Medlemsinformation nr. 6 2015 - Emballage og Transport

MEDLEMSINFORMATION -udgives af Emballage og Transport

Nr. 6 - december 2015

Bæredygtige emballagematerialer i et internationalt perspektiv v/Lars Germann, Centerchef og Karina Kjeldgaard-Nielsen, Faglig leder

Emballage og Transport har gennem en længere periode vedholdende argumenteret for, at danske virksomheder alvorligt bør interessere sig for at få indarbejdet et bæredygtighedselement i deres emballagestrategi. Det gør vi af flere årsager: den ene årsag er, at en seriøs tilgang til bæredygtighed og produkter helt på forkant af udviklingen, kan give danske virksomheder store konkurrencefordele, hvis de positionerer sig korrekt og opnår et brand på området. Det miljøvenlige image kan give den rigtige kant i

forhold til tilsvarende, men ikke-bæredygtige alternativer. Den anden årsag er knyttet hertil. Vi kan se, at verdens allerstørste virksomheder i nogen tid – sådan lidt i det skjulte - er ved at positionere sig i forhold til denne dagsorden. Vi er simpelthen bekymrede for, at danske virksomheder ikke hopper på toget i tide. Vi forstår udmærket, at det kan synes besværligt at erstatte plastik med mere miljøvenlige alternativer, for det er jo i forhold til funktion et fortræffeligt materiale, som kan levere effektive og gennemprøvede løsninger. Problemet er bare, at det langsomt bliver fortidens løsning.

For at demonstrere en række af de bæredygtige emballageløsninger,

inviterede vi i november nogle af udlandets bedste eksperter til Teknologisk Institut og sat dem i stævne med danske virksomheder, som interesserer sig for temaet. Det kom der en rigtig

fortsættes næste side

EMBALLAGE OG TRANSPORT

INDHOLD

fortsat fra forsiden

Bæredygtige emballagematerialer i et internationalt perspektiv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Barrierecoating til flasker af papir . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Nyt projekt vil gøre Big Data håndgribeligt for dansk erhvervsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Nyt netværk skal forbedre miljø og reducere trængsel i København. . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Mikrobølgeovnsemballage til specialdesignede 3D-printede måltider . . . . . . . . 10 Fleksible forme til emballager . . . . . . . . . . . . . . . . 12 Olsenbandens Kontrolpost har fået en moderne afløser . . . 15 ScanStar 2015 prisoverækkelse . . . . . . . . . . . . 17 KURSER: Emballageskolen 2016 . . . . . . . . 18 Fokus på logistik, transport og distribution. . . . . . . . . . . . . . 20 Logistikskolen 2016 . . . . . . . . . 21 Periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s til farlig gods . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Officielt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Kurser og Konferencer . . . . . . . 28 Messer og Udstillinger . . . . . . . 28

2

spændende dag ud af – afholdt som led i projektet “Produktion i Danmark“ (støttet af Forsknings og Innovationsstyrelsen).

26 deltagere fra forskellige danske virksomheder, hovedsalig emballageog fødevarevirksomheder, gennemgik et tætpakket program præsenteret af danske og udenlandske eksperter inden for emnet. Eksperterne tog os gennem hele produktionskæden: fra råvaren i form af fibre – til overfladebehandlinger, såsom plasma og andre coatings – over forbrugerpræferencer og emballagedesign – og anvendelse for eksempel ved emballering af mikrobølgeovnsretter – til bæredygtig distribution af fødevarer.

Senior projektleder ved Teknologisk Institut, Træ og Miljø, John Mark Lawther åbnede deltagernes øjne for, at råvaren ikke nødvendigvis behøver at være baseret på cellulose fra træfibre, men at der findes en hel skov af andre muligheder for naturlige fibre til fremstilling af bæredygtige emballagematerialer, såsom bast-, græs- og hørfibre.

Blandt de udenlandske indlægsholdere var Laura Crowther-Alwyn fra franske Centre Technique du Papier, der er blandt verdens førende inden for papirfremstilling. Laura CrowtherAlwyn satte fokus på barriereegenskaber og sikkerhed i forbindelse med fødevarekontakt, og gav derigennem deltagerne indblik i, hvordan coating med PVOH kan blive vejen til bæredygtige papirbaserede emballager.

PVOH er en syntetisk polymer, der har de fordele, at den er vandopløselig og i særlige tilfælde kan nedbrydes af naturens mikroorganismer.

Yukikiro Kusano fra DTU Wind Energy tog deltagerne igennem forskellige metoder for plasmapålægning – plasma kan pålægges under atmosfærisk tryk eller ved vakuum.

Plasmateknologien er en af de metoder, der kan anvendes til at skabe

effektive barrierelag mod gasser og væsker.

Deltagerne fik også indblik i, hvordan materialet, grafen, kan anvendes i bæredygtig emballage, da den anerkendte australske professor inden for nanoteknologi, Kostya Ostrikov, fortalte om dette materiale.

Grafen er stærkt og fleksibelt, og går ikke i stykker, når det anvendes til at give emballager helt specifikke og designede emballagefunktionaliteter.

Fejlfrit grafen vil potentielt kunne give emballagen gas- og væskebarriere, da grafenen ikke vil have huller i belægningen, hvor molekylerne kan trænge igennem.

Derudover har grafen nogle interessante elektriske egenskaber og vil potentielt kunne erstatte den nødvendige metal i mikrobølgeovnsemballage.

Steffen Sønderby, konsulent ved Emballage og Transport, satte de tre coatingeksperters præsentationer i perspektiv, da han præsenterede Teknologisk Instituts arbejde med udvikling af coatings til at sikre gas- og væskebarrierer til The Green Fiber Bottle (den formstøbte celluloseflaske udviklet af EcoXpac). Her er status lige nu, at det, med den udviklede tolagsmetode, er muligt at coate flaskerne, så deres iltbarriereegenskaber (OTR) er væsentligt bedre en PE- og PP-flasker (OTR hhv.

45 og 75 ml/m2•day). Resultaterne og metoderne kræver dog lidt forbedring før flaskerne vil være i stand til at performe som PET-flasker (OTR 1 ml/m2•day). I forhold til flaskernes vanddampbarriereegenskaber er papirflasken på nuværende tidspunkt næsten på niveau med en PE-flaske.

Ud over flaskernes gas- og væskebarriereegenskaber arbejdes ligeledes med at skabe en vandafvisende overflade på ydersiden. Dette er vigtigt, da produkter, som opbevares på køl, vil danne kondens på ydersiden af

Medlemsinformation 6/2015

fortsat fra side 2

Bæredygtige...

flaskerne, der dermed vil gå i opløs. ning uden denne overfalde. Processen, der er udviklet af Centre Technique du Papier, kaldes Chromatogeny og er en grøn kemisk proces, der gør papir- og papmaterialer hydrofobe, uden brug af opløsningsmidler.

Marketingsperspektivet af bæredygtige emballager blev også berørt i løbet af seminaret af Peter Désilets fra Pacoon AG, der er et tysk designbureau specialiseret i design af bæredygtig emballage. Peter delte ud af viden om og tips til at målrette markedsføring mod forbrugeren.

P.t. findes der mere end 80 forskellige logoer for bæredygtig emballage, men det er langt fra alle forbrugere, der forstår bare en brøkdel af disse logoer. Det kan derfor være ekstremt svært for virksomheder at kommunikere, at de anvender bæredygtige emballager til emballering af deres produkter. Derfor er det Peters opfordring, at virksomheder skal ændre deres look på emballagen, så den matcher de forståelser, forbrugerne har af, hvordan bæredygtighed ser ud; ifølge Peter er det for eksempel groft materiale, gerne i brune nuancer og uden skinnende overflader.

Til sidst i programmet præsenterede Alexander Bardenshtein, faglig leder ved Emballage og Transport sammen med Lars Lindvold, Stensborg A/S, hvordan bæredygtige emballagematerialer kan anvendes til opvarm-

Medlemsinformation 6/2015

ning og tilberedning af fødevarer i mikrobølgeovn. For at opnå en god kvalitet, det rette vandindhold og en ensartet varmefordeling i den opvarmede eller tilberedte fødevare, er man nødt til at inkorporere en række aktive elementer i emballagen. Disse elementer er i dag baseret på metalliserede PET-folier, men kan efter Teknologisk Instituts mangeårige udviklingsarbejde erstattes med bæredygtige materialer. Dette blev demonstreret ved, at der i løbet af præsentationen blev bagt et velduftende rugbrød i mikrobølgeovn i en bæredygtig emballage.

Emnet bæredygtig distribution af fødevarer blev også præsenteret idet Stanislav Landa, konsulent ved Emballage og Transport præsenterede den igangværende udvikling af en bæredygtig selvkølende kasse til udbringning af fødevarer bestilt på nettet og leveret lige til døren hos forbrugeren – et stadigt stigende markedet. Udviklingsarbejdet har, med princippet om fjernelse af varme via vandfordampning og ved brug af is, indtil videre opnået fastholdelse

af en temperatur på 5°C i næsten ti timer.

Seminaret sluttede af med en fremvisning af Emballage og Transports nye udstyr til 3D-printning, laserskæring og plasmacoating, samt en præsentation af de gennemførte investeringer i et samlet højteknologisk pilotproduktionsanlæg for bæredygtige emballager. Med opstillingen af dette produktionsanlæg vil Emballage og Transport i fremtiden kunne tilbyde fremstilling af bæredygtige emballager og evt. efterfølgende pakning af produkter i de bæredygtige emballager. Kundeklare produkter til test, prøvesalg og afprøvning, for derigennem at kunne kvalificere virksomheders investeringer i teknologi til enten produktion af bæredygtige emballager eller emballering af produkter i bæredygtige emballager.

3

Barrierecoatings til flasker af papir

v/Steffen Sønderby, konsulent, ph.d.

Gennem de seneste år har Emballage og Transport (E&T) udviklet materialer og overfladebelægninger, der giver papir og fiberbaseret emballage samme egenskaber som de gængse plastemballager af polyethylen (PE) og polypropylen (PP). Målet er at blive i stand til at erstatte alle plastemballager med et mere miljøvenligt alternativ i form af en bionedbrydelig og genbrugelig fiberbaseret emballage. Flasken udvikles i et samarbejde mellem den danske virksomhed, EcoXpac, der har udviklet en metode til at fremstille flasker af papir (se figur 1) og E&T, som står for udviklingen af de belægninger, der skal ind i flasken for at gøre den gas- og vandtæt.

