaffe, fester. Ændre fx morgenrutiner og aflede trangen fx ved at være aktiv og motionere.

3.3 Opfølgning

Efter at patienten er stoppet med tobakken:

¾ Tag kontakt til patienten på dagen eller dagen efter rygestoppet for at bakke op om beslutningen og for at høre, hvordan det går.

¾ Vend tilbage med støttende samtaler (5­6 gange) i løbet af de to første måneder.

¾ Abstinenser er værst de to første uger efter rygestoppet:

• Irritation og frustration

• Angst

• Koncentrationsbesvær

• Øget appetit

• Rastløshed

• Nedtrykthed

• Søvnproblemer

¾ Patienter, der anvender nikotinmedicin, og som har mange abstinenser, kan rådes til at øge dosis.

¾ Andre ofte forekommende problemer er forstoppelse og blødende tandkød. Der kan også opstå after i munden.

Prognose

Tobaksafhængighed anses for at være livslang, og tilbagefald er snarere reglen end undtagelsen. De allerfleste –75 % af dem, der ryger dagligt – vil gerne stoppe, og mange gør gentagne forsøg på at droppe tobakken. Det lykkes kun for mellem 7 og 8 % årligt. Den andel kan blive to til fire gange højere, hvis rygerne får professionel hjælp til at stoppe. De bedste resultater opnås ved gentagne støttesamtaler i løbet af nogle måneder kombineret med medicin. Men selv en enkelt samtale kan have en effekt. ♦

Kilder:

SUNDHEDSSTYRELSEN. Danskernes Rygevaner 2022

Kongstad J, Reibel J. Konsekvenser af tobak og alkohol i mundhulen. Tandlægebladet 2017;121: 246-52.

TANDLÆGEFORENINGEN. Røgfrie nikotinprodukter og e-cigaretter – sådan påvirker de munden og helbredet (set 2024 november). Tilgængelig fra: URL: https://www. tandlaegeforeningen.dk/til-tandlaeger/tilpatienter/livsstil/roegfrie-nikotinprodukter-oge-cigaretter/roegfrie-nikotinprodukter-og-ecigaretter-saadan-paavirker-de-munden-oghelbredet/

https://www.retsinformation.dk/eli/ lta/2018/581

Hjalmarson A. Tobaksavvänjning inom tandvården (set 2024 november) Tilgængelig fra: URL: https://www.internetodontologi.se/parodontologi/tobaksavvanjning-inom-tandvarden/

Har du set Tandlægeforeningens app?

Få hurtig og nem kontakt til Tandlægeforeningen, målrettede beskeder og et komplet overblik over de informationer, der er vigtige for dig.

Medlemsdemokratiets højdepunkt

Tandlæger fra hele landet var mødt op til Tandlægeforeningens hovedgeneralforsamling på Hotel Munkebjerg i Vejle den 23. november.

Her fejrede Tandlægeforeningen medlemsdemokratiet. Salen summede af engagerede medlemmer og livlige debatter. Nogle af de centrale emner på dagsordenen var kontingentstruktur, dimittendpakke og fagpolitisk honore-

ring. Især dimittendpakken blev debatteret flittigt.

Dagen bød også på valg af ny formand og hovedbestyrelse. Her var der både kendte og nye ansigter. Der blev også udpeget et nyt æresmedlem af Tandlægeforeningen.

Se højdepunkterne fra festdagen her på siderne og bliv klogere på, hvad den nyvalgte formand og hovedbestyrelse vil arbejde for de næste to år.

VAGTSKIFTE. Afgående formand, Susanne Kleist, ønsker sin mangeårige bestyrelseskollega, Torben Schønwaldt, tillykke med formandskabet.

FORMANDSKABET.

Tandlægeforeningens nyvalgte formand, Torben Schønwaldt, på talerstolen.

DIRIGENTEN. Advokat Jon Lauritzen styrede slagets gang som dirigent på årets hovedgeneralforsamling.

TILLYKKE. Æresmedlem, dr.odont. og fagligvidenskabelig redaktør på Tandlægebladet, Nils-Erik Fiehn, får her overrakt diplom og Tandlægeforeningens nål af afgående formand, Susanne Kleist.

REGIONSRÅDET. Ny regionsrådsformand for Region Midtjylland, Christina Dam-Tholstrup.

PAUSE. Der var også tid til netværk og et godt grin i pausen. Til højre i billedet: Louise Kalktoft Petersen, nyvalgt hovedbestyrelsesmedlem.

Mød din nye hovedbestyrelse

Tandlægeforeningens nye hovedbestyrelse, der skal varetage dine interesser de næste to år, består af tre genvalg og fire nye ansigter. I spidsen er den nyvalgte formand, Torben Schønwaldt.

Tandlægeforeningens nye hovedbestyrelse fra venstre:

Anni Rønman

Klinikejer, Tandlægerne i Viby, Viby Sjælland Genvalgt

Frank Dalsten

Klinikejer, Dalsten Tandlægecenter Genvalgt

Susanne Egtoft Nielsen

Klinikleder, Gl. Hasseris Skole, Aalborg Genvalgt

Torben Schønwaldt

Klinikejer, Harald Tandlægerne Sønderåparken, Vejle Nyvalgt formand

Det blev besluttet

Anne Mette Stougaard Tandlæge og selvstændig vidensformidler, Dental Insights, København Nyvalgt

Louise Kaltoft Petersen Tandlæge, Dentalklinikken Amager, København Nyvalgt

David Mørck

Klinikejer, Tandlægerne Frederiksbjerg, Aarhus Nyvalgt

Dimittendpakken

Det blev enstemmigt vedtaget, at dimittendpakken til nyuddannede tandlæger erstattes af et alternativt udbud. Aftalen om dette falder på plads i det nye år.

Barselsregler

PATU og KEU stod sammen om et resolutionsforslag omkring barsel. Pr. 1. januar 2025 frem til næste generalforsamling i 2026 indføres derfor en forsøgsordning, der vil forbedre klinikejeres mulighed for at få refusion fra dag­

pengeordningen i TandlægeTryghed, når de udbetaler løn til deres ansatte tandlæger under barsel. Resolutionsforslaget blev vedtaget med overvejende flertal.

Kontingent

Hovedbestyrelsen fik mandat til at arbejde videre med en kontingentmodel, hvor der indføres en ny medlemskategori for tandlægekædernes hovedkontor. Disse forhandlinger begynder i det nye år.♦

Jeg forfølger mine mål

TANDLÆGEBLADET FULGTE

TORBEN SCHØNWALDT på hans første arbejdsdag som ny formand for Tandlægeforeningen. Her satte han ord på, hvad han vil kæmpe for, og hvad der især har formet ham.

AF SOFIE STOKHOLM JACOBSEN

FOTO THOMAS NIELSEN

Ien lille, lukket lydlomme på Gl. Kongevej i København sidder Torben Schønwaldt. Rank ryg, fokuseret blik. Blokken med noter ligger klar på bordet; han er forberedt. Det er onsdag morgen klokken 9, og om lidt skal han optages til Tandlægeforeningens podcast, Odontoverset.

I den forgangne weekend blev han enstemmigt valgt som Tandlægeforeningens nye formand på foreningens hovedgeneralforsamling. Han afløser Susanne Kleist, der har været formand siden 2018. Torben Schønwaldt skal repræsentere foreningens medlemmer de næste to år.

Tandlægebladet har aftalt at følge Torben Schønwaldt denne novemberdag på hans første arbejdsdag som frontfigur for Tandlægeforeningen. Op til generalforsamlingen i weekenden var han spændt, selv om der ikke var modkan-

didater, og Torben Schønwaldt blev så rørt over opbakningen, at hans stemme blev uklar.

– Jeg havde en forestilling om, at jeg ville tænke shit, når jeg vågnede søndag morgen. Men den følelse havde jeg slet ikke. Det her har jeg bare lyst til, siger Torben Schønwaldt.

Ambitioner og mærkesager

I lydstudiet på Gl. Kongevej skal Torben Schønwaldt lige varme op og finde ordene. Men så snart samtalen glider over i det faglige, falder svarene prompte. Han er erfaren inden for fagpolitik og har siden 2022 været medlem af hovedbestyrelsen og formand for klinikejerne fra 2016-2022. I det lille lydstudie leverer han ambitiøse svar på, hvad han vil kæmpe for.

Over for Tandlægebladet uddyber han sine mål de næste år: – Det bliver mere og mere presset at være tandlæge. Det er vigtigt at få stop-

pet unødvendigt bureaukrati i opløbet, så der ikke kommer flere pludselige regler. Og så skal vi holde hånden mere under dem, der ikke selv kan betale for at gå til tandlæge. Det er der flere almindelige danskere, der ikke kan. Vi må ikke tabe nogen, siger Torben Schønwaldt.

Vi skal ganske enkelt gøre det bedre end vores konkurrenter

Han henviser til de 35 anbefalinger fra Tandlægeforeningens tænketank, Tandtænketanken, om, hvordan det bør gribes an. Anbefalingerne peger netop på

VELKOMMEN. Torben Schønwaldt får en snak med Tandlægeforeningens administrerende direktør, Isabel Brandt Jensen.

mindre ulighed og opgør med bureaukrati.

