2nd Chance: bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2ND CHANCE BÆREDYGTIG ENERGIRENOVERING AF DET MUREDE BYGGERI

BYFORNYELSE

KOLOFON

Udgiver: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Forfattere: Tanja Jordan Arkitekter og COWI Grafisk lay-out: Sara Itkin / itkin.dk

ISBN (elektronisk): 978-87-7134-042-6 Udgivelsen kan downloades fra www.mbbl.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE

Indledning – 5 Perspektivering – 7 1

Projektets baggrund metode og sammendrag – 8

2

Arbejdsproces: Integreret energidesign / IED – 16

3

Energiberegninger på de fire cases – 20

4

Inspiration – 22

5 CO2-aftryk fra materialer og byggeprocesser – 30 6

Analyse af de fire cases – 34

7

Projektbeskrivelse af de fire cases – 44

8 CO2-aftryk for de 4 cases – 82 9

Projektkonklusioner – 92

Afsluttende bemærkninger – 98

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

3

INDLEDNING

Mange ejendomme har i dag så dårlige energimæssige egenskaber, at det kan diskuteres om, det kan betale sig at energirenovere. Denne udgivelse bidrager til diskussionen ved at bringe nye løsningsmodeller og koncepter i spil – for ejendomme, der står overfor dilemmaet, om de skal energi­ renoveres eller nedrives og erstattes af nybyggeri.

Energi og CO2-udledning i forbindelse med en bygning vedrører både driften og CO2- udledning i faserne før og efter bygningens levetid – fra energirenovering, nedrivning og nybyggeri. Derfor indgår der i projektet interessante CO2-beregninger på de fire cases, som viser, at den gængse opfattelse af, at det er bedre at nedrive end renovere bestemt ikke altid er rigtig.

Projektet har som målsætning at skabe alternativer til traditionelle renoveringsmetoder og anviser nye måder at angribe et større renoveringsprojekt på. Studierne i projektet er over­ vejende case-baserede og tager udgangspunkt i konkrete analyser og projekter på fire forskellige ejendomme med typiske udfordringer på forskellige skalaniveau.

Forslagene tilfører bebyggelserne og beboerne nye arkitektoniske kvaliteter - og de udvalgte bygninger får hermed en 2ND CHANCE. Projektet henvender sig til ejere og brugere af murede byggerier, rådgivere inden for renovering samt arkitektog ingeniørstuderende.

Ejere og brugere af murede byggerier kan bruge rapporten til inspiration og dialog forud for en renoveringsopgave.

Rådgivere og studerende kan hente ny viden og ideer til renovering. Projektets arbejdsmetode, som er beskrevet i rapporten, vil desuden kunne bruges som inspiration og konkret dialog med ejere til at vurdere mulighederne ved en konkret renoveringsopgaves løsningsmuligheder.

Det er forhåbningen, at 2ND CHANCE kan være med til at øge interessen for og viden om bæredygtige renoverings­ projekter – og at projektets inspiration og analyser kan være med til at sætte gang i flere nyskabende renoveringsprojekter med respekt for de eksisterende kvaliteter.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

5

PERSPEKTIVERING

Vand er klodens vigtigste ressource og en forudsætning for alt liv. Som den globale samfundsudvikling har formet sig er energi på samme måde blevet en uundværlig ressource for menneskeheden. Uanset udviklingsniveauet i lokale samfundsstrukturer er det vanskeligt at forestille sig, at vi mennesker vil kunne overleve i den moderne verden uden brug af energi – det være sig i helt basal form som åben ild eller i form af højteknologisk energiproduktion ved hjælp af solceller.

Ligesom rent vand er en begrænset ressource, er energi udvundet af ikke vedvarende kilder begrænset. Fossile, udvundne energiressourcer vil med tiden slippe op, og i mellemtiden vil afbrændingen heraf medføre en negativ påvirkning af klodens klima. For at sikre, at der også i fremtiden vil være energi til både at udvikle og fastholde en moderne verden, er der således to parallelle veje at gå: Gennem omstilling og udbygning af hovedparten af verdens energiproduktion til at basere sig på vedvarende energikilder som vand, vind, sollys og biomasse og gennem en reduktion af energiforbruget.

De to parallelle veje skal vel at mærke forenes med lokale forudsætninger.

I Danmark vil fremtidens energiforsyning primært basere sig på vind, sol, biomasse og affaldsforbrænding. Men selv med en øget effektivitet i udnyttelsen af ressourcerne i energiproduktionen vil denne ikke kunne dække fremtidens nationale energiforbrug på et niveau, som vi kender det i dag. En ba­­lance mellem fremtidens produktion og forbrug kræver derfor en reduktion af sidstnævnte.

Efter som energiforbruget i bygningsmassen repræsenterer godt 40 % af det samlede energiforbrug i Danmark, er det nødvendigt at gøre en indsats her. Forskellige beregninger viser, at der teoretisk set vil kunne opnås betydelige besparelser gennem bygnings- og installationsmæssige tiltag. I praksis er denne øvelse kompleks, men ikke umulig at gennemføre.

6

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Den byggetekniske og installationsmæssige viden er sjældent en barriere. Barriererne er hyppigst relateret til økonomien – især om det kan betale sig både på kortere og længere sigt, mens kompleksiteten ofte handler om holdninger til arkitektur og bygningskultur – særligt i forhold til det murede byggeri.

Projektet ’2ND CHANCE’ tager fordomsfrit fat i kompleksiteten på en uhøjtidelig måde. Med stor respekt for både arkitektonisk kvalitet og bygningskulturelle værdier har projektets parter set udfordringerne i øjnene, og prøver her at give nogle inspirerende bud på, hvordan energiforbruget og CO2-udledningen vil kunne reduceres i fire konkrete ejendomme/bebyggelser, samtidigt med at der opnås nye kvaliteter og værdier, der kan bidrage til en fremtidssikring af de pågældende bygninger.

Parterne har anvendt integreret design som en rød tråd i projektet, og resultatet understreger behovet for metoden som grundlag for bæredygtig og energirigtig omdannelse af den eksisterende bygningsmasse. Fremsynede offentlige, almene og private bygningsejere, samt i særlig grad kommunerne, efterspørger i disse år gode løsninger, der er fremtidssikrede og som på sigt kan være rentable – ikke kun økonomisk, men også på andre parametre. Kommunerne er centrale myndigheder i forvaltningen af bygningskulturen og opfyldelsen af de politiske målsætninger for fremtidens klimapåvirkninger og energiforbrug, og har derfor behov for at kunne inspirere bygningsejere til at yde hver deres bidrag hertil.

Bag de præsenterede projektresultater i denne rapport ligger mange tanker, diskussioner og faglige beslutninger.

Og da de valgte cases er repræsentative for mange andre bygninger/bebyggelser, er det håbet at rapporten - sammen med den øvrige formidling af resultaterne - kan inspirere til en god debat og en kvalificeret efterspørgsel efter gode energirenoveringsprojekter.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

7

PROJEKTETS BAGGRUND

Byggeriets andel af vores samfunds samlede CO2 udledning rangerer som en af de højeste scorer på listen bl.a. også i kraft af, at der har været en stigende byggeaktivitet over de seneste 10 år. Et stigende elforbrug i vores husholdninger er medvirkende til dette høje forbrug, men den egentlige udfordring ligger i den store eksisterende bygningsmasse, der er utidssvarende med et ekstremt højt varmetab og heraf også højt energiforbrug.

Dagsordenen i dansk byggeri og arkitektur har naturligt været præget af de konjunkturer, samfundet befinder sig i. Det har betydet vekslende fokus på økonomi i starten af 00’erne, indtil den globale finansielle og økonomiske krise satte ind. Det er blevet mere og mere tydeligt, i kraft af at nybyggeriet er trængt, at det kun udgør en forsvindende lille del af samfundets samlede bygningsmasse, omkring 1 %. Med den nutidige recession i nybyggeriet vendes blikket naturligt mod det eksisterende byggeri, hvilket åbner en ny mulighed

8

for at reflektere over værdien af vores eksisterende bygningsmasses kvaliteter.

De seneste år har vist et øget fokus på energi og et tiltrængt og nødvendigt fokus på en opgradering af den eksisterende bygningsmasse.

At der findes en stor udfordring i opgraderingen af den eksisterende bygningsmasse er evident, og et større fokus fra mange sider sætter nu dette på dagsordenen Det store spørgsmål er, hvordan vi, med denne optimering, forvalter det eksisterende byggeri bedst muligt. Hvordan optimerer vi vores bygninger bedst muligt uden at ødelægge de kvaliteter, som de allerede besidder, og som er grunden til, at vi værdsætter dem?

Det eksisterende byggeri er naturligvis af meget forskelligartet karakter, både i kraft af dets byggetekniske tilstand, dets arkitektoniske kvaliteter og sociale og bymæssige eller landskabelige kontekst.

Alle disse parametre er vigtige at tage i betragtning, når et byggeri bearbejdes,

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

hvilket betyder, at det er vigtigt, at der ikke arbejdes efter en fastlagt skabelon eller målsætning som f.eks. alene et fastlagt energiforbrug. Dvs. selvom formålet med en energirenovering er en reduktion af CO2-forbruget, er det ikke nødvendigvis alene en reduktion i energiforbruget, der kan give denne reduktion. Dertil er problemstillingen alt for kompleks.

I Danmark er det murede byggeri en stor og vigtig del af den danske byggede kulturarv. Det er en del af vores selvforståelse at bevæge os igennem byrum af murede huse og karréer. Teglstenens materialitet afspejler både den danske arkitekturhistorie, landets geologi og undergrundens sammensætning i dets farve, kvalitet og sammensætninger. Samtidig står størstedelen af denne bygningsmasse over for en tiltrængt renovering og krav om bedre energiudnyttelse. Mange af disse bygninger er ydermere umoderne hvad angår indeklima, planløsninger og funktionelle løsninger og sociale fællesskaber.

Byggerierne har derfor en indlysende udfordring; på den ene side ønsker vi at bevare deres arkitektoniske kvaliteter i kraft af murstensbyggeriets materialitet og stoflighed, såvel som en kvalitetsbærende del af de bymiljøer, vi kender i dag. På den anden side ødelægger traditionelle og økonomisk rentable renoveringsprojekter ofte det murede byggeris taktile kvaliteter og arkitektoniske udtryk i forsøg på at opnå maksimal energireduktion ved at iklæde dem et tykt lag isoleringsmateriale. Byggeriets iboende arkitektoniske karakter er sjældent en væsentlig faktor i denne vurdering.

Energirigtig renovering af det murede byggeri står derfor overfor nogle problematikker, der kræver et nyt perspektiv, og hvor der ligger et vigtigt arkitektonisk udviklingsområde. Det er dette potentiale, projektet ønsker at udvikle en række cases for, og i en visionær optik at betragte bygningsmassen som et materiale, der kan bearbejdes, men som der må tages stilling til alt efter

bygningens arkitektoniske karakter, bevaringsværdi, byggetekniske kvaliteter og kontekstuelle situation.

Visse bygningstyper kan med fordel benytte sig af udvendig isolering, men de fleste bygninger ændres radikalt ved at anvende udvendig isolering. Spørgsmålet er, om vi kan tillade at ændre den eksisterende bygningsmasse og kulturarv så radikalt?

Alternativt vil indvendig isolering i mange tilfælde være risikabel pga., at det kan medføre fugtproblemer.

De byggerier, der er brugt som cases og bearbejdet i dette projekt, er af en type, der er rigtig mange af i Danmark.

Bygninger, som ikke er arkitektoniske perler i sig selv, men som besidder generelle almindeligheder i form af gedigne byggerier, og som derfor er en vigtig del af den danske arkitekturarv og byggede miljø. Det er disse typer af byggerier, som hermed får en ’second chance’ igennem en mulighed for at

revitalisere deres arkitektoniske, energimæssige og sociale potentiale.

Projektgruppen bag dette projekt mener, at et paradigmeskift er nødvendigt, og måske allerede undervejs, for hvordan vi betragter bygningers energiforbrug og iboende kvaliteter.

Et byggeris arkitektoniske potentiale og dets energimæssige egenskaber er væsentlige faktorer i vurderingen af et byggeris kvaliteter og udfordringer, og nødvendige som ligeværdige medspillere i søgen efter løsningsmodeller for en markant reduktion af bygningens CO2-forbrug. Men for en reel vurdering af CO2-forbruget i et samfundsmæssigt perspektiv er den eneste holdbare måling byggeriet og dets samlede komponenters CO2-fodaftryk i et livscyklusperspektiv. Intet produkt kan adskille sig fra verden men må indgå i et kredsløb.

