Telegrafen Nr. 5 2020 by Telegrafens Venner

Udgives af: "Føringsstøtteregimentets Venner".

, em hj n ka t di e d

ladet m b g e Ta familie d så se om n læ arbej

8. årgang

Nr. 5 september 2020

Indhold

UDGIVES AF: FØRINGSSTØTTEREGIMENTETS VENNER Adr.: Treldevej 110, 7000 Fredericia. Ansvarshavende red. for militære indlæg: Kaptajnløjtnant Søren Borregaard Scheller - 7282 6112 Formand og ansvarshavende redaktør for civile indlæg Major Henrik Schiøler Rosholm - 4053 2779. REDAKTIONEN Korrektur: Generalmajor Ib Bager, chefsekretær Eva Slipsager, bachelor i litteratur, Ida Sophie Koch. Seniorsergent Martin Ramdsal Skrivende redaktør, foto og layout: Overkonstabel af 1. grad Leon Alex Lindholm Kasserer: Bent Rochler bent@rochler.dk TRYK Rosendahl's PRINT • DESIGN • MEDIA ISSN 0909-8267 ADRESSEÆNDRING MEDLEMSSKAB - STØTTE og BIDRAG: Et medlemskab koster 195,-/år. Alle medlemmer får bladet sendt til privatadressen. Ønsker du at tegne et medlemskab eller at støtte soldaternes blad, så send en mail til: telegrafen@outlook.dk. OPLAG TELEGRAFEN udkommer seks gange årligt i 1.950 eksemplarer, heraf 850 stk. som trykte blade. De øvrige 1.100 er som eblade/pdf i fast fordeling. En stor del af de trykte blade overdrages Føringsstøtteregimentet, der fordeler dem til ansatte i ind- og udland. Regimentet sender også bladet til andre enheder, myndigheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner, politikere og samarbejdspartnere. DEADLINE Sidste frist for indlæg til næste nummer er den 9. oktober 2020 - eller efter aftale.

Ottte fokusområder - 2021

6. juli dagene i en Coronatid

Selvfølgelig kan vi hjælpe

En fast grundstamme i vagtstyrken

Freedericia Kommunes Veteranudvalg

Er du frygtløs

Oberst Søren Andersen Vej

Du kan ikke kende redaktionen...

Nogle gange bliver det bare for civilt...

Hotdogs ad libitum

De nye garager

"Major Gadget" takker af for den..

Straight outta sergentskolen

God service tager ikke længere tid

Personelnyt

Føringsstøtteregimentets Venner er en forening, der ved annoncesalg, medlemskab og ved afvikling af regimentsmarchen skaffer midler til at udgive bladet for. Formålet med TELEGRAFEN er at informere og oplyse om regimentets daglige virke, gøremål, visioner og opgaver. Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i artiklerne, deles ikke nødvendigvis med foreningen eller Føringsstøtteregimentet.

Fotokredit: Navngiv indsendte foto, som du ønsker, at fotokreditten skal være. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

Føringsstøtteregimentets Venner

Forsidefoto Forside foto: Oberst S. Andersens Vej blev afsløret af obersten selv, der var lokket til Ryes Kaserne af regimentschef oberst Henrik Graven Nielsen, under dække af et møde. Læs side 12.

Mine otte fokusområder for året påvirker i forskellig grad alle medarbejdere ved regimentet og er: 1. Opstille føringsstøttetropper med fokus på operative opgaver 2. Personelområdet – fastholdelse og udvikling af personel. 3. Soldatermæssige færdigheder i rammen af det operative fokus. 4. INTOPS, NATOPS, beredskaber samt operationsstøtte til indsatte soldater. 5. Udvikling af føringsstøttedoktriner samt gennemførelse af doktrinuddannelse. 6. Uddannelse af HBU og HRU samt Cyberværnepligt.

"Slides og store print var med til at underbygge chefens otte fokusområder for 2021.

7. Materielimplementering med særlig fokus på vedligeholdelsestjeneste.

Otte fokusområder - 2021

8. Regimentets DNA, sammenhold og kammeratskab. Mere om dem senere.

Regimentets fokusområder for 2021 og ledelsesprincipperne blev fremlagt for chefgruppen+ ved et møde i slutningen af august.

Af Føringsstøtteregimentes chef og garnisonskommandant, oberst Henrik Graven Nielsen. Kære soldater og ansatte ved Føringsstøtteregimentet og venner af regiment og garnison. Det var godt at møde ind efter sommerferien, som godt nok var køligere end augustvejret, men herligt at møde friske og motiverede soldater og kolleger hele vejen rundt. Corona fylder stadig Corona fylder stadig meget og vil gøre det i et godt stykke tid fremover – jeg har tidligere defineret det som ”den nye normal”, og det holder stik med indskærpelser på tværs af samfundet. Konsekvensen for regiment og garnison er, at vi viderefører vores opgaveløsning og uddannelse ved at indføre og overholde en adfærd, der forebygger smittespredning. Men også andre aktiviteter som for eksempel flagdagen, sociale arran-

gementer med mere skal gennemføres på en anden måde end normalt – og nogle ikke-operative aktiviteter aflyses måske. Men… Vi holder afstand, vasker og af spritter hænder og får det bedste ud af det mulige. Føringsstøtteregimentets Årsbefaling 2021 Det solide grundlag for at drive regimentet er i løbet af foråret blevet

.....og regimentets ledelsesprincipper.

opdateret og jeg har nu lavet mit chefdirektiv, der udstikker de ledelsesmæssige retningslinjer. Der er fire overordnede principper og herunder 12 ledelsesprincipper, som jeg ønsker at alle skal være bekendte med og handle i ånden af. Derudover giver Årsbefaling 2021 opgaver og prioriteringer for næste år. Vi ser frem til endnu et travlt år med mange forskellige opgaver. Planlægningen går godt og regimentet bygges en smule mere op. Aktivitetsniveauet er stigende Der kom nye værnepligtige på kasernen d. 17. august. Sammen med reaktionsstyrkeuddannelsen er den grundlæggende uddannelse derfor godt i gang, ligesom indsættelse, uddannelse og aktiviteter ved stående styrke også er. I skrivende stund ses der frem til et aktivitetsrigt efterår og jeg håber, at Corona´en kan holdes på god afstand. Med venlig hilsen Henrik Graven Nielsen Jeres regimentschef

Husk stadig at passe godt på jer selv. Vask fingre og hold afstand!

Føringsstøtteregimentets Venner

6. juli dagene i en Coronatid

Regimentschef og garnisonskommandant, oberst Henrik Graven Nielsen, lagde den første krans ved foden af Landsoldaten. Af Kontakt- og Velfærdsbefalingsmand, seniorsergent (SSG) Martin Ramsdal. Ingenting er, som det plejer, i år, heller ikke fejringen af udfaldet fra Fredericia den 5. og 6. juli 1849. Hele programmet blev aflyst, kastet op i luften og landede på et meget reduceret indhold. Virus med de mange navne SARS, Corona eller COVID-19, en ubuden gæst har mange navne, men uanset, hvad vi kalder den aktuelle pandemi, så er en ting sikker; den vender op og ned på hverdagen, som vi kender den. Det gjorde sig også gældende for den årlige fejring af udfaldet fra Fredericia for nu 171 år siden. Planlægning, som vi plejer – men et anderledes slutprodukt Alt startede som det plejer med planlægningsmøde i starten af marts mellem 6. juli Komiteen - med tidligere regimentschef Erik Schwensen i spidsen - og alle interessenter, der spiller en rolle under festlighederne. Vi fik planlagt det sædvanlige program med Den Gamle Vagtstyrke, der træder an d. 5. juli kl. 12.00, vagt ved Den Tapre Landsoldat, kranselægninger, fakkeltog, procession og alle de andre ting, som vi kender og elsker ved 6. juli dagene. En uge senere gik statsministeren på talerstolen og lukkede Danmark ned, og den offentlige sektor blev sendt hjem. NU begyndte et nyt planlægningsarbejde mellem 6. juli Komiteen, Fredericia Kommune og garnisonen, hvor vi skulle

Føringsstøtteregimentets Venner

finde ud af, hvordan vi nu kunne fejre udfaldet i 1849 med respekt for både historien og den nuværende situation. Vi blev hurtigt enige om, at udfaldet skulle markeres i det omfang, som forsamlingsforbuddet tillod det, og vi landede på kranselægninger, mindekoncert i Trinitatis Kirke (dog kun med mulighed for at se denne på internettet) og den traditionelle mindegudstjeneste i garnisonskirken (Sct. Michaelis Kirke) den 5. om aftenen. Afviklingen af dagen(e) Den 5. juli om formiddagen mødtes vi en lille flok bestående af et par fra Den

Gamle Vagtstyrke, regimentschefen, en kører/fotograf og undertegnede. Vi skulle rundt til formiddagens kranselægninger ved Hejse Kro og Major Krabbes mindesten, inden vi kørte tilbage til Ryes Kaserne for at spise frokost. Her sluttede regimentschefens adjudant og to fanevagter sig til følget, inden vi skulle videre til de to store kranselægninger ved Den Tapre Landsoldat og Krigergraven. Sidste kranselægning for dagen var ved Ryes Høj, hvor vi mindedes General Olaf Rye, som faldt i kampene nord for Ryes Kaserne. Søndag aften deltog regimentschefen, regimentsbefalingsmanden og undertegnede i mindegudstjenesten i garnisonskirken ved garnisonspræst Kristoffer Bruun Simonsen – en god gudstjeneste, der på fornem vis bandt udfaldet i 1849 sammen med det at være soldat i 2020 og at være en del af den verdenshistorie, der skrives i disse dage, uger og måneder med en verdensomspændende pandemi. Flaghejsning Den 5. juli kl. 22.00 halede Den Gamle Vagtstyrke flaget over Prinsens Port, og en anderledes fejring var for regimentets vedkommende slut. Det vil sige, helt slut var den ikke, da Den Gamle Vagtstyrke naturligvis også hejste festflaget over Prinsens Port igen den 6. juli kl. 08.00. En MEGET anderledes fejring af sejren i 1849 var slut, og jeg kan for eget vedkommende kun sige, at jeg glæder mig til, at alt bliver normalt, og vi i 2021 kan give den fuld gas i fejringen af vores fælles historie – en historie som ofte glemmes og overskygges af nederlaget i 1864.

Og en krans ved mindesmærket for major Krabbe, der faldt i 1949. Krabbe blev indskibet for som kommandør for 9. Linjebataljon at deltage i udfaldet fra Fredericia, hvor han blev dødeligt såret af et skud i højre lår og døde fire dage senere på Billeshave Lazaret. Hans sønnesøn med samme navn blev generalmajor.

Selvfølgelig kan vi hjælpe

Hvad kan skolerne nøjes med Alle begrænsninger afhang af økonomien, som skolerne fik til rådighed, og hvor lidt de kunne nøjes med, hvis de

Økonomien er en vigtig faktor Alle var vi klar over, at det ikke ville blive den store teltlejr, men det var for os et maks. scenarie, som vi kunne arbejde ud fra. Der blev tegnet en skitse, så uanset, hvad skolerne, deres bestyrelse og kommunen ville komme frem til, så var vi klar. Det endte så småt, som man næsten kan forestille sig, med et toilet/vasketelt, og eleverne fik plads på skolerne ved at sende de ældste årgange hjem, men det er helt sikkert, at får vi brug for en teltlejr igen, så ringer vi til Mark Mikkelsen.

21 .

5. march - nye medaljer i ”sølv”. Danmarks flotteste march

er de n

Lørdag den 3. oktober Ryes Kaserne, Treldevej 110 7000 Fredericia

"Føringsstøtteregimentets Venner" arrangerer igen i år Føringsstøtteregimentets Medaljemarch.

ar c år he sm ar n

Selvfølgelig vil vi hjælpe! Hvordan? Føringsstøtteregimentets chef oberst Henrik Graven Nielsen fik en henvendelse, der gik på at huse x-antal elever i fuldt tilrettede telte på fælleden. Herunder plads til frikvarter, toiletter og telte med håndvask. Oberst Henrik Graven gav grønt lys for at udarbejde en plan, hvor regimentet kun stillede "jorden" til rådighed. Når det så blev klart, hvad behovet var, skulle kabel- og kloakføring passes til, og der skulle aftales afregning for evt. forbrug mellem skole og regiment. Skoleleder Anders Krogsgaard tog herefter kontakt til Ledelseselementet, og de kunne henvise til en god samarbejdspartner, som kendte kasernens VVS og elinstallationer, nemlig Trekantens Oliefyrsservice - og Teltudlejning, som ejes af Mark Mikkelsen. Med to timers varsel mødtes vi alle tre, og der blev lavet en grundplan for et absolut maksimum på op til 600 elever.

