Teknologisk Institut Strategi 2024 - Supplement til strategi 2021-2024

Teknologisk lederskab der skaber omstilling og udvikling

Teknologisk Institut er en selvejende og almennyttig Institution, der blev etableret i 1906 og er godkendt som GTS-institut af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2. er protektor for Teknologisk Institut.

Læs mere på teknologisk.dk og dti.dk

Billeder i denne publikation er af Teknologisk Instituts medarbejdere.

Version: 1

September 2023

Formål

Teknologisk Institut har til formål at fremme og sikre udnyttelsen af teknologisk fremskridt til gavn for erhvervsliv og samfund gennem udvikling, rådgivning og formidling.

• Sikrer sin position som en attraktiv udviklingspartner ved et tæt samarbejde med førende vidensinstitutioner og virksomheder, både store samt små og mellemstore.

Teknologisk Institut opfylder sit formål ved at udvikle ny viden gennem forsknings- og udviklingsaktiviteter, som omsættes til teknologiske serviceydelser og stilles til rådighed på markedsvilkår.

Formålet fremmes ved, at instituttet:

• Sikrer et tæt samspil med erhvervslivet baseret på indsigt, transparens, uvildighed og ekspertise.

• Råder over de nyeste højteknologiske faciliteter, udstyr og viden.

• Agerer internationalt ved at deltage aktivt som den danske del af den europæiske forsknings- og udviklingsindsats.

Dette danner grundlaget for, at instituttet vedvarende kan stille den fysiske og kompetencemæssige teknologiske infrastruktur og specialistviden til rådighed for kunderne i mødet med udfordringerne i den globale konkurrence.

Omsætning i 2022 Kundetilfredshed

I 2022 havde koncernen en omsætning på 1.156 mio. kr. fordelt på:

• FoU-aktiviteter for 331 mio. kr.

• Danske kommercielle aktiviteter for 601 mio.kr.

• Internationale kommercielle aktiviteter på 224 mio.kr.

Instituttet havde 10.500 tilfredse kunder med en høj kundetilfredshed på 4,7 på en skala fra 1-5

Indledning

I forbindelse med Instituttets GTS-godkendelse for 2024 er der med afsæt i Instituttets strategi 2021-24 lavet nærværende supplement, hvor der er fokus på strategien for 2024. Det er gjort i forhold til følgende centrale punkter:

Opdateringer og ændringer ift. strategi 2021-24:

• Fokuseret indsats på de tre aktuelle omstillinger: Grøn, Digital og Resiliens

• Organisatorisk styrkelse i fem stærke samarbejdende divisioner

• Vækstindsatser ift. salg og tværorganisatorisk samarbejde

• Strategisk fleksibilitet ift. nyt RK-setup

Strategiske ambitioner:

• Økonomiske nøgletal for 2024

Se fremad, fremad! Aflur den kommende tid de veje, den vil bane for udviklingen, og stil jer så dér, hvor I aner, at Instituttets hjælp bliver fornøden. Vent ikke, at nyt land nås ad gamle, banede veje. Ad ukendte stier og snarveje vil vejen ofte gå, og fejlgang kan ej heller undgås, men hellere den risiko end alt for forsigtigt kun at ville gå ad den gammelkendte serpentinevej fremad og opad, for til slut ved vejs ende at erfare, hvor meget man nu kom for sent.

Gunnar Gregersen, Grundlægger af Teknologisk Institut

Teknologisk Institut står styrket i 2023

På trods af markant turbulens i starten af strategiperioden 2021-24, står Instituttet styrket i 2023 og forventer yderligere vækst i 2024. Følgende faktorer været betydende for denne udvikling:

• Fokus på grøn omstilling /digitalisering /resiliens

• Ny stærk, fokuseret og samarbejdende organisation

• Nyt fleksibelt RK-setup

Instituttets aktiviteter var i starten af strategiperioden

2021-24 præget af Covid-19 pandemien med ændrede efterspørgsels- og arbejdsmønstre som nogle af de væsentligste konsekvenser. 2023 blev det første år, som ikke var direkte påvirket af Covid-19, og de danske virksomheders efterspørgsel på teknologiske serviceydelser vendte tilbage til temaerne grøn omstilling og digitalisering, som også var gældende før krisen. Men nu er der også kommet stigende fokus på teknologiske serviceydelser, der kan bidrage til virksomhedernes resiliens.

Fokus på grøn omstilling, digitalisering og resiliens

Behovet for og efterspørgslen efter teknologiske serviceydelser til klimatilpasning og den grønne omstilling er tilbage med fuld styrke. Teknologisk Institut har i begyndelsen af strategiperioden 2021-24 formået at udvikle teknologiske serviceydelser mod virksomhedernes behov for grøn omstilling, hvilket dokumenteres af en intern analyse, der viste, at 42% af Instituttets teknologiske serviceydelser i 2022 bidrog til den grønne omstilling. Instituttet ser en stigende trend, der bevæger sig fra 'recycle' mod 'regenerate'. Dvs. at vi i stigen-

de grad skal arbejde med teknologier, der kan medvirke til at regenerere ressourcer og dermed genoprette og styrke økosystemet.

I forhold til digitalisering så arbejder Instituttet i 2023 med tre principielle typer:

1. Intern digitalisering hvor der er fokus på at effektivisere interne processer og forretningsgange; hertil hører eksempelvis en løbende digitalisering af arbejdsgangene i Instituttets laboratorier og testfaciliteter, samt en fortsat digitalisering af Instituttets ordrestyring og business information system.

2. Digitalisering i forbindelse med leverancen af Instituttets teknologiske serviceydelser; her er der eksempelvis tale om anvendelsen af kunstig intelligens (AI), der anvendes i markforsøg, robotapplikation, scanning af fødevarer osv. Instituttet opbygger på denne måde helt centrale kompetencer i at anvende digitalisering i konkrete applikationer.

3. Instituttet oplever en stigende efterspørgsel på teknologiske serviceydelser, der kan hjælpe virksomhederne i deres digitale omstilling. Det spænder fra opstilling af digitale forretningsmodeller til implementering af konkrete digitale løsninger i kundens værdikæde. Teknologisk Institut har løbende udviklet teknologiske serviceydelser, der er målrettet mod det spænd i efterspørgslen.

