MEDLEMSINFORMATION -udgives af Emballage og Transport
Nr. 1 - februar 2015
Danmark står overfor mange udfordringer - Ny teknologi er en del af løsningen! v/Lars Germann, Centerchef
Virksomheder på tværs af alle brancher er i disse år udfordret teknologisk. Det ”teknologiske pres” har for alvor fået både danske og internationale virksomheder til at indse, at det kræver avanceret produktion og produkter med intelligente egenskaber for at være i front som leverandør i globale værdikæder. Teknologisk Institut og Emballage og Transport er i disse år ekstra fokuseret på, at danske produktionsvirksomheder anvender viden og teknologi i alle led af værdikæden - fra idé over design og pilotproduktion til storskalaproduktion. Emballage og Transport samarbejder tit med
store multinationale koncerner, og vores erfaringer peger altid i samme retning: Det er mere end nogensinde den teknologiske difference, som baner vejen til markedet – og sikrer en frontposition. I mange tilfælde kræver de teknologiske fremskridt en multidisciplinær tilgang, hvor der skabes innovation på tværs af vidt forskellige teknologi- og videnområder. Danske virksomheder er på mange områder blandt verdens førende. Både når det drejer sig om innovativ nytænkning, og når det drejer sig om at få de nyeste materialer og produktionsmetoder implementeret i fremtidens højteknologiske produkter. Desværre er mange danske virksomheder oven på finanskrisen tilbøjelige
til at være tilbageholdende og mangler måske den sidste vilje til at påbegynde seriøs og nyskabende innovation. Så bliver det hurtigt for sent, for de udenlandske virksomheder venter ikke, men kører massivt frem uden
fortsættes næste side
EMBALLAGE OG TRANSPORT
INDHOLD Personbelastning i trafikknudepunkter . . . . . . . . . . . . . . . 3 Årets nye Emballageteknologer. . 5 TEMADAG Ny mulighed med fleksibel pakkelinje og printer . . . . . . . . . . 6 Logistikskolen 2014-15 forårsholdet . . . . . . . . . . . . . . . . 7 ISTA - European Packaging Symposium . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 ISTA - International Transport Packaging Forum . . . . . . . . . . . . 10 Fibre til erstatning af andre emballagematerialer . . . . . . . . . 12 Når det går galt ved fødevarepakning . . . . . . . . . . . . 14 KURSER: Logistikskolen 2015-16 . . . . . . . 1 6 Maskindirektivet . . . . . . . . . . . . 17 Emballering af fødevarer . . . . . . 17 Miljøkoordinator . . . . . . . . . . . . 18 Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Officielt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Kurser og Konferencer . . . . . . . 24 Messer og Udstillinger . . . . . . . 24
2
fortsat fra forsiden hensyn til danske virksomheder. Mange små og mellemstore virksomheder har ikke ressourcerne til at løfte den risikofyldte udvikling inden for det højteknologiske materialeområde, der er nødvendig for at fastholde og udbygge den internationale konkurrenceevne. Vi ser det som vores rolle at være med i udviklingens front og at trække danske virksomheder ind i det samarbejde, så Danmark forbliver et produktionsland i verdensklasse. I foråret 2015 fremlægger Teknologisk Institut sine udviklingsplaner for 2016-2018 på Forsknings- og Innovationsstyrelsens hjemmeside www.bedreinnovation.dk sammen med de øvrig GTS-institutter (Godkendt Teknologisk Service). Hensigten er en transparent proces, hvor industrien kan kommentere indhold og relevans af de offentliggjorte planer. Vores planer er naturigvis produktet af de tendenser, vi opfanger internationalt, og de ønsker som fremgår af vores daglige dialog med emballageindustrien, fødevareog logistikerhvervene. Ønsker man indflydelse på den fremtidige udvikling er dette et godt sted at starte, og vi håber at vores medlemmer og kunder er aktive i debatten og bruger denne lejlighed til at præge de aktiviteter, vi håber skal foregå i perioden 2016-2018. Emballage er en helt selvfølgelig del af vores hverdag. Ofte glemmer man, at der er utroligt mange funktioner emballagen skal opfylde, men alligevel må den helst ikke koste noget særligt. Krav til bæredygtighed og forbrugernes ændrede vaner mod mere convenience stiller stadigt flere modsatrettede krav. Emballage og Transport har i en periode skabt international opmærksomhed omkring emballage til mikrobølgeovne og flasker fremstillet af pap. Det spor vil vi fortsætte ad, og der foreligger mange ideer til nye emballageformer og –materialer, som vi ønsker at forfølge og udvikle sammen med danske og udenlandske virksomheder. For os er det evident, at intelligente og aktive emballageløsninger kan give danske fødevare- og emballageproducenter en teknologifordel, og dermed differentiering i forhold til
multinationale udenlandske konkurrenter. Står det til os, skal vi fremover udvikle coating og fremstilling af bæredygtige papirmaterialer, aktiv emballage til convenienceprodukter - herunder mikroovnsemballage - simulering af emballagefunktionalitet, sporing via Auto-ID samt emballagematerialer til aktiv kontrol af temperatur, gasser og fugt. Det er en del af vores strategi at tilbyde pilotproduktion af begrænsede serier af nye forsøgsemballager. Herved bliver vejen til afprøvning og markedet kort for vores kunder og samarbejdspartnere. Et andet område er procesteknologier og emballage til bedre fødevaresikkerhed. Høj fødevaresikkerhed er et ufravigeligt krav fra alle danske eksportmarkeder – der hvor væksten skal skabes. Sammen med vores kolleger i Danish Meat Research Institute (DMRI) vil vi udvikle en række spændende nye teknologier, som kan fjerne uønskede bakterier i produktionen både procesteknologier og intelligente emballager, som optimerer holdbarhed og samtidigt fjerner uønskede bakterieforekomster. Endelig vil vi gerne fortsætte, og videreudvikle vores aktiviteter omkring IBIZ-Center. Øget digitalisering og automation er en hel central kilde til forbedring af danske SMV’ers produktivitet og konkurrenceevne. Derfor har IBIZ-Center siden 2007 arbejdet med at øge danske SMV’ers it-anvendelse. I slutningen af 2014 gennemgik vores indsats en ekstern evaluering, som blev meget positiv. På den baggrund arbejder vi nu på en ny aktivitetsplan for perioden 20162018. Processen med de kommende resultatkontrakter med Styrelsen for Forskning og Innovation løber helt frem til efteråret, hvor de indsendte forslag evalueres sammen med de indkomne kommentarer, og først i november eller december 2015 er vi klar over, hvad vi kan igangsætte 1. januar 2016. Stay tuned and ahead. Det handler om Danmarks fremtid. Derfor vil vi selvfølgelig altid gerne vende store og små idéer med jer.
Medlemsinformation 1/2015
”Personbelastning i trafikknudepunkter” – i forbindelse med nybyggeri af SUND, det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Syddansk Universit (SDU) Odense, hvor Bygningsstyrelsen BYGST er bygherre
v/Finn Zoëga, Chefkonsulent, eMBA, HD
v/Stanislav Landa, konsulent, Cand.scient.
Logistik er, og har altid været, en vigtig del af planlægningen i forbindelse med byggerier og driftsmæssige løsninger, hvori indgår både gods og mennesker. Vi kender vel alle eksempler på, hvor snævre passager og ophobning af gods og mange mennesker i fx lufthavne, på banegårde og i trafikken kan give lange ventetider og skabe unødvendig uproduktiv tid. Når det gælder nybyggeri, har man ofte mulighed for at foretage beregninger og simuleringer af trafikken, hvad enten den drejer sig om personer eller gods, i så god tid, at man har mulighed for at justere dele af projektoplæggene, så der ikke opstår flaskehalse. Således også for det forestående byggeri i Odense, kaldet SUND, hvor Bygningsstyrelsen BYGST er bygherre. Bygningen er en langstrakt koblingsbygning, der kobler til SDU tre steder og til Nyt OUH. SUND har tre spor gennem bygningen med hhv. forskningslaboratorier, kontorer og undervisningsarealer, der alle løber fra SDU til Nyt OUH. Hovedfærdselsåren i bygningen ligger mod øst sammen med undervisningssporet. Byggeriet skal dagligt betjene 2–3.000 personer, dvs. medarbejdere og studerende fra både SDU og Nyt OUH.
Medlemsinformation 1/2015
Konsortiet MEDIC OUH1 er totalrådgivere på projektet.
I forbindelse med opgaven om at kvalitetssikre projektet i forhold til persontrafikken i bygningerne er Teknologisk Institut – E&T blevet bedt om at lave de beregninger og simuleringer, der kunne afdække og finde eventuelle flaskehalse ved den daglige trafik i bygningen. En opgave, som er meget relevant for at undgå evt. uhensigtsmæssigheder efterfølgende, når først byggeriet står der.
overvejelser, som når det drejer sig om gods og fx last- og personbiler i trafikken. Til udførelsen af opgaven er anvendt en softwareløsning kaldet ”Oasys MassMotion software, crowd simulation”. Ved opstilling af en række scenarier har vi kunnet simulere og afdække, hvordan flowet over en normal dag kunne tænkes at forløbe. Scenarier: Morgen: ankomst med letbane og på cykel fordelt på 20-25 minutter. Frokost: hurtig tømning af lokaler og bevægelse mod kantine. Peak: Modsatrettede menneskemængder.
Endnu et eksempel på, hvad logistikken også dækker over Man kunne vel kalde det personlogistik og heri indgår nogle af de samme
fortsættes næste side Konsortiet Medic OUH består af: KHR Arkitekter A/S, White Arkitekter A/S, White Arkitekter AB, Dall & Lindhardtsen A/S, WSP Sverige AB, EKJ Rådgivende Ingeniører A/S og Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniører A/S 1
3
fortsat fra side 3
personbelastning...