Derfor er byggeriernes indlejrede energi i de kvaliteter, der allerede står, af så enorm stor betydning.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

9

METODE

SAMMENDRAG BYGNINGSTYPE ANALYSE

Først og fremmest, er projektudviklingen drevet igennem diskussionen af bygningsanalysens forskellige emner; bygningens materialer, patinering, stoflighed, overflader, proportioner etc.

Herefter har overvejelser omkring, hvordan en bearbejdning med et energi- og indeklimamæssigt sigte både vil kunne bevare og tilføre de enkelte cases nye værdier, i kraft af rumlige elementer, udviklingen af kulturarven og dens boligkvaliteter.

1) bysammenhæng 2) bygningsarkitektonisk type 3) bymæssig kontekst og byrum 4) beboersammensætning og mulige fremtidige beboergrundlag

I kraft af, at de udvalgte projekters arkitektoniske status ikke i sig selv er bevaringsværdige, har det for forfatterne til dette projekt været magtpåliggende at videreudvikle og bygge videre på den type af boligbyggerier, hvor der bor rigtig mange mennesker; de store almene eller mere anonyme, privatejede boligbebyggelser i storbyerne.

RENOVERINGSMODELLER

+

a) ny facade b) nye materialer c) udvendig isolering d) nye tagboliger e) nye vinduer f) nye plan/rumlige løsninger g) nye varmeprincipper h) solenergi i) begrønning

Herved kan vi være med til at fremtidssikre den del af kulturarven, som ikke er fredet eller på anden måde hævet over almindelig byggelovgivning og reglementer, men som samtidigt er meget vigtig at bevare uden at ødelægge de arkitektoniske kulturskabende kvaliteter ved byggerierne.

genskabe eller blindt bibeholde en oprindelig arkitektur eller udtryk. Det har været ønsket at skabe en ny arkitektur med udgangspunkt i dets oprindelige kvaliteter og værdier.

I kraft af at projektet er så stærkt forankret i de fire konkrete cases, viser resultaterne at hele projektet kan ses som et argument for kvaliteterne i arkitektens arbejde. Et arbejde der ikke kan sættes på formel, men som er en værdifuld blanding af en vidensbaseret empirisk tilgang og en kunstnerisk læsning af stedet og den specifikke kontekst!

Der har i alle de fire cases været arbejdet med forskellige grader af intervention, med forholdsvis radikale, bearbejdninger af byggerierne, og det har derfor ikke været ønsket at

NYE MODELLER FOR REVITALISERING OG RENOVERING

=

- giver bygninger et nyt liv, rent arkitektonisk - reducerer deres energiforbrug markant - tilfører værdier, der kan højne beboernes dagligdag og samvær i bygningen

fig. 1. Metodediagram udviklet under problemformuleringsfasen.

10

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

11

SAMMENDRAG

SAMMENDRAG

CASE 1

CASE 2

KINGOSGADE - fra studiehybel til iværksætterboliger

NORDHAVNSGÅRDEN - fra singleboliger til blandede bolsjer

Ejendommen består af små toværelses lejligheder. Der er ikke behov eller efterspørgsel efter store lejligheder i centrum af Odense. I Odense vælger børnefamilier at bo i udkanten eller udenfor byen.

Ejendommen består af små ensartede toværelses lejligheder.

Bebyggelsens meget homogene arkitektoniske udtryk er direkte afspejlet i beboersammensætningen, på grund af lejlighedernes størrelse.

Derimod er det et ønske at opgradere boligstandarden og evt. at kunne præge beboersammensætningen herved. Det bliver muligt at tiltrække nye typer af beboere med en moderne tidssvarende bolig med gode udearealer, som altaner og et smukt gårdrum.

I Nordhavnsgården bor mange studerende og enlige ældre beboere. De fleste beboere er utrolig glade for deres bolig og ejendommen generelt, men på trods heraf findes der en stort gennemstrømning af beboere, der er nødsaget til at flytte når de stiftes familie eller når de ældre beboere bliver gangbesværede.

Iværksættertyper vil oplagt være nye beboere i ejendommen.

Bygningens homogenitet i facade og vinduessætning, viser sig ved nærmere eftersyn at indeholde en rigdom af variationer og forskellighed. Dette motiv af forskellighed fortolkes

12

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

og forstærkes i projektet, for eksempel med tilføjelse af rumstore, energieffektive facadeelementer, og skaber hermed en langt større variation i bygningens udtryk, men giver også rig mulighed for at skabe lejligheder af mange forskellige størrelser og karakter.

Uderummene, i form af gårdarealerne, revitaliseres i kraft af forbedret adgang og sammenbinding af dem. Herved gives der mulighed for nye nyttehaver og opholdmuligheder, som vil fremme beboernes ejerskab til bebyggelsens uderum.

De nye beboere er måske ikke nye men snarere eksisterende beboere, der får mulighed for at flytte til en større lejlighed i takt med, at de skaber familie.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

13

SAMMENDRAG

SAMMENDRAG

CASE 3

CASE 4

LUNDEVÆNGET - fra rigid struktur til organisk liv

HAMMERSHUSVEJ - fra anonym til identitetsskabende

Bebyggelsen er beliggende på et stor og smukt landskabstræk med store gamle piletræer. En åben grøn flade er bebygget med ensartede, repetetive og stringente blokbebyggelser.

Bebyggelsens udearealer lider af det homogene mønster og den dominerende vejadgang, der leder igennem bebyggelsen langs hver blok.

Bebyggelsen er beliggende i et åbent grønt område og gentager sit volumen over et stort areal. Bebyggelsens udtryk lider af det nærmest skizofrene forhold imellem den nordvendte facades homogene udtryk med ankomstsituationen og åbenhed med vinduesarealer og indeliggende altaner mod syd og vest.

Lejlighederne er gode toværelses lejligheder. Beboerklientellet er varieret men af forholds vis ensarted social klasse, hvilket i fremtiden vil kunne skabe problemer i den store ensartede bebyggelsesplan. Med et fokus på at skabe forskelligartede og nuancerede uderum omkring bebyggelsen introduceres en mindre skala der er let at indtage med forskellige aktiviteter for områdets beboere.

14

I kraft af at der tilføjes nye kvadratmetre i de fritlagte områder (omkring nedrivning af tre eksisterende blokke), åbnes der mulighed for at skabe uderum med aktiviteter, der henvender sig direkte til beboerne. Der skabes blandt andet en byplads omkring et gadekær, en sportsplads for uformel sport og leg nær sportshallerne mod syd samt et skarpt defineret urbant byrum i mødet med Lyngbyvej og Emdrupvej.

Her skabes plads med nye kvadratmetre til erhverv og nye typer boliger. De tilflyttende beboere indgår i sammenhæng med de eksisterende beboere i et fælles ejerskab omkring de nye uderum.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Lejlighederne er gode toværelses lejligheder. Beboerklientellet er varieret men af forholdsvis blandet social klasse, hvilket i fremtiden vil kunne skabe problemer i den store ensartede bebyggelsesplan.

Med et fokus på at skabe et identitetsskabende og optimeret facadeudtryk ved ankomstsituationen tilføres bygningen en ny overfrakke med en udvendig efterisolering.

Forbedrede dagslysforhold tilføres hele lejligheden og boligkvadratmetre forbedres markant. Eventuelle, nye tilflyttende beboere indgår i en bebyggelse med et nyt udtryk i et fælles tilhørsforhold til bygningen.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

15

ARBEJDSPROCES:

INTEGRERET ENERGIDESIGN / IDE

I takt med at kompleksiteten og behovet for specialistviden stiger med opgavernes omfang og problemstillinger, stilles der højere og højere krav til vores evne til at kombinere viden, analysere og arbejde sammen. Måden vi arbejder på fra start til slut har en direkte indvirkning på opgavens konkrete løsninger og succeskriterier.

16

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

17

Figur 2: Jo senere i en proces ændringer introduceres, jo dyrere og sværere bliver det at ændre projektet.

BASICS

DESIGN

CONSTRUCTION

Figur 3: Spredning af energiforbrug - bruttoenergi til opvarmning af bygninger i kWh/m2 som funktion af bygningsalder. Kilde: SBi, 2003.

Figur 4.

Diagramatisk afbilleding af den iterative designproces projektet har g jort brug af, med vekslende research, produktion og tværfaglige workshops der understøtter beslutningsgrundlaget.

research

OPERATION

produktion

research

produktion

research

produktion

HIGH

1000 900 800 700 600

workshop

workshop

workshop

workshop

IMPACT

500 400 300

Increasing cost and desruption

Decreasing impact on performance

100

LOW

0 1900 1920 1940 1960 1980 2000 PROJEKT INITIATIVE

DESIGN PROGRESS

OCCUPANCY

Integreret energidesign, IED, drejer sig først og fremmest om sund fornuft i en kreativ projektudvikling. Den simple udlægning lyder på en integreret designproces, hvor alle i projektteamet involveres tidligt og løbende i udviklingen, for derigennem at indbygge de optimale løsninger på det rigtige tidspunkt. Det er projektets erfaring at et tværfagligt samarbejde allerede fra de allerførste faser skaber større ejerskab og fælles vision blandt projektets aktører og dermed også bedre projekter med merværdi for bygherrer og brugere.

Integreret energidesign stiller skarpt på netop samarbejdsform, kommunikation og rettidig involvering af de rette kompetencer, og dette projekt har arbejdet intensivt med denne samarbejdsform.

I den videre projektering vil det naturligvis stadig være den foretrukne samarbejdsform dog med det krydderi, at bygherrer, brugere og andre interessenter også skal deltage i forløbet, for det er helt essentielt for at sikre opnåelsen af det endelige mål: At opnå en bæredygtig renovering, der vare­­tager og tager hånd om at få givet bygningen energioptimerede løsninger og tiltag.

Målet med den integrerede energidesignproces er, at der gennem hele processen sikres et korrekt helhedsbaseret grundlag for den videre udvikling af renoveringsprojekter for alle projektdeltagere. Derfor er en åben proces med

18

200

Årstal

BR 2006 krav (55kWh/m2/år, excl varmt vand) Kilde: SBI, 2003

kommunikation i centrum essentielt for at skabe tryghed for byg­herrerne og brugerne om, at de rigtige beslutninger træffes på det rette grundlag på det rette tidspunkt.

Derfor er det essentielt, at vi angriber problemstillingen sådan, at vi kan skabe et grundlag for at skabe merværdi i udviklingen af den eksisterende bygningsmasse.

I arbejdet med dette projekt har vægtningen af forholdet imellem arkitektonisk værdi og energibesparelser været en vigtig udfordring, og her kan den totaløkonomiske løsningsmodel være med til at belyse projektets fulde potentiale.

Der kan ikke produceres en facitliste eller en skabelon for, hvornår en renovering er rentabel, og hvor omfattende den skal være, set i perspektivet af en totaløkonomisk betragtning eller med CO2 aftrykket som pejlemærke. Det afhænger af analysen af de forskellige parametre, der er i spil.

Det er klart, at jo længere henne i et procesforløb ændringer skal gennemføres, jo dyrere og jo større fatale konsekvenser vil det få for projektet. Hvis der derimod er udarbejdet et fælles værdigrundlag og mission i en integreret arbejdsproces, vil risikoen for misforståelser eller forskellige opfattelser af projektets præmisser være elimineret allerede i projektets tidlige faser, og et tæt samarbejde vil kunne afklare problemer løbende undervejs.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Det er væsentligt i et bæredygtigt perspektiv at kunne behandle byggeriets eksisterende kvaliteter som en del af den indlejrede energi, som byggeriet besidder ud fra en totaløkonomisk betragtning.

Vi skal væk fra kun at fokusere på økonomiske investeringer og tilbagebetalingstider og rene energibesparelser. Vi skal til at indregne byggeriets samlede grå energi fra:

Særligt i problemstillingen omkring renovering er samarbejdet imellem de forskellige kompetencer på området essentiel.

Byggeriernes eksisterende kvaliteter og byggetekniske stand kan analyseres af bygningssagkyndige, men som altid, når man har med eksisterende byggeri at gøre, viser det sig, at man meget sjældent møder det, man forventer, når man åbner for ’æsken’.

Vi har i dette projekt fokuseret på, hvordan vi gør snarere end, hvad vi gør!

• Materiale udvinding • transport • opførsel • drift • vedligehold • nedrivning • bortskaffelse og • genanvendelighed

• IDP / IED Projektudvikling i et integreret designteam • Analyse og problemformulering • Koncepter frem for tjeklister!

• Løbende evalueringer, tests, validering og revurdering • Projektudviklingens konklusioner

Hermed er selve værdien af byggeriets arkitektur og kulturarv en vigtig faktor, og en altafgørende faktor er forvaltningen af disse værdier, hvor en løbende diskussion af begreberne: • Bevaring • renovering • revitalisering • transformation er nødvendig.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

19

Navn: ....Nordhavnsgården, renoveringstiltag Byggeår: ................................................1934 Etageareal: .......................................3180 m2 Areal af ydervæg: ........................1413,30 m2 Vinduesareal: ................................376,02 m2

Grundværdi: ............................10.000.000 kr.

Ejendomsværdi: ....................100.000.000 kr.

Varmepris: .................................0,60 kr./kWh Elpris: .........................................2,00 kr./kWh Antal etager: ................................................6 Dato: ........................................d. 30/7 - 2010

Eksisterende

Renoveret

ENERGIBEREGNINGER

PÅ DE FIRE CASES

Varmeforbrug: Eksisterende

504.022 kWh/år

Renoveret

134.245 kWh/år

158

kWh/m2

42 kWh/m2

Elforbrug: Eksisterende

526 kWh/år

0 kWh/m2

Renoveret

6.932 kWh/år

2 kWh/m2

Eksisterende

505.336 kWh/år

159 kWh/m2

Renoveret

151.575 kWh/år

48 kWh/m2

For at belyse og afsøge de forskellige muligheder for energibesparelsestiltag på de fire bebyggelser, er der anvendt et digitalt beregningsværktøj på nettet; energikoncept.dk.

Værktøjet blev udviklet under projektet Renovering 2010, som blev finansieret af Grundejernes Investeringsfond, GI, og Realdania.

bygningsejere, mv., der ønsker at få et hurtigt, indledende overblik over, hvilke energibesparende eller energioptimerende tiltag, der vil være fornuftige at foretage i forbindelse med renovering af en given bygning.

Energikoncept.dk er velegnet til brug ved ønske om energioptimering i forbindelse med renovering eller modernisering af primært boligetageejendomme. Energikoncept. dk er udviklet som et gratis hjælpeværktøj til beboere,

Værktøjet er ikke et egentligt projekteringsværktøj, men derimod et værktøj, hvor man ud fra få indtastninger hurtigt og nemt kan få overslagsberegninger af energiforbrug og besparelser samt råd og vejledning for energirigtig renovering af en bygning.

Samlet korr.: Varmeforbrug:

Energiklasse: Varmeforbrug: Eksisterende

E

Renoveret

A

ENERGIKONCEPT.DK Gratis og brugervenligt beregningsværktøj på nettet til brug for boligetageejendomme. Det giver nemt og hurtigt overslagsværdier på: energibesparelsestiltag, besparelser, investeringsbehov og tilbagebetalingstid. Der er mulighed for rapportudskrifter. Det er ikke et projekteringsværktøj.

Se mere på www.energikoncept.dk

Årlig energibesparelse varme: ..............................................................................369.777 kWh/år Årlig energibesparelse el: ........................................................................................-6.407 kWh/år Årlig korrigeret besparelse: ...................................................................................353.761 kWh/år Årlig besparelse: ......................................................................................................209.053 kr/år.

Anlægsomkostning.....................................................................................................2.043.380 kr.

Simpeltilbagebetalingstid: ......................................................................................................10 år

20

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

21

INSPIRATION Projektudviklingen har g jort brug af en række referencerprojekter som inspirationmateriale.

De har kategoriseret sig indenfor fire temaer: ADD-ONS, PARASITTER, NY OVERFLADE/ HUD og MIKROKLIMA, VAND og BIOFAKTOR samt TEKNISK BEST-PRACTISE. Denne tematiske inspiration har ydermere været medvirkende til at tilføre hvert projekt et særligt fokusområde.

22

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

23

RUMLIGE REFERENCER

PARASITTER Er konstruktioner der bygger sig på en eksisterende, og som fremstår med sit eget formsprog og materialitet. Den bruger således det eksisterende som fundamentet til noget nyt og noget andet.

ADD ONS Er noget der går i dialog med den eksisterende arkitekturs formsprog og oprindelse. Materiale og form er således en integreret del og ikke modsætningsfyldt.

24

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

25

MIKROKLIMA, VAND OG BIOFAKTOR Friarealerne omkring bygningerne bearbejdes således at de både tilgodeser en stigende mængde nedbør såvel som et godt opholdsklima for bygningens beboere og udfoldelsesmuligheder for alle aldre.

NY OVERFLADE / HUD Hele bygningens facade iklædes en ny overflade, en hud der kan være transparent eller gennemtrængelig eller en lukket overflade, der giver bygningen et helt andet udtryk.

I overgangen imellem den eksisterende bygning og den nye overflade kan der opstå nye rumlige figurer og mellemrum.

26

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

27

BEST PRACTISE

NYE MATERIALER OG INNOVATIVE LØSNINGER Der er i dag en række alternativer til de velkendte typer af isoleringsmaterialer. Projektet har undersøgt en række isolerende materialer som alternativ til traditionelle typer af isoleringsmateriale, så som: papiruld, calsium silicat, vacuum isolering, grønne tage etc.

TEKNISKE LØSNINGER Inspiration fra især Østrig og Tyskland har været gavnlig på et teknisk niveau, da man her længe har arbejdet med energi­ renovering og efterisolering af eksisterende bygninger. Man må dog imødese, at bygningsmassens sammensætning på både de byggetekniske så vel som kulturelle egenskaber er væsentlig forskellig fra danske forhold. Det specifikke klima er ligeledes anderledes med langt tørrere vintre. Derfor kan løsninger ikke umiddelbart overføres til danske forhold, men alene indgå som inspiration og mulighed for nyænkning.

28

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Især når der arbejdes med eksisterende bygninger hvor bygningens konstruktioner er følsomme overfor især fugt, er det essentielt ikke at beskadige disse i transformeringen.

Der må tænkes i nye baner og afprøves materialer og teknik­ ker der ikke er anvendt før. Der er her et stort potentiale for at udvikle nye innovative løsninger på problemet.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

29

CO2-AFTRYK

FRA MATERIALER OG ENERGIFORBRUG

30

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

31

Fig. 5: CO2 cyklusdiagram udvinding af råstoffer > transport > fremstilling > transport > opførelse af byggeri > drift/nedrivning > genanvendelse eller deponi eller bortskaffelse

HVAD ER CO2 OG CO2-NEUTRALITET?

CO2-BELASTNING FRA BYGNINGER

DE FIRE CASES

Kuldioxid er slutproduktet ved enhver forbrænding af materialer, som indeholder kulstof. Det gør alle de typer brændsel, der er dannet af ting, som engang har været levende. Det er fossile mineralske brændsler som kul, olie og gas, der er dannet af levende organismer for millioner af år siden.

Efterhånden som energiforbruget fra drift reduceres, får den energi, som er gået til produktion af byggematerialerne, større og større relativ betydning for bygningens bæredygtige fodaftryk. Energien eller CO2-belastningen fra byggematerialerne og selve byggeprocessen betegnes bl.a. som den "bundne", "indlejrede" eller "grå" CO2 eller energi.

For alle fire cases er der lavet overslag på de samlede konsekvenser for den bundne energi og driftsenergien ved henholdsvis renovering af det eksisterende byggeri og nybyggeri. Yderligere er der sammenholdt med CO2-belastningen i det uændrede tilfælde. For hver case er der således illustreret tre situationer. Samtidig er der for hver case lavet en tilsvarende sammenligning med et fremskrevet energiscenarie.

Der er for alle cases set på en 50 års periode.

renoveringstiltagene. CO2-belastningerne for renoveringen er udregnet på baggrund af materialemængder og data for de enkelte byggematerialer, der benyttes.

De tre situationer, der er sammenlignet, er beregnet på følgende måde:

I beregningerne af CO2-udledningerne fra energiforbruget til bygningsdrift er der anvendt emissionsfaktorer fra Københavns Energi for fjernvarme hhv. fra Miljøstyrelsen for el.

Når et materiale, et transportmiddel, en virksomhed, en bydel, eller en hvilken som helst anden del af vores verden er CO2-neutral, vil det sige, at produktionen, brugen og evt. afskaffelsen i det samlede regnskab ikke udleder CO2 til atmosfæren.

Specielt beton er CO2-tungt i denne forbindelse. Beton benyttes overvejende i danske byggerier til de bærende bygningsdele, såsom fundamenter, etagedæk, søjler, bærende vægge mv. Årsagen til den udbredte brug af beton er, at det er det billigste i forhold til alternativerne.

Diskussionen i forbindelse med CO2-neutralitet er forårsaget af, at CO2 bidrager til den menneskeskabte drivhuseffekt.

En måde at reducere denne på er derfor at begrænse eller neutralisere virksomheders og landes CO2-udslip. Derfor har adskillige lande, byer og virksomheder fastsat datoer for, hvornår de opnår CO2-neutralitet. Eksempler på disse er: Pepsi, Google, Århus, New Zealand og Costa Rica.

Når den bundne CO2 typisk beregnes for f.eks. et bygge­ materiale, så er der inkluderet bidragene fra udvinding af råstoffer, transport til produktionsstedet og selve fremstillingsprocessen. Dette omtales normalt som 'cradle to gate', altså svarende til belastningen, indtil produktet kører gennem porten fra produktionsstedet. For et reelt billede af bygningens samlede CO2-belastning skal der udføres en 2 Der er flere strategier til at undgå forurening og blive CO LCA analyse (Life Cycle Analysis), hvortil der tillægges bygneutral: Man kan spare på energien og udelukkende anvende ningens energiforbrug i drift i hele bygningens levetid samt vedvarende energikilder, og man kan kompensere for sit energiforbrug ved bortskaffelse og evt. deponi af materialer CO2-udslip ved at støtte forskellige projekter som eksempeleller genanvendelse af bygningsmateriale. vis plantning af træer.

Det skal bemærkes, at der ikke eksisterer fuldstændige data (Kilder: www.dmu.dk og www.wiki.berlingske.dk/klima/ for alle materialer og komponenter. Desuden er der en CO2-neutral ) variation i nøjagtigheden i CO2-opgørelsen for materialerne eller komponenterne imellem. Alt i alt betyder det, at usikBygningernes detaljerede energiprofil kommer herfor i fokus. kerheden på beregningerne af den bundne CO2 vil være Der har hidtil stort set kun været fokus på CO2-udledningen omkring 25 %. Det forventes, at denne værdi bliver mindsket ved energiforbruget i bygninger. Som følge af flere og flere fremover, efterhånden som erfarings- og datagrundlaget udlav-energi bygninger i nybyggeriet vil CO2-belastningen fra bygges. De benyttede data er generiske, dvs. middelværdier driften være betydeligt lavere fra nybyggeri end fra 50-100 år for produkterne uden hensyntagen til produktionsstedet. I gamle bebyggelser, som de fire cases her. praksis kan der være meget stor forskel på CO2-udledningen for det samme produkt afhængigt af om energiforsyningen til produktionen er baseret på kulkraft eller eksempelvis vandkraft i Norge.

32

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Uændret: Ud fra det beregnede energiforbrug i energikoncept.dk er CO2-udledningen beregnet ud fra fjernvarme til rumopvarmning og el til bygningsdrift. Sidstnævnte dækker over el-forbrug til bygningsdrift; pumper, automatik og ventilation. Dvs. el-forbrug til belysning, madlavning, mv. er ikke med. Det er på samme måde, som energiforbruget i boligbyggeri opgøres i Bygningsreglementet.

Nybygget: Alternativet til renovering af de eksisterende byggerier er nedrivning og nybyggeri. Den bundne CO2 vil derfor stamme både fra nedrivningen og opførelse af etageboliger med det samme etageareal som det nedrevne. Det kan bemærkes, at CO2-udledningen, som skyldes nedrivning, er skønnet til 3 % af CO2-udledningen i forbindelse med opførelsen af nybyggeriet. CO2-belastningen fra opførelse af nybyggeri er baseret på en erfaringsmæssig, kvadratmeterbaseret gennemsnitsværdi. De nye byggerier forudsættes at opfylde energirammen i Bygningsreglementet. Og ud fra energirammens energiforbrug er CO2-udledningen grundet driften beregnet.