Der er store forventninger til fremtidige kvantecomputere. Her vil Teknologisk Institut bl.a. have fokus på anvendelsen af kvantecomputere, hvor Instituttet har

domænekendskab, på kvantesensorer og på udvikling af teknologier, der kan anvendes til opbygning og drift af kvantecomputere.

Corona-krisen og stigende geopolitisk usikkerhed giver væsentlige udfordringer med forsyningssikkerhed i de globale værdikæder. Som et synligt resultat oplever Instituttet en stigende efterspørgsel efter teknologiske serviceydelser, der kan sikre danske virksomheder en stærkere resiliens, eksempelvis ved at substituere eksisterende materialer med materialer med bedre forsyningssikkerhed. Instituttet forventer, at den geopolitiske usikkerhed skaber et øget behov for udvikling af forsvarsteknologier.

Ny stærk, fokuseret og samarbejdende organisation fra 2023

Fra og med 2023 er Instituttet organiseret i en ny organisation med styrket fokus, samarbejde og fleksibilitet. Ved at samle og omlægge organisationen er der skabt fem stærke divisioner inden for:

• Byggeri og anlæg

• Energi og klima

• Fødevarer og produktion

• Materialer

• Miljøteknologi

I den nye organisation har vi samlet faglige enheder og miljøer, og dermed skabt en større organisatorisk klarhed, som kan bidrage til bedre fagligt fokus og til samarbejde på Instituttet.

For at øge væksten på tværs af divisionerne er udpeget en række områder, hvor der tilknyttes markedschefer, eksempelvis inden for CCUS (Carbon Capture Usage and Storage) og PtX (Power to X).

Fleksibelt RK-setup

I RK-perioden 2021-24 blev der introduceret et mere fleksibelt set-up for RK-aktiviteterne. Her blev der introduceret ændringer på følgende centrale punkter:

• Længere periode

• Større områder og større strategisk frihed til ændringer

• Målstyring i stedet for milepælstyring

• Ønske om at skabe innovationsplatforme på de udvalgte indsatsområder

• Krav om følgegrupper med eksterne eksperter

Det er Instituttets vurdering, at det nye setup skaber væsentligt bedre muligheder for løbende at udvikle nye anvendelige teknologiske serviceydelser for danske virksomheder. Det er målet, at der i 2024 laves en revidering af Instituttets RK-governancesystem med henblik på forenkling og effektivisering, således at Instituttet er klar med et nyt governance setup for RK-perioden med start 2025.

Strategisk fokus for 2024

Det strategiske fokus for 2024 er samlet i figuren på modsatte side og indeholder følgende strategiske elementer:

Globale udfordringer

Instituttet fokuserer på konsekvenserne af tre globale udfordringer. Vi vil medvirke med teknologiske løsninger, der kan bidrage til:

• Løsning af klimakrisen og den grønne omstilling: Her har Instituttet et stort udbud af teknologiske serviceydelser og deltager aktivt i danske og internationale FoU-aktiviteter.

• At danske virksomheder anvender teknologiske løsninger, der gør dem mere resiliente i forhold til geopolitiske kriser. Det kan eksempelvis være ændring af materialevalg eller anvendelse af teknologier, der gør virksomhederne mere fleksible i forsyningskæden.

• At understøtte virksomhedernes konkurrenceevne og i bedste fald skabe vækst for danske virksomheder. Instituttet bidrager med teknologiske løsninger, der dels kan bidrage til væsentlige omstillinger af danske virksomheder, men også med konkrete løsninger, der hele tiden understøtter virksomhedernes løbende udvikling.

Instituttets grønne udviklingsfokus

For at konsolidere og udvikle den grønne indsats på Instituttet er det valgt at fokusere udviklingen på tre centrale udviklingsområder:

• Fødevarer

• Materialer

• Energi

På alle tre områder er der gode vækstmuligheder, og Instituttet har opbygget solide styrkepositioner, som forventes at kunne udbygges yderligere.

Instituttets eksterne fokus

For 2024 er der valgt tre temaer, som kræver eksternt fokus, for på den måde at kunne skabe en samlet påvirkning af Instituttets omverden:

• Samlet styrkelse af Instituttets position inden for teknologiske løsninger der kan bidrage til at skabe bæredygtighed, grøn omstilling og medvirke til at løse klimaudfordringerne. Instituttet råder over teknologiske løsninger på en lang række af fagområder. Ved at kombinere dem tværfagligt kan Instituttet bidrage til helt nye og stærke løsninger.

• Samlet ekstern positionering af Instituttet i forhold til at Instituttet bidrager med vækst hos danske virksomheder. Denne vækst skabes ved, at Instituttet bidrager til omstilling af virksomhederne med nye teknologiske løsninger, og dels ved at Instituttet bidrager med at øge konkurrenceevnen ved at udbyde ydelser, der støtter virksomhedernes løbende udvikling. Det kan eksempelvis være test og laboratorieydelser, som bidrager til, at virksomhederne producerer og sælger testede/godkendte produkter i høj kvalitet.

• Samlet positionering af Instituttet, så det i højere grad bliver ’top of mind’ for aktører, i innovationssystemet, hos offentlige og private bevillingsgivere og ikke mindst hos danske virksomheder.

Instituttets interne fokus

For at skabe udvikling og effektivitet internt på Instituttet er der valgt at fokusere på følgende tre temaer:

• Anvendelse af digitalisering både internt og i forbindelse med at tilbyde nye konkrete teknologiske serviceydelser til danske virksomheder.

• Rekruttering, fastholdelse og medarbejderudvikling, hvor der er fokus på employer branding og intern medarbejderudvikling, så Instituttet står endnu stærkere i en stigende konkurrence om medarbejderkompetencer.

• Samarbejde som kapabilitet, dvs. et fokus på dels at fremme Instituttets evne til at samarbejde i det danske og internationale innovationssystem og dels at fremme Instituttets evne til internt samarbejde. Målet er at tilbyde danske virksomheder komplementære pakker af teknologiske serviceydelser, der udbydes i samarbejde mellem flere organisatoriske enheder.

