Medlemsinformation nr. 3 - Emballage og Transport

medlemsinformation - udgives af Emballage og Transport

Nr. 3 – juni 2013

Internationalt samarbejde giver adgang til verdensklasseviden v/Lars Germann, centerchef

Teknologisk Institut og Emballage og Transport er i stigende grad aktive i EU’s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FP7). Det er vi, fordi det ikke alene er en vigtig finansieringskilde for forsknings- og innovationsmiljøer som os, men også fordi det er en vej til viden i verdensklasse og netværk med de bedste europæiske forskere. For tiden er vi aktive i to store FP7-konsortier og et tredje er på vej. Det betyder, at vi holder vores flotte succesrate på 100 %. Det bliver vi med sikkerhed ikke ved med, men indtil vi må indkas-

sere et afslag glæder vi os over dette.

Det projekt som vi senest er partnere i blev som et af tre udvalgt blandt over 400 ansøgninger. Konkurrencen er med andre ord benhård, men det kan læres at skrive en støtteværdig ansøgning. Og når først man er inde, er mulighederne store. Ikke mindst for Teknologisk Institut, som skal være leveringsdygtig i den nyeste teknologiske udvikling når vores kunder efterspørger den.

Forholdsvis få af de danske virksomheder, som udfører forskning, deltager i FP7. Til gengæld klarer de danske virksomheder, som søger om deltagelse i FP7, sig godt. Succesraten for danske ansøgninger med dansk

deltagelse er ca. 25 %. For EU som helheld er den ca. 20 %. Jf. Forskningsog Innovationsstyrelsen har danske virksomheder i løbet af de sidste fem år hjemtaget over 1 mia. kr. til medfinansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter. Tallene viser fortsættes næste side

Emballage og transport

INDHOLD

fortsat fra forsiden

Internationalt samarbejde...

SafetyPack ���������������������������������������3 Bio-emballage versus bæredygtig emballage ���������������������5 ”Collaborative Logistics” �������������������7 Hvordan kan emballage skabe merværdi til fødevarer? �������������������9 Emballagepræsentationer i de nordiske lande �������������������������10 Deltag i årets Scanstar konkurrence! �������������������11 2013 WorldStar Student Awards open for entries! �����������������������������11 Gavner emballering af frisk frugt og grønt kvaliteten, miljøet og økonomien? �������������������������������������12 Pakning af frisk frugt og grønt �����13 Fra marginal til ”Mainstream” �������15 Fødevaredistribution i returemballage �����������������������������17 Lantmännen Schulstad fra kl. 02:30… ���������������������������������18 Indledende støjmålinger på MLarsens containere �����������������20 Emballageskolen 2013 �������������������21 Kursus: Periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s til farligt gods �����������������������23 Kursus: Miljø- og Arbejdsmiljøkoordinator �������������������������������������24 Kursus: Maskinsikkerhed ����������������������������25 Officielt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Kort nyt �������������������������������������������30 Kurser & konferencer ���������������������32 Messer & udstillinger ���������������������32

også, at ca. 9 % af ca. 3.200 danske virksomheder, som udfører egen forskning og udvikling, har deltaget i FP7. Det svarer til knapt 300 virksomheder. På den ene side er det mange virksomheder. På den anden side har vi stadigt et meget stort potentiale – specielt i afløseren for FP7 – Horizon 2020. Det der kendetegner det nye rammeprogram er, at der er fokus på forenkling – fx i forhold til de regler, der håndterer en bevilling. Desuden er det hensigten, at programmet skal øge Europas konkurrenceevne og skabe økonomisk vækst. Det fører til øget fokus på SMV’er og innovation.

Endelig prioriteres samfundsmæssige udfordringer frem for mere fagspecifikke udfordringer. Denne tilgang stiller krav til deltagernes evne til at danne projektpartnerskaber som kan løfte opgaven med at skabe resultater på tværs af de traditionelle fagskel.

Den politiske dagsorden har i gennem længere tid slået fast, at Danmark skal blive bedre til at konkurrere på innovation. De lande som formår at skabe den mest effektive innovationskultur, står bedre rustet til at bevare konkurrenceevnen i fremtiden. Danmark er dygtig til innovation, men ikke dygtig nok. Derfor skal vores kapacitet på området løftes. Innovationen er nødvendig, hvis danske virksomheder skal klare sig i konkurrencen med udlandet, som har de samme høje ambitioner, og måske i nogle tilfælde bedre vilkår, fordi de er bakket op af en meget stor produktionssektor.

Innovation og produktion gå hånd i hånd, og skal vi opretholde produktion må vores varer og produkter have et

stort videns- og teknologiindhold. Det skal øge attraktiviteten som modvægt til ren omkostningsfokus. Og så er vi tilbage ved EU-forskningsprogrammer og hvorfor det er vigtigt, at vi deltager i disse – trods alle de indbyggede besværligheder. Danmark er et alt for lille land til at være teknologiførende på mere end nogle ganske få områder.

Vi kan derfor ikke magte at opbygge viden i verdensklasse selv, men må gå sammen med andre for at få adgang til denne viden. Til gengæld er forventningen om den mere tværfaglige tilgang i Horizon 2020, hvor der stilles krav til deltagernes evne til at danne konsortier på tværs af traditionelle fagligheder en fordel for danske deltagelse, da en lille økonomi som den danske i forvejen stiller krav til åbenhed og samarbejde.

De tre FP7-projekter Teknologisk Institut, Emballage og Transport er involveret i er følgende: Performance er et projekt som det tyske firma BioZoon leder. Projektet har til formål at udvikle en fleksibel og skræddersyet måltidsløsning til den type handikappede, der ikke kan synke normal mad. Måltidet ligner almindelig mad, men er printet i gele og tilpasset den enkelte patents unikke behov og præferencer. Emballage og Transport skal udvikle et opvarmningssystem, hvor denne mad skal opvarmes i mikrobølgeovn fra frost til mellem 70-85 grader på få minutter. Maden smelter ved højere temperaturer og der er problemer med hygiejnen ved lavere, så opvarmning af forskellige komponenter i både form og materiale er meget vanskeligt. Projektet bygger således videre

Medlemsinformation 3/2013

Nyt EU-projekt:

SafetyPack på den høje kompetence vi i forvejen har på mikrobølgeområdet.

PicknPack har til formål at udvikle den ultimative fleksible pakkelinje.

Projektet er ledet af Wageningen University & Research (WUR). Emballage og Transport leder udviklingen af en pakkelinje, der kan pakke mad i vakuumformede bakker med topfilm med en hastighed på 30 pakninger pr. minut og pakninger op til 210x210x100 mm. Disse pakker skal kunne dekoreres fleksibelt i en høj trykkvalitet, således at der kun skal bruges en transparent film.

Desuden skal samme trykteknik påføre mikrobølgeaktive lag, således at maden kan tilberedes optimalt i en mikrobølgeovn. Det er oplagt, at den viden vi opbygger om ultra-fleksible pakkelinjer kan komme mange danske virksomheder til gavn i fremtiden.

SafetyPack er ledet af Consiglio Nazionale Delle Ricerche (CNR) fra Italien. Formålet er at udvikle et sensorsystem, der kan måle gassammensætningen inde i en emballage uden at skade pakningen og under produktionen. Emballage og Transport har to opgaver i dette projekt. Vi skal verificere målingernes kvalitet, og vi skal arbejde med, hvordan denne teknologi implementeres i fødevareindustrien.

Flere projekter kommer til i fremtiden. Vi håber, at vore danske samarbejdspartnere vil medvirke sammen med os så vi i fællesskab kan bringe viden hjem til Danmark – til gavn for fremtiden.

Måling af luftsammensætningen inde i en emballage uden at ødelægge pakningen.

v/Søren R. Østergaard, Sektionsleder Emballage

Så gjorde E&T det igen. På kun 1 år har E&T været partnere i tre ansøgninger til projekter i EU’s fødevareprogram. Og vi har vundet alle tre gange – endda med stadigt stigende karakterer. EU evaluerer projekter på en skala fra 0-15, hvor man skal have over 9 for overhovedet at komme i betragtning. De tre projekter som E&T har været med i har fået henholdsvis 13,5 og 14, samt nu her sidst 14,5. Nu står kun ambitionen om at få topkarakter tilbage.

SafetyPack SafetyPack er et samarbejde med følgende partnere: 1 (Coordinator) Consiglio Nazionale Delle Ricerche (CNR), Italy 2 Gasporox, Sweden 3 Norsk Elektro Optikk, Norway 4 FT System, Italy 5 Lunds Universitet, Sweden 6 Lpro, Italy 7 Teknologisk Institut (DTI), Denmark 8 Santa Maria, Sweden 9 Latteria di Soligo, Italy 10 Marel, Iceland

Udfordring og koncept En kontrolleret atmosfære inde i en emballage består af en bestemt blanding af gasser inde i pakken omkring de fødevareprodukter, der er lukket inde i emballagen. Formålet er at vedligeholde kvalitet, sikkerhed og holdbarhed for de indpakkede fødevarer og drikkevarer. Metoden kaldes MAP og kan reducere de naturlige udviklingsprocesser, der gør fødevarerne gamle, men det er vanskeligt at styre og opretholde den optimale gasblanding inde i pakken over produktet (head-space). Udfordringerne er: • Transmission over emballagebarrieren af atmosfærisk luft ind i pakken vil erstatte den kontrollerede head-space med en ny gasblanding, der langsomt tilnærmer sig atmos­ færisk luft.

• Trapped og opløst atmosfærisk luft i produkterne vil hurtigt blive blandet ind i head-space i rummet omkring produkterne, hvilket gør gassammensætningen mindre optimal inde i pakken. fortsættes næste side

Medlemsinformation 3/2013

fortsat fra side 3

SafetyPack...

Arbejdsplanen for SafetyPack.

• Enten naturligt liv i produktet, eller ikke ønskede mikrobiologisk liv i produktet respirerer og omdanner ilt til kuldioxid.

• Emballage har en barriere, der aldrig er helt lukket: - trykforskelle over emballagen vil langsomt blive balanceret ud med forskellige hastigheder defineret af emballagen - utætheder i svejsning og revner i emballagematerialet vil hurtigt ødelægge gasblandingen i headspace.

Metoden kan fungere både på (delvis) transparent emballage (bakker, poser, flasker), og i næsten uigennemsigtige beholdere som emballage til mælk eller juice.

Arbejdsplan Se SafetyPacks arbejdsplan herover.

SafetyPack vil udvikle og validere en in-line non-invasive laser gas-sensor, der kontrollerer head-space helt kontaktløst baseret på laserspektroskopi. Det betyder, at pakningen bliver kontrolleret uden at produktet og pakningen bliver ændret/skadet.

Medlemsinformation 3/2013

Bio-emballage versus bæredygtig emballage Mange bruger disse to ord som synonymer, men der er faktisk en alvorlig konflikt mellem disse to ord.

v/Søren R. Østergaard, Sektionsleder Emballage

Rod i definitionerne Det er ganske svært at blive enige, når begge ord, hver på sin måde, kan forstås på flere måder: • Bio-emballage kan betyde enten: - Emballage, der er bionedbrydelig, hvor emballagen udsat for vand og tid langsomt nedbrydes til mindre bestanddele, der indgår i naturens kredsløb. I EU må man kun kalde emballage bio-emballage, hvis den opfylder EN13432.

- Emballage, der er fremstillet af biologisk materiale – og ikke olie.

Da olie jo for mange mio. år siden var biologisk materiale, så må definitionen vel betyde biologisk materiale, der er mindre end et par hundrede år gammelt.

Der findes faktisk plast fremstillet af olie, der er bionedbrydeligt, ligesom der findes plast fremstillet af ”nyt” biomateriale, der ikke er bionedbrydeligt.

• Bæredygtig emballage kan betyde enten.

- Emballage fremstillet af bæredygtige materialer (= ressourcer der i princippet er uendelige).

Dette omfatter ud over ”nyt” biomateriale også meget andet, som fx mineraler som kvartssand. Alle ressourcer er selvfølgelig begrænsede, men de kan være så store, at de reelt er ubegrænsede.

Medlemsinformation 3/2013

- Begrebet kan også betyde emballage, der er velegnet i en bæredygtig økonomi, som tager hensyn til privat og national økonomi og klodens samlede ressourcer. I denne begrebsverden er produktskader og madspild vigtige begreber, fordi det er vigtigt at minimere produkttabene end ressourceforbruget til emballage. Man erkender, at alle menneskets handlinger har en konsekvens, men at livet skal kunne foregå økonomisk godt uden at skade Jorden mere end nødvendigt.

