Medlemsinformation nr. 4 - Emballage og Transport by Teknologisk Institut

medlemsinformation - udgives af Emballage og Transport

Nr. 4 – august 2013

Foto: Alfonsodetomas / Dreamstime.com

Overemballering – endnu en gang v/Lars Germann, centerchef

Pressen har igen her i august taget emnet omkring overemballering op - denne gang foranlediget af en undersøgelse gennemført af COOP Analyse. Allerede de første dage har mange af de førende danske medier omtalt denne, som bl.a. viser, at 86 % af alle danskere mener, at der bruges for meget emballage. I denne udgave af Medlemsinformation tager vi emnet op igen. Vi mener det er vigtigt, at man forholder sig til, at vores dagligdag og vores samfund

ikke kan fungere uden en vis mængde emballering af vore varer og, at mange parametre skal overvejes, for at kunne træffe et afbalanceret og rigtigt valg. Uden denne emballage, så ville mange af de varer, vi ikke kan undvære blive skadet, og vi ville miste endnu flere ressourcer med dette spild. Man skal aldrig forsvare en tabt sag. Og ja, der findes faktisk en del overemballering, der naturligvis irriterer miljøbevidste forbrugere. Omvendt, og sjældent omtalt, findes der også en del underemballering, der også giver anledning til et meget stort ressourcespild – ofte i form af

madspild og ødelagte fødevarer. Der findes ingen pålidelige tal for, hvilke af disse to store ressourcespild, der er størst. Teknologisk Institut mener derfor, at det snart er på tide, at disse fortsættes næste side

Emballage og transport

INDHOLD

fortsat fra forsiden

Coop vil udvikle grøn emballage sammen med forbrugere og producenter ��3 Faktaark om danskernes holdning til emballage ��4 Er vi trætte af for meget emballage? ��5 Praktiske forslag og e-lærings-værktøj til medarbejdere og kunder... ��7 Hvad holder dig vågen om natten, og hvor ligger de fremtidige muligheder? ��12 TEMA: IAPRI 2013: Udvikling i antimikrobiel emballage til fødevarer ��16 Forbrugernes indflydelse på emballagedesign ��18 Cloud computing – sikkert nok? ��20 Temadag ��21 Kurser: Maskindirektivet – indhold og konsekvenser ��22 Lean Logistics – optimer din logistik med Lean-tankegangen ��23 Emballering af fødevarer ��24 Udvikling af sikkerhedskultur – sikker adfærd ��25 Nye medarbejdere ��26 Kort nyt ��26 Officielt ��27 Kurser og konferencer ��28 Messer og udstillinger ��28

forhold bliver grundigt undersøgt, så det rigtige og afbalancerede valg kan træffes. For emballagen gælder reglen om, at både for lidt og for meget er skadeligt. Det er derfor meget tankevækkende, at vi i Danmark siden 1997 har haft en lovgivning, der kræver at hvert eneste emballerede produkt er optimeret til situationen af de virksomheder, der emballerer og bringer produktet på markedet. Det betyder, at alle der professionelt handler med et produkt skal have en skriftlig eller elektronisk dokumentation på, hvordan denne optimering er gennemført, samt at myndighederne kan kontrollere denne dokumentation. Alligevel er denne kontrol så sjælden, at langt de fleste virksomheder ikke har foretaget denne optimering. Måske er det en af årsagerne til, at der emballeres både for lidt og for meget. Undersøgelsen viser efter vores opfattelse, at også klart, at den almindelige forbruger kun i begrænset omfang gør sig klart, at emballagen faktisk gør stor gavn for os forbrugere. Teknologisk Institut mener derfor, at hele emballagebranchen har

en fælles opgave at få informeret om emballagens gavnlige og skadelige virkninger. Hvis vi ikke i fællesskab får formidlet dette budskab, så vil vi løbende blive udsat for kampagne efter kampagne, der søger at overbevise alle om, at den bedste emballage er ingen emballage. Det er selvsagt et både forkert og risikabelt budskab, som alligevel kan få stor betydning, når næsten alle forbrugere har den opfattelse, at der overemballeres i alt for høj grad. Vi forstår godt, at i en sådan informationsopgave, så vil emballageindustrien have et problem med sin troværdighed. Det er i hvert fald nemt at stille spørgsmålstegn ved uvildigheden. Derfor er det vigtigt i en sådan informationskampagne at gå sammen med sine opponenter for at forklare, at situationen er væsentlig mere kompleks. Teknologisk Institut vil gerne være med i en sådan informationskampagne og synes bestemt at industrien, handlen, natur- og forbrugerinteressenterne også skulle være med til at skabe en mere kompleks forståelse. Nu er bolden givet op.

Medlemsinformation 4/2013

Pressemeddelelse fra COOP Analyse fra 1. august 2013

Coop vil udvikle grøn emballage sammen med forbrugere og producenter

Ni ud af 10 danskere synes, at pap, plastik, dåser og papir fylder for meget i indkøbsposen og skraldespanden, viser en ny undersøgelse foretaget af Coop Analyse. Derfor sætter Coop Grøn Idepris i år fokus på, hvordan mængden af emballage kan reduceres, genanvendes eller gøres grønnere i hjemmet, i supermarkedet eller i produktionsleddet: Signe D. Frese, programchef for miljø- og klima i Coop, siger: ”Med de miljø- og ressource-udfordringer, som verden står overfor, ser vi i Coop et behov for, at vi går sammen med forbrugere og producenter om at løse udfordringerne omkring emballage. Vi skal i fællesskab finde løsninger på, hvordan vi kan reducere mængden af emballage, men også hvordan vi kan genanvende emballage, bruge den på nye måder eller måske endda finde nye former for emballage, der både kan få varerne til at holde sig bedre og udnytte mere bæredygtige materialer.” Undersøgelsen fra Coop Analyse viser også, at knap 30 % af forbrugerne har lagt en vare tilbage på hylden, fordi de oplevede, at den

Medlemsinformation 4/2013

var overemballeret. Særligt plastik, oplever forbrugerne, fylder meget i skraldespandene. ”Forbrugerne er den sidste aftager af emballagen på de varer, som vi sælger, og derfor er det vigtigt at tage dem med på råd og få deres ideer til, hvordan vi kan gøre emballagen grønnere,” udtaler Signe D. Frese ”Skæve gulerødder” – en idé bliver til virkelighed Det unikke ved Coop Grøn Idepris er, at de bedste idéer bliver omsat til virkelighed. Temaet for Coop Grøn Idepris var i 2012 madspild, og det gav over 2000 idéer fra de danske forbrugere. Vinderidéen blev ”skæve gulerødder”. Her opfordrede Michael Lars Olsen fra Holbæk til, at gulerødder, der er lidt anderledes i form, størrelse eller farve, bliver solgt i butikkerne, frem for at gå til spilde i produktionsleddet. På den måde kan man reducere madspild ude hos landmanden. De ”skæve gulerødder” lanceres i Kvickly i løbet af august måned og følges i efteråret op af flere andre produktlanceringer, der udspringer af Coop Grøn Idepris.

Coop Grøn Idepris er en tilbagevendende idékonkurrence, som har til formål at indhente gode ideer fra danskerne til at gøre dagligvarehandlen og danskernes forbrug mere miljø- og klimavenligt. Coop Grøn Idepris målretter sig via tre konkurrencer til forbrugere, leverandører og Coops medarbejdere. Alle forbrugere kan komme med idéer til Coop Grøn Idepris 2013 via grønpris.dk fra 1. august 2013 til 10.november 2013. Vinderen præmieres med 30.000 kroner. Læs mere på Coopgrønidepris.dk

Yderligere information: Projektleder Ditte Poulsen, tlf.: 30919279

Faktaark fra Coop om danskernes holdning til emballage Undersøgelsen er foretaget af Coop Analyse i ugerne 13 og 21 i 2013. Analysen omfatter 1.026 respondenter. Respondenterne er vægtet på alder, køn og geografi og er repræsentativ i forhold til Danmarks befolkning 15-74 år.

Hovedkonklusioner fra analysen: Vi er trætte af for meget emballage Danskerne synes, der er alt for meget emballage på de varer, de henter hjem fra supermarkedet. Mange så gerne, at mængden blev reduceret og at den brugte emballage blev bedre udnyttet, når den forlader køkkenet.

For meget af det gode Knap hver anden dansker (46 pct.) synes, er der i høj grad eller meget høj grad er for meget emballage på de dagligvarer, de køber i supermarkedet. To ud af fem (40 pct.) synes i nogen grad, at det er tilfældet.

Køkkenaffaldet er af plastik Der er ingen tvivl om, hvilken type brugt emballage, der fylder mest i de danske køkkenskraldespande, når vi danskere selv skal sige det. Næsten syv ud af ti (68 pct.) svarer, at der er mest emballage af plastik i deres husholdningsaffald, mens hver fjerde (24 pct.) svarer pap og papir. Derfor er det måske heller ikke overraskende, at plastik er den type emballage, som flest danskere (58 pct.) gerne ser blive genbrugt mere, end det er tilfældet i dag.

Hver fjerde tænker klima ind i emballagen Lægger du sommetider en vare tilbage på hylden, fordi den er pakket ind i for meget pap eller plastik? 25 pct. svarer, at emballagens mulige miljø- eller klimapåvirkning har indflydelse på, hvilke varer der ryger i indkøbskurven.

For mere end tre ud af fem (63 pct.) har det dog ingen indflydelse.

Vi lægger varen tilbage, hvis der er for meget emballage Har du lagt en vare tilbage på hylden, fordi du syntes, den var pakket for meget ind i pap eller plastik? Ja svarer 29 pct. af danskerne. Det har altså afgørende betydning for en stor del af danskerne, hvor meget varerne er pakket ind. Især frugt og grøntsager, bliver lagt tilbage pga. for meget emballage.

Hvad skal der til? Mindsk emballagen på fødevarer. Det mener mange danskere er en god idé, hvis Danmark skal bruge emballage på en mere miljøvenlig måde end i dag. Til gengæld er der ikke den store opbakning til en mærkningsordning med angivelse af god, mindre god og dårlig emballage samt pant på emballage.

Er vi danskere gode til at sortere affald?

Fakta om emballage • 86 % af danskerne synes, at der er for meget emballage på deres dagligvarer. • Danskerne oplever selv, at især plastik fylder meget op i skraldespanden derhjemme (68 %). • Knap 60 % af danskerne så gerne, at plastik blev genbrugt i højere grad, end det gør nu. • Knap 30 pct. af danskerne har stillet en vare tilbage på hylden, fordi de oplevede, at varen var overemballeret. Særligt grøntsager (35 %) opleves som overemballerede. • Hver dansker smider i alt 447 kg affald i skraldespanden årligt, eller det der svarer til 969 kg per husstand. (Kilde: Miljøstyrelsens affaldsstati stik 2011).

