Carl Skøtt

Page 1

Teater: Ualmindelig - og helt almindelig - Lokalavisen Haderslev

24/06/2016 15.22

Teater: Ualmindelig - og helt almindelig Teatret Møllen i Haderslev er klar med en ny egenproduktion, der siden vil gå landet rundt

Når en forfatter skriver en roman med den tåbelige og lidet inspirerende titel "En mand, der hedder Ove", så er han selv skyld i, at bogen ikke bliver læst. Hvem pokker gider læse om en Ove i Sverige. Nåh ja, det var der temmelig mange, der gjorde - så mange, at bogen er blevet en bestseller, i dramatiseret form kommer den nu op på Teatret Møllen i Haderslev premiere 25 september - og til maj er bogen filmatiseret. Ove er altså en ikke helt almindelig mand - hvilket han paradoksalt nok er. Og deri ligger magien. Fredrick Backmann hedder forfatteren, og han har kastet sin interesse på 59-årige Ove, der netop har mistet sin hustru. En sur gammel mand, der er vant til, at hustruen talte, og nu, da hun ikke er mere, gør han det selv med stor nidkærhed. Han føler godt nok, at han ikke kan leve uden sin elskede Sonja, der gav hans liv farver - og så lever han sig ind i en sort-hvid verden, hvor han kontrollerer alt og alle i nabolaget. Alt skal foregå, som loven siger, så han skræmmer katte væk, moraliserer over syndere, der parkerer ulovligt osv. Af gæsteanmelder Carl Skøtt

Hans liv er blevet sort-hvidt! Egentlig er det en sørgelig historie - en tragedie, hvilket også åbenlyst kommer frem. Og alligevel er det humoren, der bærer stykket i Møllens fortolkning - alt andet ville også være ubærligt. Katten spiller i øvrigt en særlig rolle i teaterversionen. I romanen er der indlagt en fortæller, og på teatret er det katten, der fortæller. Filmversionen vil sikkert byde på en tredje version - og det er jo spændende for især dem, der læser bogen, ser teaterstykket og ser filmen. De får tre forskellige versioner over præcis det samme oplæg. Egentlig har Møllen slet ikke brug for foromtale af stykket, der spilles på Møllen syv gange. Alle forestillinger er nemlig udsolgt. Det samme er stort set tilfældet med en ekstra forestilling, der vises 10. oktober om eftermiddagen. Kun de meget hurtige når at få billet. Forestillingen indgår i det landsdækkende teaterrepertoire, som 2016 0g 2017 byder på. Det er udtryk for, at Møllen er en fast indgroet del i det danske teaterliv. Det er også udtryk for, at Møllen ikke blot er et guldkorn i dansk teaterliv, men også den bedst tænkelig ambassadør for Haderslev Kommune. Kommentarer Publiceret: 19. September 2015 09:49

http://haderslev.lokalavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20150919/artikler/709229553/2030&template=printart

Side 1 af 1


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.