Anmeldelse: Historien om et martyrium bliver fortalt med humor | Kultur | jv.dk�
29/08/2016 15.24
Anmeldelse: Historien om et martyrium bliver fortalt med humor AF: MICHAEL MOGENSEN , MMO@JV.DK Publiceret 29. august 2016 kl. 14:05
1/1 Forehåndsinteressen har været så stor, at Teatret Møllen opsætter en ekstraforestilling af sæsonens første egenproduktion: "Grænsevogteren". Foto: Pressefoto
et er bevægende og faktisk også nogle gange morsomt. Men det er ikke et enkelt billede, der tegnes af oberst Paludan-Müller i soloforestillingen "Grænsevogteren". Historien om oberst Svend Paludan-Müller lægger ikke umiddelbart op til, at man gør sig morsom. Men Teatret Møllens skuespiller, Ole Sørensen, har en ubetvingelig komiker i sig, og derfor bliver monolog-forestillingen, "Grænsevogteren" til en oplevelse med forsonende humoristiske solstrejf i den timelange forestilling om en mand, man kan kalde egenrådig eller kompromisløs - alt efter overbevisning og temperament. Historien kort:
Fakta Grænsevogteren Instruktion: Ole Sørensen og Nikolaj Mineka. Dramatiker: Brian WindHansen. Varighed: 60 minutter uden pause.
Oberst hos grænsegendarmerne, Svend Paludan-Müller, blev i maj 1944 banket op af Gestapo klokken halv seks i Gråsten. Tyskerne fik at vide, at de kunne komme igen i grænsekontorets åbningstid. Som en Rambo Den afvisning udartede sig til et voldsomt slag, hvor obersten som en anden Rambo kastede sig ud i en ildkamp mod over 40 Gestapo-folk. Træfningen endte, da tyskerne satte ild til huset, hvorunder obersten bliver dræbt.
http://woview.infomedia.dk/index_ocl.php?url=http://www.jv.dk/artikel/2371652:Kultur--Anme…AzMzA1JmlkX2FydGljbGU9MzMxMTA5JmlkX3VzZXI9Mjg0MCZpZF9hcHBsaWNhdGlvbj0xMDAwMzU5Jmxhbmc9ZW4=
Side 1 af 2
Anmeldelse: Historien om et martyrium bliver fortalt med humor | Kultur | jv.dk�
29/08/2016 15.24
Slet så dramatisk kan enmandsforestillingen i sagens natur ikke udføres. Men hvad der foregik den maj-dag står ganske klart også for dem, der ikke kender historien om den iltre oberst fra Gråsten. Ole Sørensen foretager et imponerende antal rolleskift, når han gengiver reaktionerne hos de mennesker, der omgav Paludan-Müller den skæbnesvangre dag. Blandt andet hushjælpen og den præst, der får oberstens familie reddet ud af embedsboligen. Det greb er med til at gøre fortællingen bevægende, og rammerne larmer ikke: Stykket udspiller sig på en intimscene, hvor eneste udstyr er en bedaget radio tilsat Aksel Schiøtzs velmodulerede "I Danmark er jeg født". Var obersten en egenrådig stivnakke, der arrangerede en martyr-agtig demonstration? Eller var han en pligtopfyldende soldat i en tid, da begrebet pligt havde en anden konsistens? "Grænsevogteren" giver intet skarpt skåret billede af soldaten Paludan-Müller, og man kan sidde lidt uforløst tilbage, men det er et bevidst valg. Forestillingen anbefales for unge fra 14 år, og den bør - og da især i en terrortid - kunne danne grundlag for en snak om begreberne pligt og overbevisning. Og ikke mindst: Viljen til at dræbe mennesker.
Norgesgade 1 - 6700 Esbjerg - Telefon (+45) 7912 4500 - (+45) Fax 7513 2207 - email: jydskevestkysten@jv.dk
http://woview.infomedia.dk/index_ocl.php?url=http://www.jv.dk/artikel/2371652:Kultur--Anme…AzMzA1JmlkX2FydGljbGU9MzMxMTA5JmlkX3VzZXI9Mjg0MCZpZF9hcHBsaWNhdGlvbj0xMDAwMzU5Jmxhbmc9ZW4=
Side 2 af 2