Medlemsinformation nr. 5 - Emballage og Transport

MEDLEMSINFORMATION - udgives af Emballage og Transport

Nr. 5 – oktober 2013

IKT og forretning smelter sammen v/Jan Overgaard, sektionsleder og Lars Germann, centerchef

Hvorfor skal vi i fremtiden være ekstra gode til at anvende IKT (informations- og kommunikationsteknologi) – fordi IKT og forretning smelter sammen. IKT, IT og digitalisering… Der findes i dag mange betegnelser for at sætte strøm til en eller flere arbejdsprocesser. Danmarks digitale økonomi er vokset i betydning gennem en længere årrække. IKT-erhvervet tegner sig for en stadig større andel af vores BNP – i 2010 var tallet 5,8 procent af

Danmarks samlede BNP, nok så vigtigt, så tror alle at tendens forsætter.

Som følge af den øgede digitalisering opstår der nye forretningskoncepter, fx når detailhandelen bruger e-handel, når produktionen automatiseres og digitaliseres, eller når en af vores vigtigste indgange til virksomheder, netbanker og flyselskaber går gennem en app på telefonen. Samtidig viser undersøgelser, at digitalisering af virksomhedernes interne processer, forretningsmodeller, produkter og tjenester øger både produktiviteten og innovationen i det danske erhvervsliv.

Ifølge en interview-undersøgelse fra IBM mener mere end 80 % af IT-chefer i hele verden, at data-analyse og data-warehouse er den mest kritiske aktivitet for deres virksomfortsættes næste side

EMBALLAGE OG TRANSPORT

INDHOLD

fortsat fra forsiden

En projektmulighed ���������������������������3 Besøg det nye UNICEF verdenslager i København ���������������������������������������5 Scanstar 2013 vindere ���������������������6 Stor interesse for støjsvag distribution i ydertimerne �����������������������������8 Vi mangler viden om ilts betydning for fødevarekvalitet! �����������������������10 TEMA: IAPRI 2013: Temperaturstyret iltregulerende ventil til frugt- og grøntemballage �����������12 Analyse af store emballerede forsendelser i intermodal transport �������������������14 Risk Management i Extended Enterprises (Risk Mee) ���������������������������������������16 ’Et kig ind i fremtiden’ �������������������19 Vejene flyder med tabt gods ���������21 KURSER: Introduktion til RFID i logistikken �����������������������������������22 Periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s til farligt gods �������������������23 Værktøjer til logistikstyring �����������23 ISO 14001 og miljøledelse �������������24 Kort nyt �������������������������������������������24 Officielt �������������������������������������������26 Kurser & konferencer ���������������������28 Messer & udstillinger ���������������������28

2

hed. Den stigende anvendelse af IT-værktøjer betyder at flere og flere forretningsdata bliver tilgængelige, og erfaringen fra virksomheder, som kombinerer og anvender disse data til salgs- og driftsoptimering viser, at der ligger et kæmpe uudnyttet potentiale i disse data. Ved at udnytte dette potentiale, kan både små og store virksomheder opnå store konkurrencefordele.

Teknologisk Instituts rolle Teknologisk Institut har som et GTS-institut en særlig opgave med at formidle ny teknologi til Danmarks virksomheder. Det gælder også indenfor IKT, så de udnytter de nye digitale muligheder. Inden for detailhandelen er teknologi og digitalisering en af de tendenser, der i de senere år har transformeret detailhandelsbutikkers forretningskoncepter, så butikkerne i dag i højere og højere grad sælger produkterne på internettet. Inden for dagligvarehandlen indsamler dagligvarekæderne store datamængder gennem eksempelvis kasseapparater, smartphones og via nettet. Informationerne anvendes til at optimere sortimentet, sætte prisen og til at give gode tilbud, baseret på analyser af købsadfærden. Det handler altså om at indhente data om alt fra salgsstatistikker til indkøbsvaner, og udnytte denne kundebaserede information i sin forretning. Det nye it-fænomen er derfor blevet Big data.

Hos Emballage og Transport har vi gennem en række længerevarende projekter tilegnet os praktisk viden om anvendelse af it i forskellige typer af virksomheder. Innovationscenter

for eBusiness, Auto-ID testcenteret og Fremtidens Handel er blot eksempler på denne videnopbygning, som vi gør os umage for at formidle til erhvervslivet. Den stigende e-handel og de nye forretningskoncepter øger efterspørgslen efter nye logistiksystemer, hvor en vare eksempelvis leveres direkte fra leverandøren til kunden. På denne måde slipper de detailhandlende for selv at have lagerkapacitet og sikre et effektiv logistiksystem.

Emballage og Transport vil også fremadrettet – blandt andet med oprettelsen af en ny sektion: Digitalisering - følge udviklingen indenfor logistik og IKT. Vi ser konkret frem til, at regeringen på baggrund af anbefalingerne for det nedsatte Vækstteam for IKT i starten af 2014 offentliggør en egentlig Vækstplan for IKT. Vækstplanen vil i lighed med de foregående vækstplaner om eksempelvis det blå Danmark samt kreative erhverv og design skitsere initiativer, der skal være med til at skabe vækst inden for IKT-erhvervet, men også vækst i det brede danske erhvervsliv.

Medlemsinformation 5/2013

En projektmulighed Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), konsulenthuset Incentive og Teknologisk Institut er gået sammen om at få gjort noget ved logistikken og transporterne i forbindelse med byggerier.

Bygge- og anlægsprojekter er storforbrugere af materialer. Materialerne omfatter såvel leverancer til byggepladsen som borttransport fra pladsen af eksempelvis jordmaterialer og i mindre grad affald. Forsigtig anslået udgør transporterne til og fra byggepladserne i disse år til 7-8 % af den samlede mængde af gods på vejene i Danmark. Alene denne transportvolumen betyder, at der vil kunne hentes store besparelser såvel økonomisk som energi- og miljømæssigt ved at reducere omfanget af kørslen.

En række undersøgelser (WRAP, 2011; NIRAS, 2003; Incentive, 2013 mm.) har vist, at der findes et betydeligt potentiale for at forbedre og optimere denne logistik. En vigtig forklaring på dette er, at transport og logistik i relation til byggerier ikke har den store bevågenhed blandt bygherrer og entreprenører. Der er tale om en serviceydelse, der ofte ikke indgår i den samlede planlægning af byggeriet. Håndteringen bliver derfor ret tilfældig og ukoordineret, med høje omkostninger og en del unødvendig eller dårlig udnyttet kørsel til følge.

Bygge- og anlægssektoren har historisk været en af de dominerende sektorer i dansk økonomi, idet den ud over entreprenørers og rådgiveres arbejde også inkluderer dele af industrisektoren, ejendomssektoren og infrastrukturen. Denne placering forventes fastholdt i mange år fremover. Sektoren er blevet mere effektiv over tiden, men er stadig præget af mange håndværksmæssige traditioner, og som i andre lande halter den bagefter på produktiviteten. Der er med andre ord en række muligheder for at effektivisere sektoren og forbedre dens konkurrenceevne - et forhold som også Produktivitetskommissionen arbejder med at udrede. Et område, der tydeligvis ikke har været viet

Medlemsinformation 5/2013

megen opmærksomhed, er den logistik og transport af materialer og services, ethvert byggeprojekt kræver. Bl.a. på grund af den høje service og fleksibilitet transporterhvervet tilbyder kunderne i byggeriet, er der fra byggeriets side ikke blevet stillet særlige krav til optimering og ressourceudnyttelse. Fleksibilitet i leverancerne er tydeligvis den afgørende parameter, når logistik og transport fastlægges.

At omkostningerne til transport og logistik samlet set udgør en beskeden del af den samlede entreprisesum, er uden tvivl også af stor betydning. Dertil skal lægges, at disse omkostninger ofte vil være skjult for bygherren og rådgiverne, hvorfor fokus ikke er på disse dele af processen.

Tidligere undersøgelser En række tidligere studier udført af bl.a. NIRAS (NIRAS, 2003) har med stor tydelighed underbygget, at transporter til byggerier ikke er velorganiserede. Det betyder eksempelvis, at kapacitetsudnyttelsen på bilerne er mindre god, og at der ofte

er mange tomkørsler. Herudover er det almindeligt, at byggepladserne dagligt betjenes af mange varebiler med små leverancer. Det skyldes, at der ikke sker en koordinering mellem de enkelte entreprenører på byggepladsen.

Trængselskommissionen har i sin rapport fra foråret 2013 peget på disse problemer, og i en efterfølgende rapport til Transportministeriet (Incentive, 2013), er problemer og muligheder yderligere analyseret. Baseret på de her nævnte analyser samt erfaringer fra projekter i Sverige og England (WRAP, 2011), ses der at være store besparelsespotentialer. Disse kan nås ved at anvende konsolideringscentre på linje med citylogistikcentre til visse typer af transporter. Og for de tunge transporter ved at muliggøre returtransporter med de samme køretøjer.

Nedenstående figur indikerer omfanget af de tunge transporter opgjort som køretøjskilometer for transporter relateret til byggeri. Disse udgør ca. 17 % af de samlede, nationale fortsættes næste side

Figur 1. Tunge byggematerialers andel af den samlede nationale godstransport på vej, mio. kørte km med læs i 2011. Kilde: (Danmarks Statistik, 2013)

3

fortsat fra side 3

En projektmulighed... køretøjskilometre med tunge køretøjer. Med en så stor procentandel af trafikarbejdet, vil effektiviseringer af disse transporter have en effekt, der vil kunne mærkes såvel miljømæssigt som trafikalt. Og det må forventes, at der ligeledes vil være betydelige økonomiske besparelser at hente.

Målsætningen for projektet er: ”Gennem en bedre organisering og effektivisering af byggeriets logistik af materialer, affald og materiel skal belastningen af miljøet fra transporter til, på og fra byggepladsen reduceres.”

Samtidig vil denne forbedring bidrage til, at hele byggeprocessen effektiviseres, sikkerheden øges og den leverede kvalitet forbedres til gavn for den samlede produktivitet.

En effektiv måde at gennemføre en udvikling af logistik- og transportprocessen inden for byggeriet, kan være med støtte fra en SBi-anvisning. En anvisning vil være baseret på erfaringer fra gennemførte byggerier og vise, hvilke tiltag der kan anvendes, og hvad effekterne af disse tiltag vil være.

Anvisningen har den store fordel, at den er en autoritativ guide til udvikling og styring af byggeriet. Det tætte samarbejde mellem SBi, entreprenører og bygherrer sikrer, at der i dialogbaseret form sker en løbende opsamling af erfaringer.

Den sidste anvisning inden for dette område blev udarbejdet i 1996 med titlen ’Introduktion til byggelogistik’ (Clausen, 1996). Effekterne synes desværre at have været aftalende, hvilket efterfølgende studier (NIRAS, 2003) og Trængselskommissionen, 2013) synes at bekræfte. Med fokus på udviklingen i såvel byggeriet som transportsektoren, er der derfor behov for at analysere problemstillingerne på ny, samt pege på nye måder at organisere processerne på. At inddrage klimadimensionen er et vigtigt eksempel på dette. Og at dette er en relevant overvejelse bekræftes ligeledes af de udmeldinger Produktivitetskommissionen er fremkommet med såvel inden for transportområdet som inden for området byggeri.

4

Såvel Produktivitetskommissionen som SBi peger på behovet for at produktiviteten og industrialiseringen inden for byggeriet bliver øget. Og når denne udmelding ses i sammenhæng med Trængselskommissionens udmeldinger om muligheder for at optimere transporter inden for byggesektoren, synes projektet at være tiltrængt (Incentive, 2013 og Trængselseskommissionen, 2013). Bedre planlægning og større gennemskuelighed i projekterne vil bane vejen for mere effektive og omkostningslette byggerier til gavn for både bygherrer, brugere og for omgivelserne. Sidstnævnte ikke mindst i form af reducerede trafikale og miljømæssige belastninger.

