Telegrafen nr. 3 2021 by Telegrafens Venner

et med h d a je bl g familien ka å se om d æ rbejd i a e

, m n

Udgives af: Føringsstøtteregimentets Venner

9. årgang

Nr. 3 maj 2021

Foråret er på vej

Indhold

En ny IT-uddannelse til IT-supporter

Seniorsergent før tid - men fortjent

Kortere tid - længere afstand

I VIDAR beredskabet

Hr. oversergent!

Øvelsen var også en slags eksamen

Trekantens Veteranhjem fik 15.000 ...

Teenagesoldat i Telegraftropperne

ADRESSEÆNDRING, MEDLEMSSKAB STØTTE og BIDRAG: Et medlemskab koster 195,-/år. Alle medlemmer får bladet sendt til privatadressen. Ønsker du at tegne et medlemskab eller at støtte soldaternes blad, så send en mail til: telegrafen@outlook.dk.

Karrierreforløb for befalingsmænd ...

Foråret så sagte kommer

OPLAG TELEGRAFEN udkommer seks gange årligt i 1.850 eksemplarer, heraf 850 stk. som trykte blade. De øvrige 1.000 er som eblade/pdf i fast fordeling. En stor del af de trykte blade overdrages Føringsstøtteregimentet, der fordeler dem til ansatte i ind- og udland. Regimentet sender også bladet til andre enheder, myndigheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner, politikere og samarbejdspartnere.

Personelnyt

UDGIVES AF: FØRINGSSTØTTEREGIMENTETS VENNER Adr.: Treldevej 110, 7000 Fredericia. Ansvarshavende red. for militære indlæg: Kaptajnløjtnant Søren Borregaard Scheller - 7282 6112 Formand og ansvarshavende redaktør for civile indlæg: Major Henrik Schiøler Rosholm - 4053 2779. REDAKTIONEN

Korrektur: Generalmajor Ib Bager, chefsekretær Lise Lodskov, presseofficer kaptajnløjtnant Søren Borregaard Scheller. Skrivende redaktør, foto og layout: Overkonstabel af 1. grad Leon Alex Lindholm Kasserer: Bent Rochler bent@rochler.dk TRYK Rosendahl's PRINT • DESIGN • MEDIA ISSN 0909-8267

DEADLINE Sidste frist for indlæg til næste nummer er den 8. juni 2021 - eller efter aftale. Føringsstøtteregimentets Venner er en forening, der ved annoncesalg, medlemskab og ved afvikling af regimentsmarchen skaffer midler til at udgive bladet for. Formålet med TELEGRAFEN er at informere og oplyse om regimentets daglige virke, gøremål, visioner og opgaver. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i artiklerne, deles ikke nødvendigvis med foreningen eller Føringsstøtteregimentet.

Fotokredit: Navngiv indsendte foto, som du ønsker, at fotokreditten skal være. Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Føringsstøtteregimentets Venner

Forsidefoto Forsidefoto: Pirhana med to master under opstilling og klargøring til øvelsen i Karup 23. marts. Se side 14.

Forsvarsministeren fik en opdatering på FSR.

De nye garageanlæg rejser sig i det fjerne.

Foråret er på vej Af regimentetschef og garnisonskommandant, oberst Henrik Graven Nielsen, Føringsstøtteregimentet. Kære soldater og ansatte ved Føringsstøtteregimentet og venner af regiment og garnison.

vedligeholdelsesopgaver bliver ordnet efter behov og prioritering. De helt store projekter går også fremad, blandt andet er skelettet af den første nye garage etableret, og de midlertidige ”politibygninger” er nedtaget. Det sidste skaber ny plads for de øgede krav til klassificeret opbevaring og arbejde.

Det nye grej er på vej Jeg fornemmer optimismen rundt omkring på kasernen og generelt ved regimentet. Det er der også gode grunde til synes jeg. Meget af det nye grej er nu vej, det går fremad på etalissementssiden, der er super gode opgaver og sidst men ikke mindst så er foråret på vej. Med foråret kommer også en politisk bestemt yderligere genåbning af samfundet. Der er en del nyt grej på vej. Blandt andet de længe ventede Piranha´er. De første er allerede ankommet, og flere er på vej i de kommende måneder. Det betyder, at en del soldater allerede er i fuld gang med de indledende omskolinger. Der skal selvfølgelig meget mere til, før de kan indsættes i enhedsramme – men de første skridt tegner godt. Det går fremad med bygningerne på kasernen – kasernemesterfunktionen og hele driften af kasernen er kommet rigtigt godt i gang, processer fra top til bund er kørt ind, og de større og mindre

De gode opgaver I løser alle opgaver, der kommer, og dette vil fortsætte i en lind strøm. Det var en fornøjelse at certificere det første CIS-bidrag til NATO Response Initiative 2021 i rammen af II bataljon/Jydske Dragonregiment. Første del af kontrollen blev gennemført på Ryes kaserne med ”klar til kamp”, og anden del fandt sted i felten omkring Holstebro, Karup og Finderup. Både de CIS-mæssige opgaver og den taktiske kommunikation blev løst tilfredsstillende med et godt gå-på-mod blandt både førere og soldater. Senere har jeg og regimentsbefalingsmanden besøgt vores afgivne soldater til bevogtnings- og transportopgaven ved Gefion. Også her var opgaveløsningen rigtig god, og jeg noterede især det meget gode og tætte samarbejde med politiet – og hjemmeværnsdistriktet i Søgaard. På opgavesiden glæder det mig også, at de yngste værnepligtige soldater er kom-

Major R. Kall forklarede kort ministeren om cyber-uddannelsen.

met godt i gang og blandt andet har de for nyligt været i skydelejr. KNIGHT LAVARD er i fuld gang I skrivende stund gennemføres føringsøvelsen KNIGHT LAVARD i rammen af Multinational Division Nord. CS-bataljonen har kæmpet hårdt for at klargøre til øvelsen i en turbulent opstart, hvor corona har medført en del ændringer i planlægningen. Personel fra 1. Føringsstøttebataljon deltager også – men i Nymindegab. Nye ansigter – chefen for Hærkommandoen er netop blevet afløst. Han har fået til opgave at lede NATO´s militære mission i Irak fra nu og ca. et år frem. En meget vigtig opgave, der igen sætter Danmark på det store landkort, og det har medført at, brigadegeneral Gunner Arpe Nielsen har fået overdraget kommandoen over Hæren. Forsvarsministerens besøg Slutteligt var jeg meget glad for forsvarsministerens besøg ved regimentet for nylig. Vores minister fik forevist cyberværnepligten og talt med nogle af soldaterne. Hun fik endvidere en ”walk and talk” rundt på kasernen og set CIS-operationsstøttecenteret, inden en kort drøftelse med samarbejdsudvalget rundede besøget af. Herligt at modtage besøg fra en nysgerrig og veloplagt minister. Husk stadig at passe godt på jer selv og hinanden. Vask fingre og hold afstand – og brug test hyppigt! Vi ses derude – RC

Forsvarsministeren talte med flere af de cyberværnepligtige.

Føringsstøtteregimentets Venner

ningsholm i Herning(!) og Erhvervsuddannelsescenter Syd i Sønderborg om uddannelse af kommende IT-supportere og IT-datateknikere. ITU arbejder på at få mere bredde i geografien og flere skoler med i samarbejdet, da FSR har satellitenheder med IT-faglige stillinger spredt over Danmark. Konkret arbejder man pt. på at etablere samarbejde med skole på Sjælland. Derved kan vi tilbyde skoleforløb og uddannelse tæt på medarbejderens bopæl, som gør, at medarbejderen ikke skal være på tjenesterejse under uddannelsen.

En ”ny” IT uddannelse til IT-supporter Føringsstøtteregimentet har et stort behov for uddannede IT- supportere og IT-teknikere. Målet, da vi var Telegrafregiment, var 10-15 uddannede om året, og det behov er i dag nærmest fordoblet. Mange IT-stillinger kræver erfaringer og uddannelse. Det hjælper en ny sammensat civil uddannelse på.

Af seniorsergent Mikael Knipschildt, sagsbehandler IT-uddannelser, IT-teknisk uddannelsessektion/3 CISOPSBTN. I skrivende stund er det et år siden, Føringsstøtteregimentets (FSR) måde at uddanne IT-supportere på blev drastisk omlagt – men samtidig ret enkel. En uddannelse med svendebrev I sin enkelthed medførte ændringen, at FSR soldaten, som skal uddannes til ITsupporter, nu tager alle skoleperioder på en civil erhvervsskole – og FSR lægger tyngde i at gøre soldaten fagligt klar til at indtræde på uddannelsen. Modellen er blevet modtaget rigtigt godt, og vi kan se, at der virkelig er kom-

Føringsstøtteregimentets Venner

met ”træk i skorstenen” for regimentets enheder, der har mange soldater i gang med at uddanne sig til IT-supporter, og dermed også har soldater med de rette IT- faglige kompetencer på vej til de mange faglige IT-stillinger. Samtidig er det vores oplevelse, at det er mere at enhedernes ”vi kan ikke have så mange på uddannelse samtidigt”, der er ”stopklods” for, hvor mange der kan uddannes. Der skal være plads på kurserne, og det skal passe med en periode, hvor det også passer ind i kompagniets aktivitetsoversigt (AKOS), for at soldaten kan frigøres til at uddanne sig. Vi gør det mere enkelt for alle IT-teknisk Uddannelseselement (ITU) i 3. CISOPS-Bataljon har udviklet en platform, som forenkler processer, og som gør det nemt for medarbejdere, som ønsker at booke sig på en IT-uddannelse. Det er et værktøj, der ”bare gør det hele meget nemmere” for både soldaten, der gerne vil i gang med uddannelsen, for enheden og chefen - men også for de administrative og HR processer, der ligger bagved. Siden hedder: www.ITUELM.dk. Et tæt samarbejde Efter omlægningen har ITU indgået samarbejde med et antal erhvervsskoler, som har godkendt og ”trykprøvet” vores uddannelsesløsning. Vi samarbejder for tiden med Syddansk erhvervsskole i Vejle og Odense, Her-

Hvordan er IT-supporter uddannelsen skruet sammen? IT-supporter og IT-datateknikker uddannelserne består af skoleperioder af op til 10 ugers varighed og derimellem praktik perioder, hvor soldaten er til tjeneste ved sin enhed. Det er ikke anderledes end den civile uddannelse. Et eksempel på en person uden IT erfaring, og som er under 25år. Når soldaten er under 25 år, anvender vi en model med ”Voksenuddannelse på AMU lignende vilkår”. Det betyder: Inden start på IT-supporter uddannelsens "Hovedforløb 1" skal soldaten have følgende interne FSR kurser på plads: - FSR 600 Værnsfælles IT grunduddannelse, to uger (afholdes ved ITU i Fredericia) - FSR 630 IT-supporter klargøring, fire uger (afholdes ved ITU i Fredericia) Og inden start på hovedforløb 3: - Dansk, engelsk og matematik niveau E (svarende til 10. kl) (Har man ikke niveau E i de fag, hjælper enhedens uddannelsespilot soldaten videre ind i voksen-uddannelsessystemet). Vi opfordrer soldaten til at få sine skolepapirer på plads så hurtigt som muligt og helst inden start på IT uddannelsen. >>>>

Bedste a rtikel i dette n ummer! Redaktio nen på T ELEGRAF giver to EN flasker v in til den bedste a rtikel i h vert blad Send din . artik telegrafe el til næste blad på: n@outlo ok.dk

være tilgængelig i en anden form. - Chefen (UAFD) skal opleve en enkel administrativ godkendelsesproces. Chefen skal have adgang til information om skoleperioder ift. planlægning og optimering af soldatens tjeneste i de perioder, hvor soldaten er i praktik, er til alm. tjeneste.