At et materiale skal være bionedbrydeligt samtidig med at det skal være en barriere mod vand og ilt, er selvmodsigende, da tilstedeværelsen af netop ilt og vand i materialet som regel er nødvendig for at nedbrydningsprocessen kan forløbe. Derfor har E&T udviklet et coatingssystem, hvor der anvendes to belægninger - nemlig et lag med væskebarriereegenskaber og et lag, som er en barriere mod ilt og andre gasser. Dermed sikres, at flasken er bionedbrydelig efter belægningen er påført, da hvert lag vil kunne nedbrydes, når papirskallen opløses og belægningerne falder fra hinanden. Som nævnt består den anvendte løsning af to lag,

4

som ses i figur 2. Nederst anvendes en bionedbrydelig polymer, som har gode gasbarriereegenskaber, men bliver opløst af vand. Dette lag kan være mange mikrometer tykt og kan fremstilles af bl.a. stivelse, gelatine, eller polyvinylalkohol. Hvis man ser på papiroverfladen (se figur 3) i et mikroskop, vil man lægge mærke til, at overfladen faktisk er meget ujævn og porøs. Derfor er det også nødvendigt at bruge en flere mikrometer tyk belægning da det ellers ikke er muligt at udfylde alle huller og udjævne overfladen.

Når overfladet er er gjort fuldstændig glat pålægges den øverste coating. Denne består af et glaslignende materiale med den kemiske formel SiOx. Belægningen fremstilles

Figur 1: Papirflasken ved en plasmaproces i et vakuumkammer. Denne belægning behøver kun være omkring 100 nm tyk og har glaslignende egenskaber, hvorved man opnår en væskebarriere. Når flasken nedbrydes falder det meget tynde lag sammen og bliver til sand.

Plasmadeponering af SiOx er en kendt teknik, som er meget udbredt til at belægge PET-flasker indvendigt og dermed få en gasbarriere, som er omtrent 20 gange bedre end den ubehandlede flaske. Denne teknik er meget brugt til belægning af PET-

fortsættes næste side

Figur 2: Opbygningen af de barrierecoatings, som anvendes til at gøre papirflasken væske- og gastæt.

Medlemsinformation 6/2015

fortsat fra side 4

Barrierecoatings... sodavandsflasker, som kræver lang holdbarhed. Der findes derfor industrielle anlæg, der kan belægge flasker og teknologien bør derfor relativt let kunne overføres til papirflasken.

Efter belægning af adskillige flasker er gasbarrieren blevet målt.

Resultatet er vist i figur 4. Som det ses, er papirflasken mere ilttæt end tilsvarende PE og PP beholdere, hvilket er ganske godt gået, når man tænker på at grundmaterialet er papir. E&T arbejder videre med at forbedre barriereegenskaberne yderligere, så det en dag bliver muligt også at fremstille papirflasker, der er lige så tætte som PET-flasker. De udviklede barrierecoatings kan ikke kun anvendes i flasker og E&T arbejder derfor på at udbrede og fintune teknologien, så den også kan bruges til at belægge fiberbaserede bakker, tallerkener og kopper. Til dette formål er E&T netop nu ved at udbygge sine plasmafaciliteter med et nyt og større vakuumkammer, der kan rumme disse typer emballager og fremstille de ønskede SiOx-belægninger.

Figur 3: Papiroverfladen, set gennem et mikroskop, før og efter barrierecoatingen er påført.

Figur 4: Iltgennemtræning (OTR) af typiske plastflasker og papirflasken med forskellige belægninger.

Medlemsinformation 6/2015

5

Nyt projekt vil gøre Big Data håndgribeligt for dansk erhvervsliv Industriens Fond støtter projektet Big Data Business Academy. Projektet skal forsøge at afdække vækstpotentialet ved Big Data gennem et samarbejde mellem virksomheder, universiteter og GTS-institutter. Ambitionen er at gøre Big Data håndgribeligt for dansk erhvervsliv - og dermed sikre større strategisk bevidsthed om Big Data hos ledelsesniveauet i dansk erhvervsliv, samt at udnytte Big Data som vækstdriver. sikre, at ledelsen i dansk erhvervsliv bliver bedre til at bruge data til at udvikle forretningsmæssigt potenv/Peter Lemcke Frederiksen, tiale. På den baggrund har Industriens Fond uddelt 7 millioner kroner til en senior projektleder målrettet indsats over de næste 3 år, som drives af Alexandra Instituttet, DTU, Teknologisk Institut og CLEAN. Data et strategisk valg I Danmark har vi en lang tradition ”Ambitionen er at gøre arbejdet med for at anvende data til at drive forBig Data håndgribeligt og let at gå retning. De seneste år er omfanget af til for dansk erhvervsliv, så flere kan data og den hastighed, hvormed data udnytte Big Data som en vej til vækst indsamles dog steget voldsomt. Denne og øget konkurrenceevne. Samtidig vil udvikling og de mange nye muligheder projektet styrke uddannelsessystemet har resulteret i, at Big Data for mange til at understøtte erhvervslivets behov virksomheder har fremstået noget for Big Data-kompetencer. Målet er at diffust og komplekst, hvilket selvsagt give et større antal danske virksomhar afholdt dem fra at forsøge at realheder strategisk bevidsthed og konkret isere de gevinster, der ligger i en mere erfaring med Big Data, hvilket vil medstrategisk og kreativ dataudnyttelse. virke positivt til at øge salg og eksport, Big Data Business Academy skal derfor nytænkning og skabe arbejdspladser i

6

Danmark,” siger Peter Lemcke Frederiksen, Senior Projektleder, Teknologisk Institut.

Videnspredning gennem målrettede forløb I projektet identificeres en række relevante virksomheder (specielt SMV’er) i brancher, hvor der genereres meget data og med et uudnyttet potentiale for at anvende Big Data strategisk. De deltagende virksomheder bliver kvalificeret til at bruge

fortsættes næste side Medlemsinformation 6/2015

fortsat fra side 6

Ny projekt...

data som et strategisk værktøj, og de vil samtidig få mulighed for at udvikle Big Data-løsninger gennem målrettede virksomhedsforløb.

Virksomhedsforløbet består af et Big Data-udviklingsforløb, hvor virksomhederne trækker på studerendes viden om nyeste Big Data-løsninger og værktøjer, ekspertworkshops med deltagelse af innovative virksomheder og eksperter inden for Big Data, samt et efteruddannelsesprogram. For at sikre den størst mulige værdi for de deltagende virksomheder, vil virksomhedsforløbene blive kvalificeret på baggrund af virksomhedstypologier samt læringscases og anbefalinger, som udvikles i projektets indledende faser. De positive resultater spredes til øvrige virksomheder gennem Master Classes og projektets egen online portal. Dette skal sikre, at ny konkret og praksisnær indsigt og viden om de specifikke potentialer når ud så bredt som muligt. ”I projektet vil vi skabe overblik, eksperimentere og afprøve Big Dataværktøjer med henblik på at udvikle eller videreudvikle konkrete Big Dataløsninger og forretningsmodeller. Projektet er unikt, fordi det direkte kobler virksomhedernes opkvalificering i Big Data sammen med universitetsstuderende og dermed med morgendagens Big Data-talenter. Vores viden og netværk på Big Data-området skal sikre, at resultaterne og effekterne af projektet spredes og gavner et stort antal virksomheder,” siger Lars Germann, Centerchef, Teknologisk Institut.

Projektet skydes endeligt i gang med et kick-off møde i januar 2016, hvor eksperter og virksomheder vil blive inviteret til at deltage. Men allerede den 23. oktober 2015 deltog både CLEAN, Alexandra Instituttet, DTU og Teknologisk Institut på konferencen ”Big Data – fra vision til handling” hvor projektet Big Data Business Academy blev præsenteret for interesserede forskere og virksomheder.

Medlemsinformation 6/2015

Kontakt Vil du vide mere om projektet, kan du kontakte Peter Lemcke Frederiksen på 7220 2074 eller plf@teknologisk.dk.

Fakta - Deltagere i projektet •

Alexandra Instituttet - http://alexandra.dk/ Alexandra Instituttet arbejder med anvendt forskning, udvikling og innovation inden for it. Som non-profit virksomhed, er Alexandra Instituttet sat i verden for at skabe værdi, vækst og velfærd i Danmark. Gennem samarbejder med offentlige og private virksomheder udvikles innovative, it-baserede produkter og services baseret på den nyeste it-forskning.

•

DTU - http://www.dtu.dk/ DTU, herunder DTU Compute er Danmarks største forsknings- og uddannelsesmiljø inden for matematik og computer science – herunder Big Data, HPC og Internet of Things. Instituttet samarbejder med de førende udviklingsmiljøer i verden, fx Apple, Stanford og MIT. Instituttet udbyder desuden, som det eneste sted i Norden, et kandidatforløb i Computer Science og Big Data.

•

Teknologisk Institut - http://www.teknologisk.dk/ Teknologisk Institut har landets eneste kompetencecenter for it-anvendelse i SMV’er – Innovationscenter for eBusiness (IBIZ-Center). TI har siden 2007 arbejdet med at nedbryde barrierer for mindre virksomheders IT-an- vendelse og er årligt i face-to-face kontakt med ca. 2.500 SMV’er.

Centerets online ressourcer med fokus på SMV-målgruppen anvendes desuden af mere end 50.000 virksomheder årligt.

•

Industriens Fond - http://www.industriensfond.dk/ Industriens Fond er en privat og uafhængig filantropisk fond. Fonden støtter og engagerer sig i projekter der fremmer dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Fonden har cirka 80 aktive projekter i sin projektportefølje og opererer først og fremmest inden for fire fokusområder: Viden, Kompetencer, Iværksætteri & Innovation og Globalisering & Åbenhed. Industriens Fond har en formue i omegnen af fire milliarder kroner og uddeler cirka hundrede millioner kroner hvert år.

• CLEAN - http://cleancluster.dk/ CLEAN er Danmarks førende grønne klynge med over 180 medlemmer og derudover ansvarlig for to Innovationsnetværk. CLEAN arbejder med at skabe vækst i den danske cleantech branche gennem vores innovations model. Denne innovationsmodel har netop skabt grundlaget for at Danmark som det første land i verden har en kommercielt drevet Big Data Platform.

7

Pressemeddelelse:

Nyt netværk skal forbedre miljø og reducere trængsel i København København vil mindske miljøbelastning og trængslen fra gods- og varetransporten i byen med et tættere samarbejde med transporterhvervet Hvordan sikrer man den mest optimale gods- og varetransport i en storby som København, så miljøet lider mindst mulig skade og trængslen minimeres? Det skal et nyt netværkssamarbejde med deltagelse af bl.a. Københavns Kommune, DI Transport og Danske Speditører m. fl. forsøge at finde svar på. ”Luftforurening og trængsel er to store udfordringer ved gods- og varetransport i en by som København.

