Dokumentet indeholder generelle principper for nedtagning og opbevaring af betonelementer fra eksisterende byggeri med henblik på efterfølgende genbrug i nyt byggeri. Formålet med dokumentet er at give inspiration til metoder, som kan bruges til at sikre, at de nedtagne betonelementer har en tilstand, som muliggør genbrug.
[P]RECAST
Nedtagning af huldæk Gellerupparken. Foto: GXN
(P)RECAST er et forsknings- og udviklingsprojekt støttet af MUDP under Miljøstyrelsen. Projektet har til formål at bane vejen for genbrug af hele betonelementer i nyt byggeri og er et samarbejde mellem 13 aktører i byggebranchen.
Projektet havde opstart i januar 2022 og forventes afsluttet i sommeren 2025.
Denne rapport er én af ni rapporter, der udgives af Teknologisk Institut med henblik på at formidle viden og erfaringer fra projektet til byggebranchen.
Udarbejdelsen af rapporterne er et samarbejde mellem forskellige virksomheder i projektet, og rapporterne er forfattet af virksomhederne i de tilhørende arbejdspakker. Forfatterne af nærværende rapport er Teknologisk Institut, Tscherning, Søndergaard, COWI og Aarsleff.
Anvendelse af dokumentet er for brugerens eget ansvar og risiko i enhver henseende.
REDAKTION
Katja Udbye Christensen, Teknologisk Institut Mia Schou Møller Lund, Teknologisk Institut Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut
UDVIKLING I LOVGIVNING MED FOKUS PÅ HOLDBARHED FOR BETONELEMENTER
UDBUD MED NEDTAG AF HELE BETONELEMENTER
Anbefalinger og gode råd til aktører i byggebranchen der ønsker at implementere genbrugte betonelementer i sine projekter.
Historisk kortlægning af den tekniske udvikling af betonelementer i Danmark.
Kortlægning af lovgivningen vedrørende krav til betonsammensætning og udvalgte holdbarhedsmæssige egenskaber for betonelementer.
Forslag til bygherre og bygherrerådgiver i forbindelse med udarbejdelse af udbud for demontage af eksisterende byggeri med henblik på at nedtage hele betonelementer til genbrug.
NEDTAGNING OG HÅNDTERING
NEDTAGNING OG HÅNDTERING
KVALITETSSIKRING OG DOKUMENTATION
NYE DESIGNS OG SAMLINGSMETODER
DEMONSTRATORER OG MOCK-UPS
PROJEKTER MED GENBRUG AF BETONELEMENTER
Principper for nedtagning og håndtering af hele betonelementer med henblik på genbrug.
Principper for nedtagning og håndtering af hele betonelementer med henblik på genbrug.
Erfaringer med test og dokumentation af genbrugte betonelementer.
Design af konstruktive systemer og samlingsprincipper med genbrugte betonelementer.
Case-specifikke læringer, viden og erfaringer fra (P)RECAST demonstratorer og mock-ups.
Igangværende og afsluttede initiativer der omhandler genbrug af hele betonelementer i Danmark og globalt.
Nærværende rapport er fremhævet med fed skrifttype
I. FORORD
Danmark har en stærk tradition for at anvende betonelementer i byggeriet, og derfor udgør præfabrikerede betonelementer også et stort volumen i den danske bygningsmasse. Samtidig er bygge- og anlægsbranchen ansvarlig for omkring 40% af den totale årlige affaldsmængde [1]. Den nuværende praksis for håndtering af betonelementer, når bygninger skal nedrives, er typisk nedknusning og efterfølgende erstatning af jomfrueligt sand og sten i vejopbygninger eller i ny beton.
Nedrivning af betonelementbyggeri foretages bl.a. af kulturelle behov og nye ønsker til byggeriet, og på nedrivningstidspunktet kan betonelementerne have en lang restlevetid. Betonelementer kan i stedet adskilles, nedtages og genbruges i nyt byggeri frem for at blive nedknust, så funktionen og værdien af de eksisterende betonelementer bevares, og samtidig medfører potentiale for reduktioner i klimaaftryk og ressourceforbrug.
Genbrug af ældre betonelementer til bærende konstruktioner i nyt byggeri kræver ny viden og nye måder at arbejde på. (P)RECAST vil bane vejen for genbrug af betonelementer ved at løse udfordringerne gennem hele værdikæden, fra nedrivning til genindbygning.
I forbindelse med afslutningen af (P)RECAST udgives en serie af rapporter henvendt til byggeriets aktører. Det er forhåbningen, at disse udgivelser kan bidrage til højere grad af genbrug af præfabrikerede betonelementer i fremtiden.
II. INDHOLD
III. INTRODUKTION
III.I INDLEDNING
Nærværende dokument indeholder generelle principper for nedtagning og opbevaring af betonelementer fra eksisterende byggeri med henblik på efterfølgende genbrug i nyt byggeri. Formålet med dokumentet er at give inspiration til metoder, som kan bruges til at sikre, at de nedtagne betonelementer har en tilstand, som muliggør genbrug.
Anbefalingerne er baseret på den viden, som i skrivende stund er tilgængelig. Der er fortsat behov for flere erfaringer med nedtagning af hele betonelementer. Det skal til enhver tid vurderes, om anbefalingerne er egnede til det pågældende nedtagningsprojekt, og det er således de enkelte virksomheders ansvar selvstændigt at vurdere, om de anvendte metoder sikrer, at betonelementernes tilstand efter f.eks. nedtagning, transport og opbevaring er tilfredsstillende i forhold til indbygning i et nyt byggeri.
Dokumentet indeholder principper for frigørelse, nedtagning, løft og opbevaring af huldæk, vægelementer samt TT-, TTS- og TTD-elementer. Dokumentet adresserer kun afstivning, rækkefølge af demontage og planlægning ift. sikkerhed på et overordnet niveau og indeholder derfor ikke detaljerede principper herfor.
Dokumentet er målrettet følgende aktører:
■ Bygningsejere som ønsker, at betonelementer fra deres byggeri nedtages hele.
■ Rådgivende ingeniører for bygningsejere.
■ Nedrivningsvirksomheder.
■ Virksomheder som står for håndtering og opbevaring af de nedtagne betonelementer.
NEDRIVNINGSSAGER,
ADRESSE
Indholdet i dette dokument er baseret på viden genereret igennem (P)RECAST, konkrete nedrivningssager og interviews af en række personer fra relevante virksomheder.
Foruden de medvirkende virksomheder i (P)RECAST har Betonelement-Foreningens medlemmer bidraget med viden og erfaringer til udarbejdelsen af dokumentet.
som har dannet erfaringsgrundlag for nærværende dokument:
Dortesvej 1-9, 8220 Brabrand
Elementfabrikken 7, 2605 Brøndby
Frederiksborgvej 59 A, 2400 København
Hanstholmvej 10, 2720 København
Nybrovej 2, 2820 Gentofte
Tranumparken 1, 2660 Brøndbystrand
Yderlandsvej 17, 2300 København
BYGNINGSTYPE/ANVENDELSE
Lejlighedskompleks, Gellerupparken
Lagerfacilitet
Værksted
Dele af Damhusengens Skole
Dele af lagerfaciliteter for IKEA i Gentofte
Lejlighedskompleks
Lagerfacilitet
NEDRIVER
Kingo Tscherning
Søndergaard
Søndergaard Tscherning
Kingo Tscherning
III.II TERMER OG DEFINITIONER
BETONELEMENTER: Hele konstruktionselementer i beton som støbes et andet sted, end hvor de anvendes (præfabrikation).
BÆREKNASTER: Udkragede knaster i enden af huldæk. De ses oftest på ældre huldæk.
DIAMANTKERNEBOR: Boreværktøj hvor skærekanten er belagt med industrielle diamanter.
DIAMANTSAV: Savklinge hvor tænderne eller skærekanten er belagt med industrielle diamanter.
FORSPÆNDT ARMERING: Armering som spændes op, før betonen støbes. Armeringstypen er typisk liner.
FORTANDING: En form for forskydningslåse langs elementkanterne, der skal sikre forskydningskræfternes overførsel mellem betonelementerne. For huldæk vil bæreknasterne langs de korte kanter ofte fungere som fortanding, men fortandingen langs de lange kanter udføres ofte som riller, indhak eller ”tænder” i betonen.
FUGEBETON: Beton (eller mørtel) som støbes i samlingen mellem betonelementer.
HULDÆK: En type af betonelementer, som anvendes til etageadskillelser og tagkonstruktioner. Betonelementerne har gennemgående kanaler for vægtreduktion. Man begyndte at producere huldæk i Danmark i 1950’erne, og i dag er det den mest anvendte type af betonelement.
HYDRAULISK HAMMER: Kraftigt nedbrydningsværktøj til montering på en gravemaskine, som udnytter hydraulik til at levere kraftige, koncentrerede slag i stedet for konstant banken som en nedbrydningshammer.
KABONATISERING: En kemisk proces hvor CO2 optages i betonen. Karbonatisering sænker betonens høje pH-værdi, som normalt beskytter armeringen mod rust, og dermed kan armeringen begynde at ruste under de rette fugtforhold.
KANALER: Langsgående huller i huldæk, der reducerer betonelementets vægt.
MACALLOY-STÆNGER: Armeringstype der bruges i efterspændte samlinger. Stængerne trækkes gennem indstøbte korrugerede rør i vægelementer, som efterfølgende spændes op, hvorefter de korrugerede rør injiceres.
MELLEMLÆG: Typisk lægter eller bjælker af træ som lægges imellem betonelementer, der stables oven på hinanden.
MILJØPÅVIRKNING: Det miljø og de forhold, som betonkonstruktioner, herunder også betonelementer, eksponeres for i brugsfasen. I Danmark er eksponeringerne grupperet i passiv, moderat, aggressiv og ekstra aggressiv. Passiv miljøpåvirkning er det mildeste miljø.
NEDBRYDNINGSHAMMER: Batteri- eller el-baseret værktøj som kan bruges til at nedbryde beton, mørtel, mursten mv. Nedbrydningshammeren har en høj slaghastighed, og nogle modeller leverer over 1000 slag i minuttet.
OVERBETON: Et betonlag, som støbes oven på dækelementer efter indbygning, typisk for at forstærke konstruktionen eller for at udjævne overfladen, så den bliver plan og jævn.
PALLEGAFFEL: To parallelle gafler som bruges til løft. Pallegaflen kan monteres på forskelligt udstyr, f.eks. en truck.
PISTOLELEMENT: En type vægelement med en åbning som er placeret helt ude ved to af betonelementets kanter, så betonelementet ikke er firkantet, men ”L-formet”.
RANDARMERING: Armering som er placeret i sammenstøbningen mellem vægelementer og dækelementer langs bygningens gavl, facader og skakte.
RUNDSLING: Et alternativ til kæder når betonelementer skal nedtages. Rundsling er typisk udført i polyester.
SKÆREBRÆNDER: Værktøj der anvender en varm, fokuseret flamme til at skære eller brænde igennem metaller.
SLAP ARMERING: Armeringstænger som ikke er forspændte (se beskrivelse af ”forspændt armering”). Historisk set er de mest udbredte typer af slap armering rundjern, tentorstål og kamstål. I dag anvendes primært tentorstål og kamstål. Rundjern anvendes i dag alene i kanter af betonelementer til sammenstøbning med andre betonelementer.
SORTERGRAB: Specialgreb til montering på en gravemaskine. Sortergrabben gør det muligt at sortere og adskille forskellige materialer.
STRITTERE: Korte armeringsstænger som bl.a. bruges til sammenstøbning mellem væg- og dækelementer.
TT-ELEMENT: En type betonelement, som anvendes til etageadskillelser og tagkonstruktioner med lange spænd. Betonelementet består af en toplade og to langsgående ribber. TTS- og TTD-elementer er en variant af et TT-element og vil i nærværende dokumentet også være omfattet af denne definition. TTS-elementer er sadeltagsformede tagplader med hældning, og TTD-elementer er forstærkede varianter af TT-elementer.
VEDERLAG: Enden af dækelementer og bjælker hvor de ligger af på den underliggende konstruktion.
VÆGELEMENT: Lodret bærende konstruktion der i nogle tilfælde også er stabiliserende og optager vandrette laster fra f.eks. vind.
VÆGSAV: En diamantsav som kan anvendes til skæring i betonelementer og som monteres på fastmonterede skinner. Denne type sav giver et mere nøjagtigt resultat end f.eks. en gulvsav.
VÆGSKOHUS: Indstøbt del nederst i et vægelement, der muliggør samling med underliggende vægelementer. Vægskohuset har påsvejst lodrette armeringsstænger (stigbøjler), der indstøbes op i vægelementet og forankrer selve huset.
III.III INDEN DU GÅR I GANG
God forberedelse kan have stor betydning for, om nedtagningen af betonelementer bliver en succes. Derfor anbefales det at gøre et grundigt forarbejde, inden nedtagningen begynder. Det er en fordel, hvis en del af forarbejdet allerede er udført ifm. udarbejdelsen af udbudsmaterialet. Desuden er det vigtigt, at der afsættes nok tid til planlægning og udførelse af nedtagningen.
Anbefalinger til punkter som minimum skal udføres/udarbejdes, inden nedtagningen påbegyndes:
■ Indsamling af original statisk dokumentation og ”som udført” tegninger (hvis muligt).
■ Kortlægning af betonelementer og samlingstyper (inkl. forventet vægt af betonelementerne).
■ Gennemgang af bygningen og betonelementernes visuelle tilstand inden nedtagning. Forhold som kan påvirke sikkerheden skal kortlægges, f.eks. skader i betonelementerne inden frigørelse og nedtagning.
■ Oversigt over nødvendigt udstyr inkl. krav, som udstyret skal overholde for at kunne bruges til nedtagningsopgaven.
■ Demontageplan som beskriver rækkefølgen, som betonelementerne skal nedtages i samt evt. andre konstruktioner på højere liggende etager, som af hensyn til betonelementernes tilstand efter nedtagning også skal nedtages hele.
■ Beskrivelse af de udvalgte metoder til frigørelse, nedtagning, transport og opbevaring (herunder en plan for opbevaring af betonelementerne).
■ Plan for sikkerhed og arbejdsmiljø under nedtagning og håndtering af betonelementer - se uddybning heraf i afsnittet: ”Sikkerhed og arbejdsmiljø”.
III.IV SIKKERHED OG ARBEJDSMILJØ
Det er vigtigt at sikre, at der er styr på sikkerhed og arbejdsmiljø ifm. frigørelse, nedtagning og håndtering af betonelementer. En nedtagning svarer på mange måder til en omvendt montage. Derfor bør der som minimum være samme sikkerheds- og arbejdsmiljøkrav som ved montage.
Det bør bl.a. sikres at:
■ Der er udpeget en person med ansvar for arbejdsmiljø og sikkerhed, og der er udarbejdet en plan for sikkerhed.
■ Alle krav, som stilles til traditionel nedrivning, som minimum også er overholdt for nedtagning af hele betonelementer.
■ Bygningen er stabil under nedtagning, og der er opsat den nødvendige afstivning. Der bør også foreligge en demontageplan og en statisk vurdering, som efterviser bygningens stabilitet under nedtagning.
■ Alt udstyr er godkendt og egnet til den specifikke anvendelse. Inden brug skal det desuden sikres, at udstyret ikke er beskadiget. Anvendes der rundsling til løft, skal det også sikres, at rundslingen ikke beskadiges af betonelementernes kanter under løft.
■ Arbejdsmiljøet er i orden, og medarbejderne har det nødvendige sikkerhedsudstyr samt oplæring i anvendelse af sikkerhedsudstyret.
■ Der ikke foretages farlige frigørelser eller løft, som f.eks. kan føre til, at betonelementerne knækker. Medarbejdernes sikkerhed skal altid tænkes ind i planlægningen af frigørelse og løft, og medarbejderne må på intet tidspunkt opholde sig under betonelementer under frigørelse og løft.
Ovenstående er ikke en komplet liste, og der kan derfor være andre forhold, der skal tages stilling til forud for arbejdets påbegyndelse. I branchevejledningen ”Montage af betonelementer og letbetonelementer”[2] adresseres flere sikkerhedsmæssige aspekter, som også kan være aktuelle for nedtagning.
Fig. 01 Afstivning af vægelementer ifm. nedtagning. Foto: Teknologisk Institut
III.V KORTLÆGNING AF SAMLINGSDETALJER
Når en betonelementbygning opføres, sammenstøbes betonelementerne typisk med de omkringliggende konstruktioner. For at kunne nedtage betonelementerne hele, skal de først frigøres. Det er forskelligt fra byggeri til byggeri, hvor omfattende det er at frigøre betonelementerne og metode og omfang afhænger særligt af, hvordan og hvor godt betonelementerne er samlet med de tilstødende konstruktioner.
Det anbefales, at samlingsdetaljerne altid kortlægges inden nedtagning, gerne som en del af udarbejdelsen af udbudsmaterialet.
Samlingsdetaljerne kan kortlægges ved gennemgang af eventuelt eksisterende tegningsmateriale kombineret med ophug som verifikation af de forventede samlingstyper.
Det kan ske, at der nogle steder i byggeriet er anvendt forskellige samlingstyper til samme anvendelse.
Fig. 02 Eksempel på ophug i en vægsko (se også side 46 og 47), som forbinder væggen med den underliggende konstruktion. Foto: Teknologisk Institut
Fig. 03 Eksempel på udgangshul efter boring i et betonelement. Her ses afskalninger af betonen rundt om udgangshullet. Foto: Teknologisk Institut
III.VI BORING AF HULLER I ET BETONELEMENT
Huller i betonelementerne til montage af løfteudstyr kan f.eks. bores med en slagboremaskine eller et diamantkernebor, hvor sidstnævnte er den mest krævende løsning. Generelt kan det være svært at undgå, at noget af betonen skaller af rundt om udgangshullet. Det gælder særligt, når der anvendes slagboremaskiner. Afskalningen kan mindskes ved at forbore med et mindre bor, hvorefter der bores med det ønskede størrelse bor fra hver side og ind mod midten af betonelementet, dvs. at der som sådan ikke kommer et udgangshul. Der kan også bruges en trans pointer som alternativ til forboring. Det er således en opvejning, om man vil bruge ekstra tid på at bore hullerne og dermed få færre/mindre afskalninger, eller om man vil have et større område, som efterfølgende skal repareres. En anden mulighed er at overveje, om der er en side af betonelementet, hvor det visuelle udtryk er mere vigtigt og så blot bore fra den side. Anbefalinger til placeringen af huller til løfteudstyr er givet i de følgende afsnit for de enkelte betonelementtyper.
HULDÆK
1.1 GENERELT
Huldæk anvendes som etageadskillelser og tagkonstruktioner i særligt boliger, skoler, institutioner og kontorbyggeri, men kan også anvendes til etageadskillelse i andet erhverv og i sjældne tilfælde, parkeringshuse. Man begyndte at producere huldæk i Danmark i 1950’erne, og i dag er det den mest anvendte type betonelement.
Huldækkets særlige kendetegn er de langsgående kanaler, som giver en materialebesparelse og samtidig reducerer betonelementets vægt. I dag produceres huldæk med forspændt armering, men tidligere har man også anvendt slap armering.
I dette afsnit adresseres følgende:
■ Gode råd til kortlægning af om der er anvendt slaptarmerede eller forspændte huldæk.
■ Eksempler på samlingsdetaljer.
■ Metoder til frigørelse.
■ Metoder til nedtagning og løft.
■ Anbefalinger til opbevaring.
