Telegrafen nr 5 2014 by Telegrafens Venner

Udgives af Telegrafens Venner

2. årgang

Telegrafregimentet er nu værnsfælles

Nr. 5 September 2014

INDHOLD

UDGIVES AF TELEGRAFENS VENNER Adr.: Treldevej 110, 7000 Fredericia. Ansvarshavende redaktør Henrik Schiøler Telefon 7282 6110. REDAKTIONEN Korrektur: Generalmajor I. J. Bager. Pens. overkonstabel af 1. grad C. E. Jensen. Overassistent Bente Nielsen. Redaktør af nyhedsindlæg fra Telegrafregimentet: Overkonstabel af 1. grad L. Lindholm - tlf. 7282 6113. TRYK Rosendahl's PRINT • DESIGN • MEDIA Landbrugsvej 20 • 5260 Odense S ISSN 0909-8267 ADRESSEÆNDRING MEDELMSSKAB - STØTTE og BIDRAG: Et medlemsskab koster 150,- kr./år. Alle medlemmer får TELEGRAFEN sendt til privatadressen. Ønsker du at tegne et medlemsskab eller at støtte Telegrafens Venner, så send en mail til: telegrafen@mil.dk. OPLAG TELEGRAFEN udkommer seks gange årligt i ca. 1.800 eks., heraf 850 stk. som trykte blade og de øvrige som e-blade. De trykte blade overdrages Telegrafregimentet, som fordeler det til alle regimentets militær- og civilansatte på Ryes-, Bülows og Haderslev Kaserner samt til udsendte i ind- og udland. Telegrafregimentet fordeler også bladet til andre enheder, myndigheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner, politikere og andre samarbejdspartnere. DEADLINE Sidste frist for indlevering af indlæg til næste nummer er den 3. oktober eller efter aftale. Telegrafens Venner er en forening, der ved annoncesalg, medlemsskab og frivillige bidrag udgiver TELEGRAFEN. Formålet med TELEGRAFEN er at informere og oplyse om Telegrafregimentets daglige virke, gøremål, opgaver og visioner. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i artiklerne, er ikke nødvendigvis sammenfaldende med Telegrafens Venner eller Telegrafregimentets meninger og holdninger.

165 år efter slaget ved Fredericia

Fra Fredericia - til Szczecin

NATO genindfører HF

NY pressemand i Haderslev

Hvorfor nu det

Endelig i gang

En kanon historie

OBERSTENS SIDE

Har føringsstøtten udviklet primadonnanykker

Ole Christen Christensen døde

Danske Division på øvelse

Måleopgave i Kaia

Personelnyt

Forsidefoto

Forside: Telegrafregimentet er nu værnsfælles. Det blev oberst Susanne Bach Bager, der blev den første regimentschef for det "nye" Telegrafregiment, der nu skal vise vejen frem indenfor kommunikation på alle plan i Forsvaret. Læs mere på side 14.

Fotokredit: Navngiv indsendte foto, som du ønsker, fotokreditten skal være.

Læs TELEGRAFEN som E-blad: www.issuu.com/telegrafen

Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

Telegrafens Venner

GOTHERSGADE 10 · FREDERICIA · TLF. 75 92 37 00 · WWW.SPORTMASTER.DK

Bajonetangreb - episode af slaget ved Fredericia 6. juli 1849. Maleriet hænger på Frederiksberg Slot (Hærens Officersskole).

165 år efter slaget ved Fredericia 5. og 6. juli er de historiske dage, hvor Fredericia fejrer det sejrrige og meget snedige udfald fra Fredericia, som fik stor betydning for Danmarks historie. I år var ingen undtagelse, men dagene faldt på en lørdag og søndag, så mange af byens borgere havde weekend og kunne deltage.

Af Telegrafens Venner. Det er weekend og alligevel er soldater fra Telegrafregimentet på arbejde. Den 5. og 6. juli i år faldt i en weekend. Det gør, at soldaterne skal ekstra på arbejde, men det betyder også, at byens borgere har fri og kan deltage i de mange ting der sker, som samlet set går ud på at genfortælle byens historie fra tiden 1849, hvor krigen rasede her i byen. Det var dengang, at general Frederik Bülow og general Olaf Rye med flere fik trukket de angribende styrker mod nord og med planer om at sejle vore soldater ned langs kysten og ind i Fredericia igen for på den måde at have mange flere soldater indenfor voldene som var fæstningens område. Tilsvarende blev soldater under ledelse af general Chr. De Meza sejlet ind fra syd. Da soldaterne var på plads, gjorde man et samlet - kraftigt og meget voldsomt

udfald - mod den noget mindre belejrende styrke, der blev overrumplet og slået tilbage. I bajonetkamp Datidens krig var med våben, der ikke var så træfsikre, som vi ser det i dag. De havde heller ikke magasiner med flere skud. Der var et skud i bøssen, og derefter var de kæmpende soldater ofte så tæt på fjenden, at kampene blev afgjort med bajonetter. Dem, man kæmpede imod, så man i øjnene, når man dræbte dem. Det var mand mod mand, og mange har i tiden efter beskrevet de voldsomme krigshandlinger i tekst og på malerier. Det var uhyggelige lune juli-aftener blandet med blod, død og rædsel. Et af de bedre malerier, som kan beskrive de rædsler, som soldaterne oplevede, hænger på Frederiksberg Slot, der i dag er officersskole for hærens officerer. Maleriet hedder "Bajonetangreb" og viser de danske styrkers udfald, hvor de efter geværskuddene er så tæt på den fjende, der kæmper for at frigøre hertugdømmerne fra dansk overhøjhed, så det er mand mod mand - og bajonetterne, der afgjorde det. Skrækindjagende må det have været for de fjendtlige styrker at blive overrumplet af en pludselig angribende styrke, der gjorde udfald og nu angreb dem, uden at de var forberedt til kamp denne 6. juli nat for 165 år siden. Har vi lært noget af historien Jeg tror, at vi som samfund og danskere

lærte noget dengang. Jeg tror, at de, der døde dengang, ikke døde forgæves. Mange hundrede mistede livet, og deres kære betalte prisen. De mænd, fædre, sønner og brødre, der ikke kom hjem igen, betød, at mange familier måtte ændre deres liv, for det var mændene, der havde forsørget familien, og det var deres opgave at passe dyrene, markerne eller de håndværk, som var levegrundlaget for familierne. Så ikke nok med savnet og fraværet for nogle, så betød det fattigdom og meget svære tider, når man mistede en eller flere af

Den Gamle Vagtstyrke gør sig klar fra morgenstunden den 5. juli.

Telegrafens Venner

Flot ser det ud, og stemningen kommer sammen med mørkets frembrud den 5. juli om aftenen efter klokken 22.00, hvor fakler tændes, og soldater går gennem byen. mændene i familien. Det gjaldt selvfølgelig også de fjendtlige faldne - deres efterladte var ligeså dårligt stillede, og de faldnes jordiske rester kom aldrig tilbage. Mange blev stedt til hvile i massegrave, som det også skete på Michaelis Kirkegård. Alle disse voldsomme hændelser, der lå bag det, at vi i Danmark kunne fortsætte med at have vores frihed, blev grundlaget for at fortælle børnene om deres mistede. Det var med til at forklare, at krig skal være sidste udvej - og det var med til, at vi alle sammen som små blev trukket med ind for at se soldaterne og se fakkeltoget, sørgemarchen og senere sejrsmarchen. Det var også med til, at vi igen tog vores

børn med ind for at se soldaterne - både de nye og de gamle af slagsen. Nu ser vi så "vores børn" inde i byen med deres børn. Vi har lært noget, og det med krig blev igen nærværende tilbage i starten af 90'erne. Vi har set familier, der har betalt den højeste pris - at en i familien mistede livet. 2014 - 165 år efter I år så vi CIS-Bataljonen og Staben som de store enheder, der marcherede rundt i byen. Vi så Hovedkvartersbataljonen og CIS-Bataljonen stille op med køretøjer og udstyr i anledningen af hærens 400-års jubilæum, og de fik fortalt om nutidens tekniske telegrafsoldater og deres arbejde. Vi så Electronic Warfarekompagniet

klare søndag morgens march gennem byen med en eksemplarisk eksercits. Jo, vi kan godt være vores soldater bekendt. Til at skabe rammerne og den rigtige stemning havde vi Slesvigske Musikkorps (SMUK) og ikke mindst Fredericia Postorkester, der ikke var ramt af 11-timers reglen.De var med overalt og gjorde en fantastisk god reklame for det "nye" Post Norden, og netop fordi de her dage faldt i weekenden, så stillede alle postorkesterets medlemmer op til alle de steder, hvor 6. juli komiteen og Fredericia kommune havde ønsket det. Fra den ene ende af byen til den anden og med i marcherne. Jo, de var en stor del af den lyd, der lægger rammer under såvel sørgemarch som sejrsmarch.

Her skal jeg selvfølgelig også nævne Hans Excellence grev Ingolf og grevinde Sussi, som velvilligt stiller op hvert år. En journalist fra Fredericia Dagblad spurgte grev Ingolf: "Hvordan kan det være, at de kommer her så trofast år efter år"? Til det svarede Grev Ingolf friskt: "Det er et fantastisk arrangement, og det her er min garnisonsby, så selvfølgelig møder jeg op". Netop det, at greveparret møder op, er en blåstempling af arrangement, og

L E V E R A N D Ø R T I L D E T DA N S K E F O R S VA R

Mission critical training ... Anytime - Anywhere

IFAD leverer løsninger til træning i radiokommunikation, taktisk træning og FAC/AO træning.

Naval training – Close Air Support training – Radio Communication - Simulator, C2 and Sensor interoperability ... Anytime – Anywhere

Electronic Warfarekompagniet hører til hos os på Ryes Kaserne, og de er superprofessionelle og en væsentlig del af dagligdagen i garnisonen.

Telegrafens Venner

IFAD · T: 63 11 02 11 · info@ifad.dk · www.ifad.dk

Stabschef oberstløjtnant Hans Teglers havde kommandoen. Hans formåede endnu en gang at overdøve marchmusikken, publikum og kirkeklokkerne med sin klare meget høje røst og tydelige kommandoer.

det betyder meget for et sådant arrangement med greveparrets støtte og opbakning. Synlige politikere Kommunens byrådsmedlemmer møder også op. Man kan sige, selvfølgelig skal bormester Jacob Bjerregaard være der, men det var næsten hele byrådet, der mødte frem. Alle partier var repræsenteret, og det er deres bidrag hver især - fra Susanne Eilersen, Turan Savas, Lars Ejby, Henning Due Lorentzen til vores tidligere kollega Ole Steen Hansen, der er med til at gøre disse dage til noget helt specielt. Det er vores - soldaternes, byens borgere og byrådets måde at fejre friheden på, men også for at ære de, der betalte

den højeste pris. De, der var med dengang til at skaffe fred - og de, der er med i dag - til at sikre fred. Det her er to dage hvert år, hvor vi alle i byen har chancen og pligten til at fortælle vores historie videre til de næste generationer. Vi har aldrig tidligere haft et så synligt byråd, som vi har nu, og vi har aldrig haft soldater, der har gjort sig så synlige, som de gjorde i år. Den Gamle Vagtstyrke En ting, der hører disse dage til, er Gammel Vagt. Der er soldater nok, der gerne vil være med i styrken, men den har været lidt for lavt prioriteret i vores enheders dagligdag, men betydningen af deres arbejde disse to dage og den opmærksomhed, de er med til at skaffe

for såvel Telegrafregimentet som for Forsvaret som helhed, den tror jeg ikke helt, man forstår ude i enhederne. Det koster selvfølgelig timer at sætte soldater til dette, men værdien af udbyttet overstiger udgifterne. En sidegevinst er det netværk og de nye kontakter, der knyttes på tværs af alle enheder på kasernen. Stor tak til alle soldater i Gammel Vagt. Regimentet kan være stolt af jeres indsats og uanset, hvor tidligt eller sent, så står I klar, og selv da regnen stod ned i lårtykke stråler, kunne seniorsergent Jens Madsen trække et lille men stramt smil frem, da en ældre dame med et gammeldags kamera med filmstrimmel vil forevige denne skønne fyr.