For alle tre situationer er der set bort fra den bundne CO2, som skyldes den løbende vedligeholdelse, da dette antages at være i samme størrelsesorden for både det renoverede, det nye og uændrede hus.

For det fremskrevne scenarie er der antaget følgende: CO2-neutral fjernvarme. Fjernvarmeforsyningerne i Københavns og Aarhus Kommuner har meldt hensigtserklæringer ud om, at de vil levere CO2-neutral fjernvarme i år 2025. Der er derfor beregnet, hvordan CO2-forholdene ser ud ved de tre situationer ovenfor, hvis CO2-udledningen reduceres lineært i løbet af de næste cirka14 år.

Med hensyn til el-forbruget, så regnes der med uændret CO2-udledning for de næste 50 år. Der forventes mere el fra vedvarende energikilder i perioden, men der er ikke på dette område nogle håndfaste udmeldinger således, at der kan anslås en reduktion i CO2-udledningen.

Renoveret: CO2-udledningen er bestemt ud fra energiforbruget efter den foreslåede renovering som beregnet i energikoncept.dk. Desuden er der beregnet den CO2-udledning, som skyldes materialer og arbejdskraft i forbindelse med

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

33

+

-

ANALYSE AF DE FIRE CASES

PROBLEMER OG POTENTIALER

De fire forskellige cases er blevet analyseret med hensyn til bygningernes byggetekniske og arkitektoniske problemer og potentialer. Resultaterne er resumeret i det følgende.

34

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

35

KINGOSGADE Ejendommen er den mindste og ældste af de fire cases. Det er en hjørnebygning i det centrale historiske bykvarter i Odense. Ejendommens lejligheder er små og uden bad og toilet, og køkken­ erne er små og utidssvarende. Den funktionelle tilstand af lejlighederne er for lav. Sydvestfacaden mod det ubrugte gårdrummet er pudset og helt uden detaljerigdom som på de øvrige facader.

Ældre

Studerende

DATA: Opført: 1910 Etager: 3½, uudnyttet tagetage Bebyggelses-procent: 155 Bygningsform: Hjørnebygning i bymæssig kontekst Altantype: Konstruktion: Fuldmuret rødstensvægge og skifertag Etageareal: 544 m2 Ejerforhold: Privatejet

POTENTIALER: • Smuk og detaljerig ejendom. Problem eller potentiale ift. energirenovering?

• Lav tæthed på matriklen • Uudnyttet tagetage • Eksponeret og fritlagt sydvest facade • Små lejligheder i bycentrum

PROBLEMER: • Utilstrækkelig funktionel tilstand • Uisoleret klimaskærm og generel dårlig byggeteknisk stand • Træbjælkelag i etagedæk • Problematisk placering ift. nærhed til ringvej og lille bygningsskala • Få brugbare friarealer

36

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

37

NORDHAVNSGÅRDEN Byggeriet er en stor kambebyggelse, beliggende tæt på havn og jernbane, i København.

Ejendommen er markant i både størrelse og sit gedigne tidstypiske arkitektoniske udtryk og vandrette vinduesbånd, dog uden at være af særlig bevaringsværdig kvalitet. De nuværende lejligheder er små, hvorfor det er stort gennemtræk af beboere. De store gårdanlæg fremstår uudnyttede pga. besværlige adgangsforhold. Ældre

Små familier

Indvandrere

Socialt udsatte

Studerende

DATA: Opført: 1934 - 35 Etager: 6, uudnyttet tagetage Bebyggelses-procent: 275 Bygningsform: Karré / kambebyggelse med gårdrum Altantype: Udeliggende / små / vedhæftet facade Konstruktion: Fuldmuret gulstensvægge, bølgeeternittag og betontrappekerner Ejerforhold: Almennyttigt boligbyggeri

POTENTIALER: • Smuk og enkel ejendom • God orientering mod verdenshjørnerne, med uudnyttede store gårdanlæg • Homogen, ensartet og stor bebyggelse, med variation i facade • Innovativ byggeteknik og funktionalitet for sin tid • Rimelig optimering af eksisterende gamle installationer og varmeanlæg • Armeret beton med stål bjælkelag • Stort behov for generelt vedligehold og renovering • Engageret beboerforening og varmemester

PROBLEMER: • Meget små og utilstrækkelige funktionelle lejligheder • Ensartede lejlighedsstørrelser hindrer forskellighed og variation i beboersammensætningen • Uudnyttet orientering af friarealerne mod verdenshjørnerne • Ensartet beboersammensætning betyder stor udskiftning af beboere (enlige) • Uisoleret klimaskærm • Uhensigtsmæssige tekniske installationer • Gammel asbest tag til udskiftning (kan ikke opsamle og genbruge regnvandet) • Problematisk topografisk beliggenhed med højtliggende grundvandsspejl, som bl.a. har medvirket til store ødelæggelser ved styrtregn.

38

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

39

LUNDEVÆNGET Bebyggelsen ligger i København i en åben parklignende bebyggelsesplan. Bygningerne fremstår solitære på det åbne areal lukkede mod friarealerne, men med god udsigt mod sydvest. Lejlighedsstørrelserne er små i forhold til nutidens boligkrav. Bebyggelsen er placeret i nærheden af motorvej og S-tog. Bebyggelsen er af høj bevaringsværdi især pga. det særegne landskablige træk.

Ældre

Små familier

Indvandrere

DATA: Opført: 1932 - 35 Etager: 3, uudnyttet tagetage Bebyggelses-procent: 60 Bygningsform: Blokbebyggelse i landskabeligt træk Altantype: Udeliggende / medium / vedhæftet facade Konstruktion: Fuldmuret gulstensvægge, røde tegltage Ejerforhold: Almennyttigt boligbyggeri

POTENTIALER: • Homogen, ensartet og stor bebyggelsesplan • Lav bebyggelsestæthed • God orientering mod verdenshjørnerne • Store og smukt beplantede udearealer • Åbenhed til grønne områder • Nærhed til offentlig transport og trafikale færdselsårer

PROBLEMER: • Uisoleret klimaskærm og generel dårlig byggeteknisk tilstand • Udifferentieret beboersammensætning i almennyttigt boligbyggeri • Dominerende trafikal adgang igennem området • Begrænsede muligheder for energimæssigt løft og arkitektonisk løft af den eksisterende bebyggelse • Bebyggelsesplan af høj bevaringsværdi

40

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

41

HAMMERSHUSVEJ Bebyggelsen er sammensætning af flere vinkelbebyggelser på en åben landskabsflade, beliggende i Århus. Der er visuel åbenhed til sydvestvendte arealer med et stort uudnyttet potentiale. Der er gode lejlighedsstørrelser, og bygningerne er i rimelig, teknisk stand. Facaderne mod nord er homogene og unuancerede, men med smukke tidstypiske detaljer omkring indgangspartier.

Murværket fremstår med patchwork, i kraft af ombygninger mv. Ældre

Små familier

Indvandrere

Socialt udsatte

DATA: Opført: 1953 - 54 Etager: 4½, udnyttet tagetage Bebyggelses-procent: 75 Bygningsform: Dobbelt blokbebyggelse på landskabelig flade Altantype: Delvist indeliggende Konstruktion: Fuldmuret gulstensvægge, røde tegltage Ejerforhold: Blandet andelsforening og kommunalt ejet POTENTIALER: • Godt lysindfald til opholdsrum • Smuk og funktionel facade mod syd/vest.

• Godt lysindfald • God byggeteknisk tilstand • Mulighed for bedre udnyttelse af lejlighedernes planløsning • God størrelse på lejligheder PROBLEMER: • Stort varmetab fra den nordvendte facade • Stor varmetilførsel igennem den sydvestlige facade • Unuanceret og monoton facadeudformning mod gaden • Konstruktivt indeliggende altaner; store kuldebroer • Ved omfattende efterisolering opstår mange overhedningstimer • Patchwork i murværket i kraft af vandaftegning, ombyggede butikslejligheder etc.

42

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

43

PROJEKTBESKRIVELSE

AF DE FIRE CASES

Dette kapitel sammenfatter projektets virkemidler og tiltag af arkitektoniske, funktionelle samt bolig­social art. Projektet er udviklet i tæt dialog med de rådgivende ingeniører med en forståelse for og vurdering af både aktive og passive energimæssige tiltag. Der er løbende udført simulering­ er af bla. indeklima, dagslyskvaliteter, termisk performance og af de muligheder der skabes ved optimering af de tekniske installationer.

Der er lagt vægt på hvordan de forskellige tiltag har skabt synergi for BEBOERE / BYGNING­ ENS ARKITEKTUR / BOLIGENS RUM / FUNKTIONER / BEBYGGELSENS KONTEKST og tilsammen kan skabe en stor værdiforøgelse i et helhedsorienteret renoveringsperspektiv.

A B

44

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

45

KINGOSGADE

NY HUD

Projektet angriber bygningens næsten skizofrene forhold imellem gadesidens detaljerige og nuancerede forside og den anonyme bagside mod gårdsiden. Fokus vendes fra den bevaringsværdige gadefacade til den vestvendte og solbeskinnede gårdfacade. Dette motiv af at vende det ’indvendige’ eller usynlige til at blive det egentlige potentiale er projektets bærende koncept.

Den nye vestvendte facade forskydes i nicher og forsætninger, et motiv hentet fra den oprindelige hjørnebebyggelse. Disse er studeret indgående med simuleringsprogrammet Ecotect, for at opnå optimale sol og skygge forhold for hver enkelt lejlighed. Herved opnås optimale dagslysforhold uden at skabe overophedningstimer i boligerne.

Projektet udnytter de optimale forhold omkring den vestvendte facade og modulerer den op på ny ved at tilføre en ny hud af funktioner både i form af bolig kvm og i form af uderum til hver enkelt bolig.

Facadekompositionen er derved blevet til i en kontinuerlig dialog imellem arkitektoniske virke­ midler, funktionelle behov og indeklimatiske simuleringer.

A

B

Eksisterende 406 kWh/m2 år

A

Eksisterende bebyggelse 560 m2

B

Nye facadekomponenter 50 m2

C

Tagbebyggelse 130 m2

Renoveret 183 kWh/m2 år

RENOVERING KLIMASKÆRM

Rachel Whiteread. ”House,” støbt beton, 1993.

Ny bebyggelse 740 m2

Dagslysstudier udført i Ecotect. Solens indflydelse på vestfacaden.

C

Nye facadekomponenter 30 kWh/m2 år LAVENERGI BR2010

Tagbebyggelse 30 kWh/m2 år

ENERGIRAMME BR2010

Opgørelse af sammenhængen imellem projektets tilførsen af kvm og energimæssige optimering.

Ny bebyggelsesplan 145 kWh/m2 år

Vinter

46

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Sommer

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

47

KINGOSGADE - PLANOPTIMERING Det er essentielt at skabe boliger af høj kvalitet med forskelligartede rumlige muligheder i byerne. Ofte viser tendensen sig at bevæge sig mod større og større lejligheder både i byerne samt i boligerne i forstaderne. Hvor der tidligere har boet flere familier på hver etage med mange børn både her og i mange andre byer, bor der idag hovedsageligt studerende og par uden børn i de centrale dele af Odense.

Modsat den generelle tendens er behovet at skabe flere mindre og attraktive boliger i det centrale Odense. Boliger med særegne kvaliteter for yngre iværksættere, kunstnere, urbanister eller lign.

Projektet udnytter hjørneejendommens egen antydning af forskydning i bygningsvolumenet, ved at gentage og bearbejde dette motiv på hver etage og i hver en lejlighed.

Der sammenlægges ikke lejligheder hvor hver etage består af to lejligheder. De udvides dog med en stor kanap, et rum i køkkenet og en balkon. Alle lejligheder får et udeareal i direkte forbindelse med et opholdsrum.

Tagetagen inddrages til beboelse, og trapperummet bearbejdes i denne forbindelse. Mod gadesiden tilføres et skår omkring trappeopgangen, der antyder bagsidens transformation.

Den nye HUD inddækker hele vestfacaden og inddrager den oprindelige forskydning i bygningens nye konstruktion. Vestfacaden tilfører lejligheden forøgede dagslyskvaliteter og rumligheder direkte henvendt mod lejlighedens uderum. Facaden er pladebeklædt med integreret mobil solafskærmning.

