Tandlægebladet 2 - 2025

OMSTILLING

Det fælles ansvar GRØN

Tandplejesystemer

Skrøbelige ældre Tandbørstetyper

Mundskyllevæsker Teletandpleje Tandslid

Måske du kender til bekymringen om ikke at leve helt op til compliance-ansvaret

Med Complianter får du et individuelt tilpasset site med overblik over love og regler. Der etableres et setup med klinikkens arbejdsgange og logbøger, der sikrer, at alle kontroller og opgaver udføres og kan dokumenteres.

Vi holder dig opdateret på lovgivningen og er gerne ved din side ved tilsyn.

Læs mere på www.complianter.dk Book en demo på info@complianter.dk

Spar op

til 20.000,-

på en intraoral scanner

– når du indgår aftale med Nordenta LAB

Søger du en professionel og pålidelig partner, der er i front med den digitale udvikling? Så er Nordenta LAB det rette valg.

Nordenta LAB er et veletableret dentallaboratorium med mange års erfaring. Vi ved, hvad der skal til for at skabe en stærk, langtidsholdbar og æstetisk restaurering.

7 gode grunde til at samarbejde med Nordenta LAB

������ Vi er garant for høj kvalitet og flotte resultater

☞ Du får professionel og kyndig rådgivning fra start til slut

������ Du er sikret godt samarbejde med løbende opfølgninger

������ Vi modtager scan fra alle typer af scannere på markedet

������ Vi producerer alle former for protetik (både fast og aftagelig)

������ Du kan vælge mellem dansk og oversøisk produktion

������ Vi har tjek på procedurer, dokumentation, krav og lovgivning.

Skal vi arbejde sammen?

Spar op til kr. 20.000,- på en valgfri intraoral scanner, når du tegner en 24 måneders aftale med Nordenta LAB.*

Kontakt os for at høre mere om tilbuddet

Kathe Mortensen

Afdelingsleder LAB 31 16 73 89 kmo@nordenta.dk

Cille Mogensen

CAD/CAM konsulent 28 44 15 27

cmm@nordenta.dk

*Tilbuddet forudsætter, at klinikkens årlige omsætning på tandteknik er minimum kr. 120.0000,-

REDAKTION

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør nef@tdl.dk

Sofie Dinesen Bramsen Studentermedhjælper, sdb@tdl.dk

FAGREDAKTION

Charlotte Nordell Carlsen Adm. redaktør, cnc@tdl.dk

Sofie Stokholm Jacobsen Journalist, ssj@tdl.dk

Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk

Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont. Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 11 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.441 Medlem af Danske Medier

ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE

Niels Hougaard

FÆLLESNORDISK TEMA

Oral hygiejne - del 2

/99

Hos Nord Specialtandlæger i Lyngby er bæredygtighed tænkt ind i alt fra tøjvask til behandlingsplaner.

NYHED

Ny studieordning på Aarhus Universitet

Studerende på tandlægestudiet skal rustes til at kunne imødegå den teknologiske udvikling.

/146

FAGSTAFETTEN

Han fandt lykken på Fanø

Efter Kim Aaes flyttede til Fanø, har han genfundet glæden ved sit fag og fået meget mere fritid.

VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder / 99

WÅRDH I, KOMULAINEN K, EKSTRAND K, PÉTURSDÓTTIR H, HOVE LH

Tandplejesystemer til forbedring af tandpleje og mundhygiejne blandt skrøbelige ældre i de nordiske lande / 100

VÄYRYNEN E, DAMGAARD C, ALMSTÅHL A

Elektrisk eller manuel tandbørste –hvad er mest effektivt? / 106

ADEMOVSKI SE, LAINE MA, KOLDSLAND OC, EKSTRAND K Mundskyllevæskers rolle i hjemmetandplejen / 110

KARKI S, SKUDUTYTE-RYSSTAD R, EKSTRAND K

Har teletandpleje en plads i forbindelse med mundhygiejneprogrammer i de nordiske lande? / 116

LEINONEN J, JANSÅKER AMR, EKSTRAND K, ÅSTRØM AN Hvornår kan mundhygiejnen blive skadelig? / 120

EKSTRAND K, GUSSGARD AM, HEIMISDÓTTIR LH, LINGSTRÖM P, TANNER T, TWETMAN S

Nordisk tema om mundhygiejne – refleksioner, kommentarer og generelle synspunkter / 124

FAST STOF

Leder / 84

Update / 86

/148

Medlemsservice / 150

Et døgn med / 172

”

Er tænderne blevet Sundhedsdanmarks blinde vinkel?

Hvordan har du det?”

Det spørgsmål bliver tusindvis af voksne danskere i disse uger mødt med i deres digitale postkasse, hvor de opfordres til at deltage i den store nationale undersøgelse af danskernes sygdom, sundhed og trivsel.

Det er Statens Institut for Folkesundhed, Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner, der står bag undersøgelsen i samarbejde med KL og Sundhedsministeriet. Altså de helt store spillere i vores sundhedsvæsen.

Op mod 300.000 danskere bliver spurgt om deres helbred og trivsel i et omfattende spørgeskema. Der er spørgsmål om stress, madvaner, alkohol, rygning, motion, søvn og knap 20 navngivne sygdomme såsom astma, allergi, diabetes, lungesygdom, kræft, gigt, hovedpine, grå stær, psykisk lidelse etc. Desværre springer det også i øjnene, at der ikke er et eneste spørgsmål om tandsundhed. Tænderne bliver ikke engang nævnt i den brede kategori om smerter eller ubehag, hvor der er fokus på arme, ben, hænder, lænd, knæ, hofter, ja stort set alle kropsdele – bare ikke munden.

Det er alligevel tankevækkende, når vi ved, at over en halv million danskere blev diagnosticeret med eller behandlet for parodontitis sidste år – og rigtig mange blev behandlet for henholdsvis gingivitis og caries – bare for at tage nogle af de mest udbredte ”folkesygdomme” i munden.

Som tandlæger møder vi dem hver dag og ved, hvordan sygdom i tænder og mund giver ubehag, smerter og hæmmer patienternes sociale liv og trivsel.

Desværre springer det i øjnene, at der ikke er et eneste spørgsmål om tandsundhed

Som formand for tandlægerne sidder jeg tilbage med følelsen af, at tandplejen igen er blevet glemt. Ligesom da regeringen præsenterede sin store reform af det nære sundhedsvæsen uden at bruge så meget som et enkelt ord på tandsundhed. Eller når tandlæger stadig er de eneste autoriserede sundhedspersoner, der ikke er omfattet af en ydelsesoverenskomst og i øvrigt nu har ventet i syv år på en ny aftale om voksentandplejen. Syv år! Det er lang tid.

Klynker vi? Nej, vi tandlæger skal nok klare os. Men det er patienterne, som betaler prisen både på den korte og den lange bane, fordi de ikke får den behandling, de har brug for.

Det er skørt, når vi ved, der er en tæt sammenhæng mellem sygdom i munden og resten af kroppen, og at høj tandsundhed har afgørende betydning for både fysisk, mental og social trivsel hos danskerne.

Hvor meget det betyder, kommer den nationale sundhedsundersøgelse desværre ikke til at vise. Når man ikke spørger, får man ikke svar. Og man bliver heller ikke klogere. Det er brandærgerligt, at politikerne på Christiansborg samt i regioner og kommuner på den måde går glip af nyttig viden, når de skal målrette forebyggelsesindsatser og behandlingstilbud både nationalt og lokalt i de kommende år.

Tandsundhed er blevet Sundhedsdanmarks blinde vinkel, desværre. ♦

TORBEN SCHØNWALDT Formand for Tandlægeforeningen

Nye tal for kommende specialtandlæger udløser bekymring

SUNDHEDSSTYRELSENS MELDING om at uddanne

flere specialtandlæger viser sig at være over en kortere årrække end først antaget.

Frygten for, om der de kommende år bliver uddannet tilstrækkeligt med specialtandlæger, er på det seneste vokset.

– Jeg ærgrer mig over, at det, vi havde regnet med, viser sig at være tæt på en halvering. Det er lidt foruroligende, at man bare kan ændre det, siger hun.

fra finansloven for 2025. Ifølge Sundhedsstyrelsen skyldes det den stigende efterspørgsel på specialtandlæger i begge specialer.

Først meldte Sundhedsstyrelsen ud, at de ville øge antallet af uddannelsespladser, der årligt kan opslås inden for de to tandlægespecialer ortodonti og tand-, mund- og kæbekirurgi, de næste fem år.

Først meldte Sundhedsstyrelsen ud, at den ville øge antallet af uddannelsespladser, der årligt kan opslås inden for de to tandlægespecialer ortodonti og tand­, mund­ og kæbekirurgi, de næste fem år.

Nu viser det sig, at der har været en misforståelse om tallene, så der i virkeligheden kun er afsat midler til at uddanne fire ekstra specialtandlæger de kommende tre år – ikke fem år, bekræfter Sundhedsstyrelsen.

”Der var desværre en fejl i nyheden om dimensioneringsplanen”, lyder det i et skriftligt svar fra Sundhedsstyrelsen, som ikke kommer nærmere ind på, hvordan fejlen er opstået.

Konkret skal der i perioden 2025-2027 uddannes fire ekstra specialtandlæger om året – to specialtandlæger i ortodonti og to specialtandlæger i tand-, mund- og kæbekirurgi.

Bedre end ingenting

Styrelsen havde ellers først meldt ud, at det drejede sig om perioden 20252029, men har efterfølgende opdateret årstallet.

Stine Brems Mørcholdt, der er formand for offentligt ansatte tandlæger i Tandlægeforeningen, er overrasket over ændringen.

Børn risikerer at stå længe på venteliste

STINE BREMS MØRCHOLDT

Formand for OATU

– Det virker som et meget lille plaster på såret. Men det er bedre end ingenting. Det er godt, at de kommer i gang nu, da der jo går et par år, før man er ude på klinikkerne, siger Stine Brems Mørcholdt og uddyber:

– Det kommer til at gøre en forskel. Men om det er nok, tør jeg ikke svare på. Jeg havde glædet mig, hvis der var endnu flere.

Flere års besparelser

Det vil koste 38 mio. kr. at uddanne de ekstra specialtandlæger, der kommer

Tandlægeforeningen anslår, at der mangler ca. 25 specialtandlæger i ortodonti på landsplan. Samtidig står flere tusinde børn på venteliste til tandregulering, viser en rundspørge fra 2022. KL har ikke nye tal på området. – Den situation, vi står i nu, skyldes flere års besparelser inden for det her system. Det er blevet forsømt. Konsekvenserne kan være, at vi ikke får reguleret tænderne på det mest optimale tidspunkt i forhold til vækst. Behandlingerne kan risikere at blive mere langvarige og komplicerede, og børn risikerer at stå længe på venteliste, siger Stine Brems Mørcholdt.

Hun opfordrer til, at politikerne er mere på forkant fremover.

I det skriftlige svar fra Sundhedsstyrelsen bekræfter myndigheden, at der kun er afsat ekstra penge til specialtandlægeuddannelserne for de næste tre år: ”Den nuværende dimensioneringsplan for antallet af uddannelsesforløb i specialtandlægeuddannelsen gælder i perioden 2025-2027. Inden udgangen af denne periode skal der udarbejdes en ny dimensioneringsplan for 2028 og frem”, lyder det. ♦

TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN

Hvad fejlede patienterne i 2024?

2,7 millioner danskere satte sig i tandlægestolen i 2024. Af dem var 14 % helt grønne patienter, der derfor ikke fik nogen form for tandbehandling.

Caries var den tandsygdom, som flest patienter fik konstateret sidste år. 38 % af alle patienter kom til tandlægen med caries. Som vi ser i grafen, forekommer caries hyppigst i alderen 30-39 år og igen blandt seniorerne i aldersgruppen 80-99 år.

36 % af patienterne havde gingivitis – her er det primært de yngre patienter, der døjer med dette. Således havde

42 % af alle patienter i alderen 20-24 år gingivitis. Bemærk, at nogle af patienterne godt kan have fået flere sygdomskoder samtidig, fx både caries og gingivitis.

Omvendt ser det ud med parodontitis, hvor tilfældene stadig ser ud til at stige markant med alderen. Kun 2 % af de 20-24-årige kom til tandlægen med parodontitis, mens det ses hos 34 % af de 80-84-årige.

Kilde: Strategisk Analyse, Tandlægeforeningen

Når du samarbejder med lægemiddelvirksomheder

HUSK, AT DU SOM TANDLÆGE har pligt til at anmelde eller ansøge Lægemiddelstyrelsen, hvis du ønsker at have tilknytning til en lægemiddel- og medikovirksomhed. Det kan enten være i form af forskning, undervisning eller besiddelse af aktier. Modtager du økonomisk støtte til en fagrelevant aktivitet i udlandet, eller skal du på internationale kongresser og konferencer i Danmark, skal du også anmelde det til Lægemiddelstyrelsen.

12,4 %

Så høj er udeblivelsesprocenten fra tandlægen i den kommunale tandpleje i Aarhus Kommune. Det viser en undersøgelse foretaget af Radio 4, der har sammenlignet tal fra landets 10 største kommuner. Siden 2022 har der på landsplan været flere end 200.000 udeblivelser i den kommunale tandpleje. Det har kostet skatteborgerne et sted mellem 25 og 50 mio. kr., vurderer professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard.

Kilde: HK.dk

Ofte kan patienterne spare en køretur forbi klinikken, fordi vi via video kan se, det ikke er nødvendigt at bestille en tid

MALENE LØVBJERG

Klinikassistent, Nyborg Kommunes Tandpleje

Nyborg Kommune kan nu som den første kommune på Fyn tilbyde videokonsultationer i den kommunale tandpleje. Tiltaget har givet positive tilbagemeldinger fra patienterne – og samtidig letter det på presset i aftalebogen, lyder det fra Nyborg.

Er klinikken klar til tilsyn?

I ÅR VIL STYRELSEN FOR PATIENTSIKKERHED (STPS) gennemføre stikprøvebaserede sundhedsfaglige tilsyn med landets tandklinikker. Bliver din klinik udtaget til et tilsyn, vil det blive varslet ca. seks uger i forvejen. I varslingsbrevet vil det fremgå, hvad STPS vil have fokus på, og hvem der skal være til stede under besøget.

Foruden tandklinikker vil også kosmetiske klinikker, bosteder og plejeenheder blive udvalgt til stikprøvebaserede tilsyn i 2025. Bliver din klinik udtaget til tilsyn, kan I få hjælp fra Tandlægeforeningen. Læs mere på Tdlnet.dk.

LÆR AF FEJLEN

Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

… ugentlige arbejdstimer. Det var den gennemsnitlige arbejdstid for en ansat tandlæge i 2023. Det er et fald på 2,5 timer pr. uge i forhold til 2020.

Kilde: Tandlægeforeningens seneste Løn- og Personaleundersøgelse, udsendt til 1.365 klinikejere i august 2024

Røntgenbillede uden personoplysninger

PATIENTTILFÆLDE

Patient modtaget i henvisningsklinik for at få fjernet en visdomstand i forbindelse med generel anæstesi. Ud fra det medsendte røntgenbillede vurderer tandlægen, at der er behov for en CBCT-scanning inden operation. Først efter scanningen opdager tandlægen, at røntgenbilledet ikke indeholder dato for optagelse, navn eller CPR-nummer. Desuden er selve røntgenbilledet ikke identificerbart med patienten.

LÆRING

For at sikre korrekt patientidentifikation skal alle modtagne røntgenbilleder indeholde patientoplysningerne: CPR-nummer, navn og eksponeringsdato. Både tandlægen og den ansatte, der opretter patienten i journalsystemet, skal kontrollere, at der på røntgenbilleder er patientidentifikation. Der bør være faste arbejdsgange for modtagelse af journaler, ligesom tandlægen bør have faste rutiner i planlægning af behandlinger.

Hvorfor skal vi vælge en tillidsrepræsentant (TR) på vores arbejdsplads?

SVAR: Hvis I ønsker at have medindflydelse på jeres vilkår og rettigheder, så er det en rigtig god idé at vælge en TR. Det er nemlig TR, der varetager jeres interesser som ansatte tandlæger på jeres arbejdsplads. Det kan fx være i forbindelse med de årlige lønforhandlinger.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

28-29

København SV Tandlægeforeningens Årskursus 2025 Tilmeldingsfrist: 21. marts

Middelfart

Ledelsesakademi – modul 2 Tilmeldingsfrist: 7. marts

Odense SV Faglig Temadag III om fast protetik Tilmeldingsfrist: 17. marts

Forsikringspligt: Må man tage gebyr for den lovpligtige forsikring?

581 klik

Ny kontraktstatistik

Kontraktstatistikken for 2024 er nu klar og viser bl.a., at der i 16 % af de indsendte kontrakter var aftalt bedre barselsvilkår, end hvad der følger af funktionærloven, hvilket er en stigning på 4 procentpoint fra 2023. Læs hele kontraktstatistikken på Tdlnet.dk. Nye regler for afspadsering

Ved overenskomstforhandlingerne OK24 blev der aftalt en ny mulighed for opsparing af frihed for offentligt ansatte. De nye regler træder i kraft den 1. april 2025 for kommunalt og regionalt ansatte og den 1. maj 2025 for statsansatte. Der kan bl.a. opspares frihed i form af afspadsering og 6. ferieugetimer/særlige feriedage.

Vidste du, at …

… du stadig kan nå at tilmelde dig Årskursus 2025 den 28.29. marts? Oplev bl.a. fire livestreamede operationer, der viser alle de kirurgiske detaljer undervejs. En af de operationer, du kan følge, er Lone Lenk Hansen og Simon Storgård Jensens demonstration af implantatindsættelse med samtidig knogleopbygning.

NYT TILBUD: Advokatbistand

Som medlem af Tandlægeforeningen har du nu mulighed for at få ekstern advokatbistand med op til 17 % rabat på honoraret. Vi har indgået samarbejdsaftaler med to anerkendte advokatfirmaer – DLA Piper Denmark og Damkjær Lauritzen Advokatfirma. Læs mere på Tdlnet.dk.

Det er velkendt, at der er en forbindelse mellem tandsundhed og kognitiv funktion hos ældre mennesker. Især ved vi, at nedsat kognitiv funktion kan føre til dårligere tandsundhed.

Nu er der også tegn på, at det gælder den omvendte rækkefølge: altså at dårlig tandsundhed kan påvirke de kognitive evner.

I Japan har en gruppe forskere undersøgt denne sammenhæng. I et forsøg med 28 mus fik halvdelen af musene trukket deres tænder ud i en alder af to måneder. Efter seks og 12 måneder skulle begge grupper gennemgå en række kognitive tests. Her så forskerne, at musene uden tænder brugte længere tid end kontrolmusene på at finde vej gennem vandlabyrinten for at nå frem til platformen, de kunne stille sig på.

De mus, der fik trukket tænder ud, brugte halvanden gang så lang tid på at finde frem til platformen. Samtidig havde de tilbagelagt næsten dobbelt så lang afstand, som musene med tænder.

I den del af hjernen, der kaldes hippocampus – som spiller en nøglerolle ift. rumlig orientering og hukommelse –fandt forskerne efter 12 måneder øgede mængder af GFAP-positive astrocytter hos de tandløse mus. Disse celler betragtes som tegn på, at hjernen er blevet skadet, og øges i antal ved demenssygdom.

Derudover kunne forskerne konstatere, at proteinet Claudin-5 i samme del af de tandløse mus’ hjerner var reduceret radikalt.

Det vides ikke, hvorvidt det japanske forsøg kan overføres direkte til mennesker. Men tror vi på musenes erfaringer, tyder det på, at der er en sammenhæng mellem tab af tænder og kognitiv dysfunktion. ♦

Kilde: Tandlakartidningen.se

Mus og mænd?

I hjertet af Alaska

Afrejse 29. maj - 11. juni 2025

(Forbeholdt tandlæger)

Alaska ligger i det nordvestlige Amerika. USA købte Alaska fra Det Russiske Kejserrige 9. april 1867, området blev optaget som USA’s stat nummer 49 den 3. januar 1959.

Der er så mange oplevelser, som Alaska byder ind med… Bjørne på skovtur, Beluga hvaler der måske allerede hilser på os fra vandflyveren over Anchorage, og på vores sejltur i Kenai Fjords National Park er der stor sandsynlighed for at opleve hvidhovedede havørne – måske med deres unger, spækhuggere, pukkelhvaler, søløver og søpapegøjer.

I Valdez bor vi ved havnen, måske vi ser vores første havodder i havnebassinet. Havodderne samler sten op fra havbunden og banker med dem for at åbne hårde muslingeskaller. De kan dykke op til 100 m ned under havoverfladen, og mæsker sig dagligt i muslinger, snegle, krabber og søpindsvin.

Velkommen til Alaska!

• Fly: København - Anchorage - København

• Dansk rejseleder/chauffør på hele rejsen

• Overnatninger på nævnte steder

• Morgenmad dagligt

• Vandflyver, en oplevelse over Anchorage

• Sightseeing i Anchorage

• Entré til Native heritage center

• Eklutna Historical Park

• Sightseeing i Talkeetna

• Entré og bustur, i Denali National Park, cirka 6 timer

• Sejltur på Chena floden med hjuldamper, 3 timer

• Sightseeing i Fairbanks by og område

• Sejltur med frokost fra Valdez, 6½ timer

• Alle gebyrer til nationalparker

• Entre til Alaska Wildlife conservation center

• Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg pr. 15. november 2024

Se det udførlige program på www.ourworld.dk

OurWorld A/S | Nupark 51 | 7500 Holstebro | Tlf. 9742 5040 | info@ourworld.dk

per person i delt dobbeltværelse

Pris per person i enkeltværelse

Demens kan forebygges og/eller forsinkes i knap halvdelen af alle tilfælde

DEMENS ER EN KRONISK SYGDOM, som er i stigning på verdensplan. Ifølge WHO lever mere end 55 millioner personer med demens globalt. Heraf udgør Alzheimers sygdom 60-70 % af tilfældene, hvilket gør det til den mest udbredte form for demens. I takt med at folk lever længere, fortsætter antallet af mennesker, der lever med demens, med at stige. Tilsvarende falder den aldersspecifikke forekomst af demens i højindkomstlande, hvilket understreger behovet for at identificere og implementere effektive forebyggelsesmetoder.

I 2024-opdateringen af Lancet-kommissionens rapport om demens giver en bred gruppe af 27 internationale forskere ny håbefuld evidens om forebyggelse, intervention og pleje af demens og de berørte personer. I opdateringen opsummeres den nyeste forskning siden 2020 af forskerne, som har prioriteret systematiske gennemgange og metaanalyser og bearbejdet resultater fra forskellige undersøgelser, der viser, hvordan kognitiv og fysisk formåen udvikler sig i løbet af livet, og hvordan reduktion af vaskulær skade (fx ved at reducere rygning og behandle forhøjet blodtryk) sandsynligvis har bidraget til en reduktion i aldersrelateret forekomst af demens.

Ifølge kommissionens nye rapport kan knap halvdelen (45 %) af alle demenstilfælde forebygges eller forsinkes gennem 14 forskellige identificerede risikofaktorer. Rapporten tilføjer nye beviser for, at ubehandlet synstab og højt LDL-kolesterol er risikofaktorer for demens.

De 14 risikofaktorer i rapporten er følgende:

¾ Risikofaktor tidligt i livet er: mindre uddannelse (5 %)

¾ Risikofaktorer i midten af livet er: høretab (7 %), højt kolesteroltal (7 %), depression (3 %), skade på hoved eller hjerne (3 %), fysisk inaktivitet (2 %), diabetes (2 %), rygning (2 %), højt blodtryk (2 %), fedme (1 %) og overdrevent alkoholforbrug (1 %).

¾ Risikofaktorer i slutningen af livet er: sjælden social kontakt (5 %), luftforurening (3 %) og synstab (2 %).

Mange mennesker tror, at demens er uundgåelig, men rapporten konkluderer altså, at man selv kan gøre meget for at øge sine chancer for undgå at udvikle demens — eller forsinke sygdommen.

Husholdningskemikalier kan påvirke kognitiv funktion

VERDENS BEFOLKNING bliver ældre, og det er en udfordring for de fleste lande – både for familien, sundhedsvæsenet og samfundets økonomi. Alder er den største risikofaktor for Alzheimers sygdom. Det er derfor vigtigt, at samfundet fokuserer på sund aldring for ældre personer.

Med den stigende urbanisering bruger verdensbefolkningen mere end 90 % af deres tid indendørs. Vi ved, at der er sammenhæng mellem luftforurening og forringet hjernesundhed. Dog er der endnu ikke blevet påvist en sammenhæng mellem brugen af indendørs rengøringsprodukter og hjernesundhed.

I et nyt studie har kinesiske forskere undersøgt sammenhængen mellem brug af husholdningskemikalier og kognitiv tilbagegang hos ældre kinesere.

Data fra studiet stammer fra den longitudinelle undersøgelse Chinese Longitudinal Healthy Longevity Survey (CLHLS 2018), der blev igangsat tilbage i 1998. CLHLS 2018 inkluderer en undersøgelsespopulation på 10.387 raske kinesiske individer på 65 år eller derover. Forskerne anvendte regressionsmodeller til at undersøge dosis-respons-forholdet mellem kognitiv funktion og eksponering for otte forskellige husholdningskemikalier, herunder insekticider, pesticider, afskrækningsmidler, anticariesmidler, luftfriskere, luftrensere, desinfektionsmidler, toiletrensere og oliefjernere.

10.387 raske kinesere deltager i undersøgelsen

Resultatet af studiet viste, at brugen af husholdningskemikalier var forbundet med et fald i den kognitive funktion. Især tre typer husholdningskemikalier og kognitiv funktion havde en signifikant sammenhæng. Disse er: anticariesmidler, luftfriskere og desinfektionsmidler.

Studiet viste desuden, at jo hyppigere brugen af husholdningskemikalier var, jo dårligere var den kognitive funktion.

Forskerne konkluderer, at studiet har afdækket en sammenhæng mellem brugen af husholdningskemikalier og kognitiv tilbagegang hos personer i alderen 65 år og derover.

Livingston G, Huntley J, Liu KY et al. Dementia prevention, intervention, and care: 2024 report of the Lancet standing Commission. Lancet 2024;404:572628.

Wang Y, Zhu Y, Wu Y et al. Association of household chemicals use with cognitive function among Chinese older adults. Heliyon 2024;10;e37765.

Patienter med type 2-diabetes har større risiko for caries

I EN NY SYSTEMATISK OVERSIGTSARTIKEL og metaanalyse har kinesiske forskere undersøgt sammenhængen mellem forekomsten af dental caries og ændringer i saliva hos voksne patienter med type 2-diabetes (T2D).

T2D er en kronisk metabolisk sygdom, som globalt påvirker et stigende antal individer og er forbundet med betydelige orale komplikationer.

Forskerne udvalgte 98 relevante observationsstudier ud af 1981 potentielle artikler fra databaserne Pubmed/Medline, Web of Science, Embase og Cochrane. Ud af disse blev 39 studier inkluderet i

Spørgsmål til

den systematiske gennemgang, mens 28 blev inkluderet i metaanalysen.

Metaanalysen viste højere DMFTindeks hos personer med T2D sammenlignet med ikke-diabetikere (difference: 2,27; CI 95 %: 1,31 til 3,22; P < 0,00001). Der blev også observeret lavere spytsekretionshastighed, lavere pH og reduceret bufferkapacitet hos personer med T2D. Der var ingen signifikant forskel på DMFT og bufferkapacitet mellem personer med henholdsvis velreguleret diabetes og dårligt reguleret diabetes.

Resultaterne af denne metaanalyse indikerer, at T2D øger risikoen for dental

ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN Professor, Odontologisk Institut,

Københavns Universitet

1. Hvordan kan tandlæger bedst tilpasse deres forebyggelse og behandling for at adressere den øgede risiko for caries og salivære dysfunktioner hos patienter med type 2-diabetes?