Ikke helt gode nok, svarer én ud af tre (33 pct.). Halvdelen af os (51 pct.) synes, at vi i nogen grad gør det godt nok.

Ansvaret ligger ikke ét sted Mere end otte ud af ti danskere synes, at vi i Danmark i vores system til affaldssortering burde gøre mere for at genbruge emballage-affald. Ansvaret for at en større del af emballagen bliver genbrugt fordeler danskerne stort set lige blandt staten og kommunen, forbrugerne og producenterne

Medlemsinformation 4/2013

Teknologisk Institut, E&Ts kommentarer til COOPs Analyse:

Er vi trætte af for meget emballage? v/Søren R. Østergaard, Sektionsleder Emballage

Teknologisk Institut, Emballage, har her og i andre medier mange gange beskrevet, hvordan emballagen er en nødvendighed, men også et ressourceproblem. COOP Analyse har over sommeren taget denne diskussion op. COOP Analyse har i ugerne 13 og 21 spurgt 1.024 respondenter i alderen 15-74 år, der er repræsentativt fordelt på alder, køn og geografi, så de repræsenterer den danske befolkning. Det er vigtigt at forstå, at COOP Analyse beskriver befolkningens holdninger og ikke de faktuelle oplysninger. Emballage og Transport mener, at det er vigtigt at være opmærksomme på denne meget betragtelige forskel. Tallene i figur 1 og 2 bør sammenlignes med den officielle danske affaldsstatistik, der udgives af

Skema 1. Emballage affald i Danmark i 2011 (Miljøstyrelsen, juni 2013).

Miljøstyrelsen. Sidste udgave er fra 11. juni 2013, der tager udgangspunkt i data fra 2011. Det falder naturligt i øjnene at næsten alle synes, at emballageaffald er et problem, skønt det vægtmæssigt kun er 1,5 % af den samlede mængde affald i Danmark. Desuden synes befolkningen også, at plastemballage i husholdningsaffaldet udgør det største problem, skønt affaldsstatistikken viser, at plastemballage kun udgør 7,1 % af emballageaffaldet og kun 1 promille af det samlede affald i Danmark. Der er altså en helt klar

Figur 1. Svar på spørgsmålet: I hvilken grad synes du, at der er for meget emballage på de dagligvarer, du køber i super markederne? (COOP Analyse, 1. august 2013).

Medlemsinformation 4/2013

Emballageaffald Pap Papir Pap og papir Plast Metal Træ Total emballageaffald Alt affald Heraf madspild Dagrenovation

MST tons % emballage 120.732 88,7% 4.561 3,3% 125.293 92,0% 9.639 7,1% 820 0,6% 402 0,3% 136.154 100,0% 9.102.313 205.156 1.010.893

% affald 1,3% 0,1% 1,4% 0,1% 0,0% 0,0% 1,5% 100,0% 2,3% 11,1%

modstrid mellem data og befolkningens holdninger.

Hvor tæt er emballageforbruget bundet til velfærd Allerede i 2012 beskrev vi i Medlemsinformation, at emballageaffald ikke er et voksende problem, men at mængderne er både faldende set totalt og i relation til det samlede forbrug. I 2009 var emballageforbruget i Danmark 693.950 tons eller 126 kg. pr. fortsættes næste side

Figur 2. Svar på spørgsmålet: Hvilken type emballage er der mest af, hvis du ser på dit husholdningsaffald? (COOP Analyse, 1. august 2013).

fortsat fra side 5

Er vi trætte...

Figur 3. Emballageforbruget og det samlede forbrug set over tiden årene 2000-2009 (Miljøstyrelsen, 2012).

dansker pr. år. (Kilde: Miljøstyrelsen). Sætter vi indekstal (100 = år 2000) på den økonomiske udvikling og emballageforbruget ses i kurverne i figur 3 (Miljøstyrelsen). Af kurverne fremgår det, at i fremgangsårene fra 2000-2007 var emballageforbruget nogenlunde konstant, men da krisen kom, så faldt emballageforbruget dramatisk. Over hele perioden er der sket en reduktion i forbruget af emballage set i forhold til vores samlede forbrug.

Madspild og emballagen som miljøets hjælper I begyndelsen af 2011 beskrev vi i Medlemsinformation, at der i vores nabolande var der mere og mere fokus på spild af mad end på emballageaffald. Denne debat er nu også i fuld gang i Danmark. Dette virker bestemt også fornuftigt, da Miljøstyrelsens tal viser, at der er 51 % mere madspild end emballageaffald i Danmark. Flere og flere bliver opmærksomme på, at den mad, som vi alle smider ud er meget mere miljøbelastende end den emballage, der naturligt bliver kasseret. I mange år har forbrugerne primært været kritisk på emballagen, som også er meget synlig i vores affald, men det har også afsporet debatten. De nye tal fra COOP Analyse viser klart, at dette budskab slet ikke er nået rigtigt ud til forbrugerne.

Figur 4. Resultatet fra en typisk LCAanalyse i en dansk fødevarevirksomhed (Teknologisk Institut).

Især har man i Sverige haft fokus på den mad, som kasseres. I uge 47, 2010 gennemførte man en undersøgelse af hvad husholdningerne smider ud set i forhold til hvad der købes hjem. Denne undersøgelse viste et meget dramatisk spild af mad: • Grøntsager: 49 % • Frugt: 21 % • Brød: 21 % • Mejeriprodukter: 17 % • Kød: 3% Da frugt og grøntsager også er de produkter, der kasseres mest i distributionen, så kan det i værste fald betyde, at under en tredjedel af de grøntsager, der produceres reelt bliver spist. Ovenstående produkter er også de produkter, som distribueres og sælges i ingen eller minimal embal-

lage. Det betyder mange flere skader og stærkt nedsatte holdbarhedstider. Alt sammen fører til dårlig kvalitet og kassationer. Baseret på egne erfaringer, og besøg i danske virksomheder, har Teknologisk Institut fremlagt nogle meget generelle erfaringstal for, hvad der belaster et miljøregnskab. Disse erfaringsbaserede tal er ikke videnskabeligt funderet og skal bestemt ikke ses som absolutte data. Tallene viser, at for fødevarer kommer 80 % af miljøpåvirkningen fra fremstilling af produktet, 15 % kommer fra distributionen og ”kun” 5 % fra emballagen, så er det vel indlysende, at der er varer, der er stærkt underemballerede. I samme artikel i januar 2011 dokumenterede vi problemet med underemballering. Pakkes bananerne

Medlemsinformation 4/2013

i en enkelt pose, så reduceres spildet i butikken til under 1 %, og holdbarhedstiden øges 4-8 gange så længe posen ikke åbnes. Men spildet er stadigt stort hjemme, fordi modningstiden forøges, når posen anbrydes. I øvrigt bruges mindre plast til denne løsning, end når man selv river en lang pose af i butikken for at kunne fragte bananerne hjem. Sådan er det muligt at dokumentere igen og igen, at emballagen er meget gavnlig for miljøet og samfundet, men vi kan jo ikke komme udenom, at overemballering findes – ligesom underemballering som dokumenteret ovenfor. Det kedelige er, at ingen rigtigt har fået dokumenteret dette videnskabeligt. Teknologisk Institut er sammen med en række andre med i et konsortium under ledelse af CBS, der forsøger at etablere et sådant projekt. Så indtil et sådant projekt eventuelt bliver gennemført, ja så kender ingen størrelsesorden af henholdsvis overog underemballering. Et andet interessant forhold er også, at vi i Danmark, som en konsekvens af EU-direktiv om Emballage og Emballageaffald, siden 1997 har haft en lovgivning, der kræver, at alle virksomheder på skrift kan dokumentere, at emballerede varer er optimerede. Der skal ligge dokumentation for hvert eneste pakket produkt. Det er

Medlemsinformation 4/2013

velkendt for alle i branchen, at det gør mange virksomheder slet ikke. Måske fordi kontrollen er meget minimal. Så længe man er usikker, så råder Teknologisk Institut til, at man hellere må svagt overemballere end under emballerer, fordi konsekvenserne af produktskader er så voldsomme. Vi synes også, at Miljøstyrelsens affaldsstatistik dokumenterer det samme. Vi ser derfor, at problemet er, at så få faktisk optimere, men nøjes med at gætte. Det er disse voldsomme tilfælde af overemballering, der ødelægger forbrugernes opfattelse af situationen og giver kunderne en helt forkert opfattelse af den faktuelle emballagesituation.

Praktiske forslag og e-lærings-værktøj til medarbejdere og kunder... ...er resultatet af projekt hos Danske Fragtmænd v/Finn Zoëga, Sektionsleder Logistik, MBA, HD

Arbejdet har ført til, at der er kommet fokus på, hvordan der arbejdes sammen på tværs i Danske Fragtmænd og med kunderne. Der har været fokus på håndteringen af godset hos afsender og modtager. Dertil kommer information og vejledning af medarbejdere og som noget epokegørende vejledninger til kunder.

Udvikling på tværs af den interne organisation En række af de forslag, der blev fremsat i arbejdsgrupperne i projektet over de 2,5 år, som projektet har løbet har handlet om ændringer af fragtbreve og mærkesedler, advarselstrekanter på tungt gods, IT-løsninger til at opspore godset så tidligt som muligt samt lettere måder at registrere paller, der skal sendes retur. Fragtbreve og mærkesedler Målet har været at gøre det lettere at læse adresserne og dermed spare skridt. Ændringerne er blevet imødekommet i den interne organisation, og et nyt fragtbrev og mærkeseddel er nu tilgængelig som webløsning. Reduktion af antal kopier af fragtbrevene arbejdes der stadig med i den elektroniske version. Den manuelle version er ikke mulig at ændre (udfases over tid).

Mærkning af gods Sådan gør du

www.fragt.dk

Udfyld labels med afsender og modtager, adresse, telefonnummer, fragtbrevsnummer samt antal kolli i alt. Brug labels på 10 x 15 cm, gerne Danske Fragtmænds standardlabels.

Tjek, at fragtbrev og labels indeholder samme information. Sæt herefter to labels på alle kolli.

Fjern brugte labels på godset inden påsætning af nye.

Placer labels uden på emballagen. Labels under plast eller folie er svære at se.

Sæt gerne labels på både den korte og lange side af godset.

Placer labels i højre side af godset, så højt oppe som muligt. Husk max. 1,80 meter oppe.

Specielt gods

Mærk ikke-palleteret gods, der vejer mere end 20 kg med en ”Advarsel Tungt løft”- label.

