Carrien newapaper Copenhaguen 2009 by The Secret Company

Karriere i Københavns Kommune - plads til udvikling

Specialkonsulent Gitte Korsgaard s. 12 “Med muligheden for at skifte mellem fantastisk udfordrende faglige miljøer, synes jeg faktisk, at det offentlige har en ret god pakke at tilbyde.”

Civilingeniør Maria Streuli

s. 14

“Når man gerne vil have børn, er det en stor fordel at være her. Så længe jeg løser mine opgaver, har jeg stor frihed.”

Chefkonsulent Svend Bayer

s. 16

“Mit mål er i første omgang personaleledelse, ikke bare mere projektledelse.. At være ansvarlig for et lille team med sit eget opgavefelt.”

Jeppe Grønholt-Petersen s. 10 “Jeg har igennem en årrække haft en brændende interesse for politik, og der er den offentlige sektor ikke til at komme udenom. Det er der, goderne bliver fordelt, og beslutningerne træffes.”

“

Vi vil gerne tiltrække kreative, idéudviklende mennesker, som synes at København er et fantastisk projekt at udvikle Adm. direktør Hjalte Aaberg

Om Københavns Kommune Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads, der dagligt gør en forskel for de mere end 500.000 borgere, der bor i hovedstaden. Med et job i Københavns Kommune kommer man til at arbejde i og for landets hovedstad. Vi vægter konstant at udvikle vores medarbejdere, arbejdspladser og services, så de matcher omverdenens krav og forventninger til en moderne kommune. 2,519 akademiske medarbejdere tager hver dag på arbejde i Københavns Kommunes syv forvaltninger. Hvis vi kigger nærmere på tallene, er akademikerne kønsmæssigt fordelt på 1526 kvinder og 1003 mænd. Københavns Kommune rummer medarbejdere med forskellige fagligheder som bl.a. ingeniører, arkitekter, bibliotekarer, civilingeniører, civiløkonomer, jurister, økonomer og psykologer,

Københavns Kommunes forvaltninger

Økonomiforvaltningen

I avisen kan du møde et udvalg af kommunens akademiske medarbejdere, som dagligt udvikler hovedstaden. Du kan læse om deres afvekslende hverdag og de mange muligheder, medarbejderne har i kommunen. I Københavns Kommune har vi en bred palet af jobopslag. Tjek vores hjemmeside www.kk.dk

Kultur- og Fritidsforvaltningen

God fornøjelse med avisen og karrieren.

Adm. direktør i Teknik-

“

Det siger noget om, hvordan man har det med sin arbejdsplads, når man pludselig har været der i 10 år uden at opdage det

og Miljøforvaltningen Hjalte Aaberg

Kolofon Karriere i Københavns Kommune Ansvarshavende redaktør: Wendy Pinto Slesvig Tekst, design, og foto: The Secret Company www.thesecretcompany.com

Oplag: 5000 stk. Papir: 90 g. Cyclus Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V Tlf. 33 66 33 66 E-mail: borgerservice@kk.dk

Økonomi

Politikudvikling

Erhvervspolitik

Demokratiudvikling

Løn- og personale

Politikerbetjening

Kommunikation

Statistik

Kommuneplanlægning

Servicecentre

Brandvæsen

Biblioteker og folkeoplysning

Københavns Ejendomme

TIlskud til teater, musik og kunst

Opkrævning af ejendomsog selskabsskatter

Museer

Vielser og registrering af patnerskab

Valg

Dagpasning (0-5år)

Specialskoler

Ungdomsskolen

Fritidsinstitutioner og klubber

Specialinstitutioner

Sundhedsplejen og kommunelægen

Ungdommens Uddannelses- vejledning

Børne- og Ungdomstandplejen

Specialundervisning for voksne

Børneklinikken

Forebyggelse og sundhedsfremme

Samarbejde med Region Hovedstaden

Voksentandpleje

Arbejdsmiljø København

Folkeregister Idrætsanlæg- og haller

Kultur- og medborgerhuse

Events samt internationalt kultur- og idrætssamarbejde Husleje og Taxanævnet

Indhold

04 06 08 09 10 12 13 14 15 16 02

København Kommunes syv forvaltninger ”København er en fantastisk arbejdsplads”

Børne- og Ungdomsforvaltningen

Adm. direktør i Teknik-og Miljøforvaltningen Hjalte Aaberg

Folkeskoler

Pædagogisk psykologisk rådgivning

Pleje- og ældreboliger

Madservice

Hjælpemidler

Hjemme- og pleje til ældre

Træning og genoptræning

Sygepleje til ældre

Dagtilbud

Pension og personlige tillæg

Handicap

Boligsocialt arbejde og boliganvisning

Ungdomsuddannelser

”Kvinde løb med bolden” Teamleder Christina Hovmand

”Brug din faglighed til at stille spørgsmål” Udviklingskoordinator Mads Gaml

”Vores skole skal være kvarterets stolthed”