Politikerne skylder at tage anbefalingerne med i de kommende forhandlinger om en ny model for voksentandplejen, fremhæver Torben Schønwaldt. – Ikke for vores skyld, men for patienternes, mener han.

Ifølge Torben Schønwaldt bør politikerne også helt skrinlægge, at tandlæger skal konkurrere på pris i stedet for kvalitet. Og så skal tandlæger anerkendes på linje med det øvrige sundhedsvæsen. – Det er efterhånden meget velkendt, at der er en stærk sammenhæng mellem krop og mund. Men tandlæger er

TORBENS BLÅ BOG

Født i 1961

Opvokset i Skibet, lille by vest for Vejle

Uddannet tandplejer i 1984 og tandlæge i 1992 fra Tandlægeskolen ved Aarhus Universitet

Klinikejer i Vejle i Harald Tandlægerne Sønderåparken siden 1994

Bor i Vejle med sin kone Gitte og har to voksne børn

Fagpolitisk aktiv siden 2011 i Region Syddanmarks Tandlægeforening, medlem af Tandlægeforeningens hovedbestyrelse siden 2022, formand for klinikejerne i Tandlægeforeningen fra 2016­2022 og medlem af Tandskadeankenævnet fra 2015­2024

Fritiden bliver brugt på landevejscykling og ski om vinteren

stort set ikke nævnt i Sundhedsstrukturkommissionens rapport. Der bør være mulighed for, at tandlæger kan henvise direkte videre, når der fx er mistanke om kræft, uddyber Torben Schønwaldt. Spoler vi tiden to år frem, kan den faglige succes for Torben Schønwaldt således bl.a. måles på indholdet af en ny model for voksentandplejen, og hvorvidt tandlægerne har fået greb om junglen af bureaukrati. Direkte adspurgt hvordan han har tænkt sig at indfri disse ambitioner, svarer Torben Schønwaldt: – Jeg tror, at det handler rigtig meget om at opbygge alliancer og relationer på Christiansborg.

Det er vigtigt, at vi har det på hylderne, vores medlemmer

har brug for

Første dag på kontoret

Men først vil Torben Schønwaldt lære medarbejderne i Amaliegade 17 at kende. Denne novemberdag spadserer han tværs gennem København fra optagelserne på Gl. Kongevej til Tandlægeforeningen. Han skal for første gang låse sig ind på sit kommende kontor, som emmer af historie: en engelsk historiebog om odontologi, en dommerhammer og en strikket flagranke fra den færøske regionsformand.

Torben Schønwaldt taster en ny adgangskode med specialtegn til computeren på kontoret. Han når lige at sætte sig i kontorstolen, inden han skal fotograferes. Billedet skal op ved siden af de tidligere formænd i hovedbestyrelseslokalet.

– Jeg står på skuldrene af Susanne Kleist og vil videreføre meget af det, der er sat i gang, understreger Torben Schønwaldt.

– Det er vigtigt, at vi som forening stepper op og har det på hylderne, vores medlemmer har brug for. De skal føle, at de får en værdi ved at være medlem. Det er også vigtigt, at de kan identificere sig med os. Vi skal ganske enkelt gøre det bedre end vores konkurrenter, siger han.

Et ekstra gear

Det lå ikke i kortene, at Torben Schønwaldt skulle blive tandlæge. Han ville være jagerpilot. Men tre dage før den årlige optagelse fik han kyssesyge. Så begyndte han på ingeniørstudiet. Men det var for kedeligt. I stedet uddannede han sig til tandplejer og arbejdede i Schweiz

FUN FACTS: DET VIDSTE DU IKKE OM TORBEN

• Før Torben læste til tandlæge, slog han sine folder som skiguide og valutasortbørshandler i Kranjska Gora i Eksjugoslavien. Her havde han en lille forretning kørende, hvor han vekslede dansk valuta til den lokale valuta til en højere kurs end banken. Torben blev så kendt i byen, at den lokale læge kontaktede ham, da han havde brug for valuta til at købe medicin.

• Torben blev med sin tvillingesøster som seksårig sendt på et 3-4 måneders ophold hos deres halvsøster i en fiskerfamilie ved Limfjorden, hvor de fik serveret hummer, rødtunge og pighvar dagligt.

• Torben har på én dag cyklet 31 gange op ad Munkebjergbakken i Vejle. Det svarer i strækning nærmest til at køre op og ned ad franske Alpe d’Huez to gange.

i et år. Da han kom hjem, søgte han ind på tandlægestudiet.

– Jeg kan godt lide at se, når ting lykkes. Fx en svær behandling, som alligevel giver et godt resultat. Jeg kan også godt lide at lære mine patienter at kende. Og så kan jeg bare godt lide at være i gang, siger Torben Schønwaldt.

Han mener at have haft én sygedag i 30 år. Derhjemme skifter han dæk eller kæde på sin cykel, saver grene af træet eller fejer indkørslen foran hjemmet i Vejle. Spørger man Torben Schønwaldt, hvad der har formet ham som menneske, fremhæver han især én episode. På andet semester på tandlægestudiet i slutningen af 1980’erne blev han alvorligt syg af testikelkræft. Hvor mange måske ville have sat studierne på pause, gjorde han alt for at gennemføre uddannelsen. Om formiddagen gik han i skole, om eftermiddagen fik han kemoterapi, om aftenen fik han en sprøjte sovemedicin. Fem dage i træk hver måned i knap et halvt år.

Selv om kræftpatienter ikke selv kan styre deres sygdomsforløb, fremhæver Torben Schønwaldt, at forløbet har lært ham, at indre vilje kan føre ham langt. – Den sygdom skulle ikke spolere min uddannelse. Jeg er også den første rigtige akademiker i min familie. Og jeg skulle bare være færdig med det studie, inden jeg stillede træskoene. Mit ekstra gear stammer måske derfra, fortæller Torben Schønwaldt.

Han gennemførte studiet på normeret tid.

Åben dør

Sollys falder ind ad vinduet med udsigt til Marmorkirkens tårnspir. Torben Schønwaldt har skiftevis armene over kors og ned langs siden, jakken af og

jakken på, mens fotografen flytter rundt på stativ og refleks. Han har tænkt sig at prioritere sin formandsrolle højt.

Konkret er planen at passe klinikken i Vejle tre dage om ugen og være fysisk på formandskontoret to dage. Man får indtrykket af, at planlægning og forberedelse vejer tungt for Torben Schønwaldt. Han har allerede tænkt over, at hvis han kører mod København fra Vejle onsdag morgen klokken 7, slipper han for rush hour.

Denne onsdag byder også på møder og praktik med Tandlægeforeningens direktør. Dagen bliver rundet af med en velkomstreception.

Torben Schønwaldt har også besluttet, at han vil stå for en åben og tilgængelig stil.

– Man må meget gerne kigge forbi mit kontor, siger han.

Hans dør står åben. ♦

FORMANDSKONTOR. Der er tænkt over detaljerne på formandens skrivebord med bl.a. brevkniv, dommerhammer og en engelsk historiebog om odontologi.

Jeg har altid haft et super samarbejde med Torben og er glad for at give stafetten videre til ham

SUSANNE KLEIST

Afgående formand for Tandlægeforeningen

Avanceret teknologi hos tandlæger stiller krav til datasikkerhed

TANDLÆGEKLINIKKERNE HAR VÆRET HURTIGE til at tage nye teknologier som fx 3D-scanninger til sig. De nye værktøjer stiller større krav til datasikkerheden hos de firmaer, som leverer scanningsudstyret, så følsomme personoplysninger ikke havner i de forkerte hænder.

TEKST KIM ANDREASEN

ILLUSTRATION SHUTTERSTOCK

Langt de fleste tandkli­

nikker benytter sig i dag af avanceret scanningsteknologi for at sikre sig den optimale diagnostik og behandling. Den nyeste teknologi omfatter bl.a. 3D­scanning (Cone Beam CT), som giver tredimensionelle billeder af tand­ og kæbestrukturen, hvilket er nyttigt for komplekse behandlinger som rodbehandling, implantater og kirurgi.

Men i forbindelse med fx 3D­scanninger kan brugen af de nye teknologier skabe udfordringer i forhold til EU­reglerne for databeskyttelse – det som på dansk hedder databeskyttelsesforordningen, og som oftest forkortes GDPR. Kan følsomme oplysninger om patienterne eksempelvis havne i de forkerte hænder, når tandklinikker sender scanningerne af patienter til laboratorier uden for EU (fx Kina) for at få produceret implantater?

Personoplysninger skal beskyttes

Lis Møller Larsen er jurist i Region Nordjylland, og hun har et indgående kendskab til lovgivningen om databeskyttelse i sundhedssektoren.

– Når der overføres personoplysninger til lande udenfor EU, stiller GDPR­

reglerne krav om, at personoplysninger skal behandles lige så sikkert og fortroligt, som de bliver i EU. I lande som Kina har man en anden opfattelse af databeskyttelse, hvilket betyder, at der kan være en risiko for, at følsomme personoplysninger ikke bliver behandlet fortroligt og sikkert, siger hun.