Sorg og glæde Den 5. juli om aftenen er i fakkellysets skær. En rolig, lidt dyster stemning skal lede tankerne tilbage til 1849, hvor brostensbelagte gader var dækket med halm for at skjule de tilsejlede tropper, der skulle gøre udfald samme nat. Musikken er lav og tilpasset - stemningen er alvorlig, og aftenen slutter med, at en ægte fredericianer (født indenfor voldene) holder båltalen. Næste morgen er det kanontorden i en lille halv time, der vækker byen. Her ser vi fædre og sønner kigge på de store kanoner, og her kommer de første fraflyttede borgere tilbage for den 6. juli igen at møde alle de gamle venner fra deres tid i byen. I år ingen undBorgmester Jakob Bjerregaard ledsagede grevinde Sussi. Bagved Jakob er det folketingspo- tagelse, og ikke mindre end 30 litiker Mike Legarth. Rigtig mange byrådspolitikere fulgte med den 6. juli i år. Bag grevinde gamle konstabler m.m. havde sat hinanden i stævne ved Den Gamle Sussi ses Pernelle Jensen og Susanne Eilersen.

Telegrafens Venner

Den Gamle Vagtstyrke - de skal have æren for at danne rammerne, der fortæller byens historie videre til de næste generationer

Hovedvagt, hvor Telegrafregimentets Historiske Samling (THS) havde lavet en stor udstilling af signalhistorisk betydning. En flot og meget stor udstilling, som med museumsinspektør Paul Rochler i spidsen fortalte om kommunikationens udvikling gennem tiden. Den store udstilling og repræsentanterne fra THS var samtidig med til at fortælle om dette år, som også er hærens 400-års jubilæum. Den 6. juli er også dagen, hvor man begynder i sørgemarch, hvor alle soldater med forskellige musikkorps går langsomt rundt i byen for at ende ved Krigergraven. Her holdes tale for de mange faldne. Herfra skifter processionen til sejrsmarch og går til Landsoldatpladsen, hvor en politiker holder tale. I år var det Mike Legarth, og at det er en poltiker, er i dag for at symbolisere, at det at sende soldater i krig er en beslutning, der tages af folketinget - og altså dermed en politisk beslutning. Hvordan slaget og taktikken så skal være, det er op til generalerne, som er de, der har uddannelsen i dette. Fra Landsoldatpladsen gik hele Fredericia (mere eller mindre) til Meldahls Rådhus, hvor de blev budt velkommen af formanden for 6. juli komiteen, og her stod garnisonens kommandant klar til at holde talen for general Frederik von Bülow. Denne ære - denne pligt tilfalder oberst Susanne Bach Bager som regimentschef og garnisonskommandant. En tale med krudt og bid i - en god og, for os soldater, meget vedkommende tale. Talen blev efterfølgende rost og diskuteret blandt flere, så for at alle ansatte kan få alle ordene med, vil jeg undtagelsesvis bringe hele talen her. Talen til general Frederik Von Bülow "Deres excellenser, generaler, hr. borgmester, kære fredericianere og soldater. Året 2014 er blevet et år, hvor vi mar-

Telegrafens Venner

kerer en række hændelser i den danske historie. Mest kendt er med sikkerhed 150 året for nederlagene ved Dybbøl og Als og dermed tabet af Slesvig, Holsten og Lauenborg. Men 2014 er også året, hvor vi markerer 165 året for udfaldet her fra Fredericia, 100 året for begyndelsen af 1. Verdenskrig, 75 året for begyndelsen af 2. Verdenskrig, 70 året for den allierede landgang i Normandiet 20 året for Operation Bøllebank, hvor danske kampvogne brød med vort nationale traume fra 1864 og sidst men ikke mindst - Hærens 400 års jubilæum. I disse 400 år har hæren været anvendt som et politisk virkemiddel. Desværre ofte med katastrofale følger som konsekvens af politiske fejlvurderinger eller direkte indgriben i den militære føring fra politisk hold. Ofte har hærens førere måttet betale prisen – i værste fald ved dødsdomme eller i form af afsked og vanære. I nyere tid sker dette for rullende kameraer – en skæbne der er overgået ikke mindre end to forsvarschefer alene i dette århundrede. Den situation, som general Bülow befandt sig i i 1849, var på ingen måde en undtagelse. Men på den anden side må han have vidst, hvad han gik ind til, idet hans forgænger, general Krogh, netop var blevet fyret af krigsminister Hansen. Forgængeren general Hedemann, var blevet fyret af den daværende krigsminister Tscherning i juli 1848. Hærchefer holdt ikke så længe den gang. Begge krigsministre havde en fortid som højtstående militære chefer og følte sig ideligt kaldet til at blande sig i de militære operationer ofte i direkte modstrid med den militærfaglige rådgivning givet af hærens chef. I krigsminister Hansens tilfælde var det desuden koblet til nogle knapt så heldige karakteregenskaber. Oberstløjtnant Jens Johansen udgav i 1948 i anledning

af 100 året for den 1. Slesvigske Krig et lille hæfte, hvor han betegner krigsminister Hansen ”som en ualmindelig og alsidig begavelse samt en fremragende administrator. Men han refererer også general Hegermann-Lindencrone for at sige, at han var uberegnelig, lunefuld og halsstarrig, uden dog at være nogen fast karakter. Derforuden var han stokkonservativ og, hvad der var det værste, præget af pessimisme angående muligheden for et heldigt udfald af krigen”. Så general Bülow må siges at have været tilstrækkeligt udfordret. Fra starten af fortsætter krigsministeren sin indblanding i krigens førelse. Bl.a. advokerer han for meget risikofyldte sølandsætninger på Fehmern, ved Åbenrå, Ekernførde og Kiel. Over tid opnås der dog enighed om, at kampen skulle stå ved Fredericia, men her ønsker krigsminister Hansen igen store og meget risikofyldte sølandsætninger. Ryes Brigade skulle således landsættes ved Treldeskoven nord for byen og en af general De Mezas brigader skulle landsættes ved Snoghøj. Konflikten mellem den operative chef og det politiske niveau var ikke gået upåagtet hen. Tre andre ministre opfordrede direkte general Bülow til at stå fast og få klare linjer. Bülow tog opgøret med krigsministeren den 16. juni 1849, hvor han endeligt fik lov til at gennemføre udfaldet med fire brigader ud af byen. Resultatet kender vi jo. Det er derfor, at vi står her i dag og fejrer general Bülow som den dygtige, modige og handlekraftige chef, han var. En anden central person i udfaldet var general De Meza – chefen for Avantgarden, 6. Brigade – der sammen med Ryes 5. Brigade førte an i angrebet og med unikt førerskab på slagmarken var en stærk medvirkende årsag til, at operationen lykkedes. De var dermed alle helte også i den politiske optik.

15 år senere står De Meza i Bülows situation, denne gang som overgeneral for de danske styrker ved Dannevirke. Her må han træffe den tunge beslutning natten mellem den 5. og 6. februar 1864 at forlade stillingen, for ikke at blive omgået og nedkæmpet. Han ved godt, at han hermed gør det rigtige militært fagligt set, men også at det er imod det politiske ønske. Men han giver ordren, og meddeler per telegram til København, at nu forlader han Dannevirke og afbryder derefter straks forbindelsen for ikke at få en kontraordre. General De Meza blev kort efter tilbagegangen til Dybbøl frataget kommandoen og blev af datidens politikere gjort til syndebuk for et militært udfald af en situation, som reelt skyldtes en total politisk fejlfortolkning. Eftertiden har renset ham, men det fik han desværre aldrig selv glæden af. Han døde som en bitter mand i september 1865 – bare et år efter. Den kyniske lære af dette er, at man kun bliver helt, når det går godt. Har vore nutidige politikere så lært af tidligere politikeres fejlagtige indblanding i militære operationer. Svaret er: I høj grad. Vi ser det tydeligst ved operationerne i Afghanistan og Irak, hvor de danske styrker i modsætning til styrkebidrag fra mange andre lande, stort set ikke har været pålagt politiske begrænsninger i deres anvendelse. Derfor er danske soldater også blevet anvendt, hvor det er gået hårdest til og har høstet stor anerkendelse herfor. Man har også set stor politisk vilje til at skaffe det bedste materiel, den bedste udrustning og den bedst mulige uddannelse, for dermed at give vore styrker de bedste muligheder

Formand for 6. juli Komiteen Johannes Lund Nielsen fik overrakt Forsvarsbrødrenes Æreskors den 6. juli.

Oberst Susanne Bach Bagers tale for general Frederik von Bülow, fik ros fra mange sider, fordi der blev draget mange paralleller til nutidens soldater for at løse opgaven. Politikerne gør selvfølgelig ikke kun dette for soldaternes skyld. De gør det, fordi de kan se, at det giver politisk kredit hos de store samarbejdspartnere. Men tilbage til general Bülow. Han fremstår for mange af os professionelle chefer som en rollemodel for militært lederskab. Han beviste det i starten af Treårskrigen som brigadechef. Han beviste det som chef for den samlede hær og medvirkede dermed til at vende krigens udfald til dansk fordel. Lidet kunne han ane, at han dermed lagde kimen til det knusende nederlag 15 år senere. Han nåede heldigvis aldrig selv at se det og dermed at se hans nære ven, De Mezas ydmygelse. Han blev stedt til hvile – symbolsk nok – på Dybbøl Kirkegård i 1858 Tak fordi I fejrer vores by Herfra slutter den officielle del af de festlige dage, der samler nuværende og tidligere fredericianere i deres gamle garnisonsby. Borgerne kunne gå hjem i solskin, og de mange gæster, der var inviteret, kunne køre til en mindre frokost, hvor man fra 6. juli komiteens side kunne takke for deltagelsen, og hvor byens byråd kunne sige tak for opbakningen og endnu en flot fejring af "deres" by - som fæstningsby. Sådan sluttede den 165'tyvende fejring af Danmark som et frit land - et land, hvor vi stadig har freden, dog ikke uden at vi også i talerne blev mindet om, at der var krige efter tiden i 1849, hvor Danmark mistede land og igen senere fik noget af det tabte tilbage. God sommer til alle.

Telegrafens Venner

Send et foto fra din telefon og det kommer frem til modtageren som et postkort i A5-størrelse!

Støt annoncørerne - de støtter TELEGRFEN!

Hent den nye app

• • • • •

Gulvbelægning Gardiner Tæpper Trægulve Gulvafslibning

Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: 75 92 92 55 www.btgulve.dk info@btgulve.dk Besøg også BT-Gulves afdelinger i Fredericia, Kolding, Horsens, Skive, Middelfart, Ishøj, Køge og København

Installationsfirmaet

L. H. Olesen

A/S

Egeskovvej 72, 7000 Fredericia Tlf. 76 20 00 77

"POSTKORTET" til din smartphone. Den nye app gør det muligt at vælge et foto på smartphonen, skrive en personlig hilsen og så sørger Post Danmark for, at postkortet bliver printet og afleveret i brevkassen hos modtageren. Postkortet kan sendes til adresser i hele verden til samme pris. Kun 19,- kr.

Vi gør alt, for at leve op til vore patienters tillid - tager den aldrig for givet. TANDLÆGE

Klaus Kristensen, Danmarksgade 21, 7000 Fredericia, Tlf.: 75 92 01 27, www.smilecentret.dk

u d e t s n Vid at du ka få:

 madpakke til 30,- (3 stk. smørrebrød)  sandwich til 40, dagens ret til 52,- (fra

kl. 17)  bragt mad ud—du kan også hente selv

Hele familien er velkommen! Og det er civile også! KFUM Soldaterhjem i Fredericia - Tlf. 75 92 04 40

Telegrafens Venner

Af overkonstabel af 1. grad Benedikte Jepsen - Szczecin i Polen.

Indgangen til Baltic Barracks - hovedkvarteret i Polen, hvor oberstløjtnant Ove Kjærsgaard Hansen arbejder. Ove er fra Telegrafregimentet og udsendt for fire år.

Fra Fredericia - til Szczecin Benedikte er telegrafsoldat og gift med oberstløjtnant Ove Kjærsgaard Hansen - tidligere bataljonschef i det daværende 3. Telegrafbataljon på Ryes Kaserne - nu udstationeret til Headquarters Multinational Corps Northeast Szczecin. Læs her, hvordan en udsendt families hverdag kan blive i et fremmed land.

