Tre nye ansigter i administrationen

Af projekteder Jeanette Ørskov Pedersen, Ledelseelementet, Garnisonsstøtteenheden, Føringsstøtteregimentet. Ovenstående har været sigende for hverdagen, siden de tre nye i administrationen startede henholdsvis 1. april og 1. maj. Jeg har fået fornøjelsen af at snakke med dem på nogle af onlinemøderne. Jeg glæder mig meget til at Tiden går meget langsomt Det er mildest talt en meget usædvanlig tid, vi siden marts måned har levet i og med. At blive sendt hjem fra sin arbejdsplads med fuld løn er nok noget, de færreste nogensinde ville tro på skulle ske. I første omgang er tanken da ikke dårlig, men som tiden har sneglet sig afsted på hjemadressen med en enkel bærbar PC som arbejdsplads på spisebordet, så længes man da efter både Ryes Kaserne og ikke mindst kollegaer.

Uddannet til udsendelse Men helt inaktiv har jeg dog ikke været, da jeg skal udsendes med OIR12 til Bagdad fra forventeligt midt oktober 2020. Jeg har derfor tilbragt en del uger i Vordingborg grundet uddannelse. Ikke al uddannelse har haft mulighed for respektfuld COVID-19 afstand. Eksempelvis var der fuld knald på vores TSE-uddannelse (Førstehjælp) uden behørig afstand. Når en lyskeforbindelse skal lægges, så må man ikke være sart. Dog blev der ikke sparet på spritten.

Kontorarbejdet klaret i et vist omfang Arbejdsbyrden på ”kontoret” er faldet meget, men vi får da stadig en del rejser ind, som skal afregnes. Morgenmøderne afholder vi stadig hver morgen kl. 08.00, nu dog på VTC. Det har da også været rart at se de andre, så man ikke følte sig helt isoleret. Det største problem med en hjemmearbejdsplads har været arbejdsstillingen. At sidde på en spisestol flere timer ad gangen gør bestemt ikke noget godt for lænden. Så det er blevet til en del ”yoga” på stuegulvet med stor interesse for vores hund. I uge 23 startede vi op igen i ADM - stille og roligt. Vi startede med at møde ind forskudt af hinanden på kontorerne og kun en eller to dage i

- et stort skulderklap at blive en del af Forsvaret

"Hver morgen kl. 08.00 har jeg fornøjelsen af at se mine nye kolleger på et kamera, til morgenmøde. Det er rigtig hyggeligt, at få startet på den gode måde synes jeg. De ser glade og venlige ud på afstand, så jeg håber, de også er sådan i virkeligheden. Ej, spøg til side. Jeg glæder mig rigtigt meget til at kunne starte op fysisk, så jeg kan få en fast rutine og komme lidt væk fra hjemmet igen".

ugen. Jeg glæder mig til, at alt bliver "normalt" igen. møde dem, når vi nu så småt åbner op igen. Jeg har heldigvis fået lov til at snakke lidt med dem om deres tanker og forventninger til Forsvaret og til jobbet i Føringsstøtteregimentet, og hvad deres kommende kolleger kan forvente. Hvad er jeres forventninger til at blive en del af administrationsteamet?

Jeg er næsten vokset op på kasernen "Udover at være fedt at have fået stillinSophie er "vokset op" på Ryes Kaserne og er nu ansat her.

gen, er det også med en hvis æresfrygt, at jeg (Sophie red. ) går til min nye rolle. Jeg er ”vokset op” på Ryes kaserne og er kommet her, siden jeg var ganske lille. Mine forældre mødtes som soldater på Ryes Kaserne tilbage i 80’erne. Og da

min storebror også valgte at gøre karriere i Forsvaret, kunne jeg godt mærke, at det også trak i mig. I det hele taget har Forsvaret fyldt meget i mit liv, fordi en stor del af mine forældres omgangskreds stammer fra soldateriet. Min massør er deres gamle soldaterkammerat, min kørelærer var en gammel soldaterkammerat, min mors bedste veninde er en gammel soldaterkam

Sandra sætter familien meget højt, og oplevelser med sønnen står øverst på listen over gøremål.

merat. Som lille syntes jeg, at det var underligt at andres fædre ikke gik med grøn uniform. Med de ting i bagagen er det særligt vigtigt for mig at gøre et godt stykke arbejde og være dygtig til det, jeg laver herinde".