Figur 1: Gangarealer omkring trapper ved spidsbelastning. Stresstest
Simuleringerne giver mulighed for at belyse belastningerne over dagen ved hjælp af små videoer og ved afbildning af flaskehalsene. Nogle eksempler herpå er gengivet i figur 1 og 2. Softwareløsningen giver mulighed for at lave naturtro simuleringer i mange situationer dækkende trafik ved alle typer knudepunkter. Fx Airport Terminal Design & Planning – inklusive køretøjer, passagerer og processer, baggagehåndtering og groundside operations modelering. Jernbane og Transit Terminal Planning – store personmængder og baggage samt aktiviteter i tilstødende områder som vej- og bustrafik samt trafikstyring. Brand og Evakueringsplanlægning – validering af evakueringsplaner fra flere sale, lokaler og med trapper, herunder elevatorer og rullebånd.
4
Figur 2: Gangarealer ved auditorier ved frokosttid
Byggeriet af SUND, hvor Bygningsstyrelsen BYGST er bygherre Syddansk Universitet får i Odense en ny og spændende nabo, som også er en særdeles vigtig samarbejdspartner. Campus Odense vil blive forbundet med det nye universitetshospital via et nybyggeri til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (nyt SUND) på ca. 52.000 m2, hvor Bygningsstyrelsen BYGST er bygherre. I løbet af de næste 10 år bygger regionen en afløser for Odense Universitetshospital, og det nye OUH skal ligge ved siden af universitetet i det, der bliver en helt ny bydel baseret på videndeling. Den del af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, der ligger i Winsløwparken ved siden af OUH, flytter ligeledes til campus Odense, hvor der planlægges et nybyggeri, som vil forbinde universitet og universitetshospitalet. SUND opbygges som en sammenhængende nord-sydgående struktur, hvor et sammenhængende byggeri danner det naturlige centrum for projektet og udgør det overordnede og samlende element for de to institutioner. Bygningen skaber de optimale rammer for vidensdeling og interaktion, hvorved forskning og uddannelse tilbydes de bedst tænkelige forhold. SUND forventes at åbne samtidig med Nyt OUH.
Medlemsinformation 1/2015
De nye Emballageteknologer fra Emballageskolen 2014 er fra venstre: Kiril Kirilov, E&T, Lene Fredsted, Lidl Danmark K/S, Pernille Havndrup, Jysk, Kursusleder Søren R. Østergaard, Steffen Sønderby, E&T samt centerchef Lars Germann.
Årets nye emballageteknologer! v/Søren R. Øsgergaard, sektionsleder Emballage
Fire deltagere har netop afsluttet Emballageskolen 2014 med stor succes. Efter mere end et halvt års kursusforløb kan deltagerne fortjent kalde sig emballageteknolog.dk, som er en international anerkendt uddannelse. Deltagerne har arbejdet hårdt med fem brevopgaver, og de har været samlet til tre enkeltdags workshop på Teknologisk Institut i Taastrup. Kursisterne har alle udarbejdet tre projektopgaver omhandlende udvikling af en forbrugeremballage til konfekture og en færdigret. Til sidste workshop havde kursisterne udviklet
Medlemsinformation 1/2015
en transportemballage til en tallerken og en kop af porcelæn, som blev afprøvet hos Emballage og Transports laboratorium for transportsimuleringer. For at få diplom og ret til at kalde sig emballageteknolog.dk, skulle deltagerne på Emballageskolen have godkendt alle fem brevopgaver, have deltaget aktivt i de tre workshops samt have udarbejdet de tre godkendte projektopgaver. Deltagerne fra Emballageskolen 2014 har arbejdet flot og målrettet, og fra Emballage og Transport skal der lyde et stort og velfortjent tillykke til de nye emballageteknologer.
Det næste hold starter på deres uddannelse her i foråret 2015.
5
Temadag: Ny mulighed med fleksibel pakkelinje og printer Den fuldkomment fleksible pakkelinje er fremtiden, men hvad betyder det for din virksomhed? •
Mulighed for små serie produktioner for de små private label kunder • Unik print fra produkt til produkt, og fra pakke til pakke, direkte på topfolien • Ingen ventetid fra idé til handling med 5-10 min for implementering af nyt design • Fuldautomatisk håndtering med mindre spild og forbedret hygiejne
Program 11:30 Velkommen og frokost 12:15 Projektmuligheder; ansøgning af innovationsprojekter 12:30 Hvordan implementeres flek sibilitet på en pakkelinje indsigter fra EU projektet PicknPack v. Helene Wagt berg, Teknologisk Institut 13:00 Behov og ønsker til den flek sible pakkelinje - perspektiver fra en fødevarevirksomheds synsvinkel, v. Bent Dahlgaard, Tulip Food Company 13:30 Rundvisning – se en fleksibel pakkelinje under udvikling (PicknPack) 14:30 Workshop: Brainstorm over detaljerede elementer i udstyrsudviklingen 16:15 Opsamling 16:30 Tak for i dag
Tid og sted
Hvad får du med hjem?
For yderligere information kontakt
• Indsigt i hvad det kræver at imple mentere en fleksibel pak kelinje • Indsigt i en fødevarevirksomheds behov • Ideer til nye muligheder med fleksi ble pakkelinjer og printere • Netværk i interessefællesskab
6
23. februar 2015 på Teknologisk Institut i Taastrup.
Tilmelding På www.teknologisk.dk/k54096 senest 10. februar 2015 – forbeholdt virksomheder. Begrænset antal pladser, no show gebyret er 500 kr. ekskl. moms.
Seniorkonsulent, Helle Antvorskov Email: hean@teknologisk.dk Telefon: +45 72203169
Medlemsinformation 1/2015
Logistikskolen 2014-15 forårsholdet v/Henrik Hansen, seniorkonsulent
Den 20 januar 2015 har fem kursister afsluttet deres ni måneders kursusforløb på Logistikskolen og kan nu titulere sig logistikteknolog - "Logistikteknolog, DK" (forkortet Log.tek.DK) eller "Logistics Technologist, DK" ("Log.Tech.DK"). Forud herfor har kursisterne studeret et omfattende logistikpensum og løst utallige opgaver i relation hertil. De har gennemgået to tredages workshops, hvor relevante logistikemner er blevet præsenteret af Teknologisk Institut og eksterne undervisere. I workshoppene er problemstillingerne desuden blevet belyst ved løsning af opgaver og ved virksomhedsbesøg i relevante brancher. Hver kursist har udarbejdet en hovedopgave, hvor de har behandlet en logistisk problemstilling i relation til egen virksomhed. Effekten af hele forløbet er dokumenteret ved en fire timers skriftlig eksamen på Teknologisk Institut, hvor kursisterne demonstrerer deres tilegnede kompetencer og viser, at de kan anvende dem. Dertil kommer præsentation og forsvar af hovedopgaven, som på dette hold førte os vidt omkring i logistikkens verden. LEAN i produktionen stiller nye krav til lager og plukoptimering Grundfos er en danskejet international virksomhed, der med en andel på omkring 50 % af verdensmarkedet inden for cirkulationspumper er verdens største producent af pumper (mere end 16 mill. enheder). Hovedsædet er placeret i Bjerringbro ved Viborg.
Logistikskolen årgang 2014/2015 - fra venstre bageste række: Peter Haslund, Arcus Denmark A/S, Henrik Kronborg, Abakion A/S, Flemming Bjerre, Susanne Fobian, Baster A/S og Kursusleder Henrik Hansen, Teknologisk Institut. Foreste række: Leif Nielsen, Grundfos og Lis Lykke Nielsen, DS Smith Packaging Denmark A/S
Leif Nielsen er Warehouse Assistant for Grundfos A/S logistikcenter Fårvang, som er lagerhotel for pumpefabrikkerne i Bjerringbro.
Indførelsen af LEAN i pumpefabrikkerne har betydet et øget krav til lagerhotellet om at plukke til hver produktionsordre dvs. enkeltstykspluk. Tidligere udleveredes helpaller til pumpefabrikkerne, som så selv plukkede til de enkelte ordre. Hvis intet
gøres på lageret vil den ændrede arbejdsgang skønsmæssigt føre til en væsentlig øgning af arbejdsbelastningen på lageret. Leif har undersøgt, hvordan arbejdet kan organiseres og lageret indrettes optimalt. Dette er sket under hensyntagen til den ændrede plukfrekvens, arbejdsmiljøkrav vedr. tunge løft, optimal placering af varerne, så unødig op- og nedtagning undgås, rationel plukning og genopfyldning under anvendelse af eksisterende ITsystem, minimering af fejlplaceringer osv. I opgaven er der udarbejdet budget for de foreslåede ændringer fx overgang fra placering efter princippet ”hvor der er plads” til placering i produktgrupper med mulighed for, at alt pluk foregår i de to nederste niveauer. I budgettet indgår endvidere installation af løftean-
fortsættes næste side Medlemsinformation 1/2015
7
fortsat fra side 7
Logistikskolen... ordninger på trucks, så unødig kørsel til/fra fastopstillet kran undgås. Et vigtigt element er også organiseringen af lagerarbejdet. Tidligere hentede alle medarbejdere varer frem. Fremover vil arbejdet bestå af rene plukfunktioner og rene genopfyldningsfunktioner. Projektet er for nyligt præsenteret for virksomhedens ledelse som godkendte det. Projektet er p.t. under implementering. Et godt eksempel på, hvordan en hovedopgave fra Logistikskolen kan anvendes direkte i virksomheden. Kundetilfredshed gennem synliggørelse af procesflow i supply chain Baxter er en global, alsidig medicinalvirksomhed, der udvikler specialiserede behandlingsmetoder og lægemidler. Baxters produkter anvendes i mere end 100 lande for at redde og forbedre livet for mennesker med hæmofili, immundefekt/autoimmune sygdomme, nyresygdomme, traume og andre kroniske og akutte medicinske tilstande.