Ladies Club solgte kager til hjælp til charity.

Fra overkonstabel af 1. grad til Domus terapeut Endelig kom den befaling, hvori der stod, at Ove med familie var blevet udstationeret til Headquarters Multinational Corps Northeast Szczecin fra den 1. august 2013. Glæden var stor, men samtidig satte det gang i en masse arbejde, og tankerne fløj rundt. Hvad skulle vi gøre med vores børn? Var de nu gamle nok til at bo alene - 18, 19 og 21 år? Vi havde jo lovet, at de kunne bo hjemme, til de var færdige med at læse. Hvad med huset i Taulov og ikke mindst, hvad med kattene og hunden? Løsningen fandt vi dog sammen. Børnene blev boende i huset sammen med kattene - og vi tog hunden med til Polen. Så skulle der gang i arbejdet. Vi havde en besigtigelsesrejse, hvor vi fik ordnet det således, at vi kunne overtage huset efter Oves forgænger, Peter (NPH) og hans kone Sussi, der nu var på vej hjemad. Der skulle meldes flytning til kommunen, udførsel af vores ene bil, flytte forsikringsselskab, da vores forsikringsselskab ikke ville forsikre en udenlandsk bil, lægeundersøgelser, grænseplader til den nye bil, forsikring og pas til hunden, snakke med flyttefirma. Told og Skat var rigtig svære at danse med, og det tog os lang tid, førend vi fik tilladelsen til at køre i Danmark med vores polsk indregistrerede bil. Men endelig var alt klar, og midt i juli 2013 kunne vi sætte kursen sydøst på. Endelig er vi i den skønne polske natur Vi bor i et rigtig dejligt hus i Pilchowo, der ligger ca. 10 km nord for Szczecin. Huset ligger lige ud til skov og marker. Det hænder, at vi støder på vildsvin og dådyr, når vi er ude med vores schæferhund, og de går ofte lige udenfor vores havehegn. Der er 23 danske soldater udstationeret ved hovedkvarteret, hvoraf næsten alle har deres familie med, og vi ses jævnligt til forskellige arrangementer. I sommer blev der lavet en bådtur på floden Oder, og vi var også på kanotur med efterfølgende grill. Hvert år har vi ”Dronningemiddag”, hvor alle kommer i det helt store skrud. De tre stiftende nationer, Danmark, Polen og Tyskland, holder hvert år deres eget arrangement, hvor alle ansatte på kasernen bliver inviteret. Polakkerne har deres "Armed Forces Day" med en parade og efterfølgende BBQ til alle og med hoppeborge til børnene. Tyskerne holder "Oktoberfest", og dan-

Telegrafens Venner

skerne holder julegløgg. De danske damer holder "julegløgg", hvortil der er lavet en masse ting, såsom smykker, syltetøj, mandelsnaps med mere. Det bliver alt sammen solgt, og indtægten gik i 2013 til et værested for børn fra hjem, hvor forældrene i mange tilfælde er misbrugere. 80% af disse børn er i politiets registre over mishandlede børn. Vi samlede næsten 10.000 kr. ind. Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen Jeg er også blevet sekretær i Ladies Club, og i år er det danskerne, der har formandskabet. Der bliver lavet rigtig mange arrangementer både for familier til de ansatte på kasernen, men også for de medfølgende hustruer. Den 31. januar blev Ove Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen. Grundet en knæoperation var Ove sygemeldt på det tidsounkt, men blev ”lokket” ind på kasernen under påskud af noget andet. Her var der så gjort klar med en lille reception, og han fik overrakt Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen ved oberst Kris Sørensens foranstaltning. Da han ikke vidste noget, fordi det var

Kun en lille times kørsel fra Szczecin ligger denne smukke badestrand ved byen Miedzyzdroje.

en velbevaret hemmelighed, var han selvfølgelig i civilt tøj. Den 1. februar flyttede vores datter ned til os i tre måneder, da hun havde fået en praktikplads i hovedkvarteret som et led i sin markedsføringsuddannelse, så det var rigtig hyggeligt. Men det er ikke bare sjovt alt sammen. Grunden til, at vi er her, er jo egentligt Oves arbejde. Ud over sit job som stabsofficer i en multinational korpsstab med personel fra 13 forskellige nationer, skal hovedkvarteret nu tage sin del af rotationerne ved HQ ISAF (Hovedkvarteret i Afghanistan). Der skal i år udsendes ca. 120 fra hovedkvarteret til ISAF, heraf størstedelen i andet halvår, herunder Ove. Det bringer lidt alvor ind i hverdagen, og man husker på, hvorfor det egentligt er, at vi er her. Udfordringen ligger så i, hvad konerne skal lave langt fra Danmark under mændenes udsendelse. Men det finder vi nok ud af. Da jeg ingen skolebørn har, men kun arbejdet i Ladies Club, er jeg "fritstillet".

Kaskada er et af de smukke indkøbscentre i vestlig stil. Man finder det lige midt i Szczecin.

Telegrafens Venner

Lidt om Szczecin Szczecin er en dejlig by med gode indkøbsmuligheder og en spændende historie og kultur. Der er ca. 460.000 indbyggere i byen - nogenlunde det samme som i Ålborg og Århus tilsammen. Indledningsvis var vi noget forsigtige, men fandt hurtigt ud af, at det er trygt og sikkert at færdes i byen. I begyndelsen var vi meget bekymret for vores nye Mazda 6 og parkerede kun på overvågede parkeringspladser, lige indtil det gik op for os, at der overalt kørte store Mercedes'er, Audi'er og BMW'er rundt. Polakkernes bilpark er nyere og pænere, end bilparken er i Danmark. Men selvfølgelig er der visse kvarterer, man skal holde sig bort fra. Dermed adskiller Szczecin sig ikke fra andre storbyer. Det, der overraskede os mest, var nok de mange moderne indkøbscentre og Outlet´s, der er overalt. Der er rig mulighed for at nyde en kop kaffe på de mange fortovscaféer. Frokost eller aftensmad kan indtages i de hyggelige restauranter til billige penge. Specielt om sommeren summer gaderne af liv. Priserne i Szczecin er på vej op, efter at Polen er kommet i EU. Men der er stadig langt fra de polske priser til de priser, vi har derhjemme. I Szczecin kan man stadig gå ud og nyde en god middag for det, der svarer til ca. 50 danske kroner, og man kan få et glas fremragende polsk øl til ca.10,- kr. Selvfølgelig er det 1/2 liter, og her fylder man glasset helt op. Det gør man også, hvis man skal nyde et glas Vodka. 5 cl. vodka er standard størrelsen, og en sådan fætter koster de fleste steder ca. 10 kr. I den "gamle

by", koncentreret omkring byens ældste rådhus, er man i gang med at genskabe gadebilledet fra det gamle Szczecin, idet man bygger nyt oven på de gamle fundamenter, der bliver gravet ud. I dette spændende område åbner der flere og flere restauranter og pubber. Szczecin burde være kendt af rigtig mange danskere. Faktisk har vi siden vikingetiden haft vores gang i byen. Byen er en af Europas største havne- og værftsbyer, selvom den ligger ca. 60 kilometer fra Østersøen. Igennem de sidste 25 år har Szczecin haft mange danskere på besøg. Disse mange mennesker er som regel kommet for at udnytte de mange gode handelsmuligheder på især de store markeder, hvor der sælges alt mellem himmel og jord. Men Szczecin er andet end blot handelByen gemmer på en fantastisk historie om en bys storhed og fald (forfald) og samme bys kamp, for igen at komme op blandt de vigtige europæiske byer. Szczecin er i dag en by, hvor man gør meget for at restaurere de gamle imponerende bygningsværker, der på trods af omfattende ødelæggelser under 2. Verdenskrig er tilbage i byen. Det er de færreste danskere, der har set alle facetter af Szczecin. Byen kaldes faktisk også "Polens Paris" på grund af, at den er inspireret af gadelayoutet i Paris med de mange rundkørsler og store brede boulevarder. Szczecin er en meget stor by. Den dækker et areal på ca. 300 km2, og byen gemmer også på en utrolig smuk og fremmedartet natur. Faktisk er store dele af byen dækket af grønne områder og store vandområder. Her kan man midt i storbyen støde på hav- og fiskeørne. Szczecins underground er også meget spændende. Vi har været der nogle gange, og vores datter har været med til, at lave en udstilling i et af rummene som fortæller om NATO. Det var i en bunker med underjordiske gange og opholdsrum, der under 2. Verdenskrig kunne huse 5.000 mennesker. Hovedsageligt tyske borgere. Der var adgangskontrol, så jøder og udlændinge måtte ikke komme ind. Der var flere af disse anlæg. En sejltur på Oder floden er en meget spændende og stærkt afvekslende oplevelse. Man oplever hele tiden kontrasten mellem industri og storby på den ene side og uberørt natur på den anden side meget tæt på. Alt i alt har turen fra Fredericia til Szczecin indtil videre været en god oplevelse, men vi er ikke i tvivl om, at vores hjem stadigvæk er i TAULOV. De bedste hilsner fra Benedikte Jebsen og Ove Kjærsgaard Hansen i Polen.

NATO genindfører HF Af sergent J. Falk, overkonstabel af 1. grad B. Tøt, overkonstabel C. Frederiksen og konstabel C. Pedersen fra DCMkompagniet/Hovedkvartersbataljonen.

Den 5. maj 2014 drog vi fire mand fra DCM-kompagniet mod Litauen, nærmere bestemt Kaunas, for at deltage i den årlige øvelse Stedfast Cobalt. Øvelsen har til formål at certificere NATO CIS Group under NATO-Response Forces (NRF) beredskabet. Øvelsen blev afholdt i Litauen grundet den tilspidsede situation mellem Ukraine og Rusland. Øvelsen bestod af ca. 500 deltagere fordelt over 17 nationer. Vores opgave under øvelsen var at gennemføre tests og fungere som kontrolstation på HF-netværket. Vi holder os ikke tilbage Turen til Kaunas foregik på hjul til Kiel og derefter ved en opslidende 18 timers sejltur til Klaipeda, hvor det litauiske militærpoliti stod klar for at modtage og eskortere os til øvelsesområdet. Dette skulle blive en fantastisk køretur, hvor vores lille gruppe var i centrum hele vejen, da der ikke blev holdt tilbage for nogen, hverken i rundkørsler, byer, lysreguleringer eller noget andet, som viste sig på vores vej til øvelsespladsen. Den 7. maj startede opsætningen og klargørelsen til øvelsen, hvilket ikke var helt nemt, da vi havde fået tilgang af en antennetype, som ingen på holdet var bekendt med. Antennen var en broadband, fra Harris, som kan operere i hele HF frekvensspekteret. Opgaven blev dog løst, men kønt var det ikke, og små ændringer måtte foretages, da den ansvarlige ingeniør meldte sin ankomst. Efter antennen og radioen var sat op og programmeret, som de skulle være, begyndte vi at lave vores egne tests af systemet. Dette indebar blandt andet at finde nogle civile radiostationer, der sendte ud via HF frekvenser, men grundet vores dårlige beliggenhed, hvor der både var krydsende telefonkabler anno 1920 og en kæmpe lagerhal lige ved siden af vores standplads (lavet helt i blik), måtte vi sande, at vi havde visse begrænsninger, men efter at have finjusteret antennen 9-10 gange og en masse verbal gift og galle, fandt vi dog den bedste løsning, vi var nu klar til at starte vores interne tests inden øvelsens start. Det blev en succes.

Vi var klar som de eneste Nu skulle øvelsen selvfølgelig lige starte en mandag morgen kl. 08.00, hvor ingen var forberedt udover kontrolstationen (som var os). Men hen under eftermiddagen begyndte de første stationer at melde ind, at de nu var klar til at teste. I alt deltog ti HF stationer i seks forskellige lande, hvor en af dem var et spansk skib, som lå i Middelhavet. Nu kunne øvelsen for alvor starte for vores vedkommende. Dette skulle dog vise sig langt fra at være ligetil, da HF har været ude af NATO-regi i lige knapt ti år. Der var derfor temmelig meget "rust", der skulle bankes af rundt omkring. Så som radioprocedure og brugen af udstyret, da de fleste deltagere enten havde været væk fra udstyret i mange år eller var helt nye inden for HF. Ydermere var det en god blanding af NATO-udstyr og nationalt HF udstyr, hvilket ikke altid harmonerede med hinanden, da selve essensen i øvelsen var at teste - Klar tale, Secure Voice og dataoverførelse på netværket. Allerede her måtte vi sande, at vi nok højst sandsynligt ikke ville komme i mål med 100 % tilfredsstillelse, da flere nationer ikke havde alle ovennævnte muligheder, såsom Secure Voice og dataoverførelse. Tilbage til HF igen Derfor blev testene hurtigt revurderet til kun at omhandle klar tale for dem, som ikke havde mulighed for andet, og der blev herefter lavet et udvidet program for de, der havde muligheden for Secure Voice og dataoverførelse. Efter seks dage med mange tests og en ulidelig ventetid for alle implicerede, da øvelsen foregik i zulu-tid, kunne vi konstatere, at øvelsen for vores vedkommende havde været en succes, da vi som kontrolstation havde haft forbindelse i klar tale, Secure Voice og havde sendt og modtaget data. Ydermere fik vi bevist, at der er et behov for HF igen, da det er blevet sværere at få satellittid grundet de mange missioner og øvelser, som NATO er involveret i. Den 26. maj gik turen atter mod Klaipeda, under de samme forhold som da vi ankom med det litauiske militærpoliti i spidsen og med påbud om ikke at holde tilbage for nogen. Den 27. maj henunder eftermiddagen lander vi atter på Haderslev Kaserne godt trætte, men mange oplevelser rigere.

Telegrafens Venner

Voldkomiteen har fået ny formand Af Telegrafens Venner.

Oversergent Kennet Bøeg-Jensen er ny mand ved Danske Division til at orientere og informere medarbejderne i dagligdagen.

Ny pressemand i Haderslev Kennet Bøeg-Jensen er den ny presse- og informationsbefalingsmand ved Danske Division. Herfra har Telegrafen altid modtaget oplysninger og artikler af stor betydning, og det samarbejde fortsætter. Velkommen til en ny mand på pressesiden.

Af Leon Lindholm Presse-og Informationssektionen/Garnisonsstøtteelementet/Telegrafregimentet.

Må jeg præsentere: Oversergent Kennet Bøeg-Jensen. Kennet afløser oversergent Jan Lindberg og er den nye presse- og informationsbefalingsmand ved Danske Division i Haderslev. Kennet kommer fra et mangeårigt ophold (læs 25 år) i Flyvevåbnet. Han startede sin militære karriere i 1984 som værnepligtig på Flyvestation Værløse. Efter endt rekruttid kom han til kanonluftforsvaret (Eskadrille 672) på Flyvestation Skrydstrup. På det tidspunkt var Kennet blevet klar over, hvilken retning hans arbejdsliv skulle udvikle sig, og han startede derfor som konstabel i 1987 i Jonstrup Lejren ved Ballerup som elev ved Brand og Redning. Da grundforløbet var tilendebragt, blev han tilknyttet Brand- og Redningstjenesten på Flyvestation Skrydstrup som redningsassistent. I 2000 foretog Kennet et jobskifte og fortsatte karrieren som forsyningselev ved forsyningstjenesten på flyværkste-

Telegrafens Venner

det. Da elevtiden var gennemført, fik Kennet en stilling som leder af forsyningstjenesten på elektronikværkstedet på Flyvestation Karup. Det blev starten på en lang periode i Karup med tjeneste ved Combat Support Wing og til slut Helicopter Wing Karup. Her sad han som sagsbehandler i staben for logistik og forsyning. Ålkær - Karup og hjem igen på 4 timer I mellemtiden var han flyttet tilbage til Sønderjylland, hvor han til dagligt danner par med Lene i deres hus i Ålkær ved Gabøl. Afstanden til Karup er lang, og da han brugte ca. fire timer om dagen på transport, måtte der ske noget andet. Da lejligheden bød sig ved Danske Division, var han ikke sen til at søge jobbet som presse- og informationsbefalingsmand. Vel tilbage hjemme i det sønderjyske bruges tiden på at komme ind i de mange nye opgaver, der er forbundet med jobbet og de flere forskellige funktioner ved Danske Division. Fritiden bruges på familien, og som holdleder ved Gram Frivillige Brandværn og som kommandobefalingsmand ved Hjemmeværnskompagni Aabenraa. Tillykke med jobbet og velkommen til Haderslev.

Generalmajor Ib Bager, tidligere regimentschef for Telegrafregimentet, er valgt til ny formand for Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold, som i sin tid blev startet af Ruth Riis Hansen, Farumgaard og den kendte overlæge Jørgen Røjel, som blev kendt for sin indsats i modstandsbevægelsen. De to fik idéen til at arbejde for at Fredericia fik sit voldanlæg bragt tilbage til oprindelig stand, og derved opstod Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold med Prins Henrik som protektor. Landskomiteen har med oberst Henning Høngsmark og general K.G.H. Hillingsø skabt mange resultater på volden omkring Fredericia, eksempelvis er Prinsessens Bastion i dag udstyret med kanoner af forskellige slags, og der arbejdes fortsat med mange nye projekter. Bülows Kaserne et eksperimentarium Landskomiteen har peget på Bülows Kaserne som et nyt historisk og kulturelt formidlingscenter - eller nærmere betegnet et fæstningscenter, som ville blive en turistattraktion med unikke oplevelser og en samling af viden om fæstningshistorie. Fredericia ligger midt i landet, og her kunne samles militær historie og viden om fæstningsværker gennem tiden. Det skal ikke være et museum kun af montre, men nærmere et oplevelsesmuseum med blandt andet et eksperimentarium, hvor eksempelvis børn kan lære at skyde i simulatorer, modeller og udstillinger, der viser og forklarer tingenes funktioner og brug - et levende fæstningscenter. Fredericias historie og andre byers fæstningshistorie og klenodier kan samles her. Tidligere tiders militære effekter, som langsomt er ved at forsvinde sammen med nedlæggelser og indskrænkninger af kasernerne, kunne finde værdig plads på den gamle Bülows Kaserne i en fremtid som oplevelsesmuseum. Stort til lykke til Ib Johannes Bager med valget som ny formand for denne højtagtede komité.

LL/RED.

Hvorfor nu det Telegrafregimentets administrationselement er nu etableret og "toget kører", hvilket rigtig mange jo allerede har bemærket. Vi har pr. 1. juli, som et nyt tiltag, indført et ”nyt” gammelt system til registrering af arbejdstid. "Og hvorfor nu det"? ved jeg, at rigtig mange tænker. Kan vi gøre det bedre? Hvad skal der ske, for at vi når derhen, hvor vi gør det bedre end i dag? Og kan vi gøre det? Svaret er : "Selvfølgelig kan vi det – og det vil vi". Derfor har vi indført en ”ny” måde at registrere arbejdstiden på. Nemlig at gøre dette på vores almindelige dataark/regneark, som alle medarbejdere i Fredericia nu anvender. Hvad er så blevet bedre Hvad gør vi så bedre, er der jo nok nogen, der vil tænke – og her vil jeg nævne: • Ikke uvæsentlig besparelse på udgiften til CATS.

Seniorsergent Jens Hertzum Madsen

Af seniorsergent Jens Hertzum Madsen, daglig leder af Administrationselement, Myndighedsstøtteafdelingen, Telegrafregimentet. Telegrafregimentets administrationselement er nu etableret, og "toget kører", hvilket rigtig mange allerede har bemærket. Det betyder også lidt ændringer i de daglige rutiner. Arbejdstiden, som er en væsentlig økonomisk ressource, skal registreres i SAP og efterfølgende godkendes af chefen, hvilket vi ved månedsafslutningen typisk har imellem 4 og 9 dage til at gøre. Herefter har løn-sagsbehandler ved Forsvarets Personeltjeneste (FPT) to dage til en sagsbehandling. Løndata frigives herefter til IBM, som ”transporterer” og leverer data til Forsvarsministeriets afdeling for løn - dette sker den 15. i måneden. Det koster at få ændret i data Ændringer/rettelser herefter til den registrerede og indrapporterede tid koster hver måned Forsvaret et millionbeløb.

En stor bøf Af Telegrafens venner. En stor bøf kan være en, som man kan spise, det kan også hentyde til at lave en stor bøf og betyde - en stor fejl. For nylig kom en reklame på gaden for det nyeste hit - en bøfformer. Nu skal man ikke forme en bøf i hånden, men bruge en bøfformer. Derfor har man annonceret dette nye køkkenredskab til hele det danske grillfolk - læs "mændene".

• Tiden registreres af brugerne næsten dagligt, da det nu bliver registreret i SAP ugentligt. Gevinsten er, at chefen allerede den anden arbejdsdag i hver ny måned kan godkende arbejdstiden. Medarbejderen kontrollerer tiden, der er registreret, og fejl bliver rettet inden, at lønsagsbehandleren ”tager” tiden. Herved bidrager vi til at minimere udgiften, som Forsvaret hver måned betaler for at få foretaget rettelser/ændringer. • En ensartethed i forbindelse med forvaltningen af arbejdstid med videre. • Kontormedarbejderen kopierer blot den i dataarket indtastede tid over i programmet SAP og skal ikke længere sidde og taste alle tiderne, som også tidligere var en mulig fejlkilde. "Hvis det, du gør, ikke virker, så vil jeg anbefale dig at gøre noget andet"! "Kan vi gøre det bedre, end vi gør, så skal vi da gøre det"! Et par sætninger, jeg lægger til grund for vores daglige virke i Administrationselementet, der jo er til for dig. Har du endnu ikke besøgt vores interne hjemmeside, så gør det nu. http://team.msp.forsvaret.fiin.dk/sites/ TGR/ST/DRAFD/Administrations/SitePages/Startside.aspx

En bøfformer kan man ikke undvære. Jeg tækte: "Det er godt nok smart, for så bliver alle bøf ens og har samme tykkelse - og så kan man putte fyld ind i ". Da jeg nærlæste annoncen, mistede jeg hurtigt interessen, for det ville blive alt for dyrt i kød. Selve bøfformeren kostede enten 100,- eller 150,-kr. alt efter model, men når man så læser det, der står med småt, så vil det blive for dyrt at lave bøf. Se teksten: "Bøfformer Ø90 cm. Kraftig model med aluminium som trykflade".

Der går meget fars til så store bøf. LL/RED.

Hvem kan spise en bøf på 90 cm?

Telegrafens Venner

Det nye Stab og Operationsstøttecenter ved Telegrafregimentet med en tilgang af personel fra Combat Support Wing.

Endelig i gang Det blev oberst Susanne Bach Bager, som blev regimentschefen, der kunne overtage det nye værnsfælles Telegrafregiment. At blive værnsfælles var en tanke, der opstod for mange år siden, og flere regimentschefer har siden arbejdet med idéen. Først nu skulle det vise sig, at tiden var inde, og der var politisk opbakning til at udføre det. Af Leon Lindholm, Presse- og Informationssektionen, Garnisonsstøtteelementet, Telegrafregimentet.

Det var en stor dag, og vejret var måske en forudsigelse på fremtiden, for i det samme, som regimentschefen trådte ind på paradepladsen, stoppede regnen. Det må betyde, at fra nu af vil "vejret" blive bedre, og det nye Telegrafregiment Forsvarets Føringsstøttecenter vil

som værnsfælles enhed gå gode tider i møde. Jeg tager kommandoen Brigadegeneral Steen Hartov, stabschef Flyvertaktisk Kommando overdrog sine folk til chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Per Ludvigsen, der derpå kunne overdrage det nye Telegrafregiment til oberst Susanne Bach Bager, der kvitterede med ordene: "Jeg tager Kommandoen"!

Nye tider Det bliver anderledes, men slet ikke svært. Der kommer nye rutiner, men det behøver ikke at være dårligt. Vi skal tænke i større perspektiver og mere rationelle arbejdsgange, og det kan vi sagtens gøre. I fremtiden skal løsninger tænkes sammen på tværs af værnene, og udstyret skal kunne bruges mere bredt, men stadig ramme præcist. Brugerne kræver udstyr med flere muligheder, og derfor vil det også give ændringer i forhold til det, vi kender og har arbejdet med indtil nu, men der er ingen, der ser problemer i det. Passer ressourcerne til opgaverne Der, hvor det kunne tænkes at opstå problemer, er, hvis opgaverne i størrelse og mængde overstiger det, som vi har personel og materiel til. Kan vi få personel og materiel opnormeret, når det bliver en nødvendighed? Det tror vi på. Gennem de seneste to forlig har Telegrafregimentet været igennem den størst tænkelige omstilling til de nye og mere moderne tider. Holdningerne er de rigtige, og visionerne viste sig at være korrekte. Vi er klar til de nye tider.