Sundhedsog Omsorgsforvaltningen

Boligydelser til ældre

Skoleleder Yasar Cakmak

”Der hvor beslutningerne træffes” Fuldmægtig Jeppe Grønholt- Pedersen

”Det offentlige får hurtigt et dårligt ry, og det er ikke fair”

Socialforvaltningen

Specialkonsulent Gitte Korsgaard

Psykiske syge Misbrug

Døgnanbringelser for børn og unge

Førtidspension m.v. Forebyggende sociale foranstaltninger

Supplerende ydelser, f.eks boligstøtte, børne familieydelse m.v. Daghøjskoler

”Musiklæreren, der blev HR-konsulent ” HR. konsulent Thomas Christian Mortensen

”En af fordelene ved at arbejde i Københavns Kommune er, at det er landets hovedstad, jeg arbejder for” Civilingeniør Maria Streuli ”Jeg er en del af en organisation, hvor man forsøger at tage hånd om de svageste i samfundet” Personalejurist Lone Valentin

Gader og veje

Teknik- og Miljø forvaltningen

”I kommunen har fædre rettigheder, som man opfordres til at udnytte” Chefkonsulent Svend Bayer Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen

Miljø og forsyning

Lokalplanlægning og arkitektur

Parker og kirkegårde Byfornyelse

Parkering

Kvarterløft og områdefornyelse

Byggesager

Jobcenter København:

Beskæftigelsescentre:

Ydelsesservice:

Beskæftigelsesindsats Sygedagpengeindsats

Afklaring og opkvalificering

Udbetaling af kontanthjælp

Arbejdsmarkedsovervågning, mm.

Tværgående integrations-indsats: Sprogundervisning

Sygedagpenge mv.

for borgmester Michael Bloombergs strategiske planlægning. Han fortalte med begejstring i øjnene om, hvordan de er i gang med at ’københavnificere’ New York, inspireret af bl.a. cykelstier, pladsdannelser og inddragelse af vejarealer. “Her kommer vi som en lilleputby til New York, en af de mest dominerende byer i verden, et økonomisk centrum af dimensioner, og så kan man gå ned for enden af Broadway og se, at de har de lavet noget, der ligner et Nørrebro-forsøg. Det er da fantastisk. Det er den slags ting, vi har oplevet rigtig meget de seneste par år.” Den stærke fælles fortælling fordrer også et vist engagement hos medarbejderne i kommunen: “Så kreative, idéudviklende mennesker, som grundlæggende synes, at København er et fantastisk projekt at være med til at udvikle – dem vil vi gerne tiltrække.”

“

”København er en fantastisk arbejdsplads”

“

København er et samtale-emne i hele landet. Det synes jeg, er meget perspektivrigt

København er kommet i det internationale søgelys, og det gør kommunen til en spændende fælles fortælling at være med i som medarbejder, fortæller direktøren for Teknik- og Miljøforvaltningen. Den travle administrerende direktør for Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning tager imod på det rummelige direktionskontor, som han deler med Pernille Andersen, der er direktør for forretningsudvikling. Her lægges linierne for, hvordan forvaltningen skal udvikle sig som arbejdsplads i fremtiden, og det drøftes også , hvordan København skal udvikle sig som by. For Hjalte Aaberg går de to ting hånd i hånd. “Jeg synes, København er en fantastisk arbejdsplads og langt bedre end sit omdømme. Når man hver dag kan læse om sine arbejdsopgaver og det, der sker på éns arbejdsplads i landets aviser, så er det da spændende. København er et samtaleemne i hele landet. Det synes jeg, er meget perspektivrigt.”

Fra kolos til fælles fodslag ”København har tidligere haft et image som sådan en stor usammenhængende størrelse, en kolos på lerfødder. Men jeg oplever, at vi begynder at have en mere fælles opfattelse af, at det skal være anderledes. Der er også kommet mere politisk visionær klarhed omkring, hvordan vi skal arbejde med at udvikle København. F.eks. har vi fået vedtaget en ambitiøs og tværgående klimaplan, som er ved at blive solidt forankret i alle forvaltninger. Når København løfter i flok, er musklerne i kommunen enorme,” siger Hjalte og tilføjer: “Men det tager jo noget tid. Vi taler om Danmarks største arbejdsplads med mere end 40.000 ansatte. “

“

De faglige muskler

“

Jeg synes, at Københavns Kommune er en virkelig fascinerende arbejdsplads, og jeg tror, at der er rigtig mange, der har svært ved at slippe den, når de først har været her

Hvis Hjalte skal fremhæve noget af det bedste ved sit job, er det de mange forskellige kompetencer i kommunen. “Der er jo ikke noget sted, hvor man tilnærmelsesvist kan finde så mange forskellige spidskompetencer som i København. Det er noget af det fantastiske ved at være administrerende direktør her. Vi er ikke eksperter i alting, men hvad enten det er kemi, byplanlægning eller noget andet, så er de faglige muskler i organisationen rigtig store. Det er selvfølgelig også noget af det, vi efterspørger og rekrutterer på, når vi går ud og finder folk. Vi har et utrolig fedt fagligt miljø.”

