Brugerdeltagelse før, under og efter anlægsfasen

BRUGERDELTAGELSE før, under og efter anlægsfasen Inspirationskatalog

Foto: Bo Ejstrup

OM LOKALE OG ANLÆGSFONDEN LIVE

Lokale og Anlægsfonden LIVE er åbne vidensdelingsarrangementer, hvor vi sætter et tema på dagsordenen, som mange har behov for at få løftet.

Vi vil med gode eksempler, gode folk og god dialog dele vores viden, med din og andres - og på sigt skabe netværk, hvor der er behov for mere. Det er arrangementer med høj faglighed og fokus - for folk der vil gøre en forskel.

Denne folder er lavet i forbindelse med Lokale og Anlægsfondens første LIVE-arrangement: LIVE #1 om brugerdeltagelse, d. 20. november 2015.

Folderen er udarbejdet af 12byer ApS: www.12byer.dk

2

LOKALE OG ANLÆGSFONDEN LIVE #1: MED BRUGERDELTAGELSE I CENTRUM

Fritiden som frirum, som tiden til det inspirerende, det legende, det lystbetonede. Fritidslivet er i dag som tidligere fyldt med en masse interesser og aktiviteter. Men som med så mange andre ting i samfundet, så ændrer karakteren af fritidsinteresserne sig også: Fra at være bundet i traditionelle foreninger med faste mødeaftener er der nu en bevægelse hen i mod, at flere søger de mere flygtige eller tidsafgrænsede fællesskaber. Mødestederne er i dag lige så vigtige som tidligere, men kravene til dem har ændret sig: I dag skal fritidsfaciliteterne være steder skabt af og ikke alene til brugerne.

Mange af nutidens brugere er løst organiserede eller har ingen foreningstilknytning overhovedet. De stemmer med fødderne, så hvis tingene ikke virker, er de dem, der er smuttet videre. Ejerskab kommer netop ofte af medskabelsen, så den traditionelle inddragelse med en høring eller et borgermøde er slet ikke nok til at holde brugernes opmærksomhed og engagement fanget.

Derfor er der behov for at sætte fokus på, hvad det vil sige at lade brugerne deltage fremfor alene at blive informeret eller inddraget.

Med dette LIVE-arrangement stiller Lokale og Anlægsfonden gennem oplæg og debat skarpt på, hvordan brugerdeltagelsen foregår i praksis.

At tale om brugerne som nogle, der skal inddrages, er i sig selv ikke længere noget nyt. Men at skabe reel brugerdeltagelse i en proces er stadig ikke så lige til. Det er på mange måder en helt ny profession, som på linje med arkitekter, landskabsarkitekter og ingeniører skal tænkes med fra et projekts begyndelse til dets afslutning. Hvis det skal rykke ved noget, så skal man både kunne genfinde brugerdeltagelsen i budgettet og være parat til at lade den styrkede brugerdeltagelse have indflydelse på hele den måde, som vi tænker byggeri og anlæg på.

I dag foregår den primære inddragelse af brugerne i idé-fasen, når projektet allerede er formuleret. Men hvad hvis man med begrebet brugerdeltagelse også begynder at indtænke faserne før projektet formuleres, undervejs og efter?

Denne brugerdeltagelse er der stadig få erfaringer med, særligt hvis vi taler om projekter, hvor brugerne har mulighed for at definere retningen og forme projektet, eller projekter med med-byggende elementer, hvor brugerne undervejs kan tilføre, ændre og kvalificere løsninger, inden de bliver til faste anlæg.

Endelig handler brugerdeltagelse også om, hvad der sker, når bygningen står klar: For hvordan gør man eksempelvis brugerdeltagelsen til en opgave som en del af organiseringen og driften?

Det handler om at se på processen som et samlet forløb og om ikke udelukkende at have fokus på udviklingen af faciliteter, inden et byggeri sættes i gang: At udvikle bæredygtige formater for drift, organisering og deltagelse, fordi formen på et projekt og en proces netop er med til at gøre det bære- og levedygtigt.

Denne folder er et supplement til LIVE #1. Det følgende opslag er et litteratur­ review, som samler op på nogle af de tendenser, der præger feltet. Efterfølgende præsenteres udvalgte case-eksempler på projekter, hvor visionen om brugerdeltagelse er blevet realiseret – både før, under og efter etableringsfasen. Til sidst finder du en inspirationsliste over nogle af de aktører, som i dag beskæftiger sig med brugerdeltagelse.

God læselyst,

3

LITTERATURREVIEW

EKSEMPELSAMLING MED EN RÆKKE KONKRETE VÆRKTØJER BORGERINDDRAGELSE – DEMOKRATI I ØJENHØJDE Anne Tortzen, Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2008.

orienteret tilgang til innovation, hvor det er designerens opgave at integrere de menneskelige behov, de teknologiske muligheder og sikre den forretningsmæssige succes.

Håndbog og debatbog til lokalpolitikere og ansatte i kommunerne med en række eksempler og værktøjer til, hvordan borgerinddragelsen kan foregå, og hvilke dilemmaer det indeholder.

EKSEMPLER PÅ DELTAGELSE I TRE PROJEKTER DEN IGANGVÆRENDE BY – BORGERDELTAGELSE I BYUDVIKLING Thomas Fabian Delman, Ph.d. afhandling. Arkitektskolen, 2011.

HVAD ER FORMÅLET MED INDDRAGELSE? BORGERINDDRAGELSE: ET STUDIE AF BORGERINDDRAGELSE I REGIONER OG KOMMUNER Kasper Møller Hansen, Syddansk Universitetsforlag, 2009.

Hvorfor skal en kommune eller region have borgerinddragelse, og hvad er formålene med borgerinddragelse? Bogen giver svarene ved at disku­­­­­­tere de forskellige formål med borgerinddragelse, men også ved at analysere de demokratiske ulemper, som kan være forbundet hermed.

EN HÅNDBOG TIL EMPOWERMENT BORGERLYST — HANDLEKRAFT I HVERDAGEN Andreas Lloyd og Nadja Pass, 2013.

En håndbog fyldt med redskaber, eksempler og konkrete råd, der kan hjælpe den enkelte med at skabe masser af positive forandringer i samfundet. Bogen sætter dermed borgeren i centrum for forandringsprocesser.

KOMMUNERNES ROLLE I BORGERINVOLVERINGSPROCESSER BORGERNES BY – ET IDÉKATALOG OM INNOVATIV BORGERINVOLVERING DAC, 2014.

Involvering af borgerne er afgørende for udviklingen af bæredygtige byer.

Spørgsmålet er, hvordan de rette rammer for involveringen skabes?

Dette katalog samler op på Dansk Arkitektur Centers aktiviteter om inno­­­­­­­vation i borgerinvolvering fra tre workshops i efteråret 2014.

Afslutningsvist oplistes tre perspektiver fra udlandet til inspiration.

Link: www.dac.dk/media/52288/Borgernes%20by.pdf MED INDDRAGELSE OG SAMARBEJDE I FOKUS BØRN OG UNGE UDVIKLER SMÅ BYSAMFUND, MEN IKKE ALENE - EN ANALYSE AF TI PROJEKTER MED SUCCES Karina Sehested m.fl., Københavns Universitet & Ministeriet for by, bolig og landdistrikter, 2012.

Rapporten bygger på udviklingsprojekter i tre mindre byer: Smidstrup og Thyregod i Vejle Kommune samt Glyngøre i Skive Kommune. Begge kommuner har lang erfaring med inddragelse og samarbejde med borgere og andre interessenter. Også lokalsamfundene i de tre byer har tidligere været involveret i et eller flere udviklingsprojekter, hvor inddragelse og samarbejdet har været en væsentlig faktor.

DESIGN I EN SOCIAL KONTEKST CHANGE BY DESIGN – HOW DESIGN THINKING TRANSFORMS ORGANIZATIONS AND INSPIRES INNOVATION Tim Brown, Harpercollins Publishers Inc., 2009.

Tim Brown er leder af den i dag verdensomspændende design-virksomhed IDEO, som har sit udspring på Stanford Universitet i Californien. Den overordnede tilgang er, at designtænkningen skal ses som en humant

4

Ph.d.-afhandling om borgeres deltagelse i tre konkrete byudviklingsprojekter.

Der tages udgangspunkt i tre centrale begreber: Borgeren, byen og deltagelse. Der tages udgangspunkt i de væsentligste udfordringer ved borgernes aktive deltagelse i byudviklingsprocesser og relationen til de strategiske og metodiske overvejelser, der ligger bag.

HVAD SKAL VELFÆRDSSAMFUNDET MED DE FRIVILLIGE FORENINGER? DEN NØDVENDIGE FRIVILLIGHED. FRIVILLIGT ARBEJDE OG SOCIALE ORGANISATIONER I DET 21. ÅRHUNDREDE Michael Wulff, Frydenlund, 2013.

Bogen tager fat på de dilemmaer og udfordringer, som udviklingen af velfærdssamfundet i et samspil mellem frivillige og offentligt ansatte medfører.