Det er derfor svært at forstå hinanden, når vi taler om emballage og miljø.

Bio-emballage i COST COST er et forskningssamarbejde i Europa, hvor man også gerne inviterer forskere udenfor Europa. COST Action FP1003: Impact of renewable materials in packaging for sustainability - development of renewable fibre and bio-based materials for new packaging applications er det udvalg, hvor ovenstående diskuteres. Undertegnede er med i dette arbejde, der I høj grad handler om at udvikle emballage, der både er bio-emballage og bæredygtigt på én gang.

Det er tydeligt, at forskningen mere og mere nærmer sig løsninger, hvor dette er muligt, MEN der er altid det store problem, at langt de fleste fødevarer indeholder meget vand og er følsomme overfor ilt.

Vand er jo det stof, der igangsætter bionedbrydningen. Derfor er bionedbrydelige emballager altid et kompromis mellem fødevarens og

emballagens holdbarhed versus, at emballagen kan opfylde kravene i EN13432.

Bio-emballager har typisk en meget dårlig iltbarriere, hvorfor mange fødevarer får en dårlig holdbarhed, fordi de hurtig bliver harske.

E&Ts strategi E&T har indenfor de sidste måneder igangsat projekter omkring udviklingen af nye emballager, der matcher ønsket om bio-nedbrydelighed og bæredygtighed. Vores logik er, efter at have deltaget i COST1003, at tiden endnu ikke er moden til 100 % bio-emballage. Ideen er sådan set OK, men det er vigtigere at holdbarhed og kvalitet af de varer, der skal distribueres, er i orden.

Når forskningen i bio-emballage endnu ikke er klar, hvad gør man så?

Teknologisk Institut har valgt den foreløbige strategi at satse på bioemballage coatet med bæredygtige materialer. Vi er begyndt at arbejde med papir og bio-plast, der bliver plasmacoatet med henholdsvis SiO2 (strandsand, kvarts) eller kulstoffer.

Vi har ansat Ph.D. Shailendra Vikram Singh (Vikram), der oprindelig er fra Indien, men som tidligere har arbejdet for DTU Risø og universiteter i Tyskland og Holland. Vikram er en af verdens førende eksperter i plasmacoating gennemført ved tryk tæt på atmosfærisk tryk.

Plasma og plasma coating Plasma er en tilstand af et givet materiale: faste stoffer, væsker, luftarter og så plasma, hvor molekylerne er fortsættes næste side

fortsat fra side 5

Bio-emballage...

frit svævende ioner. Vi kender det fra vores dagligdag som den blå-lilla del af en flamme. Når vi arbejder med plasma-coating arbejder man med materialerne i en tilstand, der er en blanding mellem luft og plasma. Der er altså både ioner og molekyler i den blanding man coater på emballagen.

har stortset samme egenskaber som glas, der kan tåle stort set alle kemikalier og er næsten uendeligt tæt overfor de luftarter, som vi gerne vil have opretholdt inde i emballagen. Så har SiO2 også den ekstra fordel, at når vi senere skal arbejde med bio-plast, så er denne coating transparent.

Emballagecoating

Udfordringen på papir

E&T satser især på at coate et ultratyndt lag SiO2 på papir. Dette kvarts

Herunder vises papir set i mikroskopnærbilleder på 10-100µ nogle store

tråde, der skal dækkes med et tyndt og fleksibelt lag SiO2.

At udvikle disse nye bæredygtige beskyttelseslag, der også er tætte efter distributionen har bukket og vredet emballagematerialet, er den udfordring, som vi er gået i gang med.

Medlemsinformation 3/2013

Projekt

”Collaborative Logistics” Projektmulighed, der vil kunne sikre bedre udnyttelse af de samlede ressourcer i logistikken.

v/Finn Zoëga, Sektionsleder Logistik, MBA, HD

Collaborative Logistics har fokus på en bedre udnyttelse af samfundets samlede ressourcer og på bæredygtighed i logistikken.

Det drejer sig om samarbejdsmodeller og samspil mellem teknologier for at fremme nye, innovative løsninger inden for virksomheders håndtering af fysiske produkter og tjenester i realtid, og skabe nye forretningsområder, der baserer sig på it-infrastruktur og systemer etableret i dynamiske fællesskaber.

Projektets indgang til løsning af udfordringerne er at skabe merværdi og udnytte ressourcerne bedre i en international kontekst gennem at sammentænke virksomheders anvendelse af disse på tværs. I Collaborative Logistics arbejdes på det operationelle og strategiske niveau med at udvikle og afprøve forskellige metoder som led i en overordnet styring af logistikprocesser.

Herunder skal der udvikles værktøjer, der er anvendelige i SMV’er, og som kan understøtte en mere sikker ageren på de globale markeder. Det vil bl.a. ske gennem: • Organisering af udviklingssamarbejder med danske og udenlandske specialister og danske virksomheder.

• Udvikling af nye værktøjer sammen med virksomheder, der er anven-

Medlemsinformation 3/2013

dere af realtidsdata med henblik på effektiviseringer og optimering af flow i handels- og værdikæder.

• Udvikling af strategisk positionering og serviceløsninger i collaborative logistics- cost-benefit og best practice modeller.

Baggrund og formål Globalisering, hurtig teknologisk udvikling, kortere produktlivscyklus, skiftende kundepræferencer, og forstærket konkurrence på de fleste markeder er blot nogle karakteristika af dagens erhvervsliv. Som et resultat heraf er flere virksomheder blevet opmærksomme på, at det er næsten umuligt at arbejde alene.

Derfor er der en stigende forståelse for, at opbygning af relationer er nøglen til en succesfuld forretning.

Imidlertid er der områder af virksomheders drift, som ikke på samme måde indgår i overvejelserne om samarbejde på tværs af virksomheder. Enten fordi man ikke har mulighederne for øje, eller fordi man anser det for vanskeligt at iværksætte og gennemføre.

Dette gælder fx indenfor logistikken, herunder transport, distribution og lagerføring. Disse forhold vil vi sætte fokus på i dette innovationsprojekt.

I dag udvikler organisationer traditionelle og web-baserede partnerskaber med det formål at sænke

transportomkostninger, reducere lagre og derved højne niveauet for kundeservice. Det internationale begreb Collaborative Logistics har fokus på en bedre udnyttelse af samfundets samlede ressourcer og bæredygtighed. Det drejer sig om samarbejdsmodeller og samspil af teknologier beregnet til at fremme nye, innovative og nytænkte løsninger inden for virksomheders håndtering af fysiske produkter og tjenester i realtid eller at etablere nye forretningsområder, der baserer sig på infrastruktur og systemer som samarbejdsparterne har etableret i fællesskab.

I opbygning af et Collaborative Logistics Network indgår samarbejdsmodeller, teknikker, materiel og løsninger, hvor flere virksomheder indgår i partnerskaber fx, at de går sammen om at bruge værktøjer, der muliggør optimering af fælles transport- og lagerløsninger, deling af transportmidler, samt fordeling af overskud. Målet er at reducere omkostningerne, sikre øget kapacitetsudnyttelse og bedre ressourceudnyttelse. Det sker ved at optimere logistikken i realtid, således at netværket på operationel vis kan understøtte samarbejdsparterne i alle fem logistikflow: Information, produkter, aktiver, dokumentation og kapital. fortsættes næste side

fortsat fra side 7

”Collaborative Logistics”...

Samtidig er der et udækket behov for systematisk at undersøge og udvikle de strategiske muligheder og risici parterne står over for ved opbygning af et Collaborative Logistics Network, bl.a. af organisatorisk art, netværkets struktur samt gennemsigtighed.

Målgruppen er såvel købere som leverandører af transport og distributionsløsninger, 3. part logistik etc., som ønsker at skabe merværdi og udnytte ressourcerne bedre i en international kontekst gennem at samtænke virksomheders anvendelse af disse på tværs. Der er både tale om større danske virksomheder, som ønsker at se logistik i globale sammenhæng, og formidling af modeller til små og mellemstore virksomheder, der ikke har ressourcer til at udvikle relevante processer og systemer.

Faglige indhold og aktiviteter En udfordring for alle parter i kollaborative logistiksystemer er motivationen for potentielle konkurrenter i at forblive partnere. Den væsentligste motivation er, at alle involverede parter opnår mere ved at være med i samarbejdet, end de ville opnå ved at være udenfor. Collaborative Logistics modeller prøver at løse det pågældende problem og fordele ressourceforbrug og profitdeling så effektivt og retfærdigt som muligt.

Den hidtil publicerede litteratur om Collaborative Logistics er dels ikke særlig omfattende, dels meget ny og endelig ikke særlig anvendelsesorienteret. Det er hensigten med dette projekt at videreudvikle og nyudvikle modeller og løsningsmetoder, således at man får beslutningsværktøjer, der kan udnyttes i praksis.

Projektet er delt op i fire hovedaktiviteter. De første to fokuserer på metodeudvikling, den tredje omfatter et specifikt anvendelsesområde mens den sidste fokuserer på implementering og udvikling af SMV værktøjer.

Profit- og omkostningsfordelingsmodeller. Denne aktivitet undersøger

profit- og omkostningsmodeller, som er beskrevet i litteraturen, med det formål at identificere de modeller, der er mest brugbare til Collaborative Logistics. Endvidere undersøges ”cost sharing games”, hvor omkostningerne for en delmængde af samarbejdspartnerne fastlægges ved løsning af et kombinatorisk optimeringsproblem.

Sluttelig studeres litteraturen omhandlende kombinatoriske auktioner, som findes meget relevante for dette projekt.

Prototypeværktøj for Collaborative Logistics. Baseret på resultaterne fra første aktivitet udvikles i denne et prototype beslutningsstøtteværktøj bestående af 5 moduler - et dataadministreringsmodul, en dynamisk route planner, et profitdelingsmodul, et visualiseringsmodul og en simulator, der koordinerer det hele. Der udvikles både optimale og heuristiske løsningsmetoder baseret på heltalsprogrammeringsmodeller.

Avanceret samarbejdsmodel for vejtransport. Teknikkerne og beslutningsstøtteværktøjer, som er udviklet i de foregående aktiviteter, anvendes på koalitioner af vejtransportoperatører. Baseret på data fra de involverede virksomheder undersøges, hvordan de fælles ressourcer udnyttes bedst muligt og hvordan profitten fordeles på en retfærdig måde.

Afprøvning af prototype samt tilpasning af værktøjer til SMV’er.

Et væsentligt element i denne aktivitet er at afprøve de udviklede prototypeværktøjer, afdække forbedringspotentialet og afklare barrierer for implementering af løsningerne, samt hvorledes disse barrierer kan afhjælpes.

Ud over imødekommelse af behov for indførelse af Collaborative Logistics hos de deltagende virksomheder, har projektet til formål at opsamle erfaringer herfra og udvikle værktøjer

til fremtidigt brug for SMV’er.

For at Collaborative Logistics kan finde udbredt anvendelse hos SMV’ere, er det vigtig, at tilgangen er enkel og fremgangsmåden let tilgængelig. Kompleksiteten skal holdes nede, og der kan i stedet tilbydes en række klare valgmuligheder. I såvel tilpasning som afprøvning skal dette fokus holdes, og det betyder konstant tæt dialog med såvel den enkelte virksomheds nøgleaktører, som løbende opsamling fra de enkelte deltagende virksomheder. SMV-tilgangen vil, lige som i de store virksomheder, begynde med en kortlægning af forsyningskæde sammenhæng, relationer til samarbejdspartnere og strategiafklaring. Den gennemførte registrering tilføjes nyudviklede metoder, og effekten afprøves.

Deltagelse i projektet Nedenstående videninstitutioner og virksomheder har foreløbig udtrykt interesse for at deltage i dette projekt.

Forsknings- og videninstitutioner: DTU Transport og DTU Management Engineering, Center for Logistik, Institut for Mekanik og Produktion på AAU, Teknologisk Institut – Emballage og Transport, logistiksektionen.

Virksomheder: BoConcept A/S, H. P. Therkelsen A/S, App2trade, Carlsberg Breweries A/S, Solar Danmark A/S, Jyden Workwear A/S, Hempel A/S.

Medlemsinformation 3/2013

Hvordan kan emballage skabe merværdi til fødevarer?

Det spørgsmål stiller Teknologisk Institut i øjeblikket til en række danske emballage- og fødevareproducenter i forbindelse med projektet ”Brugerdrevet innovation og udvikling af fødevareemballage”.

Indtil videre har vi besøgt 20 virksomheder.

v/Helle Antvorskov, seniorkonsulent

Besøg hos fødevareindustrien

Tre eksempler fra vores besøg

Vi har indtil videre besøgt 20 virksomheder, som er bredt repræsenteret blandt forskellige brancher knyttet til fødevareindustrien, ligesom der var en god balance mellem store og små virksomheder: • Mejeri • Chokolade og sukkervarer • Forarbejdning af kød og fisk • Sandwich/ smørrebrøds butik • Ingrediens virksomhed • Frugt og grønt • Mølleriprodukter • Detailhandel Vores besøg var struktureret omkring en rundvisning i virksomheden og var med afsæt i dagligdagen for den enkelte virksomhed. Efterfølgende blev virksomheden præsenteret for forskellige muligheder og teknologier, og der blev spurgt ind til virksomhedens behov for emballageudvikling.

I de fleste tilfælde var der stort fokus på den fysiske håndtering af emballagen i virksomheden. Transport og logistik var derfor ofte repræsenteret blandt de mest nærliggende behov.

Virksomhederne havde ønsker om bedre håndtering af kølekæden.

Det tema som oftest blev nævnt var, ikke overraskende, ”pris”. I særdeleshed, når vi talte om implementering af nye emballageteknologier, som fx

Et besøg gik til en sandwich/smørebrødsbutik. Butikkens primære behov rettede sig mod, hvordan kølekæden blev sikret ved nemme og billige løsninger og derudover savnede butikken innovation indenfor indpakning af enkelte stykker smørebrød, hvor forbruget af emballage var minimal og maden forsat præsenterede sig flot ved levering.

Vi besøgte en virksomhed, som anvender tønder som primær emballage.

Tønderne fyldes med store mængder salt til konservering af fødevaren.

Dette er meget pladskrævende, så en mulig innovation var at erstatte salt med anden konserveringsform, som er mindre pladskrævende, ligesom tønder også kan være besværlig at håndtere, tunge og skal indgå i et retursystem.

En virksomhed anvender papirsække med en plastliner til deres produkter. Ved vores besøg talte vi om mulighederne for at øge materialets styrkeegenskaber til at modstå transport. Emballageløsningen skulle desuden hjælpe til at fjerne ilt fra produktet efter fyldning.

Medlemsinformation 3/2013

biobaserede og bionedbrydelig emballage. Der var derfor også et stort ønske om at finde bedre materialer, som kunne reducere materialeforbruget. Andre ytrede ønske om at finde ét materiale, som kunne anvendes til alle deres produkter. ”Aktiv og intelligent emballage” var for mange et fint ord, som virksomhederne havde svært ved at forholde sig til i praksis. Hvad betyder det for mit produkt? Nogle blev dog fristet af mulighederne for bedre kvalitet og længere holdbarhed af produkterne.

Nem tømning af emballage fx med overfladebehandling kunne også have interesse.

Behov skal til debat Industrianalysen er første step af projektet, som skal give anledning til en temadag, hvor vi kan tale bredt om emnet og finde frem til spændende projekter for fremtidens forskning.

Som det fremgår af vores besøg fylder de daglige problemstillinger, når vi spørger virksomhederne om hvordan emballage skaber merværdi for deres produkter. Skeler vi derfor til diverse trendrapporter fremkommer følgende tendenser: • Sikkerhed og sporbarhed

fortsættes næste side

fortsat fra side 9

Hvordan kan...

Emballagepræsentationer i de nordiske lande Forsommeren står i vores nordiske nabolandes tegn.

Malmø v/Søren R. Østergaard, Sektionsleder Emballage

• Bæredygtighed • Convenience ”Foodbest”1 har i deres rapport fra 2013 identificeret en række vækstpotentialer i fødevarebranchen med direkte relation til emballage, hvor der lægges særlig vægt på løsninger indenfor aktiv og intelligent emballage. Forlænget holdbarhed er nøgleordet, som løsningsmodel til dels at bekæmpe spild, øge kvalitet og dels til at udvide det geografiske område for afsætning til eksport. Hvor aktiv emballage skal forbedre materialeegenskaber ved hjælp af iltabsorber, antimikrobiel og antioxidant komponenter, modning og anti-modnings stoffer, og som led i fødevaresikkerhedssystemer skal der udvikles sensorer mod fx patogene mikroorganismer og andre kvalitetsrelaterede markører.

På denne baggrund vil de kommende temadage primært tage udgangspunkt i industrianalysen, men vi vil også hente inspiration fra overordnede mega-trends inden for området.

1 Foodbest catalog of business opportunities areas, March 2013 (http://www.foodbest.eu/)

10

Packbridge afholder den 18. juni teknologidag på det idyllisk Alnarp Slot, der er placeret mellem Malmø og Lund midt i en i smuk park. Dette møde er også åbent for medlemmer af

I perioden fra 30. maj til 18. juni skal Emballagesektionen præsentere vores nye forskningsprojekter i Norge, Finland og Sverige.

Oslo Den 30. maj afholder den Norske Emballageforening årsmøde i Oslo. Temaet er udviklingstendenser indenfor emballage. På årsmødet afholder Teknologisk Institut et indlæg sammen med Innventia fra Sverige samt SINTEF og Papir- og fiberinstituttet fra Norge.

Søren R. Østergaard præsenterer her vores nyeste forskning indenfor emballage til mikrobølgeovne, fleksible pakkelinjer, grønne fiberflasker og nye bæredygtige emballagematerialer.

E&T. På mødet præsenterer Teknologisk Institut sammen med Innventia, SIK og VTT den seneste forskning indenfor emballage. Fra teknologisk Institut præsenterer Helle Antvorskov vores aktiviteter indenfor emballage og forbrugerne. Alexander Bardenshtein præsenterer, hvordan man laver emballage til mikrobølgeovn med en række praktiske demonstrationer.

Endeligt holder Søren R. Østergaard foredrag om det fleksible pakkeri.

Helsinki I dagene 10.-13. juni afholder IAPRI Symposium hos VTT i Helsinki under

overskriften ”Towards safe and sustainable solutions”. Helle Allermann, Alexander Bardenshtein og Erekle Tsakadze vil præsentere forskningsindsatsen fra danske og europæiske forskningsprojekter. Emnerne er omkring emballage til mikrobølgeovn og temperaturstyret ilttransmission i emballagefilm til frugt og grønt.

Medlemsinformation 3/2013

Deltag i årets Scanstar konkurrence!

Scanstar er en fællesnordisk emballagekonkurrence som arrangeres af Scandinavian Packaging Association (SPA). Konkurrencen afholdes på skift af de nordiske lande og i år er det den Finske Forpakningsforeningen som har koordineringsansvaret. Prisuddelingen finder sted 4. september

2013 i forbindelse med PacTec-messen i Finland.

Tilmeldingsfristen er 14. august 2013.

Du kan finde yderligere oplysninger og tilmeldingsblanket på www.scanstar.org

2013 WorldStar Student Awards open for entries!

The World Packaging Organisation’s (WPO) WorldStar Student Awards is an international packaging design competition for students from countries around the world to develop projects in the field of packaging design.

The WorldStar Student Awards, with its wide publicity throughout WPO’s global publications, will provide an opportunity for the winners to gain professional acknowledgement and entrance into a career as a packaging professional.

For the second year, the Institute of Packaging Professionals (IoPP) is proud to host the 2013-14 WorldStar Student Awards for the world’s

Medlemsinformation 3/2013

student population to contribute its creativity in package design. IoPP encourages all student members to participate in this worldwide competition.

Packages submitted by students for consideration should be: • Innovative • Aesthetically appealing • Environmentally compliant • Easy to manufacture • Convenient • Relevant on a global level

Open for Entries: April 24, 2013 Entry Fee: $15 or €12 (Euro) Entry Deadline: September 30, 2013

See http://www.iopp.org/i4a/pages/ index.cfm?pageid=3058 for package categories, entry guidelines & entry form.

Questions? Contact IoPP at +1 630544-5050 or e-mail dgriffin@iopp.org

Hosted by:

11

Gavner emballering af frisk frugt og grønt kvaliteten, miljøet og økonomien?

Af Søren Østergaard, Teknologisk Institut (sos@teknologisk.dk) og Merete Edelenbos, Aarhus Universitet (merete.edelenbos@agrsci.dk)

Emballage til frugt og grønt kort og godt!

Inden vi starter med en grundig gennemgang, så se lige på følgende: Solgt i løs vægt i butik Kunderne føler på de enkelte produkter og tager selvprodukter over i en plastpose til hjemtransport. Der er et relativt stort produktspild i butikken på 5-30 % afhængig af produkt (kilde: Teknologisk Institut og BS Supermarked). Og den pose, som forbrugerne selv tager, er ikke optimeret til produktet.

Solgt indpakket i butik Produkterne er pakket ind for at holde sammen på dem og for at undgå udtørring. Emballagen bruges til at informere forbrugerne om produktet.

Dårlige produkter kan ikke sorteres fra i butikken. Der er et lavt produktspild i butikker med en hurtig omsætning og et højere spild i butikker med langsom omsætning. Der er et noget større spild hjemme hos forbrugeren, fordi de kommer hjem med dårlige produkter. Emballagen er ikke optimeret til produktet.

! – Kort og godt!

Emballage til frisk frugt og grønt kan gavne kvaliteten, miljøet og økonomien!

(hvis produkterne emballeres og opbevares korrekt)

12

Solgt i optimeret emballage i butik Emballagen er optimeret til produktet og opbevares korrekt i butikken, så kvaliteten opretholdes længst muligt.

Spildet i butikken er mindst muligt, typisk under 1 %. Produktet har en lang holdbarhed både i butikken og hjemme hos forbrugeren.

Et regneeksempel om madspild Ser man på et miljøregnskab, så bruges mellem 70-90 % af de samlede ressourcer til forbruget af frugt og grønt på at fremstille produkterne.

Af de resterende ressourcer bruges 70-80 % på distributionen af produkterne og kun 20-30 % på emballage.

Emballage belaster derfor kun miljøregnskabet med omkring 5 % af det samlede ressourceforbrug.

Derfor er det helt rigtigt at tage fokus på madspild. Kassationen på 5-30 % i butikkerne overgås af madspildet ude i hjemmene. En undersøgelse foretaget i efteråret 2011 af den svenske organisation Mindre Matsvinn – en pendant til Stop Madspild – viser, at forbrugerne kasserer mellem 25 og 50 procent af den mængde frugt og grønt, de tager hjem. Ud fra disse oplysninger ser det ud som om, der fremstilles mere frugt og grønt, som kasseres, end der spises i Danmark.

Ser man alene på madspild, så er det faktisk en skandale, at frisk frugt og grønt ikke sælges emballeret, og at produkterne ikke håndteres korrekt både i detailhandel og i husholdningerne for at undgå madspild. Hvis frisk frugt og grønt ikke opbevares korrekt i forsyningskæden kan det ofte første ses hjemme hos forbrugeren, som må

! – Der fremstilles mere frugt og grønt, som kasseres end der spises i Danmark. kasserer produkter på grund af dårlig kvalitet.

De fleste produkter har gavn af at blive emballeret, men der er også nogle, hvor emballering er overflødig.

Det er produkter, som ikke tørrer ud ved korte liggetider i butikken og i husholdningerne. Eksempler herpå er meloner, visse sorter af æbler og pærer, appelsiner, avocado, og løg.

Alligevel emballeres mere frisk frugt og grønt, fordi det er nemmere at håndtere små enheder af pakkede produkter. Emballering forhindrer også, at forbrugerne håndterer og sorterer produkterne i butikken, hvilket kan give et øget madspild. Pakkematerialer kan også bruges til forbrugeroplysning og det er især vigtig for producenter, som ønsker at brande sit produkt.

Medlemsinformation 3/2013

Pakning af frisk frugt og grønt Frisk frugt og grønt holder sig friskt meget længere med den rigtige emballage.

Det giver mindre madspild og en mere bæredygtig produktion.

Merete Edelenbos, Aarhus Universitet og Søren Østergaard, Teknologisk Institut

Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og en række danske virksomheder og følgeindustrier har netop afsluttet Innovationskonsortiet for Produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt (se www.friskpak.dk), hvor målet har været at optimere emballeringen af frisk frugt og grønt for at undgå madspild og få bedre forbrugeroplevelser.

Fordele ved at tilpasse emballagen til produktet Afhængig af produkt kan der være flere fordele ved at tilpasse emballeringen. Fx kan emballage: • Forhindre stød • Forhindre udtørring og/eller for høj luftfugtighed • Modificere atmosfæren Nogle produkter som fx papaya, tomater og fersken tåler ikke stød. De har derfor brug for stødadsorberende emballager for at forhindre vævsskader, bløde eller brune pletter og let adgang for mikroorganismer. Andre produkter tåler ikke udtørring eller for høj luftfugtighed. Det er fx rodfrugter, agurker, baby-leaf salat, bær og snittede produkter. Nogle produkter fx bær har gavn af modificeret atmos­ fære. Her er det en fordel at anvende emballager med tilpassede barrieregenskaber overfor ilt og kuldioxid, så kuldioxid opbygges, og ilt forbruges.