Troede jeg skiftede arbejde hvert tredje år Til sidst fortæller Hjalte Aaberg en lille anekdote, der indrammer hans kærlighed til arbejdspladsen: “Jeg går selv og bilder mig ind, at jeg er enormt dynamisk og skifter arbejdsplads med jævne mellemrum. Indtil for ganske nyligt gik jeg rundt med et indtryk af, at jeg skiftede arbejde hvert tredje år. Og så gik det op for mig, at jeg faktisk har været i Københavns Kommune siden 1999 i forskellige jobs. For mig at se, siger det noget om, hvordan man har det med sin arbejdsplads, når man pludselig har været der i 10 år uden at opdage det. Jeg synes, at Københavns Kommune er en virkelig fascinerende arbejdsplads, og jeg tror, at der er rigtig mange, der har svært ved at slippe den, når de først har været her.”

Københavnificering Hjalte fortæller med begejstring om den fælles fortælling, man tager del i som medarbejder i Københavns Kommune, og om det meningsfulde i at være en del af et stort projekt. Selv om danskerne og københavnerne måske ikke er klar over det, er København nemlig kommet i internationalt søgelys. Som eksempel fortæller Hjalte om et besøg i New York, hvor Københavns syv administrerende direktører blev budt velkommen af stabschefen

Det er op til dig selv at få det bedste ud af din karriere og udnytte de muligheder, der er i Københavns Kommune, mener Christina Hovmand, som selv er kommet langt med at sige tingene ligeud.

Lydene fra forlystelserne i Tivoli og trafikken nede på H. C. Andersens Boulevard flyder ind ad de åbne vinduer og blander sig med den koncentrerede summen af unge kolleger, der koncentrerer sig ved de store skriveborde spredt i lokalet. På væggen måles tiden i Tokyo, Shanghai, København, London og San Fransisco, og midt i lokalet står en stor, gammel flydesofa og siger ’Her må man godt have det behageligt!’ Vi er på kontoret for Internationalt Team på Københavns Rådhus, hvor Christina Hovmand er teamleder.

Christina har aldrig været bange for at fortælle sine chefer, hvor hun gerne ville hen i sin karriere. ”Når jeg har bevæget mig rundt i systemet, er det fordi, jeg har været meget åben omkring, at jeg gerne ville bevæge mig rundt. Jeg har altid givet udtryk for, hvad det var jeg ønskede mig herinde. For eksempel havde jeg fortalt, at jeg syntes det kunne være sjovt at prøve at være projektleder, hvis det var de rigtige områder og lige pludselig – vupti! Så får man et super fedt tilbud, som man slet ikke vidste var i gæring.”

Vær åben

Tag imod ansvaret

Christina er 35 år og har arbejdet i Københavns Kommune i snart seks år. Hun er cand. polit. fra Københavns Universitet og fik job i det daværende Center for Økonomi, da hun var færdig med specialet. Her var hun i tre år og bagefter fik hun job som direktionssekretær. Siden oktober har hun været teamleder for Internationalt Team her på Rådhuset.

”Du får rigtig meget ansvar her, og hvis du tager det og løber med bolden, så kan du helt klart få rigtig mange muligheder,” siger Christina og fortsætter: ”Så man skal ikke være bange for at være åben omkring, hvad man ønsker sig. Man kan f.eks. godt sige til sin chef: “Det er måske ikke nu, jeg skal

have et stort projekt, men du skal vide, at jeg har en ambition om at få et stort projekt.” Det skal man snakke med sin nærmeste ledelse om, for så sker der i hvert fald væsentligt mere for én.”

Glad begge steder For Christina hænger karriere og familie fint sammen. Hun er gift og har en søn på et år samt nummer to på vej. ”Min definition af balance er, at jeg er glad på jobbet og føler, at jeg når de ting, jeg skal nå, uden at det går negativt udover min familie. Jeg skal være glad begge steder. Og det kan man jo netop her, fordi der er så meget fleksibilitet,” siger Christina. Hun er især glad for muligheden for at kunne arbejde hjemme, når der er brug for det. ”Det har været helt afgørende, at jeg har haft en hjemmearbejdsplads. Ellers ville jeg ikke have kunnet løse mit job tilfredsstillende. Jeg arbejder tit om aftenen, så på den måde kan jeg både hente min søn klokken 16 og løse nogle af mine opgaver om aftenen. Den der fleksibilitet med, at man har muligheden for få tingene gjort derhjemme, den er helt afgørende for mig.”