Så forskellige og alligevel så ens Nu skal vi ind i dagligdagen, og der har hidtil ikke været nogen problemer personellet imellem - vi har meget den samme respekt for hinandens kompetencer, og alle, både flyvevåbnets og hærens personel, har meget den samme ånd og tone at arbejde i, det gør det hele meget lettere. Vi har set så forskellige ud, men bag uniformerne er vi alligevel så ens i væremåde og holdninger, som det overhovedet kan lade sig gøre. - Vigtigst af alt, synes jeg, så er humoren og kammeratskabet meget ens, så denne sammensmeltning vil ikke give de store problemer på det arbejdsmæssige. Dermed ikke sagt, at jeg ikke godt ved, at der er nogle ansatte, som er ramt hårdt på deres dagligdag i form af længere afstand og flere timer på landevejen. De gener er selvfølgelig ikke noget, som man vil ønske for nogen kollegaer overhovedet, men når det så er sagt, så må det være formildende omstændigheder, når man så stadig kan tage på arbejde og glæde sig til at skulle være sammen med gode kollegaer og være sammen i gode teams.

Samlet set ser det her ud til at blive en god løsning, og det ser ud til, som både genralmajor Per Ludvigsen og brigadegeneral Steen Hartov sagde, at det her er fremtiden. Telegrafregimentet vil vise, hvordan tingene skal gøres værnsfælles, og i fremtiden vil det her blive et godt eksempel på, hvordan det skal og kan gøres. Telegrafregimentet skal nu have tid til at vokse sig på plads og finde sit leje i det samlede forsvar. Nu skal kunderne lære at bruge os Forsvaret skal også lære at bruge Telegrafregimentet på de måder, hvorpå det skal virke for at få den effektivitet frem, som man har udtænkt i form af anderledes afvikling af øvelser, mere fælles materiel og virke. CIS-Bataljonen står nok over for den største forandring, men som helhed vil både de og Hovedkvartersbataljonen blive berørt ved, at flere administrative opgaver nu er lagt over i det nye Stab og Operationsstøttecenter, hvor Myndighedsstøtteafdelingen er placeret. Det vil give ændringer i den daglige service, men forhåbentligt ikke til den dårlige side. Nye måder at gøre tingene på er

ikke altid lig med succes, men det her har alle været med til at skabe. Fra starten har regimentet haft de rigtige folk med ind over, så det også fra starten kunne gøres i en positiv ånd og med en positiv tilgang. Andre store ændringer For at vi kunne føre dette forsvarsforlig ud i verden, skulle vi også samles lidt mere. Bülows Kaserne bliver endegyldig nedlagt ved årets udgang og efter de store planer vil alle ansatte derfra være flyttet til Ryes Kaserne. Så man kan godt sige, at før var vi på tre kaserner, og efter en sammenlægning er vi nu på seks! Med Bülows Kaserne havde det været syv. Men igen, vi er de førende indenfor kommunikation, og vi har forbindelserne i orden. I fremtiden vil det værnsfælles Telegrafregiment have enheder på Ryes Kaserne, Haderslev og Antvorskovs Kaserner samt på Flyvestationerne i Skrydstrup, Karup og Aalborg. Med den rette kommunikation og planlægning skal det nok gå, og hvem ved? Måske med tiden vil søværnet få brug for at gå med i samarbejdet.

Den nye CIS-Bataljon, Telegrafregimentet - også her er der tilgået personel fra Combat Support Wing.

derende officer og i hvilken anledning. Kanonen kom først i brug den 8. maj 1849. I forbindelsen med Fredericia´s belejring blev der i dagene fra den 8. maj 1849 til og med 4. juli afgivet 123 skud. Ladningen var for alle skud 5-pund krudt og med samme kanonkommandør. Den 5. og 6. juli blev der afgivet 17 skud også med 5-punds ladninger. Den 1. juli 1852 blev kanonen overført fra Fredericia til Kjøbenhavns Arsenal og der modtaget af officer Olivarius. I juli 1853 blev indsat ny fænghulstap af kobber. Den 1. september 1862 bliver kanonen udleveret til 1. Regiment efter ”Artilleriets ordre af 19. august”. Indtil den igen blev tilbageleveret til Kjøbenhavns Arsenal den 22. september 1863, blev der yderligere afskudt 43 skud, alle med 5-punds ladninger.

84 pundig let granat kanon opstillet i Prinsessens Bastion.

En kanon historie Af forhenværende økonomidirektør, Peer Petersen, museumsassistent Telegrafregimentets Historiske Samling.

I ”Fredericia Socialdemokrat” kunne man den 6. juli 1946 bl. a. læse følgende: ”Direktøren for Tøjhusmuseet, Kaptajn Poulsen, opridsede kanonernes historie, som den fremgik af Kontrolbøgerne, og disse Kontrolbøger ville han nu overdrage til Fredericia til opbevaring på et absolut sikkert sted. De hørte sammen med kanonerne, og hvert fremtidigt løst skud, der affyredes med dem, måtte indføres i Kontrolbogen, som alle tidligere skud var det”. For ganske kort tid siden fik Telegrafregimentets Historiske Samling (THS) overdraget en kopi af fire af disse kontrolbøger. De originale kontrolbøger opbevares i Fredericia Lokalhistoriske Arkiv. I kontrolbogen for ”84 pundig let granat kanon” er der en række spændende informationer. Kanonen blev leveret fra Åker Kanonværk i 1841 og fik da løbenummer 14. Kanonen havde en ”grændse” til 1.000 skarpe skud. Den 6. april 1849 blev kanonen udleveret fra Kjøbenhavns Arsenal til Fredericias Armering.

Telegrafens Venner

Kanonen blev behørigt modtaget, og officer Schumacher kvitterede for modtagelsen. Kanonen blev opstillet på Prinsessens Bastion. Hver gang der blev skudt med kanonen, blev der nøjagtigt noteret med hvilken ladning, dato, navnet på den komman-

En anden af kontrolbøgerne omtaler en 24 punds kugle kanon”. Den blev leveret fra Åker Kanonværk i 1843. Kanonen fik løbenummer 11. Denne kanon var også i brug i Fredericia under belejringen, og den var ligeledes placeret på Prinsessens Bastion. Kanonen afgav 36 skud med 6 punds ladninger i dagene 4.-, 5.- og 6. juli. Kanonen blev sidste gang anvendt som saluteringskanon ved 6. juli aktiviteterne i 1946. Dog alene med en forladning og med borgmester Arent som kanonkommandør. Kanonen blev i øvrigt overdraget Fredericia By den 5. juli 1946 af De Danske Soldaterforeningers Fællesudvalg.

24 punds kugle kanon opstillet i Prinsessens Bastion.

Gallauniformer udlejes

Oberst Susanne Bach Bager hilser på kompagnichef Lars S. Frederiksen på militærmanér, før hun holdt sin tale til de nye soldater i Haderslev. Og selvfølgelig blev obersten mødt af et højtrungende "GOD MORGEN OBERST", på sin hilsen "god morgen soldater"!

Telegrafregimentet under transformation Af regimentschef og garnisonskommandant. oberst Susanne Bach Bager, Telegrafregimentet.

Jeg håber, at I alle har haft en god sommerferie og er kommet godt i gang med efterårets mange aktiviteter. Vi har nu det strukturelle grundlag på plads for vores nye organisation, men der er endnu lang vej, inden vores kapaciteter bliver fuldt operative, og inden hæren har gennemført den planlagte digitalisering ned til soldaten på jorden. Hertil kommer opbygning af et større kendskab til føringsstøtteopgaverne til flyvevåbnets enheder og stabe. Det kræver en stor og dedikeret indsats fra jer alle at komme så vidt, og det kræver både stor fleksibilitet og kreativitet at kunne levere den nødvendige føringsstøtte til Forsvarets mange aktiviteter samtidig med, at vi transformerer os. Forsvaret forandrer sig på stort set alle områder og niveauer, hvilket helt uvilkårligt kommer til at påvirke den operative opgaveløsning. Ændringerne af Forsvarets øverste niveauer (Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen og de operative kommandoer mv.) skal falde på plads, inden vi kan etablere nye effektive samarbejds-

processer, og inden vi kan få lov til at iværksætte nødvendige udnævnelser inden for vores tjenestegren. Mange beslutninger vil trække ud, indtil vores foresatte niveauer er kommet på plads i ny organisation og med nye opgaver. Ændringerne på vores foresatte niveauer kommer naturligvis til at påvirke vores mulighed for at komme helt på plads. Jeg forventer, at I fokuserer på udvikling af faglighed i egen kapacitet, så vi kan levere den bedst mulige føringsstøtte med det personel og materiel, vi har. Jeg forventer tillige, at I tager initiativ og påtager jer et ansvar for den fælles opgaveløsning overfor de operative stabe og enheder, der skal modtage føringsstøtten. Jeg forventer, at I bestræber jer på, at de støttede stabe og enheder oplever at få den bedst mulige føringsstøtte. Initiativ og mod Transformationsperioden kommer forventeligt til at strække sig over flere år, hvor kravene til forandringsberedthed og kreativitet er rigtigt store. Det er vigtigt, at I bidrager aktivt til, at vi kommer så godt som muligt gennem denne transformation. Det indebærer blandt andet, at vi får etableret et ef-

Til: Gabrielfest, bryllup gallamiddag, barnedåb eller andet. Telegrafregimentet har seks gallauniformer til udlejning. Pris: 500,- kr. Betaling forfalder ved afhentning. Kontakt: Paul Rochler mobil 2164 0195 eller privat 75959847. Ib Bager: mobil 3020 5424. fektivt samarbejde på tværs af vores kapaciteter og enheder. Jeg forventer, at I udviser initiativ og mod i jeres opgaveløsning. Vi har gjort op med nulfejlskulturen. Lad os få udnyttet hele vores råderum, også gråzonerne. Vi har styrket den interne dialog som en del af vores bestræbelser på at reducere konsekvenserne af de uklarheder, der er i transformationsperioden, indtil vi får etableret det nødvendige grundlag for vores virksomhed. Jeg forventer også, at I passer på hinanden i processen, der er ingen, der skal blive syge af at gå på arbejde. Jeg har stor tillid til fagligheden i regimentet og forventer, at I både bringer denne og jeres sunde fornuft i anvendelse og tager et aktivt ansvar for vores fælles opgaveløsning. Jeres RC

HUSK! Koncert med Birthe Kjær Telegrafregimentets fødselsdagskoncert

fredag den 21. november på Fredericia Teater kl. 19.00 Vi sælger et begrænset antal billetter til ansatte og deres pårørende. 100 kr. /stk. Kontakt os på: telegrafen@mil.dk eller 61681168

Telegrafens Venner

kommando i "Camp Price" i Afghanistan. De to sidste måneder af udsendelsen tilbragte jeg i Camp BASTION sammen med tre kolleger, hvor vi indgik som stabsofficerer i flere britiske enheder, idet vi fulgte kampvognenes skiftende tilhørsforhold. I de seks måneder havde jeg dermed fornøjelsen af at observere og opleve på egen krop, hvordan vores udenlandske kolleger går til opgaven med at oprette og drive et hovedkvarter. Ikke mindst de britiske og amerikanske officerers forventninger og forestillinger om, hvad et feltmæssigt hovedkvarter egentlig er, vakte min undren til live.

Kontor på YELLOW KNIGHT. Primitivt indrettet og mange Ole Opfinder løsninger, men det virkede.

