12 byer på 12 måneder i Køge by 12byer

12 BYER PÅ 12 MÅNEDER I

KØGE INDLEDNING //2 WORKSHOPFORLØB //3 METODER //7 DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES KØGE //15 TRE FILM OM CAMPUS KØGE //27 ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES //31

RESULTATER OG PERSPEKTIVER FRA 12 BYER PÅ 12 MÅNEDERS BESØG I KØGE TIRSDAG D. 9. OG ONSDAG D. 10. APRIL 2013.

INDLEDNING Denne opsamling er skrevet på baggrund af et vellykket workshopforløb i Køge med deltagelse af en flok aktive, engagerede unge mennesker. Workshoppens anden dag blev rundet af med, at de unges input til udviklingen af Campus Køge blev præsenteret for Styregruppen for Campus Køge visualiseret i tre film. Filmene er nu tilgængelige på www.12byer.dk, www.vimeo.com og på Køge Kommunes hjemmeside www.campus-koege.dk. Workshoppen i Køge er en del af et større bog- og undersøgelsesprojekt af samtidens byer i Danmark set fra et ungt perspektiv. I alt er 12 byer landet over udvalgt til at deltage, og bogen med de samlede erfaringer udkommer i efteråret 2013. De unges udsagn, observationer og idéer vil både blive brugt til at kvalificere planlægningen af Køge, mens deres perspektiver også vil indgå som en væsentlig del af undersøgelsen af, hvad de danske byer er i dag - og skal være i fremtiden. Denne opsamling er inddelt i følgende hovedafsnit: 1. Forløb 2. Metoder 3. Den oplevede by - De unges Køge 4. Præsentation af filmproduktionerne 5. Anbefalinger til den videre proces Vi håber, at de unge kan genkende sig selv i genfortællingen af deres perspektiver, ligesom vi håber, at Køge Kommune kan bruge de unges syn på byen til at skabe rammerne for et endnu bedre bymiljø og hverdagsliv i Køge by og fremtidens Campus Køge. God læselyst! Lise, Louise og Thea 12 byer på 12 måneder

WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

WORKSHOP FORLØB FØRSTE DAG - RESSOURCE-KORTLÆGNING & BYRUMSANALYSE //5 ANDEN DAG - FILMPRODUKTION & PRÆSENTATION FOR STYREGRUPPEN FOR CAMPUS KØGE //5

WORKSHOP FORLØB 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

WORKSHOP FORLØB RESSOURCE-KORTLÆGNING OG BYRUMSANALYSE

FILMPRODUKTION & PRÆSENTATION FOR STYREGRUPPEN FOR CAMPUS KØGE

9. APRIL 09.00 - 16.00

10. APRIL 09.00 - 15.30

09.00 - 10.00 KORTLÆGNING AF BYEN: UDPEGNING AF STEDER DE UNGE BRUGER/ IKKE BRUGER

09.00 - 10.30

OPTAGELSER I BYEN

10.30 - 12.00

REDIGERING

10.00 - 11.30

BYRUMSANALYSER I BYEN

12.00 - 12.30

FROKOST

11.30 - 12.00

TEMATISERINGER (MINDRE GRUPPEDISKUSSIONER): HVILKE FORSKELLIGE OVER ORDNEDE STEMNINGSTEMAER ER DER I BYEN?

12.30 - 14.30

REDIGERING & FORBEREDELSE AF PRÆSENTATIONER

12.00 - 12.30

FROKOST

14.30 - 15.00

FREMVISNING, OPLÆG OG DEBAT MED DELTAGELSE AF STYREGRUPPEN

12.30 - 13.15

INSPIRATIONSOPLÆG V. PH.D. THOMAS SKOU, ROSKILDE UNIVERSITET

15.00 - 15.10

OPSAMLING OG AFSLUTNING FOR 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

13.15 - 13.30

PRÆSENTATION AF FILMPRODUKTIONSPROCESSEN: HVAD ER FORMÅLET, HVORDAN GØR MAN?

13.30 - 14.30

IDÉUDVIKLING OG UDARBEDELSE AF STORYBOARDS I TRE GRUPPER

14.30 - 14.45

PAUSE

14.45 - 16.00

RÅDGIVNING & TILRETTELÆGGELSE AF PRODUKTIONSPROCESSEN

De gamle, skĂŚve huse er indbegrebet af KĂ¸ge for nogle af de unge.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

METODER A. DEN OPLEVEDE BY //8 - RESSOURCE-KORTLÆGNING AF KØGE /9 - FOTO-ØVELSE I BYEN //10

B. VISIONER OG IDÉER TIL FREMTIDENS KØGE CAMPUS //12 - CAMPUSPLANLÆGNING: FØR, NU OG FREMOVER //14

Workshoppen foregik på rådhuset i Køge over to hele dage, som blev afsluttet med filmpræsentation og debat mellem de unge workshopdeltagere og Styregruppen for Campus Køge. Dette afsnit består af en kort opridsning af de metoder, vi brugte undervejs. Workshoppen var delt ind i to overordnede faser med tilhørende øvelser: A. Først beskrev de unge, hvordan de ser Køge, og hvordan de oplever at være ung i byen. Første del af denne fase foregik med kort over byen som afsæt for en samtale om byens potentialer, mens næste fase foregik i byen, hvor de unge

gennem fotografier skulle indfange det særlige ved Køge. B. Dernæst satte vi fokus på at udvikle konkrete visioner for fremtidens Campus Køge med fokus på stemninger og atmosfærer, herunder udarbejdelse af film samt præsentation af de unges input til udviklingen for Styregruppen.

A. DEN OPLEVEDE BY Vi startede dagen med at lave en ressourcekortlægning af Køge by: Over de steder, som de unge bruger og godt kan lide - og de steder, som ikke bliver brugt. Hermed sættes hverdagslivet og byen som begreb i spil. Udgangspunktet for øvelsen er de unges hverdag med byen som ramme. Øvelsen består både af kortlægning af steder - den fysiske by - samt fortællinger om byen - den mentale by - og dens betydning for de unges hverdagsliv. I praksis lapper de to dele af øvelsen over hinanden.

De unges udpegning af særlige steder i Køge blev markeret med post-it’s til workshoppen.

En gruppe udpegede tråden som “Et godt tilbud” i Køge.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

RESSOURCE-KORTLÆGNING AF KØGE

//Aktivitet Ressource-kortlægning af Køge Formål At kortlægge de unges brug af byen: Hvilke steder betyder noget særligt, hvilke steder bruger de, og hvorfor? Instruktion I denne øvelse er udgangspunktet et fysisk bykort, som de unge sidder eller står omkring. Ud fra kortet spørger man ind til de unges brug af byen, mens man løbende markerer de forskellige steder og ruter med tusch eller post it’s. Som struktur for diskussionen kan man med fordel have forberedt forskellige ord eller kategorier, som introduceres løbende i øvelsen. Vi benyttede bl.a. ord som ’relationer’, ’afstande’, ’områder’, ’mennesker’, ’ruter’ og ’natur’. Vi havde printet ordene ud og lamineret dem, og ordene blev lagt på bordet løbende, så et ord erstattede et andet, når et emne var udfoldet i tilstrækkelig grad. Tid Vi brugte ca. 60 minutter på denne øvelse, men samtalen omkring kortet kan sagtens strække sig over længere tid. Hvorfor Samtalen tager udgangspunkt i det fysiske kort, og den løbende markering af deltagernes brug af byen giver et samlet billede af, hvilke områder de unge har et særligt fokus på - og hvordan. Samtidig er øvelsen med til at give et indgående billede af, hvordan de unge ser på byen og bruger den. Metoden giver derfor en dybdegående information om de unges brug af byen, som planlæggerne fremadrettet kan drage nytte af. Samtidig giver øvelsen de unge et nyt afsæt for at forholde sig aktivt til byen og fungerer dermed som afsæt for næste skridt i processen: Den videre idéudvikling.

1. Den fysiske by - Udpegning af steder Centralt i forhold til kortlægningen af den fysiske by er spørgsmål som: Hvilke steder i byen bruger du i din hverdag - ugentligt - månedligt - eller sjældnere? Hvad bruger du aldrig? Hvor mødes du med dine venner? Hvor ligger dine fritidsaktiviteter? Hvilke ruter går/cykler/kører du ad? Fokus er på den deskriptive udpegning af konkrete steder i byen.

2. Den narrative by - Fortællinger knyttet til byen Centralt i forhold til fortællingerne om den mentale by er spørgsmål som: Hvorfor vælger du netop dén rute frem for en anden? Hvordan er byen om dagen i forhold til om aftenen? Hvad kan gøre dig tryg/utryg i byen? Hvilke stemninger er der forskellige steder? Fokus er på den narrative fortælling, hvor målet er at indfange de unges oplevelse af byen med følelser og stemninger i relation til forskellige områder.

B. FOTO-ØVELSE I BYEN – SKATTEJAGT

//Aktivitet Skattejagt - 10 fotografier af byens karakteristika. Beskrivelse Foto-øvelse, hvor de unge skal indfange det bedste – og værste – ved byen gennem 10 billeder af konkrete steder. Formål At komme ud i byen og oversætte ressource-kortlægningen til en faktisk forholden-sigtil byens stemninger og atmosfærer. Instruktion Hver gruppe af unge får en pose med ti bolde med ti forskellige ord på. Benspændet er, at bolden skal være tilstede på hvert fotografi, som for de unge indfanger det påtrykte ord. De ord, som de unge skal indfange gennem fotografier, var: Køge, Hygge, Aktivitet, Kedsommelighed, Utryghed, Det bedste i byen, En vigtig funktion, Hverdagsliv, Fest/begivenhed og Et godt tilbud. Tid 45 minutter - 1 time. Hvorfor Fotografierne indfanger i billeder det, som de unge satte ord på i ressource-kortlægningen. Desuden kommer der ny inspiration og andre fortællinger op, når man fysisk befinder sig i byen, og foto-øvelsen kan derfor ses som et ekstra lag på de unges fortælling om Køge og om deres syn på og brug af byen.

To grupper på skattejagt i Køge.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

SKATTEJAGT - ANDRÉ, AHMED & MARTIN PÅ JAGT EFTER KØGES KENDETEGN

KØGE KEDSOMMELIGHED

BEGIVENHED

HVERDAG

HYGGE

VIGTIG FUNKTION

ET GODT TILBUD

DET BEDSTE

UTRYGHED

AKTIVITET Foto-øvelse: André, Martin og Ahmed på Skattejagt.

VISIONER OG IDÉER TIL FREMTIDENS CAMPUS KØGE Ressource-kortlægningen af Køge gav afsæt for, at 12 byer på 12 måneder i samarbejde med de unge opstillede tre overskrifter, som satte rammen for de unges filmproduktion og indfangningen af stemninger i byen.

//Aktivitet Filmproduktion Beskrivelse Som led i en mere innovativ fase skal idéerne nu visualiseres gennem film. Filmene skal indfange forskellige stemninger, atmosfærer og udtryk. Idéerne bag filmene skal gennemtænkes i storybords for handlingen. At opstille faldgrupper og stille udfordrende, kritiske spørgsmål er vigtigt i denne fase. Formål At sætte mere end bare ord på de unges visioner for Campus Køge. Instruktion Budskabet med filmen skal gøres klart og kunne koges ned til én sætning, fx ”Det vigtigste for Campus Køge er tryghed.” Filmen skal tænkes i stemninger og følelser. Der er fem udfordringer: 1) Længde: Filmen skal tidsmæssigt være mellem 1-4 minutter. 2) Dramaturgi: De unge skal arbejde med start-midte-slutning og pege frem mod en løsning på, hvordan budskabet kommer igennem i det overordnede Campus Køge-projektet. 3) Speak: Der skal være interviews i filmen og/eller voice over. 4) Idé: Filmen skal indeholde et element, der rækker ud i fremtiden. Et sted, en funktion eller en stemning, som vil kunne gøre Campus-Køge til et særligt sted. 5) Storyboard: Alle skal udarbejde et storyboard med overvejelser om de filmiske virkemidler: Farver (lys, mørke, bruges til stemning), beskæring (total, halvtotal, nær), tempo, sammenhæng, dramaturgi, reallyd, effekter, musik. Tid Vi brugte 4 timer til både at filme, redigere og præsentere filmene eksklusiv udarbejdelse af storyboards. Hvorfor Ressource-kortlægningen af Køge gav afsæt for, at 12 byer på 12 måneder i samarbejde med de unge opstillede tre overskrifter, som satte rammen for de unges filmproduktioner. Filmmediet kan sætte mere end ord på visioner og indtryk: En film kan indfange stemninger, følelser og drømme og være et billede på konkrete visioner. De unge arbejder i grupper på tværs af deres respektive uddannelser, og produktionen af filmene kan derved give dem et fælles mål at kæmpe for og et fælles budskab at give videre. På den måde fungerer filmproduktionen også som et skridt på vejen mod det fællesskab på tværs, som de unge i høj grad efterspurgte.

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

//Aktivitet Filmfernisering Beskrivelse Præsentation af de unges visioner for Campus Køge i form af tre film. Formål De unge skal sammen med Styregruppen diskutere potentialerne og udviklingen af Campus Køge med udgangspunkt i de unges film og refleksioner. Hvorfor De unge får mulighed for at sætte dagsordenen og fortælle om deres visioner. Styregruppen får sat ansigt og idéer på de enkelte unge og mulighed for at indgå i en dialog, som de unge har sat præmissen for.

En gruppe workshopdeltagere forbereder deres filmpræsentation.

CAMPUSPLANLÆGNING: FØR, NU OG FREMOVER Ph.d Thomas Skou Grindsted fra Roskilde Universitet forsker i campusområder. På 12 byer på 12 måneders workshop i Køge holdt han et oplæg om forholdet mellem fysiske strukturer og læring i campusområder. Et campus er ikke bare et fysisk sted. Her foregår vidensudveksling, udvikling, forskning, innovation og meget mere. Når et område som Campus Køge skal udvikles, er det derfor vigtigt ikke bare at have fokus på de fysiske strukturer, men også at være opmærksom på de mange usynlige (mentale) tråde, der skal forbindes og dyrkes for at forløse campusområdets fulde potentiale. I videnssamfundet spiller forskning og uddannelse til stadighed en større rolle for samfundsøkonomien. Campusområder som er steder for læring, udvikling af idéer, løsninger - og potentialer for nye erkendelser. Et campus består af den energi, som studerende og undervisere individuelt og kollektivt lægger i forandringspotentialet at lære, opnå kvalifikationer og opnå højere erkendelse. Forståelsen af, hvad et campus er til for, har ændret sig markant gennem historien. Middelalderuniversitetet var for en lille elite og lå som et samfund for sig selv, et såkaldt ’gated community’, som tiltrak studerende langvejs fra. Det var hierarkisk opbygget, eksklusivt, idet det kun henvendte sig til de få, og var autonomt og lukket. Humboldt Universitetet blev grundlagt i 1810, og med det opstod det moderne universitet med en monofunktionel planlægning. Dette var indrettet til forskning og uddannelse, og med forskningsbaseret undervisning som ideal. Nu tales der om den tredje generation af universiteter, som opstod i 60erne og 70erne,

Ph.d. Thomas Skou holder oplæg på 12 byer på 12 måneders workshop i Køge hvor universitetet ses som en strategisk aktør, der agerer på markedsvilkår: Universitet er i dag blevet en driver i verdensøkonomien, som skal agere på markedet og være katalysator for vækst og udvikling. Campusplanlægning betragtes derfor også som en del af konkurrencen med andre campus, og som en væsentligt udviklingsmulighed i forhold til de byer, som campus knytter sig til. På samme måde som logikken i selve byplanlægningen har ændret sig, er tænkningen inden for campusudvikling også gået fra at være funktionsbaseret til nu at skulle udgøre et lærings- og oplevelsesrum. Der er forskellige tendenser inden for campusplanlægningen: Den første er netværks

METODER 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

-universitetet, den anden er det grønne, bæredygtige campus, mens den sidste peger frem mod campus som en form for intellektuel agora, der er bygget op omkring uformelle læringsrum, og som forsøger at forbinde campus med bycentrene og den kulturelle podning, der finder sted i byerne. Et campus bliver her set som en synergi mellem læringsmiljø og byens oplevelsesrum, hvor der sker en nedbrydning af de formelle læringsrum og en integration af byliv, uformelle mødesteder, interaktion og samvær. Campusplanlægningen kan på et teoretisk niveau inddeles i tre spor, som alle har indflydelse på det samlede campus og forståelsen heraf: Det mentale spor, det fysiske spor og det sociale spor. Denne inddeling har inspiration i den franske bysociolog Henri Lefebvres (1974) forståelse af konstitueringen af rum, som noget der sker i et dialektisk forhold mellem alle tre spor – også kendt som den rumlige triade. I denne forståelse kan man se et campus, som et sted der både består af det konstante forandringspotentiale, af en bevidsthed, som giver stedet mening, og af den fysiske materialitet og rummet. Et campus kan både befinde sig uden for byen, i selve byen (men stadig som et isoleret område) og som en integreret del af byen. I byen Jakobstad i Finland er campusområdet bygget op som et helt nyt sted, hvor de musikstuderende bl.a. underviser byens børn og derudover bruges campus til kunstudstillinger, hvor både internationalt anerkendte og ukendte lokale kunstneres værker udstilles. På den måde bliver der skabt relationer mellem byen og campus, lige som den lokale radiostation er placeret på campus, som også har byens koncertsal på sit område. Jakobstad Campus kan derved ses som et eksempel på de tre spor i campus-

planlægningen - det mentale, det fysiske og det sociale -, og på hvordan de tager sig ud i den intellektuelle agora: At lære er en kollektiv og individuel proces, hvor byen aktivt inddrages, og hvor sociale og mentale spor søges tæt forbundet gennem kollektive handlinger, møder og uformelle aktiviteter. Jakobstad er en relativt lille by med kun 20.000 indbyggere, men synergien mellem by og campus kan tjene som et godt eksempel på en campusplanlægning, der inddrager byen i campus og campus i byen. Campus Køge består af en række forskellige uddannelsesinstitutioner, men er ikke et campusområde i den traditionelle forstand, hvor det kun består af universitetsuddannelser. En af hovedudfordringerne ved planlægningen af Campus Køge er derfor at finde et fællesskab på tværs af forskellige uddannelser og aldersgrupper. Denne pointe tog de unge med sig, da de arbejdede med at vise deres visioner for Campus Køge i de tre film. For Campus Køge kan styrken netop vise sig at ligge i de uformelle møder mellem forskellige studieretninger; i dialogen, interdisciplinariteten og i en læring, der gensidigt befrugter hinanden.

DEN OPLENDE BY - DE UNGES KØGE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

DEN OPLEVEDE BY - DE UNGES KØGE

CENTRALE MØDESTEDER //18 ZOOM PÅ CAMPUS KØGE //20 BEGIVENHEDER //21

NATUR //22 TRYGHED //22 KØGE & CAMPUS KØGE - SET MED UNGE ØJNE //26

DEN OPLEVEDE BY – DE UNGES KØGE Før vi begyndte at tale med de unge om, hvordan de drømmer om, at Campus Køge skal udvikle sig, fik vi dem over to store bykort til at sætte ord på, hvordan de bruger og oplever Køge. Vi fremhæver i det følgende et udvalg af de nedslagspunkter, som var særligt fremtrædende i de unges fortællinger om Køge.

CENTRALE OMRÅDER Ølby Station som de unge beskriver som et kaotisk sted i myldretiden, mens stationen ellers ligger ret så øde hen. For de unge, som går på Campus Køge, er det et trafikknudepunkt: Det er herfra man enten går eller tager bussen videre til uddannelse og hjem igen. Lystbådehavnen er et mødested, hvor der er fester om sommeren. Det er desuden her, hele byen fejrer Sankt Hans. Stedet er kendt for sine gode is, som også er en af årsagerne til, at de unge tager derud. Men Lystbådehavnen er ikke let at komme til: Der går ingen busser, og man skal ud på en befærdet vej, for at komme dertil. Der er lavet én overgang for gående og cyklende, men de unge fortæller, at det føles ”meget langt væk”, når de skal derud inde fra Køge by.

”Der er meget langt mellem tingene, så man lægger egentlig ikke mærke til Tråden, når man ikke ved, at den er der. Det er lidt synd, for selve projektet er egentlig superfedt, hvis man bare kunne få flere ud og gå der.” (workshopdeltager)

På industrihavnen Søndre Havn er der mange madsteder, de unge nævner bl.a. Toldboden, Slagter Stig og Sushi-restauranten. Industrihavnen er ”egentlig meget flot”, men den virker også bar, selvom der er en række ældre, hyggelige huse. De unge mener, at hyggen forsvinder lidt, fordi det nye og store bliver lidt for dominerende. De unge betegner arkitekturen som noget, der ”minder lidt om Nyhavn”, men der er desværre en død og øde stemning, så det sociale er langt fra det samme som ved Københavns turistmagnet. De unge peger på, at det også betyder meget, at havnen kun bruges af transport- og industribåde, og at der derfor er langt fra Lystbådehavnens liv, som også i høj grad er skabt af, at der altid er folk ved deres både og skibe. En af deltagerne havde lavet et skoleprojekt om Tråden og kendte derfor til tankerne bag, men ingen af de andre kendte til dette. Tråden er den nye forbindelse mellem bymidten og havet, hvor forskellige kunstværker er opstillet fra KØS i byen til hele havneområdet. Udsigten er det yderste byrum, der er dannet af havet, havnen, stranden og strandengen, og her har der bl.a. været opstillet et mobilt, udendørs køkken, hvor familier kunne komme og lave mad, fortalte en af workshopdeltagerne, som dog ikke var overrasket over, at så få kendte Tråden. ”Det undrer mig ikke, at der ikke er så mange der kender det. Der er meget langt mellem tingene, så man lægger egentlig ikke mærke til Tråden, når man ikke ved, at den er der. Den er svær at finde, så selv om der er standere med røde streger, er den ikke så synlig. Det er lidt synd, for selve projektet er egentlig super-fedt, hvis man bare kunne få flere ud og gå der. Der er også lysshow på industribygningerne i havnen om aftenen.” (workshopdeltager) For gymnasieeleverne spiller Tapperiet en vigtig rolle. Tapperiet henvender sig især til musikinteresserede unge over 15 år og bliver både brugt som et hæng-ud-sted med eksempelvis filmaftener og øve-sessioner og til de store begivenheder som fx koncerter og teater. De studerende fra Handelsskolen kendte ikke stedet: Når de holder fest på

DEN OPLENDE BY - DE UNGES KØGE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

skolen, bliver de efterfølgende kørt direkte til diskotek Moose, som er deres primære gå-i-byen sted i Køge. Det er dyrt at bo i Køge, siger de unge, som bl.a. peger på de nye huse ved Lystbådehavnen, hvor deres indtryk er, at det nærmest ikke er til at betale, hvis man har en almindelig indkomst. Husene ved Lystbådehavnen associeres derfor – trods deres rimeligt begrænsede størrelse – med noget eksklusivt og attraktivt, også på grund af byggestilen, som går under det, de unge ser på som ”hyggeligt”. Centrum af Køge er dér, hvor alting sker. På torvet er der et godt socialt liv og mange gode caféer. Også når man kommer til Køge udefra, er det et godt sted at tage familie og venner med hen. Lovparken er et sted, de unge mødes, og det er især idéen om Lovparken som mødested, som senere går igen, når de unge efterlyser et hyggeligt mødested i forbindelse med Campus Køge. ”I Lovparken møder man nye mennesker, og alle folk er åbne. Det er et hyggeligt sted at være, og man kan snakke med alle.” (workshopdeltager) Køge Station bliver af de unge også nævnt som et centralt sted i byen: Det er hovedfærdselsåren fra Køge til resten af Danmark, og det betyder meget for Køge som by, at det er let at komme både til og fra. S-togslinjen har gode togforbindelser, og det er de unges indtryk, at der er mange, som benytter sig af den offentlige transport. De unge glæder sig til hurtigtogene kommer - 18 minutter til København - i 2017. Køge Stadion er et knudepunkt for idræt i området. Selvom stadion skal udbygges, er der allerede mange, der bruger det til at se fodboldkampe og dyrke sport. De unge peger også de forskellige indkøbsklynger, hvor butikkerne ligger samlet som eksempelvis i Den Hvide By uden for centrum. De er næsten umulige at komme til uden bil, fordi der ikke er nogen offentlige transportforbindelser. Indkøbscentrene er hægtet af den centrale del af byen, men de unge bruger både butikkerne i centrum og udenfor, alt afhængigt af, hvad de skal købe. Det er dog i centrum, det er hyggeligt at hænge ud. Ølby Svømmehal er ikke et sted, som de unge bruger. Men den er kendt, så den hører med til beskrivelsen af Køge, siger workshopdeltagerne. Svømmehallen bliver brugt i undervisningen i folkeskolen og er et sted, man tager hen, når man er lidt yngre end workshopdeltagerne, som var 15-18 år. Også Sygehuset bliver nævnt som et centralt sted i Køge, selv om det ikke er en del af de unges hverdag. Sygehuset skal udvides til et Supersygehus, og der er meget opmærksomhed på det – en opmærksomhed, som de unge mener også er med til at sætte fokus på Køge og Campusområdet.

”I Lovparken møder man nye mennesker, og alle folk er åbne. Det er et hyggeligt sted at være, og man kan snakke med alle.” (workshopdeltager)

”Det er et totalt dødt område. Man ser aldrig nogle mennesker. Det er nærmest en spøgelsesby, og man føler sig ikke helt tryg. Der er aldrig nogen på legepladsen, og det virker som et fortabt sted.” (workshopdeltager om vejen ud til Campus Køge)

ZOOM PÅ CAMPUS KØGE Naturen nær campus er flot med en frilands-stemning over sig, som de unge mener, at man med fordel kunne dyrke endnu mere fx ved at oprette en naturpark eller lignende. Der er mange elever, som skal fra Ølby Station til campus-området, og de fleste vælger at tage bussen, selvom der i virkeligheden ikke er så langt. Nogle af de unge vælger at gå til campus, når de ikke orker det kaos, der er forbundet med bustransporten til og fra. Busturen tager tre minutter, mens gåturen tager 20 minutter. En af de unge beskriver turen på følgende måde: ”Man går og er lidt morgengnaven det første stykke gennem Ølby. Så kommer man ud til det grønne område og bliver egentlig ret glad og begynder at slappe af. Et friskt pust, og så er jeg klar i hovedet, når jeg kommer til campus. Det er rart med det pust, når man skal sidde en hel dag i skolen. Det føles ikke langt, fordi jeg egentlig nyder at gå. Men man kunne godt gøre turen mere spændende: Måske ved at sætte nogle bænke op, så man har lyst til at være der og måske sætte sig ned og puste ud efter skolen.” (workshopdeltager) Et af de områder, de unge skal forbi, når de går fra Ølby Station til Campus Køge, er Karlemoseparken. ”Det er et totalt dødt område. Man ser aldrig nogle mennesker. Det er nærmest en spøgelsesby, og man føler sig ikke helt tryg. Der er aldrig nogen på legepladsen, og det virker som et fortabt sted.” (workshopdeltager) Er der nogle forbindelser mellem de forskellige uddannelser på Campus? ”Nej. Vi er meget opdelt i de forskellige uddannelser. Vi har prøvet at holde fredagscaféer på Erhvervsakademiet, men der er mange fra København, som ikke har lyst til at blive der efter skole. De vil hellere hjem – og det er rigtig synd, for det ødelægger det sociale liv ved at studere.” (workshopdeltager) Der er mange fordomme mellem de unge på de forskellige uddannelser. Fx at htx’erne er nørder, og at handelsskoleeleverne er snobbede. Selv på de samme uddannelser snakker de internationale og de nationale studerende ikke meget sammen. De studerende på Køge Gymnasium bliver opfattet som en meget lukket gruppe, hvilket også er forstærket af, at gymnasiet ikke ligger sammen med de andre uddannelser på Campus Køge, og at mange gymnasieelever aldrig har været ude på campusområdet. Campusområdet føles langt væk fra resten af Køge: ”Det ligger lidt væk fra alting, men det ligger selvfølgelig tæt på for folk, som kommer udefra.” (workshopdeltager)

DEN OPLENDE BY - DE UNGES KØGE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

”Jeg har aldrig været der, og jeg ved egentlig ikke, hvad der er derude.” (workshopdeltager) Kommunikationen mellem uddannelserne er ikke optimal. Det har fx været svært for ikke-handelsskoleelever at vide, at de måtte købe billetter og komme med til handelsskolefesterne – som principielt er åbne for alle, men i praksis kun henvender sig til handelsskoleeleverne. Der har også været enkelte forsøg på at lave fælles fester, men de er ikke rigtig blevet til noget. Kunne I forestille jer at bo dér, hvor I studerer? ”Ikke i forhold til EUC-uddannelserne: Det er for kort tid til, at jeg ville gide at flytte for at bo dér i max et år.” Campus Køge samler et stort opland: Fra Holbæk, København og Nykøbing F, og boliger på Campus Køge kunne derfor være relevant for studerende på de længerevarende uddannelser, fordi det ville afhjælpe den ellers lange transporttid, som mange af dem har. Men det kræver, at Campus Køge har lidt mere at byde på end på nuværende tidspunkt: ”Grunden til, at jeg ikke er flyttet herned er, at der ikke er noget socialt liv. Man flytter ikke fra hele sit netværk til et sted, hvor der ingenting er.” (workshopdeltager) De unge er meget enige om, at hvis der blev bygget boliger i forlængelse af campusområdet, ville det også medføre, at der kom et større socialt liv – også på tværs af uddannelserne.

BEGIVENHEDER Der er relativt mange steder, som de unge forbinder med fest og hæng-ud i Køge. De nævner bl.a. Slap a´, Hugo’s Vinkælder og Depotet. Og igen Lovparken, hvor stort set alle unge samles om sommeren, og som både er en del af det centrale Køge og et af de primære mødesteder for alle unge. Torvedagene i Køge onsdag og lørdag spiller en central rolle i de unges beskrivelse af Køge som en hyggelig by, hvor der også sker noget: På torvedagen er der ”en milliard mennesker, som kommer til byen”, og det kan være svært at få en parkeringsplads. ”Man behøver ikke komme der for at købe noget, man kan bare gå rundt og kigge – og man møder altid nogen, man kender.” (workshopdeltager) Køge Festuge appellerer både til unge og gamle: Her er der noget for alle. De unge forbinder festugen med musik og liv i byen, og de sætter meget pris på den.

”Grunden til, at jeg ikke er flyttet herned er, at der ikke er noget socialt liv. Man flytter ikke fra hele sit netværk til et sted, hvor der ingenting er.” (workshopdeltager)

Et udpluk af deltagernes billeder fra skattejagten. Nederst vises, hvordan nogle steder har flere funktioner.

DEN OPLENDE BY - DE UNGES KØGE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

”Det er sådan noget, man tager hele familien med til. Der er meget fed musik og en god stemning, og folk kommer også til festugen fra Greve og Hundige, selvom de ikke går i skole i Køge.” (workshopdeltager) Nogle af de unge workshopdeltagere, der ikke bor i Køge, vidste ikke, at Køge har en festuge, men det er en begivenhed, som også appellerede til dem, da de fik fortalt, hvad den indebar.

NATUR Nogle af de unge bruger Køge Ås til at gå ture i, lufte hunden eller løbe og området bruges også til en del af gymnasieelevernes idrætsundervisning. De peger på, at selvom det er et skønt område, så mangler der bænke og steder, som opmuntrer til ophold. De unge kunne godt tænke sig, at Køge Ås kom mere i spil, eksempelvis ved afholdelsen af en festival, ved at der blev anlagt en naturlegeplads eller et motionsløb, som en parallel til Eremitageløbet. ”Eremitageløbet samler både løbere og publikum. Det er hyggeligt, og noget der samler folk både fra byen og udefra.” (workshopdeltager)

TRYGHED Der er meget bandekriminalitet – eller i hvert fald snak om det - i Karlemoseparken i Ølby samt i Ellemarken og Søparken. Det påvirker de unges indstilling til områderne, som dog er meget afhængig af, om de rent faktisk kommer der, eller bare har en idé om, at det er utrygge steder. ”Om natten vil jeg ikke lige gå igennem Karlemosen eller Ellemarken. Der er ikke så mange problemer mere, men det er dèr, folk er lidt hårde, og hvor der går grupper af indvandrere med hættetrøjer rundt.” (workshopdeltager) ”Jeg cykler gennem Ellemarken hver dag, uden at der sker noget. Når jeg sover hos min far, går jeg også igennem, når jeg fx skal hjem fra fester.” (workshopdeltager) De unge ved, hvor Bandidos i Køge holder til, og de er meget bevidste om, at der i den seneste tid har været bandeopgør i byen, og at mediedækningen af Køge derfor har været overvejende negativ: ”De (rockerne) sidder oppe på tagene med pistoler, men det går ikke ud over os ”normale”, det er interne opgør, så de skyder jo ikke alle mulige civile.” (workshopdeltager)

”Trygheden eller utrygheden er generelt kommet i fokus, fordi man hører så meget om alle skyderierne: Black Cobra, Elleparken, Café Vanilla og så videre.” (workshopdeltager)

”Trygheden – eller utrygheden - er generelt kommet i fokus, fordi man hører så meget om alle skyderierne: Black Cobra, Elleparken, Café Vanilla og så videre.” (workshopdeltager) ”I forbindelse med det der hævnprojekt var der én, som blev stukket ned i slikbutikken. Så kommer det tæt på, når det foregår lige rundt om hjørnet.” (workshopdeltager) ”Efter al medieomtalen, som er eskaleret rigtig meget på det seneste, har jeg følt, at det har været meget utrygt at tage til Køge. Jeg har overvejet, om jeg skulle tage ind til Køge og købe tøj, eller om det var for utrygt.” (workshopdeltager) ”Det er helt sikkert noget, jeg tænker over, og hvor jeg kan finde på at kigge mig en ekstra gang over skuderen. Men det handler også om, hvor man kommer fra, for i sin egen by kender man det hele og er tryg, selvom der sker ting og sager.” (workshopdeltager) ”Jeg boede inde i Sydhavnen inden jeg flyttede hjem til Køge igen – og jeg var væsentligt mere utryg dér, end jeg er her.” (workshopdeltager) Selv om det påvirker de unge, at der har været skudepisoder i byen, gør det ikke, at de overordnet vil karakterisere Køge som en utryg by at være i.

”Jeg tænker nogle gange over tryghed. For eksempel er Køge Station ikke altid så rar at være på, særligt om aftenen og om natten.” (workshopdeltager)

”Jeg føler mig overhovedet ikke utryg. Jeg er tryg over det hele i Køge.” (workshopdeltager) ”Lige i det øjeblik, hvor man hører om sådan nogle ting, bliver man meget bevidst om det og også ret utryg – men som tiden går, glemmer man det også lidt. Så er det væk igen.” (workshopdeltager) ”Nu er sikkerheden jo sat op, så jeg tror ikke at der sker noget lige nu igen.” (workshopdeltager) Men der er også andre steder i byen, der ikke er så rare at være i. Det hænger særligt sammen med tidspunktet på døgnet. Fx er Køge Station ikke utryg om dagen, mens den ændrer karakter, når mørket falder på. ”Jeg tænker nogle gange over tryghed. For eksempel er Køge Station ikke altid så rar at være på, særligt om aftenen og om natten.” (workshopdeltager) De unge nævner, at det derfor er rart, at der er natteravne på stationen og i toget i nattetimerne i weekenden. I forhold til Campus Køges mulighed for at udvikle sig til et attraktivt sted at bo for de unge fremadrettet, understreger workshopdeltagerne, at det er vigtigt, at der bliver gjort noget for at give den nødvendige tryghed i området. De unge føler sig fx meget trygge på

DEN OPLENDE BY - DE UNGES KØGE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

gymnasiet og handelsskolen, hvor teamlærere, studievejledere og klasselærere er med til at gøre skolerne til rare og trygge steder at være. Denne person-bundne tryghedsfølelse kan med fordel overføres til campusområdet. ”Vi synes, at der skulle være et sted, hvor man kunne gå hen, hvis man føler sig utryg. Det kunne lige så godt være en lærer eller studievejleder som et nærpoliti. Det vigtige er, at der er nogen, man kan henvende sig til, hvor man ved, de tager en alvorligt.” (workshopdeltager) Handelsskoleeleverne fortæller, at de flere gange har oplevet razziaer på skolen, hvor der er kommet politi og narkohunde ind i deres klasse. ”Det føles meget utrygt. Og de finder jo ikke noget – i hvert fald ikke i vores klasse. Det er ikke den måde, man skaber tryghed på, det giver en meget dårlig stemning. Så hellere at man så politiet i gadebilledet på almindelige patruljer.” (workshopdeltager) I forbindelse med Køge Festuge er der mange unge i byen – og derfor også meget mere ballade og mange flere konflikter end normalt. Nogle unge går i store grupper og er kun ude på at lave ballade. Det kan også gå ud over folk, der ikke selv har lagt op til ballade. ”Man skal ikke have hanekam eller ’bande-tøj’ på, når festugen er i gang.” (workshopdeltager) KØGE & CAMPUS KØGE - SET MED UNGE ØJNE Køge er en hyggelig by med en flot, gammel bykerne og gode tilbud til både unge og ældre: Gaderne omkring Sankt Nikolaj Kirke og torvet er rare at være i og har den gamle købstadsstemning. Der er skøn natur i og omkring Køge - Køge Ås samt Lystbåde- og industrihavnen - men flere områder kunne sættes mere aktivt i spil, eksempelvis gennem en bedre forbindelse og flere overgange fra byen til Lystbådehavnen og gennem arrangementer og mere fokus på Køge Ås-området. Køge Festuge er en begivenhed, som er med til at knytte byens borgere sammen på tværs af aldersgrupper og sociale skel. Udefrakommende ville dog gerne have mere information om de ting, der faktisk sker i Køge, så de også kunne prioritere at deltage fx i festugen og komme til byen i forbindelse med torvedagene. De mange banderelaterede uroligheder har gjort nogle af de unge utrygge, men det betyder meget, om de bor i byen eller kommer udefra: Det er sværere at føle sig utryg i sin egen by, fordi de unge på mange måder har knækket koderne og godt ved, hvilke områder, man skal undgå, hvis man vil undgå ballade. Men når mediedækningen har været så massivt fokuseret på problemer og kriminalitet, er der også et tydeligt behov fra de unges side for at forklare, at de altså ikke føler sig utrygge i byen. Ydre trusler (her:

”Vi synes, at der skulle være et sted, hvor man kunne gå hen, hvis man føler sig utryg. Det kunne lige så godt være en lærer eller studievejleder som et nærpoliti. Det vigtige er, at der er nogen, man kan henvende sig til, hvor man ved, de tager en alvorligt.” (workshopdeltager)

en negativ medieomtale) kan derfor også være med til at styrke det interne sammenhold: Der er ikke nogen ”udefra”, der skal komme og sige, at VORES by er utryg! Forestillingen om tryghed og utryghed hænger i Køge – som alle andre steder – også sammen med tidspunkter af døgnet, om man er dreng eller pige, om man er meget ung eller har lidt større erfaring med at bevæge sig rundt selv, og om man kommer udefra eller indefra. Der er mange uddannelser i forbindelse med Campus Køge, som tiltrækker unge fra en stor del af Sjælland. I den forstand er Campus Køge i de unges øjne med til at sætte Køge på Danmarkskortet, som en by der også har mange tilbud til unge. Workshopdeltagerne mangler dog tilbud eller aktiviteter, som samler de unge på tværs af uddannelsesstederne, og deltagerne efterspørger, at der kommer mere liv på Campus Køge, så det bliver interessant at bruge campusområdet uden for skoletid også. De peger på, at boliger til de studerende på campusområdet vil være med til at skabe mere liv og aktivitet, som også er vigtigt i forhold til at gøre området til et mere trygt sted. Workshopdeltagerne nævner Lovparken som et område, der i Køge by har haft stort held med at samle alle unge, og de efterspørger derfor en form for parallel til Lovparken på campusområdet. Lovparken er også et godt billede på et trygt opholdssted for de unge, som gerne må appliceres på planlægningen af campusområdet. Mere og bedre kommunikation om, hvad der foregår på tværs af uddannelserne, vil i de unges øjne også være med til at skabe et tilhørsforhold til Campus Køge og ikke kun til de enkelte uddannelser, sådan som det primært er i dag.

Filmfernisering for styregruppen for Campus KĂ¸ge.

TRE FILM OM CAMPUS KØGE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

TRE FILM OM CAMPUS KØGE FÆLLESSKAB FREM FOR FORDOMME //28 FYSISKE MØDESTEDER //28 INTERESSER BINDER FOLK SAMMEN //29

TRE FILM FILM OM CAMPUS KØGE Efter ressource-kortlægningen samledes de overordnede linjer i de unges fortælling om Køge i tre film, som på hver deres måde sætter fokus på det store need-to-have i Campus Køge: Sammenhold og sammenhæng på tværs af uddannelsesinstitutionerne.

FÆLLESSKAB FREM FOR FORDOMME Filmen giver et indblik i, at der lige nu er mange fordomme mellem de forskellige uddannelser på Campus Køge - men at de unge også er interesserede i at lære hinanden bedre at kende og skabe et fællesskab på tværs. Fordommene spænder ben for den udvikling, der skal være på Campus Køge og for det fællesskab, som skal opstå. Gruppen bag filmen har været på både Køge Gymnasium, Handelsskolen og EUC for at lave interviews med repræsentanter fra de forskellige studieretninger. Et budskab fra gruppen bag filmen er, at hvis man taler om fordommene, kan det være, at man også bliver mere bevidst om dem, og selv om nogle af fordommene viser sig at holde vand, er det langt fra dem alle sammen. Ved at tale om fordommene kan man derved indse, at langt de fleste fordomme er stereotyper, som ikke har hold i den virkelige verden. Den erkendelse kan hjælpe til, at man sætter sig selv ud over fordommene og i stedet kan møde hinanden som, ja, mennesker. De unges håb er, at Campus Køge bliver et sted, der kan rumme forskellighederne på tværs – og at størstedelen af fordommene kan blive afkræftet. Det vil gøre Campus Køge til et fedt sted, som alle har lyst til at være en del af. Filmen er lavet af Sofie, Martin og Ahmed.

FYSISKE MØDESTEDER Budskabet i filmen er, at man i udviklingen af fremtidens Campus Køge skal have stort fokus på mødesteder for de unge: En plads med caféer og barer kunne gøre den - på nuværende tidspunkt - tomme mark til et af de centrale samlingspunkter for unge på tværs af uddannelserne i Campus Køge. Filmen undersøger, forskellige studerendes tanker om Campus Køge. Hvordan fungerer området i dag? Bruger de det, når de har fri? Og hvad synes de skulle være anderledes? Hovedpointen er, som i de øvrige film, at eleverne fra de forskellige uddannelser tager direkte hjem, når undervisningen slutter. Der er ikke rigtig noget at blive for. For at ændre på dette mener eleverne, at der skal være nogle konkrete fysiske steder, hvor de kan mødes. Dem der bor i Køge nævner blandt andet Lovparken, som et sted hvis kvaliteter kunne være gode at have på campusområdet. Lovparken er et ’neutralt’ fællessted, hvor man kan mødes på tværs af uddannelser, hvilket gør det langt nemmere at mødes med andre. Derfor synes de unge, at man i planlægningen af området skal medtænke fysiske steder, som kan være med til at skabe en god stemning - og på den måde gøre Campus Køge til et godt sted. Filmen er lavet af Carl-Emil, Kasper og Louise.

TRE FILM OM CAMPUS KØGE 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

INTERESSER BINDER FOLK SAMMEN Køge er en meget lille by, som er fyldt med mange forskellige mennesker. Campus Køge vil gøre, at der fremadrettet kommer mange flere forskellige personer til Køge. Budskabet er, at det er godt at være anderledes, og at man kan sammenligne Campus Køge med en efterskole: Efterskoleeffekten er, at selv om man ikke snakker med alle, så er det vigtigt, at der bliver skabt en følelse af, at man er en del af en større helhed. Og at selv om de studerende på Campus Køge går på forskellige uddannelse, så har de måske mere til fælles, end de selv umiddelbart tror. Forskellighed skal gøres til en styrke og en identitet og ikke til en svaghed: Vi har brug for et sted, hvor fællesskab fødes, når “jeg” bliver til “os”, var filmens slogan. Filmen handlede også om, at der er behov for et fysisk mødested - fx i form af et hus der kan være rammen for en fællesskabsfølelse. Filmen er lavet af Ida, André, Pernille og Signe.

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES CAMPUS KØGE - MØDESTEDER & FÆLLESSKAB I CENTRUM //32 OVERFØR DE GODE TING VED KØGE CENTRUM I PLANLÆGNINGEN AF CAMPUSOMRÅDET //32 KOMMUNIKATIONEN SKAL RAMME DE PLATFORME, SOM DE UNGE ALLEREDE BRUGER //33 CAMPUS KØGE SKAL SKABES I EN FORTLØBENDE PROCES - MÅLET ER ET IKKE-FÆRDIGT OMRÅDE //33

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES Workshoppen i Køge gav både et indblik i deltagernes hverdagsliv, deres opfattelse og brug af byen samt en bred vifte af idéer, som Køge Kommune med fordel kan tage med videre i den fremadrettede planlægning af Campus Køge.

//CAMPUS KØGE - MØDESTEDER & FÆLLESSKAB I CENTRUM// Der mangler fællesskab - både mentalt og fysisk - på Campus Køge. Det var den gennemgående, centrale pointe, som alle unge endte med at bygge deres film op omkring. Det betød, at selv om udgangspunktet for de tre gruppers filmproduktioner oprindeligt var forskellige, kom filmene i høj grad til at have det samme budskab: Behovet for fællesskab og mødesteder. I workshopforløbet blev det tydeligt, at især Køge Gymnasium er afkoblet fra resten af campusområdet, fordi uddannelsen ikke fysisk befinder sig det samme sted: De unge, der går på Campus Køge, var bevidste om, at de var en del af campus, mens gymnasieelevernes identitet slet ikke er forbundet med Campus Køge. Etableringen af et fælles Campus Råd kan være et skridt på vejen mod at skabe en fælles identitet. Men den fælles identitet skal ikke - og kan ikke - erstatte den stærke tilknytning til de enkelte studieretninger. De unge understregede, at det er meget vigtigt, at hver uddannelse bibeholder sin egen identitet. En årlig regatta eller konkurrence, hvor alle uddannelser i Campus Køge dyster mod hinanden kunne være en mulig måde at styrke følelsen af både at være en del af noget større (det samlede Campus Køge) og det interne fællesskab (de enkelte studieretninger). Den fysiske udformning af Campus Køge kan understøtte de unges behov for et eller flere fælles mødesteder på campusområdet: Der er behov for et fælles, neutralt sted, hvor alle de studerende kan hænge ud og møde hinanden på kryds og tværs. Blandt de unges forslag var en multihal, et parkområde og et torv i midten. //OVERFØR DE GODE TING VED KØGE CENTRUM I PLANLÆGNINGEN AF CAMPUSOMRÅDET// De unges forestilling om den gode by er ikke nødvendigvis lig med den nye by: Workshopdeltagerne fremhævede den gamle bydel i Køge som meget attraktiv og hyggelig. Det kan være en nyttig information at skrive sig bag øret, at unge ikke altid bare vil have nyt: De sætter rent faktisk pris på det bevarede og på den stemning, som gamle bygninger og brostensbelagte gader har. Campusområdet skal ikke nødvendigvis bygges med den gamle by som forbillede, men de elementer af den gamle by, som de unge fremhæver som attraktive, kan med fordel oversættes til en moderne bydel: Campus Køge skal ikke bare være en række adskilte uddannelsesinstitutioner, men rummet mellem bygningerne skal tænkes ind som oplagte kroge og områder for mødesteder og aktiviteter. Lovparken, torvedage og andet kan derfor indtænkes som positive eksempler på, hvad en bydel kan tilbyde for at være attraktiv i de unges øjne. På den måde er det muligt at overføre tankerne fra Køge til campusområdet, og kopiere noget af Køges tæthed, nærhed og hygge til campusområdet.

ANBEFALINGER TIL DEN VIDERE PROCES 12 BYER PÅ 12 MÅNEDER

//KOMMUNIKATIONEN SKAL RAMME DE PLATFORME, SOM DE UNGE ALLEREDE BRUGER// Stort set alle unge er i dag på Facebook. Det er her, de kommunikerer med hinanden og bliver opdaterede i forhold til, hvad der sker i verden. Det er her der deles billeder, forståelser, begivenheder og likes. Derfor skal ethvert forsøg på at skabe en ny platform ikke tænkes afkoblet fra Facebook eller andre af de unges hverdags-medier (som fx gymnasieelevernes lectio), men i relation til dette: Det nytter ikke noget at lave en internethjemmeside og ad den vej regne med, at de studerende aktivt klikker sig ind på den. Man klikker sig ind via Facebook. Så enten skal al kommunikation fra Campus Køge foregå på netop Facebook, ellers skal Campus Køge have en gruppe, som løbende smider nyheder på Facebook fra en hjemmeside, så de unge bliver opmærksomme på, at der sker noget - og måske fristes til at klikke videre fra Facebook til en eventuel hjemmeside. Kodeordet må være, at online-kommunikation skal være de steder, hvor de unge i forvejen er, og at det derfor er uomgængeligt, at den primære information skal ud på de sociale medier. //CAMPUS KØGE SKAL SKABES I EN FORTLØBENDE PROCES - MÅLET ER ET IKKE - FÆRDIGT OMRÅDE // I dialogen med de unge var det tydeligt, at selvom de havde en masse idéer til campusområdet, så er det svært at forestille sig, hvordan det bedste slutresultat i udviklingen af Campus Køge rent fysisk skal tage form. De unges store fokus på mødesteder og rum til og for fællesskab kan tages som afsæt for at tænke planlægningen af Campus Køge i en tilblivende form: Vi anbefaler derfor, at der i planlægningen af de fysiske rammer også bliver givet plads og tid til, at den faktiske brug af rummet og de løbende behov kan få plads i planlægningen: Man kunne kalde det at planlægge for det uplanlagte, som bl.a. er en af kongstankerne i det igangværende Nordhavnprojekt i København, hvor der i masterplanen for området også er gjort plads til en til-blivende planlægning af Nordhavnen som et helt nyt område. Dialektikken og dynamikken mellem brugerne af rummene og de mulighedsbetingelser, der er og opstår, kan danne grundlag for en mere behovs og brugerorienteret planlægningspraksis, hvor de unge studerende også selv har mulighed for at sætte deres præg på rummets design og derved - forhåbentlig - også får et større ejerskab til Campus Køge.

Tekst // Louise von M端llen, Lise Juul Madsen og Thea Storm Pedersen Grafik // Christine Bohn-Willeberg og Mette Marko