“

Min definition af balance er, at jeg er glad på jobbet og føler, at jeg når de ting, jeg skal nå, uden at det gårnegativt udover min familie. Og det kan man jo netop her

“

”Kvinde løb med bolden”

Udviklingskoordinator i Kultur- og Fritidsforvaltningen Mads Gaml har erhvervet sig værdifulde kompetencer til sit job fra sin baggrund i detailbranchen. Mads Gamls vej ind i det offentlige er lidt utraditionel. Han startede nemlig som detailuddannet, men efter at have stået i butik i syv år, fik han lyst til at lære noget mere teoretisk. Derfor videreuddannede ham sig til cand. merc. med speciale i human resource management på CBS. I dag koordinerer han udviklingsaktiviteter for Københavns godt 20 biblioteker på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Mads’ arbejde foregår fra forvaltningens åbne kontorlandskab og retter sig mod institutionerne og deres brugere. Her kommer kendskabet til kundebetjening ind. “Jeg har et perspektiv på det at servicere kunder, fordi jeg har stået i butik. Så min idé, om hvad kundebetjening er, er dybt praktisk funderet,” forklarer Mads og fortsætter: “Folk har nogle ønsker, som de gerne vil have opfyldt. I forretningsverdenen er det salgsespedienter - her er vi bibliotekarer, kontoransatte og andre faggrupper, som er med til at servicere borgerne.”

Udvalgt til ledertalentprogram Efter to år i Københavns Kommune er Mads én blandt 30, der i 2009 er udvalgt til at gennemgå kommunens talentudviklingsprogram “Lederskab København” – eller LUP – en efteruddannelse, som over to år forbereder ledertalenter på at søge og varetage lederstillinger i kommunen. Det er en udfordring, han glæder sig til. “Jeg har arbejdet meget processuelt, men nu skal jeg måske også på nogle områder arbejde knapt så processuelt og komme tydeligere på banen,” fortæller Mads og tilføjer på den mere personlige front: “Derudover bliver det en spændende eksistentiel rejse for mig at træde ind og tage nogle beslutninger om, hvilken vej jeg skal gå.”

Evnen til at stille spørgsmål Mads Gaml mener, at han kan være med til at skabe udvikling i det kommunalle miljø ved at stille anderledes spørgsmål. “Det kan være spørgsmål om, hvad er en god indretning, eller hvad der er god service. Men så har jeg også en faglig indgangsvinkel til, hvad den gode service er.” Og Mads befinder sig godt i krydsfeltet mellem de forskellige fagligheder på området, som netop kommer til udtryk, når man stiller spørgsmål: “Ved at lytte og stille spørgsmål er man faktisk med til at gøre en rigtig stor forskel. Og til de nye akademikere der kommer ind ville mit bedste råd nok være: Brug din faglighed til at stille nogle rigtige gode spørgsmål. Der er en masse viden her. Træk den frem ved hjælp af en masse spørgsmål, lyt på svarene og brug dem.”

LUP

Københavns Kommunes Lederudviklingsprogram (LUP) er en efteruddannelse, som over to år forbereder ledertalenter på at søge og varetage lederstillinger i kommunen. Formålet er, at skabe et bredere rekrutteringsgrundlag til kommunens toplederstillinger.

”Vores skole skal være kvarterets stolthed”

Som skoleleder på Amager Fælled Skole er Yasar Cakmak med til at sætte sundhed på dagsordenen, når skolen omdannes til sundhedspædagogisk profilskole. For det handler om at skabe et sted, elever og lærere er stolte af. Elever i forskellige aldre leger højlydt i skolegården, da vi besøger skolelederen Yasar Cakmak på hans kontor på Amager Fælled Skole. Man fornemmer på råbene og latteren, der trænger ind gennem vinduerne, at dette er et sted, hvor børnene trives. Skolen har da også været igennem en stor udvikling i de to år, hvor Yasar Cakmak har været skoleleder. Først og fremmest er Amager Fælled Skole i gang med at blive renoveret og ombygget for 45 millioner kroner. Og så er skolen blevet bedre til at tiltrække flere børn fra alle dele af lokalområdet. Yasar Cakmak er uddannet lærer og har ti års undervisningserfaring som lærer i Hvidovre Kommune. Inden han blev skoleleder på Amager Fælled Skole var han souschef på Rådmandsgades Skole og tog desuden en diplomuddannelse i ledelse. Efter fem år i to forskellige stillinger i Københavns skolevæsen har han et godt indblik i, hvordan skolesystemet fungerer. “Vi har tidligere været en skole, der ikke havde det bedste ry i området. Men vi har fået mange elever, vi er blevet tresporede – for andet år i træk har vi etableret tre klasser på alle klassetrin. Og så har elevsammensætningen ændret sig. Tidligere var der en høj andel af tosprogede elever, men det er ved at ændre sig, så der i dag er under 40 procent tosprogede elever i børnehaveklassen.”

Overordnet ansigtsløft “Det er en stor kommune med mange skoler og forskellige udfordringer, som kommer til udtryk i hverdagen. Men når man kigger på Københavns skoleområde, så kan jeg godt se den røde tråd. Jeg kan se, hvor man gør en indsats og hvor meget,

der investeres i skoleudvikling og skoleløft. Jeg synes, der er rigtig gode muligheder på den måde. Man vil noget med skolen,” siger Yasar og tilføjer, at de fysiske rammer er afgørende for elevernes indlæring og motivation. “Når byggesagen er afsluttet, står vi med en skole, der har fået et overordnet ansigtsløft. Og det hænger jo sammen med læringsbetingelserne. Hvis man færdes i nedslidte lokaler, hvor døre og skabe falder fra hinanden, så har det også indflydelse på ens motivation og selvopfattelse. Det handler om at skabe et sted, hvor man er stolt af at være. Skolen skal være et kvarters stolthed.”

Sundhed på dagsordnen Som en af fem skoler i Kommunen er Amager Fælled Skole udvalgt til madskole af – dvs. at skolen får ombygget deres gymnastiksal til kantine og produktionskøkken og får ansat en kok, der skal lave skolemad sammen med børnene. “Vi vil bruge Madskolen til at skabe en overordnet sundhedsprofil på skolen. Vi er blevet udvalgt af kommunen til sundhedspædagogisk profilskole og har fået 3,5 millioner i støtte, som skal bruges til at opprioritere lærerne, ændre undervisningsformen og tænke sundhed ind i alle fagene. Det bliver et ret spændende projekt,” siger Yasar Cakmak.

“

Når byggesagen er afsluttet, står vi med en skole, der har fået et overordnet ansigtsløft. Og det hænger jo sammen med læringsbetingelserne

“

”Brug din faglighed til at stille spørgsmål”

”Der hvor beslutningerne træffes”

“

”Jeg har altid syntes den offentlige sektors udvikling var spændende og interesseret mig for, hvordan det politiske system påvirker den offentlige sektor. Jeg har igennem en række år haft en brændende interesse for politik, og der er den offentlige sektor slet ikke til at komme udenom. Det er der, goderne bliver fordelt, og beslutningerne træffes.”

“

Jeg har igennem en række år haft en brændende interesse for politik, og der er den offentlige sektor slet ikke til at komme udenom

Vejen ind Efter Jeppe blev færdig med sin uddannelse i 2004 har han haft et vikariat i en mindre kommune og blev kort efter ansat som fuldmægtig i Greve Kommune, hvor han var i tre år. I oktober 2008 fik han jobbet i Københavns Kommunes Økonomiforvaltning. Her er det blandt andet hans opgave at klæde overborgmesteren på, når hun skal deltage i bestyrelsesmøderne i Kommunernes Landsforening. ”Mit arbejde består i høj grad i at koordinere og analysere, hvad der er godt for København helt ned på det konkrete plan i konkrete sager.”

Møder med borgmesteren

Jeppe Grønholt-Petersen har altid interesseret sig for, hvordan det politiske system fungerer. I Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune er han med til at klæde overborgmesteren på til at træffe de rigtige beslutninger.

”Jeg deltager i møder direkte med overborgmesteren og den administrerende direktør, hvor vi drøfter de synspunkter, der skal fremføres på møderne. Og hvis man synes, det er sjovt, så skal man op på ministerniveau, før man finder noget, der er lige så cool som at sætte sig op til overborgmesteren.” Siden Jeppe startede i Københavns Kommune har han været på en del kompetenceudviklende kurser. ”Allerede da jeg blev ansat, fik jeg at vide at målsætningen herinde er, at ti procent af vores tid går til kompetenceudvikling. Det synes jeg, er en meget flot ambition – at ti procent af ens tid skal gå med, at man bliver dygtigere til det man laver.” I det hele taget er Jeppe rigtig glad for sit arbejde, og den indflydelse han har hver dag. ”Hvis man har en eller anden fordom om, at den offentlige sektor er kedelig og der ikke er fokus på kompetenceudvikling og lønnen er dårlig, så har jeg i hvert fald selv erfaret, at sådan hænger det altså ikke sammen!”

Den står på æblemost fra køleren, da Jeppe Grønholt-Pedersen tager imod på sit kontor på Københavns Rådhus onsdag morgen. Man fornemmer hurtigt hans passion for det arbejde, han udfører som fuldmægtig i Økonomiforvaltningen. Han er uddannet cand. scient. adm – eller lang forvaltning – fra Roskilde Universitetscenter og har altid drømt om at arbejde i det offentlige.

”Det offentlige får hurtigt et dårligt, og det er ikke fair”

“

Med muligheden for at skifte mellem fantastisk udfordrende faglige miljøer, så synes jeg faktisk, at det offentlige har en ret god pakke at tilbyde

“

Musiklæreren der blev HR-konsulent

Gitte Korsgaard er lige blevet forfremmet til specialkonsulent i Kultur- og Fritidsforvaltningens HR-afdeling. Hun er ualmindelig glad for sit arbejde. Den 37-årige cand. scient. pol’er har været HR-konsulent i Kultur- og Fritidsforvaltningen de sidste fem år. Før det havde hun et studenterjob og senere et barselsvikariat i Personalestyrelsen. For hende har der aldrig været tvivl om, at hun gerne ville arbejde i det offentlige. ”Jeg synes, at det offentlige hurtigt får et dårligt ry, og det er ikke helt fair. Mange snakker om, at lønnen er lavere, men jeg synes, at man er nødt til at nuancere billedet. Man skal også regne sin pension med, samt betalt frokost, flex-tid, hjemmearbejdsplads, jobsikkerhed og så videre. For ikke at glemme muligheden for at skifte mellem fantastisk udfordrende faglige miljøer. Så synes jeg faktisk, at det offentlige har en ret god pakke at tilbyde.”