Bogen giver indblik i frivillighedens rationaler, historie og former og stiller spørgsmålene: Hvordan kan de frivillige foreninger og organisationer bevare deres særlige kvaliteter, og hvordan kan disse spille en central rolle i udviklingen af velfærdssamfundet?

OVERBLIK OVER TILGANGE TIL SAMSKABELSESFELTET FORSKNINGSREVIEW OM SAMSKABELSE Annika Agger, Lektor, RUC og Anne Tortzen, Leder af Center for Borgerdialog og Ph.d. stud., RUC, januar 2015.

Samskabelse, samproduktion, co-production, co-creation er nogle af de mange begreber, der anvendes til at beskrive nye samarbejdsformer mellem offentlige og private aktører. Dette forskningsreview giver et overblik over de mange forskellige tilgange til feltet.

Forskningsreviewet er bestilt af det nystiftede Udviklingscenter for Samskabelse, der hører under University College Lillebælt.

Link: www.samskabelse.ucl.dk/files/2015/02/forskningsreview-om-co-production_samlet-udgave-at-aa-at07115-2.pdf NYE INDDRAGELSESMODELLER I BYGGEPROCESSER FRA PROBLEM TIL RESSOURCE - BEDRE FÆLLESSKABER, TRYGHED OG BESKÆFTIGELSE I BYUDVIKLING Kenneth A. Balfelt for Byfornyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler 2014 og Ministeriet for By, Bolig & Landdistrikter, Publikationen er endnu ikke udgivet.

Igangværende projekt, som skal skabe viden om, hvordan involverings- og byggefaser kan være med til at forbedre beskæftigelsesindsatsen, konfliktniveauet og fællesskaberne, når vi udvikler vores byer, bydele og boligområder. Projektet vil indeholde konkrete anbefalinger til 1) organisering, proces og ansvarsområder på tværs af sektorer, 2) muligheder for at tilknytte ledige lokale i byggeprojekter inden for gældende EU-regler, herunder specifik viden om brugen af sociale klausuler, frivillige partnerskabsaftaler, positivlister og fonde.

Link: www.byfornyelsesdatabasen.dk/find/0/8/7875999

AT ARBJEDE MED FRIVILLIGE I PRAKSIS FRIVILLIG-KOORDINERING – HVORFOR OG HVORDAN? EN GRUNDBOG TIL UDVIKLING AF BÆREDYGTIGE FRIVILLIGMILJØER

TEORETISK OG EMPIRISK BOG OM SAMARBEJDSDREVET INNOVATION SAMARBEJDSDREVET INNOVATION I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Fredrik C. Boll, Nana G. Alsted & Jakob M. Hald, Ankerhus Forlag, 2012.

I bogen redegør de to professorer og en række bidragsydere for, hvordan samarbejdsdrevet innovation udfoldes i den offentlige sektor. Bogen sætter fokus på samarbejde og samarbejdsrelationer som en afgørende faktor for at kunne mobilisere forskellige former for viden, gensidig læring og etablering af fælles ejerskab til innovative løsninger.

Bogen giver indblik i frivilligkoordinering som en særlig faglighed med en række cases som konkrete eksempler på, hvordan der arbejdes med at koordinere frivillige i forskellige sammenhænge.

ERFARINGER MED UNGEDELTAGELSE MED HVERDAGSLIVET SOM DESIGNPRAKSIS – EN BOG OM UNGE OG BYPLANLÆGNING Lise Juul Madsen, Louise von Müllen & Thea Storm Pedersen, Forlaget PB43, 2014.

Bogen er baseret på erfaringerne fra projektet 12 by på 12 måneder og samskabelseskonferencen CityLAB. Omdrejningspunktet er, hvordan unge kan deltage i byernes udvikling med afsæt i deres hverdagsliv. Bogen giver indsigt i, hvad det vil sige at være ung i dag, og hvordan samarbejde mellem planlæggere, unge og politikere kan foregå i praksis. Sidste del af bogen er en metodeguide i opskriftformat.

Link til uddrag: www.issuu.com/tolvbyertolvmaneder/ docs/12byer_med_hverdagslivet_som_design TIDLIG OG AKTIV BORGERDELTAGELSE MED MIDLERTIDIGHED MIDLERTIDIGHED - NYE VEJE TIL BORGERINVOLVERING Udarbejdet af 12byer for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2015.

Rapporten sætter fokus på, hvordan midlertidighed kan være et vigtigt værktøj til at skabe tidlig og aktiv borgerdeltagelse. Gennem ni forskellige cases giver publikationen indblik i, hvordan midlertidige byudviklingsprojekter er startet, hvilke former for engagement hos borgerne projekterne er med til at skabe, og hvordan projekterne er organiseret.

