Tandlægebladet 1 - 2025

TTANDLÆGEFORENINGENS MEDLEMSBLAD

DANISH DENTAL JOURNAL

N°01 ∕ JANUAR 2025 ∕ #129

Er mundhygiejnen

Dental caries

Parodontal sygdom

Oral mikrobiota

Biofilm

Sygdomsforebyggelse

Tandbørstning Fluorid

Spar op

til 20.000,-

på en intraoral scanner

– når du indgår aftale med Nordenta LAB

Søger du en professionel og pålidelig partner, der er i front med den digitale udvikling? Så er Nordenta LAB det rette valg.

Nordenta LAB er et veletableret dentallaboratorium med mange års erfaring. Vi ved, hvad der skal til for at skabe en stærk, langtidsholdbar og æstetisk restaurering.

7 gode grunde til at samarbejde med Nordenta LAB

������ Vi er garant for høj kvalitet og flotte resultater

☞ Du får professionel og kyndig rådgivning fra start til slut

������ Du er sikret godt samarbejde med løbende opfølgninger

������ Vi modtager scan fra alle typer af scannere på markedet

������ Vi producerer alle former for protetik (både fast og aftagelig)

������ Du kan vælge mellem dansk og oversøisk produktion

������ Vi har tjek på procedurer, dokumentation, krav og lovgivning.

Skal vi arbejde sammen?

Spar op til kr. 20.000,- på en valgfri intraoral scanner, når du tegner en 24 måneders aftale med Nordenta LAB.*

Kontakt os for at høre mere om tilbuddet

Kathe Mortensen

Afdelingsleder LAB 31 16 73 89 kmo@nordenta.dk

Cille Mogensen

CAD/CAM konsulent 28 44 15 27

cmm@nordenta.dk

*Tilbuddet forudsætter, at klinikkens årlige omsætning på tandteknik er minimum kr. 120.0000,-

Lisa Mini

Lisa Mini giver klinikken fleksibilitet og hastighed. Uanset om det er indpakket eller uindpakket gods giver Lisa Mini super hurtige autoklaveringer.

Under 10 minutter for uindpakket og under 19 minutter for indpakket gods.

Alt fungerer som en normal autoklave – bare mindre og hurtigere.

Uindpakket

Indpakket

REDAKTION

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Sofie Dinesen Bramsen Studentermedhjælper, sdb@tdl.dk

FAGREDAKTION

Charlotte Nordell Carlsen Adm. redaktør, cnc@tdl.dk

Sofie Stokholm Jacobsen Journalist, ssj@tdl.dk

Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk

Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 11 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.441 Medlem af Danske Medier

ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE

Isaac Malakkai

FÆLLESNORDISK TEMA

Oral hygiejne - del 1

I Brasilien tilbyder tandlæger i stigende grad Botox og andre skønhedsbehandlinger. /19

GUIDE

Det skal du vide om fluoridtandpasta

Hvordan vejleder du bedst patienterne i brugen af tandpasta med fluorid? Få svaret her.

/50

FAGSTAFETTEN

Den rejsende tandlæge

Kim Aaes har siden 2010 haft en karriere som omrejsende kirurg med hele landet som sin arbejdsplads.

VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder / 19

STANGVALTAITE-MOUHAT L, GRÖNROOS L, EKSTRAND K, BUHLIN K

Hvad ved vi om biofilminducerede sygdomme i mundhulen? / 20

BELSTRØM D, DAVIES J, PERNU H, JOKSTAD A, SCHLAFER S

Hvordan ser den dentale biofilm ud ved caries, gingivitis og parodontitis? Hvornår bliver biofilmen patogen? / 26

LEPPILAHTI J, LARSEN T, GUSSGARD AM, DERKS J

Biofilmkontrol ved behandling af parodontitis / 30

HELMISDÓTTIR LH, KONRADSSON K, PALOTIE U, TWETMAN S, YOUNG A Er selvudført tandbørstning uden brug af fluorid effektiv som cariesforebyggende foranstaltning? / 34

TWETMAN S, SVEINSDÓTTIR EG, JULIHN A, LAITALA M, SKEIE MS Er overvåget tandbørstning et effektivt tiltag til cariesforebyggelse blandt børn? / 38

TEGELBERG P, ÓLAFSSON VG, BOGREN A, DAMGAARD C, WIGEN TI Hvilken rolle spiller tandtråd, tandstikkere og interdentalbørster ved approksimal rengøring? / 44

FAST STOF

Leder / 4

Update / 6

Kom til orde / 64

/62

Medlemsservice / 68

Et døgn med / 80

Tandlægens drøm er faktisk raske patienter

Kort før jul blev jeg kontaktet af en journalist, der var i gang med at skrive en artikel om, hvordan man blev ”tandlægens mareridt”. Vi var ikke langt inde i samtalen, før det stod klart, at journalistens tese var, at tandlæger helst ville have patienter med masser af huller og andre problemer med tænder og mund, så vi kunne tjene så mange penge som muligt.

Jeg forklarede tålmodigt, at det var temmelig misforstået. At tandlæger er sundhedsprofessionelle og helst vil forebygge og have så mange patienter med så sunde munde som overhovedet muligt. Og så fik jeg ellers lov til at komme med gode råd til, hvordan man selv kan bidrage til at holde sine tænder sunde og tandlægeregningen nede.

Det er hverken første – og nok heller ikke sidste – gang, at jeg er blevet mødt med den ovenstående fordom. Og jeg tror også, at mange af jer ofte støder på den. Men det gør det ikke mere sandt. Det svarer jo nærmest til at antage, at de privatpraktiserende læger håber, at deres patienter fejler så meget som muligt og har brug for omfattende behandling fremfor et forebyggende sundhedstjek. En mærkelig tanke, ikke?

Lægen håber selvfølgelig, at patienterne er sunde og raske og har det godt. Det gør vi tandlæger også. Nogle har brug for behandling for at få det bedre. Men vi vil da helst have, at så mange som muligt kan nøjes med et forebyggende tandeftersyn og en tandrensning. For så er vi lykkedes med at skabe en høj tandsundhed.

Det er desværre ikke kun i medierne, at vi oplever et til tider meget ensidigt fokus på priser fremfor kvaliteten af den sundhedsydelse, vi leverer til mange tu -

De fleste af os har en tæt relation til vores patienter

sinde danskere hver dag. Lige før jul gik forhandlingerne om en ny aftale for voksentandplejen i gang. Også her er der fokus på priser og konkurrence, så man næsten skulle tro, at nogle politikere ønsker, at danskerne begynder at shoppe tandlæger, som de shopper tilbudsvarer i supermarkedet.

Det vil være en forkert vej at gå. For det første er der allerede stor konkurrence i vores branche. For det andet viser undersøgelser, at prisen ikke er det vigtigste for danskernes valg af tandlæge. Det er tilliden og kvaliteten. De fleste af os har en tæt relation til vores patienter. Mange er kommet hos os i årevis – og deres voksne børn går nu hos os. Vi kender deres tænder og ved, hvornår det er nødvendigt at behandle eller at se tiden an. Den viden og indsigt risikerer at gå tabt, hvis man hyppigt skifter tandlæge. Og det vil være et tilbageskridt for tandsundheden og gøre det dyrere i længden for patienter og samfund. For der er jo ingen patienter, som fra den ene dag til den anden går fra nul til ni huller, hvis de ellers har en fast tandlæge, som de besøger regelmæssigt. I hvert fald ikke medmindre patienten er blevet ramt af akut sygdom, der fx påvirker spytsekretionen eller evnen til egenomsorg.

Forskning viser, at personer, der har samme praktiserende læge gennem mange år, bliver mindre indlagt, får mindre medicin og lever længere. Den konklusion mener jeg godt, at vi kan føre over på værdien af at kende sin tandlæge. Det bedste, politikerne kan gøre, er derfor at arbejde for, at endnu flere danskere får en fast tandlæge og kommer regelmæssigt til eftersyn. Både unge, ældre og syge.♦

TORBEN SCHØNWALDT Formand for Tandlægeforeningen

NY POLITISK AFTALE PÅ VEJ:

Politikere vil gøre op med uligheden i tandsundhed

DER SKAL GØRES NOGET FOR, at alle danskere uanset indkomst får den nødvendige tandbehandling. Det er budskabet fra både højre og venstre side af Folketingssalen forud for starten på forhandlingerne om en ny aftale for voksentandplejen.

Kort før jul blev forhandlingerne om en ny aftale for voksentandplejen officielt skudt i gang med et kort opstartsmøde hos indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Forud for de egentlige forhandlinger er det for sundhedsordførerne hos både Socialdemokratiet (S) og Danmarksdemokraterne (DD) afgørende, at en ny aftale gør op med den stadigt voksende ulighed i tandsundhed.

– Tandsundheden er en vigtig og tydelig markør for ulighed i sundhed. Vi har ikke en færdig plan klar i skuffen, men i Socialdemokratiet vil vi bruge forhandlingerne til at bygge ovenpå de initiativer, vi allerede har sat i gang for at bekæmpe uligheden – bl.a. gratis tandpleje til de mest socialt udsatte og midler til kræftpatienter med tandsygdomme, siger Lea Wermelin, sundhedsordfører for Socialdemokratiet.

Styrk omsorgstandplejen

Hos Danmarksdemokraterne rangerer kampen mod ulighed i tandsundhed også højt på sundhedsordfører Jens Henrik Thulesen Dahls ønskeliste for de kommende forhandlinger. For ham er et vigtigt våben mod uligheden at styrke omsorgstandplejen.

– Og så er vi også nødt til at gøre noget for de grupper, der undlader at gå til tandlæge, fordi de ikke har råd, siger han.

Et andet aspekt, når det gælder ulighed i sundhed, er for Jens Henrik Thule-

sen Dahl kommunernes problemer med at skaffe personale til den kommunale børne- og ungdomstandpleje. – I min hjemkommune Assens er vi heldige, hvis vi kan få ansat én tandlæge. For nylig talte jeg med en fra en kommune af samme størrelse beliggende nord for København, som havde otte tandlæger. At sikre den nødvendige kapacitet af tandlæger overalt i landet bør indgå i arbejdet med den nye aftale, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

En god og bred aftale

Lea Wermelin mener, at der i lang tid har været for lidt fokus på, hvor stor en betydning tandsundhed har for den samlede sundhed.

– For mig er det vigtigt, at forhandlingerne afspejler en større forståelse for sammenhængen mellem tandsundhed og sundhed generelt. Jeg håber, at der kommer en god og bred aftale, så man også i tandlægebranchen kan se, at der kommer rammer, der er opbakning til på Christiansborg, siger hun.

Der må snart ske noget konkret

Vi er også nødt til at gøre noget for de grupper, der ikke har råd

JENS HENRIK

THULESEN DAHL Sundhedsordfører (DD)

Danmarksdemokraterne vil også gerne rydde op i bureaukratiet og de mange regler for tilskudsordningerne til tandbehandling, som både patienter og tandlæger ifølge Jens Henrik Thulesen Dahl i dag bruger for meget tid på.

Tandlægeforeningens formand, Torben Schønwaldt, hilser meldingerne fra sundhedsordførerne velkommen. – Nu har vi ventet siden 2018 på en aftale, så der må snart gerne ske noget konkret. Det er bidende nødvendigt, at vi får en aftale, der giver voksentandplejen et markant løft til gavn for alle danskere. Tandlægeforeningen er klar til at kæmpe for at sikre, at politikernes løfter bliver til virkelighed, og at tandlægernes stemme bliver hørt i forhandlingerne, siger han.

Ministeren har ikke ønsket at stille op til interview. Tandlægebladet erfarer, at der i første fase af forhandlingerne skal afholdes en række emneinddelte temadrøftelser om fx ulighed i tandsundhed, forebyggelse og priser. De skal danne grundlag for de egentlige politiske forhandlinger.♦

TEKST KIM ANDREASEN

Regional udvikling i defs blandt

femårige

Store forskelle i børns tandsundhed

Tandlægeforeningens egen SCOR-rapport vidner om ulighed i tandsundheden i Danmark – også blandt børn. Der er nemlig stor forskel på forekomsten af caries i mælketænderne, afhængigt af hvor i landet børnene vokser op. Den kommunale tandpleje i Region Syddanmark har det højeste antal defs målt på børns mælketænder i femårs-

alderen, mens Region Midtjylland og Region Sjælland har den laveste forekomst.

De seneste tal fra 2023 viser en let tilbagegang i forekomsten af caries tværs over landet. Bedst står det til i regionerne Midtjylland og Sjælland med en forekomst på 0,77 defs i begge regioner, mens Region Hovedstaden har

0,92, og Region Nordjylland har 0,85. Region Syddanmark er topscorer i dårlig tandsundhed blandt børn med en defs-score på 0,96.

Kilde: SCOR-data samt tandlageforeningens egne beregninger

Af uforklarlige historiske og politiske grunde lever munden stadig adskilt fra resten af kroppen i det danske sundhedsvæsen. Det på trods af, at vores generelle sundhed hænger tæt sammen med en sund mund

DEBATINDLÆG

fra Tandtænketanken på Altinget.dk

Tandsundhed skal være en grundlæggende rettighed for alle, mener en bred vifte af aktører på sundhedsområdet, der er gået sammen i Tandtænketanken.

Lovpligtig forsikring mod tandskader

KORT FØR JUL VEDTOG FOLKETINGET, at privatpraktiserende tandlæger (tandlægeklinikker) pr. 1. januar 2025 har en forsikringspligt, der skal dække patientskader efter behandling, undersøgelse og lignende på klinikken. Hvis en tandlægeklinik ikke er dækket af en forsikring, kan det medføre politianmeldelse og bøde. Ved tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed er man derfor som privatklinik forpligtet til at fremvise dokumentation for, at der er tegnet en gyldig forsikring. I skrivende stund er Tryg det eneste forsikringsselskab, der udbyder den lovpligtige forsikring. Er du som klinikejer medlem af Tandlægeforeningen, får du 10 % rabat på den årlige præmie – hvert år. På Tdlnet kan du se explainer-video og blive klogere på forsikringspligten.

danske tandlæger blev sendt afsted mod Thailand i dagene efter tsunamien 2. juledag 2004. De danske retsodontologer var med til at gøre en betydelig forskel for det retsmedicinske arbejde. At identificere ofre baseret på dental information viste sig netop at være en yderst effektiv og pålidelig metode. En erfaring, som blev en vigtig del af de enkelte landes katastrofeberedskab i tiden efter tsunamien. Det anslås, at op mod 80 % af de omkomne i Thailand, som ikke var thailændere, blev identificeret på baggrund af dentale oplysninger. I alt mistede 46 danskere livet i tsunamien.

Kilde: Institut for Retsmedicin og National Library of Medicine.

67 %

af danskerne uden tilknytning til arbejdsmarkedet går aldrig til tandlægen.

Kilde: Tandtænketanken

Spændende år for Tandsundhed Uden

Grænser

2025 BLIVER ET SPÆNDENDE ÅR for den danske NGO Tandsundhed Uden Grænser. Organisationen har indgået et partnerskab med Colosseum Dental, som gør det muligt at opskalere de internationale indsatser. Ud over udviklingsinitiativer i Guatemala, Rwanda og Palæstina vil Tandsundhed Uden Grænser starte nye projekter i Colombia. Derudover har en donation fra Karen Elise Jensens Fond gjort det muligt at udvide arbejdet til Bolivia i løbet af året. Det nye samarbejde og den økonomiske støtte betyder, at endnu flere børn verden over kan få hjælp med at opnå bedre tandsundhed og generelt forbedrede levevilkår.

LÆR AF FEJLEN

Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

Under rodbehandling springer kofferdamklammen af

PATIENTTILFÆLDE

En patient kommer i klinikken for at få lavet en rodbehandling af 7+. Under rodbehandlingen springer kofferdamklammen af, da kofferdamsdugen skal spændes på rammen. Det sker ved patientens første besøg, og efterfølgende er patienten øm i 4-. Ved andet besøg sker det samme igen. Denne gang springer klammen ned på 6-, som efterfølgende er meget øm, og der ses tydelige infraktioner.

LÆRING

Det er vigtigt at anvende en fast procedure og korrekt instrumentering ved anlæg af kofferdam. Man bør derfor være opmærksom på, at hullet placeres korrekt, samt at der bruges en klamme i den rette størrelse. Tangen skal desuden være fremstillet til klammen. Desuden er det en god idé at give oplæring i, hvordan man bruger kofferdam korrekt. Det kræver en vis tilvænning.

Det spørger I om

Har jeg ret til en årlig lønforhandling?

SVAR: Som offentligt ansat har du ret til en årlig lønforhandling. Det vil ofte blive aftalt i en procedure­

aftale, hvornår de årlige lønforhandlinger ligger. Som privatansat har du som udgangspunkt ikke krav på en årlig lønforhandling, medmindre det særskilt er aftalt i fx din ansættelseskontrakt. Du kan dog til enhver tid bede om en lønsamtale med din arbejdsgiver, hvis du ønsker det.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

Nyt fra Tdlnet

Tillæg for supervision

Ved OK24 aftalte Tandlægeforeningen, ATO og KL at videreføre og omlægge forsøgsordningen om funktionstillægget til tandlæger, der varetager opgaven som superviserende tandlæge af tandlæger uden tilladelse til selvstændigt virke. På Tdlnet.dk finder du en Q&A, som giver svar på det vigtigste.

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

København SV Tandlægeforeningens Årskursus 2025

Tilmeldingsfrist: 21. marts 2025

Tryg melder ud om ny forsikring: Bliv klogere på prisen

Middelfart

Ledelsesakademi – modul 2

Tilmeldingsfrist: 7. marts 2025

Odense SV Faglig Temadag III om fast protetik

Tilmeldingsfrist: 17. marts 2025

Vidste du, at …

… du til Tandlægeforeningens Årskursus 2025 kan invitere dine klinikassistenter med til en stærkt reduceret pris på kun 800 kr. Klinikassistenterne har fuld adgang til det faglige program, forplejning og messen, inklusive Social Hours fredag eftermiddag. Samme pris gælder for tandlægestuderende. Tilmeld dig på Tdlnet.dk.

Kend din ret ved sygdom i ferien

Hvis du bliver syg, inden du er påbegyndt din ferie, så har du ikke pligt til at påbegynde din ferie. I det tilfælde vil du have ret til at holde din ferie på et andet tidspunkt. Hvis du bliver syg, efter du er påbegyndt din ferie, så har du ret til erstatningsferiedage, når du har været syg i mere end fem dage. Læs mere på Tdlnet.dk.

Frafald blandt assistenter

Data fra 2023 viser, at flere end hver fjerde elev, som starter på tandklinikassistentuddannelsen, frafalder. Derfor ønsker FUTKA at få afdækket, hvad der kendetegner gode oplæringsforløb for tandklinikassistenter. Har du eller din elevansvarlige lyst til at deltage i interview, så kontakt mc@uddannelsesnaevnet.dk

IT-system til tandklinikker

Overhold nemt lovgivningen i den daglige drift, herunder den nye arbejdstidslov.

Tid til mere

med Complianter

Hos Complianter mener vi, at sammen er vi bedst.

Derfor er systemet bygget på tæt dialog med tandlæger og andre eksperter for at sikre et praksisnært resultat.

Læs mere på www.complianter.dk

Book en demo på info@complianter.dk

TEKST KIM ANDREASEN

FOTO PRESSEFOTO FREDERIKSBORG ∙

NATIONALHISTORISKE MUSEUM

Tandlægens masker

Hver en rynke, øjenbryn og hudfold kan man se i maskerne. Enkelte har endda bevaret øjenvipper eller skæghår, som hænger fast i gipsen.

Vi er på Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg Slot. Udstillingen hedder Forglem mig ej - Liv. Død. Længsel. På museets vægge og søjler hænger og står en lang række livs- og dødsmasker - afstøbninger taget direkte af ansigtet af store danske personligheder. Fremstillet for at fastholde mindet om mennesker, der har betydet noget kulturelt og kunstnerisk for Danmark.

Bag afstøbningen af de mange masker af kendte danskere – herunder blandt andre Karen Blixen (på billedet), Bertel Thorvaldsen, Holger Drachmann og Johannes V. Jensen – står tandlæge, Holger Winther. Den danske tandlæge havde i mange år klinik i Skindergade i det indre København, hvor han drev en velrenommeret tandlægeklinik. Men ved siden af tandlægegerningen var han optaget af at lave livs- og dødsmasker af sine kendte patienter, når de sad hos ham i tandlægestolen.

Holger Winther blev overrasket over at se, hvor nøjagtig en afstøbning blev af et ansigt, når han anvendte den samme formmasse, som bruges, når man laver aftryk af tænder. Han mente, at han med maskerne kunne afstøbe et menneske og fastholde dets sande karakter. Derfor støbte han frem til sin død de 69 gipsmasker, som man nu kan se på museet på Frederiksborg.♦

Forglem mig ej - Liv. Død. Længsel. Særudstilling med Frederiksborgs samling af livs- og dødsmasker. Nationalhistorisk Museum på Frederiksborg til marts 2025.

Kunstig intelligens kan identificere caries ud fra kliniske fotos

I DENNE SYSTEMATISKE GENNEMGANG samarbejdede

forskere fra Canada, Schweiz og Tyskland om at undersøge, hvor god kunstig intelligens (AI) var til at opdage carieslæsioner på kliniske intraorale fotos.

Ud af 3.410 potentielle studier blev 19 studier inkluderet fra databaserne Embase, Medline og Scopus. Seks af studierne havde lav risiko for bias, mens syv af studierne havde få problemer med anvendeligheden for alle domæner.

AI-modellernes præcision varierede markant med F1-scorer for hhv. klassifikation og detektion mellem 68,3-94,3 % og 42,8-95,4 % afhængigt af kameratypen: professionelle kameraer (68,3-95,4 %), intraorale kameraer (78,8-87,6 %) og smartphones (42,8-80 %). Kun et begrænset antal studier omfattede evaluering af carieslæsionernes sværhedsgrad.

AI har potentiale til at muliggøre teletandpleje

Resultaterne viser, at objektiv detektion af carieslæsioner med AI har potentiale til at understøtte den kliniske diagnose, facilitere patientkommunikationen og muliggøre teletandpleje.

Fremtidige undersøgelser bør fokusere på at skabe mere robuste studiedesign, standardiserede målepunkter og inkludere evaluering af carieslæsionernes sværhedsgrad for at optimere anvendelsen af AI i klinisk praksis.

Sukkerrationering i barnets første 1.000 dage efter undfangelsen reducerer risikoen for diabetes og forhøjet blodtryk senere

i livet

I ET NYT STUDIE har amerikanske forskere undersøgt, hvordan sukkerrationering i børns første 1.000 dage efter undfangelsen påvirker dem helbredsmæssigt, når de bliver voksne.

Studiet tog udgangspunkt i Storbritanniens sukkerrationering i perioden 1942-1953, hvor det britiske fødevareministerium som respons på 2. Verdenskrig rationerede alle ikkeessentielle fødevarer på ugentlig basis, herunder sukker og søde sager for at sikre en sund kost og ligeligt fordelte fødevarer blandt den britiske befolkning.

Rationeringen begrænsede sukkerindtaget til niveauer inden for de nuværende kostråd, men alligevel blev forbruget næsten fordoblet umiddelbart efter rationeringen. Ved hjælp af et eventstudiedesign med data fra UK Biobank sammenlignede forskerne en gruppe voks-

ne (n = 60.183 voksne, herunder n = 38.155 rationerede, n = 22.028 ikkerationerede), der var blevet undfanget lige før eller efter rationeringens ophør. Den valgte rationeringsperiode i studiet varede fra undfangelsen og op til seks måneder postnatalt.

Forskerne fandt, at rationering tidligt i livet reducerede risikoen for diabetes og forhøjet blodtryk med hhv. ca. 35 % og 20 % samt forsinkede sygdomsdebut med hhv. fire og to år.

Sukkerrationeringens beskyttelse mod sygdom var tydelig ved eksponering i livmoderen og steg med sukkerrestriktion efter fødslen, især efter seks måneder, hvor fast føde sandsynligvis begyndte. Sukkerrationering i fostertilstanden alene stod for omkring 1/3 af risikoreduktionen.

Moharrami M, Farmer J, Singhal S et al. Detecting dental caries on oral photographs using artificial intelligence: a systematic review. Oral Dis 2024;30:1765-83.

Gracner T, Boone C, Gertler PJ. Exposure to sugar rationing in the first 1000 days of life protected against chronic disease. Science 2024;eadn5421.

Bør man udskyde tandbørstning efter indtagelse af syreholdige drikke eller fødevarer?

EROSIVT TANDSLID KAN POTENTIELT

FORVÆRRES, hvis man børster tænder umiddelbart efter, at tænderne har været udsat for et syreangreb (fra mad/ drikke eller refluks), idet man muligvis mekanisk fjerner overfladisk nyeroderet tandvæv. På den baggrund anbefaler bl.a. den amerikanske tandlægeforening, at tandbørstning udskydes i en time efter indtagelse af sure fødevarer, så saliva får tid til at skylle syren væk og remineralisere emaljen. Et nyt scoping review, som en international forskergruppe har udarbejdet, sætter imidlertid spørgsmålstegn ved denne anbefaling. (Et scoping review giver et overblik over eksisterende litteratur inden for et specifikt område/ emne; herunder identificering af begre-

ber, teorier og evidenskilder samt manglende forskning på området).

I oversigten indgår 17 studier, der omhandler tidspunktet for tandbørstning med fluoridtandpasta i relation til erosion (n = 16, in vitro eller in situ) eller caries (n = 1, klinisk prospektivt). 10 af studierne konkluderer, at erosion ikke forværres ved tandbørstning med fluoridtandpasta umiddelbart efter syreangreb, mens fire finder, at det er en fordel at vente 30-60 minutter, og to, at det optimale tidspunkt beror på en individuel vurdering af patientens risikoprofil.

Forfatterne konkluderer, at foreliggende evidens på nuværende tidspunkt ikke giver anledning til at udsætte tandbørstning med fluoridtandpasta efter et syre-

Kommentar

ADJUNKT, TANDLÆGE,

PH.D. LINE STAUN LARSEN

angreb. De anbefaler derfor, at tandfaglige guidelines opdateres, så de afspejler evidensen og dermed ikke indeholder restriktioner i forhold til tandbørstetidspunkt efter syreangreb. De understreger dog også, at det er tandlægens kliniske vurdering, der i hvert enkelt tilfælde afgør, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at børste tænder.

Fernándeza CE, Silva-Acevedo CA, PadillaOrellanac F et al TS, Lussi A. Should we wait to brush our teeth? A scoping review regarding dental caries and erosive tooth wear. Caries Res 2024;58:454-68.

Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

– Problemstillingen i reviewet er interessant og omhandler et af de spørgsmål, vi som klinikere kan have svært ved at svare evidensbaseret på. Selvom det optimale tidspunkt for tandbørstning efter syreangreb fremdeles er omstridt, og robuste kliniske studier glimrer ved deres fravær, argumenterer forskerne for, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig opbakning til at anbefale udsættelse af tandbørstning efter indtag af mad og drikke. En vigtig pointe er risikoen for, at udsættelse af tandbørstning kan føre til, at børstning helt udelades. Forestil jer blot en fortravlet morgen, hvor patienten er anbefalet at vente en time med

tandbørstning efter indtaget af appelsinjuicen. Således vil en erosionsanbefaling, der hviler på et svagt evidensgrundlag, kunne resultere i en negativ carieseffekt. I studiet fremhæves en mulig positiv effekt af fluorideksponering straks efter syreangreb, men det må ikke tages som en opfordring til, at der bør børstes efter syreangreb. Særligt ved syreangreb mange gange dagligt ville dette forventes at have en negativ abrasiv virkning på tandsættet. Klinikerens vejledning bør bero på en individuel vurdering, patientens risikoscenario for både erosion og caries taget i betragtning.

Intraorale scannere forbedrer den prækliniske undervisning i fast protetik

DET ER AFGØRENDE FOR TANDLÆGESTUDERENDE, at de får en tilstrækkelig præklinisk uddannelse, før de starter med at behandle patienter. Konstruktiv feedback fra underviserne spiller en central rolle i at vejlede de studerende til at mestre færdigheder, øge tilliden og frem for alt sikre patientsikkerheden.

På mange tandlægeskoler forbereder studerende rutinemæssigt kunstige akryltænder i et præklinisk miljø, hvor de modtager feedback under praktiske øvelser efterfulgt af feedback. Traditionelle vurderinger, der er afhængige af visuel inspektion, kan have subjektivitet og inkonsistens.

På den baggrund introducerer forskere fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet en ny metode, hvor de dokumenterer, at intraorale scannere med fordel kan bruges til undervisningen af tandlægestuderende i kronepræparation. Ifølge forskerne kan metoden både forbedre feedback og selvevaluering for studerende under præklinisk undervisning og deres færdigheder i at bruge intraorale scannere i klinisk praksis.

Nyere generationer af intraorale scannere har nye funktioner, der gør det muligt at sammenligne to digitale scanninger for at overvåge ændringer i patientens tandsæt over tid, såsom slid på tænder. Denne funktion kan bruges som

et digitalt værktøj til evaluering af kronepræparation i en præklinisk kontekst.

Den nye metode består i, at man tager en referencescanning før forberedelse på Typodont og en scanning efter kronepræparation. Ved at bruge patientovervågningsfunktionen i Trios 3­scanner udføres der overlejring af to scanninger.

Metoden muliggør en subjektiv kvantitativ evaluering af kronepræparation i fantommodel og dermed en forbedring af pålideligheden og validiteten af praktiske prøver i kronepræparation på tandlægeuddannelsen. Denne metode kræver ingen yderligere hardware eller software ud over de grundlæggende funktioner, der er indlejret i den intraorale scanner.

Ranjkesh B, Bahrami G: Objective quantitative digital evaluation of crown preparation using intraoral optical scanner: Novel preclinical teaching method. J Clin Exp Dent. 2024;16:e1233-8.

Intraorale scannere kan bidrage til at diagnosticere caries

STADIG FLERE TANDKLINIKKER bruger intraorale scannere, da de kan anvendes til mange ting, fx diagnosticering, planlægning af behandling og monitorering. Men scannernes potentiale i forhold til at diagnosticere caries er endnu ikke udnyttet fuldt ud. Især mangler der forskning om brugen af ICDAS­systemet – International Caries Detection and Assessment System – et indeks til cariesvurdering – i kombination med 3D­scanningsteknologien.

Nu kan en ny undersøgelse fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet dokumentere, at 3D­tandmodeller fra intraorale scannere – vurderet ud fra ICDAS­kriterier – kan give en pålidelig og nøjagtig metode til at vurdere okklusal caries, og at metoden derfor kan være et nyttigt diagnostisk værktøj i tandplejepraksis.

Forskerne kom frem til deres konklusion ved at scanne 73 deltagere i alderen fra 12­19 år fra Danmark og Grækenland. Hver deltager blev scannet med TRIOS 4 intraoral scanner, som anvender både hvidt lys til farvegengivelse og en blå lyskilde (415 nm) til fluorescens. 3D­modellerne blev vurderet ud fra tandens farvetekstur og fluorescens.

Der blev beregnet to separate diagnostiske ICDASscorer. Én baseret på tandfarveinformation og én baseret på tandfarveinformation suppleret med fluorescens. De diagnostiske parametre – sensitivitet (SE), specificitet (SP) og nøjagtighed (ACC) – blev beregnet, og vægtet kappa blev anvendt til at vurdere overensstemmelsen mellem 3D­modelvurderingerne og traditionelle kliniske metoder.

Resultaterne viste, at visuel cariesanalyse ved brug af 3D­modeller har en bemærkelsesværdig diagnostisk nøjagtighed og god overensstemmelse med traditionelle metoder. Brugen af intraorale scannere kan derfor være gavnlig til vurdering af okklusal caries, selv om man skal være opmærksom på at undgå overbehandling. Forskerne peger også på, at behandleren altid bør bruge 3D­modeller i kombination med de traditionelle metoder.

Sá G, Michou S, Bönecker M, Mendes F, Amarante B, Ekstrand K: Diagnostic validity of ICDAS clinical criteria on digital 3D models. J Dent 2024;149:105274.

Vælg mellem et bredt udvalg af tandpastaer og find den, der passer til dine patienters behov.

Alle varianter er uden farvestoffet titaniumdioxid og tandpastaen er derfor transparent. Derudover er Zendium, som du kender den. Mild i smag, uden SLS, med natriumfluorid, enzymer og proteiner – og effektiv!

Så uanset hvilke behov dine patienter har – så kan Zendium tilbyde en variant, der bidrager til at forbedre mundsundheden.

Med Zendium Professional kan du passe på planeten, mens du passer på dit tandkød. Se her hvordan:

GENANVENDT PAP

80% genanvendt pap til tandpastaæsker

BIONEDBRYDELIGE INGREDIENSER

99% af tandpastaen er bionedbrydelig

TUBE AF BIOPLASTIC

Mindst 60% bioplast i tandpastatuber

Håbervisestil Tandlægeforeningens 12.-13.Årskursus april.

Zendium styrker mundens naturlige forsvar

Se mere på zendium.dk

Fællesnordisk tema: Oral Hygiejne

Det er med stolthed, at ad hoc- redaktionskomitéen

præsenterer læserne i de nordiske lande for en række artikler om emnet “Oral Hygiejne” – eller fjernelse af dental biofilm. Som tandlæger tænker vi nok ofte, at vigtigheden af oral hygiejne er “noget, der giver sig selv”, men det bør man faktisk ikke tage for givet. I alle de nordiske lande møder vi udfordringer i form af voksende befolkningsgrupper med anden kulturel baggrund og andre normer samt en voksende gruppe ældre med behov for hjælp til regelmæssig mundhygiejne. Vi har dermed løbende et ansvar for at informere, motivere og instruere nye generationer af børn og forældre i, hvordan og hvornår de skal

rengøre tænderne. Vi bliver måske også nødt til at genopfriske mulighederne for tandsundhedsfremmende aktiviteter i skoleregi i udsatte områder med socioøkonomiske udfordringer. De ældre, der har nedsat bevægelighed i hænder og fingre, må vi rådgive om alternative veje til optimal rengøring af tænderne. Det er ligeledes vigtigt at samarbejde med plejepersonalet om at sikre den orale sundhed for de skrøbelige ældre, der bor på plejehjem eller er under hjemmepleje. En ekstra udfordring er den mangel på tandplejepersonale, som især er udtalt i udkantsområderne i de nordiske lande, og her er det sandsynligt, at diverse netbaserede løsninger i fremtiden kan være til gavn. Disse emner og spørgsmål

vil sammen med mange andre blive omtalt i dette fællesnordiske tema, og vi håber, vore nordiske kolleger vil læse artiklerne, diskutere dem – og måske ligefrem sætte spørgsmålstegn ved dele af indholdet.

God læselyst!♦

Redaktionskomitéen

KIM EKSTRAND

Ad hoc-redaktionskomitéen, formand

ANNE MARGERETE GUSSGARD Norge

LÁRA HÓLM HEIMISDÓTTIR Island

PETER LINGSTRÖM Sverige

TARJA TANNER

Finland

SVANTE TWETMAN

Danmark

NILS-ERIK FIEHN

Koordinerende redaktør

ABSTRACT

To af de mest almindelige mundhulesygdomme, caries og parodontale/periimplantære sygdomme klassificeres ifølge de seneste definitioner som ikkeoverførbare biofilminducerede sygdomme. I 1970’erne var caries og parodontale sygdomme meget udbredte i alle de nordiske lande. Nu er cariesudbredelsen meget lav for de fleste i de yngre generationer, mens gingivitis og parodontitis stadig er almindeligt forekommende blandt voksne i de nordiske lande. Disse sygdomme rammer også de ældre, fordi disse beholder egne tænder længere. Caries og især parodontale sygdomme har forbindelse til en række systemiske tilstande, om end en direkte årsagssammenhæng mellem orale og systemiske sygdomme stadig er uafklaret, og sammenhængen i et vist omfang kan forklares med andre forhold. Ifølge den integrerede hypotese for caries og parodontale sygdomme betragtes biofilm som en fælles risikofaktor sammen med forgærbare kulhydrater. Disse to sygdomme kan derfor kontrolleres samtidig gennem en indsats mod fælles risikofaktorer. Da sygdommenes patogeneser er forskellige, anbefaler man imidlertid separate kontrolmetoder, og sådanne er allerede velintegrerede i tandlægepraksis i de nordiske lande. Kort sagt er ætiologi og patogenese velbeskrevet for både caries og parodontale sygdomme, de to sygdomme har en essentielle risikofaktorer til fælles, og de vigtigste kontrolforanstaltninger er således de samme, nemlig sufficient mundhygiejne og tilbageholdenhed med indtag af forgærbare kulhydrater.

EMNEORD

Dental caries | epidemiology | inflammation | periodontal diseases | risk factors

Hvad ved vi om biofilminducerede sygdomme i mundhulen?

LINA STANGVALTAITE-MOUHAT, senior researcher, MPH, ph.d., Oral Health Center of Expertise in Eastern Norway, Oslo, Norge

LISA GRÖNROOS, university lecturer, ph.d., Department of Oral and Maxillofacial diseases, University of Helsinki and Helsinki University Hospital, Helsinki, Finland

KIM EKSTRAND, professor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

KÅRE BUHLIN, docent, ph.d., Division of Periodontology, Department of Dental Medicine, Karolinska Institutet, Huddinge, Sverige, and Department of Oral and Maxillofacial diseases, University of Helsinki and Helsinki University Hospital, Helsinki, Finland

Accepteret til publikation den 18. juli 2024 Tandlægebladet 2025;129:20­5

TO AF DE MEST ALMINDELIGE ORALE SYGDOMME, caries og gingivitis/parodontitis/mucositis/ periimplantitis, betragtes nu som ikkeoverførbare biofilminducerede sygdomme (1-5). Denne artikel omhandler ætiologi og patogenese ved caries og parodontale sygdomme, giver en oversigt over sygdommenes epidemiologi i de nordiske lande og deres sammenhæng med systemiske sygdomme samt diskuterer fælles risikofaktorer og strategier til kontrol af disse biofilm-inducerede orale sygdomme. Forfatterne anerkender, at socioøkonomiske forhold og begrænset adgang til sundhedspleje i udkantsområder har stor betydning for ulighed i oral sundhed, også i de nordiske lande; men på grund af pladsmangel kommer vi ikke nærmere ind på dette vigtige emne.

DEFINITION, ÆTIOLOGI OG PATOGENESE

Caries

Korrespondanceansvarlig sidsteforfatter: KÅRE BUHLIN

Kare.Buhlin@ki.se

Caries er en biofilmmedieret, kostafhængig, multifaktoriel, ikkeoverførbar dynamisk sygdom, der medfører et nettomineraltab i de hårde tandvæv (2,3). Et resultat af denne proces er udvikling af en carieslæsion (4).

Fig. 1 viser en cariesdefinition, der er modificeret efter den model, som Fejerskov & Manji lancerede i 1990 (6). De hvide kasser illustrerer de nødvendige faktorer (med fede typer) for cariesudvikling; en tand, plakretinerende områder på tanden

(PSA), pH-fald på grund af metaboliske processer i biofilmen, hvor forgærbare kulhydrater nedbrydes af strengt eller fakultativt anaerobe bakterier (SA/FA) over tid. På grund af disse forhold ændrer biofilmen karakter fra symbiose til dysbiose (overvægt af acidogene og aciduriske bakterier) (3,5).

De hyppige pH-fald medfører gradvis demineralisering af hårde tandvæv (røde pile i Fig. 1). De biologiske determinanter (med kursiv) er aktive på tandoverfladen og kan påvirke carieslæsionens progressionshastighed, hvis de nødvendige faktorer er til stede. Fx kan fluorid sænke hastigheden, mens nedsat spytmængde kan øge progressionshastigheden. Den yderste sekstant viser determinanter, som tandlægen normalt ikke har indflydelse på, men som kan påvirke cariesprocessen via de biologiske determinanter, der er aktive på tandoverfladen, og via de nødvendige faktorer.

Når pH i biofilmen falder til under 5,5, bliver emaljekrystallerne, som hovedsagelig består af hydroxylapatit (HAP), gradvis opløst. Når pH igen kommer over 5,5, vil der ske en præcipitation af HAP. Caries er således en dynamisk proces med vekslende perioder med de- og remineralisering. Hvis demineralisering sker hyppigere end remineralisering, vil carieslæsionen udvikle sig. Da remineralisering især finder sted på tandoverfladen, vil den tidlige emaljelæsion både omfatte en overfladelæsion og en læsion under overfladen, hvor hovedlæsionen befinder sig (7,8).

På grund af fluorids kemiske egenskaber spiller dette stof en konstant rolle i remineraliseringsprocessen ved at præcipitere fluoridhydroxylapatit (FHAP). Da FHAP har et lavere opløselighedsprodukt (dvs. lavere kritisk pH-værdi) end HAP, vil FHAP ikke blive opløst under efterfølgende pH-fald i biofilmen. Udover at fluorid således bidrager til remineralisering og hæmmer demineralisering, har stoffet også bakteriostatiske egenskaber i høje koncentrationer (9).

Mælkesyre og andre organiske syrer trænger ind i emaljen via porerne imellem emaljeprismerne. Emaljelæsioner kan have varierende størrelse afhængigt af prismernes retning. I dentinen, der har højere organisk indhold, kan proteolytiske enzymer fra bakterier opløse organisk væv langs med dentintubuli (8).

Parodontale og periimplantære sygdomme

Den sygdomsklassifikation, som EFP og AAP udgav i 2017, giver en omfattende inddeling af parodontale og periimplantære sygdomme og tilstande, som ikke på nogen måde tager udgangspunkt i alder eller aldersrelaterede forhold (10).

Nedenfor følger en kort gennemgang af klassifikationen:

Gingival og parodontal sundhed

Dette indebærer fravær af inflammation i form af gingivitis eller parodontitis. Tilstanden kan bedømmes både histologisk og klinisk (11). Dette gælder både for et intakt parodontium og for et reduceret parodontium.

Gingivitis

Gingival blødning ved mindst 10 % af det totale antal lommer uden marginalt knogletab (12).

Parodontitis

Denne vigtige kategori i klassifikationen er underinddelt i stadier og grader for at opnå en mere omfattende diagnostik (13). Risikofaktorer som biofilm, rygning og diabetes mellitus tages også i betragtning.

Klassifikationen giver ikke bare en systematisk inddeling af diverse sygdomme og tilstande, men giver også grundlag for behandlingsplanlægning og overvågning af patientens respons på behandlingen (14).

De parodontale sygdomme er primært karakteriseret ved inflammation. Sygdommenes patogenese er en kompleks proces, der rummer et samspil mellem oral biofilm, inflammation og værtssvar. Mundhulen er hjemsted for en række meget forskellige mikroorganismer, der tilsammen udgør det orale mikrobiom (15). Under sunde forhold er der et afbalanceret samspil mellem disse mikroorganismer, værtsorganismen og det lokale miljø. Denne balance er afgørende for den orale sundhed, da den forhindrer overvækst af opportunistiske patogener og styrker immunsystemet (16). De sygdomshypoteser, man diskuterer i dag, er teorien om patogeninduceret dysbiose (the keystone-pathogen hypothesis, KPH) og oral dysbiose (17). Tanken bag KPH er, at patogene mikroorganismer kan forårsage et inflammatorisk respons ud fra den normale mikrofloras sammensætning og mængde. Oral dysbiose indebærer ændringer af det orale mikrobiom i form af øget forekomst af skadelige bakterier og nedsat forekomst af gavnlige bakterier (17,18).

Cariesdefinition

Fig. 1. Ætiologi for caries. Modificeret efter Fejerskov & Manji i 1990 (6). Se tekst ovenfor for definitionen på caries.

Fig. 1. Aetiology of dental caries. Modified from Fejerskov and Manji in 1990 (6). See the text above for the definition of caries.

Ved sygdom er denne balance forskudt, og den traditionelle tilgang til udredning er klinisk og radiologisk undersøgelse med registrering af marginalt knogletab, gingival blødning ved sondering, pochedybder og eventuelt mikrobiologisk prøvetagning. Det fungerer udmærket, men nye studier fra Finland har tilføjet en ny metode til vurdering af sygdomsaktivitet. Forskerne har undersøgt en inflammatorisk markør for collagenase 2 (Matrix Metalloproteinase-8, MMP-8), som spiller en rolle i patogenesen ved parodontitis. Det er velkendt, at forhøjede koncentrationer af MMP-8 kan påvises i saliva, gingivalvæske og periimplantær sulcusvæske (19). MMP-8 er en af de mest lovende biomarkører for parodontitis, men der er flere andre undervejs, som endnu ikke er kommercielt tilgængelige. Sådanne tests kan blive et nyttigt supplement til den kliniske undersøgelse i forbindelse med parodontal diagnostik og risikovurdering.

Periimplantære sygdomme

Periimplantære sygdomme, især periimplantitis, er betændelsestilstande, der kan opstå efter behandling med osseointegrerede tandimplantater. Tilstandene rammer både

Biofilminducerede sygdomme i de nordiske lande

Caries experience 2008-2022.

• DMFS of 1.2 in 15-year-olds (nationwide).

de omgivende bløde og hårde væv og skyldes ligesom parodontitis ophobning af biofilm (20). Dårlig mundhygiejne, tidligere forekomst af parodontitis samt rygning er de hyppigste årsager til periimplantitis og implantatsvigt (20-22). Da prævalensen er tæt på 50 %, bør strategier for forebyggelse og behandling af periimplantære sygdomme være en integreret del af moderne rehabilitationskoncepter inden for tandplejen (23-26).

Periimplantitis kan være asymptomatisk, men typisk vil der være kliniske tegn på blødning ved sondering, forøgede pochedybder, suppuration, hævelse af det omgivende blødtvæv samt knogletab (27).

BIOFILMINDUCEREDE ORALE SYGDOMME

OG SYSTEMISKE SYGDOMME

Parodontitis er via lavgraderet inflammation forbundet med en række systemiske sygdomstilstande og anses for at være en risikofaktor eller sygdomsindikator ved fx hjerte-kar-sygdomme, diabetes mellitus, neurodegenerative sygdomme og cancer (28-30). Parodontal inflammation er også knyttet til mortalitet ved hjerte-kar-sygdomme og mortalitet i det hele

• DMFS in particular the F component is high in ≥65-year-olds (based on a single study).

• More than 75% in ≥65-year-olds have >20 teeth; less then10% have full dentures (based on single studies).

Periodontitis 2006:

• 1/3 of all participants showed bleeding on probing; 20% of the youngest to nearly 40% of the oldest group (based on a single study). 40% of 18-75-year-olds had a mean clinical attachment loss ≥3mm, 4% in 18-34-year-olds, 80% in ≥65-year-olds (based on a single study).

Caries experience 2011:

• DMF of 4.1 in Finnish conscripts (based on single studies).

Periodontitis 2000-2011:

PPD≥6mm (at least one pocket) was 6% in 30-34 year-olds and 14% in 35-44 year-olds in 2000 (based on a single study).

• Similar data were seen in 2011 (based on single studies).

Caries experience 2010:

• DMFT of 0.12 in 6-year-olds, 1.43 in 12-year-olds and 2.78 in 15-year-olds (based on a single study). DMFT was doublet if radiographs were included (based on a single study)

Periodontitis 2022:

• Prevalence of severe periodontitis was 17.7% in 15+ year-olds (based on single study).

Caries experience 2017-2022:

• defs/DMFT of 0.2 in 3-year-old; 0.7 in 5-year-olds; 1.8 15-year-olds; 2.8 in 18-year-olds(nationwide). DMFT of 10.8 in 35-44-year-olds; 21 in ≥65-year-old (based on a single study).

Periodontitis 2017-2019:

• Prevalence of periodontitis was 53% and severe periodontitis 36% in ≥65-year-olds(based on a single study).

• PPD≥6mm was 9% in 19-94-year-olds(based on a single study).

Caries experience 2019: dfs>0 in about 5% of 3-year-olds (nationwide).

• DFS>0 in about 1/3 of 12-year-old, 60% of 19-yr olds have DMFS dropping to 58% in 2019 (nationwide).

Periodontitis 2013:

• 55% of 20-80-year-olds had periodontal diseases (based on a single study).

• PPD≥6mm was 12% in 30-year-olds (based on a single study).

PPD≥6mm was 38% in 70-year-olds (based on a single study).

2. Epidemiologi for biofilminducerede orale sygdomme i de nordiske lande. Særligt interesserede kan rekvirere referencer hos forfatterne.

2. Epidemiology of biofilm-induced oral diseases in the Nordic countries. If interested, inquire about the references from the authors.

Fig.

Fig.

taget (31). Caries har ligeledes været associeret med tilstande som diabetes mellitus, fedme og astma, men den kliniske evidens for en sammenhæng med systemiske sygdomme er begrænset (32).

Selvom sammenhænge mellem orale og systemiske sygdomme er veldokumenterede, er det dog usikkert, om der foreligger en direkte årsagssammenhæng. Man har foreslået, at sammenhængen mellem orale sygdomme og mortalitet kan være afhængig af andre faktorer, og at oral sundhed kan være en markør for socioøkonomiske og adfærdsmæssige risikofaktorer for generel mortalitet (33).

INTEGRERET HYPOTESE OM CARIES

OG PARODONTAL SYGDOM

I 2020 offentliggjorde Nyvad & Takahashi (5) en interessant hypotese, som går ud på, at både caries og parodontale sygdomme udvikles som svar på ernæringsmæssig ubalance i den orale biofilm. Det har været kendt i årtier, at overdreven indtagelse af forgærbare kulhydrater fører til dannelse af organiske syrer og dermed demineralisering af de hårde tandvæv. Denne nye hypotese foreslår, at overdreven indtagelse af forgærbare kulhydrater desuden kan bidrage til inflammation i de parodontale væv som følge af hyperglykæmi.

EPIDEMIOLOGI FOR BIOFILMINDUCEREDE ORALE

SYGDOMME I DE NORDISKE LANDE

Fig. 2 viser forekomsterne af caries og parodontale sygdomme i de nordiske lande. Meningen med figuren er primært at illustrere det nyeste epidemiologiske og ikke at drage sammenligninger mellem de enkelte lande.

Carieserfaringen blandt børn og unge var høj i 1970’erne og 1980’erne, men er siden faldet betydeligt i alle landene, om end lidt langsommere i Island. Aktuelt er det i Danmark og sandsynligvis også i de øvrige nordiske lande sådan, at omkring halvdelen af de 15-årige er uden DMFT, og at omkring en fjerdedel kun har en eller to tænder med DMFS (34). Der er imidlertid også data, der tyder på en stigende forekomst af tandbehandling i generel anæstesi blandt børn i visse nordiske lande (35). Den faldende carieserfaring blandt børn og unge har ført til et tilsvarende fald blandt voksne.

Parodontale sygdomme er udbredte i de nordiske lande. Selvom prævalensen har været faldende over de seneste 40 år, er der stadig omkring 80 % af personerne over 35 år, der har parodontale problemer i en eller anden grad (36).

Demografiske ændringer og det stigende antal ældre med egne tænder er en udfordring, da det i dag især er ældrebefolkningen, der rammes af tandsygdomme i de nordiske lande (37).

KONTROL MED BIOFILMINDUCEREDE ORALE SYGDOMME

Risikofaktorer for biofilminducerede orale sygdomme kan være både modificerbare og ikkemodificerbare. Ikkemodificerbare risikofaktorer, som hverken tandplejepersonale eller patienter kan kontrollere, er fx genetik, socioøkonomiske samfunds-

klinisk relevans

Caries og parodontale sygdomme er eksempler på biofilminducerede sygdomme i mundhulen. Især de parodontale sygdomme har desuden sammenhæng med en række systemiske tilstande. For at opnå kontrol med de biofilminducerede orale sygdomme søger man at opretholde en symbiose i biofilmen eller at genoprette sunde forhold i et usundt mikrobiom ved at fjerne de udløsende faktorer, som ligger bag de uhensigtsmæssige ændringer. Det er i den forbindelse afgørende at opretholde god mundhygiejne og sund kost. I de nordiske lande opdateres anbefalingerne løbende med henblik på at give klinikerne tilstrækkelig vejledning i kontrol med orale sygdomme.

forhold og opbygningen af tandplejesystemerne i de enkelte lande. Andre risikofaktorer er fælles for orale sygdomme og andre ikkeoverførbare systemiske sygdomme, typisk livsstilsfaktorer (38,39).

Ifølge den integrerede hypotese for caries og parodontale sygdomme (5) er de vigtigste fælles risikofaktorer for caries og parodontale sygdomme dental biofilm og forgærbare kulhydrater. De er modificerbare, hvis patient og tandplejepersonale arbejder sammen. Hovedhjørnestenen er den daglige mundhygiejne (40).

Udover en indsats mod de fælles risikofaktorer påvirkes vores kontrol med sygdommene også af forskelle i patogeneserne for de parodontale sygdomme (inflammatoriske ikkeoverførbare sygdomme, der udløser en overvækst af proteolytiske bakterier) og caries (også en ikkeoverførbar sygdom, men uden inflammatoriske komponenter i de tidlige stadier) (Tabel 1). I de nordiske lande kontrolleres parodontale sygdomme almindeligvis gennem tandbørstning to gange dagligt (Tabel 1). Hvis tandpastaen indeholder fluorid, vil der også ske en signifikant cariesreduktion (forebyggelseseffekt på 25 %) (9,43). For patienter med høj cariesrisiko har forhøjede fluoridkoncentrationer en større cariesreducerende virkning end lavere koncentrationer (9,43). Endelig anbefaler tandplejesektoren især lokal applikation frem for systemisk indgift af fluorid til kontrol af caries (9,43).