Fig. 04 Løft af nedtaget huldæk. Foto: Teknologisk Institut
1.2 FORSPÆNDT ELLER SLAPTARMERET HULDÆK
Da huldæksproduktionen i Danmark begyndte i 1950’erne, var det med slap armering (dvs. almindelige armeringsstænger, f.eks. tentorstål), men med tiden ændrede produktionsmetoderne sig, og producenterne begyndte at producere huldækkene med forspændt armering (liner som opspændes, inden huldækket støbes). Fordelen ved huldæk med forspændt armering er muligheden for at opnå længere spændvidder sammenlignet med slaptarmerede huldæk med samme tykkelse. I starten var det særligt i kontorbyggeri, at de forspændte huldæk blev anvendt, men med tiden blev de forspændte huldæk også den fortrukne løsning i boligbyggeri.
Der kan skelnes mellem slaptarmerede og forspændte huldæk på følgende måder:
■ Gennemgang af eksisterende tegningsmateriale (vær dog opmærksom på at det tilgængelige tegningsmateriale ikke nødvendigvis er opdateret med de gældende versioner, dvs. ”som udført”-tegningerne). Se Fig. 07 og 08.
■ Hvis huldækket er produceret før 1970, er der stor sandsynlighed for, at det er et slaptarmeret huldæk, og hvis det er produceret efter 1980, er der stor sandsynlighed for, at det er et forspændt huldæk.
■ Ophugning til armeringen fra undersiden af dækket. Er der anvendt armeringstænger som langsgående armering, er der tale om slaptarmerede huldæk (se Fig. 05), og er der anvendt liner, er der tale om forspændte huldæk (se Fig. 06). Armeringsplaceringen kan inden ophug lokaliseres ved brug af georadar (foretages typisk af en ingeniør med kompetencer inden for betonundersøgelser).
■ Opmåling af huldækkenes længde. Hvis huldækkets spændvidde er over 6 meter, er det med stor sandsynlighed et forspændt huldæk. Er spændvidden under 6 meter, kan det både være et slaptarmeret og forspændt huldæk.
Fig. 05 Eksempel på ophugning til armering i slaptarmeret huldæk med rundjern. Den langsgående armering er markeret med en grøn streg. Foto: Teknologisk Institut
Fig. 06 Eksempel på ophugning til armering i forspændt huldæk med liner som langsgående armering. Den langsgående armering er markeret med en grøn streg. Foto: Teknologisk Institut
Rundjern
Line
Fig. 07 Eksempel på en betonelementtegning af et slaptarmeret huldæk. Angives den langsgående armering som ”T” (tentorstål), ”R” (rundjern) eller ”K” (kamstål), indikerer det, at der er tale om et slaptarmeret huldæk. Tegningsmaterialet er dateret til 1966. Tegningsmateriale: Brabrand Boligforening
Fig. 08 Eksempel på en betonelementtegning af et forspændt huldæk. Har den langsgående armering en diameter på 9,3 eller 12,5 mm, indikerer det, at der er anvendt liner, og at huldækket derfor er forspændt. Bemærk at forspændte huldæk også kan have bæreknaster ved vederlaget, som det slaptarmerede huldæk på Fig. 07. Tegningsmaterialet er dateret til 1985. Tegningsmateriale: Bo-Vita
1.3 EKSEMPLER PÅ SAMLINGER
VED VEDERLAG
SAMMENSTØBNING UDEN UDRAGENDE ARMERING FRA HULDÆK: Samlingen mellem underliggende konstruktion og huldæk kan være udført uden at udragende armering fra huldækkene forbinder betonelementet med de øvrige konstruktioner (se Fig. 09).
UDRAGENDE BØJLER I ELEMENTFUGER: I nyere byggeri ses i højere grad, at samlingen mellem underliggende konstruktion og huldæk er udført med indstøbte udragende U-bøjler i elementfugerne mellem huldækkene, der sammenstøbes med randarmeringen og stritterne i den understøttende væg (se Fig. 10). Bøjlerne gør, at det ved nedtagning kan være nødvendigt at skære huldækkene fri ved vederlaget. Ifm. skærpede robusthedskrav er samlingerne med tiden også blevet bedre sammenstøbte.
INDSPÆNDTE HULDÆK: Indspændte huldæk ses i mindre grad i dansk byggeri, men kan forekomme. I indspændte samlinger vil huldækket have en mekanisk forbindelse til den understøttende væg, f.eks. i form af en boltesamling. Det kan være nødvendigt af skære indspændte huldæk fri ved vederlaget, hvis det ikke er muligt at hugge boltesamlingen fri og løsne møtrikken. Ved friskæring af indspændte huldæk er det værd at bemærke, at indspændte huldæk har langsgående armering i oversiden.
Vægelement
Understopning Udstøbning
Montagebolt indstøbt i underliggende vægelement
Udsparing i vægelement Randarmering
Understopning
Gennemgående udsp. i overside
Fig. 09 Eksempel på ældre samlingsdetalje mellem huldæk med bæreknaster og vægelementer uden udragende armering fra huldæk. Illustration: GXN
U-bøjler i elementfuger
Vægelement
Udstøbning
Randarmering
Kanal lukket før udstøbning
Bæreknast Huldæk Vægelement
Understopning
Gennemgående udsp. i overside
Vægelement
Udstøbning
U-bøjler i elementfuger Randarmering
Huldæk
Underløbet dækvederlag
Strittere Vægelement
Huldæk
Underløbet dækvederlag
Fig. 10 Eksempel på samlingsdetalje mellem huldæk og vægelementer med U-bøjler i elementfugerne. Illustration: GXN
Strittere
Vægelement
1.4 METODER TIL FRIGØRELSE VED VEDERLAG
FRISKÆRING AF BETONELEMENT: Det kan være nødvendigt at skære huldækkene fri ved vederlagene ved brug af en diamantsav. Det gælder især, hvis der er anvendt U-bøjler i samlingen. Skæres huldækkene fri, vurderes det, at den oprindelige længde bliver forkortet med 100-150 mm, medmindre det skæres i selve det lodrette snit mellem huldækkets ende og udstøbningen i samlingen. Skæres snittet lidt skråt, kan det modvirke, at huldækkene låser, når de løftes. Dette kan dog betyde, at man på et senere tidspunkt skal skære huldækkene til igen, hvis der ikke kan opnås tilstrækkeligt vederlag ved genindbygning med skrå elementender. For huldæk med bæreknaster (særligt slaptarmerede huldæk) betyder friskæringen, at betonelementernes vederlag ændres, da bæreknasterne ved friskæring bliver skåret af, og det kan have betydning for den efterfølgende indbygning i nyt byggeri.
KNUSNING AF BETON I SAMLING: Det kan være tilstrækkeligt at knuse fugebetonen i samlingen ved vederlaget, hvis der ikke er anvendt U-bøjler i samlingen. Betonen kan knuses med en hydraulisk hammer monteret på en gravemaskine (Fig. 15). Det er vigtigt at være opmærksom på, om huldækkene kan bære vægten af den valgte gravemaskine, samt at huldækkenes tilstand ikke bliver uacceptabel som følge af knusningen. Derudover bør man ikke opholde sig på de huldæk, hvor samlingen knuses i tilfælde af, at huldækkene knækker. Samlingen kan også knuses manuelt med en nedbrydningshammer.
Fig. 11 Beslag anvendt til understøttelse af huldæk i Gellerupparken ifm. frigørelse. Foto: Teknologisk Institut
1.5 EKSEMPLER PÅ LANGSGÅENDE SAMLINGER
LANGSGÅENDE SAMLING MELLEM TO HULDÆK: De langsgående samlinger mellem tilstødende huldæk er typisk udstøbt med fugebeton og langsgående armering (se Fig. 12).
LANGSGÅENDE SAMLING MELLEM VÆG/BJÆLKE OG SIDEN AF HULDÆK:
Samlingen mellem siden af huldæk, med f.eks. væg eller bjælke, kan være udført med eller uden udragende bøjler fra huldækkene alt efter opførselstidspunkt. I tilfælde af udragenede bøjler sammenstøbes de med fugearmering som vist på Fig 13.
Udstøbning
Armering
Fig. 12 Eksempel på langsgående samlingsdetalje mellem to huldæk. Illustration: GXN
Huldæk
Armering
Understopning
Udstøbning
Fig. 13 Eksempel på langsgående samlingsdetalje mellem huldæk og facade/gavl med udragende bøjler fra huldækkene i den langsgående samling. Illustration: GXN
Huldæk
Lukket bøjle
Stritter
Facade
1.6 METODER TIL FRIGØRELSE I LANGSGÅENDE SAMLINGER
FRISKÆRING AF BETONELEMENT: Den langsgående samling mellem huldæk kan frigøres ved friskæring med en diamantsav. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ved skæring risikerer at fjerne en del af profileringen langs huldækkes langsgående kant. Det kan have betydning for efterfølgende indbygning i nyt byggeri. Det kan være nødvendigt at friskære de yderste huldæk, som ligger med den langsgående samling langs bygningens facader, i samlingen mellem huldæk og facade, da betonelementet her traditionelt har indstøbte bøjler, som forbindes med randarmeringen i facaden (se Fig. 13).
LØFT AF HULDÆK UDEN FORUDGÅENDE FRIGØRELSE: Denne metode må kun anvendes i de tilfælde, hvor den langsgående samling mellem tilstødende huldæk er meget svag, så samlingen umiddelbart bryder, når huldækket forsøges frigjort. Bemærk at samlingen kan være stærkere i nyere byggeri end samlingerne, der traditionelt blev anvendt i ældre byggeri. Frigørelsen kan foregå ved, at huldækket vippes løst i den langsgående samling f.eks. ved brug af en bred pallegaffel eller en bred sortergrab monteret på en gravemaskine, som skal have fat i betonelementet maksimalt 1 meter fra hvert vederlag, eller ved brug af kæder eller rundsling samt kran, men det kan være mere vanskeligt. Vælges denne løsning, er det yderst vigtigt at være opmærksom på, at bruddet sker i støbeskellet eller i selve samlingen og ikke et andet sted i konstruktionen, samt at huldækket ikke beskadiges. Huldæk må aldrig udsættes for vrid, slag eller lignende under frigørelsen. Ved anvendelse af denne metode vurderes der at være forøget risiko for, at huldækket må kasseres efter nedtagning. Den kraft, der løftes med for at frigøre betonelementet, skal altid noteres. I de tilfælde, hvor kraften er væsentligt højere end betonelementets vægt, skal der vælges en anden metode til frigørelse.
KNUSNING AF OVERBETON: Hvis der er påstøbt overbeton på huldækkene, og denne ikke fjernes inden nedtagning, kan man knuse overbetonen over de langsgående samlinger med en hydraulisk hammer eller en nedbrydningshammer (Fig. 17). Dog er det vigtigt, at man ikke samtidig knuser fugebetonen i den langsgående samling, da det kan give store afskalninger på huldækkets underside. Herefter følges anvisningerne som beskrevet i ”Løft af huldæk uden forudgående frigørelse” ovenfor.
Fig. 14 Eksempel på diamantsav til friskæring af langsgående samlinger mellem huldæk. Saven er en vægsav, som monteres på skinner. Foto: Teknologisk Institut
Fig. 15 Gravemaskine med monteret hydraulisk hammer anvendt til knusning af samlinger ved vederlaget. Foto: Teknologisk Institut
Fig. 16 Når huldækket skal løftes ud af bygningen, kan man hjælpe det helt fri ved forsigtig brug af f.eks. et koben. Bemærk at anvendes der kun et enkelt løftebeslag i hver ende, kan der være risiko for at huldækket kæntrer, hvis løftebeslaget ikke placeres i huldækkets centerlinje, eller hvis der er udstøbte kanaler i den ene side af huldækket. Derfor anbefales det, at man altid monterer to løftebeslag i hver ende af huldækket. Foto: Teknologisk Institut
Fig. 17 Eksempel hvor overbetonen er knust i de langsgående samlinger forud for nedtagning af huldæk. Selve fugebetonen i den langsgående samling er ikke skåret eller knust forud for nedtagning. Det anbefales, at der hugges med en skrå vinkel fra siden og ikke lodret lige over fugen. Foto: Teknologisk Institut
18 Eksempel på huldæk som er nedtaget uden forudgående frigørelse af de langsgående samlinger. På det nederste huldæk er der ingen rest af fugebeton, hvorimod der på det øverste huldæk er fugebeton langs hele betonelementets side. Det ses, at samlingen er brudt i støbeskellet mellem huldæk og fugebeton, da der ikke er brud igennem selve fugebetonen. Foto: Teknologisk Institut
Fig.
1.7 NEDTAGNING OG LØFT
GENERELT: Huldækkene må på intet tidspunkt under nedtagning og løft vendes på hovedet, og alle løft skal foregå symmetrisk, så der undgås skæv belastning og skade på huldækkene. De gamle løfteankre i huldækkene kan typisk ikke anvendes igen. Mange løfteankre er desuden kun godkendte til løft et begrænset antal gange (montage) og derfor ikke omfattet af garanti ifm. nedtagning. For huldæk, som har fortanding i de langsgående samlinger, er det vigtigt, at der under håndteringen af huldækkene ikke påføres et nedadgående tryk på den nederste del af profileringen, da det i værste fald kan føre til revner, eller til at dele af betonelementets underside slås af.
LØFT MED PALLEGAFFEL ELLER SORTERGRAB MONTERET PÅ EN GRAVKO: Huldækkene kan løftes ned med samme brede pallegaffel eller brede sortergrab anvendt til at frigøre betonelementet i den langsgående samling. Pallegaflen eller sortergrabben skal have fat i betonelementet maksimalt 1 meter fra begge ender. For korte spænd og særligt slaptarmerede huldæk skal der løftes så tæt på enderne som muligt, og afstanden skal altid vurderes fra projekt til projekt, så træk i betonelementernes overside undgås.
LØFT MED RUNDSLING OMKRING BETONELEMENT: Huldækkene kan løftes med rundsling, der går hele vejen rundt om betonelementet i begge ender. Man kan overveje at anvende beskyttelse (f.eks. vinkelbeslag) ved huldækkets hjørner for at undgå lokal knusning og beskadigelse af betonen, når rundsling strammes samt for at undgå, at rundslingen skæres over. Det er vigtigt at være opmærksom på, at rundsling er stabil og ikke glider under løftet. Rundsling kan monteres enten før frigørelse af den langsgående samling eller efter frigørelse. Hvis det gøres før frigørelse, bores der i de langsgående samlinger to huller ved hver ende af huldækket (så små som muligt) på hver side af betonelementet maksimalt 1 meter fra betonelementets vederlag, dog så tæt på vederlaget som muligt for korte spænd og særligt slaptarmerede huldæk. Rundsling føres igennem hullerne og under huldækket.
LØFT MED KÆDER OG NYE LØFTEBESLAG: Huldækkene kan løftes ned med kæder, der fastgøres til løftebeslag monteret igennem lodrette gennemgående huller. I så fald skal der bores to huller i hver ende af betonelementet. Det er vigtigt, at hullerne bores igennem kanalerne, så den langsgående armering ikke skæres over i forbindelse med boringen. Er der anvendt tværgående armering i huldækkene, skal der også være opmærksomhed på, at denne ikke beskadiges. Hvis de originale løfteankre har været placeret i huldækkets kanaler, kan hullerne bores i samme kanaler. Man skal dog være opmærksom på, at kanalerne er udstøbte lokalt ved de oprindelige løfteankre. Hvis løfteankrene har været placeret på betonelementets sider, bores hullerne i de næstyderste kanaler i stedet. Løftebeslaget føres igennem hullerne og fæstnes på undersiden. Hullerne skal bores maksimalt 1 meter fra vederlaget, dog så tæt på vederlaget som muligt for korte spænd og særligt slaptarmerede huldæk, og hvis betonelementets længde efterfølgende skal justeres, kan placeringen af hullerne med fordel vælges, så de, hvis det er muligt, også placeres ideelt ift. den efterfølgende montering i nyt byggeri. Det er også muligt at montere nye løfteankre direkte i huldækkene som for nye huldæk, men det vurderes at være en mere krævende og dyr løsning.
Fig. 20 Huldæk løftes ned med kran og løftebeslag. Bemærk at anvendes der kun et enkelt løftebeslag i hver ende, kan der være risiko for at huldækket kæntrer, hvis løftebeslaget ikke placeres i huldækkets centerlinje, eller hvis der er udstøbte kanaler i den ene side af huldækket. Derfor anbefales det, at man altid monterer to løftebeslag i hver ende af huldækket. Foto: Teknologisk Institut
Fig. 19 Montering af løftebeslag på undersiden af et huldæk. Foto: Teknologisk Institut
1.8 OPBEVARING
GENERELT: Huldækkene må på intet tidspunkt under opbevaring vendes på hovedet.
KRAV TIL OPBEVARINGSPLADSEN: Huldækkene skal opbevares, så der ikke er risiko for påkørsel. Underlaget skal være plant, stabilt og have den nødvendige bæreevne, så betonelementerne ikke synker ned i underlaget.
MELLEMLÆG: Efter nedtagning kan huldækkene under opbevaring stables på hinanden på lægter (såkaldte mellemlæg). Mellemlæggene skal placeres i hver ende af huldækket, spænde over hele huldækkets bredde og ligge lodret oven over hinanden, så vægten fra huldækkene kan føres direkte ned igennem mellemlæggene, og der undgås en utilsigtet last/forskydningspåvirkning af huldækkene. Mellemlæggene må maksimalt placeres 1 meter fra vederlaget i hver ende. Derfor anbefales det, at huldækkene har nogenlunde samme længde, når de stables oven på hinanden. For slaptarmerede huldæk anbefales det, at lægterne placeres helt ude ved vederlaget. Se desuden illustration over placering af mellemlæg på Fig. 22.
Det er en fordel, at mellemlæggene er høje nok til, at der kan komme en rundsling under og rundt om huldækkene, når de er stablet, hvis der ikke er sat nye løfteankre i. Derudover skal mellemlæggene kunne holde til huldækkenes vægt. Der kan f.eks. anvendes (genbrugte) fyrretræslægter med en højde og bredde på 50 x 100 mm (se evt. beregningseksempel på side 36).
STABLING AF HULDÆK: Antallet af huldæk, som kan stables oven på hinanden, vil i høj grad afhænge af underlagets bæreevne. Det er vigtigt, at stakken af huldæk ikke synker ned i underlaget, da det kan skabe en utilsigtet vridning af dækkene og få stakken af huldæk til at vælte. Stables mange huldæk oven på hinanden, kan det principielt være nødvendigt at sikre sig, at betonens trykstyrke er stor nok til at modvirke knusning af betonen lokalt under mellemlæggene. Dette vil dog ofte slet ikke være en udfordring (se evt. beregningseksempel på side 36).
Fig. 21 Huldæk nedtaget fra et eksisterende byggeri stablet på en lastbil. Foto: Teknologisk Institut
Mellemlæg
Mellemlæggene skal placeres så tæt på ender som muligt
Mellemlæg
Fig. 22 Øverst: Eksempel på stabling af slaptarmerede huldæk. Nederst: Eksempel på stabling af forspændte huldæk. Illustration: GXN
UDENDØRS OPBEVARING: De fleste huldæk er produceret til anvendelse i passiv miljøpåvirkning (indendørs i opvarmet rum). Det betyder, at huldækkene principielt ikke er egnet til at ligge udendørs i meget lange perioder, og man bør derfor være opmærksom på, at huldækkenes tilstand ikke forringes i forbindelse med opbevaringen, hvis udendørs opbevaring ikke kan undgås. Det anbefales dog generelt, at huldækkene opbevares i en lagerhal eller alternativt under et halvtag eller en presenning.