Er der ikke plads til en label på godset (for eksempel på rør eller stænger) kan du sætte et manilla-mærke i hver ende med en label på.

Dæk mærkes på to sider. Husk at fjerne gamle mærkater. Rullet gods (for eksempel tæpper eller tekstil) pakkes bedst i plast eller paprør med en label i hver ende.

På sigt har Danske Fragtmænd det mål, at alle kunder skal anvende en elektronisk udgave af fragtbrevene, som medarbejderne kan håndtere fra deres håndscannere. Dermed forsvinder de mange forskellige fragtbreve, som kunderne hos Danske Fragtmænd anvender i dag, og som er forvirrende for medarbejderne. Advarselstrekanter – tungt gods Det har været ønsket, at gods, der vejer mere end 15-20 kg, skal have en advarselstrekant placeret synligt på godset. En advarselstrekant vil gøre medarbejderne opmærksomme på, at godset er tungt og skal håndteres derefter. Derfor er der udviklet en

Medlemsinformation 4/2013

særlig vejledning til kunderne i e-læringen.

Sælgere og drift - kunderne Arbejdet for chaufførerne kan være vanskeligt, fordi arbejdsforholdene er afhængige af kundernes måde at emballere og pakke godset på. Dertil kommer adgangsforholdene hos afsender og modtager. Derfor er det vigtigt, at der hos sælgerne hos Danske Fragtmænd og hos kunderne er viden om, hvad der kan medvirke til at fremme et godt arbejdsmiljø for chaufførerne.

orange advarselstrekant, hvor der står: ”Advarsel - Tungt løft”. Kunderne skal anskaffe advarselstrekanterne hos Danske Fragtmænd. IT-løsninger til at opspore godset tidligt Igennem hele projektet har der været arbejdet med ideer til, hvordan godset så hurtigt som muligt kunne identificeres på terminalerne. Især når det gælder langgods eller uhåndterligt gods. Derfor har en af arbejdsgrupperne lavet en registrering af flowet fra leverandør, over terminalknudepunkter og ud til den terminal, hvorfra godset skal bringes ud til modtageren. Herunder ses et eksempel på omlæsninger af godset og de vanskeligheder, der er med at få bragt langgods ud til modtageren på en kranbil,

hvis ikke godset er identificeret som langgods hos kunden. Byttepaller hos modtagerne Der er store arbejdsmiljømæssige vanskeligheder forbundet med at afhente og udveksle byttepaller hos kunderne. Mange steder står pallerne udenfor i al slags vejr og bliver våde og er dermed meget tunge at håndtere for chaufførerne. Byttepallerne står mange andre steder end der, hvor godset afleveres. Arbejdsgrupperne har derfor ønsket mere vejledning til kunderne om at behandle byttepallerne med omhu. Derfor har Kvalitet og Service i samarbejde med Marketingafdelingen hos Danske Fragtmænd udarbejdet en informationsfolder til modtagere af godset. Desuden er der lavet en

Trappe – eksempel – Næstved – flow hos Danske Fragtmænd

1. Kunde: Maskinfabrik i Vildbjerg Afhentet af distributionsvogn fra Herning 2. Omlæsset på terminal i Herning Kørt til Taastrup terminal 3. Omlæsset på terminal i Taastrup Kørt til Næstved 4. Kranvogn rekvireret fra Greve Kørt til Næstved 5. Trappe læsset på kranvogn i Næstved Kørt ud til kunde i Næstved Kranvogn returnerer til Greve 6. Kranvogn ankommer til Greve

Sælgere og drift Kortlægningen af problemstillingerne på fragtruter og i terminalerne har synliggjort behov for, at driften og sælgerne arbejder tæt sammen for at sikre, at godset bliver transporteret forsvarligt fra afsender til modtager. Dertil kommer, at sælgere skal være bevidste om, hvilke konsekvenser aftaler med kunderne kan få - også på det arbejdsmiljømæssige område. Chauffører og terminalmedarbejdere er nemlig afhængig af, at godset sendes på en måde, der er til at håndtere med de el-løftere eller andet grej, der er til rådighed i arbejdet. Kunderne hos Danske Fragtmænd Konsulenterne fra Teknologisk Institut har i samarbejde med Salgsafdelingen hos Danske Fragtmænd besøgt en række kunder (afsendere af godset) for at drøfte emballering og pakning af godset. Der har været tale om eksempler på utilstrækkelig og mangelfuld emballering og pakning af godset, samt endvidere dårlig mærkning, som gør godset sårbart under transporten, men som også øger risikoen for arbejdsulykker og belastninger af chauffører og medarbejdere. Sælgerne har undervejs været i kontakt med leverandører og grossister for at få strammet op på aftaler om, hvordan godset pakkes. Fx har grossister pakket dæk 3 og 3 eller mere sammen i bundter, som har været tunge og uhåndterlige. Derfor er grossisterne blevet bedt om at bundte lettere dæk 2 og 2 og pakke alle tunfortsættes næste side

Medlemsinformation 4/2013

fortsat fra side 9

Praktiske forslag...

START

Få godset godt på vej – dit fragtforløb fra A-Z

ser/ er ydel pall ægs Bytte

Till

gere dæk på europaller. Det har været konstruktivt at arbejde sammen med kunder om at løse fælles problemer. Vejledninger og kampagner til kunderne Efter besøg hos kunderne er der blevet udarbejdet forskellige vejledninger om, hvordan kunderne skal emballere, pakke gods på europaller og udfylde mærkater og fragtbreve korrekt. Dertil kommer vejledning om adgangsforhold hos modtagere af godset. Vejledningerne er udformet på en let og overskuelig måde ved hjælp af forskellige typer formidling: • Kampagner med kort. • Kampagner med plakater. • Foldere og pjecer med information. • Interaktivt undervisningsmateriale. Derudover har Markedsføringsafdelingen i projektperioden gennemført en kampagne med en plakat, der på en let og overskuelig måde beskriver, hvordan kunderne skal udfylde mærkesedler, og hvordan disse skal placeres på godset.

Afprøvning af udstyr og inventar Afprøvning af materiel, udstyr og inventar: • Lastbiler og udstyr til fragtruter. • Udstyr til brug på terminalerne.

Der er lavet en del research for at finde nyere og bedre udstyr, ved kontakt med flere leverandører af løfteudstyr. Materiel og udstyr til fragtruter I forhold til fragtruterne har der været fokus på en række forskelligt materiel og udstyr med betydning for den daglige håndtering af det tunge gods. Lastbil med lavt førerhus Når man som chauffør hiver sig op i sin lastbil 100-200 gange i løbet af en dag, svarende til ca. 17 gange i timen, så øger det risikoen for slidskader, løfteskader og rygproblemer. Derfor er der blevet kigget på mulighederne ved at benytte lastbiler med lavt førerhus til distributionskørsel i områder, hvor der er mange hyppige afleveringer i tæt bebyggelse. Hidtil har man kun set lastbiler med lavt førerhus til renovationskørsel, men nu kan den første distributionslastbil i Danmark ses i Danske Fragtmænds farver kørende i Københavnsområdet. GPRS Alarmsystem Natkørsel mellem terminaler og distribution af gods til kunder i ydertimer betyder, at chauffører vil være helt alene og uden mulighed for at kunne kontakte andre i situationer, hvor der er behov for hjælp. Det drejer sig om situationer med overfald, uheld eller ulykker. Der har været skabt adgang til en type håndholdt alarm med adgang til hjælp i alle døgnets 24 timer. Dette kræver en form for kommunikationskanal for vejledning og hjælp. En alarmenhed har været afprøvet, og følgende krav er blevet opstillet: • Alarmenheden skal være meget let at betjene og skal kunne programmeres præcist til den enkeltes behov. • Alarmenheden skal være en GPSsporings- og nødkaldeenhed, som kan sikre beskyttelse og overvågning hele døgnet.

• Alarmenheden skal have indbygget faldalarm og mulighed for åbning af automatisk talekanal. • Alarmenheden skal have et stort indbygget batteri, som sikrer lang funktionstid mellem opladningerne. • Alarmenheden skal have mulighed for at optage alle hændelser. El-løfter Der er af arbejdsgrupperne blevet udarbejdet en kravspecifikation for den ’ideelle’ eldrevne løftevogn. Der har været afholdt møder med leverandører for at afdække mulighederne for at udvikle en el-løftevogn, som klarer de fleste af disse krav: • Spredning/samling af gafler, min. 5 cm hver vej. • "Bælte hest" (Bæltekøretøj i stedet for hjul). • Et sæt hjul under den tunge ende, så man kan hæve den. • El-hest skal kunne køre i sne/is. • Evt. blødere hjul. • Højere frigang på el-hest. • Vægt indbygget i gafler. • Lille rum til fragtbreve og andre ting. • Mulighed for at hæve/sænke det trækkende hjul. • Teleskopgafler. En ny model af el-løfter er blevet afprøvet hos en af fragtmændene til distributionskørsel. Den afprøvede enhed lever kun op til nogle af de opstillede krav og er derfor ikke blevet fastholdt i driften. Der mangler stadig løsninger, hvor man kan forcere større ujævnheder på transportvejen. Engangspaller - pappaller I visse situationer kan det være en løsning at benytte engangspaller i de standardiserede mål: • Når godsets endelige bestemmelsessted er i udlandet, hvor det ikke kan forventes at få pallerne retur. • Hvis godset leveres til en kunde, som ikke sædvanligvis har modtagelses- og lagerforhold, som gør

Medlemsinformation 4/2013

det muligt at håndtere godset på et lager. • Hvis godsmodtager ikke har mulighed for at opbevare genbrugspaller på en forsvarlig måde i et tørt eller beskyttet område. Engangspaller kan enten være træpaller eller pappaller. Hvorvidt den ene eller anden type palle anvendes afhænger af godsets karakter, antallet af håndteringer og modtagelsesforholdene hos kunden. Udstyr til terminalerne Der har været arbejdet med at udvikle og forbedre fire typer udstyr/inventar i terminalerne med det formål at gøre arbejdet lettere for medarbejderne. Høj skrivepult på hjul Når chaufførerne skal pakke distributionsbilerne har de brug for en skrivepult til arbejdet med fragtbrevene. I flere terminaler er der stablet europaller ovenpå hinanden til brug for arbejdet med fragtbrevene. Den faste skrivepult resulterer i, at chaufførerne hele tiden går frem og tilbage mellem gods og skrivepult. En anden løsning i terminalerne er, at chaufførerne lægger fragtbrevene fra sig på tilfældige kasser og derved ofte står meget foroverbøjet, når de skal læse fragtbrevene. For at fjerne de foroverbøjede arbejdsstillinger og undgå de mange skridt er der udviklet en høj skrivepult på hjul, som chaufføren kan skubbe rundt i området, hvor godset samles og pakkes i distributionsbilen. Det kan konstateres, at de høje skrivepulte på hjul fungerer efter hensigten, men at det kan være vanskeligt for chaufførerne at ændre arbejdsrutiner. Rammer - bure Løst gods, pakker og lange enheder som fx haveredskaber, stiger, plader o. lign. kan være vanskelige at styre og håndtere, både når bilerne pakkes, når de skal afleveres af chaufføren

