MEDLEMSINFORMATION -udgives af Emballage og Transport
Nr. 4 - august 2015
Bæredygtige emballager er fremtiden v/Lars Germann, Centerchef
Emballage og plastik fylder rigtigt meget i debatten om fremtidens krav til bæredygtighed. Nogle af verdens FMCG-giganter viser stor interesse for bæredygtighed. Den interesse skyldes forbrugerhensyn, forventningen om kommende lovkrav, den positive påvirkning af virksomhedens brand og fordi de blot syntes, det er en god ide at kunne tilbyde løsninger på bæredygtig basis, som ikke omfatter plastik. Emballage og Transport har allerede betydelige kompetencer på området og vil forstærke sin viden over de kommende tre år.
Plastik er et på mange måder storartet materiale. Det er billigt, tilgængeligt, og anvendt som emballagemateriale indeholder det en række fremragende egenskaber. Fx er det let formbart og yder en god barriere over for lys, vand, fedt og gasser. Problemet er blot, at det har fossil oprindelse og ikke opfattes som et materiale, der har den korrekte bæredygtighedsprofil – nok nærmere det stik modsatte. Beretninger om store, flydende øer af plastikaffald i Stillehavet og nano-plastikpartikler alle vegne, bidrager til en lav forbrugerpopularitet – begrundet eller ej. Selv om mange ting måske henføres til en helt forkert adfærd i forhold til anvendelsen af plastik og navnlig gen-
brug og bortskaffelse, ændrer det ikke ved en negativ forbrugerperception. For ca. et år siden vedtog Europakommissionen et forslag, som skal tilskynde til mere genanvendelse og
fortsættes næste side
EMBALLAGE OG TRANSPORT
INDHOLD
fortsat fra forsiden
“Extended Packaging” giver nye muligheder for innovation i forsyningskæder med inddragelse af kunderne . . . . . . . 3 Laboratorievalidering af ny laserbaseret sensor til måling af iltniveauet i emballager. . . . . . 5 Samarbejdspartner i Auto-ID-center holdt flyttedag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 ScanStar 2015 konkurrencen og tilmelding til WorldStar. . . . . . 9 IAPRI 2015: Studie af emballagens del af husholdningsaffaldet . . . . . . . . 10 Spiselig coating på frisk frugt. . 12 Pak dit budskab ind i emballage . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 Modellering af stødindikators reaktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 Funktionelle barrierer, der beskytter mod forureninger af mineralsk olie fra genvundet pap . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 KURSER: Emballering af fødevarer . . . . . . 20 Lean Logistics . . . . . . . . . . . . . . 21 Maskindirektivet . . . . . . . . . . . 22 Gør virksomheden klar til RFID . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Emballageskolen 2015/16 . . . . . 24 Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
gøre Europa til en mere cirkulær økonomi. Målet er at skabe flere job, gøre Europa mere konkurrencedygtigt og mindske forbruget og efterspørgsel efter knappe ressourcer. Målsætningen er både ambitiøs og anerkendelsesværdig. Vi skal genbruge 70 % af vores husholdningsaffald og 80 % af emballageaffaldet inden 2031. Her et år senere kan vi se, at den ambitiøse EU-målsætning, er blevet startskuddet til en lige så ambitiøs indsats hos en række virksomheder, som vil sikre sig en position som frontløber i transformation fra en lineær til en mere cirkulær økonomi. Forbrugerne medvirker til at drive denne ændring mod det mere bæredygtige. Uden deres efterspørgsel og vilje til at forbruge de bæredygtige løsninger, var der kun EU-lovgivningen. Uden at undervurdere EU’s magt, er makkerskabet med forbrugerne langt mere slagkraftigt. Emballage og Transport har tidligere opfordret til, at man på et tidligt tidspunkt tog bestik af de nye vinde og vurderede, om den langsigtede strategi skulle ændres. De fleste er sikkert enige om, at tanken er rigtig, men målet er meget ambitiøst og ganske få magter at løse det alene. Hos Emballage og Transport ønsker vi, at tage vores egen medicin og derfor har vi netop færdiggjort en ny faglig strategi, som skal hjælpe vores samarbejdspartnere og kunder til at få overblik over mulighederne og få konkrete råd i udformningen af fremtidens bæredygtige emballager.
Officielt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Kurser og Konferencer . . . . . . . 28 Messer og Udstillinger . . . . . . . 28
2
nere med andre coatings kan vi skabe effektive barrierer over for gasser – fx ilt. På den måde kan vi skabe realistiske alternativer til mange plastikemballager – fx papirflasken, som kan blive et alternativ til den velkendte PET-flaske. Vores coatings er naturligvis bæredygtige. Hvis emballagen efterlades i naturen (det er ikke vores anbefaling) vil den opløse sig selv og dekomponere som andre materialer af biologisk oprindelse. Det bedste ved det hele er, at prisen ikke bliver højere, men i mange tilfælde lavere. Vi tror på, at det kan give danske virksomheder meget store konkurrencefordele, hvis de tager udfordringen op. Et vægtigt argument er naturligvis en lavere eller uforandret pris, men det miljøvenlige image kan give den rigtige kant i forhold til tilsvarende, men ikke-bæredygtige alternativer. Vores brede internationale kontaktnet bekræfter, at vi har læst trenden rigtigt. Mange af de store multinationale giganter har sat deres egne mål for bæredygtighed og arbejder intensivt på at kunne præsentere nye løsninger. Netop miljøområdet er jo et område som Danmark er kendt for ude i den store verden. Derfor bekymrer det os, at danske virksomheder ikke på samme måde har sat sig nye mål og arbejder på at komme først. Transformationen tager lang tid og der er ikke mange billige point at høste ved at ligge bagest i feltet. Opfordringen er at komme i gang.
Området er ikke nyt for os, og vi har i de seneste 3-4 år arbejdet målrettet på at dygtiggøre os – bl.a. ved at samarbejde med nogle af de bedste eksperter vi kan finde rundt om i verden. Det er det faglige spor vi bygger videre på. Vi er allerede i stand til at gøre fx papir vandtæt og fedtafvisende ved at bruge forskellige coatingsteknologier. Ved at kombi-
Medlemsinformation 4/2015
”Extended Packaging” giver nye muligheder for innovation i forsyningskæder med inddragelse af kunderne v/Finn Zoëga, Chefkonsulent, eMBA, HD
Smartphones og tablet-PC er fra flere sider blevet udråbt til at afløse den traditionelle PC og vil udgøre hjørnestenen i fremtidens mobile computerenheder for erhvervslivet. I betragtning af den voksende kapacitet i disse enheder, er det meget sandsynligt, at intelligente mobile enheder vil være i stand til at erstatte andre traditionelle enheder (fx håndterminaler, PC’ere mv.). For få år siden ville en kunde i en forretning gennemse nogle få produkter på hylden, træffe en hurtig beslutning og indsnævre sit valg på basis af emballagen, tage produktet op se på dette og evt. læse oplysninger på emballagen for herefter at træffe sit valg, som enten ender i en afsluttet handel eller et fravalg. I dag er scenariet helt anderledes. Forbrugerne, man finder i forretninger i dag, er bevæbnet med en smartphone. De taler med en person i telefonen, mens de handler, søger oplysninger på nettet med smartphone, tager foto af produkter og deler disse med vennerne, læser produktanmeldelser og foretager prissammenligninger. De er digitalt koblet op og har adgang til enorme mængder af informationer lige ved hånden og tager deres beslutninger baseret på de oplysninger, de digitalt har adgang til.
Mobiltelefonen og de tilslutningsmuligheder der er, mens man er på farten, har en betydelig indflydelse på brugernes adfærd og den måde, der kan handles på. Forestil jer en verden med: • Muligheder for at få adgang til oplysninger, supplerende illustra tioner, vejledninger og indkøbs- oplysninger når som helst, hvor som helst i værdikæden via oplysninger direkte fra varers emballager • Nem adgang til ernæringsmæs sige oplysninger, opskrifter, instruktioner mv. • Nye metoder for kundeadfærds analyser og dialog med kunder • Nye metoder for instruktioner og vejledninger til salgs- og service personale • Mobile salgs- og rabatkuponer plus andre salgstiltag • Sporbarhedsværktøj til både store og små handelspartnere i forsyningskæden Extended Packaging Disse muligheder går under betegnelsen ”Extended Packaging”. Et begreb, som både rummer teknologierne, der ligger bag, og tillige det potentiale, der er for at udvikle sin forretning via disse. Fx har GS1organisationerne en standardbaseret tilgang til at give brugerne mulighed for at få adgang til disse supplerende oplysninger om produkter via mobiltelefoner. Vigtigst er link til informationerne ved hjælp af stregkoder, 2D-stregkoder og evt. RFIDteknologien, som de mange brugere kan scanne med smartphones.