Det er normalt, at nyproducerede huldæk opbevares ubeskyttet udenfor i flere måneder. For ældre, nedtagne huldæk bør der dog være skærpet fokus på, hvorvidt det er forsvarligt at opbevare betonelementerne udendørs, da de kan være mindre modstandsdygtige ift. udendørs opbevaring, end da de var nyproducerede. Hvis betonen f.eks. er karbonatiseret (Fig. 23) hele vejen ind til armeringen, kan tilførsel af fugt få armeringen til at ruste. Opbevares huldækkene alligevel udenfor om vinteren, er det vigtigt at være opmærksom på risikoen for frostskader. Generelt anbefales det ikke, at huldækkene udsættes for en kombination af vand og frost. Det gælder særligt, hvis der er anvendt porøse sten (f.eks. kalksten) i betonen, da der kan opstå frostsprængninger i de porøse sten. Derudover skal det sikres, at der er drænmuligheder i huldækkets kanaler. De oprindelige drænhuller lukkes typisk af maleren, når råhuset er opført. Der skal være særlig opmærksomhed på, om kanalerne med de oprindelige løfteankre er blevet udstøbt omkring ankret og derfor kan være tillukkede. Det kan betyde, at vand ikke kan dræne fra kanalerne, uden at der bores nye drænhuller.
Der må ikke saltes i nærheden af huldækkene, og de bør heller ikke opbevares, hvor de kan blive eksponeret fra havvand eller luftbåret klorid fra havvand.
Fig. 23 Det kan måles på prøver udtaget fra huldæk, hvor meget af betonen, der tilnærmelsesvis er karbonatiseret. Det lilla område på prøven til højre viser, hvor betonen fortsat har en pH-værdi over cirka 9,3-10,5 mens områder, der ikke farves, indikerer, at der har fundet karbonatisering sted. Normalt har beton en pH-værdi på mellem 12-13 og dermed kan der også være en grad af karbonatisering i det lilla område. Foto: Teknologisk Institut
Det hårdest belastede mellemlæg samt maksimalt kontakttryk undersøges her.
24 Illustration af beregningseksempel. Enheder er i mm. Illustration: GXN
Mellemlæg
Huldæk
Fig.
2.1 GENERELT
Vægelementer anvendes som lodret bærende konstruktioner og i nogle tilfælde også som stabiliserende konstruktioner, som optager vandrette laster fra f.eks. vind.
Vægelementerne vandt hurtigt frem, da betonelementproduktionen for alvor startede i Danmark i 1950’erne. Dengang var vægelementer ofte uarmerede og både tyndere, smallere og lavere, end vægelementer typisk er i dag.
I dette afsnit adresseres følgende:
■ Gode råd til kortlægning af om der er anvendt armerede eller uarmerede vægelementer.
■ Eksempler på samlingsdetaljer.
■ Metoder til frigørelse.
■ Metoder til nedtagning og løft.
■ Anbefalinger til opbevaring.
Fig. 25 Vægelement under nedtagning. Bemærk at hvis kæden kun er monteret på den ene side af vægelementet, vil betonelementet krænge en smule. Det kan være uhensigtsmæssigt med et skævt løft, særligt for uarmerede vægelementer. Foto: Teknologisk Institut
2.2 ARMERET ELLER UARMERET
VÆGELEMENT
Mange ældre vægelementer er uarmerede foruden enkelte lodrette armeringsstænger ved løfteankrene eller randarmering (se Fig. 27-30), men i dag anvendes armerede vægelementer i Danmark. Overgangen fra anvendelse af uarmerede vægelementer til armerede vægelementer skete gradvist. I boligbyggeri begyndte man oftere at se armerede vægelementer i midten til slutningen af 1980’erne.
Ved tvivlstilfælde kan følgende fremgangsmåde anvendes til at vurdere, hvorvidt et vægelement er armeret eller uarmeret (samme fremgangsmåde kan bruges til at vurdere armeringens placering samt armeringsgrad):
■ Scanning med georadar (udføres typisk af en ingeniør med kompetencer inden for betonundersøgelser). Kombineres scanningen med ophug til armeringen er det muligt også at bestemme armeringstype- og diameter.
■ Gennemgang af de oprindelige betonelementtegninger (vær dog opmærksom på at det tilgængelige tegningsmateriale ikke nødvendigvis er opdateret med de gældende versioner dvs. ”som udført”-tegningerne).
■ Fastlæggelse af produktionsår. For indvendige vægge er der en stor sandsynlighed for at de er uarmerede, hvis de er produceret inden 1980 (gælder dog ikke for højhuse). Hvorvidt betonelementerne er armerede eller ej, bør altid verificeres, f.eks. ved scanning med georadar.
Fig. 26 Eksempel på registrering af armeringens placering med georadar. Foto: Teknologisk Institut
Fig. 27 Eksempel på et uarmeret vægelement med en enkelt lodret armeringsstang placeret ved hver af de to løfteankre. Tegningsmaterialet er dateret til 1967. Tegningsmateriale: Brabrand Boligforening
Fig. 28 Eksempel på et netarmeret vægelement. Tegningsmaterialet er dateret til 1985. Tegningsmateriale: Bo-Vita
Fig. 29 Eksempel på et uarmeret vægelement med to løfteankre samt randarmering. Tegningsmaterialet er dateret til 1985. Tegningsmateriale: Bo-Vita
Fig. 30 Eksempel på et uarmeret vægelement med en enkelt lodret armeringsstang placeret ved de to løfteankre samt udragende vandrette U-bøjler til sammenstøbning med tilstødende vægelement. Tegningsmaterialet er dateret til 1967. Tegningsmateriale: Brabrand Boligforening
Fig. 31 Eksempel på en uarmeret lodret samling mellem to vægelementer (vandret snit). Illustration: GXN
2.3 EKSEMPLER PÅ LODRETTE SAMLINGER MELLEM
VÆGELEMENTER
UARMEREDE SAMLINGER: Uarmerede lodrette samlinger forekommer særligt i ældre byggeri, hvor der også er anvendt uarmerede vægelementer. I dette tilfælde er samlingen blot udstøbt med mørtel eller beton (se Fig. 31).
ARMEREDE SAMLINGER: De lodrette samlinger imellem vægelementer er i dag typisk armeret med enten wirebokse eller udragende bøjler med låsejern (se Fig. 32). I ældre byggeri er der også set eksempler på samlinger armeret med strittere (se Fig. 33)
Vægelement
Udstøbning
Fortanding
Vægelement
Fig. 32 Eksempel på en armeret lodret samling mellem to vægelementer med udragende U-bøjler og en lodret armeringsstang/låsejern (vandret snit). Illustration: GXN
Vægelement
Udstøbning
Låsejern
Bøjler indstøbt i elementet
Fig. 33 Eksempel på en armeret lodret samling med strittere mellem tre vægelementer (vandret snit). Denne type samling anvendes ikke i dag i nybyggeri, men har f.eks. været anvendt i Gellerupparken fra 1960’erne. Illustration: GXN
Vægelement
Strittere indstøbt i elementerne
Vægelement
Vægelement
Udstøbning
2.4 METODER TIL FRIGØRELSE
VED LODRETTE SAMLINGER
FRISKÆRING AF VÆGELEMENT: Vægelementerne kan frigøres ved at skære de lodrette samlinger over med en diamantsav (Fig. 34). Friskæring er særlig relevant, hvis samlingen er armeret.
SKÆRING AF U-BØJLER, WIRER ELLER STRITTERE: Det kan i nogle tilfælde være tilstrækkeligt blot at skære/bore bøjlerne, wirer eller strittere i de lodrette samlinger over frem for at skære hele samlingen. Derefter kan frigørelsen udføres som beskrevet ved ”løft uden forudgående frigørelse” nedenfor.
LØFT UDEN FORUDGÅENDE FRIGØRELSE: For uarmerede samlinger kan samlingen være så svag, at den bryder i støbeskellet eller i fugebetonen, når vægelementet løftes. Vælges denne løsning, er det vigtigt at være opmærksom på, at løftet foregår ubesværet, at bruddet sker i selve samlingen og ikke et andet sted i konstruktionen, samt at betonelementet ikke beskadiges. Betonelementer må ikke udsættes for vrid, slag eller lignende under frigørelsen. Den kraft, der løftes med for at frigøre betonelementet, skal altid noteres. I de tilfælde hvor kraften er væsentligt højere end betonelementets vægt, skal der vælges en anden metode til frigørelse. Bemærk at samlingen kan være stærkere i nyere byggeri end samlingerne, der traditionelt blev anvendt i ældre byggeri.
KNUSNING AF UARMERET SAMLING: For uarmerede samlinger, kan fugebetonen i samlingen forsigtigt knuses med en hydraulisk hammer eller en nedbrydningshammer.
Fig. 34 Eksempel på friskæring af lodret samling med brug af vægsav. Foto: IKEA
2.5 EKSEMPLER PÅ VANDRETTE
SAMLINGER
Den vandrette samling mellem vægelementer designes i dag typisk som en træksamling, men har igennem tiden set forskellig ud. Nedenfor er oplistet eksempler på vandrette samlingstyper.
VÆGSKO/STIGBØJLER: Disse samlinger er typisk anvendt i ældre bygninger, men er igen ved at vinde indpas, da de er lette at adskille. En vægsko/stigbøjle-samling er en boltet samling af to vægelementer, der står oven på hinanden. I det øverste vægelement indstøbes et såkaldt vægskohus i den nederste del af vægelementet. På vægskohusets sider er der påsvejst lodrette armeringsstænger (stigbøjler), der indstøbes i vægelementet og forankrer selve huset. I det nederste vægelement indstøbes en udragende ankerbolt i vægelementets overside, som matcher placeringen af det indstøbte vægskohus i det øverste vægelement. Vægskohuset fungerer som en udsparing, hvor det er muligt at samle de to vægelementer vha. spændeskiver og møtrikker. Se Fig. 36.
KORRUGEREDE RØR: Vægelementerne samles ved, at overlappende armeringsstænger sammenstøbes i et korrugeret rør i væggen. Der kan være eksempler på, at rørene ikke er helt udstøbte, hvilket kan have betydning for bygningens stabilitet under nedtagningen. Se Fig. 37.
EFTERSPÆNDTE SAMLINGER: De vandrette samlinger kan i sjældne tilfælde udføres som efterspændte samlinger, hvor der trækkes enten Macalloy-stænger eller liner gennem indstøbte korrugerede rør i vægelementerne, som efterfølgende spændes op, hvorefter de korrugerede rør injiceres. Ved sådanne typer samlinger skal frigørelsen foregå med ekstra forsigtighed grundet de store trækkræfter fra efterspændingen.
FRIKTIONSBASEREDE SAMLINGER: Der er ingen armering, som forbinder vægelementet med de underliggende konstruktioner. Vægelementet står således direkte på understopningen. Til at justere væggens placering inden udstøbning af samlingen, kan en udsparring i væggen være placeret over en møtrik/gevindstang fra et underliggende vægelement. Møtrikken kan justeres op/ned alt efter hvor højt vægelementet skal placeres, men indstøbes ikke i vægelementet. Se Fig. 9 og 35.
Fig. 35 Eksempel på en samling mellem to vægelementer. Gevindstang og møtrik er ikke indstøbt i den ovenstående væg, og derfor behøver de ikke skæres over inden nedtagning. Foto: Teknologisk Institut
37 Eksempel på en samling med korrugeret rør og trækstænger. Illustration: GXN
Møtrik Ankerbolt Udsparing
Stigbøjle Spændplade Vægskohus
Møtrik Ankerbolt Udsparing
Stigbøjle Spændplade Vægskohus
Understopning
Kantstøbning
Understopning
Kantstøbning
Vægelement
Korrugeret rør
Tværarmering
Vægelement
Korrugeret rør
Hovedjern
Armeringsstænger Snit A
Tværarmering
Hovedjern
Armeringsstænger Snit A
Vægelement
Armeringsstang fra ovenliggende etage
Korrugeret rør
Vægelement
Armeringsstang fra underliggende etage
Armeringsstang fra ovenliggende etage
Korrugeret rør
Armeringsstang fra underliggende etage
Understøbning Understopning
Understøbning Understopning
Kanaler lukket før udstøbning
Kanaler lukket før udstøbning
Fig. 36 Eksempel på en samling med vægsko. Illustration: GXN
Fig.
2.6 METODER TIL FRIGØRELSE
VED VANDRETTE SAMLINGER
FRISKÆRING AF VÆGELEMENT: Vægelementerne kan frigøres ved at skære de vandrette samlinger over med en diamantsav. Friskæring er særlig relevant, hvis samlingen består af korrugerede rør og trækarmering. Desuden kan det være nødvendigt at skære randarmering og fugebeton i toppen af vægelementet ved vægelementets sider.
FRIGØRELSE AF ARMERING I SAMLING UDEN FRISKÆRING AF BETON: For vandrette samlinger udført med så svag sammenstøbning at selve samlingen umiddelbart bryder i støbeskellet eller fugebetonen ved løft, er det tilstrækkeligt kun at skære/frigøre armeringen i samlingen, som forbinder betonelementerne. For samlinger med korrugerede rør kan dette f.eks. gøres ved at ophugge ind til rørene og efterfølgende skærebrænding af armeringen. For samlinger med vægsko kan det gøres ved at frihugge vægskohuset og løsne møtrikken til ankerbolten, der er indstøbt i det underliggende vægelement. Se Fig. 38. Det er i forbindelse med frihugningen vigtigt, at bolt og møtrik ikke beskadiges. Vælges denne løsning, er det vigtigt at være opmærksom på, at bruddet sker i selve samlingen og ikke et andet sted i konstruktionen, samt at betonelementet ikke beskadiges. Betonelementer må ikke udsættes for vrid eller slag under frigørelsen. Den kraft, der løftes med for at frigøre betonelementet, skal altid noteres. I de tilfælde hvor kraften er væsentligt højere end betonelementets vægt, skal der vælges en anden metode til frigørelse. Bemærk at samlingen kan være stærkere i nyere byggeri end samlingerne, der traditionelt blev anvendt i ældre byggeri.
LØFT UDEN FORUDGÅENDE FRIGØRELSE: For friktionsbaserede samlinger kan elementet ofte nøjes med at løftes fri uden forudgående frigørelse. Dog skal det gøres med samme forsigtighed som beskrevet for ”frigørelse af armering i samling uden friskæring af beton”.
KNUSNING AF SAMLING: For samlinger, hvor der ikke er noget armering, som forbinder betonelementerne, eller at denne er skåret/frigjort på forhånd, kan betonen i samlingen forsigtigt knuses med en hydraulisk hammer eller en nedbrydningshammer (se Fig. 39).
Fig. 38 Eksempel på vægelement med vægsko-samlingen, hvor der er ophugget ind til vægskohuset. Foto: Teknologisk Institut
39 Eksempel på fjernelse af understopning ved brug af nedbrydningshammer. Bemærk at det er vigtigt at sikre, at vægelementet fortsat står stabilt, selvom samlingen under vægelementet frigøres. Foto: Teknologisk Institut
Fig.
2.7 NEDTAGNING OG LØFT
GENERELT: Vægelementerne skal ifm. nedtagning og løft altid håndteres i lodret stilling. I nogle tilfælde findes oprindelige løfteankre i toppen af betonelementet stadig. Det er nødvendigt at være opmærksom på, at mange løfteankre kun er godkendt til løft et begrænset antal gange (montage) og derfor ikke er omfattet af garanti ifm. nedtagning. Derfor anbefales det generelt ikke at anvende de originale løfteankre. Vægelementerne kan nedtages ved at anvende en af nedenstående metoder.
LØFT MED LØFTEDORNE IGENNEM NYBOREDE HULLER: Vægelementerne kan løftes ned med løftedorne, der føres igennem to nyborede huller i betonelementet. Løftedorne skal efterleve kravene i ”Montage af betonelementer og letbetonelementer” [2]. Det anbefales, at afstanden fra toppen af vægelementet til løftehullerne er 1/3 af elementets højde, dog mindst 500 mm fra toppen af vægelementet, men ikke under vægelementets tyngdepunkt. For massive vægelementer skal hullerne placeres vandret symmetrisk om vægelementets tyngdepunkt. For netarmerede vægelementer bør placeringen af hullerne vælges på baggrund af armeringsplaceringen, og det skal så vidt muligt undgås at bore armeringen over. Mange ældre betonvægelementer er ofte uarmerede, og hvis der ved de oprindelige løfteankre er en lodret armeringstang, som går helt til bunden af vægelementet, anbefales det, at hullerne placeres ved siden af armeringstangen. I tilfælde af, at der ikke er nogen lodret armeringsstang, placeres hullerne lige under armeringen fra de oprindelige løfteankre. Nogle ældre vægelementer kan også være monteret ved løft i huller i væggene, dvs. uden løfteankre. I dette tilfælde kan de oprindelige huller frihugges og bruges til løftet.
VÆGELEMENTER MED STORE ÅBNINGER: Der skal være særlig opmærksomhed på nedtagning af vægelementer med åbninger til f.eks. døre, porte og store vinduesåbninger. Ved montering af sådanne vægelementer kan der have været anvendt en forstærkning af åbningen (f.eks. en stål- eller betonbjælke) til stabilisering af vægelementet indtil efter montering, hvor forstærkningen er blevet bortskåret. Ved nedtagning af sådanne vægelementer bør der igen etableres og anvendes en forstærkning. Det kan ikke med sikkerhed siges, hvornår et vægelement har været monteret med en forstærkning, men er overlæggeren over en åbning mindre en 400 mm høj, har der med stor sandsynlighed været anvendt forstærkning under monteringen. Ved nedtagning af såkaldte pistolelementer vil det også være nødvendigt med lodret stabilisering.
min. 500 mm gerne 1/3 h h
Fig. 40 Eksempel på løft af et vægelement med brug af dorne gennem nyborede huller. Bemærk at hvis kæden kun er monteret på den ene side af vægelementet, vil betonelementet krænge en smule. Det kan være uhensigtsmæssigt med en skævt løft, særligt for uarmerede vægelementer. Foto: Teknologisk Institut
2.8 OPBEVARING
GENERELT: Vægelementerne skal ifm. opbevaring altid håndteres i lodret stilling.
KRAV TIL OPBEVARINGSPLADSEN: Vægelementerne skal opbevares, så der ikke er risiko for påkørsel. Vægelementerne skal desuden opbevares stående, f.eks. i reolvogne iht. retningslinjerne givet for reolvogne [2]. Se også Fig. 41 og 42. Underlaget for reolvognen skal være plant, stabilt og have den nødvendige bæreevne, så reolvognen ikke synker ned i underlaget.
UDENDØRS OPBEVARING: Mange vægelementer er ofte kun designet til anvendelse i passiv miljøpåvirkning (indendørs i opvarmet rum). Det betyder, at vægelementerne principielt ikke er egnede til opbevaring udendørs i lange perioder, og man bør derfor være opmærksom på, at væggenes tilstand ikke forringes i forbindelse med opbevaringen, hvis opbevaringen foregår udendørs. Se desuden tekst om opbevaring udendørs under afsnittet for huldæk, side 34, der også gælder for vægelementer.
Fig. 41 Eksempel på opbevaring af vægelementer efter nedtagning. Foto: Teknologisk Institut
Vægelementer
Underlæg
Fig. 42 Illustration af opbevaring af vægelementer. Placering og antal af underlæg vil afhænge af vægelementets geometri. Der bør være særlig opmærksomhed på vægelementer med dørhuller. Illustration: GXN
Dorne
3.1 GENERELT
TT-, TTS- og TTD-elementer anvendes som etageadskillelser og tagkonstruktioner i særligt kontorbyggeri, lagerfaciliteter, parkeringshuse og værksteder eller andre bygninger, hvor der ønskes store spændvidder. I nærværende kapitel vil ”TTelementer” bruges som en generel betegnelse, der også dækker varianterne TTSog TTD-elementer.