Der er brug for at se nærmere på gode erfaringer fra udlandet og tænke nyt, hvis vi skal løse de udfordringer. Jeg er meget glad for, at erhvervet er gået med i samarbejdet, ” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Om baggrunden for samarbejdet siger direktør i DI Transport Michael Svane: ”Fremkommelighed er afgørende for, at vores transportvirksomheder effektivt og hurtigt kan betjene byens butikker og borgere. Dårlig fremkommelighed belaster byens miljø og giver ineffektiv transport og distribution.

Vi går ind i samarbejdet for at styrke fremkommeligheden for den nødvendige erhvervstransport i København, men også fordi vi kun kan skabe bedre forhold ved en fælles indsats”

Deltagerne i det nye godsnetværk skal selv være med til at definere, hvilke problemer der skal søges løsninger på. Højt på kommunens ønskeliste står dog at nytænke varetransporten i Indre By, hvor de snævre gader ofte gør aflevering af varer dyrt og besværligt. Derudover arbejder andre europæiske storbyer som Barcelona med varelevering i ydertimerne til butikkerne, hvilket betyder færre gener for trafikken. Endelig kunne København trække på erfaringer fra broderlandet Sverige, hvor flere lastbiler er drevet på naturgas, hvilket har en mærkbar positiv effekt på miljøet.

København har modtaget støtte fra EU til at skyde netværket i gang. For EU-midlerne vil kommunen indsamle store mængder trafikdata og dermed opnå et mere præcist billede af, hvordan godstrafikken bevæger sig i København, og hvor man eventuelt kan forbedre kørselsflowet. Trafikanalysen vil blive foretaget af DTU, mens CBS i samarbejde med kommunen, virksomheder og interesseorganisationer skal udvikle en best-practice guide over, hvordan virksomhederne kan spare transportomkostninger. Noget der kan mærkes på virksomhedernes bundlinje, men også på hovedstadens miljø.

Onsdag d. 9. december 2015 afholdes en kick-off konference/workshop som optakt til godsnetværket.

Der vil være inspirationsoplæg fra industrien omkring optimeret distribution og citylogistik, transport i forbindelse med E-handel og butikshandel samt collaborative logistics.

Der vil ligeledes være oplæg med erfaringer fra godsnetværk i London og Gøteborg.

Tilmelding kan ske via www.teknologisk.dk/k54092

fortsættes næste side

Fakta • EU har bevilliget ca. 0,88 mio. kroner, så København kan deltage i det storstilede EU-transport projekt NOVELOG. • Pengene går meget målrettet til transportanalyser og til udar bejdelsen af en best-practice guide.

• NOVOLEG-projektet består af en lang række europæiske storbyer, interesseorganisationer, univer sitet og virksomheder.

• Netværket skal mødes 2-3 gange årligt

8

Medlemsinformation 6/2015

fortsat fra side 8

Nyt netværk...

Inviterer til

Introduktion til Godsnetværk - Minikonference og Workshop

08.30

Åbning, konferenceregistrering og morgenkaffe

09.00

Velkomst og oplæg for dagen Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell

09.15

Temaer til inspiration: Introduktion v/chefkonsulent Finn Zoëga, Teknologisk Institut

09.20

De tre temaer:

TID & STED 9. december 2015 kl. 8.30 - 15.30 Københavns Kommune Rådhuset - BR-salen Rådhuspladsen 1599 København TILMELDING Deltagelse er gratis, men der vil være en betaling ved ikke fremmøde uden afmelding på kr. 500,-.

Citylogistik: Optimeret distribution 09.20 – 09.40 Danske Fragtmænd 09.45 – 10.05 Schulstad A/S 10.10 – 10.30 Arla Foods

Tilmelding skal ske via www.teknologisk.dk/k54092 under arrangementet, senest 8 dage før arrangementet.

10:45

Omni-channel: E-handel og butikshandel 10.45 – 11.05 Coop 11.10 – 11.30 Post Norden

Københavns Kommune står som arrangør

11:35

Collaborative Logistics 11.35 – 11.55 Lomax 12.05 – 12.25 DTU Transport

12:25

Frokost

13:15

Oplæg til workshop om Godsnetværk mv.

Inspiration udefra: 13.15 – 13.45 "Servicing and Delivery in London – developing a new approach to freight" by Tim Ward, London for Transport 13.45 – 14.15 Godsnetværk – hvad /hvordan? Erfaringer fra Göteborg, Maria Lindholm, PhD i Freight network, Chalmers University

14:15

Kaffepause

14:30

Workshop – med 2 temaer, som drøfter udfordringer og mulige veje til løsninger – inkl. sammenfatning og konklusioner – datoer for møde i 2016 – annonceres.

15:30

Afslutning

Medlemsinformation 6/2015

MERE INFORMATION Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

Tanja Ballhorn Provstgaard tanpro@tmf.kk.dk

Samarbejdende organisationer:

9

Specialdesignet mikrobølgeovnsemballage til 3D-printede måltider Denne nyudviklede teknologi kan give ældre og andre med tygge- eller synkeproblemer bedre og mere ernæringsrigtige måltider ved hjælp af 3D-printede måltider og specialudviklet mikrobølgeegnet emballage.

Teknologisk Institut har bidraget til projektet ved at udvikle en emballage egnet til jævn opvarmning af v/Alexander Bardenshtein, 3D-printede måltider i mikrobølgeovn. faglig leder, ph.d.

Emballagen er specialdesignet til at opvarme de 3D-printede måltider jævnt, så man undgår overophedede dele af det færdigprintede måltid. Det er sådan, at forskellige fødevarer pga. v/Karina Kjeldgaard-Nielsen, vandindholdet, mængden og udformfaglig leder, Cand.techn.al ningen optager mikrobølger forskelligt. Derved kan man risikere, at en del af den færdige ret blive for varm eller for kold, mens andre dele allerede er opvarmet til de nødvendige 75°C. Måltidet vil i de fleste tilfælde derfor v/Stanislav Landa, have både hotspots og coldspots efter konsulent, Cand.scient. opvarmningen. (billede 1) Teknologisk Instituts nyudviklede emballage (billede 2 og 3) til dette Fremtidens fødevarer kan nu 3Dprojekt sikrer, at man undgår den printes og pakkes i specialkonstruerepletvise opvarmning og i stedet opnår de emballager, som opvarmer måltidet en ensartet opvarmning. jævnt. Konceptet for måltiderne er Opskrifterne til de 3D-printede netop færdigudviklet i EU-projektet måltider er individuelt designede til PERFORMANCE med Teknologisk en testgruppe på et tysk plejehjem.

Institut som dansk deltager. Med 3DHer har hver enkelt deltagers måltid printet mad kan man nu give ældre og andre med tygge- og synkepro-blemer, fået en individuel sammensætning af kød, kulhydrater, grøntsager samt som ellers må spise blendet mad, tilsat de livsvigtige vitaminer og mere velsmagende og ernæringsmineraler. rigtige måltider.

Her ses eksempler på 3D printet mad og måltider.

10

Derefter er måltiderne blevet 3D-printede direkte på tallerkener, emballeret i den specialdesignede emballage, frosset ned og derefter distribueret til plejehjemmet.

De foreløbige resultater af testen viser, at størstedelen af deltagerne mener, at måltiderne var velopvarmede, velsmagende og lette at spise.

Trods deres besvær med at tygge eller synke, kunne deltagerne med PERFORMANCE-måltiderne nu føle struktur i maden.

De 3D-printede måltider og teknologierne til produktionen blev præsenteret for ernæringseksperter fra hele verden ved den afsluttende konference i Bruxelles i oktober.

Teknologierne til produktion af PERFORMANCE-måltiderne er allerede nu på et udviklingsniveau, der muliggør kommercialisering inden for et halvt år. Hvad angår mikrobølgeovnsemballagen, kan PERFORMANCE-løsningen implementeres direkte til opvarmning af ganske almindelige færdigretter som kan findes i supermarkeder. (billede 4) Teknologisk Institut var en værdifuld partner for konsortiet På konferencen i Bruxelles blev Teknologisk Institut, Emballage og Transport flere gange fremhævet og italesat som en af de troværdige og vigtige nøglepartnere i projektet. Vi har leveret en af de væsentlige ”key-

fortsættes næste side Medlemsinformation 6/2015

fortsat fra side 10

Mikrobølgeovn.. enabling technologies”, der gjorde projektets gennemførelse mulig.

Vi opfattes som en værdigfuld partner, efter vores mening, fordi vi behandler partnere som vi behandler kunder: - Vi holder partnere informeret - Vi holder, hvad vi lover - Vi tilbyder vores hjælp, og gør en ekstra indsats - Vi er løsningsorienterede og leverer velbalanceret forskning, udvikling og implementeringsløsninger - Vi kender emballageindustrien og leverer praktisk tilgang til udvik lingsprocesser - Vi finder det naturligt at udviklings projekter skal blive til kundeklare produkter Vi kan tilbyde 3D CAD- og FEMsimulering, teoretiske beregninger, laboratorievalidering og fleksibel projektstyring.

Teknologisk Institut deltog i projektet, fordi mikrobølgeovnsemballage er en af vores kernekompetencer og vi kan anvende resultaterne i forbindelse med udførelse af kundeopgaver inden for dette område.

Billede 1: Her ses 3D-printede måltider (til venstre), opvarmet hhv. med og uden den nyudviklede mikrobølgeovnsemballage. Øverst til venstre ses en tallerken opvarmet direkte i mikrobølgeovn; øverst til højre ses et termisk billede af den samme tallerken (temperaturerne er fra <75°C til >100°C), af farveforskellene kan det konkluderes at opvarmningen af måltidet var meget ujævn. Nederst til venstre ses en tallerken opvarmet med den nyudviklede mikrobølgeovnsemballage; nederst til højre ses et termisk billede af den samme tallerken (temperaturerne er mellem 80 og 90°C). Denne opvarmning er mere ensartet og måltidet vil blive opfattet som velopvarmet. Af billederne til venstre kan det også ses, at måltidet opvarmet direkte i mikrobølgeovn var udsat for overophedning på nogle steder af tallerkenen; måltidet opvarmet med mikrobølgeovnsemballagen virker mere lækkert og appellerende på modtageren.

Billede 2: PERFORMANCE-emballagen til opvarmning i mikrobølgeovn bestående af to komponenter.

1. En specialudviklet metalbakke med perforeret bund, der tillader delvis gennemtrængning af mikrobølger og mikrobølgereflekterende sider.

2. Lamineret topfolie bestående af plast- og metalfolie, som har et perforeret mønster, der også er delvis transparent for mikrobølger.

Topfolien er svejset på den plasttallerken som måltidet er printet på.

Billede 4: Boller i karry fra supermarkedets frostdisk opvarmet i PERFORMANCE-emballagen (til højre) og opvarmet direkte i mikrobølgeovn (til venstre). De termiske billeder viser igen, at måltidet er opvarmet mere jævnt og attraktivt i den nye emballage, sammenlignet med opvarmningen direkte i mikrobølgeovnen.

Billede 3: Den udviklede emballage tillader jævn opvarmning og sikrer kernetemperaturer mellem 80 og 90°C.

Medlemsinformation 6/2015

11

Fleksible forme til emballager

v/Søren R. Østergaard, sektionsleder Emballage

v/Kiril Kirilov, konsulent

Teknologisk Institut har nu gennem tre år arbejdet med et større EUprojekt, der har til formål at udvikle fleksible pakkemaskiner. Projektet hedder PicknPack og projektet er tidligere omtalt her i Medlemsinformation.

Vi vil i en række artikler beskrive projektets forskellige komponenter, som Emballage og Transport netop nu er ved at indkøre i Holland.

I første artikel vil vi fokusere på fleksible forme og formskift, som nu er afprøvet i praksis.

tiden fra design til produktion til få timer. Ultimativt skal det være muligt at starte udviklingen 10 minutter før produktionen. Desuden skal det være muligt samtidigt at fremstille flere forskellige emballager i det samme produktionsforløb.

Forskellige teknologier I projektets forløb har der været arbejdet med meget forskellige formingsteknologier: Digitale pinforme Der har været arbejdet med en formkasse bestående af små pinne, der kan bevære sig digitalt op og ned.

Derved skabes en form, der kan ændre sig fra emballage til emballage. Dette er en ultimativ digital løsning men også meget dyr løsning. (billede 1)

En form på 210x210 mm kræver:

Hver pin skal drives af hver sin stepmotor med en tilhørende kabel.

Desuden er kvaliteten af emballagerne tvivlsom, hvilket kan ses af billede 3.

Billede 4 viser termoformede bakker fremstillet på pinne på henholdsvis 2, 3, 4 and 5 mm pinne.

Formål Formålet med dette delprojekt er at udvikle en eller flere metoder, der med fleksible forme kan nedbringe Billede 1 :Digitale pinforme

12

fortsættes næste side Medlemsinformation 6/2015

fortsat fra side 12

Fleksible forme..

billede 3: Termoformede bakker, pinne 2 og 3 mm

billede 4: Termoformede bakker, pinne 5 mm

Forme skabt ved rapid-prototying

Billede 5 : udstyr til fremstilling af forme ved rapid-prototyping Der er fremstillet forme på digitale prototype maskiner, der pålægger gipsmateriale lag på lag – billede 7.

Resultatet bliver fint, men formfremstillingen tager fortsat mere end 1 time.

Billede 6 : udstyr til fremstilling af forme ved rapid-prototyping

billede 7.

fortsættes næste side

Medlemsinformation 6/2015

13

fortsat fra side 13

Fleksible forme..

Klodsforme På PicknPacks demonstrationslinje har vi valgt en løsning med formklodser, der hurtigt formes til den ønskede facon. Næsten som når man arbejder med LEGO. (billede 8 og 9) Denne metode er ekstrem hurtig at arbejde med og formningen giver også et fint resultat, fordi formen effektivt ventileres gennem sprækkerne. (billede 10) Formene kan designes og samles ved siden af pakkelinjen og overføres på et minut til pakkelinjen på en lille vogn.

Hurtige skift af forme Formene er overført til en bakke under termoformeren, hvor et sæt arme flytter rundt på formene mens filmen bevæges fremad. (billede 11) Der er på denne måde fremstillet en fleksibel pakkelinje, hvor pakkerne fremstilles kun 5-10 minutter efter at designprocessen er påbegyndt. (billede 12)

billede 8

billede 9: Klodsmoduler

billede 11: Hurtige skift af forme billede 10

billede 12: Fleksibel pakkelinje

14

Medlemsinformation 6/2015

Billede 1- www.olsenbandenfanclub.de/news/dk_2014-10-14_det-gule-palae.php

Olsenbandens Kontrolpost har fået en moderne afløser ”Det Gule Palæ” kendt fra Olsen-Bandefilmen ’Olsen-banden på sporet’ har fået sin afløser, som i fremtiden skal styre trafikken på bane og vej. Der er tale om et samarbejde mellem Banedanmark, Vejdirektoratet og Københavns Kommune.

v/Finn Zoëga, chefkonsulent, eMBA, HD

På hjemmesiden for ’Olsenbandenfanclub Deutschland’ kan man læse: ”I efterår 2014 blev det bekendt, at København Godsbanegårds kommandopost (Gb), bedre kendt som "Det Gule Palæ" skal rives ned. Bygningen er meget berømt fra sin rolle i filmen "Olsen-Banden på sporet". Her fra vogter Brodersen og Godtfredsen over jernbanetrafikken med kaffe og kage. Børge er også med som trafiklærling. Det er en af de smukkeste filmlokationer, som må bevares. Bygningen er aldeles enestående og er samtidig et stykke jernbanehistorien. ”

Nu ser det ud til at Olsen Bandenfans kan ånde lettet op. “Det gule palæ” bliver ikke destrueret i første omgang; men flyttes til Gedser, hvis ellers man kan skaffe penge nok til at gennemføre planen. Olsen Bandens største fans har en plan, der må få gamle Egon Olsen til at smile i sin himmel.

Problemet har været, at det koster 1,3 millioner kroner for en flytning, og indtil for nylig var der blot indsamlet 75.000 kroner fra fans og fonde.

Men nu kan Olsen Banden Fanklub DK fortælle, at A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal har valgt at bakke op om bevaringsprojektet med en million kroner. »Tårnet skal flyttes fra København til Gedser Remise i Gedser, hvor tårnet skal renoveres og indgå i museets drift

som aktivt kontroltårn og minimuseum for Olsen Banden-fans og togentusiaster. Der er dog stadig en lille bid vej, til vi er endeligt i mål rent økonomisk,« siger fanklubbens formand, Rune Holm Clausen.

Indvielse af nye trafiktårne - ”Citat fra Banedanmarks Nyhedsbrev #9 2015” Den 22. oktober 2015 kunne Banedanmark, Vejdirektoratet og Københavns Kommune indvie den første af to nyopførte bygninger, Trafiktårnet Øst ved Dybbølsbro i København. Trafiktårnet Øst bliver trafikstyringscenter for både Banedanmark, Vejdirektoratet og Københavns Kommune. Den 14. november indvies søstertårnet Trafiktårnet Vest i Fredericia.

I takt med at det eksisterende

fortsættes næste side Medlemsinformation 6/2015

15

fortsat fra side 15

Olsenbandens..

signalsystem erstattes af nye signalsystemer på både fjernbanen og S-banen, bliver trafiktårnene den fysiske ramme om styringen af fremtidens togtrafik, der bliver mere automatiseret med de nye signalsystemer.

"Trafiktårnene er synlige milepæle i vores arbejde med at skabe fremtidens jernbane", siger Jesper Hansen, Banedanmarks administrerende direktør.

om den trafikale situation, herunder hændelser på vejen samt planlagte ting som vejarbejde og events.

Se endvidere http://www.teknologisk. dk/31655 Trafikcentralen i Berlin drives i et offentligt-privat partnerskab mellem Siemens AG og bystaten Berlin under navnet Berlin Verkehrsmanagementzentrale eller VMZ’er.

"Trafiktårnene markerer det kommende generationsskifte i måden at styre togtrafikken på: Vi går fra relæbaserede systemer til moderne, computerbaserede signalsystemer og fjernstyring, der sikrer mere rettidig og stabil togdrift. Når udskiftningen af alle signaler er fuldt indfaset med udgangen af 2021, kommer det til at betyde markant færre forsinkelser, kortere rejsetid og mulighed for flere tog til gavn for passagererne", siger Jesper Hansen. Togtrafikken på den københavnske S-bane og fjernbanen på Sjælland og Fyn vil blive styret fra Trafiktårnet i København, og togtrafikken i Jylland fra tårnet i Fredericia, samt de to satelitter.

Inspiration fra udviklingsprojekt – blevet til virkelighed I perioden 2008 – 2012 gennemførte Teknologisk Institut et udviklingsprojekt sammen med DTU Transport og en række virksomheder under titlen – ”I-GTS Intelligente Godstransport Systemer”. En af parterne i projektet har været Københavns Kommune, som blandt andet i projektet har arbejdet med, hvorledes man mest effektivt kunne lede og styre trafikken i og omkring byen. I forbindelse med projektet har der været aflagt besøg i nogle af Europas hovedstæder for at se på løsninger for styring af trafikken i andre lande. Herunder bl.a. Berlin, som efterhånden har mere end 10 års erfaring med en trafikcentral placeret i den gamle Tempelhof lufthavn.

Målet med at etablere en trafikcentral i en storby eller bydel er at få en central enhed, der gør det muligt at indsamle alt tilgængelig information

16

Billede 2: Trafiktårnet Øst i København (C) Finn Zoëga, TI

Medlemsinformation 6/2015

–F I

DANMARK

– SVERIGE

SCAN STAR

FO

–

Til årets ScanStar konkurrence var der tilmeldt 28 emballager. Af disse fandt juryen, der kalder sig selv for ”streng”, at ni var værdige til at modtage en pris. Finland, Norge og Sverige løb med hver to: Danmark blev tildelt tre. Prisuddelingen fandt sted i forbindelse med ScanPack-messen i Göteborg.

E RG O

ScanStar 2015 - prisuddeling

D – ISLAND – N N LA N

R

PA C K A G

IN G

–

v/Betina Bihlet, centersekretær

I årets jury sad foruden Anders Engström også Allan Dickner fra IKEA, Ole-Kristian Vestbekken fra Mills i Norge, Lasse Lavrsen fra Toms Gruppen i Danmark, Bo Wallteg fra det svenske fagblad NordEmballage og Marie Hiltunen fra Store Enso i Finland. Såkaldt SPA-observatør var Kari Bunes fra Emballageforeningen i Norge.

Som bekendt er SPA – Scandinavian Packaging Association – samarbejdsorganet for de fem nordiske emballageorganisationer, hhv. Finska Förpackningsföreningen, Innventia AB, Den Norske Emballageforening DNE, Islands Håndværks- og Industriforbund og Teknologisk Institut, Emballage og Transport, der på skift arrangerer konkurrencen, der har en lang tradition, eftersom de første priser allerede blev uddelt i 1969. I år var det svenske Innventia, som stod for konkurrencen.