Hvordan tilpasses emballagen?

Først afdækkes behovet for emballage. Skal emballagen sikre branding, forhindre opsortering af produktet

Medlemsinformation 3/2013

i butikken, forhindre stød, styre luftfugtighed, optimere gassammensætning, informere om produktet eller minimere miljøbelastningen? Det er vigtigt at undersøge udvalget af emballager på markedet, så emballagen passer både til pakkemaskine og produkt. Ofte er der behov for at vælge perforerede emballager for at sikre optimal luftfugtighed og gassammensætning. Det skyldes at mange produkter respirerer alt for hurtigt set i forhold til transmissionshastigheden selv på tynde plastfilm.

Der findes modeller for, hvorledes gassammensætningen i et pakket produkt kan optimeres (www.friskpak. dk). For at kunne bruge disse modeller skal man kende: • Temperatur og liggetid i forsyningskæden • Produktets respirationshastighed • Pakkens dimensioner (længde, bredde, højde) – og hermed emballagens overflade • Vægten af produktet i pakken Når emballagen er valgt skal der køres flere prøveproduktioner, for at afdække om emballagen fungerer som forventet. Derfor kan det være både tidskrævende og dyrt at skifte emballage i produktionen.

De seneste års udvikling i brugen af produkttilpasset pakning Flere kæder har indført køl og er begyndt at tage convenienceprodukter ind i sortimentet. Alene af den grund stiger brugen af produkttilpasset

pakning. Tabel 1 og 2 (på side 14) viser årsager til kvalitetsproblemer ved produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt i perioden fra 2007 til 2012. For ikke-spiseklare produkter, som først skal vaskes og klargøres, var der kvalitetsproblemer på grund af for tæt pakning i 20 % af produkterne i 2007. Det var faldet til 0 % i 2012.

De tilsvarende tal for spiseklare produkter var i 2007 på 63 %, i 2010 på 44 %, og tallet var i 2012 faldet til 19 %. Med konsortiet kom der fokus på fordele og ulemper ved brugen af produkttilpasset pakning til frisk frugt og grønt og antallet af kvalitetsproblemer faldt i perioden.

Pakning er en balancegang Det er vigtigt at pointere, at produkttilpasset pakning er en balancegang, da for lidt og for meget tilpasning kan ødelægge kvaliteten. Hvis atmosfæren modificeres for meget, stiger kuldioxid­ indholdet til ødelæggende niveauer og iltindholdet bliver for lavt og det kan føre til kvalitetsproblemer og et stort madspild.

I vinteren 2012-2013 så vi modsatrettede kvalitetsproblemer i gulerødder. Nogle butikker solgte gulerødder i løs vægt. Dette kan være en udmærket salgsform, hvis gulerødderne sælges samme dag, som de leveres til butikken og forbrugerne bruger dem samme dag. Hvis ikke, tørrer de ud og bliver som viskelæder, fortsættes næste side

13

fortsat fra side 13

Pakning af frisk...

2007

2012

Produkter

N

Bliver kvalt

Andre kvalitetsfejl

N

Bliver kvalt

Andre kvalitetsfejl

Salater

27

22 %

33 %

26

0%

27 %

Grøntsager til madlavning

8

13 %

25 %

13

0%

17 %

Snack produkter

0

0%

0%

6

0%

17 %

Samlet

35

20 %

31 %

45

0%

23 %

51 %

23 %

Tabel 1. Udviklingen af kvalitetsfejl for ikke-spiseklare produkter fra 2007 til 2012.

2010

2012

Produkter

N

Bliver kvalt

Andre kvalitetsfejl

N

Bliver kvalt

Andre kvalitetsfejl

Salater

25

64 %

20 %

26

8%

8%

Grøntsager til madlavning

21

24 %

38 %

15

33 %

27 %

Snack produkter

22

41 %

36 %

2

50 %

0%

Samlet

68

44 %

31 %

43

19 %

14 %

75 %

33 %

Tabel 2. Udviklingen af kvalitetsfejl for spiseklare produkter fra 2010 til 2012.

og det giver et stort madspild. De samme butikker solgte også gulerødder pakket i for tætte emballager. Her var luftfugtigheden alt for høj, og det gav anledning til slimede gulerødder, en overraskende dårlig holdbarhed og skuffede forbrugere.

Eksemplet med for høj luftfugtighed til gulerødder viser, hvor vigtigt det er at vælge den rigtige emballage til sit produkt, og hvor lidt der skal til for at ødelægge forbrugernes tillid.

En anden mere vanskelig balance er, at emballagen udvælges efter respiration. Det kan let give vanskeligheder, hvis emballagen er tilpasset til køl, og butikken sælger produktet uden køl. Så er det muligt, at den stigende respiration er skadelig for produktet.

Fremtiden for produkt­-­ tilpasset pakning Forskningen indenfor produkttilpasset pakning af frisk frugt og grønt

14

fortsætter ved Aarhus Universitet. I dag arbejder vi på at udvikle metoder til at måle tidlige kvalitetsændringer i pakket frisk frugt og grønt, med det mål at sikre forbrugerne friskere produkter. Dette projekt er støttet af Region Midtjylland og Aarhus Universitet.

Teknologisk Institut har også fortsat udviklingsaktiviteterne på dette område og har med støtte fra Fødevareministeriet og private virksomheder som partnere startet flere projekter, der forbedrer emballagematerialerne til frugt og grønt.

Teknologisk Institut udbyder ydelser til virksomheder, der står overfor at tage nye emballager i brug eller som skal i gang med at pakke frisk frugt og grønt i produkttilpasset emballage. For mange producenter er det muligt at opnå støtte fra det offentlige til denne assistance.

Medlemsinformation 3/2013

RFID:

Fra marginal til ”Mainstream” – et vendepunkt for RFID-teknologien? v/Finn Zoëga, Sektionsleder Logistik, Teknologisk Instituts Auto-ID center

Når det kommer til brugen af RFID, gør en lille smule teknologi bestemt en stor forskel, nemlig øget salg og andre effektivitetsgevinster. Integration af RFID med lagerstyring og automatiske salgssystemer (POS) øger nøjagtighed for præcis genbestilling, reducerer out-of-stock situationer og gør lageroptællinger til en let øvelse.

Det tydelige budskab er, at nu har der været gennemført et utal af pilottests og forsøg med RFID-teknologien, nu handler det om forretningen og ikke mindst om at høste fordelene ved brugen af teknologien.

RFID bliver mere og mere udbredt, især indenfor tekstil og mode, men ikke alle de største forhandlere har adopteret teknologien endnu. Fordelene ved teknologien er indiskutable, men spørgsmålet er: har vi nået et tipping point i detailhandlen eller andre brancher?

Gennemgående er der tale om flere tendenser uanset branche eller område: • Fra tagging af logistikenheder til tagging af enkeltvarer • Flere teknologier spiller sammen på tværs af forsyningskæder

Fra tagging af logistikenheder til tagging af enkeltvarer Allerede tilbage i 2005, var sporing af enheder – det såkaldte ”asset

Medlemsinformation 3/2013

management” – den førende anvendelse af teknologien efterfulgt af produktion, transport/logistik og sikkerhed.

Sporing af enheder er i dag stadig vigtig, men er afløst af lagerstyring/sporing, i antal, om ikke i værdi.

Sporing af enheder har altid givet mening. Fordi man styrer et aktiv fra begyndelsen til slutningen af ​​sin livscyklus ved at påsætte en dyr robust RFID-tag til et vigtigt aktiv, og dette hænger også sammen økonomisk.

I 2005 var RFID-tagging af enkeltvarer uoverkommeligt økonomisk set, men det har ændret sig med det langt højere antal implementeringer og dermed antallet af tags. De store spillere på markedet er alle startet med at tagge logistikenheder som pakker, kasser, paller og containere.

Dette er fortsat en naturlig opstart uanset branche eller område.

Ikke mindst fordi, der her ligger flere muligheder for at automatisere processerne i logistikken fx modtagelses- og forsendelseskontrollerne fra lager, under transport og distribution af godset.

Flere af de helt store er gået skridtet videre og har implementeret løsninger med tagging af enkeltvarer (item-level) – dette gælder fx de amerikanske kæder Wal-Mart, J C Penney, Dillard’s og Macy’s.

I første omgang er man her gået i front med de mere ukomplicerede varer som modevarer, tekstiler, sko og mindre møbler. Teknologien virker her for det meste helt uden komplikationer, og der er en klar business-case, som umiddelbart kan dække den merinvestering, der ligger ved indførslen af teknologien. Fordelene ligger i de yderligere informationer, man får i styring af salg, svind, tyveri og ikke mindst i styringen af lagre og indkøb.

Der er her tale om, at der overalt anvendes frekvensområdet UHF1 dvs. EPCglobal2 Gen2 som den fælles internationale standard.

Den tyske modevirksomhed Gerry Weber har foretaget en stor europæisk implementering i ca. 300 butikker i Tyskland. Herfra lyder en klar opfordring til, at alle i branchen går i gang, for fordelene er store og jo flere aktører, der er med, des flere bliver der til at dele omkostningerne til tags, software og hardware, så længe man holder sig til standardiserede løsninger. fortsættes næste side

1 UHF – Ultra High Frequency 2 EPCglobal – Electronic Product Code – international standard for både GS1 og ISO organisationerne

15

fortsat fra side 15

RFID...

I Danmark (Europa) er en af de store implementeringer fortaget af det dansk/hollandske Container Centralen i en løsning, som er styret af ønsket om at have styr på 2-3 mio. logistikenheder på tværs af forsyningskæder indenfor blomster og potteplanter.

Nu kan det virke indlysende, at man laver større implementeringer, som dækker de mere ukomplicerede varetyper, som nævnt ovenfor. Men hvad med læsninger ved væsker og metal – specielt for UHF-frekvenserne? Har man fået løst problemerne med læsninger her?

Svaret er, at der er sket store landvindinger også på dette område. Et utal af forskellige tags, som kan læses i, og ved, væsker og metal er blevet udviklet. Alt er ikke løst, men meget er opnået og ingen brancher bør holde sig tilbage på grund af teknologiens utilstrækkelighed.

Flere teknologier spiller sammen på tværs af forsyningskæder Vi har i mange år kendt stregkoderne, og de vil fortsat dække en stor del af mærkningssiden på logistiske enheder.

2D-barcodes, som rummer betydeligt flere oplysninger end den traditionelle stregkode, er på vej i flere brancher.

Disse er internationale standarder, som benyttes i alle dele af handel og logistik. RFID-teknologierne er på

16

hastig fremmarch, ikke mindst pga. standardiseringsarbejdet omkring EPCglobal/GS1.

Sideløbende hermed ser vi for tiden en kraftig udvikling i den 2D-kode, som kaldes QR-koden. En to-dimensionel kode, som p.t. er meget populær i forbindelse med flere markedsføringsaktiviteter og såkaldte gimmicks, som spil, videoklips mv. Disse og andre stregkoder kan læses af en smartphone, hvor et lille program til læsning af stregkoder er installeret.

Samtidig spås NFC(RFID)-teknologien stadig en voldsom udvikling, de næste par år.

Så hvor bevæger de forskellige teknologier sig hen? Hvilke overlever, og hvilke forsvinder?

Der er nok ikke noget entydigt svar på dette. Svaret ligger nok der, hvor flere af de store amerikanske virksomheder indstiller sig efter, at man skal kunne rumme alle teknologierne i et eller andet omfang og kunne integrere disse på kryds og tværs, dels fordi handel og logistik bevæger sig over grænser mellem lande, der ligger på forskellige teknologiske stader, dels fordi de enkelte teknologier hver for sig rummer forskellige fordele, som nyttiggøres i forskelligartede operationer.

Mange initiativer er sat i søen, mange store aktører har konkluderet på de pilottests, der er blevet gen-

nemført og svaret lyder entydigt, at nu må man videre og få skabt en forretning ud af de cases, der er gennemført. Kort sagt, nu virker teknologien – det gælder udvikling af forretningen, med teknologien som løftestang.

Medlemsinformation 3/2013

Fødevaredistribution i returemballage v/Jakob Fredslund Kobbernagel, seniorkonsulent

Fødevarer distribueres i Danmark hovedsagelig i engangsemballage, som fx ved distribution af fisk samt frugt og grønt, oftest er engangskasser af Ekspanderet Polystyren (EPS).

Fordele og ulemper ved engangsemballage Anvendelse af engangs EPS-kasser har mange fordele i forbindelse med transport af fødevarer. EPSkasserne er hygiejniske, har gode isoleringsegenskaber og en lav vægt.

Anvendelse af engangsemballage giver desuden en enkel logistik, uden behov for returtransport af emballage.

Til gengæld medfører anvendelse af engangsemballager, at der skal anvendes energi og råvarer til fremstilling af større mængder emballage, end hvis der anvendes returemballage, ligesom det også skal tages med i regnskabet, at der skal bruges energi til vask/desinfektion af returkasserne.

Forskel i CO2-bidrag

Overvejelser omkring anvendelsen af genbrugsemballage kontra engangsemballage vil således omfatte en afvejning af en række faktorer indenfor økonomi og miljø, og vil under alle omstændigheder kræve en detaljeret analyse af hver enkelt forretningscase.

Som eksempel på dette, har Teknologisk Institut fornyelig gen-

Medlemsinformation 3/2013

Genbrugskasser af HDPE, som kan give en reduktion i CO2-bidraget på ca. 48%.

nemført en opgave for en dansk producent af genbrugskasser til transport af fødevarer, hvor der er udarbejdet et kalkulationsværktøj, som kan anvendes til at beregne forskellen i CO2-bidraget fra distribution af fødevarer i genbrugsemballage i forhold til CO2-bidraget ved distribution i traditionelle engangskasser af EPS, med udgangspunkt i den enkelte kundecase.

til virksomhedens kunder, vil kunne opnås en reduktion i CO2-bidraget på ca. 48 %. Dette er jo en interessant indgangsvinkel i en tid, hvor det er højt på dagordenen, hvordan samfundet kan blive CO2-neutralt.

Genbrugsemballager I det konkrete eksempel kunne det konkluderes, at der ved at anvende genbruskasser af HDPE i stedet for de traditionelle EPS engangskasser, og med de transportafstande der er

17

Lantmännen Schulstad fra kl. 02:30…

Hvor trafikkeret er vejnettet i indre København? Hvilke udfordringer kæmper chauffører med kl. 6 om morgenen, og hvordan kan vi være med til at skabe en bedre arbejdsplads samt være til gavn for samfundet?

v/David Sossna, konsulent

I forbindelse med DYT-projektet (Distribution i Ydertimerne) fik Teknologisk Institut mulighed for at følge én af Lantmännen Schulstads chauffører, en meget tidlig mandag morgen, på sin rute igennem Nørrebro og Østerbro i København.

Mandag den 4. marts kl. 02:30 starter arbejdsdagen for chauffør Bo. Pallerne med friskbagt brød står klar til at blive placeret i lastbilen inden turen starter i den endnu rolige trafik.

Ud over en lastbil fyldt med brød, står en el-palleløfter samt en håndpalleløfter i lastrummet. Ingen trafik på

18

vej fra Avedøre og ind til byen. Under de første aflæsninger, er der stadigvæk mørkt i baggårdene. Lastbilens bakalarm er fjernet og erstattet med bakkamera for at undgå alt for meget støj under aflæsningen. Endvidere har Lantmännen Schulstad indført strenge radioforbud i lastrummet og trænet chaufførerne i at være støjbevidste specielt i natte- og morgentimerne.

Denne bevidsthed kan mærkes hos Bo, som stille og roligt lukker døren hver gang han stiger ud af førerhuset.

Omrangeringen i lastrummet med tomme returpaller foregår lige så stille og uden hastværk. Man kan tydeligt mærke, at der er skabt en bevidsthed om, at det hverken gavner chauffører eller samfundet, når man skynder sig igennem ruterne og glemmer alt om støj og mulige arbejdsskader – i hvert fald så længe der ikke står andre biler klar til dyttekoncert.

Distribution i Ydertimerne I forbindelse med Trafikstyrelsens forsøgsordning, har Teknologisk Institut og Incentive modtaget i alt 3 millioner kroner til at gennemføre en række delforsøg, som koncentrerer sig om forhold omkring distribution i bykernerne i de fire største byer i Danmark. Hvert delforsøg er knyttet til en transportkæde i et af de fire byområder og fokus er af såvel geografisk karakter, som på at løse en eller flere af de distributionsmæssige udfordringer – herunder støj, kørselsplanlægning og adgangsforhold – som er knyttet til at anlægge distributionen til ydertimerne.

Medlemsinformation 3/2013

Det der kendertegner København og også Aarhus og Aalborg i forhold til butiksplacering og modtageforhold, er at de fleste butikker ligger i gamle bygninger, som typisk er del af et større boligkompleks. Tanken om, at butikkerne også skal kunne modtage større mængder varer, føles glemt under konstruktionen. Dette medfører, at der sjældent er plads til at en lastbil kan komme til, uden at skulle spærre halvdelen af vejnettet. Frem til kl. 6 om morgenen er dette heldigvis ikke noget synligt problem.

Mange butikker i indre by tillader ikke levering før kl. 6 eller 7 om morgenen. Dette skyldes påbud pga. støj eller pga. bygningssager. Denne begrænsning medfører, at man risikerer at møde andre lastbiler, i de allerede alt for små baggårde, som venter på at kunne læsse af. Desværre er ikke alle virksomheder adfærdsbevidste nok til at have investeret i støjsvagt løftegrej og have oplært chaufførerne i betydningen af deres adfærd. Vågner naboen grundet støjende lastbiler samt larmende palleløfter, og butikken derigennem får pålagt et støjpåbud,

Medlemsinformation 3/2013

vil dette have konsekvenser for alle der skal levere ind til butikken.

Selvom Schulstad investerer store summer i rigtig adfærd og passende udstyr, er der ingen garanti for, at der kan leveres på de ønskede og mest hensigtsmæssige tidspunkter.

Solen er begyndt at komme frem og de første biler og cyklister er begyndt at dukke op. Man kan tydeligt fornemme det besvær travl trafik medfører. Lange ventetider inden en vej kan krydses, øget vagt efter pludselige cykler, der ikke helt synes at skulle følge færdselsloven, manglende parkeringspladser til aflæsning og uforstående bilister, der ønsker frisk brød, men ikke kan acceptere leveringsvilkårene. For at gøre situationen endnu værre, er enkelte veje reserveret til busser og cyklister, hvilket tvinger lastbilerne ud på store omveje, på veje der nok aldrig har været beregnet til lastbiler.

Hele aflæsningen og pålæsningen af returkasser er pludselig blevet en del mere stresset. Selvom Bo er meget bevidst om at skulle være afslappet, kan man føle det underbevidste pres,

der opstår, når man ved, man står i vejen for andre.

Omkring halv 8, bakker lastbilen ind til Dagli’ Brugsen ved krydset mellem Tuborgvej og Tagensvej. En imponerende parkeringsmanøvre! Leveringen kræver, at chaufføren stiller lastbilen på tværs af den 4-sporede vej for at kunne bakke ind til laderampen.

Allerede på dette tidspunkt er der rimelig travlt. En halv time senere, ville leveringen på denne adresse nok have været umulig. Dagen slutter med, at returkasserne afleveres i Avedøre og lastbilen sættes på plads.

Lantmännen Schulstad deltager i mange projekter rundt omkring i landet for at forbedre deres leveringsmuligheder. I forbindelse med DYT projektet og 24T, er der bl.a. indkøbt 20 nye støjsvage el-palleløftere fra Jungenheinrich, som skal være med til at reducere støjgenerne for medarbejdere og borgere. Derudover investeres der løbende i nye mere miljøvenlige og støjreducerede lastbiler samt i, at medarbejdere oplæres i rigtig håndtering af løftegrej og adfærd under leveringen.

19

Indledende støjmålinger på MLarsens containere v/David Sossna, konsulent

I forbindelse med DYT-projektet blev der torsdag den 23. maj gennemført de første støjmålinger af Københavns kommune på to containere fra MLarsen. Målingerne blev foretaget på Teknologisk Institut. Der blev set på forskellen mellem stål- og oilamidruller i de to containermodeller.

Så snart delprojektet sættes i gang, skal alle stålruller på containerne på de udvalgte ruter udskiftes med oilamidruller, som næsten ikke kan høres, når containeren skubbes på plads. Målingerne viste også, ligesom i nogle af de andre delforsøg i DYT-projektet, at den rigtige adfærd spiller en stor rolle, når støjniveauet skal reduceres.

De mest overraskende resultater på dagen er dog tiden, det tager at afhente en container – ca. 50 sekunder indtil lastbilen kan køre af sted igen.

Containere fra MLarsen, der blev brugt til støjmåling på Teknologisk Institut.

! – De mest overraskende resultater på dagen er tiden, det tager at afhente en container – ca. 50 sekunder indtil lastbilen kan køre af sted igen.

20

Medlemsinformation 3/2013

Emballageskolen 2013 Teknologisk Institut har gennem 50 år tilbudt en grundlæggende skole i faget at emballere. Emballageskolen henvender sig til følgende grupper: • Emballageansvarlige i alle emballageforbrugende virksomheder, der ønsker at optimere deres emballage • Nyansatte i branchen, der hurtigst muligt skal tilegne sig et branchekendskab • Personer med branchekendskab, der har brug for teoretisk viden bag praktisk erfaring ved salgsfremstød m.m.

Deltagerne kommer fra emballageforbrugende eller emballageproducerende virksomheder, design- og reklamebranchen, fødevareindustrien, den farmaceutiske industri, elektronik­ industrien og fra transportbranchen o.a.

Mål for Emballageskolen Emballageskolen tilsigter, at deltagerne efter gennemførelsen af skolen har kendskab til følgende: • Fremstillings- og konverteringsmetoder for de væsentligste emballagematerialer • Fordele og ulemper ved de mest almindelige emballagematerialer med hensyn til forskellige anvendelsesområder • Metoder for systematisk konstruktion og dimensionering af emballager • De variabler, som indvirker på den totale pakkeproces • Emballagens rolle i distributionsforløbet • Hvordan man tester emballagens evne til at modstå påvirkninger under distribution og transport • Emballagens funktion i afsætningen • Lovgivningskrav vedrørende emballage • Aktiv og intelligent emballage • Bæredygtighed

Indhold i Emballageskolen Indholdet i Emballageskolen er undervisningsma­teriale, 5 brevopgaver, 3 dages personlige kursusdage samt tre praktiske opgaver, se nedenfor.

Undervisningsmateriale • Lærebog (på engelsk) • Noter • Videosekvenser af et antal praktiske situationer • 5 breve med opgaver

Emballageskolens opgavebreve Brevskolen består af i alt 5 opgavebreve. Hvert brev indeholder en række opgaver, som deltageren skal løse.

Besvarelserne returneres til Teknolo­ gisk Institut, som retter opgaverne.

Deltageren kan under hele forløbet søge råd og vejledning hos Teknologisk Instituts lærerkræfter.

Skolens 5 brevopgaver behandler følgende emner: 1. Pap og papir Fremstillingsmetoder, genbrug, klassifikation af typer, test ift. transport mv.

2. Plast Plast og levnedsmidler, laminater, tamper evidence, permeabilitet, lystransmission mv.

3. Emballageskonstruktion, lovgivning og standarder Lovgivningskrav, migration, EU’s Emballage og Emballageaffaldsdirektiv, farligt gods, børnesikret emballage mv.

4. Emballagen i varekæden – logistik og salg Moduler og systemer, paller, stregkoder, containere, minimering mv.

5. Test af emballager – fysiske og markedsføringstest Vibrationstest, faldtest, stabelstyrke, fokusgrupper

Emballageskolen følger med tiden Emballageskolen starter straks efter, at man har tilmeldt sig kurset.

Undervisningen i hold er erstattet af individuel undervisning, hvor deltageren har sin personlige instruktør.

Denne undervisningsform har mange fordele for deltageren, som kan få undervisningen tilpasset individuelle fortsættes næste side

Medlemsinformation 3/2013

21

fortsat fra side 21

Emballageskolen...