Først og fremmest er det vigtigt, at tandlæger bidrager til tidlig opsporing af type 2-diabetes, dvs. sørger for at henvise patienter til udredning ved mistanke om type 2-diabetes. Den forebyggende indsats hos patienter med diagnosticeret type 2-diabetes omfatter hyppige, regelmæssige tandeftersyn/-rensning omfattende vejledning i opretholdelse af optimal mundhygiejne, kostvejledning (herunder sufficient vandindtagelse) og vejledning i rygestop for at forebygge udvikling og progression af orale sygdomme og selvsagt tidlig iværksættelse af behandling ved caries, gingivitis, parodontitis og evt. oral candidose. Hyppige tandeftersyn er særlig vigtigt hos patienter med nedsat spytsekretion, hvor rådgivning også skal have fokus på sti -

mulation af spytsekretionen og evt. cariesforebyggende indsats med højdosis fluoridtandpasta.

2. Hvilke specifikke metoder og teknologier anvender du i praksis til at monitorere og forbedre spytfunktion hos patienter med diabetes, og hvilke udfordringer oplever du i denne proces?

Sialometri anvendes til diagnostik af nedsat spytsekretion, at vurdere omfanget af nedsat spytsekretion og monitorere effekten af intervention (midler til aktivering af spytsekretionen, herunder sukkerfrit tyggegummi, sukkerfri pastiller, sugetabletter, mykolytika, tygning af sprøde, vandholdige grøntsager og lindring af mundtørhedsgener, herunder mundspray, mundgel og olier).

3. Har du erfaring med samarbejde mellem tandpleje og endokrinologi for at forbedre behandlingsresultaterne for patienter med T2D, og hvilke stra-

caries samt reducerer spytflow, spyt-pH og spyttets bufferkapacitet hos voksne, uanset om sygdommen er velreguleret eller ej.

Forfatterne til den systematiske oversigtsartikel anbefaler, at tandlæger og endokrinologer har særligt fokus på den orale sundhed hos personer med type 2-diabetes.

Zhou G, Shus X, Long Y et al. Dental caries and salivary alterations in patients with type 2 diabetes: A systematic review and meta-analysis. J Dent 2024;150:105321.

tegier har du fundet mest effektive til at integrere tværfaglige tilgange?

Vi har en henvisningsklinik for patienter med oralmedicinske problemstillinger (som er en integreret del af den kliniske undervisning for de tandlægestuderende på kandidatdelen). Det betyder, at vi har samarbejde vedr. patienter med diabetes, som bl.a. har problemer med mundtørhed og mundslimhindeaffektioner. Men anbefalingen herfra er, at tandlæger i højere grad orienterer behandlende læge/speciallæge om de diabetes-relaterede orale sygdomme, som patienten måtte have, idet disse i nogle tilfælde kan være relateret til ringe metabolisk kontrol eller patientens medicin og derfor kræver lægefaglig håndtering. Det er i mange tilfælde helt centralt for patienten og dennes samlede sygdomshåndtering, at der etableres et sådant tværfagligt samarbejde.

Ny teknik kan revolutionere kønsbestemmelse i arkæologi og retsmedicin

EN HELT NY TILGANG til bestemmelse af biologisk køn ved hjælp af menneskelig tandemalje kan gøre kønsidentifikationen i arkæologi og retsmedicin nemmere og mere præcis.

Det viser resultaterne fra et forskningsprojekt på Københavns Universitet med deltagelse fra bl.a.

Odontologisk Institut og Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research. Her har en gruppe forskere udviklet et strømlinet workflow baseret på massespektrometri (MS) til bestemmelse af biologisk køn ved hjælp af tandemalje. Emalje er særligt velegnet til kønsbestemmelse, da det bevarer proteiner under ekstreme forhold og giver en robust platform til analyse af fortidens populationer. Til kønsbestemmelsen analyseres to tandemaljespecifikke amelogeninproteiner, AMELX og AMELY, der stammer fra gener på henholdsvis X- og Y-kromosomet.

Metoden anvender en minimalt invasiv prøveudtagning ved syre-

ætsning kombineret med hurtig online væskekromatografi (LC) koblet til MS-analysen. Denne proces kobles til en automatiseret computeranalyse, som giver præcis og effektiv identifikation og kvantitering af specifikke proteinmolekyler i komplekse prøver. Det gør det muligt at analysere 200 prøver om dagen med høj kvantitativ præcision, hvilket sikrer pålidelig identifikation af både mænd og kvinder.

Forskerne har også udviklet en dataanalyse-pipeline og integreret den i en Shiny-grænseflade for nem brug. Metoden blev først udviklet og optimeret ved brug af tænder fra nulevende og derefter valideret på et uafhængigt sæt mælketænder med kendt køn. Til sidst blev analysen anvendt med succes på arkæologisk materiale, hvilket muliggjorde analysen af over 300 individer. Sammenlignet med konventionelle LC/MS-baserede metoder til bestemmelse af køn gør metoden det muligt at gennemføre MSanalyse 10 gange hurtigere.

Koenig C, Bortel P, Paterson RS, Rendl B, Madupe PP, Troché GB, Hermann NV, Martínez de Pinillos M, Martinón-Torres M, Mularczyk S, Jørkov MLS, Gerner C, Kanz F, Martinez-Val A, Cappellini E, and Olsen JV. Automated high-throughput biological sex identification from archeological human dental enamel using targeted proteomics. J Proteome Res 2024;23: 5107-21.

Ny kombinationsbehandling

virker på kæbeledsarthritis

BIOLOGISKE LÆGEMIDLER, specifikt tumornekrosefaktorhæmmere (TNFi) kombineret med methotrexat eller leflunomid, reducerer effektivt orofaciale symptomer og inflammatoriske forandringer på kæbeledsartrit (TMJ artrit) hos patienter med juvenil idiopatisk arthritis (JIA).

Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, hvor en gruppe forskere har undersøgt 18 patienter med JIA før og efter behandling med TNFi. Forskerne brugte inflammations- og deformeringsscore baseret på kontrastforstærket magnetisk resonansbilleddannelse (MRI) til at måle effekten af behandlingerne.

Dette

er det første prospektive observationsstudie

I observationsperioden viste målingerne signifikante forbedringer i orofacial smerte, morgenstivhed i kæberne samt maksimal kæbeåbningsevne. Der blev konstateret forbedring af smerter ved kæbeledsbevægelse (P = 0,01), morgenstivhed (P = 0,004), åbningsevne (P = 0,03) og maksimal incisal åbning (P = 0,006). Inflammationsscoren faldt signifikant fra median 2 (IQR 1-3) ved baseline til median 1 (IQR 0-2) efter 24 måneder, P = 0,009. I 17 ud af 36 kæbeled (48 %) blev deformeringsscoren forbedret eller forblev stabil, og der blev ikke observeret nogen signifikant stigning i median score.

Dette er det første prospektive observationsstudie, der dokumenterer, at kliniske fund, symptomer og MRI-afledte inflammationsscorer ved TMJ-arthritis kan reduceres ved behandling med TNFi.

Stoustrup P, Kellenberger CJ, Høst C, Küseler A, Pedersen TK, Herlin T, Glerup M. Effects of biologics on temporomandibular joint inflammation in juvenile idiopathic arthritis: inflammation, temporomandibular joint. Magnetic resonance imaging. J Rheumatol 2024;15:1-26.

DIN GENERELLE SUNDHED

STARTER MED 100% RENE TÆNDER

HVORDAN MAN OPNÅR 100% RENE TÆNDER:

Beskytter tandkødet og renser ekstremt effektivt.

- De tyndeste og mest skånsomme filamenter.

- Tre gange tættere end gennemsnittet for at fjerne plak mere effektivt.

- Ergonomisk design, der gør det nemt at nå alle de vanskelige områder i munden.

HØR MERE OM VORES

MELLEMRUMSBØRSTER PÅ TLF. 7026 8170

30% - INTERDENTALBØRSTE

Effektiv rengøring mellem tænderne.

- Skånsom og nem at bruge. En gang om dagen.

- Fleksible og bløde filamenter, der gør helt rent, hvor tandbørsten ikke kan.

- Reducer affald ved at genbruge holderen og bare udskiftning af børsten.

- Vi har en børste til alle størrelser af mellemrum.

UDTALELSE FRA TANDPLEJER THERESA

“Curaprox ID-børsterne er ganske enkelt de bedste på markedet når det kommer til kvalitet og komfort. De har meget bløde børstehår, og den tynde metaltråd er fremstillet af kirurgisk stål uden nikkel. Jeg bruger sonde måleren for at finde den nøjagtige størrelse, patienten har brug for, hvilket gør det både tidsbesparende og nemt for mig og patienten. Det er virkelig en fremragende løsning!

Til patienter, der bruger flere forskellige størrelser ID-børster, anvender jeg også curaprox oversigts-blokken. Her får patienterne en side med hjem, hvilket gør det nemmere for dem at huske, hvilken størrelse de skal bruge til de forskellige mellemrum.”

Theresa Lam, Tandplejer

Tandlæge Nils Skovbjerg ApS, Ravnsborggade 2, 2200 Kbh N

Fællesnordisk tema: Oral Hygiejne

Det er med stolthed, at ad hoc-redaktionskomitéen

præsenterer læserne i de nordiske lande for en række artikler om emnet “Oral Hygiejne” – eller fjernelse af dental biofilm. Som tandlæger tænker vi nok ofte, at vigtigheden af oral hygiejne er “noget, der giver sig selv”, men det bør man faktisk ikke tage for givet. I alle de nordiske lande møder vi udfordringer i form af voksende befolkningsgrupper med anden kulturel baggrund og andre normer samt en voksende gruppe ældre med behov for hjælp til regelmæssig mundhygiejne. Vi har dermed løbende et ansvar for at informere, motivere og instruere

nye generationer af børn og forældre i, hvordan og hvornår de skal rengøre tænderne. Vi bliver måske også nødt til at genopfriske mulighederne for tandsundhedsfremmende aktiviteter i skoleregi i udsatte områder med socioøkonomiske udfordringer. De ældre, der har nedsat bevægelighed i hænder og fingre, må vi rådgive om alternative veje til optimal rengøring af tænderne. Det er ligeledes vigtigt at samarbejde med plejepersonalet om at sikre den orale sundhed for de skrøbelige ældre, der bor på plejehjem eller er under hjemme pleje. En ekstra udfordring er den mangel på tandplejepersonale, som især er udtalt i udkantsområderne

i de nordiske lande, og her er det sandsynligt, at diverse netbaserede løsninger i fremtiden kan være til gavn. Disse emner og spørgsmål vil sammen med mange andre blive omtalt i dette fællesnordiske tema, og vi håber, vore nordiske kolleger vil læse artiklerne, diskutere dem – og måske ligefrem sætte spørgsmålstegn ved dele af indholdet.

God læselyst!♦

Redaktionskomitéen

KIM EKSTRAND

Ad hoc-redaktionskomitéen, formand

ANNE MARGERETE GUSSGARD Norge

LÁRA HÓLM HEIMISDÓTTIR Island

PETER LINGSTRÖM Sverige

TARJA TANNER

Finland

SVANTE TWETMAN

Danmark

NILS-ERIK FIEHN

Koordinerende redaktør

ABSTRACT

BAGGRUND – Andelen af skrøbelige ældre medborgere vil stige betydeligt i de kommende år i alle nordiske lande.

FORMÅL – At beskrive tandplejesystemerne for skrøbelige ældre i de enkelte nordiske lande, vurdere disse systemers styrker og svagheder og angive nogle generelle tiltag til forbedring af tandplejen for målgruppen.

RESULTATER – Alle nordiske lande har tandplejeordninger for skrøbelige borgere, men der er forskel på tilskuddenes størrelse i de enkelte lande. Tandplejesystemerne kan kort inddeles i a) professionel tandpleje og b) plejepersonalets hjælp med den daglige tandpleje. Forfatterne foreslår 10 initiativer i relation til a og/eller b, som kunne forbedre tandplejeniveauet for vores skrøbelige ældre medborgere.

KONKLUSION – I alle nordiske lande er der udfordringer, som begrænser effektiviteten af tandplejesystemerne for skrøbelige ældre. Vigtigst er manglen på forebyggende og terapeutiske ydelser på tandklinikkerne, som regel på grund af manglende kontakt mellem tandplejen og de skrøbelige ældre, samt utilstrækkelig hjælp fra plejepersonalet med den daglige tandpleje.

Tandplejesystemer til forbedring af tandpleje og mundhygiejne blandt skrøbelige

ældre

i de nordiske lande

INGER WÅRDH, associate professor, ph.d., Department of Dental Medicine, Huddinge, and Academic Center of Geriatric Dentistry, Stockholm, Karolinska Institutet, Sweden, and Department of Health Sciences, University of Karlstad, Karlstad, Sweden

KAIJA KOMULAINEN, tandlæge, ph.d., Institute for Dentistry, University of Eastern Finland, Finland

KIM EKSTRAND, professor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

HELGA PÉTURSDÓTTIR, tandlæge, University of Akureyri, Iceland

LENE HYSTAD HOVE, associate professor, ph.d., Department of Cariology and Gerodontology, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway

Accepteret til publikation den 14. august 2024 Tandlægebladet 2025;129:100-5

MANGE ÆLDRE MEDBORGERE bor stadig i eget hjem, men kan lige så vel anses for skrøbelige som dem, der allerede bor på plejehjem. I de nordiske lande vil størstedelen af personerne i denne gruppe beholde de fleste af deres egne tænder hele livet; men med stigende alder og skrøbelighed kan dette føre til problemer i relation til såvel forebyggelse som tandbehandling.

Dette scenarie er en udfordring, da mange skrøbelige personer efterhånden mister kontakten til tandplejen og evnen til at opretholde en tilstrækkelig mundhygiejne, hvilket er ødelæggende for både den orale og den generelle sundhedstilstand (1). For at imødegå dette har de nordiske lande indført forskellige systemer til sikring af tandpleje for denne gruppe, herunder også økonomisk støtte.

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: INGER WÅRDH inger.wardh@ki.se

Denne artikel fokuserer på:

A) Fremtidige tendenser i demografiske ændringer i hvert enkelt land

B) Kort beskrivelse af tandplejesystemerne for skrøbelige ældre

1. Oral sundhedspleje udført af tandplejepersonale

2. Oral sundhedspleje udført af plejepersonale

C) Udfordringer og begrænsninger i forbindelse med hjælp til skrøbelige personer med behov for forbedret tandpleje

D) Mundtørhed

E) Strategier til forebyggelse af cariogen dental biofilm

F) Forslag til løsninger

AD A) FREMTIDIGE TENDENSER I DE DEMOGRAFISKE

ÆNDRINGER I DE ENKELTE NORDISKE LANDE

Fig. 1 opsummerer demografiske data. Tendenserne er ens i de nordiske lande med tilvækst af personer i aldersgruppen fra 60 år og opefter (2­8). Fig. 2 estimerer andelen af skrøbelige personer, som bliver plejehjemsbeboere eller får behov for hjemmepleje. Andelen af medborgere, der vil få behov for hjælp til den daglige mundhygiejne, vil stige dramatisk i den nærmeste fremtid (2,9­11).

AD B) KORT BESKRIVELSE AF TANDPLEJESYSTEMERNE FOR SKRØBELIGE ÆLDRE

Danmark

I Danmark betaler voksne patienter for tandplejeydelser i privat praksis, men det offentlige yder et vist tilskud til udgifterne til forebyggende ydelser.

1) Personer, som ikke er i stand til at opsøge en privat klinik, kan, uanset om de bor på plejehjem eller i eget hjem, tilslutte sig omsorgstandplejen. Tandplejeydelserne kan foregå

Demografiske ændringer i de nordiske lande

I 2020 var der 900.000 personer ≥ 65 år og 200.000 personer

≥85 år

< 10 % af personerne ≥ 65 år var tandløse

I 2060 forventes der at være 1.600.000 personer ≥ 65 år og

600.000 personer ≥ 85 år (2)

I 2020 var der 1.260.000 personer ≥ 65 år, i 2030 forventes

1.450.000 personer ≥ 65 år (3). Estimeret stigning på 35 % blandt personer ≥ 80 år i perioden 2020­2030

I 2000 var det gennemsnitlige antal tænder 9 blandt personer

≥ 65 år

I 2030 forventes det gennemsnitlige antal tænder at være 22 blandt personer ≥ 65 år (4)

26 % af befolkningen er i aldersgruppen ≥ 65 år

Det forventes, at andelen af ældre vil stige signifikant i de kommende år (5)

I 2022 var befolkningstallet 5.425.270, og 16 % var > 67 år (6)

I 2060 forventes befolkningstallet at være 6.100.000

I 2020 var der mere end 2.600.000 personer > 60 år (7)

I 2022 var der kun 0,2 % tandløse blandt de voksne personer, der gik til tandlæge (8)

Fig. 1. Forventede demografiske ændringer i den nærmeste fremtid i de nordiske lande.

Fig. 1. Expected demographic changes, in the near future, in the Nordic countries.

i patientens hjem, eller patienten transporteres til en offentlig klinik. Der er en årlig egenbetaling på 550 kr.

2) Plejepersonale forventes at bistå skrøbelige personer med den daglige hjemmetandpleje (12,13).

Finland

I Finland foregår voksentandplejen, herunder tandplejen for skrøbelige voksne, enten på private eller offentlige klinikker. På private klinikker yder staten et tilskud på op til 15­30 %. På offentlige klinikker er tilskuddet på op til 50­70 %. Skrøbelige personer betaler det samme som øvrige voksne.

1) Tandplejepersonalet, typisk offentligt ansatte tandplejere, kan udføre ydelser i patientens bolig, hvis vedkommende ikke er i stand til at møde op på en klinik.

2) Den daglige hjemmetandpleje er plejepersonalets ansvar, både i hjemmeplejen og på plejehjem.

Island

I Island foregår al tandpleje i privat regi. Staten yder tilskud på 75­100 %.

1) Tandplejen udføres af tandplejepersonale på tandklinikker. Det er de pårørendes ansvar, at skrøbelige ældre opretholder kontakten med tandplejen.

2) Plejepersonale forventes at bistå skrøbelige personer med den daglige hjemmetandpleje. Norge

I Norge betaler voksne selv for tandpleje i privat praksis. For nogle orale og almene sygdomme og tilstande er der hel eller delvis offentlig kompensation.

Plejeafhængige ældre i de nordiske lande

I 2020 var der 40.000 plejehjemsbeboere ≥ 65 år, og 29.000 af dem var ≥85 år 70.000 personer ≥ 65 år var visiteret til hjemmepleje (2)

I 2022 var der 7,6 % i aldersgruppen ≥ 75 år (45.000), der boede i diverse specialboliger eller fik daglig hjælp. 7,7 % (46.500) fik regelmæssig hjemmepleje (9)

Der er 2.670 plejehjemspladser og 347 ældreboliger. Yderligere 400 boliger er under opførelse.

I 2023 fik 7 % af de 67­76­årige pleje i eget hjem, og cirka 2 % boede på plejehjem. For personer ≥80 år var de tilsvarende tal 28 % og 11 % (10)

I 2023 fik 8,3­8,6 % af mændene og 12 % af kvinderne i aldersgruppen ≥ 65 år hjælp til diverse daglige aktiviteter (11)

Fig. 2. Aktuelle andele af plejeafhængige ældre i de nordiske lande.

Fig. 2. Dependency rate among older persons, at present, in the Nordic countries.

1) Den offentlige tandplejesektor er forpligtet til at foretage undersøgelser og nødvendig tandbehandling uden beregning til visse særlige patientgrupper (14).

2) Rutiner til fremme af oral sundhed skal indgå i en individuel handlingsplan, herunder daglig hjælp med mundhygiejne og henvisning til den offentlige tandpleje.

Sverige

I Sverige er der både offentlige og private klinikker til rådighed for alle voksne inklusive skrøbelige ældre (15,16).

1) Personer med omfattende behov for daglig hjælp har ret til en gratis årlig undersøgelse i eget hjem af en tandplejer samt tilskud til basistandpleje, der også i et vist omfang kan foregå i hjemmet.

Organisation

Danmark Hjælpen organiseres af kommunerne (n = 98) via et samarbejde mellem

a) et offentligt tandplejesystem (omsorgstandplejen)

b) hjælp med hjemmetandplejen ydet af plejepersonale.

I begge tilfælde kræves forudgående undersøgelse eller udredning ved tandplejepersonale eller plejepersonale.

2) Plejepersonale forventes at bistå skrøbelige personer med den daglige hjemmetandpleje.

AD C) UDFORDRINGER OG BEGRÆNSNINGER I FORHOLD TIL AT HJÆLPE SKRØBELIGE PERSONER MED BEHOV

FOR FORBEDRET TANDPLEJE

Tabel 1 omhandler de systemer, de enkelte nordiske lande har indført i forbindelse med tandpleje for skrøbelige ældre, samt de udfordringer, der er knyttet til ordningerne.

Det bør præciseres i den generelle plejeplan, hvor meget hjælp den enkelte borger skal have til daglig tand­ og mundpleje; men behovet kan hurtigt ændre sig, og plejeplanen bør derfor regelmæssigt revideres.

Finland Der er nationale regler og retningslinjer vedrørende pleje af personer med behov herfor.

I 2023 er der oprettet en ny administrativ enhed: 21 velfærdsområder, der har overtaget ansvaret for ældrepleje og tandpleje fra kommunerne.

Island Staten betaler 75 % af udgifterne til tandpleje for personer over 67 år og 100 % af udgifterne til plejehjemsbeboere. I tandplejesektoren er der konsensus om at tilbyde evidensbaseret tandpleje.

Norge Den offentlige tandplejesektor foretager undersøgelser og nødvendige behandlinger uden brugerbetaling til plejehjemsbeboere og personer under hjemmeplejen. Plejehjemmene får rutinemæssigt besøg af offentligt ansatte tandplejere. Sundhedssystemet er forpligtet til at tilbyde hjælp til pleje af tænder og mundhule til modtagere af omsorgsydelser.

Sverige I Sverige har man nationale retningslinjer for tand­ og mundpleje, og heri indgår anbefaling af undervisning i oral sundhed for plejepersonale og bestræbelser på regelmæssig kontakt med tandplejen for patienter med særlige behov. For plejeafhængige personer er der et system for indkald og nødvendig tandbehandling.

For alle personer > 65 år er der et anbefalet risikovurderingssystem, der også omfatter en oral vurdering, ROAG.

Tabel 1. Organisation af tandplejesystemer i de enkelte nordiske lande

Table 1. Organisational systems in the different Nordic countries

Kun halvdelen af dem, der skønnes at have behov, er tilmeldt omsorgstandplejen

Indkaldet fra kommunen kommer ofte så sent, at der er opstået omfattende behandlingsbehov.

Der mangler professionelt udarbejdede inklusionskriterier for hjælp til hjemmetandpleje.

Plejepersonalet har behov for mere støtte til udførelse af tilstrækkelig daglig mundhygiejne.

Der er mange forskellige offentlige og private udbydere, der tilbyder sundhedsydelser.

Plejepersonale har svært ved at vurdere skrøbelige ældres behov for hjælp med mundhygiejnen og ved at yde denne hjælp. Tandplejesektoren mangler penge og personale til at yde tilstrækkelig hjælp til denne patientgruppe.

Der er ikke udarbejdet nationale retningslinjer.

Der mangler tandlæger, tandplejere, uddannelsesprogrammer, kommunikation mellem bosteder og tandklinikker samt mulighed for tandbehandling i hjemmet.

Hjemmeboende personer skal have modtaget en vis mængde offentlig omsorg for at opnå gratis ydelser, men der er ikke noget system til udveksling af oplysninger om berettigede personer med tandplejesektoren.

Den offentlige tandpleje administreres af amterne og plejesektoren af kommunerne.

Der er mange forskellige udbydere involveret i ældretandplejen og den øvrige ældrepleje.

Gratis undervisning i oral sundhed tilbydes til plejepersonale, men fremmødet er varierende. I grunduddannelsen er undervisning i oral sundhed begrænset og typisk ikke obligatorisk.

ROAG udnyttes ikke som forventet.

Land Systemet

Udfordringerne

Med hensyn til tandplejeydelser er fremmøde på en klinik førstevalget, men der bør være mulighed for hjemmebesøg til de patienter, der af fysiske eller mentale årsager ikke er i stand til at møde op på en klinik. I Sverige er dette omfattet af de nationale retningslinjer (15). Det ser dog ud til, at hjemmebesøg kun sjældent tilbydes, og at indkaldesystemerne til hjemmebesøg ikke fungerer optimalt.

I et studie fra Norge (17) blev en række forhindringer for opnåelse af optimal tand­ og mundpleje opregnet. Der var ofte mangelfuld kommunikation mellem forskellige udbydere af tandpleje. I et andet studie (18) fandt man, at der på plejehjemmene var daglige rutiner for mundhygiejne, men at der var stor variation med hensyn til dokumentation, indkøb af mundplejeprodukter og retningslinjer for indtag af sukkerholdige fødevarer. I Norge var der i 2022 kun 46,6 % af plejehjemsbeboerne, som inden for de seneste 12 måneder havde fået tænder og mund undersøgt af en fagperson (19).

Et dansk studie viste, at en god mundhygiejnestandard kunne opretholdes, hvis plejepersonalet blev overvåget, men at niveauet faldt betydeligt, når overvågningen stoppede (20).

Studier fra andre lande har også påpeget manglende tid, utilstrækkelig viden, manglende udbud af tandplejemidler og utilstrækkelige arbejdsrutiner (21).

Et studie fra Helsinki viste, at mere end halvdelen af plejehjemsbeboerne var demente (22) og ofte modsatte sig hjælp

Løsningsmodeller

1 eller 2 Forslag

klinisk relevans

Artiklen beskriver, hvordan man kan opretholde en tilstrækkelig tandpleje og et tilstrækkeligt mundhygiejneniveau blandt skrøbelige ældre medborgere i de nordiske lande. En tidlig og stabil kontakt med tandplejesektoren er af stor værdi, når helbredet begynder at svigte. Alle pårørende og fagpersoner omkring den skrøbelige ældre bør bidrage til at forhindre forfald af tandsættet.

til mundhygiejne (23). Plejepersonalet står ofte meget alene med disse udfordringer.

Plejepersonalet er ofte ikke fagligt klædt på til at bistå med krævende mundhygiejneopgaver (24,25). Lav prioritering af tandpleje, hyppige personaleudskiftninger og underbemanding er væsentlige forhindringer.

AD D) MUNDTØRHED

Der er mange individuelle forhold, som kan gøre det svært at opretholde en acceptabel mundhygiejne. Et af dem er mundtørhed, som ofte opstår ved stigende medicinforbrug (26,27). Ud over problemer med at spise, synke og tale (28) er der også forøget risiko for caries, især rodcaries.

1 og/eller 2 Obligatorisk gratis vurdering af mundhulens tilstand og mundhygiejnen, når der er behov for hjælp til daglige gøremål.

1 Kontakt med tandplejen bør ske regelmæssigt og med individuelt tilpassede intervaller.

1 Udarbejdelse af personlig kostplan, der er tilpasset den orale tilstand. Undgåelse af fermenterbare kulhydrater for personer med egne tænder og cariesrisiko, dog uden at komme i konflikt med anbefalede indtag af næringsstoffer.

1 Diagnostik af mundtørhed, udredning af årsager og så vidt muligt kausal behandling af symptomerne.

1 og 2 Let adgang til kontinuerlig (efter)uddannelse for tandlæger, tandlægestuderende, sygeplejersker og øvrigt plejepersonale med opdateret materiale og metoder, der er tilpasset den aktuelle patientgruppe.

2 Hjælp til daglig mundhygiejne efter forudbestemt ambitionsniveau. Det er nødvendigt med vejledning, afsat tid og praktisk træning for plejepersonalet, hvis dette mål skal opnås.

2 Kontinuerlig træning af plejepersonale i mundhygiejneprocedurer med særligt henblik på skrøbelige personer.

1 Homogene indexkriterier og anvendelse af validerede vurderingsværktøjer som ROAG, OHAT eller intra­RAI for ikke­odontologisk uddannede til bedømmelse af den orale tilstand og etablering af kontakt til tandplejen ved behov.

1 og 2 Tværfagligt samarbejde, især mellem tandlæge og plejepersonale, og fælles ansvar for rutinemæssig tværfaglig kontakt om oral sundhed.

2 Adgang til relevante mundplejeredskaber, som tandplejen anbefaler.

Tabel 2. Forslag til løsningsmodeller/aktiviteter for 1) tandplejepersonale, 2) plejepersonale og 1/2 samarbejde mellem de to personalegrupper.