Føringsstøtteregimentets Medaljemarch 2020

Start og mål er på Ryes Kaserne Det skal være hyggeligt, og der er ruter på 5, 8 og 20 km. Der er raster undervejs ved: start, 5, 8, 11, 14 og 20 km. Turen bliver lige så flot som sidste år. Alle møder ved hovedvagten og skal her registreres som besøgende, hvis man ikke har ID-kort. Derfor åbner vi for indskrivning allerede kl. 07.30. Marchen sættes i gang kl. 09.00 med max. 80 af gangen. Der sendes hold af sted med 15 min. mellemrum. Vi ser gerne, at de, der har uniform, går i uniform. Kvartermærker, musik og maskotter m.m. er velkomne. Mundbind ses gerne i startområdet.

Det hele brød ud på et og samme døgn, og opgaver i et stort omfang kunne forventes for alle skoler, institutioner og arbejdspladser m.m.

store klasser blev sendt hjem. Trekantens Oliefyrsservice kunne opstille telte fuldt møbleret med gulve, toiletter, vaskeområder - helt som ønsket. 10.000 m2 telt eller mere end det var intet problem. De kendte til vores kloakanlæg og strømkapacitet. Så efter kun to døgn var der en færdig plan for et maksimum på 600 elever, der også samtidig brugte alle faciliteter på de tre skoler. 6 store toiletvogne, 6 x 60m2 m2 telte med vaskeafdelinger, 24 x 120 m2 telte til klasseværelser - uden de elektriske daglige udstyr, men med møbler og gulv samt strøm frem til teltene. Derforuden et antal tomme telte på 400 m2 til frikvarter i tørvejr. Alt sammen opsat af Trekantens Olifyrsservice - og Teltudlejning løbende over ca. 14 dage.

Næ st e

Af Leon Lindholm, Ledelseselementet, Føringsstøtteregimentet.

iå re 9. r ok a to fl be y r 2 st 0

Ved udbruddet af coronavirussens smittespredning måtte alle skoler m.m. tage forholdsregler og opdele eleverne på mere plads. Ved skolerne i det nordlige Fredericia var tidligere kaptajn nu skoleleder Anders Krogsgard "ude" med det samme.

Startgebyr 50 kr. Medalje + sild 150 kr. Skal du med? Og din familie, venner og naboer? Hvad med efterårets hold af værnepligtige? Tilmelding er begyndt på: MAIL TIL: telegrafen@outlook.dk MOBIL til: 61681168

Tilmeld dig NU, eller tilmeld din deling, sportsklub, veteranhold, familien, efterårsholdet af værnepligtige, en hjemmeværnsgruppe eller et helt kompagni.

Fra et stort maksimum behov til reelt det mindst tænkelige, ved at sende de ældste årgange af skoleelever hjem.

Hvis du ikke er så godt gående - mangler vi tre hjælpere og en cykelordonnans. Vil du være hjælper?

Føringsstøtteregimentets Venner

Efter en periode fra seneste forsvarsforlig og frem til i dag har mange regimenter/garnisoner været uden en fast vagtstyrke, som dagligt udgør en lille del af den samlede vagtstyrke. Men nu er den faste del af vagtstyrken på vej tilbage. Det betyder, at grundstammen af det samlede vagthold i fremtiden bliver af et fast rutineret vagtteam. Det betyder, at aktiviteter og gøremål på kasernen samlet set er nemmere at huske og kontrollere. Der bliver en mere ensartet rundering, og der bliver flere faste rutiner. Det skal så nævnes, at vagtstyrken holder til ved GSE, og de indgår i de årlige tests og skydebanedage m.m. Den faste grundstamme i vagten betyder også færre fejl, større ekspertviden og mere dybdegående kendskab til rutiner ved byggeri, ind- og ud-passage af elever, værnepligtige, håndværkere, vareleveringer m.m. På den måde skulle en bedre service kunne lette dagligdagen for mange på kasernen. Det vil også hurtigt kunne mærkes ude ved enhederne,

Føringsstøtteregimentets Venner

der nu i meget mindre omfang skal stille personel til vagt, afløsning m.m. Peter Andersen - leder af vagten Den daglige leder af vagten er seniorsergent Peter Andersen, som har været ude af Forsvaret i mere end 10 år, men er nu hentet ind igen, og han passer lige til dette job. Peter er kvik i replikken og tager hurtigt en beslutning, selv om han stadig er rolig og afklaret. Han er ikke sådan at bringe ud af fatning, og han er kendt for: ”at have helt styr på sin pudsekasse”. Peter er af den bestemte type, men meget lydhør. Han kan godt blive præsenteret for en ny idé, en ny løsning, men overvejer ofte lige en dag mere, før han skifter rutine, og han har en pæn omgangstone. Peter har for øje, at hele vagtholdet bliver en del af de andre – en del af GSE. Det skal ikke blive os ”og så dem nede i vagten”. De er soldater ved Føringsstøtteregimentet, og det skal de være stolte over. Foruden Peter er der flere ”kendte” på det nye hold. Caroline er sergent og Angel er konstabel.

LL/RED

Bemærk

Dette års medaljemarch deles op i flere dele i år.

år er afl ys t

Af Føringsstøtteregimentets Venner.

er de n9 .o kto be r2 02 1.

En fast del af den daglige vagtstyrken bliver nu igen en fast kerne. Styrken er ved at blive rekrutteret og uddannet, men er så småt på vej ind i de daglige vagter til glæde for alle ansatte i garnisonen.

Først sendes de værnepligtige af sted i "klumper" af to delinger eller ca. 80+ personer af gangen. Så fremdeles sender vi så deltagerne af sted med et kvarters mellemrum indtil alle er ude af vagten. Prioriteringen bliver værnepligtige, andre i uniform, de yngste på 20 km, de ældste på 20 km og så 8 km og 5 km.

Ma rch en i

En fast grundstamme i vagtstyrken

Vi tror, at der kommer op til 2-300 deltagere, der alle holdes adskilt. Således er den bagerste kasernegård delt op i øst og vest for alle de civile. Soldater og alle i uniformere henvises til asfaltvejen udenfor garragepladsen, der deles de op i øst- og vesthold. I midten af det hele er der THS-udsalg og rast - som også spreder deres salgsted ud over flere borde - inde midt i det hele, men stadig med stor afstand. Vel mødt - tilmeld dig!

Næ ste års ma rch

Et lille udpluk af de første ansatte i den faste vagtstyrke.

Attraktivt at være på vagtholdet Gilling har været ude i nogle år, men var tidligere på Infirmeriet og har i dag mange års erfaring fra den branche. Jeg mener i forlængelse af dette, at det kunne være en god idé at tænke mere over, for vi har ikke et sygehus og heller ikke en skadestue her i byen, så kunne man give de fra vagtholdet, der gerne vil have det en ”behandler” uddannelse (1-2 uger), så var vi godt hjulpet. Vi har jo ofte praktikanter, de kan komme til skade, vi har også haft en gammel mand, der var døden nær i Lillebæltsleret – og en praktikant på samme vis, der blev suget ned. Vi havde Erik, der faldt om med hjertestop til ved et jubilarstævne, hvor daværende oberst Ib Bager og kaptajn Bent Rochler med deres snarrådighed var med til at redde hans liv. Jeg siger ikke, at vi skal have en ny Falck-station, men jeg ser muligheder for at gøre mere, og give mere til den nye vagtstyrke, der måske på den måde kan blive opkvalificeret. Det kunne også være andre kurser, der kunne tilbydes, så stillingerne blev mere attraktive og velansete. Det ville gavne os alle, og det ville gavne den faste vagtstyrke. Et karriereforløb, en linje med mening og kvalificering, der kunne være med til at fastholde dem. Jeg ser mange kvaliteter ved de nye "faste", så lad os tage godt imod dem, og høre på, hvad de kunne ønske for fremtiden. Jeg ved det her er tæt på, hvad flere af dem kunne tænke sig.

Fredericia Kommunes Veteranudvalg • Veteran: Michael Ingeman Olsen/ chefsergent • Pårørende: Mette Skovmand Juul • Civilsamfundsrepræsentant: Kristoffer Bruun Simonsen/Sogne- og Garnisonspræst To repræsentanter fra forvaltningen: • Yelva Jensen – Koncerndirektør for voksen-/ældreområdet og • Liv Lykkegaard – Veterankoordinator (fagperson, tovholder/konsulent og udvalgssekretær) Formålet med at udarbejde en Veteranpolitik er – som tidligere nævnt – at sikre en koordineret og helhedsorienteret indsats på tværs af lokale, regionale og nationale aktører samt tillige et ønske om synliggørelse af Fredericia Kommunes indsats for veteranerne og deres pårørende. Uddrag af Danmarks Veteranpolitik Den lokale veteranpolitik skal naturligvis understøtte Danmarks Veteranpolitik af september 2016, som gælder for veteraner, der har været udsendt i regi af Forsvarsministeriet og bygger på disse fem grundsten: #1. Veteraner skal anerkendes for deres indsats for Danmark. #2. Veteranindsatsen omfatter tiden før, under og efter en udsendelse. #3. Veteranerne er ikke ene om at blive påvirket af en udsendelse; det bliver baglandet også. De pårørende er en integreret del af indsatsen. #4. Støtte til sårede veteraner skal være koordineret, helhedsorienteret og tage udgangspunkt i den enkelte veterans behov og resurser. #5. Tjeneste i internationale missioner udføres på vegne af Danmark. Når veteraner vender hjem, er det et fælles ansvar at give dem en respektfuld modtagelse.

Susanne Bach Bager tidligere garnisonskommandant i Fredericia og regimentschef for Telegrafregimentet. Nu er Susanne i spidsen for Fredericia Kommunes fremtidige veteranpolitik. Et stærkt hold er samlet og sat på opgaven af Fredericia Kommune.

Af Susanne Bach Bager, formand for Veteranudvalget i Fredericia Kommune.. Fredericia Kommunes veteranudvalg Fredericia Kommune har nedsat et veteranudvalg for at styrke indsatsen for veteraner i Fredericia. Veteranudvalgets opgave er inden årets udgang at udarbejde forslag til en lokal veteranpolitik. Veteranpolitikken skal med udgangspunkt i veteranens konkrete situation og behov sætte retning for en koordineret og helhedsorienteret indsats på tværs af de kommunale, regionale og nationale aktører. Byrådet besluttede den 2. marts 2020 at nedsætte et Veteranudvalg med henblik på at styrke indsatsen for veteraner i Fredericia. Kommunen har sammensat Veteranudvalget således: • Formand: oberst Susanne Bach Bager Tre politiske repræsentanter: • Inger Nielsen (O) • Lise Nielson (A) • Ole Steen Hansen (A) Tre eksterne repræsentanter:

En veteran er jf. den nationale veteranpolitik defineret som en person, der på baggrund af en beslutning truffet af Folketinget, regeringen eller en minister har været udsendt i mindst én international mission. Veteranindsatsen skal løftes i fællesskab af stat, regioner og kommuner. Den frivillige indsats er vigtig for den samlede indsats. Organisationer, fonde og borgere løser meget centrale opga-

ver og er værdifulde aktører og samarbejdspartnere på veteranområdet. Fredericia Kommunes Veteranpolitik Målgruppen for Fredericia Kommunes Veteranpolitik er de i størrelsesordenen 600 veteraner, der er bosiddende i Fredericia, og deres pårørende. Veteranudvalget har aftalt månedlige møder resten af året, hvor de første møder i maj, juni og august fokuserer på forventningsafstemning og vidensindhentning fra kommunens interne aktører og veteranudvalgets medlemmer, idet vi tager udgangspunkt i den veteranindsats, kommunen har erfaring med til dato.

Udvalget vil på den baggrund at udarbejde et udkast til den lokale veteranpolitik, som er planlagt sendt i høring ved såvel interne som eksterne aktører i to høringsrunder – af en uges varighed – i oktober hhv. november måned. Veteranudvalget har til hensigt at aflevere sit forslag til Fredericia Kommunes Veteranpolitik i december måned med henblik på, at byrådet kan iværksætte den politiske godkendelse i januar måned 2021. Veteranpolitikken skal give retning for en koordineret og helhedsorienteret veteranstøtte, men implementeringen af politikken er helt afgørende for, at veteranerne og deres pårørende oplever, at veteranindsatsen er blevet styrket i Fredericia. Der udestår således et stort arbejde for kommunen med implementering af politikken, når politikken er godkendt af byrådet. Vær med til at forme Fredericias veteranpolitik Vi håber, at de mange interessenter i veteranindsatsen i Fredericia kommune – veteraner, pårørende, politikere, embedsmænd, foreninger, organisationer og private aktører – vil engagere sig i denne proces ved at deltage aktivt i diverse work-shops den 5. september – Flagdagen – samt i forbindelse med de efterfølgende to høringsrunder i oktober henholdsvis november måned. SE PROGRAM m.m. på næste side >>>

Føringsstøtteregimentets Venner

Gør brug af vores annoncører

Vær med til at forme Fredericias veteranpolitik. Der gennemføres fem workshops på Flagdagen under overskrifterne 1. Anerkendelse 2. Information – viden om veteraner 3. Pårørende 4. Koordinering – en koordineret og helhedsorienteret støtte MEN R M A S IÅ 5. Udvikling – indsatser og samarbejde på veteranområdet E OKS GEN ERN

I E-

G N TIO MUNE AF FLA Tentativt program den 5. september K I R M T

ES A KO ERING 11.30 til 12.00 Velkomst ved borgmesteren og udvalgsformanden. I A-R N RIC O ARK Indflyvning til dagen..Hvad EDE ES M COR erRmålet?