Video 2

Gennemse videoer

Personligt projekt 1 Lille opgave

Lærebog 3

Gennemlæsning af specificerede sider

Video 3

Gennemse videoer

Lærebog 4

Gennemlæsning af specificerede sider

Video 4

Gennemse videoer

Brev 5

Test af emballage

Lærebog 5

Gennemlæsning af specificerede sider

Video 5

Gennemse videoer

Personligt projekt 2

Personligt projekt 3

Omfattende opgave

Begrænset opgave

3. kursusdag

Lærebog 2

Gennemlæsning af specificerede sider

Brev 4

Emballagen i varekæden

Se vedlagte dagsplan

Video 1

Gennemse videoer om pap og papir

1. kursusdag

Lærebog 1

Gennemlæsning af specificerede sider

Plast

Se vedlagte dagsplan

Introduktionsbrev

Studievejledning gennem telefon og skriftlig introduktion

Pap og papir

Brev 3

Emballagekonstruktion, love og standarder

2. kursusdag

Brev 2

Se vedlagte dagsplan

Brev 1

3-8 måneder efter personligt behov

behov både i indhold og tidsplan. Kurset kan på denne måde gennemføres på mellem 3-8 måneder. Selvfølgelig mangler det sociale element med gode diskussioner mellem flere deltagere.

På den anden side kan deltageren heller ikke ”gemme” sig. Det bliver også muligt at tilpasse cases og opgaver til egen virksomheds behov.

Derved bliver kurset en hybrid mellem undervisning og rådgivning.

Største problem i udviklingen af dette nye kursus er, at det ikke er muligt at gennemføre virksomhedsbesøg. På det tidligere kursus besøgte en gruppe deltagere 4-5 virksomheder indenfor emballagefremstilling og -pakning. Det gav et godt, men begrænset indblik i fremstilling af emballage og forskellige pakkeprocesser. Til erstatning af disse besøg er der udviklet et bibliotek af videoklip, som viser disse processer hjemme hos deltageren. Man kommer til at mangle størrelse og fabrikslarm. Det man får i stedet for er indblik i mange, mange flere pakkeprocesser end det er muligt at vise ved fabriksbesøg.

22

Vi glæder os til at undervise mange nye ansatte i emballagebranchen, og vi er sikre på, at Emballageskolen på denne måde giver deltagerne et endnu bedre grundlag for at blive professionelle emballagespeciallister.

Diplom og titel Når deltageren har gennemført de 3 kursusdage samt løst de 5 breve og de 3 praktiske opgaver på tilfredsstillende vis, udleveres diplom og deltageren kan titulere sig som emballageteknolog.

Dansk: Emballageteknolog.DK (Emb. tek.DK) Engelsk: Packaging Technologist, DK (Pack., Tech., DK)

Praktiske oplysninger Pris: Prisen er kr. 37.500.

Medlemmer af Emballage og Transport kan deltage for kr. 32.800.

Hertil kommer moms iht. gældende regler.

Tilmelding på: www.teknologisk.dk/k54011

Medlemsinformation 3/2013

Kursus

Periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s til farligt gods Afholdes hos Teknologisk Institut i Taastrup 14.-15. august 2013.

Dette kursus giver kursisten tilstrækkelig viden om, hvad der er farligt gods, og hvad der skal afprøves og undersøges ved periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s, således at kursisten bliver i stand til selv at udføre periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s.

Som en del af kurset skal der afholdes individuelle (eller i grupper) praktiske øvelser, der omfatter tæthedsprøvning, gennemgang af periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s efter tjekliste/kontroljournal.

Kurset i periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s er et kompetencegivende kursus, der giver mulighed for at opnå bevis til at kunne foretage periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s.

Medlemsinformation 3/2013

Indhold Kurset gennemgår internationale regler for transport af farligt gods, klassificering, mærkning, IBC’s typer, typeprøvning og -godkendelse samt eftersyn.

Efter kurset har du fået • Kendskab til kravene til IBC’s i de tre transportkonventioner for henholdsvis sø-, bane- og landevejs­ transport af farligt gods • Praktiske øvelser • Kendskab til typeprøvning og typegodkendelse af IBC’s • Kendskab til opbygning af tjekliste og kontroljournal

Yderligere oplysninger samt tilmelding kan findes på www.teknologisk.dk/k54017

23

Miljø- og Arbejds‑ miljøkoordinator

Kursus

Din lige vej til en grøn bundlinje To fagområder – miljø- og arbejdsmiljøkoordinator – i eet kursusforløb, som opfylder virksomhedernes ønske om at integrere arbejdet inden for disse funktioner – det giver en forenkling, som resulterer i såvel miljømæssige, som økonomiske fordele.

Du kommer igennem et intensivt uddannelsesforløb på 3 moduler af 2 dage, hvor du får træning i at gennemføre kritiske aktiviteter, fx miljøkortlægning, risikovurdering og prioritering af miljøpåvirkninger. Og du inspireres til, hvordan du forankrer politikker og løbende forbedringer i din organisation.

Kurset strækker sig over tre måneder for at give mulighed for at afprøve værktøjerne parallelt med kursusforløbet.

I forbindelse med hjemmeopgaver vil der være mulighed for sparring med underviser. Kurset afsluttes med en skriftlig eksamen (valgfri).

Indhold - Baggrund, formål og indhold i ISO 14001, OHSAS 18001 og EMAS - Sammenhænge mellem miljø-, kvalitets- og arbejdsmiljøledelse - Kortlægning af miljøforhold, risici og miljøpåvirkninger - Kortlægning af lovkrav og gennemgang af væsentlige love - Prioritering af væsentlige miljøforhold og uacceptable arbejdsmiljørisici - Interessentanalyse - Opbygning og strukturering af ledelsessystemet - Planlægning af implementeringsforløb

24

• Teori og træning i udarbejdelse og auditering af et miljøledelsessystem • Erfaring med gennemførelse og dokumentation af miljø- og arbejdsmiljøforbedringer • Indsigt i det praktiske arbejde med lovkrav, adfærdspåvirkninger etc.

• Miljø- og arbejdsmiljøkoordinatorens rolle • Opdateringer på miljø- og arbejdsmiljøområdet • Inspirerende erfaringsudveksling

- Præsentation af begreberne Bæredygtighed, energiledelse, CSR, psykisk arbejdsmiljø, Grønt Regnskab, Life Cycle Analysis (LCA), Best Available Technology (BAT), Carbon Footprint, miljømærker, miljøkultur - Eksempel på en webbaseret miljøog arbejdsmiljøhåndbog

Deltagerprofil Ledere og medarbejdere med ansvar for, eller som skal arbejde med indførelse, drift og udvikling af miljø-og arbejdsmiljøledelse inden for privat og offentlig virksomhed. Medarbejdere og rådgivere, der ønsker at udvide deres arbejdsområde.

Udbytte • Kendskab til ISO 14001, OHSAS 18001 og EMAS • Kendskab til faldgruber ved indførelse af miljø- og arbejdsmiljøledelse

Praktiske oplysninger Tid: 3 moduler, i alt 6 kursusdage 3.-4. september 2013 22.-23. oktober 2013 26.-27. november 2013 Alle dage kl. 9.00 - ca. 16.00 Sted: Kurset afholdes hos Teknologisk Institut i Taastrup Kursusledere: Henrik Hansen, hhn@teknologisk.dk Kursuspris: Kr. 24.950,- ved første deltager.

Prisen er ekskl. moms og overnatning, men inkl. forplejning.

Tilmelding på: www.teknologisk.dk/k54087

Medlemsinformation 3/2013

Kursus

Maskinsikkerhed Få styr på krav og forstå dine pligter og ansvar.

I forløbet fra en maskine udvikles hos fabrikanten til installation hos kunden, har en række faktorer afgørende indflydelse på, om maskinen er, og ikke mindst forbliver, tilstrækkelig sikker.

Vigtigt er bl.a. risikovurdering hos fabrikant, brugsanvisning, opstilling og indkøring, ændring og ombygning samt oplæring af operatører. Der er lovkrav på alle disse områder. Nogle er fabrikantens ansvar og nogle er kundens ansvar.

Få kendskab til dit ansvar og få værktøjer til effektivt at løfte dit ansvar, skabe et højt sikkerhedsniveau og dermed undgå arbejdsulykker.

Indhold • Arbejdsmiljø/-maskinsikkerhed generelt • Fra maskinudvikling hos fabrikant til produktion • Maskinsikkerhed – sikkerhedsmæssige kardinalpunkter og konsekvenser • Lovpligtige uddannelser, kontroller • Effektiv orden og ryddelighed – ”5S”

Medlemsinformation 3/2013

• Brugs-, operatør- og vedligeholdelsesanvisninger • Håndtering af fremmede håndværkere

Deltagerprofil Medarbejdere i sikkerhedsgruppen, maskinudvikling, maskinindkøb og maskinvedligeholdelse.

Udbytte • Overblik over de sikkerhedsmæssige kardinalpunkter lige fra ordreafgivelse og maskinudvikling og produktion hos fabrikanten, til modtagelse, idriftsættelse og drift hos brugeren.

• Sådan tackles de sikkerhedsmæssige kardinalpunkter – viden om de sikkerhedsmæssige konsekvenser af ovennævnte.

• Viden om relevant lovgivning.

• Hvilke krav kan du stille til fabrikanten ved køb af maskiner – i relation til Maskindirektivet.

• Viden om, hvad der er maskinfabrikantens ansvar, og hvad der er brugerens ansvar.

• Kendskab til effektive operatøran-

visninger og lovpligtig instruktion af brugerne.

• Kendskab til dokumentationskrav ved ombygning af nye og gamle maskiner samt anlæg.

Praktiske oplysninger Tid: Aarhus: 10. september 2013 Fra kl. 9.00-16.00 Sted: Kurset afholdes hos Teknologisk Institut Kursusleder: Henrik Hansen, hhn@teknologisk.dk Kursuspris: Kr. 4.950,- ved første deltager.

Prisen er ekskl. moms, men inkl. forplejning.

Tilmelding på: www.teknologisk.dk/k43620

25

The data generated by these mechanical test methods are suitable for comparing child resistant characteristics of related reclosable packaging systems.

DS/EN ISO 13127:2012

Nye love, bekendtgørelser, cirkulærer og rådsdirektiver Købes via boghandleren eller ses på biblioteket

Love Bekendtgørelse af lov om fødevarer LBK nr. 250 af 8. marts 2013 Offentliggørelsesdato: 15. marts 2013, Fødevareministeriet

Bekendtgørelser Bekendtgørelse om tilskud til forsøg med energieffektive transportløsninger BEK nr. 509 af 23. maj 2013 Offentliggørelsesdato: 25. maj 2013, Transportministeriet

Nye DS-godkendte standarder fra CEN, CENELEC og ESTI DS/EN ISO 13127/AC:2013 DKK 0,00 Identisk med ISO 13127:2012/Cor 1:2012 og EN ISO 13127:2012/AC:2012 Emballage – Børnesikret emballage – Mekanisk prøvningsmetode til genlukkelige børnesikrede emballagesystemer ISO 13127:2012 specifies test me­ thods for mechanical testing of reclosable child resistant packaging.

26

DKK 471,00 Identisk med ISO 13127:2012 og EN ISO 13127:2012 Emballage – Børnesikret emballage – Mekanisk prøvningsmetode til genlukkelige børnesikrede emballagesystemer ISO 13127:2012 specifies test me­ thods for mechanical testing of reclosable child resistant packaging.

The data generated by these mechanical test methods are suitable for comparing child resistant characteristics of related reclosable packaging systems.

DS/EN ISO 17351:2013 DKK 358,00 Identisk med ISO 17351:2013 Emballage – Brailleskrift på emballage til lægemidler This International Standard specifies requirements and provides guidance for the application of Braille to the labeling of medical products.

NOTE – The principles in this International standard can be applied in other sectors, as appropriate.

DS/EN ISO 12626-11:2013 DKK 358,00 Identisk med ISO 12625-11:2012 og EN ISO 12625-11:2012 Tissuepapir og tissueprodukter – Del 11: Bestemmelse af brudstyrke i våd tilstand ved mekanisk påvirkning ISO 12625-11:2012 specifies a test method for the determination of the resistance to mechanical penetration (ball burst strength procedure) of tissue paper and tissue products after wetting.

DS/EN 14116:2012 DKK 543,00 Identisk med EN 14116:2012 Tanke til transport af farligt gods – Digital grænseflade for produktgenkendelsesudstyr til flydende brændstof This European Standard covers the digital interface at the product loading

and/or discharge coupling which is used for the transfer of product related information ad specifies the performance requirements, critical safety aspects and test to provide compatibility of devices.

DS/ISO 18601:2013 DKK 289,00 Identisk med ISO 18601:2013 Emballage og miljø – Generelle grav til brug af ISO-standarder inden for emballage- og miljøområdet This International Standard specifies requirements and procedures for the other International Standards in this series on packaging and the environment: ISO 18602, ISO 18603, ISO 18604, ISO 18605 and ISO 18606.

This International Standard is applicable to a supplier responsible for placing packaging or packaged goods on the market.