Delmål og de mulige alternativer Ved systematisk at indsamle og bearbejde viden om, og erfaringer med, nuværende byggeprocesser og deres betydning for håndtering af transport og logistik, opstiller vi i samarbejde med deltagerne en række alternativer.

Alternativerne fokuserer på: - At inddrage beslutninger om planlægning af transport og logistik allerede i de indledende faser af planlægningen af byggeriet.

- At fokusere på mere rationelle og industrialiserede processer, som sikrer en mere optimal byggeproces bl.a. gennem at have fokus på transport og logistik.

- At demonstrere, at bedre planlægning fører til mindre og mere miljørigtig transport, og at denne proces samtidig understøtter en udvikling af et mere rationelt byggeri.

- At krav til integrering af transport og logistik indskrives i kravspecifikationerne til byggeriet (fra bygherrer og rådgiver).

- At der kan opnås (betydelige) besparelser i trafik- og miljøbelastning samtidig med, at der spares økonomiske ressourcer i byggeprocessen (lavere samlet entreprisesum).

- At erfaringerne fra en bedre organisering af byggeriet vil have afsmittende effekt på andre sektorer.

Projektets indhold Gennem en aktiv planlægning, styring og opfølgning på hele byggeprocessen,

som inddrager erfaringer fra logistikog transportsektoren, arbejdes der på flere udviklingsfronter med optimering og effektivisering af byggelogistikken.

I optimeringen fokuseres på at skabe øget bæredygtighed såvel ud fra en miljømæssig som ud fra en økonomisk vinkel. Resultatet af projektet vil være en mere gennemsigtig og effektiv proces i relation til byggelogistik, som både inddrager kravstillelse, udførelse på byggepladsen, transport på byggepladsen, lagerforhold og transport til byggeriet.

En udviklingsfront er afprøvninger på flere byggesager, som bl.a. afdækker beslutningsgangene i byggeriet, og hvordan man i praksis kan effektivisere processen med fokus

Fakta Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) skaber forskningsbaseret viden der forbedrer byggeriet og det byggede miljø. Instituttet har ca. 120 medarbejdere og omsætter årligt for ca. 70 mio. kroner. SBi er en del af Aalborg Universitet og har til huse i Sydhavnen i København.

I 2007 SBi fusionerede SBi med Aalborg Universitet.

Incentive er et konsulenthus, der er specialister i økonomisk analyse, og som arbejder for en række af Danmarks førende offentlige og private virksomheder, herunder Novo Nordisk, Lundbeck, ALK, Pfizer, DSB, Transportministeriet og Finansministeriet.

Teknologisk Institut, Emballage og Transport – Centeret arbejder med transport og logistik i sammenhæng med forsyningskæder.

Logistikken er en metodisk fremgangsmåde til at integrere, effektivisere samt udvikle forbedringer i forsyningskæderne. Samarbejde er i dag et væsentligt element i løsningerne. I samarbejde med instituttets Byggeridivisonen er udviklet et kursusforløb kaldet ’Byggelogistikskolen’. Centeret driver tillige Danmarks førende Auto-ID center (RFID og mærkningsteknologier), som indgår i projektforslaget.

Medlemsinformation 5/2013

på byggelogistik fra leverandør til indbygning. Byggesagsafprøvningerne gennemføres på toneangivne byggesager, og projektet inddragelser førende byggeparter og transportkompetencer aktivt i afprøvningen på sagerne.

Projektet søges gennemført i en række indbyrdes koordinerede aktiviteter: 1. Gennemførelse af effektiv byggelogistik på flere byggesager

2. Vejledning i effektiv byggelogistik med produktivitetsudvikling 3. Udvikling af transportstyring, leverancelokalisering og lagerhoteller 4. Benchmarking, perspektivering og innovationsstrategier 5. Afprøvning af uddannelse med dokumenteret kompetenceløft.

i tilknytning til byggerier. Herved reduceres energiforbrug og miljøbelastning, ligesom de transport- og logistikmæssige omkostninger også reduceres.

Derfor søges dette finansieret via Trafikstyrelsens Center for Grøn Transport under ordningen energieffektive transportløsninger.

Projektet har som hovedfokus at nedbringe den trafikale belastning

Besøg det nye UNICEF verdenslager i København Teknologisk Institut Forum for Logistik og E-handel arrangerer i samarbejde med Transportens Innovations­ netværk besøg på UNICEFs nye verdenslager i København den 24. oktober 2013.

Introduktion UNICEF har i mange år haft deres lager på Marmormolen i København.

I forbindelse med, at der på dette område skulle opføres en ny FN-by, skulle man opføre et nyt verdenslager.

UNICEF har derfor nu opført et helt nyt lager, bestående af et højlager, et lavlager, pakkeri og varemodtagelse, i alt mere end 25.000 m2.

Kravene til opbygningen af UNICEFs nye lager har været meget komplekse, blandt andet på grund af de mangeartede varer, der skal håndteres på lageret, herunder medicin, der kræver batch- og temperaturstyring samt GDP-certificering fra Lægemiddelstyrelsen. Lageret skal også både kunne supportere UNICEF’s daglige operationer rundt om i verden, men også kunne håndtere logistikopgaven ved katastrofesituationer, hvor der på kort tid skal kunne pakkes og sendes store mængder nødforsyninger til alle steder på kloden.

Udfordringen ved opførelsen af det nye lager har derfor været at skabe en fleksibel løsning, hvor meget forskelligartede varer, skal kunne sendes ud til hele verden med meget kort varsel.

Medlemsinformation 5/2013

Program 10:30 10:45

11:00

12:00

13:00

15:00

Ankomst og registrering Velkomst og introduktion v/Seniorkonsulent Jakob Kobbernagel, Teknologisk Institut Katastrofal logistik v/Copenhagen Center for Disaster Research Indlægget vil være på engelsk Om UNICEF og det nye centrallager v/Susanne Fraisse, Warehouse Manager, UNICEF Supply Divsion Rundvisning v/Susanne Fraisse, Warehouse Manager, UNICEF Supply Divsion Afslutning

Afhængigt af antallet af deltagere vil rundvisningen foregå i hold. Der vil blive serveret sandwich/drikkevarer.

Ret til ændringer forbeholdes

Praktiske oplysninger Sted: UNICEF, Oceanvej 10-12, 2150 Nordhavn Pris: Medlemmer af Forum for Logistik og E-handel og Transportens Innovationsnetværk kan deltage for kr. 500,-. Hertil kommer moms i henhold til gældende regler. Prisen inkluderer traktement i løbet af dagen.

Tilmeldingsfrist: 21. oktober 2013 Yderligere oplysninger: Hvis du ønsker at vide mere om Forum for Logistik og E-handel kan du gå ind på

www.teknologisk.dk/808 Betingelser ved afmelding: Efter tilmeldingsfristen refunderes det indbetalte beløb ikke. Såfremt du er forhindret i at deltage, er du naturligvis velkommen til at overdrage din plads til en kollega.

For yderligere information kontakt Seniorkonsulent, Jakob Fredslund Kobbernagel, Email: jfk@teknologisk.dk, telefon: +45 72202727

5

Scanstar 2013 vindere I årets Scanstar deltog 16 emballager fra de Nordiske lande. Af dem blev 8 tildelt en Scanstar. Danmark og Finland fik hver to, tre til Norge og en til Sverige. Det almene niveau på deltageremballagerne var højt.

De fleste løsninger var i kategorien transport. Forbrugeremballagerne var mindre repræsenteret, måske på grund af de trange økonomiske vilkår.

Løsningerne var for det meste baseret på eksisterende platforme, hvor de løste konkrete problemer, kun et fåtal udnyttede ny teknologi til at sætte en

Køkkenhave boks Beskrivelse: Stora Enso Packaging fra Finland har i samarbejde med finske Fiskars Abp udviklet en emballage til Fiskars køkkenhave, et apparat med lys og vækstunderlag til urter.

Emballagen består af en papkasse af bølgepap med indlæg og yderside med smukt tryk. Den ydre emballage fungerer også som indlæg i den indre.

Juryens motivering: Boksen repræsenterer exceptionelt godt design med integration af mange funktioner, den har en god materialeanvendelse og den har en ny enkel åbningsklap samt en elegant finish.

6

ny standard. Hvis økonomien tillader det, håber juryen at se flere nye løsninger baseret på ny teknologi til næste år. Scanstar vinderne går videre til WorldStar konkurrencen, hvor WPO’s jury mødes i november.

Juryen.

Gulvdisplay med stor styrkekapacitet

Transport- og forsendelsesboks til vin

Beskrivelse: Tidligere emballering af Coca-Cola har bestået af bakker. Flaskerne pakkes nu i krympeplast og har brug for et underlag for at kunne stables. Et underlag til 24 flasker, hvor flere kan stilles på et display fungerer både som transport- og salgsemballage. Emballagen fremstilles af Glomma Papp, Norge.

Beskrivelse: DS Smith Packaging Danmark har udviklet en ny transport- og forsendelsesemballage af bølgepap til forskellige slags vinflasker. Tre forskellige vinflasker kan lægges i emballagen og pakkes enkelt.

Den er endog nem at åbne med en tearstrip. Emballagens styrke er testet og egner sig til kundespecifikke leverancer.

Juryens motivering: Emballage er en god løsning til mindre butikker, enkel at stille op og håndtere, har høj kvalitet på tryk, den er fugtbestandig. Den understøtter mærket/brandet.

Juryens motivering: Emballagen giver god beskyttelse af produktet, den er enkel at bruge til forskellige slags flasker. Den løser et problem som standardemballagerne ikke kan. Den er let at åbne.

Materialet kan genbruges.

Medlemsinformation 5/2013

Ekornes H-clips system Beskrivelse: Norske Peterson Packaging AS har udviklet et nyt låsesystem til bølgepapemballager. Låsen af plast fungerer samtidig som bærehåndtag og erstatter således clips, tape eller lim. Ved åbning behøver man ikke at bruge en kniv eller andre skarpe genstande som kan skade produktet, i dette tilfælde en kostbar Ekornes stol.

Juryens motivering: Løsningen er ny innovation som løser et håndteringsproblem.

Lukning og åbning skader ikke møblet. Håndtaget er fast og godt at tage fat i. Plast og bølgepap kan genbruges separat.

Sammenpakning af ”maksimum arm lamper”

Salgs- og serveringsboks til konfekture

Beskrivelse: Glomma Papp, Norge har udviklet et nyt koncept for materialehåndtering. Emballering af værdifulde arbejdslamper sker på værkstedsgulvet i samarbejde med produktionen. Indlægget muliggør emballering og låsning af lamperne enkeltvis. Når alle lamper er pakket lægges låg på. På samme måde kan æsken pakkes ud igen på fx et sygehus med at tage en lampe ud ad gangen, hvilket gør at de ikke beskadiges.

Beskrivelse: Fazer Konfektyr fra Finland har i samarbejde med formgiveren LFH Illuminating Brands og lettiske emballagefremstiller VG Kvadra Pak AS udviklet en ny kartonboks til konfekture. Boksen består af to dele som adskilles når den åbnes.

Emballagen er let at åbne. Den indre del fungere som et fad. Designet kombinerer de forskellige varemærker i en enkelt serie. Trykningen af delene sker simultant og hele emballagen egner sig til maskinel fyldning. Den skindende lak og farve fremhæver chokoladens blødhed, delikatesse og høje kvalitet.

Juryens motivering: Emballagen repræsenterer et nyt design af arbejds- og leveringsflow, som beskytter produktet, har et minimum af materialeforbrug og udgør en enkel og effektiv løsning for et dyrt produkt.