Medlemsinformation 4/2013

og under transporten. Pallecontainere kan bruges til transport af alle typer løst gods, pakker og uensartede enheder. Det vil give mulighed for: • Stabil transport af løst pakket eller ikke-stabelbart indhold. • Transport af gods med et selvkørende teknisk hjælpemiddel som gaffeltruck, el-løftevogn og stablere, så manuelt træk og skub undgås. • Åbning af gittersider, fx på kort og lang side. • Stabling af pallecontainere, så pladsforholdene til opbevaring minimeres. • At gitre og bokse er lette at montere på pallen. • At sikre, at godset ikke bevæger sig rundt i distributionsbilen under kørslen. • Orden i pakker, kasser og enheder. Flere varianter har været i fokus og afprøvet på terminaler, men der er p.t. ikke en bestemt type bur eller ramme, som er udvalgt til at være gennemgående i hele distributionsforløbet hos Danske Fragtmænd. Vakuumløfter Forskellige typer vakuumløftere i et terminalknudepunkt, der er installeret for flere år siden, er blevet undersøgt og vurderet. Den type vakuumløfter, der er fundet bedst egnet til at flytte gods fra/til bånd til/fra europalle, er blevet repareret og gjort klar til brug. Derefter er der gennemført et kursus i brugen af vakuumløfter. Oplæg for arbejdsmiljøorganisationen Teknologisk Institut har på tre kurser i projektets løbetid medvirket til uddannelse af den samlede arbejdsmiljøorganisation i Danske Fragtmænd. Formålet har dels været at give en samlet status på projektet, og samtidig at inddrage arbejdsmiljøorganisationen i afprøvnings- og udviklingsarbejdet.

Oplæg for salgsorganisationen i Danske Fragtmænd Teknologisk Institut har ved flere møder inddraget salgsorganisationen i problemstillingerne vedrørende arbejdsmiljøarbejdet og salgets muligheder for at påvirke dette positivt gennem de aftaler, der indgås med kunder. Dette har betydet, at den samlede salgsorganisation ved et stormøde er blevet orienteret og inddraget i ideudviklingsarbejdet.

Faktaboks Projektet har haft til formål at iværksætte en forebyggende indsats over for nedslidende arbejdsfunktioner i transportsektoren. Et vigtigt element i projektet har været at inddrage chaufførerne på fragtruterne og medarbejdere i terminalerne i arbejdet med at udvikle løsninger. Igennem et samarbejde internt i Danske Fragtmænd og på tværs af kæden - mellem leverandør (afsender), terminaler og modtagere - er der arbejdet med løsninger, som kan anvendes i et forebyggende perspektiv. Projektet er gennemført hos fragtmandsvirksomhederne: Palle’s Fragt og Autokraner A/S i Næstved, J. Nørgaard Petersen A/S i Taastrup, Viggo Petersens Eftf. A/S i Taastrup, KJ Fragt A/S i Hillerød, Ø.S.G. A/S i Fredericia, Niels Jensen Nonbo A/S i Viborg, Leif Hansen A/S i Brabrand, Viktor Sørensen i Brabrand, og på terminalknudepunkterne: Danske Fragtmænd Sjælland i Tåstrup, Danske Fragtmænd Syd, Taulov terminalen i Fredericia. Projektet har været støttet og delvis finansieret af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Supply Chain Risk Management

Hvad holder dig vågen om natten, og hvor ligger de fremtidige muligheder? v/Peter Dam Seniorkonsulent

Det globale marked betyder ikke blot nye muligheder, men også nye risici. Hvor traditionel risikostyring ikke længere er tilstrækkelig. Det bliver således stadig mere centralt at kunne håndtere nye risici både på det operationelle og på det strategiske niveau. Virksomheder skal i fremtiden kunne agere bedre i uforudsete situationer og effektivt håndtere uforudsigelige hændelser. Innovationskonsortiet Risk Mee giver bud på hvordan. Standarder, systemer og værktøjer kan give struktur på risk indsatsen, men for at opnå afgørende resultater kræves samtidig at Risk Management er en integreret del af den overordnede strategi og generelle forretningsudvikling og at det indarbejdes som en del af kulturen. Flere og flere virksomheder bevæger sig ud på internationale markeder

for at søge forretningsmuligheder og økonomiske fordele. Imens bliver det internationale erhvervsmiljø mere og mere turbulent. Nye teknologier og innovationer ændrer markedsregler fra den ene dag til den anden. Samtidig betyder trusler fra naturkatastrofer og terrorhandlinger, at globale virksomheder står over for situationer, som er uden for deres ledelsesmæssige kontrol. Effektiv risikostyring nødvendiggøres i denne kontekst betydeligt af en stigende spænding mellem at tage risiko og styre risici. Omdrejningspunktet for effektiv risikostyring er at udvide virksomhedens eksponering i retning af ”upside risk” (altså muligheder) og samtidig fjerne risikoen for ”downside risks” (altså tab). Effektiv risikostyring udmøntes gennem en række kombinerede processer, der dækker funktionelle forskellige og geografiske forskellige forretningsområder på tværs af hele virksomhedshierarkiet.

Risikostyring betaler sig Før vi bliver alt for engagerede i at fokusere på risikostyring og

Risikostyringseffekter? Gennemsnitlig afkastningsgrad

Figur 1. Effektiv risikostyring = evnen til at håndtere eksterne markedsudsving og generere jævne likviditets- og ind tjeningsstrømme over tid.

Virksomheder med dårlig risikostyring er ofte ikke i stand til at håndtere almindelige risici

Virksomheder med effektiv risikostyring kan håndtere alle former for risici inklusive skader, finansielle, operationelle og strategiske risici

Analyse af virksomhedsdata viser en positiv sammenhæng mellem ’effektiv risikostyring’ og ’gennemsnitligt afkast’ (også efter at have kontrolleret for industri og størrelseseffekter)

Effektiv riskostyring1 [1Effektiv risikostyring = evnen til at håndtere externe markedsudsving og generere jævne likviditets- og indtjeningsstrømme over tid]

Kilde: Andersen TJ. (2008). The Performance Relationship of Effective Risk Management: Exploring the Firm-Specific Investment Rationale, Long Range Planning 41: 155-176.

implementering af basale processer til at identificere og håndtere virksomhedens større eksponeringer, kan det være interessant at se på, om empiriske dataundersøgelser kan fortælle noget om effekten af at styre risici. Ideen med et risikostyringsfokus er, at man derved kan undgå de mest ekstreme tab og måske samtidig bedre kan udnytte de muligheder man

Risk Mee konsortiet Innovationskonsortiet Risk Mee har gennem 3 år samarbejdet omkring udvikling af risikostyringsværktøjer og processer, der giver mulighed for at agere bedre i uforudsete situationer og effektivt håndtere uforudsigelige hændelser. Vi har fulgt og været i dialog med en række danske virksomheder om deres prioritering af risikostyring, risikopraksis og planer for fremtidig indsats. Som led i vore studier har vi desuden indsamlet viden og besøgt virksomheder i hhv. England (2010), USA (2011) og Japan (2012). Konsortiets deltagere er: Alfa Laval Copenhagen A/S, Elos Medtech Pinol A/S, GoApplicate A/S, GRAS A/S, LEGO System A/S, Nordea Bank A/S, raaco international A/S, Copenhagen Business School, Institut for Strategi & Globalisering, Syddansk Universitet, Institut for Marketing & Management, Sektion for strategisk organisationsdesign og Teknologisk Institut.

Medlemsinformation 4/2013

observerer i et omskiftende marked. I så fald skulle risikostyring resultere i en indtjeningsudvikling (eller underliggende pengestrøm) der er relativ stabil i forhold til andre virksomheder i den samme industri. Hvis det tages som målestok for effektiv risikostyring, så finder vi faktisk en positiv sammenhæng mellem risikostyring og virksomhedens gennemsnitlige afkastningsgrad, som dokumenteret og illustreret af Professor Torben Juul Andersen (se figur 1). Dette fortæller os til gengæld ikke noget præcist om, hvordan man skal styre sine risici mere effektivt, blot at det tilsyneladende kan betale sig.

Strategiske og operationelle risikoprocesser spiller sammen I Risk Mee Innovationskonsortiet undersøges virksomhedernes evne til at styre deres operationelle og strategiske risici, fordi de repræsenterer nogle af de største økonomiske eksponeringer og kan have afgørende betydning for succes og i nogle tilfælde overlevelse. Disse risici er samtidig meget vanskelige at afgrænse og forudse, og har derfor behov for særlige styringsmekanismer, hvilket generelt er et underudforsket område.

Supply Chain Risk og Japan I efteråret 2012 besøgte Risk Mee konsortiet Japan, der traditionelt har haft stor fokus på deres forsyningskæder samtidig med, at landet historisk har været udsat for gentagne naturkatastrofer i form af især jordskælv, tsunami og vulkanudbrud. Det er således en nation, der med jævne

Medlemsinformation 4/2013

mellemrum udsættes for katastrofer og således på den lange bane er vant til at blive rystet voldsomt, hvorefter livet fortsætter. Det er således ikke uvant, men en naturlig del af dagligdagen, at der er store risici, man skal forholde sig til. Blandt de mange virksomheder vi besøgte, har vi valgt at illustrere vore indtryk ud fra to cases: Først Nissan der har været igennem en turbulent periode, hvilket har betydet, at der blandt de ansatte i hovedkvarteret er mindre end 30 %, der har været ansat i mere end 10 år. Langt størsteparten har således ikke virksomhedens gamle historie under huden og handler måske derfor anderledes i en overlevelses- og udviklingsfase. Den anden virksomhed er Kyocera, der med udgangspunkt i grundlæggeren Kazao Inamori og hans filosofi og motto har en solid basis, og som siden starten konstant er udviklet og har vokset stødt.

