Stort drama bag ny møllen forestilling

Page 1

JydskeVestkysten

LØRDAG 20. AUGUST 2016

KULTUR J V.D K / KULT UR

.

RED I G ERET A F: KENT HANS EN

15

MAIL: JYDSK EVESTKYSTE N @JV.DK

Ene mand gik oberst Paludan-Müller i 1944 i Gråsten til kamp mod 40 Gestapo-soldater. Han skød fem og beholdt den sidste kugle til sig selv, og den dag i dag bliver hans dåd hvert år mindet 26. maj i Gråsten. Nu har Teatret Møllen i Haderslev med Ole Sørensen i en ny stor rolle skabt en forestilling om denne manden og dramaet. Foto: André Thorup

STORT DRAMA BAG NY MØLLEN-FORESTILLING

Premiere: Teatret Møllen i Haderslev er klar med soloforestillingen "Grænsevogteren", der baserer sig på en virkelig dramatisk hændelse i Gråsten 26. maj 1944. Den dag gik oberst Paludan-Müller ene mand til kamp mod 40 Gestapo-soldater. Af Inge Rogat Møller irm@jv.dk

Hvad driver et menneske til at gribe en pistol, rette den mod et andet menneske og affyre skud for at dræbe? Hvad får en mand til at ville dø for sit fædreland? Hvilke dilemmaer står sådan et menneske i? Det er højaktuelle spørgsmål, der bliver stillet i Teatret Møllen fra Haderslevs nye forestilling, "Grænsevogteren". Skuespilleren Ole Sørensen er ene mand på scenen i en monolog skabt på baggrund af en idé, der i årevis har spøgt i hans hjerte og hjerte.

Drama i Gråsten I midten af 1990'erne hørte han for første gang historien om oberst Svend Paludan-

Müllers enmandskamp mod 40 Gestaposoldater 26. maj 1944. I sin tjenestebolig tæt på Gråsten Slot låste chefen for Grænsegendarmeriet sig den dag inde med hustru, datter og husassistent og affyrede skud mod 40 Gestaposoldater. Fem tyskere blev ramt, inden Paludan-Müller af den lokale sognepræst blev overtalt til at lade hustruen, datteren og husassistenten slippe ud. Selv ville han ikke overgive sig. På knæ modtog han præstens velsignelse med den skarpladte pistol med det sidste skud liggende ved siden af sig. – Den samtale mellem Paludan-Müller og præsten optager mig meget. Den må have været dramatisk, men vi ved jo ikke meget af, hvad der blev sagt – kun at præsten velsignede ham. Alt andet blev mellem

FA K TA

Forestillingen ■ Dramatiker: Brian Wind-Hansen. ■ Instruktion: Ole Sørensen og Nikolaj Mineka. ■ Medvirkende: Ole Sørensen. ■ Forestillingen varer cirka 60 minutter og skal på turné i september-oktober. ■ Forestillingen spiller 27. august, 30. august, 31. august, 1. september, 20. september, 21. september og 27. september. ■ Der er stadig enkelte ledige billetter tilbage nogle af forestillingerne.

ham, præsten og Gud, forklarer Ole Sørensen, der i forestillingen ikke giver et entydigt svar på, hvordan dialogen udspillede sig. I samarbejde med dramatikeren Brian Wind-Hansen afsøger han med et utal af rolleskift baseret på vidneskift svarene på Paludan-Müllers handlinger. Ole Sørensen har tidligere brilleret i soloforestillingen "Richard III". I "Grænsevogteren" kan han gøre brug af hele sit dramatiske talent fra dyb alvor til stille eftertænksomhed – garneret med lun humor. Endegyldige svar gives ikke. Og det er ifølge Møllen heller ikke meningen. Oberst Paludan-Müller er efter befrielsen blevet hyldet som en helt, men om han virkelig var en det, er op til publikum at bedømme.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.