Tandlægebladet 11 - 2024 by Tandlaegebladet

Digitaliseringens

• an educational program which takes dental education to the next level

• different from anything else you are acquainted with

• Boost your decision-making skills by mastering the interdisciplinary treatment approach

• Focuses on interactive group discussions on everyday’s clinical cases

Physical attendance

Livestream

Scan the QR-code with your smartphone to register

Nordenta LAB ‒ din

digitale samarbejdspartner

Søger du en professionel og pålidelig partner, der er i front med den digitale udvikling? Så er Nordenta LAB det rette valg.

Spar 20.000,på en intraoral scanner, når du indgår aftale med Nordenta LAB

Nordenta LAB er et veletableret dentallaboratorium med mange års erfaring. Vi ved, hvad der skal til for at skabe en stærk, langtidsholdbar og æstetisk restaurering.

7 gode grunde til at samarbejde med Nordenta LAB

�� Vi er garant for høj kvalitet og flotte resultater

☞ Du får professionel og kyndig rådgivning fra start til slut

�� Du er sikret godt samarbejde med løbende opfølgninger

�� Vi modtager scan fra alle typer af scannere på markedet

�� Vi producerer alle former for protetik (både fast og aftagelig)

�� Du kan vælge mellem dansk og oversøisk produktion

�� Vi har tjek på procedurer, dokumentation, krav og lovgivning.

Skal vi arbejde sammen?

Ring på 87 68 16 11 (tast 3 for LAB) eller skriv til lab@nordenta.dk for at høre mere om tilbuddet og starte et samarbejde, der vil løfte din praksis til nye højder!

REDAKTION

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Bjarne Klausen Tandlæge, dr.odont. Faglig konsulent

Sofie Dinesen Bramsen Studentermedhjælper, sdb@tdl.dk

FAGREDAKTION

Anne Burlund Adm. redaktør, abu@tdl.dk

Nanna Fløjborg Journalist, nfl@tdl.dk

Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk

Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 12 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.507

Medlem af Danske Medier

ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE

Digitale odontologiske fremskridt – hvor er vi?

Del 1

/917

INTERVIEW

En formand takker af

Alessandro Gottardo /944

Efter seks år i spidsen for Tandlægeforeningen rejser Susanne Kleist sig snart for sidste gang fra formandsstolen. Vi har spurgt, hvilke resultater hun er mest stolt af – og hvilken forening hun efterlader til sin efterfølger.

GUIDE

Glasionomercement

Denne guide giver dig i tre trin et overblik over glasionomercementer. Hvilke forskellige typer findes der, og hvad er deres egenskaber, fordele og ulemper?

VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder / 917

HADDADI Y

Det digitale aftryk versus det analoge aftryk / 918

SKJERVEN H

Intraoral scanning og dental CAD/ CAM: Er de traditionelle analoge teknikkers tid forbi? / 922

SKJERVEN H

Forbedret samarbejde gennem nye digitale teknikker: Et patienttilfælde med alvorlig dental erosion / 930

HADDADI Y

/942

FAGSTAFETTEN

”Jeg holder stadig af duften i bageriet”

Marianne Clemensen svarer i denne måneds fagstafet på, hvorfor hun fortsætter i faget, selvom hun med god samvittighed kunne trække sig tilbage – og hvad der har bragt størst arbejdsglæde i hendes lange karriere.

– hvad er op og ned? /954

Intraorale scannere i facilitering af dialog / 936

FAST STOF

Leder / 904

Update / 906

Guide / 942

Kom til orde / 956

Medlemsservice / 958

Et døgn med / 980

Vi skal værne om det faglige fællesskab

Da jeg blev valgt som formand for Tandlægeforeningen for seks år siden, satte jeg mig som et af mine vigtigste mål at skabe mere medlemsinddragelse, åbne op for mere dialog og styrke samarbejdet. Jeg tror på, at vi som forening ikke skal være topstyrede, men tværtimod skal have et stærkt medlemsdemokrati. Et sted, hvor vi kan diskutere, hvor der er plads til uenighed, men hvor vi også finder fælles fodslag og står sammen om de vigtige dagsordener.

Vi har afholdt medlemsmøder i hele landet, gennemført medlemsundersøgelser og sendt overenskomster til urafstemning.

Vi har øget synligheden af vores fagpolitiske arbejde og gjort det lettere at engagere sig i netop den sag, man brænder for. Og jeg har været tilgængelig, hvis man har haft noget på hjerte. Alt dette har været for at sikre, at du som medlem føler dig set, hørt og inddraget.

Men vi må ikke nøjes med at være synlige internt. Det er ikke nok, at vi diskuterer blandt os selv. Vi er også nødt til at stå sammen og være synlige udadtil, hvis vi skal have indflydelse. Jeg er stolt af, at vi i de seneste år har styrket den politiske interessevaretagelse og målrettet vores presseindsats. Politikerne på Christiansborg kender Tandlægeforeningen, ved, hvad vi står for, og anerkender den forskel, vi som tandlæger gør for folkesundheden. De har forstået, at tandsygdom ikke altid kan isoleres til munden.

Derfor er det også paradoksalt, at vi ikke er lykkedes med at få en ny overenskomst og en reform af voksentandplejen. Det var ellers et af mine vigtigste mål som ny formand. Først blev processen forsinket af et folketingsvalg, så kom co-

Det har været en fornøjelse og et privilegium at repræsentere jer

rona og derefter et nyt valg. Det har været frustrerende, og det ærgrer mig, at vi ikke er kommet i mål. Men jeg mener, at vi er tættere på reelle politiske forhandlinger, end vi har været i flere år. Og det giver mig håb for fremtiden.

Samtidig er jeg stolt af de politiske resultater, vi har opnået. Vi fik forslaget om de nye regler for journaloverdragelse rullet tilbage. Vi stoppede etableringen af en ny tandlægeskole i Hjørring og sikrede i stedet flere studiepladser på de eksisterende tandlægeuddannelser. Der er afsat midler til at uddanne flere specialtandlæger i ortodonti. Under COVID-19-pandemien blev vi anerkendt som en del af det nære sundhedsvæsen. Og senest har vi opnået en politisk enighed om at udvide paragraf 166, så også patienter med svær psykisk sygdom nu kan få tilskud til tandbehandling.

Det har været en fornøjelse og et privilegium at repræsentere jer. Både offentligt ansatte, privatansatte, klinikejere og studerende. Jeg er stolt af at være en del af så dedikeret et fællesskab, der spiller en så vigtig rolle i samfundet. Det er et fællesskab, vi skal værne om. For vi kan så meget, når vi står sammen.♦

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

Vi fejrer 50 års jubilæum

Sedetstore jubilæumsmagasinvedlagt Tandlægebladet

”TandlægeTryghedbliverofte anbefaletaftandlæger”

Mød Tandlæge Bjørn Haulrig i Jubilæumsmagasinet og læs hvorfor han ”til enhver tid” vil anbefale TandlægeTryghed…

NY FORSIKRINGSPLIGT:

Store præmier kan ramme klinikejere på pengepungen

EN NY FORSIKRINGSPLIGT kommer med al sandsynlighed til at gøre det markant dyrere for klinikejere at være forsikret i sager om erstatninger for tandskader.

Regeringen har fremlagt et lovforslag, som indebærer, at klinikejere får en pligt til at have en forsikring, der skal dække patientskader efter undersøgelse og behandling. Bliver forslaget til virkelighed, hvad der forventes, skal alle tandlægeklinikker tegne en forsikring inden 1. januar 2025.

Det betyder sandsynligvis, at klinikejere efter årsskiftet kommer til at betale mere for at være forsikret i sager om patientskader. Tandlægeforeningen skriver på Tdlnet, at ”det desværre er forventningen, at præmien bliver væsentligt dyrere end det bidrag, du som ydernummerindehaver hidtil har indbetalt til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning”.

Et fodslæbende ministerium Forsikringspligten kommer, efter at Tandlægeforeningens hovedbestyrelse ovenpå en urafstemning blandt medlemmerne i december 2023 fik mandat til at opsige henlæggelsesaftalen, hvis man fandt det nødvendigt. Og det skete. – Flere og flere af vores kolleger holdt op med at betale til ordningen. Det betød, at vi, der betalte, så også kom til at betale for de kolleger, der kørte på fri

hjul. Den uretfærdighed kunne vi ikke blive ved med at stå på mål for, siger Susanne Kleist, formand for Tandlægeforeningen.

Formanden havde helst set, at der var blevet indgået en kollektiv henlæggelsesaftale med Indenrigs og Sundhedsministeriet for alle tandlæger.

– Nu kommer der så i stedet en individuelt baseret forsikringspligt, som sikkert kommer til at fungere fint, men som desværre ser ud til at blive dyrere for klinikejerne end den gamle aftale, siger Susanne Kleist.

Hun peger på, at ministeriet først og fremmest har været fodslæbende, og at det på trods af fem års arbejde ikke lykkedes at indgå en ny henlæggelsesaftale. – Og så hjælper det heller ikke, at PTO og Dansk Tandsundhed har gjort alt for at ødelægge den gamle ordning og ligefrem promovere en forsikringspligt, siger Susanne Kleist.

Svært at se fordelen for tandlæger En af dem, som sidste efterår advarede mod at opsige henlæggelsesaftalen, var formanden for Praksisforsikringsudvalget i Tandlægeforeningen, Henrik Nielsen. Han forudsagde, at klinikkerne ville få pålagt en forsikringspligt, der i

udgifter langt ville overstige de 0,4 % af bruttoomsætningen, som man hidtil havde betalt, og det ærgrer ham nu, at man ikke lyttede mere til Praksisforsikringsudvalget, som har en mangeårig viden og erfaring på området. – Det eneste, der er opnået, er, at det bliver væsentligt dyrere for tandlægerne at få deres skadesager behandlet efter fuldstændig de samme regler som hidtil. Det er svært at se fordelen for tandlægerne, når de både mister indflydelse og samtidig skal betale måske fem gange så meget for den samme ydelse, siger Henrik Nielsen.

Tryg er indtil videre det eneste forsikringsselskab, som har budt ind på at tegne de nye tandskadeforsikringer. De kan dog ikke sige noget om, hvad prisen på forsikringen bliver, før loven foreligger i sin endelige form.

Lovforslaget blev fremsat i Folketinget den 23. oktober 2024. Efter planen skal det 1.behandles i Folketinget den 12. november 2024 og forventes vedtaget ved 3.behandling i december.♦

TEKST KIM ANDREASEN

Mangel på arbejdskraft udfordrer flere klinikker

37 % af de adspurgte klinikejere oplever manglen på arbejdskraft som den mest begrænsende faktor for klinikken. Det viser Tandlægeforeningens halvårsundersøgelse blandt klinikejere fra efteråret 2023. Det er en stigning på 6 % sammenlignet med andet halvår af 2022.

Hvilke faktorer begrænser klinikken?

på patienter

Ændring i lovgivning eller regulering af tandlægemarkedet

fx pandemi, krig

begrænsninger

Ved ikke

Kilde: Tandlægeforeningens halvårsundersøgelse, 2. halvår 2023

2. halvår 2022

2. halvår 2023

Vi tager de studerendes oplevelser meget alvorligt. Det ligger mig meget på sinde, at vi har et godt studiemiljø, og at alle medarbejdere og studerende føler sig godt tilpas

SIRI BEIER JENSEN

Institutleder ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed, AU

Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet, iværksætter nu en ekstern undersøgelse, efter mere end 20 studerende på 7. semester i Århus Stiftstidende har berettet om et ”giftigt” og psykisk belastende studiemiljø. De studerende beskriver ydmygende og grænseoverskridende episoder, hvor kliniske undervisere har overfuset og råbt ad dem foran patienter og medstuderende. Episoderne har ifølge universitetsavisen Omnibus betydet, at de studerende er bange og utrygge ved at møde ind på studiet. For nogles vedkommende er der tale om behandlingskrævende belastningsreaktioner.

Hjælp med at få munden tilbage i kroppen

DE SENESTE UGER har Tandlægeforeningen og Tandtænketanken kørt en kampagne på de sociale medier for endnu en gang at sætte fokus på, at munden skal tilbage i kroppen. Efter mere end seks års politisk stilstand er regeringen nu endelig gået i gang med det indledende arbejde for en ny model for voksentandplejen. De egentlige politiske forhandlinger forventes at gå i gang til december eller i begyndelsen af det nye år.

Du kan hjælpe med at skabe opmærksomhed om budskaberne ved at like og dele opslagene på sociale medier. Kampagnens overordnede budskab er, at tandplejen skal integreres i sundhedsvæsenet. Kort sagt: Munden skal tilbage i kroppen.

Ny

brochure

om nikotinprodukter til dine patienter

HVAD INDEHOLDER RØGFRI NIKOTINPRODUKTER og e-cigaretter? Og hvordan skader de mundhulen og helbredet? Spørgsmålene kan være mange, men du kan nu give dine patienter svar med Tandlægeforeningens nye brochure, hvor Anne Marie Lynge Pedersen, professor på Tandlægeskolen på Københavns Universitet, giver et overblik over de mange produkter samt den nyeste viden om deres skadevirkninger. Du kan downloade brochuren på Tdlnet.dk.

LÆR

AF FEJLEN

Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

Ukorrekt beskæring af strålefelt

PATIENTTILFÆLDE

LÆRING

af de erhvervsaktive tandlæger var i 2021 over 65 år.

Kilde: Sundhedsstyrelsens Tandplejeprognose 2023-45

Med henblik på ortodontisk kirurgisk behandling skal en patient have foretaget CBCT-scanning, men pga. tandplejerens fokusering på korrekt positionering af kæbeled og hage bliver strålefeltet ikke korrekt indstillet i forhold til panden. Afskæringen går derfor i orbitas øvre grænse og ikke højere oppe på panden, som kræves. CBCT’en bliver derfor omtaget med patienten siddende under scanningen, hvilket medfører korrekt beskæring. Den ekstra optagelse medfører dog yderligere ioniserende stråling for patienten.

Strålefeltets område skal altid begrænses mest muligt, hvilket skal tilsikres ved både korrekt positionering af patienten i røntgenapparatet og ved maksimal afgrænsning af strålefeltet. CBCT’en var indstillet til UL-funktion (Ultra Low dosis) under optagelsen, hvorfor den ekstra optagelse ingen umiddelbare konsekvenser har for patienten, ud over den bioakkumulation al ioniserende stråling medfører.

Det spørger I om

Har jeg ret til ekstra feriefridage udover mine almindelige feriedage?

SVAR: Ja, hvis du er offentligt ansat, har du ret til ekstra ferie

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

JANUAR 2025

Odense SV

Faglig Temadag II om okklusion og kæbeled

Tilmeldingsfrist: 1. december 2024

FEBRUAR 2025

fridage (6. ferieuge) udover dine almindelige feriedage. Det følger af den overenskomst, du er omfattet af. Er du privatansat tandlæge, har du ikke ret til ekstra feriefridage udover dine almindelige feriedage jf. ferieloven. Hvis du ønsker ekstra feriefridage, kræver det en aftale med din arbejdsgiver.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

Nyt

fra Tdlnet

OFFENTLIGT ANSAT: Brug tidsregistrering til din fordel

De nye EU-regler om registrering af arbejdstid trådte i kraft den 1. juli 2024. Det er vigtigt, at du får registreret din arbejdstid, så du ikke arbejder mere end de timer, du er ansat til. Hvis du ikke har noteret din faktiske arbejdstid, kan du ikke påvise, hvor meget det præcist drejer sig om, og om det blot er rent undtagelsesvist, at der arbejdes mere end aftalt.

Klinikejer: Ny forsikringspligt for tandskader på vej

710

klik

KLINIKEJER: Få

styr på fridagene mellem jul og nytår

December måned nærmer sig med hastige skridt. TF har derfor lavet et overblik til alle klinikejere over, hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med fridage, ferie og lukning af klinikken. Få det fulde overblik på Tdlnet.dk.

Nyborg

Klinikejerkonference 2025

Tilmeldingsfrist: 29. november 2024

1 APRIL 2025

Middelfart

Ledelsesakademi – modul 2

Tilmeldingsfrist: 7. marts 2025

Vidste du, at …

… du kan livestreame Tandlægeforeningens hovedgeneralforsamling lørdag den 23. november, hvor foreningen vælger ny formand og hovedbestyrelse? Find link til streaming på tdlnet.dk

PRIVATANSAT: Bliv klogere på 120-dagesreglen

Hvis du – som mange privatansatte tandlæger – er omfattet af 120-dagesreglen, betyder det, at din arbejdsgiver kan opsige dig med et forkortet varsel på én måned, hvis du har modtaget løn under sygdom i 120 dage inden for en periode på 12 måneder. Læs, hvad du skal være opmærksom på, på Tdlnet.dk.

Danmarks mest tilfredse kunder

Kilde: EPSI Rating

Brug tiden på det, der tæller

Formue kommer i mange størrelser

Hos os får du derfor personlig Private Banking-rådgivning, der tager udgangspunkt i dine planer og drømme.

sparkron.dk/formuerådgivning

tlf. 89 12 24 00

HJÆLP DINE PATIENTER

MED AT BEHOLDE

MED AT BEHOLDE ET SUNDT TANDKØD

ET SUNDT TANDKØD

parodontax er en flourtandpasta til daglig brug med en unik 67% natriumbikarbonat formulering

58%

mere effektiv til at fjerne plak*2 58% 4X

58%

reduktion i blødningssteder1

mere effektiv til at fjerne plak*2

Læs mere om parodontax og bestil prøver og patientmateriale ved at scanne QR-koden eller tilmelde dig på www.haleonpro.dk

*sammenlignet med en almindelig tandpasta efter professionel rengøring og 24 ugers børstning to gange dagligt.

1. Akwagyiram et al. Efficacy and Tolerability of Sodium Bicarbonate Toothpaste in Subjects with Gingivitis: A 6-month Randomized Controlled Study. Oral Helth Prev. Dent. 2017; 16(5): 401-407.

2. Jose A et al. J Clin Dent. 2018; 29:33–39.

1. Akwagyiram et al. Efficacy and Tolerability of Sodium Bicarbonate Toothpaste in Subjects with Gingivitis: A 6-month Randomized Controlled Study. Oral Helth Prev. Dent. 2017; 16(5): 401-407.

2. Jose A et al. J Clin Dent. 2018; 29:33–39.

Æblecidereddike kan hjælpe til vægttab

OVERVÆGT OG FEDME er et voksende globalt sundhedsproblem, og der forskes ivrigt i at finde eller udvikle lægemidler og kosttilskud, som kan gøre det lettere at tabe sig.

Æblecidereddike er et af de midler, der har vist lovende resultater, og libanesiske forskere har derfor gennemført et randomiseret, dobbeltblindt, placebokontrolleret studie til belysning af produktets virkning på en række krops- og blodparametre.

120 unge overvægtige personer (12-25 år, BMI på 27-34) indtog hver dag igennem 12 uger 15 ml æblecidereddike (tre forskellige koncentrationer) eller placebo med syrlig smag. Alle deltagere opretholdt i øvrigt deres normale spise- og motionsvaner. Efter 0, 4, 8 og 12 uger blev der foretaget kropsmål og analyseret blodprøver. Ved forsøgets afslutning kunne man i gruppen med det højeste indtag af æblecidereddike konstatere signifikante (P < 0,05) reduktioner i kropsvægt (4-7 kg), BMI (fra 30,0 til 27,2), livvidde (3 cm), hoftemål (2 cm), fasteblodsukker (120 til 108 mg/dl), triglycerid (166 til 152 mg/dl) og totalkolesterol (177 til 163 mg/dl). Ved de to lavere koncentrationer af æblecidereddike sås mindre ændringer i de nævnte parametre, men resultaterne var også her signifikant forskellige fra placebogruppen. Ifølge forfatterne tyder resultaterne på, at æblecidereddike kan have en potentielt gavnlig virkning på diverse metaboliske parametre blandt overvægtige og fede personer. De understreger dog, at langtidseffekterne ikke er kendt, og anbefaler, at resultaterne bliver efterprøvet på større patientgrupper over længere tid.

Langtidseffekterne er ikke kendt

Abou-Khalil R, Andary J, El-Hayek E. Apple cider vinegar for weight management in Lebanese adolescents and young adults with overweight and obesity: a randomised, double-blind, placebo-controlled study. BMJ Nutr Prev Health 2024;7:e000823.

Æblecidereddike kan forårsage erosioner

FORBRUGET AF ÆBLECIDEREDDIKE ER STIGENDE VERDEN OVER på grund af produktets gavnlige effekter på kropsvægt og kolesterolniveau. Eddiken indtages både som ingrediens i madlavningen og som shots. Man bør imidlertid være opmærksom på, at der er tale om et meget surt produkt. Æblecider i sig selv indeholder mælkesyre, ravsyre og eddikesyre og har et pH på 3,7. Eddiken indeholder mere eddikesyre og har et pH på 3,5.

Indiske forskere har sammenlignet det erosive potentiale for en række sure drikkevarer og konserveringsmidler. 190 ekstraherede tænder blev nedsænket i appelsinjuice, ananasjuice, citronsaft, Coca-Cola, Mountain Dew, Red Bull, tomatketchup, æblecider eller eddike. 10 tænder fra hver gruppe blev taget op efter 12, 24, 48 og 96 dage og efterfølgende underkastet mikroskopisk og makroskopisk analyse.

Æblecider og -eddike viste sig at være signifikant mere erosive end de øvrige produkter, både med hensyn til vægttab (opløsning af tandsubstans), overfladeruhed og negativ påvirkning på Retzius-striber og dentintubuli (P < 0,001). Tomatketchup var mindst skadeligt med appelsinjuice på andenpladsen.

Forfatterne opfordrer til, at man som tandlæge søger at minimere skadevirkninger på tænderne ved at instruere patienter, der systematisk indtager æblecidereddike, i at begrænse indtaget mest muligt, undgå at indtage produktet om natten samt anvende fluoridtandpasta.

Molina-Avila I, Pimentel-Sola JM, Buschiazzo E et al. Association between coca (Erythroxylum coca) chewing habit and oral squamous cell carcinoma: a case-control study from Argentina. Oral Surg Oral Med Oral Pathol Oral Radiol 2024;138:279-88.

Mulig sammenhæng mellem caries og stress

STRESS KAN INDVIRKE BETYDELIGT på både det mentale og det fysiske velbefindende, især blandt unge. Desuden kan stress være medvirkende årsag til en række sygdomstilstande; men vi ved meget lidt om betydningen af stress i relation til caries.

Canadiske forskere har i et tværsnitsstudie undersøgt, om der er en sammenhæng mellem carieserfaring og stress. I studiet indgik 93 raske frivillige forsøgspersoner i aldersgruppen 15-25 år. Carieserfaringen (DMFT) blev registreret gennem grundig klinisk undersøgelse, mens stresspåvirkninger blev klarlagt ved hjælp af et spørgeskema (oplevet stress-skala, PSS) og måling af kortisolniveauet i saliva og hår. Cortisol i saliva er udtryk for en akut stresspåvirkning, mens kortisol i håret afspejler en længerevarende påvirkning.

Personer med carieserfaring (DFMT ≥ 1) havde signifikant højere PSS-score og signifikant højere kortisolniveau i håret end personer uden carieserfaring (DMFT = 0), mens der ikke blev fundet nogen forskel med hensyn til kortisol i saliva. Ved regressionsanalyse fandt man en sammenhæng mellem caries og såvel PSS som kortisolniveau i håret. Disse sammenhænge var signifikante også efter korrektion for sociodemografiske forhold som familiens økonomi, forældrenes uddannelsesniveau, tandforsikringer og hyppigheden af tandlægebesøg.

Forfatterne konkluderer, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem caries og stress. En mulig forklaring kunne være, at stress kan føre til en uhensigtsmæssig tandplejeadfærd og derved prædisponere for caries.

PROFESSOR EMERITUS, ODONT.DR.