Susanne Fobian er Nordic Material Analyst hos Baxter og har med sin opgave ”Vialmate kobling i Thetford” foretaget en kortlægning af et sammensat produkts vej fra det bestilles, til det når kunden. Flowet i supply chain er karakteriseret ved en høj grad af kompleksitet med produktions-, kontrol- og myndighedsaktiviteter i flere lande, hvor mange forskellige funktioner er involveret. Formålet har været at give kunder, myndigheder og medarbejdere mulighed for at overskue og forstå hele flowet i supply chain, samt hvor i flowet ansvaret skifter for dette specifikke produkt. Susanne har nøje undersøgt aktiviteterne i alle led i processen og dokumenteret det i en meget let forståelig og overskuelig model, hvor procesflow, dokumenter
8
og ansvar tydeligt fremgår. Resultatet er nyligt fremvist i forbindelse med en konkret sag, hvor kunden ikke kunne forstå, hvorfor lead times havde den længde de nu engang havde. Sammen med kunden er flowet gennemgået med dets mange aktiviteter og logistiske udfordringer, som i vid udstrækning er myndighedsbestemt. Kunden har udtrykt stor interesse og begejstring for samarbejdet. Værktøjet er distribueret til hele salgsstyrken og vil i fremtiden endvidere blive anvendt til introduktion af medarbejdere samt i samarbejdet med myndighederne i alle relevante lande. Kortlægningen er endvidere forudsætningen for en effektiv procesoptimering for eksempel m.h.t. gennemløbstider. Lignende værktøjer vil blive udviklet i relation til andre produkter i Baxter.
somhed, men rapportens overvejelser kan lige så godt bruges i en hvilken som helst anden virksomhed. Mange af elementerne vil være de samme uanset, hvad virksomheden producerer. ABC-analysens store potentiale ArcusGruppen er en førende nordisk aktør inden for produktion, import, salg og distribution af vin og spiritus. Koncernen er repræsenteret i alle de nordiske lande, med datterselskaber i Norge, Sverige, Danmark og Finland. ArcusGruppen er markedsleder for spiritus i Norge og Danmark samt for vin i Norge og Sverige. Koncernen har også en betydelig eksport af spiritus til markeder uden for Norden, vigtigst til Tyskland og USA.
Guide til outsourcing af Lager DS Smith Packaging er en af Europas førende producenter af genanvendelige, kundespecifikke emballager til forbrugsgoder. Firmaet blev startet af brødrene Smith i 1940’erne i London.
Teamleder Lis Lykke Nielsen hos DS Smith Packaging har udarbejdet rapporten ”Tanker før og under en outsourcing”. Rapporten er en guide for egen virksomhed til håndtering af de mange forhold, som er indeholdt i en sådan beslutning. Lis identificerer de afdelinger, som bliver helt eller delvist berørt og opmærksomheden henledes på snitflader, hvor ændringer og udfordringer kan forekomme, som for eksempel ændrede arbejdsgange og procedurer. Disse forhold fastholdes i denne rapport, således at den kan bruges som opslagsværk til effektiv håndtering af fremtidige ændringer. Rapporten tager i første omgang udgangspunkt i egen virk-
Supply Chain Manager Peter Haslund har med sin opgave ønsket at foretage et nøjere studie af ABCanalysen, såvel den enkeltsidede, som den dobbeltsidede og afprøve den i egen virksomhed. Formålet har været en dybere forståelse for de muligheder analysen giver. Peter har samlet sin tilegnede viden i en række anbefalinger til lagerførende virksomheder m.h.t. styringsprincipper for varerne. Peter redegør for en mere differentieret og optimal styring netop ved brug af ABC-analysen. Den dobbelte ABC-analyse relateres til en handelsvirksomhed, hvor mulige aktioner opstilles for forskellige udfald af den dobbelte ABC-analyse. Endelig skitserer Peter fem trin, som en virksomhed typisk går igennem, når den optimerer supply chain. Alt i alt konkluderer Peter, at ABC-analysen byder på mange muligheder, om end den skal fortages med jævne mellemrum og kræver integration med eksisterende systemer, så brugen bliver overkommelig.
Medlemsinformation 1/2015
Det multiple ABC værktøj Abakion er et IT-konsulenthus, der siden år 2000 har arbejdet med udvikling og implementering af itforretningsløsninger til mellemstore virksomheder. De har specialiseret sig i forretningssystemerne Dynamics NAV og Dynamics CRM.
Henrik Kronborg Jørgensen, konsulent hos Abakion har valgt at starte udviklingen af ”Det multiple ABC værktøj”. Henrik har ønsket at udvikle et værktøj til Navision, som behandler de data, der ligger i systemet, og altså ikke først skal udlæses og overføres til et andet eksternt program. På den måde skal brugeren kun anvende ét system. Et og samme system tænkes anvendt af funktioner overalt i organisationen, hvor brugere har brug for, at ABC-kategorisere nogle parametre af interesse for netop den pågældende funktion. Relevante parametre er identificeret ud fra kundeønsker. En prototype er skitseret. Den giver mulighed for enkelt ABC-analyse af et udvalg af parametre, valgt fra en liste over et stort antal mulige parametre, som allerede ligger i Navision. Analysen kan udføres på perioder efter eget valg. Ideen har været at give brugeren mulighed for at få den nyeste information. Gennem arbejdet med udvikling af ”Det multiple ABC værktøj” er Henrik kommet et stort skridt videre mod et værdiskabende produkt, som kan give brugeren hurtigt overblik over en eller flere parametres ABC-niveauer, og kunderne har vist interesse for produktet. Henrik ser en mulighed for en mere proaktiv anvendelse af produktet ved at udvikle det til at analysere på fremtidige scenarier, hvilket i så fald kræver, at der lægges scenariedata ind. Der synes alt i alt at være rigtig mange udvidelsesmuligheder i dette værktøj.
Medlemsinformation 1/2015
ISTA - European Packaging Symposium Efter afholdelsen af en række vellykkede europæiske symposier, er det besluttet at organisere et femte Europæisk Packaging Symposium. Det skal afholdes d. 10.-12. marts 2015 i Valencia, Spanien.
v/Søren Henriksen, seniorkonsulent
ISTA’s europæiske Packaging Symposium, med temaet “Udforskning af fremtidens bæredygtige transportemballager” vil give de delegerede en god indsigt i sammenhængen mellem emballage og distribution af produkter med fokus på omkostningsbesparelser og krav om bæredygtighed. Dette symposium vil samle repræsentanter fra den internationale industri samt prøvningsinstitutter: DB Schenker, IKEA of Sweden AB, SMITHERS PIRA, Fefco, incpen, HP, BSH, Lansmont, Sealed Air, ISTA, ITENE, METROPACK, Fraunhofer, Stop wasting Food og Teknologisk Institut.
9
ISTA - International Transport Packaging Forum International Transport Packaging Forum afholdes fra d. 8. – 10 april i Orlando Florida i USA.
v/Morten Pedersen, seniorkonsulent
Denne begivenhed samler 300-400 primært transportingeniøre fra hele verden. Her mødes transportindustrien med emballageudviklere og virksomheder der pakker sine produkter i en emballage. Man er fælles om at finde løsninger på, hvordan godset kommer helt frem. Det sker under et motto: ”The just right packaging”. Det har derfor været naturligt for ISTA (= International Safe Transit Association) (www.ista.org) at være en af de organisationer i USA, der har kanaliseret viden om emballagens betydning for miljøet. Det internationale skal fortolkes amerikansk på den måde, at langt over 90 % af deltagerne kommer fra USA.
10
Deltagerne og foredragsholderne kommer fra de store internationale koncerner, der naturligt er meget fokuseret på denne opgave. ISTA producerer standarder, der beskriver, hvordan man bedst prøver/ simulerer det, som forsendelser udsættes for undervejs, i en række forskellige situationer.
Dette er en opgave som amerikanske virksomheder tager meget mere alvorligt end vi gør her i Europa. Derfor er der mange muligheder for at hente inspiration i Orlando. Programmet (foreløbigt) ses på næste side og på: www.transportpackagingforum.com.
Som en del af konferencen afholdes en udstilling, hvor man kan studere det nyeste testudstyr, samt programmer til at simulere påvirkningerne. Det vigtigste for alle, er det uvurderlige netværk, som man kan skabe sig med folk, der er fuldtidsbeskæftiget med emballagevalg.