F PGA SAT I ERLED T D O 12.00 til 12.55 – Første runde inkl. KUworkshops ANDrotation RB UDS RANE TIL EN 12.55 til 13.50 – Anden runde E workshops inkl. rotation VET ATION R Å T workshops inkl. rotation 13.50 til 14.45 – Tredje runde I TILG S INV N N O I E ITAT MUN M INV15.15 14.45 til – Tilbage til plenum. Kaffe, kage – mens facilitatorerne arbejder på højtryk KO D E med atMsamle og gruppere input

15.15 til 15.45 – Input fra de fem workshops bliver samlet på opslagstavler eller lignende, hver tavle bemandes, og deltagerne har mulighed for at gå rundt og læse input og kvalificere input. 15.45 til 16.00 – Afrunding og tak for i dag. Tilmelding er desværre nødvendig på grund af pandemirestriktionerne. Tilmelding skal senest 1. september tilgå på mail til: ole.s.hansen@fredericia.dk

• • • • •

Gulvbelægning Gardiner Tæpper Trægulve Gulvafslibning

Søndermarksvej 210, 7000 Fredericia tlf.: 75 92 92 55 www.btgulve.dk info@btgulve.dk Besøg også BT-Gulves afdelinger i Fredericia, Kolding, Horsens, Skive, Middelfart, Ishøj, Køge og København

TEL. & FAX 33 12 82 53 POSTGIRO NR.: 102-3071 D. B. 3001.3015-127201 E-MAIL: MWM@MWMORCH.DK

DK - 2000 Frederiksberg Dronning Olgas Vej 9, st. CVR. NR.: 89 69 70 18 WWW.ORDENSBAAND.DK

Vi klarer alle tømreropgaver. Vi har et tæt samarbejde med entreprenør, murer, elektriker, VVS'er og arkitekt. Kvalitet og samarbejde er vores styrke. Jyllandsgade 6, 7000 Fredericia Jan: 4093 8609 - Thomas: 2175 3470 Email: larsenogkoch@gmail.com

Føringsstøtteregimentets Venner

Filosofi

det vi antager

Etik

Det vi vil

Normer

det vi gør

Fig. 1: Sammenhængen i ledelsesgrundlaget (Kilde: FKODIR UV.121-5).

Er du frygtløs?

ring af de fire ledelsesfunktioner, som er en forudsætning for god opgaveløsning og for at kunne tilgodese den enkelte medarbejders funktionsbetingelser. De fire ledelsesfunktioner er yderligere opdelt i ni kendetegn for god ledelse. Disse er: Styrke, mod, fremsyn, handlekraft, sammenhæng, troværdighed, indblik, fællesskab og udvikling, som tilsammen beskriver Forsvarets ledelsesetik, dvs. den ånd, hvorunder ledelsen skal udøves. I Forsvarets Kompetence- og Udviklingssystem (FOKUS) anvendes tillige 16 kompetencer, eller normer, som er de kompetencer ledere skal beherske balanceret for at kunne omsætte de ni kendetegn for god ledelse til praksis og som både ledere, men også medarbejdere, derfor bedømmes og udvikles ud fra. Da Forsvarets ledelsesgrundlag blev udgivet i 2008, skulle det i det hele taget ses som udtryk for et ønske om, at Forsvaret skulle bevæge sig fra en lidt gammeldags ”kæft-trit-og-retning” ledelsesstil over mod en mere moderne ledelsesform, baseret på nyere ledelsesteorier om f.eks. ledelse i kompleksitet, paradoksledelse og værdibaseret ledelse m.v. Man kan jo så spørge sig selv, om vi i Forsvaret har været gode nok til at bringe ledelsesgrundlaget i anvendelse? På trods af ledelsesgrundlagets gode intentioner har der i pressen gennem de seneste par år alligevel været skrevet en del om ”en rådden kultur” m.m. i

Forsvaret har en god og lang tradition for at uddanne dygtige ledere og chefer på alle niveauer. Alle befalingsmænd og officerer får meget tidligt i deres tjeneste ansvar for dyrt materiel samt ikke mindst Forsvarets vigtigste ressource – personellet. Det er almindeligt anerkendt, at man bliver en god leder gennem en passende blanding af ledelsesteori og praktisk erfaring, idet hverken teori eller praksis kan stå alene. Men hvad er så god ledelse i Forsvaret? Af chefsergent Michael Svendsen, regimentsbefalingsmand, Føringsstøtteregimentet. Forsvarets ledelsesgrundlag 1) fastlægger retningslinjerne for god ledelse. Et vigtigt grundlag for at kunne udøve god ledelse er, at man som leder kan finde sammenhæng og mening imellem det, man antager om god ledelse, dvs. vores ledelsesfilosofi, det man vil opnå, dvs. det man gennem god ledelse vil skabe grundlag for at fremme, samt den adfærd man udviser set i relation til den omgivende virkelighed (se fig. 1). I Forsvarets ledelsesgrundlag står ”opgaven” ikke overraskende i centrum omgivet af fire overordnede ledelses-

funktioner (fig. 2), som skal fremme opgaveløsningen på både kort og lang sigt. Den gode ledelse skal således sikre resultater ved at mobilisere tilstrækkelig viljestyrke, energi og vedholdenhed til at opnå disse, udvikle relationer ved at håndtere og støtte menneskelige relationer internt såvel som eksternt, så der skabes gode livs- og arbejdsvilkår, tilskynde til fornyelse så organisationens praksis tilpasses og fornys, hvorved forandrede krav og forventninger udefra kan imødekommes. Sidst skal den gode ledelse fastholde stabilitet, så professionalisme, kontinuitet og optimale strukturer med henblik på at bevare og nyttiggøre de erfaringer og den kvalitet, der allerede er i organisationen. Den gode ledelse sker gennem en helhedsorienteret og balanceret håndte-

Mod forevisning af eget militær ID-kort og henvisning til

"TELEGRAFEN"

får alle på Ryes Kaserne 15% rabat Besøg: Burger King - i Fredericia Snaremosevej 180, i Fredericia.

Føringsstøtteregimentets Venner

højt og til tiden. Det handler ikke om at hygge sig på arbejdet og det handler ikke om at være flink, ikke stille krav eller at sænke standarder; tværtimod. Psykologisk tryghed åbner derimod mulighed for ærlighed og åbenhed og den blomstrer i et miljø præget af gensidig respekt. Den psykologiske tryghed indebærer, at medarbejderne tror, de kan – og bør – være imødekommende på arbejdet, og den påvirker derfor det psykiske arbejdsmiljø positivt med et højere præstationsniveau til følge, ligesom den psykologiske tryghed typisk fører til opstilling af ambitiøse mål og et godt samarbejde om at nå dem. Edmondson opstiller forholdet mellem psykologisk tryghed og organisationens præstationsstandarder i fig. 3 nedenfor.

Fig. 2: Forsvarets ledelsesfilosofi – opgaven i centrum (Kilde: FKODIR UV.121-5).

Forsvaret , og det er nogle steder blevet antydet, at Forsvarets medarbejdere f.eks. frygter at stille spørgsmål og kritisere deres ledere, fordi de er bange for konsekvenserne. Men Forsvaret ønsker, at medarbejderne lægger frygten på hylden og finder modet til at stille spørgsmål og gøre opmærksom på uhensigtsmæssigheder. Forsvarschef, general Bjørn Bisserup, skrev således i sit Nyhedsbrev nr. 3 fra maj i år, at vi skal ”i vores daglige virke have modet til at stille spørgsmål og til at sige fra” og at vi ”alle har pligt til at gøre opmærksom på problemer, […] og det skal kunne ske uden opfattelsen af, at det kan have konsekvenser for den, der siger fra". Men hvordan kan man skabe en mere frygtløs kultur, hvor man tør sige fra, hvis noget ikke er, som det bør være. Det har den amerikanske professor, Amy C. Edmondson, fra Harvard Business School, et bud på. 2) Hun skriver nemlig på baggrund af årtiers forskning på området i sin bog ”den frygtløse organisation – skab psykologisk tryghed på arbejdspladsen og styrk læring, innovation og vækst” , at organisationer bør stræbe efter at skabe ”psykologisk tryghed” i organisationen, fordi en sådan tryghed styrker organisationens evne til at håndtere omverdenens komplekse krav, tværgående samarbejde, nytænkning samt medvirker til, at man

Føringsstøtteregimentets Venner

opdager og forebygger fejl. Begrebet ”psykologisk tryghed” dækker over en ledelseskultur, hvor medarbejderne tør tale åbent om det, som er værdifuldt og vanskeligt, uden frygt for at blive ydmyget eller straffet. Herved skaber organisationens samtaler mulighed for at organisationen kan lære, innovere og vækste; organisationen præsterer simpelt hen bedre, hvis medarbejderne oplever psykologisk tryghed. Psykologisk tryghed er ikke et ”slapper-miljø”, hvor medarbejderne ikke skal præstere

Høj psykologisk tryghed

Lav psykologisk tryghed

Hvis der er lav psykologiske tryghed og lave præstationsstandarder, vil arbejdspladsen blive en ”apatizone”, hvor medarbejderne møder på arbejde, men deres følelser og tanker er et helt andet sted. På arbejdspladser med høj psykologiske tryghed, men med lave præstationsstandarder nyder medarbejderne generelt at arbejde med hinanden, men de bliver ikke tilpas udfordret i denne ”komfortzone” og læring og nytænkning går derfor i stå. Hverken komfort- eller apatizonen er som sådan skadelige for andet end organisationens produktivitet. Opleves der derimod både høje præstations-standarder og lav psykologisk tryghed bliver medarbejderne bange for at sige deres mening til skade for både arbejdets kvalitet og sikkerheden på arbejdspladsen. Edmondson taler her om en egentlig ”frygtzone”. Mange ledere forveksler fastlæggelse af høje præstationskrav med god ledelse, men høje standarder i et miljø præget af uvished eller gensidige afhængighed og mangel på psykologiske tryghed er opskriften på ringe præstationer. Forsvaret er generelt en organisation præget

Lave standarder

Høje standarder

Komfortzone

Lærings- & højpræstationszone

Apatizone

Frygtzone

Fig. 3: Forholdet mellem psykologisk tryghed og præstationsstandarder. (Kilde: Edmondson, 2020).