På skolebænken igen Gitte Korsgaard er blevet udvalgt til at gennemgå et toårigt forløb i kommunens ledertalentprogram LUP – et godt tilbud, som hun ikke ville sige nej til. ”Jeg har egentlig prøvet at afklare med mig selv i flere år, om jeg skal være leder. Og jeg håber, at det her kan afdække nogle af mine spørgsmål som: Hvad er det for nogle fordele og ulemper, der er ved at gå den vej, og er det noget for mig, eller har jeg det lidt for godt, der hvor jeg er?” I LUP kommer Gitte igen på skolebænken med teori og opgaveskrivning samtidig med, at der bliver sat konkrete mål for hendes daglige arbejde med projektledelse i forvaltningen. Selv glæder hun sig til at gå i gang med de nye udfordringer.

Som cand. mag. i musikvidenskab og med en baggrund som gymnasielærer samt administrativ medarbejder ved forskellige højere uddannelsesinstitutioner lå det ikke umiddelbart i kortene, at Thomas Christian Mortensen i en alder af 48 år skulle blive HR-konsulent i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning. Ikke desto mindre har det været hans jobtitel siden februar i år, og han er med til at opbygge Børne- og Ungdomsforvaltningens nye akademi, BUF Akademiet, hvor man samler al kompetenceudviklingen i forvaltningen på ét sted.

gør, at jeg siger ”Wow!” nogle gange.” Entusiasmen for de nye arbejdsopgaver lyser ud af Thomas, når han fortæller om, hvad der motiverer ham mest: ”Jeg håber selvfølgelig, at børnene i skoler og daginstitutioner får det bedre af det arbejde, jeg laver. Jeg håber, at vi kan udbyde nogle kurser for medarbejderne, som gør, at børnene bliver bedre stimuleret, og at medarbejderne bliver endnu mere tilfredse med at være her.”

“

Gitte Korsgaard er glad for sit arbejde som specialkonsulent i Kultur- og Fritidsforvaltningens HR-afdeling. Efter hun er blevet udvalgt til at gennemgå kommunens lederuddannelse, bliver hun også udfordret til at tænke mere over sine fremtidige karriereønsker.

En høj faglig standard og åbenhed for nye idéer er nogle af grundene til, at den tidligere musiklærer og studieadministrator Thomas Christian Mortensen føler sig hjemme på sit nye arbejde i Københavns Kommune.

Det er alfa og omega at huske at spørge meget

Husk at spørge meget Selv om der er udfordringer ved at arbejde i så stor en organisation, er det ikke noget, der tager pusten fra Thomas. ”Når man forsøger at tænke borgere, medarbejdere og institutioner med i alt, hvad man laver, kan det sagtens lade sig gøre. Det tackler man jo også ved at netværke, ved at kende nogle mennesker andre steder i systemet og benytte sig af den faglige åbenhed, der er. Det er alfa og omega at huske at spørge meget.”

Den evige hvile

LUP

Hvis man tror, der ikke er nogen udvikling i at arbejde for en kommune, tager man fejl, mener Thomas. ”Jeg talte med en af mine tidligere kollegaer for et stykke tid siden. ”Nå, nu er du blevet ansat i Københavns Kommune, så går du ind i den evige hvile”, sagde han. Men de ting, jeg oplever herinde, bekræfter langtfra det ry. Bare det, jeg er ansat på i BUF Akademiet, er jo en del af en nytænkning, hvor vi arbejder med at omdefinere nogle ting,” fortæller Thomas.

Faglig diversitet Thomas oplever, at der er en meget bred sammensætning af medarbejdere i kommunen. ”Det synes jeg er fantastisk dejligt, det tænder mig og

BUF-akademiet

Børne- og Ungeforvaltningen har samlet al tværgående kompetenceudvikling i BUF Akademi. BUF Akademi er et tilbud til alle medarbejdere i forvaltningen. Akademiet blev stiftet for at skabe overblik over kompetenceudvikling i form af kurser og for at få en bedre økonomistyring på dette felt i forvaltningen. Alle kurser annonceres via BUF Akademis hjemmeside på www.bufakademi.kk.dk, hvor tilmeldingen også foregår. Ansvaret for kursernes indhold ligger i de faglige enheder i forvaltningen. BUF Akademi samarbejder med kursusudviklerne om administrationen af kurserne.