Nissan Ved havnen i Yokohama, hvor Nissan har ligget siden 1933, dér ligger Nissans hovedkontor. Nissan er i dag verdens 6. største bilfabrikant. I 1999 var Nissan på randen af fallit, men overlevede i en alliance med Renault. Fokus blev på overlevelse, hvilket betød en massiv indsats på risikostyring, specielt vedrørende finansielle risici og fokus på at undgå tab. Da vi besøgte Nissan var situationen skiftet til det bedre. Planer var gået fra genoplivning og overlevelse til bæredygtig profitabel vækst. Det betød også et skift i politikker, hvor man ændrede de eksisterende

”Nødprocedurer” til mere robuste og modstandsdygtige procedurer, samt satte ind på at identificere de kritiske risici for Nissan. Risk Management blev nøglen til bæredygtig vækst. Samtidig valgte man at forlade en meget funktionsopdelt organisationsstruktur og i stedet udvikle en matrix struktur, der bedre kunne fremme tværgående dialog og samarbejde. I Japan hænger robusthed og forsyningssikkerhed uløseligt sammen. Store jordskælv har altid været en domminerende risikofaktor, der i høj grad har påvirket forsyningskæden. Store fabriksanlæg er placeret i højrisikoområder og disse indgår ofte Upstream i Nissans globale forsyningskæde. En stor del af de kritiske komponenter eksporteres fra Japan. Nissan iværksatte Nissans Corporate Risk Management Structure og gik i gang med at kortlægge risici samtidig med, at man oprettede Global Disaster HQ fysisk adskilt fra Nissan HQ. Risikostyring i forsyningskæden koncentrerede sig i starten om første fortsættes næste side

Citat fra CEO Nissan: Company is, in its nature, an entity which takes risk and gains profit. No company has no risk. Risk management is a part of business. It is basically done by operations. It is not an action that required or insisted by someone else

fortsat fra side 13

Supply Chain Risk...

led i leverandørkæden. Derefter tog man et stort skridt og gik ud til leverandører i andet led (Tier2). I 2010 udvidede man sin SCM til også at omfatte Tier-n leverandører. Man gik således helt i bund med at få kontrol over sin forsyningskæde og få risikostyring på alle kritiske komponenter helt fra den yderste leverandør. I marts 2011 havde man det store jordskælv med efterfølgende tsunami. 4 af Nissans 5 fabriker i Japan lukkede ned i 3 dage som følge af mangel på en chip komponent. Derefter kørte alle fabrikker igen fuld produktion. ”Nissan’s production has recovered faster than expected and ahead of its peers.” Stod der at læse i Moody’s NEWS, July 26, 2011; og i 2012 blev Nissan for andet år i træk opgraderet i den internationale Moody vurdering. Andre af Japans bilfabrikker måtte lukke ned i op til 2 måneder, samtidig

med at de måtte lukke oversøiske fabrikker pga. mangel på centrale komponenter. En forklaring fik man ved at analysere, hvilke virksomheder der indgik i den aktuelle bilfabriks supply chain. Stempler er en central komponent i en motor. Det blev derfor besluttet at have 3 leverandører. Man

sikrede sig også, at de ikke havde samme komponentleverandører. Problemet var, at de forskellige underleverandører havde en fælles leverandør af en metallegering til en stempelring, og at denne producent lå i området, der blev ramt af tsunamien.

Kyocera Kyocera startede som en lille virksomhed i 1959 og består i dag af 235 selskaber verden over, heraf én i Danmark (Unimerco). I de mere end 50 år virksomheden har eksisteret, har den aldrig oplevet tab. Ifølge Kyocera skyldes det deres evne til at opbygge en virksomhed med en diversificeret produktportefølje, være konservative i måden at drive forretning på og undgå spekulationsforretninger. Dette er et udtryk for deres risikostyring på strategisk niveau. Hvert selskab i Kyocera er ansvarlig for deres egen forretningsstrategi og risikostyring. I stedet for at have et stort selskab, består Kyocera af mange mindre selskaber, som hver er ansvarlige for egen forretning og egne risici. På den ene side har de en pyramidestruktur med kommunikation både op og ned, til siden og med interne netværk. På den anden side en ”amøbe organisation” med enheder, der agerer uafhængigt, hvad angår finansiel styring, risikostyring etc. Der er en Kyocera filosofi, som dækker både Kyocera Japan og oversøiske selskaber. Disse værdier introduceres af den øverste ledelse ved at rejse rundt og holde seminarer. Filosofien bliver også synlig og klar gennem møder, hvor ledelse fra alle

selskaber samles en uge to gange årligt plus på de løbende møder. Kyocera har ikke en avanceret systematisk Enterprise Risk Management tilgang. Der er heller ikke en generel proces for identifikation af risici, men guidelines og principper. Man kunne have etableret en database til at konsolidere risici mellem de forskellige enheder, så der kunne være skabt samlet overblik. Det har været forsøgt (ved hjælp af amerikanske konsulenter), men det gav ingen nytte, så de blev opgivet igen. Kyocera har identificeret to hovedrisici – naturkatastrofer og patentrettigheder. Virksomhedens

Corporate Motto: ”Respect the Divine and Love People” Preserve the spirit to work fairly and honorably respecting people, our work, our company and our global community Kyocera Philosophy: “To do what is right as a human being”

Medlemsinformation 4/2013

Screening af virksomhedens Risk strategi

Fastlægge behov og udarbejde overordnet plan for risikostyring

Kortlægning af Supply Chain

Etablere rammer og omfang af risikostyrings indsatsen Udarbejde strategi for risikostyring

Risikovurdering

Risici og muligheder • Identificere • Analysere • Evaluere

Risiko mitigering

Overvågning og løbende opfølgning

Mitigering af risici

Monitorering af risici

Analysere og evaluere residual risici

System Audit

Rapportering

Skitse til Supply Chain Risk Management forløb. grundlæggende holdning er, at man skal kunne forsætte sine leverancer, selv når en katastrofe rammer en fabrik, med henblik på at kunne opfylde sine forpligtelser til at levere produkter og service til kunderne. Med mange selskaber i Japan er jordskælv den mest truende type af naturkatastrofe. Implementering af BCP (Business Continuity Planning) i tilfælde af jordskælv har derfor været, og er fortsat, en central aktivitet indenfor risikostyring i Kyocera. Når det kommer til risikovillighed på det operationelle plan overvejer man altid om en identificeret risiko skal forebygges, eller om der skal reageres reaktivt. En økonomisk beregning afgør om det er bedst at reagere ved at udbedre problemet efterfølgende eller det er bedre at

forebygge og derved undgå problemet. Undtagelsen er, når en begivenhed vil have fatale konsekvenser som personskader og dødsfald, så skal der altid forebygges. I Kyocera har det vist sig, at strategierne fordeler sig med 50 % på hver side. Virksomhedens risikostrategi og kortlægning af forsyningskæden er de første to trin i et risikoanalyseforløb. Der skal fastlægges behov og udarbejdes en overordnet plan for risikostyring. Desuden etableres rammerne for projektet samt omfanget af risikostyringsindsatsen. Hvor store dele af forsyningskæden skal inddrages • Enkelte aktiviteter eller enkelte risici • Enkelt leverandør/kunderelationer eller enkelt kæder • Hele produkt leverancer eller den samlede forsyningskæden Tredje trin dækker processen at få identificeret risici i valgte områder af forsyningskæden, at få dem analyseret og endelig prioriteret. Risikovurderingen giver input til beslutninger mht.:

Medlemsinformation 4/2013

• Om en given aktivitet skal afvikles • Hvordan forøges muligheder • Om en risiko skal behandles • Prioritering af risici Risiko mitigering eller risikobehandling baserer sig på porteføljen af prioriterede risici, hvor hver risiko behandles på forskellige niveauer. Ud fra virksomhedens risikotolerance vurderes om risikoen skal: • Fjernes • Mitigeres til lavere niveau • Mitigeres, hvis det kan betale sig • Accepteres, men eventuelt overføres til andre (forsikring) Sidste trin i forløbet har fokus på opfølgning og overvågning. Dels opfølgning på, om de identificerede risici håndteres som besluttet og om mitigeringtiltag har den ønskede effekt, dels på om systemerne virker og om de relevante forsyningskæder er inkluderet.

Dette er artikel et af to om innovationskonsortiet

Tema: IAPRI 2013

Udvikling i antimikrobiel emballage til fødevarer Oversigt af foredrag, der blev præsenteret på det 26. IAPRI Symposium om emballage.

v/Alexander Bardenshtein seniorkonsulent, ph.d.

I Medlemsinformation 5/2012 gennemgik vi indlæggene fra IAPRI 2012, der specifikt handlede om antimikrobiel emballage til fødevarer. Dette gav god respons og et udtrykt ønske om fortsat at holde øje med fremskridtene indenfor dette område, og vi gennemgår derfor her den seneste udvikling, som blev præsenteret på det 26th IAPRI Symposium om emballage, der fandt sted i Espoo, Finland fra 10.-13. June 2013. Som altid ved IAPRI-arrangementer indgår forskning om naturlige antimi crobieller [1] særligt i indlæggene, der præsenteres på symposiet: mere end et dusin højkvalitetspræsentationer og posters blev præsenteret. Et af dem, “Antimicrobial Properties of Extruded Polypropylene Films Containing Oregano Essential Oil, Thyme Essential Oil, Cinnamon Essential Oil, Carvacrol, Thymol and Citral” [2] af Marta Lara-Lledó fra Spanish Technology Centre for Packaging, Transport and Logistics (ITENE), vandt prisen som Bedste Præsentation. Denne brede repræsentation af antimikrobiel emballage F&U på symposiet hjalp med at afdække de problemer, som forskere og ingeniører, der arbejder med dette felt står over for. Der er ingen tvivl om at udviklin-

gen i aktive antimikrobielle emballageløsninger drives af øget forbrugerkrav om sikre, højkvalitet og minimalt forarbejde fødevarer. Men emballage og produkt kan påvirke hinanden på forskellige måder og ikke alle af dem er gavnlige for produktet eller forbrugeren. Det er derfor kun når emballage og produkt interagerer på en positiv måde, at det kan defineres som ”aktiv emballage”. Og som på så mange andre områder med materialeforskning, er udfordringen med “aktiv emballage”, såsom afiltningsmidler, antimikrobielle og antioxydant slipmidler at skabe målbare industrielle løsninger. For eksempel er indarbejdelse af de populære antimikrobielle midler som thymol i lavdensitespolyethylen i produktionen af støbefilm nemt i laboratoriemiljøet, men totalt irrelevant til industriel implementering. Det er derfor ekstrudering bruges i stadig større grad ved emballage F&U, selvom varmen fra denne proces til gengæld skaber andre problemer ved tab af det aktive antimikrobielle middel [2, 3]. Faktisk er thymol hovedbestanddel i thyme, oregano og andre essentielle olier med flygtigt fenolindhold, som er meget sensitive overfor varme, og tab af det antimikrobielle middel kan være uacceptabelt højt [2, 3].