Kategori

Sæt de rigtige rammer

Invitér til deltagelse

Reagér konstruktivt

Ledelsesopgaver

Rammesæt arbejdet

Vis ydmyghed

Udtryk anerkendelse

- Indrøm, at der er udfordringer

- Lyt - Anerkend og tak

Praktiser spørgelyst

Afstigmatisér fejl

- Stil gode spørgsmål - Vis at du lytter opmærksomt

- Se fremad - Tilbyd hjælp - Drøft, overvej og brainstorm om næste skridt

- Afstem forventninger til fejl, usikkerhed og ind-byrdes afhængigheder for at fremhæve beho-vet for, at folk ytrer sig

Fremhæv formålet - Beskriv, hvad der er på spil, hvorfor det er vig-tigt, og for hvem det er vigtigt

Opstil strukturer og Vær konsekvent over processer for klare overtrædel- Skab fora til bidrag - Opstil retningslinjer for ser drøftelser

Resultat

Fælles forventninger og formål

Tillid til, at input er ønskede

Orientering mod kontinuerlig læring

Tabel 1: Lederens værkstøjskasse til opbygning af psykologisk tryghed. (Kilde: Edmondson, 2020). af høje præstationsstandarder for liv og død kan i sidste ende være på spil. Også ved Føringsstøtteregimentet er der krav om høje præstationsstandarder, når der hurtigt skal leveres komplekse føringsstøtteløsninger i koordination med både interne og eksterne aktører. For en virksomhed som Føringsstøtteregimentet er der således al mulig grund til at forfølge en høj psykologisk tryghed, fordi der herved skabes grundlag for en ”lærings- og højpræstationszone”. Men hvem skaber så denne psykologiske tryghed? Umiddelbart kunne man tro, at alle medarbejdere kan og bør bidrage til at skabe en høj psykologisk tryghed, men sådan forholder det sig ikke, for medarbejderne har ikke den fornødne magt til at kunne avle psykologisk tryghed i organisationen. Kun ledelsen har den tilstrækkelige magt til at kunne fremelske en kultur med høj psykologisk tryghed, så det er altså entydigt et ledelsesansvar at skabe rammerne for et klima med høj psykologisk tryghed. Men hvordan kan man som leder så arbejde med det? Edmondson har i den forbindelse undersøgt forskellige virksomheders psykologiske tryghed og hun har konstateret flg. pointer:

Kræv, at feedback er konstruktiv, at den skal handle om projektet og ikke om personen. Nogle virksomheder har tilstræbt ”ekstrem åbenhed” ved at skabe et miljø, hvor ingen har ret til at have en kritisk holdning uden at tale om den, uanset hvor smertefuld den kan være. Andre virksomheder forbyder tale om medarbejdere, der ikke er til stede, fordi chancen for at disse lærer noget af det, der bliver sagt, hermed forpasses. Accepter konflikter som et vigtigt input

til gode beslutningsprocesser, men tilstræb at alle synspunkter bliver positivt modtaget og overvejet. Gør det trygt at fejle, for ellers stræber medarbejderne kun efter det sikre, som tidligere har været godt nok. Værdsæt i det hele taget fejlene for de er en arena for læring; de virkelige fejl er dem, som vi ikke lærer af. • Ledere som er parat til at sige ”det ved jeg ikke”, spiller en overraskende stor rolle for medarbejdernes mentale

THS EFTERLYSER - FOTO og Historier

• Arbejdspladser, der er karakteriseret ved åbenhed og ærlighed, kan være umådeligt gavnlige for kreativitet, læring og innovation. Gør derfor åbenhed og ærlighed til en realitet – vær ligefrem, og sig sandheden for at skabe troværdighed og vis, at åbenhed er en værdi.

Føringsstøtteregimentets Venner

og følelsesmæssige engagement. Acceptér derfor, at du som leder ikke ved alt, vær ærlig om det, og lyt med ydmyghed. Lad det være tilladt at bekymre sig, for det tyder trods alt på passionerede medarbejdere. • Hvis der skabes et miljø, som værdsætter medarbejderne, så fremmer det engagement, problemløsning og præstationer. I tabel 1 har Edmondson opstillet en værktøjskasse med gode råd, der kan hjælpe ledere med opbygning af psykologisk tryghed. Ved Føringsstøtteregimentet forsøger vi at bringe dele af Edmondsons teori i anvendelse. Regimentschefen har således netop udgivet sit ledelsesdirektiv, hvori der bl.a. er anført et sæt ledelsesprincipper, hvoraf nogle er inspireret af Edmondson, f.eks. princippet om åbenhed, hvor alle har ret og pligt til at byde ind, så regimentet kontinuerligt kan videreudvikle sig. Føringsstøtteregimentet ønsker derfor en frygtløs organisation, hvor medarbejderne ikke er bange for at ytre sig. Umiddelbart kan det jo virke som et paradoks, at vores militære ledere opfordrer til åbenhed og dialog, fordi militær ledelse tidligere er blevet forstået som en praksis, hvor chefen/føreren har sva-rene og udsteder ordrerne. Her er det nye ledelsesparadigme altså, at ledelsen i det daglige angiver retningen, inviterer til bidrag, forsøger at skabe betingelser for kontinuerlig læring mhp. at opnå fremragende præstationer, samt bidrager med vigtig viden og indsigt. På trods af mere moderne ledelsesformer i Forsvaret, skal man dog ikke forledes til at tro, at disse altid vil være i spil. For når militære enheder er indsat i operationer og kuglerne flyver, vil der fortsat være behov for kontant føring, hvor frygtløse chefer udsteder ordrerne og de frygtløse underordnede gør, hvad de får besked på. Men er du som frygtløs leder rede til at skabe rammerne for den frygtløse organisation, og er du som medarbejder rede til at være frygtløs og sige sandheden? Det er ikke nemt, men altså godt for organisationens præstationer! Kilder: 1 FKODIR UV.121-5 af 26 MAR 2008. 2 Edmondson, A.C. (2020). Den frygtløse organisation – skab psykologisk tryghed på arbejdspladsen og styrk læring, innovation og vækst. (1. udg.). København K: Djøf Forlag.

Føringsstøtteregimentets Venner

Oberst Søren Andersens vej er også soldaternes foretrukne vej.

Oberst Søren Andersens vej Af Leon Lindholm, Ledelseselementet, Føringsstøtteregimentet. Oberst Søren Andersen blev afløst som regimentschef og garnisonskommandant i det tidlige forår. Der var lagt planer for yderligere tiltag, og et par små happenings for ham, men her kom vores nye modspiller COVID-19 på banen, og vi blev spillet ud på sidelinjen i nogle måneder. Nu er vi på banen igen, med oberst Henrik Graven Nielsen i front. Han har et gåpåmod som en ung Stig Tøfting og en præsicion som en Laudrup. Flere gange har han driblet sig til succes, når en ansat skulle overraskes- og igen i dag lykkedes det for Henrik at overraske. Oberst Søren Andersens vej Under et dække af et møde, hvor oberst Søren Andersen skulle komme til Fredericia, for at hjælpe Henrik med at samle op på alle enheder, og deres virke, så skulle de to forbi kantinen. Her stod en lille flok af Sørens "nærmeste" fra tidligere dage klar, og det blev til, at Søren fik en vej opkaldt efter sig. Alt havde været klar siden januar, men flere påbud kom i vejen. Nu er det endeligt. Når man går den lige vej nord ud af bygning 5, forbi messerne og op til soldaterne, så går man på S. Andersens Vej. Et lille skridt til siden - og så den lige vej frem. Søren vidste, hvor soldaterne var, og han faldt gerne ind for lige at få de rig-

tige ord fra manden selv. Facts på bordet og helst over en Cola Zero eller en Pepsi Max. Derfor var det også oplagt, at de to oberster ikke skulle diskutere fodbold og statestikker over en fadøl, men i stedet fejre den nye vej med en kasse Pepsi Max. Der var mange pæne ord med på vejen til Søren. Flere har været ved os og sagt, at vi fik det gjort helt færdigt. Det er rigtigt, men planerne har været der hele tiden, men så kom begrænsningerne. En anden ting, som tidligere regimentschef Ib Bager gjorde til en tradition, var, at afgående regimentchef skulle have en indbunden udgave af Telegrafen for den tid, regimenschefen havde været indsat i, så derfor kunne oberst Henrik Graven også overrække Søren Andersen hans egen "bog" på et par kilo - indholdende alle numre af Telegrafen i hele Sørens "regeringsperiode". Dette som et tak fra alle i GSE og regimentsstaben. Den næsten dirkete vej er altid Oberst Søren Andersens vej Så fra den 18. august er der ikke nogen, der kan være i tvivl mere - den næsten direkte vej fra regimentschef til soldat går nord ud af bygning 5 -hen af oberst Søren Andersens Vej - måske med et lille skridt ind forbi messerne, men ellers lige op til soldaterne. Skal soldaterne stille ved obersten, så er det bare omvendt ned af oberst Sørens Andersens vej - ½ time i messen (til en Max eller en Zero), og så er man klar ved oberstens dør.

Redaktionen er flyttet til byg 5 - i det gamle trykkeri i kælderen. Nu er der plads til alle dummy tavlerne.

Du kan ikke kende redaktionen, når du kommer - for vi er flyttet Telegrafen - redaktionen er flyttet. Der skal ikke herske tvivl om, at det nu er blevet lettere at arbejde ud fra de mange store dummytavler, redaktionen nu har fået plads til. Det giver et meget bedre overblik over kommende artikler og billeder. Af Telegrafens Venner.

Redaktionen/Telegrafen er flyttet ned i kælderen under bygning 5. Brug den udvendige trappe. Der har tidligere været trykkeri i lokalet, hvor Johnny havde sin gang som kontorbetjent. Rummet havde offsettryk og kopimaskiner m.m. Som et levn fra den tid er rummet spækket med udluftningsudstyr og genveks, så af alle rum på kasernen er dette nok det bedst ventilerede rum. Et projekt Her er der plads til dummytavler, flowtavler over tekst og foto, der kan bruges på kryds af opgaver i Ledelseselementet (LEELM) med flere. Bedst af alt er der masser af indfaldslys, så i samme rum er der nu fast opsat flashlys i loftet, så der kan laves begrænsede portrætter, men også affotografering af småting til bladet med flere. Alt sammen styret af fotoceller eller computer. Det hele startede for tre og et halvt år siden med, at KVO Lars tilbød lokalet til bladet. Der blev lappet vægge, malet og sat i stand.

Det blev arbejdsgodkendt igen, og mulighederne for at kunne lave blad blev rent faktisk perfekte. Flashlys med fotocelle og baggrund blev sat op. Toside-tavler med whiteboard på forsiden og andre på bagsiden blev monteret. Tavler, der kunne vise et overblik over regimentets kommunikationsflow og projekt- og idétavler, blev gjort klar. Tidligere Inter-og Intranetforbindelser blev opdateret. Herefter gik det hele i stå. Et nyt Forsvarsforlig rullede ind over regimentet, og projektet blev lagt på is. Fra Telegrafregimentet til Føringsstøtteregimentet Nu er Føringsstøtteregimentet ved at være på plads. Administrationselementet (ADM) og LEELM (med Telegrafen) har vokset sig stort og fast i den nye Garnisonsstøtteenhed (GSE), hvormed pladsen i bygning 28 er blevet trang. I næsten alle kontorerne er der nu to ansatte, og der måtte tænkes nyt. En idé om at opdatere det gamle projekt til Telegrafen i byg. 5 og dermed give plads til bladet blev en realitet. Kælderen blev gjort ren, og en større oprydning har nu ført til, at bladet har fået vægplads, tekst, foto og idétavler

til flere sideløbende opgaver. Redaktionen er nu tættere på de mange små fotoopgaver ved udnævnelser og jubilæer etc., hvor der ofte kan forekomme opgaver med kort varsel. Der er brug for plads At lave blad og andre former for markedsføring kræver plads, og at arbejde med billeder kræver præcise farver. Det sker bedst i et dagslys med omkring 5-6.000 Kelvin. F.eks. ved fremstilling af visitkort, julekort, vægskilte, ærmemærker, brochurer, profilblad og andre produkter kræver det fysisk plads til at se opslagene, logoerne og helst i stor størrelse og op mod andre forslag. Programmerne, vi bruger, arbejder ned til 1/100 millimeter. I forrummet til redaktionslokalet var der et arbejdsbord, der i mere end fem år har været brugt til tilbehør til en kopimaskine, der ikke mere er ved regimentet. Da det blev flyttet, blev der igen plads til, at man kan stå her og sammenligne/ præsentere oplæg eksempelvis udkast til julekort, brochure etc. Du er altid velkommen til at kigge ind - og har du en tanke eller en god idé til bladet så husk: Det her er soldaternes blad, og vores motto er: TELEGRAFEN Dit blad, din mening Det betyder, at der ikke er noget, der bliver censureret eller stoppet. Det kan være, at der er noget, der er klassificeret, eller som bør løses i et andet forum, men så hjælper vi gerne med det. Har du en nyhed, en idé, eller vil du skrive om det, der sker i din enhed, så kom forbi, eller skriv til os på: Telegrafen@outlook.dk .

Føringsstøtteregimentets Venner

In Interview terwev med de cyberværnepligtige, Ludvig Riberholdt, Christian Holm og Kasper Hall.

Nogle gange bliver det bare lidt for civilt derhjemme Jeg har interviewet tre af de cyberværnepligtige - Ludvig Riberholdt, Christian Holm og Kasper Hall.

Af projektleder af Jeanette Ørskov Pedersen, Ledelseselementet, Føringsstøtteregimentet.

Hvordan går det? ”Det går stille og roligt frem ad. Man begynder virkelig at lære noget og hive nyt til sig. Jeg kan godt mærke, at vi er nået til et punkt, hvor de stærke sider hos folk fremtræder, og jo flere ting vi lægger på, jo mere kan det ses i det daglige. For de af os, der ikke har prøvet så meget før, får også lettere ved at navigere på vores computere, og tingene begynder at sidde bedre fast”.

Det er fredag, værelserne er rengjorte, og de cyberværnepligtige står blot og venter på mig, da jeg kommer forbi til en snak om livet som netop cyberværnepligtig. Vi sætter os på bænkene udenfor, og smilene er store. De er nu i gang med andet hovedforløb og får i den grad brugt hovedet i det daglige. De stærke og svage sider er fundet, men de er et hold, så de er gode til at løfte hinanden op og få sidste mand med - og som de siger, så er man ikke stærkere end det svageste led. Det er noget, der virkelig sidder på rygraden fra deres tid som almindelige værnepligtige.