Ifølge GDPR­reglerne skal en tandklinik være det, man kalder GDPRcompliant – det vil bl.a. sige, at klinikken skal efterleve alle reglerne i GDPR. Et eksempel på en af disse regler er, at der ikke må behandles flere oplysninger end nødvendigt.

– Hvis en klinik sender en scanning til et firma, som har en produktion i et af de lande uden for EU, som ikke har et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau –fx Kina – er det naturligvis afgørende, at der sendes så få oplysninger med scanningen som muligt. Navn og CPRnummer skal fjernes. Det er bedst, hvis scanningen kun har et ID­nummer. På den måde er det nærmest umuligt for den kinesiske producent at identificere den patient, som scanningen vedrører, forklarer Lis Møller Larsen.

Hun siger videre:

– Grundlæggende er det tandklinikken, der er dataansvarlig, men rollen kan gives videre til det firma, som klinikken arbejder sammen med.

HVAD ER GDPR, OG HVAD DÆKKER DET?

I år 2016 blev reglerne for GDPR (General Data Protection Regulation) introduceret med den hensigt at beskytte almindelige og følsomme personoplysninger. Hensigten med lovgivningen er at sikre databeskyttelse som en fundamental rettighed.

Derfor er klinikkerne pålagt at sikre, at de bliver GDPR-compliant (GDPR Compliance). Dette vil kort sagt sige, at de skal sikre, at der ikke indsamles personfølsomme oplysninger eller data, der er irrelevant for den opgave, som klinikken har i forhold til sine patienter og medarbejdere. Klinikken skal sikre dette via gode processer og god dataskik i hverdagen, så data eller personfølsomme oplysninger ikke opbevares eller videregives uden accept.

Kilde: Datatilsynet

Dermed er det firmaet, som skal sikre, at GDPR-lovgivningen overholdes.

Store krav til datasikkerhed

Det stiller store krav til datasikkerheden hos de firmaer, som modtager digitale scanninger fra tandklinikkerne.

Hos Elysee Dental, som producerer dentalprotetik – implantater, skinner, kroner, broer mv. – fortæller administrerende direktør Lisbeth Dam Petersen, at der kun er tilknyttet et kundenummer (tandlægen) og ordrenummer (patienten) til ordren, når de sender en ordre til produktion af individuelt fremstillet protetik i Kina.

– I øvrigt er vores laboratorium i Kina ISO-certificeret. Det betyder, at vi har papir på, at de overholder alle europæiske standarder indenfor vores felt, herunder GDPR-reglerne, siger Lisbeth Dam Petersen og tilføjer, at selv om Elysee Dental selv ejer laboratorierne i Kina, vil de stadig rent lovgivningsmæssigt blive defineret som tredjepart.

Et sikkert system

Nordenta er et andet firma, som ud over at kunne levere udstyr til tandklinikker også får produceret kroner hos en underleverandør.

– Vi har en databehandleraftale med alle vores leverandører, så vi kan sikre os, at de lever op til kravene om sikker databehandling. Når vi sender oplysninger videre til produktion i Kina, sker det gennem sikre systemer uden personfølsomme oplysninger, men kun med information om det, der skal produceres, siger IT-chef i Nordenta, Nick Rasmussen.

I forlængelse af det fortæller Nick Rasmussen, at Nordenta har sine egne løsninger til intern databehandling.

– Ved ikke at bruge fx Dropbox eller Sharepoint, hvor man ikke helt ved, hvor data kan ligge henne, kan vi 100 % stå inde for, at data ligger et sikkert sted, og at kun de rigtige får adgang til det, siger han.♦

HAR I PÅ KLINIKKEN STYR PÅ PERSONDATA, FØLSOMME PERSONDATA, OG HVEM DER ER DATAANSVARLIG?

Nedenfor er en liste med det vigtigste, I skal have for øje på klinikken:

• Hav styr på, hvem der er dataansvarlig på tandklinikken

• Hav et samlet overblik over både almindelige og følsomme personoplysninger på tandklinikken

• Sørg for, at alle medarbejdere på klinikken kender til GDPR-reglerne

• Oplys patienterne om, at I behandler personoplysninger fortroligt

• Opbevar ikke flere personoplysninger på personale eller patienter end højst nødvendigt

• Husk at slette

Kilder: Kube&Co og Datatilsynet

Rengøringsservice i 20 år

Rengøringsservice i 20 år

Rengøringsservice i 20 år

NIR Rengøring til tandklinikker

NIIR Rengøring til tandklinikker

NIIR R R Renngøørriinng til tandklinikker

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv – vi i er landsdækkende

Ring eller skriv – vi er landsdækkende

Ring eller s skrriv – vi e er r lanndsdækkkkendde e

Delta Rengøring

Delta Rengøring

Deelta R Renggøring

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Teeglvej 1,449990 S Sakksskøbing g

Tlf 4054 6546

Tlf 4054 6546

Tllf 4 4054 65546 6

delta@delta-rengoering dk

delta@delta-rengoering dk

deltaa@@ddelta-rrengoering g dk

www.delta-rengoering.dk

www.delta-rengoering.dk

www.delta-rengoering.dk

STEEN BOSS

Uddannet i 1982 fra Københavns Tandlægehøjskole

Ansat i privat praksis fra 1983 til 1991 og har siden drevet egen praksis i Bagsværd

Besigtigelses- og siden nævnstandlæge fra 2002

Det er kun dem, der ikke laver noget, der ikke laver fejl

TEKST FREJA BECH-JESSEN, FREELANCEJOURNALIST

FOTO THOMAS LEKFELDT

Marianne Clemensen spørger:

Hvorfor har du valgt at påtage dig rollen som nævnstandlæge, og hvad har du lært om udviklingen i klager?

– Da jeg i sin tid så stillingsopslaget, syntes jeg, det var spændende, fordi klagesystemet især dengang var omgærdet af mystik og mistanke. Det blev lidt set som et tandlægepoliti, der stillede for høje og urimelige krav. Og jeg var nysgerrig og havde nok en fornemmelse af, at det ikke helt var sådan, det hang sammen. Siden er mange af de rygter og fordomme blevet manet til jorden, og der er kommet større fokus på, hvad systemet kan bidrage med. I forhold til patienternes, men i den grad også tandlægernes, retssikkerhed. Og i forhold til udviklingen af faget. Men jeg har da oplevet at blive kigget lidt skævt til af en tandlæge eller to, så jeg tror fortsat, det er vigtigt at udbrede kendskabet til klagesystemets arbejde.

Hvorfor er klagesystemet vigtigt? – Vi laver allesammen fejl. Det er kun dem, der ikke laver noget, der ikke laver fejl. Men det kan vi godt have svært ved at forlige os med i tandlægestanden. Der findes en nulfejlskultur blandt os, fordi vi har et meget stort ønske om at gøre det rigtigt første gang. Og hver gang. Det er en god og vigtig stræben. Men virkeligheden er bare den, at den ikke altid kan indfris. Og så bliver vi nødt til at se på det. For det er i konfrontationen med de fejl, vi selv og kolleger laver, at vi allesammen har

muligheden for at blive klogere. Jeg tror faktisk også, at de fleste tandlæger gerne vil være bedre til at se på og forholde sig til fejl. På en konference for nogle år siden endte en professor, der holdt foredrag om at begå fejl, med at skulle flytte fra den mindste til den største sal, fordi interessen var så stor. Og helt personligt må jeg sige, at jeg siden min studietid har lært allermest om mit fag i min tid som nævnstandlæge. Der findes så meget nyttig og værdifuld læring i det, der ikke går, som det skal.

Hvilke ændringer er der sket i udviklingen og behandlingen af klager gennem årene? – Tandlæger er blevet markant bedre til at skrive journaler. Det skyldes flere krav fra Sundhedsstyrelsen, og det har irriteret mange. Men det har haft stor betydning for behandlingen af klagesager. Når der er en detaljeret beskrivelse af, hvad der er lavet, og hvordan det er lavet, med præcise bemærkninger, kan vi langt hurtigere se, om tingene er foregået korrekt. Og det kommer i min erfaring ofte tandlægerne til gavn. Jeg kan ret hurtigt afgøre, om den rigtige metodik er anvendt, når tandlægen har været grundig i sin dokumentation. Og så kan klagen afvises. I en tid med stigende antal klager er det en kæmpe fordel. Og der kommer flere klager. Jeg ser det som udtryk for en generel samfundsudvikling, hvor vi udfordrer autoriteter, er mere kritiske og er blevet bedre – eller i hvert fald flittigere – til at google. Og det er ikke kun en dårlig ting. Jeg kan selv finde på at google på et byggeprojekt, før jeg får håndværkere, så jeg kan spørge ind til projektet. Det holder alle skarpe på vores respektive fag, når vi bliver udfordret.

I dag dækker du ikke kun Region Hovedstaden, men hele landet. Er der geografiske forskelle på klager?

