Indholdsfortegnelse Forord ______________________________________________________________________________ 2 Indledning __________________________________________________________________________ 3 Målsætninger fordelt på områder _______________________________________________________ 3 Det tekniske område __________________________________________________________________________ 3 Digitale enheder ____________________________________________________________________________ 4 Netværk og servere _________________________________________________________________________ 4 Applikationer ______________________________________________________________________________ 4 Det organisatoriske område på skolen ____________________________________________________________ 5 Det pædagogiske område ______________________________________________________________________ 5 Didaktisk udvikling - en nødvendighed ____________________________________________________________ 6
Pædagogisk og didaktisk udvikling _______________________________________________________ 8 Organiseringen af det fælles kommunale IT-netværk_________________________________________________ 8 IT og SFO ___________________________________________________________________________________ 10 Forventninger til skolerne _____________________________________________________________________ 10 Behovet for en innovativ evaluering _____________________________________________________________ 10
Forventede effekter __________________________________________________________________ 11 Afslutning __________________________________________________________________________ 12
1 IT-handlingsplan for skoleområdet i Ikast-Brande Kommune
Forord Vi lever i en tid, hvor globaliseringen i stigende grad sætter dagsordenen for vores velfærdssamfund. Vi er nødt til at forholde os til de udfordringer, der er forbundet hermed. En af de helt store udfordringer er den teknologiske udvikling, som vi i Danmark møder fra alle kanter. Skal Danmark klare sig i konkurrencen, er vi nødt til at forberede eleverne i den danske folkeskole bedst muligt til de udfordringer, de vil møde fremtiden. Vi skal se samfundet på en ny måde, da det har stor betydning for vores fortolkning, af de iagttagelser vi gør os, specielt i forhold til teknologiens udvikling. Bruger vi fortiden til fortolkning af nutiden, bliver resultatet anderledes, end hvis vi prøver at forstå den teknologiske udvikling som en emergent orden, der hele tiden er i forandring og udvikler sig. På skoleområdet i Ikast-Brande Kommune er det besluttet, at vi skal forsøge at forberede vores elever på de fremtidige teknologiske og digitale udfordringer. Derfor blev der i 2009 igangsat en proces, som har til hensigt at få en samlet strategi for alle skoler på IT-området.
Processen består af følgende trin: 1. 2. 3. 4. 5.
Selvevaluering på skolerne og i skoleafdelingen. Lokal sammenskrivning af de enkelte selvevalueringer (Lokal statusrapport). Kommunal sammenskrivning af de lokale statusrapporter. Vurdering af den sammenskrevne statusrapport. Udarbejdelse af en fælleskommunal IT-handlingsplan
Denne handlingsplan er det afsluttende trin i processen. Resultatet af denne handlingsplan bliver en række målsætninger og konkrete anbefalinger i forhold til den fremtidige IT-strategi for Ikast-Brande Kommune på skoleområdet. Handleplanen har været behandlet politisk i byrådet, med det resultat, at hver enkelt elev fra 0. klasse til 10. klasse i Ikast-Brande Kommune skal have stillet en pc eller iPad til rådighed i undervisningen. Denne nye udgave af handleplanen er derfor tilpasset de politiske beslutninger.
2 IT-handlingsplan for skoleområdet i Ikast-Brande Kommune
Indledning Adspurgt nævner lærerne i Ikast-Brande Kommune to hovedudfordringerne i relation til undervisning, dels at motivere eleverne og dels at differentiere undervisningen, således at den enkelte elev bliver støttet og udfordret på sit eget niveau. Eleverne er ikke længere ”digitale tilflyttere”, men ”indfødte”. Dvs. at de allerede helt fra livets start stifter bekendtskab med digitale enheder og dermed hurtigt bliver fortrolige med, hvordan de fungerer. Denne viden bringer de med sig ind i skolen, hvorfor der ikke i samme grad som tidligere er behov for at lære børnene de basale IT-færdigheder. Vi er gået fra at undervise i IT til også at undervise gennem IT og om IT. Det medfører et behov for et nyt design af den didaktik, der skal praktiseres i fremtidens skole. KL arbejder for et nysyn på folkeskolen. Her spiller digitaliseringen og brug af nye medier en meget central rolle. Der er brug for, at folkeskolen er på forkant med anvendelsen af nye medier i undervisningen, så folkeskolen ikke halter bagud i forhold til elevernes IT-kunnen. Hvis folkeskolen skal nå målet om både at skabe højere kvalitet for børnene, bedre faglige resultater og bedre udnyttelse af ressourcerne, skal der tænkes i nye læringsformer, nye it-baserede læringsmidler og kompetenceudvikling af lærerne.1 I publikationen ”En digital folkeskole” er den nationale strategi for IT i folkeskolen beskrevet med en række initiativer. Bl.a er der indgået aftale med kommunerne om, at alle elever senest i 2014 dels skal have adgang til trådløst internet og have en digital enhed til rådighed i undervisningen.2 Den målsætning har vi nu indfriet i Ikast-Brande Kommune pr. 1. august 2012. Det er vores overbevisning, at digitaliseringen ikke er målet, men midlet. Det handler ifølge Birthe Aagesen om at skabe adgang til verden, skabe et dynamisk indhold, lade eleverne få ”hænderne på” og give eleverne mulighed for at reflektere og samarbejde på nye digitale måder. Så må vi indføre digitalredskabsgymnastik på lærerværelset. I forhold til vores målsætning på IT-området, har vi valgt en opdeling med fem områder: En målsætning for det tekniske, en for det organisatoriske, en for det pædagogiske, en for nødvendigheden af didaktisk udvikling samt en målsætning for videndeling og uddannelse.
Målsætninger fordelt på områder Vi har i vores handlingsplan valgt at arbejde med målsætninger frem for visioner. Forklaringen herpå er hastigheden på den moderne teknologi. Vi har oplevet, at hvad vi havde som vision for de næste tre år, blev pludselig en realitet inden for få måneder pga. af nye teknologiske muligheder. Som nævnt opererer vi med fem områder. I det følgende er målsætningerne beskrevet for hvert område. Det tekniske område Vi har over en årrække fået oparbejdet et teknisk system, som er meget velfungerende og driftsikkert. For år tilbage bestod IT-vejlederens opgave hovedsagelig af arbejde med hardware og installation af software. Det pædagogiske blev af tidsmæssige årsager ikke prioriteret særlig højt. Anderledes forholder det sig i dag, hvor det tekniske er mere automatiseret, og arbejdet med hardware er mindre pr. enhed. IT-vejlederens primære arbejdsopgaver bærer i dag mere præg af at servicere personalet i forhold til programmer og 1 2
Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi – 2010-2015, side 57 En digital folkeskole – national strategi for it i folkeskolen, side 9
3 IT-handlingsplan for skoleområdet i Ikast-Brande Kommune
platforme. De nye arbejdsopgaver har desuden medført, at IT-vejlederen også skal have et pædagogisk fokus i samarbejdet med ressourcepersoner fra det pædagogiske læringscenter. For at kunne fastholde dette fokus er vi afhængige af, at det tekniske område følger med udviklingen og er fremtidssikret. Vi har på det tekniske område valgt følgende tre underområder: Digitale enheder Begrebet digitale enheder dækker i denne handleplan over stationære pc’ere, bærebare pc’ere i forskellige størrelser og tablets såsom iPad2. Det er vores målsætning, at alle elever i skoletiden har adgang til brug af en tidssvarende "enhed" (1:1) senest i 2015. Elever skal have mulighed for at medbringe egne (private) enheder. Alle "ydelser" skal fungere identisk, uanset om enheden er skolens eller en privat enhed. Denne målsætning er af meget stor betydning for at følge med den digitale udvikling og gøre det attraktivt at medbringe egne enheder, hvilket er et bærende element i vores strategi. Netværk og servere I publikationen ”En digital folkeskole” nævnes der tre udfordringer, hvoraf den ene er adgang til stabilt og sikkert trådløst netværk med tilstrækkelig kapacitet. Dette er i dag ikke en udfordring for os i Ikast-Brande Kommune. Målsætningen på området er den, at der stilles til enhver tid tilstrækkelig båndbredde til rådighed. Grundlæggende skal vores egen båndbredde aldrig være den begrænsende faktor. Adgangen til nettet (På kabel eller trådløst) stilles til rådighed for alle enheder - både skolens og private enheder. Den tekniske platform, både netværk og servere, afvikles altid på tidssvarende udstyr, som udskiftes løbende. Det trådløse netværk bygger på en controllerbaseret arkitektur og udbygges løbende i takt med tidens krav. På nuværende tidspunkt understøttes 802.11n på både 2,4 og 5 GHz. Løsningen følger nu og i fremtiden UNI•C´s anbefalinger. Frem mod 2015 arbejdes der på at minimere antallet af lokale ”server-ydelser”. Dette opnås ved henholdsvis at flytte diverse ydelser ud i ”Skyen” og effektivisere driften. Fremadrettet vil der dog med stor sandsynlighed stadig være behov for lokale ”server-ydelser” til print, scanning og validering af brugere. Disse ydelser skal stilles til rådighed for alle enheder. Fremadrettet er behovet for validering af brugere mere begrundet i formodninger om udvidede krav til logning, end til det på nuværende tidspunkt eksisterende behov for styring af adgang til resurser. Applikationer Begrebet ”applikationer” vil i fremtiden i mindre og mindre udstrækning bestå af traditionelle programmer, men i højere grad være ”Apps” til forskellige tablets og/eller platformsuafhængige online-applikationer. Hvis en given applikation/funktionalitet findes i skyen, og helst 100% platformsuafhængig, så prioriteres brugen af denne fremfor brugen af traditionelle applikationer med samme funktionalitet. Det er vores målsætning, at skolerne stiller de nødvendige applikationer til rådighed for eleverne. Applikationerne kan naturligvis anvendes frit internt og eksternt på alle enheder. 4 IT-handlingsplan for skoleområdet i Ikast-Brande Kommune
Det organisatoriske område på skolen I forhold til det organisatoriske er det vores målsætning, at der etableres interventioner på den enkelte skole gennem pædagogiske læringscentre samt et fælles kommunalt netværk. Netværket skal have et specielt fokus på den didaktiske og pædagogiske udvikling og indsamle viden herom og vil blive organiseret kommunalt. Derudover har netværket til hensigt at støtte op om den didaktiske og pædagogiske implementering, som vi ser er nøglen til at lykkes med IT i undervisningen. Målsætningen i forhold til det pædagogiske læringscenter tager udgangspunkt i, at forskellige ressourcepersoner samles i et pædagogisk læringscenter. Herved tror vi på, at vi opnår en synergieffekt ved at forskellige personer har forskellige kompetencer at bidrage med. Læringscentrene vil være kendetegnet ved:
at de samler og koordinerer samarbejdet mellem skolens ressourcepersoner, såsom pædagogiske og tekniske IT-vejledere, skolebibliotekarer, læsevejledere, specialundervisningslærer og skolens ledelse på en sådan måde, at teamet får en fornemmelse af samhørighed, ved at føle sig respekteret, værdsat for den man er, føle sig støttet og forpligtet af andre sådan, at man kan udføre sit arbejde bedst muligt. at de understøtter skolens faglige og pædagogiske udvikling og er aktive i innovative processer og handlinger, der udvider den enkeltes muligheder. at de er en betydningsfuld drivkraft i styrkelsen af fagligheden og udviklingen af IT- og mediestøttede læreprocesser. at de stiller sig til rådighed i forbindelse med kurser på skolerne. at de tager initiativ til at invitere eksterne ressourcepersoner. at de medvirker til lærernes kompetenceudvikling igennem introduktion af nye IT- og mediebaserede materialer samt andre traditionelle materialer, såsom bøger m.m. og videreformidler metoder til anvendelse af disse i undervisningen i skolens fag og på tværs af fagene. at de skaber et kulturformidlende og kulturbærende læringsmiljø, der giver mulighed for kulturudfoldelse med, af og for børn. at den enkelte læringscentermedarbejder har en grunduddannelse, som skolebibliotekar eller ITvejleder, og læringsteamet løbende deltager i kurser og mødevirksomhed, som forbedrer medarbejderens spidskompetencer, således at teamet samlet set har en bred erfaring og viden omkring de emner, som læringscentret vejleder og rådgiver i.
Det pædagogiske område Følgende tanker tænkt i forhold til den pædagogiske del af IT-målsætningen for Ikast-Brande Kommune på skoleområdet med afsæt i, at alle elever og lærere har en digital enhed til rådighed i undervisningen. Vi har en målsætning om at gøre eleverne studieparate og livsduelige. Det vil vi gøre ved at gøre dem digital bevidste og give dem en række gode digitale kompetencer og digital dannelse i forhold til brug af IT og digitale enheder. Når eleverne forlader folkeskolen, skal de være bevidste om de muligheder, de digitale enheder giver og de fristelser og påvirkninger, som de digitale enheder også fører med sig. Ved at gøre
5 IT-handlingsplan for skoleområdet i Ikast-Brande Kommune
eleverne digital bevidste og digital kompetente, vil elever fra Ikast-Brande være godt forberedt til at klare de udfordringer, de vil møde i deres liv med digitale medier. Faghæfte 48 sætter ligeledes fokus på digital kompetence. I faghæftet hedder det bl.a.: ”Informationsteknologien og IT-relaterede kompetencer er som dannelsesbegreb stadig mere centralt i samfundet – og derfor også i skolen.” Faghæftet henviser til fire relevante temaer, der har til hensigt at udvikle elevernes digitale dannelse. De fire temaer der skal indgå i den faglige og tværfaglige undervisning er: 1. Informationssøgning og -indsamling 2. Produktion og formidling 3. Analyse 4. Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af IT i de enkelte fag. Vores målsætning er at skabe læringsmiljøer og læringsfællesskaber, hvor digitale enheder er centrale værktøjer. Vore læringsmiljøer tager afsæt i inklusionstanken, hvor der skal være forskellige deltagelsesmuligheder, forskellige muligheder for tilstedeværelse, samtidig med at der finder læring og dannelse sted. I forhold til ovenstående forståelse af inklusion, så åbner de digitale enheder forskellige former for deltagelsesmuligheder og nye måder at tænke tilstedeværelse på. Elever og lærer bliver i et vist omfang uafhængige af tid og rum. Målsætningen er at skabe en ny forståelse af de læringsarenaer, som den danske folkeskole generelt står for. Med dette projekt får vi mulighed for at benytte mange repræsentationsformer og flytte klasserummet ind mellem hænderne på eleverne. Hermed bliver eleverne i langt højere grad involveret i deres egne læringsprocesser. Med en digital enhed til hver tror vi på, at vi kan motivere de unge mennesker i langt højere grad end tidligere, idet vi møder børn og unge med den teknologi, de er omgivet af. Med en digital enhed til alle har vi også i langt højere grad mulighed for at differentiere undervisningen. Teknologien vil både støtte elever med særlige udfordringer og udfordre de fagligt stærke elever. Eleven får også selv mulighed for at påvirke det stof, som der skal arbejdes med og dermed også sværhedsgraden. Hermed bliver eleven også ansvarlig for egen læring og den digitale dannelsesproces. Som nævnt i afsnittet vedr. det tekniske så forandres IT-vejlederens rolle i takt med udviklingen. Didaktisk udvikling - en nødvendighed Det tekniske kan løses, og vi er i Ikast-Brande meget langt på området. Sat på spidsen så er det muligt for de fleste kommuner at sætte et teknisk system op, så det opfylder kravene om trådløst internet adgang og en digital enhed til hver elev. Det er vores målsætning, at vi i Ikast-Brande skal lykkes med integrationen af 6 IT-handlingsplan for skoleområdet i Ikast-Brande Kommune
IT i undervisningen. Vi må ikke fortsætte den traditionelle undervisning blot med ”strøm på”. Skræk scenariet er, at vi er i besiddelse af gode tekniskressourcer, men at de blot inddrages lejlighedsvis. Nøglen til at lykkes er, at der på flere niveauer satses på udvikling af ny didaktik og at adgangen til de digitale lærermidler bliver åbne for personalet i Ikast-Brande Kommune. Vores målsætning går i retning af, at vi skal afsætte ressourcer på både skoleniveau og på fælles kommunalt niveau. Lærerne skal have kendskab til, hvorledes IT bliver en integreret del af den daglige undervisning, ligesom der skal være en klar målsætning med anvendelsen af de digitale ressourcer. Det er vores målsætning, at lærerne skal kunne inddrage deres professionalitet og være med til at udvikle et nyt design for den didaktik, som vi ser er nøglen til at lykkes med integrationen af IT i undervisningen. Ikke sådan at forstå, at vi skal lykkes med IT i undervisningen for IT’ens skyld, men fordi vi tror på, at IT i undervisningen kan understøtte de faglige mål, være et inklusionsredskab, styrke det faglige niveau, motivere eleverne og øge mulighederne for differentiering i undervisningen. Det er desuden vores målsætning, at eleverne, lærerne og forældrene i højere grad skal kunne følge elevernes faglige udvikling. Brug af digitale enheder i undervisningen handler ikke om underholdning. Formålet med de digitale læreprocesser er at styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremtiden. For det at kunne bruge teknologien kreativt og kritisk er i dag en helt nødvendig kompetence. Eleverne skal kunne vurdere kvaliteten af information på nettet samt udtrykke sig i de nye medier og samarbejde digitalt – og internationalt. For at kunne støtte eleverne anbefaler vi, at personalet tilegner sig relevante digitale kompetencer gennem efteruddannelse og videndeling. Tilegnelse af digitale kompetencer kan både ske internt i kommunen og hos eksterne samarbejdspartnere. Digitale læremidler vil desuden kunne højne kvaliteten af undervisningen i bærende fag som dansk, matematik, sprog- og naturfag. Fordi de motiverer eleverne og inddrager dem mere aktivt, og fordi de gør det muligt at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der passer bedst til den enkelte elev. Dermed kan de digitale enheder også bruges som et aktivt redskab i forhold til vores inklusionsprojekt. Der bliver altså brug for en ny didaktik, men det kræver forskning, uddannelse og ikke mindst videndeling.
7 IT-handlingsplan for skoleområdet i Ikast-Brande Kommune
Pædagogisk og didaktisk udvikling Brugen af digitale enheder skal ikke være et lejlighedsvist supplement i undervisningen. Der foregår allerede masser af gode digitale læreprocesser i den danske folkeskole, men ofte er de blot et supplement til eller en afveksling fra den traditionelle undervisning. Fremover handler det om at integrere digitale læremidler langt mere konsekvent i den daglige undervisning. Det er vores anbefaling, at lederne i IBK aktivt støtter op om de nye udfordringer ved at stille krav og udfordringer til personalet på skolerne. Forskningsresultater viser desuden, at ledelse og rammesætning er afgørende faktorer i forhold til den omstillingsproces, der er nødvendig. Som nævnt i afsnittet ”didaktisk udvikling - en nødvendighed” er en af forudsætningerne for at implementeringen lykkes, at der satses på didaktisk udvikling. Vi anbefaler at den didaktiske udvikling boostes fra flere sider. Dels ude på skolerne og dels gennem et fælles kommunalt IT-netværk, der henter inspiration mm. hos eksterne sparingspartnere. Organisering på skolerne I dag har vi bl.a. biblioteksmedarbejdere, IT-vejleder, mediateksmedarbejdere, læsevejledere, lærere med speciale i specialpædagogik som ressourcepersoner. Det er vores anbefaling, at de hver især udvikler sig inden for hvert deres område, samtidig med at der skabes rammer for et pædagogisk læringscenter på den enkelte skole. For personalet på skolen betyder det, at al henvendelse sker ét sted. Det pædagogiske læringscenters fornemste rolle bliver at inspirere lærerne i forhold til didaktisk og pædagogisk planlægning, samtidig med at de hver især følger med udviklingen på hver deres område. Vi finder det stadigvæk vigtigt, at eksempelvis IT-vejlederen beholder opgaven med at udvikle og servicere personale og elever på IT-området, ligesom bibliotekaren beholder opgaven i forhold til biblioteket. I vores arbejde med handlingsplanen har vi desuden erfaret, at vi hver især skal forholde os til ændringer i vores arbejdsopgaver. Det være sig lederne, IT-vejlederne, bibliotekaren, mediateksmedarbejderen og lærerne. Ingen er blevet overflødige, men alle skal være omstillingsparate og være i stand til at legitimere sig i den nye kontekst. Der opfordres endvidere til at støtte op om Danske Skoleelever initiativ til at øge udbredelsen af digitale patruljer i folkeskolen. En digital patrulje består af en gruppe af skolens elever, som er IT-superbrugere, og som hjælper deres kammerater i klassen med at løse tekniske problemer og vise dem nye muligheder for at bruge IT i undervisningen. Organiseringen af det fælles kommunale IT-netværk Det er vores anbefaling, at der organiseres et fælles kommunalt IT-netværk bestående af 24 undervisere og et antal SFO-medarbejdere. Dette netværk foreslår vi inddeles i seks grupper målrettet undervisning og en målrettet SFO: 1. 2. 3. 4. 5.
Dansk Matematik Engelsk, Tysk og Fransk Kristendom, Historie og Samfundsfag Fysik/Kemi, Biologi, Geografi og Natur/Teknik 8 IT-handlingsplan for skoleområdet i Ikast-Brande Kommune
6. Billedkunst, Musik, Sløjd, Hjemkundskab og Idræt 7. SFO og IT Hver gruppe målrettet undervisning påtænker vi, skal bestå af tre fagpersoner og en IT-vejleder. Hver enkelt gruppe har som hovedopgave at inspirere kolleger og fremme den didaktiske IT-udvikling i faget. Vi har listet en række opgaver til grupperne og tænker det hele sat ind i en fælles årsplan, så vi på forhånd skaber rammerne for udvikling. Alle grupperne skal desuden arbejde under den samme didaktiske forståelse, som har til hensigt at gennemsyre hele Ikast-Brande Kommune. IT-konsulenten på skoleområdet i Ikast-Brande udarbejder en detaljeret arbejdsbeskrivelse, som har til hensigt at sikre at projektet bliver en succes. Opgaverne til grupperne ser således ud:
Vedligehold af en fagplatform som holder fingeren på pulsen for det faglige område. Vedligehold af et kursuskatalog over anbefalelsesværdige eksterne kurser for lærere indenfor fagområdet. Anmelde / Vurdere IT-baseret undervisningsmateriale indenfor fagområdet. Beskrive eksempler på undervisningsforløb hvor IT indgår. Vedligehold af en ”Q and A” indenfor området. Udbyde tre former for workshop/kurser i løbet af skoleåret: a. I løbet af skoleåret skal hver gruppe udbyde tre centrale inspirationsworkshops. Indholdet beskrives af det enkelte fagudvalg, som også afholder kurset. Hvert kursus kræver mindst 10 deltagere og koster 100 kr. pr. deltager. Indtægten er målrettet aflønning af workshopudbyderene. Det er frivilligt for kommunens lærere om de ønsker at deltage. Tilmelding til disse workshops kræver blot en tilkendegivelse fra skolelederen. Varigheden af disse workshops er 2-3 timer. b. Faggrupperne stiller sig til rådighed for at afholde inspirationsworkshops på de enkelte skoler. Her kan faggruppen på den pågældende skole komme med ønsker til emner, som der ønskes sparring og inspiration på. Igen kræver en seance mindst 10 deltagere og prisen er også 100 kr. pr. deltager til aflønning af repræsentanterne fra netværksgruppen. Varigheden af disse workshops er 2-3 timer. c. Det tredje tilbud er fælleskommunale kurser, hvor alle faggrupperne følger samme plan. Hver faggruppe planlægger et kursusforløb på ca. 3x3 timer f.eks. fordelt på ugerne 43, 2 og 10. Første gang er tænkt som en inspirationsgang, hvorefter deltagerne går i praksis hjemme på skolerne. Anden kursusgang er tænkt som videndeling, erfaringsudveksling og feedback. Tredje kursusgang er tænkt som en evaluering af de gennemførte forløb og sparring med henholdsvis netværksgruppen og de andre kursister. Timeafregningen til disse er indeholdt i den timetildeling, som hver deltager i netværksgruppen får tildelt.
For at støtte op om den didaktiske udvikling på dette niveau er det vores anbefaling, at skolerne sammen tildeler en sum af timer til de lærere, der skal være en del af det fælles kommunale IT-netværk. Vores forslag er, at der årligt tildeles 80 timer. De enkelte skolers bidrag til puljen fordeles efter elevtal. Denne timeramme er i første omgang for skoleåret 2012/2013, hvorefter projektet med det fælles kommunale ITnetværk skal evalueres. IT-konsulenten på skoleområdet vil forestå denne evaluering sammen med 9 IT-handlingsplan for skoleområdet i Ikast-Brande Kommune
relevante interessenter. Evalueringen vil derefter danne udgangspunkt for rammerne i henholdsvis 2013/2014 og 2014/2015. IT og SFO Den udarbejdede IT-strategi har som hovedformål at understøtte Undervisningsaktiviteter, som har sit udgangspunkt i folkeskolelovens fagrække med tilhørende Fælles Mål. Det er dog vigtigt at understrege, at samarbejdet mellem undervisning og fritid er vigtigt i denne sammenhæng, idet eleverne vil medbringe deres IT-redskaber i fritidsordningen. Derfor skal der også fokuseres på, at medarbejdere i SFO kan understøtte elevernes brug af IT. Forventninger til skolerne Dette område vil som mange andre områder i skoleverdenen blive omfattet af den centralt-reguleredeselvstyring. Det betyder, at skolerne får mulighed for at påvirke udviklingen på den enkelte skole, samtidig med at der fra centralt hold stilles nogle ydelser til rådighed. Vores anbefaling i forhold til, hvad der stilles til rådighed centralt, og hvad der er forventningerne lokalt, ser således ud: Centralt:
Internetforbindelse med til enhver tid tilstrækkelig kapacitet. Drift og vedligehold af det kommunale netværk – også kaldet vores ”backbone”. Drift af de centrale servere. Licenser til styresystem, antivirus, udrulningsværktøjer og Officepakke. Koordinering af det kommunale IT-netværk, organisering af fælles indkøb, sparring i forhold til investeringer og daglige udfordringer.
Lokalt:
Drift af det lokale netværk på skolen (kabling, switche i underkrydsfelter, access-points). Der kan blive behov for en optimering/udbygning af det trådløse netværk i takt med udvidelsen af antallet af ”enheder”. Projektorer til ophængning i undervisningslokaler. Det anbefales, at der frem mod 2015 findes projektorer i alle undervisningslokaler. Pædagogisk software, vedligeholdelse af licenser og abonnementer på digitale lærermidler. Vogne/skabe til opbevaring af computere/tablets. I takt med stigende brug af private enheder, vil der blive behov for skabe til sikker opbevaring af disse.
Behovet for en innovativ evaluering Det er vores anbefaling af projektet evalueres undervejs, både i forhold til om implementeringen har fundet sted, men i lige så høj grad om de forventede effekter er blevet indfriet. Vi vil anbefale en innovativ evalueringsform, hvor en fremadrettet udvikling er målet med evaluering. Det vil ydermere have den gevinst, at et kommende udvalg vil kunne bruge resultaterne til videreførelse af udvikling på området.
10 IT-handlingsplan for skoleområdet i Ikast-Brande Kommune
Forventede effekter Med afsæt i vores målsætninger og anbefalinger forventer vi følgende effekter:
Større faglighed – som følge af en større tilgængelighed af digitale medier bliver muligheden for at inddrage IT i længere forløb væsentlig forbedret. Det vil alt andet lige styrke fagenes faglighed, da man ved hjælp af IT kan indtænke mange forskellige medier i arbejdet med de enkelte fagmål. Ligeledes vil muligheden for hurtig og nem informationssøgning på internettet blive kvalificeret med øget tilgængelighed. De nye medier giver også mulighed for at anderledes arbejdsmetoder i fagene. Eleverne kunne f.eks. lave videoer og podcast, hvor de gengiver den viden, som de har opnået i undervisningen. Krav og mål til fagene er omskiftelige. Man vil gennem den digitale undervisning nemmere kunne håndtere disse krav til faget, da man let kan skifte indholdet i sin undervisning ud. Understøtter vores inklusionstanke - øgede muligheder for at anvende IT som et værktøj til at differentiere undervisningen så den passer til den enkelte elev vil være til gavn for de elever, vi i højere grad skal inkludere i fremtiden. Det er især muligheden for at anvende interaktive programmer i langt højere grad, end det er muligt i dag, vi forventer vil give en positiv effekt. Mere tid til undervisning – i en optimal situation med 1:1 vil den tid der bruges på booking, transport og login kunne anvendes til reel undervisning. Enhederne er klar ved timens start og kan hurtigt blive brugt og pakket væk igen. Mere motiverede elever – specielt drengene – eleverne skal mødes på deres bane, og vi skal forsøge at skabe en skole til eleverne frem for at tilpasse eleverne til en til tider gammeldags skole. Herved får vi mere motiverede elever, der oplever at blive mødt med deres egen teknologi. Når vi siger teknologi, er det samtidig ensbetydende med, at vi også fanger drengenes opmærksomhed, hvilket har været en udfordring i mange år i den danske folkeskole. Mindre elevfravær – ved at eleverne kan hente undervisningsmateriale på nettet, og det ikke er nødvendigt altid at være fysisk tilstede, er det forventeligt, at eleverne er mere motiverede til at møde ind til undervisning. Det er også erfaringen fra skoler, som har kørt 1:1 i en periode. Mere studieparate elever – når eleverne forlader folkeskolen, skal de uddannelsesparathedsvurderes i forhold til, om de er studieparate. Med de vaner og rutiner de har fået gennem undervisning med IT, om IT og gennem IT, så er det forventeligt, at de er bedre rustet til at klare en ungdomsuddannelse. Hvor der i øvrigt også stilles krav om IT-kundskaber og ITkompetencer. Gode digitale vaner – I 2011 har vi som skole en forpligtigelse til at give eleverne de gode digitale vaner. Hvornår man skal arbejde, og hvornår man kan tage en pause, er en af de udfordringer, som det moderne menneske har. Vi skal også lære eleverne, hvordan man anvender medierne som et arbejdsredskab og ikke kun som underholdning. Mindre papirforbrug – Med 1:1 bliver der ikke i samme omfang brug for papir. Scanning kommer til at afløse papiret. For første gang siden computerens indtog i folkeskolen, er det forventeligt at mængden af papir vil falde. Det er desuden erfaringen fra IUC, som kører et 1:1 projekt de næste tre år. En skole der bliver mere uafhængig af tid og rum - Vi forventer, at undervisningen i højere grad bryder med den faste tankegang, at den skal gennemføres indenfor et bestemt tidspunkt på et bestemt sted. F.eks. kunne man forestille sig flere projekter, der tager udgangspunkt i web 2.0 11 IT-handlingsplan for skoleområdet i Ikast-Brande Kommune
teknologi, hvor elever kommunikerer og producerer via hjemmesider/programmer på internettet på tidspunkter og steder, der er mere hensigtsmæssige. Klasserummet kan langt nemmere end før flyttes ud af de fysiske rammer på skolerne. Den enkelte lærer -Vi forventer, at den enkelte lærer ikke længere føler sig begrænset af, at itenheder kun er til rådighed på bestemte tidspunkter i løbet af ugen. Det betyder større autonomi og kreativitet mht., hvordan IT kan inddrages i undervisningen på alle planer. Denne lyst til at prøve nye veje af vil give lærerne flere erfaringer og dermed forøge deres it-kompetencer. Nye digitale muligheder - vi forventer, at eleverne i perioden igangsætter innovative eller entreprenante forløb, vi i dag ikke forestiller os. Vi forventer, at den øgede adgang til at bruge IT overalt, og da manglen på materiel ikke længere vil være en begrænsende faktor, men ligefrem en motiverende faktor, vil fører til læringsprocesser, vi ikke kender i dag. Disse vil i vid udstrækning være båret af frontløbere og vidensdeling via netværk, da skolevæsenet normale kursusstruktur er alt for langsom i denne sammenhæng. Udvidet brug af SkoleIntra - alle skoler i Ikast-Brande anvender i dag SkoleIntra, med de målsætninger og anbefalinger denne handleplan foreslår, tror vi på at brugen blandt både elever og forældre vil stige, i takt med at adgangen til digitale medier stiger.
Afslutning I denne IT-handleplan for skoleområdet i Ikast-Brande har vi udarbejdet en række målsætninger efterfulgt af en række anbefalinger. Både målsætninger og anbefalingerne er fremkommet gennem dialog, inspirationsture og deltagelse i diverse konferencer. Visse af vores målsætninger og anbefalinger bygger på nogle forventninger til fremtiden. Vores forventninger er selvfølgelig ikke taget ud af den blå luft, men skabt gennem dialog og andre fagprofessionelles forventninger inden for skoleverdenen. Vi tror på, at vi i Ikast-Brande kommune med dette projekt kan skabe nogle helt nye inkluderende og innovative læringsmiljøer, hvor den enkelte elev får forskellige deltagelsesmuligheder og kan være tilstede i undervisningen på helt nye måder. De forventede effekter bygger dels på andres erfaringer og dels på gisninger foretaget med vores egne fagprofessionelle perspektiver. Det er med stor fornøjelse, at vi ser frem til det videre arbejde med ITimplementeringen i Ikast-Brande Kommune på baggrund af vores arbejde med denne IT-handleplan.
12 IT-handlingsplan for skoleområdet i Ikast-Brande Kommune