Telegrafen nr. 2 2021 by Telegrafens Venner

Udgives af: Føringsstøtteregimentets Venner

ladet med hje b g Ta familien kan m å e om d læs rbe it a jde

9. årgang

Nr. 2 marts 2021

Indhold

UDGIVES AF: FØRINGSSTØTTEREGIMENTETS VENNER Adr.: Treldevej 110, 7000 Fredericia. Ansvarshavende red. for militære indlæg: Kaptajnløjtnant Søren Borregaard Scheller - 7282 6112 Formand og ansvarshavende redaktør for civile indlæg: Major Henrik Schiøler Rosholm - 4053 2779. REDAKTIONEN

Korrektur: Generalmajor Ib Bager, chefsekretær Lise Lodskov, presseofficer kaptajnløjtnant Søren Borregaard Scheller. Skrivende redaktør, foto og layout: Overkonstabel af 1. grad Leon Alex Lindholm

På vej mod normalen

2021 her kommer vi

"Tak" er kun et fattigt ord - "1.000 tak"

Skydegodt vejr i Borris

CIS-Kompagniet på øvelse Brave Lion

Ny i Adazi

Ti premierløjtnant til Føringsstøtteregi...

To nye ansigter i ADM

Set i fugleperspektiv

ADRESSEÆNDRING, MEDLEMSSKAB STØTTE og BIDRAG: Et medlemskab koster 195,-/år. Alle medlemmer får bladet sendt til privatadressen. Ønsker du at tegne et medlemskab eller at støtte soldaternes blad, så send en mail til: telegrafen@outlook.dk.

Samarbejdsprisen 2020

Med rejsehold til Irak

OPLAG TELEGRAFEN udkommer seks gange årligt i 1.850 eksemplarer, heraf 850 stk. som trykte blade. De øvrige 1.000 er som eblade/pdf i fast fordeling. En stor del af de trykte blade overdrages Føringsstøtteregimentet, der fordeler dem til ansatte i ind- og udland. Regimentet sender også bladet til andre enheder, myndigheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner, politikere og samarbejdspartnere.

Min værnepligt

Et "Q" er 85% af træfferne

Alle bør lade sig teste - en gensidig sik...

Personelnyt

Kasserer: Bent Rochler bent@rochler.dk TRYK Rosendahl's PRINT • DESIGN • MEDIA ISSN 0909-8267

DEADLINE Sidste frist for indlæg til næste nummer er den 12. april 2021 - eller efter aftale. Føringsstøtteregimentets Venner er en forening, der ved annoncesalg, medlemskab og ved afvikling af regimentsmarchen skaffer midler til at udgive bladet for. Formålet med TELEGRAFEN er at informere og oplyse om regimentets daglige virke, gøremål, visioner og opgaver. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i artiklerne, deles ikke nødvendigvis med foreningen eller Føringsstøtteregimentet.

Fotokredit: Navngiv indsendte foto, som du ønsker, at fotokreditten skal være. Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Føringsstøtteregimentets Venner

Forsidefoto Forsidefoto: Endnu et arbejdshold har været I Irak. De skulle klargøre et lejrområde til de soldater, som snart skal udsende hertil. Når soldaterne ankommer, skal der være Internet- og FIIN-forbindelser med mere. Læs side 18.

Gåpåmod i opgaveløsningen Det har glædet mig at følge enheder og soldater på kasernen i både Fredericia, og i henholdsvis Karup og Haderslev. Opgaverne løses med stort gåpåmod og med en fin accept af de nye midlertidige vilkår, hvor blandt andet Teams, Zoom og VTC anvendes flittigt. De yngste fastansatte soldater overtog sammen med et hold fra Trænregimentet opgaven ved grænsen i starten ved indgangen til februar. Tre måneder med opgaver for politiet venter forude. DCM E deployerede i januar et større bidrag på 27 soldater til Kabul. Meldingerne fra føreren er, at de er kommet godt i gang med opgaverne både i Kabul og med midlertidige sites rundt i Afghanistan også. Øvrige enheder viderefører klargøring til aktiviteter, varter materiel og gennemfører funktions- og enhedsuddannelse, ligesom støtte til deployerede soldater og til implementering af materiel pågår uændret.

Med en Pirahna V i baghånden, så kan intet stoppe en oberst og en borgmester.

På vej mod normalen Af Føringsstøtteregimentets chef og garnisonskommandant, oberst Henrik Graven Nielsen. Kære soldater og ansatte ved Føringsstøtteregimentet og venner af regiment og garnison.

De første måneder af 2021 har været anderledes end tidligere år. En kraftig nedlukning af samfundet har reduceret den normale gang på kasernen og øget andelen af hjemmearbejde. Heldigvis ikke så voldsomt som sidste forår. De nødvendige og prioriterede opgaver - forberedelser til nationale og internationale opgaver og opstillinger til beredskaber - har været videreført, ligesom også de væsentlige forudsætningsskabende opgaver er videreført - herunder den vigtige vedligeholdelsestjeneste.

I februar har jeg også holdt et lille møde med Fredericias nye borgmester, Steen Wrist. Borgmesteren fik en lidt længere orientering om regimentet og vores opgaver. Det bliver uden tvivl til et fortsat godt samarbejde mellem garnisonen og Fredericia. Værnepligtige starter 1. marts I skrivende stund er det netop godkendt at indkalde de værnepligtige til den 1. marts. Udsættelse af den normale indkaldelse der var den 1. februar blev konsekvensen for at komme smittespredning til livs. Det er lykkedes og uddannelsen af de nye soldater kan begynde. Det betyder en måneds kortere værnepligt og en øget hensyntagen til de gældende forholdsregler, dvs. spredning, masser af afspritning, håndvask og øget test. Det skal vi nok klare på fin vis. Smitten blandt kasernens personel har været minimal og det skal vi i fællesskab videreføre.

Ændringer på Ryes Kaserne Jeg ønskede vore gode kolleger fra Politiet held og lykke med deres nye lokaliteter i Vejle - en logisk følge af flytningen er, at de midlertidige bygninger på Ryes Kaserne er under nedtagning. Enkelte læsere vil måske synes, at faciliteterne ville kunne genanvendes - men jeg kan forsikre alle om, at det efter min mening ikke vil være den bedste anvendelse af forsvarets etablissementspenge at videreføre de midlertidige bygninger. Så den øgede tunge transport ind og ud af kasernen har det helt rigtige slutmål i sigte og giver plads til nye muligheder på lidt længere sigt. Apropos etablissement, så er byggeriet af vores kommende garager (bygning 91, 92 og 93) nu godt i gang her på kasernen, som I måske allerede har bemærket. Den første garage forventes overdraget til regimentet i december i år og de næste to garager i begyndelsen af næste år; vi ser meget frem til disse nye faciliteter, (og tør nu vove pelsen med dette: ”som forhåbentligt er begyndelsen på en modernisering af kasernen hen over de næste forsvarsforlig”). De kommende måneder Der er rigtig mange aktiviteter i den kommende periode; øvelse med MND N, øvelse i rammen af 1. Brigade, funktions- og enhedsuddannelse – alt sammen for at videreføre det gode soldatermæssige niveau. Det ser jeg frem til at komme rundt og følge. Husk stadig at passe godt på jer selv og hinanden. Vask fingre og hold afstand – og brug test hyppigt!

Vi ses derude - RC.

Føringsstøtteregimentets Venner

L E VER A N DØR T IL DE T DA N SK E F ORSVAR

Mission critical training ... Anytime - Anywhere

IFAD leverer løsninger til træning i radiokommunikation, taktisk træning og FAC/AO træning.

Regimentschef og garnisonskommandant følger traditionen ved at besøge sine soldater der er på vagt både juleaften og nytårsaften. Det sker som altid med en skål i alkoholfri vin eller cola.

2021 Her kommer vi

Naval training – Close Air Support training – Radio Communication - Simulator, C2 and Sensor interoperability ... Anytime – Anywhere

IFAD · T: 63 11 02 11 · info@ifad.dk · www.ifad.dk

Af Føringsstøtteregimentets Venner.

gave med, som en ekstra tak, til de ansatte, der så ikke kan være hjemme og passe på/hygge med familien i aften.

Oberst Henrik Graven Nielsen var til formiddag forbi vagterne på Ryes Kaserne for at ønske alle mand ”Et godt nytår”. Til denne anledning var der cola/boblevand at skåle i, kaffe og snolder til alle der havde vagt på såvel dag- som nattevagt. Obersten havde også en lille

Lad baretten gå rundt Ligesom de seneste mange år var de fleste frivillige på vagtholdet. Det være sig fordi de ikke har så meget familie, eller ikke kan være hos dem p.g.a. smittefaren. Så det gør, at jule- nytårsvagter nu om dage er lettere at ”slippe” af med.

Og nytårsaften er obersten på igen - samme fremgang som til jul , bare med lidt højere glas.

Føringsstøtteregimentets Venner

Dog havde en fra vagtholdet været med i ”baret-runden”. Baret-runden er et levn fra gamle dage, der lagde delingen en baret på jorden, og alle lagde en femkrone i, sådan fortsatte det rækken rundt. Var der ikke nok penge efter en omgang, så forstsatte møntkastet i baretten indtil det antal der skulle på vagt, havde meldt sig frivilligt. De delte så barettens pulje - og så var de vagter væk ”frivilligt”. I dag er det skarpe og professionelle vagter, med nogle fra den faste vagtstyrke der sikre ensartethed og ekspertice på alle alarmer og overvågning. Der er altid ”skrapt” i våbene, og der er taget ladegreb. Nej ikke for at fejer nytår, men for at være klar til at gøre tingene ”hutigt og sikkert”. Tak, stor ros og godt nytår til alle vagterne! Regimentschef og garnisonskommandant oberst Henrik Graven Nielsen ønsker også alle med tilknytning til regimentet og kasernen, tidligere- såvel som nuværende ansatte og samarbejdspartnere. ”Et godt nytår - og vel mødt i 2021”.

LL/RED

Tak er kun et fattigt ord – 1.000 tak Regimenterne må ikke bruge penge på gaver til ansatte - heller ikke julegaver til udsendte. Er det ikke okay, de får jo deres løn og tillæg? Er det ikke godt nok med et kort, hvor chefen ønsker god jul og godt nytår? Nej, det er bare ikke godt nok! Af Føringsstøtteregimentets Venner. Alle udsendte bør have en gave - en pæn hilsen fra deres eget regiment hvis ikke alle, så i hvert fald de der er udsendt i julen. Hvem betaler så Føringsstøtteregimentets Venner (FSRV) er en civil forening. Det er os, der laver TELEGRAFEN. Vi har de seneste år skaffet eller betalt julegaver, så kontakt- og velfærdsbefalingsmand Martin Ramsdal har kunnet sende en gave ud til alle regimentets udsendte soldater, der ikke kan være hjemme juleaften eller nytårsaften. De seneste ti år har det hvert år været en kamp, der ikke burde være der. Regimenterne, der har udsendte, burde have lov til selv at betale og sende en gave til alle deres udsendte. Som minimum en gave juleaften, men påsken og flagdagen kunne også være en anledning, så man fik sagt tak, til de der er ude på et "sommerhold". Det må regimenterne bare ikke. Regimenterne må ikke give nogen form for gaver til deres ansatte. Mange danskere skønner på de udsendtes indsats Efter et besøg på Jysk Emblem Fabrik (JEF), hvor alle regimenter nu får lavet ærmemærker, medaljer, pins, krus og sat deres ”sild” på ”bjælker”, blev vi kontaktet af direktør Stig Hellstern. Han ville have bekræftet, at Føringsstøtteregimentet ikke selv måtte give gaver til deres udsendte. Det kunne vi bekræfte. Han kunne så fortælle, at hans medarbejdere var blevet enige om, at det ikke var godt nok. De var stolte over, at vi kunne sende frivillige danske soldater ud til krigszoner i hele verden, og det ville de gerne påskønne ved at sende en "ordentlig" jule/nytårsgave som deres tak fra firmaet. Det kom lidt bag på mig og fik mig til at tænke alt det her igennem én gang til. Men en flot gestus, som jeg takkede "Ja tak" til på FSR-V's vegne. Få dage efter dukkede der fire kasser op med gaver til Føringsstøtteregimen-