Medlemsinformation 1/2015
Medlemsinformation 1/2015
11
Fibre til erstatning af andre emballagematerialer v/Alexander Bardenshtein, Faglig leder, ph.d.
v/Steffen Sønderby, konsulent, ph.d.
v/Søren R. Øsgergaard, sektionsleder Emballage
Mange, her i blandt også E&T, arbejder på at finde helt nye emballagetyper, som forbrugerne og supermarkederne finder mere bæredygtige. Det kan faktisk være en udfordring, fordi nogle såkaldte ”bæredygtige” emballager har en ringere LCA-performance end de almindelige emballager. Det ændrer bare ikke noget, fordi markedet ønsker emballager i papir og pap lige nu. Udfordringen er nu at få udviklet papir og pap, der har de samme gode barriereegenskaber og styrke, som de plastbaserede emballager, der bruges i dag. Papir og pap som materiale Papir er naturligt mange fibre der er lagt oven på hinanden. Bindingerne mellem disse fibre er vandopløselige. Det betyder, at papir set i et mikroskop er et gitter af træfibre, der i knudepunkterne er samlet med ”melklister”. Papir er derfor helt utæt over for gasser og ikke vandbestandigt. Det sidste er faktisk en fordel, fordi det netop er det, som gør papir
12
Figur 1. Billede af papiroverflade taget med elektronmikroskop.
bionedbrydeligt. Papir og pap er især af interesse netop nu, fordi de fremstilles af fornyelige ressourcer (træfibre) og ofte er fremstillet af genvundet pap og papir. Hvad er det så for nogle nye egenskaber man søger? Barriere mellem genvundne fibre og fødevarer Ofte fremstilles emballage af genvundet papir og pap, hvor man ikke kan være helt sikker på kemiske, hygiejniske og andre påvirkninger. Man har allerede i dag den samme problemstilling, og dette løses med plastlaminering eller lak. Vi er på jagt efter løsninger uden disse ikke-bæredygtige lag og søger efter bio-baserede, bionedbrydelige og bæredygtige materialer til denne opgave. Vandstabilitet Vandstabilitet er et stort problem for mange bio-materialer. Dog er vand-
Figur 2. En papkasse gjort vandstabil ved laminering med en polyætylenfilm.
Figur 3. En papbakke fremstilet af genvundet papir og en meget tynd kasein biopolymer overfladebelægning.
Medlemsinformation 1/2015
Figur 4: Papoverflade med kasein biopolymerbelægning. Det ses at belægningen udfylder porerne i papiroverfladen. Billedet er taget med elektronmikroskop.
stabilitet vigtig, fordi mange fødevarer er væsker eller meget fugtige. Der er også en naturlig modstrid i, at vi både ønsker emballagen stabil over for væsken, mens det samtidig er fugten/væsken, der gør materialet bio-nedbrydeligt. Vanddamp Fugten skal også helst blive inde i emballagen, så der ikke sker udtørring og vægttab i produktet. For tørre produkter gælder det omvendte, at fugten skal holdes ude. Iltbarriere Iltbarrieren skal være særdeles god, når man pakker fødevarer ind, fordi mange fødevarer er meget følsomme over for ilt, som det kan læses i artiklen på side 14. Tætheden af de nye papbaserede emballager, skal være på niveau med, hvad der opnås med metal-, glas-, eller plastbaserede materialer. Et beslægtet krav kommer fra de karboniserede drikkevarer som øl og sodavand. Her er det så CO2, som emballagen skal være tæt overfor.
gennem papir og pap. Det ser ikke pænt ud og varen forsvinder langsomt. Svejsbarhed Papir og pap skal gøres svejsbart uden brug af en oliebaseret plastfilm lamineret på papirmaterialet. Hvis papir skal erstatte plast, så er dette en vigtig egenskab, fordi mange pakkemaskiner er baseret på principperne form-fill-and-seal (formning fra en rulle, som fyldes med fødevare, der endelig forsegles med en svejsning).
Nye aktiviteter hos E&T E&T kører allerede en række projekter på dette område. Såfremt du også vil være med i denne udvikling, så kontakt endelig forfatterne på tlf: 7220 3150.
Pris, pris og pris Også her gælder det, at materialet ikke må være dyrt. Emballager skal som altid være højteknologiske, og samtidig være næsten gratis. Kendte bio-emballager
Fedtresistens Fedt er en naturlig komponent i mange fødevarer. Fedt reagerer lidt som vand og trænger ind mellem papirets gitterværk, og siver langsomt
Medlemsinformation 1/2015
13
Når det går galt ved fødevarepakning Gassammensætningen i emballagen vil ændre sig over tid, som følge af forskellige processer. De forandringer, der kan ske i fødevav/Karina Kjeldgaard-Nielsen, reemballagesystemet er: konsulent
v/Helle Antvorskov, seniorkonsulent
Pinholes i emballage og dårlige svejsninger får ofte skylden for det, der i branchens daglige tale kaldes leaks. Disse fejl og leaks forefindes i systemerne, men får efter vores mening skyld for alt for meget. I denne artikel vil vi kort og konkret gennemgå fødevareemballagesystemet og årsager til variationer i gassammensætningen. Er leak altid en leaker? I figur 1 illustreres fødevareemballagesystemet skematisk. Systemet består af følgende elementer: en fødevare, headspace omkring fødevaren, emballagen bestående af et eller flere materialer og omgivelserne, hvis temperatur, luftfugtighed mm. har indflydelse på systemet.
1. Gasser kan være gemt i lommer i eller under fødevaren, eller gasser kan være opløst i fødevarens fedt eller vandfase. 2. Mikrobiologisk aktivitet eller res piration i emballagesystemet (mest udbredt for frugt og grøn sager) 3. Fejl i gasblandingen 4. Gasser diffunderer gennem embal lagen I det følgende vil disse fire processer og forandringer blive systematisk gennemgået. 1. Gasser gemt eller opløst i fødevaren Efter pakning, kan gasser let være gemt i hulrum i eller under fødevaren (som illustreret i figur 2). I skiveskårne produkter vil knivene kunne skabe luftlommer mellem skiverne. I produkter med helt eller delvist lukkede rum, for eksempel hele kyllinger, vil gaspakningsprocessen ikke altid kunne nå at flushe hele systemet tilstrækkeligt. Dette kan også gøre sig gældende i det tilfælde, når gasser er opløst i fødevarernes fedt- eller vandfase. Olie kan for eksempel indeholde fire gange mere
Figur 2: Fødevareemballagesystemet med gasser opløst eller gemt i fødevaren. Figur 1: Skematisk illustrering af fødevareemballagesystemet og de fire elementer heri.
14
ilt end vand, fødevarens sammensætning er derfor ikke uvæsentlig for påvirkningen af gassammensætningen. I denne forbindelse vil der ske følgende: Man måler pakningernes headspace straks efter pakning og alt ilt vil være fjernet, men i den nærmeste tid herefter vil iltindholdet i pakkerne stige som følge af frigørelse af den i fødevaren gemte eller opløste ilt. Dette er illustreret i figur 3, hvor det ses, at over en given periode vil iltniveauet stige og stabilisere sig. Iltniveauet og tidsperioden i denne figur vil til en hver tid være afhængig af, hvilken fødevare, der er pakket og under hvilke forhold den er opbevaret.
Figur 3: Stigning i og stabilisering af iltniveau i en pakket fødevare, som følge af ilt gemt eller opløst i selve produktet.
Afhængigt af det stabiliserede iltniveau og af fødevarens krav til sammensætningen i headspace, kan dette forårsage forringet holdbarhed; og det til trods for, at den indledende måling på headspace viste det ønskede niveau af ilt og deraf, at produktet levede op til kvalitetskravene. 2. Mikrobiologisk aktivitet eller respiration i emballagesystemet De fleste fødevarer, der pakkes er ikke sterile, og der vil derfor være en eller anden form for liv inde i emballagesystemet. Dette vil betyde, at produktet selv eller mikroorganismerne vil respirere og omdanne den ilt, der er i headspace, til CO2. Respiration betyder, at produktet bruger ilt og afgiver CO2, fordi det er levende
Medlemsinformation 1/2015
også efter det er høstet. Heraf vil iltniveauet følge et kurveforløb som vist i figur 4. Iltniveauet og tidsperioden i denne figur vil ligeledes være afhængigt af hele fødevareemballagesystemet – selve fødevaren og opbevaringen. Som følge af det forløb, der vises i figur 4 vil mikroorganismerne forbruge den ilt, der er i emballagen, som langsomt vil blive iltfrit og stoppe væksten af mikroorganismer.
Figur 4: Fald i iltniveauet i en pakket fødevare, som følge af mikrobiologisk aktivitet eller fødevarens egen respiration.
Forløbet i figur 4 vil også kunne finde sted i det tilfælde, at fødevaren selv respirerer. Dette drejer sig selvfølgelig i høj grad om frugt og grønsager. Her vil fødevaren respirere og dermed forbruge den ilt, der er i pakken indtil der ikke længere er mere tilbage. Herefter vil anaerob respiration, også kaldet fermentering, finde sted. Anaerob respiration er ofte uønsket og vil i disse tilfælde forringe kvaliteten og resultere i et produkt, der ikke er egnet til menneskeføde. 3. Fejl i gasblandingen Det kan ske, at der i pakkeprocessen bliver pakket med en forkert gasblanding. I figur 5 vises dette tilfælde; her er det faktiske iltniveau (rød linje) i headspace omkring fødevaren langt større end det ønskede niveau (grøn linje).
Figur 5: Iltniveauet i en pakket fødevare er for højt, som følge af fejl i gasblandingen. Det ønskede niveau vises med den grønne linje og det faktisk niveau vises med den røde linje.
Figur 7: Stigning i og stabilisering af iltniveauet i en pakket fødevare, som følge af materialets permeabilitet.
I dette tilfælde vil der efter lagring og opbevaring ikke kunne forventes den ønskede kvalitet, og holdbarheden vil dermed være forkortet. 4. Gasser diffunderer gennem emballagen Det fjerde og sidste forslag til årsager til forandringer i fødevareemballagesystemet er transport af gasser gennem emballagen. Herunder kan der dels være tale om permeabilitet, hvor gassen opløses på den ene side af emballagematerialet for senere at blive udskilt på den anden side; og dels være egentlige huller i materialet eller fejl i svejsningerne. Begge dele er illustreret i figur 6 nedenfor.
Figur 6: Fødevareemballagesystemet med et permeabelt materiale eller huller i materialet.