En civil IT-supporter elev følger ovenstående model. Uddannelsen indeholder grundforløb, praktikperioder og hovedforløb. Samlet varighed er mindst to og et halvt år for en IT-supporter og ca. fem år for en IT-tekniker. Er man soldat og via udviklingskontrakt /uddannelsesaftale skal uddannes, er uddannelsesvejen anderledes end den civile. Fag sammensætning kan også være forskellig, idet soldater har forskellige kompetencer og levealder. Det er uden betydning for enheden, hvad modellen hedder og som sådan også for soldaten, men der er lidt arbejde i modellen. Soldaten skal ved svendeprøve på kort uddannelsesaftale (som ikke har indflydelse på soldatens løn) dækkende H3 perioden. Aftalen laves af FPS – ITU støtter med udfærdigelse, så soldaten kan afslutte sin uddannelse.

- FSR-administrative fællesskab booker skoleperioder ved skolerne og sætter soldaten på skoleforløb i DeMars.

sætningen af fag, som soldaten skal have i sin uddannelse. Inden start på H1 skal soldaten have gyldigt førstehjælps "Q", og Niveau E i dansk, engelsk og matematik. En stor fordel for en EUV1løsning er muligheden for ” fast track” forløb, fordi praktikperioderne kan afkortes, da de to års IT-relevant erfaring tæller med som ”praktik”.

- HR i forsvaret bruges ved uddannelsesaftaler.

ITUELM.dk Der er mange aktører ved regimentet, som arbejder med de på papiret ret simple forløb. Aktørerne har midlertidig meget forskellige vidensbehov som eksempelvis:

Uanset, hvilken model man uddanner sig efter, er det allerede, før man starter på H1, muligt at lægge en detaljeret plan, så soldaten kender sin IT-uddannelses forløb og varighed helt fra ”vugge til svendebrev”.

- Soldaten (medarbejderen) skal opleve en brugervenlig tilmeldingsproces, og i en tid, hvor der er ganske få med adgang til DeMars, skal viden om skoleperioder

www.ituelm.dk er den fælles portal. Her kan eleven nemt booke sig på forudsætningskurserne ved FSR og, i samarbejde med og efter godkendelse

- ITU/UDDSEK sagsbehandler styrer og koordinerer mellem skolerne og eleven forud for og under skoleperioderne. ITU administrerer ligeledes aftalerne og faciliteter økonomi.

Med i ”pakken” for uddannelsen er: De tre gange med et hovedforløb, H1, H2 og H3, med ca. seks måneders praktikperioderne ind imellem hovedforløbene.

Efter bestået svendeprøve i slutningen af H3 vil man få tildelt et civilt svendebrev med titlen IT-supporter. Uddannelsen skal vare to år – og skal gøres færdig inden fem år. Når soldaten er over 25 år og har minimum to års relevant IT erfaring, anvender vi en model, der hedder ”EUV1”. Det betyder at soldaten, afhængigt af forudsætninger, vil få en individuel plan for sin IT-uddannelse. Soldaten vil skulle real-kompetence vurderes (RKV) ved skolen. RKV’en danner grundlag for sammen-

Vores sider og information kan man gå til fra såvel mobilen som en computer.

Føringsstøtteregimentets Venner

Figur viser processen med tilmelding: >>>

ŽŽŬŝŶŐ

ĞŵĂƌƐ ZZ ^dzZ

&ůŽǁ

&^Z D

ůĞǀ

^ŬŽůĞƌ ŽŬƵŵĞŶƚĂƚŝŽŶ

/dhͲ >D

ved sin chef, booke sin start på et hovedforløb til enten IT-supporter- eller datateknikkeruddannelserne. Processen med booking vil soldaten opleve som relativt enkel. Reelt sker der det, efter soldaten har tilmeldt sig, at chefen får en mail om, at han skal godkende tilmeldingen. Godkender chefen tilmeldingen, får FSR-ADM og ITU ELM en mail, og de booker nu kursus eller start på hovedforløb ud fra anmodningen. Det hele bliver styret med "Q’er” Efter hvert hovedrforløb skal soldaten uploade skolebeviser. Når det er sket, vil FSR-ADM tildele et Q for det givne hovedforløb og gemme beviset i DeMars

Ŷ ŵŽƚŝǀĂƚŝŽŶ Žŵ ǀŽƌĞƐ /d ǀčƌŬƚƆũĞƌ

WWW.ITUELM.DK giver dig mange informationer om de IT-tekniske uddannelser.

Ŷ ŵŽƚŝǀĂƚŝŽŶƐ ǀŝĚĞŽ Žŵ Ŷ ŵ ŵ ŵŽƚŝǀĂƚŝŽŶƐ ǀŝĚĞŽ Ž ĞŽ Ž Ž ŽŽŵ ƚĂ ƚĂŬƚŝƐŬ ĂŬƚŝƐŬ ^^ŝƚĞ ŝƚƚĞ ƚĞ͕ ŚǀŽƌ ͕ ŚŚǀŽƌ /dͲ /d dͲsŽƌĞƐ ƐĂŵĂƌďĞũĚƐƉĂƌƚŶĞƌĞ ;ƐŬŽůĞƌͿ͕ ƐƵƉƉŽƌƚĞƌĞŶ ŽŐ /d /dͲ /d dͲƚĞŬŶŝŬĞƌĞŶ ĂƌďĞũĚĞƌ under elevens profil. Dette er primært tiltænkt en situation, hvor eleven skulle være nødsaget til at afbryde uddannelsen grundet udsendelser eller lign. Så vil eleven kunne genoptage uddannelsen på et senere tidspunkt fra det hovedforløb, som mangler. Vores model med uddannelse af soldater til IT-supporter og skalerbarheden understøtter regimentets evne til at styrkeproducere IT-faglige FSR soldater. Den er praksisnær, hvor praktik (tjeneste) mellem hovedforløb udføres lokalt

Føringsstøtteregimentets Venner

ƐĂŵƚ ŬŽŶƚĂŬƚ ĨŽƌŵƵůĂƌ ƚŝů /dh hͲ hͲ >D

En nem overskuelig og brugbar hjemmeside er bunden i det hele.

ved soldatens egen enheden. Derved får soldaten og ikke mindst enheden løbende gevinst af de nye kompetencer, som soldaten erhverver sig, og soldaten mister ikke tilknytningen til sin enhed. Modellen er så småt kendt udover FSR. Flyvevåbnet er interesseret i at have soldater derfra med på pilotdeltagelse. Uanset, hvilken model en soldat benytter, er der imidlertid også nogle krav til både soldaten og enheden. Enheden bør inden opstart og godkendelse af soldatens uddannelse, kigge i krystalkuglen og AKOS, om enheden kan undvære soldaten i de perioder, der er skoleforløb. Er det nødvendigt at flytte et hovedforløb, er det muligt. ”Man” skal ”bare” huske, at skubbes uddannelsen med eksempelvis seks måneder, så kommer glemselskurven luskende og udfordrer soldaten på det næste hovedforløb. Det er nogle, der fint kan håndtere dette – andre kan mindre godt. Der skal budskabet herfra være, at soldaten sammen med sin enhed får taget en god og gammeldags snak og forventningsafstemmer uddannelsen og skoleperioder, så soldaten kan gennemføre sin uddannelse – og enheden får tilgang af den IT-fagligt uddannede soldat, der var grunden til, man overhovedet begyndte at tale om IT-supporter uddannelse med soldaten. Derved er der også på centralt hold konkret viden om, hvor langt en soldat er med sin uddannelse helt enkelt, fordi der tildeles Q for de enkelte hovedforløb, og at man selv ikke endelig tilmelde sig H2, førend man har Q for H1.

Telegrafhistorisk Samling Militærhistorisk Samling Fredericia

flytter Føringsstøtteregimentet får i den nærmeste fremtid tilgang af meget nyt materiel, hvilket har affødt et behov for mere overdækket garageplads, før de nye garager på Ryes Kaserne bliver færdige. I den forbindelse blev det nødvendigt at flytte Telegrafhistorisk Samling / Militærhistorisk Samling Fredericia (THS) på Ryes Kaserne fra den nuværende pladsering i bygn. 39 til en anden lokalitet (bygn. 32). THS udstilling af signalmateriel på Ryes Kaserne vil derfor være lukket indtil videre, medens genopbygning i den nye lokalitet foregår. Det vil i den mellemliggende periode fortsat være muligt at se signalmateriel i THS udstilling i Gammel Hovedvagt ved Landsoldatpladsen, ligesom det fortsat vil være muligt at se gamle signalkøretøjer, bæltekøretøjer under restaurering og få en køretur i PMV, ved THS afdeling ”Militær Samling Fredericia”, som fortsat vil være udstillet i forbindelse med THS nye lokalitet på Ryes Kaserne. E.I. Christensen, kaptajn / pens., Daglig leder/THS.

WWW.ITUELM.DK giver dig mange informationer om de IT-tekniske uddannelser.

Føringsstøtteregimentets Venner

Medaljemarch 2021 I år er med "sølvmedaljer".

Start og mål er på Ryes Kaserne, Treldevej 110, 7000 Fredericia. Gå ind på Fælleden, langs stranden, havnen op gennem byen & hele volden rundt. Der er ruter på 5, 8 og 20 km. Alle uden ID-kort skal registreres i hovedvagten. Der er åbent fra kl. 07.30 (salg af kaffe m.m. fra 8.00) slut ca. 15.30.

MEDALJEMARCH Lørdag den 2. oktober - kl. 09.00. Vi ser gerne, at alle der har uniform, går i uniform. Hunde i snor, flag, musik, maskotter m.v. er velkommen. Grupper fra 9 til 30 personer skal føres og der må bruges cykelordonnans. Startgebyr 50 kr. (Børn 0 16 og hunde er gratis. Medalje & sild 150,- kr. Betaling på dagen. Tilmeld familien, venner, naboer, deling, klub, veteranhold, værnepligtigtshold, hjemmeværnsgruppe, flotilie eller hele kompagniet. Tilmeld nu: Send en SMS til: 61 68 11 68 med navn (antal) og e-mail

Brug de lokale håndværkere - der støtter os!

Hvis du ikke er godt gående, mangler vi to hjælpere og en cykelordonnans. KFUM's Soldaterhjem og FSR's Hisotriske Samling (museet )står for rasterne ved start, mål og to steder undervejs.