Hvordan er vekslingen mellem cyberværnepligten og soldaten? ”Det er en stor omvæltning, for der er rigtig stor forskel på de første fire måneder som værnepligtig og så det, vi laver nu. Det er nok tættere på, hvordan konstablerne har det på kasernen, end hvordan værnepligtige har det. Vi blev også enige om, at vi ikke ville være de der nørder, der er i dårlig form og sidder foran computeren hele tiden, så når de nye værnepligtige starter, og der kommer et idrætsarrangement, så skal vi slå dem (griner). Vi spiller meget volleyball, løber og træner i fitness, så vi går til den. Vi har også nogle rigtig gode faciliteter, lækre værelser med

Føringsstøtteregimentets Venner

en lille terrasse. Der mangler ikke noget. Vi har det faktisk ret godt. Det er ikke sådan, at man tænker … Øv, nu skal jeg på kasernen igen efter en weekend hjemme. Vi bor også kun to på værelserne, så der er plads til at gå for sig selv, så man kan tømme hovedet – og det er der virkelig brug for lige i tiden, når vi kommer hjem fra en 0800-1530 dag med Windows-servere. Der har man altså brug for lige at trække vejret og få tømt hovedet, for det er tungt stof”. Hvordan er det så at være hjemme i weekenden, kan I lægge soldaterlivet på hylden? ”Det er noget helt anderledes at have fri hjemme og så fri på kasernen. Vi bor jo fint, men det er rart at komme hjem i sin egen seng og se familie og venner. På den anden side, så kommer man jo til at savne de andre, specielt efter en lang sommerferie, så er det rart at komme tilbage igen – det bliver lidt for civilt derhjemme, og man savner hverdagen og strukturen. Vi er blevet meget mere rutinerede og vi er blevet en større del af det hele, end vi var som værnepligtig, om end min kæreste var rigtig stor fan af de kommandoer, vi fik. Dem har hun gjort rigtig godt brug af. Hun er også begyndt at sige, ”nu har du 10 minutter til at stå klar herude” (griner)”.

Hvad kendetegner jeres uddannelse netop nu? ”Der er en anderledes tone nu end under HBU’en, og vi har fået nogle virkelig gode sergenter, og vi føler faktisk, at vi er en del af noget. Ikke bare, at vi er i gang med at få lært noget, men vi er rent faktisk også nogen, der gør noget, og med de nye mærker på jakken kan man også se det. Vores uddannelse er delt op i emner, og lige nu er vi på vores andet hovedemne, hvor vi arbejder med netværk, Windows-servere. Det er som sagt noget tungt stof, så der er meget at lave, og det er nogle lange dage. Niveauet er ret højt i forhold til, hvad man normalt ville starte med, nu det ikke er alle, der har en it-uddannelse. Det er meget imponerende at se, hvor meget vi alle sammen rykker os, for det gør vi virkelig. Det er også rigtig godt, at der er forskellige instruktører og ikke kun instruktører med militær baggrund, for det betyder en anderledes undervisningsmetode. Vi får en anden indgangsvinkel på tingene, når det er civile instruktører – også når de ikke er vant til at råbe af de værnepligtige, men han er da åben overfor det (griner)”. Er instruktørerne gode til at få alle med? ”Jeg synes, at de er gode til at motivere en, når det er et tungt stof, og det nogle gange kan virke lidt uoverskueligt, og man ikke engang forstår halvdelen. Jeg er personligt begyndt at arbejde langsommere, for det er ikke vigtigt, at vi bliver hurtigt færdig. Det er vigtigt, at vi har et system, der er sikkert og funktionelt,

Jo bedre fysisk tilstand, desto bedre psykisk helbred. God kondition er en fordel for en høj koncentrationsevne ved eks. skydning og ved komplekse programmeringer i It-verdenen. og ikke nedbryder midt i en krisesituation. Cyberdelen er også bygget til selvlæring, så på den måde skal vi også selv finde mange løsninger og opsøge viden. Vi er også rigtig gode til at hjælpe hinanden og virkelig benytte os af hinandens styrker. Det skal vi også. Vi er jo stadig soldater med kommandoveje, så vi prøver at finde ud af tingene sammen, inden vi spørger instruktøren. Det kendetegner også os. Vi er virkelig gode til at hjælpe hinanden igennem, og vi har et rigtig godt fællesskab. Det gælder også, når vi har fri. Vi er jo det første hold, og det er op til os at opbygge kulturen inden for cyberværneplig-

Der er krav - også fyssike krav for alle de cyberværnepligtige.

ten. Vi laver meget sammen, tager ud og spiser, spiller volleyball og meget andet. Vi er meget aktive, og der går også nogle gange lidt konkurrence i den. Vi er nok alle konkurrencemennesker. Vi skal bare være de bedste, og sådan er det bare (griner). Vi prikker meget til hinanden i delingen. Der er ingen piger i delingen lige nu, så det er meget drenget, men vi er også gode til at lytte til hinanden. Hver uge har vi også en samling, hvor vi reflekterer over ugen, så det hjælper også meget på det. Alle på uddannelsen er jo folk, der er positivt stemt over for det her, for vi har jo alle søgt ind herind, og det skinner virkelig igennem sammenlignet med værnepligten”. Snart starter et nyt hold med værnepligtige (og cyberværnepligtige), hvad har I lyst til at sige til dem? ”Kom an! (griner) Vi vil gerne introducere dem for uddannelsen. Vi kom selv på lidt bar bund. Nu er vi også er det første hold, så vil vi gerne kunne klappe dem på skulderen og sige, at det ikke er så slemt, som man kan få det til at lyde. Man skal ikke være 100 metermester, før man kommer ind. Vi er her for at lære alle sammen. Godt nok var det lidt hårdt på førstedagen, hvor vi blev vækket kl. 0400 af en flok sergenter, der råbte på gangen, men det er bare om at se lyset for enden af tunnelen, for det bliver lettere, specielt efter et par uger i HBU’en, og som cyberværnepligtig er det endnu lettere, man skal bare overleve de første fire måneder (griner)”.

Føringsstøtteregimentets Venner

Leder UMAK seniorsergent Frank holdt en fin og sjov tale for Michael.

Hotdogs ad libitum Det lyder ikke så dansk, som det er - hotdogs ad Libitum. Michael Lindgreen er kendt af de fleste på Ryes Kaserne. Såvel fra hans aktiviteter på UMAK som hans engagement i messen, fagforeningen og i logen. Af oldermand i Overkonstabellogen ved Føringsstøtteregimentet. L. A. Lindholm. Det er fantastisk at være beæret med gode kollegaer, der også med tiden er blevet ens gode venner. Jo, overkonstabellogen lever endnu stille og roligt, og med personer der nyder hinanenden selskab, for det gør vi. Michael har været med i logen i alle årene, og hans hustru Diana har været med ved flere lejligheder. Hun er altid at finde ved Michael side. Som nogle siger: "Ellers vælter han"! Kendt af alle Nu har Michael nået 40 år i Forsvaret, og han er mere kendt end mange andre, ikke mindst gennem UMAK. Men også hans tillidsmandshverv og som en af de helt faste i konstabelmessens drift. Derfor var fremmødet til jubilæumsreceptionen også meget stor, da han bød på Hotdogs ad libitum. Og det skal jeg da lige love for, at der blev taget imod. Hvem er Michael? Michael er meget bredt vidende, han er hurtig i replikken og altid god for en historie. Michael er en man kan stole på. Vi var vagt sammen ad flere gange, og

Føringsstøtteregimentets Venner

her kunne man altid udfordre ham på trivial pursuit eller skak. Som jeg husker det, tabte han de fleste gange, men jeg er ikke helt sikker ;-). Tabte han - ville han straks have revanche - altid. Som hans nærmeste leder Frank fortalte i sin tale til Michael, så overvejer Michael om han skal samle en ting op han taber, eller han bare skal bestille en ny hjem. Det var selvfølgelig for sjov, men Michael har med årene fået mere stivhed i benene og det kommer sig af hans store styrke, for Michael er meget stor og meget stærk.

Michael blev hyret som kaptajn, jeg matros - der blev vi værnsfælles. Det gik mod nord og derfra vestover det store fravand - noget nord for Vejle. Herfra igen mod syd igen og bagbord til øst i de rolige vande. Da vi efter seks minutter på åbent farvand igen kunne lægge til kaj styrede kaptajnen os ind mod bolværket, der var en slotsmur med 230 år på bagen. Nu skulle hele GSE se, hvordan man lægger en coaster til kaj. Langsomt styrede kaptajn Michael kanoen ind til slotstrappen, hvor jeg som aftalt tog fat i muren, der omgav slottet, med det resultat af kanoen fortsatte ca. en meter frem, og bag mig væltede nu hele muren - sten for sten - ned i kanoen, hvor kaptajnen stod og så til, at skuden ret hurtigt blev fyldt med vand, for derefter at lægge sig på bunden. Vi af alle skulle ikke tabe ansigt, men tilbudene fra søværnets personel og egne "venner " var mange bagefter. Kære Michael, fra os alle sammen på kasernen skal lyde: "Tak for dit engagement i messen, HKKF, logen med mere". Pas godt på dig selv, Diana og dine nærmeste. Selvom du tabte i skak, Trivial Pursuit og til logens sportsdag, så er du altid "en vinder" for os.

Oversergenten der blev mast En dag i 1998 trænede nogle fra GSE med oversergent Brian Thomsen. Brian var et super top trimmet muskelbundt - og han vidste det, så han udfordrede gerne dem han mødte - indtil.... han havde mødt Michael. Michael lå ned på bænken - tog "ti meget hurtige" med vægtstangen fra bryst strakt mod loftet. Brian ville gøre det efter - men langsom og elegant - og den første gik godt. Så bøjede en arm og oversergenten blev trykket fast under de 120 kg vægt og stang, som han havde set som 60 kg. Jeg udlader at fortælle, om Michaels grin og hånlige kommenter. Vi så aldrig Brian i vægtrummet siden. Korporal Lindgreen som kaptajn Michael er altid med på en udfordring altid. Han går også gerne foran. Her er så en lille historie om dengang Michael gik ned - helt med flaget. Vi blev værnsfælles, og på øvelse fik vi en opgave at et større fartøj skulle af søvejen rundt om ø med et stort slot.

10 sekunder senere sad Michael på samme sted, en meter dybere og kanoen var fyldt af sten og helt under vand.

<<<< Til de store garageanlæg på fælleden skal der også ”mandskabs tårne” til. Toiletter, kontor og undervisning .m.m.

De nye garager ”Det bliver bedre med de nye skibe”, siger man, hvor jeg kommer fra. Forhåbningen blandt os alle er, at de kommende bygninger 91-93, også kendt som standardgaragerne, også bliver en stor, facilitetsmæssig forbedring, når de står færdig til brug for regimentet. Af presseofficer, kaptajnløjtnant Søren Scheller, Ledelseselementet, Føringsstøtteregimentet (LE FSR). Første spadestik til bygning af de nye garager syd og øst for EW-KMP tages forventeligt i oktober i år, og planen er derefter, at de tre bygninger står færdig til foråret 2022 (henholdsvis i februar, marts/april og maj). Der er også planer om en fjerde bygning (B94), som skal placeres mellem 91/92 og EW. Denne bygning er dog først planlagt til næste forligsperiode (fra 2024), hvorfor der ikke kan sættes datoer på den. Garage for 48 store køretøjer Når byggerierne står færdig, vil det betyde garageplads til i alt 48 store

køretøjer. Konkret skal garagerne bruges til Piranha V fra 1. Føringsstøttebataljon. Desuden vil der i to af bygningerne (91 og 92) komme et ”tårn” på, som vil rumme briefing-/ undervisningslokaler af forskellig størrelse, toilet- og omklædningsfaciliteter (herunder skabsplads) og desuden serverrum osv. til at huse al teknikken.

Der er meget højt til loftet - over 6 m.

cering på Ryes Kaserne. Det bliver spændende at følge byggeriet og endnu mere spændende at se det færdige resultat om halvandet års tid, så vi kan få svar på, om det bliver bedre med de nye ”skibe”.

På billedene ses lidt indvendigt og lidt udvendigt af en eksisterende ny garage, der er bygget i Oksbøl. Desuden en visualisering (Stregtegning) af bygningernes pla-

De nye garaganlæg skal beskytte de dyrt indkøbte køretøjer og deres elektronik. Føringsstøtteregimentets Venner

”Major Gadget” takker af for denne gang Med major Torben Nygaards afgang til Hjemmeværnet siger regimentet farvel til en medarbejder, der har leveret gode resultater og revolutioneret uddannelsesområdet ved regimentet. Vi håber at se Torben her ved regimentet igen. Af bataljonschef oberstløjtnant Jon Sørensen, 3. CISOPS-Bataljon, Føringsstøtteregimentet (3 CISOPSBTN, FSR).

CISOPSBTN over at Torben rejser, men på den anden side glæder vi os over, at vi har kunnet sende en dygtig medarbejder videre i karrieren.

Med Torbens afgang som sektionschef for Uddannelsessektionen siger regimentet farvel til en medarbejder, der har leveret rigtigt mange flotte resultater.

Gode resultater Torben har efterladt er solidt aftryk ved regimentet. Torben kom til det daværende Telegrafregiment tilbage i 2014 og tiltrådte som sektionschef for den daværende uddannelsessektion i uddannelsesafdelingen. I denne stilling arbejdede Torben dedikeret og engageret med at omlægge store dele af kursusvirksomheden til øget brug af fjernundervisning, ligesom Torben fik omlagt IT-Supporteruddannelsen til de lokale erhvervsskoler, da det daværende Center for Digital Forvaltning ikke længere skulle gennemføre ITsupporteruddannelsen. Endvidere var Torben en af de primære aktører i at få omlagt hele regimentets kursus- og uddannelsesvirksomhed i forbindelse med overgangen fra Telegrafregimentet til Føringsstøtteregimentet. Torben modtog i november 2017 den

Vi græder og smiler på samme tid Major Torben Nygaard stoppede med udgangen af juli måned som sektionschef for Uddannelsessektionen i 3. CIS-Operationsstøttebataljon (3 CISOPSBTN). Torben tiltræder i stedet som chef for Lessons Identificed / Leasons Learned Sektionen (LI/LL-sektionen) ved Hjemmeværnsskolen i Nymindegab, hvor Torben tidligere har gjort tjeneste. Der er for Torben tale om en ansættelse i en major (M331) stilling, hvilket medfører lønfremgang samt mere ansvar. Det var derfor naturligt for Torben, at han takkede ”ja” til tilbuddet fra Hjemmeværnet. På den ene side græder 3

Intet kan komme imellem en "tak, et fast håndtryk, og et venskabeligt farvel".

Føringsstøtteregimentets Venner

daværende regimentschefs (red. Oberst Søren Andersen) mønt med følgende motivation: ”Torben Nygaard er en kæmpe stor kapacitet inden for uddannelsesområdet. Som måske kun de færreste ved, så er Torben Nygaard hovedarkitekten bag den elektroniske omlægning af mange af regimentets kurser. Torben har mere eller mindre selvstændigt udviklet 39 nye FELS kurser på de tre år, han har været ved regimentet. Det har bl.a. reduceret kursisternes tilstedeværelser med ca. 2.200 kursusdage årligt. Dette har kun kunnet lade sig gøre med Torbens enorme idérigdom, Torbens udpræget tekniske snilde og Torbens helt ubeskrivelige evne til at få ”noget fra hånden” på forbløffende kort tid – vel at mærke uden, at det går ud over kvaliteten. Torben er herudover helt utroligt hjælpsom og byder sig gerne til i forhold til opgaver, der ligger lidt "uden for" skiven. Torben er helt klart en rollemodel for officererne ved regimentet”. Det var ikke kun ved Føringsstøtteregimentet, at Torbens store indsats blev bemærket. I 2019 modtog Torben Forsvarets Uddannelsespris for sit mangeårige arbejde med udbredelse og udvikling af fjernundervisning og læringsaktiviteter i Forsvaret. Fra januar 2019 til juli 2020 var Torben chef for Uddannelsessektionen i forbindelse med etableringen af 3 CISOPSBTN. I den forbindelse har Torben blandt andet stået for udviklingen og implementeringen af cyberværnepligtsuddannelsen. Torben har været afgørende for Føringsstøtteregimentets udvikling af Cyberværnepligten, hvor Torben har indgået i flere arbejdsgrupper og styregrupper bredt i Forsvaret. Torben har med sin dedikerede indsats givet Føringsstøtteregimentet og 3 CISOPSBTN et særdeles solidt grundlag for det videre arbejde med prøveordningen for de Cyberværnepligtige. ”Major Gadget” Man skal passe på med, hvad man i en kort indskydelse kommer til at nævne for Torben af udfordringer eller behov, man har. For vupti så har Torben dagen efter kreeret en tingest, et Powerpointshow eller et Access-program, som på magisk vis kan fikse, præsentere eller tilgå og sammensætte diverse forskellige databaser og dermed løser alle ens

Gad vide, hvad naboerne tænkte, da de så Torben i denne mundering? På gensyn til Torben - og velkommen til René Jeg vil på 3 CISOPSBTN, regimentets og egne vegne sige tak til Torben for en helt igennem professionel og dedikeret indsats, hvor Torben efterlader sig et sig et stort aftryk ved Føringsstøtteregimentet og ved 3 CISOPSBTN. På vegne af 3 CISOPSBTN ønsker jeg Torben held og lykke i det nye job og vil ikke undlade at gøre opmærksom på, at der såvel her i bataljonen som ved regimentet er flere gode stillinger til Torben, når han på et tidspunkt forhåbentligt vender tilbage.

Et portræt af major Torben Nygaard, der bare siger ret meget om ham. problemer. Torben er ofte set udstyret med en lille lommetaske indeholdende diverse kabler, stik, adaptere og værktøj, hvilket gør, at ingen udfordring er for stor for Torben – deraf navnet ”Major Gadget”. Torben har haft stort fokus på uddannelsessektionens medarbejdere og

Velkommen til René Kall

sætter en stor dyd i selv at finde på og fabrikere diverse sjove afskeds- og jubilæumsgaver – deraf også navnet ”Major Gadget”. Og selv om det er CORONA-tid, så skal disse selvfølgelig overleveres til medarbejderen på behørig vis, iført passende beskyttelsesforanstaltninger (se billedet her nedenunder).

Major René. Den nye sektionschef til UDDSEK er allerede fundet. Det bliver major René som kommer hjem efter fire år i WESEL i Tyskland, hvor René har arbejdet i 1st NATO Signal Battalion. Det er store sko som René skal fylde ud efter Torben, men René kommer med en bred tjenesteerfaring og varieret operativ tjeneste, hvorfor han er den rette mand til jobbet. 3 CISOPSBTN ser frem til samarbejdet med René, og afslutningsvis skal der hermed også lyde et ”velkommen hjem” til Føringsstøtteregimentet til René.

Endnu en ansat blev udsat for major Gadgets tanker og idéer ved en glad begivenhed. Udklædning eller ej, tiden med Torben er altid behagelig og ofte meget sjov.

Føringsstøtteregimentets Venner

Gør brug af vores annoncører

CAFETERIAET PÅ RYES KASERNE "KRISTAS MORGENTILBUD"

- en moderne grafisk virksomhed...

10 friskbagte rundstykker for 50,Hent det i cafeteriaet! HUSK også mælk, smør, ost og pålæg. Gerne forudbestilling på 23 30 78 02 eller mail til: pia.kramer@dk.issworld.com

www.rosendahls.dk

Gandrup Bikes Cykler - salg og rep. Vi sælger, vedligeholder og reparerer alt i gængse mærker af cykler, elcykler og knallert 30/45 (samt de nye el-scootere) Butikssalg: Kildemoes, Everton, PGO m. fl.

Evt. afhenting/levering til hovedvagten på Ryes Kaserne

Gandrup Bikes, Danmarksgade 70 7000 Fredericia, tlf.: 7592 1515

IRIS blomster Gothersgade 35, 7000 Fredericia 75 92 12 17 Blomsterbutik lige siden 1901

FÆSTNINGSBYEN FREDERICIAS VENNER Foreningen Fæstningsbyen Fredericias Venner arbejder for at fæstningsbyen Fredericia fastholder og udvikler sin status som garnisonsby. Ligeledes støtter foreningen op om fejringen af Fredericias mærkedage.

Føringsstøtteregimentets Venner

MEDLEMSKAB AF FF VENNER Der indbetales 50 kr. pr. år i kontingent via bankoverførsel til konto: 9570-11717608. Eller MobilePay til 16114 - husk at påføre både navn og mobilnummer på beskeden . Du udfylder indmeldelsesskema på foreningens hjemmeside www.ffvenner.dk På hjemmesiden kan du også læse mere om foreningens virke og arrangementer m.m.

Straight outta sergentskolen Af sergent C. Vilmand, Uddannelseskompagniet, 2. Føringsstøttebataljon, Føringsstøtteregimentet. Efter endt ophold på sergentskolen og i tråd med min sidste artikel kan jeg konkludere, at man skal have lidt masochistiske tendenser for at gennemføre. Det har ærligt talt ikke være lige sjovt hele tiden. Lange dage og lange uger har præget en hverdag væk fra familien.

Udfordret og pressede sergentelever i mere end én forstand Knofedtet er blevet brugt op, og vi sergentelever har været både udfordret og presset i mere end én forstand. Spørgsmålet er så, om det var det hele værd?

Lad mig sætte det sådan her op: Jeg har: - Været 8 måneder på SU - Tømt hele min opsparing - Talt ned til fredag næsten hver uge - Mistet en lilletånegl - Fået en skulderskade - Opholdt mig i det konstante regnvejr i Varde - Oplevet at ting ikke behøver at give mening - Fået mine første blodvabler - Set den smukke Børsmose strand med en træstamme på skulderen - Været i en konstant skyttegravskrig med depotet om at få udleveret et par støvler i min størrelse Jeg har dog også: - Opnået enorm personlig udvikling - Oplevet gode og passionerede undervisere - Flyttet mine grænser - Blevet en bedre underviser og fører - Arbejdet min skinnebensbetændelse væk - Haft mange gode stunder med mine kammerater – også i regnvejrret Og sidst men ikke mindst har jeg opnået kompetencer, som giver mig lov til at være i min nuværende position, og det er jo ikke helt skidt. Alt i alt vil jeg mene, at alt det arbej-

de og fravalg, jeg har gjort, har været det hele værd. Nu står jeg tilbage på Ryes med en del mere i rygsækken, en rankere ryg og tre vinkler på brystet. Det har dog været en turbulent tid – også på Sergentskolen.

Bedste artik el i dette num mer!

Redaktionen på TELEGRA FEN gi

ver to flasker vin til den bedste artik el i hvert blad . Send din ar tikel til næ ste blad på :

telegrafen@ outlook.dk

Er coronasergent en ting? Jamen, hvad så med fagligheden tænker du nok? Der var jo noget med en Corona hjemsendelse. Yep. Otte frustrerende uger, eller var det ni? I starten lugtede det jo lidt af lækker ferie, men der gik ikke længe, før realiteterne ramte. Noget skulle skæres væk og andet skulle tilpasses. Vi har dog ikke trillet tommelfingre. Tværtimod. De har tastet på computer og tegnet med blyanter. Vi har haft travlt hjemme. Masser af lektier, øvelser og opgaver. Der var sågar også tid til løb i uniform og en kontrolmarch næsten hver uge. Vi har været i gennem hele pensum, men 8/9 uger har ædt tiden til rutinering. Teorien er altså på plads, det har bare været svært at få den afprøvet i virkeligheden.

Mere uddannelse i kompagniet Så er det jo godt, at vi har fået 14 dages ekstra uddannelse i kompagniet, inden rekrutterne ankommer, hvilke ikke er gået til spilde. Ud over den forventede velkomst, rundvisning og info i auditoriet, har vi kæmpet hårdt for at indhente de tabte uger. Der er blevet stillet skarpt på instruktørvirke med blik for de realiteter, en befalingsmand kan komme ud for (læs: kort tid til forberedelse og skarpladte hofter), der er blevet stillet skarpt på REP af førstehjælp, så den Tysonforbinding bare spiller max, og vi har ført os igennem et godt dusin handlebaner, så hængslet hængsler og springene springer. Vi har også været en tur i felten, og trods det varme vejr kunne vi stadig finde vandpytter på de forskellige bakketoppe. Det terræn kan altså noget. Øvelsen har budt på både rutinering af BSO tjeneste, befalinger af både BSO og KSTL, endnu flere handlebaner i GRP ramme, en lang (læs: meget lang) o-march om natten, samt vækning af alarm skud/råb i BSO. Man kan nå meget på en øvelse, når

der er tænkt over tingene, og villigheden er til stede. Resten af ugen står den på forberedelse til, at de værnepligtige starter. Vi klargør VB og stuer, forbereder undervisning og ensretter det allersidste. Vi skal nok være klar, og nej, med en smule REP er coronasergent ikke en ting. Godt at være tilbage Det er godt at være tilbage på Ryes Kaserne. Omgangstonen er stadig behagelig, kollegerne er stadig gode, og nu kan man gå frit uden at blive ført. Det er en fornøjelse. Nu er jeg stadig ny ved FSR, men det det føles jo egentlig ikke, som at jeg er det. Det kan jo være en stor omvæltning, at man på så kort tid står på den anden side af befalingen, men det har jo bare været overkommelige udfordringer frem for problemer. Tak til alle jer, der har taget godt imod os. Rekrutternes ankomst Nu skal det heller ikke blive for sentimentalt, for på mandag d. 17 ankommer en flok håbefulde unge mennesker til kasernen. Vi unge sergenter er deres første møde med en hel ny verden. Det er et privilegie at få lov til at arbejde med vores kommende kolleger, men det betyder også, at vi pakker sentimentaliteten lidt væk og tager jernnæven frem. Vi forbereder dog også de brede skuldre, de hurtige replikker og det gode læringsmiljø med fokus på vores kerneopgave: At uddanne de unge soldater. Vi forbereder os på at være helt fremme i skoene og være de bedste befalingsmænd, vi kan mønstre for de kommende rekrutter. Og hey, det er jo heller ikke svært, når det samtidig også er skide sjovt. Jeg ser i hvert fald frem til at uddanne de kommende unge soldater.