tets udsendte soldater - sådan! Nu er julen og et nyt år begyndt, så jeg kan godt afsløre, at der ved alle gaver var et kort fra regimentschef oberst Henrik Graven Nielsen, samt et kort fra Jysk Emblemfabriks ansatte og en hilsen fra os bag bladet Telegrafen. Gaven var et designer vinsæt med folieskærer, proptrækker og vacumpumpe med to propper. Alt blev pakket samme aften, som vi modtog gaverne, og sendt næste morgen, i håb om, at gaverne så kunne nå de "varme" lande inden jul. Vi nåede det Jeg skal love for, at gaverne vakte glæde i Kuwait, Irak, Afghanistan, Estland og i De Forenede Arabiske Emirater mm. FSR-V's andel her var ikke noget særligt, men foreningens navn stod sammen med Føringsstøtteregimentets og JEF's som afsendere. Der var flere mails retur med rigtig velmente ord - og "MANGE TAK" for

gaverne især til de ansatte på Jysk Emblemfabrik og Stig Hellstern. Ligesom der på Facebook var mange kommentarer til den fine gestus fra et civilt firma. Så det her ramte plet! Nogle fik deres vinsæt til jul andre omkring nytår, men alle fik en gave, samt en stor tak og en hilsen fra vores oberst. Lidt af et tilfælde, at et firma bare mener, at det er på sin plads at sige pænt tak til alle vores soldater, for hvad med alle de andre regimenters soldater - dem ville vi også gerne kunne sige tak til, men det må selv stå for. Her ville regimentscheferne garanteret også gerne have haft muligheden for selv at sige "Tak". 1.000 tak for gaverne - og godt nytår På vores regiments udsendtes vegne siger vi: ”Tak. Tak til alle ansatte ved JEF. 1.000 tak for de flotte vinsæt”.

Det skal her indskydes, at efter vi begyndte på denne artikel, har vi også vendt problemet på Facebook. Her har Forsvarsminister (FM) Trine Bramsen reageret med det samme. Hun vil gerne se på sagen, så denne artikel blev sendt til FM i begyndelsen af januar. Trine Bramsen sendte som "øverste chef" på Forsvarets vegne, en julegave til hver enkelt udsendte, og jeg har det direkte fra en af hendes nærmeste ansatte, "Trine underskrev selv ALLE julekort hånden" - respekt! Måske FM nu kan gøre noget, så alle regimenter igen i fremtiden kan få lov til, at bruge 2-300 kr. af deres budget >>

Føringsstøtteregimentets udsendte fik denne julegave - en proptrækker med folieskærer og tilhørende vacumpumpe og propper, således at åbne vinflasker kan gemmes med undertyrk i flasken til senere brug.

Føringsstøtteregimentets Venner

på en julegave til hver enkelt udsendte. Det kunne også være, at de enkelte kommuner gennem deres veteranpolitik nu vil gøre det muligt at sige pænt tak i fremtiden. Vi har jo også mange udsendte, der ikke rammer en udsendelse i julen, men så kunne man sende et påskeæg eller en gave på Flagdagen. I starten af februar fik redaktionen så en mail fra chefkonuslent M. Roden i Forsvarsministeriet: Læs herunder.

Seneste nyt om julegaver Mail fra chefkonsulent Mads Roden, FM den 19. januar. Kære Leon Tak for din henvendelse vedr. regimenters mulighed for at give julegaver til udsendt personel. Forsvarsministeriet har taget dit forslag om ændring af ministerområdets gavepolitik til efterretning. Forslaget vil blive forelagt Forsvarsministeren med henblik på overvejelse af, hvorvidt den nuværende gavepolitik eventuelt bør revideres. Du er velkommen til at ringe til undertegnede, såfremt du måtte have opfølgende spørgsmål eller kommentarer.

Med venlig hilsen Teamleder og chefkonsulent, Mads Roden, FORSVARSMINISTERIET. Lykkedes det her ikke, så inviterer vi de ansatte fra JEF og Stig Hellstern til Fredericia for at se bladet, vores museum og kasernen, så kan vi nok klemme et lille smil frem igen til julen 2021. LAL/RED

Mod forevisning af eget militær ID-kort og henvisning til

"TELEGRAFEN"

får alle på Ryes Kaserne 15% rabat Besøg: Burger King - i Fredericia Snaremosevej 180, i Fredericia.

Føringsstøtteregimentets Venner

I øsende regnvejr er glæden ved Borris begrænset, men man skal jo lære kunsten at skyde, og man skal mestre den under alle forhold.

Skydegodt vejr i Borris Af Føringsstøtteregimentets Venner. Vores unge soldater fra 2. Føringsstøttebataljon var i Borris for at skyde med gevær og kaste med håndgranater (sidste er der ingen billeder af). Oberst Henrik Graven Nielsen trodsede også regnen og fulgte soldaterne hele dagen. De unge HRU-soldater er ved afslutningen af deres uddannelse, men dagen var sidste chance for at få sit ”Q” i skydning med gevær, og det gik godt over hele linjen. Det var ikke vejr til at finpudse sigte og skudafgivelse, men til gengæld fik de alle smagt, hvordan det er at lade gevær med iskolde fingre og vådt hår, der bare slasker rundt i regnen. Sikkerheden og procedurerne på skydebanen havde de helt klart lært. Slut med HRU'en - og hvad så? Flere af dem havde været med på GEFION-uddannelsen, og efter denne uge står flere over for et valg til deres fremtid. Derfor havde obersten bedt om at tale med dem alle, så han kunne høre fra deres egen mund, hvad der var godt i deres uddannelse, og hvor vi som regiment kunne ændre noget, så vi som uddannere kan blive bedre. Der var generelt kun stor tilfredshed, men vi kan i fremtiden blive bedre til at forklare, at HRU-uddannelsen er ens for alle i starten, men ændres lidt i forløbet, så man lærer mere specifikt om, hvad, det regiment man er ved, har af stillinger efter endt uddannelse, og hvad de stillinger indeholder. Her fik de unge også at vide, at man er aldrig bundet til at blive, men kan ALTID søge ledige stillinger ved andre regimenter. Vi vil så gerne have I bliver lidt længere - kan vi gøre noget bedre? Vi kan gøre det bedre med at forklare tydeligere, hvilke job, der er mulighed for, og hvor HRU’er kan komme hen. Måske

bør vi lave en ”pixibog” over forskellige stillinger i de forskellige områder, hvor HRU-soldater begynder. Måske også skitsere nogle ”vandrette og lodrette” karriereforløb. Det kunne også være besøg af eks. en CIS-mand, en fra DCM E osv., så de færdige HRU-soldater vidste lidt mere om alt det, vi har at tilbyde, før de vælger sig væk. Det var et negativt vejr, men positive soldater, der alle fik gode oplevelser her i deres sidste HRU-uge. Du glemmer kun regnfrakken en gang Hvis man glemmer sin regnjakke, så sker det kun en gang i hele sin karriere - med det vejr, vi havde i Borris. Desværre hørte jeg ikke, at en af soldaterne havde glemt sin regnjakke og måtte udstå resten af ugen - våd som en and. Havde jeg hørt det, kunne jeg godt have lånt ham den ekstra, jeg altid har i bilen - man har vel været i Borris før! LL/RED.

Azim og hans ven med det røde skæg havde en god dag i Borris. Ja, i Forsvaret kan man finde venner for livet.

Køretøjerne blev løbende sløret og tilpasset terrænnet.

CIS-kompagniet på øvelse - Brave Lion

danske allierede i 1. Brigade. Udover det har et TRT-team støttet II JDR’s deltrop med et radioteam, som har ageret taktisk radiostøtte som en del af træningen til næste forår. hvor CIS-kompagniet er en del af 1. Brigades bidrag til NATO Readiness Intiative (NRI).

Af 1. Føringsstøttebataljon, 1. Brigade. Under operationer i felten er det afgørende, at de mange enheder i 1. Brigade kan kommunikere sammen. CISkompagniet i 1. Føringsstøttebataljon er dem, der opretter signalforbindelserne via satellit, når brigaden rykker ud. Under Brave Lion har CIS-kompagniet støttet de forskellige bataljoner i alt med 11 CIS grupper. Grupperne etablerer forbindelsen via en satellit-skål og udlægning af kabler mellem CIS-køretøjet og den støttede enheds arbejdsstationer – alt fra containere til Piranha’er CIS-kompagniet har også tre Tactical Radio Teams (TRT), der fungerer som et taktisk radioteknisk bindeled mellem danske og udenlandske enheder, som har brug for taktisk CIS-støtte. Under Brave Lion har to teams hver især støttet en litauisk let opklaringsdeling og et estisk panserinfanterikompagni. De følger enhederne i tykt og tyndt og sørger for, at de udenlandske enheder kan kommunikere med deres

De halvstore Swedish paraboler blev brugt flittigt. Der var kun få fejl, og de straks rettet.

Føringsstøtteregimentets Venner

Brug de lokale håndværkere - der støtter os!

Vi klarer alle tømreropgaver. Vi har et tæt samarbejde med entreprenør, murer, elektriker, VVS'er og arkitekt. Kvalitet og samarbejde er vores styrke. Jyllandsgade 6, 7000 Fredericia Jan: 4093 8609 - Thomas: 2175 3470 Email: larsenogkoch@gmail.com

Hvad vil du gerne opnå i 2021? 20 % Rabat til Telegrafens læsere og Veteraner Få en gratis samtale

Mental Fitness Eksamenscoaching Forstærk din kommunikation Robusthedstræning Stress- og rrisehåndtering Personlig Ledertræning Lederrådgivning Foredrag

Esleadership

Føringsstøtteregimentets Venner

Erik Schwensen Forfatter, Coach og Ledelsesrådgiver es@es-leadership.dk www.es-leadership.dk Tlf.: 2076 0769

- din partner til succes Bøger om lederskab, krigserfaringer og Mental Fitness.

fra forskellige perspektiver. Den bedste oplevelse for mig har uden tvivl været det sociale element og sammenhold blandt kollegaer, især de danske. Der er ingen tvivl om, at man på kort tid bliver en lille familie, der hjælper og støtter hinanden med det, vi nu engang kan.

Premierløjtnant F.S. Madsen.

Ny i Adazi Af premierløjtnant F.S. Madsen I oktober 2020 gik turen til Letland efter lang tids venten grundet COVID, og efter en karantæneperiode på 10 dage kunne jeg endelig starte ved divisionshovedkvarteret ved Adazi Military Base. Seks måneder i hovedkvarteret Jeg er ansat i en projektstilling i Multinational Division North og skal være i Adazi i seks måneder. Det er første gang, jeg arbejder ved et multinationalt hovedkvarter, så det har budt på mange nye oplevelser. Hovedkvarteret består af mange forskellige nationaliteter, og der kommer flere og flere til. Det giver virkelig mulighed for at få testet egne sprogkundskaber og samtidig kulturforståelse. I frokostpauserne kan man gå fra at tale med en kollega fra Estland om Sovjetunionen og det postsovjetiske samfund til derefter at tale med en canadier om sydstaternes historie, og hvad det fylder i pensum i den canadiske folkeskole. Så bliver man som en lille familie Multinationaliteten spiller selvfølgelig også ind i opgaveløsningen, hvilket kan give udfordringer, men generelt er det kun positivt, at vi kan diskutere ting set

Alle hjælper alle Det var en hård start at lande i en halvtom lejlighed i et nyt land uden noget netværk, og så endda i karantæne, men jeg blev lynhurtigt kontaktet af de andre danskere ved hovedkvarteret, der spurgte, om de kunne hjælpe mig med noget. Det er dog ikke kun danske kollegaer, der står klar til at hjælpe. Som jeg oplever det, er alle klar til at hjælpe, netop fordi vi alle sammen befinder os i samme båd. Letterne er selvfølgelig i deres hjemland, men de vil hellere end gerne komme med anbefalinger eller støtte med oversættelse, hvis man har fået post fra de lettiske myndigheder. Jeg havde ærligt talt forventet, at selve Adazi by lå midt ude i ingenting, men jeg er heldigvis blevet positivt overrasket. Det er tydeligt, at det er en lille by, hvor stort set alle kender alle, men folk hilser som regel pænt og er altid klar til at hjælpe, hvis man løber ind i en sproglig udfordring. Naturen er skøn her, og der er gode muligheder for at gå march på volden langs Gauja-floden, hvor man ovenikøbet kan lytte til diverse nedslag og brag fra øvelsesterrænet på den anden side af floden. Muligheder og oplevelser Derudover er der mulighed for at sejle i kajak på Gauja, og hvis man trænger til en workout for overkroppen, kan man altid sejle mod strømmen. Vinterbadning og isfiskeri er også rigtig populært her,

Brug altid @mil.dk Når du skal sende en mail til regimentet "ude fra" Internettet, så skal du altid bruge

@mil.dk

- og ikke andre! Hvis du bruger xxx@fiin.dk kan du ikke længere forvente at evt. vedhæftede filer sendes med.

