Hvordan kan vi håndtere tidlig borgerinddragelse? Hvordan griber vi som kommune en proces an, hvor vi ønsker at inddrage unge mennesker i et byudviklingsprojekt? Og hvilke områder bør vi være særligt opmærksomme på, hvis inddragelsen sker i et stadie, hvor rammerne for projektet endnu ikke er fastlagte? Der er mange overvejelser og praktiske foranstaltninger, der skal tænkes igennem og være på plads, når vi arbejder med inddragelse af unge i byplanlægning. Som i andre processer, hvor brugerinddragelse er afsættet, er mod, velvillighed og åbenhed centrale aspekter, hvis processen skal være gavnlig for de involverede parter. Læs med videre, hvis I ønsker inspiration og guidelines til en måde, hvorpå I kan involvere unge i et kommunalt udviklingsforløb. De skitserede trin er tænkt som værende generelle handlingsanvisninger, men beskrevet med udgangspunkt i en case fra Holbæk Kommune. I kan læse mere om casen her. BAGGRUND Denne vejledning er skrevet med afsæt i Holbæk Kommunes arbejde med ungeinddragelse i 2014 og er et bud på, hvordan I som kommune kan involvere borgere, primært unge, tidligt i en inddragelsesproces mod udvikling af netop jeres by. Vejledningen baserer sig på 12byers generelle erfaringer med ungeinddragelse og samfundsplanlægning i danske kommuner, men med udgangspunkt i den proces Holbæk Kommune i 2014 har gennemgået ift. ungeinddragelse.
Følgende aktører har bidraget med baggrundsviden og nuancerede perspektiver: Lise Kemp, Chefkonsulent, Strategi og analyse Kristian Nabe, Planchef, By & Landskab Jørgen Sandal Møller, Byplanlægger og projektleder, By & Landskab Michael Suhr, Byrådsmedlem Lars Dinesen, Byrådsmedlem og formand for Udvalget for børn Sille Krarup-‐Andersen, ung borger Sara Engelhart Dall, ung borger Christine Mårtensen, ung borger Jonas Alexander Nielsen, ung borger Vi håber, at I som kommune kan finde inspiration til, hvordan en lignende process hos jer kan gribes an. INTERN PROCES Det er afgørende, at I bliver afklaret omkring, hvad I inviterer ind til, inden I involverer eksterne aktører, herunder de unge. Handler det om, at I udelukkende vil kommunikere med de unge? Skal de komme med deres bidrag? Eller skal de også være med til at sætte rammen for projektet? Der eksisterer forskellige grader af involvering og en bevidsthed om, hvilken form for samarbejde eller involvering, som I inviterer ind til, kan afhjælpe senere uoverensstemmelser internt i forvaltningen, og i jeres samarbejde med politikere, de unge og andre aktører.
Ovenstående model, udviklet af 12byer med udgangspunkt i eget arbejde -‐ med inspiration fra GivRum.nu samt Steffen Löfvall fra cph:learning og Sherry Arnstein: Ladder of Citizen Participation (Arnstein, 1969) -‐ udfolder pointen om, hvordan borgerinvolveringen kan styrkes bl.a. gennem at forsøge at øge engagementet mellem borgere og kommune i forhold til at skabe ejerskab til projektet.
REKRUTTERING Først og fremmest skal der vælges borgere (unge) til et udviklingsprojekt. Dette kan foregå på mange måder, og der er ikke én rigtig løsning herpå. I Holbæk blev enkelte udskolingselever fra forskellige folkeskoler i byen udpeget. Det var de enkelte skolers beslutning, hvilke elever der blev prikket på skulderen. Erfaringerne viser, at borgerne er villige til at deltage når de bliver spurgt direkte. Vær derfor målrettet og personlig i jeres henvendelser til de unge.
”Jeg var meget beæret over at blive valgt ud”
Christine Mårtensen, ung deltager.
INSPIRATIONSTUR Inspiration fra andre steder end ens hjemby kan være en god øjenåbner for alle. Det gør det nemmere at forestille sig, hvordan noget kan være på en anden måde, hvis man faktisk ser det. Husk på at de steder, de unge bliver præsenteret for, nemt kan blive forbilledlige, og at der er en risiko for, at de i meget høj grad præger rammerne for, hvad der bliver tænkt fremadrettet.
I Holbæk valgte man at tage på en inspirationstur til Kingoskolen i Slangerup, der har fået et nyt inspirerende udeområde, samt til Superkilen på Nørrebro i København. De forskellige byrum, som gruppen så, var tydeligvis inspirerende for alle parter. AFKLARENDE MØDER Invitér flere aktører til ét eller flere afklarende møder, hvor åbenhed og forventningsafstemning er altafgørende. Lad alle involverede aktører; politikere, kommunale folk, foreninger, de unge, etc. komme til orde. Giv de unge en forståelse for rammerne, og lad dem være med til at definere projektets karakter og det videre forløb.
