Kompetenceløft 2016 by Teatercentrum i Danmark

2016

KompetencelĂ¸ft i selskab med kunstnere

foto s:

Søren Kristoffer Kløft n

design

l ayo u t :

Te R / d d s i g n . d k n

print:

lasertryk.dk

indhold 4 introduktion 6 Sølund 10 Stenurten 14 Nordstjernen 18 Kastaniehuset 22 Guldsmeden 26 Englegården 28 præsentation af deltagerne 29 Kompetenceudvikling – elementer

Kompetenceforløb for p dagoger i selskab med kunstnere Et pilotprojekt i Københavns Kommune – udviklet i samarbejde med organisationerne Teatercentrum og Dansehallerne. Seks dagtilbud, tolv p dagoger, seks kunstnere – og en masse børnehavebørn Mere end bare en dråbe Seks dagtilbud i Københavns Kommune har hen over efteråret 2016 haft et tæt samarbejde med seks kunstnere fra kunstarterne musik, teater og dans. To pædagoger fra hver institution har sammen med en kunstner planlagt praksisforløb, som tager afsæt i den pædagogiske hverdag i institutionen og de kunstneriske formidlingsmetoder. Målet har været at skabe relevante og inspirerende forløb i dagtilbuddene sammen med børnene, med både kunstnere og pædagoger som formidlere. Med fokus på kompetenceudvikling af pædagogerne har der været fælles møder og workshops inden praksisforløbene. Kunstnerne og pædagogerne har gennem praksisforløb på i alt 10 timer afprøvet forskellige dialog- og refleksionsværktøjer for at skabe gode betingelser for læring og udvikling. Projektets mål Det overordnede formål med pilotprojektet har været at afprøve nye måder at skabe kompetenceforløb med pædagoger og samle erfaringer fra dette projekt. Det har handlet om at inspirere og understøtte udviklingen og forankringen

af kunstens muligheder i dagtilbuddene med fokus på de æstetiske og kunstneriske processer. Vi ønsker samtidigt at pilotprojektet kan bidrage til erfaringer om, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem kulturinstitutioner, kunstnere og dagtilbud i Københavns kommune. Formål ◆ At fremme deltagernes indsigt i det kunstneriske felt og det æstetiskes potentiale ind i dagtilbuddet og børns hverdag ◆ At afprøve forløb hvor den enkelte deltager udvikler formidlingskompetencer indeholdende kunstneriske processer med børn ◆ At skabe frugtbare og anvendelige praksissamarbejder mellem kunstnere og pædagoger ◆ At give konkret inspiration til hvordan kunstneriske metoder kan anvendes i forhold til dagtilbuddets hverdag og den pædagogiske praksis (pejlemærke og læreplaner).

Dette opnås ved at ◆ sætte fokus på møder som samtalerum, hvor der udveksles, inspireres og afstemmes mellem parterne ◆ kompetenceforløbet sker i faciliterede læringsrum, som tager afsæt i praksis og mellem kunstnere, pædagoger og børn ◆ tage afsæt i aktionslæring og invitere pædagogerne ind som (co-)formidlere og aktive deltagere gennem hele projektforløbet

◆ sætte fokus på dialog og det ligeværdige samarbejde mellem kunstnere og pædagoger ◆ inspirere med konkrete måder at integrere de kunstneriske processer i børnenes hverdag. Gennem pilotprojektet ønsker vi at samle erfaringer med projektets aktiviteter gennem samtaler og opsamlende møder med alle deltagerne.

Introduktion til materialet I dette materiale vil I møde alle seks dagtilbud og de deltagende børn gennem et udtryksfuldt billedmateriale. Med praksiseksempler fra de forskellige forløb får I indblik i, hvordan der er blevet arbejdet med forskellige temaer, målsætninger og metoder i de seks dagtilbud. De refleksioner og kommentarer som er med i materialet, er kun en lille flig af den store vidensdeling, der har fundet sted mellem kunstnere og pædagoger, og på de fælles møder projektet har indeholdt.