Link: www.mbbl.dk/sites/mbbl.dk/files/dokumenter/publikationer/rapport_ midlertidighed_-_nye_veje_til_borgerinvolvering_kopi.pdf PRETOTYPING PRETOTYPE IT – MAKE SURE YOU BUILD THE RIGHT IT BEFORE YOU BUILD IT RIGHT Alberto Savoia, 2011.

Grundlæggeren af pretotyping introducerer i denne bog preto­­­­­­­­t yping­­­­­­ens grundlæggende principper og redskaber, som også indeholder en masse praksiseksempler til inspiration.

Link: www.pretotyping.blogspot.dk/2011/08/pretotype-it-book-is-done-andready-for.html GENTÆNK INNOVATION REHEARSING THE FUTURE Joachim Halse, The Danish Design School Press, 2010.

Om design, brugerdrevet innovation og om, hvordan man kan gentænke innovationsprocesser. Bogen vender innovationstækningen på hovedet gennem argumentet om, at innovation handler om at reorganisere de ting, vi gør, frem for at handle om at udvikle nye ting. Derudover stilles der skarpt på prototyping som en metode, der i dag særligt bruges i samarbejdet mellem designere og ingeniører, men som har stort potentiale inden for en lang række øvrige fagfelter.

Link til uddrag: www.codesignklyngen.files.wordpress.com/2011/05/rehearsing-the-future-uddrag.pdf

Eva Sørensen & Jacob Torfing (red.), Jurist og Økonomforbundets Forlag, 2011.

MED-DESIGN AF VELFÆRDSLØSNINGER SAMPRODUKTION - PÅ VEJ MOD EN NY VELFÆRDSMODEL MINDLAB, 2013.

Hvordan sikrer vi, at den offentlige sektors indsatser spiller optimalt sammen med alle de aktører, som kan bidrage til at løse udfordringerne i samfundet?

At se på borgernes ressourcer og designe velfærd med aktørerne snarere end til dem kaldes af MindLab for samproduktion. Læs cases og nyttige arbejdsprincipper i denne pixi-udgave om emnet.

Link: www.mind-lab.dk/wp-content/uploads/2014/07/Pixi_samproduktion_ DK_til_web.pdf VÆRTSSKAB, PARTNERSKAB ELLER SAMSKABELSE SAMSKABELSE ELLER SAMARBEJDE. FORSKELLE. FORDELE. FREMGANGSMÅDER Helle Hygum Espersen m.fl., Forlaget Ingerfair, 2014.

Formålet med bogen er at give et overordnet indblik i forskellige former for samarbejde samt ideer og redskaber til, hvordan samarbejde kan udfoldes i praksis. Bl.a. ser forfatterne på, hvad man skal være opmærksom på ved valg af samarbejdspartnere, organiseringen og koordineringen af samarbejdet.

ETNOGRAFISK BLIK PÅ SAMSKABELSES- OG SAMARBEJDSPRAKSIS SAMSKABELSE I PRAKSIS, KVALITATIV UNDERSØGELSE AF SAMSKABELSE PÅ CAMPU Center for frivilligt socialt arbejde, januar 2015.

Denne rapport giver på baggrund af en mindre etnografisk undersøgelse af samskabelses- og samarbejdspraksis hos CampU i Vollsmose bud på, hvordan samskabelse i praksis kan udspille sig og giver eksempler på, hvilke ledelsesmæssige og organisatoriske rammer der skal være til stede.

Link: www.samskabelse.ucl.dk/files/2015/02/rapport-om-samskabelse-for-ucl-6-1-15.pdf EN DESIGNPRAKSIS MED MENNESKET I CENTRUM THE FIELD GUIDE TO HUMAN-CENTERED DESIGN IDEO.org, 2015.

Guiden tilbyder en overskuelig introduktion til, hvordan udviklings- og designprocesser kan tage afsæt i brugerne – mennesket. Publikationen indeholder både refleksioner over, hvad det egentlig vil sige at arbejde med HumanCentered Design og tilbyder også en række konkrete metoder.

Link: www.designkit.org/resources/1

5

INSPIRATIONSCASES

Brugerdeltagelse foregår i en lang række forskellige processer og kontekster.

De følgende case-eksempler er et illustrativt udvalg, der giver indblik i, hvor forskelligt deltagelsesprocesser kan blive grebet an: Lige fra den samskabende proces med at etablere Fjelstervang Udeforsamlingshus, hvor projektet var lokalt forankret og båret frem af et stærkt engagement og en fælles vision til realiseringen af brugerdeltagelse som en del af et aktivitetsårshjul i sØnæs i Viborg.

De enkelte cases er markeret ud fra, om brugerdeltagelse primært er foregået før, under eller efter etableringsfasen.

FØR

CityLAB Om: På konferencen CityLAB udviklede unge, politikere og embedsværk sammen 14 konkrete byprojekter. Konferencens form var inspireret af et værksted, hvor deltagerne blandt andet arbejdede med pretotyping, som handler om hurtigt at teste idéer. Selve begrebet pretotyping er en sammensmeltning af ordene pretending (at foregive eller lade som om) og prototyping (at bygge modeller). På CityLAB’s modelværksted blev deltagerne bedt om bygge intuitive og uigennem­tænkte eksempler – pretotyper – af deres idéer op. Arbejdet med flygtige og transformerbare udtryksformer var med til at skabe fælles forståelser og aha-­oplevelser.

Nogle deltagere arbejdede eksempelvis med at udvikle et ungehus. Huset blev bygget i flere etager, men havde en meget simpel form: Blot fire vægge og plader, der adskilte etagerne. Materialerne og 3D-framingen af de forskellige mulige løsninger gav en fælles forståelse af, hvad der var enighed om at ungehuset skulle være – og hvad der var uenighed om.

Hvem? 12byer, 14 kommuner fra hele landet, Foreningen for Demokratiske Ungdomskonferencer, Orange Innovation, GameTools og TagDel. Projektet var støttet af EU-programmet Erasmus +.

Hvad? Værkstedskoncept med pretotyping, prototyping og nyteknologiske redskaber såsom laser-skærere. Idéudvikling, kvalificering og verbale såvel som nonverbale deltagelseredskaber.

Se mere i filmen om CityLAB på: www.12byer.dk/2014/04/filmcitylab/

Foto: Bo Ejstrup

6

FØR

UNDER EFTER

BORGERBUDGETTER I DALUM OG BOLBRO Om: De to lokalområder Dalum og Bolbro i Odense Kommune fik i 2014 hver 100.0000 kroner. Pengene skulle prioriteres og bruges af borgerne selv. I Dalum var budgetprocessen åben for børn fra 10 år og op – og to af de projekter, der vandt, var særligt til børn og unge: En bålhytte på skolens areal og en skater-bane. Borgerbudgetter er generelt ganske velegnede til at engagere børn og unge, måske fordi de gør vejen fra idé til handling kortere end ellers, og at det derfor er nemt at se, hvad engagementet kan føre til. I Dalum gik de lokale børn og unge meget aktivt ind og lavede lobby-arbejde for deres projekter. Det er ligeledes de unge selv, som efterfølgende har stået for at administrere pengene og styre byggeriet af skaterbanen.

Hvem? Odense Kommune, lokale ildsjæle i Dalum og Bolbro.

Hvad? Eksperiment med borgerbudgetter i to lokalsamfund, hvor borgerne får en pose penge til det, der i deres perspektiv er det vigtigste at udvikle i lokal­ området. Metoden stammer oprindelig fra Latinamerika og har siden bredt sig bl.a. til England og Sydeuropa.

FJELSTERVANG UDEFORSAMLINGSHUS Om: Fjelstervang Udeforsamlingshus blev bygget af, til og med borgerne.

Idéen opstod lokalt, og det var de lokale ildsjæle – som talte stort set hele byens 500 indbyggere, lige fra børnehave- og skolebørn til ældre og børnefamilier – som drev projektet frem og skabte forsamlingshuset. Fjelstervang Udeforsamlingshus blev tegnet af Spektrum Arkitekter ud fra borgernes behov og ønsker og blev bygget op af de lokale. Organiseringen var lokalt forankret hele vejen igennem, og selve byggeprocessen skete som et samspil mellem lokale håndværkere og frivillige kræfter: I løbet af arbejdsdagen lagde tømrerne hvert femte bræt og satte resten løst, som de frivillige så lagde på plads om aftenen, når de havde tid til at bygge med efter arbejde. De lokale håndværkere blev enige om en fast timesats, og opgaven blev løst, så alle fik en andel i projektet. Huset er fleksibelt og kan rumme en bred vifte arrangementer. Alle møbler er på hjul, og derfor ser forsamlingshuset også forskelligt ud til hvert arrangement. En gruppe lokale borgere sørger for al koordinering, drift og vedligeholdelse i forbindelse med forsamlingshuset. Huset står altid åbent, og gejsten og engagementet lever videre i bedste velgående.

Hvem? Spektrum Arkitekter og lokale ildsjæle, som stort set talte alle byens borgere. Ringkøbing-Skjern Kommune lagde en del af medfinansieringen og sørgede for, at myndighedsbehandlinger og nødvendige tilladelser ikke blev en forhindring for projektet. Fjelstervang Udeforsamlingshus var en del af Byg det op, som i 2013 blev udviklet af DR og Dansk Arkitekturcenter i partnerskab med Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg med rådgivning fra COWI. Hvad? Samskabende idé-, udviklings-, bygge- og driftsproce. Engagement af lokal arbejdskraft, både­ frivillig og løn­­­­­­­­­­­net samt lokal entreprenør og ildsjæl, der styrede projektet på frivillig basis. Åben tegnestue og målrettede udviklings­­­­ workshops med forskellige borgergrupper.

Se mere her: www.facebook.com/dalumdag.dk

Se mere her: www.fjelstervang.dk

Foto: Dalum Dag

Foto: Spektrum Arkitekter

FØR

UNDER EFTER

7

INSPIRATIONSCASES

FØR

UNDER

JYDERUP SKATEANLÆG Om: I Jyderup har en lokal initiativgruppe taget første skridt for at få skabt et nyt anlæg til skateaktiviteter. Processen er et eksempel på, hvordan vejen fra idé til handling gøres så kort som muligt og på, hvordan oplæring og kompetenceudvikling af brugerne kan være med til at fastholde et engagement og et ejerskab til en proces: De kommende brugere lærte at tegne idéer i 3D og bygge i 1:1 på en enkelt dag. Resultatet er en midlertidig skatebane, som brugerne kan rykke rundt på og forme videre, inden anlægget skal gøres permanent.

Brugerne har derved mulighed for at teste de opstillinger, som bliver grundlaget for den endelige designproces og det permanente anlæg. Alle ramperne har håndtag, så brugerne ved fælles hjælp kan rykke rundt og teste forskellige kombinationer i takt med, at nye behov opstår.

Hvem? Børn og unge i Jyderup, den frivillige initiativgruppe bag Jyderup Skate­anlæg, CoCity. Holbæk Kommune støtter Jyderup Skateanlæg med knap 60.000 kroner fra Lokalområdernes Udviklingspulje.

Hvad? Idé- og byggeworkshop. Hands on-erfaring for deltagerne i forhold til at bygge idéer i 3D-programmet Google SketchUp. 1:1 modeller.

Se mere i denne film om byggeworkshoppen i Jyderup: www.youtube.com/ watch?v=m8vd5DkXpCU&feature=youtu.be

Foto: Magnus Olsen

8

EFTER

EFTER

HUMMERHUSET, KLITMØLLER, COLD HAWAII Om: Hummerhuset er et klub- og foreningshus i Klitmøller – også kendt som Cold Hawaii - i Thisted Kommune. Medlemmerne af den lokale surferklub NASA og Biologisk Forening for Nordvestjylland har nøgler og dermed direkte brugsadgang til klubhuset, som er indrettet med et stort fælleslokale, to mindre rum fortrinsvis til den biologiske forening, depotrum til surfgear, klubkontor og badeværelser. Medlemmernes frie adgang til huset gør, at det bliver brugt, og at der hurtigt kan stables arrangementer såsom fællesspisning, filmaftener og forskellige surfer-aktiviteter på benene. Andre foreninger har også mulighed for bruge huset og låne nøgler.

Medlemmerne står selv for den daglige drift og vedligeholdelsen af de indendørs arealer, mens Thisted Kommune står for den udendørs vedligeholdelse.

Medlemmernes engagement i huset er baseret på frivilligt arbejde. Klubhuset er særligt vigtigt i forbindelse med afholdelsen af surferskoler og medlemmernes arbejde med børn og unge. Og så er Hummerhuset med til at samle områdets store surfermiljø i en række mere eller mindre uformelle møder.

Hvem? Den lokale surferklub NASA, Biologisk Forening for Nordvestjylland og Thisted Kommune. Opførelsen af Hummerhuset blev støttet af Lokale og Anlægsfonden.

Hvad? Daglig drift, Kommunen står for vedligeholdelse af de udendørs arealer, mens brugerne står for den indendørs vedligeholdelse.

sØnæs Om: sØnæs, som er et klimaprojekt, som har sammentænkt både miljø, vandrensning, klimasikring, rekreative muligheder og naturhensyn.