KONKLUSION

Ætiologi og patogenese ved caries og parodontale sygdomme er veldokumenterede. Begge er ifølge de seneste definitioner biofilminducerede orale sygdomme. Den nye integrerede hypotese for caries og parodontale sygdomme hæfter sig ved, at sygdommene har fælles risikofaktorer og bør kontrolleres samtidig gennem sufficient mundhygiejne og fornuftig kost, især med hensyn til forgærbare kulhydrater. Da de to sygdomme har forskellig patogenese, kan de hver især desuden håndteres med individuelle operative og nonoperative tiltag.

videnskab & klinik ∕ fokusartikel

Kontrol af tandsygdomme

METODER (referencer, enkelte eksempler)

Tandbørstning to gange dagligt (1, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48)

Rengøring af approksimalrum (1, 41, 42, 44, 45, 46, 47)

Professionel mundhygiejne (1, 42, 43, 44, 45, 48)

Rådgivning om god mundhygiejne (1, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48)

Tinfluorid eller kombination af amin- og tinfluorid i tandpasta og mundskyllevæsker (41, 42, 44, 45)

Kostvejledning (1, 41, 43, 44, 46, 47, 48)

Klorhexidin (42, 44, 45, 48)

Rygestop (41, 42, 45, 46)

Natriumfluorid eller natriummonofluorofosfat, fluoriddrops/tabletter/tyggegummi mundskyl, tandpasta, tandpasta med 5.000 ppm F (1, 9, 43, 44, 46, 47, 48)

Xylitol-produkter (1, 44) +

Fissurforsegling (1, 43, 44, 46, 47, 48) +

Fluoridgel i skinne (1, 43, 44, 46, 47, 48)

Fluoridlak (9, 43, 44, 46, 47, 48)

Resininfiltration (1, 44, 48)

Sølvdiaminfluorid (44)

Tandrodsrensning (45, 48)

Antibakterielle lægemidler (45, 48)

Essentielle olier eller cetylpyridinklorid (45, 48)

1 Stærk effekt på caries og gingivitis hver for sig, begrænset evidens for simultan effekt.

2 Insufficient evidens for caries, lav til meget lav vished for gingivitis/plak.

3 Begrænset evidens for indkaldeintervaller.

4 Ikke testet samtidig; ingen signifikant effekt.

5 En relevant virkning på plak og/eller gingivitis og caries ved test hver for sig.

6 Ikke testet samtidig.

7 Kun for særlige grupper vedr. mundhygiejnekontrol; ikke testet samtidig.

8 Klar evidens for parodontitis og visse indikationer for caries.

9 Fluoridprodukter med lavere koncentration, såsom drops/tabletter/tyggegummi, har lavere caries-reducerende virkning.

10 Ikke tilgængeligt i alle nordiske lande.

Tabel 1. Anbefalede metoder til kontrol af caries og parodontale sygdomme i de nordiske lande. Graden af anbefaling for de enkelte metoder kan findes i de angivne referencer.

Table 1. Recommended methods for controlling caries and periodontal diseases in the Nordic countries. For the level of recommendation for each method, please refer to the indicated references.

ABSTRACT (ENGLISH)

WHAT DO WE KNOW ABOUT BIOFILM-INDUCED DISEASES IN THE ORAL CAVITY?

Two of the most common oral diseases, caries and periodontal/peri-implant diseases, are considered noncommunicable biofilm-induced diseases, according to the most recent definitions. In all Nordic countries in the 1970s, caries and periodontal diseases were prevalent. Now, caries rates are very low for most individuals in the younger generations, while gingivitis and periodontitis are still common in grownups in the Nordic countries. These dental diseases also affect the elderly due to longer tooth retention. Caries and in particular periodontal diseases are associated with several systemic conditions, however, the direct causality between oral and systemic diseases remains elusive, and the relation

may be partly explained by the other factors. According to the integrated hypothesis of dental caries and periodontal diseases, biofilm is considered a common risk factor alongside fermentable carbohydrates. Therefore, these two oral diseases can be controlled simultaneously by addressing common risk factors. However, due to differences in pathogenesis, separate control methods are recommended and well integrated in dental practices in the Nordic countries. In conclusion, the aetiology and pathogenesis are well described for both caries and periodontal diseases, both share some essential risk factors, and the most important part of the control of these diseases are thus the same, adequate oral hygiene and discipline concerning intake of fermentable carbohydrates.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

ABSTRACT

Denne fokusartikel sammenfatter vores aktuelle viden om det sunde orale mikrobiom og om orale biofilm ved caries, gingivitis og parodontitis. Desuden vil den humane værts indvirkning på udvikling af sygdom i mundhulen blive belyst.

Oral sundhed opretholdes gennem et symbiotisk samspil mellem det orale mikrobiom og den humane vært. Forstyrrelser i det orale økosystem, såsom hyppig indtagelse af sukker eller utilstrækkelig mundhygiejne, kan imidlertid ændre de økologiske forhold, forårsage lokale ændringer i sammensætningen af det orale mikrobiom og dermed føre til udvikling af sygdomme som caries, gingivitis og parodontitis.

Nyere forskningsresultater tyder på, at en persons tilbøjelighed til at udvikle gingivitis og/eller parodontitis ikke kun skyldes mængden af biofilm eller overvægt af specifikke potentielle patogener. Der er snarere tale om, at værtens inflammatoriske respons mod den dentale biofilm og dennes virulensfaktorer påvirker de forskellige kliniske forløb i retning af gingivitis og parodontitis. Caries skyldes gradvise ændringer af det orale mikrobiom med højere forekomst af syredannende og syretolerante bakteriearter, hvor det ligeledes er af stor betydning, at biofilmens ekstracellulære polymere matrix bidrager til at holde et lavt pH og dermed er en essentiel virulensfaktor i cariogene biofilm.

EMNEORD

Dental caries | gingivitis | microbiome | oral health | periodontitis

Hvordan ser den dentale biofilm ud ved caries, gingivitis og parodontitis? Hvornår bliver

biofilmen patogen?

DANIEL BELSTRØM, professor, dr.odont., ph.d., Sektion for Klinisk Oral Mikrobiologi, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

JULIA DAVIES, professor, Section for Oral Biology and Pathology, Faculty of Odontology, Malmo University, Sweden

HILKKA PERNU, guest researcher, specialist in clinical dentistry, periodontist, Research Unit of Population Health, University of Oulu and Medical Research Center Oulu, Oulu University Hospital and University of Oulu, Finland

ASBJØRN JOKSTAD, professor, dr.odont., Faculty of Health Sciences, UiT, The Arctic University of Norway, Tromsø, Norway

SEBASTIAN SCHLAFER professor, dr., Section for Oral Ecology, Cariology, Department of Dentistry and Oral Health, Aarhus University, Denmark

Accepteret til publikation den 2. juli 2024 Tandlægebladet 2025;129:26­8

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter:

DANIEL BELSTRØM dbel@sund.ku.dk

DET SUNDE ORALE MIKROBIOM

Det orale mikrobiom er et af de mest komplekse og mangfoldige i kroppen, idet omkring 700 forskellige bakteriearter er identificeret (1). En vigtig komponent er de orale biofilm, som hæfter sig til de hårde og bløde vævsoverflader, mens saliva indeholder en blanding af bakterier, som er afstødt fra biofilmene. Biofilmdannelsen begynder med adhæsion af primære kolonisatorer til en spytderiveret pellikel, hvortil andre bakteriearter bindes, hvorefter biofilmene vokser til komplekse økosystemer (2). Syntese af matrixkomponenter bidrager til at stabilisere og beskytte de voksende økosamfund og letter desuden kommunikationen imellem bakterierne. Sammensætningen af modne biofilm er nichespecifik og afspejler en balance mellem de lokale økologiske determinanter (som fx redoxstatus og udbud af næringssubstrater) og de processer, der foregår inde i biofilmen. Det orale mikrobiom begynder at blive dannet hos spædbørn umiddelbart efter fødslen og indeholder i starten kun få arter, som hovedsagelig stammer fra familiemedlemmer. Diversiteten stiger med alderen og tilkomsten af nye ni-

cher, efterhånden som tænderne bryder frem (3). Det orale mikrobiom er ekstremt vigtigt for sundheden, da det spiller en rolle i forsvaret mod kolonisation af eksogene patogener, i immunmodulering og i ernæringsprocesser såsom dannelse af nitrit fra kostens nitrat.

Under sunde forhold domineres orale biofilm af nonmutansstreptokokker og Actinomyces-arter, dvs. bakterier, som er tilpasset til at udnytte saliva som en næringskilde, hvilket skaber en balance mellem vært og mikrobiom, som giver modstandsdygtighed. Denne tilstand betegnes undertiden det dynamiske stabilitetsstadie (4). Biofilmens sammensætning og egenskaber kan imidlertid ændre sig ved længerevarende miljøpåvirkninger, og dette kan eventuelt føre til sygdomme som caries, gingivitis og parodontitis.

VÆRTENS INDVIRKNING PÅ SYGDOMSUDVIKLINGEN

Sammenhængen mellem dental biofilm og lokale sygdomme har været kendt i årtier; men det nøjere samspil mellem biofilmens fænotype og vekselvirkningen mellem sundhed og sygdom afhængigt af værtens temporære eller permanente respons er stadig ukendt. Nogle personer får tandsygdomme på trods af en omhyggelig mundhygiejne, mens andre med utilstrækkelig mundhygiejne går fri af sygdommene (5). Ætiologiske faktorer, som indtil for nylig var ukendte, er blevet identificeret ved hjælp af nye teknologier, der tillader påvisning af en lang række biomarkører og genetiske komponenter fra både vært og mikroorganismer i biopsier og vævsvæskeprøver (6). Det måske mest iøjnefaldende paradigmeskift skal findes i vores indsigt i, hvorfor parodontale sygdomme opstår, og hvorfor nogle personer er mere modtagelige end andre (7). Det er vanskeligt at beskrive de præcise forskelle mellem en patogen og en nonpatogen biofilm, da udvikling af sygdom i høj grad vil afhænge af medfødte værtskarakteristika og livsstilsfaktorer (8). Mikrobiomet i de subgingivale pocher ser forskelligt ud ved forskellige grader af sundhed. Ved sunde forhold er immunsystemet i balance mellem immunologisk aktivering og regulering (9). Insufficient mundhygiejne fører til inflammation og forandringer i immunresponset, der giver anledning til en begyndende dysbiose, som dog er reversibel. Overgangen til irreversibel dysbiose afhænger både af miljøfaktorer og af værtsfaktorer som genetik, immundefekter, dårlig immunregulering, sygdomstilstande (fx diabetes, stress/depression), alder, rygning, alkoholforbrug og kost (10).

BIOFILM VED CARIES

Med en anslået prævalens på mere end to milliarder tilfælde på verdensplan er ubehandlet caries den hyppigst forekommende biofilmrelaterede sygdom og en af de mest udbredte humane sundhedsudfordringer (11). Der er mange værtsfaktorer, fx spyttets flow og bufferkapacitet, der påvirker sygdommens udbrud og progression; men i bund og grund er caries forårsaget af mikrobiel syreproduktion i dental biofilm. Interaktioner mellem cariogene bakterier og kulhydrater i kosten udløser gentagne pH-fald, som med tiden medfører en gradvis ændring af biofilmens sammensætning og fænotype (4). Den voksende surhed i miljøet fremmer vækst af arter som mutansstrepto-

klinisk relevans

Orale biofilm bliver patogene på grund af økologiske ændringer, som skyldes værtens kostvaner, mundhygiejne og immunrespons. Sådanne ændringer fører til dysbiose, hvor patogene bakterier dominerer og ødelægger det normale gensidige samspil mellem vært og mikrobiom. Cariogene biofilm fremmer vækst af syretolerante bakterier som mutansstreptokokker og laktobaciller. En forøget mængde supragingival biofilm nær tandkødsranden fører til gingivitis, men værtens immunrespons spiller en afgørende rolle i inflammationsforløbet. Den dysbiotiske tilstand kan progrediere til parodontitis, hvor parodontale pocher er hjemsted for komplekse mikrobielle miljøer. Antallet af anaerobe, proteolytiske bakterier stiger under indflydelse af inflammationen og tilførslen af næringssubstrater fra gingivalvæsken.

kokker, bifidobakterier og laktobaciller, der trives ved lavt pH og dermed opnår en selektiv fordel. Kommensale organismer, der indgår i det sunde mikrobiom, tilpasser sig også det sure miljø og udvikler forøget syretolerance og syredannelse (12). Caries er således ikke en infektion med specifikke patogener, men i stedet et resultat af en dysbiose – en ubalance i det orale mikrobiologiske økosystem.

Ud over mikroorganismerne består dentale biofilm af en yderst kompleks ekstracellulær matrix, som indeholder et væld af polymerer som fx polysakkarider, glykokonjugater, proteiner, lipider og ekstracellulært DNA (13,14). Polymererne i biofilmens matrix er kraftigt involveret i bakteriernes tilhæftning, biofilmens stabilitet, resistens over for antimikrobielle midler og udvikling og fastholdelse af syrelommer inde i biofilmen (15). Biofilmens matrix er med andre ord en essentiel determinant for virulensen i cariogene biofilm.

BIOFILM

VED GINGIVITIS

Siden introduktionen af den eksperimentelle gingivitismodel i 1960’erne har man anset uforstyrret dannelse af supragingival biofilm for en central forudsætning for udvikling af gingivitis (16).

Historisk set har gingivitis været opfattet som den naturlige inflammatoriske reaktion mod supragingival biofilm (17). Studier har vist, at gingivitis ikke kun hænger sammen med forøgede mængder af supragingival biofilm, men også med ændringer i biofilmens sammensætning i form af øget andel af Gram-positive og Gram-negative stave (18,19).

For nylig er der beskrevet forskellige kliniske forløb af gingivitis, idet nogle personer udvikler kraftig gingival inflammation, mens andre kun udviser beskedne tegn på gingivitis. Disse forskellige gingivale inflammationsmønstre kan ikke forklares ud fra den mængde biofilm, der dannes, og den biologiske baggrund for de forskellige kliniske spor er stadig dårligt belyst (20,21).

Nyere forskning peger i retning af, at værtsresponset er af afgørende betydning for, om gingivitis forbliver en reversibel

tilstand, eller om gingivitis progredierer til parodontitis (22). Det er imidlertid stadig uafklaret, om et hurtigt gingivitisrespons prædisponerer for eller beskytter imod progression af gingivitis til parodontitis.

I fremtiden vil påvisning af specifikke biomarkører for svær gingivitis kunne gøre det lettere for klinikeren at identificere patienter med høj risiko for progression fra gingivitis til parodontitis og dermed iværksætte en rettidig forebyggende indsats.

BIOFILM VED PARODONTITIS

Værtens inflammatoriske respons er en væsentlig drivkraft i forbindelse med den dysbiose, der forårsager parodontitis. Øget produktion af proteinholdig gingivalvæske og blod tilvejebringer jern og andre næringsstoffer til de parodontitisassocierede bakterier. Fordybede pocher giver gode livsbetingelser for anaerobe patogener som Porphyromonas gingivalis, Trepomena denticola, Tannerella forsythia og andre Gram-negative ar-

ter. Den samlede virulensbyrde fra hele det mikrobielle miljø er afgørende for udvikling af parodontitis (23). De økologiske ændringer giver en selektiv fordel for fremvækst af en inflammationstolerant (inflammofil), anaerob, proteolytisk, alkalifil og parodontal patogen biofilm (24). De bakteriearter, der indgår, er funktionelt specialiserede og kan koordinere deres aktiviteter via sofistikerede signalbaner, så biofilmens struktur, funktionelle synergi og patogene potentiale opretholdes. Virulensen knytter sig til alle de mikrobielle egenskaber, der kan forøge mikrobiomets patogenitet (10). Inflammation indikerer sygdomsprogression og er en forløber for overvækst af parodontale patogener. I en dysbiotisk subgingival biofilm er de kommensale bakterier reduceret i antal, men ikke elimineret, og efter at inflammationen er opløst, kan en ny symbiose genetableres. Andelen af patogene organismer i subgingival biofilm kan være en relevant biomarkør/prædiktor for lokal sygdomsaktivitet og -progression (22).

ABSTRACT (ENGLISH)

WHAT

DOES DENTAL BIOFILM LOOK LIKE IN CARIES, GINGIVITIS, AND PERIODONTITIS? WHEN DOES THE BIOFILM BECOME PATHOGENIC?

The present review summarises the contemporary knowledge on the healthy oral microbiome and on oral biofilms in caries, gingivitis, and periodontitis. In addition, the influence of the human host on the development of oral disease is highlighted. Oral health is maintained through a symbiotic relationship between the oral microbiome and the human host. Perturbations in the oral ecosystem, however, such as the frequent intake of dietary sugars or insufficient oral hygiene, may change the ecological conditions, induce local compositional changes of the oral microbiota and lead to diseases like dental caries, gingivitis, and periodontitis.

Recent findings suggest that an individual’s disposition to the development of gingivitis and/or periodontitis is not a sole consequence of the mere amount of biofilm, nor of the abundance of specific putative pathogens. Rather, different clinically observed trajectories to gingivitis and periodontitis are influenced by the inflammatory response of the host to dental biofilm and associated virulence factors. Dental caries is caused by a gradual shift of the oral microbiota towards acid-producing and acid-tolerance species. Importantly, the extracellular polymeric matrix of dental biofilms contributes to the preservation of low pH and is thus an essential determinant of virulence in cariogenic biofilms.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Nye regler for barselsdagpenge

Har du den nye sygedriftstabsforsikring?

Klinikejere, som er tilmeldt TandlægeTrygheds dagpengeordning, vil fra 1. januar 2025 kunne modtage refusion i de første 2 uger efter fødsel/adoption, for en ansat barslende mor eller far til et barn født den 1. januar 2025 eller herefter.

Det vil derudover være muligt at få refusion for op til 13 sammenhængende uger inden barnets første leveår. Ved adoption er det adoptionstidspunktet der er afgørende.

Få den nye sygedriftstabsforsikring med lav præmie og fuld dækning til folkepensionsalderen.

For at få udbetalt barselsdagpenge i de 13 sammenhængende uger, er det en betingelse, at den barslende tandlæge modtager hel eller delvis løn i barselsperioden. Dette er besluttet i et resolutionsforslag på generalforsamlingen den 23. november 2024.

For børn født/adopteret i 2024 eller tidligere gælder vedtægternes § 11.B.11 fortsat.

Hør mere om fordelene og hvordan du kan få den nye forsikring.

Læs mere på www.tdlt.dk

Rengøringsservice i 20 år

Rengøringsservice i 20 år

Rengøringsservice i 20 år

NIR

NIIR R R Rengøørriinng

NIR Rengøring til tandklinikker

Ring på 39 46 00 80 - tast 1

Rengøring til tandklinikker

til tandklinikker

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv – vi i er landsdækkende

Ring eller skriv – vi i er landsdækkende

Riing e eller skrriv – vi er landsdækkendde

Delta Rengøring

Delta Rengøring

Deelta Rengøriing g

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Tlf 4054 6546

delta@delta-rengoering dk ApS

Teeglveej 1,4990 S Sakkskøøbing

Tlf 4054 6546

Tllf 4054 6546

delta@delta-rengoering dk

deltaa@ddeltaa--rengoering d dk

www.delta-rengoering.dk

www.delta-rengoering.dk

www.delta-rengoering.dk

ABSTRACT

Parodontitis er en af de mest udbredte ikkeoverførbare sygdomme blandt voksne. Selvom parodontitis betragtes som en multifaktoriel inflammatorisk sygdom, er den primære årsag til parodontitis en dysbiotisk bakteriel biofilm, som medfører et uhensigtsmæssigt værtsrespons. Kontrol med biofilmen er derfor det primære formål ved såvel forebyggelse (herunder primordial, primær og sekundær profylakse) som behandling. Denne artikel diskuterer forskellige tilgange til klinisk håndtering og refererer den retningslinje, som European Federation of Periodontology har udarbejdet. Vi fremlægger endvidere den aktuelle opfattelse af, hvordan biofilmkontrol påvirker bakteriel dysbiose, og vurderer den potentielle rolle for systemiske antibiotika og “endemålstest” af bakterielle biofilm.

EMNEORD

Periodontitis | therapy | bacterial biofilm

Biofilmkontrol ved behandling af parodontitis

JUSSI LEPPILAHTI, senior lecturer, ph.d., Research Unit of Population Health, University of Oulu, Oulu, Finland, and Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Oulu University Hospital, Oulu, Finland

TOVE LARSEN, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

ANNE M. GUSSGARD, associate professor, ph.d., Department of Clinical Dentistry, The Arctic University of Norway, Tromsø, Norway

JAN DERKS, associate professor, ph.d., Department of Periodontology, Institute of Odontology, Sahlgrenska Academy at University of Gothenburg, Gothenburg, Sweden

Accepteret til publikation den 24. juni 2024

Tandlægebladet 2025;129:30­3

DE KLINISKE RETNINGSLINJER for forebyggelse og behandling af parodontitis i stadie 1-3, som European Federation of Periodontology (EFP) har udarbejdet, hviler i høj grad på princippet om biofilmkontrol (1). Årsagssammenhængen mellem bakterier og gingival inflammation er blevet påvist i klassiske studier (2), og det samme gælder den gavnlige virkning af tiltag, som fokuserer på fjernelse af biofilm (3,4). De antiinfektiøse behandlingstiltag i disse grundlæggende publikationer var baseret på, at patienterne selv holdt biofilmen under kontrol gennem regelmæssige mundhygiejnevaner, samt på professionel mekanisk fjernelse af supra- og subgingivale belægninger (første og andet trin i parodontalbehandling) (1).

Korrespondanceansvarlig sidsteforfatter: JAN DERKS jan.derks@odontologi.gu.se

Det er gentagne gange blevet vist, at fuldstændig fjernelse af plak på rodoverflader ikke kan forventes, end ikke hvis behandlingen foretages af fagpersoner på specialistniveau (5-8). Dette forhindrer imidlertid ikke, at der klinisk ofte/ typisk kan konstateres ophævelse af inflammation (9). Nyere studier over forskellige indfaldsvinkler til den initiale, nonkirurgiske parodontalterapi understøtter yderligere den opfattelse, at reduktion af biofilmmængden til et niveau under den enkelte patients tærskelværdi (dvs. biofilmen forsvinder ikke, men holdes under kontrol) er et tilfredsstillende klinisk

behandlingsmål (10,11). Et centralt led i denne “styrede tilgang” er, at der på et tidligt tidspunkt etableres regelmæssige mundhygiejnevaner, og at der som følge heraf sker en reduktion af den inflammation, som er en nøglespiller i den mikrobielle dysbiose (12,13) og bidrager til det subgingivale mikrobioms ernæring (14). Formålet med denne oversigtsartikel er at sætte fokus på de aspekter af biofilmkontrol, som er relevante for behandlingen af parodontitis.

KLINISKE VÆRKTØJER TIL BIOFILMKONTROL

Behandlingen af parodontitis i stadie 1-3 falder i tre trin. Første trin indebærer etablering af en sufficient mundhygiejne, professionel fjernelse af supragingival plak og calculus samt en indsats over for risikofaktorer (fx rygestop). Andet trin er viet til subgingival instrumentering af fordybede inflammerede pocher. Efter denne nonkirurgiske behandling og en passende helingsperiode skal behandlingsresponset vurderes, og der skal tages stilling til eventuelt behov for et tredje trin i form af kirurgisk parodontalbehandling.

Fælles for alle disse behandlingstrin er, at det terapeutiske mål er biofilmkontrol. Selvom der aktuelt ikke findes validerede biofilmrelaterede udfaldsmål (se nedenfor), giver den trinvise tilgang klinikeren mulighed for at iværksætte de nødvendige behandlinger og undgå overbehandling. Det er veldokumenteret, at områder med inflammation og kun let fordybede pocher kan holdes i ave med omhyggelig mundhygiejne, dvs. trin 1-terapi (15,16). Det vigtigste redskab til approksimal rengøring er interdentalbørster, mens såvel manuelle som elektriske tandbørster kan anbefales til plakfjernelse på de øvrige tandflader (1). Studier tyder på, at elektriske tandbørster fjerner plakken mere effektivt på voksenbefolkningen som helhed (17), mens de tilsyneladende ikke er bedre end manuelle børster, når det drejer sig om patienter, der har gennemgået en grundig parodontalbehandling.

Trin 1-terapi har ikke kun effekt på biofilmen koronalt for margo gingivae. Der er også i flere studier påvist en reduktion i forekomsten af parodontitisassocierede bakterier subgingivalt (15,16). Man formoder, at supragingival biofilmkontrol og

Step 4

Supportive therapy

Step 3

Surgical treatment

Plaque accumulation Gingval inflammation

associated in microbiota

Step 2

Subgingival instrumentation

Step 1

Supragingval scaling and oral hygiene instructions

Smoking cessation Oral hygiene

Step 1

Diabetes and other systemic Disease & conditions

Ecological niche for Inflammation tolerant proteolytic species

Shifts to dysbiotic biofilm

Step 1

Promotion of a healthy lifestyle

Step 1

Collaboration with medical doctors

Fig. 1. Skematisk illustration af samspillet mellem dårlig mundhygiejne, værtssvar og terapeutiske tiltag på udviklingen af subgingival biofilm (modificeret efter Rosier et al. (2017). Dårlig mundhygiejne og plakophobning er de drivende kræfter i et sygdomsfremkaldende skift i retning af en parodontitisassocieret dysbiotisk biofilm hos en modtagelig vært. Trinvise indgreb har til formål at kontrollere biofilmen på såvel tand- som patientniveau. En vellykket behandling beror på et gavnligt skift i retning af sunde forhold.

Fig. 1. Schematic illustration of interactions between poor oral hygiene, host response and therapeutic interventions in subgingival biofilm succession (Modified from Rosier et al. (2017). Poor oral hygiene and plaque accumulation are the drivers of disease-causing shifts towards a periodontitis-associated dysbiotic biofilm in a susceptible host. Stepwise interventions aim to control biofilm at both tooth and systemic/patient level. Successful treatment is associated with beneficial shifts toward health.

fravær af marginal inflammation skaber en økologisk niche, som ikke er gunstig for parodontitisassocieret biofilm. Dette sker ved at mindske mængden af gingivalvæske og dermed adgangen til næringsstoffer samt ved at øge iltkoncentrationen (18). Mere invasive behandlingstyper som fx subgingival instrumentering (trin 2) eller lapoperation (trin 3) reserveres typisk til initialt dybere pocher.

Eftersom parodontal inflammation hænger nøje sammen med en dysbiotisk parodontal biofilm (19,20), synes det fornuftigt at rette sine kliniske tiltag imod infektionskontrol. Der er signifikant evidens for, at subgingival instrumentering yderligere mindsker den bakterielle belastning og det totale antal bakterier efter trin 1-terapi og desuden medvirker til at skabe en mere sund mikrobiota (21-25). Det er tankevækkende, at den tid, der anvendes på subgingival instrumentering (trin 2), ifølge et nyere studie ikke er afgørende for det kliniske udfald, hvis der vel at mærke er etableret en sufficient og regelmæssig mundhygiejne (trin 1) (11). Dette understreger betydningen af den inflammatoriske komponent og de økologiske forhold som ætiologiske faktorer ved parodontitis (26-28).