Table 2. Concluding suggestions for solutions/activities related to 1) dental profession, 2) care staff and to cooperation between the dental profession and care staff

Når spytmængden falder, sidder proteserne ikke så godt som tidligere, og der opstår lettere slimhindelæsioner. Oral candidiasis vil ofte støde til og er svær at behandle.

Xerostomi og hyposalivation hænger ikke altid sammen. Hvis den mukøse sekretion er intakt, vil tilstanden ofte føles tilfredsstillende, selvom den serøse sekretion er lav. Risikoen for orale sygdomme bliver derfor ofte overset.

En alvorlig komplikation til mundtørhed og øget akkumulation af plak er dysfagi. Forringet oral sundhed og dysfagi er forbundet med øget mortalitet blandt skrøbelige ældre (29) formentlig på grund af aspirationspneumoni. Dysfagi kan også i sig selv påvirke mundhygiejneprocedurer, da flydende produkter kan medføre risiko for kvælning.

AD E) STRATEGIER TIL FOREBYGGELSE MOD CARIOGEN

DENTAL BIOFILM

Mekanisk fjernelse

Det er vigtigt at tilpasse teknikker og redskaber til den enkelte patients specifikke behov.

Aftagelige proteser bør fjernes inden sovetid og opbevares tørt (30) eller i vand tilsat antibakterielle midler (31).

Elektriske tandbørster kan være en hjælp for personer med svækket motorik og nedsat gabeevne, og tandpasta med højt fluoridindhold har vist sig at være effektivt til reduktion af rodcaries (32). Mundskyllevæsker er ikke velegnede til personer med kognitiv svækkelse eller dysfagi. Approksimal rengøring bør foregå efter anbefaling fra tandplejepersonale, og mellemrumsbørster med relevant størrelse er ofte mest effektive (33,34).

Professionel biofilmfjernelse på tandklinik

I 1970’erne påviste Axelsson og medarbejdere (35), at professionel tandrensning to gange om ugen – eller sågar en gang om måneden – kunne holde caries og gingivitis under kontrol, og dette er bekræftet i nye studier (36).

Professionel fjernelse af dental biofilm og calculus i kombination med lokal applikation af fluorid kan fremme remineralisering af emalje og reducere biofilmdannelse (37,38).

I det svenske tandplejetilbud til personer med stærkt behov for daglig støtte betaler regionerne typisk for fire årlige behand­

linger hos en tandplejer, men dette antal er ikke understøttet af evidens (36).

AD F) FORSLAG TIL LØSNINGER

I Tabel 2 har vi angivet 10 initiativer i relation til

1) indsatser udført af tandplejepersonale

2) indsatser udført af plejepersonale

Da patienter ofte mister kontakten til deres tandlæge, efterhånden som helbredet svigter, er det vigtigt at opmuntre patienterne til at holde fast i eksisterende kontakter eller finde nye. Der bør tages forebyggende initiativer som anvendelse af tandpasta med højt fluoridindhold, og plejepersonalet bør inddrages i den orale pleje og opmuntre til daglig mundhygiejne.

AFSLUTTENDE

BEMÆRKNINGER

OG KONKLUSIONER

Ifølge WHO (39) og førende internationale forskere (40) er der en tæt tovejssammenhæng mellem generel og oral sundhed.

Da Mata et al. 2023 (40) har foreslået, at ældre bør klassificeres efter deres plejeafhængighed, og at de bør behandles af odontologisk uddannede personer. Den europæiske gerodontologiske sammenslutning (ECG) har udgivet retningslinjer for præ­ og postgraduat uddannelse i gerodontologi (41). Prægraduat uddannelse i gerodontologi er yderst begrænset i flere lande, og det samme gælder for ældretandpleje for ikkeodontologisk plejepersonale. Et dansk studie (14) fastslog, at varige forbedringer forudsætter strategier for implementering både på organisatorisk og individuelt niveau. Et godt eksempel herpå er et svensk projekt, hvor tandplejere arbejder sammen med plejepersonale på kommunalt niveau. Dette har skabt grundlag for gensidig forståelse mellem tandplejen og den øvrige kommunale plejesektor (43). Også i den primære sundhedssektor har man gode erfaringer med tværfagligt samarbejde (44).

Denne artikel viser, at der er udfordringer, som begrænser effektiviteten af tandplejesystemerne for skrøbelige ældre medborgere i alle de nordiske lande. De 10 initiativer, vi foreslår, kunne være første trin i retning af en optimal tandpleje og en forbedret mundhygiejne for denne befolkningsgruppe.

ABSTRACT (ENGLISH)

ORAL CARE SYSTEMS TO IMPROVE ORAL CARE AND HYGIENE IN FRAIL OLDER INDIVIDUALS IN THE NORDIC COUNTRIES

BACKGROUND – The fraction of frail older individuals will increase significantly in the years to come in all Nordic countries (NC).

AIMS – To describe the oral care systems (OCS) for frail older individuals in the different NC, strengths and weaknesses related to this systems and some general activities to improve the oral care.

RESULTS – All NC have OCS for frail inhabitants but the individual cost of the OCS differs between the countries. The OCS

are in short divided into a) dental professional care and b) help with daily oral hygiene performed by the care staff. The authors suggest 10 initiatives related to a or b or to a and b at the same time, which could improve the level of oral care for our frail older population.

CONCLUSION – There are challenges that reduce the effectiveness of the OCS for frail individuals in all NC. Most important are shortage of both prevention and treatment offered by the dental professionals, most often related to lack of contact between them and the frail older individuals as well as the level and insufficient support in daily oral hygiene by the care staff.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

ABSTRACT

BAGGRUND – Tandbørstning to gange dagligt er vigtigt til opretholdelse af sunde orale forhold. Formålet med denne oversigt er at bedømme effektiviteten af manuelle versus elektriske tandbørster med hensyn til plakfjernelse og reduktion af gingival inflammation.

MATERALE OG METODER – Vi søgte efter relevante artikler i PubMed med den begrænsning, at artiklerne skulle være engelsksprogede, publiceret i fagfællebedømte tidsskrifter og tilgængelige i fuldtekst.

RESULTATER – For raske personer er elektriske tandbørster mere effektive end manuelle tandbørster til fjernelse af plak og reduktion af gingival inflammation. Blandt børn er elektriske tandbørster mere effektive end manuelle. For personer i ortodontisk behandling med fast apparatur og for personer i sårbare situationer, fx med fysiske eller intellektuelle handicaps, er elektriske og manuelle tandbørster lige effektive. For patienter med parodontitis eller caries er der kun få studier, der har sammenlignet effektiviteten af elektriske versus manuelle tandbørster.

KONKLUSION – Der er varierende resultater vedrørende effektiviteten af elektriske versus manuelle tandbørster. Den bedre effekt af elektriske tandbørster i nogle patientgrupper skal ses i sammenhæng med den højere pris sammenlignet med manuelle tandbørster, men også i sammenhæng med de meget højere omkostninger ved tandlægelig behandling sammenlignet med forebyggende tiltag, som patienterne selv står for, fx tandbørstning.

EMNEORD Oral hygiene | dental plaque | manual toothbrush | electric toothbrush | powered toothbrush

Elektrisk eller manuel tandbørste – hvad er mest effektivt?

ELINA VÄYRYNEN, tandlæge, ph.d.-studerende, Research Unit of Population Health, Faculty of Medicine, University of Oulu, Finland

CHRISTIAN DAMGAARD, lektor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

ANNICA ALMSTÅHL, associate professor, ph.d., Department of Oral Microbiology and Immunology, Institute of Odontology, Sahlgrenska Academy, University of Gothenburg, and Department of Oral Health, Faculty of Odontology, Malmö University, Sweden

Accepteret til publikation den 14. juni 2024

Tandlægebladet 2025;129:106-9

GOD MUNDHYGIEJNE ER VIGTIGT FOR ALLE. Tandbørster findes i mange udformninger og fabrikater og kan være enten manuelle eller elektrisk drevne. Tandbørstning er en kompleks og sekventiel opgave, der kræver håndelag (1), men betragtes også som en daglig fornødenhed til opretholdelse af oral sundhed (2,3). Formålet med denne fokusartikel var at bedømme effektiviteten af manuelle versus elektriske tandbørster med hensyn til plakfjernelse og reduktion af gingival inflammation.

MATERIALE OG METODER

Korrespondanceansvarlig sidsteforfatter: ANNICA

ALMSTÅHL

annica.almstahl@odontologi.gu.se

Det primære mål var at besvare det kliniske spørgsmål “Får patienter (population), der bruger elektriske tandbørster (intervention), sundere forhold i mundhulen (udfald) end patienter, der anvender manuelle tandbørster (kontrol)?” Vi søgte på PubMed.gov efter relevante artikler, som var publiceret før 1. januar 2024. Følgende MeSH­termer blev anvendt ved søgningen: “electric toothbrush” OR “powered toothbrush” AND/ OR “manual toothbrush”. Der blev kun søgt efter engelsksprogede artikler, som var publiceret i fagfællebedømte tidsskrifter og var tilgængelige i fuldtekst. Førstevalget var systematiske oversigter.

RESULTATER OG DISKUSSION

Raske personer

Ét systematisk review med raske personer i alle aldre viste, at elektriske tandbørster var mere effektive end manuelle tandbørster til fjernelse af plak og gav højere reduktion af gingival inflammation (4). Forfatterne gjorde dog opmærksom på, at det kunne diskuteres, om de fundne forskelle i plak og gingival inflammation var klinisk relevante. I en anden oversigt, der omhandlede personer med mindst 15 egne tænder, fandt man, at elektriske tandbørster var mere effektive end manuelle tandbørster til reduktion af plak og blødningsindex (5).

Børn og unge

Et nyere systematisk review og metaanalyse over den relative effekt af elektriske og manuelle tandbørster på plakindex blandt 2­17­årige viste en markant bedre plakreduktion ved brug af elektriske børster (6) (Tabel 1). Resultaterne tyder på, at børn helt ned til 2­årsalderen kan have gavn af elektriske tandbørster, da disse kan medføre en signifikant plakreduktion. Disse resultater giver stærk klinisk evidens for at anbefale elektriske tandbørster til opnåelse af god mundhygiejne blandt børn (6). En farvestrålende udformning med billeder af kendte animerede figurer og brug af lyseffekter og timerfunktion kan potentelt bidrage til at motivere børnene til at børste tænderne hyppigere og i længere tid (7,8).

Relevante undersøgelser

Forfatter, år, land

Graves et al., 2023

USA

Kalf­Scholte et al., 2023

Holland

Studiedesign

Systematisk oversigt og metaanalyse

Systematisk oversigt

Unge i ortodontisk behandling

Fast apparatur fører til øget ophobning af plak og dermed øget risiko for gingival inflammation (9) og caries (10). En nyere metaanalyse påviste sammenlignelige plakreduktioner med elektriske og manuelle tandbørster blandt 10­18­årige unge med fast ortodontisk apparatur efter instruktion (6). Dette resultat tyder på, at den professionelle instruktion spiller en vigtigere rolle end valget af tandbørste, når det drejer sig om patienter med fast apparatur.

Ældre voksne

Elektriske tandbørster var mere effektive end manuelle tandbørster til plakfjernelse og kontrol af parodontal inflammation blandt 68­85­årige med parodontal inflammation (11) (Tabel 1).

Sårbare personer

En ny systematisk oversigt har vist, at elektriske og manuelle tandbørster var lige effektive i sårbare situationer, fx med fysisk og intellektuelt handicappede personer uanset typen af handicap, og uanset om tandbørstningen blev udført af personerne selv eller en hjælper (12) (Tabel 1).

Patienter med parodontale sygdomme

Vi fandt kun ét studie, som sammenlignede elektriske og manuelle tandbørster i en gruppe patienter med parodon ­

Stikprøvestørrelse, aldersgruppe og undersøgelsespopulation Formål

27 ikkeortodontiske (n = 1.626) og 11 ortodontiske studier (n = 500), alder 2­17 år

16 studier blandt personer med fysiske eller intellektuelle handicaps.

I alt 25 sammenligninger: 12 hvor personen selv børster, 13 hvor en hjælper børster. Aldersfordelingen varierede fra studie til studie; aldersspændet var 4­79 år

Evaluere den relative effekt på plakindex blandt pædiatriske patienter, der bruger ETB versus MTB

Sammenligne effektiviteten af en ETB og en MTB i hænderne på personer med fysiske eller intellektuelle handicaps eller i hænderne på en hjælper. Udfaldsparametre var plak og gingival inflammation

Reduktionen i plakindex var 17,2 % højere med ETB end med MTB for ikkeortodontiske patienter og 13,9 % for ortodontiske patienter

For personer med handicaps var der ingen signifikant forskel på ETB og MTB med hensyn til plakfjernelse eller reduktion af gingival inflammation (lavt evidensniveau). Resultaterne var uafhængige af, om personen havde fysisk eller intellektuelt handicap, og om tænderne blev børstet af personen selv eller en hjælper

Ingen

Ingen

Relevante undersøgelser - fortsat

Forfatter, år, land

McCracken et al., 2004

UK

Studiedesign

Enkeltblindt, to grupper, randomiseret, parallelgruppe klinisk afprøvning

Papas et al., 2007

Stikprøvestørrelse, aldersgruppe og undersøgelsespopulation

n = 32

Personer med parodontitis

Gennemsnitligt plakindex på < 2,0 (modificeret

Quigley & Hein index)

USA RCT n = 80 voksne

Verma & Bhat, 2004

Indien Klinisk overkrydsningsforsøg n = 15 68­85­årige med moderat gingival inflammation

Formål Vigtigste fund

Sammenligne den relative effektivitet af en oscillerende/roterende ETB og en konventionel MTB i en gruppe parodontitis­patienter over en 16­måneders periode med hensyn til plakkontrol

Evaluere, om anvendelse af en Sonicare tandbørste kan være et nyttigt hjælpemiddel til reduktion af krone­ og/ eller rodcaries blandt patienter med lægemiddelinduceret xerostomi

Evaluere anvendeligheden af ETB (Colgate Actibrush) blandt ældre med hensyn til fjernelse af plak og reduktion af gingivitis – sammenlignet med MTB (Colgate Zig Zag)

Ingen signifikante forskelle i plakindex eller pochedybde efter 3, 6, 10 eller 16 måneder. En statistisk signifikant forskel på 0,2 i blødningsindex til fordel for gruppen, der børstede med MTB

Efter et år var antallet af incipiente og manifeste rodcarieslæsioner signifikant mindre hos personer, der anvendte Sonicare, end hos personer, der anvendte MTB

Efter 2 og 3 måneder var der en signifikant reduktion i såvel plak (24 % og 27 %) som gingival inflammation (52 % og 64%) til fordel for ETB.

Interessekonflikter

Støttet af en bevilling fra Philips Oral Healthcare

Støttet af Philips Oral Healthcare

Wang et al., 2020

Kina

Systematisk oversigt og metaanalyse

Yaacob et al., 2014

UK

Systematisk oversigt og metaanalyse

21 RCT’er, 2.296 raske forsøgspersoner

Evaluere effektiviteten af ETB sammenlignet med MTB med hensyn til reduktion af plak, gingivitis og blødning

RCT’er med ≥ 4 ugers uovervåget tandbørstning blandt voksne og børn uden handicaps. 40 korttidsstudier (1­3 måneder), n = 2.871 og 14 langtidsstudier (> 3 måneder), n = 978

Sammenligning af MTB og ETB ved daglig brug blandt personer i alle aldre med hensyn til plakfjernelse, gingival sundhed, misfarvning, calculus, pålidelighed, bivirkninger og økonomi

ETB var signifikant mere effektive til at reducere plakindex, gingivalindex og blødningsindex.

Plakindex: gennemsnitlig forskel (SMD): 0,86

Gingivalindex: SMD 0,47

Blødningsindex: SMD 0,92

ETB var mere effektiv end MTB til reduktion af plak (11 % på kort sigt og 21 % på langt sigt) og gingival inflammation (6 % på kort sigt og 11 % på langt sigt)

Ingen

Ingen

Ingen

Tabel 1. Studier, der sammenligner effektiviteten af manuelle tandbørster (MTB) og elektriske tandbørster (ETB) til fjernelse af plak og reduktion af gingival inflammation.

Table 1. Studies comparing the efficacy of manual toothbrushes (MTB) and powered toothbrushes (ETB) for plaque removal and reduction of gingival inflammation.

tale sygdomme (13) (Tabel 1). Deltagerne blev instrueret i tandbørsteteknik. Resultaterne viste ingen statistisk signifikante forskelle i plakreduktion, men et lavere blødningsindex blandt dem, som anvendte manuel tandbørste. Lav plakforekomst er af afgørende betydning for patienter med parodontitis, og det er nødvendigt, at fagfolk overvåger kvaliteten af mundhygiejnen og udfører tandrensning, når der er behov herfor.

Patienter med caries

Der er kun få studier, som har undersøgt effekten af manuelle og elektriske tandbørster blandt personer med caries. Personer med insufficient mundhygiejne har fordoblet risiko for at udvikle caries (14). Papas et al. (15) fandt en signifikant reduktion i forekomst af rodcaries blandt personer med lægemiddelinduceret xerostomi, hvis der blev anvendt elektrisk tandbørste fremfor en manuel børste. Personer, der anvendte elektrisk tandbørste, havde desuden en noget lavere forekomst af kronecaries end personer, der anvendte manuel tandbørste. Valget af tandbørstetype ser ud til at være særlig vigtigt i relation til effektiv plakfjernelse og nedbringelse af parodontal inflammation, mens daglig brug af fluoridtandpasta er vigtigt til forebyggelse af caries (16).

klinisk relevans

God mundhygiejne er vigtigt for alle. Tandbørster findes i mange udformninger og fabrikater og kan være enten manuelle eller elektrisk drevne. Den bedre effekt af elektriske børster i nogle patientgrupper skal ses i sammenhæng med den højere pris sammenlignet med manuelle tandbørster, men også i sammenhæng med de meget højere omkostninger ved tandlægelig behandling sammenlignet med forebyggende tiltag, som patienterne selv står for, fx tandbørstning.

KONKLUSIONER

Tandlæger og tandplejere bør fokusere på at motivere deres patienter til at forbedre mundhygiejnen, uanset hvilken type tandbørste der anvendes. Evidensen tyder dog på, at man bør anbefale elektriske tandbørster, hvis der er behov for en bedre plakkontrol. Der kan være behov for gentagne instruktioner fra tandlæge eller tandplejer, hvis patienterne skal få det fulde udbytte af at skifte til elektrisk tandbørste. Supplerende brug af hjælpemidler til approksimal rengøring er vigtigt for patienter med parodontal inflammation og/eller tidligere approksimale carieslæsioner.

ABSTRACT (ENGLISH)

ELECTRIC POWERED TOOTHBRUSH VS MANUAL – WHICH IS MORE EFFICIENT?

BACKGROUND – Toothbrushing twice a day is important to maintain oral health. The aim of this review was to determine the efficacy of manual versus electric powered toothbrushes for plaque removal and reduction of gingival inflammation.

MATERAL AND METHODS – PubMed was used in the search for relevant articles with limitations that the articles should be published in English in peer­reviewed scientific journals and available in full­text.

RESULTS – For healthy subjects, electric powered toothbrushes are more effective than manual toothbrushes in plaque removal and reduction of gingival inflammation. Electric

powered toothbrushes were more effective than manual for children. For persons undergoing treatment with fixed orthodontics, and persons with physical or intellectual disabilities powered and manual toothbrushes are equally effective. For patients with periodontitis and/or caries there are few studies comparing the efficacy of powered versus manual toothbrushes.

CONCLUSION – The efficacy of electric powered toothbrushes versus manual varies. The better efficacy for some groups should be put in relation to the higher cost of an electric powered toothbrush compared to a manual, but also the much higher cost of dental and periodontal treatment versus patient performed preventive measures such as toothbrushing.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

ABSTRACT

Mundskyllevæsker inddeles i kosmetiske og terapeutiske produkter. Kosmetiske mundskyllevæsker har ingen kemisk eller biologisk anvendelse ud over det umiddelbare velbefindende, mens terapeutiske mundskyllevæsker har aktive komponenter. Mundskyllevæsker kan potentielt udgøre et gavnligt supplement til de traditionelle mundhygiejnerutiner, da væsker kan trænge ind i områder, der er vanskeligt tilgængelige med tandbørste, mellemrumsbørste og tandtråd. Terapeutiske mundskyllevæsker kan indeholde antibakterielle stoffer og/ eller fluorid med henblik på forebyggelse eller kontrol af biofilm­fremkaldte tandsygdomme og dårlig ånde. Der er påvist en signifikant forebyggelseseffekt af terapeutiske mundskyllevæsker på cariesincidensen, og mundskylning må derfor betragtes som et relevant forebyggende tiltag for patienter over femårsalderen med høj cariesrisiko.

Klorhexidin (KHX) mundskyl anses for at være det mest effektive antiplakmiddel på markedet. KHX mundskyl anbefales dog kun til kortvarig anvendelse og bør kun bruges efter anbefaling fra sundhedsprofessionelle.

Mundskyllevæsker med diverse aktive komponenter angives at kunne reducere mængden af flygtige svovlforbindelser (FSF), men der er begrænset dokumentation for virkningen over for intraoral halitose.

Før man begynder at bruge terapeutiske mundskyllevæsker, bør man spørge sin tandlæge, om der er klinisk indikation for at anvende mundskyllevæske.

EMNEORD

Caries | gingivitis | periodontitis | halitosis | fluoride | chlorhexidine | mouthrinses

Mundskyllevæskers rolle i hjemmetandplejen

SEIDA EROVIC ADEMOVSKI, senior lecturer, ph.d., Faculty of Health Science, Kristianstad University, Kristianstad, Sweden

MERJA ANNELI LAINE, senior lecturer, ph.d., Department of Restorative Dentistry and Cariology, Institute of Dentistry, University of Turku, Finland

ODD CARSTEN KOLDSLAND, associate professor, Department of Periodontology, Institute of Clinical Dentistry, Dental Faculty, University of Oslo, Norway

KIM EKSTRAND, professor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Accepteret til publikation den 23. juli 2024 Tandlægebladet 2025;129:110-5

MUNDSKYLLEVÆSKER ANGIVES at have virkning mod plakinducerede sygdomme og halitose. Nedenstående fremstilling er baseret på de nyeste oversigtsartikler om mundskyllevæskers virkning på caries, parodontale sygdomme og halitose.

FLUORIDHOLDIGE MUNDSKYLLEVÆSKER

Det er alment anerkendt, at fluorid på grund af sit remineralisationspotentiale kan påvirke cariesrisikoen og progressionen af caries (1,2). Endvidere kan moderate og høje koncentrationer af fluorid ændre de cariogene bakteriers metabolisme i biofilmen og dermed reducere syreproduktionen (2).

Ifølge svenske undersøgelser, der blev foretaget, inden fluoridtandpasta kom på markedet i løbet af 1960’erne, havde mundskylning med fluoridopløsninger en cariesreducerende effekt på 30­40 % sammenlignet med situationer, hvor der ikke blev skyllet med fluorid (3,4).

Forebyggelseseffekten (FE) og troværdigheden af de fundne FE­værdier (dvs. kvaliteten af evidensen ifølge GRADE) i de nyeste systematiske oversigter om emnet (5,6) ses i Tabel 1.

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: SEIDA EROVIC ADEMOVSKI seida.erovic_ademovski@hkr.se

Forebyggelseseffekten blandt unge var 27 % ved mundskylning med fluorid sammenlignet med ingen skylning, og troværdigheden af resultaterne var moderat (5). Blandt voksne og ældre varierede FE­værdien fra 16 % til 65 %, og troværdigheden af resultaterne var lav (6). Man konkluderede endvidere, at selv

ved daglig anvendelse af fluoridtandpasta (< 1.500 ppm F) kan man forvente en betydelig ekstra cariesreducerende virkning, hvis man supplerer med fluoridmundskylning (6).

Effekten af fluoridmundskylning ser ikke ud til at påvirkes af forskelle i koncentrationer og hyppighed af skylning (fx 230 ppm F­ hver dag eller 910 ppm F­ en gang om ugen) (7)

I de nordiske lande er fluoridmundskylning relevant for patienter med høj cariesrisiko, fx kan unge med ortodontisk apparatur (8), børn over fem år med blandingstandsæt og sårbare ældre have gavn af fluoridskylning.

Der er ikke fare for bivirkninger som dental fluorosis eller akut forgiftning i forbindelse med fluoridskylning, hvis man følger forskrifterne.

KLORHEXIDIN

Klorhexidin (KHX) må betragtes som et af de mest effektive midler mod plak. Stoffet er antiseptisk og desinficerende og anvendes i flere forskellige sammenhænge som fx behandling af sår i mundhulen, infektioner i svælget, parodontale sygdomme og hudinfektioner. KHX kan fås som mundskyllevæske, drops, gel og spray til behandling af mund­ og svælglidelser og som creme, salve og lotion til behandling af huden. Mundskyl er især indiceret som supplement til mekanisk rensning i tilfælde, hvor den normale mundhygiejne ikke kan gennemføres, fx efter operation i mundhulen, hvis der er fast apparatur på tænderne, ved systemiske sygdomme med orale manifestationer og hos sårbare eller handicappede personer (9).

Klorhexidins antiplakvirkning har mange aspekter. En række virkningsmekanismer bidrager tilsammen til effektiviteten af KHX i forbindelse med plakkontrol og hæmning af sygdomme som gingivitis, parodontitis og caries.

KHX har bakteriostatisk og baktericid effekt på en bredt spektrum af orale bakterier, heriblandt dem der er ansvarlige for plakdannelsen (10). Ved at reducere bakterietrykket fra biofilmen sænker KHX inflammationsniveauet og bidrager således til at forebygge plakinducerede tandsygdomme. Udover at reducere antallet af planktoniske bakterier i mundhulen hæmmer KHX også bakteriernes adhæsion til tandoverfladerne. KHX­molekylet er i stand til at adsorbere til negativt ladede substrater som fx hydroxylapatit, spyttets glykoproteiner,

Mundskyl med fluorid mod caries

med fluorid

pelliklen og slimhinderne og dermed forhindre dannelse af ny plak. Det er således påvist, at KHX kan hæmme adhæsionen af parodontale nøglebakterier som Porphyromonas gingivalis (11). Selvom KHX har en vis effekt på etableret biofilm, er stoffets evne til at trænge dybt ind i biofilmen begrænset, og det er derfor nødvendigt at fjerne biofilmen mekanisk, inden mundskylning med KHX påbegyndes (12).

Effekten af KHX på biofilmen er dosisafhængig. Ved lave koncentrationer er KHX bakteriostatisk, men ved højere koncentrationer har stoffet baktericid virkning. I begyndelsen vil den baktericide effekt være dominerende, men med tiden, som koncentrationen af KHX på tandoverfladen falder, vil den bakteriostatiske effekt tage til (13).

Den plak­ og gingivitishæmmende virkning af forskellige koncentrationer af KHX er blevet undersøgt i et dobbeltblindt randomiseret klinisk studie. Resultaterne viste, at en mundskyllevæske med 0,2 % KHX havde statistisk signifikant bedre evne til at forebygge plakdannelse end opløsninger med 0,12 % og 0,06 % KHX (14).

Der er påvist en række lokale bivirkninger i forbindelse med KHX­mundskyl (15). De mest almindelige bivirkninger ved længerevarende brug af KHX er misfarvning, ændret smagsperception og øget tandstensdannelse. Disse bivirkninger er forbigående og forsvinder, når brugen af KHX ophører, og der er blevet foretaget professionel tandrensning (16,17).

Igennem de seneste årtier er der fundet flere bakterier med resistens over for KHX, men dog typisk ved koncentrationer, der ligger langt under dem, der anvendes i klinikken (18). Der er også rapporteret tilfælde af krydsresistens mellem KHX og visse antibiotika. Dette kunne skyldes fælles resistensmekanismer mod KHX og andre antimikrobielle midler og/eller et selektionspres som følge af den udbredte anvendelse af KHX, og det giver anledning til bekymring for mulige begrænsninger af de kliniske valgmuligheder. Spørgsmålet er stadig uafklaret (18); men risikoen for resistens imod KHX bør indgå i overvejelserne, når tandlæge og patient afvejer fordele og ulemper ved anvendelse af KHX i en given situation.

Der har været rapporteret tilfælde af allergiske reaktioner mod klorhexidin. Selvom fænomenet er sjældent, bør det naturligvis også indgå i overvejelserne.

Tabel 1. Resultaterne fra systematiske oversigter af Marinho et al. 2016 (5) og Gibson et al. 2011 (6).

Table 1. Results from systematic reviews by Marinho et al. 2016 (5) and Gibson et al. 2011 (6).

videnskab &

Mundskylning med KHX anbefales kun til kortvarigt brug og bør kun komme i anvendelse efter rådgivning fra patientens tandlæge/tandplejer. Den hyppigste indikation er efter kirurgiske indgreb i mundhulen.

MUNDSKYLLEVÆSKER TIL FOREBYGGELSE OG

BEHANDLING AF HALITOSE

Halitose er betegnelsen for en tilstand med ubehagelig lugt fra mundhulen (19). Halitose inddeles i intra­ og ekstraoral halitose. Intraoral halitose stammer fra mundhulen, og ekstraoral

Mundskyl mod halitose

Lugtmaskerende stoffer

Smagsstoffer (fx

Fugtighedsmidler

Peroxider

Triclosan

*FSF= flygtige svovlforbindelser

halitose stammer fra andre kilder (20). Den primære kilde til intraoral halitose er bakteriel nedbrydning af svovlholdige aminosyrer. Flygtige svovlforbindelser (FSF) som hydrogensulfid (H2S) og metylmercaptan (CH3SH) dannes som følge af de orale bakteriers metabolisme (21­23).

Terapeutiske mundskyllevæsker indeholder forskellige typer af aktive ingredienser (Tabel 2), som er i stand til at reducere mængden af FSF i udåndingsluften (24,25,29,32­43).

Nogle af disse stoffer har antibakteriel virkning (27,28,30,36, 37,42,44,45). Cousido et al. (28) konkluderede, at 0,2 % klor­

Forebygger mundtørhed, som kan bidrage til dårlig ånde

Ilter mundhulen og kan derved reducere bakterier og lugte

Antibakterielle egenskaber

Langvarig anvendelse kan potentielt være forbundet med sundheds­ og miljørisici

Tabel 2. Aktive komponenter i mundskyllevæsker til forebyggelse og behandling af halitose.

Table 2. Formula ingredient in mouth rinses to prevent and treat halitosis.

hexidin (KHX) havde antimikrobiel virkning på spyttets mikrobiota op til syv timer efter mundskylning. Essentiel olie fra citron kan hæmme væksten af bakterier i spyttet og reducere dannelsen af FSF (31). Kliniske studier (26,32,42,43) har vist, at mundskyllevæsker med forskellige aktive komponenter (klordioxid, cetylpyridinklorid (CPC), triclosan, essentielle olier, zink, KHX) reducerer dannelsen af FSF og antallet af aerobe og anaerobe bakterier i spyttet (42) (Tabel 3).

Slot et al. (46) konkluderede i en systematisk oversigt, at evidensen stadig er så begrænset, at den potentielle effekt af en mundskyllevæske til behandling af halitose er usikker. Evidensen er stærkest for mundskyllevæsker med de aktive ingredienser KHX + CPC + zink og zinkklorid + CPC. Ifølge en systematisk oversigt fra Cochrane Library er evidensen for mundskyl med KHX og zinkacetat sammenlignet med placebo usikker (47). Szala et al. (48) konkluderede til gengæld i en anden systematisk oversigt, at effekten af mundskylning med klordioxid mod halitose var så god, at klordioxid kunne anbefales som støttebehandling ved oral halitose.

Effekt mod halitose

Ma et al. 2023 (31)

• citron essentiel olie

• 0,1 % CPC

• 3 % brintoverilte

• H2O

Ademovski et al. 2017 (29) •

Dadamio et al. 2013 (25)

• 0,05 % NaF****

• 0,12 % KHX

• 0,05 % KHX, 0,14 % zinklaktat og 0,05 % CPC

• 0,025 % F (125 ppm F fra aminfluorid)

• 0,025 % F (125 ppm F fra aminfluorid) plus 0,2 % zinklaktat

•

Rassameemasmaung et al. 2012 (39)

Shinada et al. 2010 (36)

Shinada et al. 2008 (35) •

klinisk relevans

Der findes to typer af mundskyllevæsker: kosmetiske mundskyllevæsker, som ikke har nogen kemisk/biologisk effekt, og terapeutiske mundskyllevæsker, som har aktive ingredienser. Fluoridholdige mundskyllevæsker (FMV) er et eksempel på terapeutiske mundskyllevæsker og har betydelig cariesreducerende virkning, hvis de anvendes regelmæssigt i kombination med fluoridholdig tandpasta. FMV er et tiltag, der bør overvejes for patienter over femårsalderen med høj cariesrisiko. Klorhexidin mundskyl anbefales kun til kortvarig anvendelse og bør kun anskaffes efter samråd med tandlæge eller tandplejer. Der findes mundskyllevæsker med diverse aktive ingredienser, som angives at virke mod dårlig ånde, men ifølge systematiske oversigter er der begrænset evidens for effekt på intraoral halitose.

Forfattere

Carvalho et al.

2004 (26)

• 0,2 % KHX

• 0,12 % KHX

• 0,03 % triclosan+0,2 % copolymer

• essentielle olier

• 0,05 % CPC

Roldan et al. 2004 (42)

Winkel et al. 2003 (41)

Borden et al. 2002 (43)

• 0,12 % KHX alene

• 0,12 % KHX plus alkohol

• 0,12 % KHX plus 0,05 % CPC

• 0,12 % KHX plus NaF

• 0,12 % KHX plus 0,14 % zink

• 0,05 % KHX, 0,05 % CPC og 0,14 % zinklaktat

• placebo

• essentielle olier

• CPC*** •

Frascella et al. 2000 (32)

plus zink

• 0,1 % klordioxid 5,40 ± 0,29 5,40 ± 0,29

# flygtige svovlforbindelser (FSF), *KHX: klorhexidin, **H2S: hydrogensulfid, ***CPC: cetylpyridinklorid, **** NaF: natriumfluorid

Tabel 3. Effekt af diverse indholdsstoffer i mundskyllevæsker mod halitose.

Table 3. The effect of different formulations of mouth rinses targeting halitosis.

KONKLUSIONER

På grund af den signifikante forebyggelseseffekt af fluoridholdige mundskyllevæsker mod caries, bør mundskylning med fluorid være et behandlingstilbud til fx patienter over femårsalderen med høj cariesrisiko. Mundskylning med KHX anbefales kun til kortvarig anvendelse, da der kan opstå en del bivirkninger ved længereva­

rende brug. Mundskyllevæsker med diverse aktive ingredienser angives at nedsætte dannelsen af flygtige svovlforbindelser; men evidensen for en effekt på intraoral halitose er begrænset. Generelt bør de mundskyllevæsker, der er omtalt i denne artikel, kun anvendes efter samråd med autoriserede sundhedspersoner.

ABSTRACT (ENGLISH)

THE ROLE OF MOUTHRINSE IN HOMEBASED ORAL HYGIENE PROCEDURES

Mouthrinses are divided into cosmetic or therapeutic mouthrinses. Cosmetic mouthrinses have no chemical or biological application beyond their temporary benefit. Therapeutic mouthrinses, on the other hand, have active ingredients. Mouthrinses holds potential to serve as a beneficial addition to regular oral hygiene routines, since fluids can reach areas that may be difficult to access with a toothbrush, interdental brushes and floss. Therapeutic mouthrinses may contain either antibacterial ingredients and/or fluoride to prevent or control oral biofilm­associated diseases and bad breath. The preventive fraction using therapeutic mouthrinses with fluoride on caries incidence is significant, and be considered

as a preventive option for patients with high caries risk older than 5 years.

Chlorhexidine (CHX) mouthrinse is considered the most effective antiplaque agent available. CHX mouthrinses are recommended for short­term use only, and their use is advised to be based on recommendations from healthcare professionals only.

Mouthrinses containing various active ingredients have been reported to reduce volatile sulphur compounds (VSC), however, there is limited evidence showcasing efficacy on intra­oral halitosis.

When using therapeutic mouthrinses, it is recommended to consult with a dentist for determination, if there is a clinical indication for mouthrinse.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Rengøringsservice i 20 år

Rengøringsservice i 20 år

Rengøringsservice i 20 år

NIR Rengøring til tandklinikker

NIR Rengøring til tandklinikker

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Vi overholder de nationale infektionshygiejniske retningslinjer for hygiejne hos tandlæger. Med høj faglighed er vores medarbejdere rustet til opgaven.

Ring eller skriv – vi er landsdækkende

Ring eller skriv – vi er landsdækkende

Ring g e eller skrriv v – vi i er landsdækkendde

Delta Rengøring

Delta Rengøring

Deelta Renggøring g

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Teglvej 1,4990 Sakskøbing

Tlf 4054 6546

delta@delta-rengoering dk ApS

Tegglveej 1,,4990 0 S Sakkskøøbbing g

Tlf 4054 6546

Tlf 4054 4 6 6546

delta@delta-rengoering dk

delltaa@deltaa--renggoering dk

www.delta-rengoering.dk

www.delta-rengoering.dk

www.delta-rengoering.dk

ABSTRACT

Denne artikel omhandler teletandpleje (“teledentistry”), den aktuelle lovgivning omkring teletandpleje i de nordiske lande, en litteraturgennemgang over virkningerne af teletandpleje især i relation til mundhygiejne og en diskussion af, om teletandpleje kan fungere i de nordiske lande. Teletandpleje defineres ligesom telemedicin som levering af sundhedsydelser over afstand ved hjælp af diverse kommunikationsteknologier. Ydelserne kan fx være diagnostik, behandling eller forebyggelse af sygdomme. Aktuelt er der ikke i nogen af de nordiske lande en klar lovgivningsmæssig definition på teletandpleje; men sundhedsmyndighederne i de enkelte lande har specifikke bestemmelser i relation til emnet. Vedrørende effekten af teletandpleje på niveauet for mundhygiejne er der udgivet en systematisk oversigt og metaanalyse, som inddrager 19 randomiserede kliniske studier (RCT) og finder en signifikant reduktion i plak­ og gingivalindex såvel som forekomst af white spot lesions ved hjælp af teletandpleje sammenlignet med konventionelle tiltag. I den nyeste RCT fandt man dog ikke effekt af teletandpleje, men studiets design var ikke optimalt. Der findes ingen publicerede studier om emnet fra de nordiske lande. Vi konkluderer, at der kræves øget interdisciplinært og tværfagligt samarbejde, teknologisk infrastruktur, national lovgivning og tæt dialog mellem klinikere, udbydere og beslutningstagere, hvis teletandpleje skal blive en integreret del af tandplejen i de nordiske lande.

EMNEORD Caries | dental plaque | periodontal diseases | oral hygiene | teledentistry

Har teletandpleje en plads i forbindelse med mundhygiejneprogrammer i de nordiske lande?

SAUJANYA KARKI, university lecturer, ph.d., Research Unit of Population Health, Faculty of Medicine, University of Oulu, Oulu, Finland

RASA SKUDUTYTE-RYSSTAD, associated professor, ph.d., Department of Cariology and Gerodontology, Faculty of Dentistry, University of Oslo, Norway, and senior researcher, Oral Health Centre of Expertise in Eastern Norway, Oslo, Norway

KIM EKSTRAND, professor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Accepteret til publikation den 21. maj 2024 Tandlægebladet 2025;129:116-9

PRÆVALENSERNE for plakinducerede orale sygdomme som gingivitis, caries og parodontitis er ligesom tab af tænder faldet signifikant i alle de nordiske lande, og der er efterhånden kun få personer, der har behov for helproteser. Undersøgelser har vist, at en del børn og unge i de nordiske lande –især drenge – ikke efterlever anbefalingerne om at børste tænder to gange hver dag og udføre approksimal rengøring efter tandlægens forskrifter (1­3). Tidligere studier har vist, at heller ikke de voksne i landene børster tænder to gange dagligt (4­8).

I de seneste år er anvendelsen af telekommunikationsmidler som mobiltelefoner, tablets og computere steget voldsomt jorden over. Da disse teknologier er velegnede til indhentning af sundhedsoplysninger fra kunderne i realtid, kan de udnyttes til sundhedsfremmende tiltag via sms, apps og videokommunikation (9), og et nyt studie har faktisk konkluderet, at apps for oral sundhed er populære blandt børn, unge og pædagogisk personale (10).

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: SAUJANYA KARKI saujanya.karki@oulu.fi

FORMÅL

Formålet med artiklen er at beskrive teletandpleje (”teledentistry”) og den aktuelle lovgivning vedrørende teletandpleje i de nordiske lande, at gennemgå aktuel litteratur vedrørende effekten af teletandpleje på mundhygiejnen samt at diskutere,

hvorvidt teletandpleje kan fungere i sundhedssystemerne i de nordiske lande.

SØGESTRATEGI

Litteratursøgning

Til opfyldelse af formålene søgte vi efter en definition på teletandpleje og lovgivning vedrørende teletandpleje i de enkelte lande, og vi anvendte nedenstående søgelinjer i vores søgning efter artikler om effekten af teletandpleje på mundhygiejnen.

Søgelinjer

Systematic review, meta­analysis, teledentistry, mHealth, oral hygiene, plaque index, gingival index

Systematic review, meta­analysis, teledentistry, mHealth, prevention

Systematic review, meta­analysis, teledentistry, mHealth, health promotion

Kun én systematisk oversigt (11) var genganger i alle af tre forskellige søgelinjer. I den videre søgning fandt vi et nyt studie (12), som ikke var inkluderet i den allerede fundne oversigt sammen med oversigtsartiklen (11). Dette studie blev også inkluderet i denne artikel.

HVAD ER TELETANDPLEJE?

Teletandpleje betragtes som en gren af telemedicin, der defineres som levering af sundhedsydelser over afstand ved hjælp af diverse kommunikationsteknologier; ydelserne kan fx være diagnostik, behandling eller forebyggelse af sygdomme (13,14). Hidtil har teletandpleje været anvendt i diverse sammenhænge såsom profylakse, screening, diagnostik, behandlingsplanlægning og henvisninger (15,16).

AKTUEL LOVGIVNING I DE NORDISKE LANDE

Danmark

I Danmark har vi ikke nogen klar lovgivningsmæssig definition på telemedicin; men telemedicin er underlagt de samme regler som andre former for sundhedsydelser. Sundhedsloven (210/2022), klage­ og erstatningsloven (995/2018), autorisationsloven (731/2019), offentlighedsloven (3/2013), databeskyttelsesloven (502/2018) og EU’s forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger (EU­GDPR, 2016/679) regulerer også brugen af telemedicin (18,19).

Finland

Aktuelt er der ikke nogen lovgivning, der regulerer levering af ydelser inden for telemedicin og teletandpleje i Finland; men brug af telemedicin (eller fjernkonsultation) er underlagt gældende sundheds­ og sociallovgivning, hvilket indebærer, at fjernkonsultation skal betragtes på lige fod med traditionelle konsultationer (20,21). Yderen af konsultationen skal leve op til loven om elektronisk overførsel af sociale og sundhedsrelaterede persondata (784/2021) (22,23).

Island

I Island er der ingen specifik lovgivning om anvendelse af telemedicin eller teletandpleje; men det islandske sundhedsdi­

klinisk relevans

Danmark mangler tandlæger og tandplejere, og derfor går der længere tid imellem indkaldene, både i den offentlige tandpleje og i privat praksis. I denne oversigt finder vi, at teletandpleje kan forbedre mundhygiejnen i højere grad end konventionelle strategier. Teletandpleje kan være et middel til at forkorte indkaldeintervallerne, idet klinikpersonalet kan indgå i rådgivningsprocesserne til patienter og forældre. Eksempelvis kan der vises på videoer, hvordan forældre bør børste tænder på et barn på otte måneder, på et barn på 3½ år osv. I privatpraksis kan telekonsultationen bl.a. bruges i visse sammenhæng omkring kontrol af mundhygiejnen. Teletandpleje kan således sidestilles med telekonsultationer hos lægen eller personalet i lægepraksis.

rektorat har meldt klart ud, at sundhedsudbydere skal have tilladelse til at levere fjernydelser. Disse ydelser skal leve op til de krav, der stilles i sundhedsloven og andre direktiver, som de islandske sundhedsmyndigheder udsteder (24).

Norge

I Norge reguleres levering af ydelser inden for teletandpleje og telemedicin af den generelle lovgivning om ansvarlig sundhedspraksis, fortrolighed og datasikkerhed. Tandplejeloven og sundhedsloven sætter rammerne for de sundhedsprofessionelles ansvar i forbindelse med de ydelser, de leverer. Endvidere er der særlig lovgivning for journalisering og datasikkerhed (25­28).

Sverige

I Sverige er der ingen specifik lovgivning om telemedicin, men den svenske sundheds­ og socialstyrelse har i 2018 udstedt retningslinjer om levering af telemedicin. Den svenske sundhedslov, patientlov, patientsikkerhedslov og patientdatalov regulerer sammen med diverse direktiver fra sundhedsmyndighederne de telemedicinske ydelser i Sverige (29).

HVILKEN EFFEKT HAR TELETANDPLEJE PÅ

MUNDHYGIEJNE?

På baggrund af 19 studier opsummerer den inkluderede systematiske oversigt virkningen af teletandpleje sammenlignet med konventionelle strategier ved hjælp af følgende udfald: plakindex, gingivalindex og caries (white spot lesions) (11). Resultaterne viste en signifikant reduktion i plakindex, gingivalindex og cariesincidens ved teletandpleje sammenlignet med konventionelle strategier (Tabel 1). Pålideligheden af data blev vurderet ved hjælp af GRADE og varierede fra lav til moderat.

I BRIGHT studiet (12), som ikke indgik i den nævnte oversigt og metaanalyse, sammenlignede man effekten af et teletandplejeprogram med et traditionelt program. Testgruppen fik en klasselektion om tandbørsteteknik og to daglige sms’er med påmindelse om at huske tandbørstningen. Efter en obser­

Udvalgte artikler

Inkluderede artikler Resultater vedrørende plakindex,

GRADE

Ud af 898 potentielt relevante referencer blev 43 artikler udvalgt til fuldtekstscreening, og 19 af disse studier levede op til de stillede krav

Standardiseret gennemsnitlig forskel ­1,18 (95 % konfidensinterval ­1,54 til ­0,82)

Lav pålidelighed

Tabel 1. Relevante data fra den udvalgte oversigtsartikel.

Table 1. Relevant data from the selected review paper.

BRIGHT studiet

Resultater vedrørende gingivalindex,

GRADE

Standardiseret gennemsnitlig forskel ­2,17 (95 % konfidensinterval ­3,15 til ­1,19)

Moderat pålidelighed

Resultater vedrørende caries,

GRADE

Risk ratio 0,48

(95 % konfidensinterval 0,35 til 0,66)

Moderat pålidelighed

Formål Materiale Primære udfald Sekundære udfald

2½ års evaluering af kliniske resultater og omkostningseffektivitet af en adfærdsændrende intervention til fremme af tandbørstning som cariesforebyggende tiltag i britiske secondary schools.

Tabel 2. Relevante data fra BRIGHT studiet.

4.680 11­13­årige skoleelever (intervention, n = 2262; kontrol, n = 2418) med egne mobiltelefoner fik efter randomisering enten en klasselektion og to daglige sms’er eller den sædvanlige behandling.

Table 2. Relevant data from the BRIGHT study.

vationsperiode på 2½ år kunne man ikke påvise nogen effekt af teletandplejeprogrammet udover en lidt mindre (men ikke signifikant) gingivalscore i testgruppen. Programmet var heller ikke omkostningseffektivt (Tabel 2).

DISKUSSION

Da mobiltelefoner efterhånden er allemandseje i de nordiske lande, rummer teletandpleje et uudviklet potentiale for brug af informations­ og kommunikationsteknologier såvel i kliniske seancer som for den enkelte patient, ikke mindst til forbedring af bevidsthed om oral sundhed og til fremme af sunde vaner.

Den tilgængelige evidens vedrørende effekten af teletandpleje peger i retning af, at teletandpleje, især i form af sms’er og apps, kan være et nyttigt redskab til forebyggelse og sundhedsfremme. Tilgængelige studier viste en signifikant reduktion i plak­ og gingivalindex og i forekomst af carieslæsioner ved teletandpleje sammenlignet med konventionelle strategier (11). Imidlertid kunne BRIGHT studiet ikke påvise nogen effekt af et

Efter 2½ år

D4­6 MFT

44,6 % i interventionsgruppen og 43,0 % i kontrolgruppen (odds ratio 1,04; 95 % konfidensinterval 0,85­1,26; P = 0,72).

Efter 2½ år var den gennemsnitlige plakscore ens i de to grupper (P = 0,31). Der var en ikkesignifikant forskel i de to gruppers gingivale blødningsscore (0,92; 95 % konfidensinterval 0,85­1,00; P = 0,053).

teletandplejeprogram blandt meget cariesaktive britiske børn; men studiets design med to daglige sms’er med påmindelse om at huske tandbørstning kan anfægtes (12). De fleste studier om teletandplejeapps er udført blandt børn og unge, de har relativt få deltagere, og anvendeligheden af applikationerne blandt voksne og ældre er dårligt belyst (10). Der er også meget lidt viden om eventuel effekt i andre sårbare patientgrupper, som kunne have behov for øget fokus på hjemmetandpleje. Så vidt vi ved, er der ingen publicerede undersøgelser om teletandpleje fra de nordiske lande. Tilsyneladende bliver teletandplejeforsøg for tiden kun udført lokalt uden særligt fokus på evaluering af virkninger og brugererfaringer. Vi antager, at udvikling, implementering og evaluering af teletandplejeløsninger forudsætter et øget interdisciplinært og tværfagligt samarbejde, specifik national lovgivning og tæt samarbejde mellem klinikere, udbydere og beslutningstagere. Barrierer som manglende lovgrundlag, finansiering og uddannelse må fjernes, hvis teletandpleje skal implementeres effektivt (30).

KONKLUSION

Der findes ikke nogen entydig definition på teletandpleje i nogen af de nordiske landes lovgivning. En systematisk oversigt med udfaldsmål som plakindex, gingivitisindex og caries viser en signifikant effekt af teletandplejeprogrammer sammenlig­

net med konventionelle strategier. Teletandpleje kunne blive en vinderstrategi til kontrol af plakinducerede sygdomme, hvis den integreres hensigtsmæssigt i de eksisterende tandplejestrategier i de nordiske lande.

ABSTRACT (ENGLISH)

HAS TELEDENTISTRY A PLACE IN CONNECTION WITH ORAL HYGIENE PERFORMANCES IN THE NORDIC COUNTRIES?

This paper describes teledentistry, the current legislation in Nordic countries regarding this, its effect on oral hygiene based on current literature and discusses if it can work in the Nordic countries. Teledentistry, as telemedicine is defined as the delivery of healthcare services at a distance using various communication technologies for diagnosis, treatment, and prevention of diseases. Currently, there is no clear definition of teledentistry in legislation in any of the Nordic countries. However, there are country specific regulations set by the National Board of Health and Welfare agencies. Concerning the

effect of teledentistry on the level of oral hygiene a systematic review and meta­analysis based on 19 RCT studies, revealed a significant reduction in the plaque­ and gingival index as well as the incidence of white spot lesions favoring the use of teledentistry compared to conventional strategies. However, there was no effect in the most recently performed RCT study, but the design was not optimal. There are no published studies on this topic from the Nordic countries. In conclusion, teledentistry solutions require increased interdisciplinary and interprofessional collaboration, technological infrastructure, national legislation, and close collaboration between clinicians, teledentistry stakeholders and policy makers, before it can be an integrated part in oral care in the Nordic countries.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

ABSTRACT

Denne artikel beskriver potentielle intraorale skader, der kan komme fra mundhygiejnepraksis i hjemmet, og diskuterer, hvordan man forebygger skaderne. De orale skader kan inddeles i fire kategorier: abrasion, erosion, gingival retraktion og dental fluorose. Tandpastas slibeevne spiller en nøglerolle i at forårsage tandslid. En almindelig forekommende type af tandslid er ikkecariøse cervikale læsioner, der traditionelt er blevet betragtet som følge af uhensigtsmæssig tandbørstning. Men syre fra kost og mave, der demineraliserer tænder, øger også sliddet, fordi den syreblødgjorte tand er mere udsat for slid. Faktisk forekommer erosion sjældent alene, men som ”eroderende tandslid”. Gingivale retraktioner skyldes bl.a. forkert tandbørsteteknik og for hårde tandbørstehår og/eller kraft. Patogenesen ved dental fluorose er, at fluoridet ændrer nedbrydningshastigheden af amelogenin og ændrer virkningen af proteaser, hvilket resulterer i en nedsat tilgængelighed af frie calciumioner. Slid og erosion er relativt almindelige tilstande i de nordiske lande, mens dental fluorose i kosmetisk skæmmende stadier er sjælden. Forebyggende foranstaltninger mod tandslid, erosion og fluorose er eksempelvis tandpasta med lav slibeevne, undgåelse af sure fødevarer og reduktion af systematiske indtag af fluorid.

EMNEORD Abrasion | erosion | fluorosis | preventive measures

Hvornår kan mundhygiejnen blive skadelig?

JUKKA LEINONEN, clinical lecturer, ph.d., Institute of Dentistry, University of Eastern Finland, Kuopio, Finland

ANN-MARIE ROOS JANSÅKER,associate professor, ph.d., Department of Periodontology, Faculty of Odontology, Malmö University, and senior consultant in periodontology, Borgskavillans Specialisttandvård, Lund, Sweden

KIM EKSTRAND, professor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

ANNE NORDREHAUG ÅSTRØM, professor emeritus, ph.d., Department of Clinical Dentistry, University of Bergen, Bergen, Norway

Accepteret til publikation den 21. maj 2024 Tandlægebladet 2025;129:120-3

SUNDE TÆNDER HELE LIVET forudsætter gode mundhygiejnevaner som modvægt til den moderne kost og livsstil. Mundhygiejnen kan imidlertid også give anledning til skader som fx:

Tandslid

Kumulativt tab af mineraliseret tandvæv pga. fysiske eller kemofysiske processer, som ikke har noget med caries at gøre (1). Patologisk tandslid inddeles i fire undergrupper (1). Vi fokuserer her på abrasion og erosion (erosivt tandslid), fordi disse kan skyldes mundhygiejnetiltag.

• Abrasion: Tab af mineraliseret tandsubstans, som er forårsaget af andre genstande end tænder (1). Ikkecariøse cervikale læsioner hører til denne gruppe.

• Erosion: Kemisk opløsning af mineraliseret tandsubstans som følge af eksponering for ikkebakterielle syrer (1).

Fluorose

En udviklingsforstyrrelse, der skyldes eksponering for høje koncentrationer af fluorid under tanddannelsen (2).

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter:

JUKKA LEINONEN

jukklein@uef.fi

Gingival retraktion

Apikal forskydning af margo gingivae i forhold til emalje­cement­grænsen (3).

Denne artikel fokuserer på at beskrive de potentielle skadevirkninger og give anbefalinger til at undgå disse skader.

ABRASION

Tandbørstning med postevand alene forårsager meget lidt abrasion, mens tandbørstning med tandpasta kan give anledning til betydelig abrasion (4). Abrasiviteten af tandpastaer kan variere: tandpastaer med indhold af store partikler og dermed højere relativ dentinabrasivitet (RDA) medfører mere abrasion end tandpastaer med finere partikler (5). Tandpastaer med RDAværdier under 70 betragtes som lavt abrasive. Dentin abraderes lettere end emalje, og eroderede tænder abraderes lettere end ikkeeroderede tænder (5,6). Abrasionen øges desuden, hvis der anvendes stor kraft under tandbørstningen, og hvis tandbørstehårene er stive (4,7). Også børstehovedets udformning har betydning: et fladt børstehoved med lige lange børstehår forårsager 2,5 gange så meget abrasion som børstehoveder med hår i forskellige længder (8). Typiske abrasionslæsioner er ikkecariøse cervikale læsioner, som traditionelt opfattes som identisk med tandbørsteabrasion (9) (Fig. 1). Prævalensen for ikkecariøse cervikale læsioner varierer fra 10 % til 90 % og stiger med alderen (10).