STRATEGISKE ELEMENTER · 2024

Globale udfordringer

Instituttets grønne udviklingsfokus

Instituttets eksterne fokus

Instituttets interne fokus

Klimakrise

Fødevarer

Bæredygtighed

Digitalisering

Geopolitisk krise

Materialer Vækst

Rekruttering, fastholdelse og udvikling

Vækst/ Recession

Energi Top of mind Samarbejde

Energi og Klima

Rolle og position i 2023

Teknologisk Institut er Danmarks førende GTS-institut inden for energi- og klimaområdet og markerer sig som en ledende FoU-partner for danske virksomheder inden for en række energiteknologier, såsom varmepumper, batterier og ventilationssystemer. Energi og Klima har en omsætning på over 170 mio. kr., hvoraf den kommercielle omsætning er på over 110 mio. kr. Energi og Klima er involveret i et betydeligt antal FoU- og demonstrationsprojekter med en portefølje på godt 60 mio. kr.

Instituttet råder over landets førende laboratoriefaciliteter på 8.500 m2 med en årlig omsætning på 65 mio. kr. Her får både danske og udenlandske virksomheder testet deres produkter, typisk i forbindelse med udviklingsaktiviteter eller mærkning inden markedsintroduktion. Instituttet er europæisk ledende og internationalt anerkendt inden for flere fagområder, fx varmepumper, batterier og ventilationsaggregater. Der er i de sidste 2 år investeret + 25 mio. kr. i nye laboratorier inden for bl.a.: højtemperatur varmepumper, batterier og indeklima.

Instituttet deltager aktivt i klynger, erhvervsfyrtårn og netværk, samt i i-Energi (brancheforening for intelligent energifællesskab) og DACES (Dansk Center for Energilagring). Divisionen deltager særligt aktivt i ECD (Energy Cluster Denmark).

Aktuelle trends i 2023-24

Den grønne omstilling buldrer derudaf, de stigende energipriser, Putins invasion af Ukraine og den mulige lukning af naturgasforsyningen fra Rusland betyder, at Instituttets kompetencer inden for energi og klima er mere centrale end nogensinde.

Særligt truslen på gasforsyningen har intensiveret virksomhedernes søgen efter alternativer. Og her er energieffektivisering og varmepumper nogle af grundstenene i denne omstilling, samt i den dertil hørende dekarbonisering af industrien.

Det danske energisystem gennemgår i øjeblikket en kraftig omstilling, hvor der er et stigende fokus på sammenkobling af energisystemer, digitalisering, elektrificering, vedvarende energi, energieffektivisering og bæredygtighed. Energieffektivisering er et vigtigt første skridt. Det er også vigtigt at tænke effektivisering ind i elektrificeringen og i sektorkoblingen af energisystemet.

Den grønne omstilling er i gang på energiområdet,med umiddelbare implementérbare tiltag, hvor eksisterende teknologier anvendes i en ny kontekst. Omstillingen skaber store muligheder for danske leverandører til fremtidens energisystem. De står overfor et marked, der efterspørger en hurtig omstilling med nye og mere effektive, intelligente og fleksible komponenter, produkter og systemer, men virksomhederne råder ofte over et eksisterende produktprogram, der udfordres af nye krav og behov. Det

kræver, at de hurtigt kan få adgang til kvalificerede kompetencer, topmoderne laboratoriefaciliteter, nye digitale værktøjer og storskala demonstrationsprojekter.

Udviklingsfokus i 2023-24

Teknologisk Institut vil i 2023-2024 accelerere udviklingen inden for energi- og klimaområdet ved at bidrage med nye teknologier og løsninger, primært inden for:

• Energilagring og -konvertering, herunder Power-to-X og CCUS (Carbon Capture Usage and Storage)

• Fleksibelt og effektivt energiforbrug og -forsyning med IoT-teknologi, digitalisering og effektive energikomponenter

• Intelligent styring og integration af VE i bygninger, industri og transport

• Dekarbonisering af industrien

• Alternative transportbrændstoffer og elektrificering af transportsektoren

• Ren-luft-teknologier til transport, kedler og brændeovne

• Fjernkalibrering og sensornetværk i industri og fjernvarme

Følgende indsatsområder under resultatkontrakten 2021-2024 er centrale i at understøtte dette:

• 20’ernes energisystem

• Energilagring og -konvertering

• Grønne Installationer- energieffektive og bæredygtige installationer til virksomheder og bygninger

• Metrologi i den digitale omstilling

• Dansk Innovationscenter for Renluftteknologi

Energi og Klima

Materialer

Rolle og position i 2023

Teknologisk Institut er i 2023 en af de førende udbydere af materialeteknologiske produkter og ydelser, som bringer højteknologisk materialeviden ud til industriel anvendelse gennem flere end 5.000 aktive kunderelationer. Med flere end 125 højt specialiserede medarbejdere med fokus på optimale materialeløsninger, kombineret med state-of-the-art laboratorier og produktionsudstyr, servicerer vi danske virksomheder bredt inden for materialeområdet. Instituttet havde inden for området en kommerciel omsætning på 89 millioner kr. og en FoU-omsætning på 21 millioner kr. i 2022.

Instituttet råder i 2023 over Danmarks mest udbyggede materialelaboratorier, hvilket sætter Instituttet i stand til konstant at udvikle, producere, karakterisere, validere og dokumentere nye materialeløsninger med relevans for industrien og dermed medvirke til at løse samfundets udfordringer generelt samt bidrage til den grønne omstilling.

Instituttet fører på flere materialeteknologiske områder udviklingen helt frem til direkte anvendelse i industrien. Det gør vi gennem etablering af en række produktionsfaciliteter, som specielt på overfladeteknologiområdet sikrer, at industrien har adgang til de bedste belægninger i industriel skala. Således giver Instituttet banebrydende adgang til en fuld industriel produktionslinje baseret på hhv. AM-teknologi og metal 3D-print,

skaleret PVD og acceleratorteknologi, MVD-coating og sol/gel-baserede funktionelle coatings.

Vores udviklingsstrategi er solidt forankret i samfundets og industriens behov for omstilling og udvikling og understøtter altid virksomhedernes konkurrenceevne og bæredygtighed. Dette sikres bl.a. gennem kontakt til vores mange kunder og gennem deltagelse i nationale

og internationale forsknings- og udviklingsprojekter med mere end 400 partnere.