ScanStar 2016 afholdes af Norge, under ledelse af Den Norske Emballageforening.

Diplomerne blev overrakt af Anders Engström fra Interessentforeningen Packforsk og Kari Burnes fra Den Norske Emballageforening.

Medlemsinformation 6/2015

Årets glade ScanStar vindere efter modagelse af diplomer på ScanPack Messen

17

Emballageskolen 2016 Teknologisk Institut har gennem 50 år tilbudt en grundlæggende skole i faget at emballere. Emballageskolen henvender sig til følgende grupper: • Emballageansvarlige i alle embal lageforbrugende virksomheder, der ønsker at optimere deres emballage • Nyansatte i branchen, der hurtigst muligt skal tilegne sig et branche kendskab • Personer med branchekendskab, der har brug for teoretisk viden bag praktisk erfaring ved salgsfremstød m.m.

Deltagerne kommer fra emballageforbrugende eller emballageproducerende virksomheder, design- og reklamebranchen, fødevareindustrien, den farmaceutiske industri, elektronikindustrien og fra transportbranchen o.a.

Mål for Emballageskolen Emballageskolen tilsigter, at deltagerne efter gennemførelsen af skolen har kendskab til følgende: • Fremstillings- og konverterings metoder for de væsentligste emballagematerialer • Fordele og ulemper ved de mest almindelige emballagematerialer med hensyn til forskellige an- vendelsesområder

18

• Metoder for systematisk konstruk tion og dimensionering af embal lager • De variabler, som indvirker på den totale pakkeproces • Emballagens rolle i distributions forløbet • Hvordan man tester emballagens evne til at modstå påvirkninger under distribution og transport • Emballagens funktion i afsætnin gen • Lovgivningskrav vedrørende embal lage • Aktiv og intelligent emballage • Bæredygtighed

Besvarelserne returneres til Teknologisk Institut, som retter opgaverne.

Deltageren kan under hele forløbet søge råd og vejledning hos Teknologisk Instituts lærerkræfter.

Skolens 5 brevopgaver behandler følgende emner:

1. Pap og papir Fremstillingsmetoder, genbrug, klassifikation af typer, test ift. transport mv.

2. Plast Plast og levnedsmidler, laminater, tamper evidence, permeabilitet, lystransmission mv.

Indhold i Emballageskolen 3. Emballageskonstruktion, lovgivning Indholdet i Emballageskolen er under- og standarder visningsmateriale, 5 brevopgaver, 3 Lovgivningskrav, migration, EU’s Emdages personlige kursusdage samt tre ballage og Emballageaffaldsdirektiv, praktiske opgaver, se nedenfor. farligt gods, børnesikret emballage mv.

Undervisningsmateriale 4. Emballagen i varekæden - logistik og • Lærebog (på engelsk) salg • Noter Moduler og systemer, paller, streg• Videosekvenser af et antal praktiske koder, containere, minimering mv. situationer 5. Test af emballager – fysiske og • 5 breve med opgaver markedsføringstest Vibrationstest, faldtest, stabelstyrke, Emballageskolens opgavebreve fokusgrupper Brevskolen består af i alt 5 opgavebreve. Hvert brev indeholder en række opgaver, som deltageren skal løse. fortsættes næste side

Medlemsinformation 6/2015

fortsat fra side 1

Emballageskolen...

Emballageskolen følger med tiden Oprindelig var Emballageskolen 3x1 uges almindelig klasseundervisning med studiebesøg i producerende virksomheder. Omkring hvert tiende år er Emballageskolen blevet tilpasset forholdene. Sidste gang flyttede vi med succes klasseundervisningen over til en brevskole og kun 3x2 undervisningsdage. Erfaringen den sidste årrække har vist os, at deltagerne er blevet mere og mere individuelle.

Derfor har det været nødvendigt at tilpasse Emballageskolen, således at skolen kan gennemføres, når behovet er der. Deltagerne har svært ved at vente indtil der er samlet et helt undervisningshold.

Vi kan nu tilbyde Emballageskolen, så man starter straks efter, at man har tilmeldt sig kurset. Undervisningen i hold er erstattet af individuel undervisning, hvor deltageren har sin personlige instruktør. Denne undervisningsform har mange fordele for deltageren, som kan få undervisningen tilpasset individuelle behov både i indhold og tidsplan. Kurset kan på denne måde gennemføres på mellem 3-8 måneder. Selvfølgelig mangler det sociale element med gode diskus-

Medlemsinformation 6/2015

Diplom og titel Når deltageren har gennemført de 3 kursusdage samt løst de 5 breve og de 3 praktiske opgaver på tilfredsstillende vis, udleveres diplom og deltageren kan titulere sig som emballageteknolog.

Dansk: Emballageteknolog.DK (Emb. Største problem i udviklingen af dette tek.DK) nye kursus er, at det ikke er muligt at Engelsk: Packaging Technologist, DK gennemføre virksomhedsbesøg. I det (Pack., Tech., DK) tidligere kursus besøgte en gruppe deltagere 4-5 virksomheder indenfor emballagefremstilling og -pakning.

Det gav et godt, men begrænset indblik i fremstilling af emballage og forskellige pakkeprocesser. Til erstatning af disse besøg er der udviklet et bibliotek af videoklip, som viser disse processer hjemme hos deltageren.

Man kommer til at mangle størrelse Praktiske oplysninger og fabrikslarm. Det man får i stedet Pris for er indblik i mange, mange flere Prisen for deltagelse på Emballagepakkeprocesser end det er muligt at skolen er kr. 37.500. vise ved fabriksbesøg.

Medlemmer af Emballage og TransTeknologisk Institut glæder sig til at port kan deltage for kr. 32.800 undervise mange nye ansatte i emHertil kommer moms i henhold til ballagebranchen og vi er sikre på, at gældende regler.

Emballageskolen på denne måde giver deltagerne et endnu bedre grundlag Tilmelding for at blive professionelle emballagewww.teknologisk.dk/k54011 specialister. sioner mellem flere deltagere. På den anden side kan deltageren heller ikke ”gemme” sig. Det bliver også muligt at tilpasse cases og opgaver til egen virksomheds behov. Derved bliver kurset en hybrid mellem undervisning og rådgivning.

19

Kursus

Fokus på logistik, transport og distribution Så er vi klar med programmet for foråret 2016!

Effektiviteten af virksomhedens logistik har en stor betydning for konkurrenceevnen. Derfor tilbyder Teknologisk Institut et meget målrettet og praktisk orienteret procesforløb. Forløbet strækker sig over ca. 5 måneder, med 5 undervisningseftermiddage. Vi sætter fokus på virksomhedernes egen situation med vægt på at finde de indsatsområder, hvor de største gevinster kan hentes.

Deltagerprofil Målgruppen er virksomheder inden for fremstilling, transport eller handel. Kurset er relevant for ledelsen og medarbejdere, der ønsker at effektivisere og forbedre de forsyningskæder, som de selv er en del af.

Indhold • Modul 1: Generelt om logistik

- logistikomkostninger, nøgletal

og modeller til måling af logistik kens effektivitet

20

• Modul 2: Logistikkoncepter og

værktøjer - Supply Chain

Management, Just-In-Time m.m.

• Modul 3: Vare- og informations strømme - kortlægning og mar kant forbedring af vare- og in formationsflow • Modul 4: Redesign af logistik flow - idégenerering og for andringsprocesser samt kreative værktøjer • Modul 5: Logistikprojekter handlingsplaner, projektplaner,

værktøjer til projektstyring,

transport- og distributionskon cepter • Prisen inkluderer hotline-service

under forløbet Udbytte • Værktøjer til logistikforbedringer • Besparelsesidéer i de administra tive rutiner i virksomheden • Adgang til et værdifuldt logistiknetværk • Overblik over virksomhedens

logistikomkostninger, og hvad

der påvirker disse

•

•

En lang række idéer til gennemførelse her og nu Flere væsentlige projekter er beskrevet og klar til igangsætning

Tid og sted kl. 12.30 – 16.30, Taastrup

Modul 1 11/02-16 Modul 2 17/03-16 Modul 3 21/04-16 Modul 4 19/05-16 Modul 5 23/06-16

Kursussted Teknologisk Institut i Taastrup

Yderligere information og tilmelding På www.teknologisk.dk/k54003

Medlemsinformation 6/2015

Kursus

Logistikskolen 2016 Udnyt muligheden for at tilføre den nyeste logistikviden til din virksomhed!

Logistikskolen – starter nyt hold 1. marts 2016 Logistikskolen dækker det store gab, der i dag eksisterer i udbuddet af efteruddannelser for personer, der har en merkantilfaglig basisuddannelse eller relevant erhvervserfaring, men som ikke har tid eller mulighed for at gennemføre en handelshøjskole- eller universitetsuddannelse.

I undervisningsforløbet bliver der både lagt vægt på de traditionelle logistikværktøer og de nyeste logistikbegreber og -systemer.

Logistikskolen er opbygget som en kombination af fjern- og klasseundervisning. Kursisterne på Logistikskolen løser ligeledes en selvstændig opgave med udgangspunkt i egen virksomhed.

Dette er et meget væsentligt element i kursusforløbet, og virksomheder har således fået analyseret og belyst

Medlemsinformation 6/2015

konkrete opgaver med specifikke problemstillinger inden for logistik igennem årene. Det har vist sig, at den enkelte virkelig har fået valuta for pengene ved at lave en hovedopgave.

Logistikskolen starter 1. marts 2016 og slutter 19. januar 2017.

Se vor referenceliste samt yderligere information om Logistikskolen på: www.teknologisk.dk/k54006 Prisen for deltagelse på Logistikskolen er kr. 36.500,-. Medlemmer af E&T kan deltage for kr. 31.900,- (hertil kommer moms ifølge gældende regler).

Yderligere information og tilmelding På www.teknologisk.dk/k54006

21

Kursus

Periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s til farligt gods 2. - 3. marts 2016 Dette kursus giver kursisten tilstrækkelig viden om, hvad der er farligt gods, og hvad der skal afprøves og undersøges ved periodisk prøvning og eftersyn af IBC’s, således at kursisten bliver i stand til selv at udføre periodisk prøvning og eftersyn af IBC's.

Som en del af kurset skal der afholdes individuelle (eller i grupper) praktiske øvelser, der omfatter tæthedsprøvning, gennemgang af periodisk prøvning og eftersyn af IBC's efter tjekliste/kontroljournal.