EROSION

Erosion af de hårde tandvæv sker, når pH omkring tanden er under 5,5 (9). De hyppigste årsager til erosion er kosten (hyppigt indtag af sure drikke og fødevarer), sygdomme (gastrisk refluks, spiseforstyrrelser) og ændringer i salivas mængde og sammensætning. Erosion optræder sjældent alene, men ses typisk som “erosivt tandslid”: Surt miljø blødgør tandvævene,

Abrasion

som derpå udsættes for excessivt fysisk slid i forbindelse med tygning eller tandbørstning. Dental erosion ses hyppigst på overkæbeincisivernes lingvalflader og på okklusalfladerne af førstemolarer i underkæben (Fig. 2). Ved fremskredne former for erosion kan pulpa undertiden skimtes gennem resttandsubstansen. Dental erosion, især palatinalt på overkæbeincisiverne, forekommer hyppigt blandt børn og unge (9). Der er en signifikant sammenhæng mellem forekomsten af erosion og tilstandens risiko­ eller årsagsfaktorer. Lav socioøkonomisk status hænger sammen med mere hyppig eksponering for risikofaktorer og dermed med en højere prævalens af erosion (11­13).

Prævalensen for erosivt tandslid er høj i de nordiske lande (14­17) og på globalt plan; den varierer fra 8 % til 34 % blandt 5­6­årige, fra 1 % til 53 % blandt unge, og fra 11 % til 77 % blandt voksne (9). I Norge angives prævalensen at variere fra 38 % til 64 % blandt 16­20­årige med signifikant højere forekomst blandt mænd end blandt kvinder (18). Det er bemærkelsesværdigt, at danske teenagere tilsyneladende kun har erosion i emaljen og ikke i de dybere lag af tandsubstansen (17­18). I en undersøgelse blandt svenske børn og unge fandt man alvorlig erosion, der strakte sig ind i dentinen på mindst én overkæbeincisiv, hos 13 % af de 5­6­årige, 12 % af de 13­14­årige og 22 % af de 18­19­årige (14). Af særlig interesse for denne artikel er det, at erosive stoffer forværrer det mekaniske slid på tænderne og ser ud til at være den vigtigste årsagsfaktor ved okklusalt og cervikalt slid (19).

Erosion

Fig 1. Ikkecariøse cervikale abrasionslæsioner i +4 og +5.

Fig 1. Non-carious cervical (abrasion) lesions in teeth 24 and 25.

Fig 2. Erosion i 5- og 6-.

Fig 2. Erosion in teeth 45 and 46.

Gingival retraktion

GINGIVAL RETRAKTION

Udvikling og progression af gingival retraktion afhænger af varighed og hyppighed af tandbørstningen, børsteteknikken, den anvendte kraft, børstehårenes hårdhed og type, samt hvor tit man udskifter tandbørsten (Fig. 3) (20,21).

MANUEL VERSUS ELEKTRISK TANDBØRSTNING

Man bruger færre kræfter, når man anvender elektriske tandbørster, end med manuelle tandbørster (6). Alligevel forårsager elektriske børster mere abrasion end manuelle i laboratoriestudier (6,7). Når der anvendes en kraftigt abrasiv tandpasta, vil den elektriske tandbørste forårsage en 2,5 til 8,4 gange større abrasion af dentin end en manuel tandbørste ved samme tryk (8). Den udtalt abraderende effekt af elektriske tandbørster kan skyldes, at antallet af børstebevægelser er langt større end ved manuel tandbørstning. I kliniske studier finder man ikke, at tandbørstetypen (manuel/elektrisk) har sammenhæng med dentinhypersensitivitet, men patienter, der anvender elektrisk børste, har mere slid facialt og oralt på tænderne end patienter, der anvender manuel tandbørste (22,23). Der er ingen sammenhæng mellem tandbørstetype og gingival retraktion eller andre bløddelstraumer (24,25).

INTERDENTALE HJÆLPEMIDLER

Alvorlige skadevirkninger forekommer sjældent ved brug af interdentale hjælpemidler, og de få mindre skader, der kan opstå, ses ikke hyppigere ved et hjælpemiddel end ved andre (26,27). Typiske mindre skader kan være, at interdentalbørster sidder fast, bøjer, knækker eller deformeres, eller at tandtråd sætter sig fast mellem tænderne og giver anledning til ømhed (28).

TOKSIKOLOGISKE FORHOLD, DENTAL FLUOROSE

Dental fluorose er en udviklingsforstyrrelse, der kan optræde i både det primære og det permanente tandsæt (Fig. 4) (29).

Fluorose

Fluorose kan kun udvikles, mens tænderne er under dannelse. Ætiologien er høj koncentration af fluorid omkring ameloblasterne under disses langvarige (årelange) modningsstadie (30). Der er en lineær dosis­respons­sammenhæng mellem fluoridindtag og dental fluorose. Hvis indtaget er > 0,1mg F­/kg/dag, vil der opstå synlige tegn på dental fluorose (31). Systemisk indtagelse af fluorid, mens emaljen dannes, især i 0­6­årsalderen, fx ved slugning af fluoridtandpasta, fra drikkevand med højt fluoridindhold eller fra andre kilder såsom fluoridtabletter, er vigtigste risikofaktorer for, at børn i de nordiske lande udvikler dental fluorose (32).

Patogenesen er, at fluoridet ændrer den hastighed, hvormed amelogenin nedbrydes enzymatisk og elimineres, og desuden sker der en ændring i proteasernes funktion, så der bliver færre frie calciumioner til rådighed. Slutresultatet er, at der dannes en mindre mineraliseret emalje, som har ændrede optiske egenskaber og dermed fremtræder mere opak og glansløs end normal emalje (33).

Der findes flere indices til gradinddeling af dental fluorose. I de nordiske lande anvender vi traditionelt Thylstrup­Fejerskovindex (TFI), som er histologisk funderet (34). TFI opererer med 10 alvorlighedsgrader fra ingen synlig dental fluorose (score 0) over stigende grader af opacitet (score 1­4) og misfarvning til stigende grader af vævsnedbrud (score 5­9).

Data fra Danmark har vist, at under 2 % af de 12­årige har kosmetisk skæmmende stadier af dental fluorose (score 4 og derover) (2).

ANTIBAKTERIELLE MUNDSKYLLEVÆSKER

Langvarig brug af mundskyllevæsker kan forårsage smagsforstyrrelser, ekstern misfarvning af tænder samt tandstensdannelse og desuden give symptomer fra mundslimhinden i form af ømhed, irritation, deskvamering, ulceration og brændende fornemmelser (35).

Fig 3. Gingival retraktion ved 2+.

Fig 3. Gingival recession in tooth 12.

Fig 4. Dental fluorose (TFI score 2).

Fig 4. Dental fluorosis (TFI score 2).

ANBEFALINGER TIL FOREBYGGELSE ELLER REDUKTION

AF ABRASION, EROSION OG GINGIVAL RETRAKTION

For at undgå alvorlige traumer bør man undlade at børste tænder, mens man går eller løber (36). For at undgå abrasion bør man anvende en tandpasta med lav abrasivitet og udskyde tandbørstning til 30 minutter efter indtagelse af sure drikke eller fødevarer (37). For at undgå abrasion og gingival retraktion bør man børste med forsigtige bevægelser og uden for meget kraftanvendelse. Ved børstning af facial­ og lingvalflader bør man desuden anbringe den manuelle tandbørste, så den lægger an mod både gingiva og tand, mens en elektrisk tandbørste kun bør anlægges på tanden, men så tæt på gingiva som muligt. Klinisk diagnosticeret erosion bør standses så tidligt som muligt for at undgå alvorlige komplikationer og omfattende restaurerende behandling. Det er nødvendigt at forebygge syreangreb fra såvel eksterne (fx indtagelse af læskedrikke) som interne (fx mavesyre i forbindelse med opkast eller refluks) kilder (14).

ANBEFALINGER TIL FOREBYGGELSE ELLER REDUKTION

AF DENTAL FLUOROSE

Synlige tegn på dental fluorose kan kun opstå, mens tandkronerne er under dannelse. I løbet af en periode, der strækker sig fra lige før fødslen til 10­årsalderen, er de bedste råd til at undgå dental fluorose:

• vær opmærksom på fluoridindholdet i drikkevandet, og hvis det er højt, kan postevandet erstattes med flaskevand med lav fluoridkoncentration

• undgå fluorideret vand i høje koncentrationer i modermælkserstatning

• brug fluoridtandpasta til små børn, men kun i små mængder – en akkurat synlig klat ved tandfrembruddet, en klat på størrelse med barnets lillefingernegl fra etårsalderen og en klat på størrelse med lillefingerneglen, nu i treårsalderen.

klinisk relevans

De oftest forekommende intraorale skader, der kan komme fra udførelse af mundhygiejne i hjemmet, er tandslid, erosioner, gingivale retraktioner og dental fluorose. Ætiologien bag ved de enkelte tilstande og sygdomme er kendt. De tidlige stadier af tandslid, erosioner og dental fluorose er svære at erkende klinisk. Ved første erkendelse af tandslid og gingivale retraktioner bør patienten blive informeret om at anvende tandpasta med lav slibeeffekt samt en hensigtsmæssig tandbørsteteknik. Ved erkendelse af erosioner er en reduktion af indtag af syrlige fødeemner/drikke nødvendigt og for at undgå dental fluorose: undgå/reducér systemisk indtag af fluorid i den periode, hvor tanddannelsen pågår.

Børstes der to gange om dagen, skal mængden halveres ved den enkelte tandbørstning

• undlad som hovedregel at anvende fluoridtabletter – begræns brugen til børn med høj cariesrisiko

• afvej risikoen for caries mod risikoen for fluorose, hvis du anbefaler fluoridtilskud, og baser doseringen på barnets vægt (ikke på alderen).

KONKLUSIONER

Alle mundhygiejnetiltag, der anvendes med mådehold, er gavnlige for tandsundheden, men kan være potentielt skadelige, hvis de udføres dårligt eller i overdreven grad. De fleste mundhygiejnetiltag er uskadelige, hvis de anvendes efter forskrifterne; men nogle af disse ellers sikre tiltag kan på længere sigt forårsage mindre skader, især hvis patienten har en sygdom eller et kosthold, der prædisponerer for skadevirkninger.

WHAT ORAL HYGIENE PRACTICES ARE POTENTIALLY HARMFUL?

This paper describes potential harms that might result from oral hygiene practices and discusses how to prevent the harms. These harms can be classified into four categories: abrasion, erosion, gingival recession and fluorosis. Toothpaste abrasivity plays a key role in causing abrasion. A common abrasion lesion is non­carious cervical lesions that have traditionally been considered equivalent to toothbrushing abrasion. However, acid from diet and stomach that demineralize teeth also increase abrasion because the acid­softened tooth is more prone to abrasion. In fact, erosion seldom occurs alone but as “erosive

wear”. Gingival recession is associated with a number of factors such as brushing technique, brushing force, and hardness and type of the toothbrush bristles. The pathogenesis of dental fluorosis is that the fluoride alters the rate at which amelogenin is enzymatically broken down and removed, and thereby alters the action of proteases resulting in a decreased availability of free calcium ions. Abrasion and erosion are relatively common conditions in the Nordic countries, while dental fluorosis in cosmetic stages is rare. There are preventive actions for oral hygiene harms e.g. low abrasive toothpastes to prevent abrasion, avoiding acidic foods to prevent erosion and reasonable systematic intake of fluoride to avoid fluorosis.

tooth

ABSTRACT (ENGLISH)

ABSTRACT

Denne artikel sammenfatter indholdet af de 11 artikler i det fællesnordiske tema om mundhygiejne og fokuserer på forskellige aspekter af mundhygiejnens betydning for oprettelse af oral sundhed. Caries, gingivitis og parodontitis kan håndteres gennem indsats over for fælles risikofaktorer. Med hensyn til forebyggelse og behandling af parodontale sygdomme bør tandlæger i de Nordiske lande følge de anbefalinger, som European Federation of Periodontology har udgivet. Restriktivt indtag af sukker samt anvendelse af fluorid er essentielle redskaber til kontrol af caries. Tandbørstning to gange dagligt med en alderstilpasset mængde fluoridtandpasta er stadig anbefalelsesværdig. Fluoridholdige mundskyllevæsker og lokal applikation af fluorid anbefales til personer med høj cariesrisiko. Tandpasta uden fluorid kan indtil videre ikke anbefales. Skoler kan være velegnede som lokalitet for mundhygiejneaktiviteter. Interdentalbørster er mere effektive end tandtråd til fjernelse af biofilm. Antibakterielle midler bør kun overvejes til anvendelse i kort tid, og evidensen for, at mundskyllevæsker reducerer halitose, er begrænset. Der kan ikke drages definitive konklusioner om langtidsvirkningerne af elektriske kontra manuelle tandbørster for de biofilminducerede sygdomme. En forbedring af den orale sundhedstilstand for skrøbelige ældre kræver mere aktivt samarbejde mellem tandplejen og plejepersonalet. Instruktion i mekanisk biofilmfjernelse bør fokusere på såvel effektivitet som skånsomhed, så skadevirkninger på de orale væv undgås. Teletandpleje kan i fremtiden blive et værdifuldt supplement til traditionelle strategier for kontrol med de biofilminducerede sygdomme.

EMNEORD Caries | oral hygiene | periodontitis | plaque control | prevention | risk factors

Nordisk tema om mundhygiejne –refleksioner, kommentarer og generelle synspunkter

KIM EKSTRAND, professor, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

ANNE M. GUSSGARD, associate professor, Department of Clinical Dentistry, The Arctic University of Norway

LÁRA HÓLM HEIMISDÓTTIR, professor, Cariology, Reykjavik, Iceland

PETER LINGSTRÖM, professor, Department of Cariology, Institute of Odontology, Sahlgrenska Academy, University of Gothenburg, Sweden

TARJA TANNER, associate professor, Cariology, Endodontology and Paediatric Dentistry, Research Unit of Population Health, Faculty of Medicine, University of Oulu, Finland

SVANTE TWETMAN, professor emeritus, Department of Odontology, Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen, Denmark

Accepteret til publikation den 28. oktober 2024

Tandlægebladet 2025;129:124-7

FOR OMKRING HALVANDET ÅR siden identificerede redaktørerne af de nordiske tandlægeblade behovet for en opdatering vedrørende mundhygiejnens rolle ved forebyggelse og behandling af de vigtigste biofilminducerede mundhulesygdomme: caries, gingivitis og parodontitis. Inden for dette omfattende emne valgte man at behandle en række klinisk relevante områder. Resultatet foreligger nu i form af 11 fagfællebedømte artikler, som publiceres samtidig i de nordiske tandlægetidsskrifter. Titlerne er:

• Hvad ved vi om biofilminducerede sygdomme i mundhulen?

• Hvordan ser biofilmen ud ved caries, gingivitis og parodontitis? Hvornår bliver biofilmen patogen?

Korrespondanceansvarlig førsteforfatter: KIM EKSTRAND kek@sund.ku.du

• Biofilmkontrol ved behandling af parodontitis

• Er selvudført tandbørstning uden brug af fluorid effektiv som cariesforebyggende foranstaltning?

• Er overvåget tandbørstning et effektivt tiltag til cariesforebyggelse blandt børn?

• Hvilken rolle spiller tandtråd, tandstikkere og interdentalbørster ved interdental rengøring?

• Tandplejesystemer til forbedring af tandpleje og mundhygiejne blandt skrøbelige ældre i de nordiske lande

• Elektrisk eller manuel tandbørste – hvad er mest effektivt?

• Mundskyllevæskers rolle i hjemmetandplejen

• Har teletandpleje en plads i forbindelse med mundhygiejneprogrammer i de nordiske lande?

• Hvornår kan mundhygiejnen blive skadelig? Formålet med nærværende artikel er at resumere disse artikler i lyset af eventuelle gældende retningslinjer i de nordiske lande og knytte yderligere kommentarer til artiklerne.

Ætiologi og patogenese (artikel 1 og 2)

De første to artikler beskæftiger sig med ætiologi og patogenese ved caries og parodontale sygdomme. De konkluderer, at ætiologi og patogenese ved caries og parodontale sygdomme er veldokumenterede, og at sygdommene er biofilminducerede og ikkeoverførbare og skyldes en ubalance mellem det orale mikrobiologiske økosystem og værtsorganismen. Slutresultatet er en dysbiotisk dental biofilm. Med hensyn til biofilminduceret gingivitis og parodontitis påvirkes de forskellige progressionsmønstre, der kan ses i klinikken, af værtens inflammatoriske respons på den dentale biofilm og de dertil hørende virulensfaktorer. Denne indsigt har for nylig ført Nyvad & Takahashi (1) til at fremsætte den ”Integrerede hypotese for caries og parodontale sygdomme”, som argumenterer for, at såvel caries som parodontale sygdomme udvikles som reaktion på ernæringsmæssig ubalance i den orale biofilm. Overdreven indtagelse af forgærbare kulhydrater kan dels medføre dannelse af organiske syrer og dermed demineralisering af de hårde tandvæv, dels bidrage til inflammation i de parodontale væv som følge af hyperglykæmi. Caries og parodontale sygdomme kan behandles samtidig gennem en indsats over for de fælles risikofaktorer; men på grund af de to sygdomsenheders forskellige patogenese er der behov for forskellige forløb. Pr. definition spredes ikkeoverførbare sygdomme ikke via infektion eller kontaktsmitte. De skyldes typisk usunde vaner som fysisk inaktivitet, dårlig mundhygiejne, usund kost eller misbrug af tobak og alkohol. Mange af disse risikofaktorer har en stærk socioøkonomisk gradient. Denne indsigt giver tandplejen mulighed for at samordne den forebyggende indsats med en bredere vifte af sundhedsfremmende initiativer, der er rettet mod fælles risikofaktorer. Indsatsen kan fx målrettes mod modificerbare adfærdsfaktorer som regelmæssig tandbørstning og nedsat indtagelse af fødeemner/drikke med høj koncentration af tilsat sukker. Med andre ord skal tandplejens daglige værktøjskasse ikke kun indeholde fluorideksponering og tandbørstning, men også risikovurdering, struktureret evaluering af kost­ og rygevaner samt teorier for adfærdsændringer (2). Den hyppigst anvendte model for adfærdsændring inden for tandplejen er den motiverende samtale (3). Forfatterne bag artikel 1 påpeger endvidere, at caries og især de parodontale sygdomme har sammenhæng med en række systemiske tilstande. Det er imidlertid ikke afklaret, om der er en direkte årsagssammenhæng mellem orale og systemiske sygdomme, og sammenfaldet kan i et vist omfang forklares ud fra andre faktorer.

Effektiviteten af biofilmkontrol ved forebyggelse af parodontale sygdomme (artikel 3) Vigtigheden af biofilmkontrol ved forebyggelse og behandling af parodontale sygdomme påpeges bl.a. i anbefalingerne fra European Federation of Periodontology (4) og i de svenske nationale retningslinjer (5). Det understreges, at kontrol med den mikrobielle biofilm er det primære mål ved forebyggelse og behandling af parodontale sygdomme. Effektiv plakfjernelse, såvel i hjemmet som på tandklinikken, spiller en nøglerolle i kampen mod bakteriel dysbiose. Et langvarigt vellykket resultat efter aktiv parodontalbehandling (trin 1­3) forudsætter en sufficient hjemmetandpleje i kombination med professionel støttebehandling (trin 4). Det præciseres, at antibiotika ikke anbefales som led i biofilmkontrol (5­7), og at man aktuelt ikke kan anbefale mikrobiologisk test til vurdering af behandlingsmålene (7). Artiklen diskuterer endvidere, om diagnostiske tests kan være til nytte i særlige situationer, som fx når patienter med parodontitis ikke responderer på normal behandling. Kliniske retningslinjer fra de nordiske lande (7) kan hjælpe klinikerne med at afgøre, om der skal testes eller ej.

Er selvudført tandbørstning uden brug af fluorid tilstrækkelig til at forebygge caries? (artikel 4) Selv en grundig selvudført mundhygiejnerutine er ikke altid nok til at forhindre opståen af carieslæsioner, da molarernes okklusalflader kan være meget komplekst udformede, og det kan være svært at nå andre cariesrisikoområder. I sådanne tilfælde spiller fluorid en afgørende rolle. Der er stærk evidens for, at tandbørstning med fluoridtandpasta to gange dagligt er mere effektiv til forebyggelse og kontrol af carieslæsioner end tandbørstning alene. Som følge heraf anbefaler tandlægeskolerne og de kliniske retningslinjer i de nordiske lande tandbørstning to gange dagligt med en alderstilpasset mængde fluoridholdig tandpasta til alle aldersgrupper (8). For de patienter, der foretrækker et fluoridfrit alternativ, angiver artiklens forfattere, at evidensen for effekt af fluoridfri tandpasta mod caries er beskeden.

Er overvåget tandbørstning et effektivt tiltag til cariesforebyggelse blandt børn? (artikel 5)

Tilslutningen til tandbørstning er generelt høj i de nordiske lande, men synes at være lavere i udsatte boligområder med høj forekomst af arbejdsløse, flygtninge og asylansøgere. Én udvej til forbedring af denne situation og at fremme opmærksomheden på mundhygiejne blandt sårbare familier er overvåget tandbørstning i skoleregi for førskolebørn. Selvom der er modstridende resultater vedrørende de gavnlige virkninger i det primære tandsæt, har man eksempler på, at omkostningseffektive programmer i Europa har reduceret den sociale ulighed i oral sundhed. Orale sundhedsaktiviteter i skoleregi kan også i fremtiden blive middel til at håndtere den begrænsede adgang til tandpleje og den stigende mangel på tandlæger og andet tandplejepersonale, som allerede i dag udgør et problem i de nordiske lande, især i udkantsområder.

Interdental rengøring (artikel 6)

Effektiviteten af interdental rengøring er omstridt, da brug af tandtråd såvel som interdentalbørster kræver en vis fingerfærdighed. Anvendelse af sådanne remedier er derfor ikke vel­

egnet til mindre børn og næppe heller til ældre med kognitiv svækkelse. Så vidt vi ved, anbefales tandtråd ikke til førskolebørn i nogen af de nordiske lande. Anvendelse af tandtråd og interdentalbørster som supplement til tandbørstning kan fjerne plak og reducere gingivitis bedre end tandbørstning alene, men evidensniveauet er lavt. Den tilgængelige litteratur tyder på, at interdentalbørster er mere effektive end tandtråd til fjernelse af biofilm, mens evidensen for tandstikkere og skylleapparater er uafklaret. Tandplejepersonalet må derfor tilpasse anbefalinger af redskaber til interdentalt renhold efter hver enkelt voksenpatients behov og desuden give grundig instruktion i, hvordan redskaberne skal bruges. Patienter, som er i behandling med fast ortodontisk apparatur, vil typisk have gavn af interdentalbørster.

Skrøbelige ældres mundhygiejne (artikel 7)

Oral sundhed hænger nøje sammen med den generelle sundhedstilstand og livskvalitet, ikke mindst blandt ældre. Andelen af ældre medborgere vokser i alle de nordiske lande, og det udgør en udfordring for nutidens og fremtidens tandplejesystemer, som må tilpasses en ny virkelighed. Et stigende antal skrøbelige ældre bor på plejehjem eller er tilknyttet hjemmeplejen, og begge disse grupper har behov for hjælp til hjemmetandplejen. I dag deler tandplejen og plejepersonalet ansvaret for opretholdelse af tandsundheden og den øvrige orale sundhed, men der er behov for forbedringer. En særlig udfordring er manglen på forebyggende behandlinger hos tandlægen, typisk på grund af manglende kontinuitet. Dertil kommer, at plejepersonalet ofte hverken har tid eller kompetence til i tilstrækkelig grad at bistå med den daglige mundhygiejne. Det ville derfor være gavnligt med et tættere samarbejde mellem tandlæger, tandplejere og andre relevante sundhedsarbejdere. Tandplejen for skrøbelige ældre påvirkes desuden af de gældende tilskudsordninger. I de nordiske lande er der en betydelig variation i patienternes egenbetaling fra land til land.

Manuel eller elektrisk tandbørste? (artikel 8)

Et spørgsmål, der ofte stilles, er, om oscillerende og roterende elektriske tandbørster er mere effektive end manuelle tandbørster til at fjerne plak og reducere gingival inflammation. Det simple svar er ”ja”, både for børn og voksne. Svaret er baseret på et højt evidensniveau. Med hensyn til forebyggelse af caries og parodontitis på langt sigt er det ikke muligt at give et tilsvarende sikkert svar, da der mangler gode langtidsstudier uden bias. Der er dog visse indikationer i den tilgængelige litteratur; Pitchika et al. (9) fandt i et prospektivt studie, at personer, der anvendte elektriske tandbørster, efter 11 år havde beholdt 20 % flere af deres egne tænder end personer, der anvendte manuelle børster. For patienter i behandling med fast ortodontisk apparatur og personer med fysiske eller intellektuelle handicaps ser elektriske og manuelle tandbørster ud til at fungere lige effektivt. De nationale retningslinjer i Sverige anerkender fordelene ved elektriske tandbørster, men undlader nogen direkte anbefaling (5). Valget mellem elektrisk og manuel tandbørste beror sandsynligvis blandt andet på økonomi. Uanset hvilken type tandbørste man vælger, anbefales det at børste i to minutter, og tandplejepersonalet bør bistå med vejledning i optimal anvendelse.

Mundskyllevæsker (artikel 9)

Inden for tandplejen er der en lang tradition for at anvende mundskyllevæsker, såvel i kosmetisk som i terapeutisk øjemed. Regelmæssig anvendelse af fluoridholdige mundskyllevæsker kan reducere cariesincidensen og er derfor en valgmulighed for patienter med høj cariesrisiko eller cariesaktivitet. De nationale retningslinjer i Sverige (5) prioriterer dette tiltag højt for voksne med aktiv krone­ og rodcaries. Derimod bør antibakterielle mundskyllevæsker kun overvejes til kortvarigt brug, da uønskede virkninger på mikrofloraen og problemer med misfarvning kan opstå ved længere tids anvendelse. Der er begrænset evidens for at understøtte en effekt af mundskyllevæsker på halitose. En generel skavank ved anvendelse af mundskyllevæsker i hjemmet er, at mange patienter falder fra over tid; dette ses bl.a. ved ortodontiske patienter (10). Alt i alt bør anvendelse af mundskyllevæsker som led i forebyggelse eller behandling være baseret på en risikovurdering og anbefaling fra tandlæge eller tandplejer.

Teletandpleje (artikel 10)

Telemedicin defineres som levering af sundhedsydelser som diagnostik, behandling og forebyggelse over en afstand ved hjælp af diverse kommunikationsteknologier. Der er imidlertid ikke nogen tilsvarende definition på teletandpleje på noget nordisk sprog. Systematiske oversigter om emner som plakforekomst, gingivitis og caries viser en signifikant positiv effekt af teletandpleje sammenlignet med konventionelle strategier. Et praktisk eksempel er anvendelse af netbaserede instruktionsprogrammer om mundhygiejne, som leveres til beboere i udkantsområder i en kulturelt og sprogligt tilpasset redigering (11). Endvidere kan mobilapps være værdifulde redskaber til fremme af patienters viden om oral sundhed og oprettelse af gode mundhygiejnevaner (12). Teletandpleje kan derfor være en effektiv strategi til kontrol af caries og parodontale sygdomme, hvis teknologien integreres hensigtsmæssigt i de eksisterende nordiske tandsundhedsstrategier.

Skadevirkninger (artikel 11)

Det er vigtigt at sikre sig, at de gavnlige virkninger af alle mundhygiejnetiltag klart overskygger mulige skadevirkninger. Det betyder ikke, at risiko for abrasion, erosion, gingival retraktion og fluorose skal negligeres i de tilfælde, hvor hygiejneprocedurerne udføres utilstrækkeligt eller i overdreven grad. “Overrengøring” kan være problematisk, da den dentale biofilm kan yde en vis beskyttelse mod erosion og tandslid. Gingival retraktion hænger nøje sammen med forhold som børsteteknikken, den anvendte kraft samt tandbørstehårenes type og hårdhed. I de nordiske lande forekommer dental fluorose stort set kun i mild eller meget mild grad. Den væsentligste risikofaktor er fluoridkoncentrationen i drikkevandet, mens det kan diskuteres, om fluoridtabletter også kan betragtes som en risikofaktor (13,14).

I Danmark, hvor fluoridindholdet i drikkevandet ligger mellem 0,005 og 1,4 ppm (gennemsnit 0,3 ppm), og man ikke anbefaler fluoridtabletter, er det dog stadig hensigtsmæssigt at bruge meget små mængder af fluoridtandpasta i førskolealderen for at undgå udvikling af dental fluorose (15). Kort sagt må tandplejepersonalet understrege vigtigheden af omhyggelig instruktion i skånsomme tandbørsteteknikker og anbefale forældre

til førskolebørn kun at bruge små mængder fluoridtandpasta i forbindelse med tandbørstningen.

KONKLUSIONER

Forebyggelse og kontrol af caries og parodontale sygdomme hviler især på effektiv, selvudført mundhygiejne, først og fremmest daglig tandbørstning med fluoridtandpasta og interdental rengøring. Tandplejepersonalet kan forbedre effektiviteten ved at anvende individuelt tilpassede teoribaserede adfærdsændrende interventioner til løbende at understøtte alderstilpasset opmærksomhed, motivation og instruktion (såsom anbefaling af den bedste tandbørste og interdentalbørste til hver enkelt patient). De skal også give kostvejledning (begrænse indtaget af forgærbare kulhydrater i løbet af dagen og især undgå produkter med højt indhold af tilsat sukker) og rådgive om korrekt anvendelse af fluoridprodukter (såsom fluoridtandpasta, fluoridholdige mundskyllevæsker og lokal applikation af fluorid) livet igennem. Instruktion i mekanisk fjernelse af biofilm bør både fokusere på effektivitet og på skånsomhed over for de orale væv. Endelig kan teletandpleje i

klinisk relevans

Dette nordiske tema fokuserer på forskellige aspekter af mundhygiejnens betydning for opretholdelse af oral sundhed. Caries, gingivitis og parodontitis kan kontrolleres ved tiltag over for fælles risikofaktorer. Inden for tandplejen er motiverende samtale den mest anvendte model til adfærdsændring på individniveau. Desuden kan teletandpleje på sigt blive en supplerende strategi til kontrol af caries og parodontale sygdomme. Følgende tiltag kan bidrage til bedre mundhygiejne gennem plakreduktion: grundig tandbørstning med elektrisk eller manuel tandbørste, interdental rengøring med mellemrumsbørster fremfor tandtråd. Fluorid i diverse udgaver modvirker caries ved at reducere progressionshastigheden.

fremtiden blive et godt supplement til de konventionelle strategier for kontrol med caries og parodontale sygdomme.

ABSTRACT (ENGLISH)

NORDIC ORAL HYGIENE THEME – SOME REFLECTIONS, COMMENTS AND GENERAL STATEMENTS

This paper summarises the content of 11 papers published in the Nordic Dental Journals, focusing on various aspects of the impact of oral hygiene on maintaining a healthy mouth. Dental caries, gingivitis and periodontitis can be managed by addressing common risk factors. For preventing/ managing periodontal diseases dentists are advised to follow recommendations of the European Federation of Periodontology. Sugar restriction and use of fluoride are essential for caries control. Brushing twice daily with an age­appropriate amount of fluoridated toothpaste is still recommended. Fluoridated mouth rinses, and local applications of fluoride are recommended for high­risk individuals. Fluoride­free toothpaste

cannot yet be recommended. Schools may be used as an arena for oral health activities. Interdental brushes are more effective than floss for biofilm removal. Antibacterial strategies should be considered only for short­term use and the evidence that mouth rinses reduces halitosis is low. No definitive conclusions can be drawn regarding the long­term outcomes on the biofilm induced diseases by using electric versus manual toothbrushes . To improve the oral health status for elderly vulnerable people, more active collaboration between dental professionals and the care staff is needed. Instructions for mechanical biofilm removal should focus on both being effective and gentle, the latter to avoid harmful effects on oral tissues. Teledentistry solutions may be an additional strategy in controlling biofilm induced diseases in the future.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Årskursus 2025

28.-29. marts

Lokomotivværkstedet, København

SÆT KRYDS I KALENDEREN

Forsikringspligten –hvad er op og ned?

DER ER SKREVET OG SAGT MEGET OM FORSIKRINGSPLIGTEN for landets klinikejere. Her i guiden kan du blive klogere på den lovpligtige forsikring for tandskader og også læse, hvad du som klinikejer skal gøre for at overholde loven.

Folketinget vedtog den 19. december 2024 en lovændring, der betyder, at tandlægeklinikker, herunder selvstændigt privatpraktiserende tandlæger (klinikejere), får pligt til at tegne en forsikring for tandskader, der opstår efter behandling, un-

Tidslinje

JUNI 2018

Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning får kompetence til at modtage, oplyse og afgøre alle tandskader.

FEBRUAR 2018

Overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn bliver opsagt af Danske Regioner i februar 2018 og ophører den 1. juni 2018.

dersøgelse og lignende på klinikken. Det betyder, at klinikejere skal tegne en forsikring, der dækker skader opstået på deres klinik for op til 1 mio. kr. Loven trådte i kraft fra årsskiftet.

Der har været meget debat om forsikringspligten blandt klinikejere. Mange

har også haft spørgsmål til det praktiske i forhold til pligten, så man er sikker på, at man overholder loven. Tandlægebladet har forsøgt at samle mange af spørgsmålene i denne guide.

SOMMEREN 2022

Regionerne vil ikke længere vil tilbageholde og overføre 1 % af tandlægernes tilskudsomsætning til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning.

EFTERÅR 2022

En større gruppe af privatpraktiserende tandlæger stopper med at betale til den kollektive ordning.

TEKST KIM ANDREASEN

Hvorfor er der en forsikringspligt?

Forsikringsordningen erstatter den ordning for tandskadeerstatning, som indtil 1. juli 2024 lå hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Tandskadeerstatningen var ikke en forsikringsordning, men beroede bl.a. på den såkaldte henlæggelsesaftale mellem Tandlægeforeningen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som kørte i tæt sammenhæng med overenskomsten med regionerne. Det betød, at Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning havde myndighedskompetence til at modtage, oplyse og afgøre alle tandskader. Tandskadeerstatningen, der var

en obligatorisk ordning, blev bl.a. finansieret gennem tandlægernes bidrag. Ordningen blev undermineret, da en større gruppe klinikejere og regionerne stoppede med at betale til den. I 2023 måtte Tandlægeforeningen konstatere, at der heller ikke var tilstrækkelig vilje til at opdatere og videreføre ordningen. Efter en urafstemning blandt medlemmerne fik Tandlægeforeningens hovedbestyrelse mandat til at opsige henlæggelsesaftalen med Indenrigsog Sundhedsministeriet.

Aftalen blev opsagt i december 2023 med virkning fra 1. juli 2024. Behandling af tandskadeerstatningssager er herefter overgået til Patienterstatningen pr. 1. juli 2024.

Hvad skal forsikringen dække?

Forsikringen skal dække patientskader, som opstår ved undersøgelse, behandling eller lignende på tandlægeklinikken. Den dækker erstatninger fra 1.000 kr. og op til 1 mio. kr. pr. sag. Større erstatninger dækkes af regionerne. Og forsikringspligten gælder kun skader, der er sket efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2025. Regionerne forbliver således erstatningsansvarlige for skader forårsaget før 2025.

Forsikringen skal altså dække risikoen for og udgifterne til erstatningsberettigede personskader, der anmeldes til og tilkendes af Patienterstatningen.

JUNI 2023

Forhandling mellem Tandlægeforeningen og ministeriet om aftalen om tandskader ender uden resultat.

8. DECEMBER 2023

Et stort flertal af medlemmerne i Tandlægeforeningen giver efter en urafstemning hovedbestyrelsen mandat til at opsige henlæggelsesaftalen.

13. DECEMBER 2023

Hovedbestyrelsen opsiger henlæggelsesaftalen med Indenrigsog Sundhedsministeriet.

EFTERÅR 2023

Tandlægeforeningens bestyrelse beder derfor repræsentantskabet om mandat til at opsige henlæggelsesaftalen.

23. OKTOBER 2024

Indenrigs- og sundhedsministeren fremsætter lovforslag om lovpligtig forsikring for tandskader.

1. JANUAR 2025

Forsikringspligten træder i kraft.

19. DECEMBER 2024

Folketinget vedtager loven.

1. JULI 2024

Patienterstatningen overtager behandlingen af tandskadeerstatningssager. Regionerne finansierer midlertidigt ordningen.

1. APRIL 2025

Seneste frist for klinikejere til at tegne forsikringen med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2025.

Derudover kommer forsikringen også til at omfatte sagsbehandlingsomkostninger i Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatningen.

Forsikringen dækker ikke selve behandlingen af grundsygdommen, men alene hvis der påføres en såkaldt behandlingsskade. En behandlingsskade kan fx være en nerveskade eller manglende diagnostik og behandling. Forsikringen skal dække alle skader efter loven.

Forsikringen skal være tegnet senest 1. april 2025 med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2025.

Hvem skal tegne forsikringen?

Alle selvstændigt privatpraktiserende tandlæger får med loven pligt til at være dækket af en forsikring. Det er dog behandlingsstedet, altså tandlægeklinikken, der skal tegne den nye forsikring, da forsikringen gælder for den tandlægefaglige behandling, der udføres under klinikkens CVR-nummer. Forsikringspligten gælder for alle tandlægeklinikker uanset selskabsform og foreningsmedlemskab. Som klinikejer skal du derfor sikre, at klinikken har forsikringsdækningen. Hvis du som privatpraktiserende selvstændig tandlæge arbejder uden CVR-nummer, pålægges forsikringspligten dig som privatperson.

Ved tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed er du forpligtet til at forevise dokumentation på, at der er tegnet en gyldig forsikring. Dette kan bestå i en gældende forsikringspolice.

Derudover kan regionen, hvis du ikke har tegnet en forsikring, gøre regres over for beløb, som regionen har afholdt, hvis Patienterstatningen tilkender erstatning for en skade, du er erstatningsansvarlig for.

Hvordan

kan jeg finansiere forsikringen?

Som lovgivningen er nu, er det Tandlægeforeningens vurdering, at klinikejere kan finansiere forsikringspligten ved at indføre et gebyr, der svarer til omkostningerne, eller ved at hæve priserne. Men kun på de ydelser, hvor der er fri prisfastsættelse. Som det ser ud nu, kan der altså ikke lægges gebyr på eller tages højere priser for ydelser, som er defineret med en fast pris i bekendtgørelsen om tilskud til behandling hos praktiserende tandlæge eller i øvrigt er finansieret af det offentlige.

Hvad sker der, hvis en klinik undlader at tegne en forsikring?

Hvis en tandlægeklinik ikke er dækket, kan det ifølge loven medføre politianmeldelse og sanktioneres med bøde.

Kilder: Tdlnet.dk og Indenrigs- og Sundhedsministeriet 3 4 5 6 7

Hvordan bliver jeg forsikret?

Du skal tegne forsikringen hos private forsikringsselskaber, som udbyder forsikringen. Vær opmærksom på forsikringsbetingelserne, herunder særligt om forsikringen er dækkende i forhold til lovens krav.♦

Hvad med BUT-opgaverne?

I henhold til gældende praksis er det kommunerne, der er erstatningsansvarlige for skader efter behandling og undersøgelse i eller på vegne af den kommunale tandpleje. Dette gælder også ved brug af fritvalgsordning.

HEKA - TRYGHED

I HØJSÆDET

Vores DNA er tandlægestole. Helhedsoplevelsen er vigtig, når vi udvikler. Derfor er ergonomi, driftssikkerhed og design kerneværdier, hvor vi ikke går på kompromis.

INGEN GRUND TIL BEKYMRING

Om et øjeblik tager I plads i en yderst behagelig behandlingsstol fra Heka Dental, der er skabt til at give både tandlæge og patient en optimal komfort.

Godt på vej i en mere bæredygtig retning

HELE SUNDHEDSSEKTOREN er kommet med på den grønne bølge. Det gælder også for tandlægebranchen, som har et stort ansvar for at følge trop og tænke i nye bæredygtige løsninger, lyder det fra bæredygtighedsingeniør, Nina Helle Thulstrup.

TEKST LAURA ELISABETH LIND

ILLUSTRATION SHUTTERSTOCK

Vi er langt fra at være i mål. Men vi har taget nogle skridt i en grønnere retning. Og jeg har en masse gode intentioner om, hvordan vi minimerer vores CO2-udledning.

Sådan lyder ordene fra Heidi Roed Breuning, overtandlæge i Vejle Kommunale Tandpleje. Kommunen har en klimaplan om at reducere CO2-belastningen med 70 % i 2030. Og i 2050 skal kommunen gerne være helt klimaneutral – næsten i tråd med regeringens ambitioner om, at Danmark skal være klimaneutral i 2045. Men det er ikke sådan, at Heidi Roed Breuning er blevet pålagt at indføre en række initiativer til gavn for klimaet. Nogle grønne løsninger er en naturlig del af det at være kommunal tandpleje. Resten er kommet på eget initiativ fra en tidligere overtandlæge, fra hende selv og en klimagruppe på tre medarbejdere i tandplejen, som brænder for et grønnere og mere klimavenligt samfund. Gruppen har en idéliste med grønne tiltag, de gerne vil have gennemført:

– Vi har allerede ført flere tiltag ud i livet. Fx har vi tidligere indsamlet vores filtre til suget i engangsbægre af plast, når de skulle skiftes og steriliseres. Nu indsamler personalet filtrene sammen med de andre beskidte instrumenter i metalkurve, der kan genanvendes. Det sparer os for 840 plastikkopper om året. Det bliver til meget plastik på den lange bane. Det er en lille bitte detalje, men i sidste ende er det de mange små valg, der gør noget godt for vores klima.

Tandplejen i Vejle får også hentet og leveret vasketøj i samme transport, som det lokale plejecenter og andre kommunale institutioner i området – også det tiltag sparer på energien.

Nye miljøkrav til tandlægekæder

Det estimeres, at det danske sundhedsvæsen står for 6 % af Danmarks samlede CO2-udledning. Men hvordan står det egentlig til med tandlægebranchen og det grønne bæredygtige skifte?

Spørger man lektor inden for bæredygtig innovation og omstilling på Aalborg Universitet, Michael Søgaard Jørgensen, så er tandlægerne i Danmark på vej i en mere bæredygtig retning:

– Siden vi tog initiativ til Projekt Bæredygtig Tandklinik for snart fem år siden, er der kommet en anden opmærksomhed på det, siger han.

En af årsagerne til det, er nye miljøkrav til virksomheder af en vis størrelse, herunder større tandlægekæder, som der rundt regnet er 10 af i Danmark. Det skubber tandlægebranchen i en mere bæredygtig retning, påpeger han:

– Fra 2024 er der kommet et nyt EU-krav til kæderne om, at de skal lave en såkaldt CSRD-rapportering, som er en rapport om miljø og bæredygtighed. Her skal kæderne gøre rede for, hvilke miljøtiltag de har taget. Det kalder på, at man skal have lavet klimaregnskaber, og det er der flere tandlægekæder, som i dag får lavet –som et led i den rapportering.

Han mener, at et velstående land som Danmark har et ansvar for at reducere vores ressourceforbrug og klimabelastning – også inden for sundhedssektoren.

– Men én ting er at få lavet et CO2-regnskab. Noget andet er, om man fra øverste ledelse får det ud til de enkelte klinikker og får talt sammen om, hvordan man så kan blive bedre til at minimere udledningen. Gør man det, kan de her klimaregnskaber betyde meget.

Også Nina Helle Thulstrup, der ved siden af sit job som bæredygtighedsingeniør i Plandent er underviser i valgfaget ’Bæredygtighed på tandklinikken’ på landets to tandlægeuddannelser, mærker en større interesse for bæredygtighed. Ikke kun blandt fremtidens tandlæger, men også i faget generelt. Hun har udviklet en bæredygtighedsefteruddannelse, som bl.a. tandlægen.dk bruger til deres personale, og både hun og Michael Søgaard peger på, at der er mange grønne ildsjæle rundt på klinikkerne, som ønsker mere bæredygtighed.

Sund fornuft

Tilbage i Vejle Kommunale Tandpleje. Den består af 60 klinikrum, knap 100 medarbejdere – heraf 20 tandlæger – og ca. 31.000 patienter. I 2018 indkøbte tandplejen genanvendelige metalkassetter til instrumenter, som indtil da blev pakket i autoklaveposer. Og for et par

Hver gang, man helt undlader at bruge materialer, sparer man jo 100 % CO2

MARIA GADEN

Udviklingschef for Center for Bæredygtige Hospitaler

NINA HELLE THULSTRUP, bæredygtighedsingeniør.

år siden blev alle lysarmaturer i klinikkerne skiftet ud med LED-lys. – Det var en stor økonomisk investering, men efter 1,5 år var den tjent ind. På den ene lampetype sparer vi nu 50 % i strømforbrug og den anden 66 %. Det er tankevækkende, at det så hurtigt er tjent hjem, siger Heidi Roed Breuning.

Aktuelt arbejder tandplejen med at minimere forbruget af engangsmaterialer og prøver fx at undgå at hælde materialer op i små bægre af engangsplast. I stedet lægger personalet nu så vidt muligt materialet på metal eller glas, der kan genbruges mange gange.

Tandplejen har også et mål om kun at anvende patientservietten, når det er nødvendigt, ligesom personalet forsøger at minimere mængden af spild af datomærkede materialer. De forsøger også at undgå at opbygge for stort lager af materialer.

– Forhåbentlig kan jeg få vores indkøbsvaner optimeret, så vi får leveret varer så sjældent, som muligt, siger hun og tilføjer:

– Det kan være svært at bevare et grønt fokus midt i en travl hverdag. Men vi har jo alle et ansvar for at bidrage til den fælles klimadagsorden.

En af de største CO2-syndere inden for sundhedsvæsenet er da også de mange forbrugsvarer, særligt de store mængder af engangsartikler. Fx bruger en gennemsnitlig tandklinik med to klinikrum omkring 28.000 par undersøgelseshandsker om året.

Bæredygtighedsingeniøren peger på vigtigheden i at tænke i mindre forbrug, men:

– Bæredygtighed handler også om at øve sig i at se på, hvilke af alle de valg, vi dagligt træffer, der er mindst klimabelastende. Man skal altid huske at tænke i et livscyklusperspektiv og fx overveje, hvor produktet produceres, hvilke råvarer der bruges, transporten, og hvordan det skal affaldshåndteres. Vi kan ikke altid beregne alt ned til mindste CO2-kilogram. Vi skal også bruge vores sunde fornuft, siger Nina Helle Thulstrup.

Sunde tænder – sundt klima

Hos Plandent har man netop foretaget den første undersøgelse af en række livscyklusvurderinger på tandlægeudstyr. Her er CO2-belastningen på et stort CBCTrøntgenapparat blevet vurderet.

– Når man har sådan et overblik, kan man skubbe tilbage i værdikæden og stille krav til de forskellige producenter om fx at støbe en del af produktet mere bæredygtigt. Formålet er også, at andre producenter forhåbentlig går samme vej for at være konkurrencedygtige af hensyn til klimaet. Alle er nødt til at handle. Hvis vi alle rykker os, så sker der noget, siger Nina Helle Thulstrup.

Hun peger dog også på, at bæredygtighed handler om meget mere end at sortere sit skrald. For bæredygtighed skal forstås bredere end CO2-aftrykket af en plastikkop:

– Alle tandlæger er med til at skubbe samfundet i en mere bæredygtig retning. For som tandlæge bidrager du til folkesundheden, siger hun og henviser til det efterhånden folkelige kendskab til, at der er en sammenhæng mellem sundheden i munden og sundheden i resten af kroppen:

– Kan man sikre god tandsundhed i befolkningen, kan det i princippet være med til at bremse leddegigt, diabetes og andre kroniske sygdomme – og det er et stort skridt i en mere bæredygtig retning, da de kroniske sygdomme er en stor byrde for sundhedsvæsenet.

Tjek op på klinikkens indkøb I regionerne arbejdes der netop målrettet med klima, og særlig Region Midtjylland har med Center for BæredygEn gennemsnitlig tandklinik

Det kan være svært at bevare et grønt fokus

midt i en travl hverdag. Men vi har

jo alle et ansvar

HEIDI ROED BREUNING

Overtandlæge i Vejle Kommunale Tandpleje

tige Hospitaler rykket hospitalerne i en mere bæredygtig retning. Det er sket ved at generere ny viden gennem små og store udviklingsprojekter, som bl.a. har ført til mindre plastforbrug og brug af flergangsinstrumenter i stedet for engangssutursæt – tiltag, som andre lande og regioner lader sig inspirere af.

Det er udviklingschef Maria Gaden, der tog initiativ til etablering af centeret. Hun arbejder meget ud fra remsen ”reduce, reuse, recycle”. Fx er den sterile afdækning ved operationer under centerets lup, og man er i gang med at undersøge, om man kan bruge mindre og skifte til flergangsafdækning, så materialerne genbruges. Hendes bedste råd til tandlægerne er at skære ned på forbruget af engangsartikler:

– Ved at gå fra engangsartikler til bøtter, kopper, bakker, metalinstrumenter og andre flergangsartikler, så sparer man et sted mellem 40 og 90 % CO2 – også selvom man bruger vand, sæbe og strøm på det, siger Maria Gaden.

Har man ikke ressourcer på klinikken til at få lavet et klimaregnskab, anbefaler hun, at man ganske enkelt kigger sine indkøbstal igennem: Bruger man fx 10.000 engangskopper om året, kan man enten fjerne dem helt eller blot halvere sit indkøb. Det vil også gøre en forskel. Maria Gaden påpeger dog også, at det mest bæredygtige er at tænke i forebyggelse, så patienterne kommer så lidt som muligt på klinikken:

– Hver gang, man helt lader være med bruge materialer, så sparer man jo 100 % CO2. Hver gang vi bruger mindre af noget eller genbruger noget, sparer man en stor mængde CO2.

Kræver grønne arbejdspladser

Kigger man ind i klimakrystalkuglen, tror overtandlægen i Vejle, Heidi Roed Breuning, at klima vil blive et parameter, når unge tandlæger fremover søger arbejde.

– Her i tandplejen har vi talt om, at arbejdspladsernes klimafokus måske kan være med til at afgøre, om den kommende generation af tandlæger synes, at det er en attraktiv arbejdsplads eller ej, siger hun.

Som underviser i faget ’Bæredygtighed på tandklinikken’ på tandlægeuddannelserne kan Nina Helle Thulstrup nikke genkendende til de unges interesse i bæredygtighed. I flere år har faget været et af de mest populære valgfag:

– Den unge generation bekymrer sig om deres fremtid. Derfor vil de gerne vide mere, så de kan handle og tage del i vores fælles kamp om et sundere klima. Der kommer en generation, der stiller krav til deres arbejdsplads og gerne vil arbejde hos en ansvarlig virksomhed. Så bæredygtighed er bestemt en måde, klinikker kan tiltrække og fastholde medarbejdere på i en tid, hvor vi mangler tandlæger. ♦

7 nemme, bæredygtige tiltag på klinikken

1. Sæt jer ind i, hvorfor bæredygtighed er vigtigt

2. Vælg en grøn repræsentant

3. Gennemgå alle indkøb – og køb kun ind ved behov

4. Brug færre plastikkrus m.m.

5. Køb mere kliniktøj og vask sjældnere

6. Skift klinikkens lyskilder til LED og brug grøn strøm

7. Optimér behandlingsplanen for patienterne, så forbruget mindskes

Tandlægeklinik med grønt hjerte

HOS NORD SPECIALTANDLÆGER I LYNGBY er der tænkt i alt fra tøjvask til affaldssortering og størrelse af autoclaven. Siden klinikken åbnede for snart to år siden, har bæredygtighed været et pejlemærke. Klinikejeren mener, at de har et ansvar for at gå en grønnere vej.

TEKST LAURA ELISABETH LIND

FOTO NIELS HOUGAARD

Insisterende skrabelyde fylder klinikrummet. De kommer fra den kirurgiske håndvask, som klinikejer Malene Hallund er i gang med. Om få minutter skal hun være klar til en tandkødsoperation.

I hurtige, rutinerede ryk vasker hun underarme, håndryg, håndflader og negle med en kirurgisk svamp, som hun til sidst smider i et hul i bordpladen til højre for håndvasken. Under bordet bag et par skabslåger er der indrettet affaldssortering til plast, restaffald og skarpe genstande.

– Hvordan er det gået siden sidst? spørger Malene Hallund venligt patienten, Joyce

Woodward, der lægger sig til rette i tandlægestolen, som bliver kørt i rette position, så kirurgen har godt udsyn til mund, tænder og gane.

Mens de snakker om, hvad de hver især har lavet de sidste par uger, begynder klinikassistent Louise Lammert at finde de sidste instrumenter og redskaber frem, som de skal bruge til operationen.

Joyce Woodward er glad for at komme i en klinik, der har klima og bæredygtighed i fokus:

– Det betyder meget, at vi passer på vores jord. Det er vores børn og børnebørns fremtid, det handler om, siger hun og giver sig hen til kirurgens erfarne hænder.

Malene Hallund retter på sine lupbriller og begynder at lægge en solid lokalbedøvelse i tandkød og gane.

Fra autoklave til kassetter Affaldssorteringen er blot et af de grønne, bæredygtige tiltag, som henvisningsklinikken i tand-, mund- og kæbekirurgi tog, da klinikken for snart to år siden for første gang slog dørene op. Før klinikken åbnede, var der stort set kun rå ydervægge og vinduer, så klinikejeren måtte vende og dreje alle valg og tiltag – til gavn for såvel klinikkens indretning som klimaet.

–Når man åbner en ny klinik, så ender den umiddelbart billigste måde at komme i gang på med at være den dyreste for vores miljø og klima. Derfor be-

sluttede vi os for at få rådgivning til at træffe de rigtige grønne valg uden at gå på kompromis med patientsikkerhed og hygiejne. Det har betydet, at vi har taget nogle økonomisk tungere valg, siger Malene Hallund.

Hun nævner, at de genanvendelige kasetter fx er en dyr post, i forhold til autoklaveposerne, men at de på sigt er tjent ind.

Allerede når man træder ind ad døren til tandklinikken, bliver man mødt af grønne tiltag. Skranken i hjørnet af receptionen er genbrug fra en lukket klinik, moderniseret med nye cremefarvede fliser, og receptionens kaffemaskine er valgt ud fra, at klinikken kan levere de brugte kapsler tilbage til leverandøren, som genanvender dem.

KLINIKEJER. Siden Malene Hallund overtog klinikken for to år siden har bæredygtighed været et vigtigt parameter for hende.

BÆREDYGTIGT. Kassetter, der kan genanvendes, er et oplagt valg, når der skal spares på plast og papir.

Som chef og klinikejer har man et ansvar for at tegne en klimavenlig vej

MALENE HALLUND Klinikejer og specialtandlæge

– Helt fra start har vi haft fokus på de bedste løsninger i forhold til klimaet, fortæller klinikchef Moni Lauritzen. Det gælder også klinikkens lagerstyring.

– Vi har et automatisk system for varelevering, der er med til at nedbringe materialeforbruget og antallet af leveringer til klinikken. Vi får leveret varer i genbrugelige poser, og vi har et mindre forbrug af papaffald. Det hele mindsker belastningen på vores klima og miljø, tilføjer hun.

Vasker tøj én gang

ugentligt

Netop fordi klinikken fra start har tænkt i grønne baner, er klinikskabene indrettet, så der er plads til kassetterne, der fx er markeret med en rød farve, hvis den er til kirurgisk brug. Hver især indeholder de forskellige kassetter kun lige de instrumenter, der skal anvendes til den specifikke operation. I sidste ende er det med til at reducere klinikkens klimabelastning.

På samme måde er der tænkt bæredygtighed ind i videokonsultationer, der sparer transporttid for patienterne, optimeret arbejdsflow på klinikken og

Det er en fælles indsats, og derfor skaber det også et godt arbejdsmiljø

LOUISE LAMMERT Klinikassistent

ARBEJDSMILJØ. Klinikassistent

Louise Lammert og klinikejer

Malene Hallund, her midt i en tandkødsoperation, er enige om, at bæredygtighed er en fælles indsats.

anlæggelsen af det store 550 m2 akustikgulv i fransk sildeben. Tanken er, at det slidstærke og let vaskbare gulv kan holde i mange år. Alle lamper er selvfølgelig med strømbesparende LED-lys, og klinikken er forsynet med grøn elektricitet.

Modeller af tænder og mund samt skinner printes in house, så der spares på transporten til tandtekniker, og klinikken bruger ikke fosforplader til røntgen. Det klares digitalt med sensor, ligesom klinikken ikke får leveret demineraliseret vand i store plastdunke. I stedet er der installeret et centralt vandanlæg til at producere vandet.

– Det koster at investere i et rensningsanlæg, men det koster også klimamæssigt og økonomisk at producere dunke af plast, transportere dem frem og tilbage og hente vand, siger Malene Hallund. Også kliniktøjet har været igennem den grønne regnemaskine: – Vi fik undersøgt, hvad det koster at vaske vores tøj selv mod at få det hentet og vasket ude. Vi fandt ud af, at hvis vi købte nok tøj til, at vi kun får det hentet én gang om ugen, så har vi et mindre CO2-aftryk, end hvis vi selv vasker det. Så vi har købt en masse kliniktøj fra en certificeret grøn leverandør, som også står for vask af tøjet, tilføjer hun.

Hjælper på rekruttering og fastholdelse

Inde på den store operationsstue for enden af gangen er Malene Hallund ved at være midtvejs med blødtvævsoperationen og skal nu i gang med at suturere det stykke væv, som hun har transplanteret fra ganen, så det kan placeres der, hvor de kommende implantater skal være. Operationen er en del af en længere proces delt op i flere operationer over mange måneder, hvor patienten til sidst ender med at få helt nye fortænder i overkæben.

– Så har vi styr på det heroppe i ganen, Joyce, siger Malene Hallund og griber en pincet.

Med den tager hun blødtvævet, der ligger på en steril glasplade, og lægger det forsigtigt på sin nye plads.

– Det passer jo perfekt. Den er som skræddersyet hertil, siger hun og starter med at suturere det med omkring 30 sting.

Imens ringer klinikassistenten efter mere gaze og bedøvelse. Louise Lammert er glad for at arbejde et sted med fokus på klimaet og har været med i planlægningen af klinikken helt fra start:

– Det er en fælles indsats, og derfor er det også med til at skabe et godt arbejdsmiljø. Det er noget, vi alle vil, siger Louise Lammert.

Hun flytter lidt på suget, så Malene Hallund kan komme til. For hende rummer bæredygtighed mere end kun det smalle fokus på klima.

– Vi har også fokus på social og økonomisk bæredygtighed og har fx ansat et ungt menneske med særlige behov i praktik et par timer hver dag, fortæller Malene Hallund.

Hun er helt bevidst om, at den grønne bæredygtighed er et vigtigt parameter i forbindelse med rekruttering af medarbejdere:

– De unge kan spejle sig i en arbejdsplads, hvor værdierne harmonerer med deres eget livssyn, og det betyder noget i en tid, hvor det er svært at rekruttere og fastholde dygtigt personale.

Et grønt ansvar Kirurgen er nu ved at suturere de sidste par sting, og patienten får en tynd skinne lavet ud fra en model af hendes mund hen over det sted i ganen, hvor vævet er taget fra. For Malene Hallund betyder det noget, at klinikken kan fremstille så meget som muligt på eget laboratorie:

Det har reduceret vores plastforbrug virkelig meget

MALENE HALLUND Klinikejer og specialtandlæge

– Jeg synes, at man som chef og ejer af en klinik har et ansvar for at tegne en klimavenlig vej for medarbejderne og klinikken, så vi sammen kan passe på vores jord. Vi ved godt, at vi ikke er 100 % bæredygtige. Men jeg håber, at vi med hvert enkelt tilvalg kan være med til at sætte et mere bæredygtigt fodaftryk, som andre måske kan lade sig inspirere af.

Malene Hallund tager et sidste kig på det kirurgiske arbejde:

– Så er vi ved at være der, siger hun og vasker omsorgsfuldt patienten om munden med gaze.

Imens begynder klinikassistenten så småt at lægge instrumenter i metalkurven, som kommer over i skyllerummet, og sorterer alt affald i de forskellige skraldespande.

– Nu kommer du ind på klinikken på den anden side af gangen, hvor vi tilpasser din protese, så du om lidt kan gå hjem og have noget at smile med, siger Malene Hallund og smider sine handsker i skraldespanden med restaffald. Hun forlader klinikken. Snart skal hun i gang med endnu en kirurgisk håndvask. For næste patient venter allerede i receptionen.♦

Patienten, Joyce Woodward, har givet sit samtykke til at medvirke i artiklen og til at vi bringer fotos fra operationen. (Red.)

OPERATION.

Klinikassistenten følger patienten til klinikrummet, hvor hun skal have foretaget en tandkødsoperation.

Populært valgfag skal være mere end et valgfag

SIDEN 2023 HAR DE STUDERENDE på tandlægeuddannelserne på

Aarhus og Københavns Universiteter haft mulighed for at tilvælge faget Bæredygtighed på tandklinikken på 5. og 6. semester.

TEKST CHARLOTTE NORDELL CARLSEN ILLUSTRATION TANDLÆGEBLADET

Den grønne omstilling er der ingen, der kan sige nej til. Det skal ligge på rygraden af os alle – som et naturligt fokus i tandlægefaget.

Sådan lyder det fra Anne HavemosePoulsen, Institutleder på Odontologisk Institut på Københavns Universitet (KU).

Siden 2023 har valgfaget Bæredygtighed på tandklinikken været et populært tilvalg for de studerende på begge tandlægeuddannelser. På KU er faget tilrettelagt således, at det fylder en hel skemauge, hvor de studerende ikke modtager anden undervisning, og dermed har fuld fokus på den grønne omstilling. På KU tæller faget 2,5 ECTS-point.

I modsætning til København har Aarhus Universitet (AU) valgt at sprede kurset over to måneder, da de har erfaret, det giver bedre læringsudbytte for de studerende. Her tæller faget 5 ECTS -point.

Bevidst fokus på bæredygtighed Fælles for AU og KU er, at de studerende lærer om alt fra bæredygtighed i et historisk, politisk og dentalt perspektiv til værdikæder, klimaregnskab og livscyklusvurderinger. De får også viden om lovgivning i forhold til affaldssortering. Og så skal de lære at bruge faget helt praksisnært, så tandklinikken får et me-

re bevidst fokus på materialer, indkøbsvaner, affaldshåndtering m.m.

Undervisningen er en kombination af forelæsninger og gruppearbejde, og de studerende skal også på feltstudier på en tandklinik. Her undersøger de, hvad klinikken allerede gør i forhold til bæredygtighed, og kommer med forslag til at integrere nye tiltag.

Fagligt fællesskab

På Aarhus Universitet vil studerende fra efteråret 2025 fra tandplejer- og tandteknikeruddannelsen også kunne vælge valgfaget sammen med tandlægestuderende. At de tre tandfaglige uddannelser er placeret under samme tag på Institut for odontologi og oral sundhed, Fakultetet HEALTH, er unikt for Aarhus Universitet:

- Det er med til at give de studerende en god forståelse for hinandens forskellige styrker og kompetencer, og gavner også det fremtidige samarbejde faggrupperne imellem, fortæller Helle Hornhaver, der er kursusansvarlig på kurset om bæredygtighed og koordinator for de fælles valgfag på Aarhus Universitet.

Faget Bæredygtighed som valgfag vil fortsætte nogle år endnu i sin nuværende form på AU, men bæredygtighed som

fokusområde fylder efterhånden så meget på hele universitetet, at det fremadrettet også skal tænkes bredere ind i dagligdagen på instituttet, fortæller Helle Hornhaver.

Bl.a. derfor vil der på Institut for odontologi og oral sundhed blive nedsat et bæredygtighedsudvalg, hvor både studerende og undervisere kan engagere sig. På Københavns Universitet vil faget Bæredygtighed på tandklinikken blive nedlagt som valgfag, når den nye studieordning træder i kraft pr. september 2026. I stedet vil faget blive et fast element på uddannelsen og integreres i samtlige fag på studiet.

– Vores mål er, at faget bæredygtighed kommer til at handle om andet end plastikkrus, men bliver en naturlig del af tandlægefaget. Sådan at de studerende bliver øvet i at tænke det ind, når de fx skal lave behandlingsplaner for patienterne. Vi skal ikke kun tænke bæredygtighed ind i forhold til det profylaktiske, men gerne nå frem til at tænke: ”Jo mindre behandling, jo mere bæredygtige er vi,” lyder det fra Anne HavemosePoulsen.

Undervisningen er planlagt i samarbejde med bæredygtighedsingeniører fra Plandent, som også er gæsteundervisere i valgfaget. ♦

NYT KURSUSFORLØB

Bliv ekspert i dine egne alignerbehandlinger

Tag styringen med dine egne alignerbehandlinger med dette helt nye kursusforløb.

Uafhængigt af industrien får du en solid grundviden om ortodontiske principper, der sikrer dig kompetencer til at skabe forudsigelige resultater i privat praksis.

HVAD LÆRER DU?

• Basal ortodontisk viden og diagnostik for alignerbehandlinger

• Effektiv behandlingsplanlægning og korrekt journalføring

• Biomekanik, materialer og teknikker til sikker tandregulering

• Lovgivning og risikohåndtering i forbindelse med behandlinger

Kursusforløbet er sammensat af Morten G. Laursen og Peter Bangsgaard Stoustrup.

Vi starter op med første af i alt 4 moduler den 6.-7. marts 2025. kompetencer til at skabe forudsigelige resultater i privat praksis.

Tandlægestuderende skal håndtere mere komplekse situationer

MED DEN NYE STUDIEORDNING på Odontologi på Aarhus Universitet skal de tandlægestuderende kunne imødegå den teknologiske udvikling og mere komplekse situationer. Den nye ordning træder i kraft til sommer på kandidatuddannelsen.

TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN ILLUSTRATION SHUTTERSTOCK

Patienten i fokus, mere fordybelse og håndtering af komplekse situationer.

Det er nogle af de centrale elementer i en ny studieordning på Odontologi på Aarhus Universitet, der træder i kraft på kandidatuddannelsen til sommer og i 2022 blev rullet ud på bacheloruddannelsen.

Der er især blevet skruet op for, at de studerende får en kritisk og forskningsbaseret tilgang til faget.

Det betyder fx, at de tandlægestuderende introduceres for brug af AI, møder patienter tidligere på studiet og får mere tid til specialet.

– Det går hurtigt med udviklingen og nye teknologier, så man skal kunne omstille sig og forholde sig kritisk og forskningsbaseret til nye ting, der kommer. Det skal fremtidens tandlæge kunne, siger Irene Dige, der som studieleder på Odontologi på Aarhus Universitet har stået i spidsen for at udvikle den nye studieordning.

Målet er således, at arbejdspladser fremover kan forvente færdiguddannede, som i højere grad vil være i stand til at undersøge ting og bidrage som aktive parter på en klinik. De studerende vil med den nye studieordning også i højere grad blive guidet til livslang læring. Man skal hele tiden have blik for at lære nyt. Derfor er feedback også et grundelement i den nye studieordning. Både fra undervisere og studerende. Det har ikke været sat i system på samme måde før. – De skal både lære at give og modtage feedback og på den måde blive i stand til at reflektere. For det skal de kunne, når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Ved at give hinanden feedback lærer de også af hinandens cases, siger Irene Dige.

Patienten i fokus

Det hænger sammen med, at patienter lever længere og derfor ofte er mere komplekse end tidligere. Det skal de studerende have kompetencer til at håndtere. Derfor er mange kurser i den nye studieordning tværfaglige og bygger oven på hinanden. Hvor teori og praksis tidligere var opdelt, er det nu tænkt sammen. Efter en øvelse bliver der bygget teori på.

– Formålet er, at de studerende forholder sig mere helhedsorienteret til patienten. Det er noget nyt i uddannelsen. Vi har patienten i fokus, siger Irene Dige. Af samme grund foregår noget af undervisningen på bachelordelen sammen med studerende, der læser til tandplejer og klinisk tandtekniker. På den måde får de studerende større indsigt i hinandens fagligheder. Målet er at styrke samarbejdet.

Og det er godt, fremhæver Louise Hauge Matzen. Som studienævnsformand på femte år på Odontologi på Aarhus Universitet har hun været involveret i arbejdet med den nye studieordning og peger især på det tværfaglige som den mest markante forskel.

– Den helt store ændring er, at vi har fået tværfaglige kurser og ser patienten som helhed. Det er der mest læring i, viser både forskning og andre lande. Og så har vi fået bedre faciliteter som fx et simulationslaboratorie. Det ruster de studerende til at have patienter, siger Louise Hauge Matzen.

I den nye studieordning får de studerende allerede patienter på tredje semester. I den anden ende skal det give mere tid og fordybelse til specialet. Det skal også ruste de studerende til at gå videre med forskning, hvis de ønsker det. Noget, Irene Dige ikke mener, de studerende er blevet klædt godt nok på til tidligere.

– Den gamle uddannelse er også rigtig god. Men der er en grund til, at vi laver den om. Vi har løbende indført nyt uden at tage noget ud, så studiet er blevet overloadet, og der er ikke mulighed for at fordybe sig. Nu har vi rystet posen og lavet studieordningen meget dramatisk om i strukturen, men med mulighed for, at vi kan tilpasse den til det, der kommer, siger Irene Dige.

Øget digitalt fokus

Studieleder Irene Dige og studienævnsformand Louise Hauge Matzen mener ikke, der er fjernet noget af betydning for at få plads til det nye. Mest af alt er der luget ud i gentagelser, så flere undervisere ikke står og fortæller det samme, fremhæver de.

Helprotetik har fået mindre vægt, og ikke alle studerende garanteres at lave det, da mange patienter ikke får det lavet længere. Og i den nye studieordning skal de studerende som udgangspunkt ikke længere sætte implantater på rigtige patienter, men simuleret, hvilket er i tråd med de fleste tandlægeuddannelser i verden.

Digitaliseringen har også fået et stort løft og er inddraget i relevante kurser. I røntgen og billeddiagnostik skal de studerende fx arbejde med AI – altså kunstig intelligens. De skal også arbejde med data i de kirurgiske kurser, hvor de arbejder med simulationsmaskiner, og opnå kendskab til programmering.

– Vi har arbejdet med digital røntgen tidligere, men nu har vi mere fokus på at forstå, hvad der ligger bag; hvordan man skal forstå et digitalt billede, forklarer Irene Dige.

Både studerende, medarbejdere og undervisere er blevet inddraget i processen med den nye studieordning undervejs, fremhæver hun.

Hvad mener de studerende?

Spørger man de studerende på Odontologi på Aarhus Universitet, nævner flere i flæng, at det især fungerer godt, at presset er blevet mere jævnt fordelt på studiet og at få introduceret patienter hurtigere, end man gjorde tidligere. – Jeg er glad for, at der er rykket rundt på fagene, så presset er blevet delt mere ud over studiet. Og det er fedt at få patienter tidligt – det føles mere ægte, siger Svend Bay Holm, der går på 3. semester. Det er Caroline Nygaard Iversen fra 5. semester enig i. Og det samme fremhæver Signe Klauber, der går på 3. semester og er næstformand i Odontologisk Forening:

– Det er godt at møde patienter tidligere og finde ud af, om man kan have med dem at gøre. Det er ærgerligt at have taget en hel bachelor og finde ud af, at man ikke kan lide at have patientkontakt, siger Signe Klauber, men tilføjer: – Vi bruger enormt meget tid på at give hinanden feedback. Jeg savner mere klart svar på, hvordan det skal gøres, for at det virker. Vi kan indimellem godt føle os lidt som prøvekaniner. ♦

KIM MATTHIESEN

Uddannet i 1999 fra Tandlægeskolen i Aarhus

Fra 1999 til 2001 ansat i privatpraksis

Fra 2001 til 2020 medejer af privat tandlægepraksis i Esbjerg. I dag tandlæge på deltid på Fanø

Jeg vil ikke rende hovedløst rundt og ikke kunne

være noget for andre

TEKST FREJA BECH-JESSEN, FREELANCEJOURNALIST

FOTO PETER BJERKE

Kim Aaes spørger:

Hvorfor skar du så væsentligt ned på din arbejdstid, og hvad har beslutningen betydet for dit liv?

– Forklaringen på mit valg skyldes, som sådan noget jo ofte gør, et sammensurium af ting og er nok både en lyst til forandring og en række tilfældigheder. Jeg var ikke ved at gå ned med stress, men tandlægebranchen er jo ikke blevet mindre stressende de seneste 20 år, og jeg havde bare ikke lyst til at rende hovedløst rundt og ikke kunne være noget for andre. Jeg kunne også mærke, at jeg ikke syntes, at mit arbejde var helt så sjovt, som da jeg begyndte. Så da jeg mødte min kone, Tina, som boede på Fanø og allerede havde gjort sig mange tanker om indretningen af sit arbejdsliv, var det oplagt, at jeg sprang ud i at gøre noget nyt. Så jeg greb muligheden for at indrette mit eget arbejdsliv anderledes.

Du arbejder kun halvt så meget, som du gjorde før – hvad får du tiden til at gå med?

– Jeg har været bevidst om ikke bare at fylde fritiden ud med en masse andre faste opgaver og projekter. Så jeg prioriterer også at have tid til bare at gå ture. Min kone og jeg har en hjortehund, som er den hunderace, Karen Blixen havde. Han hedder Flindt, og ham går jeg mange ture med. Fanø er rig på natur. Strand, klit og skov. Og Flindt og jeg tager det hele ind hver eneste dag. Men jeg har også genoptaget mit gamle

engagement i faldskærmsudspring og har fået rigtig godt gang i at springe igen. Jeg er begyndt at løbe. I bare fødder! Ikke noget med fivefinger shoes her. Det skal være med helt frie tæer! Jeg har genoptaget min barndomsinteresse for møntsamleri, som ellers har været lagt på is, siden jeg var otte år gammel. Og jeg er blevet et endog meget passioneret medlem af øens lokale cigarklub. Det er faktisk et ufravigeligt krav for mig, at jeg skal fotograferes med en cigar i munden til den her artikel. Og så er jeg blevet bestyrelsesmedlem i den lokale jazzklub. Jeg nyder at have god tid til at gå og rigge til, stille borde og stole frem og sørge for øl og vand i køleskabet inden en koncert. Jeg kan sagtens få mine dage til at gå.

Hvad har dit valg betydet for din arbejdsglæde?

– Jeg synes, at den reducerede arbejdstid har givet mig en større energi og lyst til at engagere mig i mine patienters liv og levned. Til at se ud over deres mundhule og interessere mig for, hvem de er. Det er jo sådan, det skal være i vores fag. Vi siger, at vi ikke kun skal forholde os til tænderne, men til det hele menneske. Men det kan være svært at mønstre det overskud, det kræver at forholde sig til det hele menneske, når man har mange patienter i stolen hver dag. Dag ud og dag ind. Det er bestemt ikke kun mine patienter, der har gavn af, at jeg har fået mere tid og overskud. Det er i lige så høj grad mig selv. Jeg oplever nyt, lærer nyt og bliver en del af nye ting, hver gang jeg får mulighed for at tale med et menneske, der sætter sig i stolen her i klinikken. Så hvis jeg skal være helt ærlig, får jeg nok mere ud af det end dem.

Tandlæger er jo ikke kendt for at skære ned på arbejdstiden – hvad siger dine kolleger til dit valg?

– Jeg kender kun få tandlæger. Og for dem har det ikke været den store overraskelse. Men jeg kan se, at det generelt er et valg, der vækker opsigt. Når jeg møder de lokale ved Brugsen – de ved jo efterhånden, hvem jeg er, og der står også Dr. Tooth på min nummerplade – så er det ofte det, de spørger ind til. Flere spørger, om man kan leve af at arbejde så lidt. Det kan man godt. Selvom man måske lever lidt mere spartansk. Det vigtige for mig er, at jeg lever mere på mine egne betingelser nu. Og at det ikke er mit fag, men det, jeg vælger at bruge mit liv på, der definerer, hvem jeg er.

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?

Niels Præst er medejer af en stor tandlægeklinik i Vildbjerg, der tæller godt 30 ansatte og betjener mellem 12.000 og 13.000 patienter.

Kim Matthiesen spørger:

Hvad er fordelene ved at drive en stor klinik, og hvordan sikrer I en nærværende og personlig behandling af patienterne? ♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

navne

FYLDER DU RUNDT?

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e­mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage

19/2-18/3 2025

30

Sarah Josefine Engberg, Ryomgård, 24. februar

Nadja Bertelsen, Horsens, 28. februar

Nadia Mousavianpour-Kouhkamari, Frederiksberg, 8. marts

40

Iben Engdahl, Charlottenlund, 19. februar

Anne Wraa Hyttel, Mårslet, 21. februar

Frederik Lindkær Jensen, Næstved, 22. februar

Henrik Krarup, Vejle Øst, 3. marts

Raluca Sherin Al-Alami, Nykøbing F, 5. marts

Rebecca Houkjær Kierdorf, Helsingør, 7. marts

Kathrine Schwartz Bøtcher, Søborg, 16. marts

Mikela Sparre, Næstved, 16. marts

50

Merete Nicole Nielsen, Greve, 19. februar

Lars Rosendahl, Dragør, 19. februar

Jacob Valby Bøgeblad, Korsør, 19. februar

Tove Flensberg Holmgaard, Fredericia, 24. februar

Carina Mess, Holbæk, 24. februar

Anders Francis Beckett, Faaborg, 2. marts

Nadja Nathasja Roed Bruhn, Køge, 12. marts

Lars Gregersen, Rungsted Kyst, 12. marts

60

Solveig Skovløber Hansen, Kolding, 24. februar

Mette Marie Weinrich, Højbjerg, 25. februar

Pernille Schmidt, Gentofte, 13. marts

Susanne Malling Pedersen, Nørre Alslev, 16. marts

Mette Boutrup, Hedensted, 17. marts

70

Lars Enevoldsen, Vodskov, 26. februar

Jan Hesselberg Madsen, Allerød, 1. marts

Jette Nedergaard Jørgensen, Højbjerg, 2. marts

Dorrit Herwagen, Frederiksberg, 3. marts

Elsebeth Houmand, Skjern, 17. marts

75

Hans Kristian Munk-Jørgensen, Horsens, 3. marts

Karen Sidenius Petersen, Hadsund, 8. marts

Jan Rosenbaum, Gentofte, 14. marts

Dødsfald

† Knud Erik Marinus Jensen

Fødselsår: 1928, Kandidat år: 1953

Afgået ved døden 5. december 2024

† Jørgen Bernhard Dahlin

Fødselsår: 1936, Kandidat år: 1960

Afgået ved døden 16. december 2024

Køb patientforsikring for tandlæger nu

Få 10 % rabat

Som klinikejer skal du have købt patientforsikringen for tandlæger senest 1. april. Det er et lovkrav, og du skal registrere din forsikring hos Styrelsen for patientsikkerhed. I samarbejde med Tandlægeforeningen tilbyder Tryg en patientforsikring, som opfylder lovens krav. Du behøver ikke have andre forsikringer hos Tryg.

Forsikringen dækker skader efter undersøgelse og behandling – og giver altså ekstra tryghed for både dig og dine patienter. Den gælder med tilbagevirkende kraft fra 1. januar i år.

Tryg tilbyder

Tryg tilbyder

– 10 % rabat som medlem af Tandlægeforeningen – Patientforsikring, der gælder i 1 eller flere år

– 10 % rabat for medlemmer af Tandlægeforeningen – Patientforsikring med automatisk fornyelse

Bestil nu – sidste frist 1. april

Bestil nu – sidste frist 1. april

Ring til Tryg på 44 20 49 50 eller send en mail til tandlaegeforsikring@tryg.dk.

Ring til Tryg på 44 20 49 50 eller send en mail til tandlaegeforsikring@tryg.dk.

– 0 eller 10.000 kr. i selvrisiko.

– 0 eller 10.000 kr. i selvrisiko.

Se mere på tryg.dk/tandlæge

Se mere på tryg.dk/tandlæge

Bliv en del af tandlægen.dk – vi tager ansvar for både tandsundheden og planeten!

Hos tandlægen.dk kombinerer vi høj faglighed med et stærkt fokus på bæredygtighed.

Som medarbejder i vores kæde bliver du nemlig en del af en arbejdsplads, der tager ansvar for både patienternes tandsundhed og for miljøet. Vi stræber efter at minimere vores miljøpåvirkning og gøre en positiv forskel gennem grønne tiltag som genbrug af ressourcer, miljøvenlige produkter og energieffektive løsninger.

Bæredygtighed i praksis

Vi arbejder aktivt med at implementere miljøvenlige redskaber og har fokus på effektiv lagerstyring for at minimere ressourcespild.

Bliv bæredygtighedsambassadør

Som første tandlægekæde i Danmark tilbyder vi nu bæredygtighedsuddannelse til vores medarbejdere, så de kan blive drivkræfter for grønne initiativer på klinikken.

Etisk tandpleje for alle

Vi er stolte af vores indsats for udsatte grupper og arbejder for at sikre, at alle patienter får den nødvendige behandling, der både forbedrer deres tandsundhed og livskvalitet.

Er du klar til at blive en del af en tandlægekæde, hvor bæredygtighed og faglighed går hånd i hånd?

Så søg dit næste job hos tandlægen.dk! Vi sætter en ære i at gøre en forskel – både for vores patienter og for planeten. Læs mere om en karriere hos tandlægen.dk her.

Mindeord

Tidligere afdelingstandlæge Karsten Munk Ebbesen, København, in memoriam

Født den 11. september 1941. Død den 30. december 2024.

FORHENVÆRENDE AFDELINGSTANDLÆGE OG PRIVATPRAKTISERENDE TANDLÆGE Karsten Munk Ebbesen er død, 83 år gammel. Alle tandlæger, som er uddannet fra Tandlægeskolen i København fra midt i 60’erne til 2007, kender Karsten som en dedikeret lærer i faget parodontologi. Han var højt værdsat for sin måde at undervise sine elever på med stor forståelse og humor. Karsten var en stor mand i alle henseender – fysisk som mentalt – og kunne med sin kontante, kompromisløse væremåde virke lidt skræmmende på sarte elever, men det var kun til, man havde lært ham at kende. Han blev uddannet i 1967, og efter den obligatoriske tid som militærtandlæge blev han ansat på Afdeling for Parodontologi i 1970 og få år efter afdelingstandlæge, hvilket job han bestred sammen med sin private praksis til 2007.

Jeg har haft det privilegie at være Karstens lærer, hvilket for en ung lærer var en opgave, man ikke umiddelbart løste på den mest diplomatiske måde. Men det blev til et årelangt venskab med stor fortrolighed og gensidig forståelse, ikke blot fagligt, men også privat. Utallige komsammener med samtaler om alt mellem himmel og jord var en stor berigelse. Karstens viden var kolossal. En viden han tilegnede sig gennem en livslang nysgerrighed og gennem medierne

og lekture. At han samtidig var i stand til at krydre sin politiske, kulturelle og sproglige viden med en udsøgt humor, gjorde hver en time med ham til en fornøjelse.

Hans store interesse for musik, ikke mindst de store swingkoryfæer, bragte os sammen på de københavnske spillesteder. Og hjemmet på Østerbro emmede af alle former for musik og sang.

I mange år underviste vi sammen på Tandlægeskolen, men også i Grønland var vi sammen om uddannelsen af den grønlandske klinikassistent, som gav de unge klinikelever en uddannelse, som hævede dem i det sociale miljø. Det var ikke blot fagligt, men også kulturelt en stor oplevelse. Hans indsats for danske tandlægers efteruddannelse må heller ikke glemmes.

De sidste år var svære for ham med alvorlig langvarig sygdom, som på det sidste bandt ham til sengen. Men han beklagede sig aldrig. Han havde en ukuelig tro på, at lægerne gav ham det bedste, de kunne. Så sent som få uger før sin død udtalte han til mig sin tro på livet.

I dag er vi mange, som vil savne Karsten for alt, hvad han stod for. Jeg har personligt mistet en dejlig ven, hvis velkomst ofte var: ”Skal vi dele to bajere og spille yatzy”. Kunne livet så være mere ukompliceret, jordnært og hyggeligt?

Til Karstens kone Bodil og deres tre dejlige døtre og alle børnebørnene går tankerne nu med et ”Æret være hans minde”.

