1 minute read

Nyt liv til gamle sprøjtestøbeværktøjer ved opgradering til tyndere godstykkelse

Next Article
Officielt

Officielt

v/Henrik Horup Reitz, Seniorspecialist, Tribologi

Øget miljøbevidsthed og stigende afgifter på plastemballage gør det både interessant og nødvendigt at optimere materialeforbruget til især plastemballage. I den forbindelse kan det for eksempel være interessant at overveje, om allerede eksisterende værktøjer kan opgraderes til at opfylde de nye behov for plastemballage med tyndere godstykkelser. I de tilfælde, hvor det ønskes at reducere godstykkelsen på et produkt, kan det ofte lade sig gøre ved hjælp af målkorrigerende PVDbelægninger. Belægning med CrN-SD (kromnitrid Super-Dense) i lagtykkelser på 20 til 30 µm, og i nogle tilfælde mere, kan man reducere emballagens godstykkelse med minimum 0,06 mm, når belægningen sker på begge formparter. Belægningen kan i mange tilfælde påføres selektivt, så kritiske mål forbliver uændrede. Drejer det sig om særligt drilske plastmaterialer kan man med fordel kombinere den afsluttende målkorrektion med Tribologicentrets CrN-SS (kromnitrid Super-Slip) belægning. Dette sker ved en efterfølgende ionimplantering, som giver helt unikke slipegenskaber. Samtidig udvides parameterrummet for stabile støbeparametre. Flere kunder har rapporteret op til 60 % produktivitetsforøgelse ved anvendelse af CrN-SS.

Ring til Teknologisk Instituts Tribologicenter for at høre mere på 7220 1548 eller send en mail til hre@teknologisk.dk

This article is from: