12 byer på 12 måneder i Gribskov Kommune

12 BYER PÅ 12 MÅNEDER I

HELSINGE INDLEDNING //2 WORKSHOPFORLØB //3 METODER //7 DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES HELSINGE //17 IDÉKATELOG //27 SAMARBEJDE //33 ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES //37

RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA 12 BYER PÅ 12 MÅNEDERS BESØG I HELSINGE LØRDAG D. 2. MARTS 2013.

2

INDLEDNING Denne opsamling er skrevet på baggrund af et vellykket workshopforløb i Helsinge med deltagelse af både planlæggere, politikere og en flok aktive, engagerede unge mennesker.

Dagen blev rundet af med, at de unges idéer blev visualiseret i modeller, som Open Air Neighbourhood faciliterede. Modellen har siden workshoppen været udstillet på gågaden i Helsinge. De sidste timer af workshoppen deltog repræsentanter fra Gribskov Byråd, som i samarbejde med de unge kvalificerede og videreudviklede forskellige idéer til fremtidens Helsinge. Hele dagen var planlæggere fra Gribskov kommune samt 7-10 unge fra Ungdomshuset til stede.

Workshoppen i Helsinge, Gribskov Kommune, er en del af et større bog- og undersøgelsesprojekt af samtidens byer i Danmark set fra et ungt perspektiv. I alt er 12 byer landet over udvalgt til at deltage, og bogen med de samlede erfaringer udkommer i efteråret 2013.

De unges udsagn, observationer og idéer vil både blive brugt til at kvalificere planlægningen af Helsinge, mens deres perspektiver samtidig også vil indgå som en væsentlig del af undersøgelsen af, hvad de danske byer er i dag - og skal være i fremtiden.

Denne opsamling er inddelt i følgende hovedafsnit: 1.

Forløb 2.

Metoder 3.

Den oplevede by - De unges Helsinge 4.

Idékatalog 5.

Samarbejde og Anbefalinger Vi håber, at de unge kan genkende sig selv i genfortællingen af deres perspektiver, ligesom vi håber, at Gribskov Kommune kan bruge de unges syn på byen til at skabe rammerne for et endnu bedre bymiljø og hverdagsliv i Helsinge.

God læselyst!

Lise, Louise og Thea 12 byer på 12 måneder

WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

WORKSHOP FORLØB LØRDAG D. 2. MARTS

2013 //5

3

WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

WORKSHOP FORLØB RESSOURCE-KORTLÆGNING OG BYRUMSANALYSE

LØRDAG D. 2. MARTS 2013 FRA KL. 10.00-17.00 11.00 - 11.30 RESSOURCE-KORTLÆGNING AF HELSINGE 11.30 - 12.30 VISIONER OG IDÉER TIL FREMTIDENS HELSINGE 12.30 - 13.00 FROKOST 13.00 - 15.00 VISUALISERING & VIDEREUDVIKLING AF IDÉER 15.15 - 16.00 PRÆSENTATION & UNGE PÅ SPEEDDATE

MED POLITIKERE OG PLANLÆGGERE 16.00 - 16.30 MODELLEN BYGGES FÆRDIG 16.30 - 17.00 FERNISERING I BYEN

5

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

METODER A. DEN OPLEVEDE BY - RESSOURCE-KORTLÆGNING AF HELSINGE //8 B. VISIONER OG IDÉER TIL FREMTIDENS HELSINGE //10

Workshoppen foregik i Ungdomshuset i Helsinge en hel lørdag formiddag og eftermiddag, afsluttet med opstilling og præsentation af modellen med de unges idéer på gågaden i Helsinge.

Dette afsnit består af en kort opridsning af de metoder, vi brugte undervejs.

Workshoppen var delt ind i to overordnede faser med tilhørende øvelser: A. Først beskrev de unge, hvordan de ser Helsinge, og hvordan de oplever at være ung i byen.

B. Dernæst satte vi fokus på at udvikle konkrete visioner for fremtidens Helsinge, herunder præsentation af idéerne i udstillingsmodel på gågaden.

7

8

A. DEN OPLEVEDE BY Vi startede dagen med at lave en ressource-kortlægning af Helsinge: Over de steder, som de unge bruger og godt kan lide - og de steder som ikke bliver brugt.

Hermed sættes hverdagslivet og byen som begreb i spil.

Udgangspunktet for øvelsen er de unges hverdag med byen som ramme. Øvelsen består både af 1. Kortlægning af steder - den fysiske by - samt 2. Fortællinger om byen den mentale by - og dens betydning for de unges hverdagsliv.

I praksis lapper de to dele af øvelsen over hinanden.

Udsnit af kortlægning af Helsinge.

De unges udpegning af særlige steder i Helsinge.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

RESSOURCE-KORTLÆGNING AF HELSINGE

//Aktivitet Kortlægning Formål At kortlægge de unges brug af byen: Hvilke steder betyder noget for dem, hvilke steder bruger de, og hvorfor?

Instruktion I denne øvelse er udgangspunktet et fysisk bykort, som de unge sidder eller står omkring. Ud fra kortet spørger man ind til de unges brug af byen, mens man løbende markerer de forskellige steder og ruter med tusch eller post it’s.

Som struktur for diskussionen kan man med fordel have forberedt forskellige ord eller kategorier, som introduceres løbende i øvelsen. Vi benyttede bl.a. ord som ’relationer’, ’afstande’, ’områder’, ’mennesker’, ’rytmer’ og ’natur’. Vi havde printet ordene ud og lamineret dem, og ordene blev lagt på bordet løbende, så et ord erstattede et andet, når et emne var udfoldet i tilstrækkelig grad.

Tid Vi brugte ca. 60 minutter på denne øvelse, men øvelsen kan sagtens strække sig over længere tid.

Hvorfor Samtalen tager udgangspunkt i det fysiske kort, og den løbende markering af de unges brug af byen giver et samlet billede af, hvilke områder de unge har et særligt fokus på og hvordan. Samtidig er øvelsen med til at give et indgående billede af, hvordan de unge ser på byen og bruger den.

Metoden giver derfor en dybdegående information om de unges brug af byen, som planlæggerne fremadrettet kan drage nytte af. Samtidig giver øvelsen de unge et nyt afsæt for at forholde sig aktivt til byen og fungerer dermed som afsæt for næste skridt i processen: Den videre idéudvikling.

1. Den fysiske by - Udpegning af steder Centralt i forhold til kortlægningen af den fysiske by er spørgsmål som: Hvilke steder i byen bruger du i din hverdag - ugentligt - månedligt - eller sjældnere? Hvad bruger du aldrig?

Hvor mødes du med dine venner?

Hvor ligger dine fritidsaktiviteter?

Hvilke ruter går/cykler/kører du ad?

Fokus er på den deskriptive udpegning af konkrete steder i byen.

2. Den narrative by - Fortællinger knyttet til byen Centralt i forhold til fortællingerne om den mentale by er spørgsmål som: Hvorfor vælger du netop dén rute frem for en anden? Hvordan er byen om dagen i forhold til om aftenen?

Hvad kan gøre dig tryg/utryg i byen?

Hvilke stemninger er der forskellige steder?

Fokus er på den narrative fortælling, hvor målet er at indfange de unges oplevelse af byen med følelser og stemninger i relation til forskellige områder.

9

10

De unge diskuterer, kortlĂŚgger og LEGO-moddellen prĂŚsenteres.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

B. VISIONER OG IDÉER TIL FREMTIDENS HELSINGE Ressource-kortlægningen af Helsinge gav afsæt for at 12 byer på 12 måneder i samarbejde med de unge fandt frem til fire overordnede udfordringer, som satte rammen for de unges idéudvikling: Aktivering af ikke-stederne i byen, Samarbejder, Begivtenheder og aktiviteter, Indgange til Helsinge

//Aktivitet Idéstorm på post-it’s.

Beskrivelse Første led i en kreativ fase: Ud fra tre kategori-overskrifter skal de unge komme med så mange idéer til hver kategori som muligt.

Formål At formulere idéer.

Efter den konkrete kortlægning af byen er der nu åbnet op for - og allerede talt om mange ting, som kan forbedres og/eller ændres i byen. Alle de unges idéer skal derfor på bordet og præsenteres.

Instruktion Sid eller stå rundt om tre borde med tre overordnede kategorier. Læg post-it’s i rigelige mængder på bordet. Giv de unge to minutter til at skrive så mange idéer som muligt ned i relation til den overordnede idé: En idé pr. post-it.

Efter de to minutter er gået, skal de unge gå videre til det næste kategori-bord.

Når alle har været hele vejen rundt, udvælger hver deres bedste idé.

De skal nu rejse sig op og gå sammen to og to. Nu har de ét minut pr. mand/kvinde til at præsentere idéen for den anden.

Tip Præsentationen kan tænkes med udgangspunkt i: 1. Beskrivelse af observationen (hvad er problemet/udfordringen) 2. Analyse af udfordringen (hvorfor er det et problem, for hvem og hvordan) 3. Vision (hvad kan løse udfordringen)1. Øvelsen kan gentages, så de unge roterer mellem hinanden og præsenterer idéerne mere end én gang.

Tid 3-5 minutter.

1. Denne model er inspireret af Walter Hood’s tre analytiske niveauer: 1. Observation, 2. Analyse og 3. Vision.

Hood, Walter (2008): ”Urban diaries: Improvisation in West Oakland, Californnia” i Everyday Urbanism, red. Margaret Crawford. The Monacelli Press.

11

12

//Aktivitet Post-it-idéerne sorteres Beskrivelse Næste led i den kreative fase, er om konkretisering af de bedste ideer. Alle post-its inddeles i tre idé-kategorier: 1. de rigtig gode, 2. de gode og 3. dem, der ikke skal arbejdes videre med.

Formål At indsnævre mængden af idéer, så kun de bedste er tilbage.

Instruktion De unge skal dele sig op i tre hold efter interesse, dvs. de skal vælge den problemstilling, de efter post-it-runden fandt mest interessant, og arbejde videre ved et af bordene. De skal kategorisere post-it idéerne ud fra, hvor gode, realiserbare og innovative de er. Det er tilladt hele tiden at videreudvikle idéerne.

Tid Ca. 15 minutter.

Hvorfor Denne idéudvikling tager afsæt i de foregående observationer (de unges brug af byen og fortællinger om den) og idéerne opstår derfor med udgangspunkt i byens faktiske mangler og potentialer.

Tanken er, at rækkefølgen - hvor beskrivelsen af byen kommer før drømmene om byen - giver stedsspecifikke og kontekstnære forslag og idéer.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

MODELLER I LEGO

//Aktivitet Udarbejdelse af LEGO-modeller Beskrivelse Som led i en mere innovative fase skal idéerne nu visualiseres gennem LEGO-modeller.

Visualiseringerne kan indfange stemninger, farver og former.

Idéerne skal gennemtænkes. At opstille faldgruber og stille udfordrende, kritiske spørgsmål er vigtigt i denne fase.

Formål At kvalificere, udfordre og gennemarbejde idéerne.

Instruktion Model-øvelsen går ud på, at de unge skal præsentere deres idéer visuelt.

Som planlægger eller facilitator skal man gå rundt mellem grupperne af unge og kommentere, udfordrere og stille spørgsmål - alt sammen som en del af at kvalificere idéerne.

De unge skal hurtigt gå fra idé til svar og løsninger - der er ikke tid til at tænke for meget over mindre detaljer.

Tip Tænk igen ud fra 1. Beskrivelse af observationen (hvad er problemet/udfordringen?)

2. Analyse af udfordringen (hvorfor er det et problem, for hvem og hvordan?)

3. Løsning/vision (hvad kan løse udfordringen?).

Tid Ca. 30-60 minutter.

Hvorfor Det visuelle er med til at få de unge til at gennemtænke deres idéer og spore dem ind på den forestående præsentation. Den løbende dialog er med til at kvalificere de unges argumentation.

13

14

Modeller i LEGO

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

SPEEDDATING

//Aktivitet Speeddating mellem unge, planlæggere og politikere.

Beskrivelse Ansigt-til-ansigt dialog. En kort, intensiv dialogform på de unges præmisser, hvor politikere, planlæggere og unge får mulighed for at tale med hinanden.

Formål De unge skal sammen med planlæggere og politikere diskutere byen nu og i fremtiden med udgangspunkt i de unges idéer og modeller.

Instruktion De unge sætter sig i deres respektive grupper. Politikere og planlæggere inddeles i hold og bliver sat sammen med en gruppe unge. Nu skal de unge først præsentere deres idéer, og dernæst kan planlæggere og politikere spørge ind og indgå i en dialog med de unge. Dialogen foregår med udgangspunkt i de unges modeller.

Tid Hvert tiende minut skal hvert hold politiker/planlægger rejse sig og gå videre i urets retning til den næste gruppe unge. Det er en fordel, at tiden er så relativt kort, så dialogen ikke nødvendigvis er udtømt efter hver ’date’. Øvelsen fungerer som en appetitvækker, som gerne skulle opmuntre til en fortsat dialog efter workshoppen er slut.

Hvorfor De unge får mulighed for at sætte dagsordenen og fortælle om udfordringer i deres hverdag. Politikerne får sat ansigt og idéer på den enkelte unge og mulighed for at indgå i en dialog, som de unge har sat præmissen for.

Efter speeddating-runden blev dagen afsluttet med, at de unge, politikerne og planlæggerne i fællesskab færdiggjorde LEGO-modellerne over idéerne, som blev sat op af Open Air Neighbourhood.

15

DEN OPLENDE BY - DE UNGES HELSINGE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

DEN OPLEVEDE BY

- DE UNGES HELSINGE

MØDESTEDER & AKTIVITETER //16 BEGIVENHEDER //18

TRYGHED //19 IDENTITET & FRIVILLIGHED //24 HELSINGE - SET MED UNGE ØJNE //25

17

18

DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES HELSINGE De unge var alle engageret i frivilligt arbejde i byen bl.a. i forbindelse med koncerter, plakatophængning og hele miljøet omkring Ungdomshuset. Nogle af workshopdeltagerne gik på gymnasiet i Helsinge, på HF i Hillerød eller arbejdede fuld tid.

Vi fremhæver i det følgende de hovedpunkter, som var særligt fremtrædende i de unges fortællinger om Helsinge: Mødesteder & Aktiviteter, Begivenheder, Tryghed samt Identitet & Frivillighed.

MØDESTEDER & AKTIVITETER De unge mødes i Ungdomshuset på tværs af uddannelser og fritidsinteresser. Her lægger de mange timers frivilligt arbejde: Til sommer skal de bl.a. bygge en ny terrasse og nogle af pigerne skal renovere det bageste rum.

Af konkrete aktiviteter kan nævnes skateboard på ude-arealerne og grill-aftener ved Ungdomshuset om sommeren.

Ungdomshuset har plads til mange forskellige typer af unge. Bl.a. mødes en gruppe lidt stille piger her for at skabe et socialt netværk samtidig med, at huset bruges af alt lige fra punkere til den pæne dreng i klassen. Det er karakteristisk for stedet, at det bliver brugt af folk med vidt forskellige baggrunde og udtryk: Skatere, hiphoppere, heavy metal-typer mm.

Ungdomshuset er for de 15-21-årige, men den største aldersgruppe er mellem 16 og 18 år. Workshopdeltagerne er meget glade for, at der på det sidste også er en ret stor gruppe af 15-årige, som er begyndt at bruge huset meget.

Hele essensen i Ungdomshuset er det frivillige arbejde, så de unge er meget bevidste om, at det er helt nødvendigt at få engageret så mange yngre kræfter (”den nye generation”) som muligt, så der også er nogen, der kan tage over, når de selv forlader stedet. ”Vi har oplevet, at unge ikke ved, at vi eksisterer - og slet ikke, at man kan involvere sig i sin by og kommune. Det er da for ærgerligt, når der nu er så meget, man kan gøre.” (workshopdeltager) Hallen på Møllestien 4 er et sted, som de unge gerne vil have fingrene i for bl.a. at kunne bygge en indendørs skaterrampe, så alle aktiviteter ikke behøver at blive sat på stand by i vinterhalvåret. Helt overordnet mener de unge, at der er langt mere liv i forårs- og sommermånederne, mens vinteren kan virke død, fordi folk befinder sig inde i stedet for ude.

Græsarealet ved gadekæret er et meget centralt samlingssted om sommeren: Her sætter man sig ned efter skole, hænger ud og drikker en kold øl. Også i forbindelse med Byfesten og Kulturnatten, er det her, man samles. Det er ”bare der, man er, når man er ung”, som de unge formulerede det.

Hallen bliver brugt til at dyrke sport og træne i motionscenteret. Også skoven er en del af de unges fortælling om byen: Hvert år holder gymnasiet en skovtur, og skoven bliver desuden brugt til orienteringsløb.

Gågaden er et centralt mødested i Helsinge: Gågaden er bymidten, som alle bruger på den ene eller anden måde. Og så synes de unge, at det er godt, at den er blevet shinet lidt op. ”Gågaden er blevet til et langt bedre sted, end den har været. Den er blevet flot med diodelys i jorden og springvand. Det er blevet lavet til et sted, hvor børnene kan lege, selv om det bare er en gågade.” (workshopdeltager)

DEN OPLENDE BY - DE UNGES HELSINGE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

De unge mener dog, at gågaden kun sjældent lever op til sit fulde potentiale: Den er lidt for kedelig, men: ”De få tidspunkter på året, når der er liv, ser man, hvor pænt det er.” (workshopdeltager) Unge bruger ikke gågaden så meget, fordi der ikke er så mange tilbud til dem - de bruger mere sidegaderne.

”De få tidspunkter på året, når der er liv, ser man, hvor pænt det er.”

(workshopdeltager)

”Gågaden er ikke til unge mennesker. Det kan vi ret hurtigt blive enige om. Der er meget få tilbud til os.” (workshopdeltager) ”Der er jo ikke rigtig nogen grund til at bygge en gågade, hvis der ikke er noget at lave i den.” (workshopdeltager) Café Mikkelsen i gågaden er for dyr, og lukker allerede kl. 18, til gengæld har Geviret billige øl. ”Café Mikkelsen er ikke for unge mennesker, som ikke har råd til at betale 130 kroner for en club sandwich.” (workshopdeltager) ”Det er for dyrt. Det koster 55 kroner for en halv liter fadøl og 35 kroner på Geviret - og så går man jo på Geviret.” (workshopdeltager) Is-butikken bliver brugt meget om sommeren, men ellers er en stor del af sommerlivet centreret om Tisvilde: Her er der strand, skov og en lille biograf.

Helsinge mangler på grund af sin størrelse nogle af de aktiviteter eller steder, som de unge forbinder med en større by. De nævner bl.a., at Helsinge ikke har et bowlingcenter, en biograf eller en McDonalds.

Slotsarkaderne i Hillerød appellerer mere til de unge end udbuddet af butikker i Helsinge. ”Du kan få alt i Slotsarkaderne, og der er meget hyggeligere end i Helsinge - Helsinge er bare grå.” (workshopdeltager) Alligevel tror de unge ikke, at det vil være bedre, hvis der også blev anlagt et indkøbscenter i Helsinge. ”Helsinge er bare ikke stor nok til, at det vil blive rigtig fedt.” (workshopdeltager) De unge bed også mærke i, at de uudnyttede grunde i Helsinge ikke giver det bedste indtryk af byen, fordi de får den til at se slidt og faldefærdig ud: De peger bl.a. på Askly,

”Du kan få alt i Slotsarkaderne, og der er meget hyggeligere end i Helsinge - Helsinge er bare grå.” (workshopdeltager)

19

20

”Helsinge er bare ikke stor nok til, at det vil blive rigtig fedt.” (workshopdeltager)

som de mener er ”grimt”, og området bag Politistationen, som også godt kunne trænge til et ansigtsløft. ”Det er hæsligt, at der skal gå så lang tid, før der bliver gjort noget ved det.” (workshopdeltager) BEGIVENHEDER Kulturnatten er en aften, hvor alle er ude, og de unge betegner det som et tidspunkt, hvor byen liver op: Alle butikker har åbent til kl. 22, og Ungdomshuset holder åbent hus for alle andre end dem, der bruger huset i hverdagen.

Der er en masse boder i byen, ballonriffelskydning, en scene med musik og teater i Gågaden og gymnastikopvisning, som får byen til at summe af liv og aktivitet. De unge sætter pris på Kulturnatten som en tilbagevendende begivenhed, hvor byen demonstrerer sit potentiale for mere liv og glæde.

De unge nævner, at det også er en aften, hvor folk drikker mange øl, men fordi Kulturnatten starter tidligt med gode tilbud i butikkerne hele dagen, er det først senere på aftenen, at det bliver mere løssluppent. Kulturnatten har derfor gode tilbud til alle: Børnefamilier, unge og ældre, og de unge workshopdeltagere sætter pris på, at det er en fest for alle.

Byfesten er kommet igen efter nogle års karantæne i forbindelse med ballade. Til byfesten kommer der et omrejsende cirkus med karusseller og forlystelser. Også det synes de unge er en hyggelig ting ved Helsinge.

På J-dagen mødes de unge på Geviret. J-dag falder sammen med skolens fødselsdag, hvor der befinder sig 1200 personer på gymnasiet. Efter fødselsdagsfesten går alle, der har lyst, i samlet flok ned og drikker julebryg på Geviret. Det er en tradition, som de unge skatter højt; både skolens fødselsdag og den første skål i julebryg.

Nogle af de unge bruger Hillerød og København, når de skal i byen. Ungdomshuset laver fester med billig indgang og billige øl for at prøve at holde de andre unge i kommunen. Hvis de får reklameret ordentligt med deres arrangementer, er det muligt at samle en stor portion unge i Ungdomshuset. ”Der kommer selvfølgelig de samme 50 som altid, men der er også altid nye ansigter.” (workshopdeltager) Festerne er en måde, som de unge får brandet ungdomshuset på, med det formål, at andre gerne skulle få lyst til at komme igen og bruge stedet aktivt.

De unge peger på, at selve betegnelsen ’Ungdomshus’ per definition er negativt ladet, og at der derfor også er mange fordomme om stedet.

Kultursalen, som ligger i forlængelse af gymnasiet, er et sted, hvor der bliver holdt forskellige koncerter, teater og arrangementer: Her hjælper de unge - både frivilligt og

DEN OPLENDE BY - DE UNGES HELSINGE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

kommet med at bl.a. hænger plakater op, står i garderobe og arbejder som stage hands.

TRYGHED De unges overordnede karakteristik af Helsinge er, at det er en ’rimelig tryg’ by, men de fremhæver samtidig, at der er nogle belastede kvarterer, og at byen er er præget af, at der er relativt mange, som ”ikke tjener så meget”.

De unge udpeger Haragergård, Kongensgave og Toftevangen som de mest belastede boligområder i Helsinge. De unge kalder Toftevangen for ’Helsinges Christiania’.

Toftevangen er, ifølge de unge, et område med en masse små rækkehuse, hvor mange indvandrere og rockersupportere bor. ”Det er det nærmeste, man kommer en ghetto i Helsinge.” (workshopdeltager) De unge peger på Toftevangen som et særligt kvarter, der adskiller sig fra de områder, man ellers møder i Helsinge. Mange områder af byen er boligkvarterer med parcelhuse eller store boligblokke. ”Det er udelukkende steder, hvor folk bor. Der er ikke andet.” (workshopdeltager) Pipfuglekvarteret, et pænt parcelhuskvarter, er den direkte modsætning til Toftevangen og de andre belastede områder.

De unge fortæller, at Toftevangen i virkeligheden er et ret pænt område, ”men det er bare ikke et sted, man går hen.” ”Det er et helt andet Helsinge end det, man normalt møder. Man snakker ikke med folk, der kommer fra Toftevangen.” (workshopdeltager) ”Vi har lige været nede og dele nogle flyers ud i Toftevangen, og det er faktisk et sindssygt dejligt område med græsplæner, legepladser og fællesarealer. Men dets omdømme gør, at man ikke har lyst til at gå derind ellers.” (workshopdeltager) ”Om aftenen er det ikke det fedeste område at være i: På hvert gadehjørne hænger der personer, man ikke har lyst til at støde ind i.” (workshopdeltager) Der bor mange gymnasieelever i Det Lyserøde hus ved stationerne nu, men tidligere har det været et meget belastet sted. På grund af et stort antal episoder med vold og stoffer, er der derfor stadig mange fordomme om stedet.

Desuden er der mange interne slåskampe mellem folk fra forskellige områder: ”Men sådan er det jo alle steder,” er de unges afvæbnende kommentar.

”Vi har lige været nede og dele nogle flyers ud i Toftevangen, og det er faktisk et sindssygt dejligt område med græsplæner, legepladser og fællesarealer. Men dets omdømme gør, at man ikke har lyst til at gå derind ellers.” (workshopdeltager)

21

22

”I forhold til hvor lille byen er, så er her mange stoffer. Og der er også rigtig meget vold i forhold til, hvor få mennesker der egentlig bor i Helsinge.” (workshopdeltager)

”Det er meget meget svært at dumme sig i denne her by, så hvis man ikke har intentioner om at komme galt af sted, så sker der ikke noget.”

En af workshopdeltagerne blev overfaldet med et aluminiumsbat i Helsinge for et par år siden. Overfaldet skete bare 100 meter fra hans hjem. ”Det er sjældent, at det sker, men der er selvfølgelig også umotiveret vold i Helsinge.” (workshopdeltager) Man skal ikke føle sig utryg, hvis man kommer udefra. Som en af de unge udtrykker det: ”Det kommer an på, om de kender dit navn.”

Hvis man derimod bor i byen og har gjort ”noget dumt”, så kan det godt være, ”at man skal kigge sig en ekstra gang over skulderen”, siger de unge.

Handlen med stoffer på stationen er flyttet med rødderne, der tidligere hang ud dér, så de unge ser det ikke som et problemområde på samme måde, som det var før. Den ’nye’ generation hænger ifølge de unge mest på Kebabben. Politiet og SSP har efter de unges vurdering været med til at gøre stationen mere tryg, men: ”Helsinge Station er bare aldrig blevet forbundet med noget særligt rart.” (workshopdeltager) ”I forhold til hvor lille byen er, så er her mange stoffer. Og der er også rigtig meget vold i forhold til, hvor få mennesker der egentlig bor i Helsinge.” (workshopdeltager) Men de unge mener ikke, at man føler sig presset til at tage stoffer, hvis man ikke selv opsøger det. ”Man skal bare vide, hvilke områder man skal undgå. Fx skal man ikke tage i Præstens Have, hvis man ikke vil være en del af det der.” (workshopdeltager)

DEN OPLENDE BY - DE UNGES HELSINGE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Modeller med workshopdeltagernes forskelige idéer gøres klar til fernisering.

23

24

”Hvis folk skulle se positivt på byen, når de kommer hertil, så skulle de se på hallerne: Vi har haft Danmarks bedste sprintsvømmere i seks år, talentudvikling inden for fodbold og alt muligt andet. Vi har rigtig meget deroppe, og der er altid rigtig meget liv i hallerne.” (workshopdeltager)

IDENTITET & FRIVILLIGHED ”Vi har et ry som Danmarks voldeligste by, og folk ser på Helsinge som et sted der svømmer i stoffer. Derfor er det vigtigt, at vi også bliver kendt for nogle andre ting.” (workshopdeltager) ”Da de der piger i sommer ville lave Syg Fest i Helsinge, fik vi at vide, at her var kedeligt og grimt.” (workshopdeltager) ”Der har været så mange rygter om Helsinge, så når man kommer udefra, så tror jeg ikke, at det er et særligt godt indtryk, man har af byen. Så kalder man den Hæslinge.” (workshopdeltager) Og de unge forstår godt, at folk udefra kan få det indtryk af byen. ”Det er jo ikke ligefrem et kønt syn, der møder én: Hvis man står af toget på den slidte station, er det første man støder på Det Lyserøde Hus og Kebabben, hvor der står store grupper af unge fyre. Så hvis man rammer det på en dårlig dag, så er det klart, at folk ikke tænker, at her er så pænt.” (workshopdeltager) Helsinge er en udpræget sports- og idrætsby. De unge fortæller begejstret, hvordan Gribskov Kommune nærmest spytter sportstalenter ud. Den profil er forbundet med en stor stolthed, og de unge bruger byens hal-tilbud meget aktivt. ”Vi har et af Danmarks bedste idrætscentre.” (workshopdeltager) ”Det er svært at finde en kommune, som har så gode haller som Helsinge.” (workshopdeltager) ”Det er sindssygt fedt!” (workshopdeltager) ”Det er med til at løfte Helsinge op, og det er fedt at være der.” (workshopdeltager) ”Hvis folk skulle se positivt på byen, når de kommer hertil, så skulle de se på hallerne: Vi har haft Danmarks bedste sprintsvømmere i seks år, talentudvikling inden for fodbold og alt muligt andet. Vi har rigtig meget deroppe, og der er altid rigtig meget liv i hallerne.” (workshopdeltager) Det bliver også til et hæng-ud-sted, når der bliver startet et café-miljø op i hallerne, som planen er nu. Det skal de unge også involveres i, så de kan give deres mening til kende i forhold til de unges behov.

Gribskov Kommunes mange sportstilbud er især funderet i de mange frivillige kræfter. ”Der er mange engagerede, dygtige mennesker i Gribskov Kommune, som virkelig forstår at udnytte det potentiale, de ser.” (workshopdeltager)

DEN OPLENDE BY - DE UNGES HELSINGE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

Ligesom de frivillige kræfter får aktiviteterne i hallen til at blomstre, er det også det ulønnede arbejde, som er helt centralt i Ungdomshuset. ”Det frivillige arbejde er hele kernen i Ungdomshuset: At der er nogen, der gider gøre noget, så andre kan have det sjovt.” (workshopdeltager) ”Alle de frivillige timer, som folk lægger i det, er hovedårsagen til, at vi kan gennemføre så mange arrangementer.” (workshopdeltager) HELSINGE - SET MED UNGE ØJNE Helsinge er ikke den kønneste by i verden. De unge peger på, at den er meget grå, og at de faldefærdige bygninger og facader ikke efterlader det bedste indtryk hos folk.

Men de unge mener ikke selv, at Helsinge har fortjent det lidet flatterende øgenavn Hæslinge. De er glade for at være unge i deres by og har en stor del af deres sociale aktiviteter i forlængelse af Ungdomshuset og frivilligt arbejde. Helsinge er måske en by, hvor man skal kigge lidt bag facaden for at finde det gode og skønne, men det er der: Især bundet op på de mange frivillige kræfter og identiteten som en vigtig sports- og idrætsby.

Centralt i de unges fortælling om byen er selvfølgelig de aktiviteter, som er for unge mennesker. Men lige så interessant er det, at de unge også nævner de begivenheder og arrangementer, som går på tværs af aldersgrupper, som vigtige for Helsinge by og det sammenhold, der er.

Helsinge er kan måske betegnes som en ”mellemby”: Ikke stor nok til at have alt det, som de unge efterspørger, men stor nok til alligevel at tilbyde meget af det, de har brug for i deres hverdagsliv.

Helsinge relaterer sig især til to andre byer: Tisvilde, som er sommerbyen, og Hillerød, som har et større udbud af butikker og muligheder for de unge. De unge er helt bevidste om, at Helsinge hverken behøver være et sommerparadis som Tisvilde (stranden mangler jo helt åbenlyst) eller en ”storby” som Hillerød (der bor simpelthen ikke nok mennesker i Helsinge til, at byen kan have lige så gode indkøbsmuligheder som Arkaderne).

Helsinge skal ikke forsøge at være noget, som den ikke er: De gode tilbud i andre byer er jo lige i nærheden alligevel.

Ud over i folkemunde at være kendt som Danmarks grimmeste by, har Helsinge også et andet negativt image at slås med: Gribskov Kommune blev for et par år siden landskendt som den kommune i landet, hvor ungdomsvolden var størst. Der er heller ingen tvivl om, at der er vold i Helsinge, og at der også er et marked for handel med stoffer.

Men for de unge er det vigtigt, at Helsinge er så meget mere end knivstikkerier og narkotika. De betegner Helsinge som en ”rimelig” tryg by, som man ikke skal være bange for at færdes i: Hvis man undlader at irritere de forkerte og ikke kommer de steder, hvor der

”Der er mange engagerede, dygtige mennesker i Gribskov Kommune, som virkelig forstår at udnytte det potentiale, de ser.” (workshopdeltager)

25

26

handles med stoffer, er det relativt let at navigere uden om både vold og narko, mener de unge.

Selv om handlen med stoffer er blevet flyttet fra stationen, er det stadig et sted i byen, som man med fordel kunne rette fokus mod: Stationen er ikke et rart sted at være, siger de unge, og de er meget bevidste om, at stationen heller ikke viser Helsinge fra den kønneste side, når man som udefrakommende står af toget og bliver præsenteret for den side af byen.

Helt overordnet er de unge stolte af Helsinge, uagtet alle byens skønhedspletter. Deres fortælling om byen efterlader i hvert fald et indtryk af, at det er i de sociale aktiviteter og mange frivillige kræfter, byen har sin styrke.

FAKTABOKS I Gribskov Kommune er der fire forskellige Ungdomsskole-instanser: Ungdomshuset i Helsinge, Ungdomsskolen i Helsinge, Ungdomsskolen i Karlsminde og Ungdomsskolen i Gilleleje. De bruger hinanden som hjælpende hænder, hvis der er behov for det i forbindelse med arrangementer osv. Men de føler ikke altid, at de får nok kredit for deres arrangementer, fordi folk ikke kan gennemskue, hvor meget arbejde de lægger i det.

IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

IDÉKATALOG AKTIVERING AF IKKE-STEDER i BYEN //26 SAMARBEJDER //27 BEGIVENHEDER & AKTIVITETER //28

2

INDGANGE TIL HELSINGE //29

1 4

3

27

28

1

AKTIVERING AF IKKE-STEDER I BYEN CAFÉMOBILEN Der mangler et sted, hvor man kan mødes og få en hurtig bid mad til en billig pris. De unge vil derfor lave en café, fx i en gammel campingvogn, som skal sælge kaffe og toast mm. Hovedidéen er, at det skal være billigt og transportabelt - og overraskende. Campingvognen (CaféMobilen) skal males i iøjnefaldende farver og stå et nyt sted hver dag, som skal annonceres på Facebook.

Det vil gøre den til et spændende samlings- og netværkssted, hvor gode idéer og viden samles op og distribueres. ”Om aftenen, når forretningerne lukker, så er byen død. Folk går bare hjem, for der er ikke noget at lave. Det er ærgerligt i en by som vores, hvor der trods alt bor nogle mennesker. Så alt, hvad der kan skabe mere liv, er velkomment.” (kommunalpolitiker om CaféMobilen) Konceptet kan udvides med temadage, koncerter og arrangementer med CaféMobilen som omdrejningspunkt.

På workshoppen udviklede de unge café-idéen til også at have et socialt sigte: Hvis det er muligt at finde en model for det, kan CaféMobilen fungere som aktiveringsjob for kontanthjælpsmodtagere i kommunen. De kan stå i caféen fem-ti timer om ugen - og få mulighed for at skabe sig et netværk, som i sidste ende kan være vejen frem mod et ordinært job.

CAFÉMOBILEN -CaféMobilen skal være non-profit, men hvis der er overskud, skal det gå til en af de lokale foreninger.

-Unge vil føle et ejerskab, hvis de både er de primære kunder og selv kan engagere sig ved fx at stå bag disken.

-Der skal være studierabat til unge.

-Den skal drives af unge mennesker og/eller folk i aktivering med en kontaktperson fra kommunen tilknyttet, som skal sørge for, at ”pengene passer.”

”Det, som desværre ofte sker for folk, som er uden for arbejdsmarkedet, er, at de trækker sig længere og længere væk fra arbejdsmarkedet, så også i den forstand kunne det være en idé med sådan nogle tilbud.” (kommunalpolitiker om CaféMobilen) Folk i aktivering kan passe caféen på skift med støtte fra en ansvarlig fra kommunen og/ eller en række frivillige unge.

IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

SAMARBEJDER

2

P. P. GATHERING: PEOPLE-POLITICIANS-GATHERING Ungerådet føler sig ikke lyttet til af politikerne i tilstrækkelig grad. Og de mener, at der helt generelt er for lang vej ind til ’kommunen’ for alle borgere, hvilket skaber en unødigt stor afstand mellem borgere og beslutningstagere. ”Vi kunne rigtig godt tænke os at få mulighed for at komme og berette for jer, hvad de unge synes rigtig godt om - og hvad de er knapt så tilfredse med.” (workshopdeltager) Det traditionelle borgermøde har en begrænsning i sin grundform i og med at dagsordenen allerede er sat (af forvaltning og politikere), når borgerne møder op. Og så er det et problem, at de steder, borgermøderne bliver annonceret (som fx Ugeposten), ikke hører til de unges informationskanaler. ”Jeg engagerer mig rigtig meget i min by og kommune - og jeg kender ikke til de borgermøder, som bliver afholdt.” (workshopdeltager) Idéen med P. P. Gathering er derfor at vende præmissen for borgermødet på hovedet, så det er borgerne selv, der inviterer politikerne til møde og debat. ”Det skal ikke være på jeres hjemmebane - meningen er, at I skal komme ud og få nogle andre input og opfattelser.” (workshopdeltager) Politikerne skal ikke gøre andet end bare at møde op og gå i dialog med borgerne - og være klar på både positiv og negativ kritik.

P. P. GATHERING

”Det er også en måde, vi (de unge, red.) viser interesse for jer politikere. Vi planlægger og står for mødet, og så bliver I inviteret, ligesom I plejer at invitere borgerne til borgermøderne.” (workshopdeltager)

-Det primære fokus er at give borgerne, unge som gamle, mulighed for at møde politikerne i øjenhøjde.

P. P. Gathering henvender sig til alle aldre, men fokus er på at få flere unge med. Ungerådet kan være tovholder, men de vil inddrage andre foreninger og organisationer som fx ældrerådet, som kan hverve deltagere blandt deres medlemmer.

-Her kan borgerne komme med deres idéer og forslag - uden det skal gå igennem ’skranken’ - den kommunale administration.

-Det vil give borgerne større ejerskab og lyst til at kæmpe lidt mere for deres kommune.

-En mulighed for at sige sin mening og blive mere inddraget i processen.

-En mulighed for at politikerne kan få en direkte indsigt i borgernes idéer og holdninger.

29

30

3

BEGIVENHEDER & AKTIVITETER

HELSINGE OL Helsinge har en aktiv sports- og idrætskultur og mange idrætsfaciliteter. Det kunne udnyttes til at profilere og promovere Helsinge som et knudepunkt for sport og idræt: De unge foreslår, at man laver et årligt OL i Helsinge, hvor andre kommuner inviteres til at komme og dyste i en bred vifte af sportsgrene.

Alle sportsforeninger i byen samles over en weekend med klubber fra andre kommuner.

En hyggelig sportsbegivenhed for alle aldre - også en måde at vise Helsinges nye, fede faciliteter frem på. ”Vi har sindssygt mange sportsfaciliteter. Og vi har også rigtig mange dygtige trænere.

Det er også en måde at skabe et godt image for Helsinge på: Helsinge er stedet, du skal tage hen, hvis du gerne vil udvikle dig og blive dygtigere.” (workshopdeltager) OL i Helsinge skal have fokus på det hyggelige: At folk skal være sammen om mange forskellige sportsgrene.

Det kunne være med til at give Helsinge et stærkt brand, som også ligger i tråd med tidens store fokus på det sunde, aktive liv. At invitere andre kommuner til en stor event kan også give et fællesskab med folk fra andre dele af landet - og være med til at placere Helsinge på landkortet. Eller som en af workshopdeltagerne præsenterede det: ”Helsinge: Et sportsmekka.”

”I Tisvilde kommer folk langvejs fra. Vi skulle lave et marked så stort og flot, at det ville være noget, folk ville komme efter.” (workshopdeltager)

MARKED I HELSINGE ”I Tisvilde kommer folk langvejs fra. Vi skulle lave et marked så stort og flot, at det ville være noget, folk ville komme efter.” (workshopdeltager) De unge har set, hvordan markedet i Tisvilde er et stort tilløbsstykke, som giver en hyggelige stemning i byen og er med til at samle både unge og gamle. Deres forslag er, at Helsinge får et kæmpe marked, en markedsdag, som strækker sig over hele den ressourcestærke bymidte: Her skal lokale producenter, foreninger, borgere med loppesalg og de erhvervsdrivende kunne stille boder op eller lave udendørsservering. En sådan markedsdag vil indbyde til, at flere opholder sig i byrummet, hvilket både kommer de eksisterende butikker til gode, men også er med til at sende et klart signal om, at Helsinge er mere og andet end dårlige fortællinger om vold og stoffer.

Et marked kan blive en succeshistorie, som kan ændre Helsinges brand og fungere som et tilløbsstykke for folk fra hele kommunen.

IDÉKATALOG 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

INDGANGE TIL HELSINGE

4

LYS OVER HELSINGE Indgangene til Helsinge er meget kedelige og grå. De unge mener, at især området ved stationen er decideret grimt: Gråt, med uplejede husfacader og haver og et overordnet trøstesløst udtryk. Det er ærgerligt, at det er det første indtryk, man får af Helsinge. ”Der er meget mørkt i byen, når alle butikkerne lukker.” (workshopdeltager) De unge mener, at indgangene til byen skal være indbydende, så man ikke skræmmer folk væk eller forstærker fordommene om Helsinge. ”Det kunne være sjovt at overdrive indgangene til byen fuldstændigt fx med store skilte med farvet lys.” (workshopdeltager) En idé til en bedre indgang til byen er at gøre noget ud af lyssætningen og sørge for mere lys bl.a. i området ved stationen: Lys behøver ikke bare være almindelige gadelamper.

De unge foreslår, at man i stedet forsøger at tænke i lysinstallationer, som både kan være overraskende og lidt skæve eller sjove og samtidig være med til at skabe mere tryghed og sikkerhed. Hovedpointen er, at en bedre lyssætning vil præsentere området fra stationen til gågaden på en mere indbydende måde - og være med til at give et mere positivt indtryk af byen. ”Det kan også være med til at gøre Helsinge kendt for noget: Byen med de mange lys som et tema gennem hele byen.” (workshopdeltager) Men lys gør det ikke alene: En udfordring for en bedre indgang til Helsinge er i høj grad også de faldefærdige husfacader og uplejede haver, som er det første, man mødes af, når man stiger af toget og skal ind til Helsinge midtby.

Det er private boliger, så der er ikke noget, kommunen kan gøre i direkte forstand. Men de unge foreslår, at man trækker på de mange frivillige kræfter og laver en dør-til-dør task force af unge frivillige, som ganske enkelt banker på hos ejerne af ’problem-facaderne’ og tilbyder at hjælpe med at male facader, rense tagrender, klippe hæk og slå græs.

Helsinge – Danmarks bedste by i regnvejr Forslag til et nyt slogan for Helsinge er: Helsinge - Danmarks bedste by i regnvejr. Helsinge har et stort udbud af gode hal-faciliteter og kan slå sig på at være en god by at være i, når det regner. Sloganet forholder sig samtidig - med en ironisk distance - til opfattelsen af Helsinge som en mindre køn by. Og hvorfor ikke vende det til noget positivt?

Til at bakke op om regnvejrs-tematikken fandt de unge på konceptet: Lån en paraply - lige som rent a bike, bare med paraplyer frem for cykler. Paraplyer i alle regnbuens farver ville lyse op i bybilledet, og dermed være med til at bryde med opfattelsen af Helsinge som en grå by. ”Det ville være en mindre gimmick, som kunne være med til at få et smil frem på folks læber og gøre Helsinge kendt for farvestrålende paraplyer.” (workshopdeltager) Paraplyerne skulle kunne trækkes i en automat eller udleveres ved stationen mod en mindre pant, som man så kunne få retur, når den blev afleveret efter brug.

LYS -I stedet for - eller som supplement til - de almindelige gadelyd, kunne man opstille farvede lanterner rundt omkring i byen.

-På Tisvilde-siden af stationen foreslår de unge at der bliver lavet et halvtag. Halvtaget skal også være i farver, så det kan bryde med det ellers meget mørke og lidt dystre stationsområde, som ikke er så imødekommende, som det kunne være.

31

SAMARBEJDE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

SAMARBEJDE UNGERÅD//KOMMUNEN //32

33

34

UNGERÅD // KOMMUNEN

Helsinge er en by med mange frivillige, engagerede kræfter. Det giver mulighed for en lang række tiltag, aktiviteter og begivenheder, som borgerne selv står i spidsen for - og det er langt fra en selvfølge. Ikke alle byer har et så aktivt netværk af borgere, som gør meget for deres by - og er villige til at gøre endnu mere. Eksempelvis er de unge indstillet på at bruge en masse frivillige kræfter på at få hallen udnyttet til bl.a. indendørs skaterbane og et sted for mini-events.

En udfordring for at få flere initiativer sat i søen er, at de unge ikke føler, at de har en tilfredsstillende dialog med politikerne. Men i deres møde med politikerne på workshopdagen kom det frem, at den følelse går begge veje: Byrådets politikere føler, at det er de unge, der er svære at få i tale. De mener ikke, at de unge reagerer på invitationer til bl.a. borgermøder - mens de unge fra Ungerådet ikke forstår, hvorfor byrådspolitikerne kun vil møde dem som helt almindelige borgere og derved ikke anerkende dem som en del af kommunens etablerede råd. ”Børne- og ungehøringen er én gang om året. Vi kunne godt tænke os, at alle de henvendelser, som vi får ud over børne- og ungehøringen, ikke går tabt eller går til spilde.” (workshopdeltager) ”Børne- og ungehøringen giver os ikke mulighed for at komme ind og berette om vores planer og arbejde eller om, hvad unge egentlig går og synes. Alle sidder og hører på os i forbindelse med børne- og ungehøringen, men det gør de ikke, når vi har vores egne idéer.” ”Temaet for børne- og ungehøringen er fastlagt, så der er ikke mulighed for at komme ind på alt det andet, der optager os.” (workshopdeltager om samarbejdet med byrådet) Hvorom alting er, var der fra begge sider en stor lyst til en bedre og meget kontinuerlig dialog. Et forslag til, hvordan et sådant dialogforum kan realiseres, er, at de unge står for rammesætningen: At de unge laver dagsordenen og inviterer til et fælles møde mellem politikere fra både Ungerådet og Byrådet. ”Vi vil gerne inddrages i jeres arbejde. Hvis vi, eller I, får nogle gode idéer, så vil vi rigtig gerne være med til også at føre dem ud i livet - også så vi føler noget ejerskab til kommunen og får mulighed for at sætte vores fingeraftryk.” (workshopdeltager) Det vil gøre det muligt for de unge at komme ud over det årlige møde om mobbe- og inklusionspolitik og være med til at sætte og udføre en dagsorden i forhold til andre områder. Et møde på de unges præmisser vil også overskride problematikken i forhold til, at byrådspolitikerne ikke synes, de unge responderer på invitationer fra dem.

SAMARBEJDE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

CLASH MELLEM KOMMUNIKATIONSPLATFORME

”Det er svært at brande et borgermøde. Jeg har aldrig hørt om det, når der bliver holdt et borgermøde på kommunen.” (workshopdeltager) - Hvortil kommunalpolitikerens svar er: ”Det står jo på en meget stor midterside i ugeposten, det kan man da ikke undgå at se…!” ”Jeg engagerer mig rigtig meget i min by og kommune - og jeg kender ikke til de borgermøder, som bliver afholdt.” (workshopdeltager)

”Hvordan skal vi få kommunens hjemmeside til at blive brugt mere?

Der er rigtig mange informationer der, om møder osv. Men der kommer ikke nogen unge. Det er plus tres over det hele. Og det er ret synligt. Kulturhavn Gilleleje er på Facebook og andre steder - så hvad er det der skal til, for at I ser det?” (kommunalpolitiker)

”Jeg tror, at man skal have fat i de unge, når de er mindre. Unge i dag interesserer sig ikke rigtig for demokrati, fordi de ikke bliver inddraget i, hvad der sker i kommunen.” (workshopdeltager)

35

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES UDTRYK - FRISK BYEN OP //36 IMAGE - FOKUSER PÅ BYENS STYRKER //36 SAMARBEJDE - TAG UNGERÅDET ALVORLIGT //37

37

38

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES

//UDTRYK - FRISK BYEN OP// De faldefærdige bygninger, ubenyttede grunde og alle de mindre kønne indgange til byen skal have et ansigtsløft.

Det går ikke ubemærket hen. Ud over fokus på alle Helsinges fordele - rent fysisk forsider -, lagde de unge også stor vægt på, at byen godt kunne tage sig bedre ud. De karakteriserede indgangene til Helsinge som decideret kedelige og grå – især området ved stationen, hvor uplejede husfacader og haver giver et trøstesløst indtryk af Helsinge – vel at mærke også for dem, der besøger byen for første gang, og hvor førstehåndsindtrykket præger den samlede opfattelse af byen.

De unge lagde vægt på, at indgangene bør være mere indbydende, så man ikke skræmmer folk væk - eller forstærker fordommene om ”Hæslinge.” De unges forslag om en spændende lyssætning eller lysinstallationer kunne være en måde at løse udfordringen på: Ud over et pænere udtryk betyder lys også en mere tryg følelse, noget som stationsområdet også vil nyde gavn af.

De unge understregede også, at det ikke er nok med flot lys. De faldefærdige husfacader og uplejede haver i området trænger også til en kærlig hånd. De unge tilbød selv at stille med en facade-task force, som kan tilbyde deres hjælp til de private husejere. På den måde kan de frivillige kræfter og de private og offentlige interesser bruges til i fællesskab at shine Helsinge op og give byen et tiltrængt ansigtsløft. //IMAGE - FOKUSER PÅ BYENS STYRKER// Idræt og sport samt alle de frivillige kræfter er særligt for Helsinge. Dyrk det potentiale!

Vold og narkotikahandel. Ungdomskriminalitet og dårligt ry. Helsinge er mere end negative avisoverskrifter og dårlige oplevelser. Helsinge har nogle helt unikke egenskaber, som af de unge bliver formuleret som en stor frivillighedskultur og storslåede muligheder for idræt og sport.

De unge har en vild idé om at styrke Helsinges image ved at søsætte et OL i Helsinge, hvor alle kommuner skal inviteres til at samles i Helsinge og konkurrere i sportsgrene i alle afskygninger og på alle niveauer. Det er naturligvis et stort event at stable på benene, men de unges drive i forhold til at sætte Helsinge på Danmarkskortet med fokus på byens potentialer kan måske inspirere til at dele - om ikke hele - idéen kan realiseres: Invitér andre kommuner eller byer til Helsinge i en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor man kan mødes på tværs af alder og niveau og styrke byens brand gennem aktiviteter knyttet op på det stedsspecifikke ved Helsinge: De mange muligheder for at dyrke sport og idræt.

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

//SAMARBEJDE - TAG UNGERÅDET ALVORLIGT// Inddrag dem i andet og mere end den årlige høring Helsinge har et etableret og engageret Ungdomsråd, som gerne vil deres by og de unge, der bor i den. Desværre tyder det på, at der er en brist i Ungerådets kommunikation med kommunalpolitikerne: Politikere opfatter de unge som svære at få i tale og vice versa.

Begge grupper insisterer på deres egne informationskanaler og kommer på den måde til – ufrivilligt – at tale forbi hinanden.

Politikerne er af den opfattelse, at de unge bare kunne møde op på de annoncerede borgermøder og blive hørt dér, mens de unge for det første aldrig når at se, hvor og hvornår borgermøderne afholdes (fordi de ikke annonceres på de unges kommunikationsplatforme som fx de sociale medier, men kun offentliggøres på hjemmeside og i lokalavis – og der orienterer man sig ikke som ung) og for det andet gerne vil tages alvorligt som et reelt råd i kommunen og ikke bare en samling af engagerede borgere, som kun bliver hørt på borgermøderne.

Mere dialog og kommunikation var fra begges sider efterspurgt, og det kan et eller flere årlige møder mellem de to råd være med til at skabe: De unge vil meget gerne både komme med indspark til nye tiltag og hjælpe med at sætte forskellige tiltag i søen, men det kræver en kontinuerlig dialog, og at Ungerådet bliver taget alvorligt.

39

Tekst / Louise von M端llen, Lise Juul Madsen og Thea Storm Pedersen Grafik / Christine Bohn-Willeberg og Mette Marko