Juryens motivering: Emballagen repræsenterer et nyt design og funktionalitet gennem hele forsyningskæden. Emballagen er effektiv på emballeringslinjen.

Produktet er forseglet, genlukkelig samt giver en god forbrugeroplevelse. Tryk og design understøtter det gode band på butikshylderne.

Clas Olhson trækvægt flyttekasser Beskrivelse: Løsningen er udviklet af Smurfit Kappa Sverige for at lette stabling af kasser, samt muliggøre hjemtransport af 5+5 kasser ved hjælp af et håndtag.

Juryens motivering: Emballageløsningen er enkel og funktionel til transport og lagring af kasser, den repræsenterer et minimalt materialeforbrug.

Medlemsinformation 5/2013

Skræddersyet iltbarriere emballage til fiske- og skaldyrsprodukter Beskrivelse: Danske RPC Superfos a/s har udviklet en serie på fire bægertyper af formsprøjtet PP med en helt ny syrebarriere i kombination med membrantætning. Emballagen giver en holdbarhed for fiske- og skaldyrsprodukter i to år ved stuetemperatur.

Juryens motivering: Løsningen er en ny innovation med kombination af højeffektiv barrierer som giver lang holdbarhed. De syretætte etiketter giver samtidigt et godt produktdisplay. Emballagen er genlukkelig og egnet til måltidssituationen. Løsningen giver en omkostningsbesparelse versus aluminium. Kan som plastemballage genvindes enten som materiale eller energi.

7

Stor interesse for støjsvag distribution i ydertimerne Med stor deltageropbakning og pressebevågenhed har Teknologisk Institut afholdt konferencen ’Innovativ distribution’ i et samarbejde med Trafikstyrelsen, Transportens Innovationsnetværk, Incentive og Væksthus Syddanmark.

Her fik aktører fra den danske transportsektor og dagligvaredistribution inspiration til, hvordan fremtidens distribution af varer kan ske i ydertimerne.

Konferencen bød på otte oplæg spækket med konkrete facts, erfaringer og tips om fremtidens innovative distribution, som skal gøre det muligt at bringe flere varer ud i morgen-, aften- og nattetimerne under anvendelse af støjsvage løsninger. Herved kan både trængslen på vejene, CO2-udledningen og chaufførernes stress reduceres.

- Vi har i kraft af et par store projektsamarbejder og en hel del testkørsler indsamlet en masse

8

praktiske erfaringer om, hvad der skal til for, at det i det hele taget kan lade sig gøre at få lastbilerne til at køre i ydertimerne i Danmarks største byer, siger chefkonsulent Finn Zoëga fra Teknologisk Institut og fortsætter: Derfor er vi tilfredse med at have samlet mere end 100 aktører inden for transport- og distributionsbranchen, så vi kan sikre en videndeling om innovative løsninger til en bedre og mere optimal godstransport i byerne.

Støjsvagt udstyr til distribution er lige ved hånden Til anledningen havde Teknologisk Institut, Incentive og Væksthus Syddanmark inviteret en række leverandører til at fremvise deres nyeste støjreducerende udstyr til distribution af dagligvarer.

Alt dette grej kunne deltagerne nærstudere på en udendørs udstilling i tilknytning til konferencen. Eksem-

Medlemsinformation 5/2013

pelvis kunne de opleve den nyeste demomodel af en hybridlastbil fra Volvo.

Den dieseldrevne lastbil er udstyret med et batteri til opsamling af bremseenergien. Der skiftes automatisk over til el ved hastigheder under 25 km/t., så den bliver lydløs ved kørsel fx uden for det offentlige vejnet, hvor støjreglerne som bekendt er særligt strenge for aften- og natkørsel. De kunne også få demonstreret støjsvage

hånd- og el-palleløftere og meget mere.

Endvidere kunne deltagerne drøfte muligheder for at gennemføre distribution i ydertimerne med arrangørerne bl.a. Teknologisk Instituts transport- og logistikeksperter og få svar på, hvad der skal til for, hvilke udfordringer og løsningsforslag, der er til rådighed for at undgå myldretider ved distribution og herved opnå en mere effektiv og trafiksikker udbringning af gods ved morgen-, aften- og natkørsel.

- Vores erfaring er, at hvis man som distributør vil bringe varer ud i yderti-

Medlemsinformation 5/2013

merne – specielt om natten, så kræver det et indgående kendskab til støjreglerne, en god planlægning, en masse møder med kommunen, en række støjmålinger og et fornuftigt indkøb af relevant støjreducerende udstyr og fx kurser om støjsvag adfærd til chaufførerne. Alt det hjælper vi med at analysere på, sætte i gang og få til at lykkes, fortæller Finn Zoëga og tilføjer, at det nyeste støjreducerende grej typisk er dyrere end det almindelige, men at det til gengæld kan blive tjent ind ved, at vognparken kan blive bedre udnyttet i løbet af døgnet.

Det store fokus på natdistribution tiltrak i øvrigt både bladet Ingeniørens og Ekstra Bladets opmærksomhed og resulterede i dagene op til konferencen i en række artikler om fordele og ulemper ved natdistribution.

Ekstra Bladet havde sågar inviteret sine læsere på en lynafstemning om holdninger til lastbiler på vejene i og uden for myldretiden.

9

Vi mangler viden om ilts betydning for fødevarekvalitet!

Det blev konklusionen på den første temadag i projektet ”Industridrevet forskning og udvikling af fødevareemballage” under overskriften ”Ilt er fjende nr. 1 mod god fødevarekvalitet”. Fødevareindustrien var bredt repræsenteret inden for mejeri, nødder og kerner, forarbejdet kød og fisk, konserves og frugtjuice. Derudover deltog emballageleverandører og virksomheder indenfor konservering, gas og måleudstyr. I alt deltog 16 personer til mødet.

v/Helle Antvorskov, seniorkonsulent

Lys og ilt er en dårlig kombination Dagen startede med et indlæg af Jens Risbo fra Københavns Universitet LIFE, hvor deltagerne blev introduceret til emnet permeabilitet og ilt, hvor bl.a. de negative effekter af lys i kombination med ilt blev illustreret. Det medførte en del snak om muligheden for at fjerne de farligste bølgelængder i lyset med emballage, for at beholde en forholdsvis transparent emballage.

Ilt sammen med lys er en udfordring og sætter ofte krav til indholdet af tilsætningsstoffer for at bevare kvaliteten, og særligt farven af produktet.

Det vil man dog gerne undgå!

Restilt eller permeabilitet? Ofte skal der meget lidt ilt til for at produktet begynder at harske. Det er derfor ikke nok kun at tænke på at vælge en god emballage med tilstrækkelig barriere, da ilten opløst i produktet nogen gange kan være nok til skabe forringelsen. Hurtigvirkende iltabsorbere kunne afhjælpe problemet, men

10

de er ikke kommercielt tilgængelige i dag. De eksisterende principper er enten ikke egnede til fødevarekontakt eller er ikke økonomisk favorable.

Jens har flere projekter i gang. Et er forbedring af polylaktat´s (PLA) barriereegenskaber ved anvendelse af nanopartikler og et andet projekt går ud på, at flytte barriereegenskaberne ind i fødevaren ved at coate olipartikler, således at fx fiskeolie beskyttes bedre mod ilt.

Hvad kan vi med plasma?

Vikram Singh, Teknologisk Institut præsenterede en metode til at skabe helt ny funktionalitet for materialer.

Plasma er den fjerde tilstandsform, hvor man grundlæggende har tilført energi til gas. Lys er en form for plasma. Der findes tre teknikker til at bruge plasma, hvor to af dem ikke tilføjer noget ekstra til materialet, men blot omformer overfalden af materialet, så de bliver henholdsvis mere reaktive eller afvisende over for andre stoffer. Den sidste er en coating teknik, hvor man kan pålægge forskellige materialer i meget tynde lag. Ved at pålægge eksempelvis SiOx giver det en tynd glasoverfalde.

Indtil videre kan vi gøre papir vand- og vanddamptæt og planen er at arbejde mod at papir også er ilttæt.

Udfordringer er at papir frem for plast er mere ujævnt og derfor kan der nemt opstå sprækker. Disse huller skal fyldes ud før papiret er helt tæt.

Denne teknologi åbner op for, at vi kan introducere bionedbrydelige produkter på markedet uden at man skal være nervøs for, at emballagen nedbrydes før tid. Ved mekaniske bearbejdning blotlægges papirfibrene, hvorved emballagen bliver bionedbrydelig.

Den nuværende teknologi, som Teknologisk Institut råder over, gør det muligt at fremstille kold plasma, dvs. ved rumtemperatur og tryk. Det betyder, at processen kan operere under almindelige produktionsforhold.

Udfordringen er dog, hvordan plasma kan implementeres til industriel massefremstilling, som kræver en given produktionshastighed samtidig med at produktions- og investeringsomkostningerne holdes nede.

Skal vi investere i ny teknologi?

Torben Noer, RPC Superfos førte os sikkert igennem plastens forunderlige verden. Et skrulåg alene kan ikke holde ilt ude, derfor har de hos Superfos arbejdet intensivt på at indbygge barrierer både i beholder og låg. Metaldåsen er ekstrem god til at bevare en fødevare i lang tid, netop fordi den

Medlemsinformation 5/2013

er meget tæt og metaldåsen tåler autoklaveringsprocessen særdeles godt. For at det kan lykkes for plast kræves ændringer af kogeprogrammet for at få det ønskede resultat.

Resultatet er blevet en emballage, som næsten kan have samme holdbarhed. Almindeligvis giver metaldåsen 4 års holdbarhed, mens plastdåsen optimalt set forventes at kunne holde i 3 år. Det var en stolt Torben, som kunne fremvise den nye emballage, som oveni købet er præmieret med en Scanstar 2013.

Henrik Petersen, Bornholms afsluttede præsentationen med at fortælle om Bornholms oplevelser med implementering af den nye plastdåse, hvor Teknologisk Institut indledningsvis undersøgte forbrugerrespons på ideen bag den nye emballage. Motiverne for at investere i en ny emballage var: bedre forbrugeroplevelse og differentiering samt økonomisk og miljømæssig besparelse i kraft af mindre transport og mindre vægt af emballagen. Implementering har været en stor udfordring, og ikke mindst fordi alle problemerne først viste sig, da de begyndte fuldskalaproduktion.

Næsten intet af det oprindelige produktionsudstyr er tilbage, da hele håndteringen af den nye emballage er radikalt anderledes.

Eksempelvis blev restilt i emballagen en problemstilling, som man ikke var opmærksom på i den eksisterende emballage. Konklusionen er, at fuldskala test er en rigtig god ide tidligt i udviklingsprocessen. Investeringen har været enorm, og hvis Bornholms fik muligheden, ville de ikke gentage processen. Bornholms kan dog bryste sig af at have gjort et kvantespring i forhold til konkurrenterne og alle

Medlemsinformation 5/2013

har taget rigtig godt imod den nye emballage.

Innovation er kilden til konkurrencekraft og vækst. Det er desværre en kendt sag, at mange lanceringer ikke ender som det var forventet. Hvordan forbedre vi mulighederne for succes og reducerer risikoen ved en investering? Tværfagligt samarbejde er en mulighed for at reducere risikoen, men er dog samtidigt svært, hvis virksomheden ønsker at hemmeligholde sine udviklingsaktiviteter.

Hvordan kommer vi videre?

Efter de faglige indlæg blev det tid til åben debat om emnet i mere bred forstand: Fremtiden, udfordringer og muligheder.

Som allerede slået fast, så er fødevarens komposition i samspil med ilt meget svær at gennemskue.