Har føringsstøtten udviklet primadonnanykker Min hustru, der er journalist, siger altid, at et godt udgangspunkt for en artikel er en undren. Den påstand vil jeg sætte på en prøve og denne gang skrive om en undren, jeg har båret rundt på et godt stykke tid nu. Af kaptajn Lars Skaarup Frederiksen, kompagnichef for Hovedkvarterskompagniet/Hovedkvartersbataljonen (KC HQKMP HQBTN). Jeg har beskæftiget mig med hovedkvarterstjeneste i mange år. Som kabelmand i Tønder blev der lagt multikabel ud i rå mængder, som gruppefører på SKT-vognen tæskede jeg løs på fjernskriveren, tiden som delingsfører gik i en telegrafdeling med både VHF relæer, HF-vogne og stabshjælpere, og i perioden som næstkommanderende blev tiden brugt i Danske Divisions (DDIV) hovedkvarterskompagni (HQKMP) under bl.a. NATO Responce Forces (NRF 14). Nu sidder jeg som KC i regimentets sidste og eneste hovedkvarterskompagni og reflekterer lidt over udviklingen indenfor den del af føringsstøtten, som mit kompagni repræsenterer.

Telegrafens Venner

Lever "Plejer" endnu Der ligger naturligvis en vis provokation i min overskrift, og for at undgå at få hele regimentets horde af teknik- og IT fetichister på nakken vil jeg i det store hele begrænse min provokation til det speciale, som hovedkvarterskompagniet repræsenterer. Det er dermed også en provokation til mig selv. Har jeg formået at påvirke udviklingen af hovedkvarterstjenesten i en positiv retning, eller har jeg været et offer for ”plejer” tænkningen og manglende omstillingsevne? Jeg indledte denne artikel med at nævne en undren, og for helhedsforståelsens skyld vil jeg gerne uddybe nogle begivenheder, der har fået mit ”undren” bæger til at flyde over og udmønte sig i denne artikel. I forbindelse med min sidste udsendelse havde jeg fornøjelsen af at blive udsendt med den britiske Battle Group (BG) i Transition Support Unit Nahr-é Saraj (TSU NES) fra april til oktober (2013). Vi var et hold på 12 mand fra hele landet, samlet under Livgarden, der skulle bestride stabsfunktionerne i TSU NES, der havde mange af de danske enheder under

For illustrationens skyld vil jeg nævne et par observationer Hovedkvarteret for en britisk BG kan for eksempel sagtens bestå af primært telte. En ganske almindelig klapstol med tilhørende ikke højdejusterbart skrivebord kan godt fungere som arbejdsplads for en stabsofficer i seks måneder eller mere. Når situationen kræver det (i dette tilfælde mangel på diesel), kan en stab godt fungere uden aircondition, selv midt i en afghansk sommer. Behov for tavler og projektorlærreder løses i bedste ”Ole Opfinder” stil med træplader ophængt i snore og tilnærmelsesvis hvide lagner fra depotet. Her opstår der ikke panikagtige scener, fordi der er hjørner, hvor stabsofficererne potentielt kan få et blåt mærke, og ej heller er der behov for byggepladsafskærmning imellem to telte for at undgå, at stabsofficeren vælter, når han læner sig op ad teltdugen under en smalltalk session med en kollega. Der er mange flere eksempler og oplevelser, men jeg tror, I er ved at fange budskabet. Mit mål med ovenstående eksempler er ikke at argumentere for dårligere forhold for os selv og de stabe, der anvender os, men når jeg ser på mange af de øvelser, som Hovedkvarterskompagniet understøtter, så synes

Sådan kan borde og stole også se ud

Spid s bly der t anten ! o fla s p

Nu e r

k å hø jkant er vin !

Kont aktved og velfæ Te rd - KVO legrafreg sofficere imen n g iv e beds r to tet fla te S end din

s artik el i d ker vin t art il e teleg ikel til nætste blad. te b rafe lad p n@m å: il.

Formålet med TELEGRAFEN er at informere medarbejdere og deres pårørende, medlemmer af Telegrafens Venner samt Telegrafregimentets samarbejdspartnere om regimentets aktiviteter og opgaver. Vil du støtte Telegrafens Venner og dermed vores soldater, så de og deres pårørende fortsat kan få TELEGRAFEN gratis, så kan du overføre et beløb til konto:

reg 1551 konto 11214851 Send derefter en mail/SMS med navn og telefonnummer til telegrafen@mil.dk eller sms til 61681168.

Sådan klarede man sovefaciliteterne på øvelsen YELLOW KNIGHT. Civilt lejede telte og varmekanoner! vi næsten at være gået helt over i den anden grøft.

er ”train as you fight”, så er der noget, jeg har misset!

Nu bliver tonen lidt hård… Imens store dele af hæren forsøger at blive skarpere, mere fleksible og med en ”back to basic”- tilgang, bokser Hovedkvarterskompagniet stadigvæk rundt med tunge og teknisk komplicerede udfoldelige containere, der i sin tid blev indkøbt til et hovedkvarter på DIV/Land Component Command-niveau. Vi taler om underbringelse i store opvarmede telte eller endnu bedre i faste bygninger, som om vi ikke havde fået udleveret en teltflage. Bespisning skal helst være i en nærliggende kantine med buffet og blødt brød til kaffen, idet vi åbenbart mener, at feltrationer er opfundet til alle andre end os. Soignering og toiletforhold er et kapitel for sig, som jeg er sikker på, at GODIK og andre leverandører af ”raketter” (toiletcontainere) lever højt på. Hvis det

Og så det hele i perspektiv Opfordrer jeg til, at vi laver et kæmpe fælles bål og skaffer os af med alt, hvad der hedder udfoldelige containere, badog toiletvogne og aircondition anlæg? Selvfølgelig gør jeg ikke det, for jeg mener faktisk, at alle disse elementer har deres berettigelse i en hær, der skal kunne levere en føringsinstallation til en operativ stab på et højt niveau. Selvfølgelig skal vi levere de bedste arbejdsbetingelser for vores kunder, og hvis tiden og muligheden er til stede, jamen så leverer vi en polstret 5-benet kontorstol i en container med aircondition, som naturligvis er nivelleret, så blyanten ikke triller ned fra skrivebordet, der selvfølgelig har indbygget aflåselige skuffer. Selvfølgelig gør vi det.

Primadonnanykker eller en udvikling, vi har misset Det er nærliggende at spørge sig selv, hvorvidt det er os selv som våbenart, der krampagtigt holder fast i nogle løsninger, der synes at prioritere velfærd og velvære højere end taktisk og doktrinær anvendelighed, eller er det vores kunder, der kun efterspørger ”Hotel D’Angleterre”-modellen frem for Arbejdsplads i et køretøj - ECON anno 2025?

Du kan også tegne et års støttemedlemsskab/abonnement for kun 150,- kr./år. Så får du TELEGRAFEN tilsendt på til privatadressen på udgivelsesdagen. Tak fordi du støtter soldaterne.

Plastic, holdbart, let, på hjul, vejrbestandigt, ja sådan skal det gøres.

”FOB ARMADILLO” løsningen? Jeg vil lade spørgsmålet stå, for der er sikkert flere af jer, der allerede nu har en monolog med jer selv, hvor I retfærdiggør det ene eller andet valg, I har truffet i forhold til hovedkvartersydelser i tidens løb, og jeg er sikker på, at mange af argumenterne er valide og sobre. Jeg synes derfor, det er mere interessant at se på, hvorvidt der er en tendens eller udvikling, hvor vi måske kan være endnu mere fremme i skoene. Som nævnt tidligere oplever jeg, at hæren anerkender vores erfaringer fra de mange missioner og samtidig ønsker at genfinde klassiske militære dyder. I den forbindelse mener jeg, at vores hovedkvarterskapaciteter ikke blot skal kunne facilitere den ene ende af spektret (den med aircondition, morgenbuffet og flis på jorden, så støvlerne ikke bliver beskidte), men også være i stand til at levere en reel feltmæssig føringsinstallation med tyngde på ind-

Telegrafens Venner

Støt annoncørerne - de støtter TELEGRFEN!

STP8X - ATEX TETRA TERMINAL • Med eller uden fuldt tastatur • Opfylder de strengeste ATEX/IECEx standarder • 1 W udgangseffekt • Klar og høj lyd • GPS og Man-Down alarm (option) • IP67 • E2E-kryptering • DMO Repeater • WAP Browser og MicroSD-kort • Stort sortiment af ATEX-tilbehør

www.erritsøtømreren.dk

Erritsø Bygade 26, 7000 Fredericia Tlf. 51 20 86 01. CVR 2648 8885 Medlem af Garanti Byg

Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj 43 74 44 60 | salg@radiocom.dk www.radiocom.dk

A COMPANY IN THE VHF GROUP

10% Rabat på arbejdslønnen ved forevisning af ID-kort

Thomas Ejby, Egumvej 62, 7000 Fredericia 61 72 60 37

Garnisonskirken Garnisonskirken FLAMMEGRILLET HOS BURGER KING®

SNAREMOSEVEJ 180, FREDERICIA, TLF. 7594 0211 GÆLDER RESTEN AF 2009 KAN IKKE KOMBINERES MED ANDRE TILBUD.

Telegrafens Venner

September og oktober i Sct. Michaelis Kirke:

® Burger King and Whopper are registred trademarks of the Burger King corporation.

Telegrafens læsere -Får 15 % rabat på alt hos Burger King®. Der gives kun rabat til Indehaveren af id-kortet

Gudstjeneste hver søn- og helligdag kl. 10.00. 7/9 & 5/10 kl. 10.00: Børnekirke i Michaelisgaarden. "Børn laver kirke for børn". 21/9 kl. 10.00: Familie og høstgudstjeneste. 30/10 kl. 17.30: Spaghettigudstjeneste m. spisning (tilmelding på kontoret).

Hver onsdag 9.45: Legestue. Ang. babysalmesang se hjemmeside.

Se flere aktiviteter på: www.sct-michaelis.dk. Garnisonspræst Peter Jacobsen kontaktes på poej@km.dk eller 7592 0121.

sættelseshastighed, fleksibilitet samt minimal vægt og størrelse. Et spørgsmål om perception, niveau og evne til nytænkning Jeg deler selv opfattelsen, at der naturligvis er forskel på en militær føringsinstallation afhængig af, hvilket niveau du er på. Et hovedkvarter til et LCC eller det gode gamle Multi National Corps North East (MNC NE) vil selvfølgelig være anderledes end kampbataljonens KSN. Der er store forskelle i størrelsen, forventet indsættelsesområde, krav til mobilitet, skjul og sløring m.m. Så langt tror jeg, vi alle er med. At vi har haft, og til dels stadigvæk har, evnen til at levere et hovedkvarter til en brigade (BDE) eller division (DIV), har vi bevist ved adskillige lejligheder. Hvor mange, der i Forsvaret så rent faktisk ser indsættelsen af en dansk BDE eller DIV som en realistisk option, vil jeg lade være usagt, men midt i RKG drøftelser og overvejelser omkring kompagni (+) indsættelser, så synes indsættelsen af en dansk BDE eller DIV måske at have lange udsigter. En inspiration Jeg har med en vis beundring fulgt Electronic Warfarekompagniets (EWKMP) udvikling. Jeg husker en samtale med en EW kollega i Tønder for efterhånden mange år siden, som høfligt, men bestemt, argumenterede for, at EW havde ikke noget at gøre på så latterlige niveauer som BDE og derunder! Den selvransagelse og udvikling, de har været igennem, synes jeg er beundringsværdig, og når jeg i Afghanistan hører vores EW-kolleger omtalt, så er det kun med ros og lovprisning, fordi de gør en forskel, der hvor behovet er. EW formåede at se i krystalkuglen og nytænke deres anvendelse og indsættelse – al ære og respekt!

Indgang - adgang og kontrol på øvelse BLU FELT i foråret 2013. Primitivt - men det virkede, og der var styr på det hele - og et godt overblik.