Det er fx bevist af ITENE-gruppen, at laboratorieekstruderingsprocessen, som bruger temperaturer op til 210° C resulterer i 21 % til 43 % tab af sådanne antimikrobieller som thymol, citral og carvacrol fra essentielle olier optaget i polypropylenfilm [2]. Løsningen som blev udforsket af en gruppe forskere fra University of Santiago de Chile (USACH), som ledes af Prof. Maria José Galotto, er at bruge superkritisk karbondioxid (CO2) til at imprægnere LDPE-filmen med thymol under tryk på 70-120 bar [4]. Under denne proces kombinerer CO2 diffusionen, som er typisk for en gas, med den densitet, der almindeligvis forbindes med væsker. Efter imprægneringen, og når trykket var øget, blev mængden af thymol indarbejdet i filmen op til 82 % ved det højeste tryk på 120 bar, og kun 31 % ved 70 bar [4]. Begge grupper (fra ITENE og fra USACH) påviste, ikke desto mindre, uafhængigt af hinanden, at antimikrobielle aktive film spiller en effektiv konserverende rolle i de fødevarer de beskytter. ITENE-gruppen undersøgte den atimikrobielle effekt af forskellige essentielle olier på Escheria coli, Salmonella enterica og Listeria innocua, såvel som den skimmelhindrende effekt på Penicillium roqueforti. Disk

Medlemsinformation 4/2013

Referencer

Figur 1. Effekt af antimicrobiel aktivitet af cellulose acetate butyrate (CAB) nanobiokompositter påvist af USACH-gruppen [3] overfor Escherichia coli O157: H7, Listeria innocua, Staphylococcus aureus og Saccharomyces cerevisiae. (CAB - cellulose acetat butyrat, TEC - triethylcitrat; C30B - Cloisite 30B; Cv - carvacrol; Ci - cinnamaldehyd)

diffusionstest, visuel og log reduktionsanalyser viste, at der vor total hæmning med oregano ved 25° C efter to dage. Efter tre dage, var der næste total hæmning med alle tilsætningsstoffer [2]. Konklusionen var, at disse antimikrobielle midler betydeligt reducerede bakteriernes levetid og i endnu højere grad mugs levetid. Til forskel fra tidligere fund, påviste forskerne ikke nogle større forskelle mellem effekten af grampositive og gramnegative bakterier. USACH-gruppe havde kombineret de antimikrobielle bestanddele carvacrol og cinnamaldehyde med ekstruderet bio-nanokompositfilm baseret på cellulose acetat butyrat, modificeret montmorillonit ler og en blødgører. Resultatet af mikrobiologiske test udført uden disse materialer kan ses i Figur 1. De bekræfter at filmene var aktive overfor Escheria coli, Listeria og andre mikroorganismer. Endvidere viste det sig muligt at forbedre de mekaniske egenskaber af filmene ved at bruge nanomaterialer [3]. Forbedrede egenskaber kan opnås ved medtagelse af kun 5 % nanokompositter [3]. Det er også påvist, at nanokompositter forbedrer vanddamp- og iltbarriere-egenskaberne på cellulose-

Medlemsinformation 4/2013

biofilm [3]. Derfor blev det på Symposiet konkluderet, at der stadig er meget at arbejde med, for at forbedre barrieregenskaberne på kompositfilms strukturer med naturlige antimikrobieller. Endnu et andet emne med fenolrige naturlige essentielle olier blev fremhævet i præsentationen af forskergruppen fra Kasetsart University (Bangkok) [5]: i kontakt med produktet, kan disse antimikrobielle tilføje deres egen bismag, fx en let bitterhed. Alle ovenstående emner er grunden til, at de emballageforskere, der deltog i Symposiet, står tilbage uden tvivl om at implementering af antimikrobielle emballagemuligheder til fødevarer stadig har en lang ”Shelf-life” [6].

[1] Bardenshtein, A. Fremskridt indenfor antimikrobiel emballering af fødevarer. E&T Medlemsinformation 5 (2012) 4-6. [2] Lara-Lledó, M., J. M. Bermúdez, and Aucejo, S. Antimicrobial Properties of Extruded Polypropylene Films Containing Oregano Essential Oil, Thyme Essential Oil, Cinnamon Essential Oil, Carvacrol, Thymol and Citral. Proc. 26th IAPRI Symp. on Packaging 2013 June 10-13, 2013 Espoo, Finland (2013) 128-139 [3] Quintero, R. I., M. J. Galotto, F. Rodriguez, and A. Guarda. Preparation and Characterization of Cellulose Acetate Butyrate/ Organoclay Nanocomposites Produced by Extrusion. Packag. Technol. Sci. (2013) [4] Torres, A., J. Romero, A. Macan, M. J. Galotto, and A. Guarda. Supercritical Impregnation and Kinetic Release of Thymol in LLDPE Films Used for Food Packaging. Proc. 26th IAPRI Symp. on Packaging 2013 June 10-13, 2013 Espoo, Finland (2013) 127 (to appear in Packag. Technol. Sci., 2013) [5] Sonkaew P., A. Sane, and P. Suppakul. Effect of Antioxidant Curcumin and Ascorbyl Dipalmitate Nanoparticles-Incorporated Cellulosebased Packaging Films on Enhancing the Shelf Life of Macadamia Nut (Maca damia integrifolia). Proc. 26th IAPRI Symp. on Packaging 2013 June 10-13, 2013 Espoo, Finland (2013) 573-580 [6] Global Packaging Research 29 (2013) 4-5 (www.iapriweb.org)

Tema: IAPRI 2013

Forbrugernes indflydelse på emballagedesign v/Søren R. Østergaard, Sektionsleder Emballage

Forbrugerne har haft stigende indflydelse på emballageværdikæden i løbet af det sidste årti. Men det er stadigt noget uklart, hvordan dette sidste led i kæden agerer overfor emballagen. Den generelle liste, der beskriver de grundlæggende funktioner i emballage er velkendt, men den måde forbrugerne tolker emballagen er fortsat ret ukendt. Et finsk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan fagfolk, der arbejder med emballagedesign, undersøger forbrugernes forhold til emballage. Formålet med det finske projekt er bedre at forstå forbrugernes forhold til emballage. Et andet mål er at klarlægge, hvordan forbrugerne og deres aktiviteter er forstået af de professionelle. Datamateriale er blevet opsamlet gennem interviews. Fjorten repræsentanter for højere uddannelser, emballeringsforskere og virksomhedsrepræsentanter, der arbejder tæt sammen om emballageudvikling, blev interviewet. Interviewene varede fra to til fire timer, og blev optaget på video. Forskningsmaterialet blev efterfølgende analyseret. Interviews og analyser er lavet på baggrund af fire konstruerede cases. Den første case fortæller en historie om kobling af produktet/emballagen. Dette forhold er præsenteret som symbiotisk og meningsfuldt for forbrugeren. Den anden case tager

udgangspunkt i et hverdagskøb og brugssituation. Den tredje konstruerede case beskriver, hvordan forbrugerne bliver opmærksomme på kolli og emballagekarakteristika. Disse cases handler om, hvordan forbrugerne opfatter emballagen, og hvordan deres interaktion er med emballagen. Den fjerde case handler om, hvordan ændringer af emballagen, både synlige og usynlige, påvirker forbrugeren. Indlægget indeholdt en lang række gode erfaringer fra personer, der udvikler emballage. Her er nogle anonymiserede eksempler:

” Trends og mode er i dag endnu mere udbredt omkring emballagedesign. Emballagede signet kræver oftere og oftere en ansigtsløftning. Hvis vi betragter et eksisterende produkt, der er et ganske stærkt brand, så kræver emballagen stadig at blive re-designet lidt efter lidt. Det er den måde, man holder emballagen frisk og moderne hele tiden. De foretagne ændringer er typisk minimale – især hvis det er godt brand, hvor emballagen skal fornyes. Så ønsker vi at sikre fremtiden og måske endda øge salget, skal man forny emballagen. Vi har eksempler på fiaskoer og flops for sådanne gode brands.

” Forbrugernes bevægelser i butikken er normalt baseret på opfattelsen af farver, og hvad der er velkendt for dem. De læser ikke oplysninger skrevet på pakkerne, men de bruger emballagernes farver til at spotte det rigtige produkt. Attentionfarver anvendes, for det meste er det farver som lyserød, gul og orange. Det er også effektivt at præsentere emballagen på en blinkende måde. Alternativt kan bruges et smukt produktbillede, eller et identificerbart mærke til at sikre, at forbrugerne kan finde det pågældende produkt. Der kan også være nogle skrevne tekster i form af salgsargumenter, men det er ikke det forbrugeren får øje på med det samme. Påstande som ikke præsenteres visuelt bliver ikke forstået af forbrugeren.

Medlemsinformation 4/2013

” Brugervenlighed og problemer med at åbne eller lukke emballager bekvemt opstår kun derhjemme. I supermarkedet er det de basale behov, der er dominerende før du vælger det konkrete produkt. Det er i hjemmet, emballagen skal være brugervenlig. Derfor skal der være ekstra information om, hvordan man åbner og lukker. Også størrelsen af emballage er relevant. Emballagen skal passe ind et køleskab ol. Kunderne tænker ikke aktivt disse spørgsmål, mens de shopper. Andre forhold er mere relevante for forbrugeren i købsfasen.

Teknologisk Institut har for nogle år siden foretaget en undersøgelse, der viser, at bliver forbrugerne irriterede over dårlig brugervenlighed, så fravælges et produkt bevidst eller ubevidst. Denne undersøgelse viste, at dette udgjorde et samlet tabt salg på ca. 16 %.

” Jeg har altid været fascineret af, hvorfor jeg altid køber Colgate tandpasta. Hvorfor jeg har nogen ritualer med emballage? Jeg undrer mig over, om vi fuldt ud forstår alle vore ritualer omkring emballagen? Vi taler om emballering af produktet, men vi burde faktisk tale om adfærd ved brug af det emballerede produkt. Hvad er et ritual? Hvad er den faktiske performance omkring emballagen?

” Der er en tavs dialog mellem forbrugerne og emballagerne på supermarkedernes hylder. De tænker: ”Nu har jeg skrevet min indkøbsliste med visse produktkategorier, men hvilke af disse produkter skal jeg nu tage med hjem?” Så tager rutinen over, og de registrerer bare automatisk det samme gamle og velkendte brand. Sjælden vælges et uvant brand. Nogle ganske få tager helt tilfældige produkter.