Sølund

vikingehistorien & tidsmaskinen

Deltagere Pædagogerne Hanne Harboe og Charlotte Jørgensen samt en gruppe store børnehavebørn. Lars Storck (Stjernetrolden) er musiker. Børnehavens afsæt Relationer og hvordan musik og krop kan anvendes til det i hverdagen. Pædagogernes mål At tilegne sig erfaringer med hvordan musik kan være andet end sang, og hvordan vi skaber en kultur for det i børnehaven. Vi vil gerne afprøve os selv i nye situationer og rammer. At få kendskab til nye formidlingsstrukturer, som man kan genbruge og tilføre forskelligt indhold og temaer.

Kunstnerisk metode Tidsmaskinen er en fortællingsstruktur der guider børnene gennem forskellige tidsrejser. Man fortæller historier med kroppen, gennem rytmer og med sang. Tidsmaskinen er strukturen, som man improviserer indholdet frem i hen ad vejen sammen med børnene. Vi anvender også Call-respons som metode. Øvelsesbeskrivelse – Vikingehistorien Hanne, som var fortælleren, tog børnene med til Roskildefestival, hvor der var al for mange mennesker og for meget larm. De havde brug for at komme væk og tog derfor til vikingemuseet. De måtte tage tidsmaskinen tilbage til Vikingetiden for at opleve, hvordan der så ud i vikingetiden. Efter tidsmaskinesangen, styrede Charlotte tidsmaskinen og fik den geniale idé at være stjernetroldens kusine, som

havde lånt maskinen. Da de landede i vikingetiden, var Hanne blevet til vikingehøvding. Hun fortalte, at de skulle til England og hente et stort bytte. Børnene foreslog, at de skulle tage dronningen og kongen med tilbage. Charlotte satte gang i båden, hvor man skal sidde på række og ro i takt med en sang lavet til lejligheden. Da vi kom til England, var der et barbarisk slag mellem englændere og vikinger. Der blev kæmpet og grinet. Derefter tilbage til Roskilde, hvor der blev taget imod og festet over byttet. Det blev aftalt at tage derover igen dagen efter for at få fat i guldet fra kirkerne. Fif Gå i gang med at udvikle en historie med kendte elementer – vær ikke bange for gentagelsens magi.

Temaer til tidsmaskinen tager tid at forberede, mens sangene kan bruges her og nu. pĂŚdagog

Det har givet indblik i en brugbar metode/en skabelon til videre udfoldelse og plads til associationer inden for en ramme â&#x20AC;&#x201C; just do it! pĂŚdagog

Vikingehistorien var en god historie, og Hanne og Charlotte viste, at med deres forskellige forcer vil de kunne skabe dette rum med bĂ¸rnene til hver en tid i fremtiden. musiker

fokus

SĂ¸lund

koncen tration Stenurten

Stenurten

Donna finder Sommerfugle Deltagere Pædagogerne Hanne Neve og Lisa Østervig Albertsen samt en gruppe små børnehavebørn på ca. 3 år. Koreograf og danser My Grönholdt var tilknyttet institutionen. Børnehavens afsæt Krop og fantasi – hvordan kan historiefortælling blive en del af dagligdagen. Heksen Donna er en mystisk og spændende figur, som pædagogerne og børnene kender fra deres hverdag, som halv udflytterbørnehave i Tranemosen. Pædagogernes mål Pædagogerne ønskede værktøjer og konkrete metoder til at formidle dans som kunstnerisk praksis i børnehaven og samtidig åbne op for børnenes egen fantasi og bevægelser.

At dansens fantasiunivers integreres som en del af institutionens daglige arbejde og på sigt gives værktøjerne videre til kollegaer på arbejdspladsen. Kunstnerens metode Dansende historier der igennem krop, bevægelse, fantasi, musik og rekvisitter inviterer på rejser. Heksen Donna og hendes venner (dyr, trolde og andre væsner) kropsliggøres i en interaktiv leg. Der opbygges en genkendelig struktur og ramme for historierne, hvor børnene føler sig trygge og glade, og hvor der er plads til børnenes egne historier, kreativitet, fantasi og bevægelser.

