Midlertidighed - nye veje til borgerinvolvering by 12byer

MIDLERTIDIGHED NYE VEJE TIL BORGERINVOLVERING

BYPOLITIK

MINISTERENS FORORD

Denne publikation er udarbejdet af 12byer for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter TEKST: 12byer ved Mette Nerup, Anne Sofie True og Lise Juul Madsen Tak til alle interviewpersoner for deres medvirken LAYOUT: Rikke Winkler Nilsson CASES ER UDARBEJDET I SAMARBEJDE MED: Thomas Konradsen (Grow Your City & Hvidovre Bymidte) Louise Heebøll (Byens Rum & PB43) Sune Crammond (Områdefornyelsen Østerbro) TAK FOR HJÆLPEN MED BAGGRUNDSINFORMATION TIL: Stadsarkitekt ved Københavns Kommune, Tina Saaby Direktør i Dansk Byplanlaboratorium, Ellen Højgaard Jensen Innovationsdirektør i Orange Innovation, Esben Danielsen Lektor ved Kunstakademiets Designskole, Joachim Halse TAK TIL

en midlertidige byudvikling er gået fra at være et storby fænomen præget af ”urbane pionerer” til at have fået sit fodfæste rundt i hele landet, i både byer og landdistrikter. Det er en rigtig positiv udvikling, da det midlertidige har vist sig som en både spændende og nærværende måde at bruge byens rum og de tomme bygninger eller grunde, og som metode til at skabe byliv og inddrage borgere i byudviklingen. Nærværende rapport understreger midlertidighedens styr ker gennem ni cases fra hele landet gennem nøgleordene Praksisfællesskab, Engagement, Ansvarsfordeling og Afprøvning. De forskellige cases viser spændvidden og mulighederne i de midlertidige aktiviteter, hvad enten det er kommunerne selv, der igangsætter aktiviteterne eller anvender det strategisk, eller om det er borgere, der går sammen om midlertidige projekter. Tænketanken 2025 BYENs anbefaling ”Dyrk det midlertidige eks periment” peger på, at man skal opfordre til øget risikovillighed og dynamiske eksperimenter i byens rum. Ikke mindst fordi det styr ker dialogen om byens udvikling, og fordi det opfordrer til fælles skaber i byen og aktiv deltagelse. For mig er dette centrale pointer. Midlertidigheden er et vigtigt redskab i arbejdet med at sikre en både tidlig og aktiv borgerinvol vering. Samtidig muliggør midlertidighed også nye fællesskaber og skaber engagement. Det kan dog være svært for den enkelte at sætte gang i sådan en proces, og derfor er de gode eksempler vigtige til at vise vejen frem. Jeg håber derfor, at både kommuner, foreninger og borgere vil lade sig inspirere af de forskellige cases, og af rapportens anbe falinger til arbejdet med midlertidighed.

Louise Storgaard Hansen, Ole Hilden indsamling ( Den Gyldne Banan)

Rigtig god læselyst. Carsten Hansen Minister for By, Bolig og Landdistrikter.

PB43, København S

FORORD

og Sasha Streiff for hjælp med empiri

INDLEDNING

INDHOLD

S.3 Ministerens forord

INDLEDNING

S.5 S.6 Konteksten for det midlertidige S.8 Hvem tager initiativet? S.8 De tre typer af midlertidighed S.13 De fire nøglebegreber S.14 Midlertidighed kan styrke borgerinddragelse, fordi... S.16 Midlertidighed i byplanlægningen: Teoretisk afsæt S.18 Midlertidighed som designredskab

CASES

S.21 S.22

Den strategiske midlertidighed

S .24 FredericiaC: Byhaverne på h avnen – det grønne i det grå S.26 Hvidovre: Midlertidighed som grundlag for helhedsplan .28 Aalborg: Når grundejeren tager medansvar for byens udvikling S S.30 Den samskabende midlertidighed

I denne rapport kan du læse om muligheden for at styrke bor gerinddragelse i byudvikling gennem midlertidige aktiviteter.

Vi har undersøgt, hvordan og hvorfor midlertidig byudvikling kan give gode muligheder for tidlig og aktiv borgerinvolvering, ligesom vi har set på, hvordan mulighederne for borgerinvolve ring i den fysiske omdannelse af byen i forbindelse med midler tidig byudvikling kan styrkes. I rapporten er der indsamlet i alt ni cases fra hele landet, der på forskellig vis viser, hvordan midlertidige byudviklingsprojekter er startet op, hvilke former for engagement hos borgerne projek terne er med til at skabe, og hvordan projekterne er organiseret. Særligt vigtig er understregningen af, at midlertidige byudvik lingsprojekter kan have et forskelligt udspring. Der er således stor forskel på, hvem der er med til at starte et projekt. For at tydeliggøre denne forskellighed har vi valgt at arbejde med tre typer af midlertidigheder:

S.32 Møn: Mod og tillid kan føre til fuldstændig overdragelse af bygninger S.34 Sønderborg: På vej mod et permanent ungdomssted

• En strategisk midlertidighed

S.36 Odense: Parkeringsplads og forladt bygning bliver ramme om en fælles identitet

• En samskabende midlertidighed

S.38 Midlertidighed som en bottom-up bevægelse

• Midlertidighed som en bottom-up bevægelse

S .40 Lolland: Ungt initiativ får musikmiljø og samarbejde til at gro S.42 København S: Kreativ samarbejdskultur i nye klæder S.44 København N: Når byen bliver spiselig S.46 S .48 Praksisfællesskaber

1. Understøtter praksisfællesskaber

S.48 Midlertidighed kan skabe nye kulturer for medborgerskab

2. Skaber engagement

S .51 Engagement

3. Fordrer ansvarsfordeling og

S.51 Midlertidighed spreder og forankrer engagement S .54 Ansvarsfordeling S.54 Midlertidighed fordeler ansvaret og skaber ejerskab S .56 Afprøvning S.56 Midlertidighed giver mulighed for at eksperimentere og ændre mentaliteten S.59 Efterskrift: Den nye måde at drive by på? S.60 Litteraturliste

4. Muliggør afprøvning Vi håber, at rapportens konklusioner kan være med til at fremme et yderligere fokus på arbejdet med midlertidighed i by udviklingen og dens potentialer i forhold til borgerinvolvering.

INDLEDNING

DET KAN VI LÆRE AF PRAKSIS

Desuden giver rapporten fire anbefalingertil, hvordan arbejdet med midlertidighed kan være med til at styrke borgerinddra gelse, fordi det midlertidige:

KONTEKSTEN FOR DET MIDLERTIDIGE

Byhaven 2200, København N

INDLEDNING

Mange af projekterne, som præsenteres her, er opstået ud fra et ønske om at skabe konkrete, fysiske fællesskaber: Mødesteder, der er behov for nu og her, hvor udnyttelsen af tomme bygninger er en oplagt måde at kickstarte en proces på uden om langsom melige sagsbehandlinger, der følger med permanente aftaler. Eksempler på midlertidige anvendelser er Østerpols ibrugtagelse af en ellers nedrivningstruet bygning, anvendelsen af et tomt bu tikslokale i gågaden i Sønderborg by til en ungdomscafé og den forladte Lakfabrik, der i godt fire år har huset arbejdsfællesska bet PB43 på Amager i København. Også foreningen fra Lolland – Den Gyldne Banan – arbejder blandt andet for at skabe et fysisk mødested for unge. I Hvidovre forsøger kommunen at gentænke mulighedsrummet for brugen af byens kultursted Risbjerggård, i Odense er en parkeringsplads og en forladt COOP-bygning cen trum for lokalt drevne fællesskaber, og på havnen i Aalborg hol der Byens Rum til i en gammel industribygning. Byhaven 2200 på Nørrebro i København og Grow Your City-haverne, som ligger på havnen i Fredericia, er ligeledes mødesteder, og de er vokset ud af ønsker om at skabe rekreative områder, hvor borgerne kan få ”fingrene i jorden”.

Vi oplever, at der er sket et skifte i den måde, det midlerti dige bliver tænkt og praktise ret på. Fra at være et storbyfæ nomen genfindes midlertidige aktiviteter i alle afkroge af landet og i langt flere former og kontekster end alene som ibrugtagning af forladte byg ninger. Midlertidighed som aktivitet i byudviklingen hand ler derved både om at bygge modne og om at fællesskabs modne områder i byerne. De ni cases afspejler således den diversitet, der er i de pro jekter, som i disse år opstår som led i udviklingen af de danske byer. Og arbejdsfeltet, hvori man som for eksempel byplanlægger udøver byplan lægningen, udvides således også, så byens udvikling i høj grad handler om både byg ninger og de fællesskaber, som bygningerne kan huse.

INDLEDNING

ver hele landet sætter de midlertidige initiativer i byud viklingen sine spor med vidt forskellige udgangspunkter og i en bred vifte af organiseringsformer. I rapporten her kan du læse om projekter fra hele landet: Lige fra det kommu nalt initierede Østerpol (et landsbyfællesskab i Borre på Østmøn) til Byhaven 2200 i København, der er startet op af to kvinder, som gerne ville udfordre forbrugstanken og engagere en række borgere som aktive medskabere af lokalsamfundet. Projekterne opfylder forskellige behov hos de borgere, der deltager, ligesom de er initieret fra forskellige udgangspunkter. Denne publikation giver et indblik i den store diversitet, der er at finde i samtidens mange midlertidige initiativer, som i disse år afprøver nye veje for udviklingen af byerne, og som på forskelligvis er med til at skabe nye fællesskaber i alle dele af samfundet.

or at tydeliggøre hvem der er initia tivtager til de midlertidige aktiviteters udspring, og hvordan borgernes enga gement opstår og spredes, har vi opdelt mid lertidighed som begreb ud fra tre typologier.

1. Den strategiske midlertidighed 2. Den samskabende midlertidighed 3. Midlertidighed som en bottom-up bevægelse

INDLEDNING

1. INITIATIVTAGER

Illustration af aktører

1. DEN STRATEGISKE MIDLERTIDIGHED

Opdelingen sætter fokus på, hvor initiativet til de midlertidige projekter tages, hvordan ansvarsfordelingen er, og hvordan fællesska ber kan opstå. Der bliver i modellen skelnet mellem, hvem der tager initiativet til at skabe de midlertidige pro jekter. Der er stor forskel på, om det er borge ren, kommunen eller investoren eller aktørerne i et samarbejde, der tager initiativet og lægger energi, tid og ressourcer i at bygge et enga gement og et ejerskab op om det midlertidige projekt, der måske senere skal omformes til et mere permanent byudviklingsprojekt. Når vi sondrer mellem tre former for midlerti dighed, er det blandt andet for at se på de for skellige former for engagement og fællesskab, der kan opstå ud fra de midlertidige aktiviteter. Men det er ligeså meget en måde at anskuelig gøre, hvordan en aktør, som for eksempel en kommune, bedst muligt kan understøtte det midlertidige og de idéer, som borgerne, der er involveret, har. Derfor er der også en række træk, der går igen på tværs af de tre typolo gier, og som altså ikke kan adskilles så skarpt i praksis, som de bliver i denne model.

2. MIDLERTIDIG AKTIVITET

3. BORGERINVOLVERING

idlertidighed som et strategisk redskab er efterhånden en afprøvet metode i planlægningsprocesserne i dag. I denne undersøgelse gives tre eksempler på denne type midlertidighed: Hvidovre Bymidte, Byens Rum i Aalborg og Grow Your City i Fredericia. Den strategiske midlertidighed har ofte føl gende karaktertræk:

INITIATIVTAGER Initiativtager er en formel organisation, kom mune eller privat developer/grundejer. ORGANISERING Initiativtager orkestrerer processen og sætter rammerne for, hvilke midlertidige aktiviteter der er mulige. FORDELING AF ANSVAR Ansvarsfordelingen er spredt ud på færre men nesker end i projekter, der har en mere samska bende eller bottom-up-karakter. ENGAGEMENT Engagement fra øvrige aktører skal etableres af initiativtager, for eksempel kommunen. BORGERINVOLVERING Det vil ofte være ’traditionelle’ aktive borger grupper og grupperinger, der allerede er orga niseret i foreninger, klubber eller lignende, som involverer sig i første omgang. MÅL De midlertidige aktiviteter har et konkret formål og er en del af en større udvikling, for eksempel som byggemodning.

Tre typer af midlertidighed. Udarbejdet af 12byer

INDLEDNING

HVEM TAGER INITIATIVET?

t arbejde med en samskabende mid lertidighed vinder stadigt mere indpas i byplanlægningen. I de samskabende projekter samarbejder aktører på tværs. For eksempel kan en gruppe borgere og en kom mune gå sammen om at udvikle et projekt, der senere kan udbredes til at omfatte en større borgergruppe. Her kan det midlertidige

være et redskab til at opnå et større mål – for eksempel udvikling af lokal identitet eller fællesskab. I rapporten inddrages ek semplerne: Østerpol på Møn, Sønderborg Ungdomscafé og udviklingen af område løftet på Østerbro i Odense. De grundlæg gende karaktertræk ved den samskabende midlertidighed er:

INITIATIVTAGER Initiativtageren kan både være kommune eller en borger/borgergruppe. ORGANISERING Ofte er borgerengagementet drevet af en ege ninteresse, hvilket også betyder, at gruppen ofte besidder en række relevante kompetencer. FORDELING AF ANSVAR Kommunen spiller en vigtig rolle i forhold til at få sat disse kompetencer i spil i udviklings processen. Samtidig skal kommunerne til tider turde at give ansvaret fra sig. ENGAGEMENT Engagementet fra de involverede aktører ek sisterer i et samspil, der naturligt vil ændre sig over tid, afhængig af eksempelvis borgernes behov for støtte til bestemte initiativer.

INDLEDNING

BORGERINVOLVERING Samskabelse betyder en højere grad af sam arbejde frem for involvering af borgere. Ansvarsfordelingsgraden kan derfor være højere, end når der er tale om den strategiske midlertidighed, hvilket kan have en positiv ind virkning på ejerskabet til projektet.

MÅL De midlertidige aktiviteter kan igangsættes fra eksempelvis en kommune uden en klar forestilling om, hvad resultatet skal blive for eksempel som en måde at teste behov eller efterspørgsel.

3. MIDLERTIDIGHED SOM EN BOTTOM-UP BEVÆGELSE

enne midlertidighedstype har referen cer til de projekter, som tidligere blev iværksat af urbane pionerer, som bliver omtalt i afsnittet "Midlertidighed i byplanlæg ningen: Teoretisk afsæt". I dag er initiativta gerne en mere mangfoldig gruppe, der dog

ofte er drevet af en hobby, en interesse, en politisk overbevisning eller en kunstnerisk ori entering. De tre eksempler, der bruges i inde værende undersøgelse, er: Den Gyldne Banan på Lolland, Byhaven 2200 og PB43, begge i København.

INITIATIVTAGER Initiativet tages selvstændigt af en borger gruppe, som kan være formelt eller uformelt organiseret. ORGANISERING Projekterne kan ikke styres i forhold til en over ordnet plan, men skal have lov til at udvikle sig på egne vilkår. Kommunerne kan med tiden involvere sig i projekterne på mere eller mindre regulerende vis afhængig af projektets karak ter og borgergruppens behov. FORDELING AF ANSVAR Kommunens vigtigste opgave er at understøtte gruppens arbejde gennem rådgivning, sparring eller konkrete udlån af eksempelvis byggered skaber. ENGAGEMENT Der er et stærkt ejerskab til projekterne fra borgergruppernes side. BORGERINVOLVERING Midlertidigheden sikrer, at tingene kan ske nu og her, imens motivationen og engagementet er til stede. MÅL Målet er ofte at samles i et fællesskab om et her-og-nu behov uden restriktioner fra formelle organisationer.

INDLEDNING

2. DEN SAMSKABENDE MIDLERTIDIGHED

DE FIRE NØGLEBEGREBER PB43, København S

apportens ni cases eksemplificerer, hvordan involvering, orga nisering, ansvar og engagement opstår og dannes forskelligt ud fra de midlertidige aktiviteter. Samtidig har det været muligt at udtrække fire nøglebegreber, der viser en opmuntrende mulighed for at udvide vores forståelse af, hvilke fællesskaber de midlertidige pro jekter kan være med til at skabe, og hvordan midlertidighed kan øge borgerinddragelsen.

De fire nøglebegreber som casene sætter fokus på, er

•

Engagement

•

Ansvarsfordeling

•

Afprøvning INDLEDNING

Praksisfællesskaber

INDLEDNING

•

DET UNDERSTØTTER PRAKSISFÆLLESSKABER

Byhaven 2200, København N

MIDLERTIDIGHED KAN SKABE NYE KULTURER FOR MEDBORGERSKAB De midlertidige aktiviteter er ofte konkrete og dermed lettere at forholde sig til som ikke-fagperson. Aktiviteterne er orien teret omkring personlige interesser hos borgerne, og en af de særkender, der er ved det midlertidige, er, at borgerne samles omkring det at handle – altså at gøre noget sammen. Således bliver borgerinvolveringen i den fysiske omdannelse af byen, der tidligere har været meget dialogbaseret, mere handlings orienteret, og borgerne agerer i det, vi betegner som praksis fællesskaber. I disse fællesskaber opbygges nye fysiske og mentale rum, hvor det bliver muligt at øge læring, deltagelse og indflydelse hos borgerne.

DET FORDRER ANSVARSFORDELING MIDLERTIDIGHED FORDELER ANSVARET OG SKABER EJERSKAB De midlertidige projekter, hvor kommune eller initiativtager har formået at trække sig og overlade ansvaret til borgerne, er de projekter, hvor der tilsyneladende opstår mest ejerskab og lyst til at være en del af fællesskabet. Derfor er det afgørende at kunne fordele ansvar mellem parterne. Mentalt er det nemmere at overgive ansvaret og afprøve nye ting, når der er tale om mid lertidige projekter, fordi man som initiativtager ikke løber en lige så høj risiko som ved mere permanente projekter. Samtidig er understøttelsen af de midlertidige aktiviteter vigtig. Vi benævner denne understøttelse ‘netværksledelse’, som en måde at forstå en af de centrale funktioner, der er med til at understøtte de midlertidige projekter: Om det er kommune, den private investor eller en forening, der står bag den rådgivende understøttende funktion, er mindre vigtig.

DET MULIGGØR AFPRØVNING

INDLEDNING

DET SKABER ENGAGEMENT

Grow Your City, FredericiaC

MIDLERTIDIGHED SPREDER OG FORANKRER ENGAGEMENT De midlertidige aktiviteter er kendetegnede ved at blive iværksat hurtigt. Dette er med til at opretholde engagement hos bor gerne, da byplanlægningens traditionelle barrierer med lang sommelige processer på sin vis kan ‘ophæves’. Casene illustre rer, hvordan de midlertidige aktiviteter løbende vokser i omfang og intensitet. Det betyder, at der i de midlertidige projekter er mulighed for, at flere borgere kan inkluderes løbende i projektet. Samtidig højner projektet en forståelse af, hvad det vil sige at være en aktiv medborger. Hvor de midlertidige aktiviteter tid ligere ofte antog en konkret fysisk form, har de i dag også fået et socialt aspekt. De midlertidige organiseringer af eksempelvis frivillige borgere, der engagerer sig nu og her, kan føre forskel lige former for fællesskaber med sig – nogle, der knytter sig til enkelte, kortvarige projekter – andre, der rækker ud over de kon krete, fysiske midlertidige aktiviteter og skaber engagement og ejerskab blandt uventede og utilsigtede aktører.

Grow Your City, FredericiaC

PB43, København S

MIDLERTIDIGHED GIVER MULIGHED FOR AT EKSPERIMENTERE OG ÆNDRE MENTALITETEN Det midlertidige projekt skaber et rum, hvor der er plads til at eksperimentere med forandringer og nye innovative løsninger. At eksperimentere indebærer, at man kan arbejde i en mindre skala – og med færre omkostninger. Eksperimenter kan anven des som enkeltstående initiativer, men de kan også ses som en ny måde at kvalificere byplanlægningen som fagfelt på. Med det midlertidige som procesredskab insisterer man nemlig påat holde processen åben, så flere idéer kan afprøves og med tiden tilpasses og justeres.

I casepræsentationerne ser vi en masse tegn, der tyder på, at midlertidighed tilbyder et stort potentiale for nye, anderledes fællesskaber omkring etableringen og udviklin gen af det byggede miljø. De tre typologier og de fire nøglebegreber er udviklet og opstillet i forbindelse med rapportens erkendelser omkring midlertidige aktiviteter samt 12byers tidligere erfaringer med borgerinddragelse i byudvikling. De næste sider belyser udviklingen af midlertidighed som begreb gennem eksisterende litteratur. De ni cases præsenteres herefter, udfoldet i tre afsnit, som knytter sig til rap portens tre typer af midlertidighed. Som afslutning bliver rapportens fire nøglebegreber udfoldet i relation til rapportens cases.

INDLEDNING

MIDLERTIDIGHED KAN STYRKE BORGERINDDRAGELSE, FORDI:

MIDLERTIDIGHED I BYPLANLÆGNINGEN

urbane ’voids’. Denne anvendelse kan tage forskellig karakter og blandt andet udmøntes som kunstudstillinger, midlertidige caféer og urban gardening (Overmeyer 2007).

TEORETISK AFSÆT

OVERGANG TIL STRATEGISK MIDLERTIDIGHED Effekten af midlertidig ibrugtagning viste sig at kunne betale sig. Den opfylder ikke kun den kreative klasses behov for bil lig husleje, men skaber ny opmærksomhed på ellers affolkede byområder. Midlertidig benyttelse er ofte med til at skubbe til de gængse opfattelser af, hvad et område kan bruges til, og er på den måde med til at etablere nye, mere kreative stedsidentiteter. Det styrker bylivet og kan desuden benyttes som en del af en byggemodningsproces (Samson 2013, Metopos 2009). I rapporten "Urbane brakzoner og Trøffelsvin" fra 2009, som er skrevet af byudviklingsgruppen Supertanker, bliver det be skrevet, hvordan en bys urbane pionerer – i rapporten benævnt som trøffelsvin – kan ses som første led i bylivets fødekæde: Trøffelsvinene identificerer og igangsætter potentialeområderne,

MIDLERTIDIGHED I SIN VORDEN I 2002 skrev den amerikanske professor i ur bane studier Richard Florida bogen "The Rise of the Creative Class". Bogen indfangede et skift i tilgangen til byplanlægning: Hvor plan lægningen tidligere handlede om funktiona listiske og rationelle idealer, sætter Florida fokus på kunsten og kulturen som afgørende for byers kvaliteter og udviklingspotentialer. Midlertidigheden i byplanlægningen knyttede sig til overgangen fra industrisamfund til vi denssamfund og var hovedsageligt at finde i storbyer. Denne tendens var også at finde i dansk kontekst, hvor blandt andet Københavns havn i løbet af 1990’erne udgjorde scenen for en række midlertidige aktiviteter. I denne pe riode voksede midlertidige benyttelser frem i nye, mindre konfliktprægede versioner, end det var tilfældet med 1980’ernes Bz-bevægelser, der ofte var i direkte konfrontation med politi og myndigheder. Synet på byen ændres i løbet af 1990’erne, så sociale og kulturelle aktiviteter også blev set som en væsentlig del af det, der udgør en by (Hausenberg 2008). Events, happenings og andre kulturelle oplevelser i byen, som tidligere blev iværksat af kunstnere og andre by-pionerer, fik pludselig kommunerne og andre mere organiserede aktører som afsendere (BruusThomsen et al. 2011). Udviklingen skete i en be vægelse, hvor tankerne fra oplevelsesøkonomien

blev flettet ind i udmøntningen af byudviklingen (Marling et al. 2009, Zukin 2010). I kølvandet på denne udvikling blev fokus på midlertidighedens potentialer også større. I første omgang i form af kreative aktører, der slog sig ned i gamle, ubenyttede bygninger mod en billig husleje (Toft-Jensen & Andersen 2012, Overmeyer 2013). Udmøntningen af midlertidige anvendelser sker ofte gennem udfyldning af byens tomme rum, de såkaldte

”

På tysk hedder midlertidige aktiviteter Zwischennutzung – ’imellem-

benyttelse’, hvilket understreger, at de midlertidige aktiviteter udfolder sig mellem noget, der følger før, og noget, der følger efter. Og det er netop aktiviteternes relation til det som var, og det som kan komme, der gør dem interessante i byudviklingssammenhæng”. Hausenberg 2008

Grow Your City, FredericiaC

der ellers ligger brak, og de arbejder aktivt inden for disse områ ders relativt frie rammer (Lilliendahl Larsen & Frandsen 2009). I løbet af de seneste år er blandt andet kommunerne begyndt at bruge midlertidighed som et strategisk redskab. Det betyder, at midlertidighed benyttes aktivt i byudviklingen, hvor netop kulturelle og kunstneriske events og aktiviteter anvendes mere formålsrettet. Udviklingen åbner for nye muligheder i planlæg ningsprocesserne, hvor en tænkning, inspireret fra designver denen, vinder frem. Midlertidighed kobles i stigende grad til begreber som co-creation, samskabelse og brugerdrevet inno vation (Madsen et al. 2014, Hald Larsen 2014, Supertanker 2014). I rapporten "Midlertidige aktiviteter som værktøj i byudviklin gen" (2008) beskriver forfatterne fra konsulentvirksomheden Hausenberg udviklingen således: ”På tysk hedder midlertidige aktiviteter Zwischennutzung – ’imellem-benyttelse’, hvilket under streger, at de midlertidige aktiviteter udfolder sig mellem noget, der følger før, og noget, der følger efter. Og det er netop aktivi teternes relation til det som var, og det som kan komme, der gør dem interessante i byudviklingssammenhæng.”

INDLEDNING

Midlertidighed er et ofte benyttet begreb inden for byplanlægning, men betydningen af og formålet med det varierer ofte. Forskellene er både afhængige af hvem, der arbejder med midlertidighed, men også hvornår begrebet er blevet brugt. I det følgende skitseres begrebets udvikling, som det fremgår af den eksisterende litteratur, gennem en række nedslag.

MIDLERTIDIGHED SOM DESIGNREDSKAB

elationen mellem det midlertidige, og det der kommer efter, betones i stigende grad i takt med, at midlerti digheden bruges som et designredskab. Dette gøres gennem mock-ups og 1:1-afprøvninger, hvor mulige løsninger testes i beta-versioner forud for et endeligt byggeri. Parallelt med denne udvikling bliver midlertidighed også udbredt i by udviklingsprojekter, hvor afsenderne ikke længere er de urbane pionerer, men derimod kommuner og private investorer og grundejere (Realdania By 2013). Ved at bruge midlertidigheden som designgreb og udviklings metode åbnes nye muligheder for involvering af flere typer aktører i byplanlægningen. Det, at der langsomt spirer forsøg frem, hvor brugerne aktivt involveres, viser, hvordan midler tidigheden også kan spille en rolle i forhold til at skabe øget ejerskab og ikke mindst bedre fysiske bymæssige resultater (Madsen et al. 2014). En udvikling, der i den grad medfører nye organiseringer, ledelsesformer og samarbejder. Udfordringen Byhaven 2200, København N

for mange kommuner ligger derfor i dag ofte i den facili teringsopgave, som den nye midlertidighed skaber (Hald Larsen 2014).

SELVBESTEMMELSE ANSVARSHAVENDE SAMARBEJDE SAMARBEJDSPARTNER INVOLVERING BIDRAGER

INDLEDNING

KONSULTATION GÆST

INFORMATION MODTAGER

HVORDAN OPSTÅR ET BORGERENGAGEMENT? Som beskrevet og illustreret tidligere opstår borgernes en gagement i midlertidige pro jekter og initiativer langt fra på samme måde eller på samme tidspunkt. Og som I vil se det gennem rapportens ni cases er der stor variation i, hvornår borgernes deltagelse udfolder sig og på hvilke præmisser. I 1969 beskrev Sherry Arnstein borgernes forskellige former

for deltagelse i en trappe form, som hun benævnte "Deltagelsesstigen – The Ladder of Participation". Deltagelsesstigen kan bruges til at belyse borgernes reelle muligheder for at deltage i ind dragelsesprocesser. I en dansk kontekst kan det oversættes til, hvor meget ejerskab og hvilken mulighed for medindflydelse, kommunerne lader borgerne få. I den følgende model har vi tilpasset Arnsteins deltagel sesstige til den danske plan lægningskontekst, som i dag er væsentligt mere inklude rende end den amerikanske kontekst, som Arnstein be skrev tilbage i 1960’erne.

Deltagelsesstigen er ikke et bil lede på, at højeste trin – selvbe stemmelsen – er lig med målet i alle procesforløb. Som Arnstein formulerede det, så er idéen med borgerdeltagelse lidt som at spise spinat: Ingen er i prin cippet imod det, fordi det er godt for dig. Det handler om at meningsudfylde begrebet og sørge for, at man selv kan leve op til – eller er klar til at tage konsekvenserne af – den valgte inddragelsesstrategi. Den måde, som vi anskuer borgerinddragelse på i dag, bliver ofte skåret over én kam med betegnelsen borgerin volvering eller borgerind dragelse. I praksis er der stor

INDLEDNING

Sherry Arnsteins Deltagelsesstige i dansk kontekst

CASES

Østerbro, Odense

INDLEDNING

Det betyder også noget for byplanlæggernes mulighed for at håndtere et midlertidigt til tag og borgernes engagement, hvor idéen er opstået, og hvor dan processen tilrettelægges. I et midlertidigt procesforløb kan man løbende bevæge sig både op og ned af stigen alt efter projektets kontekst og risikovilligheden i forhold til at overlade ansvar til borgerne.

Lidt firkantet sagt er bottomup-midlertidigheden den, der ligger på øverste trin på stigen: Her starter borgerne selv pro jektet og har fuld selvbestem melse over, hvordan aktiviteten skal foregå. Der er selvfølgelig nogle udefrakommende ram mer, som borgerne skal for holde sig til, men ellers har de selv beslutningskraften til at vælge, hvordan projektet skal strikkes sammen.

I forhold til de samarbejds drevne projekter ligger borger deltagelsen på trappens næst øverste trin. Det er i ordets bogstavelige forstand et sam arbejde, der her er etableret. Det strategiske projekt op startes ofte med borgerin volvering, der befinder sig på bidragerstadiet. Her inviteres

initiativ eller udformningen af et fysisk rum. I arbejdet med et midlerti digt projekt, som er strategisk initieret, er det vigtigste, at initiativtageren – om det er kommune eller investor – er tydelig i sin kommunikation om, hvad der reelt er muligt for borgerne at få indflydelse

”

I arbejdet med et midlertidigt projekt, som er strategisk initieret, er det vigtigste, at initiativtageren – om det er kommune eller investor – er tydelig i sin kommunikation om, hvad der reelt er muligt for borgerne at få indflydelse på.

og inddrages borgerne, mens kommunen eller investoren har fuld veto i forhold til, hvad der sættes i gang. Dermed ikke sagt at et strategisk ini tieret projekt ikke kan tage skridt op af deltagelsesstigen og løbende lade borgerne præge projekterne, for må ske på sigt at få selvbestem melsesretten over et bestemt

på. Forud eller parallelt med dette er processens succes derfor betinget af, at embeds værket har politisk opbakning til de givne rammer om initiati vet, eksempelvis om ønsket er, at borgerne i sidste ende får fuldstændig selvbestemmelse, eller om kommunen selv har en klar forestilling om, hvor projektet skal ende.

CASES

forskel på, hvornår borgerne bliver en del af et givent pro jekt og inden for hvilke ram mer. Tidspunktet og ramme sætningen har betydning for borgernes mulighed for at få indflydelse, og denne publi kations tre midlertidighedsty pologier demonstrerer også det brede spektrum, indenfor hvilke rammer borgerinvolve ring finder sted.

DEN STRATEGISKE MIDLERTIDIGHED Hvordan kan den strategiske midlertidighed styrke borgerinddragelsen yderligere?

Grow Your City , FredericiaC

Den strategiske midlertidighed

CASES

idlertidighed som strategi har vundet indpas de seneste år. De midlertidige projekter bliver initieret af kommuner eller udviklingsselskaber for at sætte fokus på en kommende udvikling af et område. Den strategiske midlertidighed er en effektiv måde at skabe synlighed, opmærksomhed og ejer skab til et områdes udvikling blandt borgerne. På den måde skabes der grobund for, at bor gerne kan være med til at påvirke, hvordan et område skal udvikle sig, ved at de er inviteret med i processen og undervejs er med til at eks perimentere med, hvad et område skal inde holde af aktiviteter, funktioner og identitet. For at styrke borgerinddragelsen er det vigtigt, at initiativtager formår at uddelegere ansvar og turde rykke på projektets retning eller indhold, hvis de midlertidige aktiviteter viser, at der er behov for dette.

FREDERICIAC BYHAVERNE PÅ HAVNEN – DET GRØNNE I DET GRÅ Et havelaug blev dannet i 2011. Det var startskuddet til et mid lertidigt projekt, der har skabt lokal såvel som national gen klang. Byhavernes voksende succes har medført, at den nye bydel FredericiaC bliver bygget med henblik på at skabe grønne oaser.

INGEN REGLER I OPSTARTEN FredericiaC afholdt et borgermøde i 2011, fordi en række borgere ytrede ønske om at få mu lighed for at bedrive urban farming. Efter bor germødet blev der nedsat en initiativgruppe, som blandt andet bestod af borgere og repræ sentanter fra lokale gartnerier og plantesko ler. I fællesskab har de udviklet og gennemført projektet, og realiseret drømmen om urban farming. Initiativgruppen udarbejdede i 2011 pla nen for, hvordan haverne skulle se ud, og planen blev i januar 2012 godkendt af FredericiaC’s be styrelse. Efterfølgende kunne selve planlægnin gen og tilpasningen påbegyndes.

I sommeren 2012 gik initiativgruppen sammen med brugere af haven, og de organiserede sig efterfølgende i et havelaug med en fungerende formand. Havelauget har ingen vedtægter, men anser sig som beslutningsdygtig: ”Det er vigtigt, at et midlertidigt projekt som dette bliver startet som en forening, da det giver de retsmæssige brugere retten til at træffe de beslutninger, de finder vigtige”, forklarer Louise Bjerre, som er udvik lingskonsulent i FredericiaC. Den store tilslutning til haven har dog også betydet, at der er mange forskellige syn på, hvordan brugerne kan, må og bør benytte haverne: ”Jeg bruger meget tid på konflikter, da jeg er af den overbevisning, at det i et projekt som dette er vigtigt, at der ingen regler er i opstartsfasen. Det skal komme med tiden, så det er brugerne af haverne, der selv er med til at definere, hvordan vi skal gebærde os, når vi er i haven. Det er med til at motivere brugerne,” me ner Louise Bjerre. En udvikling der også er blevet bemærket af Maria Skuladottir, som er en flittig bruger af haverne på havnen. ”Der er blevet lavet flere regler, fordi vi er flere mennesker. Haverne er et sted, alle kan være, det er et sted, hvor alle er velkomne, og når vi nu er så mange, så kræver det et regelsæt”, siger hun. Projektets midlertidige karakter har også bety det noget for, hvordan de frivillige og brugerne

har valgt at gå til opgaven: ”Man kan selv definere rammerne for aktiviteten. Midlertidighed som præmis for det frivillige engagement giver både større frihed , men også mulighed for at definere rammerne”, siger Louise Bjerre. MIDLERTIDIGHED SOM STRATEGISK VÆRKTØJ FredericiaC betragter midlertidighed som et strategisk udviklingsværktøj, der giver bor gerne en mulighed for at tage den nye bydel til sig og afprøve de forskellige aktiviteter for derigennem at påvirke tilblivelsen af fremti dens byrum. ”De midlertidige aktiviteter bruger vi strategisk til at tage ejerskab til den nye bydel. Midlertidighed er en fremragende katalysator for det frivillige engagement og herunder også med til at inspirere til det fremtidige engagement i blandt borgene i bydelen”, siger Louise Bjerre. De midlertidige aktiviteter, der finder sted, er ikke defineret på forhånd. For FredericiaC er

det helt afgørende, at de midlertidige aktivite ter bliver udviklet og tager nye former ud fra de interesser, som både de nuværende aktive, men også nye beboere og virksomheder, har. Anlæggelsen af byhaverne har i dag forgrenet sig langt ind i de fremtidige planer for udvik lingen af området. Urban farming planlægges både i en centralt beliggende offentlig park og i gårdrummene, på tagene og på facaderne i selve karré-bebyggelsen. ”At Grow Your City har så stor succes, og at det nu kører på sit tredje år, har skabt muligheden for etablering af urban farming i det færdige byggeri. Det er blandt andet arkitekterne, der tegner de nuværende plantekasser, som står placeret på de andre tomter på arealet”, fortæller Louise Bjerre. At haverne skal forgrene sig videre ud i den fremtidige by del er også en forhåbning, der bliver italesat af brugerne. ”Haverne har forhåbentlig en betydning for den fremtidige udformning af området. Jeg håber, at de bliver en del af den nye bydel”, siger Maria Skuladottir.

CASES

GROW YOUR CITY, FREDERICIAC Byhaverne ved Sønder Voldgade i Fredericia, Grow Your City, er et midlertidigt tiltag, der startede i efteråret 2011. Haverne er place ret på et område, der udgør 7000 m2, og er en del af det 20,4 hektar store havneområde FredericiaC, der over de kommende 20-25 år skal udvikles og integreres med Fredericias bymidte. Siden etableringen i 2012 har projek tet oplevet stor tilslutning og har i dag mere end 150 brugere. Partnerselskabet bag byud viklingen, FredericiaC, der består af Fredericia Kommune og Realdania By, støtter projektet økonomisk.

HVIDOVRE MIDLERTIDIGHED SOM GRUNDLAG FOR HELHEDSPLAN HVIDOVRE BYMIDTE, HVIDOVRE KOMMUNE Bymidten i Hvidovre står forholdsvis ubrugt hen. Igennem de sidste 20 år har bymidten været genstand for utallige forslag til projekter fra forskellige investorer. De er dog alle blevet nedstemt af politikerne, da de ikke så investorens tanker om udviklingen af bymidten, som den rig tige for Hvidovre. Hvidovre Kommune har nu ta get sagen i egen hånd, og de har på baggrund af en afholdt workshop vedtaget en proces for ud viklingen af bymidten omkring rådhuset og kul turhuset Risbjerggård. På workshoppen var der fokus på, hvordan det er muligt at skabe grønne, levende og trygge byer, hvor der både er plads til et aktivt byliv samt erhvervs- og handelsliv.

CASES

MIDLERTIDIGHED SOM PROTOTYPING Der er to spor i processen omkring udviklingen af bymidten, hvoraf midlertidighed indgår i det ene. Ifølge Plan- og miljøchef i Hvidovre Kommune Jana Eger Schrøder skal midlertidigheden være medvirkende til at vise, hvad bymidten kan. Jesper Koefoed-Melson, partner i GivRum, der har faciliteret opstarten af de midlertidige akti viteter, forklarer: ”Midlertidighed kan tilbyde en fase i processen, hvor man afprøver nogle ting og ser, hvad der er grobund for. Derudover fungerer midlertidighed godt, fordi borgerne selv kan bygge det, der giver mening i det samlede projekt”. Borgmester i Hvidovre Kommune Helle Adelborg har stor tiltro til de midlertidige akti viteter: ”Jeg tror virkelig på projektet, og selve processen er i sig selv en succes”, siger hun.

Det andet spor i processen er selve udarbejdel sen af helhedsplanen for Hvidovre Bymidte. Det er de midlertidige aktiviteter, der kommer til at danne grundlaget for, hvilken retning helheds planen skal gå. ”Vi ser de midlertidige aktiviteter som en slags prototyper, så investorerne kan se, hvad de får. Det midlertidige arrangement er med

til at vise os som kommune såvel som investorer, hvad der også kan puttes ind i projektet”, fortæl ler Jana Eger Schrøder. Kommunen inviterer alle, der har idéer til at skabe nye, midlertidige ak tiviteter på og omkring Risbjerggård og villaen på Hvidovrevej 243, og aktiviteterne skal skabes af borgere, institutioner eller foreninger. Helle Adelborg forklarer, hvordan det førhen var øko nomien, der har sat rammerne, men nu; ”koncentrerer vi os slet ikke om økonomien. Økonomien må komme i næste runde”, fortæller hun. Hvidovre Kommune drifter projektet og støt ter de ideer, der skal hjælpes på vej. Jana Eger Schrøder understreger vigtigheden af, at kom munen tager processen alvorligt og lytter til alle borgere. ”Vi (kommune, red.) skal kunne skabe en proces, hvor alle får mulighed for at blive hørt. Det er hvilken slags aktiviteter, vi ønsker i området, der skal være det bærende i processen og ikke alt det, der ikke kan lade sig gøre. Det vigtigste er dog, at det er borgerne, der skal bestemme”, understreger Jana Eger Schrøder. MIDLERTIDIGHED SOM STRATEGISK VÆRKTØJ Hvidovre Kommune arbejder strategisk med midlertidighed i udviklingen af deres bymidte, da borgernes behov og ønsker på sigt skal indgå i kommunens kommende helhedsplan. Midlertidighed bliver derfor brugt strategisk som en inddragelsesmetode og en metode til at få skabt ejerskab til bymidten. Bymidten skal ikke bare udvikles for at skabe by liv, men bymidten skal, ifølge Jana Eger Schrøder, afspejle, at Hvidovre blandt andet er kendetegnet ved mange foreninger. ”Vi skal danne et showroom, så bymidten viser, hvad Hvidovre Bymidte er for et sted samt udvikle en bymidte, som borgerne har ejerskab til”, fortæller hun.

CASES

Hvidovre Kommune arbejder strategisk med midlertidighed i udviklin gen af bymidten, og det er intentionen, at borgernes behov og ønsker skal indgå i kommunens kommende helhedsplan.

AALBORG NÅR GRUNDEJEREN TAGER MEDANSVAR FOR BYENS UDVIKLING I 2006 begyndte udviklingsprocessen for Østre Havn i Aalborg. Den tidligere industrihavn stod foran en ti år lang omdannelsesproces. Den lange forproces åbnede både grundejerens, kommunens og de krea tive iværksætteres øjne for, hvordan midlertidighed kan bruges til at udvikle et industriområde.

GRUNDEJEREN: VI TROR PÅ, AT DET HAR EN KOMMERCIEL VÆRDI Der har været en vedvarende dialog mellem grundejeren A. Enggaard A/S, kommunen og de kreative iværksættere. De fik et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvad der var vigtigt, og hvad der forventedes af de enkelte parter i processen. For entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S har processen åbnet virksomhedens øjne for, hvad man kan med midlertidighed, og de vil gerne gentage succesen i andre byggeprojekter. ”Jeg tænkte selv,’ hvad skal vi med sådan nogle

hippier?’ til at starte med. Men selvom det så ret mærkeligt ud til at starte med, så endte det med at blive professionelt,” siger Hans Christensen, som er projektleder i virksomheden. Han under streger, at succesen i høj grad afhænger af, at det er de rigtige folk, der driver processen frem: ”Det er vigtigt at finde en som Christian Fumz fra GivRum, som har været helt central i denne proces, til at køre det. En ildsjæl. Ellers ville det hele falde til jorden”. AKTIVITETER ER VIGTIGE I EN OMDANNELSESPROCES A. Enggaard A/S har nu lånt det ny renoverede Pakhus på Hørfrøgade 4 ud til Byens Rum i en femårig periode med årligt lejetab på omkring to en halv million kroner og et projektopstarts beløb til iværksætterne på omkring en mil lion. Og det er til trods for, at det økonomiske afkast ikke kan måles. ”Vi tror på, at det har en kommerciel værdi for os. Det handler om, at det er vigtigt i en omdannelsesproces, at der løbende sker noget på stedet. Ellers sker der jo ikke så meget på en industrihavn. Når folk har været på stedet og set, hvad det sted kan, så vil de måske også gerne flytte derhen,” siger direktør i A. Enggaard A/S Asger Enggaard og fortsætter: ”Vi vil gerne tage medansvar for byen og skabe rum for byaktiviteter, som man ikke kan have på kommercielle vilkår. Og så giver det tilfredsstillelse at kunne hjælpe et samfund. Vi har jo også et samfundsansvar og vil gerne hjælpe de tiltag, som ellers ikke kunne leve på kommercielle vilkår.”

CASES

ØSTRE HAVN, AALBORG KOMMUNE Aalborg Kommune indledte et samarbejde med byudviklerne Metopos og fik statslige midler til at lave en midlertidig proces på havnen. Der blev talt om mental byggemodning og byliv i havneområdet. Kommunale midler gjorde det muligt for kunstnerfællesskabet, Platform4, at skabe kulturelle projekter i et af havnens pak huse over en fireårig periode. På baggrund af dette forløb blev der lavet en publikation, Mental Byomdannelse, som samlede den læ ring, der var blevet genereret igennem proces sen. I 2013, da Platform4s ophold i det gamle pakhus var slut, blev et nyrenoveret pakhus på Hørfrøgade 4 lånt ud til foreningen Byens Rum for en femårig periode. Huset skal fungere som et brugerdrevet, kreativt iværksætterhus, og det skal være centrum for de øvrige midlertidige aktiviteter på havnen og i nærområdet. Visionen bag Byens Rum er, at engagere brugerne af ste det i byens udvikling

DEN SAMSKABENDE MIDLERTIDIGHED

Østerbro, Odense

Hvordan kan den samskabende midlertidighed styrke borgerinddragelsen yderligere?

Den samskabende midlertidighed

CASES

en samskabende midlertidighed er en mulighed for at eksperimentere med nye samarbejdsformer. En sammensat gruppe af aktører kan gå sammen og afprøve permanente projekter i midlertidige former. På den måde er den samskabende midlertidig hed en mulighed for at give borgerne både et medansvar og en mulighed for at være med til at udvikle et stillestående byrum eller en indsats i byen, gennem vedvarende dialog med erhvervsdrivende, borgere, institutioner og andre centrale aktører i lokalområdet. Med løbende sparring og hjælp til netværksledelse kan det lykkes at skabe projekter, hvor bor gerne oplever, at de er med til at tage hånd om en udvikling og på den måde være mere med i udviklingen af byen.

MØN MOD OG TILLID KAN FØRE TIL FULDSTÆNDIG OVERDRAGELSE AF BYGNINGER Vordingborg Kommune har med åbenhed og positiv indstilling overfor lokalsamfundets ildsjæle skabt et levedygtigt projekt, som kommunen tør overdrage helt til borgerne.

CASES

De drivende kræfter bag huset er lokalrå det Østmøn, forskellige frivillige foreninger og almene borgere, mens der er ingen pri vate interessenter involveret. Kommunen har netop fået tilsagn fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om tilskud fra byfor nyelseslovens forsøgs- og udviklingsmidler til at opsamle og videreudvikle arbejdet med Landsbyplaner for Østmøn og Østerpol.

NEDRIVNINGSTRUEDE BYGNINGER Et aktuelt spørgsmål for mange kommuner er, hvorvidt bygninger skal rives ned eller beva res. Vordingborg Kommune står over for en udfordring med både affolkning og tomme bygninger. Landsbyplaner for Østmøn er en indsats rettet mod at håndtere denne udvik ling, og Østerpol er et projekt herunder.

Kommunen stillede sig selv spørgsmålet om, hvilke perspektiver der kunne være for midler tidige projekter og borgerinddragelse i nedriv ningstruede bygninger. Østerpol er kommunens forsøg på at opbygge inspirerende rammer i nedrivningstruede bygninger samt undersøge, hvilke borgergrupper, der kunne engageres. ”Der bor mange interessante mennesker med fede idéer, og vi ville lede dem derhen, hvor de kan udvikle nogle af de ting”, fortæller projekt leder Rosa Philippine Birkner. ÅBENHED OG TROEN PÅ FULD OVERDRAGELSE I etableringsfasen oplevede kommunen stor op bakning. “Folk var vildt engagerede og gik selv i gang med af renovere. Det har simpelthen været så positivt!”, fortæller Rosa Philippine Birkner. Oplægget fra kommunen til borgerne var, at der ikke var nogle midler til at have huset, men bor gerne var stadig begejstrede, og hurtigt funge rede Østerpol som et lokalt samlingspunkt. Det er kommunen, der driver ejendommen de kommende to år, herefter overdrages huset til borgerne, kommunen vil trække sig helt fra projektet, og borgerne skal have fri selvbestem melse, stå for drift og vedligeholdelse af huset. ”Der er blevet skabt en konstellation og et engagement, der bør kunne køre det videre”, vurde rer Rosa Philippine Birkner. Der er oprettet en

husgruppe med repræsentanter fra forskellige foreninger, som kører Østerpol allerede. ”Jeg tror på, at vi kan overdrage huset til dem”. Den overvældende interesse for Østerpol for klarer Rosa Philippine Birkner således: ”Folk føler, at der er en fysisk platform, hvor man kan gå over og være en del af det, der sker. De føler, at det er åbent for alle”. Hun oplever, hvordan huset ”har skabt en fysisk platform for idéskabelse”. Succesen for borgerenga gementet i Østerpol afhænger, ifølge Rosa Philippine Birkner, både af det menneskelige

engagement og det kommunale set-up. Åbenhed fra kommunens side er her afgø rende. ”Vi har været positive og åbne og gået videre med alle projekter, hvis idéen har været seriøs”. Kommunen har kun indgået i en facilli terende rolle og har haft troen på, at pro jektet skulle lægges ud til folk, hvis der skulle skabes ejerskab i lokalsamfundet. ”Kommunen er ikke længere en, der kan komme og gøre alle ting. Det er det, vi skaber i fælleskab, der rykker”, konkluderer hun.

CASES

PROJEKTHUS ØSTERPOL, VORDINGBORG KOMMUNE Vordingborg Kommune har købt et hus, der stod til nedrivning på den østlige del af Møn. Projekthuset ’Østerpol’ er ved hjælp fra lokale kræfter blevet indrettet og gjort anvendeligt til forskellige aktiviteter. Det er i dag kom munen, der står for udgifterne til huset under ’Landsbyplaner for Østmøn’, men fra januar 2016 er det meningen, at kommunen trækker sig fuldstændigt fra Østerpol og overdrager huset til borgerne.

SØNDERBORG PÅ VEJ MOD ET PERMANENT UNGDOMSSTED I Sønderborg har unge medborgere og kommunen udviklet og afprøvetrammerne for en midlertidig ungdomscafé. Borgere og kom mune har i fællesskab formuleret en mulig løsning på et manglende studiemiljø i byen og testet den. Projektet demonstrerer, hvordan samarbejde kan skabe ejerskab og kvalificere det samlede projekt.

CASES

I løbet af et år blev potentialerne testet, og ak tørerne er nu i gensidig dialog om, hvordan en mere permanent løsning kan udmøntes.

MANGEL PÅ ET FÆLLES STUDIEMILJØ I Sønderborg var udfordringen, at byens unge indbyggere manglede en fælles identi tet om det at være studerende i byen og have et fælles studiemiljø på tværs. Der bor rela tivt mange studerende i Sønderborg, fordi der ligger mange uddannelsesinstitutioner i byen - blandt andet en afdeling af Syddansk Universitet. Flere end halvdelen af de stude rende på Syddansk Universitet i Sønderborg er fra udlandet, og de har i særlig grad udtrykt et behov for at få en større tilknytning til den by, de studerer i. Samtidig har Sønderborg som by over de sidste par år oplevet, at en uddannelse

samt byens kaserne blev lukket. De tilrejsende studerende er værdsat, fordi tendensen er, at en stor del af områdets egne unge forlader området og ikke vender tilbage. Derfor har der også fra kommunens side været fokus på, at ”der måtte gøres noget for at få folk til at blive i byen – eller vende tilbage efter endt uddannelse”, som Henriette Pilegaard fra Center for Kultur i Sønderborg Kommune formulerer det. En del af det, kommunen nu gør, er derfor at gå sammen med byens unge om at etablere et fælles sted for alle studerende i Sønderborg, som skal være med til at skabe netværk og styrke følelsen af, at der eksisterer et bredt studiemiljø i byen. NYE NETVÆRK OG ORGANISERINGE I stedet for en langsommelig proces, hvor der først kunne ske noget, når der var fundet en per manent løsning, besluttede aktørerne at sætte et midlertidigt pilotprojekt i gang. I første omgang gik de studerende på tværs af uddannelser sam men og lavede en prototype i et ledigt butiks lokale centralt i byen. I løbet af det første leveår har Ungdomscaféen formået at skabe et eksi stensgrundlag gennem forsat tilstrømning af nye brugere, øget åbningstid og flere events. Parallelt med dette har kommunen opret tet en stilling som ungekoordinator, der skal sørge for, at netværket mellem byens unge og mellem de unge og kommunen udvikles

og styrkes. ”Status er, at caféen kører bedre end nogensinde. I 2014 er der blevet holdt flere end 30 events i og af Ungdomscafeen, og de har trukket en masse forskellige unge fra Sønderborg til,” uddyber Lykke Farre, ungeko ordinator i Sønderborg Kommune. Hun under streger, at caféen fungerer så godt, fordi de unge frivillige udviser et imponerende enga gement og en stor interesse for at danne fæl lesskaber på tværs. Sønderborg Student Foundation, der driver stedet, forklarer, at initiativet har betydet, at byens unge er blevet organiseret på en ny måde. De unge har samlet sig i nye or ganiseringsformer, og der er skabt et frivil ligt medejerskab til projekter i byen. Også

embedsværket har oplevet, at initiativet har samlet medarbejdere på tværs af forvaltninger i helt nye konstellationer, samtidig med at initi ativet også er forankret politisk. Initiativet har derfor formået at åbne politikernes øjne for vigtigheden af at styrke byens ungdomsmiljø. ”Politikerne er også i andre sammenhænge blevet mere opmærksomme på studiemiljøet. En lille investering på et projekt giver nu genlyd på et helt grundlæggende plan,” forklarer Henriette Pilegaard. I skrivende stund arbejder aktørerne på at oversætte den midlertidige café til et perma nent projekt, som baserer sig på de mange erfaringer, man allerede nu har gjort i forbin delse med prototypen.

CASES

UNGDOMSCAFÉEN, SØNDERBORG KOMMUNE Ungdomscaféen i Sønderborg er etableret 2013 og bliver drevet af Sønderborg Student Foundation med midler fra Sønderborg Kommune. I forbindelse med en workshop, hvor inviterede unge fra forskellige uddannelsesin stitutioner i byen skulle arbejde med at udvikle byens studiemiljø, blev der formuleret et fælles ønske om at skabe et mere sammenhængende studiemiljø på tværs af uddannelsesinstitutio nerne. Dette ønske blev udmøntet i et samar bejde mellem unge, embedsværk og lokalpoli tikere, hvor første skridt var etableringen af en midlertidig ungdomscafé i byens centrum.

ODENSE PARKERINGSPLADS OG FORLADT BYGNING B LIVER RAMME OM EN FÆLLES IDENTITET Kvarterløft på Østerbro i Odense undersøger, hvordan man ved hjælp af midlertidige aktiviteter kan skabe sammenhold, fællesskab og identitet i et område.

MANGEL PÅ LIV I BYRUMMET Udfordringen for området har været mangel på aktivitet og liv i byrummet. Området bæ rer præg af at være et mangfoldig sammensat

beboersegment, og der findes kun få handels drivende. Der hersker ingen fælles identitet på Østerbro, der kan fungere som samlende for fællesskabet. Særligt Østre Plads er en af de iboende aktiveringsudfordringer på Østerbro, da den gennem længere tid har fungeret som parkeringsplads. Dette betyder, at en menta litetsændring i forhold til forståelsen af plad sen er nødvendig. Den skal ses som et aktiv for området, der har nye potentialer og rum melige muligheder. ”Det er borgerne, der skal føle tilhørsforholdet og fællesskabet, der hvor de bor, og lykkedes det, er der grobund for en fælles identitet”, siger Mette Jensen, fra Områdefornyelsen på Østerbro. ÆNDRINGER SKAL SKABES NEDEFRA En af metoderne til at bistå udviklingen i nyfor ståelsen af både Østre Plads og Østerbro som helhed er en inddragelse af byens borgere og brugere, der har til hensigt at skabe ændring nedefra. Dette foregår ved at gå i dialog med erhvervsdrivende, borgere, brugere og institu tioner på Østerbro. En sådan omdannelses- og udviklingsproces er et langvarigt arbejde, efter som det ikke blot handler om at aktivere og en gagere, men i lige så høj grad at kommunikere

og synliggøre de nye muligheder og potentia ler, der opstår. Kommunikationsarbejdet fore går dels ved en vedvarende dialog i området med brugerne og borgerne og dels gennem afholdelse af kulturelle events, der skal samle bydelen og vise potentialerne frem. ”Østre Plads er blevet et ’rum’, vi kan udnytte i vores pædagogiske arbejde – f.eks. løbe på de små bakker, spise madpakker på scenen, spille bold på multibanen etc. Det har givet følelsen af at være en del af noget større – noget fælles”, si ger Jette Rysgaard, daglig pædagogisk leder i Børnehuset Tommeliden ved Østre Plads. AKTIVITETER SOM GROBUND FOR FÆLLESSKABSDANNELSE Vigtigst i fællesskabsdannelsen har vist sig at være aktiviteter, hvor borgere, brugere, kultur skabere, institutioner og GivRum sammen har arbejdet mod større kulturelle events. Det har skabt unikke mødesteder og har medført en

stærk tilknytning til projekterne og interessen terne imellem, der lader til at have affødt en ny forståelse af, hvad der kan ske, og hvor enkelt det kan ske på Østerbro. ”For mig personligt har det fået mig til at føle, at jeg er en del af lokalsamfundet, at jeg har et sted, hvor jeg kan udfolde mig samt udforske nye interesser og møde andre fra mit nærmiljø”, siger Leise Marcher, borger i området. I udviklingsforløbet har en essentiel faktor været, at GivRum har kunnet agere organisator, så der er én fast tilknyttet person, alle kan kontakte med idéer og projekter, at der har været mulighed for at gøre brug af ’first movers’ for at vise vejen, og at der har været en fysisk ramme for brugerne og borgerne at udvikle muligheder i. Denne tilgang til kulturelle events har vist sig at være effektiv ved at favne forskellighed og involvere bredt. Det har påvist, at hvis én eller to tager initiativet og viser vejen, så vil flere følge med.

CASES

OMRÅDEFORNYELSEN, ODENSE KOMMUNE I en periode fra 2012 til 2016 arbejder Områdefornyelsen på Østerbro i Odense ud fra en strategi om at skabe aktivitet og kul turel udvikling af området i samspil med bor gerne. Siden 2013 er der igangsat aktiviteter på den tidligere parkeringsplads Østre Plads og fra 2014 også i det midlertidige kulturhus Drivhuset, som er ejet af COOP. De værktøjer, som Områdefornyelsen med hjælp fra bylivsorganisationen GivRum har brugt, er netværks- og fællesskabsskabelse samt kulturelle events. Målet er at arbejde samskabende med alle områdets engagerede, der ønsker at deltage. Begyndelsesvis blev der i 2013 lavet midlertidige aktiviteter på pladsen, og i 2014 indgik Områdefornyelsen en kon trakt med COOP Danmark om at leje et gam melt, tomt showroom i tre måneder, der fun gerer som midlertidigt kulturhus for Østerbro. Kulturhuset Drivhuset er senere blevet forlæn get til sommeren 2015 pga. den store interesse.

MIDLERTIDIGHED SOM EN BOTTOM-UP BEVÆGELSE Hvordan kan midlertidighed som bottom-up bevægelse styrke borgerinddragelsen yderligere?

år kommuner og andre centrale ak tører viser velvillighed i forhold til at indgå dialog og samarbejde med en selvorganiseret gruppe om en midlertidig ak tivitet, kan der skabes bæredygtige projekter. Samarbejdet ændrer sig i takt med aktivi teten, og både kommune og borgergrup per må nødvendigvis indgå kompromiser i samarbejdet. Hvis det lykkes kan der skabes bredt engagement i lokalmiljøet, der enga gerer på tværs af borgergrupper.

Midlertidighed som buttom-up bevægelse

PB43, København S

CASES

Som kommune kan man fx støtte bottomup initiativer gennem afsatte ressourcer internt i kommunen, og enkeltstående akti viteter kan muligvis udvikle sig til mere per manente aktiviteter, hvor flere borgergrup per kan blive involveret.

LOLLAND UNGT INITIATIV FÅR MUSIKMILJØ OG SAMARBEJDE TIL AT GRO En gruppe initiativrige og engagerede unge på Lolland baner vejen for lokal udvikling og indleder samarbejde med både kommune og privat aktør.

Den Gyldne Banan leder nu efter et sted, hvor de kan etablere et ungdomskulturhus. Der er skabt dialog mellem Den Gyldne Banan, kom munen og den lokale tv-station LFTV om mu ligheden for at bruge halvdelen af det hus, som tv-stationen holder til i, som ungdomskulturhus.

CASES

DÅRLIGT OMDØMME OG MANGEL PÅ ATTRAKTIVT MILJØ Udover at de unge fra Den Gyldne Banan sav nede et musikmiljø i deres lokalområde, så har det også ligget de unge på sinde at vise Lolland fra en ny side. ”Det er derfor, vi hedder Den Gyldne Banan. Så allerede når folk hører vores navn, indebærer det et opgør med de negative fordomme, som folk har mod ”den rådne banan”, forklarer medstifter af foreningen, Benjamin Heldorf.

Efter tv-stationen LFTV købte huset, kom de gennem musikskolen i kontakt med Den Gyldne Banan, der gerne ville anvende lokalet til mu sik- og ungdomshus. Og den mulighed udfylder,

ifølge medstifter af Den Gyldne Banan Emil Olsen, et tomrum, da der eksisterer få mu ligheder for unge i alderen 16-25 på Lolland. ”Hvis jeg flytter væk fra Lolland, så vil jeg altid komme til at savne det, men det bliver jo nok også meget rart, for igen; der sker jo ikke så meget hernede”, forklarer han. Udover at de unge mangler tilbud, der tilgodeser deres interesser, udviser de også en længsel efter fysiske rum, der kan samle de fællesskaber, de ønsker at danne. Ifølge stifterne af Den Gyldne Banan er gruppen af unge, der fra de går ud af 9.klasse til de afslutter gymnasiet, en overset gruppe. Fraværet af de fysiske rammer motiverer Den Gyldne Banan til at invitere andre unge med over i det forhåbentlig nye fællesskab, som skal døbes; Ungdomshuset Plantagen. “Vi mangler den der mellemting for unge mennesker, der går på gymnasiet, og så folk, der indtil de flytter væk og skal videre på videregående uddannelser, for der har man ikke noget sted at gå hen overhovedet. Og det er det, vi gerne vil prøve på at realisere”, forklarer medstifter Emil Olsen. INITIATIVET UNDERSTØTTES AF KOMMUNEN Plantagen skal hjælpe med at ændre den nega tive opfattelse af Lolland, udbrede musikkultur og koncertoplevelser til unge på Lolland samt afhjælpe længslen efter et byrum for forenin gens målgruppe. “Vi har en drøm om, at selve Plantagen skulle være sådan et sted, hvor ikke

kun os, der var forening, skulle have ejerfornemmelse over det, men hele ungdommen skulle have ejerfornemmelse”, fortæller Emil Olsen. Den Gyldne Banan tror på, at man kan lade ram merne for Plantagen vokse fra neden, så flere unge opnår en grad af indflydelse på stedet. De ønsker at være i fortsat dialog og samarbejde med kommunen, men de er samtidig opmærk somme på, hvor mange rammer kommunen vil udstikke for deres projekt. Den Gyldne Banan har kontakt til to kommunale udviklingskonsulenter, der fungerer som foreningens vejledere ift., hvad de unge fx skal være opmærksomme på, når de indgår samarbejde med LFTV eller andre aktører.

NYE NETVÆRK I BYUDVIKLING OPSTÅR Samspillet mellem Den Gyldne Banan, Lolland Kommune og LFTV viser, hvordan kommunen fremover kan understøtte de unges mulighe der for at indgå i byudvikling. Eksemplet viser, hvordan midlertidige aktiviteter som en mu sikkoncert var med til at mobilisere engage ment hos de unge selv, som senere er blevet udviklere af potentielle rammer for et konkret byrum som ungdomshuset Plantagen. Kommunen har ved at indgå i samarbejde med de unge understøttet lokale ildsjæle og deres midlertidige projekter, der i dette tilfælde bidra ger til nye byrum og tværgående samarbejder.

CASES

DEN GYLDNE BANAN, LOLLAND KOMMUNE Foreningen Den Gyldne Banan, der består af seks unge fra Lolland Kommune, fik sidste år en festival op at stå. Den Gyldne Banan tog kon takt til kommunen, fordi de skulle have tilladelse til at benytte et grønt område til festivalen. Kommunen knyttede to konsulenter til forenin gen, der skulle bistå med vejledning og sparring.

KØBENHAVN S KREATIV SAMARBEJDSKULTUR I NYE KLÆDER Det selvstændige arbejdsfællesskab PB43 startede med at have en helt flad struktur, men endte som et andelsselskab med brugerne som medlemmer.

at sælge grunden. PB43 nåede således i fire år at præge området i det, der viste sig at være en tidsbegrænset, midlertidig konstellation. ALTERNATIVT ERHVERVSVÆKSTHUS PB43 har i de forløbne år fungeret som et alternativt erhvervsvæksthus. ”PB43 har for mange været som et karrierespringbræt. Mange er kommet til at leve af deres erhverv”, siger projektkoordinator Steen Andersen fra PB43. I dag er der tilknyttet omkring 150 iværksættere – designere, grafikere, forskere, ingeniører, kunstnere, musikere, filmfolk, ar kitekter, konsulenter, fotografer, snedkere og meget andet. Kombinationen af forskellige

fagligheder og initiativer har været med til at rykke ved folks forståelse af, hvad der er muligt og hvilke samarbejder, der kan eksi stere i og om byen. Udgangspunktet for PB43 har været, at samarbejde er for alle parters bedste, og derfor har der også været lø bende dialog mellem PB43 og Københavns Kommune. ”De gode relationer med folk i kommunen betyder alt”, siger Steen Andersen. ”Vi deler vores viden, og vi får adgang til deres ekspertviden og kendskab til byen. Og vi kan også bruge det rigtig meget nu, hvor vi kigger efter nye lokaler”. LOKALT MØDESTED Det nordøstlige Amager har i mange år været socialt belastet. Men PB43 har fungeret som et lokalt centrum for iværksætteri, projektsty ring og sociale tiltag. PB43 har kunnet til byde et sted, hvor lokale foreninger og grup per mødes og arbejder sammen i et kulturelt miljø. Sammen med sportshallen, Prismen, som ligger på den anden side af Prags

Boulevard, har PB43 skabt et lokalt mødested omkring fysisk aktivitet. Lokale etniske kvin der har mødtes omkring dyrkning af grøntsa ger i Prags Have, og PB43 har gjort det mu ligt for lokale foreninger som Projektbasen at samle folk omkring forebyggelse af uro i lokalområdet. Foreninger og grupperinger har fået erfaringer med at blive samlet. De har organiseret sig, og PB43 har som midlertidigt initiativ givet de forskellige lokale grupperin ger en bedre mulighed for at skabe produk tive rammer for sig selv i fremtiden. PB43 er skabt af brugerne, og alle beslutninger blev i starten også taget af dem. Men kombina tionen af mange mennesker og rækken af for skellige arrangementer og tiltag tydeliggjorde undervejs, at der var behov for en mere klar be slutningsstruktur. Derfor oprettede brugerne et andelsselskab, nedsatte en bestyrelse og profes sionaliserede derved den ellers flade struktur. D. 1. marts 2015 flyttede brugerne af PB43 ud af området.

CASES

PB43, KØBENHAVNS KOMMUNE I 2010 rykkede en gruppe kunstnere, projekt magere og iværksættere ind i de tomme lokaler på Prags Boulevard 43 på Amager. Aftalen med ejeren, den hollandske kemikoncern Arzo Nobel, var, at de måtte låne lokalerne, indtil grunden blev solgt. Den midlertidige brug skulle demon strere, hvordan arealet kunne anvendes i nye, kreative former. I over fire år har foreninger, virk somheder og kunstnergrupper brugt lokalerne og stået for blandt andet koncerter, foredrag, udstillinger, fællesspisning og meget mere for at åbne området op for lokalområdet og resten af København. Fra 2015 skal grunden benyttes som lagerhotel, efter Arzo Nobel i 2014 valgte

KØBENHAVN N NÅR BYEN BLIVER SPISELIG En selvorganiseret gruppe danner nye relationer på tværs i lokalsamfundet og udfordrer det klassiske samarbejde med kommunen. Byhaven 2200 er et eksempel på, hvordan det er muligt at samle folk i praktiske fællesskaber, eksperimentere og skabe et alternativ til det eksisterende. Med kommunens velsignelse.

NYE PRAKTISKE FÆLLESSKABER Initiativtagerne bag Byhaven 2200 oplevede en snæver forståelse af, hvad grønne arealer i byen kan, og ville både skabe nysgerrighed med Byhaven samt demonstrere muligheden for at kunne producere grøntsager og ikke blot være aftager af dem. ”Man forventer ikke, at man finder noget, man kan spise i byen,” siger Sandra Villumsen, som er medstifter af Byhaven 2200. Men at byen kan være spiselig, har Byhaven skabt en forståelse for, mener hun. Gruppen bag Byhaven 2200 ville undersøge, ”hvordan det

er muligt at samle folk i nogle praktiske fællesskaber, eksperimentere på andre niveauer og samtidig skabe et alternativ til det eksisterende”. De to kvinder bag initiativet ønskede at udbrede kendskabet til, hvordan afgrøder i byen kan dyrkes. De mente, at der var et behov for at de monstrere kompleksiteten i dyrkning og vise, ”at byerne kan mere, end det man umiddelbart tror, de kan,” forklarer Sandra Villumsen. En af årsagerne til stiftelsen af haverne var, at initiativtagerne ville skabe et offentligt sted, der ikke nødvendigvis handlede om at forbruge. I by haven er fællesskabet i centrum, og det er, ifølge Sandra Villumsen, lykkedes at indfange en bred skare af borgere som brugere af haven. Nogle borgere har ambitioner om at ”bygge noget op”, andre benytter haven som et åndehul og en kort pause fra deres gå- eller cykeltur gennem byen. ”Mange kommer og spørger os: hvordan har I gjort det her?”, forklarer Sandra Villumsen. Nysgerrigheden skaber hurtige forbigående re lationer, mens andre brugere har en mere per manent tilknytning til haven, og det viser sig, at det i projektets tredje sæson er nemmere for folk at være en del af haven, fordi borgerne ikke længere er så meget i tvivl om, hvorvidt haven er privatejet eller underlagt restriktioner for anvendelse. ”Folk er overraskede over, at nogle skaber et fælles rum, som man normalt skal

betale penge for at anvende,” uddyber Sandra Villumsen. Tilknytningen til haven fra lokalsam fundet og brugerne er styrket nu: ”Efter tre år er der mange, der har taget mod til sig og nu er en del af haven - lokalsamfundet giver anerkendelse og holder øje med det og passer på det, når vi ikke er der.” Sandra Villumsen argumenterer for, at borgerne først i år forstår, at haven er for alle: ”Mange forskellige brugere kommer og hjælper til, nogen kommer med kage, andre med afgrøder fra deres moster.” På trods af at haven aldrig er låst af eller på anden måde afspærret, har for eningen aldrig oplevet hærværk. ALTERNATIV VÆRDISKABELSE Foreningen er i dialog med kommunen om en kontraktforlængelse og har et ønske om, at involverede borgere skal være en del af denne proces og aktivt tage stilling til havens udvik ling. ”Med tiden kan der opstå en passiv attitude, hvis man ikke kender ejerforholdene og tager et ansvar”, vurderer Sandra Villumsen, som derfor gerne vil engagere nye borgere i den løbende dialog med kommunen for at give erfaringerne videre. ”Vi har lært meget af samarbejdet med kommunen, og det fungerer faktisk, at vi har indgået en bindende aftale”. I de nye kontraktforhandlinger har foreningen stillet spørgsmålstegn ved betaling af leje af grunden. Sandra Villumsen spørger retorisk, hvorfor de

skal betale penge til kommunen, når de forval ter en park for dem? Ønsket er derved at synlig gøre en værdiskabelse, som ikke har noget med kroner og øre at gøre. ”Vi fik muligheden for at gøre det her som de første i en offentlig park, og det var vigtigt for os at vise, at det kunne fungere!”, fortæller Sandra Villumsen. Hun op lever, at kommunen har været lydhør overfor foreningens arbejde. Ca. 40 borgere deltager i de forskellige have dage, mens en langt større gruppe benytter haven. 7-8 brugere står for den primære drift, søger projektmidler og har ansvar for økono mien. ”Det er ikke en gruppe med en bestemt baggrund fra et bestemt sted, der kommer her. Alle føler, at her kan man bidrage med det, man har, og vi stiller ikke for høje krav”, forklarer Sandra Villumsen. Et eksempel på den stigende tilknytning og nye relationer er en gruppe alkoholikere, der førhen – inden de blevet presset væk fra area let af pusherne - hang ud på havens areal, og som nu er blevet nogle af havens brugere. ”Mange af dem er tidligere tømrere og gartnere, og de har lagt en kæmpe indsats i år”, fortæller Sandra Villumsen, der tydeligt kan mærke opbakning og engagement fra meget forskellige borgergrupper.

CASES

BYHAVEN 2200, KØBENHAVNS KOMMUNE Foreningen Byhaven 2200 er iværksat med initiativ fra to kvinder fra Københavns Fødevarefællesskab i december 2011. Haven lig ger i Hørsholmparken på Nørrebro i København. Byhaven 2200 blev stiftet den 3. juni 2012, og efter indledende møder i starten af 2012 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der tog kontakt til Københavns Kommune. Gruppen skrev en pro jektansøgning og var i løbende dialog med kom munen, indtil et endeligt svar på lejeaftale kom på plads i maj 2012. Herefter kunne det prakti ske arbejde med at anlægge haven gå i gang. Foreningen og kommunen er løbende i dialog om en kontraktforlængelse. Byhaven 2200 er udelukkende baseret på frivillig arbejdskraft uden kommerciel eller politisk interesse.

DET KAN VI LÆRE AF PRAKSIS

casepræsentationerne har vi set på, hvordan forskellige initiativerudfolder og udfordrer den midlertidige projektform i dag i udviklingen af danske byer og fremhævet, på hvilken måde de forskellige midlertidige aktiviteter har styrket borgerinddragel sen. Men hvorfor er midlertidige aktiviteter egentlig med til at styrke borgerinddragelsen? Vi præsenterede i starten af rap porten fire nøglebegreber, der hver især er forklaringer på, hvorfor midlertidigheden kan styrke inddragelse af borgere i byudviklingsprojekter. På de følgende sider sammenholder vi de ni cases og drager en række konklusioner med afsæt i de fire nøglebegreber. Det er anbefalinger til, hvordan det i fremtiden er muligt at arbejde med midlertidighed for at styrke fællesskaberne i byerne og borgernes involvering i omdannelsen af disse.

PRAKSIS

Østerpol, Østmøn

PRAKSISFÆLLESSKABER MIDLERTIDIGHED KAN SKABE NYE KULTURER FOR MEDBORGERSKAB

”

Jeg tror, at der kommer flere og flere af de uforpligtende fællesskaber, fordi det bliver lettere at shoppe ind og ud af dem. Det handler også om hele projektsamfundet og folks behov for at iscenesætte sig selv”. Direktør i Byplanlaboratoriet, Ellen Højgaard Jensen

PRAKSIS

At være bevidst om et bredt spektrum af deltagelsesfor mer er vigtigt, fordi det un derstreger de mange måder, man kan udfylde sin medbor gerskabsrolle på: Mens nogle borgeres drivkraft udsprin ger fra ønsket om at skabe og være del af et fællesskab (som vi ser det i Østerpol, Den Gyldne Banan, Sønderborg Ungdomscafé m.fl.), er andres drivkraft baseret på søgen efter ny faglig viden (som i FredericiaC, Byhaven 2200 og Byens Rum) eller politiske færdigheder (Byhaven2200, PB43 og Sønderborg Ungdomscafé er eksempler herpå). Uanset den enkeltes drivkraft og måde at udfylde sin rolle på kan alle deltagel sesmåder bidrage til at udvikle byen og/eller lokalsamfundet.

Når vi betragter medborger skabet som mere end delta gelse i det formelle politiske liv, bliver formålet med delta gelsen i samfundet også invol veringen i det. Designforsker ved Kunstakademiets Designskole Joachim Halse kalder denne involvering "flygtige fællesskaber": Som borger deltager man altså ikke kun i samfundet som repræsentant for en politisk gruppe, men også i kraft af de mange uformelle fællesskaber, som man hver dag er en del af. Disse fællesskaber er ifølge Joachim Halse næsten endnu vigtigere at få mobiliseret end fællesskaberne i de mere traditionelle grupper, da de er sværere at mobilisere end de traditionelle grupper, og fordi det kræver nye metoder for at engagere dem. Direktør i Byplanlaboratoriet, Ellen Højgaard Jensen, er enig med Halse i hans betragtning og vurderer, at de flygtige, uforpligtende fællesskaber er noget, som vi kommer til at se

af bygninger og pladser. I de midlertidige fællesskaber i de mindre byer, er der et po tentiale, som er sværerer at forløse i større byer. Som Ellen Højgaard Jensen understreger: ”Velfærdsstaten kan ikke alt, og vi bliver nødt til at hjælpe hinanden. I forpligtende fællesskaber har man et ansvar for hinanden, og denne type af fællesskaber eksisterer især i de meget små samfund”.

PB43, København S

mere til: ”Jeg tror, at der kommer flere og flere af de uforpligtende fællesskaber, fordi det bliver lettere at shoppe ind og ud af dem. Det handler også om hele projektsamfundet og folks behov for at iscenesætte sig selv.” Men det er ikke kun flygtige, uforpligtende fællesskaber, som vi ser opstå i forbindelse med midlertidige anvendelser

Projekthuset Østerpol er et eksempel på, hvordan der hur tigt er opstået et forpligtende fællesskab omkring en midler tidig aktivitet. Rosa Philippine Birkner forklarer det stærke fællesskab med projekthusets meget isolerede placering og derfor nærlokale tilknytning således: ”Det er en stor gevinst for Østerpol, at det er så lokalt. Borgerne er glade for, at de ikke behøver at tage ind til Stege (hovedby på Møn, red.).” Også på Lolland har det været en af hovedårsagerne til, at de unge gik i gang med deres projekt:

“Vi mangler den der mellemting for unge mennesker, der går på gymnasiet, og så folk, der indtil de flytter væk og skal videre på videregående uddannelser, for der har man ikke noget sted at gå hen overhovedet. Og det er det, vi gerne vil prøve på at realisere,” forklarer medstifter af Den Gyldne Banan, Emil Olsen. I de mindre bysamfund er beho vene for samlingssteder der for meget påkrævede og også behov, der gør, at borgerne samles i nye fællesskaber. At gøre noget sammen – at sætte fokus på at kunne handle sammen mod et fælles mål, er en tendens, der bre der sig. Mange steder popper forskellige former for byakti visme, midlertidige interven tioner, eksperimenter, Do-ItYourself-initiativer, nye sociale fællesskaber, mødesteder og lignende aktiviteter op. På den måde bliver en del af handlin gen også taget fra det klassi ske repræsentative systems lo gik og lagt over i det, som den schweiziske læringsteoretiker

PRAKSIS

en handlingsoriente rede borgerdeltagelse er ikke alene et spørgs mål om at deltage, men i lige så høj grad om at se sig selv som medskaber af det sam fund, man er en del af.

I Østerpol har brugerne væ ret med til at istandsætte

det, at alle aktørerne i område er gået sammen om at skabe aktiviteter, vist sig at være en vigtig del af fællesskabsdan nelsen. Her er der arbejdet med at skabe større kulturelle events sammen, som også kan ses som et praksisfællesskab. Det har skabt unikke mødeste der og har medført en stærk tilknytning til projekterne og også interessenterne imellem.

PRAKSIS

Byhaven 2200, København N

huset, på PB43 er alle bru gerne med til at få en hverdag og et arbejdsfællesskab til at fungere, ligesom iværksæt terne i Byens Rum har skabt en veludviklet arbejdsfælles skabskultur. Byhaven 2200 og Grow Your City i Fredericia er konkrete eksempler på fæl leskaber, der samles om me get praktiske handlinger, og derigennem skaber et fælles tredje i både åndelig og prak tisk forstand. ”Der sker bare noget oppe i hovedet på folk, når man stikker fingrene i jorden”, forklarer initiativtager Sandra Villumsen. I Odense har

Det tyder end dog på at have affødt en ny forståelse hos borgerne af, hvad der kan ske, og hvor enkelt det kan lade sig gøre på Østerbro. ”Drivhuset er en fantastisk mulighed for socialt fællesskab i nærområdet, hvor man mødes om aktiviteter til gavn og glæde for andre og derigennem for én selv. Et sted hvor man kan mødes om udstillinger, ikkesportslige aktiviteter med mere. Og virkelig føler, at man er en del af et lokalt netværk på tværs af alder, indkomst, familieforhold og andet”, forkla rer borger Leise Marcher.

ENGAGEMENT MIDLERTIDIGHED SPREDER OG FORANKRER ENGAGEMENT

d fra de ni cases tegner der sig for ståelsen af en planlægningspraksis, hvor midlertidighed anvendes som en eksperimenterende metode, der muliggør en kvalitativ borgerinvolvering. Det er således ikke kun de fysiske aktiviteter, der medtænkes, men også det midlertidige sam arbejde og den midlertidige organisering, som giver nye perspektiver på, hvordan borgerin volvering gennem midlertidighed kan være kimen til nye fællesskaber. Det ’her-og nu-præ gede’, som karakteriserer mange af de midlerti dige projekter i startfasen, ændrer sig over tid, når der kommer mere stabilitet over processen. Det giver også rum til løbende at eksperimen tere med formen på de midlertidige organi seringer og giver også erfaringer i forhold til, hvad der virker, og hvad der ikke gør. På PB43 er der løbende sket en udvikling af organise ringsformen. Stedet er skabt af brugerne, og alle beslutninger blev i starten også taget af dem. Men kombinationen af mange mennesker og rækken af forskellige arrangementer og til tag tydeliggjorde undervejs, at der var behov for en mere klar beslutningsstruktur. Derfor op rettede brugerne et andelsselskab, nedsatte en bestyrelse og professionaliserede derved den ellers flade struktur. I dag er de derfor også en hel anden organisering. Casen er et meget tydeligt eksempel på, hvordan engagement og ejerskab med tiden har indtaget nye former. I Byhaven 2200 har organiseringen og engage mentet også ændret sig løbende. Københavns Kommune stillede krav til initiativtagerne bag Byhaven 2200 om at danne en forening, hvis de ønskede at indgå kontrakt. På den ene side ople vede initiativtagerne det som uhensigtsmæssige

Østerbro, Odense

formelle krav, der tog tiden fra deres aktiviteter i fællesskabet. Men på den anden side har det også været med til at sætte fokus på projektets bæredygtighed. Foreningen er løbende i dialog med kommunen om en kontraktforlængelse, og bestyrelsen har et ønske om, at de involve rede borgere i haven skal være en del af denne proces og aktivt tage stilling til havens udvikling: ”Med tiden kan der opstå en passiv attitude, hvis man ikke kender ejerforholdene og tager et ansvar”, vurderer initiativtager Sandra Villumsen. De midlertidige projekters levedygtighed er derfor også afhængige af, at både ejerskab og engagement løbende videregives og udbre des. Dette er særligt relevant i de projekter, der

PRAKSIS

Etienne Wenger i 1998 netop formulerede som nye praksisfællesskaber. I praksisfælles skabet er man netop sammen om at gøre noget i praksis, og gennem det at handle sammen er man i stand til til at øge læ ring, deltagelse og indflydelse hos borgerne.

involverer unge. Som Henriette Pilegaard fra Kultur og Erhverv i Sønderborg Kommune for mulerer det: ”Det er vigtigt at være opmærksom på, at de unge ikke er nogen, der bliver i flere år, men måske kun er der et par år, mens uddannelsen tages. Aktiviteterne er afhængige af ildsjæle.” Men den løbende tilpasning og udvidelse af or ganiseringerne løfter også grupperne og giver dem bedre mulighed for indflydelse, da bor gerne forholdsvist hurtigt modtager respons i

sammen om at drive Ungdomscaféen. Her har et udtalt mål fra start været at nedbryde de mentale barrierer, der har eksisteret mel lem de forskellige ungegrupperinger i byen – og der har det fælles mødested i høj grad været med til at skabe et udgangspunkt for et nyt fællesskab. Det samme gør sig gæl dende på Lolland, hvor Den Gyldne Banan som udgangspunkt blot ønskede at lave en musikfestival. Interessen omkring aktiviteten voksede, og engagementet rækker nu ud over

”

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de unge ikke er nogen, der bliver i flere år, men måske kun er der et par år, mens uddannelsen tages. Aktiviteterne er afhængige af ildsjæle”.

de midlertidige aktiviteter, og dermed nemmere kan opretholde deres engagement.

den konkrete midlertidige aktivitet og skaber engagement blandt utilsigtede aktører.

Vi ser i samtlige ni cases, hvordan deltagerne over tid oparbejder en større viden og bedre kompetencer til at navigere i projektet. I Den Gyldne Banan på Lolland har der således været en udvikling fra, at de unge startede med at lave en musikfestival til, at de nu arbejder for et kommende ungdomshus. Aktiviteterne var så ledes med til at mobilisere et engagement hos de unge selv, som senere er blevet udviklere af potentielle rammer for et fysisk fællesskab. Kommunen har - ved at indgå et samarbejde med de unge - understøttet lokale ildsjæle og deres midlertidige projekter, der bidrager til nye byrum og tværgående samarbejder. På den måde er der et tydeligt læringsperspektiv for borgerene i alle ni cases.

Rapporten peger i retningen af, at det primært er de ressourcestærke borgere, der er med til at starte projekterne op. Det kræver yderligere undersøgelser at afsøge, hvilke typer af borgere, der involverer sig hvornår og af hvilke grunde. Men meget tyder på, at det er de ressour cestærke, som er dem, der driver projekterne frem, hvorefter andre mindre ressourcestærke tilslutter sig. Derfor er inklusionsaspektet ved de midlertidige projekter vigtig at have for øje. Vi ser en tendens til, at der - når et projekt har eksisteret i et stykke tid - er mulighed for, at flere borgere bliver deltagende. Byhaven 2200 star tede således med at skubbe nogle af de borgere, der førhen opholdte sig på arealet, ud, men har gennem det sidste år formået at få dem til at være aktive, centrale brugere af haven. Samme udvikling er sket på PB43, hvor lokalsamfundet løbende er blevet mere involveret i projektet. Således er der tegn på, at der er mulighed for at skabe en større social inklusion i de midlertidige projekter over tid.

En af de bærende motivationer for deltagerne har været at skabe steder, der rummer et socialt element og samtidig få en ramme at udfolde et fællesskab i. Fællesskabet opstår således i de midlertidige projekter, fordi man er sammen på samme sted og har det samme mål. Det ses eksempelvis i Sønderborg, hvor de unge på tværs af uddannelse er gået

Billede fra Byhaven 2200, København N

PRAKSIS

Henriette Pilegaard fra Kultur og Erhverv, Sønderborg Kommune.

ANSVARSFORDELING MIDLERTIDIGHED FORDELER ANSVARET OG SKABER EJERSKAB

”

Kommunerne skal uddele ansvar, og borgerne skal lære at tage ansvar, der er måske tale om en form for byopdragelse”. Jesper Koefoed-Melson, partner GivRum

PRAKSIS

Byhaven 2200, København N

Men det kan selvfølgelig være omkostningstungt at ansætte en person, som skal sætte aktivite terne i gang, rådgive og være til stede, når der opstår konflikter. Derfor ligger der også en prio ritering for hver enkelt kommune i forhold til at beslutte, hvor meget man vil satse på det mid lertidige, og hvor mange ressourcer man vælger at sætte ind på at skabe et succesfuldt forløb.

Hvidovre bymidte, Hvidovre

Udviklingskonsulent Louise Bjerre fra FredericiaC forklarer en af hendes roller i det understøttende arbejde således: ”Jeg bruger meget tid på konflikter, da jeg er af den overbevisning, at det i et projekt som dette er vigtigt, at der ingen regler er i opstartsfasen. Det skal komme med tiden, så det er brugerne af haverne, der selv er med til at definere, hvordan vi skal gebærde os, når vi er i haven. Det er med til at motivere brugerne.” Ifølge Jesper Koefoed-Melson, der er part ner i bylivsorganisationen GivRum og som har været involveret i både projekterne på PB43, i Hvidovre og i Odense, kræver det at anvende midlertidighed som en inddragelses metode og som et ejerskabsinstrument, at der er støtte og vejledning til de borgere, der skal skabe de midlertidige aktiviteter i området: ”Det er utopisk at tro, at disse projekter kan være økonomisk og socialt bæredygtige fra startfasen uden tildelte ressourcer, men formår man at inddrage borgere og ildsjælene fra start i processen, giver det på sigt gode byer”, vurderer han.

Alle de udvalgte cases demonstrerer, at under støttelsen af projekterne – altså netværksledel sen – er afgørende for, om initiativerne lykkes. Netværkslederens rolle som konfliktmægler og relationsskaber mellem hovedaktørerne er helt central. Det kræver nemlig en gensidig velvillig hed fra parterne at kunne mødes og bidrage til andre aktørers agendaer. Netværksledelse og understøttelse af borger nes tilegnelse af demokratiske medborgerkom petencer er et centralt aspekt af, om stederne trives eller ej. Men hvordan kan kommunerne fa cilitere de samarbejder, der opstår i midlertidige bydannelser – uden at overtage initiativerne? Louise Bjerre fra FredericiaC beskriver en stor ambivalens mellem relationsopbygningen til brugerne og tanken om, at hun også skal lade brugerne styre projektet. ”Man skal lære folk at kende og huske deres fornavne. Man kan ikke sidde på sit kontor og planlægge udviklingen, man må ned og få fingrene i jorden. Derfor opstår der et paradoks. Det er enormt svært at aflevere og give slip på projektet”. I Projekthuset Østerpol på Østmøn har det også været en øvelse for kommunen at overlade an svaret til brugerne af huset. Troen på den fulde overdragelse, og dermed en anerkendelse af lokale kræfter, har været medvirkende til, at

deltagerne har fået en stærk tilknytning til pro jektet. Repræsentanter fra husets mange forskel lige foreninger har således dannet en husgruppe, der allerede i dag styrer projektet. I Vordingborg og Sønderborg har man formået at skabe en stærk konstellation mellem aktørene og et solidt engagement hos borgerne. Men hvordan er det muligt at give brugerne op levelsen af ejerskab? I Hvidovre har kommunen netop igangsat aktiviteter i bymidten. Her er det borgerne, der skal bestemme, hvilke midler tidige aktiviteter der skal foregå, men øvelsen for kommunen de kommende år kommer til at være at lade borgerne komme på banen. Jesper Koefoed-Melson fra GivRum, der har været med til at igangsætte de midlertidige aktiviteter i Hvidovre, argumenterer for, at kommunerne lærer at give ansvaret fra sig, og at borgerne i denne proces bliver opdraget til selv at tage ansvar for udviklingen af deres by. ”Borgerne skal igennem en kulturændring. Kommunerne skal uddele ansvar, og borgerne skal lære at tage ansvar, der er måske tale om en form for byopdragelse, der går begge veje”, forklarer Jesper Koefoed-Melson.

Byens Rum, Aalborg

PRAKSIS

rfaringerne fra denne undersøgelse viser, at de midlertidige projekter, hvor kommunen har overdraget ansvaret til borgerne, er de projekter, hvor der tilsyne ladende skabes mest ejerskab. Derfor er det vigtigt at forholde sig til, hvordan og hvornår en kommune kan være med til at understøtte de aktiviteter, der foregår i de midlertidige projekter. Det giver god mening, at kom munen som ledende aktør kan være med til at understøtte en ønsket udvikling. Uanset hvor initiativet er opstået, kan der løbende være behov for sparring, hjælp og støtte til de involverede, eksempelvis i casen med Den Gyldne Banan, hvor kommunen selv har taget kontakt til de unge og tilbudt dem rådgiv ning. Også i Sønderborgs Ungdomscafé, i FredericiaC, i Østerpol, i Områdefornyelsen Østerbro, i Byens Rum og i Hvidovre under støtter kommunerne aktiviteterne. På PB43 har de to fastansatte en rådgivende rolle i forhold til stedets brugere, mens Byhaven 2200, som eneste case ikke har kommunen i en egentlig rådgivende funktion.

AFPRØVNING MIDLERTIDIGHED GIVER MULIGHED FOR AT EKSPERIMENTERE OG ÆNDRE MENTALITETEN

idlertidighed i byplanlægningen mar kerer et skifte fra planlægningen af byerne ud fra et mantra om bygninger udformet i permanente, faste konstruktioner og materialer, til også at se på planlægning som aktiviteter og eksperimenter i mere løse former og konstellationer. Hverdagslivet spiller en stor rolle i den midler tidige tilgang til planlægningen af byerne: Som bisværme, der samles om et interessefelt i et kort øjeblik for derefter at bevæge sig videre og samles i nye konstellationer, er også den midlertidige, hverdagslivsbaserede byplanlæg ning organiseret i ikke-permanente strukturer. Den Gyldne Banan samlede fx unge fra Lolland, der havde umiddelbare ønsker om en musik festival, men har senere hen mobiliseret inte resserede i et nyt fællesskab: Ungdomshuset Plantagen. På havnen i Fredericia rykker plan tekasserne rundt, så når en grund skal udvik les, finder de et nyt sted alt efter, hvor der er plads. Og i Byhaven 2200 skaber nysger righed hurtige, forbigående relationer fra de

forbipasserende, mens andre brugere har en mere permanent tilknytning til haven. I den midlertidige og eksperimenterende til gang til udvikling stilles der i lige så høj grad krav til processen som til resultatet. Testen eller afprøvningen af en løsning er derved i sig selv lige så meget målet i processen som i et fær digt resultat, der peger den bedste løsning ud. At eksperimentere handler om at gå fra idé til handling ved at tænke anderledes i ellers fastlåste processer, at prøve noget nyt af, og at være klar til at fejle. Når vi bruger eksperimen tet som designmetode, har vi mulighed for at undersøge, hvordan forskellige tiltag vil komme til at fungere, men uden at bruge lang tid eller mange penge på at prøve dem af.

nemlig, at man kan arbejde i en mindre skala – og med færre omkostninger. Eksperimenter kan anvendes som enkeltstående initiativer, men de kan også ses som en ny måde at kvalificere by planlægningen som fagfelt på. Et af de bærende argumenter for at arbejde med eksperimenter er, at der i dag bruges alt for mange penge på dyre anlæg, som ikke bliver brugt, eller på løsninger, der ender med at mangle brugere og opbakning. Som leder af Orange Innovation, Esben Danielsen, slår fast, er det ikke bare en mulighed, men helt nødvendigt, at vi i langt højere grad begynder at eksperimentere: ”Hvis man er bange for at starte med eksperimentet, så kan man egentlig bare se på, hvad der kommer ud af at gøre, som man plejer. Chancen for at det går galt, hvis man ikke tester, er meget større, end hvis man laver testen.” At fortsætte med at gøre, ’som vi plejer’, er altså ikke en brugbar løsning. Eksperimenter kan have mange formål: De kan vise, i hvilken retning man skal gå og derved føre til en permanent løsning, men de kan også blot have det formål at have en kvalitet i den periode, det foregår. At involvering og midlertidighed tænkes som reelle designredskaber, der muliggør en kvalifi cering af det permanente, er en central pointe,

der strækker sig over alle de midlertidige pro jekter i denne publikation. I Realdania Bys pub likation Midlertidige aktiviteter i byudviklingen kaldes princippet ’Den lærende by’. Idéen er, at byen kan lære af de midlertidige anvendelser og indoptage erfaringerne i den permanente by. En case, som Realdania har været med til at støtte, er Grow Your City på havnen i Fredericia. Her havde man ikke på forhånd defineret, hvad de midlertidige aktiviteter skulle indeholde. I stedet var det afgørende, at de midlertidige aktiviteter blev udviklet og tog form efter byens interesser. ”Haverne har forhåbentlig en betydning for den fremtidige udformning af området. Jeg håber, de bliver en del af den nye bydel,” siger Maria Skuladottir, der er bruger af stedet. Og succesen med de urbane haver har nu forgrenet sig langt ind i de fremtidige planer for udviklingen af området, således at urban farming planlægges både i en centralt beliggende offentlig park, i gårdrum mene, på tagene og på facaderne i selve karrébebyggelsen. Visioner, der ikke var tiltænkt fra start, men som er en direkte afledt konsekvens af læringen fra det midlertidige initiativ.

PB43, København S

Et eksempel på dette er Projekthuset Østerpol, som der ikke er investeret penge i - udover mid ler til et fyr. Projekthuset har formået at blive etableret uden store økonomiske midler, fordi borgere har doneret møbler og arbejdstimer af egen fri vilje. At eksperimentere indebærer

PRAKSIS

”

Et af de bærende argumenter for at arbejde med eksperi menterer, at der i dag bruges alt for mange penge på dyre anlæg, som ikke bliver brugt, eller på løsninger, der ender med at mangle brugere og opbakning”.

I nogle faser af processen er der således brug for at skabe variation og mangfoldighed i ellers låste løsningsmuligheder, mens der på andre tidspunkter er behov for mere evaluerende ak tiviteter for at kunne prioritere, samle fokus og skabe et beslutningsgrundlag, eksempelvis når det bedste fra flere eksperimenter samles i ét løsningsforslag. Med det midlertidige som pro cesredskab insisterer man på at holde proces sen åben, så flere idéer kan afprøves og med tiden tilpasses og justeres.

PRAKSIS

Denne tilgang ser vi i Aalborg, hvor det for en treprenørfirmaet A. Engaard A/S, der økono misk står bag Byens Rums benyttelse bygningen på havnen i Aalborg, i høj grad er værdien af det, der er her og nu, der står højest på dagsorde nen: ”Vi tror på, at det har en kommerciel værdi for os. Det handler om, at det er vigtigt i en omdannelsesproces, at der løbende sker noget på stedet. Ellers sker der jo ikke så meget på en industrihavn. Når folk har været på stedet og set, hvad det sted kan, så vil de måske også gerne flytte derhen”, siger direktør i A. Engaard A/S Asger Enggaard. Andre steder er tilgangen en måde at afdække nye udviklingsmuligheder på.

Et aktuelt spørgsmål for mange kommuner er, hvorvidt bygninger skal rives ned eller beva res. Vordingborg Kommune står overfor en udfordring med både affolkning og tomme bygninger. Landsbyplaner for Østmøn er en indsats, som er rettet mod at håndtere denne udvikling, og Østerpol er et projekt under dette. Kommunen stillede sig selv spørgsmålet om, hvordan der kunne være perspektiver for midlertidige projekter og borgerinddragelse i nedrivningstruede bygninger. Her er Østerpol kommunens forsøg på opbygge inspirerende rammer i nedrivningstruede bygninger og må ske komme med mulige bud på, hvordan både

”

Pointen er, at midlertidige løsninger ikke er uforpligtende fjollerier, men skal bruges strategisk alt efter, hvor i processen man befinder sig”.

A de tomme bygninger, men også de lokale fæl lesskaber kan få nyt liv. Andre steder, hvor projekterne har levet lidt længere tid, har de forhåbninger om kom mende udviklingsmuligheder, som projek terne byggede på, vist sig ikke at holde stik. På Amager, hvor PB43 holdt til indtil foråret 2015, har den hollandske ejer solgt grunden, der fremover skal benyttes som lagerhotel. PB43 nåede således i fire år at præge områ det i det, der viste sig at være en tidsbegræn set, midlertidig konstellation. I Hvidovre er de midlertidige aktiviteter tænkt som en prototype. At lave en prototype vil sige, at man foretager simuleringer af mu lige løsninger, som kan være med til at give nogle konkrete oplevelser af, hvordan en idé vil fungere. ”Vi ser de midlertidige aktiviteter som en slags prototyper, så investorerne kan se, hvad de får. Det midlertidige arrangement er med til at vise os som kommune såvel som investorer, hvad der også kan puttes ind i projektet,” fortæller planchef Jana Eger Schrøder og fortsætter: ”Vi skal danne et showroom, så bymidten viser, hvad Hvidovre Bymidte er for et sted samt udvikle en bymidte, som borgerne har ejerskab til.” Samme tænkning gør sig gældende i Sønderborg, hvor aktørerne pt. arbejder på at oversætte den midlertidige café til et permanent projekt, som baserer sig på de mange erfaringer, man allerede nu har gjort i forbindelse med prototypen.

t midlertidighed og det permanente nødvendigvis står som hinandens modsætninger, er en forståelse, der nuanceres af de ni cases i rapporten. Selvom en midlertidig aktivitet kun intervenerer og manifesterer sig gennem et par timer, en dag, en uge eller et år, kan den midlertidige aktivi tet demonstrere, at der er et potentiale for en bestemt aktivitet i et givent rum. Midlertidige interventioner kan derved påvise en efter spørgsel på forskellige aktiviteter og udfoldes som permanente tiltag. På mange måder er det midlertidige derfor også billedet på en ny måde at drive by på. En by som hele tiden ud vikler sig og bliver til. Det siger næsten sig selv, at denne nye måde at betragte planlægningen på også stiller nye krav til dem, som skal organisere og udmønte udformningen af byerne. Som direktør i Dansk Byplanlaboratorium Ellen Højgaard Jensen for mulerer det: ”En god plan regulerer, så vi ikke får uhensigtsmæssigheder, og det er grundgrebet i planlægningen. Men det måtte gerne blive en mere integreret del af planlægningsprocessen, at man vender den om, så man i stedet planlægger netop for at få noget til at ske eller for at skabe nogle rammer for fællesskabet.” I Danmark er vi endnu ikke langt i forhold til at lave midlertidige planer, som kan åbne op for eksperimenter og ikke-permanente løsnin ger. Planlægning og regulering er koblet tæt sammen, hvilket har givet byplanlægningspro cesser ry for at være meget omstændelige og langsommelige. Eksperimenter og midlertidig hed skal selvfølgelig ikke bare ende som en undskyldning for ikke at gøre tingene grun digt nok, men alligevel er der et potentiale i at eksperimentere mere og bygge mindre, som endnu ikke er forløst i en dansk kontekst.

Som Ellen Højgaard Jensen formulerer det: ”Vi skal i gang med at lave midlertidige planer, som kan åbne op for eksperimenter og ikkepermanente løsninger. I planlægningen har vi tradition for at planlægge for evigheden – og det skal vi nok holde op med. Huse, veje, alt er altid tip-top og kan holde i 100 år – men det behøver det måske ikke altid at kunne. Eksperimentet er nogle steder rigtig vigtigt – og eksperimenter kan have mange formål: De kan vise, i hvilken retning man skal gå og føre til en permanent løsning. Men eksperimentets formål kan også bare være at have en kvalitet, imens det foregår.” At sætte byudviklingsprojekter i spil gennem midlertidige projekter er også en måde at skabe mulighed for en magtforskydning mel lem planlæggere og borgere på. Borgernes idéer kan afprøves relativt hurtigt og uden de store omkostninger, hvilket for eksempel kan gøre, at et områdes beboere er i stand til på en tilgængelig og nem måde at påvirke deres nær miljø. Kun gennem en afprøvning kan påstande om behov underbygges eller fejes af bordet. Risikovilligheden fra en forvaltnings side vil ofte være højere, når der er tale om eksperimenter med et fastlagt sluttidspunkt, end den er i for bindelse med mere fastlagte projekter.

”

På mange måder er det midlertidige derfor også billedet på en ny måde at drive by på. En by som hele tiden udvikler sig og bliver til”.

EFTERSKRIFT

Realisering og implementering af idéer hand ler altså ikke kun om at finde ét endeligt design eller én proces. Den mest centrale pointe er, at selve formålet med det midlertidige og eksperi mentet også er at fejle - og at lære af disse fejl. Pointen er, at midlertidige løsninger ikke er ufor pligtende fjollerier, men skal bruges strategisk alt efter, hvor i processen man befinder sig.

EFTERSKRIFT DEN NYE MÅDE AT DRIVE BY PÅ?

LITTERATURLISTE

ARTIKLER Arnstein, Sherry (1969): ”A Ladder of Citizen Participation,” JAIP, Vol. 35, No. 4, pp. 216-224. Bruus-Thomsen et al. (2011): ”Midlertidigt byliv – Hvorfor det?” I Byplan nr.2 juni 2011/63. år gang, pp. 68-73. Hald Larsen, Stine (2014): ”Samskabelse er en forhandlingsproces”, nyhedsbrev fra KL, d. 21.8.2014. Marling, Gitte (2010): ”Den kulturelle podning af danske byer – performativ arkitektur og mangfoldig bykultur”, i tidsskriftet K&K: Kultur og Klasse, Vol. 38, nr. 109, pp. 71-83. Samson, Kristine (2013): “Temporary Urban Spaces and Ephemeral Gestures”, i Henrys Dream paper 2013. PUBLIKATIONER & RAPPORTER Hausenberg (2008): ”Midlertidige aktiviteter som værktøj i byudviklingen”, for Tænketanken for infrastruktur og byudvikling i 2037, Århus Kommune.

LITTERAT

Metopos by- og landskabsdesign (2009): ”Mental byomdannelse - Midlertidig anvendelse som kick starter for en omdannelsesproces”, udgivet af Indenrigs- og Socialministeriet.

Realdania By (2013): ”Midlertidige aktiviteter i byudvikling”.

FOTO Larsen, Jan Lilliendahl m.fl. (2009): “Urbane Brakzoner & Trøffelsvin – om det ufor melle bylivs rolle i byudviklingen”, Forlaget Supertanker. BØGER Florida, Richard (2002): ”The Rise of The Creative Class”, Perseus Books Group.

Denne publikation er blevet til med generøs udlån af billeder fra de medvirkende cases. Tak for brug. Forsidebillede Kirstine Guldager Madsen (Byens Rum) Byhaven2200: s. 6-7, 14, 19, 45, 50, 53, 54 Den Gyldne Banan: s. 41

Madsen, Lise Juul m.fl. (2014): ”Med hverdags livet som designpraksis – en bog om unge og byplanlægning”, Forlaget PB43.

FredericiaC (Grow Your City): s. 14, 15, 16, 23, 25 GivRum (Hvidovre Bymidte): s. 26, 27, 54

Oswalt, Philipp m.fl. (2013): “Urban Catalyst: The Power of Temporary Use”, DOM Publishers. Overmeyer, Klaus Red. (2007): ”Urban Pioneers: Temporary Use and Urban Development in Berlin”, Berlin Jovis Verlag. Supertanker m.fl. (2014): ”Urban Co-creation 2640 Charlottekvarteret”, Nyt Nordisk Forlag. Toft-Jensen, Marie m.fl. Red. (2012): ”Byen bli ver til – en urban håndbog”, Forlaget PB43.

Hviid, Majken (PB43): s. 12-13 Madsen, Kirstine Guldager (Byens Rum): s. 28, 29, 55 Matějovský, Tonda (PB43): s. 15, 42, 43, 48-49, 57 Områdefornyelsen Østerbro: s. 21, 31, 37, 51 Sanggaard, Mette (PB43): s. 2-3, 39 Sønderborg Ungdomscafé: s. 35

Zukin, Sharon (2010): ”Naked City”, Oxford University Press.

Østerpol: s. 33, 46-47

MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Gammel Mønt 4, 1117 København K Telefon: 33 92 29 00 ww.mbbl.dk