Vandlandskabet på sØnæs er indrettet som en bypark med mange faciliteter. Kommunen har udviklet et årshjulet, som skal sikre, at en bred brugergruppe bestående af både foreninger og andre tager området i brug og arrangerer forskellige aktiviteter i området. Årshjulet bliver fyldt ud ­gennem både en koordineret indsats fra kommunens side, hvor de aktivt tager kontakt til brugere, og mere spontant ved at folk selv tager initiativ til at sætte forskellige aktiviteter i gang. Det handler om at se ud over de fire måneder om året, hvor det er mest oplagt at opholde sig udendørs og også tænke i aktiviteter om vinteren og i de måneder, hvor vejret ikke normalt indbyder til udendørs aktivitet. Årshjulet er med til at sikre, at sØnæs ikke ligger ubrugt hen, blandt andet ved at lade forskellige undervisningsforløb foregå i området.

Hvem? Viborg Kommune og Energi Viborg Vand, Møller Grønborg, projektgruppe og borgere inddelt i 1. naboer, 2. interessenter og 3. borgere bredt.

Projektet er en del af VANDPLUS, som er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden og Realdania i samarbejde med Naturstyrelsen.

Hvad? Årshjul, hvor brugerne af området deltager i at udfylde stedet med aktiviteter, således at området benyttes hele året rundt.

Se mere her: www.oplevelser.viborg.dk/Natur/Parker-og-skove/sOEnaes

Se mere her: www.nasa.coldhawaii.eu/hummerhuset/

Foto: Lokale og Anlægsfonden

Foto: www.facebook.com/soenaes

9

INSPIRATIONSLISTE // UDVALGTE AKTØRER

Arbejdet med brugerdeltagelse er et felt, som er i fortsat bevægelse, og hvor nye aktører løbende kommer til. Listen skal derfor ses som en inspiration til at se nye steder hen og opdage nogle af de danske aktører, som i dag er med til at præge feltet.

ARKI_LAB Arki_lab arbejder med strategisk byplanlægning med fokus på demo­k ratiske processer.

Arki_labs mål er at sætte mennesker i centrum for byudviklingsprojekter.

Se mere: www.arkilab.dk

BLUE BAKERY Blue Bakery rådgiver om strategisk byudvikling og arkitekturprojekter. Blue Bakery udvikler visionære og innovative projekter til byer, landdistrikter og samfund.

Se mere: www.bluebakery.dk

BORGERLYST Borgerlyst er et samfundslaboratorium, der arb­ej­­­der for at gøre det nemmere, sjovere og mere spontant at bruge sin handlekraft i hverdagen.

Se mere: www.borgerlyst.dk

CARLBERG|CHRISTENSEN carlberg|christensen arbejder med udvikling og udformning af byer, forstæder og landdistrikter. carlberg|christensen er optaget af at skabe liv, social bæredygtighed og kvalitet på det konkrete sted.

Se mere: www.carlbergchristensen.dk

10

CENTER FOR BORGERDIALOG Center for Borgerdialog rådgiver kommuner og regioner, som vil nytænke og udvikle dialogen med borgere og interessenter. Medborgerskab, civilsamfund og velfærdsinnovation er nøgleord i virksomhedens arbejde.

Se mere: www.centerforborgerdialog.dk

FABLAB NORDVEST / IVÆRKSTEDET I IVÆRKSTEDET tilbydes iværksættere og virksom­heder med et socialøkonomisk indhold gratis adgang til FabLab Nordvests højtekno­ logiske faciliteter, som bl.a. rummer laserskærere, 3D-printere, CNC-fræsere og elektronik-faciliteter.

Se mere: www.fablabnordvest.dk/ ivaerkstedet/

CENTER FOR CODESIGN RESEARCH Center for Codesign Research er et forskningscenter, hvis overordnede mål er både at producere viden om designarbejdets grundlag og praksis og at bidrage til en stadig forbedring af feltet.

Se mere: www.kadk.dk/en/ center-codesign-research

GAME GAME er en non-profit gadeidrætsorganisation, som siden 2002 har arbejdet for at udbrede gadeidræt og gadekultur. GAME arrangerer ­træninger og turneringer i udsatte boligområder over hele Danmark samt i et gadeidrætshus i København.

Se mere: www.gamedenmark.org

COCITY CoCity rådgiver om byudviklingsprocesser med borgerinddragelse og dialog i centrum CoCity følger projektet fra start til slut og har initiativgrupper og ildsjæle i lokalmiljøer i alle typer byer som kernekunder.

Se mere: www.cocity.dk

GIVRUM.NU Givrum.nu er en bylivsorganisation, som skaber byudvikling i fællesskab. Givrum.nu arbejder blandt andet for at tage tomme bygninger i brug og etablere og facilitere brugerstyrede miljøer.

