Anm: Hverdag er der mest af - Mediearkiv - Infomedia
23/06/2016 15.05
Anm: Hverdag er der mest af 25. april 2016, Jyllands-Posten, HENRIK LYDING..., 402 ord, Id:e5ad0521
Lun og bidsk teaterkoncert med 24 skønne Niels Hausgaardsange.
TEATER VENDSYSSEL TEATER I FORNUFTENS LAND Sange af Niels Hausgaard Scenografi: Johanne Eggert Iscenesættelse: Ole Sørensen Co-produktion med Teatret Møllen Varighed: To timer Til den 18. maj. 5
At sætte Niels Hausgaards hverdags-Danmark på scenen er en brillant idé. Især fordi ikke-jyder så omsider kan forstå, hvad hans sange egentlig handler om. Rammen i denne teaterkoncert er også fin. Vi er på en togstation, hvor afgangen mod fornu!ens land er voldsomt forsinket. Så nu sidder de der, fem gråmelerede danskere strandet i en slidt ventesal. Livets ventesal? Tja. I hvert fald hverdagens. I sang e!er sang foldes dagligdagen ud. Ikke de store problemer, men alligevel. Og ikke nødvendigvis noget rart sted, dette fornu!ens land, hvor himlen er grå, træerne små, og fuglene siger ingenting, som de synger i åbningssangen.
Underspillet lune Det er her, vi møder manden med det bekymrede hjerte, ham, der lover Vorherre alting, bare han ikke lige skal dø i nat. Og kvinden, der insisterer på sin ret til at foretrække lyserøde danskere frem for alle de fremmede. Og parret, der endelig fik deres eget lille sted, og nu vogter det med gevær og glubske hunde. Kønt er det ikke altid, det billede Hausgaard tegner af sine landsmænd. Men han og instruktøren, Ole Sørensen, gør det med underspillet lune, og forestillingens fem skønne skuespillere forsvarer deres figurer og udsagn med næb og klør, blikke og miner. Her udleveres aldrig til bedrevidende distancelatter; her klukker vi genkendende https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e5ad0521
Side 1 af 2
Anm: Hverdag er der mest af - Mediearkiv - Infomedia
23/06/2016 15.05
over de holdninger og karaktertræk, vi ser foran os. Om mobning i skolen mod "svineprinsessen med lort på næsen" - det var fregnerne eller drengen, der lærte, hvordan man tegner blomster, sådan som vi altid har gjort det! Man forstår, hvis han ender med at trampe i takt. Snart kradser Hausgaard satirisk i os, snart lokker blidheden ansats til en lille tåre frem i øjenkrogen, når en mor sidder urolig derhjemme og venter på sin teenagedatter. Eller når den voksne mand synger om sin barndom med en kronisk fraværende far - der var så meget, han gerne ville have fortalt.
Sikke et hold Spillerholdet er som sagt af fineste a!apning. Hans Holtegaards blide resignation, Hanne Lauersens forpjuskede kone, Connie Tronbjergs stramt forurettede lærerindetype, Klaus Andersens kasserede toupé-fyr, og endelig Lone Rødbroe, hvis eksplosive talent er formidabelt dæmpet, uden at intensiteten svækkes et sekund. Sikke et hold, fornemt garneret med to lune stationsbetjente som orkester. " I fornu!ens land" e!erlader os med smil i øjnene og en let syrlig smag i munden. Smagen af dansker på godt og ondt. Men heldigvis mest godt. henrik.lyding@jp.dk Spillerholdet er som sagt af fineste a!apning. Lone Rødbroe og Hans Holtegaard i Niels Hausgaard-forestillingen "I fornu!ens land". Foto: Søren Hasselgaard Skaaning
https://apps.infomedia.dk/mediearkiv/link?articles=e5ad0521
Side 2 af 2