Inden for materialeteknologi afstemmer vi kontinuert behov og muligheder gennem et tæt samarbejde med flere nationale klynger, bl.a. Clean, Sensec, og MADE, ligesom mange projektudviklingsopgaver gennemføres i regi af både erhvervsfyrtårne og Innomissions.

Aktuelle trends

Avanceret materialeteknologi er en uundværlig enabler til at realisere den bæredygtige omstilling i den danske fremstillingsindustri. Her drejer det sig om nye materialeteknologier, der kan medvirke til at skabe helt nye bæredygtige produkter, om bæredygtig materialeanvendelse og om reduktion af affald og ressourceforbrug. Områder som avancerede kompositter, additiv fremstillingsteknologi, funktionelle overflader, skræddersyede, funktionelle emballageløsninger og materialeanvendelse i den cirkulære dagsorden udgør i 2023 potentielle vækstområder for dansk industri.

Danske virksomheder er anerkendt for at gå forrest, når det gælder grønne teknologier og løsninger. For at kunne fastholde den position og fortsat levere bedre produkter, bedre produktionsprocesser og bæredygtig omstilling, er det nødvendigt, at virksomhederne til stadighed har adgang til state-of-the-art viden og faciliteter inden for avanceret materialeteknologi.

I den grønne energiomstilling fra fossil til bæredygtig energi spiller bl.a. Power-To-X en voksende rolle. Her stiller teknologiske processer til fremstilling af alternative brændstoffer, som metanol og ammoniak, nye krav til materialeteknologien og dermed kræves nye testmetoder og laboratorie-setup. På samme måde stiller krav om indfangning af Carbon Capture Usage and Storage (CCUS) nye krav til materialers performance og valg af teknologi.

Den voksende geopolitiske ustabilitet påvirker danske virksomheders forsyningskæder og tilgængelighed af råvarer. Derfor øges fokus på disse virksomheders resiliens og opbygning af modstandsdygtighed, der kan sikre dansk produktion. Det strategiske fokus rettes derfor i den kommende periode mod at sikre forsyningskæder i forhold til kritiske materialer og deres substitutionsmuligheder.

Udviklingsfokus i 2023-24

Teknologisk Institut vil i 2023-24 fortsætte med at bidrage med nye materialeteknologiske løsninger, vurdering og test af materialeegenskaber samt kvalitetssikring i forhold til industrielle krav, primært inden for områderne:

• Bæredygtig materialesubstitution

• Additive fremstillingsteknologier

• Nye materialeteknologiske løsninger inden for energilagring og konvertering

Følgende indsatsområder under resultatkontrakten 2021-2024 er centrale:

• Bæredygtige materialer

• Additive fremstillingsteknologier – innovativ værdiskabelse i dansk fremstillingsindustri

• Energilagring og -konvertering

• Neutron- og synkrotronanalyser af industrielle produkter og processer

Miljøteknologi

Rolle og position i 2023

Teknologisk Institut er i 2023 en nøgleaktør i den grønne omstilling. Vi afkorter vejen fra idé til færdigt miljøteknologisk produkt på tværs af traditionelle brancheopdelinger. Instituttet indtager en solid miljøteknologisk styrkeposition, som er funderet på mere end 20 års erfaring og over 135 højt specialiserede medarbejdere.

I vores topmoderne faciliteter udføres der rådgivning, laboratorieanalyser og pilotskalatests, ligesom der i samarbejde med virksomheder og FoU-partnere udvikles og implementeres nye processer, produkter og teknologier.

Instituttets miljøteknologiske udviklingsaktiviteter tager udgangspunkt i virksomhedernes behov for grøn omstilling. Her tilbyder Instituttet produkt- og procesudvikling, analyser, rådgivning og tests for over 135 mio. kr. i 2023 til knap 1.000 forskellige virksomheder.

Desuden udvikler Instituttet ny viden i mere end 65 miljøteknologiske FoU-projekter under en lang række programmer: Horizon 2020, Eurostars, Innovationsfonden, Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram, Novo Nordisk Fonden og Industriens Fond.

Miljøteknologi samarbejder tæt med klyngerne CLEAN og Life Style & Design Cluster og er også en del af erhvervsfyrtårnene inden for vandteknologi og fangst,

lagring og anvendelse af CO2. Vi er samtidig også en central partner i Innomissionerne inden for CCUS (InnoCCUS) samt cirkulær økonomi inden for plast og tekstil (TRACE).

Aktuelle trends i 2023-24

Danmark har en global styrkeposition, når det gælder miljøteknologiske løsninger, der sikrer ren luft, rent vand og optimal ressourceudnyttelse med fokus på at skabe cirkulære materialekredsløb og fjerne miljøfremmede stoffer. Vi forventer, at den globale efterspørgsel efter sådanne miljøteknologiske løsninger, også frem mod 2025, vil stige markant som følge af nye krav og voksende miljøbevidsthed samt behovet for at sikre adgang til ressourcer i fremtiden.

Produkters og materialers bæredygtighed er en global konkurrenceparameter som følge af stigende krav fra forbrugerne. Virksomhederne har fokus på at designe deres produkter til øget genanvendelse, og samtidig skal genanvendelsesteknologier udvikles til at matche produkterne. I en cirkulær ressourceøkonomi er alle led i værdikæden afhængige af hinanden, og udviklingen af bæredygtige materialekredsløb skal derfor ses i et helhedsperspektiv. Dette kræver tæt samarbejde i alle led af værdikæden samt på tværs af brancher. Miljøteknologi har derfor fokus på fortsat at skabe missionsdrevne partnerskaber.

Ud over fokus på bæredygtigheden af produkter og materialer, forventes også en stigende efterspørgsel på løsninger, der sikrer vores omkringliggende miljø og sundhed. Rent vand og dermed vores vandforsyning vil i stigende grad blive sat under pres, hvorfor det er nødvendigt at udvikle nye og innovative vandrenseteknologier. Ligeledes er der stort fokus på optimal udnyttelse af vandressourcen i den vandforbrugende industri og ifm. udrulningen af Power-to-X, hvor genanvendelse og udnyttelse af alternative vandkilder kræver viden og teknologiudvikling. Tilsvarende skal der udvikles løsninger, der kan anvendes til at sikre færre emissioner og luftrensning både i forhold til sundhedsskadelige stoffer såsom partikler og i forhold til reduktion af CO2-emissioner. For sidstnævnte ses en stærkt stigende efterspørgsel efter løsninger, der aktivt kan bidrage til både at fjerne CO2 (Carbon Capture Storage (CCS)) og udnytte CO2 som en ny ressource (Carbon Capture Utilization (CCU)). I forhold til både udledning af klimagasser og sundhedsfarlige stoffer skal digitaliseringen og kunstig intelligens udnyttes til at skabe en række nye muligheder inden for udvikling og brug af omkostningseffektive nye sensorer og datahåndtering til monitorering af både vand- og luftforurening.