”Her er vi ude med det samme, inden planen overhovedet er tegnet. Alle dem, der skal drive det, er med til at tegne det. Det er unikt og giver et helt andet ejerskab”
Kristian Nabe, Planchef I Holbæk gjorde projektlederen Jørgen Sandal Møller det fx klart, at der ikke var afsæt nogle penge til projektet, men at det muligvis kunne lade sig gøre at indhente nogle. Der blev senere hen afsæt 50.000 kr. -‐ med mulighed for at indhente flere penge, hvis gruppen i fællesskab fik konkretiseret deres projektidéer og derefter skrevet en ansøgning, der muligvis kunne hive flere støttepenge hjem.
”Det var da lidt forvirrende i starten, men det fede var jo også, at vi var med til at bestemme hvad der skulle ske”
Sille Krarup-Andersen, ung deltager.
På den måde blev ungegruppen inviteret ind i projektet, trods usikkerhed omkring den økonomiske ramme. Dermed giver Holbæk Kommune de unge et medansvar for måske at kunne løfte projektet yderligere. RAMMESÆTNING Hvis et projekt har meget frie rammer, som det var tilfældet i Holbæk, bør der ligge mange overvejelser til grund for, hvordan I skitserer rammerne. Rammesætningen er en løbende proces, der har forskellige udfordringer. I startfasen, hvor de unge inviteres ind i projektet, er det afgørende, at være tydelig omkring meget konkrete faktorer såsom lovmæssige begrænsninger, økonomiske rammer og tidsperspektivet. Hvis I altså ved det. Hvis ikke, så vær ærlig og åben herom.
”Vi opfinder nye ting som projektet skrider frem”
Jørgen Sandal Møller, planlægger.
Centralt er det at afstemme forventninger mellem jer som kommune og de unge. Hvor frie rammer har de unge i projektet? Er det noget, som de unge undervejs er med til at afklare? Eller ved I allerede nu, at projektet SKAL indeholde bestemte elementer for at kunne opnå økonomisk støtte? Hvor tidligt, det er muligt at involvere i udviklingen, afhænger altid af projektets karakter. Men husk på at være transparent og ærlig omkring udviklingsmulighederne og forsøg at gøre mulighedsrummet for de beslutninger, der kan træffes, så stort som muligt. FORTSAT ÅBENHED Hvis de unge er blevet inddraget tidligt i processen, er der stor sandsynlighed for, at de
oplever, at projektet skifter retning. Derfor er en fortsat forventningsafstemning og åben kommunikation central gennem hele forløbet. Vær eksplicit omkring, hvorfor tingene tager længere tid, end de unge er vant til eller havde forestillet. Så bliver chancen for at fastholde dem større.
”Jeg er blevet overrasket over, hvor lang tid tingene tager i den virkelige verden” Christine Mårtensen, ung deltager
KOMMUNIKATION Kommunikation med de unge kan foregå via diverse mediekanaler. Facebook eller andre sociale medier er oplagte platforme at kommunikere med de unge fra. Derudover er mail selvfølgelig anvendelig, men vær opmærksom på delingsmulighederne (fx hvis de unge har taget billeder under processen, der skal deles i gruppen). Husk også på at kommunikationen med de unges skoler og lærere skal plejes. Tag hensyn til, hvornår I ligger møder, da det er begrænset, hvor meget fri de unge kan tage fra deres skole.
”CityLAB er lidt ligesom en fritidsaktivitet, man går til”
Christine Mårtensen, ung deltager.
Opfordr gruppen til selv at oprette kommunikationsgrupper på de medier, de anvender, og målret jeres kommunikation efter deres vaner. Hvis de vil kommunikere over Facebook, så lad det være den primære kommunikationskanal. I Holbæk etablerede de unge selv en Facebook-‐gruppe og anvendte et fælles hashtag på Instagram. Ejerskabet i gruppen styrkes, hvis initiativet til en bestemt type af formidling kommer fra gruppen selv. BROBYGGER Projektleder Jørgen Sandal Møller har fungeret som brobygger mellem de unge og administrationen. Han har åbnet en verden for de unge ind til et kommunalt og politisk system, de kun havde et begrænset kendskab til. Efter
deltagelse på CityLAB-‐konferencen i foråret 2014, hvor 14 kommuner samledes i Vejle for at afprøve nye metoder for ungeinddragelse i byudvikling, var der ikke udsigt til, at projektet ville blive ført videre grundet ændrede politiske prioriteringer. Til trods for at det oprindelige projekt havde mistet politisk opbakning, insisterede Jørgen Sandal Møller på at arbejde videre med ungegruppen men med et nyt fokusområde.