Eksisterende planløsning

48

Konceptdiagram, forskydninger imellem indre og ydre rum.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Transformeret 1. sal

Transformeret 2. sal

Transformeret tagetage

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

49

Kingosgade - transformeret

50

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

51

NORDHAVNSGÅRDEN

ADD ONS

Nordhavnsgården er umiddelbart et stort bygningskompleks af ensartede lejligheder og facadekompositioner. Ved nærmere analyse viser det sig, at hver enkelt facade indeholder en lang række af variationer over de gennemgående både vandrette og lodrette bånd af altaner og vinduesbånd. Projektet adderer rumstore moduler eller vinduer samt altaner i et varieret motiv, der skaber forøgede boligkvaliteter for samtlige lejligheder.

En af bebyggelsens helt centrale problemstillinger er den store gennemstrømning af beboere, der opstår når studer­ ende stifter familie eller ældre mennesker ikke længere kan tage trapperne.

Det har derfor været essentielt at skabe et tilbud af forskelligartede lejligheder og størrelser med mangfoldige bokvaliteter.

A B C

Eksisterende 159 kWh/m2 år

Renoveret 48 kWh/m2 år

RENOVERING KLIMASKÆRM

+ SOLENERGI

Eksisterende ensartede lejligheder

A

Eksisterende bebyggelse 3.180 m2

B

Nye facadekomponenter 100 m2

C

Tagbebyggelse 1000 m2

Nye facadekomponenter 30 kWh/m2 år

Sammenlægning af lejligheder skaber forskellighed

Variation i facaden opstår i kraft af rumstore moduler

Ny bebyggelse 4.280 m2

LAVENERGI BR2010

Tagbebyggelse 30 kWh/m2 år

ENERGIRAMME BR2010

Ny bebyggelsesplan 44 kWh/m2 år

Opgørelse af sammenhængen imellem projektets tilførsen af kvm og energimæssige optimering.

Principsnit for tilføjelse af rumstore moduler.

52

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

53

CONSTRUCTION

NORDHAVNSGÅRDEN - ENERGIRENOVERING Projektet beskriver en tilgang til bygningsudviklingen, der kan gradbøjes og tage de eksisterende arkitektoniske kvaliteter med i diskussionen af bygningens transformation. Facaden tilføres de samme rumlige elementer, men af forskellig intensitet og dermed også visuelt udtryk. På lige fod med den

energimæssige reduktion samt forbedrede boligkvaliteter; i form af mere dagslys, mere rum, flere fællesskaber etc., vurderes den transformerede facades udtryk i relation til den oprindelige arkitekturs kvaliteter.

EXCISTING

Construction U=0.4 W/m2K Windows U=3 W/m2K

Construktion U=2 W/m2K Windows U=3 W/m2K DF=3.6 %

VARME

DF=3.6 %

56 kWh/m2 år

EL. 42 kWh/m2 år Eksisterende bygning

Minimum: den oprindelige facade slår stærk igennem

VARME

DF=4.6 %

DF=4.6 %

56 kWh/m2 år

EL. 42 kWh/m2 år Indvendig efterisolering isolering af tag og fundamenter

Udskiftning af vinduer

Tilførsel af rumstore moduler, nyt trappetårn samt solcellepark på tagflade

Skridt for skridt øges energireduktionen med graden af energiforbedrende tiltag og opnår til sidst en 70% energireduktion. Væsentlig er synergieffekten imellem de enkelte tiltag.

Medium: den oprindelige facades kompositoriske motiv viderebearbejdes

Maximum: en ny facade opstår i en radikal transformation, dog er de bærende lodrette og vandrette motiver stadig visuelt dominerende.

Tre grader af intervention i den sydvendte opholds-facade.

54

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Principsnit gennem ny trappeopgang med elevatortårn

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

55

! !

NORDHAVNSGÅRDEN - HELHEDSPLAN

! ! ! !

Bebyggelsen lider af en manglende sammenhængskraft imellem de forskellige gårdrum og tilhørende boliglænger, pga. en ikke logisk infrastruktur. Idet lejlighedens opholdsrum henvender sig mod det gårdrum der ikke er tilgængeligt fra boligen.

! !! !

! !

! !

Dette skaber en fremmedhed, og der opstår ikke ejerskab eller fællesskab imellem beboerne.

! !

! !

Lejligheder i knudepunkterne er små og modtarger næsten intet dagslys

Kambebyggelsen har mange fantastiske boligkvaliteter for de sydøstvendte lejligheder. Dog opstår der omkring hver sammenkobling imellem kam og længe meget små lejligheder med næsten intet dagslys.

! !

! !

! !

I et radikalt greb skæres bebyggelsen op omkring denne sammenkobling, og der skabes nye forbindelser imellem bebyggelsens fire gårde: • ny ankomst situation • ny gennemgange • ny elevator

Hjørneejendommen gennemskæres i knudepunkterne for at skabe sammenhæng og nye boligkvaliteter i bebyggelsen. Lejlighedssammenlægninger skaber nye store familievenlige lejligheder i bebyggelsen.

56

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

acces

Der tilføres nye elevatorer

acces acces

Der opstår nye gennemgange i bebyggelsen både imellem de individuelle gårdrum og de enkelte lejligheder der får let adgang til gårdrummet

Bebyggelsens grønne gårdrum er klimasikrede og nu sammenhængende til glæde for samtlige beboere

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

57

Nyttehaver for bebyggelsens beboere

Nye karnapper og altaner udvidder boligens brugsareal.

LAR-projekt med grønne anlæg og regnvandsopsamling sikrer bebyggelsen ved styrtregn og mod klimaforandringer.

58

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Ophold i bebyggelsens rand­zoner og overgange

Birketræer danner naturligt skygge og et smukt lysspil

Bebyggelsens hjørner gennemskæres af en glasoverdækket forbindelse imellem de forskellige gårdrum.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

59

Nordhavnsgården - transformeret

60

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

61

LUNDEVÆNGET

MIKROKLIMA, VAND OG BIOFAKTOR

Den ny bebyggelsesplan aktiverer det uudnyttede landskabe­ lige potentiale ved at skabe variation og tilgængelighed i udearealerne for områdets beboere.

I stedet for at renovere hele bebyggelsen ensartet til en middel­mådig renoveringsstandard udvælges enkelte ejendomme til nedrivning. Tre ejendomme nedrives og skaber dermed plads til nye landskabelige elementer og sammenhænge samt til nye boliger af super lav-energi standard. Den resterende bebyggelse renoveres nænsomt med respekt for de oprindelige arkitektoniske værdier.

Gennemsnitligt opnår den samlede nye bebyggelse en langt større energireduktion end den havde kunne opnå ved at renovere alle bygninger ensartet til samme standard.

A

Eksisterende bebyggelse 64.500 m2

B

Nedrivning af 3 blokke 58.000 m2

A

Eksisterende 170 kWh/m2 år

B

Renoveret 70 kWh/m2 år

RENOVERING KLIMASKÆRM

Nye boligenheder 30 kWh/m2 år

LAVENERGI BR2010

Nye boligenheder 12.000 m2

C

Ekstra boligbebyggelse 6.500 m2

Ekstra boligbebyggelse 30 kWh/m2 år LAVENERGI BR2010

C

Mix-use tårn 50 kWh/m2 år

ENERGIRAMME BR2010

Mix-use tårn 1.900 m2

Gavlelementer 30 kWh/m2 år

Gavlelementer 2.000 m2

Ny bebyggelse 80.500 m2

LAVENERGI BR2010

+

RGI DE ENE CEREN U D O PR

Solceller +100 kWh/m2 år

Ny bebyggelsesplan 56 kWh/m2 år

Opgørelse af sammenhængen imellem projektets energioptimering af eksisterende kvm og tilførsel af nye kvm i form af nye super lav-energi bebyggelser. Gennemsnitligt opnås en langt højere energireduktion end ved at renovere alt til samme standard.

62

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Lundevænget: ny bebyggelsesplan

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

63

LUNDEVÆNGET - KONTEKSTUEL ANALYSE FØR

Bebyggelsen er i dag afkoblet de nærliggende store grønne anlæg og modtager store vandmænger ved styrtregn

Det infrastrukturelle trafikflow gennemskærer bebyggelsen overalt

Bebyggelsens stisystem gennemskærer og opbryder friarealerne

Enkelte boligblokke nedrives og erstattes af nye super-lav-energi bygninger.

Trafikflowet minimeres og friholder de centrale grønne områder som bilfri-zone

Et nyt netværk af stisystemer gennemskærer bebyggelsen og skaber nye sammenhænge og flow

Den nye bebyggelsensplan skaber et sammenhængende område med store kvaliteter i uderummet med en mangfoldig profil af aktiviteter.

EFTER

Bebyggelsen indrages som en del af de omkringliggende store grønne anlæg

64

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

65

LUNDEVÆNGET

- VOLUMEN STUDIER

Bygningsmassen har vist sig at have særlige problemer i gavlpartierne, der vurderes at skulle opbygges påny pga. smuldrende konstruktioner. Derfor renoveres gavlene med et nyt isolerende volumen, der kan tilføre forskelligartede kvaliteter til gavlboligerne.

På de udvalgte bebyggelser der tilføres en nyt bygningsvolumen, har det været essentielt ikke at forringe den eksisterende bebyggelses boligkvaliteter. Derfor er der udført skyggestudier, der har bidraget til formgivningen af det terasserede bygningsvolumen.

lundevænget [energi] Kubisk volumen

Terrasseret volumen

Sammenlignet

Volumenstudier af de nye bygningsvolumeners skyggevirkning på de eksisterende boligblokkes vinduesfacader

A B

Efterisolering

Efterisolering med begrønning

Efterisolering med altaner

Himmelkig bevares fra de eksisterende boligblokke

Gavlrenovering med forskellig arkitekonisk mer-værdi 66

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

67

LUNDEVÆNGET - HELHEDSPLAN Landskabet omdannes fra at være en visuel flade, der alene betragtes, til en aktiv flade der kan sammenbinde de solitære bygningsvolumener med områder for nye fællesskaber; PLAZAET, GADEKÆRET og SPORTSPLADSEN. Det grønne areal bearbejdes med fremtidssikrede klimatiltag så som regnvandskanaler, nedsivningsanlæg og gadekær og soppesøer.

PLAZAET er en pladsdannelse hvor den grønne bebyggelsen møder Lyngbyvejens urbanitet. Det bliver adgangen til området udefra. Her etableres butikker og erhver og nye boliger og der skærmes med den ny bebyggelse mod den støjende motorvej.

GADEKÆRET er et nyt samlingssted der spænder over den gennemgående vej. Derved sænkes hastigheden af

trafikanter igennem området og et nyt samlingssted etableres for områdets beboere.

SPORTSPLADSEN lægger sig op ad de eksisterende sportshaller og skaber gode muligheder for spontan og uformel idræt og sport udendørs i bebyggelsen. Andre opholdsrum i mere lokale mellemrum bearbejdes af deres beboere.

Sportspladsen

Gadekæret

Ny bebyggelsesplan med nye bygningsvolumener og aktivitetspladser

68

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Plaza ved Lyngbyvej

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

69

Lundevænget - transformeret

70

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

71

- Nuanceret regulering af solindfald, efterisolering og overophedning - syd-vest vendte facader optimerer og udnytter dagslysindfald

HAMMERSHUSVEJ

HAMMERSHUSVEJ

HAMMERSHUSVEJ ͳ KONCEPT

- Nord- og østvendt facader tilføres en ny overfrakke med en udvendig efterisolering der skaber et identitetsskabende og optimeret facadeudtryk ved ankomstsituationen.

Energikonceptet baserer sig på

- Efterisoleres udvendigt med et solskærmende og optimeret faceteret en reguleret passiv energitilførsel facadesystem

PARASITTER

fra solen mod syd og effektiv

- Tilførsel af rumstore super-lavenergi rum store komponenter efterisolering i form af en ny hud Passivt solvarme koncept

Hammershusvej er orienteret i en næsten direkte nord-syd orientering. Ankomstsiden ligger nordøstvendt og lejlighedernes opholdsrum ligger derfor syd-vestvendt. Dette giver ganske mange udfordringer rent arkitektonisk men også indeklimamæssigt.