ALTID @mil.dk så der er en masse muligheder for at være udendørs. Og så er det nemt at hoppe på bussen til Riga, når man trænger til storbyoplevelser frem for natur. Det har virkelig overrasket mig, hvor meget Letland generelt har at byde på, og om man ønsker militærhistoriske seværdigheder, smukke slotte eller storbysshopping, vil jeg helt sikkert anbefale en tur til Letland. Og hvis man derudover ønsker et godt kollegaskab og opgaver i et multinationalt miljø, vil jeg anbefale en tur til divisionshovedkvarteret i Adazi. Man kan også finde spor af historien mange steder i Adazi, for eksempel en mindesten for et KSN i 1944, som ligger på vej ud til basen. Der ligger flere naturskønne områder en times kørsel fra Adazi, og isfiskeri er som sagt meget populært.

Isfiskeri - et usikkert erhverv.

Føringsstøtteregimentets Venner

PL N. Warming.

PL O.T.V. Schulz.

Ti premierløjtnanter til Føringsstøtteregimentet Ti nye premierløjtnanter har indtaget Føringsstøtteregimentet, hvor de får den daglige gang i henholdsvis Fredericia, Haderslev og Karup. Som noget af det første skal de igennem våbenkursus, der blandt andet omfatter en introduktion til Føringsstøtteregimentet, forvaltning, it-føringsuddannelse samt it- og cybersikkerhed. Herved bliver udbyttet ved kurset blandt andet at blive bevidst omkring egen rolle i forbindelse med delingsførervirket, ITsikkerhed og ligeledes at tage initiativ til selvstændigt at opsøge viden og input fra kolleger ved egen enhed på tværs af bataljonerne i forbindelse med planlægningsopgaver. Af projektleder Jeanette Ørskov Pedersen, Ledelseselementet, Føringsstøtteregimentet. Interview med to af deltagerne på kurset Forventningerne er mange og jeg fik mulighed for at tage en kort snak med to af deltagerne, netop omkring deres

PL Sofie Kristoffersen.

Føringsstøtteregimentets Venner

forventning til kurset, Føringsstøtteregimentet og deres kommende stilling. Jeg fik en snak med Sofie (starter ved DCM-E) og Thobias (starter ved 1. FØSTBTN/CIS) i den anledning. Hvad er jeres forventninger til kurset og efter? (Sofie) Jeg kommer fra et andet regi-

PL Thobias B. Hansen.

PL M. Fuglsang.

ment, så jeg ser frem til at få et større overblik over, hvad der foregår i Føringsstøtteregimentet og ligeledes hvad min kommende stilling indebærer. Jeg har tidligere haft ansvar for de værnepligtige, hvor jeg nu skal have et ansvar for specialister - hertil er forventningen også at jeg skal have redskaber til den opgave. (Thobias) ... - hvilke mennesker jeg skal være leder for og hvad det er, de arbejde med. Hvad er jeres tanker omkring Føringsstøtteregimentet og jeres kommende stillinger? (Sofie) Jeg har kun hørt godt om Føringsstøtteregimentet. Nu er der også nogen på holdet og nogle af dem jeg kender, der har været her og har været rigtig glade for det. Det er oftest også Føringsstøtteregimentet, der bliver fremhævet i forhold til arbejdsprocesser. Det forlyder også, at det er et godt arbejdsmiljø at være i og det tiltrækker mig helt sikkert. Det er helt klart noget andet, end jeg har prøvet, specielt når der er tale om specialister. Jeg skal derfor omstille mig til at være leder for specialister, hvor de har den fornødne viden og jeg skal så binde sløjfen på det. Det synes jeg er vildt spændende og også en af grundene til, at jeg skiftede her til Regimentet. (Thobias) Der var en linje som tidligere oberst Søren Andersen sagde ”Vi gider ingen dumme svin i Føringsstøtteregimentet” (griner) og indtil videre er det også blevet indfriet. Mit indtryk af Føringsstøtteregimentet er at Regimentet er lidt særegent, fordi det er specialiserede medarbejdere, der støtter værnsfælles og som ikke nødvendigvis er frontlinepersonel i kampen, og det tror jeg giver en speciel kultur. Det håber jeg, at jeg kan mærke … Det synes jeg allerede, jeg kan ved det, vi har snuset til det. Jeg glæder mig til nogle super-

PL K.Oftebro-Svendsen.

PL A. Christiansen.

Målet for våbenkurset Kurset startede den 25. januar og fortsætter til den 26. februar (inklusiv en uges vinterferie). I de fire uger bliver der rig mulighed for at lære Regimentet og hinanden at kende. De blev taget godt imod på dagen, hvor blandt andet oberst Henrik Graven Nielsen fortalte

om Føringsstøtteregimentets opbygning, opgaver og fremtidig virke og muligheder. Efter kurset forventes det, at deltagerne skal: - Kunne fungere som delingsfører ved et af regimentets kompagnier og have forståelse for ledelsen af højt specialiserede medarbejdere. - Opnå en grundlæggende forståelse for Forsvarets IT-organisation og materiel – samt anvendelsen af disse i forbindelse med de daglige opgaver. - Opnå gode vaner og tilgange indenfor forvaltning og it-sikkerhed. - Bibringes et professionelt og kollegialt netværk ved FSR. Til at hjælpe deltagerne i mål har sagsbehandler KN Thomas sørget for en bred pallette af fag og undervisere, der giver dem faste holdepunkter under deres fremtidige tjeneste ved regimentet. Det er også KN Thomas, der sørger for at kurset kører planmæssigt. De er i gang med tredje uge, og det kører planmæssigt. Der er en god stemning på holdet og indtil videre virker de til at være godt tilfredse med forløbet, men som KN Thomas nævner, så vil det vise sig, når de får tilbagemeldingerne efter afslutningen.

PL M.S. Falck-Jensen.

PL M.W. Hyldgaard.

Oberst Henrik Graven Nielsen tager altid personligt og grundigt imod nye ansatte. dygtige mennesker, som måske ikke er den stereotype kampsoldat, jeg glæder mig til at se andre nuancer af Forsvaret også. I første omgang skal jeg være med til at planlægge uddannelser og så ser vi derfra. Jeg skal være en del af brigaden, som er en kampenhed, så jeg glæder mig til at se, hvad der også sker på en kampplads, blot længere bagved.

PL F.L. Lundgren.

Hvad glæder I jer mest til? (Sofie) Komme i gang. (Thobias) Bare at gå på arbejde (griner). COVID-19 har ikke været så super spændende. Jeg glæder mig til at gå på arbejde, have en hverdag og hvis det er ligeså sjovt, som det har været indtil videre, som det har været at gå på skolen, så bliver det rigtig godt. En af grundene til, at jeg gerne ville væk fra det civile, var at jeg savnede at alt ikke kun hed kontor, men at man også bliver mere fysisk nogle gange og samtidig komme tættere på kollegerne. Det synes jeg, at Forsvaret kan.

Føringsstøtteregimentets Venner

To nye ansigter i ADM Af projektleder Jeanette Ørskov Pedersen, Ledelseselementet, Føringsstøtteregimentet.

Leo og Henrik føler sig allerede godt hjemme i ADM. De er startet inden for henholdsvis stamdata og arbejdstid, så chancen for at møde dem er stor, når man kommer forbi bygning 28. De har, trods corona, fået en rigtig god opstart begge to, hvor de er kommet god i gang med oplæringen som kontormedhjælpere. I den forbindelse fik jeg lov til at låne dem til et interview, så I kan lære dem lidt bedre at kende. Interview med Leo og Henrik Hvordan har opstarten været?

Leo (Leo) Alt var forberedt til jeg startede; Hvor og hvornår jeg skulle møde, hvem der skulle være her, samt hvilke opgaver jeg skulle lave. Det var egentligt blot at få arbejdsstationen sat op og så tage min fap med hjem, så jeg kunne arbejde hjemmefra med det samme. Det var mærkeligt at starte, udenat kunne se kollegerne andet end på computeren den første uge.

(Henrik) Det går godt, det har været en god opstart. Jeg har haft lidt erfaring administrativt fra tidligere, og så har jeg fået en god læremester i Karin. Jeg blev udnævnt konstabel i august sidste år og før det tog jeg min værnepligt. Jeg startede dog et helt andet sted. Jeg har tidligere været kok i 15 år, så det er en helt anden verden, men jeg er glad for, at det var den vej jeg gik i Forsvaret. Jeg har altid haft en interesse for it og efter jeg blev færdig som konstabel, blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at være kompagnihjælper. Det var også der, jeg fandt ud af, at den administrative vej var rette vej for mig, og jeg har åbenbart gjort mig positiv bemærket, for nu er jeg startet her i GSE’et. (Leo) Jeg startede med værnepligten i Slagelse ved GHR i sommeren ’16, hvor jeg også tog HRU’en og derudover var jeg en tur i Estland og tog en missionsuddannelse. Da jeg kom hjem var der ansættelsesstop i 2. brigade, så jeg gik civilt og startede i hjemmeværnet, hvor jeg var aktiv. Efter halvandet år i det civile søgte jeg tilbage til Forsvaret, hvor jeg startede i Skive som ingeniørsoldat som forsyningshjælper og tog en missionsuddannelse der også. Jeg bor i Fredericia, så jeg ville gerne tættere på, så da stillingen i administrationen blev slået op, søgte jeg den - og fik den. Jeg er meget tættere på mit arbejde nu og har mere overskud. Nu går jeg på arbejde i stedet for at have fire timers transporttid om dagen. Jeg har mere tid til mig selv, og jeg skal ikke længere i seng kl. 20, for at kunne stå op kl. 4 (griner). Jeg er blevet mere glad, jeg har mere tid til træning og kan være mere til stede over for familie og venner. Det er en af de bedste beslutninger, jeg har taget. Hvordan kan det være, at det lige var dette job og hvad er jeres forventninger til jobbet? (Leo) Jeg vil helst arbejde i SAP og med de administrative opgaver. Fordelene er at man er i konstant udvikling. Det er fedt at lære nyt, også selvom det ikke er noget, man skal bruge hver dag. Vi kører også meget intern undervisning, specielt når en af kollegerne har været på kursus – i stedet for at alle tager med, så videndeles der, når vedkommende er tilbage igen. På den måde får alle mulighed for at komme igennem det samme.

(Henrik) Jeg sidder med stamdata. Det er spændende at få et større overblik Henrik

Føringsstøtteregimentets Venner

over, hvad der foregår i en så stor organisation som Forsvaret. Jeg startede 1. januar i GSE’et. Der er ting, der ikke er til, når man sidder hjemme. Jeg kan ikke sidde over VTC og så lære tingene. Det er vigtigt at være her fysisk, og det er også derfor, jeg har fået lov til at være her på kasernen sammen med Karin. Karin er en fantastisk læremester og mine kolleger er generelt gode til at inddrage os nye. Jeg er inde hver dag, også hvis jeg skal støtte uddannelseskompagniet. Har der været udfordringer undervejs? (Leo) Ikke andet end at der kan være udfordringer med opgaver, men det er ikke værre end, at jeg ringer til Kim eller Mette og så guider eller viser de mig, hvordan jeg skal klare den igangværende opgave. Så udfordringerne her er nemme at løse, for der er så mange eksperter inden for det, de arbejder med. Det er så tydeligt at mærke. Der er så megen viden og de vil så gerne give den videre, men de er også gode til at dosere, så det hele ikke kommer på en gang. Det giver en ro til at lære og huske det.

(Henrik) Nej, det føler jeg ikke. Folk er lydhøre og mange arbejder efter worklife-balance, så tingene skal hænge sammen. Og familien vinder altid, og sådan er det også her. Min kone er sygeplejerske, og de er hårdt pressede lige i tiden og der er nul former for fleksibilitet, så når der kommer kurser fremadrettet, hvor jeg er væk længere tid, så kan det godt blive en udfordring, men vi finder en måde at løse det. Det kommer nok til at kræve lidt ekstra planlægning. Hvad har størst betydning for dig arbejdsmæssigt set? (Henrik) For mig har det størst betydning, at dem man arbejder sammen med er nogen, man kan lide ar arbejde sammen med. Jeg har også et ønske om at gå glad på arbejde hver dag. Selve opgaven kommer ikke i første række. Jeg går også op i, at det er noget, der harmonerer med familien. Jeg har en kone og to små børn, og Forsvaret har egentlig været den arbejdsplads, hvor der har været mest plads til familie. Hvad motiverer jer? (Henrik) Det skal være sjovt og motiverende at gå på arbejde, og læring især er noget, der motiverer mig. Jo mere jeg kan lære, jo sjovere synes jeg, det er.

(Leo) Det der motiverer mig mest er, at der er en fed kemi og man snakker godt sammen og man accepterer hinanden. I GSE’et er nemt at falde til og det er nemt at lære sine kolleger at kende. De er gode til at lære fra sig. Og i coronatider,

hvor meget af tiden foregår hjemmefra, så er det rigtig godt at komme ind på arbejdet, få lært forskellige ting for så at sætte sig hjem at arbejde med dem. Det er også muligt hele tiden at prøve nyt og samtidig holde fast i det, der er lavet, og så den måde både at dygtiggøre- og rutinere sig hele tiden. Der er meget koordinering, og det gør det også lettere at snakke med kollegerne, for vi planlægger indbyrdes med hinanden, hvornår det eksempelvis er vigtigt at jeg kommer ind for at hjælpe til. Jeg er ikke bare en brik. Hvad glæder du dig mest til fremadrettet? (Leo) At jeg må noget mere og jeg lærer noget mere – at det hele kommer løbende, så jeg ikke glemmer noget, og her får jeg mulighed for at lære tingene og gradvist fylde mere og mere på.

(Henrik) Jeg glæder mig til at kunne arbejde 100% selvstændigt. Jeg glæder mig til en normal hverdag med faste kolleger, der er på kontoret, men hvornår det sker, det ved vi ikke. Og så er Forsvaret en super arbejdsplads med rum til den enkelte. Man behøver ikke kunne alt for at få en stilling, meget kan læres hen ad vejen, og det er virkelig et godt udgangspunkt at have. At de hjælper med at finde det folk er gode til og give dem lov til at udforske det. Det er fedt ved Forsvaret.

Aaaaatju! Gør vi det rigtigt, når vi hilser på hinanden? Der sker nok fejl, for en pandemi der slår ned, lige her hvor vi arbejder, det havde ingen regnet med - ingen var forberedt. Leif påstår, vi gør noget forkert - har han ret? Bør vi hilse på en anden måde? Af major (P) Leif Dalby-Frandsen. Nu har jeg læst i Telegrafen, og jeg ser billeder af hilsner med albuen. Risikoen for at bytte bakterier og virus med en albuehilsen er langt større end eksempelvis en hilsen med knyttede næver. Tænk på, at hænderne vaskes og afsprittes mange gange dagligt, mens et nys eller et hos i jakkeærmet ved albuen efterlader uvægerligt slim, og kan risikere at blive siddende i ærmet. Der kan det udvikle sig over en hel dag! Viden forpligter, og derfor får I på redaktionen denne mail. God vind til jer og alle ved Føringsstøtteregimentet! 🤓

Dette års gabrielsfest som skulle være afholdt onsdag den 24. marts er AFLYST Føringsstøtteregimentets Venner

Set fra et fuglepers Af sergent Maria B. D. Christiansen, Forsvarets Frekvenskontor, 3. CIS operationsstøttebataljon, Føringsstøtteregimentet.

Min baggrund for at kunne skrive om dette emne er 10 års tjeneste i Hæren efterfulgt af fire år ved en F-16-eskadrille. Så en lille disclaimer er også, at når jeg skriver om Flyvevåbnet, mener jeg som udgangspunkt Fighter Wing, som – sat på spidsen (af en jetjager) – er den mest kondenserede essens af Flyvevåbnet. Det er dem, der er

Føringsstøtteregimentets Venner

”Styrken ude, kraften hjemme”. Om end hele Flyvevåbnet ”altid er indsat og altid klar”. Ja ja, det er nogle bombastiske mottoer; men hvad betyder det? Dette er skrevet med en tanke om kulturforståelse. Ikke helt irrelevant i et værnsfælles regiment. Hverdagen Noget af det, der tiltrak mig ved at arbejde i Skrydstrup, var den operative hverdag. Bevares, jeg havde da trukket min del af øvelser i Hæren; men på nær de uddannelser og øvelser, der ledte direkte til en fastsat mission, var de for

mit vedkommende gennemsyret af en fornemmelse af, at det mest var noget, vi legede. Og ja, det står helt sikkert for min egen, på det tidspunkt umodne, regning.  Tiden mellem disse øvelser og uddannelser gik med idræt, 1-4 og undervisning i emner, der til tider bar præg af ventetidslektioner inden næste øvelse. I Skrydstrup flyves der træningsmissioner hver eneste hverdag. Også i ferieperioder. Udover helligdage er det meget få, under en håndfuld, planlagte no fly-dage, man oplever dernede. Så hver dag er en øvelse. Vel at mærke en øvelse, der tages 100% seriøst. Med fuld anvendelse af, hvad man i Hæren

Beds t i det e artikel te nu mme Reda r k giver tionen p ! å TEL to fla EG s beds te ar ker vin t RAFEN i t l den i kel i Send hver din a t r t blad ik teleg . rafen el til næste blad @ou på: tlook .dk

spektiv nok vil betegne som assets og/eller en typisk kommandodeling: Meteorologer, efterretning (har styr på og briefer 4T: Task, Target, Threats, Tactics), mission plannere (de taster kortmateriale og flyveruter med mere i software, der uploades i flyene)… For ikke at nævne alle de folk, der er beskæftigede udenfor selve eskadrillebygningen med selve flyene med alt fra våben til brændstof til motoren til pilotens personlige grej såsom hjelm til krypto til… Ved siden af er der konstant flere fly på beredskab, der skal kunne "tage af" med få minutters varsel, hvis noget ukendt (eller fjendtligt) er på vej mod dansk luftrum.

Specialiserede generalister Hver eneste funktion er vital. Kræver grundig uddannelse med løbende kontrol. Og bliver anvendt hver eneste dag. Kigger man på noget så basalt som vagttjeneste, har hver af de tre danske flyvestationer en fast bevogtningsstyrke med en vis andel hundeførere, der døgnet rundt, året rundt har vagten. Disse er også med på øvelser og missioner til at bevogte de danske installationer 24/7. I Flyvevåbnet ville det være aldeles utænkeligt at besætte vagten med personel fra stationens øvrige enheder. Fra de to steder, jeg har erfaring i Hærregi, er det ikke min oplevelse, at man i et typisk kompagni arbejder helt så, lad os kalde det: Snævert. Royal Danish Air Force (RDAF) er ikke engang så überspecialiserede, som man ser det blandt andre nationer. Et eksempel er vores bidrag til Baltic Air Policing (turnusmission under NATO, hvor man varetager afvisningsberedskab for de baltiske lande, der ikke besidder egne kampfly), der består af mellem 1/3 og 1/4 af det personel, de fleste andre lande stiller med. Vores specialister er bredere specialiserede end andre. Samme tendens ser man for øvrigt også i Søværnet, hvor vores fregatter ligeledes opererer med en brøkdel af den besætning, der holder andre nationers fregatter sejlende. Just another day at the office Tilbage til hverdagen i eskadrillen. Afhængigt af ,hvilken træningsmission, der skal flyves, og om den har form af at være en slags eksamen (dem er der mange af; piloterne skal løbende certificeres eller opgraderes eller genopgraderes, hvis deres Q er udløbet), bruges der timer eller dage på forberedelse. Missionerne har forskellige vinkler: Angreb eller forsvar mod fremmede luftstyrker og antiluftsystemer, tage planlagte overflademål ud (Gårdmand Jensen i Nørre Bøvelse ville nok blive overrasket, hvis han fandt ud af, hans kornsilo bliver udsat for simulerede våbenafleveringer), samvirke med JTACs og SOF’er og fregatter. Med mere. En bred palet af opgaver, der skal kunne løses, når man flyver i et multirole kampfly. Hvilket også kræver en bred palet af know how fra støttepersonellet i eskadrillen. Der er grænser for, hvad den menneskelige hjerne kan rumme; så det er med at vide, hvilke faktorer der har størst impact på en given mission. Fx er det spild af tid at briefe MANPADS (MAN Portable Air Defence System) som trussel, hvis missionen er luftforsvar mod en blandet pakke jetjawere. Så man kan vel sige, vi har en flyvende schweizerkniv, der serviceres af en omfattende værktøjskasse. Hvorledes adskiller det sig så fra mindsettet i Hæren?

Makkerhjælp Når man læser ovenstående, får man måske indtryk af, Fighter Wing er de rigtigt professionelle specialister. Og alle Hærens specialister er mindre værdifulde. NEJ! Da jeg var udsendt som CIS-mand til støtte for F-16-bidraget med base i Kuwait, snakkede jeg med nogle flymekanikere. En af dem havde været i Hæren tidligere og nævnte, at hvis der var en ting, han savnede, var det makkerhjælp. At når en af hans kolleger ude på flight linen var færdig med sit tandhjul i maskineriet, han så vendte sig om og hjalp med at skrue det næste tandhjul på plads. Meget forsimplet analogi.  Det stemmer meget godt overens med min egen oplevelse. Man er specialiseret i en grad, så det er svært at hjælpe manden ved siden af. Eller der er en detaljegrad eller tidsfaktor, der gør det umuligt at bistå, selv inden for eget fagområde. Man er mere ensom i opgaveløsningen i Flyvevåbnet. Udover begrænsningerne i det faglige virke har det muligvis noget at gøre med en afsmitning af piloternes mindset, hvor F-16-piloten alene i cockpittet sidder med hele ansvaret for både at betjene flyet og løse opgaven. Selvfølgelig vil der oftest være nogen at sparre med ved tvivl eller spørgsmål; men det endelige resultat hviler oftest udelukkende på en persons skuldre. Og der skal træffes her-og-nu-beslutninger hele tiden. Det kan være meget givende at stå i en situation og vide, at man gjorde det. Helt selv. Omvendt kan det være hårdt at stå alene og vide, at man skal gøre det. Summa summarum: Flyvere ser hærfolk som nogle, der er gode til at hjælpes ad. De fællesskabsorienterede fodtudser kontra individualisterne i luften. Ain’t nobody got time for that! En anden forskel på Hæren og Flyvevåbnet er tidsperspektiverne. Hæren er en gigantisk maskine at starte op. Logistik og kommunikation skal være på plads, ellers er der ganske enkelt ingen mission. Fighter Wings deltagelse i krigen i Libyen skete under en noget anderledes tidshorisont. 17. marts 2011 vedtog FN’s Sikkerhedsråd en international intervention. Et enigt Folketing bakkede op, og Fighter Wing var hermed indsat i OP Odyssey Dawn (senere OP Unified Protector) 20. marts 2011 og lidt over et halvt års tid frem. Skarpt indsat, vel at mærke. Hvordan kan det lade sig gøre? Fighter Wing tager kun steder hen, hvor de fysiske faciliteter er på plads (oftest flyvepladser med amerikansk tilstedeværelse). Der er altså ingen lejre i ørkensand, der skal bygges op fra bunden og senere udbygges. Lige i tilfældet med

Føringsstøtteregimentets Venner

Libyen fløj de danske F-16 fra Sigonella på Sicilien. Dermed kan forplejning ordnes lokalt, uden der skal fragtes rationer og diverse med LOGTRAIN under egen sikring. Brændstof og ammunition var der også styr på. Tilbage var kun personellets indsættelsesparathed. Ved Fighter Wing er der et enormt fokus på, at folk skal have de grønne Q’er (helbred, men også grøn tjeneste. Ja, tro det eller ej; men der ER grøn tjeneste. Dog kun et par dage om året. Der er heller ingen grund til at overdrive.) for at kunne indsættes. Derudover er fokus i den daglige træning netop at tilvejebringe eller fastholde de nødvendige Q’er for at være certificeret til mission. Noget man i Hæren, mig bekendt, kun gør med øje på en på forhånd udpeget mission med en udspecificeret startdato. Denne mission readiness gælder ikke kun piloter; men også personellet på jorden i et eller andet omfang. Det var det der ”Altid indsat, altid klar”, vi kom fra. Man mener det sgu! Flyvevåbnet har ikke behov for en transitionsfase fra hjemligt virke til en mission. Den daglige, hjemlige træning er missionsorienteret.

Show of force, show of presence, eller bare et show Al denne snak om at være klar til mission får mig til at tænke på dengang, jeg selv skulle gøres klar til ISAF sammen med ca. 750 andre mennesker. Jeg var en del af Livgardens assets og husker stadig tydeligt den afsluttende MRX, hvor vores JTAC kaldte: ”Show of force om 3-2-1”. Og jeg skal fandme love for, der kom show of force! Mens vi knælede i Oksbøl panserspor nr. 273, kom en F-16 med masser af motorstøj flyvende over os så lavt, det næsten føltes, som om man kunne række op og få svitset fingerspidserne af udstødningen. Den oplevelse tænkte jeg også på under min tid i Skrydstrup. Og ville virkelig gerne have andre til at opleve den samme magi, som er i luften, når en F-16 demonstrerer sin magt med lydbølger. Også fordi jeg op til den oplevelse i Oksbøl havde været blottet for enhver forståelse for, hvorfor Flyvevåbnet har sin berettigelse. Man ser dem jo alligevel aldrig? Og lur mig, om ikke andre hærfolk har tænkt det samme. Så jeg spurgte en pilot, hvorfor man ikke prøver at koordinere træningsmissionerne mere med øvelser i Oksbøl, så manden på jorden kan få den samme magtdemonstration at føle. (Og piloter elsker altså publikum til deres awesomness. ;-) ) Svaret var, at det havde man også forsøgt flere gange. Men når F-16 så var kommet og var klar, havde man hver gang fået besked på at vente fra ground commanderen. Og sådan virker det ikke med flyvemaskiner. Hvis ikke du er klar, må du undvære.

Føringsstøtteregimentets Venner

Da vi så var på BAP i Litauen, hvor man stadig flyver hver dag for at vise tilstedeværelse, selvom der ikke nødvendivis er noget at afvise, samtidig med eFPdrengene rendte rundt i Estland, tænkte jeg: ”Kommandovejen er meget kortere herovre. Nu prøver vi”! Vores commander, var tilfældigvis den samme mand som min hjemlige chef på det tidspunkt, så han kendte mig ret godt, var helt klar på idéen. Lige inden havde der været et indslag på TV med eFP, hvor man bl.a. blev præsenteret for soldaten ”Bøf”. Min chef og de øvrige piloter var meget begejstrede ved udsigten til at kunne flyve over Bøf og de andre. Desværre var vores eneste linie op til Estland en CIS-mand på HEMNET, der trist måtte fortælle, at Bøf og de andre rendte rundt ude i skoven, og han altså ikke kunne få fat på dem og få et koordinat til overflyvning. Så det blev heller ikke til noget. Men det er altså ikke af ond vilje. Flyvevåbnet vil virkelig gerne vise, hvor fantastisk man er.

Fem stjerner Det vigtigste spørgsmål for enhver hærmand m/k, når talen falder på Flyvevåbnet er: ”Hvad sker der for de hoteller”? Hvis nu du tænker tilbage på, hvad jeg skrev om at rykke ud til allerede etablerede faciliteter, så ja – der vil ofte være hoteller i nærheden. Det var der dog ikke i Kuwait, hvor den første omgang OP Inherent Resolve blev fløjet fra… Hvor alle var indkvarteret på Al Jabr-basen, inklusive piloter. Stor var min (og muligvis andres) overraskelse, da en dansk Hercules kom ned med forsyninger, og Hercules-piloterne skulle køres hele vejen ind til Kuwait City for at bo på Radisson. Så der er altså også forskel på de respektive wings i Flyvevåbnet. Dem, der har overnattet i Karup, ved også, det ikke nødvendigvis er en fordel at bo tæt på en landingsbane. Og der er typisk ikke engang jetstøj deroppe ved kartoffelmelsfabrikken efter mørkefald. Jeg har også hørt et sted, at så snart en vis andel af et bidrag er officerer, har alle krav på at blive indkvarteret som officerer. Men om det passer, aner jeg ikke. Faktum er, at Flyvevåbnet bruger hoteller i vid udstrækning. Og simpelthen ikke forstår, hvorfor hærfolk insisterer på at gøre det træls for sig selv under en bivuak.  Dette var en lang smøre. Jeg håber, den bidrog til en forståelse for, hvad de to værn har at byde på. Og så skal jeg understrege, at mentaliteten muligvis er anderledes i Karup og Aalborg ved de flyvende enheder. Det virker plausibelt, i og med de opererer i besætninger, og der dermed er en grad af samarbejde, som der ikke i samme grad foregår i cockpittet på et kampfly.

Føringsstøtteregimentets

Medaljemarch 2021 I år er med "sølvmedaljer" Danmarks flotteste march.

Lørdag den 2. oktober Ryes Kaserne, Treldevej 110 7000 Fredericia

"Føringsstøtteregimentets Venner" arrangerer igen i år Føringsstøtteregimentets Medaljemarch. Start og mål er på Ryes Kaserne Det skal være hyggeligt, og der er ruter på 5, 8, 12 og 20 km. Der er tre rastesteder. Turen bliver lige så flot som sidste år - 12 km (er stranden, havnen og volden rundt). Alle ankommer gennem hovedvagten, hvor de registreres hvis de ikke har ID-kort. Der er åbent fra kl. 07.30. Marchen sættes i gang kl. 09.00. Alle der går indtrådt går med højest (30 af gangen). Andre følges med deres nærmest og holder afstand til hinanden. Vi ser gerne, at de, der har uniform, går i uniform. Kvartermærker, musik og maskotter m.m. er velkomne. Startgebyr 50 kr. Medalje + sild 150 kr. Hvis det her skal blive til noget må du gerne forhåndstilmelde dig nu.

Tilmelding er begyndt på: MAIL til: telegrafen@outlook.dk MOBIL til: 61 68 11 68 Tilmeld dig NU. Tilmeld din familie, venner, deling, sportsklub, veteranhold, efterårsholdet af værnepligtige, en hjemmeværnsgruppe eller et helt kompagni. Hvis du ikke er så godt gående, så mangler vi tre hjælpere og en cykelordonnans. Vil du være hjælper? KFUM's Soldaterhjem og vores Hisotriske Samling (museet)står for rasterne undervejs og i start/ målområdet

pins, mens obersten fortalte om baggrunden for, at 12 personer var blevet udvalgt. De tre var stolte og meget overrasket. Især Viggo; han troede, at han skulle ned for at få en fartbøde præsenteret eller måske noget i den stil. Nej, der var kun ros over hele linjen for et eksemplarisk samarbejde på alle niveauer – og mellem flere lande, hvor vi var ”forrest i køen” hele tiden. En stor øvelse, hvor Føringsstøtteregimentets soldater viste alle andre, hvordan man gør tingene rigtigt og første gang. Tillykke til alle – og tak. De ni andre modtagere af SAMARBEJDSPRISEN 2020 blev senere kontaktet af kontakt- og velfærdsbefalingsmand Martin Ramsdal.

Tre af de 12, der fik tildelt samarbejdsprisen. Fra venstre chefsergent Viggo Mallin, overkonstabel af 1. grad Carl E.D. Hansen og premierløjtnant Rasmus Carøe Thygesen, der fik overrakt diplom og pins af Fredericias borgmester Steen Wrist.

Samarbejdsprisen 2020 Fæstningsbyen Fredericias Venner (FFV) uddeler i samarbejde med fredericia kommune Samarbejdsprisen hvert år. Prisen gives til ansatte der har gjort noget helt ekstraordinært for at fremme det gode og konstruktive samarbejde ved Føringsstøtteregimentet såvel internt som eksternt. Af Føringsstøtteregimentets Venner. Borgmester Steen Wrist (S) og viceborgmester Ole Steen Hansen (S) besøgte den 10. februar regimentschef og garnisonskommandant, oberst Henrik Graven Nielsen. Sammen skulle borgmesteren og obersten overrække SAMARBEJDSPRISEN 2020 til nogle ansatte, som i løbet af 2020 har samarbejdet ud over det helt almindelige. Der var flere gode bud og mulige steder, man kunne tildele denne pris. Men særligt en øvelse i Oksbøl, hvor Fæstningsbyen Fredericias Venner ved formand, borgmester Steen Wrist uddelte samarbejdsprisen 2020 til: Team C-SOCC Rasmus Carøe Thygesen (2 BTN) Lasse Bredgaard (2 BTN) Lars Blom (2 BTN) C.S.B (Charlie) Hansen (2 BTN) Jakob Thorsen (2 BTN) Viggo Mallin (3 BTN) Jacob Kølleskov (3 BTN) Michael Udengaard (3 BIN) Carina Domino Isaksen (3 BIN) Nick Nielsen (3 BTN) Oliver KenoI (3 BIN) Dan Jørgensen (3 BIN) Carl Emil Drost Hansen (3 BTN)

flere enheder havde samarbejdet på tværs af egne enheder og på tværs af personelgrupperne, havde givet hele regimentet meget flotte resultater i en endnu større og meget bred øvelsessammenhæng med både tyske, belgiske og danske specialstyrker

En Piranha 5 kommer frem over alt Efter denne ceremoni var der er en køretur i ”åben vogn”. Borgmesteren fik en tur med en Piranha rundt for at se kasernen. Uanset, hvor meget vinter, sne og is der ville ligge, så var obersten sikker på, at denne tur ikke ville blive aflyst på grund af vinter. En Piranha kommer frem OVER ALT! En tur borgmester Steen Wrist ikke glemmer foreløbig - for en ”åben bil” er måske ikke lige det, man forbinder med otte-hjulet pansret kæmpe, der er fuldt terrængående og aldeles ligeglad med sne i de mængder, vi kunne fremvise. Dagen sluttede med, at regimentschefen fortalte om regimentets hverdag og livet som soldat i Fredericia. Sammen med Ole Steen Hansen gennemgik de et almindeligt års opgaver ved regimentet, som det har været under den tidligere borgmester. Her var alle enige om, at det gode samarbejde og det høje niveau af gensidige udveksling af informationer skal fastholdes. Samarbejdet fortsætte direkte og uændret. LL/RED

12 ansatte fik æren for det hele Derfor havde oberst Henrik Graven Nielsen inviteret 12 repræsentanter til at modtage diplom, en pin fra FFV med Landsoldaten, og senere på året, som tak, en fælles bridgewalking på Den Gamle Lillebæltsbro. Af smittehensyn var kun tre af de 12 indkaldt. En fra hver personelgruppe. Fra konstabelgruppen, Carl E.D. Hansen. Fra b e fa l i n g s mændene Viggo Mallin og fra officererne deltog Rasmus C. Thygesen. Fredericias nye socialdemokratiske borgmester Steen Wrist, der også er formand for FFV, stod for overræk- Fredericias borgmester Steen Wrist fik sin ilddåb i en Piranha kelsen af diplom og på Ryes Kaserne. Intet stopper en Piranha 5 i at nå sit mål!

Føringsstøtteregimentets Venner

ved den røde markering og ligeledes frokost og aftensmad kl. 1200.

Casper (med lasket) og MV ved medaljeoverrækkelse efter endt DANCON-march.

Med rejsehold til Irak Jeg hedder Casper og arbejder til daglig ved Føringsstøtteregimentet i Fredericia, men jeg stammer oprindeligt fra Søværnets flådestation i Korsør. Jeg har aldrig før været i mission uden et skib, så denne "tur" har været anderledes og fyldt med nye indtryk og spændende oplevelser. Det vil jeg nu, så godt jeg kan, prøve at formidle ned på tekst. Af IT-Supporter, marineoverkonstabel, Casper Carl, 3.CISOPS-Bataljon, CISOC, Netværkssektion. Midt i oktober 2020 gik vi i 14 dages karantæne på Skive Kaserne forud for vores udsendelse til Bagdad i Irak. Jeg tror, mange af os havde lave forventninger til forholdene i karantænefaciliteterne, "fængselslignende forhold", de ord strejfede da mit hoved en enkelt gang.

Føringsstøtteregimentets Venner

Velkommen - inden for den røde streg Da vi ankom til Skive Kaserne, fik vi en kort instruks som indeholdt vores retningslinjer og kontaktpersoner, hvis vi skulle komme til at mangle noget. Bl.a. måtte vi ikke bevæge os ud på den anden side af en rød markering, som var afsat rundt om vores bygning. Ikke før mellem klokken 17.00 og 06.00 næste morgen, da vi derved mindskede kontakten med andre personer, for de fleste på kasernen har fri i nævnte tidsrum. Efter en kort instruks kom en sygeplejerske, som uddelte en seddel med nogle Corona-relevante spørgsmål, som vi skulle svare på. Derefter fik vi nogle kontaktoplysninger på hendes personel, såfremt vi skulle blive syge eller andet i den boldgade. Kokken er den vigtigste Til sidst ankom den nok vigtigste person for os, når vi snakker 45 soldater - kokken. Han beskrev, hvordan vi ville få vores måltider i løbet af dagen. Morgenmaden blev leveret klokken 08.00

Byggeholdet - vi gør lejren i Irak klar Da vi var færdige med vores briefing, fik vi tildelt vores bygnings- og værelsesnummer. Vi blev herefter delt op i to bygninger. En bygning til det faste Nato Mission Iraq (NMI-bidrag), som skulle være i Irak i tre til seks måneder, og en anden bygning til os, det byggehold, jeg var en del af, som skulle ned og gøre lejren klar til brug for det faste NMI-bidrag. De to grupper, som vi blev delt op i, måtte ingen kontakt have med hinanden de kommende 14 dage for at sikre, at vi alle var uden virus, der kunne smitte andre. I min bygning gik jeg selv og de fleste andre straks på vores værelser for at smide vores bagage og komme i noget mere afslappet tøj end uniformen. Da jeg åbnede døren ind til mit værelse, blev den første fordom omkring fængselslignende forhold skudt til jorden. Jeg havde fået et rigtig fint værelse med god plads, samt eget toilet og bad. Efter vi havde pakket ud og skiftet tøj, kunne vi fornemme, at man vi allerede blev ramt af en form for rastløshed i hele bygningen. Mange af os udforskede bygningen og fandt ud af, hvor opholdsstuen, køkkenet og vaskerummet var placeret. Der gik et par dage, før vi havde vænnet os til at være i karantæne og var kommet ind i en nogenlunde rytme, men dagene var stadig meget ensformige. Vi stod op, spiste morgenmad, hvorefter man enten gik ind på sit værelse eller så et par afsnit af en serie, så en film eller arbejdede lidt. Andre sad i opholdsstuen og snakkede og enkelte spillede FIFA på den PlayStation, som var knyttet til karantænefaciliteten. Kokkens Tuk Tuk er på vej Dagenes næste højdepunkt, var når køkkenets Tuk-Tuk lignende knallert ankom med dagens frokost og aftensmad ved den røde markering. Her stod næsten alle mand klar for at hjælp til med at bære maden indenfor. Man kunne tydeligt se, at det her var et af højdepunkterne for de fleste af os. Dagens sidste "højdepunkt" var klokken 17.00, hvor vi måtte bevæge os udenfor den røde markering, men dog stadig kun inden for kasernens ydreparameter. Dagens udetimer blev brugt forskelligt. Nogle gik en tur, andre løb en tur og en lille håndfuld, deriblandt mig selv, spillede fodbold på kasernens multianlæg. Efter dagens aktiviteter, var det tid til et bad, efterfulgt af aftensmaden. Maden var også en af mine store frygter. Jeg forestillede mig noget ikke særlig spændende mad. Heldigvis var det kun

min frygt og ikke en realitet, fordi maden var over alles forventning. Resten af aftenerne gik typisk med det samme som tiden mellem morgenmad og frokost, indtil man skulle i seng. Så letter vi Mandag morgen den 2. november var vores afrejsedag. Vi blev hentet af en bus, som kørte os til Flyvestation Aalborg, hvorfra vi skulle flyve med den danske C-130 Hercules. Det var for mit vedkomne min første tur i sådan en flyver, og forventningerne var helt i top. Da vi ankom til flyveren, stillede vi op på en række, hvor vi så - en efter en - gik ombord. Imens vi stod i kø, fik vi stukket en madpakke i hånden, som vi kunne spise i løbet af flyveturen. Vi skulle flyve et sted imellem 10-12 timer, inden vi landede på en base i Kuwait kaldet Al Salem Airbase mandag aften, hvor vi overnattede en nat, inden vi fløj videre til Bagdad. Da vi landede i Kuwait, fik vi travlt, for vi kunne ikke få alt det materiel med til Bagdad, som vi havde regnet med i første omgang. Vi skulle flyve med helikopter fra en lufthavn lidt uden for Bagdad og ind til Union III, som var der, vi skulle være. Fordi det var med helikopter, måtte vi kun have tre stk. bagage med pr. mand, som vi selv skulle kunne slæbe fra helikopteren og ind i Union III. Derfor var det vigtigt i første omgang at få pakket det mest vigtige materiel ned sammen med vores egen bagage. Ud over det vi kunne have i vores egen bagage, fik vi mulighed for at få lidt ekstra med, der ville blive sat af ved lufthavnen, og først senere afleveret med helikopter i Union III, uden at kunne sige præcist hvornår. Derfor skulle det ikke være materiel af første prioritet. Da vi sent på natten var færdig med at pakke og omfordele det medbragte udstyr, gik vi alle i seng. Velkommen i varmen Vi skulle sove i nogle store telte med feltkøjesenge. Det første, jeg bemærkede næste morgen, var varmen. Vi sad i nogen tid og ventede på, at vi kunne blive kørt ud til flyet igen, og der blev drukket en del vand for ikke at dehydrere. Forestil dig at flyve fra kolde Danmark og så lande nede i varmen; kroppen skulle lige vænne sig til det. Tirsdag aften sad vi i en fuldt pakket helikopter med alt vores sikkerhedsudrustning på. Vi var nu på vej hen over Bagdad. Det er mørkt udenfor, men lyset fra byen lyste det hele op. Helikopteren fløj med lugerne åbne i begge side, så man rigtig kunne fornemme miljøet, duften og vinden. Det er en oplevelse, som jeg ville ønske kunne opleve.

Starten var ikke imponerende Den første uges tid i Union III gik tingene ikke helt som planlagt. Vores servercontainer stod skævt, og der var ikke strøm på den. Derudover manglede vi stadig noget materiel, som ventede på at blive fløjet ind med helikopter. Vi gik primært og ventede på, at disse ting blev løst, da det var ude af vores hænder. Dog forsøgte vi at bruge tiden fornuftigt ved at få løst nogle andre små opgaver så som at få trukket fiberkabler rundt til områder, hvor det danske bidrag skulle arbejde og ligeledes få konfigureret switches til områderne.

Helikopteren som vi ankom med til Al Asad Airbase. Her tankes der brændstof. Fiberkablerne skulle trækkes over tagene i lejren for at få dem væk fra vejen, hvor folk færdes til fods og i alverdens køretøjer, for på den måde kunne det undgås, at fiberkablerne gik i stykker. Udsigten oppe fra tagene var blandet både flot, men også kedelig. Alle steder, hvor man kiggede hen, var alt sandfarvet. Bygningerne var sandfarvede, jorden sandfarvet, de betonvægge, som indkredser området, havde også en nuance af sand. En af de få ting, som brød sandfarverne, var palmerne, som stak op forskellige steder, både inde i lejren, men også ude i byen. Alt blev sat op, og alt kom til at virke Efter godt og vel en uge begyndte tingene at gå vores vej. Vi modtog det sidste materiel, fik strøm på containeren og fik den nivelleret. Så skulle den resterende tid, inden vi på arbejdsholdet skulle hjem igen, bruges på at få alle de sidste ting på plads og få det hele dokumenteret. Trods manglende materiel og udfordringer i begyndelsen, formåede vi alligevel

at levere et færdigt resultat. Vi manglede enkelte ting, som ikke kunne gøres færdigt, da materiellet ikke var ankommet, men det var ikke noget, vi var bange for at overlade til det kompetente CIS personel, som er en del af det faste bidrag NMI. Vi returnerer til Danmark På afrejsedagen fra Union-III, fløj vi fra Bagdad til en anden base i Irak kaldet Al Asad Airbase, hvor det danske bidrag Operation Inherent Resolve (OIR) sad førhen. Vi tilbragte to dage på basen, inden vi skulle videre mod Kuwait, så vi havde rig mulighed for at udforske basen, og især de dele, hvor Danmark havde sat sine fodspor. Der er mange spor fra Danmark i form af danske flag og dansk skrift på bl.a. døre, vægge og sågar en gammel bar, som blev brugt af det "gamle" soldaterhjem, som nu er amerikansk ejet. Det var spændende at gå rundt og danne sig billeder i hovedet af, hvordan tiden måtte have set ud, da der var dansk aktivitet i basen. Det hele føltes lidt som at vandre rundt i en forladt by. Farvel med en 25 km march Da vi igen landede i Kuwait, var vores tur mere eller mindre slut. Vi havde ingen pålagte opgaver, så vi fik det meste af tiden til at gå med at hjælpe til i den danske lejr med, hvad de nu kunne bruge hjælp til. Den resterende tid blev brugt på filmhygge, sidde ude på terrassen og nyde solen og for mit vedkomne gå en DANCON March. En DANCON March er en marchtur på 25 kilometer med 10 kilo oppakning, som bliver gået af mange danskere hvert år. Jeg selv og tre andre gik af sted fra den danske lejr en tidlig morgen klokken 06.00 for at undgå den bagende formiddagssol. Vi gik en rute langs ydreparameter hegnet, som indkredser hele basen i Kuwait. Turen blev gået på ca. 4 timer og 15 minutter. Efter fem dage i Kuwait gik turen igen hjemad. Vi glædede os alle sammen til at se familie, venner og kolleger igen. Vi blev fløjet hjem til Danmark igen i en dansk C-130 Hercules magen til den, som fløj os herned. Turen hjem var en smule mere behagelig end turen derned. Flyet var ikke så tæt pakket som sidst, ja, man kunne sågar lægge sig ned og tage en lur. Efter 10-12 timers flyvning ankom vi til Karup, hvor en bus ventede på at køre os ude til hovedvagten, hvor vi hver især så blev hentet. Det sidste, vi nu mangler førend turen er officielt afsluttet, er to negative Corona tests, som vi skal have, inden vi igen må gå på arbejde, eller som anbefalingerne lyder, færdes ude iblandt mennesker.

Føringsstøtteregimentets Venner

Gør brug af vores annoncører

CAFETERIAET PÅ RYES KASERNE "MORGENTILBUD" 10 friskbagte rundstykker for 50,Hent det i cafeteriaet! HUSK også mælk, smør, ost og pålæg.

- en moderne grafisk virksomhed...

Gerne forudbestilling på 23 30 78 02 eller mail til:

www.rosendahls.dk

Gandrup Bikes Cykler - salg og rep. Vi sælger, vedligeholder og reparerer alt i gængse mærker af cykler, elcykler og knallert 30/45 (samt de nye el-scootere) Butikssalg: Kildemoes, Everton, PGO m. fl.

Evt. afhenting/levering til hovedvagten på Ryes Kaserne

Gandrup Bikes, Danmarksgade 70 7000 Fredericia, tlf.: 7592 1515

Vi giver to flasker vin, for en ny annoncør. Kender du en murer, bager, trælast, bank, ejendomsmægler, VVS'er, frisør, eller en helt anden, som vil have en annonce her? Støt soldaternes blad!

Ring: 7282 6113 eller 6168 1168

IRIS blomster Gothersgade 35, 7000 Fredericia 75 92 12 17 Blomsterbutik lige siden 1901

FÆSTNINGSBYEN FREDERICIAS VENNER Foreningen Fæstningsbyen Fredericias Venner arbejder for at fæstningsbyen Fredericia fastholder og udvikler sin status som garnisonsby. Ligeledes støtter foreningen op om fejringen af Fredericias mærkedage.

Føringsstøtteregimentets Venner

MEDLEMSKAB AF FF VENNER Der indbetales 50 kr. pr. år i kontingent via bankoverførsel til konto: 9570-11717608. Eller MobilePay til 16114 - husk at påføre både navn og mobilnummer på beskeden . Du udfylder indmeldelsesskema på foreningens hjemmeside www.ffvenner.dk På hjemmesiden kan du også læse mere om foreningens virke og arrangementer m.m.

Den sidste tur med gutterne. Nu er det snart helt slut.

Min værnepligt Af menig Gravesen, talsmand 1. deling & menig Skov, talsmand fra 2. deling og landstalsmand, Føringsstøtteregimentet. Værnepligten i Danmark er efterhånden blevet et unikt koncept. Hvor værnepligten før i tiden var netop det, en pligt, er det nu langt de fleste, som ansøger om det frivilligt. Frivillig som værnepligtig Vi er netop nogle af dem, som af egen fri vilje har gennemgået værnepligten, og det har uden tvivl været en oplevelse. Det startede med et chok: Pludselig var dagen for tjenestens påbegyndelse kommet, og vi stod alle i lange køer foran Ryes kaserne, vores kommende hjem i de næste tre og en halv måneder. Før man overhovedet havde set sig om, var vi blevet inddelt i vores grupper, og derfra kom der fart på. De første uger var præget af lange dage med hårdt arbejde fra morgen til aften. Vi skulle tilpasse os et helt nyt system, en hel ny måde at leve på. Til tider virkede det meget overvældende. En helt ny verden - med "javel mor" Da vi startede, kom vi direkte fra det civile liv og vidste ikke rigtigt, hvad der ventede os. Vi blev mødt af en helt ny verden. Vi skulle tale, gå og opføre os på en bestemt måde. Der var meget, vi pludselig skulle huske og tage højde for, hele tiden kontrollere os selv. Sidder baretten ordentligt? Er vores lommer lukkede? Hænger vores snørebånd? Det var en kæmpe mundfuld, og uden tvivl svært

at omstille til. Men den nye livsstil kom hurtigt ind under huden på os, og selv, når vi kom hjem på weekend i det civile, påvirkede den nye livsstil os. ”Jeg har taget mig selv i flere gange at sige javel til min mor og rette resten af min familie, når de taler. Jeg har konstant kontrol af mine lommer i mit privat tøj, og kasketten kommer altid af, når jeg træder ind af en dør”, fortæller LTM fra FSR Vi blev også mødt med mange uventede udfordringer. Den første felttur er et pragteksempel, hvor vi blev kastet ud i vores øvelsesterræn for at overnatte i to dage. Der oplevede vi at være kolde, trætte og sultne, og man kunne nemt være fristet til at give op. Men det er her, at kammeratskabet virkelig spiller ind. Når vi blev pressede, var der altid en anden, som kunne give en hjælpende hånd, og når man selv så en anden have det hårdt, gjorde man det samme. Uden det, var vi aldrig kommet igennem. I felten lever man i nuet På de forskellige feltture lærte vi meget om os selv. På sidste felttur specielt, vores patruljeøvelse. Der lærte vi virkelig, hvor vigtigt det er at leve i nuet. Ikke tænke på, hvad der sker i morgen eller på, hvor lang tid vi kan hvile, før vi skal videre. Bare tænke på, at vi kan hvile nu. Hvor vigtigt det er lige at bruge de ekstra to minutter på at gøre det lækkert for sig selv. Vi lærte, hvor stor en forskel rene underbukser og tørre strømper gør for moralen. Vi lærte også, at vi kan presse os selv meget mere end, hvad vi selv troede at vi kunne. At vores hjerner siger stop lang tid før, vores kroppe gør.

Alles forventninger blev indfriet Folks forventninger til værnepligten har været meget forskellige, men ens for alle er, at de blev opfyldte og nogens mere til. Værnepligten har givet os meget både fysisk og psykisk. Efter diverse ture og pressede situationer føles alt lige pludselig overkommeligt. Ingen opgave er for stor. De ting som kunne virke hårde eller uoverskuelige før værnepligten, virker nemme og ligetil nu. Opgaven før manden. Det er et udtryk, vi har hørt masser af gange, og det er et udtryk, vi aldrig kommer til at glemme. Løs opgaven først; så kan vi slappe af og hygge os. Det meget ligesom ingen bevægelse uden ild, ingen afslapning før opgaven er løst. Om så opgaven er at gå ud med skraldet eller vedligeholde efter en felttur. Lige meget, hvor stor eller lille opgaven er, så løser vi den, før vi tænker på os selv. Og det er noget, som virkelig er blevet overført til det civile liv hos os alle. Værnepligten har været en kæmpe oplevelse og en endnu større læringsproces. Den har været hård og presset. Våd og kold. Ikke mindst sjov og fyldt med venskaber. Den har givet en anderledes slags venskaber. De her mennesker har man set på deres bedste, deres værste, og selv, når man har det værst, har man stadig hinanden. Det er en slags venskaber, man ikke bare lige finder i det civile. Alle burde prøve det Vi kan kun anbefale alle at tage værnepligten, for det er uden tvivl en oplevelse og et minde, vi altid vil kunne tænke glædeligt tilbage på.

Føringsstøtteregimentets Venner

Lommemærker/Læderlapper Efter en hel dags røvtur er man bare gennemblødt, og der venter nu bare flere timer med rengøring og tørring af alt udrustning. Læs mere om produktet i Soldatens Medalje ABC, side 19. Priserne er vejledende og opdaterede priser findes på vores website jef.dk

Øverst til venstre: Jacob, der er kompagnichef, og dermed ham der stod for udnævnelsen af Thomas Østerskov. Et godt arrangement i det kolde nye år, som så blev tilgodeset med grilpølser bagefter.

Antal

Vare nr. LM1 - LM4

500 stk.

Kr. 22,00

200 stk.

Kr. 24,00

50 stk.

Kr. 35,00

Opstart

Kr. 450,00

· Gratis hjælp til rentegning/design. · Hurtig leveringstid 3-7 uger (aftales altid på forhånd). · Mulighed for 3D prægning. · Alle priser er ekskl. moms. · Altid god og professionel service.

Skjold fra dag til dag

Østerskov blev udnævnt til korporal

Stofmærker

De fleste var i området ved bygning 2 på Ryes Kaserne, da Thomas skulle have de nye distinktioner sat på uniformen. Thomas hører til i Holstebro til dagligt, men denne dag var han på Ryes Kaserne ved kompagnichefen.

Thomas Østerskov, blev korporal Af Føringsstøtteregimentets Venner. Så kom dagen, (16. januar) hvor Thomas Østerskov kunne udnævnes til korporal. Mange ansatte fra 1. Føringsstøttebataljon var på arbejde men med afstand.

Føringsstøtteregimentets Venner

Det er chefens opgave og ære Kompagnichef Jacob havde opgaven, og æren, af at udnævne Thomas til korporal, og Jacob gjorde det perfekt, og som altid med et smil og en personlig vinkel. Herefter havde chefsergent Lars Schrøder en lille gave til Thomas, og selvfølgelig skulle det så nævnes, at Thomas på denne dag så var landets ”yngste”, korporal. Udnævnelsen skete med virkning fra fra 1. januar i år. Til daglig kender de fleste af os Thomas, som "ham der kører den sorte Mercedes Vito bus", da Thomas er kører for chefen for 1. Brigade, brigadegeneral Henrik Lyhne. Efter udnævnelsen havde kollegerne gjort klar udenfor med grillpølser og brød. Meget passende med en "corona reception" til en klar frostdag midt i januar. ”Stort tillykke” fra alle os, der nu ikke kunne eller måtte være med.

LL/RED

Coins

Få styr på dine ordensbånd Scan koden eller brug dette link abc.jef.dk

SOLDATENS

MEDALJE ABC FRA JYDSK EMBLEM FABRIK A/S 2. UDGAVE

Sofienlystvej 6-8 · 8340 Malling T. 7027 4111 · jef.dk

melig klart, og ingen sne eller regn. er I heller ikke bedre Hele rækken på dette skydehold fik afprøvet skydestillinger, afgivet prøveskud, og i første omgang på den gældende skydning bestod alle ni skytter med mindst 85% af træffere - sådan! Jeg var måske lidt for stolt, for efterfølgende til briefingen var der er en, der havde en forklaring på, at det var gået så godt for alle os (50 +). Den lød: "De gamle her er så gamle og dovne, at de ikke gider at ryste på hænderne - og så kan alle sgu da ramme 85 %". Han fik selvfølgelig straks et mundbind til at tørre sine øjne i. Jeg elsker bare tonen og de kærlige drillerier.

Efter skydningen var der en kort evaluering med skydelederen. Der var enighed om stor ros til Peter Andersen skydelederen og de andre bag denne dags "Q"-skydning.

Et "Q" er 85% af træffere For at bestå skydning med gevær til prøven skal man skyde stående og knælende med en træfprocent på 85. Afstand er 100 m og der skydes mod 3/4 figur i metal. I gældende skydning drejer skiverne ikke. Træfning tælles elektronisk. Af Føringsstøtteregimentets Venner.

Garnisonsstøtteenheden samlede op på restanter i skydning. Alle, som ikke havde gennemført testen inden for det seneste år, var tilsagt den 27. januar på skydebane Nord. Sikkerhed og sikkerhed Den største forhindring den dag var at komme derud. Alle porte og bomme var lukket, så der gik lige 20 minutter ekstra. Da vi så kom frem, var alt klart. Skydebanelederen forklarede alt - helt ned til mindste detalje (plaster i førstehjælpstasken). Så alle vidste, hvad der skulle ske, efter vi havde ladt op. Major M.D. Nielsen var mere end tilfreds med sine folk og den udstukne retning for sikkerheden. MD's eneste problem var, at når han havde mundbind og briller på samtidig, så kunne han intet se for dug i brillerne. Og så med ørepropper isat kunne han godt udgøre en risiko for alle os andre. Værre endnu - hvis alle andre også var blændet på samme måde, så ville det her blive lidt for spændende. Men selvfølgelig kunne alle tage mund-

bindet af fremme på skydelinjen, og der blev alt så anderledes klart og tydeligt. En fin dag at afprøve formen. Vi var sidst i januar, med +3 gader, ri-

Når man rammer de grønne metalskiver, drejer de sig 90 grader, så det er meget tydeligt for skytten at se træfningen.

M/10 geværet er det mest almindelige i Forsvaret i dag. Det anvendes til at bekæmpe personel, ikke-pansrede køretøjer samt materiel på afstande ud til 400 m. Geværet er fremstillet af Colt Canada og har typebetegnelsen C8IUR. IUR er en forkortelse for Integrated Upper Receiver. Gevær M/10 blev indkøbt som erstatning for Gevær M/95 og Karabin M/96. Foto: Kim Vibe Michelsen / Forsvaret.

Føringsstøtteregimentets Venner

Brug de lokale håndværkere - der støtter os!