Alle deltagerne på mødet var enige om, at det er rigtig svært at vurdere, hvad en emballage skal kunne for at beskytte tilstrækkeligt mod ilt. Mange af fødevarevirksomhederne kender simpelthen ikke sine produkter og emballage godt nok til at kunne sige om 1% ilt er kritisk for kvaliteten og holdbarheden. Et spørgsmål er derfor, hvordan skal fødevarevirksomheden gribe det an for at få den nødvendige viden?

Oversigt over ideer for det videre arbejde: • Det gode argument for hvorfor emballage generelt er vigtig for miljøet – madspild, hvordan sikres kvaliteten efter åbning af emballagen • Forbrugerrespons på forbedret kvalitet, giver det merværdi at pakke fødevare bedre ind?

• Hvor utæt er emballagen efter

håndtering i pakkeudstyret?

• Dataindsamling fra produktionen – hvor meget, hvordan og hvad bruger vi det til? Er ilt en vigtig parameter for at kortlægge kvalitet?

• Uddannelse af smagspaneler i virksomheden, for at vurdere et kritisk iltniveaus betydning for smag • Hvordan kommer vi restilt til livs? Konditionering i nitrogen før pakning, iltabsorbere eller andet…

• Hvordan sikre vi kvaliteten på eksportmarkederne, hvad udsættes vores produkter for og hvad betyder det?

• Bedre styr på funktionelle barrier med henblik på sikring mod migration fra genbrugsmaterialer. Hvordan kan nye materialer introduceres til fødevarekontakt Næste temadag med emnet ”Hvad er grøn emballage?” afholdes 11. december 2013.

Se www.teknologisk.dk/k54091

Teknologisk Institut vil inden for den nærmeste fremtid forsøge at finde muligheder for at sætte projekter i værk på bagrund af de input vi har modtaget på temadagen. Alle er velkomne til at byde ind med nye vinkler og problemstillinger til Helle Antvorskov pr. mail hean@teknologisk.dk eller telefon 72203169.

11

TEMA: IAPRI 2013

Temperaturstyret iltregulerende ventil til frugt- og grøntemballage v/Helle Allerman, seniorkonsulent

12

Gaskoncentration %

For at kompensere for store temperaturvariationer ved distribution af frisk frugt og grønt, har Emballage og Transport (E&T) udviklet en temperaturstyret iltregulerende ventil, der er designet til at opretholde optimal, modificeret atmosfære i perforeret plastemballage til frisk frugt og grønt.

Emballage og Transport deltog igen i år i det årlige IAPRI Symposium om emballage, som i år blev holdt i Findland. En af de tre præsentationer, som E&T gav var om en ventil, vi har udviklet til regulering af iltkoncentrationen i emballage til frugt og grønt.

At emballere frugt og grønt optimalt er ikke simpelt. Udfordringen ligger i at frugt og grønts livscyklus fortsætter efter de er høstet og emballeret. Respirationsprocessen er en nedbrydning af plantevævets kulhydrater under brug af ilt og med udskillelse af kuldioxid, vand og energi. Respiration, og dermed nedbrydning af plantevæv, afhænger af temperaturen, jo højere temperatur, jo højere respiration og dermed kortere holdbarhed for frugt og grønt.

For mange typer frugt og grønt er det derfor vigtigt, at det bliver opbevaret ved lave temperaturer (2-5 °C).

Emballeres frugt og grønt i emballager med for lav iltpermeabilitet betyder det, at ilten i emballagen på et tidspunkt vil være opbrugt og produktet bliver kvalt. Det er derfor vigtigt, at designe emballagen, så ilttransmissionshastigheden ind i emballagen svarer til produktets respiration ved optimal iltkoncentration (ofte 2-5 %) og den aktuelle

25% 20% 15%

O2 conc CO2 conc

10% 5% 0%

0

50 Timer

100

Figur 1. Viser en optimal kurve for iltkoncentrationen i perforeret emballage men frugt og grønt. opbevaringstemperatur (se figur 1).

Iltkoncentrationen inde i emballagen må aldrig blive nul.

En oplagt og billig løsning, der er meget udbredt inden for emballering af frugt og grønt, er mikroperforering af emballagefolien ved hjælp af lasere eller mikroskopiske nåle. Problemet er bare, at opbevaringstemperaturen for frugt og grønt ved distribution, og ikke mindst ude i butikkerne, varierer meget og det giver store udfordringer i forhold til optimering af emballage ved hjælp af mikroperforering alene.

Emballage til hurtigt respirerende produkter optimeret til 5 °C er for tæt, hvis produktet bliver opbevaret ved 23 °C. For at kompensere for de store temperaturvariationer, der er ved opbevaring og distribution af frugt og grønt, har E&T udviklet en temperaturstyret iltventil, der er designet til at opretholde optimal, modificeret atmosfære i perforeret plastemballage

til frisk frugt og grønt. Ventilen er konstrueret til at minimere ilttransmissionen gennem perforeringerne ved temperaturer mellem 2-5 °C, hvor produkternes iltforbrug er forholdsvis lavt, og gradvist øge ilttransmissionen, når temperaturen stiger og produktets iltforbrug bliver højere.

Ventilen udnytter plastfoliers forskellige udvidelseskoefficienter og består af en smal strimmel af plastfolie – broen, hvis ender er fastgjort over perforeringen på emballagefolien.

Folien til broen er udvalgt, så den har meget højere termisk udvidelseskoefficient end emballagefolien. Fastgøres broen til emballagefolien under kolde betingelser, vil broen udvide sig mere end emballagefolien og åbne sig, når temperaturen stiger.

For at verificere om ventilen åbner og lukker ved temperaturændringer er der taget fotografier med kort tidsinterval gennem temperaturforløbet. Fotografierne i figur 2 viser

Medlemsinformation 5/2013

Figur 2. Åben ventil ved 23 °C (til venstre) og lukket ved 4.0 °C (til højre).

5

14% iltkoncentra+on

broen ved 23 °C og 4 °C. For at se om ilttransmissionen gennem den perforerede film med ventil reduceres ved lave temperaturer og øges ved højere temperaturer er iltkoncentrationen i prototyper blevet målt og ilttransmissionen beregnet.

Resultaterne af forsøgene viste, at den meste effektive ventil reducerede ilttransmissionen gennem emballagen ca. 4 gange ved en tem­peratursænkning fra 23 °C til 5 °C (se figur 3 og 4). Emballager med 10 type15 25 sig 30 denne ventil vil20 derfor egne bedst til frugt og grønt, hvor forholdet Tid (+mer) mellem respirationshastigheden (RR) ved 23 °C og 5 °C er ca. 4. Produkter som fx gulerødder, asparges, og Golden Delicious Æbler vil være produkter, der vil have gavn af denne ventil.

På IAPRI Symposiet præsenterede forskere fra Thailand en porøs polypropylen (PP) film med højere ilttransmissionshastighed end eksisterende kommercielle film til emballering af frisk frugt og grønt. De plastfolier, der findes på markedet i dag har en iltpermeabilitet, der er for lav til emballering af hurtigt respirerende produkter og i dag, hvor markedet for forarbejdet frugt og grønt vokser, er der et stigende krav til emballage med høj iltpermeabilitet. Jo mere du forarbejder frugt og grønt, jo højere bliver respirationshastigheden.

PP trukket biaksialt under kontrollerede forhold, giver i en porøs folie med enestående høj oxygentransmissionshastighed (OTR). Folien kan anvendes som et ”åndbart vindue” sat på den mindre gennemtrængelige kommercielle BOPP (biaksialt orienteret PP) eller som lågmateriale.

Forskellige størrelser af åndbare vinduer var blevet testet på emballage til asparges og resultaterne viste,

12% 10% 8% 6% 4% 2% 0%

0

10

15

20

25

30

Tid (+mer) Figur 3. Resultater fra iltkoncentrationsmåling med luftventil ved 23 °C. Den optrukne kurve er resultat af teoretisk OTR-beregning.

23 °C med bro

9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0%

iltkoncentra+on

iltkoncentra+on

23 °C med bro

Medlemsinformation 5/2013

5

0

5

10

15

20

25

9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0%

0

5

30

Tid (+mer)

5 °C m

Figur 4. Resultater fra iltkoncentrationsmåling med luftventil ved 5 °C. De optrukne kurven er resultaterne af teoretiske OTR-beregninger.

5 °C med bro

at ilt og kuldioxid koncentrationen kunne kontrolleres og modificeres ved at ændre størrelsen af de åndbare vinduer. Holdbarheden af asparges under optimale modificeret atmosfære betingelser blev udvidet til 29 dage, sammenlignet med <3 dage i normal, lav OTR bakke forseglet med BOPP låg.

13

TEMA: IAPRI 2013

Analyse af store emballerede forsendelser i intermodal transport Den tidligere professor på Michigan State University Paul Singh, som nu driver egen virksomhed, hvor han vurderer skader for de amerikanske forsikringsselskaber, præsenterede en analyse af nogle store intermodale forsendelser, hvor det er gået helt galt.

v/Søren R. Østergaard, Sektionsleder Emballage

Analysen giver et indblik i to store intermodale forsendelser, der var genstand for en juridisk tvist som følge af skader på varerne. Her er kun beskrevet den første forsendelse, der bestod af elektroder pakket i stålstativer for et kulfyret kraftværk, der blev afsendt fra Kobe, Japan til Nordamerika. Denne forsendelse blev beskadiget under transport på Stillehavet. En finite element analyse blev udført for at vise, at skaden var forårsaget af uhensigtsmæssig anvendelse af surring om bord på skibet.

En større mængde elektroder er samlet i store emballager, der efterfølgende blev læsset om bord på skibet, ”INCA MAIDEN ’, der sejlede fra

14

Yokohama, Japan den 12. september 2008.

Forsendelsen ankom i Mexico og en inspektion afslørede betydelige skader. Der var skader, hvor elektroderne var kollapset inde i stålstativet (rack). Disse stål racks blev efter pakning hos producenten, lastet på lastbiler og sendt til havneterminalen, hvor de blev overført til et lastrum i skibet: ”INCA MAIDEN ”. De blev derefter sikret (surret) i lastrum nr. 2. Den samlede forsendelse bestod af 67 racks, der vejede ca. 7280 kg /enhed.

Som altid, når der opstår skader under forsendelser, så kommer spørgsmålet om, hvem der skal betale for disse skader. Den ene part mente, at stativerne ikke havde en passende styrke for det produkt. Den anden part mente, at forsendelsen var lastet og sikret på skibet med forkerte surringer. Tilsvarende stålstativer af samme konstruktion var tidligere blevet brugt af afsenderen Mitsubishi til forsendelse af samme produkter uden problemer.

Paul Singh benyttede i sin analyse data fra en række forskningsprojekter, der har undersøgt påvirkningerne under forskellige transportformer.

I analysen indgik både lastbils- og skibstransport. Mest interessant her

er, at de fremherskende frekvenser på et skib, der er på 0,1-2 Hz, er meget anderledes end lastbilens vibrationer på 2-10 Hz.

Medlemsinformation 5/2013

Paul Singh.

Baseret på en gennemgang af de forskellige dokumenter, billeder, rapporter og industrielle standarder blev der gennemført en detaljeret finite element analyse, som efterfølgende blev præsenteret for et voldgiftspanel – Paul Singh havde følgende kommentarer: A. Baseret på min erfaring fra andre projekter, der anvender lignende emballagemetoder havde stålstativerne, der anvendtes i denne forsendelse et design, som er acceptabelt for intermodal transport (skib, lastbil og jernbane) blandt internationale handelsselskaber i Asien og Nordamerika.

B. Det er en standard praksis i branchen at bruge træ og tømmer som blokerings- og afstivningsanordning til at fastgøre produktet inde i racket. Jeg fandt, at denne transport bruger lignende metoder, som vist i illustrationen.