Sommer

Vinter

- Forskellige moderniserede lejlighedsstørrelser

mod nord.

Sommer

- Et minimalt indgreb med maksimal effekt (beboere kan blive boende) - Ny ankomst facade skaber en ny identitet til bygningen

Nordfacaden fremstår ramponeret og med et stort varmetab.

Sydsiden derimod fremstrå smukt med mange fine detaljer med en stor passiv varmetilførsel.

- Uopvarmede trappeopgange tilføres solindfald

KONCEPT

Ejendommen kan med fordel efterisoleres indvendigt mod syd i samspil med udskiftning af vinduerne for at bevare de smukke arkitektoniske motiver og efterisoleres udvendigt mod nord, ligeledes med en udskiftning af vinduer for et effektivt stop af det enorme varmetab.

- Bygningsintegreret solafskærmning mod syd i kraft af indeliggende vinduer

SydSyd ogogvest facade vest facade

Nord facade Nordog og øst øst facade

Syd og vest facade

Nord og øst facade

Arkitektoniske tiltag: - Radikal forskellig bearbejdning af SYD og NORD facader - Nuanceret regulering af solindfald, 74efterisolering og overophedning

2nd Chance | Revitalisering af det murede byggeri

- syd-vest vendte facader optimerer og udnytter dagslysindfald - Nord- og østvendt facader tilføres en ny overfrakke med en udvendig efterisolering der skaber et identitetsskabende og optimeret facadeudtryk ved ankomstsituationen.

- Efterisoleres udvendigt med et solskærmende og optimeret faceteret Syd og vest facade Nord og øst facade facadesystem Syd og vest facade Nord og øst facade

Syd og vest facade

Nord og øst facade

- Tilførsel af rumstore super-lavenergi rum store komponenter Passivt solvarme koncept

A

B

Eksisterende 208 kWh/m2 år

A

Eksisterende bebyggelse 3.180 m2

B

Nye facadekomponenter 100 m2

Renoveret 123 kWh/m2 år

Sommer

Vinter

- Et minimalt indgreb med maksimal effekt (beboere kan blive boende)

75

- Ny ankomst facade skaber en ny identitet til bygningen - Uopvarmede trappeopgange tilføres solindfald

Ny bebyggelse 3.280 m2

76

- Bygningsintegreret solafskærmning mod syd i kraft af indeliggende vinduer

RENOVERING KLIMASKÆRM

Syd og vest facade

C

- Forskellige moderniserede lejlighedsstørrelser Vinter

Nord og øst facade

Syd Syd ogogvest facade vest facade

Nord og øst facade Nord og øst facade

Nye facadekomponenter 30 kWh/m2 år LAVENERGI BR2010

74

2nd Chance | Revitalisering af det murede byggeri

Ny bebyggelsesplan 120 kWh/m2 år

Syd og vest facade

72

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Nord og øst facade

Syd og vest facade Syd og vest facade

76

?

Nord og øst facade Nord og øst facade

75

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

73

2nd Chance | Revitalisering af det murede byg

HAMMERSHUSVEJ - OPTIMEREDE PLANLØSNINGER

HAMMERSHUSVEJ

Lejlighederne er alle ensartede 3-vær.elses og af en god størrelse. De optimeres med to indgreb, enten ved sammenlægning af værelser til en større køkken og stue mod sydvest og etværelse mod gaden. Alternativt placeres køkken-alrum med siddeniche mod gaden og værelsesantallet bibeholdes i øvrigt.

Det har været essentielt at etablere et optimeret ventilationsanlæg for at få fordelt varmetilførslen fra syd optimalt i hele lejligheden. Den ændrede lejlighedsrindretning understøtter dette.

Fig. 6: Nye køkkennicher mod nord

Fig. xx: nye lejlighedsdisponering

74

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

75

HAMMERSHUSVEJ - DAGSLYS OG ENERGI Når ejendomme efterisoleres opstår der ofte et nyt forhold imellem varmetab og varmetilførsel. Dette forhold kan være svært at afbalancere på en optimal måde og et almindeligt problem er antallet af overtemperaturer overstiger hvad der kan accepteres for et godt indeklima. I denne case er der udført et særligt studie af den følsomme balance imellem dagslysforhold, varmetilførsel, overtemperaturer og ventilation, der er afhængig af bygningensorienteringen, vinduernes kvalitet, solafskærmning samt rummenes volumener.

Dagslysforholdene har indflydelse på menneskers trivsel og velvære og har kvaliteter, som kunstig belysning ikke kan erstatte. Rum med god dagslystilførsel og åbenhed bidrager positivt til et behageligt indeklima, og samtidig kan behovet for kunstig belysning mindskes, med det resultat at energi­ forbruget sænkes.

Overtemperaturer er ubehagelige at opholde sig i. Det kan være svært at komme af med denne varme. At åbne et vindue og udlufte naturligt er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, og temperaturen i løbet af dagen kan derved stige til et uacceptabelt niveau. Konsekvenserne kan bl.a. være, at brugeren afskærmer vinduerne, hvorved dagslystilgangen og udsynet begrænses. Det er uhensigtsmæssigt, da disse kvaliteter netop udgør et vindues primære funktioner.

Redskaber Vinduerne spiller den centrale rolle hvad angår dagslysforhold og tilgangen af passiv solvarme. Her kan en række redskaber benyttes til at finde en optimal balancegang af dette.

Det viste sig, at som en konsekvens af efterisoleringen at der ville opstå en voldsom overophedning af lejlighederne. For at opnå en tilstrækkelig reduktion af overophedningen var det også nødvendigt med en skærmning mod den tidlige øst-sol.

Ved at indsætte en række værdier af vinduernes performance i programmet Ecotect, i det givne kritiske tidsrum opstår anvisninger på en formgivning af solafskærningen. En af forudsætninger var bl.a. at man ikke ønskede vertikal sol­ afskærmning, der netop ville tage udsynet fra vinduet.

Fig. 8: Parametriske studier af forholdet imellem overophedning og behovet for skygge er udført i programmet Ecotect. Det nødvendige omfang af solafskærmningsarealet angives på de kritiske spidsbelastninger i løbet af dagen.

Fig. 7: Sol på udsnit af nordøstfacaden midt juli kl. 8:30. Illustration fra ecotect.

76

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

77

HAMMERSHUSVEJ - OPTIMERET FACADEDESIGN HAMMERSHUSVEJ

Nordøst facade

Rum-store elementer udvider køkken Rum-store elementer udvider køk-

Formgivning Formgivningafaffacadebeklædning facadebeklædning fremfremmer refl ektion af lys ind i mer reflektion af lys trappeopgang

Bygningsintegreret solafskærmning i ny facadebeklædning

ind i trappeopgang

kenet og tilfører dagslys

Uopvarmetindgangsparti indgangsparti Uopvarmet

84 78

2nd Chance | Revitalisering af det murede byggeri 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Bygningsintegreret solafskærmning i ny facadebeklædning 2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

85 79

Hammershusvej - transformeret

80

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

81

CO2-AFTRYK FRA MATERIALER OG ENERGIFORBRUG

/ DE 4 CASES

Som tidligere nævnt blev energibehov og -besparelserne i de fire cases bestemt med energi­koncept.dk. Disse værdier indgår i CO2-beregningerne sammen med den bundne CO2 fra materialer mv., som indgår i renovering eller nybyggeri. For hver af de fire cases er der set på, hvordan CO2-regnskaberne ser ud i de forskellige situationer.

CO2 og energi Der er store udfordringer i at opgradere bygninger energimæssigt i den eksisterende boligmasse og samtidigt bevare deres arkitektoniske kvaliteter. Og det er blandt andet i den eksisterende, ældre bygningsmasse, at de store energiforbrug findes.

Men i stedet for at fokusere enøjet på bygningernes energiforbrug skal man til at fokusere mere på CO2-udledning, da det er sidstnævnte, som menes at forårsage større klimaforandringer i fremtiden. I princippet er energiforbrug ikke et problem, hvis energien er CO2-neutral. Men energi og CO2 i forbindelse med en bygning vedrører ikke kun driften, men også CO2-udledning i faserne før og efter bygningens levetid, dvs. hidrørende fra opførelsen hhv. nedrivningen.

Det er en gængs opfattelse, at det altid er CO2-mæssigt bedre at rive ældre bygninger ned og erstatte dem med nye. Det er dog kun rigtigt, hvis der alene ses på driften. Ved at indrage bygningens arkitektoniske kvaliteter og dens levetid i vurderingen af bygningsmassen, kan bygningens samlede CO2udledning være langt lavere end f.eks. alternativet nedrivning og nybyggeri af super lav-energi bygninger.

Som det netop er vist i de fire cases, er denne opfattelse ikke altid rigtig. Forudsat den byggetekniske tilstand af en

82

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

bygning er tilfredsstillende, så vil tilsvarende nybyggeri give et betydeligt, større CO2-forbrug end renovering af den eksisterende bygning. Og dette merforbrug af CO2-forbrug ved nybyggeri kan tage mange år at tjene sig hjem set i forhold til driften af en renoveret bygning.

De fire cases er alle forsynet med fjernvarme, og fjernvarme­ forsyningerne i f.eks. København og Århus planlægger at blive CO2-neutrale i næste årti. Når det forhold inddrages i beregningerne, kan det i flere af casene ikke betale sig CO2mæssigt at erstatte de eksisterende bygninger med nye - selv med en tidshorisont på 50 år.

Hvis ønsket er at begrænse CO2-udledningen, er det derfor vigtigt ikke at overse den betydelige CO2-udledning, som skyldes fremstillingen af byggematerialer og komponenter.

Beskæftigelseseffekt Udover bl.a. arkitektur-, energi- og CO2-aspekter ved vurdering af renovering contra nybyggeri af murede boligejendomme, så vil andelen til lønudgifter som regel være større ved renovering end ved nybyggeri. Det vil sige, at krone for krone er beskæftigelseseffekten større ved bygningsrenovering end tilsvarende nybyggeri.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

83

Bygningsdata

KINGOSGADE Navn: ..............Kingosgade, renoveringstiltag Byggeår: ................................................1910 Etageareal: .........................................690 m2 Areal af ydervæg: ..........................651,63 m2 Vinduesareal: ................................104,85 m2

Grundværdi: .................................367.500 kr.

Ejendomsværdi: ........................6.250.000 kr.

Varmepris: .................................0,60 kr./kWh Elpris: .........................................2,00 kr./kWh Antal etager: ................................................3 Dato: ........................................d. 27/8 - 2010

Eksisterende

Oversigt

Som det ses af de to figurer, så tjener både renovering og nybyggeri sig hurtigt hjem (CO2-mæssigt), da det eksisterende energiforbrug er meget højt grundet bl.a. alder og størrelse på ejendommen. Da energiforbruget fortsat er højt efter renovering, tjener nybyggeri sig også hurtigt hjem her. Bemærk at

energiforbruget per kvadratmeter efter renovering er højere end for Nordhavnsgården i dag (se næste case). Ønsket om at bevare mest muligt af det oprindelige, arkitektoniske udtryk er en vigtig faktor i vurderingen af bygningens fodaftryk.

Renoveret Uændret Nybygget Renoveret

KINGOSGADE Co2-belastning i kg pr. m2 over 50 år

278.578 kWh/år

404 kWh/m2

Renoveret

124.854 kWh/år

181 kWh/m2

Elforbrug: Eksisterende

638 kWh/år

1 kWh/m2

Renoveret

538 kWh/år

1 kWh/m2

Eksisterende

280.174 kWh/år

406 kWh/m2

Renoveret

126.198 kWh/år

183 kWh/m2

Samlet korr.: Varmeforbrug:

Energiklasse: Varmeforbrug:

Økonomi

84

Eksisterende

G

Renoveret

E

Årlig energibesparelse varme: ..............................................................................153.724 kWh/år Årlig energibesparelse el: ............................................................................................101 kWh/år Årlig korrigeret besparelse: ...................................................................................153.976 kWh/år Årlig besparelse: ........................................................................................................92.436 kr/år.

Anlægsomkostning........................................................................................................418.943 kr.

