Byens Hus - By- og brugerstrategiske anbefalinger by 12byer

BYENS HUS

BY- OG BRUGERSTRATEGISKE ANBEFALINGER

Katinka Hauxner ApS og 12Byer Marts 2015

INDHOLD

Byens Hus

By- og brugerstrategiske anbefalinger til udviklingen af Kokkedals nye kreative samlingssted Udarbejdet af Katinka Hauxner ApS og 12Byer for Fredensborg Kommune og Realdania, marts 2015. Tak til de mange borgere i Kokkedal, der har deltaget med hverdagsviden og ideer til Byens Hus. Fotos fra Byens Hus på besøg: Anne V. Olsen Fotos fra Byens Hus i skole: Anders Find, Projektland Layout: Monotone Illustrationer: Rikke Winkler Nilsson Læs mere om Byens Hus på www.fredensborg.dk/byenshus. Kontakt Katinka Hauxner katinkahauxner@gmail.com tlf. 26 84 50 35

1. Indledning

2. Potentialer

3. Stedet

4. Vision og værdier

5. Koncept

6. Brugere

7. Aktiviteter og faciliteter

8. Arkitektoniske dilemmaer

9. Drift

10. Anbefalinger – opsummering

Litteraturliste 25 Appendiks om brugergrupper

1. INDLEDNING Byens Hus skal være et kreativt mødested for alle borgere og foreninger i Fredensborg. Det blev byrådet i Fredensborg Kommune enige om i 2013, og året efter blev det besluttet, at Byens Hus skal ligge i forbindelse med Kokkedal Skole. Realdania har valgt at støtte byggeriet, og der er indledt dialog med Lokale- og Anlægsfonden om mulig støtte. Medio 2015 skal der igangsættes en konkurrence om udformningen af Byens Hus, og der skal inden da udarbejdes et byggeprogram for Byens Hus. Et vigtigt mål med Byens Hus er, at huset kan bruges af alle borgere – og ikke kun foreningerne. Derfor har Fredensborg Kommune og Realdania bedt Katinka Hauxner ApS og 12Byer om at kortlægge og analysere potentielle selvorganiserede brugeres ønsker til Byens Hus. Vi har fået til opgave at pege på, hvordan Byens Hus bliver et åbent samlingssted, hvor alle føler sig velkomne. Kommunen og fonden har ønsket at supplere de traditionelle borger- og brugermøder med en mere omfattende inddragelse og dialog med brugere, der normalt ikke deltager i formelle borgermøder. Håbet er at skabe et bredt ejerskab til Byens Hus og at sikre, at Byens Hus reelt bliver for alle – også dem, der ikke er medlem af en forening. Vi præsenterer her de indsigter, vi har indsamlet gennem dialog med brugerne. På grundlag af denne viden giver vi 38 by- og brugerstrategiske anbefalinger til den videre udvikling af Byens Hus. En del af anbefalingerne er rettet mod udvik-

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

lingen af byggeprogrammet for huset og er således henvendt til den projektgruppe, styregruppe og bygherrerådgiver, der har ansvaret for, at byggeprogrammet understøtter visionen for Byens Hus. Nogle af anbefalingerne handler om aktiviteter i og drift af Byens Hus. Disse kan bruges af Fredensborg Kommune til at udvikle en velfungerende driftsmodel og af kommunen, samarbejdspartere, foreninger og frivillige til at sikre et ambitiøst og brugerorienteret aktivitetsprogram i Byens Hus. Derudover giver vi en række anbefalinger til, hvordan Fredensborg Kommune på et mere overordnet bystrategisk niveau kan understøtte, at Byens Hus bliver en succes og er med til at skabe den ønskede positive udvikling i Kokkedal. Anbefalingerne er baseret på viden og indsigt, som vi har indsamlet ved byvandringer i Kokkedal, interviews med lokale informanter med stort kendskab til Kokkedal, en række personlige interviews og telefoninterviews, tre fokusgrupper med potentielle brugere, en event for unge på Kokkedal Skole, en inspirationstur med kommende brugere og projektgruppen samt deltagelse i de første formelle brugergruppemøder. Det er håbet, at de 38 anbefalinger vil bidrage til et ambitiøst og inspirerende byggeprogram, en velfungerende driftsmodel, kreative og populære aktiviteter i Byens Hus samt en fortsat positiv udvikling af Kokkedal. God læselyst!

Kapitel 1. Indledning

Byens Hus på besøg II: Fokusgruppe med husejere i Kokkedal En gruppe af husejere i forskellige aldre mødtes på Plejecenteret og bidrog med viden om, hvordan de bruger Kokkedal i dag, og hvilke aktiviteter og faciliteter der vil gøre det attraktivt for dem at bruge Byens Hus.

Byens Hus på besøg I: Fokusgruppe i Kokkedal Ungdomsklub De unge i Kokkedal Ungdomsklub blev inviteret til at bidrage med viden om deres Kokkedal og komme med ideer til Byens Hus ved en fokusgruppe i klubben. Først talte vi med en gruppe unge drenge, dernæst med en gruppe unge piger.

Byens Hus på besøg III: Fokusgruppe med studerende På Cafébiblioteket på Kokkedal skole samlede vi en gruppe unge studerende, der bor i Kokkedal. De gav os indsigt i deres ønsker til Byens Hus, og hvordan huset kan tilbyde noget af det, de unge studerende savner i Kokkedal i dag. Byens Hus i skole: Workshop, byggeevent og udstillingsfernisering 30 elever kortlagde deres eget Kokkedal og byggede deres ideer til Byens Hus i pap. Dagen blev rundet af med fernisering for 200 elever med musik og kåring af den bedste idé. Det hele fandt sted i spor F på Kokkedal skole og afprøvede dermed stedet som kreativt samlingssted. Se film om Byens Hus i skole her. Filmen er lavet af Projektland.

Kapitel 1. Indledning

Byens Hus på tur: Inspirationstur for borgere og Fredensborg Kommune En lørdag i marts besøgte interesserede borgere sammen med repræsentanter for Fredensborg Kommune og bygherrerådgiveren Bascon tre kulturhuse for sammen at finde inspiration til Byens Hus. De tre besøgte steder var Kvarterhuset på Amagerbro i København, kulturhuset Brønden i Brøndby og bibliotek og kulturhuset Trommen i Hørsholm.

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

2. POTENTIALER Hvorfor skal der bygges et Byens Hus i Kokkedal? Hvilke problemer i Kokkedal kan Byens Hus være med til at løse? Hvilke potentialer har et nyt kreativt samlingssted for at skabe positive forandringer i Kokkedal? Dette er spørgsmål, som Fredensborg Kommune skal have gode og velfunderede svar på for at sikre den fortsatte politiske og folkelige opbakning og et bredt ejerskab til Byens Hus. Her er vores bidrag til mulige svar på ovenstående spørgsmål med en kort beskrivelse af de potentialer, vi mener, Byens Hus rummer. Hvordan Fredensborg Kommune kan indfri disse potentialer, kommer vi med by- og brugerstrategiske anbefalinger til i de efterfølgende kapitler.

Hvad er problemet i Kokkedal? De problemer, vi har identificeret i dialogen med de potentielle brugere og lokale interessenter, er: • Kokkedal har et dårligt image, der ikke stemmer overens med borgernes oplevelse af Kokkedal. • Kokkedal er en splittet by, med begrænset kontakt på tværs af parcelhuskvarterer og almene boligområder. • Kokkedal er præget af grupperinger og foreninger, der lukker sig om egne aktiviteter. • Kokkedal er en by uden et centrum og uden et ansigt udadtil. • Nogle borgere i Kokkedal bryder sig ikke om at færdes i og omkring Holmegårdscenteret, og nogle føler sig direkte utrygge i centeret. • Kokkedal mangler steder at mødes spontant og at drikke en kop kaffe sammen med venner og bekendte. • Kokkedal mangler steder at udfolde sig, når man ikke er medlem af en forening. • Mange foreningslokaler i Kokkedal bliver ikke udnyttet optimalt.

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

”Hvilket problem er det, I mener, Byens Hus skal være løsningen på?” Deltager i fokusgruppe for studerende

Potentialer Vi ser følgende potentialer i Byens Hus:

>> Positiv fortælling om Kokkedal Byens Hus kan blive et markant arkitektonisk vartegn for Kokkedal og del af en ny positiv fortælling ved at give borgere fra hele Fredensborg positive kulturoplevelser i Kokkedal.

>> Byliv i bymidten

>> Kreativt centrum Byens Hus kan blive et kulturelt centrum og få flere borgere til selv at udfolde sig kreativt i Kokkedal. Kokkedal er i dag en by, som borgerne ikke forbinder med kultur.

>> Åbne skolen op Byens Hus kan understøtte visionen om at, Kokkedal Skole er en attraktiv skole for alle børn i skoledistriktet og fremme det samarbejde mellem skole og lokalsamfund, der er et af formålene i skolereformen.

>> Udnytte lokaler optimalt Byens Hus kan udnytte lokaler i spor F, mere optimalt end tilfældet er i dag, og bidrage til en generel kulturændring i forhold til bedre udnyttelse af møde- og foreningslokaler i Kokkedal.

Byens Hus kan bidrage til et fysisk og mentalt løft af det centrale Kokkedal ved i samspil med klimatilpasningsprojektet at skabe trygge og levende udearealer i området omkring skolen, hallen og centeret.

>> Tiltrængt mødested Byens Hus kan tilbyde et tiltrængt sted at mødes på tværs i en opdelt by, et sted at skabe nye relationer og fællesskaber, og huset kan rumme den café, som rigtig mange borgere i Kokkedal savner i lokalområdet.

>> Synligt studiemiljø Byens Hus kan skabe et synligt og attraktivt studiemiljø i Kokkedal for de ressourcestærke studerende, der i dag er næsten usynlige i byen, men som kan fastholdes af et godt sted at studere og mødes.

Kapitel 2. Potentialer

3. STEDET

Byengen

Holmegårdsvej

Egedalshallen

Boldbaner

Holmegårdscenteret Plejecenteret Egelunden

Skovengen

Kokkedal Skole

Egedalsvænge

Fredskov Sø Egedal Medborgerhus Egedal Rådhus Egedal Kirke

Cirkelhuset

Kapitel 3. Stedet

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

Hvad er Kokkedal? Kokkedal er et af fire bysamfund i Fredensborg Kommune. I forbindelse med konkurrencen om Klimatilpasningsprojektet i Kokkedal kastede analyse- og rådgivningsvirksomheden Hausenberg ”et demografisk blik på Kokkedal” og konkluderede, at Kokkedal er en bosætningsby med høj udpendling og relativt få arbejdspladser – det vil sige et sted, hvor folk først og fremmest bor. Analysen viste, at alle aldersgrupper, indkomstgrupper og husstandsindkomster er repræsenteret i det centrale Kokkedal, men at der er stor forskel på, hvor de forskellige grupper bor. Billedet af forskelle og ligheder kan i høj grad defineres ud fra boligform og til dels ud fra ejerform. De største forskelle og ligheder findes mellem parcelhusområderne og etage- og rækkehusbyggeriet.

Hvad er Kokkedal? Svar fra borgere i Danmark. Omdømmeanalyse udarbejdet af TNS Gallup for Fredensborg Kommune 2014.

Stor forskel på Kokkedal set med egne og andres øjne Der er mange forskellige opfattelser af Kokkedal. Wikipedia beskriver Kokkedal således: ”Kokkedal ligger på kommunegrænsen mellem Fredensborg og Hørsholm og har rigtig mange smukke naturområder, blandt andet ved Nivå-bugten og Mikkelborg Strandpark og ikke mindst Usserød Å, som bugter sig gennem Kokkedal. Man kan også besøge Fredtoften, der er et fredet område med blandt andet amfiteater og en af Danmarks bedste 18-hullers frisbee-golfbaner.” Spørger man danskerne generelt, hvad de tænker på, når de hører ordet Kokkedal, svarer de fleste med ord som problemer, ballade, unge, ghetto, indvandrere og sociale boligområder. Figuren øverst viser resultatet af Fredensborg Kommunes omdømmeanalyse.

Hvad er Kokkedal for dig? Svar fra deltagere i fokusgrupper og interviews.

Dette billede svarer ikke til det billede af Kokkedal, borgerne selv har af deres bysamfund. Figuren nederst viser de ord, borgere fra Kokkedal selv bruger til at beskrive deres by i de gennemførte interviews og fokusgrupper. Det giver et langt mere varieret billede af et bysamfund med mange kvaliteter.

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

Kapitel 3. Stedet

Borgernes syn på Kokkedal Mange borgere i Kokkedal værdsætter Kokkedal for de gode boliger, de grønne områder og stisystemerne; klassiske forstadskvaliteter. Andre lægger vægt på, at Kokkedal for dem er lig med fællesskab og en stærk foreningstradition. Mange beskriver Kokkedal med ord som tolerance, mangfoldighed og mange nationaliteter. Andre er opmærksomme på og trætte af, at byen har et dårligt ry blandt folk udefra. En del peger på, at Kokkedal er opdelt i områder, og at der er plads til forbedringer i Kokkedal. Men generelt tegner borgerne – meget naturligt – et langt mere positivt billede af deres bysamfund, end de historier, der knytter sig til bynavnet blandt dem, der ikke bor i byen. Det er denne mere positive fortælling om Kokkedal, Byens Hus forhåbentlig kan være med til at fortælle.

”Jeg orker ikke Holmegårdscenteret. Det gør mig deprimeret. Centeret er Kokkedals røvhul.” Deltager i fokusgruppe for husejere

Holmegårdscenteret – et utrygt sted for nogle I borgernes beskrivelser af, hvad Kokkedal betyder for dem, er der mange, der bruger ordet trygt, mens ingen bruger ordet utrygt. Men der er dog ét konkret sted i Kokkedal, som visse grupper opfatter som utrygt. Det er Holmegårdscenteret og de stier, der forbinder centeret med resten af Kokkedal. De unge, vi har talt med, føler sig generelt ikke utrygge nogen steder i Kokkedal, og flere lagde vægt på, hvor trygt der er – måske som modvægt til de negative historier. Men blandt de voksne og de ældre er der mange, der ikke bryder sig om at komme i Holmegårdscenteret. Nogle føler sig utrygge og

Kapitel 3. Stedet

Kokkedal Skole Cirkelhuset

Byens Hus

Egedalshallen

Holmegårdscenteret Plejecenteret Egelunden Egedalsvænge

Boldbaner

uvelkomne der. For dem er stedet forbundet med bander, beskyttelsespenge og knivstikkeri. Andre synes, der er grimt, og at der er for meget affald. Efter etablering af Føtex og Rema1000 ved bydelscenteret nær Rådhuset er der mange, der aldrig benytter butikkerne i centeret, hvilket også viser sig på det stigende antal tomme lejemål. Tilbage er en cykelhandler, en række discount dagligvarebutikker, et pizzeria og en shawarmabar, der efter sigende har ’Danmarks bedste kebab’, og som er det eneste tilbud i Kokkedal, som folk kommer kørende langvejs fra for at besøge. Mange borgere peger på, at det er en udfordring at placere et Byens Hus et sted i Kokkedal, de ikke har lyst til at komme, og at Holmegårdscenteret i forlængelse heraf bør have høj prioritet på listen over indsatsområder. Uden et kvalitetsløft af centeret, mener de ikke, at Byens Hus bliver en succes.

”Området omkring Kokkedal Skole og Holmegårdscenteret er ikke et område, man kommer, med mindre man har børn på skolen. Hvorfor placerer I Byens Hus et sted, vi ikke kommer?” Deltager i fokusgruppe for husejere

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

Kokkedal mangler et centrum Nogle kalder Kokkedal en landsby, andre kalder det en forstad. For nogle er byen hele Kokkedal eller Fredensborg Kommune, for andre er byen Egedalsvænge. Generelt bliver Kokkedal ikke opfattet som en by i sig selv, og det er uklart, hvad der er Kokkedals centrum. Mange af de potentielle brugere af Byens Hus efterspørger, at byen får et ansigt udadtil, og de håber, at Byens Hus kan blive dette ansigt. De beskriver, at Byens Hus kunne blive et pejlemærke, et vartegn, der giver området et naturligt centrum og folk udefra et sted at orientere sig imod, når de besøger Kokkedal.

Bystrategiske anbefalinger til Fredensborg Kommune

>> Et vartegn i øjenhøjde

Skal Byens Hus være med til at løfte det centrale Kokkedal, er det vigtigt, at huset bliver et vartegn, der giver Kokkedal et ansigt udadtil. Det er samtidig vigtigt, at det er et ansigt, borgerne kan genkende, og at arkitekterne får til opgave at skabe et vartegn i øjenhøjde med borgerne i Kokkedal.

>> Vision for Holmegårdscenteret

Skal Byens Hus være med til at gøre det centrale Kokkedal mere trygt og attraktivt, er der behov for – parallelt med udviklingen af klimatilpasningsprojektet og Byens Hus – at udvikle Holmegårdscenteret. Der efterlyses en politisk vision for den del af det centrale Kokkedal. Det anbefales at udvikle fremtidsscenarier for centeret i dialog og aktivt partnerskab med ejere og erhvervsdrivende.

>> Styrk bylivet ved at åbne op og brede ud

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

>> Tryg adgang til Byens Hus

Skal Byens Hus bidrage til at skabe byliv i det centrale Kokkedal, kræver det et samlet blik på områdets udearealer, forbindelser og funktioner. Særligt er der behov for at åbne Egedalshallen op, så samspillet mellem Byens Hus og hallen styrkes både funktionelt og visuelt. Det anbefales, at kommunen fortsat arbejder med at åbne faciliteter op, og at der efterspørges et samlet bystrategisk blik på området i arkitekternes besvarelse i arkitektkonkurrencen. Derudover anbefales det, at tilbuddene i huset tiltrækker en bred målgruppe, så flest muligt mennesker kan bidrage til at skabe mere byliv i området det meste af døgnet.

Skal Byens Hus tiltrække brugere fra alle dele af Kokkedal, er det vigtigt, at adgangsforbindelserne til huset er gode fra alle dele af byen. Parallelt med udviklingen af selve Byens Hus skal der sættes fokus på forbindelser i Kokkedal og arbejdes med at øge trygheden på stierne. Der skal samtidig være fokus på trafiksikkerheden omkring udearealerne ved Byens Hus og Holmegårdsvej.

>> En klar identitet og et andet navn end Byens Hus

Skal Byens Hus være med til at fortælle en ny positiv historie om Kokkedal, er det vigtigt, at huset har en klar identitet, der formidles gennem navn, profil, arkitektur, indretning og visuel kommunikation. Det foreslås , at genoverveje, om Byens Hus er det rigtige navn til et kulturelt samlingssted i et område, der af de fleste ikke opfattes som en by. Det anbefales at lade navn og visuel identitet være en del af opgaven i arkitektkonkurrencen eller at udskrive en navnekonkurrence blandt borgerne i Kokkedal.

Jeg opfatter egentlig ikke Kokkedal som en by. Kokkedal har ikke noget naturligt centrum eller ansigt. Jeg håber Byens Hus kan blive Kokkedals nye ansigt udadtil. Kvinde, 58 år

Kapitel 3. Stedet

4. VISION OG VÆRDIER Vision Visionen for Byens Hus er at skabe et kreativt samlingssted. Visionen blev formuleret i forbindelse med udarbejdelse af det politiske konsensuspapir, der blev godkendt ultimo 2013. Huset skal danne ramme om et dynamisk frirum, hvor borgere og foreninger kan mødes og udfolde sig. Byens Hus skal tilføre området nye muligheder for udfoldelse, men samtidig skabe synergi med eksisterende aktiviteter gennem et aktivt samspil med udearealer og omgivelser. Byens Hus skal være et kreativt samlingssted for alle og det kulturelle centrum for kreativ udfoldelse inden for scenekunst, foredrag, drama, musik og meget mere, der længe har manglet i Kokkedal. Efter at der ultimo 2014 er opnået 9 mio. kr. i støtte fra Realdania, vil det være naturligt og gavnligt at udfolde, videreudvikle og præcisere denne vision. I konsensuspapiret var fokus at skabe politisk enighed. Nu må fokus være – på grundlag af den politiske konsensus – at udfolde en vision, der løfter barren, inspirerer arkitekterne i konkurrencen om udformningen af Byens Hus og som i endnu højere grad giver de kommende brugere lyst til at være en del af og bidrage til Byens Hus.

Inspiration Vision for KU.BE – Kultur- og Bevægelseshus på Frederiksberg

Værdier Vi foreslår, at følgende fire værdier udgør det værdimæssige fundament for Byens Hus.

Liv

Visionen for KU.BE er at give Frederiksbergs borgere et levende og oplevelsesorienteret hus, der nytænker rammerne for kultur og bevægelse. I visionen for huset er der lagt vægt på at skabe et eksperimenterende hus, der bliver et oplevelsesorienteret laboratorium. KU.BE skal være opsigtsvækkende, levende, nytænkende og miljømæssigt bæredygtigt. Inspiration

Vision for Biblioteket i NV

Det er afgørende, at Byens Hus er et levende hus. I Byens Hus skal det myldre med mennesker, der bruger de forskellige faciliteter, deltager i aktiviteter og mødes med hinanden. Faciliteterne skal så vidt muligt kunne anvendes til mange forskellige aktiviteter, og lokaler skal kunne bruges af forskellige brugere på forskellige tider af døgnet, ugen og året. Der skal være gode rammer til både hverdagsaktiviteter og særlige events. Der skal sikres synergi mellem forskellige aktiviteter, både indholdsmæssigt, organisatorisk og visuelt.

Åbenhed Byens Hus skal være et sted, hvor alle føler sig velkomne, uanset etniske, sociale, kulturelle tilhørsforhold og baggrunde. Her kan alle borgere komme ind fra gaden for at være kreative, søge ny viden eller mødes med venner eller andre med samme interesser. At bruge Byens Hus kræver ikke medlemskab af en forening, eller at man har booket et lokale på forhånd. I Byens Hus er der plads til spontane møder og improviserede aktiviteter, og i Byens Hus er der åbenhed overfor nye brugere og nye former for aktiviteter.

Fælles ansvar Anbefaling til Fredensborg kommune: Udfold visionen for Byens Hus Det anbefales, at der i byggeprogrammet formuleres en udfoldet vision for Byens Hus. Vi anbefaler, at visionen er ambitiøs, at den tydeliggør den forandring, huset skal være med til at skabe i Kokkedal, og at den baseres på et værdimæssigt fundament.

Kapitel 4. Vision og værdier

I konkurrenceprogrammet for Biblioteket og Kulturhuset på Rentemestervej i NV blev der i visionen lagt vægt på at skabe et hus på toppen, både bogstaveligt og i overført betydning. Et hus, der er bevægeligt og i dialog, et hus, der er gennemsigtigt, og et hus, hvor ude og inde flyder sammen.

De fysiske rammer skaber ikke i sig selv Byens Hus. Det gør de mennesker, der bruger Byens Hus, og som bidrager med aktiviteter, liv og frivilligt engagement. Byen Hus er for alle, eller det vil sige; Byen Hus er for alle, der gerne vil bidrage og tage medansvar for Byens Hus. Alle i Kokkedal – borgere, foreninger, Kokkedal Skole, Musikskolen, det lokale erhvervsliv mv. – inviteres til at tage medansvar for Byens Hus og bidrage til at indfri visionen for huset.

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

5. KONCEPT Gensidig respekt

Behov for konceptudvikling

Det er vigtigt, at alle respekterer Byens Hus, og at alle, der bruger huset, respekterer hinanden. Der skal være tillid til, at alle brugere passer godt på Byens Hus, og det skal have konsekvenser, hvis de ikke gør. I Byens Hus skal alle føle sig trygge. Det skal være et hus med synlig og nærværende ledelse og medarbejdere, der kan sikre, at konflikter løses, og at dagligdagen er præget af gensidig respekt.

Dialog med politikere og kommende brugere om kulturbyggeri kommer ofte til at fokusere på, hvilke konkrete faciliteter et byggeri skal indeholde. Skal der være en teatersal eller en café? Hvor mange mødelokaler er der plads til? Kommer der parketgulve, så man kan danse standartdans? Det er naturligvis vigtigt at drøfte denne slags spørgsmål og give borgerne et realistisk billede af, hvad de kan forvente inden for den økonomiske ramme. I en udviklingsproces for et kulturbyggeri er det dog vigtigt også at løfte blikket og fokusere på det ønskede liv i huset, typer af aktivitet, identitet og stemning. Formålet er at udvikle det bedst mulige byggeri og skabe et åbent og inspirerende grundlag for arkitekternes arbejde.

Anbefaling til Fredensborg kommune: Udvikling af koncept ud fra brugerønsker og inspirationseksempler Det anbefales, at ideen om et kreativt samlingssted videreudvikles og udfoldes som koncept for Byens Hus på grundlag af den nye viden om brugere og brugerønsker samt de indsamlede og besøgte inspirationseksempler. Konceptet kan danne grundlag for byggeprogrammet, udvikling af aktiviteter og prioritering af faciliteter.

Et koncept med fire elementer Vi foreslår, at konceptet baserer sig på følgende fire elementer: • Rum til at mødes • Rum til at optræde • Rum til at skabe • Rum til at lære.

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

Hver af fire elementer udfoldes nedenfor med en række anbefalinger til det videre udviklingsarbejde, spørgsmål til arkitekterne samt en stribe inspirationseksempler.

Koncept med fire elementer

RUM TIL AT OPTRÆDE – Teater, dans, film, stand up, musik RUM TIL AT MØDES – Spise, drikke kaffe, madlavning, spille spil, foredrag, debatter

RUM TIL AT LÆRE – Læse, bogudlån, musikundervisning, netadgang, lektiecafé

UDERUM – Udeservering, forestillinger, havearbejde, leg

RUM TIL AT SKABE – Tegne, male, sy, designe, opfinde, reparere

Spørgsmål til arkitekterne Hvilken særlig identitet og stemning skal hver af de fire elementer i Byens Hus have? Og hvordan bidrager de til en samlet identitet for Byens Hus? Hvordan skabes der bedst samspil og synergi mellem de fire elementer?

Kapitel 5. Koncept

1. Rum til at mødes Et rart sted at mødes – både ude og inde Byens Hus skal være et samlingssted og et mødested. Her kan man spise, danse eller lære nyt sammen med mennesker, man aldrig har mødt før. Byens Hus tilbyder aktiviteter, der inviterer til at mødes på tværs af kulturelle, etniske og sociale forskelle. Samtidig skal Byens Hus give plads til at mødes med dem, man kender, dem, man ligner, og dem, der interesserer sig for det samme som en selv. Her kan man sætte vennerne stævne. Eller man kan mødes med andre, der også interesserer sig for rap, keramik eller rollespil. I Byens Hus er medarbejdere og frivillige godt klædt på til at understøtte kulturmøder, håndtere konflikter konstruktivt og få alle til at føle sig velkomne. I Byens Hus kan man mødes både inde og ud – hele året rundt. Byens Hus skal være et rart sted at være, et cool sted at mødes, og det må ikke føles som en kommunal institution.

”Mødelokaler har vi nok af i Kokkedal.” Deltager i fokusgruppe for husejere

Mange måder at mødes på – uden klassiske mødelokaler Det er vigtigt, at Byens Hus rummer mulighed for at mødes på forskellige måder. Formelt og uformelt. Planlagt og improviseret. I små og i store grupper. For nogle og for alle. Synligt og afskærmet. Ude og inde. Der har blandt de potentielle brugere, vi har været i kontakt med gennem inddragelse af selvorganiserede brugere, været stor efterspørgsel efter et mødested, men ikke efter klassiske mødelokaler. Dem er der efter sigende mange af i Kokkedal.

Kapitel 5. Koncept

Anbefaling til Fredensborg kommune: Skab rum til forskellige måder at mødes på, men ikke mødelokaler Vi anbefaler, at mødesteder, men ikke mødelokaler prioriteres i byggeprogrammet. Kommunen kan i stedet synliggøre eksisterende muligheder for at låne og leje klassiske mødelokaler, hvilket svarer til en af anbefalingerne i facilitetsanalysen for Fredensborg Kommune udarbejdet af SDU i 2011.

Spørgsmål til arkitekterne Hvor og hvordan kan folk mødes i Byens Hus? Hvor og hvordan møder brugerne både dem, de kender, og de andre brugere af huset? Hvor og hvordan kan brugerne mødes både ude og inde? Hvordan gøres udearealerne til et godt mødested hele året, trods det danske vejr?

Fjelstervang Udeforsamlingshus – gentækning af landsbyens mødested Inspiration

Visse aktiviteter inviterer særligt til kulturmøder og nye fællesskaber Håbet er, at Byens Hus kan være med til at skabe nye sociale relationer og give brugerne kendskab til andre grupper og mennesker med anden baggrund end dem selv. Det kan ske ved at gøre noget sammen, lære noget sammen eller opleve noget sammen med andre. Blandt de aktiviteter, der kan forventes at invitere til nye relationer og fællesskaber i Kokkedal er: mad, fx madkurser og folkekøkken, spil fx banko, dans, foredrag/dialogmøder og havedyrkning.

Anbefaling til Fredensborg kommune: Prioriter aktiviteter, der skaber kulturmøder og nye fællesskaber Vi anbefaler, at det prioriteres at skabe særlig gode rammer for aktiviteter, der udløser møder på tværs af kulturelle, sociale og økonomiske forskelle i Kokkedal. Vi foreslår, at Byens Hus rummer et køkken med mulighed for fælles madlavning, plads til fællesspisning, et sted at danse og en fælles byhave.

Et af vinderprojekterne i DR’s konkurrence ’Byg det op’ var udeforsamlingshuset Fjelstervang. Huset har flydende grænser mellem ude og inde og kan benyttes som festsal, værksted, sted til fordybelse, gymnastik, folkedans, juleafslutning og et hav af andre aktiviteter, der ikke kræver et egentligt hus, men kan finde sted, så længe der er ly, læ og mulighed for at lave mad, brygge en kop kaffe og sidde sammen omkring åben ild.

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

Inspiration Udendørs køkken på Søndre Havn i Køge og Urban Play mobile køkkenenheder

Inspiration Guldberg Byplads – kombineret skolegård, bytorv og legeplads

2. Rum til at lære Byens Hus skal rumme mulighed for at øve og lære, søge ny viden og finde inspiration. Byens Hus skal være et naturligt sted at gå hen for skolelever, unge studerende, børnefamilier, voksne og ældre, når de vil læse avis, søge på nettet, lære at bruge IT, låne en bog, høre foredrag, deltage i debatter eller være med i en læsekreds. Her er både ro til fordybelse og lyden af musik, når børn og voksne øver sig på nye instrumenter eller lærer at spille sammen.

Gentænkning af bibliotekets rolle i lokalsamfundet og synergi med skolen

På Søndre Havn i Køge er der som en del af byudviklingen og den mentale byggemodning af havnearealerne etableret et udendørskøkken. Her kan borgere i Køge mødes og lave mad sammen, afholde madkurser eller invitere til fællesspisning. Som en del af projektet Urban Play er der desuden lavet en række mobile køkkenenheder, der kan transporteres til det sted i havneområdet, hvor folk ønsker at lave mad sammen.

Guldberg Byplads er på én gang skolegård, bytorv og offentlig legeplads. Stedet er blevet et nyt, moderne byrum med plads til både leg og afslapning. Projektet viser, hvordan man kan skabe et nyt lokalt mødested, hvor skolens tilknytning til lokalområdet forstærkes.

”Jeg vil gerne bruge Byens Hus sammen med mine børnebørn. Se dem optræde med musik og den slags.” Mand, 70 år

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

Det nuværende cafébibliotek, der ligger som en del af spor F, men uden direkte adgang fra skolen, har meget begrænsede åbningstider og når kun ud til en meget begrænset målgruppe, primært daginstitutioner og ældre. Der er et stort potentiale for flere brugere af biblioteket, hvis det får en central rolle i Byens Hus, og hvis biblioteksfunktionen udvikles med bedre rammer og flere tilbud. Der bør skabes synergi med skolen, fx i form af lektiecafé og om muligt kombi-bibliotek med integration af folkebibliotek og skolebibliotek for udskolingen (bibliotek for indskolingen Kokkedal Vest foreslås fastholdt som skolebibliotek).

Anbefaling til Fredensborg kommune: Vision og plan for biblioteksfunktionen i Byens Hus Det anbefales at få udviklet og beskrevet biblioteksfunktionen i Byens Hus inden udarbejdelse af byggeprogrammet. Vi foreslår, at det sker i tæt dialog med cafébibliotekets og skolebibliotekets ledelser og medarbejdere og med inspiration fra nytænkende biblioteker og modelprogram for biblioteket udviklet af Realdania og Kulturstyrelsen.

Kapitel 5. Koncept

Musikskolen kan skabe liv i Byens Hus og invitere flere til at lære at spille musik

Inspiration Garaget – bibliotek og hverdagsrum, hvor brugerne selv skaber indholdet

Musikskolen holder i dag til i spor F og vil i fremtiden naturligt være en del af Byens Hus. Blandt de potentielle brugere af Byens Hus er der nogle, der efterlyser, at musikskolen bliver mere synlig og tilgængelig for flere, at der bliver bedre muligheder for at se børn og børnebørn optræde og flere tilbud om at lære at spille musik, selvom man er oppe i årene. Blandt de unge er der stor interesse for et lydstudie, hvilket kunne bruges af både skole, musikskole og selvorganiserede unge.

Ørestad Bibliotek er et kombineret folkebibliotek og skolebibliotek. Biblioteket har hovedvægt på ’underholdning’ i stueetagen og ’læring’ på første sal. Hovedidéen er fleksibel udnyttelse af rummene, således at skolebiblioteket om eftermiddagen ændres til folkebibliotek. Der kan flyttes om på stort set alt inventar. Biblioteket var den første kulturinstitution i Ørestad og havde derfor til opgave at give Ørestad en kulturel profil. Der er adgang til biblioteket hele døgnet ved brug af sygesikringskort. insp:

Anbefaling til Fredensborg kommune: Vision og plan for musikskolen i Byens Hus Det anbefales inden udarbejdelse af byggeprogrammet at få udviklet og beskrevet musikskolens rolle i Byens Hus og få undersøgt mulighederne for, at musikskolens aktiviteter åbnes op for flere, at musikskolen bidrager med at skabe liv i huset, og få belyst, hvordan brugen af musikøvelokaler og eventuelt lydstudie i Byens Hus kan optimeres. Vi foreslår, at det sker i tæt dialog med musikskolens ledelse, medarbejdere og brugere.

Bib to go i Køge – udendørs elektronisk bibliotek

Garaget er et 500 m² ekstra hverdagsrum, en åben mødeplads og et lokalt bibliotek i én bygning, som blev indviet i 2008. Det unikke ved Garaget er den meget høje grad af brugerinvolvering. Alle dets aktiviteter tager form efter en kontinuerlig dialog- og medinddragelsesproces med besøgende og brugere. Mantraet for Garaget er cooperation og co-creation med funktioner som økologisk café, værksteder, scene, et videnscenter for dialogteknikker og medborgerdialog, samt et lokalbibliotek, hvor brugerne selv beslutter, hvilke bøger, der skal stå på hylderne. Inspiration Ørestad Bibliotek – kombineret folke- og skolebibliotek med kulturel profil

Spørgsmål til arkitekterne Hvor kan brugerne fordybe sig, søge ny viden og finde inspiration i Byens Hus? Hvordan kan biblioteksfunktionen nytænkes og få en central rolle i Byens Hus? Hvordan kan Musikskolen spille en central rolle og bidrage til at skabe liv, men ikke forstyrrende larm i huset? Hvordan tilbyder Byens Hus gode rammer for et aktivt studieliv i Kokkedal med mulighed for både at fordybe sig og møde andre studerende?

Kapitel 5. Koncept

I Køge har man på forsøgsbasis etableret udendørs digitale biblioteker, Bib to go, hvor man kan downloade bøger på tablet eller mobiltelefon. På den måde kan flere få øjnene op for de digitale muligheder på biblioteket og låne bøger hele døgnet.

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

3. Rum til at optræde Byens Hus skal være rammen om teater, drama, musik, dans og andre former for scenekunst og tilbyde gode velfungerende og inspirerende rum til at optræde. Her kan amatørteaterforeninger optræde og teatre på turné vise forestillinger for både børn og voksne. Her kan musikskolen invitere til koncerter, så flere kan opleve, hvad skolens elever har lært. Her kan talenterne fra UC Stars optræde. I Byens Hus er der plads til både planlagte forestillinger og koncerter og til den improviserede performance, når de unge vil vise deres evner inden for fx rap eller etnisk folkedans.

Plads til både det planlagte og den improviserede performance –ude såvel som inde I Byens Hus skal der være mulighed for at teaterforeninger og andre foreninger for scenekunst øver og optræder i en sammenhængende og planlagt periode. Samtidig er det vigtigt, at andre også kan optræde i samme periode. Byens Hus skal rumme forskellige muligheder for at optræde, både ude og inde, og mindre og mere uformelle scener til den improviserede performance. Det kan fx være steder, man ikke behøver at booke, men hvor man kan sætte sin egen musik på og bare gå i gang med danse, synge og spille. En slags plug’n’perform.

Anbefaling til Fredensborg kommune: Scener, udstyr og bookingsystem, der også tilgodeser den improviserede optræden Skal Byens Hus være åbent for optræden, der ikke er planlagt på forhånd og foregår i foreningsregi, kræver det scener, udstyr og bookingsystemer, der ikke kun tilgodeser foreningernes behov, men som også gør det nemt særligt for de unge at optræde mere improviseret og spontant – og med vennerne eller andre besøgende i huset som publikum.

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

Inspiration Amager Fælled Skole – aktivitetsområde for en hel bydel

Ideen er at få de unge til at bevæge sig mere i området omkring skolen og fritidsklubben. Projektet er skabt sammen med de unge og bygger på deres ønsker om mulighed for at vise, hvad de kan, til hinanden i skateparken og på scenen. Inspiration Multisale i Kvarterhuset på Amager og Biblioteket i Nord Vest – sale med karakter og forskel i stemning

Amager Fælles Skoles skolegård omdannes til et nyt aktivitetsområde for hele bydelen. Der etableres blandt andet en scene, hvor der kan afspilles musik fra iPods og mobiltelefoner på et fast integreret musikanlæg. Der er områder, hvor pigerne kan være for sig selv, og der er belysning, der skaber tryghed hele døgnet. Inspiration Byg det op i Slangerup – udendørs scene skabt af og for de unge

Et andet af de fire forslag, der vandt DR’s konkurrence ’Byg det op’, var Super Street i Slangerup. Super Street indeholder skatepark, parkourområde, multibane og en udendørs scene.

Salen i Kvarterhuset kan bruges til foredrag, teater, dans, film og møder og har plads til 80 personer. Facaderne er af glas, men rummet kan mørkelægges ved hjælp af gardiner fra gulv til loft. Salen opleves på grund af sin størrelse og udformning som både karakterfuld og intim. På Biblioteket i NV er der en større, mindre intim, men stadig karakterfuld multisal med plads til op til 300 stående personer. Salen kan opdeles med en foldevæg på midten, og der er mulighed for at lave teateropstilling med hævede tilskuerpladser.

Spørgsmål til arkitekterne Hvor og på hvilke måder kan brugerne af Byens Hus optræde? Hvordan rummer Byens Hus plads til både planlagte koncerter, danse- og teaterforestillinger, foredrag og de mere improviserede og spontane former for optræden? Hvordan kan rum til optræden bruges af flest muligt til mest muligt?

Kapitel 5. Koncept

4. Rum til at skabe

Nye kreative strømninger

Byens Hus skal være det kulturelle centrum for kreativ udfoldelse i Kokkedal. Huset skal invitere flere til at udforske og udfolde deres kreative potentiale på nye måder, fx i kreative værksteder. Huset skal udnytte synergien mellem kreative fag i skolen, musikundervisning i skoletiden, på musikskole og som selvorganiseret aktivitet fx i lydstudiet. Byens Hus skal skabe rammer for kreative foreninger og borgere med virkelyst, skabertrang og kulturel nysgerrighed.

Vi ser i dag en fornyet interesse for kreative aktiviteter, hvor folk i fællesskab bruger både hoved og hænder. Det kan være strikkeaftener, der i dag samler både unge og gamle, og private værksteder, hvor man mod betaling kan male porcelæn med venner og familie. I takt med at prisen for avanceret teknologi, som 3D-printere og laserskærere, falder, ser vi også en stigende interesse for at bruge disse former for apparater til at opfinde, skabe og videreudvikle produkter, fx højtalere lavet på en eftermiddag eller ’hacking’ og opgradering af elektriske kørestole. Disse aktuelle kreative strømninger bør Byens Hus understøtte, samtidig med at huset skal være klar til at imødekomme fremtidige ønsker til kreative aktiviteter.

Folkeskolen åbner op Et af formålene med skolereformen er at åbne skolen mod det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musik- og billedskoler, museer eller andre lokale foreninger. Samarbejdet skal bidrage til, at eleverne lærer mere og styrker deres kendskab til foreningsliv og samfund. Der er et stort potentiale i Byens Hus for at understøtte denne udvikling på Kokkedal Skole. Det kan blandt andet ske i rum til at skabe.

Anbefaling til Fredensborg kommune: Understøt den åbne skole Understøt den åbne skole blandt andet ved at skabe rum til at skabe, hvor virksomheder, foreninger og frivillige med livserfaring og kreative kompetencer kan inddrages i skoleundervisningen og ved generelt at støtte samarbejde mellem skole, musikskole, billedskole, foreninger og frivillige.

Kapitel 5. Koncept

Anbefaling til Fredensborg kommune: Søg inspiration i makerbevægelsen Det anbefales at søge inspiration i makerbevægelsen og forskellige makerspaces, at etablere samarbejde med iværksættermiljøer og tekniske skoler/produktionsuddannelser i området og tilbyde rammer, der understøtter kreativ udfoldelse ved at skabe, opfinde, reparere og udvikle produkter, vidensdeling, fællesskab, sidemandsoplæring og demokratisering af teknologi. Dette kan ske i lokaler, der både kan benyttes af skolen i skoletiden og af foreninger og selvorganiserede uden for skoletiden, og som også skal kunne rumme fremtidens efterspørgsel af kreative aktiviteter.

Inspiration Kreative værksteder på Biblioteket i NV – åbenhed for nye aktiviteter

I Biblioteket i NV er der en række kreative værksteder. Man melder sig ind i en forening for at være med. Men værkstederne er designet, så de også opleves som en del af huset af andre brugere og ikke lukker sig om sig selv. Der arrangeres også kreative events, hvor man kan deltage uden at være medlem. Fx er strikkeaftener i øjeblikket populære, og der kommer gerne 50 personer primært unge til strikkeaftenerne. Biblioteket i NV lægger vægt på at kunne rumme nye ønsker til aktiviteter, der bliver populære.

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

Inspiration Makerspace og FabLab – en ny teknologisk gør-det-selv bevægelse

Inspiration

Gimle for Børn – aktiviteter for hele børnefamilien

Inspiration

Sjakket – musikstudie som vartegn

insp:

Makerbevægelsen er kort fortalt en ny moderne version af gør det selv-tanken. Bevægelsen repræsenterer et opgør med grundtanken i forbrugersamfundet og opfordrer til, at man laver tingene selv og reparerer, hvis noget er gået i stykker. Det centrale er vidensdeling og demokratisering af teknologien ved at give alle adgang til avanceret digital fremstillingsteknologi, fx 3D-print og laserskærer. FabLabs (Fabrication Laboratory) er særlige makerspaces, som skal efterleve nogle særlige krav – et FabLab Charter – for at opnå betegnelsen.

Ideen i Gimle for børn er at skabe dejlige, anderledes, spændende og udfordrende oplevelser for børn og deres voksne – og altså ikke kun for børnene. Her er fuldt hus, når familien fx får tilbud om at lære at male musselmalet porcelæn af en tidligere Kongelig porcelænsmaler eller folde origami. Gimle fungerer på basis af et stort frivilligt engagement blandt brugerne.

Spørgsmål til arkitekterne Hvordan kan brugerne af Byens Hus udfolde sig kreativt ved at skabe noget med hoved, hænder og værktøj – både alene og sammen? Hvordan placeres og udformes rum til kreative aktiviteter, så de kan udnyttes optimalt af både elever og lærere i skoletiden og af mange andre brugere resten af dagen og aftenen? Hvor og hvordan opbevares udstyr, værktøj og igangværende kreative projekter, når andre bruger lokalerne?

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

Sjakket er et fritidstilbud til udsatte børn i Københavns nordvest kvarter. På toppen af huset er der indrettet et musikstudie for de unge i en container. Musikstudiet fungerer med sin markante placering og røde farve som vartegn for Sjakket, der ellers ikke er så nemt at få øje på i gadebilledet. Inspiration

Kunstcyklen – mobilt, kreativt værksted på legepladser

På København Kommunes bemandede legepladser er der nu mulighed for at støde på et mobilt, kreativt værksted, hvor børn og voksne kan tegne og male udendørs. Værkstedet ankommer i en ladcykel og kan hurtigt pakkes ud – og væk igen.

Kapitel 5. Koncept

6. BRUGERE Byens Hus skabes af brugerne Byen Hus skabes af de mennesker, der deltager i aktiviteter og engagerer sig i huset. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt føler sig velkomne og tager medansvar for Byens Hus. De kommende brugere af huset er forskellige og har forskellige ønsker, behov og barrierer for at bruge huset. I dette afsnit peger vi på, hvordan fem udvalgte brugergrupper kan inviteres og engageres i Byens Hus. De fem brugergrupper er dem, vi vurderer, det er vigtigst at gøre en målrettet indsats for at tiltrække. I et appendiks præsenterer vi de fem brugergrupper yderligere ud fra en karakteristik af hver brugergruppe og deres særlige ønsker til huset.

”Byens Hus skal tilgodese dem, der gerne vil samles, men som ikke orker at organisere sig i klubber eller foreninger. For det er der mange, der ikke gider.” Kvinde, 80 år

eller lave kulturaktiviteter uden at være medlem af en klub eller en forening.

Byens Hus – også for de selvorganiserede I Byens Hus skal alle – også de selvorganiserede brugere – føle sig velkomne. Huset skal rumme muligheder for aktiviteter, der ikke kræver medlemskab af en forening, som ikke foregår på faste tidspunkter, og som er spontane. Det er baggrunden for den kortlægning og brugerinddragelse, vi har gennemført, og det er på dette grudlag, at vi har defineret fem vigtige brugergrupper og udviklet de brugerstrategiske anbefalinger, der præsenteres i dette afsnit. De fem udvalgte brugergrupper er: 1. Børnefamilierne 2. Teenagerne 3. De unge 18+ 4. De velstillede voksne 5. De ældre.

Anbefalinger i forhold til børnefamilierne

Stærk foreningstradition i Kokkedal – men også ønsker om ikke at skulle være medlem I Kokkedal er der en stærk tradition for at organisere sig i foreninger og klubber og organisere aktiviteter orienteret mod medlemmerne. Det er det klare indtryk, vi har fået via de gennemførte interviews og fokusgrupper. En del af vores informanter peger på, at der er mange grupperinger og ikke så mange forbindelser mellem de mange grupperinger. Et eksempel er de mange lektiecaféer, der findes i Kokkedal. De er knyttet til hver deres forening med en særlig kulturel eller etnisk profil. Men der findes ikke så mange aktiviteter for medlemmer på tværs af foreningerne. Der er også flere informanter, der efterlyser steder, hvor man kan være frivillig

Kapitel 6. Brugere

• Gør det nemt at være børnefamilie i Byens Hus Det skal være nemt og attraktivt at bruge Byens Hus i en travl hverdag for at tiltrække børnefamilier fra hele Kokkedal. Det

kan ske ved at lave kreative aktiviteter for hele familien, mulighed for at købe sund og børnevenlig mad, og sørge for steder, hvor de mindste er underholdt og gerne må lege og larme.

• Husk aktiviteter for alle børn – også dem i indskolingen Placeringen af Byens Hus ved spor F, der i dag er en del af udskolingen på Kokkedal Skole, gør det til et mere naturligt mødested for eleverne i udskolingen end indskolingen. Samtidig er det eleverne i udskolingen, der har været inddraget i udviklingen af Byens Hus og har bidraget med ideer og ønsker. Men sørg for, at Byens Hus også bliver et attraktivt og naturligt sted at komme for eleverne i indskolingen fx i de kreative værksteder og til filmforevisninger og arrangementer med forældre.

• Skab et trygt sted for kvinder og piger Det er vigtigt, at Byens Hus også bliver et trygt sted for piger og kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Et bemandet bibliotek kan være et sted, hvor forældrene føler sig trygge ved, at deres døtre kommer alene. Nogle af de aktiviteter, der efterspørges i Byens Hus er desuden kun for kvinder eller piger. Fx barselscafé for ammende kvinder, kvindefester eller børnefødselsdag kun for piger. Det kan kræve mulighed for at en vis grad af afskærmning eller mulighed for privathed i et ellers åbent og offentligt hus.

”De aktiviteter, der trækker i Kokkedal, er dem, hvor man kan have børn med. Og i vores villakvarter er der ingen legepladser. Så det kunne jeg godt tænke mig ved Byens Hus.” Kvinde, 35 år

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

Anbefalinger i forhold til teenagerne

mødes med vennerne. De skal opleve det som et fristed og som noget andet end hjemmet og skolen.

• Særlige aktiviteter, der rammer teenagerne Det er vigtigt at etablere gode rammer for de aktiviteter, som teenagerne særlig værdsætter: mødes og hænge ud, spille computer, lave musik, danse, se film, lave kreative ting, være på nettet og være sammen med hinanden udendørs.

• Husk elever på andre skoler end Kokkedal Skole Det er vigtigt at skabe aktiviteter, der også tiltrækker de skoleelever, der ikke går på Kokkedal Skole, og for hvem spor F ikke naturligt er et sted at komme. Og det er vigtigt at huske denne gruppe i kommunikationen af aktiviteter i huset. Der kan måske være et potentiale for, at de elever, der bor i Kokkedal , men går på andre skoler, trækker deres venner fra andre dele af kommunen med til Byens Hus og på den måde gør huset attraktivt for flere.

”Jeg vil bare gerne være sammen med mine venner. Nu mødes vi mest derhjemme. Vi mangler en café i Kokkedal.” Pige, 14 år

”Der skal helt klart være et sted at falde ned, når man har været oppe at slås, fx hængekøjer.” Dreng, 13 år

Anbefalinger i forhold til de unge 18+ • Sats på de unge 18+, der gerne vil bidrage Byens Hus skal være et hus for dem, der gerne vil tage medansvar og bidrage positivt til livet i huset. Mange har peget på, at den lille gruppe af rodløse unge 18+, der hænger ud ved Holmegårdscenteret, mangler et sted at være. Alle skal være velkomne i Byens Hus, hvis de vil bidrage. Men ikke hvis de vil sælge hash, dyrke banderelationer og skabe utryghed. Så er Byens Hus ikke for dem.

• Imødekom behovet for et aktivt og synligt studiemiljø i Kokkedal Blandt de unge på 18+, der gerne vil bidrage positivt til Byens Hus, finder man de unge studerende. Skab et aktivt og levende studiemiljø med mulighed for at låne bøger, gå på nettet, læse og skrive i fred og ro og mødes med læsegrupper og andre studerende.

• Understøt frivilligt engagement blandt de unge 18+ Udnyt, at mange af de unge i Kokkedal gerne vil engagere sig. Giv de unge 18+ gode og lettilgængelige muligheder for at bidrage som frivillige i fx lektiecafé og værksteder – og anerkend deres indsats.

”Jeg savner et sted at læse lektier. For det er svært at koncentrere mig derhjemme.” Pige, 18 år

• Skab et fristed for de unge efter skoletid Byens Hus bør tilstræbes at blive et naturligt sted at gå hen efter skole for teenagerne, enten for at færdiggøre skolearbejde, gå på biblioteket, bruge musikskolen, være kreative eller

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

Kapitel 6. Brugere

Anbefalinger i forhold til de velstillede voksne

• Gør Holmegårdscenteret trygt for alle Mange af de voksne mener ikke, at området omkring Kokkedal Skole bliver attraktivt, før der sker noget med Holmegårdscenteret. For nogle kan det ligefrem være en barriere for deres brug af Byens Hus, at de ikke bryder sig om at færdes gennem centeret. En indsats i forhold til udvikling af centeret vil således have positiv betydning for mange af de velstillede voksnes brug af Byens Hus.

• Skab mulighed for kulturmøder, men ikke tvangsfællesskaber Efter at børnene er flyttet hjemmefra, har mange voksne ikke længere en naturlig anledning til at mødes med andre voksne i Kokkedal med en anden kulturel eller etnisk baggrund. Giv dem, der ønsker det, mulighed for at mødes på tværs, også uden børn. Skab samtidig plads til aktiviteter for folk, der ligner hinanden og interesserer sig for det samme. Det vil for nogle være forudsætningen for at bruge Byens Hus og tage medansvar.

• Undgå at trække liv ud af medborgerhuset Egedal En del af de voksne benytter sig af kulturtilbud i Medborgerhuset Egedal, fx koncerter, teater og foredrag. Det er vigtigt, at Byens Hus supplerer de aktiviteter, der fungerer godt på Egedal, og at Byens Hus ikke bliver en konkurrent til Egedal. Byens Hus og Egedal må have hver deres profil og identitet.

• Udnyt muligt samarbejde om kulturtilbud på tværs af Fredensborg Kommune Der kan være mulighed for synergi og samarbejde med kulturforeninger i andre dele af kommunen, så kulturtilbud, der trækker voksne til, fx teaterforestillinger, koncerter, film og foredrag, kan tilbydes flere steder i kommunen og indkøbes med mængderabat.

Kapitel 6. Brugere

”Byens Hus må være for de andre. Jeg savner ikke noget. Jeg får mine behov dækket andre steder. Men kom der en god café med udeservering eller nogle gode foredrag, kan det da godt være, jeg kom en enkelt gang imellem.” Kvinde, 55 år

Anbefalinger i forhold til de ældre

• Husk aktiviteter på tværs af generationer og særlige tilbud, der frister de ældre mænd Byens Hus kan med fordel rumme aktiviteter, der er interessante og skaber kontakt på tværs af generationer, det kan fx være ældre, der underviser unge i håndværk, og unge, der undervise ældre i IT, brug af sociale medier, mobiltelefoni mv. Ældre mænd kan være sværere at tiltrække end ældre kvinder, men det kan ske med målrettede tilbud, fx træværksted, madkurser for mænd eller billard.

• Samarbejd med Egelunden om frivillige til at hjælpe plejecenterets beboere til Byens Hus Der er behov for hjælp, hvis de ældre beboere på plejecenteret Egelunden skal bruge Byens Hus, og der er ikke de fornødne ressourcer til dette blandt personalet. Det vil derfor være oplagt at motivere til frivillig hjælp, så Byens Hus også bliver for de svækkede ældre.

• Sæt fokus på tilgængelighed og tryghed Det er vigtigt, at Byens Hus og området omkring er tilgængeligt trods funktionsnedsættelser. Det skal opleves som trygt for de ældre at besøge Byens Hus – også efter mørkets frembrud. Vi foreslår, at der er fokus på tilgængelighed i alle projektets faser, at der inddrages eksperter og brugere med særlig viden om tilgængelighed og at der stræbes efter tryghedsforanstaltende tiltag inden for design og belysning.

”Kvinderne flokkes om aktiviteter, de kan mødes om. Men mænd derimod er nogle kvajhoveder, der bare sidder derhjemme.” Mand, 80 år

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

7. AKTIVITETER OG FACILITETER Hvad ønsker de selv-organiserede brugere at lave i Byens Hus, og hvilke faciliteter kræver det? I dette afsnit præsenteres de brugerønsker, som de potentielle selvorganiserede brugere har prioriteret højest – på tværs af brugergrupper.

Hvilke faciliteter prioriterer de selvorganiserede brugere? Herunder ses de aktiviteter og faciliteter, der prioriteres højest blandt de brugere, vi har talt med (inden for rammerne af visionen om Byens Hus som et kreativt samlingssted, der ikke indeholder plads til idræt og religiøse formål).

1. prioritet

2. prioritet

· Café (mødested med forplejning)

· Storkøkken

Sal til teater, performance, dans, filmforevisninger, musik

· Lydstudie/musikrum

Udearealer til ophold og optræden/film

· Specialværksteder

Fleksibelt kreativt værksted (fx sy, tegne, male, makeup)

– makerspace

· Læsesal

– cykel

· Moderne biblioteksfunktion med udlån, internetadgang, pc

– træværksted

· Dyrkningshave

Tydeliggør prioriteterne i byggeprogrammet

· Gaming-rum

Det skal være helt klart for arkitekterne, hvilke faciliteter, der er ufravigelige krav, og hvilke faciliteter det vil være godt også at få råd til. Dette kan ske ved at skelne mellem ’need to have’ og ’nice to have’ i konkurrenceprogrammet. Prioriteringen skal foretages af Fredensborg Kommune på baggrund af krav og ønsker fra Realdania og evt. Lokale- og Anlægsfonden samt input fra de kommende brugere. Oversigt over aktiviteter og faciliteter i konceptets fire elementer

• • • •

Anbefaling til Fredensborg kommune: Klar skelnen mellem ’need to have’ og ’nice to have’ i byggeprogrammet Det anbefales, at der laves en tydelig prioritering af faciliteter, og at prioriteringen sker ud fra: hvad der kan bidrage til at indfri visionen og bygge på værdierne hvad der efterspørges mest af brugerne og forventes at blive brugt mest hvad der vurderes at skabe synergi mellem forskellige faciliteter hvad der udnyttes optimalt hele dagen, hele ugen og hele året.

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

Identitet

Aktiviteter og faciliteter indenfor

Aktiviteter og funktioner udenfor

RUM TIL AT MØDES

Inviterende, åbent, liv, mylder, transparens, cool, rart, dialog

Café/mødested med forplejning, storkøkken

Udeservering, bænke og ophold

RUM TIL AT OPTRÆDE

Oplevelse, fart på, udfoldelse

Multisal, plug’n’perform, biograf, foredrag

Udendørs scene og biograf

RUM TIL AT SKABE

Kreativitet, virkelyst, innovation, afprøvning, leg

Kreative værksteder, lydstudie

Udendørs og evt. mobile kreative værksteder, cykelog knallertværksted

RUM TIL AT LÆRE

Ro, indsigt, inspiration, offentlighed

Musikskole, bibliotek, studiepladser, biograf

Dyrkningshave, udendørs læsepladser, borde, bænke, hængekøjer

Kapitel 7. Aktiviteter og faciliteter

8. ARKITEKTONISKE DILEMMAER Byen Hus skal udformes, så det rumligt og arkitektonisk løser en række indbyggede dilemmaer i brugernes ønsker til funktioner og aktiviteter i huset. Det er vores vurdering, at disse dilemmaer kan løses, men det kræver en fokuseret indsats i udformning, design og indretning af huset. Vi har derfor her opsummeret de rumlige og arkitektoniske dilemmaer, vi anbefaler, at der er særlig fokus på i byggeprogrammet.

>> Et arkitektonisk markant vartegn i øjenhøjde Byens Hus skal være et nyt vartegn for Kokkedal og give bysamfundet det ansigt udadtil, byen mangler i dag. Det skal gøre Kokkedal Skole mere synlig fra Holmegårdsvej, og trække mennesker til i kraft af en markant arkitektur med en stærk visuel identitet. Samtidig skal Byens Hus være et hus i øjenhøjde. Et hus, der skaber rammer om det liv og de fællesskaber, borgerne i Kokkedal gerne vil etablere, og som brugerne kan føle et stort ejerskab til og medansvar for.

Kapitel 8. Arkitektoniske dilemmaer

>> Multifunktionalitet uden at miste funktionaliteten

>> Et offentligt hus med mulighed for privathed

Byens Hus skal rumme lokaler, der kan bruges til mange forskellige formål af mange forskellige brugere. Hele året, hele ugen og det meste af døgnet. Det kræver en høj grad af multifunktionalitet. Men uden at gå på kompromis med funktionaliteten i forhold til den enkelte anvendelse og uden at miste identitet. Byens Hus skal samtidig imødekomme særlige krav til indretning og udstyr til prioriterede aktiviteter.

Byens Hus skal være åbent og levende. Aktiviteter ét sted i huset skal give oplevelsen af liv og tryghed i andre dele af huset. Huset skal invitere brugerne til at opleve og møde andre gennem visuel transparens og offentlige mødesteder. Samtidig skal Byens Hus give mulighed for møder, der kræver en mere intim stemning. Der skal være steder, hvor en større eller mindre gruppe af mennesker i en afgrænset tidsperiode kan være for lidt mere sig selv og lave aktiviteter eller føre samtaler af mere privat karakter.

>> Faciliteter til både nutidens og fremtidens behov Byens Hus skal tilbyde gode rammer om de aktiviteter, som brugerne ønsker at igangsætte og deltage i, så snart huset står færdigt. Det skal ramme tidsånden og give muligheder for de kreative udfoldelser, der er populære nu. Samtidig skal Byens Hus være foranderligt og kunne bruges til aktiviteter og kulturformer, der viser sig at blive populære i fremtiden, og som vi måske slet ikke kender til endnu.

>> Steder til fordybelse og steder til livlighed I Byens Hus vil man høre lyden af musik, sang og højlydt snak. Her bliver ikke tysset på småbørn, der leger, eller skolebørn, der griner. Men samtidig skal Byens Hus være et sted til med ro til læring. Et sted, hvor man kan samle tankerne og fordybe sig. I Byens Hus er steder til henholdsvis livlighed og fordybelse placeret, så de ikke skaber unødige konflikter, og de akustiske løsninger understøtter husets forskellige formål og stemninger.

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

9. DRIFT De fysiske rammer skaber ikke i sig selv Byens Hus. Det gør de mennesker, der bruger og driver Byens Hus. Det gør de regler, der laves, og den kultur, der bliver skabt i Byens Hus. På grundlag af vores inddragelse af de potentielle brugere og inspirationseksemplerne har vi følgende anbefalinger til Fredensborg Kommune om driften af Byens Hus.

>> Realistisk driftsbudget fra starten I Byens Hus skal rigtig mange af aktiviteterne drives af brugerne selv, og en del praktiske opgaver kan/skal løses af frivillige. Der kan samtidig være driftsmæssig synergi mellem de forskellige offentlige funktioner i huset. Men der er behov for en professionel ledelse af huset og for ansatte medarbejdere dedikerede til Byens Hus, for at huset kan blive levende, åbent og trygt for alle. Det er vores vurdering, at den nuværende driftsbevilling på 1 mio. kr. pr. år til både bygningsvedligeholdelse og personale ikke er tilstrækkelig.

>> Café som socialøkonomisk virksomhed Det er ikke umiddelbart vurderingen, at en café i Byens Hus kan bortforpagtes og drives som overskudsforretning på markedsvilkår. Det vil derfor være naturligt at undersøge mulighederne for at etablere og drive en café som socialøkonomisk virksomhed. Det anbefales, at indsamle erfaringer med at drive café og køkken som socialøkonomisk virksomhed. Det bør desuden undersøges, om det er muligt af hensyn til økonomi og hygiejneregler, at et køkken, der anvendes til cafédrift, også kan benyttes til madkurser og madlavning af brugerne, så det kan udnyttes endnu bedre til at skabe liv og oplevelser i Byens Hus.

>> Skab mulighed for indtægter For at understøtte driftsbudgettet og sikre en rentabel drift af hele huset og caféen bør mulighederne for indtægter undersøges, fx brugerbetaling, udlejning til private fester og fødselsdage, catering ved arrangementer andre steder i

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

kommunen, take away til travle børnefamilier, madfestival, folkekøkken mv.

Inspiration

Spisetrommen – en socialøkonomisk virksomhed

>> En stærk ledelse med et klart mandat Der er mange forskellige interesser i Byens Hus. Der er en naturlig politisk interesse for, at huset lever op til visionen. Der er flere forskellige offentlige institutioner involveret og placeret i Byens Hus. Der er mange stærke og aktive foreninger, der gerne vil have indflydelse på livet i huset, herunder lån og leje af lokaler. At balancere i dette krydsfelt kræver, at husets ledelse har et stort ledelsesmæssigt råderum, så der hurtigt kan træffes fremsynede og helhedsorienterede beslutninger.

>> Fokus på respekt og konflikthåndtering Et hus for alle i et opdelt bysamfund kan ikke undgå at skabe konflikter. Derfor skal ledelse og medarbejdere i Byens Hus være nærværende i hverdagen og være klædt godt på til konstruktivt at løse konflikter i huset og sikre den gensidige respekt brugerne imellem. Der kan med fordel trækkes på erfaringerne med at involvere forældre, fx fædregrupper, for at skabe tryghed for alle.

>> Understøt frivilligt engagement men vær realistisk om omfanget Blandt de potentielle brugere er der mange, der gerne vil bidrage til Byens Hus ved at engagere sig frivilligt, fx ved at lave arrangementer eller løse praktiske opgaver. Det er vigtigt at understøtte dette ved at gøre det nemt at være frivillig og sikre, at folk får anerkendelse for engagementet. Samtidig er det vigtigt at have realistiske forventninger til hvilke opgaver, de frivillige kan løse, og ikke at give frivillige opgaver, der er større, end engagementet kan bære.

Flere steder er det lykkedes at skabe velfungerende caféer i kulturhuse som socialøkonomiske virksomheder. Et eksempel er Spisetrommen Allehånde i Trommen i Hørsholm, hvor det er døve, der arbejder i caféen. Her er der mulighed for at få mad i forbindelse med koncerter og teaterforestillinger, og der bydes på brunch og ulvetimemad for travle børnefamilier og mulighed for en kop kaffe, mens man læser en bog fra biblioteket. Andre eksempler er Glad Mad, der driver den velbesøgte café i Biblioteket i NV, og Café Rucola i Farum Kulturhus.

”Husk at sige til borgmesteren: Hvor er budgettet, der kan få det her til at køre?” Deltager i fokusgruppe for husejere

Kapitel 9. Drift

10. ANBEFALINGER – OPSUMMERING

Bystrategiske anbefalinger

Brugerstrategiske anbefalinger

Anbefalinger om drift af Byens Hus

•

Realistisk driftsbudget fra starten

•

Et vartegn i øjenhøjde

•

Vision for Holmegårdscenteret

•

Husk aktiviteter for alle børn – også dem i indskolingen

•

Café som socialøkonomisk virksomhed

•

Skab et trygt sted for kvinder og piger

•

Skab mulighed for indtægter

•

Husk elever på andre skoler end Kokkedal Skole

•

En stærk ledelse med et klart mandat

•

Skab et fristed for de unge efter skoletid

•

Fokus på respekt og konflikthåndtering

•

Særlige aktiviteter, der rammer teenagerne

•

Sats på de unge 18+, der gerne vil bidrage

•

Imødekom behovet for et aktivt og synligt studiemiljø i Kokkedal

Understøt frivilligt engagement blandt de unge 18+

•

Styrk bylivet ved at åbne op og brede ud

•

Tryg adgang til Byens Hus

•

En klar identitet og eventuelt et andet navn end Byens Hus

Anbefalinger om vision og værdier, koncept og faciliteter •

Udfold visionen for Byens Hus

•

Gør det nemt at være børnefamilie i Byens Hus

•

Skab mulighed for kulturmøder, men ikke tvangsfællesskaber

Undgå at trække liv ud af medborgerhuset Egedal

•

Byg huset på fire værdier: Liv, åbenhed, fælles ansvar og respekt

•

Udvikling af koncept ud fra brugerønsker og inspirationseksempler

•

Klar skelnen mellem ’need to have’ og ’nice to have’ i byggeprogrammet

•

Skab rum til forskellige måder at mødes på, men ikke mødelokaler

•

Husk aktiviteter på tværs af generationer og særlige tilbud, der frister de ældre mænd

•

Prioriter aktiviteter, der skaber kulturmøder og nye fællesskaber

•

Samarbejd med Egelunden om frivillige til at hjælpe plejecenterets beboere til Byens Hus

•

Vision og plan for biblioteksfunktionen i Byens Hus

•

Sæt fokus på tilgængelighed og tryghed

•

Vision og plan for Musikskolen i Byens Hus

•

Scener, udstyr og bookingsystem, der også tilgodeser den improviserede optræden

•

Understøt den åbne skole

•

Søg inspiration i makerbevægelsen

Kapitel 10. Anbefalinger – opsummering

•

Udnyt muligt samarbejde om kulturtilbud på tværs af Fredensborg Kommune

Gør Holmegårdscenteret trygt for alle

•

Understøt frivilligt engagement, men vær realistisk omkring omfanget

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

LITTERATURLISTE Baggrundsmateriale

Inspirationseksempler

’Byens Hus – det kreative samlingssted’, konsensuspapir for Byens Hus.’ Udarbejdet af 2+1 Idébureau for Fredensborg Kommune 2014.

Bib to go: www.projekteboeger.dk/2012/02/483/

Ørestad Bibliotek: http://modelprogrammer.kulturstyrelsen. dk/cases/aktuelle-cases-til-inspiration/oerestad-bibliotek/#. VP7twUK-o7E

’Byens Hus i Kokkedal – opsamling omkring placering’. Udarbejdet af 2+1 Idébureau for Fredensborg Kommune 2014.

Biblioteket i NV: bibliotek.kk.dk/biblioteker/rentemestervej Konkurrenceprogram for biblioteket: https://rasmusbroennum. files.wordpress.com/2009/03/cobe-kulturhus-nordvest-konkurrenceprogram.pdf

Socialøkonomiske caféer: Spisetrommen: www.spisetrommen.dk Café Glad på biblioteket i NV: www.gladmad.dk Café Fair i Ålborg Øst: www.kaffefair.dk

’Byens Hus – afrapportering af brugerinddragelse. På vej mod prioriteter og valg af funktioner og aktiviteter.’ Udarbejdet af 2+1 Idébureau for Fredensborg Kommune 2014.

Byg det op, Fjelstervang Udeforsamlingshus: www.fjelstervang.dk/institutioner/udeforsamlingshuset & spektrumarkitekter.com/?portfolio=byg-det-op

Øvrigt

’Et demografisk blik på Kokkedal. Demografiske forskelle og ligheder i boligområder i Kokkedal’. Bilag 5 til Klimatilpasning Kokkedal. Udarbejdet af Hausenberg for Realdania og Fredensborg Kommune 2013.

Byg det op, Super Street i Slangerup: katoxvictoria.dk/ BYG-DET-OP-SUPERSTREET-IN-SLANGERUP Garaget i Malmø: malmo.se/garaget Gimle for børn: www.gimle.dk/gimle-for-born

’Byliv. Evaluering af byliv og arkitektur i Kokkedal’. Udarbejdet af Gitte Marling og Hans Kiib, 2013. ’Fritidsfaciliteterne i Fredensborg Kommune’. Udarbejdet af Bjarne Ibsen, Malene Thøgersen og Lau Tofft-Jørgensen, Syddansk Universitet, 2013. ’Klimatilpasningsprojekt, anlægsprogram’. Udarbejdet af Schønherr for Realdania og Fredensborg Kommune, 2014.

Guldberg Plads: www.dac.dk/da/dac-life/copenhagen-x-galleri/cases/guldberg-byplads/ KU.BE, Kultur- og Bevægelseshus på Frederiksberg: http:// kube.frederiksberg.dk Konceptoplæg for KU.BE: http://kube.frederiksberg.dk/sites/ kube/files/attached/konceptoplaeg_0.pdf Køkken, Køge Kyst: http://www.koegekyst.dk/kultur-og-byliv/ oplev-traaden/opdagelsen.aspx

Erfaringer med udvikling af kulturhuse. Udarbejdet af Hausenberg for Realdania og Frederikshavn Kommune 2008. http://page.issuu.com/120221133258-0c08c73f5be849688f5f8ee4c326cb6f/swf/page_2.swf Konkurrenceprogram for Game Street Mekka. Udarbejdet af Bascon for Game, Realdania, TrygFonden og Nordea 2014. Konkurrenceprogram for Kulturcenter Kildevæld. Udarbejdet af Svendborg Architecs for Københavns Kommune 2014. Modelprogram for biblioteket: http://modelprogrammer. kulturstyrelsen.dk ’Med hverdagslivet som designpraksis – en bog om unge og byplanlægning’, 12Byer, 2014.

Makerspace og FabLab: http://fablabdanmark.dk & http:// orangemakers.com/orangemakerspace/ & http://fablabnordvest.dk Sjakket: http://sjakket.dk

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

Litteraturliste

APPENDIKS OM BRUGERGRUPPER BØRNEFAMILIERNE

TEENAGERNE

Karakteristik af børnefamilierne

Børnefamiliernes særlige ønsker til Byens Hus

Karakteristik af teenagerne

Der er mange børnefamilier i Kokkedal. Nogle bor i eget parcelhus eller rækkehus, andre bor til leje i almene boligbebyggelser, enten i lejlighed, fx i Egedalsvænge, eller i rækkehus, fx i Engene. De fleste sætter stor pris på at bo i Kokkedal og synes, at det er godt sted at lade børn vokse op. Nogle holder allermest af naturen og de grønne områder i og omkring Kokkedal, andre sætter særlig stor pris på fællesskabet i det boligområde, de bor i.

Børnefamilierne efterspørger primært mulighed for at lave aktiviteter sammen med deres børn. Særligt i weekenderne, hvor de har mest tid. Men det kan også være i hverdagen på vej hjem fra skole eller daginstitution med de mindste børn. Et populært tilbud er familieklubben på Nivå Bibliotek, hvor der en gang om måneden bydes på pusterum, oplevelser og børnevenlig mad til travle børnefamilier.

De yngste af de unge i Kokkedal er en blandet gruppe, ligesom resten af bysamfundets borgere. Omkring 55 % af eleverne i skoledistriktet går på Kokkedal Skole. Resten går på privatskole, primært NGG, Nordsjællands Gymnasium- og Grundskole og Al-Irchad Skolen, der er en muslimsk friskole i Helsingør, eller på en af de andre folkeskoler i kommunen.

Nogle af de lidt større børn i familier af anden etnisk herkomst end dansk efterlyser at lave flere ting sammen med deres fædre, som de synes, mest ser arabisk tv, spiller kort og snakker med deres venner. Nogle peger på, at hvis disse fædre fra Egedalsvænge skal bruge Byens Hus, skal der være mulighed for skak og kortspil.

Ifølge Kokkedal Skole bærer elevsammensætningen på skolen præg af beliggenheden tæt på både sociale boligbyggerier og villakvarterer. Det giver en blanding af ressourcestærke og ressourcesvage elever. 28 % af eleverne på Kokkedal Skole er af anden etnisk herkomst end dansk, og det er den skole i kommunen med den største andel af tosprogede elever.

Nogle af mødrene i de almene boligområder efterlyser et sted at slappe af, hygge og holde kvindefester med dans, musik og mad. Måske aktiviteter kun for kvinder, fx barselscafé, kan tiltrække kvinder, der ellers ikke kommer så meget ud af deres hjem.

Der er stor forskel på, hvor mobile de unge er. De fleste cykler, men mange har forældre, der kører dem til fritidsaktiviteter. Mange tager bus eller tog til Lyngby, Hørsholm og København for at shoppe, gå i biografen eller på café med vennerne. Men nogle unge – primært dem fra Egedalsvænge – er i fritiden begrænset til aktiviteter tæt på skolen. De har deres gang i området omkring Egedalsvænge, Holmegårdscenteret, Kokkedal Skole, Egedalshallen og Kokkedal Ungdomsklub. Nogle kommer også i Ungecenteret i Nivå. Nogle kommer der kun for at tage valgfag, fx musiktalentprojektet UC Stars, andre for at være med til forskellige fritidsaktiviteter og fester. Det er primært de etnisk danske unge, der bruger Fritidsklubben Bøgen, mens den nyetablerede fritidsklub i Egedalshallen ser ud til at blive mere blandet.

Mange af de yngste børn i Kokkedal går i Børnehusene, der er en områdeinstitution med omkring 650 børn fordelt på 7 børnehuse. Når Børnehusene inviterer til fællesspisning eller kreative aktiviteter sammen med børnene, tropper mange af børnefamilierne op. Her mødes man på tværs af sociale og etniske forskelle i Kokkedal. For mange forældre er det naturligt at tage væk fra Kokkedal for at lave aktiviteter med deres børn, fx gå på Biblioteket i Trommen i Hørsholm eller i Børnehuset på Louisiana. Andre forældre inviterer teatertrupper til Kokkedal for at spille børneteater eller optræder selv med en gruppe af børn i nabolaget. Nogle engagerer sig frivilligt, fx Bydelsmødre, der er et projekt for ressourcestærke kvinder, der gerne vil hjælpe andre kvinder i deres boligområde. Andre har travlt nok med arbejde og børn og prioriterer hjemmelivet. For børnefamilierne er det vigtigt, at børnene kommer godt på vej. I nogle familier kører forældrene deres børn til fritidsaktiviteter på kryds og tværs af kommunen. I andre familier involverer fædrene sig i fædregrupper i ungdomsklubben for at skabe tryghed.

Appendiks om brugergrupper

Forældre fra både parcelhuskvarterer og almene boligområder foreslår foredrag, debatarrangementer, historiefortælling, børneteater og mulighed for at holde børnefødselsdage i Byens Hus. Det er vigtigt for børnefamilierne, at der er plads til leg og aktivitet både ude og inde.

De fleste af de unge føler sig trygge alle steder i Kokkedal og er trætte af Kokkedals ry som et utrygt sted.

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

DE UNGE 18+ Teenagernes særlige ønsker til Byens Hus

Karakteristik af de unge 18+

Det, teenagernes savner allermest, er et sted at mødes med vennerne. De mangler et sted, der ikke er hjemme eller på skolen. For nogle handler det om, at de ikke har et hjem, hvor der er plads til eller tradition for at tage vennerne med hjem. For andre er det ønsket om et fristed uden forældre og skolelærere. De unge ønsker sig et sted, hvor man kan købe noget at drikke, og også gerne noget at spise, uden at det er alt for dyrt. Et sted, hvor man kan mødes både ude og inde, alt efter vind og vejr.

Fra flere sider peges der på, at gruppen af unge 18+ mangler et sted at være i Kokkedal, og at det er vigtigt, at denne gruppe også føler sig velkommen i Byens Hus. De kan ikke længere benytte fritidstilbud som fx Kokkedal Ungdomsklub eller Ungecenteret i Nivå. For nogle er 18+ gruppen betegnelse for alle mellem 18 og 25 i Kokkedal, men for de fleste er det en gruppe af unge mænd, der har deres gang ved Holmegårdscenteret. Blandt dem findes efter sigende en hård kerne, der skaber utryghed ved centeret på grund af hashandel og banderelationer. Der er netop nu et nyt tilbud på vej om et værested for de unge 18+ ved Græstedgård (område med børneinstitution, spejderhytte mv.), hvilket har skabt debat om, hvorvidt det er den rigtige placering – både i forhold til om det vil blive brugt og i forhold til de øvrige funktioner på og brugere af Græstedgård.

Mange efterlyser et sted at lave lektier eller skoleprojekter færdige efter skoletid. Et sted, hvor det er hyggeligt og inspirerende at arbejde videre på de opgaver, de var i gang med i skolen. Gerne med mulighed for at få hjælp til lektier eller til at lære noget nyt. De unge efterlyser aktiviteter, der kan samle byen, og rigtig mange af dem peger på, at film kan samle folk på tværs. De unge vil også gerne selv være kreative i Byens Hus. Ifølge de unge skal et kreativt samlingssted indeholde kreative værksteder, hvor de fx kan lave gaver til deres familie eller lære at lægge make up. Det indeholder lydstudie, hvor man kan indspille og mixe musik. Og det indeholder steder at sætte sin egen musik på og danse med og for vennerne. Der må også gerne være steder at spille computerspil, og en god internetforbindelse er afgørende. De unge foreslår også, at der bliver mulighed for at komme på tur med Byens Hus. De drømmer om en Byens Hus bus, der kan tage dem på opdagelse og på besøg hos andre unge i Danmark og i storbyer i Europa. Læs mere om ideer og ønsker til Byens Hus fra elever på Kokkedal Skole, og se film fra eventen ’Byens Hus i skole’ på www.fredensborg.dk/byenshus.

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015

Det er dog vigtigt at huske, at unge 18+ i Kokkedal er andet end rodløse unge, der hænger ud ved Holmegårdscenteret. Det er også de mange studerende, der bor i Kokkedal. Mange af dem bor hos deres forældre, mens de går i gymnasiet eller er startet på en længerevarende uddannelse. Nogle er flyttet hjemmefra, og andre er vendt tilbage til Kokkedal, til deres barndomskvarter efter at have boet tættere på deres uddannelsessted i en årrække. Men de er ikke synlige i bybilledet, og der findes ikke et studiemiljø i Kokkedal. De har ikke steder at studere eller at mødes med læsegrupper og andre studerende i Kokkedal.

tilbud. Mange af de studerende unge 18+ er meget engagerede blandt andet som frivillige i Kokkedal Ungdomsklub, Ungecenteret i Nivå eller i Games basketball-turneringer bag Egedalsvænge.

Særlige ønsker til Byens Hus fra de unge 18+ De fleste af de unge studerende savner især et sted at studere, der ikke er på studiet eller hjemme. Dét mangler virkelig i Kokkedal, mener de. Derudover efterspørger de mulighed for at se film, både ude og inde, og de vil gerne kunne drikke kaffe og spise sammen med andre fx i et folkekøkken i Byens Hus. De vil gerne have et sted at danse, spille musik og se stand up, og de foreslår også en udendørs scene. Nogle efterspørger et sted at lære at reparere sin cykel og låne værktøj. I denne gruppe blev det også foreslået, at man som borger kan komme i kontakt med Fredensborg Kommune i Byens Hus for at gøre kontakten mellem kommune og borger nemmere. Men huset må endelig ikke blive for ’kommunalt’, hvis de unge skal bruge det.

Nogle af de unge 18+ er meget knyttede til Kokkedal og til deres familie og venner her. Andre orienterer sig imod København og er kun i Kokkedal for at sove og spise. Generelt er de meget mobile og transporterer sig gerne langt for de rigtige

Appendiks om brugergrupper

APPENDIKS OM BRUGERGRUPPER DE VELSTILLEDE VOKSNE Karakteristik af de velstillede voksne De velstillede voksne er den gruppe af borgere i Fredensborg, der er midt i livet og bor uden hjemmeboende børn. De fleste er i arbejde og lever et aktivt liv. De sætter stor pris på at bo i Kokkedal og på deres bolig, der for de flestes vedkommende er et parcelhus eller et rækkehus, de selv ejer. De fremhæver natur og grønne områder som en særlig kvalitet ved Kokkedal, og mange af de voksne går ofte lange ture med hunden i skoven og ved stranden. Denne gruppe holder af steder som Kokkedal Slot, Fredstoften og Mikkelborg Strandpark. Mange af dem kommer jævnligt i Kokkedal Kirke og til foredrag eller koncerter i Kulturhuset Egedal. Der er et sted i Kokkedal, de voksne ikke bryder sig om. Det er Holmegårdscenteret. De synes, der er trist eller ligefrem utrygt, og de holder sig helst væk derfra. De betegner Kokkedal som et opdelt samfund med store kontraster mellem dem, der bor i parcelhuskvartererne, og dem, der bor i de almene boligområder. De forbinder ikke Kokkedal med kultur, og de kører gerne til København, Hørsholm eller Lyngby for en kulturoplevelse, fx en biograftur, en teaterforestilling eller en kunstudstilling. De bruger ikke cafébiblioteket, men kører til Hørsholm for at gå på biblioteket. Mange af dem kommer meget sjældent i området omkring Kokkedal Skole. En del af de voksne er aktive i grundejerforeninger, teaterforeninger og kulturklubber. De øvrige medlemmer af deres foreninger og klubber er ofte folk, der bor det samme sted som dem selv, har de samme interesser som dem selv eller har samme etniske og kulturelle baggrund som dem selv: Nogle gange alle tre ting på en gang.

Appendiks om brugergrupper

DE ÆLDRE Nogle er egentlig nysgerrige efter at møde andre med en anden kulturel og etnisk baggrund og har prøvet at deltage i arrangementer med fx etnisk folkedans eller fællesspisning. Men de har ofte oplevet, at det i virkelighedens verden er svært at mødes på tværs af forskelle i Kokkedal. Nogle deltager i den årlige byfest ved Egedal og hygger sig. Andre synes, det primært er en fest for beboerne i Egedalsvænge, og er ikke kommet der, siden de havde børn, der skulle optræde til festen. De har ikke deres gang på skolen og bruger ikke cafébiblioteket.

De voksnes særlige ønsker til Byens Hus De velstillede voksne ser gerne, at Byens Hus rummer et sted at se teater og film og høre musik og foredrag. De vil gerne have mulighed for lidt mad og drikke før og efter arrangementer i huset og håber, at en café i huset vil være åben om aftenen. De vil meget gerne have udendørs servering og gode grønne udearealer. De foreslår loppemarkeder, udstillinger, tøjbytte-event og madkurser i Byens Hus. De vægter ikke selv at være kreative nær så højt som de andre grupper af potentielle brugere. Men er der kreative værksteder i Byens Hus, vil de fx gerne kunne lave keramik, tegne, male og lære at fotografere. En del af de voksne ser ikke sig selv som målgruppen for Byens Hus og mener ikke, at de selv har behov for et nyt kulturelt samlingssted i Kokkedal. De lægger vægt på, at huset skal tilbyde noget til de unge og de ældre i Kokkedal. Det er efter deres mening dem, der har tid til at bruge huset.

Karakteristik af de ældre De ældre er ligesom de andre grupper også en mangfoldig gruppe. I denne gruppe finder vi 65+, der er holdt op med at arbejde, er fysisk aktive, klarer sig selv og måske endda har energi og overskud til at engagere sig i frivilligt arbejde. Men blandt de ældre er også borgere, der er fysisk svækkede og bor på Plejecenter Egelunden og for nogles vedkommende har brug for hjælp til de fleste gøremål. Generelt er de ældre en brugergruppe, der værdsætter at gå ture og opholde sig i naturen, men som også sætter pris på sociale og kulturelle aktiviteter. Blandt beboerne på Egelunden er det særligt fællessang, musik og dans, der er populært, når det handler om kultur. Generelt er kvinderne i denne brugergruppe gode til at organisere sig og komme ud og møde andre, mens nogle mænd skal lokkes lidt mere.

Særlige ønsker til Byens Hus fra seniorerne Mange ældre efterlyser et sted at komme ind fra gaden og drikke en kop kaffe, læse avisen, låne en bog og en pc med netadgang. Et sted at gøre holdt på gåturen eller søge læ for regnen. Byens Hus må også gerne være et sted, hvor man kan deltage i læsekredse, høre foredrag og bruge hovedet fx med spil eller quiz-aften. De ældre efterlyser også gode udearealer med udeservering, en have, hvor man kan nyde lidt fred og ro og få frisk luft eller være med til at lave havearbejde. Af kreative aktiviteter vægter de ældre sløjd, syning, maleri og tegning. En del af de aktive ældre efterlyser mulighed for madkurser og fælles madlavning i Byens Hus.

BYENS HUS · Katinka Hauxner ApS & 12Byer · marts 2015