”Det er ikke nyt, at vi laver borgerinddragelse, og vi taler hele tiden om, hvordan vi kan forbedre os, men denne proces kan lære os noget om, hvornår og hvordan vi bør inddrage”
Jørgen Sandal Møller, projektleder og planlægger
Så selvom projektet bevægede sig fra ét sted i forvaltningen – som et politisk nedsat udvalg – til et selvstændigt projekt i planafdelingen, formåede Jørgen Sandal Møller og andre velvillige kræfter at holde projektet levende. Inddragelsesforløb kan være uforudsigelige, og det er nødvendigt, at der fra kommunal side er tilknyttet folk med både vedholdenhed og drive, der fortsat kan pleje de sociale relationer til gruppen af unge. EJERSKAB OG SPREDNING AF ERFARINGER De brugbare erfaringer, I gør jer i en given inddragelsesproces, bør spredes i både kommunalt og politisk regi. Der er mange måder at udvide både kendskab og erfaringer omkring et projekt på. I Holbæk inviterede to unge deltagere et byrådsmedlem til deres skole, for – i et samspil med de unge – at fortælle deres klassekammerater om projektet. Altså inviterer de unge politikere ind i deres sfære og skaber opmærksomhed og deler erfaringer med ligesindede. Midtvejs i projektet præsenterede de unge deres oplevelser og indsigter for Byrådet. Desuden er de unge nu inviteret til at deltage i et lokalforummøde, hvor projektet skal præsenteres overfor mange
forskellige aktører, herunder flere politikere. Således sørger Holbæk Kommune for, at erfaringerne spredes, så de både når andre medarbejdere, andre forvaltninger, men også kommer i kontakt med politikere, lokalsamfund og andre interesserede unge.
”Andre i kommunen kunne også bruge denne viden!”
Jørgen Sandal Møller, projektleder og planlægger
”Jeg synes, det er enormt spændende, det man har gang i med City-‐LAB og glæder mig til at høre endnu mere om det” Lars Dinesen, Byrådsmedlem og formand for Udvalget for Børn
NYE REKRUTTERINGER Når I har oparbejdet et samarbejde med en ungegruppe, kan det måske være fristende at fortsætte med samme gruppe i fremtidige projekter. Hvis I ønsker, at erfaringerne skal spredes, og ejerskabet skal nå ud til flere unge, er det vigtigt at engagere nye unge. De trænede unge kan fungere som ambassadører for fremtidige projekter, men start forfra med et nyt rekrutteringsarbejde, når I har brug for unges bidrag til nye projekter. Lad den etablerede gruppe være gatekeepers og giv dem medansvar for at finde frem til nye unge. Der er et glimrende læringspotentiale for de unge ved at deltage i kommunale byudviklingsprojekter, og det er en løbende overvejelse, hvordan forskellige unge kan blive en del af sådan en proces.
”Vi skal have nye unge ind snart, og hvordan kan Hassan fra Ladegårdsparken komme med?” Jørgen Sandal Møller, projektleder og planlægger
”Mine forældre syntes, at jeg er blevet meget mere irriterende at diskutere med” Jonas Alexander Nielsen, ung deltager
”Jeg har lært vildt meget både fagligt og socialt, så jeg synes, nogle andre skal med ind, så de kan lære det samme” Sara Engelhart Dall, ung deltager.
”Jeg ved mest om projektet, men der har været mange inde over det. Workshoppen i februar kommer til at sprede vores erfaringer ud” Jørgen Sandal Møller, projektleder og planlægger
”Det er ikke kommune, lærere eller andre autoriteter, der skal spørge -‐ men de unge der skal spørge om, de andre unge vil være med” Lise Kemp, Chefkonsulent
”Jeg er ikke sådan en type, der kan lide at diskutere, men nu tør jeg altså stå mere ved min mening” Jonas Alexander Nielsen, ung deltager.
GOD ARBEJDSLYST! Vi håber, at I har fundet inspiration til, hvordan I som kommune kan gribe en inddragelsesproces med unge -‐ eller andre borgergrupper -‐ an. Og har lyst til at kaste Jer ud i et lignende arbejde som vi har set det i Holbæk Kommune. For mere inspiration og flere konkrete værktøjer, se evt. ”Med hverdagslivet som designpraksis – en bog om unge og byplanlægning” her. 12byer har i en årrække arbejdet med unge som en ressource for byudvikling, og mange af erfaringerne er samlet i bogen. Tak fordi du læste med. Venlig hilsen