SVANTE TWETMAN

Odontologisk Institut, Københavns Universitet

– Det er velkendt, at fysisk og psykisk stress kan føre til svigtende mundhygiejne, flere mellemmåltider, orale parafunktioner samt rygning, og disse forhold kan alle på forskellig vis påvirke tandsundheden. Det er derfor ikke overraskende, at dette studie fandt en sammenhæng mellem caries og visse langtidsindikatorer på stress. Selvom resultaterne delvis bekræfter tidligere studier, kan forskerne ikke påvise en årsagssammenhæng, og der kan lige så godt være tale om tilstande, som optræder samtidigt. Dette skyldes studiets tværsnitskarakter, og at man har undersøgt en population af frivillige, som ikke er repræsentativ for befolkningen som helhed. Studiet har desuden andre svagheder; materialet var relativt lille, oplysninger om stress var delvis baseret på et selvrapporteret spørgeskema, og caries blev registreret uden røntgen. Endvidere blev carieserfaringen inddelt i to grupper, DMFT = 0 og DMFT > 0, hvilket kan diskuteres. At have enkelte fyldninger som ung voksen tror jeg ikke, mange tandlæger ville anse som et problem. Problemstillingen er dog trods alt interessant, men vanskelig og kompleks på grund af overlapningen mellem fysisk og psykisk stress og socioøkonomiske faktorer. Jeg afventer derfor med spænding et større prospektivt studie, som er baseret på et repræsentativt udvalg af patienter og har potentiale til at bidrage med ny viden.

Abouseta N, Gomaa N, Tassi A et al. Relationships among cortisol, perceived stress, and dental caries experience in adolescents and young adults. Caries Res 2024;58:421-30.

kommentar

Eksartikulation af primære tænder

NÆSTEN HVERT FJERDE BARN oplever at få traumer på de primære tænder. Eksartikulation af primære tænder er en af de hyppigste blandt disse traumer og kan medføre nedsat oral livskvalitet samt følgeskader på de efterfølgende permanente tænder.

Forskere fra Københavns Universitet (Odontologisk Institut) og Rigshospitalet (Kæbekirurgisk Afdeling) har derfor sammen med kolleger fra Universitetet i São Paolo gennemført et case-kontrolstudie med henblik på at undersøge risikofaktorer for, om en ulykke fører til eksartikulation af primære tænder. I studiet blev 407 brasilianske børn med eksartikulation sammenlignet med en kontrolgruppe på 407 børn med andre tandtraumer i det primære tandsæt.

Eksartikulation af primære tænder er relateret til faldulykkens sværhedsgrad

Undersøgelsen viste, at risikoen for, at samme størrelse påvirkning/kraft fører til avulsion i de primære tandsæt, var forskellig for de forskellige tandtyper. Således vil de primære laterale incisiver (OR = 10,10) og tænder generelt i underkæben (OR = 9,54) hyppigere eksartikuleres sammenlignet med de centrale incisiver. På samme måde har børn med malokklusion i form af anteriort åbent bid og krydsbid forøget risiko for eksartikulation af primære tænder i forbindelse med tandskade. Børn under to år, som fik avulsion i det primære tandsæt, havde desuden forøget risiko for følgeskader på de permanente tænder (risiko ratio = 2,68; P < 0,001) sammenlignet med børn, der var mellem tre og fem år på traumetidspunktet.

Forfatterne konkluderer, at eksartikulation af primære tænder er relateret til faldulykkens sværhedsgrad, tandens placering i tandsættet, tidligere tandtraumer og malokklusion. Endvidere er risikoen for skader på de permanente tænder forøget efter eksartikulation af primære tænder, især hvis eksartikulationen sker før toårsalderen.

Negro BD, Hermann NV, Lauridsen E, Mendes FM, Wanderley MT. Risk factors associated with the occurrence of avulsion in the primary incisors: A case-control study. Int J Paediatr Dent. 2024;34. https://doi.org/10.1111/ ipd.13172 [Online ahead of print].

Behagelige og ubehagelige sanseoplevelser

EFTER EN NERVESKADE I DET OROFACIALE OMRÅDE vil der typisk blive foretaget en somatosensorisk undersøgelse, som især er koncentreret om patientens smerteoplevelse og reaktion på taktile og termiske stimuli. Derimod indgår registrering af behagelige og ubehagelige fornemmelser ikke i undersøgelsen. Behagelige fornemmelser skyldes til dels aktivering af C-taktile afferente nervefibre, som reagerer på uskadelige, langsomme berøringer, der bevæger sig med en hastighed på 1-10 cm/sek. Forskere fra Aarhus Universitet, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, og Aarhus Universitetshospital har i et randomiseret overkrydsningsforsøg undersøgt anvendeligheden af fire forskellige testmetoder til registrering af behagelige og ubehagelige sansninger. 30 raske voksne forsøgspersoner blev udsat for fire forskellige ikkesmertevoldende stimuli i hageregionens hud: berøring (vatpind), kulde (gipsspatel, 0 °C), prik (sonde) og dynamisk-taktil berøring (gedehårspensel, 3 cm/sek.). Testene blev udført i tre adskilte seancer af to forskellige personer, så både inter- og intraundersøgers pålidelighed kunne beregnes. Prik med sonden blev systematisk oplevet som ubehageligt af næsten alle deltagere (≥ 26/30), mens berøring med vatpind eller gedehårspensel lige så systematisk blev oplevet som behagelige (≥ 25/30). Metoderne viste sig meget pålidelige, idet der var høj overensstemmelse mellem registreringer foretaget af to forskellige undersøgere og af den samme undersøger to gange.

Forfatterne konkluderer, at behagelige og ubehagelige sanseoplevelser kan undersøges med en enkel og reproducerbar test, der benytter instrumenter, som allerede indgår i den gængse undersøgelsesprotokol. Dermed vil den somatosensoriske undersøgelse give et mere flerdimensionelt og holistisk billede af patienternes sensoriske funktionsforstyrrelse.

J Oral Rehabil 2024;51:593-600.

Taneja P, Svendsen AE, Kristensen E, Jensen FT, Vestergaard M, Nørholt SE, Baad-Hansen L. Pleasantness and unpleasantness in somatosensory investigation.

Zendium

Emalje Protect tandpasta

er udviklet til at modvirke syreskader på tandemaljen.

Zendium styrker mundens naturlige forsvar og indeholder de samme naturlige enzymer og proteiner, som din mund bruger til at beskytte sig selv. Med sin præbiotiske fordel er det klinisk bevist, at Zendium øger de gode bakterier i munden, mens de dårlige bakterier reduceres[2], hvilket skaber balance i det orale mikrobiom. Zendium giver dig stærke tænder, sundere tandkød[3], mindre plak og frisk ånde , for en komplet mundbeskyttelse. Zendium anbefales af tandlæger i Skandinavien.[5]

Tema:

Digitale odontologiske fremskridt

– hvor er vi?

Ingen kan være i tvivl om, at der i samfundet omkring os foregår en teknologisk udvikling, der kun ser ud til at tage til i fart og omfang. Danmark er et af de mest teknologisk udviklede lande. Dette gør os i stand til at bevare en konkurrencemæssig fordel sammenlignet med lande, hvor arbejdskraften er meget billig og let tilgængelig. Vores fag er ingen undtagelse. Dentallaboratorierne har længe været hårdt ramt af konkurrence fra Østen, hvor den teknologiske udvikling sammen med billig arbejdskraft væsentligt har ændret de faglige og økonomiske balancer. De laboratorier, der overlever og trives, er de, der har satset på effektivisering og digitalisering samt indskrænkning af produktionstilbud. Hvorimod de laboratorier, der holder fast i deres traditionelle arbejdsgange og forsøger at favne alle produktionsmuligheder, kæmper for at kunne overleve. Rigtig mange er allerede lukket. Bagsiden ved udviklingen hos dentallaboratorierne er, at den teknikerviden og det håndelag, specielle protetiske opgaver kræver, bliver vanskeligere at finde i et superstrømlinet produktionscenter. Her bør vi tandlæger overveje den konsekvens, det har, ikke bare for de danske dentallaboratorier, men os selv, når vi vælger, hvor vores protetik bliver lavet. I sidste ende kan vi ende med at skyde os selv i foden.

Udviklingens dilemma er også en realitet for tandlægeklinikkerne. Generelt har de danske tandlægeklinikker været hurtige til at tage nye teknologier til sig. Variationen er dog stor, og den fortsatte, hastige udvikling gør, at hvis ikke man følger med, kan det blive meget vanskeligt at indhente. Samtidig skal de nye teknologier og muligheder betragtes med sund skepsis. Udviklingen, drevet af store firmaer, sker i et tempo, hvor uvildig og videnskabelig vurdering og forsøg med teknologier og materialer slet ikke kan følge med. Det er vigtigt, at man som tandlæge har en grundig

forståelse for emnet for at kunne forholde sig kritisk til de tilbudte materialer og teknologier. I dette tema af Tandlægebladet (dette og næste nummer) afdækker vi de forskellige muligheder, nye teknologier og software giver os for at diagnosticere, kommunikere med, forventningsafstemme og behandle vores patienter sikkert og forudsigeligt.

YASSER HADDADI

Afdelingstandlæge, planlægger af temaet

NILS-ERIK FIEHN

Faglig-videnskabelig redaktør, Tandlægebladet

ABSTRACT

Nøjagtig gengivelse i et aftryk af de hårde og bløde orale væv danner grundlaget for enhver protetisk restaurering. Manglende nøjagtighed kan føre til klinisk uacceptabel marginal diskrepans, som igen kan føre til caries eller parodontale problemer. Silikoner og polyether har siden deres introduktion i 1960’erne og 1970’erne været det foretrukne materiale til aftrykstagning i fast protetik. De udviser høj nøjagtighed og dimensionsstabilitet, når de bruges korrekt, men deres anvendelse er meget teknikfølsom. I 1980’erne blev intraoral scanning som metode til aftrykstagning introduceret. Teknologien er blevet forbedret i et omfang, hvor scanning kan være mindst lige så nøjagtig som analog aftrykstagning.

EMNEORD

Dental impression | intraoral scanning | digital scanning | fixed prosthodontics

Det

digitale aftryk versus det analoge aftryk

YASSER HADDADI, tandlæge, ph.d., MSc. Privat praksis, Aarhus, og afdelingstandlæge, Sektion for Protetik, Institut for Odontologi og Oral Sundhed

Accepteret til publikation den 1. maj 2024

Tandlægebladet 2024;128:918-20

Korrespondanceansvarlig forfatter: YASSER

HADDADI Yasser.haddadi@dent.au.dk

GENOPBYGNING AF KORREKT FUNKTION OG ÆSTETIK af defekte eller mistede tænder er det primære formål med protetik. Tab af tænder kan have en negativ funktionel såvel som social påvirkning (1), hvilket efterlader patienter med en følelse af handicap (2). Sværhedsgraden af tandsubstanstab dikterer behandlingen. For mindre defekte tænder er direkte restaurering med plast den foretrukne behandling. Ved større destruktionsgrad kan indirekte restaureringer være den foretrukne behandling.

Nøjagtig gengivelse i et aftryk af den tand, der skal restaureres, og det omgivende væv er det første trin i fremstillingen af enhver form for indirekte restaurering. For at kunne opbygge tænder og tandsæt, forudsigeligt og med succes, skal de leverede indirekte restaureringer passe nøjagtigt til det tilbageværende tandvæv, da dårlig marginal tilpasning kan føre til øget plakakkumulering eller cementopløselighed og dernæst sekundær caries eller parodontale problemer (3-6).

Traditionelt har de foretrukne materialer til aftrykstagning i protetik været A-silikoner og polyether. Introduceret i 1960’erne og 1970’erne er disse materialer, når de anvendes korrekt, i stand til at reproducere det hårde og bløde væv i mundhulen med stor nøjagtighed (7,8). Deres brug klinisk er imidlertid meget teknikfølsom (9-13). Faktorer, der ikke er direkte forbundet med aftrykstagningen, kan også påvirke nøjagtigheden af den endelige restaurering, såsom skematerialet, der bruges til at tage aftrykket. Præfabrikerede plastskeer kan forvrænges, typisk grundet aftryksmaterialet viscositet; endvidere kan aftryksmaterialet slippe skeen under aftrykstagning og kan dermed forårsage uønskede dimensionsændringer af aftrykket (14-16). Derudover kan gipstypen, der bliver brugt til udstøbning af aftrykket, også påvirke den dimensionelle nøjagtighed af den endelige restaurering (17).

I 1980’erne udvikledes de første kommercielle apparater til at tage et digitalt aftryk i mundhulen (18). Siden da og især i

det sidste årti har digitalt aftryk/intraoral scanning gennemgået store forbedringer og erstatter den traditionelle protetiske aftrykstagning på flere og flere klinikker. I dag tilbyder mange dentale leverandører et stort udvalg af intraorale scannere. Denne digitale udvikling har ikke kun ændret aftrykstagningen, men også de efterfølgende arbejdsgange, og sideløbende er en bred vifte af nye materialer og fremstillingsmetoder blevet introduceret til fremstilling af indirekte restaureringer.

ARBEJDSGANG VED ANALOG AFTRYKSTAGNING

TIL FAST PROTETIK

Der anvendes overvejende to materialetyper til analog aftrykstagning (AA), A-silikone og polyether. De har mange sammenlignelige karakteristika. Afbindingsreaktionen involverer polymerisering af vinylsiloxan med hydrogensiloxan via en platinkatalysator (19). Afbindingsreaktionen, der ikke producerer biprodukter, resulterer i fremragende dimensionsstabilitet (7,11,20). Materialets viskositet afhænger af mængden af silicafiller. Viskositeten spænder fra et meget lavviskøst ”wash”materiale til det højviskøse ”putty”-materiale (10). Automatiske blandepatroner og dispensere er tilgængelige, der sikrer ensartet blanding af basen og katalysatoren samt reduktion af luftbobler i blandingsprocessen sammenlignet med manuel blanding (21,22).

Protetiske arbejdsgange

Konventionel arbejdsgang med analogt aftryk

Analogt aftryk

Desinfektion

Fragt til tekniker

Udstøbning og radering

Opmodellering i voks

Støbning

Porcelæns påbrænding

Fig. 1. De tre arbejdsgange for faste protetiske restaureringer.

Fig. 1. The three procedures for fixed prosthetic restorations.

klinisk relevans

Aftrykstagning er vigtig ved fremstilling af en indirekte restaurering. Der er to fundamentalt forskellige måder at tage aftryk på: analogt med silikone eller digitalt med en intraoral scanner. Den efterfølgende arbejdsgang afhænger af den valgte metode. Derfor er det vigtigt, at den behandlende tandlæge ikke blot er bekendt med de to metoder til aftrykstagning, men også har indgående kendskab til de øvrige trin i fremstilling af en indirekte restaurering.

Der er forskellige tilgange til at tage et AA. Den mest almindelige teknik er kombinationen af ”putty”- eller ”heavy-body”materiale med et ”light-body”-materiale. Aftrykket kan udføres som en ettrins, toviskositetsteknik, hvor skeen med ”heavybody”-materialet indsættes umiddelbart efter, at ”light-body”materialet er appliceret omkring den præparerede tand. De to materialer hærder derefter samtidigt. Alternativt kan der anvendes en totrins tilgang, hvor der tages et første aftryk i ”heavy-body”- eller ”putty”-materiale, og bagefter anvendes samme aftryk som en individuel ske, der bliver fyldt med

CAD/CAM med analogt aftryk

Analogt aftryk

Desinfektion

Fragt til tekniker

Udstøbning og radering

Scanning og CAD

Fuld digital arbejdsgang

Intra-oralt scan

”light-body”-materiale. Der er undersøgelser til støtte for hver af metoderne (23-25); der er dog også undersøgelser, der konkluderer, at der ikke er nogen signifikant forskel mellem de to metoder (26,27).

DEN PROTETISKE ARBEJDSGANG

Den konventionelle arbejdsgang til fremstilling af en metalkeramikkrone starter med et AA. Aftrykket skal desinficeres inden forsendelse til dentallaboratoriet, hvor det støbes ud i gips. Når den er støbt ud i en pindex model, skal modellen trimmes, før den egentlige produktion af kronen kan begynde. Traditionelt har næste skridt været håndopmodellering af kappen i udbrændbart voks, indstøbning i gips, og derefter kan kappen støbes i metal. Til sidst kan der brændes porcelæn på kappen. I 1990’erne blev stærkere keramiske materialer introduceret såsom tætpakket alumina, der udviste gunstige æstetiske egenskaber sammenlignet med metalkeramikkroner (28) og gode mekaniske egenskaber (29).

Disse materialer varslede også introduktionen af computer-aided designteknologi/computer-aided fremstilling (CAD/ CAM) og den delvist digitale arbejdsgang i fast protetik (30). Trinene op til udstøbning og radering af mastermodellerne var de samme, dog kunne teknikeren efter radering digitalisere modellen med en laboratoriescanner. Restaureringen kunne

derefter designes på en computer og fræses. Denne metode til indledningsvis fremstilling af aluminaoxid-kerne-restaureringer og senere zirkoniumdioxid- og litiumdisilikatrestaureringer er stadig en meget brugt metode til fremstilling af indirekte restaureringer baseret på AA (Fig. 1).

Med introduktionen af intraoral scanning blev en fuldt digital arbejdsgang tilgængelig. Fordelene ved en fuldt digital arbejdsgang er mange. Da der er færre trin, er der færre steder, hvor fejl kan påvirke kvaliteten af den endelige restaurering. Den digitale arbejdsgang er mindre arbejdskrævende for såvel tandklinikken som dentallaboratoriet, hvilket resulterer i forbedret cost-effectiveness ved fremstilling af indirekte restaureringer (31). Den kortere og dermed hurtigere arbejdsgang resulterer også i, at restaureringer returneres hurtigere til tandklinikken sammenlignet med den traditionelle arbejdsgang. Der er flere virksomheder, der leverer komplette ”chairside” løsninger til klinikker, hvilket fuldstændigt eliminerer behovet for et eksternt dentallaboratorium.

Konceptet med en digital arbejdsgang, uanset om det drejer sig om ”chairside” eller involverer et dentallaboratorium, har mange fordele for tandlægen, tandklinikken såvel som patienten. Men for at erstatte de tidligere metoder til fremstilling af restaureringer, skal arbejdsgangen være ukompliceret og glidende samt hvert trin tilstrækkelig nøjagtigt.

ABSTRACT (ENGLISH)

THE DIGITAL SCAN VERSUS THE ANALOG IMPRESSION

Accurate reproduction of the hard and soft oral tissues in an impression forms the basis for any prosthetic restoration. Lack of accuracy can lead to clinically unacceptable marginal discrepancy which again can lead to caries or periodontal problems. Silicones and polyether have since their introduction in the sixties and seventies been the material of choice for impression taking in fixed prosthodontics. They

exhibit high accuracy and dimensional stability, when used correctly. Their use, however, is very technique-sensitive. In the eighties intra-oral scanning as a method for impressiontaking was introduced. The technology has been improved to an extent where scanning can be, if not more accurate, then as accurate as conventional impression-taking when performed correctly.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

DEN NYFORTOLKEDE HÆRDELAMPE

• 12 LED-chips i en 12,5 mm linse, som kan dække enhver tand

• Bredt spektrum på 380-515 nm, kan polymerisere alle lyshærdende dentalmaterialer

• Integreret sort lys (UV-ly) og hvidt lys (500K) til diagnostik

• Lav-profil lyslederhoved giver let adgang til posteriore restaureringer

ABSTRACT

INTRAORAL SCANNING OG DENTAL CAD/CAM: ER DE TRADITIONELLE ANALOGE TEKNIKKERS TID FORBI?

Digitaliseringen har ændret de måder, vi lever, arbejder og kommunikerer på. Den har ført til øget produktivitet, effektivitet og innovation, men også udfordringer i form af personbeskyttelse, sikkerhed og digital ulighed i forskellige dele af verden. Digitalisering er en proces, som involverer anvendelse af digitale redskaber og metoder for at forbedre eller ændre måden, forskellige opgaver udføres på. I dentalindustrien har digitaliseringen ført til mange ændringer i diagnostik, kliniske procedurer, interaktion med patienter samt administration. Digitaliseringen har ført til forbedrede behandlingsmetoder, nye materialer, forbedret patientsikkerhed og større involvering af patienterne i behandlingerne.

Den digitale transformation har inden for odontologien haft tre fokusområder: CAD/CAM-systemer, billedteknologier og administrationssystemer for tandklinikker. Udviklingen i disse områder er gjort mulig pga. fremkomst af kraftigere computere og afspejler et ønske om at rationalisere manuelle arbejdsgange inden for tandplejen.

Intraorale scannere bliver stadigt mere populære blandt tandlæger. Udstyrets præcision, hastighed og brugervenlighed har udviklet sig drastisk de seneste 10 år. Selv om der er forskelle mellem scannere, er de fleste af dem i stand til at reproducere en enkelt tand med rimelig nøjagtighed. CAD/CAM-produktion af protetiske restaureringer er blevet dominerende i de seneste år. Dette er primært et resultat af ønsket om en mere rationel og økonomisk drift, men også et resultat af den generelle teknologiske udvikling. Ændrede behandlingsbehov og patienternes ønske om mere æstetiske restaureringer har påvirket udviklingen. Skiftet fra den traditionelle håndværksbaserede produktion har ført til omfattende ændringer i drift og kompetencebehov i tandplejen.

EMNEORD Dentistry, operative | dental technology | digital scan | computer-aided design | computer aided manufacturing

Korrespondanceansvarlig forfatter:

HENRIK SKJERVEN Henrik.skjerven@odont.uio.no

Intraoral scanning og dental CAD/CAM: Er de traditionelle analoge teknikkers tid forbi?

HENRIK SKJERVEN, specialist i oral protetik, ph.d., specialtandlæge, Klinikk for Spesialbehandling, Institutt for klinisk odontologi, Det Odontologiske Fakultet, Universitetet i Oslo

Accepteret til publikation den 23. februar 2024 Tandlægebladet 2024;128:922-8

DIGITALISERING HAR ÆNDRET MÅDEN, VI LEVER, ARBEJDER OG KOMMUNIKERER PÅ. Digitaliseringen har ført til øget produktivitet, effektivitet og innovation, men også udfordringer som personbeskyttelse, sikkerhed og digital ulighed i forskellige dele af verden. Denne oversigtsartikel giver en videnskabelig gennemgang af de vigtigste udviklingslinjer inden for digitalisering i odontologien med fokus på digitale aftrykssystemer og digitalt design og produktion af tandtekniske produkter.

I tandlægebranchen har digitalisering ført til mange ændringer i både diagnostik, kliniske procedurer, interaktion med patienterne og administration. Digitaliseringen har medført forbedrede behandlingsmetoder, nye materialer, øget patientsikkerhed og bedre patientinddragelse.

Den digitale transformation inden for odontologien har haft tre fokusområder: CAD/CAM-systemer, billedteknologier og administrationssystemer for tandlægepraksis. Udviklingen på disse områder er blevet drevet frem af de muligheder, der er opstået med kraftigere computere og af et ønske om at rationalisere driften inden for tandplejen.

I de nordiske lande var den tandtekniske branche tidligt ude med digitalisering, da man så muligheder for at overføre omkostningstunge manuelle arbejdsopgaver forbundet med manuel tandteknisk fremstilling til en mere rationel digital produktion. Det traditionelle håndværk er blevet kvantificeret og lagt ind i en digital produktionslinje. Digitaliseringen af de manuelle produktionsmetoder har sandsynligvis medført, at den variation, der var forbundet med manuel produktion, er blevet mindre (1). Den har nok også medført, at tandteknikerens intuition og håndværk har fået mindre betydning, hvil-

ket over tid vil få en betydning for de mere specielle og sjældnere anvendte tandtekniske konstruktioner. Digitaliseringen har påvirket tandlægernes brug af tandtekniske produkter, da mindre arbejdsintensive produkter er faldet i pris i forhold til traditionelle produkter, som kræver større arbejdsindsats fra tandteknikerne. Tandteknikernes digitalisering har endvidere motiveret leverandørindustrien til at udvikle nye materialer og produktionsmetoder, der egner sig til en digitaliseret produktion. Disse materialer er udviklet for at kunne fremstille restaureringer, som kun har behov for et minimum af manuelle arbejdsoperationer i fremstillingsprocesserne frem til aflevering til patienten. Denne udvikling vil sikkert fortsætte i fremtiden, ved at man benytter kunstig intelligens i designprocesserne, og ved at rutineprodukter i større grad vil blive produceret på tandlægernes klinikker. Mange ser udviklingen af dentale 3Dprintere med tilhørende biokompatible materialer som en af fremtidens vigtigste teknologier (2).

