KULTUR | TORSDAG 140416 | 07 Instruktør Ole Sørensen (th.) har udvalgt 23 af de 160 Hausgaardsange, han gennemhørte.
Vendsyssel Teaters chef, Lars Sennels (tv.) og Teatret Møllens chef, Nikolaj Mineka har samarbejdet om Hausgaardforestillingen.
”I fornuftens land” er en ren teaterkoncert. Ikke en udvidet Hausgaardaften.
I fornuftens land Af Allan Vinding Sørensen og Bent Bach (foto) allan.vinding.soerensen@nordjyske.dk
E
t samarbejde mellem Sønderjylland og Vendsyssel blev nøglen til at få Niels Hausgaards tekster omsat til en teaterkoncert. Teatret Møllen i Haderslev og Vendsyssel Teater er gået sammen om at realisere den replikløse teaterkoncert ”I fornuftens land”, som 19. april kan ses på Vendsyssel Teater. Premieren fandt dog sted i det sønderjyske 2. april. Og det kan vi i første omgang takke Teatret Møllens leder, Nikolaj Mineka, for. Lige siden han på teaterskolen i 2007 satte en Hausgaard-forestilling op, har han drømt om at se en eller anden forestilling centreret omkring Hausgaards tekstunivers på en teaterscene. Da han blev teaterchef på Møllen, forelagde han ideen, og pludselig var den en realitet. - Jeg er en stor fan af Hausgaard. Hans sangtekster er undervurderede. De er helt fantastiske, siger Nikolaj Mineka. - Han gør det selv så godt på en scene. Det kan vi ikke gøre, men vi kan give teksterne et andet udtryk. Hans tekster er mere skræmmende i dag, end da han skrev dem. Vi serverer dem dog med et glimt i øjet. Forestillingen skulle være større end den oprindelige teaterskoleforestilling. Hvem kunne man finde som samarbejdspartner? Vendsyssel Teater lå lige til højrebenet, og kunstnerisk chef, Peter Schrøder, var med på ideen. Det har ført til en blandet skuespiltrup, hvor de nordenfjords er repræsenteret af Hans Holtegaard, Hanne Laursen og Lone Rødbroe, mens Teatret Møllen stiller med Connie Tronberg og Klaus Andersen samt musikerne Mathias Gregersen og Simon Eskildsen. Kulisserne er lavet på Vendsyssel Teaters værksted. - Man må forstå, at forestillingen ikke er en udvidet Hausgaardaften, men en ny måde at opleve Hausgaard på, siger teaterdirektør Lars Sennels fra Vendsyssel Teater. Vendsyssel Teater og Peter Schrøder har tidligere samarbejdet med Niels Hausgaard. Peter Schrøder havde fået den opfattelse, at Niels Hausgaard helst ville beholde sit tekstunivers til eget brug. Men da Teatret Møllens Ole Sørensen, som instruerer forestillingen, bad om grønt lys til eksperimentet, var svaret _ befriende enkelt. - Han sagde: ”Fint. Det gør I da bare”, fortæller Ole Sørensen. - Jeg satte mig derefter i Skagen og hørte 160 sange og valgte 23 ud. Det er blevet til en teaterkoncert, som udspiller sig i en ventesal, hvor der ud af højttalerne en gang i mellem kommer meddelelser om forsinkelser i vant DSB-stil.
Hvis man lytter efter, vil man dog kunne høre, at ”I fornuftens land” har gjort et diskret kup! Det er Hausgaard, som lægger stemme til meddelelserne. - Toget til fornuftens land er forsinket. Og det skaber en musikalsk magi, som får folk til at synge om deres liv, siger Ole Sørensen. Teaterkoncertens scenografi er inspireret af den svenske filmskaber Roy Anderssons visuelle udtryk. Svenskeren har en høj stjerne hos Hausgaard. - I fornuftens land er himmelen grå. Der er melankoli og poesi i teksterne, men Hausgaard har også sine politiske holdninger og satire. Han viser almindelige mennesker som kan have manglende politisk mod til at sige, hvad de mener, siger Ole Sørensen om teksternes bid, som spidder danskerne lidt. - Det er en teaterkoncert uden replikker. Det, Niels Hausgaard gør på scenen, er unikt for ham. Det kan vi jo ikke gøre ham efter, siger Ole Sørensen. Hans Holtegaard har tidligere arbejdet sammen med Niels Hausgaard. Men denne gang er der nødt til at være en slags kunstnerisk afstand. - Det er da lidt underligt. Man bevæger sig jo ind på et område, som er hans, siger Hans Holtegaard. - Man må jo prøve at opføre sig så pænt man kan uden at genere ham. Men det er Ole Sørensen, som instruerer. Det er ham, jeg lytter efter. Det giver en frihed. Jeg går ikke ind som Hausgaardeksperten. Den rolle har jeg slet, slet ikke. Overhovedet ikke. Jeg er bare skuespiller i forestillingen. Lone Rødbroe hørte Hausgaard hjemme hos forældrene i Nørre Halne. Men dette er noget helt andet. - Det har været nyt og fantastisk at få lov til at dykke ned i teksterne og kun være der. Og ikke i hans ”udenoms”, som han er så god til selv på en scene. Men at være i de historier, som bliver fortalt af rigtige mennesker, siger Lone Rødbroe. - Jeg er jo vokset op med hans tekster, siger Hanne Laursen. - Vi ved, hvad hvert ord betyder. Vi kender jo typerne; de er lidt ensomme, det er enspændere, som vi kender så godt, siger hun. Men hvad får sønderjyderne ud af en ærkevendelbo som Hausgaard? - Teksterne er utroligt vedkommende. Det skæve og underspillede går rent ind, siger skuespiller Connie Tronbjerg fra Teatret Møllen. Hendes kollega Klaus Andersen noterer sig, at der en sammenhørighed mellem vendelboer og sønderjyder. - Det er en guldgrube af tekster, som er dybe og alvorlige, siger Klaus Andersen. { Der er Vendsysselpremiere på ”I fornuftens land” 19. april kl. 19.30 på Vendsyssel Teater.
Der skulle et samarbejde til mellem nord og syd, før Hausgaards tekster kom på teaterscenen
”I fornuftens land” Medvirkende: Hans Holtegaard, Hanne Laursen, Lone Rødbroe, Connie Tronbjerg, Klaus Andersen, Mathias Gregersen og Simon Eskildsen Instruktør: Ole Sørensen Scenograf: Johanne Eggert Lysdesigner: Anders Budolf Andersen
CAMILLA BENDIX • TOM JENSEN • CHARLOTTE GULDBERG JENS GOTTHELF • KRISTIAN HOLM JOENSEN INSTRUKTION: TOM JENSEN • SCENOGRAFI: KIRSTEN BRINK KOREOGRAF: PETER FRIIS • KAPELMESTER: HENRIK “BALOO” ANDERSEN
VENDELBOHUS 17. JUNI - 30. JULI KL. 20.00 BESTIL PÅ BILLETTELEFON: 21 65 00 75 ELLER HJOERRING-REVYEN.DK VIP SAMARBEJDSPARTNER
HOVED SPONSORER
STOR SPONSORER
Hausgaard-teaterkoncerten ”I fornuftens land” er blevet til i samarbejde mellem Vendsyssel Teater og Teatret Møllen i Haderslev.
Foto: Bent Bach