Koder kan ikke bare indeholde oplysninger selv, men de kan, som nævnt, også fungere som link til informationer på nettet. Det betyder, at en handlende, der har forsynet sine varer med fx 2D-stregkoder, vil kunne udvide sin kundeservice til at omfatte opdaterede oplysninger om varernes indhold i et sprog, der henvender sig direkte til kunderne. Extended Packaging rummer, at interessenter (forbrugere, handlende, samarbejdspartnere) via informationer på/i tilknytning til produktet får adgang til yderligere informationer om produkter når som helst og hvor som helst. I dag findes der løsninger inden for nogle af de her nedenfor nævnte områder, hvor forskellige applikationer er udviklet til brug på tværs i værdikæden. Forretningsapplikationer, der er blevet identificeret som særligt relevante i værdikæden: • Information på emballager: For brugerne kan få adgang til yder ligere oplysninger om produkter via deres mobiltelefon. • Indhold, køb og levering: Digitale produkter såsom videoer, spil og musik kan afprøves og sælges via mobiltelefoner. • Mobile rabatkuponer: Mobiltele foner bruges både til at fange og indløse kuponer og rabatter. • Godkendelse: Mobiltelefoner bruges til at kontrollere, hvorvidt et produkt er ægte. • Genbestilling: Mobiltelefoner bruges til genbestilling af tidligere købte produkter, ved at ordrer sendes til leverandøren i et stan dardformat.
fortsættes næste side Medlemsinformation 4/2015
3
fortsat fra side 3
Extended Packaging... • Mobil selv-scanning: Forbrugere i supermarkeder benytter deres mobiltelefon (snarere end en ud gangskasse fra supermarkedet) til at scanne varer, mens de gør deres indkøb. • Kommunikation mellem producent og kunder – professionelt og privat. Der er tre drivkræfter i fremdriften for at erstatte den traditionelle kommunikation med smartphones disse er 1) omkostninger, 2) bekvemmelighed og 3) fortrolighed. Nogle af de innovative muligheder, der ligger i Extended Packaging for virksomhederne er, at teknologierne vil kunne benyttes i kommunikationen mellem parterne i værdikæden. Det drejer sig om vejledninger og anvisninger i direkte rådgivning af kunder og forbrugerne, vejledninger i hvordan produkter skal behandles og håndteres i næste forsyningsled, opbevaring, holdbarheder, display i sammenhæng med andre varer mv. Her sidder leverandører og producenter ofte inde med det største kendskab til deres produkter og deres anvendelse og vil via denne vej kunne videregive disse informationer til personalet, som på den måde har mere viden til direkte rådighed. Det drejer sig blandt andet om: • Fødevarer, tekstiler, isenkram, møbler, kemikalier og personlig pleje. •
•
Hurtigt svar på, om der er et specifikt allergifremkaldende stof i fx en ansigtscreme eller et rengøringsmiddel. Svaret kan være et simpelt ja eller nej og eventuelt anbefaling af et alternativt produkt uden det pågældende stof.
Se eksempel på dette her www.teknologisk.dk/ydelser/rfid-s- rolle-i-foedevaresikkerhed-for-for brugeren/35113 •
Viden om specifikke forhold omkring den enkelte vare i forhold til opbevaring, vedligeholdelse, udstilling og bortskaffelse.
• Samle- og vedligeholdelsesvejled ninger.
Afkodning af mærkninger på forbrugsvarer, som kunderne ofte ikke forstår betydningen fx ø-mærket, svanemærket, blomsten og nøglemærket.
• Oplysning om møbler og tekstiler til børn indeholder problematiske stoffer. Fx stoffer som er opført på ECHAs kandidatliste i REACH forordningen.
4
Medlemsinformation 4/2015
Laboratorievalidering af ny laserbaseret sensor til måling af iltniveauet i emballager
v/Steffen Sønderby, konsulent, ph.d.
Emballage og Transport (E&T) deltager i det store europæiske projekt kaldet SAFETYPACK, som har til formål at udvikle et laserbaseret sensorsystem, der gør det muligt at måle gassammensætningen inde i en emballage uden at åbne den eller på anden måde ødelægge emballagen. Projektet er finansieret af EU under det syvende rammeprogram for forskning og har foruden E&T også en række deltagere fra Italien, Sverige og Island. E&Ts opgave er at validere, at sensorsystemerne, som bygges af projektets andre partnere, rent faktisk virker efter hensigten. Ved dette års IAPRI symposium i Valencia præsenterede E&T de første måleresultater opnået med det nye sensorsystem. Når man pakker fødevarer, er det ekstremt vigtig, at atmosfæren inde i emballagen har den helt rigtig gassammensætning, som sikrer produktet en lang levetid. Den nye lasersensor, som er under udvikling, bliver designet til at kunne måle iltindholdet meget hurtigt. Det bliver derfor muligt at integrere den i en pakkelinje og måle på hver enkelt emballage efter pakning. På den måde får kvalitets- og sikkerhedskontrollen et ordentligt løft. Systemet anvender en måleteknik kaldet TDLAS (turnable diode laser absorption spectroscopy) og baserer
Medlemsinformation 4/2015
sig på, at små molekyler, såsom ilt, absorberer lys ved bestemte bølgelængder. Ved at tune laseren til 760-765 nm, som er det bånd hvor ilt absorberer lys, og derefter lyse gennem emballagen kan man beregne, hvor meget ilt der er inde i emballagen ud fra hvor meget svagere lyset, der kommer ud på den anden side af emballagen, er. Da der bruges infrarødt lys kan laseren også lyse igennem (og dermed måle på) mørke og farvede emballager, som mennesker ellers ikke kan se igennem. Den testede udgave af sensorsystemet er til laboratoriebrug, da systemet til integration i pakkelinjen endnu ikke er færdigudviklet. Det testede system ses i figur 1 og er bygget i Italien i et samarbejde mellem det italienske forskningsinstitut, CNR, og firmaet LPro. I dette udstyr placeres emballagen, som man ønsker at måle på, i kurven hvorefter laserkilden og detektoren suger sig fast på emballagen vha. vakuum, således at man ikke kommer til at måle på luften uden for emballagen og derved får et forkert resultat. Systemet er automatiseret og styres fra kontrolpanelet. For at validere, at systemet kan bruges på mange forskellige emballagetyper testede vi det på seks emballager fremstillet af forskellige materialer og med forskellig form. Disse ses
i figur 2. Emballagerne blev fyldt med gasblandinger med iltkoncentrationer fra 0,5 % til 20,9 % (atmosfærisk luft) for at teste sensoren ved både lave og høje iltkoncentrationer. De lave koncentrationer svarer til, hvad man måler i emballager pakket med modificerede atmosfærer. De iltkoncentrationer, som blev målt med den nye sensor blev sammenlignet med resultater målt den velkendte CheckMate 9900 fra Dansensor A/S, som E&T i dag bruger i laboratoriet. I denne forsøgsrække måler lasersensoren i et sekund, men i in-line systemet bliver det muligt at reducere måletiden et godt stykke under et sekund. Figur 3 viser iltkoncentrationer målt i en gennemsigtigt pose med både en kalibreret CheckMate og med den laserbaserede sensor. Som det ses i figuren, er der god overensstemmelse mellem iltkoncentrationerne målt med den laserbaserede sensor og den traditionelle sensor, hvor man bryder emballagen for at udtage en prøve. Ligeledes målte vi på ugennemsigtige poser, bakker og bægre. Som det også ses på figur 3 danner måleresultaterne en ret linje. Hvis den optiske sensor måler nøjagtig de samme værdier, som den kalibrede CheckMate sensor (vores reference), ville målepunkterne ligge på en linje,
fortsættes næste side
5
fortsat fra side 5
Laboratorievalidering.
der går gennem kordinatsystemets nulpunkt og har en hældning på 1. Ved lineær regression beregnede vi hældning og skæringspunkt for data målt på alle forskellige emballager. I tabel 1 ses resultatet. Det er tydeligt, at alle poser klarer sig nogenlunde ens, mens skæringspunktet ligger længere væk fra 0 for bakker og bægere, hvilket viser at den laserbaserede sensor måler mindre præcist på bægere og bakker. I figur 4 er den relative fejl på målingerne plottet som funktion af iltkoncentrationen i emballagen for henholdsvis bakker, bægere og poser. Her ses det, at fejlen er størst ved små iltkoncentrationer. I denne figur er alle typer poser samlet under et, da der ikke er stor forskel på måleresultaterne. Her ses det at fejlen på målingerne foretaget på poser altid er under 10 %, hvilket er grænsen vi har sat som et acceptabelt niveau for dette apparat. For bakker og bægere skal man derimod op på iltkoncentrationer over henholdsvis 5 % og 9 %, før den relative fejl er under 10 % som ønsket. Grunden til, at apparatet måler mindre præcist på bægere og bakker er en kombination af, at det hårde plastmateriale ikke gør det muligt for apparatet at slutte tæt med sugekopperne ved laserkilden/ sensoren og derved fjerne luften omkring emballagen, samt at emballagens krumning spreder laserlyset. Det er dog muligt at designe sig ud af disse problemer, hvilket også sker i næste generation af apparatet, samt i de systemer, der skal integreres i pakkelinjerne.
Tabel 1: Hældning og skæringspunkt beregnet for ud fra lineær regression på de målte data.
Figur 1: Sensorsystemet, som er blevet valideret ved E&T
Alt i alt viste valideringen at systemet er velfungerende på trods af at den nuværende laboratorieudgave har en mindsket præcision på bestemte emballagetyper. Der var derfor også stor interesse for sensoren ved IAPRI symposiet.
Figur 2: Testet emballage. (a) gennemsigtig pose af PA50/LDPE70 laminat, (b) hvid pose, (c) pose med en sort og en gennemsigtig side, (d) gennemsigtig bakke med folie, (e-f) ugennemsigtige bægre lukket med aluminiumsfolie.
6
Medlemsinformation 4/2015
fortsat fra side 6
Laboratorievalidering.
Figur 3: Iltkoncentrationer i gennemsigtige plastposer målt med både den laserbaserede sensor fra LPro og CheckMate 9900 fra Dansensor.
Figur 4:Relativ fejl på de optiske målinger som funktion af iltkoncentrationen i emballagen for hhv. bakker, bægere og poser.
Medlemsinformation 4/2015
7
Samarbejdspartner i Auto-ID-center holdt flyttedag Teknologisk Instituts mange-årige amerikanske samarbejdspartner på Auto-IDområdet har holdt flyttedag fra RFID Research Center - University of Arkansas til Auburn University. I forbindelse med åbningen af det nye RFID Lab annonceredes et fælles projekt med Amazon.com.
v/Finn Zoëga, Chefkonsulent, eMBA, HD
Det oprindelige RFID Research Center University of Arkansas blev etableret på initiativ af Professor Bill Hardgrave, som ved flere lejligheder har besøgt Teknologisk Instituts Auto-ID center og jævnligt er i Europa i forbindelse med R&D-opgaver. Auburn Universitys nye RFID Lab er overtaget fra University of Arkansas og holdt for nyligt et stort åbnings- og indvielsesarrangement, hvor Amazon. com samtidig annoncerede et fælles projekt om indførelsen af RFID-teknologien i Amazon’s forsyningskæde. Ved arrangementet, udtalte Dave Clark, Amazons senior vice president for globale operationer, “RFID er en fascinerende teknologi. Som led i dette fælles projekt, ser vi frem til at kunne udvikle nye processer og teknologier ved hjælp af RFID for at kunne forbedre oplevelsen for kunderne, opnå bedre lagerstyring og forudsige kunders bestillinger, sikre hurtigere levering og i sidste ende lavere omkostninger. Samarbejdet er en enestående mulighed for studerende, undervisere og erhvervslivet
8
til at gå sammen om en hands-on udvikling i et hastigt ændret forretningsmiljø med flere teknologiske udfordringer. “ Auburn University’s RFID Lab har specialiseret sig i business cases og tekniske løsninger, hvoraf RFID-teknologien indgår inden for detailhandel, supply chain og fremstillingsvirksomheder, herunder specielt tekstilindustrien. Laboratoriet trækker på ekspertise fra fakultet i Auburn Universitet’s Raymond J. Harbert College of Business, Samuel Ginn College of Engineering, College of Human Sciences og College of Agriculture. Ved at flytte RFID Lab til Auburn University, blev laboratoriets medarbejdere og eksperter genforenet med dens grundlægger, Harbert College of Business Dean Bill Hardgrave. Hardgrave hjalp med at lancere laboratoriet på University of Arkansas i 2005. Selvom placeringen har ændret sig, er laboratoriet fortsat med at arbejde med de førende virksomheder inden for detailhandel, supply chain, fremstilling og teknologiløsninger. “Som RFID-branchen udvider sig, er det vigtigt at have så mange brugere engageret i laboratoriet som muligt, da erfaringerne fra en branche ofte vil være til gavn for andre brancher,” udtaler Lab Direktør Justin Patton,
Auburn University RFID og tilføjer, “At have unikke detailpartnere som Amazon.com engageret i laboratoriet giver os mulighed for at fokusere på de forskningsspørgsmål, der er mest afgørende for mange forskellige brugere, og tilsætte den akademiske validering, der hjælper med at gøre markedet modent for nye aktører i hastig udvikling.” Amazon.com har implementeret RFIDteknologi i sit ”fulfillment centre”, der er det distributions- og lagercenter, hvor kundeordrer plukkes fra hylderne, overføres til transportører og læsses på lastbiler til hurtig forsendelse og levering. Amazon.com blev grundlagt i 1994 i den amerikanske storby Seattle på vestkysten. Virksomheden har i dag mere end 100 ”fulfillment centre” over hele verden. Det nye Auburn University RFID Lab er på ca. 1.200 m2 og er beliggende i et tidligere supermarked, hvor man tilbyder test og simuleringer inden for al detailhandel samt i lager- og distributionscentermiljøer. Auburn University RFID Lab etablerede den første RFID-certificeringsordning for at hjælpe producenter til detailhandelen. RFID-teknologien udnytter computerchips, som er mindre end et sandkorn til understøttelse af den trådløse sporing af genstande.
Medlemsinformation 4/2015
fortsat fra side 8
RFID Lab...
Bill Hardgrave Dean and Wells Fargo Professor position: Professor dept:Deans and Administration At Auburn since 2010 Education PhD, Oklahoma State University, 1993 MBA, Missouri State University, 1990 BS, Arkansas Tech University, 1987 Professional Activities Dr. Bill Hardgrave is Dean and Wells Fargo Professor, College of Business. Prior to his appointment at Auburn University, Dr. Hardgrave was professor of Information Systems in the Sam M. Walton College of Business, University of Arkansas, and served as the Executive Director of the Information Technology Research Institute, which he established in 1999. He also founded and directed the RFID Research Center. Dr. Hardgrave has published several books and more than 75 articles primarily on the topics of software development and RFID. His research has appeared in such journals as MIS Quarterly, Production & Operations Management, Journal of Management Information Systems, European Journal of Information Systems, Information & Management, International Journal of RF Technologies: Research and Applications, and many others. Dr. Hardgrave's research has been cited in the Wall Street Journal, CNN, BusinessWeek, and The NewsHour with Jim Lehrer, among others. In 2008, RFID Journal tabbed Dr. Hardgrave as "one to watch" for his impact on the field of RFID and he received the 2009 Ted Williams Award from AIM Global as the most influential researcher in the field of RFID.
Medlemsinformation 4/2015
Deltag i årets ScanStar konkurrence! ScanStar er en fællesnordisk emballagekonkurrence som arrangeres af Scandinavian Packaging Association (SPA). Konkurrencen afholdes på skift af de nordiske lande og i år er det Intressentforeningen Packforsk, Innventia AB som har koordineringsansvaret. Prisuddelingen finder sted til oktober i forbindelse med Scanpack-messen i Sverige. Tilmeldingsfristen er 7. september 2015. Fristen for indsendelse af emballageløsninger er sat til den 9. september 2015 og jurymødet finder sted d. 14.-15. september 2015. Vinderne vil blive offentliggjort d. 16. september.
ScanStar
Anmäl din
2015
fö
rpacknin Den gem gslösn ensa som kom mma nordiska förp ing till ScanS tar binerar kr ackningstä eativitet, vlingen ScanStar teknik oc är en geme h materia nsam nord SPA, Scan dinavian isk l fö rp ac Packag kningstä varav
ing vling, som 0 har belön Association. Seda sedan 19 n 1991 ha 69 arrang ats med en r mer än erats årlig ScanStar. 900 bidra en av g bedömt s av juryn ,
mer än 20
Du kan finde yderligere oplysninger samt folder med tilmelding på www.scanstar.org
Bemærk, at tilmeldingen til WorldStar allerede er d. 18. september 2015, hvorfor
det er nødvendigt at afkrydse ønske om deltagelse her allerede ved tilmeldingen af emballagen til ScanStar. Se information på www.worldpackaging.org/worldstar-packaging-awards
9
TEMA: IAPRI 2015
Studie af emballagens del af husholdningsaffaldet v/Steffen Sønderby, konsulent, ph.d.
I Finland har man vedtaget en lov, som skal øge indsamling og genanvendelse af brugt husholdningsemballage. For forbrugeren betyder dette, at man vil skulle sortere sit affald bedre i hjemmet. Ved IAPRI symposiet 2015 i Valencia præsenterede Satu Jokinen fra PTR i Finland et studie af emballagefraktionen i husholdningsaffaldet i Helsinki. Dette studie var lavet med henblik på at undersøge, hvor meget og hvilke emballagematerialer en gennemsnitlig hustand producerede. Denne viden vil kunne bruges, når indsamlingen af brugt emballage øges fra år 2016. I studiet deltog 40 husstande heraf 21 familier med børn, 10 par uden børn og 9 enlige. Forsøgspersonerne fik besked på at rense og sortere brugt emballage (på nær flasker med returpant) og putte den i udleverede sække i en måned, som var den tid undersøgelsen varede. Ud fra den indsamlede mængde brugt emballage kunne man beregne, hvor meget og hvilket typer emballagematerialer en gennemsnitlig hustand forbrugte. Efterfølgende blev forsøgspersonerne interviewet om de erfaringer og tanker de havde gjort sig om sortering af brugt emballage. Figur 1 viser fordelingen af kg brugt emballage per person per år. Gennemsnittet ligger på 29,6 kg per person per år (kg/p/a). For børnefamilier var gennemsnittet 26,6 kg/p/a mens singler producerede 37,3 kg/p/a. Dette kan omregnes til at hele Finlands befolkning årligt producerer 173.500
10
Figur 1: Fordelingen af kg brugt emballage per person
tons brugt emballage, hvoraf plastik udgør 51.400 tons. Den indsamlede brugte emballage blev sorteret efter materialetype og vejet. Under sorteringsarbejdet efter indsamling viste det sig at flere forsøgspersoner sorterede fraktionerne forkert. Det var især metalliserede film eller laminater af plast og papir, som skabte forvirringen. Figur 2 viser den gennemsnitlige fordeling af emballagefraktioner målt i vægtprocent. Pap og papir var den største fraktion (47 %) efterfulgt af hårdt plast (23 %), glas (15 %), fleksibel plast (7 %), aluminium (5 %) og andet metal (3 %). Selvom pap og papir var den største fraktion fyldte plast og pap/papir dog lige meget, hvis man sammenligner volumen, som det ses på figur 3. Erfaringerne fra studiet viste, at for-
brugerne er meget positive overfor at sortere affaldet og hurtigt fik vænnet sig til det. De var dog skeptiske over, hvor meget plads der var krævet for at få plads til alle fraktionerne i husholdningen, ligesom de var skeptiske over at skulle bære de mange poser med fraktionerne ud af huset.
Medlemsinformation 4/2015
TEMA: IAPRI 2015 fortsat fra side 10
Studie af...
Figur 2: Fordelingen af den brugte emballage i fraktioner (vist i vægtprocent).
Figur 3: En husstands brugte emballage opdelt i fraktionerne: plast (gul og lilla), pap og papir (blå) og andet (rød).
Medlemsinformation 4/2015
11
TEMA: IAPRI 2015
Spiselig coating på frisk frugt Spiselig emballage har været et emne, der har været fremme på mange måder i flere årtier. På IAPRI Symposiet 2015 i Valencia præsenterede Carolin Hauser fra IVV Fraunhofer et projekt, hvor de havde coatet udskårne meloner med en spiselig coating til beskyttelse af dette følsomme produkt.
Foredraget indeholdt flere undersøgelser, som dog ikke er medtaget i denne artikel. Hovedkonklusionen er, at disse spiselige coatings har en positiv effekt på vægttab, bakteriologi og også giver en bedre tekstur på melonen.
IVV havde skåret melon (Cantaloupe) i terninger på ca. 8 gram pr. styk. Disse terninger blev derefter dyppet i 2 minutter i Na-alginate opløsning, der indeholdt glycerol, solsikkeolie, TWEEN 40 og Span 80. For at binde denne spiselige coating til melonterningerne, blev de derefter neddyppet i 2 minutter i en væske med Ca-lactate hop-beta-acids. Efterfølgende er der gennemført lagringsforsøg, hvor resultaterne kan ses i figur 1. Den anvendte coating reducerer vægttabet betydeligt, hvilket ellers er et stort problem for udskåren frugt, idet den ganske hurtigt tørrer ud.
Figur 1: lagringsforsøg – vægttab over tid
Endnu mere overbevisende er data for udviklingen af bakterievækst på melonstykkernes overflade. Den spiselige coating reducerer den bakterievækst som forefindes i udskæringsøjeblikket. Først efter 3½ dage er væksten tilbage til udgangspunktet – se figur 2. Figur 2: Udvikling af bakterievækst
12
Medlemsinformation 4/2015
TEMA: IAPRI 2015
Pak dit budskab ind i emballage -Kundernes opfattelse af bæredygtighed Indlæg fra Renee Wever, Delft University of Technology, Holland
Indenfor emnet emballage og bæredygtighed, har man indtil nu haft fokus på reduktion af miljøbelastningen fra selve emballagen. Nu også i tråd med den stærke samfundsmæssige fokus på madaffald. Begrebet bæredygtig emballage går i retning af at optimere kombinationen af det samlede emballageindhold. Udover at bidrage til den faktiske bæredygtighed af en produkt-emballage-kombination, kan emballagen også spille en rolle i at kommunikere om bæredygtighed. Sådanne grønne markedsføringsaspekter af emballage kan enten fokusere alene på emballagen, eller på det samlede emballerede produkt (eller producent eller varemærke). Kommunikation om bæredygtighed kan være udtrykt enten i ord eller etiketter, eller gennem materialer, billeder og/eller farver. Den strategiske brug af farver i emballage er et område helt for sig selv. En sådan udtryksform, kan betegnes som bæredygtig æstetik. Den eksplicitte form kan præsenteres enten som faktuelle oplysninger, eller i form af historier. Folk engagere sig mere med historier end med faktuelle oplysninger, da det giver mulighed for lettere tilknytning med tidligere erfaringer. Derfor er ”Storytelling” en overbevisende markedsføringstaktik. Woodside har i sin forskning angivet fem grunde til, at historier er så stærke markedsføringsmekanismer: 1. Folk tænker i historier 2. En stor del af erindringer er anekdotiske 3. At huske og genfortælle historier er en positiv oplevelse
4. Brand-historier hjælper folk til at være, hvem de ønsker at være 5. Historier hjælper med at bringe klarhed Dette projekt har undersøgt bæredygtig historiefortælling gennem emballage ved at gennemgå litteraturen om ”Storytelling” inden for marketing, med særligt fokus på bæredygtighed og på emballagen. Foredraget indeholdt to små empiriske undersøgelser, hvor vi kun præsenterer én. For at opnå en vis indsigt i, hvordan forbrugerne vurderer bæredygtig historiefortælling gennem emballage blev følgende undersøgelse gennemført: 35 mennesker, der netop havde forladt et hollandsk supermarked (Albert Heijn) blev bedt om hurtigt at rangordne fem forskellige emballager med hensyn til bæredygtighed ud fra
udseende. Deltagerne var 16 år eller derover, heraf var 14 mænd og 21 var kvinder. Disse fem emballager (se billederne) har anvendt bæredygtighed forbundet med kommunikation, nogle skjult bæredygtig æstetik (fx brune farver), mens andre brugte mere ”Storytelling”-teknikker. Fx var der en grøn kasse af ‘Blije Kip (‘ lykkelig kylling “på nederlandsk) med flere bæredygtighedsrelaterede etiketter. Der var en emballage med Dorset korn, som ikke holder nogen bæredygtighedskrav, men som benytter et grafisk design, der er stærkt knyttet til bæredygtighed fx gennem ikkeglossy print i brunlige farver. Og der var en emballage med hjemmelavede traditionelle hollandske cookies. Denne cookie-mix er pakket i en brun FSC-certificeret papkasse, med en simpel grafik.
fortsættes næste side Medlemsinformation 4/2015
13
TEMA: IAPRI 2015 fortsat fra side 13
Pak dit budskab ind.. Efter endt rangering, blev deltagerne bedt om at forklare, hvorfor de havde rangeret emballagerne, som de havde. I denne undersøgelse scorede ”Storytelling”-emballagerne værre end de bæredygtige æstetiske emballager – se figur 1. Blije kip æg scorede bedst igen (54,3%), fordi de fleste mennesker ville se historien ved første øjekast. Innocent drikken scorede ganske godt (31,4%), på grund af de små vittigheder og tilstedeværelsen af mange farvede billeder. Det faktum, at Tonys sætter sin historie inde i emballagen, gør at den betragtes som den mindst attraktive (første valg på kun 10,3%). Heraf kan man konkludere, at deltagerne ønsker til at se historien ved første øjekast.
Figur 1: Rangering af emballagerne fra undersøgelsen
14
Medlemsinformation 4/2015
TEMA: IAPRI 2015
Modellering af stødindikatorers reaktion En gruppe forskere på Victoria University, Melbourne (Vincent Rouillard, Matthew Lamb, Michael Sek og Pooja Haria) har gennem en årrække arbejdet med computermodeller, der skal beskrive hvad der sker med transportemballage under distributionen. På dette års symposium præsenterede de et interessant foredrag, der prøver at forklare funktionaliteten af de meget brugte stødindikatorer.
indikatoren først reagerer ved stød på væsentlig mere end 150G. Alene dette forhold bringer et stort spørgsmålstegn ind i anvendelsen af stødindikatorer. Australierne har arbejdet videre med undersøgelsen af stødindikatorer. De har opbygget en matematisk model, der beskriver alle
Stødindikatoren fungerer med nogle små kraftige magneter, der er placeret på en plade. Magneterne kan flytte sig ved store stød. Indikatoren placeres enten på produktet, eller på transportemballagen. Producenten har angivet følgende sammenhæng mellem stødets størrelse og pulsens varighed. Den øverste sorte linje (Figur 2) angiver performance for den indikator, der er angivet til 20G. De 20G er korrekte for relativt langvarige stød på 30-50 millisekunder, men for stød med relativt lidt polster vil varigheden være noget mindre fx 2 millisekunder, hvor
Figur 2: Stødets størrelse og pulsens varighed
fortsættes næste side Medlemsinformation 4/2015
15
TEMA: IAPRI 2015 fortsat fra side 15
Modellering.. kræfterne i de forskellige stødsituationer (figur 3). Modellens resultater er valideret op til en række konkrete målinger, hvilket viser en rimelig god sammenhæng mellem forsøg og model (figur 4). Bruges forsøg, model og beregninger dog ved forskellige typer af stød, så er der slet ikke samme klare sammenhæng mellem resultater og beregninger (figur 5 og 6). Sammenholdes disse betragtninger med producentens egne oplysninger om, at alle resultater altid er afhængig af en kombination at stødets størrelse og længde, så er en stødindikator KUN en indikator og ikke et måleinstrument.
Figur 3: Matematisk model til beskrivelse af kræfter i stødsituationen
Figur 4: Resultater af målingerne
16
Medlemsinformation 4/2015
TEMA: IAPRI 2015 fortsat fra side 16
Modellering..
Figur 5: Beregninger ved forskellige stød
Figur 6: Beregninger ved forskellige stød
Referentens egne kommentarer: Man skal altid huske på, at en skade først opstår, når to kritiske faktorer indtræffer samtidigt. 1. 2.
Stødet målt i G skal være over et vist kritisk niveau. Energien i stødet skal være stor nok til at frembringe en skade. Små stød har ofte korte pulslængder og har et lavt energiindhold.
Det samme gælder en stødindikator. Hvis indikatoren er helt afstemt med produktets egenskaber, så er sådanne indikatorer funktionelle. Men afviger disse to kritiske værdier meget fra hinanden, så bliver indikatorens resultater relativt uanvendelige. Trods alt så viser indikatorerne, at der har været et stød, men stødparametrene er bare ikke til at aflæse.
Medlemsinformation 4/2015
17
TEMA: IAPRI 2015
Funktionelle barriere, der beskytter mod forureninger af mineralsk olie fra genvundet pap Indlæg fra Frank Welle, Fraunhofer IVV
I de senere år er har der i de tysktalende lande været fokus på migration fra kartonemballage til fødevarer. Papemballage, der er fremstillet af genvundne fibre kan være forurenet med mineralsk olie, eller andre forurenende stoffer, der stammer fra tryksværte og andet fra fibrenes tidligere anvendelse. For eksempel gamle aviser, som er trykt med mineralolie baserede trykfarver. Indførelsen af effektive barrierer mod mineralsk olie, eller andre forurenende stoffer synes at være den eneste praktiske og hurtige løsning til forebyggelse, eller reduktion af kontaminering af papemballerede fødevarer. Barrieren kan påføres som en belægning på den side der har fødevarekontakt eller som en indre foring i papkassen. Men hvad er effektive barrierer mod mineralolie komponenter egentlig og - vigtigere hvordan man kan teste effektiviteten af en funktionel barriere?
Diskussion og konklusioner Gennemtrængning gennem en funktionel barriere er påvirket af flere parametre. Hovedprincipperne i funktionelle barrierer visualiseres i figur 1.
I princippet kan tre eksperimentelle opstillinger vise funktionel barriereperformance: • Migrationseksperimenter • Gennemtrængningstids eksperimenter • Tidsforsinkelseseksperimenter
Figur 1: Eksempel på funktionelle barrierer
Formålet med Fraunhofers undersøgelse var at vurdere i detaljer de ovenfor nævnte tre funktionelle barriere testmuligheder med fordele og ulemper samt at give anbefalinger til test af mineralske oliekomponenter.
18
For det første spiller koncentrationen af det forurenende stof i pap eller gasfasen (cgas fase) ovenfor, og den temperatur, ved hvilken permeabilitetstesten er udført på en afgørende rolle. Højere temperaturer fører til større gennemtrængningssatser. På den anden side er koncentrationen i gasfasen (cgas fase) direkte proportional med den gennemtrængte mængde efter en vis lagringstid. Den målte permeabilitetshastighed
afhænger derfor af de eksperimentelle betingelser. Højere koncentrationer i gasfasen fører til højere gennemtrængningshastigheder. Derudover er der to fordelingskoefficienter, der påvirker permeation: (i) fordelingskoefficienten mellem gasfasen og barrierematerialet (Kg / b) (ii) fordelingskoefficienten mellem barrierematerialet og levneds midlet (Kb / f).
Medlemsinformation 4/2015
TEMA: IAPRI 2015
Disse fordelingskoefficienter er påvirket af polaritet, barrierematerialer eller levnedsmiddel, og permeabiliteten, samt opløselighed og molekylevægten af stoffet.
vigtigste oplysninger fra denne type af eksperiment er derfor den endelige koncentration af mineralske olieprodukter eller forurenende stoffer i fødevarerne.
Tykkelsen (l), i barrierematerialet er også en af de vigtigste parametre, der påvirker den funktionelle barriereydeevne. Tykkere barrierelag giver længere forsinkelse under givne gennemtrængningstestbetingelser. En vigtig faktor for effektive barrierematerialer er diffusionskoefficienten (DP) på gennemtrængningsforbindelsen i polymeren. Diffusionskoefficienten er materialekonstant, hvilket hovedsagelig afhænger af testtemperatur, barrierepolymeren samt af molekylevægten.
Desuden er koncentrationerne af de skadelige stoffer i gasfasen typisk lave. Som følge heraf kan det diskuteres om stofferne reelt er skadelige.
Den drivende kraft i ethvert migrations- eller gennemtrængningseksperiment er koncentrationsgradienten af en potentiel kontaminant mellem miljø (Cgas fase) og fødevarer (cfood). Migrationeksperimenter Migrationseksperimenter udføres typisk med rigtige emballager, enten i faste fødevarer eller i fødevaresimulatorer. Det vigtigste parameter, som er bestemt af migrationseksperimentet, er koncentrationen af det forurenende stof i maden. Migrationseksperimentet bør have det mest realistiske set-up. Migrationseksperimenter kræver analyse af de emballerede fødevarer eller fødevaresimulatorer og undersøger, om emballagen og den ilagte fødevare er i overensstemmelse med de ovennævnte migrationsgrænseværdier i slutningen af holdbarheden. De
Medlemsinformation 4/2015
Den største fordel ved at anvende migrationseksperimenter er den enkle forsøgsopstilling, som kan etableres i alle emballageprøvningslaboratorier. Gennemtrængningseksperiment Gennemtrængningseksperimenter ligner ved første øjekast migrationseksperimenter. Rigtige barrierematerialer er testet i henhold til deres barriereegenskaber overfor (model) kontaminanter. Den væsentligste forskel mellem migrations- og gennemtrængningseksperimenter er, at migranter typisk er tilsat i højere koncentrationer i papmaterialet før testning. Gennemtrængningseksperimentet undersøger, hvor meget af mineralolieforureningen, der trænger gennem den funktionelle barriere uafhængigt af den emballerede fødevare. De vigtigste oplysninger fra gennemtrængningseksperimenter er permeationshastigheden (P) af det gennemtrængende middel gennem den undersøgte funktionelle barriere.
Tidsforsinkelseseksperimenter Det typiske tidsforsinkelseseksperiment bruger en (quasi) konstant koncentration på den ene side af permeabilitetscellen. Koncentrationerne af kontaminanterne er valgt på en sådan måde, at ingen hævelsesvirkning af polymerbarrieren forekommer. De vigtigste oplysninger fra tidsforsinkelseseksperiment er diffusionskoefficienten (DP) samt fordelingskoefficienten (Kg / b). Eksperiment med tidsforsinkelsen er det mest omfattende evalueringsværktøj til funktionel barriere, fordi det bestemmer materialekonstanter som diffusionskoefficienter og fordelingskoefficienter, der er uafhængige af koncentrationer og barrieretykkelser, så længe hævelsesvirkninger undgås. Eksperimentet kræver på den anden side den mest sofistikerede eksperimentelle opsætning og brug for adgang til en migrationsmodelleringssoftware for at vurdere funktionel barriereudførelse af et barrieremateriale eller en belægning.
Høje koncentrationer medfører en risiko for, at de anvendte høje koncentrationer kan påvirke barrierematerialet. Kun identiske eksperimentelle betingelser (standardtilsætningsforsøgsniveauer, barrieretykkelser, gennemtrængningshastigheder) kan sammenlignes direkte.
19
Kursus
Emballering af fødevarer 6. oktober 2015 hos Teknologisk Institut i Aarhus Baggrund Kravene til fødevareemballage er stigende i disse år. Udover store krav til emballagers primære funktionalitet, såsom mekanisk styrke, barriereegenskaber, brugsegenskaber etc., stilles der også lovkrav til emballagernes sundhedsmæssige kvalitet. For alle virksomheder, som sælger eller anvender emballage til fødevarer, er det derfor påkrævet at have opdateret viden på området. Dette får kursisterne mulighed for at opnå ved deltagelse i kurset ”Emballering af fødevarer”. Kursusindhold Kurset omhandler emner som: • Forskellige emballagematerialer til fødevarer • Forskellige fødevarers krav til emballagen • Emballagers barriereegenskaber overfor gasser og lys
20
• Migration fra emballage til fødevarer (lovkrav og testmetoder) • Aktiv emballering Kursisterne får et godt overblik over de forskellige krav, som fødevareemballage skal opfylde. Kurset henvender sig til såvel emballageindkøbere og -teknikere som salgskonsulenter og andre med faglig interesse for fødevareemballage. Praktiske oplysninger Kursusdato: Tirsdag d. 6. oktober 2015 Sted: Teknologisk Institut i Aarhus Yderligere information om kurset og tilmelding kan findes på: www.teknologisk.dk/k54019
Medlemsinformation 4/2015
Kursus
Lean Logistics - optimer din logistik med Lean-tankegangen 7.-8. oktober 2015 på Teknologisk Institut i Taastrup
Lean-tankegangen breder sig til logistikken og forsyningskanalerne. Lean stiller krav til alle virksomhedens funktioner omkring produktions- og handelsprocesserne. Her kan der både tabes og vindes, når forsyningskæderne synkroniseres efter Lean-tankegangen. Lean Logistics kan beskrives som et tæt forbundet system af logistiske initiativer, der kan forbedre konkurrenceevnen. Lean Logistics dækker således både den interne og eksterne logistik samt - lige så vigtigt - interaktionen med produktionen. Hvorfor Lean Logistics? Hvis man oversætter de to ord hver for sig, kan man sige, at Lean Logistics er sunde og trimmede processer, der omhandler indkøb, distribution, vedligeholdelse/forbedringer og som samtidig sørger for, at det rigtige materiel og det rigtige personale er til stede. Det er det, som lykkedes for japanske Toyota, og som andre virksomheder søger at gøre efter. Og der er meget at opnå, hvis en virksomhed/forsyningskæde efter denne model kan optimere logistikken og slanke infrastrukturen og herigennem sørge for, at det er de rigtige varer, der i den rette mængde ligger på lager, nemlig: • Færre logistikomkostninger i forsyningskæden • Mindre lagre • Nedbringe gennemløbstider/bedre rettidige leveringer • Forbedret datafangst, vedlige-
Medlemsinformation 4/2015
holdelse og distribution på tværs af virksomheder • Synkrone arbejdsgange på tværs af virksomhederne i forsynings kæden To-dags kursus Emballage og Transport afholder kurset over to dage, hvor de forskellige aspekter i Lean Logistics bliver gennemgået ved bl.a. cases, værktøjer og relevant teori. • • • • •
Oversigt over Lean Logistics Intern logistik Vareflow i forsyningskæden Informationsflow Samarbejde i forsyningskæden
Praktiske oplysninger Kurset afholdes på Teknologisk Institut i Taastrup over 2 dage den 7.-8. oktober 2015. Tilmelding og yderligere information Yderligere information kan fås ved henvendelse til Finn Zoëga på telefon 72 20 31 70. Tilmelding på www.teknologisk.dk/k54023
21
Kursus
Maskindirektivet - indhold og konsekvenser 20. - 21. oktober 2015
Maskindirektivets krav skal opfyldes af alle: - Nye maskiner, som ibrugtages - Nye eller brugte maskiner importeret udenfor EU - Maskiner, som sammenbygges til anlæg - Brugte maskiner, som ombygges væsentligt - Maskiner, som udvikles, frem stilles og ibrugtages i eget regi Bliv i stand til selvstændigt at tolke Maskindirektivets indhold og håndtere de tilknyttede konsekvenser frem til en CE-mærkning. Der er lovkrav på området, og Det nye Maskindirektiv trådte i kraft pr. 29. december 2009. Vi tilbyder dig hermed et 2-dages kursusprogram, som giver dette overblik.
Kurset henvender sig til • Medarbejdere, der arbejder med specifikation af maskiner • Medarbejdere, der arbejder med vedligeholdelse af produktions maskiner • Medarbejdere, der vil sikre virk somheden et reglementeret udbudsmateriale • Medarbejdere der vil vide hvilke eksakte krav, man kan stille til dokumentation • Medarbejdere der arbejder med CE-mærkning Pris Kr. 7.900 ekskl. moms. Rabat Der ydes rabat ved tre eller flere deltagere fra samme virksomhed på samme kursus. Kursets formål er at sætte deltagerne i stand til selvstændigt at kunne tolke Maskindirektivets indhold og håndtere de tilknyttede konsekvenser frem til en CE-mærkning Yderligere information og tilmelding På www.teknologisk.dk/k48655
22
Medlemsinformation 4/2015
Kursus
Gør virksomheden klar til RFID 2-dages kursus, hvor forberedelserne og integration i virksomhedens processer og systemer i forbindelse med indførelsen af RFID er hovedtemaet. Kurset henvender sig til virksomheder, som har mål om øgede forbedringer i forsyningskæden. Indhold • Dataopsamling og middelware • Integration til virksomhedens ERP-systemer • Dataalignment og datapools (DADAS og GCI) • Elektronisk datakommunikation (EDI) til ordreafgivelse, fakturering, forsendelsesadvisering osv. • Hvordan kommer man i gang? • Handlingsplaner og implementering
Efter kurset har du fået • Grundig indføring i sammenhæng med nuværende og nye systemer, hvor RFID indgår • Belyst og fundet løsninger på forskellige integrationsproblemer i forbindelse med RFID • Gennemgået og arbejdet med "drejebog" for RFID implementering • Checkliste for forberedelserne til indførelsen af RFID Dato og sted 28. – 29. oktober 2015 i Taastrup.
Yderligere information og tilmelding På www.teknologisk.dk/k54022
Medlemsinformation 4/2015
23
Kursus
Emballageskolen 2015/16 Opstart 5. oktober 2015
Eller efter aftale Selvstudie samt workshops på Teknologisk Institut i Taastrup Læs mere på www.teknologisk.dk/k54011 eller kontakt Sektionsleder Emballage Søren R. Østergaard på telefon: 72 20 31 80
24
Medlemsinformation 4/2015
Kort nyt Ingen oxo-nedbrydelige poser På den Internationale gratis plastikposedag, som fandt sted den 3. juli, opfordrede en koalition af miljø- og affaldsforebyggelseorganisationer medlemsstaterne til at komme med foranstaltninger til at reducere antallet af “miljøskadelige engangsplastposer i overensstemmelse med kravene i det nye EU direktiv “og især de oxo-nedbrydelige af dem. Europa-Kommissionens nylige undersøgelse, viste, at 92% af de adspurgte var enige i, at der bør træffes foranstaltninger til at reducere brugen af engangs plastposer, såsom indkøbsposer. De grønne grupper påpegede, at engangsplastposer indeholder giftige tilsætningsstoffer såsom hormonforstyrrende stoffer og kræftfremkaldende stoffer, som kan migrere ind i marine miljøer og ind i fødekæden via den marine fauna. Mens de hilste EU-direktivet om ændring af emballagedirektivet, der kræver at medlemsstaterne reducere brugen af plasticposer, velkommen, påpegede de, at de nye regler tillader fortsat brug af oxo-nedbrydelige poser “på trods af deres katastrofale indvirkning på det marine miljø, hvor de nedbrydes i mindre stykker plast, som umulige at fjerne fra miljøet . Sagen om unødvendige plastikposer viser klart, at en forbedring af miljøresultater og affaldshåndtering ikke kun bygger på moderne løsninger, men ofte samfundsmæssige ændringer. Ofte er vi bare nødt til at se på forbruget årtier tilbage, der havde meget mindre indvirkning på miljøet, som f.eks. genbrugsemballage. Kilde: www.eupackaginglaw.com, 7. juli 2015
Danmark: Opfordre til undersøgelse af kemiske grænseværdier for emballage til fødevarer Den danske socialdemokratiske MEP Christel Schaldemose har, støttet af Dansk Supermarked, i lyset af den aktuelle sag med emballage til mikrobølgepopcorn, bedt Kommissionen om at undersøge om anbefalinger og
grænseværdier for fødevareemballage er korrekt fastsat fra myndighedernes side. Hendes opfordring kommer i kølvandet af at Forbrugerrådet Tænks nylige test, viste at emballage til mikrobølge popcorn indeholder fluorerede stoffer, som kan overføres til maden, med risiko for at påvirker sundheden for mennesker indtager produkterne. I maj fjernede Coop mikrobølge popcorn fra sine 1.200 supermarkedskæder (Brugsen, Fakta, Kvickly og Irma), men produktet er stadig tilgængelig i Dansk Supermarkeds kæder. “Dansk Supermarked støtter fuldt planen om at revidere anbefalingerne og grænseværdier for fødevareemballage på europæisk plan,” siger Dansk Supermarked kommunikationschef Mads Hvitved Grand i en erklæring. De forventer, at politikerne ud over at stille krav til supermarkeder, producenter og andre, også tager ansvar og vurdere, om de har sat de rigtige grænseværdier” Hos Dansk Supermarked bliver produkterne på hylderne indtil myndighederne rent faktisk ændrer grænserne og forbyder stoffer eller produkter, der kunne forårsage en sundhedsrisiko. “Vi ændrer ikke vores politik fra uge til uge baseret på hvilken retning, forskernes holdning svinger. Hos Dansk Supermarked overholder vi utvetydigt de anbefalinger, anvisninger og begrænsninger, som myndigheder har fastsat, “ fortalte Mads Hvitved Grand til FødevareWatch. “Det er klart, at hvis vi mente, der var en risiko for menneskers sundhed i forbindelse med de varer, så ville vi fjerne dem fra hylderne,” sagde han videre. “Men vi handler i overensstemmelse med gældende lov og lovgivningsmæssige retningslinjer for grænseværdier, og så længe producenterne holder sig inden for rammerne, har myndighederne bestemt, at disse varer er uproblematiske.” Dansk Supermarked bemærker også, at de arbejder løbende med leverandører om at udvikle emballage. Det forventer at leverandørerne af den nu berygtede mikrobølge popcorn emballage vil komme med alternativer, som ikke indeholder fluorerede stoffer ved udgangen af året. Kilde: www.eupackaginglaw.com, 10. august 2015
EFSA rådspørger om fødevarekontaktmaterialer Det Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) rådspørger nationale agenturer og andre om et udkast til en videnskabelig udtalelse, hvori der fremsættes nye ideer til risikovurdering af materialer i berøring med fødevarer, som omfatter emballage, såsom det berygtede bisphenol A (BPA). EFSA eksperter fra Panel on Food Contact Materials, Enzymes, Flavourings and Processing Aids (CEF) har vurderet den seneste videnskabelige udvikling, der skal tages i betragtning, når man overvejer at lave en opdatering af EU’s retningslinjer for sikkerhedsvurdering af stoffer, der anvendes i fødevarekontaktmaterialer, og nu ønsker myndighederne feedback på de emner, der er fremsat i udkastet til den videnskabelig udtalelse. Den foreslåede udtalelse skitserer nye videnskabelige overvejelser, der kan bidrage til at forfine vurderingen af forbrugernes risici ved eksponering for fødevarekontaktmaterialer og for at give et højere beskyttelsesniveau, især for spædbørn og småbørn. EFSA siger, at udkastet giver EuropaKommissionen det videnskabelige grundlag for en diskussion blandt de der har ansvar for risikostyring - fortrinsvis de nationale tilsynsmyndigheder - om mulige konsekvenser for risikostyring. Kommissionen vil derefter rådgive EFSA om de mulige niveauer for forbrugerbeskyttelse, der skal overvejes i det næste skridt i denne proces - med andre ord en EFSA-vejledning om reviderede datakrav for fremtidige fødevarekontaktmateriale-applikationer. Konkret indeholder udkastet: • Forbedret skøn over forbrugernes eksponering for disse stoffer baseret på undersøgelser af fødevareforbruget og fødevare kategorier; • moderne tilgange, såsom model lering, til estimering af migra- tion af rester fra disse materialer til fødevarer; • forbedret toksicitet testnings strategier relateret differentieret tilgange og datakrav; og, • overvejelse af ikke-testmetoder til sikkerhedsvurdering af ikke forsætligt tilsatte stoffer (såsom urenheder og såkaldte ”nedbryd ningsprodukter“).
fortsættes næste side Medlemsinformation 4/2015
25
fortsat fra side 25
Kort nyt... Nationale eksperter fra EU-lande har allerede set udkastet som EFSA uddelte kopier af på sit seneste Food Ingredients og Packaging Networkmøde.
ved EPR-implementering med større ansvarlighed for alle involverede aktører og fremme en større adgang til sekundære kvalitetsråvarer til fremstillingsindustrien. En styrket EPR-ramme vil også bidrage til at nå nuværende og fremtidige emballagegenbrugs- og/eller genvindingsmål til de lavest bæredygtige omkostninger for samfundet.
Kilde: www.eupackaginglaw.com, 10. juli 2015
Emballageindustrien hilser støtte til EPR-regler velkommen Emballage interessenter på EU-plan gav en overvejende positiv reaktion på vedtagelsen af det finske udkast til betænkning om ressourceeffektivitet. For Extended Producer Responsibility Alliance (EXPRA), har Europa-Parlamentet i sin 9 juli afstemning erkendt at “den primære rolle som ERP skal spille i overgangen til en cirkulær økonomi, er at opfordre Europa-Kommissionen til at fastsætte” klare minimumsstandarder for EPR-krav “i et forsøg på at” sikre gennemsigtighed og omkostningseffektiviteten af EPRordninger “. Ved at indføre EPR-kriterier, vil EU-affaldslovgivningen hjælpe med at strømline dets gennemførelse, siger EXPRA. Det vil også sikre lige konkurrencevilkår for producenterne, producentansvarsorganisationer og andre aktører i affaldshåndteringsværdikæden. EXPRA er glad for at se Europa-Parlamentets betænkning igennem, der er et værdifuldt redskab for Kommissionen. MEP’erne har erkendt, at EPR kræver minimumsregler på EU-plan for at optimere at EPR fungerer i hele EU. De opfordrer også til en harmoniseret rapporteringsmetode til alle medlemsstater med eksternt verificeret statistik. De politiske beslutningstagere og interessenter skal arbejde sammen nu og sikre at dette kommer til at ske. Den Europæiske Organisation for emballage og Miljø (EUROPEN) var enige om nødvendigheden af at styrke EUregelsættet for EPR-ordninger med bindende minimumskrav for at sikre gennemsigtighed og omkostningseffektivitet af alle EPR-ordninger.
Lad være med at ændre fødevareemballagen EUROPEN gjorde indsigelse mod Parlamentets opfordring til at vurdere mulighederne for at erstatte standardemballage til fødevarer med biobaseret og biologisk nedbrydeligt, komposterbart materiale. For EUROPEN, ville dette være en “uforholdsmæssig markedsintervention” og i stedet for bør EU-politikere tage en livscyklustilgang, hvor de ser på hele værdikæden, i stedet for at indføre én emballagetype, mens man “ignorerer produktbehov, sikkerhed, egnethed til forskellige fødevareforarbejdningsteknologier, omkostningskonsekvenser for producenter, sortering og genbrugsinfrastruktur, markedets krav og forbrugernes behov En livscyklustilgang sikrer, at når der foretages ændringer i en del af værdikæden tages der hensyn de potentielle afvejninger, der påvirker ressourceudnyttelsen og affald i en anden del af værdikæden, mens ”one size fits all” regulerende foranstaltninger på tværs af produkter og affaldsstrømme ikke altid vil tilbyde de rigtige løsninger. Der er stadig behov emballagespecifikke politikker, der tager hele livscyklus af det emballerede produkt i betragtning. Kilde: www.eupackaginglaw.com, 10. juli 2015
Dette vil øge de lige vilkår blandt alle eksisterende EPR-ordninger, sikre en bedre omkostningseffektivitet
26
Medlemsinformation 4/2015
OFFICIELT r
se
lel
de
ed
-m
EU
er
er
rd
da
an St
ls re gø
dt
n ke
Be
Nye love, bekendtgørelser, cirkulærer og rådsdirektiver
Købes via boghandleren eller ses på biblioteket
Offentliggjorte forslag DSF M297936 Svarfrist: 2015-09-05 Identisk med ISO 668:2013/DAmd 1 Relation: ISO Transportenheder – ISO-containere – serie 1 – Klassifikation, dimensioner og bruttomasse DSF M297937 Svarfrist: 2015-09-05 Identisk med ISO 668:2013/DAmd 2 Relation: ISO Transportenheder – ISO-containere – serie 1 – Klassifikation, dimensioner og bruttomasse DSF M297814 Svarfrist: 2015-09-05 Identisk med ISO/DIS 13355 og prEN ISO 13355 rev Relation: CEN Emballage – Færdigpakket transportemballage og enhedslaser – Vertikal stokastisk vibrationsprøvning This International standard specifies a method to carry out a vertical random vibration test on a complete, filled transport package(s) and unit loads using a random excitation 1.
This test may be used to assess the performance of a package in terms of its strength or the protection that it offers to its contents when it is subjected to vertical vibration. It may be performed either as a single test to investigate the effects of vertical vibration or as a part of a sequence of tests designed to measure the ability of a test specimen to withstand a distribution system that includes a vibration hazard. NOTE – In the following text a package or unit load is called a test specimen.
Bekendtgørelser Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods BEK nr. 931 af 8. juli 2015 Offentliggørelsesdato: 1. august 2015 Transport- og Bygningsministeriet Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om fødevarehygiejne BEK nr. 932 af 30. juli 2015 Offentliggørelsesdato: 4. august 2015 Miljø- og fødevareministeriet
Nye DS-godkendte standarder fra CEN, CENELEC og ESTI DS/CEN/TS 16861:2015 Godkendt som DS: 2015-06-12 Varenummer: M289629 Plast – Genvundet plast – Bestemmelse af udvalgte markørforbindelser i genvundet polyethylenterephatalat (PET) til fødevarer
Nye anmeldte tekniske forskrifter fra EU, EFTA- og WTO-lande DS/EN 12674-4:2015 DKK 282,00 Identisk med EN 12674-4:2016 Rullecontainere – Del 4: Krav til ydeevne This European Standard specifies appropriate tests and levels of performance for roll containers and dollies manufactured in all materials. Assembled for use and stacked for storage when tested in accordance with EN 12674-3. DS/EN ISO 12625-16:2015 DKK 412,00 Identisk med ISO 12625-16:2015 og EN ISO 12625-16:2015 Tissuepapir og tissueprodukter – Del 16: Bestemmelse af optiske egenskaber – Opacitet (papirbaggrund) – Diffus reflektansmetode This part of ISO 12625 specifies testing procedures for the instrumental determi-nation of opacity paper backing of tissue paper and tissue products by diffuse reflectance. This part of ISO 12625 also gives specific instructions for the preparation of test pieces (single-ply, multi-ply products), where special precautions may be necessary. It can be used to determine the opacity of tissue paper and tissue products which contain fluorescent whitening agents, provided the UV content of the radiation incident on the test piece has been adjusted to conform to that in the CIE illuminant C using a fluorescent reference standard provided by an ISO/TC 6 author-ized laboratory as described in ISO 2470-1. This International Standard is not applicable to coloured tissue paper and tissue products, which incorporate fluorescent dyes or pigments.
Medlemsinformation udgives af Emballage og Transport, Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup Telefon 72 20 31 50, Telefax 72 20 31 85, E-mail: et@teknologisk.dk E&T har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00 Medlemsinformation udkommer 6 gange årligt Redaktion: Lars Germann (ansv.) og Betina Bihlet, layout. Copyright: Medlemsinformation er skrevet for og udsendes kun til medlemmer af E&T samt til Instituttets faglige udvalg. Artikler må gengives i fuldt omfang med kildeangivelse. WEB adresse: www.teknologisk.dk/22783 ISSN 1601-9377
Medlemsinformation 4/2015
27
ME S
UDSTI LL I
ER NG
R& SE
KURSER & KONFERENCER
Kurser i 2015
Messeoversigt 2015
September
2.-3. 8.-9. 16.-17.
Periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s, Taastrup Maskindirektiv, Aarhus RFID og anvendelsen i forsyningskæden, Taastrup
16.-17. september Transport & Logistik Schweiz Bern, Schweiz
Oktober
5. 6. 7.-8. 20.-21. 28.-29.
Emballageskolen, selvstudie, Taastrup Emballering af fødevarer, Aarhus LEAN Logistics, Taastrup Maskindirektivet, Taastrup Gør virksomheden klar til RFID, Taastrup
16.-19. september Foodtech Balkan Beograd, Serbien
Se endvidere: www.teknologisk.dk/uddannelser
22.-24. september HI Industri 2015 Herning, Danmark 28.-30. September Pharma EXPO Las Vegas, NV, USA
Konferencer i 2015 International FoodTech India 10.-12. September
New Delhi, Indien
29. sep. – 1. okt. FachPack Nürnberg, Tyskland
Innovations in Food Packaging, Shelf Life and Food Safety
15.-17. September
München, Tyskland
PTS Coating Symposium
16.-17. September
München, Tyskland
ECC-10, 10th European Congress of Chemical Engineering
13.-17. oktober Fakuma Friedrichshafen, Tyskland
26. sep. – 1. okt.
Nice, Frankrig
Annual Blow Molding Conference 2015
20.-23. oktober Scanpack 2015 Göteborg, Sverige
11.-13. oktober
PA, USA
10.-14. oktober Anuga FoodTech Køln, Tyskland