Se mere: www.givrum.nu

DIGITAL STORY LAB Digital Story Lab er specialiseret i digital historie­ fortælling med flere års erfaring i udvikling, produk­tion, undervisning, rådgivning og ledelse af kreative og resultatorienterede projekter inden for metoden Digital Storytelling.

Se mere: www.digitalstorylab.com

HAUXNER ApS v/Katinka Hauxner Hauxner rådgiver om byudvikling og brænder for­ at udvikle dynamiske, inkluderende og trygge byer og byggeprojekter af høj kvalitet.

Se mere: www.hauxner.com

PLATANT Platant rådgiver kommuner, boligorganisationer og virksomheder om strategisk byudvikling. Centralt for Platants arbejde er relationen mellem mennesker, ressourcer og måden hvorpå byer og samfund udvikles.

Se mere: www.platant.dk

IS IT A BIRD IS IT A BIRD er et strategisk innovationsbureau, der omsætter brugerindsigter til nye forretningskoncepter, strategi og innovationskapacitet.

Se mere: www.isitabird.dk

KENNETH BALFELT Kenneth A. Balfelt er kunstner og bruger arkitektur, design og sin kunst direkte i virkeligheden ved at konstruere rum, som socialt udsatte kan føle sig hjemme i.

Se mere: www.kennethbalfelt.org

MAKER Maker er et nyopstartet netværk for offentlige og private institutioner og organisationer, der kan se perspektiver i maker-bevægelsens fokus på bruger­drevet udvikling, teknologiske muligheder ­og samskabelse.

Se mere: www.made-festival.dk

MINDLAB MindLab er en tværoffentlig udviklingsenhed, som involverer borgere og virksomheder i at skabe nye løsninger, der giver værdi for samfundet.

Se mere: www.mind-lab.dk

REBEL AGENCY Rebel Agency er et kreativt kommunikations­ bureau under Art Rebels. Bureauet arbejder med strategisk kommunikation ved at skabe innovative og spændende måder at forbinde mennesker, bevægelser og brands. Rebel Agency tror ikke på traditionelle reklamer, men på at kultur og innovative oplevelser kan inspirere og begejstre folk mere.

Se mere: www.artrebels.com/ about#rebelagency

REKOMMMANDERET v/Søren Houen Schmidt REKOMMANDERET arbejder med tidsbevidst, strategisk byudvikling med et fagligt afsæt i socio­logi og kommunikation og involverer og faciliterer forandringsprojekter for og med mennesker.

Se mere: www.rekommanderet.dk

RÅDERUM Råderum – mobilt kontor for samtidskunst har til formål at udvide, udfordre og sprænge de konventionelle rammer for kunst. Råderum en mobil enhed, der kan være til stede i alle former for sammenhænge og geografiske kontekster.

Se mere: www.raaderum.com

SECOND CITY Second City laver byplanlægning og byudvikling for private og offentlige organisationer – ofte med omdrejningspunktet at integrere politiske dagsordner med fagligt solide løsninger.

Se mere: www.secondcity.dk

SPEKTRUM ARKITEKTER Spektrum Arkitekter arbejder integreret med bygningsarkitektur, landskab, byplanlægning og borgerinddragelse og efterstræber en formgivning med udgangspunkt i stedbundne kvaliteter og social forståelse.

Se mere: www.spektrumarkitekter.com

TAG DEL TAG DEL er en platform på nettet for deling og samarbejde på tværs af foreninger, institutioner og virksomheder med borgerne og deres interesser, ideer og input.

Se mere: www.tagdel.dk

TAGTOMAT TagTomat startede med et par tomater på taget af et skraldeskur i 2011. TagTomat har til formål at skabe nærhed til fødevarer og naboer og inspirere til grønt gør-det-selv og gør-det-sammen.

Se mere: www.tagtomat.dk

V!GØR V!GØR beskæftiger sig med idéer og strategier for udvikling af byens rum. V!GØR lægger vægt på at gå hurtigt fra idé til handling, som gør det muligt at teste nye idéer af i byen, og dermed tager V!GØRs projekter hurtigt fysisk form.

Se mere: www.intracity.dk

12BYER 12byer arbejder med co-design og deltagelsesog inddragelsesprocesser. 12byer skaber alternative rammer for borgerinddragelse og inspirerer til samarbejder på tværs af aktørgrupper som afsæt for nye udviklingskulturer.

Se mere: www.12byer.dk

2+1 2+1 er et idébureau for byer, borgere og brands, der består af strategiske rådgivere i kommunikation, identitet og oplevelsesdesign.

Se mere: www.2plus1.dk

11

Foto: Bo Ejstrup