Vi klarer alle tømreropgaver. Vi har et tæt samarbejde med entreprenør, murer, elektriker, VVS'er og arkitekt. Kvalitet og samarbejde er vores styrke. Jyllandsgade 6, 7000 Fredericia Jan: 4093 8609 - Thomas: 2175 3470 Email: larsenogkoch@gmail.com

Hvad vil du gerne opnå i 2021? 20 % rabat til Telegrafens læsere og veteraner Få en gratis samtale

Mental Fitness Eksamenscoaching Forstærk din kommunikation Robusthedstræning Stress- og rrisehåndtering Personlig Ledertræning Lederrådgivning Foredrag

Esleadership

Føringsstøtteregimentets Venner

Erik Schwensen Forfatter, Coach og Ledelsesrådgiver es@es-leadership.dk www.es-leadership.dk Tlf.: 2076 0769

- din partner til succes Bøger om lederskab, krigserfaringer og Mental Fitness.

foretage denne udnævnelse af Søren, som i et og alt er et godt forbillede for alle sine kolleger. Han bestrider nu en stilling som kompagnibefalingsmand, hvilket normalt er en funktion for seniorsergenter, så derfor havde obersten skubbet på, så det i dag kunne gøres før tid, men fortjent.

Sørens familie og Søren ved det efterfølgende kaffebord, hvor regimentsbefalingsmand Michael Svendsen holdt en god tale for den nye seniorsergent.

Seniorsergent før tid - men fortjent 11. marts er en dag, seniorsergent Søren Lønbæk sent vil glemme. For ved morgenappellen kunne han pludselig se sin kone, barn og øvrige familiemedlemmer ankomme i fodsporene efter regimentschef (RC), oberst Henrik Graven Nielsen. Af Føringsstøtteregimentets venner. Regnen stod ned over alle soldaterne fra Command Support-kompagniet, som var antrådt til appel med oberstløjtnant Jørgen Hansen. Her troede de, at de skulle briefes om den forestående afgang til Adazi i Letland, hvor de skulle deltage i meget stor øvelse i de kommende 6-8 uger. Obersten mener det Oberstløjtnant Jørgen Hansen nåede kun et par minutters appel, førend han måtte erkende, at dagsordenen var en helt anden. Regimentschef oberst Henrik Graven Nielsen ankom ledsaget af regimentsbefalingsmand (RBM) chefsergent Michael Svendsen. Obersten bød alle velkommen især oversergent Søren Lønbæks familie, og så var Søren helt klar over, at et eller andet, han ikke vidste noget om, var i gang. Søren blev herefter antrådt foran kompagniet, og efter en hilsen var det

omkring, så alle i kompagniet kunne se Søren i øjnene, og Søren kunne se familien ud af venstre øjenkrog. Udnævnelse til seniorsergent før tid Så blev det erklæret, at Søren som er ny kompagnibefalingsmand, nu skulle udnævnes fra oversergent til seniorsergent. Med ordene: Hæren har undtagelsesvis godkendt udnævnelse af Søren før tid, fordi Søren i sin tjeneste som oversergent har udvist stor vilje, gennemslagskraft og faglig dygtighed. Udnævnelse til seniorsergent forudsætter normalt 6-8 års erfaring som oversergent. Regimentet har derfor store forventninger til Sørens virke som kompagnibefalingsmand og ønsker hjerteligt tillykke med udnævnelsen. Obersten mente også, at det ville give god mening, og at det var vel fortjent, så derfor havde man ved regimentet arbejdet på at kunne

Kaffe og små kager Det skulle selvfølgelig fejres, og det viste sig, at der var mange, der havde vist besked i forvejen, for der var flere vin-gaver, og da alle var "bænket" i kantinen, havde RBM Michael Svendsen forberedt en tale for Søren. De to kender hinanden helt tilbage fra tiden på Hærens Signalskole, så derfor kunne Michael også gå lidt tættere på i sin tale, hvor det kom frem, at de to ofte havde øvet sig i dårlige vittigheder, og Michael gav eksempler herpå, hvor handlingen nu var med seniorsergenter. Fra RBM var der både rosende og formanende ord om, at "træerne ikke vokser ind i himlen". De få, der bliver kompagnibefalingsmænd, må ikke tro, at den stopper der, nærmere tværtimod. Før de kommer hertil, har regimentet spottet deres talent, og derfra og frem skal man så leve op til det ansvar og de pligter, der stilles en, på et ofte lidt mere krævende og højere niveau. Som Michael igen pointerede, så er dette et stort skulderklap fra et regiments side, at man udnævner en oversergent til seniorsergent faktisk et til tre år førend normalt. Bagefter var der store klapsalver og lykønskninger fra alle kolleger, fagforening m. fl. LL/RED. Godt gået Søren - fortjent!

Til venstre: Søren Lønbæk, kompagnibefalingsmand - nu udnævnt til seniorsergent. I baggrunden aner man lige Sørens familie, der deltog i paraden og efterfølgende til kaffe og små kager.

Føringsstøtteregimentets Venner

Alt imens nogle udbedrer BSO holder andre vagt. Der skiftes ind imellem.

Kortere tid – længere afstand Året begyndte helt forkert for de, der skulle indkaldes til at gennemgå Hærens Basis Uddannelse (HBU). På grund af smittefare og stor risiko for virussmitte blev den ellers fastsatte dato 1. februar flyttet en måned frem til 1. marts. Det giver en måned mindre til at lære helst det samme stof - så der var fra starten lagt op til nogle meget lange dage og en stram tidsplan.

Men den ekstra måneds forberedelse er blevet udnyttet flittigt på at løfte hele kompagniets faglighed. Vi havde besøg af to dygtige instruktører fra Center for Militær Fysisk Træning, og efter en uges intenst fysisk arbejde kunne alle GF i kompagniet kalde sig MFT 1’ere. Derudover er mange lange dage - og lange, kolde nætter - blevet tilbragt i terrænet med alt fra patruljetjeneste til kamp fra stilling på programmet. Der hersker ingen tvivl om, at HBU kadren var mere end klar til at modtage deres rekrutter. Enhedens ærmemærke blev fortjent sat på alles uniformer Den første måned er fløjet forbi og med

Af sergent Francisco Marcelino da Silva uddannelsesbefalingsmand, 3. Uddannelseskompagni, 2. Føringsstøttebataljon, . Den 1. marts 2021 kunne Uddannelseskompagniet (UDDKMP) langt om længe modtage ca. 100 nye værnepligtige, klar til tjeneste. Nul smittede på mødedagen - "GÅ I GANG" De rekrutter, der ikke kunne fremvise en negativ test, (under 72 timer gammel), fik taget en kvik-test i hovedvagten. Med nul smittede på mødedagen kunne programmet skydes i gang. Vejen hertil har været præget af uvished og kontrameldinger. Den endelige bekræftelse af modtagelse af de værnepligtige (VPL) kom først en uge før deres mødedato.

Føringsstøtteregimentets Venner

Når der undervises eller gives instruktioner, er det altid med folk i området, der sikrer den samlede styrke.

seks dages skyttetjeneste, tre dage på skydebanen, første feltøvelse og mange velafsluttede fag, så var alle klar til en 5-dages påskeferie. På FELT 1 stod der BSO-tjeneste (opgaver i et beredskabsområde) på dagsordenen, og der blev både gravet i vildskab og holdt vagt i nattens sene timer. Øvelsen blev vanen tro afsluttet med en mærketur igennem terrænet, der således markerede, at øvelsen var slut, og at alle, der gennemførte, havde gjort sig fortjent til at bære underafdelingens ærmemærke på uniformen. Efter en påskefri ferie på fem dage går skydningen i gang På den anden side af påskeferien venter første skydeperiode i Borris omhandlende reaktionsbaner for enkeltmand og anden feltøvelse. Delingen i kampstilling, skal afvikles i Finderup øvelsesterræn. Men dette holds uddannelse varer kun tre måneder i denne omgang. Helt konkret betyder det, at Hærkommandoen har fravalgt en større bid af det normale tilrettelagte pensum. Omkring 25 % er skåret fra på særligt udvalgte områder, herunder undervisning på forhindringsbanen. Derudover udgår nærkamp, Basic Search og bevogtningsøvelsen (feltøvelse IV). Til slut er al ”administrations-tid” (vedligeholdelse, stueeftersyn, DF-timer, osv.) skåret ned til det absolutte minimum. Tiden må vise os alle, hvordan dette efterslæb indhentes, men jeg er overbevist om, at både HRU styrken og stående reaktionsstyrke er rustet til at løfte denne opgave.

Løbende udbedres stillingerne for hver enkelt soldat i BSO-området.

kort tid til at overveje deres muligheder for at søge en uddannelse i Forsvaret, for denne ansøgning skulle allerede afleveres i slutningen af marts (så deres befalingsmænd havde en måned kortere tid til at se hver enkelt af dem an og eventuelt erklære dem egnet eller ikke egnet). På trods af dette er der dog stadigvæk mange iblandt dem på dette hold, der har udtrykt ønsket om optagelse på Hærens Reaktionsstyrke Uddannelse (HRU) eller Grundlæggende Sergentuddannelse (GSU), eller en anden af de andre mange spændende uddannelser, som Forsvaret tilbyder.

"Fødekæden" af uddannede soldater skal holdes til alle Hærens enheder Det er glædeligt, at vores Hold 21-1 bliver gennemført om end i forkortet udgave, så UDDKMP hermed kan bidrage til styrkeforøgelsen af regimentet, Hæren og Forsvaret generelt. Dertil så er kompagniets nytiltrådte befalingsmænd glade for udsigten til et par måneder med knald på. Menige, gruppeførere, delingsførere, fast styrke og ledelsen, alle er glade for at være i gang igen. Forholdene er anderledes, men opgaven er den samme, og den bliver løst!

Den stadige smittefare og mulighed for virussmitte - tænkes ind over alt Covid-19 er naturligvis stadigvæk den store skygge, der hviler over os alle, og med 100 værnepligtige, der trasker rundt på kasernen, er forsigtighed, renlighed, hygiejne og grundighed vigtige nøgleord. Ugentlige test, mundbind, afstand, grupper, håndsprit, håndvask og alle de forholdsregler, som resten af Forsvarets ansatte efterlever, er også gældende her. Men dette er efterhånden blevet hverdag for alle, og huskekortene er blevet til en sund rutine. Der er ingen smittede indtil videre, hverken blandt de værnepligtige eller instruktørerne, og dette kan kun tilskrives, at alle går til opgaven med største alvor og seriøsitet. Egnet eller ikke egnet til et videre forløb i Forsvaret Grundet den sene mødedato havde rekrutterne i denne omgang kun meget

Der blev tid til at spise ind imellem opgaverne , der skulle gøres fra BSO. De nye soldater var sultne, for der blev brugt mange kalorier hver dag de første to måneder.

Føringsstøtteregimentets Venner

Derfor har der indtil nu foregået en masse koordination, forberedelse og uddannelse forud for indtrædelse i beredskabet. Soldaterne fra 1. Føringsstøttebataljon er blandt andet blevet introduceret til, hvordan politiet håndterer krisesituationer og har gennemført politiets certificeringsskydning. Desuden blev der i januar gennemført en alarmeringsøvelse, hvor hele proceduren fra iværksættelsesordren til klarmelding blev øvet og kontrolleret.

Alarmeringsøvelse: Efter alarmeringen samles soldaterne med deres udrustning hurtigst muligt. Her afventer de instruks til klargøring.