Det skal dog noteres, at mange emballagematerialer, for eksempel film, bevidst er perforerede for at opnå et kontrolleret konstant niveau af ilt i det pakkede produkt. Dette gør sig for eksempel gældende ved emballering af frugt og grønsager. Figur 7 og figur 8 vises ændringen i iltniveauet over tid som følge af hhv. permeabilitet og huller (ønskede eller uønskede) i materialet eller fejl i
Figur 8: Stigning i og stabilisering af iltniveauet i en pakket fødevare, som følge af huller i materialet eller fejl i svejsningerne.
svejsningerne. Iltniveauet og tidsperioden er, som ved de øvrige illustrationer, afhængige af selve fødevareemballagesystemet. De to processer giver forskellige forløb over tid. Er der tale om permeabilitet, starter processen senere og hastigheden vil blive langsommere i takt med, at trykforskellen over materialet udlignes. Ved huller i emballagen eller fejl i svejsningerne, starter processen med det samme og hastigheden reduceres langsomt i takt med, at trykforskellen over materialet reduceres. Konsekvens Når fødevareemballagesystemet skal betragtes og analyseres, bør alle de beskrevne årsager til forandringer i systemet, tages med i overvejelserne. Vi mener, at for at forstå mest muligt af, hvad der sker i systemet, skal man fra pakketidspunktet måle gassammensætningen i headspace omkring fødevaren i en tidsperiode og med en frekvens, der er defineret
fortsættes næste side Medlemsinformation 1/2015
15
Kursus
fortsat fra side 15
Når det går galt...
Figur 9: Ændring i iltniveauet i en pakket fødevare, når flere forskellige processer er taget i betragtning. Det ønskede niveau vises med den røde linje og det faktisk niveau vises med den grønne linje.
specifikt ud fra, hvilken type fødevare og emballering, der er tale om. Figur 9 viser udviklingen i iltnivauet (grøn linje) i headspace fra et måleforløb på et fødevareemballagesystem. Den røde linje viser det forventede eller ønskede niveau. Iltniveauet og tidsperioden er igen afhængigt af selve systemet. Herefter følger en analyse af målingerne på systemet og fortolkning af data, der med stor sandsynlighed vil være summen af flere forskellige af de skitserede processer og årsager til forandringer. Denne analyse af systemet skal samlet ses i relation til, at fødevaren har kritiske niveauer for kvalitet og holdbarhed. Fordele ved mere viden Detaljeret viden om, hvad der sker i fødevareemballagesystemet efter pakning gør virksomheden i stand til at sikre en mere ensartet produktion, fordi virksomheden hurtigere kan identificere og rette fejl i pakkeprocessen. Virksomheden kan derved levere bedre og mere sikre produkter til kunderne samt nedbringe spild og reklamationer. Teknologisk Institut, Emballagesektionen kan hjælpe med at måle og analysere på lige netop jeres fødevareemballagesystem. Kontakt venligst Karina Kjeldgaard-Nielsen eller Helle Antvorskov på telefon 7220 3150.
Udnyt muligheden for at tilføre den nyeste logistikviden til din virksomhed! Logistikskolen – starter nyt hold 1. maj 2015
Logistikskolen dækker det store gab, der i dag eksisterer i udbuddet af efteruddannelser for personer, der har en merkantilfaglig basisuddannelse eller relevant erhvervserfaring, men som ikke har tid eller mulighed for at gennemføre en handelshøjskole- eller universitetsuddannelse. I undervisningsforløbet bliver der både lagt vægt på de traditionelle logistikværktøjer og de nyeste logistikbegreber og -systemer. Logistikskolen er opbygget som en kombination af fjern- og klasseundervisning. Kursisterne på Logistikskolen løser ligeledes en selvstændig opgave med udgangspunkt i egen virksomhed. Dette er et meget væsentligt element i kursusforløbet, og virksomheder har således fået analyseret og belyst konkrete opgaver med specifikke problemstillinger inden for logistik igennem årene. Det har vist sig, at den enkelte virkelig har fået valuta for pengene ved at lave en hovedopgave. Se vor referenceliste samt yderligere information om Logistikskolen på: www.teknologisk.dk/k54006
Praktiske oplysninger Logistikskolen starter 1. maj 2015 og slutter 14. januar 2016. Prisen er kr. 36.500,-. Medlemmer af E&T kan deltage for kr. 31.900,(hertil kommer moms ifølge gældende regler).
16
Medlemsinformation 1/2015
Kursus
Maskindirektivet - indhold og konsekvenser 3.-4. marts 2015 på Teknologisk Institut i Taastrup Maskindirektivets krav skal opfyldes af alle: - Nye maskiner, som ibrugtages - Nye eller brugte maskiner importeret udenfor EU - Maskiner, som sammenbygges til anlæg - Brugte maskiner, som ombygges væsentligt - Maskiner, som udvikles, fremstilles og ibrugtages i eget regi Bliv i stand til selvstændigt at tolke Maskindirektivets indhold og håndtere de tilknyttede konsekvenser frem til en CE-mærkning. Der er lovkrav på området, og Det nye Maskindirektiv trådte i kraft pr. 29. december 2009.
Vi tilbyder dig hermed et 2-dages kursusprogram, som giver dette overblik.
Kurset henvender sig til • Medarbejdere, der arbejder med specifikation af maskiner • Medarbejdere, der arbejder med vedligeholdelse af produktions maskiner • Medarbejdere, der vil sikre virk somheden et reglementeret udbudsmateriale • Medarbejdere der vil vide hvilke eksakte krav, man kan stille til dokumentation • Medarbejdere der arbejder med CE-mærkning
Praktiske oplysninger Pris Kr. 7.900 ekskl. moms. Rabat Der ydes rabat ved tre eller flere deltagere fra samme virksomhed på samme kursus. Yderligere information og tilmelding På www.teknologisk.dk/k48655
Emballering af fødevarer 24. marts 2015 hos Teknologisk Institut i Taastrup Baggrund Kravene til fødevareemballage er stigende i disse år. Udover store krav til emballagers primære funktionalitet, såsom mekanisk styrke, barriereegenskaber, brugsegenskaber etc., stilles der også lovkrav til emballagernes sundhedsmæssige kvalitet. For alle virksomheder, som sælger eller anvender emballage til fødevarer, er det derfor påkrævet at have opdateret viden på området. Dette får kursisterne mulighed for at opnå ved deltagelse i kurset ”Emballering af fødevarer”.
Medlemsinformation 1/2015
Kursusindhold
Kurset henvender sig til
Kurset omhandler emner som: • Forskellige emballagematerialer til fødevarer • Forskellige fødevarers krav til emballagen • Emballagers barriereegenskaber overfor gasser og lys • Migration fra emballage til fødevarer (lovkrav og test metoder) • Aktiv emballering
såvel emballageindkøbere og -teknikere som salgskonsulenter og andre med faglig interesse for fødevareemballage.
Kursisterne får et godt overblik over de forskellige krav, som fødevareemballage skal opfylde.
Praktiske oplysninger Tid og sted Tirsdag, den 24. marts 2015, Teknologisk Institut i Taastrup Yderligere information på www.teknologisk.dk/k54019 Læs om kurset samt tilmelding
17
Kursus
Miljøkoordinator start 18.- 19. marts 2015 Miljøuddannelsen giver dig overbik over de forskellige aktiviteter og problemstillinger, der indgår i udvikling og indførelse af miljøledelse. Du får træning i at gennemføre en række kritiske aktiviteter fx miljøkortlægning og prioritering af miljøpåvirkninger. Miljøuddannelsen strækker sig over en periode på tre måneder, hvilket giver mulighed for at afprøve værktøjerne parallelt med uddannelsesforløbet.
Udbytte • Grundigt kendskab til ISO 14001 og EMAS • Kendskab til faldgruber ved ind førelse af miljøledelse • Teori og træning i at udarbejde og auditere et miljøledelsessystem • Erfaring med gennemførelse og dokumentation af miljøforbedringer • Indsigt i det praktiske arbejde med lovkrav, adfærdspåvirkninger etc. • Miljøkoordinatorens rolle • Opdateringer på miljøområdet • Inspirerende erfaringsudveksling • Viden om de væsentligste ændring er i en kommende ny ISO 14001
Deltagerprofil Ledere og medarbejdere med ansvar for eller som skal arbejde med indførelse, drift og udvikling af miljøledelse inden for privat og offentlig virksomhed. Medarbejdere og rådgivere, der ønsker at udvide deres arbejdsområde.
18
Underviser
Andet
Henrik Hansen er ingeniør, HD(O) og certificeret lead auditor. Henrik har erfaring som sikkerheds- og miljøansvarlig samt produktionsansvarlig i international virksomhed. Aktiv sparringspartner i indførelse af ledelsessystemer, udvikling af sikkerhedskultur, Maskindirektiv og maskinsikkerhed.
I forbindelse med hjemmeopgaver vil der være mulighed for sparring med underviseren. Uddannelsen afsluttes med en skriftlig eksamen og der udstedes eksamensbevis (valgfri).
Indhold • Baggrund, formål og indhold i ISO 14001 • Sammenhænge mellem miljø-, kvalitets- og arbejdsmiljøledelse • Kortlægning af miljøforhold og miljøpåvirkninger • Kortlægning af miljølovgivning og gennemgang af væsentligste lovkrav • Prioritering af væsentlige miljø forhold • Interessentanalyse • Opbygning og strukturering af ledelsessystemet • Planlægning af implementerings forløb • Præsentation af begreberne: Grønt regnskab, Life Cycle Analysis (LCA), Cradle to Cradle (C2C), Best Avail able Technology (BAT), bære dygtighed, bæredygtige indkøb, miljømærker, CSR, Carbon Foot print, energiledelse, medarbejder involvering, miljøkultur • Eksempel på en webbaseret miljø ledelseshåndbog
Praktiske oplysninger Tid og sted: 18.- 19. marts 2015 på Teknologisk Institut i Taastrup Pris: Kr. 24.950,- ekskl. moms Yderligere information og tilmelding på www.teknologisk.dk/k43500
Medlemsinformation 1/2015
Kort nyt
Brosbøl: Vigtigt skridt i kampen mod hormonforstyrrende stoffer Efter dansk initiativ lægger EU mere pres på udfasning af en af de værste og mest udbredte ftalater. Samtidig har EU-landene betrådt nyt land ved for første gang at anerkende fire stoffer som hormonforstyrrende for mennesker. Efter dansk forslag har EU besluttet at optage én ftalat på EU’s kandidatliste som hormonforstyrrende for miljøet. Det er stoffet DEHP, som er et af de værste og mest udbredte ftalater, vi kender til. Det kan bruges som blødgører i plastprodukter, som for eksempel sandaler, badeforhæng og vinylgulve. - Jeg er meget glad for, at det fremover bliver sværere at få lov at bruge stoffet, for nu skal industrien også dokumentere, at der ikke er en risiko for miljøet. Det vil føre til bedre beskyttelse af miljøet, siger miljøminister Kirsten Brosbøl. Samtidig har et flertal i EU for første gang anerkendt fire ftalater som hormonforstyrrende for mennesker. Det er også en dansk sejr, men desværre blokerede flere af de store lande for at få stofferne på kandidatlisten, og det undrer miljøminister Kirsten Brosbøl. - Vi har længe haft fokus på de her fire ftalater, der allerede er klassificeret som skadelige for vores evne til at få børn. Det, at man nu anerkender, at de også er hormonforstyrrende for mennesker, øger presset på Kommissionen for at gøre noget ved det. Jeg mener, at det går for langsomt med at få stofferne ud af vores produkter, og derfor vil jeg blive ved med at presse på for handling i EU. Jeg vil allerede tage det op med de andre miljøministre, når jeg mødes med dem i dag, siger Kirsten Brosbøl.
Sejr med malurt Ftalater bruges især til at blødgøre plastik. EU har tidligere tvunget Danmark til at trække et nationalt forbud mod de fire ftalater tilbage. Derfor har miljøministeren gjort en stor indsats for at skabe handling på EU-plan, og beslutningen kom også efter et dansk forslag. - Det er en sejr, men der er malurt i bægeret, for desværre blokerede flere af de store lande for at få stofferne på kandidatlisten som hormonforstyrrende for mennesker her og nu. Det er dybt frustrerende, fordi det forhindrer os i at beskytte forbrugerne bedst muligt, og derfor fortsætter kampen siger Kirsten Brosbøl. EU’s kandidatliste er en liste over særligt problematiske stoffer, som man i mange tilfælde skal have særlig godkendelse til at bruge. Yderligere oplysninger Pressemedarbejder Jens Fuglsang Edelholt, Miljøministeriet, tlf.: 91356996 , e-mail: jefed@mim.dk Funktionsleder Finn Pedersen, Miljøstyrelsen, tlf. 4127 4440, e-mail: fiped@mst.dk • Fakta om afstemningen Det er 39. gang, at EU’s medlemsstatskomité mødes for at tage beslutninger om bl.a. optag af særligt problematiske stoffer på kandidatlisten. • EU’s kandidatliste er en liste over særligt problematiske stoffer, som man i mange tilfælde skal have særlig godkendelse til at bruge. • Komitéen består af eksperter fra myndigheder i alle EU-lande – i Danmark Miljøstyrelsen. På mødet i Helsinki blev der efter dansk forslag taget stilling til, om fire ftalater (DEHP, DBP, BBP og DIBP) er hormonforstyrrende i forhold til hhv. miljø og menneskers sundhed. • Alle fire ftalater blev anerkendt som hormonforstyrrende for sundhed, men fire lande stemte imod at optage stofferne på kandidatlisten alligevel. • Èn af ftalaterne – DEHP – bliver dog optaget på kandidatlisten som hormonforstyrrende for miljø. Det betyder, at det fremover bliver sværere at få lov at bruget stoffet, fordi industrien skal vise, at der ikke er en risiko for miljøet. Kilde: Miljøstyrelsen, 17. december 2014
Nye EU-regler beskytter børn mod giftigt bly Ny aftale i EU sikrer børn mod det giftige stof bly. Modsat Danmark har mange lande i EU indtil nu slet ikke haft regler på området. Derfor glæder det miljøminister Kirsten Brosbøl, at alle børn i hele Europa nu bliver bedre beskyttet. Landene i EU har besluttet, at nye krav skal beskytte børn mod bly i produkter som for eksempel tøj, sportsudstyr og barnevogne. Modsat Danmark, der i mange år har haft krav til blyindholdet i en lang række produkter, har mange lande i EU indtil nu slet ikke haft regler på området. Miljøminister Kirsten Brosbøl glæder sig over reglerne og understreger vigtigheden af, at EU-landene har fælles regler på så vigtigt et område som at beskytte vores børn mod bly. - Bly er et giftigt stof, der kan skabe indlæringsproblemer hos børn, hvis de får det i munden. Vi har i Danmark længe været bannerførere på området, så det glæder mig, at hele EU nu får regler, som beskytter børnene, siger Kirsten Brosbøl. Den mængde bly, der må være i danske produkter, stiger marginalt, men samtidig betyder de nye regler en lille udvidelse af de danske regler, og for eksempel vil metaldele i tøj nu blive omfattet af reglerne. - Jeg er generelt bekymret over den kemi, vi bliver udsat for, og jeg vil fortsætte med at presse på for strammere regler over for andre stoffer, der er skadelige. Derfor har jeg sammen med syv af mine EU-ministerkolleger netop bedt EU's nye kommisærer om at stramme op i forhold til at sikre forbrugerne mod skadelig kemi, siger Kirsten Brosbøl. Reglerne skal nu formelt godkendes af Ministerrådet og Parlamentet og vil træde i kraft et år efter offentliggørelsen. Yderligere oplysninger: Pressemedarbejder Lillan Clemmensen, Miljøministeriet, tlf. 9135 6997, e-mail: licle@mim.dk Specialkonsulent Frank Jensen, Miljøstyrelsen, tlf. 7254 4423, e-mail: fje@mst.dk Kilde: Miljøstyrelsen, 17. december 2014
fortsættes næste side
Medlemsinformation 1/2015
19
fortsat fra side 19
Kort nyt... Carlsberg vil udvikle flaske der forsvinder af sig selv Carlsberg har indgået et samarbejde om at fremstille verdens første fuldt nedbrydelige flaske til drikkevarer. På trods af pantsystemet ender mange flasker i naturen, hvor de ligger i årevis og flyder. Men måske har Carlsberg om få år en løsning på problemet. Bryggerikoncernen har i hvert fald indgået et samarbejde med blandt andet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Innovationsfonden om at udvikle en flaske, der er lavet udelukkende af naturmaterialer. Hovedbestanddelen bliver træfibre, og dermed kan flasken nedbrydes og omdannes til organisk materiale igen. - Vi har en prototype, der skal perfektioneres og blive noget, som forbrugerne også er interesseret i. - Og så er der jo nogle tekniske forhold omkring fødevaresikkerhed og vores produktionslinjer, der skal falde på plads, siger Simon Hoffmeyer Boas, der er Director of Corporate Communications hos Carlsberg Group. Projektet er sat til at vare tre år og sker i samarbejde med emballage virksomheden Ecoxpac. Målet er, at flasken så vidt muligt skal bruges i hele Carlsbergs sortiment. - Hvis den ender med at blive, som vi håber det, så kan vi ikke se, hvorfor vi ikke skulle bruge den til alle vores produkter, siger Simon Hoffmeyer Boas. Han kalder den nye flaske en mellemting mellem en af de nuværende plast- og glasflasker hvad angår drikkeoplevelsen. Men den nye flaske har altså den fordel, at den ikke forurener miljøet. Det er dog ikke meningen, at vi fremover bare skal smide vores flasker i naturen, når vi er færdige med dem. - Vores mål er altid, at vores emballage skal indsamles. Hvis vores flasker ligger og sviner i naturen, falder det negativt tilbage på os, og derfor vil vi altid prøve at få samlet så meget som muligt ind igen, uanset om det så bliver via et pantsystem, som vi kender det i dag, eller på andre måder.
20
Fordi flasken er biologisk nedbrydelig, vil den kunne bruges i andre sammenhænge, når den er blevet indsamlet. Man vil for eksempel kunne fremstille gødning af den. Kilde: ERHVERV 22.01.2015
“Mindst holdbar til” bliver til “Bedst før” i Danmark Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i Danmark presser nu på for, at visse fødevarer skal mærkes med ordene “Bedst før” i stedet for “Mindst holdbar til” for at reducere madspildet. Det er et velkendt scenario i Danmark, såvel som andre lande. En pakke med kiks eller havregryn findes bagerst i skabet, med sin “Mindst holdbar til“ dato overskredet med et par uger. Da forbrugeren beslutter, at det ikke værd at tage en risiko ved at spise produktet, ender det med at blive smidt ud. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i Danmark ønsker at skære ned på denne type af madaffald. ”Mindst holdbar til” sender et forkert signal til forbrugerne om, at et produkt er dårligt, selv om der i virkeligheden ikke er noget galt, siger Dan Jørgensen, Dansk Fødevare, Landbrug og fiskeriminister, der håber, at tiltaget vil reducere det massive madspild blandt befolkningen. Ved at ændre etiketten til “Bedst før”, kan vi bedre signalere til forbrugerne, at de skal bruge deres sunde fornuft, før de smider fødevarer i skraldespanden. Smag på fødevarerne og lugt til dem. En gennemsnitlig dansk familie smider, ifølge ministeriet, spiselig mad ud for omkring 10.000 danske kroner årligt. Enhver fødevare, som er forbundet med en risiko ved at spise efter udløbsdatoen vil fortsat være mærket med en holdbarhedsdato. Mærkningen vi nu er ved at ændre vedrører produkter som pasta, kiks og havregryn, hvor produktet let kan spises, selvom fristen er overskredet, siger Jørgensen og tilføjer, at det vil tage tid, før “mindst holdbar til” mærkning er på plads for alle tiltænkte varer. Kilde: European Environment & Packaging Law, 5. december 2014
Ny metode til at måle EU genanvendelsesniveauer Det europæiske projekt R4R (regioner for genanvendelse), der blev lanceret
i februar 2012 er kommet op med en ny metode, der gør det muligt at sammenligne enslydende data om genanvendelse. Det nye værktøj, der blev præsenteret i sidste måned, vil tillade konsistente sammenligninger mellem landene om indsamling og genanvendelse af kommunalt fast affald i hele EU. Indtil nu har hvert medlemsland haft sin egen beregningsmetode, som gjorde det umuligt at sammenligne statistikker og irriterede affaldsbranchen. Projektet, der tog tre år at gennemføre, er udarbejdet i 13 kommuner fra Østrig, Belgien, Frankrig, Irland og Spanien. Partnerne blev enige om en metode, herunder en fælles definition af MSW, de affaldsfraktioner, der er inkluderet i MSW og affaldsfraktioner, der betragtes som “genbrugt” afhængigt af deres destination. Denne metode er grundlaget for et online-værktøj, der giver sammenligning og benchmarking mellem byer og regioner, siger R4R. Mens affaldsrammedirektivet ikke kræver en fælles beregningsmetode harmoniseret i EU, har mange kommuner indset vigtigheden af at finde et fælles sprog. R4R metoden muliggør reel benchmarking mellem europæiske områder, idet de vil sammenligne de samme ting, forklarede partnerne. For at lette sammenligningen og benchmarkingen, kan de offentlige myndigheder udfylde deres data ved hjælp af DREC-(Destination RECycling) metoden via R4R online-værktøjet. Online-værktøjet gør overvågningsdata i tid og mellem områder muligt. Kilde: European Environment & Packaging Law, 8. december 2014
USA: FDA bekræfter sikkerheden af BPA til kontakt med fødevarer anvendelser Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) opdaterede i december sin hjemmeside med endnu en positiv undersøgelse af sikkerheden af bisphenol A (BPA) i kontakt med fødevarer. Bureauet oplyser, på baggrund af den seneste sikkerhedsvurdering, at de tilgængelige oplysninger fortsætter med at støtte sikkerheden af BPA for de aktuelt godkendte anvendelser i fødevarebeholdere og emballage. Bureauet erkender, at nogle “indle-
Medlemsinformation 1/2015
dende” videnskabelige undersøgelser har rejst spørgsmål om sikkerheden ved indtagelse af de lave niveauer af BPA, der kan migrere til fødevarer fra materialer i kontakt med fødevarer. For at undersøge disse spørgsmål, er det Nationale Toxicology Program og FDAs Nationale Center for toksikologisk forskning i gang med nye undersøgelser. Bureauet erklærede BPA sikker i begyndelsen af året, hvor de citerede forskning udført af to hold af FDA videnskabsfolk, om hvordan BPA metaboliseres, og på hvilket niveau BPA metabolitter findes i blod og urin efter have været udsat for lave og høje doser. Forskerne fandt, at metabolitter af BPA findes i meget små mængder, selv kun en kort tid efter indtagelse. Enhver større måling af BPA metabolitter, der kan findes i blod eller urin er kun påvist efter meget store doser af BPA, i mængder der ville være umuligt at gentage ved forsøg med mennesker eller i gennemsnitsforbrugerens kost. Kilde: European Environment & Packaging Law, 12. december 2014
EFSA vedtager BPA udtalelse Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) eksperter har færdiggjort og vedtaget - men ikke offentliggjort - deres videnskabelige udtalelse om risici for folkesundheden fra bisphenol A (BPA) i fødevarer. Milepælen følger en omfattende risikovurdering af dette stof. BPA er et kemikalie, der anvendes til fremstilling af plast og harpiks, som bruges i en række forskellige materialer i kontakt med fødevarer samt andre forbrugsvarer og industrielle produkter. EFSA vil nu offentliggøre udtalelsen inden udgangen af næste måned (januar 2015) EFSA udtalelse følger hårdt i hælene på den amerikanske Food and Drug Administration opdatering af sin hjemmeside den 5. december, hvor de giver en anden positiv anmeldelse af BPA sikkerhed i kontakt med fødevare applikationer. Kilde: European Environment & Packaging Law, 15. december 2014
Emballageindustrien kræver nyt affaldsmålsforslag straks Europa-Kommissionen bør, efter
de trak den meget omdiskuterede cirkulære økonomipakke tilbage, komme med en ny så hurtigt som muligt, siger EUROPEN, som repræsenterer emballageforsyningskæden i Europa. EUROPENs medlemsvirksomheder har arbejdet sammen med andre interessenter i mange år for at hjælpe med at gennemføre emballageaffaldssystemer via udvidet producentansvar (EPR). Revisionen af EUs Affaldsregler, som led i den cirkulære økonomipakke, ville have givet en ideel mulighed for at øge industriens evne til at udføre sine juridiske EPR forpligtelser i henhold direktivet om emballage og emballageaffald (PPWD) og for at bidrage til at nå specifikke emballagemål. EUROPEN støtter fortsat målet om at bevæge sig yderligere i retning af cirkulær økonomi. Vi er villige til at arbejde konstruktivt med Kommissionen om et nyt lovforslag i 2015. Den fremtidige EU-lovgivning bør være klar, proportionel og virkelig effektiv, for at sikre det indre marked og styrke innovation og vækst for emballeringsværdikæden i Europa. For EUROPEN, var mindstekrav til ydeevne for EPR-ordninger, som vil hjælpe producenterne med at opfylde de nuværende og planlagte mål for genanvendelse afgørende. Der er stadig betydelige udfordringer, som vil skulle løses for at fremme fuld gennemførelse og håndhævelse af PPWD,” sagde EUROPENs administrerende direktør Virginia Janssens. Især mindstekrav til ydeevnen for emballage EPRordninger bør indføres i PPWD for at sikre, at EPR er en omkostningseffektiv opfyldelsesmulighed for producenter/importører til at opfylde nuværende og fremtidige EU og nationale genbrugsmål for emballage.” Kilde: European Environment & Packaging Law, 19. december 2014
Rådet godkender formelt plastikposeaftale Miljøministrene gav den endelige blåstempling til det længe debatterede direktivforslag om at reducere brugen af letvægtsplastikposer. De nye regler har til formål at begrænse de negative miljøpåvirkninger fra affald af plastbæreposer. I henhold til den nye EU-lov, vil regeringerne være nødt til at vælge
enten at indføre en afgift på engangs-plastikposer i slutningen af 2018 eller til at træffe foranstaltninger, som kan omfatte forbud, for at reducere deres brug. Hvis de vælger den anden mulighed, vil det årlige forbrug af disse poser skulle reduceres til et gennemsnit på 90 poser per person ved udgangen af 2019 og til 40 poser per person ved udgangen af 2025 (i forhold til gennemsnittet på 176 poser pr personer i 2010). En formel fælles holdning til den aftale, der blev indgået i sidste måned med Europa-Parlamentet, vil blive vedtaget på et senere tidspunkt, efter juridiske sprogkyndige har kontrolleret teksten. De nye regler har til formål at begrænse den negative miljøpåvirkning af affald fra plastbæreposer ved at tilskynde til affaldsforebyggelse og en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Affaldet fra plastposer akkumuleres i miljøet, navnlig i vandområder og akvatiske økosystemer. Det er blevet mere og mere anerkendt som en betydelig global miljømæssig udfordring. De nye foranstaltninger rettet mod plastikposer, der er mellem 15 og 50 mikrometer tykke. Denne størrelse repræsenterer flertallet af kunststofbæreposer der forbruges i EU. I henhold til den nye lov, vil Kommissionen og medlemslandene, i hvert fald i det første år efter datoen for gennemførelsen af dette direktiv, aktivt tilskynde offentlige oplysningsog bevidstgørelseskampagner om de negative miljømæssige konsekvenser af overdreven brug af letvægtsplastikposer. Medlemsstaterne har 18 måneder til at indarbejde de nye regler i national lovgivning efter deres ikrafttræden. To år efter ikrafttrædelsen af direktivet, vil Kommissionen fremlægge to rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet. Den første vil undersøge virkningerne af anvendelsen af oxo-nedbrydelige plastikposer på miljøet. Den anden vil vurdere de forskellige muligheder for at reducere brugen af meget lette plastikposer. Begge rapporter kan i givet fald blive ledsaget af lovgivningsforslag. Kilde: European Environment & Packaging Law, 19. december 2014
fortsættes næste side Medlemsinformation 1/2015
21
fortsat fra side 21
OFFICIELT
Kort nyt... E
r
se
lel
de
ed
m U-
er
er
rd
da
an St
ls re gø
dt
en ek
B
BPA-fri produkter “ikke nødvendigvis sikre” Erstatningen bisphenol S (BPS), som anvendes i BPA-fri produkter, er lige så slem - eller endnu værre - for nervesystemets udvikling, viser ny forskning fra Canada. I undersøgelsen, rapporteret den 12. januar i tidsskriftet Proceedings of National Academy of Sciences, hævder forskere ved University of Calgary at de har set målbare effekter på hjernens udvikling og adfærd i embryonale zebrafisk eksponeret for BPA på et tidspunkt, der er analog til anden trimester under graviditet. Resultaterne tyder på, at BPA-fri produkter ikke nødvendigvis er sikre og støtter en samfundsmæssig indsats for at fjerne alle strukturelle bisphenol-analoger og andre forbindelser med hormonforstyrrende aktivitet. Data kombineret med over et dusin fysiologiske og adfærdsmæssige menneskelige studier, indikerer stor sårbarhed i den prænatale periode, og at gravide mødre ikke bør udsættes for eksponering af disse stoffer. Hvor meget BPA og BPS er der derude? Studiet peger på en nylig undersøgelse af urinprøver i USA og Asien, som fandt påviselige niveauer af BPA i 93 % af befolkningen, og viste, at 81 % havde påviselige niveauer af BPS, hvilket illustrerer den udbredte brug af denne lidt kendte bisphenolanalog. Men det er usandsynligt at BPS er almindeligt brugt i fødevarekontaktmaterialer, fordi ingen anmeldelser om brug til fødevarekontakt er blevet indgivet. Kilde: European Environment & Packaging Law, 20. januar 2014
22
Nye love, bekendtgørelser, cirkulærer og rådsdirektiver
Købes via boghandleren eller ses på biblioteket
Offentliggjorte forslag DSF M 290539 Svarfrist: 2015-02-26 Identisk med ISO/DIS 9897-5 Relation: ISO Transportenheder – ISO containere – Containerudstyr – Elektronisk data-udveksling – (CEDEX) – Del 5: Generelle kommunikationskoder for chassis This International Standard specifies general communication codes for container equipment data exchange (CEDEX). It is intended for business entities for use in communications relating to freight container transactions.