TT-elementernes særlige kendetegn er de to ribber i bunden af betonelementet, som giver betonelementerne deres store bæreevne og muliggør, at betonelementerne kan have en meget stor spændvidde. I dag produceres TTelementer med forspændt armering, men tidligere har man også anvendt slap armering.
I dette afsnit adresseres følgende:
■ Eksempler på samlingsdetaljer.
■ Metoder til frigørelse.
■ Metoder til nedtagning og løft.
■ Anbefalinger til opbevaring.
Fig. 43 Løft af nedtaget TT-element. Foto: IKEA
Fig. 44 Eksempel på en samling af TT-elementer ved vederlag med strittere og mellemlæg mellem lejeplader. Illustration: GXN
3.2 EKSEMPLER PÅ SAMLINGER
SAMLING VED VEDERLAG: TT-elementer er ofte samlet ved vederlaget ved at indstøbe en lejeplade i bunden af ribberne og i toppen af den underliggende konstruktion, hvorimellem der lægges et mellemlæg. I nogle tilfælde svejses den ene side af lejepladen i bunden af ribberne sammen med den i den underliggende konstruktion for bl.a. at kunne optage vridning. I toppladen kan TT-elementerne derudover også have udragende strittere indstøbt, som sammenstøbes med den underliggende konstruktion. Se Fig. 44.
LANGSGÅENDE SAMLING: Skivevirkning mellem TT-elementer og de tilstødende betonelementer kan sikres gennem svejste samlinger eller ved sammenstøbning via overbeton. Se Fig. 45. Betonelementer svejst sammen vurderes at have størst potentiale for genbrug. Svejste samlinger er den mest udbredte type, da det også er den billigste. Det er dog ikke alle TT-elementer, som er samlet med tilstødende betonelementer langs deres langsgående side.
Armering
Udstøbning
Indstøbt lejeplade i TT-element
Udr. U-bjl. i KB-bjælke
TT-element
Udr. stritter i TT-element
Mellemlægsplade
Indstøbt lejeplade i KB-bjælke
KB-bjælke
Mellemrum
Fig. 45 Eksempel på en langsgående samling med svejste plader. Illustration: GXN
A
A
Forskydningsbeslag
Plade Svejsesøm
Detalje
Detalje
3.3 METODER TIL FRIGØRELSE
VED VEDERLAG: Når TT-elementerne skal frigøres ved vederlaget, må de ikke forkortes ved skæring. Er betonelementerne samlet med svejste samlinger, skal samlingerne skæres over med en skærebrænder. Er betonelementerne desuden sammenstøbt ved vederlaget med strittere, skal disse enten skæres eller hugges over med en nedbrydningshammer.
LANGSGÅENDE SVEJSTE SAMLINGER: Ligesom ved vederlaget skal langsgående svejste samlinger skæres over med en skærebrænder.
LANGSGÅENDE SAMLINGER MED OVERBETON: Er TT-elementerne samlet med brug af overbeton, kan det være nødvendigt at friskære samlingen ved brug af vægsav. Det kræver en nøjagtig friskæring, hvis samlingen skal kunne genetableres i et nyt byggeri.
Fig. 46 Frigørelse af et TT-element ved vederlag ved brug af skærebrænding. Foto: IKEA
af
de
Fig. 48 Svejst samling mellem to vaffelplader (til venstre) og et TT-element (til højre) langs TTelementets langsgående side. Foto: IKEA
Fig. 47 Frigørelse ved skærebrænding
TT-element i
langsgående samlinger mellem TT-element og vaffelplade. Foto: IKEA
3.4 NEDTAGNING OG LØFT
GENERELT: TT-elementer skal ifm. nedtagning og løft håndteres i samme stilling, som de er indbygget i bygningen, dvs. at de ikke må vendes på siden eller på hovedet på noget tidspunkt. Halve TT-elementer, dvs. betonelementer med en enkelt ribbe, er ikke omfattet af nedenstående.
LØFT MED RUNDSLING ELLER KÆDER OG LØFTEBESLAG I NYBOREDE HULLER: TT-elementerne kan løftes ned med rundsling eller kæder og løftebeslag, der føres igennem fire nyborede huller i hver ende af betonelementet. Hullerne bores ’to og to’ på hver side af ribberne (se Fig. 49 og 50), så rundsling eller beslag kan komme ned og få fat under hver af de to ribber. Hullerne må ikke placeres længere væk fra vederlaget end de oprindelige løfteankre. Kæderne eller rundsling, som anvendes til løftet, skal under løftet ikke have en vinkel på under 45° mod vandret, og det anbefales at samløft undgås, da det er mere teknisk krævende og kan føre til uhensigtsmæssig lastpåvirkning af betonelementet. Det anbefales ikke, at man anvender kæder alene, men i stedet at de anvendes sammen med løftebeslag.
For at undgå evt. lokal knusning af betonen ved hullerne kan de fores med plastrør, inden kæderne eller rundsling trækkes igennem, og der løftes.
TT-ELEMENTER MED UDSPARINGER: Det er vigtigt at være opmærksom på, om der i TT-elementerne er lavet udsparinger efter montering af betonelementet, f.eks. til ovenlys. Er der mange udsparinger, kan det være problematisk at nedtage betonelementerne hele, og der skal i så fald laves en statisk vurdering af betonelementernes stabilitet/bæreevne ifm. løft og nødvendigheden af forstærkninger.
Fig. 49 Placering af kæder igennem nyetablerede huller i et TT-element. Foto: IKEA
Fig. 50 Eksempel på beslag til løft af TT-elementer. Foto: Teknologisk Institut
3.5 OPBEVARING
GENERELT: TT-elementer skal ifm. opbevaring håndteres i samme stilling, som de var indbygget i bygningen, dvs. at de ikke må vendes på siden eller på hovedet på noget tidspunkt.
KRAV TIL OPBEVARINGSPLADSEN: Betonelementerne skal opbevares, så der ikke er risiko for påkørsel. Underlaget skal være plant, stabilt og have den nødvendige bæreevne, så betonelementerne ikke synker ned i underlaget.
STABLING AF TT-ELEMENTER OG MELLEMLÆG: Efter nedtagning kan TTelementerne under opbevaring stables på hinanden på lægter eller bjælker (såkaldte mellemlæg). Det anbefales, at der aldrig stables mere end fire TTelementer oven på hinanden, men antallet skal vurderes ift. højden af de enkelte betonelementer, så stakken af betonelementer er stabil. Mellemlæggene skal placeres i hver ende af betonelementerne og ligge lodret oven over hinanden, så lasten fra betonelementerne kan føres direkte ned igennem mellemlæggene, og der undgås en utilsigtet forskydningspåvirkning af betonelementerne. Mellemlæggene skal placeres ved enderne eller et sted mellem enderne og de oprindelige løfteankre.
Det er en fordel, at mellemlæggene er høje nok til, at der kan komme en rundsling eller beslag under ribberne, så de er nemmere at løfte. Derudover skal mellemlæggene kunne holde til betonelementernes vægt, der for TT-elementer ofte er høj, hvorfor en eftervisning af mellemlæggenes bæreevne anbefales. Se evt. beregningseksempel på side 64 og 65.
UDENDØRS OPBEVARING: TT-elementer er ofte designet til passiv eller moderat miljøpåvirkning. Det betyder, at betonelementerne ikke nødvendigvis er egnet til at ligge ubeskyttet udendørs i lange perioder, og man bør derfor være opmærksom på, at betonelementernes tilstand ikke forringes i forbindelse med opbevaringen, hvis opbevaringen foregår udendørs. Se desuden tekst om opbevaring udendørs under afsnittet for huldæk på side 34, der også gælder for TT-elementer.
Fig. 51 Eksempel på stabling af TT-elementer på mellemlæg uden den fornødne bæreevne. Foto: Teknologisk Institut
Billedet på Fig. 51 illustrerer vigtigheden af, at det for især TT/TTS-elementer er nødvendigt med nøje overvejelser af, hvilke mellemlæg, der anvendes til stabling for at undgå utilsigtet vrid af elementerne, der ofte er tunge.
Mellemlæg
TTS-element
Det hårdest belastede mellemlæg undersøges her.