Sandra er helikoptermekaniker "Jeg (Sandra red.) kommer fra et job i Karup, hvor jeg har været siden 2011. Her har jeg gennemført FBU, taget flymekanikeruddannelsen og dernæst arbejdet som helikoptermekaniker på Fennec-helikopteren. Det var tid til at søge nye udfordringer, men alligevel var jeg ikke helt klar til at slippe min uniform og Forsvaret, som jeg altid har været utroligt glad for at være en del af. Jeg bor i Brejning med min mand Ole, der arbejder ved NAOC, Flyverkommandoen, i Karup. Vi har tilsammen 3 drenge i alderen 2 (Oscar), 5 (Oliver) og 9 (Tom) år. En hver fra tidligere og en sammen. Familien betyder alt, og det var også en stor grund til, at vi sidste år flyttede til Brejning og kom tættere på vores familie. Jeg er født og opvokset i Brejning, så for

Jannie bor i Fredericia på 10. år "Jeg (red. Jannie) havde fra november sidste år til og med januar æren af at møde en masse dejlige mennesker – nemlig da jeg var i praktik i GSE så det var dejligt, da der kom en elevstilling på kasernen. Jeg er en kvinde på 32 år, der flyttede til Fredericia fra Nordsjælland for lige knap 10 år siden. Jeg bor sammen med min kæreste, vores to fælles børn og vores hund. Mange vil nok mene, jeg er underlig, når jeg siger, jeg savner alt naturen fra min opvækst, der er jo masser af grønne områder i Fredericia. Men jeg er vokset op med at man giver hunden snor på og så går man bare lige over i skoven, ned til søen eller ud til markerne, dette selv med en lille hund. Nu er jeg, for at gå sådan en tur, nød til at køre efter det, så det bliver som regel kun, når vi besøger familie på Sjælland ".

Hvad har I af forventninger til den fysiske opstart på kasernen? " Jeg (red. Sophie) glæder mig til at få mine egne arbejdsopgaver og udfordrin ger, som jeg kan fordybe mig i sammen med min mentor Lars. Som tingene har været med Covid-19, er det meget begrænset, hvad jeg har lavet af reelt arbejde indtil videre, men jeg er i gang med FELS og synes egentligt selv, at jeg har ret godt styr på det. Jeg er meget grundig, så der er nogle kurser, der tager noget lang tid, og som måske ville være nemmere at for

Jannie har haft sin praktik i Garnisonsstøtteenheden. stå, hvis det var noget, jeg kendte fra hverdagen". "Ja, det bliver godt, når vi kan komme på kasernen allesammen, så vi rigtig kan komme i gang med arbejdet. Det har været lidt underligt at starte under Corona, da det er svært sådan rigtigt at lære noget, når man ikke kan kigge over skulderen og få den læring med.

Jeg (Jannie red.) glæder mig til at lære en hel masse om, hvordan offentlig administration i et hektisk miljø er, når man ikke kan vide sig sikker på, at tingene er, som de var i går. Jeg glæder mig også virkelig meget til at få en masse gode stunder sammen med mine kolleger, nogle gode grin og to gode år sammen, hvor de lærer mig alt, hvad de kan . "Det har naturligvis været lidt anderledes at møde ind 1. maj på stort set en tom kaserne, kun møde tre af mine kommende kolleger (Mogens, Henrik og Karin) og køre hjem med den bærbare, som har været mit daglige selskab lige siden.

Jeg (Sandra red.) glæder mig også til at komme i gang – at blive udfordret fagligt på en helt ny måde. Det er, på trods af at være værnsfælles, også et nyt værn med mange nye ord, anderledes opbygning og forkortelser. Derfor har jeg faktisk lavet mig en lille bog om forkor telser, som jeg kan slå op i, når jeg er helt lost. Jeg kommer fra et flyoperativt område, hvor hovedbeklædning ikke er tilladt. Derfor har jeg brugt meget tid de sidste to uger på at forme min meget lidt brugte baret, så det ikke er alt for tydeligt, at den har ligget ubrugt i mit skab i mange år. Fagligt har jeg stadig en del at lære i det nye job, men jeg er super motiveret og synes, det bliver spændende, når jeg kan komme til at bidrage lidt mere end nu. Jeg har muligvis en lidt plat humor, men det er nok, en arbejdsskade, jeg har med mig fra Karup".

Hverdagen er tilbage " Med restriktioner er det nu endelig blevet hverdag igen (Sandra red.). Jeg har har nu mødt alle tre fra kontoret, og jeg er sikker på, at vi nok skal få en masse gode snakke og grin sammen. Og der er ingen tvivl om, at de føler sig godt hjemme, så slutkommentaren ”jeg er faldet virkelig godt til, og nu er jeg bare ked af, at min elevstilling slutter efter to år”.