Bekendtgørelser Bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer BEK nr. 1312 af 5. december 2014 Offentliggørelsesdato: 12. december 2014 Fødevareministeriet Bekendtgørelse om ophævelse af bekendtgørelse om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer BEK nr. 1317 af 11. december 2014 Offentliggørelsesdato: 12. december 2014 Fødevareministeriet
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om affald BEK nr. 1331 af 4. december 2014 Offentliggørelsesdato: 13. december 2014 Miljøministeriet
Nye DS-godkendte standarder fra CEN, CENELEC og ESTI DS/EN 14116 + A1:2014 DKK 564,00 Identisk med EN 14116:2012+A1:2014 Tanke til transport af farligt gods – Digital grænseflade for produktgenkendelsesudstyr til flydende brændstof This European Standard covers the digital interface at the product loading and/or discharge coupling, which is used for the transfer of product related information and specifies the performance requirements, critical safety aspects and tests to provide compatibility of devices. DS/EN ISO 2758:2044 DKK 408,00 Identisk med ISO 2758:2014 og EN ISO 2758:2014 Papir – Bestemmelse af bristestyrke This International Standard specifies a method for measuring the bursting strength of paper submitted to increasing hydraulic pressure. It is applicable to paper having bursting strengths within the range 70kPa to 1400 kPa. It is not intended to be used for the components (such as fluting medium or linerboard) of a combined board, for which the method given in ISO 2759[1] is more suitable. In the absence of any commercial agreement as to which method should be used for testing the material, materials with bursting strengths below 60 kPa should be tested according to this International Standard. DS/EN 14432:2014 DKK 274,00 Identisk med EN 14432:2014 Tanke til transport af farligt gods – Tankudstyr til transport af flydende kemikalier og gas – Produktudledning og luftventiler This European Standard specifies the requirements for product discharge and air inlet valves for use on transportable tanks with a minimum work-
Medlemsinformation 1/2015
ing pressure greater than 50 kPa for the transport of dangerous goods by road and rail. NOTE 1 – The term “valve” includes ball valves as well as butterfly valves and similar closure devices. It is applicable to metallic equipment for use on tanks with gravity and/or pressure filling and discharge for liquid chemicals and liquefied gases. It includes carbon dioxide while excluding refrigerated liquefied gases. NOTE 2 – The standard is also applicable to liquefied gases including LPG, however, for a dedicated LPT standard see EN 13175 [3]. DS/EN 14433:2014 DKK 274,00 Identisk med EN 14433:2014 Tanke til transport af farligt gods – Tankudstyr til transport af flydende kemikalier og gas – Fodventiler This European Standard specifies the requirements for foot valves for use on transportable tanks with a minimum working pressure greater than 50 kPa for the transport of dangerous goods by road and rail. It is applicable to metallic equipment for use on tanks with gravity and/or pressure bottom loading and discharge for liquid chemicals and liquefied gases. It includes carbon dioxide while excluding refrigerated liquefied gases. NOTE – The standard is also applicable to liquefied gases including LGP, however, for a dedicated LGP standard see EN 13175 [3]. DS/EN ISO 18613:2014 DKK 460,00 Identisk med ISO 18613:2014 og EN ISO 18613:2014 Paller til materialehåndtering – Reparation af flade træpaller This International Standard specifies the maximum defects and damage
allowed before a flat wooden pallet shall be repaired, and defines the minimum repair criteria that shall be used. This International Standard is applicable to wooden flat pallets repaired with wood based components. NOTE – The maximum allowed defects and damage for pallets are described in this International Standard and the Annexes A to D show examples of defects and damage which make the widely used pallets unacceptable for use. For other pallet types, similar criteria should be set up. The repair criteria for pool and rental pallets are controlled by their respective controlling operators/owners, and may be subjected to licence.
Fødevaresikkerhed 201/619/SE Sverige Forskrifter om ændring af fødevarestyrelsens forskrifter (LIVSFS 2005:20) om fødevarehygiejne. Fristdato: 2015-03-12 2014/624/DK Danmark Bekendtgørelse om fødevarehygiejne (fødevarer med traditionelle karakteristika). Fristdato: 2015-03-13
Nye anmeldte tekniske foreskrifter fra EU-, EFTA- og WTO-lande EU-notifikationer Affald 2014/481/UK Det forenede Kongerige Kvalitetskontrol: Kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald i forbindelse med produktion og anvendelse af tilslag af stålslagger i konstruktionsanvendelser Fristdato: 2015-01-07 2014/485/UK Det forenede Kongerige Ændringer af godkende dokument H: Krav H6 deponering af fast affald. Se referencen til de vedhæftede dokumenter; - udkast til godkendt dokument H: krav H6 deponering af fast affald: Høringsudkast. Fristdato: 2015-01-18
Medlemsinformation udgives af Emballage og Transport, Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup Telefon 72 20 31 50, Telefax 72 20 31 85, E-mail: et@teknologisk.dk E&T har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00 Medlemsinformation udkommer 6 gange årligt Redaktion: Lars Germann (ansv.) og Betina Bihlet, layout. Copyright: Medlemsinformation er skrevet for og udsendes kun til medlemmer af E&T samt til Instituttets faglige udvalg. Artikler må gengives i fuldt omfang med kildeangivelse. WEB adresse: www.teknologisk.dk/22783 ISSN 1601-9377
Medlemsinformation 1/2015
23
ME S
UDSTI LL I
ER NG
R& SE
KURSER & KONFERENCER
Kurser i 2015
Messeoversigt 2015
Marts 2. 3. 3.-4. 4.-5. 16. 18.-19. 23.-24. 24. 26.-27.
Introduktion til RFID i logistikken, Taastrup Emballage til fødevarer for tilberedning i mikrobølgeovn, Taastrup Maskindirektivet, Taastrup LEAN logistics, Taastrup Maskinsikkerhed, Taastrup Miljøkoordinator, modul 1, Taastrup ISO 14001 og miljøledelse, Taastrup Emballering af fødevarer, Taastrup OHSAS 18001 og arbejdsmiljøledelse, Taastrup
16.-18. februar Pack Expo East Philadelphia, USA
April
RFID og anvendelsen i forsyningskæden, Taastrup Introduktion til emballagedirektivet, Taastrup Udvikling af sikkerhedskultur – sikker adfærd, Taastrup Værktøjer til logistikstyring, Taastrup Maskindirektivet, Aarhus
24.-27. marts Anuga FoodTec Køln, Tyskland
8.-9. 14. 14.-15. 28.-29. 29.-30.
Maj 1. Logistikskolen, selvstudie 5.-6. Gør virksomheden klar til RFID, Taastrup 6.-7. Periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s til farligt gods, Taastrup Se endvidere: www.teknologisk.dk/uddannelser
Konferencer i 2015 PVC Formulation 2015
16.-18. marts
Køln, Tyskland
NPE plastmesse og Konferencer
23.-27. marts
Orlando, USA
Sustainability in Packaging Conference
31. marts – 2. april
Olando, USA
ISTA TranspPack Forum
7.-10. april
Orlando, USA
RFID Journal Live! 2015
15.-17. april
San Diego, USA
Plastic Pipes in Infrastructure 2015
14.-16. april
London, Storbritannien
IdentiPlast
29.-30. april
Rom, Italien
Biobased Packaging
12.-13. maj
Amsterdam, Holland
25.-26. februar EmPack 2015 Birmingham, Storbritannien 19.-22. marts Transport 2015 Herning, Danmark
26.-28. marts Logistica Parma, Italien
21.-24. april Hispack Barcelona, Spanien 19.-21. maj Logistik & Transport Göteborg, Sverige