Alt det der ikke er plads til at skrive om Af hensyn til plads og læsevenlighed dækker denne artikel ikke alle aspekter af min undren, og der er naturligvis en myriade af spørgsmål, som du efterlades med. For eksempel hvordan ses sammenhængen med ingeniørernes lejrkoncept og hovedkvarterskompagniets feltmæssige hovedkvarter? Skal vi skabe mulighed for, at andre ”kunder” kan anvende vores hovedkvarter? Kommer vi ikke i karambolage med bataljonens eller RKG KSN koncept? I hvilken operativ ramme kan og bør vi indsættes? Kan vi indsættes selvstændigt og i givet fald under hvilke forudsætninger? Som du kan høre, har jeg mange ubesvarede spørgsmål, der måske kan danne grundlag for flere artikler i fremtiden. Enough talk – let’s see some action! Jeg har kun kort, og med en række buzz words, beskrevet det hovedkvarter, jeg også ønsker at kunne levere til Forsvaret. Jeg kunne selvfølgelig sige, at jeg efterlader jer med en ”cliffhanger”, men

det er nok mere et udtryk for, at vi er tidlig i processen og først selv er ved at finde ud af, hvad vi egentlig kan og i hvor stor udstrækning. I uge 45 gennemfører kompagniet en feltøvelse, hvor vi vil prøve at operationalisere mine buzz-words og idéer til et feltmæssigt hovedkvarter efter KISS princippet (Keep It Simple Soldier). Åben invitation I en verden fyldt med ettaller og nuller, routere og switches, Hærens Taktiske Kommunikationsnetværk og Satellite On The Move (SOTM) opgaver synes min udfordring måske at blegne en smule, men hvis der sidder nogle iblandt jer, der skulle have lyst til at opleve en god gammeldags føringsstøtte disciplin som oprettelse og drift af en militær føringsinstallation i en taktisk og doktrinær ramme, så skal i være velkomne i uge 45, hvor I vil opleve, at visse dele af føringsstøtten i hvert fald ikke har udviklet primadonnanykker.

yst. ye fl a er ået n . n e ls rf ge Øve en ha nne u red. ed r i de LAL/ h n E ave opg

De fleste af soldaterne fra 1. Hovedkvartersbataljon var samlet den 1. juli, da Telegrafregimentet blev værnsfælles.

Telegrafens Venner

var efterretninger en nødvendighed for at planlægge kampen bedst muligt og dermed føre tropperne til sejr. Terrænnet omkring Gudsø var dengang mere tæt end i dag. Der var meget skov, tæt underskov og mere mose.

Major Micahel Dahl Nielsen ved mindestenen for Ole Christen Kristensen. Soldaten der var med til at sinke fjendens fremrykning og dermed sikre generalerne Rye og Bülows planer om det sejrrige udfald fra Fredericia den 5. - og 6. juli 1849.

Ole Christen Kristensen døde 25 år gammel I år er det 165 år siden, at Ole Christen Kristensen mistede livet i Blåkjærskov ved Gudsø mellem Fredericia og Kolding. Ole kom aldrig hjem igen, for det var en bekostelig affære at få det sønderskudte legeme transporteret til Lisbjerg ved Lemvig. Af Telegrafens Venner. Igen i år kan vi i juli måned fejre 5.- og 6. juli dagene, hvor udfaldet fra Fredericia gjorde en forskel. Slesvig, Holsten og Lauenborg forblev i den danske helhedsstat. Det var dog ikke uden omkostninger, og en af de familier, der måtte betale den højeste pris var Christen Jensen og Gertrud Olesdatter på Kirkensgaard ved Lemvig. Gården er der endnu på Kirkengårdsvej 45. Her blev sønnen Ole født 3. juli 1824 som den femte af en flok på syv søskende. Jægerne var i forreste linje Ole voksede op, og blev som jæger sat i forreste linje, når der skulle kæmpes. Han blev kun 25 år og døde i skoven ved Gudsø den 7. maj 1849. Ole "Kirkensgaard" fik sit militære kaldenavn efter det sted, han kom fra og han hed i almindelig tale "Kirkensgaard". Dengang var det at vinde hæder på slag-

Telegrafens Venner

marken én af de få muligheder, unge landmandssønner gik efter for ikke at blive på landet. Det var ofte muligheden for at komme til andet arbejde senere hen, og det var meget eftertragtet. Konflikten blusser op Den slesvig-holstenske konflikt brød for alvor ud i 1848, fordi de sydlige hertugdømmer ønskede at indgå i Det Tyske Forbund. Så den unge Ole var i 1848 som ansat i 1. Jægerkorps under ledelse af kaptajn Ernst Wilster med i det blodige slag i Slesvig den 23. april. Ole var igen med ved slaget ved Dybbøl den 28. maj samme år. Med sin jægeruniform i grøn var han helt fremme, hvor det gik hedt til. Man kunne se, at de døde og hvordan. Det var voldsomt og traumatisk men det var vilkårene. Ikke nok med, at de som jægersoldater var i forreste linje. De fik også mange opklaringsopgaver med henblik på at identificere fjendens operationer med videre. Også den gang

1849 Inden slaget ved Gudsø den 23. april fik de slesvig-holstenske oprørstropper støtte af den preussisk ledede forbundshær. Samtidig blev 1. Jægerkorps tilknyttet general Ryes Brigade, som skulle medvirke til at trække forbundshæren op gennem Jylland, mens slesvig-holstenerne belejrede Fredericia. Efter voldsomme gadekampe i Kolding valgte den danske hærledelse at trække sig tilbage for at skåne civile liv. Ryes Brigade flyttede til en stilling bag Alminddalen støttet af 4. Brigade ved Møsvrå. Den 3. maj fik danskerne spionefterretninger fra Hans Krüger i Bevtoft, at forbundshæren var på vej nordpå ved Foldingbro og Skodborg, og nu rustede Ryes Brigade sig til nye kampe. Den 5. maj kunne danskerne ved selvsyn konstatere, at Forbundshæren hastigt var på vej. Olaf Rye og Bülow var enige om, at undgå et større slag i området, men det blev alligevel til en serie mindre træfninger, især omkring Gudsø og således også Blåkjærskov, hvor Ole Christen Kristensen var denne forårsmorgen den 7. maj. Sammen med andre jægere skulle de sinke fjendens fremrykning for at give Ryes Brigade den fornødne tid til at bevæge sig mod Vejle. De unge jægere fyrede løs, og med deres liv som indsats fik Ryes Brigade en tiltrængt hjælpende hånd. Her sluttede livet for Ole Christen Kristensen (Kirkensgaard). Han og de andre jægere kom aldrig til at se, at deres dåd bar frugt. For generalens plan virkede. Rye trak forbundshæren op mod Århus, og Fredericia holdt stand. Fra Helgenæs ved Århus blev Ryes Brigade sejlet ned til Fyn, for herefter at blive sejlet over Lillebælt og listet ind i fæstningsbyen for at deltage i det historiske og sejrrige udfald natten mellem 5. og 6. juli 1849. Det slag, der vendte krigen og medvirkede til, at vi sejrede. Ole Christen Kristensen blev begravet den 11. maj. 25 år senere (i 1874) blev der på Almind Kirkegård rejst et monument for en af de mange faldne, der mistede livet i Treårskrigen. På kirkegården i Viuf er der i det vestlige hjørne et jernkors for Ole Kristensens kollega Knud Rasmussen. Æret være de faldne! LL/RED.

Vi har da ikke brug for soldaterforeningerne Af Telegrafens Venner. Selv de gamle "Kongens folk" måtte erkende, at deres soldatertid var en stor del af deres liv. Som ung soldat er det ikke mere moderne at være med i en soldaterforening - "Vi kan godt klare os selv" - og "vi er ikke så gamle". Men det bliver I. Med alderen ser vi alle, at de mange år, hvor vi var soldat, var noget specielt, som kun soldater forstår. Derfor samles vi igen efter nogle år. I loger, små foreninger - uformelt eller til et lille jubilæum, men flere og flere må erkende, at de har meget at tænke tilbage på, og der er meget at tale om. Senest mødte jeg de gamle banditter fra Kongens tid i konstabelmessen.

15 var samlet, og jeg skal love for der gik H.C. Andersen i den. Den 6. juli havde 24 tidligere Fredericiasoldater af blandet herkomst sat hinanden stævne i Den Gamle Vagt, som desværre for dem, blev brugt til udstilling. Men de mødtes til en god dag med mange minder og gensyn. Min opfordring skal være: "Meld jer ind i soldaterforeningerne nu, mens I kan - og følg med fra sidelinjen om ikke andet. Vi vil alle få brug for

Danske Division på øvelse SABER STRIKE Danske Division øvede sig sammen med US Army på øvelse SABER STRIKE. Danske kampvogne trænede op- og afsiddet fremrykning med litauiske infanterister. Den amerikanske øvelsesledelse havde dansk deltagelse af seks officerer. Af Major-R Kjeld Andersen, Informationsoperationsofficer ved Danske Division og Dansk Public Affairs Officer på ØV SABER STRIKE For første gang nogensinde deltog Danmark i den amerikansk ledede øvelse

SABER STRIKE, der fandt sted 8.- 20. juni i Estland, Letland og Litauen. Mest markante danske bidrag var den danske reaktionskampgruppe, der øvede sig i Rukla i Litauen med 900 mand og al enhedens materiel og køretøjer m.v. Blandt andet trænede danske Leopard 2 A5-kampvogne under øvelsen

Brigadegeneral George Schwartz fra US Army (i midten) modtager Danske Divisions skjold af chefen for Danske Division, Michael A. Lollesgaard - (til venstre). Til højre er chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Per Ludvigsen.

at vende tilbage til "gerningsstedet" om nogle år. Så gør noget ved det nu, hvor du/I kan. Gør det sammen med en god ven. Det er rigtig hyggeligt - også for os unge, der stadig er soldat, og som tror, at vi aldrig får brug for et fællesskab. Overkonstabellogen, de gamle Kongens folk og alle soldaterforeninger kan kontaktes med hjælp fra redaktionen: telegrafen@mil.dk

Hvor var det skønt at se de gamle "Kongens folk" igen.

op- og afsiddet fremrykning sammen med litauiske infanterister. Udover Reaktionsgruppen deltog Danske Division med seks stabsofficerer i den amerikanske øvelsesledelse, ligesom Danmark har mindre bidrag fra både søværn og flyvevåben med på øvelsen. Dermed udgjorde den danske deltagelse over en femtedel af de i alt 4.500 soldater fra ti lande, der deltog på SABER STRIKE 2014. Under øvelsen besøgte både chefen for Hærens Operative Kommando , generalmajor Per Ludvigsen og chefen for Danske Division, generalmajor Michael A. Lollesgaard det amerikanske øvelseshovedkvarter i Riga, Letland. Michael A. Lollesgaard inspicerede under øvelsen både den estiske, den lettiske og den litauiske brigades hovedkvarterer. Alle tre brigader er tilknyttet Danske Division.

Chefen for Danske Division generalmajor Michael A. Lollesgaard til venstre fik alle detaljerne med i øvelsen. Denne øvelse var anderledes og meget lærerig.

Telegrafens Venner

3M™ PELTOR™ COMTAC XP – Hørende høreværn

Øget effektivitet. Sikkerhed og pålidelighed. - Hør og tal i radio. Passer til alle militære radioer. - Velegnet til øvelser. Hør bedre med et aktivt høreværn. Ved skud beskyttes hørelsen. - Hørende høreværn til skydebanen.

Støt annoncørerne - de støtter TELEGRFEN!

For mere information, kontakt konsulent Ole Nielsen, mobil 40 33 23 29.

V I G Ø R

på alle cykler* og alt tilbehør

Tilbuddet gælder for alle ansatte i det danske forsvar *indbefatter ikke El-cykler, og reparationer Husk legitimation!

LIDT GRØNNERE IRIS blomster Gothersgade 35, 7000 Fredericia 75 92 12 17 Blomster i mere end 110 år fra 1901

Telegrafens Venner

Ny annoncør. Støt dem begynd at cykle lidt mere.

10% rabat

L I V E T

Ved ankomsten til Kabul blev jeg hentet af de danske soldater tirsdag ved middagstid, herefter omklædning til uniform, indkvartering samt noget at spise. Med fyldt mave mødte jeg på det danske National Support Element (NSE) for at se på opgaven. Med udstyret, jeg havde til min rådighed, var jeg ikke afhængig af information fra andre lande angående frekvenser. De ting, jeg skulle vide, kunne jeg selv måle mig frem til. Ellers kunne en hvilken som helst opgave hurtigt have sprængt tidsrammen. Jeg havde sagt i Danmark, at der skulle bruges en dag til måling, en dag til at skrive rapporten samt en dag som sikkerhed til uforudsete hændelser. Hvis alt gik galt, kunne jeg skrive rapporten hjemme, så der var ekstra sikkerhed i tidsplanen. Vi fik hurtigt fat i nøglen, så vi kunne komme ind i antenneområdet, som var indhegnet.