DS/ISO 18602:2013 DKK 471,00 Identisk med ISO 18602:2013 Emballage og miljø – Optimering af emballagesystemet This International Standard specifies requirements and a procedure for assessment of packaging to ensure that the weight or volume of its material content is optimized consistent with the functions of packaging. This is one of several options for reducing the impact of packaging on the environment.

DS/ISO 18603:2013 DKK 358,00 Identisk med ISO 18603:2013 Emballage og miljø – Genbrug This International Standard specifies the requirements for a packaging to be classified as reusable and sets out procedures for assessment of meeting the requirements, including the associated systems. The procedure for applying this International Standard is contained in ISO 18601.

DS/ISO 18604:2013 DKK 429,00 Identisk med ISO 18604:2013 Emballage og miljø – Materialegenanvendelse This International Standard specifies the requirements for packaging to be

Medlemsinformation 3/2013

classified as recoverable in the form of material recycling while accommodating the continuing development of both packaging and recovery technologies and sets out procedures for assessment of meeting the requirements of this International standard.

This International Standard cannot by itself provide presumption of meeting the requirements. The procedure for applying this International Standard is contained in ISO 18601.

DS/ISO 18605:2013 DKK 393,00 Identisk med ISO 18605:2013 Emballage og miljø – Genvinding af energi This International Standard specifies the requirements for packaging to be classified as recoverable in the form of energy recovery and sets out assessment procedures for fulfilling the requirements.

This International Standard is a part of a series of International Standards.

The procedure for applying it is contained in ISO 18601.

DS/ISO 18606:2013 DKK 429,00 Identisk med ISO 18606:2013 Emballage og miljø – Organisk genanvendelse This International Standard specifies procedures and requirements for packaging that are suitable for organic recycling. Packaging is considered as recoverable by organic recycling only if all the individual components meet the requirements.

Therefore, packaging is not considered recoverable by organic recycling if only some of the components meet the requirements laid down in this International standard. However, if the components can be easily, physically separated before disposal, then the physically separated components can be individually considered for organic recycling.

This International Standard is applicable to organic recycling of used packaging but does not address regulations that exist regarding the recoverability of any residual packaged goods.

Medlemsinformation 3/2013

This International Standard does not provide information on requirements for the biodegradability of used packaging which ends up in the soil environment as litter, because littering is not considered as recovery option. This International Standard is also not applicable to biological treatment undertaken in small installations by householders.

For each of the packaging components the following four aspects are addressed. a) Biodegradation; b) Disintegration during biological waste treatment process (i.e. composting); c) Negative effects on the biological process; d) Negative effects on the quality of the resulting compost, including the presence of high levels of regulated metals and other substances hazardous to the environment.

This International standard esta­ blishes the requirements for packa­ ging suitable for organic recycling.

NOTE – ìOrganically recoerableì, ìcompostableì, or ìcompostable packaging in municipal and industrial composting facilitiesì or ìbiodegradable during compostingì are expressions considered to be equivalent to organically recyclable for the purposes of this International standard. The procedure for applying this International Standard is contained in ISO 18601.

DS/ISO 3676:2013 DKK 264,00 Identisk med ISO 3676:2012 Emballage – Færdigpakkede, fyldte transportemballager og enhedslaster – Enhedslastdimensioner This International Standard is based on the concept of a modular system and specifies the plan dimensions for unit loads suitable for distribution of goods, which comprises all activities for the movement of products from their origin to their destination.

DS/EN 8611-1:2012 DKK 543,00 Identisk med ISO 8611-1:2011 og EN ISO 8611-1:2012 Paller til materialehåndtering – Fladpaller – Del 1: Prøvningsmetoder

ISO 8611-1:2011 specifies the test methods available for evaluating new flat pallets for materials handling.

The test methods are split into groups for nominal load testing, maximum working load testing and durability comparison testing.

It is not intended to apply to pallets with a fixed superstructure or a rigid, self-supporting container that can be mechanically attached to the pallet and which contributes to the strength of the pallet.

DS/EN 8611-2:2012 DKK 393,00 Identisk med ISO 8611-2:2011 og EN ISO 8611-2:2012 Paller til materialehåndtering – Fladpaller – Del 2: Krav til ydeevne og valg af prøvning ISO 8611-2:2011 specifies the performance requirements to establish nominal loads for new flat pallets.

It also specifies the test required for new flat pallets in various handling environments and the performance requirements for test with payloads.

It is not intended to apply to pallets with a fixed superstructure or a rigid, self-supporting container that can be mechanically attached to the pallet and which contributes to the strength of the pallet.

DS/CEN/TS 16010:2013 DKK 358,00 Identisk med CEN/TS 16010:2013 Plast – Genvundet plast – Procedure for prøvning af plastaffald og genvundne materialer This Technical Specification specifies a system for sampling procedures for testing plastics waste and recyclates which take into account the specifics of the plastics waste and recyclates. It is intended to cover all stages of the plastic recycling process.

The sampling procedures include the statistical specifics of the plastic waste and the behavior of recyclates.

The sampling method should produce a representative tesing sample.

Differences can arise due to: - the mixture of plastics; - the origin (e.g. green dot in Germany, or electronic/automotive industry); fortsættes næste side

27

fortsat fra side 27

DS/ISO 17365:2013

DS/ISO 17367:2013

Officielt

DKK 543,00 Identisk med ISO 17365:2013 Anvendelse af RFID i forsyningskæden – Transportenheder This International Standard defines the basic features of RFID for the use in the supply chain when applied to transport units. In particular it - provides specifications for the identification of the transport unit, - makes recommendations about additional information on the RF tag, - specifies the semantics and data syntax to be used, - specifies the data protocol to be used to interface with business applications and the RFID system, - specifies the minimum performance requirements, - specifies the air interface standards between the RF interrogator and RF tag, and - specifies the reuse and recyclability of the RF tag.

DKK 677,00 Identisk med ISO 17367:2013 Anvendelse af RFID i forsyningskæden – Produktmærkning This International Standard defines the basic features of RFID for use in the supply chain when applied to product tagging. In particular it - provides specific recommendations about the encoded identification of the products, - makes recommendations about additional information on the RF tag, - makes recommendations about the semantics and data syntax to be used, - makes recommendations about the data protocol to be used to interface with business applications and the RFID system, and - makes recommendations about the air interface standards between the RF interrogator and RF tag, and This International Standard only addresses product tagging and does not address product packaging.

- the previous use of the plastic material; - the residual contents (e.g. of containers); - inert, residual or moisture content on or in the material.

This Technical Specification is without prejudice to any existing legislation.

DS/CEN/TS 16011:2013 DKK 393,00 Identisk med CEN/TS 16011:2013 Plast – Genvundet plast – Prøveforberedelse This Technical Specification specifies the preparation of samples of recycled plastics prior to testing and takes account of the specifics of the material.

Sample preparation should avoid any process that causes ”de-mixing” of the sample. Following preparation, the sample should remain representative.

The behavior of contaminants should be carefully analyzed and observed to ensure this is homogeneous.

This Technical Specification does not address any legal or product safety issues.

DS/EN 14564:2013 DKK 471,00 Identisk med EN 14564:2013 Tanke til transport af farligt gods – Terminologi This European Standard gives the terminology for all tanks and does not cover carriage in bulk for the transport of dangerous goods, This document is part of the standards on tanks for transport of dangerous goods, prepared by CEN/TC 296 in application of the RID/ADR [2, 3]: - Annex A gives some definitions taken from RID/ADR chapter 1.2; and - Annex B gives some definitions taken from RID/ADR chapter 6.7.

NOTE – Annexes A and B are based on the 2013 edition of RID/ADR which are updated every two years. This includes the potential of temporary inconsistencies with these annexes.

28

DS/ISO 17366:2013 DKK 543,00 Identisk med ISO 17366:2013 Anvendelse af RFID i forsyningskæden – Produktemballage This International Standard defines the basic features of RFID for use in the supply chain when applied to product packaging. In particular it - provides specifications for the identification of the product packaging, - makes recommendations about additional information on the RF tag, - specifies the semantics and data syntax to be used, - specifies the data protocol to be used to interface with business applications and the RFID system, - specifies the minimum performance requirements, - specifies the air interface standards between the RF interrogator and RF tag, and - specifies the reuse and recyclability of the RF tag.

DS/EN 16285:2013 DKK 218,00 Identisk med EN 16285:2013 Emballage – Fleksible aluminiumtuber – Prøvningsmetoder til måling af deformation af aluminiumtuber (guillotineprøvning) This European Standard specifies a method to measure the deformation of the aluminium tube body.

It is applicable to cylindrical aluminium tubes used for packing pharmaceutical, cosmetic, hygienic, food and other domestic and industrial products.

DS/EN ISO 6346/A3:2013 DKK 289,00 Identisk med ISO 6346:1995/Amd 3:2012 og EN ISO 6346:1995/A3:2012 Transportenheder – ISO-containere – Kode, identifikation og mærkning – Tillæg 3 This standard establishes A) an identification system with an associated system for verifying the accuracy of its use.

B) a data coding system for container, size and type with corresponding marks for the display of these;

Medlemsinformation 3/2013

C) operational marks – mandatory and optional D) physical presentations of marks.

DS/ISO 17363:2013 DKK 471,00 Identisk med ISO 17363:2013 Anvendelse af RFID i forsyningskæden – Fragtcontainere This International Standard defines the usage of read/write radio-frequency identification technology (RFID) cargo shipment-specific tags associated with containerized freight for supply chain management purposes (¢wmanifest tags°). This standard, through reference to other standards within ISO TC 122, ISO TC 104, and ISO/IEC JTC 1/SC 31 defines the air interface communications, a common set of required data structures, and a commonly organized, through common syntax and semantics, set of optional data requirements.

This standard - Makes recommendations about a second generation supply chain tag intended to monitor the condition and security of the freight resident within a freight container.

- Specifies the implementation of sensors for freight resident in a freight container.

- Makes specific recommendations about mandatory non-reprogrammable information on the shipment tag.

- Makes specific recommendations about optional, re-programmable information on the shipment tag.

- Makes specific recommends about the data link interface for GPS or GLS services.

- Specifies the reuse and recyclability of the RF tag.

- Specifies the means by which de data in a compliant RF tag is ¢wbacked-up°, by bar codes and two-dimensional symbols, as well as human-readable information.

DS/EN ISO 445:2013 DKK 739,00 Identisk med ISO 445:2013 og EN ISO 445:2013 Paller til materialehåndtering – Terminologi ISO 445:2013 defines terms relating to pallets for unit load methods of

Medlemsinformation 3/2013

materials handling.

It also includes informative annexes listing terms relating to unit load handling and slipsheets.

DS/CEN/TR 16353:2012 DKK 218,00 Identisk med CEN/TR 16353:2012 Emballage – Sikkerhedsvejledning til minimering af kvælningsfare, som fleksible plastemballage kan udgøre for børn This European Standard covers the safety of flexible plastics packaging that is likely to be accessible to children in the home and may pose a risk of suffocation.

It includes flexible plastics packaging intended for single or repeated use.

2013/207/UK Det Forenede Kongerige Kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald i forbindelse med produktion og anvendelse af genbrugsgips fremstillet af gipspladeaffald (første revision) Fristdato: 2013-07-19

Fødevaresikkerhed 2013/68/DK Danmark Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v.

Fristdato: 2013-05-02

Nye anmeldte tekniske forskrifter fra EU-, EFTA- og WTO-lande EU-notifikationer Affaldshåndtering 2013/99/FI Finland Udkast til statsrådets dekret om den særskilte indsamling og genbrug af affaldspapir Fristdato: 2013-05-15 2013/107/UK Det Forenede Kongerige Kriterier for, hvornår affald ophører med at være affald i forbindelse med produktion af tilslag fra inert affald (revidering af udgave fra 2005) Fristdato: 2013-05-21 2013/127/UK Det Forenede Kongerige Forskrift af 2007 om producenters ansvarsforpligtelser (emballageaffald) Fristdato: 2013-06-03

29

Kort nyt Op mod halvdelen af fødevarer “smides væk”, hævder rapport Så meget som halvdelen af de fødevarer som produceres globalt, dvs.

2 milliarder ton, smides væk, viser en undersøgelse som blev afsløret i januar.

Den engelske emballageindustri reagerede med det samme ved at kommentere, at emballage kunne bidrage stærkt til at afhjælpe dette problem, og at det var skuffende at rapporten ikke så på løsninger.

Undersøgelsen fra den UK-baserede Institution of Mechanical Engineers (IMEC) siger at på grund af markedet og forbrugers spild, der ofte er tilskyndet af salgsfremmende foranstaltninger, som opfordrer forbrugerne til at købe “mere for mindre”, ligesom dårlig praksis i høst, opbevaring og transport, bliver mellem 30-50 % (1,2 til 2 milliarder ton) af de producerede fødevare ikke spist.

Industrialiserede lande sikrer en ”mere effektiv landbrugspraksis og bedre transport, opbevaring og fremstillingsanlæg at en større procentdel af de producerede fødevare når markedet og forbrugerne”, siger undersøgelsen.

Dokumentet hævder at store supermarkeder ofte afviser hele afgrøder for at imødekomme forbrugernes forventninger, om fx at få ”pæne” frugt og grøntsager, hvilket betyder at op til 30 % af UK’s grøntsager bliver aldrig bliver høstet, siger IMEC undersøgelsen, om detailhandlen der globalt generere 1,6 millioner ton affald på den måde.

Emballage kan hjælpe Industriens repræsentanter var hurtige til at gribe denne mulighed til at fortælle, hvordan emballage kan hjælpe i denne situation.

“En skam, at rapporten om fødevarespild ikke så på løsninger

30

– emballage forhindrer spild i forsyningskæden og hjemme”, tweetede Jane Bickerstaffe, adm, direktør ved UK’s Industry Council for Packaging and the Environment (INCPEN).

Hun fortalte online avisen FoodProductionDaily.com at, “Folk skal forstå emballagens rolle i forsyningskæden.

Nogle folk lægger ikke to og to sammen, på grund af emballagens dårlige image, men fødevarespild er værre”.

“Udviklingslande har brug for mere sofistikeret emballage, samt de grundlægende funktioner, så produktet ikke bliver beskadiget i produktionen”.

Anbefalinger Undersøgelsen viser, at verden har potentialet til at levere 60-100 % flere fødevarer gennem elimination af fødevaretab og opfordrer UN’s Food and Agriculture Organisation (FAO) til at arbejde sammen med det international ingeniørsammenfund om at sikre, at udviklede lande videregiver deres teknologier til udviklingslande for at reducere spild gennem produktionen.

Kilde: European Environment & Packaging Law, januar 2013

Kommissionen går efter strengere emballagemål Den Europæiske Kommission går efter at gøre emballagedirektivets minimumsmål for genindvinding og genanvendelse “mere ambitiøse”, og om at “mere specifikke” mål skal introduceres.

Disse spørgsmål vil blive undersøgt ved gennemgang af målene, på baggrund af EUs politik om ressourceeffektivitet og affaldshåndtering og dets gennemførelse til dato.

I Kommissionens sidste rapport om emballagedirektivet, publiceret i december 2006, anbefalede Kommissionen at genindvindings- og genanvendelsesmålene for 2008 skulle fastholdes for at give nye EU medlemsstater, som i nogle tilfælde, alligevel, havde en overgangsfase indtil 2015, tid til at indhente de gamle medlemsstater.

Julius Langendorff, souschef for affaldshåndteringsenheden, sagde at der nu var mulighed til at forbedre overensstemmelsen af målene over hele linjen.

Andre emner som ville blive berørt i undersøgelsen er: • Sondringen mellem husholdningsog kommerciel emballage; og • Om der skal være forebyggelsesmål.

Spørgsmål om hvordan man skal forbedre overensstemmelsen på tværs af forskellige affaldsmål – især mellem emballage og emballageaffald og affaldsrammedirektiver – og emner relateret til indrapportering og statistikker, vil også blive set på i affaldsundersøgelsen.

“Der er små forskelle og at tilpasse dem vil være det naturlige udgangspunkt”, siger Langendorff. “Vi bliver nødt til at se på overensstemmelse af mål – emballageaffald er dækket af emballagedirektivet; så plastic, metal, glas og papir bliver betragtet som husholdningsaffald indenfor affaldsrammedirektivet”.

“Vi håber, at der vil være en endelig rapport klar primo 2014 som kan danne basis for et nyt forslag, men jeg kan ikke være sikker på det”, sagde Langendorff endvidere.

Kilde: European Environment & Packaging Law - 8. maj 2013

EFSA udsætter BPA vurdering til november Den Europæiske Fødevare Sikkerhedsmyndighed (EFSA) har udskudt publikationen af den længe ventede vurdering af det kontroversielle stof bisphenol A (BPA) til november, omkring seks måneder efter det skulle være publiceret.

“Ved at forlænge tidsgrænsen for den endelige indførelse af dets vurdering til november 2013, vil EFSA’s videnskabelige eksperter også få mulighed for at tage det igangværende videnskabelige arbejde om BPA på Europæisk og nationalt niveau i betragtning, mens de færdiggør deres omfattende risikovurdering”, sagde myndigheden i et forsvar af udskydningen.

Marts-erklæringen forudsatte, at EFSA i oktober 2012 skulle møde Europæiske og nationale eksperter og dele og udveksle information omkring det igangværende arbejde og risikovurderinger om BPA. “Udover at gennemse alle tilgængelige data og videnskabelige studier om eksponering via kosten, som er

Medlemsinformation 3/2013

publiceret efter EFSAs 2006 vurdering, skal panelet også evaluere usikkerheder omkring den mulige relevans for menneskers sundhed i nogle BPArelaterede effekter set hos gnavere i lavdosis niveauer, sagde de, som forklaring til hvorfor der skal bruges seks måneder mere til at færdiggøre vurderingen.

Udkast klar i juli EFSA planlægger nu at lægge et udkast af vurderingen ud til offentlig høring i juli, stadig seks måneder efter vurderingen, som ser på mulige sundhedsrisici forbundet med BPA, skulle have været publiceret.

Helt afgørende, har Kommissionen spurgt lande som Belgien, Frankrig og Sverige, som presser på med nationale restriktioner i fraværet af EU-initiativer, til at holde ud indtil EFSA afleverer dets vurdering. Seks måneders udskydelsen vil sandsynligvis ikke falde i god jord, men bekræfte disse landes opfattelse af, at de gjorde klogt i at presse på med deres egne initiativer.

BPA bruges i plastic på grund af dets bindende egenskaber, og evne til at fremme stivhed i polycarbonat.

Det forekommer i mange forskellige produkter som bruges dagligt fx vandflasker, plastik fødevareopbevaringsbokse og elektronik. Det anvendes også i stort omgang som beskyttende indvendig foring i fødevare- og drikkedåser.

Imidlertid er BPA et hormonforstyrrende stof som er blevet kædet sammen med tidelig pubertet hos piger, ligesom det påvirker prostata og mælkekirtler, og skjoldbrudskirtelsfunktionen. Stoffet kan også påvirke hjernens udvikling og opførsel.

EU forbød BPA i sutteflasker og tudekopper lavet eller solgt i medlems-

landene fra juni 2011. Tiltaget fulgte efter en EFSA-vurdering som fandt, at selvom eksponeringen var under TDI, var der usikkerheder. Kommissionen fremsatte også EU-forbuddet for at undgå problemer, fordi Frankrig og andre lande var begyndt at indføre nationale restriktioner.

Kilde: European Environment & Packaging Law – 10. april 2013

Det vil gavne alle at få lastbiler væk i myldretiden I landets fire største byer vil man på forsøgsbasis prøve at få lastbiler ud af byen i myldretiden, hvor de udgør en ekstra stor fare for trafiksikkerheden – et projekt, der skønnes at være til gavn for alle parter. Projektet indebærer, at dagligvarer og blomster bringes ud fra kl. 4 om morgenen og fra kl. 18 om aftenen, idet man kører på de af døgnets tider, hvor der er mindst trafik, så bløde trafikanter ikke generes, forklarer Finn Zoëga, chefkonsulent på Teknologisk Institut.

Han tilføjer, at projektet desuden ser ud til at kunne spare 20-25 pct. af arbejdstiden. Lastbilchauffør John Christensen, der bringer brød ud for Schulstad, finder det nemmere og mindre stressende at køre om natten end om dagen. Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport har bevilget 3 mio. kr. til projektet, der også skal byde på støjreducerende tiltag.

Artiklen er skrevet af Jakob Rasmussen Kilde: DR P4 Radioavisen 16.00 (resumé) 27. maj 2013

Ftalat-problem større end ventet Forbuddet mod fire hormonforstyrrende ftalater udskydes to år, så det først træder i kraft i 2015, og ikke i december i år, som var planen. Årsagen er, at de fire ftalater er langt mere udbredt end forventet, og at producenterne

ikke kan udfase ftalaterne så hurtigt, som Miljøministeriet ønskede.

“Det vigtigste for mig er at sikre forbrugerne, men det skal gøres på en holdbar og effektiv måde. Vi har haft en dialog med brancherne om problemet, og jeg er glad for, at vi har en fælles forståelse for nødvendigheden af at komme af med de her stoffer. Det er et sejt træk at påvirke en global produktion, men det er det, vi går efter. Ikke mindst set i lyset af, at ftalaterne er langt mere udbredte end forventet“, siger miljøminister Pia Olsen Dyhr.

Med forbuddet vil miljøministeren sikre danskerne mod sundhedsrisici ved brug af helt almindelige produkter som badeforhæng, voksduge, vinylgulve, ledninger og kabler. Indtil forbuddet træder i kraft, skal forbrugerne have bedre oplysning om, hvilke varer de fire ftalater findes i.

“Nu vil jeg sammen med Forbrugerrådet forbedre forbrugernes mulighed for at få oplysninger om ftalater eller andre farlige kemikalier i de varer, de køber. Forbrugerne har nemlig ret til at få oplyst, om der er ftalater i produkterne, og den mulighed, synes jeg, skal udnyttes. Derved kan forbrugerne gå efter ftalatfrie varer, indtil forbuddet træder i kraft“, siger Pia Olsen Dyhr.

I tæt samarbejde med brancherne bliver der arbejdet på en holdbar løsning, der sigter mod at udfase produkter med de fire ftalater.

Følgende aftalte initiativer bliver sat i værk: • Brancherne vil aktivt støtte et ftalatforbud i EU • Brancherne vil i samarbejde med Miljøministeriet udarbejde en vejledning, der skal hjælpe virkfortsættes næste side

Medlemsinformation udgives af Emballage og Transport, Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup Telefon 72 20 31 50, Telefax 72 20 31 85, E-mail: et@teknologisk.dk E&T har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00 Medlemsinformation udkommer 6 gange årligt Redaktion: Lars Germann (ansv.) og Betina Bihlet. Layout: Odsgard as Copyright: Medlemsinformation er skrevet for og udsendes kun til medlemmer af E&T samt til Instituttets faglige udvalg.

Artikler må gengives i fuldt omfang med kildeangivelse.

WEB adresse: www.teknologisk.dk/22783 ISSN 1601-9377

Medlemsinformation 3/2013

31

Kurser i 2013

Messeoversigt 2013

August 1. Emballageskolen, Selvstudie

14.-15. Periodisk prøvning og eftersyn af IBCs til farligt gods, Taastrup

12.-15. juni ProPak Asia, Bangkok, Thailand

September 1.

2.

3.-4.

10.

18.-19.

17.-19. juli ProPak China, Shanghai, Kina

Logistikskolen, Selvstudie Introduktion til RFID i logistikken, Taastrup Miljø- og arbejdsmiljøkoordinator, Taastrup Maskinsikkerhed, Aarhus RFID og anvendelsen i forsyningskæden, Taastrup

Se endvidere: www.teknologisk.dk/uddannelser

3.-5. september FoodTec, Helsinki, Finland

Konferencer i 2013

3.-6. september HI industri 2013, Herning, Danmark

End of Life Plastics 2013

4.-6. juni

Køln, Tyskland

Packaging Technology Day

18. juni

Alnarp, Sverige

International Conference on Nanotechnology for Renewable Materials

24.-27. juni

Stockholm, Sverige

Eurotec 2013

4.-5. juli

Lyon, Frankrig

Top Packaging Summit

by Packbridge 2013

23.-24. oktober

Lund, Sverige

fortsat fra side 31

Kort nyt somhederne til at udfase ftalaterne fra deres produkter og hjælpe med at kortlægge, hvilke produkter ftalaterne findes i, og hvordan de kan erstattes • Miljøministeriet og brancherne vil holde regelmæssige dialogmøder for at fremme arbejdet med at udfase de fire ftalater • Mulighederne for at mærke relevante produkter uden de fire

ftalater vil blive undersøgt i dialog mellem brancherne og med Miljøministeriet.

De brancher, der i denne sammenhæng samarbejder med Miljøministeriet, er Dansk Erhverv, Dansk Industri, ITEK, FEHA, BFE, ITB og Batteriforeningen.

Kilde: Miljøministeriets hjemmeside 28. maj 2013 - www.mim.dk/nyheder

17.-19. september Composite Europe 2013, Stuttgart, Tyskland