”Jeg er en del af en organisation, hvor man forsøger at tage hånd om de svageste i samfundet”

Civilingeniøren Maria Streuli fra Teknik- og Miljøforvaltningen, elsker at se resultaterne af sit arbejde, når hun bevæger sig rundt i byen. Væggene på de lange gange i Teknik- og Miljøforvaltningen er prydet med det ene stemningsfulde københavnerbillede efter det andet. Store fotoplakater, der indfanger charmen ved Københavns gader og ikke mindst cykelkulturen. Det er lige præcis den cykelkultur, den 35-årige civilingeniør Maria Streuli kæmper for at forbedre i sit daglige arbejde som trafikplanlægger. Maria synes, at noget af det mest tilfredsstillende ved arbejdet, er glæden ved at se de helt konkrete resultater af hendes tanker og idéer, når hun bevæger sig rundt i byen. ”Jeg opfatter det, som om det er blevet mere rart at færdes i byens rum. Jeg føler faktisk, at jeg har været med til at sætte mit fingeraftryk på, hvordan København ska udvikle sig som by. F.eks. har jeg haft aktier i de mange cykeltiltag, der er gennemført de sidste ti år. Der har jeg været med til at arrangere en masse ting og fået vendt stemningen til, at man er blevet bevidste om, at København faktisk er en cykelby,” fortæller Maria og fortsætter: “Desuden har jeg været med til at sætte trængselsafgifter på dagsordenen, hvor udfordringen er at få landspolitikerne til at se, at der skal ske noget i hovedstadsområdet. Det er de efterhånden ved at få øjnene op for.”

Karriere i gode rammer Maria, der er gift og mor til to, blev ansat i kommunen, da hun var nyuddannet. I dag har hun arbejdet der i ti år. Og arbejdet går fint i spænd med familielivet. ”Når man gerne vil have børn, er det en stor fordel at være her. Man har selvfølgelig pres på i perioder, men så længe man kan se, at det ikke fortsætter ud i det uendelige, er det i orden.” Som trafikplanlægger er Maria med til at planlægge, hvordan København skal

udvikle sig over de næste mange år. Hun samarbejder med byplanlæggere, arkitekter og lokalpolitikere i det daglige.

Store udfordringer ”Fordelen ved at være her er, at det er landets hovedstad, og jeg har mulighed for at være overordnet planlægger. Alle mine opgaver er udfordrende, for vi er forholdsvis tæt på politikerne,” siger Maria og fortsætter: ”Lige nu skal vi søge staten om midler til cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. 16 kommuner skal blive enige om, hvad vi skal søge om, og så skal vi komme frem til resultater ved dialog. Det, er det jeg synes, er udfordrende.” For tiden er Maria i gang med et coachingforløb finansieret af kommunen, for at hun kan komme videre i sin personlige karriereudvikling. “Det er rigtig godt. Det er vigtigt for mig at udvikle mig i mit arbejde, og det er derfor, at jeg har valgt coachingforløbet for at finde ud af, om jeg skal være leder i fremtiden.”

Når man gerne vil have børn, er det en stor fordel at være her. Så længe jeg løser mine opgaver, har jeg stor frihed

Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Lone Valentin skulle komme til at arbejde i kommunen. Hun er uddannet jurist med speciale i arbejds- og ansættelsesret og har været ansat i fagbevægelsen i mange år. “Overordnet set har jeg altid arbejdet med medlemmer eller ansatte. Og på lønmodtagersiden synes jeg ofte, at jeg er kommet til kort. Fordi du er lønmodtagerens repræsentant, og du ikke sidder med ledelsesretten i hånden. Det er ikke dig, der laver dagsordnerne eller politikkerne,” fortæller Lone, der, for at prøve noget nyt, søgte jobbet som personalejurist i Socialforvaltningen. “Jeg havde et behov for at se et større formål med mit arbejde. Og det kan jeg i Socialforvaltningen, hvor jeg sidder nu. Det er jo ikke mig, der sidder ude med brugerne, men jeg er en del af et større system, som jeg synes, arbejder for nogle gode ting. Jeg er en del af en organisation, hvor man forsøger at tage hånd om de svageste i samfundet.”

Daglig sparring I dag har Lone været i Socialforvaltningen i en måned. Her arbejder hun med vanskelige personalesager, som ikke kan løses lokalt. Hun arbejder i et team og sparer dagligt med det administrative personale og de tre andre jurister i afdelingen. “Jeg har ikke nået at danne mig et overblik over organisationen endnu, men jeg er kommet ind i et lille miljø, hvor jeg allerede føler mig rigtig godt tilpas. Der er super god stemming og glade medarbejdere. Og så får jeg nogle utrolig interessante og bredspektrede opgaver. Måske endda egentlig mere, end jeg havde forestillet mig, da jeg søgte stillingen.”

Karrieremuligheder Det offentlige stod ellers ikke øverst på ønskelisten, da Lone Valentin var færdiguddannet som jurist. Ligesom mange andre havde hun fordomme om kommunen som en støvet og langsom arbejdsplads. “Jeg havde nok ikke set mig selv som fuldmægtig i det offentlige, da jeg var nyuddannet. Dels på grund af lønnen og dels fordi, det skulle være sådan nogle stive arbejdsgange og kommandoveje. Men det er der ikke noget af i min afdeling. Jeg får lov at tage min sag, hvis jeg vil det og kan få den hjælp, jeg vil have. Jeg har ikke følt mig begrænset overhovedet endnu.” Fordommene om Københavns Kommune er indtil videre blevet gjort til skamme. Lone er især glad for fagligheden og samarbejdet med de andre kolleger i hendes team. Og så fremhæver hun en af de største fordele ved at arbejde i en stor organisation: “Ved at komme ind i så stor en organisation som Københavns Kommune, der tænker jeg, at jeg vil have gode karrieremuligheder mange år frem. Og jeg ved, at der er fokus på udvikling af medarbejderne. Så der vil jeg da gøre opmærksom på, hvad jeg kunne tænke mig, når jeg lige er kommet helt på plads i hverdagen.”

“

Jeg havde et behov for at se et større formål med mit arbejde. Og det kan jeg i Socialforvaltningen, hvor jeg sidder nu

“

”En af fordelene ved at arbejde i Københavns Kommune er, at det er landets hovedstad, jeg arbejder for”

Efter mange år i fagbevægelsen søgte Lone Valentin job hos Københavns Kommune, hvor hun er nyansat personalejurist i Socialforvaltningen. Hun er positivt overrasket over fagligheden og uddannelsesmulighederne i det offentlige.

”I Københavns Kommune har fædre rettigheder, som man opfordres til at udnytte” En lederstilling kan godt forenes med barsel og familieliv. I hvert fald hvis man spørger Svend Bayer, der er chefwkonsulent i Sundheds- og Omsorgsforvaltnigen, far til tre og i gang med kommunens lederudviklingsprogram. Svend Bayer, der er chefkonsulent i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, skiller sig ud fra de fleste andre mænd på arbejdsmarkedet. Han har nemlig været på barselsorlov tre gange. Først med sine to piger, og da hans kone for et år siden gerne ville tilbage på arbejds-markedet efter sin barsel, tog han fem måneders orlov for at passe sin dengang fem måneder gamle søn Anders. “Jeg har ikke været i tvivl om, at jeg skulle have orlov. På denne arbejdsplads er der vel 80-90 procent kvinder. Så man er vant til, at mange går på orlov. Det er svært at se, hvorfor der skal være forskel på mænd og kvinder på det punkt. For man har jo nogle rettigheder, som man opfordres til at udnytte,” siger Svend.

Orlov som fordel

Ledelsesudvikling

BUF-akademiet

I dag har både han og hans kone, der også er ansat i kommunen, fuldtidsarbejde, men skiftes til at hente og bringe børnene. Desuden arbejder Svend hjemmefra om aftenen, når der er brug for det. “Der er kommet mere tryk på, men indtil videre kører det på samme måde, som da vi havde to børn. Der er en del aftenarbejde. Men jeg har fleksible rammer for, hvornår jeg kan komme og gå, for det er møderne, der dikterer det. Og alt efter hvad der passer mig bedst, kan jeg arbejde fra enten vores kontor i Sjællandsgade eller på Rådhuset.” For et år siden skiftede Svend stilling fra specialkonsulent i Sundhedsstaben til chefkonsulent i Center for Politik og Ledelse. Her arbejder han i et projektteam sammen med tre andre. Og selv om der kan være travlt, er der plads til en hverdag med hentning af børn. “Jeg har været i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i syv år, så jeg har stor rutine. Og jeg kan godt forhandle lidt med dem om opgaveløsningen. For alle ved, at jeg har tre små børn, så ind i mellem får jeg nok lidt ekstra snor. Men når der er en deadline, så skal den bare overholdes.”

I løbet af sin tid i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har Svend Bayer gennemgået en projektlederuddannelse. For nylig er han blevet udvalgt til at gennemgå kommunens lederudviklingsprogram til ansatte, der aspirerer til at blive kontor- eller teamchef. “Jeg er en af de få deltagere uden personaleledelse, som er blevet udvalgt. Men jeg vil ikke være leder uanset hvad. Det skal være et lederjob, hvor arbejdstiden er nogenlunde hæderlig,” siger Svend og fortsætter: “Lige nu er der meget fokus på at få det hele til at hænge sammen med job, familie og fritid. Mit mål er i første omgang personaleledelse, ikke bare mere projektledelse. At være ansvarlig for et lille team med sit eget opgavefelt. Det vil jeg gerne prøve næste år.”

Børne- og Ungeforvaltningen har samlet al tværgående kompetenceudvikling i BUF Far forever kampagne i Københavns Kommune Borgerrepræsentationen vedtog i 2006, at man i Københavns Kommune skal gøre en ekstra indsats for, at få flere mandlige ansatte til at tage fædreorlov - og helst så lang orlov som muligt, da det understøtter den del af Københavns Kommunes ligestillingspolitik, der vedrører ligestilling mellem kønnene. De mandlige ansatte i Københavns Kommune have retten til 14 ugers fædreorlov med fuld løn. Reglen gælder kun for fædre, der er ansat i Københavns Kommune og modtager løn under sygdom. Kampagnen retter sig primært mod fædre og kommende fædre ansat i Københavns Kommune samt med ledere med personaleansvar.