Ingeniør Per Stjernholm måtte til Afghanistan for at måle RADHAZ-stråling fra antennerne.

Måleopgave i Kaia Af ingeniør Per Stjernholm, Myndighedsstøtteafdelingen, Telegrafregimentet.

Den 1. april kom vores unge kaptajn ind på mit kontor for at spørge om, hvem der kunne måle Raddiation Hazard stråling (RADHAZ)? Nye opgaver - den 1. april! Ja, det kunne jeg og Delta. Han spurgte, om der var flere i Forsvaret, der kunne dette. Det mente jeg ikke. Så fik jeg at vide, at så kunne jeg godt være forberedt på, at jeg evt. skulle af sted til Kabul International Airport (KAIA) - i Afghanistan. For ikke at hoppe på en "1. aprils nar" sagde jeg, at de bare kunne sende nogle papirer på det. Efter nogle dage hørte jeg ikke mere og var derfor sikker på, at det var en 1. april joke. Men senere viste det sig, at målingerne skulle laves. Afrejsedagen blev sat til 28. april, men rejsen skulle gå via Dubai. Da rejsen går via Dubai, skal der rejses i civil, og dermed var det ikke så godt med NATO papirer på mit måleudstyr. Jeg havde valgt at have udstyret i hånd-

bagagen, for hvis bagagen blev væk, var formålet med min rejse også væk. Jeg kunne ikke måle uden udstyr. For at finde ud af, hvad der skulle måles, var det nødvendigt at have min spektrum analyzer med samt RADHAZ udstyret med prober. Dubai og problemerne Problemer kom, da jeg landede i Dubai og skulle ind i landet. Her var tolderen meget interesseret i mit udstyr og meget mistroisk. Først ventede jeg en time på, at den rette kom til stede, efter at jeg havde forklaret, at jeg skulle måle udstråling på radioudstyr. Jeg kunne demonstrere det ved at måle på min mobiltelefon, og her faldt tolderens interesse markant. Jeg fik besked på, at jeg kunne rejse videre. Det samme var problemet, da jeg igen skulle afsted fra Dubai, fordi det var to forskellige lufthavnsterminaler. I den asiatiske terminal var der problemer med softwaren til personregistreringen, for her kunne ikke tastes, at jeg har blå øjne. Blå øjne var mere, end softwaren kunne klare. Selvom han bad mig om at tage brillerne af, var min øjenfarve stadig blå. Det kom ikke overraskende og hjalp ham ikke.

Ingen strålingsfarer for personel Forskellige lande har et område på ca. 10 x 10 meter adskilt af ca. en meters gangareal mellem de forskellige lande. Her overvejes det at lave permanente arbejdspladser, og derfor skal der måles elektromagnetisk stråling for at se, om RADHAZ-værdierne overskrides. Heldigvis var en fra NSE på leave, så et kontor var ledigt. Det kunne jeg låne til skrivning af min rapport med tegning af området samt beskrivelsen af udstyret, der omkranser det danske antenneområde samt de målte værdier. Med rapporten i hånden kan det ses, hvad der er målt, og hvilket udstyr der er i nærheden af det danske område. Når frekvenserne kendes, kan max. tilladelige værdier findes i tabellerne, og derefter er det bare at måle passende steder samt kontrollere max. værdier til rapporten. Selv om der var mange og store antenner (paraboler), var værdierne et godt stykke under det tilladelige, så der er ingen problemer med strålingsfarer ved at have personel permanent placeret mellem antennerne. Den sidste dag blev brugt på at måle på køretøjer samt at pakke til afrejsen lørdag morgen kl. 7.00. Hjemme igen på Bülows Kaserne søndag kl. 11.00, klar til at vende hjem for at holde lidt weekend. Men en vigtig lære af turen er: "Overvej kraftigt, hvad der tages med i håndbagagen, hvis der er stramme skiftetider i lufthavnen". Selvom jeg ikke føler, at det kunne være anderledes, hvis der ikke skulle løbes for stor risiko for at miste udstyret. I det danske NSE havde de rigeligt at lave, men altid behjælpelige og venlige.

Telegrafens Venner

Personelnyt Ridder af 1. grad af Dannebrogordenen Hendes Majestæt Dronningen har benådet følgende med Ridderkorset af Dannebrogordenen af 1. grad, fra den 6. juli at regne: Oberstløjtnant Anne Christiane Castenschiold Bill, bataljonschef i CISbataljonen, 6. juli. 40 års jubilæum Følgende har været ansat i statens tjeneste i 40 år. Seniorsergent Jørgen Heldgaard, Personelelementet, Stab/Telegrafregimentet, 1. august. Seniorsergent Bo Axel Lundgreen, Stab/Telegrafregimentet, 1. august. 25 års jubilæum Følgende har været ansat i statens tjeneste i 25 år. Kaptajn Mads Skou Møller-Sørensen, Kursusafdelingen, Uddannelsesafdelingen, 3. juli. Overkonstabel af 1. grad Anette Nielsen, Stabssektionen, Danske Division, 16. august. Udnævnelser Følgende udnævnes til major af Reserven: Jesper Kingo Christensen, Multinational Corps Northeast, 1. september. Følgende udnævnes til kaptajn i flyvevåbnet: Michael Høj Nielsen, Flyvevåbnets Officersskole - Haderslev, 1. august. Følgende udnævnes til premierløjtnant fra Hærens Officersskole 4. juli. Nævnte premierløjtnanter tilgår Telegrafregimentet i Fredericia efter udnævnelsen: Martin Kaasgaard og Rasmus Kristensen. Nævnte tilgår Telegrafregimentet i Haderslev efter udnævnelsen: Rune Bech Engsted, Markus Boldt Jørgensen, Renè Abildgaard Poulsen, Bjarke Lau Kring og Jens Bindslev Skov Følgende er udnævnt til løjtnant af reserven: Ronny Benjamin Vossen Rasmussen, 1. CIS-kompagni, Cisbataljonen, 12. august. Følgende er udnævnt til flyverspecialist: Christian Reher Clausen og Steffen Letzius Bendorff, begge Fighter Wing Skrydstrup, - Haderslev 1. august.

Oberst Susanne Bach Bager overrakte Anne Christiane Castenschiold Bill Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen den 6. juli.

Ridder af 1. grad Af Leon Lindholm, Presse- og Informationssektionen Garnisonsstøtteelementet Telegrafregimentet. Den 6. juli er en mærkedag, og det fik Anne at mærke. Oberstløjtnant og bataljonschef for CIS-bataljonen Anne Christiane Castenschiold Bill kan normalvis stole på sin nærmeste medarbejder major Gert A. Rasmussen. Han er 100% loyal og absolut en, man kan stole på. Det ved oberst Susanne Bach Bager også, så hun havde lavet et lille setup for at lokke Anne til møde på Bülows Kaserne, inden festilighederne i byen skulle løbe af stabelen den 6. juli.

Følgende er udnævnt til Flyveroverkonstabel: Oliver Mondrup Disch, Fighter Wing Skrydstrup, - Haderslev 1. august. Jakob Askjær Nielsen, Fighter Wing Skrydstrup, - Haderslev 2. september. Afsked Følgende afskediges med pension på grund af alder: Seniorsergent Mogens Valdemar Gjørtler Sørensen, afskediges til pension med udgangen af juni. Oversergent Jens Erik Mygdahl Nor-

Her kunne oberst Susanne Bach Bager så på vegne af Hendes Majestæt Dronningen dekorere Anne Christiane Castenschiold Bill med Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen. En meget overrasket Anne Bill kunne stolt tage imod og først herefter faldt hele setup'et på plads. Dækhistorien, som Gert A. Rasmussen havde været med i og dagens planlagte gøremål, var det pure opspind, men når nu det var sådan, at det hele hang sammen, så kunne han godt få tilgivelse, og som sådan havde han jo stadig udvist loyalitet - men bare for oberst Bager. Stort til lykke Anne fra alle dine soldater i CIS-Bataljonen.

dentoft, afskediges til pension med udgangen af juni. Korporal Harry Bertelsen Schrøder afskediges til pension med udgangen af juli. Overkonstabel af 1. grad Allan Rudolf Lundh afskediges til pension med udgangen af juli. Seniorsergent Jørn Evald Rasmussen afskediges til pension med udgangen af august.

Telegrafregimentets har leveret følgende personeloplysninger der dækker fra 1. juli til 1. august 2014. Alle enheder, ISS Facilitys samt enkeltpersoner opfordres til at sende personeltnyt (gerne med foto) til redaktionen. Ønskes fotokredit bedes det anført med - husk også billedtekster.

Telegrafens Venner

Volkswagen Fredericia Bøden for at tale i håndholdt mobil mens du kører er 1.500 kr.

Skoda Service

Vi sælger "håndfri" systemer til alle bilmodeller fra 499,- kr. Volkswagen Fredericia A/S, Egeskovvej 104, Tlf.; 76203060, www. vw-fredericia.dk

Skal du udsendes? Husk, at vi sælger på udførsel til alle ansatte i Forsvaret. Varen sendes til missionsområdet til laveste mulige pris, med dansk garanti.

Vi fører alle de kendte mærker. Hør mere på TELEGRAFEN.

Canon G-16 NYT!

Lysstærkt objektiv f: 1.8 - 2.8 5 x zoom (28- 140 mm) 10 x Zoom + 12,1 Mega pixel CMOS, DIGIC 6 processor, for super billedkvalitet op til ISO 12800. Intelligent billedstabilisator (IS) for skarpe optagelser. 5 akset Enhanced Dynamic IS for jævne film optagelser. 12 billeder/sek. på første 5 billeder. Derefter 9,3 billeder uafbrudt. Stor LCD-skærm 7,5 cm (3,0”) Pure Colour II G Full HD video med op til 60 billeder/sek.

Tilbud til alle ansatte, der er med i Fotoklubben "ZOOM" . (Bliv medlem gratis på 7622 7608). 1. Digitale foto 10 x 15 cm 1,- kr./stk. Ingen startgebyr hvis du afleverer billederne på cd eller lignende i en fotopose fra fotoklubben. 2. Fotoarbejde "udefra" - 20%. 3. Få en DEMO-aften, hvor I prøver foto- og videoudstyr inden I skal udsendes. Vi kommer til kasernen.

Thomas Obbekjær & Per Adsbøl - Photocare i Fredericia & Kolding Tlf.: 7592 2454 Mail: fredericia@photocare.dk eller kolding@photocare.dk

Her er ledig annonceplads

- en moderne grafisk virksomhed... www.rosendahls.dk

Kontakt redaktionen på: Telefon 61681168

Skaf en annoncør - og vi giver to flasker rødvin!

Støt annoncørerne - de støtter TELEGRAFEN!

Køb på udførsel!

SitaWare anvendt af New Zealand Defence Forces i Southern Katipo øvelsen SitaWare Frontline anvendes af det finske forsvar i Afghanistan og Libanon Irsk delegation besøger Hærens Kampskole og ser på SitaWare Frontline mm.

www.systematic.com

Systematic udvikler app til indirekte skydning med granatkaster i samarbejde med Colt SitaWare Edge og SitaWare Frontline i ”Networked Weapon System” demonstreret på Shot Show, Las Vegas.

Hvert år gør GF TrekantOmrådet bilskaderegnskabet op og sender overskuddet retur til bilkunderne. Det betød bilforsikringen blev 19,07% billigere. Vil du også have et tilbud på en fleksibel bilforsikring med overskudsdeling – så kontakt os.

GF TrekantOmrådet Treldevej 3, Fredericia Butikstorvet 14B, Billund Tlf. 75 92 36 55 · gftrekantomraadet.dk

Læs TELEGRAFEN på din Iphone, android, smartphone eller en tabet-pc. Hent applikation til at scanne barcodes/QR-codes. Scan dette felt og du er i gang. Læs TELEGRAFEN som E-blad www.issuu.com/telegrafen

Støt annoncørerne - de støtter TELEGRAFEN!

Bilisterne i Trekantområdet sparede 19,07% på deres bilforsikring

Returadresse: TELEGRAFEN, Øster Voldagde 18, 7000 Fredericia.

SitaWare nyt: