Tandlægebladet 4 - 2025

Medicinsk etik med datidens og nutidens øjne

MEDICINSK ETIK

Det faglige kompas

Medicinsk etik

Vipeholm-studiet

Identifikation, Hitler Tandlæger, Waffen-SS

Digitalisér din tandklinik med Complianter

Lev op til lovgivningen med Complianters IT-system og få mere tid til behandlingerne, patienterne og videreudvikling af klinikken.

Vi kan nu også levere en løsning, så klinikken kan leve op til den nye lov om registrering af arbejdstid.

Læs mere på www.complianter.dk eller book en demo på info@complianter.dk

Samarbejder med

FÅ EN DRIFTSSIKKER KLINIK MED NORDENTA SERVICE

Slip bekymringerne

– vi holder styr på dit udstyr!

En travl hverdag på klinikken kræver fokus på patienterne – ikke på udstyret. Med en serviceaftale er du sikret løbende vedligeholdelse og maksimal driftssikkerhed.

Læs mere om serviceaftalerne på nordenta.dk/service eller ring på 87 68 16 11

“En serviceaftale giver stor driftssikkerhed, tryghed og vished for, at dit udstyr altid er vedligeholdt.”

Charlotte Schjoldager, Souschef, Tandlægen.dk, Aalborg

REDAKTION

Nils-Erik Fiehn Lektor, dr.odont. Ansvarshavende og faglig-videnskabelig redaktør, nef@tdl.dk

Sofie Dinesen Bramsen Studentermedhjælper, sdb@tdl.dk

FAGREDAKTION

Anders Troels Damgaard Adm. redaktør, atd@tdl.dk

Charlotte Nordell Carlsen Redaktør, cnc@tdl.dk

Sofie Stokholm Jacobsen Journalist, ssj@tdl.dk

Lorena Cruzado Grafisk designer, ldc@tdl.dk

Palle Holmstrup Professor, dr.odont. Søren Schou Specialtandlæge, dr.odont.

Lise-Lotte Kirkevang Professor, dr.odont.

DET VIDENSKABELIGE PANEL

Lene Baad-Hansen, Erik Dabelsteen, Jon E. Dahl, Anne Havemose-Poulsen, Nuno Hermann, Palle Holmstrup, Siri Beier Jensen, Mats Jontell, Lise-Lotte Kirkevang, Björn Klinge, Gulnoush Bahrami Møller, Anne Marie L. Pedersen, Søren Schou, Svante Twetman, Ann Wenzel, Esben Boeskov Øzhayat

MANUSKRIPTVEJLEDNING

Videnskabelige manuskripter sendes til den faglig-videnskabelige redaktør på nef@tdl.dk. Find i øvrigt Tandlægebladets manuskriptvejledninger på Tandlægebladet.dk under menupunktet “Om Tandlægebladet”

ANNONCER

Stillingsannoncer og kollegiale henvendelser: Marketingkonsulent Tina Andersen ta@tdl.dk Produkt- og leverandørannoncer varetages af DG Media, Heidi Dyhr, tlf. 2834 2921, Heidi.d@dgmedia.dk, www.dgmedia.dk

UDEBLIVER TANDLÆGEBLADET?

Klik ind på Tandlaegebladet.dk/reklamation eller skriv til tblevering@tdl.dk. Ved adresseændring skriv til medlemsregistrering@tdl.dk

UDGIVER

Tandlægeforeningen, Amaliegade 17, 1256 Kbh. K Tandlægebladet udkommer 11 gange årligt Distribueret oplag pr. nummer: 5.441

Medlem af Danske Medier

ISSN: 0039-9153

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION

Lorena Cruzado (AD) vahle+nikolaisen (layout og tryk)

FORSIDE

Morten Voigt

VIDENSKABELIGT TEMA

Medicinsk etik med datidens og nutidens øjne

Hvordan kan vi lære af historien og forme en mere etisk opmærksom fremtid?

BAGGRUND

Unges nikotinvaner

Røgfri nikotinprodukter er populært blandt de unge. Tandlægen kan spille en vigtig rolle, mener professor.

INTERVIEW

”Vi giver ikke en facitliste med rigtigt og forkert”

På Odontologi på Aarhus Universitet underviser Rasmus Dyring, lektor i filosofi, de studerende i etik.

/344

FAGSTAFETTEN

Fra klinikejer til specialiststuderende

For Mette Hedegaard har uddannelsen til specialtandlæge været en drøm siden studietiden.

/354

VIDENSKAB & KLINIK

Faglig leder / 298

ALSTERGREN P

Kulhydrateksperimenterne på Vipeholm / 301

BOMMENEL E

Forskningsmiljøet i Institutionssverige 1939-1955. Vigtig forskning, troværdige resultater og menneskelig lidelse / 302

ERICSON D

Forsøgsdesign og resultater for kulhydratforsøgene 1947-1951 / 310

LINGSTRÖM P

Kostråd efter Vipeholm-studiet / 318

HERMERÉN G

Etikken og forskningen efter eksperimenterne i Vipeholm / 324

BASTIAN HL

Hitlers sidste dage og hans identifikation / 330

BASTIAN HL

Nazitandlæger dømt som krigsforbrydere efter Hitlerregimet / 336

Faglig kommentar / 340

FAST STOF

Leder / 284

Update / 286

Medlemsservice / 356

Et døgn med / 372

Tandsundhed for alle er et politisk ansvar

Jeg har ikke råd.” Den besked bliver privatpraktiserende tandlæger hyppigere og hyppigere mødt med, når de anbefaler behandling til deres patienter.

Syv ud af 10 klinikker oplever dagligt eller flere gange om ugen, at patienter siger nej til den behandling, tandlægen foreslår, fordi de ikke har råd.

Det er den nedslående konklusion i en ny undersøgelse blandt 260 tandlægeklinikker, som Tandlægeforeningen har lavet. Tendensen ses på klinikker i hele landet.

Og her taler vi om patienter, der rent faktisk går til tandlægen, er blevet undersøgt og har fået et behandlingstilbud. Derudover ved vi, at en tredjedel af den voksne befolkning slet ikke har været til tandlæge inden for de seneste to år, og at der ifølge Danmarks Statistik er 350.000 voksne danskere, som selv vurderer, at de har et ”uopfyldt tandlægebehov”, fordi de ikke har råd til at besøge tandlægen.

Tallene giver grund til bekymring. Som tandlæger ved vi, at tandsygdom og infektion i munden kan få frit løb og udvikle sig til større tandproblemer, hvis det ikke bliver behandlet. Det går ud over den almene sundhed, det går ud over livskvaliteten, og det er socialt stigmatiserende.

Som tandlæger får vi tit skudt i skoene, at vores priser er urimeligt høje, og at det er årsagen til, at nogle borgere ikke har råd. Det hører vi også med jævne

Som tandlæger får vi tit skudt i skoene, at vores priser er urimeligt høje

mellemrum fra politikerne på Christiansborg.

Men det argument klinger på mange måder hult og grænser til ansvarsforflygtigelse.

For det første er det en politisk beslutning, at patienterne selv skal betale for tandlægebesøget i Danmark, mens det er gratis at gå til lægen.

For det andet er det selvsamme politikere, som over de seneste tre årtier har ladet egenbetalingen for patienter stige fra 60 til knap 85 % og har fastlåst den samlede økonomiske ramme til tandpleje på samme niveau som for 15 år siden.

Det er sket uden hensyntagen til, at der er kommet mange flere behandlingskrævende ældre og folk med kroniske sygdomme, som også påvirker deres sundhed i munden.

Det er et godt sted at starte, når politikerne forhåbentligt inden længe gør alvor af løfterne om en ny aftale for voksentandplejen: At gøre noget ved den høje egenbetaling og justere den samlede økonomiske ramme, så det rent faktisk matcher den demografiske udvikling og behandlingsbehovet hos danskerne.

Som tandlæger og sundhedsprofessionelle tager vi ansvaret for at sikre, at patienterne får en behandling i verdensklasse på vores klinikker. Men det er og bliver et politisk ansvar at sikre, at alle danskere også har råd til det. ♦

TORBEN

SCHØNWALDT Formand for Tandlægeforeningen

Har du sikret din klinik ved cyberangreb?

Hvad gør du hvis hackeren blokerer

Patientjournaler

Røntgenbilleder

Bookingsystem

Bestil din Cyberforsikring her

Som medlem af Tandlægeforeningen får du en særlig pris på Cyberforsikringen gennem TandlægeTryghed.

Patienter siger nej til behandling, fordi de ikke har råd

SYV UD AF 10 TANDLÆGER OPLEVER, at en høj egenbetaling får patienter til at takke nej til behandling, viser ny under søgelse. Samfundsodontolog foreslår at differentiere behandlingstilskuddene til fordel for de mest sårbare patienter.

Stadig flere patienter vælger af økonomiske grunde at sige nej tak til den fagligt optimale behandling, når de sidder i tandlægestolen. Det viser en ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen, som er lavet på baggrund af en rundspørge til 260 tandklinikker landet over. Her svarer 72 % af tandklinikkerne, at de dagligt eller flere gange om ugen har patienter, der takker nej til behandling, fordi de ikke har råd.

Kan se værre ud

Esben Boeskov Øzhayat, lektor på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet, forsker bl.a. i, hvordan dårlig tandsundhed rammer udsatte og sårbare grupper. Han er trist over at høre, at mange tandlæger har patienter, der siger nej til behandling.

– De her patienter går trods alt til tandlæge. Hvis vi tæller alle dem med, der aldrig opsøger tandlægen, vil det potentielt se endnu værre ud. Det kan naturligvis ikke undgå at få konsekvenser for tandsundheden for den her gruppe af sårbare patienter, som i forvejen har det svært, og som ikke har råd til tandlægebehandling, siger Esben Boeskov Øzhayat.

Socialt sårbare bliver tabt Ser man på udviklingen i den andel af tandlægeregningen, som patienterne

selv skal betale, er den ifølge tal fra Danmarks Statistik gået fra godt 60 % i 1990 til over 80 % i 2023. Esben Boeskov Øzhayat peger på det paradoksale i, at den generelle tandsundhed i befolkningen i samme periode er blevet bedre.

Hvis vi tæller dem med, der aldrig opsøger tandlægen, vil det potentielt se endnu værre ud

ESBEN BOESKOV ØZHAYAT

Lektor og forsker, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

– Det handler om, at vi er blevet meget bedre til at forebygge, og vi skal holde fast i, at langt hovedparten af tandplejen foregår hjemme og ikke på tandklinikken. Men når det er sagt, er der nogle af samfundets mest socialt sårbare, som med den nuværende høje brugerbeta-

ling bliver tabt på gulvet. Det skaber en ulighed i tandsundhed, siger han.

Omfordel offentligt tilskud

En oplagt løsning vil for Esben Boeskov Øzhayat være at se på, hvem der har de største behov for tandbehandling – nemlig de svage og socialt sårbare patienter – og herefter omfordele de offentlige tilskud, så det i højere grad kommer dem til gode.

– Ved på den måde at differentiere de offentlige tilskud kan vi i højere grad få inkluderet de patientgrupper, som i dag er ekskluderet fra at modtage tandpleje. Og vi skal i øvrigt huske, at der faktisk også er en stor gruppe af mennesker med lav indkomst, som godt nok er i arbejde – og derfor udelukket fra at få en række tilskud – men som simpelthen får så lav en løn, at de ikke har økonomi til at gå til tandlæge, siger Esben Boeskov Øzhayat. ♦

TEKST KIM ANDREASEN

Samme tendens i hele landet

Tandlæger i hele landet oplever, at patienter ikke har råd til at blive behandlet. Samtidig er patientens egenbetaling steget med 20 % siden 1990.

Tandlægerne er blevet spurgt: “Hvor ofte har du oplevet, at patienten takker nej til den fagligt optimale behandling, fordi vedkommende ikke har råd til denne?”

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Patientens andel af tandlægeregningen

Midtjylland

Nordjylland

En eller flere gange dagligt Ugentligt

En eller flere gange månedligt Sjældnere end årligt

Kilder:

Tandlægeforeningens halvårsundersøgelse, andet halvår, 2024

Tandlægeforeningens beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Danske Regioner

Vores resultater viser, at usikkerhed, og ikke kun forventning, spiller en vigtig rolle, når det kommer til smerte (…) Når hjernen er usikker på, hvad den kan forvente, og støder på tvetydige signaler, vælger den at være på den sikre side og intensiverer smerten mere end nødvendigt

FRANCESCA FARDO

Lektor ved Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Institut for Klinisk Medicin, Health, Aarhus Universitet Kilde: Ritzau

28 %

af de danske tandklinikkers journalføring af røntgenoptagelser i 2024 er mangelfuld ifølge den årlige tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Hvis beskrivelserne ikke journalføres, er der risiko for, at sygdomme og andre tilstande bliver overset. Manglende diagnosticering kan udgøre en risiko for yderligere sygdomsudvikling, og at patienten ikke får tilbudt korrekt behandling.

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed: Erfaringsopsamling: Sundhedsfaglige tilsyn på tandklinikker 2023-2024

Vigtig viden om røgfri nikotin og e-cigaretter

HVAD INDEHOLDER RØGFRI NIKOTINPRODUKTER OG E-CIGARETTER? Og hvordan skader de mundhulen og helbredet? Det kan dine patienter få svar på i Tandlægeforeningens brochure. Her får man overblik over de mange produkter og den nyeste viden om deres skadevirkninger. Der er også gode råd til, hvordan man stopper.

Scan QR-koden og hent brochuren.

Medlemstræf i Grønland

GRØNLAND FYLDER EN DEL for tiden. Også i Tandlægeforeningen. I starten af april var formand Torben Schønwaldt og direktionen på besøg for at møde foreningens grønlandske medlemmer og drøfte situationen for tandplejen i Grønland. Det blev også til nogle konstruktive møder med repræsentanter for Sundhedsvæsenet i Grønland.

PODCAST:

Tandpine i Guatemala

HVORDAN KAN MAN STYRKE

tandsundheden i et land som Guatemala, hvor 95 % af alle børn har caries, hvor slik er mere tilgængeligt end tandbørster, og hvor 40 % af alle skolebørn jævnligt lider af tandpine? Hør Karin Kornø Rasmussen fortælle om sit arbejdsliv som udsendt tandlæge for Tandsundhed uden Grænser.

Lyt til ”19 ud af 20 børn i Guatemala har caries” på Odontoverset på Spotify.

3

gange om året eller mere. Så ofte går hollænderne til tandlægen. En ny statistik over europæisk tandsundhed viser, at den gennemsnitlige dansker går til tandlægen mindre end én gang årligt. Det er også mindre end bl.a. tyskere, litauere, franskmænd og italienere, som går halvanden gang eller mere til tandlægen hvert år.

Kilde: Eurostat 2024

LÆR AF FEJLEN

Siden 2010 har det været lovpligtigt for tandlæger at rapportere utilsigtede hændelser (UTH) til Styrelsen for Patientsikkerhed. I alle fem regioner er der ansat risikomanagere, der arbejder med at øge patientsikkerheden på tandlægeområdet bl.a. ved at drage læring af utilsigtede hændelser og videreformidle denne læring til gavn for andre tandlæger. I samarbejde med regionernes risikomanagere deler vi på denne plads patienttilfælde, som er omskrevet, men baseret på lignende indrapporteringer. Du kan rapportere en UTH på dpsd.dk

Dobbeltdosis smertestillende

PATIENTTILFÆLDE

Patient er henvist til at få fjernet en tand. Inden patienten har tid hos tandlægen, går hun til egen læge pga. smerter og bliver af lægen ordineret Ipren-behandling a 600 mg grundet mistanke om reaktiv ledhævelse. Postoperativt ordinerer tandlægen som vanligt: Ipren 400 mg (1 tabl. maks. 4 x dagligt) samt Panodil 500 mg (2 tabl. maks. 4 x dagligt) til smertedækning. Det vil sige, at patienten fejlagtigt får en dobbeltordination af Ipren.

LÆRING

Forud for behandling er det vigtigt, at der foretages en grundig medicinanamnese og at orientere sig i FMK. Hvis denne anamnese er foretaget inden operationsdagen, skal den gentages på selve operationsdagen. Desuden bør det være fast praksis, når nye ordinationer oprettes, at ajourføre FMK med henblik på kontrol af dobbeltordinationer eller åbne recepter. Har man som tandlæge spørgsmål eller bekymringer om patientens medicin eller behov for pausering, bør man kontakte den behandlingsansvarlige læge.

Det spørger I om

Hvordan beregnes fritvalg?

TANDLÆGEFORENINGEN: KOMMENDE KURSER

MAJ

Webinar

TR-tirsdag

Tilmeldingsfrist: 12. maj 2025

SVAR: Fritvalg beregnes som en procentdel af den ferieberettigede løn, dvs. man skal ikke have fritvalg af løn under ferie. Det er derfor vigtigt at få oprettet medarbejderne korrekt i lønsystemet samt at registrere ferien løbende i lønsystemet. Det er alene medarbejdere på HK-overenskomsten, som får fritvalg.

Kontakt Tandlægeforeningen for rådgivning på tlf.: 70 25 77 11

Nyt fra Tdlnet

Nye honorartabeller

Der er udgivet nye honorartabeller for tandplejen omfattet af TF’s overenskomster med KL for henholdsvis børne- og ungdomstandplejen (BUT) og omsorgstandplejen. Udviklingen har betydet, at reguleringsprocenten denne gang faldt med 1,4 procentpoint. Hent de nye tabeller på Tdlnet.dk.

STPS: Der er styr på patientsikkerheden

Klinikejer: MedlemsKroner sikrer markedets billigste forsikring for tandskader

925 klik

OFFENTLIGT ANSAT:

Middelfart

Ledelsesakademi – modul 4

Tilmeldingsfrist: 25. juli 2025

SEPTEMBER 26-27

Børkop

Ledelsesakademi – modul 5

Tilmeldingsfrist: 25. august 2025

Tandklinikkerne i Danmark har en god patientsikkerhed. Sådan lyder det fra Styrelsen for Patientsikkerhed ovenpå en ny erfaringsopsamling fra tilsynene i 2024. Styrelsen har i alt gennemført 40 udgående sundhedsfaglige tilsyn. Læs meget mere om tilsynets resultater på Tdlnet.dk.

Hvad ønsker du dig af din nye overenskomst?

OVERENSKOMSTERNE PÅ KOMMUNERNES, regionernes og statens område skal genforhandles i 2026, og du kan som medlem få indflydelse på de krav, Tandlægeforeningen skal arbejde for at forbedre ved OK26. Derfor vil vi rigtig gerne høre fra dig, hvad du synes, et godt arbejdsliv er. Du kan indsende dine forslag til overenskomstforbedringer til ok26@tdl.dk indtil den 15. maj 2025. Husk at angive, om forslaget vedrører den kommunale, regionale eller statslige overenskomst.

Scan QR-koden og bliv klogere på overenskomstforhandlingerne.

Det er nærmest et lille stykke danmarkshistorie. På en ny udstilling om tænder kan man møde en guldprotese fra en dansk sømand med de indgraverede symboler: et kors, et anker og et hjerte, som hver især symboliserer tro, håb og kærlighed. De over 120 år gamle tænder hviler stadig bag guldprotesen.

Budskabet fra den nye udstilling ”Tænder” på Medicinsk Museion er tydeligt: Helt tilbage til omkring år 1900 udgjorde tænderne en del af folks identitet. Også dengang var tænderne afgørende for resten af vores krop, selv om tændernes forbindelse med kroppen ofte har været overset. Med sjældne fund fra fortiden understreger udstillingen den nære sammenhæng. En sund krop hænger sammen med en sund mund, som talrige studier også fastslår.

I den nye udstilling kommer man helt tæt på guldtænder, gamle proteser, gyldne grillz og tandlægeredskaber fra 1840’erne. Man kan nærstudere caries gennem et mikroskop og se en detaljeret voksmodel af mundens nervebaner. Udstillingen gemmer også på en helt speciel genstand – Johann Friedrich Struensees tand, den berømte kongelige livlæge.

Udstillingen kan ses indtil den 21. december 2025 på Medicinsk Museion i København. Til sommer bliver den desuden fulgt op af en undersøgende videnskabspodcast om et gådefuldt mysterium om Struensees tand.♦

Tro, håb og kærlighed

boganmeldelser

MORTEN

ARNIKA SKYDSGAARD, HANNE FUGLSANG NIELSEN

Tandbørsten på skoleskemaet

Aarhus Universitetsforlag, 2025 119 sider, ill.

ISBN: 9788775970582

Pris i DKK: 139,95

Historiske ildsjæle

i dansk børne- og ungetandpleje

Morten Arnika Skydsgaard og Hanne Fuglsang Nielsens bog ”Tandbørsten på skoleskemaet” beskriver i denne lille letlæste bog en af de største milepæle i dansk odontologisk historie, nemlig etableringen af den gratis landsdækkende børnetandpleje i 1972. Omfanget af denne bedrift kan ikke overvurderes, og det er rørende at læse de mange ildsjæles beretninger fra denne tid; det kan og bør vi alle lære af. Det er med nutidens øjne svært at forestille sig omfanget af de udfordringer relateret til caries, som børnetandplejen skulle håndtere, og som dengang overskyggede børne- og ungepatienternes mange andre odontologiske behov i en sådan grad, at de tilnærmelsesvis slet ikke nævnes i denne lille ellers udmærkede historiske beretning. Hvis man skal være kritisk, kan man påpege, at bogen ville have været et større statement med længere historisk relevans, hvis man havde tilladt sig at favne også den nutidige børne- og ungetandplejes udfordringer, etablering af de odontologiske videnscentre og Dansk Pædodontisk Selskab i 2004. Det ville have været klædeligt at interviewe nogle af nutidens ildsjæle, så de også fik stemmer i denne debat. Normer og holdninger ændres med tiden også indenfor børne- og ungetandplejen, det samme gør vores patienters præmisser, livsomstændigheder og normer. Sluttelig kan det ærgre, at der er direkte misinformation i afsnittet omkring tandlægeuddannelsen, idet forfatterne angiveligt ikke er klar over, at det er en femårig universitetsuddannelse, det håber jeg, fremtidige oplag vil rette op på.

Nuno Vibe Hermann

ANNE MARIE LYNGE PEDERSEN, ed

Aktuel Nordisk Odontologi 2025 Universitetsforlaget, 2025 163 sider, ill.

ISSN-nummer: 1902-3545 Pris i NOK; 619

Spændende og klinisk relevant årbog

Årets udgave af Aktuel Nordisk Odontologi (ANO) bibeholder formatet fra tidligere år, denne gang med 10 velskrevne artikler fra skandinaviske forfattere. Halvdelen af artiklerne er skrevet på dansk, og de øvrige på letlæseligt norsk, svensk eller engelsk. ANO 2025 byder på et par samfundsodontologiske artikler med fokus på henholdsvis patienter med lav sundhedskompetence og flygtninge/asylansøgere, som belyser tandplejepersonalets rolle i behandlingen af disse patienter. Disse grupper er ofte karakteriseret ved at have et stort behandlingsbehov og ved at have svært ved at opsøge og gennemføre et tandlægebesøg, og der gives en række konkrete og brugbare råd til håndtering af disse sårbare patientgrupper. Læseren opdateres også på tandstatus hos både børn og voksne i Danmark og præsenteres for fremtidens tandfaglige uddannelser og får et smugkig ind i, hvad vi kan forvente af vores fremtidige kollegaer. Herudover er der særdeles klinisk relevante artikler om orale slimhindepigmenteringer, brugen af aligners med fordele, begrænsninger og faldgruber og behandling af rodlukkede tænder efter lateral luksation. Sammenhængen mellem endodontisk sygdom og hjerte-kar-sygdomme udforskes, og det mikrobiologiske rationale i eventuel anvendelse af antibiotika i behandlingen af parodontitis belyses. Endelig får læseren et indblik i risikoen for frigivelse af monomerer ved behandling med plastbaserede materialer.

Bogen er en god blanding af opdateringer på kliniske/tekniske færdigheder og samfundsodontologiske aspekter, og flere af artiklerne er krydret med spændende kliniske cases.

De fleste, der arbejder indenfor odontologi, vil kunne finde noget i ANO 2025, der vækker interesse, og bogen kan varmt anbefales til alle tandlæger uanset arbejdsområde.

God læselyst!

Jennifer Heather Christensen

Mund-tarm-hjerneaksen har stor betydning for generel sundhed

DEN ORALE MIKROBIOTA er det næststørste mikrobiom i kroppen, kun overgået af tarmen. På trods af fysiske og kemiske barrierer i form af mavesyre og galde har flere studier fundet, at orale mikrober kan kolonisere tarmen og påvirke tarmens mikrobiom.

I en ny litteraturgennemgang har forskere fra Singapore og Malaysia gennemgået 190 relevante artikler omkring mundtarm-hjerne-aksen.

Kosten spiller en vigtig rolle i sammensætningen af både mundhulens og tarmens mikrobiomer. Sukkerholdige fødevarer promoverer vækst af cariogene bakterier, mens fermenterede fødevarer og probiotika promoverer mikrobiel diversitet og dermed et sundere mikrobielt miljø.

Nitratrig kost kan mindske risikoen for kognitiv svækkelse

Der er eksempelvis fundet sammenhæng mellem

caries

og tandtab og psykiske og sygdomme

Orale patogener, som fx den parodontitisassocierede bakterie Porphyromonas gingivalis, kan skabe dysbiose og patologiske forandringer i tarmen. En anden patogen oral bakterie, Fusobacterium nucleatum, er blevet kædet sammen med tarmkræft.

Studier har også fundet sammenhæng mellem orale patogener og neurodegenerative hjernesygdomme som Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom. Der er ligeledes fundet sammenhæng mellem dental caries og tandtab samt psykiske og mentale sygdomme.

Forskerne konkluderer, at en sund mund-tarm-hjerne-akse er vigtig for generel sundhed.

ALDERSRELATERET MILD KOGNITIV SVÆKKELSE ses hos ca. 15 % af ældre mennesker, hvilket kan være en risikofaktor for udvikling af demens eller Alzheimers sygdom.

Parodontitis og tandløshed er blevet associeret med svækket kognitiv funktion. Ligeledes er genotypen Apolipoprotein E4 (APOE4) og mangel på nitrogenoxid (NO) blevet associeret med aldersrelateret kognitiv svækkelse.

NO er et vigtigt signalstof i processer for vasodilatation, muskelkontraktion, neurotransmission og immunforsvar. Det orale mikrobiom spiller en afgørende rolle i nitrat-nitrit-NO signalvejen ved at omdanne nitrat til nitrit, som omdannes til NO i blod og væv.

En forskergruppe fra Storbritannien har i et nyt studie undersøgt sammenhængen mellem det orale mikrobiom, NO, APOE4 genotype og kognitiv funktion hos 60 personer med mild kognitiv svækkelse og 60 raske kontrolpersoner.

Resultaterne identificerede Porphyromonas som prædiktiv biomarkør for mild kognitiv svækkelse og Prevotella intermedia som prædiktiv biomarkør for APOE4 genotype og dermed forhøjet risiko for udvikling af demens.

Neisseria og Haemophilus var associeret med en højere koncentration af biologisk tilgængelig oral nitrit, mens Prevotella var associeret med en lav koncentration af biologisk tilgængelig oral nitrit.

Forskerne konkluderer, at en nitratrig kost og dermed et højt niveau af Neisseria og Haemophilus har potentiale for at mindske risikoen for kognitiv svækkelse.

Kerstens R, Ng YZ, Pettersson S et al. Balancing the oral-gut-brain axis with diet. Nutrients 2024:16:3206.

L’Heureux JE, Corbett A, Ballard C et al. Oral microbiome and nitric oxide biomarkers in older people with mild cognitive impairment and APOE4 genotype. PNAS Nexus 2025:4:pgae543.

Dine venner påvirker

dit

mikrobiom

NÅR VI MENNESKER MØDES ansigt til ansigt, skaber vi et udvidet socialt miljø, der tillader overførsel af mikrobiomer.

Dermed kan der ske forandring af mikrobiomets sammensætning og diversitet –både på individuelt og samfundsmæssigt niveau.

Denne overførsel af mikrobiomer sker i høj grad mellem partnere og familiemedlemmer i samme husstand, men det sker også mellem ikkefamiliære relationer.

Forskere fra USA og Honduras har i et nyt studie kortlagt mikrobiomdata fra 1.787 voksne i 18 isolerede landsbyer

i Honduras for at undersøge sammenhængen mellem sociale netværk og sammensætningen af tarmens mikrobiom.

Ved at anvende data på både artsniveau og stammeniveau kunne forskerne påvise, at der sker mikrobiel deling mellem mange forskellige relationstyper, navnlig også blandt ikkehusstande og ikkefamiliære andengrads sociale forbindelser.

Forskerne observerede også, at socialt centrale personer er mere mikrobielt ens med den overordnede landsby end socialt perifere personer.

Kommentar

ANNE BIRKEHOLM JENSEN

adjunkt, ph.d. Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

– Det er et imponerende observationsstudie, som belyser en interessant problematik; hvor meget deler vi egentlig med vores nærmeste? Selvom forskerne forsøger at tage højde for kost og medicinindtag i nogle af deres analyser, har de ikke haft mulighed for kontrol af potentielt betydelige livsstilsfaktorer, som kan have stor betydning for sammensætning af mikrobiomet og dermed de endelige resultater.

Studiet beror derudover på data fra en selekteret population, hvorfor det er svært at sige, om resultaterne kan overføres direkte til fx en dansk kontekst. Men det er interessant, at relationer, der går ud over den nærmeste familie, synes at have betydning for individets mikrobiomsammensætning.

Som tandlæge kan man spekulere i, hvorvidt resultaterne fra omtalte studie, som er baseret på det fækale mikrobiom,

Forskerne konkluderer, at sociale netværk fungerer som biologiske nicher, hvori mikrobiomer kan deles og påvirke hinanden internt.

Beghini F, Pullman J, Alexander M et al. Gut microbiome strain-sharing within isolated village social networks. Nature 2025:637;167-75.

kan overføres til orale forhold. Tidligere studier har vist, at horisontal overførsel af orale potentielle patogener som Aggregatibacter actinomycetemcomitans er mulig blandt ægtefæller og nært beslægtede. Man ved også, at mors orale mikrobiom kan præge barnets både ved vertikal og horisontal transmission. Det orale mikrobiom er dog generelt mere stabilt og modstandsdygtigt end andre af kroppens mikrobiomer. De økologiske determinanter, fx biofilmkontrol, plakretinerende forhold og kost, spiller formentlig fortsat den største rolle for biofilmens sammensætning og udviklingen af biofilmassocierede sygdomme som caries og parodontitis.

Indtil nyere forskning siger andet, kan man med andre ord sige, at det i langt de fleste tilfælde betyder mere, hvad du spiser, end hvem du spiser sammen med, når vi taler om det orale mikrobiom.

Medicinoverdosering ved tandsmerter

MERE END OTTE UD AF 10 PATIENTER med tandsmerter har benyttet sig af smertestillende medicin for at lindre deres tandsmerter. Og 9 % af de adspurgte patienter havde overskredet den anbefalede maksimale dosis. Det på trods af, at størstedelen af de anvendte smertestillende midler var anskaffet fra steder – eksempelvis apoteker og tandklinikker – hvor vejledningen om den anbefalede daglige dosis burde være tilgængelig.

Det viser en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, hvor 180 patienter fra to akutklinikker i København er blevet spurgt om deres brug af smertestillende medicin til at lindre smerter i tænderne. Blandt alle patienter med tandsmerter brugte 75,6 % paracetamol, 54,4 % ibuprofen, 10 % opioider og 11,1 % andre typer smertestillende medicin. Den mest almindelige årsag til patienternes smerte var pulpale problemer (66,1 %).

På baggrund af resultaterne konkluderer forskerne, at der er behov for bedre uddannelse af patienterne bl.a. ved individuel vejledning, målrettet behandling af de smertevoldende tilstande og mere holdbare strategier for behandlingen af tandsmerter.

Larsen SK, Markvart M, Søndenbroe R, Dalhoff K, Jensen SS. Analgesic overdose in patients with dental pain. A crosssectional study in two dental emergency clinics. Basic Clin Pharmacol Toxicol 2025;136:e14124.

Kostvaner og hovedpine hos teenagere

NOGLE STUDIER HAR ANTYDET, at kostvaner kan forårsage muskel- og skeletsmerter og hovedpine. Derfor har et tværfagligt forskningsteam fra Aarhus Universitet med Odontologisk Institut i spidsen undersøgt sammenhængen mellem teenageres kostkvalitet og forekomsten af smertefuld temporomandibulær dysfunktion (p-TMD) samt hovedpine senere i livet i den tidlige voksenalder.

32.247 fik ved 14-årsalderen vurderet kvaliteten af deres kost ved hjælp af Healthy Eating Index. 11.982 af dem udfyldte ved 18-23-årsalderen et screeningsskema for p-TMD-smerter og hovedpine.

32.247

teenagere har fået vurderet kvaliteten af deres kost

Kostkvaliteten hos de unge blev opdelt i otte aspekter og analyseret som potentielle risikofaktorer for p-TMD og hovedpine. Forskerne fandt ingen signifikant sammenhæng mellem disse kostfaktorer og p-TMD efter at have taget højde for andre faktorer.

Den samlede kostkvalitet var heller ikke signifikant associeret med hovedpine. Dog fandt forskerne frem til, at nogle specifikke aspekter af kosten (kostfibre, fisk, natrium og tilsat sukker) havde en lille, men statistisk signifikant sammenhæng med hovedpine.

Forskerne konkluderer, at den svage, men signifikante sammenhæng mellem kost og hovedpine peger på behovet for yderligere forskning på området.

Mansoori M, Exposto CR, Bech BH, Olsen SF, Bjerregaard AA, Baad-Hansen L. Is poor dietary quality in adolescence a risk factor for painful temporomandibular disorders and headaches in young adulthood? A prospective study in the Danish National Birth Cohort. Headache 2025 Feb 4. doi:10.1111/head.14899 [Online ahead of print].

Tandlægers handlinger i datiden – set med nutidens øjne Og hvad med vores egen etik?

Tider og sæder skifter. Det fremgår med al tydelighed i Tandlægebladets gengivelse af Tandläkartidningens tema om Vipeholmundersøgelsen, der i realiteterne var eksperimentelle undersøgelser på mennesker uden den paraply, der i nutiden med etiske komitéer beskytter mennesker mod undersøgelser, der kan påføre deltagerne skader. Tilmed blev undersøgelserne gennemført på mennesker med handikap uden de overvejelser om etiske forhold, som i dag ville være selvfølgelige.

Nu er det altid nemt at efterrationalisere, og det er selvfølgelig væsentligt, at datidens viden om kulhydraters betydning for cariesprocessen var begrænset. Ligeledes var medicinsk etik ikke udviklet som i dag. Med nutidens øjne er der dog alligevel tale om undersøgelsesmetoder, hvis planlægning og gennemførelse kan undre.