Per Deleuran

Jeg vil helt sikkert anbefale andre klinikker at skifte til PlanOrder. Det tog kun én dag at komme i gang, og Plandent hjalp os hele vejen.

Helle Ellemann-Mortensen, indkøber og klinikassistent hos Tandlægehuset ved Stranden

PlanOrder: Færre fejl og

mere tid til det vigtigste

Helle Ellemann-Mortensen, indkøber og klinikassistent hos Tandlægehuset ved Stranden, var bekymret for at miste kontrollen med klinikkens indkøb. I dag er hun ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning at få PlanOrder og gøre varebestillingen til en fælles opgave:

• Det er nemt for alle på klinikken at bestille varer.

• Klinikken har færre fejlbestillinger end tidligere.

• Indkøberen har fået frigivet tid til andre opgaver.

Vil du vide mere om, hvordan PlanOrder kan være med til at frigive tid og mindske fejlbestillinger? Book en uforpligtende demo på plandent.dk/planorder eller kontakt os på 43 66 44 44.

Scan QR-koden og book en demo

kollegahjælp

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Marie Winding Turpinsvej 2

2605 Brøndby Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland

Thomas Hjorth Platanvej 1

4684 Holmegaard

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Louise Vilhelmsdal Søndergade 10

4800 Nykøbing F.

Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N

E-mail:

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Tlf. 75 13 75 13

Helle Gamst Skov Torvet 3, 6100 Haderslev helle@gamst-skov.dk Tlf. 74 52 28 02

Region Midtjylland

Tina El-Dabagh

Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tlf. 86 16 85 10

Region Nordjylland

Majbritt Jensen Strandvejen 3 9000 Aalborg Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen

Region Grønland

Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com

Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Pia Lindholm Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85 2900 Hellerup Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen

Vivian Riel Amaliegade 17 1256 København K Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer Halsnæs Alkoholambulatorium Ambulatorieleder

Charlotte H. Seidler Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp

Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog

Majken Blom Søefeldt Kontakt TandlægeTryghed på: Tlf. 39 46 00 80

Mail: dagpenge@tdlt.dk

BEVISET PÅ, AT INTET ER UMULIGT

r.zirkonzahn.com/82o

Horisonter er noget, der skal skubbes til. Med inspiration fra denne filosofi har vi skabt en Prettau® 3 Dispersive® zirconia-restaurering til en gorilla. Vore forskelligartede og multifunktionelle Zirkonzahn.Software-programmer og -moduler gør det faktisk muligt at konstruere og fremstille sådanne enestående og innovative restaureringer.

DT Manuel Leimgruber – Zirkonzahn Education Center Brunico, Sydtyrol, Italien

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e­mail: ta@tdl.dk

Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen). Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

• Handicapvenlig parkering og indgang

Strøby Egede Center 15 4600 Køge Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre

Hausergaarden I/S

Specialuddannede tandlæger

Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K v/Nørreport Station Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk

• Endodonti * komplicerede

• Implantologi * Komplikationer

• Kirurgi * Knogle-opbygning

• Æstetik * Rekonstruktioner

• Protetik * Narkose

John Orloff

Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng)

Jens Kristiansen

MSc Endo KCL (Eng)

Adam Gade Ellesøe

MSc Imp Dent (URJC)

TBT - www.tbt.dk

klinik@tbt.dk

Tlf. 38 60 20 20

• Invisalign

• Kosmetisk makeover

• Implantologi

• Bidrehabilitering

Bidfunktion

Jylland

Brædstrup Implantatcenter

Birgitte Skadborg Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk Bidfunktion og oral bidrehabilitering

Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby

Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk

• Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland

Stylvig

H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk

Tandlægen.dk – Greve

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlæge Katharina Axtmann Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Dental og maksillofacial radiologi

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk

Tandlægeskolen

Afd. for Radiologi

• Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)

Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73

Tandlægen.dk Roskilde

Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi)

• CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1. 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Implantater

Fyn

Centrum Tandlægerne

Odense og Middelfart

B. Pade

N. Pade

Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Panoramarøntgen

• CBCT (3D)

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Martin Dahl

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby Birgitte Skadborg

• Implantologi, kirurgi, narkose

• Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99

www.herningimplantatcenter.dk

• Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge

Henrik Hedegaard

ORIS Tandlægerne Kolding

Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18

www.ORIS.dk/kolding

• Kirurgi og protetik

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann

Nørregade 11

6100 Haderslev

Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

dinTANDLÆGE Brande

Torben Lillie

• Immediat implantologi

• Kirurgi og protetik Torvegade 8

7330 Brande

Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.

Immediat implantologi. Blødvævskirurgi

• Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

• www.tandlaegen.dk/Roskilde

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi

Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte

Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk

pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Bredgade

Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja

Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.

tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden:

https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense

Implantat, kæbekirurgi, narkose

Torben Thygesen

Gregory Tour

Rasmus Hartmann-Ryhl 50 65 62 66 www.klinik-vs15.dk

Tandlægen.dk, Centrum Odense

Peter Marker

Specialtandlæge

Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26

Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/klinikker/ odense-centrum/forside Kirurgi, implantater, narkose

Tre Margueritter Tandlægeklinik

Specialtandlæge

Sodaba Ghawsi-Vestergaard

Tlf. 66 11 14 44 www.tremargueritter.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Martin Dahl

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne

Kolding

Specialtandlæge, ph.d.

Jens Thorn

Banegårdspladsen 9

6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18

Mail. Kolding@oris.dk

Kirurgiklinik

Hermodsvej 22, Åbyhøj Tlf.: 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg

Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos

• Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis

Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj

Tlf. 86 15 43 44

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10

7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk

E-mail: post@tandherning.dk

• Mulighed for narkose

Specialtandlægerne

v. Søren Schou, Aarhus

• Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose

Søren Schou, dr.odont.

Helle B. Nielsen, ph.d.

Karen J. Nissen

Ole Möbes

Otto Schmidt www.sptand.dk

Sjælland

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi

Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge

Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti

Vibe Rud

Thomas Foldberg Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86 Online henvisning via www.endokir.dk

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

• Dentoalveolær kirurgi

• Oral rehabilitering Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi:

• Tore Tranberg Lefolii

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

• Jesper Øland Petersen, ph.d

• Libana Raffoul Bjørnstrup

• Karoline Brørup Marcussen

• Even Nisja Protetikere:

• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont

• Brian Møller Andersen www.spsj.dk

E-mail: klinik@spsj.dk

Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/ NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi

Rannvá Matras, PLUS1 Tandlægeklinik Kbh v. Tivoli og Rødovre Centrum Tlf. 36 70 76 00 www.plus1.dk/henvisning

Narkose

Fyn

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter Odense klinikken

Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold

Louise Kold Simon Kold Bryggergade 10

7400 Herning

Tlf. 97 12 03 99

E-mail: post@tandherning.dk

• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Aarhus klinikken

Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej .dk

Patienter modtages til behandling i narkose. Alm tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Sjælland

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand

Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4. 2800 Lyngby

Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro Tårnvej 219 2610 Rødovre

Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Hundige Strandvej 182 2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes.

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi

Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal

1200 København K Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti

Jylland

Tandregulering

Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning

Tlf. 97 12 59 00

• Specialtandlæge i ortodonti Brædstrup Implantatcenter

Carsten Lemor

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Specialtandlægerne

Aarhus Tandregulering

Morten G. Laursen

Janne Grønhøj

Susanna Botticelli Frederiks Allé 93 8000 Aarhus C Tlf 86 12 17 66 mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset

Kim Carlsson

Jens Kragskov

• Specialtandlæger i ortodonti Jyllandsgade 79 C, 1. sal

6700 Esbjerg

Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge

Tandreguleringsklinikken

Toldboden 1, 5C

8800 Viborg Tlf. 86 62 76 88

• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Specialtandlægecenter

Vestjylland

Søren Povlsen Stationsvej 35a 7500 Holstebro Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com

Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Specialklinik for Tandregulering

• Specialtandlæge i Ortodonti Aida Basic Hauser plads 20, 2. sal 1127 København K Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info

Specialtandlæge i Holte

• Specialtandlæge i ortodonti Lone Møller Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti Michael Holmqvist Rosenborggade 3, 1. 1130 København K Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti Søren Wiborg Lauesen Jens Fog Lomholt Algade 12, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandlægen.dk Hundige Strandvej Specialtandlæge Glen Happel Hundige Strandvej 182 2670 Greve Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling

Fyn

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Mette Rylev, ph.d.

Havnepladsen 3b 5700 Svendborg

Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Brædstrup Implantat

Center

Camilla Kristensen

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Store Torv

Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Björn Emil Neumann

Martin Persson (protetik) Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne Aarhus Ø

Anders Heide

Rodrigo López, ph.d., dr.odont.

Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk

Sjælland

Københavns Paradentoseog Implantat Klinik

Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

-Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling

-Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi)

-Behandling af periimplantitis

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66

E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn

Nørregade 9 og Strøby Egede

Center 15

4600 Køge

Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Specialtandlægerne Bredgade

Christian Damgaard, ph.d. www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Nord Specialtandlæger

Daniel Midjord-Belstrøm, professor, dr. odont, ph.d. Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Protetik

ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Fast protetik, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling

Brædstrup Implantatcenter

Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti

Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne

Kongensgade Odense Kongensgade 54

5000 Odense

Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk

Ref. Kirsten Rysgaard

Vesterbro TandlægeCenter

Niels Bruun

Kasper Bruun

Vesterbrogade 10, 2.tv 1620 København V Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk

Tandlægen.dk Allerød

• Udelukkende endodonti

Younes Alipanah

Torvestrædet 27 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti

Jens Tang

Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd

Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

RodbehandlingsCenter.dk

v/ Thomas Harnung

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk

Tlf. 44 44 44 11

Tandlægerne Fyrvej

Søren Grønlund Fyrvej 26

6710 Esbjerg V

Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne

Hedegaard & Kjærgaard

Thomas Hedegaard

Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26

E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Tandklinikken Perlegade 13 ApS

Tom Lykke Gregersen

Perlegade 13 6400 Sønderborg

Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

Colosseum Tandlægerne

Slotsgade Odense

Anders Burgaard Slotsgade 18

5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46

Henvisninger:

EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik

Mads Juul

Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22

Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Tandlægen.dk – Greve

• Endodonti

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlægerne Rådhusstrædet

Mads Bojer

Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk

Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk

Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Younes Alipanah, Msc i endodonti

Sune Demant, ph.d. og Msc i endodonti

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Æstetisk tandpleje

Hausergaarden

John Orloff

• Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

farver Hvid ... alle i 1

3 viskositeter –uendeligt mange muligheder

Den patenterede Smart Chromatic Technology

i OMNICHROMA sikrer en trinløs farvetilpasning fra A1 til D4 vha. strukturfarven. Hertil kommer 3 forskellige viskositeter til alle præferencer og anvendelsesområder. Med OMNICHROMA-serien får brugeren således alle tænkelige valgmuligheder med et minimum af materiale.

OMNICHROMA –Alt, hvad der er brug for til moderne fyldninger.

kunstige farvepigmenter, tilpasses ”automatisk” tandens farve

Bis-GMA–fri formel for bedre biokompatibilitet

bæredygtigt lager

bestil kun 1 farve & og undgå udløbne specialfarver

Bliven del af Jordan Crew pa Smukfest 2025

Vil du kombinere faglighed og festivalstemning? Nu har du som tandlrege eller tandlregestuderende en unik mulighed for at blive en del af Jordan Crew pa Smukfest 2025!

Brug din ekspertise til at vejlede festivalgrester i god mundhygiejne og bliv bel0nnet med et GRATIS armband til hele festivalen.

Hvad tilbyder vi?

- Gratis festivalarmband til hele Smukfest 2025.

- En fantastisk oplevelse som en del at Jordan Crew.

- Muligheden for at g0re en forskel ved vores stand og sprede viden om sund mundhygiejne.

- Et frellesskab med andre passionerede tandlreger, studerende og smilende festivalgrester.

- Forplejning under vagterne.

Hvad forventer vi af dig?

- At du er uddannet tandlrege eller er i gang med din tandlregeuddannelse.

- At du har lyst til at vejlede festivalgrester i god mundhygiejne.

- At du kan bidrage til en positiv og energisk stemning ved vores Jordan-stand.

- En arbejdsuge pa ca. 25 timer (tirsdag til og med s0ndag).

stillinger

Erfaren Tandlæge søges til etableret stilling hos Implantatklinik København

Da en af vores dygtige tandlæger har købt klinik med sin hustru, søger vi en erfaren tandlæge til en fuldt etableret stilling. Dette er en enestående mulighed for dig, der ønsker at arbejde i en klinik, hvor dygtighed og professionalisme går hånd i hånd, og hvor du kan udfolde dit fulde potentiale – En klinik med over 30 dygtige medarbejdere, herunder 7 tandlæger, 7 tandplejere, 6 receptionister og 10 klinikassistenter.

Om os

• Eksklusiv tandklinik med lang historik og tradition for høj kvalitet i hjertet af København.

• Vi har vores eget porcelænslaboratorium, som arbejder tæt sammen med vores tandlæger for at sikre skræddersyede løsninger i højeste kvalitet, der matcher patientens individuelle behov og forventninger. Vi indprøver al protetik på laboratoriet inden montering.

• Vi er erfarne i avancerede behandlinger, herunder implantater, multidisciplinære rekonstruktioner fra bunden efter Dawsonprincip og alle typer dentoalveolær kirurgi.

• Vi har en patientskare, der søger det absolut bedste inden for tandpleje.

• Vi har fokus på samarbejde, kommunikation og en kultur bygget på respekt og humor.

• Vi ejer og driver også Smiledesigns, som laver +600 alignercases pr. år og har derfor et intimt samarbejde med Smiledesigns om multidisciplinære behandlinger og præprotetisk retning.

• Vi er digitale på det meste og har CBCT og Sprintray-printer.

Lyder dette som noget for dig?

Send din ansøgning med foto og CV til masih@implantatklinik.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Bliv en del af vores unikke klinik, hvor kvalitet, professionalisme og patienten altid er i centrum.

Vi tilbyder

• En etableret stilling med ansvar for komplekse behandlinger, herunder implantatbehandlinger, komplicerede kirurgiske behandlinger, multidisciplinære og kosmetiske behandlinger.

• En stilling med et ansvar for komplekse behandlinger, ofte i samarbejde med Smiledesigns.

• Mulighed for at arbejde i en klinik, der er førende på sit felt og i konstant udvikling.

• Attraktive arbejdsvilkår, fleksibilitet og fremtidspotentiale.

Vi søger en tandlæge, der:

• Har solid erfaring og trives med komplekse behandlinger.

• Besidder stærke kirurgiske og protetiske kompetencer.

• Er kvalitetsbevidst og engageret i at levere den bedste patientoplevelse.

• Har en holdning til faglig udvikling og lyst til at bidrage til klinikkens vækst, samt et ønske om at indgå i et stærkt fagligt team.

Om vores arbejdsmiljø:

• Vi prioriterer en fleksibel og ambitiøs tilgang til arbejdet.

• Vores team arbejder tæt sammen i en åben og positiv atmosfære

• Arbejdstider er typisk mellem kl. 8-17 (fredage 8-16) med mulighed for variation.

Nr. Farimagsgade 13 1364 København K

Telefon 33 15 20 33 www.implantatklinik.dk info@implantatklinik.dk

Værsgo’. Vi giver tæt på

150 mio. kr.

tilbage i renter til MedlemsKunder i Lån & Spar

Lån & Spar er ejet af en række fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele. For eksempel får MedlemsKunder i Lån & Spar Danmarks højeste rente på deres lønkonto. Det betyder, at de i januar fik udbetalt tæt på 150 mio. kr. i renter.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemsskab af Tandlægeforeningen – bliv MedlemsKunde i dag.

Ring 3378 1958 eller

læs mere på lsb.dk/tandlaegeforeningen

Større klinik på Vestsjælland søger faglig dygtig og smilende tandplejer

Travl klinik i Århus søger tandlæge

Åndalsnes Tannlegesenter, Norge søker assistenttannlege i 100 % stilling

QUICK NR. 17504

QUICK NR. 17507

Ny Godt Smil klinik i Nyborg søger klinikassistent

QUICK NR. 17583

Ny Godt Smil klinik i Nyborg søger klinikassistentelev

QUICK NR. 17584

Tandlægerne Frederiksberg søger omhyggelig tandplejer til vores team

QUICK NR. 17586

QUICK NR. 17535

Godt Smil Frederikssund søger tandplejer

QUICK NR. 17575

Godt Smil Teamet i Brørup søger tandlæge

QUICK NR. 17576

Stor klinik på Frederiksberg søger erfaren tandlæge ca. 30 timer/uge

QUICK NR. 17577

Implantatklinik København søger tandlæge til etableret stilling

Klinik på Rungsted Kyst søger barselsvikar for klinikassistent

QUICK NR. 17578

Alhambravej Tandlægerne søger klinikassistent med kirurgi erfaring

QUICK NR. 17587

Birkerød Tandlæge & Implantatcenter søger tandplejer

QUICK NR. 17589

Frederiksberg Tandlægerne søger Klinikassistent/receptionist

Tandklinikken Låsbybanke i Kolding søger klinikassistent til barselsvikariat

Hyggelig klinik i Nykøbing F søger tandplejer. Fuldtid eller deltid

QUICK NR. 17590

QUICK NR. 17579

Tandplejen Bornholms Regionskommune søger tandlæge/tandplejer

QUICK NR. 17580

Tandlægeteamet Lindberg i Lyngby søger tandplejer. Opstart efter aftale

Tandlægerne i Ølgod søger tandplejer

QUICK NR. 17591

QUICK NR. 17592

QUICK NR. 17593

Klinik i Køge søger en dygtig motiveret tandplejer

QUICK NR. 17594

QUICK NR. 17581

Tandlægerne Jernbanevej i Holbæk søger klinikassistent

QUICK NR. 17582

Albanigades Tandklinik i Odense C søger klinikassistent

QUICK NR. 17595

Bogense Tandklinik søger tandplejer

QUICK NR. 17596

Lille klinik i Kr. Hyllinge søger klinikassistent eller klinikassistentelev

QUICK NR. 17597

Moderne klinik i centrum af Hillerød søger engageret tandplejer

QUICK NR. 17598

Klinik i Kolding søger tandlæge med nogen erfaring

QUICK NR. 17599

Klinik i Taastrup søger mødestabil, serviceminded og kvalitetsorienteret tandplejer

QUICK NR. 17600

Topmoderne praksis i Rødovre søger klinikassistent

QUICK NR. 17601

Klinik centralt beliggende i Frederikssund søger tandplejer med erfaring

QUICK NR. 17603

Klinik i Køge søger dygtig motiveret tandplejer 18­30 timer

QUICK NR. 17604

Tandlægehuset Hillerød søger endnu en tandplejer

QUICK NR. 17605

NORD specialtandlæger søger en serviceminded sekretær

QUICK NR. 17607

NORD specialtandlæger søger en erfaren og kompetent klinikassistent

QUICK NR. 17608

Tandlægerne ved Vanløse st. søger Ledende tandplejer

QUICK NR. 17609

Tandlægernes Hus i Ry, søger barselsvikar for klinikassistent søges 37 t/uge

QUICK NR. 17610

Tandklinikken Gørlev søger Serviceminded og engageret tandplejer til deltid

QUICK NR. 17611

Klinik i Odense C søger tandplejer (barselsvikariat)

QUICK NR. 17612

PLUS 1 søger to nye medarbejdere i servicecentret i Field´s og Ballerup

Tandlægerne på Bakkevej i Ølstykke søger klinikassistent

QUICK NR. 17613

QUICK NR. 17614

Tandlægerne i Korsør søger sød og dygtig tandplejer

QUICK NR. 17618

Tandlægerne i Rådhusstrædet søger tandplejer

QUICK NR. 17619

Alhambravej Tandlægerne på Frederiksberg søger tandplejer 4­5 dage om ugen

QUICK NR. 17620

Klinik i Horsens søger tandlæge med jus.

QUICK NR. 17621

Tandlægerne Kold-Herning Implantat Center søger engageret tandplejer

QUICK NR. 17622

3M™ Clarity Aligners

Game-changing aligner behandling

3M™ Clarity™ Aligners med 3M™ Clarity™ Precision Grip Attachments er tilgængelige sammen i Oral Care Portalen. Sammen vil de øge din evne til at levere digital præcision og tilpasning med aligner-behandling. Vi introducerer også Clarity™ Attachment Material, det nye transparente aligner-attachmentmateriale, der dispenseres som flydende, men forbliver på plads som en pasta.

New Product Launch Of The Year Clarity Aligners

Clarity™ Aligners

Sig farvel til unøjagtighed... og hej til nemmere attachments

Clarity™ Precision Grip Attachments

Clarity™ Attachment Material

Få et bedre materiale til æstetiske attachments af høj kvalitet. Det virker med alle alignermærker, for at skabe attachments med lethed

En innovativ 3D-printet og fuldt hærdet komposit attachment-system, der muliggør bonding med mindre overskud, og giver en holdbar ydeevne under hele behandlingen Scan for at lære mere.

*3M data on file

køb og salg

Dental Consult ApS

v/ Ken Kürstein

Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

– Køb og Salg af tandklinikker

– Sælgerrådgivning Salgsopstillinger (prospekt)

– Køberregister (potentielle købere)

– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

klinikformidleren.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

klinikformidleren.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Seriøst kliniksalg i hele Danmark. Se vores hjemmeside for aktuelle klinikker, eller kontakt os på tlf. 20 12 47 96 for at høre nærmere.

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk

Tlf. 20124796

Klinikbørsen ApS

Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K.

Tlf.: +45 70 20 69 79

Mobil: +45 20 24 49 79

E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

leverandørhenvisninger

Henvendelse angående leverandørhenvisninger

Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e­mail: heidi.d@dgmedia.dk

advokater

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER

Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Mette Neve

PARTNER, ADVOKAT M: +45 5074 4173 neve@clemenslaw.dk

arbejdsplads

Købe eller sælge?

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægeklinik. Dit valg af rådgiver gør en forskel!

Nemt abonnements system hygiejne

Test sterilisationsprocessen i din autoklave med biologiske indikatorer

• Automatisk fremsendelse

• Autoudfyldte oplysninger

www.safeint.com · info@safeint.com · Tlf: +45 70 231 313

Som tandlæge hos Godt Smil kan du forvente:

Fuldt fokus på patienten – vi klarer resten.

En fyldt aftalebog (vores bookingprocent er pt. på 90%).

En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dig og dine ønsker.

24 Designs at vælge imellem...

kurser - uddannelse

Vi er specialister i førstehjælpsundervisning til tandklinikker og du kan være med til at gøre en forskel. HLR-HJÆLP sørger for, at det både er sjovt og underholdende at lære førstehjælp.

Kontakt Casper Behrendt på tlf. 8171 3121 www.hlrhjælp.dk

revision – administration

vikarservice

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Landsdækkende Vikarservice

• Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

At vælge revisor er en tillidssag

Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

Kontakt: Paw Hjelmberg Laursen Mail: paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

NYT REVISIONSFIRMA

0246-23_Annonce tandlæger_80x40mm.indd 1

men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen.

Revision. Skat. Rådgivning.

Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.:

• Driftsoptimering af klinik

• Køb/salg klinik

• Formueoptimering

■ Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06

27-09-2023 11:57:55

+DEN LILLE TANDFE

VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere

• TryB4Hire

• Rekruttering

• Dækker hele Danmark

Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk

Læs mere på: denlilletandfe.dk

■ Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763

■ www.powered-by.dk

Jeg kan godt lide at forske og fordybe mig i noget afgrænset

Skolarstipendiat Laura Horne vil med sin forskning undersøge, hvordan forhold i tænder og mund kan være årsag til infektiøs endocarditis – betændelse i hjertehinden.

12.30 / En af mine vejledere – en ph.d.studerende – analyserer ortopantomografier (OP’er) på patienter, som tidligere har haft endocarditis. Det hjælper jeg med. Jeg skal nå at kigge på 11 OP’er i dag.

14.00 / Jeg tager en pause fra forskningen og cykler ud til Tandsundhed Uden Grænser, hvor jeg er frivillig. Vi pakker materiale til en dentalmission til Guatemala i marts, som jeg også selv skal deltage i. Vi skal udføre behandlinger og følge op på den forebyggende indsats. Helt lavpraktisk udleverer vi også tandbørster og tandpasta. Jeg mener, at alle mennesker skal have ret til tandpleje og en god mundhygiejne, uanset om man bor i Guatemala eller er indlagt på Rigshospitalet med endocarditis.

06.00 / Står op, laver kaffe, får morgenmad og smører madpakke. Åbner min computer og tjekker, om Kæbekirurgisk Ambulatorium på Rigshospitalet får patienter med infektiøs endocarditis ind i dag. Jeg har fået et skolarstipendie til at undersøge, hvordan orale forhold kan føre til endocarditis. Op imod 20 % af endocarditistilfælde stammer fra orale forhold. Jeg vil gerne finde ud af, om lokale immunologiske forhold ved orale patologiske tilstande afspejler en specifik sygdomsaktivitet, som fører til endocarditis. Derfor har jeg brug for at samle orale data ind fra endocarditispatienter.

07.30 / Ankommer til mit kontor på Panum. Tjekker, om jeg har alt, hvad jeg skal bruge for at inkludere dagens patient i mit forskningsprojekt. Tager over på Rigshospitalet og gør mig klar.

08.30 / Patienten ankommer til undersøgelsen. Jeg taler med ham om mit projekt og spørger, om han vil være med. Patienterne med endocarditis er ofte meget syge og påvirket af deres sygdomsforløb, så det er vigtigt for mig at skabe ro og forklare, at projektet ikke har indflydelse på deres behandlingsforløb. Dagens patient vil gerne være med. Jeg tager saliva­, plak­ og gingivavæske­

prøver på ham, og han udfylder et spørgeskema.

09.00 / Jeg er færdig hos patienten og går tilbage til mit kontor på Panum gennem tunnelen mellem Panum og Rigshospitalet. Bearbejder prøverne fra dagens patient sammenholdt med spørgeskema og journaldata. Prøverne gemmes, så de kan analyseres, når jeg er færdig med dataindsamlingen. Jeg er også uddannet sygeplejerske, og min interesse for endocarditis og mundhygiejne opstod, da jeg arbejdede på kardiologisk afdeling og mødte patienterne i et ofte langt og alvorligt sygdomsforløb. Her så jeg, hvordan sygdommens orale konsekvenser påvirker livskvaliteten. Jeg er meget optaget af sammenhængen mellem sygdomme i munden og resten af kroppen.

10.00 / Jeg mødes med min vejleder. Forskning er nyt for mig, så det er godt at få sparring i forhold til fx indsamling af prøver, eller hvordan jeg skal formulere metodeafsnittet. Jeg kan godt lide at forske og fordybe mig i noget afgrænset, og koblingen mellem hospital, forskning og det tandfaglige er meget interessant.

12.00 / Jeg spiser frokost sammen med de fire andre skolarstuderende, jeg deler kontor med.

17.00 / Cykler hjem til Frederiksberg. Tænder min computer og ser, om der kommer endocarditispatienter til tilsyn i morgen på Rigshospitalet, som kan indgå i min forskning. Læser det sidste af en artikel og vælger at holde fri for i dag.

18.00 / Spiser aftensmad og går bagefter en tur. Min dag har været lang, så jeg har brug for at koble af.

22.00 / Går i seng. ♦

LAURA HORNE

Tandlægestuderende og stipendiat på Odontologisk Institut, Københavns Universitet

SYNLIG FOR TANDLÆGEN –

USYNLIG FOR PATIENTEN

• Fluorescerer under UV-A-lys: Let at se overskud af materiale og præparationsgrænser, også ved dybe subgingivale niveauer

• Fremragende æstetik: Dentinfarvet under naturligt lys

• Dualhærdende: Kan bruges i rodkanalen til cementering af stifter (f.eks. Rebilda Post)

• Nem håndtering: Præpareres som dentin, perfekt adaptation

Besøg os venligst i Cologne 25. − 29.03.2025

Hall 10.2: Stand N10/O19 + N20/O29

Hall 5.2: Stand C60

Arbejder du med digitale aftryk?

Prøv PlanLab!

Vil du have et dentallaboratorium, der tager ansvar – både for miljøet, dine patienters tilfredshed og et godt arbejdsmiljø? Så prøv PlanLab næste gang, du skal bestille en krone eller bidskinne.

Jeg vil anbefale andre klinikker at

Scan og se videoen med tandlæge

Susanne Ekelund