Føringsstøtteregimentets Venner

et strømkabel 12 volt, trykt og lamineret en masse kopier, have fjernet gammelt kontorinventar i kælderen og gjort rent. Nu ville jeg gå til depoterne, helt neutralt og venligt, og så se hvordan det egentlig ville gå. Jeg ville egentlig ikke skrive om det, bare se, om min gode ven havde ret. Har vi i Fredericia en service, der er helt i top – overalt? Du kan selv læse her, hvad min konklusion er nu.

I Hæren kan det være NÆSTEN umuligt at skaffe nye ting, om det så er en tjenestecykel, en billedramme, et specialkabel m.m. Hvis du har noget, skal du passe på det. Flodgaard kunne lodde vores kabel tl delebilen, så nu går vi med glæde en varm sommer på motorvejen i møde.

God service tager ikke længere tid Af Leon Lindholm, Ledelseselementet, Garnisonsenheden, Føringsstøtteregimentet. Så er alt igen på vej tilbage til det gamle – og det kendte. Nej, ikke helt; der vil for altid være noget i alles bevidsthed omkring hygiejne, som er ændret til det bedre og mere sunde. Det har været sundt på flere måder lige at komme hjem og helt ned i tempo. Mange har haft god tid til at tænke over tingene. Personligt mødte jeg en god bekendt, der for tiden er "udlånt" til Forsvarsakademiet på Svanemøllens Kaserne på Sjælland. Han sagde: ”Er I klar over, hvor god service I får på Ryes Kaserne”? Til det svarede jeg: ”Har du drukket af natpotten - jeg kan ikke tro, at servicen her skulle være bedre end andre steder, nej”. Han fortalte, at han efter mange år i Forsvaret altid planlagde at gå på byttedepotet, når han var i Fredericia, fremfor at gøre det på andre kaserner, og han ringer i god tid til PK for at høre, om de har åbent, og hvornår det kan passe, at han kommer forbi. Når han så kommer, ligger det, han skal bruge klar. Efter udveksling af MA.nr, bliver der byttet, og så er han igen på vej videre. Det er ikke helt sådan, man skal gøre.

Føringsstøtteregimentets Venner

Man skal bruge de depoter og værksteder, hvor man er garnisoneret, men mange befalingsmænd og officerer er ofte på "udlån" fra få uger til flere måneder rundt om i landet. Er vi bare altid på tværs Det fik mig til at tænke over: ”Er vi i vores hverdag bare begyndt at give skylden for alt, der ikke lige virker, på henholdsvis depot, UMAK, administrationselementet, elektronikmekanikeren, rengøringsassistenten, sadelmageren og alle de andre. Er det bare blevet et fast negativt svar- noget man siger? Yder de rent faktisk en service, der er helt i top, og alligevel går vi alle og føler, at et sjældent dårligt eksempel er det, der skal stå til trone for vores serviceansatte? Er det blevet sådan, så bør vi nok tænke os om en gang mere næste gang, vi omtaler den service, vi har til rådighed overalt på kasernen”. Jeg tænkte - det her må jeg finde ud af. Helt uden fordomme eller forudindtaget stilling til, hvordan det ville gå, for jeg havde en rimelig stak af opgaver liggende, som jeg ikke havde fået fra hånden, og det skulle gerne falde på plads, inden jeg gik på ferie. Jeg skulle bytte et par bukser M/69, have nyt ID-kort, en opdatering på indtjente friheder, have olie på firmabilen, have repareret noget presenning, repareret

Service - indtil det hele passer Jeg ankom til byttedepotet, hvor Johnny tog imod. Han kunne straks sige, at om fem minutter var Sten tilbage, og han kunne løse problemet med bukser M/69. For Sten vidste, hvad der var på lager af bukser M/69. Sten kom. Han kiggede på bukserne og nævnte en masse tal, og han kunne så konkludere, at depotet ikke havde det, jeg søgte, men han ville straks undersøge, hvor i landet, der var bukser, der ville passe. Så ville han ringe tilbage. Tre dage senere: "Der er bukser på vej med fra Hjørring. Så du kan komme forbi, så skal vi få lagt dem op, hvis ikke du selv har en hurtigere mulighed for det, da vi skal sende dem til Varde. Der skal de sy bukserne, og så skal de sende dem retur med posten, så der går tid med det”. Jeg fik dem selv lagt op, men sikke da en god service. UMAK's Kaiser På UMAK fik jeg fat i John, og han kunne sige, at den store opgave, jeg leverede, ville tage et par dage, men han ville gå i gang inden for en time, når han var færdig med den opgave, der lå lige foran. Tre dage efter lå alt – pakket og klar til afhentning. Sådan – god service igen fra UMAK. Bjarnes og hjælperens motorpulje Så skulle RC’s delebil have slukket en olielampe. og måske have mere end bare olie. Jeg var ikke helt sikker. Jeg gik på motorpuljen, hvor jeg mødte Bjarne og hans hjælper. Det var lidt sent på dagen, jeg havde fri og trippede lidt. Dagen efter havde jeg også fri, så jeg pressede på for en afklaring. Bjarne sagde så: ”Du kan give os nøglen, så henter vi bilen i morgen, og vi ordner det hele. Vi stiller bilen tilbage og lægger nøglerne til dig”. To dage senere om morgenen - nøglerne og bilen var klar. Sådan – super service. Sadelmageren har meget travlt Så havde jeg et stykke presenning, der skulle sys sammen. Gik til sadelmageren, hvor Finnie sagde: ”Det kan jeg klare, når jeg er igennem den store stak af hastesager – kan det passe i næste måned”?, Og ja, en stor hjælp, hvis det

bare kunne syes sammen igen, ved lejlighed. Sådan – god service. Personel-administration Så til Personeladministrationen i BYG 28, Her var Karin klar. Da hun hørte, at mit ID-kort ikke kunne låse delebiler op, gik hun straks ind og tastede et eller andet – med svaret: ”Så er dit ID-kort klar til at låse delebiler op igen”. Det virkede sådan – god service. På den anden side af gangen var Kim i gang med at taste, men spurgte, hvad han kunne hjælpe med og slap det, han var midt i. Efter to minutter havde jeg et præcist tal over friheder i timer for hver kategori. Sådan – igen god service. Flodgaard samler enderne Så til et defekt kabel, der strømforsyner et lille køle/varmeskab i delebilen på langture med RC. Kablet virkede som et blinklys – to sekunder af gangen. Denne gang spurgte jeg fire forskellige, jeg mødte: ”Hvem tror du lige, der kan hjælpe mig med at måle et kabel igennem”? Tre af dem svarede: ”Du skal køre op til dem i garagen – spørg evt. efter Flodgaard”. Pudsigt næsten samme svar – over hele linjen. Jeg ventede til fredag kl. 09.20. Jeg kunne lugte kaffen, så jeg vidste, at jeg kom og forstyrrede. Ganske rigtigt; de sad alle til et kaffemøde omkring noget med coax-kabler og stik – aner ikke, hvad det var. Straks jeg dukkede

LE V ER A ND ØR T IL D E T DAN S K E FORS VAR

Mission critical training ... Anytime - Anywhere

IFAD leverer løsninger til træning i radiokommunikation, taktisk træning og FAC/AO træning.

Naval training – Close Air Support training – Radio Communication - Simulator, C2 and Sensor interoperability ... Anytime – Anywhere

IFAD · T: 63 11 02 11 · info@ifad.dk · www.ifad.dk

op, rejste en sig op, og kom mig i møde med ordene: ”Hvad kan vi hjælpe dig med”? Det var Flodgaard - ham selv. Jeg forklarede, at vi har et køleskab til drikkevare, når vi er på langtur, for ikke at skulle købe ind til motorvejspriser, og som sagt; kablet virkede i to sekunder af gangen. Flodgaard tog kablet og svupti-vupti, så var det skilt ad. En sikring faldt ud, en ny blev sat i, og så over til en Fluken 9000 for at måle, om der var gennemgang. Det var der så ikke, og jeg kunne så godt regne ud, at jeg måtte investere i et nyt til 129,- kr., men jeg nåede ikke at sige mere, for så var stikket og kablet – skrællet af, og et loddeapparat gik på under 20 sekunder op til 385 grader. Kabel og stik blev loddet – deres Fluken 9000 taget frem igen. Der blev målt igen. ”Sådan det var det”! Jeg kunne nåede kun at sige ”tak”. Men hold da op hvilken service. Ude i bilen blev kablet afprøvet, og nu har vi kolde drikke hele sommeren. Jeg satte mig ind i bilen, og jeg må indrømme, at jeg har aldrig før tænkt så meget over, hvordan og hvor godt jeg var blevet behandlet. Det var over al forventning, det var for dem med deres specialer små ting og tjenester, men for mig der ikke arbejder på deres fagområder, var det en stor og hurtig hjælp. Imponerende, hvor positiv indstilling jeg blev mødt med overalt. ISS - Vi tager skraldet Da jeg kom tilbage på redaktionen var alt skrald og gamle kontormøbler fjernet af ISS – og der var fejet. Servicen er faktisk helt i top ved Føringsstøtteregimentet. Selvfølgelig skal man henvende sig på en ordentlig måde, og man skal altid gå af kommandovejen, og har de ikke tingene, skal de have tid til at skaffe det, men Byttedepot og leder, Bjarne og hjælper, Personel-ADM, UMAK’erne, Sadelmageren, ISS’erne og EMEK’erne - alle gjorde, hvad de kunne og mere end det - og hurtigt. Papirerne blev ordnet, men det var ikke dem, der var styrende. Jeg må konstatere, at det er nok rigtigt, at vi har et meget højt serviceniveau på Ryes Kaserne og tillad mig at sige tak for det. Ingen tvivl om, at det her var et repræsentativt udsnit – alle papir og formaliteter kom i orden, men med den indstilling til service – kan det kun smitte indbyrdes. Det her er tonen og den service, som jeg og alle andre møder. Det er ikke uden grund, at ansatte fra andre steder i landet gerne søger hjælp, når de er i Fredericia, for her er der service på meget højt plan og en god tone. Tak for nogle gode oplevelser - tak for en god service til jer alle!

Lommemærker/Læderlapper

Læs mere om produktet i Soldatens Medalje ABC, side 19. Priserne er vejledende og opdaterede priser findes på vores website jef.dk Antal

Vare nr. LM1 - LM4

500 stk.

Kr. 22,00

200 stk.

Kr. 24,00

50 stk.

Kr. 35,00

Opstart

Kr. 450,00

· Gratis hjælp til rentegning/design. · Hurtig leveringstid 3-7 uger (aftales altid på forhånd). · Mulighed for 3D prægning. · Alle priser er ekskl. moms. · Altid god og professionel service.

Skjold fra dag til dag

Stofmærker

Coins

Få styr på dine ordensbånd Scan koden eller brug dette link abc.jef.dk

SOLDATENS

MEDALJE ABC FRA JYDSK EMBLEM FABRIK A/S 2. UDGAVE

Sofienlystvej 6-8 · 8340 Malling T. 7027 4111 · jef.dk

Føringsstøtteregimentets Venner

Gør brug af vores annoncører - de støtter os

www.erritsøtømreren.dk

Erritsø Bygade 26, 7000 Fredericia Tlf. 51 20 86 01. CVR 2648 8885 Medlem af Garanti Byg

u d e t s n Vid at du ka få:  Sandwich til 40, Dagens ret til 60,- (fra

kl. 17)  Få maden bragt ud -eller hent selv

Hele familien er velkommen! Og det er civile også! KFUM Soldaterhjem i Fredericia - Tlf. 75 92 04 40

Sct. Michaelis Kirke

- Føringsstøtteregimentets garnisonskirke

Styrk parforholdet

Ligesom en bil jævnligt skal til mekaniker, sådan har vores parforhold også brug for vedligehold. Derfor inviterer Sct. Michaelis Kirke alle soldater i FSR til:

Mig og min elskede

Halvårlige aftner med inspiration til parforholdet og parvis samtale i hyggelig café-stemning. Pris: 50 kr. pr person pr aften.