D. Stålrackets konstruktion og design var ligeledes i overensstemmelse med kodekset for sikker praksis: Code of Safe Practice for Cargo Stowage and Securing (2003 Edition), og var egnet til søtransport.

E. Stativerne vil ikke svigte, fordi de anbefalede niveauer af acceleration på 0,5 g er baseret på ASTM, JIS og IMO-standarder, der er nødvendige og anvendt af industrien, når man sender stålreoler til engangsbrug, som dem der brugt i denne forsendelse. Spændingerne på bunden af racket er vist nedenfor og er sikre.

Den maksimale lodrette afvigelse for denne belastningstilstand er 0,280 mm, og peak stress er 28,7 MPa. Se figur 1 nedenfor.

G. Derfor er de resultater, der er beskrevet af modpartens ekspert, efter min mening fejlagtige. Modpartens rapport undlader at vise fordelingen af spændinger og fejl på rackstrukturen. Den manglende styrke i stativerne er et direkte resultat af yderligere bøjningskraft, der genereres under bevægelsen af skibet (acceleration på 0,5 g) og den ekstra høje spændingssurring, som er uhensigtsmæssigt placeret over den midterste del af bjælkerne. Stativerne kunne have været forhindret i at kunne bevæge sig ved hjælp af korrekt surring.

I denne sag blev skibet gjort ansvarlig for de opståede skader. Det interessante er, at både i emballagedesign og i skadesanalyser, benytter man sig mere og mere af Finite element metoder. Dette sker i takt med, at disse metoder bliver stadig mere pålidelige.

Figur 1.

C. De stålracks, der anvendtes af afsenderen til at transportere udfældningselektroderne var konstrueret i overensstemmelse med industriens standarder for både styrke og acceleration som angivet af følgende kriterier: ASTM D4169, JIS Z 0200, IS0 13355 og IS0 TC 122, SC, WG7. Emballagemetoden er i overensstemmelse med industristandarder, og ville være egnet til søtransport.

Medlemsinformation 5/2013

F. Surringsmetoderne medfører strukturelle spændinger i stativerne, som opstår ved de accelerationsniveauer, som ses under skibstransport. Se figur 2.

Tekonolgisk Institut E&T råder over tilsvarende Finite element analysemetoder.

Kontakt: Helene Wagtberg, e-mail: hwg@teknologisk.dk.

Figur 2.

15

Risk Management i Extended Enterprises (Risk Mee) v/Peter Dam Seniorkonsulent

Moderne organisationer er globale i deres virke og arbejder på tværs af internationale markeder med forretningsenheder i forskellige lande og regioner. Udover de potentielle økonomiske og markedsmæssige fordele, skaber en global produktionsstruktur også nye eksponeringer og risici.

I 2010 etableredes Risk Mee, et innovationskonsortium støttet af Rådet for Teknologi og Innovation under Videnskabsministeriet med det formål at udvikle risikostyringsværktøjer og processer, der giver mulighed for at agere bedre i uforudsete situationer og effektivt håndtere uforudsigelige hændelser.

Herunder at udvikle og afprøve forskellige risikostyringsmetoder som led i en overordnet ledelsesproces og udvikle risikostyringsværktøjer, der er anvendelige i SMVer, og som kan understøtte en mere sikker ageren på de globale markeder.

Risici kan ikke undgås, men de skal styres systematisk for at minimere tab ved de bevidst kalkulerede risici.

Dermed bliver risikostyring en vej til konkurrencemæssige fordele.

Risiciene kan være forårsaget af traditionelle finansielle, økonomiske og forsikringsrelaterede forhold, men omfatter også mange andre og relativt ubeskrevne risikotyper, som tab af produktionskapacitet og ressourcer på

16

grund af uheld, industrielle ulykker, naturkatastrofer, terrorisme og lignende i en stadigt mere kompliceret værdikæde. De kan også omfatte systemsammenbrud, fejlrapportering, produktionsfejl osv., der både kan modvirke økonomisk effektivitet og skade markedsomdømme med negative følger for kunderelationer og omsætning. I virksomheder, der opererer i en stram global værdikæde, kan konkurrence, teknologisk innovation, ressourcekrævende og politiske tiltag skabe utilsigtede og uforudsigelige risikosituationer. Globale risikofaktorer er ofte mindre gennemskuelige og derfor vanskelige at vurdere og afdække, men har samtidig afgørende indflydelse på virksomhedernes evne til at overleve.

Strategiske og operationelle risikoprocesser spiller sammen Når strategiske risici relateres til virksomhedens strategiproces, udgør

almindelige SWOT-analyser faktisk en form for risikoidentifikation, der leder til en diskussion af alternative måder at håndtere risici og muligheder på set fra et overordnet virksomhedssynspunkt. Denne tilgang er baseret på en forventning om, at man kan forudse en hel del af de risici, der kan dukke op fremover. Planlægningen kan så i vist omfang hjælpe de operationelle enheder nede i organisationen med at håndtere disse risici.

Planlægningscyklen følger som regel en lang tids rytme på et eller flere år og naturligvis kan der ske ting og sager i mellemtiden, som vi ikke kunne forudse, men som ikke desto mindre skal håndteres. De uforudsete hændelser dukker ofte op på det operationelle niveau og skal derfor kunne håndteres der indenfor relativ kort tid (kort tids rytme) og rapporteres til højere ledelsesniveauer, i det omfang det er påkrævet. På den måde kan man se en livlig interaktion mellem

Medlemsinformation 5/2013

strategisk planlægning, operationelle aktiviteter og de løbende kontrolprocesser i organisationen.

Når organisationen er både kompleks og dynamisk Hvornår skal man så fokusere på den centrale planlægning, og hvornår skal man læne sig mere mod de operationelle aktiviteter i virksomheden.

Svaret er hele tiden – og det til begge spørgsmålene. Når der er en stor sammenhæng mellem de forskellige risici, taler man om høj grad af kompleksitet, hvor en aktivitet afhænger af en anden, og hvor en ændring i markedet kan have mange ofte uforudsete effekter.

I disse situationer har man brug for central koordinering og håndtering af risici, så man kan forsøge at tage hånd om disse komplekse sammenhænge.

Når der er en stor grad af usikkerhed omkring, hvad der kan ske, hvornår og hvordan, taler vi om at de eksterne påvirkninger er dynamiske.

I disse situationer er der behov for, at de decentrale operationelle enheder, som først opdager de risikable forandringer, kan reagere på disse hændelser. Der er ikke tid til at gå den langsommelige vej til hovedkvarteret og holde et par bestyrelsesmøder, førend der (måske) sker noget. Langt de fleste industrier i dag er både komplekse og dynamiske på samme tid.

Ergo er nøglen til effektiv risikostyring at finde i evnen til at samordne de centrale og de decentrale risikoprocesser på en effektiv måde (se figur).

Og også i forhold til denne antagelse finder professor Torben Juul Andersen,

Medlemsinformation 5/2013

CBS, at der synes at være empirisk belæg for denne indsigt, idet virksomheder der kan styre begge processer samtidig har højere afkast og mindre udsving i resultaterne over tid.

Et sted at starte Et sted at starte er at stille sig selv en række spørgsmål om, hvorledes man arbejder med risikostyring i sin virksomhed. Spørgsmålene kan stilles inden for 5 kategorier: Strategi Strategiske risici påvirker virksomhedens evne til at fastholde indtjeningsevnen og gennemføre den ​​ planlagte strategi. Det kan fx forårsages af ændringer i kundebehov, konkurrencestruktur, nye produkter, services eller teknologier, nye regelsæt o.l., hvorledes arbejdes med • Tendenser i omverdenen • Konkurrenceforhold • Udvikling og innovation Operationelle risici Operationelle risici kan forårsages af interne eller eksterne hændelser, der

skaber kvalitetsproblemer, leverance svigt, sammenbrud af udstyr, processers, informationssikkerhed m.m., hvorledes arbejdes med • Proces risici • Produktionsrisici • Miljø og arbejdsmiljø Projektrisici Projekter vedrører den praktiske effektuering af virksomhedens nye strategiske tiltag. Disse projekter kan påvirkes af alle typer risici, som derfor også kan få indflydelse på evnen til at gennemføre strategiske initiativer.

Hvorledes arbejdes med • Projektstyring • Projektorganisation • Projektportefølje Risikoproces og kultur Den måde risici identificeres og håndteres på afspejler virksomhedens generelle normer, der påvirker den måde hele organisationen observerer, tolker og beslutter nye handlinger på

fortsættes næste side

17

fortsat fra side 17

Risk Management... under afvejning af risici og muligheder. Hvorledes arbejdes med • Involvering • Organisering • Holdninger

Andre risici – Finans, katastrofe og regler Finans, katastrofer og regler er områder, hvor man ofte kan gardere sig og forsikre mod tabt salg og mistede kunder, dårlig renommé osv.,

er derimod mere usikre. Hvorledes arbejdes med • Finansielle markeder • Naturfænomener/katastrofer • Rapportering og regler

Invitation til Risk Management seminar Mandag den 28. oktober kl. 12.00 – 16.30 Copenhagen Business School 2000 Frederiksberg Målet med seminaret er at videreformidle erfaringer og inspirere til diskussion omkring: • Risk Management som integreret del af den generelle forretningsudvikling • Sammenhæng mellem Risk Management og den overordnede strategi • Risk Management indarbejdet som en del af kulturen Program: 12.00 Sandwich, networking 12.30 Velkommen og introduktion til Risk Mee projektet, v/Chefkonsulent Merete Nørby, DTU 12.45 Risk Management Tool Box, overblik over samt indblik i udvalgte Risk Management værktøjer

bl.a. Selvevaluering – hvor er vi et risk implementeringsforløb, Scenarier og Risici i forsynings kæden, v/Projektleder Peter Dam, Teknologisk Institut 13.15 De 5 gode principper i risikostyring, v/Professor Torben Juul Andersen, CBS 14.00 How to make Risk Management Strategic, v/Ph.d. stud. Johanna Sax, CBS Pause 14.45 Hvor har projektet bragt os og hvilke erfaringer har vi gjort,

v/Senior Strategic Risk Manager Rico Ferrarese, LEGO Group 15.30 Dialog med de øvrige Risk Mee virksomhedsdeltagerne om deres erfaringer og anbefalinger,

Alfa Laval, Elos Medtech, GoApplicate, G.R.A.S. og Nordea 16.30/17.00

Afslutning af seminar

Tilmelding på: www.teknologsk.dk/k54090 eller 72 20 30 00 Tilmelding senest mandag den 21. oktober, deltagelse er gratis

18

Medlemsinformation 5/2013

’Et kig ind i fremtiden’ – Skal vi fremover have leveret flere varer i ydertimerne til byerne?

Teknologisk Institut har sammen med konsulenthuset Incentive og en række virksomheder kigget på mulighederne for i højere grad end i dag, at udnytte flere af døgnets timer til distribution af gods – og dermed få flere lastbiler væk fra byerne i myldretiden.

Et fremtidsscenario kunne være. ”Om få år vil de fleste lastbiler være ude af byen i myldretiden.” For der er en gevinst at hente ikke blot for distributørerne, men også for samfundet og forbrugerne.

Forbud og naboklager over støjgener er de væsentligste forhindringer for distribution i de sene timer – men ikke desto mindre er distribution i ydertimerne kommet for at blive, vurderer sektionsleder og chefkonsulent Finn Zoëga, Teknologisk Institut.

Han henviser til en netop afholdt konference om Innovativ distribution, hvor de nyeste resultater fra et par store demonstrationsprojekter om distribution af gods i ydertimerne blev præsenteret og diskuteret af forskellige aktører inden for transportsektoren.

- Selvom demonstrationsprojekter med blandt andre Sanistaal, Carlsberg og Schulstad har vist, at det ikke er problemfrit at komme i gang med at sprede distributionen ud over døgnets 24 timer, så er distribution i ydertimerne kommet for at blive. Det viser eksemplerne med de virksomheder, butikker og grossister, der har vist vejen til en innovativ og mere bæredygtig distribution, udtaler Finn Zoëga og fortsætter: - Hvad der til at begynde med var en afprøvning af nye kørselstider og brug af støjsvag teknologi er nu et ønske om og en vilje til at bibeholde den nye model for en omlagt distribution, fordi de praktiske erfaringer har vist,

Medlemsinformation 5/2013

at det hænger sammen også forretningsmæssigt for virksomhederne.

Lastbiler på vejen i ydertimerne er godt for alle Flere af de viste eksempler peger på, at hvis det lykkes at få lastbilerne væk fra byerne i myldretiden, så opnår vi alle en bedre fremkommelighed, en bedre trafiksikkerhed og en mindre udledning af partikler og CO2. Distributørerne kan nå at bringe flere varer ud, spare på brændstoffet og tilbyde chaufførerne en mindre stresset hverdag.

Ligeledes peges der på, at den stigende trængsel på vejene særligt i dagtimerne, indførelsen af den nye

lukkelov og et ændret forbrugsmønster med en tiltagende e-handel har skabt et større behov for at bringe varer og gods ud i flere af døgnets timer.

- I dag giver lukkeloven mulighed for, at man som forbruger kan handle dagligvarer indtil kl. 21.00 eller 22.00 – så det stiller krav til butikkerne om hele tiden at have friske varer på hylderne. Desuden køber flere og flere privatpersoner varer over Internettet, og disse bestillinger leveres på enkeltadresser via forskellige ordninger. Så der er ved at ske et skred i måden vi som forbrugere handler på i forhold fortsættes næste side

19

fortsat fra side 19

’Et kig ind i...

til, hvornår vi forventer at kunne få adgang til varerne – og i kombination med, at der er udsigt til endnu flere køretøjer og mere trængsel på vejene fremover, giver dette også et ændret billede af behovet for innovative distributionsløsninger, siger Finn Zoëga.

Men der er en del, som skal gøres, før lastbilerne kan komme så godt som væk fra vejene i byerne i myldretiden var en af konklusionerne fra konferencen ’Innovativ distribution’.

Erfaringerne med at omlægge distributionen til ydertimerne viser, at det som distributør er vigtigt at forberede sig godt og grundigt og få skabt en god dialog med alle parter, herunder med kommuner, butikker og naboer samt ikke mindst chaufførerne, der skal involveres, uddannes og huske en ændret adfærd fx at slå bakalarmen fra, ikke at snakke i mobiltelefon udenfor ved af- og pålæsning og heller ikke høre radio på fuld styrke med åben dør foran butikken, påpeges det fra Schulstads, der er en af aktørerne i DYT og 24T projekterne. Her vurderes det, at den væsentligste barriere i forhold til at køre i ydertimerne er klager over støj og lovgivningen om støjgrænser ved kørsel i ydertimerne. Derfor er det vigtigt at forholde sig til, hvad man skal investere i af støjsvagt udstyr, og hvordan man på forkant kan sikre sig, at hele det valgte set-up med bemanding, ruter, tider og teknologi virker efter hensigten.

På udstillingen i forbindelse med konferencen blev der vist flere eksempler på støjsvagt udstyr og dette gav anledning fra flere sider til at drøfte om der kunne være behov for en

20

certificeringsordning a la den hollandske Peak – certificering, som gør det muligt for kommuner og aktører at sikre sig for en forretningsmæssig løsning ved en evt. omlægning.

Et behov for standardisering synes at være udtalt, så man ikke kommer i en situation som virksomhed, at kommuner eller regioner stiller forskellige krav i forbindelse med en omlægning af distributionssystemer, siger Finn Zoëga, der samtidig tilføjer at en certificeringsordning a la Peak kunne være vejen, men at man nok også skal sikre sig, at en sådan ordning tager sit udgangspunkt i, at handel og logistik i dag sker internationalt, og at man derfor som minimum bør sikre sig løsninger, der kan dække Europa.

På den baggrund konkluderes, at det vil være et løft for hele branchen og bestræbelserne på at omlægge distributionen til ydertimerne, hvis der kommer en europæisk certificeringsordning af støjsvagt materiel til brug ved distribution. Herved kan alle – både kommune og butik/virksomhed – vide sig sikker på, at en ændring som at bringe varer ud i ydertimerne underkastes ensartede bedømmelseskriterier.

Transportens Innovationsnetværk har tidligere sammen med Teknologisk Institut afhold konferencer og workshops under temaet ’Citylogistik’, hvor den hollandske Peak - certificeringsordning har været gennemgået.

Fakta DYT – Distribution i Ydertimerne I forbindelse med Trafikstyrelsens forsøgsordning, har Konsulenthuset Incentive sammen med Teknologisk Institut modtaget i alt 3 millioner kroner til at gennemføre en række delforsøg, som koncentrerer sig om forhold omkring distribution i bykernerne i de fire største byer i Danmark. Hvert delforsøg er knyttet til en transportkæde i et af de fire byområder og fokus er af såvel geografisk karakter, som på at løse en eller flere af de distributionsmæssige udfordringer - herunder støj, kørselsplanlægning og adgangsforhold - som er knyttet til at anlægge distributionen til ydertimerne.

24T Transport Væksthus Syddanmark har i alt modtaget tilsagn på 4,7 millioner kroner fra Trafikstyrelsens forsøgsordning til et projekt om distribution i ydertimerne. Væksthuset har derfor indgået aftale med en række transportvirksomheder, som skal deltage i projektet og være med til at kortlægge konsekvenserne af at foretage leverancer og afhentninger i aften- og nattetimerne. 24T Transport er koncentreret omkring dagligvarebutikker i boligområder og samarbejde i forsyningskæden.

Medlemsinformation 5/2013

Vejene flyder med tabt gods Denne overskrift kunne man fornylig læse i et af dagbladene, og denne indikerer jo en problemstilling, som er evig aktuel. Emnet er surring af gods og fra tid til anden kan det være nødvendigt at tage fat om dette og bogstaveligt talt få strammet op på sikringen.

v/Finn Zoëga, Sektionsleder Logistik, MBA, HD

En last, der ikke er sikret ordentligt, kan falde af, påvirke lastbilens balance og måske endda få den til at vælte og forårsage ulykker, der involverer andre trafikanter. Op til 25 % af alle lastbilsulykker skyldes dårligt sikret last. EU-landene har forskellige regler på området. Det gør det svært for vognmændene at kende mindstekravene for ture, der går gennem flere lande.

Formålet med vejledningen er at gøre opmærksom på de forskellige, meget vigtige regler, der gælder for transport i EU-landene. Reglerne er udarbejdet for at sikre: • At leverandørerne surrer godset godt fast til pallerne før de afleverer godset til transport • At chaufførerne kontrollerer, at det gods de kører med er surret forsvarligt hos kunder. Hvis ikke, skal de afvise at køre med godset • At chauffører surrer godset godt i lastbilen, så dette ikke skrider under kørslen

Foto udlånt af Tryg Forsikring.

Som det fremgår ovenfor er det ikke kun et spørgsmål, som vognmænd og chauffører står alene med, men tillige, at leverandørerne af gods skal sørge for at deres gods/varer kan sikres og er forsvarligt emballeret.

Det følgende er en kort liste over de vigtige grundregler, som altid er gyldige uanset hvilken last, der transporteres, og som bør huskes og respekteres, når en forsendelse skal udføres.

Denne liste kan ikke stå alene.

Den skal suppleres med de mere detaljerede løsninger, der dækker specialsituationer.

Det er værd at huske, at hvis en last ikke er sikret tilstrækkeligt,

Der findes regler på området og EU’s lastsikringsregler fremgår af dette link: //ec.europa.eu/transport/road_safety/topics/vehicles/cargo_securing_loads/ index_da.htm

kan det være til fare for flere. Utilstrækkeligt sikret last kan falde af køretøjet, forårsage trafikpropper og andre kan lide skade eller sågar blive dræbt. Utilstrækkeligt sikret last kan skade eller sågar dræbe ved en stærk opbremsning eller et sammenstød.

Styringen af ​​et køretøj kan påvirkes af, hvordan lasten er fordelt og / eller fastgjort på køretøjet, samtidig med at det gør det mere vanskeligt at styre.

De ti vigtigste anbefalinger for lastsikring af gods: Flere af de følgende råd er primært rettet til chaufføren, fordi han er den, som fysisk er tilstede ved transport af godset til sit bestemmelsessted, og derfor direkte er udsat for de farer, der er under transport: 1. Før køretøjet lastes, kontrolleres, at lift, karrosseri og al lastsikringsudstyr er i sikker og brugbar stand. fortsættes næste side

Medlemsinformation 5/2013

21

fortsat fra side 21

Vejene flyder...

2. Fastgør lasten på en sådan måde, at det ikke kan forskubbe sig, tippe over, bevæge sig på grund af vibrationer, falde fra køretøjet eller forårsage at køretøjet vælter.

3. Bestem sikringsmetoden (erne), som bedst passer til det gods, som skal transporteres (låsning, blokering, direkte surring, top-over surring eller kombinationer af disse).

4. Kontroller, at køretøjet og blokeringsudstyr overholder producenternes anbefalinger.

5. Kontroller at lastsikkerhedsudstyret tager højde for de belastninger, som transporten kommer ud for på turen. Nødbremsninger, kraftige sving for at undgå en forhindring, dårlige vej- eller vejrforhold skal betragtes som normale omstændigheder, som kan forventes at ske

i løbet af en tur. Sikringsudstyret skal være i stand til at modstå disse forhold.

6. Hver gang lasten er flyttet eller ny last tilføjes inspicere godset og der skal tjekke for overbelastning og / eller dårligt balanceret vægtfordeling før start. Sørg for, at lasten er fordelt på en sådan måde, at tyngdepunktet af den samlede gods ligger så tæt som muligt på den langsgående akse, og holdes så lavt som muligt: ​​tungere gods i bunden og lettere gods foroven.

7. Kontroller lastsikringen regelmæssigt, når det er muligt under turen. Den første kontrol skal helst ske senest ved første stop eller efter et par kilometer kørsel på et sikkert sted at stoppe. Desuden bør surringen også kontrolleres efter kraftige opbremsninger eller en anden unormal situation under kørslen.

8. Hvor det er muligt anvendes udstyr, der understøtter lastsik-

Introduktion til RFID i logistikken ”Hvad alle bør vide om RFID”

Blandt virksomheder, der arbejder med logistik og SCM (Supply Chain Management), er der i dag forståelse for, at RFID (Radio Frequency IDentification) rummer et betydeligt potentiale for opnåelse af hidtil usete fordele.

Her kan nævnes effektiviseringer inden for sporing af enheder, øget lagerstyring, udvidet sikkerhed samt beskyttelse af produkter og mærker mod forfalskninger gennem hele den globale forsyningskæde.

RFID-teknologien har mange fordele sammenlignet med traditionelle stregkoder: • Varen behøver ikke at være inden for synsvidde • RFID-tags kan læses over større afstande

22

• Flere enheder og grupper kan læses samtidig • En væsentlig større datakapacitet, således at det er muligt at identificere enkeltvarer på et større detaljeringsniveau Anvendelsen kan revolutionere gennemsigtigheden i forsyningskæden, reducere svind og øge muligheden for den rette mængde varer til rette tid i forhold til kunder.

Imidlertid er der samtidig et stort behov for at finde løsninger og få svar på en række spørgsmål, der naturligt rejser sig for de fleste virksomheder i forhold til de nuværende og kommende løsninger i logistikken.

Et motiv for indførelse af RFID kan

ringen fx friktionsmåtter, stropper, kantbjælker mv.

9. Sørg for, at sikringsanordninger ikke beskadiger det transporterede gods.

10. Kør jævnt og hensynsfuldt, dvs. tilpasning af hastigheden til forholdene, så man undgår raske kursændring og hårde opbremsninger.

Hvis man følger ovennævnte råd, vil de kræfter, der udøves af godset, under transporten forblive lave, og man burde ikke støde på problemer.

Dette er en del af en vejledning udarbejdet i forbindelse med Danske Fragtmænd projektet ”Forebyggelse i kædeperspektiv indenfor transportsektoren – fragt og distribution” støttet af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.

Samtidig er det er område Emballage og Transport beskæftiger sig med løbende via transporttest og logistikrådgivning.

Kursus naturligvis være de krav, som kommer fra store internationale kunder; fx Wal*Mart, Tesco, Metro, US Department of Defense, etc.

Men derudover vil det være naturligt for virksomhederne at benytte lejligheden til at få udnyttet andre muligheder for at hente fordele i form af rationaliseringer, effektiviseringer eller bedre markedsmæssige vilkår.

Fordele, som ofte mere end opvejer det ekstraarbejde eller ”besvær”, som kan være forbundet med indførelsen af nye systemer.

Praktiske oplysninger Dato og sted: Kurset afholdes den 4. november 2013 i Taastrup.

Se endvidere www.teknologisk.dk/k54020

Medlemsinformation 5/2013

Kursus

Periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s til farligt gods Dette kursus giver kursisten tilstrækkelig viden om, hvad der er farligt gods, og hvad der skal afprøves og undersøges ved periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s, således at kursisten bliver i stand til selv at udføre periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s.

Som en del af kurset skal der afholdes individuelle (eller i grupper) praktiske øvelser, der omfatter tæthedsprøvning, gennemgang af periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s efter tjekliste/kontroljournal.

Kurset i periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s er et kompetencegivende kursus, der giver mulighed for

at opnå bevis til at kunne foretage periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s.

Indhold Kurset gennemgår internationale regler for transport af farligt gods, klassificering, mærkning, IBC’s typer, typeprøvning og -godkendelse samt eftersyn.

Efter kurset har du fået • Kendskab til kravene til IBC’s i de tre transportkonventioner for henholdsvis sø-, bane- og landevejstransport af farligt gods

• Praktiske øvelser • Kendskab til typeprøvning og typegodkendelse af IBC’s • Kendskab til opbygning af tjekliste og kontroljournal

Praktiske oplysninger Dato og sted: Kurset afholdes den 6.-7. november 2013 i Taastrup.

Yderligere oplysninger samt tilmelding kan findes på www.teknologisk.dk/k54017

Værktøjer til logistikstyring Kurset behandler forsynings-, produktions- og distributionssystemernes opbygning og styring.

Ud over dette vil logistikomkostningerne blive diskuteret og behandlet ud fra en overordnet økonomimodel, så det tydeliggøres, hvad de dækker, samt hvor de bliver genereret.

Endelig vil både den strategiske og organisatoriske betydning blive belyst, så deltagerne ved, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med forskellige organisationsformer og strategiske planer.

Herved gives konkrete redskaber, som kan reducere logistikomkostningerne, samt forbedre kundetilfredsheden.

På kurset kommer vi bl.a. ind på følgende: • Logistiklayout • Systemtankegangen • Aktuelle koncepter

Medlemsinformation 5/2013

• Logistik- og totalomkostninger • Stamdatas betydning for effektiviteten i logistikken • Model for måling af logistikkens effektivitet • Logistikken i økonomisk og organisatorisk sammenhæng • Grundlæggende logistikbegreber • Værktøjer til måling af distributionens kvalitet og effektivitet • Indkøb – lager, værktøjer • Markedsorienteret logistik • Supply Chain Management • Kvalitetsstyring, transportkvalitet Undervisningen foregår som en kombination af korte foredrag og indlæg samt øvelser i brug af de gennemgåede værktøjer.

Som afslutning løses en stor gruppeopgave med et praktisk tilsnit, således at færdigheder i brugen af alle værktøjer gennemprøves.

Udbytte Kursisten får et indblik i den overordnede referenceramme med vægt på helheden i styringen af virksomhedens logistik. Herudover fås metoder og værktøjer til at analysere og effektivisere virksomhedens vareflow.

Praktiske oplysninger Dato og sted: Kurset afholdes den 12.-13. november 2013 i Taastrup.

Se endvidere www.teknologisk.dk/k54005

23

ISO 14001 og miljøledelse

Kursus

ISO 14001 er et godt værktøj for virksomheden i arbejdet med at nå strategiske miljømål og arbejde struktureret med miljøledelse.

På kurset får du gennemgået og tolket kravene i ISO14001. Du får præsenteret værktøjer og konkrete eksempler på, hvordan et miljøledelsessystem kan opbygges og implementeres. Ved at deltage på kurset får du Teknologisk Instituts viden og erfaring med opbygning og implementering af ledelsessystemer, herunder hvordan du motiverer og inddrager ledelse og medarbejdere.

Udbytte • Viden om krav til et miljøledelsessystem • Praktiske værktøjer til miljøarbejdet • Metode til planlægning og implementering af et miljøledelsessystem

Kort nyt Auken tilskynder skift fra forbrænding til genbrug Danmarks Miljøminister Ida Auken, har annonceret en ny affaldsstrategi som indebærer et “paradigmeskift” i måden affald håndteres i et forsøg på at reducere mængden af affald, der forbrændes.

Auken vil have danskerne til at tage en praktisk tilgang til at reducere Danmarks CO2 udledning ved at sortere og

24

Deltagerprofil Medarbejdere, der skal stå for eller deltage i indførelse af miljøledelse i en virksomhed.

Praktiske oplysninger

Indhold

Pris Kr. 9.200 hertil kommer moms i henhold til gældende regler.

• Afdækning af miljøpåvirkninger • Udarbejdelse af miljøpolitik og handlingsplan • Opbygning og implementering af et miljøledelsessystem • Tjekliste og skema til planlægning og organisering af miljøledelsesprojekt • Værktøjer til drift af system • Planlægning af et implementeringsforløb • Eksempel på en IT-miljøledelseshåndbog

genbruge mere for at gøre landet til et førende genbrugssamfund.

Sidste måned satte Auken scenen for en ny måde at tænke affaldsbehandling, da hun annoncerede en kommende strategi, der påbyder husholdninger at sortere deres affald i forskellige beholdere i stedet for at sende det meste til forbrænding, som det i øjeblikket er tilfældet.

“Genbrug burde være almindelig sund fornuft og falde os naturligt.

Danskerne skal sortere mere af deres affald. Målet er helt klart at genbruge mere og forbrænde mindre. Det er et paradigmeskifte for Danmark, fordi indtil nu, har vi været verdens bedste i affaldsforbrænding”, udtalte Auken til Politiken den 19. august.

På nuværende tidspunkt forbrænder Danmark ca. 50 % af vores husholdningsaffald, som

Tid og sted 12.-13. november 2013 i Taastrup.

Underviser Henrik Hansen er ingeniør, HD(O) og certificeret lead auditor. Henrik har erfaring som sikkerheds- og miljøansvarlig, samt produktionsansvarlig i international virksomhed. Aktiv sparringspartner i indførelse af ledelsessystemer, udvikling af sikkerhedskultur, Maskindirektiv og maskinsikkerhed.

derefter bliver omdannet til energi som beboelsesstrøm og varme. Mens forbrændingsanlæggene er meget dygtige til at forvandle alle slags affald til energi, så kommer dette med et højt udledningsniveau af kuldioxid.

Det er på denne baggrund at Danmark nu overskrider målene sat under Kyoto Protokollen. Danmark kan også gå glip af EUs affaldsmål, hvis ikke vi genbruger mere.

Auken sagde at strategien ville fokusere på vådt affald, såsom fødevareaffald, som ikke brænder særligt godt og skal omdannes til biogas.

Dog ville hun ikke afsløre for meget før strategien offentliggøres senere denne måned. Ifølge ministeren, har gennemførte investeringer for at sætte skub i genbrug og affaldssortering i ti forsøgsregioner allerede ført til reducerede affaldsomkostninger.

Medlemsinformation 5/2013

Positive reaktioner Meddelelsen blev hilst velkommen ikke blot af affaldsorganisationen DAKOFA, men også af den danske Naturfredningsforening. DAKOFA’s direktør Ole Morten Petersen fortalte Politiken, at den ideelle ordning ville være at have separate skraldespande til forbrændingsmateriale og for affald uegnet til forbrænding. Større beholdere skal derefter gives for flere typer af tørt genanvendeligt affald, såsom pap, jern, plast og flasker. ”Generelt vil folk blive nødt til at opfylde flere krav. I begyndelsen kan folk blive nødt til at betale for affaldsspande selv, men der kan også komme et positiv økonomisk resultat, hvis vi bruger materialerne bedre”, sagde Petersen til avisen.

Kommuner, der ejer forbrændingsanlæg har dog sagt, at de ville have bevis for, at det gav miljømæssigt mening at skifte til mere genbrug.

Mens miljøministeren sagde, at hun på nuværende tidspunkt ikke kunne beregne de økonomiske omkostninger ved at skifte til mere genanvendelse, påpegede hun, at denne handling er et forsøg på at overholde EUs affaldslove, der kræver, at alle medlemsstater indsamler og genanvender mindst 50 procent af al papir, plast, metal og glas i 2020. Danmark opfylder i øjeblikket ikke dette mål.

I 2011 afslørede en undersøgelse fra Det Tekniske Universitet i Danmark (DTU), at forbrænding betød, at Danmark udleder 70.000 flere tons kuldioxid om året end oprindeligt antaget, og at nationen overstiger kuldioxidmålet under Kyoto-protokollen.

I et interview med en anden dansk avis, Copenhagen Post, i 2011, sagde DTU lektor Thomas Astrup, at udelukkende sortere affaldet ikke nødvendigvis er nok til at reducere emissionerne. ”Hvis plastik kan sorteres ud i rene fraktioner, og genbruges korrekt til at lave nyt plastik, så er det en god idé.

Men hvis det ikke er rent, kan det kun genbruges til sekundære materialer, hvilket sparer mindre nyt plast og mindre udledning af kuldioxid. Så er det bedre at brænde plastik i Danmark ved høj effektivitet”, sagde Astrup.

Auken sagde, at hun var fast besluttet på at ændre den generelle

Medlemsinformation 5/2013

holdning til genbrug. ”Genanvendelse bør være almindelig sund fornuft, og komme til os naturligt. Jeg ved, at danskerne ønsker at [ genbruge deres affald ].

Men det tager vilje til at holde os gående i den rigtige retning”, fortalte Auken Politiken.

De konservative og Venstre var dog skeptiske over for forslaget, idet de siger, at det at have forskellige beholdere derhjemme vil være for svært for den gennemsnitlige dansker.

Konservatives miljøtalsmand Vivi Kier sagde, at hun ville have foretrukket at bruge mere teknologi, snarere end at bede ”borgerne om til at sortere gennem ti forskellige beholdere.”

Mens hun var enig med Auken i, at danskerne har brug for at sortere deres affald bedre, tror hun ikke på, at den gammeldags sorteringsmetode er vejen frem. Hun sagde, at projektet, som det står ikke vil lykkes uden brug af teknologi til at sortere affaldet på modtagestedet, dvs. sorteringsanlægget. Kier sagde, at brugen af teknologi til at sortere på sorteringsanlægget snarere end derhjemme var noget de Konservative havde foreslået under forhandlingerne om regeringens ressourcestrategi.

De Liberales Henrik Høegh sagde, at hans parti var ikke klar til ”et stort sorteringscirkus”, der fører til ”øgede omkostninger for forbrugerne, hvis der ikke økonomi i det. ”Nu er vi i en situation, hvor regeringen har sat et mål om at reducere vores CO2-forbrug med dobbelt så meget som vores naboer.

Men hvor meget har vi virkelig råd til?

Regningen ender hos os såvel som hos forbrugerne”, tilføjede han.

Mens Høegh ikke var helt overbevist af de Konservatives forslag om at gå over til ”robotsortering” i stedet for sortering hjemme, han sagde, at han ville støtte ethvert forslag, der gjorde det billigere at sortere.

Kilde: European Environment & Packaging law, september 18, 2013

Emballage et topmål for vareforfalskning, siger Kommissionen Emballagematerialer var et topmål for vareforfalskere i 2012, ifølge den

seneste Europa-Kommissionsrapport om forfalskede varer beslaglagt af EU toldmyndigheder sidste år.

Udgivet den 5. august, viste Kommissionens årlige rapport om toldmyndighedernes foranstaltninger for at håndhæve immaterielle rettigheder (IPR) i 2012, at Europas toldmyndigheder tilbageholdt for € 1 milliard forfalskede varer - næsten 40 millioner produkter - ved EU-grænserne sidste år.

Da det kom til antallet af tilbageholdte varer, tegnede cigaretter sig for det største antal beslaglæggelser på omkring 31 procent, diverse varer, for eksempel flasker, lamper, lim, batterier og vaskepulver, var den næststørste kategori på omkring 12 procent, men emballager var den tredjestørste kategori, hvilket udgør lige under 10 procent af beslaglæggelserne (se nedenstående tabel).

Men dette var på varer, når det kom til top ti i værdi, fremgik emballagen ikke.

Mere specifikt i 2012 var der 797 sager, der involverer 3.929.727 varer af emballage, til en værdi € 5.840.190.

Med hensyn til hvor de falske varer kom fra fortsatte Kina med at være den vigtigste kilde. Andre lande, var imidlertid den største kilde til specifikke produktkategorier, såsom Bulgarien for emballage, Marokko for fødevarer og Hong Kong for CD/DVD og andre tobaksprodukter (hovedsageligt elektroniske cigaretter og flydende fyld hertil). Omkring 90 procent af alle tilbageholdte varer blev enten destrueret eller der blev indledt en retssag for at fastslå overtrædelsen.

Målt i procent af varer der ikke blev frigivet af toldmyndighederne, var Bulgarien den værste synder for kilden til falske emballagematerialer, med ca. 41,46 procent af de beslaglagfortsættes næste side

25

fortsat fra side 25

BEK nr. 1137 af 26. september 2013 Offentliggørelsesdato: 28. september 2013, Miljøministeriet

Kort nyt...

Nye DS-godkendte standarder fra CEN, CENELEC og ESTI te varer kommende fra landet, som er et EU-medlemsland. Den næststørste kilde til falske emballagematerialer var Kina med 35,02 procent, og Hong Kong (nævnt særskilt selvom det er kinesisk territorium) med 23,4 procent.

IPR-beskyttelse af hjørnesten i EU-økonomien Kommissionens erklæring forklarede, at beskyttelse af immaterielle rettigheder ”er en hjørnesten i EU-økonomien og en vigtig drivkraft for dets videre vækst på områder som forskning, innovation og beskæftigelse.”

Effektiv håndhævelse af immaterielle rettigheder er også afgørende for sundhed og sikkerhed, som visse forfalskede produkter (såsom fødevarer, kropsplejeartikler og legetøj), der produceres i et ureguleret miljø kan udgøre en alvorlig trussel mod offentligheden, understregede Kommissionen. ”Told er EUs første linje i forsvaret mod falske produkter, som underminerer lovlige virksomheder. Dagens rapport viser intensiteten og betydningen af det arbejde, der udføres af toldmyndighederne på dette område.

Jeg vil fortsætte med at presse på for endnu større beskyttelse af immaterielle rettigheder i Europa gennem vores arbejde med internationale partnere, industrien og medlemsstaterne til”, kommenterede Algirdas Šemeta, kommissær for beskatning og toldunion, bekæmpelse af svig og kontrol i Kommissionens redegørelse om rapporten.

For at læse hele rapporten: http:// ec.europa.eu/taxation_customs/ customs/customs_controls/counterfeit_piracy/statistics/index_en.htm Kilde: European Environmen &l Packaging Law, september 4 2013

26

Nye love, bekendtgørelser, cirkulærer og rådsdirektiver Købes via boghandleren eller ses på biblioteket

Offentliggjorte forslag DFS M273876 Svarfrist: 2013-11-05 Identisk med ISO/FDIS 535 og FprEN ISO 535 Relation: CEN Papir og karton – Bestemmelse af vandopsugningsevne – Cobb metode

Bekendtgørelser Bekendtgørelse om certificering af virksomheder der fremstiller træemballage mv.

BEK nr. 1122 af 20. september 2013 Offentliggørelsesdato: 26. september 2013, Fødevareministeriet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om visse krav til emballager (ændring af bilag 1) BEK nr. 1135 af 24. september 2013 Offentliggørelsesdato: 28. september 2013, Miljøministeriet

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pant på og indsamling m.v. af emballager til visse drikkevarer (Ændring af udgiftspost og ændring af ophævelsesdato)

DS/CEN/TR 15120:2013 DKK 543,00 Identisk med CEN/TR 15120:2013 Tanke til transport af farligt gods – Vejledning og anbefalinger vedrørende læsning, transport og aflæsning This Technical Report provides guidance and recommendations to enable the ransfer of product and vapour between the loading gantry, the tank truck and the service station.

The European Parliament and Council Directive 94/63/EC (VOC Directive) requires operators to ensure that petroleum vapours are not emitted into the atmosphere during loading and unloading. The recommendations and guidance given in this document are intended to assist users in meeting the requirements of this Directive.

This Technical Report acknowledges that, for climatic and logistical reasons alternative technical solutions are commonly used in the Arctic Region.

This Technical Report gives guidance and recommendations for loading at terminals and discharge at service stations or customer premises of tank trucks transporting dangerous substances of Class 3 of ADR – European Agreement concerning the International Carriage of Dangerous Goods by Road (flammable liquids) which have a vapour pressure not exceeding 110 kPa at 50°C and petrol, and which have no sub classification as toxic or corrosive.

DS/ISO/TR 17098:2013 DKK 393,00 Identisk med ISO/TR 17098:2013 Genbrugsemballage – Rapport om indholdsstoffer og materialer, som kan hindre genanvendelse This Technical Report provides a non-exhaustive overview of substances and materials that may cause a sustained impediment to recycling

Medlemsinformation 5/2013

activities and is intended to assist in the assessment requirements set out in ISO 18604.

It describes substances or materials which cause problems or inhibit the recycling process, or which have a negative influence on the quality of recycled material, where technical solutions are not expected to be developed in the near future.

These examples are, however, qualified by the fact that the recycling operations can vary regionally, that technology is constantly changing, and that the use of which the recycled material is put will also determine whether the presence of such substances and materials is a problem.

DS/ISO 1496-1:2013 DKK 471,00 Identisk med ISO 1496-1:2013 Transportenheder – ISO-containere – Serie 1 – Specifikation og prøvning – Del 1: Stykgodscontainere 1.1 This part of ISO 1496 specifies the basic specifications and testing requirements for ISO series 1 freight containers of the totally enclosed general purpose types and certain specific purpose types (closed, vented, ventilated or open top) which are suitable for international exchange and for conveyance by road, rail and sea, including interchange between these forms of transport.

1.2 The container types covered by this part of ISO 1496 are given in Table 1.

Table 1 – Container types Type Code designation 1 Type 00 to 04 Closed, including opening roof 10. 11 Closed, vented 13, 15, 17 Closed, ventilated

50 to 53 Open-top 1 in accordance with ISO 6346.

This part of ISO 1496 does not cover ventilation arrangements, either vented or ventilated.

1.3 The marking requirements for these containers are given in ISO 6346.

DS/EN ISO 16495:2013 DKK 677,00 Identisk med ISO 16495:2013 og EN ISO 16495:2013 Emballage – Transportemballage til farligt gods - Prøvningsmetoder This Standard specifies the general information needed for the design type testing of packagings, IBC’s and Large Packagings intended for use in the transport of dangerous goods.

DS/ISO 668:2013 DKK 393,00 Identisk med ISO 668:2013 Transportenheder – ISO-containere – Serie 1 – Klassifikation, dimensioner og bruttomasse This International Standard establishes a classification of series 1 freight containers based on external dimensions, and specifies the associated ratings and, where appropriate, the minimum internal and door opening dimensions for certain types of containers.

These containers are intended for intercontinental traffic.

This International Standard summarizes the external and some of the internal dimensions of series 1 containers, The dimensions of each type of container are defined in the appropriate part of ISO 1496, which is the authoritative document for internal container dimensions.

Nye anmeldte tekniske forskrifter fra EU-, EFTA- og WTO-lande EU-notifikationer Emballage 2013/388/FI Finland Udkast til statsrådets dekret om emballage og emballageaffald Fristdato: 2013-10-17 2013/407/NL Nederlandene Varelovsforeskrift om emballage og forbrugsartikler Fristdato: 2013-10-24

Affald 2013/433/UK Det Forenede Kongerige Kvalitetsprotokol Anaerobt fermenteret materiale Kriterier for hvornår affald ophører med at være affald i forbindelse med produktion og anvendelse af anaerobt fermenterede kvalitetsmaterialer fra kildesorteret biologisk nedbrydeligt affald.

Fristdato: 2013-11-04 2013/466/UK Det Forenede Kongerige Forskrift af 2007 om producenters ansvarsforpligtelser (emballageaffald) (Nordirland) Fristdato: 2013-11-07

Medlemsinformation udgives af Emballage og Transport, Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup Telefon 72 20 31 50, Telefax 72 20 31 85, E-mail: et@teknologisk.dk E&T har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00 Medlemsinformation udkommer 6 gange årligt Redaktion: Lars Germann (ansv.) og Betina Bihlet. Layout: Odsgard as Copyright: Medlemsinformation er skrevet for og udsendes kun til medlemmer af E&T samt til Instituttets faglige udvalg.

Artikler må gengives i fuldt omfang med kildeangivelse.

WEB adresse: www.teknologisk.dk/22783 ISSN 1601-9377

Medlemsinformation 5/2013

27

Kurser 2013

Messer 2013

Oktober 29.-30. Gør virksomheden klar til RFID, Taastrup

29.-30. Udvikling af sikkerhedskultur – sikker adfærd, Taastrup

16.-17. oktober Pack & Emballage Stockholm Stockholm, Sverige

November 4.

Introduktion til RFID i logistikken, Taastrup

6.-7.

Periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s til farligt gods, Taastrup

12.-13. Værktøjer til logistikstyring, Taastrup

12.

Introduktion til Emballagedirektivet, Taastrup

12.-13. ISO 14001 og miljøledelse, Taastrup

19.-20. OHSAS 18001 og arbejdsmiljøledelse, Århus

16.-23. oktober K’13 Düsseldorf, Tyskland 9.-12. december Plastics & Paper in Contact With Foodstuffs London, Storbritannien

Se endvidere: www.teknologisk.dk/uddannelser 12.-16. december 9th Plastivision India 2013 Mumbai, Indien

Konferencer 2013 23.-24. oktober Top Packaging Summit by Packbridge 2013 Lund, Sverige 28.-29. november IdentiPlast konference om recycling og recovery teknologier Paris, Frankrig 12.-16. december European Bioplastics Conference Berlin, Tyskland 16.-18. december RubberCon 2013 Bangkok, Thailand