Øvelsesbeskrivelse – Donna finder sommerfugle Donna har været ude i skoven hele dagen og flyver ud på sin kost og finder sommerfugle. Donna bliver selv til en sommerfugl. Vi har brugt små tørklæder i farver, som vi har rullet sammen til en lille puppe i hænderne. Langsomt åbner hånden/puppen sig og folder sig ud til en smuk sommerfugl, til et lydspor af stille og poetisk musik. Derefter skifter musikken til glad og livlig jazz. Børnene/sommerfuglene flyver frit og vildt ud i verden/lokalet med sine sommerfuglevinger. Øvelsen inspireres af stop-dans. Jeg stopper musikken, og så skal børnene finde sin egen blomst på gulvet, blomsten har børnenes yndlingsfarve, og her drikker sommerfuglene nektar og får en lille pause i stilhed. Når musikken starter igen, flyver sommerfuglene vildt ud i verden igen. Børnenes egne flyvebevægelser, hop, drejninger og løb står i centrum, og alle bevægelser er velkomne.

Sommerfugledansen rummer både de stille elementer, med fokus på håndmotorik og poesi, i kombination med fysiske og vilde bevægelser. Børnene får lov til at udfolde sine egne bevægelser, rytme og puls i samarbejde med hinanden. kunstner

n r v r

Stenurten

Nordstjernen

lyd hĂ¸r

Nordstjernen Min hemmelige hule

Deltagere Pædagogerne Natasja Dalsgård og Andreas Hvilshøj Koch, børnehavebørn samt Pernille Haugaard Nedergaard, performer. Børnehavens afsæt Udvikle og udfordre børnenes koncentration og opmærksomhed på fælleskabet (jeg versus de andre). Lydlig opmærksomhed i forhold til sproglig udvikling. Introduktion til nye ord og begreber gennem fortællingen. Pædagogernes mål Udfordre og udvikle vores aktivitets-bibliotek. Sætte spørgsmålstegn ved egen praksis gennem kunstnerens kompetencer og erfaring. Skabe et bindeled mellem ‘to verdener’.

Kunstnerens metode Formålet med den sensoriske fortælling er at skabe en levende fortælling, som inddrager alle børnenes sanser, og dermed skaber et udvidet fortælle-begreb. Gennem den sensoriske fortælling stimuleres børnenes sprogforståelse, fantasi og sanser. Hulen, lommelygterne og den fysiske tæthed er med til at intensivere oplevelsen ved at skabe et særligt rum for fortællingen, en stemthed. Øvelsesbeskrivelse – Min hemmelige hule Fortæller: “Det bedste jeg vidste dengang jeg var lille var min mormor. Hver gang jeg kom på besøg hos hende, så havde hun gemt 30 bittesmå kager, som hun kaldte prinsessesørøver-kager, rundt omkring i hele sit hus. Så sagde hun, at jeg skulle finde alle kagerne, og så måtte jeg spise dem. Og ved I hvad ... jeg har faktisk gemt sådan nogle prinsessesørøver-kager herinde i hulen...” Fortællingen foregår i en hule skabt af performeren. Børnene får hver sin lommelygte og inviteres ind i hule to og

to. Når alle er ankommet fortæller performeren en historie med udgangspunkt i egne barndomserindringer. Undervejs bliver børnenes sanser inddraget via en smagsoplevelse, et lydbilled, en føleoplevelse, en duft, og et synsindtryk, som alle tager afsæt i fortællingen. Følgende elementer indgår i fortællingen: Noget ubehageligt, noget dejligt, en yndlingsting/-person, en hadeting el. person, noget mærkværdigt, en svær/god følelse, noget eventyrligt Følgende elementer indgår som sensoriske stimuli: En lyd/en smag, som man skal lede efter, en duft/noget at se på, som man skal gætte hvad er, noget at føle på, som man skal gætte hvad er. Fif Inden børnene bliver inviteret ind i hulen får de at vide, at de skal tale stille, for ellers er der nogen, der kan opdage den hemmelige hule. Dette giver meget tydelige rammer for børnene.

Jeg synes det har været et dejligt benspænd at få til opgave at tage udgangspunkt i institutionens hverdag, rammer, omgivelser og ting performer

Jeg er blevet udfordret på mine muligheder i forhold til at gribe nogle af de m edier, der ikke er mig direkte håndgribelige pædagog

Hulen skaber et intimt rum, og en fortrolighed mellem børn og fortæller, og giver en meget koncentreret stemning. Det giver mulighed for, at børnene kan opdage og vise nye sider af sig selv performer

magi

Nordstjernen

Kastaniehuset

Kastaniehuset Danserejse i junglen

Deltagere Pædagogerne Annemette Krag, Anja Kamp, 14 børnehavebørn og Ingrid Tranum Velasquez, danser.

Øvelsesbeskrivelse – Danserejse i junglen Min mormor er blevet syg, men hun bor langt ude i junglen, og jeg vil høre, om I vil med hen og gøre hende rask?

Børnehavens afsæt At arbejde med inklusion, krop og bevægelse.

Rejsedagen: Vi starter med at lave morgengymnastik. Pludselig er vi ved at komme for sent, og vi må løbe for at nå flyveren. (Løb på stedet). Vi når flyveren og flyver rundt i rummet. Lav evt. kolbøtter som loop og land på gulvet, når vi når junglen. Turen igennem junglen: Vi er helt stille og lister rundt. Beskriv stemningen i junglen. Hvordan ser der ud? Hvad lugter der af? Er der varmt? Blade på gulvet? Spørg børnene om de kan se nogle dyr? Vi bevæger os som store løver, små biller, aber der svinger sig i lianerne, klatre i store træer … og hvad børnene ellers foreslår. Vi skal krydse en stor flod: Ned på gulvet og svømme. Hvilke dyr møder vi i floden? Krokodiller?, krabber? Vi bevæger os som dyrene.

Pædagogernes mål At arbejde med improvisation kropsligt, på en måde, så vi både kan holde styring og følge børnenes medskabende ideer. At facilitere en fantasirejse for børnene og være klædt på til at følge børnenes bevægelser, så vi både er foran og ved siden af børnene i vores rejse/aktivitet. At få alle børn med. Kunstnerens metode At arbejde med dansehistorier og danserejser der skaber aktivt deltagende børn, der lever sig ind i historien.

Vi når bredden på den anden side: Vi fryser og er trætte. Vi varmer os. Klapper hele kroppen og når vi har fået varmen igen, ligger vi os på gulvet for at sove. Beskriv stemningen. Stjernehimlen, dyr der høres i det fjerne mv. Vi vågner næste morgen og strækker os. Vi er næsten fremme nu. Sidste forhindring: Vi skal op på et stort bjerg, hvor vi, mormor og jeg, har aftalt at lægge blomsterne det hemmelige sted. Vi ruller ned af bjerget og løber gennem junglen og tilbage til flyveren. Flyver ruten hjem igen og lander i vores senge. Vi sover. Vi afslutter med at børnene tegner deres tur gennem junglen. Fif Tid til at forberede rejsen. Ha’ styr på musikken som skaber lydsiden af danserejsen.

For at bruge danserejsen i min hverdag fremadrettet, er det noget jeg må prioritere på min ugeplan og have en fast dag hver eller hver anden uge pædagog

Det er meget interessant at undersøge og udfordre, hvor meget medbestemmelse et forløb kan rumme ifht en velfungerende gruppedynamik, med det mål for øje at alle skal være med og føle sig inkluderet

Vi har fået et godt redskab til andre aktiviteter, at inddrage børnenes fantasi til at skabe og finde på aktiviteter pædagog

danser

f lles skab

Kastaniehuset

sans ning Guldsmeden

Guldsmeden

bamsetid & drømmerejse Deltagere Pædagogerne Rasmus Holde og Dusica Miljkovic samt to grupper børn – små og store børnehavebørn. Anne Kurtzweil er skuespiller. Børnehavens afsæt Der tages afsæt i institutionens hverdagssituationer og de sociale relationer. Sprog og relationer er temaerne og med konfliktløsning som undertema. Pædagogernes mål At afprøve nye metoder til at arbejde med sprog og relationer og få værktøjer til at inkludere øvelserne i den pædagogiske hverdag.

Kunstnerens metode Bamsetid er et sæt af teaterøvelser, der skaber plads til børnene og deres hverdagsfortællinger. Børnene bliver guidet gennem en rejse, som afsluttes med, at de bygger en hule sammen, hvori børnene skal fortælle deres historier til bamsen. Hvert barn medbringer en bamse, som bliver deres talerør. Øvelsesbeskrivelse - Drømmerejsen Instruktøren guider en drømmerejse, hvor børnene sammen med deres bamser kommer på en tur. Det er op til instruktøren at vælge, hvor vi skal hen. I slutningen af rejsen, bedes de finde et sted, hvor de har det godt, og at det er et sted, der er deres og ingen andres – et ‘safe place’ – som de altid kan gå hen til i deres tanker. De skal nu forestille sig, at bamsen lægger sig oven på dem og en solstråle rammer

dem, og bamsen ligesom smelter ind i dem, og de bliver til bamsen og bamsen, bliver til dem. De skal føle og tænke på, hvordan bamsen går, hopper, taler, synger osv. Derefter skal de tænke på, hvad er det bedste, de har lavet sammen med bamsen. Børnene skal tænke på den gang bamsen fortalte dem en hemmelighed eller at de fortalte bamsen en hemmelig. De skal huske det de tænker på og gemme det inde i deres huskerum. Nu er vi ved rejsens slutning og instruktøren beder dem om langsomt at vende tilbage, OG DE ER NU BAMSER. Fif Det er vigtigt at skabe rytmeskift, uden at forcere forløbet af den grund. Vær bevidst om hvilke formål vi sætter os med øvelserne – så er man mere bevidst om, hvilken vej vi skal styre.

Vi skal ikke være så bange for at skabe ro og lydhørhed mellem børnene, selv helt ned til de 2½-3 årige – De er på og vil gerne det rolige rum. skuespiller

Jeg har lært, at vi som voksne skal turde at give slip. pædagog

reflek sion

Guldsmeden

indblik EnglegĂĽrden

Englegården fyrtøjet

Deltagere Pædagogerne Iben Pedersen og Mette Guldager samt store børnehavebørn. Basse Dam er skuespiller. Børnehavens afsæt At arbejde med børnenes sociale relationer og kompetencer. Pædagogernes mål Inspiration til metoder der skaber ro, at komme ned i tempo og være i nuet sammen. Kunstnerens metode At skabe et produkt sammen

med børnene, en teaterforestilling ud fra et kendt eventyr. Børnene fortæller og skaber selv teatereventyret og arbejder med teater- og dramaøvelser. Vi afslutter forløbet med en teaterforestilling, der vises for resten af børnehaven. Øvelsesbeskrivelse – Gå-stop Øvelsen fungerer som opvarmningsøvelse. Fysisk og metal opvarmning til at lave teater. Giver følelse af at være en samlet enhed. Instruktøren instruerer og fremhæver, at det ser så flot ud, når

alle gør det samme samtidigt. Børnene går rundt på gulvet. Instruktøren fastholder at gå, så alle går. Instruktøren kan tage en figur eller en fortolkning frem undervejs og bede barnet gøre det igen, så de andre ser det. Som en inspiration til senere arbejde med teaterforestillingen. Gå – Stop (Gentages nogle gange: Når alle børnene følger instruksen, tilføjes flere variationer) Gå ned i hug – Gå som gamle damer (Udvid mere flere gangarter som børnene selv fortolker)

Gå kragegang Stop Gå som seje sild – Gå som en heks Stop som figur (hver enkelt barn vælger selv) Gå – Læg jer ned Gå – Sæt jer (øvelsen afsluttes) Øvelsens styrke Introducerer at nu skal vi lave teater. Skaber fokus, lydhørhed og koncentration. Børnene arbejder fysisk med at transformere sig.

Børnene arbejder kreativt i forhold til kropsudtrykket og skaber associationer. Genererer materiale til teaterstykket, som er de forskellige kropslige input fra børnenes figurer og fortolkninger Fif Gentagelse kontra nye input. Som instruktør skal man være disciplineret i forhold til sine instrukser og kommunikation. Veksl i tempo. Fang børnenes idéer.

Større opmærksomhed på at opdage og medtænke ‘børnenes agenda’ kontra min egen agenda og de forpligtelser jeg har

Bliver bedre og bedre til at indpasse min praksis til institutionens hverdag skuespiller

pædagog

pr sentation af deltagerne Dagtilbud

Kunstnere

Sølund – integreret institution med vuggestue & børnehave – i København N med plads til 89 børn.

Lars Storck – musiker My Grönholdt – koreograf & danser Pernille Haugaard Nedergaard – performer Ingrid Tranum Velasquez – koreograf & danser Anne Kurtzweil – skuespiller Basse Dam – skuespiller

Nordstjernen – 0-6 års institution beliggende på Nørrebro. Børnehavegruppen kører hver dag fra Skt. Hans Torv til Vildroseholm, som er deres hus på landet. Englegården – integreret kommunal daginstitution beliggende i Søborg. Normeret til 36 vuggestuebørn og 59 børnehavebørn. Kastaniehuset – integreret institution der ligger i “De Gamles By” på Nørrebro med 36 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn. Stenurten – integreret 0-6 års institution på Nørrebro. Normeret til 36 vuggestuebørn og 66 børnehavebørn. Guldsmeden – integreret daginstitution med 36 vuggestuebørn og 46 børnehavebørn. Ligger på indre Nørrebro.

Udviklere & tovholdere Dansehallerne – national platform og ledende institution for ny koreografisk scenekunst. www.dansehallerne.dk Teatercentrum – Danmarks officielle kompetencecenter for udbredelse og formidling af scenekunst for børn og unge. www.teatercentrum.dk

Initiativtager Københavns Kommune og indsatsen Åben Dagtilbud www.aabendagtilbud.kk.dk

Kompetenceudvikling – elementer

Man skal være fisk og ørn på samme tid

Aktions læring er gennemgående for den måde kompetenceforløbet er udviklet på: At praksis, som i denne sammenhæng er facilitering af æstetiske processer med børn, og den fælles erfarede viden bruges som afsæt til ligeværdige refleksioner mellem to fagligheder. Alle deltagere; pædagoger, kunstnere og indirekte børnene via deres feedback, inddrages i kompetenceforløbet som eksperter og bidrager til læringssituationen og dermed til udviklingen af af kompetenceforløbet.

kunstner

g n i l k i v d u e c n e t ompe

k tøj r v s n o i s k e fl e – R u g: 15 m i n uTTe R

Navn: Institution: Dato:

Ti d s fo R b R

i forløbet i dag? Hvad skete der så og hørte) (beskriv hvad du

ecielt mærke til

Hvad lagde du sp

bet i fht til Hvordan gik forlø t os? sa de mål vi havde

rligt godt?

Hvad lykkedes sæ

“Jeg har oplevet medejerskab og medskabelse i en ligeværdig fælles oplevelse.” pædagog

le videre på?

Hvad kan vi udvik

Det dobbelte blik er et billede på det dobbelte fokus, et på processen med børn og et på kompetenceudvikling og egen læring. Det dobbelte blik har stillet krav til at deltagerne i processen har reflekteret over det der skete og at handle på flere planer. Det er en måde hvor deltagerne inviterer hinanden til at se på sig selv udefra og en mulighed for at stille spørgsmål til egen praksis både som kunstner og pædagog.

ede vores Hvordan funger sfordeling? ar sv an e/ jd be samar

rete bud Hvad er de konk t? rid sk e st på næ

ål Ram m e & m en og mål m Hvad var ram g? da i t be rlø fo med

Andre noter fra

k o m p et e n

forløbet

c e u d v i k li

te t g s p r oj e k

el le m sa m ar be jd e m er ud vi kl et i

danse

, te at e r c e nt h a ll e r n e

rum

k ø b e n h av

une ns komm

“Det er på en helt anden måde end når man tager ud til et kursus. Det spiller ind i den almindelige hverdag og i den pædagogiske rolle.” pædagog Refleksionsskemaet er en guide til at rammesætte samtalen mellem kunstner og pædagoger efter hver forløb. Der blev afsat 15 min. til fælles refleksion og alle deltagere blev bedt om at bruge skemaet aktivt hver gang, som et redskab til læring og refleksion over læring.

re f le k sion sguide

Forskellige kommentarer på refleksionsguiden: “Samtalen kom af sig selv, den frie snak og vi havde en dialog, hvor hver især bød ind med nogle ting. Vi havde en god dialog. Vi brugte skemaet til at plotte ind bagefter.” “Skemaet var meget firkantet. Vi satte ur på. Det var godt, det var kort tid og foregik samtidig med at vi skulle holde øje med børnene. Hvis man kun har et kvarter er det godt at have guiden. Ikke så meget snik- snak.” “Det var godt vi havde skemaet. Vi lod det bare være overordnet og vi kørte ud og ind ad det. Vi var ikke så fokuseret på tiden. Lidt mere ro. Vi brugte en halv time den første gang. Vi brugte den som vejledning for samtalen.” “Refleksionsguiden var med til at kvalificere vores samtaler.”