Som følge af de seneste års øgede fokus på bedre hygiejne i forhold at forebygge infektioner vil vi fortsat have fokus på at tilbyde rådgivning, test og udvikling inden for hygiejne og desinfektion.

Generelt er der øget fokus på at udnytte synergierne mellem bæredygtighed og digitalisering, hvor digitalisering bruges til at forstærke bæredygtighedstiltag – kaldet ”twin transition”. Dette vil være et strategisk fokus for Miljøteknologi i forhold til at skabe størst mulig effekt i samfundet. Der er også fokus på generelt at identificere barrierer og muligheder for dansk industri gennem samfunds- og virksomhedsanalyser, som kan afdække behovet for nye miljøteknologiske løsninger, der gør en målbar forskel for miljø og samfund.

Udviklingsfokus i 2023-24

Teknologisk Institut vil frem mod 2025 bidrage med nye miljøteknologiske løsninger med fokus på:

• Grøn omstilling af den danske vandsektor, herunder energieffektiv vand- og spildevandsbehandling samt udvikling af kosteffektive rensemetoder, fx kombination af fysisk/kemisk og biologiske teknologier.

• Ren luft med særligt fokus på udvikling af sensorer og datahåndtering til monitorering og rensning af luft samt udvikling af nye, innovative luftrenseteknologier.

• Aktiv fjernelse af CO2 gennem udvikling af intelligente moniterings- og feedbacksystemer til brug ved CCS samt udnyttelse af fanget CO2 til ny ressource.

• Udvikling af cirkulære materialekredsløb gennem missionsdrevne partnerskaber på tværs af brancher og værdikæder med særlig fokus på bæredygtige produktdesigns og udvikling af genanvendelsesteknologier.

• Reduktion af miljøfremmede stoffer i både produkter og det omgivende miljø, især vand og luft.

• Digitale løsninger, der øger bæredygtighed af produkter og processer.

• Identifikation af barrierer og muligheder for danske virksomheder til at udnytte potentialet i den grønne omstilling inden for miljøteknologiske løsninger igennem samfunds- og virksomhedsanalyser.

Teknologisk Institut er en markant aktør på det miljøteknologiske FoU-landkort, hvilket dokumenteres af en

omfattende projektportefølje med omkring 75 miljøteknologiske FoU-projekter.

Følgende indsatsområder under resultatkontrakten 2021-2024 er centrale:

• Bæredygtige materialer

• Dansk Innovationscenter for Renluftteknologi

• Grøn omstilling af den danske vandsektor

• Energilagring og -konvertering

Byggeri og Anlæg

Rolle og position i 2023

Byggeri og Anlæg har frem mod 2023 cementeret og udbygget positionen som Danmarks største og førende videncenter inden for byggematerialer. Her er der fokus på bæredygtig anvendelse af materialer i bygninger og anlægskonstruktioner gennem hele deres livscyklus. Instituttet hjælper virksomheder med bl.a. at reducere og dokumentere byggematerialers klima- og ressourceaftryk, herunder genanvendte og biogene materialer, at sikre kvalitet og lang levetid af bygninger og anlægskonstruktioner samt udvikle og dokumentere klimatilpasningsløsninger.

I 2022 bestod aktiviteterne inden for Byggeri og Anlæg af en kommerciel forretning på 120 mio. kr., hvor ca. 2.000 kunder blev hjulpet med ydelser inden for udvikling og dokumentation af byggematerialer, bæredygtig anvendelse af byggematerialer i bygninger og anlægskonstruktioner, cirkulær økonomi, tilstandsvurderinger og bygningsundersøgelser, klimasikring, teknologier til at optimere levetiden af bygninger og anlægskonstruktioner samt teknologi og kvalitetskontrol i forbindelse med mega-infrastrukturprojekter.

Instituttet spiller i 2023 en nøglerolle i mange netværk og forsknings- og udviklingsprojekter med fokus på fremtidens anvendelse af træ, cement, beton, tegl, asfalt og biogene materialer, samt klimasikring, roadmaps, genbrug og renovering til en værdi af ca. 20 mio. kr.

Byggeri og Anlæg leder Videncenter for cirkulær økonomi i byggeriet og Videncenter for bygningers klimapåvirkning, driver Danmarks eneste programoperatørordning for miljøvaredeklarationer, EPD Danmark, Dansk Indeklimamærkningsordning og Opfinderrådgivningen. Derudover ledes EU-sekretariat for notificerede tekniske organer på byggeområdet. Divisionen er aktiv i ca. 20 nationale og internationale standardiseringsudvalg. Instituttet deltager aktivt i erhvervsklyngernes arbejde, herunder: We Build Denmark, Danmarks Miljøklynge samt Lifestyle og Design Cluster, i netværk relateret til implementering af Regeringens strategi for bæredygtigt byggeri, i Erhvervsfyrtårn Femern og i ForskByg.

Aktuelle trends i 2023-24

De i 2023 introducerede klimakrav i Bygningsreglementet med planlagte stramninger frem til 2030 samt EU's taksonomi, og nye Bygnings- og Energieffektiviseringsdirektiver er altoverskyggende drivere for aktiviteter i byggebranchen. Det skaber behov for: nye dokumentationsmetoder, udvikling af byggematerialer, komponenter og bygningsdesign, cirkulære teknologier til at reducere særligt CO2-emissioner og ressourceforbruget igennem den samlede livscyklus, sikring af et godt indeklima samt at reducere udledninger af miljø- og sundhedsskadelige stoffer.

Byggeri og Anlæg

Klimaændringerne med et vildere og vådere klima stiller nye krav til byggematerialer i bygninger og anlæg, og behovet for klimatilpasnings- og kystsikringsløsninger øges. Skader og indeklimaproblemer forårsaget af øget fugt i udeklimaet øges, og det stiller krav til konstruktionsudformning og materialevalg.