Simpeltilbagebetalingstid: ........................................................................................................5 år

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Side 1 af 11

3500

1200

3000

1000

Kg CO2-ækv. pr. m2

Eksisterende

Kg CO2-ækv. pr. m2

Varmeforbrug:

KINGOSGADE Co2-belastning i kg pr. m2 over 50 år Fremskrevet energiforsyning

2500 2000 1500 1000 500 0 1 11 21 31 41 51

800 600 400 200 0 1 11 21 31 41 51

Kurverne ovenfor viser:

Kurverne ovenfor viser:

CO -belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer omkring 5 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer omkring 7 år

CO2-belastningen ved renovering kontra uændret balancerer omkring 2 år

CO2-belastningen ved renovering kontra uændret balancerer omkring 3 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer omkring 12 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer først omkring 25 år

2

Ved CO2-neutral fjernvarme i 2025 er der beregnet følgende, akkumulerede belastninger, som vist nedenfor.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

85

Bygningsdata

NORDHAVNSGÅRDEN Navn: ....Nordhavnsgården, renoveringstiltag Byggeår: ................................................1934 Etageareal: .......................................3180 m2 Areal af ydervæg: ........................1413,30 m2 Vinduesareal: ................................376,02 m2

Grundværdi: ............................10.000.000 kr.

Ejendomsværdi: ....................100.000.000 kr.

Varmepris: .................................0,60 kr./kWh Elpris: .........................................2,00 kr./kWh Antal etager: ................................................6 Dato: ........................................d. 30/7 - 2010

Eksisterende

Oversigt

Som det ses af de to figurer, så tjener renovering sig relativt hurtigt hjem CO2-mæssigt (6-8 år) i forhold til den nuværende situation, dvs. hvor der ikke gøres noget ved ejendommen.

Nybyggeri balancerer CO2-mæssigt efter 15 hhv. 45 år, når det sammenlignes med den nuværende situation.

Sammenlignes derimod nybyggeri og renovering, viser det sig, at nybyggeri ikke kan betale sig CO2-mæssigt, dvs. inden for en tidshorisont på 50 år, uanset om fjernvarmeforsyningen er med den nuværende CO2-udlednng eller den forventede CO2-neutrale fjernvarmeforsyning.

Renoveret Uændret Nybygget Renoveret

NORDHAVNSGÅRDEN Co2-belastning i kg pr. m2 over 50 år

1400

504.022 kWh/år

158 kWh/m2

Renoveret

134.245 kWh/år

42 kWh/m2

Elforbrug: Eksisterende Renoveret

526 kWh/år 6.932 kWh/år

0

kWh/m2

2

kWh/m2

159

kWh/m2

Samlet korr.: Varmeforbrug: Eksisterende

505.336 kWh/år

Renoveret

151.575 kWh/år

48 kWh/m2

Energiklasse: Varmeforbrug:

86

Eksisterende

E

Renoveret

A

Kg CO2-ækv. pr. m2

Eksisterende

1200

Kg CO2-ækv. pr. m2

Varmeforbrug:

Økonomi

NORDHAVNSGÅRDEN Co2-belastning i kg pr. m2 over 50 år Fremskrevet energiforsyning

1000 800 600 400 200 0 1 11 21 31 41 51

450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 1 11 21 31 41 51

Kurverne ovenfor viser:

Kurverne ovenfor viser:

CO -belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer først omkring 15 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer først omkring 45 år

CO2-belastningen ved renovering kontra uændret balancerer omkring 6-7 år

CO2-belastningen ved renovering kontra uændret balancerer omkring 8 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer ikke inden for de første 50 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer ikke inden for de første 50 år

2

Årlig energibesparelse varme: ..............................................................................369.777 kWh/år Årlig energibesparelse el: ........................................................................................-6.407 kWh/år Årlig korrigeret besparelse: ...................................................................................353.761 kWh/år Årlig besparelse: ......................................................................................................209.053 kr/år.

Anlægsomkostning.....................................................................................................2.043.380 kr.

Simpeltilbagebetalingstid: ......................................................................................................10 år

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Side 1 af 11

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

87

Bygningsdata

LUNDEVÆNGET Navn: Lundevænget/Ryparken, renoveringstiltag I Byggeår: ................................................1933 Etageareal: .......................................2720 m2 Areal af ydervæg: ........................1487,34 m2 Vinduesareal: ................................353,46 m2

Grundværdi: ..............................1.000.000 kr.

Ejendomsværdi: ......................10.000.000 kr.

Varmepris: .................................0,60 kr./kWh Elpris: .........................................2,00 kr./kWh Antal etager: ................................................3

For denne case er energiberegningen delt i to dele, idet der foreslås nedrevet dele af den nuværende bebyggelse og nye tilbygninger opføres i lavenergiklasse 1.

Dato: ........................................d. 30/7 - 2010

Eksisterende

Oversigt

Som det ses af de to figurer, tjener renovering sig relativt hurtigt hjem CO2-mæssigt (4-6 år) i forhold til den nuværende situation, dvs. hvor der ikke gøres noget ved ejendommen.

Nybyggeri balancerer CO2-mæssigt efter 10 hhv. 14 år, når det sammenlignes med den nuværende situation.

Renoveret

Sammenlignes derimod nybyggeri og renovering, så viser det sig, at nybyggeri først har tjent sig hjem CO2-mæssigt efter cirka 27 år ved fjernvarmeforsyningen med den nuværende CO2-udlednng. I tilfælde af CO2-neutrale fjernvarmeforsyning i år 2025 kan nybyggeriet ikke konkurrere CO2-mæssigt med den foreslåede renovering og nye tilbygninger inden for de næste 50 år.

Uændret Nybygget Renoveret

LUNDEVÆNGET Co2-belastning i kg pr. m2 over 50 år

2500

690.467 kWh/år

254 kWh/m2

Renoveret

221.674 kWh/år

81 kWh/m2

Elforbrug: Eksisterende Renoveret

563 kWh/år

0 kWh/m2

13.061 kWh/år

5

kWh/m2

254

kWh/m2

Samlet korr.: Varmeforbrug: Eksisterende

691.875 kWh/år

Renoveret

254.327 kWh/år

94 kWh/m2

Energiklasse: Varmeforbrug:

88

Eksisterende

G

Renoveret

C

700

2000

Kg CO2-ækv. pr. m2

Eksisterende

Kg CO2-ækv. pr. m2

Varmeforbrug:

Økonomi

LUNDEVÆNGET Co2-belastning i kg pr. m2 over 50 år Fremskrevet energiforsyning

1500 1000 500 0

600 500 400 300 200 100 0

1 11 21 31 41 51

1 11 21 31 41 51

Kurverne ovenfor viser:

Kurverne ovenfor viser:

CO -belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer først omkring 10 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer først omkring 14 år

CO2-belastningen ved renovering kontra uændret balancerer omkring 4 år

CO2-belastningen ved renovering kontra uændret balancerer omkring 6 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer omkring 27 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer ikke inden for de første 50 år

2

Årlig energibesparelse varme: ..............................................................................468.793 kWh/år Årlig energibesparelse el: ......................................................................................-12.498 kWh/år Årlig korrigeret besparelse: ...................................................................................437.548 kWh/år Årlig besparelse: ......................................................................................................256.280 kr/år.

Anlægsomkostning.....................................................................................................2.122.080 kr.

Simpeltilbagebetalingstid: ........................................................................................................8 år

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Side 1 af 11

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

89

Bygningsdata

HAMMERSHUSVEJ Navn: .........Hammerhusvej, renoveringstiltag Byggeår: ................................................1953 Etageareal: .......................................2400 m2 Areal af ydervæg: ........................1230,37 m2 Vinduesareal: ................................381,64 m2

Grundværdi: ..............................6.238.200 kr.

Ejendomsværdi: ......................25.050.000 kr.

Varmepris: .................................0,60 kr./kWh Elpris: .........................................2,00 kr./kWh Antal etager: ................................................4 Dato: ........................................d. 28/8 - 2010

Eksisterende

Oversigt

CO2-regnskabet er meget lig det for den foregående case.

Som det ses nedenfor, tjener renovering sig relativt hurtigt hjem CO2-mæssigt (4-5 år) i forhold til den nuværende situation, dvs. hvor der ikke gøres noget ved ejendommen.

Nybyggeri balancerer CO2-mæssigt efter 12 hhv. 25 år, når det sammenlignes med den nuværende situation.

Ved sammenligning af nybyggeri og renovering, så har nybyggeri først tjent sig hjem CO2-mæssigt efter cirka 27 år ved fjernvarmeforsyningen med den nuværende CO2-udlednng. I tilfælde af CO2-neutrale fjernvarmeforsyning i år 2025 kan nybyggeriet ikke konkurrere CO2-mæssigt med den foreslåede renovering inden for de næste 50 år.

Renoveret

Uændret Nybygget Renoveret

HAMMERSHUSVEJ Co2-belastning i kg pr. m2 over 50 år

Eksisterende

497.401 kWh/år

207

Renoveret

271.996 kWh/år

113 kWh/m2

Elforbrug: Eksisterende Renoveret

534 kWh/år

0 kWh/m2

9.300 kWh/år

4

kWh/m2

kWh/m2

Samlet korr.: Varmeforbrug: Eksisterende

498.736 kWh/år

208

Renoveret

295.245 kWh/år

123 kWh/m2

Energiklasse: Varmeforbrug:

Økonomi

90

Eksisterende

F

Renoveret

D

600 Kg CO2-ækv. pr. m2

kWh/m2

1800 1600 1400 1200 1000 800 600 400 200 0

Kg CO2-ækv. pr. m2

Varmeforbrug:

HAMMERSHUSVEJ Co2-belastning i kg pr. m2 over 50 år Fremskrevet energiforsyning

500 400 300 200 100 0

1 11 21 31 41 51

1 11 21 31 41 51

Kurverne ovenfor viser:

Kurverne ovenfor viser:

CO -belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer først omkring 12 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra uændret balancerer først omkring 25 år

CO2-belastningen ved renovering kontra uændret balancerer omkring 4 år

CO2-belastningen ved renovering kontra uændret balancerer omkring 5 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer omkring 20 år

CO2-belastningen ved nybyggeri kontra renovering balancerer ikke inden for de første 50 år

2

Årlig energibesparelse varme: ..............................................................................225.404 kWh/år Årlig energibesparelse el: ........................................................................................-8.765 kWh/år Årlig korrigeret besparelse: ...................................................................................203.491 kWh/år Årlig besparelse: ......................................................................................................117.712 kr/år.

Anlægsomkostning.....................................................................................................1.203.282 kr.

Simpeltilbagebetalingstid: ......................................................................................................10 år

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Side 1 af 11

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

91

PROJEKTKONKLUSIONER

DE FIRE CASES

Først og fremmest, er projektudviklingen drevet igennem diskussionen af bygningsanalysens forskellige emner; bygningens materialer, patinering, stoflighed, overflader, proportioner etc. Herefter har overvej­ elser omkring, hvordan en bearbejdning med et energi- og indeklimamæssigt sigte både vil kunne bevare og tilføre de enkelte cases nye værdier, i kraft af rumlige elementer, udviklingen af kulturarven og dens boligkvaliteter.

I kraft af, at de udvalgte projekters arkitektoniske status ikke i sig selv er bevaringsværdige, har det for forfatterne til dette projekt været magtpåliggende at videreudvikle og bygge videre på den type af boligbyggerier, hvor der bor rigtig mange mennesker; de store almene eller mere anonyme, privatejede boligbebyggelser i storbyerne.

Herved kan vi være med til at fremtidssikre den del af kulturarven, som ikke er fredet eller på anden måde hævet over almindelig byggelovgivning og reglementer, men som samtidigt er meget vigtig at bevare uden at ødelægge de arkitektoniske kulturskabende kvaliteter ved byggerierne. Der har i alle de fire cases været arbejdet med forskellige grader af intervention, med forholdsvis radikale, bearbejdninger af

92

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

byggerierne, og det har derfor ikke været ønsket at genskabe eller blindt bibeholde en oprindelig arkitektur eller udtryk.

Det har været ønsket at skabe en ny arkitektur med udgangspunkt i dets oprindelige kvaliteter og værdier.

I kraft af at projektet er så stærkt forankret i de fire konkrete cases, viser resultaterne at hele projektet kan ses som et argument for kvaliteterne i arkitektens arbejde. Et arbejde der ikke kan sættes på formel, men som er en værdifuld blanding af en vidensbaseret empirisk tilgang og en kunstnerisk læsning af stedet og den specifikke kontekst!