Ribbe
Fig. 52 Illustration af beregningseksempel. Enheder er i mm. Illustration: GXN
Fig. 02 Eksempel på ophug i en vægsko (se også side 46 og 47), som forbinder væggen med den underliggende konstruktion. Foto: Teknologisk Institut 16
Fig. 03 Eksempel på udgangshul efter boring i et betonelement. Her ses afskalninger af betonen rundt om udgangshullet. Foto: Teknologisk Institut 17
Fig. 04 Løft af nedtaget huldæk. Foto: Teknologisk Institut 20
Fig. 05 Eksempel på ophugning til armering i slaptarmeret huldæk med rundjern. Den langsgående armering er markeret med en grøn streg. Foto: Teknologisk Institut 21
Fig. 06 Eksempel på ophugning til armering i forspændt huldæk med liner som langsgående armering. Den langsgående armering er markeret med en grøn streg. Foto: Teknologisk Institut 21
Fig. 07 Eksempel på en betonelementtegning af et slaptarmeret huldæk. Angives den langsgående armering som ”T” (tentorstål), ”R” (rundjern) eller ”K” (kamstål), indikerer det, at der er tale om et slaptarmeret huldæk. Tegningsmaterialet er dateret til 1966. Tegningsmateriale: Brabrand Boligforening 22
Fig. 08 Eksempel på en betonelementtegning af et forspændt huldæk. Har den langsgående armering en diameter på 9,3 eller 12,5 mm, indikerer det, at der er anvendt liner, og at huldækket derfor er forspændt. Bemærk at forspændte huldæk også kan have bæreknaster ved vederlaget, som det slaptarmerede huldæk på Fig. 07. Tegningsmaterialet er dateret til 1985. Tegningsmateriale: Bo-Vita 23
Fig. 09 Eksempel på ældre samlingsdetalje mellem huldæk med bæreknaster og vægelementer uden udragende armering fra huldæk. Illustration: GXN 24
Fig. 10 Eksempel på samlingsdetalje mellem huldæk og vægelementer med U-bøjler i elementfugerne. Illustration: GXN 24
Fig. 11 Beslag anvendt til understøttelse af huldæk i Gellerupparken ifm. frigørelse. Foto: Teknologisk Institut 25
Fig. 12 Eksempel på langsgående samlingsdetalje mellem to huldæk. Illustration: GXN 26
Fig. 13 Eksempel på langsgående samlingsdetalje mellem huldæk og facade/gavl med udragende bøjler fra huldækkene i den langsgående samling. Illustration: GXN 26
Fig. 14 Eksempel på diamantsav til friskæring af langsgående samlinger mellem huldæk. Saven er en vægsav, som monteres på skinner. Foto: Teknologisk Institut 27
Fig. 15 Gravemaskine med monteret hydraulisk hammer anvendt til knusning af samlinger ved vederlaget. Foto: Teknologisk Institut 28
Fig. 16 Når huldækket skal løftes ud af bygningen, kan man hjælpe det helt fri ved forsigtig brug af f.eks. et koben. Bemærk at anvendes der kun et enkelt løftebeslag i hver ende, kan der være risiko for at huldækket kæntrer, hvis løftebeslaget ikke placeres i huldækkets centerlinje, eller hvis der er udstøbte kanaler i den ene side af huldækket. Derfor anbefales det, at man altid monterer to løftebeslag i hver ende af huldækket. Foto: Teknologisk Institut 28
Fig. 17 Eksempel hvor overbetonen er knust i de langsgående samlinger forud for nedtagning af huldæk. Selve fugebetonen i den langsgående samling er ikke skåret eller knust forud for nedtagning. Det anbefales, at der hugges med en skrå vinkel fra siden og ikke lodret lige over fugen. Foto: Teknologisk Institut 29
Fig. 18 Eksempel på huldæk som er nedtaget uden forudgående frigørelse af de langsgående samlinger. På det nederste huldæk er der ingen rest af fugebeton, hvorimod der på det øverste huldæk er fugebeton langs hele betonelementets side. Det ses, at samlingen er brudt i støbeskellet mellem huldæk og fugebeton, da der ikke er brud igennem selve fugebetonen. Foto: Teknologisk Institut 29
Fig. 19 Montering af løftebeslag på undersiden af et huldæk. Foto: Teknologisk Institut 31
Fig. 20 Huldæk løftes ned med kran og løftebeslag. Bemærk at anvendes der kun et enkelt løftebeslag i hver ende, kan der være risiko for at huldækket kæntrer, hvis løftebeslaget ikke placeres i huldækkets centerlinje, eller hvis der er udstøbte kanaler i den ene side af huldækket. Derfor anbefales det, at man altid monterer to løftebeslag i hver ende af huldækket. Foto: Teknologisk Institut 31
Fig. 21 Huldæk nedtaget fra et eksisterende byggeri stablet på en lastbil. Foto: Teknologisk Institut 32
Fig. 22 Øverst: Eksempel på stabling af slaptarmerede huldæk. Nederst: Eksempel på stabling af forspændte huldæk. Illustration: GXN
Fig. 23 Det kan måles på prøver udtaget fra huldæk, hvor meget af betonen, der tilnærmelsesvis er karbonatiseret. Det lilla område på prøven til højre viser, hvor betonen fortsat har en pH-værdi over cirka 9,3-10,5 mens områder, der ikke farves, indikerer, at der har fundet karbonatisering sted. Normalt har beton en pH-værdi på mellem 12-13 og dermed kan der også være en grad af karbonatisering i det lilla område. Foto: Teknologisk Institut
33
35
Fig. 24 Illustration af beregningseksempel. Enheder er i mm. Illustration: GXN 37
Fig. 25 Vægelement under nedtagning. Bemærk at hvis kæden kun er monteret på den ene side af vægelementet, vil betonelementet krænge en smule. Det kan være uhensigtsmæssigt med en skævt løft, særligt for uarmerede vægelementer. Foto: Teknologisk Institut 40
Fig. 26 Eksempel på registrering af armeringens placering med georadar. Foto: Teknologisk Institut 41
Fig. 27 Eksempel på et uarmeret vægelement med en enkelt lodret armeringsstang placeret ved hver af de to løfteankre. Tegningsmaterialet er dateret til 1967. Tegningsmateriale: Brabrand Boligforening 42
Fig. 28 Eksempel på et netarmeret vægelement. Tegningsmaterialet er dateret til 1985. Tegningsmateriale: Bo-Vita 42
Fig. 29 Eksempel på et uarmeret vægelement med to løfteankre samt randarmering. Tegningsmaterialet er dateret til 1985. Tegningsmateriale: Bo-Vita 42
Fig. 30 Eksempel på et uarmeret vægelement med en enkelt lodret armeringsstang placeret ved de to løfteankre samt udragende vandrette U-bøjler til sammenstøbning med tilstødende vægelement. Tegningsmaterialet er dateret til 1967. Tegningsmateriale: Brabrand Boligforening 42
Fig. 31 Eksempel på en uarmeret lodret samling mellem to vægelementer (vandret snit). Illustration: GXN 43
Fig. 32 Eksempel på en armeret lodret samling mellem to vægelementer med udragende u-bøjler og en lodret armeringsstang/låsejern (vandret snit). Illustration: GXN 43
Fig. 33 Eksempel på en armeret lodret samling med strittere mellem tre vægelementer (vandret snit). Denne type samling anvendes ikke i dag i nybyggeri, men har f.eks. været anvendt i Gellerupparken fra 1960’erne. Illustration: GXN 43
Fig. 34 Eksempel på friskæring af lodret samling med brug af vægsav. Foto: IKEA 45
Fig. 35 Eksempel på en samling mellem to vægelementer. Gevindstang og møtrik er ikke indstøbt i den ovenstående væg, og derfor behøver de ikke skæres over inden nedtagning. Foto: Teknologisk Institut 46
Fig. 36 Eksempel på en samling med vægsko. Illustration: GXN 47
Fig. 37 Eksempel på en samling med korrugeret rør og trækstænger. Illustration: GXN 47
Fig. 38 Eksempel på vægelement med vægsko-samlingen, hvor der er ophugget ind til vægskohuset. Foto: Teknologisk Institut 48
Fig. 39 Eksempel på fjernelse af understøbning ved brug af nedbrydningshammer. Bemærk at det er vigtigt at sikre, at vægelementet fortsat står stabilt, selvom samlingen under vægelementet frigøres. Foto: Teknologisk Institut 49
Fig. 40 Eksempel på løft af et vægelement med brug af dorne gennem nyborede huller. Bemærk at hvis kæden kun er monteret på den ene side af væggen, vil elementet krænge en smule. Det kan være uhensigtsmæssigt med en skævt løft, særligt for uarmerede vægelementer. Foto: Teknologisk Institut 51
Fig. 41 Eksempel på opbevaring af vægelementer efter nedtagning. Foto: Teknologisk Institut 52
Fig. 42 Illustration af opbevaring af vægelementer. Placering og antal af underlæg vil afhænge af vægelementets geometri. Der bør være særlig opmærksomhed på vægelementer med dørhuller. Illustration: GXN 53
Fig. 43 Løft af nedtaget TT-element. Foto: Teknologisk Institut 56
Fig. 44 Eksempel på en samling af TT-elementer ved vederlag med strittere og mellemlæg mellem lejeplader. Illustration: GXN 57
Fig. 45 Eksempel på en langsgående samling med svejste plader. Illustration: GXN 57
Fig. 46 Frigørelse af et TT-element ved vederlag ved brug af skærebrænding. Foto: IKEA 58
Fig. 47 Frigørelse ved skærebrænding af TT-element i de langsgående samlinger mellem TT-element og vaffelplade. Foto: IKEA 59
Fig. 48 Svejst samling mellem to vaffelplader (til venstre) og et TT-element (til højre) langs TT-elementets langsgående side. Foto: IKEA 59
Fig. 49 Placering af kæder igennem nyetablerede huller i et TT-element. Foto: IKEA 60
Fig. 50 Eksempel på beslag til løft af TT-elementer. Foto: Teknologisk Institut 61
Fig. 51 Eksempel på stabling af TT-elementer på mellemlæg uden den fornødne bæreevne. Foto: Teknologisk Institut 63
Fig. 52 Illustration af beregningseksempel. Enheder er i mm. Illustration: GXN 65
UNUMMEREREDE BILLEDER
Nedtagning af huldæk fra Gellerupparken. Foto: GXN 1+4
Gellerupparken ifm. nedtagning af betonelementer Foto: Teknologisk Institut 6
Udtagning af huldæk i Gellerupparken, oktober 2023. Foto: GXN 8+9
Huldæk udtaget fra Gellerupparken, oktober 2023.
Foto: Aarhus Universitet 18+19
Udtagning af væglement med kran. Foto: Teknologisk Institut 38+39
TTS-element nedtaget fra IKEA Gentofte på specialtransport.
Foto: IKEA 54+55
Fyrresparken, Vollsmose. Foto: GXN 69
V. LITTERATURLISTE
[1] Byggeriets handletank for bæredygtighed. Bygge- og anlægssektorens handleplan på vej mod bæredygtighed i byggeriet. Januar 2024
[2] Montage af betonelementer og letbetonelementer, december 2018, Branchefælleskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg
[3] DS/EN 1990 DK NA:2024 National Annex to Eurocode 0: Basis of structural design
(P)RECAST er et forsknings- og udviklingsprojekt støttet af MUDP under Miljøstyrelsen. Projektet har til formål at bane vejen for genbrug af hele betonelementer i nyt byggeri og er et samarbejde mellem en række forskellige aktører i byggebranchen.
Projektet havde opstart i januar 2022 og forventes afsluttet i sommeren 2025.
Nærværende rapport er én af ni rapporter, der udgives af Teknologisk Institut med henblik på at formidle viden og erfaringer fra projektet til byggebranchen.
Projektets hjemmeside og kontaktoplysninger kan tilgås via QR-koden. Rapport