Par-tjek

2 x 1,5 times samtale med en parterapeut. Pris er 500 kr. Se mere på sct-michaelis.dk/parforhold eller kontakt garnisonspræst Kristoffer Simonsen (26507941 / krbs@km.dk)

Føringsstøtteregimentets Venner

Lasersigtet er ekstra tilbehør, der laves til mange pistoler - der er nogle som også passer på en Sig Sauer P 320. Vi lånte en for at se hvordan det virker. Det faste lys er tændt, og de to umbrachonøgler som skal spænde og justere. Det hele medfølger.

Pistol med tilbehør

Justering 60 cm < > 3 meter Når laserlyset er monteret under pistolen, kan man se på billedet nedenfor, at der er en noget mindre nøgle til at justere sigtelyset lodret op og ned alt efter hvilken en afstand, der skydes på. Igen må jeg sige, det virker til at være meget solidt. Jeg kunne måle mig til en korrektion på plus/minus 60 cm på en afstand af lidt over tre meter - hvilket skulle være mere end nok til korrektioner op til 100m. Sigtelyset er synligt på op til 100 meters afstand. Jeg tænkte, at det her kunne være noget, som alle UMAK'er fik i en undervisningsbeholdning. For med et lasersigte monteret ville en instruktør på skydebanen tydeligt kunne se, om skytten sigter på det rigtige sted - hvilket er en væsentlig forudsætning for at ramme det, der er opgivet som målet. Det kunne være sjovt at se, om det her sigte overhovedet virker på en skydebane, eller vil det ryste sig løs ved skydning med skarpt? Findes der tilsvarende sigte til gevær med en længere laser-rækkevidde? Helt sikkert - det er spændende tilbehør.

Den lille skrue under lasersigtet virker meget fast. Laserstrålen flytter sig langsomt- helt lodret op eller ned, når man skruer på den. Og selve monteringen - underhængt på pistolen, virker til at være meget brugbar. Der synes ikke at være slør, men det vil først vise sig ved brug, men det ser ud til, at den vi lånte, kan bruges til formålet. Af Føringsstøtteregimentets venner. I USA er omgang med våben en helt anden end i Danmark og resten af Europa. I USA køber folk samme pistol, som vi nu får i Forsvaret, og der findes mængder af forskelligt tilbehør: "Magasiner med mange flere skud, Laderammer til at lynlade med op til 40 patroner i et magain, kikkertsigte og ikke mindst rød-lys-lasersigte". Alt sammen noget der ikke koster ret meget. Rød-lys-lasersigte Der er ikke noget særligt teknisk i et la-

Ved modtagelsen blev jeg meget overrasket over finish og vægt. Det hele virker meget solidt og stabilt.

sersigte - det er som en "laserpegepind" til PowerPoint præsentationer, og de firmaer, der producerer dem, har fundet en monteringsblok, som er lavet, så laserlyset kan monteres på rigtig mange forskellige modeller af pistoler. Vi lånte en meget billig model, og jeg må sige, at jeg blev meget positivt overrasket over finish og kvalitet. En kasse med tydelig engelsk beskrivelse af indholdet. Indholdet var et rød-lys lasersigte monteret på en skinne med krave, der passer til de fleste eller i hvert fald rigtig mange pistoler eller rifler. Det virker meget solidt, og med to unbracoskruer kan lasersigte monteres og fastspændes under pistolens løb. På denne meget billige model er der en knap, som tænder og slukker lyset. På andre tænder laser/sigtelyset først, når man berører aftrækkeren, hvilket gør, at lysstrålen ikke ses så tidligt af fjenden. Jeg havde egentlig også kun tænkt på dette som en hjælp til soldaterne på skydebanen. Når sigtet er monteret, så vil den røde lysplet på skiven vise meget præcist, hvor skyttens sigte er, og hvor skuddet vil ramme. Ud fra det kan instruktøren bedre rette til korrekt sigtepunkt.

Den lille højde justeringsskrue "under" lasersigtet virker fast og solid. Laserstrålen flyttede sig langsomt lige op og ned. Selve monteringen - underhængt på pistolen, virker til at være brugbar - der synes ikke at være slør, men det kan jo vise sig ved brug. Nem at bruge - føles som god kvalitet og et godt tilbehør i skydeuddannelsen.

Tilmeld dit hold nu!

yst

n r de

Medaljemarchen Aflste år bliv1e. næ er 202 kl 9.00 Lørdag den b chen3. oktober Mar 2. okto I år med SØLV-medaljer.

Føringsstøtteregimentets Venner

Personelnyt N. Koch, CS-Bataljonen, 1. august. Følgende er udnævnt overkonstabel: M.A. Bjørnstorp, N.K. Knudsen, M.L.E. Buk, J.N. Grønhøj, D.S.B. Nielsen og M. Ottesen alle 1. Føringsstøttebataljon, 1. august. A.E.A. Braad, CS-Bataljonen, 1. august.

Fem ansatte med 40 års jubilæum - tilsammen 200 års erfaring. Fra venstre: Oversergent H. Petersen, overkonstabel af 1. grad B.M. Nørbo, korporal M. Lindgreen, seniorsergent J.B. Holst Andersen og chefsergent L.L. Hjørringgaard

RIDDER AF DANNEBROG Følgende er den 6. juli tildelt "Ridder af Dannebrogordenen". Oberstløjtnant Frederik Bircherod Calundan. Bataljonschef for 2. Føringsstøttebataljon, blev den 6. juli benådet med "Ridder af Dannebrogordenen". 40 ÅRS JUBILÆUM Følgende har været ansat i Forsvaret i 40 år 1. juli: Chefsergent L.L. Hjørringgaard, Forsvarets Personeltjeneste. Seniorsergent Jes Bjerre Holst Andersen, CSCC. Oversergent H. Petersen, 3. CISOPSBataljon. Korporal M. Lindgreen, Garnisonsstøtteenheden. Overkonstabel af 1. grad B. Nørbo, Motorpuljen.

Følgende er udnævnt chefsergent: Michael Ingemann Olsen (MIO), 2. Føringsstøttebataljon, 19. juni.

Følgende er udnævnt konstabel: F.S. Nørlem, Garnisonsenheden, 1. august. L.V.M. Nielsen, A. Madsen og C.E. Christensen, alle 1. Føringsstøttebatal jon, 1. august. N. Lunding-Andersen, A.H. Kjeldsen, L.V.M. Nielsen, S.S. jensen, M. Azim, I.P.D. Hansen, H.P. Staak, D.O. Hansen, T.K. Bornemann, T.R.T. Jonhston, C.H. Hansen, L.F. Larsen og T.K. Quvang alle 2. Føringsstøttebataljon, 1. august. K.B. Petersen, P Lund-Pedersen, P.G. Hansen, E.E. Larsen, M.B. Kruse, C.H. Deleuran og M.O.S. Kjerulf

Følgende er udnævnt seniorsergent: K.B. Holdt, 3. CISOPS-Bataljon, 25. juni. Følgende er udnævnt sergent: M.T. Züger, N.S. Nilsson, B.E. Rasmussen, A.F. Buhl, C.V. Hansen, M.E.H. Jensen og A. Skøtt, alle fra 2. Føringsstøttebataljon, 26. juni. Følgende er udnævnt flyverspecialist: A.G. de V. Gorking, 2. Føringsstøttebataljon, 1. juli.

DØDSFALD Følgende er afgået ved døden: Tidligere regimentschef ved Jyske Telegrafregiment oberst Poul Johannes Foss blev bisat fredag den 7. august. Oberst Poul Johannes Foss blev 96 år. ÆRET VÆRE POUL JOHANNES FOSS MINDE!

Følgende er udnævnt overkonstabel af 1. grad: M.L. Sørensen, M. Poulsen, C.P. Frid, C.W. larsen, M.E. Gaunby, K.H. Pedersen og N.H. Andersen, alle fra 2. Føringsstøttebatal jon, 1. august.

Overkonstabel Kevin Alairak Mortensen fra CS-Kompagniet er afgået ved døden den 23. juli. ÆRET VÆRE KEVIN ALAIRAK MORTENSENS MINDE!

25 ÅRS JUBILÆUM Følgende har været ansat i Forsvaret i 25 år: Major Michael Skovbro, TI-elementet, 30 juni. Chefsergent Per Anker, 3. CISOPSBataljon, 1. juli. MEDALJE TIL SÅRET I TJENESTEN Følgende er tildelt Forsvarets medalje til sårede i tjenesten: E.H. Jensen var med ledsager ved regimentschef oberst Henrik Graven Nielsen, hvor han blev dekoreret med Forsvarsmedaljen for sårede i tjenesten, tirsdag den 2. juli. UDNÆVNELSER Følgende er udnævnt løjtnant: A P. Wollesen, C.D. krogh og F.E. Hinrichsen, alle fra 2. Føringsstøttebataljon, 26. juni.

Ved oberst P.J. Foss bisættelse deltog regimentschefen ledsaget af to fanebærere og regimentsfanen. Der var yderligere tre tidligere regimentschefer til stede.

TELEGRAFEN har modtaget følgende personeloplysninger for perioden 2. juni - 1. august. Alle enheder, sektioner og enkeltpersoner opfordres til at sende personelnyt/foto via mail til telegrafen@outlook.dk. Ønskes fotokredit bedes det anført. Føringsstøtteregimentets Venner

Trekantens Oliefyrsservice

APS

- og teltudlejning

Vi klarer alt indenfor:

Teltudlejning Vi udlejer også telte med tilbehør. Fra 3 til 60 m i bredden - og op til 100 m i længden eller mere. Teltene kan afkøles om sommeren, eller opvarmes om vinteren. Endvidere udlejer vi: "Gulve, stole, borde, barmøbler, toiletvogne m.m.". Vi kan levere det hele - om det er til 50 eller 10.000 personer.

Reparation, salg, service, tilbud og vedligeholdelse af:

- Almindeligt VVS-arbejde - Fjernvarmeanlæg - Solvarmeanlæg - Centralvarme - Oliefyr

Til Rock Under Broen: Opsætter vi telt med plads til 1.500 gæster - og det kan gøres meget større.

Trekantens Oliefyrsservice APS Mark Mikkelsen, Pjedstedvej 106, 7080 Børkop, tlf.: 2441 6242 Mail: info@trekantensoliefyr.dk

rer ncø o n n es a vor f a g bru Gør

3M™ PELTOR™ ComTac™ NIB Headset

Avanceret hørebeskyttelse Naturlig kommunikation Det nye ComTac™ VI NIB Headset hjælper med at beskytte din hørelse, forbedre situationsbevidsthed og kommunikation i støjende omgivelser. Med nye teknologier som NIB - Natural Interaction Behaviour og MAP - Mission Audio Profiles,, er ComTac VI fyldt med nye avancerede funktioner, der forbedrer effektiviteten. For mere information, kontakt Klaus Rosenkrans, Sales Executive, mobil 23 70 83 80

www.facebook.com/3MPELTOR

www.youtube.com/3MPELTOR

@3mpeltor

3M Science. Applied to life.™ Føringsstøtteregimentets Venner

Systematic Services Skab operationel værdi her og nu. Systematic har stor erfaring med deployering af Command & Control løsninger til kunder i en lang række lande og tilbyder services i alle projektets faser. Kontakt os og hør hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe operationel værdi gennem dit C2 projekt her og nu. www.systematic.com/defence

å Nu ogs vserhver inger forsikr

Hos GF TrekantOmrådet har vi overskud til dig – med personlig rådgivning På dit lokale GF-kontor tæt på dig får du ikke bare masser af fordele, kompetent rådgivning og fx en skræddersyet husforsikring – du får også del i overskuddet, når årets regnskab er gjort op. Det er det, vi kalder overskud til hinanden. Læs mere om dine muligheder som kunde på www.gftrekantomraadet.dk GF TrekantOmrådet Strevelinsvej 14, Erritsø, Fredericia · Butikstorvet 4C, Billund · Tlf. 75 92 36 55 · gftrekantomraadet.dk

Læs TELEGRAFEN på din smartphone, tablet eller pc. Hent en APP til at scanne barcodes/QR-codes. Scan dette felt og du er i gang. Eller læs TELEGRAFEN som E-blad - tast: www.issuu.com/telegrafen her kan du oprette dig som "follower", så kommer TELEGRAFEN automatisk på din private mail.

Returadresse: Føringsstøtteregimentets Venner, Treldevej 110 , 7000 Fredericia.

Løssalg 34,50 kr.