Helt anderledes er de forhold, hvorunder tandlæger i nazitiden medvirkede i koncentrationslejrene under befalingen: ”Ingen konserverende tandbehandling, ingen reparationer, kun tandudtrækning uden bedøvelse. Alt guld indsamles.” Dette er udtryk for bevidst bestialsk behandling af mennesker og står i dyb kontrast til almindelig menneskelig adfærd.

Det er ikke sådan, at etiske tænkere ikke havde eksisteret før Anden Verdenskrig. I den mere end 2000 år gamle hippokratiske ed findes således allerede en helt central passus (1,2):

”Jeg vil benytte diætetiske forskrifter til gavn for de syge, ifølge mine bedste evner og skøn; jeg vil holde dem fra skade og uretfærdighed.”

Ofte kan man lære af tidligere tiders hændelsesforløb, og man kan derfor spørge, om den etiske standard i nutidens odontologiske verden har det bedre end i de omtalte situationer. Hvordan vil fremtidige generationer beskrive den aktuelle situation?

Der er jo ikke tvivl om, at forholdene for videnskabelige undersøgelser er helt anderledes bedre for de deltagende. Ingen undersøgelse, der involverer mennesker, gennemføres uden videnskabsetisk vurdering og godkendelse, men hvad med tandlægens hverdag? Kan vi så i dag sige os renset for væsentlige etiske udfordringer?

I nutiden er de fleste i den vestlige verden enige om, at man ikke bør drage fordel af et andet menneskes svaghed, ikke må mishandle nogen eller misrøgte et sygt menneske (3). Dette synspunkt har baggrund i det værdigrundlag, der i øvrigt er udtrykt i en redegørelse fra Det Etiske Råd i 1995 (4):

1. Bekæmpelse af sygdom

2. Lindring af lidelse fremkaldt af sygdom

3. Forebyggelse af sygdom

4. Øgning af befolkningens følelse af sikkerhed

5. Solidaritet med de svage i samfundet

6. Øgning af befolkningens velvære/livskvalitet

7. Lighedshensyn

Det er med henvisning til dette værdigrundlag ikke klædeligt, at der i det nuværende behandlingssystem skelnes voldsomt mellem sygdom i munden og sygdom andre steder i kroppen. Det kommer til udtryk ved den i de senere år endog voksende brugerbetaling på tandlægeområdet, så den nu udgør ca. 80 %, mens behandling af anden sygdom i det væsentlige finansieres af det offentlige behandlingssystem. Det forstærker i den grad ulighed i sundhed (5,6).

Man kan med rette spørge: Hvorfor betragtes sygdom i mundhulen som mindre væsentlig end

anden sygdom? Hvorfor kommer videnskabelige landvindinger hurtigt til anvendelse i det offentlige behandlingssystem, men ikke i det odontologiske univers?

De etiske problemstillinger i tandlægepraksis er tidligere diskuteret i Tandlægebladet (5) og andetsteds (6). Årsagerne bag politikernes manglende vilje til at øge det offentliges tilskud til tandbehandling kan være flere (7), men det er iøjnefaldende, at end ikke erkendelsen af parodontitis’ betydning for den generelle sundhed og sygdom har medført ændringer i brugerbetalingens størrelse. Dette uagtet mulighederne for at spare penge andre steder i sundhedssystemet ved gennem øget tilskud at muliggøre behandling af parodontitis for alle. Det er ikke bare et økonomisk problem. Det er et væsentligt etisk problem i nutidens sundhedssektor. ♦

PALLE HOLMSTRUP

Professor emeritus, medlem af Tandlægebladets fagredaktion

LITTERATUR

1. Rossel P. Det informerede samtykke. In: Andersen D, Mabeck CE, Riis P, eds. Medicinsk Etik, København: F.A.D.L.’s Forlag,1985;252-62.

2. Rossel P. Autonomi, paternalisme og den typiske danske læge. In: Holm S, Lützen K, eds. Ekspert og medmenneske. København: Akademisk Forlag, 1997;23-35.

3. Haupt L. Etik – en introduktion. Oversættelse for Det Etiske Råd. København 1995.

4. Prioritering inden for sundhedsvæsenet. Et debatoplæg. Det Etiske Råd. København, 1995.

5. Holmstrup P. Er der etiske problemer i tandlægens hverdag? Tandlægebladet 1997;101:400-10.

6. Holmstrup P, Rossel P. Tandlægeetik i år 2000 – og fremover. In: Hjørting E, ed. Odontologi 2000:23-38.

7. Holmstrup P. Sundhedsvidenskab, kapitalfonde og tandlægernes omdømme. Tandlægebladet 2024;128:64-5.

FLORENCE TOTALPROX® DENTURE SYSTEM

DIGITALT OPBYGGEDE FULDPROTESER FREMSTILLET AF ABRO ® BASIC MULTISTRATUM ® OG GINGIVA BASIC MONO PINK HARPIKS

- Digital optagelse af situationen i munden med Face Hunter 3D-ansigtsscanner og PlaneSystem®

- Korrekt tandskalering og okklusal positionering med gipsplade; automatisk oprettelse af tandkødsdelen

- Bedømmelse af æstetiske, funktionelle og fonetiske forhold i patientens mund via afprøvninger på stedet, som derefter fungerer som funktionelle bakker til at tage det endelige indtryk

- Digitalisering af de nye aftryk og den nytilpassede æstetiske og funktionelle situation; tilpasning af den digitale tandopsætning til de nye aftryk

- CAD/CAM-fremstilling af tænder og proteseunderlag, og endelig indsættelse i patientens mund

DT Alexander Lichtmannegger – Zirkonzahn Education Center Brunico, Sydtyrol, Italien

Kulhydrateksperimenterne på Vipeholm

Det er med en kombination af stor glæde og stort ansvar, at jeg skriver dette forord til vor præsentation af kulhydrateksperimenterne på Vipeholm. Stor tak til Tandläkartidningens redaktion, som har antaget vores fire artikler om dette tema til publikation. Nu publiceres artiklerne også i Tandlægebladet med tilladelse fra Tandläkartidningens redaktion og artiklernes forfattere.

Eksperimenterne på Vipeholms sygehus, som blev udført under ledelse af den daværende Medicinalstyrelse, udgør en vigtig del af både odontologiens og etikkens historie. Disse eksperimenter, som havde til formål at undersøge sammenhængen mellem kulhydratindtag, kulhydrateksponering og cariesudvikling, er med tiden blevet et kontroversielt og omdiskuteret emne inden for tandplejen. Måske kan man til og med sige, at vi inden for tandplejen har haft svært ved at forholde os til de resultater, som fremkom. Fremfor alt fordi de blev skabt under omstændigheder, som absolut ikke kan forsvares ud fra nutidens etiske normer.

Det odontologiske fakultet ved Malmö Universitet havde 75-års jubilæum i 2023. I den anledning blev der bl.a. arrangeret et symposium om Vipeholm og kulhydrateksperimenterne. Formålet var, at vi på det odontologiske fakultet skulle forholde os til forsøgene på Vipeholm ud fra flere synsvinkler, idet nogle af de forskere, som deltog i dataindsam-

lingen, kom til at arbejde hos os efter 1948.

I temaets fire artikler, som udgår fra dette symposium, udforsker vi eksperimenterne på Vipeholm fra forskellige perspektiver. Jeg er meget glad for, at vi har kunnet samle et stærkt hold af eksperter til at diskutere dette spørgsmål. Elin Bommenel er historiker og lektor i servicesektorforskning ved Lunds Universitet og sammenfatter i den første artikel sin forskning vedrørende forsøg og eksperimenter på Vipeholm fra et historisk og socialt perspektiv. Dan Ericson, seniorprofessor i cariologi ved vores fakultet, beskriver i den anden artikel, hvordan forsøgene blev rapporteret af forskerne, og Peter Lingström, professor i cariologi ved Göteborgs Universitet, skriver i den tredje artikel om de resultater, som eksperimenterne gav, og hvordan kostanbefalingerne er ændret siden da. Endelig beskriver Göran Hermerén, professor i medicinsk etik ved Lunds Universitet, i den fjerde artikel, hvordan den videnskabelige etik har udviklet sig siden da, bl.a. gennem debatten om Vipeholmforsøgene.

Ved en belysning af disse fire aspekter af kulhydratstudierne på Vipeholm håber vi at kunne bidrage til en nuanceret forståelse af dette komplekse – men samtidig betydningsfulde – kapitel i odontologiens historie. Vi håber også, at disse artikler kommer til at fungere som en platform for fortsat diskussion og refleksion omkring medicinsk forskningsetik

og om, hvordan vi kan lære af historien med henblik på at forme en mere etisk opmærksom fremtid.

Vi har valgt at kalde studierne om kulhydratindtag, kulhydrateksponering og cariesudvikling for ”eksperimenter”. Vipeholm-undersøgelsen omfatter flere andre forsøg (fx vitaminforsøg), men den prospektive undersøgelse af kulhydrateksponering var et eksperiment, dvs. man eksponerede mennesker for kulhydrater for at studere de negative konsekvenser, uden at der i hypoteserne var nogen som helst indikation på, at eksponeringen skulle kunne komme forsøgspersonerne til gode.

Jeg vil rette en varm tak til forfatterne af disse temaartikler for deres engagement og indsigtsfulde bidrag. Vi håber, at læserne vil finde dette tema både informativt og tankevækkende, og at det kommer til at bidrage til en dybere diskussion om Vipeholm-eksperimenterne og deres betydning for medicinsk og odontologisk videnskab og etik.

Artiklen er oprindeligt publiceret i Tandläkartidningen 2024;No.6:46­7.

PER ALSTERGREN

Dekan, professor, Odontologiska Fakulteten, Malmö Universitet

ABSTRACT

Svenske forskere uden for odontologien begyndte i 1990’erne at skrive om Vipeholm-studiet, og der var enighed om, at beboernes menneskeværdighed var blevet krænket. Denne artikel belyser, hvorfor deltagernes menneskerettigheder blev negligeret, og hvorfor man tillod, at de blev udsat for lidelser, ud fra tre perspektiver: Institutionssverige som et miljø, berettigelsen af samfundsrelevant forskning samt etablering af videnskabelig integritet. Dernæst redegør artiklen for de etiske konsekvenser af kombinationen af Institutionssverige, samfundsrelevans og forskningsintegritet med hovedvægt på forskningens dagligdag og konkrete moralske positioner. Artiklen er baseret på forfatterens doktorafhandling, som er en systematisk oversigt over arkivmateriale fra de nationale sundhedsmyndigheder og Vipeholm Hospital. I konklusionen understreges vigtigheden af at give plads til reaktioner fra interessenter, der ikke normalt får mulighed for at påvirke forskningen.

EMNEORD Caries activity | experiment | feebleminded | research ethics | legitimacy

Forskningsmiljøet i Institutionssverige 1939-1955

Vigtig forskning, troværdige resultater og menneskelig lidelse

ELIN BOMMENEL, historiker, lektor, Institut för Tjänstevetenskap, Lunds Universitet.

Artiklen er oprindeligt publiceret i Tandläkartidningen 2024;No.6:48-53.

Dele af Elin Bommenels forskning kommer fra et igangværende forskningsprojekt, Døden på Vipeholm, finansieret af det svenske videnskabsråd, dnr 2020-0212319.

Tandlægebladet 2025;129:302-8

I1939 VAR CARIES EN STOR FOLKESYGDOM. Den nyoprettede, skattefinansierede ”folktandvård” magtede ikke at tage sig af alle patienter (1, s. 9, 67-70). Man havde nogen viden om sygdommens patogenese, men årsagerne var sparsomt belyst (2, s. 24). For at mindske befolkningens lidelser og lette på skatteydernes byrder var regeringen ivrig efter at få sygdommens årsager udredt og finde ud af, hvordan den kunne forebygges.

Korrespondanceansvarlig forfatter: ELIN BOMMENEL elin.bommenel@ses.lu.se

Opgaven blev givet til Sveriges daværende pendant til Sundhedsstyrelsen, Medicinalstyrelsen. I årene 1945-47 blev der i Medicinalstyrelsens regi udført forsøg med at forebygge caries på institutionen Vipeholm (Fig. 1). Derpå fulgte tre eksperimenter med at fremkalde caries i 1947-1949, 1949-1951 og 1951-1953 (1). Som forsøgspersoner indgik gennem årene 1.000 beboere og 150 ansatte (2,3). Som en direkte konsekvens af forsøgene fik ca. 60 beboere deres tandsæt helt eller delvis ødelagt (1, s. 164-9, 207-11). Resultaterne fra Vipeholm-undersøgelsen fik stor udbredelse og påvirkede såvel forskning som beslutningstagere. I eftertiden har etiske spørgsmål i forbindelse med undersøgelserne været dominerende, og værdien af forskningsresultaterne er kommet i modvind.

Forskere udenfor odontologien (5-7) begyndte i 1990’erne at skrive om studierne, og der var enighed om, at beboernes menneskerettigheder var blevet krænket. Lovgivning vedrø-

Vipeholm-studiet

Vitaminforsøg 1946-1947

Kulhydrateksperimenter 1947-1951

Ekstrem konsumption august 1947 - juli 1949

Normal konsumption juli 1949 - juni 1951

Brødeksperiment 1953-1955

Fig. 1. Vipeholm-studiets kronologi. Denne kronologi er den, som fremgår af kildematerialet, ikke den, som fremgår af den publicerede version af forskningen. I publiceret forskning bortredigerer forskere ofte det, som ikke hjælper læseren til at forstå de endelige resultater, og derfor er de to versioner noget forskellige.

Fig. 1. The chronology of the Vipeholm investigations. This chronology is the one that appears in the source material, not the one that appears in the published version of the research. In published research, researchers often edit out what does not help the reader understand the final results, which is why the two versions differ slightly.

rende forskningsetik blev først etableret i 2003, men allerede i 1966 indførte man en regulering internt i det videnskabelige miljø. De etiske komitéer, som overvågede den medicinske forskning, kom til i 1966, efter at Helsingforsdeklarationerne blev vedtaget i 1964 (8,9). De fokuserede, som Göran Hermerén beskriver i en senere artikel, på gavn- og risikovurdering, information og samtykke (10) og forsøgte desuden at skabe tillid i befolkningen til, at man kunne regulere de etiske aspekter inden for miljøet uden myndighedernes indblanding (9, s. 285).

De ansvarlige for Vipeholm-undersøgelsen havde hverken videnskabsetiske komitéer eller lovgivning som rettesnor, og det kan derfor være problematisk, når forskere i dag fordømmer deres handlinger ud fra nutidens regelsæt. Hvis man vil forstå, hvordan undersøgelserne kunne gennemføres uden det hensyn til alle menneskers ubetingede menneskeværd, som vi i dag opfatter som naturligt (10), må man se bort fra nutidens forskningsetiske selvfølgeligheder. Til en start er det vigtigt at forstå, at studierne foregik i et anstaltssystem for ”åndssvage” (11). I dette miljø tilsidesatte man konsekvent det, vi i dag ser som respekt for individets autonomi (12). At 60 af forsøgspersonerne blev udsat for lidelser, må have været åbenlyst for dem, der udførte eksperimenterne. Man kan fortsætte med at undersøge, hvordan emner som etik og lidelse håndteredes i forskningens praktiske hverdag. Man kan også undersøge, hvordan resultaterne skulle anvendes, og hvilke muligheder der åbnede sig for forskere, som gennemførte meget anvendelige studier (13). Det kan også skabe forståelse at se på forskningens behov for at værne sin integritet mod indblanding fra interessenter uden for det videnskabelige miljø, fx ved at hindre dem i at forsøge at påvirke undersøgelsens resultater (14).

Denne artikel benytter sig af disse fire indfaldsvinkler for at klarlægge, hvorfor deltagernes menneskeværdighed så åbenlyst blev tilsidesat og menneskelige lidelser tilladt under Vipeholmstudiet. Indledningsvis beskrives den kontekst, det historiske Institutionssverige udgjorde som forskningsmiljø. Senere diskuteres det handlingsrum, som opstod i mødet mellem forskningens stærke samfundsfunktion på den ene side og dens vi-

denskabelige integritet på den anden side. Til slut udpeges forskellige kontroverser og diskuterer deres rolle i forhold til de overordnede etiske spørgsmål.

Artiklen bygger på en systematisk gennemgang af arkivmateriale fra Medicinalstyrelsen og Vipeholm Hospital. Gennemgangen fremstilles i sin helhed i min doktorafhandling fra 2006 (1). Materialet tillader analyser af opkomne kontroverser, lige fra planlægningen i 1939 til afslutningen i 1955. Kontroverserne handlede om helt andre spørgsmål end dem, vi i dag diskuterer som kontroversielle. Konklusionerne understreger vigtigheden af konstant at være opmærksom og give plads til reaktioner fra interessenter, der normalt ikke får lov til at påvirke forskningen.

EN MEGET VIGTIG OPGAVE

Ifølge en undersøgelse havde 99,9 % af Sveriges værnepligtige i begyndelsen af 1940’erne caries (15). Folktandvården, som havde det statslige ansvar for tandplejen, blev oprettet i 1938 (16, s. 123-6, 136-46). Omkostningerne hertil voksede nærmest eksponentielt, og samtlige politiske partier var interesserede i at holde udgifterne nede (1, s. 31-3, 67-9). Den 6. maj 1939 gav Socialdepartementet Medicinalstyrelsen den opgave i samarbejde med det odontologiske instituts lærerråd at skabe øget viden om dette stadigt voksende problem (17).

Når et emne fra statens side fremstilles som meget vigtigt, kan det være fristende for forskere at indrette deres forskningsaktiviteter, så de flugter med de fremsatte ønsker. Hvis de er succesrige, som fx Louis Pasteur var i midten af 1800-tallet, kan deres forskning få en øget legitimitet, som kan omsættes til fx finansiering og politisk eller etisk handlefrihed (13). Cariesproblemet havde en sådan vigtighed, hvilket allerede fra begyndelsen gav Medicinalstyrelsen og de odontologiske forskere stor legitimitet og handlefrihed.

RESPEKTEN FOR INDIVIDET BLEV TILSIDESAT Opgaven fra regeringen skal ses i en større sammenhæng end tandplejens problemer. Den var en del af de tryghedsskabende reformer, regeringerne gennemførte i 1930’erne og 1940’er-

ne. Mange af reformerne drejede sig om folkesundhed. Siden 1910’erne var man begyndt dels at se befolkningen som en produktiv resurse, dels det enkelte individ som ansvarlig for sin egen sundhed og reproduktion til gavn for nationen (18, s. 24-5). I denne sammenhæng spillede Institutionssverige en vigtig rolle ved at yde omsorg og beskytte de udsatte, men også ved at isolere de personer, som ikke kunne eller måtte rummes i lokalsamfundene.

Private anstalter for ”åndssvage” havde eksisteret siden 1870’erne, og da staten i 1904 begyndte at understøtte dem, ekspanderede sektoren så hurtigt, at der i 1950 fandtes hele 131 anstalter med plads til 13.000 ”åndssvage”, heraf mange i statsligt eller kommunalt regi (11, s. 186-94).

Institutionssverige blev gennem Vipeholm-studiet en del af forskningslandskabet. Dette medførte en praksis i forhold til beboernes autonomi og ansvarsstrukturer, som muliggjorde problematiske handlinger i forhold til menneskeværd og lidelse. Mange anstalter var ret så lukkede verdener, hvor respekten for det autonome individ ifølge Mattias Tydén konsekvent blev tilsidesat. Han påpeger i sit bidrag til Steriliseringsundersøgelserne også, at det var svært for tjenestemænd i Institutionssverige at påtage sig individuelt ansvar, samtidig med at de på lokalt niveau var tildelt betydelig handlefrihed (12, s. 566-7). Central

lovgivning og administration omkring steriliseringerne gav en slags rammer, som tillod lokale aktører i kommuner og på anstalter at udvikle en meget selvstændig praksis med udbredt anvendelse af tvang, trods årlige inspektioner og mulighed for at klage til myndighederne – hvis man altså var i stand til det (19, s. 36-8, 20, s. 213-7).

SYGEHUSE OG ANSTALTER

Anstalten Vipeholm blev betegnet som et sygehus, fordi den (ligesom fire andre store statslige åndssvageanstalter) var klassificeret som et psykiatrisk hospital. I modsætning til åndssvageanstalter gav klassificeringen som sygehus mulighed for anvendelse af tvang (20, s. 55-6, 11, s. 51-2).

Selvom ambitionen var at yde god omsorg, var der næppe tale om pleje i ordets egentlige betydning. At kalde beboerne for patienter og Vipeholm for et sygehus kan give anledning til misforståelse, selvom det var det, datidens aktører skrev. Der var ingen beboere, der blev helbredt, der blev kun sørget for dem. Deres plejebehov var omfattende, og mange havde behov for hjælp til at spise og til personlig hygiejne.

Med de holdninger, der var fremherskende, og de resurser, der var til rådighed, havde hjemmene helt fra begyndelsen svært ved at imødekomme de omfattende behov. Mange var

Ændringer i forsøgskosten under omlægningen fra vitaminforsøgene til de ekstreme kulhydrateksperimenter

Frisk hvedebrød

gruppe 200 g sukker i drik + chokolade Calcium 0,45 g B 3-4

Fosfor 1,25 g A 1-2

Jern 11,7 mg C1-2

A-vitamin 1.900 internationale enheder

B-vitamin 1,4 mg

C-vitamin 24 mg

Benmel

Calcium 0,9 g Karamelgruppe 22 karameller = 155 g sukker

Fosfor 1,4 g 8-toffeegruppe 8 toffees = 40 g sukker

Jern 9,9 mg 24-toffeegruppe 24 toffees = 180 g sukker

Personale 1 Hårdt brød + chokolade A-vitamin 3.200 internationale enheder

Personale 2 Blødt brød + chokolade

B-vitamin 0,9 mg

C-vitamin 45 mg

Tabel 1. Ændringer i den eksperimentelle kost ved skiftet fra vitaminstudier til ekstreme kulhydrateksperimenter.

*Supplement ifølge Bommenel (2006) s. 112.

**Supplement ifølge: Tandkaries och kolhydrater. Vipeholm-undersökningarna 1947-1951. Svensk Tandläkare-tidskrift 1952: 45.

Table 1. Changes in the experimental diet during the switch from the vitamin trials to the extreme carbohydrate experiments.

*Supplements according to Bommenel (2006) p 112.

**Supplements according to: Dental caries and carbohydrates. The Vipeholm studies 1947-1951. Svensk Tandläkare-tidskrift 1952;45.

først blevet indskrevet på ”åndssvagehjem”, som lå i nærheden af deres hjem, men blev hurtigt sendt videre, når disse ikke kunne opfylde plejebehovet (11, s. 46-9). Pårørende til beboerne på Vipeholm blev opfordret til ikke at kontakte beboerne. Begrebet ”svær ubodelig åndssvaghed” var så komplekst og tidstypisk, at vi ikke kan eller bør oversætte det til nutidige termer (20, s. 38-53,11, s. 22-5). For at forstå sammenhængen kan det dog være relevant at vide, at beboerne havde det, vi i dag kalder svære intellektuelle funktionsnedsættelser – hvilket bidrog til udtrykket ”ubodelig”. En IQ under 70, vanskelighed med at spise og opretholde sin personlige hygiejne i kombination med fysiske funktionsnedsættelser, udadreagerende autisme og psykisk sygdom bidrog til, at man dengang opfattede beboerne som ”vanskelige at pleje” (21).

FORSKNINGSMILJØET PÅ VIPEHOLM

Cariesundersøgelserne blev udført på de ”svært ubodeligt åndssvage” på Vipeholm, den mest lukkede anstalt i hele Institutionssverige. Set fra et forskningssynspunkt blev eksperimentsituationen kontrollerbar; men det var vanskeligt at føre tilsyn i det lukkede miljø. Informeret samtykke, som har været så centralt i videnskabsetiske komitéers arbejde siden 1966, blev ikke indhentet.

Manglende evne til at forstå, hvad der foregik, efterlod sammen med isoleringen fra familie og det omgivende samfund de 60 udsatte alene med deres lidelser. Respekten for individet var konsekvent i fare for at blive tilsidesat i et Institutionssverige, hvor næsten 13.000 åndssvage blev plejet på de 130 andre anstalter i landet. Muligvis ligger en del af forklaringen i, at den stillede opgave vedrørte en så vigtig samfundsfunktion som tandplejen, og at der lå så stærke videnskabelige interesser bag de spørgsmål, der blev formuleret, og de svar, der forventedes, at menneskeværdigheden kom i klemme.

EN UNDERSØGELSE BLIVER TIL TRE

Undersøgelserne blev bestilt i foråret 1939, men lå i mølpose indtil efteråret 1943. Fra det tidspunkt afholdt det odontologiske arbejdsudvalg i løbet af et år 32 møder med henblik på at omskabe regeringens ønsker til et gennemførligt projekt (1, s. 71-87): Hvilke metoder skulle anvendes til registrering af caries? Hvordan skaffede man personel, udstyr og lokaler?

Man valgte at dele undersøgelsen op i tre: vitaminforsøget 1946-1947, kulhydrateksperimenterne 1947-1951 og brødeksperimentet 1953-1955 (Fig. 1 og Tabel 1).

Vitaminforsøget søgte svar på spørgsmålet: ”Kan man forebygge caries med tilskud af mineraler og vitaminer?” Forsøget blev resultatløst, og manglen på svar blev håndteret på to måder. Det ene var efterstående at omdøbe det til ”metodestudie” i stedet for ”resultatløst”. Det andet var at lægge forskningsspørgsmålene helt om og inddrage konfektureindustrien som samarbejdspartner og økonomisk bidragyder (1, s. 15460, 227-37).

Kulhydrateksperimenterne blev inddelt i to forskellige eksperimenter: Fra august 1947 til juli 1949 behandlede man spørgsmålet ”Hvordan påvirkes cariesaktivitet af kulhydrater, og spiller hyppigheden af indtaget og fødens klæbrighed i så

fald nogen rolle?” (1, s. 164-213). Forsøgspersonerne indtog ekstreme mængder af søde sager. Fra juli 1949 til juni 1951 undersøgte man et mindre ekstremt indtag ud fra spørgsmålet: ”Hvor går grænsen for et ufarligt indtag af søde sager?” (1, s. 214-57).

Brødeksperimentet undersøgte til slut spørgsmålet ”Er friskt brød mere cariesfremkaldende end gammelt?” Det løb imidlertid ud i sandet pga. den negative opmærksomhed i offentligheden, som gjorde, at forsøgsstationen lukkede i 1955 (1, s. 269).

AT STILLE NYE FORSKNINGSSPØRGSMÅL

Da forskerne løste problemet med de manglende resultater i vitaminforsøget, blev myndighederne ikke informeret om omformuleringerne. Skiftet fra forebyggende forsøg, som skulle styrke deltagernes tænder, til provokationseksperimenter, som skulle fremkalde cariesskader, holdt man tæt med. Forskerne i arbejdsudvalget og forskerne på Vipeholm løste deres forskningsproblemer uden at inddrage ikkevidenskabelige interessenter.

Et videnskabssociologisk og statsvidenskabeligt perspektiv på forskningens opgave med at skabe et beslutningsgrundlag viser, at ikkevidenskabelige interessenter ofte får lov at deltage i planlægningsfasen: Hvilke spørgsmål skal udforskes? De får ofte mulighed for kritisk at studere slutproduktet: Er disse resultater vigtige og anvendelige (22)? Men hvis ikkevidenskabelige interessenter blander sig i forskningens gennemførelsesfase, skader det også forskningens integritet og troværdighed, og uden troværdighed bliver resultaterne ubrugelige. Mange havde synspunkter på, hvad man skulle studere, hvor og hvordan, inden forskningen blev sat i gang på Vipeholm. Under gennemførelsen blev ikkevidenskabelige interessenter holdt udenfor. Vi skal snart se, at resultaterne vakte megen kritik, da de blev offentliggjort.

Vi ved nu, at selve miljøet, Institutionssverige, havde gjort det vanskeligt at få indsigt i, hvad der foregik, at hensyntagen til det autonome individ var tilsidesat, at formuleringen af spørgsmålene gav forskerne stor handlefrihed, og endelig at arbejdsmetoderne til opretholdelse af forskningens integritet holdt ikkevidenskabelige interessenter udenfor, når forskningsspørgsmålene blev omformuleret.

Lad os se nærmere på hverdagen under projektets udførelse og se, om vi kan få indsigt i overtrædelserne gennem et kig på nogle konfliktflader.

KONFLIKTER ER EN DEL AF FORSKNINGENS HVERDAG Konflikter var en del af forskningens hverdag, men hvor vi i bagklogskabens lys ser etikken som det kontroversielle, var det andre forhold, som i samtiden gav anledning til kontroverser.

I planlægningsfasen var forskerne uenige om, hvordan man skulle dokumentere og registrere caries; med Forshufvuds metode (kridtcariesmetoden), dentotomatoskop eller moulagemodellen. Den sidstnævnte, suppleret med gipsafstøbninger og fotografering, vandt (1, s. 76-85). De var også uenige om, hvem der skulle lede arbejdet. Tandlægen Claes Lundquist ville gerne lede arbejdet, men opgaven gik i første omgang til sygehuschefen Hugo Fröderberg. Da det viste sig, at han satte omsorgen

Fig. 2. Claes Lundquist var registrerende tandlæge og senere kontrollerende tandlæge ved Vipeholmundersøgelsen 1945-1955. Under og efter hans disputatsforsvar mødte han meget kritik fra konfektureindustrien (som havde sponsoreret undersøgelserne, men ikke brød sig om konklusionerne) og fra offentligheden (som var optaget af, om forskningens integritet var blevet påvirket af konfektureindustriens bidrag).

Fig. 2. Claes Lundquist was a registering dentist and later a supervising dentist at the Vipeholm studies 1945-1955. During and after his defence of his thesis, there was much criticism from the confectionery industry (which sponsored the study but disagreed with the conclusions) and from the public (who wondered whether the integrity of the research had been affected by the contribution of the confectionery industry).

Fig. 3. Hugo Fröderberg var chef og overlæge på Vipeholm 1935-1962 og desuden forsøgschef 1945-1949.

Fig. 3. Hugo Fröderberg was director and chief physician at Vipeholm 1935-1962 and also head of the experiment 1945-1949.

for sine patienter over rene resultater, blev han erstattet med docenten i histopatologi, Bengt Gustafsson (1, s. 132-4, 1726) (Fig. 2-4).

Forskerne havde svært ved at enes om en definition på det ”normale indtag” af søde sager, som industrien ville have undersøgt. Der fandtes ingen gennemsnitlig national konsumptionsstatistik, og forbruget så ud til at være meget ujævnt fordelt mellem yngre og ældre og mellem land og by (1, s. 222-7).

Da resultaterne blev offentliggjort, satte man spørgsmålstegn ved, om konfektureindustriens finansiering af forskningen havde påvirket forskernes integritet, og dette blev koblet sammen med kvaliteten på Claes Lundquists doktorafhandling om salivas bufferkapacitet. Forskernes svar på disse to spørgsmål kom til at styrke tiltroen til resultaterne: De kunne vise, at de ikke tillod nogen form for indblanding, og at Lundquists afhandling holdt vand (1, s. 237-65).

Konflikter kan være en del af forskningens hverdag uden at skade den. De kan til og med styrke dens troværdighed.

KONFLIKTER KAN STYRKE TROVÆRDIGHEDEN

Et videnskabsfilosofisk perspektiv hævder, at videnskabelig forskning tilstræber at opnå en viden, som er sand. Den kan anlægge et eller flere perspektiver, men aldrig underlægge sig falske perspektiver. Konflikter inden for det videnskabelige miljø tillader forskere at udfordre hinandens valg af spørgsmål, teorier og metoder i jagten på sandhed, og konflikterne følger

Fig. 4. Bengt Gustafsson var docent i histopatologi og chef for undersøgelserne 1949-1955.

Fig. 4. Bengt Gustafsson was associate professor of histopathology and head of the investigations 1949-1955.

et forudsigeligt ritual, som – enkelt udtrykt – tillader, at resultater granskes og efterprøves, når de publiceres, og dette er et vigtigt led i at skabe troværdighed (14).

Ritualiserede former for sådanne ”skænderier” indeholder kollegiale granskningsprocesser som fx tildeling af forskningsmidler, disputatsforsvar, fagfællebedømmelse af manuskripter mv. (23). Mindre ritualiserede former kan i tilfældet Vipeholm være diskussioner i et arbejdsudvalg, forskningsmøder eller brevvekslinger. Det vigtige er, at forskningen vurderes fra mange perspektiver i forskerverdenen. Korrekt gennemført videnskabelig kritik er det nærmeste, vi kan komme en garant for sand og troværdig viden (24). Da forskningen stedse går fremad, bliver sandheder imidlertid flygtige, da mange paradigmer kastes omkuld af nye indsigter, og iagttagere uden for forskerverdenen drager derfor ofte den konklusion, at de aldrig var sande (24).

De ritualiserede konflikter på Vipeholm blev nøje dokumenteret, og kildematerialet gjorde det derfor muligt for mig at beskrive dem i min doktorafhandling. Der findes færre kilder om de konflikter, som brød ritualerne. Blandt dem har jeg fundet fem moralske standpunkter, som bringer os lidt tættere på forskningens forudsætninger og hverdag.

FEM MORALSKE POSITIONER

De første dokumenterede positioner kom fra læger og forskere på forskningsstationen:

Fig. 5. Lisa Swenander Lanke var en af flere forsøgslæger 1945-1955 med ansvar for, at deltagerne ikke tog skade af kosten. Lanke var ansvarlig for de kemiske analyser.

Fig. 5. Lisa Swenander Lanke was one of several experimental physicians 1945-1955, tasked with ensuring that participants were not harmed by the diet. Lanke was responsible for chemical analyses.

Fig. 6. J. Axel Höjer var generaldirektør for Medicinalstyrelsen 1935-1952.

Fig. 6. J. Axel Höjer was Director General of the National Board of Medicine 1935-1952.

1. Hugo Fröderberg handlede ud fra en plejelogik snarere end en forskningslogik, da han vægrede sig ved at bryde beboernes rutiner, såsom traditionen med at tage imod slik fra de pårørende ved juletid og rutinen med at tildele alle forsøgsgrupper en kage til kaffen, som de var vant til (25, s. 91-2).

2. Forsøgslægen Lisa Swenander Lanke (Fig. 5) opdagede, at beboernes almene sundhedstilstand blev forbedret af C-vitamintilskuddet, og overvågede, at tilskuddet blev uddelt i samtlige grupper også under kulhydrateksperimenterne (1, s. 204-6).

Fröderberg og Lanke var forskere og læger. Deres initiativer introducerede søde sager på ukontrolleret vis og styrkede eventuelt ikke bare almentilstanden, men også cariesresistensen, og dette kan have ”forurenet” undersøgelserne.

De følgende tre dokumenterede positioner kom ikke fra forskergruppen og fik heller ikke samme umiddelbare virkning: 3. Generaldirektør J. Axel Höjer (Fig. 6) og kontorchef i Medicinalstyrelsen Arvid Bernhard Maunsbach (Fig. 7) var ikke med i forskergruppen. De påpegede efter otte måneder, lige inden man begyndte at se en cariestilvækst i den første gruppe, at det var vigtigt ikke at forårsage irreparable skader, og ville 11 måneder inde i eksperimentet afbryde det af humanitære årsager, bytte om på grupperne, eller i det mindste reparere de værste cariesskader. Forskerne ville dog vente, til årsagerne var statistisk fastslået. Protokollen over diskussionerne viser, at forskerne fik det, som de ville efter diskussioner, men uden dokumenterede konflikter. Først efter 20 måneder blev de mest belastede tænder behandlet, i nogle tilfælde med ekstraktion, og efter 24 måneder blev eksperimentet helt afbrudt (1, s. 207-11). Kulhydrateksperimentets resultater blev publiceret i 1952 (2).

4. Flere kritikere fra en bred vifte af politiske partier diskuterede, noget forvirrede, i 1953 et lovforslag med udgangs -

Fig. 7. Arvid Bernhard Maunsbach var kontorchef på underafdelingen Tandplejekontoret 1947-1960 og ansvarlig for Medicinalstyrelsens tandplejesager fra 1939.

Fig. 7. Arvid Bernhard Maunsbach was head of the Dental Office subdivision from 1947 to 1960 and was responsible for the National Board of Medicine's dental affairs from 1939.

punkt i, om det var rimeligt at udsætte patienterne for disse eksperimenter (26). De var jo ikke blevet informeret om ændringerne i forskningsprotokollen.

5. Foreningen for Udviklingshæmmede Børn, FUB, anklagede til sidst i 1953 Bengt Gustafsson og J. Axel Höjer for at have begået overgreb på børnene i eksperimentet (1, s. 273-7). På baggrund af de sidste to positioner blev forskningens handlefrihed begrænset ved, at der blev lukket for alle former for finansiering.

DISKUSSION

Socialdepartementet og socialministeren, rigsdagens medlemmer, forskerne på Vipeholm, det odontologiske arbejdsudvalg, tjenestemændene i Medicinalstyrelsen, tandplejen og plejesektoren, chefen på anstalten Vipeholm og anstaltens medarbejdere reagerede kun i begrænset omfang på det etisk tvivlsomme i situationen under forskningens gennemførelse 1945-1953, og Höjers og Maunsbachs forsøg på at tage tjenestemandsansvar for at forhindre lidelser blev afvist. At de skulle agere ud fra de retningslinjer, som forskningsetiske komitéer først angav i 1966, er selvfølgelig utænkeligt. Men der fandtes en anden forskningsetisk kodeks, som var baseret på erfaringerne fra de medicinske eksperimenter i koncentrationslejrene og blev formuleret efter Nürnbergprocessen. Hvorfor blev denne kodeks ikke anvendt?

Etikeren Nils Lynöes synspunkt er, at den ikke blev opfattet som relevant i en svensk sammenhæng, da den skulle forebygge den type af grove overgreb, som havde fundet sted i koncentrationslejrene. Medicinske forskere så generelt ikke sig selv som ”hverken nazister eller perverterede forskere” (8, s. 50-1). Aktørerne følte tværtimod, at de udførte en relevant opgave med henblik på at mindske menneskelige lidelser og reducere udgifter for alle skatteborgere. Samtlige aktører behøvede forskningsresultater, som var anvendelige, og så måtte de

være troværdige, og derfor fremstod det som vigtigt at hjælpe forskerne med at værne om deres integritet. Dette har nok bidraget til, at Höjers og Maunsbachs forsøg på at afslutte de ekstreme kulhydrateksperimenter efter 11 måneder kunne affejes af forskerne, uden at der blev dokumenteret nogen større konflikt i den forbindelse. Forskningsmiljøet befandt sig i en sfære, som skatteyderne også finansierede, Institutionssverige, som vanskeliggjorde tilsyn, individuelt tjenestemandsansvar og opretholdelse af individets autonomi.

Kombinationen af relevant forskning, processer for opretholdelse af forskningsintegritet samt et lukket forskningsmiljø med en kultur, der tilsidesatte det autonome individ, gav mulighed for at handle på en måde, som Fröderberg, Lanke, Höjer, Maunsbach, de årvågne debattører i rigsdagens andet kammer og FUB reagerede imod. Man må gå ud fra, at der var mange ansatte, pårørende og andre, hvis reaktioner ikke blev dokumenteret i Vipeholm-arkiverne.

I dag er forskningsetisk regulering understøttet af lovgivning og myndigheder samt kompetence og ansvar for at afgrænse forskeres etiske handlingsrum. Nyere skandaler har vist, at uetisk forskning uden tilladelse også i dag er muligt, selvom det er svært at undgå politianmeldelse. Historien fra Vipeholm-undersøgelsen understreger vigtigheden af at være

opmærksom og give plads til reaktioner fra områder, som normalt ikke får indflydelse på forskningen.

KONKLUSIONER

Dette studie har diskuteret hændelsesforløbet fra planlægning i 1939 via forsøg og eksperimenter til kritik og nedlukning i 1955 for forskningsstationen på Vipeholm, hvor Medicinalstyrelsen på Socialdepartementets foranledning stod for en undersøgelse af årsagerne til caries. Forskerne på forsøgsstationen omdefinerede i overensstemmelse med videnskabelig praksis forskningsspørgsmålene fra forebyggende studier til cariesprovokerende for at få forskningen til at fungere, og det medførte, at 60 beboere fik ødelagt deres tandsæt. Ingen love blev overtrådt, ingen etiske komitéer blev tilsidesat, og kun få moralske standpunkter fik dokumenteret indflydelse. Pga. sammenstødet mellem store samfundsinteresser, vanen med at negligere individets autonomi i et lukket Institutionssverige og videnskabelig praksis for at skabe integritet og troværdighed blev hensynet til beboernes tænder først underkastet etisk refleksion, efter at resultaterne blev publiceret. Svaret på spørgsmålet om, hvad der forårsagede caries, blev dog grundigt udredt, og de videnskabelige sandheder holder stadig den dag i dag.

ABSTRACT (ENGLISH)

THE RESEARCH ENVIRONMENT IN INSTITUTIONAL SWEDEN 1939-1955

Swedish researchers outside dentistry started writing about the Vipeholm studies in the 1990s, and the consensus was that the residents' human dignity had been violated. This article clarifies why the participants' human dignity was neglected and human suffering allowed, from three perspectives: Institutional Sweden as an environment, the legitimacy of socially relevant research, and how scientific integrity is cre-

ated. The article then discusses the ethical implications of the combination of institutional Sweden, societal relevance and research integrity, emphasising the everyday life of research and concrete moral positions as central. The article is based on a systematic review of archiv material from the National Board of Health and Welfare and Vipeholm Hospital, presented in its entirety in this author's doctoral thesis. The conclusions emphasise the importance of giving space to reactions from directions that are not usually allowed to influence research.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

2 ud af 10 små virksomheder rammes af cyberangreb

Der er mange ting der kan ramme din klinik og evnen til at opretholde driften og dermed omsætningen i din virksomhed. Derfor er mange klinikejere også meget opmærksomme på at forsikre klinikken mod en lang række skader, som fx brand, indbrud, vandskader og driftstab.

Men det er ikke længere alle de gængse former for skader, der står øverst på forsikringsselskabernes risikoliste for danske virksomheder. Cyberangreb udgør lige nu den allerstørste trussel for virksomhederne og derfor er det vigtigere end nogensinde før, at sikre sig mod cyberangreb.

Hvor stor er risikoen for at blive ramt af et cyberangreb?

Cyberangreb kan ramme alle størrelser af virksomheder og kan medføre alvorlige konsekvenser for den enkelte virksomhed. Ca. 17 % af de små virksomheder, har været ramt af et cyberangreb – og næsten hver 10. har været ramt mere end en gang.

Udover risikoen for store GDPR-relaterede bøder, kan virksomheden lide store økonomiske tab, bl.a. grundet manglende evne til at opretholde virksomhedens daglige drift. I gennemsnit koster det små virksomheder 47.000 kr. pr. dag, hvor IT-systemerne må lukkes ned på grund af angrebene.

For tandlægeklinikker, der opbevarer persondata, er ”omdømme-risikoen” en særlig vigtig risikofaktor, da et cyberangreb kan føre til læk af persondata, som kan medføre at patienterne mister tilliden til klinikken og det kan påvirke klinikkens omdømme.

Hvad er et cyberangreb?

Der findes mange forskellige former for cyberangreb, men de mest udbredte er:

• Ransomware: En type af malware, der stjæler eller låser sensitiv information med hensigten om at afpresse offeret for penge.

• Phishing: Falske e-mails, som forsøger at narre modtageren til at afsløre følsomme oplysninger som fx adgangskoder, kreditkortnumre eller personlige oplysninger.

• DDos-angreb: Et angreb der forsøger at overbelaste virksomhedens IT-systemer og derved gør systemerne langsomme eller får dem til at gå helt ned.

Cybersikkerhed er som en sikkerhedssele - du opdager

ikke, at du har brug for den, før det er for sent

Man kan aldrig forudsige hvornår man vil opleve et cyberangreb og derfor er det bedst at være godt forberedt. Det kan du gøre ved at spænde et sikkerhedsnet under din virksomheds IT og data, bl.a. med en Cyberforsikring. Udover at dække en række omkostninger og tab ved et cyberangreb, indeholder forsikringen også nogle forebyggelsesmæssige sikkerhedskrav til din virksomhed, som du skal implementere, for at beskytte din virksomhed bedst muligt.

Cyberforsikring til tandlæger

Gennem TandlægeTryghed kan du få en Cyberforsikring til din klinik, der bl.a. indeholder:

• Cyberdækning – Professionel 24/7-service og dækning af omkostninger

• Cyber driftstab – Dækker bl.a. driftstab efter virus-, hacker- og cyberangreb

• Cyber ID-tyveri – Dækker ved misbrug eller tyveri af virksomhedens identitet

Som medlem af Tandlægeforeningen får du, gennem TandlægeTryghed, Cyberforsikringen til en særlig pris hos Tryg. Præmien er en fradragsberettiget klinikomkostning.

Kontakt

TandlægeTryghed

Kontakt TandlægeTryghed på 39 46 00 80 og hør mere om vores Cyberforsikring til tandlægeklinikker. Du kan også sende en mail til os på web@tdlt.dk.

Læs mere om Cyberforsikringen på www.tdlt.dk/cyberforsikring eller bestil forsikringen online her:

Kilde: Berlingske Tidende, mandag den 17. marts 2025: ”Ugentlig millionregning for hackerangreb rammer danske virksomheder.”

ABSTRACT

Kulhydratforsøgene på Vipeholm-anstalten 19471951 blev gennemført uden kendskab til nutidens etiske paradigme. Forsøgene var unikke for deres tid, eftersom de blev udført med henblik på at opnå kontrol med et betragteligt antal forhold udover kosten, som kunne tænkes at påvirke cariesaktiviteten. Herunder patienternes spisevaner (sluger maden uden at tygge eller tygger drøv), mundhygiejnevaner og variationer i efterlevelse af forsøgsprotokollen. Der blev også udført omhyggelige metodestudier for cariesregistreringen. Forsøgenes resultater betød et videnskabeligt gennembrud –man kunne i prospektive forsøg demonstrere, at cariesudviklingen blev kraftigt påvirket af klæbrige sukkerholdige kulhydrater, især imellem måltiderne. Man påviste desuden, at cariesmodtageligheden kan variere betydeligt fra person til person.

EMNEORD

Dental caries | carbohydrates | human experimentation | vitamins | codes ethical

Forsøgsdesign og resultater for kulhydratforsøgene 1947-1951

DAN ERICSON, seniorprofessor i cariologi, Odontologiska Fakulteten, Malmö Universitet, Malmö

Artiklen er oprindeligt publiceret i Tandläkartidningen 2024;No.6:54-60 Tandlægebladet 2025;129:310-6

KULHYDRATFORSØGENE PÅ VIPEHOLM-ANSTALTEN 1947-1951 (1), hvor man eksperimentelt fremkaldte caries på mennesker, er efterstående blevet stærkt omdebatterede ud fra en etisk synsvinkel. Dette har givetvis påvirket synet på resultaternes videnskabelige troværdighed og dermed ført til, at forskere nødigt sætter sig ind i resultaterne og refererer til studierne, fordi det kan være risikabelt at forbinde sig til en uetisk position. Det kan ske, at de empiriske resultater fra de prospektive interventionsforsøg ikke tages alvorligt, på trods af at forsøgspersonerne har lidt meget for de videnskabelige resultater.

Det videnskabelige samfunds holdning til at anvende resultater, som er opnået under omstændigheder, der med eftertidens øjne bedømmes som uetiske, er grundigt belyst efter en debat om, hvordan man skulle forholde sig til resultater fra eksperimenter på mennesker i koncentrationslejrene under anden verdenskrig (2). Mere herom i Göran Hermeréns artikel i dette nummer af Tandlægebladet.

Korrespondanceansvarlig forfatter: DAN ERICSON dan.ericson@mau.se

På den baggrund er der sikkert ikke mange, som har sat sig ind i kulhydratforsøgene i Vipeholm 1947-1951. Det kan derfor være interessant at redegøre for, hvad der blev undersøgt, og hvilke resultater der fremkom, udover det ”som vi alle ved” nu, nemlig at anbefalingen ”fredagsslik” sandsynligvis er baseret på nogle af forsøgsresultaterne. Resultaterne og forfatternes tolkning af dem har næppe kunnet betvivles videnskabeligt (3) ud fra den tids normer, og der er publiceret omkring 25 videnskabelige arbejder med tilknytning til Vipeholm-materialet. Eftertiden har i nogen grad kritiseret forsøgenes eksterne validitet i et almindeligt samfund.

Mere end 500 citeringer (januar 2024, CrossRef) understreger den meget store betydning, resultaterne har haft for cariesforskningen. Så tidligt som i 1952 publiceredes resultaterne på svensk i et supplement til Svensk Tandläkare-Tidskrift (4).

Nedenstående redegørelse er stærkt forkortet og videregiver kun et mindre antal illustrative eksempler, der afspejler, hvordan forskerne valgte at formidle deres studie. Jeg har valgt at anvende deres ordvalg, fx ved at kalde forsøgsdeltagerne ”patienter” i stedet for ”forsøgspersoner” og at anvende termen ”kulhydratforsøg” i stedet for ”kulhydrateksperimenter”.

CARIESSITUATIONEN OG VIDENSNIVEAUET

INDEN FORSØGENE

I Sverige såvel som i mange andre lande var cariessituationen meget alvorlig på den tid, hvor kulhydratforsøgene blev gennemført. Stort set alle værnepligtige havde caries, de 12-årige havde i gennemsnit et DMFT på 7,8, og i Lund havde de 14-årige mere end syv nye cariesangreb om året (5). Fravær i skoler og på arbejdspladser pga. tandpine var et betydeligt problem. Tidligere publicerede studier om kulhydraternes betydning for caries hos mennesker var kendetegnet ved for små materialer, inadækvat cariesregistrering, for kort observationstid, manglende kontrolgruppe, utilstrækkelig registrering af indtag m.m. (6). Der var kort sagt store huller i vidensgrundlaget for kulhydraters betydning for cariesudvikling, selvom der gennem flere tusind år havde været teorier om søde sager og caries. Kulhydratforsøgene betød, at et relevant sundhedsproblem blev undersøgt under kontrollerede betingelser.

KULHYDRATFORSØGENE

Populationen

På Vipeholm deltog 436 patienter (81 kvinder og 355 mænd) med mental funktionsvariation og en gennemsnitsalder på 32 år ved forsøgets start. Disse personer udgjorde det såkaldt konstante materiale, dvs. at det var dem, der deltog i vitamin- og kulhydratforsøgene i perioden 1947-51. Det oprindelige materiale bestod af 633 personer, men en del måtte udelukkes af materialet pga. flytning mellem afdelinger, dødsfald, forsøgsvis udskrivning eller manglende deltagelse i hovedundersøgelserne. Der var også 150 ansatte på anstalten, der deltog i starten, men efter en tid måtte de udelukkes, da de byttede slik indbyrdes.

Der blev ikke indhentet samtykke til deltagelsen. Inklusionskriterierne var, at patienterne skulle kunne undersøges uden tvang, have mindst 10 tænder og ingen sygdomme, som krævede speciel kost. Tvangsmadning forekom ikke, og patienterne måtte selv bestemme, hvor stor en del af deres slikration de spiste.

Forskningsspørgsmål

De essentielle forskningsspørgsmål var, hvordan cariesaktiviteten blev påvirket af mængden af kulhydrater, hvor ofte og i hvilken form kulhydrater blev indtaget, om man overhovedet fik caries, hvis sukkertilførslen blev reduceret så meget som muligt, og endelig hvad der skete, hvis man holdt op med at indtage cariesfremkaldende kulhydrater.

Kulhydrattilskudstyper

Fig. 1. To yderligheder af sukkertilskud under kulhydratforsøgene: sukker i opløsning ved måltid (sukrosegruppen) kontra 24 seje, klæbrige stykker toffee som mellemmåltider hver dag (24-toffeegrupperne).

Fig. 1. Two extremes of sugar supplementation during the Carbohydrate Trials; sugar in solution at mealtimes (the Sucrose group) versus chewy, sticky toffees 24 pieces daily between meals (the 24 Toffee groups).

Forsøgsdesign

Kulhydratforsøgene havde til formål at udfylde huller i den eksisterende viden og bøde på påviste kvalitetsbrister. Forsøgene forløb over fire år og var forudgået af en toårsperiode med forberedende studier og vitaminforsøg, hvor cariesaktiviteten var lav (0,3 nye læsioner pr. år i gennemsnit). Kostholdet på Vipeholm var meget reguleret. Vitaminforsøgene havde til formål at begrænse cariesudviklingen gennem diverse tilskud af vitaminer og fx fluorider (benmel). Der blev ikke fundet nogen carieshæmmende effekter, formentlig pga. den beskedne cariesudvikling hos forsøgspersonerne.

Kulhydratforsøgene blev designet med henblik på at forsøge at få ”fuldstændig kontrol” over kost, spisevaner, sukkerindtag og cariesudvikling hos forskellige forsøgsgrupper (Fig. 1). Samtidig afprøvede man et stort antal varianter af kost og indtagshyppighed i de forskellige forsøg. Omfattende metodestudier vedrørende cariesregistrering (7) og registrering af forsøgspersonernes spise- og synkevaner (en del patienter slugte deres søde sager hele, mens andre ”tyggede drøv” på dem) gjorde studierne unikke. Fx var tandbørstevanerne forskellige, og mindre end 20 % børstede tænderne (det var især kvinderne på en bestemt afdeling, som fik børstet tænderne af personalet hver morgen). Hertil kommer den detaljerede beskrivelse af patientmateriale, metoder, resultater, afvigelser og andre forhold, såsom hvad der skete, når pårørende ville sende slik og kager m.m., som giver en læserforståelse tæt på ”full facts and circumstances”. Kulhydratforsøg I (KH I, 1947-49) indebar, at man fordoblede sukkerindtaget i forhold til datidens svenske normalkost. Under kulhydratforsøg II (KH II, 1949-51) var det totale sukkerindtag sammenligneligt med normalkosten. Alle på samme mands- eller kvindeafdeling indgik i samme forsøgsgruppe. Grupperne var ikke sammenlignelige med

Moulage-systemet

til at sammenligne læsionernes størrelse og progression. Fra (4).

Fig. 2. Excerpt from the Scandinavian Moulage system for caries determination according to Dahlberg, Westin, Lindström, Primary caries. The models were used to compare the size and progression of lesions. From (4).

hensyn til carieserfaring ved forsøgets start, hvilket ikke gør det muligt at sammenligne grupperne med hinanden. Konklusionerne baseres på sammenligning af ændringer inden for grupperne, da samme individer blev udsat for forskellige påvirkninger over tid.

Forsøgsgrupper:

1. Ingen kulhydrattilskud (kontrolgruppen), som desuden havde en periode med maksimal kulhydratrestriktion under KH I.

2. Sukker i opløsning ved måltiderne (sukrosegruppen).

3. Sukker i hvedebrød, klæbrig form ved måltiderne (brødgrupperne; opdelt på mænd og kvinder).

4. Søde sager i klæbrig form mellem måltiderne (chokolade-, karamel-, 8-toffee-, 24-toffeegrupperne; opdelt på mænd og kvinder).

Samtlige grupper fik totalt set lige mange kalorier. De, som fik mindre sukker, blev kaloriekompenseret med margarine.

Cariesregistrering

Man anvendte bl.a. ”Det skandinaviske Moulagesystem til cariesbestemmelse” ad modum Dahlberg, Westin og Lindström til registrering af cariestilvækst (Fig. 2). Der blev fremstillet modeller til artificielt og realistisk at illustrere skader og sygdomstegn. Man sammenlignede disse med carieslæsionernes placering, størrelse og progression. For at gøre det muligt at følge forløbet blev cariesskaderne først behandlet, da forsøgene var i slutfasen. Der blev også anvendt andre indices. Journalføringen var kompleks, og hovedregistreringerne blev udført af to tandlæger efter omfattende metodestudier. Den endelige rapport sammenfatter cariestilvæksten i DMFT og i nye carierede flader.

Statistiske analysemetoder

Det er måske unødvendigt at påpege, at datidens statistiske metoder hovedsagelig blev udført med papir og blyant og måske en simpel regnemaskine. Man anvendte frekvensfordeling samt den temmelig robuste Chi2-test (7). Det kunne være interessant i dag at analysere den enormt store datamængde med

moderne analysemetoder og computerkraft. Fx ville man kunne tage hensyn til flere tænkte årsagsfaktorer samtidig, inklusive confounders, for at få en dybere analyse af flere sammenhænge.

RESULTATER

Resultaterne beskrives meget fint i originalgrafer fra den svenske publikation i 1952 (4). Mange af de håndtegnede figurer indeholder utroligt meget information. De væsentligste resultater vises i Fig. 3-5 (4). I den mest cariesaktive gruppe fik man i gennemsnit 4,2 nye læsioner pr. år, hvilket kan relateres til det, man fandt blandt skolebørn i Lund på samme tid, nemlig at 14-årige i gennemsnit udviklede ca. syv nye læsioner pr. år. Det er også vigtigt at understrege, at 30 % af totalmaterialet ikke udviklede caries i løbet af forsøgsårene. En tydelig individuel variation i cariesresistens kunne observeres.

I det følgende gives en uddybet beskrivelse af kulhydratindtag og resultater med to eksempler, sukrosegruppen og den mandlige 24-toffeegruppe, som illustrerer lav og høj cariesaktivitet (Fig. 4 og 5).

Sammenfattende kan følgende konklusioner drages (eksempel efter (4)):

• Sukker kan medføre en forøget cariesaktivitet.

• Der var i alle grupperne en stor individuel variation i cariesaktivitet, som ikke bare kan forklares med, at enkelte forsøgspersoner ikke indtog alle deres søde sager. 30 % af totalmaterialet udviklede ingen caries i løbet af forsøgsårene.

• Sukker mellem måltiderne øger cariesaktiviteten.

• Sukker i klæbrig form ved måltiderne øger cariesaktiviteten.

• Sukker i forbindelse med et måltid påvirker ikke cariesudviklingen i nævneværdig grad.

• Når forsøgspersonerne holder op med at spise sukker, mindskes cariesaktiviteten drastisk, men en del får caries selv under sukkerrestriktion.

Resultaterne bidrog efter alt at dømme til den senere lancerede anbefaling ”fredagsslik”.

Fig. 2. Udsnit fra ”Skandinaviska Moulagesystemet för kariesbestämning” ad modum Dahlberg, Westin, Lindström; ”Primärkaries”. Modellerne anvendes

Cariesudviklingen 1946-1951

Fig. 3. Figuren er let modificeret efter den måske mest kendte resultatgraf (4). X-aksen viser årstal, y-aksen viser DMFT (bemærk, at skalaen starter ved 11 DMFT). Forsøgsperioderne for vitaminforsøg og kulhydratforsøg (KH) I og II angives nederst på grafen.

De røde prikker angiver DMFT-middelværdien for de forskellige grupper ved vitaminforsøgets start. De forskellige grupper havde forskellig carieserfaring ved forsøgets start. De ufarvede prikker viser undersøgelsestidspunkterne.

De stiplede linjer indikerer, at der kun blev indgivet sukker ved måltiderne: kontrolgruppen (som også havde en sukkerrestriktion under KH I), sukrosegruppen, som fik sukkertilskud i opløsning, og brødgrupperne, som fik klæbrigt og sukkerholdigt brød. Cariestilvæksten er forholdsvis lille i disse grupper, hvilket illustreres tydeligt ved, at de stiplede linjer i disse grupper har en svag hældning og i princippet er parallelle. Dog ses en stigning (signifikant) i den mandlige brødgruppe i slutningen af KH II.

De ubrudte linjer viser perioder med sukkertilførsel mellem måltiderne. Hældningen af linjerne indikerer cariesaktiviteten.

Bemærk, at det er de ubrudte linjer, der har den klart stejleste hældning og viser høj cariesaktivitet i perioder med sukker mellem måltiderne.

Også 8-toffeegruppen er karakteriseret ved en stejlt stigende cariesudvikling, når der indtages toffees. Gruppen havde ved starten den laveste carieserfaring. Forsøgsgruppen får indledningsvis (første del af KH I) en kulhydratfattig kost uden supplement med slik. Derefter udleveres toffees umiddelbart efter to af måltiderne, og forsøgspersonerne fortærer dem på forskellige måder; en del spiser det hele på en gang, andre spreder indtagelsen over længere tid. Under KH II uddeles toffeestykkerne kun mellem måltiderne.

Når de ubrudte linjer bliver stiplede (ingen sukker mellem måltiderne), aftager cariesaktiviteten prompte. Perioder med sukker mellem måltiderne blev afbrudt, så snart cariesaktiviteten kunne fastslås statistisk (grønne prikker).

Fig. 3. The figure is slightly modified after the perhaps best-known result graph-from (4). The x-axis shows years. The y-axis shows DMFT (note that the scale starts at 11 DMFT). The trial periods for Vitamin trial, Carbohydrate trial (KH) I and II can be seen at the bottom of the graph.

DMFT pr. person

CARIESUDVIKLINGEN 1946-1951

24-TOFFEEGRUPPE, KVINDER

24-TOFFEEGRUPPE, MÆND

CHOKOLADEGRUPPE BRØDGRUPPE, MÆND

KARAMELGRUPPE

SUKROSEGRUPPE

8-TOFFEEGRUPPE

KONTROLGRUPPE BRØDGRUPPE, KVINDER

The red dots indicate the mean DMFT for the different groups at the start of the Vitamin trial. The different groups differed in caries experience at the start of the trial. The uncolored dots show examination occasions.

The dashed lines indicate that sugar was given only at mealtime: the Control group (which also had a sugar restriction during KH I), the Sucrose group which received sugar supplementation in solution and the Bread groups, which received sticky sugary bread. The increase in decayed teeth is relatively small in these groups, which is clearly illustrated by the fact that the dashed lines in these groups only have a slight slope and are basically parallel. However, an increase (significant) is seen in the male bread group during the end of KH II.

The solid lines show periods of sugar intake between meals. The slope of the lines indicates the caries activity. Note that it is the solid lines that clearly slope the most and show high caries activity during periods of sugar between meals.

The 8-toffee group is also distinguished by a steeply increasing caries development when toffee is consumed. This group had the lowest caries experience at the start, and initially receives (first part of KH I) a low-carbohydrate diet without the addition of toffees. Afterwards, toffees are given directly after two of the meals and the subjects consume these in different ways; some eat all at once, others spread out their consumption. During KH II, toffees are distributed exclusively between meals. When the solid lines return to dashed (no sugar between meals), caries activity declines abruptly. Periods of sugar between meals were interrupted when caries activity could be statistically confirmed (green dots).

Sukrosegruppen

SUKROSEGRUPPE

Antal nye carierede flader pr. person og år.

Beregnet på samtlige flader.

Beregnet med udelukkelse af visse mindre og svært registrerbare kaviteter.

Tilført mængde mono- og disakkarider pr. person og dag.

Ved måltiderne.

Ved måltiderne i klæbrig form.

Mellem måltiderne i klæbrig form.

Procentvis fordeling af patienter med

nye carierede flader pr. person og år beregnet på samtlige flader

Betingelser: Vit. G 3 + 1 mg F

KH I : 1 G 4 + 300 g sukrose i opløsning : 2 G 4 + 300 g sukrose i opløsning

KH II : 1 G5 + 75 g sukrose i opløsning : 2 G5 + 75 g sukrose i opløsning

Fig. 4. Figuren beskriver sukrosegruppen i detaljer og er modificeret efter (4). Den komplekse, men meget informative graf viser i sin øverste del antallet af nye carierede flader (a) igennem vitamin- og kulhydratforsøgene (KH). Man ser, at cariestilvæksten synes at stige en smule under KH I (ikke statistisk signifikant). Den midterste del viser mængden af tilført sukker og i hvilken form (b). Under vitaminforsøget blev der tilført 100 g sukker i ikkeklæbrig form ved måltiderne. Mængden af samme slags sukkertilskud blev øget til 300 g under KH I og blev igen mindsket til 200 g under KH II. I den nederste del af grafen viser søjlerne fordelingen af personer med 0, 1-3 og mere end tre cariesangreb under forsøgsperioderne. Langt de fleste fik altså ingen caries (c). 300 gram sukker pr. dag i ikkeklæbrig form i forbindelse med et måltid påvirkede således ikke cariesaktiviteten nævneværdigt i forsøgsgruppen. Fig. 4. The figure describes the sucrose group in more detail and is modified according to (4). The complex but very informative graph shows in its upper part the number of new decayed surfaces (a) through the Vitamin and Carbohydrate Trials (KH). It can be seen that caries activity tend to increase slightly under KH I (not statistically significant).

The middle part shows the amount of added sugar and in what form (b). During the Vitamin trial, 100 g of sugar was added in non-sticky form at meals. The same form of sugar was increased to 300 g during KH I, then reduced to 200 g during KH II.

In the lower part of the graph, the bars show the distribution of people with 0, 1-3 and more than 3 caries lesions during the trial periods. The vast majority thus did not get any caries lesion (c). – Even 300 g of sugar per day in non-sticky form given at meals did not significantly affect caries activity in the experimental group.

24-toffeegruppen

Fig. 5. Figuren beskriver den mandlige 24-toffeegruppe i detaljer og er modificeret efter (4). Grafen viser i sin øverste del antallet af nye carierede flader gennem vitamin- og kulhydratforsøgene (KH). Man ser en cariestilvækst på mere end fire nye carierede flader under KH I (a), mens tilvæksten under KH II umiddelbart synker til samme niveau som under vitaminforsøget (b) (statistisk signifikante ændringer).

Den midterste del viser mængden af tilført sukker og i hvilken form (c). Under vitaminforsøget tilførtes 100 g sukker i ikkeklæbrig form ved måltiderne. Under KH I blev tilført sukker i form af toffee mellem måltiderne (24 stk., i alt 120 g sukker), og sukkermængden ved måltiderne blev forøget til 200 g. Forsøget blev afbrudt under de sidste måneder af KH I (pil), da man havde fået statistisk sikker cariestilvækst. Sukkerindtaget blev da reduceret til 50 g under de sidste måneder af KH I. Under KH II indeholdt måltiderne sukker i samme omfang som datidens normalkost i Sverige.

I den nederste del af grafen viser søjlerne fordelingen af personer med 0, 1-3 og > 3 cariesangreb under forsøgsperioderne. Det var altså ikke alle, der fik caries (d). 120 g sukker pr. dag, fordelt på 24 stykker toffee mellem måltiderne, påvirkede cariesaktiviteten dramatisk i forsøgsgruppen.

Det er værd at bemærke, at nogle deltagere ikke fulgte forsøgsprotokollen, og fx var der i den mandlige 24-toffeegruppe ca. 25 %, som slet ikke indtog toffees. Disse personer indgår i resultatopgørelsen for gruppen.

I den kvindelige 24-toffeegruppe var der flere, der fulgte protokollen, og kun 5 %, der ikke indtog toffees. Cariesudviklingen var i den gruppe 7,4 flader pr. år under KH I. Samtlige personer fik caries under KH II.

24-TOFFEEGRUPPE, MÆND

Antal nye carierede flader pr. person og år.

Beregnet på samtlige flader.

Beregnet med udelukkelse af visse mindre og svært registrerbare kaviteter.

Tilført mængde mono- og disakkarider pr. person og dag.

Ved måltiderne.

Ved måltiderne i klæbrig form.

Mellem måltiderne i klæbrig form.

Procentvis fordeling af patienter med

nye carierede flader pr. person og år, beregnet på samtlige flader

Betingelser: Vit. G 3 + 1 mg F (benmel)

KH I : 1 G4 + 24-toffee + 150 g sukroseopløsning : 2 G4 + 24-toffee + 150 g sukroseopløsning

KH II : 1 G5 + 40 g margarine : 2 G5 + 40 g margarine

Fig. 5. The figure describes the male 24-toffee group in more detail and is modified after (4) The graph shows in its upper part the number of new decayed surfaces through the Vitamin and Carbohydrate Trials (KH). It can be seen that caries increases by over 4 new decayed surfaces during KH I (a), to immediately drop during KH II to the same level as during the Vitamin trial (b) (statistically significant changes). The middle part shows the amount of added sugar and in what form (c). During the Vitamin trial, 100 g of sugar was added in non-sticky form at meals. Sugar in the form of toffee between meals (24 pieces, total 120 g of sugar) was added and sugar at meals was increased to 200 g during KH I. The trial was stopped during the last months of KH I (arrow) when statistically reliable results had been obtained for the caries increase. The sugar intake was then reduced to 50 g during the last months of KH I. During KH II, the meal contained sugar at parity with the Swedish normal diet at that time.

In the lower part of the graph, the bars show the distribution of people with 0, 1–3 and more than 3 caries lesions during the experimental periods. Note that everyone did not get caries (d). 120 g of sugar per day, divided into 24 toffees between meals, dramatically increased the caries activity in the experimental group.

DISKUSSION

Det bliver aldrig muligt at gentage kulhydratforsøgene. Resultaterne bør anvendes for at forbedre vores livskvalitet. Det kunne være yderst interessant at foretage uddybende analyser, hvis kildematerialet var tilgængeligt. Fx med henblik på at forfine den statistiske analyse og studere flere sammenhænge og i højere grad tage hensyn til manglende komplians. Eftersom vi også i dag synes, at slik er lækkert, og man indimellem kan føle stærkt behov for sødt, er forskningsspørgsmålene stadig højaktuelle. Udover at svare på et stort antal fundamentale spørgsmål om sammenhængen mellem sukker og caries hos mennesket gav undersøgelserne en klar indikation af, at der sandsynligvis fandtes flere forklaringer på, hvorfor caries opstår, men at sukker er en meget vigtig årsagsfaktor. Det blev allerede i originalpublikationerne pointeret, at der var stor variation i patienternes cariesmodtagelighed, og man diskuterede mulige

årsager hertil. De senere års forskning har vist, at op imod 50 % af cariesmodtageligheden hos mennesker kan forklares med genetiske faktorer (8), og også hos mikrofloraen (fx mutansstreptokokker) har genetiske forhold betydning for virulensen (9).

KONKLUSIONER

Klinisk relevans i dagens samfund:

• Vi synes også i dag, at sødt smager godt, og sukker er stadig en risikofaktor for caries.

• Viden om, hvordan sukker kan påvirke caries, er en grundlæggende forudsætning for en relevant patientkommunikation.

• Viden om, at mennesker har forskellig modtagelighed for caries, er grundlæggende for at forklare, hvorfor der er forskel på, hvor meget sødt forskellige personer kan tåle uden at få caries.

ABSTRACT (ENGLISH)

DESIGN AND RESULTS OF THE CARBOHYDRATE TRIALS 1947-1951

The Carbohydrate Trials at Vipeholm 1947-1951 were carried out in the absence of today’s ethical paradigm. The trials were unique for their time in that they were conducted to control for a considerable number of factors, other than diet, that could conceivably affect caries activity. Examples are the patients’ eating habits (swallowing the food without chewing or rumi-

nating), oral hygiene habits, variations in adherence to the trial protocol. Method studies of caries recording were also carried out carefully. The results of the trials were a breakthrough in knowledge – it was possible to show in prospective trials that caries development was strongly influenced by sticky sugary carbohydrates, especially when eaten between meals. It was also shown that caries susceptibility can differ significantly between different individuals.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

Ring til os på 43 66 44 44 og få din byttepris

NYHED

Opgradér til TRIOS 6

– og få en skarp byttepris for din gamle scanner!

Teknologien inden for intraoral scanning har udviklet sig markant de seneste år. Nu kan du opgradere til den nye TRIOS 6 og få en attraktiv byttepris for din nuværende scanner – uanset mærke.

Med TRIOS 6 får du:

✔ Markant bedre scanningskvalitet – med 110 % højere opløsning end tidligere modeller.

✔ AI-assisteret diagnostik – hjælper med at identificere caries, plak og tandslid.

✔ Bedre patientinvolvering via den nye Dental Health App.

Ring til os på 43 66 44 44 og hør, hvad – og hvordan du nemt kan komme i gang med den nyeste teknologi inden for intraoral scanning.

OPLEV TRIOS 6

Scan QR-koden og bliv klogere på TRIOS 6 på vores hjemmeside, hvor du også kan tilmelde dig vores gratis lanceringsevent

ABSTRACT

I 1950’erne bidrog Vipeholm-studiet betydeligt til en dybere forståelse af sukkers rolle ved udvikling af caries, især med hensyn til vigtigheden af indtagelsens hyppighed og fødeemnets klæbrighed. Disse resultater satte sammen med studiernes unikke design Sverige og den svenske tandlægevidenskab på det odontologiske verdenskort. Der blev også skabt et klart udgangspunkt for diverse cariesforebyggende strategier, såvel nationalt som internationalt. Inden studierne fandtes der praktisk taget ingen kostråd til forebyggelse af orale eller generelle sundhedsproblemer; men allerede i 1950’erne blev det såkaldte ”sukkerur” og begrebet ”lørdagsslik” (fredagsslik på nudansk) introduceret – to cariesforebyggende strategier, der stadig er relevante i dag. Gradvis voksede indsigten i sukkerets eksakte rolle i cariesprocessen, betydningen af retinerende faktorer og oral clearance samt de forskellige sukker- og stivelsesarters rolle i cariesudviklingen. I nyere tid er der blevet introduceret en række kunstige sødemidler som alternativer til naturlige sukkerarter, og konceptet funktionelle fødevarer er også kommet til. I dag har vi studier, der viser, at genetiske faktorer påvirker hver enkelt persons smags- og kostpræferencer. Endvidere tyder nyere forskning på, at ikke bare hyppigheden af sukkerindtagelse, men også den samlede mængde af indtaget sukker spiller en væsentlig rolle i udviklingen af caries.

EMNEORD Intake frequency | oral clearance | sugar clock | sugars | Vipeholm

Kostråd efter Vipeholm-studiet

PETER LINGSTRÖM, professor, avd. för cariologi, inst. för odontologi, Sahlgrenska akademin, Göteborgs universitet

Artiklen er oprindelig publiceret i Tandläkartidningen 2024;No 7:54-9.

Tandlægebladet 2025;129:318-23

VIPEHOLM-STUDIET FREMBRAGTE I 1950’ERNE VÆSENTLIG NY VIDEN om sukkerets betydning for cariessygdommen og pegede specifikt på betydningen af indtagshyppigheden og fødeemnernes klæbrighed (1). Disse resultater og studiernes unikke design satte Sverige og svensk tandpleje på det odontologiske verdenskort. I og med at det stadig på¨verdensplan er det eneste kliniske eksperimentelle cariesstudie, som er gennemført, omtales det fortsat i lærebøger og citeres flittigt i den videnskabelige litteratur (2). Inden Vipeholm-studiet fandtes der faktisk ingen kostråd til forebyggelse af hverken orale eller generelle sundhedsproblemer, og staten havde på den tid tilsyneladende ingen mening om, hvad den enkelte borger spiste (3). De svenske madvaner var begyndt at vende tilbage til det normale efter den rationering, som havde fundet sted under anden verdenskrig, og sukker var igen blevet hverdagsmad. Kalorieværdien af sukker blev fremhævet, og sukker blev ligefrem markedsført som en billig næringskilde og en basisvare i husholdningen (Fig. 1). Børn fik op til 20 % af den daglige energi fra sukker, og arbejderklassen indtog mere sukker end de mere velbjergede samfundsklasser (4). De resultater, som nu blev publiceret, gav startskuddet til et ændret syn på og arbejde med cariessygdommen, både i Sverige og i mange andre dele af verden. Der skete successivt et skifte i fokus fra fyldningsterapi hen imod sygdomsforebyggelse.

TANDSUNDHED – EN VIGTIG SAG FOR MANGE

Korrespondanceansvarlig forfatter: PETER LINGSTRÖM peter.lingstrom@odontologi.gu.se

Det var ikke kun tandplejen, der – i slipstrømmen på Vipeholm-undersøgelsen – begyndte at fokusere på sukkerets rolle for tandsundheden. Der var i denne tidsperiode mange samfundsaktører, som bekymrede sig over kostens betydning for tandsundheden. I Tandläkartidningens årgange fra 1950’erne kan man læse om flere cariesforebyggende strategier. I Sverige dominerede den cariesforebyggende diskussion i disse år, og

Sukkerpropaganda

Pilleuddeling i skolerne

Fig. 2. Uddrag fra Tandläkare-Tidskrift 1957;49.

Fig. 2. Excerpt from Tandläkare-Tidskrift (Dentist Journal), volume 1957.

indtagelsen af slik og søde sager blev genstand for en omfattende propaganda med foredrag, avisartikler, film og brochurer. Der blev gennemført informationskampagner af fx brødindustrien, som påpegede vigtigheden af mættende måltider, så man kunne begrænse fødeindtagelsen til tre måltider om dagen.

I den svenske rigsdags andet kammer vedtog man i 1957 et forslag, som skulle sætte den daværende medicinalstyrelse i stand til at gennemføre en ”oplysnings- og propagandakampagne med det formål at begrænse tandråddenskabens hærgen ved at bibringe det enkelte menneske indsigt i og forståelse for den cariesfremkaldende effekt, som under visse omstændigheder kan knyttes til konsumptionen af en del næringsmidler”. Internationalt blev den ”indirekte virkende propaganda mod sukker og søde sager” stillet op imod ”lokal behandling af tandflader med fluoridopløsninger, fremfor alt fluoridering af drikkevand”. Cariesprofylakse gennem tilsætning af benmel og calciumfosfat blev lanceret, og der blev bl.a. ført en kampagne mod bolsjespisning i skolerne (Fig. 2) og indtagelse af slik i det hele taget (Fig. 3).

Med tiden kom fluoridproblematikken til at fylde mere end kostproblematikken i medier og debatter.

SUKKERURET OG FREDAGSSLIK

De to cariesforebyggende strategier, som så småt begyndte at blive etableret i Sverige i løbet af 1950’erne og siden fik stor national gennemslagskraft, var introduktionen af ”sukkeruret” og ”lørdagsslik”. Begge begreber fik hurtigt en stor udbredelse inden for tandplejen og samfundet som helhed, den svenske befolkning tog dem til sig, og de har den dag i dag en plads i vores samfund.

Sukkeruret blev udarbejdet i 1950’erne og illustrerer forskelle i cariesrisiko i relation til indtagshyppigheden. Ved hyppigt sukkerindtag udsættes tænderne for gentagne syreangreb, og den totale tid i løbet af døgnet, hvor pH befinder sig på et lavt niveau med en forhøjet risiko for demineralisering, er forlænget (Fig. 4A). Hvis man begrænser indtaget til få og regelmæssige måltider, er der sammenlagt en betydelig længere tid, hvor tænderne er i hvile, og muligheden for remineralisering øges (Fig. 4B). I denne illustration har man ikke taget hensyn til, at nedbrydningen af forskellige fødevarer sker med forskellig hastighed og styrke, men illustrerer det på enkel og lettilgængelig vis med farvefelter. Konceptet med lørdagsslik blev skabt for at opmuntre forældre til kun at give deres børn slik én gang om ugen på en bestemt ugedag. Begrebet ”lördagsgodis” har været kendt i det svenske sprog

Fig. 1. Propaganda for sukker. Fra en brochure udarbejdet af Svenska sockerbolaget AB i 1930.

Illustration: Nordiska museet

Fig. 1. Propaganda for sugar. From a brochure by Svenska Sockerbolaget AB from 1930.

Sukkerkampagne

Fig. 3. Plakat fra Svenske Medicinalstyrelsen, som anvendes i kampagne mod sukker.

Illustration: Medicinalstyrelsen/Nordiska museet.

Fig. 3. Poster from the National Board of Health, Sweden used in a campaign against sugar.

siden 1957, og både fredagsslik og lørdagsslik optræder i Den Danske Ordbog.

Nyere studier har vist, at det ikke kun er indtagshyppigheden, men også den totale mængde af indtaget sukker, som kan have betydning for cariesudviklingen (5). Man har i et finsk studie kunnet påvise en lineær sammenhæng mellem den totale mængde sukker og cariesudviklingen (6). Dette havde man også tidligere diskuteret, da bl.a. epidemiologiske cariesdata under og efter 2. Verdenskrig nøje fulgte den varierende adgang til sukker i Norge (7).

Man har anført, at de to variable – frekvens og mængde – ikke er helt adskilte fra hinanden, men er indbyrdes afhængige variable. De anbefalinger fra bl.a. WHO vedrørende det samlede indtag, som har været gældende i lang tid, siger, at sukkerindtaget maksimalt bør udgøre 10 energiprocent af dagens totale energiindtag, mens nyere retningslinjer peger på, at sukkerindtaget bør ligge < 10 energiprocent eller allerhelst < 5 energiprocent, hvis man skal se en effekt på fremkomsten af caries (8-10). Selvom der mangler entydige studier til støtte

Sukkeruret

Fig. 4. A og B. Sukkeruret, som viser påvirkningen ved a) hyppige indtag og b) få regelmæssige indtag. Tandvärnet 1950’erne.

Fig. 4. A og B. The sugar clock illustrating the effects of frequent consumption (a) and infrequent, regular consumption (b). Tandvärnet 1950s.

for disse anbefalinger, menes rådene at være relevante til reduktion af cariesrisikoen.

Sukkerindtagets betydning for opståen af caries har dog varieret i årenes løb. Inden man begyndte at anvende fluorider i større omfang, og mens mundhygiejnen var forsømt, sås en stærk sammenhæng mellem sukkerindtag og cariesudvikling. Siden 1960’erne har denne sammenhæng vist sig at være svagere i populationer med en høj tilførsel af fluorider (11), og især anvendelsen af fluorideret tandpasta har vist sig at reducere effekten af indtagshyppigheden (12). Sammenhængen mellem sukker og caries varierer også i forhold til socioøkonomi. Der ses i dag en negativ korrelation mellem sukkerindtag (kg/person/år) og cariesforekomst i industrialiserede lande, mens der ses en positiv sammenhæng i lavindkomstlande (13).

FERMENTERBARE KULHYDRATERS SKADEVIRKNINGER

Der er i dag stærk konsensus om sukkerets betydning for udvikling af caries (14). Der hersker dog en vis forvirring om, hvad der menes med begrebet ”sukker” (og tilsvarende med

det engelske ord ”sugar”). På de skandinaviske sprog menes til tider samtlige sukkerarter (på engelsk ”sugars”), mens der til andre tider menes ”almindeligt sukker” eller ”sukrose” (på engelsk ”sucrose”) i modsætning til de øvrige sukkerarter. Det er mere korrekt at anvende termen nedbrydelige eller fermenterbare kulhydrater, dvs. de substanser, som kan udnyttes af de cariogene mikroorganismer og resultere i en produktion af svage organiske syrer, som fx mælkesyre (laktat) og eddikesyre (acetat). Disse syrer kan efterfølgende påvirke det orale miljø med en reduktion af pH-niveauet under de kritiske pH-værdier, hvor en demineralisering af emalje og dentin kan finde sted. I gruppen af nedbrydelige kulhydrater indgår foruden samtlige sukkerarter også stivelse (15).

I sidste halvdel af 1900-tallet blev der udført en række studier med henblik på at sammenligne de forskellige fermenterbare kulhydraters cariesfremkaldende egenskaber (16). Typisk overvågede man ændringer i plak-pH efter indtagelse, men især i 1960’erne blev der udført en del dyreeksperimentelle studier.

Den pH-værdi, som opnås efter konsumption af forskellige sukkerarter, viser små variationer (17). Sukrose blev tidligt udnævnt til ”den store skurk” i relation til cariessygdommen (18). Indtagelse af sukrose resulterer i et kraftigt pH-fald, men den stærkeste forklaringsfaktor for stoffets højere cariesfremkaldende formåen er, at det udgør et substrat for dannelse af opløselige og uopløselige polysakkarider. Dette resulterer i en tykkere biofilm, som sukker og bakterier lettere kan adhærere til. Glukose, fruktose og maltose har noget lavere cariesfremkaldende egenskaber end sukrose. Laktose giver noget mindre pH-fald end de øvrige sukkerarter, men de cariogene mikroorganismer kan adaptere sig til laktose, hvilket indebærer en øget syreproduktion og kraftigere pH-fald ved hyppig tilførsel (19).

Efterhånden fik man mistanke om, at stivelsesprodukter også kunne bidrage til cariesudvikling, især på rodoverflader og hos personer med mundtørhed (20). I modsætning til mono- og disakkarider udviser stivelse en kompleks polysakkaridstruktur. For at kunne udnyttes af de cariogene mikroorganismer må denne struktur først spaltes af amylase til mindre enheder bestående af maltotriose, maltose og glukose. Stivelsens cariesfremkaldende egenskab har vist sig at variere afhængigt af stoffets botaniske oprindelse, men først og fremmest beroende på, hvilken bearbejdning stivelsesprodukterne har gennemgået før indtagelsen. Når stivelsens såkaldte gelatiniseringsgrad øges, bliver den mere lettilgængelig og resulterer i et kraftigere pH-fald (20,21). Især i 1980’erne og 1990’erne undersøgte man forskellige stivelsesprodukter, men desuden en række stivelsesderivater, som i en periode kom til at indgå i sukkerfrie sugetabletter. Blandt de produkter, som har størst cariesmæssig interesse, finder man snackprodukter som chips og ostesnacks.

SUKKER-CLEARANCE

I forlængelse af Vipeholm-studiet blev der gennemført i alt 32 såkaldte ”kompletterende undersøgelser”, der imidlertid har stået lidt i skyggen af hovedstudierne. Disse studier fokuserede bl.a. på sukkerelimination ved fortæring af forskellige fødeemner (22).

En undersøgelse af sukkerelimination i saliva omfattede fortæring af 66 forskellige varianter af fødevarer, både flydende og faste, og der blev beregnet et såkaldt ”potentielt cariologisk indeks”. Dette var baseret på den sukkerkoncentration og den tid, hvorunder sukkerindholdet i saliva var forhøjet. Forfatteren konstaterede, at ”særligt lange eliminationstider karakteriserer pastiller, wienerbrød, klægt rugbrød, sukkerholdige kiks, honning, chokolade, karameller, toffee og bolsjer”.

Dette arbejde fulgte Swenander Lanke op på (23), idet hun viste, at sukker-clearance følger et specielt mønster, som initialt styres af tygge- og synkebevægelser og med tiden udøver sin største påvirkning gennem salivasekretionen. En senere serie studier viste, at clearance varierer i forhold til salivas sekretionshastighed og individets alder (langsomste sukkerelimination ses hos ældre og sengeliggende), og at tiden forlænges med øget forekomst af restaureringer (24).

Studier har også sammenlignet sukker- og stivelsesholdige produkter og fundet, at fødevarer, der kun er baseret på stivelse, giver en længere retentionstid, end der ses efter indtag af produkter med højt sukkerindhold/lavt stivelsesindhold, og dermed formodes stivelse at have betydning for cariesudviklingen (26). I de senere år er betydningen af at tygge sukkerfrit tyggegummi for at øge sukker-clearance efter indtagelse af sukkerholdige fødevarer blevet belyst.

SØDEMIDLER

Den udvikling af sødemidler, som tog fart i 1970’erne, revolutionerede kostens rolle i relation til cariessygdommen. Selvom sukkererstatningsmidler også tidligere havde være tilgængelige, var disse kun blevet anvendt i beskedent omfang. Successivt skete der en udvikling af substanser, som smagte sødt, men indeholdt naturlige og artificielle alternativer til de forskellige sukkerarter. Nu kunne man få en god sød smag, uden at det havde negativ effekt på tandsundheden. Flere af de artificielle sødemidler havde, som nævnt, tidligere været tilgængelige, men de havde ikke for alvor fundet anvendelse med henblik på at reducere cariesrisikoen (2).

I dag er det især sakkarin, cyklamat, acesulfam K, aspartam og neotam, der dominerer markedet. Det var fremfor alt udviklingen af sukkeralkoholer, som skabte muligheder for en sød smag og samtidig gav en tydelig mindskning af cariesrisikoen. De i dag mest udbredte sukkeralkoholer er xylitol, sorbitol, mannitol, maltitol og lycasin. På det seneste er man desuden begyndt at anvende nye sukkererstatningsmidler som fx stevia og sucralose. Traditionelt skelner man mellem ikkeenergigivende og energigivende substanser, hvor de artificielle tilhører den førstnævnte gruppe, mens de øvrige tilfører energi i større eller mindre grad.

Den største forandring omkring anvendelsen af sukkererstatningsmidler skete med udviklingen af sukkeralkoholer, først og fremmest xylitol. Det var i 1970’erne, at xylitol blev introduceret som et alternativ til sukker med henblik på at mindske cariesforekomsten, og resultaterne fra det første longitudinelle studie blev publiceret (26). Senere studier har vist, at sukkeralkoholen xylitol, udover at den ikke kan fermenteres, reducerer plakmængden og forekomsten af cariogene mikroorganis-

mer. Senere studier har dog vist, at både den indtagne mængde og hyppigheden af indtagelsen er vigtig for opnåelse af disse positive cariesforebyggende virkninger (27,28).

FUNKTIONELLE FØDEVARER

I løbet af 1990’erne begyndte begrebet ”funktionelle fødevarer” at vinde indpas. Allerede i Vipeholm-studiet havde man undersøgt effekten af et vitamintilskud med henblik på at forbedre folkesundheden. Efterhånden gik man mere i detaljer med fokus på at forebygge medicinske tilstande som overvægt, hjertekar-sygdomme, diabetes og problemer i mave-tarm-kanalen med specifikke kostfaktorer, og hen ad vejen diskuterede man også, hvordan man kunne fremme den orale sundhed (29). I relation til cariessygdommen har man især interesseret sig for levnedsmidler, der indeholder diverse remineraliserende stoffer eller antimikrobielle stoffer, som kan reducere de cariogene mikroorganismers metabolisme og adhæsionsevne. Blandt de levnedsmidler, der især nævnes i denne sammenhæng, er mælk og mælkeprodukter med deres indhold af calcium og fosfat, samt sort og grøn te, som først og fremmest indeholder polyfenoler og katekiner, men også en vis mængde fluorider. Der er også data, som indikerer en positiv effekt på cariessygdommen ved regelmæssig indtagelse af faste skæreoste (30).

GENETIKKENS BETYDNING FOR SUKKERINDTAGET

En persons præferencer for smag og kost og den deraf følgende virkning på cariessygdommen menes at bero både på arv og miljø (31). I dag diskuteres genetikkens rolle i relation til cariesforekomst og ikke mindst i forhold til smagen for sødt. Det er en kendt sag, at nogle personer er nødt til at indtage mere sukker end andre for at opleve den søde smag og opnå samme sødmeoplevelse (32). Kostens betydning for det orale miljø viser dog en høj kompleksitet, og det er i dag veldokumenteret, at en persons kostindtag kan påvirke både mangfoldighed og interaktioner i den orale mikroflora, og man har kunnet konstatere en særlig uheldig effekt på mangfoldigheden og balancen i den orale mikroflora ved indtag af en sukkerrig kost (33).

KOSTÆNDRINGER SIDEN VIPEHOLM

Kostholdet i Sverige har undergået omfattende ændringer i løbet af de 70 år, som er gået, siden resultaterne fra Vipeholmstudiet blev kendt (34). Medens diskussionerne dengang især drejede sig om indtaget af rene sukkerarter, som fx sukrose, laktose og glukose, er det konsumptionen af sukkerholdige produkter, som er i fokus ved diskussioner med vore dages patienter. Det totale indtag af sukker har i Sverige igennem lang tid ligget stabilt omkring 40 kg/person/år (35), men der er sket en klar forskydning fra et direkte sukkerindtag i form af sukker i kaffen og sukker på maden hen imod et øget indirekte sukkerindtag ved fortæring af bagværk, søde læskedrikke og slik. Forbrugsmønstret har undergået markante ændringer. I dag er det en betydeligt mindre del af kosten, der indtages i hjemmet, og i stedet spiser og drikker man i større udstrækning på restauranter og caféer eller under transport. Sidstnævnte er blevet muligt takket være fastfood og takeaway. En positiv udvikling for den stressede, men med stor risiko for, at hyppig-

heden af indtaget øges, idet nydelse af en kop kaffe ved køkkenbordet i en mere begrænset tidsperiode i dag for mange, takket være papkrus med låg, er blevet erstattet af indtag af en mindre mængde over længere tid. Morgenmaden indtages også i stadig større udstrækning på vej til skole eller arbejdsplads. Sjuskede morgenmadsvaner hos børn har vist sig at være relaterede til diverse sundhedsproblemer med bl.a. en øget forekomst af caries (36).

Dagens multikulturelle samfund indebærer også, at der er sket et skred væk fra den traditionelle svenske ”husmandskost”. Udbuddet af levnedsmidler er øget markant, og der er en meget større variation i det, man spiser i dagens moderne samfund sammenlignet med tidligere generationer. At slik, læskedrikke og bagværk indeholder sukker, er vel noget, alle ved, men der findes en række levnedsmidler, hvor sukkerindholdet ikke er lige så velkendt. Man bruger betegnelsen ”skjult sukker” om en række produkter, hvoraf flere er målrettet til børn (se faktaboksen). Endvidere findes der en mængde nicheprodukter som fx vegetarisk og vegansk kost.

Flere og flere får også kostvejledning som led i den medicinske behandling mod diverse medicinske tilstande. Det er derfor vigtigt i forbindelse med kostanamnese i dagens samfund ikke kun at spørge om, hvad der indtages, og hvor ofte det sker, men også inddrage faktorer som hvornår, hvordan, hvor og hvorfor Kostrådgivning skal i dag også tage hensyn både til risikoen for caries og risikoen for erosionsskader. Generelle medicinske aspekter må ligeledes tages i betragtning, og det forøger kompleksiteten yderligere. Selvom dagens tandplejepersonale besidder stor indsigt, kan det i mange tilfælde være nødvendigt

FAKTABOKS

Skjult sukkerindhold

Eksempler på produkter med ”skjult sukkerindhold”.

Næringsindhold ifølge fabrikanten.

Næringsindhold pr. 100 g

Energi 70 kcal/300 kJ

Fedt 0,5 g

Kulhydrater 15 g

Heraf sukker 14 g

Protein 0,6 g

Fiber 1,4 g

Salt 0 g

Energi 82 kcal/343 kJ

Fedt 0 g

Kulhydrater 18 g

Heraf sukker 17 g

Protein 1,3 g

Salt 2,0 g

at inddrage en diætist eller ernæringsspecialist i forbindelse med kostrådgivning.

KONKLUSION

Hvis risikoen for caries skal mindskes, er det vigtigt at følge de grundlæggende råd om regelmæssig tandbørstning to gange om dagen med fluoridholdig tandpasta. Men caries er en livsstilssygdom, hvor kosten udgør en meget central del. Dette observerede man allerede i Vipeholm-studiet, og denne viden er derefter blevet yderligere underbygget i løbet af de 70 år, der er gået, siden resultaterne fra studierne blev offentliggjort. Det er

udfordrende at ændre en så stærk livsstilsfaktor som kostindtaget, men helt afgørende, hvis man skal lykkes med at løse den enkelte patients cariesproblematik. Etablering af gode kost-, fluorid- og mundhygiejnevaner tidligt i livet udgør hjørnestenen i dette arbejde.

Siden man i 1950’erne fokuserede på indtagshyppigheden og lørdagsslik, er de cariologiske kostråd blevet udvidet, så de nu også inkluderer den indtagne mængde, og i arbejdet med at ændre kostens indflydelse på cariessygdommen findes der i dag flere andre forebyggende strategier, man kan præsentere for den enkelte patient.

ABSTRACT (ENGLISH)

DIETARY ADVICE AFTER THE VIPEHOLM STUDY

The Vipeholm study contributed significantly in the 1950s to the understanding of the role of sugar in the development of dental caries, particularly emphasizing the importance of intake frequency and the stickiness of foods. These findings, along with the study’s unique design, put Sweden and Swedish dentistry on the international map. It also marked a clear starting point for various caries prevention strategies, both nationally and internationally. Before the study, dietary advice to prevent either oral or general health issues was virtually nonexistent. However, during the 1950s, the so-called “sugar clock” and the concept of “Saturday candy” were introduced

– two caries prevention strategies that remain relevant today. Gradually, knowledge increased about the sugar’s exact role in the caries process, and the significance of retention factors and oral clearance, and the varying roles of different types of sugars and starches in the development of caries. In more recent times, a range of sweeteners has been introduced as alternatives to natural sugars, and the concept of functional foods has been established. Today, studies show that genetics is a factor influencing an individual’s taste and dietary preferences. Additionally, recent research indicates that not only the frequency of sugar intake but also the total amount of sugar consumed plays a significant role in caries development.

ARTIKEL

INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

ABSTRACT

Artiklen diskuterer, hvad der er sket, siden Vipeholm-studiet blev gennemført, med særligt fokus på ændringer i forskningslandskabet og i debatten om forskningens integritet. Desuden diskuteres holdningsændringer i samfundet samt reguleringen af forskning og kontrol af etik. Ændringerne på disse områder er ikke uafhængige af hinanden. Holdningsændringer – hvoraf nogle eksemplificeres i artiklen – spiller og har spillet en særlig stor rolle. Til slut diskuteres, hvordan man kan og bør referere til – eller på anden vis anvende – forskningsresultater, som anses for pålidelige og tjener gode formål, men er opnået under omstændigheder, som er moralsk eller etisk betænkelige efter datidens eller nutidens etiske principper og retningslinjer.

EMNEORD Scientific misconduct | assessment changes | research ethics | research integrity | research regulation | ethics review

Etikken og forskningen efter eksperimenterne i Vipeholm

GÖRAN HERMERÉN, professor, Medicinsk etik, Lunds Universitet, Lund, Sverige

Artiklen er oprindelig publiceret i Tandläkartidningen 2024;No.7:60-5.

Tandlægebladet 2025;129:324-8

HVAD ER DER SKET INDEN FOR FORSKNINGSETIKKEN EFTER KULHYDRATEKSPERIMENTERNE PÅ VIPEHOLM? Mit ærinde er ikke at diskutere etikken i disse studier. Det er jo ganske åbenbart, at eksperimenterne ikke ville kunne gennemføres med vore dages lovgivning og forskningsetiske retningslinjer. Jeg kommer desuden til at begrænse mig til etiske spørgsmål i relation til forskning. Etikkens udvikling mere generelt eller på andre områder end forskning vil ikke blive omtalt.

Som det fremgår af Bo Peterssons grundige undersøgelse og analyse, var der i samtiden ikke megen debat om etikken i Vipeholm-eksperimenterne (1). Enkelte politikere forfattede en skrivelse med en del kritiske synspunkter, og studenterforeningen Verdandi i Uppsala forsøgte på flere måder at skabe debat om etikken i forsøgene. En debat kunne have taget udgangspunkt i de 10 principper i Nürnbergkodekset. Den blev publiceret i 1947, umiddelbart efter at de første Vipeholm-eksperimenter blev påbegyndt, og de fortsatte i flere år derefter.

Da eksperimenterne blev udført, fandtes der ikke noget system med etiske komitéer. Medicinsk etik var ikke etableret som et emne i Sverige. Siden eksperimenterne i Vipeholm blev afsluttet, er der sket meget inden for forskningsetik. Først i midten af 1960’erne blev der oprettet etiske komitéer – som rettelig burde kaldes etikkomitéer – på baggrund af bl.a. Mengeles og andres forskning på fanger i koncentrationslejre (2).

Korrespondanceansvarlig forfatter: GÖRAN HERMERÉN goran.hermeren@med.lu.se

De førte senere til Nürnbergkodekset og World Medical Associations arbejde med Helsingforsdeklarationen, som udkom i første version i 1964.

De første etiske komitéer var rådgivende; forskeren havde det personlige ansvar for etikken i sin forskning. Udtrykket ”etik i forskningen” anvendes i det følgende i videste forstand. Forskningsetikkens fokus lå i starten på beskyttelse af forsøgsperso-

ner mod skade, og det er jo også et aspekt, som blev aktualiseret af Vipeholm-studiet. Men debatten om etik i forskningen efter Vipeholm har belyst mange andre spørgsmål, hvoraf nogle vil blive kommenteret i det følgende.

Hovedbudskabet i denne artikel kan sammenfattes på følgende vis: At debatten om forskningsetiske spørgsmål og systemet for forskningsetisk kontrol opstod og blev uddybet og kompletteret, beror på en række faktorer, som ikke er uafhængige af hinanden, men tværtimod i vekselvirkning kan have påvirket hinanden. De vigtigste af disse forhold er

• ændringer i forskningslandskabet

• øget fokus på forskningens integritet

• regulering af forskningen og kontrol med etikken

• holdningsændringer i samfundet.

Etiske spørgsmål i forskning ses i forbindelse med planlægning, gennemførelse, rapportering og anvendelse af forskning. Spørgsmålene er ikke de samme inden for forskellige forskningsområder og heller ikke inden for samme område (fx medicin) over tid.

FORSKNINGSLANDSKABET

Forskningslandskabet er ikke statisk. Diverse ændringer i forskningslandskabet ses løbende: Hvem eller hvad undersøger man, hvordan er studierne tilrettelagt, hvad er formålet, hvem kommer forskningen til gavn, hvilke metoder anvendes, hvordan og af hvem finansieres forskningen, hvor og hvordan publiceres resultaterne? Hvem anvender resultaterne og til hvad? Mængden af publikationer og antallet af forskere er vokset enormt. Nye finansieringsformer er udviklet både for små (crowdfunding, stiftelser) og store projekter (EU, industrien, forskningsråd). Institutions-Sverige er en del af forskningslandskabet i Vipeholm-undersøgelsen, som det fremgår af Elin Bommenels artikel i dette nummer af Tandlægebladet.

Et udgangspunkt for diskussionen er at stille spørgsmålet: Hvilken slags forskning ønsker vi? Den skal give ny viden, være nyttig (dvs. praktisk anvendelig på sigt) og etisk forsvarlig. To krav kan her komme i konflikt med hinanden, som flere har påpeget (3): kravet om forskning, som kan give ny viden (forskningskravet), og kravet om beskyttelse mod skade og krænkelse af forsøgspersoners integritet (beskyttelseskravet). Det er nødvendigt at foretage en afvejning mellem disse to krav. Spørgsmålet er, hvem der skal foretage afvejningen. Forskerne eller de etiske komitéer?

Eksperimenterne på Vipeholm er jo, som alle ved, omstridte. Men det betyder ikke, at resultaterne er upålidelige eller ikke kan anvendes til gode formål. Flere slags problematisk forskning har stimuleret debatten om, hvor grænserne skal trækkes, hvem der skal trække dem – og på hvilket grundlag (4). Det forskningsetiske fokus lå jo i starten på beskyttelse af forsøgspersoner mod skade. Ambitionen om at beskytte forskningspersoner forudsatte en række tiltag (5): risiko- og nyttevurdering, information og samtykke.

• Risiko- og nyttevurdering: Hvilke risici og nyttevirkninger kan forventes af studier indenfor et nærmere bestemt forskningsområde? Kan nytteværdien øges og risici formindskes fx gennem et let ændret design af det aktuelle

studie? Forskning, som indebærer fysiske indgreb og risiko for skade, aktualiserer behovet for beskyttelsesmekanismer.

• Information: Den information om bl.a. formål, design, finansiering og risici, som gives til de borgere, der stiller sig til rådighed som forsøgspersoner ved kliniske forsøg og eksperimenter, skal være korrekt – ikke misvisende – og forståelig. Vanskelighederne ved at give information, som ikke kan misforstås, undervurderes ofte.

• Samtykke: Samtykke baseres på den information, der gives. Man skelner typisk mellem ”opt in” og ”opt out”. Den første variant, ”opt in”, indebærer, at den, der ikke siger ”ja” har sagt ”nej”. Der kræves altså et aktivt samtykke. Derimod indebærer ”opt out”, at den, der ikke har sagt ”nej”, har sagt ”ja”. I begge tilfælde respekteres individets ret til selvbestemmelse, men det sker på forskellige måder. Samtykket kan vedrøre deltagelse i forskningen, opbevaring og primær anvendelse af data samt eventuel sekundær anvendelse af data.

Betydningen af risiko- og nyttevurdering, information og samtykke kan ud fra en etisk synsvinkel motiveres på flere måder. En sådan motivering er respekten for menneskeværdet. Dette begreb kan imidlertid defineres på forskellige måder. Udgangspunktet kan være ”samme rettigheder” eller ”ligeværdighed”. I det første tilfælde kan tanken om, at mennesker har samme rettigheder, defineres som at alle mennesker har samme menneskerettigheder og samme ret til at få deres rettigheder respekteret, og at intet menneske i denne henseende er mere værd end et andet. I det andet tilfælde er idéen den, at intet menneske i udgangspunktet har ret til at leve et liv, som for hende er (subjektivt) bedre eller dårligere end det liv, et hvilket som helst andet menneske har ret til at leve. Begge idéer tager afstand fra funktions- og præstationsrelaterede relativiseringer af menneskeværdet. Menneskeværdet afhænger ikke af social eller økonomisk situation og heller ikke af præstationer eller begavelse.

På denne baggrund kan man beskrive nogle ændringer i forskningslandskabet af etisk interesse. Registerdataforskningen har ligesom biobankernes etik fået stor opmærksomhed i en periode og dukker med mellemrum stadig op, når aktuelle debatter gør det relevant. Mere eller mindre samtidig har en teknisk udvikling inden for genetik og epigenetik fundet sted med kontroversielle tillempninger inden for bl.a. fosterdiagnostik.

Udviklingen inden for epidemiologisk forskning, forskning på registerdata og biobankforskning adskiller sig på flere måder fra traditionel klinisk afprøvning af nye behandlinger. De medvirkende udsættes ikke for fysiske indgreb og opdager måske ikke en gang, at de er forskningsobjekter. Men ved at kombinere data fra forskellige registre med hinanden kan man komme tæt ind på livet af det enkelte individ. Disse nye udfordringer har medført en livlig debat om retten til integritet og beskyttelse mod indsyn i privatlivet, og aktuelt reguleres disse problemer af GDPR (General Data Protection Regulation).

Mange etiske spørgsmål aktualiseres imidlertid af forskning på materiale fra biobanker. Vævsprøverne bliver jo først interessante for forskningen, hvis de kombineres med oplysninger om dem, som har afgivet prøverne: køn, alder, diagnose, be-

handling, erhverv og andre variable. Disse data kan kombineres med data i andre registre og dermed medføre andre former for skade: diskriminering, integritetskrænkelse, økonomisk skade etc. Det bliver derfor et vigtigt etisk problem, hvordan data opbevares, og hvem der får adgang til dem.

Det er desuden svært at forudse, hvad informationerne og prøvematerialet i biobanker kan blive anvendt til i fremtidig forskning. Her pågår en livlig diskussion om afvejningen mellem det, som tidligere kaldtes forskningskravet og integritetskravet. Diskussionen handler bl.a. om forskellige varianter af kravet om informeret samtykke, fx afgivelse af bredt samtykke (uspecificeret samtykke til forskning inden for et bestemt område, men ikke til et specifikt projekt) og dynamisk samtykke, (hvor forskerne vender tilbage og beder om samtykke, efterhånden som forskningen udvikler sig i nye retninger).

I en del tilfælde bliver forskningen vanskelig eller umulig at gennemføre, hvis man på forhånd kræver informeret samtykke. I så fald aktualiseres andre krav: Man må vise, at den viden, man opnår, er vigtig ud fra et eller flere synspunkter, at denne viden ikke kan opnås på anden vis, og at der efterfølgende sker en ”debriefing”, hvor man forklarer og motiverer oplægget og tager hånd om eventuelle krisereaktioner. Deltagende observation er et eksempel på sådan forskning.

På det seneste er publiceret flere rapporter om forskningsgennembrud, hvor man har anvendt AI-programmer som hjælpemiddel og udnyttet programmernes evne til hurtigt og pålideligt at gennemsøge store datamængder og finde mønstre i dem, fx i røntgenoptagelser ved diagnostik af brystcancer. Det store spørgsmål er så, hvordan AI på en etisk forsvarlig måde kan anvendes som hjælpemiddel ved forskning, og hvordan denne anvendelse skal beskrives i rapporteringen.

Sammenfattende: Der er sket tydelige forandringer i forskningslandskabet, som aktualiserer nye etiske spørgsmål, herunder

• registerdataforskning

• forskning på materiale i biobanker

• forskning på udsatte grupper, som ikke kan give frit og informeret samtykke, fx personer med intellektuel funktionsnedsættelse, bevidstløse eller døende

• industrifinansieret forskning

• samarbejde i større forskergrupper

• forskning på fx virus, som er potentielt farligt og kan skabe pandemier eller udnyttes af terrorister til biologisk krigsførelse

• computere og AI-programmer som hjælpemidler og søgemotorer

• forskning på og med internet.

FORSKNINGENS INTEGRITET

Fokus på forskningens integritet kan ses på baggrund af øget mistillid til forskning, som hænger sammen med debatter omkring fusk og uredelighed, publiceringsetik og vanskeligheder med at reproducere resultater.

I de senere år har opmærksomheden især været rettet mod forskningens integritet, idet der både nationalt og internationalt har været et stort antal skandaler. Mange af de spørgsmål,

der tages op i forskningsetik, handler om krav, som samfundet stiller til forskningen, fx når det drejer sig om dyreforsøg og kliniske afprøvninger. Her findes både EU-direktiver og national lovgivning eller nationale retningslinjer. Men med hensyn til integritetsproblemer handler det i høj grad om regler og krav, som forskermiljøet selv har stået for.

Uredelighed

Når det drejer sig om videnskabelig uredelighed, har opmærksomheden – især i USA – været rettet imod FFP (fabrication, falsification, plagiarism), dvs. opdigtede, manipulerede eller friserede data samt plagiat. Videnskabelig uredelighed i videre forstand omfatter selektiv udeladelse af modstridende data, misvisende resultater gennem fejlagtig metodik, analyser, som bevidst forvrænger tolkningen og uhæderlighed overfor økonomiske støtter. Manipulerede billeder er forekommet i adskillige udredninger af mistænkt uredelighed.

Men på det seneste er også de traditionelle gråzoner gjort til genstand for analyse og diskussion, ligesom pirattidsskrifter (predatory journals) og problemer med at reproducere meget af den forskning, som publiceres. Sanktionsproblematikken er imidlertid ikke blevet løst. Man er enige om, at der skal være rimelig proportion mellem forseelsens art og straffen. Dette kan variere fra en advarsel og fratagelse af bevillinger i et antal år til afskedigelse, fratagelse af doktorgrad og – hvis uredelighed kombineres med mandatsvig – fængsel og bødestraf. Men hvad er en rimelig sanktion for en given type af uredelighed?

Prisen er høj, hvis tilliden til forskningen undergraves. Tillid tager lang tid at opbygge, men kan hurtigt sættes over styr. Hvorfor skal offentligheden stole på forskningsresultater, hvis de tror, at forskerne opdigter eller forvrænger data? Hvorfor skal raske personer og patienter stille sig til rådighed for risikable forsøg, hvis de tror, at forskerne alligevel bare opdigter eller friserer resultaterne, så de passer til det, de vil vise? Hvorfor skal fonde og virksomheder støtte forskningen økonomisk, hvis de tror, at forskerne manipulerer data?

Publiceringsetik

Publiceringsetik er et emne, der på det seneste har påkaldt sig stor opmærksomhed. Problemerne aktualiseres især i projekter, hvor forskere fra forskellige fagområder samarbejder. Hvilke krav må opfyldes, for at man kan blive medforfatter på en videnskabelig publikation? Og hvilke rettigheder og forpligtelser har medforfattere? Her har det vist sig, at fx Vancouver-anbefalingerne (8), som mange forskningsstøtter har stået bag, systematisk ignoreres, især inden for lægevidenskab (9).

Siden Vipeholm-studiet blev gennemført, er dette blevet et stort tema, ikke mindst fordi mulighederne for at gøre karriere og opnå økonomisk støtte i høj grad beror på videnskabelige publikationer. Det samme gælder håndteringen af de personer, som lufter mistanke om mulig videnskabelig uredelighed. Flere studier viser, at whistleblowere ofte udsættes for diverse former for repressalier.

ALLEA (All European Academies) har taget disse problemer op på en måde, der har påkaldt sig stor opmærksomhed de senere år. EU-Kommissionen og mange af forskningens økonomi-

ske støtter i ind- og udland benytter sig af ALLEA’s europæiske kodeks for integritet i forskningen (10).

En aktualiseret debat

Sammenfattende har opmærksomheden omkring spektakulære tilfælde af fusk og uredelighed i forskningen aktualiseret debatten omkring forskningens integritet. Dette gælder også den bratte stigning i antallet af pirattidsskrifter, det store antal tilbagetrukne artikler, problemer med at reproducere mange eksperimenter som er beskrevet i videnskabelige tidsskrifter, konflikter omkring medforfatterskab og håndteringen af whistleblowere. Dette har aktualiseret en række etiske spørgsmål i relation til meritsystemet og vurdering af indsatser i forbindelse med, at forskere søger ansættelse eller økonomisk støtte.

REGULERINGEN AF FORSKNING OG KONTROL AF ETIK

Regulering kan ske på flere måder. Man plejer at skelne mellem ”hard law” og ”soft law”. Det førstnævnte indebærer, at der findes juridisk bindende regler, og at den, som bryder disse, kan blive sigtet og straffet. Eksempler på ”soft law” er anbefalinger, retningslinjer og adfærdskodekser.

Fordele og ulemper ved disse mekanismer og den optimale kombination af dem har været livligt debatteret. ”Hard law” tager tid at gennemføre og eventuelt ændre. Retningslinjer er smidigere og mere fleksible. De kan lettere korrigeres, hvis forudsætningerne ændrer sig – samtidig er den regulerende effekt svagere, da der ikke er nogen sanktioner i tilfælde af overtrædelser.

I Sverige er der en række love, der vedrører forskning og etisk undersøgelse:

• Persondataloven, i dag GDPR

• Lov om etisk vurdering af forskning

• Offentlighedsprincippet

• Lov om hemmeligstempling

• Patientdataloven

• Biobankloven

Der findes også vigtig og relevant EU-lovgivning, bl.a. EUforordningen om kliniske lægemiddelafprøvninger, GDPR samt regulering af dyreforsøg.

Disse love definerer sammen med enkelte andre spillerummet og angiver grænserne for, hvad der i dag er lovligt respektive ulovligt i Sverige. Hvad er gældende i dag, og hvordan får man rede på det? Udover selve etikvurderingsloven og de sammenfatninger, som findes på universiteternes hjemmesider findes den mest aktuelle beskrivelse via etikvurderingsmyndigheden <www.etikprovning.se>.

Etikvurderingsmyndigheden (EPM) blev oprettet i 2019 for at sikre ensartethed og effektivitet i vurderingen. EPM har ansvar for tolkning og anvendelse af regelsættet. Et overordnet formål er at værne om mennesket og beskytte personer, der medvirker ved forskningsprojekter som informanter eller forsøgspersoner. Beslutninger, som træffes af etikvurderingsnævnene, kan ankes til overklagenævnet for etisk vurdering, ÖNEP. ÖNEP skal rejse tiltale, hvis forskere har brudt loven.

Det nuværende system har mødt kritik, især fra samfundsvidenskabelige forskere. Ingemar Engström har for nylig ind-

gående skildret den debat, som tolkningen og anvendelsen af etikvurderingsloven har givet anledning til (11). De problemer, som er blevet nævnt i debatten, drejer sig ikke kun om selve loven. Det handler også om tolkningen af loven, anvendelsen af den og tilsynet med, hvordan loven – tolket på en bestemt måde – efterleves.

Diskussionen om dyreforsøg og forsøgsdyrsetik kunne fortjene et særskilt afsnit. Den rejser etiske spørgsmål, som har været diskuteret i lang tid, og som også er gjort til genstand for regulering både nationalt og internationalt. Her er der sket meget, siden eksperimenterne i Vipeholm blev gennemført. Dyreforsøg reguleres bl.a. gennem EU’s direktiv om beskyttelse af dyr, som anvendes til videnskabelige formål (2010/63/EU). Her har principperne om 3 R (replace, reduce og refine), som lanceredes i (12), været særligt vigtige. Sammenfattende: Lovgivningen omkring forskning og etik er kompleks med kombinationer af ”hard” og ”soft law”. Debatten omkring etikvurderingsloven har peget på problemer, som bør tages op. Generelt handler det om at præcisere reguleringens formål og undersøge, om dette formål kan opfyldes med eksisterende lovgivning, eller om lovgivningen skal modificeres på visse punkter. Noget lignende gælder andre love, som regulerer forskningen, fx biobankloven.

HOLDNINGSÆNDRINGER

Blandt de mere generelle holdningsændringer i samfundet siden 1940’erne hører øget fokus på menneskerettigheder og på individets frihed kontra kollektivets gavn. Kvinders stilling i samfundet er ændret. Dette har også påvirket forskningens orientering på flere måder. Dyrevelfærd har nu mange energiske fortalere, og det har påvirket debatten omkring dyreforsøg i forskningen. Synet på børn med Downs syndrom og i det hele taget diverse funktionsnedsættelser er også ændret.

Liberale ideologier i Storbritannien og USA har også påvirket forskningsetikken og fremført krav om individuelt frit og informeret samtykke, hvilket er uvant i en del kulturer. Flere af disse holdningsændringer har påvirket vurderingen af, hvad der er etisk relevant at tage hensyn til i forskningen og lovgivningen omkring forskning – og indirekte dermed også forskningen. Der er typisk ikke tale om helt nye holdninger, men snarere om ny rangordning af tidligere holdninger.

Sammenfattende har holdninger og holdningsændringer på en række områder peget på problematiske elementer inden for forskning og i visse tilfælde direkte eller indirekte påvirket forskningen. Det gælder fx synet på kvinders, børns og dyrs rettigheder såvel som på forskning, som er hemmelig eller finansieres af eksempelvis tobaksindustrien. Hvilke krav om åbenhed er rimelige her? Hvordan bør man se på vederlag til læger for at hverve forsøgspersoner og betaling til forsøgspersoner for at deltage i risikable eksperimenter? Hvilke krav om åbenhed er rimelige i denne forbindelse? Et ændret syn på handicappedes rettigheder kan påvirke både forskning og regulering.

AFSLUTTENDE KOMMENTAR

Svensk lovgivning gælder i princippet kun på svensk territorium, men mange projekter er grænseoverskridende og hviler

på samarbejde mellem forskere i flere lande. Data kan indsamles i et land, analyseres i et andet og publiceres i et tredje. Hvilken rolle bør sponsorer af forskning spille, når der skal formuleres vilkår for, at forskere kan opnå støtte? Hvilken rolle spiller et ændret syn på, hvilke risici der er acceptable i forbindelse med forskning på fostre, nyfødte og børn? Generelt gælder, at holdninger har en afgørende betydning for mange af de spørgsmål, som er blevet diskuteret i denne artikel.

Der er altså sket meget, siden Vipeholm-studiet blev gennemført. Dette gælder både ændringer i forskningslandskabet, debatten om forskningens integritet, holdningsændringer i samfundet og reguleringen af forskning, som det fremgår af sammenfatningerne efter de forskellige afsnit. Både i diskussionen om forskningsetik og om integritetsproblemer i forskningen er der i dag større fokus på forebyggende arbejde og på det institutionelle miljø end på den enkelte forsker. Meritvurderingssystemet og spørgsmålet om, hvad der karakteriserer et godt forskningsmiljø, har nu fået større opmærksomhed end tidligere.

Når det drejer sig om etikken og Vipeholm-undersøgelsen, er billedet kompliceret. Da undersøgelsen blev sat i gang, var der ingen etiske komitéer, ingen lov om etisk vurdering og intet undersøgelsessystem som det, vi nu har. Helsingforsdeklarationen er ligesom flere forordninger og direktiver fra EU først kommet til senere. Der findes altså nu retningslinjer af forskellig slags, som vedrører både forskningsetik og integritet i forskningen.

Men man må også skelne mellem spørgsmålene om, hvorvidt der var nogen debat om etikken i undersøgelserne, og om, hvorvidt kulhydrateksperimenterne var i modstrid med nogen af samtidens etiske principper. Som allerede nævnt var der ikke meget debat om etikken i Vipeholm-undersøgelsen, da de blev planlagt og påbegyndt. Den kritiske debat er kommet til senere. Men Nürnbergkodekset blev allerede publiceret i 1947, umiddelbart efter at de første kulhydrateksperimenter blev påbegyndt, og disse eksperimenter strider mod flere principper i dette kodeks.

Et etisk spørgsmål, som også er blevet diskuteret på det seneste og ligger i kølvandet på Vipeholm-undersøgelsen, er, hvorvidt man kan og bør referere til – eller på anden vis anvende – forskningsresultater, som anses for pålidelige og kan tjene gode formål, men er opnået under omstændigheder, som er umoralske eller etisk betænkelige i forhold til datidens eller nutidens etiske principper og retningslinjer. Legitimerer man dermed denne forskning og den måde, resultaterne fremkom på? Et generelt svar er svært at give af årsager, som Birgitta Forsman har angivet (13). Svaret beror på forudsætningerne og alternativerne i hvert enkelt tilfælde. Findes der alternative produkter eller metoder? Er resultaterne kendte og publicerede? I så fald bør man ikke hemmeligholde resultaterne. De lidelser, forsøgspersonerne blev udsat for i forbindelse med forskningen, forsvinder ikke ved, at resultaterne ikke anvendes. Det taler for at anvende resultaterne – hvis de ellers er pålidelige – at forsøgspersonerne i så fald ikke har lidt forgæves.

ABSTRACT (ENGLISH)

ETHICS AND RESEARCH AFTER THE VIPEHOLM EXPERIMENTS

This paper discusses what has happened since the Vipeholm experiments were carried out, with focus in particular on changes in the research landscape, the debate on research integrity, as well as on value changes in society and changes in the regulation of research and in ethics review of research proposals. These changes are not independent of each other.

Value changes – some are exemplified in the paper – play and have played a particularly important role. Towards the end I discuss to what extent one can or ought to refer to – or use in other ways – research results that are considered to be reliable and can be used for good purposes but are obtained in ways that are ethically dubious or not acceptable according to earlier or current ethical principles or guidelines.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

NY Colgate Total® Styrk aktiv forebyggelse mellem klinikbesøg

0% 31% 34% SLS SKUMMEMIDDEL REDUKTION I DANNELSE AF TANDSTEN‡ REDUKTION I TANDKØDSPROBLEMER§

Colgate Total® - aktiv forebyggelse hos dine patienter mellem klinikbesøg

Colgate Total® - aktiv forebyggelse hos dine patienter mellem klinikbesøg

unik* og stabiliseret tinfluorid teknologi bekæmper årsagerne til almindelige orale udfordringer.†

GRATIS PATIENTPRØVER HER

BESTIL GRATIS PATIENTPRØVER HER

ABSTRACT

Hitlers skæbne har været genstand for mange spekulationer efter krigen. Især Stalins paranoia var årsag til, at Hitlers død og identifikation blev mørklagt. Stalin var allerede den 10. maj 1945 fyldigt orienteret om alle detaljerne og identifikationen af Adolf Hitler fra SMERSH-rapporten (SMERSH var en sovjetisk kontraspionageenhed). Hitlers personlige tandlæge nedskrev en meget detaljeret rekonstruktion af Hitlers tandsæt. En fuldstændig afklaring kunne derfor hurtigt have været afsluttet, hvis øst og vest havde samarbejdet. Retsodontologien viste også her sin værdi, da Hitler kun kunne identificeres objektivt på tænderne.

EMNEORD Hitler’s death | forensic dentistry | conspiracy theories

Hitlers sidste dage og hans identifikation

HENNING LEHMANN BASTIAN, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kongens Lyngby

Accepteret til publikation den 15. januar 2025

Tandlægebladet 2025;129:330-5

HITLERS SIDSTE DAGE

Adolf Hitler vendte tilbage til Berlin den 16. april 1945. Han indtog det nybyggede Rigskancelli og tog ophold i den sikrede, underjordiske bunker, der var bygget i haven i tilslutning til Rigskancelliet (Fig.1). Både de allierede styrker fra vest og de russiske fra øst pressede på. Russerne var tættest på og stod i forstæderne til Berlin, som uafladeligt var udsat for bombardementer. Eva Braun var fulgt med til Berlin og boede i bunkeren i de private gemakker sammen med Hitler. Desuden var de to hunde Blondi og Bella med. Livet i bunkeren blev mere og mere klamt og uudholdeligt. Ventilationssystemet fungerede ikke optimalt, og støv i luften fra bombeeksplosionerne blev trukket med ned i dybet. Desuden var der dårlige afløb fra de sanitære installationer, og sved og kropsdufte hang tykt i luften.

Korrespondanceansvarlig forfatter: HENNING LEHMANN BASTIAN hlb@os.dk

Sidst i april blev Hitler bekendt med Mussolinis skæbne, og han frygtede at skulle blive hængt op til spot og spe på samme måde. Samtidig mente han sig udsat for et komplot fra Himmler og SS. Han havde udstødt rigsmarskal Göring, som ellers var udset til hans efterfølger, og tanken om selvmord formede sig. Hans lig skulle brændes, og der måtte intet være tilbage. Hitler dikterede sit personlige og politiske testamente. 29. april 1945 blev han viet til Eva Braun med Goebbels og Bormann som vidner. Bryllupsmiddagen var et teselskab. Hun var nu Eva Hitler, født Braun. Russiske styrker stod på Potsdamer Platz kun 250 meter væk. Tidligt næste morgen den 30. april tilbød Hitlers personlige pilot Hans Bauer at flyve ham ud af Berlin. Hitler afslog, og det var formentlig også for sent. Middagen blev indtaget med Eva Hitler og bestod af spaghetti med tomatsovs, da Hitler jo var vegetar. Herefter sammenkaldte han de tilstedeværende i bunkeren og tog afsked med hver især med et ”slapt” håndtryk og mumlede nogle taksigelser for deres loyalitet.

Kancelligaarden

Fig. 1. Æresgården i det nybyggede Rigskancelli. Den underjordiske bunker var bygget i haven.

Fig. 1. The Honorary Courtyard in the newly built Reich Chancellery. The underground bunker was built in the garden.

Lidt efter kl. 15 hørtes der skud fra opholdsrummet, og vagtmandskabet fandt Adolf og Eva Hitler siddende i den lille sofa – begge døde. Hitler havde taget en cyankaliumampul og derefter skudt sig, formentlig i højre tinding; fru Hitler tog kun giftpillen. Hitler havde forinden testet ampullen på sin hund Blondi og konstateret, at den var effektiv.

Hitlers adjudant Günsche og hans chauffør Kempka var nøje instrueret i, hvad de skulle gøre med ligene; indrullet i nogle tæpper blev ligene båret op i baghaven, og nogle eksisterende bombekratere uddybedes. De to hundelig og de to menneskelig blev lagt i krateret, og der hældtes benzin over, som antændtes. Privatchaufføren Kempka var i forvejen instrueret i at fremskaffe nogle dunke med benzin. De, der havde bragt ligene på plads i krateret, stod nogle minutter og så ind i flammerne, hvorefter alle hastigt gik tilbage til bunkeren, som de fleste hurtigt forlod. Beretningen beror på vidneudsagn. Især forhørene foretaget af den engelske efterretningsofficer Hugh Trevor-Roper (1) har givet de mange oplysninger, som har kunnet rekonstruere begivenhederne.

Dagen efter Hitlers selvmord tog general Krebs, der talte flydende russisk, til det russiske hovedkvarter. Han fortalte om Hitlers selvmord og foreslog en lokal våbenhvile for Berlin. General Tjujkov konsulterede sin foresatte marskal Zhukov, og Stalin blev kontaktet – kun betingelsesløs overgivelse kunne komme på tale. Herefter tog general Krebs tilbage til bunkeren, og bombardementerne fortsatte.

Stalin ønskede beviser for Hitlers selvmord og etablerede en lille efterretningsgruppe under kontraspionagen (2). SMERSHgruppen skulle i hemmelighed finde ud af, hvad der var blevet af Hitler. De russiske styrker ankom til Rigskancelliet den 2. maj 1945, og Berlins kapitulation blev underskrevet af general Weidling samme dag. Admiral Dönitz kapitulerede betingelsesløst den 7. maj 1945. Det anføres, at general Jodl underskrev papirerne den 7. maj i Reims overfor vestmagterne.

Betingelsesløs kapitulation

Fig. 2. Betingelsesløs overgivelse 8. maj 1945. Papirerne underskrives af russerne og af general Keitel på vegne af Admiral Dönitz.

Fig. 2. Unconditional surrender 8 May 1945. The papers are signed by the Russians and by General Keitel on behalf of Admiral Dönitz.

SMERSH-gruppen i Berlin

Fig. 3. SMERSH-gruppen ved ankomsten til Berlin. Tandsættet er klinikassistentens erindring.

Fig. 3. The SMERSH group on arrival in Berlin. The set of teeth was remembered by the dental assistant.

General Keitel underskrev den 8. maj i Berlin overfor russerne (3) (Fig. 2).

Lederen af SMERSH-gruppen oberstløjtnant Ivan Klimenko ankom med sin gruppe til Rigskancelliet den 2. maj 1945 sent på dagen (Fig. 3). Man fandt ligene af Goebbels og hans kone. Den 3. maj fandt man i bunkeren ligene af de seks Goebbelsbørn og general Krebs.

Det var afhøringen af en civilarbejder den 3. maj, der bragte tolken Yelena Rzhevskaya på sporet af Adolf og Eva Hitlers lig. Teknikeren havde været i bunkeren den 30. april for at reparere ventilationssystemet, da ligene blev båret ud i haven for at blive brændt og begravet. Efter udpegning af gravstedet (Fig.4) foretoges den 4. maj opgravning og afdækning af to lig samt to hundelig. Ligene blev dog tildækket igen.

Tolken Yelena orienterede sin chef Klimenko, men han tvivlede på fundene, fordi man i Rigskancelliets forhal havde fundet en ”lookalike”. Dette blev dog afkræftet, og næste dag besindede han sig. Den 6. maj om morgenen blev hundene og de to lig gravet op og lagt i et par tomme ammunitionskasser,

Bagudgangen hvorfra Hitler blev begravet

som blev løftet over Rigskancelliets mur til en truck og bragt til Berlin-Buch felthospitalet og obduceret. Alt skete i dybeste hemmelighed.

POST MORTEM-DATA

På ordre fra Stalin foregik obduktionen, uden at der måtte tages fotos af den formodede Hitler. Der blev beskrevet en lugt af bittermandel, og der observeredes glasrester i mundhulen. Tandsættet registreredes nøje. Tandbro fra overkæben samt underkæben med tænder og broarbejde blev fjernet. En del af kraniekalotten og andre effekter blev lagt i et ” rødt smykkeskrin”, som blev overladt til Yelena. Beskeden lød ”skal opbevares med livet som indsats”. Yelena fik opgaven, fordi mændene havde tendens til at drikke sig voldsomt berusede. Hun beskriver dette første gang i 1965 i en artikel og senere i en bog i 1967.

Ligene flyttes

Hitlers lig begravedes midlertidigt i Finov og Ratenau udenfor Berlin. Liget opgravedes igen den 18. maj og forevistes for klinikassistenten, tandteknikeren og Mengershausen, som var på vagt i bunkeren, da ligene blev båret ud. Herefter flyttedes ligene til kaserneområdet i Magdeburg. Stalin var ikke tilfreds og beordrede en ny opgravning med samme resultat. Den 21. februar 1946 gravedes ligene ned i 2 meters dybde. Magdeburg

blev østtysk i 1949. I 1970 beordrede KGB-chefen Andropov ligene gravet op igen, pulveriseret og drysset ud i Elben. Man frygtede, at et eventuelt findested kunne give anledning til nynazistisk helgendyrkelse.

JAGTEN PÅ ANTE MORTEM-DATA GÅR NU I GANG

Man var nu klar over, at liget kun kunne identificeres på tandsættet. Alt blev nu sat ind på at finde Hitlers tandlæge. På Charité-hospitalet fandt man Hitlers læge. Han kunne berette, at Hitler led af gentagne bihulebetændelser, og man fandt billeder såvel frontale, helaksiale som halvaksiale optagelser, som også viste en del om tænderne. En af de studerende vidste, hvor Hitler gik til tandlæge, og man blev ledt til klinikken på Kurfürstendamm. Den nye tandlæge kunne fortælle, at professor Hugo Blaschke var fløjet til Obersalzberg den 20. april 1945. Klinikkens journaler var sendt med fly i forvejen fra Tempelhof den 19. april til Salzburg. Senere viste det sig, at dette fly aldrig kom frem. I nærheden af klinikken boede tandlægens klinikassistent Käthe Heüsermann (Fig. 5). Hun kom hurtigt til klinikken og kunne fortælle, at Hitlers journal og røntgenbilleder var på klinikken under Rigskancelliet. Her fandt man både røntgen og journal ifølge Yelena. Der er dog aldrig nogen fra Vesten, som har set originalen eller kopier af den. Også klinikkens tandtekniker Fritz Echtmann blev kaldt til samtale, og både Heüsermann og Echtmann blev bedt om at beskrive Hitlers tandsæt efter hukommelsen. Begge blev efterstående forevist det røde smykkeskrin, og de genkendte begge Hitlers tandsæt. Den 9. maj 1945 blev de afhørt og bedt om at pakke en kuffert til 14 dage. Efter ophold i flere fængsler blev Echtmann frigivet i 1954 fra Ljubanka-fængslet i forbindelse med en udveksling muliggjort af den tyske kansler Adenauer. Klinikassistenten led en grum skæbne, og som tak for hendes bistand blev hun taget i forvaring i Buch-hovedkvarteret og derfra fængslet i Moskva fra 1945-51. I 1951 blev hun sendt til Gulag i Sibirien til afso-

Tandlæge og klinikassistent ved stolen

Fig. 4. Udpegning af stedet, hvor Hitlers lig blev brændt sammen med Eva Braun og hundene.

Fig. 4. Identification of the place where Hitler's body was burned along with Eva Braun and the dogs.

Fig. 5. Käthe Heüsermann og tandlægen ved stolen.

Fig. 5. Käthe Heüsermann and the dentist at the chair.

ning af 10 års arbejdslejr. Hun blev dog også frigivet i 1955 ved den tyske kansler Konrad Adenauers mellemkomst. Familien havde da erklæret hende død, og hendes tyske kæreste havde stiftet ny familie. Hun døde i Düsseldorf i 1993, 83 år gammel. Tolken Yelena Rzhevskaya skriver i sine erindringer, at hun er meget flov over den dårlige behandling, klinikassistenten fik, da hun jo var den, der beredvilligt var med til at løse problemet med at identificere Hitler.

På grundlag af de indhentede oplysninger under obduktionen og afhøringerne blev der udfærdiget en rapport ”Berlin, Maj 1945”, som beskriver forløbet. Rapporten sendtes til Moskva den 10. april 1945. Allerede dengang vidste Stalin og Moskva, at Hitler var død, men de orienterede ikke deres allierede i Vesten og udleverede ingen oplysninger. Stalin ville lade usikkerheden råde, og dette gav anledning til årtiers konspirationsteorier.

Blaschkes gengivelse

Uddrag af konspirationsteorier

8. Konspirationsteorierne florerede og gør det stadig.

Conspiracy theories abounded and still do.

Hvad blev der af professor, Dr. Hugo Blaschke?

I september 1945 blev den britiske efterretningsofficer Hugh Trevor-Roper sat i gang med at finde ud af alt om Hitlers sidste dage. Trevor-Roper afleverer sin rapport i november 1945, og senere udgives bogen ” The last Days of Hitler”, som blev en bestseller. Han fandt frem til tandlægen, som var blevet anholdt af US-soldater i Østrig den 20. maj 1945! Han havde rekonstrueret Hitlers tandsæt (5) efter hukommelsen (Fig. 6) og var blevet afhørt. Hugo Blaschke bliver løsladt i december 1948. Starter egen tandlægepraksis i Nürnberg og dør den 6. december 1959 i Nürnberg i Bayern.

Blaschke (Fig. 7) blev født den 14. november 1881 i Neustadt i Vestpreussen. Han studerede til tandlæge i Berlin og i Pennsylvania. Desuden studerede han kæbekirurgi i London. Han startede egen praksis i 1911 og tjente som militærtandlæge i 1. Verdenskrig i Frankfurt og Berlin. Senere etablerede han praksis i Berlin på Kurfürstendamm. I 1930 behandlede han Hermann Göring og introduceredes for nazilederne og blev personlig tandlæge for Hitler, Goebbels, Himmler og Eva Braun. Han udnævntes til cheftandlæge for SS den 31. august 1943 og blev brigadefører i SS i november 1943. Hans flotte gengivelse af Hitlers tandsæt er det nærmeste, Vesten kommer en ”objektiv” beskrivelse af Hitlers tandsæt. Skitsen stammer fra de amerikanske arkiver og er først offentliggjort i 1965 af assisterende professor Kelly. Men man havde i Vesten ikke nogen post mortem-data at sammenligne med. Der blev holdt helt tæt fra russisk side, og usikkerheden og konspirationsteorierne blev helt bevidst holdt i live fra Stalins side (9,10) (Fig. 8).

I 1967 udkommer tolken Yelena Rzhevskayas erindringer. Et værk, som formentlig var godkendt af regimet og gav imponerende nye oplysninger om hele forløbet. I 1968 udkommer

Fig. 6. Prof. Blaschkes tegning af Hitlers tandsæt.

Fig. 6. Prof. Blaschke’s drawing of Hitler’s dentition.

Hugo Blaschke i fuld uniform

Fig. 7. Professor Dr. Hugo Blaschke.

Fig. 7. Professor Dr. Hugo Blaschke.

Fig.

Fig. 8.

De seneste billeder af Hitlers tænder og kæber

desuden Lew Besymenskis bog ”Der Tod des Adolf Hitler”. Han var journalist og havde haft adgang til arkivet i Moskva, bl.a. det røde smykkeskrin. Der er fine billeder af det, man har gemt af kæber og tænder (Fig. 9). Besymenski har senere indrømmet, at en del af brødteksten er ting, han har opdigtet. Nu fik Vesten endelig mulighed for at sammenligne ante mortem- og post mortem-data. Dette førte til, at to norske professorer, Sognnaes og Ström, i 1972 fremlagde en fyldig retsodontologisk rapport med bevis for Adolf Hitlers død (6,7).

Diskussionen omkring Hitlers død fortsætter dog lidt endnu. Hvad døde Hitler af? Cyankalium, skud eller strangulering? Var det mord (8)? I retsmedicinske kredse kører debatten stadig (11-13).

DISKUSSION

I en normal retsodontologisk identifikationssag vil man have ante mortem-data i form af journaler, røntgen og evt. gipsmodeller på den kendte savnede til sammenligning med de

opsamlede post mortem-data fra liget af en død ukendt. I denne sag er det lige omvendt og anderledes. Man har ingen kendte objektive data, kun rekonstruktioner. Både klinikassistenten og tolken beretter, at de fandt journal og tandrøntgen i klinikken under Rigskancelliet. De er aldrig senere blevet nævnt eller fundet, hverken i original eller i kopi. Stalins paranoia i forhold til Hitler og vedholdende ønske om at hemmeligholde de russiske fund har jo helt bevidst givet anledning til alle konspirationsteorierne og ”holdt gryden i kog”.

Mysteriet om Hitlers identifikation bliver ved med at spøge, og der dukker hele tiden nye artikler og tv-programmer op med konspirationer og forslag til nye undersøgelser. ”Hunting Hitler” kører stadig på TV i bedste sendetid. Med de moderne DNA-analyser kan man undersøge, om de overleverede knogler i det røde smykkeskrin er fra samme person, og ved at undersøge DNA fra en af Hitlers nære slægtninge på mødrene side kan man herefter fastslå slægtskabet. Lad os håbe, at det bliver gjort. Retsmedicinsk er dødsårsagen jo stadig åben.

Fig. 9. De bevarede rester offentliggjort af Besymenski og Charlier. Især den lingvale barre fra 43-45 har vakt interesse.

Fig. 9. The preserved remains published by Besymenski and Charlier. Especially the lingual bar from 43-45 has aroused interest.

ABSTRACT (ENGLISH)

HITLER’S LAST DAYS AND HIS IDENTIFICATION

Hitler's fate has been the subject of much speculation after the war. Primarily due to Stalin's paranoia Hitler's death and identification were covered up. Stalin was already on 10/5 –1945 fully informed about all the details and the identification of him from the SMERSH-report. In the western zone Hitler's

personal dentist wrote down a very detailed reconstruction of Hitler's dentition. A complete clarification could therefore have been completed quickly if East and West had cooperated. Forensic dentistry also proved its value here, as Hitler could only be identified objectively by his teeth.

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

DIT

VALG AF RÅDGIVER GØR EN FORSKEL

Når en tandlægeklinik skal skifte ejer, er der mange forhold at tage højde for. Som advokat hos CLEMENS har jeg stor erfaring med rådgivning i forbindelse med klinikoverdragelser og bistår gennem hele forløbet – fra de indledende overvejelser til aftalen er på plads.

Jeg har indgående kendskab til tandlægebranchen og lægger vægt på at sikre en professionel, tryg og effektiv proces, uanset om det drejer sig om indgåelse af en samarbejdsaftale eller køb og salg af klinik.

Mette Neve Partner, advokat +45 5074 4173 neve@clemenslaw.com

www.clemenslaw.com

ABSTRACT

Der sættes fokus på tandlægernes aktiviteter i Tyskland under naziregimet i 2. Verdenskrig. Hvem og hvor mange sluttede sig til Waffen-SS, og hvilke aktiviteter var de indblandet i? Hvordan dømte krigsretterne? Hvilke straffe fik de anklagede tandlæger, og hvordan fungerede de efter krigen?

EMNEORD Dentists, SS | legal aftermath | dental gold | concentration camps

Nazitandlæger dømt som krigsforbrydere efter Hitlerregimet

HENNING LEHMANN BASTIAN, specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi, Kongens Lyngby

Accepteret til publikation den 13. februar 2025 Tandlægebladet 2025;129:336-9

STUDIER ANGÅENDE DE LÆGELIGE MERITTER under Hitlerregimet er meget velbelyst. Derimod er der ikke så meget litteratur angående tandlægernes gøren og laden under 2. Verdenskrig. Efter 2. Verdenskrigs slutning blev flere tyske tandlæger stillet for internationale krigsdomstole for forskellige forbrydelser under krigen. I Tyskland var der dengang to typer af tandlæger, nemlig ”Zahnärzte”, som var akademisk uddannede, og ”Dentisten”, som var praktisk uddannede i tekniske procedurer med baggrund svarende til teknisk skole. Antallet af Zahnärzte var i 1933 ca. 11.000, og antallet af Dentisten var ca. 18.000. I 1937 var der stadig 4.000 Dentisten i overtal. Dentisten blev afskaffet i Vesttyskland i 1952. De to typer tandlæger udøvede fuldstændig samme virksomhed, og ved afskaffelsen af uddannelsen til Dentist måtte de allerede eksisterende udøve erhvervet fortsat, dog forudsat at de deltog i efter- og videreuddannelse. Der var også enkelte tandlæger, som var dobbeltuddannede som både læger og tandlæger. I nabolandet Østrig skulle man først være læge og derefter specialisere sig til tandlæge.

En ekstra gruppe af personer, som også virkede indenfor tandplejen, var ”Zahntechniker”. En gruppe, som havde samme forudsætninger som Dentisten, men som ikke havde patientkontakt, og som udelukkende arbejdede på laboratorier som laboratorieteknikere.

Korrespondanceansvarlig forfatter: HENNING LEHMANN BASTIAN hlb@os.dk

Der blev nedsat krigsretter af de fire sejrherrer, amerikanerne, franskmændene, briterne og russerne. Desuden blev der etableret en polsk, tysk, jugoslavisk og østrigsk krigsret. Rinnen et al. (1) har lavet en grundig optegnelse af de tandlæger, der blev anklaget ved krigsretterne. Det er 48 tandlæger, heraf 47 mænd og en kvinde. Man har ikke i opgørelsen medregnet Hitlers personlige tandlæge, professor Dr. Hugo Blaschke, da

han kun var interneret 1945-1947. Ved Nürnbergprocessen i 1947 blev han idømt tre års arbejdslejr, men allerede i december 1948 blev han løsladt. Han burde dog, som anført af Xavier Riaud (2), også have været med i opgørelsen, da han blev dømt ved Nürnbergdomstolen.

De fleste af de anklagede var akademisk uddannede tandlæger, og fire var tandteknikere. Halvdelen af dem var medlem af Waffen-SS, som i alt rummede 251 tandlæger. Af de 251 tandlæger i Waffen-SS var 74 tandlæger tilknyttet en koncentrationslejr. Man må erkende, at ca. 1 % tilslutning til WaffenSS af de ca. 29.000 tandlæger var en beskeden andel. Årsagen til, at de akademisk uddannede tandlæger blev anklaget for de fleste og værste forbrydelser, skal ses i lyset af, at de pga. deres højere uddannelse fik højere rang i Waffen-SS og dermed større beføjelser ude i koncentrationslejrene.

De alvorligste anklager var mord og manddrab. I alt blev 15 tandlæger dømt til døden, to in absentia, og to blev ophævet. Slutresultatet blev, at fire dødsdomme blev eksekveret i den franske sektor, tre i den sovjetiske, én i den amerikanske, to i den britiske sektor og én i Jugoslavien (3).

Syv tandlæger blev anklaget for delagtighed i mord. Flere fik langvarige straffe i arbejdslejre. Tre tandlæger blev anklaget for at have medvirket til udvælgelsen af, hvem der skulle i gaskamre, og hvem der kunne udøve tvangsarbejde.

Yderligere blev otte tandlæger dømt for at røve tandguld fra de døde fanger, også selv om de ikke selv havde udført det fysiske arbejde. Især amerikanerne anså tyveri af guld fra de afdøde (ligrøveri) som en alvorlig forbrydelse. Desuden blev de anklaget for systematisk at have indsamlet det smeltede guld og afleveret det til lejradministrationen.

HVAD SKETE DER MED TANDGULDET?

De tyske guldreserver var stærkt under pres pga. rustningsindustriens behov for bl.a. magnesium, krom og wolfram og andre

metaller. Allerede i 1940 gav Himmler ordre til, at tandguld fra alle døde personer skulle indsamles. I 1942 kom en ny ordre om, at guldindsamlingerne skulle systematiseres. Den 11. januar 1943 blev der udsendt befaling til kommandanterne i koncentrationslejrene om, hvorledes de skulle forholde sig rent praktisk. De små steder skulle samle guldet sammen og kun indsende det årligt. Ved ankomsten til lejrene blev det registreret, hvem der havde guld i munden. Efter fjernelsen blev guldet nøje registreret og vejet, emballeret samt sendt til Berlin en eller to gange om måneden til Waffen-SS’ sanitære afdeling. Alene i Birkenau blev der omsmeltet tandguld til barrer på 510 kg hver dag. I Auschwitz alene har man opgjort mængden af tandguld til ikke under 6.000 kg i alt.

Guldet blev af en betroet embedsmand transporteret fra Berlin til en schweizisk bank, som havde oprettet en hemmelig konto. Herefter kunne tyskerne omdanne guldet til valuta og holde krigsmaskinen i gang. Efterhånden som krigen skred frem, blev det umuligt at omsætte guld med tyske stempler eller ustemplet guld. For at sløre oprindelsen omsmeltede banken guldbarrerne og gav dem troværdige schweiziske stempler (4).

UDVALGTE NAZITANDLÆGER

Professor Dr. Hugo Johannes Blaschke var Hitlers private tandlæge (5). Han blev anholdt den 20. maj 1945 af amerikanske tropper i Østrig. Hans trofaste klinikassistent var Käthe Heüsermann, som fik en helt urimelig hård behandling af russerne (Fig. 1). Heüsermann blev i 1951 idømt 10 års strafarbejde som tak for hjælpen med Hitlers identifikation og idømt 10 års strafarbejde i Sibirien. Hun blev dog løsladt ved Kansler Adenauers mellemkomst i 1955. Blaschke blev løsladt i december 1948. Efter løsladelsen startede han egen praksis i Nürnberg, og han døde den 6. december 1959 i Nürnberg i Bayern. Dr. Hermann Pook (Fig 2.) var cheftandlæge for tandlægerne i alle koncentrationslejrene og organiserede indsamlingen af tandguld. Hans befaling til tandlægerne lød: ”Ingen konserverende tandbehandling, ingen reparationer, kun tandudtrækning uden bedøvelse. Alt guld indsamles”.

Hermann Pook blev født den 1. maj 1901 og blev tandlæge i Berlin i 1925, hvor han virkede indtil 1940. I 1933 blev han

Fig. 1. Blaschke og klinikassistenten ved stolen.

Fig. 1. Blaschke and the clinic assistant at the chair.

Fig. 2. Tandlæge Hermann Pook.

Fig. 2. Dentist Hermann Pook.

medlem af NSDAP og sluttede sig til SS. I 1943 blev han cheftandlæge i Waffen-SS. I 1947 blev han idømt 10 års fængsel i Nürnberg ved en amerikansk militærdomstol (Fig. 3). Han blev løsladt fire år senere for ”god opførsel” fra Landsberg-fængslet. Senere frikendte en denazificeringsdomstol ham ”som ikke at have været forbundet med nationalsocialisme”. Pook blev løsladt i 1951 og blev praktiserende tandlæge i Vestberlin. Han blev desuden et estimeret medlem af et tandlægepanel under regeringen. Han døde i 1981 (3).

Dr. Werner Rohde (Fig. 4) blev dømt til døden ved den britiske krigsret i Wuppertal i 1946. Anklaget og dømt for at have givet injektioner med fenol til fire engelske kvinder. Rohde blev født i Marburg den 11. juni 1904. Han blev tandlæge i 1929, og i 1930 slog han sig ned som tandlæge i Goddelau. I 1938 begyndte han at læse medicin, som han afsluttede i 1942. Han var således en af de få dobbeltuddannede. Han blev lejrlæge i forskellige koncentrationslejre. Han blev sat til at udvælge/ sortere fangerne til enten gaskamre eller strafarbejde. Desuden

udførte han selvbestaltede forsøg på fangerne med evipan og morfin i kaffen. Da han var lejrlæge i Natzweiler, fik lejren overdraget fire kvindelige britiske SOE-agenter, som var fanget i Frankrig. Rohde dræbte dem med fenolindsprøjtninger, og de blev hurtigt brændt i krematoriet, så sporene var slettet. Han blev hængt den 11. oktober 1946 i Hameln (6).

Dr. Helmut Kunz’ ugerning er meget omtalt (Fig. 5). Kunz blev født den 26. september 1910 i Ettlingen og studerede først jura og derefter odontologi. I 1936 startede han klinik i Lucka syd for Leipzig. I 1941 blev han alvorligt såret og overført til kontorarbejde. I april 1945 blev han overført til rigskancelliet i Berlin som erstatning for Dr. Hugo Blaschke, der var flygtet til Østrig. Her behandlede han den 27. april 1945 Magda Goebbels for en akut tandbyld under en brotand. Hun bad ham ved den lejlighed hjælpe med at bedøve børnene, når tiden var inde. Han blev dømt ved en sovjetisk krigsret for medvirken til mordet på de seks Goebbels-børn, idet han havde givet børnene en injektion af sovemedicin, inden man (formentlig Magda Goebbels) havde knust en cyankaliumkapsel i munden på dem. Man havde fortalt børnene, at de skulle vaccineres, inden de skulle transporteres ud af Berlin. Han blev idømt 25 års strafarbejde ved den sovjetiske domstol i 1952, men blev udvekslet til Vesttyskland i 1955. I 1957 blev han anklaget igen i Münster, men blev løsladt i 1959 begrundet i det lange ophold i Rusland. Kunz fortsatte sin private tandlægepraksis indtil sin død i Freudenstadt i 1976 (7).

Dr. Willy Frank (Fig. 6) var ledende tandlæge i AuschwitzBirkenau og involveret i 2. Verdenskrigs værste forbrydelser. Han forsøgte forgæves at kaste skylden på lejrlægen.

I forsommeren 1944 startede den såkaldte ”ungarske aktion”. Aktionen planlagde udryddelsen af 440.000 ungarske jøder inden for få måneder. Willy Franks rolle var foruden indsamling af tandguld at sortere de nyankomne (8).

Frank blev født i 1903 i Bad Cannstatt og sluttede sig tidligt til nationalsocialisterne. Han blev sendt til Østfronten i 194041, men blev syg og overførtes som tandlæge til Dachau. I 1943 blev han leder af ”tandplejen” i Auschwitz (Fig. 7). Omkring 20 år senere blev han under den 1. Auschwitz-proces i Frank-

Fig. 3. Tandlæge Pook på anklagebænken i Nürnberg 1947. Markeret med blåt. Fig. 3. Dentist Pook in the dock at Nuremberg 1947. Pook marked with blue.

Fig. 4. Læge og tandlæge Werner Rohde. Fig. 4. Doctor and dentist Werner Rohde.

Fig. 5. Tandlæge Helmut Kunz. Fig. 5. Dentist Helmut Kunz.

Fig. 6. Tandlæge Dr. Willy Frank var ledende tandlæge i Auschwitz-Birkenau. Fig. 6. Dentist Dr. Willy Frank was the chief dentist at Auschwitz-Birkenau.

furt idømt syv års fængsel for sin deltagelse i ”udvælgelsen og gasningen af jøderne samt indsamling af tandguld” (Fig. 8). I mellemtiden havde han været i stand til at genoptage sit arbejde siden 1947 upåagtet indtil 1965. Først som tandlæge i München og fra 1948 i Cannstatt. Han blev løsladt i 1970 for ”god opførsel” og fik ansættelse i et medicinalfirma med tandlægeprodukter. Han døde i 1989 i München.

DISKUSSION

Mange tyskere var fascineret af den fremgang, Tyskland oplevede i starten af Hitlers regeringstid, men de fleste faldt fra senere, da grusomhederne stod klart for befolkningen. At 1 % af hele gruppen Dentisten og Zahnärtze tilsluttede sig WaffenSS er ikke overvældende, men i forhold til den forventelige etiske indstilling, der lå bag valget af deres virksomhedsområde, kan man undre sig over deres gerninger i koncentrationslejrene. Privat var de almindelige familiefædre med kone

og børn. Hvordan kunne de leve et almindeligt familieliv, når dagen var omme?

Det antydes, at der var en lille forskel i retternes måde at dømme dem på. Den britiske og franske krigsret dømte især for forbrydelser begået mod egne landsmænd. Det kan også påvises, at den tyske domstol generelt dømte mildere straffe og kortere afsoning (9).

Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at de fleste af de dømte efter løsladelsen genoptog deres arbejde som praktiserende tandlæger og hyppigst etablerede sig som respekterede borgere i små byer, hvor de øvrige beboere intet kendskab havde til deres fortid.

Det er ligeledes bemærkelsesværdigt, at de schweiziske banker var særdeles samarbejdsvillige, og mange mener, at uden deres hjælp havde Hitler ikke kunnet finansiere sin krigsproduktion.

ABSTRACT (ENGLISH)

The focus is on the activities of dentists in Germany during the Nazi regime in World War II. Who and how many joined

ARTIKEL INKL. LITTERATUR

Scan og få hele artiklen inkl. litteraturlisten som pdf.

the Waffen-SS, and what activities were they involved in. What were the courts-martial judgements. What punishments did the convicted dentists receive, and what did they do after the war.

Fig. 7. Auschwitz-Birkenau, som husede nogle af de værste forbrydelser.

Fig. 7. Auschwitz-Birkenau, which housed some of the worst crimes.

Fig. 8. En af de bevarede vogne fra fangetransporterne.

Fig. 8. One of the preserved wagons from the prisoner transports.

NAZI DENTISTS CONVICTED AS WAR CRIMINALS UNDER THE HITLER REGIME

faglig kommentar →

Af KIM EKSTRAND, professor, ph.d., Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Af CHARLOTTE HUMBLE ANDERSEN, klinikleder, klinisk diætist, Odontologisk Institut, Københavns Universitet

Kommentarer til meddelelse

i Tandlægebladet 2025;129:87.

Hvad fejlede patienterne i 2024?

DEN 25. FEBRUAR 2025 kom der gul bjælke på TV2 omkring, at hver tredje person, som havde været til tandlægen i 2024 i Danmark, havde caries, og at prævalensen var højest i aldersgruppen 30-39 år. Tandlægeforeningen havde et par dage før henvendt sig til denne kommentars førsteforfatter, om at ville kommentere på oplysningen, hvis pressen henvendte sig. Det gjorde pressen ikke, men vi så tandlæge Søren Sehested i morgen-TV på TV2 give sit bud på årsagen(erne), og han fokuserede heldigvis en hel del på vigtigheden af kvalitetstandbørstning. Et andet budskab, som trængte sig på, fortalt af medierne, var, at mange borgere ikke gik regelmæssigt til tandlægen i Danmark. Vi har et tredje budskab, som, så vidt vi er vidne til, slet ikke blev diskuteret, men det vender vi tilbage til længere nede i teksten. Først skal vi se på data, som kom i spil den 25. februar 2025.

Fig. 1 viser (1), hvor mange af de personer som modtog en af de diagnostiske undersøgelsestyper (koderne 1111-1113), der blev diagnosticeret med caries i årene 2019 til 2024. Som det fremgår, var det ikke kun i 2024, at lidt mere end en tredjedel af personerne, som fik en diagnostisk undersøgelse, havde caries.

SUKKER OG CARIES

WHO igangsatte omkring 2010 (2) et studie for at opdatere evidensen om a) sammenhængen mellem mængden af sukkerindtag og caries, b) effekten af at begrænse sukkerindtaget til < 10 % af det daglige energibehov (E%) og c) begrænsning

af sukkerindtaget til < 5 E% på cariesforekomsten. Dette for at WHO kunne rådgive om sukkerindtag og caries.

Det blev gruppen omkring professor Moynihan fra Newcastle i England, som udarbejdede dette systematiske review af undersøgelser, som blev gennemført på mennesker i perioden fra 1950-2011. Udfaldsvariabler, som indgik, var totalt sukkerindtag, indtag af frit sukker og indtag af tilsat sukker og caries primært udtrykt igennem deft/s og DMFT/S.

Konklusionerne blev a) at der var en positiv sammenhæng mellem indtag af sukker og caries, b) at der var evidens for, hvor troværdigheden var estimeret til at være moderat (jf. GRADE systemet), at cariesforekomsten var signifikant lavere, når frit sukkerindtag udgjorde < 10 E%, og c) ved at sænke indtaget af frit sukker til < 5 E% var cariesforekomsten signifikant mindre, end hvis sukkerindtaget var > 5 E%. Dog var troværdigheden ved dette sidstnævnte resultat meget lav (2).

DEFINITIONER PÅ TOTALT, TILSAT OG FRIT SUKKER (3,4)

Totalt indhold af sukker er den samlede mængde af sukker inkluderende naturligt forekommende sukker, som findes i frugt (fruktose), grøntsager og mælk (laktose) samt al tilsat sukker i føde- og drikkevarer (sukrose m.m.).

Ved tilsat sukker menes: sukker, som tilsættes under produktionen af en føde- og drikkevare samt sukker, som bruges til at søde et produkt eller som smagsforstærker. Det gælder også sukker, som kommer fra honning og koncentrat fra frugt og grøntsagsjuice. Tilsat sukker inkluderer ikke naturligt forekommende sukker, som findes i frugt (fruktose) og mælk (laktose). Eksempel kiks. I nogle kiks vil der være tilsat almindeligt

Fig. 1. Figuren illustrerer omfanget udtrykt i procent af patienter i årene 2019 til 2024. som i forbindelse med de diagnostiske undersøgelsestyper er blevet diagnosticeret med caries.

raffineret sukker, men også honning som en del af fremstillingen af produktet og som smagsgiver.

Ved frit sukker menes: mono- og disakkarider (simple kulhydrater), som tilsættes føde- og drikkevarer i fremstillingen eller tilberedningen af den pågældende føde- og drikkevare, og sukker, som naturligt forekommer i fx honning, sirup, frugtjuice/juicekoncentrat.

VERDENSREKORD I SLIKFORBRUG

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fremlagde i 2022 data omkring sukkerforbrug i Danmark. Disse data viste (5): ”Når indkøb af slik, chokolade, kage, is, snacks, desserter og snackbarer bliver lagt sammen, køber danskerne i snit 35 kilo søde sager og 127 liter søde drikke om året. For voksne danskere svarer det til, at indtaget af slik og chokolade er mere end tredoblet, og at indtaget af sodavand er fordoblet over de sidste 30 år. I en sund kost er der kun plads til, at ca. 5 % af energien stammer fra søde sager. Men i danskernes nuværende kost kommer 20 % af energien herfra. Det betyder, at forbruget skal nedsættes med 75 %, hvis de officielle kostråd skal efterleves (5,6)”.

Nye Nordiske Næringsstofanbefalinger i 2023 angiver, at vi skal holde os under 10 % af vores samlede daglige energiindtag fra tilsat sukker (3).

Med ovennævnte data fra DTU er det ikke overraskende, at ca. en tredjedel af de personer, som fik diagnostiske undersøgelser i Danmark i årene fra 2019 til 2024, havde caries. Det overraskende, synes forfatterne, er, at ikke flere personer havde caries. Forfatternes fortolkning af data er, at det danske tandlægesystem mht. til caries faktisk formår, sammen med de fleste

Caries

patienter, at forebygge, at det ikke løber helt løbsk set i lyset af det overvældende indtag af sukker, som vores patienter indtager år efter år i Danmark.

Vi vil med det netop publicerede tema om oral hygiejne i de nordiske lande (i Tandlægebladet 2025, numrene 1 og 2) anbefale Tandlægeforeningen at igangsætte et arbejde, som munder ud i et informationsmateriale til tandlæger og tandplejere (både som handout til patienterne, men også til registreringer og journalisering) vedrørende lødig kost inklusive drikkevarer i dagligdagen. Et emne, der blev debatteret i ovennævnte tema, var det ønskelige i adfærdsændringer; den motiverende samtale er et godt sted at starte (7).

Her og nu er forfatternes anbefaling til de personer, som diagnosticeres med caries, at udfylde en fire dages kostdagbog, hvor der skrives alt ned, som indtages, også vand, og at tandlægen/tandplejeren derefter vurderer det indkomne og fokuserer på, at fødeemner og drikke med tilsat/frit sukker anbefales at blive reduceret til et minimum. Det gælder også de forskellige proteindrikke/smoothies/energidrikke, hvor der faktisk kan være en hel del tilsat sukker i.

De anvendte kilder (referencer) kan fås ved henvendelse til kommentarens forfattere. Korresponderende forfatter: Kim Ekstrand, e­mailadresse: kek@sund.ku.dk

Bliv klogere på after

HVAD ER ÅRSAGERNE TIL AFTER? Hvordan diagnosticerer man after, og hvad findes der af behandlingsmuligheder?

Denne udgave af guiden giver dig et indblik i after- og aftelignende ulcerationer.

TEKST JOURNALIST KIM ANDREASEN

Baggrund og årsager

Der eksisterer to former for after:

¾ Recidiverende aftøs stomatitis (RAS)

RAS – også kendt som tilbagevendende after – er smertefuld sårdannelse primært i mundslimhinden hos ellers raske mennesker. Kan være arvelig.

¾ Aftelignende ulcerationer (ALU)

ALU er også en lidelse med sår primært i mundslimhinden, men hos mennesker, der lider af en autoimmun sygdom, allergi, mangler vitaminer eller mineraler. Det er ikke muligt at se forskel på sårene som led i henholdsvis RAS og ALU. En diagnosticering af ALU kræver en mere omfattende udredning.

Årsager

En række systemiske sygdomme kan have en sammenhæng med RAS/ALU.

Det drejer sig bl.a. om inflammatorisk tarmsygdom (IBD), cøliaki og autoinflammatoriske sygdomme som fx aphthous stomatitis, pharyngitis, cervical adenitis (PFAPA), HIV/AIDS, visse lægemidler,

vitamin- og mineralmangel eller allergiske reaktioner overfor især komælk, gluten, chokolade, nødder, tomater og ost. Andre årsager kan være traumer på mundslimhinden (udløst ved fx indtagelse af skarpe fødeemner eller ved tandbørstning), stress, hormonale ændringer (menstruationscyklus), rygeophør og indtagelse af visse lægemidler bl.a. NSAID, betablokkere, angiotensin-konverterende enzymhæmmere, brug af tandpasta indeholdende natriumlaurylsulfat samt genetisk disposition.

Prævalensen varierer afhængigt af patientpopulation og registreringsmetode, men det anslås, at 15-20 % af befolkningen oplever RAS på et tidspunkt. RAS kan forekomme i alle aldersgrupper, men ses hyppigst hos børn og unge i 10-20-årsalderen, og tilstanden er mere udbredt blandt kvinder.

Symptomer

Der medfølger ofte smerter, som er brændende og sviende, og som gør det svært at spise og tale. Feber kan også forekomme.

Sårene ses på ikkekeratiniseret slimhinde, som fx på indersiden af kinderne eller læberne, under tungen eller på dens siderande og i bunden af munden. De ses sjældnere i fx den bløde gane, svælget eller tungeryggen.

Kliniske fund og differentialdiagnoser

Kliniske fund

Et aftøst sår har et helt særligt udseende med en eller flere runde eller ovale læsioner, hvor der rundt omkring en central ulceration er en rødmen. Kun patientens sygehistorie samt anden udredning og undersøgelse kan afgøre, om patienten har RAS eller ALU.

Normalt opdeler man RAS i tre forskellige former baseret på størrelsen af såret:

• Minor RAS (Ø < 10 mm)

• Major RAS (Ø > 10 mm)

• Herpetiform aftøs stomatit (Ø < 3 mm)

Minor RAS udgør ca. 80 % af alle RAStilfælde. Major RAS er mere alvorlig,

og sårene er større og dybere. Hvor sårene i Minor RAS heler i løbet af en uge, kan Major RAS-sår være flere uger om at hele.

Differentialdiagnoser

Virusinfektioner, herunder især recidiverende intraoral herpes simplex virus (HSV) og herpes zoster (når der ikke længere er vesikler, og der er ulcerationer på ikkekeratiniseret slimhinde).

Oplyser patienten om kutane, genitale og okulære ulcerative forandringer og artritis, bør morbus Behçet mistænkes. Andre væsentlige differentialdiagnoser er fx ulcerøs lichen planus, lupus erythematosus, pemfigoid, orofacial granulomatos og traumaudløste sår.

4

Udredning

Der findes ingen test eller prøver til at stille diagnosen after. Derfor bliver man diagnosticeret med after som følge af anamnesen og aktuel status. Hvis patienten har symptomer, som tyder på, at det kunne være ALU – dvs. hvis patienten lider af en systemsygdom, mangler vitaminer eller mineraler eller har allergi – bør man foretage en udvidet udredning, hvor følgende aktiviteter kan overvejes:

¾ I sjældne tilfælde biopsi + evt. test for bakterier/svamp/virus

¾ Henvisning med henblik på at udrede vitamin- eller mineralmangel (fx jern, S-Ferritin, B1, B2, B6, S-Folat (B9), S-kobalamin (B12) eller zink)

¾ Henvisning til at få taget blodprøve med henblik på at udelukke underliggende sygdomme

¾ Henvisning til praktiserende læge, hvis en patient får RAS for første gang i en voksen alder, hvis patienten mangler vitaminer eller mineraler, eller hvis der er tale om megaloblastanemi

¾ Henvis også til praktiserende læge, hvis patienten har milde/diffuse gastrointestinale symptomer, og der er

Sådan behandler du recidiverende aftøs stomatitis (RAS)

Langt de fleste patienter behøver ikke behandling for RAS. Nogle oplever dog så store gener i form af smerte og besvær med at tale og spise, at de har brug for behandling til at mindske smerten og inflammationen og for at undgå, at RAS udvikler en sekundær infektion.

Farmakologisk

¾ Lokalanalgetika

¾ Systemiske analgetika

¾ Steroider

¾ Antibiotika

¾ Lokalbehandling

¾ Immunmodulerende behandling

Ikkefarmakologisk

¾ Patientinformation

¾ Brug tandpasta uden natriumlaurylsulfat

¾ Ved mundtørhed – brug salivastimulering i form af en kombination af tabletter, tyggegummi og fugtgivende gel

¾ Ved parafunktion – blød tandskinne i over- eller/og underkæben

¾ Justering af protese, bidskinne eller tandstilling

¾ Receptfrie præparater til mundskyl

¾ Antibakterielle præparater

Med egenomsorg

¾ God mundhygiejne (tandbørstning, brug tandpasta, som ikke indeholder natriumlaurylsulfat, brug tandtråd eller tandstik mindst én gang om dagen, brug et mundskyllepræparat

¾ Kost (tre hovedmåltider og 1-2 mellemmåltider dagligt, undgå at snacke, pas på sukkerholdige produkter og produkter med mange tilsætningsstoffer, undgå stærkt krydret mad, undgå mad, som kan forårsage traumer – fx brød med hårde kanter, chips)

¾ Regelmæssig søvn

¾ Motionér og undgå stress

mistanke om cøliaki, fødevareallergi mv.

¾ Patienter med genitale sår, svære gastrointestinale symptomer, mistanke om HIV/AIDS, autoinflammatoriske sygdomme, cyklisk neutropeni eller benign etnisk neutropeni bør henvises til speciallæge.♦

Kilder: Bankvall M. Afte och afte-liknande ulcerationer. Tilgængeligt fra: URL: www.internetodontologi. se/orofacial-medicin/afte-och-afte-liknandeulcerationer/

Pedersen AML, Jørgensen MR, Larsen KR. Sår i mundslimhinden. Tandlægebladet 2023;127:882-92.

Vi giver ikke de studerende en facitliste med rigtigt og forkert

PÅ FAGET "GRUNDLÆGGENDE DIAGNOSTIK OG SYGDOMSKONTROL" på Odontologi på Aarhus Universitet lærer de studerende at bruge etik i deres arbejde som tandlæge. Lektor i filosofi Rasmus Dyring forklarer her, hvorfor etik er et vigtigt redskab, og hvordan tandlægerne kan bruge etikken i praksis.

TEKST CHARLOTTE NORDELL CARLSEN

FOTO CHRISTIAN B., YELLOWS

Fra Nazi-tandlægerne under 2. Verdenskrig, der blev beordret til at trække guldet ud af munden på de jødiske Kz-fanger, til de svenske sukkerforsøg på anbragte børn på institutionen Vipeholm i 1950’erne. Begge historier kan du læse i denne måneds blad. Meget er sket i tandlægefaget de sidste hundrede år. De etiske spilleregler, som tandlæger og andre sundhedspersoner

opererer indenfor, har også ændret sig væsentligt.

I dag kalder vi det et overgreb, når man laver forsøg med mennesker uden deres samtykke. Set med datidens øjne var fx Vipeholm-forsøgene netop blot ’forsøg’, som skulle gavne videnskaben og gøre os klogere.

Og klogere er vi også blevet. Fx blev tandlægerne efter sukkerforsøgene i 1950’erne bekræftet i, at klistrede kulhydrater fremmer forekomsten af caries. Begrebet ”Fredagsslik” er da også

blevet en del af både svenske og danske børnefamiliers ordforråd, netop på baggrund af de udskældte sukkerforsøg.

En akademisk disciplin

I dag lytter man mere til patientens ønsker og behov, og begrebet ’samtykke’ er blevet fast procedure i hele sundhedsvæsnet. Som tandlæge kan man også vælge ikke at sætte en anbefalet behandling i gang, hvis den ikke føles etisk forsvarligt.

Det var formentlig ikke sket for hundrede år siden.

For at gøre os klogere på etik har Tandlægebladet talt med lektor i filosofi, Rasmus Dyring, ansat ved Afdeling for filosofi og idehistorie under Institut for kultur og samfund ved Aarhus Universitet.

De seneste ti år har Rasmus Dyring været en af de faste undervisere på Odontologi, og også været med til at forme faget "Grundlæggende Diagnostik og sygdomskontrol 1".

Hvorfor skal tandlægestuderende undervises i etik?

ETIK PÅ SKEMAET

På Aarhus Universitet er faget "Grundlæggende Diagnostik og Sygdomskontrol 1" placeret på tandlægeuddannelsens 3. semester. Her arbejder de studerende med konkrete cases og lærer at argumentere og håndtere forskellige etiske dilemmaer i mødet mellem det kliniske og det humanistiske. Desuden findes der etiske aspekter på andre fag på bachelordelen, samt valgfaget "Mennesket bag munden" på 5. semester.

På Københavns Universitet er etik placeret på kurset "Studium Generale" på 4. semester, hvor der er særligt fokus på videnskabelig evidens og etik. I de nye studieordninger vil etik være en del af flere kurser på både bachelor- og kandidatdelen, herunder "Studieliv og tandlægeroller", "Basal evidensbaseret odontologi" samt fagene "Udvidet evidensbaseret odontologi" og "Tandlægeroller" på kandidaten.

– Alle, der arbejder med mennesker, har brug for viden om etik. Om du er tandlæge, læge, sosu-assistent, pædagog eller ansat i en privat virksomhed, hvor du har med mennesker at gøre, er der noget på spil. Men specifikt for tandlæger, der står med fingre, lys og redskaber inde i munden på folk, kræver det særlige etiske kompetencer. Man kan nemt komme til at overtræde folks personlige grænser som tandlæge, så det kræver en særlig sensitivitet og et etisk kompas at arbejde ud fra, siger Rasmus Dyring.

Netop de etiske og moralske dilemmaer lærer de studerende at navigere i på faget "Grundlæggende Diagnostik og sygdomskontrol". Og selvom fagets titel ikke lugter meget af humaniora, er det netop fagets ambition: at kombinere det kliniske aspekt i tandlægefaget med de humanistiske fag – videnskabsteori, sundhedssociologi og etik.

– Man kan sige, at vi lærer de studerende at blive dygtige håndværkere, der kan diagnosticere og behandle – samtidig med, at de lærer at bruge grundlæggende etik. Etik er ikke bare noget, man har ”med hjemmefra”; det er mere end bare en mavefornemmelse. Etik er en akademisk disciplin, fastslår Rasmus Dyring og fortsætter: – Viden om etik er en styrkelse af tandlægernes faglighed.

På tandlægeskolen i Aarhus får de studerende et reflektionsrum, hvor de lærer at arbejde med de etiske redskaber:

– Men vi giver dem ikke en facitliste med rigtigt og forkert. Til gengæld lærer de studerende at sætte ord på hvorfor, det føles forkert. Fx når man som tandlæge står i et etisk dilemma: ”Skal vi sætte den ene eller den anden behandling i gang?”, ”Hvad er mest etisk forsvarligt?”. Her lærer de så at sige: ”Hvis jeg skal kunne forsvare det, skal jeg have et sprog for det.”

Viden om etik er en styrkelse af tandlægernes faglighed

RASMUS DYRING

Lektor i filosofi og etik, underviser på tandlægeuddannelsen, Aarhus Universitet

– Det er vigtigt. Ikke mindst i det tværfaglige arbejde på klinikken, pointerer Rasmus Dyring.

Etiske redskaber

På uddannelsen lærer de studerende at håndtere helt konkrete, dilemmafyldte situationer. Fx hvis man som tandlæge har et barn med særlige behov i stolen. Her skal man kunne pege på en behandling, der tager hensyn til barnets behov – og samtidig være lydhør over for forældrene, som kender barnet bedst. For selvom tandlægen har én måde at behandle barnet på, kan der være flere aspekter i, hvad ’det gode’ er.

– Selve situationen kan vi ikke løse med en filosofi, men vi kan prøve at overveje situationen ved at bruge nogle forskellige begreber fra etikkens filosofi, fortæller Rasmus Dyring.

RASMUS DYRING

Ph.d. i filosofi i 2016 ved Aarhus Universitet

Siden 2011 ansat som Ph.d. og dernæst adjunkt på Afdelingen for Filosofi og Idehistorie ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet

Siden 2021 lektor i filosofi med særligt fokus på sundhedsog omsorgsfilosofi

Fast underviser på odontologi siden 2016

Koordinerer master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, underviser ATO’s medlemmer i etik, og fungerer desuden som etisk konsulent på sundhedsområdet

Nogle af de klassiske redskaber, de studerende lærer at bruge, er bl.a. ’nyttetik’ og ’pligtetik’.

– Kigger man på nytteetikken, vil den sige, at man skal gøre det, der skaber mest muligt nytte på bundlinjen. Nytteetikken opererer efter princippet: ”Det, der er det rigtige at gøre i situationen, som gør mest muligt nytte for flest muligt mennesker – og samtidig gør mindst muligt ulykke og smerte”. Her laver man så en ’nyttekalkyle’, en slags ’costbenefit’­analyse, som vi kalder det i dag, for at finde ud af, hvilket valg, man skal træffe.

Rasmus Dyring påpeger det dilemmafyldte i, at man som tandlæge måske må gå på kompromis med sin odontologiske fagfaglighed, hvis forældrene kan se, at den anbefalede behandling ikke er godt for barnet eller for familien. Og derfor vil den nytte, der kunne være i at få foretaget indgrebet, ikke være den bedst mulige løsning, hvis man lægger den psykologiske belastning oveni.

– I ’nyttekalkylen’ vil tandlægen derfor nå frem til, at ”den bedst mulige løsning” ikke altid er den bedste fra et mere snævert odontologisk perspektiv. For man kan ikke bare lave et regnestykke,

hvis det i sidste ende fører til et overgreb på barnet, fortæller han.

En af de andre klassiske etikker, de studerende lærer at bruge, er ’pligtetikken’. Og hvor nytteetikken sætter fokus på konsekvenserne af en given handling, sætter pligtetikken fokus på handlingen i sig selv.

Det vigtigste for pligtetikken er derfor den gode vilje og respekten for menneskets medfødte rettigheder og autonomi:

– Hvis man fx skal lave en behandling på et barn, der skal holdes fast, vil pligtetikken sige, at vi forbryder os mod

I forhold til kunstig intelligens er vi meget opmærksomme på den udvikling,

RASMUS DYRING

Lektor i filosofi og etik, underviser på tandlægeuddannelsen, Aarhus Universitet

kroppens ukrænkelighed – og dermed overtræder vi patientens autonomi. Derfor vil tandlægen formentlig fravælge den behandling, der kan virke som et overgreb på barnet.

Som tandlæge bør man også oplyse om hvad, der sker, hvis man ikke behandler, pointerer Rasmus Dyring. På den måde bliver det et etisk dilemma blot det at overdrage informationen til patienten.

– Hvis man skal tilgodese patientens autonomi, og hvis patienten kun kan træffe valget på en oplyst måde, så er det fagpersonen, der er garant for, at patienten kan udøve sin autonomi og ikke blot træffe et blindt valg, fortæller Rasmus Dyring.

AI og social ulighed

Hvad kan vi lære fra de humanistiske fag i forhold til de udfordringer, tandlægefaget står overfor?

Spørger vi lektoren fra Aarhus har vi i dag særligt brug for at skæve til sundhedssociologien, når vi taler om den aktuelle debat om social ulighed i Danmark:

– Vi kan ikke bare ændre den sociale ulighed ved et fingerknips, men man kan være opmærksom på det som tandlæge ved at forstå ”det hele menneske” bag munden. Hvis en patient har udfordringer med tandsundheden, skyldes det formentlig ikke blot en mangelfuld viden om sammenhængen mellem tandbørstning og oral sundhed. Der vil ofte

være en række personlige og sociale determinanter for oral sundhed på spil. Så for at ændre på sundhedstilstanden, skal vi ind og arbejde med nogle dybereliggende problematikker og motivationsstrukturer.

Rasmus Dyring mener, at de sociologiske og etiske indsigter spiller en vigtig rolle for at komme den sociale ulighed til livs, men at der også skal en strukturel indsats til: fx en ændring i tilskudsordningerne. På klinikkerne kan frontpersonalet imødegå den sociale ulighed ved at have de faglige kompetencer, der skal til, for at møde det hele menneske – og på den måde arbejde for at sikre, at der reelt er lige adgang til sundhedsvæsnet for alle borgere.

Hvilke etiske overvejelser, mener du, tandlægefaget kommer til at stå overfor i fremtiden?

– I forhold til kunstig intelligens er vi meget opmærksomme på den udvikling, vi ser lige nu. Der er spændende muligheder og redskaber i forhold til diagnostik, hvor kunstig intelligens kan stille en diagnose ud fra et billede, også inden det menneskelige øje kan opfatte det. Men bagsiden af det er, ifølge Rasmus Dyring, ikke uproblematisk:

– For hvad ligger til grund for denne beslutning? Ræsonnementet bag den diagnose, den kunstige intelligens stiller, er ofte en ”black box”. Men vi har brug for ræsonnementet for at kunne træffe de kritiske beslutninger.

Rasmus Dyring mener, vi skal være varsomme med at lave diagnoser ud fra røntgenbilleder baseret på AI, og peger på et dilemma, tandlæger formentlig vil komme til at møde i nær fremtid:

– Vi kan forestille os, at en AI ved at trække på enorme dataset, vil kunne opdage en række ikke­dentale sygdomme i fremtiden: Fx at patienten om fem år vil udvikle demens. Hvad gør vi her? Har folk brug for at vide det? Og skal de have den information fra deres tandlæge? Her skal vi have en grundig etisk samtale om, hvad, der er tandlægens ansvar – og hvad, der er relevant for den enkelte at vide. ♦

UNGES NIKOTINVANER:

Tandlæger kan spille vigtig rolle

BÅDE E-CIGARETTER OG NIKOTINPOSER er fortsat udbredt blandt unge, og brugen kan afføde talrige sundhedsproblemer, advarer eksperter. Tandlæger kan spille en nøglerolle for at løse problemet, lyder det.

TEKST SOFIE STOKHOLM JACOBSEN ILLUSTRATION SHUTTERSTOCK

Unge danskeres brug af e-cigaretter vokser, og samtidig lader røgfrie produkter som fx nikotinposer til at være en fortsat stor udfordring for unges mundhygiejne og generelle sundhed. Således lyder advarslerne fra flere eksperter, efter at nye rapporter igen sætter fokus på unges rygevaner.

En ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra april 2025 zoomer ind på unges rygevaner og viser, at forbruget af e-cigaretter stiger, mens røgfrie produkter stadig er yderst populære.

Omkring halvdelen af alle unge i alderen 15 til 29 år har erfaring med e-cigaretter. Og især blandt de helt unge 15-17-årige ser man den mest markante stigning. Andelen af unge på 15-17 år, der ryger e-cigaretter dagligt eller lejlighedsvist, er steget fra 4,5 % i 2020 til 14,3 % i 2024.

Det foruroliger Lotus Sofie Bast, seniorforsker i tobaks- og nikotinforebyggelse ved Syddansk Universitet og medforfatter til undersøgelsen.

– Det er ret bekymrende. For det er ikke kun båret af et lejlighedsvist forbrug, som vi har set tidligere, men et dagligt forbrug. På bare et år er der sket en fordobling i andelen af 15-17-årige, der siger, at de køber e-cigaretter på sociale medier.

Imens har anvendelsen af røgfrie nikotinprodukter, især nikotinposer, de seneste år ligget stabilt højt. 12,6 % af de unge mellem 15-29 år brugte dagligt eller lejlighedsvist røgfrie nikotinprodukter i det forgangne år. Over de seneste fire år er brugen steget svagt.

Problematikken bliver bekræftet, når man også dykker ned i rapporten ”Danskernes rygevaner 2024”, der udkom tidligere i år.

Kan have alvorlige konsekvenser

Udviklingen vækker bekymring blandt flere fagkyndige. Charlotta Pisinger, professor i tobaks- og nikotinforebyggelse ved Syddansk Universitet, under-

streger, at nikotinposer kan give sår i mundhulen, tilbagetrukket tandkød, lange tandhalse og risiko for caries.

– Og der er en svag bekymring for risiko for cancer i munden. Hjernen er ikke færdigudviklet hos unge, så de kan ikke overskue konsekvenserne, siger Charlotta Pisinger.

Hun tilføjer, at ud over skaderne i munden øger nikotin risikoen for bl.a. angst, depression og hjerte-kar-sygdom. Og der kan også være uheldige konsekvenser ved at bruge e-cigaretter. ¾¾

Hvad er røgfrie nikotinprodukter og e-cigaretter?

¾ Røgfrie nikotinprodukter er en fællesbetegnelse for snus, tyggetobak og nikotinposer.

¾ Produkterne bruges i munden, hvor nikotinen optages gennem slimhinden.

¾ Man kan nemt forveksle røgfrie nikotinprodukter, da de ligner hinanden – både af udseende og måden, de bruges på.

¾ E-cigaretter er en anden form for nikotinprodukt, hvor man inhalerer damp, som derved kommer i kontakt med mundhulen.

¾ Der findes mange forskellige nikotinprodukter og e-cigaretter, og der udvikles hele tiden nye.

Kilde: Tandlægeforeningen

– E-cigaretter øger risikoen for parodontal sygdom. Det kan påvirke mundhulen og give mere plak, blødning og dybere pocher. Desuden er der set eksplosioner med frakturer af tænder og kæbe, uddyber Charlotta Pisinger.

Den positive tendens i de nye rapporter er, at danskerne gradvist vinker farvel til almindelige cigaretter. Omkring 17 % af befolkningen – eller ca. 800.000 personer – ryger dagligt eller lejlighedsvis tobak. I 2022 hed tallet 19 %. Også blandt de unge ser man overordnet samme tendens: Færre ryger dagligt.

mark. Derfor er indgrebene på området også i fuld gang med at blive udrullet.

I 2024 blev flere initiativer søsat for at imødegå nikotinprodukter som del af en forebyggelsesplan vedtaget i Folketinget med i alt 30 initiativer, der er afsat knap 500 mio. kr. til. En ny regulering skal fra 1. juli 2025 mindske den tilladte grænse for nikotinindhold i tobakssurrogater, som fx nikotinposer. Andre initiativer går på forbud mod e-cigaretter med ulovlige søde smage og for højt nikotinindhold, højere bødestraf ved salg til mindreårige og styrket kontrol på sociale medier.

Der er ingen naturlige pauser med nikotinposer.

Vi taler med unge, der sover med dem under overlæben

NINA KROGH LARSEN Leder af Stoplinien

Tiltag skal beskytte de unge

Sammenlignet med andre lande har danske myndigheder været hurtige til at sætte fokus på udfordringerne ved alternative nikotinprodukter. Ikke mindst fordi tendensen er vokset hurtigt i Dan-

– Det er rigtig godt at lægge en øvre grænse for nikotinindholdet. Vi ved, at brugere af nikotinposer ofte er mere afhængige end rygere. De er virkelig afhængige. Det her kan knække koden, så de unge ikke bliver livslangt afhængige. Men jeg synes, grænsen skal endnu længere ned, siger Charlotta Pisinger og uddyber: – Vi ved, at det tredobler risikoen for at begynde at ryge, når først hjernen har vænnet sig til nikotin. Det er win-win for tobaksindustrien, der pusher det til de unge mennesker.

Hun mener, at regulering af tobaksindustriens muligheder for at lave skjult marketing, fx på sociale medier, er det vigtigste greb. Og at der også er behov for mere oplysning til unge, forældre og lærere.

Det er Lotus Sofie Bast enig i. Hun mener, at der både er behov for strukturelle rammer og normændringer.

– Børn og unge bliver eksponeret meget for e-cigaretter online. De markedsføres på sociale medier som flotte i farven, sundhedsfremmende og nemme at bruge. Det taler også ind i hele skærmdebatten om, hvad vores børn foretager sig online, siger Lotus Sofie Bast.

Tandlæger kan rådgive de unge

Udover lovgivning og oplysning kan tandlæger spille en nøglerolle. Når unge patienter sidder i stolen, er det oplagt at spørge til det og henvise videre, hvis der er brug for hjælp.

– Undersøgelser viser, at mange mennesker lytter endnu mere til tandlægen end lægen, fordi

skaderne er meget synlige. Tandlæger kan vise de unge konkrete skader i munden, hvorimod læger opererer med en fiktiv risiko senere i livet, siger Charlotta Pisinger.

Tandlæger kan fx henvise til Stoplinien, der yder gratis og anonym rådgivning. Ifølge Stopliniens leder, Nina Krogh Larsen, er der et udtalt ønske blandt unge om at stoppe med at bruge nikotinposer. Mange har forsøgt, men er ikke lykkedes med det.

Mere nikotin end i cigaretter

¾ Man kan købe nikotinposer med forskellige styrker af nikotin – lige fra få mg. til mere end 51 mg. pr. pose.

¾ En nikotinpose på fx 30 mg. kan frigive op til 24 mg. nikotin.

Undersøgelser viser, at mange lytter endnu mere til tandlægen end lægen, fordi skaderne er meget synlige

CHARLOTTA PISINGER

Professor i tobaks- og nikotinforebyggelse ved Syddansk Universitet

– Der er ingen naturlige pauser med nikotinposer. Vi taler med unge, der sover med dem under overlæben. Der er ingen tidspunkter i døgnet, hvor man ikke kan få tilfredsstillet sin trang, siger Nina Krogh Larsen.

Det gør ifølge hende, at de unge får mindre erfaring med at håndtere mikroabstinenser og er dårligere stillet, når de vil stoppe. Abstinenserne ved at stoppe kan være åndenød, galopperende hjerte, sved, søvnløshed, træthed, angstanfald og kortere lunte.

– Vi taler med unge, der har skader i munden og derfor gerne vil stoppe. Tandlæger skal turde tage det op, også selvom patienterne ikke har nogen synlige skader. Det er vigtigt, at de unge ved, at der er hjælp at hente, mener Nina Krogh Larsen. ♦

¾ Til sammenligning indeholder en cigaret i gennemsnit 10-14 mg. og må maksimalt frigive 1 mg. nikotin.

¾ Fremover må nikotinposer maksimalt indeholde 9 mg. nikotin pr. pose.

¾ E-cigaretter må højst indeholde 20 mg. nikotin per ml. væske.

Kilde: DR og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

METTE HEDEGAARD

Uddannet i 2011 fra Tandlægehøjskolen i Aarhus

Fra 2011-2016 deltidsansat i kommunaltandplejen i Randers og samtidig i en privat klinik

Klinikejer fra 2016-2022

Kommunalt ansat fra 2022-2024

Under uddannelse til specialtandlæge i ortodonti fra 2024

Jeg har drømt om specialet siden studietiden

TEKST FREJA BECH-JESSEN, FREELANCEJOURNALIST

FOTO KÅRE VIEMOSE

Niels Præst spørger:

Hvordan er det at sælge sin praksis og starte på en uddannelse som specialtandlæge i ortodonti på et tidspunkt, hvor du har etableret dig?

– Det er meget givende. Jeg har drømt om det her, siden jeg var studerende. Og også kæmpet for det, så jeg kniber mig selv i armen en gang imellem for at minde mig selv om, at det ikke længere er en drøm, men min virkelighed. Vi har mange forskellige patienter og prøver kræfter med vidt forskellige behandlinger. Samtidig indgår vi i forskningsarbejdet og skal aflevere et forskningsprojekt ved studiets afslutning. Så akademisk er det også både udfordrende og spændende. Jeg er virkelig glad for mit valg, men det var bestemt ikke et nemt valg at træffe, og det var lang tid undervejs.

Hvorfor var det et svært valg, og hvordan kom du frem til, at det var det rigtige? – Allerede tilbage i 2020 begyndte tanken om at læse ortodonti så småt at spire. Jeg drev egen klinik sammen med en partner og var meget glad for min hverdag og for vores samarbejde, så det føltes som en skør tanke. Det var jo meget at opgive og et skift, der ville berøre alle flader i mit liv. Ikke kun mit arbejdsliv, men også mit familieliv, min økonomi og fritid. I lang tid sagde jeg det ikke højt til nogen, men gik alene med tanken. Nogle dage føltes det helt rigtigt. Andre dage føltes det helt rigtigt at blive,

hvor jeg var. Men tanken voksede sig alligevel større. Og en dag i foråret 2021 sagde jeg det til min mand. Jeg kan tydeligt huske lettelsen, fordi det føltes helt rigtigt, da jeg først havde fået det sagt. Herefter spillede jeg meget bold op ad ham, fordi det handlede om, at vi sammen skulle lægge en fælles plan for, hvordan livet kunne se ud, hvis jeg begyndte at læse igen.

Hvad var det ved ortodontien, der trak? – Jeg har altid været meget interesseret i og optaget af specialet. Men dengang, da jeg studerede, virkede det for omfattende og uoverskueligt at gå i gang med. Jeg havde en idé om, at jeg havde brug for erfaring, før jeg kunne prøve kræfter med det. Uden at jeg har haft en decideret plan, er det det, der er sket. Og jeg synes, at min intuition holder stik. Jeg har set, hvad malokklusioner kan føre til hos voksne patienter, og hvilke økonomiske konsekvenser det kan have. Og med min erfaring kan jeg bidrage med sparring og løsninger for patienter og tandlæger i et interdisciplinært samarbejde.

Hvilke udfordringer oplever du ved at være tilbage på skolebænken?

– Det er dyrt, og det er tidskrævende. Sådan er det bare. Og selvom jeg nyder det i fulde drag, så tager det tid fra mine børn og min familie, og man tjener betydeligt mindre som tandlæge under uddannelse end som tandlæge med egen praksis. Intet af det kunne have ladet sig gøre, uden at min mand havde været med på at tage et ekstra træk på hjemmefronten. Men det er for en periode, så det er OK for os begge. Jeg har absolut ingen problemer med at være tilbage i

den studerendes rolle. Tværtimod så nyder jeg kun at få lov til at suge ny viden til mig fra dygtige og erfarne undervisere. For mig er der ingen tvivl om, at det er omkostningerne værd. Jeg tror, det handler om at turde følge sin indre stemme og gå efter det, der giver dig energi og gør dig glad. Når du vågner om morgenen, og når du møder på arbejde. Det er ikke ensbetydende med, at man bare skal springe hovedkulds ud i noget nyt. Sådan fungerer jeg i hvert fald ikke. Jeg havde brug for lang tid til at overveje og planlægge mit skift. Til gengæld føler jeg mig helt sikker i, at jeg har valgt rigtigt.

Hvem vil du give stafetten videre til og hvorfor?

Christina Gundlev har arbejdet med udsatte borgere, siden hun blev færdiguddannet. I dag er hun tandlæge i voksentandplejen og visiterende tandlægekonsulent.

Mette Hedegaard spørger:

Hvorfor er det meningsfuldt for dig at arbejde på det sociale felt, og hvilke perspektiver giver arbejdet dig på dit fag? ♦

I Fagstafetten går vi tæt på en tandlæge med en helt særlig drive og passion for sit fag. Månedens tandlæge sender fagstafetten videre til en kollega, der har været en inspiration for ham eller hende.

navne

FYLDER DU RUNDT?

Hvis du ønsker din fødselsdag offentliggjort i Tandlægebladet, skal du give samtykke til det.

Det kan du gøre ved at logge ind på Tdlnet.dk dk → vælg ”mine sider” → vælg ”personlige oplysninger” → vælg ”mine samtykker”

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte medlemsregistreringen på e-mail medlemsregistrering@tdl.dk

Fødselsdage 24/4-20/5 2025

30

Maja Johanne Dreijer, København V, 11. maj

Frederikke Vittrup S Olsen, København V, 17. maj

Seyed Amirreza Hashemi Moghadam, Taastrup, 18. maj

40

Gry Hegelund Olsson, København K, 26. april

Zoya Aram, Brabrand, 8. maj

Julie Røgild Kirkegaard, Gistrup, 17. maj

50

Mette Skov Nielsen, Taastrup, 25. april

Sisse Olszak, Roskilde, 2. maj

Marie Louise Keller, Hobro, 05. maj

Cathrine Lykke Hagstrøm, Nykøbing F, 11. maj

Gitte Vinter Vittrup, Mårslet, 17. maj

60

Ana Isabel Jacobsen Tingsgaard, Slagelse, 27. april

Mette Just Kjølby, Hinnerup, 2. maj

Charlotte Binzer Hermann Gori, Søborg, 2. maj

Helle Elisabeth de Renouard, Aarhus C, 11. maj

Søren Lindtoft, Aarup, 11. maj

Liselotte T M Wolff-Sneedorff, Haslev, 14. maj

Henrik Helsengreen Jørgensen, Rønde, 20. maj

70

Anders Bang, Grenaa, 25. april

Connie Bredahl Hansen, Herning, 26. april

Tom Lykke Gregersen, Gråsten, 29. april

Anders Mikkelsen, Thisted, 2. maj

Jens Lauridsen Sleiborg, Aalborg SØ, 6. maj

Lennard Chris Wilson, Ebeltoft, 7. maj

Hans Foss Brink, Hundslund, 7. maj

Jette Skak Koefoed Bender, Roskilde, 18. maj

75

Kresten Bjørnholt-Schou, Kongens Lyngby, 26. april

Kirsten Anker Thyø, Læsø, 3. maj

Jens Anders Bülche, København Ø, 12. maj

Gro Haukali, København V, 15. maj

Svend Aage Nørgaard-Andersen, Birkerød, 16. maj

Ulf Kretzschmer, Bramming, 20. maj

80

Bjarne Peter Maahr, Svaneke, 10. maj

Birgitte Bastved, Hørsholm, 16. maj

Dødsfald

† Kamete Jul Skeltved

Fødselsår: 1952, Kandidat år: 1978

Afgået ved døden 22. april 2024

Esben Boeskov Øzhayat får

Tandlægeforeningens

Sundhedspris

Lektor ved Københavns Universitet, Esben Boeskov Øzhayat, modtager

Tandlægeforeningens Sundhedspris for sin banebrydende forskning i, hvordan dårlig tandsundhed rammer udsatte og sårbare grupper.

DET VAR EN GLAD OG BEÆRET Esben Boeskov Øzhayat, der modtog Tandlægeforeningens Sundhedspris til Tandlægeforeningens Årskursus i København den 28. marts.

Esben Boeskov Øzhayat, der er lektor, ph.d. og odont.dr. på Odontologisk Institut ved Københavns Universitet, har modtaget en pris for sit arbejde med at sætte fokus på ulighed i sundheden og på sammenhængen mellem tandsundhed og sociale faktorer.

– Jeg er meget glad for, at der er blevet tænkt på mig og det vigtige arbejde, der ligger i at forbedre sundheden og livet for mennesker i sårbare situationer. Jeg er meget taknemmelig, sagde Esben Boeskov Øzhayat.

Nye standarder gennem forskning

Esben Boeskov Øzhayat brænder for at forbedre forholdene for mennesker i udsatte situationer, som bliver fastholdt i dårlig tandsundhed. Og Tandlægeforeningens Sundhedspris gives netop til en enkeltperson eller en organisation, der har gjort en særlig indsats for at fremme tandsundheden i befolkningen.

– Du har gennem din forskning sat nye standarder for, hvordan vi forstår sammenhængen mellem oral sundhed og samfundsmæssige forhold. Du har gjort det klart, at dårlig tandsundhed ikke blot handler om mundhygiejne – det er en del af en større problematik om social ulig-

hed, sagde Tandlægeforeningens formand, Torben Schønwaldt, da han overrakte prisen på Tandlægeforeningens Årskursus sidst i marts.

Torben Schønwaldt lagde også vægt på Esbens gode formidlingsevner, der gør både fagfæller, befolkning og beslutningstagere klogere:

– Ud over at være en dygtig forsker har du en særlig evne til at formidle din viden, så både fagfolk, politikere og den brede befolkning forstår problematikken. Derfor er det heller ikke overraskende, at medierne ofte ringer til netop dig, når de skal bringe noget om oral sundhed i befolkningen, sagde Torben Schønwaldt.

Tandsundhed som nøglen til et bedre liv

I et af hans aktuelle projekter på Københavns Universitet, Sund Mund Hele Livet, arbejder Esben Boeskov Øzhayat for at forbedre tandsundheden hos ældre i plejesektoren. De svækkede ældre er typisk ikke længere selv i stand til at varetage den daglige mundpleje og har problemer med at komme til tandlægen. Og det kan have store konsekvenser for deres sundhed og livskvalitet.

Esben Boeskov Øzhayat har i et andet forskningsprojekt påvist, at mennesker på kontanthjælp kom tættere på arbejdsmarkedet, når de fik hjælp til at komme til tandlægen.

Forskningsbevilling fra Danmarks Grundforskningsfond

Odontologisk Institut i København er inddraget i forskningen.

DANMARKS GRUNDFORSKNINGSFONDS BESTYRELSE har besluttet at støtte etableringen af et nyt center på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin (ICMM) på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet: ”Center for Glycocalyx Research”.

Lektor, ph.d. Sally Dabelsteen fra Odontologisk Institut indgår i forskergruppen. Det er kun anden gang i historien, at Odontologisk Institut ved Københavns Universitet indgår i en forskningsbevilling fra Danmarks Grundforskningsfond. Den samlede forskningsbevilling er 60 mio. kr.

Center for Glycocalyx Research skal udføre innovativ forskning indenfor cellemembraner, særligt i relation til glykaner som nøglen til at forme en dynamisk, men stabil cellemembran, der sikrer cellulær vævsstabilitet og sundhed. Denne forskning skal være med til at fastholde Danmarks position som et af verdens førende forskningslande på dette område.

De centrale forskere i det nye center er: Hans Wandall, Katrine Schjoldager, Hiren Joshi, Rebecca Miller, Sergey Vakhrushev, Adnan Halim fra ICMM, Jesper Velgaard Olsen fra Center For Protein Research og Sally Dabelsteen fra Odontologisk Institut. Centret forventes at åbne i 2025.

Mindeord

Bent Baagøe Anthonisen, Ringkøbing, in memoriam

Født den 10. februar 1943. Død den 8. december 2024.

BENT BAAGØE ANTHONISEN

BLEV FØDT I 1943. Hans far var apoteker. Bent blev uddannet på Københavns Tandlægehøjskole i 1969 og fik ansættelse i en lille praksis i Ringkøbing i 1969. Bent blev hurtigt medejer af klinikken, som gennem de næste 15 år voksede til at huse fem tandlæger for at behandle byens børn og voksne. Bent var meget vellidt af sine mange patienter. Måske fordi han næsten interesserede sig mere for patienternes interesser end deres tænder. Patienternes mange interesser og fortællinger fik Bent til at starte et TV-produktionsselskab, som gennem årene leverede flere hundrede nyhedsindslag til TV MIDTVEST og også TV2. I 1990 blev Bent syg og måtte fra den ene dag til den anden stoppe med at arbejde som tandlæge, og efter nogle år opgav han håbet om at genoptage sit elskede arbejde og solgte sin del af klinikken i Ringkøbing.

Resten af hans liv gik med at dyrke alle de andre interesser. Lokalhistorie, arkæologi, hollandske fliser og meget andet. Bent interesserede sig for alt det, man kunne spinde gode historier omkring. Om de blev fortalt af andre, eller han fortalte dem selv i egne, bearbejdede versioner, som sjældent var blevet ringere undervejs. Noget

fortættede sig i bøger – som den om ”Atlantvolden”, der 40 år efter sin udgivelse stadig udkommer i nye oplag.

Selv var han lidt af en romanfigur. De vildeste ting skete for netop ham. Som den dag, hvor Bent fandt sit ”hoved” på en mark i Velling. Han satte sig ned, studerede landskabet og forestillede sig, hvor han ville kunne finde noget, og så gik han stort set hen og hev et lille bronzesmykke op af jorden, hvor det havde ligget siden jernalderen. Smykket er i dag på Nationalmuseet, og Bent forærede regentparret en kopi i guld.

En dag i midten af 1980’erne kom han ind på Ringkøbing Museum med en politurflaske, som var blevet fundet i en hulmur og givet til Bent. Den indeholdt nogle afskrifter af den norske nazileder Vidkun Quislings sidste breve fra fængslet, inden han var blevet henrettet. De var blevet rullet sammen i flasken og efterladt i hulmuren af en indremissionsk nazist. Historien var så bizar, at hvis man havde sat sig ned for at finde på det, ville man have opgivet på halvvejen. Men sand var den.

Bent var en mand, som på sine bedste dage var drevet af en utæmmelig passion og boblende humor, men samtidig var en blafrende flamme mellem lys og skygge. I de sidste år dominerede skyggen i lange perioder og holdt ham bundet til sengen. I sit liv berigede han sine omgivelser og var til stor inspiration for fri tænkning og påmindelse om, at livet bør være en leg.

Anne og Peter Anthonisen, tandlæger Morten Beiter, journalist

kollegahjælp

TANDLÆGEFORENINGENS KOLLEGAHJÆLP formidler gratis og anonym hjælp til medlemmer i krise.

Region Hovedstaden

Marie Winding Turpinsvej 2

2605 Brøndby

Tlf. 36 75 48 75

Region Sjælland

Thomas Hjorth

Platanvej 1

4684 Holmegaard

Tlf. 55 54 64 49 – 42 700 500

Louise Vilhelmsdal

Søndergade 10

4800 Nykøbing F.

Tlf. 54 86 00 86 – 22 93 85 11

Region Syddanmark

Michael Rasmussen Gl. Vardevej 191 6715 Esbjerg N

E-mail:

mr.mr.rasmussen@gmail.com

Tlf. 75 13 75 13

Helle Gamst Skov

Torvet 3, 6100 Haderslev helle@gamst-skov.dk

Tlf. 74 52 28 02

Region Midtjylland

Tina El-Dabagh

Tordenskjoldsgade 37, 1. th 8200 Århus N

E-mail: tinaeldabagh@hotmail.com

Tlf. 86 16 85 10 – 61 71 36 89

Region Nordjylland

Majbritt Jensen Strandvejen 3

9000 Aalborg

Tlf. 20 77 32 66

Tandlægeforeningen Region Grønland

Karen Haarbo-Nygaard Tuapannguit 40 3900 Nuuk

E-mail: karenhaarbo@yahoo.com

Tlf. (+299) 547373

TandlægeTryghed

Pia Lindholm Britt Betina Jørgensen Svanemøllevej 85

2900 Hellerup

Tlf. 39 46 00 80

Tandlægeforeningen

Vivian Riel

Amaliegade 17

1256 København K

Tlf. 70 25 77 11

Ved alkohol- og misbrugsproblemer

Halsnæs

Alkoholambulatorium

Ambulatorieleder

Charlotte H. Seidler

Tlf. 28 59 02 08

Psykologhjælp

Erhvervspsykologisk Rådgivning v/erhvervspsykolog

Majken Blom Søefeldt Kontakt TandlægeTryghed på: Tlf. 39 46 00 80

Mail: dagpenge@tdlt.dk

Kan tydeligt ses på SEM-billedet: Perlestrukturen i OMNICHROMA sammenlignet med konventionelt knuste partikler.

Bis-GMA-fri formel: for bedre biokompatibilitet

Enkel lagerføring: blot 1 farve er nok til økonomisk bæredygtighed

Strukturelle farvenuancer uden kunstige farvepigmenter: tilpasser sig uden problemer til enhver tandfarve fra A1 til D4

Smart Chromatic Technology –1.000 hvide farver

Vareprøver & Mere tokuyama-dental.eu

kollegiale henvisninger

Henvendelse angående kollegiale henvisninger

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris: kr. 39,00 pr. mm + moms pr. gang.

Annoncer tegnes for 12 numre (1 år ad gangen).

Der faktureres for et halvt år ad gangen i juni måned og i december måned.

Tandlægeforeningen påtager sig ikke ansvar for om kolleger, der annoncerer under kollegiale henvisninger, besidder de fornødne kvalifikationer.

Annoncering under kollegiale henvisninger er forbeholdt medlemmer af Tandlægeforeningen.

Adipositas

Tandklinikken Ravn

• Behandling af overvægtige patienter op til 350 kg. Patienterne kan køres ind, men skal kunne gå de sidste 4 m til stolen

• Handicapvenlig parkering og indgang

Strøby Egede Center 15 4600 Køge

Tlf. 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Behandlingscentre

Hausergaarden I/S

Specialuddannede tandlæger

Hauser Plads 20, 2 (elevator) 1127 København K

v/Nørreport Station

Tlf. 33 15 15 34 info@hausergaarden.dk www.hausergaarden.dk

• Endodonti * komplicerede

• Implantologi * Komplikationer

• Kirurgi * Knogle-opbygning

• Æstetik * Rekonstruktioner

• Protetik * Narkose

John Orloff

Dip. Imp Dent Adv RCS (Eng)

Jens Kristiansen

MSc Endo KCL (Eng)

Adam Gade Ellesøe

MSc Imp Dent (URJC)

TBT - www.tbt.dk

klinik@tbt.dk

Tlf. 38 60 20 20

• Invisalign

• Kosmetisk makeover

• Implantologi

• Bidrehabilitering

Bidfunktion

Jylland

Brædstrup Implantatcenter

Birgitte Skadborg

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Bidfunktion og oral bidrehabilitering

Tømmergårdens Tandlæger

Steen Rosby

Stationsvej 1, 6880 Tarm Tlf. 97 37 15 15 info@rokketand.dk

• Behandling af funktionelle lidelser i tyggeorganet.

Sjælland

Stylvig

H.C. Ørsteds Vej 50C 1879 Frederiksberg C Tlf. 33 24 85 85 forum@tandlaegen.dk

Tandlægen.dk – Greve

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlæge Katharina Axtmann

Farum Hovedgade 15, 1. Tlf. 31 72 83 56 Info@axtmann.dk

Tandlæge Betina Grønbæk ApS Betina Grønbæk Stjernegade 22 1 tv 3000 Helsingør Tlf. 49 21 99 60 info@stjernegade22.dk

Dental og maksillofacial radiologi

Tandlægerne Fyrvej, Esbjerg CBCT-scan og panorama Tandlægerne Fyrvej Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf.: 75 15 06 00 www.fyrvej.dk

Aarhus Tandlægeskole

• CBCT og panorama-undersøgelse Henvisning og prisliste på dent.au.dk/tandlaegeskolen/forfagfolk

SpecialTandlægeCenter Gentofte v/ specialtandlæge Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne

v. Søren Schou, Aarhus Panorama og CBCT (3D), inkl. beskrivelse af Hanne Hintze og Lars Bo Petersen www.sptand.dk

Tandlægeskolen

Afd. for Radiologi

• Panorama og kranieoptagelser samt Cone-Beam scanning. (spec. implantatbehandling og kæbeled)

Henvisningsblanket hentes på http://odont.ku.dk/specialklinik/radiologi/henvisn_rtg/ og faxes eller sendes til afdelingen. Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 32 69 05/Fax 35 32 67 73 Tandlægen.dk Roskilde

Sahar Talebi (Msc i Oral Radiologi)

• CBCT, panorama og beskrivelse Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Implantater

Fyn

Centrum Tandlægerne

Odense og Middelfart

B. Pade

N. Pade

Tlf. 66 12 62 26 – 64 40 24 03

• Implantater, protetik, kirurgi. www.centrumtandlaegerne.dk

Oris Tandlægerne

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Panoramarøntgen

• CBCT (3D)

Jylland

Brædstrup Implantat

Center

John Jensen

Martin Dahl

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby

Birgitte Skadborg

• Implantologi, kirurgi, narkose

• Protetiske rekonstruktioner 3D scanning Tinghuspladsen 6

8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36

E-mail: tandlaegehuset@ implantatcenter.dk www.implantatcenter.dk

Herning Implantat Center

Louise Kold & Simon Kold Bryggergade 10

7400 Herning Tlf. 97 12 03 99

www.herningimplantatcenter.dk

• Kirurgi og protetik.

• Mulighed for narkose

Kolding Implantat Center

Jens Thorn, specialtandlæge

Henrik Hedegaard

ORIS Tandlægerne Kolding

Banegårdspladsen 9

6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18

www.ORIS.dk/kolding

• Kirurgi og protetik

Tandlægerne Fyrvej

Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Bredt Smil Haderslev

Puk Bergmann

Nørregade 11 6100 Haderslev Tlf. 74 52 22 49 6100@bredtsmil.dk

dinTANDLÆGE Brande

Torben Lillie

• Immediat implantologi

• Kirurgi og protetik Torvegade 8

7330 Brande Tlf. 97 18 00 79 www.dintandlaege-brande.dk brandetand@brandetand.dk

Risskov Implantatklinik

– Tandlægerne Risskov v/Ulrik Holm-Christoffersen MSc. Impl.

Immediat implantologi. Blødvævskirurgi

• Implantater, knogleopbygning, Amotio, Retrograd.

• Straumann, Nobel, Ankylos, Astra.

Rolighedsvej 30, Risskov. Tlf. 70 70 55 25 info@tandlaegernerisskov.dk

Aarhus C

Thomas Guldborg

Klostergade 56, 8000 Aarhus C Henvisning via EDI

Straumann & Astra Kirurgi & Protetik Dento-alveolær kir. EAO Master Diploma Impl.

Sjælland

Tandlægen.dk Roskilde

Maziar Talaeipour

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13

• www.tandlaegen.dk/Roskilde

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi

Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge

Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D

Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Bredgade Specialtandlæge Lars Pallesen www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk Knogle- og blødtvæv. Enkelttand, bro, fuldkæbe. Narkose

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d. Ole Schwartz ph.d. Niels Ulrich Hermund ph.d Rasmus Kuniss-Kriegbaum

Even Nisja Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner.

tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter

Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby

Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger

Kongens Lyngby

Henvisningsklinik

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Kirurgi

Fyn

Klinik for Kæbekirurgi, Odense

Implantat, kæbekirurgi, narkose

Torben Thygesen

Gregory Tour

Rasmus Hartmann-Ryhl 50 65 62 66 www.klinik-vs15.dk

Tandlægen.dk, Centrum Odense

Peter Marker

Specialtandlæge

Grønnegade 16, 5000 Odense C Tlf 66 12 62 26

Mail: centrum-odense@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/klinikker/ odense-centrum/forside Kirurgi, implantater, narkose

Tre Margueritter Tandlægeklinik Specialtandlæge

Sodaba Ghawsi-Vestergaard Tlf. 66 11 14 44 www.tremargueritter.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

John Jensen

Martin Dahl

Jens Hartlev

Kristoffer Schwartz

Martin Saaby Tinghuspladsen 6 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Oris Tandlægerne Kolding

Specialtandlæge, ph.d. Jens Thorn

Banegårdspladsen 9 6000 Kolding Tlf. 81 18 81 18

Mail. Kolding@oris.dk

Kirurgiklinik

Hermodsvej 22, Åbyhøj Tlf.: 70 22 35 53 www.kirurgiklinik.dk

Tandlægerne Fyrvej Specialtandlæge

Kristian Thesbjerg Fyrvej 26, 6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Silkeborgvej 297 Specialtandlæge

Lambros Kostopoulos

• Implantatbehandling samt knogleopbygning med membran.

• Rekonstruktiv knogle- og blødtvævskirurgi. Behandling af periimplantitis

Silkeborgvej 297, 8230 Åbyhøj Tlf. 86 15 43 44

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold

Bryggergade 10 7400 Herning Tlf. 97 12 03 99 www.tandherning.dk

E-mail: post@tandherning.dk

• Mulighed for narkose

Specialtandlægerne v. Søren Schou, Aarhus

• Oral kirurgi og implantater, inkl. narkose

Søren Schou, dr.odont. Helle B. Nielsen, ph.d.

Karen J. Nissen

Ole Möbes

Otto Schmidt www.sptand.dk

Sjælland

SpecialTandlægeCenter

Gentofte v/ specialtandlæge

Pernille Egdø

• Implantater, knogleopbygning, amotio, rodresektion, autotransplantation

• Panorama/OTP CBCT/3D Baunegårdsvej 7 L, 2820 Gentofte Tlf. 39 64 65 14 www.kaebekirurg.dk pernille@kaebekirurg.dk

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl Solrød Center 45, 1. 2680 Solrød Strand Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Klinikken Vestergade

- specialtandlæger i kæbekirurgi Jesper Jared Secher, specialtandlæge, Ph.d. Jesper Bak, specialtandlæge Andreas Riis, specialisttandläkare i endodonti

Obels Gaard, Vestergade 2 1456 København K Tlf. 33 15 48 99 www.klinikkenvestergade.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Klinik for Kirurgi og Endodonti

Vibe Rud

Thomas Foldberg

Puggaardsgade 17, st. 1573 København V Tlf. 33 14 83 86

Online henvisning via www.endokir.dk

Specialtandlægerne Sjælland København, Roskilde, Kalundborg

• Dentoalveolær kirurgi

• Oral rehabilitering

Specialtandlæger i Tand-, Mund- og Kæbekirurgi:

• Tore Tranberg Lefolii

• Simon Storgård Jensen, dr.odont

• Jesper Øland Petersen, ph.d

• Libana Raffoul Bjørnstrup

• Karoline Brørup Marcussen

• Even Nisja

Protetikere:

• Klaus Gotfredsen, dr. og lic.odont

• Brian Møller Andersen www.spsj.dk

E-mail: klinik@spsj.dk

Tlf. 70 22 52 30

Specialtandlægerne i kæbekirurgi i Lyngby

Thomas Kofod ph.d.

Ole Schwartz ph.d.

Niels Ulrich Hermund ph.d

Rasmus Kuniss-Kriegbaum Even Nisja

• Alt indenfor tand,- mund,- og kæbekirurgi

• De fleste typer implantater og rekonstruktioner. tandlægen.dk

Lyngby & Implantatcenter Lyngby Hovedgade 27, 3. sal 2800 Kgs. Lyngby Send henvisning over ediportalen 45870190 eller henvisningsblanket på hjemmesiden: https://tandlaegen.dk/lyngby/ lyngby-hovedgade/henvisning/

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby Henvisningsklinik Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Specialtandlæge i tand-, mund og kæbekirurgi

Rannvá Matras, PLUS1 Tandlægeklinik Kbh v. Tivoli og Rødovre Centrum Tlf. 36 70 76 00 www.plus1.dk/henvisning

Narkose

Fyn

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Odense klinikken

Tlf. 66 12 62 26 info@centrumtandlaegerne.dk

Middelfart klinikken

Tlf. 64 40 24 03 middelfart@ centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Jylland

Brædstrup Implantat Center

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Kold

Louise Kold

Simon Kold Bryggergade 10

7400 Herning Tlf. 97 12 03 99

E-mail: post@tandherning.dk

• Patienter modtages til behandling i narkose. Alm. tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling.

Centrum Tandlægerne

Danmarks Implantatcenter

Aarhus klinikken

Tlf.: 86 13 26 36 aarhus@centrumtandlaegerne.dk www.centrumtandlaegerne.dk

Tandlægerne Fyrvej

Fyrvej 26

6710 Esbjerg V Tlf. 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej .dk

Patienter modtages til behandling i narkose. Alm tandbehandling, kirurgi og implantatbehandling

Sjælland

Specialtandlægerne Sjælland, Solrød ApS v/ Tore Lefolii og Morten Dahl

Solrød Center 45, 1.

2680 Solrød Strand

Tlf. 56 16 75 00 www.spsj.dk

• TMK-kirurgi og implantatbeh.

• Kirurgi på børn og unge med fokus på ortodonti

Tandlægecentret Svanen v/tandlæge Per Bjørndal Lyngby Hovedgade 27, 4.

2800 Lyngby

Tlf. 45 88 96 88/Fax 45 88 91 69 www.svanetand.dk

Tandlægerne i Carlsro

Tårnvej 219 2610 Rødovre

Tlf. 36 70 31 67 www.carlsrotand.dk

Tandlægen.dk Hundige Strandvej

Hundige Strandvej 182 2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk Alle former for behandling tilbydes.

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation.

Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal

2800 Kongens Lyngby

Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Odontofobi

Maj-Britt Liliendahl

Højbro Plads 5, 2. sal

1200 København K

Tlf. 33 12 14 38

Ortodonti

Jylland

Tandregulering

Ane Falstie Juul

Nørgårds Allé 11, 1. 7400 Herning

Tlf. 97 12 59 00

• Specialtandlæge i ortodonti

Brædstrup Implantatcenter

Carsten Lemor

Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Specialtandlægerne

Aarhus Tandregulering

Morten G. Laursen

Janne Grønhøj

Susanna Botticelli

Frederiks Allé 93

8000 Aarhus C

Tlf 86 12 17 66

mail@specialtandlaeger.dk www.specialtandlaeger.dk

Tandreguleringshuset

Kim Carlsson

Jens Kragskov

• Specialtandlæger i ortodonti

Jyllandsgade 79 C, 1. sal

6700 Esbjerg

Tlf. 76 13 14 80

Tandreguleringsklinikken

Lisbeth Nielsen, Specialtandlæge, ph.d.

Christian Iversen, Specialtandlæge

Tandreguleringsklinikken

Toldboden 1, 5C

8800 Viborg

Tlf. 86 62 76 88

• Specialtandlæge i ortodonti post@tandreguleringsklinikken.dk www.tandreguleringsklinikken.dk

Specialtandlægecenter

Vestjylland

Søren Povlsen

Stationsvej 35a 7500 Holstebro

Tlf. 97 84 05 88 www.tandregulering.com

• Specialtandlæge i ortodonti

Sjælland

Specialklinik for Tandregulering

• Specialtandlæge i Ortodonti

Aida Basic

Hauser plads 20, 2. sal 1127 København K

Tlf. 33 93 07 23 www.tandregulering.info

Specialtandlæge i Holte

• Specialtandlæge i ortodonti

Lone Møller

Holte Stationsvej 6, 1. sal, 2840 Holte Tlf. 45 42 16 88 www.holtetandreguleringsklinik.dk

Specialtandlægerne

• Specialtandlæger i ortodonti

Michael Holmqvist

Rosenborggade 3, 1. 1130 København K

Tlf. 33 12 32 12 orto@specialtandlaegerne.dk

Specialtandlægerne i Roskilde

• Specialtandlæger i ortodonti

Søren Wiborg Lauesen

Jens Fog Lomholt

Ringstedvej 18, 2. th. 4000 Roskilde Tlf. 46 36 50 33 www.specialtandlaegerne.com

Tandlægen.dk Hundige Strandvej

Specialtandlæge Glen Happel

Hundige Strandvej 182

2670 Greve

Tlf. 43 90 15 15 hundigestrandvej182@tandlaegen.dk

Parodontalbehandling

Fyn

Oris Tandlægerne

Det Gule Pakhus

Mette Rylev, ph.d. Havnepladsen 3b 5700 Svendborg Tlf. 62 21 20 09

E-mail: detgulepakhus@oris.dk www.oris.dk/svendborg

Jylland

Brædstrup Implantat

Center

Camilla Kristensen Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægerne Store Torv

Lone Sander, ph.d.

Mette Rylev, ph.d.

Mette Kjeldsen, ph.d.

Björn Emil Neumann

Martin Persson (protetik)

Tlf. 86 12 73 50 http://tdl-storetorv.dk

Tandlægerne Aarhus Ø Anders Heide

Rodrigo López, ph.d., dr.odont. Esther Aggebos Gade 2 8000 Aarhus C Tlf. 73 70 85 00 t@ndlæge.dk

Sjælland

Københavns Paradentoseog Implantat Klinik

Marianne Hoffmeyer, M.S., Diplomate Board Certified Periodontist (USA) Strøget, Kbh K. Tlf. 33 13 66 60 www.strogettand.dk

Tandlægen.dk Roskilde Maziar Talaeipour

-Parodontal kirurgi bla. regenerativ behandling

-Mikro kirurgi (paradontal plastikkirurgi)

-Behandling af periimplantitis

Algade 52, 1., 4000 Roskilde Tlf. 46 35 33 13 www.tandlaegen.dk/Roskilde

Colosseum Tandlægerne Rosenborggade København Rosenborggade 3, 2. 1130 København Tlf. 33 11 39 66

E-mail: noerreport@colosseumklinikken.dk www.colosseumklinikken.dk

Tandklinikken Ravn

Nørregade 9 og Strøby Egede Center 15 4600 Køge

Tlf. 56 65 25 09 – 56 26 72 77 www.tandklinikkenravn.dk

Specialtandlægerne Bredgade

Christian Damgaard, ph.d. www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Parodontitis, peri-implantitis, regenerativ parodontalkirurgi, CBCT, narkose

Nord Specialtandlæger

Daniel Midjord-Belstrøm, professor, dr. odont, ph.d. Diagnostik og parodontalkirurgi Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sadation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Tandlæge Maria Mejsig Justesen

Parodontalkirurgi og regenerativ behandling Borupvang 3C, Ballerup Tlf. 36 70 76 00 mj@plus1.dk

Protetik

ORIS Tandlægerne

Steen Bjergegaard

Slotsgade 21, 5000 Odense C Tlf. 66 11 44 33 slotsgade21@oris.dk

• Fast protetik, inkl. implantatforankret protetik

Rodbehandling

Brædstrup Implantatcenter

Christian Dalby Tlf. 75 75 12 36 www.implantatcenter.dk

Tandlægen.dk Bagsværd

• Endodonti

Christian Bruun Møller Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal, 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

Colosseum Tandlægerne

Kongensgade Odense Kongensgade 54

5000 Odense Tlf. 66 11 67 01 odense@colosseumklinikken.dk Ref. Kirsten Rysgaard

Vesterbro TandlægeCenter

Niels Bruun

Kasper Bruun Vesterbrogade 10, 2.tv 1620 København V Tlf.: 33 24 79 33 info@vesterbrotandcenter.dk

Tandlægen.dk Allerød • Udelukkende endodonti Younes Alipanah Torvestrædet 27 3450 Allerød Tlf. 48 17 24 25 j.buchgreitz@gmail.com

Tandlægen.dk Bagsværd

• Retrograd endodonti Jens Tang Bagsværd Hovedgade 99, 1. sal. 2880 Bagsværd Tlf. 44 98 34 20

Mail: bagsvaerd@tandlaegen.dk www.tandlaegen.dk/bagsværd

RodbehandlingsCenter.dk v/ Thomas Harnung

Vester Farimagsgade 1, 3. sal. 1606 København V www.endo-henvisning.dk Tlf. 44 44 44 11

Tandlægerne Fyrvej Søren Grønlund Fyrvej 26 6710 Esbjerg V Tlf: 75 15 06 00 rtg@fyrvej.dk www.fyrvej.dk

Tandlægerne Hedegaard & Kjærgaard

Thomas Hedegaard Storegade 3, 8382 Hinnerup Tlf. 86 98 56 26 E-mail: henvisning@storegade3.dk www.storegade3.dk

• Ortograd og kirurgisk endodonti

Tandklinikken Perlegade 13 ApS Tom Lykke Gregersen Perlegade 13 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 84 42 tandlaege@perletand.dk www.perletand.dk

Colosseum Tandlægerne Slotsgade Odense

Anders Burgaard

Slotsgade 18

5000 Odense C Tlf.: 66 11 96 46

Henvisninger: EDI: Tandlæge Anders Burgaard ApS Sikkermail: ab@slotsgade18.dk

Risskov Tandklinik

Mads Juul Dybbølvej 25, 8240 Risskov Tlf. 86 17 83 22 Henvisning modtages via EDI www.risskovtand.dk

Specialtandlægerne Bredgade www.bredgade.dk eller info@bredgade.dk

Mikroskopvejledt endo, stiftopbygning ifm. endodonti, CBCT, narkose

Tandlægen.dk – Greve

• Endodonti

Anders Vilmann, ph.d. Tlf. 43 43 98 98 greve@tandlaegen.dk

Tandlægerne Rådhusstrædet Mads Bojer

Rådhusstrædet 12A, 7430 Ikast E-mail: mads@tandikast.dk

Tandlægerne i Støden, Kasper Holm Busk Støden 6, st., 4000 Roskilde Tlf. 46 36 64 00 info@tandlaegerneistoden.dk

NORD Specialtandlæger Kongens Lyngby

Younes Alipanah, Msc i endodonti Sune Demant, ph.d. og Msc i endodonti

Henvisningsklinik med anæstesi team til GA og IV-sedation. Kirurgi, implantologi, Endodonti, Protetik, Parodontologi & Oral medicin.

Klampenborgvej 221, 2. sal 2800 Kongens Lyngby Tlf: 88 88 80 00 www.nord.dk

Æstetisk tandpleje

Hausergaarden

John Orloff

• Æstetik * eget dental lab. Se under behandlingscentre www.hausergaarden.dk

stillinger

Henvendelse angående rubrikannoncer

Tina Andersen, tlf. 33 48 77 33, e-mail: ta@tdl.dk

Pris

Stillingsopslag kr. 36,00 pr. spaltemm.

Køb & salg kr. 28,00 pr. spaltemm. Brugtbørsen kr. 24,00 pr. spaltemm. Bureauprovision ydes ikke for annoncer indrykket gennem bureau.

Stillingsopslag i udlandet modtages ikke under billetmrk.

Sidste frist for indrykning af rubrikannoncer

Tandlægebladet nr. 5 2025: 5/5. Udkommer: 20/5. Tandlægebladet nr. 6 2025: 27/5. Udkommer: 17/6.

Ansættelseskontrakter for ansatte tandlæger

Ifølge loven skal du som ansat have en ansættelseskontrakt, der beskriver alle relevante forhold for ansættelsen.

Offentligt ansatte tandlægers ansættelseskontrakt skal henvise til den relevante overenskomst, mens lønnen som regel vil fremgå af en særskilt lønaftale. Lønaftalen indgås af Tandlægeforeningen efter aftale med dig.

Privat ansatte tandlæger har ingen gældende overenskomster, men når du bruger Tandlægeforeningens standardkontrakter, bliver lovens betingelser opfyldt. Kontakt altid Tandlægeforeningen, inden du skriver kontrakten under.

Læs mere om ansættelseskontrakter på Tdlnet.dk

Uddannelsesstilling ved Aarhus Universitetshospital

Ved Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital er en uddannelsesstilling ledig til besættelse pr. 1. september 2025.

Vi søger en erfaren og engageret tandlæge, som brænder for kirurgi. Du skal arbejde på en afdeling med varierende arbejdspres, og stillingen indbefatter vagter uden for almindelig dagstid.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos uddannelsesansvarlig overtandlæge, Johan Blomlöf på 2939 4320 johan.blomlof@rm.dk.

Ansøgning

• Ansøgninger modtages elektronisk via Aarhus Universitetshospitals jobportal.

• Ansøgningsfrist den 18. maj 2025.

Klinik i Birkerød søger humørfyldt og selvstændig klinikassistent

QUICK NR. 17680

Klinik i Kibæk søger tandplejer

QUICK NR. 17682

Klinik i Grenaa søger tandplejer evt. tandlæge med interesse for PA

QUICK NR. 17696

Tre Margueritter i Odense C søger tandplejer

QUICK NR. 17722

Varde kommunale Tandpleje søger tandlæge – gerne nyuddannet

QUICK NR. 17739

Topmoderne praksis i Rødovre søger klinikassistentelev

QUICK NR. 17754

Godt Smil Odense C søger tandplejer til barselsvikariat

QUICK NR. 17761

Godt Smil Frederikssund søger tandplejer

QUICK NR. 17762

Tandlægehus Smørum søger receptionist

QUICK NR. 17763

Klinik i Hellerup søger dygtig og venlig tandplejer

QUICK NR. 17765

Tandlægerne Svenstrup Torv søger tandplejer

QUICK NR. 17766

Klinik i Århus søger tandlæge

QUICK NR. 17767

Klinik i Århus søger passioneret og engageret tandplejer

QUICK NR. 17768

Godt Smil Aalborg søger tandplejer

QUICK NR. 17755

Tandlægehuset Hillerød søger klinikassistent

QUICK NR. 17756

Godt Smil Teamet i Esbjerg søger deltids receptionist

QUICK NR. 17757

Stor, moderne klinik centralt i Herlev søger tandplejer til velfungerende team

QUICK NR. 17758

Klinik i Gentofte søger tandplejer

Klinik i Køge søger tandplejer

QUICK NR. 17759

Godt Smil Sønderborg søger tandlæge

QUICK NR. 17769

Tandlægehuset Hjørring søger tandplejer til fast stilling

QUICK NR. 17770

Klinik i Københavns centrum søger klinikassistent til vikariat i uge 20-26

QUICK NR. 17771

Klinik på Christianshavn Torv søger erfaren tandplejer

QUICK NR. 17772

Tandlægerne ved Storkespringvandet, København søger tandplejer til BetterSmile - Invisalignbehandler

QUICK NR. 17776

QUICK NR. 17760 ≥

quickannoncer

Klinik i Holbæk søger deltids tandplejer

QUICK NR. 17778

klinik i Kolding søger tandlæge

Tandholdet i Kolding søger tandplejer

QUICK NR. 17780

QUICK NR. 17781

Korsør Tandlæge Klinik søger tandplejer, der ønsker mulighed for faglig og personlig udvikling

QUICK NR. 17782

Velfungerende klinik i Sønderborg søger tandplejer

QUICK NR. 17783

Godt Smil klinik i Kalundborg søger tandplejer

QUICK NR. 17784

Godt Smil klinik i Kalundborg søger tandlæge

QUICK NR. 17785

Godt Smil klinik i Nyborg søger tandplejer

QUICK NR. 17786

Godt Smil klinik i Nyborg søger tandlæge

QUICK NR. 17787

Godt Smil Sønderborg søger tandlæge

QUICK NR. 17788

Klinikken i Odense C søger tandplejer (barselsvikariat)

QUICK NR. 17789

Furesø Tandlægerne søger uddannet klinikassistent

QUICK NR. 17790

Tandlægerne Svenstrup Torv, Aalborg Kommune søger tandlæge

QUICK NR. 17791

Harald Tandlægerne Urban – Aalborg søger klinikkoordinator

QUICK NR. 17792

Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune søger ledende tandlæge

QUICK NR. 17794

Klinik i Charlottenlund søger klinikassistent

QUICK NR. 17795

Infirmeri Nordsjælland i Høvelte søger tandlæge

QUICK NR. 17796

Klinik i Odense søger allround klinikassistent

QUICK NR. 17797

køb og salg

Dental Consult ApS

v/ Ken Kürstein

Strandvej 22 4220 Korsør M: 20 20 92 12 kk@DentalConsult.dk www.DentalConsult.dk

Vores særlige kompetencer er:

• Handel med Tandklinikker (klinikmægler)

– Ejerskifte og Generationskifte af Tandlægeklinikker

– Køb og Salg af tandklinikker

– Sælgerrådgivning Salgsopstillinger (prospekt)

– Køberregister (potentielle købere)

– Sælgerkartotek (potentielle sælgere)

• Finansiering af klinikker og udstyr www.Kapital-Coach.dk

• Forretningsudvikling af tandklinikker, ring og hør mere

• Rekruttering af tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

klinikformidleren.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

klinikformidleren.dk

klinikformidleren.dk

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Seriøst kliniksalg i hele Danmark. Se vores hjemmeside for aktuelle klinikker, eller kontakt os på tlf. 20 12 47 96 for at høre nærmere.

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Vil du sælge, og vil du have en seriøs behandling af dit kliniksalg med respekt for klinikken og dine medarbejdere, så tag gerne fat i os.

Klinikformidleren.dk

Klinikformidleren.dk

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Info@klinikformidleren.dk Tlf. 20124796

Klinikbørsen ApS

Kvæsthusgade 6 E, 3. sal 1251 København K.

Tlf.: +45 70 20 69 79

Mobil: +45 20 24 49 79

E-mail: bc@klinikborsen.dk www.klinikborsen.dk

leverandørhenvisninger

Henvendelse angående leverandørhenvisninger

Heidi Dyhr hos DG Media, tlf. 28 34 29 21, e-mail: heidi.d@dgmedia.dk

advokater

JURIDISK RÅDGIVNING TIL TANDLÆGER

Med mere end 20 års erfaring inden for sundhedssektoren kan jeg hjælpe dig sikkert i mål med dine juridiske spørgsmål og bistår i forhandlinger om overdragelse, samarbejdsvilkår, opløsning af samarbejde, ansættelsesforhold, lejemål, deltagelse i rets- og voldgiftssager etc.

Niels Gade Advokat (H)

ng@adv-nyhavn.dk ⁄ +45 33 11 93 13 / Nyhavn 6, 1051 København K www.tandlaege-advokat.dk

Mette Neve

PARTNER, ADVOKAT M: +45 5074 4173 neve@clemenslaw.dk

arbejdsplads

Købe eller sælge?

Få rådgivning omkring køb og salg af tandlægeklinik. Dit valg af rådgiver gør en forskel!

Nemt abonnements system hygiejne

Test sterilisationsprocessen i din autoklave med biologiske indikatorer

• Automatisk fremsendelse

• Autoudfyldte oplysninger

www.safeint.com · info@safeint.com · Tlf: +45 70 231 313

Som tandlæge hos Godt Smil kan du forvente:

Fuldt fokus på patienten – vi klarer resten.

En fyldt aftalebog (vores bookingprocent er pt. på 90%).

En arbejdsplads, hvor der bliver lyttet til dig og dine ønsker.

24 Designs at vælge imellem...

kurser - uddannelse

Vi er specialister i førstehjælpsundervisning til tandklinikker og du kan være med til at gøre en forskel. HLR-HJÆLP sørger for, at det både er sjovt og underholdende at lære førstehjælp.

Kontakt Casper Behrendt på tlf. 8171 3121 www.hlrhjælp.dk

revision – administration

vikarservice

Vikarbureauet for klinikassistenter

• Landsdækkende Vikarservice

• Nu også for Tandplejere

• Lidt billigere

• Ring fra kl. 6.00 på tlf. 40 40 12 18 www.vikartoteket.dk

At vælge revisor er en tillidssag

Derfor har vi specialiseret os i rådgivning af tandlæger

Kontakt: Paw Hjelmberg Laursen Mail: paw.hjelmberg.laursen@pwc.com

NYT REVISIONSFIRMA

0246-23_Annonce tandlæger_80x40mm.indd 1

men mange års erfaring indenfor tandlægebranchen.

Revision. Skat. Rådgivning.

Vi kan tilbyde specialiseret rådgivning indenfor bl.a.:

• Driftsoptimering af klinik

• Køb/salg klinik

• Formueoptimering

■ Jeanne Svendsen, Mobil: 30 93 49 06

27-09-2023 11:57:55

+DEN LILLE TANDFE

VIKARBUREAUET FOR KLINIKASSISTENTER OG TANDPLEJERE

• Erfarne klinikassistenter og tandplejere

• TryB4Hire

• Rekruttering

• Dækker hele Danmark

Kontakt os på 4076 1993 / kontakt@denlilletandfe.dk

Læs mere på: denlilletandfe.dk

■ Anders Frihed Hedegaard Christensen, Mobil: 30934763

■ www.powered-by.dk

Jeg har lært at grave skyttehuller og gå march

SOM AFDELINGSTANDLÆGE I FORSVARET er Heike

Schirrmacher med til at helbredsgodkende både kommende og nuværende soldater.

FORTALT TIL KIM ANDREASEN

06.10 / Jeg står op og gør mig klar til arbejdsdagen. Jeg har hverken hund eller børn, så det går hurtigt.

06.45 / Kører de 27 km til mit arbejde som afdelingstandlæge på Flyvestation Skrydstrup.

07.15 / Ankommer. Vagten ved porten skal se mit militær-ID. Uden sådan et kan man ikke komme ind på området. Jeg laver te og klæder om. Tandklinikken, som er en ud af fem tandklinikker i militæret, ligger i det, der på militærsprog hedder infirmeriet. Her er også en lægeklinik.

08.00 / Har dagens første patient i stolen. Mine patienter er alle fastansatte i Forsvaret. Hvert andet år skal alle ansatte i Forsvaret have en helbredsundersøgelse, som bl.a. omfatter en tandlægeundersøgelse. Finder jeg fx betændelse fra visdomstænder, caries, løse tænder eller en slimhindeforandring, kan det betyde, at soldaten ikke kan blive godkendt til at varetage visse funktioner – fx at sejle i Nordatlanten eller flyve/dykke. I dag har jeg en gruppe pilotaspiranter i stolen for første gang. Jeg udfører derfor en fuld registrering på dem, tager røntgenbilleder, kontrollerer fyldnin-

ger og bidfunktion. Pilotaspiranterne er raske unge mennesker, så alle bliver godkendt.

10.30 / Jeg bliver ringet op af Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet. Der er brug for at få identificeret en person, der er omkommet ved en arbejdsulykke. Forsvaret har et samarbejde med Retsmedicinsk Institut og politiet om identifikation. Jeg har selv taget efteruddannelsen til retsodontolog, og jeg er koordinator for vores område. Det betyder, at jeg skal finde to retsodontologer i Forsvarets netværk, som kan tage til Odense næste dag. Jeg må ringe rundt. I løbet af en times tid har jeg fundet de to.

12.00 / Frokost. Alle fra infirmeriet spiser sammen – tandlæge, læger, sygeplejersker og klinik- og sosu-assistenter.

12.30 / De næste patienter er klar. Jeg sætter stor pris på, at der ikke er noget økonomisk mellemværende mellem mig og patienten. Det tværfaglige samarbejde, vi har med lægerne, er jeg også glad for. Hvis jeg er i tvivl om noget – fx om smerter i munden kan skyldes en infektion, som ikke er tandrelateret – kan jeg hurtigt få hjælp fra mine lægekolleger. Mit job som afdelingstandlæge udfor-

drer mig. Både fordi jeg samtidig med at være tandlæge også er leder og administrator på klinikken, og fordi jeg som tandlæge i Forsvaret også har mange anderledes oplevelser. Jeg har fx været på militært basiskursus. Her lærte jeg at betjene våben, grave skyttehuller og gå march. Men det får jeg forhåbentlig aldrig brug for, selv om jeg også har uniform.

14.00 / Jeg har tre patienter om eftermiddagen. Nogle fyldninger, en fjernelse af en visdomstand i overkæben og en knækket tand. Mine patienter er sunde og raske. Men jeg ser utroligt mange med erosioner. Enten drikker de for meget sodavand eller energidrik, eller også snacker de rå grøntsager og frugt.

15.30 / Min arbejdsdag slutter. Men jeg skal have en røntgenreservedel med til en af de kolleger, som i morgen skal til Odense og foretage identifikationen. Jeg kører derfor til Haderslev, hvor han bor, for at aflevere reservedelen. Han byder på kaffe og kage, og vi får os en god snak.

18.30 / Hjemme igen. Får lidt aftensmad og ser lidt tv og læser avisen på min iPad.

22.30 / Går i seng. ♦

HEIKE SCHIRRMACHER

Afdelingstandlæge i Forsvaret

Farvematch på den nemme måde.

Hvad kan man opnå, når man kombinerer balanceret opacitet med den dokumenterede nanoteknologi i førende 3M™ Filtek™ dentale fyldningsmaterialer?

Intuitivt farvevalg:

Observer og vælg mellem tre forskellige farver for at få et fremragende match til næsten alle patienters naturlige tandfarve – der er ikke brug for en kompliceret farveskala.

Naturlig tilpasning af opacitet:

Giver emaljelignende translucens, hvor du har brug for det: På bevel og incisalt samt en dentinlignende translucens alle andre steder.

Reduceret lagerbeholdning:

Uanset om det er anteriort eller posteriort, kan du arbejde intuitivt –og uden en ‘blocker’.

3M™ Filtek™ Easy Match Universal Fyldningsmateriale

Complianters platform sikrer, at vores ansvar over for myndighederne er på plads og gør hverdagens administration nemmere for alle på klinikken.

Pernille Monberg, klinikejer, Bagsværd Tandklinik

Spar 35% på opstartsprisen*

Slip for at bekymre dig om regler og tilsyn

Kender du følelsen af uro, når myndighederne skal forbi klinikken?

Med Complianter får du et digitalt system, der holder styr på regler, opgaver og dokumentation, så du kan møde tilsynet uden bekymringer.

Dine fordele med Complianter:

✔ Få styr på regler og lovkrav.

✔ Brug mindre tid på administration.

✔ Udfør opgaver korrekt og til tiden.

✔ Hav dokumentationen på plads.

Spar 35% på opstarten

*Som forbrugsvarekunde hos Plandent kan du spare 35% på opstartsprisen frem til 30. juni 2025. Ring til os på 43 66 44 44 for at høre mere.

FÅ EN GRATIS DEMO

Scan QR-koden og book en uforpligtende demo eller tilmeld dig vores gratis webinar på plandent.dk/complianter