Kurset i periodisk prøvning og eftersyn af IBC's er et kompetencegivende kursus, der giver mulighed for at opnå bevis til at kunne foretage periodisk prøvning og eftersyn af IBC's.

Indhold Kurset gennemgår internationale regler for transport af farligt gods, klassificering, mærkning, IBC's typer, typeprøvning og -godkendelse samt eftersyn.

Efter kurset har du fået • Kendskab til kravene til IBC's i de tre transportkonventioner for henholdsvis sø-, bane- og lande vejstransport af farligt gods • Praktiske øvelser • Kendskab til typeprøvning og typegodkendelse af IBC's • Kendskab til opbygning af tjekliste og kontroljournal

Yderligere information og tilmelding På www.teknologisk.dk/k54017

22

Medlemsinformation 6/2015

Kort nyt Zero Waste Europe advarer mod EU’s forbud mod lossepladser Mens mange brancheeksperter ønsker, at Europa-Kommissionen indfører et forbud mod deponering på EU-niveau i et forsøg på at bevæge sig mod en cirkulær økonomi, hævder Zero Waste Europe, at et forbud mod deponeringsanlæg, i sig selv, vil have en lille effekt, i forhold en nulspilds cirkulær økonomi.

I et politisk oplæg offentliggjort i denne uge, siger miljøorganisationen, at et forbud mod deponeringsanlæg blot ville flytte affald fra en form for udslip til en anden. I stedet bør EU overveje andre, “mere passende” muligheder.

Et forbud mod deponeringsanlæg vil, hvis det ikke er “omhyggeligt designet,” fremme forbrænding,” siger Zero Waste Europe, at dette vil skabe en “lock-in effect”, der giver de lokale myndigheder mindre motivation til “løbende at forbedre reduktion, genbrug og materialegenvinding”.

Ifølge Zero Waste Europe, har de syv europæiske lande, der har deponeringsforbud alle oplevet en stigning i mængden af affald, der forbrændes i stedet for at genanvendes. “I Danmark er stigningen i affaldsforbrænding kommet sammen med en stigning i affaldsmængderne på 37,5%. Tyskland og Holland oplevede stigninger i forbrænding tæt på to gange og tre gange stigningerne for genanvendelse.

Zero Waste Europe påpeger også, at deponeringsdirektivet har skubbet bionedbrydeligt affald ud af lossepladser uden at specificere, hvor det skal hen. Dette, kombineret med at affaldsrammedirektivet “åbnede et europæisk marked for forbrænding, hvor faciliteterne mødte R1 kriteriet uden et implementerbart affaldshierarki” har ført til, at en række nye forbrændingsanlæg bygges i hele Europa “uden nogen mærkbar stigning i forebyggelses- eller genbrugstallene“.

Desuden frembringer forbrænding affald. “Der er et krav om yderligere behandling af flyveaske og bundaske fra forbrændingsprocessen, samt even-

Medlemsinformation 6/2015

tuelle metaller, der kan genindvindes fra slaggen - de beløber sig til 20 til 30% i vægt af det, der brændes”.

Når nogle europæiske lande, som Tyskland og Sverige, hævder at have en nul affaldsdeponeringspolitik “er dette en vildledende påstand”. Deres affald forbrændes faktisk eller sendes til MBT-steder [mekanisk biologisk behandling] og asken, eller MBT-affaldet, klassificeres ikke længere som MSW [kommunalt fast affald] men forbliver affald og kan efterfølgende deponeres.

Nul affald til deponering betyder også, at lande kan “fortsætte med at køre en perfekt lineær økonomi med det”, fordi den ikke tager højde for affaldsproduktion eller forberedelse til genbrug og genanvendelse. Et land kan prale af at være et nul affald til deponerings og samtidig øge affaldsproduktion og forbrænding, samt forsømme genbrug, sagde Zero Waste Europe.

Rapporten sammenligner “Nul affald” bedste praksis fra provinsen Treviso, Italien, med “Nul affald til deponering” eksempel København. Mens Treviso har en separat indsamlingsprocent på 85%, er Københavns indsamlingsprocent 33%. Sammenlignes mængden af restaffald per person/år, har Treviso 56 kg, mens København har 289 kg.

“På grund af Københavns infrastruktur, der er bygget til at forbrænde affald med energiudnyttelse, har der ikke været noget incitament til at mindske affaldsproduktionen eller øge genanvendelsen, men de kan hævde, at have et forbud mod deponering. På den anden side, giver Contarinas strategi med fokus på at reducere restaffald - sendt enten til forbrænding eller deponering, et bedre incitament til at rykke i retning af en cirkulære økonomi, siden den endelige mængde affald til lossepladser, paradoksalt nok, er mindre end hvad en “nul affald til deponeringsstrategi” kan bringe fastslår rapporten.

Da der ingen forbrændingsanlæg er i Treviso, undgår man enhver lock-in effekt, således at der arbejdes hen imod en yderligere minimering af restprodukter (det næste mål er sat til 10 kg / person / år i 2023).

“En nul-affalds forbrændingspolitik, forudsat at den er suppleret med andre komponenter, såsom forebyggende politikker, produkter og procesredesign, optimeret sortering, betal

for det du smider ud, etc, bringer os tættere på nul affald til deponering end et forbud mod deponeringsanlæg, mens den samtidig skaber flere arbejdspladser, mindre affald og en lavere pris, “slutter Zero Waste Europe, som anbefaler to mulige handlinger: 1. Kombinering af en obligatorisk og tilstrækkelig høj afgift på depone ring og affald til energiforbrænding, med en lavere afgift på depone ring af stabiliseret affald. Det vil være mere effektivt i arbejdet med at omdirigere affald i retning af forebyggelse, forberedelse til genbrug og genanvendelse end et forbud mod deponeringsanlæg.

2. (hvis målet er at fjerne affald) Fokus på konstant reduktion af restaffald via produkt- og proces redesign, fleksible affaldsbehand lingsanlæg og optimering af sær skilte indsamlingsordninger, som Zero Waste Europe ser som “den operationelle oversættelse af de overordnede principper for cirkulæret Økonomi og det vil være en bedre tilgang til at lukke kreds løbet”.

For mere information: rapporten er tilgængelig via http://www.zerowasteeurope.eu/downloads/the-potentialcontribution-of-waste-management-toa-low-carbon-economy/ Kilde: EE&PL den 13. november 2015

UK: Ny platform til plastindustrien The British Plastics Federation (BPF) og Packaging and film Association (PAFA) er ved at etablere en ny virksomhedsgruppe for plast- og fleksibelemballageindustrien, som vil omfatte mere end 70 plast- og fleksible emballagefabrikanter.

Aktuelle PAFA medlemmer vil slutte sig til BPF’s emballagegruppe og oprette en ny gruppe for plast- og fleksibelemballage. Medlemmer af BPF-gruppen er primært producenter af stive emballager såsom beholdere, flasker, bakker, æsker og babyprodukter.

Den nye gruppe vil kombinere de store traditioner for både PAFA og BPF og skabe en meget stærk platform for denne branche.

Den nye gruppe, som vil være fuldt operationelt fra 1. januar 2016 og partnerskabet vil blive ledet af Barry Turner, i øjeblikket administrerende direktør for PAFA. Kilde: EE&PL den 9. november 2015

fortsættes næste side 23

fortsat fra side 23

Kort nyt...

UK: Betydelige fremskridt i indenfor genbrug af fleksibel emballage Projektet REFLEX (Recycling of Flexible Packaging) har til formål at skabe en cirkulær økonomi for fleksibel emballage. Fleksibel emballage udgør 32% af forbrugernes plastemballageaffald i England, og det meste deponeres i øjeblikket på lossepladser.

“Over 560.000 tons fleksibel emballage deponeres hvert år,” siger Innovate UK, som forklarer, at “indsamling, sortering og oparbejdning af post-forbruger fleksibel emballage er i sin begyndelse, og præsenterer en række tekniske og kommercielle udfordringer “.

Dette skyldes, at hvad der ligner simple pakker, faktisk består af flere funktionelle lag. Kompleksiteten af disse flerlagsfolier gør dem næsten umuligt at genbruge ved hjælp af de nuværende metoder på grund af blandingen af polymertyper og blæk.

REFLEX fokuserer på hvert trin af forsyningskæden for at undersøge, hvordan man kan øge genbrug af fleksibel emballage på hvert niveau: emballage design, fremstilling, sortering og oparbejdning.

Målet er at udvikle nye emballagedesign og teknikker til at blande polymerer fra fleksibel emballage, der kan finde nye anvendelser og at forbedre identifikation og sortering af genanvendelige fleksible emballage fra affaldsstrømmen. For at opnå dette, har projektet partnere fra hele forsyningskæden: varemærker (såsom Nestlé og Unilever), polymerproducenter, emballageomformere, genbrugsvirksomheder og teknologileverandører.

Resultaterne forventes at blive offentliggjort i andet kvartal af 2016.

Kilde: EE&PL den 2. november. 2015

UK: Rapport viser fald i detailhandlens madspild Affaldsmængden fra supermarkeder i Storbritannien er faldet fra 200.000 tons i 2013 til 180.000 tons i 2014, ifølge en ny rapport fra British Retail Consortium (BRC), Waste and Resources Programme (WRAP).

“Mens dette fald i madspild er positivt, når man ser på forsynings-

24

kæden som helhed, tegner detailhandlen sig kun for lidt over én procent af de anslåede 15 millioner tons fødevarer, som smides ud hvert år i Storbritannien.

“Mens vi glæder os over, at detailhandelens madspild er faldende, er det ikke desto mindre vigtigt at fortsætte med at fokusere opmærksomheden og indsatsen, der hvor der kan ske de største reduktioner i madspild, og det er i forsyningskæden og i hjemmet,” understregede BRC direktør Andrew Opie.

For mere information: For at læse hele rapporten, gå til: http://www. brc.org.uk/brc_show_document. asp?id=4542&moid=8481 Kilde: EE&PL den 2. november. 2015

Ny undersøgelse belyser emballage dataproblemer Da de nuværende data om emballage viser uoverensstemmelser og forskelle, er det for tidligt at konkludere, om alle medlemsstater har nået deres EU-mål, udtaler EXPRA. EXPRAs nye undersøgelse advarer om, at opsættelse af nye mål vil udgøre en stor udfordring, idet flere analyser synes at være påkrævet, ligesom yderligere forskning i årsagerne til uoverensstemmelserne i dataene er påkrævet.

Den organisation, der repræsenterer ”green dot”-ordninger i hele Europa udtaler, at eventuelle nye mål i forbindelse med den cirkulære økonomipakke skal være både opnåelige og bakkes op af troværdige data.

“EU-mål for affaldshåndtering er et centralt aspekt i den kommende cirkulære økonomipakke, og det er bydende nødvendigt, at de nye målniveauer er realistiske og baseret på pålidelige statistikker,” siger EXPRA administrerende direktør Joachim Quoden. “Data-harmonisering og yderligere fokus på fuldstændige, nøjagtige og pålidelige statistikker bør derfor være i centrum for den lovgivende revision.”

Endvidere anbefalede EXPRA yderligere foranstaltninger med henblik på harmonisering af medlemsstaternes kvalitetsrapportering til Europa-Kommissionen, som også ville hjælpe med

at identificere de mest omkostningseffektive løsninger.

“Alternativ rapportering, hvorigennem medlemsstaterne forklarer deres målesystem, og kvaliteten af resultaterne, ville være en plausibel vej frem. Ideelt set kunne en opdateret, mere detaljeret rapporteringsmetode udvikles.

For mere information: undersøgelsen kan ses på: http://www.expra.eu/uploads/downloads/20151015%20Analysis%20of%20Eurostat%20packaging%20 recycling%20data%201%200%20with%20 cover26.10.pdf Kilde: EE&PL den 30. oktober 2015

UK: Afgifter på plastposer har ringe effekt på adfærd Ifølge en undersøgelse foretaget af BigGreen.co.uk, handler 90% forbrugerne, to uger efter indførelse af den engelske afgift på engangsplastposer, stadig uden deres genanvendelige poser.

Affaldsforebyggelsesselskab BigGreen.co.uk anbefaler, at Englands 5p plastposeafgift skal øges til 20 p eller endnu mere, da den nuværende pris ser ud til at have ringe effekt på ændring af de handlendes adfærd.

Undersøgelsen viste, at man de første uger så handlende bruge alle mulige geniale måder for at undgå afgiften, blot for at undgå at betale fem pence.

“I det store hele er fem pence bare peanuts siger BigGreen.co.uk ‘s Johnny Ratcliffe. “Den slags ændringer er blot en mindre ulempe for de fleste mennesker.”

Det er derfor, BigGreen.co.uk foreslår en tidlig forhøjelse af afgiften, da selskabet er overbevist om, at engelske handlende ikke vil ændre deres plastvaner, medmindre poserne bliver gjort virkelig uønskede. Da millioner af bæreposer stadig udleveres af store butikker hver dag, mener affaldshåndteringsselskabet, at afgiften skal øges til 20 p eller mere.

“Vi bruger 7 milliarder plastposer om året,” sagde Ratcliffe, og antallet kommer ikke til at gå ned, medmindre folk virkelig skifter til genanvendelige poser.

Virksomheden spurgte mere end 1.500 kunder om, hvordan deres vaner

fortsættes næste side Medlemsinformation 6/2015

fortsat fra side 24

Kort nyt... har ændret sig i den første uge af 5 p afgiften, og fandt, at: • 89% havde glemt deres genanven delige poser, eller ikke havde poser til at begynde med; • 11% bragte poser med dem; • 73% betalte 5p per pose for en eller flere éngangsposer; • 21% købte genanvendelige plast- eller hessianposer ved kassen; og, • 6% brugte ingen poser overhovedet, eller improviserede I mellemtiden er det skotske forbrug af plastposer faldet med 130 millioner poser, eller omkring 80%, og i Wales er plastposeforbruget faldet med 71%, mens det samlede poseforbrug faldt med 57%. Plastposeforbruget er også gået ned fra 190 til 30 millioner poser om året i Nordirland.

I relaterede nyheder, er detailhandlerne i England blevet beskyldt for at forlange overpris af kunderne for genanvendelige poser i kølvandet på den nye plastposeafgift.

Et nationalt affalds- og genbrugsselskab siger, at butikkerne opkræver op til £ 9 (12,30 €) for hessian indkøbsposer, som er meget billige at fremstille.

“Vi er ikke i ude på at hænge detailhandlere ud, uanset hvor store eller små de er,” sagde Hall, “Men faktum er, at butikkerne plyndrer kunderne og så længe kunderne bliver opkrævet £ 9 for fancy genanvendelige poser, vil det være vanskeligt at overbevise dem om, at genanvendelige poser er en god idé.

Kilde: EE&PL den 20. oktober 2015

Norge: Miljødirektoratet kræver undtagelse fra EUs plastikpose-regler Norge afviser måske den nye EUlov, der sigter mod at halvere brugen af plastindkøbsposer, med den begrundelse, at nordmændene har brug for disse poser til bortskaffelse af affald.

Det norske Miljødirektorat presser på for at Klima- og Miljøministeriet skal bede om særlig dispensation, der gør det muligt ikke at vedtage loven. Ifølge diretoratet, lader nordmændene, i modsætning til mange andre europæere, ikke deres plastposer gå til spilde, men bruger dem som skraldeposer. Plastposer er

derfor ikke et affaldsproblem i Norge, hævder miljørdirektør Ellen Hambro, fordi de norske plasticposer er større og af bedre kvalitet end i andre europæiske lande, kan de fungere som skraldeposer.

“De plastposer, der ofte anvendes, er tyndere og mindre, så de ikke er egnede til affald, og derfor ender de ofte der, hvor de ikke er beregnet. Et stort antal ender i naturen i mange lande. I Norge bliver kun 3% af poserne smidt væk. “ Omkring 82% af plastposerne anvendes til skraldeposer i Norge, mens 15% genanvendes og bliver nye plastprodukter.

Hambro sagde, at direktoratet også havde overvejet sine muligheder, hvis det skulle følge EU-lovgivningen og skære i forbruget af plastikposer.

“Der er tre mulige veje at gå,” sagde hun, at: • indgå en handelsaftale med de tailsektoren, hvor der betales afgifter for plastposer eller tager andre skridt for at reducere deres anvendelse; • foreslå en forordning, der forpligter industrien til at opkræve betaling for plastindkøbsposer; eller, for at: • fastsætte et gebyr.

I gennemsnit bruger hver europæer 198 engangsplastposer om året. Et nyt EU-direktiv, der tager sigte på at reducere affald, kræver at medlemsstaterne halvere dette tal inden 2019, og nedskære det til kun 45 poser per person i 2025. Alternativt kan medlemsstaterne, i 2017, forbyde butikkerne at dele gratis plastposer ud.

Selvom Norge ikke er et EU-land, er det en del af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og ratificerer de fleste EU-konventioner.

Kilde: EE&PL den 12. oktober 2015

Danmark bevæger sig mod mere genbrug og mindre forbrænding Danmark bevæger sig i stigende grad mod genbrug og væk fra forbrænding, i henhold til nyligt udgivne tal fra Miljøstyrelsen.

Ifølge tallene er den samlede genanvendelsesprocent for alle typer affald steget fra 62% til 66% i perioden 2011-2013. Genanvendelsen af

husholdningsaffald er alene steget fra 37% i 2011 til 41% i 2013.

Danmark er ofte blevet kritiseret af Europa-Kommissionen og grønne grupper for at foretrække at brænde plastemballageaffald for at producere billig varme og el til borgerne frem for at genbruge det. Mens de danske forbrændingsanlæg er meget effektive, når det gælder om at anvende alle former for affald til energi, medfører dette høje kuldioxid emissionsniveauer. På grund af dette overskrider Danmark nu målene sat i Kyoto-protokollen. Danmark kan også risikere ikke at nå EUs affaldsmål, hvis ikke landet genbruger mere.

Det er grunden til, at den daværende miljøminister Ida Auken, lancerede en ressourcestrategi i 2013, der skal sikre, at mindst 50% af husholdningsaffaldet bliver genanvendt af 2022. I realiteten betyder det, genbruget bør stige fra 50.000 til 300.000 tons pr. år, mens over 800.000 tons affald ikke længere forbrændes. I 2018, bør 25% af haveaffald genanvendes, sammenlignet med 4% nu, mens genanvendelse af papir, pap, glas, metal og plast bør øges med en fjerdedel: fra ca. 53 til 70%.

Ifølge Miljøstyrelsens tal, var den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2013, eksklusiv jordbrug, omkring 11,1 mio. tons. 2013 genanvendelsesprocenten for ressourcestrategiens 2022 mål for syv udvalgte affaldsfraktioner fra husholdninger (træ, plast, metal, glas, papir og pap, organisk affald og e-affald) var 28%, en svag stigning i forhold til tidligere år (25 % i 2011 og 26% i 2012).

Miljøstyrelsens tal viser et fald i mængden af danskproduceret affald til forbrænding mellem 2011 og 2013.

Dette skyldes hovedsageligt en stigning i genanvendelsen af affald fra husholdningerne i samme periode.

Som følge heraf steg importen af affald til de danske forbrændingsanlæg i perioden 2011-2013 fra 16.000 til 158.000 tons, tilføjede Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen nævnte også, at 66% af slam fra rensningsanlæg blev genbrugt på landbrugsjord og for første gang, præsenteredes detaljerede oplysninger om det affald, der produc-

fortsættes næste side Medlemsinformation 6/2015

25

fortsat fra side 25

OFFICIELT

Kort nyt...

r

se

lel

de

ed

-m

EU

er

er

rd

da

an St

ls re gø

dt

n ke

Be

eres af servicesektoren. Her siges det, at den samlede genanvendelsesprocent var 54% i 2013, mens produktionen af industriaffald er stort set uændret i perioden 2011-2013.

Kilde: EE&PL den 9. oktober 2015

Dansk fødevareminister introducere grænse for fluorstoffer Den dansk miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen har indført en bundgrænse, der er så lav, at fluorstoffer i realiteten ikke længere kan bruges i fødevareemballage, skriver Dansk fødevareindustris website food-supply.dk.

Der er indført grænser for fluorholdige stoffer i bagepapir, pergamentpapir og pizzaæsker for at begrænse anvendelsen af stofferne i Danmark, før en fælles EU-løsning er på plads.

“Forbrugernes sikkerhed er altafgørende, og der bør ikke være skadelige fluorstoffer i papir og pap, som er i kontakt med vores mad. Jeg foretrækker, at virksomhederne ikke bruger fluorstoffer i emballagen, og derfor har jeg nu givet retningslinjer med en bundgrænse, der er så lav, at fluorstoffer stort set ikke kan bruges, “siger Eva Kjer Hansen i en pressemeddelelse.

Ifølge fødevare- og miljøministeren, har Tyskland gode erfaringer med lignende retningslinjer, og mange tyske virksomheder arbejder også på at finde alternativer til fluorstofferne.

Eva Kjer Hansen mener imidlertid, at der er behov for en EU-løsning, og ønsker at Kommissionen sætter tempoet op på dette område.

Fluorforbindelser er en gruppe kemiske stoffer med vandafvisende og fedt-resistente egenskaber. Stofferne er vedvarende og ophobes i dyr og mennesker. Mens flere af stofferne er mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende, er der begrænset viden om deres effekter, og kun få af dem bliver evalueret af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsmyndighed (EFSA).

Advarslen går ud på, at da stofferne kan bruges i papir og pap, der kommer i kontakt med fødevarer, kan der være en afsmitning af disse stoffer i fødevarerne, som folk spiser.

Kilde: EE&PL den 9. oktober 2015

26

Nye love, bekendtgørelser, cirkulærer og rådsdirektiver

Købes via boghandleren eller ses på biblioteket

Bekendtgørelser Bekendtgørelse om vejtransport af farligt gods BEK nr. 1223 af 30. oktober 2015 Offentliggørelsesdato: 12. november 2015 Transport- og Bygningsministeriet

Nye Standarder DS/EN ISO 12821:2015 DKK 384,00 Identisk med ISO 12821:2013 og EN ISO 12821:2015 Glasemballage – Mundstykke til kronekapsler, 26 H 180 - Dimensioner This document (ISO 12821) specifies the dimensions for the 26 mm tall crown fin-sh for glass bottles containing beverages. The tall crown finish is designed to use a metal crown closure (see CE.T.I.E. data sheet EC102 revision 1 [2]).

Offentliggjorte forslag DFS M299273 Svarfrist: 2015-11-15 Identisk med PrEN 15384-1 Relation: CEN Emballage – Prøvningsmetode til bestemmelse af den indvendige belægningsporøsitet af fleksible aluminiumtuber – Del 1: Natriumchloridprøvning This European Standard is applicable for internally coated cylindrical and conical aluminium tubes, mainly used

for the packing of pharmaceutical, cosmetic, hygiene, food or other household products.

The internal coating is used as a barrier and should avoid any contact between aluminium and the product.

This European Standard defines the sodium chloride method to detect the electrolyte conductivity as one criterion for the quality of the internal coating.

NOTE – The electrolyte conductivity of the internal coating is only one criterion for evaluation of the quality of an internal coating, It does not give any information on the quantity or size of any pores or uncoated areas, nor any hint on possible reactions between the aluminium tube and the product. The electrolyte conductivity is never used as the sole criterion for quality evaluation of the internal coating, but always with other parameters, e.g. film thickness, acetone and/or ammonia resistance and of course results of enhanced stability studies.

DFS M299274 Svarfrist: 2015-11-15 Identisk med prEN 15384-2 Relation: CEN Emballage – Prøvningsmetode til bestemmelse af den indvendige belægningsporøsitet af fleksible aluminiumtuber – Del 2: Kobbersulfatprøvning This European Standard is applicable for internally coated cylindrical aluminium tubes, mainly used for the packing of pharmaceutical, cosmetic, hygiene, food or other household products.

The internal coating is used as a barrier and should avoid any contact between aluminium and the product.

This European Standard defines the copper sulphate method to detect the electrolyte conductivity as one criterion for the quality of the internal coating.

NOTE – The electrolyte conductivity of the internal coating is only one criterion for evaluation of the quality of an internal coating. It does not give any information on the quantity or size of any pores or uncoated areas, nor any hint on possible reactions between the aluminium tube and the product. The electrolyte conductivity is never used as the sole criterion

Medlemsinformation 6/2015

for quality evaluation of the internal coating, but always with other parameters, e.g. film thickness, acetone and/or ammonia resistance and of course results of enhanced stability studies.

DSF M300526 Svarfrist: 2015-11-30 Identisk med ISO 1043-1:2011/DAmd 1 og EN ISO 1043-1:2011/prA1 Relation: CEN Plast – Symboler og forkortede termer – Del 1: Grundlæggende polymerer og deres særlige karakteristika This part of ISO 1043 defines abbreviated terms for the basic polymers used in plastics, symbols for components of these terms, and symbols for the special characteristics of plastics. It includes only those abbreviated terms that have come into established use and its aim is both to prevent the occurrence of more that one abbreviated term for a given plastic and to prevent at given abbreviated term being interpreted in more than one way.

NOTE 1 – For symbols and abbreviated terms for fillers and reinforcing materials, see ISO 1043-2, for plasticizers see ISO 1043-3, and for flame retardants see ISO 1043-4. Nomenclature for rubbers and lattices is given in ISO 1629.

Nomenclature for thermoplastic elastomers is given in ISO 18064.

NOTE 2 – Guidance for the preparation of new abbreviated terms is given in Annex A, and reference lists of symbols for the components of plastics terms used to form the abbreviated terms for plastics are given in Annex B. NOTE 3 – A classification of abbreviated terms for polymers grouped by type is given in Annex C.

DSF M300527 Svarfrist: 2015-11-30 Identisk med ISO 1043-4:1998/DAmd 1 og EN ISO 1043-4:1999/prA1 Relation: CEN Plast – Symboler og forkortede termer – Del 4: Brandhæmmende middel This part of the standard provides uniform symbols for the flame retardants added to plastics materials. The symbols are written with the abbreviated term “FR” and one or more succeeding code numbers are given in clause 5. They are used in addition to the symbols for the plastics materials, for plastics material designation and for identification and marking of plastics products.

Farligt gods Norge 2015/9017/NO Regulations concerning amendments to Regulations on dangerous goods on Norweigan ships.

2015-09-03 Produkter i kontakt med føde- og drikkevarer Tyskland 2015/513/DE Første ændring af vurderingsgrundlag for metalliske materialer i kontakt med drikkevand (vurderingsgrundlag for metal) 2015-09-02

Nye anmeldte tekniske forskrifter fra EU, EFTA- og WTO-lande EU-notifikationer Affald Det Forenede Kongerige 2015/509/UK Forskrifter af 2015 om producenters ansvarsforpligtelser (emballageaffald) (ændring) (Nordirland) 2015-09-01 Emballage Østrig 2015/519/AT Forskrift til ændring af forskriften om emballageadskillelse (VerpackungabgrenzungsV) af 2016 2015-09-11 Frankrig 2015/548/FR Dekret om vilkår for indførelse af begrænsninger af engangsplastposer 2015-09-25

Medlemsinformation udgives af Emballage og Transport, Teknologisk Institut, Gregersensvej, 2630 Taastrup Telefon 72 20 31 50, Telefax 72 20 31 85, E-mail: et@teknologisk.dk E&T har åbent alle hverdage fra 8.30-16.00 Medlemsinformation udkommer 6 gange årligt Redaktion: Lars Germann (ansv.) og Betina Bihlet, layout.

Copyright: Medlemsinformation er skrevet for og udsendes kun til medlemmer af E&T samt til Instituttets faglige udvalg.

Artikler må gengives i fuldt omfang med kildeangivelse.

WEB adresse: www.teknologisk.dk/22783 ISSN 1601-9377

Medlemsinformation 6/2015

27

ME S

UDSTI LL I

ER NG

R& SE

KURSER & KONFERENCER

Kurser i 2016

Messeoversigt 2016

Februar

1.

11.

Emballageskolen, selvstudie, Taastrup Fokus på logistik, transport og distribution – modul 1, Taastrup

14.-17. januar PLASTEX Cairo, Egypten

Marts

2.

3.

4.-5.

11.-12.

Introduktion til RFID i logistikken, Taastrup Introduktion til Emballagedirektivet, Taastrup Værktøjer til logistikstyring, Taastrup Periodisk prøvning og eftersyn af IBCs til farligt gods, Taastrup

26.-29. januar interplastica Moskva, Rusland

Kurser i 2015

Messeoversigt i 2014 og 2015

Se endvidere: www.teknologisk.dk/uddannelser Februar

KonferencerMarts i 2016 Global Packaging Summit International Symposium on Functional Materials Quality Control of Raw Materials

3.-5. Februar

2.

12.

Emballageskolen, selvstudie Fruit Logistica Fokus på Logistik, transport og distribution, Berlin, modul 1, Taastrup 2.-4. Tyskland december 25.-26.

Miljøkoordinator, modul 1, Aarhus Plastprint West Africa 25.-26.

Periodisk prøvning og eftersyn af IBCs til farligt gods,17.-18.

Accra,februar Ghana Taastrup Empack 2.-4. december Lilleström, Norge 1.

Logistikskolen, selvstudie Thin Wall Packaging 2014 2.

Introduktion til RFID i logistikken, Taastrup Køln, Tyskland 24.-25. februar 3.

Emballage til fødevarer for tilberedning i Empack mikrobølgeovn, Taastrup 2.-5. december Birmingham, Storbritannien 3.-4.

Maskindirektivet, Taastrup Plastics & Paper in contact with 25.-26. januar Bruxelles, Belgien 4.-5.

LEAN logistics, Taastrup Foodstuffs 1.-3. marts Tyskland 16.

Maskinsikkerhed, Taastrup München, 18.-19.

Miljøkoordinator, modul 1, Taastrup Propak Vietnam 23.-24.

ISO 14001 og Okinawa, miljøledelse, Taastrup januar 2015 25.-29. januar Japan Ho 14.-16.

Chi Minh City, Vietnam 24.

Emballering af fødevarer, Taastrup IC Packaging Technology Expo 26.-27.

OHSAS 18001 og arbejdsmiljøledelse, Taastrup Tokyo, Japan 6.-8. marts

4.-5. februar

Prag, Tjekkiet

8.-10. februar

Las Vegas, USA

Se endvidere: www.teknologisk.dk/uddannelser

The Packaging Conference Pharmapack Europe

10.-11. februar

Paris, Frankrig

Konferencer i 2014 ogBerlin, 2015 16.-17. marts Tyskland

European Food & Beverage Plastic Packaging Conference ISTA Transpack Forum

29. jan. – 2. feb Traffic Expo New Orleans, USA

21.-24. marts

Orlando, Florida, USA

9th Annual Cold Chain Distribution Conference & Exhibition

2.-3. december

London, Storbritannien

9th European Bioplastics Conference

2.-3. december

Bruxelles, Belgien

International Conference on Advances in Materials & Materials Processing

22.-23. januar 2015

Coimbatore, Indien

Foodexpo 11.-12. februar 2015 Herning, Danmark Pharmapack Europe Paris, Frankrig

17.-19. Marts LOGISTICA Parma, Italien

15.-18. marts Propak Africa Nasrec, Sydafrika

God jul!