” Mange forbrugere handler nogle gange engageret, rationelt og gennemtænkt. Og på andre tidspunkter er de samme kunder lige det modsatte. Det er ret skræmmende, at disse kundetyper er defineret i entydige forbrugersegmenter. Jeg forstår formålet med brugen af disse segmenter i markedsføringen, men som jeg ser det, er det farligt at tale om adfærd i visse forbrugersegmenter, fordi vores handlinger er så sammensatte. Den samme person kan være både rationel og irrationel på samme tid.

” Hvis du bruger noget, og bare alt går mod forbrugernes ritualer, så jeg sikker på, at produktet kommer til at fejle.

Forskningen omkring emballagen og forbrugerne er overraskende en relativ ny forskningsdisciplin. Det er overraskende, fordi emnet kommercielt har været i fokus i mange år. Derfor er det spændende, at vores finske kollegaer har valgt den approach at spørge de erfarne i industrien for at finde strukturer og metoder. I de seneste år er mange rundt omkring i verden blevet interesseret i at forske i dette emne, hvorfor vi skal vente mange flere forskningsresultater de kommende år.

Medlemsinformation 4/2013

Cloud computing – sikkert nok? v/Odd Erland Bakkengen seniorkonsulent, IBIZ-Center

Cloud Computing, online tjenester og web-baseret it, begreberne dækker over en række nye teknologier og servicemodeller med fokus på internetbaseret brug af it-applikationer samt databehandlings-, lager- og hukommelseskapacitet. Drømmen om ”utility computing” har været der længe og cloud computing kan skabe væsentlige økonomiske fordele, fordi det er rimelig nemt at konfigurere, udvide og få adgang til onemand-ressourcer via internettet. Specielt den mindre virksomhed, kan få adgang til nogle teknologier med helt nye muligheder, der ellers økonomisk ikke ville være indenfor rækkevidde. Trenden om en udbredt anvendelse af cloud computing-tjenester, ligesom i alle andre udviklingsforløb, stiller store udfordringer til både udbyder og kunde i forhold til sikkerhed, integration, gennemsigtighed og integritet. Indføringen af nye leverancemodeller, vil for de fleste virksomheder, endnu i mange år frem, betyde et hybridt it-miljø, hvor der stilles større krav både til de interne kompetencer og til den udbyder eller eksterne rådgiver der involveres.

databeskyttelse, i form af manglende kontrol med personoplysninger og utilstrækkelige informationer med hensyn til, hvordan, hvor og af hvem personoplysninger bliver behandlet. Endvidere er der området om fri udveksling af personoplysninger til ikke-EU lande. Disse risici skal private virksomheder og offentlige myndigheder vurdere nøje, når de overvejer at indgå aftale om tjenester fra en cloud-udbyder. EU´s databeskyttelsesdirektiv (95/46/EF) og direktivet om databeskyttelse indenfor elektronisk kommunikation 2002/58/EF (2009/135/ EF) indeholder gældende principper på området. Alle cloud-udbydere, såkaldte ”registerførere”, der udbyder tjenester indenfor EØS, bør give deres kunder alle de oplysninger, der er nødvendige for korrekt at kunne afveje fordele og ulemper ved at gøre brug af en sådan tjeneste. Kunden på sine side, som såkaldt ”registeransvarlig” bør vælge en cloud-udbyder der sikrer, at EU´s databeskyttelseslovgivning bliver overholdt, noget specielt de mindre virksomheder kan finde vanskeligt at overskue.

Risici

Usikkerhed

De største risici for anvendelsen af disse nye tjenester handler om

Der er stor usikkerhed blandt små- og mellemstore virksomheder for at tage

online tjenester i brug, netop grundet spørgsmålene om datasikkerhed, regler og kontrakter, der er også en asymmetrisk retsstilling for de mindre virksomheder overfor de store cloud computing udbydere. Forbruger- og erhvervsorganisationer har en vigtig rolle i proaktivt at arbejde for at skabe mere afbalancerede generelle betingelser for de mindre virksomheder.

Fremtid Cloud computing er et paradigmeskift både for it-producenter, udbydere af tjenester og for virksomhederne. Der er mange små- og mellemstore virksomheder der har realiseret gevinster ved overgangen til online tjenester i form af større fleksibilitet, besparelser på it-indkøb/drift og mere effektive arbejdsgange. Når de mindre virksomheder skal evaluere fordele og ulemper ved løsninger baseret på det nye koncept, er det ofte mangel på kompetence af både teknisk og retslig

Medlemsinformation 4/2013

art. Problemstillingerne er reelt set ikke anderledes end problemerne med traditionel databehandling, men de kan indebære større risici og nødvendiggøre andre løsningstiltag, når der er tale om cloud-løsninger. I Danmark kom Artikel 29-gruppen i 2012 med udtalelser og henstillinger på området. Fælles standarder for interoperabilitet, dataportabilitet og retssikkerhed vil medføre store fordele for kundernes data-beskyttelse. Potentialet er stort, EU har annonceret en strategi for det europæiske cloud-partnerskab, som involverer offentlige it-indkøb for at fremme et europæisk marked. EU estimerer 2,5 millioner ekstra jobs og en forøgelse af EU´s samlede BNP årligt med 1 %

frem mod 2020, hvis potentialet bliver fuldt udnyttet. Virksomheder, der står foran mulige investeringer i cloud computing, bør indledningsvis foretage en omfattende og grundig risikoanalyse. Information, vejledning og rådgivning på området findes tilgængeligt gennem offentlige formidlingstjenester, specialiserede it-rådgivere samt juridiske rådgivere. Information om cloud computing for små- og mellemstore virksomheder kan findes på www.ibiz-center.dk.

Temadag Teknologisk Institut i Århus tirsdag den 24. september 2013 fra kl. 12:30 - 16:00

Et eksempel fra industrien viser, at en god iltbarriereemballage ikke gav ønsket beskyttelse af produktet. Produktet var meget iltfølsomt hvilket betød, at hvis ilt ikke blev fjernet fuldstændigt fra emballagen og produktet inden pakning, ville produktet blive forringet. Forringelsen af produktet med gaspakning uden ilt og ilt-tæt barrierefilm svarede til, at emballagen var klippet op. Spørgsmålet er derfor: Hvor godt kender du dit produkt og din emballage? På dette temamøde vil vi sætte fokus på fødevarekvalitet og ilt, nye

Medlemsinformation 4/2013

materialer samt den nyeste forskning, som er målrettet industriens ønsker. Mød op og du får en unik mulighed for at tale personligt med forskere fra en række universiteter og Teknologisk Institut om at finde løsningsmuligheder på egne problemstillinger og ønsker. Deltagelse er gratis, men der kræves tilmelding, idet deltagerantallet er begrænset. Vel mødt.

Se mere information på http://www.teknologisk.dk/kurser/ k54088

Kursus

Maskindirektivet – indhold og konsekvenser Maskindirektivets krav skal opfyldes af alle: - Nye maskiner, som ibrugtages - Nye eller brugte maskiner importeret udenfor EU - Maskiner, som sammenbygges til anlæg - Brugte maskiner, som ombygges væsentligt - Maskiner, som udvikles, fremstilles og ibrugtages i eget regi Bliv i stand til selvstændigt at tolke Maskindirektivets indhold og håndtere de tilknyttede konsekvenser frem til en CE-mærkning. Der er lovkrav på området, og Det nye Maskindirektiv trådte i kraft pr. 29. december 2009. Vi tilbyder dig hermed et 2-dages kursusprogram, som giver dette overblik.

Kurset henvender sig til • Medarbejdere, der arbejder med specifikation af maskiner • Medarbejdere, der arbejder med vedligeholdelse af produktions maskiner • Medarbejdere, der vil sikre virksomheden et reglementeret udbudsmateriale • Medarbejdere der vil vide hvilke eksakte krav, man kan stille til dokumentation • Medarbejdere der arbejder med CE-mærkning Kursets formål er at sætte deltagerne i stand til selvstændigt at kunne tolke Maskindirektivets indhold og håndtere de tilknyttede konsekvenser frem til en CE-mærkning.

Praktiske oplysninger Pris: Kr. 7.900 ekskl. moms. Rabat: Der ydes rabat ved flere deltagere fra samme virksomhed på samme kursus. Tid og sted: 24.-25. september 2013 på Teknologisk Institut i Århus. Yderligere information og tilmelding på www.teknologisk.dk/k48655

Medlemsinformation 4/2013

Kursus

Lean Logistics – optimer din logistik med Lean-tankegangen Lean-tankegangen breder sig til logistikken og forsyningskanalerne. Lean stiller krav til alle virksomhedens funktioner omkring produktions- og handelsprocesserne. Her kan der både tabes og vindes, når forsyningskæderne synkroniseres efter Lean-tankegangen. Lean Logistics kan beskrives som et tæt forbundet system af logistiske initiativer, der kan forbedre konkurrenceevnen. Lean Logistics dækker således både den interne og eksterne logistik samt - lige så vigtigt - interaktionen med produktionen.

denne model kan optimere logistikken og slanke infrastrukturen og herigennem sørge for, at det er de rigtige varer, der i den rette mængde ligger på lager, nemlig: • Færre logistikomkostninger i forsyningskæden • Mindre lagre • Nedbringe gennemløbstider/bedre rettidige leveringer • Forbedret datafangst, vedligehold else og distribution på tværs af virksomheder • Synkrone arbejdsgange på tværs af virksomhederne i forsyningskæden

Hvorfor Lean Logistics?

To-dags kursus

Hvis man oversætter de to ord hver for sig, kan man sige, at Lean Logistics er sunde og trimmede processer, der omhandler indkøb, distribution, vedligeholdelse/forbedringer og som samtidig sørger for, at det rigtige materiel og det rigtige personale er til stede. Det er det, som lykkedes for japanske Toyota, og som andre virksomheder søger at gøre efter. Og der er meget at opnå, hvis en virksomhed/forsyningskæde efter

Emballage og Transport afholder kurset over to dage, hvor de forskellige aspekter i Lean Logistics bliver gennemgået ved bl.a. cases, værktøjer og relevant teori. • Oversigt over Lean Logistics • Intern logistik • Vareflow i forsyningskæden • Informationsflow • Samarbejde i forsyningskæden

Medlemsinformation 4/2013

Praktiske oplysninger Tid og sted: Teknologisk Institut i Taastrup den 1.-2. oktober 2013 Yderligere information hos Finn Zoëga på telefon 72 20 31 70. Tilmelding på www.teknologisk.dk/k54023

Kursus

Emballering af fødevarer 8. oktober 2013 hos Teknologisk Institut i Århus

Baggrund Kravene til fødevareemballage er stigende i disse år. Udover store krav til emballagers primære funktionalitet, såsom mekanisk styrke, barriereegenskaber, brugsegenskaber etc., stilles der også lovkrav til emballagernes sundhedsmæssige kvalitet. For alle virksomheder, som sælger eller anvender emballage til fødevarer, er det derfor påkrævet at have opdateret viden på området. Dette får kursisterne mulighed for at opnå ved deltagelse i kurset ”Emballering af fødevarer”.