Den digitale produktionslinje

Tandteknikerens digitale produktionslinje kan være direkte eller indirekte. I den indirekte arbejdsgang sender tandlægen et analogt aftryk, som digitaliseres direkte eller fra en gipsmodel på laboratoriet ved hjælp af en ekstraoral scanner. Gipsmodellen vil have de afvigelser, som er knyttet til det konventionelle aftryk, udstøbning med gips og manuel frilæggelse af præparationsgrænser, som det fremgår af Fig. 1.

Den ekstraorale scanner er udviklet til anvendelse i et tandteknisk laboratorium og kan digitalisere og fremstille gipsmodellens overflade i computeren med høj præcision.

I den direkte digitale produktionslinje vil man eliminere gipsmodellen, ved at tandlægen digitaliserer tænderne direkte i patientens mund med en intraoral scanner. Den manuelle an-

vendelse af den intraorale scanner (IOS) og scanningssystemet vil påvirke nøjagtigheden på den digitale model i større grad end tandteknikerens ekstraorale scanner og lægger derfor begrænsninger på, hvad man kan producere.

Forskellige ekstraorale og intraorale scannere er baseret på forskellige digitaliseringsprincipper til at fange rådata i form af scanskyer med punkter orienteret i et metrisk tredimensionelt koordinatsystem (3): Konfokal mikroskopi, triangulering, interferometri og wavefront sampling er eksempler på forskellige digitaliseringsprincipper (4). Scanskyerne danner grundlaget for fremstillingen af tredimensionelle modeller i computerne. De fleste intraorale scannere på markedet i dag er i stand til at digitalisere orale overflader tilstrækkelig nøjagtigt til fremstilling af tilfredsstillende enkelttandsrestaureringer (5). Fig. 2A viser en præparation til partiel krone på 5+, hvor det intraorale scan klart gengiver præparationens overflade og grænser. Et typisk intraoralt scan vil bestå af den tandbue, hvor tandbehandlingen udføres, antagonisten og et sammenbid. Sammenbiddet er et scan af facialfladerne. Flere studier peger på, at de digitale scannere er mindst lige så nøjagtige som de analoge aftryksteknikker til de fleste af de konventionelle odontologiske procedurer inden for fast protetik (6). De analoge aftryk har til trods for udviklingen inden for intraorale scannere stadig en vigtig plads i odontologisk praksis ved specielle procedurer som aftryk til større implantatretinerede broer og helproteser samt ved processer, som kræver konventionelle gipsmodeller, som fx visse keramer (7).

GENNEMGANG AF VIDENSKABELIG LITTERATUR

Intraoral scanning

De intraorale scannersystemer har gennemgået en betydelig udvikling, siden de første systemer kom på markedet i 1985.

Ekstraoralt scan af en gipsmodel

Fig. 1. Ekstraoral scanning af en gipsmodel med digitalt designede restaureringer. Fig. 1. Extraoral scan of a plaster cast with digitally designed restorations.

Intraoralt scan af en præparation

Fig. 2. A. Intraoral scanning af en præparation til partiel krone på 5+.

Fig. 2. A. Intraoral scanning of a veneerlay preparation on tooth no. 15.

To forskellige intraorale scannere blev lanceret næsten samtidigt. Begge kunne digitalisere en præpareret tand til fremstilling af en restaurering. CEREC 1 er den maskine, som flest associerer med det første CAD/CAM-system, da den kunne digitalisere den præparerede tand og desuden havde en integreret fræsemaskine, som kunne fremstille restaureringen (8). CEREC betyder ”CERamic REConstruction”. Systemet var baseret på triangulering af lys for at digitalisere tanden. Tre separate lysstråler fokuserede i 3D-rummet for at foretage målinger af tandens overflade. Da forskellige overflader reflekterede lyset forskelligt, blev overfladerne påført et lag af pulver inden digitaliseringen. Scanneren tog enkeltoptagelser af tanden, som skulle rehabiliteres, så scanningen tog lang tid. Allerede den første generation af CEREC-systemet viste tilfredsstillende resultater (9,10).

Moderne scannere benytter andre scanningsprincipper til digitalisering af overflader. Derfor er pulver ikke længere nødvendigt. Moderne sensorer er hurtigere, så scanningen tager betydeligt mindre tid. Studier har vist, at intraoral scanning ved visse indikationer er hurtigere end konventionelle aftryk (11,12). Den kliniske anvendelse af moderne intraorale scannere er enklere for tandlægen, da maskinerne digitaliserer overfladerne hurtigere, og man kan variere afstanden mellem tandoverfladen og scannerhovedet. Selve scannerhovedet på moderne scannere er også lettere og mindre og dermed enklere at manøvrere rundt i patientens mund. Scannerhovederne er koblet op til en computer, som enten kan være en separat bærbar PC eller integreret i en totalløsning, som omfatter hele scannersystemet. Computerne er med tiden blevet meget hurtigere til at behandle de data, den modtager fra scanneren. Desuden er det påkrævet med en skærm, som viser den overflade, der scannes, og vejleder operatøren. Nogle leverandører tilbyder trådløse scannere, som let kan flyttes fra klinik til klinik.

Studier, som måler patienttilfredshed (PROMS: Patient reported outcome measures), rapporterer i de fleste tilfælde, at patienterne foretrækker intraoral scanning. Faktorer, som forbindes med konventionelle aftryk (dårlig smag, lang hærdetid og vejrtrækningsproblemer), finder patienterne mindre udtalte ved digitale aftryk (13,14).

De intraorale scanneres nøjagtighed Nøjagtigheden på intraorale scanninger er afhængig af flere faktorer. Selvom der er forskelle i nøjagtighed mellem forskellige scannere, kan de fleste digitalisere en enkeltstående tand med tilfredsstillende præcision (15,16). Nøjagtigheden af digitale scanninger måles i ”trueness” og ”precision”. Trueness beskriver, hvor nøjagtigt scanneren gengiver objektet. Precision beskriver afvigelse mellem gentagne scanninger af det samme objekt.

Der er publiceret mange videnskabelige artikler, som forsøger at beskrive nøjagtigheden i intraorale scannere. Artiklerne viser stor heterogenitet, og det er vanskeligt at sammenligne dem direkte. Mange studier er laboratoriestudier med de begrænsninger, det giver. Andre studier måler scannerens nøjagtighed ved at beskrive slutresultatet: fx en restaurerings kanttilslutning, hvilket også inkluderer afvigelser, der er knyttet til

fremstillingsprocesserne. Pga. heterogeniteten er det vanskeligt at finde en entydig tolkning af litteraturen.

For de fleste tandlæger vil mindre tanderstatninger udgøre størstedelen af det protetiske arbejde. En systematisk oversigt og metaanalyse fra 2023 har sammenlignet konventionelle og analoge aftryk i fremstillingen af zirkoniabroer på op til fire led. Oversigten omfattede ni studier, hvoraf kun et var in vivo Forfatterens konklusion var, at intraoral scanning resulterede i bedre kanttilslutning end analoge aftryk i broer op til fire led (17). Andre oversigter rapporterer ingen forskel mellem analoge og digitale aftryk (6,18).

Hvis man skal tage et digitalt aftryk til en større restaurering, er man nødt til at følge den scannerspecifikke scanningsprotokol for at opnå tilfredsstillende nøjagtighed på den digitale model (19). Producentens scanningsprotokol angiver, hvordan man skal bevæge scanneren i patientens mund for at opnå en så nøjagtig digital model som muligt. Protokollerne er baseret på scanningsprincippet, hastigheden og afstanden mellem scannerhovedet og det underlag, som skal digitaliseres. Scanneren benytter anatomien i de intraorale flader til at opbygge den tredimensionelle model. Et bevægeligt underlag (som kind, tunge og læber) vil ikke kunne benyttes i opbygningen af modellen, da det ikke er statisk. Dette medfører, at det i de fleste tilfælde vil være vanskeligere at scanne underkæben end overkæben. Endvidere vil små arealer med skarpe kanter, som incisalkanter i fronten, være vanskeligere at scanne og digitalisere med nøjagtighed. Studier har vist, at helkæbescanninger har lavere nøjagtighed end kvadrantscanninger (20,21). Det er vigtigt, at tandlægen følger den optimale scanningsprocedure over midtlinjen og er bekendt med de begrænsende faktorer ved intraorale scannere (22). For større tandforankrede rekonstruktioner vil nøjagtigheden i scanneren, typen og tandlægens anvendelse af scanneren have en større indvirkning. Fugtighed, baggrundslys og kalibrering af scanneren har også betydning. Med en optimal scanningsprocedure er det muligt at tage digitale fuldkæbeaftryk med tilfredsstillende grad af nøjagtighed (23). Med en optimal procedure vil nøjagtigheden være god nok til tandforankrede broer, men ikke til fiksturretinerede broer, hvor kravene til nøjagtig tilpasning er højere. En systematisk oversigtsartikel fra 2023 har samlet studier fra 2012 til 2022 (24). Ud af 3.815 fundne studier blev 53 inkluderet. Studierne beskrev 26 forskellige intraorale scannere. 50 af studierne var in vitro (laboratorie-) studier. Forfatterne inddelte materialet i fire grupper af fuldkæbescanninger: Helkæber med tænder, tandløse helkæber, tandløse kæber med fiksturer og partielt tandløse helkæber med implantater. Forfatterne rapporterede, at de forskellige scannere havde forskellig nøjagtighed i de forskellige grupper, og at nyere scannere havde bedre nøjagtighed end ældre. De fandt en klar sammenhæng mellem nøjagtighed og den type kæbe, som blev scannet. Resultaterne tydede på, at det er muligt at scanne helkæber med tænder med tilfredsstillende nøjagtighed, omend ikke alle scannere har lige gode resultater. Resultaterne viste, at det er udfordrende at digitalisere tandløse kæber, idet kun ét scannersystem viste klinisk acceptable resultater. For tandløse og partielt tandløse kæber med implantater viste resultaterne, at

disse er udfordrende at scanne med tilstrækkelig nøjagtighed. Der er også andre studier, som viser, at intraoral scanning af fiksturer er teknisk udfordrende og afhængig af kæbe, scanningsprotokol, distancen mellem fiksturerne og fiksturernes vinkling (25,26).

Til trods for de modstridende resultater i litteraturen har denne forfatter igennem mange år scannet op til to fiksturer i samme kvadrant med gode resultater.

Scanning af fiksturer

Ved scanning af fiksturer benytter man fiksturspecifikke ”scanningslegemer” (27). Hvis fiksturerne står dybt, er man afhængig af, at en tilstrækkelig del af scanningslegemet er synlig over slimhinderanden. Ved scanning af fiksturer, som skal indgå i brokonstruktioner, vil man ofte vælge at scanne på distanceniveau. Dette forudsætter, at man har egne scanningslegemer for de specifikke distancer, som skal benyttes. Litteraturen om nøjagtigheden af implantataftryk ved større broer med intraorale scannere viser varierende resultater, og det tilrådes, at klinikeren er tilbageholdende med anvendelsen (28). Der udvikles nye procedurer for anvendelse af intraorale scannere til rehabilitering af fiksturer (29), men yderligere studier er nødvendige, før dette kan anbefales. Nye typer af scannere viser lovende resultater for hele tandløse kæber med fiksturer (30), men pga. store anskaffelsesudgifter har disse ikke vundet større udbredelse. De intraorale scannere kan også benyttes til fremstilling af andre typer protetiske erstatninger som fx midlertidige proteser med bukkede bøjler (31). En begrænsning for fremstilling af aftagelige proteser vil være, at det ikke er muligt at scanne for funktionsaftryk af bevægeligt blødtvæv. Her kan man benytte konventionelle aftryksmaterialer i kombination med digitale aftryk for at opnå et tilfredsstillende aftryk af blødtvævet.

Tillægsfunktioner i de intraorale scannere

Mange scannere har tillægsfunktioner udover ren aftrykstagning. Funktioner som farvevalg (32-34), måling af underskæring og tilgængelig plads for restaureringsmateriale på præparerede piller er funktioner, som kan hjælpe tandlægen i kliniske procedurer og desuden højne kvaliteten på slutproduktet. Anvendelse af intraorale scannere til opfølgning af tandslid er et eksempel på diagnostisk anvendelse (35). Når nøjagtigheden på forskellige scannere er sammenlignelig, er det sådanne tillægsfunktioner, der adskiller de forskellige producenters scannere fra hinanden. Tandlæger, som overvejer at købe en scanner, bør overveje, hvilke af disse tillægsfunktioner der passer ind i deres praksisdrift, inden de beslutter sig for en bestemt scanner.

De fleste scannere har i dag en åben arkitektur, så tandlægerne kan hente de digitale aftryk ud i såkaldte åbne filformater som .stl og .ply. Disse filer er ikke krypterede og kan læses i frit tilgængelige programmer. Adgang til åbne filformater er vigtig, når man ønsker at lagre de digitale modeller som studiemodeller eller benytte filerne i styret implantatkirurgi, clear aligner-behandlinger eller smile design-procedurer.

Disse tillægsfunktioner er eksempler på, at den intraorale scanner bliver mere end blot en aftryksmaskine – den bliver et

klinisk relevans

Digitaliseringen vinder stadig større indpas inden for odontologien og den tandtekniske branche. Teknologien påvirker i stadig større grad, hvordan disse erhvervsgrupper udfører deres arbejdsopgaver. Digitale hjælpemidler benyttes ikke kun til administrative opgaver, men også i klinikken. Odontologisk diagnostik, behandlingsplanlægning og kliniske procedurer er påvirket af nye digitale hjælpemidler. 3D-scanning gør det muligt for tandlægerne at digitalisere tænder, og 3Dprint kan producere fysiske modeller fra digitale aftryk. Tandteknikerne har investeret i dataassisterede designprogrammer og digitale produktionsmetoder for at opnå en hurtigere og mere rationel produktion af tandtekniske arbejder. Teknologien har også ændret patientoplevelsen via reduceret behandlingstid, øget komfort og større patientinddragelse.

instrument til øget interaktion med patienten, assisterer tandlægen ved kliniske procedurer og forbedrer forudsigeligheden i rehabiliteringer.

CAD/CAM

Fremstilling af tandtekniske arbejder ved hjælp af CAD/CAM (Computer Assisted Design – Computer Assisted Manufacturing) er i løbet af de seneste år blevet nærmest enerådende i den tandtekniske branche. Dette skyldes primært et ønske om en mere rationel og økonomisk drift, men er også et resultat af den teknologiske udvikling generelt. Ændrede behandlingsbehov og patienternes ønske om mere æstetiske restaureringer har påvirket udviklingen. Omlægning fra den traditionelle håndværksbaserede produktion har medført omfattende ændringer i drift og kompetencebehov i den tandtekniske branche. I dag er der fokus på CAD/CAM-produktioner, der kræver kompetence inden for digitalt design, fræseteknologier, lasersintring og 3D-print. Dette er en stor udfordring for de skoler, der uddanner tandteknikere. Omlægning til en digital produktion er også en udfordring for de videnskabelige miljøer, som skal forstå og evaluere disse digitale produktionsteknologier fra et videnskabeligt ståsted. Der er ingen tvivl om, at den digitale produktionsteknologi er kommet for at blive, og at den vil blive videreudviklet i fremtiden (36).

CAD/CAM-systemernes opbygning

Et CAD/CAM-system består af følgende komponenter: et digitaliseringsværktøj, som kan omdanne intraoral geometri til et format, som computeren kan behandle, og et designsoftware, som kan behandle data og designe objektet som ønsket. Resultatet af designprocessen er et datasæt, som er optimaliseret for den valgte produktionsteknologi. Den sidste del er et produktionsværktøj, som kan omforme datasættet til et fysisk produkt. Dette produktionsværktøj kan fysisk befinde sig på tandlægens klinik, i et tandteknisk laboratorium eller i en industriel produktionsenhed. Resultatet af denne proces er et

Præparationsgrænser på den digitale model

CAD-design

objekt, som i varierende grad må forarbejdes for at blive klar til udlevering til patienten.

CAD/CAM-fremstilling af tandtekniske produkter indledes med, at de intraorale overflader digitaliseres. Dette kan gøres direkte ved hjælp af en intraoral scanner eller ved, at man scanner det analoge aftryk eller en gipsmodel i en bordscanner.

Digitaliseringsmetoderne vil være behæftet med de usikkerheder, der er knyttet til hvert nødvendigt trin i processen: Scanner man en gipsmodel, vil slutresultatet af scanningen indeholde de usikkerheder, der er knyttet til det analoge aftryk, udstøbningen af gipsmodellen, frilæggelsen af præparationsgrænsen og scanningen. De forskellige digitaliseringsmetoder er blevet evalueret i videnskabelige studier. De fleste studier vurderer på grundlag af restaureringens marginale kanttilslut-

ning og tilpasning til stubben. Disse resultater vil også inkludere de usikkerheder, der er knyttet til fremstilling af restaureringen. Konklusionerne i de forskellige studier er ikke entydige. De fleste studier rapporterer, at det er muligt at opnå tilfredsstillende resultater med alle metoderne. Systematiske efterundersøgelser konkluderer, at det sandsynligvis er gunstigt at digitalisere de intraorale overflader direkte, men at dette afhænger af scannertypen, antallet (og typen) af tilbageværende tænder samt den type restaurering, der fremstilles (37). Endvidere påpeger flere forfattere, at alle procedurer i fremstillingsprocesserne har indbyggede usikkerheder, og at det formentlig vil være fordelagtigt at reducere antallet af påkrævede procedurer frem til slutproduktet.

CAD – dataassisteret design

CAD-delen omfatter designet af den ønskede restaurering. Dette gøres i egne dataprogrammer, som er lavet til fremstilling af dentale restaureringer. De digitaliserede overflader behandles indledningsvis i programvaren efter de samme trin, som blev fulgt ved fremstilling af konventionelle gipsmodeller. De traditionelle håndværksprocesser er blevet digitaliseret. Indledningsvis markerer tandteknikeren præparationsgrænser på den digitale overflade. Det er vanskeligere at markere en korrekt præparationsgrænse på en slice type-præparation kontra en chamfer type-præparation i programvaren (38). Hvor man tidligere lagde et lag lak på gipsmodellen for at sætte plads af til cement, kvantificeres denne nu ind i det digitale design af restaureringen, som det fremgår af Fig. 2B.

Forskellige typer kunstig intelligens er indbygget i mange programmer med henblik på at assistere tandteknikeren i designet af restaureringen (39). Fig. 2C viser computerens forslag til design af en partiel krone. Dette giver kvalitetssikrende funktionalitet, som fx at man sikrer adækvat dimensionering af materialerne, en tilfredsstillende kanttilslutning og ditto æstetik.

Udviklingen løber hurtigt på dette område, og nye typer kunstig intelligens udvikles stadig med henblik på at forbedre slutprodukterne (40). Efter designprocessen eksporteres den digitale fil og klargøres for produktion.

Nogle programmer har også mulighed for at udarbejde smile design på 2D- og 3D-fremstillinger af patientens ansigt for optimering af det æstetiske slutresultat (41).

Efter at designet af restaureringen er afsluttet, klargøres filen for den digitale produktion af det fysiske produkt.

CAD – dataassisteret produktion

CAD/CAM-fremstilling siger ikke noget om, hvordan restaureringerne fremstilles fysisk på laboratoriet: Der findes additive og subtraktive fremstillingsteknologier. Blandt de additive finder vi diverse typer 3D-printteknologier, og blandt de subtraktive finder vi fræseteknologierne. Anvendelsen af de forskellige teknologier er tæt knyttet til de materialer, der benyttes. Leverandørindustrien udvikler stadig nye materialer tilpasset disse fremstillingsmetoder. Der lægges mange resurser i at udvikle materialer, som kræver et minimum af manuel færdiggørelse efter CAM-processen. Det drejer sig hovedsagelig om monoli-

Fig. 2. B. Tandteknikeren markerer præparationsgrænser på den digitale model.

Fig. 2. B. The dental technician places the preparation margin on the digital model.

Fig. 2. C. Digitalt design af partiel krone på 5+.

Fig. 2. C. Digital design of a veneerlay on tooth no. 15.

Postoperativt foto 5+

tiske materialer. De vigtigste grupper til mindre restaureringer er zirkonia og forskellige typer glaskeramer (42,43). Materialeudviklingen går i retning af stadig stærkere og mere æstetiske materialer til fremstilling af monolitiske restaureringer. Fig. 2D viser det postoperative resultat efter behandling med en partiel krone i monolitisk litiumdisilikat.

Produktionsudgiften for traditionelle todelte restaureringstyper med en kerne, som påbrændes et dækkeram, vil være højere end for monolitiske restaureringer. De traditionelle todelte restaureringstyper kræver også fremstilling af en model for at opbygge kontaktpunkter mod nabotænderne. I produktioner, hvor det protetiske arbejde er baseret på et intraoralt scan, vil denne model i de fleste tilfælde blive 3D-printet. De 3D-printede modeller er arbejdskrævende, kostbare og vanskelige at producere med høj nøjagtighed (44). Det er derfor ønskeligt

at eliminere modellerne i produktionen af de mindre protetiske restaureringer.

Fræseteknologierne kan fremstille nøjagtigt tilpassede monolitiske restaureringer; men maskinerne kræver meget vedligeholdelse for de tandtekniske laboratorier. Flere af de aktuelle materialer fræses derfor ud, før de gennemgår en sintringsproces. Subtraktive fræseteknologier er også mindre miljøvenlige end additive processer, da restaureringerne fræses ud af blokke, hvor der vil være et materialeoverskud i tillæg til det materiale, som fræses bort. Dette er desuden en begrænsning i forhold til muligheden for fremstilling af interne geometrier i objekterne. Dette har en effekt på de anbefalede præparationsteknikker, da det er problematisk at fræse intern geometri under 1 mm (45,46). Det anbefales at afrunde skarpe kanter på stubben, så tilslutningen mellem den fræsede krone og stubben bliver så optimal som muligt.

Additive 3D-printteknologier vil sikkert få et større potentiale i fremtiden. Man kan 3D-printe både metaller, polymerer og zirkonia (47). Materialespildet er mindre, og maskinerne kræver ikke så meget vedligeholdelse som fræsemaskinerne. Man kan også fremstille mere kompliceret intern geometri. Der er i dag problemer i relation til æstetik, abrasionsresistens og dimensional nøjagtighed for protetiske erstatninger, der er fremstillet på 3D-printere (48).

KONKLUSIONER

Det fulde potentiale i den digitale produktionslinje er stadig under udvikling. Der sker en voldsom udvikling inden for odontologisk teknologi og software. En optimal anvendelse af teknologierne vil kunne optimere samarbejdet mellem patient, tandtekniker og tandlæge og sikre et godt slutresultat. For de konventionelle, mindre, protetiske restaureringer er intraoral scanning et ligeværdigt alternativ til de analoge aftryk. For større protetiske rehabiliteringer bør man indtil videre fortsat benytte konventionelle aftryksmaterialer for at sikre en optimal gengivelse af den intraorale situation.

Fig. 2. D. Postoperativt foto af partiel krone i monolitisk LiSi2 på 5+.

Fig. 2. D. Postoperative photo of a monolithic LiSi2 veneerlay on tooth 15.

ABSTRACT (ENGLISH)

INTRAORAL SCANNING AND DENTAL CAD/CAM: IS THE ERA OF TRADITIONAL ANALOG METHODS OVER?

Digitisation has changed the way we live, work and communicate. It has led to an increase in productivity, efficiency, and innovation, but also challenges such as privacy, security and digital inequality in different parts of the world.

Digitisation is a process that involves the use of digital tools and methods to improve or change the way in which various tasks are conducted. In the dental industry, digitisation has led to many changes in diagnostics, clinical procedures, interaction with patients and administration. Digitisation has led to improved treatment methods, new materials, increased patient safety and better patient participation.

The digital transformation in the dental health field has had three foci: CAD / CAM systems, imaging technologies and administration systems for dental practices. Development in these areas has been driven forward by the opportunities

provided by more powerful computers and by the desire to rationalise operations in the dental health industry. Intraoral scanners are increasingly popular among dentists. Their accuracy, speed and ease of use have developed drastically during the last 10 years. Even though there are differences between different scanners, most of them can reproduce a single abutment tooth with a reasonable accuracy. CAD/CAM production of prosthetic restorations has become dominant in the dental industry in recent years. This is primarily a result of a desire for a more rational and more economical operation, but also a result of technology development in general. Changing treatment needs and the patients' desire for more aesthetic restorations have influenced these developments. Conversion from the traditional craft-based production has led to extensive changes in operations and competence needs in the dental technology industry.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

farver Hvid ... alle i 1 sprøjte!

3 viskositeter –uendeligt mange muligheder

Den patenterede Smart Chromatic Technology

i OMNICHROMA sikrer en trinløs farvetilpasning fra A1 til D4 vha. strukturfarven. Hertil kommer 3 forskellige viskositeter til alle præferencer og anvendelsesområder. Med OMNICHROMA-serien får brugeren således alle tænkelige valgmuligheder med et minimum af materiale.

OMNICHROMA –Alt, hvad der er brug for til moderne fyldninger.

Mere:

kunstige farvepigmenter, tilpasses ”automatisk” tandens farve

Bis-GMA–fri formel for bedre biokompatibilitet

bæredygtigt lager

bestil kun 1 farve & og undgå udløbne specialfarver

ABSTRACT

BAGGRUND – Digitale hjælpemidler bliver i stigende grad anvendt i odontologisk praksis. Nye digitale arbejdsmetodikker udvikles stadig for at optimere kliniske og tandtekniske procedurer samt opnå tillægsgevinster som sammenhængende behandlingsforløb og mere samarbejde med patienterne.

PATIENTTILFÆLDET – Det aktuelle patienttilfælde beskriver rehabiliteringen af en 45-årig mand med et erosionsskadet tandsæt. Patienten ønskede æstetisk forbedring samt en forudsigelig rehabilitering. Der blev benyttet en digital arbejdsgang for at sikre det æstetiske resultat samt bistå tandlægen i de kliniske procedurer.

Den initiale digitale planlægning (mockup) blev præsenteret for patienten intraoralt. Efter at patienten havde godkendt planen, blev der foretaget en ortodontisk behandling med ”clear alignere”. Der blev udført kvantificerede præparationer gennem den intraorale mockup. Mockup og præparationer blev overført til tandteknikeren ved hjælp af intraoral scanner. Der blev efter den oprindelige plan fremstillet fuldkonturerede keramiske erstatninger – som derefter blev cementeret med en adhæsiv protokol.

KONKLUSION – Digitale hjælpemidler kan øge forudsigeligheden og fremme patientens aktive medvirken i en omfattende rehabilitering. Patienttilfældet viser, at man ved digitale procedurer også kan inddrage tandteknikeren i behandlingsplanlægningen og rationalisere den tandtekniske produktion.

EMNEORD Dentistry, operative | dental technology | digital scan | computer-aided design | computer aided manufacturing

Forbedret samarbejde gennem nye digitale teknikker: Et patienttilfælde med alvorlig dental erosion

HENRIK SKJERVEN, specialist i oral protetik, ph.d., Klinikk for Spesialbehandling, Institutt for klinisk odontologi, Det Odontologiske Fakultet, Universitetet i Oslo

Accepteret til publikation den 30. april 2024

Tandlægebladet 2024;128:930-4

DIGITALE HJÆLPEMIDLER bliver stadig mere udbredt inden for odontologien. Der pågår en hurtig udvikling af digitale systemer, som kan assistere tandlægen i det kliniske arbejde (1). En tilsvarende udvikling er sket i den tandtekniske branche, og nye samarbejdsmetoder bringer tandlægen og tandteknikeren tættere sammen til fordel for patienten. Patienttilfældet beskriver rehabiliteringen af en tandslidspatient, hvor flere digitale arbejdsmetodikker bliver taget i anvendelse for at øge samarbejdet mellem patient, tandtekniker og tandlæge og skabe større forudsigelighed i tandbehandlingen.

PATIENTTILFÆLDET

Præsentation af patienten

Patienten er en sund og rask 45-årig mand. Han ønsker en æstetisk forbedring og desuden en forudsigelig rehabilitering af tandsættet. Den indledende undersøgelse viste omfattende erosionsskader på tænder i over- og underkæbe. Tænderne blev på konsultationstidspunktet dokumenteret med røntgenoptagelser, foto og intraoral scanning (3Shape TRIOS 3, 3Shape, København, Danmark). Som det fremgår af Figs. 1-3, vil den intraorale scanning have en tilnærmet fotografisk kvalitet, som egner sig til en detaljeret behandlingsplanlægning.

Korrespondanceansvarlig forfatter:

HENRIK SKJERVEN skjerven@odont.uio.no

Den digitale planlægningsprocedure

På baggrund af tandsliddets omfang og patientens ønsker blev der gennemført en digital planlægningsprocedure. Der blev fremstillet en digital studiemodel (mockup), som simulerer behandlingen i 3Shape Dental System (3Shape, København

Præoperative intraorale scanninger

Fig. 1-3. De intraorale scanninger kan benyttes som dokumentation af behandlingsbehovet og desuden danne grundlag for detaljeret behandlingsplanlægning.

Fig. 1-3. Preoperative intraoral scans have sufficient quality for documentation purposes and may as well be used for detailed treatment planning. 1 2 3

Præoperativ intraoral mockup

Fig. 4. Baseret på patientens ønsker og behandlingsbehovet designede tandteknikeren en tandopstilling digitalt. Denne blev overført til patienten med kopiskinner i et bis-akryl-materiale.

Fig. 4. A mock-up was designed based on the patient’s desires as well as the treatment need. The proposed design was transferred to the patient using a silicone index and a bis-acrylic material.

Alignerbehandling

Fig. 5. Krydsbiddet og diastemaerne i underkæben blev elimineret med en clear aligner-behandling. Lilla farve viser tændernes originale position – hvid farve viser tændernes position efter behandling.

Fig. 5. The anterior cross bite as well as the diastematas in the lower front were solved with a clear aligner treatment. Purple color designates the original teeth positions – white color shows teeth positions after treatment.

Danmark). Den okklusale vertikale højde blev hævet svarende til ideel dimensionering på keramiske erstatninger i litiumdisilikat, og patientens ønsker om æstetisk forbedring blev opfyldt (2). Den digitale tandopstilling blev eksporteret ud af computeren som en fysisk 3D-printet model (Straumann D30, Straumann AG, Basel, Schweiz). Denne blev overført til patientens mund med kopiskinner i Luxatemp (DMG, Hamburg, Tyskland) (Fig. 4). Patienten kunne evaluere den æstetiske udformning af tandopstillingen i sin egen mund, og tandlægen kunne verificere muligheden for at etablere en tilfredsstillende okklusion samt opnå en adækvat dimension på keramerne. Den intraorale mockup blev et fælles behandlingsmål for tandlæge og patient.

Forbehandling

Diastemaerne og krydsbiddet i underkæben blev korrigeret med en ”clear aligner”-ortodontisk behandling (Clearcorrect, Straumann AG Basel, Schweiz), som var baseret på en digital fremstilling af den planlagte rehabilitering i overkæben samt en intraoral scanning af tænderne i underkæben (Fig. 5). Den

Mockup som reduktionsguide

Fig. 6. Den intraorale mockup blev benyttet som en reduktionsguide under præparationen.

Fig. 6. The mock-up was used as a reduction guide in a quantified preparation procedure.

Mockup og præparationer sendes samlet i en fil til tandteknikeren

7. Flere intraorale scannere har mulighed for at scanne både den præoperative situation og præparationerne i den samme fil, som sendes til tandteknikeren. I dette tilfælde blev mockuppen scannet, før man påbegyndte præparationen.

Fig. 7. Several intraoral scanners have the possibility to merge mock-up and abutment preparations into one file.

ortodontiske behandling blev fuldført i løbet af fem måneder og fikseret med en retentionsbue fra 3- til -3. I løbet af denne periode blev -6 endodontisk behandlet.

Den restaurerende behandlingsfase

Den restaurerende behandlingsfase blev indledt i underkæben. Den samme fremstillingsmetodik blev gennemført i begge kæber. På præparationsdagen blev den digitalt planlagte tandopstilling overført til patientens mund med Luxatemp. Den intraorale mockup blev scannet med en intraoral scanner, før man gennemførte en kvantificeret reduktion af tandsubstans gennem mockuppen (Fig. 6). Teknikken muliggør minimalt invasive præparationer og en additiv tilnærmelse i rehabiliteringen. Eksponerede dentinoverflader blev behandlet med en ”immediate dentin sealing”-procedure (3) – hvor man efter bondingprocedure med Optibond FL (Kerr, Brea, Ca, USA) udfyldte eventuelle underskæringer med Ivoclar Tetric EvoFlow (Ivoclar Vivadent, Schaan, Liechtenstein). Præparationer-

Postoperative fotos

CAD/CAM-produktion af keramer

ne blev derefter scannet ind i scanningsfilen, som indeholdt mockuppen (Fig. 7). Præparationsseancen blev afsluttet med et Impregum aftryk (3M ESPE, St Paul, MN USA) – og mockupskabelonerne blev benyttet til at fremstille midlertidige tanderstatninger i Luxatemp (Luxatemp (DMG, Hamburg, Tyskland) efter afdækning af præparationerne med vaseline. Tandteknikeren modtog digitale filer, som indeholdt mockup af den modstående kæbe, mockup af den præparerede kæbe samt de præparerede stubbe. Tandteknikeren kunne således kopiere udformningen af mockuppen ved udformningen af de keramiske erstatninger (Fig. 8) mod mockuppen i overkæben. Efter formgivningen blev keramerne (IPS e.max CAD, Ivoclar Vivadent AG, Schaan, Liechtenstein) udfræset og tilpasset på en splittet gipsmodel etter sintring. Afslutningsvis blev keramernes kontaktpunkter tilpasset på en usplittet gipsmodel. Keramerne blev ætset med flussyre på laboratoriet før fremsendelse til tandlægen. Keramerne blev vasket med Ivoclean (Ivoclar Vivadent AG, Schaan, Liechtenstein) før silanisering med Monobond (Ivoclar

Fig.

Fig. 8. Tandteknikeren benyttede den digitale information om mockuppen under sin udformning af keramerne.

Fig. 8. The dental technician used the information in her design of the ceramic restorations.

Fig. 9-11. Patienten var tilfreds med behandlingsresultatet efter rehabiliteringen. Fig. 9-11. The patient was content with the aesthetic result of the rehabilitation.

Vivadent AG, Schaan, Liechtenstein), og præparationerne blev sandblæst med KAVO Rondoflex 360 Plus (KaVo Charlotte NC USA) før ætsning med 35 % fosforsyre. Keramerne blev derefter cementeret med Optibond FL (Kerr, Brea, Ca, USA) og opvarmet Clearfil AP-X komposit (Kuraray Noritake Europe, Hattersheim, Tyskland) under kofferdam (Isodam Heavy Blue, Sigma Dental Systems, Handewitt, Tyskland).

Den samme procedure blev derefter gentaget i overkæben med undtagelse af, at underkæben da var færdigbehandlet. Før den kvantificerede præparationsprocedure blev udført i overkæben, kunne man evaluere den intraorale mockup af kæben i Luxatemp mod den færdigbehandlede underkæbe. Mockuppen blev slebet ind i okklusion og artikulation, før den blev scannet (18). Udførelsen blev sikret ved anvendelse af en intraoral scanner, hvor de forskellige datalag blev projiceret oveni hinanden. Patienten var tilfreds med slutresultatet (Figs. 9-11), og prognosen i et 10-års perspektiv er god (4).

DISKUSSION MED KONKLUSIONER

Flere studier peger på stigende forekomst af dentale erosioner. Denne type tandslid har en multifaktoriel ætiologi, og individuelle faktorer har stor betydning for udvikling og progression. Dental erosion defineres som kemisk tab af mineraliseret tandvæv som følge af eksponering for ikkebakterielle syrer.

Ætiologien bag dentale erosioner kan inddeles i indre og ydre årsagsforhold. Ydre årsagsforhold kan fx være erhvervsbetingede eller relateret til konsum af syreholdige drikke. Eksempler på indre årsagsforhold kan være sure opstød fra maven eller spiseforstyrrelser. Ætiologien bør afdækkes og om muligt løses i den indledende fase af behandlingsplanlægningen.

Patienten ønskede æstetisk forbedring, lukning af diastemaer, elimination af krydsbid i underkæbefronten samt en forudsigelig rehabilitering af erosionsskaderne.

Restaurerende tandbehandling indledes med en analyse af skadeomfanget på dentalt væv samt vurdering af behovet for reetablering af okklusions- og artikulationsforhold. I alvorlige tilfælde vil reetablering af en adækvat æstetik også være en vigtig faktor i planlægningen. Digitale arbejdsmetodikker gør det muligt at samle et interdisciplinært behandlingsteam i planlægningsprocessen og desuden at inddrage patienten i det forberedende arbejde.

Det fremlagte patienttilfælde viser, hvordan patienten ved hjælp af en digitalt designet tandopstilling (mockup) får mu-

klinisk relevans

Digitale teknikker kan bidrage til en bedre patientinddragelse og assistere tandlægen ved komplicerede rehabiliteringer. De digitale teknikker kan også inddrage tandteknikerne på et tidligt stadium i planlægningen og rationalisere den tandtekniske produktion.

lighed for at se det æstetiske slutresultat, før behandlingen påbegyndes. Den digitale tandopstilling fremstilles af tandteknikeren i samarbejde med den rehabiliterende tandlæge. Patientens æstetiske krav til slutresultatet, materialespecifikke dimensionskrav samt et ønske om en minimalt invasiv tilgang til rehabiliteringen danner grundlaget. Fremstilling af mockuppen intraoralt giver patienten et godt grundlag for at kunne evaluere planen. Tandlægen får mulighed for at sikre sig, at tandopstillingen giver optimale relationer mellem kæberne og gode okklusions- og artikulationsforhold, samt verificere en adækvat dimensionering af keramerne.

Tandopstillingen, som den præsenteres intraoralt, bliver et fælles behandlingsmål for patient, tandtekniker og tandlæge.

Den intraorale mockup kan senere tjene som præparationsguide for en kvantificeret reduktion af tandsubstans i henhold til materialespecifikke dimensionskrav. I denne metodik fremstilles mockuppen intraoralt i bis-akryl, før præparationen påbegyndes. Derefter gennemføres en kvantificeret præparation gennem bis-akrylen til adækvat materialetykkelse. Tandlægen kan inkludere mockuppen som en ”prescan” eller ”biocopy” i den digitale aftryksfil, som sendes til tandteknikeren efter præpareringen. Denne kan tandteknikeren kopiere i sin digitale udformning af restaureringerne, og den bidrager dermed til en mest mulig rationel fremstilling af keramerne. Glaskeramrestaureringer kan i de fleste tilfælde fremstilles ved hjælp af fræseteknologier med et godt resultat. I de fleste tilfælde vil man opnå tilfredsstillende æstetik med monolitiske restaureringer, mens man i æstetisk zone ofte vil benytte cut-back-teknik med påbrændt feldspatporcelæn.

Tilfældet viser en vellykket anvendelse af en moderne digital produktionslinje, som er optimeret for samarbejde mellem patient, tandtekniker og tandlæge. Prognosen for rehabiliteringen vurderes som god i et 10-års perspektiv (5).

ABSTRACT (ENGLISH)

ENHANCING DENTAL COLLABORATION WITH NOVEL DIGITAL TECHNIQUES. A CASE STUDY ON SEVERE DENTAL EROSION TREATMENT

BACKGROUND – Digital tools are increasingly being used in dental practice. New digital methodologies are continually developed to optimize clinical and technical procedures, as well as to achieve additional goals such as comprehensive treatment courses and more direct interaction with patients.

CASE STUDY – The current patient case describes the rehabilitation of a 45-year-old man with a severe dental erosion. The patient desired aesthetic improvement as well as predictable dental rehabilitation. A digital workflow was used to ensure the aesthetic result and assist the dentist in the clinical protocols. The initial digital planning (mock-up) was presented

to the patient intraorally. After the patient approved the plan, orthodontic treatment based on “clear aligners” was carried out. Quantified preparations were performed through the intraoral mockup according to the requirements of the ceramic material. An intraoral scanner was used to transfer the mockup and preparations to the dental technician in one digital file. Full-contour ceramic replacements were manufactured according to the original plan – which were later luted using an adhesive protocol.

CONCLUSION – Digital tools can increase predictability and improve patient participation in comprehensive rehabilitations. This case demonstrates that digital procedures can include the dental technician in the treatment planning and rationalize the dental technician’s production procedures.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Mange

kan

have

øget risiko for caries

– uden selv at være klar over det! Oplys og forklar dem om deres risikoprofil. Find hjælp i vores nye 4-trins guide. Og overvej Duraphat højfluorid produkter.

øge carieskontrol 4-trins guide

Referencer:

1. https://cariescareinternational.com/ - reviewed Sept 2024 2. Staun Larsen L et al. Eur J Oral Sci. 2023 Jun;131 (3) 3. Ekstrand KR et al. Caries Res 2015;49(5):489-498 4. Baysan et al. Caries Res 2001;35:41-46 5. Ekstrand KR et al. Caries Res. 2013;47 (5):391-8

https://cariescareinternational.com/

et al. Caries Res. 2013;47 (5):391-8

Informationer vedrørende ordinering Duraphat® 22,6 mg/ml fluorid som natriumfluorid, dentalsuspension

Indikation: Forebyggelse af dental caries. Dosering og indgivelsesmåde*: Voksne og børn: Skal appliceres af tandlægen. Før applikation skal udtalte tandbelægninger fjernes og tænderne tørres. Efter grundig tandrensning pensles et tyndt lag på de mest følsomme steder på tandsættet vha. en børste, sonde eller vatpind. Mælketænder: op til 0,25-0,3 ml. En blanding af mælketænder og blivende tænder: op til 0,4 ml. Blivende tænder: op til 0,75-1,0 ml. Normalt gentages applikation hver 6. måned, men kan foretages hyppigere (hver 3. måned). Patienten bør ikke børste tænderne eller tygge mad før 4 timer efter behandling. Overskydende dentalsuspension skylles af efter ca. 4 timer. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Ulcerøs gingivitis. Stomatitis. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Applikation på hele tandsættet bør ikke foretages på tom mave. Må ikke appliceres på pulpa nær dentin eller på den åbnede pulpa. Må ikke komme nær øjnene. Tuben indeholder naturgummi/latex. Kan medføre svære allergiske reaktioner. Interaktioner*: Der bør der ikke tages større doser af fluoridholdige præparater, som fluoridgel, på behandlingsdagen. Administration af fluoridtilskud bør udsættes til flere dage efter applikation af Duraphat. Tag hensyn til alkoholindholdet i Duraphat. Graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning. Bivirkninger: Meget sjælden (<1/10.000): Ulcerøs stomatitis, kløgning, kvalme, ødem af mundslimhinden, hudirritation, angioødem, astmaanfald. Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): Overfølsomhed. Overdosering*: Ved fluoriddoser på flere mg/kg legemsvægt kan der forekomme en akut toksisk reaktion, omfattende hypocalcæmi, der medfører enzymhæmning. Andre symptomer kan omfatte kvalme, opkastning, diarré, tetani, kramper, kardiovaskulære forstyrrelser, savlen, mavesmerter, paræstesi i mund eller ekstremiteter, hyperrefleksi, træthed, tremor, CNS-depression, krampeanfald, overfladisk vejrtrækning, progressiv respirationsdepression, shock og tørst. Øget risiko for knoglebrud og knogle-fluorose observeres kun ved permanent indtagelse af høje doser fluorid. Pakningsstørrelser: Cylinderampul: 5 x 1,6 ml; Tube: 1 x 10 ml. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Tandpasta. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Afsnit markeret med * er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 27. september 2023, der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Bredevej 2, 2830 Virum, tlf.: 43209200. Opdateret 15. maj 2024. Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/eller tandroden). Kun til brug af personer i alderen 16 år og derover. Dosering og administration*: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes (fra gumme til tandkant) 3 gange dgl. efter hvert måltid i ca. 3 min. Må ikke synkes. Kontraindikation: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Denne tandpasta har et højt fluorindhold. Derfor bør der søges råd fra en kvalificeret sundhedspersonale, såsom tandlæge, farmaceut, tandplejer, før produktet tages i brug. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning ved beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid. Indeholder natriumbenzoat, som kan forårsage lokal irritation samt et spearmint-smagsstof med allergener (limonen, linalool, citral, geraniol og citronellol), som kan forårsage allergiske reaktioner. Fertilitet, graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning, medmindre der er foretaget omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger*: Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering*: Den toksiske fluordosis er 5 mg/kg legemsvægt. Symptomer på overdosering er fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Ved indtag af en betydelig mængde skal der straks foretages maveskylning eller fremprovokeres opkastning; calcium bør indtages (store mængder mælk), patienten holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes >1,5 mg fluor dgl. over flere måneder/ år, afhængig af graden af overdosering. Dette efterfølges af øget, alvorlig skørhed i emaljen. Knoglefluorose ses kun ved høj, vedvarende absorption af fluor (>8 mg dgl.). Pakningsstørrelser: Tube: 1 x 51 g eller 3 x 51

Informationer vedrørende ordinering Duraphat® 22,6 mg/ml fluorid som natriumfluorid, dentalsuspension Indikation: Forebyggelse af dental caries. Dosering og indgivelsesmåde*: Voksne og børn: Skal appliceres af tandlægen. Før applikation skal udtalte tandbelægninger fjernes og tænderne tørres. Efter grundig tandrensning pensles et tyndt lag på de mest følsomme steder på tandsættet vha. en børste, sonde eller vatpind. Mælketænder: op til 0,25-0,3 ml. En blanding af mælketænder og blivende tænder: op til 0,4 ml. Blivende tænder: op til 0,75-1,0 ml. Normalt gentages applikation hver 6. måned, men kan foretages hyppigere (hver 3. måned). Patienten bør ikke børste tænderne eller tygge mad før 4 timer efter behandling. Overskydende dentalsuspension skylles af efter ca. 4 timer. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Ulcerøs gingivitis. Stomatitis. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Applikation på hele tandsættet bør ikke foretages på tom mave. Må ikke appliceres på pulpa nær dentin eller på den åbnede pulpa. Må ikke komme nær øjnene. Tuben indeholder naturgummi/latex. Kan medføre svære allergiske reaktioner. Interaktioner*: Der bør der ikke tages større doser af fluoridholdige præparater, som fluoridgel, på behandlingsdagen. Administration af fluoridtilskud bør udsættes til flere dage efter applikation af Duraphat. Tag hensyn til alkoholindholdet i Duraphat. Graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning. Bivirkninger: Meget sjælden (<1/10.000): Ulcerøs stomatitis, kløgning, kvalme, ødem af mundslimhinden, hudirritation, angioødem, astmaanfald. Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): Overfølsomhed. Overdosering*: Ved fluoriddoser på flere mg/kg legemsvægt kan der forekomme en akut toksisk reaktion, omfattende hypocalcæmi, der medfører enzymhæmning. Andre symptomer kan omfatte kvalme, opkastning, diarré, tetani, kramper, kardiovaskulære forstyrrelser, savlen, mavesmerter, paræstesi i mund eller ekstremiteter, hyperrefleksi, træthed, tremor, CNS-depression, krampeanfald, overfladisk vejrtrækning, progressiv respirationsdepression, shock og tørst. Øget risiko for knoglebrud og knogle-fluorose observeres kun ved permanent indtagelse af høje doser fluorid. Pakningsstørrelser: Cylinderampul: 5 x 1,6 ml; Tube: 1 x 10 ml. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering og tilskud: B – ikke tilskudsberettiget. Andre lægemiddelformer: Tandpasta. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Colgate-Palmolive A/S. Afsnit markeret med * er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé dateret 27. september 2023, der kan rekvireres vederlagsfrit fra Colgate-Palmolive A/S, Bredevej 2, 2830 Virum, tlf.: 43209200. Opdateret 15. maj 2024. Duraphat® 5 mg/g fluor som natriumfluorid, tandpasta Indikation: Forebyggelse af dental caries hos unge og voksne, specielt hos patienter med risiko for multipel caries (i tandkronen og/eller tandroden). Kun til brug af personer i alderen 16 år og derover. Dosering og administration*: 2 cm stribe tandpasta på tandbørsten før hver tandbørstning; tænderne børstes (fra gumme til tandkant) 3 gange dgl. efter hvert måltid i ca. 3 min. Må ikke synkes. Kontraindikation: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler*: Denne tandpasta har et højt fluorindhold. Derfor bør der søges råd fra en kvalificeret sundhedspersonale, såsom tandlæge, farmaceut, tandplejer, før produktet tages i brug. Anvendelse af flere fluoridkilder kan føre til fluorose. Der skal foretages en overordnet vurdering af det totale fluorindtag før brug. Fluoridtabletter, -dråber, -tyggegummi, -geler, -lakker eller fluorideret vand eller salt bør undgås ved samtidig brug. Risikoen for at synke noget tandpasta skal tages i betragtning ved beregning af den anbefalede indtagelse af fluorid. Indeholder natriumbenzoat, som kan forårsage lokal irritation samt et spearmint-smagsstof med allergener (limonen, linalool, citral, geraniol og citronellol), som kan forårsage allergiske reaktioner. Fertilitet, graviditet og amning*: Bør ikke anvendes under graviditet eller amning, medmindre der er foretaget omhyggelig vurdering af risici og fordele. Bivirkninger*: Ikke kendt (kan ikke vurderes ud fra tilgængelige data): Brændende fornemmelse i munden. Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000): Overfølsomhedsreaktioner. Overdosering*: Den toksiske fluordosis er 5 mg/kg legemsvægt. Symptomer på overdosering er fordøjelsesproblemer: opkastning, diarré, mavesmerter. I ekstremt sjældne tilfælde kan en overdosis være dødelig. Ved indtag af en betydelig mængde skal der straks foretages maveskylning eller fremprovokeres opkastning; calcium bør indtages (store mængder mælk), patienten holdes under opsyn i flere timer. Duraphat indeholder menthol, som kan forårsage kramper især hos spædbørn og børn, hvis det indtages i store mængder. Tandemaljen vil få et plettet eller spættet udseende, hvis der absorberes >1,5 mg fluor dgl. over flere måneder/ år, afhængig af graden af overdosering. Dette efterfølges af øget, alvorlig skørhed i emaljen.