Det har været ønsket at skabe en ny arkitektur med udgangspunkt i dets oprindelige kvaliteter og værdier.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

93

+

KINGOSGADE

- fra studiehybel til iværksætter bolig

NY HUD

+

NORDHAVNSGÅRDEN

- fra singlebolig til blandede bolsjer

ADD ONS

Arkitektoniske tiltag

Funktionelle og boligsociale tiltag:

Energi & Miljø

Arkitektoniske tiltag

Funktionelle og boligsociale tiltag

Energi & Miljø

Vestfacaden bearbejdes og efterisoleres til nutidig standard

Ejendommen består af små toværelses lejligheder. Der er ikke behov for eller efterspørgsel efter store lejligheder i centrum af Odense., da børnefamilier vælger at bo i udkanten eller udenfor byen. Derimod er det et ønske at opgradere boligstandarden og evt. præge beboersammensætningen herved.

- aktive tiltag Ny bebygget vestfacade skaber superlavenergi element

Syd og øst facaderne bearbejdes med tilførsel af rumstore, super-lavenergi facadekomponenter

Større mangfoldig lejlighedssammensætning.

Lejligheder sammenlægges for at kunne tilbyde boliger for kommende familier, således at unge kan blive beboende i ejendommen.

- aktive tiltag Tilførsel af super-lavenergi facade­­komponenter

Indvendig efterisolering mod gaden

Øvrige facader efterisoleres indvendigt

Isolering af tag

Påbygning skaber store køkken-/ alrumsfaciliteter

Det er muligt at tiltrække nye typer af beboere med en moderne bolig med gode udearealer, både som altaner og i et smukt gårdrum.

Ny udnyttelse af tagetagen betyder en højere tæthed og flere beboelseskvadratmetre

Iværksættertyper vil oplagt være nye beboere i ejendommen

Øvrige facader efterisoleres indvendigt Toilet og bad faciliteter etableres i alle lejligheder Altaner til alle lejligheder

Vinduesudskiftning

Varmegenvinding på kontroludsugning Mulighed for placering af solceller på vestfacaden - passive tiltag

Øget tilgængelighed og forskellighed Plads til individualisme - forskellige moderniserede lejlighedsstørrelser Indvendig, individuel solafskærmning Større og brugbare altaner til samtlige lejligheder

Indvendig efterisolering på øvrige facader Der etableres elevator således at også ældre kan blive boende i ejendommen Revitalisering af fællesskabet, sammenbinding af bebyggelsens gårdrum

Vinduesudskiftning Isolering af tag Varmegenvinding på kontroludsugning

Rekreative nedsivningsanlæg Nye nyttehaver og nye opholds­­muligheder

Mulighed for placering af solceller på sydvendt tagflade

Et minimalt indgreb med maksimal effekt (beboerne kan blive boende)

Bearbejdning af gårdrummet til et fællesrum for bebyggelsens beboere

- passive tiltag Udnyttelse af passiv solindstråling fra vest

Den nye vestfacade skaber et arkitektonisk løft til hele Dronningegadekvarteret

Bedre udnyttelse af dagslyset i kraft af større vinduesarealer Udvendig mobil, bygningsintegreret solafskærmning

Bygningens mange små nuancer fortolkes og viderebearbejdes i et varieret facadeudtryk; fra MINIMUM, MEDIUM til MAXIMUM

- passive tiltag Udnyttelse af passiv solindstråling fra øst og syd Bedre udnyttelse af dagslyset i kraft af større vinduesarealer Indvendig solafskærmning sikrer mod overophedning Rekreativt nedsivningsanlæg

94

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

95

LUNDEVÆNGET

- fra rigid struktur til organisk liv

+

MIKROKLIMA, VAND OG BIOFAKTOR

HAMMERSHUSVEJ

- fra anonym til identitetsskabende

+

PARASITTER

Arkitektoniske tiltag

Funktionelle og boligsociale tiltag:

Energi

Arkitektoniske tiltag

Funktionelle og boligsociale tiltag:

Energi

Delvis nedrivning for at skabe plads til nye, forbedrede landskabsrum

Ny identitet for hele bebyggelsen i kraft af nye bebyggelser og nye anvendelsesmuligheder i udearealerne

- aktive tiltag: Tilførsel af nye super-lavenergi boligenheder

Radikal forskellig bearbejdning af syd- og nordfacader

Ny identitet for hele bebyggelsen

- aktive tiltag: Udvendig efterisolering af nordvendt facade

Indvendig og udvendig efterisolering på øvrige overflader

Nuanceret regulering af solindfald, efterisolering og overophedning

Vinduesudskiftning

Sydvestvendte facader optimerer og udnytter dagslysindfald

Tilførsel af nye super-lavenergi boligenheder Nye beboere i kraft af blandede ejerformer Nordvendte facader efterisoleres udvendigt og afsluttes med en pudsløsning (pudset var oprindeligt anvist af arkitekten)

Revitalisering af fællesskabet; større variation i uderummene

Sydvendte facader efterisoleres indvendigt

Rekreative nedsivningsanlæg

Større variation i lejlighedsindretningen.

Isolering af tag Balanceret, mekanisk ventilationsanlæg Moderniserede lejligheder og nye lejlighedsstørrelser

Mulighed for placering af solceller på sydvendt gavlflade

Bygningsintegreret udvendig solafskærmning Øget forskellighed og nye opholdsmuligheder i området med tre nye bypladser: Sportspladsen, gadekæret og den urbane plads Plads til differentierede ejerformer og beboersammensætning Revitalisering af fællesskaber, sammenbinding af bebyggelserne, landskabsrum og tilknytning til tilstødende grønne områder Klimaplan med udnyttelse af områdets beliggenhed: Vandreservoir opsamling af store nedbørsmængder

96

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Bygningsintegreret solafskærmning sikrer mod overophedning

Tilførsel af nye super-lavenergi, rumstore moduler Vinduesudskiftning

Rekreative nedsivningsanlæg Isolering af tag

Nord- og østvendte facader tilføres ny "overfrakke" med en udvendig efterisolering, der skaber et identitetsskabende og optimeret facadeudtryk ved ankomstsituationen Tilførsel af rumstore super-lavenergi rumstore komponenter

- passive tiltag: Udnyttelse af passiv solindstråling fra vest

Revitalisering af fællesskabet, sammenbinding af bebyggelsens gårdrum

Varmegenvinding på kontroludsugning Mulighed for placering af solceller på sydvendt tagflade Efterisoleres udvendigt med et solafskærmende og optimeret facadesystem

Forskellige moderniserede lejligheder Et minimalt indgreb med maksimal effekt Ny ankomstfacade skaber en ny identitet til bygningen

- passive tag: Udnyttelse af passiv solvarme fra sydvest Bygningsintegreret solafskærmning sikrer mod overophedning.

Uopvarmede trappeopgange tilføres solindfald Bygningsintegreret solafskærmning mod syd i kraft af indeliggende vinduer

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

97

AFSLUTTENDE

BEMÆRKNINGER

Dette projekt er vores bud og bidrag til renoveringsdebatten og problemstillingen om den eksisterende bygningsmasse.

Det afvises derfor ikke, at der er andre hensyn, der skal tages ved andre typer af bygninger eller bygninger med højere bevaringsværdi, og at der i sådanne tilfælde skal gås anderledes forsigtigt til værks. Men projektet er en påpegning af, at det er muligt og nødvendigt at skabe ny arkitektur ved at fortolke eksisterende kvaliteter og videreudvikle disse på en reflekteret og nænsom vis.

omkring finansiering, omkostninger, huslejestigning, bespar­ elser på energiforbruget, etc. Desuden bør det også undersøges i hvilket omfang ejerforholdene (almennyttigt/privatejet) påvirker de økonomiske forhold.

Inden for dette projekts rammer er den bagvedliggende økonomi kun blevet inddraget i et meget begrænset omfang.

Generelt kan den manglende økonomiske udredning af den aktuelle type byggerier være en væsentlig årsag til, at renoveringen blandt andet ikke er mere udbredt, end det er tilfældet.

Desuden ville det være interessant at foretage en følsomhedsanalyse på forskellige parametre, som vil påvirke økonomien i de fire cases. De parametre, som kan forudses at få størst indflydelse, er bl.a. renten, lånetyper, grønne afgifter, energipriser og levetider af tiltagene. Derved kan det nok sandsynliggøres, hvor styrkerne hhv. svaghederne ligger i økonomien bagved renoveringerne. End­videre kunne det undersøges, hvor der kan påvises påvirkninger på eller fra samfundsøkonomien.

I løbet af projektet kunne der ses et behov for, med udgangspunkt i de fire forskellige, eksisterende, murede byggerier, at beregne økonomien i de foreslåede renoveringsløsninger

98

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Ud fra de fire cases og de tilhørende økonomiske estimater, vil der kunne trækkes nogle generelle retningslinjer op for renoveringstiltag og den forbundne økonomi i forbindelse med murede boligbyggerier.

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

99

LITTERATURLISTE

Bygherreforeningen og Grundejernes Investeringsfond (2011): Hvidbog om bygningsrenovering ISBN: 978-87-994742-0-2 SBi (2011): Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser. ISBN: 978-87-563-1546-3 EUDP-projektet ”Udvikling og 1:1 demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1”

PROJEKTGRUPPE

Projektet er initieret af Tanja Jordan, Jordan Arkitekter og Jens Rahbek, COWI A/S og er gennemført med støtte fra byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler. Medarbejdere på projektet har udover Tanja Jordan, der har stået for den arkitektoniske projekt- konceptudvikling og Jens Rahbek med ansvar for beregninger og simuleringer, været: Karsten I. Jensen, projektleder fra Cowi, Morten Buus, energiingeniør i Cowi, Thomas Mondrup, Ali Arvanaghi, arkitekt m.a.a., Felicity Passmore, arkitektpraktikant.

FSB. Almene Boliger.

Velux (2009): Active House - specifications. 1st. Edition. www.activehouse.info DAC (2011): Arkitektur og Energirenovering. Det murede etagebyggeri fra 1920 til 1960.

Herudover er projektgruppens arbejde udviklet på baggrund af udvalgte fagrapporter, -artikler samt research fra nationale og internationale projekter indenfor området. Der kan blandt andet nævnes: 2nd Chance er udført i samspil med andre projekter omhandlende energirenovering, som projektudviklerne har deltaget i. Der er derfor i rapporten gjort brug af intern viden fra både øvrige COWI projekter og fra research udført af Tanja Jordan Arkitekter. Herudover er der skabt synergi med andre projekter af lignende karakter, hvor vidensdeling er sket.

Ryesgade 30, København, der er udført af COWI, Ellehauge & Kildemoes rådgivende ingeniører samt Rune Vinter Andersen fra Indeklimacentret, DTU, har med konkrete fugtmålinger af effekten af indvendig efterisolering kortlagt fugtniveauet i bygningens konstruktioner og vægge. Dette har været en vigtig baggrundsviden for projektets muligheder for at afprøve konkrete løsningsmodeller med brug af indvendig efterisolering i de udvalgte cases.

Anden research er udført i forbindelse med sammenfald af opgaver under masterforløbet MEGA; Master in Energi and Green Architecture som Tanja Jordan afsluttede i juni 2011.

Casen Nordhavnsgården er undersøgt i detaljer i et semesterprojekt i MEGA i samarbejde med Heidi Merrild Sørensen, hvor en komplet CO2-analyse er udført på projektet.

Casen Hammershusvej har været brugt som case i et afgangsprojekt fra Diplomingeniøruddannelsen i Bygningsdesign på DTU for to studerende René Bukholt og Mads Holten Rasmussen, hvor Tanja Jordan har været ekstern vejleder, og hvor der er udført detaljerede indeklima simuleringer med BSim.

EUDP-projektet ”Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1” i

Projektet har været fulgt af en følgegruppe, der har bestået af:

100

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

Anders Wiig Nielsen fagleder, Miljø- og Energi, FSB

Jørgen Søndermark projektleder , Realea Ejendomme

Claus Olesen sektionsleder, Byg, FSB

Karen Margrethe Madsen Ejendomsforvaltningen, Planlægningsafd., Århus Kommune

Elsebeth Terkelsen Arkitektskolen i Århus

Peter Kjærhus Sørensen Center for bydesign, Københavns Kommune

Graves Simonsen Bygherreforeningen (forfatter til afsnittet s. 7; perspektivering)

Åge Larsen og Louise Larsen privat udlejer, Odense

2nd Chance – bæredygtig energirenovering af det murede byggeri

101

MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon: 33 92 29 00 www.mbbl.dk