Effektiv kontrol med risikofaktorer (fx rygestop og glykæmisk kontrol ved diabetes) er også et vigtigt led i trin 1-terapi (29). Rygning er en væsentlig risikofaktor for parodontitis og disponerer for en dysbiotisk biofilm med forøget forekomst af formodede patogener og forringet mikrobiologisk diversitet (30,31). Rygestop medfører gunstige ændringer i mikrobiotaen (32,33) og i forekomsten af biomarkører for inflammation (34,35), hvilket understreger vigtigheden af dette tiltag (1,29). Ligesom rygning har også diabetes og dårlig glykæmisk kontrol sammenhæng med forringede resultater af parodontalbehandling (36,37). Forhøjede glukosekoncentrationer i gingivalvæske og saliva bidrager til at skabe et miljø, der fremmer udvikling af en dysbiotisk biofilm. Dårlig glykæmisk kontrol medfører mundtørhed og forsuring af saliva, hvilket også kan påvirke sammensætningen af den subgingivale mikrobiota (38). Der er imidlertid ikke mange studier, der har sammenlignet diabetikere og ikkediabetikere med hensyn til effekten af glykæmisk kontrol på mikrobiologiske ændringer efter nonkirurgisk behandling (39). Ligesom rygere er diabetikere karakteriseret ved en formindsket diversitet i deres mikrobiota (31). Efter behandling ses formindsket forekomst af parodontitisassocierede arter og en forøget forekomst af sundhedsassocierede arter samt en øget diversitet (38).

Det må formodes, at kirurgisk elimination af dybe restpocher og korrektion af det økologiske miljø vil resultere i en biofilm, der er forenelig med sundhed. Mens de kliniske resultater efter diverse kirurgiske indgreb er yderst veldokumenterede (1), er vores viden om ændringer i biofilmen meget begrænset. I en nyere systematisk oversigt over virkningerne af parodontalkirurgi på det subgingivale mikrobiom viste det sig, at der var så stor forskel på de metoder, der blev anvendt i de forskellige studier, at der ikke kunne drages definitive konklusioner (40). Det forekommer dog sandsynligt, at den dysbiotiske biofilm vil blive genetableret, hvis der ikke er en tilfredsstillende og regelmæssig mundhygiejne i ugerne efter nonkirurgisk eller

kirurgisk behandling, og dette understreger vigtigheden af god mundhygiejne (40-42) og professionelt styret vedligeholdelsesbehandling (trin 4) for opnåelse af et stabilt resultat over tid. Den ovennævnte trinvise tilgang til behandling af parodontitis, som anbefales af EFP, opererer også med begrebet “endemål”, dvs. en tærskelværdi, som kan signalere til klinikeren, at der ikke er behov for yderligere behandling. Den herskende tankegang er, at vævets homøostase kan genetableres, når inflammationen er klinget af (43,44). Dette kan være en forklaring på, hvorfor biofilmrelaterede endemål (dvs. mikrobiologisk test) ikke anbefales og rangeres lavere end mere direkte registrering af inflammation (fx blødning ved sondering, pochemål), når man vurderer de kliniske endemål og risikoen for fremtidig forværring af tilstanden (45). Endvidere er nøjagtigheden af de kliniske markører til forudsigelse af fremtidig sygdomsudvikling større end ved mikrobiologisk test for plakpatogener (46-48).

DIAGNOSTISKE TESTS OG ANTIBIOTIKA I

BIOFILMKONTROL

Diagnostiske tests for parodontale biofilm er typisk mikrobiologiske tests, der skal sendes til et laboratorium for nærmere analyse. Der er imidlertid nu fremkommet mikrobiologiske ”pointof-care” (POC)-tests, som gør det muligt for klinikere og måske også patienter at få et svar i løbet af få minutter. Aktuelt har disse POC’er visse begrænsninger (49,50), som muligvis vil blive overvundet hen ad vejen. Nogle POC’er kan anvendes til vurdering af antibiotikaresistens, inden man ordinerer antibiotika (51). Mikrobiologisk test kan være relevant for patienter, der indgår i et klinisk studie, men bør ikke være en rutinebehandling i almen praksis. I flere lande (52,53) har der kørt kampagner for at ”gøre kloge valg”, herunder undlade at anbefale unødvendige undersøgelser. Man bør altid før enhver test overveje muligheden for falsk negative/positive resultater samt huske vigtigheden af en tentativ diagnose. Klinikere bør altid tænke over, om en given diagnostisk test vil kunne ændre deres behandlingsvalg, inden de anbefaler den til deres patienter.

Den kliniske effekt af supplerende antibiotikabehandling i forbindelse med parodontalbehandling er blevet vurderet i talrige studier og systematiske oversigter. Den kliniske relevans af statistisk signifikante forskelle i pochedybde og fæsteniveau på < 0,5 mm, som nogle studier finder på den korte bane, har været ivrigt debatteret (54). Fx konkluderede forfatterne til en nyere Cochrane-oversigt, at evidensgrundlaget for en eventuel effekt af systemisk antimikrobiel behandling ved nonkirurgisk parodontalbehandling er meget beskedent (55).

I overensstemmelse hermed indeholder EFP’s kliniske retningslinje følgende passus: “På grund af bekymring for patienternes sundhed og effekten af systemiske antibiotika på samfundsniveau kan rutinemæssig anvendelse af antibiotika som supplement til subgingival rensning hos patienter med parodontitis ikke anbefales”. Det præciseres desuden, at antibiotikabehandling kun bør overvejes til specifikke patientkategorier (1). Afgørende er risikoen for udvikling af resistente bakteriestammer, som stort set aldrig registreres i kliniske studier (55), men kan have meget alvorlige konsekvenser for patientens orale og generelle sund-

hed og for den generelle sundhed på samfundsniveau. I 2019 blev det i et grundigt og verdensomspændende studie anslået, at 1,27 millioner dødsfald skyldtes resistente stammer, hvilket understreger, at antibiotikaresistens er et væsentligt globalt sundhedsproblem (56). Resistens skyldes overforbrug af antibiotika, og ifølge FDI bidrager tandlægerne også hertil (57). Tandlæger bør derfor tage ansvar for udviklingen ved at orientere kolleger og patienter om bakteriel resistens og optimere deres anvendelse af antibiotika. Hvis systemiske antibiotika skal indgå i behandling af parodontitis, skal de betragtes som et supplement. Et vedvarende højt niveau af hjemmetandpleje og omhyggeligt udført nonkirurgisk behandling er stadig hjørnestenene i behandlingen og forudsætningen for al videre behandling.

KONKLUSIONER

• Kontrol med den mikrobielle biofilm er det primære mål for forebyggelse og behandling af parodontale sygdomme.

• Plakfjernelse foretaget af patienten eller en fagperson tilbageruller den bakterielle dysbiose.

klinisk relevans

Parodontitis, som er en af de mest udbredte ikkeoverførbare sygdomme, er forårsaget af bakteriel biofilm. Nøgleordet i forbindelse med forebyggelse og behandling af parodontitis er derfor biofilmkontrol. Denne artikel diskuterer de kliniske tiltag, man som tandlæge bør overveje, når man tilbyder evidensbaseret behandling.

• Sufficient mundhygiejne og professionel støttebehandling (trin 4) er de afgørende faktorer for opnåelse af et langtidsholdbart resultat efter aktiv parodontalbehandling (trin 1-3).

• Anvendelse af antibiotika til kontrol af bakteriel biofilm anbefales ikke.

• På nuværende tidspunkt kan anvendelse af endemål, der baserer sig på mikrobiologiske tests, ikke anbefales.

ABSTRACT (ENGLISH)

BIOFILM CONTROL IN THE MANAGEMENT OF PERIODONTITIS

Periodontitis is one of the most common non-communicable diseases in adults. Despite being considered as a multifactorial inflammatory disease, the primary cause of periodontitis is a dysbiotic bacterial biofilm resulting in an adverse host response. Therefore, biofilm control represents the primary

target of prevention (including primordial, primary and secondary prevention) as well as treatment. This text discusses approaches to clinical management, summarizing the guideline presented by the European Federation of Periodontology. We also present the latest understanding how biofilm control affects bacterial dysbiosis and evaluate the potential role of systemic antibiotics and “endpoint” testing of bacterial biofilm.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

ABSTRACT

Professionelle og selvpåførte fluorider er inkluderet i WHO’s liste over essentielle lægemidler, og tandbørstning to gange dagligt med fluoridtandpasta er en hjørnesten i forebyggelse og behandling af caries. Af forskellige grunde udtrykkes der imidlertid bekymring om negative sundhedseffekter fra overdreven fluorideksponering under graviditet og i barndommen, fx dental fluorose og neurotoksicitet. Formålet med studiet var derfor at undersøge effekten af fluoridfrie mundhygiejneprocedurer. Vi søgte i tre elektroniske databaser efter relevante systematiske oversigter og inkluderede seks artikler, hvoraf tre havde lav eller moderat risiko for systematiske skævheder. De systematiske oversigter indeholdt i alt 28 primærstudier om fluoridtandpasta vs. placebo eller ingen intervention, og de viste alle bedre resultater med fluoridtandpasta. Evidensstyrken ved dokumentationen for interdental rengøring som supplement til tandbørstning var meget lav. Baseret på tilgængelige systematiske oversigter er vi meget sikre på, at selvudført tandbørstning med fluoridtandpasta er mere effektiv end tandbørstning med placebo eller ingen intervention. Dette betyder imidlertid ikke, at der ikke er effekt, og tandlæger bør være opmærksomme på fluoridfrie alternativer til de personer, der ikke ønsker at bruge fluoridholdige mundhygiejneprodukter.

EMNEORD Adverse effects | caries | fluoride | oral hygiene | toothbrushing

Er selvudført tandbørstning uden brug af fluorid effektiv som cariesforebyggende foranstaltning?

LÁRA HÓLM HELMISDÓTTIR, assistant professor, Department of Odontology, University of Iceland, Reykjavik, Iceland

KATARINA KONRADSSON, associate professor, Department of Odontology, Faculty of Medicine, Umeå University, Umeå, Sweden

ULLA PALOTIE, university lecturer, Oral and Maxillofacial Diseases, University of Helsinki and Helsinki University Hospital, Helsinki, Finland

SVANTE TWETMAN, professor emeritus, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

ALIX YOUNG, professor, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Oslo, Norway

Accepteret til publikation den 8. maj 2024

Tandlægebladet 2025;129:34­7

TKorrespondanceansvarlig sidsteforfatter: ALIX YOUNG a.y.vik@odont.uio.no

ANDBØRSTNING ER UDEN TVIVL EN FUNDAMENTAL SELVUDFØRT SUNDHEDSADFÆRD inden for forebyggelse og håndtering af caries (1). Et stort flertal af befolkningen i alle aldersgrupper hævder, at de børster tænder mindst én gang dagligt (2-4). Regelmæssig mekanisk ødelæggelse af den dentale biofilm fremmer en balanceret og mangfoldig sammensætning af biofilmen med dominans af sundhedsrelaterede bakterier. Kvaliteten af den udførte tandbørstning kan variere betydeligt (5), og nogle personer ville givetvis have gavn af en regelmæssig professionel tandbørstning og interdental rensning som cariesforebyggende foranstaltning. Det er dog omdiskuteret, hvorvidt den cariesforebyggende effekt af tandbørstning skyldes tandpastaens indhold af fluorid snarere end biofilmfjernelsen per se (6). I en spørgeskemaundersøgelse var der stor enighed i et ekspertpanel om, at anvendelse af fluoridtandpasta er den vigtigste forklaring på den cariesreduktion, man har set blandt børn og unge de seneste årtier (7), og effektiviteten af fluorider er blevet påvist i systematiske oversigter med høj evidensstyrke (8). Der hersker derfor almen konsensus om, at tandbørstning altid bør foretages med fluo-

ridtandpasta (9). Denne konklusion bestyrkes af, at WHO har opført fluoridtandpasta (creme eller gel) med 1.000-1.500 ppm F på listen over “essentielle lægemidler” (10).

På det seneste har der imidlertid været udtrykt voksende bekymring om sundhedsmæssigt uheldige bivirkninger ved overdreven fluorideksponering, fx øget forekomst af dental fluorose og en potentiel påvirkning af udviklingen af nervesystemet og de kognitive funktioner blandt børn (11,12). Sådanne rapporter sætter spørgsmålstegn ved anvendelse af fluoridprodukter, ikke mindst under graviditet og i den tidlige barndom. Det er derfor relevant og væsentligt at forholde sig til spørgsmålet: “Er selvudført tandbørstning uden brug af fluorid effektiv som cariesforebyggende foranstaltning?” Formålet med denne artikel var at gennemgå den nyeste videnskabelige litteratur om selvudført tandbørstning og approksimal rengøring med eller uden anvendelse af fluorid og vurdere den mulige effektivitet af fluoridfrie alternativer i cariesforebyggelsen.

METODE

De undersøgte PICO-faktorer var: Population: Børn og voksne i industrialiserede (høj- og middelindkomst-) lande; Intervention: Regelmæssig selvudført mundhygiejne (tandbørstning, interdentalt renhold) i kombination med fluorid; Kontrol: Regelmæssig selvudført mundhygiejne (tandbørstning, interdentalt renhold) uden fluorideksponering; Udfald: Cariesprævalens, -incidens eller -progression. Med bistand fra en informationsspecialist søgte vi i oktober 2023 på PubMed efter systematiske oversigter på engelsk eller et af de skandinaviske sprog fra perioden 2010-2023. Vi anvendte MeSH-termerne (oral hygiene OR tooth brushing OR interdental cleaning OR miswak OR non-

Inkluderede oversigtsartikler

klinisk relevans

Tandbørstning med fluoridtandpasta er og bliver et umådeligt vigtigt redskab til forebyggelse af caries.

fluoride toothpaste OR (toothpaste AND fluoride) OR (mouthrinse AND fluoride) AND dental caries AND ((meta-analysis [Filter] OR systematic review [Filter]) AND (English [Filter]). Søgningen blev tjekket i Google Scholar og Embase, uden at der blev fundet yderligere litteratur. I alt blev der fundet 187 publikationer, og to af forfatterne (AY, UP) læste uafhængigt af hinanden abstracts igennem og kunne derefter reducere antallet til 30 relevante systematiske oversigter. Efterfølgende var der to forfattere (LH, ST), der gennemgik disse artikler grundigt, og til slut kunne seks relevante systematiske oversigter inkluderes i analysen (Tabel 1). Risikoen for bias blev bedømt ved hjælp af AMSTAR 2 (13). Inden for de systematiske oversigter fokuserede vi på randomiserede kontrollerede studier og kliniske studier, hvor der blev sammenlignet med en kontrolgruppe eller “sædvanlig behandling”. Vi udelukkede in vitro-studier og undersøgelser med ex vivo-udfald eller surrogatmål som fx mineraltab eller emaljefluorescens. Baggrundsinformation og yderligere referencer blev indhentet fra narrative oversigter og lærebogskapitler. De indsamlede data bliver præsenteret som en narrativ syntese.

Systematiske oversigter vedrørende effekt af fluoridtandbørstning til forebyggelse af caries

Førsteforfatter, år antal studier; periode aldersgruppe

de Oliveira, 2017 1; 1977 førskolebørn tandtråd dagligtb ingen tråd mindre approksimal caries Høj dos Santos, 2013 8; 1998-08 førskolebørn FTPc,d 440-1.500 ppm placebo/SBe bedre med fluorid Moderat Hujoel, 2018 3; 1977-81 skolebørn tandtrådf, NFTPg ingen tråd ingen cariesreduktion Høj

Walsh, 2019 1; 2008 førskolebørn FTPc 1.500 ppm TPUFg bedre med fluorid Lav Walsh, 2019 10; 1962-09 skolebørn FTPc 1.000-1.500 ppm TPUFg bedre med fluorid Lav Walsh, 2019 3; 1957-88 voksne FTPc 1.000-1.100 ppm TPUFg bedre med fluorid Lav Worthington, 2019 ingen alle aldre interdental rengøring SBe ingen information Lav Wright, 2014 8h; 1998-08 førskolebørn FTPc,d 440-1.500 ppm placebo/SBe bedre med fluorid Høj a cariestilvækst på flade-, tand- eller individniveau; b professionel rensning med tandtråd i skoleregi; c FTP = fluoridtandpasta; d i kombination med information om mundhygiejne; e SB = sædvanlig behandling; f overvåget rensning med tandtråd; g TPUF = tandpasta uden fluorid; h seks studier overlapper med dos Santos et al. 2013

Tabel 1. De inkluderede systematiske oversigter med angivelse af risiko for bias (RfB). Tabellen angiver antallet og de vigtigste karakteristika for de prospektive kliniske studier i relation til det stillede spørgsmål.

Table 1. The included systematic reviews with the assessed risk of bias (RoB). The table denotes the number and main characteristics of the prospective clinical trials considered relevant for the research question.

RESULTATER

Selvudført tandbørstning med og uden fluorid Vi fandt to systematiske oversigter med lav eller moderat risiko for bias om emnet tandbørstning uden fluorid (8,14). To andre oversigter med høj risiko for bias gav supplerende information (15,16). Studiernes karakteristika og væsentligste resultater ses i Tabel 1. Oversigten af dos Santos et al. (14) handlede kun om det primære tandsæt og inddrog otte primære studier, hvor anvendelse af fluoridtandpasta (440-1.500 ppm F) blev sammenlignet med placebo eller ingen intervention. Der blev fundet signifikante cariesreduktioner på flade-, tand- og individniveau, og andelen af forebyggede læsioner varierede mellem 16 % og 31 %. En Cochrane-rapport af Walsh et al. (8), som var baseret på 11 studier, viste ligeledes med høj evidensstyrke, at tandpasta med 1.000-1.250 ppm fluorid var mere effektiv end tandpasta uden fluorid til forebyggelse af caries blandt børn og unge. Tre ældre studier på voksne pegede i samme retning (8). Der blev også afsløret en tydelig dosis-respons-sammenhæng; jo højere fluoridkoncentration, jo bedre cariesforebyggelse (8). En systematisk oversigt med høj risiko for bias (15) inddrog studier, hvor fluoridtandpasta indgik i et omfattende tandsundhedsprogram for førskolebørn. Selvom alle de primære studier viste bedre resultater med fluoridtandpasta, kan man dog ikke udelukke en mulig positiv virkning af andre forebyggende elementer i disse programmer. På baggrund af de tilgængelige systematiske oversigter kan man sammenfattende sige med høj evidensstyrke, at tandbørstning med fluoridtandpasta er mere effektiv end placebo og ingen intervention til kontrol og forebyggelse af caries.

Selvudført eller professionel interdentalt renhold

Vi fandt én systematisk oversigt med lav risiko for bias om interdental rengøring som supplement til tandbørstning (16), men kunne ikke finde nogen kliniske studier om emnet. To systematiske oversigter med høj risiko for bias (17,18) inddrog fire studier om effekten af professionel eller overvåget brug af tandtråd i skoletiden på cariestilvæksten blandt børn; men kun ét af studierne tydede på, at der var en gavnlig effekt i form af mindre approksimal caries. Vores viden om effekten af interdentalt renhold på cariesudviklingen i alle aldersgrupper er på det nuværende stade mangelfuld.

DISKUSSION

Det er vanskeligt at give et endegyldigt svar på det spørgsmål, der stilles i artiklens overskrift. Efter at have gennemgået den fundne litteratur kan vi dog fastslå med høj evidensstyrke, at tandbørstning med fluorid er mere effektiv som cariesforebyggende tiltag end tandbørstning uden fluorid. Årsagen hertil er, at daglig fluorideksponering i form af fluoridtandpasta anses

for at være “den bedste kliniske praksis” og derfor af etiske grunde ikke i vore dage kan udelades i noget klinisk studie. De studier, der sammenligner personlige mundhygiejnetiltag med og uden fluorid, er derfor af ældre dato og udført i en tid med ganske anderledes incidens og prævalens af caries. De dårligere resultater med tandbørstning uden fluorid indebærer derfor ikke nødvendigvis, at der ingen cariesforebyggende effekt har været, men snarere at effekten har været begrænset. En given tandpasta kan klassificeres som et kosmetisk produkt, et lægemiddel eller et medicinsk hjælpemiddel afhængigt af produktets sammensætning, virkningsmekanísme og markedsføring. Som tidligere nævnt optræder fluoridtandpasta på WHO’s liste over essentielle lægemidler. Denne liste tager hensyn til sygdomsprævalens, folkesundhedsaspekter, evidens for effektivitet samt sikkerhed og omkostningseffektivitet. Ifølge WHO bør essentielle lægemidler “altid være tilgængelige i fungerende sundhedssystemer i tilstrækkelige doseringer, i tilstrækkelig kvalitet og til priser, der er overkommelige for sundhedssystemer og enkeltpersoner” (10). På baggrund af dette vigtige udsagn fra WHO må det stå klart, at anvendelse af fluorider i forbindelse med mundhygiejnerutiner er et særdeles vigtigt tiltag for folkesundheden.

Der er blevet markedsført flere nye typer af fluoridtandpasta med henblik på at forbedre den carieshæmmende virkning. Fx er tilsætning af arginin og xylitol blevet evalueret i adskillige kliniske undersøgelser med varierende, men oftest gode resultater (19,20). På grund af bekymring vedrørende mindre børns brug af fluoridholdige mundplejemidler er der opstået et behov for at finde fluoridfrie alternativer. En systematisk oversigt med metaanalyse og senere opdatering omhandler således den cariesforebyggende effekt af biomimetisk hydroxylapatit (HAP) som aktiv ingrediens (21,22). Resultaterne af tre undersøgelser på børn og unge voksne tyder på, at produkter med HAP ikke virker dårligere end produkter med fluorid; men da studierne var relativt små, og forfatterne angav en tydelig interessekonflikt, må evidensstyrken for en effekt af fluoridfrie tandpastaer betegnes som lav. Til trods for dette kan fluoridfri tandpasta være en mulighed for familier, der aktivt ønsker at undgå fluoridholdige mundplejemidler.

KONKLUSION

Kan caries forebygges ved selvudført tandbørstning uden brug af fluorid? Vi kan med stor sikkerhed sige, at tandbørstning med fluoridtandpasta er mere effektiv til forebyggelse af caries end tandbørstning med placebo eller ingen tandbørstning. Dette betyder imidlertid ikke, at der slet ingen effekt er af tandpasta uden fluorid, og som tandlæger bør vi være opmærksomme på, at der findes fluoridfrie alternativer til personer, der ikke ønsker at bruge fluoridholdige mundplejemidler.

ABSTRACT (ENGLISH)

IS SELF-PERFORMED ORAL HYGIENE WITHOUT FLUORIDE ENOUGH TO PREVENT CARIES?

Professional and self-applied fluorides are included in the WHO list of essential medicines and twice daily toothbrushing with fluoride toothpaste is a cornerstone in the prevention and management of dental caries. For various reasons, there are concerns about adverse health effects from excessive fluoride exposure during pregnancy and infancy, such as dental fluorosis and neurotoxicity. Therefore, the aim of the study was to examine the evidence of efficacy for fluoridefree oral hygiene procedures. We searched three electronic databases for relevant systematic reviews and included six

papers of which three had a low or moderate risk of bias. The systematic reviews contained in total 28 primary studies on fluoride toothpaste vs. placebo or no intervention, and all studies were in favor of the fluoride toothpaste for caries prevention. The certainty of evidence for interdental cleaning as an adjunct to toothbrushing was very low. Based on the available systematic reviews, we are very confident that selfperformed toothbrushing with fluoride toothpaste is more effective than placebo or no intervention. However, this does not imply a lack of effect and dental professionals need to be aware of fluoride-free alternatives for those individuals that decline the use of fluoride-containing oral hygiene products.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

ABSTRACT

Daglig tandbørstning med fluoridtandpasta er en cariesforebyggende grundsten i alle aldersgrupper. Overvåget tandbørstning i skoleregi har været anset som en middel til forebyggelse af caries hos børn og udjævning af socioøkonomiske uligheder i tandsundhed, men effekterne er omdiskuterede. Vi søgte efter relevant litteratur i fire databaser og identificerede i alt fire systematiske litteraturoversigter, som helt eller delvis berørte området. Blandt de i alt 16 primærstudier med opfølgningstider på mere end et år var blot tre udført i Europa. Vi fandt tvetydige resultater og dermed et beskedent videnskabeligt belæg for en cariesforebyggende effekt blandt førskolebørn. Ingen resultater tydede på en positiv effekt blandt skolebørn. Det svage videnskabelige belæg kan delvis forklares ud fra metodologiske svagheder i originalstudierne. Der findes dog eksempler på omkostningseffektive programmer med overvåget tandbørstning i førskoleinstitutioner i socioøkonomisk belastede områder, og der er ikke rapporteret nogen negative effekter i forbindelse med disse programmer.

EMNEORD Children | fluoride | school-based intervention | supervised toothbrushing

Er overvåget tandbørstning et effektivt tiltag til cariesforebyggelse blandt børn?

SVANTE TWETMAN, professor emeritus, odont.dr., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

EVA GUDRUN SVEINSDÓTTIR, assistant professor, Faculty of Odontology, University of Iceland, Reykjavík, Island

ANNIKA JULIHN, klinikleder, ph.d., Department of Pediatric Dentistry, Eastmaninstitutet, Folktandvården Stockholms län AB, Stockholm, Sweden; Division of Orthodontics and Pediatric Dentistry, Department of Dental Medicine, Karolinska Institutet, Stockholm, Sverige; Center for Pediatric Oral Health Research, Stockholm, Sverige

MARJA-LIISA LAITALA, professor, Research Unit of Population Health, Faculty of Medicine, University of Oulu, Oulu, Finland

MARIT SLÅTTELID SKEIE, professor emeritus, Department of Clinical Dentistry; University of Bergen, Bergen, Norge; Center for Oral Health Services and Research, Mid­Norway, Trondheim, Norge.

Accepteret til publikation den 22. april 2024

Tandlægebladet 2025;129:38­42

TKorrespondanceansvarlig førsteforfatter: SVANTE TWETMAN stwe@sund.ku.dk

ANDBØRSTNING MED FLUORIDTANDPASTA er en evidensbaseret hjørnesten i forebyggelsen af caries (1). En mekanisk ødelæggelse af den dentale biofilm med regelmæssige mellemrum fremmer en balanceret og mangfoldig sammensætning af biofilmen (plakken) med overvægt af sundhedsrelaterede bakterier. Dertil kommer, at fluoridet danner reservoirer i biofilmen og på emaljeoverfladen, som efterfølgende påvirker balancen mellem de- og remineralisering (2). Selvangivne data fra spørgeskemaer tyder på, at det store flertal af alle 3-15-årige børn børster tænder mindst én gang om dagen, og ca. 60 % gør det to gange om dagen (3). I Danmark viser en ny undersøgelse, at 77 % af eleverne i femte klasse børster tænder to gange om dagen, mens der mangler tilsvarende data om børn i førskolealderen (4). Manglende viden, holdninger, fattigdom og manglende compliance kan imidlertid

kompromittere den selvudførte tandbørsteadfærd, og man har derfor nogle steder indført overvåget tandbørstning i skoleregi med henblik på at nedbringe cariesbelastningen blandt skoleog førskolebørn. Der har imidlertid været sat spørgsmålstegn ved effektiviteten af sådanne tandsundhedsinitiativer i skoleregi (5). Formålet med denne fokusartikel var derfor at gennemgå den nyere litteratur om overvåget tandbørstning blandt børn. Det specifikke spørgsmål var: “ Er overvåget tandbørstning et effektivt tiltag til cariesforebyggelse blandt børn?”

METODER

Vi gennemførte en søgning efter relevant litteratur i slutningen af november 2023 i fire forskellige databaser (PubMed, Scopus, Web of Science og Google Scholar) med hjælp fra en informationsekspert fra universitetet i Oulu, Finland. De søgetermer, der blev anvendt i PubMed, ses i Tabel 1. Vi inddrog systematiske oversigter, der var baseret på randomiserede kontrollerede studier fra perioden 2010-2023 på engelsk eller et af de skandinaviske sprog. De undersøgte PICO-faktorer var:

Population

Skolebørn og førskolebørn.

Intervention

Overvåget tandbørstning i skoleregi med fluoridtandpasta.

Kontrol

Selvudført tandbørstning i hjemmet med eller uden fluoridtandpasta eller ingen intervention.

Udfald

Cariesprævalens, -incidens eller -progression (dmft/DMFT; dfs/DFS; ICDAS; ∆dmft/DMFT; ∆dfs/DFS; ∆ICDAS).

Vi udelukkede studier, hvor forældrene overvågede hjemmetandbørstningen. Endvidere udelukkede vi økologiske studier, tværsnitsstudier, narrative oversigter og lærebogskapitler. Studier med andre udfaldsmål end caries, fx plakmængde, gingivitis og emaljefluorescens blev ligeledes udelukket.

Artiklerne blev udvalgt gennem en konsensusprocedure blandt forfatterne efter fjernelse af irrelevante artikler og

Søgetermer

dubletter. I alt blev der fundet 11 artikler, men syv af disse blev ekskluderet efter vurdering af hele teksten som beskrevet i den Supplerende Tabel. Risiko for bias i de inkluderede systematiske oversigter blev vurderet ved hjælp af AMSTAR 2 (6). Da de fundne studier var få og uensartede, valgte vi at fremlægge resultaterne i en narrativ oversigt.

RESULTATER

Vi fandt fire systematiske oversigter, der beskæftigede sig med effektiviteten af overvåget tandbørstning i skoleregi med fluoridtandpasta som cariesforebyggende tiltag blandt børn (710). De væsentligste karakteristika ved studierne resumeres i Tabel 2. I alt blev der fundet 19 originale studier, men på grund af overlapninger blev materialet indskrænket til 16 enkeltstående kliniske studier, hvoraf tre var fra Europa (Skotland og Tyskland). I en Cochrane-oversigt af de Silva et al. (7) indgik otte studier om overvåget tandbørstning i kombination med et omfattende undervisningsprogram om tandsundhed. Kontrolgrupperne modtog ingen tiltag. Med lavt evidensgrundlag konkluderede man, at overvåget tandbørstning i skoleregi som led i et omfattende tandsundhedsforløb kan reducere cariesforekomsten i det primære tandsæt sammenlignet med ingen intervention (to studier, gennemsnitlig dmftforskel -0,97; 95 % konfidensinterval: -1,06; -0,89). Der var også mindre caries i det unge permanente tandsæt; men forskellen var ikke signifikant og desuden så lille, at den ikke kunne tillægges nogen klinisk relevant betydning (tre studier, gennemsnitlig DMFT-forskel -0.02; 95 % konfidensinterval: -0,11; 0,07). Med henblik på at vurdere effekten af overvåget tandbørstning per se, uden påvirkning fra andre tandsundhedsfremmende tiltag samlede dos Santos et al. (8) fire studier med børn i aldersintervallet 2-14 år. De fandt med lavt evidensgrundlag, at der ikke var nogen signifikant forskel i cariesværdier mellem test- og kontrolgrupper efter 29-36 måneders opfølgning. Derimod fandt Skeie & Klock (9) på baggrund af to studier fra Skotland, at overvåget tandbørstning for femårige i skoleregi kunne være et effektivt tiltag for børn i underprivilegerede populationer. I en systematisk oversigt begrænsede Akera et al. (10) søgningen til studier fra lavog middelindkomstlande. Fem studier fra Asien og Afrika

(((((“Oral Hygiene”[Mesh]) OR (toothbrush*[Title/Abstract] OR “oral health”[Title/Abstract] OR “oral hygiene”[Title/Abstract])) OR ((tooth[Title/Abstract] OR teeth[Title/Abstract]) AND brush*[Title/Abstract])) AND ((“Dental Caries”[Mesh]) OR (“dental caries”[Title/ Abstract]))) AND ((“Child”[Mesh] OR “Adolescent”[Mesh]) OR (child*[Title/Abstract] OR adolescen*[Title/Abstract]))) AND ((“Patient Education as Topic”[Mesh]) OR (supervis*[Title/Abstract] OR guid*[Title/Abstract] OR teach*[Title/Abstract] OR educat*[Title/Abstract] OR advic*[Title/Abstract]))) AND (review[Text Word]).

Tabel 1. Søgetermer, som er anvendt i PubMed.

Table 1. The search terms applied for PubMed.

Inkluderede oversigtsartikler

Førsteforfatter, år

Antal studier; Publikationsår

Aldersgruppe

Akera, 2022 5a; 1997-2017 skolebørn OTBS + OOSb ingen tiltag cariesreduktion?c Lav

de Silva, 2016 8; 1997-2013

skolebørn OTBS + OOSb ingen tiltag gavnlig effektee Lav

dos Santos, 2018 4; 1978-2016 2-14 år OTBS på skoledage MHIf usikker effekt Moderat

Skeie, 2018 2g; 2002-2005 5 år OTBS på skoledage ingen tiltag cariesreduktion Moderat

a alle studier er gennemført i lav- og middelindkomstlande b omfattende oplysning om oral sundhed med lærerinddragelse, adgang til sundhedstjeneste, inddragelse af forældre og ændringer i skolemiljøet c meget spinkelt evidensgrundlag d overvåget tandbørstning varierede fra to gange dagligt til en gang ugentligt e effekt kun påvist ved primære tænder; lavt evidensgrundlag f børn i kontrolgruppen fik mundhygiejneinstruktion/information og/eller gratis tandplejeartikler

g National Childsmile program i Skotland

Tabel 2. Systematiske oversigter om overvåget tandbørstning i skoleregi (OTBS) med risiko for bias (RfB). Tabellen viser de væsentligste fund i de originale studier.

Table 2. Systematic reviews on school-based supervised toothbrushing (OTBS) with risk of bias (RfB). The table denotes the main characteristics of the original trials.

Ekskluderede artikler

Førsteforfatter og år

Aliakbari 2021a

Aliakbari 2021b

Arrow 1998

Gray-Burrows 2016

Pine 2020

Santamaria 2018

Sudan 2023

LITTERATUR

Ekskluderede artikler

hovedårsage(r) til eksklusion

Tandbørstning i hjemmet, ingen relevante udfaldsmål

Tandbørstning i hjemmet, ingen relevante udfaldsmål

Ikke en systematisk oversigt, forældet

Ikke en systematisk oversigt

Ikke en systematisk oversigt

Ikke en systematisk oversigt

Inddrager kun tværsnitsstudier

Aliakbari E, Gray-Burrows KA, Vinall-Collier KA et al. Home-based toothbrushing interventions for parents of young children to reduce dental caries: a systematic review. Int J Paediatr Dent 2021;31:37-79.

Aliakbari E, Gray-Burrows KA, Vinall-Collier KA et al. Facilitators and barriers to home-based toothbrushing practices by parents of young children to reduce tooth decay: a systematic review. Clin Oral Investig 2021;25:3383-93.

Arrow P. Oral hygiene in the control of occlusal caries. Community Dent Oral Epidemiol 1998;26:324-30.

Gray-Burrows KA, Day PF, Marshman Z et al. Using intervention mapping to develop a home-based parental-supervised toothbrushing intervention for young children. Implement Sci 2016;11:61.

Pine CM, McGoldrick PM, Burnside G et al. An intervention programme to establish regular toothbrushing: understanding parents’ beliefs and motivating children. Int Dent J 2000;Suppl Creating A Successful:312-23.

Santamaria RM, Splieth C. Beneficial effects of supervised toothbrushing on caries incidence in children and adolescents are questioned. Evid Based Dent 2018;19:6-7. Sudan S, Ravishankar TL, Tirth A et al. Does tooth brushing prevent dental caries among children? A systematic review and meta-analysis. J Indian Assoc Public Health Dent. 2023;21:210-6.

Supplerende tabel. Liste over ekskluderede artikler og de væsentligste årsager til eksklusion Supplemental table. List of excluded papers and main reason for exclusion

indgik, og konklusionen var, at tiltag i skoleregi kunne reducere cariesbelastningen blandt skolebørn i de mindre klasser. Evidensgrundlaget var imidlertid meget beskedent, idet den overvågede tandbørstning i alle tilfælde var kombineret med andre tandsundhedstiltag. Der blev ikke rapporteret om skadevirkninger i nogen af de systematiske oversigter. Der er således usikkerhed om, hvorvidt overvåget tandbørstning som enkeltstående intervention kan reducere risikoen for cariesforekomst i det primære tandsæt, mens det på lavt evidensgrundlag ser ud til, at der ikke er nogen cariesforebyggende gevinst i det tidlige permanente tandsæt.

DISKUSSION

Sundhedsprogrammer i skoleregi er velegnede til at nå ud til børn fra alle socialgrupper, men i de systematiske oversigter, vi har gennemgået i denne artikel, fandt vi kun svag støtte for en effekt af overvåget tandbørstning i børnehave- eller skoleregi. Dette var egentlig ikke overraskende i betragtning af de fælles metodologiske begrænsninger i primærstudierne. De var alle cluster-randomiserede (skoleklasser vs. tilsvarende skoleklasser, én skole eller kommune vs. en anden skole eller kommune, osv.) og blev udført uden blinding. Ydermere var frafaldsprocenten bekymrende høj i nogle af studierne. Et andet problem var, at den overvågede tandbørstning ofte indgik som en integreret del af en større sundhedsfremmende pakke, hvorved konklusioner om tandbørstning med fluoridtandpasta som enkeltstående tiltag forplumres. Usikkert evidensgrundlag er imidlertid ikke ensbetydende med, at overvåget tandbørstning ikke har nogen effekt. Det er tænkeligt, at sådanne programmer i skoleregi kan være gavnlige og omkostningseffektive i lavindkomstområder med stor cariesbelastning og blandt vanskeligt tilgængelige børn, som ikke regelmæssigt børster deres tænder to gange dagligt med fluoridtandpasta. Fx er der blandt børn med høj cariesrisiko og børn i socialt belastede områder påvist signifikant mindre caries efter deltagelse i et overvåget tandbørstningsprogram med fluoridtandpasta (11-13). Ifølge Gray-Burrows et al. (14) har programmer med overvåget tandbørstning i Skotland, Wales og England medført omkostningseffektive forbedringer i børns tandsundhed og begrænset ulighed i tandsundhed blandt 2-6-årige børn. I Skotland varierede beskyttelsesprocenten fra 11 % til 32%, om end kun med en beskeden gennemsnitlig reduktion på 0,3 dmfs/DMFS-enheder (11,12). Nationale tværsnitsstudier har gennem årene påvist en reduktion i absolutte cariesuligheder efter overvåget tandbørstning med et gennemsnitligt fald i antal kaviterede tænder på 1,7 dmft blandt de mest belastede børn mod 0,4 blandt de mindst belastede (15). Sundhedsøkonomiske beregninger fra Skotland har estimeret, at programmer med overvåget tandbørstning koster ca. 20 EUR pr. barn pr. år og betaler sig ind i løbet af tre år gennem forbedret tandsundhed og reduceret behov for tandbehandling og/eller behandling i generel anæstesi (14). Der forekommer selvfølgelig også programmer med overvåget tandbørstning lokalt i de nordiske lande (16), men så vidt vi ved, er resultaterne heraf ikke tilgængelige i fagfællebedømte publikationer.

klinisk relevans

I tilgængelige systematiske oversigter har vi fundet beskedent belæg for en cariesforebyggende effekt af overvåget tandbørstning blandt børn i skoleregi. Selvom vi ikke anbefaler overvåget tandbørstning som generel foranstaltning, er der dog eksempler på omkostningseffektive programmer, som er udført i socioøkonomisk belastede områder og har udjævnet sociale uligheder i oral sundhed blandt førskolebørn.

Med hensyn til andre udfaldsmål end cariesudvikling har det vist sig, at børn, der deltager i programmer med overvåget tandbørstning, typisk opnår renere tænder og bedre tandbørsteteknik (17). Det er tankevækkende, at indførelse af overvågede tandbørstningsprogrammer i de tidlige barneår også kan have en gavnlig miljøvirkning med reduceret CO2-udledning (18). Et vellykket udfald afhænger dog af, om man kan skabe en positiv holdning blandt pædagoger og lærere, lægge tandbørsteseancerne på hensigtsmæssige tidspunkter på dagen og sikre sig forældrenes støtte. Omvendt synes de væsentligste barrierer over for tandbørsteprogrammerne at være kommunikationsproblemer, utilstrækkelig information af personalet, hyppige personaleudskiftninger, manglende forældreinddragelse, samt at personalet føler sig overbelastet ved at skulle indgå som pseudoforældre (19).

Sammenfattende fandt vi ikke tilstrækkelig evidens til at afgøre, om overvåget tandbørstning i skoleregi som enkeltstående tiltag kan reducere cariesrisikoen i det primære tandsæt, og desuden tydede undersøgelser med lav evidensstyrke på, at der ikke var nogen cariesforebyggende effekt i det tidlige permanente tandsæt. I konsekvens heraf anbefaler vi ikke overvåget tandbørstning i skoleregi som generel foranstaltning, men sådanne programmer kan dog have værdi til reduktion af ulighed i tandsundhed i socioøkonomisk belastede områder med en stor andel af førskolebørn med høj cariesrisiko.

ABSTRACT (ENGLISH)

IS SUPERVISED TOOTHBRUSHING AN EFFECTIVE MEASURE TO PREVENT CARIES IN CHILDREN?

Toothbrushing with fluoride toothpaste is a cornerstone in the prevention and management of dental caries. Toothbrushing habits have however a strong socio-economical gradient and therefore, school-based toothbrushing programs are thought to reduce inequalities in the burden of dental caries among preschool and schoolchildren. We searched four databases for relevant systematic reviews to evaluate the effectiveness of such programs and included four papers with a low or moderate risk of bias, covering

16 primary trials, of which only three were from Europe. We found conflicting evidence to determine whether supervised toothbrushing as a standalone intervention can reduce the risk of caries incidence in primary dentition and lowcertainty evidence indicating no caries-preventive benefits in the young permanent dentition. Yet, there are examples from high-income countries in Europe, and various developing countries elsewhere, that school-based toothbrushing programs may be cost-effective and reduce oral health inequalities among pre-school children. No harmful effects have been reported.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Early Bird-rabat

Spar 15 % ved tilmelding senest 31. januar 2025 kl. 12.00.

Tandlægeforeningens

Årskursus 2025

28.-29. marts

Lokomotivværkstedet, København

• 38 sessioner og landets største dentalmesse

To dage fyldt med ny faglig viden, hands-on sessioner og livebehandlinger

• Klinikassistenter til særpris

Kun 800 kr. for to dage med fuld adgang til program og messe, særlige sessioner målrettet klinikassistenter og forplejning

• Streamede live-operationer

Sidste års favorit vender tilbage. Streamede liveoperationer transmitteret direkte fra operationsstuen på storskærm

• Social Hours

Netværk med kolleger og samarbejdspartnere i en afslappet atmosfære med snacks og drikkevarer.

• Gruppebestilling med rabat

Få 10 % rabat, hvis I er 10 eller flere. Gælder også ikke-medlemmer. Kontakt efteruddannelse@tdl.dk.

ABSTRACT

Bakteriers metabolisme i dental biofilm er den primære udløsende årsag til caries og parodontale sygdomme. Der er bred enighed om, at approksimal plak bør fjernes, både som forebyggelse af oral sygdom og som del af behandlingen ved caries og parodontale sygdomme. Tandbørstning alene vil uanset børstemetode ikke fjerne approksimal plak optimalt.

Tandtråd er den mest benyttede og undersøgte metode til approksimalt renhold. Det er imidlertid påvist, at interdentalbørster er mere effektive til at fjerne approksimal plak, og de er især indiceret til patienter med parodontal sygdom, hvor patienterne ofte har større approksimalrum mellem tænderne. Den videnskabelige evidens for nytten af tandtråd og tandstikkere i forebyggelse af oral sygdom er begrænset.

Valget af metode til approksimalt renhold for den enkelte patient afhænger af størrelsen på mellemrummet og patientens forudsætninger, så metoden må tilpasses individuelt efter behov.

Hvilken rolle spiller tandtråd, tandstikkere og interdentalbørster ved approksimal rengøring?

PAULA TEGELBERG, postdoctoral researcher, ph.d., Research Unit of Population Health, Faculty of Medicine, University of Oulu

VILHELM GRÉTAR ÓLAFSSON, assistant professor, section head of Operative Dentistry, MSc, Faculty of Odontology, Division of Health Sciences, University of Iceland

ANNA BOGREN, associate professor, ph.d., Institute of Odontology, Umeå University

CHRISTIAN DAMGAARD, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

TOVE IRENE WIGEN, professor, ph.d., Department of Paediatric Dentistry, Behavioural Science and Forensic Dentistry, Institute of Clinical Dentistry, University of Oslo and Oral Health Centre of Expertise in Eastern Norway. Accepteret til publikation den 3. juni 2024

Tandlægebladet 2025;129:44­7

UKorrespondanceansvarlig førsteforfatter:

PAULA TEGELBERG paula.tegelberg@oulu.fi

NDER SUNDE FORHOLD ER BAKTERIERNE I MUNDHULEN USKADELIGE. Sygdomme kan opstå, hvis der sker længerevarende ændringer i tilgangen af næringsstoffer, mængden af saliva, værtsforsvarets proteiner og den orale mikrobiota. Ophobning af og stofskifteprodukter fra bakterier i den dentale biofilm kan føre til dysbiose, som anses for at være udløsende ætiologisk faktor ved caries og parodontale sygdomme. Fremvækst af bakteriel biofilm på tænderne sker i løbet af få timer og begynder på de approksimale flader (1). Patientens mundhygiejne er nødvendig for at forhindre plakakkumulation, men uanset børsteteknik kan tandbørstning alene ikke fuldstændigt fjerne plak approksimalt.

Forskellige former for tandstikkere har været anvendt til at rense mellem tænderne siden forhistorisk tid (2). I 1819 anbefalede Palmly voksbehandlet silketråd som tandtråd, og under 2. verdenskrig blev tandtråd af nylon introduceret (3). I vore

dage er det alment accepteret blandt fagfolk, at approksimal rengøring ved hjælp af tandstikkere, tandtråd eller interdentalbørster er nødvendig for at fjerne approksimal plak, og approksimal rengøring anbefales derfor som dagligt supplement til tandbørstningen (4,5).

Formålet med denne artikel er at give et overblik over den rolle, forskellige remedier til approksimalt renhold spiller, og at præsentere evidensen for disse remediers evne til at forebygge caries og parodontale sygdomme.

TANDTRÅD

Tandtråd fremstilles typisk af nylonfilamenter eller plastmonofilamenter, hvis egenskaber varierer med tykkelsen og graden af voksbehandling. Tandtråd er det hyppigst anvendte hjælpemiddel til fjernelse af approksimal plak, selvom de tilgængelige studier er modstridende og kontroversielle.

Adskillige studier har ikke kunnet godtgøre, at brug af tandtråd i kombination med tandbørstning resulterer i mere effektiv plakfjernelse end tandbørstning alene (6-13). På den anden side har Firestone & Mühlemann (14) fundet en signifikant reduktion i produktion af organiske syrer i approksimal plak efter rensning med tandtråd sammenlignet med en kontrolgruppe, der ikke brugte tandtråd. I et andet in vivo-studie, som blev udført på tvillingepar, fandt man, at brug af tandtråd sammen med tand- og tungebørstning i løbet af to uger medførte en markant ændring af den orale mikrobiota henimod parodontal og cariologisk sundhed sammenlignet med tand- og tungebørstning uden supplerende brug af tandtråd (15). Gruppen, der ikke anvendte tandtråd, havde en oral biofilm med relativ dominans af cariogene og parodontitisassocierede bakterier, hvilket tyder på, at der kan være cariologiske og parodontologiske gevinster at hente ved brug af tandtråd.

En systematisk oversigt fra 2006 konkluderede, at brug af tandtråd blandt børn med lav eksponering for fluorid effektivt kan reducere risikoen for approksimal caries (16). På den

Tandtråd

klinisk relevans

Valget af remedier til approksimal rengøring afhænger af approksimalrummenes størrelse og udformning, og klinikeren bør derfor vejlede sine patienter individuelt efter deres specifikke behov. Bedømt ud fra den tilgængelige litteratur opnås den mest effektive approksimale rengøring ved hjælp af interdentalbørster.

anden side reducerede tre måneders professionel rensning og selvrapporteret anvendelse af tandtråd ikke cariesrisikoen blandt teenagere. Der blev i vores litteratursøgning ikke fundet studier med voksne forsøgspersoner, som anvendte tandtråd som enkeltstående tiltag, og forskellen mellem studierne i denne oversigt indebærer moderat til stor risiko for bias. Den kliniske relevans af disse fund i samfund som de nordiske lande med høj eksponering for fluorid og professionelle profylakseprogrammer er derfor uklar. I en oversigtsartikel fra 2019 fandt man på lavt evidensgrundlag, at brug af tandtråd som supplement til tandbørstning kan reducere forekomsten af både plak og gingivitis på kort sigt (5). Det må bemærkes, at der generelt mangler studier med lang opfølgning til dette emne.

Selvom evidensgrundlaget for tandtråd er kontroversielt, og der mangler longitudinelle studier, kan man ikke fuldstændigt udelukke tandtråd som hjælpemiddel til fjernelse af approksimal plak. Tandtråd kan anbefales til voksne patienter med snævre tandmellemrum, som er udfyldt af papiller, så interdentalbørster ikke kan presses igennem uden risiko for traumer (6,13). Da anvendelse af tandtråd er teknisk vanskelig og tidskrævende for de fleste patienter, er det afgørende for et vellykket resultat, at patienterne motiveres og instrueres af en tandprofessionel i anvendelse af en hensigtsmæssig teknik.

Tandstikker

Fig 1. Et eksempel på tandtråd.

Fig 1. An illustration of the dental floss.

Fig 2. Eksempel på en tandstikker af silikone.

Fig 2. An illustration of the silicone interdental toothpick.

TANDSTIKKERE

Brug af tandstikkere af forskellige materialer som træ, plastik og gummi er meget udbredt, primært til fjernelse af madrester mellem tænderne, men de kan potentielt også reducere plakmængden (9). Tandstikkere af træ anvendes især af den ældre del af befolkningen (4,17). Anvendelse af gummitandstikkere kan reducere forekomsten af plak og gingival inflammation approksimalt sammenlignet med tandbørstning alene og en kombination af tandbørstning og tandtråd (18).

Evidensgrundlaget for brug af tandstikkere til forebyggelse af caries og parodontale sygdomme er beskedent. Én metaanalyse har vist, at anvendelse af tandstikkere som supplement til tandbørstning ikke reducerede gingival inflammation mere end tandbørstning alene (19). I en anden oversigt fandt forfatterne ingen studier, der omhandlede brug af tandstikkere som forebyggelse mod approksimal caries (5). Klinikere kan anbefale tandtråd eller andre hjælpemidler til approksimalt renhold, hvis interdentalbørster af en eller anden grund ikke kan anvendes (8).

INTERDENTALBØRSTER

Betegnelsen “interdentalbørste” anvendes om børster med små filamenter, der er fastgjort på en vredet central metaltråd. Filamenternes form og længde kan variere fra produkt til produkt. I den engelsksprogede videnskabelige litteratur anvendes ofte diverse synonymer som fx “interproximal brush” og “mini-inter-dental brush”(7), og på dansk kendes også betegnelserne ”mellemrumsbørste” og ”flaskerenser”.

Parodontal vævsdestruktion efterlader ofte større, åbne tandmellemrum og blottede rodoverflader med indbyggede

anatomiske udfordringer som fx furkaturer, furer og konkaviteter. Disse områder er vanskelige at rengøre og svære at nå med en tandbørste (20), og de er hyppigt dækket af plak (21).

Flere systematiske oversigter har påvist, at brug af interdentalbørster som supplement til tandbørstning medførte signifikant forbedring af kliniske parametre som plakindex, blødningsindex og pochedybde sammenlignet med tandbørstning alene (22-24). En meta-oversigt fandt, at interdentalbørster var den mest effektive metode til fjernelse af approksimal plak sammenlignet med tandtråd og trætandstikkere (7). På en workshop organiseret af European Federation of Periodontology i 2015 konkluderede man, at “rensning med interdentalbørster er den mest effektive metode til fjernelse af approksimal plak, idet den gennemgående medfører bedre plakfjernelse end tandtråd og trætandstikkere” (6).

Evidensgrundlaget for en cariesforebyggende effekt af interdentalbørster er svagt. To nyligt publicerede oversigter fandt ikke afgørende evidens for en cariesforebyggende effekt af interdentalbørster (5,25). Dette skyldes formentlig især, at de inkluderede studier har for kort observationstid til at kunne påvise signifikante ændringer i en kronisk tilstand som caries. Begge oversigter fandt dog, at interdentalbørster kan være mere effektive end andre approksimale hjælpemidler til fjernelse af plak, hvis approksimalrummene er tilgængelige for interdentalbørste.

Den eksisterende evidens peger på, at brug af interdentalbørster er den mest effektive metode til fjernelse af approksimal plak. Interdentalbørster er især indiceret til parodontitispatienter, som typisk har lettilgængelige approksimalrum.

KONKLUSION

Approksimal rengøring er en kompleks sekventiel opgave, der kræver håndelag. Valget af remedier til approksimal rengøring afhænger af approksimalrummenes størrelse og udformning, og klinikeren bør derfor vejlede sine patienter individuelt efter deres specifikke behov. Bedømt ud fra den tilgængelige litteratur opnås den mest effektive approksimale rengøring ved hjælp af interdentalbørster – både ud fra en cariologisk og en parodontologisk synsvinkel.

Interdentalbørster er særligt velegnede til patienter, som har lettilgængelige approksimalrum.

Anbefalingen forudsætter, at patienterne faktisk benytter sig af tandplejen både som forebyggende tiltag og som led i vedligeholdelsesbehandling (26). I de nordiske lande går størstedelen af børnene og en knap så stor del af de voksne regelmæssigt til tandlæge eller tandplejer, og derved åbnes mulighed for at oplære patienterne tidligt i livet (27). Den forholdsvis store andel af de voksne, der ikke går regelmæssigt til tandlæge eller tandplejer, viser dog tydeligt, at der er behov for flere undersøgelser af interdentalbørsternes potentiale til at forebygge sygdomme på samfundsniveau.

SAMTYKKE

Figur 1-3 bringes efter aftale med klinikerne Meeri Ojala og Paula Tegelberg, som har indhentet patienternes informerede samtykke.

Interdentalbørste

Fig 3. Eksempel på interdentalbørste.

Fig 3. An illustration of the interdental brush.

ABSTRACT (ENGLISH)

WHAT ROLE DO DENTAL FLOSS, TOOTHPICKS, AND INTERDENTAL BRUSHES PLAY IN INTERDENTAL HYGIENE?

The accumulation and metabolism of bacteria in dental biofilm are considered the primary aetiological factors of dental caries and periodontal diseases. Regardless of the brushing method used, toothbrushing does not completely remove interdental plaque. It is largely accepted that interdental plaque should be cleaned using interdental cleaning aids, both as a preventive dental care measure and as part of supportive care.

Dental floss is the most widely used and studied method of interdental cleaning. However, the evidence suggests that

interdental brushing is the most effective method for interdental plaque removal, and is especially indicated in periodontal patients, who are likely to have widened approximal spaces. The scientific evidence for dental floss and for different kinds of toothpicks in oral health prevention is limited. Interdental cleaning is a complex sequential task that requires manual dexterity. The choice of the type of interdental cleaning technique must be made in relation to the characteristics of the interdental spaces and the dental professional should, therefore, guide the patient to the optimal devices considering their specific needs.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Tandlægeforeningens

Årskursus 2025

28.-29. marts

Lokomotivværkstedet, København

Glæd dig til...

• Live-behandlinger og streamet livekirurgi

• Internationale speakers inden for bl.a. implantologi

• Opdatering på AI, materialer og ny teknolog

• Hands-on aktiviteter og interaktive indslag med dialogen i højsædet

• Danmarks største dentalmesse

• To dage med netværk og kollegial hygge – mød kollegaer fra hele landet

Early

Spar 15 % ved tilmelding senest 31. januar 2025.

Faglighed og fællesskab i fokus

Nyhed 2025: Din billet gælder begge dage – faglighed og forplejning inkluderet.

Tilmeld dig nu på TDLnet eller tandlaegeforeningen.dk.

Fem punkter:

Det skal du vide om fluoridtandpasta

HVAD ER INDHOLDET AF FLUORIDTANDPASTA? Hvordan

anvendes det mest hensigtsmæssigt til forskellige aldersgrupper? Er der nogen risiko ved at bruge det? Guiden giver dig et overblik over brugen af tandpasta med fluorid.

TEKST KIM EKSTRAND, PROFESSOR VED ODONTOLOGISK INSTITUT, KØBENHAVNS UNIVERSITET, OG KIM ANDREASEN

Fluorid er et vigtigt redskab til cariesprævention

Caries er den mest almindelige kroniske sygdom i verden. Den rammer flere end to ud af tre børn i skolealderen, og langt de fleste voksne mennesker får på et eller andet tidspunkt i livet erfaring med caries. Mere end 2 milliarder mennesker eller 35 % af verdens befolkning lider af ubehandlet caries (fyldningskrævende) i de permanente tænder. Caries er den mest almindelige årsag til tandtab, som ikke bare giver en dårligere orofacial funktion, men også dårligere selvtillid og lavere social status. Der er bred enighed om, at fluorid mindsker risikoen for at få caries for alle aldersgrupper. Fluoridprævention er blandt de faktorer, som har betydet mest for tandsundheden blandt børn og unge i de seneste 30-50 år. Fluorid er hjørnestenen i cariesprævention – også i dag, hvor indtag af sodavand og slik udgør en stadig større risiko for at udvikle caries.

Videnskabelige undersøgelser viser, at det er den lokale fluorideffekt, som

er vigtig. Derfor bør fluoridpræventionen til egenomsorg udføres regelmæssigt. Når patienterne anvender et fluorholdigt præparat som fx fluoridholdig tandpasta, sker der en let forøgelse af koncentrationen af fluorid i saliva og plakvæsken. Dette stabiliserer mineralbalancen i de hårde tandvæv under syreangreb ved at hæmme de demineraliseringsprocesser og fremme de remineraliseringsprocesser, der finder sted under udvikling af carieslæsionen. En optimal udnyttelse af fluoridtandpasta til alle er, næst efter tilsætning af fluorid til drikkevandet, den mest omkostningseffektive strategi til at sikre sunde tænder på befolkningsniveau.

Strategier

Historisk er der beskrevet to forskellige strategier, som begge er relevante i forbindelse med valg af metoder til at forebygge caries: populationsstrategien og højrisikostrategien. I populationsstrategien involveres hele populationen i den forebyggende indsats, mens man i højrisikostrategien begrænser indsatsen til de individer, der er i særlig risiko for at blive ramt.

Endnu en strategi, den individualiserede populationsstrategi, kan anbefales, når det gælder at kontrollere sygdommen caries, hvor alle rådgives i at følge strategien, eksempelvis altid at bruge fluoridholdig tandpasta, men hos dem, som udvikler caries, rådgives yderligere til fx at anvende 1.450 ppm F tandpasta frem for 1.000 ppm F tandpasta eller, hvis der er for lav spytsekretion, at udskrive recept på 5.000 ppm F tandpasta.

Brug af fluoridtandpasta

3.1. Koncentration af fluorid og anvendt mængde

Koncentrationen af fluorid i tandpasta og mængden af anvendt tandpasta er vigtigt for at øge fluoridretentionen i munden. Fluoridkoncentrationen i saliva og plak vil være højere i længere tid, hvis der børstes tænder med tandpasta med høj fluoridkoncentration og en større mængde, end hvis der børstes med lav fluoridkoncentration og begrænset mængde. Undersøgelser viser også, at der eksisterer en klar dosis-/effektsammenhæng mellem fluoridindhold i tandpasta og cariesreducerende effekt. 1.450 ppm fluorid giver således en bedre beskyttelse mod caries (Præventive fraktion ca. 8 %) end 1.000 ppm fluorid. Børn frem til treårsalderen sluger desværre en stor del af den tandpasta, der anvendes under tandbørstningen. Derfor skal mængden være meget begrænset de første år af barnets levetid. Det anbefales, at fra det tidspunkt hvor de første tænder bryder frem, og til at barnet selv kan børste tænder (ses ved, at barnet kan skrive pænt) ved 8-10-årsalderen, anvendes en mængde tandpasta pr. dag svarende til arealet af barnets lillefingernegl. Hvis der børstes to gange dagligt, bør mængden pr. tandbørstning halveres. Efter 10årsalderen kan det anbefales at bruge 1-2 cm tandpasta pr. tandbørstning. Forældre til børn fra 3 ½-årsalderen bør generelt anvende 1.450 ppm F tandpasta på deres børn,

fordi det er det tidspunkt, hvor der opstår approksimal kontakt mellem de cariesmodtagelige primære molarer. I de syv kommuner i Danmark, hvor fluoridkoncentrationen i drikkevandet er > 0,7 ppm F, bør det overvejes frem til 3 ½­årsalderen at anvende < 500 ppm F tandpasta og så 1.000 ppm F tandpasta fra 3 ½­årsalderen og frem til seksårsalderen.

3.2. Adfærdsmæssige faktorer

Hyppighed

Man kan ikke overvurdere vigtigheden af at anvende fluoridtandpasta to gange dagligt for at forebygge caries. Det er veldokumenteret, at individer, som kun børster tænderne én gang om dagen eller endnu sjældnere, løber en større risiko for at udvikle caries end de, som børster to gange dagligt.

Børstetid

Det betyder noget, hvor lang tid man børster sine tænder. Nye studier viser, at børster man i to minutter, giver det en højere mængde af fluorid i munden og i princippet en bedre beskyttelse mod caries, end hvis man børster kortere tid end et minut.

Spredning af tandpasta og efterskylning

Det er vigtigt at fordele og sprede tandpastaen jævnt over samtlige tænder og at børste systematisk, så alle tandoverflader bliver gjort rene. Undgå at skylle tandbørsten i rindende vand under børstningen. Det kan skylle tandpastaen væk.

Adfærd efter tandbørstningen

For at forlænge fluorretentionen efter børstningen bør man være varsom med at skylle munden i vand. Bedst er det at spytte ud og ikke skylle munden overhovedet. Børster man efter med skummet fra tandpastaen øges fluoridretentionen i mundhulen.

3.3. Produktfaktorer

Fluoridforbindelser

Natriumfluorid (NaF), natriummonofluorfosfat (MPF) er de to fluoridforbindelser, som bruges mest i tandpasta på

det danske marked. Ofte er de blandet i tandpasta, fx 1.000 ppm NaF og 450 MPF. Andre fluoridforbindelser, som fx aminfluorid (AmF) og tinfluorid SnF2, kan forekomme i tandpasta i Danmark, og fluorid i disse tandpastaer har samme effekt på caries som NaF og MPF.

Tilsætning/boostere

En række stoffer som enzymer, arginin, xylitol, kasein, kaliumnitrat, pyrofosfater og triclosan er testet for at forstærke effekten af tandpasta med formålet at øge remineraliseringen af emaljen, at forhindre følsomme tandhalse og for at reducere plak. Ingen af disse stoffer har dog vist sig at have nogen signifikant effekt mod caries sammenlignet med fluorid i tandpasta.

Derudover indeholder fluoridtandpasta slibemiddel, overfladespændingsnedsættende midler, bindemiddel, væskefase og vandbindemiddel og smags­ søde­ og farvestoffer. pH­værdien varierer mellem 5 og 9.

3.4. Fluoridtandpasta til børn

Gode vaner bør grundlægges tidligt, for at man kan beholde dem hele livet. Forældre er vigtige forbilleder for deres børn. Det gælder også, når man bruger fluoridtandpasta. Det er vigtigt at understrege, at det er forældrene, som har det fulde ansvar for tandbørstningen. Det er dem, der doserer tandpastaen for børn, som minimum til de når skolealderen, eller til finmotorikken er helt udviklet hos børn, hvilket først er omkring 10­årsalderen.

Sådan anvender man fluoridtandpasta til børn

Start i 5­6månedersalderen med at give barnet en lille tandbørste med et bideplateau i den anden ende, så barnet bliver vant til at have en tandbørste i munden og i hænderne.

¾ Start tandbørstningen med en tandpasta til børn med 1.000 ppm fluorid, når barnets første tand erupterer, hvilket burde ske, når barnet er mellem seks og otte måneder.

¾ Brug en blød tandbørste med et lille børstehoved, og brug højst en mængde tandpasta svarende til arealet på barnets lillefingernegl pr. dag og helst uden smagsstoffer eller med meget mild smag og uden midlet natriumlaurylsulfat (SLS).

¾ Gør tandbørstningen til en leg. Børst barnets tænder morgen og efter det sidste måltid, inden barnet lægges i seng. På børn i 6­8­månedersalderen op til ca. tre år er det anbefalelsesværdigt at børste tænderne, efter barnet har spist/drukket, fordi det sluger en stor del af den anvendte tandpasta. Indholdet i mavesækken (calcium fra mælk) vil sikre, at kun en begrænset mængde fluorid fra den slugte tandpasta optages i blodet.

¾ Fasthold den angivne mængde som ovenfor angivet, men brug voksentandpasta med 1.450 ppm F og gerne mild smag, fra barnet bliver ca. 3 ½ år. På det tidspunkt opstår approksimal kontakt mellem de cariesmodtagelige primære molarer.

¾ Husk varsomhed i følgende kommuner: Glostrup, Solrød, Næstved, Faxe, Stevns, Vordingborg og Lolland, som har mere end 0,7 ppm F i drikkevandet.

Sådan lærer du dine patienter at anvende fluoridtandpasta

4.1. Motivation

Videnskabelige studier har dokumenteret, at befolkningen ikke anvender fluoridtandpasta optimalt. Det går ofte galt, når det gælder, hvor ofte og i hvor lang tid man børster tænderne, mængden af tandpasta, og hvordan man skyller munden i vand under og efter tandbørstningen. Mange patienter tror, at det er tandbørsten, mere end det er tandpastaen, som er det vigtigste våben mod caries. Begge er vigtige.

To nordiske studier uafhængige af hinanden viser, at 25 % af 14-årige ikke børster tænderne hver dag. Skal man motivere unge, som sjældent børster deres tænder, skal det ske gennem social motivation som fx at have frisk ånde og ikke ved at fortælle dem om tandsundhed. Mange voksne bruger for lidt tandpasta, skyller munden med for meget vand og børster i for kort tid. Der eksisterer et væsentligt potentiale for at forbedre den måde, man i tandplejen lærer patienter i alle aldre god tandpasta- og tandbørsteteknik.

Sammenhængen mellem tandplejen og børnesundhedsplejen er vigtig set ud fra et tandsundhedsperspektiv. Begge steder bør forældre få saglig information om, hvor vigtigt det er at få gode tandbørstningsvaner, hvor meget tandpasta der skal anvendes til børn på de forskellige alderstrin, hvordan man holder barnet under tandbørstningen, og ikke mindst hvordan man fremmer elementet af leg i tandbørstningen.

4.2. Børsteteknik

Tandplejepersonalet bør lære patienter at anvende fluoridtandpasta og børste rent, så patienten vænner sig til følelsen af at have en ren mund og at kunne lade tungen glide henover rene tandflader. Praktisk kan det ske sådan:

¾ Begynd med at lade patienten vise, hvordan han/hun normalt børster tænder.

¾ Registrer, hvordan det bliver gjort, uden at kommentere.

¾ Vær opmærksom på, om patienten bruger vand, hvor meget tandpasta der bruges, om der er nogen systematik, om børstningen sker, mens vandet fra hanen løber, og om børstningen afsluttes med at skylle munden.

¾ Ros det, som er godt, og korrigér der, hvor det er nødvendigt.

Følgende basale forhold kan anbefales til alle over 10 år:

¾ Børst mindst to gange pr. dag – om morgenen før/efter morgenmad og inden sengetid.

¾ Brug mindst 2 cm tandpasta. Hvis man vil sikre, at mest muligt af tandpastaen bliver i munden under tandbørstning med traditionel tandbørste, så brug 1 cm til overkæben og 1 cm til underkæben/alternativt højre og venstre side. Hvis man bruger eltandbørste, bør tandpastaen puttes på ad to omgange.

¾ Børst i mindst to minutter.

¾ Skyl ikke tandbørsten under tandbørstningen, og afslut med at spytte ud/skylle munden i en lille smule vand. Alternativt kan man fra 12-årsalderen skylle med en 0,2 % NaFmiddel i et minut.

førskolebørn sluger omkring 30 %. Men studier viser dog, at risikoen for kosmetisk skæmmende stadier af dental fluorose oftere skyldes indtag af for meget fluorid fra drikkevandet og det, der spises (eksempelvis gennem brystmælkserstatninger) og ikke fra den fluoridtandpasta, som sluges. Alligevel er det vigtigt at informere forældre om ikke at overdosere tandpasta til deres førskolebørn. På sociale medier florerer ofte falske historier om, at fluoridtandpasta er skadeligt for børn under fire år. Det får forældre til at droppe at bruge tandpasta med fluorid til deres børn, hvilket øger risikoen for at få caries markant. Et par forslag til, hvordan man som tandlæge håndterer sådan en situation:

¾ Spørg forældrene, om de kender til fluorid og stoffets betydning for tandsundheden.

¾ Spørg forældrene, om de vil vide mere.

¾ Brug en rolig tone, vis respekt for forældrenes selvbestemmelse og dokumentér det i journalen.

¾ Giv konkret og neutral information om fakta. Fortæl om konsekvenserne, hvis man ikke bruger fluorid.

Risikoen ved at anvende fluoridtandpasta

Få stoffer er så godt undersøgt og afprøvet i videnskabelige studier som fluorid og stoffets positive effekt for tandsundheden. Bivirkningerne ved fluoridtandpasta er minimale og skal ses i relation til de betydelige gevinster, som fås ved at have et sundt tandsæt.

Børn i alderen nul til seks år risikerer at få dental fluorose, hvis de sluger for meget fluorid. Man ved, at de mindste børn sluger stort set al tandpastaen, og ældre

¾ Tag evt. udgangspunkt i følgende: en del af de bakterier, som sætter sig på tænderne, danner syrer, når de optager sukker fra det sukker, som barnet indtager. Disse syrer opløser tændernes mineral gradvist. Fluorid hæmmer denne opløsning, men kan ikke helt stoppe opløsningen. En kombination af at børste tænderne så rene som muligt og samtidig bruge fluoridholdig tandpasta er det bedste værn mod, at barnet skal få caries. Fluorid er derfor en hjørnesten i forebyggelsen af caries – uden fluorid, stor risiko for at udvikle caries. ♦

Kilde:

Moberg Sköld U. Populationsinriktad användning av fluoridtandkräm i olika åldrar (set 2024 november) Tilgængelig fra: URL: https:// www.internetodontologi.se/cariologi/populationsinriktad-anvandning-av-fluortandkram-iolika-aldrar/

Nyt kursusforløb Bliv ekspert i dine egne aligner-behandlinger

Tag styringen over dine egne aligner-behandlinger med dette helt nye kursusforløb.

Uafhængigt af industrien får du en solid grundviden om ortodontiske principper, der sikrer dig kompetencer til at skabe forudsigelige resultater i privat praksis.

Hvad lærer du?

• Basal ortodontisk viden og diagnostik for aligner-behandlinger

• Effektiv behandlingsplanlægning og korrekt journalføring

• Biomekanik, materialer og teknikker til sikker tandregulering

• Lovgivning og risikohåndtering i forbindelse med behandlinger

Morten G. Laursen og Peter B. Stoustrup

Kursusforløbet er sammensat af Vi starter første af i alt fire moduler op den 6.-7. marts

Tilmeld dig på TDLnet.dk eller tandaegeforeningen.dk

Hemmeligheden bag brasilianernes brede smil

SMILETS LAND. De store smil fylder meget i gadebilledet og på reklamerne i Rio de Janeiro.

I BRASILIEN HANDLER ET FLOT SMIL IKKE KUN OM

FLOTTE TÆNDER og god mundhygiejne, men også om et symmetrisk ansigt. I landet, hvor solen altid skinner, tilbyder tandlæger i stigende grad Botox og andre skønhedsbehandlinger til brasilianere i alle samfundslag.

TEKST OG FOTO PETER KROGH ANDERSEN,

Mørkeblå striber løber på kryds og tværs og inddeler ansigt og hals i små felter. Den midaldrende kvinde i tandlægestolen ligger helt stille, mens hendes brasilianske tandlæge prikker en velvoksen kanyle med rød væske ind i skindet under hagen. Begge er iklædt hårnet og grøn engangskittel.

Væsken nedbryder det fedt under hagen, som ifølge tandlæge Erica Meirelles skygger for kvindens smil og selvværd. Videoen af behandlingen ligger på klinikkens Instagram-profil, men i dag viser Erica rundt i lokalerne på Copacabana og fortæller, hvorfor Botox, mikrofokuseret ultralyd og det nye vidundermiddel laksesperm er blevet en lige så naturlig del af hendes behandlinger som tandregulering, fyldninger og afblegning.

– Jeg bruger behandlingen til at fremhæve patientens smil. Hvis jeg fx laver tandfacader, og jeg bleger tænderne, så ser jeg måske, at personens mund er meget tynd. Så kan vi fylde læberne med

hyaluronsyre, der forbedrer smilet og æstetikken, siger Erica Meirelles.

Besat af skønhed

Det er ikke nogen overdrivelse, at brasilianere er besatte af skønhed. Landet er kraftigt påvirket af amerikansk kultur, og rundt i verden er det almindeligt kendt, at kun få – om nogen – overgår brasilianerne i at få lavet kunstige bryster, baller og sixpacks. Mere overraskende for det udefrakommende øje er mængden af snorlige og ofte afblegede tandsæt, og mens plastikoperationerne er for de velhavende, ses det perfekte smil på brasilianere fra alle samfundslag.

I Brasilien er der flere tandlæger pr. indbygger end i de fleste andre lande –omtrent dobbelt så mange som i Danmark. En væsentlig del af forklaringen på de flotte smil er et stort fokus på tandhygiejne. Børn i vuggestue får hver dag tandbørsten med i rygsækken, kontorarbejdere børster tænder efter frokostpausen, og tandlæge Erica Meirelles kender stort set ingen under 30 år med caries. Men hygiejne står ikke alene. Over de sidste 10 år er der sket en mangedobling af brasilianernes efterspørgsel på æstetiske behandlinger, og ikke mindst

FREELANCEJOURNALIST

porcelænsfacader og keramiske kontaktlinser spiller en fremtrædende rolle i forvandlingen af de brasilianske smil, ifølge den brasilianske tandlægeforening. Antallet af tandblegninger stiger hvert år med 30 %.

hendes kolleger har i dag droppet den traditionelle odontologi til fordel for ansigtsharmoniseringer, men for hendes vedkommende gælder det for 40 % af de kunder, hun har i stolen.

– Jeg elsker at være tandlæge. Jeg elsker oral rehabilitering, porcelænsæstetik og at lave implantater. Det giver mig glæde at behandle tænder. Men harmonisering fuldender mit arbejde som tandlæge, siger Erica Meirelles.

Harmonisering fuldender mit arbejde som tandlæge

ERICA MEIRELLES Tandlæge

Og så er tandlægerne begyndt at brede sig ud over resten af ansigtet. Efter slagsmål med lægerne erobrede tandlægerne de behandlinger, som under ét kaldes for ”ansigtsharmonisering”. Fænomenet er ikke klart defineret, men handler dybest set om at fremhæve og nedtone ansigtstræk med ikke-kirurgiske indgreb. Trods mangelfuld statistik vurderes tandlæger til at stå bag tre ud af fire behandlinger, som i antal kun overgås af USA.

Som brasiliansk tandlæge skal du have fem års erfaring og gennemføre et 15-dages kursus, så kan du tilbyde fx Botox i din klinik på lige fod med landets dermatologer, sygeplejersker, biomedicinere og farmaceuter.

En af disse tandlæger er Erica Meirelles. Hendes patienter fra Rio de Janeiros bedre borgerskab træder som regel ind ad glasdøren for at få ordnet tænder, men opdager hurtigt, at hun også kan hjælpe med resten af ansigtet. Flere af

PERFEKTION. Små prikker angiver hvor Botox’en med fordel kan gøre ansigtet mere harmonisk.

Dyre tænder i høj kurs

På Tampere Universitet i Finland forsøger den brasilianske tandtekniker og forsker Lucas Arrais de Campos at finde svar på sine landsmænds opfattelse af skønhed og tænder. Han flyttede til det kolde nord, fordi han efter flere studier af brasilianernes selvopfattelse havde brug for at sammenligne med et andet folk for bedre at forstå sine landsmænd. Efter at have spurgt både brasilianere og finner om, hvordan de selv opfatter betydningen af deres eget ydre, er det mest overraskende resultat, at de svarer næsten ens. Brasilianere siger i lidt højere grad end finnerne, at de af og til holder hånden for deres tænder, når de taler, eller at de tror, andre kigger på deres tænder eller taler om dem, men for-

skellene fra finnernes tilbagemeldinger er så små, at de for en akademiker er tæt på ligegyldige.

– Vi troede, at brasilianere opfattede betydning af deres eget ydre som vigtigere end finner. Men svarene viser, at smilet og ansigtet praktisk talt betyder det samme for dem, siger forskeren.

I stedet tyder Lucas Arrais de Campos’ forskning på, at nogle af svarene på skønhedsbesættelsen skal findes i forbrugskulturen og det ulige samfund. Når hvide og lige smil er tilgængelige i alle lag af samfundet, er det naturligt, at dem med penge søger efter noget mere. Og langtfra alle kan betale for at få markerede kæber, Botox eller biostimulanser.

– Uligheden eksisterer jo ikke i lande som Finland og Danmark, når vi sammenligner med Brasilien. Og i Brasilien taler vi ikke bare om kroppen, når vi taler om de her behandlinger, men om social status. Dyre behandlinger viser, at du er socialt godt stillet, siger han. Forbrugskulturens rolle er måske endnu vigtigere, og Lucas Arrais de Campos’ undersøgelser viser, at dobbelt så mange brasilianere som finner har undersøgt muligheden for at få en æstetisk behandling af tænder og ansigt.

På Instagram, som brasilianere er ukårede verdensmestre i at benytte sig af, reklamerer tandlæger og virksomheder aggressivt for nye og “selvværdsløftende” behandlinger. Flere tandlæger er også influencere. Fodboldspilleren Neymars tandlæge, Rafael Puglisi, følges af 4,2 millioner mennesker på Instagram, mens hele Brasilien fulgte med, da den tidligere præsident Jair Bolsonaro besøgte sin tandlæge og fik skiftet proteser og slebet smilet for 4.200 kr. pr. tand. Forskeren maler kontrasten: Mens en tandregulering i Finland primært handler om funktionalitet og malokklusion, så kan alt lade sig gøre i Brasilien. Betalt i rater eller det fulde beløb på en gang. Med stort fokus på produkter – fremfor sundhed.

Ny trend ødelægger faget

På Viega de Almeida Universitetet, en times kørsel fra Copacabana, underviser tandlæge Raquel Ramos Castellom Brasiliens fremtidige tandlæger. Hun har 30 års erfaring som tandlæge og underviser.

På klinikken i universitetets kælder er hun den, der godkender de studerendes gratis arbejde på primært fattige, sorte brasilianere. Fattige brasilianere døjer ofte med parodontale sygdomme, og det flotte ydre er kun en facade.

HVAD KOSTER DET?

• Et tandeftersyn eller en simpel behandling hos Erica Meirelles koster ca. 600 kr., men kan andre steder fås ned til 150-200 kr.

• Ansigtsharmoniseringer fås fra 1.800 kr., men kan også koste 10-40 gange så meget.

• Reparation af caries koster ca. 300-600 kr.

• Tandafblegning fås til 600-1.800 kr. afhængigt af metode og klinik.

- og brede smil.

• Ratebetalinger er udbredt, og stort set alt kan købes på kredit i Brasilien. Også nye tænder og ansigtsharmoniseringer.

• Det er normalt at låne penge til tandbehandlinger, da privat sundhedsforsikring som oftest ikke dækker.

• Fattige brasilianere kan få hjælp af det offentlige, men opsøger

også ngo’er og universitetsklinikker for at få gratis behandling.

• 80 % af befolkningen har gæld, hovedsageligt kreditkortgæld.

• En brasiliansk tandlæge tjener typisk mellem 5.000 og 12.000 kr. om måneden. Mindstelønnen i Brasilien er 1.700 kr. pr. måned.

Kilde: O Globo

STRANDLIV. På stranden i Ipanema er der liv og glade dage

Heldigvis for patienterne tilses de af tandlæger og tandlægestuderende, som i kvalitet kun overgås af de teknologisk overlegne japanere.

Arbejdet med harmoni og skønhed er også en naturlig del af en brasiliansk tandlæges arbejde, for modsat de “jordbundne” europæere, som Raquel Ramos Castellom kalder os nordboere, er udseendet ekstremt vigtigt for de lokale patienter.

Det er langt fra ideelt, hvis du som tandlæge

prioriterer æstetik

RAQUEL RAMOS CASTELLOM Underviser på tandlægeuddannelsen

Derfor er det helt normalt for en brasiliansk tandlæge at se på tænderne som en del af et harmonisk ansigt.

Over de sidste 10 år er der sket et skifte, som slår sprækker i branchens ry. Et skifte, som særligt skyldes presset fra skønhedsindustrien og det udbredte fænomen: ansigtsharmonisering. Ra-

quel Ramos Castellom anslår, at hver femte studerende, der i dag begynder på tandlægestudiet, allerede er fokuseret på Botox og opstramninger i ansigtet. Dels pga. pengene, dels fordi konkurrence gør det svært at komme ind på det traditionelle marked.

Indtil nu kan de studerende ikke vælge ansigtsharmonisering som speciale, men trenden peger kun i én retning. Intet er helligt, når universiteterne drives

TANDLÆGER I BRASILIEN

• I Brasilien er der 384.000 tandlæger registreret hos Det Føderale Odontologiske Råd (CFO). Det svarer til 1 tandlæge pr. 558 brasilianere.

• I Danmark er der 1 tandlæge til 1.188 danskere (tal fra 2022).

• 57 % af tandlægerne befinder sig i den mest velhavende del af landet: São Paulo, Rio de Janeiro og Minas Gerais i sydøst.

• Brasilien har tandlæger som et iland, men udfordringer som et uland. 15 mio mennesker har aldrig været ved tandlægen, og 55 % af befolkningen går ikke til

UNDERVISEREN. Tandlæge Raquel Ramos Castellom underviser Brasiliens fremtidige tandlæger.

af forretningsfolk – og ikke akademikere.

– Vi som undervisere bryder os ikke om en specialisering i ansigtsharmonisering. Det er langtfra ideelt, hvis du som tandlæge prioriterer æstetisk overflod før det, der er funktionelt. Hvis du kombinerer de to, er det super, men det er problematisk, når en studerende allerede tænker på harmonisering første dag, fordi det giver en hurtigere indkomst, siger hun.

Hverken universitetsunderviseren eller forskeren i Finland er i tvivl om, at ansigtsharmoniseringen er i gang med at ændre selve professionen i Brasilien.

Lucas Arrais de Campos i Finland er ikke bleg for at løfte pegefingeren: – Hvis jeg kun tilbyder produkter for at få penge, så er jeg i lommen på skønhedsindustrien og udhuler dermed mit fags integritet. Så i Danmark og resten af Skandinavien bør I holde fast i principperne bag tandlægegerningen: At vi som tandlæger er sundhedsprofessionelle –og det skal vi fortsætte med at være. ♦

tandlægen hvert år. 14 millioner lever helt uden tænder.

• Den fattigste del af Brasiliens befolkning lever i områder i Nordbrasilien. Deres indkomst og økonomi her er på niveau med mellemindkomstlande i Afrika.

• 60 % af dem, der går til tandlæge, er kvinder. Brasilianere mellem 31 og 40 år går oftest til tandlægen (23 %), herefter de 21-30-årige (21 %).

Kilder: CFO, DentalPress, O Globo

Afblegning, bidskinner – og et skud Botox

JOURNALISTEN GIK TIL TANDLÆGEN I COPACABANA med sine egne, relativt almindelige, danske tænder. Læs her, hvilke behandlinger tandlægen foreslog ham.

TEKST PETER KROGH ANDERSEN

Mine tænder er skæve. Fortænderne træder frem og overlapper hinanden, og særligt naboen i højre side gemmer sig i skyggen og ligner på billeder en mørk tand. Et led længere ude er hjørnetænderne spidse i både over- og undermund, og de fire, skæve og hakkede fortænder i bunden minder mig om den tandbøjle, som jeg aldrig fik tilbudt.

Farven bærer præg af 25 års kaffedrikning.

Min venlige, brasilianske tandlæge

Erica Meirelles er sød og insisterer på, at tænderne er fine. Men hun erkender også, at de ser meget anderledes ud end de fleste tænder i Rio de Janeiro. Hun pakker sin dom ind i en betragtning om Europa generelt:

– Jeg er nødt til at tænke, at europæere ikke bekymrer sig så meget om deres tænder. Og jeg ved, at Europa har store parodontale problemer. Alt for mange, siger hun med en påstand, der bakkes op af Verdenssundhedsorganisationen.

Hvis Erica Meirelles bestemte over mine tænder, fik jeg indsat en skinne for at rette op på mit bid og gøre mine tænder lige. Inden skinnen støbes, kan jeg se munden digitalt og hjælpe med at korrigere slutresultatet. Derefter er det ca. et år med skinnen i munden 22 timer i døgnet.

– Og når behandlingen er færdig, kan vi blege tænderne. For at forbedre æstetikken yderligere. Det skal du gøre tre gange, hvis de skal skinne rigtig meget.

Samtalen i den brasilianske stol er den helt samme som i Danmark, hvor tandlæger gennem tiden har stillet mig

en salve af spørgsmål og selv svaret på dem alle, fordi jeg med tre instrumenter i munden kun kan fremstøde gutturale lyde. Men modsat oplevelserne på den anden side af Atlanten fortæller Erica Meirelles mig hele tiden, hvad hun laver, og viser med et intraoralt kamera, hvor jeg er udfordret og skal børste bedre.

Og så kan hun tilbyde mig en behandling, som får mit smil til at skinne endnu mere end blegningen.

– Du kan få Botox, foreslår hun.

– Botox?

Ja, hvis du får Botox, så laver du ikke den bevægelse så meget i panden. Så rynker din hud ikke. Botox udglatter linjerne.

De fem furer i min pande og en ny og ujævn fold ved adamsæblet fortæller mig, at mit ansigt er på vej mod det samme vejrbidte ydre, min far har fået med alderen. Et sådant look er ikke på mode i Rio de Janeiro.

Erica Meirelles er selv fyldt med Botox og biostimulanser, og hun hjælper mig med at få et mere firkantet kæbeparti. Det ser “nice” ud.

Jeg spørger, hvorfor rynkerne er et problem.

– Du behøver jo ikke at blive fuldstændig strammet op. Men det kan mildne alderstegnene. Så du ældes med ynde, svarer hun. ♦

SMILETS EKSPERT. I Erica Meirelles klinik kan du få et skud Botox i tandlægestolen.

Gravide patienter skal oplyses om fluor

EN NYLIG DOM I USA OM FLUOR I DRIKKEVAND trækker

tråde til Danmark, hvor tandlæger kan spille en nøglerolle i at rådgive gravide patienter. Sammenstødet mellem tandsundhed og høje doser fluor vækker debat.

Tandlæger og andre sundhedsprofessionelle skal rådgive især gravide om fluor i tandpasta, te og drikkevand i udvalgte danske kommuner. Det mener Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Han var tidligere i år hovedvidne i en amerikansk retssag, der har fået debatten om fluor til at blusse op i USA. Her har man siden 1945 tilsat fluor i drikkevandet af hensyn til befolkningens tandsundhed. Men en nylig dom sætter den metode i et nyt lys.

Dommen pålægger den amerikanske miljøbeskyttelsesmyndighed, EPA, at handle på området, fordi der er videnskabelig evidens for, at fluor i drikkevand udgør en risiko for sundheden og er forbundet med tab af intelligenskvotient (IQ) blandt børn.

EPA bliver dog ikke direkte pålagt at forbyde tilsætningen af fluor i drikkevand, da man ikke med sikkerhed kan konkludere, at vand tilsat fluor er skadeligt for folkesundheden.

Philippe Grandjean står bag flere studier på området og mener, konklusionen er alt for forsigtig. Han har længe advaret om, at der er en sammenhæng mellem for høj koncentration af fluor og lavere IQ hos børn.

Og det bør vi ifølge Philippe Grandjean også forholde os til i Danmark, hvor fluor forekommer naturligt i drikkevandet i varierende grad på tværs af landet.

– Fluor er godt i mundhulen, men skal ikke ind i blodbanen. Vi skal beskytte næste generations hjerner, så det er vigtigt, at en gravid ikke deler det med sit foster, siger Philippe Grandjean.

Er grænseværdien for høj?

På baggrund af sit eget studie fra 2023 med data fra 1.500 børn og mødre anbefaler Philippe Grandjean, at der maksimalt er 0,3 milligram fluorid pr. liter drikkevand. Inden for den målestok er

TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN

koncentrationen for høj flere steder i Danmark.

Det gælder især kommunerne Glostrup, Solrød, Næstved, Faxe, Stevns, Vordingborg og Lolland, ifølge data fra 2015-2020 fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Her er fluoridkoncentrationen i drikkevandet mere end 0,7 milligram pr. liter.

– I de områder bør gravide være ekstra påpasselige og drikke flaskevand i stedet for at tappe vand fra hanen. Også når det gælder modermælkserstatning til de helt små, mener Philippe Grandjean. Her skal man dog være opmærksom på, hvilken slags man køber, da de også indeholder forskellige mængder fluor. Han advarer også mod, at gravide drikker meget te, især fra Østafrika og visse dele af Kina og Indien, hvor der kan være en høj dosis. Philippe Grandjean mener ikke, det gælder te fra Nepal eller Darjeeling.

Vær ekstra påpasselig

Ud fra et forsigtighedsprincip er tandlæge og professor i cariologi på Københavns Universitet Kim Ekstrand enig i, at gravide i de udvalgte områder i Danmark, hvor koncentrationen af fluor er særlig høj, bør købe vand på flaske. Og i det hele taget er ekstra påpasselige –også med tandpasta og te.

– Vi ved, at fluor i for høje doser kan lave skader og påvirke vores celler. Vi tandlæger er bekendt med dental fluorose, der skyldes for højt indtag af stoffet i den periode, tænderne dannes. Men vi kender ikke grænsen for neurologiske skader. Det er formentlig også påvirket af individuelle forhold. Hvis man nemt kunne fjerne fluorid fra vores drikkevand i Danmark, ville jeg også anbefale en dosis på maks. 0,3 milligram pr. liter, men det er ikke så simpelt, siger Kim Ekstrand.

Under forudsætning af, at man som gravid og spædbarnsforældre tager en række forholdsregler, ser Kim Ekstrand ikke grund til bekymring med en koncentration af fluorid i drikkevandet på maks. 0,75 milligram pr. liter.

Siden det har kunnet måles, har børn og unge i kommuner med lav koncentration af fluor haft et højere cariesgennemsnit end i kommuner med høj koncentration. Det har været op ad bakke for mange vestjyske kommuner, fortæller Kim Ekstrand.

Vigtig viden til patienter

Uanset grænseværdi er begge professorer enige om, at budskabet om fluor skal langt bredere ud i offentligheden. Særligt til gravide og spædbarnsforældre.

Ifølge Kim Ekstrand har privatpraktiserende tandlæger en nøglerolle, når gravide er til eftersyn. Og budskabet bør ikke alene komme fra tandlægerne. Også læger, sygeplejersker og jordemødre kan spille en vigtig rolle.

– Tandlæger bør tale med gravide patienter om ikke at sluge tandpasta, minimere te og undlade at drikke vand fra vandhanen – især i de omtalte kommuner. Det er meget vigtigt, at de får den information, siger Kim Ekstrand.

Han tilføjer, at tandlæger også bør rådgive om, hvornår på dagen man skal børste tænder. Det er nemlig bedst umiddelbart efter et måltid. Kim Ekstrand peger på undersøgelser, der viser, at fluoridkoncentrationen fra slugt tandpasta i blodbanen er op til 40 % højere, når man børster tænder på tom mave, end når man børster tænder 15-120 minutter efter mad.

Han peger samtidig på, at det kan være en udfordring at rådgive gravide uden at skræmme dem. Og at der i forvejen er mange regler for, hvad gravide ikke bør indtage. Alligevel skal de have den information.

Det mener Philippe Grandjean også: – Vi skal rådgive bedre. Det drejer sig om hjernefunktioner, adfærd og livskvalitet. Der bør stå en advarsel på tandpasta, siger Philippe Grandjean.

Det er Kim Ekstrand ikke enig i: – Hvis man tager sine forholdsregler, behøver der ikke komme advarsler, siger han.♦

FLUOR I DANMARK

I Danmark tilsættes der ikke fluor i drikkevandet, som man gør det i fx USA. Fluor findes naturligt i vores drikkevand, men koncentrationen er forskellig fra kommune til kommune.

Frem til 1990 lå Kryolitfabrikken på Strandboulevarden i København, hvor man forarbejdede det sjældne mineral kryolit fra en mine i Grønland. Det blev især brugt til at producere aluminium.

I 1930’erne opdagede man, at medarbejdernes knogler så mærkelige ud, de havde svært ved at dreje hovedet og havde problemer med hukommelsen og koncentrationen.

Det viste sig, at de havde fået fluorforgiftning – skeletal fluorose.

Det førte til et øget fokus på de skadelige virkninger ved fluor, som findes naturligt i vores nærområder, både i drikkevand og mad.

KIM AAES

Uddannet 1982 fra Tandlægeskolen i København

Har som ansat og senere medejer af privat praksis i først Vanløse og så Svendborg arbejdet med kirurgi og implantater

Solgte i 2010 sin praksisandel for at blive freelancekirurg

Hvis man skal være rigtig god til noget, så skal man lave meget af det

TEKST FREJA BECH-JESSEN, FREELANCEJOURNALIST

FOTO PETER BJERKE

Steen Boss spørger:

Hvilke fordele og udfordringer er der forbundet med arbejdet som freelancetandlæge, og hvilke forskelle i opgaver ser du geografisk?

– Jeg var spændt på, hvordan det ville være ikke at have kolleger på samme måde som tidligere. Men jeg har oplevet, at jeg har fået kolleger på en række forskellige klinikker fremfor kun på én enkelt. For det er jo ofte de samme klinikker, jeg besøger, og derfor også de samme mennesker, jeg taler fag med og sparrer med. Jeg oplever det samme fagfællesskab på konferencer og kirurgikurser. Så kollegaskabet findes stadig, det er bare blevet flyttet over i nogle andre rum. Samtidig giver freelancearbejdet mig mulighed for at skære helt ind til kerneopgaven. Jeg skal ikke beskæftige mig med indkøb, vedligehold og personalepleje, men har alene fokus på kirurgien. Det kan jeg selvfølgelig kun, fordi de tandlæger og klinikassistenter, hvis klinik jeg møder ind på, har styr på forberedelserne og et godt setup. Og det har de. Freelancelivet har selvfølgelig også givet mig en større frihed og fleksibilitet. Jeg har 17 ugers ferie, som jeg selv bestemmer, hvornår jeg afholder. Det passer mig ret godt.

Hvad har været udfordrende?

– Det, jeg har haft det sværest ved, er faktisk kørslen. Jeg kører meget – i snit

over fem timer dagligt – derfor har jeg været omhyggelig med at udnytte tiden og få ordnet en masse over telefonen undervejs. Men det er blevet sværere at få til at gå op de seneste år, hvor trafikken er blevet meget tættere. Især omkring byerne. Af den grund har jeg udfaset mit arbejde i København. Jeg gider ikke spilde min tid med at sidde i en bil.

Hvad var det, der fik dig til at droppe fast indkomst og ordnede forhold til fordel for arbejdet som omrejsende kirurg?

– Jeg har altid været meget optaget og fascineret af kirurgien. Det er det, jeg har holdt mest af at lave siden min studietid. Og det er jo sådan med tandlægefaget – og i særdeleshed med kirurgi – at hvis man skal være rigtig god til noget, så skal man lave meget af det. Kirurgi er ikke noget, man bare læser sig til. Det ligger i fingrene og i fornemmelsen for tænderne og for mundhulen. Det sidste, man skal gøre, er at lægge kræfter i, man skal derimod lære at mærke, hvad der sker, når man lægger trykket lige dér eller lige dér. Og den form for fingerspitzgefühl kommer kun med øvelse. Til gengæld er det også der, det virkelig bliver sjovt. De fleste patienter, der skal have lavet kirurgi, synes jo ikke, at det er det rareste i verden, så det er en enorm stor tilfredsstillelse, når de går ud ad døren med et smil og faktisk ikke synes, det var slemt. Det er sådan: YES, mission accomplished! Af den grund har jeg hele min karriere lavet så meget kirurgi, jeg kunne komme til, og taget kurser og efteruddannelser. Men jeg var nået til et punkt, hvor jeg forstod, at hvis jeg skulle

rykke mig til et næste niveau, så skulle jeg lave mere. Og så er det jo bare om at kaste sig ud i det.

Du kommer rundt i hele landet, hvilke forskelle ser du geografisk?

– Jo længere østpå, du kommer, jo mere oplever jeg, at man prøver at bevare tænderne, mens man er lidt mere radikal i indgrebene vestpå. Som tandlæger vil vi selvfølgelig alle sammen bevare så meget som muligt. Men der er bare en anden tilgang og efterspørgsel blandt patienterne vestpå, der måske er lidt mere spartanske og hellere vil undvære en tand i tandrækken fremfor at ofre penge på et implantat. Hvis det gør ondt i en tand, skal den bare ud. Slut. Det er noget anderledes østpå og i de store byer. Her har jeg sågar lavet et implantat på en patient, der slet ikke kunne holde tanken ud om at mangle en visdomstand i de bagerste kindtænder, selvom man absolut ikke kunne se det. Så der er kulturforskelle, men nok også forskelle i graden af forfængelighed omkring, hvordan tænder skal se ud. Og det gør jo ikke rejserne rundt i landet mindre spændende.

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?

Tandlæge Kim Matthiesen solgte i 2021 sin praksis i Esbjerg for at flytte til Fanø, hvor han i dag arbejder på halv tid i en klinik, han driver sammen med en kompagnon.

Kim Aaes spørger:

Hvorfor skar du så væsentligt ned på din arbejdstid, og hvad har beslutningen betydet for dit liv?♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

På Tandlægebladets indlæg- og debatsider har læserne ordet. Vi modtager følgende typer af indlæg:

Læserbreve max. 500 ord Kommentarer max. 500 ord Essay max. 1.000 ord Kronikker max. 2.000 ord

Faglige referater af kurser eller møder max. 500 ord

Indlæg sendes til fagligvidenskabelig redaktør

Nils-Erik Fiehn på nef@tdl.dk.

De holdninger, der kommer til udtryk i de enkelte indlæg, er forfatternes egne, og er ikke et udtryk for generelle holdninger i tandlægestanden eller i Tandlægeforeningen. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere de indsendte bidrag.

Find mere information om krav til indlæg på Tandlægebladet.dk under “Om Tandlægebladet”.

Læserbrev: ←

Af PETER ØSTERGAARD klinikejer, København

”Det

er de andres skyld”,

når

forsikringspligten bliver dyr

– men det er Tandlægeforeningens gamle hovedbestyrelse og nye formand, der har ansvaret

EFTER 20 ÅR SOM TANDLÆGE i socialtandplejen har jeg hørt mange varianter af ”Det er de andres skyld”, når det går dårligt for én selv. Men det er ikke kun socialt udsatte, der nogle gange bruger det som forklaring. Det sker også for tandlæger.

Det handler om, at der efter nytår kommer en dyr forsikringspligt for tandskader for klinikejere. Forsikringspligten bliver vedtaget inden jul i Folketinget. Her har Tandlægeforeningens (TF) gamle hovedbestyrelse, inklusive nyvalgte formand, frasagt sig ansvaret. For det er de andres skyld, som det blev udtrykt fra talerstolen af hovedbestyrelsesmedlemmer og formanden ved hovedgeneralforsamlingen i Vejle på Munkebjerg den 23. november.

Ifølge dem er skylden fordelt på: 1. Indenrigsog sundhedsministeriet. 2. PTO (men også ATO og Dansk Tandsundhed). 3. De klinikejere, der ikke betalte til Praksisforsikringen. Og som den nyeste 4. Forsikringsselskabet Tryg. Men åbenbart slet ikke TF’s ledelse?

Hvad drejer det sig om i penge for den enkelte klinikejer? Hvad koster forsikringen, fordi den skal dække skader ved patientbehandlingen, der udføres under klinikkens CVR-nummer?

Frem til den 31. december 2024 koster ”forsikringen” under den gamle henlæggelsesaftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet 0,4 % af bruttoomsætningen om året for klinikejeren.

Fra den 1. januar 2025 betyder forsikringspligten pr. CVR-nummer, at der skal betales efter klinikkens bruttoomsætning. Det er kun Tryg, der har budt på

opgaven. Sætter Tryg forsikringspræmien til 2 %, koster det en klinik med en bruttoomsætning på 4 mio. kr. altså klinikejeren kr. 80.000. Hvis forsikringspræmien bliver 3 %, så koster det klinikejeren 120.000 kr. Hvis satsen er 4 %, bliver det 160.000 kr. Så kan man selv som klinikejer plotte sig ind på sin udgift til denne forsikringspligt, når forsikringspræmien bliver sat af Tryg efter nytår.

Desuden kommer en tredobbelt efterregning for forsikringspligten til at dække skader efter afståelse af klinikken; en såkaldt afløbsforsikring. Hertil har TF så tilbudt at give ”10 % rabat på den kommende forsikringspræmie – hvert eneste år – når du er medlem af Tandlægeforeningen”, som der står i den digitale ”Nyhedsopdatering” fra Tandlægeforeningen den 23. oktober 2024.

Eller udtrykt fra et hovedbestyrelsesmedlem fra talerstolen på hovedgeneralforsamlingen den 23. november i Vejle: ”Hvis nu præmien bliver 3 %, og du som klinikejer har en omsætning på 4 mio. kr. om året, så skal du betale 120.000 kr. Men med Tandlægeforeningens rabat på 10 % så får du 12.000 kr. retur. Og det dækker lige kontingentet som klinikejer i Tandlægeforeningen.” Jamen, der trylles nærmest for medlemmernes penge (klinikejeren har tidligere betalt 16.000 kr.). Her er TF jo gavmild med sin rabat på 10 %, men måske skulle TF have undgået, at klinikejerne overhovedet får denne ekstreme udgift?

Hovedbestyrelsen var jo advaret

Men hovedbestyrelsen ville ikke høre på den rådgivning, der kom fra Praksisforsikringen igennem hele 2023. Her endte hovedbestyrelsen med at lave en ekstraordinær generalforsamling for at opløse den henlæggelsesaftale, som TF havde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det var hovedbestyrelsens klare valg at trumfe det igennem. Der var en del, der talte imod, inklusive mig, men det nyttede ikke. Desværre var processen ved urafstemningen heller ikke skøn, hvilket jeg beskrev i et læserbrev i forårets Tandlægebladet 2024;128:338-9, ”Tandlægebladet som kampagneblad for hovedbestyrelsen. Senest i sagen om henlæggelsesaftalen og klagen til Ombudsmanden”. Her var skylden overvejende Indenrigs- og Sundhedsministeriets. Men der er kommet flere skurke til.

havde TF’s hovedbestyrelse ikke is i maven, efter at det uafhængige Erhvervsmagasinet Dental;121, marts 2023, samlede påstandene op. Her stod om den gruppe på ca. 130 tandlæger, hvor ”Klinikejere kræver millioner af Tandlægeforeningen”. Den sag pågår endnu. Men alt i alt undlod flere og flere klinikejere at betale til TF’s Praksisforsikringen, hvilket pressede TF økonomisk. Samtidig sørgede PTO for at lave rav i den i Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som i forvejen bøvlede med at lave en ny henlæggelsesaftale. Men med TF’s trussel om at opsige henlæggelsesaftalen i juni 2023 kom en accept fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, at de ville lave en ny aftale. Hovedbestyrelsen ville dog ikke vente et halvt år. Der var ikke is i maven til at afvente en forbedret henlæggelsesaftale med forventelige bedre vilkår på 0,4 % af bruttoomsætningen pr. år pr. klinikejer. Men det er vel bedre at vente på noget bedre end at smide ud og få en løsning, der er 5-10 gange dyrere?

Desværre turde den gamle hovedbestyrelse, inklusive nyvalgte formand, ikke at konfrontere de klinikejere, der ikke betalte til Praksisforsikringen. Selv om inkasso er opfundet. Det gik ovenikøbet sådan, at den gamle hovedbestyrelses uvilje mod rådgivningen fra Praksisforsikringen og TandlægeTryghed blev til en konflikt. Den blev ved denne hovedgeneralforsamling den 23. november 2024 løst ved, at tandlæger fra den gamle hovedbestyrelse og sørme også tandlæger fra retssagen imod Praksisforsikringen blev valgt ind i TandlægeTrygheds bestyrelse?! Det er vist en ny version af ”kill the messenger”? Repræsentantskabet valgte at følge den gamle hovedbestyrelses narrativ om, at skurkene var på Svanemøllevej, hvor TandlægeTryghed ligger og Praksisforsikringen lå. Men kan repræsentantskabet gøre andet, når topstyringen af kommunikationen i TF er blevet total – også i Tandlægebladet?

Den nyeste skurk er Tryg. Både fordi det er det eneste forsikringsselskab, der byder på opgaven (som Praksisforsikringen for længst har fortalt til hovedbestyrelsen), og fordi forsikringspræmien stiger uforskammet meget, selvom det hidtil er klaret for 0,4 % af bruttoomsætningen pr. år. Sådan fortalte den nye formand fra talerstolen i Vejle den 23. november. Men den nyvalgte formand glemmer vist, at henlæggelsesaftalen netop udmærkede sig ved at være en gennemprøvet model, som beror på et obligatorium. Nu er det individuelle forsikringsaftaler i det frie marked. Af samme grund ryster em-

PTO startede med at skabe rav i den med sine påstande og retssager med udgangspunkt i PTO’s magasin Praksis+ fra 2021. PTO har siden tabt alle retssager, og samtlige påstande er tilbagevist. Desværre ≥

bedsmændene (m/k) i Indenrigs- og Sundhedsministeriet også på hovedet af TF (og PTO) for at bringe privatpraktiserende tandlæger i en sådan dårlig situation. Hvordan de samme embedsmænd herefter læser TF’s tænketankens katalog af forbedringsforslag til voksentandplejen, bliver spændende ...

Desværre måtte jeg melde afbud til dette års hovedgeneralforsamling pga. sygdom i familien. Ved TF’s livestreaming den 23. november fra Munkebjerg måtte jeg ryste på hovedet derhjemme og af de unødige ekstreme ekstraudgifter, der venter fra 2025.

Jeg vil ønske den nye bestyrelse i TF og TandlægeTryghed held og lykke. Det behøves.

drøftelser med ministeriet i over 10 år. Vi fik den ene gang efter den anden meldinger fra Sundhedsministeriet om, at der snart kom et udkast til en ny henlæggelsesaftale. Der skete bare ikke noget. Og imens betalte færre og færre klinikejere for flere og flere klinikejere, der ikke indbetalte til tandskadeerstatningsordningen, samtidig med at Tandlægeforeningen måtte betale for regionernes forpligtigelser, fordi de også var sat på pause. Det kostede foreningen 2 mio. kr., hver eneste måned. Vi syntes ikke, det var holdbart at blive ved med at bruge så mange af medlemmernes penge – uden viden om, hvornår det ville stoppe, og om det ville stoppe. Vi handlede på fællesskabets mandat og for fællesskabets bedste.

Med venlig hilsen

Torben Schønwaldt, formand for Tandlægeforeningen

Kære Peter

Jeg kan ikke genkende din udlægning af sagen. Meget af det, du skriver, er faktuelt forkert. Mest ærgerlig er jeg dog over, at du ikke har mere respekt for vores medlemsdemokrati, der er fundamentet for vores forening og det mandat, som HB handler ud fra.

Et stort flertal af de medlemmer, der stemte ved urafstemningen, gav HB mandat til at opsige henlæggelsesaftalen, hvis HB skønnede, det var nødvendigt.

Vi informerede løbende og meget udførligt om baggrunden for vores anbefaling, der var baseret på det, vi vidste på daværende tidspunkt. Jeg synes, du undervurderer medlemmernes dømmekraft, når du insinuerer, at de er blevet vildledt og ført bag lyset af HB. Du kan være uenig i beslutningen, men den blev taget på et oplyst grundlag og med massiv medlemsopbakning.

Du kritiserer også HB for ikke at have is i maven, men helt ærligt Peter, hvor længe synes du, vi skulle lade os trække rundt i manegen? Vi havde ongoing

Svar til Peter Østergaard

Den nye bestyrelse i TandlægeTryghed er valgt med et stort flertal på TandlægeTrygheds generalforsamling.

Den har intet med HB i Tandlægeforeningen at gøre. Der er et tidligere medlem af HB i den nye bestyrelse og to medlemmer af den gruppe, der har søgt juridisk afgørelse af, om Tandlægeforeningen var berettiget til at opkræve præmie på Tandskadeerstatningen.

Den nye bestyrelse ser det som sin fremmeste opgave at drive TandlægeTryghed som en sund forretning, der leverer de bedste tilbud til tandlæger i Danmark.

Bestyrelsen, TandlægeTryghed

Svar ←

Svar ←

SPAR 15 % ved tilmelding senest 31. januar 2025 kl. 12.00.

Tandlægeforeningens

Årskursus 2025

28.-29. marts

Lokomotivværkstedet, København

Tilmeld dig nu på TDLnet eller tandlaegeforeningen.dk og få udvidet din faglige værktøjskasse.

Mukogingival kirurgi – live session

Kom tæt på en live-operation udført af Mette Rylev. Lær teknikkerne bag frit bindevævstransplantat og få indsigt i alt fra incision til suturering.

Ortograd eller retrograd revision

Thomas Starch-Jensen og Malene Hallund giver dig overblik over behandlingsvalg, kirurgiske teknikker og håndtering af komplikationer ved implantatindsættelse i overkæben.

Kirurgisk opdækning for klinikassistenter

Jens Lætgaard guider dig gennem rutinerne for kirurgisk opdækning med fokus på enkelthed og praktisk implementering.

Live-operation: Implantatindsættelse med knogleopbygning

Følg Lone Lenk-Hansen og Simon Storgård Jensen i en live-streamet operation og få teoretisk viden om teknikker og materialer til knogleopbygning.

Guided endodonti, implantologi og kirurgi

Lær at kombinere CBCT og 3D-overfladescanning for effektiv behandling. Younes Alipanah, Simon Kold og Thomas Kofod viser kliniske cases og teknikker.

Funktionel okklusion – det rigtige bid

Se livedemonstrationer af registreringer og kalibreringer og få praktiske tips fra Jan Frydensberg Thomsen og Morten Worsøe.

medlemsservice

navne

FYLDER DU RUNDT?

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det. Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 22/1-18/2 2025

30

Signe Undall-Behrend Hansen, København V, 4. februar

Christine Marie Lundtorp Olsen, København N, 8. februar

Mehdi Mohammadi, Frederikssund, 8. februar

Tasmia Mazhar, Espergærde, 15. februar

40

Annemarie Holm, Odense N, 28. januar

Samannaz Balskilde Zafar, Sorø, 3. februar

Emil Eggers-Lura, Ølstykke, 5. februar

Camilla Sofie Skovø, Ishøj, 12. februar

50

Rikke Skovsgaard, Dybvad, 30. januar

Kaspar Haustrup Hermansen, Svendborg, 1. februar

Pernille Christiane Haunsø, Sønderborg, 1. februar

Camilla Høgh Knudsen, Skørping, 9. februar

60

Lone Beck-Nielsen Kjærsgaard, Viborg, 26. januar

Susanne Odgaard, Aarhus C, 31. januar

Mette Helms, Allerød, 3. februar

Gina Caspersen, Lille Skensved, 9. februar

Henrik Lund Wittorff, Kolding, 17. februar

70

Kirsten Handberg Jakobsen, Rungsted Kyst, 24. januar

Bo Jakobsen, København S, 25. januar

Steen Henning Boel, Næstved, 5. februar

75

Sven Thyø, Læsø, 18. februar

Dødsfald

† Margit Lindrup Prager

Fødselsår: 1951, Kandidat år: 1984

Afgået ved døden 19. februar 2024

Indkaldelse af ansøgninger om forskningsstøtte fra fonde under Tandlægeforeningen

forår 2025

DER INDKALDES HERMED ANSØGNINGER

OM FORSKNINGSSTØTTE FRA:

• Tandlægeforeningens Forskningskonto (FORSKU).

• Tandlægeforeningens Konto for Odontologisk Forskning (KOF).

• Tandlægeforeningens Forskningsfond (TFFF).

• Ekstraordinære Forskningsmidler fra Fonden til Midler til Fælles Foranstaltninger.

Der henvises til fælles elektronisk ansøgningsskema og vejledning, som kan læses på Tdlnet.dk: tdlnet.dk/medlemsservice/forskningsmidler, alternativt kan man også finde skemaet ved at søge på "ansøgningsskema" (begge dele kræver login).

Spørgsmål kan rettes til Cecilie Alsted på ca@tdl.dk eller tlf. 33 48 77 90

Ansøgningsfrist: 1. april 2025

Indkaldelse af ansøgninger om skolarstipendium, 2025/2026

forår 2025

DER INDKALDES HERMED ANSØGNINGER OM:

• Tandlægeforeningens Skolarstipendium, 2025/2026

• Skolarstipendium fra Ekstraordinære Forskningsmidler fra Fonden til Midler til Fælles Foranstaltninger, 2025/2026

Der henvises til elektronisk ansøgningsskema og vejledning, som kan læses på Tdlnet.dk: tdlnet.dk/medlemsservice/forskningsmidler, alternativt kan man også finde skemaet ved at søge på "ansøgningsskema" (begge dele kræver login).

Spørgsmål kan rettes til Cecilie Alsted på ca@tdl.dk eller tlf. 33 48 77 90

Ansøgningsfrist: 1. april 2025

kollegahjælp

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Marie Winding Turpinsvej 2

2605 Brøndby

Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland

Thomas Hjorth Platanvej 1

4684 Holmegaard

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Louise Vilhelmsdal

Søndergade 10

4800 Nykøbing F.

Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N

E-mail:

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Tlf. 75 13 75 13

Niels Holgersson

Søndergade 13 C 6000 Kolding info@tdl-holgersson.dk

Tlf. 75 52 74 34

Peter Boch Stadionvej 32

6510 Gram

Tlf. 74 82 12 12 – 24 27 02 23

Region Midtjylland

Tina El-Dabagh

Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tlf. 86 16 85 10

Region Nordjylland

Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg

Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen

Region Grønland

Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com

Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Pia Lindholm

Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen

Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Halsnæs Alkoholambulatorium

Ambulatorieleder

Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp

Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog

Majken Blom Søefeldt Kontakt TandlægeTryghed på: Tlf. 39 46 00 80

Mail: dagpenge@tdlt.dk

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

• Handicapvenlig parkering og indgang

Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre

Hausergaarden I/S

Specialuddannede tandlæger

Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk

• Endodonti * komplicerede

• Implantologi * Komplikationer

• Kirurgi * Knogle-opbygning

• Æstetik * Rekonstruktioner

• Protetik * Narkose

John Orloff

Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng)

Jens Kristiansen

MSc Endo KCL (Eng)

Adam Gade Ellesøe

MSc Imp Dent (URJC)

TBT - www.tbt.dk

klinik@tbt.dk

Tlf. 38 60 20 20

• Invisalign

• Kosmetisk makeover

• Implantologi

• Bidrehabilitering

Bidfunktion

Jylland

Brædstrup Implantatcenter

Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering

Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby

Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk

• Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland

Stylvig

H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk

Tandlægen.dk – Greve

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Dental og maksillofacial radiologi

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk

Tandlægeskolen

Afd. for Radiologi

• Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)

Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Tandlægen.dk Roskilde

Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi)

• CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Implantater

Fyn

Centrum Tandlægerne

Odense og Middelfart

B. Pade

N. Pade

Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Panoramarøntgen

• CBCT (3D)

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Martin Dahl

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby Birgitte Skadborg

• Implantologi, kirurgi, narkose

• Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99

www.herningimplantatcenter.dk

• Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge

Henrik Hedegaard

ORIS Tandlægerne Kolding

Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18

www.ORIS.dk/kolding

• Kirurgi og protetik

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann

Nørregade 11

6100 Haderslev

Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

dinTANDLÆGE Brande

Torben Lillie

• Immediat implantologi

• Kirurgi og protetik Torvegade 8

7330 Brande

Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.

Immediat implantologi. Blødvævskirurgi

• Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

• www.tandlaegen.dk/Roskilde

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi

Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte

Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk

pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Bredgade

Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja

Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.

tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden:

https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Mobilkirurgi ved Søren Schiff

Tlf. 28 79 19 76

Kirurgi udføres på jeres klinik i hele landet uden indflydelse af klinikkens egen drift.

Kirurgi

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense

Implantat, kæbekirurgi, narkose

Torben Thygesen

Gregory Tour

Rasmus Hartmann-Ryhl 50 65 62 66 www.klinik-vs15.dk

Tandlægen.dk, Centrum Odense

Peter Marker

Specialtandlæge

Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26

Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/klinikker/ odense-centrum/forside Kirurgi, implantater, narkose

Tre Margueritter Tandlægeklinik

Specialtandlæge

Sodaba Ghawsi-Vestergaard Tlf. 66 11 14 44 www.tremargueritter.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Martin Dahl

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Tinghuspladsen 6

8740 Brædstrup

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne

Kolding

Specialtandlæge, ph.d.

Jens Thorn

Banegårdspladsen 9

6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18

Mail. Kolding@oris.dk

Kirurgiklinik

Hermodsvej 22, Åbyhøj

Tlf.: 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg

Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos

• Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis

Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj

Tlf. 86 15 43 44

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10

7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk

E-mail: post@tandherning.dk

• Mulighed for narkose

Specialtandlægerne

v. Søren Schou, Aarhus

Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose

Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen, ph.d.

Karen J. Nissen

Ole Möbes

Otto Schmidt www.sptand.dk

Sjælland

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti

Vibe Rud

Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

• Dentoalveolær kirurgi

• Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi:

• Tore Tranberg Lefolii

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

• Jesper Øland Petersen, ph.d

• Libana Raffoul Bjørnstrup

• Karoline Brørup Marcussen

• Even Nisja Protetikere:

• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont

• Brian Møller Andersen www.spsj.dk

E-mail: klinik@spsj.dk

Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/ NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi

Rannvá Matras, PLUS1 Tandlægeklinik Kbh v. Tivoli og Rødovre Centrum Tlf. 36 70 76 00 www.plus1.dk/henvisning

Narkose

Fyn

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter Odense klinikken

Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold

Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10

7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99

E-mail: post@tandherning.dk

• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Aarhus klinikken

Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej .dk

Patienter modtages til behandling i narkose. Alm tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Sjælland

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby

Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre

Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182 2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes.

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi

Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal

1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti

Jylland

Tandregulering

Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning

Tlf. 97 12 59 00

• Specialtandlæge i ortodonti Brædstrup Implantatcenter

Carsten Lemor

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Specialtandlægerne

Aarhus Tandregulering

Morten G. Laursen

Janne Grønhøj

Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset

Kim Carlsson

Jens Kragskov

• Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal

6700 Esbjerg

Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge

Tandreguleringsklinikken

Toldboden 1, 5C

8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88

• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Specialtandlægecenter

Vestjylland

Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com

Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Specialklinik for Tandregulering

• Specialtandlæge i Ortodonti Aida Basic Hauser plads 20, 2. sal 1127 København K Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info

Specialtandlæge i Holte

• Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Specialtandlæge Glen Happel Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling

Fyn

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Mette Rylev, ph.d.

Havnepladsen 3b 5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Brædstrup Implantat

Center

Camilla Kristensen

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Store Torv

Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Björn Emil Neumann

Martin Persson (protetik) Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne Aarhus Ø

Anders Heide

Rodrigo López, ph.d., dr.odont.

Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk

Sjælland

Københavns Paradentoseog Implantat Klinik

Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

-Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling

-Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi)

-Behandling af periimplantitis

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66

E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn

Nørregade 9 og Strøby Egede

Center 15

4600 Køge

Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Specialtandlægerne Bredgade

Christian Damgaard, ph.d. www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Nord Specialtandlæger

Daniel Midjord-Belstrøm, professor, dr. odont, ph.d. Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Protetik

ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Fast protetik, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling

Brædstrup Implantatcenter

Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti

Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne

Kongensgade Odense Kongensgade 54

5000 Odense

Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk

Ref. Kirsten Rysgaard

Vesterbro TandlægeCenter

Niels Bruun

Kasper Bruun

Vesterbrogade 10, 2.tv 1620 København V Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk

Tandlægen.dk Allerød

• Udelukkende endodonti

Younes Alipanah

Torvestrædet 27 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti

Jens Tang

Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd

Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

RodbehandlingsCenter.dk

v/ Thomas Harnung

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk

Tlf. 44 44 44 11

Tandlægerne Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26

6710 Esbjerg V

Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne

Hedegaard & Kjærgaard

Thomas Hedegaard

Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26

E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Tandklinikken Perlegade 13 ApS

Tom Lykke Gregersen

Perlegade 13 6400 Sønderborg

Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

Colosseum Tandlægerne

Slotsgade Odense

Anders Burgaard Slotsgade 18

5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46

Henvisninger:

EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik

Mads Juul

Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22

Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Tandlægen.dk – Greve

• Endodonti

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlægerne Rådhusstrædet

Mads Bojer

Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk

Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk

Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Younes Alipanah, Msc i endodonti

Sune Demant, ph.d. og Msc i endodonti

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Æstetisk tandpleje

Hausergaarden

John Orloff

• Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

Tandlægerne Hvidovrevej 139 søger tandplejer

QUICK NR. 17333

Hjørring Kommunale Tandpleje søger en dygtig og engageret tandplejekollega

QUICK NR. 17452

Større tandlægehus centralt beliggende i Ballerup søger tandplejer med erfaring til ca. 25 timer

QUICK NR. 17460

Tandlægerne Kold-Herning Implantat Center søger engageret tandplejer

QUICK NR. 17466

Tandplejen i Esbjerg Kommune søger tandlæger på fuldtid eller deltid pr. 1. februar 2025 eller snarest muligt derefter

QUICK NR. 17475

Hyggelig privat klinik i Hellerup søger klinikassistent

QUICK NR. 17479

Klinik i Ikast søger tandplejer

QUICK NR. 17481

Hyggelig klinik i nærheden af Christianshavn søger klinikassistent

QUICK NR. 17506

Travl klinik i Århus søger tandlæge

QUICK NR. 17507

Tandplejen i Mariagerfjord søger tandlæge på fuldtid

QUICK NR. 17509

Moderne klinik i Frederikssund søger tandlæge

QUICK NR. 17512

Tandlægehuset Hillerød søger tandplejer

QUICK NR. 17514

Lækker klinik i Ballerup søger erfaren tandlæge med jus

QUICK NR. 17515

Stor tandlægeklinik i Rødovre søger erfaren tandlæge

QUICK NR. 17516

Klinik i Køge søger tandplejer, 30 timer

QUICK NR. 17517

Tandlægerne i Vestergade i Kjellerup søger klinikassistent

QUICK NR. 17518

Specialtandlægerne Farøbroerne søger klinikkoordinator

QUICK NR. 17519

Bjæverskov Tandlægecenter søger klinikassistent

QUICK NR. 17521

Danmarks måske hyggeligste tandklinik i Spentrup, 10 km nord for Randers søger klinikassistent

QUICK NR. 17522

Klinik på Kongens Nytorv søger klinikassistent til receptionen

QUICK NR. 17524

Godt Smil Horsens søger klinikassistent

QUICK NR. 17525

Klinik i Kolding søger tandlæge

QUICK NR. 17511

quickannoncer

Godt Smil Horsens søger tandplejer

QUICK NR. 17526

Godt Smil Horsens C søger tandlæge

QUICK NR. 17527

Godt Smil Horsens søger klinikassistentelev

QUICK NR. 17528

Privat tandreguleringsklinik i Hellerup og Kbh. Ø. søger klinikassistent/klinikassistentelev

QUICK NR. 17529

Godt Smil Frederiksberg søger tandplejer

QUICK NR. 17530

Godt Smil Virum søger tandplejer

Klinik i Roskilde søger tandplejer

QUICK NR. 17531

Tandlægehuset i Vinderup, Holstebro Kommune, søger tandplejer

QUICK NR. 17537

Tandregulering.dk i Solrød søger to nye klinikassistent kollegaer

QUICK NR. 17540

Klinik i Gilleleje søger tandplejer

QUICK NR. 17532

Tandlægerne Svenstrup Torv, Aalborg Kommune søger tandplejer

QUICK NR. 17533

Specialtandlægerne Sjælland i Roskilde søger kirurgisk klinikassistent

QUICK NR. 17534

Åndalsnes Tannlegesenter søker assistenttannelege i 100 % stilling

QUICK NR. 17535

Tandplejen i Faaborg og/eller Ringe søger tandlæge

QUICK NR. 17536

QUICK NR. 17541

Moderne tandklinik i Slagelse søger klinikassistent

QUICK NR. 17542

Ny Godt Smil klinik i Kalundborg søger tandplejer

QUICK NR. 17543

Ny Godt Smil klinik i Kalundborg søger tandlæge

QUICK NR. 17544

Ny Godt Smil klinik i Kalundborg søger klinikassistent

QUICK NR. 17545

Klinik centralt i Sønderborg søger tandlæge til stilling på 30-35 timer

QUICK NR. 17546

Ny Godt Smil klinik i Nyborg søger tandplejer

QUICK NR. 17548

Ny Godt Smil Viborg søger tandlæge

QUICK NR. 17549

Ny Godt Smil klinik i Nyborg søger tandlæge

QUICK NR. 17550

køb og salg

Dental Consult ApS

v/ Ken Kürstein

Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

– Køb og Salg af tandklinikker

– Sælgerrådgivning Salgsopstillinger (prospekt)

– Køberregister (potentielle købere)

– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Klinik til salg i Helsinge Velfungerende selvstændig enkeltmandspraksis med gode

P-forhold sælges. Det faste patientgrundlag for 2023 er på 1.165 stk. (jf. kontrolstatistik) med væsentlig flere i kartoteket og en årlig omsætning på ca. 2,7 mil., med gode muligheder for at øge både tilgang af patienter og omsætning 3 behandlerrum på klinikken, hvoraf Sælger råder over 1 behandlerrum

For nærmere information:

kontakt Ken Kürstein: tlf. 20 20 12 92 kk@dentalconsult.dk

Flot klinik i Nordsjælland sælges

Centralt placeret klinik tæt på S-togstation i fine lyse lokaler til salg. Gode muligheder for at øge omsætning, tilgang af patienter og udvidelse af åbningstiderne.

For nærmere information kontakt:

Klinikmægler Ken Kürstein

Tlf.: 20 20 12 92 Mail: kk@dentalconsult.dk www.dentalconsult.dk

klinikformidleren.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

klinikformidleren.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Seriøst kliniksalg i hele Danmark. Se vores hjemmeside for aktuelle klinikker, eller kontakt os på tlf. 20 12 47 96 for at høre nærmere.

Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk

Tlf. 20124796

Klinikbørsen ApS Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K.

Tlf.: +45 70 20 69 79

Mobil: +45 20 24 49 79 E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

leverandørhenvisninger

Henvendelse angående leverandørhenvisninger

Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

advokater

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER

Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Mette Neve

PARTNER, ADVOKAT M: +45 5074 4173 neve@clemenslaw.dk

arbejdsplads

Købe eller sælge?

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægeklinik. Dit valg af rådgiver gør en forskel!

Nemt abonnements system hygiejne

Test sterilisationsprocessen i din autoklave med biologiske indikatorer

• Automatisk fremsendelse

• Autoudfyldte oplysninger

www.safeint.com · info@safeint.com · Tlf: +45 70 231 313

Som tandlæge hos Godt Smil kan du forvente:

Fuldt fokus på patienten – vi klarer resten.

En fyldt aftalebog (vores bookingprocent er pt. på 90%).

En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dig og dine ønsker.

24 Designs at vælge imellem...

kurser - uddannelse

Vi er specialister i førstehjælpsundervisning til tandklinikker og du kan være med til at gøre en forskel. HLR-HJÆLP sørger for, at det både er sjovt og underholdende at lære førstehjælp.

Kontakt Casper Behrendt på tlf. 8171 3121 www.hlrhjælp.dk

revision – administration

vikarservice

+DEN LILLE TANDFE

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere

• TryB4Hire

• Rekruttering

• Dækker hele Danmark

Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk

Læs mere på: denlilletandfe.dk VIKARBUREAUET

At vælge revisor er en tillidssag

Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

Kontakt: Paw Hjelmberg Laursen Mail: paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

NYT REVISIONSFIRMA

0246-23_Annonce tandlæger_80x40mm.indd 1

men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen.

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Landsdækkende Vikarservice

• Nu også for Tandplejere

Revision. Skat. Rådgivning.

Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.:

• Driftsoptimering af klinik

• Køb/salg klinik

• Formueoptimering

■ Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06

• Lidt billigere

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

27-09-2023 11:57:55

■ Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763

■ www.powered-by.dk

Jeg kommer til at savne håndværket

I oktober 2024 takkede 72-årige Kirsten

Findling Nielsen af efter 40 år som tandlæge.

Her genfortæller hun sin sidste dag i klinikken som praktiserende tandlæge.

06.00 / Bliver vækket af, at min hundehvalp lægger en pote på min arm. Det er hvalpens måde at sige: Jeg skal ud at tisse – og i øvrigt vil jeg også gerne have noget mad. Da jeg er ude på turen, kommer jeg i tanker om, at jeg er vågnet til en stor dag: Jeg stopper som tandlæge efter 40 år i faget. Fremover bliver jeg ikke konge uden kongerige, men tandlæge uden bor.

07.00 / Min hund er for lille til at være alene hjemme en hel dag, så jeg afleverer hende hos nogle venner, som kan passe hende, mens jeg er på arbejde.

07.50 / Kører fra Birkerød, hvor jeg bor, og ankommer til klinikken i Helsingør. Jeg har arbejdet i Helsingør, lige siden jeg blev færdig som tandlæge i 1977. Næsten alle år på klinikken Tandstikken og efterfølgende i Helsingør Sundhedshus, da Tandstikken blev en del af tandlægen.dk. Jeg har været med i så mange år, at jeg har oplevet, at der kom lys i vinkelstykkerne, og da jeg fik mine lupbriller. Det var et stort fremskridt. Jeg har altid betragtet mig selv som en håndværker med en akademisk uddannelse. Det har været en god og passende kombination for mig.

08.00 / På min sidste dag har jeg patienter fra kl. 8 til 12. I løbet af de seneste uger har mine patienter godt vidst, at jeg stoppede, så jeg har fået blomster, champagne, chokolade og ikke mindst en masse knus. Det får jeg også denne formiddag. Jeg kender mine patienter ret godt. I nogle tilfælde har jeg været tandlæge for tre generationer i samme familie. Tandlægen, der overtager efter mig, er heldigvis rigtig sød og dygtig, og en patient sagde faktisk, at det var som at blive behandlet af en ung udgave af mig.

11.30 / Min sidste patient er min datter. Så jeg laver min allersidste fyldning på hende. Mærkeligt at tænke på, at jeg sikkert aldrig kommer til at bore igen.

12.00 / Min arbejdsgiver, tandlægen. dk, har arrangeret en flot reception for mig. Mine børn og svigerbørn er der. Det har været godt for mig at prøve at være en del af et sundhedshus. Hvis jeg skulle starte forfra som tandlæge, ville jeg gerne arbejde et sted som det her sundhedshus med flere sundhedsfag sammen – læger, fysioterapeuter, tandlæger. Så kan man hjælpe og sparre med hinanden og give patienterne en bedre behandling.

14.30 / Receptionen er slut. Jeg henter min hund og går en tur i en lille skov tæt på, hvor jeg bor. Heldigvis føles den sidste dag som tandlæge god. Jeg står ikke her og siger til mig selv: hvad nu? Jeg har en hund og fire børnebørn, jeg skal spille noget mere golf, besøge Louisiana oftere og tage mere til Bornholm, hvor jeg har et sommerhus. Og så vil jeg selvfølgelig følge med i, hvad der sker i tandlægeverdenen. Især den nye teknologiske udvikling er spændende.

22.00 / Efter en middag hos nogle gode venner er jeg hjemme igen og går en aftentur med hunden. Reflekterer over dagen. Kommer jeg til at savne at være tandlæge? Jeg kommer i hvert fald til at savne mine patienter og de gode snakke, jeg ofte har haft med dem om deres liv på godt og ondt. Og så kommer jeg nok også til at savne håndværket – fx at bygge en tand op. I første omgang har jeg derfor også meldt mig til et håndværkerkursus for kvinder. Når jeg nu har været vant til at arbejde med mine hænder, har det irriteret mig, at jeg ikke kan reparere noget herhjemme i huset. Jeg håber, at jeg på den måde kan fortsætte med at være håndværker. ♦

KIRSTEN FINDLING NIELSEN

Pensioneret tandlæge

Vi forstår dig nok lidt bedre end andre banker

Tandlægeforeningen er medejer af Lån & Spar, og det giver dig klare fordele – naturligvis. Udover Danmarks højeste rente på lønkontoen, lave gebyrer, billige billån og meget andet, får du en fagspecifik rådgiver. Det er en rådgiver, der kender alt til din branche, dit fag og dine ansættelsesvilkår.

Er du selvstændig?

Som selvstændig får du de samme fordele som andre tandlæger – endda også en specialiseret rådgiver, der taler dit fagsprog. Og det er uanset, om vi skal tale finansiering af klinik, pension eller forsikring. For hvad der er vigtigt for dig, er vigtigt for os.

Er du klar til AI i din

diagnostik?

– få et sæt ekstra øjne på dine røntgenbilleder.

Se videoen og oplev endnu flere smarte AI-funktioner

Med Second Opinion i røntgensoftwaren Romexis®

får du hjælp til at finde caries med et enkelt klik – også de tilfælde, som kan være svære at se.

3 gode grunde til at prøve Romexis®

1

2

3

Få hjælp af AI – gør diagnosticering og behandlingsplanlægning nemmere.

Saml alt ét sted – røntgenbilleder, digitale aftryk og fotos på én platform.

Kom nemt i gang – vi sørger for flytning af billeder og support hele vejen.

Book en demo og prøv selv de smarte AI-værktøjer i Romexis®