ABSTRACT

Den stigende digitalisering og udviklingen af digitale værktøjer har en betydelig indvirkning på vores dagligdag. Samfundets generelle digitalisering afspejles også inden for tandlægefaget. På stadig flere og flere tandlægeklinikker udgør intraorale scannere en integreret del af dagligdagen, hvor scanning ikke kun anvendes til aftryk til protetiske restaureringer, men også til diagnostik, behandlingsplanlægning og til facilitering af kommunikationen både mellem behandlere og mellem behandler og patient.

Superimpositionering af scanninger over hinanden udgør en visuel og kvantitativt nøjagtig metode at måle slid over tid på tandniveau. Smiledesign fungerer som et stærkt kommunikativt værktøj, der hjælper med at afstemme forventninger, inden behandling påbegyndes.

EMNEORD Scanner, intraoral | digital dentistry | patient communication | smile-design

Intraorale scannere i facilitering af dialog

YASSER HADDADI, tandlæge, ph.d., MSc., Privat praksis, Aarhus, og afdelingstandlæge, Sektion for Protetik, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Accepteret til publikation den 30. april 2024

Tandlægebladet 2024;128:936-40

DEN STIGENDE DIGITALISERING OG UDVIKLINGEN AF DIGITALE VÆRKTØJER har en enorm indvirkning på vores dagligdag. Vi har nu muligheden for at underskrive juridiske dokumenter gennem apps. Med ”Internet of Things” kan vi via vores telefon styre alarmsystemer, køleskabe og ovne. Det er også muligt at bestille mad, indkøb og biler til at hente og bringe os. Derudover kan vi få svar på vores spørgsmål og benytte digitale værktøjer til at hjælpe os med at skrive opgaver, herunder endda videnskabelige artikler.

Det er derfor ikke overraskende, at samfundets generelle digitalisering også afspejles inden for tandlægefaget. Vi har for længst implementeret digitale journalsystemer og digitale røntgenteknologier. En voksende andel af klinikker har skiftet fra alginat og silikoneaftryk til at anvende digitale intraorale aftryk af både det hårde og bløde væv. Større implantatbehandlinger kan nøje planlægges ved hjælp af en intraoral scanning (IOS) og Cone Beam Computer Tomography (CBCT). Der findes software og apps, der ved hjælp af forstærket virkelighed (augmented reality) kan vise en visualisering af et ændret smil for patienterne i realtid på deres telefon.

Korrespondanceansvarlig forfatter: YASSER HADDADI Yasser.haddadi@dent.au.dk

IOS kan anvendes til at involvere patienterne og øge deres forståelse af behandlingsbehov samt behandlingsmuligheder. En omhyggelig forventningsafstemning og behandlingsplanlægning vil resultere i færre tilfælde, hvor der opstår diskrepans mellem patientens forventning til det endelige resultat og det faktiske leverede resultat. Det er en bekymrende tendens, at antallet af tandfaglige klagesager har været støt stigende i mange år (1).

INTRAORALE SCANNERE I PATIENTKOMMUNIKATION

IOS blev oprindeligt udviklet til digital fremstilling af faste protetiske restaureringer såsom CEREC systemet (Dentsplysirona,

Pladsforhold målt med IOS

Fig. 1. Superimposition af IOS taget med 4 måneders mellemrum. A. Målinger af bredden på diastemaer på et IOS sendt af en ortodontist med henblik på postortodontisk implantatplanlægning. Der ses uhensigtsmæssige størrelser på diastemaerne. Et scan med målinger og ønske om ændringer blev sendt tilbage til ortodontisten. B. Målinger af bredden på diastemaer på et nyt IOS sendt af en ortodontist. Nu observeres forbedrede rum til implantatbehandlinger i regio 42+24.

Fig. 1. Superimposition of IOS taken at 4 month interval. A. Measurements of diastema width on an IOS sent by an orthodontist for post-orthodontic implant planning reveal inappropriate sizes of diastemas. A scan wth measurements and a request for alterations has been sent back to the orthodontist. B. Measurements of diastema width on a new IOS sent by the orthodontist. The diastemas are now appropriate for implant treatment.

Bensheim, Tyskland) (2). I løbet af det meste af 2010’erne fokuserede udviklingen af scannere på at forbedre nøjagtigheden af det digitale aftryk og øge patientvenligheden ved at udvikle scannere, der ikke var pulverbaseret, reducere scanningstiden og mindske størrelsen af scannerhovedet. I dag er både nøjagtigheden og patientvenligheden for de mest avancerede scannere bedre end for konventionelle aftryk (3-6).

På stadig flere tandlægeklinikker udgør intraorale scannere en fuldt integreret del af hverdagen, hvor scanning ikke blot anvendes til aftryk til protetiske restaureringer, men også til diagnostik, behandlingsplanlægning og facilitering af kommunikation både mellem behandlere og mellem behandler og patient. Producenter af intraorale scannere har udviklet softwarepakker, der muliggør brugen af intraorale scannere til disse formål.

Et IOS-scan tager i gennemsnit mellem 2-5 minutter at udføre, afhængigt af scannerens type og behandlerens erfaring. Når dette er fuldført, har man en 3D-gengivelse af patientens tænder og sammenbid, som er tilgængelig på en skærm i naturlige farver. Dette synliggør knækkede tænder, elongerede tænder, problematiske tandstillinger osv. på en realistisk måde til gavn for patientens forståelse. En scanning kan også anvendes til kommunikation mellem behandlere, der ikke nødvendigvis befinder sig på samme geografiske sted, fx mellem en tandlæge og en kirurg eller ortodontist (Fig. 1). Scanninger er digitale filer, der ikke fysisk fylder, og de kan gemmes som en del af patientens journalmateriale. Derfor kan en scanning nemt findes frem, mange år efter den er blevet taget.

DIAGNOSTIK OG KVANTITERING AF SLID OG EROSIONER

Slid af det hårde tandvæv kan skyldes abrasion, attrition og erosion (7). Slid, især erosion, er et stigende problem på grund af et

øget forbrug af syrlige drikke (8), samt at der i en aldrende population ses faldende tandløshed (9). Restaurerende behandling eller erstatning af tabt tandsubstans er ofte en kompleks og omfattende proces. Derfor er tidlig diagnostik og synliggørelse af problemet for patienten vigtigt, så forebyggende tiltag kan iværksættes rettidigt (10).

Traditionelle metoder til klinisk vurdering af slid har omfattet metoder som fx Tooth Wear Evaluation System (TWES) eller Basic Erosive Wear Evaluation (BEWE) (11,12). Disse metoder kan være meget subjektive, da de er baseret på behandlerens subjektive kliniske vurdering. Dette inkluderer vurderinger som fx, om der er mere eller mindre end 50 % vævstab. Derudover kan de være grove, idet BEWE fx baserer scoren på den værst afficerede tand i hver sekstant.

Attrition set på IOS

Fig. 2. IOS af asymptomatisk slid forårsaget af bruksisme facialt på 7- på en 22-årig patient.

Fig. 2. IOS of asymptomatic wear caused by bruxism on the buccal surface of a lower right second molar in a 22-year-old patient.

Et IOS er et stærkt kommunikativt værktøj til at illustrere fx slidfacetter på posteriore tænder, der normalt er asymptomatiske og sjældent er noget, patienten selv er opmærksom på, før progressionen er omfattende (Fig. 2).

To scanninger af det samme tandsæt kan superimpositioneres (placeres over hinanden), og derved kan eventuelle forskelle mellem scanningerne nøjagtigt kvantificeres for hver tand. Dette kan udføres ved hver undersøgelse, hvilket muliggør opbygning af en historik for slid/erosion for hver enkelt tand og tandsættet som helhed. Scanninger og superimpositioner kan præsenteres for patienten, således at de opnår en klar visuel indsigt i tændernes tilstand (Fig. 3). In vitro-undersøgelser har vist, at det er muligt at registrere selv små dimensionelle æn-

Superimposition brugt til kvantitering af erosioner

dringer ved hjælp af superimpositionering af IOS (13). Slid, kvantiteret ved hjælp af IOS, har vist sig at have både høj sensitivitet og specificitet (14).

SMILEDESIGN

Moderne tandpleje strækker sig ud over blot det at reparere individuelle tænder med det formål at opretholde god tyggefunktion. Der er en stigning i antallet af patienter, der henvender sig hos deres tandlæge med æstetiske ønsker for deres tandsæt. Selv når behandlinger udføres på baggrund af kliniske diagnoser, både indenfor og udenfor den æstetiske zone, har patienterne en voksende forventning til ikke kun funktion, men også æstetik (15).

Fig. 3. IOS taget over tid samt superimposition viser erosionsomfang og progression. A. Kliniske fotos af en ung patient med spiseforstyrrelse, dec. 2019. B. Kliniske fotos, hvor progression af erosion tydeligt ses på -5, feb. 2021. C. IOS taget dec. 2019. D. IOS taget feb. 2021. E. Superimposition af scan fra dec. 2019 og feb. 2021. Fig. 3. IOS taken over time and superimposition show the extent and progression of erosion. A. Clinical photos of a young patient with an eating disorder, Dec. 2019. B. Clinical photos, where the progression of erosion is clear, especially on the second premolar, Feb. 2021. C. IOS taken Dec. 2019. D. IOS taken Feb. 2021. E. Superimpositions of scans taken Dec. 2019 and Feb. 2021.

Æstetik er subjektivt. Det, som én person opfatter som smukt, deles ikke nødvendigvis af andre eller alle. En grundig dialog med patienten og klar forventningsafstemning er derfor utrolig vigtig for at opnå et slutresultat, der er tilfredsstillende for både behandler og patient. Ved større og mere komplekse behandlinger, der ofte også kan være multidisciplinære, er der ikke kun behov for forventningsafstemning mellem patient og behandler, men også mellem tandlæge og tandtekniker, kirurg eller ortodontist (16,17). Smiledesign er visualisering af det ønskede resultat. Det giver patienten mulighed for at italesætte ønsker, samtidig med at behandleren kan påpege eventuelle begrænsninger, inden behandlingen påbegyndes (Fig. 4). Smiledesign kan foretages på forskellige måder, og der findes et stort udvalg af software, der er udviklet specifikt til tandlægers brug. Disse varierer selvfølgelig i kvalitet og pris. Todimensionelle smiledesignprogrammer er ofte nemme at betjene og giver en hurtig mulighed for facilitering af dialog mellem tandlæge og patient. Mange udbydere af intraorale scannere har også udviklet smiledesignmoduler, der enten medfølger ved

Smiledesign som kommunikationsværktøj

klinisk relevans

Nye digitale værktøjer såsom intraorale scannere kan hjælpe tandlægen med at facilitere den nødvendige dialog med både patient og andre behandlere. Scannere kan hjælpe tandlægen med at kvantitere og formidle nødvendigheden af en behandling samt fremme forventningsafstemningen, inden behandling påbegyndes. Dette er til gavn for både patienten og tandlægen.

køb af scanneren eller kan tilkøbes separat. Gængse programmer som Keynote og PowerPoint kan dog også anvendes. Tredimensionelle smiledesign involverer ofte en tekniker og brugen af mere avanceret software, hvor man foruden det æstetiske resultat også kan vurdere kliniske parametre såsom forventet præparationsmængde og materialetykkelse.

Fig. 4. Smiledesign brugt som kommunikationsværktøj i protetisk behandling for at hjælpe med forventningsafstemning mellem patient og behandler. A. Initial situation af 10-leddet bro i MK, der er løs på flere abutmenttænder. Patienten er ikke tilfreds med kvadratiske tænder. B. Tænders tilstand efter fjernelse af bro. C. Visualisering af dimensionsændring af tænder lavet sammen med patienten. D. Provisorisk bro fræset i PMMA. Tændernes dimension er baseret på tidligere lavet smiledesign. E. Endelige enkeltkroner i litiumdisilikat, lavet efter patient havde prøvet og accepteret provisorisk bro æstetisk og funktionelt i 3 måneder.

Fig. 4. Smile design used as a communication tool in prosthetic treatment to help align expectations between patient and practitioner. A. Initial situation with a fixed 10unit bridge that has become loose on several of the abutment teeth. The patient is dissatisfied with the square teeth. B. State of teeth with the bridge removed. C. Visualisation of alteration of teeth dimensions, made together with the patient. D. Provisional bridge milled in PMMA material. Tooth dimensions based on a previously conducted smile design. E. Final lithium disilicate single-unit crowns crafted after the patient had worn and accepted the provisional bridge aesthetically and functionally for 3 months.

A D

B E

Disse værktøjer tager ikke automatisk hensyn til biologiske faktorer, der er vigtige for behandlingsresultatet, fx knogleniveau, gingiva og pulpa. Det er tandlægens ansvar at sørge for, at det foreslåede virtuelle resultat også er opnåeligt i den virkelige verden.

KONKLUSION

Taget den dynamiske karakter af digitalisering i betragtning kan der forventes en hurtig udvikling af disse værktøjer. Nye

teknologier såsom augmented reality, virtual reality og kunstig intelligens vinder hurtigt indpas og har potentiale til at erstatte og overgå de nuværende. Det er vigtigt, at tandlæger har kendskab til både de teknologier, vi bruger i dag, og dem, der forventes i fremtiden. En ukritisk anvendelse af disse værktøjer kan føre til løfter, der ikke kan indfries.

ABSTRACT (ENGLISH)

INTRAORAL SCANNERS IN FACILITATING DIALOGUE

The growing digitisation and advancement of digital tools have a profound impact on our daily lives. The overall digitisation of society is also evident in the field of dentistry. In an increasing number of dental clinics, intraoral scanners have become an integral part of daily life, where the scanners are not only used for creating impressions for prosthetic restorations, but are also utilised for diagnostics, treatment plan-

ning, and facilitating communication between practitioners as well as between practitioners and the patient. The superimposition of scans provides a visual and quantitatively accurate method for measuring wear over time at the tooth level. Smile design stands out as a powerful communicative tool, aiding in aligning expectations before the commencement of treatment.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

FLUORESCERENDE KOMPOSITMATERIALE TIL ALIGNER ATTACHMENTS

• Sikker slibning og fjernelse under UV-A-lys

• Præcis applicering med perfekt flow

• Lyshærdning vha. den transparente skabelon

• Stabilt og slidstærkt gennem hele behandlingsperioden

• Behagelig æstetik i tandfarver

Glasionomercement – hvad er op og ned?

I

DENNE UDGAVE AF GUIDEN får du et overblik over glasionomercementer. Hvilke forskellige typer findes der, og hvad er deres egenskaber, fordele og ulemper?

AZAM BAKHSHANDEH OG ANA R. BENETTI, LEKTORER VED ODONTOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET, SAMT KIM ANDREASEN, FREELANCEJOURNALIST

Baggrund

Glasionomercement er et biokompatibelt, hydrofilt materiale, der findes i forskellige udgaver hvad angår viskositet og fillerindhold. Materialet kan anvendes til isolering, fissurforsegling, restaurering og cementering.

Det er den langvarige kemiske binding til de hårde tandvæv, som er den største fordel ved anvendelse af glasionomercementen. Den kemiske binding dannes mellem calcium i tandens hydroxylapatit og carboxylgrupper i cementen.

Fluoridafgivelse af glasionomercement kan også betragtes som en fordel, trods mængden varierer mellem de forskellige glasionomertyper. Fluoridafgivelse er højest i den kemiske afbindende (såkaldte konventionelle) glasionomercement. Fluoridioner kan aflejres langs fyldningskanter i form af fluorapatit og afgives under syreangreb i området. Dens cariesforebyggende effekt er dog lokal og begrænset til den behandlede tand samt evt. på synergisten, hvis fyldningen ligger approksimalt.

Generelt har glasionomercement lavere styrke end komposit plastmateriale. Moderne glasionomercementer

har imidlertid optimerede mekaniske egenskaber og hurtigere kemisk afbinding end deres forgængere bl.a. pga. ændret fillerteknologi. Derfor kan glasionomercement indiceres som permanente fyldninger i det primære tandsæt og ved cervikale fyldninger i det permanente tandsæt. Materialet kan også fungere som fyldninger i okklusale carieslæsioner ved ART-teknikken (atraumatic restorative treatment). Glasionomercement anvendes derudover som langtidsprovisorium.

Der er en generel enighed om, at glasionomercement med fordel kan bruges, når det er svært at holde tørt i længere perioder. Dette betyder dog ikke, at materialet kan appliceres i en våd kavitet. Derimod er den tid, man behøver at holde kaviteten naturligt tørt, kortere for glasionomercement end for komposit plast, især ved anvendelse af den konventionelle glasionomercement, da kaviteten hermed kan fyldes på én gang. De plastmodificerede glasionomercementer indeholder bl.a. hydrofile plastmonomerer og andre substanser, som har et allergent potentiale. Selv om risikoen for patienten er minimal, bør personalet håndtere de plastmodificerede glasionomercementer såsom komposit plast for at mindske risikoen for erhvervsrelateret allergi.

Vigtige egenskaber

Glasionomercement bruger den naturlige fugtighed i tanden for at sikre en god binding dertil. Binding til emalje og dentin finder sted ved direkte kontakt med materialet, så applicering af et adhæsiv ikke er nødvendigt. Dog anbefales der forbehandling af kaviteten med polyakrylsyre, som rengør og forbedrer forudsætninger for en god kemisk binding mellem carboxylsyregrupperne i glasionomer og calciumionerne i tandoverfladen. Man ved ikke med sikkerhed, hvor stærk denne binding er, da materialet frakturerer, inden bindingen mellem materiale og tand brister i laboratorieforsøg. Glasionomercement har vist sig at fungere godt over lang tid i kileformede cervikale defekter (fx usurer).

Glasionomercement har generelt ringere mekaniske egenskaber end komposit plast, især den kemisk hærdende. Ved overfladebehandling af kemisk hærdende glasionomerfyldninger med resin reduceres materialets følsomhed for udtørring og vandoptagelse, så materialets oprindelige egenskaber bibeholdes.

Den fluoridafgivende effekt hos glasionomer er størst ved den nylavede fyld-

TEKST

ning, men aftager efterhånden. Den effekt kan især for de kemisk hærdende udgaver opretholdes over flere år ved at genapplicere fluoridholdige produkter.

¾ Materialet er udfordret i et surt miljø, hvor udslippet af ioner fra materialet er øget – specielt hos patienter med mundtørhed eller høj cariesaktivitet.

¾ Mindre æstetisk end komposit plast

Indikationer

Typer

Guiden giver et indblik i type II-glasionomer (dvs. fyldningsmaterialer). Der beskrives fordele, ulemper, indikationer og kliniske råd vedrørende kemisk hærdende, konventionel og lyspolymeriserende, plastmodificerede glasionomercementer samt kompomer og giomer.

3.1. Konventionel glasionomer (kemisk hærdende)

Fordele

¾ God kanttilslutning. Risiko for spaltedannelse er lille pga. den kemiske binding til tandsubstans, den minimale materialekontraktion og den sammenlignelige termiske ekspansionskoefficient mellem tanden og fyldningen. Det sidste medfører, at fyldningens binding til tanden påvirkes meget lidt af temperaturændringer i munden.

¾ Evt. lokal cariesreducerende effekt pga. fluoridafgivelse, som er højest i de første døgn og aftager derefter.

¾ Tandfarvet materiale med forbedret æstetik. Reduktion i glaspartikelstørrelse har øget translucensen af de nyeste produkter.

¾ Hurtig arbejdsgang, da kaviteten fyldes på én gang.

¾ God bindingsstyrke til tanden ved forbehandling af kaviteten med polyakrylsyre.

¾ Kan bruges hos patienter med allergisk reaktion overfor plastbaserede materialer.

Ulemper

¾ Forkortet holdbarhed sammenlignet med plast pga. materialets begrænsede mekaniske egenskaber. Resinbehandling af fyldningens overflade øger styrke.

¾ Permanente okklusale, okkluso-approksimale og cervikale fyldninger i det primære tandsæt.

¾ Permanente cervikale fyldninger i det permanente tandsæt samt ART.

¾ Langtidsprovisorium i det primære og permanente tandsæt.

¾ Afdækning af overfladen på radix, som af forskellige årsager ikke bør ekstraheres.

Kliniske råd

¾ Ved en permanent fyldning forbehandles kaviteten typisk med 15 % polyakrylsyre jf. fabrikantens anvisning.

¾ Dentinoverflader bør holdes naturligt fugtige, og udtørring bør undgås for at optimere binding og reducere risiko for postoperative symptomer.

¾ Materialets arbejdstid er kort, og det nyblandede materiale skal anvendes omgående.

¾ Fyldningens overflade skal beskyttes mod udtørring og vandoptagelse under afbinding. Hvis der bruges en matrice, bør den både forme fyldningen og beskytte dens overflade.

¾ Grovpudsning kan udføres efter initial afbinding, altid under vandkøling.

¾ Overfladen beskyttes med resin, hvis fyldningen er permanent.

3.2. Plastmodificeret glasionomer (lyspolymeriserende)

Fordele

¾ Sammenlignet med konventionel glasionomercement har det plastmodificerede materiale bedre holdbarhed, slidstyrke og æstetik, er mindre følsomt over for udtørring under afbinding og mindre opløseligt i det orale miljø.

¾ Bøjestyrken er bedre end konventionel glasionomercement, men er stadig under niveauet for komposit plast.

¾ Materialet har længere arbejds- og kortere afbindingstid sammenlig-

net med konventionel glasionomercement.

¾ Den initiale fluoridafgivelse er ca. den samme som ved den konventionelle glasionomercement.

Ulemper

¾ Sammenlignet med komposit plast har plastmodificerede glasionomer dårlige mekaniske og æstetiske egenskaber samt større opløselighed.

¾ Materialet udviser en større hygroskopisk ekspansion end den kemisk hærdende glasionomer.

¾ Den termiske ekspansionskoefficient er større end for tandsubstans

¾ Samme fyldningsprincipper (dvs. lagvis fyldningsteknik og -polymerisering) gælder som for komposit plast.

Indikationer

¾ Okklusale, okkluso-approksimale, approksimale og cervikale fyldninger i primære tænder.

¾ Cervikale fyldninger i permanente tænder.

¾ Langtidsprovisorium i permanente tænder.

¾ Afdækning af overfladen på radix, som af forskellige årsager ikke bør ekstraheres.

Kliniske råd

¾ Ved en permanent fyldning forbehandles kaviteten typisk med 15 % polyakrylsyre jf. fabrikantens anvisning for at opnå en optimal binding.

¾ Materialets arbejdstid er kort, og det nyblandede materiale skal anvendes omgående.

¾ Fyldningen behøver ikke at blive beskyttet mod udtørring.

¾ Pudsning kan udføres, når fyldningen er belyst – altid under vandafkøling. ♦

Kilde: Örtengren, Ulf, Glasjonomera material (set oktober 2024) Tilgængelig fra: URL: https://www. internetodontologi.se/cardiologi/glasjonomeramaterial/

EN FORMAND TAKKER AF:

”Vi har fået den anerkendelse, vi fortjener ”

EFTER SEKS ÅR SOM FORMAND for Tandlægeforeningen ser Susanne Kleist tilbage på en tid præget af udfordringer internt såvel som eksternt, men også afgørende resultater. 23. november rejser hun sig for sidste gang fra formandsstolen med ønsket om at overlade en moderne og fremtidssikret forening til sin efterfølger.

TEKST ANNE BURLUND

ILLUSTRATION RASMUS MEISLER

Da Susanne Kleist blev valgt som formand for Tandlægeforeningen i 2018 som den kun anden kvindelige formand i foreningens 150-årige historie, stod foreningen midt i en turbulent tid. Overenskomsten for tandlæger var blevet opsagt, og branchen oplevede en stigende splittelse. Kleist gik til opgaven med ét klart mål: At samle og lytte – og skabe en stærk, fremtidssikret forening.

En mission, hun her seks år senere mener er lykkedes.

– Det har været afgørende for mig at skabe synlighed, både udadtil i forhold til at fremhæve tandlægers betydning for folkesundheden, men også indadtil, så vores medlemmer føler sig set, hørt og inddraget, siger Susanne Kleist.

Det har været vigtigt for hende at være tilgængelig for medlemmerne og gøre det fagpolitiske arbejde mere nærværende og inkluderende. Hun har bl.a. været aktiv på sociale medier, afholdt medlemsmøder

i hele landet og vedtaget politiske pejlemærker for foreningens arbejde.

– Min telefon har altid været åben, og det har været vigtigt for mig, at medlemmerne har vidst, at jeg altid var klar til at snakke og lytte. Og at det foregår på et oplyst grundlag, når vi træffer beslutninger på medlemmernes vegne.

En samlet forening

Et af de vigtigste aftryk, Susanne Kleist med egne ord har sat, er netop det styrkede fokus på medlemsinddragelse.

– Vi har gjort meget for at sikre, at medlemmerne har en stemme i foreningens arbejde. Vi har holdt medlemsmøder i alle regioner og inddraget medlemmerne gennem

diverse undersøgelser, og senest har vi gjort det muligt for alle medlemmer at booke en tid med mig enten online eller på telefon, hvor man kan tale om alt mellem himmel og jord – ris som ros, forklarer den afgående formand og uddyber:

– Det er vigtigt for mig, at når jeg har talt på vegne af foreningen, så er det ikke min egen holdning, jeg fremfører, men noget, der er opbakning til i baglandet, forklarer hun. Hun lægger ikke skjul på, at det til tider har været svært at balancere de forskellige medlemsgruppers behov og interesser. Men det har samtidig været en vigtig drivkraft for hende.

– Vi er en forening for alle tandlæger, og det har været vigtigt for mig at finde de sam-

Der har været mange politiske undskyldninger, der satte alt arbejde i stå

SUSANNE KLEIST

Formand i Tandlægeforening

der også skal passes. Måske mener de også, at forholdene allerede er gode nok i dag, så der ikke er så meget at kæmpe for at ændre?

Hun sender en klar opfordring til de yngre tandlæger:

– Jeg håber, at flere af jer vil engagere jer i det fagpolitiske arbejde, så vi kan sikre, at foreningen også i fremtiden repræsenterer jeres interesser.

Politisk stilstand

Da Susanne Kleist satte sig i formandsstolen i 2018, var tandlægeoverenskomsten kort forinden blevet opsagt. En af de vigtigste opgaver for den nye formand var derfor at få stor indflydelse på aftalen om fremtidens tandpleje. Her seks år senere er der stadig intet nyt. Og det har været en af de største frustrationer i Susanne Kleists formandstid.

lende dagsordener, selvom vi ikke altid er enige, understreger hun og fremhæver gode arbejdsforhold, mindre bureaukrati og et sundt arbejdsmiljø som dagsordener, alle tandlæger kan stå sammen om, understreger Susanne Kleist og uddyber: – Jo flere vi er, desto stærkere er vi – og jo større gennemslagskraft har vi udadtil. Hvis vi skal have bedre vilkår, så skal vi stå sammen.

Hun anerkender, at der har været – og til dels stadig er – splittelse og uenigheder internt i standen, men hun mener, at man er blevet bedre til at lytte og acceptere, når man er uenige.

– Vi skal blive ved med at tale om, at vi skal kunne have en konstruktiv dialog – også når vi er uenige. Vi skal passe på, at vi ikke lader følelserne overtage. Debatten skal altid være saglig og konstruktiv.

Få unge engagerer sig

Selvom Kleist har haft succes med mange af sine tiltag, erkender hun også, at der har været udfordringer og bump på vejen. En af dem har været at engagere de yngre tandlæger i det fagpolitiske arbejde.

– Det er supersvært at få de yngre generationer til at engagere sig. Vi har forsøgt at involvere dem gennem fokusgrupper, og vi har forsøgt at stable et ungeforum på benene, men det er desværre ikke lykkedes. De yngre generationer har travlt med at etablere en karriere og har måske et familieliv,

– Det har overrasket mig vildt, at det har taget så lang tid. Det passer virkelig dårligt til mit temperament. Der har været

BLÅ BOG

Født 1965 i København

Uddannet tandlæge i 1989

Arbejdede efter endt uddannelse som militærtandlæge i et år og efterfølgende som ansat tandlæge på Frederiksberg

Klinikejer i Roskilde siden 1991 sammen med sin mand, der også er tandlæge

Fagpolitisk aktiv i Region Sjællands Tandlægeforening siden år 2000

Formand for klinikejerne i fem år og valgt til hovedbestyrelsen i 2016

Formand for Tandlægeforeningen 2018-2024

Bor i København med sin mand. Har tre voksne børn, der er flyttet hjemmefra

mange politiske undskyldninger – to folketingsvalg og en pandemi, der satte alt arbejde i stå – men det er meget svært at acceptere, at der ikke er blevet arbejdet mere med det fra politisk side. Vi venter stadig på en løsning, men jeg håber og tror, at vi er tættere på nu end i årevis, understreger Susanne Kleist.

Et halvt flueben

Da Susanne Kleist opnåede genvalg i 2022, var hendes mål, at tandlæger skulle blive anerkendt som en ligeværdig sundhedsspiller. På spørgsmålet om, hvorvidt det er lykkedes, svarer hun med en blanding af stolthed og ydmyghed:

– Jeg kan sætte et halvt flueben. Vi er ikke helt i mål endnu, men vi har fået den anerkendelse, vi fortjener, og bliver spurgt til råds og inddraget mere i de politiske beslutninger. Så vi er på rette vej.

Den afgående formand fremhæver den øgede synlighed, som tandlægestanden har opnået under hendes ledelse, både politisk og samfundsmæssigt.

– En af mine mærkesager har været at få politikere og offentlighedens øjne op for, at munden hører til i kroppen, og at tandsundhed er afgørende for den generelle sundhed.

Under folketingsvalget i 2019 lykkedes det os at få sat tandsundhed på dagsordenen.

Særligt én situation står klart i hendes erindring:

– Da den første coronabølge lukkede landet ned, sendte jeg en sms til sundhedsministeren – som ved et tidligere møde havde givet mig sit nummer – og spurgte, om tandlæger var med i det nære sundhedsvæsen. Svaret var ”ja”. Det var et stort øjeblik for os som stand, at vi blev anerkendt som en del af det nære sundhedsvæsen.

Resultater gennem samarbejde

På spørgsmålet om, hvilke sejre og resultater hun er særligt stolt af fra sin formandstid, fremhæver Susanne Kleist også tilbagerulningen af de omfattende journaloverdragelsesregler, udvidelsen af studiepladser på de to uddannelser, og at en tredje tandlægeuddannelse i Hjørring blev forhindret.

– Det krævede et stærkt samarbejde med de eksisterende tandlægeinstitutter og en omfattende lobbyindsats – det var ikke lyk-

kedes uden dialog og samarbejde, understreger hun.

Også Tandlægeforeningens 150-års jubilæum husker Susanne Kleist tilbage på som en anledning til at reflektere over foreningens historie og værdier.

– Det har været sjovt at være med til at fejre og grave i, hvad vi har stået for gennem tiden, og at danske tandlæger har været så fremsynede. Jeg er blevet bekræftet i, at vi har medlemmernes ryg og er der, når der er brug for os. Vi er en moderne forening, der flytter sig i takt med tiden og strømningerne, forklarer hun.

Vi har gjort meget for at sikre, at medlemmerne har en stemme

i foreningens arbejde

SUSANNE KLEIST

Formand i Tandlægeforening

Selvom hun er stolt af flere af de resultater, hun har nået at få gennemført, ærgrer hun sig over, at en pandemi og to folketingsvalg blev et benspænd for det politiske arbejde.

– Jeg kunne godt have ønsket mig seks år som formand, hvor jeg havde kunnet arbejde politisk med et større manøvrerum. Da jeg satte mig i formandsstolen, var en global pandemi, der påvirkede vores arbejde og hverdag i flere år, ikke lige det, jeg havde set i krystalkuglen, siger Susanne Kleist. Personligt har rollen som formand givet Kleist værdifulde erfaringer.

– Jeg er blevet bedre til at orientere og rose – og til at lytte og forstå, når andre ikke er enige med mig. At være formand er også at sætte sig ind i andres behov, reflekterer hun.

Opfordring til ny formand

Når Susanne Kleist ser tilbage på sine seks år som formand, er hun stolt af den forening, hun overlader til sin efterfølger.

– Jeg efterlader en forening, der er godt rustet til fremtiden. Vi har mange vigtige dagsordener i gang, og jeg håber, at de bliver videreført og udviklet af den næste formand og hovedbestyrelse.

Hun er dog også bevidst om, at der stadig er meget arbejde forude.

– Vi skal fastholde vores høje faglighed og arbejde for at få munden endnu mere anerkendt som en vigtig del af kroppens sundhed. Vi skal være moderne og følge med tiden. Være omstillingsparate og have fingeren på pulsen og opretholde vores tilstedeværelse i offentligheden og fastholde politisk fokus og dialog, understreger den afgående formand og sender en opfordring til den kommende formand:

– Lyt til medlemmerne, vær åben og tilgængelig, og træf velovervejede beslutninger. Vær synlig både internt og eksternt.

Hold snuden i sporet og justér hele tiden retningen, så vi følger med tiden og medlemmernes behov. Det er altafgørende for foreningens fremtid, understreger hun. – Og hav tålmodighed. Tingene tager ofte længere tid, end man tror.

Hvad bringer fremtiden?

Når Susanne Kleist træder ned fra talerstolen til hovedgeneralforsamlingen den 23. november, venter en ny – og formentlig knap så hektisk – hverdag. Hun har planer om at skrue op for timerne på sin klinik i Roskilde, hvor hun i dag arbejder totre dage om ugen. Men hvad fremtiden ellers bringer – og om hun er helt færdig med fagpolitik – må tiden vise.

– Jeg har arbejdet med 100 km i timen de seneste seks år, så nu vil jeg holde en pause og finde ud af, hvad der skal ske. Jeg elsker at være tandlæge, så det bliver godt at komme mere tilbage til klinikken, siger hun med et smil. ♦

Her er formanden i din region

DE ÅRLIGE GENERALFORSAMLINGER I TANDLÆGEFORENINGENS REGIONER ER BLEVET AFHOLDT. Fem regionsformænd fortsætter og to nye ansigter er kommet til. Læs, hvilke udfordringer de syv formænd ser for standen netop nu, og hvor de vil lægge fokus de næste år.

TEKST NANNA FLØJBORG

Vi skal have en samlet stemme

CHRISTIAN ROLIGGAARD (genvalgt)

UDFORDRING: Tandlægeforeningen står over for en udfordring med at sikre nok fagpolitisk engagement blandt sine medlemmer, og det gør det sværere at tackle nye udfordringer og muligheder i branchen. For at bevare foreningen og sikre en fælles fremtid er det vigtigt, at flere tandlæger træder frem og engage

rer sig – både for fagets og kollegernes skyld.

FOKUS: Vi skal have fokus på at øge sammenholdet i Tandlægeforeningen. Det vil skabe en stærk og samlet stemme for hele professionen, som vil gavne os politisk og give os de bedst mulige vilkår for fremtiden.

Det faglige netværk skal styrkes

CHRISTINA DAM-THOLSTRUP (nyvalgt)

UDFORDRING: Tandlægeforeningens største udfordring er at få et godt tag om den politiske proces, som er i gang netop nu med en ny model for voksentandplejen. Interne stridigheder i standen må vige for et fælles fodslag om, hvad der er vigtigst for os som tandlæger.

FOKUS: Medlemsinddragelse gennem åbenhed samt etablering af kurser for hele teamet, uanset sektor. Jeg vil gerne skabe de bedste betingelser for et godt arbejdsmiljø og dermed fastholdelse af medarbejdere.

Pres på myndighederne

JØRGEN JUUL-OLSEN (genvalgt)

UDFORDRING: Skabe et stærkt internt sammenhold for dermed at kunne udøve et pres på myndigheder og politikere, så der etableres en ny ordning for voksentandpleje, der både er til gavn for vores patienter, og som er til at arbejde med for hele tandlægestanden.

UDFORDRING: Politikernes arbejde med at overtage danske sagsområder i sundhedsvæsenet og tilpasse dem til færøske forhold giver os af og til udfordringer.

FOKUS: Regler og retningslinjer indenfor sundhedsvæsenet må fortolkes ens

af tandlæger og de offentlige myndigheder. Dette for at undgå unødvendigt papirarbejde, samt at bestemte patientgrupper ikke forsømmes. Digitalisering af SCOR indenfor børne- og ungdomstandplejen skal tilpasses færøske forhold.

Tilpasning til færøske forhold er udfordrende

MARKUS HVANNASTEIN (nyvalgt)

UDFORDRING: Vi skal have flere kolleger, meget gerne yngre, med i foreningen, så vi står stærkere. Rekruttering og fastholdelse er fortsat en udfordring – også i Grønland. Derfor skal vi sikre, at alle kolleger har den bedst mulige oplevelse, uanset ansættelse og hvor i deres karriere de er.

FOKUS: Benytte flere af paragrafferne i den nye overenskomst for offentligt ansatte tandlæger samt bevare det gode kollegiale netværk, vi har opbygget. Vi glæder os til at være værter ved Regionsformandsmøde i 2025 – det er altid givtigt med besøg, sparring og inspiration fra gode kolleger.

Yngre kolleger skal med

KAREN HAARBO-NYGAARD (genvalgt)

UDFORDRING: Vi er midt i en meget usikker tid – hvornår bliver særloven erstattet af en ny aftale, hvad sker der med patienterstatningen, hvor lander forsikringspligten? Det er vanskeligt at navigere i, og uanset hvad følger der en større bureaukratisk byrde med.

FOKUS: Vi må tage udfordringerne en ad gangen. Gerne i samarbejde med alle de tandfaglige foreninger, for hvis vi kan enes, står vi stærkest i forhandlingerne. Stiller vi et stærkt hold, ser jeg de bedste muligheder for at nå i mål til gavn for såvel tandlæger som patienter.

Sammen er vi stærkest

STEFFEN LAURITZEN (genvalgt)

UDFORDRING: Tandlæger er underlagt et intensivt kontrolregime med hensyn til journalskrivning. At overholde de opstillede krav for i givet fald at kunne overleve et kontrolbesøg kræver realistisk set 5-10 min. pr. time svarende til 16 % af arbejdstiden. Det må være på sin plads at diskutere hen-

sigtsmæssigheden i dette forbrug af ressourcer.

FOKUS: Vores fokus i den kommende periode er at tilbyde kurser til hele teamet på klinikken. Aktuelt er planlagt to kurser med psykolog Pia Callesen, der handler om, hvordan man håndterer vanskelige møder med patienter.

Tandlæger er

underlagt

et kontrolregime

HENRIK HARMSEN (genvalgt)

”Vi gør det lidt lettere, når livet er svært”

I 50 ÅR HAR TANDLÆGETRYGHED holdt hånden under tandlægerne. Det, der startede som en enkel dagpengeordning, er i dag en omfattende organisation, der formidler alt fra forsikringer, pension, psykologhjælp og cyberforsikringer.

Formand Peter Boch fortæller her, hvordan TandlægeTryghed har udviklet sig, og hvordan fremtidsperspektiverne ser ud.

TEKST NANNA FLØJBORG

Inovember i år er det 50 år siden, at TandlægeTryghed opstod på Tandlægeforeningens hovedgeneralforsamling i 1974. Dengang var navnet DTF’s Administrationsfond, og den blev oprettet som en konsekvens af, at tandlægebranchen oplevede et stigende behov for et sikkerhedsnet ved sygdom eller barsel. Siden er der løbet meget vand gennem åen, men TandlægeTrygheds arbejde for at sikre tandlæger er stadig førsteprioritet.

Organisationen adskiller sig nemlig fra de traditionelle forsikringsselskaber ved udelukkende at arbejde for tandlægebranchen og fungerer som et bindeled, der forhandler de bedste forsikringsvilkår på tandlægernes vegne.

– Vi skal ikke tjene penge til nogle aktionærer. Vi skal bare finde de bedste ordninger til tandlæger, fortæller formand i TandlægeTryghed, Peter Boch.

Dette betyder, at TandlægeTrygheds medarbejdere har fokus på tandlægernes reelle behov frem for blot at sælge forsikringer.

– I forhold til en assurandør, som typisk er provisionslønnet, prøver vores medarbejdere, der er fastlønnet, at afdække tandlægens reelle behov og sælge de forsikringer, som giver mening for tandlægen, forklarer Peter Boch.

Nye tider, nye tilbud

Fra at være en enkel dagpengeordning har TandlægeTryghed løbende udvidet sine ydelser i takt med, at tandlægebranchen og samfundet har ændret sig. Den første større ændring skete 10-15 år efter, at organisationen var oprettet.

– I slutningen af 1980’erne begyndte vi at se, at flere og flere tandlæger fik problemer med deres forsikringsselskaber, hvis de blev syge, selvom de havde tegnet en forsikring, der skulle dække tab af erhvervsevnen. De stod simpelthen alene overfor de her forsikringsselskaber, fortæller Peter Boch.

Dette pres førte til oprettelsen af en obligatorisk forsikring mod tab af erhvervsevne, som skulle sikre et sikker-

hedsnet, der beskyttede tandlæger mod økonomiske problemer ved sygdom eller ulykke. I dag er dækningerne langt bredere end dengang og inkluderer bl.a. klinikforsikringer, privatforsikringer, sundhedssikring og pension.

Et af TandlægeTrygheds nyere tilbud er Støttefonden, der blev oprettet i 2022, da bestyrelserne i Hjælpeforeningen og Forsikringsforeningen valgte at opløse begge foreninger og overdrage midlerne til TandlægeTryghed. Hos Støttefonden kan alle tandlæger, der er medlem af Tandlægeforeningen, få gratis psykologhjælp, stressrådgivning eller misbrugsbehandling.

– Vi er meget glade for, at vi har fået muligheden for at oprette Støttefonden, så vi kan give tandlægerne de her tilbud, siger Peter Boch og forklarer, at især psykologhjælp og adgang til stresscoach er meget brugt.

– Vi har set en stigende efterspørgsel fra yngre kollegaer, men jeg tror, at der generelt er flere, som føler sig presset i dag pga. øgede dokumentationskrav fra det offentlige og øget pres fra patienter, der kræver mere og mere. Det er nok et mere presset arbejdsmiljø i dag, og det er godt, hvis vi med Støttefonden kan hjælpe, siger Peter Boch.

Det er dog ikke kun øget arbejdspres og mentalt helbred, der er kommet mere fokus på, siden TandlægeTryghed opstod for 50 år siden. I en tid, hvor klinikker er fuldt digitaliserede med elektroniske journaler og digitale røntgenbilleder, har cybertruslerne også fundet vej til tandlægebranchen. Derfor tilbyder TandlægeTryghed nu også en cyberforsikring, der beskytter tandlægerne, hvis de skulle komme ud for et cyberangreb eller datatyveri.

Udfordringer og fremtidsperspektiver

Når Peter Boch ser mod fremtiden, er det med fokus på at sikre stabilitet for organisationens medlemmer. En af udfordringerne er det faldende antal tandlæger i de kommende år, og han peger derfor på, at løsningen måske kan være at udvide målgruppen for visse forsik-

SE DINE MEDLEMSFORDELE

TandlægeTryghed tilbyder en lang række privatforsikringer, sundhedsforsikring, kritisk sygdom og pensionsordninger til alle medlemmerne.

TandlægeTryghed har desuden en støttefond, som giver mulighed for psykologisk, administrativ og faglig rådgivning samt en krisehjælp, hvor du har mulighed for psykologhjælp og misbrugsrådgivning.

Læs mere på tdlt.dk

ringer for at opretholde volumen og dermed forhandlingsstyrken overfor forsikringsselskaberne.

– Det er meget vigtigt, at vi kan tilbyde forsikringer, der giver mening for vores medlemmer, men det kan blive nødvendigt at inkludere andre faggrupper, så længe det ikke svækker vilkårene for tandlægerne, siger Peter Boch.

TandlægeTryghed vil fortsætte med at tilpasse sig både de skiftende behov i tandlægebranchen og samfundets udvikling, men kernen forbliver den samme: at skabe tryghed og støtte for tandlæger i både gode og svære tider.

– Vi plejer jo at sige, at vi gør det lidt nemmere, når livet bliver svært. Det vil vi fortsætte med, fastslår Peter Boch. ♦

MARIANNE CLEMENSEN

Uddannet 1977 fra Københavns Universitet

Købte i 1980 egen klinik, som hun drev indtil 2022

Bestyrelsesmedlem i Region Hovedstadens Tandlægeforening fra 1994 til 2024

I dag ansat i privat praksis og klinisk underviser på Odontologisk Institut, KU

Jeg holder stadig af duften i bageriet

Rasmus Frich spørger:

Hvorfor fortsætter du i faget, selvom du med god samvittighed kunne trække dig tilbage, og hvad har bragt størst arbejdsglæde i din lange karriere?

– Fra den første dag, jeg trådte ind på Tandlægeskolen, har jeg kunnet lide duften i bageriet. Og det kan jeg stadig. Jeg holder af alle fagets facetter. Det tandfaglige, kollegaskabet og kontakten med patienterne. Det er en glæde at have været i faget så længe, at jeg kan se, hvordan de beslutninger, jeg har taget i fællesskab med patienter for årtier siden, holder over tid. Samtidig betyder det jo noget at have kendt sine patienter i mange år og gennem sorger og glæder. Det har været berigende for mig at møde mange forskellige mennesker og lære, hvordan livet kan være anderledes end mit, og man kan have helt andre måder at anskue verden på. Det samme gør sig gældende for mit arbejde som klinisk underviser på Klinisk fællesundervisning for oral rehabilitering. Jeg holder meget af at lære fra mig og se de studerende udvikle sig, og jeg er meget bevidst om, hvad jeg lærer af dem. På begge områder tror jeg fortsat at kunne bidrage.

Hvad er det, du med din mangeårige erfaring fortsat kan bidrage med som tandlæge og underviser?

– Efter så mange år er det jo klart, at jeg kommer med en viden, man ikke kun kan læse sig til, men erhverves gennem

erfaring. Det er viden, som bunder i, at jeg har set, hvordan forskellige behandlinger – fra simple fyldninger til broer, implantater og proteser – har klaret sig over tid, når jeg har fulgt mine patienter. Gennem 40 år for nogles vedkommende! Jeg ved, hvor vigtigt det er, at man fra starten træffer de bedste valg for den enkelte patient, så vi sikrer kvalitet og holdbarhed og kender til de faldgruber, der kan være i det, der ellers umiddelbart ser simpelt ud. Og det er en erfaring, jeg kan bruge i undervisningen af de studerende. For mig er det også vigtigt at videregive, at vi som tandlæger skal udvise ansvarlighed og omhu i forhold til alle opgaver. Uanset om de er store eller små, eller hvor på den økonomiske skala de placerer sig. Vi arbejder i menneskers personlige og intime zone, når vi laver behandlinger i munden. Det kræver respekt og indføling.

Hvilke forandringer ser du som de væsentligste i de år, du har været i faget?

– Det har betydet meget at se, hvordan behovet for behandling med helproteser er blevet stadig mindre og i dag stort set er gledet ud. Der er fortsat mennesker, for hvem det er den rigtige løsning, og dem skal vi selvfølgelig behandle. Men det er en god udvikling, at vi har mulighed for at behandle med alternativer. Det er udtryk for, at tandsundheden generelt er blevet bedre, og flere beholder egne tænder, men det har også haft stor betydning for mange patienters selvværd. Tidligere så jeg, hvordan det kunne være forbundet med stor skam at få en helprotese. Især hos mennesker, der havde brug for dem i en tidlig alder. De syntes, at det var flovt. I dag betyder udviklingen, at flere behandles med delproteser, broer og implantater, og at

rigtig mange kan tilbydes fast protetisk behandling i stedet for. Og det kan jeg se betyder meget for selvværd og livskvalitet.

Hvad får du sværest ved at sige farvel til, når du en dag indstiller karrieren? – Det hele. Min faglighed, sparringen med kolleger, undervisningen. Jeg føler mig meget sikker på, at selvom jeg trapper ned på fornuftig vis, så vil jeg føle et tab. For det er jo også en identitet, man siger farvel til. Jeg er tandlæge. Og jeg nyder, at jeg i den egenskab kan gøre en forskel for andre. For mine patienter, mine kolleger og mine studerende. Det kommer jeg til at savne.

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?

– Tandlæge Steen Boss har som nævnstandlæge i over 20 år bidraget til at skabe et velfungerende klagesystem. Et vigtigt arbejde, der ikke bare sikrer patienters og tandlægers retssikkerhed, men også bidrager til læring og forbedringer.

Marianne Clemensen spørger:

Hvorfor har du valgt at påtage dig rollen som nævnstandlæge, og hvad har du lært om udviklingen i klager?♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg:

Læserbreve max. 500 ord Kommentarer max. 500 ord Essay max. 1.000 ord Kronikker max. 2.000 ord

Faglige referater af kurser eller møder max. 500 ord

Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag.

Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

Læserbrev: ←

Af SÖREN THYBO speciallæge i infektionssygdomme

Udenlandske tandlæger, som søger autorisation i Danmark

På initiativ fra diverse regeringer og aktuelt ved en ny bekendtgørelse, som trådte i kraft pr. 1. september 2024 om udenlandske sundhedspersoners mulighed for at få dansk autorisation, er der foruden sygeplejersker og læger kommet en del udenlandske tandlæger til Danmark fra lande udenfor EU.

Når jeg skriver ”en del”, er det, fordi jeg ikke nogen steder har kunnet få oplyst det konkrete antal, men formentlig drejer det sig om et begrænset antal under 50.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der tager stilling til, om de udenlandske tandlæger har en uddannelse, som kan sidestilles med den danske (og kravene til uddannelse i EU). Hvis en ansøger får anerkendt sin uddannelsesmæssige baggrund, kan vedkommende søge Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) om opholdstilladelse, som så bevilges for fem år. I det tidsrum skal den pågældende udenlandske tandlæge bestå

en danskprøve (såkaldt Dansk 3) på ret højt niveau, desuden bestå skriftlige og mundtlige faglige odontologiske prøver omfattende både voksen- og børnepatienter og prøve i dansk sundhedslovgivning. Alene tilegnelsen af det danske sprog på sprogskole varer ofte 2-3 år!

Når disse prøver er bestået, skal disse udenlandske tandlæger selv ud og finde en såkaldt ”evalueringsansættelse”. Evalueringsansættelsen på en dansk tandlægeklinik skal fordeles på børne- og ungdomstandpleje og voksentandpleje med minimum tre måneder på hver del. Den samlede ansættelse skal være på 12 måneder svarende til 1.440 arbejdstimer.

Formålet med evalueringsansættelsen er, at arbejdsgiver skal vurdere de kliniske kompetencer og evner til at kommunikere med patienterne samt det øvrige sundhedspersonale i praksis. Der skal udfyldes evalueringsskema, som indsendes til Styrelsen for Patientsikkerhed.

I modsætning til sygeplejersker og læger fra lande uden for EU, som skal igennem lignende evalu-

eringsansættelser i offentlig regi (evt. hos praktiserende læger), går jeg ud fra, at de udenlandske tandlæger må håbe på en ansættelse på en privat tandklinik.

Vi er en gruppe pensionerede læger, som frivilligt underviser i ”medicinsk dansk” – altså fagudtryk og sproglige vendinger, som er nyttige for sundhedsfaglige personer. Det foregår på Gentofte Hospital en gang ugentlig i samarbejde med sprogskolen ”Speak” i Hellerup.

Jeg skriver dette indlæg, fordi jeg bliver mødt af stor usikkerhed blandt de udenlandske tandlæger, jeg underviser; jeg ville være meget glad for at høre fra danske tandlæger, hvordan de forestiller sig, at disse evalueringsansættelser bedst kan finde sted, om det er attraktivt for en tandlægeklinik at ”evaluere” en udenlandsk kvalificeret tandlæge og i givet fald få råd om, hvem disse udenlandske kolleger kan kontakte, samt om der foreligger nogen regler for lønvilkår under en sådan evalueringsansættelse.

Meget gerne svar til speciallæge Sören Thybo, sthybo@dadlnet.dk

Kommentar ←

SUSANNE KLEIST

Formand for Tandlægeforeningen

Kære Sören

Det er dejligt at læse, at du og andre bruger tid på undervisning i medicinsk dansk.

Hvis den udenlandske tandlæge ansættes på en offentlig klinik, følges den gældende overenskomst; hvis det er i privat regi, er det derimod en individuel ansættelse, da der ikke er overenskomst på området. Tandlægeforeningen kan vejlede pågældende om løn og ansættelsesvilkår, uanset hvor ansættelsen finder sted, ligesom vi kan hjælpe pågældende med gennemgang af ansøgning og CV.

Tandlægeforeningen har ligeledes Danmarks største jobportal, www.dentaljob.dk, for alle ansatte inden for dentalverdenen, og her kan der både søges efter ledige jobs, men også oprettes en profil, så arbejdsgivere kan finde en. Ellers er de sociale medier og uopfordrede ansøgninger også meget brugt. Som du selv skriver, så skal arbejdsgiveren vurdere de kliniske kompetencer og evner til at kommunikere med patienterne samt det øvrige sundhedspersonale i praksis. Der skal udfyldes evalueringsskema, som indsendes til Styrelsen for Patientsikkerhed, derfor er der naturligvis mere arbejde i at ansætte én i en evalueringsansættelse end en tandlæge med autorisation og tilladelse til selvstændigt virke. Men da der også er mangel på tandlæger generelt, er det en mulighed for klinikken for at få arbejdskraft, og Tandlægeforeningen har set flere tilfælde, hvor en evalueringsansættelse ender ud i en fastansættelse efterfølgende, når pågældende får sin varige autorisation.

Med venlig hilsen

Susanne Kleist

Formand for Tandlægeforeningen

navne

FYLDER DU RUNDT?

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 20/11 - 17/12 2024

Julie Johanne Schrader Henriksen, København S, 30. november

Mahsa Moshkelgousha, Lyngby, 11. december

Panthea Khatam-Lashkari, København NV, 14. december

Maria Østergaard Hansen, Odense M, 16. december

Anne-Mette Wegge-Nymann, Malling, 23. november

Ioanna Michelaki, København S, 1. december

Mehdi Kamstrup Nourbakhsh, Silkeborg, 11. december

Stine Mia Ørstrup, København V, 25. november

Lisbeth Gilleshøj Henriksen, Frederiksberg, 29. november

Jonas Kristoffer Drucker Ibfelt, Søborg, 8. december

Zohair Abdeslem Azzouzi, Frederiksberg C, 8. december

Karin Buchhardt, Søborg, 30. november

Birgitte Moeslund, Randers NV, 4. december

Thomas Bang Holm, Assens, 8. december

Anja Christiansen Jørgensen, Mandelieu, 11. december

Tinne Rask, Holstebro, 11. december

Vera Vad Winkler, Nørre Nebel, 22. november

Niels Rintza, Blåvand, 26. november

Søren Hansen, Wolfsburg 1, 26. november

Joy Svendsgaard Clausen, Vanløse, 1. december

Niels Martin Havn, D-24937 Flensburg, 4. december

Per Riddervold, Lystrup, 22. november

Carl Emil Hoberg, København K, 24. november

Flemming Hjortkjær, Højbjerg, 28. november

Anders Bjerregaard Juul, Aarhus C, 2. december

Iben Charlotte Færgemann, Dragør, 12. december

Ulla Poulsen, Odder, 14. december

Peder Malling, Frederiksberg C, 30. november

Leif Møller Jensen, Greve, 10. december

Dødsfald† Harry Fjellvang

Fødselsår: 1948, Kandidat år: 1973

Afgået ved døden 26. oktober 2024

Lyt med på vores nye

podcast

‘Økonomi i praksis’

Har du overvejet samspillet mellem praksis- og privatøkonomi?

I Ringkjøbing Landbobank er vi specialister i praksisfinansiering, og vi har over 20 års erfaring med at rådgive læger og tandlæger om både praksis- og privatøkonomi.

Vores rådgivning bygger på tillid, og vi har et stort fokus på at skabe tætte relationer til vores kunder. Når du kontakter os, vil du opleve en nærværende dialog –og derefter er vi til stede igennem hele processen.

Praksisfinansiering

T: 76 249 385 | praksis@landbobanken.dk

Er du blevet nysgerrig?

Kontakt os for en uforpligtende snak om dine ønsker og muligheder på 76 249 385 eller skan QR-koden og bliv inspireret i vores nye podcast.

Du kan læse mere på landbobanken.dk/praksis

Skan og lyt

Årets skolarstipendier fra Tandlægeforeningen uddelt

Syv tandlægestuderende er på Symposium 2024 i Aarhus hver blevet tildelt et skolarstipendium på 186.000 kr. fra Tandlægeforeningen. Stipendierne går til deres forskningsprojekter.

Tandlægeforeningen har uddelt i alt 1.302.000 kr. til syv tandlægestuderendes forskningsprojekter. Skolarstipendierne, som hver er på 186.000 kr., blev overrakt af formanden for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist, på Tandlægeforeningens Symposium den 1. november 2024 i Aarhus, hvor ca. 700 tandlæger var samlet for at høre om tandpleje som en integreret og essentiel del af det samlede sundhedsvæsen i Danmark.

KARINA HERHOLDT PETERSEN.

TANDLÆGESTUDERENDE PÅ

AARHUS UNIVERSITET

Den 25-årige tandlægestuderende Karina Herholdt Petersen fra Aarhus Universitet skal det næste år forske i social ulighed i tandsundhed. Formålet er at undersøge, hvad der skal til for at ruste fremtidens tandlæger til mødet med socialt sårbare mennesker.

– Jeg vil gerne finde ud af, hvilken rolle socialt engagement spiller for tandlægestuderende. Samtidig vil jeg forsøge at kortlægge de barrierer, som gør, at mennesker, der er dårligt stillet økonomisk og helbredsmæssigt, kan have svært ved at komme til tandlægen regelmæssigt, forklarer Karina Herholdt Petersen.

METTE JUHL WULFF.

TANDLÆGESTUDERENDE PÅ

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Mette Juhl Wulff skal det kommende år forske i tiltag, som kan mindske generne efter kirurgisk fjernelse af visdomstænder. Mere konkret skal hun undersøge, om blod fra patientens egen krop kan give færre smerter og fremme helingsprocessen, hvis det bliver lagt ned i såret efter kirurgisk fjernelse af en visdomstand.

Mette Juhl Wulff kan ikke understrege nok, hvor glad hun er for at have fået stipendiet.

– Det giver mig mulighed for at stifte bekendtskab med det at forske, og hvad det indebærer, hvis man vælger en forskerkarriere, siger den 28-årige tandlægestuderende.

SARA VOLF JENSEN.

TANDLÆGESTUDERENDE PÅ

AARHUS UNIVERSITET

Med skolarstipendiet skal den 25-årige tandlægestuderende Sara Volf Jensen det næste år forske i, hvordan man kan forebygge caries hos kræftpatienter, som har fået strålebehandling på Aarhus Universitetshospital.

For Sara Volf Jensen betyder stipendiet, at hun kan bidrage til at gøre en for-

skel for kræftpatienterne, og hun føler det også som en anerkendelse af projektet.

– Det er fantastisk at få et år, hvor jeg kan gå i dybden med et bestemt emne, og så får jeg også en idé om, hvordan man forsker, og hvad forskning i det hele taget er. Jeg kunne godt forestille mig at fortsætte med at forske, når jeg bliver færdig som tandlæge, siger hun.

WILLIAM KAABER.

TANDLÆGESTUDERENDE PÅ

AARHUS UNIVERSITET

I løbet af det kommende år skal William Kaaber forske i de faktorer, der betyder noget for, hvordan rodbehandlede tænder overlever på sigt.

For at kunne sige noget om, hvad der gør, at en rodbehandlet tand overlever 10 år eller mere, vil William Kaaber bruge data fra patienter, der for mellem fem og 10 år siden har fået en rodbehandling.

– Jeg kigger på deres journaler fra dengang for at se, om tanden fik en krone eller en plastfyldning, og i øvrigt hvordan tandens tilstand var. Patienterne vil så blive genindkaldt til en klinisk undersøgelse og røntgenundersøgelse for at se, hvordan deres rodbe-

TEKST KIM ANDREASEN

handlede tænder har det i dag, siger 25-årige William Kaaber.

CAROLINE MARIE VYFF.

TANDLÆGESTUDERENDE PÅ

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Caroline Marie Vyff skal bruge midlerne fra stipendiet til at undersøge, om alkohol og andre rusmidler øger risikoen for, at almindeligt forekommende infektioner i relation til tænderne udvikler sig til alvorlige infektioner, der kræver operation og indlæggelse på hospitalet.

– Hypotesen i min del af projektet er, at risikoen for at få en alvorlig infektion stiger, desto mere alkohol man indtager. Jeg er spændt på at se, om det også forholder sig sådan, når jeg kommer i gang med mit projekt, som strækker sig over det næste år, siger den 24-årige tandlægestuderende.

MATHILDE HANSEN.

TANDLÆGESTUDERENDE PÅ

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Den 23-årige Mathilde Hansen skal bruge stipendiet til at forske i tandskader hos børn og unge.

– Ved at analysere journalerne er målet at undersøge den samlede behandlingsbyrde for denne patientgruppe. På baggrund af denne viden kan man, hvis der er behov for det, optimere behandlingsproceduren for tandskader. Denne type undersøgelse er ikke foretaget før i Danmark, så resultatet er yderst spændende, fortæller Mathilde Hansen.

ASTA NYVANG RANK.

TANDLÆGESTUDERENDE PÅ

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Asta Nyvang Rank, 25 år, skal det næste år forske i, om der er forskelle i visitationen og dermed udvælgelsen af patienter

til tandregulering hos en specialtandlæge i henholdsvis Danmark og Sverige. Som en del af forskningsprojektet skal Asta Nyvang Rank sende spørgeskemaer til alle tandlæger med speciale i tandregulering i Danmark og Sverige med spørgsmål vedrørende visitation til vederlagsfri ortodontisk behandling. Samtidig præsenterer hun specialtandlægerne for ni patienter og beder dem om at vurdere, om de har behov for tandregulering og i givet fald hvilken behandling.

– På den måde håber vi at kunne finde ud af, hvor der er de største afvigelser, og i hvilke patientcases der kan være behov for specificering af visitationskriterierne, forklarer Asta Nyvang Rank.

Alle syv modtagere af stipendierne indledte deres forskningsprojekter den 1. september 2024. Resultaterne af forskningen forventes offentliggjort i Tandlægebladet i løbet af 2025. ♦

ÅRETS SKOLARSTIPENDIEMODTAGERE. Fra venstre: Mette Juhl Wulff, Mathilde Hansen, William Kaaber, Susanne Kleist (formand for Tandlægeforeningen), Karina Herholdt Petersen, Sara Volf Jensen, Caroline Marie Vyff og Asta Nyvang Rank.

Nuno Vibe Hermann tildelt

Zendiums Forskerpris 2024

Lektor, ph.d. og dr.odont. på Odontologisk Institut, Københavns Universitet, Nuno Vibe Hermann, får Zendiums Forskerpris 2024 for sin mangeårige forskning i tandsygdomme og misdannelser i ansigtet hos børn og unge.

HVERT ÅR UDDELER ZENDIUM EN PRIS til en forsker eller formidler, der har gjort sig særligt bemærket indenfor odontologiens verden. I år gik prisen – og de 50.000 kr., der følger med – til Nuno Vibe Hermann, lektor, dr.odont. og ph.d. på Odontologisk Institut på Københavns Universitet.

Ved et velbesøgt arrangement i København fik hun overrakt prisen af Anne Havemose-Poulsen, institutleder på Odontologisk Institut på Københavns Universitet og repræsentant for den komité, der beslutter, hvem Zendium-prisen skal uddeles til.

I begrundelsen for uddelingen lagde Anne Havemose-Poulsen vægt på, hvordan gruppen af særligt sårbare patienter med specielle behov og udfordringer blandt børn og unge nyder godt af Nuno Vibe Hermanns mangeårige forskning indenfor området pædodonti og klinisk genetik.

– Årets prismodtager er god til at afprøve nye billeddiagnostiske værktøjer i sin forskning. Hun har været med til at lave nogle retningslinjer for, hvordan vi via mundhulen kan opdage sygdomme hos børn tidligt, sagde Anne HavemosePoulsen.

Overrækkelsen blev traditionen tro efterfulgt af et oplæg af prismodtageren. Her gav Nuno Vibe Hermann publikum et potpourri af resultater fra flere af de forskningsprojekter, hun har været – og stadig er – involveret i.

TEKST KIM ANDREASEN

Læbe-gane-spalte fascinerer

Et af de felter indenfor pædodonti og klinisk genetik, årets prismodtager har brugt flest forskningsressourcer på, er medfødte ansigtsmisdannelser – herunder især læbe-gane-spalte.

– Jeg er fascineret af netop læbe-ganespalte, fordi det rammer tænder og kæber, og oveni er der det æstetiske aspekt, sagde Nuno Vibe Hermann fra scenen, hvor hun efterfølgende præsenterede en række resultater fra sin forskning igennem årene.

Bl.a. fortalte hun om, hvordan hun gennem en stor røntgenbilledundersøgelse fandt ud af, at der var en sammenhæng mellem længden på barnets underkæbe og risikoen for at få læbe-gane-spalte.

Efterfølgende undersøgte Nuno Vibe Hermann og hendes forskerkolleger, hvordan man kan bruge 3D-ultralydsscanninger af fostre i et tidligt stadie –mellem uge 11 og uge 26 – til at diagnosticere læbe-gane-spalte.

Brug af 3D og OCT-scanninger

I de seneste år har det for Nuno Vibe Hermann i høj grad drejet sig om at udforske de muligheder, man har med den nyeste 3D-teknologi, når det gælder at forudsige og diagnosticere misdannelser og/eller sygdomme i tænder og kæbe hos børn.

– Vi kan i dag bruge kunstig intelligens i kombination med 3D til at forudse, om en lidelse i fx kæben kan udvikle sig. Bl.a. kan det gøre os klogere og bedre til at forudse og dermed behandle sygdomme som gigt i kæbeleddet, sagde prismodtageren.

Hun fortalte også om, hvordan hun har forsket i brugen af OCT-scanning (Optical coherence tomography) i odontologien – et værktøj, der er blevet anvendt af øjenlæger i mange år, og som har den fordel, at det ikke afgiver stråling, men er baseret på lysbølger.

Forskningsresultaterne, som Nuno Vibe Hermann kom frem til, viste, at OCT-scanning er et godt værktøj til at undersøge dybde mv. ved velafgrænsede emaljedefekter, mens det ikke er så brugbart, når det kommer til generelle emaljeskader.

Patientforsikring for tandlæger på vej

Sundhedsministeriet forventer at indføre forsikringspligt for privatpraktiserende autoriserede tandlæger fra 1. januar 2025. Fra da af er det derfor lovpligtigt for tandlæger at være dækket af en forsikring for skader efter behandling, undersøgelse og lignende.

I samarbejde med Tandlægeforeningen tilbyder Tryg en ny patientforsikring for tandlæger, som opfylder de nye krav. Er du medlem af Tandlægeforeningen, får du forsikringen til en fordelagtig pris.

Se mere på tryg.dk/tandlæge

Scan QR-koden – og skriv dig op til forsikringen.

Mindeord

Specialtandlæge,

lic.odont. Harry Fjellvang, København, in memoriam

Født den 15.5.1948. Død den 26.10.2024.

DET ER MED STOR SORG, at vi har måttet sige farvel til vores kollega og min ven gennem 30 år Harry Fjellvang.

Det var et chock for os alle at modtage meddelelsen om, at Harry var faldet om torsdag den 24. oktober 2024 på vej hjem fra arbejde og var blevet bragt til Bispebjerg hospital grundet en hjerneblødning. Han blev 76 år og var fuldt aktiv som specialtandlæge.

Harry var uddannet fra Københavns Tandlægehøjskole i 1973 og fik i 1977 tildelt specialtandlægeanerkendelsen. Herefter gennemførte han lic. odont. uddannelsen (der i dag svarer til ph.d.) på Afdelingen for Ortodonti på Københavns Tandlægeskole i med afslutning i 1982.

I mange år underviste Harry på samme afdeling på både præ- og post graduat niveau. Harry brændte for ortodontien. Foran ham lå en fremtid på Tandlægehøjskolen, men han valgte privat praksis i stedet. Gennem årene fortsatte han samarbejdet med Rigshospitalets afdeling for Kæbekirurgi samt Region Vestsjælland indenfor ortodontisk-kirurgisk behandling. I 1978 åbnede han sin henvisningspraksis i ortodonti i Kronprinsessegade og senere også i Holbæk. I nogle år havde Harry samtidig en ortodonti praksis i Torino i Italien. Da Hausergaarden i foråret 1994 blev etableret meldte Harry sig klar til at deltage og den 1. november 1994 flyttede Harry ind på Hausergaarden, hvor han i 30 år havde sit virke.

Både vi og patienterne beundrede hans glade humør, hans intense tilgang til behandlingerne, men mest af alt

hans høje faglige standard. Harry var med til at sætte barren højt indenfor voksen-ortodontien og i samarbejdet protetikere, kirurger og laboratorieteknikere samt med et dedikeret personale var det ikke kun nationalt, men også ved kurser internationalt, at Harry høstede stor anerkendelse.

Personligt fik jeg gennem vores 30 års samarbejde en dyb forståelse og respekt for ortodontiens minimal invasive tankegang, hvilket har præget vores fantastiske samarbejde og mit virke.

Energien til den lange karriere fik Harry fra sport og sunde levevaner. Som ung var han squashspiller på landsholdsniveau. Han løb daglige ture med sin nu afdøde ældste søn, naboen og kolleger gennem Dyrehaven og til Bellevue, hvor vi hoppede i vandet året rundt.

Mange af os husker billedet i Tandlægebladet, hvor Harry med 3 kolleger sidder i ishullet i Furesøen en vinterdag. Harry var vinterbader til det sidste med sin hustru Lykke. Sammen dyrkede de, med deres fælles søn, karate på højt plan, hvor de alle 3 opnåede det sorte bælte.

Den største fritids passion var dog fluefiskeriet, hvor Harry sammen med gode fiskevenner rejste rundt i verden for at opleve spændingen og roen ved fiskeriet og samværet. Stolt viste han foto til kolleger og personale, når han kom hjem fra vellykkede ture.

Harry efterlader sig en stor familie med 7 børn, svigerbørn og børnebørn samt 2 hunde. Han var et familiemenneske, der elskede at samle dem alle til torsdagspasta og familiebegivenheder.

Med sit glade smil, sin ukomplicerede natur, genuine godhed og dygtighed vil Harry blive savnet af os alle.

Ære være Harry s minde

John Orloff, tandlæge, p.v.a. Hausergaarden

Mindeord

Specialtandlæge Harry Rome Fjellvang in memoriam

Født den 15.5.1948. Død den 26.10.2024.

HARRY BLEV UDDANNET som tandlæge og specialtandlæge i ortodonti og ph.d. på Københavns Tandlægehøjskole. Her underviste Harry i mange år på Afdelingen for Ortodonti. Igennem flere år arbejdede Harry også i Italien, og her lærte han sig at tale flydende italiensk. Harry talte også flydende norsk, da hans mor kom fra Lofoten. Derfor havde Norge også en særlig plads i hans hjerte, og han rejste ofte til Norge for at besøge sin familie.

Harry startede sin specialpraksis for tandregulering i Hausergården i København i 1994. Her opbyggede han en af Danmarks mest velrenommerede klinikker. Harry elskede sit arbejde med patienterne og personalet på klinikken, som alle forgudede ham. Harry arbejdede til det sidste og faldt om med en svær hjerneblødning den 24. oktober på vej hjem fra klinikken og blev indlagt på Bispebjerg Hospital, hvor han døde lørdag den 26. oktober.

Harry var hele livet en passioneret sportsmand. Som yngre spillede han squash og blev hurtigt en af Danmarks

bedste squashspillere og spillede på det danske landshold. Som ældre fik han en passion for karate, og her opnåede han det sorte bælte som én af de ældste nogen sinde. Harry var også vinterbader, og vandet kunne aldrig blive koldt nok for ham. Men Harrys helt store passion her i livet var fluefiskeri. Utallige er de gange, Harry drog til de brusende elve i Norge for at fiske laks. Men det blev også til mange fisketure til Grønland, Island, Canada og ikke mindst til New Zealand sammen med sine gode fiskevenner.

Harry var ikke nogen høj mand, men han var et meget stort menneske. Han var utrolig beskeden og tænkte mere på andre end sig selv. Han havde et stort hjerte, og hans elskværdige og charmerende væsen gjorde ham så vellidt blandt hans mange venner og kolleger.

Harry var også et familiemenneske, der elskede sin kone og sine mange børn og børnebørn og sine to hunde. Vores tanker går til dem i denne svære tid.

Per Rank

Danmarks mest loyale bankkunder – for 3. år i træk.

Kilde: Loyalty Groups Brancheindex Bank 2023

Når du finder den rigtige, er du ikke i tvivl

Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke.

For tredje år i træk vinder Lån & Spar prisen for at have de mest loyale bankkunder i Danmark. Faktisk ville 86 pct. af vores kunder genvælge Lån & Spar, hvis de skulle vælge bank i dag. Det viser en uafhængig undersøgelse fra konsulenthuset Loyalty Group.

Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke. For tredje år i træk vinder Lån & Spar prisen for at have de mest loyale bankkunder i Danmark. Faktisk ville 86 pct. af vores kunder genvælge Lån & Spar, hvis de skulle vælge bank i dag. Det viser en uafhængig undersøgelse fra konsulenthuset Loyalty Group.

Er du medlem af Tandlægeforeningen – men ikke kunde i Lån & Spar?

I så fald går du glip af en række fordele, du som medlem har adgang til. Som MedlemsKunde får du Danmarks højeste rente på din lønkonto, og du får en rådgiver med ekspertise i de forhold, der gælder for netop medlemmer af Tandlægeforeningen. Hvorfor får du disse fordele?

Er du medlem af Tandlægeforeningen – men ikke kunde i Lån & Spar? I så fald går du glip af en række fordele, du som medlem har adgang til. Som MedlemsKunde får du Danmarks højeste rente på din lønkonto, og du får en rådgiver med ekspertise i de forhold, der gælder for netop medlemmer af Tandlægeforeningen. Hvorfor får du disse fordele?

Fordi Tandlægeforeningen er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af Tandlægeforeningen – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/tandlaegeforeningen eller ring 3378 1958.

kollegahjælp

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Marie Winding Turpinsvej 2

2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland

Thomas Hjorth Platanvej 1

4684 Holmegaard

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Louise Vilhelmsdal Søndergade 10

4800 Nykøbing F.

Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N

E-mail:

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Tlf. 75 13 75 13

Niels Holgersson Søndergade 13 C 6000 Kolding info@tdl-holgersson.dk Tlf. 75 52 74 34

Peter Boch Stadionvej 32 6510 Gram Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Midtjylland

Tina El-Dabagh Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com Tlf. 86 16 85 10

Region Nordjylland

Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen

Region Grønland

Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk E-mail: karenhaarbo@yahoo.com Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Pia Lindholm

Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen

Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder

Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp

Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog

Majken Blom Søefeldt Kontakt TandlægeTryghed på: Tlf. 39 46 00 80

Mail: dagpenge@tdlt.dk

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

• Handicapvenlig parkering og indgang

Strøby Egede Center 15 4600 Køge

Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre

Hausergaarden I/S

Specialuddannede tandlæger

Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K

v/Nørreport Station

Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk

• Endodonti * komplicerede

• Implantologi * Komplikationer

• Kirurgi * Knogle-opbygning

• Æstetik * Rekonstruktioner

• Protetik * Narkose

John Orloff

Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng)

Jens Kristiansen

MSc Endo KCL (Eng)

Adam Gade Ellesøe

MSc Imp Dent (URJC)

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Østergade 1

1100 København K

Tlf. 33 12 24 21/Fax 33 33 99 90 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk

• Bidfunktion.

• Bidrekonstruktion.

• Implantologi, Invisalign.

• Knogleopbygning, Kirurgi.

• Parodontal kirurgi.

• Mikrokirurgi.

• Protetik, Æstetik, Endodonti.

• Panoramarøntgen.

• Cone-Beam scanning.

• LiteWire.

Kenneth Vikkelsø Jordy

Lennart Jacobsen

Clara Marie Bjerre Windeløv

Andreas Stavropoulos

Lars Bo Petersen

Gry Hegelund Olsson

Jesper Klinck Pedersen

Thomas Groth-Lauritsen

TBT - www.tbt.dk klinik@tbt.dk

Tlf. 38 60 20 20

• Invisalign

• Kosmetisk makeover

• Implantologi

• Bidrehabilitering

Bidfunktion

Jylland

Brædstrup Implantatcenter

Birgitte Skadborg

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering

Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk

• Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland

Stylvig

H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk

Tandlægen.dk – Greve

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlæge Katharina Axtmann

Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Tandlæge Betina Grønbæk ApS

Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv

3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Dental og maksillofacial radiologi

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg

CBCT-scan og panorama

Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole

CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

• CBCT, panorama, beskrivelser. Lars Bo Petersen ph.d Østergade 1 1100 København K

Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk

Tandlægeskolen

Afd. for Radiologi

• Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)

Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen.

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Tandlægen.dk Roskilde

Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi)

• CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Implantater

Fyn

Centrum Tandlægerne

Odense og Middelfart

B. Pade

N. Pade

Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Panoramarøntgen

• CBCT (3D)

Jylland

Aarhus Implantat Center

Klostergade 56, 8000 Aarhus C Tlf. 86 12 45 00

Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj

Tlf. 70 22 35 53 www.implantatcentret.dk

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Martin Dahl

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Birgitte Skadborg

• Implantologi, kirurgi, narkose

• Protetiske rekonstruktioner

• 3D scanning Tinghuspladsen 6

8740 Brædstrup

Tlf. 75 75 12 36

E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center

Louise Kold & Simon Kold

Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.herningimplantatcenter.dk

• Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

KOHBERGTANDKLINIK.DK

Peter Kohberg

• Implantatcenter

• Speciale: immediat implantologi

• Kirurgi og protetik Jernbanegade 6 6360 Tinglev Tlf. 74 64 20 00 www.Kohbergtandklinik.dk mail@Kohbergtandklinik.dk

Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge

Henrik Hedegaard

ORIS Tandlægerne Kolding Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 www.ORIS.dk/kolding

• Kirurgi og protetik

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

dinTANDLÆGE Brande Torben Lillie

• Immediat implantologi

• Kirurgi og protetik Torvegade 8

7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.

Immediat implantologi. Blødvævskirurgi

Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd. Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

• www.tandlaegen.dk/Roskilde

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Bredgade Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d

Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Mobilkirurgi ved Søren Schiff Tlf. 28 79 19 76 Kirurgi udføres på jeres klinik i hele landet uden indflydelse af klinikkens egen drift.

Kirurgi

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense Kæbekirurger, Ph.D. Torben Thygesen Gregory Tour

Rasmus Hartmann-Ryhl 50 65 62 66 tht@klinik-vs15.dk www.klinik-vs15.dk

Tandlægen.dk, Centrum Odense

Peter Marker

Specialtandlæge

Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26

Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/klinikker/ odense-centrum/forside Kirurgi, implantater, narkose

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Martin Dahl

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne Kolding Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18 Mail. Kolding@oris.dk

Kirurgiklinik

– Klinik f. TMK-kirurgi

Lone Lenk-Hansen

Thomas Urban Hermodsvej 22, 8230 Åbyhøj Tlf. 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos

• Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran. Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis

Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10

7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk

E-mail: post@tandherning.dk

• Mulighed for narkose

medlemsservice

Specialtandlægerne

v. Søren Schou, Aarhus

• Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose

Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen, ph.d.

Karen J. Nissen

Ole Möbes

Otto Schmidt

www.sptand.dk

Sjælland

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte

Tlf. 39 64 65 14

www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Kæbekirurgisk Klinik

Niels Ulrich Hermund, ph.d., Kæbekirurg

Esben Aagaard, kæbekirurg

Søren A. C. Krarup, Kæbekirurg

Hovedvagtsgade 8, 3. sal 1103 København K

Tlf. 33 12 24 04

W: kæbekirurgiskklinik.dk

• Rodresektioner

• Cyster og tumorer

• Slimhindeforandringer

• Fjernelse af tænder

• Knoglerekonstruktion

• Straumann, Astra og Nobel

• Nervelateralisering

• Generel anæstesi

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi

Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d.

Jesper Bak, specialtandlæge

Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K

Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti

Vibe Rud

Thomas Foldberg

Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86

Online henvisning via www.endokir.dk

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

• Dentoalveolær kirurgi

• Oral rehabilitering

Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi:

• Tore Tranberg Lefolii

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

• Jesper Øland Petersen, ph.d

• Libana Raffoul Bjørnstrup

• Karoline Brørup Marcussen

• Even Nisja Protetikere:

• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont

• Brian Møller Andersen www.spsj.dk

E-mail: klinik@spsj.dk

Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d

Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.

tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi

Rannvá Matras, PLUS1 Tandlægeklinik

Kbh v. Tivoli og Rødovre Centrum Tlf. 36 70 76 00 www.plus1.dk/henvisning

Narkose

Fyn

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Odense klinikken

Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland

Brædstrup Implantat

Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99

E-mail: post@tandherning.dk

Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Aarhus klinikken

Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne Fyrvej

Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej .dk

Patienter modtages til behandling i narkose. Alm tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Sjælland

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby

Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægerne i Gl. Skovlunde Kildestrædet 108

2740 Skovlunde

Tlf. 44 92 01 01

• Patienter modtages til alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling i narkose.

• Der er mulighed for at leje sig ind.

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182

2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes.

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi

Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal 1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti

Jylland

Tandregulering

Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning

Tlf. 97 12 59 00

• Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantatcenter

Carsten Lemor Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Specialtandlægerne

Aarhus Tandregulering

Morten G. Laursen

Janne Grønhøj

Susanna Botticelli

Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset

Kim Carlsson

Jens Kragskov

• Specialtandlæger i ortodonti

Jyllandsgade 79 C, 1. sal

6700 Esbjerg

Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge Tandreguleringsklinikken Toldboden 1, 5C 8800 Viborg

Tlf. 86 62 76 88

• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Specialtandlægecenter

Vestjylland

Søren Povlsen

Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com

• Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Harry Fjellvang

Specialtandlæge, ph.d.

• Specialklinik for tandregulering

Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info mail@tandregulering.info

Specialtandlæge i Holte

• Specialtandlæge i ortodonti

Lone Møller

Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte

Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti

Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti

Søren Wiborg Lauesen

Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandlægerne i Vangede

Specialtandlæge i ortodonti

Lene Hansen Vangede Bygade 63, 1. sal

2820 Gentofte

Tlf. 39 65 34 31 www.vangedetand.dk

Tandlægen.dk Hundige Strandvej

Specialtandlæge Glen Happel

Hundige Strandvej 182

2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling

Fyn

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b

5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Camilla Kristensen

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Store Torv

Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Björn Emil Neumann

Martin Persson (protetik) Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne Aarhus Ø Anders Heide

Rodrigo López, ph.d., dr.odont. Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk

Sjælland

Københavns Paradentoseog Implantat Klinik

Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour -Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling -Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi)

-Behandling af periimplantitis

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Andreas Stavropoulos Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk

Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66 E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Specialtandlægerne Bredgade Christian Damgaard, ph.d. www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Nord Specialtandlæger

Daniel Midjord-Belstrøm, professor, dr. odont, ph.d. Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Protetik

ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Fast protetik, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling

Brædstrup Implantatcenter

Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti

Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne Kongensgade Odense Kongensgade 54

5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard

Vesterbro TandlægeCenter

Niels Bruun Kasper Bruun Vesterbrogade 10, 2.tv 1620 København V Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk

Tandlægen.dk Allerød

• Udelukkende endodonti Younes Alipanah Torvestrædet 27

3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti

Jens Tang

Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20 Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk

Tlf. 44 44 44 11

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv Kenneth Vikkelsø Jordy Østergade 1 1100 København K. Tlf. 33 12 24 21 kj@colosseumklinikken.dk kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk

Tandlægerne Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne

Hedegaard & Kjærgaard

Thomas Hedegaard

Storegade 3, 8382 Hinnerup

Tlf. 86 98 56 26

E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Tandklinikken Perlegade 13 ApS

Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus Vitus Jakobsen Havnepladsen 3b

5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Colosseum Tandlægerne Slotsgade Odense

Anders Burgaard

Slotsgade 18

5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46

Henvisninger:

EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik

Mads Juul

Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose Tandlægen.dk – Greve

• Endodonti

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlægerne Rådhusstrædet Mads Bojer

Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk

Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk

Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Younes Alipanah, Msc i endodonti

Sune Demant, ph.d. og Msc i endodonti

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation.

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Tandlægehuset Skjern

Erling Kristensen

Bredgade 30, 6900 Skjern www.tandlaegehuset-skjern.dk Æstetisk

tandpleje

Hausergaarden

John Orloff

• Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Colosseumklinikken

Kongens Nytorv

Lennart Jacobsen

Thomas Groth-Lauritsen Østergade 1 1100 København K Tlf. 33 12 24 21 kongensnytorv@colosseumklinikken.dk www.colosseumtand.dk lja@colosseumklinikken.dk tgl@colosseumklinikken.dk

Klinik i Køge søger tandplejer, 30 timer

QUICK NR. 17287

Klinik i Hellerup søger klinikassistent

QUICK NR. 17293

Klinik i Hillerød søger tandklinikassistentelev

QUICK NR. 17307

Colosseumtandlægerne Ribe søger tandplejer 15-25 timer pr. uge

QUICK NR. 17317

Godt Smil Kolding søger tandplejer

QUICK NR. 17356

Godt Smil Lyngby søger tandplejer til barselsvikariat

QUICK NR. 17357

Godt Smil søger klinikkoordinator til klinikker i Nordjylland

QUICK NR. 17358

Frederiksberg Tandlægerne søger klinikassistent

QUICK NR. 17359

Forum Implantatcenter, Frederiksberg C. søger klinikassistent

QUICK NR. 17360

Klinik i Taastrup søger tandplejer

Klinik i Århus søger tandplejer

QUICK NR. 17363

Klinik i Lemvig søger tandlæge

QUICK NR. 17365

QUICK NR. 17368

Klinik i Randers søger dygtig og rutineret klinikassistent med opstart 1. februar 2025

QUICK NR. 17369

Klinik i Helsingør søger klinikassistentelev

QUICK NR. 17371

Stevns Kommunale Tandpleje søger tandlæge

QUICK NR. 17372

Klinik i Frederikssund søger tandlæge og tandplejer

QUICK NR. 17373

Klinik i Virum, Sorgenfri Torv søger klinikassistent

QUICK NR. 17375

Aarhus Universitet uddannelsesstillinger til specialtandlæge i Ortodonti

QUICK NR. 17378

Klinik tæt på Rådhuspladsen søger klinikassistentelev

QUICK NR. 17382

Colosseum Tandlægerne Dragør søger tandplejer

QUICK NR. 17383

Aabybro Tandlægerne Postvænget i Vendsyssel søger tandplejer

QUICK NR. 17384

Klinik i København Ø søger tandplejer

QUICK NR. 17385

quickannoncer

Tandlægen.dk Bagsværd søger klinikassistenter

QUICK NR. 17386

Klinik i Kolding søger tandlæge

QUICK NR. 17387

Strandvejens Tandklinik i Ringsted søger tandplejer

QUICK NR. 17388

Klinik i Hobro søger tandlæge til spændende stilling

QUICK NR. 17389

Banegårdspladsens Tandklinik Næstved søger klinikassistentelev

QUICK NR. 17390

Haderslev Kommune søger en tandlæge til en nyoprettet fuldtidsstilling

QUICK NR. 17391

Godt Smil Teamet i Esbjerg søger receptionist

QUICK NR. 17396

Dynamisk klinik med højt til loftet i Slagelse søger klinikassistentelev primo januar 2025

QUICK NR. 17397

Hyggelig klinik i København K søger administrativt stærk klinikassistent

QUICK NR. 17398

Tandlægerne Jernbanevej i Holbæk søger klinikassistent

QUICK NR. 17400

Større tandklinik i Vallensbæk søger tandplejer til et barselsvikariat

QUICK NR. 17401

Tandlægeskolen, Københavns Universitet - 4 - 6 specialtandlægeuddannelsesstillinger i ortodonti forventes at blive ledige til besættelse pr. 1. september 2025

QUICK NR. 17402

Klinik i Ringkøbing søger tandplejer

QUICK NR. 17403

Tandlægehuset Hillerød søger tandplejer

QUICK NR. 17405

Højfyns Tandcenter i Vissenbjerg – tæt på Odensesøger en dygtig og positiv tandlæge

QUICK NR. 17406

Specialklinik for tandregulering i Vissenbjerg på Fyn søger klinikassistent

QUICK NR. 17407

Nordsjællands Tandlægecenter søger tandplejer 20-37 timer

QUICK NR. 17408

Tandplejen i Odense Kommune søger klinikleder til velfungerende og moderniseret B&U-tandklinik

QUICK NR. 17409

Colosseum Tandlægerne Nørreport søger klinikassistent

QUICK NR. 17410

Klinik i Struer søger tandplejer - gerne ung i faget

QUICK NR. 17411

Dentist.dk i Tønder søger en engageret og serviceminded klinikassistent til vores team

QUICK NR. 17412

Har du hørt Tandlægeforeningens podcast?

I podcasten Odontoverset nørder vi odontologi og stiller skarpt på arbejdsliv, karriere og faglighed.

Find Odontoverset i din foretrukne podcast-app.

køb og salg

Dental Consult ApS

v/ Ken Kürstein

Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

– Køb og Salg af tandklinikker

– Sælgerrådgivning Salgsopstillinger (prospekt)

– Køberregister (potentielle købere)

– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Seriøst kliniksalg i hele Danmark. Se vores hjemmeside for aktuelle klinikker, eller kontakt os på tlf. 20 12 47 96 for at høre nærmere.

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk

Tlf. 20124796

Klinikbørsen ApS

Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K.

Tlf.: +45 70 20 69 79

Mobil: +45 20 24 49 79

E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

leverandørhenvisninger

Henvendelse angående leverandørhenvisninger

Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

advokater

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER

Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Mette Neve

PARTNER, ADVOKAT

M: +45 5074 4173 neve@clemenslaw.dk hygiejne

arbejdsplads

Købe eller sælge?

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægeklinik. Dit valg af rådgiver gør en forskel!

Som tandlæge hos Godt Smil kan du forvente:

Fuldt fokus på patienten – vi klarer resten.

En fyldt aftalebog (vores bookingprocent er pt. på 90%).

En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dig og dine ønsker.

• Autoudfyldte oplysninger Nemt abonnements system

www.safeint.com ·

Test sterilisationsprocessen i din autoklave med biologiske indikatorer

• Automatisk fremsendelse

kurser - uddannelse

revision – administration

vikarservice

+DEN LILLE TANDFE

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere

• TryB4Hire

• Rekruttering

• Dækker hele Danmark

Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk

Læs mere på: denlilletandfe.dk VIKARBUREAUET

At vælge revisor er en tillidssag

Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

Kontakt: Paw Hjelmberg Laursen Mail: paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

NYT REVISIONSFIRMA

0246-23_Annonce tandlæger_80x40mm.indd 1

men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen.

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Landsdækkende Vikarservice

• Nu også for Tandplejere

Revision. Skat. Rådgivning.

Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.:

• Driftsoptimering af klinik

• Køb/salg klinik

• Formueoptimering

■ Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06

• Lidt billigere

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

27-09-2023 11:57:55

■ Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763

■ www.powered-by.dk

Tænk, hvis jeg kunne gøre en forskel for de her patienter

Steno Diabetes Center Copenhagen har indrettet egen tandlægeklinik. Her skal tandlæge Ava Azar undersøge, hvordan dårlig tandstatus påvirker diabetes.

06.30 / Vækkeuret ringer. Jeg står op. Dyrker 10 minutters morgenyoga, som jeg gør hver morgen. Bagefter spiser jeg morgenmad og får en kop kaffe.

07.30 / Jeg hopper op på cyklen og begiver mig mod Steno Diabetes Center Copenhagen, som ligger i tilknytning til Herlev Hospital. Det tager ca. en halv time.

08.00 / Ankommer til Steno, klæder om og går hen til klinikken, hvor min klinikassistent allerede er kommet. Jeg åbner computeren og tager en kop kaffe. Jeg har været så privilegeret at blive ansat som ph.d.-studerende i det her projekt, hvor min tandfaglighed kommer i spil i en helt ny kontekst. Personer med diabetes er i risiko for at få mange forskellige følgesygdomme – også i munden som fx parodontitis. Tandlæger har traditionelt ikke direkte været involveret i forebyggelse af følgesygdomme hos personer med diabetes på selve diabetesafdelingerne, men det har Steno turdet lave om på med dette ph.d.-projekt. Vi ønsker at finde sammenhænge mellem sygdom i munden, diabetes og følgesygdomme hos brugerne på Steno. Det skal være med til at kvalificere, hvordan tandlæger bør og kan hjælpe med forebyggelsen af følgesygdomme

hos personer med diabetes. Tænk, hvis jeg kunne gøre en forskel for de her patienter med projektet.

08.30 / Jeg læser mine mails. Har fået feedback på de første forskningsresultater fra min vejleder. Ud over den rent tandlægefaglige tilfredsstillelse er projektet også en mulighed for fordybelse, som jeg sætter stor pris på ved forskningsverdenen. Forbereder mig også på at modtage de fire deltagere, som er booket til at blive undersøgt i dag.

10.00 / Dagens første deltager sidder i stolen. Han mødte allerede kl. 8 for at få undersøgt sit hjerte hos min kollega, der er læge. Tandundersøgelsen består af en spytprøve, røntgen og en grundig klinisk undersøgelse af slimhinder, tænder og tandkød. Deltageren er en 90-årig gammel mand, som har parodontitis – men han er i behandling. Hver undersøgelse tager mere end en time, så det kommer til at tage tid at få alle forsøgsdeltagerne, som indgår i studiet, igennem.

11.30 / Det er tid til næste deltager. På et tidspunkt i undersøgelsen bipper hans blodsukkermåler. Vi må afbryde, så han kan få noget juice. Men det skete heldigvis efter spytprøven.

12.30 / Frokosttid. Jeg går i kantinen på Herlev Hospital og køber mig en salat, som jeg spiser sammen med mine kolleger på Steno. Vi er mange ph.d.studerende, og vi har et godt sammenhold – både fagligt og socialt. Det er godt at have nogen, man kan dele både de små sejre og udfordringerne i et ph.d.projekt med.

13.00 / Dagens tredje deltager er en kvinde med parodontitis. Hun får diagnosen af mig, og hun er overrasket. Når man ikke har behandlingsansvaret, kan det være svært at sige til en patient, at hun har en sygdom i munden. For i modsætning til andre sygdomme, som man via skatten får hjælp til hos lægen, kan det jo være dyrt at gå til tandlæge for at få behandling.

16.00 / Efter dagens sidste deltager cykler jeg hjem. De fleste dage løber jeg en tur, men i dag regnede det, så det blev til en times yoga på stuegulvet.

18.00 / Min lillebror har inviteret til middag. Jeg når at bikse en salat sammen, som jeg tager med. Vi er samlet hele min familie og min kæreste.

22.00 / Jeg går i seng. Det gælder om at være udhvilet til næste dag, hvor jeg har statistikkursus. Det er også en del af det at være ph.d.-studerende.♦

AVA AZAR

Tandlæge og ph.d.-studerende, Steno Diabetes Center Copenhagen