Der er nedgang i markedet for bolig- og erhvervsbyggeri, og dermed et større fokus på renovering og ombygning af eksisterende bygninger. Behovet for at vurdere tilstanden og styrken af bygninger med pålidelige og effektive metoder som fx AI, digitale tvillinger, sensorer og apps er i vækst.

Behovet for mega-infrastrukturprojekter som Femernbyggeriet og andre transportanlæg samt energianlæg og energiøer er stort og stigende, og her er levetiden og holdbarheden en altafgørende bæredygtighedsparameter.

Udviklingsfokus i 2023-24

Teknologisk Institut vil frem mod 2025 fortsætte opbygningen af de kompetencer og faciliteter, der kræves for at være en central aktør i den grønne omstilling, i klimasikringen og i at opnå en bedre produktivitet i forvaltningen af Danmarks bygninger, broer og veje.

Udviklingen vil have fokus på:

• En Test-Demonstrations- og Udviklingsfacilitet, der kan hjælpe virksomheder igennem et forløb med

udvikling og dokumentation af nye byggematerialer med fokus på bæredygtighed, tekniske egenskaber og lovkrav, således at risikoen ved at tage dem i brug i byggeriet mindskes.

• Udvikling og dokumentation af byggematerialers (herunder beton, tegl, asfalt, vinduer, træ og biogene materialer) bæredygtige anvendelse i bygninger og anlægskonstruktioner.

• Teknologier til at fremme den cirkulære omstilling i byggeriet, herunder genanvendelse, genbrug og regenerering.

• Avancerede, databaserede modeller for bygningsperformance, herunder afgasning, fugt, styrkeforhold og nedbrydning.

• Digitale teknologier og levetidsmodeller til produktion, overvågning og levetidsvurdering af bygninger, broer og veje, der kan forlænge levetiden af bygninger og anlægskonstruktioner og mindske de samlede livscyklusomkostninger.

• Avancerede levetidsmodeller for materialer til mega-infrastrukturprojekter med særligt fokus på beton.

• Kyst- og klimasikringsteknologier, der beskytter bygninger og landskaber mod vand og øger biodiversiteten.

Følgende indsatsområder under resultatkontrakten

2021-2024 er centrale i at understøtte dette:

• Bæredygtige byggematerialer

• Klimaomstilling af bygge- og anlægsbranchen

• Digitale teknologier til bæredygtig drift og vedligehold af bygninger og anlægskonstruktioner

Byggeri og Anlæg

Fødevarer og Produktion

Rolle og position i 2023

Ved indgangen til 2023 samlede Instituttet kræfterne inden for landbrug, fødevarer og produktion i en ny slagkraftig division kaldet ”Fødevarer og Produktion”.

På fødevareområdet spænder Instituttet over hele værdikæden fra jord til bord. Her har Instituttet styrkepositioner inden for landbrug, fødevarer og bioressourcer. Vi udvikler og tester nye teknologiske muligheder sammen med virksomhederne i brancherne. Instituttet har stærke kompetencer og faciliteter, der dækker hele fødevareværdikæden – fra avlsoptimering af dyr, fuldskala markforsøg, forædling og håndtering af plantebiomasse over bioraffinerings- og fermenteringsteknologier inkl. fødevaregodkendt pilotanlæg med fødevareprocesteknologier, herunder anlæg med pilotskala-produktion af foder, og helt til faciliteter med applikationstest af fødevarer og forbrugerstudier.

Derudover varetager Instituttet en helt central rolle i et større nationalt initiativ omkring emissioner fra landbruget, der skal danne viden- og datagrundlag for regulering på området.

Instituttet er verdensførende inden for innovation og teknologiudvikling til kødindustrien. Med topmoderne laboratorier, en eksportautoriseret pilot plant og et avanceret prototypeværksted er Instituttet en unik partner for både store koncerner, der skal have nyudviklet teknologi, og mindre virksomheder, der ikke selv

har tilstrækkelig innovationskapacitet, og ikke mindst som netværksskabende aktør, der skaber synergi på tværs af industrien.

Instituttet har, gennem tæt dialog og inddragelse af den danske robotindustri, opbygget innovationsfaciliteter og udstyr inden for drone- og robotteknologier, herunder mobile robotløsninger, fleksible robotceller samt Robotics Safety Lab, der kan bidrage til, at Danmark fastholder en stærk, global position inden for robotteknologier. Derudover har Instituttet i mere end ti år opbygget et stærkt, europæisk samarbejde på området, herunder de europæiske Digital Innovation Hubs (DIH’er) projekter og Testing & Experimentation Facilities (TEFs), der understøtter infrastruktur og kompetenceopbygning nationalt, samtidig med at de giver danske virksomheder adgang til stærke, europæiske udviklingsmiljøer.

Instituttet er centralt placeret i en række virksomhedsrettede initiativer om bæredygtig produktion, modstandsdygtighed og resiliens, kunstig intelligens og digitale servicemodeller. Flere af disse initiativer er i samarbejde med andre GTS´er.

Divisionen leder og deltager i mere end 295 forskellige, virksomhedsrettede FoU-projekter, støttet af EU Horizon 2020, Innovationsfonden, Industriens Fond, Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, GUDP, EUDP, MUDP og flere andre bevillingsgivere.

Der er et tæt samarbejde med klyngerne, hvor divisionen er repræsenteret i ledende organer i både MADE, Odense Robotics, Food & Bio Cluster og Digital Lead. Derudover er der samarbejde med mange af de øvrige klynger.

Der er ligeledes et tæt samarbejde med BioSolution Sealand, der er erhvervsfyrtårnet på Sjælland og NextGen Robotics på Fyn.

Aktuelle trends i 2023-24

Værdikæderne for frembringelse af fødevarer er under udvikling og forandring. Dels er der pres på sundhed og dokumenteret bæredygtighed, dels er der større fokus på fødevaresikkerhed og forsyningssikkerhed.

Vi forventer fortsat en øget industrialisering i fødevarekæden med større virksomheder, som kan udbyde sunde, industrielt fremstillede fødevarer med høj standard. Men samtidig vil der være en stigende efterspørgsel på lokalt fremstillede fødevarer med høj oplevet og dokumenteret bæredygtighed, der taler ind i fremtidens fødevaretrends med håndværk, naturlige og lokale fødevarer.

Dyrevelfærd har ligeledes et større fokus i fremtidens fødevaretrends ligesom biodiversitet, klima og bæredygtighed.

Fødevarer og Produktion

Fremtidens forbruger kræver således sunde og bæredygtige fødevarer. Målsætningen om 70% CO2-reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050 er en del af dansk landbrugs grønne omstilling, som også omfatter mål for miljøeffekt og ressourceudnyttelse. Samtidig vil primærsektoren indgå i nye værdikæder, hvor bioressourcer evt. gennem konvertering eller bioraffinering anvendes som byggesten i fremstilling af højværdiprodukter i andre industrier.

Fremstillingsindustrien står overfor krav til en mere bæredygtig produktion, hvor koncepter omkring ”remanufacturing” og genbrug i højere grad bliver afgørende ift. afsætning af industriens produkter. Det kræver udvikling af mere digitale og agile produktionsmetoder og tilhørende teknologier for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig produktion.

Udviklingsfokus i 2023-24

Teknologisk Institut vil i strategiperioden bidrage med nye teknologier og løsninger i fødevaresektoren og fremstillingsindustrien. I fødevaresektoren er det primært inden for områderne:

• Udviklingen mod flere plantebaserede produkter og hybride produkter fordrer, at der opbygges viden om nye risikofaktorer, der påvirker fødevaresikkerhed og holdbarhed af produkterne.

• Energikrisen og det deraf afledte ønske om at bruge mindre energi og fokus på reduktion af vandforbrug stiller ligeledes krav til udvikling, test og dokumentation af processer, så fødevaresikkerheden ikke sættes over styr.

• Teknologiudvikling og -anvendelse, der kan skabe sunde og bæredygtige fødevarer.

• Digitalisering af fremtidens værdikæder for fødevarer. Det kan eksempelvis være anvendelse af store mængder data til effektivisering af råvareproduktion eller anvendelse af data fra avancerede sensorer, som kan effektivisere råvareudnyttelsen i produktionen af værdikædens færdigvarer.

• Udvikling af nye digitale teknologier, der kan understøtte arbejdet med dyrevelfærd og avlsudvikling.

• Miljø- og klimaeffektivt landbrug med fokus på at reducere drivhusgasemissioner, mindske brugen af kemiske pesticider og gødning, øge produktion af bæredygtige råvarer til sunde fødevarer og bevare jordens frugtbarhed og biodiversitet.

• Effektivisering af landbruget via digitalisering gennem dataintegration og nye sensor- og billedteknologier.

• Industriel bioøkonomi med fokus på cirkulær biobaseret produktion, hvor bioressourcerne oparbejdes til slutprodukter med højest mulig værdi i en kaskadetilgang.

Teknologisk Institut vil generelt have fokus på digital og grøn omstilling på tværs af brancher. Inden for fremstillingsindustrien betyder det bl.a. et fokus på at skabe en bæredygtig produktion med høj resiliens ift. mangel på arbejdskraft, brudte forsyningskæder osv. En agil produktion fx via øget automatisering gennem AI, robotter og datadrevet produktion er en central del for at opnå det. Også uden for fremstillingsindustrien er der mangel på arbejdskraft og et vedvarende fokus på øget produktivitet.

Teknologisk Institut vil derfor i strategiperioden bidrage med nye teknologier og løsninger, herunder:

• Udvikling, demonstration og test af produktionssystemer der bl.a. udnytter kunstig intelligens, data og robotteknologi til at skabe en mere bæredygtig og agil produktion. Fokus er ikke alene på, hvordan fremstillingsindustrien kan producere på ordre og efter kundebehov, men også hvordan industrien i stigende grad kan tage produkter retur og give dem helt eller delvis nyt liv ved at have tænkt remanufacturing ind fra starten.

• Øget fokus på brancher uden for fremstillingsindustrien (fx byggeri, landbrug, sundhed, space og forsvar), hvor øget brug af kunstig intelligens åbner op for automatisering af traditionelt manuelle processer. Fokus er bl.a. på sikkerhed (herunder også cybersecurity) og udvikling, demonstration og test af nye teknologier, der kan håndtere de mange uforudsete hændelser, der kan opstå uden for fabriksgulvet.

• Fremme virksomhedernes anvendelse af kunstig intelligens samt udvikle deres robusthed ift. fremtidige kriser.

• Fremme virksomhedernes innovationskapacitet og kompetenceudvikling, herunder sikring af de rette kompetencer gennem uddannelse og træning.

Følgende indsatsområder under resultatkontrakten

2021-2024 er centrale:

• Bæredygtige fødevarer

• Klima- og miljøeffektivt landbrug

• Udviklingscenter for industriel bioøkonomi

• Agil Produktion

• Intelligente og autonome robotter

Fødevarer og Produktion

Big Science

Rolle og position i 2023

Teknologisk Institut gik i 2010 ind i Big Science-området og er i dag en førende aktør i Europa i forhold til erhvervslivets udnyttelse af mulighederne fra store forskningsinfrastrukturer. Det gælder både i rollen med at rådgive og supportere danske virksomheder, som ønsker at levere produkter og ydelser til Big Sciencemarkedet, såvel som i rollen som brobygger mellem virksomheder og avanceret karakterisering af materialer og processer på stor-skala faciliteter.

Det er Instituttets mål at styrke og udbygge rollen som bindeled mellem industrien og Big Science-faciliteterne, især med et fokus på European Spallation Source (ESS), som er under opbygning i Lund. Aktiviteterne dækker både fortsættelse af virksomhedsnetværket for leverandører til faciliteterne, BigScience.dk, og den tværfaglige indsats på Instituttet og i GTS-nettet for at sikre industrien adgang til målinger og analyser foretaget på faciliteterne.

Instituttets kommercielle aktiviteter er fokuseret på virksomhedernes behov for målinger og analyser foretaget på stor-skala-faciliteter – både som skræddersyede og højt specialiserede mediatorservices og som komplementære målinger i Instituttets generelle værktøjskasse. På udvalgte områder, fx inden for måling af restspændinger og brint-diffusion i komponenter til Power-to-X, er målet at etablere en position som et førende viden- og testinstitut på europæisk niveau.

Det er Instituttets ambition, at Danmark og Instituttet etableres som centrum for innovation på Big Science-området, og i særdeleshed inden for muligheder relateret til ESS. Det er derfor Instituttets mål at:

• Ansøge om og engagere sig i projekter, som udvikler industrielt anvendelige teknologier baseret på Big Science-faciliteters teknologiplatform.

• Holde Instituttet i spidsen for det europæiske netværk af mediatorvirksomheder, MIXN (www.mixn.org), der understøtter industriens udbytte af faciliteterne.

• Deltage i nationale rådgivningsgrupper og advokere for den industrielle tilgængelighed af faciliteterne.

• Spotte innovationsmuligheder og facilitere FoU-samarbejder mellem relevante aktører fra Big Science, industrien og Instituttet selv.

Gennem Instituttets resultatkontrakter på området, er det lykkedes at positionere Instituttet på europæisk niveau samt at initiere og blive inviteret med i flere EU-projekter. Det gælder fx:

• BIGINN (EU COSME, 2021-23), hvor Instituttet er koordinator for et projekt om at få Big Science virksomhedsklynger i forskellige lande, herunder BigScience. dk, til at arbejde og udvikle løsninger sammen.

• RITIFI (EU Horizon Europe, 2023-25), hvor Instituttet er arbejdspakkeleder i et projekt om at definere de fremtidige samarbejdsformer mellem forskningsinfrastrukturer/Big Science-faciliteter og Teknologiske Infrastrukturer.

• ReMade (EU Horizon Europe, 2022-26), hvor Instituttet er arbejdspakkeleder for industriaktiviteterne i et stort europæisk projekt (budget 96 mio. kr.), der skal aktivere stor-skala faciliteter til at løse problemstillinger inden for de syv europæisk prioriterede cirkulære økonomi-materialestrømme, fx tekstiler, emballage, og batterier.

På nationalt niveau deltager Instituttet i de to første ESS-fyrtårne, som beskæftiger sig med materialers atomare struktur (SMART), multiskala måling og modellering (SOLID), samt samarbejdsplatformen LINX.

Aktuelle trends i 2023-24

Dyb materialeteknologisk indsigt og viden om detaljerede sammenhænge i og mellem fremstillingsprocesser og produkter er medvirkende til styrkelse af danske virksomheders innovation og konkurrenceevne. Måleteknikker fra stor-skala faciliteter er avancerede værktøjer, der kan bidrage til forståelsen, udviklingen og optimeringen af nye materialer og processer hos virksomhederne. Fx kan neutroner og synkrotron-røntgen trænge ind i materialer uden at ødelægge disse og give hidtil ukendte informationer om indre struktur og holdbarhed og dermed øge viden om produkt- og proceskvaliteten hos de danske virksomheder. Danske virksomheder kan således få stort udbytte af den erhvervsmæssige innovation, der kan skabes i krydsfeltet mellem industrien og Big Science-faciliteterne.

Teknologisk Institut vil medvirke til at understøtte og promovere en udvikling, hvor:

• Flere danske virksomheder bliver leverandører til Big Science-faciliteterne

• Faciliteterne anvendes af stadig flere danske virksomheder – også i synergi med andre teknologiske ydelser fra Instituttet

• Faciliteterne anvendes i flere danske FoU-aktiviteter

Det gør vi bl.a. ved at vi, sammen med DTU, driver BigScience.dk-netværket, som består af danske leverandørvirksomheder til Big Science-faciliteterne.

Herudover arbejder Teknologisk Institut med at etablere nye og unikke teknologiske serviceydelser, der kan hjælpe danske virksomheder med at foretage målinger og avancerede analyser på faciliteterne, og som i sidste ende kan anvendes til at forbedre virksomhedernes produkter eller processer. Dette sker ofte i direkte samarbejde med danske universiteter med stærke kompetencer på området.

Teknologisk Institut har indledt strategisk samarbejde med ESS for dels at øge danske virksomheders muligheder for at vinde leverandørkontrakter på ESS, dels for at supportere danske virksomheder med teknologiudvikling baseret på samarbejde med ESS, og dels for at sikre industrien optimale vilkår for at få lavet neutron-målinger på ESS.

Ambitionen skal indfries ved at øge fokus på:

• Supportering af de mest ambitiøse danske leveran dører til Big Science-markedet, herunder især Big Science+ virksomhederne fra BigScience.dk-netvær ket, gennem fx arbejdet som nationalt udpeget ILO (International Liaison Officer) på de enkelte faciliteter og gennem FoU-projektsamarbejder.

• Positionering af danske virksomheder til mindre opgaver før opgaverne kommer i udbud ved at øge samarbejdet med ESS og den fysiske tilstedeværelse på faciliteten.

• Samarbejde med ESS, fx gennem fælles EU og nationa le projekter, om opbygning af infrastruktur (fx sample environments, software, etc.) til at Instituttet kan udføre målinger for industrien på ESS.

Udviklingsfokus i 2023-24

Det er Instituttets strategi at øge mængden af nationa le og internationale samarbejder gennem nye projekter i Horizon Europe og danske projekter, fx Innovationsfon den og EUDP-programmet. Samtidig skal der i perioden gradvis opbygges en bæredygtig kommerciel forretning baseret på målinger på stor-skala faciliteter.

I strategiperioden 2023-24 er nedenstående RK-ind satsområder forsat centrale for udvikling af området:

• BigScience.dk

• Neutron- og synkrotronanalyser af industrielle produkter og processer

Økonomiske nøgletal 2024

Dansk og udenlandsk omsætningsfordeling

Instituttets kommcercielle aktiviteter ift. dansk erhvervsliv

Organisation

Repræsentantskab

Bestyrelse

Direktion

Energi og Klima

Byggeri og Anlæg

Materialer Fødevarer og Produktion

Miljøteknologi

Datterselskaber

Danfysik A/S

Dancert A/S

DTI Spain, S.L.

På Teknologisk Institut er vi 1.050 specialiserede medarbejdere. Vi arbejder sammen på tværs af fagligheder om at skabe teknologi for en bedre fremtid. Vi har en dyb teknologisk viden, som vi omsætter til konkrete løsninger. Til gavn for erhvervsliv og samfund.