I VIDAR beredskabet I forbindelse med det nuværende forsvarsforlig blev det bestemt, at Forsvaret skulle opstille en strategisk reserve til at støtte rigspolitiet i ekstraordinære tilfælde. Det er af den årsag, at soldater fra 1 Føringsstøttebataljon i de seneste måneder har forberedt sig på at indgå i det såkaldte VIDAR beredskab. Af premierløjtnant René Nyholm Simonsen,delingsfører i CISKMPBDE, 1. Føringsstøttebataljon, 1. Brigade.

på VIDAR beredskabet på meget kort varsel skal være klar til at blive indsat fra Ryes Kaserne.

Vi er klar! Den 1. februar kunne kompagnichef for CIS Kompagni Brigade, Rune, melde, at 1. Føringsstøttebataljon var klar til at overtage beredskabet. Dermed er bataljonens soldater det næste halve år nu forberedt på at støtte politiet, hvis behovet opstår. Både Stabskompagniet, CIS-Kompagni Brigade og staben stiller med soldater til beredskabet. Ansvaret deles med Efterretningsregimentet, som også stiller soldater til VIDAR. Andre i beredskab har været aktiveret VIDAR beredskabet har tidligere været indsat. Blandt andet da landet lukkede ned i foråret 2020 på grund af coronapandemien. Her var soldater fra Ingeniørregimentet og Garderhusarregimentet indsat ved en række færgeovergange til udlandet. Det vil formentligt være lignende scenarier, 1. Føringsstøttebataljon kan blive indsat i, men da kriser ikke kan forudses, er det situationen, som definerer, hvilken opgave der skal løses. Under en eventuel indsættelse er det politiet, som indsætter VIDAR beredskabet. Politiet har også gennemført dele af uddannelsen op til beredskabet.

1. Føringsstøttebataljon er i VIDAR beredskabet og øver og træner sig til denne situation og opgaver, der må komme i forbindelse hermed. VIDAR - den ukendte søn Navnet VIDAR er ikke tilfældigt valgt. Ifølge nordisk mytologi er VIDAR, Odins mindre kendte søn, som holder sig for sig selv og træner til verdens undergang, Ragnarok. Her træder han ifølge spådommen i karakter og bliver Fenrisulvens banemand. Dermed er sammenhængen til VIDAR beredskabet åbenlys. Beredskabet skal støtte rigspolitiet i krisesituationer, hvor politiets egne ressourcer er knappe. Altid klar - med kort varsel Da krisesituationer oftest opstår helt uventet, er det påkrævet, at soldater

Føringsstøtteregimentets Venner

Alarmeringsøvelse: Materiel udleveres til alle soldaterne, så de har den nødvendige udrustning til at håndtere de opgaver, der skal løses.

Grundet coronapandemien blev uddannelsen dog primært gennemført som en teoretisk gennemgang.

Fakta om VIDAR beredskabet • Beredskabet blev etableret i forbindelse med det nuværende forsvarsforlig. • 1. Føringsstøttebataljon udgør sammen med Efterretningsregimentet underafdeling Vest i VIDAR beredskabet i det første halvår af 2021. • Dele af soldaterne i VIDAR er på 12 timers beredskab, mens resten er på syv dages beredskab. • Et vagthold af værnepligtige fra Livgarden indgår blandt andet også i VIDAR beredskabet.

Alarmeringsøvelse: Soldaterne fra CIS kompagniet er samlet for at modtage instruks under alarmeringsøvelsen. De to kompagnier holdes adskilt af hensyn til smitterisiko.

soldaten, håndværket og sin operative erfaring både uddanne vores soldater samt støtte delingsføreren. Andreas er som oversergent en ”efterspurgt vare”, der er vigtig for 1. Føringsstøttebataljons opgave med at understøtte 1. Brigades føringsevne. Alle fra enheden ønsker Andreas et stort og velfortjent:

"Tillykke med udnævnelsen”.

Så er det en ære at stå foran kollegaer og venner. Andreas blevher udnævnt til oversergent, og det var vel fortjent. Stort tillykke fra alle kollegerne.

Hr. oversergent! Af chefsergent Lars Schrøder, bataljonsbefalingsmand, 1. Føringsstøttebataljon. Sergent Andreas Vesterlund har med længere tids god og tilfredsstillende tjeneste som sergent og gennemførelse af obligatorisk uddannelse gjort sig fortjent til en udnævnelse til oversergent. Andreas har ”smagt” lidt på

graden i forbindelse med sin seneste udsendelse, hvor han midlertidigt har været tillagt oversergentgraden, men nu fanger bordet med varig udnævnelse. Andreas' mange kompetencer er en meget efterspurgt vare Oversergenten er enhedens specialist i uddannelse, teknik og kampeksercits og skal ud fra sit indgående kendskab til

Andreas Vesterlund med de nye gradstegn, så nu e det: Hr oversergent!

Føringsstøtteregimentets Venner

Efter den sidste forskydning skulle vores soldater igen i skjul. Det gik hurtigt og præcist

Øvelsen var også en slags eksamen DR Tekst-TV 22. marts: Kæmpe militærøvelse i Vestjylland. De næste dag kan man komme til at høre en del brag i Holstebro, Finderup, Karup og Sdr. Felding. Her foretager Forsvaret en del vigtige øvelser. De enheder, vi har med på øvelsen, indgår i det bidrag, som Danmark skal stille til NATO's Beredskabsstyrker. Man kan sammenligne det lidt med at de skal igennem deres afsluttende eksamen, siger kaptajn Asger Poulsen fra 1. Brigade. Af Føringsstøtteregimentets Venner. Dele af Føringsstøtteregimentet (FSR) deltog i slutningen af marts i den af 1. Brigade ledede certificeringsøvelse for Danmarks beredskabsbidrag til NATO’s Readiness Initiative (NRI) 2021. Regimentschefen og hele hans nærmeste stab deltog i ligeledes i øvelsen for som tjenestegrensinspektør for Føringsstøttetropperne at medvirke til certificeringen af bidraget. Det opstilles med en hovedstyrke fra 2. Panserinfanteribataljon fra Jydske Dragonregiment og med støtteenheder fra nogle af Hærens øvrige regimenter, herunder et blandet CIS-bidrag fra hhv. 1. og 2. Føringsstøttebataljon. Øvelsen foregik i området omkring Karup og havde forgreninger til Sønder Felding, Holstebro, Nymindegab og sluttede sidst på ugen i området ved Finderup øvelsesterræn. På øvelsen støttede også regimentets enheder under 1. Brigade med alle

Føringsstøtteregimentets Venner

deres specialer og services, som der nu en gang skal til, for at alle de andre

Kontorvognene er klar til brug.

kan få deres virkeområder til at fungere fuldt ud. Vores enheder leverer i grove træk Internet og Intranet samt radio/mobiltelefoni – altså, de sørger for på hver sit område, at kommunikationen for alle enhederne i 1. Brigade kan virke og indsættes sammen. Soldaterne skulle under øvelsen opbygge, klargøre og indsætte de forskellige systemer, som føringsstøtten rummer til støtte for andre enheder. Øvelsen ændrede og udvikler sig – alle tilpasser sig Undervejs blev der indspillet flere elementer i øvelsen, så enhederne måtte flytte og forskyde til andre stillinger, og hvormed alle forudsætninger og opsætninger på udstyret ændrede sig,

Andre regimenter under brigaden deltog med deres "værktøj". så såvel brugerne som vores enheder skulle ændre og tilpasse sig. Hvis en kampenhed flyttede sig fra en skov til et bjerg eller en dal, eller for den sags skyld ind i en by bag store betonmure, så ændredes også deres signalforhold. Der er tusindvis af små ting, der kan påvirke pc’er, mobiler, netværk, sende- og modtageforhold, og selv, når alle enheder er på plads, kan der være forstyrrelser og udfald. Så man kan sige, at når det hele virker og der er lidt luft mellem opgaverne, så kan vores soldater slappe af, men ved de mindste forstyrrelser, går mandskabet straks i gang.

på vej på en løbetur i en ”pause”. Azim var en af fire, som dannede en CISgruppe med et sæt udstyr. Her havde oversergenten for denne gruppe og en anden gruppe taget fire mand med – to ”gamle” og ”to nye”. Det har bare vist sig, at det er en god måde at lære at identificere problemer, afhjælpe dem på almindelig vis, eller sammen at finde andre løsninger. De to grupper og deres kaptajn kunne fortælle om mange små funktionsfejl, men også at de vidste, hvordan de skulle løses, eller de ”gamle” havde i hvert fald en idé til at løse opgaven på en anden måde, varigt eller midlertidigt.

Sidemandsoplæring og vejledning På øvelsen mødte jeg bl.a. Azim, som er en af vores nyere soldater. Han var

CISGRP fra 2. CISKMP/2. Føringsstøttebataljon gjorde det bare godt. I en af grupperne var en nyere sergent

(2- år). Han fik sig en god snak med regimentsbefalingsmanden, der over en kop kaffe var med til at skitsere et muligt kommende uddannelsesforløb for den ”unge” sergent. Det er en ting, vi gør meget i ved regimentet. Det er dyrt at uddanne soldater, men det koster meget mere at lade være. Føringsstøtteregimentet har mange specialister, og der brug for ITsupportere og IT-teknikere i stor stil, men samtidig er det også vigtigt at uddanne sergent til oversergent, til seniorsergent og videre til chefsergent. De seneste år har vores befalingsmænd m. fl. fået mere og mere uddannelse og viden. Stillingerne og den nye teknologi kræver bare mere uddannelse, og den tilegnede viden er bare guld værd på alle niveauer. Her skal man også bemærke, at regimentet har mange meget positive ansatte, og at de uddannelser, som soldaterne i dag kan tilegne sig, er meget brugbare i den civile verden. Heldigvis

Forskellige antennetyper blev bragt i anvendelse under øvelsen.

Regimentsbefalingsmanden fik en uddannelses- og fremtidssnak med en af de nyere befalingsmænd. De seneste år er befalingsmændende blevet bedre uddannet.

kan vi konstatere, at det er ikke sådan, at når en soldat er uddannet til f.eks. ITsupporter, at så smutter han. Det er selvfølgelig set, at nogle forlader os et par år, men en del kommer også tilbage igen. Så det er dyrt at uddanne soldater, men det koster meget mere at lade være. De, der har været ude, og som kommer tilbage igen, har ofte også fået ny viden med, og et andet syn på tingene, så det er også sundt for helheden, at nogle kommer uden for hegnet og ser/ prøver livet der.

Føringsstøtteregimentets Venner

Til venstre ikke sløret helt færdigt - til højre er køretøjet næsten blevet væk Soldaten, gruppen, delingen, enheden og regimenterne var til eksamen Her var så regimentschefen, chefen for tjenestegrensinspektørelementet og regimentsbefalingsmanden rundt for på alle opgaveområder i vores regi at se, hvor vi kunne gøre det bedre, få afklaret udadtil og opadtil, hvem der gør hvad og hvornår; klarlægge og optimere alle processer i alle funktioner, hvor det ville give mening. På samme vis var det eksamensdag for alle de andre regimenter og deres bidrag til denne øvelse, som samlet set skulle certificere NRI 2021-bidraget, som 1. Brigade har ansvaret for at klargøre og uddanne.

doing” er en god måde at tilegne sig viden om udstyret og brugen, og på en øvelse har man bedre tid. Man kan blive ved til opgaven er løst, eller fejlen er fundet. Jeg talte kort med Azim før af-

slutningen, og han havde lært en masse. Ingen tvivl om at personlige erfaringer der kan deles på den måde, er guld værd for alle parter.

Succes er at finde fejl og rette dem inden det bliver alvor Nu ville alle så tro, at jeg her ville skrive, at alt bare virkede, og det var en hyggelig øvelse, men nej, det vil være for simpelt. Det, der er opgaven, er at få optimeret og tilrettet så meget som nu muligt. Der var flere små ting, som blev klaret nede på sidemandsoplæringen, men regimenterne imellem, og fra regimenter til Brigaden opstod der også flere ting, som skulle afklares, f.eks. hvem gør hvad og hvornår. Øvelsen gav anledning til mange diskussioner, men da det var den første større certificering i lang tid og også eksempler på måder, hvor regimenter og tjenester indbyrdes skal have afklaret opgaver og ansvar, behov, normering, præcisering og ansvar, så vi kan lære og blive bedre i vores inspektionspraksis. Denne øvelse var anledning til mange justeringer - og hen af vejen tilretninger. Men samlet set virkede det hele trods alt godt og effektivt. Sidemandsoplæring og ”learning by

Føringsstøtteregimentets Venner

Efterhånden som øvelsen blev optrappet, blev trafikken også mere intens ved kontorvognene. Myretuen var sat i bevægelse.

Daglig leder Lene Fibæk-Jensen, Danny, formand for veteranhjemmet og Alexander. Danny og Alexander overrakte en check på 15.000 fra udsendte på KFOR-Holdet.

Trekantens Veteranhjem fik 15.000 kr. fra EWKMP Man kan bygge et hus uden, at det føles som et hjem. Man kan sætte gips på et brækket ben, men man kan ikke se, hvordan den, man møder, har det indeni. Smerte er et fænomen - hvor ondt gør det indeni, og gør det ondt eller gør det knuder og vanskelige tanker? Vi er alle lige - lige forskellige! Af Føringsstøtteregimentets venner. Danny og Alexander – lige hjemkommet med KFOR-holdet i starten af februar. De blev sendt ud i oktober 2020, og de har haft en ”rolig tur”. Danny og Alexander er fra EW-Kompagniet, og de havde taget overskuddet med fra DANCON-marchen, der blev afholdt i missionsområdet. Det er mange penge for os Fra Trekantens Veteranhjem i Fredericia var bestyrelsesformand Bo Lundgreen og daglig leder Lene Fibæk-Jensen, der sammen modtog den store donation fra soldaterne ved EW-Kompagniet i Fredericia. Bo Lundgreen takkede mange gange og lovede, at pengene ikke ville indgå i den daglige drift, men ville blive brugt til en dagstur for brugerne af veteranhjemmet. Lene havde bagt kanelsnegle, og med

solens varme stråler kunne vi tage formiddagskaffen på terrassen. En flot tanke - og en stor tak til alle

soldater fra EW-Kompagniet og KFORholdet. Veteranhjemmet har i februar fået endnu et værelse til en fastboende, og det er et dejlig lyst værelse. Man kan sige meget, men veteranhjemmet i Fredericia har den rette atmosfære. Det er ikke et hus, det føles som et hjem. Man er hjemme, man kan mærke stedet – der er liv, sjæl og god atmosfære. Bo Lundgreen sagde tak med ordene: ”15.000 kr. er rigtig mange penge for os. I har driften dækket ind, så 15.000 skænket af soldater/veteraner til veteraner giver os bare så mange muligheder. Vi har talt lidt om, hvad vi kan gøre for pengene, og det bliver ikke noget over flere døgn, de fleste har det bedst med halv dags oplevelser eller lidt mere end det – og så hjem og sove i sin egen seng. Der, hvor de hver især har hjemme. Vi har hørt om Morud ved Odense, hvor der er en stor bisonfarm, der lyder som en god oplevelse, men der er også andre gode ting, man kan for så mange penge. Vi skal lige høre brugerne, og så skal vi se på transport – det er altid vores første udfordring, men det skal vi nok klare. Vi er i hvert fald meget taknemlige. Det er så dejligt, at der er nogen, der tænker på veteranerne. Så tusind tak igen til EW-Kompagniet og seneste KFOR HOLD – tak”. Efter checkens overdragelse viste Lene mig rundt i hjemmet, og der fik jeg det nye værelse at se, som er seneste skud på stammen, så nu kan der i kortere perioder hjælpes to af gangen. Det andet værelse er "udlånt". Foruden værelser er der et godt stort aktivitets- og mødelokale og et par store stuer. Det er blevet et dejligt sted, og i dag er der ro om veteranhjemmet. Det er tydeligt, at de har fundet sin plads og de har sin berettigelse. LL/RED

Det nyeste værelse på Trekantens Veteranhjem. Der er lyst og luftigt, ikke ret stort, men man kan have "sit eget" for en stund, og det har hjulpet mange.

Føringsstøtteregimentets Venner

Lommemærker/Læderlapper

Læs mere om produktet i Soldatens Medalje ABC, side 19. Priserne er vejledende og opdaterede priser findes på vores website jef.dk Antal

Vare nr. LM1 - LM4

500 stk.

Kr. 22,00

200 stk.

Kr. 24,00

50 stk.

Kr. 35,00

Opstart

Kr. 450,00

· Gratis hjælp til rentegning/design. · Hurtig leveringstid 3-7 uger (aftales altid på forhånd). · Mulighed for 3D prægning. · Alle priser er ekskl. moms. · Altid god og professionel service.

Skjold fra dag til dag

Stofmærker

Coins

Få styr på dine ordensbånd Scan koden eller brug dette link abc.jef.dk

SOLDATENS

MEDALJE ABC FRA JYDSK EMBLEM FABRIK A/S 2. UDGAVE

Sofienlystvej 6-8 · 8340 Malling T. 7027 4111 · jef.dk

Føringsstøtteregimentets Venner

Vagttjensten - 24 timer ad gangen. Det var kun godt, når de andre skulle ud i regn, sne og mudder.

Teenagesoldat i Telegraftropperne Af kaptajn (P), Søren Prip Pedersen.

Forord: I begyndelsen af 1950´erne indførte man mathordningen - som bl.a. indebar, at unge knægte kunne søge frivillig tjeneste ved udvalgte regimenter i en alder af 16 – 17 år. For Telegraftroppernes vedkommende foregik uddannelsen på Høveltegård nord for Birkerød. Søg ind til Hæren Indkvarteringen fandt sted i de røde tyskerbarakker, som tidligere havde rummet Schalburgkorpset, Hipokorpset og senere flygtninge fra Tyskland. Denne uddannelse fandt sted i perioden 1952 – 1960 og varede et år. Herefter blev mathordningen afløst af konstabelordningen, og alderskriteriet blev efter nogen tid hævet til 18 år. Hærkommandoen satte for Telegraftroppernes vedkommende en annonce i de landsdækkende aviser med teksten ”Søg ind til Hæren og bliv radiotelegrafist”. Den annonce reagerede vi på. I foråret 1956 blev vi indkaldt til session, som fandt sted på Kastellet i København. Efter nogen tid fik vi besked pr. brev om, at vi var optaget. De to regimenter var Jydske Telegrafregiment (JTGR) og Sjællandske Telegrafregiment (STGR). Vi skulle møde på Telegraftroppernes Befalingsmands – og

Mathskole (TBS&M) på Høveltegård 4. juli 1956. Indkvartering Vi mødte 36 elever. Da skoleåret var slut, var vi 23 tilbage. Vi blev indkvarteret i en rød barak, som lå parallelt med undervisningsbygningen og lige overfor. Undervisningsbygningen er den samme, som den, der ligger i dag, med de ændringer, der naturligt er sket i tidens løb. Da vi mødte, var den kun to år gammel og fremstod som ny. Vi fik tildelt tre 12-mands stuer, som var i barakken. Efter indkvartering blev vi linet op i tre geledder og budt velkommen af skolechefen oberstløjtnant (OL) H.V.F. Christiansen. Så var man kun et nummer Efter udlevering af udrustning fra depotbygningen fik hver tildelt et soldaternummer, som for hele holdet startede med 306 efterfulgt af yderligere tre tal (f.eks. 306210). Fremover blev vi kun tiltalt med de 3 sidste ciffer. F.eks. 210 ”Træd an”. Hermed var hele vores civile identitet væk. Tiltaleformen var ”De” med stort D og ”Hr.” ,og der skulle hilses på alle med stjerner, rosetter eller vinkler (Rosetter blev båret af overfenrik og fenrik). Den første tid gik med at lære de forskellige udrustningsgenstande at kende, lære at iklæde sig uniform M/44. Denne uniform var til pænt brug. Til daglig brug fik vi udleveret 2 sæt

Efter en hel dags røvtur er man bare gennemblødt, og der venter nu bare flere timer med rengøring og tørring af alt udrustning.

L E V E R A N D Ø R T I L D E T DA N S K E F O RS VA R

Mission critical training ... Anytime - Anywhere

IFAD leverer løsninger til træning i radiokommunikation, taktisk træning og FAC/AO træning.

Naval training – Close Air Support training – Radio Communication - Simulator, C2 and Sensor interoperability ... Anytime – Anywhere

IFAD · T: 63 11 02 11 · info@ifad.dk · www.ifad.dk

drejlstøj. Vi skulle lære at hilse, lære våbenbetjening (Garand-gevær M/50), lære de forskellige befalingsmandsgrader, og hvad der ellers hørte med til den første militære indlæring. De fleste af os var kommet direkte fra skolen og var i nogenlunde fysisk form, da vi mødte. Kæft trit og retning Omvæltningen fra det civile til det militære liv var alligevel en stor udfordring på grund af vores levealder.

Alene det at skulle vende sig til den militære omgangstone, som dengang var ”Kæft, Trit og Retning”, var en stor udfordring. Vovede man selv at komme med en form for initiativ eller noget, der kunne ligne kritik, var svaret hele skoleperioden igennem: ”De har selv søgt ind – og er velkommen til at søge ud igen”. Så var munden lukket på os. Uddannelse Uddannelsen var for cirka halvdelen af skoleskemaet forbeholdt det, vi havde søgt ind for, nemlig telegrafistuddannelsen. Denne bestod i hovedtrækkene af procedure, høring, morsning samt stationsbetjening. De første tre fag blev varetaget af radiolærer E. Klit-Madsen. Her lærte vi morsesystemet samt øvrige teoretiske undervisningsfag, der knyttede sig til denne uddannelse. Slutmålet var at nå en så høj hastighed, at de, der ønskede det, kunne søge ind på navigationsskolen. Stationsbetjening blev varetaget af OS V.B. Larsen (senere major og PSNOF ved STGR). Den øvrige del af skoleskemaet var eksercits, felttjeneste, gymnastik (herunder bajonetfægtning), vagttjeneste, skydning og telefontjeneste, som bl.a.

omfattede masteklatring, højbinding i telefonmaster med feltkabel, langs det danske vejnet. Dengang var telefonledningerne ikke nedgravet som i dag. Uddannelsen i felttjeneste var på niveau med fodfolkets sergentuddannelse og psykisk på et niveau højere, som blev understreget af det relative store frafald fra 36 til 23 elever. Samtidig skal man huske, at hvor de værnepligtige have en rekruttid på 6 måneder, varede vores et helt år. Masteklatring var et kapitel for sig. For denne uddannelse stod en OS, som alle frygtede. Lad os kalde ham ”Bisse Jacob”. Et af hans specialer var ”Englehop med geværet bag nakken”. Ti hop, så var man færdig. Hvor cafeteriabygningen står i dag, var der dengang græsmark. Her stod der en cirkel af seks - otte meter høje telefonpæle. Her lærte vi at klatre med fastspændte klatresporer monteret på begge ben og sikkerhedsbælte om livet, naturligvis under høje brøl fra ”Bisse Jacob”. Om vi tog skade af det år? Nej – det var tværtimod en god start på voksenlivet. Da uddannelsen var slut, underskrev vi et ansættelsesbrev som bandt os til to år ved et af de to telegrafregimenter.

Mathhold Juli 1956. >>

Føringsstøtteregimentets Venner

Gør brug af vores annoncører

CAFETERIAET PÅ RYES KASERNE "MORGENTILBUD" 10 friskbagte rundstykker for 50,Hent det i cafeteriaet! HUSK også mælk, smør, ost og pålæg.

- en moderne grafisk virksomhed...

Gerne forudbestilling på 23 30 78 02 eller mail til:

www.rosendahls.dk

Gandrup Bikes Cykler - salg og rep. Vi sælger, vedligeholder og reparerer alt i gængse mærker af cykler, elcykler og knallert 30/45 (samt de nye el-scootere) Butikssalg: Kildemoes, Everton, PGO m. fl.

Evt. afhenting/levering til hovedvagten på Ryes Kaserne

Medaljemarch 2. oktober

Gandrup Bikes, Danmarksgade 70 7000 Fredericia, tlf.: 7592 1515

Tilmelding NU: Send en SMS til: 61 68 11 68 med navn, antal og e-mail til fører.

I år er med "sølvmedaljer".

IRIS blomster Gothersgade 35, 7000 Fredericia 75 92 12 17 Blomsterbutik lige siden 1901

FÆSTNINGSBYEN FREDERICIAS VENNER Foreningen Fæstningsbyen Fredericias Venner arbejder for at fæstningsbyen Fredericia fastholder og udvikler sin status som garnisonsby. Ligeledes støtter foreningen op om fejringen af Fredericias mærkedage.

Føringsstøtteregimentets Venner

MEDLEMSKAB AF FF VENNER Der indbetales 50 kr. pr. år i kontingent via bankoverførsel til konto: 9570-11717608. Eller MobilePay til 16114 - husk at påføre både navn og mobilnummer på beskeden . Du udfylder indmeldelsesskema på foreningens hjemmeside www.ffvenner.dk På hjemmesiden kan du også læse mere om foreningens virke og arrangementer m.m.

Karriereforløb for befalingsmænd af sergentgruppen ved Føringsstøtteregimentet Hen over de seneste forsvarsforlig er dersket store ændringer i vilkårene for Forsvarets militære medarbejdere. Først blev tjenesteplaner, som anviste karriereforløbet for den enkelte medarbejder, afløst af et ansøgningssystem og dernæst blev de gamle kontraktformer afløst af nye former og endelig er videreuddannelserne for befalingsmand af sergentgruppen senest ændret til fordel for en ny frivillig Militær Akademiuddannelse (MAU).

Af chefsergent Michael Svendsen, regimentsbefalingsmand, Føringsstøtteregimentet. De ændrede vilkår har vakt bekymring blandt nogle af medarbejderne, fordi det f.eks. er blevet sværere at navigere i karrieremulighederne. Og ikke mindst de ældste befalingsmænd af sergentgruppen er bekymrede for sergentgruppens faglighed, fordi den nye MAU er frivillig, modsat de tidligere videregående uddannelser, hvis gennemførelse var en forudsætning for udnævnelse. Det frygtes derfor, at kommende overog seniorsergenter vil blive udnævnt udelukkende på baggrund af deres erfaring fra geleddet. Endelig er det en bekymring, at arbejdsgiveren måske vil have et så stort fokus på kerneopgaven, at det slet ikke vil blive muligt at gennemføre den nye MAU af hensyn til den daglige tjeneste. Med udgangspunkt i en befalingsmand af sergentgruppen fra Hæren vil jeg i denne artikel forsøge at kaste lys over, hvordan et muligt karriereforløb ved Føringsstøtteregimentet (FSR) kan se ud

og herunder, hvordan jeg ser den nye MAU gennemført. Flyvevåbnet forvalter i den forbindelse optagelse på MAU noget anderledes end både Hæren og Søværnet. Det fører i denne artikel for vidt at beskrive Flyvevåbnets forvaltning, som jeg derfor ikke vil behandle yderligere. Først vil jeg dog slå fast med syvtommersøm, at det jf. Hærens supplerende bemandingsvejledning (FKOVEJL H. 400-1), pkt. 7.3.4, er en helt klar målsætning, at Hærens seniorsergenter har påbegyndt MAU, inden udnævnelse i graden; en målsætning, som FSR i øvrigt støtter helt op om. Ved FSR mener vi nemlig, at den nye MAU er den professionsuddannelse, som sikrer, at fremtidens befalingsmænd af sergentgruppen opnår tilstrækkelig faglighed som militære mellemledere. Som befalingsmænd af sergentgruppen er man først og fremmest soldat og fører. MAU-forløbet gennemført over et vist tidsrum udvikler og danner således den militære mellemleders identitet. Har den fremtidige befalingsmand ikke gennemført denne uddannelse, så vil befalingsmanden opleve store mangler i sin identitet som soldat og befalingsmand i Hæren. Det fælles sprog og den kultur, som sergentgruppen tilegner sig under MAU, skaber den korpsånd, der skal sikre, at sergentgruppen også i fremtiden udgør Hærens rygrad. Det er derfor helt afgørende for Hæren, at sergentgruppen gennemfører MAU. Som et synligt tegn på uddannelsens vigtighed besluttede den nu tidligere chef for Hærkommandoen, generalmajor Lollesgaard, at uddannelsens studerende meddeles en tjenestefridag pr. fjernundervisningsuge til lektielæsning, hvilket må siges at være en meget fin gestus. Tjenesteforløb Det typiske tjenesteforløb ved FSR for en befalingsmand af sergentgruppen begynder, når sergenten har bestået den Grundlæggende Sergentuddannelse enten fra den almene sergentuddannelse (GSU ALM) eller den afkortede sergentuddannelse for stampersonel (GSU STP). Ideelt set tiltræder den unge sergent til tjeneste ved Uddannelseskompagniet, hvor sergenten herefter gennemfører en eller flere perioder med Hærens Basisuddannelse (HBU), hvorved sergenten opnår praktisk erfaring med og rutinering i ledelse, instruktørvirke og føring. Det har indtil nu været

vanskeligt at lade sergenter fra GSU STP gøre tjeneste i HBU, fordi regimentet har så hårdt brug for sergenter i Stående Reaktionsstyrke (SRS) og regimentets opbygningstakt i dette forsvarsforlig har ikke gjort det nemmere. Vi håber, at dette vil ændre sig, når regimentet kommer nærmere slutmålet ved udgangen af dette forsvarsforlig i 2024. Efter minimum et, men typisk flere, HBU-hold skal den yngre sergent fortsætte sin udvikling under Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU), hvor sergenten i højere grad selv vil være under uddannelsen end under HBU. Sergenten vil i løbet af de otte måneder i HRU således modtage uddannelse rettet mod FSR kerneopgave samt yderligere føreruddannelse, som skal medvirke til at udvikle sergentens lederegenskaber og faglighed over for stadigt dygtigere og mere professionelle underlagte soldater. I løbet af HRU kan sergenten søge sin første stilling i SRS via job-i-forsvaret på Internettet, som tiltrædes efter endt HRU. Søger sergenten ikke af sig selv en sergentstilling, vil regimentet tage hånd om at placere sergenten i en sergentstilling som gruppefører i SRS umiddelbart efter gennemførelse af HRU. Herefter vil sergenten gøre tjeneste i SRS og herigennem skabe sig en faglig identitet som professionel føringsstøttesoldat. Her er mulighederne ved FSR mange, som det er forsøgt anskueliggjort i figur 1. (Se næste side). For sergentgruppen (M2xx) i den røde boks er der således ti forskellige specialer, som man kan arbejde indenfor, f.eks. et CIS/IT-speciale, et sikkerhedsspeciale eller et administrativt speciale m.fl. I princippet søger man selv ledige stillinger, som man finder interessant. Men da karriereudvikling er en løbende proces, der optimalt sker igennem sparring og dialog med egen samtaleleder og nærmeste Command Team befalingsmand, så opfordrer jeg på det kraftigste til at bruge disse, da de enten har nyttig viden om regimentets specialer eller i det mindste kan henvise til nogen, der har. Såfremt man ikke får den forventede støtte fra sin samtaleleder eller Command Team befalingsmand, så kontakter man mig. I løbet af et karriereforløb er det hensigtsmæssigt at have arbejdet inden for flere specialer, så man opnår en vis bredde og et helhedssyn, som er gavnlige for den samlede opgaveløsning. Man bør måske endda på et tidspunkt i karrieren gøre tjeneste uden for regimentet, så man får erfaring fra helt andre myndigheder for herigennem at styrke sin faglighed yderligere. Mulighederne i Forsvaret er nærmest uendeligt mange, så også her bør man

Føringsstøtteregimentets Venner

Figur 1: FSR karrieremuligheder. søge råd og vejledning. For den nye oversergent kunne tjeneste som næstkommanderende i en HBU eller HRU deling være en oplagt mulighed i et til to år. Fra denne stilling vil oversergenten dels kunne virke som en stærk rollemodel for de nye sergenter qua sin erfaring fra SRS og vil herigennem medvirke til at udvikle disse i retning af SRS og dels udvikle sine egne kompetencer i at lede mellemledere. Hver stilling bør besættes i et tidsrum, som afpasses stillingens kompleksitet. For den yngre sergent vil et passende tidsrum være omkring to år, mens det for ældre befalingsmænd typisk vil være mellem fire og otte år, hvorefter det er tid til at prøve noget nyt. Arbejder man indenfor et særligt komplekst speciale, kan der være behov for at blive inden for dette i en længere periode, for at opnå en tilstrækkelig faglig dybde. I så fald bør det dog tilstræbes, at man besætter stillinger inden for specialet i forskellige enheder. Der vil for disse komplekse stillinger altid være tale om en afvejning af behovet for bredde versus dybde i stillingen. Dette skal man derfor også drøfte med sin samtaleleder eller sin Command Team befalingsmand i den gensidigt løbende dialog. Et muligt tjenesteforløb fremgår af den grønne pil i figur 2, idet der dog ikke er vist mulighederne i SRS, da disse som nævnt er meget omfattende. Udnævnelse De generelle kriterier for udnævnelse fremgår af Forsvarets Personalestyrelses vejledning for bemandingssystemet (FPSVEJL 401-1) samt de enkelte værns supplerende bemandingsvejledninger, som for Hærens vedkommende er FKOVEJL H.400-1. Udover at man naturligvis

Føringsstøtteregimentets Venner

skal opfylde de helbredsmæssige krav, skal man generelt have en passende mængde erfaring som befalingsmand inden udnævnelse til næste niveau. Tilstrækkelig erfaring skaber simpelthen den nødvendige platform af faglig dybde, som befalingsmanden skal stå på, når befalingsmanden efterfølgende skal vejlede og rådgive ikke blot de undergivne, men også den nye officer. Efter som udgangspunkt ca. fire års tilfredsstillende tjeneste som sergent, samt efter gennemført faglærerkursus, vil sergenten kunne udnævnes til oversergent og efter yderligere mindst seks til otte års tilfredsstillende tjeneste til seniorsergent. Endelig kan den meget dygtige seniorsergent udnævnes til chefsergent efter yderligere seks til otte år, men kun med i alt mindst 15-20 års tjeneste som mellemleder samt en gennemført uddannelse på uddannelsesniveau 5 efter kvalifikationsrammen for livslang læring, som i fremtiden typisk vil være den Militære Akademiuddannelse. Tjenestealderskriteriet kan dog undtagelsesvis fraviges efter en konkret individuel vurdering. Kontraktformer Den nyudnævnte sergent vil ved afgang fra GSU ALM indgå en såkaldt ”K4” kontrakt med Forsvaret, dvs. en fireårig korttidskontrakt, som omfatter ret til at gennemføre en civil akademiuddannelse, typisk i faget ”ledelse”, såfremt sergenten ønsker optagelse på Hærens Officersskole. Hvis dette ikke er tilfældet, fortsætter K4-kontrakten uændret indtil det øjeblik, hvor sergenten enten selv søger en sergentstilling i SRS via job-i-forsvaret eller, hvor sergenten gør opmærksom på, at sergenten gerne vil fortsætte i Forsvaret. I begge disse

tilfælde tilbydes sergenten en såkaldt ”langtidskontrakt” mhp. fastansættelse. Foretager sergenten sig ingenting, tilbydes sergenten ved kontraktudløbet efter de fire år ligeledes ansættelse på langtidskontrakt. Begrebet ”langtidskontrakt” kan umiddelbart lyde skræmmende for et ungt menneske, men det betyder som nævnt blot, at man tilbydes fastansættelse på overenskomstmæssige vilkår, og at man således kan fortsætte sin ansættelse i Forsvaret indtil det 63. år, med mindre man selv siger op inden da, eller gør noget helt usædvanligt dumt, som medfører bortvisning og/eller afskedigelse. Kontraktformer fremgår af den orange pil i figur 2. (Se figur 2 på næste side). Den stiplede K4-kontrakt indikerer, at der evt. kan fortsættes indtil kontraktudløb efter fire år som sergent. Uddannelse Der findes et utal af uddannelser i Forsvaret og det er helt umuligt, at skitsere dem alle på en overskuelig måde. I figur 2 er således blot medtaget de allervigtigste, som vil indgå i et typisk karriereforløb for en befalingsmand af sergentgruppen ved FSR. Under tjeneste i HBU og HRU vil den yngre sergent typisk skulle koncentrere sig om sin føreruddannelse som ”gruppefører”. Føreruddannelsen tilvejebringes af enhedens chef og sker således gennem ”on-the-job-training” i funktionen. I løbet af HRU vil sergenten blive præsenteret for en grundlæggende CIS-uddannelse, som er en indføring i føringsstøttevåbnets speciale. Denne grundlæggende CIS-uddannelse udgør et af tre ben i et nyt våbenkursus for mellemledere (VK/ML), som i skrivende

Figur 2: Eksempelvist karriereforløb for en befalingsmand af sergentgruppen. stund er under udarbejdelse ved regimentet og som alle befalingsmand af sergentgruppen ved FSR i fremtiden skal gennemføre for at sikre tilstrækkelig faglighed ift. våbnets virke. Våbenkursets anden del består af en grundig orientering om regimentets enheder og deres opgaver samt besøg ved disse, mens tredje og sidste del består af en særlig føreruddannelse med fokus på de aktiviteter som er nødvendige for at kunne opstille, operere og nedtage en føringsstøtteinstallation. Som nævnt tidligere skal sergenten gennemføre Faglærerkursus inden udnævnelse til oversergentniveauet. Da en stor del af regimentets oversergentstillinger omfatter funktionen ”IT-supporter” (IT-SUP), vil den typiske oversergent blive tilbudt denne uddannelse. Uddannelsen til IT-SUP gennemføres over en op til ca. toårig periode, som en vekselvirkning mellem tilstedeværelsesundervisning ved en civil erhvervsskole og praktikforløb ved egen enhed. Hvis man er over 25 år gammel og har mindst to års IT-relevant erhvervserfaring, kan uddannelsestiden i bedste fald reduceres til kun ni måneders uddannelse gennem en konkret individuel realkompetencevurdering. For enkelte særlige specialister kombineres IT-SUP uddannelsen med en overbygningsuddannelse til IT teknolog (IT-TEK), som varer yderligere ca. to år. Denne er ikke medtaget i figur 2. Som allerede nævnt findes der et hav af uddannelser i Forsvaret, som enten kan være et krav i den enkeltes funktion eller som blot kan være et tilbud.

Her skal blot nævnes nogle få som f.eks. skydelederuddannelse, CBRNuddannelse, førstehjælpsuddannelser, militær fysisk træner og mange, mange flere. Information om uddannelser og specifikke krav til din egen funktion skal ligeledes være en del af befalingsmandens løbende dialog og sparring med samtalelederen og enhedens Command Team befalingsmand. Et muligt forenklet uddannelsesforløb fremgår af den blå pil i figur 2, idet MAU dog behandles nedenfor. Den Miltære Akademiuddannelse (MAU) Som allerede nævnt skal MAU sikre den militære mellemleders faglighed. Hæren ser gerne på sigt, at Hærens seniorsergenter har gennemført en MAU. En MAU kan gennemføres over en periode på tre til seks år. Dette tidsrum giver nogle helt særlige udfordringer for føringsstøttebefalingsmanden, som ofte tillige skal gennemføre IT-faglige uddannelser. Det er derfor udtryk for rettidig omhu, såfremt den erfarne sergent gør sig nogle overvejelser om, hvordan en MAU kan tænkes ind i karriereforløbet, selvom uddannelsen ikke er et formelt krav for udnævnelse. En eksempelvis måde at gennemføre en MAU på, fremgår af figur 2 (blå pil), som jeg vil redegøre yderligere for nedenfor. Jf. studieordningen kan MAU søges, når sergenten har mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, dvs. efter to års tjeneste som sergent. Uddannelsen er målrettet den erfarne befalingsmand

af sergentgruppen reelt med lidt mere end to års erfaring. Et passende tidspunkt at påbegynde en MAU for en føringsstøttebefalingsmand vil være to et halvt til tre år efter udnævnelse til sergent, fordi der herved også vil være tid til at gennemføre et faglærerkursus inden evt. udnævnelse til oversergent. Det anbefales, at begynde MAU med det værnsfælles modul ”Ledelse af mennesker (LAM)” efterfulgt af der hærspecifikke modul ”Grundlæggende taktik i Hæren (GTH)”. Suppleret med faglærerkursus står sergenten herefter med en rigtig god ballast forud for udnævnelse til oversergent, idet de nævnte uddannelser i vidt omfang svarer til både indhold og niveau fra det gamle Videreuddannelsestrin I for mellemledere (VUT-I, ML), idet dog der er gjort noget mere ud af taktikken på MAU-modulet. Retfærdigvis skal det nævnes, at man under VUT-I, ML, gennemførte en skydelederuddannelse; denne er nu opdelt i to, hvor den ene del gennemføres allerede under GSU og den anden del gennemføres som en separat efteruddannelse. Efter udnævnelse til oversergent gennemføres som nævnt ovenfor typisk en IT-SUP uddannelse på op til to år. I denne periode er det ikke realistisk, at oversergenten samtidigt gennemfører moduler fra MAU. MAU må derfor genoptages når IT-SUP uddannelsen er tilendebragt efter op til to år. Her bør MAU gennemføres i flg. rækkefølge; det værnsfælles modul ”Ledelse i organisation (LIO)”, det hærspecifikke modul ”Hæren i krig (HIK)”, hvorefter der gennemføres enten

Føringsstøtteregimentets Venner

Brug de lokale håndværkere - der støtter os!

NU HEDDER VI NORTHCOM! www.erritsøtømreren.dk Erritsø Bygade 26, 7000 Fredericia Tlf. 51 20 86 01. CVR 2648 8885 Medlem af Garanti Byg

www.northcom.dk

u d e t s n a Vid at du k få:  Sandwich til 40, Dagens ret til 60,- (fra

kl. 17)  Få maden bragt ud -eller hent selv

Hele familien er velkommen! Og det er civile også! KFUM Soldaterhjem i Fredericia - Tlf. 75 92 04 40

Sct. Michaelis Kirke

- Føringsstøtteregimentets garnisonskirke

Styrk parforholdet

Ligesom en bil jævnligt skal til mekaniker, sådan har vores parforhold også brug for vedligehold. Derfor inviterer Sct. Michaelis Kirke alle soldater i FSR til:

Mig og min elskede

Halvårlige aftner med inspiration til parforholdet og parvis samtale i hyggelig café-stemning. Pris: 50 kr. pr person pr aften.

Par-tjek

2 x 1,5 times samtale med en parterapeut. Pris er 500 kr. Se mere på sct-michaelis.dk/parforhold eller kontakt garnisonspræst Kristoffer Simonsen (26507941 / krbs@km.dk)

TEL. & FAX 33 12 82 53 POSTGIRO NR.: 102-3071 D. B. 3001.3015-127201 E-MAIL: MWM@MWMORCH.DK

• • • • •

Gulvbelægning Gardiner Tæpper Trægulve Gulvafslibning

Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: 75 92 92 55 www.btgulve.dk info@btgulve.dk Besøg også BT-Gulves afdelinger i Fredericia, Kolding, Horsens, Skive, Middelfart, Ishøj, Køge og København

Føringsstøtteregimentets Venner

DK - 2000 Frederiksberg Dronning Olgas Vej 9, st. CVR. NR.: 89 69 70 18 WWW.ORDENSBAAND.DK

et ti ECTS-point FLEX-modul eller to 5 ECTS-point FLEX-moduler. Der udbydes i det kommende efterår et nyt værnsfælles ti ECTS-point FLEX-modul benævnt ”Sagsbehandling og forvaltningsjura (SBH/FORVJUR)”, som er et oplagt modul til kommende seniorsergenter, som skal lave sagsbehandling i en stab. Med modulerne LIO, HIK og SBH/FORVJUR vil oversergenten i vidt omfang have gennemført uddannelse, som i både indhold og niveau svarer nogenlunde til det gamle Videreuddannelsestrin II for mellemledere (VUT-II, ML), idet der dog mangler noget logistik, mens man til gengæld har fået væsentligt mere føring og taktik end på VUT-II, ML. Afslutning Jeg har i denne artikel forsøgt at skitsere, hvordan et eksempelvist karriereforløb for en befalingsmand af sergentgruppen ved FSR kan se ud. Der er ingen tvivl om, at det umiddelbart kan forekomme voldsomt og udfordrende, at befalingsmanden skal være under kontinuerlig uddannelse i op mod seks år foruden den grundlæggende uddannelse. Og her er uddannelsen til IT-TEK endda ikke tænkt ind i forløbet. Det må vi derfor danne os nogle erfaringer med i de kommende år. Forskning i hvad de nye unge generationer efterspørger i forhold til fremtidens arbejdsmarked viser i hvert fald, at de unge ønsker kontinuerlig personlig kompetenceudvikling og meningsfuld livslang læring, samt at have gode rollemodeller og mentorer at spejle sig i og være i løbende dialog med. Det kan vi i hvert fald tilbyde her ved FSR. Jeg skal afslutningsvis atter opfordre til, at du som befalingsmand af sergentgruppen indgår i en løbende dialog med din samtaleleder om din kompetenceudvikling og samtidigt bruger din Command Team befalingsmand som sparringspartner. Jeg har i den forbindelse en klar forventning til, at alle regimentets Command Team befalingsmænd byder sig til og er opsøgende i deres virke. Til hjælp i dialogen med din samtaleleder er vi i Command Team-kredsen ved at udarbejde et såkaldt ”kompetencelandkort”, som i grove træk anfører, hvilke uddannelser man bør gennemføre og i hvilken rækkefølge. Dette inspirationsværktøj forventes færdiggjort i løbet af maj måned i år. I næste nummer af Telegrafen vil jeg behandle karriereforløbet for konstabelgruppen (M1xx).

Foråret så sagte kommer KFUM med i felten - selvfølgelig Ud over Soldaterhjemsaftenerne er vi blevet bestilt til at køre på skydebanen, hver gang HBU’erne er derude. Det er rigtig dejligt igen at kunne lave soldaterhjemsarbejde. Vi trives fint med arbejdet og er glade for, at vi kan gøre det, på trods af den nedlukning vi lige nu ligger under for. Og hvis det faste personel har ønske om en Kufvogn på skydebanen, er vi altid villige, hvis bare den bliver bestilt dagen før. Vi skal have lidt tid til at bestille varer hjem, nu hvor der ellers ikke sker noget på selve Soldaterhjemmet.

Kuf-fatter, kaffe, Te og kage - så er der ingen, der kan klage.

Af værtsparret Helle og Bruno på KFUM's soldaterhjem. - og med forårets komme, kommer også det nye værnepligtshold. KFUM’s Soldaterhjem er stadig Coronalukket, men det skal jo ikke gå ud over det nye HBU hold. Af den grund kontaktede vi regimentschefen for at spørge, om vi måtte benytte fritidsområdet ved messerne til at afholde nogle soldaterhjemsaftner. Dette blev mødt med stor velvilje. Små KFUM arrangementer i messen Samme dag havde vi et bekræftende svar, og så gik vi i gang. Der skulle aftales med Uddannelseskompagniet hvilke aftner, der kunne blive tale om i forhold til øvelsesplanerne, og hvad disse aftner skulle indeholde. 8. marts kunne vi så holde tre introduktionsmøder af 45 min. varighed. Der blev serveret kage og en sodavand, og der kunne også fås kaffe og te. I den følgende uge blev der afholdt tre Soldaterhjemsaftener for de tre delinger adskilt. Som vi oplevede det, virkelig gode og hyggelige aftener med grejsalg, brætspil, gratis kage, kaffe og te - denne underligt tynde drik, opfundet i asien og introduceret af englænderne. Den har vundet stort indpas hos de unge mennesker, så vi havde for lidt vand til te og alt for meget kaffe den første aften. Det blev dog justeret ind til de efterfølgende aftner. Der er nu holdt tre soldaterhjemsaftener og et forslag er sendt til de cyberværnepligtiges foresatte for også at tilbyde dem en aften nu og da.

Flere veterantilbud er på vej Soldaterhjemmet er som sagt fortsat lukket. Vi har samme retningslinjer som caféer og restauranter. Dermed er vi nogle af de sidste, der bliver genåbnet. Vi ligger dog ikke på den lade side. Der er i øjeblikket et par veteraner, der bor på Rekreationen, og der er flere veteranarrangementer i støbeskeen. Vi er bl.a. i gang med at forberede nogle klubaftener for voksne børn af veteraner. Desuden tænker vi i børneklub. Walk n´talk er genoptaget efter en længere pause, og et samarbejde med veteranhjemmet, hvor vi bl.a. deler hinandens arrangementer, er også godt på vej. Vi har ansat en veteranmedarbejder til 16 timer om ugen, som skal prøve at få endnu mere kontakt ind i veterankredse, kommuner og andre aktører på veteranområdet. Vores mål er at få så meget samarbejde som muligt med de mange aktører, der er i og omkring Fredericia og derigennem støtte veteranerne. Der bor også to konstabler for tiden. De har fået et kortvarigt lejemål, da vi fortrinsvis lejer værelserne ud til veteraner. I løbet af sommeren vil vi forhåbentligt kunne deltage i 6. julidagene. Og til medaljemarchen 2. oktober vil du kunne møde os på to af rasterne, dels med kufvognen og dels med en vandpost ude på ruten. Vores grejbutik er blevet udvidet, så det nu er muligt at købe grej, der henvender sig til den professionelle soldat. Vi har endvidere næsten dag til dag-levering fra vores leverandør, så det vi ikke har, det skaffer vi hurtigt. Og du sparer fragten. Coronalukningen får jo heldigvis en ende. Når det sker, vil vi igen være åben om aftenen, så man kan komme ind og få dagens ret, eller en af de mange fastfood- retter vi også leverer. Følg med i vores opslag på Facebook eller på KFUM’s Soldaterhjems hjemmeside, og se, hvad der sker.

Føringsstøtteregimentets Venner

Personelnyt

S.S. Lønbæk, nu seniorsergent.

Arbejdsmiljørådgiver, seniorsergent Frederik Hansen Bech fra Garnisonsstøtteenheden, kunne fejre 40 års jubilæum 1. april. I den anledning fangede oberst Henrik Graven Nielsen ham uventet under et møde om arbejdsmiljøopgaverne ved Føringsstøtteregimentet.

40 ÅRS FORTJENSTTEGN Hendes majestæt Dronningen har benådet chefsergent Leif Hjørringgaard med Forsvarets Fortjenstmedalje i Sølv fra den 26. marts at regne. Medaljen gives for fast, tro og vandelsfuld tjeneste gennem 40 år.

UDNÆVNELSER Følgende er udnævnt generalløjtnant: Chef for Hærkommandoen generalmajor Michael Lollesgaard er blevet udnævnt genralløjtnant fra den 1. april, og forlod dermed Hærkommandoen, da han er dpeget som den næste chef for styrkerne i Irak.

A.S. Vesterlund, 1. Føringsstøttebataljon, 12. marts. Følgende er udnævnt sergent: J.L. Racey, 1. Føringsstøttebataljon, 15. februar. Følgende er udnævnt korporal: N.S. Randklit, 1. Føringsstøttebataljon, 19. januar. Følgende er udnævnt overkonstabel: J. Jørgensen, 2. Føringsstøttebataljon, 15. februar, TILMELDING NU, SMS NAVN og ANTAL TIL 6168 1168

Følgende er udnævnt seniorsergent: S.S. Lønbæk, CS-Bataljonen, 11. marts Følgende er udnævnt oversergent:

Føringsstøtteregimentets

Medaljemarch 2021 I år er med "sølvmedaljer" Danmarks flotteste march.

Lørdag den 2. oktober Ryes Kaserne, Treldevej 110 7000 Fredericia

Chefsergent Leif Hjørringgaard.

"Føringsstøtteregimentets Venner" arrangerer igen i år Føringsstøtteregimentets Medaljemarch.

40 ÅRS JUBILÆUM Følgende har været ansat i Forsvaret i 40 år: Arbejdsmiljørådgiver, seniorsergent F.H. Bech, Garnisonsstøtteenheden, 1 april.

Start og mål er på Ryes Kaserne Det skal være hyggeligt, og der er ruter på 5, 8, 12 og 20 km. Der er tre rastesteder. Turen bliver lige så flot som sidste år - 12 km (er stranden, havnen og volden rundt).

Nu tre-stjernet general. Generalløjtnant Michael Lollesgaard holdt en lille reception for de nærmeste chefer og kolleger. Tillykke fra alle ansatte ved FSR.

TELEGRAFEN har modtaget følgende personeloplysninger for perioden 1. Februar til og med 1. april. Alle enheder, sektioner og enkeltpersoner opfordres til at sende personelnyt/foto via mail til telegrafen@outlook.dk. Ønskes fotokredit bedes det anført. Føringsstøtteregimentets Venner

Vores annoncør gennem 10 år har nu udvidet VVS- og teltudlejningsfirmaet med ALT I VARMEPUMPER - Nyt navn -

Luft-til-vand

Varmepumper

med tilskud!

til » Tilskud energiforbedringer

Priser fra

, 0 0 0 . 5 7

Du kan få tilskud svarende til op til 30% af investeringen for energiforbedringer af helårsboliger fra den såkaldte Bygningspulje. Du kan bl.a. søge støtte til bedre isolering eller konvertering til varmepumpe.

Nabotilbud

÷5%

sparenergi.dk

Spar penge med en ny varmepumpe – med tilskud Der kan være mange penge at spare ved at få installeret en ny luft-til-vand varmepumpe. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

Mark Mikkelsen Mobil: +45 24 41 62 42 E-mail: mark@losona.dk

Lån op til 75.000 kr. rentefrit over 60 månder Nabotilbudidg have

boen og Skal både na , epumpe af os installeret varm isen! år vi 5% af pr samtidig, så sl

EVENT - UDLEJNING

ENERGI - TEKNIK

Pjedstedvej 106 | DK-7080 Børkop | Tlf: +45 75 93 05 27 | Mail: info@losona.dk Føringsstøtteregimentets Venner

Skab operationel værdi her og nu. Systematic har stor erfaring med deployering af Command & Control løsninger til kunder i en lang række lande og tilbyder services i alle projektets faser. Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe operationel værdi gennem dit C2 projekt her og nu. www.systematic.com/defence

i k re r V i fo r s rhver v og s å e

GF er ejet af medlemmerne Det gør faktisk en forskel for dig! Du får del i årets overskud: Alle medlemmer lægger penge i en pulje, som går til at betale de skader, der kommer. Når året er omme, deler vi det overskud, der er til overs. Ingen aktionærer skal nemlig tjene penge på os. Læs mere på www.gftrekantomraadet.dk GF TrekantOmrådet Strevelinsvej 14, Erritsø, Fredericia · Butikstorvet 6B, Billund · Tlf. 75 92 36 55

Returadresse: FSR-Venner, Treldevej 110 , 7000 Fredericia.

Systematic Services