Kursusindhold Kurset omhandler emner som: • Forskellige emballagematerialer til fødevarer • Forskellige fødevarers krav til emballagen

• Emballagers barriereegenskaber overfor gasser og lys • Migration fra emballage til føde varer (lovkrav og testmetoder) • Aktiv emballering Kursisterne får et godt overblik over de forskellige krav, som føde vareemballage skal opfylde.

Kurset henvender sig til såvel emballageindkøbere og -teknikere som salgskonsulenter og andre med faglig interesse for fødevareemballage.

Praktiske oplysninger Tid og sted: Tirsdag, den 8. oktober 2013, Teknologisk Institut i Århus Yderligere information og tilmelding på www.teknologisk.dk/k54019

Medlemsinformation 4/2013

Kursus

Udvikling af sikkerhedskultur – sikker adfærd 29.-30. oktober 2013 på Teknologisk Institut i Taastrup

Udvikling af sikkerhedskulturen, herunder adfærd, har vist sig meget effektiv i bestræbelserne på at fremme et godt arbejdsmiljø samt reducere arbejdsskader og sygefravær. På kurset gennemgår vi forskellige tilgange til at ændre virksomhedens sikkerhedskultur.

Udbytte • Nye vinkler og ny inspiration • Motivationsteori i arbejdsmiljøsammenhæng • Forståelse for begrebet sikkerhedskultur • Viden om adfærdsbaseret ledelse • Afdækning af egen sikkerhedskultur og indsatsområder • Inspiration til operationalisering af arbejdsmiljømål • Tilgange til at gøre arbejdsmiljø ledelse mere konsekvent og integreret i din virksomhed • Ideer til udvikling af holdninger, vaner, handlemåder og adfærd i sikkerhedsarbejdet • Erfaringsudveksling

Medlemsinformation 4/2013

Deltagerprofil Arbejds- og miljøkoordinatorer, miljøchefer og -medarbejdere, medlemmer af sikkerhedsorganisationen, ledere og andre, der arbejder med miljø og arbejdsmiljø, som ønsker inspiration og værktøjer til udvikling af virksomhedens sikkerhedskultur med henblik på stadig forbedring af arbejdsmiljøresultaterne.

Underviser Henrik Hansen, ingeniør, HD(O), certificeret lead auditor. Erfaring som sikkerheds- og miljøansvarlig, samt produktionsansvarlig i international virksomhed. Aktiv sparringspartner i indførelse af ledelsessystemer, udvikling af sikkerhedskultur, Maskindirektiv og maskinsikkerhed.

Praktiske oplysninger Tid og sted: 29. - 30. oktober 2013 på Tekno logisk Institut i Taastrup Yderligere information: Se www.teknologisk.dk/kurser/ k43642

Nye medarbejdere

Kort nyt 60 milliarder PET-flasker genanvendes i 2012 Mere end 60 milliarder PET-flasker genanvendes i Europa i løbet af 2012. Det konstaterer den Brysselsbaserede handelsorganisationen Petcore Europe i en ny rapport. Den høje genanvendelsesgrad gør PET til det mest genvundne plastmateriale i Europa. Ifølge EU’s Emballage- og emballageaffaldsdirektiv skal medlemsstaterne kunne påvise en genanvendelsesgrad af PET på mindst 22,5 procent og ifølge genanvendelsesstatistikken for 2012 klarer alle EU-lander undtagen

Helene Wagtberg er den 1. juni 2013 blevet ansat som seniorkonsulent hos Emballage og Transport. Helene er uddannet maskiningeniør, B. Sc. fra DIA-M i Lyngby. Hun har gennem mange år arbejdet med sprøjtestøbeværktøjer til støbning af plast, og har i den forbindelse tilegnet sig ekspertise i mange produktionsmetoder, samt i SolidWorks 3D CAD program. Desuden har hun arbejdet

med fødevareteknologi på FORCE Technology. Hun forventes at kunne løfte vore kompetencer med hensyn til emballage design, herunder emballage til mad til mikrobølgeovn. Til det formål vil hun lave mekanisk konstruktion i SolidWorks og simulering i både SolidWorks og COMSOL MultiPhysics. Hun vil også deltage i de fleste laboratorie rutiner.

to nu denne grænse. Visse lander ligger desuden på genanvendelsesmænger betydeligt over dette procenttal – i Sverige genanvender vi eksempelvis godt 84 procent af vore PETflasker. I en kommentar til rapporten siger Petcore Europes formand Roberto Bertaggia: ”Trods den anstrængte økonomiske situationen i Europa lykkedes det PET at komme ind på nye markedssegmenter ved at udvikle nye, innovative emballageløsninger og fordi materialet er kendt for let at kunne genanvendes. Ud fra et holdbarhedsperspektiv er vi indenfor branchen stolte over at vi nu har opnået en samlet genanvendelsesandel på 52 procent af alle genanvendte PET-flasker i den europæiske region”. Mængden af genanvendte PETflasker i Europa i 2012 modsvarer en vægt på 1,68 millioner ton, hvilket er en stigning fra foregående år på 5,6 procent.

”Denne øgede genanvendelsesgrad har hjulpet til at få genanvendelsesselskabernes overkapacitet ned, sådan at man nu i gennemsnit ligger på en kapacitetsudnyttelse på 80 procent”, siger Casper van den Dungen, formand for PET-delen indenfor Plastics Recyclers Europe. Kilde: www.Packnyhter.se, Jerry Pet tersson (2013-08-12)

EFSA anser at fødevarer er hovedkilde til BPA, men også kasseboner er af betydning Hovedkilden til at mennesker udsættes for Bisphenol A (BPA) er fra fødevarer, men termisk papir brugt til fx kasseboner er også potentielt af betydning, sagde den EFSA (European Food Safety Authority) 25. juli 2013. Kilde: Packaging & Recycling, www.eupackaginglaw.com

Medlemsinformation 4/2013

Nye love, bekendtgørelser, cirkulærer og rådsdirektiver Købes via boghandleren eller ses på biblioteket

Bekendtgørelser Bekendtgørelse om fødevare kontaktmaterialer BEK nr. 822 af 26. juni 2013 Offentliggørelsesdato: 29. juni 2013, Fødevareministeriet (Samling af BEK nr. 579 og CIRK nr. 9612)

Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods BEK nr. 788 af 27. juni 2013 Offentliggørelsesdato: 28. juni 2013, Justitsministeriet

Nye DS-godkendte standarder fra CEN, CENELEC og ESTI DS/EN 415-6:2013 DKK 739,00 Identisk med EN 415-6:2013 Pakkemaskiner – Sikkerhed – Del 6: Palleindpakningsmaskiner

This European Standard applies to the following groups of machines: - Pallet banding machines - stretch film pallet wrapping machines - stretch film hood application machines - mobile stretch film wrapping machines - semi automatic self driving stretch film wrapping machines - shrink film pallet wrapping machines - shrink film hood application machines - film removing machines - shrinking systems - sleeve wrapping machines for product greater than 400 mm in one direction - product centralizing machines. The individual machines are described in 3.2. The standard deals with safety requirements for machine design, construction, installation, commissioning, operation, adjustment, maintenance and cleaning of pallet wrapping machines. The extents to which hazards, hazardous situation and events are covered are indicated in Clause 4. Exclusions: This European Standard is not applicable to the following machines: - machines that were manufactured before the date of publication of this document by CEN - pallet strapping machines and destrapping machines. These machines are within the scope of EN415-8: - Conveying systems that connect packaging machines with each other, but includes conveying systems that are part of the machines.

This standard does not consider the following hazards: - The use of pallet wrapping machines in potentially explosive atmospheres - The health, safety or hygiene hazards associated with the products that may be handled by the machines, but does include general advice on this subject - Hazards that may be associated with electromagnetic emissions from pallet wrapping machines - Hazards that may be associated with decommissioning pallet wrapping machines.

Nye anmeldte tekniske forskrifter fra EU-, EFTAog WTO-lande EU-notifikationer Affaldshåndtering 2013/311/AT Østrig Forbundslov, hvormed affaldshåndteringsloven af 2002 ændres (lovændring til affaldshåndteringsloven, emballage) Fristdato: 2013-09-11

Emballage 2013/294/DK Danmark Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer (Ændring af udgiftspost og ændring af ophævelsesdato) Fristdato: 2013-09-05

Medlemsinformation udgives af Emballage og Transport, Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup Telefon 72 20 31 50, Telefax 72 20 31 85, E-mail: et@teknologisk.dk E&T har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00 Medlemsinformation udkommer 6 gange årligt Redaktion: Lars Germann (ansv.) og Betina Bihlet. Layout: Odsgard as Copyright: Medlemsinformation er skrevet for og udsendes kun til medlemmer af E&T samt til Instituttets faglige udvalg. Artikler må gengives i fuldt omfang med kildeangivelse. WEB adresse: www.teknologisk.dk/22783 ISSN 1601-9377

Medlemsinformation 4/2013

Kurser 2013 September

Messeoversigt 2013

1. Logistikskolen, Selvstudie 2. Introduktion til RFID i logistikken, Taastrup 3.-4. Miljø- og arbejdsmiljøkoordinator, Taastrup 10. Maskinsikkerhed, Aarhus 18.-19. RFID og anvendelsen i forsyningskæden, Taastrup

Oktober 1. 1.-2. 8. 8.-9. 29.-30. 29.-30.

Emballageskolen, Selvstudie LEAN Logistics, Taastrup Emballering af fødevarer, Århus Maskindirektiv, Taastrup Gør virksomheden klar til RFID, Taastrup Udvikling af sikkerhedskultur – sikker adfærd, Taastrup

Se endvidere: www.teknologisk.dk/uddannelser

3.-5. september PlasTec 2013 Helsinki, Finland 3.-6. september HI industri 2013 Herning, Danmark 17.-19. september Composite Europe 2013 Stuttgart, Tyskland 5.-7. oktober Anuga FoodTec Køln, Tyskland 15.-17. oktober Transport & Logistics Antwerpen, Belgien

Konferencer 2013 24. september Ilt er fjende nr. 1 mod fødevarekvalitet Taastrup, Danmark 9. oktober MP’13 – Medical Plastics København, Danmark 23.-24. oktober Top Packaging Summit by Packbridge 2013 Lund, Sverige

16.-17. oktober Pack & Emballage Stockholm, Sverige 16.-23. oktober K’13 Düsseldorf, Tyskland