NU HEDDER VI NORTHCOM! www.erritsøtømreren.dk Erritsø Bygade 26, 7000 Fredericia Tlf. 51 20 86 01. CVR 2648 8885 Medlem af Garanti Byg

www.northcom.dk

u d e t s n a Vid at du k få:  Sandwich til 40, Dagens ret til 60,- (fra

kl. 17)  Få maden bragt ud -eller hent selv

Hele familien er velkommen! Og det er civile også! KFUM Soldaterhjem i Fredericia - Tlf. 75 92 04 40

Sct. Michaelis Kirke

- Føringsstøtteregimentets garnisonskirke

Styrk parforholdet

Ligesom en bil jævnligt skal til mekaniker, sådan har vores parforhold også brug for vedligehold. Derfor inviterer Sct. Michaelis Kirke alle soldater i FSR til:

Mig og min elskede

Halvårlige aftner med inspiration til parforholdet og parvis samtale i hyggelig café-stemning. Pris: 50 kr. pr person pr aften.

Par-tjek

2 x 1,5 times samtale med en parterapeut. Pris er 500 kr. Se mere på sct-michaelis.dk/parforhold eller kontakt garnisonspræst Kristoffer Simonsen (26507941 / krbs@km.dk)

TEL. & FAX 33 12 82 53 POSTGIRO NR.: 102-3071 D. B. 3001.3015-127201 E-MAIL: MWM@MWMORCH.DK

• • • • •

Gulvbelægning Gardiner Tæpper Trægulve Gulvafslibning

Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: 75 92 92 55 www.btgulve.dk info@btgulve.dk Besøg også BT-Gulves afdelinger i Fredericia, Kolding, Horsens, Skive, Middelfart, Ishøj, Køge og København

Føringsstøtteregimentets Venner

DK - 2000 Frederiksberg Dronning Olgas Vej 9, st. CVR. NR.: 89 69 70 18 WWW.ORDENSBAAND.DK

mutation), som var set og var begyndt sin spredning i befolkningen. Netop denne variant havde en smitsom hed på op til 170% i forhold til den første kendte virus type. Derfor var det meget vigtigt at få smittetallet så langt ned som muligt, inden denne variant ville overtage, for det ville den efter alt synlighed gøre, eftersom den var meget mere aggressiv/ spredende. Bliv hjemme i februar Her i begyndelsen af februar ser det ud til, at sundhedsmyndighedernes forlængelse af nedlukningen helt frem til 1. marts var et rigtig tiltag. ET DYRT TILTAG, men ingen kan sige, hvad det ville havde kostet IKKE at lukke Danmark i februar. Det kunne kun blive meget dyrere.

"Åben munden Kaj - og ja tak", så hurtig kunne det gøres ved de fleste. Der var kun få, der viste afsky ved den "store" træpind nede i halsen".

Alle bør lade sig teste en gensidig sikkerhed Hver mandag i februar var det muligt at blive testet på arbejdspladsen for alle i garnisonen/Ryes Kaserne. Et flot tilbud. Af Føringsstøtteregimentets Venner. Som et tilbud er det nu muligt, at alle ansatte kan lade sig teste hver mandag, hvor et mobilt testcenter er placeret i gymnastiksalen på Ryes Kaserne. I dag begyndte det kl. 09.00, og da Telegrafen var forbi kl. 10.00 var køen på otte personer – ret konstant.

400 inkl. de private mobile testcentre, så det havde en virkning der hurtig blev synlig, men problemet lå ikke i den almindelige smitte spredning, men i den engelske variant (en kloster 117

Din test hjælper alle andre Ansatte på Ryes Kaserne fik dette tilbud og alle burde tage imod det uden tøven. Hvis alle lader sig teste, er det en sikkerhed for en selv, men også en sikkerhed man giver til sine kolleger, der ved deres test igen giver lidt sikkerhed ”tilbage”, for det her er måden at stoppe denne corona-virus. Når alle lader sig teste en gang i ugen, vil en smitteopsporing blive rimelig let, og dermed kan man hurtigere identificere smittekæder og dermed begrænse og nedtrappe sygdommen hurtigere. Man kan sige, at det er ikke et krav, men det er en form for gensidig tillid til alle i sine omgivelser. Jeg har kun hørt en enkelt kollega, der ikke ville afgive en test, fordi han var sikker på, at det indsamlede materiale ville blive brugt i et DNA-register. Det kan jeg ikke tro, men det er et postulat, man ikke kan sige noget til. LL/RED.

Det går meget hurtigt På bænken til en podning bagerst i ganen var GG. På stolen ved siden af var MOJO og så kom Kaj. Selv med lidt ventetid og handskeskift, tog det hele for de tre under to minutter. Kø- tiden var ca. fem minutter, så der er ikke en undskyldning for ikke lige at blive testet. Man kan ikke befale soldater til at lade sig teste, men det skulle heller ikke være nødvendigt. Sendt hjem igen I januar måtte Føringsstøtteregimentet sende så mange ansatte hjem som muligt. Det var igen for at mindske en smittespredning mest muligt. Fremme ved den 1. februar var det daglige smittetal på landsplan nået under

Mojo til højre sidder klar som den næste i køen.

Føringsstøtteregimentets Venner

Personelnyt

Ti premierløjtnanter er begyndt ved Føringsstøtteregimentet. Velkommen til: N. Warming, O.T.V. Schultz, M.S. Falck-Jensen, T. B. Hansen, M. Fuglsang, S. Kristoffersen, A. Christiansen, K. Oftebro-Svendsen, M.W. Hyldgaard og F.L. Lundgren. T. Fristed, CS-Bataljonen, 18. dec. 2020. N.M. Koch, K.M. Kjærgaard og D. Pedersen, 2. Føringsstøttebataljon, 18. december 2020. M.W. Awad, M.D. Jørgensen, I.D. Kilpatrick, T.B. Kjeldsen, J. Lønberg og T.M. Jensen, alle 2. Føringsstøttebataljon, 18. januar. Følgende er udnævnt korporal: T. Østerskov, 1. Føringsstøttebataljon, 1. januar. T. Dolder, CS-Bataljonen, 13. januar.

Seniorsergent Morten Kirkegaard Jensen er den første seniorsergent fra Føringsstøtteregimentet der nogensinde er blevet udnævnt til kaptajn. UDNÆVNELSER Følgende er udnævnt kaptajn: Seniorsergent M.K. Jensen, 1. Føringsstøttebataljon, 22. december 2020 M.P. Madsen, 2. Føringsstøttebataljon, 4. januar. Følgende er udnævnt seniorsergent: Daniel Hjort Bai, 2. Føringsstøttebataljon, 8. december 2020. Følgende er udnævnt oversergent: M.K. Christiansen og S.M. Pedersen begge 1. Føringsstøttebataljon, 18. december 2020. A.B. Lenau, 2. Føringsstøttebataljon, 4. december 2020. A.H. Andersen, CS-Bataljonen, 18. december 2020. Følgende er udnævnt sergent: R.A. Jensen, Garnisonsstøtteenheden, 18. december 2020. P.A. Lyhne, 1. Føringsstøttebataljon, 18. december 2020.

Følgende er udnævnt Flyveroverkonstabel: A.G.F. Nielsen, K. Storgaard og R.K. Tønder, alle 2. Føringsstøttebataljon, 1. februar. Følgende er udnævnt overkonstabel af 1. grad: M.M. Olsen, J.W. Andersen, K. Friis og A.K. Kragh, alle 1. Føringsstøttebataljon, 1. februar. M.T. Krarup og A.K.H. Mølgaard, begge 2. Føringsstøttebataljon, 1. februar.K. Etulaid, CS-Bataljonen, 1. februar.

A.D. Bach-Valeur, F.G. Sørensen, A.G. Kjærulf, E.B. Sigerstede, E. Köycü, K.R. Nygaard, E.B. Christensen, A.H. Nielsen, R.R. Taaning, A El-Bayoumi, M.D. Kristiansen og M.T. Krarup, alle 2. Føringsstøttebataljon, 1. februar. Føringsstøtteregimentet har fået en tilgang af ti nye premierløjtnanter: N. Warming, M.S. Falck-Jensen, S. Kristoffersen, T. B. Hansen, M. Fuglsang, A. Christiansen, K. Oftebro-Svendsen, M.W. Hyldgaard, O.T.V. Schultz, og F.L. Lundgren. AFSKED Følgende er afskediget til pension på grund af alder: Chefsergent Jan W Gedsø, Karup, 31. december 2020. Materielassistent Bruno Petersen, Forsvarets Etablissementsstyrelse (FES), 31. december 2020.

Følgende er udnævnt overkonstabel: V.J. Frost, CS-Bataljonen, 18.dec. 2020. S.H. Carlsen, S. Holm, T.L. Jørgensen, C. Vedkiær, J.S. Torning og L.N. Rosenberg, alle 2. Føringsstøttebataljon, 1. februar. Følgende er udnævnt konstabel: B.P. Hansen, J.H. Riedel-Jørgensen, F.M. Pedersen, N.E. Christiansen, T.Ø. Christensen, B.B. Olesen, J. Gottlieb, J.M. Geerthsen, E.F. Dumont, N.Y.S. Nguyen, M.M. Aalling, M. Jespersen, E.L. Nielsen, M. Nørgaard, L.B. Stark, A.D. Welledorph, J. Wermuth, C. Lund,

Jesper Kroghave Temmesen.

Ny leder af kantinen

Vi kan nu sige velkommen til den nye daglige leder af kantinen på Ryes Kaserne. Det er Jesper Kroghave Temmesen. Jesper afløser Pia, der tog med politiskolen til Vejle.

TELEGRAFEN har modtaget følgende personeloplysninger for perioden 1. december 2020 - 1. Februar 2021. Alle enheder, sektioner og enkeltpersoner opfordres til at sende personelnyt/foto via mail til telegrafen@outlook.dk. Ønskes fotokredit bedes det anført. Føringsstøtteregimentets Venner

Vores annoncør gennem 10 år Mark Mikkelsen udvider VVS- og teltudlejningsfirmaet med ALT I VARMEPUMPER - Nyt navn -

Luft-til-vand

Varmepumper

med tilskud!

til » Tilskud energiforbedringer

Priser fra

, 0 0 0 . 5 7

Du kan få tilskud svarende til op til 30% af investeringen for energiforbedringer af helårsboliger fra den såkaldte Bygningspulje. Du kan bl.a. søge støtte til bedre isolering eller konvertering til varmepumpe.

Nabotilbud

÷5%

sparenergi.dk

Spar penge med en ny varmepumpe – med tilskud Der kan være mange penge at spare ved at få installeret en ny luft-til-vand varmepumpe. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

Mark Mikkelsen Mobil: +45 24 41 62 42 E-mail: mark@losona.dk

Lån op til 75.000 kr. rentefrit over 60 månder Nabotilbudidg have

boen og Skal både na , epumpe af os installeret varm isen! år vi 5% af pr samtidig, så sl

EVENT - UDLEJNING

ENERGI - TEKNIK

Pjedstedvej 106 | DK-7080 Børkop | Tlf: +45 75 93 05 27 | Mail: info@losona.dk Føringsstøtteregimentets Venner

Skab operationel værdi her og nu. Systematic har stor erfaring med deployering af Command & Control løsninger til kunder i en lang række lande og tilbyder services i alle projektets faser. Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe operationel værdi gennem dit C2 projekt her og nu. www.systematic.com/defence

å Nu ogs vserhver inger r k i s r o f

Hos GF TrekantOmrådet har vi overskud til dig – med personlig rådgivning På dit lokale GF-kontor tæt på dig får du ikke bare masser af fordele, kompetent rådgivning og fx en skræddersyet husforsikring – du får også del i overskuddet, når årets regnskab er gjort op. Det er det, vi kalder overskud til hinanden. Læs mere om dine muligheder som kunde på www.gftrekantomraadet.dk GF TrekantOmrådet Strevelinsvej 14, Erritsø, Fredericia · Butikstorvet 4C, Billund · Tlf. 75 92 36 55 · gftrekantomraadet.dk

Returadresse: FSR-Venner, Treldevej 110 , 7000 Fredericia.

Systematic Services