– Nej, det oplever jeg ikke. Men loven betyder, at jeg i dag primært behandler klagesager fra den anden side af Storebælt, så der er mindre risiko for inhabilitet. Det er sket tidligere, at jeg har fået en sag om en tandlæge, jeg kender, og derfor ikke kan behandle. Vi har været på en del kurser, bl.a. med en højesteretsdommer, der forklarede, at vi skulle tåle at se sagen på forsiden af Ekstra Bladet, ellers skulle vi ikke røre ved den. Så vi var godt klædt på. Men der forekommer færre tilfælde, hvor vi skal vurdere spørgsmålet om inhabilitet nu, hvor vi bytter sager med vores nævnskolleger på Fyn og Jylland.

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?

Kim Aaes valgte i 2010 at sælge sin praksis og begynde en karriere som omrejsende kirurg. Jeg er nysgerrig på, hvordan han oplever et arbejdsliv med større frihed, men færre kolleger, og hvad han har lært om eventuelle geografiske forskelle under sine rejser rundt i landet.

Steen Boss spørger:

Hvilke fordele og udfordringer er der forbundet med arbejdet som freelancetandlæge, og hvilke forskelle i opgaver ser du geografisk?

♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg:

Læserbreve max. 500 ord Kommentarer max. 500 ord Essay max. 1.000 ord Kronikker max. 2.000 ord

Faglige referater af kurser eller møder max. 500 ord

Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør

Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag.

Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

Referat: ←

Af JENNIFER HEATHER CHRISTENSEN postdoc, institut for odontologi og oral sundhed, Aarhus Universitet

Symposium

2024:

Øjenåbner om sygdomme, medicinering og

tandbehandling

Kender du typen? Sådan lød hovedoverskriften på årets symposium, og det så ud til, at mange tandlæger og tandplejere gerne ville blive klogere på at lære typen at kende. Ca. 700 deltagere havde fundet vej til Aarhus Congress Center den 1.-2. november for at lære om ”typen”, der kan give udfordringer på tandklinikken, nemlig patienten med forskellige sygdomme og medicinforbrug. De fagligt ansvarlige, professor Lise-Lotte Kirkevang og cheflæge Birgitte Klindt Poulsen, havde sammensat et bredt program med fokus på emnet, og resultatet var to spændende og lærerige dage med høj klinisk relevans.

Moderne behandlingsmuligheder har forlænget den gennemsnitlige levetid og samtidig gjort det muligt at leve mange år med sygdomme, der før var årsag til en tidligere død. Dette er naturligvis positivt, men bagsiden af medaljen er, at mange mennesker lever med kroniske sygdomme og et højt medicinforbrug. Når

disse mennesker bliver patienter på tandklinikken, kan der opstå udfordringer: Må vi behandle denne patient udenfor sygehusregi, er der noget medicin, der skal seponeres, og hvad med interaktioner? Kan vi lave den mest optimale behandling, eller er der helbredsmæssige faktorer, der gør, at vi må vælge plan B? Komplekse patienter af denne type er kendt af langt de fleste tandlæger, men det kan være svært at have styr på det hele i en travl hverdag. På årets symposium blev scenen sat med præsentation af et patienttilfælde, hvor patienten havde et bredt medi-

cinforbrug og led af forskellige sygdomme og samtidig havde et stort odontologisk behandlingsbehov. Dette patienttilfælde dannede en rød tråd gennem alle oplæg hen over de to dage, symposiet varede. Oplæggene var inddelt i emner, som hver især fokuserede på bestemte aspekter ved den komplicerede medicinske patient.

Det politiske aspekt

Den politiske side af tandsundheden har fyldt en del gennem de seneste år – en ny model for voksentandplejen er undervejs; en lovændring sikrer flere patienter ret til hjælp til tandpleje i forbindelse med sygdom, og debatten om brugerbetaling går livligt. Den sundhedsreform, der er undervejs, ser ikke ud til at indeholde meget nyt på tandområdet, men kan alligevel påvirke vores virke. Fokus er på et mere helhedsorienteret sundhedsvæsen, og her kan vi som tandlæger spille en rolle ved at hjælpe med forebyggelse og tidlig opsporing af sygdomme, der derved bliver mindre omkostningstunge for samfundet.

Antibiotika på godt og ondt

Antibiotika udskrives på daglig basis til tandlægepatienter, og vi er blevet mere tilbøjelige til at vælge et bredspektret præpa-

rat, da flere af vores patienter er ældre og mere syge. Problemet med antibiotika er dog, at vi ser en stigende udvikling i resistens, og dermed kommer der flere infektioner, som er svære eller umulige at behandle. Som tandlæger står vi for ca. 10-20 % af antibiotika, der udskrives, og vi har derfor et ansvar for at bidrage til, at resistensudviklingen ikke forværres. Begrebet ”antibiotikasmart tandlæge” anvendes i Sverige og hentyder til en tandlæge, der anvender antibiotika med omtanke (1), hvilket må anses at være ønskværdigt. Dette opnås bl.a. ved kun at udskrive antibiotika, når det er strengt nødvendigt, dvs. når der er en infektion. Behandling af inflammation med antibiotikum er ikke længere gangbart, og ligeledes vil en lokal infektion i langt de fleste tilfælde kunne behandles på anden vis, fx ved drænage. Akutte infektioner kan være relevante at behandle medicinsk, mens kroniske infektioner oftest ikke er påvirkelige af antibiotika. Et andet værktøj er at sørge for, at infektionen rent faktisk bliver slået ned ved behandlingen. Her skal vi være opmærksomme på, at det ved brug af betalactamer er vigtigere at opretholde en minimumskoncentration af antibiotika over en længere tidsperiode, fremfor at sigte efter en høj koncentration, så man kan med fordel give medicinen flere gange dagligt (fx 4 x dgl.). Ved brug af profylaktisk antibiotikum skal vi

De faglige arrangører åbner årets symposium.

sikre, at det rent faktisk er profylaktisk, hvilket vil sige, at der skal sikres en aktiv koncentration under og indtil afslutningen af indgrebet. Antibiotikumdækning herudover må betegnes som behandling, og behandling gives som bekendt kun til syge patienter, ikke til raske. Generelt er alvorlige postoperative infektiøse komplikationer sjældne efter tandbehandling, og vi bør i højere grad fokusere på god hygiejne, sterilitet og optimal teknik fremfor brug af antibiotika. Når antibiotikum er nødvendigt, er V-penicillin førstevalg, evt. kombineret med metronidazol. Der findes forskellige retningslinjer i forskellige lande, og som dansk tandlæge bør man orientere sig i retningslinjerne på medicin.dk (2).

Vi kan hjælpe patienterne med at være forudsigelige og lave aftaler

Psykiatri, farmakologi og bivirkninger

Det er ikke kun somatiske sygdomme, vores patienter kan rammes af. Diagnoser som ADHD, angst, autisme og andre psykiske diagnoser er i vækst blandt både børn, unge og voksne patienter. For disse patienter kan det være en udfordring overhovedet at dukke op til en tid hos tandlægen, og at gennemføre en undersøgelse eller behandling kan synes helt umuligt. Vi kan hjælpe patienterne ved at være forudsigelige og lave aftaler, som bliver overholdt (fx at der kun laves en aftalt undersøgelse, og at vi ikke ”lige ordner det lille hul” i samme seance), samt ved at være klare og tydelige i vores kommunikation. Patienter med psykiatriske diagnoser er ofte udfordret på arbejdshukommelse, så det er svært for dem at huske mere end en besked eller information ad gangen. Forestillingsevnen kan også være udfordret, så ironi/sarkasme bør ikke bruges. Vi kan derudover ikke forvente, at en tidligere gennemført behandling kan huskes af patienten, så alle procedurer bør gentages ved ny behandling, i det omfang patienten ønsker at høre informationen. Hvis patienten glemmer en aftale eller glemmer at betale, bør vi som behandlere anerkende, at disse aspekter kan være vanskelige for patienten, i stedet for at bebrejde dem og øge følelsen af skyld og skam, som typisk er rigeligt til stede i forvejen hos denne gruppe. Patienter med psykiske sygdomme står ofte overfor nogle udfordringer i tandsættet. Dels kan de have svært ved at huske og prioritere den nødvendige daglige mundhygiejne, og dels er der nogle fysiologiske aspekter, som kan give problemer. Heraf

kan nævnes tænderskæren og øget forekomst af tandskader, ligesom det psykologiske aspekt kan medføre spiseforstyrrelser, øget tobaksforbrug og større indtag af sukker. Hvis patienten er medicineret, kan han/hun opleve en del bivirkninger, herunder xerostomi og hyposalivation. Her har tandplejepersonalet en vigtig opgave i at opspore, dokumentere (fx ved hjælp af CODS) (3) og prøve at afhjælpe symptomer, herunder ved at vejlede patienten og eventuelt ved behov hjælpe med at søge tilskud til tandpasta med højt fluoridindhold.

Hjerte-kar-sygdomme, diabetes, cancer og osteoporose

På hospitaler er indlagte særligt modtagelige for infektioner, faktisk rammes ca. hver 10. patient af en infektion under indlæggelse. Både for den enkelte patient og på et samfundsmæssigt niveau giver det mening at arbejde for at forebygge disse infektioner, idet infektioner kan forlænge indlæggelsestiden.

På Aalborg Sygehus har man på forsøgsbasis ansat en tandplejer, som har fokus på mundhygiejnen hos indlagte voksne, og studiet viser lovende resultater.

Som bekendt kan flere sygdomme manifestere sig i mundhulen, herunder peger flere studier på en sammenhæng mellem orale sygdomme og systemisk påvirkning af diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Dog kan årsagssammenhængen være svær at udlede entydigt, men uanset sammenhængen er det gavnligt for patienten at opretholde en sund livsstil og god mundhygiejne. Vi kan som tandlæger bidrage med vejledning til sidstnævnte og fokusere på forebyggelse og kurativ behandling af eventuelt opståede orale sygdomme.

Antiresorptiv behandling kan være relevant for patienter med osteoporose og visse typer cancer. Denne type medicin kan give udfordringer for tandlægen, da den øger risikoen for medicinsk relateret osteonekrose (MRONJ). Som tandlæger skal vi være opmærksomme på, at medicinen ikke nødvendigvis står på FMK, hvis behandlingen er ophørt – men at virkningen alligevel er til stede mange år efter behandlingsstop. Derudover er der forskel på, om patienten er i højdosis- eller lavdosisbehandling, og hvor længe behandlingen har varet. Styrelsen for Patientsikkerhed har lavet informationsmateriale, som med fordel kan bruges, hvis patienten er i antiresorptiv behandling (4). Som tandlæger skal vi sikre, at der er infektionsfrihed (fx ekstraktion af tænder med håbløs prognose, inden antiresorptiv behandling påbegyndes), forebygge sårdannelse (fx ved at være opmærksom på dårligt tilpassede proteser eller andre elementer, der kan forårsage sår i mundhulen) og henvise patienten videre ved mistanke om MRONJ.

Ligesom med antiresorptiv behandling kan antitrombotisk behandling også give udfordringer for tandlægen, når patienten

skal behandles. Hvis patienten er i antitrombotisk behandling, skal vi kende til dette og tage vores forholdsregler, men der er sjældent brug for at seponere medicinen ved mindre indgreb i munden. Hvis seponering er nødvendigt, skal det ske i samråd med patientens læge. Ved indgreb på patienter i antitrombotisk behandling skal vi sørge for, at vi har midler til rådighed til at stoppe blødning såsom hæmostatika, elektrokauter og tranexamsyre, og derudover skal vi være opmærksomme på at suturere sufficient, så blødning standes, og risikoen for postoperativ blødning mindskes. Til postoperativ smertekontrol anvendes paracetamol, om nødvendigt suppleret med morfin. Smertestillende medicin bruges ofte af patienter, både på recept og selvdoseret, og vi skal være opmærksomme på, at medicinen kan interagere med de stoffer, vi eventuelt bruger – eller at vores ordination af smertestillende kan påvirke patientens øvrige medicin. NSAID er populære i Danmark, særligt ibuprofen og acetylsalicylsyre. De er velegnede til svage til moderate smerter ved inflammatoriske tilstande, men selv kortvarig behandling er ikke risikofri, idet NSAID kan medføre en række mere eller mindre alvorlige bivirkninger. Derfor bør præparaterne bruges i lavest mulig dosis i kortest mulig tid. NSAID er kontraindiceret ved brug af bl.a. vitamin K-antagonister og DOAK pga. interaktioner og frarådes derudover til hjertepatienter.

Det, der ikke står på FMK

Det Fælles Medicinkort er et vigtigt redskab i vores bestræbelser på at få et fuldt overblik over patientens medicinforbrug. Samlet set er 82 % af medicinkortene ifølge et studie fra 2022 retvisende. Dog er der en række faldgruber, vi skal være opmærksomme på. Nogle ordinationer er forældede og tages ikke længere af patienten; nogle har patienten aldrig indløst eller er stoppet med på eget initiativ, og dertil kommer de præparater, som ikke nævnes på FMK, fx ulovlige rusmidler, naturlægemidler, kosttilskud og andet, som patienten tager uden ordination. Som tandlæge skal man kende til patientens medicinforbrug i det omfang, det er nødvendigt for behandlingen, og man bør kontakte ordinerende læge, hvis der er tvivl om medicinen, og hvorvidt den har betydning for eller evt. skal seponeres forud for en behandling. Det er derfor relevant at slå op på FMK inden behandling, og derudover at spørge patienten, om de har medicinforbrug udover det, vi kan se på FMK, herunder også tidligere forbrug, som kan være vigtigt at have kendskab til (fx antiresorptiv behandling). I mange tilfælde skal der graves lidt, før patienten videregiver disse oplysninger, enten pga. forglemmelse, uvilje til at dele oplysningen (fx ved brug af ulovlige rusmidler), eller at patienten simpelthen vurderer, at det ikke er relevant for tandbehandlingen. En lang række stoffer bruges rekreativt eller som selvbehandling, og patienterne oplyser

ikke altid om forbrug af disse. Stoffer som cannabis, centralstimulantia (kokain, amfetamin, ecstasy), opioider (morfin, heroin, oxycodon, fentanyl mfl.) og benzodiazepiner (mis)bruges i varierende grad af patienter for at opnå en rus eller afhjælpe symptomer som angst eller søvnløshed. Hvis der ses atypiske tegn i munden, som ikke umiddelbart kan forklares, bør man italesætte dette overfor patienten og spørge ind til, om patienten bruger nogle stoffer. Vær opmærksom på, at der kan forekomme interaktioner mellem de anvendte stoffer og den medicin, vi enten udskriver eller bruger i forbindelse med en behandling. Generelt ses der dårligere alment og oralt helbred (caries, gingivitis, parodontitis og slimhindeforandringer) ved brug af euforiserende stoffer, og der ses ofte lav compliance. Ofte ses forhøjet cariesaktivitet som følge af sukkerholdig kost.

Afrunding

Til at runde symposiet af fik vi en opfølgning på den multisyge patient med det store medicinforbrug og det omfattende behandlingsbehov, der dannede den røde tråd gennem de to dage. Behandlingen endte med mange afstikkere pga. komplikationer til patientens tilstand, men til slut lykkedes det at opnå et resultat, som både tandlæge og patient var tilfredse med, på trods af at den oprindelige plan ikke kunne følges. Casen illustrerede, at den lige vej ikke altid kan lade sig gøre, og understregede vigtigheden af, at vi som tandlæger ser hele patienten og ikke kun er fokuserede på det, der foregår i vores relativt lille arbejdsområde.

LITTERATUR

1 ANTIBIOTIKASMART. (Set 2024 november) Tilgængelig fra: URL: www.antibiotikasmart.se

2. MEDICIN. Odontologisk medicinvejledning – information til sundhedsfaglige. (Set 2024 november) Tilgængelig fra: URL: https://pro.medicin.dk/specielleemner/emner/318598

3. Osailan SM, Pramanik R, Shirlaw P et al. Clinical assessment of oral dryness: development of a scoring system related to salivary flow and mucosal wetness. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2012;114:597­603.

4. STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED. Om patienter i antiresorptiv behandling med risiko for at udvikle osteonekrose i kæberne. (Set 2024 november). Tilgængelig fra: URL: https://stps.dk/Media/63827270 9424405742/Om%20patienter%20i%20antiresorptiv%20behandling%20 med%20risiko%20for%20at%20udvikle%20osteonekrose%20i%20 kberne%20%20til%20tandlge.pdf

navne

FYLDER DU RUNDT?

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 18/12 2024-21/1 2025

30

Julie Abildskov Friis, Aarhus C, 28. december

Zardasht Kasraw Ismail Sadik, Aalborg SV, 1. januar

Nagham Mahmoud Al-Refai, Aarhus V, 5. januar

Emma Ruth Dominik, Greve, 8. januar

Camilla Louise Rasmussen, Sabro, 10. januar

Kathrine Fisker Jæger, Sæby, 16. januar

Mehmet Demir, Hvidovre, 19. januar

Tina Armaghan Hedayati, København Ø, 19. januar

40

Zia Juhl Lütken, Stenløse, 21. december

Josefine Skjoldager Fjeldborg, Fredensborg, 23. december

Anne Tøttrup Pedersen, Skødstrup, 29. december

Gisken Angelfoss Humlevik, Vedbæk, 1. januar

Gunvør Skarðenni Petersen, Klaksvik, 5. januar

Diana Schmidt Pullinger, Aalborg, 8. januar

Mohsen Ranjgaran Alanagh, København NV, 21. januar

50

Hans Alfred Beck Juel Jensen, Holte, 28. december

Malene Katrine Wede Johansen, Charlottenlund, 2. januar

Kathrine Meilby Kjær, Kongens Lyngby, 4. januar

60

Mette Malte Larsen, Gentofte, 25. december

Hanne Skjølstrup Kristensen, Silkeborg, 25. december

Lonnie Rein, Reykjavik, 27. december

Terje á Toftini, Frederiksberg, 10. januar

Christophe Jean Louis Pradel, Fredericia, 13. januar

Ginny Tinangon, Fredensborg, 16. januar

70

Bent H H Borg, Flensburg, 31. december

Allan Thestesen, Odense SV, 12. januar

Kirsten Agnete Wissing, Nyborg, 20. januar

Peter O Kajhøj, Engesvang, 20. januar

75

Anders Peter Clausen, Greve, 23. december

Lisbeth Nørmark Winther, Aabenraa, 10. januar

80

Claus Palmgren, Gråsten, 18. januar

Bjarne Olaf Dietz, Risskov, 21. januar

85

Karen Enemark, Risskov, 15. januar

90

Ebbe Eriksen, Roskilde, 3. januar

Henning Aaberg Jensen, Værløse, 10. januar

Nils-Erik Fiehn er nyt æresmedlem af Tandlægeforeningen

Faglig-videnskabelig redaktør på Tandlægebladet, Nils-Erik Fiehn, er blevet udnævnt til æresmedlem af Tandlægeforeningen.

NILS-ERIK FIEHN, LEKTOR, DR.ODONT., ANSVARSHAVENDE OG FAGLIG-VIDENSKABELIG REDAKTØR på Tandlægebladet, er blevet tildelt æresmedlemskab af Tandlægeforeningen. Det skete lørdag den 23. november ved foreningens hovedgeneralforsamling i Vejle.

Han tildeles æresmedlemskabet for en lang og dedikeret tjeneste i tandlægefaget, et stort engagement i viden, forskning og uddannelse og en uvurderlig indsats som faglig-videnskabelig redaktør på Tandlægebladet.

Det var en glad Nils-Erik Fiehn, der fik overrakt medlemskabet af Tandlægeforeningens afgående formand Susanne Kleist. – Jeg er meget glad og beæret over udnævnelsen. Det betyder meget. Mit faglige liv har været min hobby, sagde det nye æresmedlem af Tandlægeforeningen.

Stor betydning for tandlægefaget I forbindelse med overrækkelsen lagde Susanne Kleist vægt på, hvor stor en betydning Nils-Erik Fiehn har haft – og stadig har –for tandlægefaget igennem mange år.

– Du har guidet, vejledt og hjulpet virkelig mange, både i din egenskab af underviser og forsker og som faglig-videnskabelig redaktør på Tandlægebladet, sagde Susanne Kleist fra talerstolen i Vejle.

Hun beskrev også Nils-Erik Fiehn som en person med stor indsigt, masser af gode idéer, en entusiasme, der smitter, og en ordentlighed.

– Når jeg siger ordentlighed, så mener jeg, at du både fagligt og menneskeligt er ordentlig. Du har en stor faglig stolthed. Tingene skal være i orden. Fakta skal være på plads. Men du har også en ordentlighed i måden, du er sammen med andre mennesker på – kolleger, patienter, studerende – lød det fra Susanne Kleist.

Erfaring med alle dele af tandlægeverdenen

Nils-Erik Fiehn blev uddannet som tandlæge i 1969 fra det, der dengang hed Københavns Tandlægehøjskole. Siden har han ar-

bejdet i stort set alle dele af tandlægeverdenen. Han har bl.a. været reservetandlæge i forsvaret, praktiserende tandlæge i Brønshøj og både afdelingstandlæge og lektor på Tandlægeskolen i København. Siden 2007 har det nye æresmedlem været ansat som faglig-videnskabelig redaktør på Tandlægebladet. Ud over det rent tandlægefaglige har Nils-Erik også bestridt en række faglige, fagpolitiske og ledelsesmæssige tillidshverv: institutleder på Odontologisk Institut, prodekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og både formand for og medlem af en lang række af udvalg på Københavns Universitet. Og så er han forfatter af eller medforfatter på over 200 videnskabelige artikler.

Æresmedlemskabet af Tandlægeforeningen er kun få forundt. Siden 1948 er der, inklusive Nils-Erik Fiehn, kun udnævnt 26 æresmedlemmer.

TEKST KIM ANDREASEN FOTO JONAS NORMANN

Tandbørsten på skoleskemaet

HISTORISK

DAG om den kommunale tandpleje

Loven om kommunal børnetandpleje, der trådte i kraft i 1972, er en milepæl i det danske sundhedsvæsens historie. I 1970’erne forekom det stadig i landkommuner, at unge fik en tandprotese i over- eller underkæben allerede i konfirmationsalderen. Den kommunale tandpleje skabte nul-huller generationer, som i dag har en dokumenteret tandsundhed i verdensklasse. En forebyggelsessucces som kan måle sig med andre forebyggelsesindsatser som fx indførelsen af rent drikkevand og kloakering i 1800-tallet. Seminaret på den historiske dag reflekterer over den skelsættende udvikling og markerer samtidig udgivelsen af bogen Tandbørsten på skoleskemaet , som udkommer d. 20. januar. Bogen fortæller om den kommunale tandplejes opståen og giver ordet til nogle af de ildsjæle, som fik omsat loven til virkelighed i 1970’erne og 1980’erne.

TID OG STED

Seminaret afholdes mandag den 20. januar kl. 10.00-14.30 på Steno Museet, C.F. Møllers Allé 2, Aarhus Universitet.

TILMELDING

Tilmelding senest 13. januar 2025. Billet 300 kr. inkl. mad, drikke og ”Tandbørsten på skoleskemaet”.

Scan QR for tilmelding

Seminaret er arrangeret af Steno Museet ved Science Museerne, Aarhus Universitet. Museet beskæftiger sig med medicinens og naturvidenskabens historie. Museet har i de sidste ti år indsamlet og dokumenteret den kommunale tandplejes historie i Danmark.

PROGRAM

10.00 Ankomst og morgenkaffe

10.20 Velkomst

10.30 En mark og 800.000 kroner. Den første børnetandpleje i Støvring, Gerd Bangsbo, tidl. overtandlæge i Aalborg.

At forandre sammen. Da tandplejen fik en ny faggruppe og sundhedspædagogik blev et nyt redskab, Liselotte Munck, tandplejer fra tandplejeruddannelsens allerførste hold.

Den lange vej mod offentlig tandpleje, 1896-1972, Morten Arnika Skydsgaard, museumsinspektør på Steno Museet.

12.00 Frokost (sandwich og vand)

12.45 Danske børns tandsundhed i historisk perspektiv, 1972-2024, Kim Ekstrand, professor ved Københavns Universitet.

Danske børnetandlæger forlader Dansk tandlægeforening i 1985, Annelise Bastholm, tidl. formand for Tandlægernes Nye Landsforening.

Fængende fotos fortolker forebyggelsen - en billedkavalkade, Hanne Fuglsang Nielsen, tidl. kommunikationsmedarbejder i Tandplejen Aarhus.

14.15 Kaffe og kage

14.30 Afslutning

14.45 Rundvisning i udstillingen ”Gentest og Tandbørster” for interesserede.

kollegahjælp

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Marie Winding Turpinsvej 2

2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland

Thomas Hjorth Platanvej 1

4684 Holmegaard

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Louise Vilhelmsdal Søndergade 10

4800 Nykøbing F.

Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N

E-mail:

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Tlf. 75 13 75 13

Niels Holgersson Søndergade 13 C 6000 Kolding info@tdl-holgersson.dk Tlf. 75 52 74 34

Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Midtjylland

Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

Region Nordjylland

Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen

Region Grønland

Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Pia Lindholm

Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen

Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder

Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp

Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog

Majken Blom Søefeldt Kontakt TandlægeTryghed på: Tlf. 39 46 00 80

Mail: dagpenge@tdlt.dk

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

• Handicapvenlig parkering og indgang

Strøby Egede Center 15 4600 Køge

Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre

Hausergaarden I/S

Specialuddannede tandlæger

Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K

v/Nørreport Station

Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk

• Endodonti * komplicerede

• Implantologi * Komplikationer

• Kirurgi * Knogle-opbygning

• Æstetik * Rekonstruktioner

• Protetik * Narkose

John Orloff

Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng)

Jens Kristiansen

MSc Endo KCL (Eng)

Adam Gade Ellesøe

MSc Imp Dent (URJC)

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Østergade 1

1100 København K

Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk

• Bidfunktion.

• Bidrekonstruktion.

• Implantologi, Invisalign.

• Knogleopbygning, Kirurgi.

• Parodontal kirurgi.

• Mikrokirurgi.

• Protetik, Æstetik, Endodonti.

• Panoramarøntgen.

• Cone-Beam scanning.

• LiteWire.

Kenneth Vikkelsø Jordy

Lennart Jacobsen

Clara Marie Bjerre Windeløv

Andreas Stavropoulos

Lars Bo Petersen

Gry Hegelund Olsson

Jesper Klinck Pedersen

Thomas Groth-Lauritsen

TBT - www.tbt.dk klinik@tbt.dk

Tlf. 38 60 20 20

• Invisalign

• Kosmetisk makeover

• Implantologi

• Bidrehabilitering

Bidfunktion

Jylland

Brædstrup Implantatcenter

Birgitte Skadborg

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering

Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk

• Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland

Stylvig

H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk

Tandlægen.dk – Greve

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlæge Katharina Axtmann

Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Tandlæge Betina Grønbæk ApS

Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv

3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Dental og maksillofacial radiologi

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg

CBCT-scan og panorama

Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole

CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

• CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K

Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk

Tandlægeskolen

Afd. for Radiologi

• Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)

Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Tandlægen.dk Roskilde

Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi)

• CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Implantater

Fyn

Centrum Tandlægerne Odense og Middelfart

B. Pade

N. Pade

Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Panoramarøntgen

• CBCT (3D)

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Martin Dahl

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Birgitte Skadborg

• Implantologi, kirurgi, narkose

• Protetiske rekonstruktioner

• 3D scanning Tinghuspladsen 6

8740 Brædstrup

Tlf. 75 75 12 36

E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center

Louise Kold & Simon Kold

Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk

• Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

KOHBERGTANDKLINIK.DK

Peter Kohberg

• Implantatcenter

• Speciale: immediat implantologi

• Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge

Henrik Hedegaard

ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding

• Kirurgi og protetik

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

dinTANDLÆGE Brande

Torben Lillie

• Immediat implantologi

• Kirurgi og protetik

Torvegade 8 7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.

Immediat implantologi. Blødvævskirurgi

Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

• www.tandlaegen.dk/Roskilde

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Bredgade Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d

Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Mobilkirurgi ved Søren Schiff Tlf. 28 79 19 76 Kirurgi udføres på jeres klinik i hele landet uden indflydelse af klinikkens egen drift.

Kirurgi

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense Kæbekirurger, Ph.D. Torben Thygesen

Gregory Tour

Rasmus Hartmann-Ryhl 50 65 62 66 tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Tandlægen.dk, Centrum Odense

Peter Marker

Specialtandlæge

Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26

Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/klinikker/ odense-centrum/forside Kirurgi, implantater, narkose

Tre Margueritter Tandlægeklinik

Specialtandlæge

Sodaba Ghawsi-Vestergaard Tlf. 66 11 14 44 www.tremargueritter.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen Martin Dahl Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz Martin Saaby Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne

Kolding Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk

Kirurgiklinik

– Klinik f. TMK-kirurgi Lone Lenk-Hansen

Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos

• Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis

Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

medlemsservice

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk

E-mail: post@tandherning.dk

• Mulighed for narkose

Specialtandlægerne

v. Søren Schou, Aarhus

Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose

Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen, ph.d.

Karen J. Nissen

Ole Möbes

Otto Schmidt www.sptand.dk

Sjælland

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Kæbekirurgisk Klinik

Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg

Esben Aagaard, kæbekirurg

Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg

Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K

Tlf. 33 12 24 04

W: kæbekirurgiskklinik.dk

• Rodresektioner

• Cyster og tumorer

• Slimhindeforandringer

• Fjernelse af tænder

• Knoglerekonstruktion

• Straumann, Astra og Nobel

• Nervelateralisering

• Generel anæstesi

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi

Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99

www.klinikkenvestergade.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti

Vibe Rud

Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86

Online henvisning via www.endokir.dk

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

• Dentoalveolær kirurgi

• Oral rehabilitering

Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi:

• Tore Tranberg Lefolii

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

• Jesper Øland Petersen, ph.d

• Libana Raffoul Bjørnstrup

• Karoline Brørup Marcussen

• Even Nisja

Protetikere:

• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont

• Brian Møller Andersen www.spsj.dk

E-mail: klinik@spsj.dk Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.

tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden:

https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi

Rannvá Matras, PLUS1 Tandlægeklinik

Kbh v. Tivoli og Rødovre Centrum Tlf. 36 70 76 00 www.plus1.dk/henvisning

Narkose

Fyn

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Odense klinikken

Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold Bryggergade 10

7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99

E-mail: post@tandherning.dk

• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Aarhus klinikken

Tlf.: 86 13 26 36

aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne Fyrvej

Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej .dk

Patienter modtages til behandling i narkose. Alm tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Sjælland

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby

Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219

2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108

2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 01 01

• Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

• Der er mulighed for at leje sig ind. Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182

2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Alle former for behandling tilbydes.

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi

Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal

1200 København K

Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti

Jylland

Tandregulering

Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning

Tlf. 97 12 59 00

• Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantatcenter

Carsten Lemor

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Specialtandlægerne

Aarhus Tandregulering

Morten G. Laursen

Janne Grønhøj

Susanna Botticelli

Frederiks Allé 93

8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset

Kim Carlsson

Jens Kragskov

• Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal

6700 Esbjerg

Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge

Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg

Tlf. 86 62 76 88

• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Specialtandlægecenter Vestjylland

Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com

• Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Harry Fjellvang

Specialtandlæge, ph.d.

• Specialklinik for tandregulering Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info

Specialtandlæge i Holte Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandlægerne Store Torv

Lone Sander, ph.d. Mette Rylev, ph.d. Mette Kjeldsen, ph.d. Björn Emil Neumann Martin Persson (protetik) Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne Aarhus Ø Anders Heide Rodrigo López, ph.d., dr.odont. Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk

Sjælland

Københavns Paradentoseog Implantat Klinik

Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour

-Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling

-Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi)

-Behandling af periimplantitis Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Colosseumklinikken

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Specialtandlæge Glen Happel Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling

Fyn

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Kongens Nytorv Andreas Stavropoulos Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk

Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66

E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge

Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Specialtandlægerne Bredgade

Christian Damgaard, ph.d. www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Nord Specialtandlæger

Daniel Midjord-Belstrøm, professor, dr. odont, ph.d.

Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Protetik

ORIS Tandlægerne Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Fast protetik, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling

Brædstrup Implantatcenter

Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti

Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne Kongensgade Odense Kongensgade 54 5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard

Vesterbro TandlægeCenter

Niels Bruun

Kasper Bruun

Vesterbrogade 10, 2.tv 1620 København V Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk

Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti

Younes Alipanah

Torvestrædet 27

3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

Tandlægen.dk Bagsværd • Retrograd endodonti

Jens Tang

Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1

1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk

Tandlægerne Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne

Hedegaard & Kjærgaard

Thomas Hedegaard

Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26

E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Tandklinikken Perlegade 13 ApS

Tom Lykke Gregersen

Perlegade 13

6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b

5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Colosseum Tandlægerne Slotsgade Odense

Anders Burgaard

Slotsgade 18

5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46

Henvisninger:

EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik

Mads Juul

Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Tandlægen.dk – Greve

• Endodonti

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlægerne Rådhusstrædet

Mads Bojer

Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk

Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk

Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Younes Alipanah, Msc i endodonti

Sune Demant, ph.d. og Msc i endodonti

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation.

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Tandlægehuset Skjern

Erling Kristensen

Bredgade 30, 6900 Skjern www.tandlaegehuset-skjern.dk

Æstetisk tandpleje

Hausergaarden

John Orloff

• Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Lennart Jacobsen

Thomas Groth-Lauritsen Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk lja@colosseumklinikken.dk tgl@colosseumklinikken.dk

quickannoncer

Tandlægerne Kultorvet i Skanderborg søger tandlæge

QUICK NR. 15654

Haderslev Kommune søger en tandlæge til en nyoprettet fuldtidsstilling

QUICK NR. 17391

Velrenommeret klinik i centrum af Slagelse søger primo januar 2025 dygtig KA-elev til vores glade team

QUICK NR. 17397

Større tandklinik i Vallensbæk søger Tandplejer til barselsvikariat

QUICK NR. 17401

Odontologisk Institut (Tandlægeskolen), Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Specialtandlægeuddannelsen i Ortodonti

QUICK NR. 17402

Hjørring Kommunale Tandpleje udvider og udvikler, og det er derfor vi søger flere engagerede tandlæger til vores børne- og ungdomstandpleje

QUICK NR. 17422

Tandlægehuset Hillerød søger klinikassistent

QUICK NR. 17435

Klinik i Søborg søger dygtig tandplejer

QUICK NR. 17439

Tandlægerne i Rødovre søger klinikassistent til stor og moderne klinik

QUICK NR. 17442

Klinik i Skanderborg søger klinikassistentelev

QUICK NR. 17443

Tandlægen.dk Roskilde søger faglig engageret tandplejer

QUICK NR. 17444

Mellemstor klinik i Roskilde søger erfaren tandplejer til fuld booket bog

QUICK NR. 17445

Klinik i Aarhus C søger tandlæge

QUICK NR. 17446

Godt Smil i Vejle søger tandplejer

QUICK NR. 17447

Henvisningsklinik i Roskilde søger tandlæge

QUICK NR. 17448

Brønshøj Tandpleje Center søger tandpleje

QUICK NR. 17449

Colosseumtandlægerne i Ribe søger tandplejer 15-25 timer om ugen

QUICK NR. 17451

Hjørring Kommunale Tandpleje søger en dygtig og engageret tandplejekollega til at hjælpe os med at yde den bedste service til tandplejens ca. 13.000 børn og unge

QUICK NR. 17452

Tandlægerne Implantatklinik København søger erfaren Tandlæge til etableret stilling

QUICK NR. 17453

Klinik i hjertet af Aarhus søger klinikassistentelev (mesterlære)

QUICK NR. 17454

quickannoncer www.dentaljob.dk

Praksis i Haslev, midt på Sjælland søger tandlæge

QUICK NR. 17456

Fuldt opdateret tandklinik beliggende i Holsted, kun ca. 20 min kørsel fra Kolding eller Esbjerg søger tandplejer

QUICK NR. 17458

Klinik i Kolding bymidte søger tandlæge til ansættelse fra ca. 20 til 30 timer ugentligt

QUICK NR. 17459

Større tandlægehus beliggende centralt i Ballerup søger tandplejer

QUICK NR. 17460

Klinik i Aarhus C. søger Klinikassistent til spændende job

QUICK NR. 17462

Lille hyggelig og travl klinik centralt i Aalborg søger en tandlæge

QUICK NR. 17463

Højfyns Tandcenter i Vissenbjerg – tæt på Odense søger dygtig klinikassistent

QUICK NR. 17465

Tandlægerne Kold - Herning Implantat Center søger engageret tandplejer

QUICK NR. 17466

Tandlægerne i Rødovre søger Sterilassistent til topmoderne praksis

QUICK NR. 17467

Nordsjællands TandlægeCenter søger tandplejer 20-37 timer

QUICK NR. 17468

Tandlægehuset Hillerød søger tandplejer

QUICK NR. 17469

Klinik i Køge søger tandplejer på 30 timer

QUICK NR. 17470

Stor klinik i Århus C søger klinikassistent

QUICK NR. 17471

Klinik i Rødovre søger klinikassistent

Klinik i Rødovre søger klinikassistent, der er klar til nye udfordringer

QUICK NR. 17472

QUICK NR. 17473

køb og salg

Dental Consult ApS

v/ Ken Kürstein

Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

– Køb og Salg af tandklinikker

– Sælgerrådgivning Salgsopstillinger (prospekt)

– Køberregister (potentielle købere)

– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

klinikformidleren.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

klinikformidleren.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Seriøst kliniksalg i hele Danmark. Se vores hjemmeside for aktuelle klinikker, eller kontakt os på tlf. 20 12 47 96 for at høre nærmere.

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk

Tlf. 20124796

Klinikbørsen ApS

Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K.

Tlf.: +45 70 20 69 79

Mobil: +45 20 24 49 79

E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

leverandørhenvisninger

Henvendelse angående leverandørhenvisninger

Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

advokater

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER

Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Mette Neve

PARTNER, ADVOKAT

M: +45 5074 4173 neve@clemenslaw.dk hygiejne

arbejdsplads

Købe eller sælge?

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægeklinik. Dit valg af rådgiver gør en forskel!

Som tandlæge hos Godt Smil kan du forvente:

Fuldt fokus på patienten – vi klarer resten.

En fyldt aftalebog (vores bookingprocent er pt. på 90%).

En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dig og dine ønsker.

• Autoudfyldte oplysninger Nemt abonnements system

www.safeint.com ·

Test sterilisationsprocessen i din autoklave med biologiske indikatorer

• Automatisk fremsendelse

kurser - uddannelse

revision – administration

vikarservice

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Landsdækkende Vikarservice

• Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

At vælge revisor er en tillidssag

Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

Kontakt: Paw Hjelmberg Laursen Mail: paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

NYT REVISIONSFIRMA

0246-23_Annonce tandlæger_80x40mm.indd 1

men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen.

Revision. Skat. Rådgivning.

Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.:

• Driftsoptimering af klinik

• Køb/salg klinik

• Formueoptimering

■ Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06

27-09-2023 11:57:55

+DEN LILLE TANDFE

FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere

• TryB4Hire

• Rekruttering

• Dækker hele Danmark

Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk

Læs mere på: denlilletandfe.dk

■ Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763

■ www.powered-by.dk

VIKARBUREAUET

Jeg får bekræftet, at vi er på rette kurs

Tag med Cecilie Dahl Eriksen til konference med Association for Disability & Oral Health (iADH) i Seoul.

FORTALT TIL ANNE BURLUND

07.00 / Vækkeuret ringer, og jeg snupper en løbetur med en dansk, svensk og irsk kollega, hvor vi stakåndede taler om specialtandplejen i vores lande.

09.00 / Konferencedagen starter. Årets tema er ”Bridging the Gap in Dental Care – Now and Beyond”. Det favner bredt, og jeg har de seneste dage hørt mange spændende oplæg, som er relevante for min hverdag. International Association for Disability & Oral Health (iADH) samler tandlæger fra hele verden, som beskæftiger sig med tandpleje til borgere med særlige behov på én stor konference hvert andet år. Jeg er med som repræsentant for den danske delegation, som er en underorganisation af iADH, samt som tandlæge fra Voksentandplejen i København, hvor jeg til daglig arbejder. Det er vigtigt med vidensdeling på vores område, da få af vores patienttilfælde er ens, og området er svært at belyse med forskning og kliniske cases. I dag hører jeg om tandpleje og generel anæstesi i bl.a. Japan. Det er interessant, hvordan andre lande griber emnet an. Jeg konstaterer, at hospitalisering oftere er normen, og at tandlægerne i de fleste tilfælde er ansat ved et universitet. Jeg tjekker også mobilen jævnligt, for min familie lander i Seoul i dag.

10.30 / Jeg haster videre til næste session, mens jeg reflekterer over dagenes oplæg og de forskellige tilgange til tand-

pleje landene imellem. Det var noget af det, jeg håbede at blive klogere på, da jeg pakkede min kuffert hjemme i Danmark. Her er flere deltagere fra udviklingslande, hvor der knap er et etableret tandplejesystem. At nogle fokuserer på de svageste og forsøger at samle viden fra andre, er imponerende. Denne session har fokus på den voksende generation af ældre og udfordringer med, at stadig flere ældre får implantater og fast protetik i munden, som de ikke formår at renholde resten af deres liv. Oplægsholderen understreger bl.a., at ingen behandling også kan være en god løsning, da man altid bør vurdere, om patienten kan klare behandlingen og selv vedligeholde den løsning, man fremstiller. Det er noget, vi daglig taler om på mit arbejde. Det er dejligt at få bekræftet, at vi er på rette kurs. Med dette i rygsækken går jeg til frokost.

13.00 / Jeg hører en oplægsholder fra Irland, som også skal tale ved den kongres, vi skal holde for NFH-fællesskabet i 2025, og bliver bekræftet i, at det er et godt valg. Derefter er det Maiken Bagger, vores forperson for NFH-Danmark og NFH-Norden, som skal præsentere en af sine publikationer: ”Enhancing elderly patients’ oral health through situated learning principles”. Hun klarer det fremragende, og flere af tilhørerne er positive over det danske tandplejesystem. Det giver anledning til gode samtaler i pausen.

16.30 / Dagen afsluttes med posterpræsentationer og en svømmetur med den svenske delegation.

18.00 / Jeg facetimer med familien, inden jeg trækker i gallatøjet og møder de andre til en middag i hotellets have. Vi sidder til bords med tandlæger fra Norge, Sverige, Australien og Storbritannien. Jeg får mange spændende input fra deres hverdag, og vi runder behandlingsstrategier, arbejdsvilkår og ”work-life-balance”. Tandlægen fra Australien fortæller en rørende historie om en familie, der havde rejst otte timer for at blive set af en tandlæge. Moren var dog så beruset, at hun ikke kunne samtykke på datterens vegne. Det var barskt, men et godt eksempel på, at der er meget udover patientens tænder, som vi skal forholde os til. Efter middagen og aftenens danseshow fra de koreanske tandlægestuderende danser vi selvfølgelig til ”Gangnam Style”.

00.00 / Jeg når en drink med en gruppe hollandske tandlæger, og vi aftaler at udveksle erfaringer fremover, inden jeg må i seng.♦

CECILIE L. DAHL ERIKSEN

Tandlæge i Voksentandplejen København og bestyrelsesmedlem i NFH-Danmark (Nordisk forening for funktionshæmning og oral helse)

Vi forstår dig nok lidt bedre end andre banker

Tandlægeforeningen er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis. Udover Danmarks højeste rente på lønkontoen, lave gebyrer, billige billån og meget andet, får du en fagspecifik rådgiver. Det er en rådgiver, der kender alt til din branche, dit fag og dine ansættelsesvilkår.

Er du selvstændig?

Som selvstændig får du de samme fordele som andre tandlæger – endda også en specialiseret rådgiver, der taler dit fagsprog. Og det er uanset, om vi skal tale finansiering af klinik, pension eller forsikring. For hvad der er vigtigt for dig, er vigtigt for os.

Nem varebestilling - dét virker bare!

Hos Sommerset og Winther havde de et stort ønske om at få ryddet op og skabt system på klinikken. Da en klinikassistent anbefalede PlanOrder, blev systemet hurtigt sat op.

Nu kører PlanOrder fast med automatisk ordreafsendelse én gang om ugen. Det betyder at:

• klinikken ved, hvad de har på lager og ikke løber tør.

• alle på klinikken nemt kan bestille varer.

• der er blevet mere tid til det vigtigste - nemlig patienterne.

Vil du også opleve fordelene ved PlanOrder?

Book en demo på plandent.dk/planorder eller kontakt os på 43 66 44 44.

Hele setuppet omkring PlanOrder er nemt og ligetil – det gør det nemt og overskueligt, at det hele er samlet ét sted.

Klinikejer Thomas Winther, Tandlægerne Sommerset og Winther i Vejle.

Scan QR-koden og book en demo af PlanOrder.

Klinikassistent Trine Ruskjær